SCHALBURG (2)

FLENSBORG AVIS — Onsdag 21. maj 2008 — 19
Schalburg blev i januar 1939 landsungdomsfører i Nationalsocialistisk Ungdom (NSU). I civil yderst til højre ses SChalburg
med sine NSU-drenge ved DNSAPs landsstævne i Kolding i juni 1939. Schalburg var den fødte ungdomsfører, og mange unge
nationalsocialister fulgte ham senere ind i Waffen-SS.
(Privateje)
- Der må ikke herske tvivl om, at Schalburg havde et
forkvaklet menneskesyn, og at billedet af ham som
landsforræder ikke ændres. Men han havde også andre
og ukendte sider, som bogen briger frem i lyset, siger
Mikkel Kirkebæk.
(Foto: Gyldendal)
- Det tog mig omkring et år at
få Aleksander Schalburg i tale. I
starten svarede han ikke på mine
breve, ligesom han i alle årene
forinden havde undladt at svare
på henvendelser fra andre historikere
og journalister. Imidlertid
sendte jeg han til sidst min forrige
bog om nationalsocialistisk
ungdom i Danmark 1932-45, og
da han kunne lide den, blev jeg
endelig inviteret til hans hjem.
Jeg tror også, det spillede ind, at
han var trådt ind i en livsfase,
hvor han havde behov for at
komme af med sin historie. Han
var begyndt at blive alvorligt syg
af cancer, da jeg mødte ham. Jeg
betingede mig, at jeg måtte bruge
familiens materiale uden
klausuler af nogen art, og det
blev fuldt ud accepteret af Aleksander
Schalburg. Han var en
sky, men meget begavet mand,
der godt kunne se nuanceret på
sin fars liv og handlinger.
Selvmodsigende
Titlen »en patriotisk landsforræder«
er selvmodsigende - hvordan
kan de to ting overhovedet
hænge sammen?
- Den dobbelttydige titel henfører
til to sider af Schalburgs
person. At han trak i besættelsesmagtens
uniform gør, at han
må betegnes som landsforræder.
Selv mente han dog, at dette var
en patriotisk handling, idet han
var overbevist om, at den kommunistiske
flodbølge ville skylle
ind over Danmark og Europa,
hvis Tyskland tabte krigen - og
dermed ville fædrelandet være
tabt for evigt. At Schalburg den
9. april 1940, da han opholdt sig i
Finland, forsøgte at komme til
Norge for at kæmpe mod Tyskland
viser også, at han var en
mangesidet personlighed på dette
punkt. Han vedblev eksempelvis
også med at være meget vred
over, at den danske regering
overgav landet til fjenden uden
kamp i april 1940.
Var ikke blot passiv
Var Schalburg en krigsforbryder?
- På trods af at Schalburg lagde
navn til Schalburg-korpset,
havde han jo ikke selv noget med
dette terrorkorps at gøre. Schalburg
faldt på Østfronten, inden
korpset blev oprettet og vendte
således aldrig våben mod egne
landsmænd.
På fronten var billedet noget
mere broget. Schalburg var på
mange måder en atypisk SS-soldat.
Med rod i sin egen opvækst i
Rusland mente han eksempelvis,
at den slaviske race hørte til herrefolket.
Det fremgår derfor også
af hans breve fra fronten, at han
viste stor omsorg for den slaviske
civilbefolkning. Men samtidig
fremgår det også, at han ingen
omsorg viste for jøderne, tværtimod.
Jeg har ikke fundet beviser for,
at Schalburg deltog direkte i
nedskydninger af jøder, men på
den anden side er det utænkeligt,
at han ikke kendte til det, der foregik.
Under alle omstændigheder
kan man jo slå fast, at han
ikke var passiv tilskuer til krigen
i øst, men deltog aktivt i den og
dermed blev en del af det maskineri,
der myrdede i millionvis af
uskyldige mennesker.
Kan man sige, at Schalburgs
menneskesyn var en del af den
bagage, han havde med fra zarens
autoritære og udemokratiske
Rusland?
- Det kan man helt bestemt.
Schalburg blev hverken antisemit,
antidemokrat eller antikommunist
gennem sin tilslutning til
”
Det er også vigtigt
at huske på, at
selv det ondeste
har menneskelige
sider i sig.
DNSAP i 1938. Han blev så og
sige opflasket med disse synspunkter
fra barnsben. Det zaristiske
rige stod jo for Schalburg
som det optimale samfundssystem,
og den spirende antisemitisme
fra barndommen blev blot
voldsomt næret af den russiske
revolution, idet Schalburg mente,
at kommunismen blot var en
afart af jødedommen. At Schalburg
blev nazist, markerede således
ikke et brud med hans hidtidige
overbevisning, tværtimod,
det var et valg, der lå ligefor, når
man tænkte som Schalburg.
Myten måtte
der ikke pilles ved
Eftertiden har stemplet Schalburg
lidt som »den onde mand«.
Du nuancerer billedet. Er der en
tendens til at betragte 1940-45
sort/hvidt?
- Ja, det har der i hvert fald
været tidligere. I den umiddelbare
efterkrigstid skulle man jo
helst ikke pille ved myten om »et
folk i kamp« og de sort/hvide
billeder, som tiden i øvrigt fordrede.
I dag er det dog langt mere
legitimt, at have Waffen-SS,
tyskertøser eller et menneske
som Schalburg som forskningsområde,
om end det stadig kan
vække en del debat.
Har billedet af Schalburg ændret
sig fra maj 1945 til 2008,
hvor din bog er på gaden?
- Ja, det tror jeg. Men det er
vigtigt at understrege, at min bog
jo hverken forsøger eller ønsker
at rehabilitere Schalburg. Der
må ikke herske tvivl om, at
Schalburg havde et forkvaklet
menneskesyn, og at billedet af
ham som landsforræder ikke ændres.
Men han havde også andre
og ukendte sider, som bogen
bringer frem i lyset. Eksempelvis
var han en højt respekteret og elsket
mand op gennem 1930erne,
såvel af sine garderrekrutter som
af »rigets bedste mænd«. Det er
jo interessant, at et ikon på ondskab,
som Schalburg er, også har
en sådan baggrund og historie.
Hvordan er din bog med til at
ændre billedet og opfattelsen af
Schalburg?
- At et menneske, der i den kollektive
erindring er så hadet og
foragtet som Schalburg, i virkeligheden
også var meget elsket,
endog af kongehuset som vi altid
forbinder med en særlig loyal
danskhed, giver jo nogle spændende
nuancer i forhold til de
stereotyper, vi ofte forsøger at
inddele hinanden i. Der er vel ingen
mennesker, der er født onde
og kun indeholder ondskab - den
erkendelse er vigtig. Det gør naturligvis
ikke Schalburg til et
bedre menneske end den nazist
og landsforræder, han var, men
det gør ham mere spædende som
person og symbol.
Himmlers helt
Hvordan gik det til, at Schalburg
ligefrem kunne blive en af
Himmlers helte?
- Schalburg besad en række
egenkaber, som Heinrich
Himmler påskønnede; styrke, vovemod,
opofrelse etc. Han var på
alle måder en frygtløs soldat,
som hurtigt vandt stort ry i Division
Wiking. SS-Divisionskommandør
Felix Steiner, havde et
nært venskab med Schalburg, og
da C.P. Kryssing blev fjernet som
kommandør for Frikorps Danmark,
blev Schalburg varmt anbefalet
til posten. På et hemmeligt
møde mødte Schalburg
Himmler for at diskutere overtagelsen
af korpset, og Himmler
fandt ved denne lejlighed stor
sympati for Schalburg. Så stor at
han inviterede Schalburg med i
førerbunkeren, så han kunne møde
Hitler, og efter Schalburgs
død overtog han endog fadderskabet
af Schalburgs søn.
For mig var det dog en stor
overraskelse, at Schalburg faktisk
var en afholdt person. Den
kollektive erindring i Danmark
har gjort ham til den største
landsforræder til dato. Han hadede
jøder, var glødende nazist
og trak i besættelsesmagtens
uniform. Derfor er betegnelsen
berettiget. Men det er også vigtigt
at huske på, at selv det ondeste
har menneskelige sider i sig
Hans Christian
Davidsen skriver