Aktiv praktikantpolitik styrker rÃ¥dgiver DTU Byg er ... - Dansk Beton

Beton 

2 · Maj 2012 

TEMA 

Kompetencer 

og uddannelse 

Aktiv praktikantpolitik styrker rådgiver 

Ingeniørerne i EKJ er yngre end hos konkurrenterne 

DTU Byg er tilfreds med sine ingeniører 

-selv om det er umuligt at gøre alle tilpas 

Se de nominerede til In-Situ Prisen 2012 

Tre meget forskellige projekter skal dyste om prestigepris

2 

Specialcement til særlige 

anvendelser - nu mere GRØN 

÷ 30% CO 2 emission 

Høj sulfatbestandighed 

CEM I 42,5 N 

Grønnere LAVALKALI Aalborg Portland A/S SULFATBESTANDIG cement 

Rørdalsvej 44 

Postboks Nu kan 165 du sikre en mere miljøvenlig produktion af 

9100 beton Aalborgtil 

aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT 

Telefon BESTANDIG +45 98 16 77 cement 77 fra Aalborg Portland produceres 

Telefax og +45 leveres 98 10 nu 11 med 86 30 % lavere CO emission til gavn 

2 

cement@aalborgportland.com 

og glæde for miljøet og for danske bygge og anlægswww.aalborgportland.com 

projekter. 

Aalborg Portland arbejder intensivt på 

at bibeholde stærke cementegenskaber 

og høj kvalitet kombineret med lavere 

CO 2 emission... 

Egenskaberne for den nye LAVALKALI SULFAT 

BESTANDIG cement er uforandrede. Den deklareres 

stadig som en CEM I 42,5 N med det sædvanligt ekstra 

lave alkaliindhold og den høje sulfatbestandighed 

– og har dermed stadig samme betegnelse (HS/EA/≤2). 

Ekstra lavt 

alkaliindhold 

Lav varmeudvikling 

• kystsikring 

• broer 

• tunneller 

• trafikanlæg 

• fundamenter 

Aalborg Portland A/S 

Telefon 9816 7777 

Telefax 9810 1186 

sales@aalborgportland.com 

www.aalborgportland.dk

ISSN 1903-1025 

Beton 

Nr. 2 · Maj 2012 · 29. årgang 

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton 

og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og 

miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor 

betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede 

kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. 

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og 

november i et distribueret oplag på 5.500. 

Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton 

DANSK 

BETONFORENING 

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

redaktionen@danskbeton.dk 

Tlf. 57 80 78 69 

Abonnement og Dansk Byggeri 

administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 

1015 København K 

Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk 

Tlf. 72 16 01 91 

Annoncer Media-People ApS 

Post box 64, DK-2830 Virum 

Ole Bolvig Hansen 

annoncer@danskbeton.dk, 

Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 

Grafisk produktion Prinfoparitas 

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Udland, kr. 260,- (4 numre) 

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 326 

8 14 28 

Aktiv praktikant-politik styrker rådgiver . . . . . . . . . 4 

Pihl & Søn: Nye ingeniører har en del at lære . . . . . . . 6 

Studieleder: DTU Byg er tilfreds med sine 8 ingeniører . . 8 

Krisetider mindsker interessen for nye kompetencer . . 12 

Kommende arkitekter støbte klatrestativ 

i betonelementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Netop udlært struktør elsker at arbejde med beton . . . 16 

Her er struktørmestrene. . . . . . . . . . . . . . . . . . 

God søgning til uddannelse om reparation af 

17 

betonkonstruktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Afslørende modernisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Tre nominerede til In-Situ Prisen 2012 . . . . . . . . . . . 

Vær med til at vælge vinderen af Bæredygtig Beton 

23 

Prisen 2013. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Udstilling af mesterværker . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Nyt fra Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 30 

Nyt fra Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36 

Nyt fra Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Basal ingeniørviden 

må ikke blive glemt 

TEMA 


og uddannelse 

De danske uddannelsesinstitutioner frembringer nye 

uddannelser i et højere tempo end tidligere – sandsynligvis 

i jagten på flere studerende, som hellere vil 

have en uddannelse med en fancy benævnelse som 

fx ’teknoantropolog’, ’bachelor i bygningsdesign’ eller 

’kandidat i by, bolig og bosætning.’ 

Efter sigende går det så stærkt, at de ansvarlige 

myndigheder føler sig presset på tiden, fordi de hvert år 

skal godkende mange nye uddannelser, som ofte mere 

eller mindre dækker over det samme, som læreanstalterne 

tidligere har undervist i – blot lidt mere specialiseret 

og med et nyt, fængende navn. 

På den baggrund er det interessant at høre fra både en 

rådgivende ingeniørvirksomhed og en entreprenør, at 

de savner de mere basale og lidt bredere ingeniørkundskaber 

hos nyuddannede ingeniører. I rådgiverens tilfælde 

eksemplificeret ved, at nyuddannede ingeniører helst 

starter en Finite Element – analyse op, selv om opgaven 

nemt kunne løses med en skitse og lidt håndregning. 

Ny teknologi er godt til mange ting. Men med fare for 

at lyde bagstræberisk, gammel og konservativ er fx 

grundlæggende, statisk forståelse baseret på håndregning 

og enkle principper også en ingeniørkvalitet. 

Her står uddannelsesinstitutionerne over for en udfordring. 

I folkeskolen og gymnasiet foregår meget ved hjælp 

af pc, internet og avancerede matematikregnere, som 

prioriterer resultater frem for forståelse. Kan man så overhovedet 

forstille sig et ingeniørkursus, hvor papir, blyant 

og formelsamling er de eneste tilladte hjælpemidler? 

Nej, det er nok urealistisk, uanset hvor værdifuldt det 

ville være for de kommende ingeniører. 

Til gengæld kan vi så glæde os over, at søgningen til 

studierne på DTU Byg er stærkt stigende – med tilsvarende 

stigende adgangskrav. 

Beton 2 • MAJ 2012 

www.danskbeton.dk 3 

jbn 

Forside 

Kildeskovshallen i Gentofte blev i 2001 udbygget med blandt 

andet et nyt 50 meter bassin. Arkitekterne bag den oprindelige 

hal, der blev fredet i 1999, er Karen og Ebbe Clemmensen. 

Udbygningen er tegnet af Enstasis i samarbejde med Ebbe 

Clemmensen og Kulturarvsstyrelsen.

Aktiv praktikant-politik 

styrker rådgiver 

eKJ Rådgivende Ingeniører finder ofte nye medarbejdere blandt ingeniørpraktikanter, som de 

søger at knytte til virksomheden også efter praktikopholdet 

når den rådgivende ingeniørvirksomhed eKJ ansætter 

nyuddannede ingeniører, er der som oftest gået et praktikophold 

i virksomheden forud for ansættelsen. 

»Vi ansætter gerne nyuddannede ingeniører, hvad 

der giver sig udtryk i, at vores gennemsnitsalder er 2-3 

år lavere end de virksomheder, vi typisk konkurrerer 

med. Men vi foretrækker absolut nyuddannede, som vi 

har haft lidt snor i under uddannelsen i kraft af et praktikophold 

hos os«, siger akademiingeniør, HD Lars M. 

Bundgaard, der er leder i eKJ’s konstruktionsafdeling. 

eKJ Rådgivende ingeniører har cirka 200 ansatte, 

hvoraf 60-65 procent har en ingeniøruddannelse, som 

både kan være akademi-, diplom- eller civilingeniør. Virksomheden 

arbejder med en bred vifte af rådgivningsopgaver 

inden for byggeri, anlæg og miljø. På byggeområdet 

løser eKJ både opgaver inden for konstruktion, 

VVS og el. 

eKJ har pr. halvår 2-3 ingeniørpraktikanter i konstruktionsafdelingen 

alene. Både for at bidrage til ’standens 

udvikling’ og så for egen skyld. 

»nogle gange kan vi påvirke praktikanternes kommende 

uddannelse ved at pege på, hvad vi har brug 

4 

for her i virksomheden. Det kan være en stor fordel for 

begge parter«, siger Lars M. Bundgaard. 

Materialelære, tegninger og håndskrift 

TEMA 


og uddannelse 

teknikumingeniør Finn nielsen fra eKJ har stor erfaring 

fra vejledning af virksomhedens praktikanter, og han 

har flere konkrete ønsker til praktikanterne og deres 

uddannelse. 

»Uddannelserne burde prioritere materialelære højere 

og lægge undervisningen tidligere i studiet. Det er 

en udfordring, at vores praktikanter ved forholdsvis lidt 

om materialer som beton og stål«, siger han. 

Dernæst savner Finn nielsen grundlæggende viden 

hos praktikanterne om tegninger, tegningsopbygning 

og det for en rådgiver helt centrale værktøj: tegningslisten. 

og endelig er praktikanternes håndskrift faktisk 

et problem. 

»Det lyder måske gammeldags, men på byggepladsen 

skal en del kommunikeres med håndskrift og måske 

en skitse. Vores praktikanter har ofte svært ved at skrive 

i hånden, og resultatet bliver så barnligt at se på, at

»De nye ingeniører er gode 

til IT som fx FEM, men 

de er knap så gode til at 

regne i hånden. Vi kan godt 

savne den grundlæggende 

statiske forståelse, der 

kommer af god, gammeldags 

håndregning, basale 

beregningsmetodikker og 

skitsering på papir«, mener 

Lars M. Bundgaard (tv) og 

Steen Andersen fra EKJ’s 

konstruktionsafdeling. 

»Det var vildt 

spændende at 

arbejde som 

praktikant med 

rigtige opgaver”, 

siger Søren 

Caspersen. 

håndværkerne på byggepladsen ikke tager det alvorlig«, 

siger Finn nielsen. 

Grundlæggende tilfreds med uddannelser 

Både Finn nielsen, Lars M. Bundgaard og hans lederkollega 

i konstruktionsafdelingen, akademiingeniør Steen 

Andersen, mener dog grundlæggende, at ingeniøruddannelsen 

langt hen ad vejen leverer ingeniører med de rette 

kompetencer. De erkender også, at uddannelsen ikke kun 

skal opfylde behovene hos rådgivende ingeniører. 

Alligevel vil de godt pege på et par forhold, som efter 

deres mening kunne være bedre. 

»Vores medarbejdere skal være skarpe til at beregne 

bærende konstruktioner. De nye ingeniører er gode til 

It som fx FeM, men de er knap så gode til at regne i 

hånden. Vi kan godt savne den grundlæggende statiske 

forståelse, der kommer af god, gammeldags håndregning, 

basale beregningsmetodikker og skitsering på 

papir«, siger Steen Andersen, som dog samtidig indrømmer, 

at virksomheden lærer noget at de nye ingeniører 

om blandt andet It og nye samarbejdsformer. 

Stort udbytte af praktik 

et praktikophold er en god indledning til en fremtid 

karriere som rådgivende ingeniør. Det mener diplomingeniør 

Søren Caspersen, der arbejder 1½-2 dage om ugen 

hos eKJ Rådgivende ingeniører, mens han færdiggør sin 

uddannelse til civilingeniør i byggeteknologi på DtU. 

Kontakten til eKJ opstod, mens Søren Caspersen 

læste til diplomingeniør. 

»Jeg fik et godt indtryk af eKJ på DSe-messen, hvor 

studerende kan møde virksomheder. Jeg skrev en ansøgning 

og fik et 20 ugers praktikophold. Det var vildt spændende, 

fordi jeg fik lov til arbejde med egne opgaver og 

lave beregninger, der skulle bruges til noget. naturligvis 

under pasende opsyn«, fortæller han. 

efter praktikopholdet fortsatte Søren Caspersen som 

studentermedhjælp indtil eksamensbeviset som diplomingeniør 

var i hus, og derefter som diplomingeniør på deltid 

under det videre studium. noget, som Søren Caspersen 

ser som en ideel måde at uddanne og udvikle sig på. 

»Uddannelsen på DtU er 

rigtig god, men i sagens natur 

nørder vi meget med teorien. 

Hos eKJ har jeg lært at bruge 

min viden i praksis under realistiske 

forhold«, fastslår Søren 

Caspersen, som i foråret 2012 

arbejder med sit eksamensprojekt, 

der handler om topologioptimering 

af forspændte 

betonkonstruktioner. 

jbn 

»De nye kan jo give os lidt mere rutinerede bank i 

regneark til enhver tid«, udtrykker han det. 

Hardcore konstruktionsfolk 

eKJ får også en del ansøgninger fra den forholdsvis nye 

uddannelse i ‘Architectural engineering’-retning på DtU. 

Men her har DtU Byg ifølge Steen Andersen set med rådgiverøjne 

sat sig mellem to stole i forsøget på at bygge 

bro mellem arkitekter og ingeniører. 

»Det er ikke en ingeniørtype, vi efterspørger. Lidt 

firkantet sagt får vi mange ansøgninger, hvor ansøgerne 

har flotte karakterer i en masse, som vi ikke kan bruge 

til noget«, siger han. 

til konstruktionsafdelingen efterspørger eKJ primært 

hardcore konstruktionsfolk, som har kompetencer til at 

være med på de tunge opgaver – men som også kan 

tænke med omkring tilgrænsende fagområder. 

Som rådgiver er det sjældent den ekstreme optimering, 

virksomheden tjener penge på, så medarbejderne 

skal også kunne arbejde tværfagligt. 

jbn 


5

Pihl & Søn: Nye ingeniører har en del at lære 

nyuddannede ingeniører er dygtige indenfor deres speciale. Meget dygtige. Men er specialiseringen ved 

at blive for stor i forhold til den lidt bredere ingeniørviden, lyder det fra den store entreprenørvirksomhed. 

er civilingeniøruddannelsen ved at blive specialiseret for 

tidligt i studiet på bekostning af de mere generelle og 

tværfaglige ingeniørfag? 

Det spørgsmål rejser civilingeniør Lars Lundberg fra 

entreprenørvirksomheden Pihl & Søn, der er en af Danmarks 

store ingeniørarbejdspladser. Alene teknisk Afdeling, 

som Lars Lundberg leder, beskæftiger cirka 25 

medarbejdere, hvoraf de fleste er ingeniører, der blandt 

andet arbejder med betonteknologi og projektering i 

forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. 

»Jeg er meget imponeret over, hvad nyuddannede civilingeniører 

kan på de områder, de har specialiseret sig 

i. Men i en virksomhed som vores, der især beskæftiger 

sig med anlægsprojekter, betyder specialiseringen også, 

at der er en hel del, de nye ingeniører ikke kan, og som 

vi selv må lære dem. Heldigvis har vi selv ekspertisen til 

det«, siger Lars Lundberg, som advarer mod en for tidlig 

specialisering. 

»Den første del af studiet skal helst sikre et generelt 

godt ingeniørfagligt fundament. Valgfriheden til specialisering 

kan komme senere«, siger han. 

Diplomingeniører anvender Pihl i stor udstrækning, da uddannelsen 

dækker mange af entreprenørarbejdets facetter. 

»Det er mit indtryk at diplomingeniøruddannelsen 

stadig er en lidt bredere uddannelse og dermed mere 

Fra statiker til betonspecialist 

Det stod ikke skrevet på eksamensbeviset, at civilingeniør 

Srirangan thangarajah skulle blive betonspecialist hos 

Pihl & Søn. Faktisk ville en ansættelse som statiker passe 

bedre med uddannelsen, som blev afsluttet i 2005. 

Men Pihl & Søn vælger ofte selv at fremstille betonen 

til store anlægsprojekter, og Malmø Citytunnel stod for 

døren. 

»Man skal være indstillet på at lære, og i de år lærte 

jeg rigtig meget om betonrecepter samt produktion og 

anvendelse af beton. Betydeligt mere, end jeg nogensinde 

kunne have lært på DtU«, siger Srirangan thanga- 

6 

Fra venstre 

afdelingsleder 

Lars Lundberg og 

betonspecialisterne 

Peter W. Kruhøffer og 

Srirangan Thangarajah, 

alle Pihl & Søn. 

TEMA 


og uddannelse 

ligner den traditionelle ingeniøruddannelse«, siger Lars 

Lundberg. 

Hos Pihl er senioringeniør, betonspecialist Peter W. Kruhøffer 

nærmest en legende med sine over 40 år i Pihl. Han 

understreger, at i virksomheden vil der altid være brug for 

en fleksibilitet og vilje til at lære noget nyt. 

Det skyldes også, at Pihl har mange internationale 

opgaver, hvor kravene til fx beton kan være meget anderledes 

end i Danmark, lige som virksomheden ofte 

deltager i teknisk udfordrende projekter. 

»Det kan næppe være anderledes hos os, end at man 

får meget af den nødvendige viden hen ad vejen. Jeg tror, 

at der er adskillige nye ingeniører, der i begyndelsen har 

håbet på, at formanden på pladsen vidste, hvad der skulle 

gøres«, siger Peter W. Kruhøffer og peger på et behov for 

kompetencegivende efteruddannelser for entreprenører. 

Pihl er en af de få entreprenørvirksomheder, der 

bruger DKBI meget. Det skyldes blandt andet en aktiv 

indsats og et mildt pres fra Lars Lundberg, som på et 

tidspunkt lavede et rundspørge i virksomheden med det 

resultat, at mange ingeniører hellere ville lære om jura og 

management end om tekniske emner som fx udførelse 

af betonkonstruktioner. 

jbn 

rajah, som i dag blandt andet arbejder med simulering 

af hærdeforløb i både 2D, 2½D og 3D til brug ved store 

anlægsprojekter. 

»Det gik forholdsvis nemt at skifte område, fordi der 

var gode kolleger at lære af. også på andre områder har 

jeg lært meget i Pihl. Vi arbejder ofte med ret avancerede 

projekter, der indeholder anderledes og nye løsninger. 

Man kan sige, at vi skal være eksperter i at gøre det, vi 

aldrig har prøvet før«, fortsætter Srirangan thangarajah, 

som også har taget en kompetencegivende uddannelse 

i reparation af beton hos DKBI.

Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer 

Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N 

Dyckerhoff har specielt for Danmark 

udviklet denne særlige cement. 

– Stor ensartethed 

Ved hjælp af moderne produktionsteknik 

– Universelt anvendelig 

Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer 

– Økonomiske betonrecepter 

På grund af et aktivt samvirke mellem 

cement og tilsætningsmidler 

Dyckerhoff 

NANODUR – for UHPC 

Ultra High Performance 

Concrete – without 

Silica fume 

DS/INF 135-1 

Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland 

telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com 


7

Studieleder: DTU Byg er 

tilfreds med sine ingeniører 

Det er svært at gøre alle tilpas, for hver branche har sine kæpheste. Men samlet set 

rammer vi ret godt, mener studieleder Per Goltermann. 

»om de nyuddannede ingeniører har de rette kompetencer? 

Det er naturligvis et centralt spørgsmål for DtU 

Byg, og vi gør en hel del for at finde ud af det. Skal jeg 

svare kort, vil jeg sige ’ja’, men også tilføje at vi hele tiden 

prøver at gøre det endnu bedre«, lyder det fra docent 

Per Goltermann, som er studieleder for civilbachelor- 

Byggeteknologi, den første del af studiet til civilingeniør 

på byggeområdet. 

8 

Samtidig understreger Per Goltermann, at det er 

svært at spørge omverdenen om ingeniørernes faglige 

kvalifikationer. Hvem kan egentligt afgøre, om kompetencerne 

er i orden? Rådgiverne, entreprenørerne, byggeforskningen, 

kommunerne – ingeniører bliver ansat 

mange forskellige steder.

»Vi har brug for at få input fra mange kilder for at 

finde svar. Vi uddanner jo ikke ingeniører til at arbejde i 

en bestemt branche«, siger Per Goltermann. 

Derfor har DtU Byg et såkaldt aftagerpanel, der repræsenterer 

virksomheder og institutioner, som ansætter 

bygningsingeniører. Hertil kommer et advisory board, 

der rådgiver institutlederen om uddannelse, forskning 

og innovation, samt dimittendundersøgelser og input 

fra praktikkoordinatorer. 

70 procent tilfredse 

endelig lader DtU Byg hvert femte år LearningLab DtU 

kigge sig efter i sømmene ved at henvende sig til såvel 

aftagere som kandidater. LearningLab DtU’s formål er 

at inspirere og støtte DtU’s undervisere, studerende og 

ledelse i den løbende kvalitetsudvikling af uddannelser, 

undervisning og læring på DtU. 

»Spørger man dimittenderne selv, svarer cirka 70 procent, 

at de kom fra DtU Byg med de rette kompetencer. 

DTU Byg har gode laboratoriefaciliteter skræddersyet til 

studerende. Fra 2013 bliver rammerne om uddannelsen 

endnu bedre med en ny bygning. 

Svarene fra industrien matcher dette, om end alle dog 

har deres egne kæpheste. I betonverdenen er viden om 

beton og betonkonstruktioner fx højt prioriteret. Men 

generelt er tilfredsheden god på vores aftagerseminarer. 

Praktikkoordinatorerne melder også tilbage, at praktikanterne 

klarer sig fint. Det samme gælder dem, der 

tager et semester i udlandet«, siger Per Goltermann, 

som tilføjer, at civilingeniøruddannelsen har – og skal 

have – en vis valgfrihed. 

»Vi har pointkrav, der betyder, at det er svært at 

slippe uden om centrale fag. Men man kan godt specialisere 

sig som byplanlægger uden at tage betonkurserne«, 

siger han. 

Diplomingeniøruddannelserne er mere fastlagte, så 

her er det umuligt at undgå undervisning i betonkonstruktioner. 

Praktiske kvalifikationer savnes 


TEMA 


og uddannelse 

overordnet mener industrien dog, at de nyuddannede 

ingeniører mangler rent praktiske kvalifikationer. Det 

undrer for så vidt ikke Per Goltermann. 

»Vores hovedprioriteter er grundfaglighed, ingeniørmæssig 

tankegang, sund fornuft og en vis specialisering. 

Det er ikke vores opgave at give de studerende praktiske 

kvalifikationer i større omfang«, siger han. 

Desuden efterspørger virksomhederne bedre skriftlig 

kommunikation og evner til at samarbejde med andre 

– både med kunder, myndigheder og kolleger, som ikke 

er ingeniører. 

jbn 

Fortsættes side 10 

9

Fortsat fra side 9 

»Velkommen til eliten. Her kommer I til at svede«, lyder 

den traditionelle velkomst til nye studerende fra docent 

Per Goltermann, som er studieleder for civilbachelor-B. 

og fremover bliver den endnu sandere. Det kræver i 

dag væsentligt bedre karakterer at blive optaget på DtU 

Byg end for bare et par år siden. På tre år er adgangskravet 

til civilbachelorer i Byggeteknologi steget fra 6,5 

til 8,2 på den nye karakterskala. Det kan nogenlunde 

omregnes til en stigning fra 8,0 til 9,1 på den gode, 

gamle 13-skala - og gennemsnittet blandt de optagne 

på Byggeteknologi er nu 9,7. 

»Søgningen vokser med 8-10 procent om året, og 

gennemsnittet blandt de optagne stiger med 0,5 om 

året på alle uddannelserne«, oplyser Per Goltermann. 

10 

DTU Bygs syv 

ingeniøruddannelser 

Civilbachelor-B (byggeteknologi, bygningsingeniør) 

Civilbachelor-Ae (bygningsdesign) 

Kanditat-Ce (byggeteknologi) 

Kandidat-Ae (architectural engineering, bygningsdesign) 

Diplom-Ae (bygningsdesign) 

Diplom-B (bygningsingeniør) 

Diplom-At (arktisk teknologi) 

Kandidatuddannelserne er overbygning til civilbachelor-uddannelserne. 

Diplomingeniøruddannelserne 

er anvendelsesorienterede og erhvervsrettede. Civilingeniøruddannelserne 

er forskningsbaserede og på videnskabeligt 

grundlag. 

»Vores hovedprioriteter er grundfaglighed, ingeniørmæssig 

tankegang, sund fornuft og en vis specialisering«, 

siger docent Per Goltermann, som er studieleder for 

civilbachelor-Byggeteknologi på DTU Byg, og som her 

demonstrerer en egenudviklet model, der fortæller meget 

om søjler og armering. 

Kraftigt stigende adgangskrav til DTU Byg 

DtU Byg optager årligt cirka 120-130 civilbachelorstuderende 

og 180-190 diplomingeniørstuderende. 

Kandidatuddannelserne optager nu 200 studerende 

pr. år. 

I 2013 får de studerende på DtU Byg endnu bedre 

vilkår, når en ny undervisningsbygning tages i brug. 

Bygningen får ingen traditionelle auditorier, men robuste, 

fleksible højloftede lokaler, hvor der både kan 

blandes beton og holdes forelæsninger for op til 90 

mennesker. I 2013 fusionerer DtU desuden med IHK 

(Ingeniørhøjskolen i København).

MINSK ARENA, HVIDERUSLAND – BETONDÆK UDEN FUGER VED ANVENDELSE AF MAPECRETE SYSTEM 

Mapecrete ® System 

MAPEI-TEKNOLOGI TIL BETONKONSTRUKTIONER UDEN FUGER 

Beton med lavt totalt svind. Reduktion eller eliminering af 

svindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthed 

og holdbarhed. 

Mapei. Vore erfaringer - dine løsninger 

Mapei Denmark A/S - Tlf: 69 60 74 80 - post@mapei.dk 


www.mapei.dk 

11 

LIM • FUGEMASSER • KEMISKE PRODUKTER TIL BYGGEBRANCHEN

Krisetider mindsker interessen 

for nye kompetencer 

Kompetencecenter for Byggeri hos AMU nordjylland har svært ved at involvere de 

regionale byggevirksomheder i en omfattende kompetenceafklaring 

Det er ikke uden en smule frustration i stemmen, at 

centerchef Frede Holst Andersen fra Kompetencecenter 

for Byggeri hos AMU nordjylland svarer på spørgsmålet 

om, hvordan centret fastlægger indholdet af sine mange 

efteruddannelseskurser til byggebranchens ansatte. 

»Det er meget svært for tiden at få virksomhederne 

til at engagere sig. Vi har i 2011 udsendt en lang række 

12 

spørgeskemaer for at afklare virksomhedernes behov for 

nye kompetencer, men vi får stor set ingen svar tilbage«, 

siger Frede Holst Andersen, der ikke ser anden forklaring 

end finanskrisen. 

»tidligere har vi fået mange svar på den type undersøgelser. 

Men i dag fokuserer virksomhederne næsten udelukkende 

på at få de ordrer, de kan«, fortsætter han. 

Center for Betonuddannelse arrangerer hvert år en betonwork shop for studerende fra bygningskonstruktøruddannelsen 

på UCN, struktør- og betonmageruddannelserne på AMU Nordjylland samt ingeniøruddannelsen og Arkitektur & 

Medieteknologi på AAU. 

TEMA 


og uddannelse

Kompetenceafklaringen er et regionalt initiativ som 

led i SmartCityDK, der tilbyder virksomheder inden for 

byggebranchen en mulighed for at være med til at udvikle 

fremtidens byggekoncepter gennem nye netværk, 

samarbejdsformer og forretningsmodeller. Bag Smart- 

CityDK står Vækstforum nordjylland. 

Nyt kursus på blot seks uger 

»For den fremtidige udviklings skyld er det ærgerligt, at 

vi ikke får flere tilbagemeldinger. Det behøver kun tage 

seks uger at opstille og få godkendt et nyt uddannelsesmål 

i Undervisningsministeriet, så virksomhederne 

kunne hurtigt få adgang til skræddersyede AMU-kurser«, 

siger Frede Holst Andersen, som tilføjer, at centret i 

foråret 2012 vil forsøge at inddrage en række brancheorganisationer 

i kompetenceafklaringen. 

Kataloget over AMU-kurser til branchen omfatter 

i forvejen en lang række tilbud som fx fremstilling af 

spændbeton, opstilling af forskalling til vibreringsfri beton 

og kvalitetskontrol af betonvarer. AMU-kurser til 

efteruddannelse varer typisk fra en til fem dage. 

AMU nordjylland er vigtig for uddannelse på netop 

betonområdet, fordi det er her Center for Betonuddannelse 

hører hjemme. 

God søgning til 

betonmager og struktør 

Center for Betonuddannelse udbyder den toårige 

kontraktuddannelse til betonmager, som er rettet mod 

ansatte hos betonelementproducenter. Deltagerne lærer 

alle de funktioner, der forekommer på en moderne højteknologisk 

virksomhed inden for betonindustrien. 

»Vi har netop sat et nyt hold i gang med 20 kursister. 

Det er et pænt stort hold, og det er glædeligt, at der 

også er kursister med fra sjællandske virksomheder«, 

siger centerchef Frede Holst Andersen. 

Kontraktuddannelser som betonmageruddannelsen 

er baseret på en kontrakt mellem en virksomhed og uddannelsesinstitutionen. 

Indholdet i kontraktuddannelser 

fastlægges sammen med branchens organisationer. For 

betonmageruddannelsens vedkommende er det Betonelement-Foreningen. 

Desuden udbyder Center for Betonuddannelse blandt 

sine erhvervsuddannelser de to struktøruddannelser til 

henholdsvis anlægsstruktør og bygningsstruktør. Her 

er det et uddannelsesudvalg med deltagelse af 3F og 

Dansk Byggeri, der definerer indholdet. 

Centret er et samarbejde mellem flere undervisningsinstitutioner 

og videncentre, og det har til formål at 

være et landsdækkende kompetencecenter, der dækker 

ethvert behov for uddannelse af betonbranchens 

medarbejdere. 

Satser på Femern 

For at udnytte de særlige betonkompetencer søger 

Center for Betonuddannelse nu samarbejde med andre 

AMU-centre i forbindelse med den kommende Femernforbindelse. 

»Mange medarbejdere skal opkvalificeres i forbindelse 

med Femern. Vi kan bidrage med de mere specialiserede 

betonuddannelser, som kun findes hos os«, 

siger Frede Holst Andersen. 

Inden for rammerne af Center for Betonuddannelse 

er også startet en specialelinje som ’betontekniker’ på 

bygningskonstruktøruddannelsen, som studerende på 

både den danske og den internationale linje viser øget 

interesse. 

jbn 

»Vi oplever en voksende interesse for struktøruddannelsen, 

og vi har også en del ’voksne’, der får merit og 

starter på enten 1. hovedforløb eller 2. hovedforløb«, 

oplyser Frede Holst Andersen. 

Struktøruddannelserne er faglige ungdomsuddannelser, 

der forudsætter folkeskolens afgangsprøve efter 

9. klasse. Selv om der primært er tale om ungdomsuddannelser, 

er der ingen alderskrav. erhvervsuddannelser 

består af et grundforløb og praktik som lærling i en 

virksomhed. 


13

Kommende arkitekter støbte 

klatrestativ i betonelementer 

Én kubikmeter plastfiberarmeret beton blev omskabt til 48 kvadratmeter klatrestativ, 

da en gruppe arkitektstuderende fra Kunstakademiets Arkitektskole i København 

holdt betonworkshop i foråret 2012. 

Klatrestativet – også kaldet PlayVault – var designet af 

arkitekt og ph.d.-studerende ole egholm Pedersen fra 

Arkitektskolen Aarhus som led i hans projekt med titlen 

’Betons tektoniske potentialer - nu og i fremtiden’. 

Klatrestativet bestod af 190 forskellige betonelementer 

– alle genereret ved hjælp af It ud fra en 3D-model 

af den overordnede konstruktion bestående af rene 

trykbuer. elementerne blev støbt i forme af plastmaterialet 

PetG, som er billigt og genbrugeligt. Plasten blev 

udskåret automatisk til den rette geometri og skulle blot 

foldes før støbning. 

»Alle elementerne blev støbt og samlet, og de passede, 

som de skulle«, fortæller ole egholm Andersen, 

14 

der kan glæde sig over, at produktionsprincippet viste 

sig at fungere, og at en stor gruppe studerende samtidig 

lærte en masse om beton. 

For desværre gik det ikke helt godt med konstruktionen, 

som blev opbygget på et stillads af pap. Stilladset 

blev imidlertid ikke helt færdigt, fordi arkitektskolens laserskærer 

var ude af drift. Derfor var det meget svært at 

rejse betonkonstruktionen i den rigtige trykbue, så i sidste 

ende fik klatrestativet ikke den ønskede stabilitet. 

Unicon var betonsponsor til workshoppen. 

jbn 

48 kvadratmeter fyldte det færdige klatrestativ, der blev samlet af elementer støbt af i alt én kubikmeter beton. 

TEMA 


og uddannelse

Også blandt arkitektstuderende kan gaffertape være 

redningen. 

Elementerne blev støbt i plastforme, udskåret direkte fra 3D-modellen. 


15

På arbejde i betonbranchen: 

Netop udlært struktør elsker 

at arbejde med beton 

Simon Haahr Larsen fra Arkil Bro og Beton A/S er nykåret 

danmarksmester for struktørlærlinge. og så er han vild med 

betonarbejde og ikke mindst betonbroer. 

energi og målrettet vilje må være passende ord, når man 

skal beskrive Simon Haahr Larsen. 

Som 24-årig bor Simon Haahr Larsen i Harndrup på 

Fyn i et hus, han selv har bygget – samtidig med, at han 

har gennemført uddannelsen til bygningsstruktør, og i 

januar 2012 vandt han DM i Skills, danmarksmesterskabet 

for struktørlærlinge. 

Beton møder Simon Haahr Larsen dagen før, han 

påbegynder sin svendeprøve hos AMU Fyn. Men ingen 

panik her, det skal nok gå. Bagefter glæder han sig til at 

komme tilbage på byggepladsen som ansat hos Arkil Bro 

og Beton A/S, som er en af de virksomheder, der satser 

på struktøruddannelsen. 

»Jeg kan virkelig godt lide at være på byggepladsen. 

Det er ikke forkert at sige, at jeg elsker arbejdet med 

beton. Det er alsidigt og spændende. Ikke mindst er det 

fedt at være med til at bygge store broer, som Arkil gør 

det ved Silkeborg nu«, fortæller Simon Haahr Larsen, 

som begyndte i byggebranchen lige efter 9. klasse, selv 

om familien var overbevist om, at han ville læse videre. 

»Jeg kom faktisk i gang sammen med min morfar 

i et lille firma, og der blev jeg grebet at arbejdet på 

byggepladsen. Dernæst blev jeg ansat i en anden byggevirksomhed, 

der dog gik konkurs, før Arkil tog mig ind 

som struktørlærling«. 

16 

TEMA 


og uddannelse 

Simon Haahr Larsen 

var hjemme, dagen 

før han begyndte sin 

svendeprøve. Så i 

stedet for byggepladsen 

kan man se det hus 

– med bagmur af 

letbetonelementer - 

han har bygget til sig 

selv samtidigt med, at 

han uddannede sig til 

bygningsstruktør. 

Uddannelsen i virksomheden og hos AMU Fyn har 

været god, fastslår Simon Haahr Larsen, som godt vil 

vide noget om de ting, han arbejder med. 

»Vi lærer meget om tegninger, Autocad, konstruktion 

og beregninger ud over det rent praktiske. Det er godt 

at kende til teorien bag ved de ting, man har med at 

gøre«, siger ham. »Men uddannelsen kunne være endnu 

bedre, hvis den var lidt mere tidssvarende. Vi lærte fx 

ikke noget om systemforskalling og mange andre af de 

ting, vi bruger ude på pladserne i dag«. 

Adspurgt om fremtiden fastslår Simon, at det nu gælder 

om at arbejde i nogle år. Men på længere sigt går 

ambitionerne i retning af ledelse. om det så er formand, 

ingeniør eller selvstændig er svært at svare på nu. Men 

lysten til at udvikle såvel sig selv som arbejdet er stor. 

»Jeg har for eksempel en idé om, at man kunne bruge 

ressourcerne bedre på byggepladsen. I dag kan de dygtige 

sjak klare rigtig meget selv, så måske skulle man 

udnytte formændenes kompetencer bedre, ved at de 

arbejdede på flere pladser med deres specialer. nogle er 

rigtig gode til opstart, andre til at få tingene til at køre«, 

siger Simon Haahr Larsen, som er helt sikker på, at han 

er kommet videre om nogle år. 

Lige nu glæder han sig dog mest til de kommende 

måneder på byggepladsen, for betonarbejde er så lækkert 

i sommerens sol og vind. 

jbn

TEMA 


og uddannelse 

Her er struktørmestrene2012 

Kent Grantoft Madsen og Thomas Rene Hee Schou. Fotos: DM i Skills/Kasper Kamuk. 

Ved Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser - 

DM i Skills 2012 – blev Danmarks bedste struktørlærlinge 

fundet. Vinderne blev: 

Anlægsstruktør: Kent Grantoft Madsen fra Søndersø 

entreprenør og Vognmandsforretning A/S og thomas 

Rene Hee Schou fra Din entreprenørpartner A/S. Begge 

tager uddannelsen på AMU Fyn. 

Bygningsstruktør: Simon Haahr Larsen fra Arkil Bro 

og Beton A/S, som også tager sin uddannelse på AMU 

Fyn. 

I alt blev der kåret 30 vindere fra 27 forskellige fag. 

Lo-formand Harald Børsting holdt festtalen. DM i Skills 

2013 afholdes i Aarhus s den 24.-26. januar i nRGi Park 

og Arena på Stadion Alle. 

jbn 


Simon Haahr Larsen. 

17

God søgning til 

uddannelse om 

reparation af 

betonkonstruktioner 

Den første kompetencegivende uddannelse fra Dansk Konstruktions- og 

Betoninstitut er en succes. Knap så godt ser det ud for de typiske 1-2 

dages kurser om konkrete tekniske emner. 

Dansk Konstruktions- og Betoninstitut (DKBI) håber på 

fremover at kunne udbyde flere kompetencegivende 

efteruddannelser. Det sker på baggrund af uddannelsen 

’Reparation af betonkonstruktioner’, der er udviklet i 

samarbejde med DtU Byg. Kurset, der har været afholdt 

to gange med fuldt hus på 20 deltagere, udbydes igen 

i efteråret 2012. 

Uddannelsen adskiller sig væsentligt fra DKBI’s andre 

tilbud. Først og fremmest er den kompetencegivende og 

betydeligt mere omfattende end de typiske, tekniske 

efteruddannelseskurser på 1-2 dage. 

’Reparation af betonkonstruktioner’ tager tre måneder 

med e-læring, kursusdage hos DKBI og afsluttende 

eksamen. 

»Meget tyder på, at vi her har fundet en attraktiv 

form for efteruddannelse. Søgningen har absolut været 

tilfredsstillende«, siger direktør Finn Bach fra DKBI, som 

gerne vil øge udbuddet af den type kompetencegivende 

kurser. 

Krise giver svag efterspørgsel 

Økonomien sætter dog grænser for tiden. Det gamle 

udsagn om, at ”når byggeriet har tid til efteruddannelse, 

har virksomhederne ikke råd” har vist sig at holde stik i 

de nuværende, hårde tider for byggeriet i Danmark. 

18 

Fakta om DKBI 

Selv om tiden til efteruddannelse burde være der 

nu, oplever DKBI generelt forholdsvis svag efterspørgsel 

efter sine kurser. 

»tiderne har været bedre for os tidligere. Firmaerne 

skærer ned og tager ikke så mange nye medarbejdere 

ind. Det kan tydeligt mærkes på søgningen til vores 

kurser. Desværre betyder de færre kursister også, at 

det er svært at finde midler til udvikling af nye kursusaktiviteter«, 

siger Finn Bach. 

e-læring vinder frem 

DKBI vil gerne 

øge udbuddet af 

kompetence givende 

kurser, oplyser 

direktør Finn Bach. 

TEMA 


og uddannelse 

trods blandede erfaringer forudser han, at e-læring vil 

vinde indpas i stigende grad. 

»Vi har udbudt kurser med en e-læringsdel i 10 år, 

men desværre viser det sig ofte at være svært for deltagerne 

at finde tiden til at arbejde med e-læringsdelen i 

en travl hverdag. Så mange foretrækker at tage en dag 

eller to ud af kalenderen til et traditionelt kursus. Men 

på den anden side set er e-læring jo ikke så fremmed 

for de yngre ingeniører«, siger Finn Bach. 

Hidtil har aktionærvirksomhederne på skift lagt lokaler 

til DKBI’s kurser. Men DKBI vil fremover forsøge at 

afholde flere kurser på DtU, hvor DBKI i forvejen lejer et 

kontor til administrationen. 

jbn 

DKBI har rødder tilbage til 1979, hvor instituttet blev stiftet med støtte fra Knud Højgaards Fond. 

I 1990 blev DKBI omdannet til et aktieselskab, der er ejet af rådgivende ingeniørvirksomheder og entreprenørselskaber. 

Hovedaktiviteten er efteruddannelse inden for byggeri og anlæg med vægt på tekniske kurser, der 

retter sig mod opdatering af fagfolk med den grundlæggende viden på plads. 

DKBI gennemfører mellem 45 og 60 kurser årligt ud fra en kursusportefølje på cirka 100 kurser. Kurserne har 

typisk en varighed fra en halv dag til to dage. Antallet af deltagere på årsbasis er 6-900. 

65 procent af kursisterne kommer fra aktionærvirksomhederne. De rådgivende ingeniører er den helt 

dominerende deltagergruppe med 85 procent af kursisterne. De resterende 15 procent kommer primært fra 

entreprenørvirksomheder. 

Aktionærerne i DKBI er: Alectia, COWI, Grontmiij, MT Højgaard, NCC Danmark, NIRAS, Pihl og RAMBØLL. 

DKBI udbetaler normalt ikke udbytte til aktionærerne, så eventuelt overskud investeres i udvikling af efteruddannelsesaktiviteter.

DANSK BETON PRÆSENTERER: 

KOmPANS hOvEDSÆDE i ODENSE 

NOmiNERET Til 

BÆREDygTig BETON PRiSEN 2013 

#1 

iKKE BARE 

REN FACADE 

STEM PÅ DANSKBETON.DK OG DELTAG I 

LODTRÆKNINGEN OM ET REJSEGAVEKORT 

TIL EN VÆRDI AF 15.000 KR. 

Skal Kompans hovedsæde i Odense vinde 

Bæredygtig Beton Prisen 2013? 

Da verdens førende producent af legepladser, Kompan, skulle have nyt 

hovedsæde, blev virksomhedens legende logo integreret som vinduespartier 

i facaden. Det stillede krav til materialernes fleksibilitet, og 

løsningen blev højisolerede betonelementer. Denne bæredygtige 

løs ning gav samtidig mulighed for at lave en fugefri facade med en 

helt ren overflade. Også i forhold til snavs. Et specielt pudslag betyder 

nemlig, at facaden rengøres, hver gang det regner. 

Prisen er en publikumspris, som uddeles på Bæredygtig Beton 

Konferencen, der holdes den 19. marts 2013 på Kunstakademiets 

Arkitektskole i København. her uddeles også Betonprisen, 

BetonelementPrisen og insitu Prisen. læs mere om priserne og de 

nominerede projekter på danskbeton.dk 


19 

Dansk Beton er en brancheforening i Dansk Byggeri for producenter af beton og betonprodukter

Afslørende 

modernisme 

eremitageparken i Lundtofte, nord for København og lige 

øst for Lyngbyvejen, er et boligbyggeri i to og tre etager, 

der er tegnet af arkitekterne erik Korshagen (1926- 

2005) og Jørgen Juul Møller (1913-1970). 

eremitageparken er opbygget af elementplader på en 

skeletkonstruktion og stod færdigt i 1971. 

eremitageparken vandt Betonelement-Prisen i 1979 

og regnes fortsat for et af periodens ypperste elementbyggerier. 

Blandt arkitekter ses eremitageparken som et 

fornemt eksempel på modernistisk konstruktivisme, fordi 

bygningerne klart viser det konstruktive princip. 

jbn 

20

FREMRAGENdE ARKITEKTUR 


21

22 

KORROSIONSFRI 

KONSTRUKTIONSFIBRE 

DURUS polypropylen fi bre 

• Forøget bøjningsstyrke 

• Forøget holdbarhed 

• Forøget duktilitet 

• Færre krymperevner 

• Ingen korrosion 

• Lavere pris 

Om PP Nordica 

PP Nordica repræsenterer i Skandinavien engelske ADFIL, der er en af 

verdens største leverandører af makrosyntetiske polypropylen fi bre. Vi 

har egen teknisk afdeling og leverer designs og fi bre til bl.a. landbrug, 

industri, fødevare, boligbyggeri og det offentlige. 

CONCRETE CONNECTIONS 

Fuldt indspændte søjler med søjlesko 

• Robusthedskrav sikres 

• Ingen stabilisrende vægge = fleksibel rumindeling 

• Ingen afstivning under montagen 

Gratis designforslag 

Ring 27211632 

info@ppnordica.dk 

Freiberg & Jespersen 

A/S 

”Vi byggede i 2012 en ny hal til opbevaring af materialer terialer med henblik henb på 

kompostering. Af hensyn til et aggressivt miljø valgte vi en bundplade 

bund 

armeret med DURUS plastfi bre, idet vi her fuldstændigt eliminerede 

korrosions problematikken. Herudover var DURUS plastfi bre også et stærkt 

økonomisk alternativ til traditionelle net løsninger. Vi har nu 2 års erfaring 

med vores gulv i hallen og har netop besluttet at bruge DURUS plastfi bre 

som armering igen i vores nye udendørs udvidelse på i alt 10.000 m2” 

Niels Erik Jespersen 

PP Nordica Danmark ApS 

Hoddeskovvej 9, 6823 Ansager 

info@ppnordica.dk 

www.ppnordica.dk 

Standard samlingsdeltajer til dansk elementbyggeri 

www.peikko.dk

Tre nominerede til In-Situ Prisen 2012 

Dansk Beton Fabriksbetongruppen uddeler i juni In-Situ Prisen for syvende gang 

In-Situ Prisens bedømmelseskomité har nomineret tre 

projekter, der kan vinde prisen i 2012. Prisoverrækkelsen 

finder sted den 6. juni 2012 ved et arrangement, der - som 

prisen har tradition for - finder sted hos prisvinderen. 

De tre nominerede projekter har det til fælles, at 

de udnytter mulighederne ved in-situ støbt beton til at 

skabe smukke resultater med stor brugsværdi. Men ellers 

er de vidt forskellige og illustrerer den store spændvidde, 

som pladsstøbt beton har. 

De tre projekter er: 

• Faunabro ved Randbøl 

• Fælledparkens Skatepark 

• Godsbanen i Aarhus. 

In-Situ Prisens formål er at fremhæve det pladsstøbte 

byggeri og de mange, spændende muligheder, der er 

ved brug af fabriksbeton. 

Prisen uddeles af Dansk Beton Fabriksbetongruppen 

med støtte fra Paschal Danmark A/S. Fabriksbetongruppen 

er en forening i Dansk Byggeri. Prisen uddeles til 

personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde 

i pladsstøbt beton, eller som har medvirket til at gøre 

brugen af forskalling lettere eller mere spændende. 

Bygherre: Vejdirektoratet 

Arkitekt: Bystrup Arkitekter og Designere 

Bygherre: Københavns Kommune 

Arkitekt: Nordarch 

Beton leder rådyr over vejen 

2012 uddeles In-Situ Prisen for syvende gang siden 

den første uddeling i 2004. 

jbn 

I forbindelse med den nye motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel har Vejdirektoratet etableret 

en faunapassage, så dyrelivet i Vejle Ådal kan passere vejen. Passagen er en jorddækket, 

ellipseformet buebro i beton med en samlet længde på ca. 56 meter og en bredde, der varierer 

mellem 30 og 50 meter. I midten er ellipsen understøttet af fire søjler udført i beton med hvid 

cement. Den komplicerede ellipseform og de tynde søjler bød på forskallings- og betontekniske 

udfordringer, da hele overbygningen blev støbt i en kontinuert støbning i løbet af 32 timer. 

Entreprenør: Jorton 

Ingeniør: Grontmij A/S. 

Fuld fart hen over glatte betonoverflader 

Fælledparken i København har fået 4.600 kvadratmeter skatepark med udfordringer for både 

begyndere og øvede i forskellige zoner. Hele det store betonareal med op til fire meter høje 

ramper er støbt in-situ for at opnå den silkeglatte overflade, der tiltrækker skatere fra nær 

og fjern. Både den rådgivende ingeniør og entreprenøren valgte at inddrage udenlandske 

skatespecialister i design og udførelse – blandt andet er de lyse overflader af sprøjtebeton 

nænsomt glittet ved håndkraft. 

Gå tur på kulturens betontag 

Bygherre: Aarhus Kommune 

Arkitekt: 3XN, E+N Arkitektur og NORD architects 

Se mere om de nominerede på www.dfbf.dk 

In Situ Prisens tidligere 

vindere 

2011: A2 Arkitekterne og entreprenør MT Højgaard 

for Nibsbjerg Vandcenter i Holstebro. 

2010: Steven Holl Architects og entreprenør C. C. 

Contractor for kunstmuseet HEART i Herning. 

2009: Arkitekten Foster + Partners og entreprenør 

E. Pihl & Søn for Elefanthuset i Zoo København. 

2008: Sophus Søbye Arkitekter MAA og entreprenørfirmaet 

Frede Hansen & Co. Ringe for Hindemosehus, 

et moderne spejderhus ved Odense. 

2006: Zaha Hadid Architects og E. Pihl & Søn for en 

tilbygning til kunstmuseet Ordrupgaard. 

2004: Arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen samt 

murer- og entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen for 

kunstmuseet ARoS i Århus. 

Entreprenør: Hoffmann A/S og Grindlines 

Ingeniør: Grontmij A/S og Site Design. 

En ny og markant betonbygning med trekanten som et gennemgående designelement er 

den nye indgang til Godsbanen i Aarhus – den gamle godsbanegård, der nu er ombygget til 

kulturproduktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur med teatersale, auditorier, 

spillesteder, værksteder, kontorer og folkekøkken. Bygningen har offentlig adgang til en tillokkende 

tagflade af beton, som giver en enestående mulighed for at se ud over byen. Indvendigt 

er bygningen præget af vægge og lofter i rå beton i trekantede flader. 

Entreprenør: HUJ 

Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma. 

Beton 2 • • MAJ 2012 

23

X-SEED ® 

Ny patenteret accelerator – 

Unikke muligheder! 

X-SEED ® er en ny type accelerator, der virker ved alle temperaturer og giver meget 

høj tidlig styrkeudvikling, uden at slutstyrken forringes. X-SEED ® giver mulighed for: 

Bedre udnyttelse af produktionsapparatet 

Mindre energiforbrug 

Reduktion af materialeomkostninger 

Forbedret miljø 

Se mere på www.basf-cc.dk. 

Adding Value to Concrete 

24

NoTEr 

IP-PIR isolationspaneler 

Tyndere elementer 

Bedre isoleret 

Recticel Insulation, Tramstraat 6, B-8560 Wevelgem 

Tel. : +32 56 43 89 42, export.insulation@recticel.com, www.recticelinsulation.eu 

Rådgiver på 100 år 

Alectia fyldte 100 år den 1. april. I 1912 blev 

ingeniørvirksomheden Birch & Krogboe grundlagt, 

og i 2008 skiftede virksomheden navn til 

Alectia. Rådgivningsvirksomheden har udviklet 

sig fra at være en ren ingeniørvirksomhed til en 

videnvirksomhed med en lang række specialkompetencer 

inden for byggeri, procesteknologi, 

arbejdsmiljø, forretningsudvikling, vand, 

energi og miljø. 

Fremdrift på Aarhus Havn 

Lighthouse-boligerne på havnen i Aarhus er så 

eftertragtede, at Aktieselskabet Havneinvest 

A/S nu forcerer opførelsen af næste etape, der 

kommer til at rumme 125 ejerlejligheder. Det er 

MT Højgaard, der står for opførelsen af begge 

etaper. Lighthouse byggeriets første etape 

med 90 lejligheder og fire byhuse er nu klar til 

indflytning. Næste etape med 125 lejligheder, 

skal stå klar til indflytning ultimo 2013. 

Pihl får ny topchef 

Den 2. april 2012 overtog Halldór P. Ragnarsson 

(56) stillingen som administrerende direktør for 

E. Pihl & Søn A.S. efter Søren Langvad (87), der 

har stået i spidsen for Pihl som administrerende 

direktør i mere end 40 år. Halldór P. Ragnarsson 

er uddannet ingeniør fra DTU. Han blev ansat 

i Pihl i 1982 og har siden 1991 været leder af 

Pihls danske afdeling, fra 2001 som direktør. 

Halldór P. Ragnarsson er formand for Dansk 

Byggeri. 

NCC er flyttet 

NCC Construction, NCC Bolig og NCC Property 

Development er flyttet til Søborg, hvor NCC 

gennem de sidste 20 måneder har opført et 

kontordomicil med plads til 2.000 ansatte. Det 

karakteristiske byggeri er tegnet af DesignGroup 

Architects. NCC Property Development er bygherre, 

men i foråret overdrages ejerskabet til 

PFA, der herefter tager over som investor og 

fremtidig udlejer for NNIT og NCC. 


25

Vær med til at vælge vinderen af 

Bæredygtig Beton Prisen 2013 

nu er det slut med at være uenig med dommerkomiteens 

valg af, hvem der skal have Bæredygtig Beton Prisen. 

Ved næste prisuddeling er det en åben afstemning på 

nettet, der afgør hvilket af de fire nominerede projekter, 

som opnår den helt store hæder. 

»Bæredygtig Beton Prisen skifter fra at være en branchehyldest 

til at være en publikumspris. Det synes vi 

faktisk er en endnu større ære«, siger chefkonsulent 

Anette Berrig fra Dansk Beton. 

De fire nominerede projekter præsenteres i en annoncekampagne, 

som begynder i maj 2012. Samtidig 

kan projekterne ses på www.danskbeton.dk, hvor det 

også er muligt at deltage i afstemningen. 

Kompans domicil i Odense 

Kompan har opført 3.400 kvadratmeter kontorbyggeri 

med facader og gavle af højisolerede betonelementer, 

der muliggør lavenergibyggeri med en beskeden vægtykkelse. 

Betonelementerne har 60 mm bagplade, 300 mm 

isolering og et pudslag direkte på isoleringen. Pudsens 

overflade nedbryder smuds og giver en effektiv skylning 

af facaden i regnvejr. 

26 

Bygherre: Kompan Real estate ApS 

Arkitekt: tnt arkitekter a/s 

Rådgivende ingeniør: oBH Rådgivende Ingeniører A/S 

Entreprenør: 5e Byg A/S. 

Ringgården ungdomsboliger på Aarhus Havn 

99 ungdomsboliger i et 0-energi-hus på 12 etager, hvor 

solceller og solpaneler på tag og facader forsyner huset 

med el og varme. For at minimere tykkelsen på sandwichelementerne 

og samtidig overholde isoleringskravet 

har elementerne en nyudviklet, hvid forplade i 50 mm 

højstyrkebeton. 

Bygherre: Boligforeningen Ringgården 

Arkitekt: Arkitema 

Rådgivende ingeniør: esbensen A/S og nIRAS A/S 

Entreprenør: Myhlenberg A/S. 

Vinderen bliver afsløret 

på Bæredygtig Beton 

Konferencen den 19. 

marts 2013. Konferencen 

afholdes i Meldahls 

Smedje på Kunstakademiets 

Arkitektskole på 

Holmen i København, 

hvor også In-Situ Prisen, 

Beton prisen og Betonelement-Prisen 

vil blive 

uddelt. 

jbn 

Nominerede til Bæredygtig Beton Prisen 2013 

Rabalder Parken i Roskilde 

når man alligevel skal etablere et stort anlæg til lokal 

afledning af regnvand, hvorfor så ikke samtidig anvende 

det til en skatepark og andre rekreative faciliteter. Det 

er tanken bag Rabalder Parken, som håndterer regnvand 

fra bydelen Musicon på Unicons gamle arealer i Roskilde. 

Rabalder Parken er på 40.000 kvadratmeter. 

Bygherre: Roskilde Forsyning & Roskilde Kommune 

Arkitekter: nordarch 

Rådgivende ingeniør: CoWI A/S 

Entreprenør: Hoffmann A/S og Grindline. 

Siloetten, Løgten 

I Løgten nord for Århus er en gammel betonsilo genbrugt 

som rygrad i et spændende 11-etagers højhus. 

Selve siloen indeholder trapperum og elevator. Boligerne 

bygges som en stålkonstruktion rundt om tre af siloens 

flader med markante udkragninger fra kernen. Øverst 

har siloen en fælles tagterrasse for beboerne. 

Bygherre: Løgten Midt A/S 

Arkitekt: Arkitektfirmaet C. F. Møller og Christian 

Carlsen Arkitektfirma 

Rådgivende ingeniør: nIRAS A/S 

Entreprenør: Amatech A/S. 

Se billeder af projekterne, læs dommerkomiteens begrundelser for nomineringerne og 

deltag i afstemningen på www.danskbeton.dk.

BAYFERROX ® is a registered trademark of Bayer AG, Leverkusen, Germany 

INDFARVET BETON ENERGIZED BY 

Bayferrox ® pigmenter leveres i et bredt udvalg af sorte, røde, brune og orange nuancer 

og opfylder høje krav til farvestyrke, UV- og vejrbestandighed, hvilket gør disse særdeles 

velegnede til indfarvning af byggematerialer. Takket være en bæredygtig produktionsproces 

af Bayferrox ® pigmenter, forskønnes ikke blot vore omgivelser, men der tages 

også hensyn hertil, såvel nu som på lang sigt. Som en af verdens førende producenter 

af syntetiske jern- og kromoxidpigmenter, er det os en glæde at kunne tilbyde vores 

kunder farvepigmenterne globalt. www.bayferrox.com 


27

Udstilling af 

mesterværker 

i beton 

På Kunstakademiets Arkitektskole kunne man fra marts 

til 6. maj 2012 se udstillingen ’Pier Luigi nervi - Architecture 

as Challenge’ med tegninger og modeller fra den 

italienske ingeniør Pier Luigi nervi (1891-1979). 

nervi har frembragt nogle af modernismens hovedværker, 

når det gælder konstruktion og arkitektur, og 

de viser armeret beton som et avanceret konstruktionsmateriale. 

Blandt nervis fremmeste værker er Pallazzetto dello 

Sport i Rom, Pavens audienssal i Vatikanet, Pirelli-tårnet 

i Milano og udstillingsbygningen i torino. Han var også 

både arkitekt og ingeniør på Saint-Mary-katedralen i 

San Francisco og George Washington Bridge Station i 

new York. 

jbn 

28 

NoTEr 

Beton er fremtiden for 

ledige håndværkere 

Dansk Byggeri arbejder med succes 

sammen med Jobcenter Esbjerg om at 

få ledige murere og tømrere i arbejde 

som betonspecialister. Det sker ved 

hjælp af et efteruddannelsesforløb, 

hvor de ledige kan efteruddanne 

sig til ’betonspecialister’, som kan 

varetage opgaver, der normalt kræver 

en uddannelse som bygge- eller 

anlægsstruktør. 

Rambøll skifter 

koncernchef 

Den 1. april 2012 tog Jens-Peter Saul 

(45) over som Rambølls koncernchef 

efter Flemming Bligaard Pedersen 

(63). Jens-Peter Saul er uddannet 

ingeniør fra universitetet i Hannover 

og har gjort karriere i Siemens siden 

1996 ‒ senest som CEO for Siemens 

Wind Power ‒ og tidligere bl.a. som 

direktør for Siemens Energy i Storbritannien 

samt for regionerne Nord- og 

Vesteuropa.

Saint Mary’s Cathedral i San Francisco fra 1971. 

Pier Luigi Nervi blev uddannet som civilingeniør på Bolognas Universitet 

i 1913. Næsten 100 år efter, i 2012, er hans fantastiske konstruktioner 

stadig opsigtsvækkende. 

Dansk Beton Fabriksbetongruppen var en af udstillingens 

sponsorer og fik derfor mulighed for at vise spændende 

betonoverflader. 

Beton 2 • • MAJ 2012 

29

Vejdirektoratet: Vi ser gerne 

flere elementbroer 

Vedligeholdelseschef Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet er helt opmærksom på fordelene ved elementbroer. 

Men han understreger samtidig, at Vejdirektoratets krav til cement og armering ikke står til at rokke. 

»Vi bliver ofte kritiseret for at have noget mod betonelementer, 

men det passer på ingen måde. Faktisk er der i dag 140 danske 

broer i vores database, hvor der er brugt betonelementer i 

overbygningen, og der er bestemt plads til flere blandt de cirka 

400 broer, som er planlagt opført i de kommende år«, siger 

vedligeholdelseschef Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet, 

der er en af Danmarks allerstørste bygherrer. 

Men samtidig påpeger Erik Stoklund Larsen, at der er 

områder, hvor Vejdirektoratet ikke går på kompromis. Broer 

er en stor samfundsinvestering, der skal holde i mindst 100 

år med minimalt vedligehold. Derfor er kravene bevidst 

konservative. 

Cementen skal således være klassificeret med høj sulfatbestandighed 

(HS) og lavt alkaliindhold (LA). Det er element 

30 

fabrikkernes sædvanlige Rapidcement ikke, men ud over den 

traditionelle ’brocement’ lever hvid cement rent faktisk op til 

kravet. Armeringen skal have en jævnt fordelt brudforlængelse 

på 8 procent for at sikre tilstrækkelig flydningskapacitet til at 

nødvendig kraftomlejring kan finde sted. 

»Vi vil ikke give dispensationer for cementtype og krav til 

armering. Det samme gælder hærdekrav og efterbehandling«, 

siger Erik Stoklund, som tilføjer, at Vejdirektoratet kender 

eksempler på, at elementleverandøren har haft fuldstændig 

styr på temperatur og hærdeforløb og samtidigt været i stand 

til at kunne opnå gode styrker hurtigt, så elementerne kunne 

afforskalles i en daglig rytme uden brug af Rapidcement. 

Vejdirektoratet ser da også meget gerne elementfabrikkerne 

aktivt på banen i forbindelse med kommende udbud.

»Der er plads til flere 

elementbroer blandt de cirka 

400 broer, som er planlagt 

opført i de kommende år«, 

siger vedligeholdelseschef 

Erik Stoklund Larsen fra 

Vejdirektoratet. 

»Elementløsninger har en række fordele, som vi meget 

gerne vil have«, siger Erik Stoklund Larsen, som nævner følgende 

fordele ved elementbroer: 

• Hurtigere opførelse og færre trafikantgener 

• Mindre stilladsarbejde over befærdet vej, mindre bekymring 

for stilladssvigt 

• Mulighed for god kvalitet, produktion under styrede 

f o r h o l d 

• Mulighed for bedre økonomi. 

Erik Stoklund Larsen peger samtidig på en række detaljer, som 

han opfordrer branchen til at give særlig opmærksomhed: 

• Forankringszonen af liner og kabler, så der opnås holdbare 

løsninger. 

• Lav enkle design. Æstetik er langt fra altid et krav – og enkelt 

kan sagtens være smukt. 

Vejdirektoratets krav til 

betonelementer snart med i AAB 

Vejdirektoratet er i færd med at formulere et nyt 

afsnit 12 til AAB Betonbroer med titlen ’Præfabrikerede 

betonelementer’. 

Afsnittet oplyser om særlige krav til elementer: 

• Grundlæggende normer og standarder 

• Dimensioner og tolerancer 

• Fremstilling 

• Behandling af ikkehærdnede overflader 

• Efterbehandling 

• Synlige overflader 

• Leverings og montageplaner 

• Transport og montage. 

Det nye afsnit 12 forventes at være færdigt efter 

sommerferien. 

• Tænk fleksibilitet ind i designet og elementudformningen. Det 

er ikke dansk praksis at udføre vejstrækninger med fuldstændig 

ens broer. 

• Alle detaljer for så vidt angår fugtisolering og belægning 

skal kunne lade sig gøre. Temperaturbevægelser skal kunne 

optages (monolitisk virkemåde), klemlister langs kantbjælker 

og fugekonstruktioner ved broender eller dilatationsnit. 

• Kantbjælker og overbygning skal kunne optage de kræfter der 

overføres fra autoværnet ved påkørsel. 

Stærkt stigende produktivitet hos 

elementfabrikker 

De danske betonelementproducenter har effektiviseret 

produktionen og øget produktiviteten dramatisk i de seneste 

år. Det fremgår af tal fra BetonelementForeningens 

årsberetning for 2011. 

I 2011 producerede virksomhederne 638 ton elementer 

pr. med arbejder. 15 år tidligere, i 1996, var det tilsvarende 

tal 349 ton. En stigning på ikke mindre end 83 

p r o c e n t . 

»Det er en imponerende udvikling. Betonelementer 

koster stort set det samme i dag som for 15 år siden, selv 

om prisen på cement er fordoblet, og prisen på armering 

er steget 25 procent«, siger direktør Poul Erik Hjorth fra 

BetonelementForeningen. 

Den effektive produktion har utvivlsomt også betydning 

for, at den samlede ordrebeholdning har været 

overraskende stor i 2010 og 2011. Stort set alle fabrikkerne 

har mandet op for at imødekomme den stigende 

efterspørgsel. 

»Vores forskellige statistikker peger i fællesskab på, at 

efterspørgslen efter betonelementer vil stabilisere sig på 

et højere niveau end man kan forudse på baggrund af de 

hårde tider for byggeriet. Det betyder, at betonelementer 

bliver et mere og mere attraktivt byggemateriale, der er 

i stand til at vinde markedsandele«, fastslår Poul Erik 

Hjorth. 

Årsberetningen er netop udsendt til foreningens 

medlemmer. 

Betonelement-Foreningen 


31

Ny rapport åbner for mindre brug 

af lodret armering i vægelementer 

En ny rapport om transportarmerede betonvægge åbner nu 

mulighed for en betydelig ressourceoptimering i form mindre 

behov for lodret armering i vægelementer. 

Bag rapporten står civilingeniør, lic.techn. Jesper Frøbert 

Jensen fra ALECTIA A/S, som har taget udgangspunkt i en række 

fuldskalaforsøg fra 2006 med transportarmerede betonelementvægge. 

Forsøgene er gennemført ved Laboratoriet for 

Byggeri og Anlæg på Ålborg Universitet. 

Transportarmering findes i ’uarmerede’ vægelementer udelukkende 

for at beskytte elementet ved transport og montage. 

Transportarmeringen medtages ikke ved beregning af elementets 

bæreevne, fordi armeringen er mindre end den minimumsarmering, 

som EC2 foreskriver. 

»Forsøgene fra Aalborg Universitet viser imidlertid, at 

betonvægge opfører sig ’pænt’ og forudsigeligt, hvad angår 

udbøjning og brud, selv om den lodrette vægarmering er ned 

til ca. 65 % af den minimumsarmering, der anføres i EC2. Det 

rejste spørgsmålet, om minimumsarmeringen måske er for 

konservativ, idet den foreskrives for at sikre mod uvarslede 

brud«, siger Jesper Frøbert Jensen. 

I rapporten viser Jesper Frøbert Jensen en næsten perfekt 

sammenhæng mellem forsøgsresultaterne fra Ålborg og beregning 

af de samme elementers bæreevne og deformationsforløb 

32 

Elementfabrikkerne glæder 

sig over enhver mulighed 

for at optimere anvendelsen 

af armering. 

Næsten perfekt sammenhæng mellem beregninger og forsøg dokumenterer, at minimumsarmeringen i EC2 er sat 

for konservativt i forhold til Betonelement-Foreningens beregningsmodels evner. 

med BetonelementForeningens beregningsmodel, der bygger 

direkte på EC2. Der er i forbindelse med udviklingen af denne 

beregningsmodel tidligere demonstreret overordentlig fin overensstemmelse 

med internationalt rapporterede forsøgsserier i 

det normalarmerede område, både i kold tilstand og under 

brand. 

»Hermed har vi verificeret modellen helt ude i et grænseområde. 

Rapporten dokumenterer, at det er sikkert at regne på 

vægge med 3040 procent mindre armering end minimumsarmeringen, 

fordi væggene har samme svigttype som vægelementer, 

der opfylder minimumskravet «, fastslår Jesper Frøbert 

Jensen. 

Dermed bliver det muligt at tage mindre armering end minimumsarmeringen 

i regning, når dimensioneringen udføres 

efter samme principper som gældende for vægelementer uden 

den ændring af partialkoefficienterne på materialerne, som EC2 

ellers krævede. 

Eller sagt på en anden måde: Rapporten giver både mulighed 

for vægelementer med mindre lodret armering, fordi minimumskravet 

ikke nødvendigvis skal opfyldes, og for eventuelt 

at tage transportarmeringen i regning med tyndere vægge 

som resultat. 

Rapporten kan ses på www.bef.dk.

Ny topchef i Contiga Tinglev 

Contiga Tinglev A/S har ansat Karsten Rewitz som ny adm. 

direktør. Karsten Rewitz kommer fra en stilling som adm. 

direktør for W. Stoll Maschinenfabrik GmbH i Tyskland og har 

tidligere har været ansat hos Egernsund Tegl A.m.b.a. i Egernsund 

og Lindab Danmark A/S i Haderslev. 

Karsten Rewitz glæder sig til at videreudvikle Contiga 

Tinglevs markedsposition. Der skal arbejdes med interne 

processer, produktudvikling og den samlede kvalitet i hele 

virksomheden. 

»Jeg ser et stort potentiale for Contiga Tinglev, hvor der er 

en række spændende udfordringer. Jeg drives af udfordringer 

og har lysten til at foretage forandringer og se, at forandringerne 

giver udbytte«, siger Karsten Rewitz. 

Virksomhedens tidligere adm. direktør, Jacob Knudsen, 

overgår til andre opgaver i Contigaregi, herunder en bestyrelsespost 

i Contiga Tinglev. 

Mapei Denmark nyt interessemedlem 

BetonelementForeningen har fået endnu et nyt interessemedlem 

i form af Mapei Denmark A/S, der blev etableret 

i 2010 som et datterselskab af Mapei i Milano, og 

som arbejder tæt sammen med Mapeis nordiske hovedkontor 

og F&Uafdeling ved Oslo. 

»Som en forholdsvis ny virksomhed ser vi BetonelementForeningens 

arrangementer som en god måde at 

komme i kontakt med markedet på. Vi vil gerne deltage 

i netværket omkring betonelementer og have mulighed 

Medlemsfortegnelse 

Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1015 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk 

Ambercon A/S Støvring ........................ 70 21 60 60 

Ambercon A/S Genner .......................... 74 69 89 84 

A/S Boligbeton ...................................... 75 65 12 55 

A/S Midtjydsk 

Betonvare- & Elementfabrik ............... 97 12 64 66 

Betonelement, Esbjerg ........................... 70 10 35 10 

Betonelement, Hobro ............................. 70 10 35 10 

Betonelement, Ringsted ......................... 70 10 35 10 

Betonelement, Viby Sj. ........................... 70 10 35 10 

Byggebjerg Beton A/S ......................... 74 83 34 20 

Confac A/S.............................................. 87 11 10 00 

Contiga Tinglev A/S ............................ 72 17 10 00 

Dalton Betonelementer ....................... 76 37 77 00 

Dan-Element A/S .................................. 97 58 52 22 

DS Elcobyg A/S .................................... 96 57 26 57 

EXPAN, Brørup ........................................ 76 37 70 00 

EXPAN, Søndersø .................................... 76 37 70 00 

Fårup Betonindustri A/S ..................... 86 45 20 88 

Gandrup Element ................................. 96 54 38 00 

Give Elementfabrik A/S ..................... 76 70 15 40 

Guldborgsund 

Elementfabrik A/S ............................... 54 41 85 00 

Kähler A/S ............................................. 58 38 00 15 

Leth Beton A/S ....................................... 97 94 55 11 

Niss Sørensen & søn a-s ..................... 97 56 42 22 

Perstrup Beton Industri A/S .............. 87 74 85 00 

PL Beton A/S ......................................... 56 96 42 17 

Præfa Byg ved OJ Beton A/S .............. 98 95 13 00 

RC Betonvarer A/S ............................... 86 65 80 55 

Spæncom A/S, Tune, Vemmelev ........... 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Kolding ......................... 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Aalborg ......................... 88 88 82 00 

Thisted-Fjerritslev 

Cementvarefabrik A/S ........................ 97 92 25 22 

for dialog med vores potentielle kunder«, 

siger salgschef Preben K. Madsen, som har 

været i betonbranchen siden 1985 og arbejdet 

med betonadditiver siden 1997. 

Mapei Denmark markedsfører hele 

Mapeis produktsortiment – herunder alle 

produkter der indgår i produktionen af 

betonelementer: Fra beton tilsætningsstoffer og formolier 

til reparationsprodukter. 

Mapei er repræsenteret i over 80 lande med samlet cirka 

7.500 ansatte og en omsætning på over 15 mia. kroner. 

Samarbejdspartnere og 

interessemedlemmer 

Betonelement-Foreningen 

BASF Construction Chemicals .............. 74 66 15 11 

Denmark A/S 

Convi Aps .............................................. 66 18 20 26 

fibo intercon a/s ................................... 97 17 16 66 

Graphic Concrete Ltd ............... +358 9 68 42 00 93 

HALFEN GmbH ...................................... 35 36 20 99 

HauCon A/S ........................................... 86 22 93 93 

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S ..... 98 63 19 00 

Letklinkerindustriens 

Brancheforening................................... 33 77 33 77 

Mapei ...................................................... 69 60 74 80 

Peikko Danmark ................................... 66 11 10 65 

Pretec Danmark A/S ............................ 56 66 24 22 

Saint-Gobain Weber A/S ...................... 70 10 10 25 

Sika Danmark A/S ................................ 48 18 85 85 

Aalborg Portland A/S .......................... 98 16 77 77 


33

Ny folder om kritiske produktions- 

og udførelsesdetaljer 

Dansk Ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen er ved at lægge sidste hånd på 

en folder, som kort beskriver nogle af de forskellige kritiske produktions- og udførelsesdetaljer, 

der kan have betydning for langtidsholdbarheden af beton 

Dansk Ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen 

har undersøgt forskellige kritiske produktions- 

og udførelsesdetaljers betydning for holdbarheden af 

beton. 

Kravene til øget levetid af betonkonstruktioner har været 

stødt stigende de sidste 25 år. Bestræbelserne på at 

indfri forventningerne har primært været fokuseret på 

at forbedre materialeegenskaberne af den anvendte 

beton og mindre på mulige forbedringer af produktionen 

i form af såvel betonfremstilling som udførelse. 

Man stiller dog krav til variationer i betonfremstillingen, 

udførelse af vibrering og støbeskel samt grænsefladen 

mellem betonafstandstandsklodser, fordi man 

formoder, at det har betydning for holdbarheden uden 

at det er nærmere kvantificeret. 

Ekspertcentret har gennemført et forsøgsprogram 

med det formål at kaste mere lys over betydningen 

af udvalgte produktions- og udførelsesdetaljer. Til alle 

forsøg har der været anvendt luftindblandet 3-pulver 

beton (cement:flyveaske:mikrosilica = 84:12:4) med et 

vandcementtal på 0,40. Betonen er blevet fremstillet 

på Teknologisk Instituts fuldskala-blandeanlæg med 

anvendelse af procedurer, som sikrer meget små variationer 

i betonsammensætningen. 

Støbeskel ses tydeligt i et planslib af flourescens imprægneret 

beton. 

34 

SCC-produktion 

I takt med at SCC (selvkompakterende beton) vinder 

større udbredelse også i forbindelse med anlægskonstruktioner, 

er der opstået et behov for at vide, hvor 

høje variationer i betonproduktionen der giver anledning 

til variationer i betonens flydeegenskaber, som 

potentielt kan føre til fejl/mangler ved udførelsen. Resultaterne 

af en mindre forsøgsserie antyder, at vandindholdet 

i SCC skal kunne kontrolleres bedre end ± 5 

liter vand pr. kubikmeter beton. Ellers vil der efter al 

sandsynlighed opstå udførelsesmæssige problemer. 

Stavvibrering 

Vibrering af beton kan føre til såkaldte vibratorspor, 

dvs. mørtelrige områder med forringet luftporestruktur, 

der hvor stavvibratoren har været nedsænket i betonen. 

Imidlertid viser disse undersøgelser, at såfremt 

vibreringen sker i henhold til HETEK-anvisning (nr. 74) 

giver det ikke målbart forringede frost/tø egenskaber 

af beton i og omkring vibratornedstik. Desuden var det 

stort set umuligt at registrere et vibratorspor. 

Kolde støbeskel 

Kolde støbeskel kan ikke undgås i anlægskonstruktioner, 

og undersøgelser viser, at kolde støbeskel kan 

udføres på samme måde og med samme kvalitet med 

SCC såvel som med konventionel sætmålsbeton. Man 

skal imidlertid være opmærksom på, at kolde støbeskel 

repræsenterer en svaghed i konstruktionen i den 

forstand, at chloridmigrationskoefficienten i støbeskelet 

er ca. dobbelt så høj som i den omgivne beton. 

Varme støbeskel 

En anden problemstilling omkring anvendelse af SCC 

som ses omtalt i litteraturen er ”varme støbeskel”, som 

kan opstå, når et lag frisk SCC løber henover et ældre, 

men stadig frisk lag SCC, uden at de to lag bliver ordentligt 

sammenstøbt.

Resultaterne viser, at selv når den underliggende SCC 

er udstøbt to timer tidligere end det ny lag, så bliver 

sammenstøbningen af de to lag god, selv når det øverste 

lag løber endog meget langsomt ud. Der er således 

ingen forøget chloridindtrængning eller nedsat frostbestandighed 

i det varme støbeskel, uagtet at overgangen 

fra betonlag til betonlag normalt fremstår tydeligt 

på den ydre overflade. 

Afstandsklodser 

Afstandsklodser og disses indstøbning er en tilbagevendende 

problemstilling i forbindelse med anlægskonstruktioner. 

Undersøgelserne har vist, at det er 

svært om ikke umuligt at undgå i hvert fald svagt forøget 

porøsitet umiddelbart under afstandsklodser. Der 

blev i vores undersøgelse observeret en tendens til at 

tørre afstandsklodser havde en tættere grænseflade 

end vandmættede overfladetørre afstandsklodser. 

Den forøgede porøsitet i denne grænseflade mellem 

beton og afstandsklods giver anledning til forøget 

chloridindtrængning. Der blev ikke observeret forskel 

på, om der anvendes SCC eller sætmålsbeton. 

Til fremstilling af kolde støbeskel blev 5-10 mm af tilslaget 

fritlagt ved sandblæsning. 

Information 

For yderligere oplysninger kontakt venligst 

Claus Pade 

Tel: +45 7220 2183, e-mail: cpa@teknologisk.dk 

Rekvirering af folderen 

Folderen kan rekvireres ved at kontakte 

Anita Rasmussen 

Tel: +45 7220 2227, e-mail: anc@teknologisk.dk 

Chloridindtrængningen er forøget omkring det kolde 

støbeskel - ses som en ”tunge” ind fra toppen ca. midt i 

betonprøven. 

Teknologisk Institut, Beton 

Gregersensvej 4 

Beton 2 • MAJ 2012 DK - 2630 Taastrup 35 

Telefon 72 20 22 26 

www.teknologisk.dk

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark 

Af Thorkild Rasmussen 

36 

Thorkild Rasmussen | thorkild.rasmussen@aalborgportland.com 

Betonstøbning under forårs- og 

sommerforhold 

Vinterens sidste besværligheder er ved at være forbi, og varmekanoner, vintermåtter og 

overvejelser om varm beton kan glemmes for en stund. 

Sommeren og forårsmånederne 

byder imidlertid på andre udfordringer. 

Højere temperaturer 

og lavere relativ luftfugtighed 

– især i forårsmånederne, øger 

udtørringen af frisk beton og 

dermed risikoen for svindrevner 

og dårlige hærdeforhold. De 

højere temperaturer kan endvidere 

gøre det vanskeligere at 

opfylde krav til max temperatur og 

temperaturforskelle i betonen. 

Udtørring 

April, maj og lidt ind i juni er den 

tørre tid i Danmark, og skyldes at 

den kolde luft med lavt absolut 

fugtindhold gradvis opvarmes og 

derved bliver mere og mere tør 

(relativ). 

I disse måneder er det derfor 

især udtørringen af betonen, som 

man skal have fokus på, og hurtig 

udtørringsbeskyttelse med plastfolie 

eller forseglingsmiddel er 

vigtige forholdsregler, når gulve 

og andre konstruktioner med frie 

beton overflader støbes. 

Plastfolie o.l. skal sikres med 

sand, brædder el. lign, så den 

bliver liggende hvor den skal. når 

den først er blæst hen i hegnet, 

gør den ingen nytte. 

tilsvarende skal påføring af 

forseglingsmidler udføres med 

omhu. Dyser og sprøjter skal være 

vedligeholdt, så påføringen kan 

ske i ensartet mængde – svarende 

til leve randørens anbefalinger. 

en ”forkølet sprøjte” og en halv 

pelikan fra vest gør det i praksis 

umuligt at påføre en ensartet og 

korrekt mængde. 

Forseglingsmidler vil sjældent 

give samme udtørringsbeskyttelse 

som en plastfolie, men til gengæld 

kan de påføres tidligere end en 

plastfolie, hvis man skal undgå 

mærker i overfladen. 

I meget tørt vejr kan det for 

vigtige støbninger være en god ide, 

først at påføre et forseglingsmiddel 

for at undgå den tidlige og mest 

kritiske udtørring, for så dagen 

efter eller senere på dagen at supplere 

med en plastfolie. 

efterfølgende vanding kan også 

være en mulighed, men betonen 

bør så holdes permanent våd, da 

vekslende udtørring og opfugtning 

ikke er ønskeligt. 

For massive konstruktioner 

med høje temperaturer i det indre, 

skal man dog være varsom med 

påføring af vand på overfladen, da 

det kan medføre store temperaturforskelle 

og revner. 

Regler for afdækning er fastlagt 

i DS 2427 – regler for anvendelse 

af DS/en 13670 i Danmark, og 

svar er stort set til de tidligere 

danske regler i DS 482. 

Curing - man kan hvis man vil.

Betontemperatur 

når vi nærmer os sommeren kan 

det også være de højere betontemperaturer, 

som kræver forholds 

regler. 

Afbinding og hærdning accelereres 

med stigende temperatur, 

og når betonen leveres med temperaturer 

på 25 eller måske helt 

op til 30 °C, vil der være væsentlig 

kortere tid til rådighed til at udstø be 

betonen og færdiggøre overfladen. 

De fleste betonleverandører vil 

kun ne tilbyde tilsætning af retarder, 

som kan løse problemer med konsistens 

tab under transport og 

udstøbning. 

Retarderens virkning er, at den 

stort set stopper reaktionerne mel lem 

cement og vand i en periode på op 

til nogle timer, men når dens virkning 

ophører, vil reaktionerne fort sætte 

med uformindsket hastighed. 

Hvis betonen er varm, vil afbin 

d ingen og den begyndende 

styrkeudvikling derfor ske hurtigere 

end ved lavere temperaturer. Det 

tidsrum der går fra den første 

pudsning af et gulv, til glitningen 

skal være afsluttet vil derfor være 

kortere, når betonen er varm – 

også hvis der benyttes retarder. 

Det er derfor vigtigt, at 

opgavens størrelse samt mandskabs- 

og maskinkapacitet er 

til pas set efter de højere temperaturer. 

Der ses af og til 

ek sempler på, at de sidste 

kvadratmeter ikke har kunnet 

glittes færdige, fordi afbindingen 

er sket hurtigere end ventet. 

Ved 25 °C vil der f.eks. være ca. 

40 % mindre tid til rådighed end 

ved f.eks. 15 °C. Figur 1 viser sammenhængen 

mellem temperatur 

og hærdehastighed hhv. varighed 

for temperaturområdet 10 – 30 °C. 

en anden problemstilling, 

som melder sig hyppigere i varme 

perioder, er høje hærdetemperaturer 

i forbindelse med 

massive kon struktioner og tempe 

ratur stigning på grund af 

hærdevarmen. 

Figur 1. Sammenhæng mellem temperatur og hærdehastighed hhv. varighed. 

I stærke betoner (f.eks. 35 

MPa) vil temperaturstigningen 

typisk være 45 – 55 °C, hvis 

konstruktionen er så massiv, 

at varmen ikke kan nå at afgives 

til omgivelserne. Ved en 

starttemperatur på f.eks. 25 °C, 

vil temperaturen altså kunne nå 

op på mellem 70 og 80 °C inde i 

konstruktionen. 

når starttemperaturen er høj, 

vil hærdevarmen udvikles hurtigere, 

og der er således tale om 

en selvforstærkende proces, som 

medfører, at varmen har vanskeligere 

ved at nå at slippe væk, jo 

højere betontemperaturen er. 

Ved en starttemperatur på 

25 °C vil temperaturstigningen i en 

80 cm tyk væg f.eks. være lige så 

stor som i en 100 cm væg udstøbt 

ved 15 °C – af størrelsesordenen 

45 °C med 350 kg RAPID cement/m 3 . 

temperaturen vil i de to eksempler 

således stige til 70 °C, hhv. 60 °C. 

Der er to problemstillinger omkring 

høje hærdetemperaturer. 

Den ene er krav til max hærdetemperatur, 

hvor der i DS 2427 er 

et vejledende krav på max 70 °C. 

I nogle projekter – f.eks. broer 

– stilles typisk krav om max 60 °C 

og i enkelte tilfælde 50 °C. 

Begrundelsen for dette krav 

er dels at der kan udvikles en 

ekspansiv reaktion – forsinket 

ettringit dan nelse – hvis hærdetemperaturen 

bliver for høj, dels 

at meget høje hærdetemperaturer 

kan med føre en reduktion af betonens 

tryk styrke, hvilket selvfølgekig 

også er uønsket. 

Der er dog (mig bekendt) 

ikke set eksempler i Danmark 

på problemer med forsinket 

ettringit dannelse, selv ved 

hærdetemperaturer op til 80 °C, 

så kravet på de 70 °C i DS 2427 er 

nok et rimeligt sikkert krav. 

Mekanismen vil dog afhænge 

af om temperaturstigningen sker 

løbende i takt med betonens 

hærd ning, eller om betonens 

opvarmning forceres med 

damp eller lignende, således at 

temperaturen med det samme 

eller efter ganske få timer når op 

på 70 eller 80 °C. 

De eksempler som refereres i 

litteraturen (worldwide) er pri mært 

eksempler på intensivt hær det beton, 

som fra starten er varme hærdet ved 

80 eller 90 °C, og som har udviklet 

forsinket ettringit i et omfang, som 

har været skadelig for kon struktionen 

(ekspansion og revner). 

Mekanismen er beskrevet i 

mange artikler, efter min opfattelse 

primært fordi det er en ”kemisk 

interessant” mekanisme, og ikke 

så meget fordi det er et reelt holdbarhedsmæssigt 

problem. 


37

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark 

Fortsat fra side 37 

For trykstyrkens vedkommende 

vil det også afhænge af om 

tempe ra turstigningen sker løbende 

i takt med betonens hærdning, 

eller om der benyttes en mere forceret 

opvarmning. Herudover vil 

anvendelse af flyveaske trække 

i den anden retning – højere 

styrker, idet flyveaskens reak tioner 

fremmes ved de højere hærdetemperaturer. 

Uanset disse betragtninger 

om problemets reelle betydning, 

er det kravene i projekt eller 

standard, som skal efterleves, og 

da det er en kostbar affære, at 

indstøbe køleslanger og køle en 

stor betonkonstruktion, er det 

vigtigt, at disse overvejelser er 

med – allerede i tilbudsfasen. 

Den anden problemstilling, 

med tilknytning til betonens 

temperatur, er krav til max 

temperaturforskelle. 

Det vedrører dels temperaturforskelle 

inden for samme støbning, 

dels temperaturforskelle mellem ny 

og tidligere udstøbt beton – f.eks. 

ved støbning af en væg mod en 

tidligere støbt bundplade. 

Problematikken og især løs- 

Flyveaske supplerer med op 

til ca. halvdelen (kJ pr. kg) og 

har derfor også betydning for 

temperaturstigningen. 

Herudover har cementens temperatur 

ligesom temperaturen af 

alle øvrige delmaterialer betydning 

for den temperatur man opnår i 

den friske blandede beton. 

Cementen er ofte det 

mest iøjen faldende materiale 

38 

nings mulighederne er vidt 

forskellige for de to kravtyper. 

Krav til temperaturforskelle 

inden for samme støbning – f.eks. 

krav om max 20 graders forskel 

– kan principielt altid overholdes 

ved passende valg af isolering. 

”Hvis du ikke kan holde den 

kold, så hold den varm”, som jeg 

lærte i tidernes morgen. Det kan 

dog konflikte med kravet til max 

temperatur. 

temperaturforskel mellem ny 

og tidligere støbning er ofte mere 

problematisk. Kravet er her typisk 

max 15 °C i temperaturforskel, og 

hvis den nye støbning er blot ”lidt 

massiv”, kan det være vanskeligt 

at overholde dette uden at skulle 

køle den nye støbning, alternativt 

opvarme den tidligere udstøbte 

beton. 

Ved konstruktionstykkelser på 

blot 30 cm kan der optræde tempera 

turstigninger på 20 – 25 °C, 

så allerede ved helt almindelige 

dimensioner kan det være 

vanskeligt at overholde kravet på 

de 15 °C. 

Det er også her vigtigt at kunne 

vurdere et evt. behov for køling 

i denne sam menhæng, fordi 

temperaturen er markant højere 

end for de øvrige materialer. 

Cement skal formales ved 

temperaturer over 100 °C, da man 

ellers vil få problemer med fugt og 

forhydratisering af cementkornene. 

temperaturen vil derfor typisk 

være omkring 100 °C, når cementen 

fyldes på siloerne i Aalborg. 

Afkølingen i de store siloer 

allerede i tilbudsfasen, fordi der 

kan ligge store omkostninger 

forbundet hermed. 

Generelt 

De omtalte problemstillinger kan 

naturligvis forekomme på alle 

årstider, men ofte spidser det til i 

de tørre og varme perioder. nogle 

krav er mindre relevante i passiv 

miljøklasse, og det er også især for 

de stærke og cementrige betoner, 

at de temperatur relate rede 

problemstillinger kræver størst fokus. 

LAVALKALI SULFAtBeStAnDIG 

ce ment har en væsentlig 

langsommere og lavere 

varmeudvikling end vore øvrige 

cementer. Der kan derfor i nogle 

tilfælde være god økonomi i 

at vælge denne cementtype 

til massive konstruktioner 

og undgå køling eller andre 

omkostninger – også selvom 

det er en dyrere cement og 

selvom der ikke er direkte krav 

til denne cements særlige 

egenskaber mht. alkaliindhold og 

sulfatbestandighed 

Cement temperaturens betydning for 

betonens temperatur 

Cementens varmeudvikling er årsag til at betonens temperatur stiger under hærdningen. 

af hænger af produktions- og udleveringsmønster, 

men er i praksis 

meget begrænset. 

Hvis cementen ligger uberørt i 

siloen, vil det f.eks. vare mellem 1 

og 1½ år inden temperaturen i en 

af de store siloer (diameter 20 m) 

vil være faldet fra 90 til 50 °C. 

Leveringstemperaturen fra Rørdal 

ligger derfor typisk i inter vallet 

70 - 90 °C om sommeren og 5 – 10

grader lavere om vinteren. Fra vore 

øvrige siloanlæg vil tempe raturen 

typisk være 10 – 15 °C lavere. 

Den største afkøling sker 

under transport i skibe, tankbiler, 

rørledninger samt i kun dens 

silo, og aktiv køling af cementen 

vil være ekstremt omkost ningskrævende 

og i praksis umuligt at 

gennemføre. 

I kolde perioder er varm 

cement som regel en fordel, men 

om sommeren vil det naturligvis 

bidrage til højere beton- og 

hærdetemperatur og er derfor en 

ulempe eller i mange tilfælde uden 

betydning. 

Betydning for betonens 

temperatur 

et delmateriales betydning for 

temperaturen af den blandede 

beton afhænger af delmaterialets 

varmekapacitet (mængde x 

varmefylde) samt dets temperatur. 

Cementens betydning er 

proportional med cementindholdet 

og derfor størst i cementrige 

blandinger. 

Det er også i cementrige 

blandinger, at hurtig afbinding og 

høje hærdetemperaturer kan give 

problemer. 

I nedenstående skema 1 

er forholdene illustreret ved et 

”sommer eksempel” med 370 kg 

cement pr. m 3 . 

Med de forudsatte 

mængder og temperaturer vil 

blandingstemperaturen i eksemplet 

blive 30 °C. 

Materiale Indhold 

kg/m 3 

Varmefylde 

kJ/kg/°C 

Varmekapac. 

kJ/°C/m 3 

Cement og tilslag bidrager med 

– i grove træk – samme andel til 

blandingstemperaturen – ca. 40 %, 

medens tilsat vand og fugt i tilslag 

(bør egentlig henføres til tilslaget) 

bidrager med de sidste knap 20 %. 

Varmekapaciteterne af 

delmaterialerne er et udtryk for 

hvorledes en temperaturændring 

af det enkelte delmateriale vil 

påvirke blandingstemperaturen. 

en temperaturændring af 

tilslaget (inklusive fugt) vil have 

ca. 5½ gange så stor betydning 

for blandingstemperaturen 

som en tilsvarende ændring 

af cementtemperaturen, og 

tilsvarende for blandevandet knap 

2 gange så stor betydning som 

cementen. 

Cementen kan f.eks. køles ved 

forlænget opbevaring i en ekstra 

silo med højst et par meter i 

diameter. 

Ved større støbninger vil 

det nok knibe med at opnå 

tilstrækkelig lang opholdstid i 

siloen. 

For blandevandets vedkommende, 

kunne man i det viste 

eksempel vælge at skifte til vand 

fra egen boring eller vandværk og 

derved sænke temperaturen til 

måske 12 °C. 

tilslaget kan f.eks. køles 

ved at sikre at overfladen er 

våd (fordampning) samt ved 

afskærmning mod solen. 

Ligevægtstemperaturen for en 

våd overflade ligger på en god 

sommerdag med 50 % RF f.eks. 7 

– 8 °C under lufttemperaturen. 

Varmekapac. 

%-andel 

Temperatur 

°C 

Energi* 

kJ/m 3 

Energi 

%-andel 

Cement 370 0,8 296 12,5 90 26640 37,3 

Procesvand 120 4,2 504 21,2 20 10080 14,1 

Fugt i tilslag 40 4,2 168 7,1 22 3696 5,2 

Tilslag 1760 0,8 1408 59,3 22 30976 43,4 

Skema 1. Eksempel på delmaterialernes betydning for betontemperaturen. 

*) Med reference 0° C 

Ved større støbninger vil det 

næppe være muligt at holde en så 

lav temperatur, men en sænkning 

på 5 °C skønnes at være realistisk. 

Hvis man i eksemplet udskifter 

vandet og det lykkes at sænke 

tilslagstemperaturen de nævnte 

5 °C, vil blandingstemperaturen i 

stedet blive ca. 25 °C. 

temperaturer i området 20 

– 25 °C vil som regel være helt 

acceptable, hvorimod 30 °C godt 

kan give problemer. Den opnåede 

temperatursænkning vil derfor 

have stor betydning for hvordan 

betonen vil opføre sig under 

støbningen. 

Hvis man ved forlænget 

opholdstid i siloen kan sænke 

cementtemperaturen f.eks. 20°C 

til 70 °C vil temperaturen kunne 

sænkes yderligere ca. 2½ °C, 

således at man ender med en 

blandingstemperatur på 22 – 23 °C. 

For cementen svarer en 

ændring i temperaturen på 

20 °C altså til en ændring på 

ca. 2½ °C i en beton med et 

cementindhold på 375 kg/m 3 . Der 

vil være proportionalitet mellem 

cementindhold og temperatur. 

Udover de materialemæssige 

overvejelser vil temperatur af 

blande- og transportmateriel 

samt støbeform og underlag også 

være parametre, som bør indgå i 

overvejelserne. en mørk støbeform 

eller en betonbil, som står i solen 

vil blive opvarmet og yderligere 

bidrage til højere temperaturer. 

Ingen af de nævnte tiltag 

er uden omkostninger, og man 

skal selvfølgelig kun benytte 

dem til opgaver, hvor det har 

betydning. For svagere betoner 

eller ukomplicerede støbninger 

er høje betontemperaturer ikke 

nødvendigvis noget problem. 


39

KøBENHAVN 

Hvis intet andet er nævnt afholdes møderne i: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 

København V. 

06.06.2012 Nedrivning af Rødovre Højhuse 

15-18 Dansk Betonforening inviterer hermed til et 3-timers møde, hvor forholdene omkring 

nedrivningen af bygningerne gennemgås. Mødet vil behandle organisatoriske, teoretiske, 

praktiske og udførelsesmæssige forhold i forbindelse med nedrivningen. Læs mere på 

IDA.dk 

Forår 2012 Faglige firmabesøg: - Dansk Betonforening vil i 2012 forsøge at tilbyde faglige 

firmabesøg, hvor foreningen får mulighed for at besøge firmaers laboratorier, 

produktioner, spændende byggepladser eller blive præsenteret for andre relevante 

faglige præsentationer i form af spændende projekter, metoder eller muligheder. Der 

forventes også tilbudt firmabesøg i efteråret i det omfang det er muligt. 

Sted: Hos det firma, der besøges. 

Sept. 2012 Brand og beton 

Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V. 

Okt. 2012 Markedskontrol: CE-mærk eller riv ned 


Nov. 2012 Et stort tunnelbyggeri: Cityringen, Fehmern eller tilsvarende 


Mødetilmelding 

Alle møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet. 

tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget 

på hjemme siden, inden du kan tilmelde dig. er du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik på 

”ny bruger” og følg anvisningerne. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte Anni nielsen på ani@ida.dk eller tlf. 33 18 46 43. 

dansk Betonforening 

DANSK 

BETONFORENING 

Mødekalender 

DBF arrangementer 2012 

København 

Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for 

alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende inge niører, arkitekter, entreprenører, 

bygherrer, videncentre, leverandører til beton branchen samt producenter af fabriksbeton, 

betonvarer og betonelementer. 

Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen i Danmark. Læs mere på 

www.danskbetonforening.dk. 

VIDEN DER STYRKER

Aktiv praktikantpolitik styrker rÃ¥dgiver DTU Byg er ... - Dansk Beton

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?