28.01.2016 Views

REPORTAGE GARMISCH-PARTENKIRCHEN

Rejsereportage af Hans Christian Davidsen

Rejsereportage af Hans Christian Davidsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

18<br />

Kultur<br />

Flensborg Avis - onsdag den 23. december 2015<br />

Syd for pølse-ækvator<br />

Dobbeltbyen Garmisch-<br />

Partenkirchen kendes<br />

bedst for skihop. Men<br />

her er også en af Tysklands<br />

mest interessante<br />

jernbaner, der fører op<br />

til det højeste bjerg,<br />

Zugspitze - og imponerende<br />

slugter, hvor man<br />

let kan blive våd.<br />

bayern<br />

Garmisch-Partenkirchen er lig med<br />

den 1. januar. Hvem er ikke vågnet<br />

op med tømmermænd efter nytårsaften,<br />

sat kaffe over og kastet sig hen i<br />

sofaen til en omgang skihop fra den<br />

gamle OL-by? Så flyver de modige<br />

mænd ud fra bakken i deres specialsyede<br />

termodragter, og dernede<br />

i baggrunden ser man dobbeltbyen<br />

Garmisch-Partenkirchen - mens man<br />

selv ligger vandret.<br />

Det er kun jernbanen, der skiller<br />

byerne ad. Allerede i 1935 blev byerne<br />

lagt sammen til én. Der er dog<br />

stadigvæk en bindestreg imellem, og<br />

med god støtte fra den legendariske<br />

sportskommentator Niels-Christiansen<br />

(det var ham, der vandt nytårsvagten!),<br />

har de færreste danskere<br />

fået lært at lægge trykket det rigtige<br />

sted, når dobbeltbyens navn skal udtales<br />

- nemlig på -kirchen og ikke på<br />

Parten. Der hviler en særlig international<br />

atmosfære over Garmisch-<br />

Partenkirchen klos op ad grænsen til<br />

Østrig. Over 10.000 sengepladser er<br />

der i dobbeltbyen, men udlændinge<br />

kommer der næsten kun, når der er<br />

skisport. Tyskerne elsker atmosfæren<br />

i Garmisch, som stedet blot kaldes<br />

i daglig tale. Antallet af de udenlandske<br />

turister, der finder vej til alpebyen,<br />

er begrænset.<br />

Her er ellers masser af hyggelige<br />

hoteller af Gasthof-slagsen i ægte<br />

bayersk stil med træveranda, store<br />

altankasser med blomster og jagttrofæer<br />

på væggene - men mindre<br />

kan også gøre det. Går turen syd for<br />

»Weisswurst-Äquator« (Weisswurst<br />

er en særlig bayersk kogepølse), så<br />

er Garmisch dog næste et must. Det<br />

er jo trods alt her, Tysklands højeste<br />

bjerg, Zugspitze, ligger. Toppen<br />

befinder sig få meter fra den tyskøstrigske<br />

grænse, og østrigerne gør<br />

lige så meget krav alpetoppen med<br />

en svævebane fra Ehrwald.<br />

Den højeste Biergarten<br />

Den mest eventyrlige måde at komme<br />

op på toppen 2962 meter over<br />

havets overflade er naturligvis at tage<br />

støvlerne på og ellers udstyre sig<br />

med reb og hakke. Men hvem gider<br />

det, når det allerede i midten af det<br />

18. århundrede blev besteget for første<br />

gang, og når der i øvrigt går bekvemmelige<br />

bjergbaner derop fra flere<br />

retninger?<br />

Når man står oppe ved bjergtoppen,<br />

kan man nyde en Erdinger eller<br />

en Franziskaner i Tysklands højest<br />

beliggende Biergarten og ellers i sin<br />

magelighed betragte alle de bjergbestigere,<br />

der har slidt og slæbt sig vejen<br />

op - med svedige kroppe og støv<br />

i ansigtet. Når man står på udsigtsterrassen<br />

og kigger over mod det<br />

gyldne kors på Zugspitze, er det altså<br />

et kosteligt syn at se de veltrænede<br />

bjergbestigere, der tager den sidste<br />

vej op på toppen - i selskab med velnærede<br />

mænd i sandaler eller gummisko.<br />

Den sidstnævnte kategori af<br />

har blot taget de sidste 50 meter fra<br />

udsigtsterrassen op til toppen for at<br />

blive foreviget af konen, der står på<br />

Vandet fra bjergene fosser gennem de smalle slugter, som de bayerske alper er så kendt for. Her er det Partnachklamm syd for Garmisch-<br />

Partenkirchen. »Klamm« er det sydtyske ord for en bjergslugt, der er udhulet af smeltevand. (Foto: Hans Christian Davidsen)<br />

terrassen ved Tysklands højest beliggende<br />

Biergarten.<br />

Den næstmest eventyrlige måde at<br />

komme til tops med Bayerische Zugspitzbahn,<br />

der har sin egen smalsporede<br />

banegård ved siden af den rigtige<br />

DB Bahnhof. De første ti kilometer<br />

tøffer toget uskyldigt af sted forbi<br />

små landsbyer og køer med bjælder.<br />

Men så sker der ting og sager. Efter<br />

stationen ved den dybblå Eibsee fortsætter<br />

banen ind I den første tunnel.<br />

I de moderne vogne vises på små<br />

fladskærme film fra slutningen af<br />

1920erne - fra dengang, da banen<br />

blev anlagt tværs gennem de voldsomme<br />

bjergmassiver. Det har ikke<br />

været et job for tøsedrenge. Mænd<br />

med vejrbidte ansigter og de bare<br />

næver borede deres vej ind gennem<br />

alpernes hårde indre, så vi i dag kan<br />

sidde behageligt i toget med vores<br />

smarte solbriller og videokameraer.<br />

Efter den første tunnel kommer vi<br />

et par kilometer ud i dagslyset igen,<br />

men fra Riffelriss i 1640 meters højde<br />

går de sidste 4,5 kilometer som<br />

en spiral ind gennem bjerget til endestationen<br />

Zugspitzblatt i 2588 meters<br />

højde. Her er det ikke længere<br />

kun de glatte skinner, der køres på.<br />

Halvvejs på strækningen er den<br />

almindelige jernbane blevet en tandhjulsbane<br />

med stigninger på op til<br />

25 procent. Tandhjulene tager godt<br />

fat inde i den mørke tunnel op til endestationen,<br />

der minder om en undergrundstation<br />

- blot med den forskel,<br />

at man ikke stiger op til storbyens<br />

travle liv, men derimod en klar<br />

bjergluft i et alpint miljø med sand<br />

og gletsjere.<br />

Højere i Østrig<br />

Det sidste stykke vej op til udsigtsterrassen<br />

- og den kendte vejrstation -<br />

foregår med en kabelbane, og fra toppen<br />

har man vel nok Tysklands bedste<br />

udsigt - med en stor bid af Østrig<br />

med i købet. Vi er langt over trægrænsen,<br />

og det er kun sorte ravne,<br />

der holder menneske med selskab<br />

heroppe. Mod syd er der sneklædte<br />

alpetoppe, mod nord ses de sammenvoksede<br />

byer Garmisch og Partenkirchen<br />

- og 100 kilometer væk skimtes<br />

München.<br />

Man kan i øvrigt let blive forvirret<br />

heroppe. Står man på den østrigske<br />

side, får man at vide, at Zugspitze er<br />

2962,33 meter. På den tyske side, siger<br />

tallet dog kun 2962,06 meter.<br />

Forklaringen lykkedes det os<br />

først at få, da vi er kommet ned fra<br />

bjerget igen. Østrigerne måler efter<br />

vandstanden i Trieste i Italien,<br />

tyskerne efter vandstanden i Amsterdam.<br />

Vandstanden i Nordsøen<br />

og Middelhavet er nemlig ikke den<br />

samme.<br />

Man kan tage den samme vej tilbage<br />

fra Zugspitze til Garmisch. Men<br />

også vælge at tage svævebanen ned<br />

til en station halvejs på Zugspitzbahn<br />

og derefter tage skinnevejen<br />

gennem dalen tilbage til Garmisch.<br />

Her er der nok at give sig til. Både<br />

hvis man vil have adrenalinen til at<br />

RESÜMEE<br />

Südlich des<br />

Weißwurstäquators<br />

Die Doppelstadt Garmisch-<br />

Partenkirchen ist vor allem für<br />

Skispringen bekannt. Doch hier<br />

gibt es auch eine der meist interessanten<br />

Eisenbahnen, die<br />

auf den höchsten Berg Deutschlands<br />

- die Zugspitze - führt, wo<br />

es imponierende Schluchten<br />

gibt, wo man leicht nass werden<br />

kann. Und wie kommt es,<br />

dass die Zugspitze, die sowohl<br />

in Deutschland als auch in Österreich<br />

liegt, in Österreich<br />

höher ist, obwohl der Berg der<br />

gleiche ist? Das kommt dadurch,<br />

dass die Österreicher<br />

die Höhe vom Mittelmeer aus<br />

berechnen, während die Deutschen<br />

sich an der Nordsee orientieren.<br />

Der Wasserstand in<br />

beiden Meeren ist nicht der<br />

gleiche.<br />

pumpe - eller det modsatte. Hvad<br />

med lidt rappelling eller paragliding,<br />

hvis du savner spænding i tilværelsen.<br />

Eller lidt wellness, hvis livet har<br />

været lidt for hårdt ved dig på det<br />

seneste.<br />

Men hvorfor tage til Bayern uden<br />

vandresko? Nogle af de største oplevelser<br />

får man i de smalle bjergslugter,<br />

der nogle steder har lodrette<br />

vægge - og hvis bund genemstrømmes<br />

af et vildt vandløb. Hvor vildt<br />

det er, afhænger af smeltevandet eller<br />

regnvandet. »Klamm« hedder sådan<br />

en kilometer lang slugt på Oberdeutsch<br />

- den slags tysk, der tales fra<br />

Thüringen og nedefter.<br />

Brusende vandfald<br />

Syd for Partenkirchen - med indgang<br />

lige ved Olympia Skistadion - findes<br />

den lettilgængelige Partnachklamm<br />

og syd for Garmisch-Partenkirchen<br />

den noget sværere tilgængelige Höllentalklamm.<br />

Smalle stier løber langs<br />

kløfternes væge, vandet fosser igennem<br />

og danner flere steder brusende<br />

vandfald. Mange steder fortsætter stierne<br />

gennem tunneller og over broer.<br />

På de smalleste steder er kløfternes<br />

vægge blot et par meter fra hinanden,<br />

og nogle steder nøjes væggene<br />

ikke med at være vandrette, men<br />

direkte at bøje sig ind over slugten.<br />

Disse imponerende naturfænomener<br />

er dannet af gletsjere og smeltevand,<br />

og hvor der er allermest<br />

trangt, kan det være temmelig træls<br />

at møde en turist med et alt for højt<br />

body mass index. Men de fleste tager<br />

det med et smil. Der er ikke meget<br />

plads, så man må deles. Selv flere timer<br />

efter, at det har regnet, er man<br />

nødt til at tage en regnjakke med<br />

herind, da det driver ned ad væggene.<br />

Og efter en lang tur i vandrestøvlerne<br />

har man så ikke fortjent en<br />

Paulaner? Jo, det har man da. Og EU<br />

til trods, så bliver de altså serveret<br />

af damer med Dirndl-kjoler på disse<br />

breddegrader. Den traditionelle sydtyske<br />

og østrigske beklædning var<br />

tæt på at blive forbudt for arbejdsgivere<br />

at lade kvinder servere med på<br />

udskænkningssteder. De var for kolde<br />

at bære og levede derfor ikke op<br />

til arbejdsmiljøreglerne, hed det.<br />

Hans Christian Davidsen<br />

hcd@fla.de

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!