Lauritz.com Press Release

lauritz

Lauritz.com Press Release

PAINTOPIA

International murial art og graffiti

udstilling og auktion på Aarhus Havn

Aarhus får i slutningen af marts besøg af nogle af murial art og

graffitikunstens helt store navne, når 15 kunstnere fra 5

forskellige lande rykker ind i en gamle DLG bygning på havnen,

Mindet 6, der i dag ejes af Olav de Linde. Det 3000 m2 store rum

dekorerer kunstnerne indvendigt fra gulv til loft med vægmalerier,

der komponeres i samspil med den gamle industribygnings

rå betonarkitektur. Sideløbende med vægmalerierne

sættes en udstilling op af kunstnernes flytbare værker. Man kan

byde på og erhverve sig disse værker, der er på auktion hos

Lauritz.com fra d. 30. marts – 12. april.

Udstillingen på Havnen kan opleves fra d. 30. marts til 4. april

2012 i industribygningen, Mindet 6, 1. sal på Aarhus Havn.

Herefter transporteres værkerne til Lauritz.com i Egå, hvor de

fortsat er på auktion indtil d. 12. april.

De deltagende kunstnere er:

Fra Sydafrika Faith47 og DALeast,

Fra New York Duro og James Top

Fra Tyskland ECB og Loomit

Fra Sverige Ikaroz og Puppet

Fra Danmark Clean, Bates, Storm, Tweb76,

Anders Reventlov Larsen, SwetOne og Bill Bach

Blandt kunstnerne findes to af pionerende fra New Yorks

graffitibevægelse, Duro og James Top der i dag er i 50'erne og

stadigt aktive på scenen. En anden sjældenhed på disse

breddegrader er Faith47 fra Sydafrika og Daleast, oprindeligt fra

Kina. Begge laver overvejende figurative værker og er stærkt

efterspurgte kunstnere verden over både i museumsøjemed og i

kommersiel henseende. Uden for bygningen kan man få en

forsmag på kunsten via et 60 meter langt plankeværk, som

kunstnerne dekorerer til lejligheden. Plankeværket er i

brudstykker til salg på auktionen.

Det er første gang, at Aarhus gæster så mange store navne

indenfor genren og beder dem folde sig ud direkte på

industrivæg. Ud over bygningen på havnen, maler kunstnerne

også facader andre steder i byen. Gavlen på Bazar Vest vil i løbet

af uge 13 blive udsmykket af nogle af de deltagende kunstnere.

Faith47

James Top

Clean

Daleast


Det samme er tilfældet med to store gavle i Frichsparken, der

udsmykkes af henholdsvis danske Anders Reventlov Larsen og

EDC fra Tyskland.

Lauritz.com i Aarhus er initiativtager til projektet, og har i

samarbejde med kunstner Anders Reventlov Larsen og sponsorer

fra byen etableret et kunstprojekt, hvor murial art og

international graffiti kan opleves netop i de opgivelser, som

kunsten oprindeligt udtrykte sig og som den stadig gør, nemlig i

forladte fabriksbygninger, på togvogne og på gadeniveau.

Mette Rode Sundstrøm, Lauritz.coms adm. direktør forklarer om

årsagen til at auktionshuset skaber et projekt som Paintopia:

”Vi har længe involveret os i og støttet murial art og graffiti, fordi

den ligger fint i tråd med Lauritz.coms eget syn på

kunstformidling. Vi mener, at kunsten skal møde folk dér, hvor

man lever sit liv til hverdag – det vil sige i hjemmet, på jobbet

eller i gadebilledet. Kunsten skal ikke kun nydes på gallerier og

museer. Den skal leve blandt folk. Netop murial art og graffitien

møder sit publikum i øjenhøjde, så man selv kan danne sig sin

mening. Den skaber kreativitet og energi i det offentlige rum og

afbilleder både det samfund vi liver i og vores samtid. Omvendt

kan man godt tillade sig at stille krav til graffiti om, at den skal

have noget på hjerte og have kunstnerisk værdi. Det har alle

kunstnerne på Paintopia til overflod”.

Bygningen og udstillingen åbner for offentligheden med en stor

fernisering fredag d. 30. marts fra kl. 16 – 23 med DJs, koncert

og bar. Udstillingen åbnes af Kulturminister Uffe Elbæk kl. 16.30.

Program:

• kl. 16 Udstillingen åbner for offentligheden

• kl. 16.20 Lauritz.com fortæller om projektet

• Kl. 16.30 Åbningstale ved kulturminister Uffe Elbæk

• Kl. 16.40 Olav de Linde byder velkommen til bygningen

• Baren Skt. Pauls Apotek fra Herr Bartels åbner

• Egå Slagteren sælger lækre anretninger

• DJ Løwenstein sætter stemningen an med low key hiphop

• Workshop med Perlepladesyndikatet

• kl. 20 Koncert med jazzpianist Mads Bærentzen

på flygel udsmykket af Anders Reventlov Larsen

• kl. 21.00 DJ Stadic spiller op

• kl. 23 Vi lukker og takker

Det kan man opleve på ferniseringdagen:

Bag mixerpulten sætter DJ Løwenstein stemningen an med low

key hiphop mens DJ Static senere på aftenen for alvor sætter

gang i festen. Perlepladesyndikatet laver workshop for alle

perleglade fingre, og bag baren tryller DM junior mester i

Cocktail (2011), Hasse Johansen lækre drikkevarer frem, mens

Egå Slagteren tilfredsstiller de sultne ganer.

Kl. 20 sætter Aarhus' første jazzprofessor, Mads Bærendtsen sig

Anders Reventlov Larsen

Duro


ag et kunstnerdekoreret flygel og giver koncert med egne nye

kompositioner i et såvel jazzet som nordisk tonesprog. De nye

numre udgives på CD senere på året. Koncerten varetages af

klaverfirmaet Juhl-Sørensen, der deltager med det udsmykkede

flygel på auktionen. Flyglet er malet af kunstner Anders

Reventlov Larsen. Overskuddet fra salget af flyglet går til den

danske hjælpeorganisation Verdens Børn, og er som de andre

flytbare værker til salg på auktionen. Lauritz.com donerer alle

salærer fra hammerslaget på flyglet til Verdens Børn. Der er

offentlig adgang til ferniseringen. Aftenen slutter kl. 23.

Om baggrunden for projektet:

Titlen Paintopia henviser til den virkelighed som gadekunstneren

ofte oplever. Det vil sige ønsket om frit at kunne male på gaden

og i det offentlige rum og længslen efter at få respons på sine

værker. Et ønske der ofte støder sammen med samfundets

delvise kriminalisering af denne kunstform på den ene side og

galleriers og museers institutionalisering og blåstempling, men

også indeburing af kunsten på den anden side.

Med udgangspunkt i graffitibevægelsen og malerier i det

offentlige rum er det ønsket at lave en International udstilling

med kunstnere, der har eller har haft en aktiv deltagelse i murial

art og graffiti bevægelsen. Med denne udtryksform i rygsækken

har kunstnerne udviklet sig i forskellige retninger, men

afsmitningen fra arbejdet som gadekunstner er stadig at spore.

Den forskellighed og udvikling som kunstnerne repræsenterer,

ønsker vi at vise med værker af nogle af de bedste kunstnere fra

såvel Danmark som udlandet.

Projektet finder sted fra d. 30. marts til 4. april 2012 i

industribygningen, Mindet 6, 1. sal på Aarhus Havn. Bygningen

har tidligere huset maskiner fra kornlagervirksomhed. I dag ejes

bygningen af Byggeselskabet Olav de Linde. Bygningen tænkes

renoveret og udlejet til kreative erhverv. Rummet stilles gratis til

rådighed af Olav de Linde til projektet.

Rummet fremstår næsten tomt for industriinventar, men har en

masse betonsøjler, som giver rummet dybde og karakter.

Rummet er ca. 3000 m2. Belysning består af delvis ovenlys fra

vinduer samt lysstofrør. Rummet er uopvarmet. Vægge, loft,

søjler og gulv er beton.

Projektet er skabt som både udstilling og auktion. Hver

deltagende kunstner medvirker med et antal flytbare værker på

lærred, træ, papir eller møbler, der opstilles i rummet, og som

samtidig er på auktion i en periode på 14 dage indtil d. 12. april.

Der er pressemøde i bygningen Mindet 6, 1. onsdag d. 28. marts

kl. 15. Her vil vi vise hvor langt kunstnerne er nået i

malerprocessen, og der vil være talerindslag fra nogle af

kunstnerne. Det er desuden muligt at aftale interviews på

forhånd med de indvolverede. Kontakt Anna Lindskrog på

nedenstående telefonnummer herom.


Sponsorer:

Byggeselskabet Olav de Linde

Juhl-Sørensen

Royal Hotel & Casino

Bech & Martens

Ironlak

Train

Norr11.com

City Sleep-In

Jetset Showproduction

Dansk Revision, Randers

JV Holding

Egå Slagteren

Verdo

Ønskes der yderligere oplysninger eller højtopløselige fotos -

kontakt mig på nedenstående mail eller telefon.

Med venlig hilsen

Anna Lindskrog

Tlf.(+45) 87432436

anna.aarhus@lauritz.com

Om Lauritz.com

Lauritz.com er Nordens største auktionshus. Hver dag sælges

over 1.400 effekter på www.lauritz.com, hvor der altid er over

7000 løbende auktioner indenfor kunst, design, antikviteter og

home luxury. Sælgere kan dagligt indlevere og bydere gå på

fysisk eftersyn i nu 19 Lauritz.com huse i Danmark, Sverige,

Tyskland og Belgien. Al budgivning sker online. Alle effekter

beskrives, fotograferes og vurderes objektivt af eksperter. Hver

uge registreres over 600.000 besøg på sitet og Lauritz.com har

800.000 registrerede kunder. Lauritz.coms omsætning var 734

mio. kr. i 2011.

Lauritz.com Aarhus . Egå Havvej 2A . 8250 Egå . Danmark

More magazines by this user
Similar magazines