Februar 2013 - RUST-magasinet

rustonline.dk

Februar 2013 - RUST-magasinet

NR. 1 JANUAR 2013

Odense får fremtidens

atletikanlæg ved SDU

Gæt et totemdyr og vind

200 kr til Nelle’s Café

Puk Damsgård

”Jeg sagde ikke ja tak til at blive korrespondent

i Mellemøsten for så at trække mig, når nogen

hiver en Kalasjnikov frem”


2

RUST

INDHOLD

REAKTION

4 Æggeleder

Den nye redaktion byder dig velkommen.

6 De studerendes universitet

Peter Lykkegaard Hansen, formand for Syddanske Studerende, fortæller,

hvordan han synes et universitet bør være.

8 Stop dit brok og stil op!

Kun 16% stemte til valget i november. Det er eneste chance for at få

indflydelse studieordningen.

UNIVERSITET

10 Bladet fra munden

Entusiastiske studerende fylder pennen hver måned. Få indsigt i

universitetets bladkultur.

12 Fordomsmøllen - Medicin

Fordomme er der nok af. I denne måned kan du læse om de fordomme,

vi har om medicinstuderende.

14 Nyt hjerte til Odenses motionsliv

Læs om det nye atletikstadion, der kan få dit hjerte til at pumpe hurtigere.

16 Del din akademiske viden

Det nye projekt, Braintrust, giver dig muligheden for at oprette en

akademisk CV.

18 Case-konkurrence

Konkurrencen, der kan kickstarte din karriere!

SAMFUND

TUMULT

Nr. 1 – 2013

20 Midt i verdenshistorien

Tag med Puk Damsgård til Mellemøsten i månedens portræt.

26 Dværge sælger shots i spotlight

I denne måneds fotoreportage tager vi dig med til fest.

30 Efter hver festival tænker jeg; ”Det gør jeg fandme aldrig igen.”

Sanne er mellemleder i underholdningssektionen på Roskilde Festivalen.

32 Kolde tæer og farisæere

I Danmark fejrer vi andet end jul og fødselsdag.

I denne måned kan du høre, hvordan man holder Pers Awten.

33 Novelle – Thobias

Læs månedens novelle inspireret af det truede ord fusentast.

36 Konkurrence

Find dit totemdyr og vind et gavekort til Nelle’s Café i Odense!

39 Kalender

Den store guide til musik og teater.

10

20

26


STØRSTE OPLEVELSE

BEDSTE LYD · BEDSTE BILLEDE

BEDSTE 4K-BIOGRAF · BEDSTE GRIN

SE DEN I

BIOCITY NU!

Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11

TANDLÆGE

Har du “lommesmerter”...?

...vi gir’

bedøvelsen og

røntgenbillederne

gratis til

studerende...

oprettelse kr. 99

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne

www.centrumtandlaegerne.dk

Odense City • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226

Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403


4

RUST

REAKTION

Velkommen tilbage fra læseferie!

Det er endnu engang tid til at

vende blikket mod kammerater og

kantinemad, men også dit studenterblad

RUST er tilbage – nu på en

ny og anderledes måde.

Som traditionen byder, har RUST

nemlig skiftet redaktion over julen.

Vi er nu seks journaliststuderende,

der er steget om bord på RUST-vognen

og denne gang med to kvinder

på forsædet. Vi vil hver måned give dig en tur gennem sjove,

skæve og informerende artikler, som kan give dig lidt ekstra at

tænke på i bussen, ved morgenbordet eller måske på toilettet.

Med den nye redaktion kommer også nye tiltag. Vi har valgt at

dele bladet op i fire sektioner:

I sektionen REAKTION kan du komme til orde. Her er plads til

læserbreve, kommentarer og opfølgninger fra sidste nummers

artikler.

I sektionen UNIVERSITET vil vi kaste lys på problemer, løsninger

og begivenheder på dit universitetet. Her vil det nye faste

format ”Fordomsmøllen” indgå, hvor du kan få dig et lille grin,

når vi stiller skarpt på et studie og de fordomme, der knytter sig

til de studerende.

I sektionen SAMFUND giver vi dig indblik i verdenen uden for

universitetets rustne vægge.

I denne måned kan du læse vores portræt om Puk Damsgård,

som også havde vanskeligheder ved valget mellem skinke- eller

På vegne af redaktionen

Stine Voigt de Klauman

Ansvarlig chefredaktør

Fotograf: Jens Feveile

Forsidefoto Gitte Post

Layout Rosendahls Print - Design - Media

Annonceansvarlig Charlotte Harlev

mba@htodense.dk

Rosendahls Print - Design - Media

Nr. 1 – 2013

Rebecca Bodnia

Chefredaktør

Æggelederen

Ann-Sofie

Guldbæk Rasmussen

Redaktør

Udgiver Serviceområdet

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

tunsandwich i kantinen som studerende

på SDU, men som nu står

overfor mere skæbnesvangre valg

som fast mellemøstkorrespondent

på DR.

I fotoreportagen får du muligheden

for at følge to dværge med nissehuer

og fuldskæg, mens de langer

Slizzers over minibaren til julefrokost

på Skru ned bar i Århus.

Den sidste sektion hedder TUMULT. Her graver vi gamle traditioner

op, som du måske aldrig har hørt om før. Kender du for

eksempel Pers Awten? Ved denne aften fejrede man lysets tilbagevendelse

og drak drikken Farisæere, der vil give dig varmen

helt ud i storetæerne. Du vil også hver måned fremover kunne

læse en novelle, der tager udgangspunkt i et uddøende ord. I

denne måned kan du for eksempel blive klogere på ordet fusentast.

I månedens blad kan du også finde en guide til hvordan du

finder dit totemdyr, og i denne forbindelse deltage i konkurrencen

om 200 kroner til Café Nelles i Odense.

Husk, at vi skriver bladet til dig. Så sidder du og bobler over

med gode historier, forargelser eller vittigheder, så tøv ikke med

at komme til tasterne.

Skriv til os på rust@sdu.dk, find os på rustonline.dk eller søg

efter RUST magasinet på Facebook. Vi vil gerne vide, hvad der

rører sig!

Husk, at fra nu af bliver det kun lysere udenfor. Og indtil solen

rigtig får fat, kan du jo varme dig over en farisæer.

Stine Voigt de Klauman Rebecca Bodnia

Peter Blæsild

Redaktør

Lars Düwel

Redaktør

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Maja Mackintosh

Johansen

Redaktør


Danmarkspremiere

Classical Mystery Tour

A Tribute to

The Beatles

Carl Nielsen Salen - Odense Koncerthus

EKstRAKONCERT

Lørdag 13. april 2013 kl. 15.00

odensesymfoni.dk


6

RUST

REAKTION

De studerendes universitet

Hvad er det præcis ét universitet

er eller bør være? For mig

er det helt klart. Et universitet

skal forsyne samfundet med

den nyeste viden gennem den

bedste forskning. Uden universiteterne

ville vores samfund

gå i stå og vi ville ikke

kunne løse de udfordringer vi

står overfor. De vigtigste på et

universitet er os studerende,

hvilket jeg ikke skriver i arrogance

eller i nedværdigelse

af det enorme arbejde som forskerne

på universiteterne gør.

Men uden studerende, så var

der ingen til at bringe den ny

viden fra universitet videre til

samfundet. Uden studerende

ville universiteterne gå i stå,

da der ikke er nogen til at

tage over når forskerne går på

pension. Og uden studerende

ville den vigtige viden på

universiteterne aldrig få luft

under vingerne og inspirerer

til ny viden og forskning. Det

U18 og studerende

50% RABAT

er vigtigt, at universiteterne

hele tiden forsker og bliver

rigere på viden. Men vigtigere

er, at denne viden kommer videre

til studerende, så den kan

blive brugt i ny forskning eller

til nye løsninger i samfundet.

Viden er intet værd, hvis den

ikke kommer længere end i

forskerens reol. På Syddansk

Universitet har man sat sig

målet om at være Danmarks

mest attraktive universitet for

studerende. Det har fået kritikere

til at påstå, at man prioriterer

studerende så højt på

Syddansk Universitet, at det

resulterer i at man nedprioriterer

forskning. Men intet kan

dog være mere forkert. For

kravet om den bedste forskning

kommer nemlig fra os

studerende. Som studerende

handler det om at få den bedste

uddannelse, så man kan

få det bedste job i samfundet

efterfølgende, det kan kun ske

Oplev Mille Hoffmeyer Lehfeldt i rollen

som Jeanne d’Arc, der er så stærk i troen,

at hun udretter de utroligste ting

Af Jean Anouilh

JEANNE

D’ARC

STORE SCENE PREMIERE 8. FEB.

Nr. 1 – 2013

www.odenseteater.dk

hvis ens uddannelse er den

bedste og det kræver den bedste

og nyeste forskning. Og

det kræver at forskere håndterer

kunsten, at agere læremester

for studerende, så de

kan forstå og bruge den viden

de får stille tilrådighed gennem

deres studietid. Så ved at

prioritere de studerende højt

på Syddansk Universitet, så

sætter man også kvalitet i uddannelse

og forskning højst.

Hvilket ikke kun godt for os

studerende, der kan forvente

de bedste vilkår, når vi tager

vores uddannelse. Men det

er også godt for samfundet

omkring universitetet, der får

den bedste arbejdskraft, når

den studerende er færdiguddannet.

Og ikke mindst godt

for forskerne på universitetet,

da de kan se deres viden blive

omsat til nye løsninger til glæde

for hele samfundet. Men

ved at have de bedste stude-

rende på Syddanske Universitet,

så får forskerne også de

bedste muligheder for at rekruttere

de største talenter til

deres egen forskningsgruppe.

Derfor er det med stor glæde

at Syddansk Universitet i

denne tid er ved at behandle

et udkast til de næste 7 års

udvikling for universitetet i

“Strategi og ledelsesgrundlaget”,

her skal det nemlig slås

fast at Syddansk Universitets

grundfortælling skal være “de

studerendes universitet”, foruden

studerende var der nemlig

intet universitetet.

Peter Lykkegaard Hansen

Formand,

Syddanske Studerende

Har du en mening?

Så få den i

RUST!

Synes du, at noget burde laves

om på dit universitet

eller i dit samfund – så råb op!

Har du undret dig over, hvorfor de

siger mojn i sønderjylland,

eller kassedamerne er sødere

i Bilka end Fakta – så råb op!

RUST trykker læserbreve,

klummer, reaktioner om alt mellem

himmel og jord.

Tøv ikke med at komme til tasterne!

rust@sdu.dk


Shaka Loveless 08. feb. kl. 21:00

Studiepris

Barbara Moleko 28. feb. kl. 21:00

Studiepris

Stoffer & Maskinen 07. mar. kl. 20:00

Studiepris på alle de fede koncerter!!!!

Tilbud til alle studerende!

Bliv medlem af Club Dexter/Posten for kun 100 kr.

www.postenlive.dk

15. feb.kl. 21:00

KATO

Studiepris

21. feb. kl. 20:00

Rum 37 + Gasblå + Motor

01. mar. kl. 21:00

Svartsot

08. mar. kl. 21:00

Peter Sommer

14. mar. kl. 20:00

The Raveonettes


8

RUST

REAKTION

Reaktion på valget

Stop dit brok

og stil op!

Kun 16 % stemte til valget i november.

Resultatet medførte en overvægt af fredsvalg og 22 gange

måtte valget aflyses – fordi ingen stillede op.

Tekst og foto: Rebecca Bodnia

Du sidder i auditoriet og hører på forelæseren,

der bliver ved med at tale i de

samme cirkler. Facebook er den eneste aktivitet

på din MacBook, og du begynder

langsomt at tænke: ”Hvad får jeg egentlig

ud af det her fag?”

Du kunne faktisk slippe. For som repræsentant

i dit studienævn, bestemmer

du blandt andet hvilke fag, der indgår i

din uddannelse. Alligevel måtte valget

til studienævn og akademisk råd aflyses

22 gange For studienævnene gælder det

blandet andet Amerikanske Studier, Farmaceutstudiet

og Bibliotekskundskab og

Videnkommunikation.

”Studienævnet har så meget at skulle

sige! For eksempel kan man få stoppet

nedskæringer af valgfag eller ændre eksamensformen.

Skal vi fokusere mere på

praktikforløbet? Hvad gør vi med frafald?

Det er dér, hvor du kan ændre på

din uddannelse. Hvis de studerende ikke

engagerer sig, kan det ende med, at der

slet ikke sidder studerende i de besluttende

organer. Det kan jeg godt frygte,”

fortæller Clemens Lyngborg Tofterup, der

er kandidatstuderende på økonomi og i

november blev valgt ind i studienævnet.

Studienævnet er det eneste sted, hvor de

studerende ved lov har medbestemmelse.

Loven siger, at 50 % af et studienævn skal

bestå af studerende – og det giver helt

unikke muligheder, fortæller Clemens

Lyngborg Tofterup:

”Vi rådgiver ikke kun, vi siger til og fra. Vi

har som studerende rigtig meget at skulle

sige, når vi har halvdelen af pladserne.

Når vi tager dispensationssager op, har

man virkelig den studerendes hat på. De

ansatte har en helt anden interesse.”

Nr. 1 – 2013

22 steder med bortfald

Kun 16 % af de studerende på Syddansk

Universitet stemte til valget i november.

Ud af 133 valg var 80 fredsvalg, og hele

22 valg bortfaldt, fordi ingen stillede op.

Et fredsvalg betyder, at der ikke var kamp

om pladserne. Hertil gælder også de valg,

hvor der var færre kandidater end pladser.

Flere steder mangler der studerende

til at råbe op for dem selv, men i lige så høj

grad for deres fremtidige medstuderende.

”Mange tænker: ’Jeg når alligevel at blive

færdig, før tiltagene bliver gennemført,

så det er ikke relevant for mig’. Men hvis

vi ikke skaber en kultur nu, kommer der

aldrig til at sidde studerende og få indflydelse

på SDU’s fremtid,” fortæller Peter

Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende.


De nye har

jo lært, hvor

kantinen er, så

de skal bare også

lære, hvad et

studienævn er –

Peter Lykkegaard


Syddanske Studerende prøver at få november-valget

til at være en fast del af

introforløbet, så samtidig med at pensum

bliver oplyst, får man også at vide, hvordan

man får indflydelse på universitetet.

”De nye har jo lært, hvor kantinen er, så

de skal bare også lære, hvad et studienævn

er. Som ny studerende skal man

vide, at der findes organer på universitet,

der har stor indflydelse på ens hverdag,”

mener Peter Lykkegaard.

Rygtet om udvælgelse skræmmer

Udover mangel på information siver der

nogle steder på universitetet et rygte, der

er med et at sætte en stopper for demokratiet.

”Jeg hører på gangene, at der nogle steder

er den opfattelse, at man udvælges

af ledelsen for at sidde i studienævnet.

Det er et meget meget stort problem. De

studerende skal for pokker bare vælges,

de skal ikke udpeges af lederne på instituttet,”

understreger Clemens Lyngborg

Tofterup.

I studienævnet skal man have mod til at

stille kritiske spørgsmål og kunne sige fra

overfor de ansatte. Det mener Clemens

Lyngborg Tofterup kan blive svært, hvis

man er blevet udvalgt af ledelsen.

Indflydelse på studieophold og -start

Har man modet til at slå i bordet, så er

der mulighed for at få indflydelse på alle

aspekter af uddannelsen.

”Hvis man for eksempel gerne vil have

flere på udlandsophold, så er det i studienævnet,

at man presser på,” fortæller

Peter Lykkegaard.

Det kan Clemens nikkede genkendende

til. I studienævnet på økonomi har de

netop haft tema om udlandsophold, og

de studerende har virkelig kunne mærke,

at der er blevet spidset ører fra ledelsens

side. Her har studiestart også været under

evaluering. Fra kun at handle om hvem


der kan drikke flest øl, handler det nu i

højere grad om den faglige dimension.

Det har været på de studerendes initiativ

for at sikre plads til mangfoldighed, fortæller

Clemens Lyngborg Tofterup:

”Der skal selvfølgelig være plads til at

drikke øl, men mit indtryk er, at nogle bliver

skræmt væk med de der historier om,

hvor meget man skal drikke. Ændringen

har faktisk været på de studerendes initiativ

og med deres opbakning.”

I Slagelse har håndteringen af den nye

mulighed for gruppeeksamen været på

dagsorden i studienævnet for erhvervsøkonomi,

fortæller Daniel Sentow.

For der er ingen grænser for, hvad der kan

diskuteres inden for universitets regime.

”På økonomi har vi fortalt ledelsen, hvad

vi synes om de digitale eksamener. De eksamener

kan godt give udfordringer, som

man ikke tog højde for, dengang de blev

indført. Så dem er vi opmærksomme på,”

fortæller Clemens Lyngborg Tofterup.

Alle kan stille op

I studienævnet holdes et månedligt møde.

Clemens Lyngborg Tofterup vurderer, at

han bruger en time på at forberede sig til

hvert møde. Det er ikke meget arbejde,

men udbyttet er til at tage og føle på.

Der vælges repræsentanter

til studienævnet hvert år i

november.

I år stemte 16 % af de studerende

på SDU. Det er en lille

stigning fra sidste års 12%.

Ud af 133 valg var der 31 kampvalg,

80 fredsvalg og 22 bortfald.

Studienævnet består af 50%

studerende. Formanden er

studie lederen, mens næstformanden

er en studerende.

”Jeg har siddet i elevrådet på gymnasiet,

men det overrasker mig, hvor meget mere

man har at sige i studienævnet. Der bliver

hørt efter, når man siger fra,” siger Clemens

Lyngborg Tofterup.

Alle heltidsstuderende har mulighed for

at stille op til studienævnet for deres uddannelse.

Så det er bare at gribe muligheden, mener

Peter Lykkegaard:

”Hvis man har valgt at gå på et studie, så

har man også interesse i at sidde i sit studienævn.

Man skal ikke være afskrækket

af at skulle kunne alt muligt. Det vigtigste

er, at man ikke lader sig slå til vægs. Nytænkning

er vigtig,” understreger han.

Vælger man at sætte sig i stolen i studienævnet,

er det vigtigt at beholde den studerendes

hat på i alle sager – og ikke kun,

når det gælder egne interesseområder.

”Man repræsenterer ikke kun sig selv,

men også sine medstuderende. Man er jo

valgt af sine medstuderende – forhåbentlig,”

siger Peter Lykkegaard.

Men det er langt fra alle, der er valgt af

deres medstuderende. Og det kan godt

give legitimitetsproblemer, fortæller Clemens

Lyngborg Tofterup:

”Det er svært at prøve at få indført noget,

RUST

REAKTION

når jeg kun har 26% af de økonomistuderende

bag mig. At stemme til november

er også et spørgsmål om at give dem, der

sidder i studienævnet den bedst mulige

platform for at kunne bestemme noget.”

Gør dog noget ved det

Udover studienævnet er det muligt at stille

op til Akademisk råd, Universitetsrådet

og Universitetsbestyrelsen. I akademisk

råd er det den overordnede strategi for

hele fakultetet med hensyn til uddannelse

og forskning, der diskuteres. Akademisk

råd er kun rådgivende og ikke besluttende

ligesom studienævnet. Universitetsrådet

er rådgivende for Universitetsbestyrelsen.

I bestyrelsen diskuteres de

helt store strategier for, hvor universitet

skal hen. Det er for eksempel herfra, er

2020-planen og de to millioner til den nye

fredagsbar kommer fra.

Det handler i lige så høj grad om at gribe

fat i repræsentanten, hvis man er utilfreds

med hverdagen på sit studie. Ellers

er det bare at stille op. For når valgene

bortfalder, mister de studerende en vigtig

stemme, understreger Peter Lykkegaard.

Så næste gang din sidemand eller -dame

brokker sig til forelæsningen, så giv igen

med et: ”Stop dit brok og stil op!”

Nr. 1 – 2013

9


10

RUST

UNIVERSITET

Bladet fra

munden

Rust er ikke det eneste blad på Syddansk

Universitet. Flere studier har deres eget

tidsskrift, hvor der bliver skrevet om

universitets forskellige nicher. Vi giver dig

her en indføring i universitetets bladkultur

og fremover, vil vi hver måned lade et

magasin få spalteplads i Rust.

Af Anna Raabæk Olsen

Sundhed, samfund og særinteresser. Universitetet

flyder med folk, der har valgt at

følge deres passion ved at læse filmvidenskab

eller folkesundhed. Heldigvis er der

en god portion af dem, der er så engagerede,

at de også skriver om det. Det betyder,

at man kan finde en lang række nicheblade

rundt omkring på universitetet

- hvis bare man ved, hvor man skal lede.

De næste udgaver af Rust giver ordet til

hver af de forskellige tidsskrifter i en føljeton

om universitetets bladkultur. Hvem

kan få glæde af tidsskrifterne og hvem

skriver dem?

Måske kender du allerede Salon 55 eller

Staten. Men for de uindviede fra andre

studier kommer her en introduktion til

SDU’s mange udgivelser. Selvom man

har slået sig ned på religion, kunne der jo

godt gemme sig en skabsinteresse for litteratur

eller idræt i maven.

Nr. 1 – 2013


RUST

UNIVERSITET

STATEN er ikke overraskende studiebladet for Statskundskab.

Hvis du sidder og tænker, at det lyder en anelse tørt og politikertungt,

har du delvist ret. Der har naturligvis sneget sig politik ind i Staten,

men indholdet er langt fra kun debat og Danmarks Statistik. I det seneste

nummer kunne man for eksempel finde en rating af de mest

sexede politikere i Danmark. Uden at røbe for meget er de fremtidige

cand.scient.pol.’er ikke imponerede over Bertel Haarders sexappeal.

SUND & HED er et fælles blad for Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet. Det seneste nummer handlede om idræt, så hvis motion og

sundhed trækker, er det her man kan finde relevante artikler, reportager,

rejsebeskrivelser, kommentarer og debatindlæg. Da Sund & Hed

udkom første gang, havde det slet ikke noget navn, men det er de altså

kommet efter siden.

”Terningerne er kastet,” sagde Cæsar, da han krydsede den italienske

flod RUBIcON. Og med det in mente virker det logisk, at Rubicon

er et historisk tidsskrift udgivet af de historiestuderende på Syddansk

Universitet. Tre gange årligt kan man læse artikler, anmeldelser og

diskussioner skrevet til og af historiedyrkere. Rubicon er, som mange

af de andre tidsskrifter, en blanding af et fagtidsskrift og meddelelser

internt på studiet. De seneste forsider har været så forskellige som Renæssancen

og Titanic. Så mon ikke der er lidt for enhver smag.

REFLEKS er et filosofisk magasin med fokus på inspiration og filosofisk

diskussion. Refleks har nogle engagerede og debatlystne læsere,

der skriver kritiske svar til artiklerne. Redaktionen bruger derfor også

gerne spalteplads på at indgå i en debat med læserne. Refleks bliver

udgivet med støtte fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier.

LIxEN er et månedligt tidsskrift skrevet af de journaliststuderende

som går tæt på både journaliststudiet og mediebranchen. Lixen laver

interviews med nogle af de fremtrædende journalister - om det så er

kulturjournalist Stéphanie Surrugue eller Monte Carlo-drengene Peter

Falktoft og Esben Bjerre. Hver udgave af Lixen har et særligt tema i fokus.

Det kan være alt fra børnejournalistik, rusturen til breaking news,

og det er lige hvad nogle af de sidste numre har budt på.

Det litterære magasin på Syddansk Universitet hedder SALON 55.

Magasinet er delt op i tre sektioner: feature, litterær analyse og skønlitteratur,

og breder sig altså over flere dimensioner af det litterære

felt. Litteraturentusiaster kan læse artikler, der er skrevet af både forfattere,

studerende, undervisere og debattører. Salon 55 er både forfattertekster

og oplæg til debat.

Tidsskriftet for nordisk litteratur og sprog har fået navnet SyNS-

VINKLER. 00’erne og populærkultur er nogle af de emner, der tidligere

har været tema for udgivelserne. Synsvinkler lægger vægt på

levende debatter og diskussioner, boganmeldelser og aktuelle emner

indenfor sprog og kommunikation.

Nr. 1 – 2013

11


12

RUST

UNIVERSITET

Rust introducerer Fordomsmøllen. Hver måned vil vi sætte et studie under

luppen og få afklaret nogle af alle de fordomme, der siver rundt på

universitetets gange. Skal alle religions studerende være præster?

Overtræder jurastuderende aldrig loven? I denne måned stiller vi skarpt

på Medicin. Vi har snakket med Marie Egdal på 23 år, der læser Medicin på

4. semester.

Tekst og foto: Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen

Medicinstuderende er elitemennesker med et

karaktergennemsnit på 12.

Nej. Der er garanteret nogen, der har,

men dem ser man ikke. Jeg har hustlet

mig igennem det hele, og gør det stadig

væk. Det er nok kun 2%, der virkelig læser

hele tiden. De fleste tager det ret stille

og roligt. Da vi for eksempel havde modul

4-eksamen, der er meget hypet, var

der måske én, der fik 12.

Uddannelse og job er fastlagt fra første dag.

Det er, fordi medicinstuderende ikke tør tænke

uden for boksen.

Den er svær. Det er meget både og. Man

er inde i et system, der er sat i bokse med

retningslinjer. Du har nogle læringsmål,

du skal kunne. Man er nødt til at rette sig

ind på nogle bestemte stier. Men der er

også en god del medicinere, der er kugleskøre.

Det ser man år efter år. Der er

Nr. 1 – 2013

Fordomsmøllen

Medicin

alligevel nogen, der formår at tænke ud

af boksen. Det manifesterer sig også på

studiet ved, at der er nogle rigtig gode

studiegrupper. Men det er mest i fritiden,

der er plads til det.

De er stræbere som vil have prestige frem for

at hjælpe mennesker.

Ja… En hel del af det, er prestige. Det er

jo svært at komme ind på Medicin. Det

har et prestigefyldt ry. Men jeg tror også,

at mange finder ud af, at når man kommer

ud på den anden side, er det ikke så

prestigefyldt. Så kan det være et rigtig

lortejob. Men jeg kan huske, da jeg lige

kom ind på studiet, nævnte jeg det så tit,

jeg kunne. Man var lidt bedrevidende nogen

gange. Men samtidig kan man ikke

komme udenom, at man skal arbejde med

mennesker. Det kommer hen ad vejen, at

man får lagt imaget ned. Man er nok mest

”nybegynderkåd”.

De er overbeviste om, at de er klogere end andre.

Det tror jeg! Det bunder i gymnasiet. Det

kræver højere karakterer. Men halvdelen

er Kvote 2’ere, der ikke er kommet ind på

snittet. Det er en helt anden ydmyghed

ved, at man er kommet ind på sine kvalifikationer

på kvote 2. Men der er helt sikker

nogen, der siden folkeskolen har levet

højt på gode karakterer. Den er lidt delt.

Alle medicinstuderende er svenskere.

Ja, der er fandeme mange af dem. Svenskere

og nordmænd er over det hele. Det

handler nok om 15%. På mit hold er fem

ud af 20-30 svenskere/nordmænd. Jeg

kan ikke kende forskel på dem og heller

ikke rigtig forstå, hvad de siger.

Alle mandlige medicinstuderende er virkelig

lækre.

Der ér eddermaneme mange pæne mennesker.

Der er en del skår imellem. Det er

måske også en lille damedrøm om kitlen,

der kommer frem. De arbejder jo med deres

hænder og er vant til at undersøge, så

de må jo kunne nogle tricks. Vi får dem

jo også importeret dem fra Norge og Sverige.

Der nogle dejlige, nordiske mænd.

Jeg synes, at Medicin er velsignet med

smukke mennesker.


Set new standards

in times of change

Join Danske Graduate

Apply at danskebank.com/graduate

High ambitions call for

100+ new graduates

Get a head start on your career in

a company facing major changes

and new ways of working. We are

looking for high-performing gra-

duates to help set new standards

in a range of different areas

across Danske Bank. As part of

the Danske Graduate programme

you will get a challenging job and

valuable insights, preparing you

for your future career.

Starts 2 September 2013.


14

RUST

UNIVERSITET

hjerte

Nyt til

Odenses motionsliv

Nyskabende, utraditionel og LED-oplyst. I juni måned får motionister og

studerende i Odense et alternativt atletikstadion, som kan blive et forgangseksempel

på fremtidens løbebane.

Af Lars Düwel

Foto: Lokale- og Anlægsfonden

Det ligner nærmest et tværsnit af et pumpende

hjerte. Med en rød blodbane løbende

rundt om det bankende centrum med

forskellige vener stikkende ud til siderne.

Men billedet er ikke et tværsnit af menneskets

pulserende livsorgan. Det er en

illustration ovenfra af det usædvanlige

atletikanlæg, som skal opføres ved Syddansk

Universitet. Universitetet, Odense

kommune og Lokale og Anlægsfonden er

gået sammen om at forsøge at støde nyt

liv ind i atletikudøvernes verden.

”Vi gør det her fordi, der ligger et hav af

nedslidte atletikanlæg i Danmark, hvor

enten lukning eller modernisering er den

eneste løsning,” siger Torben Frølich, direktør

for Lokale- og Anlægsfonden. På

den måde vil de lave et forgangseksempel

på, hvordan fremtidens atletikbane ser

ud.

Nye tanker – ny teknologi

De vil benytte sig af moderne teknologi

til at give bedre motionsresultater inden

for området. Det tæller blandt andet apps

til smartphones, men også nye måder at

bruge allerede kendt teknologi på.

Nr. 1 – 2013

”Der vil blive indlagt LED-lys på banen.

Det gør, at du kan sætte dit eget tempo sådan,

at hvis du har lyst til at løbe 400 meter

på for eksempel 45 sekunder, så kan

du få denne her hare af lys til at køre i det

rigtige tempo for dig,” fortæller Jørgen

Povlsen, institutleder for Idræt og Biomekanik

ved SDU. Samme metode gør sig

gældende, hvis man vil træne intervaller.

Der kan man få LED-pærerne til at være

tændt i ti sekunder af gangen, hvorefter

der er ti sekunders hvilepause. Udover

løb, bliver der også mulighed for at lave

parkour, stå på rulleskøjter, lave grillmad

og meget andet.

Længe under opsejling

Planen om at få bygget et nyt atletikstadion

ved Syddansk Universitet har været

under opsejling i længere tid.

”I 2007 lavede vi en plan, hvor vi først

ville have en ny bygning til instituttet.

Derefter ville vi totalrenovere atletikstadionet,

for til sidst at lade det hele blive

en del af en større plan, hvor hele området

omkring universitetet bliver brugt,”

fortæller Jørgen Povlsen. Derfor gik han

sammen med arkitekter fra Keinicke og

Overgaard i gang med at lægge grundstene

til det futuristiske anlæg. Udgangspunktet

blev taget i det traditionelle stadion

med en 400-meter løbebane.

”Vi ville give plads til en anderledes oplevelse.

Gøre det mere interaktivt og spændende

at benytte en atletikbane. Du ved

jo selv, hvor kedeligt det kan være at løbe

rundt og rundt om den samme bane hele

tiden,” siger institutlederen. Resultatet

blev derfor træer, dale, bakker, muslingeområder

og meget andet inden for banen.

Der bliver også mulighed for at skære

igennem terrænet via den nye ottetalsformede

løberute.

Første af sin slags

Kreativiteten har fået frie tøjler under

udformningen af atletikbanen. Derfor tør

Torben Frølich godt at sige, at stadionet

bliver den første af sin slags.

”Det her, det er ikke kopieret. Det er opfundet.

Jeg tror simpelthen ikke på, at der

er en eller anden mellemamerikansk stat,

der har lavet noget lignende. Jeg vil godt

tage risikoen og sige, at det her er verdens

første atletikeksperimentarium,” siger direktøren

for Lokale og Anlægsfonden.

Byggeprojektet starter i marts

måned og vil stå færdigt på et

tidspunkt i juni.

Atletikanlægget kommer samlet til

at koste 11,945 millioner kroner og

bliver betalt af Syddansk Universitet,

Odense Kommune og Lokale og

Anlægsfonden.

Projektet er tegnet i samarbejde

med Keinicke og Overgaard

Arkitekter og kommer samlet til at

dække cirka 12.000 m 2 .

Anlægget bliver tilgængeligt for

alle borgere.


YENS SCENER - SØNdERbORG bYEN LEvER!

Nabiha

Den karismatiske sangerinde

Nabiha, som har rødder i

Danmark, Gambia, Mali og

Marokko, er blevet kendt

for at spille kulørt, tempofyldt

og livsbekræftende

pop-musik. Nabiha

– en sangerinde på toppen

der skal opleves!

www.sonderborghus.dk

19.

apR

20.00

SØNDERBORG

FED FED STUDIEBY =

FEDE OPLEVELSER...

2.

apR

20.00

”ThRiLLER LivE”

– MiChaEL JaCKSON

Se og hør alle Michael Jacksons største hits

gennem hans lange karriere, opført af truppen

fra The Lyric Theatre, London. Oplev sang, dans,

entertainment og koreografi af højeste klasse i

SKANSEN!

www.kulturisyd.dk

FOLKbaLTiCa 2013

ÅbNiNGSKONCERT

En helt unik koncert med kunstneriske møder på

tværs af genrer og kulturer. Mød internationale

topnavne inden for folkemusikken - blandt andre

Steffen Brandt, Eivør, Harald Haugaard og

Tip Toe BigBand.

www.alsion.dk

www.sonderborg.dk

aLphabEaT:

Hør sange fra deres nye album ”Express Non-

Stop”, der understreger Alphabeats position,

som et af landets absolutte bedste bands til at

sprede gode vibrationer gennem velkomponerede

og iørefaldende sange.

www.sonderborghus.dk

SaTiSFaCTiON

SChaUFUSS baLLETTEN

Enestående chance for at opleve Satisfaction

med musik af Rolling Stones.

Koreografisk bliver musiknumrene korte

fortællinger, historier i sig selv, hvor dans, lyd og

lys smelter sammen.

www.sonderborgteaterforening.dk

17.

apR

20.00

15.

FEb

21.00

9.

MaR

19.30

21.

MaR

20.00

24.

MaJ

20.00

Glæd dig

også til:

28.

FEb

21.00

ThE RUMOUR Said FiRE:

Bandet, der er aktuelt med “Årets Danske Album

2012”, kommer også forbi Sønderborg, hvor du

kan glæde dig til at høre nye numre, som anmelderne

roser til skyerne - kom og døm selv!

www.sonderborghus.dk

14.

MaR

21.00

vETO:

Bandets nye album ”Sinus” signalerer en ny

begyndelse. Det er en EP, som netop favner de

mange ændringer i gruppens tilværelse, siden de

debuterede for seks år siden.

www.sonderborghus.dk

CiTY SiNGLER 2

– FRÆKKERE i 2’EREN

Girls get ready for “City Singler 2” der skal opleves

med veninderne. Det bliver et hylemorsomt

mix af vanvittige sketches, fede pophits og standup

comedy serveret med eftertryk og på høje hæle.

www.kulturisyd.dk

LaRS hJORTShØJ

MY daNiSh COLLECTiON

For første gang kaster Lars Hjortshøj sig frygtløst

ud i en lang række af sine komiske roller

foran et live publikum. Oplev det enestående

show, hvor du bestemt kommer til at genkende

dig selv eller nogen du kender.

www.alsion.dk


16

RUST

UNIVERSITET

Del din akademiske viden

En gruppe unge, nyuddannede lancerer i forbindelse med semesterstart projektet

Braintrust Base. En vidensdelingsplatform, der blandt andet giver studerende og

nyuddannede mulighed for at opbygge et akademisk CV.

Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen

Vi skriver 1. februar 2013, eksamenerne

er overstået, og vi vender tilbage til skolebænken.

Men ikke kun nye bøger og kurser

markerer semesterstart. Fra februar

ser vidensdelingsplatformen Braintrust

Base, dagens lys. Et site, der giver dig

mulighed for at dele din viden med studerende

fra alle Danmarks universiteter.

På hjemmesiden Braintrust Base kan du

gratis oprette en profil og skabe et akademisk

CV. Du kan samle alle dine opgaver

ét sted, hvor andre kan læse dem – samtidig

får du mulighed for at læse deres. Visionen

er at skabe en platform, hvor man

kan dele viden med andre akademikere

fra hele landet for at give studerende indblik

i, hvad andre studerende interesserer

sig for på tværs af discipliner og universiteter.

Læs mere og opret dig som bruger på www.braintrustbase.com.

Nr. 1 – 2013

LinkedIn for studerende

Du kender måske LinkedIn, hvor virksomheder

i dag headhunter flere og flere

af deres kommende medarbejdere. Braintrust

Base giver dig på samme måde mulighed

for at dele dit CV online, men her

er fokus på det akademiske. På nuværende

tidspunkt gælder netværket kun for

studerende tilknyttet danske universiteter,

men på længere sigt er der et ønske

om at åbne for universitetsstuderende i

Norden, Europa og resten af verden.

Unge ildsjæle

En gruppe nyuddannede står bag netværket.

De har taget initiativet som en

modreaktion på, at universiteterne ofte

har for travlt med at være konkurrenter,

til at imødekomme de studerendes behov

Sådan kan dit nye

akademiske CV se ud.

Opret et på

braintrustbase.com

på tværs af universitetsgrænserne. Bag

projektet står blandt andre Julie Richard

Fjeldsted, der er akademisk entreprenør

og i 2011 blev cand.mag. i Europæisk Etnologi

fra Københavns Universitet.

- I ren ydmyghed håber vi, at Braintrust

Base bliver det, som alle studerende bruger.

Vi håber selvfølgelig, at man opretter

sig som bruger, så snart man starter

sin uddannelse, men i starten vil det nok

mest være folk, der er ved at afslutte deres

uddannelse, siger Julie Richard Fjeldsted.

Projektet drives indtil videre frivilligt

med støtte fra Forsknings og Innovationsstyrelsen,

der ligger under Ministeriet for

Forskning, Innovation og Videregående

Uddannelser.


Kloge hoveder

går ikke glip af

14.000 kroner

Bliv medlem hos AAK, og få målrettet jobvejledning,

så det bliver nemmere at finde et studierelevant

arbejde.

Meld dig ind i AAK senest 12 måneder før, du

er færdig med din uddannelse, og gå ikke glip

af 14.000 kroner efter endt studietid. Så får du

dagpenge fra dag ét, hvis du ikke har et job lige

fra start.

BRANDTS

Foto fra Torsdagslounge 10. marts 2011

� Samtidskunst � Musik � Performance �

Events � Fotokunst � Sansebar

� Torsdagslounge � Mediemixeren �

25 NYE

MEDLEMMER

OM DAGEN

Det er gratis at være medlem, mens du læser.

MELD DIG IND NU PÅ AAK.DK

Kloge hoveder er til for at blive brugt

Fri entre hver torsdag

kl. 17-21

Se alle udstillinger – deltag i events

Events hver måned

– hva’ sker der?

Følg brandts.dk/ung og

Facebook ’Inspired by... Brandts’

Kunst & Brunch kr. 135,-

Få adgang til hele Brandts – og snup

en sandwich eller brunch på en af

cafeerne i Brandts Passage.


18

RUST

UNIVERSITET

Case-konkurrence for

kandidatstuderende

Hvis du er tryllekunstner, når det kommer til tal, optimering og regnskaber, så giver

PwC konkurrencen dig muligheden for at få afprøvet dine evner hos et af Nordens

mest attraktive firmaer for studerende i business verden.

Af Jeppe Øvig

Den 11. april 2013 afholder konsulentfirmaet

PwC deres sjette Case Challenge.

Det er en konkur-rence, hvor kandidatstuderende

fra flere handelshøjskoler og

universiteter i landet skal prøve en dag i

livet som PwC-konsulent.

”Man får et indblik i en verden, man ikke

ser fra universitetet,” fortæller Signe Hansen.

Hun deltog i case challenge sidste år

og er nu ansat som skattekonsulent hos

PwC.

”Jeg var ikke på det hold der vandt, men

hovedformålet er ikke at vinde. Det er at

få oplevet virke-ligheden udenfor universitetet.”

Konkurrencen er for alle kandidatstuderende

med ambitioner om et job i revisions-

og konsulent-branchen. En ny liste

fra UNIVERSUM afslører, at PwC er ligger

på top 3 over business firmaer som

nordens universitets studerende ser som

de attraktive arbejdspladser. Over 22.000

studerende har stemt. PwC er endestationen

i drømmeland.

Nr. 1 – 2013

Alle uddannelser er velkommen

Signe Hansen fortæller, at hun forberedte

sig ved at kigge lidt i sine lærerbøger, men

at konkurren-cen mest af alt handler om

at springe ud i det, da udfordringen ikke

er kendt på forhånd.

“Man bliver sat i en gruppe af studerende

med forskellige baggrunde, så skal man

løse opgaven på tværs af uddannelse og

viden.” Om du læser økonomi, revision,

jura eller erhvervsjura er ifølge Signe

Hansen underordnet.


PwC ligger på

top 3 over

business firmaer

som nordens

universitets

studerende ser

som de attraktive

arbejdspladser


For at deltage skal man inden 15. marts

have sendt karakterer, CV og ansøgning

på hjemmesiden. Konkurrencen finder

sted hos PwC København og de sørger

for transport og hotel, hvis man kom-mer

langvejs fra.

“Det er en super fed udfordring og en rigtig

god dag - man skal bare ansøge,” siger

Signe Hansen.

En fod ind i varmen

Udover muligheder for at opbygge et netværk,

strække sine kompetencer og pynte

sit CV som var det et juletræ, får vinderne

af Case Challenge et bekosteligt kompetencekursus

med en samlet værdi på

30.000 kr. og en fod længere ind ad døren.

“Case Challenge var helt afgørende for

min ansættelse. Det er en mulighed for

PwC til at se stude-rende an, men det er

ligeså meget en mulighed for de studerende

til at se PwC an. Det er meget anderledes

at være med i konkurrencen end

at være til f.eks. en jobsamtale.”

PricewaterHouseCoopers (PwC)

er verdens største revisions- og

konsulentvirksomhedmed over

180.000 ansatte

Tilmeldingsfrist er d. 15. marts og

konkurrencen finder sted

d. 11 april

Præmien er et kursus med en

samlet værdi på 30.000 kr.

Se mere på

www.pwc.dk/da/karriere/

pwchallenge.jhtml

Vinderne af Challenge 2012 -

Christian Lohmann, Stud. merc. fir.,

Lars Ellegaard Holst, Stud. merc. jur.,

Eske Pihl Højer, Stud. merc. aef., alle fra

CBS, og Helle Mikkelsen, Stud. merc. aud.

fra ASB. Denne års vindere tæller forhåbenligt

nogle SDU’er!


_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din

bachelor, tager du et innovativt valg.

Du kan komme til at udvikle og

udnytte it-teknologi inden for det

område, du brænder for, hvad enten

det er ledelse, kommunikation,

design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på

www.cand-it-vest.dk

annonce_210x148.indd 1 09/03/12 14.13


20

RUST

SAMFUND

Nr. 1 – 2013

Mi


RUST

SAMFUND

dt i verdenshistorien

Engang slæbte hun sig ned af SDU’s betongulv. I dag rapporterer hun om

selvmordsbomber, diktatorers fald og dagligdagen fra mellemøsten. Hun føler

angst, når hun rejser illegalt ind i Syrien, men i al rædslen fi nder hun noget smukt.

Noget, som hun mener, vi danskere kunne lære af.

Af Rebecca Bodnia & Stine Voigt de Klauman

Foto: Gitte Post

Syrien. En lille by uden for Aleppo. Selvom

den sorte nat har indhyllet byen, er luften

stadig varm. Puk Damsgård ligger ude på

balkonen og prøver at sove for larmen af biler

og børn på gaden. Pludselig lyder der et sus

gennem natten. Et jagerfly. Så et til - denne

gang tættere på.

”Når der bliver angrebet fra luften, er det

voldsomt. Når jagerflyvene kommer, kan det

jo ikke engang betale sig at løbe”, mindes hun.

I al hast slæbes madrassen ind i bygningen.

Gulvet står i samme øjeblik ikke stille længere.

Der er ingen elektricitet. Kun mørke. Det gælder

om at komme ned i bunden af bygningen,

inden det næste brag kommer. For det kommer

altid.

Huset bliver stående med Puk Damsgård og

hendes fotograf, som har begge arme og ben

i behold. Men mindet står klart som et af de

mest skræmmende øjeblikke i hendes liv fra

Mellemøsten.

Hun er en af de få. Fast job som udenrigskorrespondent

hos Danmarks Radio.

Hendes område er det fjerne Mellemøsten

med base i Libanon, hvor hun prøver at

formidle krigen, rædslen og hverdagen til

danskerne hjemme i stuerne.

”Jeg er ikke en robot, der rapporterer. Jeg

er først og fremmest et menneske, jeres

øjenvidne, til krigen i Syrien og til hvad

der foregår i Egypten og resten af Mellemøsten”,

beretter 34-årige Puk Damsgård

med en armbevægelse, der markerer, at

der ligger en vilje bag hvert ord. Når noget

skal understreges, er det armene, der

kommer i brug. Ellers er den kendte dybe

stemme fra nyhedsudsendelserne nok

i sig selv til at betone, hvornår alvoren

rammer.

Hun prøver at bringe så mange farver

som muligt fra Mellemøsten til Danmark.

Hun fornemmer nemlig, hvordan Mellemøsten

for mange danskere føles meget

langt væk. For selvom vi lever i den glo-

bale verden, vi skyper, tweeter og ”liker”

på facebook, så mener Puk Damsgård

ikke, at det gør os til verdensborgere –

tværtimod.

”Vi isolerer os. Vi er med vores egne og

med dem, vi kender. Jeg mener, at vi har

en forpligtelse til at følge med og søge viden

om andre kulturer, og på den måde

kunne tage stilling til, hvad vi mener”.


Det er et forsøg på

at give fjenden et

ansigt. At gøre dem

til fædre, sønner,

gode ægtemænd og

ikke kun krigere

med bare tæer i

sandaler og skydevåben


På motocross i Næstved

Puk Damsgårds eget liv starter også meget

langt væk fra jagerfly, burkaer og tropiske

nætter.

Hun er vokset op i Hammer Torup, et sted

hun selv beskriver som en lille flække

mellem Præstø og Næstved på Sjælland.

I 18 år er det hjemmet for Puk med motocross,

heste og opmærksomheden ved at

være enebarn.

”Mine forældre bor stadig på gården, der

hedder Damsgård,” fortæller hun.

”Min far er født i det, der nu er køkkenet,

så det er gået i arv i generationer”.

Hendes mor og far bliver dog de sidste til

at bo på navne-gården. At overtage traditionen

i familien er ikke en mulighed for

DR’s faste korrespondent i Mellemøsten.

”Never! Jeg vender aldrig tilbage til gården.

Det kan jeg ikke. Jeg elsker det sted,

men jeg kan ikke bo der”, erklærer hun

med et stort punktum.

Hun husker sin barndom som tryg, men

også på sin vis isoleret fra resten af verden.

Når familien var på ferie, var det

aldrig længere væk, end at hendes far

kunne have bilen med.

”Mellemøsten er der, hvor jeg føler mig

længst væk fra min trygge hverdag på

gården. Det er dét, der er udfordringen”,

fastslår hun.

Ikke en verden til forskel

Puk Damsgård bor i dag i Libanons hovedstad

Beirut. I et hus med tilhørende

have, to katte og en amerikansk mand.

Selvom Beirut for mange danskere lyder

som en del af 1001 nats eventyr, kan de

fleste relatere til det med husdyr og husbond.

Dét, at kunne finde en lighed midt

i forskelligheden, er drivkraften bag Puk

Damsgårds arbejde som journalist.

”Danskerne kan ikke relatere til den sorg,

en arabisk kvinde føler, når hun udtrykker

den ved at stå helt tildækket og skrige.

Jeg prøver at finde nogle personer, som

man faktisk kan relatere til; hvor folk tænker

‘det kunne være naboens søn’.”

For at udviske kontrasten mellem ‘dem

og os’, laver Puk Damsgård ind i mellem

tv-indslag om alt andet end krigens barskheder.

Hun har lavet historier om plastikbryster

og drømmen om en vestlig og lige

næse i Beirut. Om en bodybuilder-familie,

”Muskel-mafiaen” i Afghanistan og når

HIV opfattes som vestlig propaganda i

Pakistan. Hun ønsker at åbne danskernes

øjne op for, at der findes andre historier

end krig og ødelæggelse:

”Mellemøsten er ikke sort og hvid, ligesom

Danmark heller ikke er det. Danskerne

forbinder tit Mellemøsten med terrorister,

kvindeundertrykkelse og olie. Vi skal

åbne øjnene og se, at der er andet. Vi har

jo faktisk mere til fælles, end vi tror”.

Nr. 1 – 2013

21


22

RUST

SAMFUND

Rejsen gennem krigen giver adgang til at

opleve et helt andet følelsesregister, når

livet og hverdagen bliver sat på spidsen.


”Vi oplever gennem hele livet afsavn,

sorg og længsel. I krigen oplever du det

hele på én dag.

Der ryger en bombe, din søn dør, du kan

ikke få brød hos bageren. Alle grundlæggende

menneskelige følelser bliver sat i

spil på én gang.”

Men der, i al rædslen, finder Puk Damsgård

også noget smukt. Det er sådan, hun

overlever. Ved at fokusere på det livsbekræftende.

Lysten til at overleve, menneskets

evne til kærlighed og overskud i en

fuldstændig rædselsfuld situation. Det,

der eksisterer på trods.

”Hvorfor har de ikke opgivet deres revolution

for længst? Fordi, de har noget at

kæmpe for, og det er jo fascinerende. De

kæmper for det, som vi tager for givet”.

Hendes arbejde er i høj grad anerkendt af

branchens bedste. I 2012 fik hun Den Berlingske

Fonds Journalistpris ”ikke bare

for hendes viljestyrke og mod, men i høj

grad fordi, hun har bragt mennesket ind

i en stor og kompliceret fortælling”. Hun

modtog i 2011 Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris

for ikke at give op, da hun

blev udvist fra Pakistan. I år blev hun

nomineret til den største journalistpris på

dansk jord, Cavlingprisen.

Smit ud af Pakistan

Som ung tog Puk Damsgård sig selv og

en veninde med til Mellemøsten. Hendes

første rejse til en krigszone var til Irak i

2003.

”Jeg fik ideen oppe i et sommerhus, året

før jeg begyndte på SDU. Jeg ønskede at

vide, hvordan mennesker på min egen

alder håndterede pludselig at være fri fra

en diktator, når de ikke har kunne huske

andet end at have været underlagt ham.

Nr. 1 – 2013

Hvorfor har de ikke

opgivet deres revolution

for længst?

Fordi, de har noget

at kæmpe for, og

det er jo fascinerende.

De kæmper for

det, som vi tager

for givet


Følte de sig befriet, eller følte de sig besat

af amerikanerne?”

At forstå en verden, der ikke ligner hendes

egen er, hvad man fornemmer, Puk

Damsgård drives af.

I 2010 tog hun af sted til et område, som

ingen journalister hidtil har haft adgang

til. Hun besøgte i al hemmelighed en pakistansk

stammefamilie med forbindelser

til Taleban.

22 familiemedlemmer samlet under ét tag

og med skarpt opdelte kønsroller – kvinder

i køkkenet og de piberygende mænd i

lænestolene. Det hele kom til live i hendes

nyeste bog ”Ulvehjerter”. Det, hun selv

beskriver som den vigtigste historie, hun

har fortalt.

”Det er et forsøg på at give fjenden et ansigt.

At gøre dem til fædre, sønner, gode

ægtemænd og ikke kun krigere med bare

tæer i sandaler og skydevåben,” forklarer

hun.

For hende er det en dyrebar historie, at

forstå hvem det er, vi kæmper mod i Afghanistan.

Puk Damsgård ønskede at begribe et liv,

hun ikke selv forstod.

For eksempel var det uden for hendes

umiddelbare fatteevne at forstille sig,

hvordan man kunne være lykkelig i et arrangeret

ægteskab. Men oppe i bjergene

oplevede hun kvinder, der tog rød læbeskift

på hver dag, inden manden kom

hjem. Røde roser og hjerter i soveværelset.

”Jeg oplevede romantik. Konen gjorde sig

til for sin mand, og det kender vi jo selv.

At gøre sig til for en anden, man kan lide,

så det var et punkt, hvor der var fælles

ramme og forståelse.”

Den fælles ramme kan dog sprænges.

Som da overhovedet i familien, Rustam

Khan, udtaler sin hengivelse over

for Hitler og hans gerninger. Og sønnen,

Janan, forklarer, at hans største

ønske er at dø som martyr for Taliban.

”Jeg er utrolig fascineret af fanatikere inden

for alle kulturer. De har magt, men du

kan altid finde noget genkendeligt, selv i

en fanatiker. De lag er utroligt spændende

at udforske”.

Dengang boede Puk Damsgård i Islamabad

i Pakistan. Men kort efter hendes rejse

til bjergene, bankede den pakistanske

sikkerhedstjeneste, ISI, på døren. Hun var

uønsket i Pakistan. I medierne beskyldt

for at udbrede Muhammedtegningerne

og for at være en trussel mod statens sikkerhed.

En ven inden for det pakistanske

politiske system, betroede hende senere:

”Godt, at efterretningstjenesten smed dig

ud af landet i stedet for at slå dig ihjel.”

Udvisningen stoppede dog ikke journalisten

Puk Damsgård. Kort efter forsatte

hun sit virke fra nabostaten Afghanistan.

Nok kunne den pakistanske sikkerhedstjeneste

forvise Puk fra landet. Men lukke

munden på hende, kunne de ikke.

Livet er ren matematik

Først flyttede hun til Afghanistan, men siden

sommeren 2011 har hun haft fast base

i Libanon.

Landet grænser op til det konfliktfyldte

Syrien, hvor alle venter på, om lederen

Assad falder som resultat af det lange

arabiske forår.

”Det er angstprovokerende, hver gang jeg

skal ind i Syrien. Men selvom jeg er bange

derinde, så er historien vigtig nok til at

løbe den risiko.”

Når Puk Damsgård rejser ind i Syrien

forgår det illegalt, da det er umuligt at få

et journalistvisum – hun har prøvet flere

gange. Derfor er hun altid med oprørerne,

når hun befinder sig i det oprørske land.

Men det er regimet, der sidder med de

tunge våben.

”Det absurde i det her er, at du bliver

smuglet ind til en krig, hvor du er med

den svage part.

Man skal for alt i verden ikke løbe ind i en

militær checkpost”, fortæller hun.


Jeg har haft reportagerejser,

hvor jeg

ikke har sovet i

40 timer i streg.

For eksempel da

Gadaffi blev dræbt.

Når man står midt

i verdenshistorien,

er der ikke tid til

at sove


Der er en imponerende ro over den lyshårede

dansker, når hun fortæller om det

farlige liv på vejen. Hun nipper en gang

i mellem til sin danskvand, men på intet

tidspunkt bævrer stemmen eller bliver

svag. Hun virker frygtløs. Men der er hun

ikke enig. Hun ser bare på tingene med

ren matematisk sandsynlighedsregning.


”Sandsynligheden for at blive dræbt, er så

lille. Der er jo flere, der er i live i Syrien,

end der er blevet dræbt”, regner hun hurtigt

ud og fortsætter: ”Jeg sagde jo ikke ja

tak til at blive korrespondent i Mellemøsten

for så at trække mig, når nogen hiver

en Kalasjnikov frem”

Sidst på sommeren kørte der en mindre

mediestorm, der påstod, at DR og Puk

Damsgård specifikt, ikke var neutrale

stemmer i Mellemøsten, men kun reporterede

fra oprørenes side. Puk Damsgård

har aldrig været på reportage med den syriske

hær, selvom hun gerne vil.

”Vi har prøvet flere gange at få visum,

men det er umuligt. Jeg får tunnelsyn lige

så vel, som hvis man var med de danske

soldater i Helmand. Man får kun lov til at

se situationen fra én side. Men man kan

forholde sig kritisk overfor oprørerne, og

jeg har også lavet kritiske historier om oprørene,

hvor de tæver tilfældige folk, de

arresterer.”

Sidst nævnte episode kunne danskerne

opleve i ”Krig og kærlighed i Aleppo” på

RUST

SAMFUND

DR. Her fulgte Puk Damsgård oprørere,

der mishandlede tilfældige mennesker, de

mente stod i ledtog med regimet. I virkeligheden

drømte en af de unge oprørere

om at forsætte sine studier på universitetet

og blive gift med sin elskede. Igen

prøver Puk Damsgård at fremhæve det

menneskelige midt i kaosset.

En risiko, der er værd at løbe

At have en stille hverdag midt i det kaos

er af afgørende betydning for, at Puk

Damsgård kan blive ved uden at miste

Nr. 1 – 2013

23


24

RUST

SAMFUND

forstanden. Hendes rejser til destinationer

med krig og ødelæggelse gør det vigtigt

at skelne mellem ”battle mind” og ”home

mind”.

Når arbejdet kalder, er jobbet som korrespondent

mere end at stå foran et kamera

med DR-logo, på et tag i et varm sandlandskab.

”Jeg har haft reportagerejser, hvor jeg ikke

har sovet i 40 timer i streg. For eksempel

da Gadaffi blev dræbt. Når man står midt

i verdenshistorien, er der ikke tid til at

sove”.

På en almindelig dag i Beirut, er der ikke

samme adrenalinindsprøjtning. Der sover

hun som regel længere end ellers, hvis

ikke hun skal sende morgenradio. Ellers

er dagene så fleksible, at hun ofte tager sig

tid til en lang frokost i byen med sin mand

på en af Beiruts spisesteder. For Beirut er,

som Puk Damsgård siger, lidt ligesom Paris.

Nr. 1 – 2013

Som et liv i det franske, er Puk Damsgårds

liv dog ikke. Der er helt andre risici,

og det er hun bevidst om. Ellers havde

hun ikke valgt jobbet.


Den dag det ikke

længere gør indtryk

at kigge på

et dræbt barn på

asfalten, skal jeg

ikke længere være

journalist


En risiko er, at hun ikke vender hjem. Den

anden er, at hun en dag kan kigge på al

elendigheden, uden at blive berørt. Så er

det tid til at finde på noget andet at lave.

”Den dag det ikke længere gør indtryk at

kigge på et dræbt barn på asfalten, skal

jeg ikke længere være journalist. For hvad

er det så jeg reporterer hjem? Jeg er jo

imod hele den tanke om at være en robot,

der ser det ovenfra. Hvordan skal jeg viderebringe,

hvor forfærdeligt, det her er,

hvis jeg synes det er ”just another one?”

Hun er ikke bange for at dø på jobbet. Det

er sandsynligheden for lille til.

Til gengæld er hun bange for at hendes

kat bliver kørt over. At hun ikke er god

nok. God nok til hendes job, god nok hustru,

når hun nu er så meget væk.

Dage med Olsen Banden og frottékåbe

Der er også de dage, hvor verden bliver

lukket ned, gardinerne får deres fulde effekt

og hvor Puk Damsgård bare er Puk.


”Nogle gange når jeg kommer hjem, så

går jeg ikke uden for en dør i tre dage.

Nogle dage er man udadvendt, andre

gange har man brug for at skære sig selv

fuldstændig ud af omverden,” fortæller

hun.

Når den følelse indtræffer bliver omverden

skiftet ud med gamle Olsen Banden

film og en grå, nusset frottékåbe med store

prikker. Den bliver kaldt den grå mus

og Puk Damsgård slæber den med, om

hun så er i Egypten i 40 grader. For det er

vigtigt at holde fast i de trygge vaner.

Trygheden kommer fra en solid barndom.

Med forældre der støttede hende i det,

hun gjorde og en far, som har været en

stor inspirationskilde til at se det gode i

små ting. En følelse af nærvær og forståelse

har opbygget en stærk kerne, der gør

hende bevidst om den verden hun færdes

i.

”Jeg tror også, det betyder meget, at man

ved, hvor man kommer fra. Jeg ser mange

søgende individer i den slags områder, og

de ender altså som sådan nogle mentale

slatne grøntsager, der rejser, fordi de har

brug for et fix. Jeg har ikke brug for et

Blå bog

RUST

SAMFUND

krigs-fix. Jeg vil ikke have, de kaster bomber

i Aleppo, når jeg er der.”

Puk Damsgård tager stadig til Aleppo,

når historierne kræver det. Som situationen

er nu, har hverken Kalasjnikovs

eller bomber på balkonen skræmt fortællelysten

ud af hende. Og alt bliver

vippet af pinden for den gode historie.

”Hvis Assad falder, så skal jeg af sted.

Selvom jeg tager på ferie med min mand,

så kan jeg ikke lægge telefonen fra mig.

For hvis der sker noget, så skal jeg tilbage.

Jeg slår det aldrig fra”

Puk Damsgård, født

1978

Uddannet journalist fra

Syddansk Universitet

i 2007

Arbejder som fast udlandskorrespondent

for

Danmarks Radio med

base i Libanon

Bor i Beirut i Libanon

med sin mand og to

katte

Nr. 1 – 2013

25


26

RUST

SAMFUND

Dværge sælger shots i

sp tli

På Skru Ned bar i Århus fejrer de 1. juledag med balloner, høj musik, letpåklædte

CULT-piger og to udlejede dværge med nissehue og fuldskæg. Sidstnævnte i rollen

som bartendere. De skal sælge shots, give high-fives, uddele krammere og lægge

ansigt til en stor mængde blitz. RUST har været med på Ann og Thomas´ sidste

julejob anno 2012.

Tekst og foto: Peter Blæsild

Dansegulvet bades i blå og røde lyskegler

fra diskotekets mange lamper. Klar til at

tage imod hundreder af feststemte unge

menneske som ikke fandt gårsdagens obligatoriske

dans om juletræet tilstrækkelig.

Lange granlianer hænger i bløde buer

fra loftet, og en ung bartender, iført en

åbentstående julemandsdragt, er ved at

fylde procenter på hylderne. Julestemningen

fejler intet. Ved siden af diskotekets

store bar står Ann og Thomas ved deres

egen specielle udskænkningsstand. Sammen

har de været på et utal af job. Alt fra

Nr. 1 – 2013

polterabend, til julefrokost og underholdnings-tv

som Big Brother.

Det akavede møde

CULT´s egen fotograf har travlt, men mobiltelefoner

ryger hurtigt op af lommen,

når kammeraterne skal foreviges med

Ann og Thomas.

”Min ven spurgte om jeg ville tage et billede

af ham og dværgene. Jeg synes, at det

var meget akavet at fotografere et andet

menneske, der fremstilles som et objekt”,

siger Daniel Christensen på 22 år.

Men at blive set som et objekt, kan Ann

Smith ikke nikke genkendende til, og

hun har for længst vænnet sig til blitzens

skarpe lys.

”Jeg synes, at vores arbejde er med til at

afmystificere dværge. Vi er ikke underlige

væsener som man ser dem på tv og

i film. Vi er helt almindelige mennesker,

bare med kortere arme og ben”, siger Ann

Smith

Fyraften med tilråb

Ann og Thomas går hen til nabobaren og

afleverer fuldskæg og skjorte, siger farvel

til CULT-pigerne, og begiver sig mod

diskotekets udgang. En ung mand råber

efter dem:


ght

”WOOOH, midget partyyy,” runger det

ude foran diskotekets døre.

”Jeg prøver at sige til mig selv, at det er

dem og deres selvværd, der er noget galt

med, når de siger sådan noget,” siger Ann

Smith og bander lidt for sig selv.

Det er et tydeligt irritationsmoment, men

det er noget, som de to kollegaer har vænnet

sig til gennem årene. Når de er på arbejde,

er det lettere.

”Her ser folk os i en rolle, og så er det

lettere for gæsterne at komme over og

snakke,” siger Thomas.

For enden af Aarhus Ås mange barer holder

Thomas´ bil. Knaldrød, matcher den

til huerne, som han bærer i favnen. Han

har kun t-shirt på selvom temperaturen

er tæt på frysepunktet. Endnu en dag på

kontoret, eller i dette tilfælde baren, er

forbi.

Ann og Thomas er sammen med CULT-piger og gratis MOKAI, aftenens trækplaster.

De skal være bartendere og sælge citronsyrlige shots kaldet Slizzers.

Ann Smith har arbejdet som udlejningsdværg hos dværge.dk i tre år, men er uddannet

kontorassistent, og arbejder til dagligt ved Aarhus Kommune i et deltidsjob.

RUST

SAMFUND

Udsigten set gennem et spejl bag baren. Lidt efter dette billede er taget, roder Ann rundt nede

under disken. Klirret kom fra Pengekassen, og det meste af aftenens fortjeneste gemmer sig bag

træstykker og plastikposer. Alle mønter fandt tilbage i kassen.

Nr. 1 – 2013

27


28

RUST

SAMFUND

Thomas er med aftens udklædning svær at genkende

Tharsan og hans kammerat bliver foreviget sammen med aftenens trækplaster.

”Det fedt mand! Man forventer babes og booties sådan et sted, og så bliver man

overrasket,” siger Tharsan på 22, om de udklædte dværgbartendere.

Nr. 1 – 2013

Thomas maser sig gennem en

menneske mængde og uddeler et par

highfives undervejs. Tilbage i baren med

Slizzers lyder der et KLIR. De fleste gæster

bemærker det ikke og synger videre.


Ballonerne ligger hulter til bulter på dansegulvet, mens DJ´en

står klar bag mixerpulten. Senere på aftenen ligger de ikke så

fredfyldt. Fra højtaleren brager bassen, og ind imellem overdøves

den af poppede balloner, der ikke kan tåle de mange

trampende såler.

Ann nyder en Cola i baren inden arbejdet begynder.

RUST

SAMFUND

En mini trappe af to trin var nødvendig for, at Ann og Thomas kunne

komme i øjenhøjde med gæsterne. Det var her mange af gæsterne fik

taget billede med de to.

”Det er fedt at møde en masse mennesker og gøre dem glade.

Det giver et kick at være i fokus på den måde”, siger Ann Smith,

der har arbejdet som udlejningsdværg hos dværge.dk i tre år.

Nr. 1 – 2013

29


30

RUST

SAMFUND

Efter hver festival tænker jeg:

”Det gør jeg fandme

aldrig igen!”

Sanne Stephansen har et deltidsjob, hun ikke får penge for. Hun arbejder i gennemsnit

25 timer om ugen fuldstændig gratis. Men trods eder og forbandelser efter hver Roskilde

Festival, synes hun ikke, arbejdet kan kaldes arbejde. Det er frivilligt engagement.

Tekst af Nanna Nagy

Foto: Mikkel Bech-Hansen og UHS dokumentationsgruppe

Hun arbejder gratis. Hun bander over

det. Hun vælger vennerne fra. Alligevel

har Sanne Stephansen på 29 år fra Nørrebro

været engageret i Roskilde Festivalen

i snart ti år, for hvad der startede som en

personlig udfoldelse har vokset sig til noget

større i takt med årene.

”Dét, der driver mig allermest, er, at jeg i

min nuværende position har ti personer,

som regner med mig. Hvis jeg ikke løser

mine opgaver godt nok, så er det ikke kun

mig selv, det går ud over,” siger hun.

Hvad der startede som et engagement på

Roskilde Festival Højskole, har de seneste

år udviklet sig til en mellemlederrolle i

Underholdningssektionen. Underholdningssektionen

er den afdeling, der planlægger

og har ansvar for alle de kulturelle

Nr. 1 – 2013

og kunstneriske aktiviteter på Roskilde

Festival, der ikke er musik.

På sidste års Roskilde var det for eksempel

en otte meter høj betonmur ved siden

af hovedscenen lavet for Folkekirkens

Nødhjælps ungdomsafdeling. En full

size-kopi af et stykke af den israelske ’separationsbarriere’,

for at skabe opmærksomhed

om problematikken. Eller den

store trækontruktion DOME i angora M

på campingområdet.

I underholdningssektionen agerer Sanne

Stephansen gruppeleder for ti projektledere,

som alle sidder med hver deres område.

Hun er ikke i tvivl om, at det er i

rollen som gruppeleder, hun trives bedst,

selvom hun har været lidt omkring i systemet.

”Min gejst er at finde ud af, hvad der mo-

Sanne Stephansen i fuld aktion som

frivillig for Roskilde Festival.

tiverer den enkelte. Hvordan kan jeg gøre

det mere interessant for den enkelte at

lave festival,” siger hun og fortsætter:

”Det, som jeg skal sørge for, er, at de projektledere,

som knokler på festivalen, har

de bedst mulige værktøjer og omstændigheder.

Det handler om, at der er smil

på ansigtet af de mennesker, som jeg skal

hjælpe.”

Når champagnen popper

Sanne Stephansen har ikke nogen uddannelse,

der umiddelbart giver adgang

til at arbejde på en festival, og hun lægger

vægt på, at alle har mulighed for at

få indflydelse på Roskilde Festival. Hun

studerer selv globale studier på Roskilde

Universitet og har flere projektledere under

sig, der er i starten af tyverne.


”Du kan sagtens lave festival, selvom du

er ung. Der skal være plads til, at man kan

lægge sit engagement, der hvor man har

mulighed for det,” siger hun.

At lave festival handler ikke om uddannelse,

men derimod om at have lyst til at give

sin tid og sit engagement til noget større.

Hun beskriver et scenarie, som er med til

at få mere end 300 frivillige i Underholdningssektionen

til at stille op hvert år:

”Så står du der og har kæmpet uden stop,

indtil portene åbner til festivalpladsen om

torsdagen. Du er svedig, mens du popper

champagnen, og du kigger rundt på de

andre, du har lavet det hele sammen med,

og så tænker du: ’vi gjorde det!’ Lige dér,

handler det om fællesskab og om at skabe

noget for nogen andre,” smiler hun.

Sanne Stephansen mener, at uddannelse

er vigtig, men at de kompetencer, der er

med til at forme et fuldkomment menneske,

og som gør, at man også kan indgå i

fællesskaber som Roskilde Festival, oftest

er noget der kommer ved tilfældigheder.

”Det er et forfærdeligt udtryk, men det

handler mest af alt om realkompetencer.

Hvordan man indgår i et fællesskab, er

ofte ikke noget, man bliver uddannet i, og

det er især dét, man kan bruge og udvikle

på festivalen.”

At trække stikket og smutte fra det hele

Sanne Stephansen er opmærksom på, at

Roskilde Festival tager tid fra andre ting

i hendes liv, og hun har været nødt til at

tage væk i to måneder for at få skrevet på

sit speciale.

”Jeg er helt sikker på, at hvis jeg havde kanaliseret

al den energi, som jeg har brugt

på festivalen, på mit speciale, så ville jeg

være færdig nu,” griner hun.

Januar er især en travl måned at arbejde

for Roskilde Festival, og for Sanne Stephansen

er det ikke kun i forhold til uddannelse,

hun ofrer noget. Der er mange

sociale arrangementer, der bliver valgt

fra, og selvom folk kan se hendes begejstring

for festivalen, er det ikke alle der

altid er fuldstændig forstående.

”Selv dem, der er tættest på mig og kan

se den tilfredsstillelse jeg får, kan alligevel

godt synes, at de får for lidt opmærksomhed

- og det kan jeg godt forstå,” siger

hun.

Selv kan Sanne Stephansen mærke, hvordan

det frivillige engagement udvikler

hende, men det hører ikke til sjældenhederne,

at hun er ved at skride fra det hele.

”Jeg bander og svovler over festivalen,

det kan jeg godt fortælle dig,” smiler hun,

og fortsætter jokende:

”Jeg kan godt diskutere med en veninde

Hvis du er interesseret i at være frivillig for Roskilde Festival, så send en mail til

Christina.johansen@roskilde-festival.dk og uddyb gerne, hvor meget tid du har

mulighed for og lyst til, at bruge på festivalen.

RUST

SAMFUND

om, hvorfor vi ikke bare siger stop, trækker

stikket og smutter fra det hele.”

Alligevel er Sanne Stephansen uforstående

overfor mediernes fremstilling af

de frivillige som ofre for et ondt system.

Blandt andet griner hun lidt af mediernes

opgørelse over, hvor meget en frivillig

tjener i timen for de 32 timers arbejde, en

fribillet kræver. Hun forstår ikke, hvordan

man overhovedet kan stille de to ting

overfor hinanden. Frivilligt og arbejde.

Arbejde er noget, man får penge for, og

frivilligt engagement kan ikke gøres op i

timer og kroner.

”Det kan godt være, at de frivilliges timeløn

er dårlig, men min timeløn er virkelig

dårlig. Det kan slet ikke regnes ud,” siger

hun for at understrege, at hun på ikke gør

det for pengene. For der er ingen.

På Roskilde Festival i år har Underholdningssektionen

endnu engang planer på

papiret, men Sanne Stephansen smiler og

hæver skuldrene, da hun bliver spurgt til

afsløringer for 2013.

”Jeg kan ikke sige noget om musikken,

men på kunstscenen har vi kontakt til

nogle meget interessante og store internationale

kunstnere, som har været oppe

det seneste år. Så kan man jo gætte lidt på

det,” siger hun og griner.

Det kræver kræfter at stable en festival på benene

Nr. 1 – 2013

31


32

RUST

TUMULT

Tekst og illustrationer af Maja Mackintosh

Pers Awten, Sankt Peters Aften og biikebrånen

på nordfrisisk bliver den kaldt.

Traditionen, der oprindeligt var en offerfest

tilegnet de nordiske guder, blev siden

en fejring af forårets komme. Historien

fortæller, at en helgen ved navn Peter

netop denne dag kastede en varm sten ud

i vandet. Isen begyndte at tø. Og som det

sker i den slags historier, varede det ikke

længe, før de første tegn på forår indfandt

sig i den kolde muld.

Nr. 1 – 2013

Opskrift på Farisæere:

Farisæere er nordfrisernes

nationaldrik. Den består af

kaffe eller te tilsat et til to

stykker sukker og rom eller snaps efter

behag med flødeskum på toppen. Flødeskummet

havde den heldige sideeffekt, at

præsten ikke kunne lugte, at menigheden

drak alkohol. Men en dag gik det galt.

Præsten fik den forkerte kop og efter en tår

udbrød han: I Farisæere! Deraf navnet.

En farisæer er i overført betydning en

person, der selvretfærdigt fordømmer andre

og som ikke lever op til samme moralske

standard, som vedkommende selv mener at

have.

Der findes også en variant med kakao.

Den hedder død tante. Hvorfor, er der til

gengæld ingen, der ved.

Senest var traditionen dog en afskedsfest

for de søfarende, der skulle af sted med

store hvalfangerbåde til Grønland.

”I sin tid drog hvalfangerne af sted på

togt mod Grønland omkring den 21. februar

og så brændte man bål for at vinke

farvel. For det kan jo ses på længere afstand,”

forklarer formand for Tønder

Amts grænseforening Jens Andresen, der

sammen med Lokalhistorisk forening i

Højer er med til at holde den gamle tradition

i hævd.

Traditionen Tro

Mangler du en anledning til at holde en

fest, finder vi hver måned én, du måske

ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du er

religiøst løs på tråden.

Månedens tradition har mange navne

og gennem tiden har der været ligeså

mange årsager til dens fejring. Men

når du først sidder og luner dig på din

farisæer, kan det på en måde være lige

meget - for det er først og fremmest

traditionen det handler om.

Han fortæller også, at festen i dag mest

eksisterer, fordi den altid har gjort det.

”Vi fejrer det, fordi det er en frisisk tradition.

Det er altså traditionen, der gør, at

vi fejrer det endnu.”

Og der er god grund til at bevare Pers

Awten. Der er intet som at varme sig ved

et hedensk bål med en ivrig båltaler, når

det er rigtig råkoldt udenfor og tæerne

er istapper i de ellers dyrt indkøbte vinterstøvler

fra Spejdersport. Og hvis ikke

det er nok, skal du nok blive overbevist,

når du tager en tår af den lokale festdrik

farisæere.

”Selve bålarrangementet er normalt

kortvarigt, for det plejer at være hundekoldt.

Bålet kan selvfølgelig varme de

nærmeste, men vi er for det meste en 100

mennesker, og de kan ikke alle sammen

stå så tæt på, at de får varmen. Den får

de til gengæld, når de kommer indendørs

og får deres farisæere,” forklarer Jens Andresen.

Årets båltaler på Emmelev Klev er chefredaktøren

fra Der Nordslesviske Siegfried

Matlok og derudover synges fællessangen

Weadke Tar, som du kan finde på

YouTube. Så kan du øve dig. I det mindste

på omkvædet, som lyder således:

/:Weadeke ta’r, Weadeke ta’r:/

ofrede til Odin og hva’behar.

Sang og dans og mjød,

varmed’ sig i bålets skød

Nordfrisere er betegnelsen for

frisiske indbyggere i Nordfrisland,

som er et kulturgeografisk område

ved den jyske vestkyst.

I Nordfrisland findes både et frisisk

og dansk mindretal.


Thobias

Tekst af Stine Alling Jacobsen

Illustrationer af: Maja Machintosh

Thobias er grim. Det siger dem fra hans klasse i hvert fald. Men de er ligesom vand, og Thobias

er god til at svømme. Heldigvis. Ellers var han druknet for længst.

Det støvregner. Han er alene ved busstoppestedet, står og tripper lidt frem og tilbage, træder

bevidst ikke på stregerne mellem fliserne, da han har hørt en af de store sige, at det giver syv

års ulykke. Han kigger på sit armbåndsur, det han har fået på hjemmefra, så han ikke kommer

for sent. Det er rødt, en rigtig tøsefarve, gid jeg havde et sort digitalur ligesom Lasse fra klassen,

sådan et med lys i. Klokken er 12.06. De andre er inde i klassen, hvor de har fået besked

på at mødes. Han kigger op ad vejen og ser bussen svinge om hjørnet, bare jeg nu kan komme

til at sidde på forreste sæde, der hvor man kan se ud af det store vindue. Bussen stopper

lige foran ham og døren åbnes. Han kan høre de andre fra klassen komme oppe fra skolegården.

Han ser deres regnjakker i forskellige farver; deres råben og latter rammer ham som en

knytnæve i mellemgulvet og han skynder sig ind i bussen, før de andre kan nå at komme og

tage hans plads på forreste sæde. De andre kommer ind i bussen. De maser og skubber for

at komme først ned bag i bussen. Lasse langer ud efter ham, da han går forbi og sender en

spytklat ned på Thobias’ bukser. Gitte griner bag ham. Thobias vender hovedet væk og tørrer

spyttet af med sit ærme. De er ligesom vand, kæmpe vandmasser, der bruser af sted, men

jeg svømmer godt, og jeg vil svømme mod strømmen. De andre fra klassen grupperer sig

nede bagi, og bussen sætter i gang, da han hører Michael råbe: ”Af sted til Zoologisk Have!”

Han prøver at lukke deres snak ude, mens han koncentrerer sig om udsigten gennem det

store vindue.

Det er holdt op med at regne, og solen skinner på den våde vej. Thobias elsker at køre i bus,

og han har glædet sig hele dagen til denne tur, hvor han bare kan sidde for sig selv og se

ud af vinduet. Radioen i bussen er dæmpet, men hvis han koncentrerer sig, kan han høre

enkelte ord af sangen, der bliver spillet.

Pludselig mærker han en hånd på sin skulder, og han stivner et lille øjeblik; hvad vil de mig

nu? Læreren sidder på sædet lige bag ham, hans ansigt er tæt på Thobias’, da han vender

sig om. Han hvisker, som om de andre i bussen ikke må høre det: ”Jeg ved, Lasse kan være

streng ved dig, han er en bølle, Thobias, en laban, men du burde ikke bare sidde her. Hvad

med at gå ned til de andre? Du kan sidde ved siden af Louise eller Clara”. Thobias ser på

læreren, gid han snart flytter den hånd fra min skulder. Han ryster langsomt på hovedet.

Læreren hvisker igen: ”Thobias, ved du hvad en fusentast er? Et brushoved? Det er sådan

en som Lasse, han tænker ikke over, hvad han siger, han...” Jeg er nødt til at vende mig om,

han skal flytte den hånd, han skal stoppe med at snakke, han ødelægger min bustur. Thobias

vender sig om. Han kan høre læreren sukke bagved.

RUST

TUMULT

Månedens Novelle

Hver måned kan du læse en novelle

skrevet af en studerende på SDU.

Vi udvælger et truet ord, som forfatteren

skal tage udgangspunkt i.

God fornøjelse.

Nr. 1 – 2013

33


34

RUST

TUMULT

Nr. 1 – 2013

Hans mund former de nye ord, mens bussen snegler sig af sted gennem det sommergrønne

landskab. Fusentast. Brushoved. Et sving og de bliver væk bag en bakke for igen at komme

til syne på vej over en lille bro. Nu er vi der snart.

Bussen standser. Læreren låner chaufførens mikrofon for at overdøve snakken nede bagfra.

Thobias

Han siger, at de først skal rundt og kigge i Zoologisk Have og at de bagefter får et kvarter

til at gå rundt og vælge det dyr, de skal skrive om, når de kommer hjem. De går ud ad bussen.

På vej ned af trappen snubler Thobias, men han når lige at gribe fat i gelænderet, der

er på siden. Han prøver at ignorere de andres hånlige latter, går forbi dem og stiller sig for

sig selv. Han kigger ned på sine hænder. De lange skæve fingre og sorte negle. Hans mor vil

rense dem, når han kommer hjem. De andre går forbi ham efter læreren. Han får et skub og

en stemme i hans øre hvisker: ”Du er så grim, Thobias!” Han ser sine hænder vride sig og

knytter dem beslutsomt. De er ligesom vand, og jeg er god til at svømme. De er som de højeste

bølger, ligesom dem ved Vesterhavet engang, men jeg drukner ikke, jeg kæmper. Han

småløber efter de andre, indhenter dem og går med et par meters afstand sammen med dem

ind i Zoologisk Have.

Thobias

Aber, giraffer, elefanter, fugle, søløver... Thobias drejer hovedet i alle retninger. De går i samlet

flok mellem burene. De har en guide med, som fortæller lidt om hvert dyr. Thobias lytter

dårligt efter, kigger bare rundt, ser dyrene gå hvileløst rundt eller ligge som bedøvede på

jorden eller oppe i træerne. De standser foran løveburet. Drengene maser sig op foran. Han

står et stykke væk fra de andre og ser ind på de store dyr, tænker på en udsendelse, han så

forleden om dyrene på Afrikas savanne. Løven. Dyrenes konge. Hvem har egentlig bestemt,

at den skal være konge? Den ligger bare og dovner i solen. ”Hvad så Thobias? Skal du ind

til løverne? De vil nok ikke engang æde en, der er så grim!” Han kigger ned på sine hænder,

som længes efter at plante et blåt øje i Lasses fjæs. Han kan mærke en klump i halsen og

trækker vejret dybt et par gange, før han ser op. De andre er allerede på vej videre. Fusentast,

hvisker han. Det er et godt ord, det ligger godt i munden, rundt og skarpt på samme tid.

De går rundt endnu en times tid og samles til sidst henne ved udgangen. Læreren råber for

at overdøve Lasse og Gitte, der griner højlydt. ”Et kvarter har I. Og I skal gå sammen mindst

tre og tre”. Thobias står alene tilbage, da de andre er gået. Han sniger sig uset ud af lærerens

synsfelt og prøver at bilde sig selv ind, at han også helst vil gå for sig selv. Han følger åen,

kigger ind i burene langs stien og ser de dovne dyr. Ingen af dem tiltaler ham rigtigt. Han ser

de spraglede fugle flyve fra pind til pind, men det eneste, han føler, er ligegyldighed. Han

tænker på dengang ved Vesterhavet. Han havde været lige ved at drukne, men i sidste øjeblik

havde han kæmpet mod bølgerne. Han går ned til åen, sætter sig på bredden og dypper

hånden i vandet. Solen varmer hans ansigt. Fusentast, hvisker han. Han er stadig ikke helt

sikker på, hvad det betyder, men i dette øjeblik lægger han al sin vrede i det. Fusentast. Han

nærmest snerrer det, han knytter sine hænder og lukker øjnene.

Hans tanker kredser om bølgerne ved Vesterhavet, hvordan de slår mod kysten og han kastes

rundt, svøm Thobias, svøm. Det er hans far, der råber inde fra stranden, Thobias kan

høre, at han er bange og han forsøger at svømme det bedste, han har lært. Hans lunger

fyldes med vand, han hoster og forsøger at holde hovedet oven vande. Hvordan kom han

så langt ud? Han husker, at han blot pludselig mistede fodfæste, og han mærkede kun vandmasser

og strømmen under sig. Han husker lyden af bølger og hans far råb. Han ser Lasses

Thobias


fjæs for sig, hører hans ondskabsfulde grin og i hans hoved bliver latteren forvandlet til

lyden af bølger. Svøm, Thobias.

Han drejer hovedet væk fra solen, og en enkelt tåre løber ned ad hans kind.

Hov! Hvad er det? Lidt længere henne på bredden af åen. En fugl! En død fugl... Nej vent! Dens

hjerte slår og øjnene glipper. Han samler den op, forsigtigt, stryger den kærligt over fjerene,

mærker den bløde fjerdragt mod sine hænder. En pludselig varme strømmer op i ham. Han

rejser sig og går tilbage til udgangen, hvor de andre står og

Thobias

venter. ”Hvad har du der, Thobias?”

Jeg behøver ikke svare. Det er min fugl, de skal ikke tage den fra mig, det er min helt egen.

”Se Emilie! Det er en fugl! Nej, hvor er den sød! Må jeg ae den?” Han kigger op og ser det lyse

hoved med de blonde krøller. Han forstår ikke, det er ham, de snakker til. Langsomt rækker

han fuglen frem mod Clara, som løfter hånden og lige så stille lader en finger stryge over

fuglens hoved. ”Ejj, hvor er den blød, Emilie kom og mærk!”. Og pludselig er de over ham.

Flokkes om ham og hans fugl, blonde lokker og mørke krøller og midt imellem dem Lasse,

der spørger, om han også må ae den. Da han kommer ind i bussen, skal han til at sætte sig ind

på forreste sæde, men Emilie hiver ham i ærmet og spørger, om han ikke vil sidde ved siden

af hende. Han rejser sig og går ned bagi, mens han holder hænderne beskyttende om den

lille fugl. Han sætter sig ind ved siden af Emilie og tør næsten ikke se op af frygt for de andres

blikke. Pigerne sætter sig omkring dem og sætter sig på knæ på sæderne og vender sig

om for at kunne røre ved fuglen. De fniser, også Gitte, og kigger interesseret på Thobias, som

slår blikket ned og koncentrerer sig om fuglen. Det er en gråspurv, hans helt egen gråspurv.

”Hey Thobias?!” Han drejer hovedet, det er Lasse på sædet skråt overfor.

”Jeg tænkte på, vil du med mig hjem en dag?”. Han ved ikke, hvad han skal sige. Stum

nikker han, smiler prøvende. ”Cool. For resten. Du må gerne tage din fugl med”. Thobias

nikker igen og ser ømt ned på den lille fugl. Men der er noget galt. Øjnene er lukkede,

han mærker efter hjertet. Det banker ikke mere. Emilie kigger på ham. ”Hvad er der galt?”

”Den... Den er død”, hvisker han. Emilie hviner og kigger med væmmelse på det lille dyr

i hans hånd. ”Den er død”, skriger hun, og alle de omkringsiddende farer sammen. ”Ad!

Få den væk!” Han ser ned på fuglen, mærker alles øjne på sig, da han rejser sig fra sædet.

”Hvor er du ulækker”, siger Clara. ”Grimme Thobias!” ”Ad!” Han ser hen på Lasse, søger

med øjnene efter hjælp, rækker i hjælpeløshed fuglen frem mod ham,

”Fjern den! Jeg skal ikke have døde dyr på mit tøj!”

”Jamen... Skal jeg så ikke tage den med, når jeg kommer og...”

”Du skal ikke hjem til mig! Du er grim Thobias!”

Langsomt går han ned til forreste sæde, sætter sig på kanten med den lille fugl i skødet og

lader en finger glide over fjerene. Han ser ud gennem vinduet, det er blevet overskyet igen,

han prøver at huske sangen fra radioen, men det lykkes ikke. Gråden kommer, uden han kan

nå at gøre noget ved det, bølgerne slår hårdt mod hans hoved, han løfter den lille fugl op fra

sit skød og maser den hårdt mellem sine hænder.

”Fusentast”. Det er læreren bag ham, der hvisker det.

Thobias er grim. Det er der nogen, der siger. Der er også nogen, der siger, at han engang

på en tur til Zoologisk Have i 4. klasse slog en gråspurv ihjel. De er ligesom vand, kæmpe

bølger, uendelige havstrømme, svøm Thobias, svøm til.

RUST

TUMULT

Månedens forfatter Stine Alling Jacobsen læser dansk/nordisk og komparative

kulturstudier på SDU i Odense.

Til daglig spiller hun tværfløjte og cello, og hun er medstifter og næstformand i

Studie Stuen. Hun elsker at skrive noveller, men har ikke de store forfatterambitioner.

Og i øvrigt er hun 23 år gammel og elsker balletskørter og flødeskum.

Månedens ord ’fusentast’ dækker over en person, der fører sig frem med overdreven

selvtillid uden at være i besiddelse af tilstrækkelig faglig indsigt eller professionalisme.

Nr. 1 – 2013

35


36

RUST

TUMULT

Mangler du en brik i dit liv?

Er din identitet endnu ikke faldet helt

på plads efter teenageårenes higen og

søgen?

Måske mangler du et totemdyr!

Det åndelige slægtskab med et dyr skulle

efter sigende være med til at give ro i

Vi har på redaktionen prøvekørt ceremonien

og er taget i Zoologisk Have for at

møde vores skæbnesdyr – nu er det op til

dig at gætte hvem, der blev valgt af hvad?

Par redaktionens medlemmer med et af

dyrene på siden. Der er hjælp at hente i

taleboblerne.

Stine:

Jeg har både

jordforbindelse

og langstrakte

visioner!

Nr. 1 – 2013

Tekst og illustrationer: Maja Mackintosh

sjælen, samhørighed med naturen og en

helstøbt identitetsfølelse.

Traditionen stammer fra den indianske

kultur, og det er dyret, der vælger dig,

ikke omvendt. Det lyder måske omstændigt,

men vi har på redaktionen fundet

en nem guide til, hvordan det kan gøres:

KONKURRENCE: VIND 200 KR til

cAFÉ NELLE’S cOFFEE & WINE

Rebecca:

Jeg kan

desværre ikke

flyve, men jeg

er en habil

svømmer!

totemdyr

Gæt med på rustonline.dk og vind et gavekort

på 200 kroner til Café Nelle’s Coffee

& Wine på Rosenbæk torv i Odense.

Svarene afsløres i marts på rustonline.dk.

Konkurrencen kører til og med d. 25. februar

2013.

Ann-Sofie:

Jeg er en

livsnyder!

Peter:

Jeg er god til

at klatre,

men jeg laver

tit ged i den!

- Find en masse dyr du godt kan lide

- Print eller tegn billeder af dem og

klip ud

- Skriv deres positive egenskaber ned

- Læg dem i en kasse

- Træk dit totemdyr under højtidelige

omstændigheder

Nelle’s kaffe- og vinbaren er åbnet lige

over for Café Biografen med gratis wifi,

kaffe, juice og masser af strømudtag –

perfekt til at læse, mødes med vennerne

eller holde møde.

Lars:

Jeg er glat

og glider

gennem det

meste uden

problemer!

Maja:

Jeg er

dominerende

og arbejder

bedst om

natten!


Annonce-RUST-2013.pdf 1 18-01-2013 10:51:30

Den

Blanke

Side

Her mangler dit bidrag!

Hvad end det er tekst, tegneserie eller andet tumult.

Går du og undrer dig, så del det med os!

Send en mail til rust@sdu.dk

RUST – Syddansk Universitets studenterblad


Rustonline.dk er blevet

lanceret i en ny udgave!

Nu endnu mere læsevenlig og lækker.

Rustonline.dk er:

Alle artikler fra magasinet

Nye aktuelle artikler

Debatter og læserbreve

VIL DU GIVE EN HÅND MED?

Har du lyst til at få praktisk arbejde med web på

CV’et?

Vi søger friske studerende, som har lyst til at give en

frivillig hånd med at gøre det bedste online studenterblad

endnu bedre!

2 WEBREDAKTØRER

(3-4 timer om måneden)

Vær med i vores lille gruppe og hjælp med at

publicere artikler, holde styr på kommentarer og

hjælp til på de sociale medier.

Du kan arbejde hvor, du vil via computeren, og vi

lærer dig alt, hvad der er nødvendigt for at kunne

hjælpe til. Du får selvfølgelig også mulighed til at

afprøve dine egne idéer og forsøge nye tiltag!

Kunne du være interesseret i at skrive praktisk arbejde

på CV’et?

Så smid Marco en mail på web.rust@sdu.dk

1 PROGRAMMØR TIL WORDPRESS/PHP

(3 timer om måneden)

Hjælp os med at indfri vores idéer på websitet ved at

udvikle specifi kke løsninger til vores

wordpress-platform.

Vi forventer, du har kendskab til PHP, herunder gerne

WordPress. Du behøver langt fra at være

ekspert, og du får lov til at eksperimentere og

forsøge alt det, du vil!


KALendeRen

eSBJeRG

Simi Jans beretninger

Onsdag d. 6. februar kl. 19

Kvaglund Bibliotek

Kim Larsen og Kjukken

7. og 8. februar kl. 20

Musikhuset Esbjerg

Nephew

Torsdag d. 21. februar kl. 20

Tobakken

”Med Darwin på Dating”

Foredrag ved Benjamin Graneberg

Onsdag d. 20 februar Kl. 19

Kvaglund Bibliotek, 25 kr.

SØndeRBORG

Fejr kinesisk nytår!

Wulanmuqi Art Troupe

11. februar kl. 19.00

Alsion, gratis

Alphabeat

15. februar kl. 21

Sønderborghus

Jeg elsker dig (musical)

Tirsdag d. 19. februar kl.19.30

Sønderborg Teater, 100kr.

The Rumour Said Fire

Torsdag d. 28. februar kl.21

Sønderborghus

OdenSe

Fredagsbaren åbner

Fredag d.1. Februar kl.14

Tina Dickow

Søndag d. 3. februar kl. 20

Odense Koncerthus

Semesterstartsfest

Fredag d. 8. Februar kl. 20

Syddansk Universitet, 50 kr.

Shaka Loveless

Fredag d. 8. februar kl. 21

Musikhuset Posten

Sæsonstart DOC Lounge

Colombianos

Onsdag d. 13. Februar kl.19

Kato

Fredag d. 15. februar kl. 21

Musikhuset Posten

Sys Bjerre

Lørdag d. 16. februar kl. 21

Dexter

Jeanne d’arc

6. februar – 12. marts

Odense Teater

The either/or cabaret

24. januar – 13. februar

Odense Teater

Idéer søges til nye løsninger på samfunds- og milijømæssige udfordringer!

Tilmed dig pitch@DANSIC’s konkurrence om social innovation!

Se mere på www.dansic.dk

Frist for idépitch: 21. februar kl. 12

SLAGeLSe

Shoes for Julia

Lørdag d. 2. februar kl. 20

Badeanstalten

Go Go Berlin!

Torsdag d.7.2

Badeanstalten

KOLdinG

Forførernes Dagbog

14.-16. Februar kl. 19.30

Mungo Park

Shaka Loveless

Fredag d. 15. februar kl. 21

Godset

Kato

Lørdag d. 23. februar kl. 20

Godset

RUST

TUMULT

Har du en fest, quizaften eller

foredrag relevant for studerende,

så kontakt os på rust@sdu.dk.

Mærk emailen ”Kalender”

Nr. 1 – 2013

39


LINIE 888

Aarhus-Odense-København

Nu kører Linie 888 også fra Aarhus

over Odense til København og omvendt.

Og prisen til og fra Odense

er for studerende kun 75 kr. for en

blå eller rød enkeltbillet.

Se vores hjemmeside

vedr. øvrige priser, tider

og pladsbestilling.

Pris fra

75 kr.

til og fra

Odense

www.linie888.dk

Telefon 70 210 888

Mød os også på Facebook

More magazines by this user
Similar magazines