Min barndom - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk Centralbibliotek ...

Ungkommunist 23
var en forkert linie, og der blev diskussion og slagsmål, da der kom en
20-30 ekstra SA-bavianer op fra kælderen. De prøvede at hale Heuck
ned fra talerstolen ved benene, og der blev en farlig ballade. Mange
prøvede at køre væk, men vi havde fjernet batterierne fra deres lastbiler,
så de var nødt til at blive og slås. Der var sårede på begge sider, og
for eftertiden blev det sværere for nazisterne at få bønderkarlene til at
køre til Flensborg.
Jeg blev borgerligt konfirmeret i 1932. Ligesom til den kirkelige
konfirmation var der forberedelsesundervisning, men vores foregik i
socialdemokratisk ånd i Fagforeningernes Hus i Slotsgade. Selve
festen, Jugendweihe, fandt sted i den store sal i Det Tyske Hus. Hele
salen var fyldt, og »konfirmanderne« sad på stole foran. Der blev
deklameret, sunget og holdt taler, og alle »konfirmanderne« fik en bog
foræret. Min mor var der også, men uden større begejstring. Hun havde
mere været for, at jeg skulle have været konfirmeret i kirken - hvorvidt
det hang sammen med, at man dengang fik en pengegave fra kirken
til konfirmationen, skal jeg ikke kunne sige, men pengene var jo
små for en husmor. Overtale mig kunne hun i hvert fald ikke.
Jeg fik nyt tøj med korte bukser, vi købte det hos en jøde i Toosbilygade,
og regningen blev afdraget med 3 Mark om ugen. Der var
ingen særlig fest, men familien og naboerne kom med blomster og et
slips.
Min politiske interesse havde i denne modsætningsfyldte og
afgørende periode fæstnet sig i en stadig mere funderet overbevisning,
og så ung jeg var, beskæftigede jeg mig mere og mere med politik. Jeg
læste alle brochurerne, al antifascistisk dokumentation. En bog, der
gjorde stort indtryk på mig, var»Ti dage, der rystede verden«, skrevet
af den amerikanske journalist og foliatter John Reed om oktoberrevolutionen
i Rusland.
Mine forældre havde aldrig prøvet at bremse min politiske interesse,
og som livet blev stadig vanskeligere og situationen stadig mere
tilspidset, blev de også politiske mennesker. Min mor meldte sig ind i
partiet i 1931, min far senere. Mor var på kursus i 14 dage i en partiskole
uden for Hamborg. Der blev holdt mange møder i vort køkken i
denne tid i den mindste lokale partigruppering, Boligområde Junkerhulvej.
Når der ikke var siddepladser nok, tog min mor et strygebræt
og lagde det mellem to stole. Jeg husker, hvordan min far med stolthed