Artiklen er en pdf-fil på 955 kb - GeologiskNyt
Artiklen er en pdf-fil på 955 kb - GeologiskNyt
Artiklen er en pdf-fil på 955 kb - GeologiskNyt
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
“Nationalfossilet”<br />
- man skal bruge det, man har !<br />
Af H<strong>en</strong>rik Mads<strong>en</strong>, Mol<strong>er</strong> Museet<br />
Landet <strong>er</strong> ikke rigt <strong>på</strong> dinosaur<strong>er</strong><br />
stakket i bonebeds, m<strong>en</strong> <strong>på</strong> søpindsvin.<br />
D<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> et oplagt formidlingsemne<br />
i tusindtal ov<strong>er</strong> det ganske<br />
land.<br />
Alle k<strong>en</strong>d<strong>er</strong> dem! D<strong>er</strong> findes omkring et<br />
halvt hundrede forskellige fossile art<strong>er</strong> i<br />
Danmark, hvoraf de fleste forekomm<strong>er</strong> i<br />
Kridt- og Dani<strong>en</strong>aflejring<strong>er</strong>ne. I dag lev<strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong> kun få art<strong>er</strong> i de danske farvande.<br />
Ny plakat – nyt værktøj<br />
De fleste saml<strong>er</strong> dem op og undres, m<strong>en</strong><br />
hvad <strong>er</strong> det eg<strong>en</strong>tlig, man s<strong>er</strong> <strong>på</strong>, når man<br />
find<strong>er</strong> søpindsvin <strong>på</strong> strand<strong>en</strong>, mark<strong>en</strong> ell<strong>er</strong><br />
grusvej<strong>en</strong>? Hvad <strong>er</strong> <strong>en</strong> st<strong>en</strong>k<strong>er</strong>ne? Hvorfor<br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> streg<strong>er</strong> og prikk<strong>er</strong> <strong>på</strong> søpindsvin?<br />
Hvad <strong>er</strong> mund, og hvad <strong>er</strong> gat? Hvordan<br />
levede disse dyr? Hvor gamle <strong>er</strong> de? Hvorfor<br />
hedd<strong>er</strong> de Tord<strong>en</strong>st<strong>en</strong>? Disse spørgsmål<br />
og mange andre kan besvares ved at se somm<strong>er</strong><strong>en</strong>s<br />
særudstilling <strong>på</strong> Mol<strong>er</strong> Museet ell<strong>er</strong><br />
<strong>på</strong> d<strong>en</strong> plakat (størrelse 92 cm x 61 cm) om<br />
Danmarks Søpindsvin, som <strong>er</strong> fremstillet i<br />
forbindelse med museets særudstilling.<br />
Plakat<strong>en</strong>s og udstilling<strong>en</strong>s tema, forst<strong>en</strong>ede<br />
søpindsvin, <strong>er</strong> valgt ud fra, at søpindsvin <strong>er</strong><br />
fossil<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> forst<strong>en</strong>ing<strong>er</strong>, som man kan<br />
finde ov<strong>er</strong>alt i Danmark. Plakat<strong>en</strong>s smukke<br />
layout, som <strong>er</strong> skabt af L<strong>en</strong>e Hans<strong>en</strong> <strong>på</strong><br />
Morslands Historiske Museums tegnestue,<br />
vil sikk<strong>er</strong>t medvirke til, at plakat<strong>en</strong> kan<br />
blive et nyttigt værktøj for bl.a. Naturteknik-lær<strong>er</strong>e,<br />
og også for de mange amatørsaml<strong>er</strong>e,<br />
d<strong>er</strong> ikke kan lade et søpindsvin<br />
ligge. En del fotos i d<strong>en</strong>ne artikel <strong>er</strong> plukket<br />
fra plakat<strong>en</strong>s illustration<strong>er</strong>.<br />
Tord<strong>en</strong>st<strong>en</strong> og magiske kræft<strong>er</strong><br />
Søpindsvin kunne man al<strong>en</strong>e begrundet i<br />
hyppighed<strong>en</strong> kalde for Danmarks nationalforst<strong>en</strong>ing.<br />
De har g<strong>en</strong>nem tid<strong>er</strong>ne og i forskellige<br />
egne af landet fået mange navne, fx<br />
Paradisko, Paddeko, Pallikø<strong>er</strong>, Paiekow,<br />
Sebedæist<strong>en</strong>, Spadejest<strong>en</strong>, Marmorko, Sopatt<strong>er</strong>,<br />
Kæmpeknap, Smørst<strong>en</strong> og Tord<strong>en</strong>-<br />
Danekræ-blokk<strong>en</strong> fra Faxe kal<strong>kb</strong>rud. (Foto: Mol<strong>er</strong> Museet)<br />
st<strong>en</strong>. Navn<strong>en</strong>e Sebedæist<strong>en</strong> (eg<strong>en</strong>tligt Zebedæus’s<br />
st<strong>en</strong>), og Tord<strong>en</strong>st<strong>en</strong> <strong>er</strong> blandt de<br />
mest k<strong>en</strong>dte. Fra vikingetid<strong>en</strong> k<strong>en</strong>des forst<strong>en</strong>ede<br />
søpindsvin indfattet i bronzetråd<br />
og brugt som amulett<strong>er</strong>. Man troede, at forst<strong>en</strong>ede<br />
søpindsvin var et brugt lyn. Og<br />
eft<strong>er</strong>som det hed sig, at lynet aldrig slog ned<br />
to gange det samme sted, havde disse “tord<strong>en</strong>st<strong>en</strong>”<br />
magiske kræft<strong>er</strong> som beskyttelse<br />
mod lynnedslag. Som vidnesbyrd om d<strong>en</strong> tro<br />
fortæll<strong>er</strong> et fint bronzespænde fra vikingetid<strong>en</strong>.<br />
På spændet ses tord<strong>en</strong>gud<strong>en</strong> Thors to<br />
bukke, som flank<strong>er</strong><strong>er</strong> <strong>en</strong> konisk bronzeknop.<br />
D<strong>en</strong>ne lign<strong>er</strong> <strong>på</strong> <strong>en</strong> prik amulett<strong>er</strong>ne med<br />
ægte forst<strong>en</strong>ede søpindsvin. Thors amulet<br />
har formod<strong>en</strong>tlig både ydet beskyttelse og<br />
også vist, hvem ej<strong>er</strong><strong>en</strong> bek<strong>en</strong>dte sig til.<br />
Thors gedebukke og tord<strong>en</strong>st<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>ne broche fra vikingetid<strong>en</strong> beskyttede bær<strong>er</strong><strong>en</strong> af smykket<br />
mod gud<strong>er</strong>nes vrede. (Tegning: Helle Johans<strong>en</strong>, Morslands Historiske Museum)<br />
12 <strong>GeologiskNyt</strong> 3/04
Sekundære calcitkrystall<strong>er</strong> <strong>på</strong> skall<strong>en</strong>s ind<strong>er</strong>side.<br />
(Foto: Mol<strong>er</strong> Museet)<br />
Danekræ-søpindsvin<br />
I 1990 trådte lov<strong>en</strong> om Danekræ i kraft.<br />
Man ønskede fra lovgiv<strong>er</strong>nes side, at <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de<br />
fossil<strong>er</strong> og min<strong>er</strong>al<strong>er</strong> skal opbevares<br />
og udstilles af de danske muse<strong>er</strong>. Som <strong>er</strong>statning<br />
får find<strong>er</strong><strong>en</strong> af <strong>er</strong>klærede Danekræ<br />
<strong>en</strong> dusør. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> blandt de indtil vid<strong>er</strong>e 361<br />
godk<strong>en</strong>dte Danekræ i alt 10 fund, som <strong>er</strong><br />
forskellige søpindsvin. En stor blok, d<strong>er</strong><br />
indeholdt ca. 25 m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre komplette<br />
skall<strong>er</strong> af det regulære søpindsvin,<br />
Temnocidaris danica, blev i 1990 fundet i<br />
Faxe Kal<strong>kb</strong>rud af fossilsaml<strong>er</strong> Leif Rasmuss<strong>en</strong>.<br />
Bevaringstilstand<strong>en</strong> <strong>er</strong> så god og kalkst<strong>en</strong><strong>en</strong><br />
så finkornet, at man hos fl<strong>er</strong>e af<br />
skall<strong>er</strong>ne kan finde det oprindelige tandapparat<br />
(“Aristoteles’ lygte”), man kan<br />
finde itubrudte pigge og de bittesmå gribeorgan<strong>er</strong>,<br />
pedicellari<strong>er</strong>, som <strong>er</strong> vigtige, når<br />
man skal indplac<strong>er</strong>e d<strong>en</strong>ne type søpindsvin<br />
i systematikk<strong>en</strong>. Det <strong>er</strong> meget sjæld<strong>en</strong>t at<br />
finde alle disse dele samlet og tilhør<strong>en</strong>de<br />
samme dyr. Eft<strong>er</strong>som pigg<strong>en</strong>e trods alt <strong>er</strong><br />
revet af og <strong>er</strong> brækkede, må man forestille<br />
sig et und<strong>er</strong>søisk skred i havbund<strong>en</strong>, hvorved<br />
disse søpindsvineskall<strong>er</strong> har rullet<br />
rundt og pigg<strong>en</strong>e <strong>er</strong> blevet flået af. Umiddel-<br />
(Foto: Sør<strong>en</strong> Bo And<strong>er</strong>s<strong>en</strong>, Geologisk Institut, Aarhus Univ<strong>er</strong>sitet)<br />
<strong>GeologiskNyt</strong> 3/04<br />
Vokskagestruktur. Aftryk af calcitkrystall<strong>er</strong> i<br />
calcedon. (Foto: Mol<strong>er</strong> Museet)<br />
bart eft<strong>er</strong> <strong>er</strong> de <strong>en</strong>dnu lev<strong>en</strong>de dyr blevet<br />
dækket af kalkslam fra skreddet, da det<br />
bundfældedes. Lev<strong>en</strong>de søpindsvin ynd<strong>er</strong><br />
ofte at leve tæt samm<strong>en</strong>. Dette store stykke<br />
blev helt naturligt <strong>er</strong>klæret Danekræ som et<br />
af de første i lov<strong>en</strong>s funktionstid, og find<strong>er</strong><strong>en</strong><br />
blev tildelt <strong>en</strong> dusør <strong>på</strong> 20.000 kr. for<br />
pragtstykket.<br />
Mangl<strong>er</strong> helt i mol<strong>er</strong>et<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> mærkeligt nok aldrig fundet søpindsvin<br />
i mol<strong>er</strong>et, selvom d<strong>er</strong> k<strong>en</strong>des til andre<br />
pighud<strong>er</strong>. D<strong>er</strong> findes søstj<strong>er</strong>n<strong>er</strong> og kamstj<strong>er</strong>n<strong>er</strong><br />
repræs<strong>en</strong>t<strong>er</strong>et med 3 art<strong>er</strong>. Disse <strong>er</strong><br />
dog ret sjældne i modsætning til slangestj<strong>er</strong>n<strong>er</strong>ne,<br />
som i nogle bestemte horisont<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> ret almindelige. Fra det eocæne plastiske<br />
l<strong>er</strong> k<strong>en</strong>des d<strong>er</strong> til et <strong>en</strong>kelt pyritis<strong>er</strong>et søpindsvin<br />
af Schizast<strong>er</strong>-typ<strong>en</strong>. I oligocæne<br />
lag i Jylland <strong>er</strong> d<strong>er</strong> 4 -5 art<strong>er</strong>, og fra<br />
Miocæn-lag<strong>en</strong>e i Gram k<strong>en</strong>des <strong>en</strong> <strong>en</strong>kelt art,<br />
som i øvrigt <strong>er</strong> id<strong>en</strong>tisk med <strong>en</strong> nulev<strong>en</strong>de<br />
sømus fra Nordsø<strong>en</strong>.<br />
Bevaringsmåd<strong>er</strong><br />
De ældste søpindsvin i v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> <strong>er</strong> ca. 450<br />
mio. år gamle, m<strong>en</strong> langt de fleste af dem,<br />
St<strong>en</strong>k<strong>er</strong>ne i flint fundet <strong>på</strong> strand<strong>en</strong> ved Limfjord<strong>en</strong>.<br />
(Foto: Mol<strong>er</strong> Museet)<br />
man find<strong>er</strong> så rigeligt af i Danmark <strong>er</strong> ca.<br />
70-63 mio. år gamle – de komm<strong>er</strong> fra kalklag<strong>en</strong>e<br />
fra d<strong>en</strong> s<strong>en</strong>este del af Kridt-p<strong>er</strong>iod<strong>en</strong><br />
og fra Dani<strong>en</strong>-etag<strong>en</strong>. Det <strong>er</strong> især flintudfældels<strong>en</strong><br />
i disse kalklag, som har begunstiget<br />
d<strong>en</strong> store mulighed for bevaring og<br />
fund af søpindsvin<strong>en</strong>e. Skall<strong>er</strong>ne af de døde<br />
søpindsvin lå indlejret i slam nede i havbund<strong>en</strong>,<br />
hvor de i tid<strong>en</strong>s løb kunne blive udfyldt<br />
med flint (kisel udskilt fra grundvandet<br />
nede i bundlag<strong>en</strong>e). Echinocorys scutata,<br />
E. sulcata og E. obliqua <strong>er</strong> de almindeligste<br />
søpindsvin fra disse lag. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> dog<br />
mange forskellige bevaringsmåd<strong>er</strong> <strong>på</strong> disse<br />
forst<strong>en</strong>ing<strong>er</strong>. Når man find<strong>er</strong> forst<strong>en</strong>ede<br />
søpindsvin <strong>på</strong> strand<strong>en</strong>, består de som regel<br />
af r<strong>en</strong> flint, og <strong>er</strong> i øvrigt tit deform<strong>er</strong>ede, så<br />
de komm<strong>er</strong> til at ligne små skildpaddeskjolde.<br />
Det <strong>er</strong> ikke selve søpindsvinets<br />
skal, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> bevaret, m<strong>en</strong> et aftryk af skall<strong>en</strong>s<br />
indv<strong>en</strong>dige side (<strong>en</strong> såkaldt st<strong>en</strong>k<strong>er</strong>ne).<br />
Ofte ses fem hvidlige dobbeltrækk<strong>er</strong> af<br />
prikk<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> strål<strong>er</strong>, som afbild<strong>er</strong> de por<strong>er</strong>,<br />
hvor sugefødd<strong>er</strong>ne sad i skall<strong>en</strong>. Afhængigt<br />
af “kemi<strong>en</strong>” <strong>på</strong> tidspunktet for omdannels<strong>en</strong><br />
og mængd<strong>en</strong> af kalkslam inde i skall<strong>en</strong>,<br />
kan man få fl<strong>er</strong>e forskellige bevaringsmønstre<br />
udviklet – store hull<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> mindre<br />
hull<strong>er</strong> ud for sugefødd<strong>er</strong>ne ell<strong>er</strong> ev<strong>en</strong>tuelt i<br />
stedet små spids<strong>er</strong>, som har udfyldt sugefodspor<strong>er</strong>ne.<br />
I sidstnævnte tilfælde kan de<br />
und<strong>er</strong>tid<strong>en</strong> misopfattes som søpindsvinets<br />
pigge, når calcitskall<strong>en</strong> <strong>er</strong> borte.<br />
I grusgrave og ved strand<strong>en</strong> har søpindsvin<strong>en</strong>e<br />
været udsat for et meget stort slid,<br />
så d<strong>en</strong> oprindelige kalkskal <strong>er</strong> helt væk, og<br />
kun flintk<strong>er</strong>n<strong>en</strong> <strong>er</strong> tilbage, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> <strong>er</strong> til<br />
Komplet Echinocorys fundet i kridtgrav.<br />
(Foto: Mol<strong>er</strong> Museet)<br />
13
g<strong>en</strong>gæld også meget modstandsdygtig. Skal<br />
man finde p<strong>er</strong>fekte, bevarede søpindsvin,<br />
skal man lede eft<strong>er</strong> dem i de lag, de oprindelig<br />
levede i – de nuvær<strong>en</strong>de kalkklint<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
kalkgrave. Når søpindsvin <strong>er</strong> bedst bevaret<br />
og <strong>er</strong> komplette, <strong>er</strong> selve skall<strong>en</strong> bevaret i<br />
hvidlig calcit. På yd<strong>er</strong>sid<strong>en</strong> kan man se, at<br />
skall<strong>en</strong> <strong>er</strong> opbygget af mange små plad<strong>er</strong>.<br />
På nogle af dem, ambulacralplad<strong>er</strong>ne, forekomm<strong>er</strong><br />
de små hull<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> por<strong>er</strong>, hvor<br />
sugefødd<strong>er</strong>ne sad. På andre, int<strong>er</strong>ambulacralplad<strong>er</strong>ne,<br />
ses de små vort<strong>er</strong>, hvor pigg<strong>en</strong>e<br />
var fæstnet.<br />
Specielle bevaringsmåd<strong>er</strong><br />
Af og til kan et forst<strong>en</strong>et søpindsvin helt<br />
ell<strong>er</strong> delvist være bevaret som calcedon i<br />
stedet for almindelig flint. D<strong>en</strong>ne kvartsvariant<br />
kan være gullig, blålig ell<strong>er</strong> klar. I<br />
delvist udfyldte hulrum kan d<strong>er</strong> være d<strong>en</strong><br />
karakt<strong>er</strong>istiske boblede struktur, som i øvrigt<br />
kan vari<strong>er</strong>e meget i størrelse. I delvist<br />
udfyldte skall<strong>er</strong> kan visse process<strong>er</strong> danne<br />
sekundære calcitkrystall<strong>er</strong>. De sidd<strong>er</strong> <strong>på</strong><br />
ind<strong>er</strong>sid<strong>en</strong> af hv<strong>er</strong> <strong>en</strong>kelt plade i skall<strong>en</strong>.<br />
Faktisk <strong>er</strong> hv<strong>er</strong> af plad<strong>er</strong>ne i forvej<strong>en</strong> opbygget,<br />
som om d<strong>en</strong> var <strong>en</strong> <strong>en</strong>kelt krystal af<br />
calcit. På d<strong>en</strong>ne måde dannes <strong>en</strong> lille grotte<br />
med klare, smukke krystall<strong>er</strong>. Ofte <strong>er</strong> skall<strong>en</strong><br />
næst<strong>en</strong> fyldt ud med kalk ell<strong>er</strong> flint, så<br />
selve hulrummet kun udgør <strong>en</strong> mindre del.<br />
På eksemplar<strong>er</strong>, hvor bund<strong>en</strong> <strong>er</strong> slidt væk<br />
(foto øv<strong>er</strong>st forrige side), kan man tydeligt<br />
se de fine krystall<strong>er</strong>. I hulrum med sekundære<br />
calcitkrystall<strong>er</strong> kan d<strong>er</strong> også til slut<br />
dannes calcedon. Hvis skall<strong>en</strong> og calcitkrystall<strong>er</strong>ne<br />
s<strong>en</strong><strong>er</strong>e afkalk<strong>er</strong>, sidd<strong>er</strong> aftrykk<strong>en</strong>e<br />
eft<strong>er</strong> calcitkrystall<strong>er</strong>ne tilbage i d<strong>en</strong><br />
hårde calcedon. Form<strong>en</strong> <strong>er</strong> meget karakt<strong>er</strong>istisk<br />
og kaldes populært for vokskagesøpindsvin.<br />
Bund<strong>en</strong> består af almindelig<br />
flint. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> altså mange bevaringsmulighed<strong>er</strong><br />
for noget, d<strong>er</strong> oprindelig var ret <strong>en</strong>s<br />
udse<strong>en</strong>de dyr.<br />
Eft<strong>er</strong>lysning<br />
Mol<strong>er</strong> Museet <strong>på</strong> Mors vil g<strong>er</strong>ne i samarbejde<br />
med alle danske st<strong>en</strong>klubb<strong>er</strong>, geologiske<br />
muse<strong>er</strong> og private saml<strong>er</strong>e. Vi vil prøve<br />
at finde frem til, hvem d<strong>er</strong> har det største<br />
eksemplar af søpindsvin, som skal være fra<br />
<strong>en</strong> dansk aflejring. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> ing<strong>en</strong> tvivl om, at<br />
Tylocidaris baltica, regulært søpindsvin med<br />
kølleformede pigge. S<strong>en</strong> Maastrichti<strong>en</strong>,<br />
Kridt. Gummiaftryk af hul i flintblok, fundet<br />
ved Jæg<strong>er</strong>spris Slot. (Foto: Sør<strong>en</strong> Bo And<strong>er</strong>s<strong>en</strong>,<br />
Geologisk Institut, Aarhus Univ<strong>er</strong>sitet)<br />
D<strong>en</strong> nye plakat <strong>er</strong> et godt redskab til at formidle<br />
geologi, fordi alle dansk<strong>er</strong>e k<strong>en</strong>d<strong>er</strong><br />
forst<strong>en</strong>ede søpindsvin. (Foto: Mol<strong>er</strong> Museet)<br />
Har du det største?<br />
Så h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>d dig til:<br />
Mol<strong>er</strong> Museet<br />
Skarrehagevej 8<br />
7900 Nykøbing M.<br />
det bliv<strong>er</strong> <strong>en</strong> Echinocorys, som løb<strong>er</strong> af med<br />
titl<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> hvor stor kan danske eksemplar<strong>er</strong><br />
af d<strong>en</strong>ne slægt blive? Hvad vej<strong>er</strong> det? (i<br />
gram) Hvad <strong>er</strong> bund<strong>en</strong>s største længde? (i<br />
mm). Det største danske søpindsvin vil<br />
blive kåret <strong>på</strong> Mol<strong>er</strong> Museet i forbindelse<br />
med Dansk Naturvid<strong>en</strong>skabsfestival lørdag<br />
d<strong>en</strong> 25/9, som også <strong>er</strong> Geologi<strong>en</strong>s Dag.<br />
D<strong>en</strong>ne dag vil fokus være <strong>på</strong> søpindsvin,<br />
hvor de fine Danekræ-søpindsvin og mange<br />
andre fantastiske fund <strong>er</strong> udstillet. Medlemm<strong>er</strong><br />
af Vestjydsk St<strong>en</strong>klub vil også<br />
guide deltag<strong>er</strong>ne <strong>på</strong> <strong>en</strong> nærligg<strong>en</strong>de strand<br />
med gode fund mulighed<strong>er</strong>.<br />
Forhåb<strong>en</strong>tlig har d<strong>en</strong>ne lille artikel pirret<br />
lidt til videbegærlighed<strong>en</strong> om søpindsvin.<br />
Et væld af yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e oplysning<strong>er</strong> fås <strong>på</strong><br />
Mol<strong>er</strong> Museets særudstilling og plakat.<br />
Nutidigt søpindsvin fra Stillehavet. Cidaride,<br />
hvis slægtninge kan findes i danske aflejring<strong>er</strong><br />
fra bl.a. Kridt, Dani<strong>en</strong> og Oligocæn.<br />
(Foto: Sør<strong>en</strong> Bo And<strong>er</strong>s<strong>en</strong>, Geologisk Institut,<br />
Aarhus Univ<strong>er</strong>sitet)<br />
Lav <strong>en</strong> forst<strong>en</strong>ing<br />
For at give forståelse af forst<strong>en</strong>ingsprocess<strong>en</strong><br />
ell<strong>er</strong> rett<strong>er</strong>e udfyldningsprocess<strong>en</strong>,<br />
kan man prøve at lave sin eg<strong>en</strong><br />
st<strong>en</strong>k<strong>er</strong>ne i gips. Gips købes som et hvidt<br />
pulv<strong>er</strong> hos <strong>en</strong> farvehandl<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> mat<strong>er</strong>ialist,<br />
og pulv<strong>er</strong>et røres op med vand til <strong>en</strong><br />
dej, d<strong>er</strong> i konsist<strong>en</strong>s kan minde lidt om tyk<br />
ym<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> yoghurt. D<strong>en</strong> søpindsvineskal<br />
(det kan være <strong>en</strong> Tangborre-fundet ved<br />
strand<strong>en</strong> ell<strong>er</strong> måske <strong>en</strong> skal købt et ell<strong>er</strong><br />
andet sted), man vil lave et indre aftryk af,<br />
fyld<strong>er</strong> man blot op med gips ind<strong>en</strong>i. Hvis<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> hul i begge sid<strong>er</strong>, kan man lægge<br />
skall<strong>en</strong> ned i lidt sand, det “tætn<strong>er</strong>”. Sørg<br />
for, at gips<strong>en</strong> komm<strong>er</strong> godt ud alle vegne –<br />
rør med <strong>en</strong> lille pind ell<strong>er</strong> lign<strong>en</strong>de.<br />
Størkningstid<strong>en</strong> <strong>er</strong> lidt forskellig fra gipstype<br />
til gipstype og lidt afhængig af mængd<strong>en</strong><br />
af tilsat vand, m<strong>en</strong> giv det mindst nogle<br />
tim<strong>er</strong>, ell<strong>er</strong> indtil det <strong>er</strong> fast og <strong>er</strong> blevet godt<br />
lunt. Det <strong>er</strong> alligevel hurtig<strong>er</strong>e at lave et<br />
“fossil” <strong>på</strong> et par tim<strong>er</strong> <strong>på</strong> d<strong>en</strong>ne måde <strong>en</strong>d<br />
i natur<strong>en</strong>, hvor det formod<strong>en</strong>tlig tag<strong>er</strong> tusindvis<br />
af år ell<strong>er</strong> læng<strong>er</strong>e. Når gips<strong>en</strong> <strong>er</strong><br />
hærdnet, kan søpindsvinets skal opløses<br />
ved at komme det hele ned i <strong>en</strong> behold<strong>er</strong><br />
med fortyndet saltsyre, citronsyre (50 g til<br />
½ lit<strong>er</strong> vand) ell<strong>er</strong> eddikesyre. Vær forsigtig<br />
med syr<strong>en</strong>, brug beskyttelsesbrill<strong>er</strong>, brug<br />
gummihandsk<strong>er</strong> og gør det hele ud<strong>en</strong>dørs,<br />
så du ikke indånd<strong>er</strong> dampe (især af saltsyr<strong>en</strong>).<br />
I virkelighed<strong>en</strong> <strong>er</strong> citronsyr<strong>en</strong> d<strong>en</strong><br />
fredeligste syre at anv<strong>en</strong>de – man brug<strong>er</strong><br />
d<strong>en</strong> i forvej<strong>en</strong> i husholdning<strong>en</strong> til at afkalke<br />
kaffemaskin<strong>er</strong> og lign<strong>en</strong>de med. Skyl grundigt<br />
med vand eft<strong>er</strong> process<strong>en</strong>.<br />
Erfarne folk kan naturligvis lave d<strong>er</strong>es eget<br />
metalfossil med smeltet tin ell<strong>er</strong> sølv, m<strong>en</strong><br />
det kræv<strong>er</strong> så meg<strong>en</strong> forsigtighed, at man<br />
skal k<strong>en</strong>de til procedur<strong>er</strong>ne i forvej<strong>en</strong>.<br />
14 <strong>GeologiskNyt</strong> 3/04
Change language