Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle

2vw 

NÆVN EN KUNSTNER, DER 

RÅBER OP I DEBATTEN 

KULTURSOCIOLOGI 

Charlotte Bloch og Henning Bech 

VIDEREGÅENDE KVALITATIVE 

METODER 

Charlotte Baarts 

SOCIOLOGI 4. SEMESTER 

KØBENHAVNS UNIVERSITET 2011 

Eksamensnumre: 

A: 266, 319; B: 225, 317; C: 241,329 

92.549 tegn i brødteksten 

421 tegn i fodnoter

Indledning (ABC) ...................................................................................................................................................... 3 

Problemformulering (ABC) ............................................................................................................................ 3 

Begrebsafklaring (A) ......................................................................................................................................... 4 

Fælles forforståelse (ABC) .............................................................................................................................. 4 

Læsevejledning (B) .................................................................................................................................................. 5 

Videnskabelige positioner ................................................................................................................................... 6 

Ontologisk position (C)..................................................................................................................................... 6 

Epistemologisk position (A)........................................................................................................................... 6 

Performative repræsentationer (B) ...................................................................................................... 7 

Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle ............................................................................. 8 

Dynamikker i det æstetiske fællesskab (C) ............................................................................................ 8 

Æstetik og den affektive stjernetåge(A) ................................................................................................... 8 

Ritualer og kunstnerens udfoldelsesmuligheder (B) ...................................................................... 10 

Kunstens rolle (C) ............................................................................................................................................ 11 

Profitorienteret kunst (A) ............................................................................................................................ 12 

Kritiske intentioner (B) ................................................................................................................................. 12 

Offentlig aura (C) .............................................................................................................................................. 13 

Det ikke-‐identiske i fællesskabet (A) ...................................................................................................... 14 

Metodologiske overvejelser og sampling (B) .......................................................................................... 15 

Afgrænsning af og adgang til felt (C)....................................................................................................... 15 

Kvalitativt interview � enkeltinterviews (A) ...................................................................................... 16 

Det refleksive dialogiske interview(B) .................................................................................................. 17 

Validitet (C) ......................................................................................................................................................... 18 

Generaliserbarhed (A) ................................................................................................................................... 18 

Interviewguide (B) .......................................................................................................................................... 19 

Forskningsspørgsmål (C) ............................................................................................................................. 19 

Etiske overvejelser(A) ................................................................................................................................... 20 

Præsentation af empiri (B) ............................................................................................................................... 21 

Transskriptionsstrategi (C) ......................................................................................................................... 22 

Analysestrategi (A) ............................................................................................................................................... 23 

1

Kodning og kondensering (B) .................................................................................................................... 23 

Fortolkning af empiri ( C)............................................................................................................................. 24 

Analyse: ...................................................................................................................................................................... 24 

Kunstens tilstand og potentiale (A) ......................................................................................................... 25 

Kunstens tilstand (B) ................................................................................................................................. 25 

Kunstens potentiale(C )............................................................................................................................ 26 

Det affektive fællesskab (A) ........................................................................................................................ 27 

Sociale mekanismers skabelse af en ambivalens (B) ...................................................................... 30 

Forståelighed og uforståelighed på én og samme gang (C) .................................................... 31 

�� 

(A) ............................................................................................................ 33 

Neutralisering af kunsten(B ) ................................................................................................................ 34 

Nedprioritering (C ) ................................................................................................................................... 35 

En mulig kombination (A ) ..................................................................................................................... 37 

Konklusion (ABC) .................................................................................................................................................. 38 

Metodeerfaringer (A ) ......................................................................................................................................... 40 

Determinerende spørgsmål (B) ................................................................................................................ 40 

Teorikritik og perspektivering (C ) .............................................................................................................. 42 

Litteraturliste .......................................................................................................................................................... 44 

Bilag A � Transkriptionsnøgle 

Bilag B � Transkriptioner 

Bilag C � Kodningstræ 

Bilag D � Interviewguide 

2

Indledning 

"Kunsten lever en udkantstilværelse i den offentlige bevidsthed. Den har ikke prioritet. Den 

almindelige danske stifter ikke bekendtskab med den i sit medieforbrug. Politikere vinder ikke 

valg på at tale om den. Kunsten sælger hverken aviser eller stemmer, for kunstdebatten er ikke et 

attraktivt forum, selv om den burde være det" 1 . 

Sådan skrev tidligere formand for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen i marts 2011 i et 12-‐siders 

udspil �� 

udkantstilværelse fra kunstnernes eget perspektiv? Man må formode, at de danske kunstnere 

indgår i en række ekspressive fællesskaber med andre kunstnere. I disse fællesskaber spirer 

kunsten, men hvad skyldes det, at kunsten ikke kommer ud til offentligheden, og hvor vidt har 

kunstnerne intentioner om at adressere den offentlige bevidsthed, og derved bryde med 

udkantstilværelsen? 

Hvor vidt er det kunstnernes intentioner, at kunsten skal berøre en bredere offentlighed end 

det fællesskab, hvori kunsten bliver skabt? Ønsker kunstnerne at tage del af i den offentlige 

bevidsthed, eller ønsker de i virkeligheden blot at lave kunst for kunstnernes skyld? Er 

samfundet aktivt med til at isolere kunsten, eller skyldes denne udkantstilværelse 

kunstnernes selvisolation? Det er denne ambivalens, som vi ønsker at skitsere; formålet er at 

undersøge, hvilke ambivalente intentioner, der opstår, når kunstnerne både skal forsøge, at 

opretholde deres æstetiske fællesskaber samtidig med, at de stilles overfor en 

samfundsmæssig forventning om at tage del i den offentlige bevidsthed. 

Problemformulering 

Hvorvidt er det ambivalent, når kunstnere har intentioner om både at kunne henvende sig til 

deres egne affektive fællesskaber samt til en bredere offentlighed? 

Vi ønsker at få en indsigt i de kunststuderendes intentioner med deres kunst, og herigennem 

forsøge at få en forståelse af en ambivalens, der består i både at være en del af et mindre, 

affektivt kunstnerfællesskab, og samtidig have intentioner om at kunne henvende sig til en 

1 http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/03/24/132008.htm 

3

edere offentlighed. Vi ønsker således at få en forståelse for, hvad kunstnernes affektive 

fællesskaber betyder for kunstens evne til at influere et bredere publikum. 

Begrebsafklaring 

Intentioner: 

Intentioner forstås både som kunstnernes personlige intentioner, samt hvad de mener, 

kunstens rolle bør være. Dette implicerer også en afklaring af, hvad de mener kunsten 

overordnet kan. Derved afdækkes en indsigt i, hvordan vores informanter ønsker at 

konstituere og påvirke deres eget fags virke. 

Affektive fællesskaber: 

Affektive fællesskaber forstås som de æstetiske og følelsesmæssige fællesskaber, som 

kunstnerne indgår i. Dette bliver yderligere behandlet i vores teoretiske afsnit. 

En bredere offentlighed: 

Dette forstås som en offentlighed, der rækker ud over kunstnernes egne fællesskaber. 

Informanterne i denne undersøgelse peger selv, som det vil fremgå af analysen, på forskellige 

former for �� 

, 

hvad vi har analyseret som en overordnet samfundsmæssig diskursiv bevidsthed. Vi er 

inspireret af den engelske sociolog Kevin Hetheringtons brug af termen �� 

, 

hvilket referer til majoriteten af samfundet (Hetherington 1998: 95). 

Fælles forforståelse 

Med et ideal om objektivitet i en subjektiv verden, inkluderes en redegørelse af 

undersøgelsens forforståelse for at give vores standpunkter til kende. Shelly Carter beskriver 

tekstproduktion, som påvirket af to subjektive akser: Hukommelse (forstået som forfatternes 

forforståelse) og det offentlige (det diskursive) (Carter 2002: 1186). Ved her kort at gøre rede 

for vores personlige tilgang, vil vi søge at styrke gennemsigtigheden i denne undersøgelse. 

Vi lever i et kulturliberalt Danmark, hvor det ses som kunstens opgave at tage samfundet til 

debat, og ikke blot forholde sig kunstens egen eksistens. Som forfattere til denne 

4

undersøgelse, må vi erkende, at vi har et ønske om at se kunsten indtage en mere aktiv og 

kritisk position i det danske samfund. Vi anser kunsten som indeholdende et potentiale for at 

kunne åbne bevidstheden overfor nye fortolkninger og andre aspekter af eksistens end de i 

forvejen eksisterende. Vi synes, at tesen om, at kunsten lever en udkantstilværelse i den 

offentlige bevidsthed, er tankevækkende, samtidig med at vi stiller os ydmyge og uvidende 

overfor de facetter som kunstnere må stå overfor i nutidens Danmark. Det er et emne, som i 

lige høj grad er af personlig som faglig interesse, da det ligeledes udfordrer vores måde at 

forstå kunstnerisk virke og æstetik på. Vi har en forventning om, at denne udkantstilværelse 

til dels kan skyldes, at kunstnerne ikke kommer ud over de relativt lukkede fællesskaber som 

de indgår i. Men samtidig har vi en forståelse af, at kunstnerne gerne vil påvirke 

offentligheden, og stille sig i opposition til de bestående normer. Derfor er vores tese blevet, at 

kunstnerne må opleve en ambivalens i form af både at indgå i nogle relativt lukkede 

fællesskaber samtidig med at de vil adressere den bredere offentlighed. 

Læsevejledning 

Vi vil i det følgende redegøre for, hvorledes denne undersøgelse afgrænser og forstår 

emnefeltet i form af ontologisk og epistemologisk position. Dernæst behandles 

undersøgelsens emne ud fra udvalgte kultursociologiske teorier, hvor der i korte træk 

behandles to teoretiske poler: Den ene ser kunsten som fællesskabsorienteret, og den anden 

position, ser kunsten som opposition til en bredere offentlighed. Efter en teoretisk diskussion, 

vil der blive redegjort for undersøgelsens udformning samt forskellige overvejelser, der 

knyttes til valget af design. Efter en kort præsentation af vores informanter, indledes 

analysen, hvor teori løbende knyttes til empirien. Analysen er opdelt således, at kunstens rolle 

først udforskes, og dernæst fællesskabets betydning. Derefter bevæger analysen sig ud i 

forholdet mellem kunst hos fællesskabet og en bredere offentlighed, hvor forskellige aspekter, 

der er medvirkende til at konstituere en ambivalens hos kunstnerne, behandles. Til slut 

opsummeres de analytiske konklusioner, hvorefter resultaterne sætter undersøgelsen ind i et 

større perspektiv både teoretisk og empirisk. Afslutningsvis reflekteres der over metodiske 

erfaringer, som undersøgelsen har bibragt. 

5

Videnskabelige positioner 

I det følgende redegøres der for opgavens genstandsfelt samt, hvordan opgavens vidensbidrag 

skal anskues. 

Ontologisk position 

Vores problemfelt er kunstnernes intentioner med deres kunstneriske virke. Yderligere 

undersøges de sociale mekanismer, der medvirker til at konstituere disse intentioner, jf. 

Masons mechanical puzzle (Mason 2009:18). Derved undersøges hvorvidt kunstnernes 

intentioner påvirkes af en ambivalens imellem både at være en del af et affektivt fællesskab, 

samtidig med at der er en forventning om, at de tager del i den bredere offentlighed. 

Omdrejningspunktet for ontologien i denne undersøgelse er derfor intentioner i kunstnerisk 

beskæftigelse og overvejelser herom. Som Hetherington skriver:�� 

together with strangers that are the basis of their community of feeling and mutual solidarity� 

(Hetherington 1998: 92). Det at indgå i et ekspressivt fællesskab er altså en intentionel 

handling ifølge Hetherington, hvilket bl.a. gør kunstnernes intentioner værd at undersøge. 

Epistemologisk position 

Efter at have redegjort for vores genstandsfelt som værende intentioner vil vi i det følgende 

afsnit gennemgå, hvordan kunstnernes ambivalente forhold til fællesskab og offentlighed 

knytter sig til intentionernes performativitet. 

Den epistemologiske tilgang anvendt i denne undersøgelse kan karakteriseres som svagt 

socialkonstruktivistisk. Socialkonstruktivisme hverken �� 

�� 

selv-‐fortolkende væsner, og sproget konstituerer denne væren. Adskillelsen findes ved, at der 

ikke eksisterer nogen endegyldig sandhed i fortolkninger hos socialkonstruktivismen 

(Schwandt 2003: 306f). 

Vores ontologiske position kan forstås socialkonstruktivistisk i den forstand, at de 

intentioner, som kunstneren udtrykker gennem overvejelser og reflektioner, regnes ind i en 

socialt konstrueret performance af sit kunstneriske projekt. Intentioner anskues til dels som 

socialt konstruerede, men det fratager ikke intentionerne deres �� 

påpege, at vi ikke ønsker at undersøge, hvordan intentionerne er socialt konstruerede, men 

6

ønsker at undersøge hvordan intentionerne forholder sig til en konstruktivistisk og 

performativ virkelighed. Det er altså ikke, hvad der skaber selve intentionerne, men hvad 

disse intentioner må stille sig i forhold til. 

Den form for konstruktivisme her antydet og anvendt i undersøgelsen, karakteriseres som 

svag. Selve intentionernes konstruktion udfordres ikke, men de medkonstituerende 

elementer som en given kunstner må forholde sine intentioner til i en performativ virkelighed 

bliver omdrejningspunktet. Dette er altså ikke en dekonstruerende sproganalyse. 

Sociologen Norman K. Denzins analytiske tilgang omhandlende performativitet, som er blevet 

�� 

, bliver relevant i denne opgave. 

(Schwandt 2003: 310f). 

Ligeledes inddrages lingvisten Norman Faircloughs begrebsapparat om diskurs senere i 

analysen, der kan knyttes til det performative, som gennemgås i følgende afsnit. Det er vigtigt 

for os igen at påpege, at dette ikke er en diskursanalyse, men at vi trækker på en diskursiv og 

konstruktivistisk forståelse af realiteten. 

Performative repræsentationer 

Til at udbygge begrebet om performativitet uddybes her Denzins behandling af emnet. 

Denzin påpeger, hvordan vi ved kvalitative forskningsmetoder skriver kultur gennem vores 

repræsentationer. Repræsentationerne udarbejdes performativt i en historisk kontekst, og vi 

har som forskere etiske forpligtelser i denne skaben. På grund af postmodernitetens øgede 

medialisering bliver den virkelige verden omskabt til andenhåndsoplevelser, altså 

performativitet. �� 

skriver han i en forklarende reference 

til Judith Butlers kønsteori. Forskeren bidrager til den virkelighed som i forvejen er i konstant 

forandring: Mening opstår ud fra opsøgerens erfaringer. Metoden virker som kaleidoskopet; 

det er af den fremstillingen afhænger. Analysen er baseret på forskerens unikke fortolkninger, 

gennemsyret af forskerens egne præferencer og sociale baggrund, og samtidig er verden af 

observationer i konstant forandring. Sociologen skaber denne verden, den eksisterer ikke 

uafhængigt (Denzin 2001: 23f; 26) (Denzin 1989: 235f). 

7

Dette bør for det første sættes i forhold til den viden, som vi igennem denne undersøgelse 

producerer. Vores forforståelser har en influerende rolle i denne undersøgelse. For det andet 

kan det bidrage til at forstå intentioner, som performance. 

Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle 

Den ambivalens som kunstnerne kan føle, forklares teoretisk gennem to kunstsyn, der har 

været dominerende inden for den kultursociologiske teori. På den ene side har vi et kunstsyn, 

der bl.a. er at finde hos den franske sociolog Michel Maffesoli, der lægger vægt på de små 

æstetiske og affektive fællesskaber som kunstnerne befinder sig indenfor. På den anden side 

har vi et kunstsyn, der er at finde hos den tyske sociolog Theodor Adorno, der betoner 

kunstnerens normative og kritiske rolle i samfundet. 

Det er ikke opgavens intention at opstille disse to kunstsyn som to direkte modsætninger, da 

de teoretisk har flere lighedspunkter, men derimod at fremføre to kunstsyn, der visse steder 

kan virke uforlignelige eller konfliktende. 

Dynamikker i det æstetiske fællesskab 

Vi har valgt at benytte Maffesolis teori om Tribalism i det henseende at analysere kunstnerne 

ud fra et neo-‐Durkhemiansk perspektiv som �� 

-‐�� 

fællesskab, der frasiger at lade sig identificere med et bestemt politisk projekt eller en 

finalitet. Ved hjælp af Maffesolis teori vil vi forklare, hvorledes kunstnerens intentioner kan 

afspejle sig i en ambivalens imellem både at henvende sig til et relativt afgrænset æstetisk 

fællesskab, og samtidig forsøge at adressere en bredere offentlighed med sin kunst. Vi ønsker 

primært at benytte Maffesolis begreb om Tribalism til at give en teoretisk forklaring på, 

hvorfor kunsten har en tendens til hovedsageligt at blive indenfor de affektive fællesskaber, 

som den er skabt indenfor, og således ikke nå ud til en bredere offentlighed. 

Æstetik og den affektive stjernetåge 

Når Maffesoli forsøger at begribe de fælles følelser og oplevelser, der er på spil i forskellige 

sociale situationer og gruppeattituder, mener han, at man er nødsaget til at benytte sig af en 

æstetisk vinkel. Maffesoli ser æstetik som værende �� 

experience�� 

Æstetik er altså både en måde, hvorpå vi føler os fælles på, 

8

men også en måde hvorpå vi kan genkende os selv i et fællesskab. Æstetik er derudover ikke 

et spørgsmål om god eller dårlig smag, men handler for Maffesoli om måden hvorpå kollektive 

følelser udtrykkes og opleves. Æstetikken følger således identifikationens logik, der fungerer 

uden om dialog, udbytningsrelationer og lignende. Dvs. at kunstnere nærmest instinktivt kan 

identificere, interagere og udkrystallisere æstetiske fællesskaber med andre kunstnere (Ibid.: 

74, 77, 85). Denne diffuse æstetik, der går forud for kunstnerne, betegner Maffesoli som en 

�� 

, dvs. en følelsesmæssig stjernetåge, der går forud for deres fysiske face-‐to-‐ 

face-‐interaktion (Ibid.: 73). 

Ideen om den affektive stjernetåge gør Maffesoli til stor modstander af den moderne 

�� 

kunne betragte mennesket i isolation. Maffesoli vil gerne medgive, at kunstneren har en 

fantasi, men denne fantasi vil altid bunde i noget socialt, og således også materialisere sig i en 

social sammenhæng, såsom en fernisering (Ibid.: 74). 

En vigtig dynamik bag ku�� 

the law of secrecy�� 

Maffesoli mener, gør sig gældende i socialitetens 2 moderne masse. Her identificerer Maffesoli 

en dialektik mellem hemmeligholdelse og visning, hvor stilheden er en meget vigtig 

kommunikationsform; man skal være i stand til at identificere det usagte for at passe ind i en 

bestemt stamme. Hemmeligheder gør individet i stand til at etablere kontakt med andre 

indenfor rammerne af en begrænset gruppe af særligt indviede, og på samme tid styrke 

gruppens attitude overfor udefrakommende kræfter på en måde, hvor gruppen fremstår 

spændende og gådefuld (Ibid.:92). Et fællesskab af kunstnere er et godt eksempel på denne 

lov, f.eks. i forbindelse med ferniseringer og andre former for præsentationer, hvor kunsten 

oftest antager en usagt form, som man skal være i stand til at identificere, for at være en del af 

det interne fællesskab, der hersker omkring kunsten. Man kan som udefrakommende godt få 

lov at se kunstværkerne, men det er hemmeligholdt hvordan man skal agere, se ud eller hvad 

man skal mene. Hvis man som kunstner forsøger at gøre sin kunst forståelig overfor 

offentligheden vil man bryde the law of secrecy. På den måde kommer ambivalensen til udtryk 

2 Maffesoli skelner således mellem det sociale og socialiteten: I det sociale kunne en person have en funktion f.eks. på 

arbejdet, i familien eller (for kunstnerens vedkommende) i samfundet. Socialiteten kendetegnes derimod af, at en person 

spiller en række roller både professionelt og i den række af stammer som personen er en del af. (Ibid.: 76-77) 

9

i spørgsmålet; skal man bryde the law of secrecy, og adressere en bredere offentlighed, eller 

skal man være loyal overfor fællesskabet og kun gøre sin kunst forståelig overfor andre 

kunstnere? Den hemmeligholdelse og mystik, der omgærer kunsten, fungerer således som en 

social lim for det affektive fællesskab. (Ibid.:93) 

Ritualer og kunstnerens udfoldelsesmuligheder 

Til dette ritual, som en fernisering ifølge Maffesoli kan være for en gruppe af kunstnere, bliver 

de symboler, der gør sig gældende inden for stamme-‐æstetik, opladet med en følelsesmæssig 

e�� 

�� 

(Ibid.: 73). Om disse symboler skriver Maffesoli: 

�� 

�� 

(Ibid.:93). 

Ift. kunstnerne kunne de symboler, der blev opladet f.eks. være de forskellige kunstprojekter, 

der skal høste anerkendelse. Således er dette et interessant citat, fordi man ifølge Maffesolis 

teori kan påstå, at den kunst, der fremvises til eksempelvis en fernisering, ikke har andet 

formål end at styrke sammenholdet kunstnerne imellem imod den brede offentlighed. 

Maffesoli fratager således kunstneren muligheden for at kunne fremvise et projekt som 

symbol til et ferniseringsritual med andet mål end at styrke det kunstneriske fællesskab. Ift. 

kunstnerens ambivalens imellem både at henvende sig til sine egne affektive fællesskaber 

samt det øvrige samfund, ville kunsten blot styrke det affektive fællesskab, og det ville således 

ikke være henvendt til det øvrige samfund. Således kan man påstå, at Maffesoli forsøger at 

prædeterminere individers intentioner, idet han fastlægger symbolers formål indenfor et 

æstetisk fællesskab. Således inddrages den franske sociolog Antoine Hennion for at få et mere 

individualistisk kunstsyn end det neo-‐Durkhemianske, som vi har præsenteret på grundlag af 

Maffesoli. I Hennions analyse af måder, hvorpå man lytter til musik siger han: 

�� 

(Hennion 

2008:18) I korte træk mener Hennion, at vi ikke kan kalde musiklytning eller andre 

kunstneriske oplevelser for ritualer, fordi vi omdanner det kunstneriske fællesskab til en 

socialiserende institution, og det er slet ikke så simpelt. Blot fordi man har et smagsfællesskab 

ift. kunst eller musik, behøver det ikke at antage en rituel karakter. Hennion mener ikke, at det 

er smagsfællesskabet, der socialiserer kunstnerne, men det er derimod kunstnerne, der 

skaber deres egne identiteter og smag gennem en række fælles praksisser. Men disse 

10

praksisser kan ikke blot tolkes som værende ritualer, fordi det ligesom hos Maffesoli kan 

komme til at begrænse individets mulighed for at henvende sig til en offentlighed, der lægger 

uden for det æstetiske fællesskab (Ibid.:18). 

Som et neo-‐Durkhemiansk forsvar siger Hetherington dog: 

�It is not, I would argue, for instrumental reasons of political effectiveness that 

those associated with contemporary identity politics are led into such expressive organisational 

forms; it has more to do with a desire to share a sense of commitment and belonging with others 

who are seekers after some kind of expressive alternative to the conditions of modern life that 

leads to the adoption of such an organisational form�� 

Det Hetherington siger, ift. det affektive fællesskab af kunstnere er, at de ikke grupperer sig i 

ekspressive fællesskaber, for at deres kunst kan få en større samfundsmæssig slagkraft, men 

de grupperer sig pga. et ønske om at have et affektivt gruppetilhørsforhold til andre 

kunstnere, og herigennem dele et engagement til en alternativ livsstil. 

Yderligere mener Hetherington, at det, at kunstnerne deler en række identitetspolitiske mål 

og praksisser, der typisk vil være modstridende ift. samfundet som helhed, får gruppen til at 

opleve sig selv som en lille moralsk udvalgt skare med adgang til en højere oplevelsesform. 

Det, at kunstnerne forsøgte at gå ud i verden, for at påvirke en bredere offentlighed, ville blot 

højne den følelse af, at de var en slags moralsk udvalgte (Ibid.: 95). Endvidere mener han, at 

opretholdelsen af et ekspressivt fællesskab er altafgørende og en kunstners ønske om, at gå i 

en individuel retning vil være sekundært ift. opretholdelsen. Gennem fællesskabet kan man 

som kunstner være nødsaget til at gå på kompromis med ens individuelle ekspressivitet 

(Ibid.:98). 

Kunstens rolle 

Efter at have fået en forståelse for kunstnerens rolle i neo-‐stammen vil vi se nærmere på 

kunstens normative rolle i samfundet, hvilket går i en radikal anden retning end Maffesolis 

æstetiske tilgang. Vi vil med filosoffen Theodor Adorno behandle hans forståelse af æstetik i 

samfundet i henhold til vores ontologiske felt og herunder relatere hans idé om kunstens 

kritiske potentiale til kunstnernes intentioner med deres kunst. Vi ønsker hovedsageligt at 

anvende Adorno til teoretisk at forklare, hvorfor nogle kunstnere ønsker undgå 

11

kommercialisering og rationalisering og derved bibeholde deres kritiske fokus. Som tillæg til 

Adorno har vi valgt at benytte Benjamins begreb om aura for at give en teoretisk fremstilling 

af, hvornår kunstens kritiske potentiale risikerer at miste sin kraft og under hvilke vilkår. 

Profitorienteret kunst 

Med fare for at forsimple Adornos teori om kunstens rolle for samfundet, mener vi dog, at et 

centralt element er hans binære opdeling af det æstetiske i samfundet i kulturindustrien og 

den autonome kunst (Adorno 1972: 31). Kulturindustrien karakteriseres som profitorienteret 

og reproducerer ukritisk det bestående samfund: �� 

kulturindustrien, det uafladeligt nye, den tilbyder, er altid omklædningen af noget evigt ens; 

overalt tilhyller afvekslingen et skelet, der har ændret sig lige så lidt som profitmotivet selv, efter 

�� 

(Ibid.: 32). Endvidere skaber kulturindustrien 

passive mennesker, idet den indbilder dem, at den er identisk med menneskers virkelige 

konflikter: �� 

red.] gør krav på at være de rådvildes fører og 

foregøgler dem konflikter, som de skal forveksle med deres egne, løser den kun konflikterne 

�� 

(Ibid.: 

37). I henhold til vores ontologiske felt tydeliggør Adorno at de kunstnere, der etablerer sig i 

samfundet og begynder at se kunsten som en måde at tjene penge, ikke udøver nogen reel 

kritik. 

Kritiske intentioner 

Den autonome kunst formår derimod at berøre og antyde sandhedens essens, som er flygtig 

og uhåndgribelig for rationaliteten. Adorno hævder desuden, at det er den autonome kunsts 

formål at fremstille m�� 

In the administered world, 

artworks are only adequately assimilated in the form of the communication of the 

uncommunicable, the breaking through of reified consciousness.�� (Adorno 2002:196). Det er 

altså denne formidling af den ikke-‐kommunikerbare sandhed, der viser den autonome kunsts 

brydninger med det bestående samfund: �� 

external to them, with the world from which they blissfully or unhappily seal themselves off, 

occurs through noncommunication; precisely thereby they prove themselves refracted�. (Adorno 

2002:5). Ifølge Adorno er det i høj grad selve uforståeligheden i kunsten, der definerer om en 

kunstner udøver autonom kunst eller blot er lakaj for kulturindustrien. 

12

Samtidig betoner Adorno kunstens kritiske potentiale: �� 

that it criticizes by its very existence.�� (Adorno 2002:143). Dette citat viser en særdeles udtalt 

forhåbning om, at kunsten ikke bare kan, men decideret skal ændre samfundet. Med dette 

planter han et samfundsmæssigt krav til fremtidens kunstnere om at udøve kritik og skabe 

forandring i verden. Kunstens kritiske potentiale problematiseres dog af Benjamin, eftersom 

kunstens tilgængelighed og kopierbarhed destruerer dets aura, som vil blive uddybet i 

følgende afsnit. 

Offentlig aura 

Benjamin udvikler begrebet aura til at søge at definere den æstetiske betydning som kunst 

kan indeholde. Han beskriver aura blandt andet som fremtoningen af noget fjernt, samtidig 

med, at han argumenterer for auraens forfald i en moderne verden. Realiteten i det moderne 

tilpasses i højere grad masserne, og masserne gør videnskab ud af at bringe tingene tættere 

på (Benjamin 1994:135f). Således eksisterer der for Benjamin en sammenhæng mellem, at 

kunstnerne begrænser og distancerer deres kunst, og at kunsten bibeholder dets kritiske 

aura. Ægtheden i kunsten marginaliseres på grund af den øgede reproducerbarhed, der er 

kommet med teknologiske fremskridt. Kunsten funderes ikke længere i ritualet omkring den, 

men bliver i stedet knyttet til politik, og får i forlængelse af dette en forbigående værdi (Ibid.: 

137ff). 

Overordnet kan man sige, at aura knyttes til tilgængelighed, således at det svært tilgængelige -‐ 

det fjerne -‐ i højere grad bevarer sin aura. Han eksemplificerer med, at et stort publikums 

simultane betragtning af maleriet, er symptom på dets krise (Ibid.: 149). Når dette relateres til 

vores ontologiske felt vedrørende kunstneres intentioner, må kunstens krise dermed 

forekomme, idet den præsenteres for en bred offentlighed og ikke længere fremtoner som 

noget fjernt. 

Begrebet aura sættes i spil overfor en diskursiv forståelse, hvoraf det nyskabende, som ikke er 

blevet optaget i det konventionelle, det normative, det nære, på sin vis bevarer et potentiale, 

sin aura. Som vi senere i analysen vil se, belyser dette en ambivalens omkring at ville 

modtages i en offentlighed og stadig bevare aura. 

Ligesom Benjamin har Adorno en negativ tilgang til den brede offentlighed og er tilmed 

radikal i forståelse af kunstnerisk produktion. Adorno har en klar forestilling om det 

13

ensomme geni (Adorno 2002: 231), der med sit intellekt formår at fremtone den ikke-‐ 

kommunikerbare sandhed gennem kunsten og hverken anerkendes eller forstås af det øvrige 

samfund. På denne vis vil Adorno forbitres over kunstnerfællesskaberne som opgavens fokus, 

idet disse uundgåeligt vil være indfiltrede i kulturindustriens reproducerende spind. Vi har 

dog valgt at fokusere på Adornos begreb om autonom kunst, på trods af at opgaven i høj grad 

beskæftiger sig med kunstneriske fællesskaber. Vi mener endvidere, at det er vigtigt at tage et 

opgør med myten om det ensomme geni, idet vi som socialkonstruktivister ikke mener, at det 

er muligt at alene afskærme sig fra den sociale interaktion, og da slet ikke hvis man som 

kunstner har en flerårig kunstakademisk uddannelse som referenceramme. 

Det ikke-identiske i fællesskabet 

�� 

- 

identical in its struggle against the aggressive identification impulsion that rules the outside 

�� 

in various forms refuses to identify with any political project whatsoever, to subscribe to any 

�� 

(Ibid.:75). 

I dette citat adopterer Maffesoli dele af Adornos definition af æstetik, men tilføjer samtidig 

gruppens betydning for æstetikkens udfoldelsesmuligheder. Ifølge teorien om Tribalism, er 

det ikke den isolerede kunstner, der kan udfolde æstetikkens potentiale, fordi det først er 

inden for det æstetiske og følelsesmæssige fællesskab, at man tager del i en effervescence, der 

ikke kan ekspliciteres direkte, eller identificeres gennem et politisk budskab eller en finalitet. 

Ift. vores opgaves fokus er det altså gennem det affektive fællesskab, at kunstneren er i stand 

til at udfolde æstetikkens egentlige potentiale. Som citatet viser, eksisterer gruppen, ifølge 

Maffesoli, primært for at beskæftige sig med gruppen selv, og gruppens eget kollektive nutid. 

�� 

It is less a case of the goal to be reached than the fact of being- 

together which will prevail�� 

Det vil således være sekundært for et affektivt 

fællesskab bestående af kunstnere at udøve æstetisk eller politisk indflydelse på det 

omkringliggende samfund, hvis det er målet. 

Man kan spørge sig selv, hvilke muligheder man som kunstner har for at påvirke den 

offentlige bevidsthed, når man er en del af et fællesskab, der hovedsageligt beskæftiger sig 

med sig selv? Det må således være op til analysen at afsløre, om det overhovedet er et mål for 

14

de kunstnere, som vi har interviewet, at nå en bredere offentlighed, og hvilken rolle 

fællesskabet spiller ift. dette mål. Den skitserede ambivalens kan gøre det svært for kunsten at 

brede sig ud over det affektive fællesskab, som kunsten er skabt inden for. 

Metodologiske overvejelser og sampling 

Vi har i vores overvejelser omkring design og angrebsvinkel i høj grad ladet os inspirere og 

vejlede af Jennifer Masons �� 

�� 

(2009), hvor hun gennemgår forskellige 

overvejelser, man bør gøre sig, idet man arbejder med kvalitativ forskning. 

Førend vi begiver os ud i selve analysen, må vi først skitsere overvejelser og indvendinger 

omkring hvorledes, vi vælger at identificere og gribe vores data an, samt evaluere disse 

kilders potentialer og mangler (Mason 2009:52f). 

Vi vil først argumentere for vores afgrænsning af data, og dernæst for den valgte metodiske 

tilgang. 

Afgrænsning af og adgang til felt 

Vi har i denne undersøgelse strategisk valgt at opsøge kunstnere, der studerer på Det 

Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskole, samt færdiguddannede kunstnere fra Det 

Jyske Kunstakademi, der har gjort deres afgang indenfor de seneste fem år. 

Kunst indgår i mange kreative fag og sammenhænge i mange former og til mange formål, men 

vi er af den overbevisning, at disse kunstakademier antages for at være den danske 

kunstscenes arnesteder, og deres studerende beskæftiger sig i højere grad med kunst, der 

overvejende rettes mod et kunstnerisk formål i sig selv. Dette kan ses i modsætning til mere 

funktionalistisk kunstproduktion, hvor livstilsdesign, brugskunst og bygningsarkitektur 

indtager en tungere position. Derved bliver et kritisk potentiale eller en form for kunstnerisk 

projekt i højere grad selve omdrejningspunktet for vores udvalgte kunstneres beskæftigelse. 

Vi anser det som fordelagtigt at fravælge ældre og etablerede kunstnere, da de yngre og 

uetablerede kunstnere øjensynligt må sidde i situationer, hvor de i højere grad gør sig 

overvejelser omkring, hvordan de ønsker at etablere og udvikle deres kunst. 

15

Da vi ikke afgrænser undersøgelsens kunstbegreb til en bestemt kunstform, betragter vi det 

som positivt at anvende informanter, der ikke selv arbejder med en definitiv kunstform. 

Yderligere har vi derfor kun udvalgt informanter fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, der 

er tilknyttet afdelingen Mur og Rum, som i høj grad arbejder i kollektive processer frem for 

produktorientering. Eftersom Det Jyske Kunstakademi er en meget mindre 

uddannelsesinstitution og ikke har skarpt afgrænsede afdelinger, har vi ikke valgt en 

yderligere afgrænsning af de uddannede kunstnere. 

Vi fik formidlet kontakt til alle informanter gennem flere private kontakter, der ligeledes er 

kunstnere. Gennem telefonisk kontakt fik alle informanter de relevante informationer om 

opgavens fokus, formål, publicering etc. samt fik mulighed for at stille uddybende spørgsmål 

(ASA 1999:9). 

Kvalitativt interview - enkeltinterviews 

Vi har valgt at benytte enkeltinterviews, da vi ønsker at afklare den enkelte kunstners 

intentioner og de overvejelser, der ligger i kølvandet på disse. Denne opgave vægter 

fællesskabets betydning tungt og inddrager desuden en diskursiv vinkel, hvorfor 

fokusgruppeinterviews umiddelbart kunne synes relevante. Som afslutning på vores 

metodiske diskussioner fandt vi dog, at der i fokusgruppeinterviews i høj grad fokuseres på 

interaktionerne mellem informanterne, hvilket ikke er vores ontologiske vinkel. Derudover 

ville der ikke i samme grad gives plads til den enkeltes refleksive overvejelser omkring deres 

personlige intentioner, som vi mener, er tilfældet for enkeltinterviews. Vi vurderede, at de 

enkelte kunstnere har forskellige intentioner, og derved fortrinsvis har gjort sig sine egne 

strategiske overvejelser omkring intentionerne. Netop det kvalitative singulære interview 

ville for det første give os større indsigt i den enkeltes fortolkning og situering, samt give en 

større fortrolighed omkring intentioner og det kunstneriske projekts rolle, som netop kan 

tendere mod at blive et ganske personligt anliggende. Vi ønsker ikke at undersøge den 

diskursive udvikling af en fælles forståelse, men hvordan den enkelte vælger at anskue og 

operere indenfor de strukturer, som de selv anser som signifikante. 

Vi er opmærksomme på, at interviewet er en situeret konstruktion af deres intentioner, idet vi 

ønsker vores skitserede ambivalens belyst af kunstnerne. Desuden har vi valgt at anvende en 

16

udformning af spørgsmålene, der lægger op til reflekterende svar, og som vi følgende vil 

argumentere for, ses dette som en force (Mason 2002:63, 76). 

Det refleksive dialogiske interview 

I denne opgave gribes interviewene an som refleksive dialogiske interviews, som Denzin 

uddyber i følgende citat: 

�The reflexive interview is simultaneously a site of conversation, a discoursive 

�� 

(Denzin 2001: 27). 

I det refleksive interview forsøger vi ikke at indfange kunstnernes sande intentioner, men kun 

de fortolkende og performative versioner af personens intentioner som fremstilles. Som 

tidligere nævnt er der ingen virkelig verden i Denzins optik, kun performative 

repræsentationer og målet med det refleksive, dialogiske interview er at skabe en atmosfære, 

hvor respondenten oplever og indgår i et medforfatterskab af virkeligheden. Ved at udforme 

spørgsmål og en interviewmetode, som ligger an til refleksioner og fortolkninger, som nævnt i 

det forhenværende afsnit, tilskynder vi det refleksive dialogiske interview, der tillader 

informanternes egne fortolkende overvejelser (Denzin 2001: 28-‐34). 

Vi anvender ovenfor begrebet om dialogisk interview, hvorfor det er væsentligt at medregne 

forståelsen af, at en interviewsituation ikke er magtfri og ligeværdig, idet informanten og 

intervieweren ikke har samme betingelser for at bestemme interviewets udvikling jf. fx 

interviewguiden. I vores interviews eksisterer der således asymmetriske dominansforhold, 

hvor dialogen snarere er et instrument til at få informanten i tale end en samtale som mål i sig 

selv (Kvale 2006: 483f). En anden følgevirkning af vores dominansforhold kan være, at vi som 

interviewere foregiver en vis venskabelighed og interesse i et forsøg på at mildne 

informantens eventuelle ubehagelige oplevelse af at udlevere sig selv (Kvale 2006: 482). 

De ovenfor opridsede komplikationer indbyder til at betænke opgavens validitet, som vi bedst 

kan højne ved at konstant reflektere over vores rolle som interviewere og vidensproducenter. 

Under selve interviewet har vi derfor prioriteret at have en observatør for bedre at kunne 

vurdere dominansforholdet og stemningen, selvom vi er klar over, at dette omvendt også kan 

have en negativ effekt på det pres, informanten kan føle sig pålagt. Endvidere har vi set det 

som nødvendigt at søge et opgør med interviewerens monopol på fortolkning af den fælles 

17

vidensproduktion. Ved at tillade informantens tilkendegivelser af mening og protester mod 

vores fortolkninger gøres informanten netop til medfortolker (Kvale 2006: 485, 489, Maxwell 

2002:48ff). Vi vil nu udfolde nogle mere generelle validitetsmæssige overvejelser for opgaven. 

Validitet 

Validitet opnås ikke ved simple teknikker, men opnås løbende igennem integritet og kvalitet, 

idet der ikke er en endegyldig retmæssig forståelse af virkeligheden. Vi forsøger derfor at 

sikre vores fortolkning og repræsentation af det empiriske materiale en så høj grad af 

refleksivitet og sensibilitet som muligt. 

Som tidligere beskrevet fungerer metoden som kalejdoskopet for, hvordan verden bliver 

fremstillet, og det skal understreges, at ved udelukkende at anvende enkeltinterviews, 

afspejler empirien kunstnerens kognitive og sproglige fortolkninger af vores ontologiske felt. 

Med udgangspunkt i anvendelse af det refleksive dialogiske interview, kunne man 

argumentere for, at respondenten ligeledes indgår i en refleksiv proces omkring de 

selvsamme problematikker, som vi har opstillet. Derved forsøger vi ved hjælp af opfordring til 

refleksivitet at mindske afstanden mellem respondentens udsagn og analysens fortolkninger 

ved i højere grad at kunne referere direkte til empirien. Dog mener vi, at det stadig er centralt 

for at højne validiteten af vores vidensbidrag at synliggøre vores fortolkninger, 

argumentationer og slutninger, hvorfor vi vil søge at blotlægge vores fremgangsmåder. 

I vores tilfælde knytter validiteten sig altså til sammenhængen mellem vores udlægning af 

kunstneres intentioner og feltet selv. Vores bidrag til undersøgelsen bliver således et etisk 

spørgsmål om, hvorledes vi formår gengive deres repræsentationer (Mason 2002:41, 189f, 

Maxwell 2002: 39ff). 

Generaliserbarhed 

Vi er indforstået med, at vi i denne undersøgelse har en begrænset mængde empiri og at vores 

empiri kun henstilles til kunstnere med tilknytning til kunstakademier. Ligeledes etablerer en 

masse kunstnere sig uden kunstakademisk uddannelse som grundlag, og udarbejdning af 

kunst sker ligeledes også uden, at de involverede definerer sig som kunstnere. Således 

fremhæver en af vores informanter, at kunstnerisk arbejde ofte er tæt vævet sammen med 

frivilligt arbejde og samfundsengagement: 

18

�� 

masse kunstnere, �� 

(Pia 4:37-‐38). 

Derudover kunne man påpege, at vores respondenter alle kommer i de samme sociale miljøer, 

i det vi er blevet henvist til alle vores informanter gennem private kontakter tilknyttet den 

samme sociale omgangskreds. Dog giver dette faktum os samtidig mulighed for at forsøge at 

analysere deres refleksioner, som et udtryk for det samme kunstneriske fællesskab, idet de 

rent teoretisk vil have nogle af de samme erfaringsreferencer og meningsforståelser. Samtidig 

får undersøgelsen en større spændvidde i generaliserbarhed, idet de forskellige 

kunstakademier har helt forskellige uddannelsespraksisser (Lena 1:41-‐48, Mia 1:19-‐37). 

Afsluttende mener vi, at vores sampling og den viden, vi kan producere i samspil med netop 

disse seks kunstnere, tillader os at besvare opgavens problemstilling og herunder også vores 

forskningsspørgsmål (Mason 2009: 120ff, 133f). 

Interviewguide 

Vi vil her kort redegøre for hvilke overvejelser, der er knyttet til udarbejdelsen af 

interviewguiden, med henblik på at forsøge at få en så valid og troværdig empiri som muligt 

(Mason 2009: 72f; 137). 

Den anvendte interviewguide er semistruktureret og tager sit udgangspunkt i de 

forskningsspørgsmål, der er opstillet ud fra problemfeltet (Mason 2002:62). 

Interviewguide ses i bilag D. 

Forskningsspørgsmål 

Hvilke kunstneriske intentioner har kunstnerne, og hvilken rolle mener de, at kunsten 

bør indtage? 

Hvordan har kunstnernes affektive fællesskaber indvirkning på kunsten? 

Hvordan har den bredere offentlighed indvirkning på kunsten? 

Hvilke mekanismer er med til at konstituere kunstnernes ambivalens imellem affektive 

fællesskaber og en bredere offentlighed? 

Derudover har vi ladet os inspirere til interviewguiden af de skitserede teorier, som følger i 

det teoretiske afsnit. Vi lod i høj grad disse teorier i kombination med 

19

forskningsspørgsmålene lede den første interviewguide, der blev anvendt til vores 

pilotinterview. Derefter gav en analytisk gennemgang af den indledende pilot os mulighed for 

at videreudvikle interviewguiden, således at den med et oprindeligt afsæt i teorien, ligeledes 

tager afsæt i indledende empirisk materiale. Denne metode kan beskrives som abduktiv, i det 

vi anvender en vekslen mellem induktiv og deduktiv tilgang (Mason 2009:180ff). 

I interviewguiden er der anvendt forskellige måder at spørge ind til samme aspekter af vores 

undersøgelse. Dette skyldes, at informanter og vores felt anskues som multidimensionelle, og 

det metodiske valg kan henvises til Denzins �� -‐triangulering (Denzin 1989: 

243f). Som eksempel gives to citater, der begge spørger ind til det samme emne vedrørende 

kompromisser og ambivalens: 

�� 

�� 

(Christoffer 3:40-‐41) 

�� 

t, hvor du på en eller anden måde bliver nød til at skære nogle 

�� 

(Christoffer 4:4-‐5) 

Etiske overvejelser 

Vi vil nu afklare vores etiske overvejelser omkring, hvordan vi har valgt at gribe denne 

undersøgelse an, da det er centralt for at forstå opgavens sigte bedst muligt (Mason 2009:79). 

Et spørgsmål, vi har måttet stille os selv, er, om denne vores skitserede ambivalens i det hele 

taget har en relevans for vores felt, og om vi igennem vores tilgangsvinkel måske i højere grad 

skyder denne ambivalens i skoene på kunstnerne. Her bliver det dog for det første vigtigt at 

holde sig for øje, at man som forsker altid til en vis grad er med til at skabe den viden, som 

man arbejder med, hvorfor vi gerne må igangsætte nogle refleksive processer hos vores 

informanter (Mason 2009:62). For det andet er det som sagt en problemstilling, som i 

forvejen er blevet berørt i de etablerede medier, og hvorvidt vi ekspliciterer det eller ej i vores 

interviewspørgsmål, er det trods alt en opfattelse, som influerer os i vores forudgående 

forforståelser. 

Vi er af den overbevisning, at jo mere vi ekspliciterer denne ambivalens over for vores 

informanter, jo større mulighed har de for at nuancere, af-‐ eller bekræfte denne ambivalens. 

Vi har forsøgt at komme ud over problematikken ved at inkorporere det refleksive dialogiske 

20

interview i den metodiske tilgang, og som vi vil behandle nærmere i afsnittet 

metodeerfaringer. 

Endvidere er det for opgavens etiske ståsted vigtigt at placere vores beslutninger og 

fremgangsmåder i en akademisk kontekst, der hverken er afpolitiseret eller objektiv. Vi vil 

aldrig kunne fralægge os vores etiske ansvar ved eksempelvis at følge den amerikanske 

sociologforenings minimumskrav til etisk forskning (ASA 1999:3). Disse etiske konventioner, 

som Peter Pels benævner �quasi-�� 

(2000:146), er ikke nødvendigvis etisk 

forsvarlige og vidtrækkende nok. Samtidig er det i sig selv ikke uetisk praksis at overtræde 

disse principper, hvorfor vi ikke kan stille os tilfreds med blot at følge dem. Vi må derfor 

yderligere vurdere, hvem vores etiske ansvarlighed må rettes mod og i forlængelse heraf lade 

vores etik blive forhandlet lokalt og relationelt mellem kunstnerne og os, for bedst muligt at 

være reelle overfor opgavens informanter og indhold (Mason 2002:42f, Pels 2000:161ff). 

Præsentation af empiri 

Vi ønsker at åbne muligheden for at læseren kan sætte det empirisk indsamlede materiale ind 

i en sammenhæng, hvorfor vi nu vil præsentere vores interviewpersoner. 

Kamma 

Studerende ved Mur og Rum på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. 

Interviewet fandt sted i hendes andelslejlighed på Nørrebro en hverdagsformiddag og der var 

ingen andre hjemme. Hun tilbød os varmt at drikke og generelt var der en tryg og munter 

stemning gennem interviewet. Er desuden kæreste med Hans, som hun også bor med. 

Pia 

Studerende ved Mur og Rum på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. 

Interviewet foregik i hendes indhegnede forhave på Ydre Nørrebro en varm 

hverdagseftermiddag. Umiddelbart før interviewet fandt interviewer og Pia ud af, at de havde 

en masse fælles bekendte. Behagelig stemning. Overordnet virkede Pia tryg og tog sig tid til at 

overveje vores spørgsmål. Hun havde et familiemedlem på besøg som sad lidt fra os i hendes 

lille have og et par gange afbrød interviewet med praktiske spørgsmål til Pia. 

Hans 

21

Færdiguddannet kunstner ved Det Jyske Kunstakademi i Århus. Arbejder nu som freelance-‐ 

kunstner. Vi interviewede ham en formiddag i hans lejlighed, hvor han var i gang med at 

færdiggøre sin morgenmad. Han fortalte, at han var nødt til at gå ud af døren om under en 

time, men i løbet af interviewet fortalte han, at han godt kunne udskyde det. Han tilbød os 

varmt at drikke, og der var en tryg og hjemlig stemning gennem interviewet. Hans er desuden 

kæreste med Kamma, som han også bor med. 

Tine 

Færdiguddannet kunstner ved Det Jyske Kunstakademi i Århus og er freelancer. Vi mødtes 

hjemme hos interviewer en fredag ved middagstid, hvor Tine blev budt på kaffe. Interviewet 

foregik i stuen og der var en smule formel, men behagelig stemning. 

Christoffer 

Studerende ved Mur og Rum på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København � dog på 

midlertidig orlov. Vi mødes en hverdagseftermiddag i hans kunstværksted på Vesterbro. Han 

fortalte, at han netop har fået stedet, som han deler med en lille gruppe af andre kunstnere. 

Han tilbød kaffe og chokoladekiks. 

Lena 

Færdiguddannet kunstner ved Det Jyske Kunstakademi i Århus og arbejder nu som freelancer. 

Vi ankom til hendes lejlighed efter aftensmad. Hun havde informanten Tine på besøg, som vi 

havde interviewet tidligere på ugen, men som forlod lejligheden idet interviewet skulle til at 

gå i gang. Vi blev budt på te og vand og Lena fortalte, at hun selv var lidt forvirret efter en travl 

dag, men virkede dog afslappet. 

Transskriptionsstrategi 

Vi ønsker her at klargøre den fremgangsmåde, hvorpå vi har omarbejdet et mundtligt 

dialogisk interview til skreven tekst og derved muliggjort en skriftlig analyse. 

Alle interviews er blevet digitalt optaget og sidenhen transskriberet, hvorfor en forsimpling af 

originalempirien er uafværgelig. Vi mener, at transskriptioner aldrig vil være en sand 

repræsentation af det egentlige interview, men derimod en fortolkende konstruktion, hvori 

det sociale samspil omdannes til skriftsprog (Kvale 1997: 163ff). Vi har dog valgt at inddrage 

22

fyldord, gentagne ord og sætninger, pauser og afbrydelser i vores transskriptioner for at 

bibeholde nuancerne i så høj grad som muligt. 

For så vidt angår vores tegnmæssige anvisninger, vil de være at finde i transskriptionsnøglen i 

bilag A. For transkriptioner se Bilag B. 

Yderligere har det i vores transskribering været centralt at gøre alvor af opgavens etiske krav 

om at sikre informanternes anonymitet. Vi har vurderet at denne anonymitet blev opretholdt 

på mest optimal vis ved at modificere og slette de passager, der kan røbe informanternes 

identitet samt slette de båndede interviews (ASA 1999:9ff). 

Analysestrategi 

Vi har nu præsenteret vores empiri og vil derfor inden selve analysen klargøre den 

analysestrategi, vi har bragt i anvendelse på opgavens indsamlede empiri for derved at 

tilstræbe en gennemsigtighed i overgangen fra analyse til resultater. Generelt set kan 

analysestrategier kombineres på mange leder og kanter. Vi har valgt et analysestrategisk 

miks, hvor vi har en deduktiv kodning af empiri og en induktiv fortolkningsdel. 

Kodning og kondensering 

Vi har benyttet en teoristyret kodning, hvor empirien er inddelt i temaer ud fra vores 

teoretiske afsnit, hvilket kan ses i vores kodningstræ i bilag C. Således var vores teoretiske 

hovedtemaer med undertemaer: 

Kunstens rolle 

o Kunstens rolle 

o Potentiel Forandringskraft 

Det affektive fællesskab 

Sociale mekanismers skabelse af ambivalens 

o Kompromis og uforståelighed 

o Ensretning 

o Neutralisering 

o Nedprioritering 

o Kombination 

23

Denne strategi benævnes også cross-sectional indexing og er relevant for vores undersøgelse, 

idet vores empiri udelukkende er tekstdata. Endvidere er vores kodning åben, hvilket tillader 

at revidere temaer eller endda udvikle nye. Med andre ord har vi givet teorien forrang og 

sidenhen udbygget kodningen med begreber fra empirien, som kan nuancere vores analyse 

(Olsen 2002:103, 112, Mason 2009: 150ff, 180). 

Vi anvender meningskondensering til at sammenfatte selve kernen af informanternes 

udtalelser og er opmærksomme på ikke at fjerne de formuleringer, man arbejder med, ud af 

den oprindelige kontekst (Kvale og Brinkmann 2009: 227). Ved at reducere tekstmængden, 

overskueliggøres empirien, og de relevante kondenserede meningsenheder er dermed dem, 

der kan besvare forskningsspørgsmål og problemformulering. 

Fortolkning af empiri 

Vi vælger at anvende en induktiv fortolkende tilgang. Denne analyse er med til at generere 

viden om emnet vi beskæftiger os med, men vi vil ved anvendelsen af det refleksive dialogiske 

interview forsøge at lade vores empiri give større mulighed for at inspirere og påvirke de 

fortolkninger, der udspringer heraf. Vores felt er både intentioner, men også hvordan disse 

intentioner knyttes til de udefrakommende forventninger, der stilles til kunstnerne. Her 

knyttes det refleksive, altså en fortolkende metode, til den konstruktivistiske måde at gribe 

feltet an på (Mason 2009: 56). Vores induktive fortolkning af det empiriske materiale gør, at 

det kan blive væsentligt med nye teoretiske overvejelser under analysen for at begrunde eller 

viderebygge vores empiri. Således vælger vi altså at udforske og forstå empirien med hjælp 

fra vores teoriapparat frem for at blot lade empirien be-‐ eller afkræfte vores teoretiske 

tilgange (Mason 2009: 56, 68, 180). 

Analyse: 

Efter behandlingen af hvorledes undersøgelsen er udformet og har grebet problemfeltet an, 

kan selve analysen af de empiriske resultater opridses. 

Først skitseres, hvorledes kunstnerne opfatter kunstens rolle i dag, samt dens potentialer. 

Dette bliver senere i analysen i god konstruktivistisk tradition sat ind i en diskursiv og 

performativ forståelse af normativitet og forandring med henblik på en kunstnerisk 

ambivalens. Inden da analyseres deres fortolkninger af de nære fællesskaber, som de indgår i, 

24

med henblik på at undersøge den sociale betydning for de intentioner, som kunstnerne 

tillægger kunsten. 

Løbende i analysen sættes den inddragede teori i spil overfor empirien, og der inddrages 

Faircloughs diskursive begrebsapparat, som bidrager til at kunne styrke gennemsigtigheden 

Kunstens tilstand og potentiale 

Vi ønsker at undersøge, hvorledes kunstnere opfatter kunstens nuværende tilstand, for 

derefter at få en forståelse, af hvad kunstens rolle burde være. Ud fra denne diagnose af 

kunstens tilstand og potentiale belyses de intentioner, som både kunstnere personligt har, 

samt hvilke intentioner de mener kunsten generelt har og bør have. Der berøres her flere 

aspekter, som i senere afsnit bliver analyseret nærmere. 

Kunstens tilstand 

Først skitseres den generelle karakteristik af kunsten i dag, som peges på af vores 

informanter. Hans forklarer, at kunsten udgrænses i samfundet og påpeger, at �� 

�� 

(Hans 7:31-‐32). 

Det fremgår tydeligt, at kunstnerne er desillusionerede omkring, hvordan det står til med 

kunsten i vores samtid. Der udtrykkes både en vurdering af manglende vilje fra kunstnernes 

side af, samt en undergravning af kunsten via nedprioritering og kommercialisering. 

�� 

�� 

rigtig brug for det, vel? Så hvis man skulle spare på noget i samfundet, så sparer vi da på det der 

�� 

(Christoffer 2:41-‐3:6) 

Kamma istemmer samfundskritikken og hævder, at der i vores tid er dårlige vilkår for den 

type kunst, der er så god, at den kan ændre éns liv (Kamma 1:39-‐40). Med en Adornoiansk 

tilgang til opfattelsen af kunstens tilstand kan man sige, at den autonome kunst ikke tillades 

plads i samfundet, idet dens samtid hverken forstår eller anerkender den. 

Kommercialiseringen af kunst er som sagt også en pointe, der tages op, og der peges på idéen 

om afmontering eller helt fralæggelse af en mulig kritik, hvoraf Pia kritiserer dette: 

�� 

red.] bliver bare meget hurtigt absorberet i hele det der ræs, der foregår i 

samfundet, hvor det hurtigt bliver en produktionsmaskine, hvor man ryger ind i den der 

25

�� 

apolitiske, men synes jeg ikke rigtig, at man kan være apolitisk. Man er nødt til at se, at det man 

foretager sig, er en del af et eller a�� 

(Pia 3:19-‐24) 

Pia fremhæver i citatet, at mange kunstnere hævder at være i et kunstnerisk helle uden for 

den politiske sfære, mens de imidlertid reproducerer en profitorienteret kultur. Tine advarer 

imod denne afpolitisering og frygter at kunsten er ved at �� 

(Tine 1:31), 

�� 

skal kunne bruges til at maksimere nogle økonomiske omstændigheder�� 

-‐ 

49). Ud fra en Adornoiansk optik ses et ønske fra informanterne om ikke at være en del af den 

kulturindustrielle motor og at de endvidere ærgres over, at kulturindustrien nødvendigvis må 

banalisere kunsten til konfliktløs underholdning, før den anses som værdifuld (Hans 5:55-‐57, 

6:43-‐45). 

Opsummerende kan det siges, at der blandt vores informanter er en udtalt utilfredshed med 

kunstens vilkår i dagens Danmark, hvor der blandt andet peges på en generel nedvurdering af 

kunst og samtidig en række krav om funktionalitet og økonomisk bæredygtighed. Med denne 

diagnostiske tilgang til kunstens situation vil der videre afsøges hvilke ønsker og 

forhåbninger, som vores informanter har for kunstens potentielle rolle. 

Kunstens potentiale 

Af vores empiriske materiale springer det frem, at kunsten ses som noget, der kan skabe 

forandring, på trods af den gennemgående nedslåethed, som blev fremlagt i forrige afsnit. 

Samtidig mener nogle informanter, at kunsten ikke nødvendigvis skal have noget formål. 

Kunsten skal kunne være kritisk og forandre: 

�� 

red.] selvfølgelig være 

helt vildt kritisk og forholde sig til det omkringliggende samfund og allerhelst være med til at 

�� 

(Kamma 2:52-‐53). 

Samtidig er det for Pia vigtigt at betone, at forandringspotentialet ikke nødvendigvis betyder, 

at kunst kan revolutionere samfundet på en større skala, men snarere kan starte et �� 

�� 

og �� 

(Pia 3:34-‐35), hvilket gælder 

for flere informanter (Hans 2:16-‐18, Lena 2:42). 

26

Det er samtidig vigtigt for kunstens forandringspotentiale ikke at foreskrive kunsten en 

bestemt rolle eller formål, idet den netop mister sin kraft ved at blive fastlåst og forudsigelig: 

�� 

det burde være. Altså, kunsten skal det, og så skal den også noget ude på arbejdspladserne, og 

�� 

(Tine 2:36-‐ 

38) 

Kunsten bør dermed have et ikke-‐formål og endvidere iflg. Lena helst placeres i et 

forståelsesniveau, hvor det ikke er muligt at følge med (Lena 9:3-‐7). Dette kan med hjælp fra 

Adornos terminologi forstås som ikke-‐kommunikationen, der netop er central for den 

autonome kunst. 

Dét, som kunst kan, er at være oplysende, normbrydende og fordre både refleksioner og 

undring. Således beskriver Pia, at �� 

�� 

(Pia 3:15-‐16). Endvidere afbilder 

Lena, at hun ikke mener, at kunsten skal tilskrive et færdigfabrikeret budskab til en given 

modtager, men rettere udløse en form for selvrefleksion: 

�� 

man med meget skønne og vellykkede værker sådan gør det rigtig godt, det de vil gøre, så giver 

det mulighed for, at man selv også får plads til at reflektere. Det vil sige, at det ikke bare 

massekommunikerer ud og laver en flade på dig og bare trykker dig tilbage, men at det egentlig 

laver et rum, som du kan stå i og sådan ki�� 

(Lena 2:42) 

Tine tilføjer, at disse kunstneriske rum tillader �� 

�� (Tine 1:42) og kan eksempelvis påminde os om �� 

fællesskab�� 

(Tine 1:39-‐40). 

Ifølge vores informanter, kan kunst åbne op for nogle forandringsprocesser eller nye 

sammensætninger og fokus. Flere mener, at det er noget den bør gøre, dog uden at den skal 

påtvinges et decideret formål. 

Det affektive fællesskab 

Næste trin i analysen er at analysere fællesskabets betydning for kunstnerne med henblik på 

betydningen for intentioner i kunsten. Herigennem vil vi analysere, hvorvidt de kunstneriske 

27

fællesskaber kan kendetegnes som neo-‐stammer. Det første, der er værd at pointere i vores 

analyse, er fællesskabets fuldstændige uundværlighed for den enkelte kunstner. Hvis vi først 

ser på fællesskabets betydning ift. udarbejdning af kunst, viser det sig, at kunsten har en 

tendens til at opstå i konstant interaktion med andre mennesker: 

�� 

�� 

og det er ikke kun andre kunstnere. Det er også alle mulige andre, så på den måde kan jeg ikke se 

det som noget, der ligesom kunne undværes. Hvis man skal fortsætte i det, tror jeg også, det er 

rigtig vigtigt, at indgå i de der fællesskaber. (Kamma 3: 29) 

Fællesskabets produktive betydning går imod Adornos ide om det isolerede geni, der isolerer 

sig for at betone det ikke-‐identiske. Ingen af vores informanter havde denne tilgang til den 

kreative proces (Christoffer 3:31) (Tine 4:21). 

Fællesskabet rummer derudover et bestemt sprogbrug og nogle bestemte forståelsesformer, 

der ikke giver mening uden for fællesskabet: 

�nogle gange er sådan nogle grupperinger jo også en eller anden form for 

grundforskning, der skal foretages i et lukket miljø, og som ikke giver så meget mening, når man 

fremlægger det � �� 

(Tine 4:11) 

Fællesskabets karakter viser sig derudover også, at strække sig langt udover det rent 

professionelle, og som Hennion påpeger, har de fælles praksisformer også en klar 

identitetsudviklende karakter (Hennion 2001: 18). 

�� 

kommer ud af det her trygge lille vakuum, hvor vi alle sammen går og klapper hinanden på 

ryggen og synes det er så spændende, at man har været i en proces der har taget halvandet år, 

hvor der måske ikke er kommet et produkt endnu. Men jeg tror at jeg kan bruge det på sådan en 

�� 

-�� 

Pia 1:38) 

Eftersom vi har interviewet tre, der stadig er tilknyttet Kunstakademiet, og tre, der er færdige, 

viser det sig, at de kunstnere, der stadig er studerende, har et mindre anstrengt forhold til 

fællesskabet, end dem, der har været færdige i et par år, som kan føle, at det kunstneriske 

fællesskab stiller nogle krav om deltagelse i ferniseringer og andre kunstneriske ritualer, der 

kan være svære at leve op til. 

28

�� 

udstilling i denne der kælder og sådan. Navnet skal være på denne der plakat og derovre. Man 

har gang i alt muligt og dem der ligesom er med på det ræs, de laver hele tiden alle mulige 

�� (Hans: 3:37) 

Endvidere viser fællesskabet sig også at være langt mere omfattende end face-‐to-‐face-‐ 

interaktionen ligesom i Maffesolis affektive stjernetåge. Det betyder, at kunstnere ofte har et 

følelsesmæssigt tilhørsforhold til en bestemt æstetisk form, som de kan interagere på 

baggrund af, hvilket f.eks. kommer til udtryk, når Hans siger: 

�� 

nne her ejendom, som er musikere, end jeg 

�� 

�� 

(Hans 4:36) 

Som skitseret i teorien påpeger Hetherington, at dem, der indgår i et ekspressivt fællesskab 

ofte opfatter sig selv, som en slags moralsk udvalgte med en forbindelse til en højere 

oplevelsesform (Hetherington 1998: 95). Denne mentalitet virker dog ikke til, at være 

konsistent blandt de kunstnere vi har interviewet. For det første er det et gennemgående 

træk, at kunstnerne er startede med at lave kunst, fordi de ikke mente at de kunne finde ud af 

andet. For det andet er der kunstnere, der i virkeligheden hellere ville lave noget andet, og 

være en brik i systemet (Hans 1:53): 

�Altså, jeg vil helst lade være. Altså, jeg vil hellere have et fast arbejde. Jeg vil hellere 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

(Tine 

2:7) 

Således blomstrer fællesskabet ikke nødvendigvis ud af en ophøjet forståelsesform eller 

positiv effervescence, men er i lige så høj grad konstitueret ud fra en tese om, at man er i en 

lige håbløs situation, som det omkringliggende samfund ikke har nogen indsigt i: �� 

hele denne der manglende erkendelse fra samfundet. (Hans 4:36) Det kunstneriske fællesskab 

kan således også internt blive legitimeret, blot fordi, det er sin egen lille offentlighed: 

29

�� 

jeg skrevet poesi 

f.eks. Det bliver trykt i 150 eksemplarer. Det er jo ikke synderligt bredt, men det er jo stadig væk 

�� 

er det sådan at vi godt må have vores små mikrosamfund kørende sideløbende med hinanden 

�� 

�� 

�� 

�� 

fordi det er der og der kommer dem, der kommer. Vi må godt gruppere os, og stadig væk kræve 

�� 

(Tine 4:36) 

Ift. kunstnernes ambivalens mellem både at henvende sig til deres egne affektive fællesskaber 

samt til det øvrige samfund, udtrykker Tine her noget, der lægger sig meget tæt op af 

Maffesolis tese om, at kunstnernes små grupperinger eksisterer uden et enligt formål andet 

end at beskæftige sig med det kollektive nu (Maffesoli 1996: 75). 

Opsummerende kan man sige, at kunsten vurderes som noget der opstår i interaktionen 

mellem mennesker. De affektive fællesskaber udvikler bestemte sprogbrug, interne 

forståelser og identiteter. De konstitueres af et affektivt tilhørsforhold til en bestemt æstetisk 

form, og det fællesskabet kan internt blive legitimeret, som sin egen offentlighed blot fordi det 

eksiterer. 

Dette belyser og bekræfter en konstruktivistisk analyse, der afviser en essentialistisk 

tankegang, samt vægter det sociale som havende en altoverskyggende betydning for en 

performativ iscenesættelse af intentioner. Samtidig giver dette måske netop grobund for 

former for kommunikative ambivalenser; de nye kunstneriske former, som konstitueres i 

fællesskabet, er nødvendige for kunsten, samtidig med at fællesskabet kan have implikationer 

for kunstens evne til at komme ud til en bredere offentlighed. Dette bliver behandlet i 

følgende afsnit. 

Sociale mekanismers skabelse af en ambivalens 

Flere af vores respondenter påpeger et ambivalent forhold i forbindelse med at skulle indgå i 

en større offentlighed. Dette kædes både sammen med fornemmelsen af, at der stilles 

forventninger om, at kunstneren er excentrisk og kunst i sig selv er uforståeligt, samtidig med 

30

at flere peger på, at det kunstneriske projekt mister sin betydning og intensitet, når den 

forsøger at imødekomme en bred offentlighed. 

Disse aspekter kan opsummerende siges at tale til en diskursiv forståelse af offentligheden, 

hvor der sammen med et sæt af forventninger, der tillægges kunst og kunstnere, omvendt 

bliver opsat modarbejdende normative spilleregler for hvordan kunst, der rettes mod en 

større offentlighed, skal gebærde sig for at kunne blive modtaget. Ud fra Norman Faircloughs 

kritiske diskursanalyse skitseres her kort, hvorledes vi analytisk vælger at opstille diskurs-‐ 

forståelsen, dog uden at vi går ind i en nærmere en lingvistisk kritisk diskursanalyse. 

Diskurs beskrives både som en måde at handle på og en måde at repræsentere verden på. Det 

er en praksis, som giver verden betydning, konstituerer og konstruerer den (Fairclough 2008: 

17f). Diskurs skal placeres i en magtforståelse, hvor magten er hegemonisk og 

magtrelationerne udvikles gennem hegemonisk kamp, både økonomisk, ideologisk 

(betydningskonstruktioner af virkeligheden) og politisk. Han påpeger, at diskursiv kreativitet 

er en effekt af frugtbare sociale betingelser, ikke noget som individer med særligt kreative 

evner frembringer. Den diskursive praksis medierer mellem samfund og kultur på den ene 

side, og diskurs og sprog på den anden, og disse to perspektiver mødes, når de normative og 

de kreative processer mødes (Fairclough 2008: 126ff). Han referer selv sit diskursbegreb til 

performance (Fairclough 2008: 15), hvoraf man med god vilje kan knytte dette til 

undersøgelsens egen epistemologiske anvendelse af begrebet. 

Forståelighed og uforståelighed på én og samme gang 

Kunstnerne bliver tit mødt af en forventning om, at de og den kunst, de skaber, som 

udgangspunkt er uforståeligt. Disse forventninger kan gøre, at det intentionelle kunstneriske 

projekt bliver taget forgivet. Både Pia, Christoffer og Lena påpeger, at de er blevet mødt med 

myten om den excentriske kunstner i den forstand, at de kan fremstå som uforståelige i deres 

arbejde, og at disse forventninger ikke er uproblematiske (Pia 3:42) (Christoffer 4: 12)(Lena 

3:12). 

Det kan have en diskursiv effekt på modtagelsen af kunst, som ikke nødvendigvis er 

ønskværdig fra kunstnerens side. Samtidig bliver denne forudgående forventning til mødet 

med kunsten og kunstneren karakteriseret som svær at fraligge sig. 

�� 

� 

eller hvad det så er � at folk de også lidt på forhånd har den ide, at de ikke skal kunne forstå det, 

31

fordi det �� 

�� 

(Christoffer 4: 12) 

Den internhed, der gør sig gældende indenfor det æstetiske fællesskab, kan anskueliggøres 

ved Maffesolis law of secrecy, hvor det uforståelige i kunsten fungerer som en styrkelse af 

fællesskabet overfor offentligheden ved at man hemmeligholder de æstetiske koder. 

Ambivalensen består derved i, om man som kunstner intentionelt skal bryde med the law of 

secrecy, og gøre kunsten forståelig, eller om man skal styrke fællesskabet ved kun at gøre det 

forståeligt for de særligt indviede. 

Ifølge Lena kan uforståeligheden have en medkonstruerende effekt på, hvordan kunstnere i 

nogle situationer performativt konstruerer sig selv (Lena 3:38). På den anden side ser hun et 

potentiale i, at kunsten ikke gør et nummer ud af at blive for forståelig, og at der i selve 

uforståeligheden ligger potentiale for at kunne udfordre tilhørere til at højne bevidstheden 

om et givent emne jf. Adornos forståelse af det ikke-‐identificerbare. Dette aspekt kan ses som 

en kritik af Maffesoli, idet kunsten ikke er uforståelig for at holde offentligheden på afstand, 

men for at højne offentlighedens bevidsthed om virkelighedens kompleksitet gennem kunsten 

(Lena 8:51-‐ 9:9). 

�� 

diskursiv tolkningsramme, og dét, som Tine definerer, som et internt sprog indenfor et 

kunstnerisk felt: 

�� 

sådan en forventning om, hvordan man bør tale, det ene sted, og så nervøsiteten for om andre 

forstår det. Netop også fordi, man opbygger også en tradition for, hvordan man gør ting 

sammen. Men det er jo en omstændighed man skal forholde sig til, det er jo også det, der 

�� 

(Tine 4: 21). 

Dette anskueliggøres ved Faircloughs behandling af diskursiv kamp mellem den 

konventionelle hegemoni og den diskursive kreativitet, der skabes i de kunstneriske miljøer. 

Der antydes her en ambivalens i intentionen om at møde en offentlighed. Dette er en 

problematik, som Lena mener, der gør sig gældende indenfor alle specialiseringer (Lena 3: 21-‐ 

33). Der antydes endvidere en tendens af, at kunstens potentiale isoleres fra en bredere 

offentlighed: 

32

�� 

Jeg ved ikke hvor mange procent af Danmarks befolkning, der går på Statens Museum for Kunst. 

Det er måske, lad os sige 50.000 om året og hvad er det. En procent af Danmarks befolkning. Men 

hvor mange kommer ned på et eller andet galleri på Nørrebro, hvor nogle unge kunstnere laver 

noget om at ændre samfundet. Altså, der kommer de selv og tre af deres venner og måske nogle, 

�� 

(Hans 2: 22) 

Det ambivalente opstår idet kunsten fremstår og bliver mødt med forventningen om, at det er 

et specialiseret og kommunikativt isoleret felt samtidig med, at der opstilles yderligere 

forventninger til, at kunst skal fremstilles som værende inkluderende og let tilgængeligt. Disse 

forventninger og de konflikter, der peges i retning af, kan analyseres som et udtryk for 

kampen mellem og fordringen til diskursiv kreativitet overfor de hegemoniske 

magtrelationer. Yderligere kan man diskutere om kunstens uforståelighed er et udtryk for det 

som Maffesoli betegner som the law of secrecy. 

�� 

Lena er af den opfattelse, at de offentlige rum, der tidligere var forbeholdt kunst, her forstået 

som æstetik, er forsøgt at blive gjort bredt kommunikativt tilgængelige, og at de i disse forsøg 

har udvisket det æstetiske potentiale, som oprindeligt var intenderet. I denne proces bliver 

kunsten blot et svar på udbud og efterspørgsel (Lena 4: 1-‐17). 

Blandt andet berører Fairclough en proces omkring varegørelse, hvor sociale domæner og 

kulturelle institutioner diskursivt b�� 

på tilfredsstillelse af forbrugere (Fairclough 2008: 72ff). Dette kan analyseres som 

�� 

idig stiller det sig over for 

Benjamins aura-‐begreb, hvor varegørelses-‐processen underminerer kunstens tiltænkte aura. 

Det er ifølge Pia altid den samme slags kunst, som bliver valgt ud og eksponeret til et større 

publikum (Pia 7: 29), og Hans mener yderligere, at man som kunstner er bevidst om hvilke 

kriterier man skal opfylde for at blive eksponeret (Hans 3:57; 6: 63), og at disse kriterier 

bliver opstillet på baggrund af økonomisk interesse: 

�� 

penge og det er jo rigtig �� 

(Hans 3:57). 

33

Tine påpeger, at man ikke nødvendigvis skal tage dette som et udtryk for en primitiv eller 

snæver�� 

kritiske kunst fra (Tine 4: 29). 

�� 

ogle systemer, som også bestemmer, hvad den brede offentlighed bliver 

�� 

(Tine 4: 35) 

�� 

hegemoni, der tilknyttes diskursen. 

Opsummerende gives der udtryk for en ensretning af kunst, der gives mulighed for at 

adressere en bred offentlighed. Det bliver i højere grad systemisk udvalgt og rettet mod 

modtagernes forbrugsvaner. 

Neutralisering af kunsten 

Et andet aspekt, der ligger sig i forlængelse af forhenværende afsnit, og som flere af kunstnere 

kommer ind på, er, at idet kunsten bliver anerkendt af et bredt publikum, lader det til, at der 

sker en form for neutralisering af det kritiske potentiale, eller dets aura. 

Ifølge en analytisk tilgang inspireret af Fairclough, bliver det alment accepterede en del af den 

diskursive praksis, og dermed kan man påstå, at den diskursive kreativitet bliver omdefineret 

til den konventionelle, og dermed mister det den aura som (som tidligere nævnt) forventes af 

kunsten. Idet �� 

Lena stiller sig eksempelvis tvivlende overfor, hvad muligheden for at kunne nå en bred 

offentlighed, ville have af potentiale (Lena 8:22). Pia påpeger ligeledes, at den betydning hun 

tillægger sin kunstneriske beskæftigelse måske netop er betydningsfuld idet den �netop ikke 

�� 

(Pia 5:7) samtidig med, at hun mener, at hendes 

medstuderende fandt det upassende, at de i forbindelse med et projekt blev foreslået at lave 

kunst, der kunne anvendes i en direkte politisk diskursiv kamp (Pia 7: 2). Hans siger direkte: 

�� 

red.] også neutraliseret i at også blive 

�� 

(Hans 6: 53) 

Opsummerende kan man sige, at Faircloughs diskursbegreb styrker gennemsigtigheden i en 

analyse af de konflikter, der opstår i spørgsmålet om den betydning kunsten og kunstnerne 

tillægges. Der er en klar forventning om kunsten og kunstnernes kreativitet og skabelsen af 

34

aura, samtidig med at et diskursivt hegemoni søger at tæmme det kreative, hvilket påpeger en 

klar ambivalens. 

Nedprioritering 

Der peges ikke kun udelukkende på rene kommunikative implikationer. Et helt fjerde aspekt 

er de praktiske forudsætninger, der ligges til grund for kunstnerne. Som det fremgår af dette 

afsnit, knyttes det ligeledes til den offentlige mening, som kunstnerne tillægges. 

I den teoretiske behandling af den kunstneriske ambivalens konstaterede vi, at Adorno i korte 

træk mener, at kunstneren har en forpligtelse til at forholde sig kritisk til samfundet uden at 

falde for kulturindustrien, men samtidig, mener Maffesoli og Hetherington, at et kunstnerisk 

fællesskab altid vil have et primært mål, der er gruppen selv (Maffesoli 1996: 86) 

(Hetherington 1998: 99). De to positioner er til dels modstridende, men har det til fælles, at 

de begge har et relativt idealistisk billede enten af den æstetiske gruppes effervescence eller 

af kunstnerens etiske rolle. Vi har altså at gøre med et idealistisk spørgsmål; om det 

kunstneriske fællesskab er primært ift. kunstens samfundsmæssige rolle? Denne teoretiske 

idealisme kan være svær at genkende i en del af de interviews, som vi har foretaget, fordi 

kunstens isolation også kan skyldes mere hverdagslige og økonomiske faktorer end det rent 

kunstneriske. Da vi således spurgte Tine, om kunstens udkantstilværelse til dels kan skyldes, 

at kunstnernes fællesskab har en tendens til at lukke sig om sig selv, sagde hun: 

�� 

Det synes jeg mere. �� Og så, fordi vi 

bliver holdt udenfor � vores arbejdsomstændigheder er elendige, man er freelancer. Freelancer 

bliver sådan behandlet ret dårligt i A-kasse-systemet, som mange kunstnere er i, og man kan 

�� 

ge, sociale og lønmæssige omstændigheder, der gør at man bliver 

placeret udenfor � altså barselsdagpenge � fuck � �� 

Og det er jo også en del af at være kunstner, det er også en del af, hvordan man lever, at man 

bl�� 

�� 

så bliver det på nogle måder, hvor man ikke har den autonomi, som er dét man er rigtig god til. 

Så bliver man svær. Så positioneringen er jo sådan en dobbelt ting. Det er jo en man vælger, fordi 

�� 

helt hverdagsagtigt, for rigt�� 

(Tine 5:17) 

35

Tines udtalelse er altså et eksempel på, at det også er kunstnernes arbejdsforhold, der isolerer 

kunstneren fra samfundet, og derfor ville Tine hellere være ansat af kommunen og have en 

socioøkonomisk tryghed, men samtidig mener hun, at hun der vil miste noget af sin autonomi. 

Kunstnernes autonomiserede arbejdsforhold kan derfor også virke kraftigt ind på en isolation 

og en følgende marginalisering, fordi der ikke er ret mange andre mennesker, der har samme 

arbejdstider og samme præmisser i deres hverdag. Pia fortæller indledende: �� 

�� 

(Pia 4:7) Men det er 

ikke nødvendigvis indlejret i kunstnerens daglige rutine at komme i kontakt med folk, der er 

udenfor det kunstneriske fællesskab. Således kan det være svært for en kunstner, at adressere 

en offentlighed, som kunstneren i sit daglige arbejde kun er i begrænset berøring med. Det 

kan samtidig betyde, at offentligheden har en begrænset indsigt i, hvordan det er at være 

kunstner: 

�� 

eller anden gavl eller udsmykke et bibliotek, så tænker folk, at du skal ikke have noget for det, for 

kunstnere de brænder jo for det. [�� 

det må I selv om. I kan få noget der svarer til bistandshjælp eller dagpenge, det hedder borgerløn 

�� 

ke 

�� 

er ligesom klicheen: så er man handicaphjælper. Så har man fire gange om måneden i hele døgn 

og så kan man bruge resten af tiden på at lave kunst. Det ved jeg ikke, om der er nogle 

�� 

(Hans 1:58) 

Det er et gennemgående træk blandt kunstnerne, at de føler at de bliver nedprioriteret både i 

offentlighedens forståelse af deres arbejde, og af det politiske system (Tine 5:17) (Hans 4:8) 

(Kamma 5:7) (Christoffer 4: 27). Som følge af denne nedprioritering føler Hans også, at man 

som kunstner bliver nødt til at gå på kompromis med familien og privatlivet, hvis 

intentionerne skal række til at nå ud over de afgrænsede kunstnerfællesskaber: 

�� tager ligesom en beslutning om, at NU vil jeg leve af det, og så ved man godt hvad 

det er man skal gå på kompromis med, og nærmest hvilken en kunst man skal begynde at lave. 

(Hans 3:57) 

�Man kan godt have en underskudsforretning, hvor man kommer rundt i hele verden, og 

�� 

(Hans 3:17) 

36

Kunstnernes intentioner om at nå udover de afgrænsede fællesskaber påvirkes for det første 

af, at kunstnernes hverdag struktureres omkring præmissen, at de marginaliseres rent fysisk 

fra det øvrige samfund i form af arbejdsrelaterede rettigheder. For det andet påvirkes 

kunstnernes intentioner ofte af, at de bliver nødt til at gå på kompromis med privatliv og 

kunstnerisk udtryk, hvis de skal kunne realisere deres intentioner. Disse argumenter kan 

selvfølgelig ikke ses som kausale forhold, og påvirkningerne går således også den anden vej 

(Mason 2002: 175). Ambivalensen opstilles her som et praktisk kompromis, kunstnerne må 

overveje idet, at de forsøger at efterleve deres æstetiske intentioner. 

En mulig kombination 

I dette afsluttende analyseafsnit udfoldes en anden og mere positiv vinkel på forholdet 

mellem kunstneriske intentioner, fællesskabet og en større offentlighed. 

Det er en central pointe blandt flere informanter, at selvom der kan være forskellige 

komplikationer ved at adressere en bredere offentlighed, kan intentionerne om at vende 

fokus både indadtil; mod sig selv og fællesskabet, og udadtil; mod en større helhed 

kombineres. Således beskriver Christoffer, at mange kunstnere netop arbejder med at 

kombinere disse forskellige perspektiver (Christoffer 3:29-‐44). Kamma forklarer yderligere, 

at det eksterne perspektiv er enormt vigtigt, selvom det som sagt rummer mange 

forhindringer, der gør det barskt at arbejde som kunstner. Det interne og det eksterne 

perspektiv anses ikke som hinandens modsætninger, men snarere som styrkende 

supplementer for hinanden: 

Men de der fællesskaber, det er jo så en ting, der gør noget for en selv og styrker ens egen 

identitet og egen praksis. En anden ting er bare, at man jo ideelt set kunne gå ud og agere i nogle 

helt andre sammenhænge og så have det med sig. Så måske udelukker det ene ikke det andet, 

men supplerer hinanden på en meget god måde. Nogle gange har man bare behov for det ene og 

andre gange kan det være at man behov for det andet, også for at sætte tingene i perspektiv 

(Kamma 4:13-‐18) 

Der er en opfattelse af, at kunstnerne udvikler sig selv og deres affektive fællesskaber og 

sidenhen tager disse kompetencer og perspektiver med sig videre i livet (Lena 5:42). Det 

synes umuligt at isolere sig fuldstændigt i et affektivt fællesskab, idet de fleste mennesker 

37

stadig har mange forskellige kontaktflader i form af familie, venner, studiekammerater og 

naboer (Hans 4:48-‐50). 

Det benævnes samtidig, at den brede offentlighed ikke er en fastlagt størrelse, hvorfor graden 

af vanskeligheder såsom nedprioritering, kompromisser og neutralisering også varierer. 

Således kan en offentlighed både være et stort museum, et mindre galleri, et bibliotek, en 

folkeskole, en kunstfestival etc. (Kamma 4:26-‐28, Christoffer 4:34-‐38, Lena 6:18-‐29). Hvis vi 

forsøger at fastholde et teoretiske greb vedrørende de to komponenter bestående af det 

mindre afgrænsede fællesskab og en bred offentlighed, må vi udvide vores begreb om den 

brede offentlighed til at indbefatte mange forskellige rumlige formater, hvorfor dette begreb 

nu bedre forstås som en hybridskala end et fikseret punkt. 

Altså er der overordnet samtidig en positiv indstilling om en konstruktiv kombination af 

fællesskabet og offentlighed. Samtidig er offentlighed en varierende størrelse, og forskellige 

offentligheder fordrer forskellige muligheder. 

Konklusion 

Vores informanter er generelt utilfredse med den rolle som kunsten spiller i dag. Både 

nedprioriteres den og sanktioneres ved forskellige krav som funktionalitet og økonomisk 

bæredygtighed. De potentialer, der ligger i kunsten er at kunne kritisere og åbne op for andre 

eller nye forståelser, og det mener de, at den bør, dog samtidig med, at der ikke bør stilles 

krav om, at den skal kunne noget specifikt. 

Kunsten anskues som noget der udvikles i interaktionen mellem mennesker. Kunstneriske 

fællesskaber er af stor betydning. Her udvikles et internt sprog og fælles forståelse, hvilket er 

givende, samtidig med at det øjensynligt også skaber grundlaget for ambivalente aspekter. 

Fællesskabet ses som affektivt og mulighedsskabende. Kunstnerne mener, at det bidrager 

positivt til at ville adressere en bred offentlighed. Kombinationen af fællesskabet og en 

offentlighed skaber konstruktivt afkast. Kunstnere peger dog ligeledes på at blive mødt med 

en forestilling og en forventning om, at de og deres kunst er uforståelig. Uforståeligheden ser 

nogle informanter ligesom Adorno som en force ved kunsten. Et ambivalent forhold opstår 

dog i kunstnerens møde med offentligheden, når kunstneren bliver nød til at gøre sig 

forståelig, hvilket kan ses som et brud på the law of secrecy ift. det affektive fællesskab. 

38

Yderligere møder kunstneres intentioner en række forskellige sanktioner i det de søger en 

offentlighed. Der berøres en form for ensretning af kunsten, der som oftest tilpasses 

�� 

ttænkning. Samtidig 

peges der på, at kunsten og en given kritik knyttet med den neutraliseres i mødet med en bred 

offentlighed; det kommercialiseres. Ambivalensen består således i, at informanterne mener, at 

kunsten bør nå ud til offentligheden, men samtidig har de ikke intentioner om at være ofre for 

offentlighedens kommercialisering, neutralisering og ensretning. 

Rent arbejdsmæssigt er kunstnere ikke økonomisk sikret som andre faggrupper. Ligeledes 

presses privatlivet, idet man ønsker at gøre sig karriere, da den manglende økonomiske 

sikring kræver en højere grad prioritering af det kunstneriske virke for overlevelse. Disse 

mekanismer medvirker til, at kunstneren har et ambivalent forhold til den brede offentlighed, 

fordi de opretholder en isolation af kunstnernes affektive fællesskaber. Samtidig er denne 

isolation dog en konstruktiv adskillelse, der skaber grobund for at kunne rette en kritik, og 

skabe kreativitet. 

Man kunne måske forestille sig, at den uforståelighed, som kunstnerne tillægges, opstår i eller 

medkonstitueres af de affektive fællesskaber, og dette samtidig kan have del i forklaringen 

�� 

�� 

nomisk. 

Fairclough, Maffesoli, Hetherington, og Hennion bidrager alle til at belyse og teoretisere det 

nære fællesskab og dets konstituering samt teoretisk adskillelse fra det øvrige samfund. 

Tesen som Maffesoli opstiller, at fællesskabet skal kunne legitimere sig selv ved sin blotte 

eksistens, bekræftes, men fællesskabet er ikke nødvendigvis drevet af en effervescence, men i 

lige så høj grad af, nogle hverdagslige præmisser, der marginalisere dem rent fysisk fra det 

øvrige samfund i form af bl.a. arbejdsrelaterede rettigheder. Adorno anvendes til at 

understøtte en forståelse af det kunstneriske projekt (den autonome kunst), som bestående af 

ikke-‐identisk kommunikation, samt indeholdende et kritisk potentiale, og bidrager til 

analytisk at adskillelse den autonome kunst fra kulturindustrien. 

Benjamin inddrages som et teoretisk greb omkring neutralisering af kunsten i forbindelse 

tilgængeligheden i en bredere offentlighed. Derudover inddrages Fairclough i selve analysen i 

forbindelse med en nærmere analyse af blandt andet kommunikative problematikker i 

39

adskillelse af kunstneriske fællesskaber fra en bredere offentlighed, hvilket bringer et 

magtperspektiv ind i analysen af tilgængeligheden til en bredere offentlighed. 

Overordnet har denne analyse antydet nogle mekanismer, som påvirker og indvirker på de 

intentioner, som mange kunstnere gør sig, hvilket placerer dem i et ambivalent forhold til 

realisering af deres intentioner i en større offentlighed. 

Metodeerfaringer 

Determinerende spørgsmål 

Vi havde i udformningen af interviewguiden ladet os lede af dels de anvendte 

kultursociologiske teorier og dels af vores indledende pilots. Vi oplevede i interviewene, at 

vores teoretiske indgangsvinkel ofte kunne virke for determinerende eller ledende. Dette 

kunne tolkes af den umiddelbart uforstående og afvisende reaktion, som flere informanter 

fremkom med, idet vi spurgte ind til, hvorvidt et kunstnerisk fællesskab kan have en 

isolerende effekt. 

Empirien viste os, at ambivalens i intentionerne med kunstnerisk adressering ligeledes 

påvirkes af hverdagsagtige forhindringer, såsom de økonomiske aspekter og privatlivets 

betydning. Dette havde vi ikke på forhånd taget højde for i vores interviewguide. Til gengæld, 

som vi beskriver nedenfor, var anvendelsen af den semi-‐strukturerede interviewmetode med 

henblik på det refleksive dialogiske interview med til at lade informanter få større mulighed 

for at lede intervieweren og dermed styre interviewet i uforudsete retninger. 

Når man undersøger kunst kan man let komme til at undersøge kunsten som et ekstra-‐ 

hverdagsligt fænomen, men de erfaringer vi har gjort i analysen er, at kunsten også kan være 

hverdagsligt særligt for kunstudøvere, hvilket kan pege på, at man ikke nødvendigvis skal 

behandle kunsten som et rituelt fænomen (Hennion 2001: 18). 

En svaghed ved vores overvejende teoretiske afsæt betød også, at den givne ambivalens ikke 

blev opstillet i et så binært forhold mellem fællesskabet overfor en offentlighed i de empiriske 

resultater, som vi på forhånd havde lagt op til, men snarere en fleksibel og hybridiseret skala. 

At møde informanten 

40

Som tidligere beskrevet kan der i kvalitative interviews forekomme nogle komplikationer 

omkring interviewerens dominans i interviewsituationen. Der opstod bl.a. eksempler på 

countercontrol, som forekommer når informanter enten bevidst eller ubevidst taler udenom, 

eller vælger bevidst at gribe et emne anderledes an, end der blev lagt op til (Kvale 2006: 

483f). Dette anskues ikke nødvendigvis som negativt, da informantens nye vinkler ofte kan 

inkorporeres aktivt i analysen. Nedenfor ses et eksempel på fravigelse af spørgsmålet: 

�� 

i at se på hvordan mulighederne for modtagelse af kunst er. Det ville jeg synes var mere 

�� 

(Lena 3:46-‐47) 

Interviewets magtforhold blev desuden betonet i situationer, hvor vores informanter 

besvarede bekræftende på vores spørgsmål, selvom det selvfølgelig aldrig er til at vide, om 

informanten rent faktisk var enig i spørgsmålets forslag. Det er dog stadig vigtigt at reflektere 

over, at informantens samtykke kan være et udslag af interviewerens normative position, som 

følgende citat kan mistænkes for: 

�� 

t fokus 

�� 

Informant: Ja, ja, men det mener jeg lidt at de skal gøres. Ja, jeg tror også, det er det, mange de 

arbejder med.�� 

-‐32) 

Jævnfør det refleksive dialogiske interviews ideal, om at gøre informanten til medfortolker, 

var hensigten ligeledes at lade informanten influere aktivt på, hvorledes undersøgelsen 

udformedes og blev fortolket, som det ses i følgende citat: 

�� 

�� 

(Kamma 5:43) 

Lena påpegede efter interviewet, at hun var opmærksom på, at det var en envejs-‐dialog, og at 

man i en samtale normalt bekræfter og påvirker hinanden med responderende udsagn. Dette 

er et kendt faktum (Kvale 2006:484), men vi forsøgte at gøre tilnærmelser for at udbedre 

dette ulige magtforhold. Flere af informanter begyndte ligesom Lena at spørge ind til 

intervieweren og undersøgelsen ved slutningen af interviewet. Vi valgte hver gang at 

delagtiggøre informanterne i overvejelser og tanker efter og i nogle tilfælde under 

41

interviewet. Samtidig har vi ligeledes gjort klart gennem opgaven, at det stadig er en 

intersubjektiv situation, og at intervieweren er delagtig i produktionen af empiri. 

Teorikritik og perspektivering 

Den empiriske analyse fører os frem til at rette en kritik af den neo-‐Durkheimianske tilgang til 

at analysere kunstnerne som en neo-‐stamme eller et ekspressivt og affektivt fællesskab. For 

det første har empirien givet os et indblik i at kunsten ikke nødvendigvis skal ses som et 

rituelt fænomen, men snarere som en hverdagslig præmis, der præger kunstnernes måde at 

interagere med omverdenen og hinanden. Yderligere går kritikken går på, at man ikke i alle 

tilfælde kan se et ekspressivt fællesskab som værende dreven af en effervescence eller en 

affektiv gruppetilknytning, hvor det at være sammen er primært ift. gruppens eventuelle mål. 

Vi har gennem analysen erfaret, at fællesskabet ofte er konstitueret på baggrund af, at 

kunstnerne udformer deres egne individuelle udtryksformer gennem en række fælles 

refleksioner og praksisser. Så når Hetherington skriver, at det ikke er for effektivitetens skyld, 

at kreative individer indgår i ekspressive fællesskaber, men fordi de ønsker et tilhørsforhold 

til et alternativt fællesskab (Hetherington 1998: 99), kan man mene, at han i nogle tilfælde 

negligerer individernes egentlige intentioner. Det skyldes bl.a. at det ekspressive fællesskab i 

kunstverdenen oftest er den mest effektive produktionsmåde, og er uundværlig for ens 

arbejde. Derfor er vi blevet nød til at kritisere vores teoretiske tilgang og lade empirien 

komme til orde og på den måde tage kunstnernes intentioner seriøst. 

I udformningen af opgaven har vi erfaret, at kulturpolitik er et hav fyldt med hajer, hvilket fra 

kunstnernes synspunkt bl.a. skyldes, at de har en række intentioner med deres kunst, og 

markedet og eventuelt politikerne har nogle andre intentioner. Vi har i vores undersøgelse 

oplevet at dette skel, afføder nogle desillusionerede kunstnere, der har svært ved at få deres 

kunst udover de æstetiske fællesskaber, hvor indenfor kunsten er blevet skabt. De har et 

ambivalent forhold til offentligheden, idet de frygter, at kunsten bliver udvandet, 

neutraliseret, og mister sit kritiske potentiale. Hvis man vil have kunst ind i den offentlige 

bevidsthed, kan det være vigtigt, at åbne for en anden bevidsthed af hvad kunst er. Det kan 

dog væres svært da den i meget høj grad fungerer på markedsvilkår. Man kunne således også 

forske i hvilke individer, der bliver kunstnere, da en af vores informanter pegede på, at de 

succesfulde kunstnere ofte er folk fra økonomisk sikre kår. Man kunne yderligere forsøge at 

42

undersøge museernes og markedets syn på, hvad kunsten skal kunne for at afdække den 

anden side af medaljen, eller undersøge formidlingen af kunst idet offentlige rum. 

43

Litteraturliste 

Adorno, Theodor W. (1972): Om kulturindustrien, i: Adorno, T.: Kritiske modeller, København: 

Rhodos 

Adorno, Theodor W. (1983): Den ny musiks filosofi, oversat af Henning Goldbæk og Arno V. 

Nielsen, København: Tiderne Skifter 

Adorno, Theodor W. (2002): Aesthetic Theory, Oversat af Robert Hullot-‐Kentor, New York: 

Continuum 

Adorno, Theodor W. og Horkheimer, Max (2002): Dialectic of Enlightenment - Philosophical 

Fragments (opr. 1947), Oversataf Edmund Jephcott, California: Stanford University Press 

American Sociological Association (1997): Code of Ethics, 1997 june, www.asanet.org 

�� 

Kultur 

og Klasse 22(1) 

�� 

�� 

Qualitative Health Research, vol. 12. 

�� 

The Research Act. A 

theoretical introduction to sociological method. Englewood Cliffs: Prentice Hall 

�� 

Qualitative Inquiry 12 (3) 

�� 

�� 

London: Sage Publications. 

Fairclough, Norman (2008): Kritisk Diskursanalyse, København: Hans Reitzels Forlag 

�� 

Qualitative Inquiry 

12(3) 

Hennion, An�� 

Theory, Culture and Society 

18(5) 

44

�� 

Hetherington, K.: Expressions of Identity, London: Sage Publications 

Kvale, Steinar og Brinkmann (2009): Interview � Introduktion til et håndværk, København: 

Hans Reitzels Forlag. 

�� 

DR Kultur, 24. mar. 2011. 

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/03/24/132008.htm 

Maffesoli, Michel (1996): Tribalism. In: Maffesoli, M.: Time of the Tribes. London: Sage 

Publications 

Mason, Jennifer (2006): Qualitative Researching, London: Sage Publications 

�� 

�� 

Schwandt, Thomas A. (2003): Three epistemological Stances for Qualitative Inquiry: 

Interpretivism, Hermeneutics and Social Constructivism. In Denzin, Norman K & Lincoln, 

Yvonna L. (eds): Landscape of Qualitative Research. Theories and Issues. London: Sage 

Publications 

�� 

�� 

Audit Cultures, London: Routledge 

Wilson, Ross (2007): Theodor Adorno, New York, Routledge 

45

!"#$%&'&(&)*$+,-*"./"0+,+1%#2& 

! 

"#$!! ! %!&'(!)**+!,+-*+-(.! 

",')-+'$!! %!/0-(1)-,+'! 

2!! ! %!34.-)-,!056'7(.!05!3088+!9+'3&-! 

:! ! %!34.-)-,!056'7(.!05!0-(+-!9+'3&-! 

;! ! %!056').+')-,!+11+'!5&'*10'+-(+!'+91)**+'! 

! 

?7-!@+(!A).+')-,!)!0-01

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

&#! 

&$! 

&%! 

&&! 

&'! 

&(! 

&)! 

Beskrivelse: 

Vi kommer hjem til hende en hverdagsformiddag i hendes lille andelslejlighed på Nørrebro. Hun 

tilbyder os kaffe og vi sætter os ved køkkenbordet og gør klar. 

INTERVIEW: 

I: Har du først lyst til at starte med at fortælle, hvor du studerer og hvor langt du er? 

R1: Jeg studerer på det kongelige danske kunstakademi og jeg er på mit afgangsår. Det er sjetteåret, 

men jeg har faktisk været tilknyttet institutionen i otte år, men har så været væk derfra, holdt orlov og 

også studeret i udlandet. 

I: Hvorfor beskæftiger du dig med kunst? 

R1: Jeg tror som udgangspunkt var det ikke fordi jeg gerne ville beskæftige mig med kunst, men jeg har 

været i alle mulige andre institutioner og jeg kunne ikke rigtig føle mig tilpas i de 

uddannelsesinstitutioner. Da jeg kom på kunstakademiet virkede det som om at det var en skole, hvor 

man kunne have frihed til at lære på sin egen måde. Det er måske en af grundene til at jeg beskæftiger 

mig med kunst, fordi der er en eller anden frihed til at lære på sin egen måde. 

I: Hvilken kunstnerisk form beskæftiger du dig med? 

R1: Ikke nødvendigvis en form. Tænker du på medie eller tænker du på…? 

I: Tidligere har jeg hørt fra kunstnere at det var fx mere værkbaseret eller mere processer man gik op i. 

R1: Helt klart mere procesorienteret, men idet jeg er på mit afgangsår er jeg tvunget til at lave et værk, 

hvilket ligesom godt kan være problematisk, hvis man ikke ligesom er en der nødvendigvis fokuserer så 

meget på det der kommer ud af det, men måske mere fokuserer på processerne og de sociale elementer, 

der ligesom opstår. På skolen eller på at lave et arbejde. 

I: Hvad er det kunsten kan, synes du? Hvilke potentialer ligger der i kunst? 

R1: Potentielt så… Altså jeg er lidt desillusioneret ik’. Potentielt så tænker jeg bare at den er et andet 

rum. Et mere skrøbeligt rum og et sted, hvor man ikke nødvendigvis… Den er forbundet til et eller 

andet, der ligesom er frit og som er et mere, ja et mere skrøbeligt rum. 

I: Mere skrøbeligt end hvad? 

R1: End alt muligt andet. Det er måske svært at forklare. Potentielt, hvis det er noget rigtig godt, så kan 

den ændre ens liv [griner]. Det sker ikke helt vildt tit, men når jeg har haft nogle oplevelser, så er det 

helt klart at det har ændret noget af mit liv. 

I: Må jeg spørge, hvorfor er du desillusioneret? 

R1: Fordi det er så skide svært at lave det og fordi det ligesom er… I den tid vi er i er det ikke 

nødvendigvis sådan at der er plads til det. Både til at lave det, men også til at agere i det. Det bliver 

værdsat på en ret speciel måde i Danmark. Måske skal jeg sige noget mere om det? 

I: Det må du gerne. 

R1: Jeg ved ikke. Lige umiddelbart, lige for tiden så har jeg tænkt helt vildt meget over den retorik der 

er omkring hvad kunst er, hvad det skal, hvordan man skal bruge det eller udnytte det, hvordan 

kunstnerne skal agere i samfundet og… Altså alt det her er i forhold til støttesystemer. Helt sikkert. 

I: Okay. Det kommer vi også mere ind på, nogle af de ting du lige… Ja, hvilke intentioner har du med 

din kunst? 

R1: [tøven] 

! "!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

&#! 

&$! 

&%! 

&&! 

&'! 

I: Der kan sagtens være flere svar. 

R1: Ja [griner]. Altså som udgangspunkt så vil man jo godt kommunikere noget. Jeg ved ikke 

nødvendigvis hvad intentionen er. Lige nu fordi jeg står midt i et afgangsprojekt, så er det sådan det der 

med at man producerer en eller anden form for ting, som skal kommunikere et eller andet og så er det 

det med om man ligesom holder et spejl op eller om man ligesom giver alternativer eller om man 

underminerer noget. Det er alt sammen spørgsmål som jeg faktisk er midt inde i, nu her mens jeg laver 

afgangsprojekt, men som sagt måske bringe nogle af de ting frem som man ikke nødvendigvis forholder 

sig til og lade en anden stemme tale. Lade noget der ligesom er skrøbeligt eller noget der ligesom er 

flygtigt og på den måde… 

I: Har du et bestemt publikum eller målgruppe for øje nu da du siger at du gerne vil kommunikere. 

R1: Lige nu er jeg jo i gang med at lave det der værk, så det er jo til et kunstpublikum. Det er ikke 

umiddelbart det publikum som jeg nødvendigvis er specielt interesseret i. Det handler jo… Nu kan jeg 

jo lige fortælle lidt om det projekt jeg er i gang med. Det handler umiddelbart om denne her ejendom og 

andelstanken ik’. Umiddelbart så er det jo faktisk primært til dem i mit lokalområde, som jeg har lyst til 

at kommunikere til, men samtidig med at jeg jo går inde på skolen, så er der en mulighed for at 

kommunikere noget derinde. Jeg har ligesom bare taget det meget stille og roligt med de to steder. Men 

klart, efterfølgende er det ikke der jeg ligesom ser min stemme faktisk. 

I: Nu var du lidt inde på det før… Fornemmer du at der er nogle forventninger til dig, idet at du arbejder 

med kunst. 

R1: Ja, til at producere. 

I: Fra hvem og… 

R1: Fra et system, et uddannelsessystem og når nu jeg bliver færdig et andet system. Det er vildt 

problematisk, især hvis man ikke er sådan en, der nødvendigvis producerer. 

I: Der må være flere krav end det? End at det bare, forestiller jeg mig, er det at producere eller er der fx 

nogle forventninger om en bestemt målgruppe eller en bestemt måde at kommunikere eller? 

R1: Jamen det kommer jo an på hvordan man engagerer sig – i hvilke sociale ting, man går ind i. En af 

grundene til, at jeg faktisk også syntes, at det var spændende at gå ind i kunsten og gå ind i den 

institution, den skoleinstitution, som det nu er, er fordi der er mange måder at være kunstner på. På den 

måde kan man nærmest selv tilrettelægge, hvad man ligesom skal. Det er der jo også med alle mulige 

andre skoler. De andre skole, jeg har gået på, har været meget målrettet mod en bestemt form og en 

bestemt produktionsmåde og et bestemt job, man ville komme ud og have. Ja. Jeg ved ikke om det 

svarer på dit spørgsmål? 

I: Jo det synes jeg. Ja. Hvis du skulle definere, hvad kunstens rolle er og hvad den bør være, hvordan 

ville det så lyde? 

R1: Ej, det er et svært spørgsmål, men… 

I: Det ligger sikkert også lidt op ad, hvad kunsten kan og hvilke potentialer, der ligger i kunsten. Hvis 

man nu skulle tale om en opgave eller en rolle… 

R1: Jaja, men hvis jeg tænker sådan lige umiddelbart, så skulle den selvfølgelig være helt vildt kritisk 

og forholde sig til det omkringliggende samfund og allerhelst være med til at ændre noget [griner] 

I: [griner] 

! #!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

&#! 

&$! 

&%! 

&&! 

&'! 

&(! 

&)! 

R1: Et eller andet sted, men altså det er jo som sagt… Jeg er rimeligt desillusioneret. Det er ikke 

nødvendigvis noget, som jeg ser og det er ikke nødvendigvis noget jeg tænker lige kan lade sig gøre, 

men ideelt set, så gad jeg godt det. 

I: Okay, det lægger sig igen lidt op ad det samme. Er det et ideal for dig, at der er et kritisk element i 

den kunst, du er med til at skabe? 

R1: Det er ikke et ideal, men måske faktisk en nødvendighed. 

I: Nødvendighed for at du kan fortsætte eller nødvendighed for at… 

R1: For at noget ligesom er eller. Bare det at kigge på et værk, ligegyldigt hvilket værk, så potentielt 

skal det ligesom indeholde en eller anden form for kritik eller et dilemma eller et eller andet, for at det 

er noget jeg ville kunne lide. 

I: Indgår du i en form for kunstnerisk fællesskab eller fællesskaber og hvordan er de? 

R1: Det gør man jo i kraft af sine kolleger på en eller anden måde og man gør det også i kraft af… 

Selvfølgelig har man nogle tætte samarbejder, så har man ligesom nogle lidt større samarbejder, hvor 

man indgår i nogle større sammenhænge og så er der nogle initiativer, hvor man arbejder med nogle fra 

alle mulige andre felter, fx hvis det er sådan noget kunst i det offentlige rum, at man ligesom etablerer 

en form for forening. Nu har jeg være med til at starte en forening her på Nørrebro, hvor man jo er 

involveret i et foreningsfællesskab med alle mulige forskellige interesser, men hvor der måske sidder 

nogle kunstnere som primus motorer for projektet. Hvordan de der sociale… Altså tænker du hvordan 

samarbejdet er konkret eller? 

I: Også hvilken betydning det fællesskab har for dig? 

R1: Det har stor betydning. Hvis det ikke var der, ville det være meget svært at lave noget. 

I: Hvorfor? 

R1: Fordi kunsten… For mig så tænker jeg at tingene meget opstår i dialog, så det er ikke noget med, at 

jeg ligesom sidder for mig selv og har alle mulige tanker og tænker… Det hele foregår i en form for 

kommunikation og dialog mellem andre mennesker og det er ikke kun andre kunstnere. Det er også alle 

mulige andre, så på den måde kan jeg ikke se det som noget, der ligesom kunne undværes. Hvis man 

skal fortsætte i det, tror jeg også, det er rigtig vigtigt, at indgå i de der fællesskaber på en eller anden 

måde. 

I: Et yderligere spørgsmål til det kunne være: ser du at de kunstneriske fællesskaber, du så indgår i, også 

kan have en isolerende effekt ift. en bredere offentlighed eller det øvrige samfund? 

R1: Ja. 

I: På hvilken måde? 

R1: [griner] Jeg tænker bare, at de kan loope omkring sig selv. Det er jo også det med målet og 

intentionen. Hvad er det, man skal med det og på hvilke skalaer kan man snakke om, hvornår man 

ligesom gør noget og hvad kunstnerisk praksis er? Jeg tænker at kunstnerisk praksis ligesom bare kan 

opstå herhjemme med mine venner og min familie og så er det egentlig umiddelbart fint nok og så kan 

man… Det er jo det, jeg mener med, at der er så mange forskellige måder at gøre det på. Måske kan 

man, altså… Jeg ved ikke, hvornår det der behov for at putte det længere ud eller større op, hvornår det 

ligesom er presserende. Jeg har det ikke som en presserende ting og det er også derfor, at det er så sjovt 

at skulle lave en afgangsudstilling, som ligesom er i et offentligt rum og deri kommer også alle de der 

forventninger. Men umiddelbart så ligesom på alle mulige andre felter eller man kan ligesom… Jeg 

tænker nogle gange på det som – der er sådan en arkitekt, der hedder Rem Koolhaas, som beskriver de 

her kæmpe systemer og kæmpe bygninger og folk, der bare drukner i det. Men i de bygninger er der 

ligesom nogle små rum og man kan ikke se hvad der foregår og det er i de rum at alt det spændende 

! $!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

&#! 

&$! 

&%! 

&&! 

&'! 

&(! 

sker. Det er lidt sådan, jeg tænker det og det kan man ligesom godt perspektivere til hvordan tingene 

ligesom ligger for mig. Når man så begynder at bevæge sig ud, det er der faktisk at tingene ligesom 

begynder at krakelere og man bliver mere eller mindre desillusioneret, altså. 

I: Har du så følt en eller anden konflikt ifm. at lave kunst i et relativt snævert fællesskab og så også 

prøve at tale ud i en bredere offentlighed. 

R1: Jamen, der kommer det helt sikkert an på, hvad det er for noget, og hvilke interesser der er i det. 

Samtidig synes jeg også det er helt vildt spændende at være med til at etablere sådan et sted sammen 

med alle mulige andre. At gå ind snakke om, hvad var der så spændende omkring denne her kvinde, 

som havde atelier her og… Så på den måde synes jeg det er helt vildt spændende, at det når bredere ud, 

altså at man faktisk snakker til en større mængde og på en måde så er det også bare helt vildt vigtigt, 

men man knækker bare tit på det. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare det. Men de der 

fællesskaber, det er jo så en ting, der gør noget for en selv og styrker ens egen identitet og egen praksis. 

En anden ting er bare at man jo ideelt set kunne gå ud og agere i nogle helt andre sammenhænge og så 

have det med sig. Så måske udelukker det ene ikke det andet, men supplerer hinanden på en meget god 

måde. Nogle gange har man bare behov for det ene og andre gange kan det være at man behov for det 

andet, også for at sætte tingene i perspektiv. Men det er ikke sådan, at jeg så tænker at så kommer 

kunsten ind i gallerirummet eller i museet. Det er ikke nødvendigvis sådan jeg tænker det. Så går 

kunstnere ud og er huskunstner på en folkeskole fx. Så tænker jeg det på sådan en måde, mere end det 

andet. 

I: Det tror jeg ikke helt jeg kunne følge. Altså at gå ind i de etablerede institutioner frem for at gå… At 

få sin identitet og prøve at sprede nogle…? 

R1: Altså et er de mere lukkede fællesskaber og så en anden ting er, hvis det så skal ud i en offentlighed, 

hvordan skal det så ud, hvor synligt skal det være og hvad er kriterierne for at det er i offentligheden? 

Der mener jeg bare, at offentligheden er også en folkeskole fx. Det er sådan, jeg ligesom tænker det. 

I: Vi har talt lidt tidligere, i vores gruppe, om sådan to positioner man kan indgå i. Det lyder måske også 

lidt som dem, du prøvede at skitsere. Netop med mere fokus indadtil mod ens egne kunsteriske 

fællesskaber og så at rette fokus mod en bredere offentlighed. Hvordan stiller du dig ift. disse to 

positioner? 

R1: Jeg siger, at de ligesom kan supplere hinanden. Ja, de kan faktisk supplere hinanden og styrke 

hinanden. Men altså, prøv at sig noget [griner]. 

I: Jeg er interesseret i, om der også vil kunne identificeres nogle konflikter i det eller nogle…? Om det 

er så let at gå ind og ud af disse positioner. Er der nogle komplikationer? Ja, jeg ved ikke… 

R1: Jo, men det er der jo i form af en censur måske eller en… Alle mulige forskellige ting. At der ikke 

nødvendigvis er, at når man så… Men det er også, hvad mener du med disse to forskellige. Hvilke 

rammer tænker du, fordi det kommer jo an på hvor man ligesom går hen, ik? 

I: Ja, og det er måske mere flydende end blot de to positioner. Men føler du også at… Kan du godt have 

den der med at hvis man har et eller andet som er skabt i et lille snævert fællesskab og man prøver at 

komme ud med det i en bredere offentlighed, så bliver det ligesom udvandet. At det måske kan tabe det 

kritiske eller sådan? At det er nødvendigt at gå på kompromis med det? 

R1: Ja, det er det, jeg tænker. At lige pludselig så er den… Altså helt sådan konkret så kan den titel ikke 

eksistere i det andet rum, fordi det kan den bare ikke. Det er det, jeg mener med, at der er nogle 

kompromisser man må indgå og heri kan der så gå noget tabt. Men her må man også vurdere, hvad er 

det vigtige i det og hvor meget vil man så gå på kompromis? Ej, men det er også bare… Jeg ved det 

ikke. Jeg er ikke sådan en, der tænker, at det nødvendigvis skal ud til sådan en masse. Det er meget nemt 

i medierne. Altså på nettet… Der er totalt fri distribution. Det er jo meget nemt faktisk at lægge noget 

meget privat ud på nettet, altså. Ja, jeg ved det ikke. 

! %!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

&#! 

&$! 

&%! 

&&! 

&'! 

&(! 

I: Ja. Jeg tror, at jeg prøver at gå lidt videre. Ja. Den forhenværende formand for Statens Kunstråd Mads 

Øvlisen sagde i marts at kunsten lever en udkantstilværelse i den offentlige bevidsthed. Hvad tænker du 

om denne forståelse? 

R1: At den ligesom… Det kom jeg jo også ind på før. Jeg ved ikke… På nuværende tidspunkt tænker 

jeg, at det ikke er specielt fedt at være kunstner i Danmark, i det her samfund. Det er ikke sådan, at man 

bliver kigget på som værende noget, der ligesom bidrager med noget eller som nogle, der ligesom kan 

nogle ting. Mere som sådan en slags underholder, sådan en gøgler, der kan blive sat ind i alle mulige 

forskellige sammenhænge. Jeg tænker også, at den er vigtig, men jeg synes ikke, der er så mange andre, 

der synes den er vigtig. Det er måske dér, at det der udkantsområde eller sådan… Den bliver ikke set på 

som værende noget der er vigtigt i vores samfund som en højere bevidsthed eller en form for, altså 

dannelse er et vildt irriterende ord, men værende noget givtigt for dem, der bor her. Nu snakkede jeg 

med min veninde forleden dag, som bor i Norge. Næ, hun bor ikke i Norge. Hun er nordmand og bor i 

Danmark og hun er scenograf her. Hun arbejder på alle mulige forskellige teatre i Danmark og også i 

Norge. Når hun virker oppe i Norge, bliver hun set på, på en helt anden måde og hun tror egentlig, at det 

har noget at gøre med regeringen. DE har haft denne her venstrefløjsregering, som virkelig har kørt 

igennem på at kunsten skulle støttes. Der skulle bruges nogle penge på det og det var vigtigt i det 

samfund, som de gerne vil være med til at bygge op. Vi snakkede om, at det er der måske… Altså det er 

i regeringen, at det ligger og det er også der at man snakker om den der retorik på en eller anden måde i 

Danmark… Altså at det bliver set ned på, på en eller anden måde. Eller at det bare skal kapitaliseres. Så 

skal vi ligesom sluge det og bruge det i form af en eller anden måde, hvorpå at Københavns Kommune 

kan promovere sig bedre. Du ved, det bliver sådan sat ind i sådanne sammenhænge, men det bliver ikke 

nødvendigvis kigget på som værende noget, der ligesom SKAL eksistere og som er en nødvendighed. 

Det bliver jo meget samfundsagtigt. Det er som om at vi alle sammen er ens og vi alle sammen skal 

producere på samme måde og skal kunne det samme. Det er sådan en følelse, jeg har ik’. Det er på alle 

mulige planer faktisk. 

I: Så du tænker snarere, at hvis man skulle tale om en udkantstilværelse, at kunsten bliver gjort til eg… 

n udkants... Bliver skubbet ud i udkanten, snarere end… 

R1: Den bliver sådan omfavnet? 

I: Ja og… Okay, dette citat kan jo også tolkes på mange måder. 

R1: Jaja, det er jo det. 

I: Nogle ville også sige, at når man hører det her ’udkantstilværelse’ at man også kan klandrer kunstnere 

for, at de isolerer sig eller trækker sig ud eller ikke netop formår at formidle det til en bredere 

offentlighed og derfor bliver det sådan i nogle isolerede grupper eller… Kan du følge mig? 

R1: Ja. 

I: Her lyder det som om, at du mere tænker, at det er denne omfavnelse, der er nødvendig. 

R1: Det synes jeg og så måske at tænke den… Altså inkorporere den tidligere. Jeg mener… Jeg tænker 

bare: vi kommer ud af sådan et bondesamfund. Det er jo ikke fordi at det er sådan et intellektuelt fore-… 

Altså, jeg mener, billedkunsten er skåret væk i folkeskolen. Hvor er det henne? Hvor ser man 

nødvendigheden for at man kan lære på nogle andre måder, end bare den der helt stramme ensretning, 

som de har gang i nu. Det er det jeg mener med omfavnelse og med at åbne op for at den dimension af 

mennesket er enormt vigtigt. Det er sådan umiddelbart, men der sker jo også alle mulige ting inde på 

akademiet i form af Bologna aftalen og alle de der ting ik’? Men der er bare sådan en tendens af man 

tænker at vi ligesom eksisterer herfra [fra skulderen] og opefter og det er ligesom det vigtigste og det 

starter allerede, når man er ret lille. Det er det, jeg mener med, at der er det allerede skubbet ud. Hvis nu 

man havde omfavnet det mere, så kunne det også være, at det ligesom senere ville blive et mere sådan 

frugtbart… Så det er på den måde, jeg tænker det og selvfølgelig har kunstnerne også en rolle i det, men 

det er svært eller det er ikke… Det skal tænkes på en ny måde. Det skal være… Det skal inkorporeres på 

en helt anden måde. Jeg tror ikke på, at så kan de kunstnere, der ligesom så er blevet uddannet inde fra 

! &!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

&#! 

&$! 

&%! 

&&! 

&'! 

&(! 

&)! 

kunstakademiet så ændre det og ligesom gå ud og være mere kritiske. Jeg tror det skal tænkes helt om 

og inkorporeres meget tidligere som værende noget værdifuldt. 

I: Kan det have noget at gøre med den dobbelthed i, at man som kunstner bliver uddannet af en statslig 

institution, hvor man så… Man skal ligesom… Man bliver uddannet af samfundet og så skal man så 

prøve at virke tilbage på samfundet igen med en kritik. Denne der ambivalens, der ligger der? 

R1: Ja. 

I: Kan den have noget at gøre med den udkantstilværelse. At det ligesom er samfundets egen 

produktionsmekanisme, der skal producere en kritik tilbage på samfundet eller sådan... 

R1: Ja, så man ligesom skal… Men arj det er jo også helt vildt forfærdeligt 

I: [griner] 

R1: Denne der onde loop, der ligesom bare kører ik’? Ja, jeg ved ikke hvordan man skal lave det om 

[griner]. 

I: Nu bliver jeg også helt desillusioneret [griner]. 

R1: Men måske når man når der, hvor man har endnu mere behov for at være i det der rum, som der 

ikke er nogle, der lige har styr på… Og det kan godt være, at det er at isolere sig, men det kan også godt 

være helt vildt frugtbart, fordi en-til-en samtale det er måske der, hvor det hele starter. Det er i hvert fald 

det, der ligesom er drømmen. Det er også derfor jeg snakker om det her, det rummelige rum. 

I: Kunne det så være noget med at kunsten måske bliver nødt til at genopfinde sig selv i det, i det nære 

eller sådan? 

R1: Måske, ja i forhold til at man tænker i 60’erne og 70’erne… Det der aktionsprægede og alle er bare 

’rhårrgh’. Det er bare ikke sådan rigtig som om, at det kan operere i dag. Det kan det bare ikke. Det 

tænker jeg ikke. 

I: Ja. Jeg sidder og kommer til at tænke lidt - dystopisk måske næsten. At det måske er svært at få rum 

til den kunst, der er nu i dag eller du synes kunsten har dårlige vilkår for at blive hørt? Det kan måske 

være en årsag til at det bliver isoleret eller forbliver i det nære rum… 

R1: Men der er jo… 

I: Ja, det er måske lidt denne der onde cirkel… 

R1: Men der er jo helt vildt mange praktiske ting i det, fordi et er at man får de her seks års helle på det 

her kunstakademi. Så er der det, man kommer ud til og der bliver du jo ligesom nødt til, hvis du ikke er i 

noget dagpengesystem eller noget, at have et job. Hvis du ikke er sådan en, der producerer kunst, der 

kan tjene penge eller har denne der værkproduktion, så er der de der støttepenge, du så kan søge. Det er 

begrænset også og de er også meget altså… Der er der jo også et helt system for hvordan man kan søge, 

hvorfor man kan søge sådan. Det er ikke specielt fordrende for alle mulige eksperimenterende, 

alternative og mærkelige ting. Det er okay, men der er bare så mange ting, når man ligesom skal søge 

det, at det ligesom… Altså hvis nu man vil søge det sammen med nogle som laver musik, nogle som 

laver teater og nogle som laver… Altså man laver sådan nogle mærkelige konstellationer, så kan det 

også blive besværligt. Men der er ligesom de der seks års helle og så skal man så finde ud af hvordan 

man ligesom så skal forvalte, det man så laver og det meste bliver altså bare på frivillig basis. Sådan 

som jeg ligesom fornemmer det nu, ik’. Og så er det sådan , hvor lang tid man så kan holde maskineriet 

kørende og også blive ved med at synes, det er vigtigt det man gør, og der kommer vi igen tilbage til de 

små sociale fællesskaber, fordi det er klart kun dem, der ligesom… så ligesom giver vandet og alt sådan 

noget til det på en eller anden måde, tænker jeg. 

I: Ja. Har du flere ting, du synes ville være relevante i denne sammenhæng. 

! '!

"! 

#! 

$! 

%! 

R1: Nej. 

I: Okay, jeg tror, vi er meget godt omkring det. 

! (!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

&#! 

&$! 

&%! 

&&! 

&'! 

&(! 

&)! 

Internew med Hans 

Beskrivelse: 

Vi kommer kl.10 hjem til Hans’ lejlighed, hvor han er i gang med at spise det sidste 

morgenmad. Han fortæller, at han er nødt til at gå ud af døren om under en time, men i løbet 

af interviewet fortæller han, at han godt kan udskyde det. Han tilbyder os kaffe og the. 

Tryg, hjemlig og rar stemning. 

I: Lige for sådan at ridse op, vil du så fortælle hvor du studerer og hvor langt du er i din 

uddannelse. 

R2: Jeg er færdig. 

I: Nåja, du var færdig. 

R2: Men jeg studerede på det jyske kunstakademi. 

I: Hvilken kunstnerisk form beskæftiger du dig så med? 

R2: Ja, jeg beskæftiger mig med fri kunst kan man sige. Der er noget aktivistisk over det og 

interventionskunst over det, hvor folk bliver draget ind i værket på en eller anden måde. Jeg 

arbejder med lyd, foto og video og laver ruminstallationer og nogle gange så laver jeg 

ligesom en slags performance nogle gange inde i de der ruminstallationer. Jeg har ikke mikset 

det hele endnu, men det kan være det kommer. 

Nu har jeg taget et sving i hvad jeg arbejder med, fordi jeg arbejder lidt som historiker og 

skriver et kapitel i Danmarkshistorien, som handler om en tid, hvor kunst og aktivisme 

mødtes [cuttet pga. anonymitet]. Så det har jeg brugt nogle år på at arbejde med. Det er ikke 

nået helt vildt langt, men det kan man se på [cuttet] i denne her måned. Det er en 

vandreudstilling, håber jeg, som kan gå videre til institutioner og så skal den vokse. [cutte] 

Det kan komme til at tage 10 år og ende med 50 historier, men jeg har tænkt mig at stoppe 

ved 20. 

I: Men det er da en god måde - at starte et sted og så kommer der nogle flere udefra og siger: 

hov det og det mangler, og selv bidrage. 

R2: Så det bliver en form for historieskrivning, hvor der ikke er en historiker, der redigerer og 

ligesom siger: så skete der det og det og det og kilder siger at og sådan og sådan. Derimod 

dem, der oplevede det, fortæller, hvad de syntes var væsentligt. 

I: Hvorfor beskæftiger lige præcis med kunst? 

R2: Jeg tror, det er fordi det har været rigtig svært for mig at beskæftige mig med alt muligt 

andet. Jeg har en lærer som sagde: dem der bliver kunstnere bliver det, fordi de ikke kan finde 

ud af andet eller passer ikke ind nogle andre steder. Det er ligesom sidste udvej, hvis man 

ikke kan finde ud af at være en brik i systemet, så er der sådan et helle, som er for kunstnere 

eller der kan man ligesom lave noget… Igen, det er ikke rigtig historieskrivning. Det er 

kunstnerisk historieskrivning, som jeg som kunstner kan arbejde med. Det har jo ændret sig 

rigtig meget siden 60’erne, hvad kunst er eller kan være. Nu kan det være alt muligt ik’. Hvad 

som helst. Det kan umiddelbart være historieskrivning på en eller anden måde, alternativ 

måde. Det er noget med ikke at passe ind nogle andre steder. Ikke fordi jeg ikke har villet 

blande det. Der har fx været så meget snak, mens jeg var under uddannelse, om kunst og 

erhvervsliv. Kunstnere skulle ligesom ind i erhvervslivet og et eller andet. Jeg tror, det virker 

andre steder i verden. Det virker ikke i Danmark. Jeg vil gerne være en brik. Jeg vil gerne 

gøre noget et sted, men der er nogle forskellige interesser. Erhvervslivet er meget kortsigtet. 

De kigger ligesom… De kan ikke se fire frem i tiden. Jo, de kan måske lige præcis se fire år 

frem, men de kan ikke se ti år frem i tiden, fordi det handler om, at den investering, de laver 

nu, skal være tjent hjem der og der. Man har ikke nogen ansat til at lave noget, der ikke giver 

en indtjening. Det er jo også et andet problem ved at være kunstner. Hvad kan man sige… Det 

! "!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

&#! 

&$! 

&%! 

&&! 

&'! 

&(! 

er det mest usle… Der er ingen rettigheder. Der er ingen fagforening. Hvis nu man bliver 

tilbudt at male en eller anden gavl eller udsmykke et bibliotek, så tænker folk at du skal ikke 

have noget for det, for kunstnere de brænder jo for det. Det er jo en gnist ik’. Det er jo fair 

nok, men der er ligesom ikke… Det er fair nok, hvis man sagde, alle der vil være kunstnere: 

det må I selv om. I kan få noget der svarer til bistandshjælp eller dagpenge, det hedder 

borgerløn eller kunstnerløn og så kan I så… Eller man kunne… Jeg ved ikke, om man kunne 

have sådan et system, vel. Man kan sige kunstnere er jo fagligt ligestillede med arkitekter, 

men ikke når man kommer til hvad man skal have for sit arbejde. Det er meget få, der lever af 

det. Rigtig mange kunstnere. Det er ligesom klicheen: så er man handicaphjælper. Så har man 

fire gange om måneden i hele døgn og så kan man bruge resten af tiden på at lave kunst. Det 

ved jeg ikke, om der er nogle arkitekter, der har fx. 

I: Det tror jeg ikke. Hvad er det kunsten kan? Det er et meget stort spørgsmål. 

R2: Ja, det er nok det svære spørgsmål i virkeligheden. Altså sådan overordnet eller det som 

de fleste måske siger at kunsten kan, det er noget med at kunsten kan udfordre folk og at 

kunstneren kan angribe emner fra forskellige vinkler og få folk til at anskue et tema fra en helt 

anden vinkel, end man plejer. Og så kan man jo provokere, fordi man kan bare blende nogle 

fisk og så har man ligesom fået noget opmærksomhed, men… Jeg tror ikke, at kunsten kan 

gøre så meget, som kunstnere tror den kan. Det har jeg også selv gjort. Hey, nu laver jeg det 

her og så kan man ligesom bare lave…Jeg ved ikke om kunsten… Det kommer an på, hvor 

kynisk man skal se på det. Måske kan kunsten vise nogle ting frem, men for et meget lille og 

snævert publikum. Der var meget få. Jeg ved ikke hvor mange procent af Danmarks 

befolkning, der går på Statens Museum for Kunst. Det er måske, lad os sige 50.000 om året 

og hvad er det. En procent af Danmarks befolkning. Men hvor mange kommer ned på et eller 

andet galleri på Nørrebro, hvor nogle unge kunstnere laver noget om at ændre samfundet. 

Altså, der kommer de selv og tre af deres venner og måske nogle, der kom tilfældigt forbi og 

ikke forstår hvad det handler om. Det er sådan mit kyniske blik på det. 

I: Hvad har du så af intentioner med det, du laver? 

R2: Ja, det er et godt spørgsmål. Fx prøver jeg med historien i mit projekt, synes jeg skulle 

ud… Altså jeg havde en intention om at lave det som en udstilling, men når jeg filmede de der 

videointerviews også at lave det som et tv-program, fordi så kunne det komme ud. Men det 

har jeg så fundet ud af, at det eneste sted, jeg kan få det sendt, er på nogle meget små lokale 

tv-stationer, som der ikke er nogle, der ser. Altså der er ikke nogle store tv-stationer, der er 

interesserede i en tv-produktion, som jeg har lavet, umiddelbart. 

I: Hvorfor? 

R2: Fordi jeg har ikke noget navn i tv-branchen. Ikke noget produktionsselskab og alt sådan 

noget, så man skal ligesom… Det handler om forbindelser og netværk og det handler også 

meget om, men det er så en anden snak, om økonomi. Man kan se hvad hedder det… 

Danmarks største kunstner, hans far er diamanthandler og Danmarks anden største… Olaffur 

Eliason han… Jeg ved ikke hvad hans familiemæssige baggrund, men da han skulle til at ud 

ad akademiet, det er i hvert fald, hvad jeg har hørt, så lånte han en million i banken. Så med 

en startkapital kunne han ligesom iscenesætte sig selv. Det er jeg ikke nødvendigvis 

interesseret i. Jeg er bare interesseret i, at det måske var mere accepteret på almindeligt plan, 

at det er okay at være kunstner. Man har lidt dårlig samvittighed, hvis man møder nogle, 

der… Folk synes, det er lidt mærkeligt og hvad skal vores skattepenge gå til og hvad jeg laver 

og hvorfor. Så der er ikke en venligtsindet stemning overfor kunstnere i Danmark. Med 

mindre man selvfølgelig kan blive millionær på det, det synes alle jo er imponerende. Det er 

ligesom at vinde i Paradise Hotel og lave en stor udstilling i New York eller et eller andet. 

Men hvad, nu gik jeg vist væk fra spørgsmålet. 

I: Det var hvad dine intentioner var. 

! #!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

&#! 

&$! 

&%! 

&&! 

&'! 

&(! 

&)! 

R2: Jeg vil gerne have denne historie bevaret for eftertiden. Så det vigtigste for mig er i det 

historiske projekt, at få dokumenteret og få optaget disse historier, så de kan komme ind og 

ligge på Det Kongelige Bibliotek og nogle unge mennesker om 20-30 år kan høre de 

erfaringer, som dem der har lavet…Jeg har ikke noget budskab i mit projekt andet end 

selvfølgelig at reflektere over hvad der skete og hvordan det er gået siden. 

I: Det er vel også et budskab? 

R2: Ja, så der er lidt skjult propaganda. Jeg vil sige at det bliver mere og mere sådan at 

kunstproduktionen bliver en hobbyvirksomhed. Det bliver noget, man gør for hyggens skyld. 

Specielt hvis man skal, som jeg er midt i, ligesom have en familie. Så er det nogle andre ting, 

der bliver vigtigere for mig. Der er andre, der vælger at, selvom de får børn, så er deres 

karriere stadig det vigtigste. 

I: Føler du, at der er nogle forventninger til dig i og med, at du er kunstner. 

R2: Ja, det er igen det økonomiske. Den forventning er vel til alle mennesker, at man skal 

klare sig selv. Det er jo også et aspekt af det, hvis det jeg laver ikke genererer de penge, der 

skal til, for at betale de udgifter, jeg har ifm. mit liv, så må jeg jo finde på noget at lave. I 

hvert fald for at tjene penge ik’. Og mange af de kunstnere, som vælger at blive 

handicaphjælpere, vælger også at ikke stifte familie. Men det er selvfølgelig vidt forskelligt 

fra folk til folk. Der er bare eksempler på at… Kunstnere bliver også lidt en ensom person, 

både i sit arbejde, hvor man er meget alene, med mindre arbejder sammen med andre. Men 

mange sidder meget alene omkring deres ting ik’. De er også nødt til at vælge, hvis man er en 

det man kan kalde, ikke en… Man kan jo godt udstille i New York uden at lave millioner. 

Man kan godt have en underskudsforretning, hvor man kommer rundt i hele verden og det 

kan man så opretholde ved ikke at etablere en familie. 

I: Men føler du at der er nogle forventninger til hvad du skal kunne som kunstner? 

R2: Ja, men det er på et sådan lidt primitivt plan. Der er nogle der forventer at jeg kan male, 

tegne eller modellere. Det kan jeg ikke. Det er jo også til diskussion ik, men altså. Jeg er jo 

blevet accepteret på en kunstuddannelse og de har uddannet mig og givet mig et bevis på at 

jeg er kunstner. Så må man jo tage deres ord for gode varer. Hvis der skal være en 

kunstfestival, så er det jo de der sikre navne. Så der er en forventning om at man kunstner skal 

etablere sig. I kunstmiljøet måske at man er synlig og det er sådan lidt en fejl-… Lidt en 

misforståelse i virkeligheden. Der er en tendens i Københavnske kunstmiljø om at man hele 

tiden skal være med på en udstilling i denne der kælder og sådan. Navnet skal være på denne 

der plakat og derovre. Man har gang i alt muligt og dem der ligesom er med på det ræs, de 

laver hele tiden alle mulige ting. Så snakkede jeg med en, som kigger på kunst med et mere 

globalt blik. Han siger, når en dansk kunstner, som har levet det hektiske københavnerliv og 

er totalt set over det hele, skal præsentere sin produktion i New York eller et eller andet sted i 

verden og hvor man siger fra Danmark: vi tror på ham. Han er virkelig hot i København. Så 

kigger de på de ting, han har lavet og siger: det ligner det, det er. Det er noget lort. Han har 

ligesom brugt 10 minutter på at lave noget et eller andet til det der. 

I: Så det er fordybelsen, der mangler. 

R2: Ja. 

I: Hvad mener du så at kunstens rolle er eller bør være i samfundet? 

R2: Altså det er to forskellige spørgsmål ik’. Kunstens rolle ER lige nu at understøtte de 

kapitalistiske kræfter, hvis nu jeg skal vende tilbage til de kommunistiske termer. Kunsten er 

der på markedsvilkår.Det er pengene, der styrer det og det er også derfor, at man har 

managementkursus på Kunstakademiet. Man lærer art management. Hvordan gebærder man 

sig. Hvordan sælger man sig. Hvordan brander man sig selv. Folk tager ligesom en beslutning 

om, at NU vil jeg leve af det og så ved man godt hvad det er man skal gå på kompromis med 

! $!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

&#! 

&$! 

&%! 

&&! 

&'! 

&(! 

&)! 

og nærmest hvilken en kunst man skal begynde at lave. Så kunsten den kan ikke noget andet 

end at løbe i pengemændenes… Altså løbe efter penge og det er jo rigtig trist. Du siger hvad 

er kunsten eller hvad bør kunstens rolle være. Kunsten har jo et eller andet ry med at være 

nyskabende og ligesom se tendenserne komme og det kan man jo stadig se, at det er måske de 

første, der går med kasketten skråt bagvendt, det er dem inde på Kunstakademiet og så 

kommer det så lidt senere i… Der er nogle ting fra de kreative brancher. 

Det hele er så presset på grund af penge. Lejlighederne er steget. Hvis man er studerende, ja 

man kan jo ikke få en lejlighed mere. Da jeg var ung, der kunne man godt få en lejlighed, men 

det skulle jeg ikke have, for jeg ville ikke være bundet af en lejlighed. Så nu har jeg så købt 

en dyr lejlighed. 

Hvad kunst bør være. Jeg synes kunst bør genindtage den position, som man tror det er og 

være med til at ændre nogle ting. Hvorfor kan man ikke… altså I Århus skulle man bygge en 

by for hjemløse, men man lavede et koncept om at det skulle være små boliger og så skulle 

det være… Lad os sige der var 90 bittesmå huse og så skulle der bo 30 studerende, 30 

hjemløse og 30 andre slags mennesker, som havde lyst til at bo i det her lillebitte nye 

samfund. De fik næsten skaffet alle pengene, men så manglede de måske 1 million ud 10 eller 

sådan noget og så blev det ikke til noget. Der har jeg det sådan, der må være noget andet… 

Der er noget man ikke tør eller et eller andet. Hvorfor ikke give los for nogle af de der 

projekter og få udviklet nogle af de der ting, for at gøre verden bedre eller… Det er meget 

mit… Jeg kunne godt tænke mig, at ændre tingene på en god måde, men det er ikke i 

kapitalens interesse. De laver de der kunststjerner og så er al interessen på det og ikke på… 

Altså, glem alt om at være uddannet revolutionær kunstner. Det er nok en ungdomsdille, hvor 

man får udlevet det og så enten vælger man at gå med i pengemaskinen eller også vælger man 

at lave noget andet. 

I: Indgår du i en form for kunstnerisk fællesskab? 

R2: Ja, det gør jeg. Det allerførste, som jeg ligesom stødte på af kunst, var nogle piger, der 

havde lejet nogle lejligheder, nogle gamle butikker ude på Vesterbro, og ligesom åbnede op 

og lavede alle mulige ting og sager. Det var et klassisk kunstnerkollektiv. Der var vi unge og 

lavede alle mulige fester og alle mulige skøre ting. Nu er jeg jo lidt mere… Vi sidder ligesom 

i hver vores ende af byen og ses en gang i mellem, men laver ikke de der ting mere. Vi har 

alle sammen en lejlighed, hvor der skal skaffes penge til husleje og nogle af os har nogle 

børn, som skal have institutionspladser og tøj og al sådan noget. Man er jo altid i et eller andet 

fællesskab. Alle kunstnere er i en eller anden form for fællesskab. Jeg tror ikke, man vil 

kunne eksistere som kunstner… Det er jo hele denne der manglende erkendelse fra 

samfundet. Den må man jo så finde inde i… Man må så bakke hinanden op i at man… Du er 

en skidefed kunstner eller… Om det er udtalt eller ej, så er man… Så er det det fællesskab, 

der gør at man ligesom… Det er jo det, man kan kalde kunstverdenen eller en sub-… En lille 

bitte… Kunstnere på Nørrebro eller hvordan man nu… Man snakker måske mere… Altså jeg 

snakker mere med en familie i denne her ejendom, som er musikere, end jeg snakker med 

dem, som er frisører eller sådan på en eller anden måde… Så har vi et eller andet felt. De er 

også en slags kunstnere. 

I: Mener du så… Kan det have en isolerende effekt, at man ligesom vender sig og får 

anerkendelse af sine kunstneriske fællesskaber? 

R2: Ja, men de fleste har vel også familie, hvor deres moster er frisør og deres tante er 

hjemmehjælper eller hvad ved jeg eller deres mor er læge, som gør at man også ser andre ting, 

ik’. Ens venner har jo også forældre, der laver noget andet. Det er vel isolerende, men altså… 

Man kan vende det om og spørge ude i Mjølnerparken til de muslimer, der bor derude, hvis 

nu 72 % af befolkningen er muslimer: hvordan synes I, at det ligesom er lukket omkring jer 

selv. I går til fredagsbøn og ellers lever I indenfor de her regelsæt. Det er vel bare meget 

normalt at man isolerer sig lidt indenfor sine interesser eller indenfor sine… 

I: Nu kommer jeg også til at tænke på det man gerne vil med sin kunst eller sådan. Om det på 

en eller anden måde… Jeg tænker måske mere ift. dem man gerne vil møde med sin kunst? 

! %!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

&#! 

&$! 

&%! 

&&! 

&'! 

&(! 

R2: Den skal jeg lige have igen. 

I: Altså… Der kan måske være et ønske om at møde nogle, med den kunst, som man 

beskæftiger sig med og om det at man er i nogle kunsteriske fællesskaber kan have en 

isolerende effekt overfor en offentlighed. Giver det mening? 

R2: Jaja. Det giver jo meget mening ift. dem der måske vil være i opposition til 

offentligheden. 

[snak om kaffe] 

Altså hvis man laver en lille hardcore anarkistisk politisk kunstgruppe, så isolerer man sig jo 

fra alt andet, men det gjorde vi også da vi lavede total-flower-power-farve-eksplosion-pippilangstrømpe-udstillinger 

og alle mulige mærkelige installationer og fester. Så gemte vi os væk 

fra omverdenen og inviterede vores venner til fest. Ja, jeg tror… Det er jo også en slags, at gå 

ind i en eller anden slags isolation. Altså Jeppe Hein, han søger jo… Han spørger Olafur 

Eliasson, må jeg ikke arbejde gratis for dig i tre år og det er fordi han gerne vil op i nærheden 

af ham. Han vil gerne… Det smitter jo af. Så han isolerer sig jo i… 

I: Stjerneklassen? 

R2: Ja, ik’. Og det bliver han så, hvis han virkelig gerne vil det og ved hvad han skal gøre og 

måske også har en økonomisk sikkerhed. Det er sådan en af de ting, jeg synes jeg har lagt 

mest mærke til. Hvis man kommer fra en familie, hvor bedsteforældrene havde en 

ballonfabrik og ligesom lavede en trilliard og der så bare ligger en sum penge. Det kan godt 

være, at man som unge kunstner ikke får de penge eller ikke vil røre de penge med en ildtang, 

fordi man vil anarkistisk revolutionær kunst, men man er stadigvæk… Altså man har… Det er 

jo en underbevidst sikkerhed. Hvorimod, hvis man ikke har en økonomisk sikkerhed, så går 

man ikke så langt ud, vel, fordi man kan sige… Man kan altid blive reddet hjem igen. 

Så selvom det så måske er et anarkistisk revolutionært kunstnerkollektiv, så er det i 

virkeligheden… Så er det stadigvæk pengene, der afgør at de kan gøre… At de kan lege det i 

kunstens verden, ik’, fordi det ændrer ikke noget og det bliver ikke til noget umiddelbart. Jeg 

ved ikke, hvad der skal til, men det er noget helt andet. 

I: Nu prøver jeg lige at koge det sidste lidt sammen. Mener du… Altså, du må godt afkræfte 

det, jeg spørger om, hvis du ikke mener det har… 

R2: Vi kan godt 10-15 minutter over tid. Så du ikke stresser. 

I: Mener du så at man kan snakke om to positioner som kunstner. Et fokus, der er rettet 

indadtil mod det fællesskab, man nu er i og så et fokus, der er rettet mod en bredere 

offentlighed. 

R2: Jamen, der er sikkert mange og sikkert mange kombinationer. Så har man 10 procent 

indadtil og 90 procent ud eller omvendt eller noget helt andet ik’. 

I: Kan de godt kombineres? 

R2: Ja, det tror jeg da godt, at de kan. Prøv lige at sige dem igen. 

I: Fokus indadtil. Jeg tænker mere på den nære relation og de fællesskaber man nu indgår i, 

hvor det andet måske er rettet mod en bredere offentlighed. Man kunne også forestille sig, at 

fokus indadtil måske handler om at skabe og udvikle nye former, hvor fokus mod en bredere 

offentlighed måske i højere grad handler om at kritisere eller om at være et forstyrrende 

element. 

R2: Eller markedsføre sig selv. Når jeg tænker ud af, tænker jeg helt sikkert… Man skal ikke 

tage fejl af at når man kritiserer og forstyrrer og blender fisk og udstopper hundehvalpe… Det 

er jo der, hvor man ligesom bliver husket som kunstner for et eller andet, det er skandalen. 

! &!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

&#! 

&$! 

&%! 

&&! 

&'! 

&(! 

&)! 

Der må være meget med det der skandalekunst. Der er meget at smadre, eller brænde et eller 

andet af. 

I: Men det kan måske også være kunstneren, der råber op eller deltager i debatten og siger: 

det er for galt. Det behøver måske heller ikke være den der selviscenesættende provokunstner. 

R2: Men nævn én kunstner, der råber op i debatten og siger noget! 

I: [griner] Det ved jeg ikke. Det har jeg da et billede af, at der godt kan være. 

R2: Jamen det er jo det jeg sagde før. Vi har alle mulige billeder af at kunsten er… Der er 

sådanne nogle klicheer, der hænger ved, at kunstneren ændrer verden eller kæmper for eller 

forgangs… Kunstnerne går foran som en avantgarde, der ændrer på tingene.Alt hvad der 

bliver opfundet i det kreative, det er lynhurtigt i walkmanreklame eller bilreklame og det er jo 

ikke ophavsmanden, der får. Det er jo en reklamemand: hey, det tager vi. Alle, der prøver at 

ændre noget… Det bliver vendt mod dem selv, fra pengemaskinens side, så… Men hvilke 

kunstnere råber op? Det er i hvert fald ikke dem, altså TalR og Olaffur Eliasson har ikke 

nogle meninger om noget som helst. De banker da ikke i bordet. Altså Lars Von Trier han 

indrykker en helsides annonce i Information, hvis han synes Dansk Folkeparti er gået for 

langt. Så skriver han: nu synes jeg, det er for meget. Der er så 10.000 læsere i Danmark, som 

bare tænker: ’jeg er enig med ham. Han er for fed og jeg skal også huske at gå ind og se hans 

næste film’. Nu ser jeg ikke så meget fjernsyn, men jeg kan ikke huske en debatten eller 21 

Søndag eller hvad det nu hedder, hvor der er plads til at der kommer nogle ind og siger noget. 

Jo, der var sådan en Clement Kjersgaard, hvor Thomas Blachmann og Pia Kjærsgaard var sat 

op imod hinanden. Men Thomas Blachmann taler ikke kunstnernes, hvad kan man sige… Han 

sagde, jeg ved ikke… Han har skrevet en bog om det kreative menneske eller nu skal vi alle 

sammen blomstre lidt mere eller gøre og sige hvad vi tænker. Men sjovt nok var Thomas 

Blachmanns oldefar eller bedstefar ham, der opfandt det, der hedder en telefonsvarer, og 

havde patent på det i hele verden i 50 år. Det vil sige, at han har en bankbog, hvor der står 

mega mange penge. Han kan gøre hvad han vil. Han kan kalde Pia Kjærsgaard hvad han vil 

og ligesom freake lidt ud og sige nogle dumme ting som dommer i X-Factor. Han kan blive et 

symbol på den seriøse og den alvorlige og den der virkelig kritiserer, men omvendt…. Han 

har ikke noget… Han kæmper ikke for noget. 

I: Jeg tænker også… Måske er det også for fastlåst, at tænke det som et forstyrrende element 

eller kritisk. Jeg tænker at noget af det kunst, som du udstiller, er vel også noget, som er vendt 

mod en offentlighed og prøver på en eller anden måde at åbne op for nogle forståelser eller 

andre måder at gøre verden på. 

R2: Dem, som burde sætte sig ned og lytte til de historier, de gør det jo ikke. Det er jo igen 

det. 

I: Så det er umuligt, synes du, at udøve kritik bredere? 

R2: Ja, det er blevet umuliggjort på en eller anden måde. 

I: Hvis vi nu prøver at opstille disse to positioner. Vi prøver at finde ud af hvad positionen er 

mellem disse to positioner. Kan man udøve en kritik eller på en eller anden måde… Synes du, 

man kan snakke om en ambivalens ift. at du måske gerne vil ud til en offentlighed med et 

projekt, men måske også føler at du skal gå kompromis ift. hvor langt du vil nå ud. Forstår du, 

hvad jeg mener? 

R2: Det har jeg jo ikke… Jeg føler ikke, jeg er rigtig gået på kompromis for at komme 

længere ud, men ja. Det kan man sige. 

Det er jo ingen hemmelighed at…. Jeppe Hein eller hvem det er, der beslutter sig for at ville 

ud til et stort publikum. Det er jo også globalt. Han ved jo godt, hvad han skal gøre og ikke 

skal gøre. Han ved godt, at han ikke skal lave et eller andet, som er bare lidt politisk. En af 

dem, jeg interviewer, er kultursociolog og han siger, at det bliver… At de meget store museer. 

! '!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

De er åbenbart meget store i Tokyo og sådan noget, end de er i USA. De toneangivende,som 

er dem med mange pengeog viser vejen frem indenfor museumsverdenen, begynder at tage 

politisk kunst ind. De vil have kunstnere, der har politiske holdninger. På en eller anden måde 

bliver det også neutraliseret i at også blive accepteret. Så bliver det jo til mainstream. Så 

bliver politiske meninger til: nåjaja, men det er jo også bare kunst. Det er jo ikke…. Det er 

meget spændende om det er rigtigt, at det mest kritiske, der er i kunsten, snart bliver 

neutraliseret af meget store pengemaskiner. Jeg tror ikke, at det er fordi de vil neutralisere det. 

Det er fordi de tænker at det er det helt store. Vi har ligesom været igennem alt det andet. Det 

er jo ligesom med tabu ik’. Men altså, når dyresex ikke er tabu længere, hvor langt kan man 

trække… Man siger jo, at der ikke er flere tabuer tilbage for de der skandalekunstnere. Så skal 

man som kunstner til at lave overgreb på små børn for at få opmærksomhed og det er der jo 

ikke nogle der gør, for så er karrieren jo også slut samtidig med. Man kunne blende fisk og 

udstoppe hundehvalpe og lægge en lort i en dåse og så er der ligesom ikke så meget mere 

tilbage. 

I: Hvis jeg nu citerer Mads Øvlisen, så må du jo godt lige kommentere på det. Han er tidligere 

formand for Statens Kunstråd. 

R2: Jaja, og for Novo Nordisk. 

I: Kunsten lever en udkantstilværelse i den offentlige bevidsthed. 

R2: Ja, det må man jo i den grad… Kun sige ja til. Jeg tror, at han siger mange rigtige ting og 

har mange rigtige holdninger, men jeg har ikke… Det er nemt nok for ham. De der citater kan 

han sådan set bare købe for hundrede kroner stykket af sin gode ven, som er gammel falleret 

kunstner et eller andet sted. Jeg ved ikke hvor meget han selv har… Jeg har en oplevelse af, at 

det ligesom har været lidt svingende, hvad der egentlig var hans interesse. 

I: Nu siger du, at det kan man kun sige ja til. 

R2: Ja, jeg kunne jo sige noget lignende. Jeg giver ham ret, bortset fra – er der noget, der 

ligger længere ude end udkanten, så er det nok der kunsten er. 

I: [griner] 

I: Jeg tror også vi… Er der noget, du synes, vi mangler? 

R2: Næh, det synes jeg egentlig ikke. Jeg synes da, at jeg er kommet af med al min galde. 

[griner] 

I: [griner] 

! (!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

Interview med Lena 

Beskrivelse: ankommer til hendes lejlighed ved en 20-tiden. Hun havde en anden kvinde på besøg, en 

af vores andre respondenter. Den anden går idet interviewet skal til at gå i gang. Bliver budt på te og 

vand, afslappet stemning. Lena fortæller, at hun selv er lidt forvirret oven på en travl dag, men virker 

afslappet. 

I: Først så kunne jeg godt tænke mig at høre om du er færdig med at studere, hvor du havde studeret og 

hvad det var for noget. 

R3: Altså hvad studiet var for noget eller hvad min praksis var for noget? 

I: Hvis vi starter med studiet. 

R3: Jeg blev færdig for to år siden fra det Jyske Kunstakademi i Århus, og studiet synes jeg var rigtig 

spændende. Jeg synes, at det tog mig lang tid … hvis da overhoved, men det tog mig i al fald lang tid og 

mange år før jeg synes, at jeg bare tilnærmelsesvis nærmere mig noget, som jeg synes var af mine 

interesser. Jeg havde en ret stor del af studieforløbet, i al fald de første tre år, hvor jeg roede rigtig meget 

rundt, hvor jeg prøvede forskellige ting af, og hvor jeg egentlig ikke rigtig vidste hvad det var jeg 

egentlig prøvede på. Hvor jeg bare måske egentlig øvede mig på at ture lave kunst og vise det for nogen. 

Så der var jeg meget i samarbejdsprojekt. Og du må endelig afbryde mig, hvis jeg nogle veje nu, der 

ikke skal med, ikke? Men der startede jeg i al fald ud med at samarbejde rigtig meget med en der 

årgangen over mig, som hedder K**** *****, og vi lavede rigtig mange videoværker, og interesserede 

os meget for faktisk selve det at samarbejde og selve det at kunne tale sammen, og kunne forstå hvad 

hinanden siger. Så der lavede vi nogle projekter, der hægtede sig omkring det. Så læste vi en del 

feministiske teorier og var meget på sådan noget med magt egentlig. Hvad der kendetegner magten og 

hvem der har magten. Så det var egentlig ovre i en lidt mere tør lejr, end jeg siden har bevæget mig over 

i. Og tør forstået sådan, at det ikke var fordi der ikke var kød og safter på de værker, men de var meget 

sådan, hvor vi lærte en masse ting i undervisningen, og så prøvede vi at gøre noget, altså at lave værker, 

ud fra teorier og tanker og kritikpunkter. Så det var meget hægtet op på en skoling egentlig. [kort pause] 

Efter det så ture jeg lidt mere, eller følte mig lidt mere klar til at gøre nogle ting selv, og så bevægede 

jeg mig lidt mere ud af et ikke helt så klart kommunikerende spor, hvor jeg var lidt mere interesseret i 

det idiosynkratiske, altså at ture at tale, hvor man tør at vrøvle og sådan at splatte lidt … tør det 

uforståelige. Men stadig lidt på kanten til, og selvfølgelig ikke gjorde det for at ”nu vrøvler jeg, og du 

skal bare være med på det her vrøvl”, men hvor jeg var ude og pege på nogle ting, men lidt mere mine 

egne præmisser. I stedet for at tale det sprog, som er det forståelige. Og der er jeg egentlig blevet. Eller 

ikke blevet, men det forsætter jeg sådan stadig ud af, men bare hvor jeg gør det mere ved at skrive. Og 

så laver jeg en lille bitte smule video igen nu her, men ellers har jeg faktisk lavet meget billedkunst. Og 

så har jeg mere flyttet min billedkunst over i at skrive. Og skrive på det jeg har lært der sådan til dels. 

Og så lærer mig selv nogle ting nu, så jeg sådan er i selvskoling nu, tror jeg. [kort pause] Jeg ved ikke 

om du vil høre lidt mere om hvordan jeg oplevede skolen og synes at skolen fungerede? 

I: Det må du godt. Måske kommentere lidt på de afdelinger, som du har været i? 

R3: Ja. Altså det er en meget lille skole. Du har også interviewet en del fra det jyske, ikke? Altså blandt 

andet **** er også fra det jyske. 

I: Ja. Altså jeg har ikke været med til at interviewe dem alle sammen. 

R3: Der er ikke afdelinger, der er gennemsnitligt omkring 3 lektorer tilknyttet. Og det vil sige, at de er 

ikke en skoling eller en akademisering, men bundet op på medier. Og det er heller ikke bunder op på at 

man så følger en professor, ligesom der er andre professorskoler. Det er mere hvor man bare vælger 

undervisningen til, så det vil sige fordi skolen er så lille og der ikke er andre studerende, så er stort set 

alle undervisningstilbud og alle workshops, det er hvor det henvender sig til alle. Det har den fordel, at 

når man lige starter, så er man jo sammen med nogle, som allerede er i gang med at kunne tænke og få 

noget sådan lidt op på et højnet niveau. Men det har så også den ulempe, at når man er færdig på sit 

tredje år, og er inde på sit fjerde, femte år, så begynder noget af undervisningen selvfølgelig at være for 

stillestående for en, fordi man selv har været der, eller er mere inde på sine interesser. Nu har man den 

ballast, man ved godt hvem den og den er. Og man ved om man interesserer sig for det eller om man 

ikke interesserer sig for det. Så der er sådan en orientering som ligesom bliver unødvendiggjort til dels. 

! "!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

Og det synes jeg både var skolens fordel, at der var den fællesundervisning, men også skolens ulempe. 

Meget klassisk skisme, ikke? Men altså … det der med stadig at kunne blive udfordret, det krævede 

rigtig meget … det krævede at lektorerne var pædagogisk dygtige til at finde ud af, hvornår der var 

nogle studerende man ligesom sådan arbejdede på plads i samlingen, til at de ligesom nogle gange bare 

skulle tie lidt mere stille og lytte til mere til hvad der blev sagt, og man skulle have andre til at byde 

mere ind. Så der var … Jeg synes, at det krævede mere af underviserne faktisk på den form, frem for 

hvis man har et hold, som ligesom har været præsenteret for de samme ting, så kan man lidt bedre bare 

starte ud og kommunikere på, og er de fleste nogenlunde med, ikke? Men her der er det ligesom mere 

med at der sidder fjerde års og første års sammen ved samme bord. Og det er godt, det øger jo også 

tolerancen, hvis man er tolerant anlagt. Det var jeg ikke altid. [griner] Jeg kan godt blive lidt utålmodig 

… men flink selvfølgelig. 

I: Hvorfor beskæftiger du dig så med kunst? 

R3: Det er sjovt, for når man har gjort det i tilpas lang tid, så holder man jo op med at stille sig selv det 

store overordnede spørgsmål. Hvis man synes, at man finder sig godt til rette. Så det spørgsmål stiller 

jeg ikke mig selv. Jeg tror, at mit bedste svar ville være fordi at jeg er interesseret i æstetik. Altså 

interesseret i skønhed og skønhedsoplevelser. Som også er det grimme, ikke? Men jeg er i hvert fald 

interesseret i det som det kan. Det som det kan åbne op for, det rum det kan lave, når det lykkedes godt 

Og jeg siger ikke når mine ting lykkedes, men også når jeg ser andres værker, som jeg holder af at se. 

I: Man kan også gå videre til at sige, hvad er det så kunsten kan? Er det at åbne op, eller? 

R3: Jeg kan ikke svare på hvad kunsten kan generelt, synes jeg ikke. Fordi det er der alt for meget kunst 

til at man helt kan overskue. Afhængigt af, om man snakker kunst meget bredt, ikke? Altså bare 

billedkunsten er jo meget bred. Men hvis vi også har alle andre kunstarter med, så er det jo forskellige 

ting de ligger og skruer på. Så noget kunst er der modtager og afsender på, som interesserer sig for at 

pege på specifikke politiske problemstillinger. Og der er andre, der godt bare vil have en ud og blive 

blødt godt igennem af en eller anden gylden sky, eller et eller andet. [kort pause] Det er faktisk lidt 

svært at svare på. Nu tøver jeg ikke, fordi jeg ikke vil svare, men bare fordi jeg er lidt usikker på hvad 

jeg synes, at svaret er. [kort pause] 

I: Jeg prøver også bare at give dig plads til at tænke 

[griner] 

I: Du skal heller ikke svare, hvis ikke du … 

R3: Altså jeg synes det, som det kan … nu tager jeg udgangspunkt i hvordan jeg selv modtager andre 

værker. Eller i al fald forsøger at modtage andre værker eller i hvert fald stiller mig over for dem … så 

synes jeg, at det kan give et godt … altså det er selvfølgelig forstået sådan lidt med måde, ikke … men 

jeg synes, at det kan give en mulighed for at gå ind på nogle bestemte bølgelængder eller frekvenser, 

hvor man med meget skønne og vellykkede værker sådan gør det rigtig godt, det de vil gøre, så giver det 

mulighed for at man selv også får plads til at reflektere. Det vil sige, at det ikke bare 

massekommunikere ud og laver en flade på dig og bare trykker dig tilbage, men at det egentlig laver et 

rum, som du kan stå i og sådan kigge dig lidt omkring og kigge grundigere. Og så hvis det er rigtig gode 

værker, så kan man stå i det rum rigtig længe. 

I: Hvad er så de intentioner, som du ligger i det, som du arbejder med? [kort pause] hvis du har nogle. 

R3: Jamen jeg tror jo, at jeg meget enkelt ville kunne gøre det samme som … eller ikke det samme, men 

jeg vil gerne også kunne lave et rum, som jeg synes, at andre rigtig gode kunstværker eller litterære 

værker kan gøre. Men jeg ved ikke om jeg bliver i stand til det, eller er i stand til det. Om jeg har en 

styrke et andet sted, altså om man kan lave det der rum til andre de kan gå ind i. Eller om jeg måske 

mere er en der knokler og skyder på. Lige det jeg interesserer mig for nu, og har interesseret mig for i et 

stykke tid, det har egentlig mere at gøre med lidt mere musikalske oplevelser. Ikke så meget … 

selvfølgelig har jeg visualiteten med, fordi at det jeg skriver, det genererer egentlig meget på visuelle 

stimuli og mine tekster er ret billeddannende. Jeg interesserer mig for at kommunikerer betydninger ud 

på det visuelle plan, men egentlig også at have rytmen her meget med som styrende faktor. Så 

interesserer jeg mig for rytme og for brud og for en heftighed, altså for en dynamik, for tempo … 

! #!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

indenfor det skrevne og så også det talte. Det kan godt vise sig, at det også har noget at gøre med … det 

kan selvfølgelig arbejde på kryds, og det kan gå tilbage til, nu hvor jeg skal op og lave film, at der også 

kommer … den rytmiske interesse kommer ind i hvordan filmen bliver lavet, ikke? At det vender 

tilbage. 

I: Så det er måske det æstetiske, som sådan er … 

R3: Du må altså endelig spørge, hvis der er et eller andet, der bliver meget mærkeligt, eller hvor du 

synes, at det bliver uforstående. Eller noget der skal uddybes. 

I: Nejnej, det er meget spændende. Synes du, at der er nogle forventninger til dig i forhold til, at du 

arbejder med kunst? Det kunne være fra dine nærmeste eller … ja, hvem som helst. 

R3: Altså selvom det er lidt fælt at skulle nævne det ikke? Så kan der jo godt nogle gange være en eller 

anden ting med, at så er lidt mere skæv på den. Men det synes jeg nu ikke, det er mere sådan fra de 

lejere, som er fremmed for eller som ikke arbejder med billedkunst. Som laver andre ting. De kan have 

en eller anden ide om, at man er sådan mere gal i låget. Mere excentrisk eller et eller andet, end man 

egentlig er. At de måske nogle gange misser at se, at der faktisk er rimelig stram logik på. Men at de 

mere ser det andet. Men det kan så omvendt også være fordi at man godt … man møder tit andre 

mennesker, og så opfører man sig tit sådan som man kan fornemme, at de forventer af en, at man er. Så 

man kan også komme til at opføre det, og give sig selv rigtig meget plads til at være en fyrig kanon 

personlighedsmæssigt, men det har jo ikke noget at gøre med ens arbejde. Men du mente forventningen 

til en som person, ikke? 

I: Jo. Eller sådan kunstner. 

R3: Jeg mener det ikke som sådan brokagtigt, jeg mener det bare som sådan et … Jeg tror godt at man 

nogle gange godt kan … eller måske bare mere blive mødt med sådan et, at der er noget der godt kan 

være uforståeligt. Altså men det kan også have noget at gøre med, at man kan have svært ved at 

kommunikere. Jeg synes, at det er utroligt svært at skulle sige hvad det er, at jeg laver. Eller prøve at 

forklare hvad det er jeg laver uden at komme til at forklare det indenfor det spor, indenfor det sprog, 

som jeg interesserer mig for. Så på den måde kan det egentlig også være … Det er bare for lige at 

undgå, at jeg bliver opfattet som om jeg er bister over et eller andet med at der er nogle der ikke forstår 

mig. For det er jeg sådan set ikke. Jeg synes mere, at det må være et spørgsmål om hvor dygtig man er 

til at forklare det, altså forklare sig. Selvfølgelig handler det også om hvor meget folk egentlig er 

interesseret i det, og hvor meget de egentlig vil vide om det. Hvor meget er jeg interesseret i at forstå 

hvad en biokemiker laver. Og så kan jeg allerede … så klappen gået ned, ikke? Og så kan jeg bare være 

sådan: ”Nåh, det lyder spændende, mm”. Du ved, den måde man møder fremmede felter på, ikke? Så 

jeg tænker, at det er en problematik som gælder alle specialiseringer. 

I: Men ville du så sige at det var forventninger, eller er det noget som ligesom bliver taget for givet? At 

du er excentrisk eller … er det noget de forventer? 

R3: Ja, forventer … der kan i hvert fald blive givet mere plads til det. Mon man ikke er det sådan lidt. 

Det er bestemte fora. Nu er jeg jo sådan lidt på sådan en [$15:15] snak ikke. Det er jo ikke noget som 

jeg har reflekteret synderligt meget over. Det er automat adfærd for de mennesker man møder, og hvad 

man mødes omkring. Automat adfærd for dem og automat adfærd for mig. Som jo ikke er problematisk, 

men som heller ikke er uproblematisk. Det er i hvert fald nogle møder, som generer noget fra nogle. 

Hvornår man egentlig udveksler og hvornår man bare laver sådan en referat, og så er den anden sådan 

… det ved jeg ikke … indifferent? 

[småsnakken om diktafonen] 

I: Hvis du ligesom skulle definere hvad kunstens rolle er og hvad den bør være, hvordan ville det så 

lyde? 

R3: Jeg tror ikke, at jeg ville svare på det spørgsmål, jeg tror mere at jeg vil være interesseret i at se på 

hvordan mulighederne for modtagelse af kunst er. Det ville jeg synes var mere interessant. 

I: Hvordan er de så? 

! $!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

R3: Jeg tænker på … det har jo noget at gøre med en strukturering, og det er jo kulturpolitik, men også 

en indre intern uudtalt politik mellem os, sådan som vi nu opfører os, men også hvis man bare går rundt 

på rigtig mange store kulturinstitutioner, så ser der rimelig slemt ud. Jeg ved ikke om du har været på 

Kronborg? Men hvis du gerne vil opleve noget, der bare kunne minde om en eller anden historisk 

æstetisk oplevelser, så er det ikke der du finder den. For det er tilrettelagt til folkeskoleklasser og der er 

lavet skattejagt ud over det hele. Det er jo ikke et sted for kunsten længere. Heller ikke selvom at 

rummene faktisk er vildt smukke, så er det blævret til med store projektioner og store flag og skiltninger 

og jeg ved ikke hvad. Med sådan noget har jeg det rimelig stramt. Så jeg ved ikke hvad jeg skal svare 

på, om kunsten har en rolle, og hvilken rolle den spiller nu, og hvilken rolle den skulle have. Jeg ved 

bare at de rum, hvor man ville kunne møde kunst, de rum er nogle gange ret krabbede. 

I: Så man ville kunne sige at måske lever de rum ikke op til hvad de kunne. 

R3: Ikke altid. Jeg synes ikke altid, at det appellerer til, undskyld mit sprog, men at de skal holde deres 

kæft og bare lytte eller se ud af øjnene. Det er blevet endnu en del af kulturen, hvor alle bare skal tale 

hele tiden og høres og aktiveres og være på og tales til lige der, hvor de er. Frem for måske, at man talte 

til dig der, hvor jeg tror du kunne være, og det var oppe i hjørnet. Så det er hele tiden sådan, at vi er 

nede på øjenhøjde, og hvad vil børn have og hvad vil pelsene fra Herning gerne have. De vil have det 

her. Det giver vi dem. 

I: Og så mister den måske noget af sit potentiale. 

R3: Så bliver den jo væk. Nu bliver det pessimistisk, ikke? Og det er jeg ikke udelukkende, men jeg 

synes bare ind imellem, at det er lidt nedslående. 

I: Er det et ideal for dig, at der er et kritisk element i den kunst som du arbejder med? 

R3: Det kunne der måske være til dels på den måde, at jeg har ikke … jeg håber i al fald ikke, så skulle 

jeg i hvert fald snyde mig sig … jeg har ikke interesse i at bekræfte mig selv, og slå mig selv fast og 

gøre mig selv rolig og udelukkende og tryg. Og sådan manifestere mig selv: ”mig og min tekst” eller 

”mig og mit værk”, og så stå roligt der og så stormproducere det. Så at have en vis kritik overfor det. Ja, 

der er der et ideal. Men om det sådan skal … altså [emademin 19:57] er, at man ikke bekræfter det 

allerede eksisterende … udelukkende. Man kan have momenter af det med, ikke? Og så bare slå det op 

og pege på det eller vise det frem, og på den måde bekræfte det, der allerede findes. Men det kunne 

være meget godt, sådan at rykke lidt på det eller skubbe det lidt. Det ligger der vel et element af kritik i. 

Det tror jeg. 

I: Hvem har du ambitioner om at møde med din kunst? 

R3: Altså hvem jeg gerne vil have som mit publikum eller som mit … er det det du mener? Er det 

igennem værkerne eller igennem > 

I: < igennem din beskæftigelse med kunst. 

R3: Mener du hvem jeg som person skal møde? Person til person? 

I: Ja … hvem du på en eller anden måde vil påvirke eller … påvirke er måske så meget … men sådan … 

modtagere. Det kan jo også være et vidt begreb, ikke? Det kommer jo også an på hvem dit værk måske 

eller hvem processen ligesom er rettet imod. 

[lang pause] 

R3: Altså hvad kunne et eksempel på det være? Er vi ude i sådan noget, at det er bestemte typer 

mennesker, eller. 

I: Måske. Eller det kunne være rettet mod en bred offentlighed eller dine nære. 

R3: Ja. Det er jeg virkelig ikke klar over. Og det har jeg aldrig været. Det er selvfølgelig ikke fordi at 

man har en opmærksomhed på, at der er en offentlighed. Og at der en bestemt del af en offentlighed, der 

bliver aktiveret ved det, som man nu end gør. Så er det jo sådan, at man med et værk producerer en 

offentlighed til det værk også. Eller producerer ingen. Men det er altså virkelig ikke … det er ikke 

! %!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

særlig tydeligt for mig selv. Hvem det skulle være. Om der er en begrænsning på det, eller et fokus i den 

ende. Det ved jeg ikke. Altså når jeg laver noget, så forestiller jeg mig ikke hvem de er præcist. Altså 

jeg har ikke nogle i tankerne, som jeg vil tale til. På den måde er det ikke retorisk indrettet. Men det kan 

selvfølgelig også blive for diffust, så jeg vil da indrømme, at det er et problem der, at det ikke er noget 

jeg sådan … det kommer også lidt til at lyde arrogant, hvilket det måske er. Det håber jeg da ikke, at det 

er. Men det er ikke noget der sådan rigtig interesserer mig. Det interesserer mig ikke at finde ud af hvem 

de nu er. Eller også så har det bare ikke interesseret mig indtil nu. Fordi jeg bare øver mig i en masse 

ting, at jeg bare prøver at gå lidt i sådan en boble, og så prøver jeg bare på at øve mig indenfor de 

medier jeg nu øver mig i. Og selvfølgelig skubber jeg det kun ud, når jeg synes, at der er noget der skal 

skubbes ud, som er klar til modtagelse, som kunne være forståelig på et eller andet plan. Men hvem jeg 

skal forstås af, det tror jeg ikke, at jeg helt ved. Jeg ved ikke om jeg skal vide det heller. [pause] 

I: Det kan jo også være spændende i sig selv. 

R3: Ja ja, det er bare underligt. Det kan virke sådan helt bevidstløst. Men i hvert fald når jeg har læst op, 

så kan jeg selvfølgelig godt registrere at der er nogle, som jeg bliver mere glad eller rørt over, at de vil 

høre det. Jeg vurderer dem til at være nogle rigtig gode modtagere af det. Og det kan både være 

opbakning fra kolleger eller venner, hvor jeg bliver rigtig, rigtig glad for, at det var nogle der ville 

komme og høre det, og som havde fået et eller andet ud af det. Hvor jeg bare bliver rigtig taknemmelig 

for det. Men selvfølgelig er der da også nogle, hvor det er sådan: ”Nåh, det var da fint at du kom, det var 

da dejligt, at du fik et eller andet …” og så er der andre hvor jeg sætter den meget højere, hvis de faktisk 

har fået noget positivt ud af det. OG det har jo noget at gøre med nogle man tillægger nogle bestemte 

egenskaber, ikke? Men de er ikke helt et svar på dit spørgsmål, men det er noget derhen af.. Tror jeg.. 

I: Jo, jo, jo Indgår du i en form for kunstnerisk fællesskab? 

R3: Ja, det synes jeg. F.eks den lejlighed vi sidder i lige nu. Det er én jeg også har gået på Akademiet 

med, og to andre er jeg i læsegruppe sammen med, og det oplever jeg som et kunstnerisk fællesskab – 

ikke fordi det altid er lige skønsomt det vi sidder og tærsker rundt i, men bare fordi man dér, øver sig i 

at forstå nogle ting, og skulle forklare sig lidt, og læse nogle ting, der er for svære at læse selv i hvert 

fald for mig. Så det synes jeg er et slags kunstnerisk fællesskab, og man er modtager af hinandens 

værker og hinandens projekter og produktioner i det hele taget. Det vil jeg kalde et fællesskab. Og 

arrangere oplæsningsarrangementer, og det synes jeg også er en slags kunstnerisk fællesskab, selv om 

jeg ikke laver tekster sammen med dem, men så høre man ligesom hinandens tekster, og får mulighed 

for… Jeg får mulighed for at høre deres viden og deres holdninger til nogle ting. Så det vil jeg også 

kalde et kunstnerisk fællesskab. 

I: Hvad hedder det… Hvilken betydning har det for dig både socialt og måske også med henblik på at 

øhh… 

R3: På business? 

I: …På kunstnerisk projekt, ja business? Er det essentielt? 

R3: Jeg synes, at det kollegiale, og fællesskabet, og at man interesserer sig for hinandens ting, og 

responderer på hinandens ting, og på den måde giver hinanden kritik. Det betyder rigtig meget, at man 

hjælper hinanden, og at man interesserer sig… Man øver sig selv i ikke kun at interessere sig meget 

snævert for sin egen sti eller stisystem, man at man nogen gange sådan lige springer ud af sine egne 

interesser, og det man ligger og fumler rundt med der, og så kunne finde ud at kigge på noget, som er… 

Interessere sig for nogle andre ting, og præsenterer tingene på en anden måde end man selv gør, og så 

stadig virkelig prøve at sætte sig ind på at kunne følge det… Ja, det synes jeg er virkelig, virkelig 

spændende. 

I: Hvad hedder det, tror du… Kunne det være at de her fællesskaber kunne have en isolerende effekt ift. 

omverdenen? På en eller anden måde? 

[Lang pause] 

R3: Ja, du laver et ledende spørgsmål ift. og… 

I: Det gør jeg virkelig… 

! &!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

R3: Ja, at man ligesom isolerer sig lidt i nogle klaner. 

I: Det behøver ikke at være noget negativt. 

R3: Nej, nej, nej, men at man simpelthen kommunikerer indenfor på ned måde. På en eller anden måde 

bliver lidt autonom, fordi man så både producerer sammen og så er hinandens publikum og sådan noget 

ik’? Ja… Jo til dels tror jeg, at man godt kunne sige det, men sådan indefra set synes jeg udelukkende, at 

det er positivt, at det er noget, der er gavnligt, at det gavner mig, at folk de siger og svarer mig på de 

ting jeg bøvler med, og at jeg kan have sådan en snak med Tine nu, og at vi deler materialet, eller at vi 

kigger på hinandens ting. Det er da gavnligt for hendes materiale og for mit materiale. Så er det så 

spørgsmålet, hvornår det ligesom… Det er igen det der med hvornår man så bare er hinandens 

offentlighed, og hvornår det så kommer ud i bredere cirkulation… Ja 

I:Lidt ift. til det; nu nævnte du selv lidt ligesom to positioner, ik’? Der kan være det der, der er rettet 

mod en bredere offentlighed, og så kan der være det der, som er rettet indadtil. Mener du at de er 

eksisterende, og kan de kombineres? 

R3: Det du siger med rettet indadtil, mener du så rettet indadtil på individbasis, eller mener du rettet 

indadtil i mindre grupperinger? 

I: Altså min første tanke var mindre grupperinger, men der er ligesom, også rettet indadtil personligt. 

Det erfarede vi ud fra de andre interviews. Der er mange positioner, måske, man kan tage. 

R3: Jo, jo, jo, men selvfølgelig kan det kombineres. Øhm… Jeg har desværre glemt titlen på værket lige 

nu, hvilket er ret underligt – jo det hedder ”nine scripts from a nation at war”, der er sådan et 

samarbejdsprojekt som bl.a. en professor inde fra det kongelige, der hedder Katja Sander, hun lavede 

sammen med fire andre. Jeg mener, at det var tre amerikanere og en tyske, hvor de har haft et langt 

samarbejde, og viste det på den seneste Dokumenta. Men hvor det jo har været vidensudveksling og 

nærsamarbejde både internt i deres gruppering, men så også i hele deres netværk, og i deres kolleger, 

hvor de har diskuteret tingene. Og haft gang i vildt mange mennesker ik’? Så det har henvendt sig 

udadtil, men også udadtil, i hvert fald hvis man ser Dokumenta som værende en bred offentlighed. Og 

jeg synes det var et værk, der kommunikerede meget tydeligt og meget velfungerende bredt ud. Og var 

bestemt ikke uforståeligt, eller et eller andet med at man skulle have haft en ballast på ti års 

kunstakademi-agitig for at kunne se det og forstå mange af grebene og kunne se det de pegede på som 

problematikker. Så det synes jeg var et velfungerende eksempel på det. 

I: Så det er gavnligt eller…? 

R3: Altså, at det er gavnligt at det kan begge ting? 

I: Ja og netop godt vække ting (svært at høre)? 

R3: Ja, det tror jeg. Det der med at det også kan gøre det internt i mindre grupperinger, hvor man har… 

Det må man i hvert fald gå ud fra, at man har andre forudsætninger for at se på et værk, eller se på nogle 

skitser, og kunne pege på det. På den måde kan man jo optimere værket eller præcisere nogle steder. 

Frem hvis man bare sådan var i boks, og så sad man, og rullede rundt med et eller andet, og så kastede 

man det til Dokumenta. Der tror jeg da at det er meget godt at det har haft nogle frem-og-tilbage-ture – 

at der er nogen man har udvekslet noget - diskutere tingene med - som kan være internt i en gruppe, 

men som også ligger ude i andre - altså, fra gruppen og ud til kolleger eller deres nærmeste eller 

fjerneste. [Griner]… Ja 

I: Det er måske et lidt svært spørgsmål, men hvordan ville du selv stille dig ift. de to positioner, hvis du 

selv skulle sige det? Eller er det måske… 

R3: Er de to positioner – hvad er det nu lige igen? 

I: Rettet mod en bredere offentlighed, og så måske sådan det interne? 

R3: Er spørgsmålet, hvor jeg synes, jeg lige nu er? 

I: Hmmm 

! '!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

R3: Ja, ja, ja, jamen der er jeg ikke i den brede offentlighed… [Griner] Fordi øhh.. Jeg har jo ikke 

udgivet noget endnu. Jo i ”Hvedekorn”, men det er jo heller ikke en bred offentlighed. Så, jeg vil ikke 

sige jeg var ude i en bred offentlighed. Men det bliver også det der med; hvor er den brede offentlighed 

egentlig henne? Lad os nu sige jeg f.eks. var på Facebook, hvilket jeg ikke er. Så tror jeg at jeg ville 

være i den brede offentlighed. Nej… Så jeg er nok ikke i den brede, men det betyder ikke at jeg har fnys 

overfor den brede. Jeg vil bare ikke være med på den brede, hvis vi er ovre i Kronborg-eksemplet. Så vil 

jeg hellere bare lade det rulle rundt, sådan langs panelerne ik’? Eller sætte noget op her i de skønne 

lejligheder helt privat. Men det er fortegnet, altså det er jo også voldeksempler kan man sige. Det er lidt 

karrikeret. 

I: Så hvis man skulle ud til en meget bred offentlighed, så ville der være nogle præmisser som man 

ligesom skulle gå med på eller? 

R3: Jamen det… Det ved jeg heller ikke, for det er jo også at opleve bredden – at reducere det til 

værende sådan noget laveste fællesnævner eller et eller andet. Og den er jeg heller ikke helt med på den 

logik. Ja… Hvad var det nu spørgsmålet var igen? 

I: Oprindeligt var hvor du selv ville positionerer dig ift. at orientere dig mod bredden og så orientere dig 

mode det interne. Jo, det var om, hvis man så skulle adressere eller orientere sig efter en bred 

offentlighed, om der så ville være nogle præmisser som man skulle gå med på? Eller nu nævnte du selv 

Kronborg f.eks. 

R3: Det vil jeg tro, men det er jo også; hvor er det brede offentlige rum henne? For altså, hvis vi siger, at 

Rådhuspladsen var den brede offentligheds rum, så kunne jeg jo gøre hvad jeg ville på Rådhuspladsen – 

med mindre jeg blev meget voldelig eller aggressiv eller sådan noget. Så der ville jo ikke være som 

sådan nogen reducering. Der ville jo være et spørgsmål om kan man ænse sådan noget – hvor længe kan 

man stå på rådhuspladsen og gøre et eller andet. Men jeg tror da, at der er mange såkaldte brede 

offentlige rum, som er meget tilgængelige. Men så er spørgsmålet igen også, hvad man gjorde der, hvad 

det var man synes man skulle sige til hele verden ik’? Hvis vi siger at det var hele verdens Rådhusplads. 

Hvad var det så man synes alle skulle høre eller alle skulle se? Altså der er også noget… Det ved jeg 

ikke. 

I: Men altså ville det være omkostningsfrit måske ift. budskabet, eller det som det ville kunne gøre den 

for kunst måske? 

R3: Jamen der ville jo være – det er måske et lidt langt ude eksempel, men det der Rådhuspladseksempel 

– så ville der jo i hvert fald være det problem, at der ville være en måde at se eller høre på 

som ikke var indstillet. Så det er jo sådan noget med, hvad det er for et bredt offentligt rum som man 

synes at der ville være noget, der ville fungerer i, men hvor man formoder, at mennesker har lyst til at se 

eller høre, eller gøre et eller andet – gå rundt om den ting, man har bygget der. Altså, om det egentlig 

kan modtages der, fordi det er jo spørgsmålet om hvordan vi modtager, når vi ikke forventer at skulle 

modtage det. Hvilket vist er et spørgsmål, om et eller andet jeg ikke har styr på historisk – det er vist 

sådan en klassisk ting, men altså sådan noget ”White Cube”-agtig, ik’? Sådan noget med at sige herinde 

er der kunst. Indtstil dig på kunsten, og så bevæge sig bredere ud. Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke helt 

svare på det, for jeg har ikke prøvet det. Men vi kan godt fortsætte snakken, hvis du har eksempler på 

brede offentlige rum, som jeg kan forstå det ud fra. Eller du kan bare spørge som du vil. 

I: Ja, ja, ja, men jeg tror, at det vi har bevæget os lidt rundt i, – som jeg måske ikke helt synes at det er 

det du har fortalt – men om der er sådan en eller anden form for ambivalens mellem det her fokus på det 

interne, og så måske at snakke i sådan en offentlig diskurs, som er et meget abstrakt begreb. Det kan 

man sige det er måske også noget dikursivt – det der med om de er parate til at modtage det sådan… Et 

eller andet.. 

R3: Ja, og om man er villig til at tale der hvor det kan høres. 

I: Er det ambivalent, eller er det… 

R3: Det er uovervejet. Tror jeg [Griner]Altså, jeg har ikke overvejet det. Eller nej, og i hvert fald, når 

jeg overvejer det, når man bliver tvunget til at overveje det, så overvejer jeg det i sådan nogle 

situationer, hvor man f.eks… Jeg kan huske, at der var et eller andet, jeg skulle give et interview. Som 

! (!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

ikke var sådan noget her [griner]. Sådan noget interview, hvor der var seks spørgsmål med noget man 

skulle svare på. Og det brød jeg mig bestemt ikke om. Altså jeg synes, at nogle af spørgsmålene var 

irriterende at skulle svare på. Jeg synes ikke, at de var relevante. Men det var spørgsmål stillet ud fra 

muligvis en forestilling om, hvad den brede ville være interesseret i at skulle vide om mig som person, 

og var et eller andet sted at finde på nettet eller i et eller andet magasin, og så får en formodning om, at 

de var interesserede i at jeg svarede og præciserede lige præcis de her spørgsmål. Da havde jeg da, for at 

bekræfte ambivalensen, en voldsom ambivalens, for jeg ville ikke sidde og være nærig, og jeg ville 

heller ikke sidde og være alt for fræk og tale fuldstændigt sort. Altså bare sådan at være blank overfor 

spørgsmålene. Så jeg lavede sådan en mellemvej, hvor jeg sådan lidt svarede ordentligt, sådan så jeg 

godt vidste … du ved, man ved godt hvordan man skal tale … jeg vidste, at jeg skulle skrive sådan 

ordentligt, sådan: ”Jeg er født i Skanderborg”-agtigt, ikke? [griner] sådan en robot. Og så andre steder, 

så gjorde jeg det bare lidt sådan som jeg synes, at det var mest oplagt at jeg svarede. Som ikke var sådan 

muligvis som jeg helt skulle svare. Men som jo heller ikke … det gik jo fint igennem, det er jo heller 

ikke det. Det var bare hvor jeg internt med mig selv, oplevede at jeg skiftede imellem bare at være sådan 

lidt ”baah”, men alligevel var sådan lidt ordentlig. Og så tog det på den præmis, som det lidt skulle tages 

på. Så det er vel et eksempel på, at have en bevidsthed om hvordan der skal kommunikeres indenfor 

bestemte felter. Og så er det jo lidt i trods over, at man vil kommunikere sådan, når man synes, at det 

sprog er interessant. Det er jo fordi, at når jeg ser andre, der skal læse den type spor, så er det ikke noget 

der ophidser mig. Så er det ikke noget, som jeg synes, der er spændende at læse. Så har man jo ikke lyst 

til at være i en situation, hvor man selv sidder og læser robotsprog. [griner] 

I: Så er der lige … Jeg har et citat her fra Mads Øvlisen, som er formand for Statens Kunstfond. Så hvis 

du bare ville kommentere på det, hvis du har lyst til det. 

R3: Er han ikke tidligere? 

I: Jo, undskyld, det står også her. Han har udtalt, at ”kunsten lever en udkantstilværelse i den offentlige 

bevidsthed”. Hvad mener du om det? 

R3 En udkants-hvad-for-noget? Må jeg se det? 

I: Jo jo. 

[citatet rækkes over] 

R3: En udkantstilværelse. Det må jo være sådan en strategisk tale, ikke? Det kan også være, at han helt 

oprigtigt mener det. Men han siger det selvfølgelig også fordi han vil promovere sig selv som værende 

kunstens forkæmper. Så det er da sødt af ham at sige det, kan man sige. 

I: Har han ret? 

R3: Det ved jeg ikke, det kan man da sige om så meget, som er super, helt vildt intenst og skønt og 

fantastisk. Og jeg kan ikke engang komme på eksempler, vel, for alt muligt andet, som jeg også er i, 

som er i min udkantsbevidsthed, som jeg ikke ved noget om. Alt muligt hidsigt teknologi og sådan 

noget, ikke? Så man kan jo sige, at vi forstår ingenting af det. Vi har en IQ på 50 hvad det angår. Og det 

er der så også nogle der har, en IQ på 50 hvad angår kunst. At det ikke interesserer dem eller at det ikke 

gør noget for dem. Så er det sådan lidt … det kan være lige meget, fordi de bare godt vil sidde og 

programmere eller gøre et eller andet andet. Som desuden også kan være kunst, men altså du ved, de har 

en glæde ved andre ting. Så jeg tror ikke at jeg er så meget på den der klynke … jeg tror ikke, at jeg 

klynker så meget. Selvom nu modsiger jeg jo selvfølgelig mig selv, for jeg var jo lidt på klynkeren med 

det der med Kronborg og de store institutioner, som går bankeråt. Eller hvor de ligesom lefler lidt. Men 

det er selvfølgelig også fordi de er på skruestik, og fordi de tænker på billetter og på alt muligt andet, og 

så skal de bare have 1000 skoleklasser ind for at det hele kan løbe rundt. Men udkantsbevidsthed [kort 

pause] Det jeg ved ikke. Der er jo et kæmpe forbrug af kunst. Men om man så interesserer sig for kunst, 

fordi man forbruger en masse kunst, at man giver sig selv alle de her chok i armen, det ved jeg ikke. Det 

er jo forskellen. Altså om man bare pumper sig selv med stimulans, eller om man egentlig talt 

interesserer sig for ”hvorfor stimulerer det her mig, hvad er det egentlig for et stof, der stimulerer mig. 

Hvor kommer det af” eller om man bare er sådan: ”jeg skal bare have stof”. [kort pause] Man kan 

måske se det i forhold til, at det nogle gange godt … altså nu taler jeg et sted fra, hvor jeg absolut ikke 

føler mig i en situation, hvor jeg kunne gøre det bedre. Altså ikke fordi at jeg er bedrevidende. Men 

! )!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

nogle gange kunne jeg godt savne nogle for eksempel kritikere indenfor aviserne, altså indenfor det 

offentlige, dagbladene. At det nogle gange godt kan stå en lille bitte smule mærkeligt til, i forhold til 

egentlig at lave læsninger, der egentlig kommer lidt op på niveau, og er lidt besværlige eller hvor det 

kræver noget af læseren at kunne følge med. Og jeg ved ikke om det er lidt inde på den snak, for det er 

jo også med til om man egentlig højner bevidstheden om noget, og man lige sådan skruer en tak op. 

Hvor der er et sted, hvor man ikke kan følge med. Hvilket jo altid er en fordel; når man ikke kan følge 

med. Hvis man ikke gør det, så kan det godt være sådan lidt fladt. Altså blive kommunikeret lidt fladt 

ud. Lave flade anmeldelser eller reviews af en teaterforestilling eller af en bog eller af hvad der nu 

ligesom bliver peget på. Men jeg tror at det sker andre steder. Jeg har en tendens til at være lidt 

konservativ, og jeg tror at det er fordi det sker andre steder, hvor jeg ikke ved at det sker. Eller lidt halvt 

ved at det sker, men ikke rigtig følger med. Der er jo den der kæmpe blog-industri, ikke? Hvor jeg tror, 

at der er rigtig mange bloggere, der er exceptionelt gode læsere eller er dygtige til at afkode og dygtige 

til at henvise til hvorfor de mener det eller peger på det, som de nu peger på. Det er heller ikke helt bredt 

altid, for så skal man have en henvisning til at kunne finde de steder, der så oplyser en. 

I: Præcis. 

[småsnakken om krampe] 

I: Jeg tror ikke, at jeg har så meget mere på programmet. Er der noget, som du har lyst til at … er der 

noget du synes, at vi har overset? 

R3: Nu er jeg jo ikke helt sikker på, hvad jeres præcise projekt er, altså hvad i gerne vil … om i ligesom 

har en tese. Om i selv har, ud fra de spørgsmål, måske selv har en ide om noget i synes der kendetegner 

det. 

I: Jeg tror, det vi gerne sådan vil belyse eller undersøge, det er … det er også meget komplekst, ikke? 

Men det er sådan kunstneriske intentioner … både hvad de er, og hvordan de ligesom får lov til at 

udmønte sig, og hvor de er rettet hen. Og hvis de er rettet mod en bred offentlighed, om der så er nogle 

… om der er en eller anden form for kompromis. Eller hvordan den mekanisme foregår. Eller sådan … 

Der er bare også ret mange aspekter af det, ikke? 

R3: Ja, og der vil findes mange billeder eller scenarier af det. Og det tænker jeg også at i allerede har 

fundet ud af, når i har talt med op til flere, som jo har forskellige praksisser og arbejder med kunst med 

forskellige udgangspunkter og forskellige … med differentieret blik. Så det vil jo så også gøre udslag i, 

hvordan det så … hvor det svært eller let, altså om der er en mur ud til en eller anden offentlighed, som 

man gerne vil ud til, eller om det føles sådan ret ubesværet, om det bare sådan kører, og så er der en 

eller anden, der gør det for dem, en eller anden gallerist, der surfer dem rundt, eller du ved … som ikke 

var dis på gallerister, men bare at der ligesom er nogle der gør et arbejde. Altså om der er nogle der 

arbejder for at ville synliggøre og pege, eller om der ikke er. Og om der overhoved er lysten til det. Det 

må være meget forskelligt afhængigt af hvem i har snakket med, tænker jeg. 

[interview slut 49:54] 

! *!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

Interview med Pia 

Beskrivelse: Vi kom til hendes lejlighed på Ydre Nørrebro hen ad en hverdagseftermiddag. Hun havde 

et familiemedlem på besøg som sad lidt fra os i hendes lille have og et par gange afbrød interviewet med 

praktiske spørgsmål til Pia. Vi var i læ fra naboer og andre og blev placeret på nogle havestole i varmt 

sommervejr og tilbudt jordbær og te. Behagelig og afslappet stemning. Overordnet virkede Pia tryg og 

tog sig tid til at overveje vores spørgsmål. 

I: Måske vil du starte med at fortælle hvor d studerer og hvor langt du er? 

R4: Jeg studerer på kunstakademiet og har været der i… altså jeg er på mit 5. År, men har rent faktisk 

været tilknyttet i 6 år. Men har haft sådan et… Jeg har haft et år hvor jeg med tilbagevirkende kraft blev 

sygemeldt faktisk, så det er ligesom blevet renskrevet, det år. 

I: Rent SU-mæssigt, eller? 

R4: Ja. Og også at jeg ligesom fik et ekstra undervisningsår. SÅ er jeg på mit næstsidste år, og jeg går 

på en afdeling der hedder Mur og Rum. Og det er den fjerde afdeling jeg prøver af, så jeg har været 

sådan lidt rundt omkring. Og synes først at det er her at jeg ligesom er faldet til ro, og rent faktisk nyder 

den her uddannelse. Jeg synes før, der har det været ret svært faktisk. Det ved jeg ikke om jeg skal gå 

mere ind i? 

I: Nej, ikke specielt. Vi snakkede om at vi gerne ville beskrive hvad mur og rum er for en afdeling, 

sådan lidt kontra andre steder. 

R4: Det kan jeg godt prøve at… Altså min oplevelse af det er, at vi beskæftiger os med nogle ting, som 

ikke ligger sig sådan direkte op af kunsten som sådan, men at det mere er sådan nogle 

samfundsorienterede, politiske ting vi går ind i, men også sådan nogle historiske ting. Og så synes jeg at 

undervisningsformen er meget anderledes fordi den er… Det er helt klart et privilegium, fordi vi som 

regel er færre mennesker på mur og rum end de andre afdelinger, de er som regel større. Men det kan 

selvfølgelig gøre det lettere at få medbestemmelse på alle de ting der skal ske. Og så tror jeg også at det 

skaber en eller anden tillid, jeg synes den gruppe der er på mur og rum fungerer virkelig godt socialt, og 

vi engagerer os i nogle ting sammen, hvilket jeg ikke har indtrykket af på de andre afdelinger. Hvis de 

måske er 25 mennesker så er det svært at lave projekt alle sammen. Og så tror jeg, at vores lærer er 

meget god til at… Jeg tror virkelig, at jeg har fundet ud af hvor god vores lærer er, fordi han ligesom 

giver den enkelte ret meget ansvar, men samtidig virkelig ikke presser på. Han er ikke sådan en der står 

med en pisk og sådan at man skal afleverer eller at man skal have gennemgange, han er faktisk virkelig, 

virkelig pædagogisk og vi snakker også virkelig meget hvad det er for et rum vi er i og hvordan vi taler 

sammen i det rum. Der er meget sådan noget med hele tiden at evaluere på sig selv, og på hvordan 

omgangstonen er og om der er nogle der føler sig ekskluderede og ikke føler at de får rum til at være 

der. Og på den måde kan det nærmest være sådan… for mig har det faktisk nærmest været sådan et 

terapeutisk forløb, vil jeg sige. Fordi jeg helt klart kom fra at have haft helt vildt meget præstationsangst 

på det andre afdelinger, og meget mere pres omkring at jeg skulle producere, og hvor det her også helt 

klart ligger meget mere vægt på en proces end på et produkt. Det, synes jeg, er et virkelig godt 

alternativ. Selvfølgelig kan man godt blive lidt sådan; hvad skal der ske, når jeg stopper herfra og 

kommer ud af det her trygge lille vakuum, hvor vi alle sammen går og klapper hinanden på ryggen og 

synes det er så spændende, at man har været i en proces der har taget halvandet år, hvor der måske ikke 

er kommet et produkt endnu. Men jeg tror at jeg kan bruge det på sådan en ’personlig udvikling’mæssig 

måde. Så synes jeg heller ikke, at der er samme… Jeg synes, at på nogle af de andre afdelinger 

jeg var, var der en meget mere konkurrencepræget. Altså at folk godt kunne være bange for at dele, 

fordi man ligesom skulle have sit eget pis kørende. > 

I:

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

tredje afdeling, og så på grundforløbet, som alle ligesom skal igennem, så det… Der er sikkert også 

nogle af de andre afdelinger der fungerer rigtig godt. 

I: Ja, du har ikke været alle igennem. 

R4: Nej. Men det bliver tit af de andre karakteriseret som anti-kunst, autonome afdeling, hvilket er vildt 

provokerende, synes jeg. 

I: Anti-kunst. Det er en skarp afgrænsning. 

R4: Ja. 

I: Så det gode spørgsmål. Hvorfor beskæftiger du dig med kunst? 

R4: Det er jo nok et samspil af… Der er jo nok noget tilfældighed inde over det også, men lige siden jeg 

var lille, der var jeg meget tæt knyttet til min morfar, som var kunstner. Og jeg tror altid at han har pacet 

mig lidt for, at jeg også skulle være kunstner. Men det var meget sådan, jeg tegnede meget sammen med 

ham. Og så tror jeg lidt, da jeg var færdig med gymnasiet, fordi jeg gik på gymnasiet og så tog jeg ud og 

rejste og nogle forskellige ting, så tror jeg bare lidt at jeg havde det som om, at der ikke var andet jeg 

kunne. Jeg kunne ikke se mig selv andre steder. Så opdagede jeg at der var noget der hed 

kunstakademiet, søgte ind et par gange og kom så ind, hvilket jeg faktisk ikke havde regnet med. Og så 

blev det ligesom det. Nogle gange vil jeg havde ønsket at jeg faktisk havde prøvet nogle flere ting af, 

fordi jeg tror at det gør en til en bedre kunstner, så man rent faktisk har et eller andet fedt, en baggrund, 

måske har studeret et eller andet, eller specificeret et eller andet. Men det var nok lidt en følelse af, at 

der ikke var så meget andet jeg kunne tænke mig, og så at jeg selvfølgelig var dybt fascineret af kunst, 

så det virkelig var noget som jeg synes var spændende. Noget helt andet kunst end jeg synes der er 

spændende i dag. Men jeg var meget sådan … jeg elskede at gå på udstillinger, elskede at lave noget og 

sidde i min egen lille verden og kreere ting og sådan noget. Så jeg ved ikke, altså, i forhold til det der 

med min familie, jeg havde en far, som var meget imod at jeg skulle begynde på kunstakademiet.Han 

synes simpelthen at det var den dummeste idé, han nogensinde havde hørt, og han er også vokset op 

med … altså min farmor og farfar, de var også kunstnere. De var del af sådan en rædselsfuld 

bohemekultur i 60’erne og de var på piller størstedelen af tiden. Min farmor var skide stiv, og 5 børn i 

en lille lejlighed. Så han havde sådan, at han kunne slet ikke holde sådan noget ud. Han synes det var så 

selvoptaget og navlepillende og det kunne overhoved ikke bidrage med noget. Selvfølgelig var der 

nogle store kunstnere, men der blev uddannet alt for mange kunstnere. Eller det synes ha, at der bliver. 

Og jeg tror stadig, at han synes at der er ekstremt svært at forstå hvad jeg egentlig laver. Fordi jeg kan jo 

ikke tegne ordentligt [griner]. 

I: [Griner] Du er ikke den nye store… Ja. Okay. 

R4: Jeg vil også sige, at jeg kan stadig tvivle på om jeg er kunstner eller skal være det. Men heldigvis 

har jeg fundet en eller anden form for ro i, at jeg ikke kun skal være en ting. At man godt kan fusionere 

med nogle andre ting og bevæge i ret mange felter, og måske er det lige præcis det man kan som 

kunstner. 

I: Det ligger lidt op til nogle af de videre spørgsmål. I forhold til at beskæftige sig med kunst … man 

kunne også sige, hvorfor har du forsat med at lave kunst, hvad er det du synes, at kunsten kan? Hvilke 

potentialer ligger der i kunsten? 

[Kort afbrydelse] 

R4: På et tidspunkt, hvor det sådan med tilbagevirkende kraft, altså jeg havde orlov, men der havde jeg 

faktisk meldt mig lidt mere eller mindre ud af det der og læste på åbent universitet. Jeg læste 

litteraturvidenskab og jeg kom sådan lidt ind i den verden, så jeg har faktisk på en eller anden måde lidt 

haft et ben i … altså så har jeg fulgt kønsstudier et år derude, så jeg føler faktisk at jeg lidt forlod det at 

være kunstner på et tidspunkt og jeg ved ikke rigtig om jeg er kommet tilbage. Men … jo, det er jeg nok 

… men jeg synes, en af de ting som kunsten kan, det er, lige præcis som jeg sagde før, at man som 

kunstner kan få lov til at bevæge sig i mange forskellige felter, og måske også blive ved med at prøve 

nye ting af på en eller anden måde. På en lettere måde end andre mennesker, der er mere specificerede 

kan. Det er lidt mere legitimt på en eller anden måde at man som kunstner hele tiden involvere sig i nye 

! #!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

projekter og jeg tror, at det er det, som tiltaler mig. Jeg har en ekstremt stor uro i mit liv nogle gange, 

ikke sådan økonomisk set, at jeg ikke ved om der brød på bordet den næste måned, men mere bare 

sådan at jeg … det kan være virkelig svært sådan at skulle strukturere sin tid og selv skulle opsøge det 

man synes der er spændende. Der er ikke nogle andre der gør det for dig i hvert fald. Og der er ikke 

nogle der forventer at du kommer i skole klokken 10 hver dag. Der er der en gang på måneden og så er 

der ligesom 3 uger hvor man selv skal finde på det selv, og det synes jeg er svært, men … 

I: Også måske sådan som større … hvis man tænker det mere generelt, hvad kan kunst? … Kunst er 

også et bredt begreb, ikke? 

R4: Jo, meget. Jeg synes kunst kan … det kan godt være at det bliver sådan lidt floskel agtigt, men jeg 

synes kunst kan skabe samtale, og jeg synes, at kunst kan være oplysende. Og så synes jeg, at kunst kan 

bryde med nogle normer nogen gange, og især indenfor hvordan man undersøger ting eller beskæftiger 

sig med ting. Også hvis man går ind i sådan noget som research eller at lære. Det synes jeg, at der er 

færre dogmer indenfor, der er der lidt mere frit spil. Samfundsmæssigt synes jeg, at kunsten kan skabe 

nogle huller nogle gange, som forhåbentligt kan få folk til at stoppe op og undre sig lidt. Og så synes jeg 

at den kan … den kan også rigtig meget dårligt. Altså den kan også være farlig, kunsten, synes jeg. 

I: For hvem? For hvad? 

R4: Ja. Den bliver bare meget hurtigt absorberet i hele det der ræs, der foregår i samfundet, !"#$%&'(% 

!)$(*+(%,-*"'$%'.%/$#&)0(*#.12310*.', hvor man ryger ind i den der kommercielle verden. Som alt 

andet også gør, men jeg synes, at det er enormt vigtigt at være opmærksom på. Jeg synes, at jeg kender 

mange kunstnere som synes at de er apolitiske, men synes jeg ikke rigtig at man kan være apolitisk. 

Man er nødt til at se, at det man foretager sig, er en del af et eller andet større maskineri. På en eller 

anden måde, at det bliver sådan, at folk stadig godt kan finde på at snakke om det, et eller andet sted der 

er helliget et eller andet, et sted der står udenfor, men i virkeligheden er det ret en del af hele strukturen i 

vores samfund, synes jeg. Og jeg synes, at det bliver mere og mere syret ud i … altså der bliver brugt 

kunst i flere og flere sammenhænge, og det er jo godt, men på en måde er det også ret farligt, fordi den 

måske netop mister lidt den der mulighed, som den måske har for at skabe et andet rum. Men så tilbage 

til noget af det der … For mig kan kunsten være terapeutisk. Den kan være et enormt egocentreret 

projekt, men det kan også være noget hvor man indgår i nogle sociale sammenhænge og på en eller 

anden måde arbejder sammen og nærmer sig hinanden, også i et eller andet terapeutisk forløb, og en 

måde at blive bedre på. Men hvis vi skal snakke om sådan noget politik, så svinger jeg meget mellem at 

være sådan desillusioneret og tro på at måske kan kunsten faktisk godt rykke lidt ved nogle småting hist 

og her. Måske ikke, måske er det bare sådan et kontrolleret lille oprør, som der foregår. 

I: Fornemmer du at der er nogle forventninger til dig som kunstner eller idet at du beskæftiger dig med 

kunst? 

R4: Altså fra hvem? Fra alle? 

I: Fra alle. 

R4: Altså helt klart. 

I: Hvis der er nogle forventninger, hvor kommer de så fra? 

R4: Jeg synes da stadig, at der lever den der gamle myte om kunstneren som værende det excentriske og 

netop det der menneske, som står sådan uden for noget og observerer og udtrykker. Jeg kan huske for 

mange år siden, hvor jeg var ude på en udstilling i Holstebro, hvor vi var inde hos en kunstsamler, som 

var … altså han var bare en business-mand, han havde nogle spillemaskiner, og det havde han tjent en 

helvedes masse penge på. Han havde investeret i en masse dyre værker, han havde alt muligt som 

Olafur Eliasen stående i sin kælder. Og så skulle vi ligesom spise middag sammen, og så havde købt så 

! $!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

&#! 

meget rødvin fordi at kunstnere drak rødvin og kunstnere sov meget lidt og kunstnere tænkte aldrig på i 

morgen. Og det endte med at han bare sad og holdt sådan et helt foredrag for os om hvad kunstnere var, 

og det netop var sådan nogle levemennesker, sådan nogle mennesker, hvor det kan godt være at de er 

nogle idioter tit, fordi de var meget egocentrerede, men det var vigtig med kunsten i vores samfund. Og 

det var sådan en undskyldning for at være en idiot, hvis man ligesom kunne et eller andet, et udtryk man 

havde. Det er bare sjovt betinget, hvad det er for en opfattelse folk har af kunstnere, man kan mærke er 

det er baseret på sådan … min fars opfattelse, det er lidt den samme. I København, i de miljøer jeg 

bevæger mig i, det er bare sådan … der er fandme mange kunstnere … alle på en eller anden måde 

betegner sig som kunstnere; DJ’s eller musikere eller et eller andet. Jeg kan godt blive glad, når man 

møder nogle folk som ikke beskæftiger sig med kunst. Det er jo nærmest blevet sådan en … 

[kort afbrydelse af familiemedlem] 

R4: Men der er jo en forventning om, at jeg skal … Folk er altid meget sådan: ”Hvad laver du?” Altså 

sådan indirekte: ”Hvad producerer du?”. Og det kan jeg godt synes er svært at svare på nogle gange. De 

vil også meget gerne hægte det op på et eller andet håndværk. Om du tegner, maler eller skulptør eller 

videokunstner. Og jeg synes ikke rigtig at jeg falder indenfor nogle af de kategorier [$]. 

I: Nu har jeg et spørgsmål som er det. Hvilken kunstform beskæftiger du dig med? Det er så lige det. 

[griner] 

R4: Jeg ved ikke hvad den hedder … jeg har faktisk … Jeg må faktisk indrømme, at jeg ved meget lidt 

kunst. Det er ligesom om at det ligesom stagnerede, da jeg … Altså da jeg startede på kunstakademiet, 

der tegnede jeg, og jeg lavede animationsfilm og små skulpturer og sådan noget. Jeg var meget sådan 

inde i mit eget lille univers, som jeg sad og byggede på. Og det var enormt ensomt, synes jeg i 

virkeligheden. Men jeg kan godt lide det der med at skabe ting, og jeg synes stadig, at det er sjovt at 

tegne, og det gør jeg også stadig, og jeg laver også stadig grafisk arbejde. Jeg kan ikke fuldstændig 

afskedige at jeg … jeg kan godt få en eller anden tilfredsstillelse af at ting er flotte eller ser poetiske ud 

eller et eller andet. Det er den sådan … Det kan jeg stadig godt blive inspireret af, men det er ikke nok 

for mig, kan jeg mærke. Så er jeg gået mere over i en sådan en retning hvor jeg måske baserer eller laver 

undersøgelser af ting, som jeg synes er interessante. Det varierer mellem alt fra nogle oplevelser, som 

jeg selv har haft til, til noget hvor man måske sætter det i en kontekst som er mere sådan 

samfundsmæssig eller … Så har jeg så studeret det der kønsstudier og synes det er sjovt at gå ind i nogle 

af de ting, og prøve at gøre det som man lige præcis ikke får lov til ude på universitetet, hvor jeg prøver 

at sætte min egen krop mere i centrum og undersøger tingene mere 1 til 1, og sådan. Men jeg har stadig 

ikke fundet sådan et eller andet fast medie eller en eller anden fast form. Det bliver meget sådan … og 

det er også derfor at jeg synes at det nogle gange bliver ret svært, fordi jeg synes at det bliver meget 

svært inden for … det er svært at komme ud over den omgangskreds og det miljø man er i. Jeg føler 

ikke, at de ting jeg laver research på eller beskæftiger mig med når så meget længere end lige der min 

verden går. Det er ikke fordi at jeg føler, at jeg har sådan en indflydelse på … hvad var det nu 

spørgsmålet var? Hvad for en kunst jeg laver. Så laver jeg sådan noget aktivistarbejde eller sådan nogle 

ting. Og det synes jeg i starten var … det startede som sådan et kunstprojekt, men det kan jeg slet ikke 

overskue nu. Jeg synes, at det er enormt sjovt med den der scene, for i virkeligheden er der en masse 

aktivister, der går som at være kunstnere og masse kunstnere der går som aktivister, og det hele er bare 

sådan noget … På en eller anden måde bliver det sådan. Og det er selvfølgelig også fint, at vi sådan kan 

supplere hinanden, men samtidig har det måske også bare sådan en … jeg har ligesom fundet mig til 

rette med at det er sådan ikke har så meget med min kunstpraksis at gøre. Det har mere med mit liv at 

gøre. Man kan sige at liv ligesom er min kunstpraksis på en eller anden mærkelig måde. Jeg ville ikke se 

det som et værk, jeg render rundt og laver. 

I: Hvis du skulle definere hvad kunsten rolle er og hvad en bør være, hvordan ville det lyde? 

R4: Jeg synes, at kunsten bør … Det er fanme svært, synes jeg. Jeg ville ønske, at kunsten kunne, som 

jeg snakkede om før, kunne skabe rum, hvor man kunne se ting fra andre vinkler, og måske prøve at 

møde anderledeshed og måske møde andre mennesker end en selv og skabe de rum, altså, og forståelse 

på en eller anden mærkelig måde. Men også hive én ud af det vante og, ikke sådan at man skal have 

chok, men bare sådan måske netop prøve at få en til at blive ved med at undre sig og interessere sig. Og 

! %!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

jeg ville også ønske at kunst kunne have en indvirkning på folk så de tænkte mere politisk over deres 

både privatliv og generelt det samfund vi lever i. Men jeg bryder mig ikke så meget om sådan noget, 

hvor det sådan går hen og bliver didaktisk. Eller at det skal være sådan … men jeg synes også at sådan 

noget oplysende kunst kan være ekstremt problematisk. Men det som jeg synes, at kunsten er i dag, 

synes jeg er … det bliver meget tomt nogle gange synes jeg. Den måde kunsten er repræsenteret på i 

den offentlige sfære er meget sådan … så er det Politiken der har to anmeldelser af en eller anden 

udstillingen på Arken, som er af Picasso, som er død for 20 år siden, og det bliver bare sådan … Det er 

ligesom om der sker for mange gentagelser, synes jeg. Der er ikke rigtig interesse for mange af de nye 

ting, der sker som rent faktisk er nye, det bliver mere bare sådan … så er der lidt mere interesse for de 

lidt mere håndgribelige, som tit er … eller malerne eller skulptørerne eller folk der laver 

installationskunst. Men spørgsmålet er så også bare, om grunden til at vi føler, at det vi måske laver 

nede på Mur og Rum kan være udenfor, eller stadig være et helligt sted, er måske også fordi det netop 

ikke er blevet absorberet af Politiken Plus. Det er sådan svært at sige. 

I: Ja, det er en farlig vekselvirkning. 

R4: Ja. Men generelt synes jeg, at kunsten er ret kedelig egentlig. Og Danmark [$$ 23:28] det er måske 

også derfor jeg tit ikke synes er særlig spændende. Det er måske derfor jeg tit ikke synes, at kunst er 

særlig spændende at beskæftige mig med. Ud over de ting jeg selv laver. 

I: Er det et ideal for dig, at der er et kritisk element i kunst, og i den kunst du beskæftiger dig med? 

R4: Ja. 

I: Hvorfor? 

R4: Fordi jeg synes ikke, at man kan finde frem til noget … generelt synes jeg bare at det er vigtigt at 

man stiller spørgsmålstegn ved de ting, som man beskæftiger sig med. Man er jo nødt til at se sig selv, 

eller se hvad det egentlig er man … Jeg tror, hvis man ikke er kritisk, så ved man ikke hvad man står 

midt i, eller hvad det er man laver. Altså det er ret meget Alpha og omega, synes jeg. Også at der hele 

tiden er en eller anden form for selvkritik. Sådan så man ikke bare er kritisk mod et eller andet andet, og 

så kommer for fortæller hvordan tingene i virkeligheden er. Der bliver nødt til hele tiden at være en eller 

anden vilje til at se sin egen situation og prøve at se sin egen situation udefra i forhold til hvad det er 

man kritiserer. Så jeg synes kritik er vigtigt, men det er også samtidig virkelig vigtigt, at der er kritik af 

ens egen kritik. 

I: At det ikke bare bliver kastet ud. 

R4: Ja, at det ikke bare bliver sådan nogle pegefingre. 

I: Nu var du lidt inde på før, eller sådan lød det, at du måske også nogle gange synes, at noget af det du 

producerede eller lavede … ikke producerede, beskæftiger sig med … kun nåede til hvor din verden går. 

Hvem har du ambitioner om at møde med din kunst? 

R4: Jeg tror på at … jeg tror faktisk heller ikke at man kan nå særlig meget længere end … Jeg tror, at 

de vigtigste møder sker i sådan 1 til 1, så jeg tror, at hvis jeg laver noget, et projekt fx, med nogle andre, 

så tror jeg, at det vigtige opstår imellem os, og ikke i det galleri hvor der måske kan blive udstillet en 

dokumentation af det. Så i virkeligheden tror jeg ikke på kunsten, som en eller anden, altså jeg ved godt, 

at det har virket ret godt som en propaganda-maskine nogle gange i nogle samfund, men jeg tror ikke på 

i forhold til det jeg laver, at jeg kan præge særlig mange folk, som så skulle se det udstillet for 

eksempel. Også plus alle de folk der går ind og ser vores ting, det er jo altid dem man har siddet og 

tegnet croquis med for nogle år siden. Ej, det har vi så ikke, men dem som man måske … som 

interesserer sig for det. Det er meget sjældent tror jeg, at der kommer nogle fuldstændigt udefra, som 

bliver påvirket af ens værk. 

I: Så det skulle ikke forstås som en frustration over, at det ikke gik længere, end til > 

R4: < Jo, det kan godt være en frustration, men jeg tror også, at der måske er en sørgelig accept af det. 

Men samtidig synes jeg også at det kan være enormt frugtbart, bare det der møde mellem to mennesker, 

hvis det kan rykke grænser, så synes jeg også at det er en enormt vigtig grænse. Jeg tror ikke på, at 

! &!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

mødet stopper der, det vil altid gå videre i os begge to. Så på den måde synes jeg måske, at man kan nå 

indirekte ud. Men jeg tror ikke særlig meget på den der galleriform, jeg tror mere at der opstår ting, der 

hvor projektet foregår, eller hvor at … altså ligesom 

hvis man snakker om et eller andet aktivistprojekt, så er det ligesom ikke sådan … hvis det nu bliver 

dokumenteret i en eller anden bog, så tror jeg ikke at det er der det kommer til at have en effekt, men det 

er der hvor det foregår. 

I: OK. Indgår du i en form for kunstnerisk fællesskab? Og hvis du gør, hvordan er det eller de? 

R4: Ja, det gør jeg vel. Det er rigtig sjovt. Det er spændende synes jeg, og det er helt vildt vigtigt for 

mig at der er et eller andet socialt element i de ting, vi laver. Igen, som jeg sagde før, så startede jeg 

meget med at sidde alene og det synes jeg tit kan være svært. For at komme tilbage til den der selvkritik, 

at komme med den der kritik, når man sidder alene, hvor jeg synes, at når man arbejder sammen, så er 

det bare lettere at spotte hvilke problematikker, der kunne være. Jeg synes, at det er vigtigt med 

udveksling af viden, og med udveksling af erfaring. Det er det som jeg synes, at der kan være givende. 

Men samtidig kan det også være endnu mere ekstremt, endnu mere farligt, hvis man er en gruppe, der 

ikke kan se sig selv udefra og bare har sådan et eller andet projekt kørende. Men jeg synes, at det er 

vigtigt at arbejde sammen med andre mennesker, fordi det netop er lettere at bygge videre på hinandens 

tanker og ideer og kritikker og se sig selv i hinanden, og derfor skulle … Og så synes jeg, at … ja, jeg 

tror det var det. Skal jeg beskrive nogle af dem, eller er det … 

I: Nej, det behøves du ikke. Kan du forestille dig, at nogle af de kunstneriske fællesskaber, som du er i, 

også kan have en isolerende effekt i forhold til en offentlighed? Måske har du været lidt inde på det. 

R4: Men hvad er det så der er det isolerende. Sådan at vi så isolerer os eller vi eksluderer, eller … 

I: Ja. Jo, det kan selvfølgelig gå begge veje, at i det, at man er i et fællesskab, bliver isoleret fra 

samfundet. 

R4: Om vi isolerer os? 

I: Ja, om man i en eller anden grad … Om gruppen bliver nok. For eksempel det du siger med, at man 

mødes en til en og så tager man det med videre, men hvad nu hvis man ikke tager det med videre, hvad 

nu hvis man bliver i gruppen? Eller hvis det i en eller anden grad er nogle af samme fællesskaber? 

R4: Helt klart. Det er der selvfølgeligt en eller anden risiko for, men tror bare, at det jeg synes er vigtigt, 

er ved kunsten, eller det er i hvert fald også nogle af de ting jeg synes er spændende, er det der med at 

komme ud og møde folk. Jeg tror ikke, at det er der, hvor jeg selv er. Men jo, der er da helt klart, 

ligesom der er i alle mulige andre miljøer eller gruppedannelser, som bliver meget sådan svære at 

komme ud over på et eller andet tidspunkt. Jeg tror, at kunstverdenen er enormt åben. Men jeg ved ikke 

rigtig. Jo. Ja, det tror jeg. 

[griner] 

I: Vi prøver at gå videre. Mener du at man kan tale om, at der ligesom er to positioner man kan indtage 

som kunstner. At den ene måske er et fokus mere indadtil, sådan med sig selv og sine kunstneriske 

fællesskaber, og det andet er det der fokus udadtil mod en bredere offentlighed. 

R4: Nej. Generelt tror jeg bare, at jeg er ret meget imod at opdele ting. 

I: Kan du genkende nogle af de tendenser måske? Ikke at de er modstridende nødvendigvis. 

R4: Jaja, men jeg kan også bare sådan … Jeg synes også godt at man kan operere indenfor begge felter. 

Jo, selvfølgelig er der noget der er mere indadvendt mod en gruppe, men prøv lige at forklar den 

udadvendte igen, er det så sådan … 

I: Jeg tror, at jeg vil prøve at forklare det, som vi nogle gange har diskuteret i vores gruppe. Vi har i al 

fald i nogle diskussioner forstået det som, at det indadtil er mere at prøve og opbygge, og prøve at tænke 

! '!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

nogle andre forståelser, nogle nye forståelser af det bestående og at det udadtil fokus måske mere er at et 

sådan lidt forstyrrende element, et kritisk element i det bestående. Det kommer an på, hvor meget man 

sådan > 

R4: < Ja, jeg forstår godt. 

I: Kan de tale sammen, det er også lidt det. 

R: Ja, og nogle gange kan de være rigtig uenige. På den måde kan jeg godt se det, jo. Og jeg synes 

egentlig også godt selv, at jeg kan have en tendens til holdningsmæssigt at bevæge mig mellem de her 

to, for jeg synes, at der er noget enormt. Jeg tror et eller andet sted, at vi er nået til et sted i historien, 

hvor folk har lidt opgivet at lave en stor … altså den der revolution kommer ikke. [griner] Det der oprør, 

der vælter staten, det kommer ikke til at ske, og det skaber selvfølgelig en masse små enklaver af folk, 

der gerne vil køre deres egne små alternative normer. Og det kan jeg godt se, at jeg er en del af nogle 

gange. Eller at prøve og skabe et rum, hvor man har opgivet at lave det store rum om, så må man bare 

lave sin egen lille klike eller klub. Og hvis man så ligesom indgår i en debat eller indgår i en eller anden 

samtale med det offentlige, den store struktur, så er det ligesom om, at så har man accepteret, at så taler 

man ligesom med på den diskurs og er en del af strukturen. Og den kritik kan jeg godt forstå, men 

samtidig ved jeg virkelig ikke hvor jeg skal stille mig hen. Men jeg synes, det er helt … det er enormt 

kritisabelt bare at eksludere sig selv fra det hele, og det er også det. Men samtidig ved jeg ikke om jeg 

tror på, at det at komme med en større kritik, at det rent faktisk kan ændre på nogle ting. Så det kan godt 

blive et lidt sådan praktisk spørgsmål nogle gange. Hvor man egentlig kan have indflydelse. Og så synes 

jeg ikke, at det er så dumt at starte med sig selv og sin egen verden. Samtidig synes jeg også at det er 

vigtigt, at der er nogle kritiske stemmer i den større offentlighed. 

I: Det er i hvert fald en ting, som vi har tænkt meget over. Det er selvfølgelig sort hvidt sat op med to 

positioner, men hvordan er det, når man går ind og ud af det? Er der nogle komplikationer ved fx at 

opbygge nogle nye forståelser, og så prøve at også lade dem smitte eller lade dem bredes lidt ud. Kan du 

opleve, at du må gå på kompromis med nogle ting. 

R4: Ja, men det er meget abstrakt, for hvad er det nu, det er? Jeg synes da hele tiden, at jeg går på 

kompromis på en eller anden mærkelig måde. Jeg ved ikke, hvor jeg selv positionerer mig, fordi jeg 

synes også, at det kan være … Det kan godt tit blive en meget fattig samtale, når det kun foregår 

indenfor den kreds, hvor det netop er, man positionerer sig udenfor. Men … Åh, jeg ved ikke rigtig 

hvad jeg skal svare på det. Det bliver vel hele tiden sådan en diskussion om man i det hele taget kan 

positionerer sig udenfor, og det er der jo nok mange fra den anden side, som ville sige: ”Det kan i 

alligevel ikke”. Det er lidt den samtale der kommer til at foregå. Lige nu har jeg meget svært ved 

ligesom at visualisere for mig, hvem det egentlig er for nogle mennesker jeg kender, som står i den 

grøft. Det bliver mere bare til sådan nogle rundbordsdiskussioner, som vi måske har haft nogle gange, 

de forskellige steder jeg nu har været. Hvor jeg tror folk [$ 36:50]. [kort pause] Hvad tænker i? [griner] 

I: [pause] Der skal jeg lige tænke mig om. 

R4: Eller kan man overføre det til andre end kunstnere? 

I: Det kan man sagtens, det synes jeg sagtens. 

[pause] 

I: Det er netop det, at vi prøver at finde ud af, om det er sådan en slags ambivalens som måske hele 

tiden eksisterer. Og ligesom at prøve lidt at udforske den, selvom det er sindssygt svært at definere, 

ikke? 

R4: Helt klart. Jeg synes, at min svar det kom med en rimelig klar ambivalens. 

[griner] 

R4: Der har lige været sådan en ambivalens på min skole, som var et samarbejde med designskolen, 

som i sig selv var sådan ”uuha, nu går vi virkelig på kompromis”. Men det var så en undersøgelse af 

permakultur, som lige præcist er ret meget et billede på de der mennesker, som bosætter sig et eller 

! (!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

andet sted helt udenfor, og ligesom kører den der øko-stil og genbruger deres lort som gødning ude i 

haven. Det er ligesom ikke alle mennesker, som har viden og økonomi til at kunne gøre de her ting, så 

det er et sådan ret ekskluderende projekt på en eller anden måde. 

I: [$]. 

R4: Ja. Men der er nogle ting i den der permakultur, som er helt vildt fin. Meget sådan noget med 

generelt bare genbruger ting, hvor det kunne være sådan noget selvforsyning og sådan nogle ting. Men 

folk skulle så lave sådan en plakat, som blev trykt på et bæredygtigt trykkeri. Og så skulle vi så lave en 

plakat ud fra det her emne, og så var der en af trykkerne, hun var sådan: ”Ja, så næste gang, så kunne vi 

lave sådan nogle, så kunne folk få lov til at lave sådan nogle politiske ting for SF eller for Enhedslisten” 

Hvor man bare kan se, at så sidder alle de der sådan antiparlamentariske kunstnere og bliver helt 

mærkelige, det kan de jo slet ikke …Og der er lidt det der møde med, at hun bare gerne ville have 

direkte indflydelse på et eller andet, hvor man godt kunne mærke at der var nogle folk fra vores gruppe 

der synes, at det var noget helt andet de ligesom havde op og køre, ikke? Men jeg tror, at der er 

kæmpestor ambivalens omkring det og jeg tror at folk flytter sig hele tiden. Og jeg synes også, at det er, 

hvis jeg snakker med folk på min mors alder, den generation, der synes jeg godt, at det kan ligne at der 

er lidt en gentagelse af nogle ting. Der har også været de der enklaver af folk, der ville gøre ting på en 

alternativ måde, og nu bor min far i kartoffelrækkerne og har bil. Hvis i forstår hvad jeg mener. Det er 

jo en meget klassisk historie. Så spørgsmålet er, hvordan man lige undgår selv at falde i den fælle der. 

I: Vi prøver lige at gå videre. Den forhenværende formand for Statens Kunstråd Mads Øvlisen, han 

udtalte i marts måned, at ”kunsten lever en udkantstilværelse i en dansk offentlighed” hvad tænker du 

om den formulering, hans forståelse. Eller det citat. 

R4: Hvad for en sammenhæng var det nu den kom i? 

I: Det var meget i forhold til kunststøtte. 

R4: Det er da sikkert rigtig nok på mange måder. Jeg synes, at der … Men jeg synes da også, at den 

kunststøtte tit bliver givet til de samme mennesker hele tiden. Men mener han ligesom at der ikke er 

særlig meget fokus på kunst i Danmark, eller. 

I: Egentlig. Jeg snakkede med en tidligere i dag om, at egentlig kan den forstås fra flere sider, den kan 

både samfundet anerkender ikke kunstneren og værdsætter ikke kunsten og derfor bliver den derude i 

udkanten. Det kan også forstås som [$] og kunsten ikke prøver nok at komme ud eller nå flere folk, 

møde flere. 

R4: Nu ved jeg faktisk ikke rigtig hvem han er, må jeg indrømme, så jeg ved ikke hvad der ligger bag 

det. Men jeg synes da, hvis det er det første du nævnte, at det er rigtigt på den måde, at der bliver meget 

fokuseret på den samme kunst hele tiden, det er ligesom ikke særlig favnende. Det er en slags kunst tit 

der bliver givet opmærksomhed til, nogle få kunstnere der ligesom bliver valgt ud, og så kommer 

rampelyset. Hvis det forstås på den anden måde, så er det måske bare igen et billede på vores 

manglende vilje til at række ud og komme ud over vores eget miljø. Nu siger jeg vores, og det har jeg 

det egentlig lidt dårligt med. Men spørgsmålet er bare om der er mindre fokus på kunst i dag end der var 

for 20 år siden. 

I: Så du tænker ikke, at den er mere udkantet eller afgrænset ? 

R4: I dag? Nej. Det er jo ikke fordi at tingene bare er de samme hele tiden, og der bare er den samme 

bevægelse i det. Mere eller mindre synes jeg da stadig, at kunsten har en rolle og får opmærksomhed. 

I: Tidligere sagde du, at kunsten i dag var mange flere steder og meget mere over det hele end det var 

før i tiden, og så lidt i forhold til at du nu siger, at kunstens rolle på en eller anden måde måske er den 

samme? 

R4: Nej, jeg mener ikke, at kunsten er den samme, men jeg mener i forhold til hvor meget 

opmærksomhed den får af medier og sådan noget, så tror jeg ikke at den får mindre opmærksomhed i 

! )!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

dag end den gjorde for 20 år siden, og hvis jeg sagde, at jeg synes at kunsten var mange flere steder, så 

mener jeg bare at den indgår i nogle andre sammenhænge. At man pludselig ansætter kunstnere i 

virksomheder for at skabe et mere kreativt miljø. På den måde kan man måske godt sige at kunsten får 

en større opmærksomhed i dag. Ja, jo. Det kan godt være at det er selvmodsigende. Selvfølgelig spiller 

kunsten en anden rolle i dag. Men det er måske også fordi at jeg kommer til at relatere det der citat i 

forhold til det der med kunststøtte og sådan noget. Men det er måske mere sådan et helhedsbillede af 

hvor kunsten er i dag. 

I: Nogle ville også kunne tænke det som, at det er kun på nogle Københavnske gallerier at kunsten er, 

og kunsten er mest ud til polerne. Jyske bønder, skal de ikke også have lov til at have kunst? Det bliver 

meget på en sådan entertainer-agtig måde, ikke? Hele den der med, at det kunst kan prøve at rykke 

noget ved nogle huller i mødet med folk, fx 1-til-1, der kan man godt måske snakke om geografisk 

ulighed. 

R4: Men samtidig vil jeg også bare sige at jeg synes, at der foregår mange fine ting rundt omkring i 

provinsbyerne. Men det er da helt klart kunstnere fra København eller Århus, der rejser ud og laver et 

eller andet projekt og så smutter igen. Jeg synes da, at der sker enormt mange ting som man bare ikke 

hører om, hvor man så pludselig finder ud at der er nogle der har været et eller andet sted henne og lave 

et eller andet projekt. Det er måske bare ikke det der får særlig meget opmærksomhed. Måske i 

lokalavisen. Men det er da rigtig nok, at kunstnere er ekstremt centraliseret omkring København og 

storbyer generelt. Jeg tror, at jeg vil tage på landet og lave noget. [griner] 

I: Det er måske også mig der tolker det, fordi han bruger ordet udkantstilværelse, så kommer der et eller 

andet udkants-danmark i tankerne. Er der noget du synes at vi [$]. 

R4: Ikke andet end at jeg er ret nysgerrig på hvad det er at i skal undersøge, om det bare er hvad 

kunststuderende i dag ligesom føler, at de kan bidrage med til samfundet, eller hvordan? Eller hvad for 

en rolle de indgår i, eller hvordan? 

I: Altså lidt som du sagde er det jo i en eller anden grad de intentioner, der er bag … ja, det er så mere 

unge kunstnere, det er også folk der er uddannede. Hvilke muligheder man ser, at kunsten overhovedet 

har. Måske om man kan indfri sine egne intentioner og om der er nogen mekanismer, som arbejder imod 

en. Man har nok ikke en intention om at starte en revolution, når man ikke tror at det er muligt 

overhoved for kunsten. Lidt for at finde ud af, hvilke muligheder, hvilke mulighedsrum ser man som 

mulige at gå ind i. 

[småsnakken, interview slut 47:39] 

! *!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

Transskription af interview med Christoffer 

Beskrivelse: Vi mødes en hverdagseftermiddag i hans kunstværksted på Vesterbro. Han fortæller om 

at han lige er kommet til, og at han deler stedet med en lille gruppe af kunstnere. Han tilbyder kaffe 

og chokoladekiks, og vi går i gang med interviewet. 

I: Okay, men først vil jeg egentlig bare lige høre sådan kort; hvor studere du og hvor langt i 

uddannelsen er du? 

R5: Øh, Jeg studerer på Det Kongelige Akademi i København. Lige det her år er jeg på orlov, fra 

august sidste år til august i år. Så lige nu er jeg på orlov. Lige nu studerer jeg faktisk ikke nogle 

steder - sådan rigtigt. Øh, så ja, og det er en seksårig uddannelse. Jeg starter på femte år, når jeg 

kommer tilbage. 

I: Cool, hvilken kunstnerisk form er det, du normalt beskæftiger dig med? 

R5: Det er sådan meget forskelligt. Jeg plejer ikke at se det sådan formmæssigt, eller sådan i 

materialer eller sådan noget. Der plejer jeg ikke, at have en bestemt ting jeg roder med. Det er meget 

så’n; Jeg kan rigtig godt lide at arbejde sammen med andre i grupper og sådan noget, så derfor der 

skifter det rigtig tit, hvad det lige er man… Hvad man måske selv foretrækker nogle gange; jeg er ret 

interesseret i grafik og sådan noget, og tryk og den slags ting, og tegner også meget. Jeg kan godt 

lide tegneserier og skrivning. Så det er måske sådan nogle ting som jeg er meget… mere interesseret 

i end f.eks. keramik, men det er ikke fordi jeg ikke vil lave keramik. Det er fint. 

I: Nej nej, men er det mest sådan øh… Er det værk- eller det mest procesorienteret? 

R5: Det er meget procesorienteret vil jeg sige. Ja, hvad skal man sige; det er i hvert fald med meget 

stor opmærksomhed på processen, vil jeg sige… sådan meget af tiden. 

I: Ja, helt sikkert. Hvis du så vil prøve og beskrive, sådan kort, hvorfor er det så du beskæftiger dig 

med kunst? 

R5: Orh, Den var svær. [Griner] 

I: Det er meget bredt. 

R5: Øh, det ved jeg ikke; det var jo også bare sådan lidt noget jeg startede med på et tidspunkt. Øh… 

Jeg har altid godt – da jeg var lille, ville jeg gerne være tegneserietegner. Øh.. Og så gik jeg meget 

efter det. Og så på et tidspunkt da jeg var sådan femten år gammel, eller sådan noget, der kom jeg 

med i sådan et værkstedsfællesskab. Der egentlig ligner det her lidt. Bare meget mindre. Der hvor jeg 

boede – jeg boede i Næstved dengang, og så mødte jeg nogle folk der… Og det var meget sådan, at 

så prøvede jeg en masse andre forskellige ting – og så er det lidt, det der med, at man finder ud af, at 

de ting man laver, det nok egentlig er kunst, eller sådan noget. Der gik lang tid før jeg fik lyst til at 

kalde det noget rigtigt. Men man bliver jo trukket ind i det – langsomt. Så det var ikke sådan, at det 

var nogen bevidst beslutning, at nu vil jeg lave kunst, eller være ”kunstner”. I gåseøjne, vel? Så 

begyndt det bare lidt selv. 

I: Ja, har du gjort dig nogen overvejelser over,hvad det er du synes kunsten kan? Eller…? 

R5: Ja ja, det gør jeg meget [Griner]- Rimelig meget, øh ja.. 

I:Men hvad er det for et potentiale, du synes, der ligger i kunsten? 

! "!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

R5: Altså, jeg tror - jeg har det sådan lidt – og det er sådan noget, jeg selvfølgelig har fået af at gå på 

Akademiet i noget tid, og der bruger man utrolig meget energi på - på sådan skole, synes jeg. Det der 

med sådan at blive bevidst om, – ja, præcis – hvad kan det, og hvad kan jeg, og hvad har jeg lyst til? 

Altså alle sådan nogle ting der? Og der har jeg sådan fundet ud, at kunst også er – ja man kan se det 

som sådan en ramme, som man kan putte ting ind i, eller man kan også udvide rammen, eller man 

kan gøre ting ved den eller sådan… Eller så det er i virkeligheden også lidt af en beholder for rigtig 

meget andet… Det er lidt fordi - Du kan lidt sige, at du kan hvad som helst, og så kalde det kunst, og 

så er det i virkeligheden kunst, men det er ikke helt rigtigt, men… Men det kan man på en måde 

godt. Det er bare en ramme, der kan rumme – den rummer bare utrolig meget. Den er utrolig elastisk, 

og jeg synes der er et stort potentiale i f.eks… Altså bare ift. nye.. Altså hver gang der kommer en ny 

måde at tænke på eller en ny måde at lave ting på, eller en ny måde at se på verden på, så er kunst et 

godt sted at gøre det, synes jeg. Altså… det ved jeg ikke. Det er måske meget personligt. Jeg ved 

ikke helt, om jeg kan argumentere for, at det er den måde man ser på kunstverdenen. Sådan ville jeg 

da gerne have at det var i hvert fald. 

I: Ja. Ha du nogensinde bestemte intentioner med den kunst du laver? 

R5: Mmm… Nej… Jo, det har jeg vel… Jeg synes den er blevet meget… Den har i hvert fald fået et 

meget politisk præg, på det sidste. Ville jeg sige. Men altså det spænder i forskellige retninger, synes 

jeg. 

I: Fornemmer du, at der er nogle forventninger til dig som kunstner, og hvem skulle de evt. komme 

fra? 

R5: Øhm, det kommer an på hvor man er henne ikke? Øhm, og hvem der ser det man laver. Altså jeg 

synes, det kommer meget an på fra sted til sted, eller sammenhæng til sammenhæng. Der er nogle 

gange hvor man viser noget, og så er det bare så’n for sjov - bare til en selv eller bare til nogle 

venner. Andre gange så er man meget bevidt om; ”nu kommer mine forældre måske og kigger, eller 

nu kommer min professor og kigger på det”, eller så kommer der nogle af de der venner, som jeg 

ved, er klogere end mig, eller ved mere end jeg ved. Så skal man også lige… Men jeg synes sådan 

rent forventningsmæssigt, så er det også meget… Altså det er også fordi, at jeg ser det så meget som 

en proces, så tror jeg ikke at hvert værk sådan ændre verden… Det er lidt sådan samme… det er bare 

et trin hen i en anden retning. 

I: Ja, helt sikkert, hvis du sådan skulle definere, hvad du synes kunstens rolle er - eller hvad den bør 

være – hvordan ville det så lyde? 

R5: Hvad den bør være? Mmm… Prøv at sige det igen… 

I: Ja altså både – hvad synes du kunstens rolle er – i samfundet eller…? 

R5: Altså jeg synes, den er mange forskellige roller, altså for mig er det også bare… Jeg synes… 

Altså, for mig har det meget at gøre med det der med at det er et felt som man kan spænde ud ik’? 

Og på den måde har det også noget man kan finde ud af hvordan forskellige ting – altså sådan 

hvordan man opfatter verden, eller hvordan man ligesom prøver, gerne at ville se verden på… 

Former verden… Og der tror jeg det er et meget vidt felt, og du kan lave så meget forskelligt i det, at 

jeg synes at sådan – Man kan sige, at det potentiale, jeg synes, det har, det ligger meget i det frirum, 

der er i det. Så det er også meget op til hvem, der udnytter det frirum, eller hvem, som er i det frirum. 

Hvis man skal beskrive hvordan det er i dag, så tror jeg måske at det er lidt ærgerligt – eller jeg synes 

der er en lidt ærgerlig tendens over kunstverdenen i sig selv, som sådan – mere at den reproducere, 

hvad der sker i verden, eller beskriver, hvad der sker i verden, eller kopierer kunst, der er blevet lavet 

for tyve år siden. Eller sådan er den meget hele tiden. Og det handler jo også meget om, at de der 

institutioner, det kommer i, og de institutioner, der uddanner kunstnere, og… Men også sådan lidt en 

! #!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

afmatten-hed, der er sket her inden for de sidste tyve år, eller du har ikke kunstnere, der sådan stiller 

sig op og siger: ”Jeg er kunstner. Jeg kan fanme lave noget verden har brug for!”. Der er sådan en 

generel holdning om, at der er ikke rigtig brug for det, vel? Så hvis man skulle spare på noget i 

samfundet, så sparer vi da på det der kunst der, for det er der jo altid alligevel, og herre gud ik’ altså? 

Det er jo nogle sten med hul i engang imellem, og så det nogle malerier på nogle hvide vægge. Det 

kan man altid undvære. Så skal vi se på Picasso igen ik’? Der vil jeg så sige at potentialet i det ligger 

der, men så er det måske dem, der er inde i rummet, der har svært ved at udnytte det. Jeg synes det er 

svært at udnytte i hvert fald. Så derfor så bruger jeg også selv det ikke at kalde det noget engang 

imellem – eller måske kalde det noget – eller måske gå ud i nogle andre rum, der ikke er vant til 

kunst, og sådan prøve at bruge dem, for det er som om at, de helt stramme rum – kunstrum – de 

spiller nogle gange lidt fallit overfor sig selv og sådan hinanden, og sådan noget… Ja? 

I: Ja, helt sikkert. Er det et ideal for dig, at der også er en eller anden form for kritisk element i den 

kunst, du laver? 

R5: Øhm… Det ved jeg ikke, om der et ideal, men jo det sker ret tit, men jo jeg vil rigtig gerne have 

det. Og det er helt sikkert også sådan noget, der er kommet mens jeg har gået i skole altså… Altså 

sådan før – og også de første år på skolen - der var jeg mere sådan, at det bare skulle være sjovt, at 

lave ik’? Det kunne se sjovt ud, eller også for at imponere folk. Jeg kunne godt lide, hvis folk blev 

imponeret over det jeg lavede. Så blev jeg glad. Så det er helt sikkert også noget, der er sket på 

skolen, sådan, nå okay, nu er jeg begyndt at have den der – eller nu skal der være et eller anden form 

for element i det, der har en kritik af noget, eller har en eller anden form for – kan stille sig over for 

noget andet, så ja… 

I: Er der så nogle bestemte grupper eller mennesker, som du har ambitioner om at møde med din 

kunst? 

R5: Mmm… Nej, ikke bestemte, men jeg er begyndt at tænke over det der med, hvem ens målgruppe 

er, eller hvad for nogle målgrupper man kan møde. Fordi indtil videre synes jeg, at jeg har skudt 

meget med spredehagl, på en måde at det er så mange som muligt ik’? Det tror jeg er meget normalt 

at kunstnere gør det… 

[Diktafonen går tør for strøm] 

I: Øh… Vi snakkede om de her to positioner med et fokus indadtil og et fokus udadtil, ik’? Mener du 

at de kan kombineres på en eller anden måde. 

R5: Ja, ja, men det mener jeg lidt at de skal gøres. Ja, jeg tror også, det er det, mange de arbejder 

med. Man kan sige, at nogle gange er der nogle, der laver en udstilling, hvor man kan sige, at man 

skal næsten selv være kunstner for at forstå den. Netop også pga. den der akademiske sprog-ting. Så 

kan man måske godt forstå det, hvis man er en del af – hvis man er en del af det. Det kan jeg i hvert 

fald godt få sådan lidt en ”adrr” – blive sådan lidt træt af. Man på den anden side kan man jo ikke 

sige andet end, det er okay, altså. Men udover det, tror jeg at de fleste lidt øver sig på det; at 

kombinere de der to; Også for at det ikke bliver skizofrent på en eller anden måde. Det skal det helst 

ikke være. 

I: Men er det også en ambivalens, du sådan føler; den der med at rette fokus mod nære kunstneriske 

fællesskaber samtidig med at ville adressere en bred offentlighed? Er der nogle ting du føler, at du 

ville gå på kompromis med, hvis du skulle adressere en bred offentlighed? 

R5: Hmm.. Aahh.. Det ved jeg faktisk ikke rigtig… Det er svært.. Neeej… Altså, jeg ved ikke – jeg 

tror måske bare det er sådan; det ting man laver kommer jo bare til at se ud på den måde de gør, fordi 

at man både vil adressere den brede offentlighed, eller have en eller anden form for anerkendelse, 

! $!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

eller i hvert fald have at ens venner også synes at det er interessant, eller ens kolleger synes det er 

interessant. Så derfor ser tingene nok bare ud som de gør, ik’? Ja, jeg ha ikke så meget erfaring i det, 

så… 

I: Er der så nogle sider af din kunst, hvor du på en eller anden måde bliver nød til at skære nogle ting 

fra, for at du kan tale i en dansk offentlighed? 

R5: Mmm… Jeg har ikke rigtig prøvet det må jeg indrømme. Det synes jeg ikke at jeg har prøvet, 

nej. Altså, jeg har helt sikkert prøvet, hvor man viser noget for f.eks. mine forældre, der ikke er så 

interesseret i kunst, og ikke har så meget erfaring med det; de kommer hen og siger: ”Det der det 

forstår vi ikke”, og så siger man ”Nå, okay”, og så prøver man at forklare det, og så siger de: ”Jamen, 

vi forstår det simpelthen ikke”, eller også så forklarer man det, og så siger de: ”Nååå, var det bare 

det”, ”Nå, det var nemt nok” eller ”det var ikke fordi, at det var svært” – Det kan man tit få, hvis jeg 

er… Man kan tit komme til at lave noget – og det tror jeg virkelig tit, folk kommer til at lave et eller 

andet, som folk ikke forstår. Og det sker også tit, at hvis man udstiller noget, som skal ses i en bred 

offentlighed – eller hvad det så er – at folk de også lidt på forhånd ha den ide at de ikke skal kunne 

forstå det, fordi det er kunst, og man forstår det ikke rigtigt. Det kan jeg måske godt blive lidt 

irriteret over – eller ikke irriteret, men synes er ærgerligt, at man… at man nogle gange bliver set på, 

som om man står lidt på sådan et højere sted. Og det er ikke så sjovt altid. Altså, jeg vil i hvert fald 

bare gerne så’n du ved? Have en eller anden – skabe en eller anden dialog – lave et eller andet, der 

ikke sådan… Men det er bare svært. Det er jo svært også… Det er svært at komme ud over hele 

tiden, synes jeg. 

I: Øh, så har jeg liget et citat, fordi den forhenværende formand for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen, 

han udtalte i marts, at kunsten ligesom lever en udkantstilværelse i den offentlige bevidsthed, er det 

noget som du… Hvad mener du om den forståelse? 

R5: Øhh, det ved jeg ikke. Der er nogle ord i det som jeg synes er ret svære at forstå. For det første 

det der udkantstilværelse. Det er sådan lidt som om at man refererer til udkants-Danmark, der lidt er 

sådan en mode-ting at snakke om. Øh, ikke fordi man ikke skal snakke om det, men det er det jo bare 

lidt så’n. Og det andet, er det der med, at jeg ikke ved, hvad den offentlige bevidsthed er - rigtigt. Det 

er svært at forstå, hvad… Jeg synes, at det ville være enormt svært at definere, hvad den offentlige 

bevidsthed er. Øhh, men jeg kan godt lidt forstå, hvad det er, han mener. Ift. sådan noget, at folk 

generelt tænker det som en biting eller sådan noget. Og det er måske også det jeg snakkede om. Det 

der med at, hvis man skal spare på noget i samfundet, så kan man altid spare på kunst, for det er der 

altid alligevel, eller sådan… Måske er det lidt det samme. Det ved jeg ikke helt. Men det var jo også 

mig – altså det, jeg sagde, var jo også enormt generaliserende, for det er jo ikke alle, der tænker 

sådan. Det er jo ikke, fordi at samfundet tænker sådan – overhovedet. Altså, jeg synes der er rimelig 

meget så’n – altså i det offentlige har der været rimelige meget fokus på kunst hele tiden – så, jeg 

synes ikke det er en udkantstilværelse på den måde. Altså, når man bevæger sig i det offentlige rum, 

så synes jeg at der er kunst alle vegne. Altså, man kan altid snakke med folk om kunst på et eller 

andet plan. Det er jo ikke fordi, at der er nogen, der tænker: ”Det gider jeg ikke snakke om”. 

Ligesom man siger ”Jeg har aldrig været i Nakskov”. Det er jo, ikke det samme. Det er måske også 

rimelig mærkeligt. 

I: [Griner] Fedt, men øh jeg tror, sådan set det var det. 

R5: Okay 

I: Der er ikke noget du har lyst til at tilføje? 

R5: Nej… Jeg havde ikke lige noget at sige fra start af… så.. 

! %!

"! 

I: Nej nej, men det var super fedt. 

! &!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

Interview med Tine 

Beskrivelse: Vi mødtes privat hos interviewer en fredag middag. Hun blev budt på kaffe, interviewet 

forgik ved spisebordet i stuen. En smule formel men afslappet stemning. 

I: Jep. Først vil vi bare lige høre; hvor studerer du, og hvor langt i uddannelsen er du? 

R6: Nå, men så er I blevet snydt lidt, for jeg studerer ikke. Jeg blev færdig for seks år siden. [Griner] 

I: [Griner] Ja. Det vidste vi faktisk godt. 

R6: Fra Det Jyske Kunstakademi. Jeg studerede der. Det er jo i Århus. Der studerede jeg fra 2000 til 

2005. 

I: Jeps. Også vil vi høre; hvilken kunstnerisk form beskæftiger du dig med? 

R6: Jeg har… På nuværende tidspunkt, der er jeg egentlig mest skrivende. Har skrevet en masse poesi 

og skrevet en biografi om en dansk forfatterinde, der hjalp en masse immigranter i Mellemkrigstiden. Så 

jeg har skrevet meget. Men tidligere har jeg jo både lavet en masse skulpturelle projekter, og har lavet 

meget installation, og har lavet meget… Konceptuelle værker, hvor formen har ændret sig fra projekt til 

projekt. Så på nuværende tidspunkt er jeg mest skrivende. 

I: Og et lidt bredere spørgsmål: Hvorfor beskæftiger du dig med kunst? 

R6: Mmm… Jeg tror jeg begyndte… Jeg valgte at gå på kunstakademiet, fordi jeg ikke mente, at jeg 

kunne noget andet i princippet [Griner], og senere hen… Det er jo det eneste rum, hvor man - det er jo 

det, der både gør det så ekstremt frustrerende og, men også godt – det er, at det er det eneste rum, hvor 

man fuldstændig selv tilrettelægge sin egen præmis. Både ift. arbejdsrutiner og arbejdsgange; hvordan, 

hvor og hvorledes, men jo også ift. hvad ens produktion består af. Og det så jeg på et tidspunkt som en 

kæmpe mulighed. Nu begynder jeg – måske også fordi, jeg er blevet lidt ældre – også at se det som en 

meget meget hård præmis at leve under. Faren er også at man som menneske faktisk har brug for en 

rutine, og det har faget ikke indlejret i sig. Og der kan jeg også godt se – og det er måske også det, der 

gør at folk tit - kunstnere også med tiden – at dem, der ligesom holder ud også er dem hvis praksis hele 

tiden bygger en lille smugle videre på noget forrige, men ligger i en rutine… Ja. Det var måske et langt 

svar på dit spørgsmål… 

I: Nej, nej, du må godt bare… Bare freestyle [Griner]… Okay, og hvad er det så, du mener kunsten kan, 

hvad er det for et potentiale, der ligger i kunsten? 

R6: Altså, jeg mener ikke nødvendigvis at kunsten har synderlig meget potentiale, som sådan… Det 

kommer rigtig meget an på, hvad den bliver brugt til. Altså, det kan vi se nu. Kunsten kan også bare 

blive lad underholdning. Så det er jo også noget den kan. Men øhm… Potentialet er jo, at det er 

uforudsigeligt. Det er måske det, den kan, men jeg har ikke et romantisk forhold til, hvad den kan som 

sådan. Jeg er blevet skuffet for ofte [Griner]. 

I: Men hvad er det den kan, hvis den ligesom udfylder en eller anden form for potentiale? Altså, hvad 

kan det, når det er godt? 

[lang pause] 

R6: Altså, når det er godt, så kan det jo… Så kan det minde os om ting, som vi ved man glemmer… som 

øhhh er nogle størrelser, som vi ikke har så meget tid til at beskæftige os med men som vi også har brug 

for at få pointeret, f.eks. væsentligheden i at blive passet på vores fællesskaber, eller væsentligheden i at 

turde være skrøbelig, eller der er man sådan facetter, når værker eller kunst, eller hvad det nu end er for 

plads, og folk giver det tid eller, og kunstnerne har fået tid, og der er nogle ordentlige præmisser. Så kan 

det jo give rum til en anden slags tilstedeværelse, end vi ellers har… Tror jeg… 

I: Yes, men hvad er det så for en intention, du har med din kunst? 

! "!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

R6: Altså, der er sådan to - Der er det egoistiske, der et eller andet med; ”det her vil jeg gerne lige 

pointere” ”Det her er ret vigtigt lige at få sagt”. Det er jo sådan ens eget egoistiske sted. ”Det her det er 

sindssygt vigtigt, at I lige hører efter. Hende her hende skal i hører om”, eller det er jo sådan ens eget 

motivation, ik’. Prøv at sige spørgsmålet igen. 

I: Ja, hvad det er for nogle intentioner du har med din kunst? 

R6: Ja, det er jo at pointere nogle præmisser som jeg synes er vigtige. Men det er også… Altså jeg vil 

helst lade være. Altså, jeg vil hellere have et fast arbejde. Jeg vil hellere være bibliotekar i princippet, 

ik’? Jeg synes ikke det er fedt at lave kunst. Jeg synes ikke det er sjovt. Jeg synes ikke at øhh… Så det 

er spørgsmålet i hvad det er det… [Dybt suk] Hvad man sådan vil med det… For det første afhænger det 

jo rigtig meget fra projekt til projekt, synes jeg. Hvilket jeg også hader. Projektarbejde, der hænger mig 

langt ud af halsen.. [Lang pause] Man trænes jo i at fortælle historie ik’? Så det man gerne vil, det er at 

fortælle en god fortælling, og man mislykkedes lidt hver gang. Så det jeg også gerne vil med det jeg 

laver, det er jo hele tiden at gøre det bedre end sidste gang - sige det mere præcist – for så er det sådan 

noget med, hvad vil man? Vil man… Er det sådan noget med at forandre den måde vil lever på… Det… 

Man kan godt blive sådan meget realpolitisk i svaret. Det ved jeg egentlig ikke er sådan synderlig 

interessant, fordi… Det kan jo være sådan en intention om at sige det bedre end der er sagt før… Men 

jeg tror ikke jeg kommer det nærmere lige nu… Jeg væver lidt [Griner]. 

I: Nej, men der er i orden. Fornemmer du så, at der ligesom er nogle forventninger til dig, som kunstner, 

eller som…? 

R6: Ja, og det er der jo så absolut. Men det er jo sådan faglighed. Det er jo at man både øhh… Altså der 

er jo standarder. Og det er jo forskelligt fra miljø til miljø, hvorfra man taler, og hvor man står, og 

hvordan tingene skal se ud, og på den måde er der jo en masse sociale strukturer, der er fulde af 

forventninger til hvad man leverer. Det er klart. Men så er der jo også ens personlige forventning, og så 

er der jo også, hvis du får penge af fonde eller andre eller Kunstrådet, eller whatever, så er der jo også 

en forventning. Så på den måde er det jo ligesom al anden aflevering af noget som helst, at der jo ligger 

super mange forventninger i forskellige miljøer, ik’? Og jeg kan da stadig væk have stemmer inde i mit 

hoved fra mine gamle undervisere, når jeg arbejder, som kan sådan udtrykke; ”husk nu det og husk nu 

det”, som også er en forventning om at levere. Og leverer på en bestemt retning, eller hvorfor laver du 

ikke det, og hvorfor laver du ikke det. Så det er jo ligesom i alle andre fag – ligger der en faglig og en 

social forventning. 

I: Helt sikkert. Hvis du så ligesom… Hvis man siger, at kunsten har en rolle, hvad synes du så, at den 

burde være? 

R6: Burde være? 

I: Ja 

R6: Jamen det synes jeg næsten ikke, at man kan svare på, for det den burde være, det var jo, at det 

vidste vi ikke. Altså, problemet er jo netop, vi sætter regler op for, hvad den burde gøre, eller hvordan 

det burde være. Altså, kunsten skal det, og så skal den også noget ude på arbejdspladserne, og den skal 

alle mulige ting, ik’? Men det den burde, det var jo ikke at burde noget, ik’? 

I: Hvad er kunstens rolle så i dag? Sådan hvad er den? 

R6: Jeg synes meget, der er meget store forventninger til, altså, i institutionelle rammer, hvor der skal 

køres en økonomi - og det skal der jo virkelig – så er det jo at underholde, være spektakulær og 

inddrage. Altså, have mennesker inde, der skal pille og inddrages i alting, ik’? Der er ikke sådan noget 

med… Altså, børnene må også godt råbe og skrige, og de voksne snakker om alt muligt andet på 

museerne. Der er ikke nogen forventninger om sådan; ”Hold jeres kæft, og hør efter et øjeblik” vel? Så 

det er sådan noget med at altså… Folk skal ikke inddrages, og kunsten skal ligesom ikke… Jeg oplever 

det lidt – nu tænker jeg i sær på Aros, der virkelig er den der fælde, ik’? At det skal være sådan, stort og 

rart, og lidt spændende, men også noget med, hvor børnene kan løbe rundt og larme, ik’? Og så skal den 

så også være social ansvarlig på den måde, at man skal kunne… Den skal kunne bruges til at maksimere 

nogle økonomiske omstændigheder. Kan den bruges… Den skal forstås og kunne bruges hele vejen 

! #!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

rundt, ik’? Altså, og det er jo en forventning om, at når alt andet skal kunne forstås og bruges, så skal 

kunsten da også forstås og bruges. Og sådan må det jo så være, ik’? Men det gør jo bare, at hvis man 

ikke vil forstås og bruges, så er man rimelig langt ude alt det der, ik’? Fordi det er en forventning om 

opbyggelighed, det opbyggelige element i det, ik’? Som også hører til det der. Så svaret er bare; nej, nej, 

ikke burde noget som helst[Griner]. Det må være mit svar. 

I: Men er det så et ideal for dig, at der er et kritisk element i den kunst du arbejder med? 

R6: Ja, det synes jeg. Altså, kritik som i, at vi skal tænke os om. Forstået som at man overvejer, og 

måske tænker sine tanker lidt fra forskellige vinkler. Altså, absolut. 

I: Men hvad er det, den kritik der den kan? 

R6: Jamen den kan to ting; den kan enten være fuldstændig selvdestruktiv, så man ikke for lavet noget, 

ik’? [Griner] Og sådan at ingen kan holde en ud, ik’? Det er jo sådan en kritik som mange kunstnere har, 

tror jeg, for det bliver jo et arbejdsredskab som man så absolut kan bruge på alle mulige negative måder, 

men hvis man arbejder med kritik på sådan en måde, der også giver plads. Så er kritik jo ikke andet, end 

at man lige tænker sig om og siger; ”Hvorfor tænker jeg lige det, hvorfor mener jeg lige det, og hvorfor 

sagde jeg lige det?” 

[Diktafonen går ud] 

I:Okay, så er vi tilbage. Mener du så på en eller anden måde, at man kan snakke om, at der findes sådan 

lidt to positioner, som man kan indtage som kunstner, den ene med et fokus indadtil mod, det 

kunstneriske fællesskab, hvor man på en eller anden måde forsøger at opbygge og konstruere nogle nye 

former, og så en anden position, der er rettet mod en bredere offentlighed? 

R6: Nej, jeg mener man kan indtage ekstremt mange positioner. Så, nej. Der er ikke to, men de to vil 

være dem som… Altså, hvis jeg forstår dig rigtig, så er den ene, den du beskriver som sådan øh… Jeg 

skal lige have helt styr på det igen. 

I: Jo, altså den ene er med det her fokus indadtil, hvor du… 

R6: Til de andre? 

I: Ja, til de andre kunstnere, og det følelsesmæssige fællesskab man på en eller anden måde indgår i, 

hvor man forsøger at konstruere nogle nye forståelsesformer, men som måske er relativt isoleret ift. den 

bredere offentlighed, der så på en eller anden måde er den anden position. Men hvor man måske går på 

kompromis med nogle flere ting. 

R6: Ja, men jeg tror at man øh… Altså for det første; nej, der findes ikke bare to positioner, men også, at 

de to positioner er sideløbende, altså, det findes samtidig, for man gør jo begge dele. Altså, man er jo 

både – ligesom i ethvert andet fagområde – så vil man jo… Altså, ens ting bliver jo produceret ind i den 

faglighed, og andre ser det, og det arbejdes videre på, eller sådan, det er jo… Det sker jo, og man er i 

udveksling med hinanden, samtidig med at man også har den mere udadrettede praksis. Jeg kan næsten 

ikke se, at de findes, hver for sig, eller sådan, det hænger sammen. 

I: Ja, men hvordan kan de kombineres de to? 

R6: Men det er det vel bare… 

I: Men f.eks. før, hvor du snakkede om at de har sådan en isolerende effekt, som ikke nødvendigvis er 

dårlig, men ift. det at komme ud til en bredere offentlighed kontra det isolerende. Er der ikke noget 

modstridende der, eller kan det fint kombineres? 

R6: Altså, I tænker, at der kan opstå, sådan en ekstrem internhed… 

I: Ja, som har svært ved at adressere sådan en bredere offentlighed. 

R6: Ja, klart. Men det er jo heller ikke alt, man behøves at sige til en bred offentlighed, altså og desuden, 

så ved jeg ikke om den brede offentlighed hører efter. Altså, hvem er de? Den er svær ikke, for vi har en 

! $!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

%#! 

%$! 

%%! 

%&! 

%'! 

%(! 

%)! 

%*! 

&+! 

&"! 

forestilling om at man skal snakke til alle mulige. Eller så skal kunsten ligesom være berettiget, fordi at 

den snakker med alle mulige. Men hvis der sker en udveksling de folk imellem, og der endda bliver 

inddraget flere. Så sker der ret meget. Jeg ved ikke helt med den der brede offentlighed. Altså, det er jo 

fantastisk, hvis man… Og det er jo ligesom, bestseller-bøger, ik’? Det er jo den brede offentlighed, ik’? 

Og det er ret få bøger, der er bestseller-bøger, og ligesom Olafur Eliason; han er en bestseller-krimi, ik’? 

Men det er jo få, der ligesom er deroppe, ik’? Men derfor er alt det der, som foregår alle de der andre 

steder ekstremt vigtige… Og de er også vigtige, fordi det ryger helt op til… Altså det hænger sammen. 

Men jeg forestiller mig, at hvis man sætter sig ned og har alle de der grupperinger, så har man også en 

interesse i at snakke med andre mennesker uden for den. Hvis det så er præciseret, hvem det er, men 

man bærer det jo med sig videre hele tiden. Man har jo en… Man kommunikerer jo, de erfaringer videre 

med sig, ik? Så nogle gange er sådan nogle grupperinger jo også en eller anden form for 

grundforskning, der skal foretages i et lukket miljø, og som ikke giver så meget mening, når man 

fremlægger det – kun for dem, der er fuldstændig interne. Men tingene bliver jo så også 

videreformidlede gennem projekter senere hen, så det er jo ligesom på universitetet, hvor der sker de her 

forskellige grupper, der sætter sig ned og laver forskellige forskningsprojekter. Det har billedkunsten 

også i sig, ik’? et er bare svært at kalde det grundforskning, for så forestiller man sig sådan noget, der 

ser ud på en anden måde. Det er bare ikke… Det er for ukonkret til at blive kaldt forskning, men det er 

det faktisk, og meget af det re også empirisk forskning. Så jeg ved ikke om man kan sige, at for at 

kunsten er berettiget, så skal den noget med en bredhed. Det tror jeg ikke, men det gør den jo, men det 

sker med sådan forskellige tentakler, ik’? 

I: Jo, men kan du genkende sådan en ambivalens, mellem at rette fokus mod nære kunstneriske 

fællesskaber, samtidig med at ville adressere den der brede offentlighed? Er det sådan en ambivalens, 

som du selv har følt, også? 

R6: Jo, men det er det, for det er jo forskellige sprog man bruger, ik’? Og jeg synes mest jeg kan mærke 

den som sådan en forventning om, hvordan man bør tale, det ene sted, og så nervøsiteten for om andre 

forstår det. Netop også fordi, man opbygger også en tradition for, hvordan man gør ting sammen. Men 

det er jo en omstændighed man skal forholde sig til, det er jo også det, der ligesom… Altså, det kræver 

bare en stor overvågenhed over, hvordan man taler, eller hvordan man… Men så har jeg heller ikke 

noget imod, at man… Altså jeg tror, at hvis de er der, den der brede offentlighed, så fatter de ret meget, 

ik’? Altså, jeg tror godt at man må have forventninger til, at de… At man ikke nødvendigvis skal gøre 

tingene forenklede for deres skyld. Jeg håber at den brede offentlighed er ret kloge, selv om jeg godt 

kan være i tvivl. [Griner]Men det bliver jo meget ukonkret, fordi de… Jeg udstiller ikke på Statens 

Museum For Kunst, og hele det system, for at komme sådan et sted, hvor den brede offentlighed gør, 

den sortere jo alt som ikke kan, hvad det skal kunne for at være der. Så der er jo så mange mekanismer, 

som man ikke er inviterede ind i at tage del i, og forholde sig til ik’? Altså, der er jo nogle systemer, 

som også bestemmer, hvad den brede offentlighed bliver præsenteret for. Så den offentlighed, som jeg 

forholder mig til, er jo ikke så bred. Altså, nu har jeg skrevet poesi f.eks. Det bliver trykt i 150 

eksemplarer. Det er jo ikke synderligt bredt, men det er jo stadig væk en meget lille offentlighed, som 

fungerer internt, og som også har arme ud, ik’? Og heldigvis, så er det sådan at vi godt må have vores 

små mikrosamfund kørende sideløbende med hinanden hele tiden. Altså, det er jo lidt ligesom, at 

Ungdomshuset skal kunne… Det er bare sådan et ekstremt godt eksempel ik’? At så skal det kunne 

forsvares ift. at hele verden skal kunne komme der ik’? Hele verden skal da ikke komme der. Hold da 

op, ik’? Altså, det er da berettiget, bare fordi det er der og der kommer dem, der kommer. Vi må godt 

gruppere os, og stadig væk kræve alt muligt. Var det et svar? 

I: Ja helt sikkert. 

R6: Jeg glemmer spørgsmålet i enden af svaret altid. 

[Griner] 

I: Ja, så har vi lige et citat, for vi snakkede i starten kort med noget om støtte, og så har den 

forhenværende formand for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen, udtalt i marts at kunsten lever en 

udkantstilværelse i den offentlige bevidsthed…? 

R6: Det kan vi da være stolte af. Det er ligesom udkants-Danmark. 

! %!

"! 

#! 

$! 

%! 

&! 

'! 

(! 

)! 

*! 

"+! 

""! 

"#! 

"$! 

"%! 

"&! 

"'! 

"(! 

")! 

"*! 

#+! 

#"! 

##! 

#$! 

#%! 

#&! 

#'! 

#(! 

#)! 

#*! 

$+! 

$"! 

$#! 

$$! 

$%! 

$&! 

$'! 

$(! 

$)! 

$*! 

%+! 

%"! 

[Griner] 

I: Hvad mener du om den forståelse, er det en ting, der er…? 

R6: Jamen det er der jo meget, der gør, altså det gør hjemmehjælperne da også. Altså, det kommer 

meget an på, hvor han står, ik’? Jamen, det ved jeg ikke… Hvem er så inde i midten? Jeg forstår ikke 

hans atlas. Så skal man forstå hvad fanden det er for en tegning han tegner, for det kræver lidt, at man 

ved hvad der er i midten. Hvis det er TV, der er inde i midten, så tror jeg, det er godt vi er ude i 

udkanten, ik’? Men så kan man sige, at så skulle vi bytte rundt på de roller, så kunsten kom ind i midten. 

Det ved jeg ikke. Altså, det har også omkostninger. Altså, jeg tror ikke at der er noget negativt i at 

skulle tilvælges – at man ikke bare er flydende hele tiden. Men det er jo ret smukt, at bruge det der 

udkantsbillede. Det synes jeg faktisk er ret fantastisk, at det er lidt ligesom at være i Skagen, eller sådan 

noget. 

I: Ja, det er lidt ligesom at bo i Tønder. 

R6: Ja, og så kræver det, at folk gider komme og besøge en. Husk at tage toget. Jeg synes det er… Det 

er sådan en smart udmelding. 

I: Ja, helt sikkert, men tror du at den der udkantstilværelse, den på en eller anden måde kan skyldes, at 

de der kunstneriske fællesskaber har tendens til at lukke sig om sig selv? 

R6: Nej, det er sku da resten af lortet, der lukker sig. Det synes jeg mere. Altså, så laver man sådan 

noget vores kunst, der er et forsøg på, at… Du ved, så står der kunstteoretikere klar, og alt muligt til at 

være med i den brede offentlighed – inde i midten af det hele… Det er sku resten af… Nej det mener jeg 

ikke. Jeg tror at alle vil da gerne være med på en eller anden måde, men at sådan som vores samfund 

er… Altså jeg gider ikke, at være med f.eks… Altså jeg synes at der er rigtig meget lort, og vi behandler 

rigtig mange mennesker ad helvede til her, hvor vi bor, så på mange måder kan man jo også som 

menneske positionere sig udenfor. Og så, fordi vi bliver holdt udenfor – vores arbejdsomstændigheder 

er elendige, man er freelancer. Freelancer bliver sådan behandlet ret dårligt i A-kasse-systemet, som 

mange kunstnere er i, og man kan ikke… Altså, der er mange faglige, sociale og lønmæssige 

omstændigheder, der gør at man bliver placeret udenfor – altså barselsdagpenge – fuck – hele det der 

system, ik’? Som jo gør at man… Og det er jo også en del af at være kunstner, det er også en del af, 

hvordan man lever, at man bliver positioneret i en problematisk, altså, problematisk ift. den der struktur, 

ik’? Simpelthen bare fordi, det ikke passer ind den måde ens arbejde er struktureret på f.eks. Og det har 

også noget med de der ting at gøre. Det tror jeg virkelig. Også fordi at det giver jo en øhh… Og så er der 

også sådan en; ”Ah, jeg er bare med” [Ironisk tone].Altså jeg gad godt at være ansat af kommunen, og 

have tryghed, og… Derfor har man lidt, sådan en ”Ja, tag os med, vi kan alt muligt”, så… men hvis man 

kommer ind i det der system, så bliver det på nogle måder, hvor man ikke har den autonomi, som er det 

man er rigtig god til. Så bliver man svær. Så positioneringen er jo sådan en dobbelt ting. Det er jo en 

man vælger, fordi der ikke er nogen andre muligheder, faktisk ik’? Og det er ikke kun ideologisk, det er 

også sådan helt hverdagsagtigt, for rigtig mange, ik’?Men man skal da ikke glemme, at der også bare er 

rigtig mange, der klare sig rigtig godt, og er helt inde i sovsen og har det, altså… Så det findes der også 

rigtig meget af, ik’? Og har faste gode stillinger, og sådan nogle ting… 

I: Ja, det var vist det. Er der andet du har lyst til at tilføje. 

R6: Åh nej, det kan jeg ikke bare. Det hele. Alt det andet også. 

[Griner] 

! &!

!"#$%&3&4&506+"+%,/*7& 

& 

& 

& 

! 

!

!"#$%&8&4&9+/2*:"2;%

- hvis ja - Mener du at det kunstneriske fællesskab, som du indgår i også kan have 

en isolerende effekt ift. omverdenen? 

Mener du, at man kan tale om, at der er findes (i hvert fald) to positioner, man kan indtage 

som kunstner. 

- Den ene med et fokus indadtil, mod sig selv og sine kunstneriske fællesskaber 

(man søger at opbygge og konstruere nye former og forståelser, der ikke findes i 

det bestående samfund) 

- Og en anden position, hvor fokus er rettet mod en bredere offentlighed (hvor 

man snarere bruger sin stemme til at være et kritisk, forstyrrende element i det 

bestående samfundet) 

- Og kan disse kombineres? 

- Hvordan stiller du dig selv i forhold til de to nævnte positioner 

Kan du genkende en ambivalens mellem at rette fokus mod nære 

kunstneriske fællesskaber samtidig med at ville adressere en bredere offentlighed? 

Føler du, at der er nogle sider af din kunst som du bliver nødt til at gå på kompromis med, 

for at kunne tale i en dansk offentlighed? 

Den forhenværende formand for Statens Kunstråd Mads Øvlisen udtalte i marts, 

at "kunsten lever en udkantstilværelse i den offentlige bevidsthed". 

Hvad mener du om denne forståelse? Og hvorfor tror du han har denne forståelse? 

Er der andet, som du synes, vi har overset?

Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?