PRORA PÅ RÜGEN

KULTUR
FLENSBORG AVIS — Torsdag 1. august 2013 — 20
Arkitektur der ikke lyver
Arkitektur. I Prora på Rügen
findes et kolossalt
bygningskompleks direkte
ud til Østersøen. Her planlagde
nazisterne et næsten
fem kilometer langt
feriecenter med plads til
20.000 gæster. Men gæsterne
kom aldrig.
BINZ. Verdens længste hus er næsten
fem kilometer langt. Det ligger på
øen Rügen i Mecklenburg-Vorpommern.
Nærmere betegnet ved landsbyen
Prora nord for det mondæne
badested Binz.
Huset blev bygget af den nazistiske
ferie- og fritidsorganisation Kraft
durch Freude i årene 1935-1939. Det
skulle være et nazistisk ferie- og
propagandaparadis med plads til
20.000 gæster, tyske arbejdere og
deres familier.
Ti feriedage var, hvad arbejderne i
den brune terrorstat fik tildelt om
året. Og få udvalgte fik tilladelse til
at tilbringe ferien i »Proras kolos«,
som den grå endeløse bygning nu
om dage kaldes af de lokale. Turisterne
kunne tilbringe tiden på
stranden lige neden for kolossen eller
i to kæmpemæssige svømmehaller,
hvis vejret var dårligt.
En kæmpehal med plads til alle
20.000 feriegæster skulle danne
rammen om store propaganda- og
underholdningsarrangementer.
Murere blev soldater
Men komplekset blev aldrig færdigt,
før Anden Verdenskrig brød ud i
1939. Da krigen kom, stod det meste
af den lange hotelbygning endnu
uden vinduer og inventar. Kæmpehallen
og de to svømmehaller var
bygningsarbejderne knap to nok begyndt
på, og »Proras kolos« kom aldrig
i brug, som det var planlagt.
De tyske soldater overfaldt i Polen,
og snart fulgte de mange tusinde
bygningsarbejdere fra Rügen efter.
Også de skulle bruges i nazisternes
krigsmaskine i øst.
Der er aldrig nogen, der har nået
at holde ferie i ferieparadiset. Bortset
fra de østtyske NVA-officerer, der
røg Havanna-cigarer sammen med
deres cubanske gæster. I krigens sidste
år blev Hitlers planlagte feriekompleks
i stedet for indrettet som
nødboliger for hjemløse familier fra
de sønderbombede byer Hamborg,
Rostock og Stettin.
Bombet uden held
Efter krigen fjernede russerne først
alt af værdi. Den røde Hær forsøgte
også at sprænge den nordlige del af
byggeriet væk, men uden større succes.
Viljen må vel have manglet.
Siden blev Prora kaserne for DDRs
Nationale Volksarmee. Det var tillige
indkvarterings- og uddannelsessted
for terrorister fra blandt andet Libyen.
Og selvfølgelig forbudt område
for den almindelige DDR-borger.
Først i 1989 så Rügens beboere, hvad
Prora var for en størrelse. Nu er bygningen
fredet og Forbundsrepublikkens
ejendom, og ingen ved rigtigt,
hvad det skal bruges til. Det huser fire
store museer, et museum om Kraft
durch Freude, et andet museum om
DDRs Volksarmee, et videnskabsmuseum,
et jernbanemuseum samt gallerier
og cafeer.
Absurd atmosfære
Stedets karakter er en smule absurd.
Bygningens arkitektur var højmoderne
i 1930erne og adskiller sig heller
ikke synderligt fra meget af det,
der ellers blev opført i DDRs godt 40
leveår.
FOTOS: DPA
Prora blev bygget som et badehotel til arbejderklassen under idealet, at alle arbejdere havde ret til en ferie ved stranden.
I den forstand er projektet en prototype på den masseturisme, som industrialiseringen generelt set indvarslede,
og som fra 1970erne og frem til begyndelsen af 2000erne har præget masseturisme: Færdige prisbillige feriepakker
afviklet via enorme feriehoteller i gigantiske ferieområder.
Arkitekten bag byggeriet, kölneren
Clemens Klotz (1886-1969), er i dag
stort set ukendt. I Det tredje Riges
var han først en stor mand med titlen
»Architekt der Reichsleitung der
NSDAP« direkte under Albert Speer.
Senere kom han i modvind og fik
sparket af Speer. Clemens Klotz tegnede
ikke bare bygningen, men skabte
også selv møbler og dekorationer
til den symmetriske bygnings-slange.
På verdensudstillingen i Paris i
1937 (datidens Expo-udstillinger) fik
projektet tildelt den højeste udmærkelse,
Grand Prix. Når man ser den
lange spøgelsesby, fordømmer man
måske værket som det rene vanvid.
Og vanvittigt ser det da også ud.
Men ideen om betalt ferie for den
jævne arbejder fra lejekasernerne i
Berlin eller Hamborg var ny og fremsynet.
Tanken om, at ferien skulle bruges
til kollektiv, ideologisk opdragelse og
fysisk rekreation, var heller ikke noget
specielt nazistisk fænomen. Lige
så bizarre - men måske knap så
monstrøse - ferieparadiser fandtes
mange steder i den såkaldt socialistiske
verden øst for jerntæppet.
Dansk parallel
1930erne demokratiske Danmark
dyrkedes også en sammenblanding
af politisk ideologi og socialpolitik.
Den nærmeste danske parallel til
Kraft durch Freude var en opfindelse
af arbejderbevægelsen, Leg & Virke
under DUI (Dansk Ungdom og Idræt).
Og hvor stor er egentlig forskellen
mellem den spæde nationalsocialistiske
masseturisme og vor tids masseturisme,
når det kommer til stykket?
Det 20. århundredes ideologier er
visket væk. Men ved at slentre en tur
forbi det mægtige anlæg i Prora ser
man, hvor meget ideologiernes forestillinger
om paradis ligner hinanden.
Alle forskelle til trods.
De ti dages betalt ferie i Det tredje
Rige er slet ikke så fjern fra den turistindustri,
der senere voksede frem
i det 20. århundrede. Det 21. århundrede
er nok tømt for ideologisk
indhold, men mange rejsemål ligner
stadig kæmpeblokken på Rügen til
forveksling.
Det ville være en løgn at sige, at
Prora er smuk. Omvendt lyver bygningen
ikke. Den giver sig ikke ud for
noget, den ikke er - som det ellers
var almindeligt for meget tysk arkitektur
i begyndelsen af det 20. århundrede.
Især i den wilhelminske
tid.
Den nordlige del, som Sovjetuionen
bombede, ligner i dag det, det
er: En spøgelsesby. Men fra stranden
ser man knap nok »Proras kolos« for
fyrretræer og klitter.
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Projektet blev holdt i klassisk moderne
funktionalistisk sti: Der var lagt
vægt på horisontale og vertikale linjer,
enkelhed, brugsorientering, lave
omkostninger, alt sammen egenskaber,
der var i modsætning til Hitlers
foretrukne arkitektoniske gigantisme.
I dag står de robuste, men forfaldne
bygninger der stadig som en turistattraktion.
Det har vist sig at være
for dyrt at fjerne den svære beton.
Dele af bygningen blev ødelagt af
Sovjet-arméen under Anden Verdenskrig.
Fakta
• Prora var et ferieanlæg
og badehotel opført af
nazisterne på Tysklands
største ø Rügen.
• Anlægget blev bygget
1935-1939 som en del af
Kraft durch Freude-programmet.
Otte identiske
seks-etagers hotelblokke
nåede at blive bygget,
men aldrig taget i brug.
• Anlægget kan ses som en
forløber for industrialismens
masseturisme.
• Prora ligger på den lange
bugt mellem Sassnitz- og
Binz-regionerne nær Prorer
Wiek (Wiek er plattysk
for: vig), på den
smalle hede, som kaldes
Prora, og som adskiller
Jasmunder Bodden fra
Østersøen
• Bygningerne strækker sig
over 4,5 kilometer og ligger
cirka 150 meter fra
kysten. Kysten har en
lang sandstrand, som
strækker sig fra Binz til
færgehavnen. Stranden
var derfor et ideelt sted
at etablere et badehotel.