TERRAKOTTA-SOLDATERNE I XI'AN

KULTUR
FLENSBORG AVIS — Tirsdag 26. april 2011 — 18
FOTOS: HANS CHRISTIAN DAVIDSEN
Det tog mere end 750.000 arbejdere at færdiggøre terracotta-skulpturerne. Ligesom det er tilfældet med de farveløse skulpturer, vi i dag kender
fra antikkens tid, var de nuværende lerfarvede terracotta-skulpturer også engang malet i stærke farver.
Udgravningen er den mest bemærkelsesværdige
i verden i det 20. århundrede.
6000 soldater med i graven
Mausoleum. Er det afbildninger
af soldater, der i
virkeligheden har eksisteret?
Eller har håndværkerne
brugt deres fri fantasi?
Ikke én af krigersoldaterne
ved Xian i Kina er ens. Og
udgravningerne står fortsat
37 år efter, at de blev
fundet.
I dag er farvepigmenterne forsvundet,
men soldaterne er ikke desto
mindre imponerende. Vi har næppe
set det sidste imponerende fund i Kina.
XIAN. Vi bliver forarget over Ceau -
ses cus, Saddam Husseins for ikke at
snakke om Hitlers storhedsvanvid.
Gale despoter og diktatorer, der opførte
pragtpaladser, boulevarder og
monumentale bygningsværker til
ære for sig selv.
Men bliver bjergtaget af ældgamle
mausoleer, som vi kalder »verdens
vidundere«, mausoleer som tusindvis
af fattige trælle sled sig ihjel for at
lade opføre. Misbrug af arbejdskraft,
der kunne have været brugt til udvikling.
Grænseløs overdådighed i en
ludfattig fortid, hvor millioner af
mennesker hver dag kæmpede for at
holde sulten fra døren.
Den slags kommer på verdensarvlisten,
som FN’s organisation for uddannelse,
videnskab og kultur, Unesco,
udarbejder: Giza-pyramiderne
ved Cairo eller Taj Mahal i Agra i Indien.
Vi taler med næsegrus beundring
om disse store vidundere. Som
da Frankrigs tidligere præsident,
Jacques Chirac, i 1987 besøgte terracotta-soldaterne
i Shaanxi-provinsen
i Kina:
»Terracotta-hæren er verdens ottende
vidunder«, skrev han i gæstebogen
- med hentydning til antikkens
syv vidundere. Og mon han ikke
havde kunnet tænke sig et niende
vidunder til sig selv, den gæve galler?
Over 750.000 arbejdere
Når man står og betragter eller beundrer
en brøkdel af de formentlig
6000 krigersoldater og 520 heste i
gravene ved hovedbyen Xian, gør
man sig da også en tjeneste at komme
en væsentlig kendsgerning i hu:
Det tog over 750.000 arbejdere og
håndværkere hen ved 40 år at fuldføre
det kolossale mausoleum med
Kejser Qins grav rummer flere opdagelser end de terracotta-skulpturer, der hidtil er fundet. De kinesiske arkæologer
går forsigtigt frem. De vil ikke risikere at ødelægge noget i graven. Og indtil videre er terracotta-hæren i sig selv rigeligt
til at imponere og tilfredsstille offentlighedens nysgerrighed.
en hær af lersoldater, der skulle stå
til ære for den første kejser i det kinesiske
Qin-dynasti, Qin Shi Huang
hed han.
Ikke én af de 6000 soldater er ens.
Det er alle unikaer. Hvilket er ret
vanvittigt at tænke på, når man ser
den detaljerigdom, de er udfærdiget
med. Det eneste, der mangler, er
øjenvipperne. Soldateruniformerne
og ansigterne er præcise ned til sidste
millimeter.
Perfekt anatomi
Øjne, næse og mund kunne tilhøre
en han-kineser anno 2011. Proportioner
og anatomi er perfekt. Det
eneste, man kan være skeptisk over
for, er størrelserne på statuerne. Den
varierer mellem 183 og 195 centimeter.
Så høje er kinesiske mænd kun
sjældent.
Her er infanterister, ryttere, bueskytter
og soldater på stridsvogne
spændt bag heste. Hver enkelt soldat
har individuelle ansigtstræk. Arkæologerne
ved dog ikke, om håndværkerne
har brugt deres fri fantasi, eller
om det er afbildninger af soldater,
der i virkeligheden har eksisteret.
Selv om det kun er en del af de 6000
krigersoldater, der er udgravet, mener
man at kunne fastslå det nøjagtige
antal ud fra det kendskab, man
har til militære enheder på den tid.
Krigerstatuerne blev i 1974 opdaget
af lokale bønder, der var ved at
grave ud til en brønd i en slem tørkeperiode,
og den arkæologiske udgravning
er endnu i gang her 37 år,
efter at hæren blev fundet. Soldaterne
er lavet af skrøbelige materialer,
der er vanskelige at konservere, og
selve Qin Shi Huangs mausoleum, en
jordpyramide, der er cirka 80 meter
høj og 300 meter bred, er endnu ikke
udgravet. Man frygter nemlig, at
indholdet vil gå i stykker, hvis man
graver det ud - og venter hellere, til
man har den nødvendige teknik til at
kunne foretage en helt sikker udgravning.
Terracotta betyder »bagt jord«,
men er i virkeligheden ler, der er
brændt ved en relativ høj temperatur.
Man mener, at terracotta-soldaterne
ved Xian er brændt ved omkring
1000 grader. Efter brændingen
er hver soldat blevet lakeret og malet
med forskellige farver.
Farver forsvinder i luft
Nogle af de udgravede figurer har
stadig spor efter farvningen, men
når de bliver udsat for luft, bliver
farven til små flager, der falder af.
Det er også en grund til, at man går
forsigtigt til værks med de øvrige
soldater, der endnu ikke er udgravet.
Qin Shi Huang blev kejser som 13-
årig i 220 før Kristi fødsel, og dette
år begyndte man at bygge de mange
krigergrave, der skulle tjene til skræk
og advarsel og vise, hvor mægtig en
mand, den kinesiske kejser var.
En magtmand
Qin Shi Huang havde det stof, som
magtmænd er gjort af. Han ryddede
alle forhindringer af vejen for at
kunne blive alenehersker - højtstående
politikere, generaler, ja sågar
sin egen mor. Han samlede Kina i ét
rige og tvangsudskrev tusindvis af
soldater. Resultatet var det første
feudale kejserrige i Kinas historie.
I 210 før Kristi fødsel døde kejseren
under en inspektionsrejse i Hebei-provinsen,
og på det tidspunkt
var opbygningen af hans mausoleum
allerede begyndt. Krigerstatuerne
skulle følge den afdøde kejser og
hjælpe ham med at herske i livet efter
døden.
I dag står de i en hal, beskyttet
mod vind og vejr af et solidt tag og
er står stumt og hilser på tusindvis af
rejsende. Terracotta-soldaterne i
Shaanxi-provinsen regnes for at være
det største arkæologiske fund, der
blev gjort i det 20. århundrede og er
blevet en af de faste stationer på en
Kina-rejse. Magt imponerer.
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Meget få opdagelser vil fange folks
opmærksomhed, som terracottahæren
gør. Det skyldes en menneskelighed
og følelse af personlighed hos
de individuelle lerskulpturer.
I Vesten ser vi skulpturer som kunst.
Det er skulpturer ikke i Fjernøsten.
Her er de store kunstarter kalligrafi
og maleri og kejserens skulpturer er
rent funktionelle og ikke ment som
kunstværker.