Mundtlighed i tysk – Hvilke strategier bruger ... - Skive Kommune

skiveskoler.dk

Mundtlighed i tysk – Hvilke strategier bruger ... - Skive Kommune

Mundtlighed i tysk Hvilke strategier

bruger eleverne?

En undersøgelse i 8. klasse på Balling skole

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

1


• Vi (Ruth, lærer på VSD Vestsalling skole, Balling afdelingen,

og Karen, underviser i tysk på Læreruddannelsen i Skive)

ønskede at undersøge elevernes mundtlighed i tysk i Ruths 8.

klasse. Vi besluttede os for i undervisningen at observere

følgende:

Hvilke mundtlige øvelser og aktiviteter fungerer godt?

Hvilke strategier bruger eleverne?

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

2


• Vi lavede i alt ca. 14 timers videooptagelse af elevernes mundtlige

aktiviteter. Vi placerede et kamera med mikrofon på de borde eleverne

arbejdede ved eller optog håndholdt. En smartphone er velegnet, vi

brugte også det lille kamera som ses på billedet.

• De fleste øvelser var placeret ved stationer som eleverne gruppevis

pendlede mellem.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

3


• Vi havde også fokus på særlige udfordringer og dilemmaer der er

forbundet med de forventninger vi mundtligt stiller til eleverne.

Progressionen i Fælles Mål TYSK er stejl. Mange øvelser og opgaver kan

hurtigt virke helt uoverkommelige for eleverne. Vores mål var derfor at

undersøge:

• Hvordan gør vi eleverne bevidste om brug af strategier i

mundtlig tysk, så de kan udtrykke sig mere frit og spontant?

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

4


Progressionen fra 7. til 9. klasse er stejl:

Trinmål efter 7. klasse

• gennemføre små dialoger om sig

selv, familie, fritid og skole i et

enkelt sprog

• anvende enkle

kommunikationsstrategier,

herunder bede om hjælp til at

udtrykke sig og lade kropssprog

og mimik understøtte den

mundtlige kommunikation

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

Trinmål efter 9. klasse

• spørge om og udveksle meninger,

holdninger og informationer

inden for nære og centrale emner

fra dagligdagen

• være bevidste om

kommunikationsstrategier,

herunder brug af andre ord og

vendinger

5


Faghæftet udfordrer os:

• Mundtlige øvelser skal have kvalitet, indhold og helst være

”ægte” kommunikation. Samtidig skal så mange elever som

muligt på banen. Som det formuleres i faghæftets vejledende

afsnit:

• Eleverne skal i undervisningen opleve, at de har brug for tysk, og at det er

spændende og udfordrende at bruge sproget

• Et gennemgående element må være at skabe behov for, at eleverne

meddeler sig til hinanden om noget nyt, overraskende eller interessant,

dvs. at kommunikationen indeholder en reel udveksling af oplysninger

eller oplevelser.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

6


• I en klasseundervisning, hvor samtalen foregår mellem

læreren og én elev ad gangen, får eleverne for lidt sproglig

træning. (…..) Kommunikative aktiviteter kræver og skaber

en samtalestruktur, hvor alle taler med mange.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

7


• Derfor skal arbejdet med opbygningen af de kommunikative

færdigheder bestå i, at eleverne bliver sat i situationer, hvor

de skal bruge tysk til at løse opgaver eller aktiviteter, fx til at

gennemføre praktiske, sociale og kreative handlinger.

• (Undervisningsvejledning, Fælles Mål, tysk)

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

8


Indhold og omfang:

• Undervisningsforløbets indhold var emnet ”Essen” .

Undervisningen strakte sig over en periode på 2

måneder. Der indgik også 2 såkaldte fagdage i

undervisningen.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

9


Forløb:

• Ruth planlagde og gennemførte et længere forløb med

opgaver og mundtlige øvelser i forbindelse med emnet

”Essen”. Hensigten var at eleverne igennem forskellige,

varierede former blev forsynet med de nødvendige sproglige

elementer. Eleverne skulle delvist selv fremstille materiale

(spillekort, menukort etc.)

• De 2 fagdage blev brugt til at afprøve og optage forskellige

mundtlige øvelser.

• Ruths planlægning ligger i dokumentet ”Ugeplan for forløbet

”Essen”.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

10


• Vores hovedfokus var som sagt på elevernes

brug af sproglige strategier: Hvorfor er de så

vigtige for kommunikationen?

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

11


• Vi kan omskrive, fordanske eller 'forfranske', indlåne,

forsøge os med oversættelse direkte fra modersmålet, stå

på hovedet, bruge arme og ben osv. - forsøg der bringer

kommunikationen videre; selvom disse strategier måske ikke

i sig selv fører til ny tilegnelse, kan de bevirke input fra

samtalepartneren som præcist forsyner os med det sprog vi

mangler.(Lund 1996)

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

12


Hvad siger teorien om strategier?

• Når de sproglige resurser ikke er tilstrækkelige, kan

eleven vælge to former for adfærd:

Undgåelsesadfærd

ELLER

Overvindelsesadfærd

(Lindhardsen, Christensen s. 102, 2002)

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

13


• Undgåelsesadfærd: handler om at reducere, helt undgå eller i

hvert fald ændre det oprindelige kommunikative mål

• Overvindelsesadfærd: handler om at udnytte de (sproglige)

midler man har til rådighed og forsøge at holde fast i det

kommunikative mål

• (Lindhardsen, Christensen 2002, s. 102)

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

14


• Udnyttelsesstrategier er klart at foretrække frem for

reduktionsstrategier idet man ved sådanne strategier når så

tæt på sit kommunikative mål som muligt.

• Samtidigt forsøger man at strække sit intersprog så det ved

hypotesedannelse og afprøvning kan udvikles. Der er dermed

alt at vinde og intet at tabe ved udnyttelsesstrategier, og det

er netop disse strategier der bør fokuseres på i

sprogundervisningen.

• (Lindhardsen, Christensen 2002, s. 103-204)

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

15


Eleverne har følgende strategier til rådighed:

• Modersmålsbaserede strategier

• Intersprogbaserede strategier

• Interaktive strategier

Hvilke bruger de så?

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

16


Modersmålsbaserede strategier

• Disse strategier bruger eleverne i stort omfang:

• Låne ord fra modersmålet (eller ord fra engelsk): Ildfast fad,

some milk, Spisekart

• Udtale et dansk ord med tysk accent (fx: gryde bliver til

”Gryte” og fad bliver til ”Fade”)

• Ordret oversættelse (Es ist Spass)

• Taler dansk (og så putter man det ovenpå)

• Taler engelsk

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

17


Intersprogbaserede strategier:

• Omskrivninger: Man forklarer vha. andre målsprogsord, fx Es ist rot

und rund i stedet for Apfel (bruges sjældent)

• Generaliseringer: Man bruger et generaliserende udtryk, fx ”alle

Menschen” i stedet for ”Bevölkerung” (bruges sjældent)

• Rekonstruktion starter på en sætning, kan ikke gøre den færdig,

starter på en ny (bruges forholdsvist ofte)

• Opfinde hjemmelavede udtryk/nye intersprogsord (sjældent

brugt)

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

18


Interaktive strategier

• Direkte appel (also…..wie sagt man? Wie bitte?)

• Eleverne bruger ret ofte strategien men mest på dansk:

Hvordan siger man det på tysk? Hvad betyder det?

• Indirekte appel (lange pauser, øjenkontakt)

• Ofte brugt!

• Kropssprog , mimik

• Bliver brugt i et mindre omfang

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

19


Hvilke mundtlige øvelser egner sig for at

træne bestemte strategier?

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

20


• Indlæringsspil:

• den kommunikative spiltype der bruges hyppigst i

undervisningen.

• Passer pga. af deres opgavestruktur og relative overskuelighed

godt ind i traditionel undervisning

• Eksempler: firkort, vendekort/memory, bingo

• spillet fungerer som motor, der driver den sproglige

produktion

• spillet er delt op i en grammatisk og en spillemæssig side

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

21


Eksempel:

• I skal spille kvartetspil. Det gælder om at samle 4 kort der

passer sammen. De fire kort skal have 4 forskellige farver.

Eksempel på en kvartet: essen at spise er isst er hat

gegessen. I skal læse en af de bøjninger op I ikke har og

spørge om de andre har den. Spørg fx: Hast du ”er hat

gegessen”?

• (Øvelsen stammer fra lærebogssystemet ”Ach so” og kortspillet findes på

cd ´en ”Lærerens kopiark” i lærervejledning 1)

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

22


• Eleverne føler sig tydeligt trygge i de mere lukkede pædagogiske spil. De

kan magte den kommunikation spillet lægger op til. Men samtidig

udtømmes spillets muligheder ret hurtigt og konkurrenceelementet

svækkes.

• Indlæringsspillet med verber i 4 bøjningsformer er egnet som en

nødvendig og lidt anderledes færdighedstræning, ikke mindst i

begynderundervisningen.

• Spillet kan gøres mere kreativt og kommunikativt ved at eleverne får nogle

brugbare sproglige udtryk gambits - for at afvise eller acceptere: Bitte

sehr, leider nicht, aber ja!, Natürlich! Habe ich nicht! Etc.

Aber ja!

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

Habe ich

nicht!

23


En lidt større udfordring:

• Informationskløft-øvelser, hvor deltagerne har forskellige

informationer, som de udveksler i øvelsens forløb:

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

24


TABUSPIEL

• Obst

• Banane

• Apfel

• Orange

• Mango

• Weintrauben

• Gemüse:

• Karotte

• Kartoffel

• Blumenkohl

• Champignon

• Broccoli

• Frühstück:

• Schwarzbrot

• Eier

• Marmelade

• Butter

• Käse

• Brötchen

• A har arket med ordene. A

tænker på et ord fra arket. B skal

gætte ordet. Tal sådan med

hinanden:

• A: Ist es Gemüse?

• B: Ja

• A: ist es grün?

• B: nein

• A: ist es orange?

• B: Ja

• A: Ist es eine Karotte?

• B: Ja

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive


• Brug tillægsord som fx: süss,

sauer, grün, rot, gelb, kalt, warm,

lecker, hart, weich (blød)

25


• Det sikkert velkendte tabuspil er kommunikativt overskueligt

for eleverne og samtidig en god træning af strategien

”omskrivning”. Her træner eleverne evnen til at beskrive og

kompensere for ord de mangler. Samtidig er det en form for

”ægte kommunikation”: B har ikke de samme oplysninger som

A, dvs. der finder en udveksling af informationer sted.

• Det samme gælder den næste øvelse, indkøbsspillet:

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

26


”Einkaufsspiel”

Eleverne køber via indkøbslister ind hos

hinanden. De på listerne 9 individuelt

markerede varer skal hentes hjem. „Varerne“

er spillekort med billeder.

Hast du eine Flasche Saft?

Nein, habe ich leider nicht… usw.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

27


• Choco Hot


• Mineralwasser (n)


• Bonbons (pl)


• Würste (pl)


• Marmelade (f)


• Kindereier (pl)


• Yoghurt (m)


• Ketchup (m)


• Salat (m)


• Birne (f)


• Cola (f)

• Kartoffeln (pl)


• Schokolade (f)


• Tomaten (pl)


• Eier (pl)



• Gurke (f)


• Katzenfutter (n)


• Kuchen (m)


• Brot (n)


• Hackfleisch (n)


• Zahnbürste (f)


• Nutella


• Bier (ein Kasten)


• Eis (n)


• Wein (m)


• Honig (m)


• Saft (m)


• Waschpulver (n)


• Toilettenpapier (n)


• Butter (m)


Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

28


Hvad kan denne øvelse?

• Efter Indledningsvist at have diskuteret spilleregler og

forskellige ord (Hvad er Hackfleisch? Hvad er Zahnbürste?) går

eleverne i gang med spillet. Spillet er kommunikativt

overskueligt , og de få fraser læres hurtigt: Hast du… ? Ja,

Natürlich; leider nicht; danke. Fordi spillet simulerer en

indkøbssituation, altså en form for ægte kommunikation, er

dets muligheder ikke så hurtigt udtømte som ved fx

grammatiske spil. Ordenes kulturelle betydning og kontekst

indbyder til smil og smalltalk, ganske vist oftest på dansk

(selvfølgelig har jeg en tandbørste tror du ikke jeg børster

tænder).

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

29


• Samtidig trænes også enkle tyske talevendinger, og hypoteser

afprøves: Ja, ich habe (i stedet for”ja, das habe ich”), Hast du

some Hackfleisch (i stedet for etwas Hackfleisch) ; Danke bitte

(i stedet for dankeschön) etc.

• Eleverne har i øvelsen også brug for vendinger til at markere

at de fx ikke forstår spørgsmålet, altså vendinger som ”wie

bitte?” eller bare ”was?”, og det er derfor vigtigt at de

forsynes med dem inden.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

30


Den lidt mere udfordrende dialog:

• I øvelsen ”Findet jemanden der…” gælder det om at finde

klassekammerater i gruppen der kan svare ja til spørgsmål

som Kannst du Kuchen backen? etc. Udfordringen er også

grammatisk: Eleven skal ændre udsagnet til et spørgsmål og

bøje verbet korrekt. Findet jemanden der Kuchen backen kann

kan fejlagtigt blive til Kannst du Kuchen backen kann? Det er

dog helt normalt i begynderundervisningen at gentage

såkaldte ”uanalyserede enheder”. Hvis eleverne får

sammenhængen forklaret (og det er vigtigt), volder øvelsen

sjældent store problemer.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

31


• Også her trænes overskuelige talevendinger: Isst du immer

Frühstück? Kannst du Pizza machen? Isst du vor dem

Fernseher? Da spørgsmålene igen har et kulturindhold (spiser

du virkelig foran fjernsynet? Får du ikke altid morgenmad?)

tilfører det øvelsen ”ægthed”. Eleverne får måske noget nyt at

vide om hinanden?

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

32


• Fragt so:

• Kannst du…?

• Magst du…?

• Isst du….?


Findet jemanden der …..

• Kuchen backen kann:___________________________________________

• gerne Chips

isst:__________________________________________________

• Viel Gemüse

isst:___________________________________________________

• einen Gemüsegarten

hat:______________________________________________

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

33


Rollespil: Restaurantbesuch

• Restaurantbesøget er et hyppigt anvendt rollespil i sprogundervisningen.

Forberedelsen er vigtig og kan være ret omfattende: fremstilling af

autentiske menukort, ”mad” (i dette tilfælde lavede eleverne laminerede

”pap-måltider”), evt. bestik, opstilling af borde i lokalet og fordelingen

samt træning af rollerne.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

34


• Eleverne tager rollespillet alvorligt. De er ”på restaurant” og opfører sig

som gæster: studerer spisekortet omhyggeligt, reagerer på tjenerens

”Sind Sie klar zu bestellen” (en formulering eleverne selv er kommet frem

til - korrekt ville være: Möchten Sie bestellen) med samtykke og bestilling

(Ich mag gerne..) De prøver høfligt at konversere med hinanden (das

schmeckt gut) og leder efter udtryk som ”hvordan har du det” for at holde

gang i samtalen ved bordet. Da tjeneren kommer med regningen (Es wird

23 Euro), simulerer en elev rigtig betaling (sygesikringskortet kan bruges!)

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

35


• Eleverne bruger de talevendinger de har øvet sig på inden rollespillet og

mestrer derfor selve betjeningen, bestillingen, modtagelsen af maden og

betalingen fint. Det de leder efter, er de små sproglige hverdagsvendinger

(”chunks”) som ”wie geht es dir?”, ”mir geht es gut”; ”sehr lecker!”, ”noch

eine Cola” ”wollen wir gehen?” etc. Dette er den mere komplekse

udfordring ved rollespillet: at agere som ”en tysker” der under et

restaurantbesøg høfligt forsøger at holde konversationen i gang.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

36


• En måde at ændre rollespillet på er at definere klare roller

til deltagerne som de så skal forsøge at udfylde:

• A: Du spiser kun ost

• B: Du har meget få penge

• C: Du har let ved at tage over og bestemmer for alle de

andre

• D: Du hader hvidløg

• Også tjeneren kan få tildelt en rolle! Fx: han afskyr sit job,

restauranten er ved at gå konkurs, så det gælder om at få

gæsterne til at spise mest muligt etc. (Tornberg, 2002, s.

168)

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

37


• Dette ”setting” kræver mere forberedelse og større sproglig

aktivitet. Fordelen kan være at de små konflikter der udspilles,

tilfører spillet humor, meningsfuldhed og autenticitet. Måske

bliver eleverne derigennem mere frimodige? Rollespillet

lægger sig tæt op af en real handlingssituation som eleverne

kan komme i. (Wagner 1990, S. 37) Ulempen er at de

talevendinger der kræves i disse roller er mere komplekse - og

kan derfor i værste fald hæmme eleverne.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

38


En stor udfordring:

• Holdningskløft-øvelser, hvor spillerne har forskellige

standpunkter som de argumenterer for:

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

39


• Aufgabe: Ihr plant eine Party: Was wollt ihr essen, was wollt

ihr trinken?

• A: isst nur vegetarisch

• B: trinkt keinen Alkohol

• C: isst nur Pizza und Lasagne

• D: Liebt Süssigkeiten

• Macht ein Menü für eure Party

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

40


Hvad kan denne øvelse?

• Øvelsen er er problemløsningsopgave. De fire piger har hver deres foretrukne

menu til festen og skal argumentere for deres valg og blive enige om en fælles

menu. Det bliver dermed elevernes egen opgave at diskutere, foreslå og stille

spørgsmål. Samtidig har eleverne selv kontrollen over indholdet, forløbet og

resultatet.

• I fælleskab kommer de til enighed. Samtalen holdes i enkle sætninger (A: Was

haben wir mehr? B: Wir haben Pizza. C: Nein, Lasagne! Pizza und Lasagne!) De

fniser og smiler og appellerer til hinanden på dansk: ”Hvordan siger man det

tysk?” eller som da en elev ikke kan stave til ”Kuchen” og får hjælp af

sidemanden der staver ordet - på tysk. Eleven undrer sig over den tyske udtale

af bogstavet ”h” og har tydeligt lært noget nyt!

• Lasagne

• Pizza mit Salat

• Mineralwasser

• Kuchen

• Eis

• Süssigkeiten

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

41


Ikke nemt!

• Ræsonnements-øvelser eller forhandlingsøvelser hvor

deltagerne finder frem til en løsning ved at ræsonnere (tænke

logisk, overveje) sig frem til dem:

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

42


• Diskutiert wie man

Frikadellen/Pizza/Hotdogs/Spaghetti/Lasagne macht.

• Sagt so: Man braucht Fleisch/Mehl/Käse etc.

• Und:

• Dann rührt man…

• oder

• Dan kocht man….

• oder

• dann bäckt man…

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

43


• Øvelsen kræver høj sproglig aktivitet og et varieret ordforråd.

Eleverne ”overlever” kun i øvelsen ved at bruge

modersmålsbaserede strategier, dvs. låne ord fra dansk (og

fra engelsk) eller slå over i dansk: Man svitst some Hackfleisch

in eine Gryte, dann man take (det engelske ord ”take” udtales

med tysk accent) some Milch.. Hvad hedder der der røde

pulver man putter i som giver smagen? Dann man take et

ildfast fad og putter det i….)

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

44


• Selvom øvelsen sandsynligvis er for svær for elever i 8. klasse, er der

også tydelige fordele ved den: Det er en ægte samtale hvor

eleverne i fællesskab prøver at rekonstruere en opskrift på lasagne.

De kan være sig selv, de skal lytte til hinanden og sammen løse et

”problem”. Opgaven har også et kulturelt indhold: Hvordan laver

man egentlig lasagne gør man det helt ”fra bunden” eller bruger

man pulver?!

• Ulempen er at eleverne mangler de nødvendige vendinger og ord:

ikke mindst verber som nehmen og det lille ord etwas (i stedet for

some)- og de (de lidt svære) ord som Pfanne, Topf, Schüssel. De

sidste ord kunne kompenseres gennem kropssprog (man ”viser” fx

en pande med hænderne ) kombineret med brug af ordet ”Ding”

(eller Dings/Dingsda) som kan erstatte de lidt komplicerede

køkkenord. (Man nimmt ein ”Dings”…)

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

45


Hvilke dilemmaer og udfordringer ser vi?

• Som vi skrev i begyndelsen, er de såkaldte

”udnyttelsesstrategier” klart at foretrække frem for

”reduktionsstrategier”. Det er altid meget bedre at bruge

arme og ben, tale engelsk etc. end at tie stille!

• Vi skal derfor træne eleverne i at udnytte deres intersprog,

dvs. motivere dem til at afprøve forskellige strategier og

hypoteser. Hvad skal vi særligt have fokus på?

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

46


Dilemma nr. 1

• Eleverne mangler de relevante ord og udtryk

• Gentagelse i varierede former er et af nøgleordene. Eleven skal møde de

nye sproglige udtryk i forskellige kontekster for at opnå en nuanceret

forståelse af udtrykket. (Lund, 2009)

• Det kræver at læreren planlægger og gennemfører en sekvens af opgaver

og mundtlige øvelser om det samme emne så eleverne igennem

forskellige, varierede former forsynes med de sproglige elementer de har

brug for. Men det kræver også stor ihærdighed fra elevernes side!

Automatisering af ord betyder i høj grad at eleven skal tage medansvar for

sin læring.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

47


Dilemma nr. 2:

• Elevene mangler de såkaldte ”gambits”:

• Naja, hm, ja, ich weiss nicht, ach so, aha, ja villeicht, okay, wie sagt

man, ich finde…., prima, super!

• Det er vigtigt at disse strategier øves i relevante sammenhænge i

undervisningen: Hvordan afviser og accepterer man? Hvordan viser

man enighed eller uenighed? Hvordan signalerer man at man ikke

forstår hvad partneren siger? Hvordan viser man at man er med i

samtalen? Hvordan anerkender man hinanden?

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

48


• Kannst du Pizza backen?

• Ja, ich bin sehr gut

• Prima!

• Isst du immer Frühstück?

• Nein, selten

• Ich weiss nicht, manchmal

• Okay.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

49


Elementære småord skal øves i meningsfulde

sammenhænge:

• Immer nie bald sehr

• aber gerne wieder nicht

• Manchmal oft selten villeicht

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

50


Dilemma nr. 3

• Eleverne er ikke altid bevidste om hvilke strategier de kan

anvende, fx omskrivninger og kropssprog

• Omskrivning af et ord er en krævende sproglig udfordring for

eleven. Læreren kan træne omskrivninger gennem legen ”Ich sehe

was, was du nicht siehst”: Læreren beskriver en genstand i klassen,

her fx tavlen: Es ist hart und viereckig. Die Farbe ist grün. Es hängt

an der Wand. Man kann darauf schreiben etc. Eleverne inddrages

langsomt i øvelsen og overtager omskrivningerne. En

hjemmeopgave til eleven kunne være: Beskriv en genstand hjemme

hos dig selv - enten et stykke værktøj eller et køkkenredskab. De

andre elever gætter hvad det der.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

51


• Vigtigt i processen er træning af hjælpesætninger som Die

Form ist…; die Farbe ist ..; Man kann damit…; Man findet es

in/auf…, gerne skrevet ned på ‘”hjælpekort” som eleven kan

bruge.

Die Form

ist…:

(rund, lang,

kurz, dick,

dünn, gross,

klein)

Die Farbe

ist…:

(rot, pink,

schwarz,

braun,

blau)

Es ist aus…:

(Metall,

Plastic, Holz,

Papier)

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

Man kann

damit…:

(schreiben,

fahren

kochen,

spielen)

Man findet

es…:

(im

Wohnzimmer,

In der Küche,

in der Garage,

im Garten, auf

dem Tisch)

52


Dilemma nr. 4

• Eleverne føler sig usikre og generte - og er bange for at lave fejl.

• Mange mundtlige øvelser har karakter af at være en ”her og nuøvelse”

og egner sig ikke til fremvisning for hele klassen. Det

gælder fx rollespillet. I små grupper føler eleverne sig klart mere

trygge og modige. Støttekort med hjælpesætninger kan give usikre

elever mere mod på det mundtlige.

• Vigtigt er også - ligesom i sport! - den daglige ”opvarmning”: Små,

indledende mundtlige øvelser kan reducere stress og give eleverne

mulighed for at komme i kontakt med sprogets klang og rytme. En

øvelse kan fx være ”ekkoøvelsen”, hvor læreren siger forskellige

vendinger som eleverne skal gentage: interessant!/ Was ist das?

/Aha!/ Genau!/Das sieht schön aus/bis bald/alles Gute!!

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

53


• Eleverne skal desuden træne at bruge kropssprog. De skal øve

sig på med hænder, arme og ben at vise hvad de taler om. De

skal også øve sig på mimik: at se glade ud når de taler om

noget positivt - og se mindre glade ud når de taler om noget

negativt. Små pantomimeøvelser hvor fx verber (løbe, gå,

bage, røre, grave, hoppe etc.) og adjektiver (sjov, gal, gammel,

frisk, træt, forkølet etc.) skal demonstreres, egner sig rigtig

godt som træning.

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

54


Hvorfor optage elevernes samtale på video?

• Eleverne skal selvfølgelig først og fremmest lære at tale og

agere ubesværet på trods af at kameraet kører. Når de er vant

til det, er der store fordele ved at de i mindre grupper taler

med hinanden foran kameraet og ikke altid foran læreren eller

hele klassen. Hvis læreren bruger optagelserne aktivt i

undervisningen, bliver eleverne vant til at lytte til deres egen

stemme, og læreren får mulighed for sammen med klassen at

fokusere på forskellige sproglige elementer fx brug af

strategier. Samtidig giver optagelserne læreren gode

muligheder for at vurdere elevernes mundtlige

sprogfærdighed. Og ikke mindst: Eleverne synes det er sjovt -

og lærerigt - at se sig selv på video!

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

55


• Litteratur:

• Bjørndal, Cato R.P. (2007). Det vurderende øje. 1. udg., 2. oplag.

Forlaget Klim

• Lund, Karen Lund (2009): Den sproglige udvikling. Fra: Sprogfag i

forandring. Pædagogik og praksis. Gregersen, Henriksen, Holmen,

Lund, Olsen og Stæhr. Forlaget Samfundslitteratur

• Tornberg, Ulrika (2001): Sprogdidaktik. L&R Uddannelse

• Lindharden, Vivian; Christensen, Bjarne (2002). Sprogfagenes

didaktik. Kroghs forlag

• Wagner, Johannes (1990).Kommunikative spil i

fremmedsprogsundervisningen. Forlaget Åløkke

• Fælles Mål 2009. TYSK. Faghæfte 17, UVM 2009

Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

56


Fagteam for Fremmedsprog. Skive

Kommune og Læreruddannelsen i Skive

57

More magazines by this user
Similar magazines