Kommunikation - LAK 2-06.indd - HK

hk.dk

Kommunikation - LAK 2-06.indd - HK

KOMMUNIKATION

LAK’ER PÅ EXPERIMENTARIUM:

Kreativ marketingblæksprutte

L A N D S F O R E N I N G E N F O R K O M M U N I K A T I O N

J U N I 2 0 0 6

Er du og din arbejdsplads et godt match? • Med pressehåndtering kaprer du spaltepladsen • LAK’s nye formand er klar til

fremtidens udfordringer • Britta Thomsen – kvindernes forkæmper i EU • Kun på nettet: Vælg selv reklamerne med viral

markedsføring • Tolk: Udlicitering af opgaver forringer kvaliteten • Glad tilbage på skolebænken • Tag på kursus i efteråret


LEDER

›Jo, den er god nok. Det er dit fagblad, du sidder med i

hånden. Denne udgave af Kommunikation er premieren

på et nyt layout – og forhåbentlig synes du ligesom vi, at

det nye udseende er med til at understrege, at LAK’s fagblad er

kilde til aktuel viden og inspiration til din hverdag.

Men mere end layoutet har ændret sig siden sidst. Som du kan

se på denne side, er der også kommet et nyt ansigt i toppen af

lederen. Efter fem år som næstformand har jeg nemlig overtaget

posten som formand efter Kirsten Aakjær.

Det er et stort ansvar, som jeg vil følge op på med både hjerne

og hjerte. Der er nemlig brug for begge h’er, hvis LAK fortsat

skal gøre en forskel i både din og dine med-medlemmers hverdag.

Og jeg glæder mig til at videreføre arbejdet for, at LAK fortsat

vil have meget at tilbyde hver og en af jer.

For selv om LAK udefra kan ligne en helt ny forening med nyt

navn, ny grafisk identitet og ny formand, er vores formål stadig

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:

Kit Jespersen

BLADET UDKOMMER:

Fire gange årligt

DEADLINE TIL NÆSTE NUMMER:

1. august 2006

NÆSTE NUMMER UDKOMMER:

1. september 2006

MED BÅDE

HJERNE OG HJERTE

KOMMUNIKATION UDGIVES AF:

Landsforeningen for

Kommunikation

PRODUKTION OG TEKST:

Kommunikationsbureauet

Reflekt

DESIGN OG LAYOUT:

VIVA L2

Kommunikation

det samme: at give dig den faglige og professionelle, men også

personlige opbakning og inspiration, der skal til, for at du får

det optimale ud af dit arbejdsliv.

Et af vores redskaber er dette – dit fagblad. Læs for eksempel

denne gang om viral markedsføring og pressehåndtering, og

få et indblik i så forskellige arbejdspladser som EU-Parlamentet

og Experimentarium. Og er der noget, du savner, så giv lyd,

ikk’?

FORSIDEFOTO:

Gitte Sofie Hansen

TRYK:

PE Offset, Varde

OPLAG:

9.000

BIDRAG TIL BLADET:

Mailes til lak@hk.dk

KIT JESPERSEN

FORMAND FOR LANDSFORENINGEN

FOR KOMMUNIKATION

LAK:

Weidekampsgade 8

0900 København C

Tlf.: 33 30 43 43

Fax: 33 30 44 99

E-mail: lak@hk.dk

SEKRETARIATSMEDARBEJDERE:

Christoffer Marckmann:

44cma@hk.dk

Lotte Tillark: 44lti@hk.dk

INDHOLD

4 MED LAK’ER PÅ JOB

Marketingkoordinator på Experimentarium

6 MASKINE, FAMILIE ELLER HJERNE?

Hvilken metafor passer på din arbejdsplads

– og passer arbejdspladsen til dig?

8 SNUP SPALTEPLADSEN

Med pressehåndtering får du dine historier

i medierne

10 MØD DIN NYE FORMAND

Hun er klar til at trække i arbejdstøjet

12 LIGESTILLING TIL EUROPÆISKE

KVINDER

Britta Thomsen kæmper kampen i

Europa-Parlamentet

14 VIRAL MARKEDSFØRING:

DEN HØFLIGE REKLAME

Rammer kun de interesserede

16 SNART FÆRDIG MED STUDIET?

I hvilken retning skal din karriere gå?

Søg det rette job fra starten

18 UDLICITERING ER NEDPRIORITERING

Risiko for forringet tolkekvalitet

19 EFTERÅRETS KURSUSKATALOG

ER KLAR

Tag med på et af LAK’s spændende kurser

24 DEN SPROGLIGE SKOLEBÆNK

Oh lykke! Klummeskribenten lærer et nyt sprog ...

2 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 3

4

8

12

14

18

19


PORTRÆT Jobbet på Experimentarium er fyldt med kreative

projekter.

MONAS EKSPERIMENTERENDE VERDEN

Vidtspændende erfaringer og gåpåmod har været nogle af de vigtigste ingredienser i Mona

Strandbergs arbejdsliv. Og de var også opskriften, da hun fik sit nuværende job som marketingkoordinator

på Experimentarium Tekst: Line Jarl Holm Foto: Gitte Sofie Hansen

›Lidt væk fra myldret af larmende

skolebørn på Experimentarium,

på et lyst og hyggeligt kontor, sidder

marketingkoordinator Mona Strandberg

mellem farverige ringbind, der vidner

om mange tidligere udstillinger på

det store, interaktive museum nord for

København. Hun har nemlig været med

siden dengang, museet endnu kun var

en tom tappehal.

Men at hun skulle ende på Experimentarium

lå langtfra i kortene, da hun

startede sin karriere i det nordjyske. Her

blev hun uddannet som kontorassistent

hos et parfumefirma, og havde det ikke

været for hendes daværende mand,

havde Mona Strandberg måske aldrig

fundet vejen til hovedstaden.

- Men jeg blev glad for København. Og

jeg er jo blevet hængende, konstaterer

hun med et smil og beretter, at hun her

tog to etsprogede korrespondentuddannelser

i tysk og engelsk på aftenkursus

på Handelshøjskolen.

IKKE FOR FIN TIL NOGET

En personlig interesse for sejlsport

førte hende efterfølgende til Dansk

America’s Cup Udfordring – et ambi-

tiøst prestigeprojekt, der arbejdede på

at få Danmark med i den fornemme

sejlads. Her holdt hun styr på mange

praktiske ting på en gang og lærte, at

gode erfaringer kommer af sig selv, hvis

man ikke holder sig for fin til at varetage

opgaver af forskellig karakter. Men

et for lille budget kombineret med for

høje udgifter resulterede dog i en lukning

af projektet.

- Jeg var selv med til at dreje nøglen om,

og det var hårdt. Men det var også en

lærerig proces, som jeg aldrig ville have

været foruden. Og på trods af nedturen

var jeg stensikker på, at jeg nok skulle

finde et andet job, erindrer den i dag 60årige

Mona Strandberg.

TUBORGS TOMME TAPPEHAL

I september 1990 stødte hun så i en avis

på en artikel om, at den gamle sodavandstappehal

i Tuborg Havn skulle

omdannes til Danmarks første Science

Center, og hun besluttede sig for, at dér

ville hun arbejde.

- Jeg skrev en uopfordret ansøgning og

tog selv ud og afleverede den. Det store

rum, som i dag rummer alverdens

naturvidenskabelige forlystelser, var

helt tomt, bortset fra en receptionist ved

en skrivemaskine og en telefon, siger

hun og fortæller, at hun ingenting hørte

på ansøgningen.

Men gåpåmodet holdt hende ved ilden,

og da hun nogen tid efter sendte ansøgning

nummer to af sted, kom hun i kontakt

med Experimentariums direktør

Asger Høeg. Og han manglede en til at

tage sig af selve åbningen af centret.

- Det eneste, der var planlagt på det tidspunkt,

var, at regentparret skulle komme

og åbne museet. Resten blev jeg sat

til at stå for, så jeg bestilte underholdning,

sørgede for sponsorer og annoncering

i medierne – og kom altså igen til at

agere blæksprutte med overblik og styr

på detaljen. Og det var det hele værd, for

åbningen blev en succes. Og jeg blev tilbudt

en fuldtidsstilling som marketingkoordinator,

forklarer hun.

PLADS TIL FORSKELLIGHED

Selvom hun nu også varetager mange

andre opgaver, arrangerer hun stadig

åbningerne af de forskellige nye udstillinger.

Og for Mona Strandberg er ikke to

åbninger ens.

- Det er altid en ny udfordring at fin

de ud af, hvordan gæsterne kan blive

involveret i de forskellige aktiviteter.

Men involveret bliver de – hver gang,

griner hun og tilføjer, at hun foruden

arbejdet med åbningerne blandt andet

også har ansvaret for Experimentariums

Erhvervsklub, annoncering og reklamekampagner,

billetaftaler, tryksagsproduktion

og den generelle dokumentation

af al markedsføring, så det kan følge

den enkelte udstilling. Experimentarium

udlejer nemlig udstillingerne til

udlandet, og så skal pressematerialet

jo følge med.

Og efter femten år er jobbet på Experimentarium

stadig udfordrende, for der

bliver hele tiden sat nye kreative projekter

i gang. Samtidig nyder marketingkoordinatoren,

at det tillige er en mangfoldig

arbejdsplads.

- Det er et spændende sted at arbejde,

men det betyder også meget for mig, at

jeg har gode kollegaer, og at der er plads

til forskellighed. Vi har blandt andet

mange handicappede ansat, som alle

bidrager til forskellige dele af museets

daglige drift, og i 2005 vandt vi MIA-prisen

– Institut for Menneskerettigheders

pris for Mangfoldighed I Arbejdslivet,

afslutter Mona Strandberg.

4 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 5


METAFORER PÅ ARBEJDE

MATCHER DU DIN ARBEJDSPLADS?

Få overblik over, hvad det er for en type organisation, du arbejder i. Og om I passer sammen

Tekst: Anders Grove Illustration: Jaribo/VIVA

›Hvad minder din arbejdsplads

mest om? Et mekanisk urværk,

en tænkende hjerne eller måske

en stor familie med far, mor og massevis

af børn?

Underligt spørgsmål, tænker du sikkert.

For hvad har den slags metaforer med

en arbejdsplads at gøre? En hel del, faktisk.

Og så er de brugbare, når du gerne

vil finde ud af, hvad det er for en type

organisation, du er ansat i, og om du

overhovedet matcher den.

- Ved at se på, hvilken metafor din

arbejdsplads betragter sig selv ud fra,

er det tit lettere at gennemskue, hvad

det er, der driver organisationen, og det

kan du især have glæde af, hvis du ind

imellem bliver forundret og måske irriteret

over den måde, tingene fungerer

på i det daglige, siger Mette Lindegaard,

underviser og rådgiver for konsulentvirksomheden

Implement.

EN VELSMURT MASKINE

Hun understreger, at kun få arbejdspladser

lader sig beskrive af én metafor.

Men nogle rammer oftere plet end

andre. Og især metaforerne maskine og

kultur kan være gode at holde op imod

hinanden, da de beskriver to vidt forskellige

organisationstyper.

- Maskinmetaforen kender vi fra den

klassiske arbejdsplads. Her antager

ledelsen, at den kan styre organisationen

rationelt ved hjælp af nedskrevne

procedurer. Som ansat har du en fast

plads i maskineriet, og mangler der et

tandhjul, indsætter ledelsen en medarbejder

med de rette formelle kompetencer,

forklarer hun og peger på, at du

for eksempel kender maskintypen fra

de gamle industrivirksomheder, hvor

6 KOMMUNIKATION | JUNI 2006

ledelsen forsøger at opnå fuld kontrol

over produktionsapparatet ved hjælp af

en skarp arbejdsdeling.

VÆRDIERNE I CENTRUM

Med den nyere kulturmetafor er billedet

et andet, for på denne type arbejdsplads

er det værdierne, der driver værket.

Og mens ledelsen i den velsmurte

maskine antager, at den kan effektivisere

arbejdet ved at måle og veje de

ansattes indsats, er en af de vigtigste

opgaver her at motivere medarbejderne

gennem de fælles værdier.

FLERE METAFORER PÅ ARBEJDE

Andre arbejdspladser ser sig for

eksempel som:

- et politisk system, hvor medarbejderne

kæmper indbyrdes om at få indflydelse.

Som ansat her er du din egen

spindoktor og skal være på det rene

med at forholde dig strategisk over for

kollegerne.

- en familie med stærke bånd mellem

medarbejderne. Her kan du opføre dig

som en urimelig lillesøster og alligevel

blive ”elsket” af kollegerne. Til gengæld

må du ofte finde dig i, at ”far”

eller ”mor” bestemmer egenrådigt.

- en hjerne, hvor medarbejderne er

mindre celler, der skal være gode til

at optage ny viden selvstændigt. Her

vil du især trives, hvis du har det godt

med forandringer og selvledelse.

LÆS MERE …

… i Gareth Morgans Images of organization

(SAGE Publications, 1994)

- Med kulturbrillerne på er ledelsen

optaget af at få de ansatte til at identificere

sig med organisationen og føle sig

som en del af helheden. På den måde

forsøger ledelsen at skabe mening og

gøre arbejdet til en del af de ansattes

livsstil, uanset hvad de laver, uddyber

hun og tilføjer, at medarbejdernes

dynamik og korpsånd her ofte tæller

højere end cv’et og fagligheden.

MASKINE ELLER KULTUR?

Men sidder du nu og tænker, at arbejdspladser,

der forstår sig selv som ”maskiner”

hører fortiden til, og kulturtypen er

vejen frem for enhver ansat, så slå lige

bremserne i. For som Mette Lindegaard

peger på, har begge typer arbejdspladser

fordele og ulemper. Og om du matcher

den ene eller den anden afhænger

af din personlighed.

- Holder du af friheden til at definere

dine opgaver selv, er ”kulturen” måske

noget for dig. Men det kræver så også,

at du er selvstændig og kan leve med,

at du sjældent ved, hvornår du har

præsteret tilstrækkeligt. Samtidig skal

du være god til at netværke og engagere

dig personligt, for ellers er der

måske fare for at blive lukket ude af

fællesskabet, advarer hun og sammenligner

med maskintypen, hvor du

nemmere kan overleve på din faglighed

alene.

- For nogle virker ”maskinen” for formel

og upersonlig. Men har du det bedst

med at rette fokus på det rent faglige

og på den måde holde job og privatliv

adskilt, kan den slags arbejdsplads

være det sted, du trives bedst, vurderer

hun og tilføjer, at en anden klar fordel

er den tryghed, du kan opleve her, da

du altid ved præcis, hvad der formelt

forventes af dig.

KOMMUNIKATION | JUNI 2006 7


PRESSEHÅNDTERING LÆS MERE

SÅDAN EROBRER DU MEDIERNE

Selv om medierne kan virke som et lukket land, er det faktisk muligt at kapre lidt af spaltepladsen.

Men du må gennemtænke dit budskab og aktivt kontakte pressen

Tekst: Nathali Selmeczi Leth Foto: Gitte Sofie Hansen

›Arbejder du med kommunikation,

pr, branding eller lignende,

har du måske prøvet at rende

panden mod en mur, når du har forsøgt

at få dine historier i medierne.

Men fat mod – med lidt basal viden om

pressehåndtering er det faktisk muligt

at nå ud til både læsere og seere.

8 KOMMUNIKATION | JUNI 2006

Det kræver, at du går strategisk til værks

og gennemtænker dit budskab, fortæller

Tom Pedersen, partner i Firstline

Communication. Med 25 års erfaring

som journalist på blandt andet Børsen

og TV 2 Nyhederne, kender han den

brutale udvælgelsesproces, der foregår

i medierne.

Vil du i pressen, skal du gå strategisk

til værks, siger Tom Pedersen.

SKRU HISTORIEN SAMMEN

Han understreger, at du allerførst skal

finde ud af, om den historie, du vil tilbyde,

rent faktisk er interessant.

- Det vigtigste er, at du sætter dig i

læserens sted, og at du tænker på målgruppen.

Den bedste lakmusprøve er,

at du forestiller dig, at du skal fortælle

historien til din nabo hen over hækken.

Tror du, at han vil lytte og forstå

budskabet, er der også chancer for, at

journalisten vil bringe den, siger han

og påpeger, at vil du yderligere øge

chancerne for at få spalteplads, skal

historien helst indeholde en konflikt.

- Journalister elsker konflikter. Og det

behøver på ingen måde at være noget

negativt. Peg eksempelvis på, at dit firma

kan løse et problem i samfundet,

i børnefamilierne eller et helt tredje

sted, og indbyg på den måde et forløb

i historien, hvor noget bliver bedre,

pointerer han og fortæller videre, at

næste skridt er at vælge, hvilke medier

du vil kontakte.

VÆLG DE RETTE MEDIER

Her er der god grund til at tænke bredt

– der er nemlig flere muligheder end

blot de store dagblade.

- Overvej, om der er bestemte medier,

der passer til din historie ud fra geografisk

eller emnemæssig sammenhæng.

Det kan eksempelvis være fagblade

eller lokalpresse – og her er det endda

ofte nemmere at få solgt sit budskab,

vurderer han og uddyber, at det generelt

er langt sværere at få en historie

på tv end i den trykte presse.

Når så medierne er udvalgt, og det er

tid til at kontakte dem, er det selvfølgelig

en fordel, hvis du kender nogle

journalister personligt. Men Tom

Pedersen forsikrer, at du selv uden et

netværk kan komme langt med pressemeddelelser

og telefon.

- Ved du, at en journalist arbejder med

netop dit stofområde, så send pressemeddelelsen

direkte til ham eller

hende. I dag er det ofte let at finde kontaktoplysningerne,

da mange medier

skriver journalistens e-mail-adresse

under artiklerne, minder han om.

Men i mange tilfælde er det dog en

fordel at gribe telefonen og ringe til

journalisten, før du sender en e-mail

af sted.

- Er du især interesseret i ét medie, kan

det være en god idé at ringe og tilbyde

en solohistorie. Men skriv altid din

pressemeddelelse, inden du ringer, så

du straks kan sende den af sted, hvis

journalisten er interesseret, råder han

og advarer mod at sende den samme

pressemeddelelse til flere journalister

på samme avis eller blad. De bliver

nemlig rigtig utilfredse, når de sidder

på redaktionsmødet og præsenterer

enslydende historier.

SKRIV EN EFFEKTIV

PRESSEMEDDELELSE

• Udsend altid pressemeddelelser

via e-mail – aldrig på papir.

• Skriv pressemeddelelsen i selve

mailen, aldrig i en vedhæftet fil.

Vedhæft kun illustrationer.

• Undgå fagsprog, og formuler

pressemeddelelsen, så journalisten

kan kopiere direkte fra den.

• Skriv ”pressemeddelelse” i emnefeltet,

og angiv, hvad den handler

om.

TEKST: LINE JARL HOLM

KVINDE, BLIV SYNLIG!

Selvom kvinder i dag får de bedste

uddannelser og optager halvdelen af

arbejdsmarkedet, er de stadig kun syn-

lige på få af landets topposter. Det er

paradokset bag Else Marie Juhl Thom-

sen og Birthe Rosengaard Knudsens

bog Mod til synlighed, der løfter sløret

for de faktorer, der er afgørende for, om

kvinder træder i karakter og får succes.

Bogen er baseret på samtaler med 12

kvindelige rollemodeller, og den beskriver,

hvordan disse kvinders mod, erfaringer,

evner og kompetencer har givet

dem synlighed og en karriere på toppen.

Else Marie Juhl Thomsen og

Birthe Rosengaard

Mod til synlighed – 12 rollemodeller

viser vejen

Aschehoug, 2006

171 sider/199 kroner

BEVÆGENDE ORD

Godt sprog skal lægge afstand til

rutinen og overraske læseren. Sådan

lyder journalist og tidligere rektor ved

Danmarks Journalisthøjskole, Gert Smistrups,

tese. I Den årvågne ordsamler

hyldes han som ordsamleren, der gennem

en lang karriere har bragt spændende

og finurlige ord for dagen. I en

samling essays beskriver 12 journalister,

hvordan Gert Smistrup har inspireret

dem og deres sprog, og hvordan du selv

finder frem til de interessante sætninger,

der sætter spor i hukommelsen.

Ebbe Grunwald, red.

Den årvågne ordsamler

Forlaget Ajour, 2006

147 sider/188 kroner

KOMMUNIKATION | JUNI 2006 9


NY PÅ FORMANDSPOSTEN

LAK

ER MIN

MÆRKESAG

LAK’s nye formand er klar til at tage

fremtidens udfordringer op. Og efter

fem år som næstformand kender Kit

Jespersen allerede foreningen godt

Tekst: Nathali Selmeczi Leth Foto: Hung Tien Vu

›- Det hele startede med, at jeg

mødte op til LAK Københavns

generalforsamling som 29-årig

og straks blev shanghajet til en suppleantpost

i bestyrelsen.

Ordvalget er meget præcist. For Kit

Jespersen var suppleantposten blot

starten på hendes engagement i LAK.

Siden har hun været både formand i

LAK København, kasserer i landsbestyrelsen

og næstformand samme sted.

Og på vinterens delegeretmøde satte

hun sig så i formandsstolen.

FORMAND MED SPROGØRE

Og det er en ny formand, der har prøvet

lidt af hvert. Efter et kort ophold

på italienskstudiet på Københavns

Universitet tog Kit Jespersen en korrespondentuddannelse

i engelsk og

fransk på Handelshøjskolen i København.

Og netop den sproglige interesse

har bragt hende vidt omkring.

Blandt andet til Rumænien, hvor hun

som ansat i Mødrehjælpen hjalp børnehjemsbørn

til Danmark.

10 KOMMUNIKATION | JUNI 2006

Siden 1997 er sprogøret dog blevet

motioneret et helt andet sted, nemlig

i Amternes Videncenter for Jordforurening

i Danske Regioner, hvor hun

som fuldmægtig varetager et væld af

opgaver.

- Jeg arrangerer og koordinerer kurser

og er redaktør på det blad, Videncentret

udgiver. Og så er jeg webmaster på

vores hjemmeside og sprogrevisor på

alle centrets tekniske rapporter, remser

hun energisk op.

EN FYLDT KALENDER

I det hele taget har kedsomheden svære

kår i Kit Jespersens liv. For halvandet

år siden flyttede hun med sin 13-årige

søn Andreas ind i det, hun selv kalder

en ”ruin af en lejlighed”, og siden er

megen tid blevet brugt på istandsættelse.

Men heldigvis er der også tid til

at være kulturel.

- Jeg elsker at gå på udstillinger, i teatret,

til opera og ballet. Og jeg elsker at

have gæster og at lave mad, fortæller

hun og tilføjer, at hun gerne er spontan

og går ud på en helt almindelig Danske seminarer ®

tirsdag. Også selv om det ikke står i

kalenderen.

En ting, der dog helt sikkert får fast

plads i kalenderen i fremtiden, er LAK.

Og spørger man den nye formand, skal

kræfterne ikke sættes ind på én enkelt

sag, men tværtimod på hele foreningen.

- Jeg har været med i så mange år, at

hele LAK er min mærkesag, pointerer

hun og uddyber, at hun vil fortsætte

arbejdet ud fra LAK’s mission og vision,

som hun selv har været primus

motor for at få udarbejdet.

Og formanden er klar til at trække i

arbejdstøjet. Hun forudser nemlig, at

det vil blive nødvendigt at gå foreningens

struktur efter i sømmene.

- Jeg tror, at vi i den nærmeste fremtid

går nogle store udfordringer i møde,

som måske gør det nødvendigt at følge

udviklingen i samfundet og lægge

brancheklubberne sammen i regioner,

gætter hun på til slut.

Sprog


I PARLAMENTET

KÆMPER FOR KVINDER

Hun arbejder hårdt for de europæiske kvinder. Mød Britta Thomsen, medlem af Europa-

Parlamentet for Socialdemokratiet Tekst: Henriette Grønnebæk Paulsen Foto: Gitte Sofie Hansen

›Forskning, energi og afskaffelsen

af de danske EU-forbehold

er bare nogle af de mærkesager,

den 50-årige socialdemokrat Britta

Thomsen kæmper for i sit daglige

arbejde som medlem af Europa-Parlamentet.

Men det er kampen for kvin-

derne, hun taler mest om, den formiddag

Kommunikation møder hende.

Og der er masser af kampe at tage fat

på. For eksempel den om ligestilling.

- I Danmark synes vi, at vi har ligestilling.

Men faktisk er vi Europas mest

kønsopdelte land, påpeger hun og forklarer,

at der er for mange uens regler

mellem den europæiske og den danske

lovgivning.

KVINDER TIL TOPS

Som medlem af Udvalget for Kvinders

Ligestillingskampen er en af Britta

Thomsens mærkesager.

Rettigheder og Ligestilling har hun

øjnene rettet mod flere områder, som

behøver indgriben – blandt andet ligeløn,

ligebehandling, obligatorisk barsel

og deltidsarbejderes rettigheder.

- Vi har en af de højeste andele af

kvinder på arbejdsmarkedet, men de

job, danske kvinder har, er de dårligst

betalte. Danske kvinder når sjældent

højt i hierarkiet. For eksempel har vi

kun 9 kvindelige kommunaldirektører

i 96 kommuner, siger hun og understreger,

at vi for at få flere kvinder i

topjobbene kunne følge en succesfuld

engelsk metode, hvor man fjerner

oplysninger om alder, køn og etnicitet

fra kommunale ansøgninger.

Vi bør ligeledes sætte ind med nogle

mentale ændringer. For selv om vi

synes, at vi har ligestilling, kommer

vi ifølge parlamentarikeren ind på en

sørgelig 23. plads ud af 25 i en undersøgelse

af de europæiske landes ligestilling,

på arbejdsmarkedet.

- Vi skal have gjort noget ved kønsopdelingen

herhjemme. Derfor har

en dansk antropolog netop fået EUstøtte

til et projekt, der skal undersøge

skævvridningen, ”når det gælder danske

kvinders fravalg af naturvidenskabelige

studier,” fortæller hun.

STOP TRAFFICKING

Men også et helt andet område, nemlig

handel med kvinder, topper Britta

Thomsens liste af mærkesager.

- Kvindehandel er et voksende problem.

Alene til sexindustrien bliver

der handlet 800.000 kvinder om året. I

Brasilien bliver der for eksempel solgt

75.000 kvinder om året, de fleste af

dem til Europa, beretter hun og pointerer,

at det er nødvendigt med en fælles

EU-lovgivning, der hjælper ofrene

og straffer bagmændene.

- Der skal strengere straffe til bagmændene,

men det nødvendiggør, at kvinderne

vidner mod dem. Og det kræver

tryghed, som man ikke skaber, når

man som i Danmark giver kvinderne

15 dage, inden de bliver sendt tilbage

DEN ULTRAKORTE BLÅ BOG

Britta Thomsens vej til Bruxelles

er blandt andet brolagt med en

kandidatgrad i portugisisk og historie,

syv år som projektkonsulent

i HK/Service og en karriere som

selvstændig. Hun blev i 2004 valgt

til Parlamentet for Socialdemokraterne

og har siden da pendlet

mellem bopælene i København og

Bruxelles.

BRITTA THOMSENS

ANDRE MÆRKESAGER:

Forskning: Vi skal skabe et fælles

forskningsmiljø i Europa, hvor også

de små lande er med, og hvor vi

arbejder for at løfte Lissabon-strategien

og gøre Europa til den mest

konkurrencedygtige og innovative

region i verden i 2010.

Energi: Vi skal gøre os uafhængige

af Mellemøstens oliedepoter og

Ruslands naturgas ved at anvende

alternative energikilder – som for

eksempel den danske vindenergi.

De danske EU-forbehold: Vi skal

have fornyet EU-debatten og blive

fuldgyldigt medlem af EU.

Læs mere på www.brittathomsen.dk.

til deres oprindelsesland, siger hun og

opfordrer til, at man giver kvinderne

mindst tre måneders ophold, så de får

mulighed for at føle sig trygge nok til at

vidne mod menneskehandlerne.

NYT OG NOTER

TEKST: NATHALI SELMECZI LETH

FLERE FREELANCERE I HK

Antallet af freelancere i HK er stærkt

stigende. Faktisk er antallet på tre år

firedoblet, så der i dag er 2.500 frie

fugle i HK – og størstedelen af dem er

kvinder, som typisk er ansat i den grafiske

branche eller som it-folk, tolke eller

korrespondenter. Læs mere og få inspiration

og gode råd, hvis du selv ønsker

at kaste dig ud i livet som freelancer, på

www.freelancer.dk.

TAG PÅ KURSUS MED LAK

Vil du tankes op med faglig viden? Så er

der god grund til at kigge i LAK’s kursuskatalog,

hvor vi til efteråret har samlet

et bredt udbud af kurser. Du kan for

eksempel få gode råd til præsentationsteknik,

lære at skrive journalistisk, tage

livtag med oversættelseshukommelse

eller få hjælp til balancen mellem karriere

og familieliv. Se hele kursuskataloget

bagerst i bladet eller på

www.lakonline.dk under ”Arrangementer”.

FÆRRE KVINDER

FYRES UNDER BARSLEN

Siden den nye barselsorlov blev indført

for fire år siden, har HK mærket en markant

nedgang i antallet af klagesager

fra kvindelige medlemmer, der bliver

fyret under barslen, skriver HK/Danmark.

Faktisk er antallet fra 2002 til

2005 blevet halveret. Muligheden for

at holde længere barselsorlov har dog

ført en ny type sager med sig – nemlig

fædre, der fyres, når de vil gøre brug

af deres ret til orlov med familien. Læs

mere på www.hk.dk.

12 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 13


TEKST: LINE JARL HOLM

LÆS

GUIDE FOR IVÆRKSÆTTERE

Opstarten for nye iværksættere kan let

virke uoverskuelig – men det søger en

række nye udgivelser at råde bod på.

Iværksætterord og Årsregnskab for

enkeltmandsvirksomheder af Annette

Sand er de første to hæfter i en ny en

serie, der skal give iværksættere og

små virksomheder vejledning og svar på

deres virksomhedsspørgsmål. De første

hæfter klargør blandt andet forskellige

iværksættertermer og økonomiske for-

hold, som er vigtige at kende til, når du

starter egen virksomhed.

Annette Sand

Iværksætterord

56 sider/49 kroner

Årsregnskab for

enkeltmandsvirksomheder

44 sider/76 kroner

Franciskanerserien/Inloco Regnskab,

2006

DEN LILLE FORSKEL

Hvordan får du som leder det bedste

ud af begge køn på arbejdspladsen?

Det er spørgsmålet bag bogen Køn og

ledelse af Mia Søiberg og Mette Marie

Karlberg. Bogen bygger på 18 cases fra

danske virksomheder, både private og

statslige, og lægger disses erfaringer og

metoder frem for læseren som værktøjer

og inspiration til, hvordan det er

muligt at arbejde professionelt med køn

i ledelsesfunktioner. For der er faktisk

mange muligheder for succes, hvis virksomheden

arbejder målrettet med den

lille forskel.

Mia Søiberg og Mette Marie Karlberg

Ledelse og Køn

Jyllands-Postens Forlag, 2006

304 sider/399 kroner

VÆLG SELV

FULD VALUTA FOR

MARKETINGKRONERNE

PÅ NETTET

Viral markedsføring er udelukkende netbaseret og rammer

kun dem, der selv ønsker det. Men den skaber masser af

opmærksomhed Tekst: Henriette Grønnebæk Paulsen Foto: Gitte Sofie Hansen

›Ryger du helt op i det røde felt,

når den samme reklame bliver

vist for 117. gang i pauserne

under en film i tv? Eller går du i en stor

bue uden om visse ugeblade og aviser,

fordi annonceringen overskygger det

redaktionelle stof? Ja, så burde kon-

ceptet viral markedsføring lige være

noget for dig.

Her vælger du nemlig selv, hvornår du

vil bruge tid på reklamer.

- Viral markedsføring er en type markedsføring,

som brugeren selv beslutter

Små, virale film skaber

opmærksomhed på

internettet.

sig for at se i modsætning til tv-reklamer

eller annoncer, som normalt afbryder

folk i det, de var i gang med. Du kan

sammenligne det med, at en almindelig

reklame braser ind på dit kontor og

afbryder dig midt i en samtale uden at

få lov, mens den virale markedsføring

både har banket på og fået lov at tale,

inden han går i gang, siger Claus Moseholm,

partner i GoViral, som lancerer

og måler virale kampagner, og tilføjer,

at det ikke er svært at pege på, i hvilken

situation vi er mest modtagelige for et

budskab.

RONALDINHO OG OVERLIGGEREN

Ofte er der ved viral markedsføring tale

om en sjov reklamefilm, der typisk bliver

lanceret på hundredvis af forskellige

websites. Her kan brugerne se filmen

og vælge at sende den videre til

venner og bekendte – heraf det virale

element, altså at noget spreder sig som

en virus.

Så det handler i høj grad om at dele

noget med hinanden – noget af værdi,

noget der opfylder et behov. Det kan

for eksempel være behovet for at blive

underholdt. Eller for at holde kontakt

med vores netværk på.

- Internettet har allerede givet os mulighed

for at fastholde flere mennesker i

vores netværk, end vi hidtil har været

vant til – men uden at det koster os

mere tid. For vi kan hurtigt og nemt pleje

vores kontakter ved eksempelvis at

sende en sjov, viral film af sted. Har du

en ven eller tidligere kollega, du gerne

vil fastholde i dit netværk, så kan filmene

binde jer sammen og opfylde jeres

sociale behov på blot et par minutter,

pointerer Claus Moseholm og fastslår,

at de bedste kampagner er dem, der

giver folk noget at tale om.

- For nylig lancerede Nike en viral kampagne

på nettet med den brasilianske

fodboldspiller Ronaldinho, der gentagne

gange sparker en bold ind på

overliggeren af et mål uden at bolden

på noget tidspunkt rører jorden. Netop

den reklamefilm har genereret stor diskussion

om, hvorvidt han virkelig kan

sparke så præcist, eller om det er fup.

Og har selvfølgelig givet Nike en masse

reklame i kølvandet, slutter han.

GOVIRAL

Besøg GoViral på www.goviral.com,

hvor du kan læse mere om konceptet

og se en række eksempler på viral

markedsføring.

TEKST: ANDERS GROVE

VÆRD AT VIDE

DOWNLÅN GRATIS E-BØGER

Bor du i Århus, København eller Randers-området

kan du kvit og frit

downloade e-bøger på hjemmesiden

Downlaan.dk. For at låne skal du være

indmeldt som låner i et bibliotek i en af

byerne og have en pinkode. Men så kan

du også vælge mellem mere end 1.000

e-bøger om for eksempel jobsøgning,

karriereudvikling eller sprog. Søg selv

på www.downlaan.dk.

TJEK SPROGETS DYNAMIK

Interesserer du dig for det danske

sprogs udvikling, kan du i Det Danske

Sprog- og Litteraturselskabs digitale

oplagsværk Korpus 2000 undersøge,

hvordan danskernes sprogbrug har

ændret sig fra 1990 til årtusindeskiftet.

Søg på ord eller vendinger blandt

databasens mere end 50.000 ord, og få

blandt andet svar på ordenes hyppighed

og bøjningsformer. Du finder Korpus

2000 på www.korpus2000.dk.

ARBEJDE I FREMTIDEN

Hvor er det danske arbejdsmarked på

vej hen? Hvordan forbereder du dig

på fremtidens forandringer? Og hvad

er videndeling egentlig for noget? Det

og meget andet får du svar på, hvis du

besøger DR’s lille, men underholdende

website om fremtidens arbejde. Her kan

du også teste, hvilken type medarbejder

du er og se en liste over hotte og notte

job i fremtiden. Besøg og læs mere på

www.dr.dk/fremtidensarbejde.

14 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 15


ANNE-METTES HJØRNE

KÆRE MEDSTUDERENDE

Inden det egentlig rigtig er begyndt, er

forårssemestret næsten slut. For nogle

betyder det hårdt arbejde med BAprojektet

eller den afsluttende hovedopgave,

for andre står studiets første

stopprøver for døren.

Én ting har vi dog alle tilfælles: Vi har et

mål, et formål, med de mange anstrengelser.

Fordi for enden af den lange vej

med uoverskuelige projekter, søvnløse

nætter og stressede eksamensperioder

ligger en masse fede job og venter på,

at netop VI bliver færdige med vores

uddannelser.

Der er altså mening med galskaben.

Nemlig at finde ud af, hvilket af disse

job, som passer lige netop os. Og finde

ud af, hvordan lige netop dét job, drømmejobbet,

bliver vores.

Med dette for øje, hvad enten du har få

måneder tilbage på studiet eller flere

år, skulle et bredere perspektiv gerne

dukke frem bag bøgerne. Et perspektiv,

som i sidste ende kan være motivation

til at komme igennem den sidste måned,

den sidste bog og det sidste projekt

inden en lang sommerferie.

Med ønsket om en forrygende slutspurt

og en masse tanker om fremtidens uendeligt

mange jobmuligheder!

Anne-Mette Steinmeier

Formand for LAK’s studenterudvalg

BA-studerende, København

KARRIERESTART

DIT JOB ER

EN LIVSSTIL

Som nyuddannet gør du dig selv en stor tjeneste, hvis

du bruger lidt tid på at finde ud af, hvad du helst vil lave i

fremtiden Tekst: Henriette Grønnebæk Paulsen

›Jobtilfredshed og livskvalitet

hænger uløseligt sammen. Derfor

er det vigtigt, at du undgår

for store kompromisser, når det gælder

dine jobønsker. Som nyuddannet tænker

du måske, at du bør tage et hvilket

som helst job, du får tilbudt – det vigtigste

er jo at komme ind på jobmarkedet

– men i det lange løb har det stor

betydning, at du vælger job efter, hvad

du ønsker, og ikke efter, hvad du tror,

du kan få.

Så find ud af, hvad der betyder noget

for dig. Stil dig selv de rigtige spørgsmål,

og bliv bevidst om, hvad du søger i

et job – så du nemmere kan finde frem

til et, der i rimelig grad opfylder dine

betingelser. Og så du undgår at spilde

tiden med at søge job i den helt forkerte

boldgade.

SPØRG DIG SELV

Du kan for eksempel stille dig selv – og

besvare – følgende spørgsmål:

• Ønsker du ansvar? Og i så fald, hvor

meget ansvar kunne du tænke dig – og

hvilken slags? Skal det for eksempel

være ansvar for et arbejdsområde eller

over personale?

• Hvilken type chef vil du helst have?

Arbejder du bedst sammen med en

chef, der tager alle beslutninger, eller

den mere demokratiske type, der konstant

tager dig med på råd?

• Trives du bedst et lille sted med kun

en håndfuld kolleger, eller tiltaler en

større virksomhed dig mere?

• Er du til teamwork og masser af samarbejde,

eller arbejder du bedst alene?

• Hvad betyder lønnen for dig? Er du

for eksempel villig til at gå på kompromis

med kronerne for at få drømmejobbet?

• Har du ønsker om særlige frynsegoder

– som for eksempel hjemmearbejdsplads,

fri bil eller gratis avis?

• Tiltaler et job i det offentlige eller

private dig mest? Det offentlige er kendetegnet

ved tungere administrative

processer og lavere lønninger end i det

private, men har til gengæld ofte bedre

arbejdstider, betalte pauser, mere barsel

og solide pensionsordninger.

16 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 17

CV-TJEK

Lad os hjælpe dig med at finde dit første job. Send dit cv, en

ansøgning og et eventuelt stillingsopslag til tjek@reflekt.dk, og

vi vender tilbage med feedback, der kan forbedre din jobsøgning.

Husk at notere dit cpr-nummer i mailen, da servicen kun er for

medlemmer.

HVAD KAN DU BLIVE?

LAK’ere arbejder med mange forskellige opgaver. Medlemsskaren

tæller blandt andet sekretærer, marketingkoordinatorer,

informationsmedarbejdere, salgsassistenter, eksportassistenter,

projektsekretærer, kommunikationsmedarbejdere, webredaktører,

tekstforfattere, sekretariatsmedarbejdere, kontorfuldmægtige,

oversættere, tolke og korrekturlæsere.

JOBSØGNINGENS ABC

Sædvanligvis skal du som nyuddannet i gang med at søge job.

Hvordan du bør gribe jobsøgningen an, kan du finder masser af

info om i vores artikelsamling Jobsøgningens ABC. Klik dig forbi

www.lakonline.dk/sw1188.asp og få masser af inspiration til,

hvordan du kaprer dit første job.

HUSK 14-DAGES-REGLEN

Det vigtigste at huske for dig, der er næsten færdig med din

uddannelse, er, at du melder dig ind i a-kassen senest 14 dage

efter din sidste eksamensdag. Ellers mister du retten til at blive

optaget i a-kassen – og altså retten til at modtage dagpenge.

KONTRAKTTJEK

Ansættelseskontrakter kan for uerfarne øjne godt ligne et miks

mellem en krydsogtværs og en sudoku. Og er du nyuddannet, er

du måske tillige i tvivl om, hvad der egentlig skal stå i en kontrakt.

Vil du sikre dig, at din ansættelseskontrakt indeholder det, den

skal, så send den forbi lak@hk.dk – så tjekker vi den for dig.

COACHING FOR STUDERENDE

Som nyuddannet har du måske svært ved at forestille dig præcis,

hvad du kan og ikke kan. Få en gratis snak med en coach og

få sat retning på dine karriereønsker og mål for dig selv. Læs

mere om ordningen på www.lakonline.dk/sw2220.asp.

JOBSØGNINGSKURSER

Sammen med HK’s andre foreninger arrangerer LAK hvert år

jobsøgningskurser for nyuddannede. Tag med og lær at opstille

et godt cv og skrive en fængende ansøgning. Hvor og hvornår

får du direkte besked om fra LAK’s sekretariat, så hold øje med

din postkasse.

BILLIGT INTRODUKTIONSKONTINGENT

LAK sørger for, at du får de bedst mulige startbetingelser i dit

nye liv som færdiguddannet. Vi giver dig nemlig de første seks

måneders medlemskab til halv pris – og er bagefter billigere end

andre fagforeninger for sprog- og kommunikationsuddannede.


TOLKNING

KVALITETEN SKAL

VÆRE I ORDEN

Udlicitering er et pænere ord for nedprioritering og

besparelse – og forringer kvaliteten i tolkningen, mener

tolken Nezaket Sahin Tekst: Nathali Selmeczi Leth Foto: Hung Tien Vu

›At tolke er et stort ansvar. Ofte

sidder du over for mennesker,

der er syge, har sociale problemer

eller for nylig er kommet til et

fremmed land, hvor de hverken forstår

kulturen eller sproget.

Og netop fordi tolkning er sådan en

vigtig opgave, bliver Nezaket Sahins

toneleje alvorligt, når samtalen falder

på udlicitering af tolkeopgaver.

18 KOMMUNIKATION | JUNI 2006

Tolkenes arbejde tages ikke alvorligt, mener Nezaket Sahin.

UDLICITERING ER NEDPRIORITERING

Selv har hun arbejdet som dansk-tyrkisk

tolk siden 1976, og i alle årene har

hun været tilknyttet Odense Kommunes

tolkeliste og tolket i skoler, daginstitutioner,

på hospitaler og hos politiet.

Men da tolkeopgaverne i amtet i

januar 2005 blev udliciteret, ændrede

hverdagen sig markant.

- Det var tydeligt at mærke, at udliciteringen

var et udtryk for besparelser.

For eksempel får tolkene nu betaling

per halve time i stedet for per time, og

den lavere betaling skal oven i købet

deles med det firma, der vandt licitationen.

Så det har betydet en voldsom

lønnedgang for tolkene, siger hun og

fortsætter:

- For mig er tolkning en lidenskab,

noget jeg brænder for. Men det skal jo

også kunne betale sig at arbejde.

Og netop fordi Nezaket Sahin brænder

for sit job og ved, hvad det betyder

for brugerne, at tolkekvaliteten er i

orden, rækker hendes bekymring langt

ud over blot den økonomiske side af

sagen. Hun er nemlig foruroliget over,

at tolkearbejdet bliver nedprioriteret

i stedet for at blive taget så alvorligt,

som det burde.

POLITIKERNE MÅ GRIBE IND

- De arbejdsforhold, udliciteringen har

medført, er en krænkelse af de dygtige

tolke, og det sender et signal om, at

tolkearbejdet ikke er vigtigt. Men kvalificeret

tolkning er vigtig. Når jeg for

eksempel tolker for syge patienter, har

det stor betydning, at de kan have tillid

til mig og mine kvalifikationer, pointerer

hun og uddyber, at hun gerne ser, at

politikerne på Christiansborg kommer

tolkene til hjælp.

- Både LAK og HK skal have ros for den

store indsats, de har gjort for, at tolkene

i Odense kan få en overenskomst.

Men jeg savner, at politikerne på nationalt

plan tager stilling til problemet og

sørger for, at vi får ordentlige forhold,

understreger hun og foreslår, at et

skridt på vejen kunne være at involvere

både tolke og brugere i fremtidige

udliciteringer for at undgå, at beslutningerne

tages af embedsmænd, der

intet ved om tolkning.

SAGEN KORT

Fyns Amts tolkeopgaver blev udliciteret

ved årsskiftet 2004/2005.

Siden har HK og LAK sammen med

tolkene forsøgt at få en overenskomst

med firmaet, der vandt

licitationen. Der arbejdes stadig på

sagen.

EFTERÅRET 2006

TAG MED PÅ KURSUS

Er viden, inspiration, sparring og nye kompetencer

noget for dig? Det er nemlig, hvad vi tilbyder på de

kurser, LAK afholder til efteråret. Læs på de følgende

sider mere om den perlerække af spændende og

udviklende kurser, vi har linet op til dig. Og tilmeld dig

med det samme.

Kurserne finder sted på lørdage fra kl. 9.00-16.00 og

er gratis for medlemmer af LAK. For alle andre koster

kurserne 2.300 kroner. Der ydes ingen transportgodtgørelse.

Du kan tilmelde dig på kursusafdelingen@hk.dk, på

telefon 33 30 42 00 eller via tilmeldingskuponen på

side 23. Få desuden mere praktisk kursusinformation

på www.lakonline.dk.

KOMMUNIKATION | JUNI 2006 19


EFTERÅRET 2006

LANDSDÆKKENDE KURSER

PRÆSENTATIONER,

DER VIRKER

Personlig formidling med krop og stemme.

Evnen til at kunne udtrykke en idé er

(næsten) lige så vigtig som ideen i sig selv.

Nogle mennesker er de fødte talere, mens

andre ikke formår at få formidlet og kommunikeret

deres budskab på en overbevisende

måde.

FORMÅL: Vi laver dagligt mange forskellige

præsentationer.

• fremlæggelse af ideer og projekter

• mødeledelse

• ”professionelle” eller mere private taler

• ansættelsessamtaler

Dette kursus har til formål at forbedre din

mundtlige formidlingsevne og mindske den

nervøsitet, der kan melde sig, når du skal

lave en præsentation.

INDHOLD:

• Effektiv kommunikation – hvad er det?

• Fra idé til fremførelse

• Hvem er din målgruppe?

• Hvad er dit budskab?

• Grundlæggende teknikker og metoder

• Find ”formen” - din personlige stil og

fremtræden

• ”Fang” dit publikum

• Find det rigtige sprog

• Sig det – også med din krop

Øvelse gør mester, derfor vil der være masser

af praktiske øvelser på dette kursus.

Inden kurset skal I have forberedt følgende

to præsentationer:

1. Præsentation af dig selv

(varighed cirka to minutter)

2. Præsentation af et valgfrit emne

(varighed maks. fem minutter)

UNDERVISER: Elsebeth Severinsen, coach

og personlig træner.

STED: Århus

TID: 19. august 2006

TILMELDINGSFRIST: 14. juli 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-12

STED: Aalborg

TID: 9. september 2006

TILMELDINGSFRIST: 5. august 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-15

STED: Odense

TID: 2. december 2006

TILMELDINGSFRIST: 28. oktober 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-30

STED: København

TID: 6. januar 2007

TILMELDINGSFRIST: 2. december 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-32

SKRIV JOURNALISTISK 1

INDHOLD: Skriver du til jeres website, intranet

eller blad? Eller elsker du bare at skrive,

og vil du gerne lære at skrive journalistisk?

Nu giver LAK dig chancen for at dykke ned

i journalistens værktøjskasse og låne nogle

formidlingsværktøjer, som gør dig til en

endnu bedre kommunikatør i dagligdagen.

Journalistik er nemlig et håndværk, som du

kan trække på i alt, hvad du skriver.

Kurset er en dynamisk blanding af teori og

øvelser og giver dig indblik i emner som:

• Den gode historie

• Vinkling og prioritering

• Sådan opbygger du en artikel

• Målgruppen – hvor ydmyg kan du blive?

• Journalistens sprog – det effektive og

det levende

• Research – genvejene og begrænsningens

kunst

• Kildekontakt og interviewteknik

• De psykologiske barrierer i skriveprocessen

UNDERVISER: Maria B. Svejstrup, direktør,

Kommunikationsbureauet Reflekt.

STED: Aalborg

TID: 26. august 2006

TILMELDINGSFRIST: 22. juli 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-13

STED: Århus

TID: 2. september 2006

TILMELDINGSFRIST: 29. juli 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-14

STED: København

TID: 23. september 2006

TILMELDINGSFRIST: 19. august 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-18

STED: Odense

TID: 7. oktober 2006

TILMELDINGSFRIST: 2. september 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-20

MIN PERSONPROFIL

OG KARRIEREPLAN

Få styr på karrieren og familien.

FORMÅL: Dette kursus har som primær

målsætning at sætte fokus på dig og dine

adfærdsmønstre, således at du bliver mere

bevidst om dine egne styrker og svagheder

i forhold til karrieren og ”privaten”.

INDHOLD: Via scoring og gennemgang af en

Person Profil Analyse vil vi forsøge at få dig

gjort mere bevidst om egne ønsker, visioner

og kompetencer.

Nogle af overskrifterne på kurset bliver:

• Klarlæggelse af egne adfærdsmønstre

• Omgivelsernes krav til mig – ydre

forventninger

• Min egenopfattelse – indre forventninger

• Motivationsfaktorer – hvad har jeg lyst

til at beskæftige mig med?

• Livskvalitet – hvordan finder jeg

balancen?

• Mine grundlæggende værdier

Kurset er intensivt og med fokus på dig og

din egen personprofil. Der veksles mellem

plenumoplæg, individuelle øvelser, cases

og konkrete udviklingsforslag.

UNDERVISER: Elsebeth Severinsen, coach

og personlig træner.

DELTAGERE: Kurset henvender sig til alle,

der har lyst til at få sat fokus på egne kompetencer

i forhold til karrieren og/eller det

at få skabt balance mellem karriere og

familie. Der er plads til maksimum 15 deltagere

på kurset.

STED: Aalborg

TID: 16. september 2006

TILMELDINGSFRIST: 19. august 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-16

STED: Århus

TID: 7. oktober 2006

TILMELDINGSFRIST: 2. september 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-21

STED: Odense

TID: 28. oktober 2006

TILMELDINGSFRIST: 23. september 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-25

STED: København

TID: 25. november 2006

TILMELDINGSFRIST: 21. oktober 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-28

LÆR AT BRUGE OVER-

SÆTTELSESHUKOMMELSE

FORMÅL: At sætte dig i stand til at bruge

oversættelseshukommelse i forbindelse

med oversættelse af din virksomheds interne

og eksterne kommunikation.

INDHOLD: Du kommer til at arbejde med

oversættelseshukommelsesprogrammet

WordFast, som i denne version er gratis

(en enkeltbrugerversion koster 160 EUR).

WordFast virker som andre oversættelseshukommelsesprogrammer

ved, at du

genbruger allerede oversatte tekster. Vi vil

arbejde med oprettelse af hukommelsesfiler,

oversættelse ved hjælp af WordFast

og hukommelsesfiler, alignment af tekster

med PlusTools samt brug af WordFasts indbyggede

terminologiprogram Glossary.

En oversigt over kursets indhold er:

• Viden om grundprincipper for brugen af

oversættelseshukommelse

• Viden om segmentering og hukommelse

• Kompetence i installation af Wordfast

og PlusTools på egen PC

• Kompetence i at oprette og vedligeholde

oversættelseshukommelsesfiler i

Wordfast

• Kompetence i at aligne tekster med

alignment-programmet PlusTools

• Kompetence i at oversætte tekster med

Wordfast

• Viden om terminologistyring

• Kompetence i brug af terminologiprogrammet

Glossary.

MATERIALE: Du får adgang til et kursuswebsted

med hukommelsesfiler og tekster til

oversættelse samt naturligvis WordFast

20 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 21


EFTERÅRET 2006

LANDSDÆKKENDE KURSER LOKALE KURSER

og PlusTools. Du får endvidere udleveret

tilhørende kompendium med øvelser ved

kursusstart.

DELTAGERE: Alle, der beskæftiger sig med

sprog og ønsker at bruge oversættelseshukommelse

til at gøre oversættelsesarbejdet

hurtigere, bedre, sjovere og billigere.

FORUDSÆTNINGER: IT-kompetencer på

generalistniveau.

KURSUSLEDER: Henrik Køhler Simonsen,

Erhvervsforsker, Ph.d.

STED: Århus

TID: 23. september 2006

TILMELDINGSFRIST: 19. august 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-17

STED: Odense

TID: 14. oktober 2006

TILMELDINGSFRIST: 9. september 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-22

STED: København

TID: 2. december 2006

TILMELDINGSFRIST: 28. oktober 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-29

TEKSTREVISION

En svær disciplin, der kræver sprogligt

overskud og personligt mod!

FORMÅL: Dette kursus vil primært give dig

nogle gode redskaber til at foretage sprogrevision,

sekundært give dig nogle tip til,

hvordan du kan revidere andres arbejde,

uden at de føler sig kompromitterede.

INDHOLD: Kurset omfatter en behandling

både af området tekstredigering og tekstrevision,

og kursisterne vil selv skrive og

foretage sprogrevision af andres tekster.

Alle eller nogle af følgende punkter inddrages:

• Gennemgang af standarder for sprogrevision

• Makrorevision versus mikrorevision

• Eventuelle forskelle mellem forskellige

sprogversioner

• Kildetekst versus måltekst

• Tekstrevision i forhold til omskrivning til

en anden genre

• Sprogrevisorens kommissorium

Kurset er både teoretisk og praktisk orienteret,

men overordnet tager det udgangspunkt

i kursisternes spørgsmål og problemstillinger.

Kursusformen indeholder både

oplæg, øvelser og cases.

DELTAGERE: Kurset henvender sig til alle,

der har brug for at foretage revision af egne

eller andres tekster. Der er plads til maksimum

15 deltagere på kurset.

UNDERVISER: Birthe Mousten, studieadjunkt

i engelsk på Handelshøjskolen i

Århus.

STED: Odense

TID: 23. september 2006

TILMELDINGSFRIST: 19. august 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-19

STED: København

TID: 21. oktober 2006

TILMELDINGSFRIST: 16. september 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-23

STED: Aalborg

TID: 18. november 2006

TILMELDINGSFRIST: 14. oktober 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-26

STED: Århus

TID: 9. december 2006

TILMELDINGSFRIST: 4. november 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-31

SKRIV JOURNALISTISK 2

– VINKLING OG SPROG

INDHOLD: Du kender de grundlæggende

elementer i en artikel – og ved, hvor afgørende

den rette vinkling er for din historie.

Efter en kort repetition af artiklens elementer

træner vi din vinkling igen og igen

og udfordrer dine sproglige og retoriske

virkemidler.

Kurset har hovedvægten på praktiske øvelser.

DELTAGERE: Kurset giver størst udbytte til

deltagere, der har deltaget i Skriv journalistisk

1 (se side 20), men kan også følges

af andre.

UNDERVISER: Maria B. Svejstrup, direktør,

Kommunikationsbureauet Reflekt.

STED: København

TID: 4. november 2006

TILMELDINGSFRIST: 30. september 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-24

STED: Århus

TID: 25. november 2006

TILMELDINGSFRIST: 21. oktober 2006

KURSUSNUMMER: 0790-06-27

Hold i efteråret 2006 også øje med følgende

arrangementer i din lokale brancheklub

– og læs mere om arrangementerne i dit

lokale HK-blad.

KØBENHAVN:

Humor på arbejdspladsen

Tysk grammatik

Iværksætteraften

Præsentationsteknik

Dansk

Generalforsamling

Engelsk økonomisk grammatik/sprog

NORDJYLLAND:

Ud i naturen - vi spiller golf

Netværkskompetence og smalltalk

KURSUSTILMELDING

Jeg ønsker at deltage i kursusnr.:

CPR-nr./medlemsnr.:

Jeg er ikke medlem, men ønsker yderligere information om LAK/HK: Sæt kryds

BESTIL DEN NYE GRATIS LAK-KALENDER

2006 PÅ LAK@HK.DK ELLER 33 30 43 43

22 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 KOMMUNIKATION | JUNI 2006 23

Navn:

Adresse:

Postnummer: By:

Telefon, privat:

Telefon, arbejde:

E-mail:

HK-afdeling:

Virksomhedsbesøg hos DR Nordjylland

Technical writing and communication

Trådløst netværk

Stresshåndtering og kommunikation

Generalforsamling

De Romerske Bade - Skallerup Klit

Besøg i Den Gamle By i Århus

ØSTJYLLAND:

Brush-up i tysk

Generalforsamling + New Zealand-eksperimentet

Museum og musik i Silkeborg

Tolkecafe

”Tartan Scotland” – skotsk litteraturaften

HUSK, at du også kan tilmelde dig på kursusafdelingen@hk.dk eller 33 30 42 00.

KURSUSAFDELINGEN

Weidekampsgade 8

0900 København C


Postbesørget blad - 46371

(8245 ARC)

ISSN 1396-2450

KLUMME

¡HOLA!

¿CÓMO

E S T Á ?

›Jeg er startet til spansk. Og det er svært for mig at fatte, hvorfor jeg først

nu, i mit 32. leveår, har taget mig sammen til at lære et nyt sprog. For jeg

er ovenud begejstret for det.

Gad vide, om jeg syntes lige så godt om de sproglige udfordringer i femte klasse,

da min første engelsklærer kom ind og ytrede det eksotiske hello? Måske, for jeg

har jo valgt en sproglig karrierevej.

I hvert fald så får jeg en masse ud af det her spanskkursus. Jeg lærer om uregelmæssige

verber, præpositioner og fonetiske regler. Mit ordforråd, der før bestod

af vamos a la playa efter den dér sang, er nu mangedoblet. Og selvom sproget godt

nok stiller nogle krav til at læspe og rulle på r’erne – noget, der får min tunge til

at slå kolbøtter – er jeg tosset med det.

Og nu er jeg så rigtig spændt på, hvor meget jeg forstår, når det virkelig gælder.

For om nogle uger rejser jeg en tur til Mexico. Og da min lærer jo nok udtaler

ordene lidt mere l-a-n-g-s-o-m-t og t-y-d-e-l-i-g-t end den menige mexicaner,

bliver det spændende at se, om jeg forstår et eneste hola.

I mellemtiden nyder jeg hvert sekund tilbage på skolebænken. Så meget, at jeg

tror, jeg melder mig til fortsætterholdet til efteråret. Så kan jeg jo altid tage en

tur til Peru til vinter. Dér vil jeg nemlig også gerne hen ...

TEKST: HENRIETTE GRØNNEBÆK PAULSEN

DIN LOKALE HK-AFDELING

Bornholm 5696 0608

Centrum Sjælland 5667 8000

Djursland-Kronjylland 7010 1 0 1 5

Esbjerg 7545 3200

Forbundet 3330 4343

Haderslev 7332 6000

Herning 9721 0600

Holstebro 9742 1944

Horsens 7562 1277

Kolding 7552 0388

København 3330 2000

Lillebælt 6341 2100

Nordjylland 9630 4304

Nordsjælland 7012 9090

Næstved 5575 2877

Odense 3364 3000

Sjælland 3364 1600

Storstrøm 5484 5000

Struer-Lemvig 9684 3434

Svendborg 6321 3900

Sønderborg 7442 2842

Thisted 9617 8 1 8 1

Tønder-Padborg 7332 6080

Varde-Grinsted 7695 0400

Vejen 7536 7888

Vejle 7582 1822

Vendsyssel 9892 9800

Vestsjælland 5850 3000

Viborg-Skive-Nykøbing 3364 1200

Østjylland 3364 3364

Aabenraa 7332 6000

Aars 9630 4304

KONTORERNE ER LUKKET LØRDAG.

More magazines by this user
Similar magazines