Quaade, George.

Vûaade, George Joachim, 1813—89, Diplomat, Minister. F. 30. 

Aug. 1813 i Helsingør, d. 7. April 1889 i Kbh. (Garn.), begr. 

sst. (Garn.). Forældre: Kaptajn, senere Generalmajor P. F. Q,. 

(s. d.) og Hustru. Gift i° 14. Nov. 1851 i Kbh. (Garn.) med 

Baronesse Caroline Amalia Selby, f. 18. Okt. 1824 i Bruxelles, 

d. 5. Okt. 1862 i Berlin, D. af Baron, Gesandt, senere Gehejmekonferensraad 

Charles S. (s. d.) og Hustru. 2° 16. Okt. 1863 i 

Kbh. (Garn.) med Baronesse Caroline Selby, f. 18. Okt. 1824 i 

Bruxelles, d. 13. Juni 1906 i Kbh., Søster til 1. Hustru. 

Efter at være blevet Student 1831, privat dimitteret, og have 

taget juridisk Eksamen 1836 arbejdede Q,- en kort Tid i Overrettens 

Justitskontor, men gik derefter over i Departementet for 

udenlandske Sager, hvor han 1838 ansattes som Kancellist. Han 

gjorde sig snart bemærket ved de Egenskaber, der udmærkede ham 

i hans senere Karriere, Flid og Nøjagtighed, Takt og Diskretion 

og Evne til at redigere diplomatiske Aktstykker med fin Sans for 

de sproglige Nuancer og med Undgaaelse af al smagløs Fraseologi. 

15. Dec. 1847 sendtes han som interimistisk Legationssekretær til 

Berlin, men da Krigen udbrød, vendte han tilbage til Ministeriet 

og udnævntes 18. Aug. 1848 til Ekspeditionssekretær. Vel var han 

lige saa lidt som sine Kolleger nogen Ven af Martsministeriet og 

Ejderprogrammet, men han var for moden og forsigtig til at give 

sin Mistillid Luft i nedsættende Domme, navnlig paa Steder, hvor 

det kunde skade Landet. Dette i Forbindelse med hans Arbejdsdygtighed 

gjorde ham vel anset hos de skiftende Ministre, og 

navnlig fandt Bluhme en duelig og betroet Medarbejder i ham 

under sit Ministerium 1851—54 og senere ved Forhandlingerne 

om Øresundstoldens Afløsning 1856—57. Da Ministeriet omordnedes 

1856, udnævntes han til Chef for 2. politiske Departement. 

Men i den korte Tid, Blixen Finecke var Udenrigsminister (2. Dec. 

1859—24. Febr. 1860) i det Rotwitt'ske Kabinet, blev Q,.s Stilling 

vanskelig, og Frygten for, at sligt kunde gentage sig, bidrog for- 

Dansk biografisk Leksikon. XIX. Juli 1940. '

2 

Quaade, George. 

modentlig til hans Ønske om at ombytte Tjenesten i Ministeriet 

med en Post i Udlandet. 

31. Marts 1860 udnævntes han til Ministerresident (kort efter til 

befuldmægtiget Minister) i Haag og Bruxelles. Men han forblev 

kun kort i denne Stilling, idet han allerede 19. Okt. s. A. forflyttedes 

til Berlin, hvor han kom til at tilbringe mere end tyve Aar, 

rige paa Skuffelser, tunge af Ansvar og ikke lidet udsatte for Miskendelse. 

Det er vel muligt, men dog efter alt, hvad der siden er 

oplyst, saare tvivlsomt, at en Mand med mere Initiativ og mindre 

bunden ved Traditionen vilde have egnet sig bedre til at forhandle 

med Bismarck, men i alt Fald er det helt uberettiget at kaste nogen 

Skyld paa 0_. for ved sine Indberetninger at have bidraget til den 

skæbnesvangre Krise i Efteraaret 1863. Naar han til sine Tider 

tog fejl af Bismarcks virkelige Hensigter, gik det ham hverken 

bedre eller værre end hans Kolleger, og i alt Fald bibragte hans 

Rapporter ikke Regeringen urigtige Forestillinger, thi de var ganske 

objektive og gengav samvittighedsfuldt Bismarcks Udtalelser og 

hvad der i øvrigt forelaa til Oplysning af Situationen; han overlod 

til Regeringen selv at drage sine Konklusioner. 

Anden Gang blev det 0_.s Skæbne at vende tilbage fra Berlin 

med Krigen i sit Følge. Da han 8. Jan. 1864 indtraadte i det 

Monrad'ske Ministerium som Udenrigsminister, var det ikke med 

let Hjerte, men meget mod hans Villie, og alene fordi Kongen 

ønskede det. Det var efter den indrepolitiske Stilling naturligt, at 

Tyngdepunktet for vor ydre Politik kom til at ligge hos Konsejlspræsidenten, 

og da 0_. i Begyndelsen af April afrejste til Konferencen 

i London, overtog Monrad ogsaa formelt Udenrigsministeriet, 

medens Direktøren P. Vedel allerede dengang øvede meget 

stor Indflydelse, selv om han ingenlunde har Ansvaret for de store 

Afgørelser. Forhandlingerne paa Konferencen er bekendte. Da 

man stod lige over for den endelige Afgørelse, havde Q. den vistnok 

rigtige Inspiration, at det var nødvendigt, at det engelske Voldgiftsforslag 

fra vor Side mødtes med et Kontraprojekt og ikke blot 

med et simpelt non possumus, men nogle Timer senere vandt 

Tvivlen atter Overhaand hos ham. Ingen af de Telegrammer, 

hvori han gav dette Udtryk, fik imidlertid praktisk Betydning, idet 

de først ankom til Kbh., efter at den afgørende Beslutning var 

taget i Statsraadet. 

Da det Monrad'ske Ministerium 11. Juli 1864 afløstes af Ministeriet 

Bluhme, gik Q,- over i dette som Minister uden Portefeuille, 

men sendtes snart derefter som Kommissær til Forhandlingerne i 

Wien, og da Freden var sluttet, akkrediteredes han 13. Maj 1865

Quaade, George. 3 

paa ny i Berlin. Før Krigen havde han gjort sig respekteret der, 

og da man først og fremmest maatte have en kyndig, rolig og taktfuld 

Mand til Preussen, var det naturligt, at man sendte Q., skønt 

han ingenlunde var skaaret over den store Læst. En Nethindeopløsning 

havde gjort ham næsten blind paa det ene Øje, og de 

store blaa Briller gav den lille pertentlige Mand med det ret tørre 

Væsen mere Præg af en noget melankolsk stuelærd end af en 

Diplomat. Da han saavel af økonomiske Grunde som af Tilbøjelighed 

»aldeles intet Hus førte«, blev der noget smaatskaaret over 

hans Tilværelse i Berlin i de Aartier, da Byen blev tysk Rigshovedstad 

og Knudepunkt for den europæiske Fastlandspolitik. Betydelige 

eller interesserende personlige Egenskaber gav ikke Q. Mulighed 

for at skaffe sig Indflydelse ud over den almindelige, meget 

begrænsede, der tilfaldt Gesandter fra Smaastaterne; han fik som 

saa mange andre ligestillede sjældent Lejlighed til at tale med 

Bismarck, men han erhvervede sig saavel Udenrigsministeriets som 

sine diplomatiske Kollegers uforbeholdne venskabelige Anerkendelse 

som en pligttro, tilforladelig og arbejdsivrig Diplomat. 

Han formaaede inden for det muliges Grænser at skaffe sig den 

alsidige Information, der laa bag hans regelmæssige, udførlige Indberetninger 

til sin Regering; taktfuldt og forstandigt forhandlede 

han med det preussisk-tyske Udenrigsministerium i den lange 

Periode, da han i nøje Overensstemmelse med de skiftende danske 

Regeringer søgte at sikre Danmarks Neutralitet, et korrekt Forhold 

til Tyskland, med Tilbagetrængelse af alle bitre Følelser; samtidig 

saa han det som sin Hovedopgave at tilvejebringe det danske Nordslesvigs 

Tilbageerhvervelse. Trods Nuancer i Bedømmelsen af den 

politiske Situation nu og da var han i fuld Overensstemmelse med 

sin Regerings Politik. Hans paalidelige, altid sobre Indberetninger 

afspejler fra Dag til Dag de i disse Aar aldrig helt opgivne, men 

frugtesløse Forsøg paa at bringe Bismarck og Kong Vilhelm til ved 

at opfylde Danmarks Ønske om en Tilbagegiveise af det danske 

Slesvig at skaffe det eneste dansk-tyske Mellemværende ud af Verden 

og betrygge Forholdet mellem Danmark og den mægtige Nabo. 

Den ikke ualmindelige Tro i en utaalmodig dansk Samtid, at Q,. 

paa Grund af manglende Evner eller af overdreven Frygtagtighed 

lod noget uforsøgt, er uberettiget. Under den storpolitiske Udvikling 

i Europa og efter de tyske Statslederes Karakter vilde ingen 

anden dansk Diplomat have kunnet ændre Preussens Afvisning af 

Tanken om en for Danmark tilfredsstillende national Deling af 

Slesvig. Q. havde ingen Del i Tilblivelsen af Art. 5 i Pragfreden. 

Under de direkte Forhandlinger om en Opfyldelse 1867—68 maatte

Quaade, P. F. 5 

Quaade, Peter Friderich, 1779—1850, Officer. F. 16. Jan. 1779 

i Pommerby, Gelting Sogn i Angel, d. 1. Marts 1850 i Kbh. 

(Garn.), begr. sst. (Garn.). Forældre: Parcellist August Diederich 

Q\ (1748—1811) og Magdalena Margaretha Mordhorst (1745— 

1830). Gift 25. Dec. 1812 i Helsingør med Christiane Gustave 

de Tuxen, f. 29. Sept. 1792 i Helsingør, d. 28. Maj 1866 i Kbh. 

(Garn.), D. af kar. Kaptajn, Inspektør ved Øresundstolden, Admiralitetskommissær 

Louis de T. (1748—1828, gift 2° 1824 med Gustava 

Maria (Marta) Klingfeldt (1756—1833, gift i° med svensk Kaptajn 

Hans Georg Boije af Gennås, 1725—91, gift i° med Barbara 

Maria Lilliestrdm, 1737—71)) og Charlotte Elisabeth Klingfeldt 

(1755—1819, gift i° 1770 med Købmand i Stockholm Daniel 

Muller; Ægteskabet opløst). 

Q_. tog 1795 el. 96 Studentereksamen i Kiel, indtraadte 1796 

som Volontør i Feltjægerkorpset, udnævntes s. A. til Fændrik å la 

suite i Infanteriet, 1801 til Sekondløjtnant, 1804 til Sekondløjtnant 

i Ingeniørkorpset (i Kbh.), hvor han n. A. efter bestaaet Ingeniøreksamen 

udnævntes til Premierløjtnant (Ancienn. 1804). 1808 blev 

han Kaptajn, 1827 kar., 1829 virkelig Major, 1833 kar. Oberstløjtnant, 

n. A., ved Vejkorpsets Indlemmelse i Ingeniørkorpset, 

»Major« i dette, 1835 virkelig Oberstløjtnant uden, 1837 med 

Ancienn. Fra 1836 var han tillige Undervisningsdirektør ved Højskolen, 

indtil han 1841 blev Oberst og Chef for Ingeniørkorpset. 

Som Generalmajor fra 1842 var han Chef for Korpset til sin Død. 

— Baade som egentlig militær (Fæstnings-) Ingeniør og uden for 

dette Omraade udfoldede han en meget betydelig Virksomhed. 

Fra 1834 var han Overkommandør ved Kbh.s Brandvæsen, 1835 

Medlem af Kommissionen om Jernbaner i Holsten, fra 1838 Medlem 

af Defensionskommissionen, 1843 Medarbejder ved Normering 

af Skytset i de befæstede Pladser. 1845 afgav han Erklæring om 

en Jernbane Kbh.—Klampenborg. Endvidere har han planlagt 

og ledet Omdannelsen af Frederikshavns Pram- og Baadehavn til 

et betydeligt Anlæg for søgaaende Skibe, afgivet Forslag og Plan 

om Udvidelse af Aarhus Havn, om Høfdebygning ved udsatte 

Kyster, undersøgt Muligheden for Havneanlæg ved Hirtshals (som 

han ansaa for umulig med de Materialer, man da raadede over, 

og paa Grund af Tilsanding), for Bygning af en fast Bro mellem 

Aalborg og Nørre Sundby (som han mente næppe var gennemførlig 

paa Grund af de vanskelige Bundforhold). Han har ogsaa efter 

Ordre udarbejdet Forslag om Ordningen af det civile højere Undervisningsvæsen. 

— R. 1826. DM. 1829. K. 1836. — Maleri af

v. Qualen, Josias. 7 

med Øllegaard Ahlefeldt, f. ca. 1546, d. 1622, D. af kgl. Raad 

Bendix A. til Gelting og Satrupholm (1506—87) og Margrethe 

Rantzau (d. 1563). 

J. v. Q,. var 1558 Løjtnant i fransk Tjeneste; 1562 købte han 

Koselau og traadte n. A. med en stærk Afdeling (»Fane«) hvervede 

Ryttere i dansk Tjeneste, hvor han deltog i den nordiske Syvaarskrig 

og efter Daniel Rantzaus Død foran Varberg, medens Frands 

Brockenhuus var dødelig saaret, Efteraaret 1569 blev Feltmarskal. 

1566—74 havde han et Par kongerigske Godser i Forlening som 

Pant, og 1571 blev han kgl. Raad og Amtmand i Krempe, n. A. 

tillige i Steinburg og den kgl. Del af Sydditmarsken. I disse Stillinger 

arbejdede han paa ved Mageskifter og Køb at samle Bondeeje 

til Oprettelse af et Storgods, indtil Kongen standsede ham heri 

og inddrog det af ham samlede Gods til en kgl. Domæne »Friedrichshof«. 

1581 opsagde Kongen hans Tjeneste som Raad og 

Amtmand, hvorpaa han dybt krænket traadte i hertugelig gottorpsk 

Tjeneste i lignende Stillinger. Hans Død skyldtes en ulykkelig 

Hændelse under en Festlighed. 

Danmarks Adels Aarbog, XLII, 1925, S. 481 f.; XLVI, 1929, S. 115. Hist. 

Tidsskr., 7. Rk., V, 1904—05; 10. Rk., I, 1930—31. L. Bobé: Slægten Ahlefeldts 

Historie, II, 1912, S. 155; IV, 1901, S. 13 f. og Tillæg, S. 40 f. 

Rockstroh (Mollerup). 

Quelkmeyer, Borchard Jensen (el. Hansen), d. 1613, Metalstøber 

(Gelbgiesser). Begr. 26. Aug. 1613 i Kbh. (Nic. Kgd.). Gift med 

Elisabeth Rollufsdatter, antagelig D. af Arkelimester, senere Tøjmester 

Rolluf v. Deventer (d. 1586). 

B. Q\s Herkomst og Uddannelse er ubekendt. 15. Aug. 1588 

ansattes han som Bøssestøber (Kanonstøber) i Kongens Tjeneste 

og ledede Støberiet i St. Clara Kloster ved Gammelmønt. Herfra 

overgik han til Gjethuset paa Kongens Nytorv, hvor han deltog 

i Støbningen af Kanonsystemet »gamle Konger«. En af disse, »Erik 

Ejegod«, signeret af B. Q\, er bevaret i Tøjhusmuseet. Han vides 

desuden at have støbt to Feltslanger, smykket med det engelske 

Vaaben, som Christian IV. 1607 sendte med »Den røde Løve« som 

Gave til Svogeren Jacob I. af England. Der kendes mindst 35 

Kirkeklokker fra hans Haand. — Af hans Sønner blev Hans Borchartsen 

(1597—1643) Biskop i Ribe, medens Hartvig og Rudolf Q. 

blev Kanonstøbere. 

C. Nyrop: Om Danmarks Kirkeklokker, i Kirkehist. Saml., 3. Rk., IV, 

1882—84, S. 213, 257—60. Hist. Tidsskr., 5. Rk., IV, 1883—84, S. 381 ff. 

C. Nyrop (Rockstroh*).

8 Quellinus, Thomas. 

Quellinus, Thomas, 1661—1709 (el. 1710), Billedhugger. Døbt 

17. Marts 1661 i Antwerpen, d. 1709 el. 1710 sst. Forældre: Billedhugger 

Artus Q. d. Y. (1625—1700, gift 2° 1669 med Cornelia 

Volders, d. 1700) og Anna Maria Gabron (d. 1668). Gift med 

Anna Maria Cooques (el. Choquet), d. efter 1714. 

T. Q,. tilhørte den kendte Antwerpen-Kunstnerfamilie, idet hans 

Fader var Nevø af den berømte Billedhugger Artus G\ d. Æ., der 

har udsmykket Raadhuset i Amsterdam og ogsaa arbejdet for de 

gottorpske Hertuger. Efter at være uddannet i Faderens Værksted 

ankom T. Q,. 10. Juni 1689 til Kbh. for at lede Opstillingen af sin 

Faders store Marmorgravmæle i Trinitatis Kirke over Feltherren 

Grev Hans Schack. T. G\ havde paa dette Tidspunkt været en 

Tur i England 1687—88, rimeligvis i Anledning af sin ældste 

Broders Død, og maaske ogsaa paa en Studierejse i Italien. Under 

Opholdet i England omtales han som gift. Opstillingen af Schacks 

Monument gav andre Lyst til at mindes i Eftertiden paa lignende 

Maade, og 23. Aug. 1689 sluttede Generaifeltmarskal U. Fr. Gyldenløve 

Kontrakt med T. Q,. om Levering af et stort Marmorgravmæle 

til sit Kapel i Frue Kirke. Mange lignende Bestillinger fulgte efter, 

saa T. Q,. voksede fast i Kbh., som han først forlod 1707, et Par 

Aar før sin Død. Gyldenløve har sikkert udvirket den Fritagelse 

for Skat, som 26. Sept. 1689 blev bevilget T. Q. Med Undtagelse 

af Aarene 1694 og 1696 kan han nu uafbrudt paavises arkivalsk 

lige til sidst paa Aaret 1706. Af vigtigere Begivenheder i disse Aar 

kan nævnes, at han 1697 købte en Gaard i Norgesgade, i Okt. 1699 

gjorde han og hans Hustru Testamente, 1701 var han Medunderskriver 

til Kongen om at faa oprettet »eine regulierte Societet« til 

Kunstens Fremme, altsaa det første Spor af et Kunstakademi, 1703 

maatte han tage Borgerskab som »Bildt og Steenhugger« i Kbh., 

og endelig foretog han 1704 sammen med sin Hustru en Rejse til 

Belgien (Namur). Samtidig med sit Borgerskab fik T. Q. kgl. 

Bevilling paa i sit Hus at maatte drive en mindre Handel med 

brabantske Kniplinger og Galanteri. Jan. 1711 afstod hans Enke 

denne Handel og sit Lager til Kræmmerenken Maria Choquet. 

Muligvis har Enken i nogen Grad fortsat Billedhuggerværkstedet, 

thi der skal med hende være afsluttet Kontrakt om Levering af 

Storkansler Conrad Reventlows Marmorsarkofag i Slesvig Domkirke; 

det økonomiske Mellemværende desangaaende blev først 

endelig afgjort 1714. 

Gyldenløves Monument, der først kan være fuldendt nogle Aar 

ind i 1690'erne, er typisk for T. Q_s Kunst: en statelig søjlesmykket 

Opbygning med Generalfeltmarskallens knælende Figur i Midten

Quist, Christoffer. II 

og 1812 anlagde han sammen med J. G. Galster en Klædefabrik 

(nedlagt 1816). 1814 var Q,. endvidere Medstifter af et Fond til 

Oprettelsen af et Sygehus i Aalborg, men paa Grund af de indtrædende 

Pengeforhold blev de indkomne Midler 1826 konverteret 

til De 8 Købmænds Legat. Q,. var Ejer af Scheelsminde ved Aalborg 

og 1803—07 Medejer af Hovedgaarden Vesløsgaard i Han 

Herred. 1807 udrustede han Kaperen »Den lille Røver« og 1810 

den større Kaper »Hævneren af Harme« samt to mindre. 1797 var 

han Medstifter af Det Bernstorffske Mindelegat i Aalborg, og endvidere 

virkede han for Lystanlæggene ved denne By. — Agent 1790. 

Etatsraad 1813. — R. 1808. 

C. Klitgaard: Aalborg Handelsstands Historie 1431—1913, 1913. J- Vahl: 

Stamtavle over Slægten Jelstrup, 1892, S. 2, 8. C Kl't // 

Qvade, Carl Anton, 1818—1900, Købmand. F. 1. Dec. 1818 

paa Baadesgaard, Græshave Sogn, d. 24. Juli 1900 paa Holtegaard 

ved Maribo, begr. i Maribo. Forældre: Proprietær Carl Ludvig G\ 

(1778—1836) og Dorthea Wiinholt (1782—1855). Gift 16. Nov. 

1844 i Maribo med Susanne (Sanne) Elisabeth Lange, f. 3. Aug. 

1817 i Faaborg, d. 20. Sept. 1893 i Maribo, D. af Hattemager i 

Faaborg, senere i Svendborg og Nykøbing F. Hans Henrich L. 

(1781—1854) og Johanne Kirstine Bendixen (1782—1840). 

Q,. etablerede sig 1843 som Købmand i Maribo, oprindelig baade 

inden for Kolonial- og Manufakturbranchen. Sidstnævnte Branche 

opgaves imidlertid i 6o'erne, idet Q,. efter dette Tidspunkt samlede 

sin Hovedinteresse om Artiklerne Korn, Smør og Kul, og det 

var især paa disse Biancher, han i de følgende Aar gjorde sig 

saa bemærket, at hans Firma efterhaanden blev det største paa 

Lolland-Falster. Fra 1866 havde han Filial i Bandholm. Han 

deltog personlig i Etableringen af forskellige lolland-falsterske Foretagender, 

saaledes bl. a. Maribo Sukkerfabrik 1897, og var i øvrigt 

1860—64 Medlem af Maribo Byraad. Efter hans Død overgik 

hans Forretning til et Aktieselskab under Navnet Akts. C. A. Q,., 

Rasmussen & Faber, i hvilket tillige var optaget Firmaerne Fritz 

Rasmussen & Co. i Sakskøbing og F. W. Faber i Bandholm og 

Holeby. — Agent 1874. — R. 1889. 

C. A. F. Qyade: Den danske Quade-Quaade-Qyadeslægt, 1928, S. 60—64. 

Jens Vestberg. 

Qvist, Søren Peter, f. 1882, Redaktør. F. 23. Dec. 1882 i Gauerslund. 

Forældre: Gaardejer Søren Sørensen Q,. (1858—1935) og 

Kirsten Pedersdatter Bundgaard (1856—1937). Gift 24. Sept. 1909

12 Qvist, S. P. 

i Gauerslund med Karen Brems, f. 2. Maj 1884 i Brøndsted ved 

Børkop, D. af Gaardejer Søren B. (1850—94) og Dorthe Bjerre 

(1855—1939). 

Q,. var tre Vintre paa Vestbirk og Askov Højskoler og indtraadte 

kun tyve Aar gammel 1902 i Journalistik som Medarbejder ved 

»Middelfart Avis«. To Aar efter fik han Ansættelse ved »Vejle 

Amts Folkeblad«, hvor han var Redaktionssekretær og i de senere 

Aar Medredaktør indtil 11. Juni 1922, da han blev Redaktør af 

»Fyns Tidende« i Odense, hvilket Blad han siden har ledet. Q. var 

Folketingsmand for Vejlekredsen 1920—22, men nedlagde dette 

Mandat, da han blev Redaktør i Odense. Han er Medlem af 

Forretningsudvalget for Venstres Landsorganisation fra 1929, Formand 

for Venstres Redaktørforening fra 1924 og Formand for 

Odense frisindede Vælgerforening, og han sidder i Repræsentantskabet 

for Fyns Landmandsbank i Odense. Udgaaet fra et politisk 

betonet Hjem, hvor Erindringer fra Bondens Kamp for økonomisk 

og politisk Hævdelse havde brændt sig ind i Forældrenes Sind, er 

Q. præget af sin glødende Tro paa de liberalistiske Ideer. Baade 

hans Pen og hans Tale er fyndig og koncis, og han har en skarp 

Sans for at give den korte Artikel — hvis Kunst han lærte af sin 

beundrede Læremester i Vejle, Redaktør Søndergaard — sviende 

og agitatorisk Slagkraft, hvorfor hans Indlæg i Dagens Debatter 

ofte gaar hele Venstrepressen rundt. Overalt, hvor han tager 

Ordet, udøver han i øvrigt en betydelig Indflydelse. Han er stærkt 

nationalt interesseret og har baade personlig og gennem de Blade, 

hvor han har virket, gjort en bemærkelsesværdig Indsats i den 

sønderjyske Sag, baade før, under og efter Genforeningen. 

Slægtstavlesamlingen, 1931, S. 142. Sorø Amtstidende og Skanderborg 

Amtsavis 91. Dec. 10,32. A , T,7 . , 

Ad. Worsøe-Andersen. 

Qvist, Søren Jensen, d. 1626, Præst. F. i Aalsø, d. 1626. Forældre: 

Sognepræst i Aalsø, Provst Jens Andersen (d. ca. 1619) og N. N. 

Gift med Eline Clemensdatter, D. af Foged paa Hessel Clemens 

Hesselballe og N. N. (gift 2° med Sognepræst i Vejlby-Homaa 

Jens Nikskæg). 

S. J. 0_- blev Student ca. 1596 fra Viborg og valgtes ca. 1599 til 

Sognepræst i Vejlby-Homaa. Hans egenhændige Besvarelse af et 

Spørgsmaal til Bispeeksamen hos Biskop Jens Gjødesen i Aarhus 

findes endnu bevaret. Aaret 1607 blev skæbnesvangert for ham. 

Hans Hustru havde en Dag været til Marked i Grenaa; men 

Kusken kom ikke med tilbage og synes fra den Dag at have været 

sporløst forsvundet. Der begyndte snart at snige sig Rygter om-

Qvist, Søren Jensen. 13 

kring iblandt Folk om, hvorledes Præsten efter Kuskens Hjemkomst 

skulde have dræbt ham, men først 1625 anlagdes Sag imod ham; 

han blev fængslet og baade ved Herredstinget og Landstinget dømt 

fra Livet, hvilken Dom næste Foraar stadfæstedes ved Rettertinget, 

skønt ikke med Enstemmighed; en Dag i Sommeren 1626 henrettedes 

S. J. Q_. paa Sønderherreds Tingsted. Den ældste Søn, Peder, 

fik mere og mere den faste Forvisning, at der maatte kunne skaffes 

Vidnesbyrd om, at hans Fader var dømt uretfærdigt; det lykkedes 

ham at faa Sagen genoptaget til ny Undersøgelse, ved hvilken 

det fremgik med en til Vished grænsende Sandsynlighed, at der i 

sin Tid var begaaet et Justitsmord. To af Vidnerne tilstod, at det 

var falsk Ed, de havde svoret, og nu maatte de selv bøde med 

Livet (1634). Sønnen blev 1646 Præst i sin Faders Embede. S. J. Q.s 

Enke overlevede i mange Aar sin Mand; for øvrigt fortalte et senere 

Sagn, at det skulde være hende, som havde ombragt Kusken, og 

at hun havde set paa sin uskyldige Mands Henrettelse uden at 

røres derved. Flere andre Sagn dannede sig i Tidernes Løb om 

denne tragiske Begivenhed, der ligger til Grund for St. St. Blichers 

berømte Novelle »Præsten i Vejlby«. 

S. Kjær: Præsten i Vejlby S. J. Q.., 1894. Vilh. Bang (Bjørn Kornerup*). 

Qvistgaard. Landmandsslægten Q. udspringer fra Rytterbonden 

Peder Andersen Q. (1648—99) i Søndre Qvistgaard, Vejrum Sogn, 

af hvis Sønner skal nævnes Mikkel Pedersen Q_. (1682—eft. 1744) 

til Skibstedgaard og Iver Pedersen Q. (ca. 1683—1764) til Skikkild, 

hvis Søn nedenn. Godsejer Morten Iversen Q. (1732—98) var Fader 

til Regina Dorthea Cathrine Q. (1766—1827), gift me d Hofjægermester 

Peter Jørgensen de Svanenskiold (1764—1829), til nedenn. 

Godsejer, Kaptajn Peter Christoffer Q,. (1775—1807) — af hvis 

Efterkommere en Gren kalder sig Rehling-Q,. — og til Borgmester 

i Kbh. Iver Q_. (1767—1829), hvis Søn Borgmester i Kolding, 

Etatsraad Theodor Martin Sophus Q\ (1798—1876) var Bedstefader 

til Marie Ingerslev Q_. (f. 1870), Enke efter Overlæge, Dr. 

med. Thomas Severin Johannes Nordentoft (1866—1922, s. d.). — 

Ovenn. Mikkel Pedersen Q,. var Fader til Kommerceraad Peder 

Mikkelsen Q,. (1712—75), der ejede Basnæs og senere Vibygaard og 

af hvis Børn skal nævnes Anna Joachimine Q,. (1750—1829), gift 

med Kancelliraad Thomas Neergaard (1745—1806), og Kancelliraad 

Jørgen Pedersen Q_. (1745—1814), hvis Sønnesøn Sognepræst 

i Hemmet og Sønder Vium Jens Peter Orsleff Q,. (1821—81) var 

Fader til Personalhistorikeren, Pastor Morten Jacob Erhard Basse

14 Qvistgaard. 

Q_. (f. 1864); dennes Søn er Orlogskaptajn Erhard Jørgen Carl Q. 

(f. 1898). ' 

Erh. Qvistgaard: Stamtavle over Slægten Qvistgaard fra Veirum, 2. Udg. 

1923. Th. Hauch-Fausbøll i Berl. Tid. 30. Juni 1932. ... „ , 

Qvistgaard, Morten Iversen, 1732—98, Godsejer. F. 15. Maj 

1732 paa Gaarden Skikkild i Vejrum, d. 9. Sept. 1798 paa Gerdrup, 

begr. i Boeslunde. Forældre: Gaardejer Iver Pedersen Q,. (ca. 

1683— l l§$) °g Kirstine Madsdatter Dahl (1693—1789). Gift i° 

1760 (Forloverattest 16. Juli, Syv) med Dorthe Cathrine Qvistgaard, 

f. paa Gisselfeld, fremstillet i Kirken 14. Febr. 1743 

(Braaby), d. 2. Juli 1761, D. af Forvalter, senere Kommerceraad 

Peder Mikkelsen Q,. til Vibygaard (1712—75) og Lucia Jørgensdatter 

(1708—59). 2° 11. Sept. 1764 i Haslev med Martha Rehling, 

f. 15. Juni 1744 i Koldby, d. 17. Maj 1782 paa Gerdrup, D. af 

Sognepræst, sidst i Haslev og Braaby Johan R. (1703—75, gift 

i° 1732 med Martha Schurmann, 1713—41, 3 0 1765 med Mette 

Kirstine Wøldike, 1745—80, gift 2 0 1776 med Forvalter paa Fuirendal, 

senere Ejer af Holløse Mølle Carl Adolph Høffding, 1741—93, 

gift 2° 1781 med Anna Sophie Muus, ca. 1741—1815) og Regine 

Dorothea Wøldike (1725—58). 

Q_. blev Student 1750 fra Fr.borg og tog n. A. Filosofikum. Han 

forlod derefter Universitetet, lærte Landvæsen og forpagtede 1756 

Brattingsborg paa Samsø. 1760 købte han Lyngbygaard og Gerdrup 

Godser samt Boeslunde Kirke, i alt ca. 900 Tdr. Hartkorn. 

Q\, der var en meget dygtig Landmand, begyndte straks paa Reformer, 

idet han gennemførte Landsbyernes Udskiftning og Fællesskabets 

Ophævelse. Med Aarene forøgede han sin Ejendom ved 

Køb af Hovedgaarden Espe (1774), en Del af Antvorskov Ryttergods 

(1775) og Gimlinge Kirkegods (1782). Han fungerede i mange 

Aar som Landvæsenskommissær, og hans Erfaringer blev ofte brugt 

af Regeringen. 1786 fik han Sæde i den store Landbokommission 

og tog stærkt til Orde mod Stavnsbaandets Ophævelse. Skulde 

Bonden faa fri Raadighed over sin Person, burde man indrømme 

Proprietæren alle »naturlige« Rettigheder over Ejendommen. 

Desuden interesserede Q,. sig stærkt for Udskiftning, og som den 

praktiske Landmand, han var, var han en afgjort Modstander af, 

at Tienden skulde tages i Kærven. 1786 søgte han forgæves Optagelse 

i Adelstanden. — Kammerraad 1764. Justitsraad 1775. — 

Miniature, der formentlig forestiller Q,., i Familieeje. — Marmormonument 

af Wiedewelt i Boeslunde K.

16 Qyitzow. 

i Roskilde Dr. Johan Jensen (d. 1499) og Henning Jensen Q. (nævnt 

1480 og 1502) til Engestofte, der var Fader til nedenn. Rigskansler 

Jørgen Henningsen Q,. (d. 1544) til Sandagergaard, Rørbæk og 

Jerstrup; hans Søn Henning Jørgensen Q,. (1513—69) til Sandager 

og Rørbæk m. m. var Fader til Eiler Q. (1565—1640) til Lykkesholm 

og Qyitzowsholm (nu Hofmansgave) og til Frederik Q. (d. 

1624) til Qyitzowsholm m. m., hvis Sønner var de nedenn. Oberst 

Henning 0_. (1613—72) til Qyitzowsholm og Amtmand Erik Q. 

(1616—78) til Sandager, med hvem Slægtens Mandslinie uddøde; 

hans Datter var nedenn. Anne Margrethe Q. (1652—ca. 1700) til 

Sandagergaard, Qvitzowsholm og Rørbæk. 

Danmarks Adels Aarbog, XXVII, 1910, S. 327—36; XLVIII, 1931, II, 

S. 160; LI, ,934, S. 279; LII, 1935, H, S. .45. Mbgrt Fahritiu^ 

Qvitzow, Anne Margrethe, 1652—ca. 1700, lærd Adelsdame. 

F. 18. Marts 1652 paa Sandagergaard ved Bogense, d. ca. 1700. 

Forældre: Erik Q. (s. d.) og Hustru. Gift 13. Aug. 1675 med 

Christian v. Pappenheim, d. ca. 1705. 

A. M. Q. opdroges hjemme, lærte, foruden de nyere Sprog, Latin 

og Græsk, skrev latinske Epigrammer og stod i latinsk Brevveksling 

med lærde Mænd, bl. a. Otto Sperling, til hvem hun har rettet en 

længere selvbiografisk Epistel (1673); i Karen Brahes Bibliotek i 

Odense findes hendes utrykte danske Oversættelse af de tre første 

Bøger af Cæsars »De bello Gallico«. Hendes store Lærdom og 

skarpe Dømmekraft var Genstand for almindelig Beundring i Samtiden, 

men hun fik en krank Skæbne, idet hendes uduelige Mand 

snart tilsatte alt, hvad de ejede, saa at de sank ned i den yderste 

Fattigdom. 

Danmarks Adels Aarbog, XXVII, 1910, S. 334; LII, 1935, II, S. 145. 

Personalhist. Tidsskr., 2. Rk., V, 1890, S. 268—71. F. C. Schonau: Danske 

Lærde Fruentimer, II, 1753, S. 1196—1210. H. J. Birch: Billedgallerie for 

Fruentimmer, I, ,793, S. 109-21. R p g Æ ($ ^ GjdUmph 

Qvitzow, Erik, 1616—78, Officer, Fæstningsingeniør. F. 29. Juli 

1616 paa Qvitzowsholm, d. 18. Marts 1678 paa Sandagergaard, 

begr. i Sandager K. Forældre: Frederik Q. (d. 1624, gift i° 1589 

med Pernille Rud, 1556—1608) og senere Hofmesterinde Anne 

Eriksdatter Lykke (d. senest 1646). Gift med Susanne Juel, begr. 20. 

Aug. 1685 i Sandager K., D. af Jens J. til Aabjerg (1580—1634) 

og Ide Lange (1584—1649). 

E. Q,. var 1634 i Leiden og har formentlig herefter været i udenlandsk 

Krigstjeneste og uddannet sig som Fæstningsingeniør. 1639

Qvitzow, Erik. 17 

blev han Hofjunker, var 1643 Korporal i Rostjenesten hjemme, 

men hvervede Dec. s. A. som Kaptajn et Fodfolkskompagni, deltog 

i Krigen 1644—45 og var en Tid Ingeniør og midlertidig Kommandant 

i Malmø. 1646 blev han Major ved Sjællandske Regiment, 

1651 Oberstløjtnant, 1655 Oberst og Chef derfor og ledede 

1654 Befæstningen af Stribsodde. 1657 var hans Regiment splittet 

til alle Kanter og han selv Kommandant i Malmø, indtil han i Okt. 

beordredes som Kommandant i Frederiksodde, som dog blev erobret 

af Svenskerne, inden han kom dertil, hvorefter han atter blev Kommandant 

i Malmø og forblev her til Foraar 1658. April s. A. fik 

han Bestalling som Guvernør over Fyn og skulde med et Par Kompagnier 

overtage Frederiksodde fra Svenskerne, men maatte standse 

i Stribsodde, fordi Svenskerne trak det ud med Afleveringen af 

Fæstningen, indtil de i Aug. overraskende faldt over de faa danske 

Tropper paa Fyn, hvorpaa E. 0_- blev holdt »i Arrest« paa Sandagergaard 

til Udgangen af 1659. Hans Ejendomme blev ganske udplyndret 

og ødelagt. Fra 1660 var han et Par Aar Kommandant i 

Nyborg og ledede Byens Nybefæstning. Som Erstatning for Guvernørgagen, 

1000 Rdl. aarlig, og Afbetaling paa hans Tilgodehavende 

hos Kronen, 10 000 Rdl., fik han kun Anvisning paa Hovedskatten 

af det ødelagte Sanderumgaard. Han fik ikke senere egentlig militær 

Kommando; han var for selvfølende til at vælge de rette Veje 

over for den nye Styrelse, og først efter Tronskiftet 1670 blev han 

Amtmand over Lundenæs-Bøvling til sin Død. Ligesom Broderen 

Henning (s. d.) var han en kundskabsrig Mand, en grundigt uddannet, 

yderst pligtopfyldende Officer. Slægten Q,. uddøde paa 

Sværdsiden med ham. 

Danmarks Adels Aarbog, XX, 1903, S. 280; XXVII, 1910, S. 334; XLIV, 

1927, II, S. 35. Kr. Erslev: Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes 

Hist., II—III, 1887—90. G.F.Lassen: Dokumenter til Kbh.s Befæstnings 

Hist., 1855, S. 162, 178. Dsk. Mag., 5. Rk., VI, 1909. Dsk. Saml., 

2. Rk., I, 1871—72, S. 147. O.Nielsen: Kbh.s Diplomatarium, V, 1882. Vedel 

Simonsen: Elvedgaards Hist., I, 1845, S. 172; II, 1846, S. 10 f. P. M. Stolpe: 

Dagspressen i Danmark, II, 1879. K.. C. Rockstroh: Udviklingen af den 

nationale Hær i Danmark, I, 1909. D U t h 

Qvitzow, Henning, 1613—72, Officer, Fæstningsingeniør. F. 13. 

Maj 1613, d. 5. Febr. 1672. Broder til Erik Q,. (s. d.). Gift 28. Sept. 

1656 i Viborg med Birgitte Gjøe, d. formentlig før Manden, D. 

af Eskil G. (1600—senest 1647) og Emmerentze Rosenkrantz. 

H. Q\ var 1634 ved Universitetet i Leiden og har antagelig derefter 

en Aarrække til 1643 været i udenlandsk Krigstjeneste og 

særlig studeret Befæstningskunsten. 1642 var han Hofjunker. Fra 

Dansk biograGsk Leksikon. XIX. Juli 1940. 2

18 Qyitzow, Henning. 

Dec. 1643 deltog han i Krigen som Kaptajn ved et hvervet Regiment 

og har fra 1646 formentlig atter en Del Aar været i Udlandet. 

1651 blev han Major i Jyske Regiment, 1653 i Sjællandske Regiment 

og havde Kommandoen i Lolland-Falster, blev 1656 Oberstløjtnant 

i sidstnævnte Regiment under Broderen og havde til 1662, 

med Afbrydelser under Krigen 1657 ved Udkommandoer til Helsingborg 

og Malmø, Direktion over Fæstningsarbejderne ved Kbh. 

Det skyldes hans indtrængende Forestillinger Maj 1658, at Sjællandske 

Regiment blev nogenlunde kompletteret og indkaldt til 

Fæstningsarbejde. Da Broderen var Svenskernes Fange paa Fyn, 

førte H. Q,. Kommandoen over Regimentet, hvormed han under 

Stormen Febr. 1659 forsvarede Strækningen ud for Rosenborg og 

Runde Kirke — »Q_.s Bastion« i den nye Befæstning. — I Nov. s. A. 

blev han Oberst i Oberstløjtnants Nummer. Han var energisk 

Forsyn for sine undergivne i Almindelighed og over for det hovne 

Borgerskab og paadrog sig stor Gæld ved at borge for Føde og 

Klæder til sit Mandskab. Ved Reduktionen gled han 1662 ud af 

»Etaten« uden egentlig Afsked og uden Pension, men 1666 fik han 

tilstaaet en Aarpenge for Livstid. I mandige, værdige Udtryk foreholdt 

han gentagne Gange Kongen og Schack de sjællandske Bønderkarles 

trofaste, offerfulde Tjeneste samt hans og Broderens store 

Ofre i de tre Krige. 

Danmarks Adels Aarbog, XXVII, 1910, S. 333. Personalhist. Tidsskr., 

6. Rk., V, 1914, S. 153. O. Nielsen: Kbh.s Diplomatarium, V—VI, 1882—84. 

G. F. Lassen: Documenter og Actstykker til Kbh.s Befæstnings Hist., 1855, S. 

167 f., 175 f. C. Bruun: Kjøbenhavn, I—III, 1887—1901. K. C. Rockstroh: 

Udviklingen af den nationale Hær i Danmark, I, 1909. 

Rockstroh (Thiset). 

Qvitzow, Jørgen Henningsen, senest 1480—1544, til Sandager, 

Rigskansler. F. senest 1480, d. 4. Juli 1544, begr. i Nørre Sandager K. 

Forældre: Henning Jensen 0_. (d. tidligst 1502, gift 2° med Anne 

Bild) og Mette Clausdatter Bølle (d. senest 1480). Gift senest 1512 

med Ellen Gjøe, d. tidligst 1558, D. af Anders G. el. Staverskov 

(d. tidligst 1494, gift 2° med Margrete Rønnow) og Ingeborg 

Eriksdatter Bille (d. tidligst 1474). 

J. Q_. havde sit Hjem paa Sandagergaard (ved Bogense), som 

Faderen havde købt. Paa samme Egn ejede han Jerstrup og Kile, 

hvilken sidste, nu forsvundne Gaard Enken senere beboede. 1525 

fik han Rugaard i Pant, men afstod dette Len senest 1534. Senest 

1527 blev han Landsdommer i Fyn. 1534 deltog han i Mødet i 

Hjallese, hvor den fynske Adel hyldede Hertug Christian (III.),

Qvitzow, Jørgen. IQ 

men nævnes ikke des mindre n. A. blandt dennes Fanger; har 

han en Tid sluttet sig til Grev Christoffer, er det sikkert sket nødtvungent, 

da han 1536 sagsøgte Borgerne i Odense og Bogense for 

Erstatning af Ødelæggelser paa hans Gods. S. A. nævnes han i 

Spidsen for den fynske Adels Repræsentanter paa den store Herredag, 

og snart efter, senest i Begyndelsen af 1537, blev han Rigsraad 

og Rigskansler, hvilket Embede han beholdt til sin Død. — 

Ligsten med Portrætfigurer i Nørre Sandager K. 

Danmarks Adels Aarbog, XXVII, 1910, S. 332. Henry Bruun. 

v. Qvoten, Salomon Paulsen, senest 1690—senest 1750, Teaterentreprenør, 

Tandmedicus. Antagelig f. i Tyskland. Gift med 

Agnethe Meitmann, f. ca. 1667, d. 3. Dec. 1748 i Kbh. (Petri). 

S. v. Q,.s Teaterbande hævede sig ikke over Tidens andre omvandrende 

tyske Trupper, men naar han alligevel fik sin særlige 

Plads i dansk Teaterhistorie, skyldes det hans Stilling som Konkurrent 

og Modsætning til den første danske Skueplads og dermed 

til Holbergs Komedier ved deres Fremkomst 1722. S. v. Q. havde 

1715 tjent otte Aar i Fodgarden og ernærede sig derefter som 

»Okulist, Sten- og Broksnider samt Tandbrækker«. Det er muligt, 

at det er den Bajads, som saadanne Markedsfolk havde i deres 

Bod, der har draget ham over i dramatisk Virksomhed; i hvert 

Fald havde han fra 1718 kgl. Privilegium til at opføre Komedier 

i Kbh., saavel med Marionetter som med levende Gøglere; blandt 

de Steder, han benyttede til sit Foretagende, var »Skræddernes 

Lavshus« i Brolæggerstræde. Hans Forestillinger maa have interesseret 

et vist Publikum, siden Holberg karikerede dem i »Ulysses 

von Ithacia eller en tysk Komedie« og endog i »Hekseri eller Blind 

Allarm« (der dog først opførtes 1750) satte S. v. Q,. selv op paa 

Scenen med Navns Nævnelse og lod ham være krænket over Holbergs 

Satire; en Komedie var for ham kun »toutafait«, hvis »alting 

blev ageret udi Luften«, og paa Baggrund af denne Opfattelse 

maatte Holbergs Teater synes ham at bestaa af »mavre Comoedier«. 

Ved Kbh.s Brand 1728 fortærede Ilden S. v. G\s Teaterudstyr og 

dermed hans Virkemidler, men han fortsatte sit Erhverv som Tandbrækker 

og vaagede paagaaende over, at ingen gik ham i Næringen. 

Efter Tronskiftet 1746 var han atter paa Færde med nye Teaterplaner, 

som hans Søn Julius Henrik v. Q. (begr. 5. Marts 1754) 

fortsatte efter hans Død. Ogsaa han var Tandmedicus, da han 

20. Nov. 1747 i St. Kongensgade aabnede en »privilegeret tysk og 

dansk Skueplads«, hvor han gav to ugentlige Forestillinger paa Tysk 

2*

20 v. QvoUn, Salomon. 

og to paa Dansk, ogsaa Holbergs Komedier. Ligesom Faderens 

Virksomhed havde været en Konkurrence til den første danske 

Scene, saaledes var Sønnens Foretagende tænkt som en Konkurrent 

til den anden Skueplads, men den blev snarere til Gavn for den, 

idet Kunstnere som Clementin, Hortulan og Madame Linkiewitz, 

der senere vandt Berømmelse som Holberg'ske Skuespillere, fik deres 

første Udvikling paa J. H. v. Q,.s Scene. Hans Entreprise varede 

kun kort; allerede i Maj 1748 gav han sin sidste Forestilling; siden 

ernærede han sig ved Tandprofessionen, solgte Brokbaand og udlejede 

Maskeradedragter. Begge v. Q/erne, især den Ældre, repræsenterer 

i vor Teaterhistorie et lavere Udviklingstrin i Modsætning 

til Holbergs frodige, nationale Karakterkomedie. 

E. C. Werlauff: Hist. Antegn, til Ludvig Holbergs atten første Lystspil, 1858, 

S. 47a ff. O. Nielsen: Kbh. paa Holbergs Tid, 1884, S. 242 ff. Museum, 1890, 

S. 489 ff.; 1894, I' S. 35—38. Holger Hansen i Tandlaegebladet, XI, 1907, 

S. io—15. Personalhist. Tidsskr., 5. Rk., VI, 1909, S. 53 f. Eiler Nystrøm: 

Den danske Komedies Oprindelse, 1918. Robert Neiiendam: Komediehuset 

paa Kongens Nytorv, i Danmark i Fest og Glæde, III, 1935. 

Robert Neiiendam.

.Kaaby, Jens Aagesen (Johannes Haggæus), —1600—, Skolemand. 

J. A. R. var af Fødsel en Skaaning og har sikkert studeret udenlands, 

hvor han ogsaa har erhvervet Magistergraden. At en Del 

af hans Studietid har været tilbragt ved Jesuiterskoler, kan med god 

Grund formodes, og det var sikkert derfor, at det akademiske Konsistorium 

1595 nægtede ham Tilladelse til at optræde som Privatdocent 

ved Kbh.s Universitet, »da han var mistænkt«. Imidlertid 

maa han dog have forstaaet at rehabilitere sig, saa han snart efter 

ca. 1596 blev Rektor i Malmø. Her vandt han, som Tilfældet var 

med flere af dem, der havde besøgt Jesuiterskoler, Berømmelse for 

»sin fornemme og sære (o: særegne) Maade at informere paa«. 

Skolen vandt derfor god Tilgang, og privat underviste han i sit 

Hjem en Del unge adelige Kostgængere. Men da han havde den 

Dristighed paa Landemodet i Lund 1604 at holde en Tale, gennem 

hvilken der gik et, om end tildækket, Angreb paa Reformationen 

og Reformatorerne, og da det rygtedes, at han anbefalede sine 

Disciple, naar de forlod Skolen, at drage til Jesuiterkollegiet i 

Braunsberg i Preussen, og at flere havde fulgt hans Anvisning, 

saa kom de gejstlige og akademiske Autoriteter i Bevægelse, og 

skønt J. A. R. havde gode Fortalere, blev han dog afsat 1605 og 

fik Tilhold om at forlade Riget. Han drog nu til Braunsberg, hvor 

han vistnok var Mester for det giftige Angreb, der, under en 

katolsk Prælats Navn, udgik paa Prent mod Biskop Mogens Madsen 

i Lund. 

Kirkehist. Saml., 2. Rk., V, 1869—71, S. 78, 206—12. H. F. Rørdam: 

Kbh.s Universitets Historie 1537—1621, III, 1873—77, S. 15, 169 f. Samme: 

Monumenta Historiæ Danicæ, 2. Rk., II, 1887, S. 361 f., 366—84. Sigurd 

Schartau: Malmo hogre allmånna låroverk under den danska tiden, 1929, 

H. F. Rørdam (Bjørn Kornerup*).

22 Raabye, Valdemar. 

Raabye, Valdemar Stephan Julius, 1852—1908, Officer. F. 3. 

April 1852 i Fredericia, d. 5. Sept. 1908 i Kbh., begr. sst. (Vestre). 

Forældre: Premierløjtnant, senere kar. Kaptajn, Toldoppebørselskontrollør 

i Rønne Andreas Christian R. (1814—89) og Magdalene 

Emmerentze Mariager (1818—84). Gift 27. Nov. 1885 i Ørum, 

Bjerge Herred, med Sophie Marie Caroline Hansen, f. 17. Dec. 

1860 i Fredericia, d. 13. Okt. 1934 i Kbh., D. af Premierløjtnant, 

senere Kaptajn Ernst Balthazar Meitzner H. (1830—64) og 

Ankierstine Magreta Giorgine Hansen (1830—82). 

R. blev Student 1870 fra Odense, 1873 Sekondløjtnant i Fodfolket, 

1875 Premierløjtnant i Artilleriet, gennemgik Officerskolens 

Artilleriafdeling 1876—78, blev Kaptajn 1883, Oberstløjtnant 1895, 

Oberst 1904, Generalmajor og Generalinspektør for Artilleriet 1907. 

Han fik en meget omfattende Uddannelse, praktisk som teoretisk, 

ved Feltartilleriet, Fæstningsartilleriet og Tøjhusafdelingen og var 

afvekslende hermed til Tjeneste ved eller til Raadighed for Artilleristaben, 

var 1886—95 Medlem af Artillerikomiteen, 1886—93 Konstruktør 

ved Artilleriet, 1904—07 fungerende Direktør for Artilleriets 

tekniske Tjeneste. Han var endvidere Medlem af betydningsfulde 

Kommissioner, bl. a. om Udkast til Normalfront for Kbh.s 

Vestenceinte (1885), om Forslag til Middelgrundsfort (1889), om 

Befæstningsanlæg ved vore Havne (1892), om det nye Feltskyts 

(1901—05), var fra 1903 Medarbejder paa Bestemmelser for Feltartilleriets 

Uddannelse, Organisation og Taktik m. m. Om artilleristiske 

Emner skrev han adskillige betydelige Artikler og var 

1906 Medarbejder paa »Vejledning for Vaabenarternes Samarbejde 

under Kamp«. Siden 1886 var han udsendt paa talrige vigtige 

Tjenstrejser til de ledende Hære og Vaabenfabrikker. Han har 

yderligere virket som en fortrinlig og sjældent afholdt Lærer: 

1883—93 i Matematik ved Skolen for Skibsbygning og Maskinvæsen, 

1893—96 i Artilleri ved Officerskolens Stabsklasse, 1896— 

1902 i Matematik sst. Kort før sin Død blev han Formand i Krigsvidenskabeligt 

Selskab. — R. besad udmærkede aandelige Evner, 

hurtig, klar Dømmekraft, var en djærv, aaben, ærlig Karakter, 

munter og ligevægtig; en myndig, energisk og samtidig sympatisk 

Personlighed. — R. 1890. DM. 1897. K. 2 1903. 

Militært Tidsskr. 15. Sept. 1908. Slægtstavlesamlingen, 1932, S. 74 f. 

Rockstroh. 

Raadal, Erik Kristoffer, f. 1905, Maler. F. 18. Juni 1905 i Horn 

ved Silkeborg. Forældre: Læge Andreas Johannes R. (f. 1869; 

Navneforandring 1903 fra Jakobsen) og Louise Frederikke Falcon

Raadal, Erik. 23 

(f. 1876; Navneforandring 1904 fra Rasmussen). Gift 27. Jan. 

1940 i Kbh. (b. v.) med Tegneren Ellen Toustrup Madsen, f. 5. 

Febr. 1910 i Bedsted, D. af Malermester Lars Peter M. (f. 1878) 

og Ane Kirstine Marie Toustrup (f. 1875). 

Efter at have taget Realeksamen stod R. halvfjerde Aar i Malerlære 

og blev Svend 1926. Paa Aarhus og Silkeborg tekniske Skoler 

forberedtes han til Kunstakademiet, hvis fire Malerklasser han gennemgik 

Jan. 1927 til Foraaret 1931 under Ejnar Nielsen og Sigurd 

Wandel. 1932 var han i Sverige og Lapland, 1934 paa Rejse til 

Tyskland, Østrig, Italien, Spanien og Frankrig med Støtte af J. R. 

Lunds Fond. I Begyndelsen gav R. sig en Del af med Karikaturtegning, 

leverede Bidrag til »Svikmøllen« 1927 og derefter til »Blæksprutten« 

indtil 1933, men denne Interesse faldt bort efterhaanden, 

som han kom ind paa Maleriet. Han debuterede paa Charlottenborg 

Foraarsudstilling 1929 med »En Haandværker ved sit Arbejde«, 

der vandt Præmie i Neuhausens Konkurs s. A., og udstillede her 

1931—32. Tillige deltog han i Kunstnernes Efteraarsudstilling 

1929—30, 1932—34 (1932 endog som særlig indbudt med fyldig 

Repræsentation), men for Størstedelen er hans Produktion kommet 

frem paa Corner-Udstillingen 1932—35 og paa Corner- og Høstudstillingen 

siden 1936. Hidtil har R. udelukkende holdt sig til 

Gem i Jylland og nærliggende Strøg. Man lagde hurtigt Mærke 

til hans midtjyske Landskaber — fattige Egne, uanselige Motiver, 

set med friske Øjne og ikke tidligere skildrede i dansk Maleri paa 

den Maade. Man fandt deri en Art ny Realisme hos en opvoksende 

Generation, og den havde hos ham en udpræget jysk Undertone, 

som heller ikke er almindelig. Derpaa fulgte Billeder, hvori R., 

under det koloristisk betonede Farvesyn, der hører Generationen 

til, tog sig af den typiske, ordinære og grimme Stationsby og dens 

ejendommelige øde Stemninger. De indeholdt meget af et Karakterstudium 

og var gjort med den Kærlighed til Stedet og Tingene, 

som betinger den sympatiske Forstaaelse. Visse Træk i R.s Opfattelse 

af Landskabet og i hans Behandling af dets Rum og Flader 

viser tilbage til de Billeder, hans Lærer Ejnar Nielsen malede i 

90'erne. Det saas ikke straks, men det kom tydeligt frem paa hans 

Udstilling hos Arnbak Marts 1939. Den blev hans Gennembrud, 

viste hans Opfattelse vokset og sat op baade ved Billedernes Format 

og i monumental Holdning. Han stod her som en moden Kunstner 

med fuldt afklaret Formsprog og med sikkert Herredømme over 

Maal og Midler. — Akademiet tildelte R. Carlsons Præmie 1938 

for »Firetoget«. Malerier af ham findes paa Kunstmuseet og i 

Museerne i Maribo, Kolding, Vejen, Aarhus og Randers. — Selv-

24 

Raadal, Erik. 

portrætter, malede (1931 og 1932) og tegnede. Tegning af Ivan 

Opffer 1939. 

Berl. Tid. 9. Okt. 1936. Sigurd Schultz. 

Raadsig, Johan Peter, 1806—82, Maler. F. 18. Okt. 1806 i Kbh. 

(Frue), d. 1. Juli 1882 sst. (Garn.), begr. i Valsølille. Forældre: 

Skibsfører Søren Christian R. (d. 1808) og Ellen Pouline Poulsen 

C 1 777— J 856, gift 2° 1812 med Godsforvalter paa Skjoldenæsholm 

Salomon (Samuel) Didrik Engell, 1762—1829, gift i° 1792 med 

Elisabeth Sophie Nissen, ca. 1758—1809, gift i° 1780 med Degn 

i Sæby og Hallenslev Hans Wilhelm Wulff, 1732—83 (gift i° 

med Margrethe Hansdatter Kjetting, ca. 1733—80), 2 0 1789 

med Forpagter paa Lille Svenstrup Ferdinand Anthon Sørensen, 

ca. 1756—91). Ugift. 

R. blev sat i Malerlære og kom samtidig ind paa Kunstakademiet 

fra 1821; 1827 rykkede han op i Modelskolen, hvor han 1830 

vandt den lille og n. A. den store Sølvrnedaille, men højere Belønning 

opnaaede han aldrig. Han udstillede paa Charlottenborg 

første Gang 1830 og hørte op gennem Aarene til Udstillingens 

flittigste Bidragydere. Selv om han aldrig opnaaede særlig Anseelse, 

solgte han dog tidligt til Den kgl. Malerisamling (Samlingen omfatter 

nu seks Malerier af ham, hvoraf dog intet er fremhængt; 

det hele er deponeret i Slotte og offentlige Kontorer). Hans Speciale 

var Figurbilleder i det frie, hvor det landskabelige har Overvægten, 

og han fandt Motiverne dels i det hjemlige, dels under et 

Italienophold i 40'erne. Han er en af de første, der har malet paa 

den jyske Vestkyst. Hans Billeder er venligt opfattede, men meget 

tørt malede. — Tegnet Selvportræt 1852 (Fr.borg). Tegninger 

af S. Schlåtzer og N. C. Kierkegaard 1848 (sst.) samt af Const. 

Hansen. Portrætteret paa D. Monies' Gruppebillede af unge 

Kunstnere paa Udflugt, litograferet af F. C. Kiærschou, og paa 

Gruppebillede af N. Simonsen 1834 (Privateje). Erik Zahle 

Raadt (Radt), Hans, d. 1591, Guldsmed og Medaillør. Gift med 

Anne, der overlevede ham. 

H. R. fik 1578 Bestalling som Frederik II.s Guldsmed, men foruden 

almindelige Guldsmedearbejder leverede han ogsaa Signeter 

og Skuepenge (Kontrafejer) til Kongen. Den tidligste af disse 

Skuepenge (fra 1580) har han signeret, og paa Grundlag af dette 

Arbejde lader et lille Antal Kontrafejer af Frederik II. og Dronning 

Sophia sig henføre til H. R. Hans Portræt af Kongen og hans Fremstilling 

af den danske Elefant er skaaret efter Melchior Lorichs'

Raadt, Hans. 25 

Tegninger fra 1580; hans Portræt af Dronningen er mindre karakterfuldt. 

Hans Arbejder tyder paa Uddannelse i Augsburg eller 

Niirnberg. 

C. Nyrop: Dansk Guldsmedekunst, 1885, S. 34. F. Beckett: Renaissancen 

og Kunstens Historie i Danmark, 1897, S. 183 ff. Georg Galster: Danske og 

Norske Medailler og Jetons, 1936, S. 19-24- Gegrg GahUr (p føtø). 

Raaschou, Peter Esch, f. 1883, Kemiker. F. 4. Okt. 1883 i 

Charlottenlund. Forældre: Vinhandler Hans Georg R. (1827— 

1901) og Villumine Caroline Andrea Nielsen (1838—1916). Gift 

20. Dec. 1906 i Gross-Lichterfelde, Berlin, med Astrid Sofie Charlotte 

Engel, f. 14. Jan. 1884 i Berlin, D. af Fabrikant Herman 

Adolph E. (1849—1927) og Vilhelmine Rasmussen (1857—1938). 

R. blev Student 1901 fra Borgerdydskolen i Helgolandsgade og 

cand. polyt. (Fabrikingeniør) 1905. Efter en Uddannelse i Gæringsfysiologi 

ved Alfred Jørgensens Laboratorium i Kbh. og paa Heriot 

Watt College i Edinburgh var han 1905—07 Assistent ved sidstnævntes 

Laboratorium og derefter 1907—10 ved Fresenius' analytisk-kemiske 

Laboratorium i Wiesbaden. 1910—12 var han Driftsbestyrer 

ved Weimarfarbe G. m. b. H., Weimar. Derefter vendte 

han hjem og blev efter forudgaaende Konkurrence Professor i teknisk 

Kemi ved Polyteknisk Læreanstalt 1913. Det var et uhyre 

omfattende Undervisningsarbejde, R. gik ind til; foruden Undervisningen 

i teknisk Kemi for Fabrikingeniører laa ogsaa Undervisningen 

i kemisk Teknologi for Maskin- og Elektroingeniørerne 

under hans Professorat. 1920 blev der skabt nogen Aflastning, da 

Omraadet Mørtel, Glas og Keramik blev udskilt som et særligt 

Professorat, hvorunder tillige Undervisningen i kemisk Teknologi 

blev henlagt. Senere udskiltes ogsaa Metallernes kemiske Teknologi, 

men Undervisningsarbejdet er stadig meget stort. R.s Arbejdskraft 

er desuden i høj Grad taget i Brug til teknisk-videnskabelige 

Undersøgelser (Kvælstofkommissionen 1918—21, Undersøgelse af 

Kulforekomsterne paa Færøerne 1933—34, Udnyttelse af Skummetmælk 

til Fremstilling af Kunstuld 1937 ff.), ligesom han er 

Justitsministeriets Konsulent for brandfarlige Stoffer fra 1922 og 

var Medlem af Patentkommissionen 1929—34. Tiden til egentlig 

teknisk-videnskabelig litterær Produktion har derfor været knap; 

foruden Artikler i inden- og udenlandske Fagtidsskrifter, bl. a. vedrørende 

Malerfarver, Gødningsstoffer, Vaskemidlers Virkning paa 

Bomuldstøj og Bestemmelse af Væskers Viskositet, kan nævnes 

»Forelæsninger over teknisk Varmelære og kemisk Teknologi« 

(1920), »Undersøgelsesmetoder for Vejmaterialer m. m.« (1926),

26 Raaschou, P. E. 

»Brændselsmidlernes Undersøgelse« (1928) og »Om Kulforekomsterne 

paa Færøerne« (1937). — R. er Formand for Polyteknisk 

Læreanstalts Fond for teknisk Kemi fra 1921 og Medlem af Akademiet 

for de tekniske Videnskaber fra dets Oprettelse 1937. — R. 

1926. DM. 1934. — Maleri (Familiegruppebillede) af Augusta 

Theill Clemmensen ca. 1915 (Familieeje). 

Slægtstavlesamlingen, 1932, S. 76. Studenterne MCMI, 1926, S. 183 f. 

Stig Veibel. 

Raasløff, Harald Iver Andreas, 1810—93, Minister. F. 4. Okt. 

1810 i Kbh. (Trin.), d. 4. Nov. 1893 paa Frbg., begr. sst. (Solbjerg). 

Forældre: Kaptajnløjtnant, senere Kommandør, Indrulleringschef 

i Holsten Andreas R. (1774—1851) ogjohanne Catharine 

Hansen (1785—1874). Gift 26. Aug. 1842 i Gentofte (Frue) med 

Cathrine Agnete Thora Toft, f. 23. Dec. 1814 i Kbh. (Helligg.), 

d. 23. Dec. 1891 paa Frbg., D. af Overretsprokurator, senere Byskriver 

i Thisted, Kancelliraad Peter Georg Nicolai T. (1784— 

1832) og Judithe Petrine Estrup (1788—1833). 

Ved Faderens Forflyttelse til Altona 1813 fulgte R. med og tilbragte 

sin Barndom i Holsten, kom senere til Sorø Akademi og 

blev 1828 Student herfra. 1834 blev han juridisk Kandidat, var 

nogle Aar paa Stiftamtmandens Kontor i Kbh. og blev 1838 

Volontær i Kancelliet, 1841 Kancellist og 1845 Kancellisekretær, 

1847 blev han Assessor i Kriminalretten og 1851 Medlem af Overjustitskommissionen 

for Slesvig, den senere Appellationsret i Flensborg. 

Herfra forflyttedes han 1854 til Departementschef i Slesvigske 

Ministerium under Scheele. Han havde hidtil holdt sig uden 

for det offentlige Liv (var dog 1847—51 Formand for Frbg. Sogneforstanderskab) 

og kun deltaget i Litteraturen med et lille juridisk 

Skrift, »Om Mundtlighedsprincipets Anvendelse i den criminelle 

Retspleie« (1846), og med et politisk Flyveskrift under Pseudonymet 

Theophilus, »Det Slesvigske Spørgsmaal«, I (Nov. 1848). I dette 

sidste, der synes at være blevet aldeles upaaagtet, fremhæver han 

med stor Uhildethed de tyske Sydslesvigeres naturlige Krav paa 

at forblive i Forbindelse med Holsten som ligestillet med de danske 

Nordslesvigeres Ønske om Tilslutning til Kongeriget og sammenstiller 

det danske Forlangende om Slesvigs Indlemmelse under en 

fælles Forfatning med Slesvigholstenernes om Slesvigs Optagelse i 

det tyske Forbund. Som den rette Løsning tilraader han en Deling 

af Slesvig (med Delingslinie Slien—Husum), saaledes at den sydlige 

Del knyttes til Holsten, medens Resten forbliver et selvstændigt, 

dog nærmest til Danmark knyttet Mellemled. R. fremtræder her

Raasløff, Harald. 27 

som politisk Helstatsmand, nationalt præget af sin Opvækst i 

Grænselandet. 

Da Ministeriet Scheele—Bang dannedes Dec. 1854, tilbød Scheele 

R. Posten som Minister for Slesvig. Modstræbende gik han ind 

derpaa, og allerede 18. Febr. 1856 tog han sin Afsked, fordi han 

følte sig i Modsætningsforhold baade til Scheele, Regenburg og til 

Krieger, hvem han selv havde gjort til Direktør i Ministeriet. 

Det hed dengang, at hans Afgang skyldtes en Artikel i »Berlingske 

Tidende« under Mærket R., hvori der krævedes Ændring af Sprogreskripterne 

for nogle faa Sognes Vedkommende, og som han 

ansaas for at være Forfatter til. Dette var han dog ikke; men at 

han i Grunden delte denne Opfattelse, fremgik af et Skrift, han 

udgav 1858: »Die Schleswigsche Sprachsache«, ligeledes under Pseudonymet 

Theophilus (oversat 1860), og hvori han udtalte sig 

bestemt imod den Tankegang, der laa til Grund for Sprogreskripterne 

1850—51, og hvorefter man efter hans Opfattelse forsøgte 

paa ny at fordanske Egne, i hvilke det danske Sprog i Virkeligheden 

var gaaet til Grunde. Han vilde lade »enhver bruge Sproget 

paa sin Maneer«. Endnu s. A. udgav han (under eget Navn) 

»Die Verfassungs-Zustånde der Dånischen Monarchie und der 

Deutsch-Dånische Conflict« og hævdede heri med stor Styrke 

den konstitutionelle Helstat, som den var ordnet 1852—55, afviste 

de slesvigholstenske Klager og fandt den lovede Ligestilling gennemført 

netop ved Repræsentationen i Rigsraadet efter Folketallet. 

Den samme Mening udvikledes videre i »Die Deutschen Forderungen 

und die Dånische Monarchie« (1859). 

Et halvt Aar efter dette Skrifts Udgivelse, 24. Febr. 1860, blev 

R. optaget i det omdannede Hall'ske Ministerium som Minister 

for Holsten og Lauenburg, og skønt han altsaa ingenlunde havde 

udtalt sig gunstigt om Holstenernes Krav, modtoges han dog med 

Velvillie af dem paa Grund af sit Kendskab til tysk Sprog og Tankegang. 

Det samme var Tilfældet, da han i Marts 1861 mødte som 

kgl. Kommissarius ved Stænderforsamlingen i Itzehoe. Men her 

brast det for ham. Det viste sig uheldigt, at Minister og Kommissarius 

var en og samme Person. Under Pression fra Udlandet 

ændrede Hall i sidste Øjeblik sine Instruktioner i Budgetspørgsmaalet, 

og da R. som Minister ikke ansaa sig forpligtet til blindt 

at følge ham, blev hans Stilling og Udtalelser tvetydige og kompromitterende 

for Regeringen. Han blev hjemkaldt og maatte 

tage sin Afsked (30. Marts). For at retfærdiggøre sig udgav han s. A. 

»Mit Tilsvar« med skarpe Angreb paa Hall, og den samme Bitterhed 

kom til Orde i »Det Slesvigske Spørgsmaal« (Marts 1863) og

Raasløff, Waldemar. 29 

den livlige »Skildring af de politiske og militaire Forhold i Algerie 

i Aarene 1840 og 1841« (tysk 1845; dansk 1846), der vidner om hans 

skarpe Iagttagelsesevne, klare Fremstillingskunst og praktiske Syn 

paa Forholdene. — 1841 udnævntes R. til Premierløjtnant og blev 

Adjudant ved Tøjhusafdelingen, 1848 kar. Kaptajn. Da Krigen udbrød 

s. A., var han paa Vej til Udlandet for at ordne en Vaabenleverance; 

dette var Grunden til, at han ikke kom til at rykke ud i Felten, 

og ikke, som det blev paastaaet, slesvigholstenske Sympatier hos ham. 

Han havde allerede da længe næret det Ønske at opgive den militære 

Virksomhed og at skaffe sig en uafhængig Stilling i De forenede 

Stater. Denne Plan maatte foreløbig opgives, og ved Udnævnelsen 

til Kaptajn i Juni 1848 blev han ansat ved Batteriet Marcussen, 

med hvilket han deltog i Felttogene 1849—50 med stor Dygtighed, 

bl. a. ved Gudsø, Fredericia og Isted. 

Efter Freden tog han sin Afsked og rejste 1851 med sin Familie 

til De forenede Stater, hvor han en Række Aar var Civilingeniør 

og ledede undersøiske Sprængninger for den amerikanske Regering. 

Praktisk og verdenskyndig Mand, fra Barndommen præget 

af Grænseboerens Uhildethed, med stærk dansk Nationalfølelse og 

med Forhandlingsevne og økonomisk Sans maatte R. anse diplomatisk 

Virksomhed som sig nærliggende. Som Følge af det nøje 

Kendskab, han havde til amerikanske Forhold, var han i Stand 

til at yde den danske Regering væsentlige Tjenester. Der blev fra 

tysk Side agiteret stærkt imod Sundtolden, hvorefter De forenede 

Stater opsagde den Konvention, ifølge hvilken deres Skibe med 

Hensyn til Sundtolden behandledes lige med de mest begunstigede 

Nationers Skibe. Det saa truende ud, men R. forstod ved en Række 

Breve til »New York Daily Times« (1855) at berolige Stemningen 

saa meget, at den amerikanske Regering afstod fra at stille Sagen 

paa Spidsen og gik ind paa Underhandlinger, som ved Konventionen 

af 14. Marts 1857 førte til en efter Omstændighederne gunstig 

Løsning af Spørgsmaalet. R. blev derefter s. A. udnævnt til 

dansk Chargé d'affaires og Generalkonsul i Washington, hvilken 

Stilling han røgtede med Omsigt og Dygtighed til 1859, da han 

akkrediteredes som overordentlig Gesandt og befuldmægtiget 

Minister sst. 

1861—63 lykkedes det ham — som overordentlig Gesandt for 

den danske Regering — at afslutte en meget gunstig Handelstraktat 

med Kina, der aabnede danske Undersaatter samme Adgang 

til det kinesiske Rige som Frankrigs og Englands. Dette 

Resultat skyldtes fremfor alt hans praktiske Blik og sjældne Evne 

til at omgaas Mennesker og til at benytte sig af de foreliggende

30 

Raasløff, Waldemar. 

Forhold. Han forblev i Washington, indtil han, som imidlertid 

1866 havde faaet Karakter af Generalmajor, s. A. aflagde et Besøg 

i Danmark og under dette af sin Skolekammerat Grev C. E. Frijs 

blev opfordret til at overtage Krigsministerportefeuillen med det 

Formaal at bringe det meget omdebatterede Spørgsmaal om en ny 

Hærordning til Afslutning. Han havde herfor utvivlsomme Betingelser, 

fordi han stod uden for al Partipolitik og var fortrolig med 

det praktiske Liv paa mange Omraader. 

Regeringspartiet i Almindelighed modtog ham dog med Studsen 

og en stærk Tvivl om, at han, der udnævntes til Krigsminister 29. 

Sept. 1866, vilde kunne føre det fra Forsvarskommissionen af 1866 

udgaaede Hærlovforslag igennem til Trods for dets demokratiske 

Principper. Han gjorde dog Tvivlerne til Skamme; det viste sig 

snart, at han ikke nærede nogen Fordom mod de »ustuderede«, 

og at han ikke lod sig hemme af det konservative Parti i Hæren. 

Den Opgave at skabe en Hærordning, der sikrede Danmarks Stilling 

efter 1864, løste han i Løbet af tre Fjerdingaar med utvivlsom 

Dygtighed, om end Fortjenesten maa deles med A. F. Krieger og 

C. E. Fenger. Ved sin personlige Charme, sin oratoriske Begavelse 

og sin Fasthed i afgørende Øjeblikke neutraliserede han Modstanden 

baade fra Hæren og Kongehuset og fra store Dele af Venstre, 

saa at Loven vedtoges 1867 mod væsentlig kun det Winther'ske 

Partis Stemmer. Maalet var, som R. udtrykte det, at skabe en 

vel organiseret, vel rustet Hær, der var egnet til Kamp for at genvinde 

det tabte. Hærloven af 6. Juli 1867 havde fra et militært 

Standpunkt adskillige Mangler, især fordi Tjenestetiden for Fodfolkets 

Vedkommende var temmelig kort og Antallet af faste Befalingsmænd 

for ringe, men den var faktisk et Udtryk for, hvad 

Nationen dengang ønskede, uden at de militære Krav var helt 

tilsidesat. I sin Gennemførelse mødte Loven ikke ringe Modstand 

fra enkelte militæres Side, men R. erstattede dem med nye Mænd. 

R. havde vundet en ikke ringe Prestige under Hær lovdebatten. 

Sofus Høgsbro anerkendte ham som »begavet og mere end almindeligt 

fordomsfri«, og han nævnedes i første Række i Tidens talrige 

Ministerkombinationer. Der var dog ogsaa Svagheder i hans 

Position. Med sin Eventyrlyst og Forfængelighed havde han en 

uheldig Trang til at blande sig i udenrigspolitiske Sager, der laa 

hans Kompetence fjernt. Foraaret 1868 foretog han en Rejse 

til Paris, der uden virkelig Grund blev opfattet som et Forsøg fra 

Danmarks Side paa at sikre sig fransk Støtte over for Tyskland. 

1869—70 fungerede han som Marineminister ad interim, og hans 

Ønske om at lægge Hovedvægten paa Bygningen af smaa Skibe

32 Raasløff, Waldemar. 

Plads i dansk politisk Historie. Hans Evner var ikke almindelige, 

og der var Sider i hans Væsen, som gjorde ham det lettere at 

forhandle med Bønderne, end det var for hans stadige Modstander 

i Ministeriet, J. B. S. Estrup. Men en virkelig Politiker var 

han ikke; han var rodløs i Partierne, og hans Personlighed var 

ikke afklaret og overlegen nok til at beherske dem. 

R. 1841. DM. 1856. K.i 1863. S.K. 1868. M.f.æ.D. 1839. — 

Tegning af O. Bache (Officersforeningen). Litografi af P. Gemzøe 

1869 efter Fotografi af J. Petersen. Træsnit 1866 efter Tegning 

af H. Olrik, 1869 og af H. P. Hansen 1883. 

111. Tid. 14. Okt. 1866 og 7. Nov. 1915. M. Rovsing: Tre Vonner, 1891, 

S. n8f. Breve til H. C. Andersen, 1877, S. 544—50. A. F. Kriegers Dagbøger 

1848—1880, I—VII, 1920—25. A. Friis: Danmark ved Krigsudbrudet 1870, 

1923. Samme: Den danske Regering og Nordslesvigs Genforening med Danmark, 

I, 1921, S. 336, 340 f.; II, 1939, S. 232—40. Samme: Det nordslesvigske 

Spørgsmaal 1864—1879, IV, 1938, S. 252—55, 289 ff., 319—26, 371 f., 410—14, 

435, 437, 459 f. Samme: Statsraadets Forhandlinger om Danmarks Udenrigspolitik 

1863—1879, 1936, S. 322, 325, 331 f., 337 f., 347, 349—56. C. C. 

Tansill: The purchase of the Danish West Indies, 1932 (se Registeret). 

Soraner-Bladet, XIII, ,9a8, S. 3 f. Povl Engehtoft (Pm Jf. Nieuwenhuis). 

Raasted, Niels Otto Jensen, f. 1888, Komponist, Domorganist. 

F. 26. Nov. 1888 paa Frbg. (Johs.). Forældre: Forvalter, senere 

Grosserer Niels Christian Edvard Jensen (1861—1905) og Dagmar 

Lorentze Albeck (f. 1860). Navneforandring 7. Nov. 1904. 

Gift 22. Juli 1915 i Hirtshals med Marie Amalie Juul, f. 29. Okt. 

1890 i Videbæk, Vorgod Sogn, D. af Distriktslæge Louis Christian 

Johannes J. (1851—1900) og Nielly Edela Overgaard (1864— 

1934)- 

Efter at have afsluttet sin danske Uddannelse ved Musikkonservatoriet 

i Kbh. med Organisteksamen 1912 kom R. til Konservatoriet 

i Leipzig 1913—14. Orgelklassen her lededes af Professor 

Karl Straube, som paa dette Tidspunkt øvede en mægtig Indflydelse 

paa Orgelkunstens Udvikling, og da R. tillige blev Elev 

af Max Reger i Komposition, kom han her i Brændpunktet af sin 

Tids nye Musik og tog imod dette nye med et aabent Sind. Han gik 

ud af Konservatoriet som en fuldendt Orgelspiller og har i Aarenes 

Løb udviklet sit Mesterskab paa Instrumentet, saaledes at han ikke 

alene her hjemme, men ogsaa ude i Europa maa regnes mellem 

sin Tids betydeligste, i lige Grad præget af rytmisk Nerve og lyrisk 

Finfølelse. Men ogsaa de Kompositioner, som nu i hurtig Rækkefølge 

saa Lyset, bar i de første Aar Præget af Leipzigskolens 

dybtgaaende Paavirkning. Først og fremmest skal nævnes de fem

Raasted, N. O. 33 

Orgelsonater, hvormed R. gjorde en enestaaende Indsats i dansk 

Musik og afgørende tilførte den danske Orgellitteratur en ny Tone 

af absolut Musik efter de Malling'ske Stemningsbilleder; men ogsaa 

den fortrinlige logisk klare Kammermusik, tre Strygekvartetter og 

fem Sonater for Soloviolin viser en lykkelig Syntese af dansk lyrisk 

Skrivemaade og polyfon Kraft og Koncentration. Denne Udvikling 

af R.s Kunst kulminerer i Op. 32 »Messe for Kor a capella« (1921), 

der blev uropført af Thomanerkoret i Leipzig og siden har været 

opført af de betydeligste Kor rundt om i Verden. Hertil slutter 

sig Op. 65, »Magnificat«, ogsaa for a capella Kor, uropført af 

Bremen Domkor og senere sunget af Thomanerkoret; ogsaa flere 

Bearbejdelser af danske Salmer og Motetter (Op. 12, 31, 34, 54 

og 66) fortjener den største Opmærksomhed. For Orkester har R. 

skrevet to Symfonier Nr. 1 Op. 7 (1914) og Nr. 2 Op. 73 (1939), 

to Ouverturer og to Suiter, hvoraf den sidste Op. 56 »Kuivo 

suomesta« over Indtryk fra en Finlandrejse, blev uropført af Carl 

Schuricht i Wiesbaden og siden har oplevet mange udenlandske 

Opførelser. Efter 1925 synes R. i nogen Grad at have forladt sin 

oprindelige Skrivemaade og at arbejde sig hen imod en mindre 

kompliceret Stil med et Anstrøg af Naivisme i Melodi og Harmonik. 

Sonatinen for Obo og Klaver Op. 44 og Sonaten for Violin og 

Orgel Op. 45 er karakteristiske for dette Omsving, som ogsaa ses 

i den sidste Orgelsonate og i en Del af den senere Kantate-Musik, 

specielt i Op. 67 »Kristi Fødsel« for Soli, Kor, Orkester og Orgel, 

til Tekst af E. Blaumuller. Desuden har R. komponeret talrige 

Arbejder for Sang, Klaver — ogsaa for to Klaverer — Orgel, 

Salmemelodier og anden Kirkemusik til Gudstjenestebrug. — Da 

R. vendte hjem fra Leipzig, fik han Ansættelse ved Frue Kirke 

i Odense (1915) og tog meget aktivt Del i Fyns Musikliv. Han fik 

ordnet regelmæssige Kirkemusikaftener med gratis Adgang og dannede 

derigennem Forbilledet for en Række Provinsbyer. Desuden 

virkede han som Musikanmelder og fik ved sin aktive Indstilling 

og aabenhjertige Skrivemaade stor Indflydelse paa Provinsens 

Musikliv. 1924 blev han kaldet til Domorganist ved Frue Kirke 

(Domkirken) i Kbh. og har siden virket her, fra 1931 tillige som 

Kantor. 1925 stiftede han Bachforeningen i Kbh. og har siden 

været dens Formand. 1927 fik han det Ancker'ske Legat og tog 

paa en meget omfattende Udenlandsrejse gennem England, Spanien, 

Portugal, Marokko, Ægypten, Palæstina, Tyrkiet, Grækenland, 

Italien, Tyskland og Finland. R. har baade i Odense og i 

Kbh. udøvet en betydelig Lærervirksomhed, hvorved han er kommet 

til at sætte sit Præg paa et stort Antal af den yngre Organist- 

Dansk biografisk Leksikon. XIX. Juli 1940. 3

Råvad, Alfr. 35 

havde en vis vækkende Virkning, selv om de fleste af hans Forslag 

ikke kom længere end til Papiret. 

Architekten, Meddelelser fra Akademisk Architektforen., XI, 1909, S. 374 

—78; XXXI, 1929, Maanedshæfte, S. 15 f.; XXXV, 1933, Ugehacfter, S. 

73 ff. Social-Demokraten 9. Maj 1909. Fædrelandet 21. Juni 1914. Berl. 

Tid. 4. April ,933- Knud Millech. 

Råben. Af den mecklenburgske Uradelslægt R., som kendes tilbage 

til 13. Aarhundrede, har flere Linier været i dansk Tjeneste. 

Stamrækken udspringer fra Henneke R. (nævnt 1523) til Stuck 

og Steinfeld, hvis Sønnesøn mecklenburgsk Landraad Jørgen R. 

(d. 1603) til Sttick og Steinfeld var Fader til Otto R. — Stamfader 

til den ældre (1778 i Danmark naturaliserede, 1821 uddøde) Linie 

— og til svensk Oberst Victor R. (1601—57) til Stiick, Rogau og 

Moltenau. Hans Søn nedenn. Gehejmeraad Johan Otto R. (1646— 

1719) var Fader til nedenn. Gehejmekonferensraad (Christian) 

Frederik R. (1693—1773) til Aalholm m. m., af hvis tolv Børn 

skal nævnes Sønnerne Kammerherre Greve Christian R. (1724— 

50), der erigerede Grevskabet Christiansholm, Gehejmeraad Greve 

Otto Ludvig R. (1730—91), Gehejmekonferensraad Sigfred Victor 

R.-Levetzau (1741—1819) til Stamhuset Restrup, der 1787 fik Bevilling 

paa det sammensatte Navn, Overhofmester ved Sorø Akademi, 

Gehejmeraad Carl Adolf R. (1744—84) til Næsbyholm og 

Bavelse — hvis Datter Berta R. (1780—1832) ægtede Overappellationsretspræsident, 

Greve Cai Lorenz BrockdorfF (1766— 

1840, s. d.) — og Gehejmekonferensraad Frederik Sophus R. 

(1745—1820) til Beldringe og Lekkende, der var Fader til nedenn. 

Legatstifter, Gehejmekonferensraad Carl Vilhelm R.-Levetzau 

(1789—1870) til Bremersvold m. m. og til Gehejmekonferensraad 

Lensgreve Josias R.-Levetzau (1796—1889) & Grevskabet Christiansholm, 

hvis Søn var nedenn. Udenrigsminister Lensgreve 

Frederik Christopher Otto R.-Levetzau (1850—1933) til Aalholm 

m. m. Af ovenn. Gehejmekonferensraad (Christian) Frederik 

R.s (1693—1773) Døtre maa nævnes Margarethe R. (1726—94) til 

Lundsgaard — gift med Gehejmeraad, Greve Ditlev Reventlow 

(1712—83, s. d.) — Charlotte Emerentia R. (1731—98) — der 

ægtede Stiftamtmand Matthias Vilhelm Huitfeldt (1725—1803, 

s. d.) — Sophie Hedevig R. (1733—1802) — gift med Lensgreve 

Adam Gottlob Moltke (1710—92, s. d.) — Amalie Christiane R. 

(1736—1803) — der først var gift med Stiftamtmand Carl Juel 

(1706—67, s. d.), dernæst med Gehejmeraad Gregers Christian 

Juel (1738—76, s. d.) — og Caroline Agnese R. (1738— 

3*

Råben, Johan Otto. 37 

Råben, Johan Otto, 1646—1719, Gehejmeraad. F. 22. Febr. 

1646, d. 11. Nov. 1719 paa Sttick, Mecklenburg. Forældre: Mecklenburgsk 

Major, svensk Oberst Victor R. til Sttick, Rogau og 

Moltenau (1601—57) og Sophie Hedvig v. Walschleben. Gift i° 

1685 (Bevilling 25. April) med Dorothea v. Reichau, begr. 8. 

Nov. 1689 i Kbh. (Trin.), D. af Hofmester i Celle Martin 

v. R. 2° 12. Juli 1692 i Kolding med Emerentia v. Lewetzow, 

f. 22. Juni 1669, d. 11. Febr. 1746 paa Aalholm, D. af Oberstløjtnant, 

senere Gehejmeraad Hans Frederik v. L. (Levetzau) 

(s. d.) og Hustru. 

J. O. R. arvede ved Faderens Død Stiick, men drog senere til 

Danmark, hvor han 1667 blev Hofjunker, 1668 Forskærer, 1671 

Kammerjunker. Han traadte siden ind i Hæren og synes at være 

identisk med den R., der 1675 nævnes som Ritmester reforme og 

tilbyder at hverve et Regiment. 1676 ansattes han som Ritmester 

ved 2. jyske Dragonregiment, udnævntes 1677 til Major og Oberstløjtnant 

og deltog under »Gyldenløvefejden« i Sommeren 1678 i 

Belejringen af Bahus og Kampen paa Hisingen. Hærreduktionen 

efter Freden 1679 medførte hans Afgang fra Tjenesten; 1680 fik 

han Afskedspatent. Ikke længe efter gik han paa ny over i Hoftjenesten, 

idet han 1683—97 beklædte Embedet som Hofmarskal. 

1697—1717 var han derpaa Amtmand over Kronborg og Fr.borg 

Amter og Inspektør over de derværende Stalde og Stutterier. I 

denne Stilling var han efter Karl XII.s Landgang paa Sjælland 

1700 virksom for Forsvaret af Nordsjælland og ikke mindst for 

Beskyttelsen af Fr.borg Slot. Det er et Vidnesbyrd om den Naade, 

han nød ved Hove, at han 1712 fik Privilegium paa at drive 

Assistenshuset og efter sin Afgang fra sine Embedsstillinger 1717 

beholdt sin Gage paa Livstid. 1698 havde han faaet Rang efter 

Generaler til Hest og Fods og var 1699 udnævnt til Gehejmeraad. 

1696 havde Christian V. skænket ham Vinderslevgaard (Lysgaard 

H.), som han dog allerede ca. 1700 afhændede. — Hv. R. 1695. 

— Hans Enke købte af Kronen 1725 Aalholm (Musse H.), 1732 

Bramsløkke (sst.); af disse Gaarde og Ladegaarden Egholm (sst.), 

erhvervet 1732, fik hun 1734 oprettet Grevskabet Christiansholm 

for sin Sønnesøn. 1725 havde hun tillige erhvervet Bremersvold 

(Fuglse H.), 1728 Kærstrup (sst.). 

Danmarks Adels Aarbog, XIII, 1896, S. 333. Bidrag til den store nordiske 

Krigs Historie, udg. af Generalstaben, I, ,899. c Q BøggUd Andersen, 

Råben, Peter, ca. 1661—1727, Søofficer. F. ca. 1661 i Haderslev, 

d. 29. Sept. 1727 i Kbh., bisat sst. i Holmens Kirkes Kapel, 1735

38 

Råben, Peter. 

flyttet til Helligg. K. Gift med Elena Marie Robring, f. ca. 1678, 

begr. 22. Aug. 1735 i Kbh. (Helligg.), D. af Assessor i Kommercekollegiet, 

Direktør for Alunværket i Andrarum Hans Nielsen 

(d. senest 1691, gift i° med N. N.) og Kirstine Robring 

(gift i° med Brygger i Kbh. Mads Rasmussen). 

P. R., der var af holstensk Slægt, blev Lærling 1681, var i hollandsk 

Tjeneste 1682—85, blev Løjtnant 1685 °g n ^ straks efter 

Rejsetilladelse for at gaa i venetiansk Orlogstjeneste. 1687 fik han 

sin Rejsetilladelse fornyet, kom atter i venetiansk og derefter i 

fransk Tjeneste, hvor han deltog i Togtet mod Algier, og vendte 

tilbage 1689, hvorefter han s. A. om Bord i Orlogsskibet »Christianus 

Quartus« deltog i den af Admiral v. Støcken ledede Troppetransport 

til England. 1690—92 var han atter i hollandsk Tjeneste, 

forfremmedes til Kaptajn 1691 og var n. A. Chef for Fregatten 

»Blaa Heyren«, der var Vagtskib i Sundet. 1693 og 95 ledsagede 

han Ulrik Christian Gyldenløve paa Studierejser, særlig til Frankrig, 

og 1694 blev han Kommandørkaptajn. Ved Krigsudbrudet 

1700 ansattes P. R. som Chef for Orlogsskibet »Dronning Louise« 

i Østersøflaaden, n. A. forfremmedes han til Kommandør og blev 

efter Ansøgning optaget i den danske Adelstand under Navnet 

Råbe. S. A. var han Chef for Orlogsskibet »Friderichus Quartus« 

paa Besejlingstogt og udnævntes 1703 til Schoutbynacht. N. A. 

kommanderede han den Eskadre, der førte Kongen til Norge, blev 

s. A. Indrulleringschef for Sjællands Distrikt og var 1706—09 Overdirektør 

for Indrulleringen i det søndenfjeldske Norge. Ved Udbrudet 

af den store nordiske Krig i Efteraaret 1709 blev P. R., 

der hejste sit Flag i Orlogsskibet »Wenden«, Chef for en Eskadre 

i Hovedflaaden og var med til at dække Troppeoverførslerne til 

Skaane. N. A. blev han Viceadmiral og Chef for den til Norge 

bestemte Eskadre med sit Flag i Orlogsskibet »Prins Carl«. Inden 

Afgangen til Norge sendtes han med Eskadren et kort Kryds til 

Østersøen for at forjage en mindre svensk Eskadre, der havde vist 

sig i Køge Bugt. Han gav sig imidlertid for god Tid, saa Svenskerne 

slap fra ham. Derefter konvojerede han Skibe med Proviant til 

Norge og Matrostransporter fra Norge. Derimod kunde han paa 

Grund af Mangel paa lette og velsejlende Skibe ikke forhindre 

svenske Kapere i at fortsætte deres Virksomhed i Nordsøen og 

Skagerak. I Juni kaldtes han med sin Eskadre til Østersøen, hvor 

han indgik i Hovedflaaden under U. Chr. Gyldenløve som Chef for 

Arriére-Garden med sit Flag i Orlogsskibet »Wenden«. Med dette 

Skib deltog han i Slaget i Køge Bugt 4. Okt., og efter dette deltog 

han i et Krigsraad, hvor han med megen Djærvhed udtalte sig

Råben, Peter. 39 

om Flaadens slette Tilstand paa Grund af daarlig Vedligeholdelse 

af Skibene og Sygdom i Besætningerne paa Grund af slet Kost. 

1711 og 12 var P. R. Chef for Avantgarden i Østersøflaaden, stadig 

om Bord i »Wenden«, og deltog i Kampen 28.—30. Sept. ved 

Riigen, hvor den svenske Transportflaade blev ødelagt. 1714 udnævntes 

han til Admiral og var n. A. Chef for Østersøflaaden med 

sit Flag i Orlogsskibet »Elephanten«. Han konvojerede Chr. T. 

Sehesteds Eskadre til Pommern og trak sig 19. Juli tilbage til Køge 

Bugt for en overlegen svensk Flaade under Admiral Sparre. Efter 

at have faaet Flaaden forøget med fem Orlogsskibe mødte han 

paa ny den svenske Flaade ved Riigen, hvor der 8. Aug. udkæmpedes 

en løbende Fægtning, hvori der ganske vist ikke blev taget 

Priser, men som dog nærmest var en Sejr for de Danske, da den 

svenske Flaade gik hjem for at reparere og overlod Riigen og 

Stralsund til sin Skæbne. P. R. forsømte at forfølge den svenske 

Flaade, hvortil der havde været god Anledning. 1716 var han 

Chef for en Eskadre i Østersøflaaden under Gyldenløve og 1717 

og 18 atter Chef for Flaaden. 1717 samvirkede han med en engelsk 

Eskadre under Admiral Byng. Et Angreb paa Karlskrona var planlagt, 

men blev opgivet paa Grund af Modstand fra engelsk Side, 

en Ekspedition mod Gotland blev derefter forberedt, men ogsaa 

opgivet, da Karl XII. faldt ind i Norge. 1719 blev P. R. ved 

Gyldenløves Død 1. Deputeret i Admiralitetet og 1720 Patron for 

Holmens Kirke. N. A. blev han Stiftsbefalingsmand over Island og 

Færøerne og foretog en Rejse til Island, hvorfra han hjemførte en 

Del af Arni Magnussons islandske Samlinger. Han viste megen 

Interesse for Storfiskeri og lod en ham tilhørende Galiot indrette 

til Fiskeri og Robbefangst ved Island og Grønland. I Vinteren 

1725—26 indgav P. R. og Admiral Trojel en voldsom Klage til 

Kongen over Overkrigssekretæren, Admiral Gabel efter hans Afgang 

og over Admiral Judichær. Kongen nedsatte II. Febr. 1726 

en Kommission med Gehejmeraad, Admiral Chr. T. Sehested som 

Formand for at undersøge Klagens Berettigelse. 

P. R. havde som ung faaet en god Uddannelse i fremmede 

Mariner og var anset for en dygtig Skibschef og djærv Sømand. 

Som Flaadefører opfyldte han ikke de Forventninger, der stilledes 

til ham, og i afgørende Øjeblikke, saaledes i April 1710 og 8. Aug. 

1716, lod han det mangle paa Dristighed og Energi. Han var tillige, 

hvad der ogsaa fremgaar af hans Forhold til Gabel m. fl., 

vanskelig og intrigant. — Hv. R. 1715. 

H. G. Garde: Efterretninger om den danske og norske Sømagt, II, 1833 (se 

Registeret). E. Holm: Danmark-Norges Historie 1720—30, 1891 (se Registe-

40 Råben, Peter. 

ret). Bidrag til den store nordiske Krigs Historie, udg. af Generalstaben, 

I—X, 1899—1934 (se Registeret). Olav Bergersen: Viceadmiral Tordenskiold, 

1925 (se Registeret). Jh Topsøe-Jensen. 

Råben, Thomas Aggesen, 1852—1939, Ingeniør, Banedirektør. 

F. 7. April 1852 i Vonsild, d. 14. Nov. 1939 paa Frbg., Urne paa 

Vonsild Kgd. Forældre: Gaardejer, Landstingsmand Simon Peter 

R. (1819—1907) og Marie Christine Aggesen (1822—80). Gift 19. 

Juli 1892 i Odense med Asta Melbye, f. 7. Febr. 1867 i Asperup, d. 

31. Aug. 1930 paa Frbg., D. af Sognepræst Mads M. (s. d.) og 

Hustru. 

R. blev Student 1871 fra Odense, cand. phil. n. A. og tog 1872 

polyteknisk Adgangseksamen. 1878 blev han cand. polyt. i Ingeniørfaget. 

Efter Eksamen fik han Ansættelse ved Anlægget af Frbg. 

Kommunes Vandværk, hvor han forblev til 1879, da han overgik 

til at assistere ved Genopførelsen af Crome & Goldschmidts Fabrik 

i Horsens efter en Brand. 1880 blev han ansat som assisterende 

Ingeniør ved Statsbaneanlæggene, 1883—89 var han Driftsbestyrer 

ved Vemb—Lemvig Jernbanen, 1890 ansattes han ved Statsbaneanlæggene 

som Ingeniør og avancerede 1893 til Kontorchef her. 

1909—13 fungerede han som Statens Tilsynsførende ved Privatbaneanlæg. 

1913 ansattes han i den ved V. A. Juuls Død 1912 

ledigblevne Stilling som Direktør for Statsbanernes Baneafdeling og 

Medlem af Generaldirektionen. 1911 blev han Medlem af Kommissionen 

angaaende Statsbanernes Styrelse, hvis Betænkning af 

1914 var Grundlaget for den s. A. vedtagne Lov. Efter Kbh.s 

Kommunes Overtagelse af Sporvejsdriften i Kbh. 1911 var han 

Medlem af den Taksationskommission, der vurderede Anlæggene. 

1916 blev han Medlem af Kommissionen til Undersøgelse af Spørgsmaalet 

om Mergelbaner anlagt af Staten og 1918 af Kommissionen 

angaaende Anlægget af en Vigerslev—Køge Jernbane m. m. 1921 

søgte han Orlov og faldt 1922 for Aldersgrænsen. I den sidste Del 

af hans Embedstid var hans Afdeling Genstand for en vis Kritik 

fra Rigsdagens Side, fordi Bevillingerne til Jernbaneskolens nye 

Bygninger var blevet betydeligt overskredet. — R. 1904. DM. 

1911. K. 2 1922. 

Børsen 15. Nov. 1939. Holger Flensborg i Ingeniøren, XL VIII, 1939, S. 167. 

Povl Vinding. 

Raben-Levetzau, Carl Vilhelm, 1789—1870, Legatstifter. F. 10. 

Juni 1789 paa Dronninggaard, d. 18. Maj 1870 i Kbh. (Garn.), begr. i 

Beldringe. Forældre: Gehejmekonferensraad Frederik Sophus Råben

Raben-Levetzau, Carl Vilhelm. 41 

(1745—1820) og Sophie Magdalene v. Qualen (1749—1844). Gift 

1. Juli 1830 i Kbh. (Garn.) med senere Overhofmesterinde Julia 

Adelaide Harriet Bornemann, f. 30. Juni 1808 i Kbh. (Garn.), 

d. 28. Marts 1888 sst. (Garn.), D. af Deputeret, senere Højesteretsjustitiarius, 

Gehejmekonferensraad A. V. F. B. (s. d.) og 

2. Hustru. 

R.-L. blev Student 1807 og juridisk Kandidat 1811 og slog 

derefter ind paa den diplomatiske Løbebane, idet han 1817—21 

virkede som Legationssekretær i Haag. 1820 arvede han efter sin 

Fader Godset Beldringe, forlod Diplomatiet og henlevede Resten 

af sit Liv som Storgodsejer, ivrigt optaget af Administrationen af 

sine udstrakte Ejendomme. Efter en ældre Broders Død kom han 

i Besiddelse af Fideikommisgodset Bremersvold og af Substitutionen 

for Stamhuset Restrup, i hvilken Anledning han 1834 antog Slægten 

Levetzaus Navn og Vaaben. 1835—46 deltog R.-L. i Stænderforsamlingerne 

i Roskilde, valgt af Sædegaardsejerne paa Sjælland, 

og i Stænderforsamlingen 1848, valgt af Sædegaardsejerne paa 

Lolland-Falster. Til Trods for, at han mødte i alle Sessionerne, 

deltog han i meget ringe Udstrækning i Forhandlingerne. Efter 

Enevældens Afskaffelse ophørte hans politiske Virksomhed. Da 

R.-L.s Ægteskab var barnløst, oprettede han og hans Hustru af 

de meget betydelige Midler, de ejede, den R.-L.ske Fond til Fremme 

af sociale, velgørende, kunstneriske og videnskabelige Formaal. 

Fundatsen blev kgl. konfirmeret 15. Aug. 1871; Kapitalformuen 

er nu paa over 2 Mill. Kr. 1876—88 virkede R.-L.s Hustru som 

Overhofmesterinde hos Dronning Louise. — Kammerjunker 1812. 

Kammerherre 1828. Gehejmekonferensraad 1869. — R. 1867. — 

Malerier af D. Monies 1851 og 1857 og af O. Bache. Gipsbuste 

af Th. Stein 1875 (Fr.borg). Litografi af I. W. Tegner 1870. 

Danmarks Adels Aarbog, XIII, 1896, S. 338 f. Harald Jørgensen. 

Raben-Levetzau, Frederik Christopher Otto, Lensgreve, 1850— 

1933, Udenrigsminister. F. 27. Maj 1850 paa Lekkende ved 

Præstø, d. 5. Maj 1933 paa Aalholm, begr. i Kettinge. Forældre: 

Lensgreve Josias R.-L. (1796—1889) og Siegfriede Victorine Krogh 

(1823—98). Gift 8. April 1886 i Rom med Lillie Suzanne Moulton, 

f. 19. Dec. 1864 paa Long Island ved New York, D. af Charles 

Raymond M. (1829—72) og Anna Lillie Greenough (1844—1928, 

gift 2° 1875 med Ministerresident Johan Hegermann-Lindencrone, 

s. d.). 

R.-L. blev Student 1870, privat dimitteret, cand. polit. 1877 og 

var derefter Attaché ved Gesandtskabet i Paris 1877—78 og i Wien

43 

Raben-Levetzau, Frederik. 

1879—81. Ved Verdensudstillingen i Paris 1900 virkede han som 

Generalkommissær. 1905 indtraadte han som Udenrigsminister i 

det andet Venstreministerium J. C. Christensen. Som Udenrigsminister 

modtog og formidlede han den norske Henvendelse i Juli 

1905 gennem Baron Wedel-Jarlsberg til Prins Carl om Overtagelsen 

af den norske Trone, ligesom han ogsaa Sept. s. A. greb mæglende 

ind for at bringe det svensk-norske Mellemværende i Lave. I hans 

Ministertid faldt Afslutningen af en Række betydningsfulde Overenskomster 

af forskellig Art, deriblandt Konventionen med Preussen 

Jan. 1907 om de nordslesvigske Optanters Stilling, Nord- og Østersøkonventionerne 

af 23. April 1908, samt en Række Traktater om 

tvungen Voldgift i folkeretlige Stridigheder. Loven af 27. Maj 1908 

om en haardt tiltrængt Nyordning af Udenrigsministeriet og Diplomatiet 

forberedtes under ham og bærer hans Underskrift. Efter 

Albertis Fængsling 8. Sept. 1908 tog R.-L. Konsekvenserne, indgav 

sin Demissionsbegæring og fremkaldte derved Ministeriets Afgang. 

Han deltog ikke siden i aktiv Politik, men i Kraft af sin fremtrædende 

Stilling beklædte han en Række Æres- og Tillidshverv, 

saaledes var han siden 1905 Vicepræsident for Geografisk Selskab, 

1914—27 Ærespræsident sst., siden 1915 Vicepræsident i Oldskriftselskabet 

og 1918—30 Ordensskatmester. — Som Ejer af 

Godserne Bremersvold, Beldringe, Lekkende og Besidder af Grevskabet 

Christiansholm indtil dets Afløsning 1921 som Følge af 

Majoratsloven var R.-L. en af Landets største Jorddrotter og var 

siden Afløsningen Ejer af Aalholm Gods. — Kammerjunker 1878. 

Hofjægermester 1882. Kammerherre 1892. — R. 1897. DM. 

1900. K. 2 1900. K. 1 1903. S.K. 1905, i Diamanter 1930. — 

Maleri af Knud Larsen 1915; Skitsen paa Fr.borg. Portrætteret 

paa Paul Fischers Maleri 1907 af den norske Stortingsdeputation 

hos Christian IX. 1905. 

Berl. Tid. 9. Juni 1892, 26. Maj 1920 og 5. og 6. Maj 1933. Politiken 

14. Jan. 1905, 27. Maj 1920 og 6. Maj 1933. Diplomaticus: I Sverige 1905, 

erindringer og optegnelser, 1906, S. 186. Ekstrabladet 26. Okt. 1907. Chambellan: 

Danske Jorddrotter, 1911. Fremtiden 1. Okt. 1919. Loll.-Falst. Stiftstid. 

26. Maj 1920. Danske Herregaarde ved 1920, II, 1923, S. 150. Ernst 

Giinther: Minnen från ministertiden i Kopenhamn åren 1908—14, 1923. 

Wilhelm Keilhau: Det norske folks liv og historie gjennem tidene, X, 1935, S. 

464, 468 - Fr. de Fontenay. 

Rach, Johannes, 1721—83, Prospektmaler. F. 1721 i Kbh., d. 4. 

Aug. 1783 i Batavia, begr. i den hollandske K. sst. Forældre: Værtshusholder, 

Brændevinsbrænder Christoffer R. (ca. 1698—1758, gift 

2° 1736 med Svendborg Jørgensdatter, d. 1765) og Anne Kirstine

Rack, Johannes. 43 

(Christine) Christensdotter (d. 1736). Gift ca. 1755 i Amsterdam 

(?) med Maria Willemina Valenziin, som overlevede ham. 

R. kom som ung i Lære hos Maleren Peter Wichmann; udlært 

synes han at være rejst til St. Petersborg og Sverige. Derefter kom 

han i Forbindelse med det danske Hof, leverede først en Samling 

svenske Stik (1747) og malede i de følgende Aar en stor Mængde 

danske Prospekter, Billeder af Lappernes Liv samt nogle Frugtstykker. 

Disse Billeder findes for en stor Del nu i Nationalmuseet. 

I disse Aar boede han hos Faderen, der holdt Kro i sit Hus »Engelsk 

Børs« paa Østergade; R. drog derefter til Holland og synes at have 

ernæret sig som Maler i Amsterdam. I en Arvestrid med Stifmoderen 

trak han det korteste Straa, men derefter aabnede der 

sig nye Perspektiver for ham. 1762 drog han fra Rotterdam som 

Kanoner paa »Nord Nieuwland«. Han har aabenbart besøgt 

Madeira, St. Helena og Kap, idet han har malet en Del Prospekter 

derfra, og landede 1764 i Batavia; senere synes han ca. 

1768 at have været i Japan. 1764 ansattes han som ekstraordinær 

Fyrværker i Artilleriet i Batavia, blev 1766 Fændrik, 1778 Artillerikaptajn 

og n. A. Major. Hans militære Tjeneste synes ikke 

særlig rosværdig, der var betydelige Mangler, som Boet maatte 

dække. Han blev ogsaa »Buitenregent der Hospitalen«. Samtidig 

malede og tegnede han, og hans Arbejder gemmes i de forskellige 

hollandske Kolonier og i Rotterdam som store Mærkværdigheder. 

I Anledning af sin 150-aarige Bestaaen udgav saaledes Det kgl. 

bataviske Selskab for Kunst og Videnskab, hvoraf R. var Medlem, 

mange af hans Tegninger. Han er en stiv og yderst detailleret 

Prospektmaler, uden større kunstnerisk Værd, men hans 

Tegninger kan være meget charmerende. Hans Billeders historiske 

Værdi er betydelig, og desuden malede han Folkelivsbilleder 

af stor Interesse. Han døde som en meget velhavende Mand. 

E. C. Godée Molsbergen en Joh. Vissener: Zuid-Africas geschiedenis en beeld, 

1913. J- de Loos-Haaxman: Johannes Rach en zijn werk, 1928. Oud-Batavia, 

redig. af F. de Haan, 1923. Chr. Elling og V. Hermansen: Holbergtidens 

København, 1932, S. 22—29, 30, 33—108. Q ^n^mp 

Rachlou, Andreas Tamdrup (ved Daaben Anders Tandrop), 1741 

—1812, Præst. Døbt 29. Maj 1741 i Korsør, d. 23. April 1812 i 

Snoldelev, begr. sst. Forældre: Sognekapellan Peder Helt Jensen 

R. (1701—48) og Kirstine Andersdatter Tamdrup (d. 1772). Gift 

i° 5. Juli 1769 paa Harridslevgaard med Christiane Paulin, f. 

ca. 1731, d. 3. Sept. 1794 i Snoldelev, D. af Sognepræst i Klinte 

og Grindløse Jørgen P. (d. 1737) og Anna Elisabeth Hagedorn

44 Rachlou, Andreas Tamdrup. 

(1700—61). 2° 1799 med Helene Cathrine Nørsing, f. ca. 1756, d. 

1842 (gift i° med Skræddermester i Kbh. Jens Schønberg). 

R. blev Student 1761 fra Slagelse, tog 1763 teologisk Embedseksamen 

og havde i fem Aar Huslærerpladser, saaledes tre Aar hos 

Familien Hagedorn paa Harridslevgaard. Efter at have taget dansk 

juridisk Eksamen 1768 og været paa en længere Udenlandsrejse 

blev han 1769 Sognepræst i Snoldelev og Tune. Paa Grund af en 

Halslidelse maatte han 1787 nedlægge Embedet, men blev boende 

i Snoldelev paa sin store Ejendom, Nygaard, hvor han havde Samlinger 

af Malerier og Kunstsager samt et Bibliotek paa ca. 2000 

Bd. 1788—89 udgav han »Forsøg til de ældste Tildragelsers Udvikling 

efter Mosis Skrifter« (I—II). 1790 udnævntes han til Herredsprovst 

og overtog 1802 paa ny sit Embede. I Præstegaarden 

drev han Kvaksalveri i stor Stil; langvejs fra rejste syge Mennesker 

til »den kloge Provst« i Snoldelev; velhavende Patienter lod sig 

indlægge i Præstegaarden som paa et Hospital, og Overhofmarskal 

Hauch skaffede ham et licentiam fra det medicinske Fakultet. 

Virksomheden var dog utvivlsomt en grov Udnyttelse af syge Menneskers 

Lettroenhed. — Da R. erfarede, at Direktøren for Dresdens 

Kunstakademi, Gehejmeraad Chr. L. v. Hagedorn, ved sin Død 

1780 havde testamenteret Wittenbergs Universitet en værdifuld 

Samling af Malerier og Bøger, rejste han med Fuldmagt fra de 

danske Arvinger til Tyskland, fik Testamentet omstødt og Arven 

udleveret, men skjulte svigagtigt Sagens heldige Forløb og beholdt 

alle Herlighederne selv. Først da Blade og Rejseskildringer begyndte 

at omtale den prægtige Hagedorn'ske Samling af ca. 500 Malerier 

(bl. a. nævntes et Christophorus-Billede af Rembrandt), Stik og 

Tegninger, som fandtes paa Nygaard, »en af de kostbareste Privatsamlinger 

i Europa«, kom Bedrageriet for Lyset. R. slap dog for 

Straf mod at udrede en betydelig Erstatning senest 1808. Han lod 

nu (1805) Samlingen forsikre for i20ooRdl. i Den gejstlige Brandforsikringsanstalt, 

hvilket vakte megen Modstand blandt de sjællandske 

Præster, og værre blev det, da Nygaard med Bibliotek og 

Malerier n. A. gik op i Luer. R. fik Erstatningen udbetalt, men 

Brandkassen ruineredes. Aarsagen til Ildsvaaden fik aldrig nogen 

tilfredsstillende Opklaring. R. blev afskediget 1811. 

L. M. Wedels Indenlandske Rejse, II, 1806, S. 124—27. Nyeste Skilderie 

af Kbh., III, 1805, S. 273—79; VII, 1807, Sp. 322, 720; XIV, 1810,8.1391—94. 

Th. S. Heiberg: Udsigt over den mærkelige Ildebrand i Snoldeløv d. 14. Nov. 

1806, 1807. Personalhist. Tidsskr., 2. Rk., I, 1886, S. 180 ff.; 6. Rk., II, 1911, S. 

168. Aarbog udg. af Historisk Samfund for Kbh.s Amt, 1923, S. 112—15. Snoldelev-Tune, 

Træk af Sognenes Historie, 1939, S. 81—107. .,, ~,

Rachløo, Jesper Rasmussen. 45 

Rachløv, Jesper Rasmussen, d. ca. 1691, Præst. 

J. R. R., der formodentlig stammede fra Raklev ved Kalundborg, 

blev Student 1671 fra Roskilde og Skibspræst 1677. I denne Bestilling 

gjorde han 1679 Tjeneste paa »Hummeren« og 1683 paa 

»Svanen«. Efter eget Sigende havde han som Skibspræst maattet 

døje meget ondt og opleve mange Farer, og da han tilmed synes 

at have været af et melankolsk Temperament, bidrog begge Dele 

til at sætte sit tydelige Præg paa den Bog, som har bevaret hans 

Navn for Eftertiden, »Taare-Perse«, udgivet første Gang 1684. Det 

er et lille Andagtsskrift, indeholdende gudelige Sange. Indholdsmæssigt 

set giver det Udtryk for en mørktfarvet, alvorlig Vækkelseskristendom, 

formelt er det lige saa lidet kunstfærdigt, som det er 

enfoldigt af Tankegang. Nu erindres Bogen væsentlig blot, fordi 

Holberg omtaler den i »Den Vægelsindede« (I, 5; II, 8); i ældre 

Tid nød den megen Yndest og kom i mindst seksten Oplag i Danmark 

og Norge (sidste Gang 1803) og blev endog oversat til Islandsk. 

J. R. R. stod vel anskrevet hos Biskopperne H. Wandal 

og H. Bagger. Efter den sidstnævntes Udtalelser skal han have 

udgivet »adskillige smukke Traktater«. Er dette rigtigt, er de formentlig 

udkommet anonymt. — 1685 lykkedes det J. R. R. at blive 

Sognepræst i et af de mindste Kald paa Sjælland,Græse og Sigerslevvester, 

men faa Aar efter døde han. 

Kirkehist. Saml., 5. Rk., IV, 1907—09, S. 678. Bjørn Kornerup. 

Radulf, Biskop i Slesvig, se Ratolf. 

Radulf, —1158—70—, Biskop i Ribe. Begr. i Ribe Domkirke. 

R. var Englænder. I Breve fra Begyndelsen af Valdemar I.s 

Regering nævnes han som Kongens Kapellan, 1161 kaldes han 

Kansler. Det er første Gang, denne Titel bruges, og dens Forekomst 

betyder vel, at det kgl. Kancelli er ved at blive fastere organiseret. 

R. blev ikke alene benyttet hjemme, men ogsaa sendt ud 

paa diplomatisk Mission. Han var næppe til Stede Febr. 1160 paa 

Conciliet i Pavia, der skulde dømme Paverne Alexander III. og 

Victor IV. imellem, hvor den danske Konge gennem Bud og Brev 

i Tilslutning til Frederik Barbarossa anerkendte Victor IV. Hans 

Virken falder i den nærmest følgende Tid under Højspænding i 

den politiske Situation. Udlandets Kilder melder intet om R., 

men Saxo beretter vidtløftigt og retorisk, hvorledes han lader sig 

daare af Kejseren og hans Pave og siden er i Kong Valdemars 

Følge ved Mødet i Dole, hvor han staar Side om Side med Absalon 

i besværlige Underhandlinger, og Valdemar maa bøje sig for Fre-

Raffenberg, M. 47 

udnævntes han til Chef for 2. danske Told- og Konsumtions- 

Ekspeditionskontor, blev 1842 Chef for 1. Kontor, 1847 Kommitteret 

i det nævnte Kollegium med Forpligtelse til delvis at besørge 

Sekretariatsforretningerne, overgik 1848, da Ministerierne traadte 

i Stedet for Kollegierne, til Finansministeriet som Kommitteret for 

Told- og Konsumtionsvæsenet og forblev i denne Stilling, til han 

1875 t0 S s i n Afsked efter det sidste Aar tillige under en Vakance 

at have fungeret som Generaldirektør for Skattevæsenet. — R. 

havde fra 1842 Ledelsen af det statistiske Tabelværks Afdeling for 

det indirekte Skattevæsen og var fra den statsvidenskabelige Eksamens 

Oprettelse 1852 i nogle Aar Censor ved denne Eksamen. 

1859—76 var han kongevalgt Medlem af Kbh.s Havneraad. Der 

foreligger fra hans Haand flere Arbejder af statistisk Indhold, og 

han skrev jævnligt i Dagspressen om Forhold vedrørende Handel 

og Skibsfart, saaledes allerede 1851 om en Frihavns Oprettelse i 

Kbh. Han var i Besiddelse af megen Kunstsans, udviklet i Omgang 

med flere af Tidens største Kunstnere, Marstrand, Bendz, Købke 

o. fl., og var i en Aarrække Medlem af Bestyrelsen for Kunstforeningen 

i Kbh. Han udgav bl. a. Samlinger af Breve fra Malerne 

W. Bendz (1871) og W. Marstrand (1880). — Virkelig Kammerraad 

1841. Virkelig Justitsraad 1847. Virkelig Etatsraad 1853.— 

R. 1850. DM. 1874. K. 2 1875. — Portrætteret paa J. V. Sonnes 

Frise paa Thorvaldsens Museum 1847—48; Litografier derefter 

af F. C. Lund. Maleri af W. Bendz 1831 i Kunstforeningen. 

Tegning af J. Roed 1835 (Kobberstiksamlingen). 

A. Leth og G. L. Wad: Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm, 1875, 

G. Kringelbach (A. Falk-Jensen*). 

Raffenberg, Mogens Fiirst, f. 1892, juridisk Sekretær i Grosserer- 

Societetets Komite. F. 8. Juni 1892 i Horsens. Forældre: Bankdirektør, 

sidst i Odense, Anders Julius Adolph R. (1857—1928) 

og Nanny Fiirst (1862—1926). Gift 9. Marts 1923 paa Frbg. 

(Marcusk.) med Erna Elisabeth Krarup, f. 15. Juli 1903 i Kbh., 

D. af Maskinmester Christian K. (f. 1876, gift 2° 1929 med Ingeborg 

Olga Karen Christensen, f. 1897) og Martha Schlage (f. 1883). 

R. blev Student 1910 fra Odense og 1917 cand. jur. I den 

følgende Tid indtil Sommeren 1919 havde han Tjeneste dels i Skattedepartementet, 

dels i Indenrigsministeriet, samtidig med at han 

havde Fuldmagt hos københavnske Overretssagførere. I Sept. 1919 

fik han selv Bestalling som Overretssagfører, men da han allerede 

i Juni s. A. var blevet knyttet til Grosserer-Societetets Komite som 

juridisk Sekretær, har han ikke haft Lejlighed til at procedere som

4s 

Rqffenberg, M. 

Sagfører. Som Sekretær i Grosserer-Societetets Komite har R. derimod 

i Aarenes Løb haft Anledning til at komme i Berøring med 

og behandle vidt forskellige Sager, samtidig med, at hans Hovedbeskæftigelse 

har været Sager af juridisk Karakter, og herunder 

har atter Komiteens responderende Virksomhed haft hans særlige 

Interesse. 1925 udkom saaledes med ham som Forfatter 

»Samling af Grosserer Societetets Komites Responsa 1910—25«. 

Ud over Arbejdet inden for Grosserer-Societetets Komites egne 

Rammer har R. paa anden Maade deltaget i Organisationslivet 

inden for Engroshandelens og Erhvervslivets øvrige 

Kredse, saaledes som Sekretær dels ved Den danske Handelsstands 

Fællesrepræsentation, dels ved den danske Afdeling af de 

nordiske Handelsmøder. Endelig er R. ogsaa Sekretær ved den 

1922 oprettede danske nationale Komité under Det internationale 

Handelskammer, og i sidstnævnte Egenskab udførte han 

et betydeligt Arbejde i Forbindelse med Arrangementet af Det 

Internationale Handelskammers 10. Kongres i Kbh. i Juni 1939. 

— Fra sin Ungdom har R. været en ivrig Rytter, ligesom han har 

været interesseret i Ridesportens bedst mulige Trivsel. I en Aarrække 

har han saaledes været Medlem af Voldgiftsretten, der fungerer 

ved de Løb, som af Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme 

afholdes paa Klampenborg Væddeløbsbane. — R. 1930. DM. 1939. 

Jens Vestberg. 

Rafn. Af Slægterne R. skal her nævnes en fynsk Slægt, der føres tilbage 

til Hans R. i Østerby, Svanninge Sogn, der formentlig har Navn 

efter Rafnsgaard sst.; hans Søn Forpagter paa Brahesborg Hans Hansen 

R. (1701—41) var Fader til Mejeriforpagter sst., Kunstmaler 

Christian R. (1740—1825), hvis Søn var nedenn. Oldforsker Carl 

Christian R. (1795—1864); denne var Farfader til nedenn. Arkitekt 

Aage R. (f. 1890). — En sjællandsk Slægt R. udspringer fra Herredsfoged 

i Voldborg Herred Hans R., hvis Søn Sognepræst til Volstrup 

og Hørby Christian R. (1683—1757) var Fader til Sognepræst sst., 

Provst Caspar Conrad R. (1727—1810) og til Justitsraad, Prokurator 

Hans Severin R. (ca. 1715—83); af dennes Sønner skal nævnes 

Etatsraad, Herredsfoged, Raadmand i Randers Caspar Conrad R. 

(1763—1830), nedenn. Kommitteret i Kommercekollegiet, Naturforskeren 

Carl Gottlob R. (1769—1808) og Konferensraad, Højesteretsassessor 

Christian R. (1762—1822), hvis Søn Hans Bastian 

Edvard R. (1803—72) til Benzonseje var Fader til nedenn. Skovfrøhandler 

Johannes Hendrik R. (1854—1935) — hvis Datter Astrid 

Gudrun R. (f. 1883) er gift med Havearkitekt Erik Erstad-Jørgen-

50 

Rafn, Aage. 

106A—C, sammen med H. J. Kampmann (1930). Efter Nyklassicismen 

har R. gjort Overgangen med til den moderne teknisk 

betonede Saglighed, dog stadig særpræget ved Rumfølelse, Inddeling 

og Stofbehandling. Til denne Retning hører Karreen Horsekildevej 

36—48 (1932), sammen med H. J. Kampmann, det nye 

Vartov Gammel Kloster, Klædebo Parkallé 28 (1934—36), egen 

Villa Krathusvej 7 (1936), Teknisk Selskabs Skole Jul. Thomsensgade 

5 (1938), sammen med S. C. Larsen, og Inventaret til St. 

Lukas Stiftelsens Kirke, Bernstorffsvej 20 (1932). R. har i øvrigt 

tegnet en Del Kunsthaandværk og er Leder af Kunsthaandværkerskolen 

fra 1924. Han har tillige restaureret Store Mariendal, 

Strandvej 135, gentagne Gange arbejdet med det byplanmæssige 

(Plan for Hanstholm 1924) samt skrevet en Del Afhandlinger. 

Han har modtaget kommunale Præmier 1921, 33, 35 og er korresponderende 

Medlem af The Royal British Architects m. m. — 

R. 1936. — Buste af Nanna Johansen 1922. 

Architekten, Meddelelser fra Akademisk Architektforen., XVII, 1915, S. 

312 f., 325 ff.; XIX, 1917, S. 73—78, 85—89, 105 f.; XX, 1918, S. 25—28, 157— 

6 4. >73—78, 417—20; XXI, 1919, S. 36, 99—102, n8f., 454f.; XXII, 1920, 

S. 109—18, 120—24; XXIII, 1921, S. 81—91, 121 f., 125; XXIV, 1922, 

S. 56 f., 60 f., 203—08; XXVI, 1924, S. 69—72, 102, 108 f.; XXVII, 1925, 

S. 113 ff.; XXVIII, 1926, S. 4—21; XXXII, 1930, Maanedshæfte, S. 13 f., 

121—38; XL, 1938, Maanedshæfte, S. 22—25, 69—72; XLII, 1940, Maanedshæfte, 

S. 37—44. Liselund, udg. af »3. Dec«, 1918, S. 53. Kay Fisker 

and F. R. Yerbury: Modem Danish Architecture, with an introduction by 

Aage Rafn, 1924, S. 9—14, T. X—XX. Skønvirke, XI, 1925, S. 103, 108; 

XIII, 1927, S. 149, 153. Nyt Tidsskr. f. Kunstindustri, V, 1932, S. 94. 

Tilskueren, XLIX, 1932, I, S. 440—48. Nordens Kalender 1934, S. 55— 

78. Artes, IV, 1936, S. 157—216. Steen Eiler Rasmussen: Nordische Bau- 

kunst ' I94a Knud Millech. 

Rafn, Carl Christian, 1795—1864, Oldforsker. F. 16. Jan. 1795 

paa Brahesborg ved Assens, d. 20. Okt. 1864 i Kbh. (Helligg.), 

begr. sst. (Ass.). Forældre: Kunstmaler, Mejeriforpagter Christian 

R. (1740—1825) °g Christiane Kiølbye (1763—1825). Gift 

20. Juli 1826 i Kbh. (Garn.) med Johanne Catharine Kiølbye, f. 

23. Aug. 1807 i Kbh. (Trin.), d. 17. Maj 1878 sst. (Ass.), D. af 

Toldbetjent Christian K. (1764—1829) °S Anna Dorothea Jørgensen 

(1769—1823). 

R. blev Student 1814 fra Odense, 1816 cand. jur. og tog s. A. 

Officerseksamen, var derefter Løjtnant ved de fynske Dragoner, 

til han 1820 ansattes som Lærer ved Landkadetakademiet i Latin 

og almindelig Grammatik. Som Dreng begejstret for Oldtiden 

gennem Læsning af Ossian havde han i Skolen lagt sig efter Islandsk;

52 

Rafn, C. C. 

til Læsning for Menigmand; men mest direkte og i god Overensstemmelse 

med Sindet i ham gjorde hans Indsats sig gældende ved 

de Pragtværker, i hvilke Oldskrifternes Vidnesbyrd om Nordboernes 

Færd i fremmede Lande bragtes frem for et Verdenspublikum. 

1837 udgav han »Antiquitates Americanæ« om norrøne Mænds 

Opdagelse af Amerika før Columbus, 1850—52 i to Bd. »Antiquités 

Russes« om svenske Vikingers Grundlæggelse af det russiske 

Rige og 1856 »Antiquités de 1'Orient« om Runeindskriften paa 

Marmorløven fra Piræus. 1838—45 udkom i tre Bd. »Grønlands 

historiske Mindesmærker«, den Dag i Dag paa sit Omraade et 

Hovedværk, for hvilket R. deler Æren med Finn Magnusen; i 

Fællesskab planlagde de en Publikation af Oldskrifternes Efterretninger 

om Nordboerne paa de britiske Øer, men den saa paa 

Grund af utilstrækkelig Deltagelse fra engelsk Side ikke Lyset. 

Ved Selskabets Stiftelse maatte Oldskrifternes Udgivelse ganske 

naturligt være Hovedformaalet, men det varede ikke længe, inden 

R. drog ogsaa den arkæologiske Forskning ind under sin Interessesfære 

og traadte i Forbindelse med Museet for nordiske Oldsager. 

Der oprettedes efter hans Forslag inden for Selskabet med ham 

som Medlem en særlig Oldsagskomité, og de af denne indsamlede 

og redigerede Efterretninger om antikvariske Fund i Norden, ogsaa, 

for saa vidt de vedkom eller oplyste de nordiske, i andre Lande, 

optoges i det af ham stiftede »Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed«, 

der udkom 1832—36 i tre Bd. og fortsattes 1836—63 i 23 Bd. 

med »Annaler for nordisk Oldkyndighed«, hvis rige Indhold omfattede 

alle Sider af Oldtidsvidenskaben, Arkæologi saavel som 

Filologi og Historie. Da Stoffet ved Meddelelser fra Udlandet 

voksede, udgav han 1843—63 i syv Bd. »Antiquarisk Tidsskrift«, 

i hvilket Etnografien og den komparative Arkæologi i større Omfang 

end før blev inddraget under Selskabets Omraade. De vigtigste 

Afhandlinger i disse Tidsskrifter oversattes, især paa Fransk, 

til Lettelse for Udlandet, i »Mémoires de la Société Royale des 

Antiquaires du Nord«, hvoraf fire Bd. udkom 1836—60. Selv gav 

R., der i en Aarrække personlig førte Museets Fundprotokol, sig 

ikke særligt af med Arkæologi, naar undtages Runeforskning, som 

han havde megen Forkærlighed for, men Selskabets Virksomhed 

i antikvarisk Retning søgte han stadig at udvide; 1843 anlagdes 

et »amerikansk« Kabinet, bestaaende især af eskimoiske, indianske 

og karaibiske Oldsager, af Worsaae efter R.s Død indlemmet i 

Etnografisk Museum, og 1845 stiftedes et historisk-arkæologisk Arkiv 

og Bibliotek, der skulde have til Opgave bl. a. at tilvejebringe en 

historisk-antikvarisk Beskrivelse af Danmark. Det var R.s Hensigt

Rafn, C. C. 53 

ad denne Vej at bringe de forskellige arkæologiske Samlinger i 

nøjeste Forbindelse med Selskabet, om muligt indordne dem under 

dette, hvilket sidste dog ikke lykkedes ham, saa lidt som den endnu 

videre rækkende Plan at gøre Selskabet til et Centralinstitut for 

Oldforskningen i alle tre nordiske Riger med arbejdende Underafdelinger 

i hvert enkelt Land; Planen mødte Tilslutning i Norge, 

men stødte paa Vanskeligheder i Sverige. Men i Danmark har 

det af R. skabte, nære Samarbejde mellem Nationalmuseet og 

Oldskriftselskabet været af stor Betydning, og Selskabets Tidsskrifter, 

siden 1866 »Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie«, er 

dansk Arkæologis Hovedorganer. 

Som R.s Liv formede sig, viedes det helt til Oldskriftselskabet; 

i sine yngre Aar satte han ogsaa andre Virksomheder i Gang, 

om end i nøje Tilknytning til sin Hovedinteresse: det skyldes ham, 

at der oprettedes offentlige Biblioteker 1818 i Reykjavik, 1827 i 

Thorshavn og 1829 i Godthaab. Mod hans Ledelse af Selskabet 

rejstes i Datiden adskillig Kritik. Den internationale Propaganda 

mishagede mange, men navnlig vakte i 40'ernes demokratiske Tider 

hans absolutistiske Styresæt Anstød; hans Stilling rokkedes dog ikke, 

og 1861 valgtes han til »bestandig Sekretær«. At Eftertiden underkender 

forskellige af de Resultater, han ved sin Granskning naaede 

til, betyder lidet i Sammenligning med, hvad han som Helhed har 

udrettet; han vil altid indtage en Hædersplads blandt nordisk Oldforsknings 

Grundlæggere, hvad enten Talen er om Oldtidens litterære 

Mindesmærker eller om dens materielle Levn. 

Breve fra og til C. C. Rafn ved Benedict Grøndal, 1869. Brevveksling 

med Jacob Grimm i Briefwechsel der Gebrtider Grimm 

mit nordischen Gelehrten, 1885; med P. A. Munch i Lærde brev 

fraa og til P. A. Munch, 1924. — Efterladte Papirer i Det kgl. 

Bibliotek. — Dr. phil. h. c. 1825 i Bonn. Dr. jur. h. c. 1830 i 

Konigsberg. — Medlem af et Hundredetal af lærde Selskaber i 

Udlandet, 1836 af Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie 

og Sprog. — Tit. Professor 1826. Etatsraad 1839. Konferensraad 

1859. — R. 1828. DM. 1842. — Maleri paa Træ 1805 af Faderen 

og ca. 1830. Maleri af A. Jerndorff 1899. Tegning af P. C. Skovgaard. 

Træsnit af W.Obermann 1864. Stik derefter 1875 af Magnus Petersen. 

Fr. Algreen-Ussing i 111. Tid. 6. Nov. 1864. J. J. A. Worsaae i Aarb. f. 

nord. Oldkynd. og Hist., 1866, S. 107—17; 1875, S. IX—XXIX. Johs. 

Steenstrup: Historieskrivningen i Danmark i 19. Aarh., 1889 (se Registeret). 

Ludv. F. A. Wimmer: Om Undersøgelsen og Tolkningen af vore Runemindesmærker, 

1895, S. 71 f. Finnur Jonsson i Årsrit hins islenska fræOafjelags, 

IX, 1927—28, S. 1 ff. Halldér Hermannsson i Islandica, XXIII, 1933, S. 

10 ff. Bengt Hildebrand: C. J. Thomsen och hans lårda forbindelser i Sverige

54 

Rafn, C. C. 

1816—37, I—II, 1937—38 (se Registeret). Carl S. Petersen: Stenalder, Broncealder, 

Jernalder, 1938 (se Registeret). ~ .

Rafn, C. G. 55 

og oversatte Artikler lægevidenskabelige Spørgsmaal, skrev om 

Redningsanstalter for druknende, hvad der gav Stødet til Oprettelsen 

af Selskabet for druknede Menneskers Redning 1796, leverede 

et »frit Udtog« af Bichats »Sur la vie et la mort«, og i Fællesskab 

vandt de to Forfattere 1805 Institut National's Pris for en 

Afhandling om visse Dyrs Vintersøvn og de Fænomener, som staar 

i Forbindelse dermed. R. skrev desuden om fysiske, kemiske og 

mineralogiske Emner, men havde fortrinsvis Videnskabens praktiske 

Anvendelse for Øje og fik paa denne Maade Betydning for 

Veterinærvæsenet, Land- og Havebrug, Teknologi og Industri. 

1793 vandt han Videnskabernes Selskabs Præmie for en Besvarelse 

af Spørgsmaalet »Om den bedste Plan til en practisk Agerdyrkningsskole«, 

1800 Landhusholdningsselskabets Guldmedaille for 

»Om Høravlens Vigtighed for Danmark«, og 1805 belønnedes han 

og E. Viborg af samme Selskab for Afhandlingen »Hvorledes man 

bedst forvandler Been til en nærende Føde«. R.s »Vejledning for 

Bonden til at dyrke Hør« (1806) oplevede 3. Udg. 1837 og oversattes 

baade til Tysk (1807) og Svensk (1811); andre af hans Afhandlinger 

vedrørende Landøkonomi handler om Tobaksavl, Udryddelse 

af Ukrudt og Skadedyr, om Veterinærvæsen, om Landmandens 

Uldproduktion m. m. Inden for de øvrige praktiske Fag 

skrev han om Udnyttelsen af Mel, om Farvefabrikation, Garvning, 

om bornholmsk Ler til Keramik, om den skaanske Kulproduktion 

o.s.v. 

Efter Bombardementet 1807 udstedte R. et Opraab til Danske 

og Norske om Boykot af engelske Varer og blev Sekretær i Selskabet 

for indenlandsk Kunstflid, som i den Anledning oprettedes. 

Af andre Hverv kan nævnes, at han 1802 blev Sekretær i Kommissionen 

for Oprettelse af et Museum for Naturvidenskaberne, 

1807 Direktør for Det Classenske Litteraturselskab og s. A. Medlem 

af Selskabet for Veterinairkyndighedens Fremme (Societas 

fau torum rei veterinariæ), ligesom han var Medlem af forskellige 

udenlandske videnskabelige Selskaber. — R. er en af vore virksomste 

og mest alsidige Oplysningsmænd; han bekæmpede Overtro 

(Afhandlingen »Helenæ Kilde i Sielland. Et Bidrag til Kundskab 

om herskende Fordomme«, 1798) og har gjort et fortjenstfuldt 

Arbejde for at gøre Videnskabens Resultater nyttige i Samfundets 

Tjeneste; ved sine klart skrevne, populære Afhandlinger har han 

holdt sine Landsmænd godt underrettet om Tidens talrige Fremskridt. 

— Justitsraad 1806. — Maleri i Familieeje. 

Kjøbenhavnske lærde Efterretninger, 1808, S. 573—76. L. V. Scheel: Brændevinsbrændingen 

i Danmark, 1877, S. 79 ff., 89—100. Universitets og Skole-

56 Rafn, C. G. 

Annaler. Udg. af L. Engelstoft, 1806, I, S. 264 f. C. Molbech: Det Kgl. Danske 

Videnskabernes Selskabs Historie, 1843 (se Registeret) og S. 317. Efterretninger 

fra Selskabet for indenlandsk Kunstflid, I, 1812, S. 31—53. Vor For- 

R. studerede foruden Medicin og Veterinærvidenskab ogsaa Botanik 

med Erik Viborg som Lærer, og i flere Aar var botaniske Studier 

hans kæreste Beskæftigelse. Han var uden Sammenligning den mest 

vidende og videst spændende af den Tids danske Botanikere, men 

trods Viborgs Anstrengelser derfor lykkedes det ham ikke at faa 

noget botanisk Embede. Fra 1794 var han Medudgiver, fra 1797 

Eneudgiver af »Physikalsk, oeconomisk og medico-chirurgisk Bibliothek« 

og dets Fortsættelser, hvori han skrev flere Referater og Anmeldelser 

af fremmede og danske botaniske Skrifter, ofte med en skarp 

Kritik af de naturvidenskabelige, litterære Vildskud, som Oplysningstiden 

var rig paa. Da Johan Biilow gennem Naturhistorieselskabet 

1793 udsatte en Pris for den bedste danske »Flora«, indsendte 

J. W. Hornemann og R. begge en Besvarelse, og begge blev 

præmierede, men medens den første var et færdigt Arbejde, var 

R.s kun en første Del, der blev trykt 1796 som »Danmarks og Holsteens 

Flora, systematisk, physisk og oekonomisk bearbeydet«, hvoraf 

2. Del udkom 1800. Tilsammen behandler de to Dele kun de 

ti første Linné'iske Klasser, der fylder ca. 1200 Sider. Dette bredt 

anlagte Værk staar højt over Hornemanns Besvarelse; ikke blot 

kendte han de danske Planter bedre og behandlede Arterne mere 

kritisk, ja hele Slægter blev kritisk reviderede af ham, og det blev 

længe efter af den svenske Botaniker Elias Fries fremhævet, at R. 

var den første skandinaviske Botaniker efter Linné, der behandlede 

nordiske Planter kritisk, men ogsaa om deres »Økonomi« gives 

mange originale, paa egne og Viborgs Undersøgelser baserede Oplysninger. 

Desværre blev »Floraen« som saadan et Fragment, men 

1. Del indeholder som Indledning en »Physiologie«, der udkom 

særskilt som »Udkast til en Plantephysiologie, grundet paa de nyere 

Begreber i Physik og Chemie« (1796) og oversattes til Svensk og Tysk. 

Denne Bog er enestaaende i den Tids hele botaniske Litteratur og 

fik i Danmark først en Afløser 1892 med W. Johannsens Lærebog 

i Plantefysiologi. Den viser i endnu højere Grad R.s omfattende 

Kundskaber i alle botaniske Discipliner, idet den ikke blot er en 

Lærebog i Fysiologi, men mere i almindelig Botanik, og selv om 

den i det væsentligste er en Kompilation, hvor alle de nyeste Opdagelser 

og Teorier om Planternes Natur og Funktioner omtales, 

er R. meget kritisk, og oftere har han efterprøvet deres Værdi.

6o 

Ragnarsen, Egil. 

skreves i Flatøbogen og i Knytlingasaga udførlige Skildringer af 

hans Færd. M^ g Zakrtmann. 

Rahbek. Stednavnet R. hører til de ikke sjældnest forekommende 

Navne blandt vestjyske Bondeslægter, hvoraf tre skal nævnes 

her. Den ældst kendte Slægt føres tilbage til Gaardejer Jens R. 

(1689—1780), hvis Søn Mads Ahler R. (1735—1803) var Bedstefader 

til Uldhandler Mads R. (1796—1877) til Dalagergaard, hvis 

Sønnesøn var græsk Stabsdyrlæge, Oberstløjtnant Alfred Johan 

Sophus R. (1860—1929). — Ovenn. Mads Ahler R. var gift med 

en Datter af Herredsfoged Jacob Knudsen (d. 1729) til Tarm 

Bisgaard og Østergaard i Lyne Sogn, hvis anden Datter Margrethe 

Jacobsdatter (1693—1771) i sit Ægteskab med Mads Christensen 

(d. 1729) i Borris, senere i Rabæk, Lyne Sogn, var Moder 

til Justitsraad, Toldinspektør Jacob R. (1728—95), af hvis Børn skal 

nævnes Johanne Kirstine Marie R. (1772—1806), gift med Stiftsprovst 

Frederik Carl Studsgaard (1765—1829), Anna Margrethe 

R- (1773—1811) — der ægtede Arkitekten Christian Frederik Hansen 

(1756—1845, s - d.) — Sognepræst til Linaa og Dahlerup 

Mathias R. (1780—1846), Borgmester og Byfoged i Fredericia 

Jacob R. (1782—1852) og nedenn. Forfatter Knud Lyne R. (1760— 

1830), der var gift med nedenn. Karen Margarete (Kamma) R., 

f. Heger (1775—1829). Pastor Mathias R. (1780—1846) var Bedstefader 

til nedenn. Moseindustridrivende Mathias R. (1840— 

1910). — Den tredie Slægt føres tilbage til Christen Christensen 

(1693—1771) paa Præstbro i Aadum Sogn, hvis Sønnesøn Christen 

Hansen (1742—1815) i Rabæk, Aadum Sogn, var Bedstefader 

til Lærer i Bredballe Just Nielsen R. (1826—67); dennes 

Sønnesøn er nedenn. Ingeniør Knud R. (f. 1891). 

Personalhist. Tidsskr., 10. Rk., III, 1936, S. 230 ff. Th. Hauch-Fausbøll i 

Berl. Tid. 17. Dec. 1935. C. C. Danielsen: Stambog over den Rahbekske 

Slægt ' ,9 ' 6 - Albert Fabritius. 

Rahbek (ved Daaben Rabech), Knud Lyne, 1760—1830, Forfatter. 

F. 18. Dec. 1760 i Kbh. (Nic), d. 22. April 1830 paa Frbg., 

begr. sst. Forældre: Toldinspektør, Justitsraad Jacob R. (1728—95, 

gift 2 0 1766 med Christine Marie Geertsen, 1749—68, 3 0 1769 med 

Anna Olrog, 1747—1828) og Johanne Riis (1731—61). Gift 31. 

Aug. 1798 paa Frbg. med Karen Margareta (Kamma) Heger 

(se Rahbek, Kamma). 

R.s Fader var af vestjysk Bondeæt, Moderens Familie var fra 

Lolland. Hun døde, inden R. havde fyldt et Aar, og han blev

Rahbek, K. L. 61 

opdraget af en Farmoder og to Stifmødre. Hans Barndomshjem 

var den smukke Ejendom paa Hjørnet af Amalie- og Fredericiagade, 

imellem gamle Mennesker fra en svunden Tidsalder. Erindringer 

fra dette Tidsrum gemmes i R.s Fortælling »Mindesmærkerne 

eller den danske Eneboer«. R. var i Tolvaarsalderen 

et følsomt, gammelklogt og meget belæst Barn, allerede en dygtig 

Latiner — og en Elsker af Holberg. Han kunde ogsaa udmærket 

Fransk, havde læst hele Bibelen i det Sprog, og noget Tysk. Ewalds 

»Rolf Krage« drømte han om at faa opført. Aarene 1772—75 tilbragte 

han paa Herlufsholm, hvor han følte sig »saa beruset af 

Naturen, at han ikke evnede at sanse det Ene fra det Andet«. Her 

kom han for første Gang til at optræde paa en Scene, idet han fik 

Lov til at spille Tjenerens Rolle i »Jean de France« ved en Skoleforestilling. 

Hans Forhold til Kammeraterne var ikke godt; hvad 

R. søgte, var ligestemte, følende Sjæle, ikke Drenge. Denne Periode 

af hans Liv er skildret i Fortællingen »Melneks Barndom og Ungdom«. 

I Efteraaret 1775 blev han Student. 

Sammen med P. A. Heiberg tog han i Febr. 1777 den nylig 

oprettede Eksamen Store Philologicum, der dog kun skulde være 

Begyndelsen til et alvorligere Studium, Jura eller Teologi. Men 

R.s Hu stod til Teatret. Michael Rosing var hans bedste Ven, 

Jomfru Olsen, senere Md. Rosing, Genstand for hans brændende 

Kærlighed. Med Henblik paa det 1774 stiftede Dramatiske Selskab 

drev han ivrigt Teaterpolitik og var ved sin Opposition mod 

Det kgl. Teater væsentlig Skyld i, at Selskabet blev opløst. Til 

Skindergadens Selskab skrev han Komedier; i Borups Selskab, som 

han var med til at stifte, optraadte han selv med ringe Held paa 

Brædderne. Fra hans første grønne Ungdom stammer ogsaa hans 

Oversættelse af Diderots »Theatralske Verker« (I, 1779) og de borgerlige 

Skuespil »Den unge Darby« (opført April 1780) og »Sophie 

v. Brauneck« (trykt 1785). Med disse dramatiske Værker havde 

R. ikke meget Held. Derimod vakte han Opsigt med sin Skuespiller-Kritik 

i »Almindeligt dansk Bibliothek« (1778—79), navnlig 

»Breve fra en gammel Skuespiller« (Særudgave 1782). Disse mødtes 

oprindelig med Forargelse, da man fandt dem fulde af Angreb 

paa danske Kunstnere, men i Bogudgaven blev Scenen henlagt til 

Tyskland. De kræver af Skuespilleren Skønhed og Noblesse i Fremstillingen 

og Dyd i Levemaaden. R. betragter Skuepladsen som en 

moralsk Anstalt. Skuespilleren maatte lægge Vægt paa at forbedre 

sig selv og derigennem Publikum. En Hovedsag i R.s Teater- 

Æstetik er det, at Skuespilleren skal være i en Tilstand af varm 

Følelse og Begejstring under selve Opførelsen af Stykket. R. tog

02 Rahbek, K. L. 

ogsaa stærkt til Orde for Ansættelsen af en Dramaturg, der skulde 

være Sjælen i Teaterforestillingen. Hans Bemærkninger om forskellige 

Roller i Tidsalderens Repertoire, især holbergske Stykker, 

er fortræffelige. Skuespillerbrevene fik baade Tilhængere og Modstandere; 

blandt de sidste var Rosenstand-Goiske. Bogen er med 

sin gennemførte Forkyndelse af Diderots Naturalisme og Sentimentalisme 

et Hovedværk i den danske Teaterkritiks Historie. R. 

stod allerede, trods sin pure Ungdom, som en Forgrundsskikkelse 

i Datidens litterære Liv. De mange Venner og Bekendte, den 

megen Selskabelighed han maatte deltage i, gjorde ham led ved 

Tilværelsen; saa tænkte den Werther-drukne Yngling paa at forlade 

det hele, stundom endog paa at tage til Amerika som Soldat. 

Hans Fader bragte ham flot ved at sende ham paa en større 

Dannelsesrejse sydefter. I Juli 1782 tog han med O.J. Samsøe til Kiel, 

hvor han længe studerede Filosofi under J. N. Tetens' Vejledning. I 

Wien blev han Ven med F.L. Schroder, Tysklands største Skuespiller; 

han vilde selv være tysk Skuespiller, men Schroder raadede ham 

bestemt fra at gaa den Vej. I Leipzig gjorde han Frederik Christian 

af Augustenborgs nyttige Bekendtskab. Under et Ophold i 

Prag skrev han en Del af Skuespillet »Den Fortrolige«, som det 

lykkedes ham at faa opført i Mannheim, hvor han lærte Iffland 

og Schiller at kende. Under sit Ophold i Paris levede han mest 

paa sit Værelse og i Komediehuset; han var en enkelt Gang i 

Tuileriehaven, saa ikke Bastillen, tog end ikke til Versailles. I Okt. 

1784 kom han tilbage til Kbh. 

Det følgende Aar begyndte R.s Virksomhed som Journalist. 

Sammen med Pram udgav han fra Slutningen af Juli 1785 Maanedsskriftet 

»Minerva«; fra Udgangen af 1789 til Nytaar 1794 var han 

dog udtraadt af Redaktionen; 1794 blev han Eneredaktør. Med 

Undtagelse af 1798—99, da Peter Collett var hans Medudgiver, 

gennemførte han dette Arbejde til Slutningen af 1808. En Fortsættelse 

udkom under Titelen »Dansk Minerva«, I—VIII, 1815— 

19, under Titelen »Hesperus«, I—VIII, 1819—23; 1828—30 udgav 

han »Tritogenia«, I—VII, som en sidste Udløber af denne 

ejendommelige Type af socialt-politisk Tidsskrift. Mere skønlitterært 

præget var hans endnu navnkundigere Halvugeskrift »Den 

Danske Tilskuer«, der udkom 1791—1806, med Fortsættelserne 

»Nye Danske Tilskuer« (1807—08), »Sandsigeren« (1811), »Tilskueren« 

(1815—22), »Tilskuerne« (1823). Disse Tidsskrifter med deres 

jævne Tone og nære Kontakt med Publikum har haft en overordentlig 

Betydning for den danske Dannelses Historie. R. var en 

meget opfindsom Skildrer af sin Samtids Kbh.; hvad han ikke selv


eller hans Venner kunde finde paa, det laante han fra udenlandske 

Kilder og tilpassede det med Lethed. Han bidrog meget til Udviklingen 

af en liberal Tænkemaade, et selvstændigt Omdømme og 

en god Smag i Fædrelandet, ikke mindst ved Stilens Lethed og 

Naturlighed, en urban Polemiseren og en aldrig trættet Virksomhed 

for at udbrede æstetisk Moral. Med Englandskrigen og Kbh.s 

Tilbagegang i Velstand blegnede hans Spectatorer; hans Førerskab 

i Litteraturen var bundet til den frisindede, velhavende Borgerstands 

Blomstring. 1785 udkom 1. Bind af Rahbeks »Prosaiske 

Forsøg« (otte Bd., 1785—1806) og 1794—1802 hans »Poetiske Forsøg«, 

I—II. Hans Forfatterbane var afstukket. 

De to Tidsskrifter indeholder de vigtigste af R.s æstetiske og kritiske 

Afhandlinger. R.s æstetiske Meninger var nærmest A. G. Baumgartens 

og J. J. Eschenburgs. Kunstens Bestemmelse var at fornøje. 

Fornøjelsen bestod i at sysselsætte og øge Indbildningskraften, Viddet 

og den sympatiske Følelse. I deres produktive Egenskab kaldes 

de for Geni, i deres receptive for Smag. Kunstens Gavnlighed 

ligger i, at den udvikler de æstetiske Sjæleevner og derigennem den 

højere Aandskultur. Dog hævder R. ogsaa undertiden Betydningen 

af den rene Moraliseren i Kunsten. Et enkelt Kapitel af Æstetikken 

har R. behandlet i Sammenhæng, »Om den danske Stiil« (1802), 

en fintskrevet lille Bog med mange morsomme Eksempler, men 

uden Filosofi. Som praktisk og aktuel Kritikus var R. ikke mindre 

principløs. En liberal Subjektivisme kom mere og mere til at præge 

al hans litterære Refleksion. Han elskede at tabe sig i Paralleller 

mellem højst forskellige Litteraturfrembringelser, mellem de gamle 

og de nyere, mellem Lystspil og Sørgespil, mellem danske og fremmede 

Værker, alt dog kun i løsrevne Enkeltheder. De aristoteliske 

Regler, som R.s kære Lessing aldrig forsømte at bringe i Anvendelse, 

toges ved saadanne Lejligheder frem igen. Men med alt det 

tilfældige i Tankegang og Karakteristik har R.s Afhandlinger dog 

haft stor Betydning for Samtiden. Kritikken blev ved hans Ihærdighed 

en Institution, og de mange fine Iagttagelser i Enkeltheder 

forædlede Publikums Smag. 

R.s Teaterkritik er maaske hans største Indsats i vort Aandslivs 

Historie. Han lovede til en Begyndelse at ville forholde sig helt 

objektivt, kun at bringe »Statistikker«. Herved kunde han ikke godt 

lade det blive staaende; han kom snart til at give indgaaende Kritik 

af baade Dramaer og Forestillinger. Han kæmpede for Lessings 

og Riccobonis Ideer imod den franske klassiske Dramaturgi, var 

Naturalismens Drabant. Den store Stil i Tragedie og Komedie 

var blevet ham fremmed. Operaen forekom ham unaturlig. Mod


Nationalscenens Karakter af Hofteater udtalte han sig med Skarphed; 

ogsaa dens mangelfulde Indstuderinger havde længe i ham 

en streng Dommer. I Begyndelsen var han meget streng; med 

Aarene blev han mildere i Tonen. Han kom i talrige Fejder for 

sine Dommes Skyld, med Rosenstand-Goiske om det borgerlige 

Drama, med Tode om Mad. Rosings Fortræffelighed og om sine 

dramatiske Grundprincipper. Betegnende for R.s Forsonlighed er 

det, at han 1792—93 tilegnede den ene første og den anden andet 

Bind af sit »Dramatisk og Litterarisk Tillæg«. 

Som Digter dyrkede R. med blandet Held Elegien og det borgerlige 

Drama, med ublandet Held Selskabsvisen og Novellen. 

R.s Sange er for en Del mesterlige. Hans Form har mange 

Erindringer om denne Digtarts første Kilde, Horats' Oder, men 

alt er paa en intim Maade tilpasset Tiden og Stedet; Stemningen 

er ypperlig, ofte lidt tungsindig; Sproget yndefuldt. R. havde 

hentet sin Teori om Visen fra en Afhandling i Popes Tidsskrift 

»The Guardian«; den skulde være udarbejdet over en enkelt Pointe 

som et Epigram; dog maatte den gerne indeholde flere Epigrammer, 

men de skulde da have en fælles Applikation paa det Selskab, 

der sang den; sml. f. Eks. »Nu bort med alskens Politik« eller »Der 

var engang en tapper Mand«. R.s Hovedtemaer er Venskab og 

Tilfredshed. 

Som Novellist har R. sin Styrke i den moralske Fortælling. Han 

oversatte 1794 Marmontels »Contes moraux« og fortsatte i 

denne Forfatters og Jomfru Ch. D. Biehls Spor. Hans smaa Romaner 

kan nu om Stunder falde os meget fremmedartede. Scenen 

er af Forsigtighedshensyn altid henlagt til Udlandet, Replikkerne 

frastøder ved deres Føleri, i Karaktertegningen blev R. overgaaet 

af Fru Gyllembourg. Men Bøgerne gav Nationen Smag for 

en Romanlæsning af andet Indhold end det blotte Eventyr eller 

den blotte Moraliseren. Bedst er R., naar han afhandler Emnet 

Hjertets Opdragelse. Meget interessante er f. Eks. »Hanna v. Ostheim« 

(om en ung Frue, der er opdraget med Bøger og har sine 

Vanskeligheder i Ægteskabet) eller »Bomhuset« (en Statsmands 

bitre Erfaringer med Kvinder). 

R. havde allerede fra 1780 ved Sommertid levet paa Bakkehuset, 

den smukke Ejendom ved Søndermarken, der er blevet berømt 

ved hans og hans Hustrus Navne. 1787 slog han sig ned der for 

bestandig, men vedblev at have sit Tilhold i Byens Klubber. Upraktisk 

som han var, kunde han ikke holde paa sine Penge og sank i 

Gæld; men ved Arv efter en Tante blev han sat i Stand til at betale 

den og at foretage en Rejse til Tyskland. Meningen var, at han


Skrifter« (21 Bd., 1804—14) med moderniseret Retskrivning; blandt 

det, han udelod som forældet, var Epistlerne; han har deri oversat 

Holbergs Levnedsbreve og givet et Bind meget værdifulde Kommentarer 

til Komedierne. I Fortsættelse heraf udgav han »Om 

Ludvig Holberg som Lystspildigter og om hans Lystspil« (3 Bd., 

1815—17), et mægtigt Værk, der vidner om hans utrolige Kendskab 

til svundne Tiders Teaterforhold og Repertoire; dets Samlinger 

af Traditioner og af litterære Paralleller gør det til en sand 

Skatkiste. Hans litteraturhistoriske Hovedværk er den omfattende 

Skildring af dansk Poesi, han udarbejdede sammen med R. Nyerup, 

»Bidrag til den danske Digtekunsts Historie« (fire Bd., 1800—08), 

»Udsigt over den danske Digtekunst under Frederik V.« (1819), 

»Bidrag til en Udsigt over dansk Digtekunst under Christian VII.« 

(1828). Den bibliografiske Del af Arbejdet er Nyerups Værk, den 

litterært-karakteriserende er R.s. Denne lagde især Vægt paa at 

fremhæve og fyldigt citere de smukke Steder i den ældre Digtning; 

Arbejdet er helt igennem første Haands og trods et Aarhundredes 

senere Forskninger i visse Maader ikke til at gøre om. — Antallet 

af R.s litterære Arbejder, inklusive Antologier og Oversættelser, er 

uhyre. Her skal endnu fremhæves hans vældige Memoireværk 

»Erindringer af mit Liv« (fem Bd., 1824—29). Det er et værdifuldt 

Bidrag til hans Tidsalders Historie og endnu mere til hans 

egen Karakteristik, læses nu partivis som en historisk Roman; i 

nogle Afsnit har Aanden svigtet dets Forfatter. 

R. var et Særsyn i sin Tidsalder. Han havde som ung været 

Ven med Ewald og Wessel og blev paa sine gamle Dage Kammerat 

med de unge Digtere, der samledes i Studenterforeningen 

(hvor han meldte sig ind for at foregaa de andre Professorer med 

et godt Eksempel). Frisindet, hjertelig, med en aaben og levende 

Intelligens omgikkes han alle; hans Beskedenhed var uden Sidestykke. 

Noget formløst i hans Fremtoning svarede meget vel til 

det eklektiske i hans Aand og Tænkemaade. Han var en udmærket 

Fortæller og Selskabsbroder, men ikke nogen Ven af Disputer. Et 

vist Tungsind paa Bunden af hans Væsen udelukkede ikke Munterhed 

i hans Tale; samtidige fremhæver, at hans Glæde var smitsom. 

R. er det danske litterære Lavs Patron. 

Papirer i Det kgl. Bibliotek. — Sekondløjtnant i Kongens 

Livkorps 1801, Kaptajn 1807. — Dr. phil. h. c. i Kiel 1811. — 

Medlem af Videnskabernes Selskab 1820, af Danske Selskab 1822. 

Universitetets Rektor 1826—27. — Virkelig Etatsraad 1828. — R. 

1810. — Maleri af Erik Pauelsen 1789. Farvelagt Tegning af Paul 

Ipsen 1790 (Bakkehuset). Pastel af Chr. Horneman (Studenterfor-


eningen), gengivet i Stik af A. Flint 1813. Tegninger af J. C. Dahl 

1826 (gengivet i Træsnit af F. Hendriksen 1884), af C. Winsløw 

1829 °S a f H. Buntzen 1826 (Bakkehuset). Medaillon af P. L. 

Gianelli (ca. 1790). Buste af F. C. Krohn 1830 (Bakkehuset). 

Silhouet (Fr.borg) og af C. E. Limpricht 1780 (Bakkehuset). 

R. figurerer paa de satiriske Stik og Raderinger »Knud 

og Stærkodder eller vores Dages Recensioners Maade Nr. 1« 

(1787, formentlig af Abildgaard), »Synet Nr. 1« (1796; i Anledning 

af »Dyveke«-Fejden) og Bladet fra Frejas Alter-Fejden (1819 

af P. E. Bernth). Basrelief 1833 af H. E. Freund (Aalborg Museum). 

Bronzebuste af Aksel Hansen 1898. Fra 1895 riar Garl 

Thomsen malet og tegnet en Række ofte gengivne Fremstillinger 

af K. L. R. og Kamma R. og Livet i Bakkehuset; 1913 og 1923 

har Valdemar Neiiendam udført lignende Malerier. 1866 malede 

V. Rosenstand K. L. R. paa »Heibergs Afsked« (Skitse paa 

Bakkehuset). — Mindesten for R. og hans Ægtefælle af H. E. 

Freund og G. F. Hetsch ved GL Bakkehus 1833. 

Ovenn. Erindringer. K. L. Rahbeks Ungdomskærlighed (J. Clausen og 

P. F. Rist: Memoirer og Breve, XV), 1911. Hans Kyrre: Knud Lyne Rahbek, 

Kamma Rahbek og Livet paa Bakkehuset, 2. Udg., 1929. Troels-Lund: Bakkehus 

og Solbjerg, I, 1920. A. E. Boye: Samling af Skrivter til Erindring om 

K. L. Rahbek og Karen Margrethe Rahbek, 1831. P. Chr. Zahle: K. L. Rahbek 

og hans Samtid, 1860. Chr. Molbech: Dansk poetisk Anthologie, II, 1832, 

S. 216—57. Vilh. Andersen: Tider og Typer, Erasmus, II, 1909, S. 331—82. 

Paul V. Rubow: Dansk litterær Kritik, 1921, S. 9—25. A. H. Winsnes: Det 

norske Selskab, 1924, S. 323—43. Alf Henriques i Danske Studier, XXXIII, 

1936, S. 49—70. H. Stangerup: Romanen i Danmark i det 18. Aarh., s. A. (se 

Registeret). Fr. Schyberg: Dansk Teaterkritik, 1937, S. 78—114. ' ," 

Paul V.Rubow. 

Rahbek, Karen Margarete (kaldet Camma, Kamma), 1775— 

1829. F. 19. Okt. 1775 i Kbh. (Frue), d. 21. Jan. 1829 paa 

Bakkehuset, begr. paa Frbg. Søster til Carl og Stephan Heger 

(s. d.) samt Christiane Oehlenschlåger. Gift 31. Aug. 1798 paa 

Frbg. med K. L. R. (s. d.). 

Fra Forældrene, der levede i et ulykkeligt Ægteskab, adskilt, 

men under samme Tag, havde K. R., som hun selv siger, arvet 

Bølgens Bevægelighed og Klippens Fasthed. Temperamentets fyrige 

Livlighed havde hun fra Moderen, den energiske Handlekraft fra 

Faderen; denne, der ved Siden af sin Embedsvirksomhed passede 

en fædrene Bryggergaard paa Nørregade, var bekendt for sine 

Talenter i alle Retninger; ham slægtede K. R. paa ved sit Sprogtalent, 

sin Fingernemhed, sin Dygtighed i praktiske Sager og sin 

Passion for Blomsterdyrkning. Af hendes Søskende stod den blide 

5*

68 Rahbek, K. M. 

Carl (s. d.) hende nærmest; af den yngre Søster Christiane, der 

endnu ikke talte rent, fik hun Navnet K. Hun havde et paafaldende 

hurtigt Nemme; allerede fra Tiaarsalderen kunde hun 

Engelsk, noget dengang usædvanligt; hendes Tegnelærer var den 

unge Thorvaldsen. Afgørende Betydning fik Konfirmationsforberedelsen 

hos J. G. C. Adler (s. d.), der i hendes Ungdom var hende 

en Slags Skriftefader, og som gjorde hende modtagelig for den 

senere Paavirkning af J. P. Mynster. Livet igennem var hun stærkt 

religiøs; selv ikke Grundtvigs Ortodoksi stod hun uforstaaende overfor. 

1796 blev K. R. forlovet med Broderen Carls Ven K. L. R.; 

om det 30-aarige Samliv, som forenede disse to højst forskellige 

Naturer, bruger Mynster de stærke Ord, at i intet Ægteskab har 

en mere uforandret Hengivenhed fundet Sted. Troligt stod hun 

ved hans Side, ikke mindst i Nedgangsaarene, da Tiden var løbet 

fra ham. K. R. skabte af Bakkehuset, der i tyve Aar havde været 

K. L. R.s Pebersvende-Hybel, et hyggeligt Hjem, der stod gæstfrit 

aabent og blev Samlingsstedet for en Vennekreds uden snævre 

Grænser, men hvis Grundstamme var Tidens ypperste litterære 

Personligheder; at ogsaa den yngre Generation, det 19. Aarhundredes 

Guldalder-Digtere, søgte til Bakkehusets Aftensammenkomster, 

skyldes K. R., hvis Omgang, som C. Møhl (s. d.) udtrykte 

det, foruden at skænke den fineste Fornøjelse tillige var en sand 

Opdragelse i moralsk og intellektuel Henseende. Selv den ligegyldigste 

Konversation gav hun et ejendommeligt Præg i Kraft 

af sin lynsnare, skarpe Opfattelsesevne, Lyst til Modsigelse og godmodige 

Drilleri, sin Humor og sit Imitationstalent; intet var hendes 

Natur fjernere end det trivielle. Desuden forstod hun, trods R.s 

derangerede Pengeaffærer, at give sit Te- og Aftensbord et udsøgt 

Præg; hendes »ubeskrivelige Nethed« i alt, hvad hun foretog sig, 

udsprang af en usædvanlig Sans for Skønhed i det daglige Liv. 

K. R. kom kun sjældent til Kbh., undertiden ikke een Gang om 

Aaret, hvorimod hun, efter at Dampskibsforbindelsen med Kiel 

var aabnet, gerne foretog en aarlig Rejse til Hamburg, hvis Butikker 

bedre end Kbh.s tilfredsstillede hendes kræsne Smag. Paa Bakkehuset 

var hun til daglig meget alene, men Tiden faldt hende aldrig 

lang, optaget som hun var af vidtstrakt Korrespondance og af 

Arbejde i Haven, hvor hun kappedes med de kgl. Slotsgartnere i 

Dyrkning af sjældne Blomster; det menes, at hun her hjemme har 

indført den Skik at sende Blomster til festlige Lejligheder. Endelig 

var det hende en kær Beskæftigelse at lave smukke Æsker, en Kunst 

hun havde lært af sin Fader, og hvori hun naaede stor Færdighed; 

endnu opbevares som Museumsgenstande de Æsker — ofte med

Rahbek, K. M. 69 

Akvareller under Glas i Laaget eller Spejle i Bunden — hvormed 

hun glædede sine Venner. 

Den barnløse K. R. elskede Børn, og efter Fru Gyllembourgs 

Skilsmisse fik hun den tiaarige J. L. Heiberg i Huset, hvad der i 

halvandet Aar (1802—04) fyldte hendes Liv. Stor var hendes 

Sorg, da Drengen, vistnok især fordi R.s tog Faderens Parti mod 

Moderen, flygtede fra Bakkehuset, og ikke mindre hendes Glæde, 

da han 1813 atter kom paa Besøg og sluttede sig til hende. For 

P. A. Heiberg i Udlændigheden var dette Hjem et uforglemmeligt 

Minde; K. R.s graa Silkehandske, som han den sidste Aften ved 

Afskeden paa Frbg. Bakke havde beholdt til Erindring, gemte han 

Resten af Livet som en Relikvie i en af hendes egne Æsker. Den 

Tomhed, som J. L. Heibergs Flugt havde efterladt i K. R.s Sind, 

udfyldtes snart af et nyt Bekendtskab, der fik den største Betydning 

for hende, nemlig J. P. Mynster. Et Besøg i Spjellerup i Eftersommeren 

1804, der senere jævnlig gentoges, affødte et Venskab 

og en, fra K. R.s Side ugentlig Brevveksling, der for Mynster i 

hans forladte Tilstand blev »en uberegnelig Velgerning«, samtidig 

med, at han for K. R. blev en fortrolig, som hun altid siden saa 

op til i beundrende Hengivenhed; for K. R. var det et stort Tab, 

da han 1811 forflyttedes til Kbh., hvor deres personlige Samkvem 

ikke kunde faa den stadige og intime Karakter som Korrespondancen 

i Spjellerup-Aarene. Under den engelske Invasion 1807 

havde R.s maattet forlade Bakkehuset, og under Bombardementet 

opholdt hun sig med stor Kækhed næsten ene i Faderens Gaard, 

indtil den lagdes i Aske. 1813—14 er K. R.s Liv præget af Venskabet 

med C. Molbech, som Werlauff 1812 havde indført paa 

Bakkehuset, hvor han blev en hyppig Gæst, samtidig med at der i 

Løbet af godt to Aar mellem ham og K. R. veksledes henved 300 

Breve, der afspejler Venskabets skiftende Faser, en stærkt stigende 

Varme, forbigaaende Konflikter, der ender med et Brud i Begyndelsen 

af 1815; at K. R.s aabne Natur og hvad hun selv kalder 

»min ulyksalige Heftighed« maatte tørne sammen med Molbechs 

irritable og vrange Sind, i hvilket Oprigtigheden undertiden svigtede 

paa kapitale Punkter, kan ikke undre. Efter denne Episode 

var A. E. Boye vistnok den flittigste af hendes Korrespondenter, 

som i øvrigt maa tælles i Hundredvis; en særlig smuk Side af 

hendes Væsen ser man i Brevene til de unge Piger, for hvem 

hun har været en moderlig Veninde. 

Bakkehusets Glansperiode falder i Aarhundredets første Aartier. 

I de senere Aar, da Besøgene blev sparsommere, oplivedes Ensomheden 

af Logerende i Huset, f. Eks. J. M. Thiele (1821—22), der

Rahbek, K. M. 71 

Litteraturen ikke en altoverskyggende Interesse hos hende. Bakkehuset 

var ikke nogen litterær Salon, ogK. R. andet og mere end en Skønaand. 

Naar hun har gjort et saa uudsletteligt Indtryk paa næsten alle 

Danmarks Digtere fra P. A. Heiberg til H. C. Andersen, hvem hun 

som den første halvt spøgende gav Digternavnet, skyldes det selve 

Personlighedens Kvaliteter. Af hendes rige Hjerte, som hun selv 

kalder sin bedste Skat, udsprang Forvisningen om, at det onde kun 

er forbigaaende, men det gode det bestandige, en Betragtning, 

hvorpaa hendes sympatiske Forstaaelse af det bedste hos hendes 

Medmennesker hvilede. Den Ligefremhed, hvormed hun kom Folk 

i Møde, krævede Gengæld, og Affektation under enhver Form vakte 

derfor i særlig Grad hendes Mishag. Skaberiet, som saa mange 

andre berømte og feterede Kvinder er forfaldet til, har hun for 

sit Vedkommende heldigt undgaaet. Ellers vilde heller ikke Poul 

Møller, al Affektations svorne Fjende, have kaldt hende det første 

blandt alle de Mennesker, han havde kendt. 

De vigtigste trykte Samlinger med Breve fra og til K. R. er: 

Breve fra J. P. Mynster, 1860; Breve til J. P. M., 1862; Nogle 

Blade af J. P. M.s Liv og Tid, 1875; J- M- Thiele: Erindringer fra 

Bakkehuset, 1869; Mindeblade om Oehlenschlåger, 1879; Breve til 

og fra B. S. Ingemann, 1879; P. H. B[oye]: Om K. M. R.s Brevvexling, 

1881; Personalhist. Tidsskr., II, 1881, S. 239—42; 7. Rk., 

V, 1921, S. 125—49; C. Molbech og K. M. R. En Brewexling, 

1883; Edda, III, 1915, S. 116—42; Gemt og Glemt, II, 1916; Tilskueren, 

XXXV, 1918, II, S. 341—50, 496—516; Frits Heide: Fra 

Frederiksberg Have til Bakkehuset, 1918; O. H. Mynster-K. R. 

En Brevsamling, 1926. — Efterladte Brevsamling i Det kgl. Bibliotek. 

— Silhouetter (Fr.borg og Privateje), af F. L. Schmitz 1805 

(Bakkehuset); Gengivelser i Træsnit af Pietro Krohn 1870 og 

H. P. Hansen 1883. Portrætteret paa posthume Gruppebilleder 

(Maleri og Tegninger) af Carl Thomsen og V. Rosenstand. — 

Mindesten for K. R. og hendes Ægtefælle af H. E. Freund og 

G. F. Hetsch ved GI. Bakkehus 1833. 

K. L. R.: Erindringer, IV—V, 1827—29. K. L. R.s og K. M. R.s Mindekrancis, 

1830. Samling af Skrivter til Erindring om K. L. R. og K. M. R., 

1831. J. P. Mynster: Meddelelser om mit Levnet, 1854, S. 159—62, 182, 231. 

Nic. Bøgh i Aftenlæsning, Ny Rk., VII, 1868, S. 321—64. G. Brandes: Æsthetiske 

Studier, 2. Udg., 1888, S. 223—77. Museum, 1896, I, S. 16—28. Marie 

Konow: Barndoms- og Ungdomserindringer, 1902, S. 23—29. Sophie F[lorian]- 

Lfarsen]: K. R. og C. Molbech, 1903. L. Bobé: Fra Renaissance til Empire, 

1916, S. 131—49. E. Reumert: En Race-Slægt, 1917. Bogen om Bakkehuset, 

1918. Troels-Lund: Bakkehus og Solbjerg, I, 1920. Kirke og Folk, IV, 1928, 

S. 138—46. Tilskueren, LII, 1935, I, S. 217—30. Johs. Brøndum-Nielsen:

72 Rahbek, K. M. 

Poul Møller Studier, 1940. — Se desuden ovenn. Brevudgaver samt Litteraturhenvisningerne 

til K. L. R. P P II' 

Rahbek, Knud, f. 1891, Ingeniør, Elektrotekniker. F. 14. Nov. 

1891 i Kbh. (Garn.). Forældre: Oversergent, senere Stabssergent, 

Assistent i Krigsministeriet Peter R. (1854—1931) og Kirsten 

Rasmussen (f. 1851). Gift 8. Juni 1920 i Kbh. (Johs.) med 

Anna Methea Olesen, f. 18. Febr. 1892 i Kbh., D. af Bagermester 

Ole Andersen O. (1864—1930) og Justmine Dusine Christiane 

Nielsen (1867—1929). 

R. tog polyteknisk Adgangseksamen 1906 og blev 1912 i en meget 

ung Alder cand. polyt. som Elektroingeniør. Efter Eksamen fik 

han Ansættelse hos Ths. B. Thrige i Odense. Aug. 1912 blev han 

Assistent ved Polyteknisk Læreanstalts elektrotekniske Laboratorium 

og arbejdede her under Professor Absalon Larsen indtil 1921. 

Et Samarbejde, han i disse Aar havde med sin jævnaldrende Ven, 

Alfr. Johnsen (s. d.), førte 1917 til Opdagelse af den saakaldte 

Johnsen—R. Effekt, et specielt elektrostatisk Vedhængningsfænomen, 

som de anvendte til en Række sindrige Opfindelser: nye 

Typer paa Telefon- og Telegrafapparater, elektriske Relaiser m. m. 

Ved det nordiske Elektroteknikermøde i Forbindelse med H. C. 

Ørstedmødet i Kbh. 1920 demonstreredes flere af disse Nykonstruktioner, 

bl. a. en Højttaler i Violinform, den saakaldte talende 

Violin. Da Højttalere paa dette Tidspunkt i Radioteknikkens 

Barndom var meget lidt kendt, vakte Demonstrationen stor Opsigt, 

og R. og Johnsen blev indbudt til at holde Foredrag og demonstrere 

deres Opfindelser i en Række udenlandske Foreninger og 

Selskaber. Forretningsmæssigt blev Sagen maaske nok en Skuffelse, 

fordi Johnsen—R. Effekten blev opdaget paa en Tid, hvor epokegørende 

Opfindelser vedrørende Termionrør og deres Anvendelse 

indledede en rivende Udvikling ad andre Baner, netop paa de 

Felter, hvor man kunde have ventet, at Johnsen—R. Effekten vilde 

have haft sin Betydning. 1923 ansattes R. i Radiofirmaet M. P. 

Pedersen, for hvilket han i Aarenes Løb har udført en Række større 

Arbejder, f. Eks. det fuldautomatiske Radiotelefonianlæg i Dampskibet 

»Aalborghus« 1924, Bygningen af de første danske Radiofonistationer, 

dels i Jorcks Passage i Kbh. og dels i Sorø, Bygningen 

af Kyststationen i Reykjavik 1927 samt seks Radiostationer 

paa Færøerne 1928. R.s Arbejder har resulteret i Udtagelse af 

en Række Patenter, dels i Fællesskab med Professor Absalon Larsen, 

dels med Alfr. Johnsen. 1926 udgav R. »Radio, Vejledning for 

Radiolyttere«.

76 

Rahr, Erik. 

desuden arbejdet med Stentøj. Hans Merkurrelief til Handelsbankens 

Portal er brændt i grønne Stentøjsklinker (1938), og af 

mindre kunstindustrielle Arbejder kan nævnes hans Whisky Dunk 

(Kunstindustrimuseerne i Oslo og Kbh.) og hans Tobaksdaase for 

W. 0. Larsen (Kunstindustrimuseet i Kbh.). — R. var med i 

Starten af Billedhuggersammenslutningen af 1933 og har igennem 

denne Forening, som har afholdt Udstillinger 1933, 1935 og 1938, 

arbejdet for Billedhuggerstandens faglige Interesser. 

Berl. Tid., Nationaltidende, Politiken og Social-Demokraten 8. Nov. 1927. 

Berl. Tid. 27. Sept. 1932. Politiken 27. Marts 1928. Chr. Houmark i B. T. 

5. Okt. 1932. Fyns Stiftstidende 11. Okt. s. A. Ekstrabladet 4. Febr. 1933. 

Merete Bodelsen. 

Rambusch. Slægten R. føres tilbage til Martin R. (ca. 1600) 

i Buttenheim i Franken, hvis Søn Hans (d. 1662) nedsatte sig 

som Sadelmager i Weikersheim (Wiirttemberg); han var Oldefader 

til Johann R. (1702—73), der blev Lakaj hos Kronprins Christian 

(VI.) og døde som Justitsraad, Told- og Stempelforvalter i 

Slesvig og Ejer af Porcelæns- og Fajancefabrikken sst.; hans Sønnesøn 

Amtsforvalter, Etatsraad Hartvig Heinrich R. (1785—1870) var 

Fader til Stationsforstander Carl Anton Georg R. (1818—1910) — 

hvis Sønner var nedenn. Oberstløjtnant Edvard Johan Carl R. 

(1846—1934) og Overmaskiningeniør ved Hærens tekniske Korps 

Holger R. (1848—1916) — til Sognepræst i Vindinge Edvard 

Vilhelm August R. (1821—96) og til Kommandør Jacob Heinrich 

Victor R. (1825—86), hvis Datter Malerinden Agnes Slott- 

Møller, f. R. (1862—1937, s. d.) var gift med Maleren Harald 

Slott-Møller (1864—1937, s. d.). Pastor E. V. A. R. var Fader til 

nedenn. Læge og Naturforsker Sigurd Harald Alfred R. (1861— 

1919) — der var gift med nedenn. Politiker Johanne R., f. Faartoft 

(f. 1865) — og til Generalkonsul, Direktør for Akts. Nielsen 

& Winther, Kaptajn Fritz Henrik Johannes R. (1857—1929). 

Paul Hennings: Slægten Rambusch, 1926. Albert Fabritius. 

Rambusch, Edvard Johan Carl, 1846—1934, Officer, Politiker. 

F. 7. Maj 1846 i Korsør, d. 3. Jan. 1934 paa Atlanterhavet efter 

en Rejse til Madeira, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Exam. jur., 

Stationsforstander i Slesvig, senere i Frederikshavn, Carl Anton Georg 

R. (1818—1910) og Helene Johanne Amalia Wetche (1818—92). 

Gift 16. Maj 1877 i Vesterbølle med Julie Theodora Kjeldsen, 

f. 28. Dec. 1843 paa Lerkenfeld, d. 20. Maj 1916 i Kbh., D. af 

Godsejer Mathias K. (1802—80) og Mette Faurschou (1810—96).

Rambusch, Edvard. 11 

R. tog 1863 Præliminæreksamen fra Slesvig Domskole og ansattes 

ved Telegrafvæsenet; 1864 meldte han sig som Officersaspirant, 

men kom ikke med i Krigen, var ved Landvæsen 1864—68, blev 

1870 Sekondløjtnant i Fodfolket, 1874 Premierløjtnant i Ingeniørkorpset, 

1883 Kaptajn og Kompagnichef og afskedigedes 1898 paa 

Grund af Alder med Oberstløjtnants Karakter. 1880—83 var han 

midlertidig, fra 1891 fast til Raadighed for Korpset (ved Bygningstjenesten) 

. Hans tjenstlige Virksomhed gjaldt navnlig Hærens Telegraf-, 

Telefon- og Signalvæsen, Kyst-Signal- og Udkigstjenesten 

samt Bygningsvæsenet. Han organiserede Hærens Ballontjeneste, 

konstruerede, resp. forbedrede adskillige Telegrafapparater o. 1. 

og har forestaaet Opførelsen af Fortunfort og Bagsværdfort m. fl. 

Som Kompagnichef viste han usædvanlig Interesse for Personellets 

feltmæssige Uddannelse jævnsides med den teknisk-haandværksmæssige. 

Han skrev i Blade, Tidsskrifter og Leksika talrige tekniske 

Afhandlinger og holdt mange Foredrag. — R. var en glødende 

Forsvarsven, en kundskabsrig, samtidig praktisk og idealistisk Natur; 

i sjælden Grad uegennyttig og offervillig, ikke helt fri for Naivetet. 

Allerede fra Begyndelsen af 8o'erne virkede han utrætteligt i Tale 

og Skrift for Landsforsvaret, særlig Kbh.s Befæstning, for Selvbeskatning, 

Rejsning af Garderhøjfort, var Deltager i Stribmødet 

o.s.v. Hans militære Ideal var den schweiziske Militsordning, som 

dog ikke fandt Tilslutning i vore militære Kredse. 1895 og 1898 

søgte han Valg til Folketinget, og 1903—18 var han, med Tilslutning 

til Højre, Medlem af Landstinget (1. Kreds) og hyppig Deltager 

i Debatterne baade om militære Forhold og andet. Hans 

politiske Virksomhed svarede dog ikke til hans Forventninger; han 

formaaede ikke ret at gøre sig gældende og kunde ikke følge Partipolitikken 

i et og alt. Hans Undladen af at stemme medvirkede til, 

at Regeringens Forslag om kommunal Valgret blev vedtaget 1908. 

— Efter at have opgivet sin politiske Gerning virkede R. med ungdommelig 

Iver og Kraft i Hedeplantningen, var navnlig Medejer 

af Plantagen Lerkenfeld Bjærge, hvor han ikke alene var Leder, 

men arbejdede for med Plov, Hakke og Spade og skabte et skønt, 

meget ejendommeligt Anlæg. Egnens Befolkning rejste ham her 

1927 en smuk Mindestøtte med Portrætmedaillon. — Fra 1932 var 

han Æresmedlem af Sønderjydsk Forening for Kbh. og Omegn. — 

R. 1892. DM. 1916. 

Berl. Tid. 3., 4. og 13. Jan. 1934. Dagens Nyheder 4. Jan. s. A. Tidsskr. for 

Ingeniør-officerer, V, 1934, S. 8—-11. Erindringer i Tiden 22. Okt. 1916 og 

i Nationaltidende 91. April 1918 og 6. Maj 1922. 

Rockstroh.

78 

Rambusch, Johanne. 

Rambusch, Johanne, f. 1865, Politiker. F. 25. Juli 1865 i Nykøbing 

M. Forældre: Købmand Niels Faartoft (1838—1917) og 

Abelone Lassen (1844—1922). Gift 6. Maj 1888 i Nykøbing M. 

med Distriktslæge S. H. A. R. (s. d.). 

J. R. kom som ung til Askov Højskole, hvor hun modtog stærke 

Indtryk. Efter sit Giftermaal blev hun bosat i Sjørup, hvor hendes 

Mand var Distriktslæge, og fik ved at dele hans Interesse for sociale 

og hygiejniske Forhold et indgaaende Kendskab til Befolkningen 

i de vestjyske Hedeegne. Hun blev herigennem interesseret i praktisk 

Politik og begyndte at træde offentligt frem i Arbejdet for at 

skaffe Kvinderne kommunal og politisk Valgret. Hendes kloge og 

frisindede Personlighed og organisatoriske Evne gjorde hende til 

en af de ledende og mest aktive i Arbejdet for at danne Kvindevalgretsforeninger 

over hele Landet, og i Nov. 1907 stiftede hun 

sammen med Elna Munch o. fl. Landsforbundet for Kvinders Valgret. 

Hun blev selv dets Formand og ledede det til 1915, da Kvindernes 

Valgret blev gennemført. Hendes Dygtighed og hendes 

betydelige Evner som Taler kom derefter Det radikale Venstre til 

gode, og hun var 1927—28 tingvalgt Medlem af Landstinget. — 

Tegning af Achton Friis 1903. 

Kvindevalgret Juni 1913. Politiken 9. Maj 1915. Skive Folkeblad og Syd- 

Vestsjælland 25. Juli 1935. Aagot Lading. 

Rambusch, Sigurd Harald Alfred, 1861—1919, Læge, Naturforsker. 

F. 25. Febr. 1861 i Sønder Omme, d. 14. Jan. 1919 i 

Skørping, begr. i Vrove. Forældre: Sognepræst, sidst i Vindinge, 

Edvard Vilhelm August R. (1821—96) og Anna Olufine Posthuma 

Olufsen (1834—1913). Gift 6. Maj 1888 i Nykøbing M. med Johanne 

Faartoft (se Rambusch, Johanne). 

R. blev Student 1880, privat dimitteret, medicinsk Kandidat 

1888 og n. A. Distriktslæge i Sjørup, hvilken Stilling han indehavde, 

til han 1910 blev Stiftsfysicus (senere Amts- og Kredslæge) 

i Aalborg; 1918 tog han sin Afsked. R. havde vidtspændende biologiske, 

hygiejniske og topografiske Interesser, og han udfoldede 

paa flere af disse Felter en ikke ubetydelig Virksomhed. Størst 

Fortjeneste har han indlagt sig ved at tage Initiativet til en naturhistorisk-topografisk 

Undersøgelse af Ringkøbing Fjord og dens 

Forandringer i Henseende til Udløbsforhold og Saltholdighed siden 

Slutningen af det 18. Aarhundrede. Resultatet blev Bogen »Studier 

over Ringkjøbing Fjord« (1900), i hvilken R. har skrevet de meget 

omfattende topografiske Afsnit samt Afsnittet om Fuglene, medens 

han har haft forskellig sagkyndig Bistand til den øvrige Del. Dette

Rambusch, S. H. A. 79 

Arbejde har dannet Grundlaget for de senere ornitologiske og 

marinbiologiske Arbejder om Ringkøbing Fjord, ligesom det har 

været Forbilledet for lignende naturhistorisk-topografiske Undersøgelser. 

I øvrigt har R. navnlig beskæftiget sig med antropologiske 

og hygiejniske Undersøgelser vedrørende Befolkningen i de jyske 

Hedeegne, hvor han havde sin Virksomhed i over tyve Aar, og til 

hvilke han erhvervede et indgaaende Kendskab. Blandt hans Publikationer 

paa dette Omraade kan nævnes »Iagttagelser fra Midtjyllands 

Hedeegne 1890—1904« (Maanedsskr. for Sundhedspleje, 1906), »Om 

Skolebørns fysikaliske Forhold« (Medd. Danm. Antropologi, I, 1, 

1907) samt en interessant Undersøgelse over »Den medfødte Natteblindheds 

Arvelighedsforhold« (Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl., 

1909), i hvilken det ved Gennemgang af Natteblindhed i en jysk 

Bondeslægt sandsynliggøres, at dennes Nedarvning følger de Mendel'ske 

Love. R. er en af de sidste Repræsentanter for den ikke 

ringe Kreds af stærkt naturhistorisk interesserede Læger, som uddannedes 

i Perioden 1850—85, da Lægernes Zoologiundervisning 

forestodes af Jap. Steenstrup. — R. 1913. — Tegning af Achton 

Friis 1903 i Familieeje. — Mindesmærke paa Graven 1920. 

Ugeskrift for Læger, LXXXI, 1919, S. 153 f. Hospitalstidende, LXII, 

s. A., S. 159 f. Jeppe Aakjær: Efterladte Erindringer, 1934, S. 90 ff. 

R. Spårck. 

Ramée, Joseph-Jacques, 1764—1842, Arkitekt. F. 18. April 1764 

i Charlemont (el. Charteux) ved Givet, Dept. Ardennes, d. 18. 

Maj 1842 i Beaurains ved Noyon. Forældre: Jacques R. og Dieudonnée 

Lambert. Gift 10. Aug. 1805 i Hamburg med Caroline 

Henriette Cornelia Dreyer, f. 19. Aug. 1787 i Hamburg, D. af 

Købmand Christian Leonhard D. og Friederica Ursula Haack. 

R. var Elev af den udmærkede franske Arkitekt Belanger og 

virkede efter 1780 som dennes Medarbejder i Greven af Artois' 

Bygningsvæsen. 1790 opførte han »Fædrelandets Alter« paa Marsmarken 

i Paris, men 1792 emigrerede han og tjente et Par Aar i 

General Dumouriez' Armé. 1794 begyndte han sit Rejseliv som 

Bygmester. Indtil 1811 havde han fast Station i Hamburg, hvor 

han fik et godt Navn, specielt som Interiørkunstner og Havearkitekt. 

Han udsmykkede Værelserne i C. von Voghts Lystgaard ved 

Elbchausseen og anlagde Haver bl. a. ved G. H. Sievekings Villa 

og ved J. H. Baurs Landsted i Nienstedten, hvis Hovedbygning 

opførtes af C. F. Hansen 1803 ff. Selv ejede R. en Overgang 

(til 1809) Landstedet Bost. Hans Hovedværk som Arkitekt i Hamburg 

var den nye Børshal (1803—04). I Hamburg-Perioden var

8o Ramée, Joseph-Jacques. 

han tillige virksom i Schwerin og opholdt sig endelig nogen Tid 

i Kbh. i Aarene omkring 1800. Ogsaa heroppe blev R. modtaget 

med aabne Arme af det europæisk orienterede, mondænt sindede 

Pengearistokrati. Som renommeret Specialist, Repræsentant for 

den nyeste Parisersmag i boligkulturelle Sager og for den engelske 

Stil i Havekunsten kaldes han »unglaublich theuer und daher 

gesucht«. Storhandelsmændene Const. Brun og E. Erichsen anvendte 

ham som Interiørarkitekt i deres Palæer, henholdsvis Haandværkerforeningens 

Bygning, tidligere Moltkes Palæ (efter 1796) og 

Kbh.s Handelsbanks Hovedsæde (ca. 1801). Tillige faldt det i 

hans Lod at opføre flere Landsteder: Frederikslund ved Dronninggaard 

(for Fr. de Coninck), Sophienholm ved Bagsværd (for Const. 

Brun, 1801—03) og Hellerupgaard (for Erichsen, 1802); uden 

Tvivl har han ogsaa givet Tegninger til Øregaard (1806—08). 

Endelig tillægger man ham den noble Patriciergaard St. Kongensgade 

72. R.s raffineret-enkle Landsteder (ogsaa Børshallen i Hamburg) 

viser intimt Slægtskab med Belangers Stil (Greven af Artois' 

»Bagatelle«, 17778".) og har sine nærmeste Paralleller i de parisiske 

»Lysthuse« fra Directoire-Tiden. Hans Værk i Danmark staar som 

en Enklave i vor Klassicismes Historie; dennes videre Forløb blev 

bestemt af C. F. Hansen, hvis Kunst vel nok har Affinitet til R.s, 

men rigtignok som Helhed er præget af andre Forudsætninger. — 

I Aarene 1811—16 opholdt R. sig i De forenede Stater, hvor han 

byggede flere Landsteder og gav Udkast til Byanlæg og Haver. 

1816—23 virkede han paa ny i Hamburg, tillige ogsaa i Belgien 

og Nordfrankrig; fra 1823 til sin Død var han bosat i Paris. Han har 

udgivet »Jardins irréguliers et Maisons de Campagne« (1823—30). 

Personalhist. Tidsskr., 5. Rk., II, 1905, S. 54 f. L. Bobé: Frederikke Brun, 

1910, S. 43f., 156. Samme: Ida Brun Grevinde Bombelles, 1932, S. 21, 71—74. 

Mario Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstneriske Forbindelse i 18. Aarh., 

1, 1922, S. 46, 194, 217. Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder i Barok, 

Rococo og Empire, II, 1920, S. 34—45. E. Nystrøm: Fra Nordsjællands 

Øresundskyst, 1938, S. 55, 486 f., 539. Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 

2. Rk., I, 1923—24, S. 263 ff. Jean Stem: Franôis-Joseph Belanger, II, 

1930, S. 194, 276, 280. Paul Th. Hoffmann: Die Elbchaussee, 1937, S. 66, 

152, 183, 228. Dsk. Mag., 7. Rk., I, 1936 (se Registeret). 

Christian Elling. 

Ramel. Den pommerske uradelige Slægt R. antages at være 

blandt de ældste fra Brandenburg indkomne Ætter og forekommer 

allerede 1256 med Herbertus Romole. Stamrækken udspringer 

fra Foged paa Lassan i Pommern Johannes R. (nævnt 1265 og 

1304), der antages at være Bedstefader til Beticke (Bertram) R.

Ramel. 81 

(nævnt 1322) til Wusterwitz og Kosterwitz; fra ham nedstammer 

Henrik R. (nævnt 1487) til Wusterwitz, hvis Sønnesøn Gert R. (nævnt 

1581) til Wusterwitz var Fader til nedenn. Rigsraad Henrik R. (d. 

1610) til Wusterwitz og Bækkeskov (Skaane), der 1584 blev naturaliseret 

i Danmark. Hans Søn nedenn. Rigsraad Henrik R. (1601—53) 

til Bækkeskov, Hviderup og Løberød var Fader til Hans R. (1641— 

1711) til Maltesholm — fra hvem den nulevende svenske friherrelige 

Linie nedstammer — til Anne R. (1643—1702), der ægtede 

Albret Skeel (1635—67) og dernæst Kansleren Peder Reedtz (1614 

—74, s. d.) — og til nedenn. Etatsraad Ove R. (1637—85) til 

Lergrav og Basnæs m. m., der var Fader til Margrethe Sophie R. 

(1664—1728), gift med Generalløjtnant Jens Sehested (1649—1730) 

til Rydhave, og til Margrethe Skeel R. (d. 1721), gift med Kammerherre 

Vilhelm Carl Vind (1671—1732) til Harrested og 

Kastrup. 

Danmarks Adels Aarbog, XLII, 1925, S. 495—99; LVII, 1940, II, 

S " I?2 - Albert Fabritius. 

Ramel, Henrik, ca. 1550—1610, Rigsraad. F. ca. 1550, d. April 

1610. Forældre: Gert R. til Wusterwitz, Bagpommern (d. tidligst 

1581), og Margaretha v. Massow. Gift 1° 2. Febr. 1589 i Flensborg 

med Abel Rantzau, d. 5. Marts 1596 paa Fovslet, begr. i 

Haderslev, D. af Daniel R. til Søgaard (1534—89) og Dorothea 

Ahlefeldt (d. 1599, gift i° 1555 med Hans Ahlefeldt til Seestermtih, 

d. 1559). 2° 29. Juli 1599 paa Vidskøfle med Else Brahe, 

d. 14. April 1619, begr. i Lund, D. af Rigsraad Henrik B. til 

Vidskøfle (s. d.) og Hustru. 

Den pommerske Adelsmandssøn rejste i sin Ungdom viden om, 

studerede i Padova 1568, skal en Tid have gjort Tjeneste i Sultanens 

Kancelli i Konstantinopel og været Assessor ved Rigsretten 

i Speier samt tjent den polske Konge Stephan Batory. Efter Hjemkomsten 

synes han at have været i Hertug Johan Frederik af Pommerns 

Tjeneste, men gik siden til Danmark, maaske gennem Formidling 

af den mecklenburgske Slægt Below, med hvilken han havde 

Familieforbindelse, og den mecklenburgskfødte danske Dronning 

Sophie. Dec. 1581 forpligtede han sig til at tjene Kong Frederik II. og 

Danmark sin Livstid, blev Aug. 1582 Hofjunker og fik 1583 Ledelsen 

af »det latinske og tyske Kancelli«, hvad der medførte hans Anvendelse 

i en Række diplomatiske Hverv. Hvor høj en Stilling han indtog i 

Kongeparrets Gunst, fremgaar af, at han April s. A. blev udnævnt 

til Hofmester for den unge Prins Christian. 1584 skænkede Kongen 

ham Bækkeskov Kloster i Skaane (Villands H.), samtidig med at 

Dansk biografisk Leksikon. XIX. Juli 1940. 6

Ramm, Axel. 85 

Ramm, Axel, f. 1870, Officer. F. 17. Okt. 1870 paa Frbg. 

Forældre: Kaptajn, senere Oberstløjtnant, Sporvejsdirektør paa 

Frbg. P. G. R. (s. d.) og Hustru. Gift 20. Juli 1900 i Kbh. (Holmens) 

med Georgine Frederikke Harhoff, f. 17. Jan. 1879 i Kbh. 

(Holmens), D. af Bankdirektør Poul Christian Conrad H. (1843— 

1927) og Magna Valborg Julie Augusta Muus (1850—1933). 

R. blev Student 1889 fra Metropolitanskolen, gennemgik 1890 

—92 Hærens Officerskoles næstældste Klasse, blev 1892 Sekondløjtnant 

og Premierløjtnant i Artilleriet, 1909 Kaptajn, 1919 Oberstløjtnant 

og Bataillonschef, 1926 Oberst og Regimentschef og afskedigedes 

1932 paa Grund af Alder. 1907—11 var han til Tjeneste 

i Krigsministeriet, 1909—11 tillige fungerende Adjudant hos Forsvarsministeren, 

1912—16 Adjudant hos Kongen og forrettede 

1913—15 tillige Tjeneste i Krigsministeriet. — Som Delegeret for 

Dansk Røde Kors berejste han 1916 Rusland for at se Tilstanden 

i Lejrene for de tysk-østrigske Krigsfanger og ledede 1917—19 

Dansk Røde Kors' Krigsfangekontor i Berlin. 1920 var han Danmarks 

Repræsentant i den internationale Kommission til Fastlæggelse 

af den dansk-tyske Grænse og deltog 1924 og 1934 i den 

traktatmæssige Besigtigelse af denne. Han er Medlem af Bestyrelsen 

for Foreningen til Opførelse af Alderdomsfriboliger, for Folkekuranstalten 

ved Hald og for Danske Statsembedsmænds Samraads 

Enkebolig; Formand i Syge- og Begravelseskassen af 1872, Medlem 

af Hovedbestyrelsen for Dansk Røde Kors og fra 1932 af sammes 

Forretningsudvalg, Medlem af Repræsentantskabet for Pensionsog 

Livrenteinstituttet af 1919 og for Dansk Folkeforsikringsanstalt. 

- R. 1910. DM. 1919. K.» 19*1. Rockstroh. 

Ramm, Christian Jullus, 1831—1913, Livsforsikringsmand. F. 28. 

Juli 1831 i Rabøl, Kappel Landsogn, Slesvig, d. 1. Juli 1913 paa 

Frbg., begr. i Kbh. (Kat. Vestre). Forældre: Skomager Christian 

Friedrich R. (1793—1867) og Auguste Christina Margaretha Beckmann 

(d. tidligst 1867). Gift i° I. Jan. 1862 i Kbh. (Garn.) med 

Metta Maria Brøcker, f. 3. Nov. 1830 i Kollmar, Holsten, d. 16. 

Marts 1886 i Vordingborg, D. af Daglejer Friedrich B. (ca. 1796 

—1859) og Maria Keltings (ca. 1796—1868). 2° 6. Marts 1888 

i Koblenz med Cæsarine Josepha Margaretha Elisabeth Brtininghausen, 

f. 1. Dec. 1843 i Liilsdorf ved Rhinen, d. 9. Dec. 1924 

paa Frbg., D. af Godsejer Ferdinand B. (ca. 1801—74) og Margarethe 

Zweiffel (d. senest 1874). 

R. fik som Dreng kun den Undervisning, Folkeskolen dengang 

bød paa. Som ungt Menneske var han beskæftiget ved Handelen

86 Ramm, Julius. 

(Manufakturbranchen) indtil opnaaet Værnepligtalder, da han 

kom til Kbh. som Rekrut. Efter den pligtige Militærtjenestetids 

Afslutning forblev han som fast Underofficer i Hæren, hvor han 

1854 blev Korporal (Overjæger), 1858 Sergent (Fourér) og som 

saadan deltog i Krigen 1864 ved 18. Regiment, 1. Bataillon. 1. Okt. 

1864 bl ev han Overkommandersergent ved 22. Bataillon, og ved 

Hærloven af 1867 forflyttedes han til 17. Bataillon som Stabssergent. 

1872 traadte han uden for Nummer, og 1876 tog han sin 

endelige Afsked fra Hæren. — For at forøge sine knappe Indtægter 

havde R. efter Krigens Afslutning søgt og faaet Ekstraarbejde paa 

det københavnske Kontor for Generalagenturet for det franske 

Livsforsikringsselskab Caisse Générale des Families. Med den saaledes 

opnaaede Forbindelse med Forsikringsvæsenet indlededes et 

Afsnit af R.s Liv, der skulde faa den største Betydning ikke blot 

for ham selv, men for dansk Livsforsikringsvirksomhed, der hidtil 

kun var udøvet af Statens Anstalter — paa lidet aktiv Maade — 

og af en Del noget mere aktive Agenturer for udenlandske Selskaber. 

Gennem sit nye Arbejde vandt R. levende Interesse for Livsforsikringsideen 

og fik en fast Overbevisning om, at der her hjemme var 

store Muligheder for Livsforsikringens Udbredelse i Befolkningen, 

naar Agitationsarbejdet blev grebet rigtigt an, og R. besluttede sig 

til at gøre en Indsats i saa Henseende. Efter først at have gjort et 

Par forgæves Forsøg paa at faa den eksisterende Statsanstalt for 

Livsforsikring til at antage mere moderne Principper for Anskaftelsesarbejdet, 

en større Aktivitet i Agitationen for Tegningen af Livsforsikringer, 

bestemte han sig til at søge dannet et nyt, privat 

Livsforsikringsselskab. Til at begynde med havde han Modgang 

i Arbejdet herfor; men han var ikke af dem, der hurtigt giver op, 

og til sidst lykkedes det ham — med Bistand af Overretssagfører 

C. A. de Fine Skibsted (der som Sekondløjtnant havde deltaget i 

Krigen ved samme Bataillon, hvor R. tjente), Dr. phil., senere 

Professor T. N. Thiele (Skolekammerat af Skibsted) og Departementschef 

J. Benzon-Buchwald — 1872 at faa sin Plan realiseret 

gennem Oprettelsen af det første private danske Livsforsikringsaktieselskab, 

der fik Navnet Hafnia. De tre nævnte Mænd dannede 

Selskabets første Direktion, medens R. blev Forretningsfører (i Realiteten 

det samme, som man nu forstaar ved administrerende Direktør) 

og senere fik tillagt Titel af Direktør. R.s teoretiske Ballast 

som Livsforsikringsmand var ikke stor, men hans usædvanlige Flid 

og hans mærkeligt sikre Forstaaelse af Livsforsikringen hjalp ham 

over alle de Vanskeligheder, der til at begynde med maatte møde 

ham som den egentlige Leder af et nyt Selskab. Han havde en

Ramm, Julius. »7 

klippefast Tro paa det nye Selskabs Mission og dets Fremtid, og 

han satte alle sine store Evner og Kræfter ind i Arbejdet for 

Hafnia, som han da ogsaa oplevede at se som et stort og godt 

konsolideret Selskab. 1905 tog han sin Afsked. I dansk Livsforsikringsvæsens 

Historie vil R. altid bevare sin Plads ikke blot som den 

egentlige Stifter af vort første private Livsforsikringsselskab, men 

ogsaa som den udmærket dygtige Foregangsmand paa den moderne 

Livsforsikringsakkvisitions Omraade. — Etatsraad 1905. — R. 1895. 

— Buster af Aksel Hansen 1898 i Hafnia. 

Hafnia 1872—1922. (Af Chr. Thorsen og H. Fritz), 1922. Chr. Thorsen. 

Ramm, Peter Gottfred, 1834—1917, Officer, Sporvejsdirektør. 

F. 13. Jan. 1834 i Helsingør, d. 91. Dec. 1917 paa Frbg., begr. sst. 

Forældre: Grønthandler i Helsingør Johan Mathæus R. (1796— 

1890) og Elin Margrethe Hartelius (1804—86). Gift 31. Marts 

1863 paa Frbg. med Christiane Marie Wolff, f. 16. Juli 1842 paa 

Vodrofsgaard (Frbg.), d. 15. Jan. 1926 paa Frbg., D. afjustitsraad, 

Kontorchef ved det kgl. Brandsocietet Niels W. (1793—1862, gift 

1° 1828 med Emilie Augusta Zinn, 1807—36) og Louise Serafine 

Kock (1810—93). 

R. blev Landkadet 1848, 1852 Sekondløjtnant i Infanteriet, indtraadte 

1854 i Højskolen, blev n. A. Artillerielev og efter Eksamen 

1857 Sekondløjtnant i Artilleriet (Ancienn. 1853). 1860 blev han Premierløjtnant, 

deltog i Krigen 1864, blev Kaptajn 1870 og afskedigedes 

1886 paa Grund af Alder med Oberstløjtnants Karakter. 1884 var 

han Medlem af Kommission om Tjenstreglement for Hæren, n. A. 

blev han beskikket som Medlem af Bestyrelsen for de militære Underklassers 

Pensionering og Invalideforsørgelse. — 1870—1905 var 

han et højt anset Medlem af Frbg. Kommunalbestyrelse og en Række 

Aar Næstformand deri, 1886—99 administrerende Direktør for 

Frbg. Sporvejs- og Elektricitetsselskab og Medlem af dets Bestyrelse, 

Medlem af Bygningskommissionen, Formand for Grundtakstkommissionen, 

Medlem af Brandkomiteen og Komiteen for en 

heldig Bebyggelse af Kommunen samt Medlem af Centralkomiteen 

for Kbh. 1896 stiftede han Frbg. Jernstøberi og Maskinfabrik og 

var til sin Død Bestyrelsesformand. — Han var en nobel, stilfærdigt 

elskværdig, yderst virksom Mand, der paa mange Omraader gjorde 

fortrinlig Fyldest. — R. 1877. DM. 1888. K. 2 1909. — Maleri 

af Axel Helsted ca. 1885 i Familieje. 

Berl. Tid. 21. Dec. 1917. Nationaltidende 27. Dec. s. A. M. Galschiøt: 

Helsingor, 1921, S. 63 f. Rockstroh.

go Ramsing, H. U. 

Grosserer Poul Georg V. (1840—1905) og Johanne Marie Bay 

(1852—1924). 

Efter at have taget Studentereksamen 1885 fra Metropolitanskolen 

blev R. Sekond- og Premierløjtnant i Ingeniørkorpset 1888 

og efter fem Aars Tjeneste ved den vestindiske Hærstyrke (1895— 

1900) Kaptajn og Chef for Telegraf kompagniet 1901, Chef for 

Vestfrontens Bygningsdistrikt 1907—18, Oberstløjtnant og Chef for 

Telegrafbataillonen 1918, Chef for 1. Ingeniørbataillon 1920, 

Oberst og Chef for 2. Ingeniørbataillon 1924, Chef for Ingeniørdirektionen 

1925, Generalmajor og Generalinspektør for Ingeniørtropperne 

1930 samt Direktør for Hærens Bygningstjeneste fra 1932 

til sin Afgang fra Tjenesten 1934. Han har bl. a. bygget Masnedøfortet 

samt Mosede- og Borgstedbatterierne. Desuden har han virket 

som Lærer ved Officerskolen og udgivet flere Lærebøger (»Fæstningskrigen«, 

1909f.; »Lærebog i Krigsbygningskunst«, 191 if.). 1931—34 

var han Formand for Officersforeningen. — Efter sit Ophold i Vestindien 

skrev han »Vore vestindiske Øers Fremtid under dansk Flag« 

(1901) og anonymt Pjecerne »Kampen om Dansk Vestindien« (1902) 

og »Kan der ved Reformer skabes en bedre Balance paa Dansk Vestindiens 

Budget?« (s. A.). Han virkede ivrigt paa offentlige Møder og 

privat for Koloniernes Bevarelse under dansk Flag, deltog 1903 

sammen med andre sagkyndige i den vestindiske Kommissions 

Rejse til Øerne og sad i Forretningsudvalget for Plantageselskabet 

Dansk Vestindien, hvis Formand han var fra 1915 til dets Likvidation 

1923. — Han har sammen med sin Hustru støttet Danskheden 

i Sydslesvig. Efter Afstemningen i Slesvigs 2. Zone 1920 

raadspurgte to Medlemmer af den internationale Kommission, 

Nordmanden Th. Heftye og Franskmanden Paul Claudel, ham 

med det Formaal at drage en Grænselinie, som kunde tillade 

en Indlemmelse i Danmark af de dansktalende Landdistrikter 

Vest for Flensborg. Forholdenes Udvikling umuliggjorde denne 

Plans Virkeliggørelse. 1935 blev R. valgt til Formand for Flensborg-Samfundet 

og Foreningen Danebrog. — Trods sine vidtspændende 

Interesser og sin store Embedsvirksomhed har R. ogsaa faaet 

Tid til at dyrke arkæologisk-historiske Interesser. Allerede paa 

St. Croix foretog han Udgravninger i Skaldynger (Fundene nu i 

Etnografisk Samling), og efter at være vendt tilbage til Kbh. videreførte 

han det Arbejde, som H. N. Rosenkjær havde begyndt, fulgte 

i en Aarrække utrættelig alle Udgravninger i Hovedstaden og fordybede 

sig samtidig i de skriftlige Kilder til Byens ældre Historie. 

Disse indtrængende Undersøgelser har sat Frugt i en Række Afhandlinger 

i »Hist. Medd. om København«, af hvilke især de første,

Ramsing, H. U. 91 

i I—III (1907—12), indeholder betydningsfulde Resultater af hans 

Iagttagelser om Jordbundsforholdene og nye Teorier om Kbh.s ældste 

Topografi, medens de senere viser Eksempler paa hans store Kendskab 

til de enkelte Ejendommes Historie. Andre Studier foreligger i 

Bøger om Metropolitanskolen (1916) og Petri Kirke (1925), i den 

korte Oversigt over Kbh.s Historie til 1728 i Traps Danmark (I, 

4. Udg. 1929) og i Avisartikler. Et samlet Værk om Emnet, »Københavns 

Historie og Topografi i Middelalderen« udkom 1940 i 

tre Bind. — R. 1906. DM. 1917. K. 2 1927. K. 1 1932. 

Slægtstavlesamlingen, 1933, S. 65 ff. Th. Hauch-Fausbøll: Studenterne fra 

l885, IQIO, S. QI f. /IL A t * 

°' 3 ' a Chr. Axel Jensen, 

Ramsøe, Emilio Wilhelm, 1837—95> Dirigent, Komponist. F. 

7. Febr. 1837 i Kbh. (Garn.), d. 15. April 1895 P aa St. Hans 

Hospital, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Hoboist Emilius Wilhelm 

R. (1808—58) og Ane Rasmussen (1808—89). Gift 5. Sept. 

1863 i Kbh. (Trin.) med Mathilde Marie Strandmann (Petersen), 

f. 26. Jan. 1841 i Kbh. (Frels.), d. 12. Maj 1891 sst. (Helligk.), 

D. af Veterinær Johannes Gjerløv og Marie Charlotte 

Strandmann (ca. 1819—66, gift i Q med Værtshusholder Christopher 

Petersen, 1806—51, 2° 1852 med Styrmand, senere 

Skibskaptajn Julius Nielsen, ca. 1817—senest 66). 

R. var uddannet som Violinist. Allerede som syttenaarig blev 

han Dirigent ved omrejsende Teaterselskaber, først ved Millers, 

derefter ved Lewinis i Norge, saa atter hos Miller. Dirigentvirksomheden 

førte med sig, at R. med stor Grundighed lagde sig efter 

teoretiske Studier og Instrumentationskunst. Hans Færdighed og 

sikre Smag paa dette Omraade satte sig Spor i fem Solokvartetter 

for Kornet, Trompet, Tenorhorn og Tuba, der ikke mindst til 

Undervisningsbrug har faaet stor og fortjent Udbredelse. I syv 

Aar, 1857—64, ledede R. Musikken i Alhambra, og fra denne Tid 

stammer en Række Arrangementer og originale Kompositioner, 

mest Danse og Potpourrier. 1864 var R.s Position saa grundfæstet, 

at han fik Opfordring til at dirigere i Folketeatret. Til sin Afgang 

1875 P aa Grund af Uoverensstemmelser med Teaterdirektøren 

M. V. Brun komponerede og arrangerede han Musik til talrige 

Syngespil, Folkekomedier og Vaudeviller, hvoriblandt hans personlige 

Andel var størst i »Gøngehøvdingen«, »Svantevits Datter« og 

»Kanariefuglen«. Fra Kbh. drog R. til Stockholm, derfra til St. 

Petersborg, hvor han 1877 blev ansat i det kejserlige italienske 

Operaorkester, senere i det kejserlige russiske. 1887 blev han kejserlig 

Kapelmester ved det franske Teater. I sine Sommerferier

9^ 

Ramsøe, E. W. 

besøgte han Danmark og dirigerede Harmoniorkesteret ved Rosenborg 

Brøndkuranstalt. Sine sidste Aar tilbragte han plaget af Sygdom 

i sit Hjemland. Foruden de allerede nævnte Kompositioner 

af R. bør nævnes flere Hæfter Sange med Klaver, Sange til Vaudeviller 

og en Romance for Bratsch med Klaver. 1871 berejste R. 

paa det Ancker'ske Legat Tyskland, Schweiz, Italien og Østrig. 

Søndagsposten 25. Febr. 1872. Nordisk Tidsskrift for Musik, II, 1872—73, 

S. 40. Carl Bayer: Kjøbenhavns Folketheater 1857—82, 1882. R. Neiiendam: 

Folketeatrets Historie 1857—1908, 1919. Fr. Bokkenheuser: Det var i 

Aaret...!, ,909, S. 20 f. Mb Schiørring. 

Ramus. Den lærde Slægt R. føres tilbage til Sognepræst til 

Akerø i Romsdalen Daniel Johnsen R. (d. 1654), der var Fader til 

Lektor og Kannik i Trondhjem, Mag. Melchior R. (1646—93) og 

til Sognepræst i Norderskov, Historikeren, Mag. Jonas R. (1649— 

1718); af disse var Melchior R. Fader til Johan Daniel R. (1683— 

1762) — der gik over til Katolicismen og døde som Bibliotekar hos 

Ærkebispen af Koln — og til de nedenn. Matematikeren, Justitsraad 

Joachim Frederik R. (1685 el. 86—1769) og Biskoppen Christian 

R. (1687(8)—1762), af hvis Sønner skal nævnes nedenn. Biskop 

Jacob R. (1716—85), Sognepræst i Assens Cosmus R. (1717 

—82), Justitiarius ved den norske Overhofret Jonas R. (1718—65) 

og Sognepræst til Stokkemarke, Provst Christian Christiansen R. 

(1725—94); af dennes Børn skal nævnes Francisca Margrethe R. 

(1763—1831), gift med Historikeren Gustav Ludvig Baden (1764 

—1840, s. d.), nedenn. Professor Christian R. (1765—1832) og 

Kammerraad, Amtsforvalter Frantz R. (1766—1807), hvis Søn var 

nedenn. Matematiker Christian R. (1806—56). 

C. Giessing: Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, 

I> '779> S. 520. Lengnicks Stamtavler (trykt sammen med Familien Tuxen, 

1839). E. B.: Stamtavle over Slægten Bernhoft, 1885, S. 119—35. 

Albert Fabritius. 

Ramus, Christian, 1687(8)—1762, Biskop. F. 1. Febr. 1687(8) i 

Trondhjem, d. 14. Dec. 1762 i Odense, begr. sst. (St. Knuds K.). 

Forældre: Lektor, Mag. Melchior R. (1646—93) og Anna Kyhn 

(d. 1727). Gift i° 11. Jan. 1712 i Kbh. (Trin.) med Cathrine 

Magdalene Gosbruch, f. ca. 1684 i Kbh., d. 13. Febr. 1713 sst. 

(Holmens), D. af Konsumtionsskriver og Møller, senere Brygger 

Jørgen Henriksen G. (d. 1712) og Dorthe Nielsdatter (d. 1705). 

2° 20. Sept. 1713 i Kbh. (Holmens) med Elisabeth Holst, d. 24. Aug. 

1730 i Vordingborg, D. af Tøjhusskriver Jacob Nielsen (ca. 1642—

Ramus, Christian. 93 

1718, gift 2° 1707 med Hedvig Susanne Bornemann, 1686—1758, 

gift 2° 1728 med Højesteretsjustitiarius Diderich Seckmann, s. d.) 

og Maria Holst (d. 1705). 3 0 8. Juni 1735 med Sophie Seidelin, 

f. ca. 1692, d. 13. Aug. 1741 i Odense (gift i° 1710 med Sognepræst 

Iver Brinck, s. d.). 

G. R. blev Student 1707 fra Trondhjem, studerede først Medicin, 

siden Teologi og tog 1710 teologisk Attestats. 1709 fik han Plads 

paa Walkendorfs Kollegium, 1709—11 var han Alumnus paa Borchs 

Kollegium. I disse Aar udgav han nogle Disputatser halvt af medicinsk-kemisk, 

halvt af teologisk Indhold, idet han især stræbte at 

forsvare det høje Værd, der burde tillægges Kemien. I den præstefattige 

Tid under Pesten 1711 blev C. R. gejstlig Medhjælper ved 

Garnisonskirken i Kbh. og siden s. A. nederste Kapellan ved Holmens 

Kirke. I denne Stilling tog han sig med særlig Omhu af 

Fangerne paa Bremerholm, og det var sikkert ogsaa hans filantropiske 

Indsats, der 1720 bragte ham Stillingen som Meddirektør 

ved de fattiges Væsen i Kbh. 1727 forflyttedes han som Sognepræst 

til Vordingborg og blev samtidig Provst i Baarse Herred, 

men allerede 1730 kaldtes han tilbage til Kbh. som Sognepræst 

ved Helligaandskirken. Han genindtraadte i Direktionen for de 

fattiges Væsen og indlagde sig betydelig Fortjeneste ved sit Arbejde 

for at lindre den Nød, den store Ildebrand i Hovedstaden 1728 

havde fremkaldt. Desuden viste han sig ivrig for at fremme Katekisation. 

1732 udnævntes han til Biskop over Fyns Stift. Hans 

30-aarige Bispestyre var præget af Humanitet, og han lagde særlig 

Vægt paa at ophjælpe de milde Stiftelser og fremme Skolevæsenet. 

Med storstilet Godgørenhed støttede han af egne Midler Skolebørn 

og andre trængende. Hans Interesse for filantropisk og kateketisk 

Virksomhed, ligesom Udtalelser i en (haandskreven) Ligprædiken 

over Frederik IV. om Missionsarbejdet tyder paa, at 

han for en Del har været paavirket af den hallensiske Pietisme, men 

som flere andre synes han i Aarenes Løb mere og mere at have 

følt sig paa Afstand af det herskende Pietistparti. Hans Forhold til 

Generalkirkeinspektionskollegiet var saaledes ikke helt harmonisk, 

idet han navnlig ikke vilde indlade sig paa at indgive detaillerede 

Beretninger om sit Præsteskab, og han var ingen Ven af Pontoppidans 

Katekismeforklaring eller af udpræget pietistisk Praksis. Det 

var da ikke mærkeligt, at han betragtedes med en vis Mistillid af 

Christian VI., der ikke vilde have ham til Biskop over Sjællands 

Stift. — C. R.s Forfatterskab er ubetydeligt, men han var en velstuderet 

Mand, der efter kyndiges Dom besad en ikke stor, men 

skønsomt udvalgt Bogsamling. — Konsistorialassessor 1727.

94 

Ramus, Christian. 

Erik Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicæ, IV, 1752, S. 1176". Søren 

Anchersen: Oratio funebris in obitum Christiani Rami, 1763. J. C. Bloch: 

Den Fyenske Geistligheds Historie, I, 1787, S. 213—20. C. Giessing: Nye 

Samling af . . . Jubel-Lærere, I, 1779, S. 514—24. Kirkehist. Saml., 3. Rk., 

IV, 1882—84, s - 800—12; V, 1884—86, S. 693—96; 4. Rk., I, 1889—91, 

S. 180—83, 194; III, 1893—95, S. 498 f.; IV, 1895—97, S. 41; 5. Rk., I, 

1901—03, S. 55—82, 325 f., 410 f. Saml. til Fyens Hist. og Topographie, I, 

1861, S. 87—91; III, 1865, S. 112—15. G. L. Wad: Fra Fyens Fortid, IV, 

1924, S. 157 f., 160 f., 170. H. F. Rørdam: Hist. Saml. og Studier, II, 1896, 

S. 297. P. F. Suhms samlede Skrifter, VII, 1791, S. 51. Fr. Nygård: Kristenliv 

i Danmark, 1897, S. 20—53. Louis Bobé: Bremerholms Kirke og Holmens 

Menighed, 1920, S. 155, 220, 229. Svend Larsen: Graabrødre Hospital og 

Kloster i Odense, ,939, S. .31, i37, 168 f., 175- Bjgm Korwrup. 

Ramus, Christian, 1765—1832, Numismatiker. F. 3. Jan. 1765 

i Maribo, d. 11. Juli 1832 i Ordrup, begr. i Gentofte. Forældre: 

Sognepræst, sidst i Stokkemarke, Provst Christian Christiansen R. 

(1725—94, gift 1° 1753 med Christiana Rennemann, 1734—54, 

3 0 1771 med Marie Stampe, 1753—77) og Barbara Thestrup 

(1732—71). Ugift. 

R. blev 1781 dimitteret fra Herlufsholm, tog 1784 filologisk 

Eksamen og blev 1786 cand. theol.; senere blev han Alumnus paa 

Borchs Kollegium og Lærer i Latin ved Borgerdydskolen i Kbh. 

1789 rejste han udenlands med Understøttelse af det Lassen'ske 

Stipendium og med Hjælp af velhavende Slægtninge. I Gottingen 

studerede han et Aar under den berømte Filolog Heyne, senere 

drog han til Wien, hvor han studerede Oldtidens Numismatik 

under Eckhel, og derefter til Italien, hvor han fortsatte sine numismatiske 

Studier under Zoegas og Kardinal Borgias Vejledning. 

Efter sin Hjemkomst 1793 fik han Magister- og Doktorgraden for 

en Afhandling om Ligtaler hos Athenienserne og holdt 1794—95 

som Privatdocent Forelæsninger ved Universitetet, navnlig over 

græske Forfattere. 1795 blev han Bibliotekar ved det nyoprettede 

Classen'ske Bibliotek, hvorfra han først tog sin Afsked 1831. Da 

man maatte opgive Haabet om, at Zoega vilde vende hjem og 

overtage den ham tiltænkte Stilling som Bestyrer af Den kgl. Møntog 

Medaillesamling paa Rosenborg, blev R. 1799 midlertidigt ansat 

her og blev 1801 udnævnt til Samlingens Inspektør, til hvilken 

Stilling han paa Grund af sine Kundskaber var selvskreven. Af 

Møntsamlingen, for hvilken han 1821 blev Direktør, havde han 

store Fortjenester, idet han dels sørgede for at skaffe den betydelige 

Forøgelser, dels 1816 udgav en paa Latin affattet Beskrivelse over 

de antikke Mønter, ligesom han ogsaa paabegyndte en (ufuldendt) 

Beskrivelse over de danske middelalderlige Mønter. R. var paa

Ramus, Christian. 95 

Grund af sin Sygelighed (Epilepsi) en noget vanskelig Mand at 

omgaas. — Medlem af Danske Selskab 1813, af Videnskabernes 

Selskab 1816. — Tit. Professor 1802. — R. 1817. — Ungdomsportræt 

i Familieeje, Kopi af C. C. Andersen 1881 i Mønt- og 

Medaillesamlingen. 

Program fra Herlufsholm 1867, S. 95—108. A. Leth og G. L. Wad: Medd. 

om Dimitterede fra Herlufsholm, 1875, S. 132 f. P. Brock: Hist. Efterretn. 

om Rosenborg, II, 1882, S. 100 ff. Dsk. Mag., 7. Rk., I, 1936 (se Registeret). 

Bengt Hildebrand: C. J. Thomsen och hans lårda forbindelser i Sverige 

1816—37, I—II, 1937—38 (se Registeret). Nordisk Numismatisk Årsskrift, 

1939, S. 90—94. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1940, S. 5 ff. 

P.Brock (GeorgGalster*). 

Ramus, Christian, 1806—56, Matematiker. F. 5. Dec. 1806 i 

Nykøbing F., d. 5. Juni 1856 i Kbh. (Frue), begr. sst. (Ass.). 

Forældre: Amtsforvalter, Kammerraad Frantz R. (1766—1807) og 

Margrethe Helene Hincheldey (1777—1861). Gift 17. Juli 1835 

i Kbh. (Frue) med Sophie Louise Charlotte Fistaine, f. 14. Sept. 

1814 i Odense, d. 11. Marts 1879 i Kbh. (Frue), D. af Premierløjtnant, 

senere Major Jean (Francois) Abraham George F. 

(1781—1841) og Barbara Charlotte Baden (1791—1873). 

R. dimitteredes 1825 fra Borgerdydskolen i Kbh. og tog n. A. 

2. Eksamen. 1831 vandt han Universitetets Guldmedaille og tog 

1832 Magister- og Doktorgraden. 1831 blev han kst. som Lærer 

i Matematik ved Polyteknisk Læreanstalt. N. A. sejrede han i 

Konkurrencen om Professoratet i Matematik ved Universitetet over 

Chr. Jiirgensen og L. S. Fallesen. 1833 blev han Lektor, 1834 

ekstraordinær og 1850 ordinær Professor i Matematik ved Universitetet. 

Han fortsatte dog med sin Lærervirksomhed ved Polyteknisk 

Læreanstalt, hvor han 1838 fik fast Ansættelse og blev Medlem af 

Bestyrelsen. 1834 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab. — 

R. var en meget produktiv Forfatter. Hans Guldmedailleafhandling 

handlede om Konvergens af trigonometriske og logaritmiske 

Rækker, hans Doktordisputats om Funktionslære. Foruden nogle 

elementære Lærebøger (Trigonometrie, 1837, 3. Udg. 1860; Elementær 

Geometrie, 1850, 2. Udg. 1860; Elementær Algebra, 1855; en 

Lærebog i Astronomi 1857, udg. efter hans Død) har han skrevet 

en Række Universitetslærebøger (Algebra og Functionslære, 1840; 

Differential-og Integralregning, 1844; Analytisk Geometrie, 1848; 

Analytisk Mechanik, 1852). Endvidere har han skrevet en Række 

Afhandlinger, mest henhørende til Analysen og Kædebrøkteori. De 

findes i »Tidsskrift for Matematik«, Vid. Selsk. Oversigter og Skrifter 

samt Crelles Journal. Desuden har han i »Tidsskrift for Litteratur

9" 

Ramus, Christian. 

og Kritik«, I, 1839, skrevet en finansøkonomisk Afhandling. Disse 

Publikationer viser R. som en Mand, der behersker sin Tids matematiske 

Viden. Hans Universitetslærebøger er saa omfattende, at 

de mere har Karakter af Haandbøger. De mangler dog de for saadanne 

vigtige Litteraturhenvisninger. De er skrevet i en meget 

stringent, klar og skarp, men noget tør Stil. Dette hang sikkert 

sammen med hans Karakter: han var en stuelærd, uden synderlig 

Verdenserfaring og ukendt med Skoleundervisning, meget tilbageholdende, 

næsten undselig. Trods dette har han haft en meget 

betydelig Indflydelse paa Matematikkens Fremskridt i Landet, han 

har fortsat den Højnelse af Niveauet, som var begyndt med C. F. 

Degen 1814. Det, der fremfor alt har været Aarsagen hertil, var den 

Karakterfasthed, hvormed han uden Afslag og med stor Udholdenhed 

forlangte den stringenteste Kundskab, som kunde naas. 

Derfor kunde hans Universitetslærebøger endnu længe efter hans 

Død være af Betydning ved det danske Matematikstudium. I Perioden 

efter Adolf Steens Død blev denne dog nærmest af historisk 

Art. For den elementære Matematik har R. haft Betydning ikke 

alene ved sine Forelæsninger til anden Eksamen og ved sine Skolebøger, 

men ogsaa ved sin Virksomhed som Eksaminator ved Artium. 

De ovenfor nævnte Karakterejendommeligheder var bestemmende 

baade for Manglerne og Fordelene ved hans Virksomhed her. 

Hans svigtende pædagogiske Forstaaelse viste sig bl. a. deri, at 

han som Regel kun stillede Eksamensspørgsmaalet som Helhed, 

indskrænkende sig til at slaa fast, om Besvarelsen var rigtig eller 

gal, og i øvrigt ikke søgte at faa nærmere Rede paa Eksamenskandidatens 

Kundskaber ved særlige Spørgsmaal. De skriftlige 

Opgaver, han stillede, vidnede ogsaa undertiden om manglende 

Kendskab til, hvad man med Rimelighed kunde forlange. Ogsaa 

Skolebøgernes Tørhed kan virke afskrækkende. Men hans energiske 

Krav til eksakt Fremstilling og de Midler, han gav til at naa dette 

Maal ved Lærebøgerne, har dog i dygtige Læreres og flittige Elevers 

Hænder virket til en Højnelse af Matematikstudiet i Danmark. 

Tidsskrift for Mathematik, 3. Rk., III, 1873, S. 168, 171 ff. C. Hostrup: 

Erindringer fra min Barndom og Ungdom, 1891, S. 76 f. 

H. G. Zeuthen (Poul Heegaard*). 

Ramus, Joachim Frederik, 1685 el. 86—1769, Matematiker. F. 

10. Sept. 1685 (efter andre 3. Juli 1686) i Trondhjem, d. 4. Jan. 

1769 i Kbh. (Frue), begr. sst. (Frue). Broder til Biskop Christian 

R. (s. d.). Gift 28. Dec. 1722 med Maria Schiønnebøl, f. 9. Maj 

1696 i Kbh. (Holmens), d. 17. Febr. 1771 sst. (Frue), D. af

Rarnus, J. F. 97 

Kaptajnløjtnant, senere Schoutbynacht Hans S. (1654—1714) og 

Josina Maria Macody (1675—1753). 

Efter Faderens Død blev R. opdraget hos Morfaderen H. 

Kyhn, som var Kommandant paa Munkholm, mens Griffenfeld 

sad der; Fangen skal have læst med Drengen. Efter at have taget 

Artium i Trondhjem 1707 kom R. som Student til Kbh., hvor 

han 1710 blev Baccalaureus. Han saavel som Broderen Ghr. R. 

var Holbergs Kollegiekammerater paa Borchs Kollegium. Ved 

Universitetet udvikledes hans Interesse for Matematik og Tegning, 

især Korttegning, under Ole Rømers Ledelse. Han 

blev snart dennes Medhjælper, især ved Udarbejdelsen af et 

Kort over Nordsøen. Han var flere Aar paa Rejser og blev 

derpaa 1718 Stadskonduktør i Kbh. og 1720 Lærer ved Navigationsskolen 

paa Møen. Med R. som Leder flyttedes denne 

til Kbh., men nedlagdes 1737. 1720 designeredes han til Professor 

i Matematik ved Universitetet i Kbh. og overtog Stillingen 

1722. Fra 1747 var han fritaget for at holde Forelæsninger. 

1725 blev han Direktør for Brand- og Vandvæsenets Kommission 

i Kbh. Han ledede Rensningen og Reguleringen af Sortedamssøen, 

stod for Slottenes Vedligeholdelse og var Medlem af flere 

Kommissioner med praktiske Formaal. Han var i Oldenburg for 

at studere Digerne og i Kongsberg for at foretage en Synsforretning 

over Sølwærket. 1714 beregnede han Almanakken. 

Han blev Medlem af Videnskabernes Selskab 1745. — R. 

skrev 1710—13 nogle matematiske og astronomiske Disputatser; 

1737 (2. Udg. 1740) udgav han de seks første Bøger af Euklid paa 

Latin, samt senere en dansk Oversættelse af Chr. Wolffs tyske 

Elementarlærebog i Matematik. I Vidensk. Selsk. Skrifter har han 

givet en omhyggelig sammenstillet Fortegnelse over ældre og nyere 

Beretninger om Iagttagelser af Nordlys. — Kancelliraad 1720. 

Justitsraad 1738. 

S. A. Christensen: Mathcmatikens Udvikling i Danmark og Norge i det 18. 

Aarh., 1895, S. 213 f. Dsk. Mag., 6. Rk., III, 1923 (se Registeret). Kirkehist. 

Saml., 6. Rk., II., 1936—38, S. 122. 

H. G. Zeuthen (Poul Heegaard*). 

Ratnus, Jacob, 1716—85, Biskop. F. 6. Febr. 1716 i Kbh. (Holmens), 

d. 24. Dec. 1785 i Odense, begr. sst. (St. Knuds K.). Forældre: 

Kapellan, senere Biskop Christian R. og 2. Hustru (s. d.). 

Gift 5. Maj 1745 i Odense med Sara Dreyer, f. 4. Sept. 1723, d. 

31. Marts 1779 i Odense, D. af Kancelliraad Jens D. (d. 1753) 

til Raschenberg og Anna Elisabeth Haman (ca. 1702—69). 

Dansk biografisk Leksikon. XIX. Aug. 1940. 7

98 

Ramus, Jacob. 

R. blev Student 1734 fra Odense og tog teologisk Attestats 1738. 

Han virkede derpaa en kort Tid som Amanuensis hos sin Fader, 

men blev 1741 Fredagspræst ved St. Knuds Kirke i Odense, 1744 

øverste residerende Kapellan og 1745 Sognepræst ved samme, 1747 

Stiftsprovst og Provst i Odense Herred og endelig 1762 adjungeret 

sin Fader som Medhjælper i Bispeembedet og inden Aarets Udgang 

hans Efterfølger som Biskop. R. var næppe en særlig begavet eller 

betydelig Personlighed, men han viste sig nidkær i sin Embedsførelse 

og udmærkede sig ved sin blide, humane Karakter, der ogsaa 

afspejlede sig i den Mildhed og Venlighed, der hvilede over hans 

ydre Fremtoning. Et tydeligt Præg af Jævnhed baade i Form og 

Indhold bærer ogsaa nogle Smaataler, han har udgivet, deriblandt 

Talen ved Balles Bispevielse, som han kom til at forrette 1783. Ved 

denne Lejlighed høstede han meget Bifald for den smukke og værdige 

Maade, han var optraadt paa, ligesom han gjorde et godt 

Indtryk ved sin vindende Personlighed. Længst er R.s Navn bevaret 

gennem hans Virksomhed som Salmedigter. 1781—83 udgav han 

saaledes i tre Hæfter en Samling »Gudelige Psalmer« (3. Oplag 

1786). Han udtalte sig selv med stor Beskedenhed om sit Arbejde; 

han var sig bevidst, at han kun havde formaaet at iklæde sine 

Tanker en jævn, for Almuen forstaaelig, Form, og det maa ogsaa 

siges, at der ikke spores nogen højere digterisk Flugt i hans kunstløse 

Rimerier. Hans Salmer nød dog en vis Yndest i Datiden, en 

betydelig Del af dem fandt siden Optagelse i den evangelisk-kristelige 

Salmebog, og en enkelt, »Vi samles for dit Aasyn her«, genfindes 

endnu i Salmebog for Kirke og Hjem (Nr. 409). Teologisk set 

vidner de om et afgjort konservativt, supranaturalistisk Kristendomssyn 

med nogen Tilsætning af pietistiske Vækkelsestoner. Som 

Forsvarer af sit Præsteskab over for uhjemlede Beskyldninger optraadte 

R. i »Anmerkninger over Alethophili Tanker om Præsteklubben« 

(1784). 

C. G. Seydlitz: Sørge-Tale over Hr. Jacob Ramus, 1786. J. C. Bloch: Den 

Fyenske Geistligheds Historie, I, 1787, S. 221—23, 691 f. Kirkehist. Saml., 

3. Rk., IV, 1882—84, S. 412—26; 4. Rk., V, 1897—99, S. 65, 378—81, 817; 

VI, 1899—1901, S. 797. Saml. til Fyens Hist. og Top., III, 1865, S. 314 f., 

33 2 f-> 359- Luxdorphs Dagbøger, udg. ved Eiler Nystrøm, I, 1915—30, S. 186, 

396; II, 1925—30, S. 280, 281, 354. Anders Malling i Kirken, III, B, 1931, 

S - l6, ~ 83 - Bjørn Kornerup. 

Ranch, Hleronymus Justesen, 1539—1607, Præst, Digter. F. 1539 

i Vinkel Sogn ved Viborg, d. 3. Dec. 1607 i Viborg, begr. sst. 

Forældre: Sognepræst Just Lauridsen R. (1476—1575) og Karen 

Jacobsdatter (1501—75). Gift i Viborg med Karen Olufsdatter

Ranch, Hieronymus Justesen. 99 

(gift i° med Sognepræst Poul Ibsen, 1542—72), D. af Rektor Oluf 

Nielsen Skytte (d. 1591). 

Om H. J. R.s ydre Livsomstændigheder haves kun sparsomme 

Efterretninger. Han immatrikuleredes 1563 ved Universitetet i 

Wittenberg og tog, uvist naar og hvor, Magistergraden; 1572 blev 

han Præst ved Graabrødrekirke i Viborg, vistnok 1591 tillige Provst 

for Nørlyng Herred og fik derhos Indtægten fra et Kanonikat 

ved Domkirken, ligesom han efter sin Fader havde en af Kronens 

Gaarde i Vinkel Sogn i Fæste. Om Maaden, paa hvilken han 

røgtede sin Embedsgerning, foreligger intet nævneværdigt, og som 

Teolog er han ikke optraadt i Litteraturen. At han var vel belæst 

i Klassikerne, er sikkert, og han synes personlig at have været en 

anset Mand, der som ældre stod i Venskabsforbindelse med Professorerne 

Longomontanus og Resen; maaske har han kendt dem fra 

den Tid, da de, der var meget yngre end han, gik i Viborg Skole. 

Efter Opfordring bl. a. af Niels Kaas, hans »gode Mæcenas«, skrev 

han som Festskuespil til Christian IV.s Hylding 1584 i Viborg Bibeldramaet 

»K: Salomons Hylding«, i hvilket han selv udførte 

Narrens Rolle; det gjorde, ogsaa hos de høje Herskaber, stor Lykke 

og udkom n. A. i Trykken. Som Stykke betragtet staar det dog tilbage 

for hans andre Skuespil, der vandt en saadan Yndest, at de 

ældste Tryk er forsvundne: 1599 det folkelige Bibeldrama »Samsons 

Fængsel«, af Eftertiden karakteriseret som det første danske 

Syngestykke, og — maaske 1598 — den overgivne Farce »Karrig 

Niding«, vor bedste Komedie før Holbergs. De viser H. J. R. i 

Besiddelse af virkeligt dramatisk Talent; han har Sans for scenisk 

Effekt, Greb paa Situationskomik og er ikke uden Evne til at sætte 

en Figur saaledes op, at den faar Virkelighedspræg over sig. Med 

ham naar Skolekomedien i Danmark sit Højdepunkt. At Universitetet 

1598 under Thomas Finckes Rektorat remitterede et af ham 

til Trykningsapprobation indsendt Skuespil (Karrig Niding ?) med 

Bemærkning om, at »Professorerne havde andre og alvorligere Ting 

at tage Vare«, betyder i denne Sammenhæng intet. Men H. J. R. 

var ikke blot Dramatiker. 1595 haves en Vise af ham om Tyrkernes 

Indfald i Ungarn med bitre Betragtninger over de kristne Magters 

Lunkenhed, men navnlig skrev han, uvist naar, et moraliserende 

Digt, »Fugle-Vise« kaldet, i hvilket forskellige Fugles Egenskaber 

overføres paa menneskelige Forhold. Digtet, der vidner fordelagtigt 

om sin Forfatters Natursans, og som 1623 fremkom i svensk 

Oversættelse, var hos os længe meget yndet; i sin Barndom hørte 

Nyerup det ofte synges blandt Almuesfolk paa Fyn. 

Litteraturhistorikere i vore Dage har peget paa Muligheden af 

7*

100 Ranch, Hieronymus Justesen. 

et Forfatterskab fra H. J. R.s Side ud over, hvad der er direkte 

bevidnet gennem Overleveringen. Det gælder i første Række en 

næsten dramatisk, sørgmodig-bitter Vise om Venskabs Ustadighed 

og tre i deres Art ejendommelige Mellemspil i et Haandskrift indeholdende 

Repertoiret ved Randers Skole i Begyndelsen af det 17. 

Aarh. Skulde Muligheden gennem en stilkritisk Undersøgelse, som 

endnu ikke foreligger, hæves til Vished, vilde Agtelsen for H. J. R.s 

digteriske Evner øges, men ogsaa efter, hvad der faktisk vides, var 

han for sin Tid ikke nogen ringe Mand. 

Hieronymus Justesen Ranch's Danske Skuespil og Fuglevise 

udg. af S. Birket Smith 1876—77. Danske Viser fra Adelsvisebøger 

og Flyveblade. Udg. af H. Gruner Nielsen, II, 1914, S. 206 

—17; III, 1915, S. 27 ff.; V, 1922—27, S. 57—104, 198 ff.; VI, 

1930—31, S. 75—83. Mellemspillene fra Randershaandskriftet ved 

Johs. Pedersen i Dsk. Studier, XXVI, 1929, S. 127—44. Fuglevisens 

ældste kendte Tryk ved Solveig Tunold i Edda, XXXVI, 

1936, S. 214—21. — Epitafium med Portræt i Viborg Domkirkes 

søndre Kapel, nu forsvundet (Inskriptionen haves i Afskrift). 

S. Birket Smith: Studier på det gamle danske Skuespils Område, 1883, 

S. 181—264. F. L. Grundtvig i Danskeren, VIII, 189a, S. 321—40. Karl 

Mortensen: Studier over ældre dansk Versbygning, 1901, S. 166—76. 

Angul Hammerich: Dansk Musikhistorie indtil ca. 1700, 1921, S. 146—48. 

Carl S. Petersen: Den danske Litteratur fra Folkevandringstiden indtil Holberg, 

1929, S. 450—57. Oluf Friis: Jylland i dansk Litteratur indtil Blicher, 1929, 

S. 60—69. Johs. Pedersen i Danske Studier, XXVII, 1930, S. 24—31. M. 

E. Gulddal i Fra Viborg Amt, 1935, S. 61—92. Torben Krogh i Danmark i 

Fest og Glæde, I, 1935, S. 193—271 passim. Hans Brix: Analyser og Problemer, 

III, 1936, S. 162—75. Torben Krogh: Ældre dansk Teater, 1940. 

Carl S. Petersen. 

Rantzau. Af den holstenske Adels mægtige og godsrige Ætter 

har næppe nogen spillet saa afgørende en Rolle i Hertugdømmernes 

Historie og for Forholdet til Kongeriget som den talrige, stærkt 

forgrenede Slægt R., der saa at sige i hvert Led har frembragt 

Mænd af betydeligt Format. Intet Under, at Slægtens Historiografer 

fra Renæssancetiden søgte dens Oprindelse blandt Goterkongerne, 

medens en mere nøgtern Forskning dog ikke formaar at 

paavise Slægten tidligere end med den 1226—36 forekommende 

Ridder Johan R. og maa nøjes med at føre Stamrækken tilbage til 

Ridderen Johan R. (nævnt 1315 og 26), fra hvis Sønner Ridderen 

Cai (Gotskalk) R. (nævnt 1343 og 77) og Ridderen Breide (Volmer) 

R. (nævnt 1360 og 98) Slægtens to Hovedlinier udgaar. Cai 

(Gotskalk) R. var Fader til Cai R. (nævnt 1383 og 1411) og til

Rantzau. 101 

Ridderen Godske R. (nævnt 1380 og 1407), hvis Sønnesøns Søn 

Tønnies R. (1470—1533) stiftede Linien Deutsch Nienhof; hans 

Søn Amtmand i Haderslev Godske R. (1501—64) til Deutsch Nienhof 

og Lundsgaard m. m. var Fader til nedenn. Feltherre DanieLR. 

(1529—69) og til Amtmand i Flensborg Peter R. (1535—1602) til 

Woldenhorn m. m. Ovenn. Cai R. (nævnt 1383 og 1411) var 

Fader til hertugelig Raad og Amtmand Breide R. (d. ca. 1460) 

til Krummendiek, hvis Søn hamburgsk Raad Henrik R. (1437—97) 

var Fader til Cai R. (1488—1560) til Helmstorff og Hanerau 

— hvis Søn var Amtmand paa Gottorp Moritz R. (d. 1572) til 

Hanerau og Holtenklinken — til Povl R. (d. 1521), Hertug Frederiks 

Marskal, og til nedenn. Feltherre Johan R. (1492—1565) 

til Breitenburg; af dennes Sønner skal nævnes hertugelig Raad og 

Amtmand Paul R. (1527—79) — Farfader til nedenn. Marskal 

Josias R. (1609—50) — og nedenn. Statholder Henrik R. (1526—98) 

til Breitenburg m. m.; denne var Fader til Cai R. (1562—91) til 

Rantzau og til de nedenn. Frants R. (1555—1612) til Rantzau, Statholderen 

Breide R. (1556—1618) til Rantzausholm m. m. og Statholderen 

Gert R. (1558—1627) til Breitenburg m. m.; af disse var den 

sidstnævnte Fader til Hedevig Margrethe Elisabeth R. (ca. 1627— 

1706) — gift med ovenn. Josias R. (1609—50) — og til nedenn. Overstatholder 

Christian R. (1614—63), der 1650 optoges i rigsgrevelig 

Stand; af dennes Børn skal nævnes Rigsgrevinde Margarethe Dorothea 

R. (1641—65) — gift med Storkansler Greve Frederik Ahlefeldt 

(1623—86, s. d.) — og nedenn. Statholder Rigsgreve Ditlev R. 

(1644—97) til Grevskaberne Rantzau og Løvenholm m. m., hvis 

Sønner var de nedenn. Vicestatholder Rigsgreve Christian Ditlev R. 

(1670—1721) og Greve Wilhelm Adolph R. (1688—1734); deres 

Søster Komtesse Catharine Hedevig R. (1683—1743), der var gift 

med Gehejmeraad Greve Johann Friedrich Castell-Riidenhausen 

(1675—1747), fik ved Forliget med Frederik IV. 1726 Herskabet 

Breitenburg m. m., som nedarvedes til hendes Datterdatter Grevinde 

Friderica Louise Amoene Castell-Remlingen (1732—1802), gift 

med Gehejmeraad Rigsgreve Frederik R. (1729—1806). Ovenn. 

Frants R. (1555—1612) var Fader til de nedenn. Frederik R. (1590 

—1645) til Krapperup, Asdal og Bollerup og Rigsraad, Stiftamtmand 

Henrik R. (1599—1674) til Schoneweide, samt til Johan R. 

(1597—1638) til Rantzau og Estvadgaard, hvis Søn Oberst Frants R. 

(ca. 1620—76) til Estvadgaard og Bratskov var Fader til de nedenn. 

General Jørgen R. (ca. 1652—1713) til Bygholm og Generalløjtnant 

Johan R. (1650—1708) til Bramminge og Frydendal, hvis Søn var 

Generalmajor Christian R.-Friis (1682—1731) til Bramminge og Fry-

Rantzau. 103 

(1809—64) — og Gehejmekonferensraad, Rigsgreve Carl Æmilius 

R. (1775—1857) til Rastorf, hvis Søn nedenn. Guvernør, Gehejmekonferensraad, 

Rigsgreve Christian Andreas Frederik R. (1796— 

1857) var Fader til Rigsgreve Christian Emil Heinrich Julius R. 

(1827—88) til Rastorf.

104 Rantzau. 

ChristianeR. (1752—80), gift med Gehejmestatsminister Greve Heinrich 

Ernst Schimmelmann (1747—1831, s. d.) — ogovenn. Gehejmeraad, 

Rigsgreve Frederik R. (1729—1806), hvis Hustru som nævnt 

bragte Breitenburg tilbage til Slægten R.; han var Fader til nedenn. 

Gehejmestatsminister, Rigsgreve Andreas Conrad Peter R. (1773— 

1845) til Breitenburg og til Landraad, Amtmand i Schwartau, Rigsgreve 

August Wilhelm Frantz R. (1768—1849), hvis Sønnesøns 

Søn Rigsgreve Hans Caspar Kuno Friedrich R. (f. 1876) er den 

nuværende Besidder af Breitenburg. 

Ovenn. Greve Erhard R. (1784—1829) til Skovgaarde var Fader 

til Skuespillerinderne Erhardine Adolphine Ravnsberg, kaldet R. 

(1815—93), gift med Operasanger Jørgen Christian Hansen (1812 

—80, s. d.), og Adelaide (Ida) Rosaline R. (1825—1909), der 

ægtede Teaterdirektør Michael Wallem Brun (1819—91, s. d.); 

deres Halvbroder nedenn. Viseforfatter Anthon William Theobald 

Andresen (1832—97) kaldte sig Wilhelm R. 

Danmarks Adels Aarbog, XLVII, 1930, II, S. 7—176; XLVIII, 1931, II, 

S. 161; XLIX, 1932, II, S. 194f.; LI, 1934, S. 281 f.; LII, 1935, II, S. 148f.; 

LUI, 1936, II, S. 127 f.; LIV, 1937, II, S. 177 f.; LV, 1938, II, S. 139 f. 


Rantzau, Breide, 1502—62, Statholder i Hertugdømmerne. F. 

1502, d. 13. Okt. 1562, begr. i Eggebæk K. Forældre: Hans R. 

til Neuhaus, Schmoel og Rantzau (s. d.) og Hustru. Gift med 

Catharina Heest(en), d. tidligst 1575, D. af Lyder H. til Rethwisch. 

B. R. tilhørte en Gren af Slægten R. (Neuhaus), der i Christian 

III.s Tid spillede en betydelig Rolle i Hertugdømmernes 

Historie. Bispen af Liibeck Balthasar R. og Melchior R. (s. d.) 

var hans Brødre. Han tjente under Christian III. i Grevefejden. 

I Aug. 1534 blev han fanget ved Evert Ovelackers Overfald paa 

Nyborg og ført til Kbh., men siden udvekslet. 1536 blev han 

slaaet ved Klosteret Hilligerlee under et Forsøg paa at undsætte 

Meinert v. Ham, der blev belejret i Damm (Friesland), og paa 

ny taget til Fange, men kom ved Freden mellem Danmark og 

Nederlandene 1537 atter paa fri Fod. I de følgende Aar tjente 

B. R. som kgl. Raad og Amtmand paa forskellige Slotte i Hertugdømmerne: 

paa Sønderborg 1538—39, Haderslevhus 1539—42 og 

Segeberg 1545—51. Gennem mange Aar var han en af de førende 

inden for det slesvigholstenske Ridderskab. Efter Delingen 1544 

indtog han en saa fremtrædende Plads i Styrelsen af de kgl. Omraader, 

at han i Slutningen af 1545 naturligt blev Johan Rantzaus

Rantzm, Breide. 105 

V 

Efterfølger som kgl. Statholder i Hertugdømmerne (til 1551). Statholderskabets 

Kortvarighed skyldes sikkert Vanskeligheder i Forholdet 

til Christian III.; allerede 1547 bad B. R. om sin Afsked 

— officielt rigtignok af Helbredshensyn — og 1549 taler han atter 

om sin Svagelighed, men s. A. nægter han at udføre en kgl. Ordre. 

Efter 1551 fortsatte han foreløbig som kgl. Raad, men 1554 eller 

1555 traadte han som Raad i Hans den Ældres Tjeneste og var 

fra 1557 til sin Død Hertugens Amtmand paa Femern, hvor han 

mødte megen Opsætsighed hos Befolkningen i Anledning af forskellige 

Reformer. I flere Aar var B. R. tillige Provst for Preetz 

Kloster. 1559 deltog han som Medlem af Krigsraadet i Ditmarskerkrigen, 

men raadede i Modsætning til Joh. Rantzau til en mere 

forsigtig Krigsførelse. 1561 var han med i Forhandlingerne om 

en Arvedeling mellem Frederik II. og Hans den Yngre. Christian 

II. maa have fattet Sympati for B. R., mens denne var Amtmand 

paa Sønderborg; thi 1546 ønskede den fangne Konge udtrykkelig 

hans Deltagelse i Forligsforhandlingerne med Christian III. 

— B. R. blev ofte benyttet i diplomatiske Forhandlinger. 1540 

søgte han og Utenhof forgæves i Schmalkalden at mægle et Forlig 

med Christian II.s Svigersøn Frederik af Pfalz. 1543 afsluttede han 

og Joh. Rantzau et Forbund med Hertugen af Geldern. 1544 og 

1549 arbejdede han paa at skaffe Christian III.s Broder Frederik 

Koadjutoratet henholdsvis i Stifterne Bremen og Munster. Han 

blev flere Gange brugt i Forhandlinger med Hansestæderne. — 

B. R. ejede fra 1543 Bollingsted (ved Jybæk). Hans Svigerfader 

overdrog ham Godset Rethwisch (ved Oldesloe), som B. R. allerede 

nævnes til 1543 og fik Lensbrev paa 1548. Fra 1558 blev han 

Medindehaver af Familiegodset Nienhus. — Stik fra 1587. 

Træsnit 1590. 

Danmarks Adels Aarbog, XLVI I, 1930, II, S. 139. Voss' Ekscerpter til 

Slesvigs og Holstens Historie, XXIV (Rigsarkivet). Dsk. Mag., 4. Rk., III, 

1871, S. 4. Zeitschr. der Gesellsch. f. d. Gesch. der Herzogth. Schlesw., Holst. 

u. Lauenb., II, 1872, S. 130 ff; XVII, 1887, S. 253, 272. L. Laursen: Danmark- 

Norges Traktater 1523-175°, I, 1907. pmd fø^ 

Rantzau, Breide, 1556—1618, Rigsraad og Statholder i Kbh. 

F. 13. Okt. 1556 paa Segeberg, d. 10. Jan. 1618 i Kbh., begr. i 

Brahetrolleborg. Forældre: Statholder Henrik R. (s. d.) og Hustru. 

Gift i° 1. Marts 1579 paa Koldinghus med Sophie Rosenkrantz, 

f. 22. Dec. 1560 i Bergen, d. 29. Dec. 1593, begr. i Brahetrolleborg, 

D. af Rigsraad Erik R. (s. d.) og Hustru. 2° 7. Maj 1598 i Odense 

med Karen Gjøe, d. 13. April 1599 paa Løjtved, D. af Rigsraad

io8 Rantz.au, Christian. 

med Energi og Indsigt. I Holsten arvede eller købte han: Breitenburg, 

som han genopførte, Neuendorf, Drage, Nutschau (til 1646) 

og Rantzau (afhændet 1649, generhvervet 1655), i Slesvig: Kogsbøl 

Ladegaard (1639—49), i Kongeriget: Gessingholm (Sønderhald 

H.), Sødringholm (Gerlev H.), Demstrup (sst.), Skovgaard (Tørrild 

H.), Herningholm (Hammerum H.), Vejbjerggaard (Skodborg 

H.), Skovbygaard (Hammerum H.) m. m., hvortil kom Tranekær 

Slot og Len, som han Maj 1645 fik i Pant af Kronen for 62 000 

Rdl. Spec, laant Kongen under Torstenssonkrigen. Slægttradition 

henviste C. R. til en Virksomhed i Hertugdømmerne. 1639 blev 

han Amtmand i Rendsborg og maaske samtidig kgl. Landraad, 

selv om hans Bestalling som saadan først er fra Juni 1643; 1645—50 

var han Provst for Domkapitlet i Hamburg. 1642 repræsenterede 

han i Sachsen Kongen ved dennes Søster Kurfyrstinde Hedvigs 

Begravelse; under Krigen 1643 virkede han som Generalkrigskommissær 

og ledede Aug. 1644 Angrebet paa Riberhus, kort efter 

det paa Haderslevhus; at begge Fæstninger snart efter tilbageerobredes 

af de Svenske, førte efter Freden til en Krigsretssag 

mod ham. 

Under Krigen havde C. R. samarbejdet med Hertugdømmernes 

daværende Statholder Hertug Frederik. Da denne 1648 blev 

Konge, udnævnte han 1. Aug. 1648 C. R. til sin Efterfølger i 

Statholderskabet. Det var sin Faders og Farfaders Embede, 

C. R. herved overtog, og Frederik III. ventede utvivlsomt i ham 

at finde en Forkæmper for en anti-gottorpsk Politik og for Enheden 

og Udeleligheden i den kongelige Del, saaledes som det var rantzausk 

Tradition. C. R. havde sikkert ogsaa en væsentlig Andel i 

det kgl. Arvestatut af Juli 1650. Hans Samfølelse med Kongehuset, 

der bl. a. betingedes ved, at han som Slesvigholstener stod 

uden for den danske Raadskreds og dens politiske Tradition, parredes 

imidlertid med stor personlig Ambition og Forfængelighed. 

Han viste sig her som en Ætling af Henrik Rantzau uden dog at 

eje dennes Evner og litterære Interesser; hans Stræben koncentrerede 

sig om ydre Glans og Fornemhed, Rigdom og Anseelse. 

Det er betegnende for ham, at han, da han 1638 optoges som 

Medlem af Die fruchtbringende Gesellschaft, tog Tilnavnet »der 

Gezierte« og som Sindbillede en »indisk Jasmin« med Devisen »In 

auserlesenen Farben«. Da han Nov. 1650 var i Wien for at tage 

Holsten til Len af Kejseren, udvirkede han, at han og hans Livsarvinger 

af begge Køn opløftedes i Rigsgrevestand, og at Amtet 

Barmstedt, som han 1649 havde købt af Hertugen af Gottorp, blev 

gjort til umiddelbart Rigsgrevskab. Medvirkende herved var

Rantzau, Christian. 109 

maaske hans Attraa efter at komme op paa Højde med Rigshofmester 

og Rigsgreve Corfitz Ulfeldt. Han havde tidligere støttet 

denne med Pengelaan, og de synes endnu 1648 at have samvirket 

ved Kansler Ditlev Reventlows Fjernelse fra Amtmandsembedet 

i Haderslev. Men der er Tegn til, at C. R. ikke var uden Forbindelse 

med Oberst Walters Aktion mod Rigshofmesteren, og 

Kongen søgte under Konflikten med Ulfeldt 1651 Raad og Støtte 

hos Statholderen, som Maj s. A. efter Tilkaldelse kom til Kbh. 

1651—52 deltog han i Forhandlingerne med Brandenburg om 

Salget af Dansborg, men formaaede dog endnu ikke at skabe sig 

en afgørende Indflydelse inden for den danske Regering. Hertil 

bidrog ogsaa, at han paadrog sig Dronning Sophie Amalies Uvenskab 

ved sin Modstand mod det Ægteskab, som hendes Yndling 

den senere Storkansler Frederik Ahlefeldt til Søgaard 1656, med 

Støtte af C. R.s Hustru, med hvem Greven levede i faktisk Skilsmisse, 

havde indgaaet med hans Datter Margrethe. Skønt han 

endte med at bøje sig og afstaa sin Fordring paa Kronen og dermed 

Pantet Tranekær til Svigersønnen (1659), vedblev hans Forhold 

til Dronningen stedse at være køligt. At han 1657 var mod den 

af hende og Ahlefeldt ønskede Krig med Sverige, bidrog ikke til 

at bedre det. Efter Krigserklæringen sendtes han Juli 1657 til 

Dronningens Broder Christian Ludvig af Braunschweig-Liineburg 

for at faa et Forbund i Stand, men havde hverken her eller paa 

Kurfyrstedagen i Regensburg Held til at vinde Hjælp for Danmark. 

Da Karl Gustaf 1658 havde erobret det meste af Hertugdømmerne 

og Danmark, søgte han Kongens Tilladelse til en Rejse 

til Italien, fik den, men benyttede den dog ikke. 1659 var han 

udset som Gesandt til England, men bad sig fri. 

De Divergenser, som hans Egoisme og andre Aarsager havde 

skabt mellem ham og Kongeparret, traadte dog i Baggrunden, 

da Frederik III. efter Enevældens Indførelse følte Trang til en høj 

Minister med Rang, Rigdom og Anseelse, som ikke tilhørte den 

kongerigske Adel. Jan. 1661 udnævntes C. R. til Generalstatholder, 

Rigsraad og Assessor i alle de nye Kollegier. Et vigtigt Motiv 

hertil for Kongen og hans Yndling Christoffer Gabel var uden 

Tvivl at skabe en Modvægt mod Rigsskatmester Hannibal Sehested, 

der havde spillet en saa afgørende Rolle ved Statsomvæltningen, 

var Sjælen i Opbygningen af den nye Administration og 

vistnok gjorde sig Haab om at blive den syge Rigsdrost Gersdorffs 

Efterfølger, med Støtte bl. a. af Dronningen. Da Gersdorff døde 

April 1661, undlod Kongen foreløbig at udnævne en Efterfølger, 

men C. R. følte sin Magt vokse. Han udtalte vel i Maj til den

110 Rantztm, Christian. 

kejserlige Gesandt Goés, at hans Hu stod til en Ambassade til 

Wien, men, tilføjede Goés, »ellers er hans Humeur ikke saaledes, 

at han gerne afslaar noget, som fører til Ære og Reputation«. 

Kort efter opfordrede han Kongen til at tilsidesætte en Beslutning, 

som Statskollegiet havde taget i hans Fraværelse, og i Juni kritiserede 

han i et Brev fra Slesvig, hvor han s. M. afsluttede en 

Traktat med Gottorp om forskellige Tvistemaal, over for Frederik 

III., at saa mange af Kollegiets Medlemmer havde forladt 

Hovedstaden, og at Gesandterne ikke afgav Relationer om deres 

Ambassader, som det var »Skik og Brug i alle velbestaltede Kancellier«. 

Der gemtes en Brod mod Sehested i dette, men først efter 

at Rigsskatmesteren i Juli var afrejst til Norge, tog Kongen sin 

endelige Beslutning og udnævnte ved egenhændigt Brev af 23. Aug. 

1661 C. R., hvem han titulerede »Lieber Herr Neeffve«, til Præsident 

i Statskollegiet og »Premierminister, dog under Titel af Vor 

Overstatholder«. Ved Udnævnelsen, der kom som et Slag for 

Sehested, har sikkert Christoffer Gabels Indflydelse spillet en vigtig 

Rolle; ikke for intet kalder G. R. i sit Testamente Gabel sin »Herr 

Sohn«. Et andet Motiv var C. R.s Rigdom, der bl. a. satte ham 

i Stand til at laane Kongen et kostbart Sølvservice og en med fem 

Diamanter prydet Guldelefant. 

Som Premierminister virkede C. R., i Modsætning til Rigsfeltherre 

Hans Schack og KrigskoUegiet, for en stærk Nedsættelse af 

Hærbudgettet; i Hertugdømmerne var han for en Ophævelse af 

Fællesregeringen. Sammen med Gabel førte han i Juli 1661 de 

Forhandlinger med Kaj Lykke (s. d.), som førte til, at denne forpligtede 

sig til at yde store Pengeofre for at undgaa Tiltale for 

Majestætsforbrydelse; da Sagen alligevel endte med Stævning for 

Højesteret, voterede C. R. som Forsidder i denne for Æres- og 

Livsstraf (Sept. 1661). Hans Holdning i denne Sag er i flere 

Henseender mærkelig, og det samme gælder hans Optræden over 

for den paa Hammershus fængslede Corfitz Ulfeldt i Efteraaret 

s. A., da han sendtes til Bornholm for at modtage Arvehylding af 

Indbyggerne, undersøge Klagerne over Guvernøren General Fuchs, 

ordne Skatteforholdene m. m. samt forhandle med Ulfeldt om 

hans Løsgivelse. Hans Instruks hjemlede lempeligere Vilkaar end 

dem, som han under Forhandlingerne aftvang Fangen, og den 

Haardhed, hvormed han optraadte, staar i mærkelig Modstrid 

med Instruksens Tilladelse for ham til af sine egne Midler at 

skaffe Ulfeldt bedre Forplejning. Og endnu haardere blev de 

Betingelser, som fremgik af hans Forhandlinger med Ulfeldt i Dec. 

i Kbh. Svært er det her at skønne over, hvor vidt C. R.s Ind-

112 

Ranizau, Christian. 

Otto R. til Asdal m. m. (1632—1719) og Sophie Amalie Krag 

(1648—1710, gift i° 1667 med Christoffer Ulfeldt til Svenstrup, 

1643—70). Gift i° 30. Nov. 1716 paa Sortebrødre ved Næstved 

med Charlotte Amalie Gjøe, f. II. Febr. 1689, d. 31. Juli 1724 

paa Brahesborg (gift i° 1708 med Oberst Manderup Due til Krastrup, 

1668—1710), D. af Gehejmeraad Marcus G. (s. d.) og 

2. Hustru. 2 0 10. Maj 1726 i Kbh. med Eleonore Hedevig v. Piessen, 

f. 15. Dec. 1708 paa Fusingø, d. 31.(30.) Maj 1770 paa Brahesborg, 

D. af Gehejmeraad Christian Ludvig v. P. (s. d.) og Hustru. 

C. R. immatrikuleredes 1702 ved Ridderakademiet i Kbh. og 

tilbragte siden vistnok flere Aar i Udlandet. Efter sin Hjemkomst 

blev han 171 o Kammerherre og traadte snart i Statens Tjeneste; var 

1709 i England i Anledning af Prins Jørgens Død og s. A. i Polen 

og Berlin. 1713 blev han Deputeret i Søetatens Generalkommissariat, 

hvor han virkede i otte Aar. Den Uvillie, som Frederik IV. 

nærede mod Dele af Adelen, gik imidlertid ogsaa ud over C. R., 

der 1721 blev afskediget fra sit Embede. Han havde dog Sæde i 

den Kommission, som Kongen 1726 nedsatte til Undersøgelse af 

Forholdene ved Marinen under C. C. Gabels Styrelse. 1729 fik 

han Gehejmeraads Titel. Imidlertid havde C. R. ved sine to Ægteskaber 

og ved Arv efter sin Fader og sin Broder erhvervet store 

Godsrigdomme, bl. a. Brahesborg paa Fyn, Rosenvold og Asdal i 

Jylland, og 1726 fik han Grevetitelen. Han var blevet en af 

Landets største Jordegodsejere, og han forøgede lejlighedsvis sit 

Gods med bekvemt liggende Gaarde, købte saaledes 1756 Skovgaarde 

og 1770 Krengerup, begge paa Fyn. 

Næppe var Christian VI. 1730 kommet paa Tronen, før C. R. 

paa ny kaldtes til Statens Tjeneste, idet han selvtredie ledede 

Frederik IV.s Ligfærd og ordnede Dronning Anna Sophies Forhold 

og s. A. udnævntes til Præses i Land- og Søetatens Generalkommissariat 

med Titel af Gehejmekonferensraad. Allerede n. A. 

betroede Kongen ham det høje Embede som Vicestatholder i 

Norge. I denne Stilling forstod han at vinde Popularitet hos 

Nordmændene, men man fandt, at hans Virksomhed sporedes for 

lidt, og det Faktum, at han jævnlig og længe opholdt sig paa 

Brahesborg i Stedet for i Kristiania, tyder ikke paa stor Energi 

hos ham i Opfyldelsen af sine Embedspligter. Under Kongens 

Rejse i Norge 1733 spillede C. R. i Medfør af sin Stilling en stor 

Rolle. Men Kongen yndede ham ikke, og i sine private Breve 

lader han efterhaanden sin Uvillie mod ham tydeligere fremskinne; 

allerede 1735 udtaler han som sin Hensigt at skille sig af med 

ham, og 1739 gjorde han Alvor af det, idet han ophævede Stat-

Rantzau, Christian. 113 

holderposten og dimitterede C. R. med en stor Pension. Grunden 

til Kongens Misstemning maa vistnok nærmest søges i, at han 

mente C. R. for nøje forbunden med Brødrene v. Plessen — den 

ene var jo hans Svigerfader —, hvem han stedse opfattede som sine 

Modstandere. Mulig har ogsaa C. R.s alt andet end pietistiske 

Tænkemaade stødt Kongen. Men Samtiden havde det Indtryk, 

at C. R. paa en fornærmende Maade var blevet fjernet fra sit 

Embede. 

Imidlertid var C. R. ikke længe ledig; efter halvandet Aars 

Forløb blev han 1740 Stiftamtmand paa Fyn og Amtmand over 

Odense m. fl. Amter. I tyve Aar styrede han sine Amter, vistnok 

med jævn Dygtighed; Orden og Akkuratesse i Forretningerne, 

Retfærdighed mod alle og Strenghed mod efterladende Embedsmænd 

kendetegner hans Administration. I Odense boede han paa 

St. Knuds Kloster, som han købte 1744. Han faldt mere i Frederik 

V.s Smag end i hans Forgængers, og 1749 ledsagede han ham 

paa Norgesrejsen. I øvrigt opholdt han sig mest paa Brahesborg 

og tog fast Ophold her, da han 1760 tog sin Afsked. Han moderniserede 

Jørgen Brahes massive Hovedbygning efter Tidens Smag. 

Af Rosenvold, Asdal og det halve Hammelmose m. m. havde han 

1756 oprettet det saakaldte Rantzaus grevelige Forlods med ca. 

1300 Tdr. Hartkorn. I sin høje Alderdom henfaldt C. R. i et Slags 

Vanvid, der forledte ham til saadanne Ting som at tilintetgøre 

en Mængde historiske Dokumenter, han tidligere med Omhu havde 

samlet, deriblandt nogle Klosterarkiver, han havde ført med sig 

fra Norge. At det under disse Forhold gik ud over hans Godser, 

er forstaaeligt, og nogle Aar senere omtales det, hvor yderlig brøstfældig 

og slet alle de grevelige Stamgodsers, Bygningers, Kirkers, 

Broers og Møllers Tilstand var ved hans Død. 

Naar C. R.s Navn endnu er omgivet af en egen Glans, skyldes 

det hverken hans Byrd, hans Rigdom eller hans Embeder; en 

ringere begavet Person end han vilde, udrustet med de samme 

ydre Fordele, have kunnet naa det samme. Det, der vil bevare 

hans Navn i Historien, er hans aandelige Egenskaber. G. R. var 

besjælet af levende videnskabelig Interesse og havde selv tilegnet 

sig ualmindelige Kundskaber. Han var en af dem, der formidlede 

den Samvirken mellem Adel og Aandsliv, som i disse Tiaar var 

af saa gavnlig Betydning. Uden selv at være en skabende Aand 

repræsenterede han paa smukkeste Maade sin Tidsalders Videnskab 

og Digtning. Med Hans Gram og Chr. Falster stod han i levende Brevveksling 

; han har formodentlig ogsaa haft en vis Forbindelse med 

Holberg, og man har senere — med Urette — nævnt ham blandt dem, 


Rantzau, Christian. "5 

holm, d. 7. Okt. 1843 i Ratzeburg, D. af Rigsgreve, senere 

Overpræsident Christian Ditlev Carl R. (s. d.) og Hustru. 2 0 15. 

Aug. 1846 i Pløn med Marie v. Witzleben, f. 16. April 1801 

i Pløn, d. 30. Jan. 1875 l Slesvig, D. af senere Kammerherre, Major 

Christoph Henning v. W. (1759—1838) og Rigsgrevinde Friederike 

Juliane Marie Charlotte Louise Stolberg (1759—1847). 

R. blev Student 1815 i Kiel, tog 1819 juridisk Eksamen i Gltickstadt 

og virkede 1823— 2 9 ve< ^ Prins Christian Frederiks og Caroline 

Amalies Hof, fra 1824 som Hofmarskal. 1829 udnævntes han 

til Verbitter for det adelige Konvent i Itzehoe, og 1838 overtog 

han som Guvernør og Landdrost Styrelsen af Hertugdømmet Lauenburg. 

Ved Oprørets Udbrud 1848 kom R., der var en meget 

kongetro Mand, i en vanskelig Stilling. Det lykkedes ham at hindre 

Dannelsen af en oprørsk Regering, men da han ikke kunde faa 

Hjælp fra Danmark, maatte han anmode om militær Assistance i 

Hannover. En opstaaet Strid mellem R. og den lauenburgske 

Landdag medførte, at denne paakaldte det tyske Forbunds Indblanding, 

og en særlig udsendt Kommissær afsatte R. ud paa Sommeren 

1848. Han tog derefter Ophold paa det fædrene Gods 

Rastorf. — Kammerjunker 1820. Kammerherre 1826. Gehejmekonferensraad 

1847. — R. 1828. K. 1839. DM. 1840. S.K. 1841. 

Danmarks Adels Aarbog, XL VII, 1930, II, S. 84. Dsk. Mag., 7. Rk., II, 

1940, S. 96-101. H R Hiort-Lorenzen (Harald Jørgensen*). 

Rantzau, Christian Ditlev, Rigsgreve, 1670—1721, Vicestatholder. 

F. 28. Juni 1670, d. 10. Nov. 1721 ved Alt-Vossloch. Forældre: 

Rigsgreve Ditlev R. (s. d.) og 1. Hustru. Ugift. 

C. D. R., som en Tid opdroges af den tyske Satiriker og Diplomat 

Chr. Wernicke, saa sig 1693—94 om i Vesteuropa og overbragte 

1695 Kong Vilhelm III. af England Christian V.s Kondolation 

i Anledning af Dronning Maries Død. Efter Faderen arvede 

han 1697 sammen med sin umyndige Broder Wilhelm Adolph R. 

(s. d.), med hvem han senere kom i bitter Strid om Arvedelingen, 

de to Grevskaber Rantzau og Løvenholm, Familiegodserne i Holsten 

og Lindved i Slesvig. Febr. 1698 blev han Vicestatholder og 

Landraad samt Amtmand i Rendsborg efter Faderen. Inden længe 

kom han imidlertid i et spændt Forhold til den danske Konge. 

Han var som ganske ung af sin Fader blevet trolovet med Statholder 

Ulr. Fr. Gyldenløves Datter Ulrikke Antonia; da han brød 

sit Ægteskabsløfte og nægtede at udrede den i Trolovelseskontrakten 

fastsatte Erstatningssum paa 30 000 Speciedaler, inddrog Frederik 

IV. 1700 Løvenholm, til Erstatningen var betalt af Godsind- 

8*

Rantzau, Daniel. 119 

Rantzau, Daniel, 1529—69, Feltøverste, Hærfører. F. 1529 paa 

Deutsch Nienhof, d. 11. Nov. 1569 foran Varberg, begr. i Westensee 

K. Forældre: Godske R. til Deutsch Nienhof m. m. (1501—64) 

og Margrethe Buchwald (d. 1564). Ugift (trolovet med Catharina 

v. Damme, f. 1547, d. 1577, der efter hans Død ægtede hans 

Broder Peter R.). 

D. R. var af Faderen bestemt for Videnskabelighed og fik i 

Hjemmet en særdeles omhyggelig Opdragelse og Undervisning. 

1544 sendtes han til Universitetet i Wittenberg, hvor han boede i 

Melanchtons Hus. Han var imidlertid en udpræget Krigernatur; 

1547 vendte han tilbage til Hjemmet og traadte i Tjeneste hos 

Hertug Adolf af Gottorp, hvem han fulgte paa et længere Ophold 

ved Kejserhoflet, og gik derefter som Volontær ind i den kejserlige 

Hær, tjente sig op til Høvedsmand for en Fænnike Landsknægte og 

deltog til 1554 i en Række Felttog i Italien og Rhinegnene. 1555 

blev han Slotshøvedsmand hos Hertugen, ledsagede denne ved 

Ditmarskens Erobring 1559 og blev haardt saaret ved Stormen 

paa Meldorf. Herefter blev han en af Hertugens Raader, men da 

Frederik II. 1562 forberedte Krigen mod Sverige og hvervede to 

tyske Oberster, traadte ogsaa D. R. i dansk Tjeneste, kapitulerede 

om Opstilling af et Regiment til Fods, og Maj n. A. deltog han i 

Kbh. i Drøftelsen af en foreløbig Felttogsplan. Under Grev Giinther 

af Schwarzburg som højstbefalende opstilledes en efter Tidens Forhold 

meget betydelig Hær, der Sommeren 1563 erobrede det faste 

Slot Elfsborg og skulde have fortsat ind i Sverige. Smitsomme Sygdomme 

og Forplejningsmangel nødte dog til Tilbagemarch til 

Skaane; D. R. med sit Regiment fik Vinterkvarter i Halmstad, og 

en Del af Lejetropperne blev afskediget. For Felttoget n. A. udarbejdede 

Giinther en »strategisk Udredning«, hvorefter Hærens 

Hovedstyrke skulde rykke op langs Sveriges Østkyst, mod Ostergotland 

og Stockholm, støttet til Flaaden, uden først at sikre sig 

Kalmar og Småland. Hertil afgav D. R. et »Memorandum«, hvori 

han hævdede Nødvendigheden af en fast og sikker Basis for Operationerne: 

Først maatte Småland og Kalmar erobres, dernæst Våsterog 

Ostergotland — saa, men først da, kunde man skride til Krigens 

Afslutning ved Angreb paa Stockholm. Dette Memorandum, der 

først for nylig er fremdraget fra Arkiverne, vidner om D. R.s 

strategiske Indsigt, hans Feltherreegenskaber. Det er samtidig oplyst, 

at Memorandum'et blev benyttet ved Drøftelserne forud for 

Kalmarkrigen og blev Grundlag for Felttogsplanen i denne. Frederik 

II. godkendte imidlertid Gunthers Udredning, og efter at 

D. R. Maj 1564 med sit Regiment havde foretaget et Plyndrings-

120 Rantzau, Daniel. 

tog op i Småland, førte Gunther Juli og Okt. Stød op langs Østkysten, 

der dog strandede paa det sædvanlige: Forplejningsvanskeligheder 

og manglende Samarbejde med Flaaden. — Det negative 

Resultat af de to Aars Krig tvang til at ændre Grundlagene for 

Krigsføringen. 12 ooo Bønderkarle blev udskrevet til Soldat, det 

meget stærke »Danske Regiment Knægte« opstilledes, Adelens og 

Lenenes Rostjeneste opbødes, medens til Gengæld de hvervede 

yderligere reduceredes. Gunther søgte og fik Afsked, og efter at 

den gamle Otto Krumpen en kort Tid havde haft Overbefalingen, 

paatog D. R. sig denne. 1565 indledede han med et Par korte 

Fremstød ind i Småland og undsatte i Juni det belejrede Elfsborg, 

men maatte efter en kort Forfølgning af den kastede Fjende gaa 

tilbage til Halmstad for at afvente Forstærkninger og Forsyninger. 

Imidlertid angreb Fjenden Varberg, stormede Byen og fortsatte 

Angrebet mod Slottet. Med den Styrke, han havde hos sig, søgte 

D. R. vel at undsætte Slottet, men maatte, efter en haard Kamp 

ved Falkenberg, 7. Sept. gaa tilbage til Halmstad, hvorpaa Fjenden 

den 15. indtog Slottet ved Storm, lagde Besætning deri og gik tilbage 

til Våstergotland. Endelig ankom Kongen til Halmstad med 

Forstærkninger m. m., og D. R. gik straks mod Varberg Slot. 

Det svære Skyts til Angrebet kom imidlertid for sent, den svenske 

Hær rykkede frem til Undsætning, og D. R. valgte at ophæve 

Belejringen, lod Skytset indskibe og gik tilbage til Falkenberg for 

derfra at møde Fjenden i aaben Mark. De hidtidige uheldige 

Operationer fremkaldte en yderst alvorlig Krise. I D. R.s egne 

Rækker herskede stærk Misfornøjelse med ham, hans eget Regiment 

gjorde Mytteri og vilde ikke længere tjene under ham, og med 

Kongen havde han meget skarpe Sammenstød; thi vel havde han 

en Overgang færdedes ved Hofferne, men endnu længere Tid blandt 

Krigsfolk, og han betjente sig jævnlig af disses djærve, ukunstlede 

Sprog. I sit Mismod var Kongen endog sindet at afskedige ham, 

men lod sig dog af Rigsraadet overtale til at frafalde det. 19. Okt. 

rykkede D. R. frem til Axtorna, nær den svenske Hær ved Svarteraa, 

og n. D.s Morgen rekognoscerede han, dækket af lette Styrker, et 

Terrænafsnit, som han skønnede gunstigt for sin Styrke. Denne 

kan anslaas til syv—otte Tusinde Mand: to å tre Regimenter Fodfolk, 

ca. syv Faner Ryttere, hovedsagelig Rostjeneste, og et Par 

Kanoner. Den fjendtlige Hær skal have talt ca. 20 000 Mand 

med 40 Kanoner og stod i en stærk Stilling paa et højt opragende 

»Berg«. I Regn og stærk Blæst stillede D. R. sit Korps op i Slagorden, 

det meste af Rytteriet paa venstre Fløj, og opmuntrede 

Folket med kraftige Ord og gode Løfter til at stride mandeligt,


hvorefter han fremsendte let Rytteri og Hageskytterne til at manøvrere 

og skærmydsere foran Fronten. Kl. ca. i o Fm. forlod den svenske 

Hær sin Stilling og rykkede frem, plantede sit Skyts paa nogle Høje 

og aabnede Kanonaden. D. R. trak sine Fortropper ind og stillede 

dem paa højre Fløj i Nærheden af sine Par Kanoner. Da Fjenden 

saa dette, troede han, at D. R. vilde undvige, forstærkede Kanonaden 

og fortsatte Fremrykningen, og da han blev klar over, hvor 

svag Modstanderen var, delte han sin Styrke i to »Haufen« for 

med den ene af disse at komme op i Vindsiden og tage D. R.s 

Fodfolk i Flanken. D. R. kom imidlertid Fjenden i Forkøbet ved 

at lade tre Faner Ryttere og det ene Regiment »modsætte sig det«, 

formentlig ved en Flankebevægelse, hvad der forledte Fjenden til 

at opgive den alt vundne »Fordel« og til med »Gewalt« at gaa paa 

den danske Hovedstyrke. D. R. satte sig nu i Spidsen for to Faner 

Ryttere og kastede fem fjendtlige Faner, lod dernæst tre Faner 

»træffe« mod og kaste seks svenske, og endelig kastede to af hans 

Faner Resten af det svenske Rytteri, der rev en Del af det svenske 

Fodfolk med paa Flugten, og det svenske Artilleri blev erobret. 

Under Dækning af det intakte svenske Fodfolk ordnede det kastede 

Rytteri sig, gik til Modangreb og kastede to af D. R.s Faner, der 

dog optoges af de to Hoffaner. Ogsaa det intakte svenske Fodfolk 

gik med stor Overmagt til Modangreb, erobrede Valpladsen og 

Skytset tilbage, men blev kastet af en hidtil intakt dansk Rytterfane. 

I Kampens sidste Moment angreb det først kastede fjendtlige 

Fodfolk, støttet af Rytteri, D. R.s eget Regiment, indesluttede det 

helt, saa det ifølge D. R.s Beretning havde været fuldstændig fortabt, 

hvis ikke D. R. selv i yderste Øjeblik havde ladet to Faner 

Ryttere hugge ind: Men Gud var med os, Fjenden maatte flygte 

fra Valpladsen, efterladende alt sit Skyts. Kampen havde med 

Angreb og Modangreb raset hele Eftermiddagen igennem. Mandefaldet 

var stort; de Danske mistede navnlig mange Befalingsmænd, 

adelige, blandt Rytteriet. D. R. havde vist sig som en fremragende 

Slagleder med Overblik, fast Kommandoføring, Evne til at tilvejebringe 

Samarbejde mellem Vaabenarterne. Navnlig Rytteriet 

havde i hans Haand aabenbaret uforlignelig Kampdygtighed, 

Kampiver og Manøvredygtighed. De Svenske havde ikke ret kunnet 

udfolde sig paa den snævre Kampplads og var til Dels udfyldt 

med daarligt bevæbnede Bønder — Bue og Pil var endnu ikke helt 

afskaffet — og fjorten—seksten Aars Drenge. Inden D. R. forlod 

Valpladsen, modtog han en kongelig Befaling om mest muligt at 

hjemsøge Fjenden med »Raub und Brandt«; han afslog det, fordi 

navnlig Rytteriet var blevet saa stærkt svækket, gik tilbage til

122 Rantzau, Daniel. 

Halmstad og kort efter i Vinterkvarter. Kongen belønnede ham 

med Trøjborg Slot, senere ogsaa med Godset Oldenhorn i Holsten. 

D. R. lovede at varetage Feltherreposten for Krigens Varighed og 

fik ogsaa formelt Udnævnelse til Feltoberst. — Et Plyndringstog 

op i Mellemsverige Sommeren 1566 afbrødes af pestagtige Sygdomme. 

Vinteren 1566—67 var D. R. i Kbh., levede her paa fyrstelig 

Fod, »saa godt som Kongen selv«, holdt frit Taffel og var omgivet 

af en Kreds af Adelsmænd. Han administrerede de til Krigsføringen 

anviste Midler og som Chef for et Regiment tillige dettes 

meget betydelige Midler, hvormed lovligt fulgte store Indtægter. 

Peder Oxe var ved den Tid vendt tilbage fra Udlandet og blev 

Leder af Rigets Finanser. Som saadan krævede han Indseende 

med Anvendelsen af de til Krigsvæsenet, herunder ogsaa de 

til de enkelte Regimenter anviste Midler. Han har dog næppe 

haft tilstrækkelig Indsigt i, hvad der var en Regimentchefs lovlige 

Indtægter, hvad ikke; men Dobbeltstillingen som Feltherre og Regimentchef 

kunde medføre betydelige Komplikationer. Et voldsomt 

Fjendskab blussede op mellem Oxe, støttet af Dele af Rigsraadet, 

og D. R., der offentlig betegnede Oxe som Skurk og 

Bedrager, og Kongen, der atter havde haft haarde Sammenstød 

med D. R., tænkte igen paa at afskedige denne. Det lykkedes dog 

besindige Rigsraader at forsone D. R. og Oxe og at hindre D. R.s 

Afgang. D. R. gav Afkald paa Regimentet og kom herved til at 

staa friere under paafølgende Revolter blandt Krigsfolket. Hermed 

var den største Del af Aaret 1567 hengaaet. Efter yderligere 

Reduktion blandt Lejetropperne og nogenlunde Tilfredsstillen af 

de tilbageblevne brød D. R. 20. Okt. med et Korps paa 6—7000 

Mand, hvis Kærne var Rostjenesteryttere, ind i Småland paa det 

for alle Tider mindeværdige Vintertog ind i Sveriges Hjerte. Valget 

af Tidspunktet viser, at han nu var belært om, at Efteraars- og 

de første Vintermaaneder var de gunstigste for Operationer i disse 

Egne. 1. Nov. naaede han Jonkoping og fandt der store Krigsforraad. 

Han havde Befaling til at hærge i Småland og Våstergotland, 

men skønnede, at Forholdene var gunstige for Indtrængen 

i det hidtil uberørte, frugtbare Ostergotland, og fortsatte i nordøstlig 

Retning. 8. Nov. naaede han op til den frygtede Naturhindring 

Holaveden, og n. D. trængte han igennem ad den vestre 

Adgang. En betydelig fjendtlig Styrke var sammendraget paa 

Nordsiden for at angribe ham fra alle Sider, naar han traadte ud 

i det aabne Landskab, men veg, da han stillede sit Korps i Slagorden. 

I de følgende to Maaneder gennemførte han, med Fjender


til alle Sider, ved Nat som ved Dag, fra sine Lejre ved Linkoping 

og Skeninge, en Række lynsnare, resultatrige Tog, slog Fjenden 

overalt, hvor denne holdt Stand, og et Antal Byer i Fjendens 

skønneste Provinser blev udplyndret og gik op i Luer. Af Frygt 

for hans Rytteri vovede Modstanderen til sidst ikke at møde D. R. 

i aaben Mark. 22. Nov. berettede han fra Linkoping til Kongen, 

at han kunde holde sig her indtil Jul; fik han Forstærkning, mente 

han at kunne fremtvinge Freden, hvad ogsaa svenske Forfattere 

har anset for muligt. Kong Erik stræbte at trække Tropper sammen 

fra de omliggende Landsdele, lod anlægge og besætte Spærringer 

omkring D. R.s Lejr samt i Holaveden for at hindre en Undkommen. 

Forstærkningerne fra Danmark naaede ikke op; Landskaberne 

blev efterhaanden ødelagt, udspist; de talrige Kampe 

svækkede D. R.s Styrke, og han maatte tænke paa Tilbagetog. 

Forinden overfaldt han 15. Jan. overraskende i Morgentaagen den 

stærke og stærkt besatte Stilling ved Brobyhus, anrettede et Blodbad, 

erobrede Skyts, Ammunition, Krigskasse og befriede de derværende 

danske Fanger. Herefter rekognoscerede han Forholdene 

i Holaveden, hvis vestre Adgang var spærret og stærkt besat med 

Rytteri og Fodfolk; ogsaa den østre var spærret, men kun besat 

af Bønder. I Krigsraad 23. Jan. besluttedes Afmarch ad den østre 

Passage, og n. D. tidlig Morgen, i Tø- og Snevejr, forlod D. R. 

i Stilhed sin Lejr, trængte ind i »Skoven«, hvor Forhug efter Forhug 

med utrolig Møje ryddedes af Vejen. Efterhaanden blev Folk og 

Heste udmattet til Døde, og selv den ellers utrættelige D. R. 

begyndte at blive overvældet af Anstrengelserne. Men til al Lykke 

faldt det i med saa stærk Frost, at han den 25. kunde marchere 

paa Bredderne af Søen Sommen, og samme Aften naaedes Såby, 

hvor store Forraad fandtes og udnyttedes under nogle Dages Hvile. 

Fjenden naaede ikke op, og den 31. fortsatte D. R. mod Syd. 

Afbrudt af Kampdage og Rast naaede han 14. Febr. Skaanes 

Grænse. Et af Kong Frederik afsendt Hjælpekorps var nogle Dage 

tidligere naaet til Vernamo, hvor det blev kastet tilbage, og man 

ansaa D. R. og hans Korps for tabt. — Ved sikker Vurdering af 

Forholdene paa egen og fjendtlig Side, Beslutningsdygtighed og 

utrættelig Energi havde D. R. til sine øvrige fremragende Krigeregenskaber 

føjet Bevis for at være Operationsleder af høj Rang. — 

Efter langvarige Fredsunderhandlinger ledede D. R. sammen med 

Kongen Efteraar 1569 et Angreb paa Varberg. Medens D. R. i 

et Batteri iagttog Skydningen, blev han truffet af en Kanonkugle, 

der borttog en Del af hans Hoved. Over hans Grav lod hans 

Brødre rejse et Monument med Portrætfremstilling, og til Minde

124 

Rantzau, Daniel. 

om Sejren ved Axtorna var der slaaet en pragtfuld Medaille, der 

bærer D. R.s Billede. — Malerier i Wien-Galeriet, paa Frederikslund 

(Kopi) og paa Fr.borg (Kopi efter Træsnit). Træsnit fra 

Basel 1582, formentlig af Tobias Stimmer, og fra Hamburg 1585. 

Stik fra 1587 og af D. Custos 1603. Tegning i Officersforeningen. 

Maleri af J. Mandelberg er 1822 stukket af J. F. Clemens. 

Portrætmaske af A. Bundgaard paa Christiansborg. Medaille 

(med F. Brockenhuus) efter Felttoget 1567—68. — Monument 

af Johs. Wiedewelt 1778 ved Jægerspris, stukket af J. F. Clemens 

1783; Tegning dertil paa Kunstakademiet; Akvarelskitse derefter 

1797 af S. L. Lange (Fr.borg). — Granitsten med Bronzerelief 

rejst af danske og svenske Officerer 1938 ved Varberg. 

Danmarks Adels Aarbog, XLVII, 1930, II, S. 26. Magazin for milit. Videnskabelighed, 

II, 1819, S. 471 ff.; V, 1822, S. 1—200. Allg. deutsche Biographie, 

XXVII, 1888, S. 276 f. H. F. Rørdam: Hist. Kildeskrifter, 2. Rk., I, 1884. 

Nyt hist. Tidsskr., IV, 1852. Hist. Tidsskr., 5. Rk., V, 1885; 10. Rk., 

Ij J 930—31. Dsk. Saml., 2. Rk., II, 1872—73, S. 185—205. Dsk. Mag., 

3. Rk., II, 1845, S. 86—100; 6. Rk., II, 1916, S. 1—27. Museum 1890, S. 193— 

217; 1891,1, S. 42. A. Larsen (Liljefalk): Dansk-norske Heltehist. 1536—1648, 

1893. Samme: Daniel Rantzau, 1898. O. Vaupell: Den nord. Syvaarskrig 1563 

—70,1891. A. Stille: De ledande idéerna i krigforingen i Norden 1563—70,1918, 

S. 32—43, 48, 51—59, 62—89. G. O. F. Westling: Det nordiska sjuårskrigets 

hist., 1879. L. G. T. Tidander: Dan. Rantzaus vinterfalttåg i Sverige 1567—68, 

1886. Samme: Studier ofver slaget vid Axtorna, 1888 (en Række trykte og 

utrykte Kilder nævnes). Sveriges krig, udg. af den svenske Generalstab, III, 

1936, S. 36, 138. Troels-Lund: Peder Oxe, 1906, S. 181—86, 190— 

95, 212. O. Nielsen: Kbh.s Diplomatarium, IV, 1879. Vort Forsvar 10. 

April og 5. Juni 1892. Personalhist. Tidsskr., 7. Rk., IV, 1920, S. 243—46. 

Rockstroh. 

Rantzau, Ditlev, Rigsgreve, 1644—97, Statholder. F. 11. Marts 

1644 i Hamburg, d. 8. Sept. 1697 sst., begr. i Itzehoe. Forældre: 

Overstatholder, Rigsgreve Christian R. (s. d.) og Hustru. Gift 

i° 1664 med Catharine Hedevig Brockdorff, f. 17. Juni 1645, 

d. 25. Nov. 1689, begr. i Itzehoe, D. af Detlev B. til Rixdorf 

(ca. 1600—70) og Øllegaard Catharine R. (ca. 1625—75). 2 0 20. 

Juni 1690 med Dorothea Margrethe Benedicte Ahlefeldt, f. 28. 

April 1664, d. 20. Juni 1696, begr. i Itzehoe, D. af Ritmester 

Henrik A. til Lindau (1624—senest 1687) °g Anna Dorothea 

v. Baudissin (1636—94). 

D. R. rejste 1658—62 og 1663—64 i Udlandet, ledsaget af sin 

Hovmester Michael Vibe (s. d.), den senere Vicekansler i Danske 

Kancelli. 1660 immatrikuleredes han ved Universitetet i Tiibingen, 

hvor han 1661 i Anledning af den danske Statsomvæltning udgav 

en Disputats »De vicissitudine formarum imperandi«. Paa den

Rantzau, Ditlev. 125 

anden Rejse opholdt han sig bl. a. i Rhinegnene og Bruxelles. 

Ved Faderens Død 1663 arvede han, foruden Rigsgrevskabet Rantzau, 

i Hertugdømmerne bl. a. Breitenburg, Drage, Neuendorf, 

Erfrade og Lindved (med Høgsbrogaard), i Jylland Gessingholm, 

Demstrup, Sødringholm og Skovgaard. Af de fire sidstnævnte 

Godser samt Eskær, der dog 1681 atter afhændedes, fik han, efter 

allerede 1671 at være naturaliseret som dansk Greve, 1674 ved 

kgl. Bevilling oprettet Grevskabet Løvenholm. Han var den danske 

Konges godsrigeste Undersaat, men en politisk Magtstilling 

som Faderens naaede han ikke. 1669 blev han Landraad og 

Vicestatholder i Hertugdømmerne, 1671 Kammerherre, 1676 Amtmand 

i Rendsborg og Gehejmeraad, 1681 Svogeren Fr. Ahlefeldts 

Efterfølger som Hertugdømmernes Statholder. Fra 1670 var han 

Oberst til Hest, 1672—76 Chef for det holstenske hvervede Rytterregiment 

(fra 1675 Livregimentet til Hest), 1675—76 tillige for 

et af ham selv hvervet Dragonregiment. Ved et 1669 oprettet 

Testamente, som 1671 stadfæstedes af Kejseren, traf han den 

Bestemmelse, at Grevskabet Rantzau og Herskabet Breitenburg 

skulde tilfalde det danske Kongehus, hvis han selv eller hans Sønner 

ikke efterlod mandlige Livsarvinger, en Bestemmelse, som var 

rettet mod eventuelle gottorpske Krav paa det gamle Barmstedt 

Amt, og som D. R. i øvrigt senere skal have søgt at faa ophævet. 

— D. R.s 1. Hustru var berømt for sin Aand, Dannelse og Skønhed, 

hyldedes af Satiredigteren Chr. Wernicke under Navnet »Amaryllis« 

og stod en Tid i intim Forbindelse med Griffenfeld, hvem 

hun i Breve til ham kaldte sin »Papa«. — Bl. R. 1669. — Portrætteret 

paa Stik af Kiels Universitets Indvielse (1665). 

Danmarks Adels Aarbog, XLVII, 1930, II, S. 67. J. Moller: Cimbria literata, 

I, 1744, S. 524. A. D. Jørgensen: Peter Schumacher Griffenfeldt, I, 1893, 

S. 249 ff. J. Elias: Chr. Wernicke, 1888, S. 51 ff. Zeitschr. der Gesellsch. f. 

Schlesw.-Holst.-Lauenbg. Geschichte, XVIII, 1888, S. 207 ff. 

C. 0. Bøggild Andersen. 

Rantzau, Frants, 1555—1612, til Rantzau, Adelsmand. F. 28. 

Aug. 1555 paa Segeberg Slot, d. 21. Febr. 1612 paa Skællinge 

Hede i Halland, begr. i Magleby K., Stevns. Broder til Statholder 

Breide R. (1556—1618, s. d.). Gift 4. Okt. 1584 i Svendborg med 

Anne Rosenkrantz, f. 13. Maj 1566 paa Sandvig i Norge, d. 18. 

Okt. 1618 paa Søholm, D. af Erik R. (s. d.) og Hustru. 

F. R. studerede i sin Ungdom i Louvain; i Forbindelse med sit 

Ophold her traadte han i Tjeneste hos Vilhelm af Oraniens ældste 

Søn Philip Vilhelm, men blev under den nederlandske Opstand

Rantzau, Frants. 127 

den kun niaarige Anna Catharine (s. d.), og indledede derved 

Rækken af Christian IV.s adelige Svigersønner. At Kansler Christen 

Friis, som det fortælles, har haft svært ved at se sin egen 

Myndighed begrænset af den unge Statholders, er sandsynligvis 

rigtigt; men F. R.s Tilknytning til Kongen gav ham tillige en 

Særstilling inden for Rigsraadet, hvad der traadte frem, da han 

alene 1631 ikke afgav et Særvotum mod det kongelige Forslag om 

en Ændring af Raadets Afstemningsmaade. At han havde Kongens 

Tillid, fik det stærkeste Udtryk, da Christian IV. 5. April 1632 

udnævnte ham til Rigshofmester, altsaa til det højeste Rigsembede, 

som havde staaet ubesat siden 1601. F. R. fik herved Mulighed 

for at gribe afgørende ind i dansk politisk Udvikling. Men han 

overlevede kun faa Maaneder sin Udnævnelse. Efter et Gilde hos 

Kongen paa Rosenborg druknede han om Aftenen 5. Nov. i Slottets 

Voldgrav. Rygter talte baade om Trolddom, Mord og Selvmord; 

som Motiver til det sidste angaves ifølge den svenske Resident 

Fegræus dels Strid mellem Kongen og F. R. om Kirsten 

Munks Stilling, dels Mangler i den afdødes Regnskaber. Herom 

vides dog intet, og der er intet virkeligt Holdepunkt for en Forkastelse 

af de samtidige Beretninger, der fremstiller det skete som 

et Ulykkestilfælde. Kongen skal selv med Fare for sit Liv have 

deltaget i Redningsforsøgene og tog sig Begivenheden meget nær. 

— Maleri (Kopi) paa Frederikslund. Maleri fra 18. Aarh. paa 

Gaunø. 

Danmarks'Adels Aarbog, XLVII, 1930, II, S. 45. Universitetsprogram over 

F. R., 1632. J. A. Fridericia: Danmarks ydre politiske Historie 1629—1660, 

I, 1876, S. 80 ff. S. Birket Smith: Leonora Christina Grevinde Ulfeldts Historie, 

I, 1879 ( se Registeret i II, 1881). Kr. Erslev: Aktstykker og Oplysninger til 

Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid, II, 1887—88 

(se Registeret i III, 1889—90). C. F. Bricka og J. A. Fridericia: Kong Christian 

den Fjerdes egenhændige Breve, I—VII, 1887—91. L. Laursen: Kronens 

Skøder, I, .892. c Q Bgggi[d Andersen^ 

Rantzau, Frederik, 1590—1645, ^1 Krapperup, Asdal og Bollerup. 

F. 4. Febr. 1590 paa Silkeborg, d. 13. Jan. 1645 i Middelfart. 

Forældre: Frants R. til Rantzau og Schoneweide (s. d.) og Hustru. 

Gift i° 1. Maj 1621 i Kbh. med Margrethe Putbus til Krapperup, 

Bollerup og Markie, d. ca. 1630, D. af Claus P. til Kørup m. m. 

(1562—1616) og Sophie Ulfstand (d. 1625). 2° 5. Febr. 1632 i 

Viborg med Ide Skeel til Asdal, f. ca. 1610, d. 1684 paa Eskildstrup, 

begr. 30. Juli i Kbh., D. af Rigsraad Otte S. til Hammelmose 


Otte Aar gammel blev F. R. sendt til Opdragelse hos sin Bedste-

128 Rantzau, Frederik. 

fader, den gamle Statholder Henrik R., og blev efter hans snart 

paafølgende Død paa Breitenburg i Holsten hos Farbroderen Gert 

R., indtil han 1604 gik til Adelskollegiet i Tubingen, derfra 1606 

til Frankrig og 1609 til Italien, hvor han 1610 studerede i Padova, 

1611 i Siena. Hjemkommen tjente han i Kalmarkrigen som Kornet 

i Gert Rantzaus Livkompagni, men den urolige Rejselyst, der 

fandtes hos ikke faa af Slægten, bragte ham paa ny til Udlandet. 

1613 fulgte han Jacob Ulfeldt til Spanien, og derfra foretog han 

en Tur over Italien til Tyrkiet, Palæstina og Ægypten. 1615 var 

han atter hjemme og blev da Hofjunker hos Christian IV., 1617 

tillige Kammerjunker hos den udvalgte Prins Christian. Ved sit første 

Giftermaal forlod han Hoffet og blev 1622 Lensmand over Arensborg 

paa Øsel. Denne Stilling hindrede ham dog ikke i at deltage 

i Christian IV.s Krig i Tyskland; han var under denne Krigskommissær, 

blev fanget i Slaget ved Lutter am Baremberge 1626, 

men løskøbte sig n. A. Fra 1639 var han flere Gange befuldmægtiget 

paa Stændermøderne for den jyske Adel; dog opholdt han sig 

mest, særlig efter at han 1634 havde opgivet det øselske Len, paa 

sin fra hans 1. Hustru arvede Gaard Krapperup i Skaane. Det 

var ogsaa i denne Landsdel, at han i sine sidste Dage kom til at 

spille en militær Rolle 1644, først ved Forsvaret af Landskrona 

Slot, siden som Fører for Rigsmarsken Anders Billes Livregiment. 

I Efteraaret 1644 blev dette imidlertid sendt til Fyn, hvor han 

n. A. døde. F. R. var foruden af Krapperup Ejer af Asdal (Vennebjerg 

H.), som han fik med sin 2. Hustru, og Ormeholt (Dronninglund 

H.); 1609—22 havde han besiddet Finstrup (nu Holstenshus, 

Sallinge H.). Han roses for sin Gavmildhed mod Kirker og 

Hospitaler; bl. a. byggede han i Arensborg en Kirke og oprettede 

en Skole der. — Maleri (Kopi) paa Frederikslund. Stik af Sebastian 

Lehlin i Sorø 1647. 

Danmarks Adels Aarbog, XL VII, 1930, II, S. 49f. H. Michelssøn: Ligprædiken 

over F. R., 1647. C. F. Bricka og J. A. Fridericia: Kong Christian den Fjerdes 

egenhændige Breve, I—VII, 1887—91. Kane. Brevbager 1621—34, 1922—36. 

J. A. Fridericia (C. 0. Bøggild Andersen*). 

Rantzau, Frederik, 1659—1723, gottorpsk Kancellipræsident. F. 

30. Jan. 1659, d. 8. Febr. 1723 i Kiel. Forældre: Gottorpsk Generalvagtmester, 

Landraad og Amtmand, Oberst Hans R. til Pudos 

m. m. (1613—73) og Dorothea Øllegaard Blome (ca. 1625—95)- 

Gift i° 1686 (Ægtepagt i Kiel 24. Nov.) med Abel Dorothea v. 

Thienen, f. 1. Juni 1654, d. 7. Juli 1712 paa Knoop (gift i° med 

Ritmester Joachim Christopher v. Buchwald til Knoop og Ne-

Rantzau, Frederik. 129 

dergaard, 1646—85), D. af Godske v. T. til Kuhren (1621— 

71) og Catharine Meinstorff (1624—62). 2° 2. Sept. 1713 med 

Sophie Magdalene Reventlow, f. ca. 1684, d. 29. Aug. 1750 paa 

Knoop, D. af Henning R. til Glasau (1640—1705) og Margrethe 

Rumohr (1638—1705). 

F. R. rejste, efter hjemme at være undervist af Lindholz og Otto 

Sperling d. Y., i Nederlandene, Frankrig, Italien, Schweiz og 

Frankrig, hvor den danske Gesandt Just Høg (s. d.) indførte ham 

ved Ludvig XIV.s Hof. 1681 dræbte han i Paris i Duel Oberstløjtnant 

Jørgen Vind, hvad der nødte ham til at flygte fra Frankrig. 

Christian V. pardonnerede 1682 Drabet, men det nagede 

altid siden F. R. Efter sin Hjemkomst blev F. R., som 1676 var 

blevet dansk Kornet og 1677 Ritmester i det sjællandske Rytterregiment, 

Kammerjunker paa Gottorp og Landraad og fulgte 1686 

Hertug Christian Albrecht til Holland. Efter Hertug Frederik IV.s 

Tronbestigelse 1694 blev han Amtmand over Gottorp og Hiitten 

Amter og den gottorpske Del af Slesvig Domkapitels Gods. 1696—97 

deltog han i Forhandlingerne i Pinneberg. Under Christian Augusts 

Formynderregering var han 1702—09 gottorpsk Kancellipræsident 

og fik 1705 Ventebrev paa Bordesholms Amt. Fra 1709 levede han 

nogle Aar paa sine Godser, men traadte derpaa, efter at have 

besøgt Kbh. som Deputeret for Ridderskabet, under Indflydelse 

af sin 2. Hustru i dansk Tjeneste. Han udnævntes 1717 til Gehejmeraad 

og blev Medlem af den holstenske Landret og Kriminalkommissionen 

til Undersøgelse af Grev Chr. Ditl. Rantzaus Mord 

(1721—23). F. R. fik med sin 1. Hustru de holstenske Godser 

Knoop, Projensdorf og Uhlenhorst samt Nedergaard paa Langeland, 

som han dog 1694 afhændede; 1695 købte han af Hertug Frederik 

IV. Pahlhorn (Kr. Schleswig). — Hv. R. 1717. — Stik af 

Chr. Fritzsch 1723. 

Danmarks Adels Aarbog, XLVII, 1930, II, S. 118. J. B. Majus: Lob-Rede auf 

Fr. R., 1723. [P. F. Arpe:] Gesch. des Herzoglich Schleswig-Holstein-Gottorfischen 

Hofes, 1774, S. 5. L. Bobé: Slægten Ahlefeldts Historie, I, 1912, 

S. 28. Baudissinsche Familien-Chronik, 1913, S. 59. 

C. 0. Bøggild Andersen. 

Rantzau, Frederik (Friderich) Siegfried, Lensgreve, 1744— 

1822, Officer. F. 8. Juni 1744 paa Brahesborg, d. 23. Aug. 1822 

paa Frederikslund, begr. i Ørsted K., Baag Herred. Forældre: 

Vicestatholder, Greve Christian R. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 7. Juni 

1776 i Kbh. (Trin.) med Baronesse Sophia Magdalene Krag-Juel- 

Vind, f. 4. Juli 1754 i Kbh. (Slotsk.), d. 9. Febr. 1833 paa Frede- 


130 Rantzau, Frederik. 

rikslund, D. af Højesteretsassessor, senere Justitiarius, Gehejmekonferensraad 

Baron Jens K.-J:-V. til Juellinge (s. d.) og Hustru. 

R. indtraadte 1758 i Sorø Akademi og fik s. A. Premierløjtnants 

Patent; 1760 tiltraadte han en Rejse til Udlandet og blev kar. Ritmester. 

1764 blev han virkelig Ritmester (Kaptajn) og Eskadronchef, 

hvorved han, tyve Aar gammel, naaede det 5. Trin paa Officersløbebanen 

uden militær Uddannelse eller Tjeneste. 1769 blev han kar. 

Generaladjudant, købte n. A. Oberstløjtnants Charge og sprang 

herved tre Trin. Ved Eickstedts Protektion blev han 1772 Regimentskommandør, 

1774 kar. og virkelig Oberst og Regimentschef. 1787 

blev han Generalmajor, 1801 midlertidig, n. A. fast kommanderende 

General paa Fyn og Langeland og Generalløjtnant. Da en 

Del af det spanske Troppekorps i Napoleons Hær 1808 forlagdes til 

Fyn, raadede R. over en ret talrig, men lidet krigsdygtig dansk 

Troppestyrke; han selv havde Hovedkvarter i Odense, var godmodig, 

indolent og uden Krigserfaring, saa at det faldt den intelligente, 

energiske spanske General de la Romana let at sætte sig 

fast i og om Nyborg, opnaa Forbindelse med den engelske Flaade 

og blive overført til Langeland, senere til Goteborg. R. havde vel 

fattet Mistanke, men gjorde intet Forsøg paa at gribe ind med 

Vaabenmagt. N. A. søgte og fik han Afsked med Karakter af 

General af Kavaleriet. — Han arvede 1814 Stamhuset Rosenvold, 

hvormed fulgte Grevetitlen, og var i Forvejen en meget rig Mand 

og stor Godsejer. — Kammerjunker 1759. Kammerherre 1768. — 

Hv. R. 1776 — Maleri af Jens Juel (Frederikslund og formentlig 

Rosenvold). Silhouet (Fr.borg). 

Danmarks Adels Aarbog, XLVII, 1930, II, S. 55. Meddelelser fra Krigsarkiverne, 

udg. af Generalstaben, I—IV, 1883—90. L. Bobé: Efterladte Papirer 

fra den Reventlowske Familiekreds, VI—IX, 1906—22 (se Registeret i X). 

Aage Friis: Bernstorffske Papirer, III, 1913. J. T. Ræder: Danmarks Krigsog 

Polit. Hist. 1807—1809, II, 1847, S. 205, 210, 213—23. H. P. Mumme: 

Begivenhederne i Fyen 1808, 1848, S. 38 ff. P. Boppe: Le corps de la Romana, 

1898, S. 55—60. E. Fririon: Relation de l'insurrection des troupes espagnols 

1808, 1872, S. 46—52. K. Schmidt: De fremmede Troppers Ophold i Danmark 

1808, 1901, S. 155—66, 201—26, 230—35 og passim. Samme i Odense 

Katedralskoles Program 1902—07. Rorkttrnh (Iswr) 

Rantzau, Gert, 1558—1627, Statholder i Hertugdømmerne. F. 

18. Okt. 1558 paa Segeberg, d. 18. Jan. 1627, begr. i Kiel. 

Broder til Frants og Breide R. (s. d.). Gift i° 22. Febr. 

1590 paa Kronborg med Thale Thott, f. ca. 1550, d. Jan. 1611, 

begr. i Itzehoe (gift i° med Arild Urup til Ugerup, 1528—87, gift 

i c med Gisel Podebusk, d. 1557), D. af Rigsraad Tage Ottesen T.

132 

Rantzau, Gert. 

Sverige. Ved Kalmarkrigens Udbrud i April 1611 hvervede han 

Tropper i Hertugdømmerne og bragte et Fodfolksregiment og en 

Rytterfane paa Benene. I den Vesthær, som under Rigsmarsk 

Sten Maltesen (Sehested) samledes i Halland, var han næst Rigsmarsken 

Hovedanfører, men hans mislykkede Angreb paa Ny 

Lødøse, Gullberg og Elfsborg viste, at hans personlige Mod ikke 

var forenet med fremragende strategisk og taktisk Evne og tilstrækkelig 

disciplinær Myndighed. I Juni kaldtes hans Regiment 

og Rytterfane af Kongen til Kalmar, hvor han indtraf 7. Juli, 

efter at have tilbagelagt Strækningen fra Varberg til Christianopel 

i ti Dage, og hæderfuldt deltog i den afgørende Kamp d. 16. Da 

Christian IV. 11. Sept. rejste til Kbh., efterlod han G. R. i Kalmar. 

Statholderen drog kort efter herfra til Øsel for at afværge Gustaf 

Adolfs Angreb paa Øen, men det lykkedes ham ikke at hindre den 

svenske Generobring af denne, og kun med Møje undslap han paa 

et Skib til Gotland og derfra til Bleking. Trods dette Uheld udnævnte 

Kongen ham efter Rigsmarskens Død s. Efteraar til Feltmarskal, 

og i Felttoget 1612 førte han Overkommandoen over 

Kalmarhæren. Juni 1612 erobrede han, støttet af Mogens Ulfeldts 

Flaade, Øland, hvorefter han i Henhold til Felttogsplanen rykkede 

frem mod Jonkoping. 6. Juli naaede hans Tropper Wimmerby, 

men de store Forsyningsvanskeligheder, Mytteri i Knægtenes Rækker, 

de besværlige Terrænforhold og Efterretninger om Gustaf 

Adolfs Fremrykning mod den danske Hærs Flanke bestemte ham 

kort efter til Tilbagetog. Han reddede Hæren fra at blive omgaaet, 

men havde i det hele næppe vist sig Situationen voksen. 

Kongen vedblev dog ogsaa efter Krigen at vise ham stor Tillid. 

Han førte gentagne Gange Forhandlinger med Gottorp, bl. a. om 

Hertug Frederiks Valg til Koadjutor i Bremen, hvorom han 1621 

afsluttede en Traktat med Ærkebiskop Johan Frederik, og ledsagede 

1617 den unge Hertug til Bremen og 1623 til Verden. I de store, 

men mislykkede Inddigningsarbejder ved Bredsted tog han efter 

Kongens Befaling virksom Del. Da Christian IV. i Foraaret 1625 

havde besluttet sig til Indgriben i Krigen mod Kejseren, hvervede 

og udrustede G. R. med stor Energi Tropper i Hertugdømmerne, 

og i det første Krigsaar fungerede han som en Slags Stabschef for 

Kongen. Efter Slaget ved Lutter am Baremberge fik han paa 

Landdagen i Rendsborg i Nov. 1626 endnu en Gang Lejlighed til 

at vise sit Mod og sin Kongetroskab. Ledsaget af 50 af ham udrustede 

Ryttere manede han i en Tale Ridderskabet til kraftige 

Forsvarsforholdsregler; selv lovede han, trods sine graa Haar, at 

ville gaa i Spidsen mod Fjenden. Ridderskabet bevilgede Opbud

Rantzau, Gert. 133 

af Rostjenesten og i Nødsfald af Landfolket, men Statholderens 

Død faa Maaneder efter af en Sygdom, han paadrog sig under sine 

Forretninger paa Kieler Omslag i Jan. 1627, bidrog stærkt til at 

svække den vakte Modstandsvillie. Da han under stor Deltagelse 

bisattes i Kiel, fulgte Christian IV. til Fods sin gamle Tjener 

til Graven. 

G. R. var en Friluftsnatur, som kun i begrænset Omfang tog 

Faderens lærde og litterære Interesser i Arv. I sin Kronborgtid 

besøgte han dog ofte Tyge Brahe paa Hven, og han bad 1585 

Universitetet om Afskrifter af historiske Akter. Som Godssamler 

udfoldede han stor Energi. I Hertugdømmerne arvede han fra 

Faderen bl. a. Breitenburg, som han udvidede med Rostorf, og 

Lindved (Landkr. Flensborg); hertil erhvervede han senere Schrevenborn 

(Kr. Bordesholm), Freienwillen (Angel), Tyrstrupgaard 

(Tyrstrup H., 1617 afhændet til Kongen), Klægsbøl (Tønder 

H.), Kogsbøl Ladegaard (sst.), Høgsbrogaard (Hviding H.) og 

Vesterbæk (sst.). I Jylland købte han Gessingholm (Sønderhald 

H.), Mogenstrup (sst.), Skovgaard (Tørrild H.), Herningholm 

(Hammerum H.), Demstrup (Gerlev H.) og Sødringholm (sst.); i 

Kbh. ejede han en stor og smuk Gaard. Ved Flensborg anlagde 

han en Krudtmølle. — Medaille fra 1627, gengivet i Stik 1750. 

Fremstillingen paa Stik af Frederik II.s Ligfærd er ikke Portræt. 

Danmarks Adels Aarbog, XLVII, 1930, II, S. 42. A. Burchard: Leichpredigt 

iiber G. R., 1629. Dsk Mag., IV, 1750, S. 97—119. G. Waitz: Schleswig- 

Holsteins Geschichte, II, 1852. C. v. Rantzau: Das Haus R. Eine Familien- 

Chronik, 1866, S. 143, 147 f. C. L. E. v. Stemann i Zeitschr. d. Gesellschaft 

f. Schlesw.-Holst.-Lauenbg. Gesch., II, 1872, S. 150 f. J. O. Opel: Der niedersåchsisch-dånische 

Krieg, I—III, 1872—94. C. F. Bricka og J. A. Fridericia: 

Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, I—III, VII, 1887—91. Kane. 

Brevbøger 1580—1626, 1903—25. L. Laursen: Danmark-Norges Traktater 

'5 a 3—'750,111—IV, 1916—17. Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden, 

I, 1926. Sveriges krig 1611—1632, I, 1936. V. Wanscher: Kronborgs Hi- 

storic ' 1939 ' C. 0. Bøggild Andersen. 

Rantzau, Hans, d. ca. 1522, til Neuhaus, Raad i Hertugdømmerne. 

Sandsynligvis d. i Sommeren 1522, jfr. nedenfor. Forældre: 

Henrik R., Schacks Søn (d. mellem 1480 og 1487, gift 2° med 

Margrete Heest) og Catharine Pogwisch. Gift 1492 med Margrete 

Brockdorff, f. 1477, d. 19. Aug. 1547, D. af Sivert B. til 

Vindeby (d. 1500) og Anna v. Buchwald (d. tidligst 1500). 

H. R. nævnes som Lensmand paa Haderslev Slot allerede 1479 

—83. Under en Strid om Slesvig Stift 1488 forlenede den ene af 

Parterne ham med Svavsted Slot, som han siden forstod at fast-

134 Rantzau, Hans. 

holde i det mindste til 1495. 1490 nævnes han første Gang som 

Hertug Frederiks Raad og n. A. som hans Hofmester; s. A. deltog 

han som Kong Hans' Raad i Forhandlinger med Liibeck. 1494 

og n. A. repræsenterede han Hertug Frederik paa de to Møder i 

Kalundborg, hvor Hertugens Krav om Andel i Danmark afvistes. 

1495—99 nævnes han atter som Lensmand paa Haderslev. 1500 

deltog han i Fredslutningen med Ditmarskerne i Hamburg; omtrent 

samtidig blev han Lensmand paa Segeberg, som han beholdt 

i hvert Fald til 1511; desuden fik han flere mindre Forleninger i 

Holsten. 1503 repræsenterede han sammen med Biskop Jens Andersen 

(s. d.) Kong Hans ved det Møde i Liibeck, hvis Udfald i saa 

væsentlig Grad kom til at forværre Hertug Frederiks Forhold til 

Broderen. Alligevel synes han at have bevaret begges Tillid, saa 

at han ogsaa i den følgende Tid jævnlig anvendtes til Forhåndfinger 

med Hansestæderne, saaledes af Kong Hans ved det vigtige 

Forligsmøde i Nykøbing 1507 og af Christian II. ved Mødet i 

Sønderborg 1516; ved Segebergmødet 1520 nævnes han derimod 

blandt Hertugens Raader. Denne ejendommelige Dobbeltstilling 

bevarede han til det sidste. I Foraaret 1522 nævnes han et Par 

Gange som Hertug Frederiks Marsk, og det maa ligeledes være 

ham, der paa Levensau-Mødet i Juli fremsatte Christian II.s 

Ønsker. Sværere er det at afgøre, om han ogsaa er den Hr. H. R., 

der i Bordesholmforliget 13. Aug. figurerer forrest blandt de hertugelige 

Raader; Riddertitlen fører han ellers aldrig, og det kan 

derfor maaske være hans navnkundige Slægtning Johan R. Efter 

den Tid forekommer han i hvert Fald ikke. 

Danmarks Adels Aarbog, XLVII, 1930, II, S. 138, jfr. 97. Zeitschr. d. 

Gesellsch. f. Schlesw.-Holst. Gesch., II, 1872, S. 126 ff. Hanserecesse, 3. Abth., 

IV—VIII, 1890—1910. Voss' Ekscerpter i Rigsarkivet. „ n 

Rantzau, Hans, Rigsgreve, 1693—1769, Overpræsident. F. 14. 

Aug. 1693, d. 15. Jan. 1769, begr. i Pløn. Forældre: Gehejmeraad 

Christian R. til Salzau, Rastorf og Ascheberg (1649— 

1704, gift i° 1672 med Catharine v. Qualen, 1649—74) og Margrethe 

Rantzau (1642—1708). Gift 1716 med Baronesse Margrethe 

Hedevig Brockdorff, f. 1702, begr. 9. Maj 1741 i Rendsborg, 

D. af Oberst, senere Generalløjtnant, Baron Schack B. (s. d.) 

og Hustru. 

R. arvede 1704 efter sin Fader det holstenske Gods Ascheberg 

(med Lindau) og blev 1718 Landraad. Det var for at kunne gøre 

Krav paa det sekvestrerede Grevskab Rantzau, at han sammen 

med to Brødre 1728 lod sig optage i Rigsgrevestanden. Han var

Rantzau, Hans. 135 

1730—32 Gesandt i London, 1746—49 Overpræsident i Altona, 

men sin Betydning fik han ved som den første Godsejer inden for 

den danske Stat at gennemføre en saadan Omdannelse af sine 

Bønders Forhold, at den kunde siges i nogen Maade at foregribe 

de senere almene Landboreformer. Udgangspunktet var den nøgterne 

Betragtning, at den bestaaende Tilstand i for ringe Grad 

appellerede til Bøndernes »Egennytte« og derfor til Skade ogsaa 

for Godsejernes Udbytte holdt dem nede i Sløvhed og Dovenskab, 

og hvad der blev gennemført, var Hovedgaardes Udstykning og 

Hoveriets Afskaffelse. — Kammerherre 1725. Gehejmeraad 1744. 

— Hv. R. 1731. Bl. R. 1767. 

Danmarks Adeb Aarbog, XL VII, 1930, II, S. 81. Schleswig-Holsteinische 

Provinzialberichte, VI, 2, 1792, S. 150—57. E. Holm: Danmark-Norges 

Historie 1720—1814, II, 1894, S. 408 f. Aage Friis: Bernstorflske Papirer, II, 

1907, S. 467. Samme: Bernstorfferne og Danmark, II, 1919, S. 373. 

Hans Jensen. 

Rantzau, Henrik, 1526—98, Statholder i Hertugdømmerne. F. 

11. Marts 1526 paa Steinburg i Holsten, d. 31. Dec. 1598, begr. 

i Itzehoe (St. Laurentius K.). Forældre: Johan R. (1492—1565, 

s. d.) og Hustru. Gift 1554 med Christina v. Halle, f. 11. Febr. 

1535, d. 26. Juli 1603, begr. i Itzehoe, D. af braunschweigsk Adelsmand 

Frantz v. H. (d. 1553) og Christine Ramel. 

Efter Undervisning i Hjemmet sendtes H. R. tolv Aar gammel 

af sin Fader (1538) til Universitetet i Wittenberg, hvor han skal 

have deltaget i Sammenkomsterne ved Luthers Bord. Fra 1548 

opholdt han sig i en Aarrække, dog afbrudt af hyppige Besøg i 

Hjemlandet, ved Karl V.s Hof, dels i Tyskland, dels i Nederlandene. 

Han tjente i disse Ungdomsaar ligesom sin Fader Hertug 

Adolf, paa hvis Vegne han 1548 modtog Forleningen med Holsten 

af Kejseren. Efter Hjemkomsten gik han imidlertid over i kongelig 

Tjeneste, et Valg, der fik afgørende Betydning, ikke blot for hans 

egen, men for Hertugdømmernes Historie i mere end en Menneskealder. 

I Marts 1554 blev H. R. kongelig Raad, derefter Amtmand paa 

Segeberg og 1. Marts 1556 kongelig Statholder i Hertugdømmerne. 

Hans Brugbarhed viste sig straks baade til diplomatiske Sendelser 

(bl. a. angaaende Erhvervelsen af Bremen Stift for Prins Magnus) og 

Raadslagning om Hertugdømmernes indre Anliggender. Umiddelbart 

efter Frederik II.s Tronbestigelse fik han Lejlighed til yderligere 

at befæste sin Anseelse ved sammen med sin Fader kraftigt 

at arbejde for Kongens Deltagelse i Ditmarskerkrigen; bl. a. under-

136 

RarUzau, Henrik. 

rettede han som en af de første denne om Hertug Adolfs hemmelige, 

mod Ditmarsken rettede Rustninger. Efter Landets Erobring blev 

han Kongens befuldmægtigede ved Delingen mellem de tre Linier 

og fik Tilsynet med den kongelige Part og med Ordningen af den 

forandrede Retsforfatning. I øvrigt gjorde hans Indflydelse i Slutningen 

af Christian III.s og Begyndelsen af Frederik II.s Regering 

sig især gældende i de kongelige Ægteskabsforhandlingers indviklede 

diplomatiske Spil. Han var den første til at henlede Opmærksomheden 

paa Dronning Elisabeth (i Dec. 1558), men fik dog snart 

Betænkeligheder. Tanken om en habsburgsk Prinsesse dukkede op 

med Mellemrum (1558, 60 og 62), og fra Jan. 1561 var et Parti 

med Maria Stuart et Yndlingsprojekt. Hertil knyttede han en 

eventyrlig Plan om, at Frederik, naar han var blevet gift med 

Dronningen af Skotland, vilde have Udsigter ved det forestaaende 

Kejservalg. Mere begrundede i de faktiske Forhold var Forhandlingerne 

(1557—62 og 1565) om ved et Ægteskab mellem Frederik 

og Christian II.s Datterdatter Renata af Lothringen at opnaa et 

Forlig med det lothringske Hus, hvis Arvekrav, støttet af Alliancer 

til forskellige Sider, i en Aarrække betød en ikke ringe Fare for 

Danmark. H. R. var til at begynde med Fyr og Flamme og foretog 

i Dec. 1559 en Rejse til Nederlandene i dette Øjemed — i et 

Brev herfra beder han Kongen »E. Ko: Matt. will sich nichtes 

ånders van Heirathen inbilden lassen«, da intet andet Parti kan 

skaffe ham saadanne Fordele i Form af Slægtskab og Medgift foruden 

evig Ro og Fred. Paa et senere Stadium blev han imidlertid 

takket være Hertuginde Christines tvetydige Holdning en Modstander 

af Partiet. 

Et politisk fordelagtigt Ægteskab var i disse Aar for Frederik IL 

et af Midlerne til Opnaaelse af det store Maal, Fornyelsen af den 

nordiske Union. Hvorvidt H. R. har omfattet dette med samme 

Interesse, med andre Ord, om han har tilskyndet til Syvaarskrigen, 

er tvivlsomt. Om hans Standpunkt ved Krigens Udbrud foreligger 

ingen Efterretninger. Sikkert er det, at han, med rigtig Vurdering 

af Situationen, var ivrig for det nærest mulige Forhold til Liibeck 

som en nødvendig Forbundsfælle mod Sverige. Under Krigen førte 

han de vigtige Forhandlinger med de tyske Lejetropførere, hvis 

Støtte gjorde Kongen uafhængig af det danske Rigsraad, og i 

Forening med Hertug Adolf sikrede han den holstenske Grænse 

mod den Fare, som man med mere eller mindre Grundlag i Virkeligheden 

bestandig frygtede fra Hertuginden af Lothringens og 

hendes Forbundsfællers Side. Over for den stigende Pengenød stod 

han Kongen bi med Laan og Kaution, især i det kritiske Aar 1565.

Ranlzau, Henrik. 139 

hold til Danmarks betydeligste Mænd — Peder Oxe, Niels Kaas, 

Holger Rosenkrantz, Tyge Brahe, hvis sidste Tilflugtssted, inden 

han forlod Norden, blev det R.ske Wandsburg. Hvis man vil 

opfatte ham som tysk-dansk Helstatsmand, maa Trykket dog lægges 

paa det tyske. »Cimbrien« var hans Fædreland, hans Politik 

var den traditionelle ridderskabelige — Bevarelsen dels af Hertugdømmernes 

Forbindelse med Kongeriget, dels af deres selvstændige 

Stilling i Forhold til dette og indadtil Fæstnelse af Fællesskab og 

Stænderstyre. Begunstiget af Forholdene og af egen Dygtighed var 

det lykkedes ham at gennemføre den under Overholdelse af Troskaben 

mod den kongelige Linie. 

Anderledes blev det i Formynderregeringens Tid, da Harmonien 

forstyrredes, samtidig med at H. R.s Betydning i dansk Historie 

forstærkedes paa Grund af det livlige Sammenspil mellem Riget 

og Hertugdømmerne. Der herskede til at begynde med et vist 

Modsætningsforhold mellem ham, som paa een Gang var kongelig 

Statholder og Ridderskabets Leder, og det danske Regeringsraad, 

der under Christian IV.s Mindreaarighed repræsenterede Kronens 

Højhed over Slesvig. Fælles Fjendskab kom imidlertid til at forbinde 

de to Parter. Hans Blome, R.ernes bitre Fjende, var en 

svoren Tilhænger af Regeringsraadets Modpart i Striden om den 

unge Konges Person, Dronning Sophie, og først og fremmest blev 

netop hun den, mod hvem H. R. (som Fører for Ridderskabets 

Flertal) og det danske Regerings- og Rigsraad forenede sig i fælles 

Modstand. Hans Forhold til Frederik II.s unge Enke havde til 

at begynde med været velvilligt. Ved den til Valg og Hylding indkaldte 

Landdag 1588 skabte den gottorpske Hertugs ukloge Optræden 

et Forbund mellem alle andre Magtfaktorer, og det var 

endvidere efter H. R.s Tilskyndelse (rimeligvis for at undgaa Indblanding 

af Regeringsraadet), at Sophie 1590 overtog Formynderskabet 

for Christian IV. i Hertugdømmerne. Men hendes Formaal 

— Hævdelse af Fyrstemagten uden for meget Hensyn til Privilegierne 

og af de yngre Sønners Arveret til Dele af Hertugdømmerne 

— kom snart for Dagen og maatte, saa meget mere som hun 

optraadte med Heftighed og Hensynsløshed, føre til Strid med 

Stænderne. De Muligheder for Støtte hos de kongerigske Myndigheder, 

som hun paa visse Punkter kunde paaregne, udnyttedes 

ikke, takket være H. R.s diplomatiske Evner eller maaske i lige 

saa høj Grad Sophies Mangler i saa Henseende. Tværtimod gjorde 

hun paa een Gang Front mod Statholderen i Hertugdømmerne og 

Regeringsraadet i Kongeriget, og Striden, hvis Gang ikke her kan 

følges i Enkeltheder, maatte derfor ende med hendes Nederlag.

Rantzau, Henrik. 141 

En vis Uvillie mod H. R.s veltømrede Familiedynasti (seks Sønner, 

som naaede voksen Alder, og fem Svigersønner) er i øvrigt 

ikke uforklarlig. 

Som Politiker var H. R. en Mand med sund Sans og et vist 

Maadehold, naar hans heftige Temperament ikke tog Luven fra 

ham, en behændig Forhandler, der helst for med Lempe — »naadekær 

og Allemands Ven« var Sophies spottende Karakteristik. Til 

Tider kunde en Tilbøjelighed til eventyrlige Planer vise sig, men 

de store Tankers Mand var han ikke, og baade som Statsmand 

og Personlighed stod han tilbage for Mænd som Johan R. og 

Peder Oxe. Hans Forfængelighed kan ikke have været skjult for 

Samtiden og var det heller ikke, men kom vel især frem over for 

litterære Klienter i en ubegrænset Evne til at fordøje deres Smiger. 

I øvrigt giver et Par af hans Smaaskrifter (Almanakken »Diarium 

Romanum« og Lægebogen »De conservanda valetudine«) et Billede 

af ham i Privatlivet som den ivrige Landmand og Jæger og omsorgsfulde 

Familiefader — ikke for intet var Xenophon hans Yndlingsfilosof. 

Med sin Hustru levede han efter sit eget Udsagn 

»satis amanter«. Fru Christina synes at have været en forretningsdygtig 

Dame, der selvstændigt ledede sine Penge- og Godstransaktioner. 

Den travle Politiker, Storgodsejer og Pengematador — dygtig, 

schneidig og gemytlig, til Tider grov og buldrende af Optræden — 

havde imidlertid, under sin Optagethed af Livets haandgribelige 

Realiteter, ogsaa Sysler og Interesser af en anden Art. Under 

Studietiden, som strakte sig til hans 20. Aar, modtog han varig Paavirkning 

af den ved Universitetet i Wittenberg raadende melanchthonske 

Humanisme med dens mangesidige baade Aands- og Naturvidenskaben 

omfattende Dannelse. Ogsaa i Nederlandene saavel 

som ved hyppige Besøg ved tyske Fyrstehoffer fik han stærke Indtryk 

af Renæssance og Humanisme, og ved Brevveksling Livet 

igennem med lærde i saa godt som alle Europas Kulturlande søgte 

han yderligere Næring for sin aandelige Trang. Den mangesidige 

Interesse satte Frugt i Forfatterskab. Til hans historiske Produktion 

hørte de rantzauske af H. R.s Forfængelighed stærkt prægede Slægtog 

Godsbeskrivelser, men ogsaa et (pseudonymt) Arbejde om Ditmarskerkrigen 

(1570) ogen(først 1739hosJ.E.Westphalen,Monumenta, 

I, trykt) Beskrivelse af »den cimbriske Halvø« (o: Landet fra Skagen til 

Elben), rig paa gode topografiske Oplysninger. Bl. a. findes her 

den første Afbildning af Jellingstenene. Kendsgerningernes tørre 

Kost serveres paa humanistisk Vis krydret med Digte til fortidige 

og nutidige Cimbrers Ære (fra Noahs Sønnesøn til Johan Rantzau).

142 

Rantzau, Henrik. 

H. R.s Forfatterskab omfattede alle Moderetninger i Tiden. 

Det latinske Versemageri, som betegnede Dannelsens Højdepunkt, 

dyrkede han med Iver og med lige saa megen Færdighed som 

samtidige Litterater, ligeledes de yndede okkulte Videnskaber. Han 

nærede en fast Tro paa Drømme og Varsler og paa Stjernernes 

Indflydelse paa Mennesket og dets Skæbne. Bl. a. har han skildret 

sit eget Levned helt igennem set fra et astrologisk Synspunkt 

(»Thematum coelestium . . . directiones«, 1611). I Anledning af 

et Sygdomsanfald 1570 er han dog oprigtig nok til foruden den 

astrologiske Aarsag at anføre den gode Rus, som han drak for at 

fejre Stettinfreden! Hans astrologiske Skrifter var meget ansete 

og udkom i talrige Oplag. Uden Forsøg paa en virkelig Forskning 

anvendes som Bevismiddel i det væsentlige kun en Opdyngning af 

Citater af alle Tiders Forfattere og af historiske Eksempler — en god 

Lejlighed for H. R. og hans Medarbejdere til Udfoldelse af Lærdom. 

Problemet om Stjernetroens Forenelighed med den kristne 

Tro viger han uden om. Gud styrer Stjernerne og herigennem 

Skæbnen, den faste Verdensorden, men der er ogsaa Plads for Guds 

umiddelbare Indgriben saavel som for den frie menneskelige Villie. 

— Hans religiøse Overbevisning giver sig især Udtryk som en stærk 

Tro paa Forsynet og paa Livet efter Døden, og i Tanken herpaa 

søgte han Trøst over Tabet af fire voksne Børn ved en tidlig Død. 

Samtidens Meningskampe inden for den protestantiske Verden 

synes han ikke at have befattet sig med, hvorimod han nærede en 

ejendommelig Interesse for Katolicismen og dens ledende Mænd, 

ligesom han var velbevandret i Kirkefædrene. Maaske hænger 

denne Interesse sammen med Germanerens, hos H. R. udprægede, 

naive Beundring for alt sydeuropæisk Aandsliv. Ogsaa den Erkendelse 

af Lykkens (ikke mindst Hofgunstens) Ubestandighed, som 

er fremtrædende hos ham, er vel hentet fra den italienske Humanisme, 

maaske dog ogsaa fra egen Erfaring. 

H. R. hævede sig paa intet Omraade ud over Dilettanteriet. 

Tyge Brahes Forsøg paa gennem Iagttagelser at gøre Astrologien 

til en Gren af Naturvidenskaben har han ikke haft Forstaaelse af, 

og som Historiker formaaede han ikke i Lighed med Arild Huitfeldt 

at udnytte sine egne rige Erfaringer som Politiker. Hans 

væsentlige og meget store Betydning blev den, at han i Kraft af 

sin Interesse og sin Rigdom kunde virke som Formidler af de 

aandelige Værdier. Af hans lærde Forbindelser er navnlig Forholdet 

til Tyge Brahe, til den kolnske Kosmograf Georg Braun 

og den italienske Prælat Minutius de Minutiis af Interesse. Blandt 

hans Korrespondenter blev mange hans Medarbejdere. Af saa-

Rantzm, Henrik. 143 

danne sysselsatte han en stor Stab, ikke blot i Hertugdømmerne, 

men ogsaa i Tyskland, og det er vanskeligt at afgøre, hvor 

meget af hans Arbejder der skyldtes disse. Han var selv virksom 

Medarbejder ved udenlandske historiske Arbejder, især ved G. 

Brauns kosmografiske Værk »Theatrum Urbium«, som, takket være 

H. R. og de af ham anbefalede Bidragydere, forsynedes med værdifulde 

Billeder og Beskrivelser — i mange Tilfælde de ældste, der 

findes — af Byer og Slotte i Hertugdømmerne og Kongeriget. 

Dette Arbejde som Mellemmand var af stor Værdi i en Tid, da al 

nordisk litterær Produktion, paa Grund af Mangel paa Forlagsog 

Bogtrykkerivirksomhed, var afhængig af Forbindelsen med 

Syden. — Især bør Eftertiden være H. R. taknemmelig for hans 

Stiftelse af en værdifuld Bogsamling, som skal have talt 6300 Bind, 

blandt hvilke talrige (især fra Segeberg Kloster stammende) Inkunabler 

og Haandskrifter. Efter de wallensteinske Troppers Erobring 

af Breitenburg 1627 blev Hovedbestanden af Bøgerne bortført 

og skænket til Jesuitterkollegiet i Prag. Adskillige findes dog 

ogsaa spredte i danske, svenske og tyske Biblioteker. 

H. R.s Virksomhed som lærd og Litterat bør billigvis opfattes 

som udsprunget langt mindre fra hans Forfængelighed end fra en 

ægte og levende aandelig Sans. Lærdom (naar undtages Aneforskning) 

var i og for sig ikke ønskelig, næppe standsmæssig for en 

Grandseigneur. I højere Grad var Kunsten, især Bygningskunsten, 

et naturligt Virkefelt for den holstenske Ridder, der higede efter 

at blive Renæssancefyrsters Ligemand. Om hans talrige Bygninger, 

af hvilke ingen er bevarede, kan man kun danne sig et Begreb 

gennem de Beskrivelser og Gengivelser, som han selv, i Kraft af 

sin Iver for at bevare sit Ry i Eftertiden, lod udgive. Breitenburg 

beholdt i det væsentlige sin tunge, middelalderlige Stil, Wandsbeck 

(af H. R. kaldet Wandsburg) opførtes (1568) som et gammeldags 

holstensk Dobbelthus og Niitschau (1577) som et Trehus, begge 

med sammenbyggede Langsider. Derimod var Redingsdorf( 1575) 

og endnu mere Rantzau (1594) ved det aabne Anlæg og den symmetriske 

Grundplan prægede af Renæssancen. Tidligere og fuldstændigere 

var Renæssancens Sejr inden for Dekorationen, idet Vinduer, 

Portaler og Gavle, ogsaa paa Bygninger i den gamle Stil, fik en 

rig moderne Udsmykning, hvortil kostbare Materialier som italiensk 

Marmor og forskellige Arter af Sandsten indførtes langvejs fra. 

Samme Brydning mellem gammelt og nyt kan iagttages i hele 

Norden, og Udviklingen fulgte samme Tempo. Visse Renæssanceformer, 

saaledes Fritrappen til Afløsning af det lukkede Trappetaarn, 

synes H. R. at have været den første til at anvende, men i

144 

Rantzau, Henrik. 

det hele og store kan han næppe kaldes Banebryder, da f. Eks. 

Kronborg, Uraniborg og Trøjborg byggedes før Rantzau. Om 

hans Bygmestre har været hjemlige eller fremmede, vides ikke. 

Naar han med Stolthed taler om sin »italienske« Arkitektur, maa 

dette Udtryk ikke tages alt for bogstaveligt med Hensyn til Bygningernes 

Grundplan. Baade vesttysk, nederlandsk, fransk og italiensk 

Paavirkning gjorde sig gældende, rimeligvis efter Tidens 

Skik ofte formidlet gennem Billedværker. Af saadanne erhvervede 

han sig gennem Aarene (i det mindste fra 1587) en Del fra 

Italien, ved Hjælp af Minutius, og hans Forkærlighed for Søjler 

og Obelisker og for italienske Enkeltheder i Dekorationen kan sikkert 

føres tilbage hertil. — Heller ikke af de R.ske Herresæders 

indre Udstyr er noget som helst bevaret, men af Beskrivelsen af 

Breitenburg fremgaar det, at Stuerne har haft en lignende Renæssancedekoration 

— tavlede Lofter og paa Væggene udskaarne Træpaneler, 

stafferede med Farver og indlagt Arbejde — som vi senere 

finder i rigere Udvikling paa Kongeslotte som Kronborg og Fr.borg 

og i det gottorpske Slotskapel. At de samtidige Adelsboliger i saa 

Henseende har kunnet maale sig med Breitenburg, er næppe sandsynligt. 

Til Slottets Kunstskatte hørte ogsaa de malede Portrætter 

af alle Landes og Tiders Krigshelte og Fyrster, som smykkede 

Væggene. Samme Indhold havde Mediceernes Billedsamling i 

Firenze saavel som de fyrstelige habsburgske og bayerske Museer, 

hvis Portrætter, direkte eller indirekte, var kopierede efter den 

italienske Humanist Paolo Giovios Samling i Como. Det samme 

gælder ganske utvivlsomt ogsaa en stor Del af de breitenburgske 

Billeder, der var erhvervede gennem Minutius, og ogsaa paa dette 

Omraade fremtræder H. R. altsaa som en Repræsentant for Renæssancen 

— den eneste i Nord- og Mellemeuropa. 

Maleri paa Fr.borg 1598, Breitenburg 1574, Krengerup og 

Brahetrolleborg 1586 samt i Galeriet i Wien. Kopi paa Frederikslund. 

Miniature paa Ledreborg. Blyantstegning af Chr. Hetsch (Fr.borg). 

Stik af H. Goltzius 1587, efterstukket af D. Custos 1605 og af 

Jac. Mores den Ældre 1574. Stik efter Maleri af Daniel Frese 1588, 

med Papirrulle 1587, af D. Custps 1603, i Pelsværk 1588, med Bog 

af Jac. Mores den Ældre 1585, af Nic. Andrei 1596. Epitafium i 

Itzehoe, gengivet i Stik 1590. Stik af Begravelseskapellet med H.R.s 

Billede paa Væggen. Træsnit 1585, 1590, 1593, 1595 og 1596. 

Medailler 1574, formentlig af Jac. Mores den Ældre, 1577, maaske 

af Fr. Friedrich, 1584, signeret I O, 1591, 1592, 1595. Guldmedaille 

næsten en face. Efter Medaillerne Stik fra 18. Aarh.

Rantzau, Johan. 147 

det muligt frit at bevæge sig rundt i Europa, kom ud paa en stort 

anlagt Udenlandsrejse, var det da heller ikke for at gøre humanistiske 

Studier, men for at studere Krigskunst og lære fremmed Sæd 

og Skik at kende. Hans Rejserute gik over England til Spanien, 

hvor han forrettede Andagt ved Apostlen Jakobs Grav i Compostella. 

Derfra drog han over Italien paa Pilgrimsfærd til Jerusalem 

og naaede som en af de sidste Nordboer at blive slaaet til Ridder 

ved den hellige Grav. Medens J. R. opholdt sig i det hellige Land, 

førte Selim I. sit store Angreb paa Ægypten og dets Lydland 

Syrien, og J. R. var herunder i Fare for at komme i tyrkisk Fangenskab. 

Han undslap dog paa et Skib, der sejlede til Napoli. Paa 

sin videre Færd stedtes han i Rom til Fodkys hos Pave Leo X. 

Inden han vendte tilbage til sit Hjemland, gjorde han yderligere 

Ophold i Frankrig og Tyskland. J. R. var nu blevet en afslebet 

Verdensmand, vant til at begaa sig under vidt forskellige Forhold. 

Derfor faldt Valget naturligt paa ham, da Hertug Frederik 1520 

søgte en Hofmester til at ledsage sin ældste Søn Hertug Christian 

paa en Udenlandsrejse. Den gik først til Markgreven af Brandenburg 

og derefter i dennes Følge til den berømte Wormsrigsdag 

(April 1521), hvor Luther forsvarede sin Opfattelse over for Kejser 

og Rigsdag. Luthers Bekendelse gjorde, ligesom paa den unge 

Hertug Christian, det stærkeste Indtryk paa J. R., der af Selvsyn 

kendte Luthers Kontrast, den vege og verdslige Pave Leo X. 

J. R. var fra nu af overbevist Lutheraner og blev Protestantismens 

stærkeste Forkæmper inden for det holstenske Ridderskab. Efter 

Hjemkomsten fra Rejsen med Hertug Christian 1522 gjorde Hertug 

Frederik J. R. til sin Hofmester, et Embede, som ikke tidligere 

synes at have været betydningsfuldt i Holsten, men som efter at 

J. R. var kommet til at beklæde det og formentlig efter dansk 

Forbillede fik Karakter af et Rigsembede. Marskembedet, som 

J. R.s Broder Poul R. havde beklædt til sin Død 1521, besattes 

derimod med Repræsentanter for den anden indflydelsesrige Gren 

af den rantzauske Slægt, først Hans R. til Nienhof og senere Sønnen 

Melchior R. Denne sidstes Magt og Indflydelse blev senere i 

nogle Henseender større end J. R.s, men i Tiden omkring Midten 

af 20'erne indtog J. R. ubestridt Pladsen som Hertug Frederiks 

mest betroede Mand blandt de holstenske Raader, hvis Raad i 

hvert Fald ikke havde mindre Vægt end hans sachsiske Kansler 

Wolfgang v. Utenhofs. 

1522 deltog J. R. i de Forhandlinger med Christian II., der 

førte til det bordesholmske Forlig. Og da de oprørske jyske Raader 

endnu inden Udgangen af 1522 tilbød Hertug Frederik den danske 

10*

150 Rantzau, Johan. 

tiere, der gik i fremmed Krigstjeneste. Men Henvendelserne viser, 

at hans heldige Gennemførelse af Operationerne 1523 og 1525 

havde skaffet ham Ry langt ud over Nordens Grænser. Liibeckernes 

Indfald i Holsten i Maj 1534 og de derpaa følgende krigerske 

Begivenheder i Danmark gav ham dog snart fuld Kompensation 

for, hvad han havde givet Afkald paa ved at sige Nej til fremmed 

Krigstjeneste, skønt Krigen var hans kæreste Beskæftigelse. Saa 

kær, at den kunde kurere ham for Sygdom. I hvert Fald fortæller 

Sønnen Henrik R., at Faderen, der gennem længere Tid havde 

lidt af en daarlig Fod og haltede, ved Underretningen om Grev 

Christoffers Indfald i Holsten ganske glemte sin Sygdom og som 

en rask Mand svang sig i Sadlen. Saa snart J. R. havde faaet 

samlet en mindre Styrke, tvang han Grev Christoffer, der havde 

maattet standse op foran det befæstede Segeberg Slot, til at hæve 

Belejringen heraf og drev efter en sejrrig Træfning ved Eutin 

(10. Juni) de fjendtlige Tropper yderligere tilbage. Da Grev Christoffer 

kort efter indskibede sine Styrker til Sjælland, var J. R. 

trods sine smaa Styrker i Stand til at opslaa sit Kvarter i Travemunde. 

Den Maade, hvorpaa han i de følgende Maaneder ledede 

Operationerne mod Liibeck, var mesterlig, og efter at det i Okt. var 

lykkedes ham at afskære Liibeckerne fra Søen ved at slaa Bro over 

Trave, følte Liibeckerne sig saa truede i deres livsvigtige Interesser, 

at de var villige til at slutte den Særfred med Hertugdømmerne, 

som efter Skipper Clements Rejsning af de jyske Bønder var blevet 

en Nødvendighed for Hertug Christian. Da Freden med Liibeck 

18. Nov. sluttedes, var J. R. maaske allerede paa Vej med nogle 

Fænniker Landsknægte for at komme den betrængte jyske Adel til 

Undsætning. Under de herskende Vej- og Vejrforhold gennemførte 

J. R. sit Togt op gennem Jylland forbavsende hurtigt. Allerede 

17. Dec. stod han uden for Aalborg, hvortil Skipper Clement 

skyndsomt havde trukket sig tilbage, og dog var hans Vej gaaet 

over Kolding, Varde, hvor en Bondehær »rappede sig«, som J. R. 

selv siger det i sit djærve Sprog, over Skern Aa, som han maatte 

slaa Bro over, da Bønderne havde afbrudt de gamle, til Ringkøbing, 

hvis Beboere var flygtede, og videre over Holstebro, hvor 

5000 Bønder havde samlet sig, men flygtede, til Viborg, som Skipper 

Clement ogsaa opgav at forsvare. Baade i Holstebro og Viborg 

forblev J. R. to Nætter for at tvinge Omegnens Bønder til Lydighed 

og til at sværge Hertug Christian Troskab. Paa kun tre Dagsmarcher 

lod han derefter sine Landsknægte tilbagelægge de tolv Mil mellem 

Viborg og Aalborg, uden for hvilken han 17. Dec. slog Lejr. Uden 

at unde sine Folk Hvile besluttede han straks næste Morgen at


storme — som han selv siger i sit udtryksfulde Sprog, »tidlig næste 

Morgen at ville spise en Morgensuppe med dem«. En Rekognoscering 

havde nemlig vist, at der arbejdedes stærkt paa at udbedre 

Befæstningen. J. R. var under Stormen selv i Spidsen og havde 

nær sat Livet til, da han kastedes ned fra det øverste af Volden. 

Byen blev taget efter en Times Storm, og efter J. R.s eget maaske 

overdrevne Udsagn blev »Fjenderne alle myrdede«. I hvert Fald 

lod J. R. sine Landsknægte gaa haardt frem i den stormede By, 

der var hjemfalden til deres Plyndring. Kun Kvinder og Børn 

skulde skaanes. Skipper Clement undslap selv, men tilfangetoges 

kort efter. I Løbet af Vinteren blev de jyske Bønder fuldstændigt 

undertrykte og maatte herredsvis sværge J. R. Lydighed paa Kong 

Christians Vegne. Sammen med Adel og Borgere deltog derefter 

ogsaa Bønderne i Hyldingen af Kong Christian paa Viborg Landsting 

8. Marts 1535. J. R. var til Stede her, men var for øvrigt nu 

rede til med Energi at fortsætte Krigen. Ikke alene blev der over 

Grenaa sendt Tropper til Halland og Skaane; men J. R. førte selv 

et Angreb paa Fyn, ikke over Middelfart, hvor de eneste grevelige 

Styrker paa Fyn i dette Øjeblik laa, men over Als til Helnæs ved 

Assens. Det skete allerede mellem 16. og 18. Marts, altsaa kun en 

Uge efter Hyldingen ved Viborg, og virkede fuldstændigt uventet 

og overrumplende paa de grevelige Tropper, der skyndsomt maatte 

trække sig tilbage fra den nu uholdbare Stilling ved Middelfart. 

Efter en Træfning lykkedes det dem dog at naa i god Behold ind 

i det befæstede Assens; men en ledsagende Bondehær led et blodigt 

Nederlag. J. R., der nu var i Besiddelse af det strategisk vigtige 

Middelfart, byggede derefter Blokhuse her og ved Snoghøj paa 

Jyllandsiden. Forbindelsen med Jylland var dermed sikret, og han 

kunde i den følgende Tid ad denne Vej trække Forstærkninger til. 

I de følgende Uger underlagde han sig store Dele af Fyn, dog ikke 

Øst- og Sydfyn, hvor de grevelige landsatte betydelige Styrker i 

Nyborg og Svendborg. Her var det fjendtlige Hovedkvarter. Først 

efter at Albrecht af Mecklenburg i Begyndelsen af Juni var ankommet 

hertil, kom det omsider til en større Kamphandling, idet denne 

paa Grund af Landsknægtenes Holdning fandt en øjeblikkelig 

Offensiv nødvendig. J. R., der blandt andet af Svanningepræsten 

havde faaet Underretning om det forestaaende Angreb, besluttede 

med sædvanlig Resoluthed at bryde Lejren af og gaa Fjenden i 

Møde. 11. Juni Kl. 6 Aften stødte J. R. paa de fjendtlige Styrker, 

der skyndsomt indtog en tilsyneladende stærk Stilling paa det højtliggende 

Øksnebjerg. Efter at have maattet tage en Beskydning 

af J. R.s overlegne Artilleri foretrak Anføreren Greven af Hoya

152 

Rantzau, Johan. 

aaben Kamp og besluttede overilet at lade sit Rytteri foretage et 

heftigt, men uordnet Angreb. I blændende Kontrast hertil staar 

den overlegne Ro, hvormed J. R. ledede sine Styrkers Operationer. 

Han lod de uordentlige Rytterskarer komme sine egne paa Stenkasts 

Afstand, før han lod disse bryde frem i tætsluttet Falanks, 

medens en anden Afdeling rettede et Flankeangreb. Efter halvanden 

Times Kamp havde J. R. vundet en fuldstændig Sejr. Med 

sin sædvanlige Haardhed lod han derefter de sydfynske Byer give 

til Pris for Landsknægtene. Sejren ved Øksnebjerg blev tillige med 

Peder Skrams samtidige Sejre til Søs Krigens afgørende Vendepunkt. 

Faa Uger efter kunde der landsættes Tropper paa Sjælland. 

Den paafølgende langvarige Belejring af Kbh. ledede J. R. ikke 

personligt, da det ansaas for mere paakrævet, at han som Statholder 

i Hertugdømmerne sad rede til at forsvare Sydgrænsen, om den 

skulde blive truet af kejserlige eller pfalzgrevelige Tropper. Han 

var dog til Stede ved Kbh.s Overgivelse 29. Juli 1536 og deltog derefter 

Natten mellem 11. og 12. Aug. i Mødet, hvor Beslutningen om 

Bispernes Fængsling toges. Det tør anses for givet, at J. R. fremfor 

nogen har været mellem »de danske og tyske Raader«, der modsatte 

sig, at ogsaa de verdslige Rigsraader fængsledes, en Plan, som 

antagelig stammede fra de fremmede Landsknægtførere. Kort efter 

var J. R. i Jylland, hvor han sammen med den Ugeledes luthersksindede 

danske Rigsraad Erik Banner foretog Fængslingen af Viborgbispen 

Jørgen Friis. Forøvrigt synes det ikke alene at have været 

nødvendigt at tage hans Myndighed i Brug ved Fængslingen af de 

jyske Bisper og Beslaglæggelsen af Bispegodset, men ogsaa ved 

Inddrivningen af en tidligere paalagt Sølvskat i Jylland, som nu 

nødvendigvis maatte ind for at skaffe det mest paatrængende Beløb 

til Landsknægtsold. Allerede 1535 var J. R. for øvrigt blevet Lensmand 

paa Riberhus (til 1540), for at han med sin myndige Haand 

kunde holde de genstridige vestjyske Bønder i Ave. Hertil synes 

hans blotte Navn at have været tilstrækkeligt; thi om hans personlige 

Deltagelse i Forvaltningen var her lige saa lidt Tale som i 

hans øvrige danske Len: Krogen, som han havde faaet tilbage, 

efter at de kongelige Tropper var kommet til Sjælland, og Aalholm, 

som han havde som Pantelen. 

I Aarene umiddelbart efter Grevefejden blev der atter mere 

stille om J. R.s Navn. Selv om han var blandt Christian III.s 

Ledsagere til Mødet med det schmalkaldiske Forbunds Fyrster i 

Braunschweig 1538, var det dog her som ogsaa i de vigtige Forhandlinger 

med Nederlandene hans Navnefælle Melchior R., der 

var Hovedkraften. Denne døde imidlertid 1539, og efter at ogsaa

Ranizau. Johan. 153 

Utenhof var død i Begyndelsen af 1542, blev Æren og Ansvaret 

for de følgende Aars Forhandlinger med Nederlandene J. R.s. 

Trods den Optimisme og Entusiasme, hvormed han kastede 

sig ud i disse, var de Resultater, han opnaaede, ikke nær saa gode 

som hans Forgængeres. J. R. var en langt ringere Diplomat end 

Feltherre. Han forstod dog næppe, at det var hans eget Vanheld 

i Forhandlingerne med Nederlandene, der fremskyndede den Nyorientering 

i dansk Udenrigspolitik, som det 1541 afsluttede Forbund 

med Frankrig var det første Tegn paa. Selv om det ikke 

derover kom til noget Brud med Christian III. og Kansler Johan 

Friis, kan ingen Tvivl herske om, at J. R. var en Modstander af 

den Politik, der førte til Krigen med Kejseren og Nederlandene, 

og det var derfor med Glæde, at han deltog i Fredsforhandlingerne 

i Speier 1544. 

Krigen med Kejseren havde bevirket en foreløbig Udskydelse 

af Hertugdømmernes Deling mellem Christian III. og hans yngre 

Brødre. Og J. R. havde maaske haabet paa, at en provisorisk 

Ordning under Krigen, hvor den ældste Broder Hertug Hans var 

blevet indsat som Statholder med J. R. ved sin Side som den, 

der havde den egentlige Ledelse, kunde være blevet permanent. 

I hvert Fald blev han dybt skuffet, da han ved Hjemkomsten fra 

Speier fandt sine Fyrster i Færd med at dele Landene sig imellem. 

Det var dog ikke saa meget en Deling, saaledes at hver af Fyrsterne 

fik anvist Indtægten af bestemte Landsdele, som J. R. var en Modstander 

af, som en dertil svarende Deling af Regeringsmagten i 

Landene. Han ønskede som Landenes Hofmester vedblivende at 

være forpligtet over for alle tre regerende Fyrster og lod derfor 

Christian III.s Opfordring til sig om at aflægge Ed som dennes 

særlige Raad uænset. Det kom til et endeligt Opgør paa en Landdag 

i Nov. 1545. Her nedlagde baade J. R. og Landmarskalken 

Iven Reventlow deres Embeder og opsagde deres Raadsed. Det 

var en Konsekvens heraf, at J. R. Jan. 1546 mistede sit Len Steinburg. 

Omkring Aarsskiftet 1546—47 gjorde Christian III. og Kansler 

Johan Friis endnu et Forsøg paa at faa J. R. til at aflægge særlig 

Raadsed til Kongen, og der er al Grund til at tro, at de dybt 

beklagede Brudet med J. R., der havde ydet Kongen og Riget 

uvurderlige Tjenester. Formelt motiverede J. R. sit Afslag med 

sit svækkede Helbred, og selv om han de følgende Aar var besjælet 

af megen Bitterhed, gjorde det dog intet Skaar i hans Loyalitet 

mod Christian III. Han traadte ikke i de yngre Brødres Tjeneste, 

men levede i fornem Tilbagetrukkethed paa sine Godser. Han 

strakte sin Loyalitet mod Christian III. saa vidt, at han først efter

154 

Rantzau, Johan. 

at have erkyndiget sig om dennes Opfattelse indvilgede i at ledsage 

Hertug Adolf til Rigsdagen i Augsburg 1548. 

Hans stædige Fastholdelse af Hertugdømmernes Samhørighed 

trods Delingen kunde en Aarrække blot synes at føre til, at han blev 

uden Indflydelse paa sit Lands Anliggender. Men for Aars Resignation 

fik han fuld Erstatning, da han 1559 fik sat igennem, at det af 

Hertug Adolf planlagte Tog mod Ditmarsken skulde foretages af 

Landefyrsterne i Fællesskab. J. R. tog da med Glæde mod Tilbudet 

om at lede Toget. Ogsaa over for de særlige Vanskeligheder, 

som en Erobring af Ditmarsken bød, slog J. R.s Feltherretalent til. 

22. Maj 1559 rykkede han i Spidsen for 15 000 Mand ind i Marsken. 

Med sædvanlig Omsigt lod han omhyggelig Rekognoscering, 

som han selv deltog i, gaa forud for det egentlige Angreb. Dette 

fandt Sted 2. Juni ved Meldorf, hvor J. R., da det en Overgang 

saa kritisk ud, selv tog Føringen af Rytteriet. J. R. vandt en 

ubetinget Sejr, der 13. Juni fulgtes af Stormen paa Heide, som kom 

Ditmarskerne overraskende. Efter at disse to faste Punkter var 

faldet, opgav Ditmarskerne videre Modstand. J. R.s rastløse Energi 

og Aarvaagenhed havde under Ditmarskertoget været den samme 

som i hans unge Dage. Men Alderen havde gjort ham mildere. 

Ditmarskerbønderne blev ikke som de oprørske jyske Bønder skaanselløst 

nedhuggede. 

Selv om J. R. kun fik Lejlighed til at vise sine Feltherreevner 

paa danske og holstenske Slagmarker, maa han dog placeres blandt 

det 16. Aarhundredes største Hærførere. Hans slægtstolte Søn Henrik 

R. sørgede efter hans Død 1565 ved Udsendelse af Skrifter og 

Digte for, at Verden fuldt skulde forstaa dette. Hans bedste Bidrag 

til Karakterisering af sin berømte Krigerfader var dog vel hans 

Ophængning af Faderens Billede over for Søren Norbys paa Breitenburg. 

J. R.s Berømmelse sloges i øvrigt fast ved, at Kejser Ferdinand 

lod opstille hans Rustning i sin berømte Samling i Wien. — 

Maleri i Galeriet i Wien og paa Breitenburg. Kopi paa Frederikslund. 

Kopi af Hans Hansen 1823 (Fr.borg). Stik 1590 og af 

D. Custos 1603. Træsnit 1566, afT. Stimmer 1585, 1590. Medaille 

fra 1560'erne (Krengerup); Stik derefter 1750. Stik af Jac. Mores af 

Epitafiet i St. Laurentius K. i Itzehoe. — Mindestøtte ved Jægerspris 

af H. E. Freund 1840. Bronzebuste af S. Wagner 1925. 

Mindesten i Faurskov Bakker 1934 og paa Øksnebjerg 1935. 

Relief af Thorvaldsen i Svanninge K. 1837. 

Danmarks Adels Aarbog, XLVII, 1930, II, S. 40. Epistolæ consolatoriæ ad 

Henr. Rantzovium, 1593. [Coroneus:] Vita et res gestæ Joannis Rantzovii, 

'567- Johs. Moller: Cimbria literata, 1,1744, S. 526—32. Caspar Paludan-Muller:


Grevens Feide, I, 1853, S. 200 ff., 271 f., 275 ff., 285, 288, 293, 391, 407—30; II, 

1854, S. 368. A. Heise: Kristiern den anden i Norge og hans Fængsling, 1877, S. 37, 

152 f. C. F. Allen: De tre nordiske Rigers Historie, IV, 2, 1870, S. 8, 154 f., 

I70—75. 179 f - Dsk. Mag., IV, 1750, S. 33—128; 3. Rk., III, 1851, S. 20 ff.; 

4. Rk., III, 1871, S. 18 f. n. Hist. Tidsskr., 4. Rk., VI, 1877—78, S. 239—42, 

305,310—27. L.Laursen: Danmark-Norges Traktater, I, 1907. Scandia, VI, 

1933, S. 242, 273, 297; VII, 1934, S. 190 f., 212, 218 ff, 227 f. Astrid Friis. 

Rantzau, Johan, 1650—1708, Officer. F. 1650 paa Estvadgaard, 

d. 17. Dec. 1708 i Bruxelles, begr. i Kbh. (Nic). Forældre: 

Oberst Frants R. til Estvadgaard (ca. 1620—76, gift 2 0 1660 med 

Helle Urne (d. 1688, gift 2 0 med Morten Skinkel, d. 1679, 3° 1685 

med Hofjægermester Hans Arenfeldt til Rugaard, d. 1689)) og Lisbeth 

Rosenkrantz (1631—57). Gift i° 17. Sept. 1678 med Christiane 

Barbara Friis, f. 2. Nov. 1652 paa Clausholm, d. 26. Aug. 1679 

i Hamburg, D. af Løjtnant, senere Oberst Hans F. (s. d.) og 1. 

Hustru. 2° 1680 (Vielsesbrev 2. Aug.) med Sophia Amalia Friis, 

f. 12. Febr. 1651 i Kbh., d. 23. (24.) Okt. 1696 paa Frydendal, 

D. af Ritmester, senere Oberst og Felttøj mester Christian F. til 

Lyngbygaard (s. d.) og Hustru. 

J. R. blev 1675 Ritmester i Jyske Rostjeneste, men havde antagelig 

forud været i fransk Tjeneste, blev n. A. forsat til Garden til 

Hest og viste sig ved flere Lejligheder som en dygtig og dristig 

Fører; blev 1678 Oberstløjtnant og s. A. Oberst for den reorganiserede 

Rostjeneste, som han med betydelig Bekostning bragte paa 

Benene, før den 1679 blev ophævet. Han selv og alle Befalingsmænd 

og Menige afslog at engagere sig paa ny og spredte sig til alle Sider. 

N. A. modtog han dog Regiment paa Sjælland; 1685 deltog han 

i en Kommission om Ryttergodset, og 1692 lykkedes det ham at faa 

gennemført en betydelig Lettelse af samtlige Rytterbønders Ydelser. 

Han gik med saadan Pligtfølelse op i Arbejdet for sine undergivne, 

at han i flere Aar »ei haver vaaret paa mit Gods i Jylland«. 1693 

blev han Brigader, og 1696 kunde han være blevet Generalmajor, hvis 

han vilde tage Kommandoen over Hjælpekorpset i Ungarn, hvad 

han afslog, fordi det trak op til Krig her hjemme. 1698 blev han 

Generalmajor, og i Felttoget 1700 kommanderede han først et lille 

særligt Korps, derefter Hærens Rytteri. I Krigsraad holdt han paa 

hurtig, energisk Handling, Angreb; men der blev ikke Lejlighed 

dertil. Derefter havde han en kort Tid Inspektion over det nationale 

Rytteri. Ved Indretningen af Landmilitsen 1701 skulde han 

være Formand i en Kommission, men bad om Fritagelse herfor, 

da hans hedeste Ønske var at blive anvendt i det til engelsk-hollandsk 

Tjeneste bestemte Korps, og det var lettere for Kongen at

Rantzflu, Josias. 157 

i svensk Tjeneste og siges at være blevet Generalmajor, hvad der 

næppe er rigtigt. Derefter tjente han i den kejserlige Hær i Norditalien 

og var et Par Aar Guvernør i Strasbourg, men Oplysningerne 

om hans Færden i disse Aar er meget usikre. Fra 1635 

til sin Død var han i fransk Tjeneste, først som Oberst for et tysk 

Regiment, ved hvilket den senere Feltherre Hans Schack havde 

Livkompagniet, blev n. A. Maréchal de camp, ca. 1642 Generalløjtnant, 

1645 Marskal af Frankrig og var derefter til 1649 Guvernør 

i Dunkerque. Han deltog i en Række Slag og Belejringer, 

udmærkede sig overalt ved personlig glimrende Tapperhed og 

dristig Føring, mistede en Arm, et Ben, et Øje og blev gentagne 

Gange fanget. Under Frondens Uroligheder blev han af Mazarin, 

der var hans Uven og nærede Mistillid til ham, 1649 kaldt til 

Paris, hvor han holdtes i Fangenskab omtrent et Aar, men blev 

frikendt. — Han var fra Naturens Haand udstyret med herlige 

Aands- og Legemsegenskaber og gjorde Lykke overalt, hvor han 

kom frem — ikke mindst hos Kvinderne. Selv i Trediveaarskrigens 

Tid, da den vildeste Tøjlesløshed, Umaadelighed i Nydelser og 

Ødselhed var hyppig blandt militære, overgik J. R. dog heri de 

fleste af sine Standsfæller og satte sit Fædrenegods og øvrige Midler 

over Styr. Han var en ægte Søn af sin Tid, hans Karakter en 

Blanding af stærkt fremtrædende gode og slette Egenskaber. Om 

han var en Fører af stort Format, er vanskeligt at afgøre, da han 

ikke synes at have haft Lejlighed til selvstændig Ledelse af større 

Styrker. Baade han og hans Hustru gik over til Katolicismen, og 

som Enke stiftede hun i Paris en Aflægger af Maris Bebudelsesorden, 

senere, i Hildesheim, et tilsvarende Kloster, hvor hun levede 

som Abbedisse til sin Død. — Maleri fra 1635 (Fr.borg). Maleriet 

af Alaux, malet til Marskalgaleriet i Versailles, nu i Præfekturet 

i Strassburg, er et Fantasiprodukt. Talrige Stik bl. a. af 

G. Rousselet og fra Moncornet. Alaux' Maleri kom i Stik fra 

Gavard og i talrige senere Reproduktioner. 

Danmarks Adels Aarbog, XL VII, 1930, II, S. 46 f. Allgem. deutsche 

Biographie, XXVII, 1888. J. J. E. Roy: Le maréchal de R., 1866, S. 281. Dsk. 

Mag., 6. Rk., V, 1930. Af Ditlev Ahlefeldts Memoirer ved L. Bobé, 1895. 

Nord. Ugeskrift udg. af Selsk. for en forbedret Retskrivnings Udbredelse, I, 

,837, S. i74ff. Vort Forsvar 27. Marts 1892. Rockstrok (G.L.Wad). 

Rantzau, Jørgen (Jiirgen), ca. 1652—1713, Officer. F. ca. 1652, 

d. 10. Marts 1713 i Liibeck. Broder til Johan R. (1650—1708, 

s. d.). Gift 19. Jan. 1685 med Marsille Gabel, d. 1733, D. af 

Statholder Christoffer G. (s. d.) og Hustru.

158 Rantzau, Jergen. 

J. R. blev 1677 Major i Jyske Rostjeneste og deltog i Skaanske 

Krig, men havde da været Soldat i udenlandsk Tjeneste siden sit 

17. Aar. 1678 blev han Oberstløjtnant under Broderen, og ligesom 

denne afslog han efter Rostjenestens Ophævelse at tage anden 

Tjeneste og fik 1680 Rejsetilladelse for atter at gaa i udenlandsk 

Tjeneste. 1682 blev han Oberstløjtnant i Garden til Hest, 1689 

kar., 1691 virkelig Oberst og Regimentschef i Jylland, deltog 1693 

i Ekspeditionen mod Ratzeburg, 1700 i Felttoget ved Sydgrænsen. 

1701 blev han Brigader, og fra 1702 kommanderede han en Brigade 

i Hjælpekorpset i Nederlandene m. m. Han deltog med Bravur i 

Slaget ved Hochstådt 1704 og siges at være blevet saaret her, hvad 

der dog næppe er rigtigt. Vinteren 1704—05 havde han Kommandoen 

over det samlede Korps, og i Slaget ved Oudenaarde 

1708 førte han med Omsigt og stor Dygtighed den allierede Hærs 

stærke Avantgarde og erhvervede sig Prins Eugens og Mariboroughs 

ubetingede Anerkendelse. 1705 var han blevet Generalmajor (regnet 

fra 1704), og ved Broderens Død blev han 1709 (1708) Generalløjtnant 

og Chef for Korpsets Rytteri. 1709 blev han hjemkaldt 

for i Skaane at kommandere Rytteriet. Det tjener til hans Ære, 

at skønt han alt var Feltsoldat, da Overgeneralen C. D. Reventlow 

blev født, gik han uden Indvendinger ind under dennes Kommando 

og støttede ham loyalt og fuldt ud, ikke alene i, men ogsaa uden for 

det tjenstlige. Reventlow kendte vel J. R. som en tapper og dygtig 

Rytterfører, men vilde dog i afgørende Øjeblikke være ved Siden 

af ham for at holde igen paa ham. Medens J. R. Efteraaret 1709 

under Reventlows Upasselighed førte Kommandoen, udviklede han 

skriftligt over for Kongen særdeles sunde Principper for Troppeføring, 

men bad samtidig om Direktiver for den kommende Vintertid, 

hvad Kongen dog afviste. Mod Slutningen af Febr. 1710, da 

Afgørelsen nærmede sig, faldt Reventlow i haard, langvarig Sygdom, 

saa J. R. maatte tage Stødet og lod afholde to Krigsraad om, 

hvor Hæren skulde tage Stilling, og om man skulde vælge Forsvar 

eller selv gaa løs paa Fjenden, hvad J. R. helst vilde. Men Stemningen 

var delt. Det vedtoges dog i det første, at man skulde tage 

Stilling mellem Lund og Ystad, men i det andet, at man skulde 

gaa tilbage til Helsingborg, hvad der stemte med en omtrent samtidig 

indtruffen Befaling fra Kongen og blev udført. Dette er i 

Nutiden blevet betegnet som en »stor, en skæbnesvanger og uoprettelig 

Fejl« — en Dom, som dog er omtvistelig. J. R. følte sig 

imidlertid frygtelig tynget af Ansvaret. Hans Dispositioner for 

Slaget 10. Marts var hensigtsmæssige, men hans gamle, personlige 

Kamplyst drev ham under Slaget til at deltage i højre Fløjs

Rantzau, Jørgen. 159 

Rytterangreb, der vel gennemførtes glimrende, men medførte Adsplittelse 

af Slaglinien; han selv blev haardt saaret og maatte forlade 

Kamppladsen. Da der ingen fælles Ledelse var, endte Slaget 

med Nederlag for vor Hær, og Helsingborg, dens eneste Holdepunkt 

i Skaane, maatte forlades. J. R.s Forhold blev stærkt kritiseret; 

men Kongen slog dog ikke Haanden af ham, og n. A. fik 

han Kommandoen over Blokadekorpset foran den stærke Fæstning 

Wismar, medens Hovedhæren gik mod Stralsund. 5. Dec. s. A. 

foretog Wismars Forsvarer et stort Udfald, hvorom J. R. havde 

faaet Nys; han traf saa gode Modanstalter, at hele Udfaldsstyrken 

blev nedhugget eller fanget. Han blev General af Kavaleriet, og 

n. A. stod han atter en Tid med et Korps foran Wismar, men blev 

syg og maatte lade sig bringe til Liibeck, hvor han døde. — Han 

var »den danske Adels Helt«, følte sig og hævdede sig stedse som 

Dansk, befandt sig bedst blandt Danske, søgte stedse at fremdrage 

fortjente Landsmænd, og den menige Mands Vel laa ham særlig 

paa Hjerte. Han besad ikke Broderens stilistiske Evne og videnskabelige 

Dannelse; han var en Krigsmand af den gamle Skole, 

udtrykte sig djærvt og ligetil paa godt Dansk eller efter Omstændighederne 

paa godt Tysk eller Fransk. Han ejede en kort Tid Bygholm. 

— Hv. R. 1709. 

Danmarks Adels Aarbog, XLVII, 1930, II, S. 61. Bidrag til den store 

nordiske Krigs Historie, udg. af Generalstaben, I—X, 1899—1934 (se Registeret 

i X). Danmark-Norges Deltagelse i den store nordiske Krig, udg. af 

Generalstaben ved J. Johansen, 1935, S. 74—81, 85—88, 106 ff. J. H. F.Jahn: 

De danske Auxiliairtropper, II, 1841, S. 164—67 og passim. Kgl. Krigsvetenskabsak. 

Tidskr., 1889, Nr. 18. C. C. v. Krogh: Medd. om den kgl. Livgarde 

til Hest, 1886, S. 293—99 og passim. G. Brammer: Livgarden 1658 

—1908, 1908. Museum 1895, I og II. Vort Forsvar 19. Nov. 1893. O. Nielsen: 

Kbh.s Diplomatarium, VII, 1886. n . Æ , 

Rockstroh. 

Rantzau, Markvard, ca. 1590—1640, Officer. F. ca. 1590, d. 19. 

Juni 1640. Fader: Gottorpsk Hofmarskal Breide R. til Neverstorf. 

Gift med Anna Cordes, d. Sept. 1660 (gift 2° med Theodosius 

Brockdorff til Vindeby, 1612—71), D. af Forvalter paa Sehested 

og Schirnau Claus C. 

M. R. deltog som Kompagnifører i Kalmarkrigen. Under Christian 

IV.s Rustninger 1621 fik han Brev paa at hverve Fodfolk 

og ved Kongens Forberedelser til Deltagelse i Trediveaarskrigen 

i Febr. 1625 Bestalling som Kaptajn til Fods. Snart efter nævnes 

han som Oberstløjtnant og deltog med Hæder i den kongelige 

Hærs Tog til Schlesien 1626—27; navnlig forsvarede han med 

Tapperhed i Juli 1627 Troppau mod Wallenstein; da han maatte

Rantzou, Melchior. 161 

i stadig Vækst. I Dec. 1526 fik han overdraget Bestyrelsen af Gotland 

for Lubeckerne, som ifølge den 1525 sluttede Overenskomst i 

Aarene 1525—30 skulde have Indtægterne heraf, men overlade 

Administrationen til en af Kong Frederiks Raader. Om personlig 

Bestyrelse var der dog ikke Tale. Omtrent samtidig fik han 

Femern i Pant og blev yderligere 1529 forlenet med Flensborghus. 

Han deltog 1532 i Kbh. i Forhandlingerne om Christian II.s 

Skæbne. 

Allerede 1531 havde M. R. under Forhandlinger med Repræsentanter 

for det schmalkaldiske Forbund banet Vejen for det Forbund, 

Frederik I. 1532 sluttede med dette. Men sin store Indsats 

som Diplomat ydede han, da han i Foraaret 1533, medens Frederik 

I. laa paa Dødslejet, paa afgørende Vis greb ind i Forholdet 

til Nederlandene. Der havde siden Efteraaret 1532 været Forhandlinger 

i Gang bl. a. til Bilæggelse af Stridigheder hidrørende 

fra de nordlige Provinsers Støtte til Christian II.s Norgestogt; men 

da man fra Nederlandene i Marts 1533 ved særlig Udsending søgte 

videre Forhandling bl. a. for at opnaa Sikkerhed for Sejladsen gennem 

Sundet, svarede M. R. paa sin syge Herres Vegne, at man 

maatte forbeholde sig Tid til Overvejelse og vilde give Svar ved 

et særligt Gesandtskab. Dette Gesandtskab indsatte M. R. sig selv 

til Leder af, og der er Grund til at tro, at hans Instruks, hvis Indhold 

ikke kendes, under disse særlige Omstændigheder gav ham stor 

Handlefrihed. I hvert Fald blev Resultatet af hans Sendelse til 

Bruxelles et fuldstændigt Omslag i Hertugdømmernes — og Danmarks 

— Udenrigspolitik. Midt i Maj vendte M. R. hjem medbringende 

et Forslag om et tiaarigt Forbund mellem Hertugdømmerne 

og Danmark paa den ene og Kejserens Lande Spanien og 

Nederlandene paa den anden Side. Med dette Traktatudkast 

mødte M. R. derefter op paa Herredagen i Kbh. Juni—Juli 1533, 

hvor han sejrede over Wullenwever, der paa Liibecks Vegne var 

mødt som Medbejler til det danske Rigsraads Gunst. Samtidig 

førte han sammen med Volf Pogwisch Forhandlinger med det 

danske Rigsraad, der førte til Afslutningen af en Unionstraktat 

mellem Danmark og Hertugdømmerne. Sammen med det danske 

Rigsraads Udsendinge kunde M. R. derefter slutte den endelige 

Traktat i Gent 9. Sept. Under Grevefejden ydede M. R. et 

gigantisk Arbejde for at tilvejebringe de Pengemidler, der var 

uomgængeligt nødvendige til Aflønning af de Landsknægtstyrker, 

uden hvilke selv Johan R.s Feltherretalent maatte komme til kort. 

Man kan være sikker paa, at det fremfor nogen skyldtes ham, naar 

der udskreves Skat paa Skat i Hertugdømmerne og de efterhaan- 


162 Ranizau, Melchior. 

den underlagte Dele af Danmark. Men M. R. var ikke alene paa 

idelig Frem- og Tilbagerejse mellem Hertugdømmerne og Danmark; 

ogsaa i Udlandet var hans Anstrengelser utrættelige for at 

skaffe sin Herre Støtte og Hjælp. Allerede i Maj 1534 rejste han 

rundt til de nordtyske Fyrster for at skaffe Landsknægte. Samme 

Efteraar og atter i Foraaret rejste han til Nederlandene for at faa 

udvidet Støtte herfra — uden dog at opnaa store Resultater. 

Bedre Held havde han med sine Forhandlinger med det schmalkaldiske 

Forbunds Fyrster (Dec. 1535). Endelig ledsagede han Jan. 

1536 Kong Christian til et Udsoningsmøde med Ærkebispen af 

Bremen og fik samtidig Lejlighed til at underkaste Wullenwever, 

der var Ærkebispens Fange, et Forhør. Naar der herunder anvendtes 

Tortur, kan man dog ikke særlig lægge M. R. det til Last, da 

Ærkebispen allerede ved tidligere Forhør var gaaet frem paa lignende 

Maade. Men M. R., der efter Ltibeckernes eget Sigende 

var deres værste Fjende, var nem til at tage ved Lære. Efter at 

Markus Meyer havde overgivet Varberg, blev det overdraget M. R. 

at holde Forhør over ham. Han førte ham til sit Len Skjoldenæs 

og betænkte sig ikke paa at lade ogsaa ham pinligt forhøre. M. R. 

var en haard Mand i en haard Tid. Han var til Stede i Kbh., 

da Beslutningen om Bispernes Fængsling toges n. Aug. 1536, men 

det tør antages, at den aristokratisk indstillede M. R. ligesom 

Johan R. har været blandt de Raader, der fraraadede de verdslige 

Rigsraaders Fængsling. M. R. stod dog næppe paa saa fortrolig 

Fod med dansk Adels Førstemænd som Johan R.; men Hjertelighed 

synes overhovedet ikke at have præget hans Forhold til nogen, 

heller ikke til Kong Christian, hvis Vel han arbejdede saa ihærdigt 

for. Ja, Christian III. synes at have befundet sig alt andet end godt 

i Selskab med den herskesyge M. R., der i hvert Fald, naar Kongen 

opholdt sig i Hertugdømmerne, idelig var ved hans Side, hvis ikke 

netop Forhandlinger i Udlandet optog ham. Kongen synes ganske 

at have givet op over for den magtsyge Mand, og det er utvivlsomt 

netop M. R., Utenhof sigter til, naar han skriver, at Kongen mere 

lod sig regere end regerede. Men sine ubehagelige Karakteregenskaber 

til Trods var M. R. Danmark og Hertugdømmerne en saare 

nyttig Mand i de vanskelige Efterkrigsaar. Under Grevefejden 

havde han forstrakt Kongen med meget store Summer og formaaet 

den øvrige holstenske Adel til at gøre det samme. Han bevægede 

den ogsaa i de følgende Aar til at stille nye Beløb til Raadighed til 

uopsættelig Betaling af udenlandsk Gæld, men sørgede saa ganske 

vist ogsaa for, at baade han selv (han fik 1536 Sønderborg i Pant) 

og de andre Holstenere fik Sikkerhed ved Pant i holstenske og dan-

164 Rantzau, Otto. 

at gæste de fjerne Øer. Denne letfærdige Maade at røgte 

et betydningsfuldt Embede paa (der i øvrigt stemmede med 

Tidens Praksis) misbilligedes i høj Grad af J. H. E. Bernstorff, og 

Schack-Rathlou gav ham fuld Tilslutning. R. havde Slægtens 

Interesse for Kunst og Videnskab. Ved paa Holtegaard 1747 at 

præsentere Frederik V. for et Par Stykker af Holberg lykkedes 

det ham at vække Kongens Interesse for dansk Skuespilkunst, 

en Interesse, der gav det første og vigtige Stød til Oprettelsen 

af en kgl. dansk Skueplads paa Kongens Nytorv Dec. 1748. Fra 

1747 var han Æresmedlem af Videnskabernes Selskab, hvor han 

ved flere Lejligheder holdt Taler. Af Natur var R. en Kraftkarl, 

der kunde byde sit Legeme det utrolige. Selskabeligt kom han en 

Del sammen med Familien Bernstorff, der dog ikke yndede ham i 

særlig Grad og navnlig misbilligede hans Hang til stærke Drikke. 

— Kammerherre 1743. Gehejmeraad 1759. — Hv. R. 1752. 

L'union parfaite 1764. — Mindetavle i Holmens Kirke. — Maleri 

i Odense Kloster. Miniature af Jens Rasch. Medaille af J. 

H. Wolff 1768; Stik derefter fra ca. 1790. 

Danmarks Adels Aarbog, XL VII, 1930, II, S. 54. Aage Friis: Bernstorfferne 

og Danmark, II, 1919, S. 64, 285. Samme: Bernstorffske Papirer, I—III, 

1904—13. L. Bobé: Bremerholms Kirke og Holmens Menighed gennem tre 

Aarhundreder, 1920, S. 124, 280, 303. Luxdorphs Dagbøger. Udg. ved E. 

Nystrøm, I, 1915—30. Th. Overskou: Den danske Skueplads, II, 1856, S. 

37 ff. C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Historie, 1843, S. 34. Dsk. Mag., 

6. Rk., V, 1930 (se Registeret). Harald Jørgensen. 

Rantzau, Otto Carl Josias, Rigsgreve, 1809—64, Diplomat. F. 

1. Juni 1809 paa Ziegenhain, d. 3. Maj 1864 i Dresden, begr. 

sst. Forældre: Overpræsident, Rigsgreve Christian Ditlev Carl 

R. (1772—1812) og Charlotte Henriette Susanne Diede zum 

Fiirstenstein (1773—1846). Gift 31. Aug. 1844 med Rigsgrevinde 

Julie Louise Frederikke Rantzau, senere Hofdame hos Prinsesse 

Caroline Amalie, f. 24. Juli 1808 i Itzehoe (døbt i Kiel, Nic), 

d. 9. Dec. 1894 i Kiel (gift i° 1831 med Grev Heinrich Reventlow, 

1796—1841), D. af Rigsgreve, senere Gehejmekonferensraad Carl 

ÆmiliusR. (1775—1857, gift 2 0 1813 med Benedicte Louise v. Witzleben, 

1787—1874) og Komtesse Emilie Hedevig Caroline Bernstorff 

(1777—1811). 

R. blev Student 1826 og studerede Retsvidenskab ved Universitetet 

i Kiel, men maatte som Følge af Øjensvaghed opgive Studiet; 

han opholdt sig derpaa tre Aar i Paris for at dyrke Sproget. 1833 

ansattes han som Attaché ved det danske Gesandtskab i Paris, blev 

1836 Legationssekretær i St. Petersborg, 1840 fungerende Chargé

Rantzau, Otto. 165 

d'affaires og 1841—46 Gesandt sst. R. var saaledes det danske 

Monarkis diplomatiske Repræsentant ved det russiske Hof, da den 

offentlige Mening i hele Tyskland kom i saa stærk Ophidselse i 

Anledning af Christian VIII.s aabne Brev af 8. Juli 1846 angaaende 

Arvefølgen i Monarkiets Lande. Paa sin Regerings Vegne overrakte 

han den russiske Udenrigsminister, Grev Nesselrode, det 

nævnte Aktstykke og indledede med ham de Underhandlinger, der 

førte til den russiske Depeche af 3. Aug. 1846, hvori det russiske 

Kabinet i Realiteten tiltraadte det aabne Brevs Indhold, men udtrykte 

sin Tvivl om Betimeligheden af dets Offentliggørelse. Da 

han ogsaa selv som andre af det danske Monarkis i Holsten fødte 

Diplomater begyndte at tvivle om Rigtigheden af den danske Regerings 

Politik over for Hertugdømmerne, traadte han tilbage fra 

Diplomatiets Tjeneste Nov. 1846. Han udnævntes derpaa 1847 

af Kongen til Provst for det adelige Frøkenkloster i Uetersen, fratraadte 

denne Stilling 1857 og levede i henved tre Aar som Privatmand 

i Kiel. 1860 gik han i preussisk Statstjeneste og blev Gesandt 

i Dresden. — Kammerherre 1840. — K. 1842. — Maleri. 

Danmarks Adels Aarbog, XL VII, 1930, II, S. 89. Alex. Thorsøe: Den danske 

Stats Historie fra 1814—48, 1879, S. 693, 704, 775. 

A. Thorsøe (Fr. de Fontenqy*). 

Rantzau, Schack Carl, Rigsgreve, 1717—89, Statsmand. F. n. 

Marts 1717 paa Ascheberg, Holsten, d. 21. Jan. 1789 i Menerbes 

i Sydfrankrig, begr. sst. Forældre: Overpræsident, Rigsgreve Hans 

R. (s. d.) og Hustru. Gift 5. Maj 1748 med Rigsgrevinde Catharine 

Rantzau, f. 4. Jan. 1729, d. 4. Juni 1791 paa Oppendorf, 

D. af Rigsgreve, Gehejmeraad Ditlev R. (1694—1781, gift 2 0 1731 

med Øllegaard Catharine Brockdorff, 1704—85) og Adelheid Henriette 

Ahlefeldt (1708—30). 

R. modtog sin første Undervisning i Hjemmet under Faderens 

direkte Tilsyn. Intellektuelt set udmærket udrustet og tilmed i 

Besiddelse af en levende Erkendelsestrang gjorde han betydelige 

Fremskridt, men det daarlige Forhold mellem Forældrene havde 

en uheldig Indflydelse paa hans Karakters Dannelse. Selv om 

Faderens rige Personlighed maa have gjort et vist Indtryk paa 

ham, kom det upaalidelige Element i Sønnens Karakter tidligt 

frem, og ikke uden en vis Ængstelse sendte Faderen ham bort fra 

Hjemmet. Det var Hensigten, at R. skulde slaa ind paa den militære 

Løbebane, og denne begyndte han med stor Glæde som 

Fændrik ved Grenaderkorpset i Kbh. 1735 sendte Faderen ham 

til den kejserlige Lejr ved Rhinen, men allerede n. A. fik han ham

i66 

Rantzau, Schack. 

anbragt som Kaptajn reforme ved Dronningens Regiment i Rendsborg. 

Allerede nu havde Faderens Bekymringer vist sig begrundede. 

R. var forsømmelig i Tjenesten, og hans Spillelidenskab 

havde bragt ham i en betydelig Gæld. 1740 udnævntes han til 

virkelig Kaptajn ved det holstenske hvervede Infanteriregiment, 

og 1742 forflyttedes han til Grenaderkorpset i Kbh. Hans overordnede 

omtalte stadig hans Tjenesteiver og hans Levevis i ugunstige 

Udtryk, medens hans Lyst til at skaffe sig yderligere Kundskaber 

fremhævedes. En kort Tid deltog han paa russisk Side i 

Felttoget i Finland 1742, og efter Frederik V.s Tronbestigelse steg 

han hurtigt op ad den militære Rangstige. Overkrigssekretær Lerche 

var hans formaaende Ven, og selve den enevældige Konge var hans 

Velynder. Sin Succes i Kbh. skyldte han i høj Grad sine store 

selskabelige Talenter og sit straalende Vid. Allerede 1746 var han 

blevet Kongens Generaladjudant, og under Forbigaaelse af andre 

udnævntes han 1750 til kar. Oberst og to Aar senere til virkelig 

Oberst og Chef for Kronprinsens Regiment med Kvarter i Helsingør. 

I denne Stilling viste han en ikke ringe Energi, navnlig for 

Opretholdelse af Afdelingens Materiel. Hans Virksomhed som 

Regimentschef peger frem mod den St. Germain'ske Reformperiode, 

men den uærbødige og raillerende Tone i hans Indberetninger 

bidrog i høj Grad til at kølne Interessen for ham inden for Hærens 

øverste Ledelse. Hertil kom hans udsvævende Levevis, der havde 

bragt ham i en bundløs Gæld. Til Trods for økonomisk Hjælp fra 

Familien og fra Svigerfaderens Side voksede Vanskelighederne, og 

R. foretrak at hugge Knuden over og begive sig i fremmed Krigstjeneste. 

1756 søgte og fik han sin Afsked, og i største Stilhed forlod 

han Landet — ledsaget af en italiensk Sangerinde fra Mingottis 

Trup — og unddrog sig paa denne Maade sine Kreditorers Krav. 

En kort Tid gjorde han Tjeneste i den kejserlige Hær, men nogen 

varig Stilling formaaede han heller ikke at skaffe sig her. Rejsen 

gik derpaa til Italien, hvor han opholdt sig i Napoli og Venezia, 

men stadig maatte han drage videre, overalt efterladende sig sørgende 

Kreditorer. Et Forsøg paa at komme i russisk Militærtj eneste 

slog fejl, og 1760 vendte han tilbage til det danske Monarki. 

Bag R.s urolige Omflakken laa utvivlsomt en rastløs Trang til 

Berømmelse og Indflydelse, og denne ærgerrige Stræben drev ham 

til at søge sig politiske Laurbær. Ved sine holstenske Forbindelser 

mente han at kunne øve Indflydelse paa Tsar Peter III. og hindre 

denne i at iværksætte sit paatænkte Felttog mod Danmark. 1762 

drog han til St. Petersborg, men skønt han vandt Prins Georg af 

Holsten-Gottorp, som paa det Tidspunkt stod i høj Yndest hos den

Rantzau, Schack. 167 

russiske Kejser, blev hans Rejse — hvis Enkeltheder ikke er 

fuldt oplyst — en fuldstændig Fiasko. Hos den ærekære Mand 

frembragte dette fejlslagne Forsøg en fuldstændig politisk Kovending. 

Medens han hidtil havde forsvaret en Udsoning mellem 

det russiske og det danske Hof, blev han nu en fanatisk 

Modstander af Tsarriget, og han bragte sig herved i et uløseligt 

Modsætningsforhold til den Bernstorff'ske Kreds. For hans politiske 

Fremtid var det ligeledes skæbnesvangert, at han ved sit Ophold 

ved det intrigerende Hof i St. Petersborg paadrog sig den senere 

Katharina II.s absolutte Uvillie, ja snarere Had. Om Aarsagerne 

hertil kan kun gisnes, men at den fjendtligt indstillede Kejserindes 

Indflydelse rakte langt, viste sig klart flere Aar senere. 

Efter sin Hjemkomst tog R. Ophold i Altona og kom her i Forbindelse 

med Lægen J. F. Struensee. De mødtes i fælles Kritik 

af den københavnske Regering og dens mest fremtrædende Mænd, 

og de nærede begge det samme Ønske om en mere fremskridtsvenlig 

Politik. Af stor Betydning var det endvidere, at R. sluttede 

sig til den begavede General Saint-Germain, der havde spillet en 

betydelig Rolle under Krisen 1762, og hans nære Vaabenbroder, 

General P. E. Gåhler. Brevvekslingen mellem de tre Mænd viser, 

at de havde de samme Ønsker om at lade den kollegiale Styreform 

afløse af en eller anden Art af Kabinetsregering, og da Saint- 

Germain i Marts 1767 blev stillet i Spidsen for det danske Hærvæsen, 

sendte han Bud efter R. Denne var Aaret i Forvejen 

blevet optaget i den danske Hær som Generalløjtnant, og 

han udnævntes nu af Saint-Germain til kommanderende General 

i Norge. Valget af R. til denne krævende Post var i høj Grad 

ulykkeligt. Ikke alene befandt han sig ualmindelig daarligt i Oslo, 

men han stødte hele den norske Befolkning fra sig ved sit anmassende 

Væsen og sin brovtende Optræden. R. skyldte alene Vennen 

Saint-Germain sin nye Ophøjelse, og dennes Fald i Slutningen af 

1767 medførte øjeblikkelig R.s Forflyttelse til en holstensk Garnison. 

Medvirkende ved hans Fald var utvivlsomt baade Bernstorff og 

Katharina II.s Udsending i Kbh., den indflydelsesrige Caspar 

v. Saldern. 

1769 overtog R. efter Faderens Død det store Gods Ascheberg, 

men selv denne betydelige Formueforøgelse formaaede ikke at 

bringe ham finansielt paa Fode. Han havde heller ingen Interesse 

i fredeligt at hellige sig Administrationen af sit omfattende 

Gods. Hans Hu stod til at spille en politisk Rolle, og ved 

Hjælp af Struensee, som han i Reglen kaldte »den tavse«, haabede 

han at naa dette. Ved R.s Mellemkomst var Struensee ble-

Rantzau, Schack. 169 

Den Bølge af Begejstring og Popularitet, som fra den københavnske 

Befolkning slog op omkring de sammensvorne, bar R. 

frem til nye vigtige Poster. Han udnævntes til Præses i Generalitetsog 

Kommissariatskollegiet og fik ligeledes Sæde i det nyoprettede 

Gehejmestatsraad. Hans reelle Indflydelse var dog kun ringe, og 

inden for de toneangivende Kredse betragtede man ham nærmest 

med Foragt. Hertil kom, at man fra russisk Side modarbejdede 

ham, og Regeringen, der ønskede at faa en Ende paa Forhandlingerne 

om det gottorpske Spørgsmaal, bøjede sig for den 

russiske Pression og bragte R. som et nødvendigt og sikkert 

ikke ukært Offer. 9. Juli 1772 afskedigedes han fra alle sine Embeder 

med en Efterløn paa 8000 Rdl. 

Efter sin Afsked forlod R. definitivt Kbh. og drog til Udlandet. 

Sine sidste Aar tilbragte han i den lille sydfranske By Menerbes. 

Et Rygte vil vide, at han skulde have efterladt sig Optegnelser om 

sit Liv, men trods ihærdige Efterforskninger er det hidtil ikke lykkedes 

at efterspore Manuskriptet hertil. Ved Bedømmelsen af R.s 

Livsgerning er det vanskeligt at fastslaa hans reelle Indsats. Som 

en Stormfugl, der varsler det kommende Uvejr, dukker han op 

forud for afgørende Begivenheder, men et aabent Spørgsmaal er 

det, om han virkelig har været en drivende Kraft eller ikke snarere 

en ret passiv Tilskuer. Paa Folk, der ikke kendte ham, kunde hans 

verdensmandsmæssige Optræden gøre et vist Indtryk i første Omgang, 

men det upaalidelige i hans Karakter i Forbindelse med 

hans lidet moralske Levevis stødte dem lige saa hurtigt fra ham. 

Hertil kom, at han til Trods for ubestridelig gode Evner og ret 

omfattende Kundskaber ikke formaaede at hævde sig inden for 

den øverste Centralstyrelse. I Stedet for den store Statsmand, som 

han drømte om at blive, blev han blot et Redskab i en stærkeres 

Haand. — Kammerherre 1746. — Hv. R. 1766. Bl. R. 1772. — 

Maleri, forsvundet i Frankrig. Fremstillingen af R. paa Stikkene 

af Caroline Mathildes Fængsling kan ikke betragtes som Portræt. 

Danmarks Adels Aarbog, XLVII, 1930, II, S. 82. Chronos, I, 1822, S. 61 f. 

E. Holm: Danmark-Norges Historie 1720—1814, IV—V, 1902—06. Otto 

Brandt: Caspar v. Saldern und die nordeuropåische Politik im Zeitalter Katharinas 

II, 1932. Festskrift til Kr. Erslev, 1927, S. 449—66. Hist. Tidsskr., 6. Rk., 

III, 1891—92, S. 730—34; V, 1894—95, s - 63—120; 8. Rk., IV, Tillægshæfte, 

1913, S. 3—19; 9. Rk., I—II, 1918—23 (se Registrene). Fersonalhist. Tidsskr., 

8. Rk., VI, 1927, S. 72—79; 10. Rk., V, 1938, S. 168—71. Dsk. Saml., IV, 

1868—69, S. 289—97. Dsk. Mag., 5. Rk., III, 1893—97, S. 40—44. Aage 

Friis: Bernstorffske Papirer, I—III, 1904—13. Luxdorphs Dagbøger. Udg. ved 

E. Nystrøm, I, 1915—30. Holger Hansen: Kabinetsstyrelsen i Danmark 

1768—72, II—III, 1919—23. Samme: Inkvisitionskommissionen af 20. Januar

170 

Rantzau, Schack. 

1772, I—IV, 1927—36. Th. Thaulow og J. O. Bro Jørgensen: Udvalgte Breve, 

Betænkninger og Optegnelser af J. O. Schack-Rathlous Arkiv 1760—1800, 

1936. Chr. Elling i Tilskueren, LV, 1938,1, S. 89—106. u ,, ~ 

aj 5 " 3 Harald Jørgensen. 

Rantzau (ved Daaben Andresen), Anthon William (Wilhelm) 

Theobald, 1832—97, Viseforfatter, Direktør. F. 7. Febr. 1832 i 

Kbh. (Trin.), d. 23. April 1897 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: 

Urmager Thomas Wilhelm Christian Andresen (ca. 1799 

—tidligst 1841) og Frederikke Antoinette Rummelhoff (1794— 

1885). Optog Navnet R. efter sine to Halvsøstre, gifte med henholdsvis 

Teaterdirektør M. W. Brun (s. d.) og Operasanger Chr. 

Hansen (s. d.). Gift 12. Maj 1865 paa Frbg. med Karen Sophie 

Valentin, f. 16. Sept. 1835 i Kbh. (Fødsst.), d. 26. Sept. 1919 

sst., D. af Arbejdsmand Johan Peter V. og Ane Sophie Hansdatter. 

R. uddannedes som Isenkræmmer. Han begyndte omkring 1860 

at skrive Viser for det Valentin'ske Selskab, hvortil hans senere 

Hustru hørte, og udgav 1868 »Gemytlige Sange« og siden en Række 

Samlinger »Døgnfluer«, i alt flere Tusinde aktuelle og sangbare 

Viser, delvis til Melodier af ham selv (»Lad Hønen gaa«, »En 

Sekstur« o.s.v.). Omkring 1864 arbejdede han en Tid sammen 

med Komponisten Emil Hornemann (»Stolt med oprejst Pande«). 

1866 overtog han Ledelsen af et Sangerindelokale i Boldhusgade 

og var siden Direktør for en lang Række saadanne, Kisten i Tivoli, 

National, Over Stalden, Store Ravnsborg o. fl.; især er hans Navn 

knyttet til Kisten. Han døde økonomisk ruineret ved Selvmord. — 

Træsnit 1873 efter Fotografi af E. Sonne, 1887, 1891 og 1897. 

Personalhist. Tidsskr., 6. Rk., VI, 1915, S. 216. Gamle Rantzau, 1897. 

V. Lindstrøm: Kjøbenhavn i Tredserne, 1913, S. 172 ff. Carl C. Christensen 

i København 11. Okt. 1920. Samme: Fra Grønnegade-Kvarteret, 1922, S. 

50 f., 63. Carl Muusmann: Halvfemsernes glade København, 1921, S. 18 ff. 

Olfert Jespersen: Oplevelser, 1930, S. 59—67. poj}l £ngelstoftt 

Rantzau, Wilhelm Adolph, Rigsgreve, 1688—1734, Gehejmeraad. 

F. 31. Jan. 1688, d. 19. Marts 1734 paa Akershus. Broder til 

Rigsgreve Christian Ditlev R. (s. d.). Gift 31. Okt. 1715 med 

Grevinde Charlotte Lovisa Christina Sayn-Wittgenstein, f. 1680, 

d. 11. Marts 1746 i Hamburg, D. af Grev Christian S.-W.-Homburg 

(1647—1704) og Grevinde Christiane Magdalene Leiningen- 

Hartenburg (1650—tidligst 1704). 

W. A. R. studerede bl. a. i Leiden (1704). Efter sin Hjemkomst 

indvikledes han i en langvarig Proces med Broderen om Delingen 

af Fædrenegodserne. Ved Dom af den slesvigske Landret fik han

Rantzau, Wilhelm Adolph. 171 

1711 Lindved; men da han 1712 tillige fik tilkendt Halvparten 

af Drage og Neuendorf, appellerede C. D. R. denne Dom til den 

kejserlige Kammerret. Under Broderens preussiske Fangenskab 

(1715—19) satte W. A. R. sig imidlertid i Besiddelse af Rigsgrevskabet 

Rantzau og Godserne Breitenburg, Drage og Neuendorf; 

han skal have været afholdt af sine Undersaatter, men grænseløst 

ødsel og paadrog sig en stor Gæld. Efter Broderens Løsladelse 

maatte han med Magt tvinges bort fra Rantzau, men beholdt 

Breitenburg og Drage og fik 1721 af Kong Frederik IV., der s. A. 

udnævnte ham til Gehejmeraad, overdraget Grevskabet Løvenholm. 

Straks efter Broderens Mord satte han sig i Besiddelse af 

Rantzau og viste stor Iver for at faa Morderen opsporet. Den 

kongelige Regering, som i øvrigt en Uge efter Mordet havde gjort 

Skridt til at faa den testamentariske Bestemmelse af 1669 om Grevskabets 

Hjemfalden til Kongehuset stadfæstet af Kejseren, nedsatte 

imidlertid en Undersøgelseskommission, der fandt Vidnesbyrd om, 

at Mordet var sket paa hans Anstiftelse. W. A. R. gav sig som 

Rigsgreve under Kejserens Værn og frasagde sig sin danske Gehejmeraadstitel 

og Elefantordenen, men Maj 1722 blev han lokket 

over paa kgl. holstensk Grund og fængslet. 1724 fik Regeringen 

fat paa Kaptajn Detlef Pråtorius, der var angivet som Drabsmand; 

han tilstod og henrettedes 1725, men afgav forinden en Erklæring 

om, at W. A. R. havde tilskyndet ham til at udføre Mordet. 

W. A. R. fastholdt, at han var uskyldig, men dømtes ved Kommissionsdom 

af 9. April 1726 til livsvarigt Fængsel og førtes til 

Akershus, hvor han sad indespærret til sin Død. Straks efter Dommen 

tog Kongen Rantzau i Besiddelse og inddrog Løvenholm 

som hjemfaldet Len, mens Breitenburg og de øvrige Allodialgodser 

tilfaldt W. A. R.s Søster Grevinde Catharine Hedwig von Castell- 

Riidenhausen. Hans Hustrus Bestræbelser for at faa sin Ægtefælle 

løsladt og Processen revideret forblev frugtesløse, skønt hun fandt 

Støtte hos Kejseren, der betegnede Frederik IV.s Fremgangsmaade 

som en grov Retskrænkelse over for en tysk Rigsgreve. — Bl. R. r 716. 

Se den under Chr. Detlev R. (d. 1721) anførte Litteratur. — Danmarks 

Adels Aarbog, XLVII, 1930, II, S. 68. Acten-måsziger Extract der in der 

Gråfflichen Rantzauischen Bluht-Sache ergangenen Inqvisition, 1727. A. F. 

Buschings Magazin fur die neue Historie u. Geographie, XV, 1781, S. 403— 

42. P. v. Kobbe: Schleswig-Holsteinische Geschichte 1694—1808, 1834, S. 105 

—11. E. Holm: Danmark-Norges Historie 1720—1814, I, 1891, S. m—16. 

O. A. Øverland: En statsfange paa Akershus, (norsk) Folkeblade 1887, S. 343 

-47- Dsk. Mag., 5. Rk., III, .893-97, S. 377 t £ Q BøggM A n d e r s e„, 

Rantzau-Ascheberg, se Rantzau, Schack.

172 Ranulf, Svend. 

Ranulf, Svend, f. 1894, Sociolog, Filosof. F. 26. Marts 1894 i 

Odense. Forældre: Arbejdsmand Gustav Pedersen (1860—1928) 

og Ane Kirstine Jørgensen (1859—1940). Navneforandring 2. Nov. 

1918. Gift 18. Okt. 1930 i Kbh. (b. v.) med Annette Scheel 

Vandel, f. 6. Maj 1892 i Hamburg, D. af Handelsattaché ved det 

danske Generalkonsulat sst. Christian S. V. (1860—1928) og Dagmar 

Jørgensen (1869—1938). 

R. blev Student 1912 fra Odense, tog Lærereksamen 1916 fra 

Odense Seminarium og blev mag. art. i Filosofi (med Speciale i 

ældre græsk Filosofi) 1922. I sin Seminarietid havde han følt sig 

i total Uoverensstemmelse med den paa Skolen raadende Tænkeog 

Følemaade, og en Del af den Kritik, der var blevet vakt i ham 

vedrørende de religiøse Synspunkter, Seminariet ønskede anerkendt, 

fik Udtryk i Skriftet »Den sidste Fristelse. En Drøm« (1918), der i 

digterisk Form lader Jesus, kort før han dør, blive Genstand for 

et sidste Angreb fra Djævelen. 1922—23 studerede R. i Leipzig, 

1923—24 i Paris, og 1924 disputerede han for Doktorgraden med 

Afhandlingen »Der eleatische Satz vom Widerspruch«. I de følgende 

Aar gjorde han Studierejser bl. a. til U.S.A., Paris, Berlin og London. 

1925—39 var han Censor ved den filosofiske Prøve ved Kbh.s 

Universitet. 1939 sejrede han i Konkurrencen om det ved K. K. 

Kortsens Afgang ledigblevne Professorat i Filosofi ved Aarhus Universitet. 

— R.s litterære Arbejder omfatter foruden det nævnte 

talrige Aviskronikker (»Social-Demokraten«) og Tidsskriftartikler og 

desuden følgende Skrifter: »Dionysos. En religionspsykologisk 

Studie« (1926), »Moralen og Samfundet« (1927), »Gudernes 

Misundelse og Strafferettens Oprindelse i Athen. Studier over 

ældre græsk Mentalitet« (Hist.-filol. Medd. udg. af Vidensk. 

Selsk., XVIII, 1930—31), der meget betydeligt udvidet udkom 

under Titlen »The Jealousy of the Gods and Criminal Law 

at Athens. A Contribution to the Sociology of Moral Indignation«, 

I—II (1933—34), endvidere »Moral Indignation and Middle Class 

Psychology. A Sociological Study« (1938) og »Videnskabens Stilling 

i moderne Stater« (1939). — R., der er paavirket af É. Durkheim, 

har overvejende arbejdet inden for Sociologien og har især beskæftiget 

sig med Spørgsmaalet om Muligheden af at levere et sociologisk 

Bevis for Hypotesen om moralsk Forargelse som forklædt Misundelse. 

Til Belysning af Problemet har han samlet og bearbejdet et 

stort Materiale, men har endnu ikke afsluttet sine Undersøgelser. 

Ved sin klare Fremstillingsform, omfattende Indsigt og energiske 

Hævdelse af en strengt videnskabelig Metode har R. vundet sig et 

anset Navn ogsaa inden for den internationale Forskning.

Ranulf, Svend. 173 

Univ. Progr. Nov. 1924, S. 120 f. Politiken 28. April 1939. Acta Jutlandica, 

XI, 2, s. A., S. 78. M. Pontoppidan i Litteraturen, II, 1919—20, S. 132 f. 

Cl. Lindskog i Theoria, I, 1935, S. 185 fif. H. D. Lasswell i Internat. Journal 

of Ethics, 1935, S. 478—81. B. Groethuysen i Theoria, IV, 1938, S. 300 ff. 

S. V. Rasmussen. 

Rasch, Carl Emanuel Flemming, 1861—1938, Læge. F. 7. Febr. 

1861 i Kbh. (Helligg.), d. 6. Juli 1938 sst., Urne paa Ass. Kgd. 

Forældre: Bogbinder Carl Julius Ferdinand R. (1825—1906) og 

Fiemine Cecilie Lange (1841—1917). Ugift. 

R. blev Student 1879 fra Borgerdydskolen paa Christianshavn 

og tog medicinsk Embedseksamen 1885. Efter Turnustjenesten 

søgte han Uddannelse i Dermato-Venerologi hos A. Haslund, og 

allerede 1889 vandt han Doktorgraden paa en Afhandling om 

syfilitiske Ledlidelser, hvorefter han med offentlig Understøttelse 

foretog en Studierejse paa halvandet Aar til Wien, Prag, Paris og 

London. Særlig Ernest Besnier i Paris blev bestemmende for hans 

Udvikling ved sin Forening af praktisk klinisk Sans med sund Kritik 

og klar, overlegen Kundskab. 1893—97 fungerede han som Reservelæge 

hos A. Haslund efter en Tids Arbejde med patologisk Anatomi. 

1902 oprettedes en dermato-venerologisk Poliklinik paa Frederiks 

Hospital, hvor R. blev Chef og begyndte Undervisning i sit Speciale. 

1906 ansattes han som Overlæge ved Kommunehospitalets IV. Afdeling 

og blev samtidig Docent ved Universitetet. 1911 blev han 

Overlæge ved Rigshospitalets nyoprettede Afdeling for Hud- og 

Kønssygdomme og organiserede denne mønsterværdigt med Laboratorier 

og Samlinger. Han kæmpede ivrigt og med Held for fuld 

Anerkendelse af Specialfagene og blev 1915 Medlem af Fakultetet 

og n. A. Professor efter forinden at have faaet Undervisningen i 

Dermato-Venerologi gjort obligatorisk, og inden hans Afgang 1931 

som Professor blev Specialet ophøjet til Eksamensfag. — R. var 

meget produktiv som Forfatter inden for sit Speciale, og hans talrige 

Afhandlinger og kasuistiske Meddelelser omfatter samtlige dets 

Gebeter, men holder sig mest til de kliniske Forhold, idet han overlod 

Laboratorieundersøgelser og Eksperimenter til sine Elever, der 

omfatter hele den efterfølgende Generation i Specialet. Han var 

en meget fordomsfri Eklektiker, og hans klare Overblik, støttet paa 

flittig Læsning og en kraftig Hukommelse samt sober Kritik, præger 

hans litterære Arbejder, der hyppigst laa i Teten af Fagets hastige 

Udvikling. »Hudens Sygdomme og deres Behandling« (1905, 3. Udg. 

1927) er hans største Værk. I sin kraftige Alder følte han sig med Rette 

som den mest overlegne her hjemme i sit Fag, saaledes at han ikke

174 

Rasch, Carl. 

behøvede at brillere for at komme til sin Ret, men kunde nøjes med 

en ydre rolig og værdig Tilbageholdenhed. Som Lærer var han meget 

inciterende, som det ses af den lange Række Elevarbejder, der 

udgik fra hans Klinik, men uden Retorik, helst holdende sig til 

korte og fyndige, velovervejede Udtalelser. Som Læge var han omhyggelig 

i Undersøgelserne, en fortrinlig Iagttager og Diagnostiker 

og forsigtig, men konsekvent i Terapien. Han blev Æresmedlem 

af mange udenlandske, videnskabelige Selskaber; stiftede 1909 Nordisk 

dermatologisk Forening og var i mange Aar Generalsekretær 

for den og blev den selvskrevne Præsident for den internationale 

dermatologiske Verdenskongres i Kbh. 1930. Sit Liv førte han i 

stille Tilbagetrukkenhed og omgav sig med Blomster og Kunstgenstande. 

Den største Del af sin Formue efterlod han til Universitetet, 

særlig dets medico-historiske Museum, sine Bøger til Biblioteket 

paa Hospitalsafdelingen. En Række mindre apoplektiske 

Anfald svækkede ham allerede i de sidste Aar af Professortiden 

og medførte til sidst Døden. — R. 1922. DM. 1930. K. 2 1932. — 

Maleri af Julius Paulsen 1932 paa Rigshospitalet. Plakette af 

Gunnar Jensen 1922. 

Selvbiografi i Univ. Progr. Nov. i8go, S. 50 f. Ugeskrift for Læger, C, 1938, 

S. 801 f. Hospitalstidende, LXXXI, s. A., S. 681—84. A IH 

Rasch, Claus, 1639—1705, Politimester. F. 22. Aug. 1639 paa 

Vesterholm i Angel, d. 8. Jan. 1705 paa Raschenberg, begr. i 

Nyborg. Forældre: Peter R. og Katrine Steinberg (d. 1683). Gift 

i° 25. Juli 1664 i Nyborg med Elisabeth Scheffer, f. 26. Febr. 1619, 

d. 19. Sept. 1690 i Nyborg (gift 1° 1640 med Sognepræst i Nyborg 

Mads Lerche, 161 o—60), D. af Raadmand i Nyborg Anders Hansen 

S. (d. 1626) og Kirsten Eriksdatter (d. 1631). 2° 23. Okt. 1695 

med Anna Margrethe Lorenzen, begr. 28. Febr. 1710 i Nyborg 

(gift i° med Købmand i Kbh. Hans Heinrich Nørck, d. 1694, 

3° 1709 med Kaptajn Erik Flemming Ulfeldt, 1676—1732), 

D. af Købmand i Flensborg Christian L. 

Da den danske Hær 1657 trak sig tilbage gennem den jyske Halvø, 

fik C. R. Lejlighed til »at bevise Kong Frederik III. sin Dyd og 

Tapperhed«, hvorefter han kom til Kbh. og 1659 under Belejringen 

avancerede til Underofficer. Christoffer Gabel blev opmærksom 

paa ham og tog ham til sin Sekretær. Han vandt ogsaa Kongens 

Yndest, saa at han 1662 blev Skriver og Ridefoged over Nyborg 

Amt, som han tilmed administrerede i Amtmands Sted til 1671; 

desuden blev han 1664 som Præsident stillet i Spidsen for Nyborg 

Magistrat, og ved sit samtidige Ægteskab vandt han baade Formue

Rasch, Claus. 175 

og Svogerskab med Byens første Familier. 1669 købte han af 

Kongen Bondegaarden Bavnegaard, hvortil han ved Mageskifte 

med Kongen erhvervede 24 Gaarde i Omegnen, og 1675 ^ nan 

kgl. Tilladelse til at nyde denne sin Gaard Raschenberg og Tilliggende 

med adelig Frihed. Vaabenbrev fik han 1680, og med sine 

220 Tdr. Hartkorn Bøndergods blev Gaarden 1690 anerkendt som 

Hovedgaard, det senere Juelsberg. Han var desuden Landkommissær 

i Fyn, Medejer af Harridslevgaard og Ejer af nyborgske 

Ejendomme. Sit Jordegods bragte han med stor Dygtighed i en 

blomstrende Tilstand, men hans Stræbsomhed gav sig et uhyggeligt 

Udslag, da Præsident, Borgmester og Raad i Nyborg 1672 ved 

Mageskifte med Kronen skulde have 56 Tdr. Hartkorn Marker og 

Skove af Nyborg Amts Ladegaard. Der tilsigtedes en Erhvervelse 

til Fordel for Købstaden, men ved Underfundighed lykkedes det 

C. R. at tilvende sig disse Jorder, saaledes at de ikke kom under 

Byen. Havesyg og despotisk, som han var, tillod han sig senere 

saa mange Overgreb og gjorde sig saa forhadt, at Borgerskabet 

indgav Klage til Kongen, der lod Sagen undersøge ved en Kommission, 

hvis Dom 1699, stadfæstet af Højesteret 1700, i alt væsentligt 

gik C. R. imod, og Borgmester og Raads Legat paa 50 Rdl. 

for trængende i Nyborg blev derefter stiftet som et Sejrsmonument. 

Det var dog ikke som Byens Præsident, at C. R. led dette Nederlag, 

thi allerede 1682 var han, da Enevælden tog den Opgave op at 

organisere Landets Politivæsen, blevet udnævnt til Politimester i 

Kbh. og det hele Land samt til Assessor i Højesteret. Med Energi 

og Hensynsløshed virkede han i sit alt for omfattende Embede, 

der først 1701 blev indskrænket til Hovedstaden alene, og som 

Medlem af de mangfoldige Kommissioner, der i disse Aar nedsattes 

om Brandvæsen, Broer, Kanaler, Lygter m. m., udførte han 

en stor organisatorisk Gerning. Desuden var han fra 1684 Borgmester 

i Kbh. og Medlem af KommercekoUegiet; 1691—95 og 

1699 deltog han i de vigtige Kommissioner i Raadstuen for Slottet, 

1700 var han Medlem af Regeringskommissionen, nedsat i Anledning 

af Krigsforholdene, og 1702 fik han Sæde i Politiretten. Han 

blev en Mand, der samlede mange Klager over sit Hoved og fik 

adskillige Paamindelser om at passe, hvad der paahvilede ham. 

1701 adjungeredes Assessor J. B. Ernst (s. d.) ham som Medhjælp, 

og han opholdt sig ofte lang Tid ad Gangen paa Raschenberg. 

I en haandfast Tid var han populær paa Grund af sin Gemytlighed 

og Evne til at tømme de største Bægre, og ham og Familie til Ære 

rimede Samtidens Poeter. — Kancelliraad 1690. Justitsraad 1697.. 

Etatsraad 1700. — Maleri paa Politigaarden.

Rasch, Franz. 177 

Myndighed ved den nye Regerings Ordning. Om hans Skæbne, 

efter at han havde fratraadt sin Sekretærstilling, er intet oplyst ud 

over, at der i Juni 1685 tillagdes ham Pension, og at han levede 

endnu Maj 1690. 

J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, 1894, S. 333. Hist. Tidsskr., 

5. Rk., II, 1880—81, S. 654—73. A. D. Jørgensen: Udsigt over de danske 

Rigsarkivers Historie, 1884. Medd. fra det kgl. Gehejmearkiv 1886—88, 1889. 

J. Lindbæk: Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660—1676, 

I—II, 1903—10. K. Fabricius: Kongeloven, 1920. Samme i Den danske 

Centraladministration, 1921. CO. Bøggild Andersen: Statsomvæltningen i 

l66o > ,936, J. A. Fridericia (C. 0. Bøggild Andersen*). 

Rasch, Gjertrud Nielsdatter, 1673—1735, Missionærhustru. F. 

1673 paa Gaarden Vebbestad i Kvæfjord, Nordnorge, d. 21. Dec. 

1735 i Godthaab, Sydgrønland, begr. i Kbh. (Nic. Kgd.). Forældre: 

Gaardbruger og Lensmand Niels R. og Nille Nielsdatter. 

Gift Sommeren 1707 i Kvæfjord med Præst i Vaagan i Lofoten 

Hans Povelsen Egede (s. d.). 

Da Rygtet om de Tanker og Planer med Hensyn til Grønland, 

som beskæftigede Hans Egede, men som han ikke havde omtalt 

til sin Hustru, kom denne for Øre, satte hun sig i Begyndelsen 

bestemt imod dem og bragte det omsider ved indtrængende Forestillinger 

dertil, at han erklærede at ville opgive dem. Da de senere 

kom frem paa ny, og hun forstod, at han betragtede dem som et 

uafviseligt Kald fra Gud, blev hun selv lige saa ivrig for Sagen 

som han. Og da han senere, da Sagen trak i Langdrag, kom i 

Tvivl om dens Berettigelse, var det hende, som bestyrkede ham i 

og saaledes fik den afgørende Indflydelse paa hans Forsæt selv at 

ville drage til Grønland. I hans Missionsvirksomhed her var hun 

ham gennem de mange Aar en trofast og paalidelig Støtte i enhver 

Henseende, tog sig med Omhu og Kærlighed af de mange Grønlændere, 

som kom paa Besøg, saa vel som af dem, der for kortere 

eller længere Tid optoges i deres Hjem; ifølge Ekspeditionslederen 

Matthis Jochimssøns (s. d.) Vidnesbyrd havde hun »tillige med 

hendes 2de Døttre maattet giøre Opvartning hiemme, imidlertid 

hendes Mand og Søn samt de andre kunde være ude paa Farten; 

og endskiønt det kunde wære sterk Winter-Tiid, saa har hun dog 

ei sparet sig selv for at see til i Pakhuuset«. Under den store Koppeepidemi 

1733—34 tog hun sig med største Opofrelse af de angrebne, 

gik fra Hus til Hus i Kolonien og tilsaa de derværende og tog 

mange tilrejsende syge ind i sin egen Stue og plejede dem der, til 

de kom sig eller døde. Ved Sygdommens Ophør var hendes Kræfter 

udtømt; fra da af skrantede hun mere og mere og maatte de sidste 


178 Rasch, Gjertrud. 

Maaneder før sin Død til Stadighed holde Sengen. Hendes Mand 

giver hende følgende Eftermæle: »den Berømmelse, jeg kan give 

hende, rækker ikke til den Høide, som hendes Gudsfrygt og christelige 

Dyder fortiene«. Blandt Grønlænderne omfattes hendes 

Minde stadig med Ærefrygt og Kærlighed. — Maleri i Odense 

Landemodesal (malet i Bergen før Udrejsen). Portrætmedaillon 

af Aug. Hassel paa Nikolaj Kirkes Mur, Kbh. Mindesmærke 

ved Jægerspris af Johs. Wiedewelt 1779; Tegning deraf af J. F. 

Clemens (Sorø) 1799 og Akvarel af S. L. Lange (Fr.borg); Stik 

af sidstnævnte 1781. 

H. Ostermann: Den grønlandske Missions og Kirkes Historie, 19,21, passim. 

P. Lauritsen: Hans Egede, 1921. C. W. Schultz-Lorentzen i Det grønlandske 

Selskabs Aarsskrift 1920—21, 1922, S. 8—16. Ff f) f 

Rasch (Rask), Jens, d. 1745, Miniaturemaler. F. paa Fyn, d. 

5. Marts 1745 i Zweibrucken, begr. sst. Forældre formentlig: Ridefoged 

paa Flintholm, Hundstrup Sogn, Mads R. og Malene Jochumsdatter 

(d. 1736). 

J. R. lærte hos Malermesteren Søren Poulsen i Odense; nogle 

af hans Arbejder forelagdes Christian VI., der ydede ham Støtte. 

I Maj 1733 fik han Pas til Udlandet, opholdt sig i Paris i den danske 

Gesandt Vinds Hotel, blev Elev af Hofminiaturemaleren Masse og 

berømmedes meget for sine Arbejder. Han fik gentagne Gange 

Støtte af Kongen. Under Krigsforholdene drog han hjemad, opholdt 

sig i Zweibrucken, hvor den tidligere Legationspræst Jørgen 

Pedersen fra Als var blevet Konsistorialassessor og Hofprædikant. 

J. R. døde i hans Hus; hans Værker hjemsendtes og erhvervedes 

delvis af Kongen. Intet Arbejde af ham kendes. En Miniature af 

Otto Manderup Rantzau omtales. Arbejder som Miniaturerne af 

Greve Werner Schulenburg og af Joh. Lorentz Castenskiold (Fr.borg) 

har som Arbejdshypoteser, men hidtil uden større Begrundelse, 

været henført til ham. 

Dsk. Saml., IV, 1868—69, S. 113. Personalhist. Tidsskr., 5. Rk., V, 1908, 

S. 89, 176; VI, 1909, S. 24, 182, 280; 6. Rk., I, 1911, S. 272; II, 1911, S. 184. 

Sig. Schultz i: Danske i Paris, redig. af Franz v. Jessen, I, 1936, S. 321 f. 

O. Andrup i Udvalg af Fr.borg Museets Erhvervelser, 1925. E. Lemberger: 

Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 1912. Af Terkel Klevenfeldts Reisejournaler 

1741—45 (J. Clausen og P. F. Rist: Memoirer og Breve, XXIX), 

I9 ' 9 - 0. Andrup. 

Rasch, Niels Axelsen, 1714—57, Grønlandspionér. F. 1714 paa 

Gaarden Vebbestad i Kvæfjord, Nordnorge, d. 22. Nov. 1757 paa 

Gaarden Vinje i Bø i Vesteraalen, begr. sst. Forældre: Gaard-

Rasch, Niels Axelsen. 179 

bruger og Lensmand Axel Nielsen R. (ca. 1671—1718) og Birgithe 

(Beret) Lucie Røst (d. 1752, gift 2° med Proprietær Tarald 

Andreas Gieverts, d. 1767, gift 2° med Sidsele Thoresdatter Nordman, 

d. 1768). Gift 2. Sept. 1749 i Steigen i Nordland med Anna 

Barbara Thams, f. Aug. 1723 i Trondhjem, d. 26. Juli 1813 sst. 

(gift 2 0 1760 med Sognepræst i Nesna, senere i Frosta, Provst 

Augustinus Buschmann, 1720—93, gift i° 1753 med Antoinette 

Sophie Testmann, Enke efter Sognepræst i Borge i Lofoten Melchior 

Meldahl, d. ca. 1750), D. af Prokurator i Trondhjem, senere 

Lagmand i Nordlandene, Justitsraad Peter T. (1681—1758, gift i° 

med Anne Cathrine Till) og Lavina Thulin (d. 1765). 

R. sattes 1725 i Bergens Katedralskole og blev Student 1734. 

I Kbh. traf han to Aar senere sin Fastermand Hans Egede og 

blev af denne vundet for Grønland og anbefalet til Monopolindehaveren 

Jacob Severin (s. d.), som 1737 sendte ham op til hans 

Fætter Poul Egede i Christianshaab »for at lære Sproget og giøre 

sig beqvem enten til det geistlige eller verslige«. Det blev det sidste, 

som vandt Overtaget, idet han straks fik Ansættelse som Assistent 

ved Kolonien og 1739 blev Købmand (Bestyrer) sst. N. A. rejste han 

hjem med Koloniskibet, gik i Land i Norge og begav sig efter 

Aftale med Severin til sin Hjemstavn for at »søge at obtinere udi 

Nordlandene saa mange døgtige og skickelige Karle, som behøves 

ved Gothaabs Colonie«. Opgaven lykkedes, og blandt de hvervede 

var den senere bekendte Pionér Anders Olsen (s. d.). R. førte dem 

først til Kbh. og 1742 til Grønland, hvor han et Aar bestyrede 

Godthaabs Koloni. Efter Hjemkomsten levede han nogle Aar i 

Kbh., hvor især Missionskollegiet drog Nytte af hans grønlandske 

Erfaringer, og blev derefter 1745 udnævnt til Foged for Lofoten, 

Vesteraalen og Andenes. De besværlige og strabadserende Tingrejser 

i dette vejrhaarde Distrikt blev Aarsag til hans tidlige Død. 

— Efter Opfordring fra Missionskollegiet indgav R. 1747 en lang 

og meget instruktiv Betænkning: »Om Handelens saavelsom Missionsvæsenets 

bedre Anleggelse udj Grønland«, i hvilken findes 

adskillige gode Tanker og Forslag, som først i langt senere Tider 

er blevet realiseret (Ms. i Rigsarkivet). — Miniature i Familieeje. 

L. Bobé: Diplomatarium Groenlandicum, Medd. om Grønland, LV, 3, 1936, 

S. 257, 298, 405. H, Ostermann. 

Rasch, Frederik Jørgen Vilhelm, 1866—1939, Sømandsmissionær. 

F. 27. Okt. 1866 i Thisted, d. 27. Marts 1939 i Aarhus, begr. 

i Svendborg. Forældre: Garvermester Frederik R. (1821—73, 

gift i° med Andrea Regina Knutzon, 1822—62) og Olivia Augusta 

12*

Rask, Rasmus. l8l 

trud Jørgensdatter, ca. 1750—79, 3 0 1802 med Anne Cathrine 

Henriksdatter, 1768—1846, gift 2° 1811 med Peder Christensen 

(Ægteskabet opløst), 3 0 1825 med Aftægtsmand Hans Hansen, 

1773—1835, gift i°med Anne Margrethe Jensdatter, ca. 1782— 

1814, 2 0 1814 med Kirstine Marie Hansdatter, ca. 1781—1825, 

Enke efter Peder Rasmussen) og Birthe Rasmusdatter (1752— 

1801). Ugift. 

R.s Fader var en begavet og for sin Stand ualmindelig belæst 

Mand, der bl. a. gav sig en Del af med Lægekunsten og havde stort 

Ry for sine heldige Kure som »klog Mand«; han ejede en ret god 

Bogsamling, navnlig af historiske Arbejder (f. Eks. Arild Huitfeldt). 

R. var ved sin Fødsel meget lille og skrøbelig og vedblev som Barn 

at være svagelig, saa at Faderen, da de tre andre i dette Ægteskab 

fødte Børn døde, skal have klaget over, at Vorherre kun lod ham 

beholde det, der ikke duede noget. Men det skulde snart vise sig, 

ogsaa for ham selv, hvor overilet denne Dom var, og at der i Sønnens 

svagelige Legeme boede en ganske usædvanlig Aand. Faderen 

læste selv med ham; nogen Undervisning fik han ogsaa af 

Sognepræsten P. Jacobsen, efter at man ret var blevet opmærksom 

paa hans Begavelse; selv læste han endelig flittig i Faderens Bogsamling. 

Det blev saa besluttet, at han skulde gaa den studerende 

Vej, og i Juni 1801 blev han optaget i nederste Klasse i Odense 

Latinskole. Der foreligger fra hans Skoletid en Række Vidnesbyrd 

om den Interesse, den lille vævre Landsbydreng vakte hos sine 

Lærere — blandt hvilke der var flere fremragende Mænd — ved 

sin Flid, sit hurtige Nemme, sin sikre Hukommelse, sin fine Iagttagelsesevne 

og sine skarpsindige Bemærkninger, om den hurtige 

Fremgang, han gjorde, og om den vækkende Indflydelse, han udøvede 

ogsaa paa Meddisciple, bl. a. N. M. Petersen. Tidligt førte 

hans Trang til Kundskaber og Klarhed ham langt ud over Skolens 

Fordringer. Fra først af ledet af sin Interesse for Historie og særlig 

for Nordens Oldtid begyndte han omtr. i Foraaret 1804 paa egen 

Haand at studere Islandsk efter Folioudgaven af »Heimskringla«, 

som han laante af en af Lærerne, men n. A. havde den store Glæde 

selv at modtage som Flidsbelønning. Uden andet Hjælpemiddel 

end den ledsagende danske Oversættelse uddrog han af Teksten 

selv Sprogets Ord og Former og udarbejdede sig paa Grundlag 

heraf efterhaanden baade en Ordbog og en hel Grammatik. Det 

er tydeligt, at allerede nu den sproglige Side efterhaanden fanger 

ham endnu mere end den historiske. Fra Islandsk føres han videre 

til andre Sprog: Gotisk, Angelsachsisk o. a. Et Spørgsmaal, der 

ogsaa allerede da interesserede ham i høj Grad, var den danske

182 Rask, Rasmus. 

Retskrivning, navnlig efter Fremkomsten af hans Lærer S. N. J. 

Blochs Retskrivningslære (1805), og han udarbejdede sig selv et 

System med Udtalen som nærmeste Rettesnor. I Forbindelse hermed 

staar det, at han fra denne Tid af forandrede Skrivemaaden 

af sit fædrene Navn Rasch til Rask. 

I Efteraaret 1807 blev han dimitteret fra Skolen og drog nu til 

Kbh. Hans Faders Tanke havde været, at han skulde tage teologisk 

Eksamen og blive Præst, men skønt han flere Gange var paa Vej 

dertil, opgav han dog efterhaanden enhver Tanke herom og tog 

overhovedet aldrig nogen afsluttende Eksamen. Grunden hertil laa 

dels i en allerede i Skoletiden vakt stærk Kritik og Tvivl lige over 

for alle religiøse Dogmer, dels i, at de sproglige Studier efterhaanden 

ganske optog ham. Disse drev han nu med utrættelig Iver og 

i stadig voksende Omfang, skønt han navnlig i de første Aar maatte 

kæmpe med yderst trange Kaar og aldeles ingen Understøttelse 

havde fra sit Hjem. En trofast Støtte fandt han hos sin Landsmand 

i snævrere Betydning, Professor R. Nyerup. Dennes Opmærksomhed 

for den unge Student vaktes paa Grund af hans sjældne Kundskaber 

i Islandsk, hvoraf Nyerup straks drog væsentlig Nytte ved 

den Oversættelse af Snorres »Edda«, han udgav 1808; han skaffede 

ham Friplads paa Regensen og allerede 1808 en (ulønnet) Ansættelse 

som Volontær ved Universitetsbiblioteket. Ellers maatte R. 

efterhaanden tjene sit Brød ved kedelige og slet betalte Informationer 

(især i Regning). 

1811 udkom hans første selvstændige Arbejde, »Vejledning til 

det Islandske eller gamle Nordiske Sprog«, et Arbejde, hvortil han 

allerede havde lagt Grunden i sin Skoletid, og som aabner en ny 

Æra i den nordiske Sprogvidenskab. I en udførlig Fortale udvikler 

han Vigtigheden af Studiet af Islandsk, som han anser for identisk 

med Oldnordisk, og meddeler Bemærkninger om de nordiske Sprogs 

Historie og deres Forhold til Tysk. Han tænkte ogsaa noget paa at 

udgive den islandske Ordbog, som han i sin Skoletid havde anlagt; 

men det blev ikke til noget, da den Arnamagnæanske Kommission 

havde bestemt sig til at udgive den af Bjørn Halldårsson efterladte 

Ordbog, i hvis endelige Bearbejdelse R. da ogsaa tog nogen Del 

(I—II, 1814). Islandsk vedblev overhovedet i disse Aar at udgøre 

Midtpunktet for hans Studier; ved stadig Omgang med islandske 

Venner, især Årni Helgason og den senere Amtmand Bjarni 

Thorsteinsson, i Kbh. opnaaede han allerede da en betydelig Færdighed 

i at tale dette Sprog. Men ved Siden deraf gav han sig af 

med mange andre Sprog, idet han paa den ene Side tog sig for at 

udarbejde grammatiske Oversigter over hvert af dem, paa Grund-

Rask, Rasmus. 183 

lag af det ham egne System og med Anvendelse af danske Kunstord, 

paa den anden Side at undersøge deres mulige Slægtskabsforhold 

indbyrdes og særlig til Islandsk. I Foraaret 1812 foretog han 

sammen med Nyerup med offentlig Understøttelse en Rejse til 

Sverige, dels vistnok for at virke for Islandsken, dels for, foruden 

Svensk, at studere Finsk og Lappisk, Sprog, som han formodede 

kunde have haft Betydning for Sprogudviklingen i Norden; vi ved 

nu, at de to Videnskabsmænd tillige havde det Hverv at virke i 

det politiske Efterretningsvæsens Tjeneste. Nyerup skulde efter 

Instruksen navnlig holde Øje med Rigsdagen i Orebro; »i Stockholm 

etablerer han Studenten med den islandske Grammatica for 

at have en Mand til at sanke Nyheder og opkjøbe alle udkommende 

politiske Skrifter«. Hvorledes R. har opfyldt denne Del af 

Missionen, vides ikke; sikkerlig har han taget den videnskabelige 

Side alvorligere. I Stockholm arbejdede han ivrig paa at lære 

Svensk og læste desuden Finsk med den finskfødte Digter Franzén. 

Hjemrejsen foregik i Juni over Kristiania. Under sin Fraværelse 

var han blevet udnævnt til Amanuensis ved Universitetsbiblioteket 

med en Gage af 100 Rdl. aarlig. 

Imidlertid havde Videnskabernes Selskab udsat en Prisopgave, 

der gik ud paa »at oplyse, af hvilken Kilde det gamle skandinaviske 

Sprog sikkert kan udledes«, og »at bestemme de Grundsætninger, 

hvorpaa al Udledelse og Sammenligning i disse (de nordiske og 

germanske) Tungemaal bør bygges«. Denne Opgave var som skabt 

for R., og han tog straks fat paa at besvare den. Efter først at have 

indsendt nogle Prøver, der vandt Bifald, udarbejdede han i det 

væsentlige, som det synes, sin Prisafhandling fra Sommeren 1812 

til Sommeren 1813, men fik den først afsluttet under sit følgende 

Ophold paa Island. 

At besøge dette Land havde længe været hans Ønske. Nu tilbød 

en islandsk Købmand i Kbh. ham fri Rejse med et af sine Skibe, 

og desuden opnaaede han nogen anden Understøttelse, dels privat, 

dels offentlig. I Sommeren 1813 sejlede han da til Reykjavik og 

tilbragte nu to Aar paa Island, idet han efterhaanden berejste de 

forskellige Dele af Landet og saaledes ikke blot gjorde Bekendtskab 

med alle de i historisk Henseende mærkelige Steder, men ogsaa til 

Fuldkommenhed tilegnede sig Sproget, som han talte og skrev 

omtrent som en indfødt. I Efteraaret 1815 vendte han hjem over 

Leith, hvor han opholdt sig i nogle Uger; herfra besøgte han 

næsten daglig Edinburgh, hvor han gjorde forskellige litterære 

Bekendtskaber. 

Under sin Fraværelse var han 1814 blevet udnævnt til Under-

184 

Rask, Rasmus. 

bibliotekar ved Universitetsbiblioteket med aarlig Løn af 200 Rdl. 

S. A. havde han til Videnskabernes Selskab indsendt sin Prisafhandling, 

der n. A. vandt Selskabets GuldmedaiUe. I Trykken 

udkom dette mærkelige Arbejde (»Undersøgelse om det gamle Nordiske 

eller Islandske Sprogs Oprindelse«) dog først 1818, længe efter 

at R. allerede havde tiltraadt sin store Rejse. Hvad der er det 

mest fremtrædende i dette Arbejde, er den deri anvendte, endnu i 

det væsentlige nye Metode, hvis Principper nærmere udvikles i 

Bogens 1. Hovedstykke: at man ved Sprogsammenligninger ikke, 

som man hidtil har gjort, maa nøjes med Ordligheder, men at 

Hovedvægten maa lægges paa den grammatiske Bygning. Dette 

Princip anvender han da, idet han, efter først at have undersøgt 

Forholdet mellem de nordiske og de øvrige »gotiske« (germanske) 

Sprog, gaar videre for at finde »Kilden« til hine. Efter at have 

dvælet ved forskellige Sprog, i hvilke denne umulig kan findes 

(Grønlandsk, Finsk o. a.), gennemgaar han de slaviske og lettiske 

(baltiske) Sprog og viser, at de maa være udgaaet selvstændig fra 

samme Kilde som de gotiske Sprog; endelig viser han i den sidste 

Halvdel af Bogen, at Græsk er det Sprog, der staar den tabte 

Kilde — som han temmelig vilkaarlig benævner det gamle »thrakiske« 

— nærmest og for saa vidt kan betragtes som Roden til de 

andre Sprog, blandt hvilke Latin atter staar Græsken nærmest. 

(Desværre er kun dette sidste Afsnit, og det endda meget skødesløst, 

blevet oversat paa Tysk (»Uber die thrakische Sprachclasse«, 

i J. S. Vaters »Vergleichungstafeln der europ. Stammsprachen«, 

1822) og derved gjort mere tilgængeligt for den almene Videnskab). 

Ved de indiske og persiske Sprog maa R. standse, skønt 

han ikke finder det usandsynligt, at vi her atter kunde have Roden 

til de »thrakiske« Sprog, naar den blot ikke »var skjult for dybt 

under Jorden«. 

At faa Lejlighed til selv ved en større Rejse at undersøge dette 

nærmere blev da R.s næste store Opgave. I Efteraaret 1816 lykkedes 

det ham at opnaa de nødvendige Midler til at tiltræde den 

paatænkte Rejse, hvis Maal oprindelig synes at have været gennem 

Sverige og Finland at gaa til Sydrusland for at undersøge, »hvad 

Levninger der muligvis maatte befindes af vore Forfædre eller i 

det mindste af de senere Goter«; men dette Maal viste sig senere 

naturligvis ganske illusorisk, og Planen blev da ogsaa efterhaanden 

betydelig forandret og udvidet. 

De Midler, han foreløbig havde at regne paa, var en privat 

Understøttelse af Gehejmeraad Bulow til Sanderumgaard paa 2000 

Rbdl., fordelte paa to Aar, og en Understøttelse af Universitets-


direktionen paa 200 Rbdl., ligeledes i to Aar. Det lykkedes imidlertid 

hans utrættelige Talsmand Professor P. E. Muller i de følgende 

Aar efterhaanden at skaffe ham en stigende Understøttelse, særlig 

af Kongens Kasse, om end ikke rigeligere, end at han ofte paa sin 

Rejse havde store pekuniære Vanskeligheder at kæmpe med. Vore 

Kilder til Kundskab om hans Rejse er dels den endnu bevarede 

Dagbog, som han begyndte at føre ved sin Afrejse fra Kbh., dels 

hans til Tider ret udførlige Breve til Hjemmet (Nyerup, P. E. Muller, 

hans Ven og Kommissionær Urtekræmmer Larsen o. a.), af 

hvilke de vigtigste er trykt. 

25. Okt. 1816 gik R. om Bord paa en Galease fra Kalmar. 

Efter undervejs at have opholdt sig nogle Dage i denne By og 

senere være blevet forsinket paa Grund af Pasvanskeligheder ankom 

han i Slutningen af Nov. til Stockholm, hvor han saa opholdt sig 

i omtrent fem Fjerdingaar, fuldt optaget af Arbejde. Ved Siden 

af spredte Studier som Forberedelse til den videre Rejse var det 

navnlig Islandsk og Angelsachsisk, hvormed han syslede. Han 

søgte med stor Iver at vække Interesse for Islandsk, dels ved privat 

at undervise forskellige deri, bl. a. sin Ven A. A. Afzelius, hos hvem 

han boede, dels ved at holde Forelæsninger derover, hvilke dog ikke 

ret slog an. Nærmest til Brug ved disse udgav han (1819) en islandsk 

Læsebog (»Synishorn«); sammen med Afzelius, dog saaledes at hele 

Arbejdet i Virkeligheden er R.s, udgav han (1818) baade Snorres og 

Sæmunds »Edda«; endvidere offentliggjorde han her paa Dansk 

sin vigtige »Angelsaksisk Sproglære« (1817; oversat paa Engelsk af 

B. Thorpe med Forbedringer af Forfatteren 1830), ved hvilken han 

i Virkeligheden grundlægger det videnskabelige Studium af dette 

Sprog, og endelig en i høj Grad forandret og forbedret svensk 

Bearbejdelse af sin »Vejledning« fra 1811: »Anvisning till Islåndskan« 

(1818). Den Omstændighed, at R. udgav Eddaerne i Stockholm 

og ikke i Kbh., og endnu mere et Rygte om, at man ønskede at 

beholde ham der, hvad han i Virkeligheden synes at have været 

stærkt fristet til at gaa ind paa, vakte for øvrigt en forbigaaende 

Misstemning hos nogle af hans Venner hjemme, navnlig P. E. 

Muller, og fremkaldte en ret skarp Brevveksling mellem sidstnævnte 

og R., som dog fuldstændig kunde forsvare sig. 

Efter at R. i Jan. 1818 havde modtaget Meddelelse om den ham 

af Kongens Kasse tilstaaede Rejseunderstøttelse og om, at der 

samtidig var tillagt ham Titel af Professor, kunde han nu tænke 

paa Fortsættelse af sin Rejse, og i Febr. forlod han Stockholm. 

Over Grislehamn og Åland gik han under store Besværligheder i 

Isbaad over til Finland og kom til Universitetsbyen Åbo. Han tog

i86 Rask, Rasmus. 

øjeblikkelig med Iver fat paa Studiet af Finsk, hvori han fik Undervisning 

af Lektor G. Renvall, og tilbragte omtrent tre Uger 

her, i livligt Samkvem med finske Videnskabsmænd, hvis Interesse 

for finsk Sprog og Folkedigtning han forstod yderligere at anspore. 

Derfra rejste han gennem rent finsktalende Egne over Tavastehus 

og Vilmanstrand til Viborg. Med Sorg skiltes han fra Finland og 

kom til St. Petersborg, hvor han tilbragte fem Fjerdingaar. 

Hvad der her sysselsatte ham, var først og fremmest Studiet af 

Russisk, hvori han navnlig fik Undervisning af en ung russisk 

Videnskabsmand, I. N. Lobojko, hvem han til Gengæld underviste 

i Dansk og knyttede nøje Venskab med. Ved Siden heraf 

studerede han Sanskrit og med forskellige indfødte Lærere Armenisk, 

Arabisk, Persisk og andre orientalske Sprog. Han knyttede 

tillige en Række Forbindelser med Videnskabsmænd og var stadig 

Gæst hos Rigskansleren Grev Romanzoff (Runiancev). En blivende 

videnskabelig Frugt af denne Forbindelse var, at R., der selv levende 

havde følt Savnet af en finsk Ordbog og med stor Interesse paa 

Biblioteket i Åbo havde gjort sig bekendt med nogle der opbevarede 

haandskrevne leksikalske Arbejder, fik Rigskansleren til at bekoste 

Udarbejdelsen og Udgivelsen af en saadan Ordbog, der paa R.s 

Forslag overdroges ovenn. Renvall. Den udkom 1826 med Forklaringer 

paa Tysk og Latin. I denne Ordbog anvendtes for første 

Gang en Række nye, af R. dannede Kasusnavne, der senere har 

faaet almindelig Hævd (Illativ, Inessiv, o.s.v.). Større Arbejder 

havde R. for øvrigt ikke Lejlighed til at skrive under sit Ophold 

i Petersborg, men vel forskellige mindre Afhandlinger, f. Eks. en 

meget vigtig om de finske Folk og Sprog og deres Klassifikation. 

Hvad der tog en Del af hans Tid og Kræfter, var en Plan til at 

fremme Kendskabet til den nordiske Litteratur og den direkte 

litterære Forbindelse mellem Norden og Rusland, noget, hvortil 

han førtes af Harme over det tyske Væsens og tyske Anskuelsers 

Overmagt i Petersborg. Noget væsentligt Resultat kom der dog 

ikke ud heraf. 

I Petersborg opstod der hos ham forskellige Tvivl angaaende 

de videre Rejseplaner; men paa P. E. Mullers Forestilling, og efter 

at han havde faaet Tilsagn om en Forøgelse af Rejseunderstøttelsen 

for de næste Aar, blev det slaaet fast, at han skulde fortsætte 

Rejsen til Kaukasus og derfra se gennem Persien at naa til Indien. 

I Juni 1819 forlod han da Petersborg og rejste til Moskva, derfra 

i sydøstlig Retning til Astrakan, hvor han opholdt sig til 1. Okt. 

for at benytte den rigelige Lejlighed, der her tilbød sig til praktisk 

Studium af forskellige Sprog, navnlig Persisk, og kom saa til


Mosdok ved Terek. I de øde Egne, han her under mangfoldige 

Besværligheder havde gennemrejst, fandtes naturligvis intet Spor 

af Minder om Nordboer eller Goter, kun hist og her Kalmukker, 

Tatarer og lignende Folk. Han rejste over Kaukasus til Tiflis, 

hvor han var i fire Maaneder; drog derfra med en tatarisk 

Karavane til den persiske By Tabriz, som han naaede i Marts 

1820, og derpaa videre gennem Persien over Teheran, Ispahan, 

Ruinerne af Persepolis, Shiråz til Havnebyen Bushehr. Paa den 

sidste Del af denne Rejse — af hvilken han ikke havde andet 

Udbytte end at lære mere Persisk — var han flere Gange syg som 

Følge dels af den voldsomme Hede, dels maaske ogsaa af et Slag 

af en Hest. I Aug. gik han i Bushehr om Bord paa et engelsk Skib, 

hvormed han ankom en Maaned efter til Bombay. 

I Bombay blev han overordentlig vel modtaget af det engelske 

Selskab, og navnlig viste Statholderen, den lærde M. Elphinstone, 

ham stor Velvillie. Særlig var det R. om at gøre her at komme 

i Forbindelse med Parserne, der jo nu saa godt som kun findes i 

Bombay, for at sætte sig ind i deres gamle, selv af Præsterne næsten 

glemte, hellige Sprog Avestisk og Pehlevi. Det lykkedes ham med 

store Anstrengelser at erhverve en sjælden Samling af Haandskrifter 

i disse to Sprog, hvortil Regeringen havde anvist ham en særlig 

Sum, og som nu udgør en af vort Universitetsbiblioteks Skatte. 

Med Afrejsen fra Bombay i Nov. 1820 begynder en lang Lidelsestid 

for ham, hvor han plages af Bylder og Feber og tillige af Vrangforestillinger 

om Forfølgelser og ofte i Uger, ja i Maaneder maatte 

afholde sig fra alt Arbejde. Over Gvalior, Benares o.s.v. gik han 

til Kalkutta (Maj 1821), derfra til Madras, hvor han opholdt sig 

nogle Maaneder og atter kom til Kræfter; her afsluttede han en 

vigtig Afhandling paa Engelsk om Avestisk (Zend) samt studerede 

Tamulisk og andre sydindiske (dravidiske) Sprog, hvilke han for 

første Gang erkendte som en særlig Æt, grundforskellig fra Sanskrit; 

saa over Trankebar til Kolombo (Nov. 1821). Her i den sydlige 

Buddhismes Hovedsæde var det dels Buddhisternes hellige Sprog 

Pali, dels Singalesisk og det gamle Sprog Elu, han syslede med, 

og han erhvervede her en sjælden Skat af Haandskrifter paa Palmeblade 

i disse Sprog. Tiltagende Sygelighed nødte ham imidlertid 

til at tænke paa Tilbagerejsen, og 30. Marts 1822 afsejlede han 

med et engelsk Skib; men seks Dage efter led det Skibbrud paa 

Sydkysten af Ceylon, hvorved R. vel reddede Livet og sine orientalske 

Haandskrifter, men mistede en Del Bøger og Penge. Over 

Land maatte han saa vende tilbage til Kolombo. Han var nu 

efterhaanden kommen i den største Forlegenhed; han havde i lang


han lagde endnu større Vægt end paa det asiatiske, dels endelig 

i den Mangel paa virkelig Opmuntring og Støtte, han fandt her 

hjemme. Vel fik han i Efteraaret 1823 bevilget en offentlig Understøttelse 

af 400 Rbdl. aarlig i tre Aar og senere ogsaa Udsigt til 

en Gratifikation af 200—300 Rbdl., hvis han udgav en interessant 

Afhandling vedrørende den asiatiske Litteratur; men ellers var han 

ved Siden af sin ringe Løn som Underbibliotekar henvist til at 

leve af almindelige Informationer, navnlig i Engelsk. Efter at han 

1825 havde afslaaet en Kaldelse til Edinburgh som Bibliotekar ved 

Advokaternes Bibliotek, blev han vel ansat ved Universitetet som 

ekstraordinær Professor i Litterærhistorien med særligt Hensyn til 

den asiatiske Litteratur; men dels var det ikke dette, han ønskede, 

dels paalagde denne Ansættelse ham blot den Pligt at holde Forelæsninger, 

men var ikke forbunden med ringeste Tillæg i Løn undtagen 

Bibeholdelsen af de ovennævnte 400 Rbdl. 1826 blev Professoratet 

i orientalske Sprog ledigt ved J. L. Rasmussens Død, og 

R. haabede nu at blive hans Efterfølger; men atter blev han skuffet, 

idet Omstændighederne krævede, at Pladsen henstod ubesat i flere 

Aar. Endelig, efter at han 1829 var rykk et °P til Bibliotekar ved 

Universitetsbiblioteket, nærmede sig dog Opfyldelsen af hans Ønske, 

hvad der atter vakte hans Interesse for det orientalske, og i Dec. 

1831 fik han sin Udnævnelse som ekstraordinær Professor i de 

orientalske Sprog; men da var han allerede saa svag, at han med 

god Grund udbrød: »Jeg frygter, det er for silde«. Naar Eftertiden 

længe har haft den Opfattelse, at han levede sine sidste Aar i 

Armod, stemmer det dog ikke med de faktiske Forhold. Nyere 

Undersøgelser har vist, at han ved sin Død var en forholdsvis velsitueret 

Mand. 

Som umiddelbare Frugter af Rejsen fortjener blandt de Arbejder, 

han selv udgav efter sin Hjemkomst, kun at nævnes den vigtige 

Afhandling »Om Zendsprogets og Zendavestas Ælde og Ægthed« 

(skrevet 1823 som en Omarbejdelse af den i Madras affattede 

engelske Afhandling; trykt 1826 i »Skand. Litt.selsk. Skrifter«, s. A. 

oversat paa Tysk af Fr. H. v. d. Hagen), hvori han bl. a. ogsaa giver 

nogle epokegørende Bidrag til Tydningen af de persiske Kileindskrifter, 

og maaske hans sidste lille Arbejde om Hvislelydenes 

System, særlig i Georgisk, Armenisk og Lappisk, hvilket udkom 

som Program til Universitetets Reformationsfest 1832. Blandt andre 

Arbejder, som han havde forberedt, kan nævnes en sammenlignende 

Udsigt over de »malabariske« (dravidiske) Sprog og en Undersøgelse 

af det lappiske og overhovedet de finske Sprogs Slægtskab. 

Et dansk Etymologicum, som han havde tilbudt Videnska-

Rask, Rasmus. ior 

rende Hukommelse forbandt han en klar og skarp Tænkning, en 

fin Iagttagelsesevne og en samvittighedsfuld Nøjagtighed i alle 

Enkeltheder. Hans Svaghed laa paa den ene Side i hans store 

Spredthed, paa den anden Side i en vis doktrinær Ensidighed i 

Interesser og i Sprogbetragtning og i den — man tør vel sige — 

Stædighed, hvormed han holdt fast ved de Synsmaader, han een 

Gang havde dannet sig. Det var en stor Mængde Sprog, R. efterhaanden 

havde syslet med; N. M. Petersen angiver temmelig vilkaarlig 

Tallet til 55. Men man vilde tage meget fejl, hvis man 

troede, at han virkelig beherskede eller i og for sig lagde nogen 

Vægt paa at beherske alle disse Sprog. Han staar over for Sprogene, 

i det enkelte og i det store, som den systematiserende Naturforsker 

over for Naturgenstandenes Mangfoldighed; det, der interesserer 

ham, er at finde Systemet og tilvejebringe Orden i Mangfoldigheden, 

og selv om vi herved kan finde meget hos ham vilkaarligt 

og uholdbart, maa vi dog langt oftere beundre, hvor vidt han 

med sit geniale Blik har kunnet naa, ofte med et meget begrænset 

Materiale og uden Forgængere. 

Inden for det enkelte Sprog er det ham om at gøre at udfinde 

og gennemføre det System, den Ordning navnlig af Bøjningsmaader 

og -former, der tilfredsstiller ham som den naturlige og logiske (saaledes 

f. Eks. at han altid gaar fra det simplere til det kunstigere), 

og naar han efterhaanden udarbejder alle sine Grammatikker 

(væsentlig Formlærer) for en Række forskellige Sprog, da er Hensynet 

hertil mere eller mindre et Hovedformaal derved. Det er 

den samme Stræben efter Orden og System, der fører ham ind paa 

hans Retskrivningsreformer og paa hans Metoder til en fast Omskrivning 

af fremmede Alfabeter med latinske Bogstaver. Naar 

hans danske Retskrivning, dels paa Grund af de stærke Afvigelser 

fra det tilvante, dels ogsaa paa Grund af visse ubestridelige doktrinære 

Særheder, ikke kunde vinde Tilhængere, maa det dog ikke 

glemmes, at han derved har lagt Grunden til den senere Udvikling 

af vor Retskrivning. Større Held havde han med Hensyn til 

Islandsk, hvis Retskrivning han ordnede saaledes, som den med 

faa Undtagelser bruges endnu. 

Idet han gik uden for det enkelte Sprog, førtes han atter til 

at sammenligne de forskellige Sprog for at bestemme deres indbyrdes 

Forhold og anvise dem deres Plads i større Systemer. Paa 

dette Omraade betegner hans Forskninger et stort og gennemgribende 

Fremskridt. Dette viser sig allerede i det Grundprincip, 

han hævder i sit Prisskrift, at det ved Sprogsammenligning langt 

mere kommer an paa den grammatiske Bygning end paa Ord-

192 

Rask, Rasmus. 

forraadet. Vel er han ingenlunde den første, der udtaler dette; 

men han er den første til at gennemføre det paa den Maade og 

i det Omfang, hvori han gør det, om end Grundlæggeren af den 

sammenlignende Sprogvidenskab i Tyskland, Fr. Bopp, omtrent 

samtidig anvender det samme Princip. I Prisskriftet har han, med 

Islandsk som Udgangspunkt, bestemt dette Sprogs Forhold til de 

beslægtede Sprog i Europa, idet han i Græsk ser det Sprog, der 

maa træde i Stedet for det tabte ældste Sprogtrin. Her faar ogsaa 

f. Eks. Litauisk-Lettisk for første Gang anvist sin rette Plads i 

Systemet. Efterhaanden som paa den store Rejse hans Blik udvides, 

fremtræder Inddelingen af hele vor Sprogæt (han kalder 

den en Tid den »sarmatiske«, fra ca. 1821 den »japetiske«) med en 

Klarhed og Fuldstændighed som næppe ellers hos nogen Sprogforsker 

paa den Tid. Gaar vi uden for vor Sprogæt, maa blandt 

de Sprog, af hvis videnskabelige og sammenlignende Behandling 

han har grundlæggende Fortjeneste, særlig fremhæves de finske. 

Det er en Selvfølge, at Paavisningen af Sprogenes Slægtskab kun 

er mulig paa Grundlag af en Undersøgelse af deres Ligheder og 

Uligheder og, saa vidt muligt, en Forklaring af, hvorpaa disse 

beror. Her træffer vi i Enkeltheder mange nye, fine og epokegørende 

Iagttagelser, men — det kan ikke nægtes — jævnsides 

med mange Særheder, der forbavser os. Overhovedet er hele den 

historiske Side af Sprogudviklingen, der har faaet en saa overordentlig 

Betydning i Sprogvidenskabens senere Udvikling, det, 

hvori R. mindst er naaet til nogen klar og sikker Metode, og som 

i sig selv synes at have interesseret ham mindre, i alt Fald saa snart 

han kom uden for saadanne historisk begrænsede Omraader som 

særlig de nordiske Sprog (f. Eks. den for sin Tid lærerige Afhandling 

»Den danske Grammatiks Endelser og Former af det islandske Sprog 

forklarede«, Skand. Litt.selsk. Skr., XVII, 1820). 

De nordiske Sprog stod hele Livet igennem hans Hjerte nærmest, 

og ligesom de, og særlig Islandsk, stedse var det centrale i 

al hans Forskning, saaledes er ogsaa hans største Fortjenester knyttede 

til dem; thi ham er det, der har skabt den nordiske Sprogvidenskab 

og grundlagt Studiet af Oldnordisk-Islandsk —, to Begreber, 

som han i største Delen af sit Liv ansaa for væsentlig identiske; 

først i hans sidste Aar blev det ham efterhaanden klart, at de dog 

ikke uden videre kan identificeres. Ikke meget ringere er den 

Betydning, han har haft for Studiet af Angelsachsisk. Det er da 

ogsaa de om disse Sprog grupperede Arbejder, der fortrinsvis har 

sat deres Spor i den universelle Videnskab, om end fra først af 

ganske vist kun middelbart gennem den Indflydelse, de havde


paa den tyske Sprogforsker J. Grimm, og som særlig træder frem 

i 2. Udg. af dennes »Deutsche Grammatik«, I (1822). Naar R.s Arbejder 

overhovedet ikke umiddelbart fik den Betydning for Videnskabens 

Udvikling, som mange af dem for deres Tid fortjente, da 

laa det for en Del i, at han altid skrev dem paa Dansk, med Undtagelse 

af nogle ganske enkelte, for Udlandet beregnede Lejlighedsskrifter. 

Men det maa da heller ikke glemmes, at dette, ligesom 

f. Eks. hans ihærdige Bestræbelse for Indførelsen af danske Kunstord 

i Grammatikken, er et Udslag af den dybe Kærlighed til Fædrelandet, 

som prægede hele hans Liv, og som har fundet sit Udtryk 

i de ofte gentagne Ord, hvormed han skal have afslaaet Kaldelsen 

fra Edinburgh, og som, ved Siden af Indskrifter med Runer, paa 

Sanskrit og paa Arabisk, i Efterligning af hans Haandskrift staar 

paa hans Gravmæle: »Sit Fædreneland skylder man alt, hvad man 

kan udrette«. 

R.s efterladte egenhændige Haandskrifter og de orientalske Manuskripter, 

han havde efterladt sig foruden de ovenfor nævnte, blev 

afgivet til Det kgl. Bibliotek. Af hans efterladte Brevveksling er 

det meste nu samlet sst. Hans yngre Halvbroder Hans Kristian R. 

(1805—75), Sognepræst i Viskinge, hvis Uddannelse ad den studerende 

Vej R. havde taget sig faderligt af, udgav 1834—38> desværre 

temmelig skødesløst, hans »Samlede tildels forhen utrykte 

Afhandlinger« (I—III). Som Indledning til 1. Bd. har R.s Skolekammerat 

og Ven N. M. Petersen givet en udførlig Biografi af 

ham. Senere udkom: R. Rask: Udvalgte Afhandlinger, udg. af 

Det danske Sprog-og Litteraturselskab ved Louis Hjelmslev (I—III, 

1932—35; i 1. Bd. en Indledning af Holger Pedersen, i 3. Bd. en 

udførlig Bibliografi). En Udgave af R.s Breve i tre Bind er begyndt 

at udkomme 1940; den besørges af Louis Hjelmslev, der ogsaa forbereder 

en udførlig Biografi »Rasmus Rask, his Life and his Work« 

(ogsaa paa Dansk: »Rasmus Rask, hans Levned og Virke«). 

Gipsbuste af Th. Stein (Fr.borg). Marmorbuste derefter af E. H. 

Bentzen (sst.); Bronzebuste derefter i Universitetsbiblioteket, 1. Afd. 

Bronzemedaille af W. F. Larsen 1938 (med Vilh. Thomsen). Statue 

af A. Paulsen 1882 i Fyns Stifts Museum, Odense. Statuette af 

samme 1887. Stik 1818. Litografi 1844. Træsnit af H. P. Hansen 

1879 (med L. Holberg). — Gravsten paa Ass. Kgd. Mindesmærker 

i Brænderup 1887 og paa Dantes Plads 1939. 

R. K. Rask: Samlede Afhandl., I, 1834, S. 1—115. Dansk Litteratur-Tidende, 

1833, S. 1—31. Progr. fra Odense Cathedralskole 1861. Suomi, II, 1, 1861. 

Udvalg af Breve til P. Hjort, 1867, S. 430 f. F. v. Raumer: Geschichte der 

germanischen Philologie, 1870, S. 470—86. E. Collin: Fremragende danske 

Dansk biografisk Leksikon. XIX. Aug. 1940. •3

Rasmussen. 197 

Lars R. (1819—64) var Fader til nedenn. Grønlandsmissionær, 

Sognepræst i Lynge Christian Vilhelm R. (1846—1918); denne var 

Fader til nedenn. Polarforsker Knud Johan Victor R. (1879—1933). 

— Af de københavnske Haandværkerslægter kan nævnes Snedkerslægten 

R., hvis Stamfader var Rudolph Smed paa Attrap Mark; 

hans Søn Snedker Rasmus Rudolphsen var Fader til Snedkermester 

Rudolph R. (1838—1904), hvis Virksomhed videreførtes 

af Sønnerne Møbelfabrikanterne Victor Kristoffer R. (f. 1882) og 

nedenn. Rudolf R. (f. 1880); disses Søster Fanny R. (f. 1876) er 

Enke efter Maleren Oscar Rønsholdt Bojesen (1879—1930, s. d.). 

— Bronzestøberslægten R. udspringer fra Høker i Kbh. Niels R. 

(Møikjøb) (1787—1854), hvis Søn nedenn. Metalstøber Lauritz 

Godtfred R. (1824—93) var Fader til nedenn. Bronzestøber Carl 

Niels Godtfred R. (1863—1936); dennes Søn er Bronzestøber Poul 

Lauritz R. (f. 1897). — Nedenn. Generalmajor Eiler(t) Christian 

R. (1849—1910) var Søn af Husmand i Langø ved Bogense, senere 

i Ore Sogn, Rasmus Eilersen (1824—9^) og Fader til nedenn. 

Arkitekt Steen Eiler R. (f. 1898). 

Endelig skal nævnes den i Korsør hjemmehørende Handelsmandsslægt, 

der skriver sig Rasmusen; Købmand, Konsul Thorvald 

Julius Emil Rasmusen (1829—94) var Fader til russisk Vicekonsul 

Thorvald Julius Emil Gundersen Rasmusen (1862—1927), til 

ovenn. Politiker, Overretssagfører Poul Gundersen Rasmusen 

(1869—1917) og til ovenn. nederlandsk Vicekonsul Hans Gundersen 

Rasmusen (1856—1931), der var Fader til svensk og nederlandsk 

Vicekonsul, Direktør Thorvald Julius Emil Rasmusen (f. 

1884), til Ingeniør, Skibsreder Jørgen Kruuse Rasmusen (f. 1886) 

og til Grosserer Alfred Victor Rasmusen (f. 1899). 

Th. Hauch-Fausbøll: Slægthaandbogen, 1900, S. 848—51. — Johannes 

Vejlager: Knud Rasmussen, 1934. — R. Berg: 1869—11. Maj—1919. Rudolph 

Rasmussen. Et Mindeskrift, 1919. — Anna Harboes, født Truchs' Descendenter 

' I9 ' 4 ' Albert Fabritius. 

Rasmussen, Aage Henning Michael, 1855—1932, Søofficer, Direktør 

for Maskinistundervisningen. F. 24. Maj 1855 i Halk, d. 6. Juli 

1932 i Vallerød, begr. i Hørsholm. Forældre: Sognepræst, senere 

tit. Professor H. V. R. (s. d.) og Hustru. Broder til Frode Halk 

(s. d.). Gift 8. April 1882 i Kbh. (Matth.) med Anna Sophie 

Adelaide Mathilde Søderberg, f. 4. Nov. 1857 i Kbh. (Garn), D. 

af Kaptajn, senere Major Peter Henrik Joseph Theodor S. (1816 

—1903) og Kirstine Johanne Henrichsdatter Kidde (1821—97). 

Da R.s Fader efter 1864 blev fordrevet fra sin Stilling, tog

198 Rasmussen, Aage. 

Familien til Kbh., hvor R. blev sat i Haderslev Læreres Skole. 

1870 blev han frivillig Lærling og kom paa Togt med Panserfregatten 

»Peder Skram«. 1872 blev han Kadet og afgik 1876 fra 

Søofficersskolen som Sekondløjtnant. 1878 blev han Premierløjtnant 

i Flaaden. R. havde stærke tekniske Interesser og det var 

ham derfor ikke ukært 1878 at faa Opfordring til at uddanne sig 

videre i denne Retning. Efter først at have arbejdet et halvt Aar 

paa en Maskinfabrik rejste han til England og blev efter bestaaet 

Adgangsprøve Sept. 1878 optaget som Elev paa Maskinafdelingen 

ved Royal Naval College i Greenwich. Efter at have gennemgaaet 

et treaarigt Kursus her blev han 1881 Værftsingeniør ved Orlogsværftet. 

1883 tog han sin Afsked som Søofficer og udnævntes til 

Underdirektør ved Orlogsværftet. 1886 blev han tillige Chef for 

Ingeniørskolen paa Orlogsværftet og 1887 Formand for Maskinisteksamenskommissionen. 

Med Udgangen af 1911 fratraadte R. 

disse Stillinger og overtog den ved Nyordningen fra 1912 oprettede 

Stilling som Direktør for Maskinistundervisningen. R. udfoldede 

et ikke ringe fagligt Forfatterskab. 1888 udgav han paa Marineministeriets 

Foranstaltning en i mange Aar meget kendt og anvendt 

Lærebog, »Læren om Skibsdampmaskinen«, som særlig var beregnet 

paa Undervisningen i Skolen for Skibsbygning og Maskinvæsen, 

men som ogsaa vandt Indpas andre Steder, navnlig efter at den 

1893 var kommet i 2. og noget omarbejdede Udgave. R. oplevede 

selv at udgive 7. Udg. (1922), og efter hans Død har hans Efterfølger 

Poul Em. Holm udgivet en 8. Udg. (1936). 1892 kom 

»Skibsmaskinlære til Brug for Styrmænd og Skibsførere« (5. 

Udg. 1927; 6. Udg. ved Poul Em. Holm 1929); 1909 kom 

»Skibsmotorlære« (5. Udg. 1928; 6. Udg. ved P. Holm 1938). 

Desuden har R. autograferet udgivet en Termodynamik, en 

Lærebog i Prøvning af Materialier og en Vejledning i Afholdelse 

af Maskinprøver. Jævnsides med Offentliggørelsen af disse Lærebøger 

offentliggjorde R. ikke sjældent faglige Afhandlinger i »Tidsskrift 

for Søvæsen«, »Teknisk Tidsskrift«, »Engineering« o.s.v. Gennem 

en Aarrække udførte R. Undersøgelser over Havdybdens Indflydelse 

paa Skibes Hastighed og skrev herom i »Engineering« 1894; 

paa Institution of Naval Architects'Aarsmøde i London 1899 holdt 

han Foredrag om »Some steam trials of Danish ships«. 1911—14 

var han Lærer ved Officerskolen. Det er R.s Fortjeneste, at den 

tekniske Undervisning paa Orlogsværftet og senere Maskinistundervisningen 

førtes frem til et højt udviklet og tidssvarende Standpunkt. 

1925 fratraadte R. sin Stilling paa Grund af Alder. 1909—32 

var han Handelsministeriets Konsulent i Maskinsager, 1918—32

Rasmussen, Aage. 199 

Medlem af Bestyrelsen for Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri 

og 1918—30 af Bestyrelsen for De forenede Automobilfabrikker. — 

R. 1888. DM. 1898. K. 2 1909. — Elfenbensrelief af tysk Kunstner. 

— Portrætteret af P. S. Krøyer 1904 paa: Industriens Mænd 

(Hagemanns Kollegium). 

Ingeniøren, II, 1893, S. 52; VIII, 1899, S. 243. Povl Vinding. 

Rasmussen, Rasmus Alexander, 1868—1932, historisk Forfatter. 

F. 20. Febr. 1868 i Granslev, Viborg Amt, d. 28. Marts 1932 i 

Aalborg, begr. sst. Forældre: Gaardejer Søren R. (1840—1922) 

og Anne Thomasdatter (1846—1920). Gift 2. April 1895 i Aalborg 

med Dagmar Kjær, f. 17. April 1863 i Aalborg, d. 25. Marts 1927 

i Rom, begr. i Aalborg, D. af Tobaksfabrikant Ole Christian K. 

(1827— l 9 QI ) °g Marie Schou (1826—1907). 

R. blev Student 1886 fra Randers og 1892 cand. theol., var derefter 

Lærer ved Katedralskolelærernes Privatskole i Aalborg til 1894, 

da han blev Sognepræst i Sønder og Nørre Kongerslev og Komdrup, 

hvorfra han tog sin Afsked 1929 paa Grund af Svagelighed. Han 

var Provst for Helium og Hindsted Herreder 1925—28. — R., der 

fra ung nærede dyb historisk Interesse, besad store Kundskaber paa 

dette Omraade, men hans Embedsgerning fjernt fra Arkiver og 

Biblioteker bevirkede utvivlsomt, at hans Evner som Historiker 

ikke kom til deres fulde Ret. Efter at han 1905 havde udgivet en 

med Kommentarer forsynet Oversættelse af Josephus' »Jødernes 

Krig mod Romerne« og 1907 »Unitarismen. Dens Historie og Theologi«, 

kastede han sig over dansk Historie og særlig Lokalhistorie; 

1912 var han Medstifter af Historisk Samfund for Aalborg Amt og 

var dets Formand 1912—16 og Redaktør af dets Aarbøger 1916 

—25, og han har i disse skrevet en Mængde lødige Afhandlinger. 

1914 udgav han »De Schimmelmannske Skoler«, 1911—14 »Klavsholms 

Bønder«, 1915 »Aalborg 3die« (Bælumkredsens Historie), 

1917 »Reformationsjubilæet 1817. Aktstykker« og 1919 en Nyudgave 

af J. D. W. Westenholz' Prisskrift fra 1772, »Folkemængden i 

Bondestanden«. R. var ogsaa en flittig Medarbejder ved Værket 

»Danske Herregaarde ved 1920« (I—III, 1922—23) og publicerede 

en Mængde lokalhistoriske Artikler i »Aalborg Stiftstidende«, deriblandt 

sin 1931 udgivne historiske Roman »Forvalteren paa Lindenborg«. 

Hans videnskabelige Hovedværk var »Frederik Munter, 

hans Levned og Personlighed« (1925), hvis afsluttende Del, »Munters 

Dagbøger og Breve« han ikke naaede at fuldføre. Om Biografien 

er udtalt, at den som Helhed er »et meget smukt Arbejde, udmærket 

ved grundig Lærdom og selvstændig Behandling, omfattende

200 Rasmussen, Alexander. 

Kulturforstaaelse og en klar og skøn Fremstillingsform«. — R. 1926. 

— Bronzerelief paa Mindesten i Sønder Kongerslev By 1932. 

Studenterne fra 1886, 1911, S. 92. Palle Rosenkrantz i Den nye Litteratur, 

I, 1923—24, S. 86. Henrik Møller i Fra Himmerland og Kjær Herred, 

XXI, 1932, S. 589—93. Bjørn Kornerup i Hist. Tidsskr., 10. Rk., II, 

1932—34, S. n8f. Højesteretsdommen i Arboe Rasmussen-Sagen med Bilag, 

I9,6,S.228ff. C.Klitgaard. 

Rasmussen, Paul August, 1838—1922, Teaterdirektør. F. 22. 

Okt. 1838 i Kbh. (Frue), d. 5. Maj 1922 sst., begr. sst. (Ass.). 

Forældre: Bogholder og Kasserer Paul Nielsen R. (ca. 1786— 

1858) og Vilhelmine Augusta Vogel (1798—1863). Gift i° 1. Nov. 

1867 i Odense med Laura Emilie Frederikke Tychsen, f. 25. 

Nov. 1840 i Odense, d. 1892 i Amerika (gift 2° 1886 med Urmager 

Carl Martin Gustav Høysholt, gift i° 1865 med Oline 

Marie Pommer, 1832—83), D. af Købmand og Manufakturhandler 

Valentin T. (1803—75) og Elisabeth Amalia Brodersen 

(1813—63). 2 0 19. Febr. 1896 i Lumby med Skuespillerinde Valborg 

Nielsine Hansen, f. 29. Okt. 1872 i Kbh. (Frels.), D. af Arbejdsmand 

Niels Tønne H. (d. 1890) og Emilie Caroline Louise 

Bech (1849—1907). 

R. havde læst med F. L. Høedt og danset under Aug. Bournonvilles 

Vejledning, inden han 1860 debuterede i Odense som Lindahl 

i »Abekatten«. Han spillede de lette og nette Elskere i Vaudeviller 

og Lystspil, men interesserede sig mere for Ledergerningen, 

som han begyndte 1868 med et Selskab, der efterhaanden vandt 

Popularitet i danske og norske Provinsbyer gennem det gode Repertoire, 

han opførte, og ved den Orden og Præcision, der udmærkede 

hans Forestillinger og Forretningsgang. 1871—76 havde han Hovedsæde 

i Bergen, hvor det krævede megen Takt af en ikke-norsk at 

være Leder af den tidligere nationale Scene, og hvor han med 

danske Skuespillere havde Urpremiere paa Bjørnsons »En Fallit« 

(1875). Senere blev Odense hans Hovedby, og her fremførte han 

ogsaa et Repertoire, der strakte sig fra Ibsens og Bjørnsons Dramer 

over Tidens franske Salon-Skuespil til Offenbachs Operetter og 

gav mange unge Talenter deres første sceniske Uddannelse. Tre 

Gange valgte R. Casino til Arbejdsplads, men Resultatet styrkede 

ikke den Anseelse, han nød som dygtig Teaterdirektør i Provinsen: 

1866—67 virkede han som Skuespiller, 1884—87 var han Casinos 

Direktør under vanskelige Forhold, der endte med Fallit, og 

1905—06 stod han, der da var Bevillingshaver, som en Art kunstnerisk 

Garant for Direktør Fritz Petersens Start. R. tilhører ikke

Rasmussen, August. 201 

Kbh.s, men Provinsens Teaterhistorie; ved Siden af Th. Cortes 

var han Lederen, der kendte sit Fag kunstnerisk og forretningsmæssigt, 

og hvis Forestillinger var præget af Smag og Kultur. — 

Karikaturtegning af Alfr. Schmidt 1887. Træsnit 1884. 

Karl Schmidt: Meddelelser om Skuespil og Theaterforhold i Odense, 1896 

(se Registeret). Charles Kjerulf: Gift og Hjemfaren, 1917, S. 111 f. Jens Walther 

i Teatret, XXI, 1921—22, S. 143 f. Robert Neiiendam: »Casino« Oprindelse og 

Historie i Omrids, 1923. H. Wiers Jensen og Joh. Nordahl-Olsen: Den nationale 

scene. De første 25 aar, ,926, S. 28-5.. ^ ^ Neiiendam^ 

Rasmussen, Jens Erik Carl, 1841—93, Maler. F. 31. Aug. 1841 

i Ærøskøbing, faldet over Bord fra den grønlandske Handels Brig 

»Peru« og druknet i Atlanterhavet mellem Orkneyøerne og Shetlandsøerne 

1. Okt. 1893. Forældre: Skræddermester, senere Kæmner 

Johan Arenth R. (1804—70) og Caroline Sophie Kaas (1817 

—88). Gift 3. Sept. 1874 i Kbh. (Johs.) med Anna Ægidia Rasmussen, 

f. 19. Sept. 1852 i Kbh. (Garn.), d. 22. Juni 1931 i 

Marstal, D. af Snedkermester Jacob Christian R. (1813—57) og 

Henriette Cathinca Stollenwerck (1816—95). 

R. havde en træls Ungdom. Efter Konfirmationen blev han sat 

i Hosekræmmerlære i Kbh. Arkitekten Hans J. Holm tog sig af 

ham og gav ham fra Nytaar 1860 Tegneundervisning om Søndagen, 

og Vinteren 1860—61 malede J. D. Frisch med ham, ligeledes 

om Søndagen. Samtidig maatte han tjene sit Brød. Efter 

at han var blevet udlært Maj 1861, for han bl. a. til Søs om Sommeren 

som Skibsdreng hos en Morbroder, der sejlede paa Skotland. 

Derefter fik han de fornødne Kursus i geometrisk Tegning og 

Projektion hos Hans J. Holm og i Perspektiv paa det tekniske 

Institut og naaede ind paa Akademiets Skoler paa Friplads. Her 

gik han Jan. 1862 til Foraaret 1866. Desuden malede han to 

Vintre hos C. F. Aagaard og debuterede paa Charlottenborg Foraarsudstilling 

1863 med et »Søstykke, Motiv nordvest for Skagen«. 

R. vilde være Marinemaler, men udstillede i de tidlige Aar lige 

saa ofte Kystpartier og andre Landskaber. Efterhaanden arbejdede 

han sig frem. Ret bekendt blev han dog først, efter 

at han havde foretaget en længere Rejse til Grønland 1870 

og malet to anselige Billeder »Midnatsstemning ved den grønlandske 

Kyst« og »Billede fra Grønland. De Indfødte danse 

Fangedansen«, som han udstillede 1872, og hvoraf det første 

købtes til Galleriet. De betød noget nyt og uset og bragte ham en 

sand Popularitet som Grønlandsmaler. Senere fulgte en Række 

andre Billeder herfra. Endnu 1872 fik han Akademiets Stipendium

202 Rasmussen, Carl. 

og foretog en Rejse paa elleve Maaneder Juli 1872 til og med Juni 

1873 til Holland og Belgien, Paris og Italien, hjem over Verdensudstillingen 

i Wien, Dresden, Berlin. 1878 var han atter paa Rejse, 

til England (hvor han havde en god Kundekreds) og Paris. En 

Overgang led han under religiøst Tungsind, udstillede 1877 et stort 

Figurbillede »Jesus sover paa Genezareth Sø«, der blev daarligt 

modtaget af Kritikken, og som han selv skænkede til Sømandsmissionen 

i Newcastle, og foretog en Art Pilgrimsrejse til det hellige 

Land. Men derpaa kastede han sig atter over Marinemaleriet med 

fornyet Iver. Han omkom paa Hjemvejen fra en Studierejse til 

Grønland, vistnok ved Uagtsomhed, i Færd med at male en Studie 

paa Skibets Dæk. — Grønlandsbilleder af R. i Malerisamlingen 

paa Nivaagaard og Museet i Aarhus. Marinemaleri i Rønne 

Museum. — Selvportræt i Tegning 1865, i Maleri 1886, begge 

i Familieeje. Træsnit fra C. Poulsen 1884. 

Sigurd Muller: Nyere dansk Malerkunst, 1884. Berl. Tid. 17. Okt. 1893. 

Erik Schiødte i 111. Tid. 5. Nov. 1893. E. Bodenhoff: Lyse Minder, 1915, 

S. 177—89. Katalog over efterladte Arbejder, Auktion 12. Febr. og 12. 

Marts l894 " Sigurd Schultz. 

Rasmussen, Carl Niels Godtfred, 1863—1936, Bronzestøber. F. 

10. Okt. 1863 i Kbh. (Frels.), d. 13. April 1936 sst., begr. sst. 

(Ass.). Forældre: Zink- og Bronzestøber Lauritz R. (s. d.) og 

Hustru. Gift 25. Maj 1888 i Kbh. (Garn.) med Frida Frederica 

Eilertsen, f. 19. Dec. 1866 i Kbh. (?), d. 24. Aug. 1925 sst., 

D. af Sadelmagermester, senere Hof-Tapetserer Theodor Christian 

Frederik E. (1827—90) og Theodora Christine Lander 

(1830—1902). 

R. blev udlært hos Faderen og i Teknisk Skole. 1883—84 rejste 

han udenlands og arbejdede paa de store Støberier i Berlin, Wien, 

Mlinchen og Dresden, baade med Støbning af Lysekroner, Klokker, 

Monumenter og mindre Kunstværker. Efter Hjemkomsten 

arbejdede han hos Faderen, hvis fyrretyveaarige Virksomhed han 

overtog efter hans Død 1893. Han flyttede 1896 Støberiet til 

Raadmandsgade, og her udvikledes efterhaanden en meget stor 

Virksomhed med Støbning af Monumenter. Et af de første var 

Halls Statue i Søndermarken; af andre Arbejder kan nævnes Suenson-Monumentet 

i Nyboder, Gefion-Springvandet, Dragespringvandet 

paa Raadhuspladsen, Christian IX.s Rytterstatue ved Christiansborg, 

Bronzekummen foran Raadhuset, Raadhusets Præsidenttrappe 

og en Mængde andre store og smaa Arbejder. R. opnaaede 

efterhaanden Samarbejde med de mest betydende danske

Rasmussen, Carl. 203 

Kunstnere; men fra hans Bronzestøberi er ogsaa udgaaet Arbejder 

til Norge, Sverige, Finland, Island og Amerika. R.s Bronzestøberi 

stod paa Højde med de bedste i Udlandet. Det var kun naturligt, 

at R. inden for sine Fagfællers Kreds nød almindelig Agtelse. Han 

var Oldermand for Gørderlavet fra 1905 til sin Død, Medlem af 

Haandværkerforeningens og Industriforeningens Repræsentantskaber, 

af Bestyrelsen for Rejsestipendieforeningen m. m. — R. 1914. 

DM. 1928. — Maleri af Axel Hou 1932 i Jernindustriens Bygning, 

Kbh. Skitse af samme i Støberiet. Buster af Gudmundsen- 

Holmgreen og af Carl J. Bonnesen 1928 sst. Marmortavle med 

Bronzeportrætrelief af Utzon Frank 1929 sst. — Sønnen Poul 

Lauritz R~ (f. 7. Aug. 1897 i Kbh.) optoges 1920 i Forretningen 

og er siden Faderens Død Eneindehaver. Han udlærtes hos Faderen 

og blev 1916 Billedhuggerelev ved Kunstakademiet, hvis 

Skole han besøgte i tre Vintre, udstillede paa Charlottenborg fra 

1923 og var derefter ti Maaneder paa Studieophold i Paris for 

at sætte sig ind i fransk Bronzeteknik. 

Skønvirke, XIII, 1927, S. 161—70. C. A. Clemmensen: Lauritz Rasmussen 

Kgl. Hof-Bronzestøber 1854—Anden November—1929, 1929. Berl. Tid. 10. 

I933 * Georg Nygaard. 

Rasmussen, Christian Vilhelm, 1846—1918, Grønlandsmissionær 

og Sprogmand. F. 25. Nov. 1846 i Skrodsbjerg ved Køge, d. 10. 

Nov. 1918 i Lynge ved Slangerup, begr. sst. Forældre: Lærer, 

senere i Lidemark, Lars R. (1819—64) og Ane Kirstine Lange 

(1817—1907). Gift i° 21. Febr. 1873 i Kbh. (Trin.) med Karen 

Henriette Vilhelmine Clausen, f. 2. Dec. 1848 i Kbh. (Helligg.), 

d. 27. Febr. 1874 i Jakobshavn, D. af Skomagermester Henrik 

Ancher C. (1817—1908) og Anna Nicoline Cathrine Bisserup (1822 

—83). 2° 15. Nov. 1875 i Jakobshavn med Sophie Lovise Susanne 

Fleischer, f. 13. Okt. 1842 i Ritenbenk, d. II. Juli 1917 i Lynge, 

D. af Kolonibestyrer Knud Geelmuyden F. (1815—77) og Regine 

Magdalene Paulussen (1816—89). 

R. blev 1865 Student fra Herlufsholm. I et af hans sidste Skoleaar 

her fik Klassen til Opgave i dansk Stil at skildre en kendt Personlighed; 

R.s Valg hertil af Hans Egede blev bestemmende for hans 

fremtidige Livsbane, idet Studiet af dennes Liv og Virksomhed 

vakte en uudslukkelig Interesse for Grønland hos den unge Skolediscipel. 

1869 blev han Alumnus paa Det grønlandske Seminarium, 

tog 1872 teologisk Embedseksamen og udsendtes derefter 

som Missionær til Jakobshavn. Her mistede han det første Aar sin 

Hustru og blev selv angrebet af en heftig Gigtfeber, hvorfor han

204 

Rasmussen, Chr. 

maatte søge Restitution et Aar i Danmark, men 1875 vendte han 

tilbage og stod derefter tyve Aar igennem i en overordentlig vidtstrakt 

Virksomhed, idet han foruden sit eget Missionariat, der i sig 

selv var stort nok til fuldt ud at kræve sin Mand, en Aarrække 

bestred Egedesmindes og Umanak's lige saa omfattende Distrikter 

og periodisk tillige maatte berejse det fjerne Upernavik. R. var 

imidlertid i Besiddelse af en overordentlig stor Arbejdskraft og en 

utrættelig Virksomhedstrang, som klarede alle Vanskeligheder og 

tillige muliggjorde et omfattende sprogligt Arbejde. Frugten af 

dette var 1888 den store og udførlige »Grønlandsk Sproglære«, hvis 

Udgivelse bekostedes af Den grønlandske Handel. 1893 fulgte, i 

Samarbejde med fhv. Missionær Jac. Kjer, den store »Danskgrønlandsk 

Ordbog«, den første og hidtil eneste i sin Slags, til 

hvilken er føjet et større Supplement til Kleinschmidts grønlandske 

Ordbog. Samtidig deltog han i Revisionen af den grønlandske 

Bibeloversættelse, af hvilken Det nye Testamente udkom 1893 og 

Det gamle Testamente, hvis sidste Halvdel han selv havde oversat 

fra Grunden, forelaa færdigtrykt 1897. Desuden oversatte han 

Balslevs Bibelhistorie, som tryktes 1887. — R. vandt ved sin jævne, 

fordringsløse og hjertelige Færd i høj Grad Befolkningens Tillid 

og havde saavel i sin Præstegerning som i sit sproglige Arbejde en 

udmærket Støtte i sin Hustru. Begge har efterladt sig det smukkeste 

Minde i Grønland. — 1896 blev R. Sognepræst i Lynge og Uggeløse. 

1902 foretog han en Slags Visitatsrejse til Grønland, hvor 

han paa Biskoppens Vegne i Godthaab foretog Ordination af en 

indfødt Præst. 1904 blev han Lektor i Grønlandsk og Ministeriets 

Konsulent i Sager vedrørende den grønlandske Kirke og Skole. 

Som saadan blev han medvirkende ved den Nyordning, som fandt 

Sted i de følgende Aar og som han omfattede med stor Forstaaelse 

og Interesse. Ligeledes tog han Del i Udgivelsen af en ny grønlandsk 

Salmebog samt Koralbog 1907, i en Revision af Det nye Testamente 

(trykt 1912) og i Forberedelsen af en ny (4.) Udgave af den 

grønlandske Ordbog (trykt 1926). Han var til sin Død Medlem 

af Bestyrelserne for Stationen Thule og for Den grønlandske Kirkesag. 

— R. 1909. — Maleri af Harald Moltke i Familieeje. 

Det grønlandske Selskabs Aarsskrift 1918, 1919, S. 105—10. H. Ostermann: 

Den grønlandske Missions og Kirkes Historie, 1921, S. 241. 

H. Ostermann (H. F. Jørgensen). 

Rasmussen, Christian, 1858—1916, Politiker. F. 13. Juni 1858 

i Helsingør, d. 20. Nov. 1916 i Kbh., begr. i Helsingør. Forældre: 

Arbejdsmand Jørgen R. (1829—1904) og Maren Christen-

Rasmussen, Chr. 205 

sen (1834—1912). Gift i° 13. Nov. 1883 i Helsingør med Olga 

Laurine Larsen, f. 13. Febr. 1861 i Helsingør, d. 22. April 1900 

sst., D. af Skomagersvend Lars Christian L. og Hanne Jacobine 

Nielsen. 2° 26. Marts 1902 i Kbh. (Johs.) med Thora Mine Nielsine 

Nielsen, f. 4. Jan. 1867 i Odense, d. 5. Febr. 1935 i Kbh. (gift 

i° 1890 med Folketingsmand P. Holm, s. d., 3° 1918 med Typograf, 

senere Faktor Jens Christian Nielsen, f. 1867), D. af Smed Rasmus 

Christian N. og Madsine Madsen. 

Da Geleff 1872 bragte Socialismen til Helsingør, var R. som 

fjortenaarig blandt hans Tilhørere. Han var udgaaet fra et fattigt 

Hjem og kom i Smedelære paa A. Tvedes Maskinfabrik i Fødebyen. 

Som Soldat kom han til Kbh. og arbejdede et Par Aar som Svend 

der, men vendte 1881 tilbage til Helsingør. Her var han med til 

at oprette en Fagforening for Smede- og Maskinarbejderne, som 

han var Formand for 1891—97. Han var en af Stifterne af Socialdemokratisk 

Forening 1885 og dens Formand 1886—97. Han 

samlede de smaa Fagforeninger i en Fællesorganisation 1887. Da 

Autoriteterne ved Tryk paa Lokaleværterne hindrede Arbejderorganisationerne 

i at faa Husrum, satte R. sig i Spidsen for Erhvervelsen 

af en Ejendom i Søstræde, der indrettedes som Forsamlingsbygning. 

Der som andetsteds i 8o'erne og 90'erne blev Arbejdernes 

Tillidsmænd ofte udsat for økonomisk Forfølgelse, men efter at R. 

1894 havde overtaget Ekspeditionen af »Social-Demokraten« i Helsingør 

og senere blev Lokalredaktør, kunde han uafhængig af 

Arbejdsgiverne sætte sin solide Smedefysik ind paa et Agitationsarbejde, 

som efterhaanden omspændte hele Sjælland med omliggende 

Øer. Han blev 1892 Medlem af Partiets Hovedbestyrelse 

og 1898 Formand for dets 1. Agitationsdistrikt. 1894 indvalgtes 

han i Helsingør Byraad. Blandt den gamle Højrebys Matadorer 

forekom R. som en Spurv i Tranedans. Men med Aarene skulde 

han ved sin store Arbejdsomhed og sit praktiske Greb vinde afgørende 

Indflydelse paa de fleste kommunale Foretagender i Byen. 

Særlig paa Skolevæsenets og paa Fattig- og Alderdomsforsorgens 

Omraader fik han gennemført betydningsfulde Reformer. 1895 

blev han opstillet ved Folketingsvalget i Helsingørkredsen, og ved 

et Suppleringsvalg efter General Thomsens Død n. A. sejrede han 

og bevarede Kredsen til sin Død. Paa Rigsdagen jævnede han ved 

solidt Arbejde i Udvalg og Kommissioner og ved sit bramfri, 

joviale Væsen Vejen for de Sager, der havde hans særlige Interesse. 

Det var foruden nordsjællandske Anliggender Fiskeri-, Lods- og 

Havnevæsen, Jernbane- og Lønningssager, Børneforsorg, Indfødsretsspørgsmaal 

samt kommunale Forhold. Paa disse Omraader

206 Rasmussen, Chr. 

var han i Reglen sit Partis Ordfører; ellers gjorde han sig ikke stærkt 

gældende i Salen. Enkelte Gange, under Kritik af offentlige Institutioner, 

brugte han dog saa skarpe Udtryk, at hans Tale gav 

Genlyd ud over Landet. I den storpolitiske Debat deltog han ikke. 

Forholdsvis tidligt gik det tilbage med R.s Kræfter. Efter nogle 

Sygdomstilfælde gav han 1915 Afkald paa en Del af sine Hverv. 

Ved sin Død var han endnu Medlem af Kommissioner om Fiskeriforhold 

og om Underofficerers Uddannelse, af Bestyrelsen for Opdragelsesanstalten 

Godhavn og for Fængselshjælpen; desuden var 

han Formand for Hornbækbanen. R. hørte til den Generation af 

Arbejderpolitikere, som ved udholdende Agitation fik deres Standsfæller 

rusket op og ved dygtigt Arbejde og redelig Færd fik manet 

Socialistforskrækkelsens Spøgelse i Jorden og derved forberedte 

det Systemskifte, som fandt Sted i vore Provinsbyer fra 1908 og 

fremefter. 

N. Bransager og Palle Rosenkrantz: Den danske Regering og Rigsdag, 

1901—03, S. 391—95. C. E.Jensen og F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets 

Aarhundrede, II, 1904, S. 470 ff. Nordsjællands Social-Demokrat, Jubilæumsnummer 

1. Febr. 1913. Social-Demokraten 21., 23. og 26. Nov. 1916. Politiken, 

Nordsjælland, Helsingør Dagblad og Avis 21. Nov. s. A. Helsingør Social- 

Demokrat 1. Febr. I938. Oluf Bertolt. 

Rasmussen, Christian (Joseph), 1845—1908, Komponist. F. 28. 

Juni 1845 i Slagelse, d. 6. Okt. 1908 i Kbh., begr. paa Frbg. 

(Solbjerg). Forældre: Brolægger Rasmus Pedersen (ca. 1804—70) og 

Ane Marie Sørensdatter (1801—89). Gift 17. Aug. 1879 i Kbh. 

(St. Ansgar) med Jacoba Petra Rudmose, f. 11. Juni 1846 i Tybjerglille, 

d. 30. Marts 1904 paa Frbg., D. af Lærer i Tybjerglille, senere 

i Ferslev ved Roskilde, Niels Jensen R. (1814—1902) og Emma 

Mathilde Agnes Boyesen (1823—52). 

R. fik som ung sine musikalske Anlæg uddannet hos Organist 

H. Matthison-Hansen ved Roskilde Domkirke og studerede derefter 

Kirkemusik i Udlandet. Efter Hjemkomsten fik han 1867 

Ansættelse som Organist ved St. Knuds Kapel i Ny Kongensgade 

i Kbh. og antog, idet han gik over til Katolicismen, Navnet Joseph. 

Mens han virkede her, kom han i Forbindelse med den gamle 

Forfatter U. P. Overby og overlod denne en Melodi, han havde 

komponeret til en katolsk Lejlighedssang. Med Overbys Tekst: 

Snart dages det, Brødre, og Omkvædet: Til Arbejdet, Liv eller 

Død! blev denne Melodi til »Socialisternes March«, som blev spillet 

og sunget første Gang omkr. Nytaar 1872 i den nystiftede internationale 

Arbejderforening. Gennem Aarene blev R.s Socialistmarch 

Arbejderbevægelsens Kampsang fremfor nogen, et ufravige-

Rasmussen, Eiler. 209 

af Nivellementet over Bælterne og en Del Sunde, medvirkede R. 

som en af Observatorerne. Endvidere har R. udført et betydeligt 

Antal Breddebestemmelser. — Som Leder af den tekniske Sektion 

i Topografisk Afdeling var han le Maire (s. d.) behjælpelig med 

Moderniseringen af Metoderne til Kortreproduktionen. Efter sin 

Udnævnelse 1901 til Chef for den topografiske Afdeling satte han 

stor Kraft ind paa Detailmaalingen af Island, hvor le Maire Aaret 

i Forvejen havde ladtt de første grundlæggende Arbejder udføre. 

Af Arbejder her i Landet fra denne Tid skal nævnes Opmaaling 

i større Maalestok af en Del Købstæder, Udarbejdelsen af et Generalkort 

i 1 : 160 000 over hele Landet samt Fremstillingen af en 

Række Atlasblade i 1 : 40 000. Fra 1908 var han Formand i Overkrigsretten. 

— R. 1892. DM. 1900. K. 2 1903. F.M.G. 1908. — 

Maleri af Steen Eiler Rasmussen 1907. 

Berl. Tid. og Nationaltidende 4. Nov. 1910. Politiken 5. Nov. s. A. III. 

Tid. 20. Nov. s. A. Militært Tidsskr. 1*>. Nov. s. A. . „ , ., 

A. Schneider. 

Rasmussen, Emil, f. 1870, Husmandsfører. F. 10. April 1870 i 

Ruehed, Vigerslev Sogn, Fyn. Forældre: Skovarbejder Rasmus 

Jensen (1825— 1 9°4) °S Maren Andersdatter (1828—1907). Gift 

i° 6. Maj 1892 i Vigerslev med Johanne Marie Jørgensen, f. 23. 

Juli 1863 i Vefiinge, d. 26. Dec. 1926 paa Hannesborg, Flødstrup 

Sogn, D. af Tømrer Ole J. (1834—1906) og Ane Hansine Smidt 

(1833—90). 2° 1. Marts 1928 i Kbh. (Maria) med Rasmine Bergine 

Hansen, f. 22. Nov. 1865 i Tirstrup, Djursland (gift 1° med Hotelejer 

Christen Jensen Storgaard, 1867—1924), D. af Murermester 

Thomas Frederik H. og Ane Kirstine Larsen. 

R.s Hjem var et Lejehus under Langesø Gods med fem—seks 

Tdr. Land, og i sin Opvækst hjalp han til ved Arbejdet i Skovene. 

Han har aldrig faaet anden Skoledannelse end Landsbyskolens; 

hans Lærer var Forfatteren Anton Andersen (s. d.). Efter sit Giftermaal 

boede han en Tid hos Forældrene, men købte efterhaanden 

Jord, som han byggede paa, og samlede i Tidens Løb tyve Tdr. 

Land. Han drev Landbrug og dyrkede Havesager, men sit væsentlige 

Arbejde havde han ved Frugt- og Træhandel og ved Fragtog 

Vognmandskørsel til Odense. Under alt dette lærte han forskellige 

Mennesker og Livsforhold at kende, hans Blik udvidedes, 

og han blev klar over, at han vilde bruge sine Kræfter til Gavn for 

Menigmand. Han stiftede Vigerslev Husmandsforening og indvalgtes 

i Sogneraadet og i Styrelsen for Rue Mejeri, som han en 

Tid var Formand for. Som en af de ivrigste Talsmænd for Husmandsbevægelsens 

sociale Indstilling valgtes han 1906 til Formand 


210 

Rasmussen, Emil. 

for De fynske Husmænds Landboforening, der n. A. skiftede Navn 

til De samvirkende Husmandsforeninger i Fyns Stift. I Forstaaelse 

af, at Oplysning var en nødvendig Forudsætning for Husmændenes 

Rejsning, deltog han med Kraft og Varme i Arbejdet for Oprettelsen 

af Den fynske Husmandsskole; han var Skolens Formand 

1907—11 og har hele Tiden siddet i dens Styrelse, fra 1939 som 

Æresmedlem. Ved Husmændenes Landsmøde i Odense 1910 fremlagde 

han Bevægelsens socialpolitiske Program, der vedtoges, men 

trak sig s. A. ud af Ledelsen af Husmandsforeningerne. 1913—20 

var R. Medlem af Folketinget, valgt i Præstø af Det radikale Venstre. 

Han har været med i Ledelsen af en Række af Husmændenes 

Foretagender, bl. a. Sjællands og Fyns Stifts Udstykningsforening, 

og er fra 1920 Medlem af Statens Jordlovsudvalg. 1915 købte han 

Hovedlodden af Gaarden Kalør i Ubberud Sogn, og 1925 en tilsvarende 

af Hannesborg, ca. 100 Tdr. Land, som han senere har 

udstykket, saa der kun er seks Tdr. Land tilbage. — R. sidder 

inde med en livfuld og naturlig Veltalenhed, og han har sin store 

Del i, at den sociale Retningslinie blev ført til Sejr inden for Husmandsbevægelsen. 

— Portrætteret paa Oscar Matthiesens Maleri 

af den grundlovgivende Rigsdag 1915 (1923, Rigsdagen). 

Jens Damsgaard: Den moderne Husmandsbevægelse, 1912, S. 116, 123 f., 

127. P. Jeppesen: Husmandsbevægelsens Historie, 1927, S. 41 f., 200, 205, 

207 f., 220. Olaf Andersen: Fyns Stifts Husmandsskole 1908—33, 1933. 

Olaf Andersen. 

Rasmussen, Lauritz Emil, f. 1873, Forfatter. F. 19. Juni 1873 

i Bro ved Middelfart. Forældre: Humlehandler, senere Grosserer 

Rasmus R. (1836—1909) og Johanne Kirstine Poulsen (1837—82). 

Gift 1. Marts 1912 paa Frbg. (Markusk.) med Frederikke Barbara 

(kaldet Lilli) Høyer, f. 22. Aug. 1872 iTrondhjem, d. 18. Maj 1925 

paa Frbg., D. af Stiftspræst i Trondhjem, senere Provst i Skien 

Andreas Peter Fredrik Suhm H. (1835—1904, gift 2° 1901 med 

Dorothea Antonette Aagaard, 1858—1916) og Marie Petersen 

(1833—1900). 

R. blev Student 1891 fra Odense, cand. theol. 1897. Han havde 

allerede i Studieaarene beskæftiget sig meget med Filosofi og Æstetik, 

desuden med Spansk og Italiensk. Umiddelbajt efter at have 

taget sin Eksamen rejste han til Italien, hvor han blev halvandet 

Aar, og efter Hjemkomsten udgav han »Æsthetiske Studier« (1899) 

og 1900 sin Doktordisputats om den italienske Digter Giacomo 

Leopardi. S. A. udkom hans første Roman »Anita«, der gav et 

Billede af Livet i en moderne italiensk By. Derefter fulgte en meget

Rasmussen, Emil. 211 

lang Række Romaner, hvoraf de to første foregaar i Danmark: 

»Frants, Historien om en Præst«, og »Skorpionen« (begge 1902). 

Af de senere foregaar »Søster Ingeborg« (1913) delvis her saavel 

som den smukke og gribende Bog om Hustruens Sygdom og 

Død »For Guds Ansigt« (1927). Alle de andre er henlagt til Udlandet, 

hyppigst til Italien, som R. paa mange og ofte aarelange 

Rejser (bl. a. 1925—26 paa det Ancker'ske Legat) erhvervede sig 

et indgaaende Kendskab til: »Mafia« (1906), »Den kolde Eros« 

(1908), »Camillo Cantori og hans Koner« og »Sultana« (begge 

1909), »Via del Inferno« (1913), »Skriftemaals-Djævelen« (1915), 

»Donna Linda« (1916), »Det polske Blod« og »Bag gyldne Mure« 

(begge 1918), »Det store Kaos« (1919), »De fjærne, blaa Bjærge« 

(1921), »Paa flygtende Fod« (1923), »Mens Stormene gaar« (1924), 

»Den hvide Ørn« (1926), »Madonna fra Positano« (1928), »En 

Heltinde og andre Noveller« (1929), »Lærerinden« (1929), »Blaa 

Himmel og blodrøde Nelliker« (1933), »Spaniens Helt« (1935) og 

»Mallorcas Paradis« (1936). R. har skrevet et enkelt Drama: 

»Mod Tinderne« (1906) og oversat og kommenteret Giorgio Vasari: 

»Renaissancens ypperste Kunstnere« (1908). Under Verdenskrigen 

udgav han Tendensfortællingen »Barbarkvinder« (1917), hvis erotiske 

Fantasier bevirkede, at Bogen blev beslaglagt. Han har i 

de senere Aar beskæftiget sig med fysiologisk-medicinske Studier 

(bl. a. med Malariabehandlingen og Kræftproblemet). — R.s 

egentlige Gennembrud som Forfatter skete med den italienske Roman 

»Mafia« (1906), og det, han da præsterede, har han ikke siden 

overgaaet, er maaske ikke engang kommet paa Højde med det. 

Denne Bog viste, hvad han formaaede: en overlegent kombineret 

Sans for Romankomposition, en Evne til at stille Figurer, især de 

folkelige, lyslevende op, indpuste dem et elementært organisk Liv 

og indfatte disse Figurer i de Omgivelser, der havde præget dem 

fra Fødselen og var blevet en Del af deres Væsen; han ekscellerede 

i Milieuskildringer, og hans ubestridelige Natursans gav denne 

Bog, ligesom adskillige af hans andre, en krydret Aroma. R. har 

i det hele haft en vaagen Sans for alt det naturbestemte, det animalske 

i Mennesket. Han er aldrig veget tilbage for at give Instinkterne 

og Drifterne, i Særdeleshed de seksuelle, den Plads, der 

efter hans Syn tilkommer dem, og denne uforbeholdne Behandling 

af Kønslivet har vakt Anstød og lagt et vist ekvivokt Skær over 

hans Produktion — ikke med Rette, thi R. har aldrig paa pornografisk 

Manér behaget sig i Fremstillingen af Driftslivet; overalt 

har han selv været til Stede bag Skildringerne som en klarsynet 

Iagttager, men han har ikke givet sin dégout direkte Udtryk. Det 

14*

212 

Rasmussen, Emil. 

er i Virkeligheden ingenlunde vanskeligt at skelne mellem Forfatterens 

eget Væsen og de ordinære Personers, han tit har behandlet. 

— R. har stadig sin Opfindsomhed og Kombinationsevne i 

Behold, men han har mere og mere givet efter for sit Hang til 

melodramatiske Figurer og Optrin. Stilen i hans Romaner er uligevægtig; 

han kan skrive beaandet og koncist, men tager for ofte 

til Takke med lyriske og psykologiske Klicheer. Alt i alt udgør 

hans Arbejder et interessant Forfatterskab, der har trukket store 

Felter af Udlandet ind i dansk Roman og gjort danske Læsere 

bekendte med en lang Række fængslende Typer fra Italien, Spanien 

og Tyskland. — Maleri af H. Vedel ca. 1900. Akvarel af Cathrine 

Engel, f. Svendsen, ca. 1903. Tegning af Thyra Kleen ca. 

1900 i Skandinavisk Kunstnerforening, Rom, af Brita Barnekow 

1898 og af G. Schwarz 1931. Buste af Alice Nordin 1903 og af 

Ira Molenda, f. Komtesse Potocka 1916. Plakette af Baronesse 

Renée de Vraniczany. 

Selvbiografi i Univ. Progr. Nov. 1900, S. 140 ff. Studenterne fra 1891, 

I9l6 ' Sl38f - Chr. Rimestad. 

Rasmussen, Frederik, 1876—1932, Mejerimand. F. 18. Juli 1876 

paa Østerheden ved Hals, d. 21. Febr. 1932 i Harrisburg, Pennsylvania, 

begr. sst. Forældre: Gaardejer Niels R. (1839—1916) og Ane 

Kirstine Jensen (1844—1913). Gift 2. Okt. 1919 med Faith Winifred 

Elliott. 

R. tog Præliminæreksamen fra Hals Realskole 1892, arbejdede 

derefter ved Landbruget hjemme og desuden et Aar som Elev paa 

Egeskov Avlsgaard paa Fyn. 1899 forlod han Danmark og udvandrede 

til Amerika, hvor han arbejdede ved forskelligartet Virksomhed, 

bl. a. Bygning af Jernbanebroer, og ved Mejeribrug, indtil 

han 1902 blev Elev paa Iowa State College of Agriculture i Arnes, 

hvorfra han tog Landbrugseksamen som Bachelor of Science 1905. 

Efter at have været Assistent ved Purdue University, Lafayette i 

Indiana 1905—06, hvor han ledede Mejeriet og underviste i Smørtilvirkning, 

overtog han en Lærerstilling som Assistant-Professor 

ved sin gamle Skole Iowa State College, men allerede 1907, efter 

at han paa en Rejse havde studeret det europæiske Mejeribrug, 

ansattes han som Professor i Mejeribrug ved New Hampshire State 

College. Med stor Dygtighed og Energi oparbejdede han her en 

Mejeriafdeling, der opnaaede en anset Stilling inden for det amerikanske 

Mejeribrug, og under større Forhold fortsatte han sin faglige 

Virksomhed, da han blev Professor og Leder af Mejeriafdelingen 

ved Pennsylvania State College 1916—19. Under Verdenskrigen

Rasmussen, Fred. 213 

blev R. knyttet til Statens Administration af Forsyningen med 

Fødemidler, og 1919—23 beklædte han Posten som Landbrugsminister, 

Secretary of Agriculture, i Pennsylvania. Under hans 

Ledelse blev Landbrugsministeriets Organisation reformeret fra 

Grunden af, saaledes at dets Virksomhed i flere Henseender blev 

forbilledlig for andre Stater i Nordamerika. R. tog som Foredragsholder 

og som Forfatter af Bulletiner og Tidsskriftartikler megen 

Del i Ministeriets udadvendende Virksomhed blandt de praktiske 

Landmænd; med sine betydelige agitatoriske Evner øvede han en 

stor Indflydelse, og en Række vigtige Tillidshverv inden for de 

nationale Organisationer blev overdraget ham, bl. a. inden for 

Ledelsen af Samarbejdet mellem Enkeltstaternes Landbrugsministre 

i De forenede Stater. Efter at have trukket sig tilbage fra 

Landbrugsministeriet virkede R. som Præsident for den store Pennsylvania 

Maryland Joint Stock Land Bank i Harrisburg, og var 

tillige Leder af Flødeis-Fabrikanternes Forening i De forenede 

Stater. 

Danske i Amerika, 1908—09, II, S. 285 f. Aalborg Stiftstidende 16. April 1919 

og u. Juni 1922. S. Sørensen i Vort Landbrug, XXXXI, s. A., S. 395 ff. A. P. 

Hansen i Ugeskrift for Landmænd, LXXVII, 1932, S. 173 f. Mælkeritidende, 

XXXXIV,,A.,S.174ff. Aksel Milthers. 

Rasmussen, Gorm (i U.S.A. kaldet George), 1872—1936, Forretningsmand. 

F. 13. Febr. 1872 i Bogense, d. 22. Aug. 1936 paa 

Sølyst, Klampenborg, begr. i Chicago (Rosehill Kgd.). Forældre: 

Snedkermester Carl Christian R. (1832—1911) og Ane Gormsdatter 

Møller (1847—1912). Gift 19. Maj 1906 i Chicago med Nanna 

Fløjstrup Hansen, f. 4. Okt. 1888 i Chicago, D. af Købmand Nis 

H. (1861—1902) og Sørine Fløjstrup (f. 1862). 

Efter endt Skolegang i Bogense kom R. i Købmandslære i Odense. 

1890 rejste han til Amerika og arbejdede først som Handelskommis 

forskellige Steder, senere tog han til Chicago, hvor han fik Ophold 

hos en Onkel, Hans Gormsen, der var uddannet som Møllebygger 

og havde en Tømrerforretning; efter i nogen Tid at have arbejdet 

her og rejst som Bogagent fik R. en Stilling i en lille Købmandsbod 

paa Milwaukee Ave. i Chicago. Han blev afskediget som 

uduelig, men fik straks efter Ansættelse i Holsteneren Wieboldts 

store Købmandsforretning. Her fik han Ledelsen af Kolonialafdelingen, 

men efter syv Aars Forløb tog han sin Afsked som Protest 

mod Opstillingen af Kontrolure. Straks efter startede han 1899 

sammen med ovenn. Onkel en Urtekramforretning, The National 

Tea Store; der solgtes til at begynde med Te, Kaffe, Smør og Æg,

214 

Rasmussen, Gorm. 

senere alle Urtekramvarer; Forretningen udviklede sig hurtigt og 

blev Begyndelsen til Oparbejdelse af en Kæde-Forretning af mægtige 

Dimensioner. Butik efter Butik aabnedes i de følgende Aar, 

og snart var National Tea Company Chicagos største »Chain- 

Store«. Den fortsatte sin Vækst ved Opslugning af en Række Konkurrenter, 

og til sidst kontrollerede den hele Chicagos Kolonialhandel. 

Den omfattede hen ved 2000 Butikker i Chicago og nærliggende 

Byer, og der solgtes efterhaanden ikke alene Kolonialvarer, 

men ogsaa Kød, Grønsager m. m., endvidere Brød og Kager fra 

egne Bagerier samt præserverede Frugter og Grønsager fra egne 

Fabrikker. Funktionærstaben omfattede hen ved 10 000 Personer, 

og Omsætningen var nær 100 Mill. Dollars aarlig. En af Hemmelighederne 

ved R.s ogsaa efter amerikansk Maalestok enestaaende 

Succes var hans Sans for Indkøb. Hans Forretningsdygtighed viste 

sig ogsaa derved, at National Tea Co. overvandt Krisen 1929, 

skønt Forretningens Bankforbindelse gik fallit. Stærkt optaget af 

sin enorme Forretning glemte R. ikke Danmark, navnlig ikke efter 

at han 1924 for x /2 Mill. Kr. kontant havde købt det historiske 

Landsted Sølyst i Klampenborg og ofret 2% Mill. Kr. paa dets 

Istandsættelse. Han kom herefter til Danmark paa et længere 

Ophold hver Sommer. Han skabte paa Sølyst en af Tidens fineste 

og værdifuldeste private Malerisamlinger og holdt en stor Væddeløbsstald. 

Ved Libertyville nær Chicago grundlagde han Mønsterfarmen 

Elmwood (800 Tdr. Ld.), hvis Avlsdyr hentede Præmier 

hjem fra Dyrskuer over hele Amerika. R. udøvede en overordentlig 

stor Velgørenhed, især over for det danske Alderdomshjem i Chicago. 

I sin Forretning ansatte han gerne Landsmænd; de fleste 

Afdelinger havde Danske som Chefer, og over 1000 Danske har i 

Aarenes Løb fundet Beskæftigelse hos ham. Nogen Tid før sin 

Død omdannede R. National Tea Co. til et Aktieselskab, i hvilket 

han selv ejede Majoriteten, og hvis Aktier noteres paa New Yorks 

Børs. Ledelsen af det store Foretagende overtoges efter hans Død 

af Sønnerne Robert og George R. — R. 1933. 

Berl. Tid. 24. Aug. 1936. A. Kamp. 

Rasmussen, Hans Jørgen, f. 1868, Landbrugsskoleforstander. F. 

4. Aug. 1868 i Kuditze ved Nakskov. Forældre: Gaardejer Jørgen 

R. (1839—1923) og Dorthe ChristofFersdatter (1838—1910). Gift 

25. Okt. 1894 i Fuglse med Christine Marie Jepsen, f. 24. Maj 

1871 i Fuglse, D. af Skolelærer Laurits Peter J. (1839—1926, gift 2° 

1873 med Hedevig Johanne Louise Løve, 1842—1928) og Mette 

Kirstine Sivertsen (1838—71).

Rasmussen, H. J. 215 

R. blev uddannet ved praktisk Landbrug, kom til Landbohøjskolen 

og tog Landbrugseksamen 1890. Han var derefter Lærer 

ved Grejsdalens Landboskole 1890—91 og ved Nysted Høj- og 

Landboskole 1891—95, hvor han tog Initiativet til Oprettelsen af 

Østlollands Landboforening, som senere har udnævnt ham til Æresmedlem. 

1896—98 var han Konsulent i Husdyrbrug og Planteavl 

for Nordfalsters og Østlollands Landboforeninger og knyttedes derefter 

til Den Classenske Agerbrugsskole paa Næsgaard, hvor hans 

Livs Hovedgerning er udført. Han var Skolens Overlærer fra 1898, 

blev Inspektør 1907 og fik dermed Ledelsen af Skolens Økonomi 

og Husholdning. Samtidig blev han Leder af det store Landbrug, 

der hører til Skolen, og som praktisk Landmand udførte han her et 

fremragende Arbejde baade inden for Planteavl og Husdyrbrug, 

der gjorde Næsgaards Landbrug til en Mønsterbedrift, og som saadan 

blev det gennem Aarene besøgt og studeret af store Skarer af 

Landmænd. Som Kvægopdrætter øvede R. en betydelig Indsats, 

Næsgaards Kvægbesætning oparbejdedes til at blive den højest 

ydende blandt større Besætninger her i Landet. 1916—38 var han 

Skolens Forstander. Han forstod at knytte dygtige Medarbejdere 

til sig og var selv en fortrinlig Lærer, som baade inden for Husdyrbrug, 

Planteavl og Økonomi underviste med Grundighed og med 

Sans for at være paa Højde med Fagenes nyere Udvikling. Husdyrbruget 

var hans Hovedfag, som han tillige har virket for ved sit 

Forfatterskab, navnlig ved Udgivelsen af den meget benyttede 

Lærebog »Fodringslære« (1915, 8. Udg. 1937). Han har desuden 

skrevet »Vore Fodermidler« (1913), »Festskrift i Anledning af Nordfalsters 

Landboforenings 50 Aars Jubilæum« (1904) og er Medforfatter 

af »De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger 

1897—1922« (1922). 1905—07 var R. Medredaktør af »Vort Landbrug«, 

og medens han 1919—25 var Formand for Foreningen af 

danske Landbrugskandidater, overtog Foreningen »Ugeskrift for 

Landmænd«, for hvis Redaktion han var Formand 1921—25. Ogsaa 

i R.s Deltagelse i de landøkonomiske Organisationer har Husdyrbruget 

haft en fremtrædende Plads, og som Formand for Statens 

Husdyrbrugsudvalg fra 1918 har han staaet i Spidsen for Forsøgsvirksomheden 

paa dette Omraade. 1921 blev han tillige Formand 

for Fællesudvalget for Statens Planteavls- og Husdyrbrugsforsøg. 

I øvrigt har R. med sin meget alsidige landøkonomiske Indsigt 

taget Del i en mangeartet Virksomhed og bl. a. været Formand for 

De samvirkende lolland-falsterske Landboforeningers Planteavlsudvalg 

1901—19, Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelsesraad 

fra 1911, af Landbrugsraadet 1929—33 og af Udvalget for

2l6 Rasmussen, H. J. 

Det landøkonomiske Driftsbureau fra 1928. — R. 1922. DM. 

1937- 

Vort Landbrug, LVII, 1938, S. 469 f. O. H. Larsen i Ugeskrift for Landmænd, 

LXXXIII, s. A., S. 467 f., 480. Lolland-Falsters Landbrugstidende, 

XIX, s. A., S. 294- Aksd mthers_ 

Rasmussen, Harald Valdemar, 1821—91, Præst og Lærer. F. 7. 

Jan. 1821 paa Sparretorn ved Wedellsborg, d. 13. Nov. 1891 paa 

Frbg., begr. sst. Forældre: Forpagter Julianus Ludvig R. (1784— 

1850) og Caroline Hald (1793—1826). Gift 26. April 1848 i Kbh. 

(Helligg.) med Hulda Karen Marie Amalie Arnkiel, f. 26. Okt. 

1824 i Kbh. (Trin.), d. 27. Nov. 1874 paa Frbg., D. af Malermester 

Poul Grum A. (1792—1832) og senere Skolebestyrerinde 

Amalie Wanscher (1801—81). 

R. blev Student 1839 fra Odense og teologisk Kandidat 1843, 

var derefter Lærer ved københavnske Skoler (det v. Westenske 

Institut) og Manuduktør i Filosofi, fra 1847 Lærer ved Metropolitanskolen, 

særlig i Dansk. 1851 blev han Præst i Halk ved Haderslev, 

hvor han havde livlig Forbindelse med Nabopræster og sine 

Sognebørn, især Nis Lorenzen Lilholt, hvem han satte meget højt, 

og hvis Levned han beskrev (Danske Folkeskrifter, XXXV, 1861). 

Selv om han særlig tog sig af Præstegerningen, virkede han ogsaa 

ivrigt for den danske Sag og blev da ogsaa en af de første Præster, 

der blev fordrevet (i Okt. 1864). Da han kom tilbage til Kbh., 

søgte han ikke Præstekald, men genoptog i stort Omfang Skolearbejdet, 

især ved en Række Pigeskoler, hvor han underviste i 

Modersmaalet og dansk Litteratur. Senere blev han, som Eksaminator 

i Dansk, Medlem af Eksamenskommissionen for Skolelærere 

og Skolelærerinder og øvede som saadan ikke ringe Indflydelse 

paa Seminariernes Undervisning. Som Medlem af Udvalget for 

Folkeoplysnings Fremme udgav han for dette »Fortællende Digte 

over Æmner fra Livet i Danmark gjennem Tiderne« (1877, 2. Udg. 

1889), som ogsaa er blevet benyttet til Skolebrug, og »Danske Ordsprog« 

(1869, 5. Oplag 1905). Om hans Interesse for Ordsprogene 

vidner ogsaa hans Samlinger af »Skæmtesvar« og »Stedlige Talemaader« 

i »Skattegraveren«, VII og I (1887 og 1884). Han maa 

ogsaa nævnes som en af Stifterne af Dansklærerforeningen, af hvis 

Bestyrelse han var Medlem. — Tit. Professor 1884. — R. 1888. 

DM. 1890. — Marmorrelief og Tegning i Familieeje. 

111. Tid. 29. Nov. 1891. Højskolebladet, XVII, 1892, Sp. 97—101, 756—60. 

Professor Harald Valdemar Rasmussen, 1897. Aage Dahl: Haderslev Herreds 

Præstehistorie, 1936, S. 106—09. C. Krarup: Stamtavle over Familien Hald,

Rasmussen, H. V. 217 

1929, S. 35. J. Vahl: Slægtebog over Afkommet af Christjern Nielsen, 13. Hft., 

94 ' " 5 ' Marius Kristensen (Fr. Nielsen). 

Rasmussen, Hans (d. 1614), se Skomager. 

Rasmussen, Hans, 1779—1858, Bonde. F. 27. Nov. 1779 i 

Egense, Vaalse Sogn, Falster, d. 10. Febr. 1858 sst., begr. i Vaalse. 

Forældre: Gaardfæster Rasmus Clausen (1736—97, gift i° med Dorthe 

Clausdatter, ca. 1728—64) og Karen Jacobsdatter (1741—1825, 

gift 2° 1800 med Gaardfæster Søren Hansen Sommer, ca. 1759— 

1809). Gift 28. Nov. 1800 i Vaalse med Kirsten Mortensdatter, 

f. 15. April 1775 i Vaalse, d. 20. April 1835 sst., D. af Gaardmand 

Morten Jespers (1751—1843) og Else Jørgensdatter (1744—1838). 

R. overtog 1799 Fædrenegaarden, som han s. A. købte til Selveje. 

Velbegavet og lærelysten, som han var, erhvervede han sig 

efterhaanden en Del gode Kundskaber, han blev selvskreven Talsmand 

og Tillidsmand for sine Standsfæller og valgtes 1820 til 

Sognefoged og Lægdsmand. For Staten bestyrede han 1826—27 

seks—syv Bøndergaarde i Vaalse, der var forladte af deres Ejere, 

og han tog 1841 Initiativet til og var den ledende Kraft i et stort 

Inddæmnings- og Udtørringsarbejde, ved hvilket Kippinge og 

Vaalse Vig, over 1800 Tdr. Ld., erobredes fra Havet. — R. var 

altid nidkær og vagtsom mod Forurettelse og Undertrykkelse over 

for Folk af Bondestanden. Han tog ivrigt Del i 1840'ernes politiske 

Bondebevægelse, var Distriktsformand i Bondevennernes Selskab 

og valgtes i Okt. 1848 til Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling, 

hvor han sluttede sig til Venstre. Han var til sin Død 

en af Nordfalsters politiske Ledere. — DM. 1837. 

D. E. Rugaard: Fremragende danske Bønder før og nu, 1871, S. 232—51. 

H. Hertel (Hans Jensen*). 

Rasmussen, Hans, f. 1873, Politiker. F. 23. Juni 1873 i Garntofte 

Sogn, Fyn. Forældre: Skrædder Erik R. (1835—1917) og 

Maren Jensen (f. 1854). Gift 8. Juni 1895 i Fredericia med Emilie 

Nielsen, f. 5. Febr. 1874 i Erritsø Sogn, D. af Arbejdsmand Thomas 

N. (1844—95) og Anna Lena Larsson (f. 1846). 

R. lærte Skrædderprofessionen hos sin Fader og kom som Svend 

til Fredericia, hvor han aftjente sin Værnepligt. Paa en Tur rundt 

paa Sjælland, arbejdende og arbejdsløs, modtog han stærke Indtryk 

af de sociale Modsætninger, overværede Landarbejdermøder 

og hørte Mænd som Redaktør Svarre og Student Borgbjerg tale. 

Ellers er det væsentlig A. C. Meyer, der har stillet hans politiske

Rasmussen, Harald. 219 

Rasmussen, Harald, 1853—1904, Orientalist og Skolemand. F. 

28. Aug. 1853 i Halk, d. 25. Dec. 1904 i Kbh., begr. paa Frbg. 

(Solbjerg). Broder til Frode Halk og Aage R. (s. d.). Gift 11. Nov. 

1887 i Sakskøbing med Julie Petrea Riibner Møller, f. 24. Juni 

1866 paa Constantinsborg, d. 1. Marts 1912 i Roskilde, D. af 

Landinspektør, Godsejer Nicolai Lorents Riibner M. (1830—67) 

og Anna Vilhelmine Bøttern (1840—89, gift 2° 1870 med Proprietær 

Henrik Christian Leonhard Riibner Møller, 1827—74). 

Da Faderen 1864 blev fordrevet af Preusserne, kom R. til Kbh., 

hvor han blev Student 1871 fra Haderslev Læreres Skole og cand. 

theol. 1877. Som Student var han allerede 1875 blevet Lærer ved 

De forenede Kirkeskoler, hvor han 1882 blev Overlærer, 1889 

Inspektør. De orientalske Studier lokkede ham tidligt, særlig Persisk 

og Sanskrit, og han erhvervede 1886 Universitetets Guldmedaille 

for en Afhandling, som han forkortet udgav n. A. under 

Titlen »Østerlandsk Mystik efter persiske Digtere«. 1892 disputerede 

han for Doktorgraden med »Studier over Hafiz med Sideblik 

til andre persiske Digtere« og har i de to her nævnte Arbejder 

givet en nyttig og overskuelig Redegørelse for nogle af den persiske 

Sufismes Hovedpunkter under Hensyntagen til indisk og kristelig 

Mystik. Som en Frugt af sine Sanskritstudier udgav han 1893 

»De ældste indiske Æventyr og Fabler eller Fembogen. Et Uddrag 

af Visnusarmans Pantjatantra«, oversat fra Sanskrit efter Grundteksterne. 

Med sin Hustru foretog han Okt. 1893—April 1894 en 

Rejse til Indien. Han besøgte her Ceylon og Himalajabjergene og 

gennemrejste Hindustan fra Kalkutta til Delhi, med en Afstikker 

til den danske Missionsstation i Santalistan, og vendte hjem over 

Bombay, Aden og Ægypten. Sine Indtryk fra Rejsen skildrede han 

underholdende og belærende i en livligt skreven Bog »Mellem 

Singhalesere og Hinduer« (1895). Endvidere udgav han 1900 

»Dragende Egne«, en Samling Smaafortællinger fra Østen, og 1903 

en Oversættelse fra Sanskrit af »Nala og Damajanti«, en af de smukkeste 

Fortællinger i det store indiske Heltedigt Mahabarata. Han 

nærede en varm Kærlighed til Orienten og dens Kultur. Dette i 

Forbindelse med et fint Blik for orientalsk Digtnings poetiske Ejendommeligheder 

har givet hans Arbejder Værdi. — Maleri af Eiler 

Sørensen i De forenede Kirkeskoler. 

Selvbiografi i Univ. Progr. Nov. 1892, S. 122 f. Univ. Aarbog 1885—86, 

1888, S. 184. Personalhist. Saml., II, 1913, S. 184. R. B.festhorn] i Nationaltidende 

27. Dec. 1904. 

Fr. de Fontenay.

220 Rasmussen, Holger. 

Rasmussen, Poul Johan Holger Christian, 1870—1926, Skuespiller, 

Forfatter, Teaterdirektør. F. 11. Marts 1870 i Nyborg, 

d. 17. Juni 1926 i Fakse Ladeplads, begr. i Kbh. (Holmens). 

Forældre: Sergent, Gymnastiklærer Johan Jørgen R. (1837— I 9 I 5) 

og Stine Nielsen (1835—1915). Gift 18. Juni 1897 i Kbh. (Cit.) 

med Skuespillerinde Ingeborg Uttenthal, f. 19. Okt. 1868 paa 

Frbg., d. 3. Okt. 1926 i Søborg ved Kbh., D. af Handelsagent 

Hans Anton Paus U. (1832—1913) og Julie Vilhelmine Juhl 

(1843—1908, gift 2 0 1889 med Købmand i Helsingør Jens Peter 

Juel, 1840—97). 

R. havde været Tambur i Garden og Journalist, inden han 1893 

debuterede i Arendal som Beppo i »Fra Sorrento« ved Olaus Olsens 

Selskab, og efter et Par Provinssæsoner kom han 1895 til Casino, 

hvor Kaptajn Rask i »Pigernes Jens« blev hans første større Rolle. 

Denne Scene viede han sine Kræfter til 1900 og atter 1905—10; 

1914 blev han Casinos Direktør, og 1919 forlod han Ledelsen mod 

en betydelig Afstaaelsessum, da Staten havde købt Teatret; senere 

rejste han nogle Aar som Turnéleder i Provinserne og optraadte 

paa københavnske Smaascener. Skønt R. under Martinius Nielsen 

ved Dagmarteatret (1900—05) havde sine mest interessante Opgaver, 

f. Eks. Købmand Bruun i »En Tilstaaelse«, Franz Moor i 

»Røverne«, Underofficeren Helbig i »Tappenstreg«, hørte han i sin 

Fremtræden og i sit Spil bedst hjemme i Casinos Folkekomedier 

med deres enkle, kraftige Virkemidler. Ved sit sorte, mandige 

Ydre, sin uegale Talestemme og sit Udtryk for Brutalitet egnede 

han sig fortrinligt til Skurkeroller, f. Eks. Lantier i »Faldgruben« 

eller Kansleren i hans egen Dramatisering »Den sorte Panter«, men 

kunstnerisk set naaede han højest i »De smaa Landstrygere« som 

den døende Soldat, der har mistet Mælet. Hans Ledelse af Casino 

fulgte de gamle Baner, og navnlig blev »London i Lygteskær« (1915) 

en stor Succes; det Bravmandsvæsen, R. skjulte bag sit bryske Ydre, 

kom ikke mindst til Udtryk, naar han paa Premiererne holdt Tale 

fra Scenen og sagde Publikum »Tak for i Aften«. R. var litterært 

ærgerrig og udgav baade Noveller (»Gøglerens Historier«, 1901), 

Romaner (»Lykken fra Landevejen«, 1902, »Lille Vorherre«, 1907, 

og »Vor Ungdom i Garden«, 1909) og Digte (»Sommerbørn«, 

1898, »Farvel til min Ungdom«, 1911). Stilen var friskfyragtig 

og sentimental, Forbillederne H. Drachmann og H. Bang; 

den menneskelige Varme, R. ikke fandt Udtryk for paa Scenen, 

kan dirre bag hans Sætninger og gøre dem levende. Han 

var en flammende Natur, blev let begejstret, men splittede sine 

Evner snart som Skuespiller, snart som Forfatter og Kompo-

Rasmussen, Holger. 221 

nist (bl. a. til »Dejlige Danmark«). Tilsyneladende besad han 

sammenbidt Energi og Villiefasthed, men var i Grunden et blødt 

Gemyt, stemningsfuld og let til Taarer, et Kunstnersind uden Fasthed 

og Harmoni. 

Robert Neiiendam: »Casino«s Oprindelse og Historie i Omrids, 1923. 

Robert Neiiendam. 

Rasmussen, Niels Holger, f. 1871, Arkitekt. F. 20. Febr. 1871 

i Slagelse. Forældre: Jernstøber Rasmus Peter Frederik R. (1836— 

1931) og Signe (ved Daaben Nielsine) Christine Marie Løve (1845— 

1907). Gift 24. April 1906 i Kbh. (Frels.) med Frida (Alfride) 

Dahl, f. 19. Marts 1880 i Kbh. (Fødst.), Plejedatter af Realskolebestyrer, 

senere tit. Professor Frederik D. (s. d.) og Hustru. 

R. gjorde Svendestykke som Tømrer, gennemgik Teknisk Selskabs 

Skole, tog Afgangseksamen fra Kunstakademiet 1898, vandt 

Neuhausens Præmie 1899 og Akademiets lille Guldmedaille 1903. 

Paa en paafølgende treaarig Stipendierejse deltog han bl. a. i 

Carlsbergfondets arkæologiske Ekspedition til Rhodos. R. er udgaaet 

fra det sidste Afsnit af den Herholdt-Holm-Nyrop'ske Retning, 

der stadig holdt fast ved Traditionen paa en personlig og 

hjemlig Maade, men med en mere saglig Enkelhed end tidligere. 

Om hans Dygtighed til Tegning og Akvarel, ogsaa en inden for 

denne Retning særlig dyrket Evne, vidner bl. a. de talrige Studier 

fra den ovennævnte Rejse. Senere har R. i enkelte Arbejder sluttet 

sig til Nyklassicismen. Sin væsentlige Virksomhed har han haft i 

Stadsarkitektens Direktorat, ansat 1894—1903 og atter fra 1906, 

fra 1918 som Afdelingsarkitekt. Af privat Praksis kan nævnes: 

Statsbanernes gule Tjenestemandsboliger ved Værkstederne ved 

Enghavevej, hvorfor tildeltes kommunal Præmie, og lignende hyggelige 

Smaahuse for Statsbanerne Landet over, bl. a. de ved Kystbanen 

(alle sammen med C. Brandstrup, 1908—12), Villaerne 

Ulvemosevej 3 i Rungsted (1914, med enkelte klassicistiske Træk) 

og egen, Grøndalsvænge Allé 3 (1922) samt den store, klassisk 

højtidelige Frimurerloge, Blegdamsvej 23 (1922—27, efter forudgaaende 

Konkurrence). Efter denne sidste har han ikke udført 

noget privat Byggeri. R. har vundet Førstepræmier i Konkurrencerne 

om en Gade- og Bebyggelsesplan i Randers (1910), om Banegaardsterrænet 

samt Frihedsstøttens Anbringelse (sammen med Afdelingsingeniør 

O. K. Nobel og Arkitekt Egil Fischer, 1911) og 

om en Kirke i Aarhus (1913). 1911—16 redigerede han »Architekten«. 

— R. 1927.

222 Rasmussen, Holger. 

Medd. fra Akad. Architektforen., I, 1898—99, S. 184 ff.; Architekten, 

Medd. fra Akad. Arkitektforen., VIII, 1906, S. 549—60, 565—69; IX, 1907, 

Titelbladet; XII, 1910, S. 260 f.; XIII, 1911, S. 149—58, 164—71; XV, 

1913, S. 137—41, 149—52,429—35, 439 f. Georg Brøchner: Nordiske Villaer 

og Hjem, 1912, T. 5 a—6 a. Forskønnelsen, VI, 1916, S. 41—50. III. Tid. 

18. Nov. .923. Kmd m i e c L 

Rasmussen, Jørgen Skafte, f. 1878, Industrimand. F. 30. Juli 

1878 i Nakskov. Forældre: Skibsfører Hans Peter R. (1834—79, 

gift i° med Frederikke Nielsen, ca. 1837—67) og Maren Johanne 

(Hanne) Skafte (1841—97). Gift 10. Sept. 1904 i Zwickau 

med Johanna Clementine Therese Liebe, f. 29. April 1884 i Stolberg 

i Sachsen, D. af Købmand Clemens Emil L. (1852—1922) 

og Johanna Caroline Dorothea Grosse (1862—1938). 

Efter Skolegang i Nakskov kom R. i Smedelære hos Smith & 

Mygind i Kbh., senere hos Jespersen-Guldborg i Nykøbing F. 

1900 rejste han til Tyskland, hvor han uddannede sig paa Technikum 

Mittweida og tog Ingeniøreksamen fra Ingeniørskolen i 

Zwickau. Efter kort Tids Ansættelse ved et Firma i Dusseldorf 

oprettede han 1906 i Chemnitz eget Firma, R. & Ernst, hvis 

Hovedfabrikat var Udblæsningshaner til Dampkedler og Dampmaskiner. 

Virksomheden gik godt, og et Aar efter Starten maatte 

R. se sig om efter Udvidelsesmuligheder. For en beskeden Udbetaling 

af 1 000 Rm. købte han et gammelt Væveri i Zzchopauthal 

i Sachsen. Her oprettede han Zzchopauer Maschinenfabrik, som 

udviklede sig til Verdens største Motorcykelfabrik og omskabte 

den lille sachsiske By Zzchopau til et af Tysklands store Industricentrer. 

Under Verdenskrigen blev R.s Fabrikker brugt til Fremstilling 

af Granater, men 1918 kunde R. paabegynde Fabrikation 

af en lille, billig Motor til Automobiler og Motorcykler, som han 

havde fundet frem til gennem mange Eksperimenter. Han var 

Pioner i Konstruktionen af 2-Takts Motoren og blev i Tyskland 

Foregangsmand i Fremstillingen af et billigt Motorkøretøj for den 

brede Masse. Fra hans Fabrikker Zzchopauer Motorenwerke udgik 

Titusinder af Automobiler og Motorcykler under Mærket 

D.K.W. (Dampf Kraft Wagen, ogsaa kaldet »Das kleine Wunder«), 

som hurtigt blev berømte ikke alene over hele Tyskland, men ogsaa 

i Udlandet. Virksomheden antog i Aarenes Løb meget store Dimensioner; 

med Zzchopau som Samlingssted etableredes et Net af Forsyningsfabrikker 

i en halv Snes Byer i Erzgebirge, foruden Fabrikker 

i Berlin, Zwickau, Stuttgart og en Flyvemaskinefabrik i Leipzig. 

1929—30 havde Virksomheden en samlet Omsætning paa 70 Mill. 

RM, og 7000 Mand beskæftigedes. R. var en usædvanlig omsorgs-

Rasmussen, J. S. 223 

fuld Arbejdsgiver og byggede Mønsterboliger for sine Arbejdere. 

Den økonomiske Krise i Begyndelsen af 1930'erne ramte den sachsiske 

Automobilindustri haardt. R. satte alt ind paa at redde det 

mest mulige for hele denne Industri og for sine Arbejdere. Paa 

hans Forslag etableredes en Fusion, hvorved de andre sachsiske 

Automobilfabrikker Horch ogWanderer gik sammen med Zzchopau- 

Fabrikken i et Selskab Auto-Union med en Aktiekapital paa 14 

Mill. RM. Uoverensstemmelser angaaende Ledelsen førte til, at 

R. trak sig ud af Virksomheden. Efter Afslutningen af en langvarig 

Proces udnævntes R. 1938 til Dr. techn. h. c. ved den tekniske 

Højskole i Dresden som Anerkendelse af hans Indsats og fremragende 

Fortjenester af tysk Automobilindustri. — R. er fremdeles 

Ejer og Leder af fire større Metalvarefabrikker i Sachsen og en 

stor Fabrik for Automobildele i Berlin, Prometheus. 

Mindeskrift til R.s 60 Aars Dag af hans Datter, Fru Ilse Hennig. 1938. 

A. Kamp. 

Rasmussen, Jens Lassen, 1785—1826, Orientalist. F. 22. Aug. 

1785 i Vestenskov, Lolland, d. 30. Marts 1826 i Kbh. (Trin.), 

begr. sst. (Ass.). Forældre: Residerende Kapellan i Vestenskov, 

senere Sognepræst paa Bogø Michael R. (1743—1810, gift 2° 1791 

med Charlotte Amalia Schiern, 1754—1806) og Dorthea Sophie 

Busch (1754—90). Gift 18. Sept. 1814 i Kbh. (Frue) med Johanne 

Jacobine Christiane Henriette Kali, f. 20. Okt. 1786 i Kbh. 

(Frue), d. 15. Jan. 1860 sst. (Trin.), D. af Professor Nicolai Christoffer 

K. (1749—1823) og Agnete Mechtildis Stendrup (1753—1817). 

R. blev Student 1802 fra Vordingborg, cand. theol. 1806. For 

en historisk Prisopgave angaaende Roms Historie efter Karthagos 

Fald vandt han 1809 Universitetets Guldmedaille. Han nærede i 

det hele megen Interesse for Historie og underviste en kort Tid 

deri ved Borgerdydskolen i Kbh., hvor han var anset som en dygtig 

Lærer. Orientalske Sprog, især Arabisk, blev dog hans Hovedstudium, 

han tog Doktorgraden 1811 med Afhandlingen »De monte 

Caf commentatio«, hvori han redegjorde for Muhammedanernes 

Overtro om Bjerget Q_af som liggende i en Kreds om Jordens Skive. 

Han fik derpaa offentlig Understøttelse til videre Studier i orientalske 

Sprog ved fremmede Universiteter; bl. a. lærte han hos 

Silvestre de Sacy i Paris. Efter sin Hjemkomst 1813 blev han 

Lektor, 1815 Professor ved Universitetet i de østerlandske Sprog. 

Biskop F. Munter foreslog ham 1819 til sammen med Professor 

N. Chr. Kali at deltage i en Kommission til Revision af Oversættelsen 

af det gamle Testamente. Ud over at skrive en hebraisk Gram-

224 Rasmussen, Jens Lassen. 

matik (1815), med flere senere Tillæg, til Brug for Undervisning ved 

Universitetet, beskæftigede han sig kun lidet med Sprog, men vendte 

sine Interesser mod Orientens, navnlig Islams Historie. 1814 erhvervede 

han Videnskabernes Selskabs Sølvmedaille for et Arbejde »Om 

Arabernes og Persernes Handel og Bekiendtskab med Rusland og 

Skandinavien i Middelalderen« (Athene, II, 1814, særskilts. A.). Det 

solide og grundige Værk vakte stor Opmærksomhed og oversattes paa 

Svensk, Engelsk og Fransk, medens R. selv omarbejdede det til 

Latin og udgav det som Universitetsprogram (»De Orientis commercio 

cum Russia et Scandinavia medio ævo«, 1825). R.s handelshistoriske 

Studier paa dette hidtil udyrkede Omraade var for deres 

Tid meget fortjenstfulde og er først blevet genoptagne i nyere Tid, 

saaledes at hans Værk endnu har sin Værdi. Til den paa R.s Tid 

begyndende videnskabelige Forskning og Udgivervirksomhed paa 

den islamiske Histories Omraade ydede han værdifulde Bidrag i 

sine to latinske Værker om gammelarabisk Kultur og Historie før 

Islam: Uddrag af Hamza al-Isfahani i »Historia præcipuorum Arabum 

regnorum ante Islamismum« (1817) og Uddrag af Ibn Nubata 

og al-Nuwairi i »Additamenta ad historiam Arabum ante Islamismum« 

(1821). Til begge Værker benyttede han hidtil utrykt Materiale 

fra Haandskrifter i Det kgl. Bibliotek. Desuden udgav han 

det for sin Tid særdeles nyttige Værk »Annales Islamismi sive 

Tabulæ synchronistico-chronologicæ Chalifarum et Regum orientis 

et occidentis« (1825), indeholdende synkronistiske Tabeller over 

muhammedanske Kalif- og Kongeslægter. R. var her hjemme en 

af den islamitiske Videnskabs Pionerer med solide sproglige Kundskaber 

baseret paa en omfattende Læsning. Af arabiske Fortællinger 

og persiske Digte (Hafiz) gav han forskellige Oversættelser 

i danske Tidsskrifter og i »Digte og Eventyr fra Østerland« (1. Saml., 

1816). Han paabegyndte ogsaa en Oversættelse af 1001 Nat efter 

den 1. Calcuttaudgave (I, 1824). Endelig kan nævnes, at han skrev 

»Det danske afrikanske Kompagnis Historie« (1818). Han døde 

ved Selvmord. 

Udvalg af Laurids Engelstofts Skrifter, III, 1862, S. 343. L. Koch: Den danske 

Kirkes Historie i det 19. Aarh., II, 1883, S. 22. J. C. Lindberg i Hist. 

Maanedsskr. for folkelig og kirkelig Oplysning, V, 1885, S. 79 f. Holger 

Lund: Borgerdydsskolen i Kbh. 1787—1887, S 109 f. H. Schwanenflugel: J. P. 

Mynster, II, 1901, S. 4 f., 9. E. C. Werlauff: Erindringer (J. Clausen og P. F. 

Rist: Memoirer og Breve, XIII), 1910, S. 116. Fr. Thaarup: Fædrenelandsk 

Nekrolog for 1821—26, S. 482 f. Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, XLV, 1826, 

444 ' Fr. de Fontenay. 

Rasmussen, Joseph, se Rasmussen, Chr. (Joseph).

Rasmussen, Knud. 225 

Rasmussen, Knud Johan Victor, 1879— IO -33> Polarforsker, Forfatter. 

F. 7. Juli 1879 i Jakobshavn, d. 21. Dec. 1933 i Gentofte, 

begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Missionær, senere Sognepræst 

Chr. R. (s. d.) og Hustru. Gift II. Nov. 1908 i Kbh. (Frue) med 

Dagmar Theresia Andersen, f. 10. Aug. 1882 i Gentofte (Frue), 

D. af Entreprenør, senere Folketingsmand, Etatsraad Niels A. (s. d.) 

og Hustru. 

R. tilhørte paa mødrene Side en Slægt Fleischer (s. d.), der lige 

fra Hans Egedes Tid havde været knyttet til Grønland, og hans 

Mormoder var indfødt Grønlænderinde. Herfra arvede han den 

Kærlighed til Grønland og Grønlændere, som for altid prægede ham, 

og herved blev han vel i Virkeligheden indstillet paa det, som skulde 

blive hans Livs Bedrift. Hertil bidrog ogsaa hans Barndomsliv 

blandt Grønlænderne. Det blev træffende sagt ved hans Død, at 

fra han kom til Verden, »var han født Polarforsker, og hele hans 

Barndom blandt grønlandske Kammerater var som en lang, legende 

Forberedelse til hans Manddoms Værk«. Dette er bogstavelig Sandhed. 

Der gaar endnu i Jakobshavn Frasagn om, hvordan »Kuniinguaq« 

(o: lille Knud) altid var at finde nede i Grønlænderbyen, 

hvor han enten drev Kajak- og Fangstleg med Drengene eller stod 

i Mandsklyngen paa Udkigsfjældet og lyttede til Passiaren, eller 

havde gemt sig hen i et eller andet Hus, hvor en gammel halvblind 

Sælfanger eller rystende Morlille sad paa Briksen og fortalte 

Sagn og Beretninger fra gammel Tid. R. har selv — i Optakten 

til en af sine Bøger — røbet, hvor det var, han først blev inspireret 

til sin senere Livsfærd: »Som Barn hørte jeg ofte en gammel grønlandsk 

Sagnfortællerske berette om, at der langt nordpaa ved Jordens 

Ende skulde leve et Folk, der klædte sig i Bjørneskind og levede 

af raat Kød . . deres Land var altid stængt af Is, og Dagslyset 

naaede aldrig over Fjældene. . . Endnu før jeg vidste, hvad 

Rejser var, besluttede jeg en Gang at naa disse Mennesker, som 

min Fantasi gjorde forskellige fra alle andre«. En stærk Tilskyndelse 

i samme Retning fik han ved Rygtet om Fridtjof Nansens 

dristige Færd over Indlandsisen. Han har selv i den gribende 

Mindetale, han efter Nansens Død holdt i Norsk geografisk Selskab, 

givet Udtryk for, hvor optaget han og Kammeraterne var 

af denne, saa meget mere som det oprindelig ventedes, at Nedstigningen 

fra Indlandsisen vilde finde Sted i Diskobugtens Syddel 

ikke langt fra Jakobshavn. — Tolv Aar gammel sendtes R. til 

Kbh. og blev sat i den daværende Nørrebros Latin- og Realskole, 

men det tvungne Studium behagede ikke hans friske Friluftsnatur. 

Student blev han imidlertid 1898 og tog Filosofikum to Aar senere, 


226 Rasmussen, Knud. 

men noget Fagstudium kunde han ikke beslutte sig for, og en 

flygtig Tanke om at blive Operasanger opgav han uden Sorg, 

da det blev sagt ham, at hans lave Statur vilde blive en Hindring 

herfor. — Det var Studierne i Marken, han bestandig higede efter. 

Hans Ungdoms Danmarksophold var i Virkeligheden en bestandig 

Længsel efter at komme ud i Kamplinien for sin store Idé: Udforskning 

af Stammefrænderne, Eskimofolket, dets gamle Kultur og 

Traditioner. Der var imidlertid foreløbig ingen Udsigt til, at hans 

Planer i den Retning kunde blive til Virkelighed, idet Adgangen 

til Grønland, hvor han selvsagt vilde begynde sine Forskninger, 

dengang var endnu vanskeligere end nu. I Sommeren 1900 deltog 

han i Studentersamfundets Islandsrejse, som lededes af Forfatteren 

Mylius Erichsen (s. d.), i hvem han traf en ligesindet, og de to 

besluttede i Forening at søge startet en Ekspedition til Grønland. 

Forinden denne Plan lod sig realisere, foretog R. i Vinteren 1901 

en Rejse til Lapland, der er at betragte som en Forberedelse til 

hele hans senere Forskningsfærd, og under hvilken han hos Lappefolket 

levede sig ind i den Nomadetilværelse, som siden blev hans mere 

end nogens. Efter Tilbagekomsten herfra satte han endnu mere 

Kraft ind paa at faa paabegyndt Virkeliggørelsen af sin Livsplan. 

Trods megen Modstand lykkedes det da ogsaa omsider at overvinde 

alle Hindringer, og i Foraaret 1902 startedes Den litterære 

Grønlandsekspedition, som foruden R. bestod af Maleren Harald 

Moltke (s. d.), Lægen A. Bertelsen og — fra Godthaab — den 

grønlandske Kateket Jørgen Brønlund (s. d.). Mylius Erichsen 

var Leder, men R. var utvivlsomt Sjælen i Foretagendet alene af 

den Grund, at han var Sproget mægtig, ligesom det var hans 

Energi og Dygtighed som Hundekusk, hans Uforfærdethed og 

utrolige Udholdenhed, hans praktiske Sans og Orienteringsevne, 

som muliggjorde Ekspeditionens Gennemførelse. Det var ligeledes 

sikkert ham, det egentlig skyldtes, at Rejseplanerne udvidedes til 

ogsaa at omfatte »det yderste Thule«, Egnene Nord for Melvillebugten, 

hvor Ekspeditionen overvintrede hos den nordligste Eskimostamme 

i Verden, den som han i sin Barndom havde drømt om 

engang at gæste og som siden blev det fasteste Punkt i hans Forskertilværelse, 

ligesom det blev ham, der reddede og fæstnede dens 

Eksistens. — Efter denne sin første Polarfærds Afslutning 1904 

havde R. straks nye Planer for. Paa sin Laplandsrejse var han 

kommet paa Tanke om Muligheden af Tamreners Indførelse i 

Vestgrønland, ligesom det var sket i Alaska. Det lykkedes ham at 

vække Interesse om Spørgsmaalet, og i Sommeren 1905 berejste han 

sammen med to Lapper fra Karasjok Indlandet mellem Godthaabs-


serende Tilbagerejse til Thule omkom først Grønlænderen Hendrik 

Olsen og senere Dr. Wulff, ligesom det kun var med yderste 

Besvær, det lykkedes at redde Ekspeditionens betydelige videnskabelige 

Udbytte. -— 3. Thuleekspedition 1919—20, planlagt og 

arrangeret af R., der dog ikke personlig deltog, bestod i Kaptajn 

Godfred Hansens Udlægning af Depoter paa Nordkysten af Grant 

Land til eventuel Assistance for Roald Amundsen, hvis han skulde 

komme den Vej, og som 4. Thuleekspedition foretog R. selv i 

Sommeren 1919 en Forskningsrejse til Østgrønland for blandt 

Befolkningen der at indsamle Sagn og Traditioner; Rejsen gav rige 

Resultater. — Derefter fulgte 1921—24 den berømte 5. Thuleekspedition, 

R.s største og betydeligste, ledet af ham selv og med 

bl. a. Peter Freuchen, Birket-Smith, Therkel Mathiassen og den 

grønlandske Kateket Jakob Olsen som Deltagere. Denne Ekspedition 

»fra Grønland til Stillehavet« blev Gennemførelsen af R.s 

Livsplan og Kongstanke. Da han kom tilbage fra den, havde han 

i Virkeligheden naaet det Maal, han fra sin Barndom havde sat 

sig, nemlig den videnskabelige Udforskning af alle Eskimostammer, 

og det ikke blot paa hans eget specielle, men paa alle Omraader. 

Det var derfor med fuld Føje, at Kbh.s Universitet efter 

Udførelsen af denne enestaaende Bedrift hædrede ham med Doktorgraden. 

Senere blev han Dr. jur. i Edinburgh. — 6. og 7. Thuleekspedition 

gik til Østgrønland, som for Strækningens Vedkommende 

fra Kap Farvel til Kangerdluarssuk Nord for Angmagssalik 

i Somrene 1931—33 under R.s Ledelse og ved Hjælp af en udsøgt 

Stab af Medarbejdere gjordes til Genstand for en overmaade grundig 

Undersøgelse i kartografisk, arkæologisk og etnografisk-folkloristisk 

Henseende. 

Som Ekspeditions- og Arbejdsleder var R. uovertræffelig — 

betænksom, forudseende, omsorgsfuld og til det yderste hensyntagende 

over for sine Kammerater og Medarbejdere. I Venskab 

var han uforlignelig. Alle, som har kendt ham nøjere, vil mindes 

den storslaaede Uegennyttighed, Betænksomhed og Hensynsfuldhed, 

og ved Siden heraf den dybe Beskedenhed, som hørte til de 

fornemste Træk i hans Karakter. Dette gælder ikke mindst i Forholdet 

til hans Stammefolk, Grønlænderne, hvis »ukronede Konge« 

han ubestridt var. Der blev Fest og Glæde, naar som helst han viste 

sig paa en grønlandsk Boplads eller blot naar Rygtet om hans 

snarlige Komme bredte sig langs Kysten fra Bygd til Bygd. Det 

er rigtigt, naar det af én Grønlænder blev sagt ved hans Død, at 

han vilde blive deres Sagnhelt, hvis Saga vilde fortælles fra Slægt 

til Slægt.

Rasmussen, Knud. 229 

R.s Forfatterskab omfatter baade skønlitterære Skrifter, Rejseskildringer, 

Oversættelser af eskimoiske Traditioner, Eventyr, Sagn 

og Sange og strengt videnskabelige Arbejder. Hans Produktionsfond 

var uudtømmeligt og hans Arbejdskraft fænomenal. Han 

kunde, uden tilsyneladende at trættes, præstere aandeligt Arbejde 

fra Kl. seks Morgen til ti Aften Uger igennem. — Hans først skrevne 

Bog »Lapland« (trykt 1907) er en livfuld Skildring af arktisk Nomadeliv. 

Derefter er hans Produktion udelukkende helliget Eskimofolket. 

»Nye Mennesker« (1905) er Resultat af hans første Ophold blandt 

Polareskimoerne, og »Under Nordenvindens Svøbe« (1906) fortsætter 

Linien herfra mod Syd og skildrer bl. a. Brydningerne mellem 

nyt og gammelt i Vestgrønland. I »Foran Dagens Øje« (1915) 

befinder vi os atter blandt Polareskimoerne, og »Min Rejsedagbog« 

(s. A.) er en stilfærdig Beretning om Oplevelser paa 1. Thuleekspedition. 

Paa lignende Vis er »Grønland langs Polhavet« (1919) 

Fortællinger fra 2. Thuleekspedition, men giver tillige interessante 

Indblik i tidligere Ekspeditioner til samme Egne. I dem alle er 

indflettet Sagn og Traditioner fra Eskimolivet i gamle Dage. Sidstnævnte 

Linie er fortsat i tre Bind»Myter og Sagn paa Grønland« (1921 

-25) fra henholdsvis Østgrønland, Vestgrønland og Kap York-Distriktet. 

Et fjerde Bind er endnu uudgivet. Til disse Arbejder knytter sig 

de to senere Bind, »Festens Gave« (1929), en Række Sagn og Eventyr 

fra Alaska-Eskimostammen, R.s personlige Gave til hans Venner 

paa hans 50 Aars Dag, og »Snehyttens Sange« (1930), en Antologi 

af eskimoisk Poesi fra Grønland og arktisk Amerika. Tobindsværket 

»Fra Grønland til Stillehavet« (1925—26) er en levende og 

spændende populær Skildring af 5. Thuleekspedition og danner en 

naturlig Indledning til hans videnskabelige Hovedværk, langt det 

betydeligste af alle hans Arbejder, som i tre svære Bind (1929—32) 

paa Engelsk giver en dybtgaaende Skildring af en Række nordamerikanske 

Eskimostammers Kultur og Aandsliv, en Fremstilling, 

som der næppe findes Mage til fra noget andet Naturfolk, og hvor 

hans enestaaende Evne til at trænge ind til det dybeste i Folkesjælen 

rigtigt kommer til sin Ret, ligesom ogsaa hans eminente 

Reproduktionsevne ret viste sig under Udarbejdelsen. Saa snart 

han fik sine maaske mange Aar gamle Optegnelser i Hænde, var 

han med det samme inde i baade Milieu og Tankegang. Desværre 

mangler Mackenzie- og Alaska-Stammerne; Optegnelserne foreligger, 

men kun han selv vilde kunne bearbejde dem fuldt tilfredsstillende. 

— Ogsaa Bogen »Den store Slæderejse« (1932) omhandler 

5. Thuleekspedition. — Af Værket »Jordens Erobring« har R. udarbejdet 

Bindet »Polarforskningens Saga« (VI, 1932), ligesom han har


skrevet en stor Mængde Artikler og Afhandlinger i inden- og udenlandske 

Blade og Tidsskrifter. En Del af hans Arbejder er oversat 

paa forskellige europæiske Sprog og enkelte paa Grønlandsk. — 

Hans Optegnelser fra 6. og 7. Thuleekspedition er udgivet af 

H. Ostermann i Meddelelser om Grønland, CIX, Nr. 1 og 3 

(1938—39). — Mindeudgave af hans Hovedværker, I—III (1934 

—35)- 

R. var en af de ivrigste og initiativrigeste af de Mænd, som 

iværksatte den store Landsindsamling til Ombygning af Nationalmuseet, 

ligesom han til dette har skænket uhyre store Samlinger af 

eskimo-etnografisk og -arkæologisk Art. Et eget Rum paa Museet 

er helliget ham, ligesom hans Villa i Hundested er omdannet til 

et R.-Museum. 

Efterladte Papirer i Det kgl. Bibliotek. — Æresmedlem af en 

Række videnskabelige Institutioner i Ind- og Udland. — R. 1909. 

F.M.G. 1921. F.M.S. 1924. — Malerier af H. Vedel 1928 (Fr.borg), 

Har. Moltke 1921 (Thulekommissionen) og 1931 (Fr.borg), 

Margrethe Svenn Poulsen (Nationalmuseet), Masolle, Hj. Sørensen 

1929 og E. Saltoft. Akvarel af Har. Moltke. Buster af Niels 

Hansen (Statsministeriet), S. Rathsack 1934 (Nationalmuseet), 

Julie Marstrand Blegvad 1921 og C. Fagerberg. Tegninger af 

Har. Moltke, bl. a. 1903 og 1907 (enkelte i Nationalmuseet), 

Alb. Engstrom (sst.) og Alfr. Schmidt (Fr.borg). Træsnit af K. 

J. Almqvist 1936. Litografi af Ernst Hansen 1933. — Mindevarder 

paa Spodsbjerg ved Hundested 1936 og ved Jakobshavn 

1937. Mindekrukke af Ingeborg Plockross Irminger 1936. 

Kaj Birket-Smith: Knud Rasmussens Saga, 1936. Peter Freuchen: Knud 

Rasmussen, som jeg husker ham —, 1935. Har. Moltke: Livsrejsen, 1936. W. 

Thalbitzer: K. R. som Grønlandsforsker, Danske Studier, XXXI, 1934, S. 1 

—8. Therkel Mathiassen: K. R.s Slæderejse-Ekspeditioner og Oprettelsen af 

Thule-Stationen, Geogr. Tidsskr., XXXVII, s. A., S. 3—15. _._. _ 

H. Ostermann. 

Rasmussen, Lars Ditlev, f. 1868, Politiker. F. 2. Juli 1868 i 

Fraugde. Forældre: Husmand, senere Kreaturhandler Jens R. 

(1824—1910) og Caroline Hansen (1837—87). Gift 12. Juni 1897 

i Odense med Betty Sofie Elisabeth Kirstine Larsen, f. 19. Nov. 

1867 i Odense, D. af Detaillist Ferdinand Adolph L. (1838—1915) 

og Petrine Petersen (1841—1911). 

R. kom som ung i Typograflære paa »Fyns Stiftstidende« og 

arbejdede en Aarrække, efter at han havde gjort den unge Svends 

sædvanlige Udenlandsrejse, paa forskellige Trykkerier i Odense. 

Han blev Formand for sin Fagforening og var 1898—1908 Medlem

Rasmussen, L. D. 231 

af Hovedbestyrelsen for Dansk Typografforbunds Provinsafdeling. 

Vokset op paa Livets Skyggeside fik han tidligt Sansen skærpet 

for Ret og Uret. Han meldte sig ind i Socialdemokratiet, da dette 

endnu var et lille Parti, men han blev, paa een Gang nøgtern og 

ildfuld, en af de Agitatorer, som beredte Jordbunden for dets stærke 

Vækst i Begyndelsen af Aarhundredet. Han var 1902—13 Formand 

for Vælgerforeningen i Odense 2. Kreds, men udstrakte sit agitatoriske 

Markarbejde over hele Øen. Han var 1903—13 Medlem 

af Socialdemokratiets Hovedbestyrelse og havde i de mange Aar 

1904—33 som Formand for Partiets fynske Agitationsdistrikt de 

organisationsmæssige Traade i sin Haand. 1906 blev han Medlem 

af Odense Byraad, fik Sæde i Skoleudvalget og i Kasse- og Regnskabsudvalget; 

fra 1917, efter Marotts Udtræden, var han Gruppens 

Formand. Han nedlagde Byraadshvervet 1933. Hjælpsom 

og varmhjertet har han bistaaet talrige Mennesker i Retsspørgsmaal 

og andre Vanskeligheder og blev, som han spøgende kaldte 

det, en hel »Lommeprokurator« for Smaakaarsfolk i Odense, ja, 

paa hele Fyn. 1906 blev han første Gang opstillet ved et Folketingsvalg 

i Assens over for Klaus Berntsen, derefter 1909 i Kerteminde. 

Da Gustav Bang, som fra 1901 havde været socialdemokratisk 

Kandidat i Odense 2. Kreds, 1910 valgtes i Kbh., overtog 

R. sin hjemlige Kreds, og 1913 slog han den konservative Dr. phil. 

H. L. Møller og bevarede Kredsen ved alle senere Valg. Paa 

Rigsdagen nøjedes han ikke med at være blot orienteret i de 

Spørgsmaal, han havde med at gøre. Hans Ordførerskab for den 

nye Straffelov af 1930 viste saaledes, med hvilken Forstaaelse han 

var trængt ind i og havde naaet Beherskelse af et vanskeligt Stof; 

det er almindelig kendt, at ingen Jurist under Udvalgsarbejdet 

kunde sætte denne Lægmand til Vægs. Af andre Sager, der havde 

hans særlige Interesse, eller som han var Ordfører for, kan nævnes 

Ulykkesforsikringen (Loven af 1916 med senere Ændringer), sociale 

Spørgsmaal som Alimentation, Enkebørn, Boligforhold, Lærlingelov, 

Arbejdsanvisning og Arbejdstidsspørgsmaal, kommunale Anliggender 

som Laanekasser, Indlemmelser og Politiets Ordning. Tillige 

tog han sig mere og mere af Finanssager og blev efter at have 

været Medlem af Folketingets Finansudvalg 1924—27 og fra 1929 

dette Udvalgs Formand 1932—35. 1934 udnævntes han til Statsrevisor, 

og da han var fyldt 70 Aar, sluttede han sin Rigsdagsgerning 

med Valgperiodens Udløb 1939. R. stod i mange Aar 

ligesom i Skyggen af sin mere imposante Partifælle Emil Marott, 

i flere Henseender hans diametrale Modsætning. En stilfærdig, 

idealistisk Karakter, fast og kammeratligt forbundet med den fynske

232 Rasmussen, L. D. 

Arbejderbefolkning. Skønt fuldt loyal over for senere Tiders taktiske 

Bevægelser inden for Partiet var det ham altid en Overvindelse 

at gaa paa Akkord med sine Ungdomsidealer. De mange 

Aars Agitatorvirksomhed prægede ham, Kamptidens Alvor sad 

ham i Blodet og var den Maalestok, han anvendte over for Problemer 

og Begivenheder. 

Fyns Social-Demokrat 19. og 22. Maj 1938. G. Fog-Peteisen: Vor Regering 

og Rigsdag, 1938, S. 326 ff. Oluf Bertolt. 

Rasmussen, Lauritz Godtfred, 1824—93> Zink- og Bronzestøber. 

F. 11. Juni 1824 i Kbh. (Trin.), d. 24. April 1893 sst., begr. sst. 

(An.). Forældre: Høker Niels R. (Møikjøb) (1787—1854) og 

Ane Nielsdatter (1784—1863). Gift 30. April 1855 i Meissen 

(Trin.) med Auguste Emilie Rost, f. 25. Jan. 1829 i Bonitzsch 

ved Meissen, d. 15. Maj 1885 i Kbh. (Trin.), D. af Vinbjergejer, 

Gæstgiver Johann Karl Gottlob R. (d. 1833) og Christiane 

Friederike Gotzin (gift 2° 1834 med Vinbjergejer Johann Gottlieb 

Borschiitz). 

R. kom 1839 i Gørtlerlære hos H. Dalhoff, Broder til J. B. Dalhoff 

(s. d.), og 1844 var han udlært. N. A. rejste han paa Professionen 

til Udlandet. Sammen med et Par Kammerater drog han 

over Stettin til Berlin og derfra videre til Warschau. Herfra vandrede 

R. alene videre. Han arbejdede, hvor han kom frem, bl. a. 

i Meissen, hvor han ogsaa forlovede sig. Paa sine videre Vandringer 

kom han bl. a. til Miinchen, Wien og Konstantinopel. I Miinchen 

deltog han bl. a. i Støbningen af Schwantalers store Bavaria-Figur. 

Efter otte Aars Vandreliv kom R. tilbage til Kbh. 1853. Under 

beskedne Forhold etablerede han sig som Skriftstøber i en Kælder 

i Faderens Ejendom. Efter Faderens Død løste R. 2. Nov. 1854 

Borgerskab som Zink- og Metalstøber, og nu kunde han gifte sig 

med den unge Pige fra Meissen, som han havde forlovet sig med 

i sine Vandreaar. Det blev af Betydning for R., at G. F. Hetsch 

havde lagt Mærke til den unge, fremadstræbende Metalstøber, der 

var i Besiddelse af ualmindelig faglig Dygtighed. R.s Virksomhed 

voksede og maatte stadig udvides. Blandt de mange Arbejder, 

der udgik fra hans Støberi, først paa Christianshavn, senere i 

Læssøesgade, kan nævnes F. E. Rings Frontongruppe til Det kgl. 

Teater, syv af Statuerne til Frederikskirkens (Marmorkirkens) Tag, 

Bissens Gruppe over Blegdamshospitalets Hovedportal, Tyge Brahes 

Statue ved Observatoriet o. fl. 1883 udnævntes R. til Hof 

Zink- og Metalstøber. Han var fra 1875 Medlem af Industriforeningens 

Repræsentantskab, og 1883 blev han Formand for

Rasmussen, Lauritz. 233 

Repræsentantskabet for Kreditforeningen af Haandværkere og 

Industridrivende. Desuden var han Næstformand i Foreningen 

til Lærlinges Uddannelse. — R. 1892. — Maleri af E. H. Bentzen 

paa Støberiets Kontor. Gipsbuste (1877), to Bronzerelieffer og en 

Bronzeplakette af samme i Støberiet. Træsnit efter Fotografi. — 

Støberiet gik efter R.s Død over til Sønnerne Carl R. (s. d.) og 

Herman R. (udtraadt af Firmaet 1900). 

Tidsskr. for Kunstindustri, IV, 1888, S. 106, 203, 208, 286. III. Tid. 26. Juli 

1891 (af Erik Schiødte). Carl Krestensen: En dansk Haandværkssvends Optegnelser, 

Museum, 1893, II, S. 189. C. A. Clemmensen: Lauritz Rasmussen 

Kgl. Hof-Bronzestøber 1854—Anden November—1929,1929. p \r J 

Rasmussen, Laurs, 1849— I 9 I 9> Friskolelærer. F. 15. Marts 1849 

i Emborg, Ry Sogn, d. 27. Sept. 1919 i Silkeborg, begr. sst. Forældre: 

Gaardejer Rasmus Mathiassen (1808—89) og Maren Christensdatter 

(1810—60). Gift 7. Okt. 1875 i Venge med Hansine 

Jensen, f. 5. Aug. 1846 i Haarby, d. 24. Juli 1923 i Gørlev, D. af 

Gaardejer Jens J. (Rohde) (1806—73) og Maren Hansdatter 

(1811— 88). 

R. voksede op i et oplyst og anset Bondehjem. Hans Fader 

havde alle Sognets Tillidshverv og var 1852—55 og 1858—66 

Folketingsmand for Bræstrupkredsen. 1873 tog R. Lærereksamen 

fra Blaagaards Seminarium. Under sit Ophold i Kbh. kom han 

i Forbindelse med grundtvigske Kredse og blev saa stærkt optaget 

af Friskoletanken, at han ønskede at afbryde Eksamenslæsningen 

og rejse til Askov for der at forberede sig til en Gerning i den frie 

Skole. Efter Faderens indstændige Ønske tog han dog sin Eksamen. 

1875 begyndte han under smaa Kaar — 300 Kr. i aarlig Løn — 

en Friskole i Ringe og virkede her i 40 Aar. Friskolen blev efterhaanden 

en af de største i Landet. 1886 oprettede R. en Fortsættelsesskole 

i Forbindelse med Friskolen og 1902 en Uddannelsesskole 

med toaarig Læsetid for Lærere og Lærerinder ved Friskolerne. 

Især efter hans Tilskyndelse dannedes 1886 Landsforeningen 

Dansk Friskoleforening, hvis Formand han var fra dens Stiftelse 

til 1915. Under hans kloge og kyndige Ledelse lykkedes det at 

skaffe Friskolerne større Statsstøtte, uden at deres Frihed blev beskaaret, 

men ofte maatte han for at opnaa Resultater bøje sig mere, 

end en og anden Hedspore fandt heldigt. R. fik aarlige Feriekursus 

for Friskolens Lærere sat i Gang, han var Leder af de store 

Friskolemøder i Odense, og gennem sin omfattende Gerning og 

sin udprægede Evne til Samarbejde fik han en Førerstilling inden 

for Friskolebevægelsen. — Mindesmærke i Ringe 1922.

Rasmussen, Laust. 235 

— Mindesmærke med Portræt i Grindsted 1926. Portrætteret 

paa Oscar Matthiesens Maleri af den grundlovgivende Rigsdag 

!9 r 5 (J9235 Rigsdagen). 


igoi—03, S. 395—98. Kolding Folkeblad 15. og 20. Dec. 1924. 

Hans Jensen. 

Rasmussen, Laurits (Laust), f. 1862, Politiker, Forsvarsminister. 

F. 22. Nov. 1862 i Højrup, Brusk Herred. Forældre: Tækkemand 

Rasmus Lauritsen (1824—85) og Ingeborg Dorthea Hansen Bie 

(1824—97). Gift 8. Maj 1886 i Fredericia med Marie Honoré, 

f. 19. Okt. 1859 i Fredericia, d. 24. Aug. 1933 sst., D. af Tømrersvend 

Louis Jacob H. (1818—66) og Elisabeth Hermann (1814—77). 

De konservative Anskuelser, R. fik indpodet i Hjemmet, bestyrkedes, 

da han kom i Bogtrykkerlære paa Højrebladet i Fredericia. 

Som udlært Typograf kom han i Forbindelse med andre Kredse 

og sluttede sig med Liv og Sjæl til Socialismen, som i 70'erne 

havde været meget levende i Byen, men nu næsten var helt hensygnet. 

1886 var han med til at genrejse Socialdemokratisk Forening, 

blev dens Kasserer, og kort efter ledede han Erobringen af 

Arbejdernes Begravelseskasse fra Byens Konservative. Slet saa let 

skulde det ikke gaa med Erobringen af Byen, men han lagde med 

godt Humør ud paa Agitationen i By og Opland. 1888 deltog 

han i Partiets 3. Kongres i Kbh. og flyttede 1890 paa Harald 

Jensens Opfordring til Aarhus for at blive Sætter paa »Demokraten«. 

Aarhus-Aarene blev af stor Betydning for hans Udvikling. 

Politisk blev han »Kong Harald«s Discipel og haandgangne Mand. 

Han blev Formand for de samvirkende Fagforeninger i Aarhus 

(1893—97), han udvidede sit Agitationsomraade til hele Østjylland, 

og han begyndte at skrive Artikler i Bladet. Da »Demokraten«s 

Aflægger i Horsens 1898 blev udvidet til et selvstændigt Dagblad, 

blev R. sendt derned, og indtil 1918 var han som Redaktør af 

»Horsens Social-Demokrat«, som Partiforeningsformand og som 

Medlem af Byraadet (1900—17) blandt Hovedkræfterne bag Partiets 

Fremgang og Kommunens Demokratisering. Ogsaa i Købstadforeningen 

gjorde han sig stærkt gældende og sad i Bestyrelsen 

1907—17. Med sit lette Sind og sin frodige Veltalenhed 

var han en af Socialdemokratiets mest vindende 

Agitatorer, saavel i Tale som Skrift. Hans politiske Artikler, 

i Reglen mærket -s, gik igen i hele den socialdemokratiske 

Presse. Ikke mindst ved sine talrige Møder i Landkommunerne 

har han bidraget betydeligt til Socialdemokratiets Fremtrængen

236 Rasmussen, Laust. 

i Jylland. Han er Forfatteren til den »Haandbog for Socialdemokratiet« 

(1913), som har været et Værktøj for dets andre Agitatorer 

og Tillidsmænd. 1892, 1898, 1901, 1903 var han opstillet til Folketinget 

i Fredericia, og 1906 besejrede han endelig Venstremanden 

Jens Ousen. 1910 faldt han, men vandt Kredsen paa ny 1913 og 

beholdt den, til han 1935 nedlagde Mandatet. Han tog sig de 

første Rigsdagsaar bl. a. af Tjenestemandssager (Lov om Dyrtidstillæg 

1915), Jernbanelov og sociale Spørgsmaal (uægte Børn, Opdragelseshjemmene). 

1908 og igen 1913 blev han Medlem af Folketingets 

Finansudvalg og afløste 1917 K. M. Klausen som Partiets 

Finans- og politiske Ordfører og som Ordfører i Militærspørgsmaal. 

1919—20 var han Gruppens Formand. Han var en af Socialdemokratiets 

Repræsentanter i Militærkommissionen af 1919. Hans og 

hans Kollegers Opfattelse af Forsvarssagen var, foruden af Partiprogrammets 

knappe Krav: »Afrustning; Internationale Stridigheder 

afgøres ved Voldgift« bestemt ved deres Indtryk fra 8o'ernes 

Fæstnings- og Gendarm-Provisorier, Kampaarenes Hentydninger 

til Militærets eventuelle Anvendelse mod »indre Fjender« o.s.v. 

For Harald Jensens og R.s Vedkommende var den vel yderligere 

skærpet af den særlig jyske, Bjørnbak'ske, Antimilitarisme. I Overensstemmelse 

med Partiets Stilling ved Hærlovrevisionen 1909, men 

nu med Versaillesfreden som Baggrund og under Henvisning til 

den internationale Retsorden, som Folkeforbundets Oprettelse gav 

Løfter om, udformede og fremsatte R. under Forsvarslovenes Behandling 

1922 Socialdemokratiets (Mindretals-) Forslag om Afrustning 

m. v. i et Lovudkast paa otte Paragraffer, ved hvis Gennemførelse 

de samlede aarlige Militærudgifter vilde være gaaet ned til ca. 

JY2 Mill. Kr. April 1924 indtraadte R. i Ministeriet Stauning som 

Forsvarsminister og fremsatte Okt. s. A. Forslaget som Regeringsforslag. 

Efter Indarbejdelse af nogle af de Radikale foreslaaede 

Ændringer benævntes det nu noget dyrere Forslag Lov om Omdannelse 

af Hær og Flaade til et Vagtkorps og en Statsmarine 

bestemt til Varetagelse af Danmarks Neutralitets- og Folkeforbundsopgaver 

og blev i denne Skikkelse vedtaget i Folketinget Marts 

1925, men begravet i Landstinget. Et Par Forslag stillet af R. om 

Besparelser paa Militær budgetterne blev ligeledes standset af Landstinget. 

Under Venstreregeringen 1926—29 kritiserede han som 

Socialdemokratiets Ordfører skarpt Brorsens Militærforslag. Som 

Forsvarsminister paa ny i Koalitionsregeringen Stauning—Munch 

af 1929 gik han Marts 1932 med til de af Venstre stillede Forslag 

om inden for 1922-Ordningens vide Rammer at spare nogle Millioner, 

hvilket derefter gennemførtes med Regeringspartiernes Stem-

Rasmussen, Laust. 237 

mer. Men Afrustnings- eller Nedrustningsforslaget fremsatte han 

saavel 1929, 1930, 1931 som sidste Gang 1932. Han havde bebudet 

at ville trække sig ud af Ministeriet, naar han fyldte 70 Aar, og 

24. Nov. 1932 traadte han tilbage og afløstes som Forsvarsminister 

af H. P. Hansen, der førte Forslaget op i Landstinget, hvor det 

forkastedes Marts 1933. Paa dette Tidspunkt laa den verdenspolitiske 

Situation væsentlig anderledes end 1922. Afrustningskonferencen 

i Geneve var i Virkeligheden brudt sammen. I Tyskland 

var Nationalsocialismen kommet til Magten, Kaprustningen var 

under fuld Udvikling rundt omkring. Ogsaa Socialdemokratiet 

maatte se Militærspørgsmaalet i et nyt Lys, hvad afgørende kom 

til Udtryk i Programudtalelsen »Danmark for Folket« Maj 1934, 

hvori det bl. a. erkendes, »at der ikke er tilstrækkelig Basis for 

isoleret Afrustning for Tiden«. Som R. havde Partiet bag sig under 

Kampen for Afrustningen, har han efter sin Udtræden af det politiske 

Liv erklæret sig enig med Partiet i dets ændrede Holdning over 

for Militær og Forsvar. 1918—24 var han Direktør for Statens 

Døvstummeinstitutter og samtidig Statsrevisor. — Maleri af Johannes 

Glob 1933 i Privateje (overgaar senere til Forsamlingsbygningen 

i Fredericia). Portrætteret paa Oscar Matthiesens Maleri 

af den grundlovgivende Rigsdag 1915 (1923, Rigsdagen) og paa 

E. Saltofts Gruppebillede (1934, Folkets Hus, Enghavevej). 

C. E.Jensen og F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets Aarhundrede, II, 1904, 

S. 57a. Social-Demokraten 23. Maj 1906, 24. April og 22. Nov. 1922, 

24. April 1924, 21. Nov. 1937. Horsens Social-Demokrat 1. Okt. 1923, 1. Okt. 

1938. Demokraten 18. Juni 1933. Officiantbladet 1932, Nr. 5. 

Rasmussen, Louise, se Danner. 

Oluf Bertolt. 

Rasmussen, Mads, 1856—1916, Konservesfabrikant, Mæcen. F. 

9. Juni 1856 i Stegsted ved Odense, d. 24. April 1916 i Kbh., 

begr. i Faaborg. Forældre: Teglværksejer Rasmus Jørgensen (1825 

—71) og Mette Marie Nielsdatter (1829—97). Gift 22. Maj 1895 

i Svendborg med Christine Andersen, f. 14. Sept. 1865 i Tved, D. 

af Husmand Christen A. (1832—64) og Cilia From (1841—1903, 

gift 2° 1865 med Husmand, senere Teglværksejer i Kirkeby Jens 

Pedersen, 1835—1907). 

Under et Ophold i Amerika havde R. Lejlighed til at sætte sig 

ind i Konservesfabrikationen, og da han 1888 vendte hjem til 

Danmark, startede han i sin Fødeby en Fabrik for Frugtkonservering 

og Frugtvinsfabrikation. Det lykkedes ham at faa sit første 

Produkt saa tidligt færdigt, at det kunde komme med paa Udstil-

238 Rasmussen, Mads. 

lingen i Kbh. 1888, hvor han fik højeste Udmærkelse for Henkogning 

og for Bestræbelserne for at udnytte danske Havebrugsprodukter. 

1889 grundlagde R. i Faaborg et Andelsforetagende ligeledes 

for Frugtkonservering og Frugtvinfabrikation, som overtog 

Virksomheden i Stegsted og som han tre Aar efter overtog for egen 

Regning under Firmanavn Dansk Vin- og Konservesfabrik, M. R. 

I de følgende Aar udfoldede R. en betydelig Agitation for rationel 

Frugtavl, og Faaborg-Fabrikken, som fik Prædikat af kgl. Hofleverandør, 

erhvervede sig et anset Navn ved Tilvirkning af Frugtvine. 

1906 sammensluttedes den med Landets ældste Konservesfabrik 

J. D. Beauvais (s. d.) til Akts. De danske Vin- & Konserves- 

Fabriker, J. D. Beauvais—M. R., hvis Leder R. var, indtil han et 

halvt Aar før sin Død fratraadte som Direktør og blev Formand for 

Bestyrelsen. R., der var i Besiddelse af stor Arbejdsevne og et 

fremragende Organisationstalent, førte Fabrikkerne frem til at være 

de største i denne Branche i Norden og tog i øvrigt paa mange 

Maader Del i det offentlige Liv. Han var Byraadsmedlem i Faaborg 

1900—09, Formand for Venstrevælgerforeningen i Faaborgkredsen, 

Medlem af Direktionen for Odense—Nørre Broby—Faaborg-Banen, 

Næstformand og Kasserer i Dansk Husflidsselskab og 

Formand for Foreningen af Konservesfabrikanter i Danmark. I 

Hovedstaden arbejdede R. ivrigt for at skabe en københavnsk 

Venstregruppe og var Formand for Venstreklubben indtil 1911. — 

Etatsraad 1912. — R. 1906. —To Malerier af Peter Hansen ca. 1910 

(Familieeje). Portrætteret paa sammes Maleri af Faaborg Museums 

Indvielse 1910 (Faaborg Museum). Maleri af Kai Nielsen 

1912. Tegninger af Peter Hansen og Kai Nielsen. Granitstatue 

af sidstnævnte 1912—13 (Faaborg Museum). 

Berl. Tid. og Politiken 25. April 1916. P. Koch Jensen. 

R. er Stifteren af Faaborg Museum — Monumentet over en stor 

Epoke i fynsk Kunst, bemærkelsesværdigt ikke alene som Museum 

og Kunstværk i sig selv, men tillige, fordi det blev til som en maalbevidst 

gennemført, kulturpolitisk Gestus. Paa et Tidspunkt, hvor 

Værdien af de fynske Maleres Kunst var blevet alvorligt angrebet 

(Polemikken om »Bondemalerne« Foraaret 1907 mellem Gudmund 

Hentze, Harald og Agnes Slott-Møller paa den ene Side og Karl 

Madsen paa den anden Side) og Kampens Efterdønninger endnu 

følelige, foreslog Broderen Overretssagfører Jens R. under et Selskab 

22. Febr. 1910 R., at han skulde anvende en aarlig Pengesum 

til at danne en fynsk Samling. R. gik imidlertid langt videre, idet 

han straks tog Sigte paa et selvstændigt fynsk Kunstmuseum i

Rasmussen, Mads. 239 

Faaborg, oprettet med Kunstnernes Bistand og for hans Midler. 

Han nedsatte en Komité, bestaaende af Malerne Fritz Syberg, 

Tom Petersen, Peter Hansen, Jens Birkholm, Johannes Larsen og 

Nic. Lutzhøft. Allerede St. Hansdag 24. Juni 191 o indviedes 

Museet med Lokale i R.s Ejendom i Faaborg. Indkøbene til 

Museet fortsattes nu saa rask, at R. to Aar efter besluttede at købe 

en Nabogrund til Ejendommen og der lade opføre en særlig 

Museumsbygning med Carl Petersen som Arkitekt. St. Hansdag 

1913 holdtes der Rejsegilde, s. D. afsløredes Kai Nielsens Ymerbrønd 

paa Torvet i Faaborg, en Gave til Byen fra R., og 10. Juli 

1915 indviedes det nye Museum. I deres foreliggende, nu afsluttede 

Skikkelse er Samlingerne byggede op om Billedhuggeren Kai 

Nielsen og Malerne Poul S. Christiansen, Peter Hansen, Johannes 

Larsen og Fritz Syberg som de centrale Personligheder. Selve 

Bygningen er Carl Petersens Hovedværk og blev Indledningen til 

den klassicistiske, C. F. Hansen-prægede Periode omkring 1920. 

Tilsammen udgør Hus og Indhold en Helhed af enestaaende Art. 

Ved Fundats, kgl. konfirmeret 22. Nov. 1928, er Museet af R.s 

Enke i Henhold til R.s Testamente frigjort som selvejende Institution 

med en Driftskapital paa 60 000 Kr. 

Leo Swane: Faaborg Museum (Kunst i Danmark. Ny Række, V), 1932. 

Sigurd Schultz. 

Rasmussen, Niels Hansen, 1854—1924, Foregangsmand paa 

gymnastisk og nationalt Omraade. F. 27. Sept. 1854 paa Vøjremosegaard 

i Birkende, Fyn, d. 1. Aug. 1924 paa Frbg., begr. sst. 

(Solbjerg). Forældre: Gaardejer, Sognefoged, senere Ejer af Kragsbjerg 

ved Odense Rasmus R. (181 o—73, gift 1° 1836 med Kirsten 

Jacobsdatter, 1787—1853, gift i° med Gaardejer Niels Hansen, 

ca. 1786—1834) og Susanna Lauritzen (1829—80). Gift 18. Marts 

1895 i Tyrsted med Mette Marie Agnete Elisabeth Otterstrøm, 

f. 2. Marts 1873 i Hvilsted, D. af Sognepræst, senere i Nordby, 

Samsø og i Tyrsted og Ut, Carl Erasmi O. (1839—96) og Sophie 

Catharina Flensborg (1838—1923). 

R.s Fader købte 1860 en Gaard ved Odense, og Sønnen kom til 

at gaa i Katedralskolen, hvor han sytten Aar gammel tog Præliminæreksamen. 

Han kom derpaa i Lære paa et Maskinværksted 

i Odense og forberedte sig samtidig til Optagelse paa Polyteknisk 

Læreanstalt, hvor han blev cand. polyt. 1880. Allerede før dette 

Tidspunkt var hans Interesse for Gymnastik imidlertid blevet vakt 

paa en saadan Maade, at det blev bestemmende for hans senere 

Virksomhed. Under et Ophold paa Vejstrup Højskole i Vinteren

240 

Rasmussen, N. H. 

1876—77 havde han deltaget i en Gymnastik, der var præget af 

Højskolelivets Frihed og Friskhed, og ved sin Tilbagekomst 

til Kbh. var han med til at stifte Kbh.s Gymnastikforening. 

Hans Arbejde for Gymnastikken bragte ham i Forbindelse med 

Bygmester Andreas Bentsen, der var knyttet til Vallekilde Højskole, 

og dette Bekendtskab førte til, at han opgav at blive Ingeniør 

og drog til Vallekilde som Bentsens Medhjælper. I Forsommeren 

1882 overværede han sammen med Bentsen en Gymnastikfest i 

Stockholm og blev stærkt grebet af den lingske Gymnastik, han 

der saa. N. A. gennemgik han et Kursus paa nogle Maaneder 

ved det svenske gymnastiske Centralinstitut, og senere, 1885—87, 

gennemgik han Instituttets fuldstændige Kursus og erhvervede Afgangsbetegnelsen 

Gymnastikdirektør. Inden dette sidste Studieophold 

i Stockholm havde han imidlertid udført et Pionerarbejde, 

som fik den største Betydning: han havde ført svensk Gymnastik 

over paa dansk Grund. Begyndelsen blev gjort paa Vallekilde, 

hvor en nyopført Gymnastikbygning fik sin Indvielse med en Opvisning 

under R.s Ledelse 25. Febr. 1883. Dette Pionerarbejde 

fortsatte R. fra 1887 * Kbh., først i lejede Lokaler, fra 1898 i sin 

egen Bygning paa Vodroffsvej. Som Medlem af den saakaldte 

store Gymnastikkommission deltog han i Tiaaret 1889—99 i Udarbejdelsen 

af det nye Gymnastiksystem, som er fremstillet i Haandbogen 

af 1899, og i de følgende Aar virkede han ivrigt for at føre 

den nye Gymnastik ud i Livet. De sidste Aar af R.s Liv var for 

en stor Del viet et omfattende og paa sin Vis enestaaende nationalt 

Arbejde. I Verdenskrigens første Aar fattede han den Beslutning 

at komme sønderjyske Krigsfanger til Hjælp; han organiserede og 

ledede med stor Dygtighed og Offervillie dette Hjælpearbejde, der 

kom Tusinder af Sønderjyder til gode og blev en betydningsfuld 

Indledning til de nationale Bestræbelser, som den paafølgende 

Genforening satte i Gang. — R.s Foregangsarbejde bar Præget af 

hans Idealisme, hans praktisk betonede Intelligens og hans betydelige 

Organisationsevne. Han var ikke særlig veltalende, og hans 

Væsen var ikke uden Kanter, men Karakterens Redelighed og 

Rankhed prægede hans Fremtræden og indgød Tillid og Sympati. 

— Efterladte Papirer i Rigsarkivet. — R. 1909. — Buster af 

Jens Lund 1903 og 1925. Tegning af C. Lyngbo 1905 i Familieeje. 

Gymnastisk Tidsskr., 1924, S. 81 ff. Højskolebladet, XLIX, s. A., Sp. 

1067—72. Fyns Tidende 3. og 6. Aug. s. A. Bent Rasmussen: I Gerning 

og Sandhed. N. H. Rasmussen og de sønderjydske Krigsfanger, 1927. 

H. P. Langkilde.

Rasmussen, Niels. 241 

Rasmussen, Niels, 1820—85, Politiker. F. 26. Juni 1820 i Lisbjerg 

ved Aarhus, d. 16. Jan. 1885 i Lisbjerg, Terp, begr. i Lisbjerg. 

Forældre: Gaardejer Rasmus Sørensen (1789—1838, gift 

2° 1833 med Karen Nielsdatter, 1793—1848) og Kirsten Nielsdatter 

(1793—1829). Gift 11. Dec. 1846 i Lisbjerg med Johanne 

Pedersdatter, f. 25. Nov. 1814 i Lisbjerg, d. 21. Jan. 1892 i Terp, 

D. af Gaardmand Peder Laursen (1753—1820) og Ane Nielsdatter 

(ca. 1777—1843). 

R. fik kun en tarvelig Uddannelse i Almueskolen, men forstod 

ved Flid og Selvarbejde at bøde herpaa. 1843 fik han Fædregaarden 

overdraget af sin Stifmoder, men solgte den 1854 for at 

tilkøbe sig en langt større i Nabobyen Terp og købte desuden 

1863 Nabogaarden til sin nye Ejendom, saa at han til sidst ejede 

over ni Tdr. Hartk. Han var 1845—49 Sognefoged, sad 1851—67 

i Sogneforstanderskabet og 1859—83 i Amtsraadet; var tillige siden 

1866 Landvæsenskommissær. Men desuden virkede han ogsaa ad 

andre Veje for Landbostandens Udvikling og Egnens Opkomst. 

Han var 1862 Medstifter af Landbosparekassen i Aarhus, i fire Aar 

Medlem af dens Bestyrelse og 1867—81 af dens Repræsentantskab; 

endvidere 1877—81 af Bestyrelsen for Aarhus—Grenaa-Banen og 

fra 1878 indtil sin Død af Repræsentantskabet for det jysk-engelske 

Dampskibsselskab, fik ogsaa stiftet en Sygekasse for Sognet (1869) 

og en Hesteforsikringsforening (1875). Han var endvidere en virksom 

Støtte for Lars Bjørnbak ved Oprettelsen af Folkehøjskolen i 

Viby og 1866 ved Grundlæggelsen af »Aarhus Amtstidende« samt 

var i en lang Aarrække en af hans ivrigste og dygtigste politiske 

Kampfæller, men skilte sig senere fra ham og var 1882 Medstifter 

af »Aarhus Folkeblad«. Han var nemlig blevet stærkt kristeligt 

vakt og havde sluttet sig til den grundtvigske Retning; var derfor 

ogsaa virksom for Opførelsen af Valgmenighedskirken i Aarhus og 

Højskolehjemmet sst. 1882 samt byggede for egne Midler paa sin 

Mark et Forsamlingshus. Ligeledes deltog han i 70'erne i Styrelsen 

af de store jyske Skolemøder. — 1863 valgtes han til Landstingsmand 

for 9. Kreds og genvalgtes til 1882; han var her en af 

Venstres dygtigste Talsmænd, hvis Ord altid hørtes med Opmærksomhed, 

og som ogsaa fuldt ud nød Modstandernes Agtelse. Han 

stemte imod Forfatningen af 1866. Han var Medlem af flere vigtige 

Udvalg, især om Kirke- og Skoleforhold, paa hvilke Omraader 

han var ret radikal i sine Frihedskrav, og af flere Fællesudvalg, 

om Valgmenigheder 1873 og om Hærens Ordning 1880, samt 

1875—î af Finansudvalgene, og i Finansspørgsmaal var han Venstres 

egentlige Ordfører. Han var 1868—70 Medlem af Kirke- 

Daask biografisk Leksikon. XIX. Aug. 1940. 16

242 Rasmussen, Niels. 

kommissionen og 1877 en af Dommerne i Rigsretssagerne mod 

Krieger, Hall o. fl. Men da han havde været meget ivrig for det 

politiske Forlig 1877 og ligeledes 1881 alvorlig stræbte at komme 

til mindelig Forstaaelse, blev han af sine Partifæller betegnet som 

alt for maadeholden og vraget ved de nye Valg baade til Landsting 

(1882) og Amtsraad (1883), hvad han tog sig meget nær. 

Den dybere Grund til Frafaldet var dog nok R.s Overgang fra 

Bjørnbak til Grundtvigianerne. — Træsnit af A. Bork 1885. 

H. Wulff: Den danske Rigsdag, 1882, S. 470—73. Aarhus Folkeblad 17. 

Jan. 1885. Rasmus Nielsen: Landstingsmand Niels Rasmussen, 1929. Hans 

Jensen i: Landbosparekassen i Aarhus 1862—1937, 1937 (se Registeret). 

Emil Elberling (Povl Engelstoft*). 

Rasmussen, Otto Frederik Christian, 1814—88, Godsforvalter, 

historisk Forfatter. F. 31. Marts 1814 paa Espe, d. 7. Dec. 1888 

paa Jettehøj ved Gisselfeld, begr. i Braaby. Forældre: Forpagter 

Anthon Wilhelm Frederik R. (ca. 1779—1817) og Inger Dorothea 

Jørgensen (1788—1860, gift 2° 1831 med Forpagter paa Gaunø 

Rasmus Sørensen, 1798—1862). Gift i° 17. Okt. 1845 i Bregentved 

Kapel med Frantsine Vilhelmine Holm, f. 31. Dec. 1817 i 

Hellested, d. 20. Nov. 1866 paa Jettehøj, D. af Sognepræst i 

Hellested Peter H. (1766—1831) og Alhed Christiane Bangert 

(1775—1854). 2° 10. Sept. 1875 i Tanderup, Baag Hrd., med 

Dorothea (Doris) Vilhelmine Elisabeth Baumann, f. 22. Aug. 1837 

i Rendsborg, d. 6. Juni 1910 paa Frbg., D. af Bataillonskirurg, 

senere Overlæge, Justitsraad Christian Henrik B. (1806—71) 

og Anna Magdalene Jensen (1803—52). 

R. tog 1831 dansk-juridisk Eksamen og var 1833—40 Fuldmægtig 

paa Bregentved-Gisselfeld Birkekontor. Efter 1840—43 at 

have beklædt en Fuldmægtigstilling paa Præstø Amtskontor modtog 

han 1844 Pladsen som Godsforvalter paa Gunderslevholm, 

men udnævntes allerede n. A. til Godsforvalter paa Gisselfeld, en 

Stilling, han beklædte til sin Død. Fra 1857 fungerede han i samme 

Stilling ved Holmegaards Gods. Ved Siden af sin omfattende 

Embedsgerning tog R. ivrigt Del i det kommunale Liv, var Sogneraadsformand 

i Braaby i ikke mindre end 33 Aar og virkede i 

flere Aar som Landvæsens- og Tiendekommissær. Allerede tidligt 

begyndte han at samle Oplysninger om Gisselfelds ældre Historie, 

og ivrigt tilskyndet af sin foresatte udsendte han 1868 det omfangsrige 

Skrift »Optegnelser om Gisselfeld«. I første Række var det den 

egentlige Godshistorie, der havde optaget ham, men hertil knyttede 

sig Meddelelser om de berømte Mænd, der havde ejet Godset, og

Rasmussen, O. F. C. 243 

de mange Tjenestemænd, der havde været ansat ved det. Bogen 

vidner i høj Grad om Forfatterens dybe Fortrolighed med de 

lokale Forhold og omfattende Kundskaber i Tidens almindelige 

Landbohistorie. Som Kildeskrift er Bogen et første Rangs Arbejde. 

— Kammerraad 1859. Justitsraad 1875. Etatsraad 1882X— 

R - l86 9- Harald Jørgensen. 

Rasmussen, Peter Bertel, 1854—1934, Veterinær. F. 2. Sept. 

1854 i Sakskøbing, d. II. April 1934 i Kbh., begr. paa Frbg. 

(Solbjerg). Forældre: Klejnsmedemester Peter R. (1816—88) og 

Charlotte Marie Gleie (1812—74). Gift 22. Dec. 1887 * Kbh. 

(Trin.) med Henriette Kristine Damkjer, f. 9. Sept. 1848 i Ketterup, 

d. 26. Sept. 1925 i Kbh., D. af Sognepræst, Lic. theol., 

senere Provst Jacob Rasmus D. (1810—71, gift 2 0 1856 med Henriette 

Christiane Brunnich, 1807—82) og Johanne Krebs (1811—53). 

R. blev Dyrlæge 1876, og efter en kort Assistenttid ved Veterinærog 

Landbohøjskolen nedsatte han sig i Sakskøbing. En alvorlig 

Sygdom fik ham til allerede 1883 at opgive sin Praksis; han flyttede 

til Kbh., hvor han levede kummerligt bl. a. af Fuglepraksis. Med 

levende Interesse fulgte han i disse Aar den bakteriologiske Videnskabs 

Udvikling; navnlig Robert Kochs Opdagelse af Tuberkelbacillen 

kom til at præge hans Syn paa Kødkontrollen, der blev 

hans fremtidige Arbejdsfelt. Paa Kommunehospitalets Sektionsstue 

og hos Professor C. J. Salomonsen søgte han videre Uddannelse 

i patologisk Anatomi, Mikroskopi og Bakteriologi. 1887 blev 

han ansat ved Kbh.s obligatoriske Kødkontrol. Da Kommunen 

1888 indførte almindelig Kødkontrol i Forbindelse med Opførelsen 

af Kvægtorvets nye Slagtehus, blev R. udnævnt til Dyrlæge af 

1. Klasse, 1905 blev han Overdyrlæge, og som Chef for Kbh.s 

Torve- og Slagtehaller varetog han sin omfattende Gerning til 

1920. For Kødkontrollens første Udformning her i Landet blev 

R.s Gerning af største Betydning, hans »Vejledning for Bedømmelse 

af Kød« (1902) og »Undersøgelsesregler for Kødkontrol« 

(1908) gav Kontroldyrlægerne et solidt Arbejdsgrundlag og skabte 

Ensartethed i Bedømmelsen. 1889—1920 var R. Lærer for de 

veterinærstuderende i praktisk Kødkontrol; foruden Bedømmelse 

af sygelige Tilstande omfattede Faget Kvalitetsbedømmelse. Mange 

Dyrlæger tog ogsaa senere udvidet Kontrolkursus hos R. Det 

praktiske Arbejde tog hans Tid, og hans litterære Produktion var 

derfor kun ringe. I »Maanedsskrift for Dyrlæger« (I, 1889—90; 

III, 1891—92; VII, 1895—96; XII, 1900—01) har han skrevet 

om peptisk Mavesaar, Aktinomykose, Bedømmelse af slagtede 

16*

244 Rasmussen, P. B. 

tuberkuløse Dyr og om Okse- og Svinetinter. R. var Bestyrelsesmedlem 

og fra 1924 Æresmedlem af Kød- og Mælkehygiejnisk 

Forening, 1912—22 Medlem af den staaende Voldgiftsdomstol i 

Tvistigheder angaaende Handel med Husdyr for Staden Kbh. — 

R. 1911. 

E. Følger i Maanedsskrift for Dyrlæger, XLVI, 1934—35, S. 61—64. S. Hjortlund 

i Medlemsblad for Den danske Dyrlægeforening, XVII, 1934, S. 213—19. 

Dansk veterinærhistorisk Aarbog, II, 1935, S. 156 ff. „. ,-, .. 

Rasmussen, Peder, 1790—1865, Forfatter. F. 8. Dec. 1790 i 

Stoense, d. 17. Juni 1865 i Rudkøbing, begr. sst. Forældre: Gaardmand 

Rasmus Jensen (Spinder) (ca. 1765—1823) og Else Christensdatter 

(ca. 1769—1841). Gift 13. April 1821 i Skelskør med 

Christina Elisabeth Jensen, døbt 19. Juni 1800 i Ringsted, d. 28. 

Jan. 1879 i Rudkøbing, D. af Hollænder paa Ringsted Kloster, 

senere Forpagter paa Gunderslevholm Poul J. (ca. 1762—1816) 

ogjosine (Justine, Jensine) Dorothea Møller (ca. 1760—1813). 

Den begavede og lærelystne Dreng fik sin første Uddannelse som 

Skriverkarl paa Nedergaard Godskontor 1805—n, hvorfra han 

kom til By-, Herreds- og Birkeskriverens Kontor i Rudkøbing. 

1815 tog han dansk juridisk Eksamen og fik straks efter Plads som 

Godsforvalter paa Espe i Sorø Amt, 1818 blev han Prøveprokurator 

ved Retterne i dette Amt og 1820 Prokurator ved Retterne i Sjællands 

Stift. Efter sit Ægteskab flyttede han til Rudkøbing, hvor 

han blev Mølleejer og drev Prokuratorvirksomhed, til han 1855 

blev udnævnt til Skriver i Rudkøbing By og Langelands Herreder. 

Som praktisk Jurist var R. vel anset og meget benyttet af Grevskabet 

Langeland, baade af Lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig 

(»Generalen«), der ogsaa havde Brug for ham som Klaverstemmer 

og Mekaniker, og senere af Administrationen. Han var 

en opfindsom Mekaniker, der konstruerede en Hørheglingsmaskine, 

en Knusemaskine til Oliefrø og forskellige Skydevaaben, 

bl. a. et Magasingevær med bevægeligt Kammerstykke til ti Ladninger, 

hvoraf haves Eksemplarer paa Tøjhuset og i Langelands 

Museum, og han tumlede ustandseligt med nye Opfindelser, alt 

med meget lidt pekuniært Udbytte. Hans Forfatterskab er af 

meget personlig Art, nemlig Redegørelser for hans Opfindelser, 

for hans konservative politiske og religiøse Stade og hans Levnedsløb. 

Af større Værdi er hans »Oplysninger betræffende Rudkjøbing 

Kjøbstad« (1849), da han med juridisk Klarhed og Indsigt har 

fremdraget utrykt Kildestof, men ganske vist ogsaa medtaget en 

Række her uvedkommende personlige Betragtninger. — R. 1854.

Rasmussen, Peder. 245 

— Maleri af J. C. Richardt 1855. Litografi herefter fra Tegner & 

Kittendorf. Tuschtegning af Rademacher 1837. 

P. Rasmussen: Et Par Blade af mit Liv og Levnet, 1862, 2. Udg. 1907. 

H. Hjorth-Nielsen: Danske Prokuratorer med kongelig Bevilling 1660—1869, 

•935) S. 275 f. Fr. Ahlefeldt Laurvig: Generalen, V, 1931, S. 173 ff. Højskolebladet, 

XXXII, 1907, Sp. 493—96. Dagens Nyheder 11. og 12. Jan. 1888. 

J. Chr. Bay i Den danske Pioneer 21. Dec. 1939. rr jr 1 

Rasmussen, Poul (Edvard), 1776—1860, Komponist. F. 29. Okt. 

1776 i Farum, d. 18. Juli 1860 sst., begr. sst. Forældre: Gaardejer 

Rasmus Nielsen (ca. 1738—84) og Ane Hansdatter (ca. 1742— 

1801). Ugift. 

Edv. Storm, der fra hyppige Besøg i Farum kendte Familien, 

tog sig varmt af den tidligt faderløse Dreng, optog ham i sit Hus 

og skaffede ham Friplads i Efterslægtsselskabets Skole. Plejesønnen 

gjorde her udmærkede Fremskridt og blev Storm en Glæde i hans 

sidste Aar. 1794 blev R. Student, og ved Hjælp af den lille Sum, 

Storm efterlod ham, i Forbindelse med Støtte fra Generalauditør, 

Professor L. Nørregaard, blev han 1801 juridisk Kandidat. 1802 

blev han Auditør i Marinen, 1804 tillige Assessor i Politiretten. 

1809 fik han Afsked med Ventepenge fra en Gerning, som ikke 

passede hans Naturel, og hvori han heller ikke synes at have gjort 

synderlig Fyldest. Resten af sit Liv henlevede han efter et kortere 

Ophold i Holbæk i sin Fødeby Farum, hvor han en Tid lang 

ernærede sig som Privatlærer. Han sad yderst smaat i det, fik 

ganske vist 1860 en offentlig Understøttelse, som A. P. Berggreen 

troligt nok havde den væsentlige Andel i, men Livsleden havde saa 

stærkt Tag i ham, at han i sin høje Alderdom hængte sig paa 

Vinduessprossen. — R. manglede ikke Interesser; han udarbejdede 

et stenografisk System og udgav 1812 en Bog derom, »Dansk Kortskrivning«. 

Til Abrahamsons, Nyerups og Rahbeks »Danske Viser fra 

Middelalderen« meddelte han forskellige Bidrag og staar som Medudgiver 

af Nyerups »Udvalg af danske Viser« (I-II, 1821). R.s Berømmelse 

skyldes hans Melodi til Laur. Koks Vise »Danmark, dejligst 

Vang og Vænge«. Den indsendtes til Udgaven af de gamle Folkeviser 

som komponeret og meget sunget paa Farumegnen. At det var R. 

selv, der havde skrevet den, blev ikke nævnt til Trods for, at Udgiverne 

var klar over det. Den blev uden Kommentarer optaget i Udgaven 

og ansaas i en Aarrække for at være en gammel folkelig 

Melodi. Selv da Oehlenschlåger optog den i »Erik og Abel« (1821), 

undlod dens Skaber at melde sig. Berggreen, som 1840 indlemmede 

Sangen i sine Melodier til fædrelandshistoriske Digte, var den

246 

Rasmussen, Poul. 

første, der afslørede, at R. var Komponisten. Som Begivenhederne 

udviklede sig omkring det slesvigholstenske Spørgsmaal og i de to 

Krige, blev »Danmark, dejligst Vang og Vænge« en af de mest 

sungne nationale Sange. Af R. kendes ellers ingen andre Kompositioner. 

— Dagbøger i Manuskript, til Dels i Stenogram, i 

sytten tætskrevne Folianter i Det kgl. Bibliotek. Breve fra Storm 

sst. Andre Papirer i Rigsarkivet. — R. 1860. — Maleri af F. F. 

Petersen 1853 (Fr.borg). Træsnit 1861. 

Hj. Thuren i Dsk. Studier, 1911, S. 28—36. Folkekalender for Danmark, X, 

1861, S. 90—94. Tidsskrift for Kirke-, Skole- og Folkesang, I, 1880, S. 71 f., 

79 f. Højskolebladet, XXV, 1900, Sp. 617—22. Gads dsk. Mag., IV, 1909—10, 

S. 567—72. B. Moe: Tidsskrift for den norske Personalhistorie, I, 1840—46, 

S. 313—16. A. P. Berggreen: Melodier til fædrelandshistoriske Digte, 1840, 

Fortalen, S. IXf. Fr. Nygård: Efterslægtsselskabet og Edv. Storm, 1886, S. 

141—67, 191. Personalhist. Tidsskr., 3. Rk., IV, 1894, S. 280—91; V, 1896, 

S. 52—72. L. Petersen: Minder fra Farum, 1920, S. 14 f. Fra Frederiksborg 

Amt, ,932, S. 92-106. Nils Schiørring. 

Rasmussen, Rasmus, 1852—1923, Veterinær. F. 13. Aug. 1852 

i Nellemose, Fyn, d. 6. Maj 1923 i Faaborg, begr. sst. Forældre: 

Gaardejer Rasmus Christensen (1809—87) og Ellen Marie Rasmussen 

(1820—98). Gift 26. Maj 1882 i Øster Hæsinge med 

Kirstine Rasmussen, f. 25. Okt. 1854 i Øster Hæsinge, d. 7. 

Okt. 1829 i Faaborg, D. af Gaardmand Rasmus Hansen (1818 

—87) og Maren Hansdatter (1827—79). 

R. uddannede sig først som Landmand, men søgte 1879 Dyrlægeuddannelse 

og tog Eksamen 1882. Han nedsatte sig i Faaborg og 

fik her en stor Praksis, samtidig med at han varetog den kommunale 

Kødkontrol og havde Tilsyn med Andelssvineslagteriet. 

R. var en Foregangsmand blandt de praktiserende Dyrlæger, og 

under de store Mund- og Klovsygeepidemier 1915—16 og 1920—22 

fungerede han som Veterinærinspektør paa Fyn. I »Maanedsskrift 

for Dyrlæger« (XIII, 1901—02) har R. beskrevet Parese hos Plage; 

et Foredrag, offentliggjort sst., XXIII (1911—12), »Kan Svinets 

Tuberkulose hidrøre fra Smitte fra Høns?« gav Anledning til, at 

dette vigtige Emne blev taget op til Undersøgelse. 1911—23 var 

R. Medlem af Det veterinære Sundhedsraad. Virksomt tog han 

Del i Dyrlægernes Foreningsliv, var Bestyrelsesmedlem af Kødkontrollørforeningen 

og Formand (1903—15) for Fyns Stifts Dyrlægeforening. 

1909—13 sad han i Faaborg Byraad. — R. 1911. 

DM. 1922. — Malerier af Carl Knippel 1918 og Henrik Hansen 

1920, begge i Familieeje. 

B. Bang i Maanedsskrift for Dyrlæger, XXXV, 1923—24, S. 81 ff. Hj. Friis.

Rasmussen, R. C. 247 

Rasmussen, Rasmus Claudius, 1820—1904, Musiker og Samler. 

F. 3. Febr. 1820 i Kbh. (Helligg.), d. 10. Juli 1904 sst., begr. sst. 

(Holmens). Forældre: Skipper Jochum Hendrich R. (1779—1865) 

og Maren Wiuff (1788—1872). Gift 23. Okt. 1858 i Kbh. (Slotsk.) 

med Thora Lund, f. 26. Aug. 1823 i Kbh. (Slotsk.), d. 18. Jan. 

1896 paa Frbg., D. af Repetitør Andreas L. (ca. 1772—1829) °S 

Juliane Christine Westergaard (ca. 1788—1843). 

I Hjemmet var der flere Brødre, der alle var stærkt kunstinteresserede; 

en af dem, Peter Herman R. (1817—89) blev Maler og 

kendt som Malerirestaurator. I Vennekredsen, der talte flere 

kendte Kunstnere, fik denne Broder Kendingsnavnet Ras-Rafael, 

medens R., der uddannedes til Musiker, kaldtes Ras-Paganini. R. 

spillede en Tid i Orkestret under den italienske Operas Gæsteoptræden 

paa Hofteatret; senere var han Organist i Slagelse, men 

bosatte sig endelig som Musiklærer i Kbh. Han begyndte tidligt 

at samle. Han havde en sikker Forstaaelse af det værdifulde i 

navnlig ældre dansk Kunst, og da han var flyttet til Hovedstaden, 

øgedes hans Samlinger stadig. Det var navnlig Malerier, Tegninger, 

Bøger, Mønter og Oldsager, han havde kastet sin Kærlighed 

paa, og han efterlod sig ved sin Død en af de største Privatsamlinger 

i Landet, hvorfra flere af vore offentlige Samlinger forsynede 

sig ved den Række Auktioner, der afholdtes. I sin Villa 

paa Frbg. levede R. en Særlings Liv alene med sine Samlinger. 

Daglig kunde man se ham med sin Vadsæk paa Kbh.s Gader, hvor 

han aflagde sine faste Besøg hos Byens Antikvarer. Han var en 

sikker Gæst paa alle Kunst- og Bogauktioner, hvor han straks 

lagde Beslag paa de Sager, han ønskede. Som Amatør syslede 

han baade med Malerkunsten og Skulpturen. Han har udført 

det Bronzerelief, som findes paa Digteren J. P. Jacobsens Grav i 

Thisted, og en Portrætmedaillon af sig selv, som findes paa hans 

egen Grav. Ogsaa som Kunstskribent og Runolog forsøgte han sig, 

men det blev kun Dilettanteri. Kort før sin Død skænkede han 

sin betydelige Samling af Musikalier og Portrætter til Statsbiblioteket 

i Aarhus. — Ovenn. Portrætmedaillon. Maleri af C. A. 

Jensen 1851 og af G. Achen. Træsnit af H. P. Hansen. 

Statsbiblioteket i Aarhus 1902—27, 1927, S. 34 f. C. M. Scholten: Dengang, 

Spredte Billeder fra svundne Tider, 1921, S. 63 ff. Georg Nygaard. 

Rasmussen, Rasmus, d. 1707, Kancelliforvalter. Fødselsaar 

ukendt, d. i første Halvdel af 1707. Forældre ukendte. Gift med 

Karen Sørensdatter, d. 1701. 

Som ungt Menneske kom R. R. i Kansler Christian Thomesen

248 Rasmussen, Rasmus. 

(Sehested)s Tjeneste som Haandskriver (Sekretær), og 1652 blev 

han Kancellitjener i Danske Kancelli; undertiden kaldes han dog 

ogsaa Fyrbøder. 1657 fik han Løn ligesom Renteskriverne og kaldes 

nu stadig Kancelliforvalter. Som saadan har han indlagt sig store 

Fortjenester. Førelsen af Kopibøgerne var i Slutningen af Christian 

IV.s og Begyndelsen af Frederik III.s Regering blevet i høj 

Grad forsømt; Koncepterne indførtes meget ufuldstændigt og uordentligt 

og til sidst hørte man helt op at føre Registranterne. 

Under Kbh.s Belejring hvilede Forretningerne næsten helt, og 

R. R. benyttede nu sin Frihed til at bringe Orden i Arkivet; han 

samlede alle Koncepterne, ordnede dem og indførte dem i Protokoller. 

Udarbejdelsen af omhyggelige Registre til Protokollerne 

skyldes ogsaa R. R.s Initiativ; de tidligere havde været i høj Grad 

mangelfulde, hvorimod hans tjente som Mønstre i den følgende 

Tid. R. R. beklædte sit Embede lige til sin Død og var en meget 

formaaende Mand i Kancelliet. Han er Forfatter af et Skrift, 

»Den syvende Slægts Aminde«, en Slags Aarbog for Aarene 1601 

—64, der dog aldrig er blevet udgivet, men findes i en Række 

Afskrifter fra 18. Aarh. i Det kgl. Bibliotek. Han var en Tid Ejer 

af St. Kannikegaard (Bornholms Sønder Hrd., solgt 1682). 

P. F. Suhm: Saml. til den Danske Hist., II, 3. Hæfte, 1784, S. 158. Samme: 

Nye Saml. til den Danske Hist., I, 1792, S. 13 f. A. D. Jørgensen: Udsigt over 

de danske Rigsarkivers Historie, 1884, S. 39, 165. Medd. fra det kgl. Gehejmearkiv 

1883—1885, 1886; 1886—88, 1889. 

L.Laursen (C. 0. Bøggild Andersen*). 

Rasmussen, Rasmus, f. 1871, færøsk Højskolelærer og Forfatter. 

F. 13. Aug. 1871 i Midvaag paa Vaagø. Forældre: Kongsbonde 

Johannes R. og Ada R. Gift med Anna Sofie Johannesen, d. 1932. 

R. gennemgik i Efteraaret 1891 et Kursus paa Vallekilde Højskoles 

Haandværkerafdeling, var de følgende Aar paa Højskole 

om Vinteren og arbejdede som Tømrer om Sommeren. 1896—98 

var han paa Askov Højskole, 1898—99 paa Statens Lærerhøjskole. 

Efter Hjemkomsten til Færøerne grundlagde han 1899 sammen 

med Simun av Skar&i (s. d.) den færøske Højskole, ved hvilken 

han siden har været Medbestyrer og Lærer i Naturfag. R.s Forfatterskab 

er dels af naturvidenskabelig, dels af skønlitterær Art. 

Botaniske (og geologiske) Afhandlinger har han skrevet i nordiske 

Fagtidsskrifter samt i det færøske Tidsskrift »Var 5in«. 1911 udgav han, 

paa Færøsk, en Lærebog i Botanik (»Plantulæra vio myndum«), og 

1935 kom hans Hovedværk »Føroya Flora«. Desuden har han sammen 

med M. A. Jacobsen forfattet en Regnebog for Folkeskolen. Som

Rasmussen, Rasmus. 249 

skønlitterær Forfatter har han, under Pseudonymet Regin i L18, 

udgivet Romanen »BåbelstorniS« (1909), Novellesamlingen »Glåmlysi« 

(1912) samt Skuespillet »Hovdingar hittast« (skr. 1910, udg. 

1928). Blandt disse Arbejder bør fremhæves »Båbelstorni5«. Den 

er færøsk Litteraturs første Roman og alene derved en litterær 

Bedrift. Det er en politisk Roman, der skildrer de aandelige og 

sociale Brydninger fra 1840'erne til ca. 1900. Den maler i mørk 

Tone det færøske Samfund, hvis nærmest stagnerede Befolkning synes 

immun over for bærende Ideer i Politik eller Bestræbelser for at 

indføre nye Metoder i Produktionslivet. Romanens Emne er saa 

centralt, og den virker saa personlig oplevet, at den, sine kunstneriske 

Brist til Trods, sikkert vil blive staaende som et Hovedværk 

i færøsk Litteratur. Den, der vil forstaa det gamle færøske Bondesamfunds 

Struktur, kommer næppe uden om den. — R., der i en 

Menneskealder har været en af de mest fremtrædende inden for 

den nationale Bevægelse, har, foruden ved sit Skolearbejde og Forfatterskab, 

ogsaa gjort sig gældende som Politiker og Journalist. 

Han var 1914—27 Medlem af Lagtinget (tilh. Selvstyrepartiet), 

og 1920—27 udgav han Bladet »F. F. Bla& Føroya Fiskimanna«. 

Han var 1911 med til at stifte Føroya Fiskimannafelag, hvis 

Sekretær han har været siden 1912. — Bronzerelief af RikarSur 

Jånsson i Færø Amts Bibliotek, Thorshavn. Qy }âiras 

Rasmussen, Rudolf, f. 1880, Møbelfabrikant. F. 13. Jan. 1880 

i Kbh. (Johs.). Forældre: Snedkermester Rudolph R. (1838—1904) 

og Victoria Vilhelmine Henriette Kragh (1850—1904). Gift 4. 

Sept. 1906 i Hørsholm med Elna Caroline Mathea Vibeke 

Kleis(s), f. 18. Maj 1879 i Kbh. (Matth.), D. af Glarmester, 

Kunsthandler Valdemar Tollof Severin K. (1845—1918) og Johanne 

Vilhelmine Vibeke Lemming (f. 1853). Ægteskabet opløst. 

2° 6. Maj 1933 i Fredericia med Agnes Jespersen, f. 26. Febr. 1899 

i Fredericia, D. af Arkitekt Johan Christian J. (1868—1926) 

og Camilla Worm (1871—1935)- 

R. tilhører tredie Generation af Snedkere. Han oplærtes i Faget 

sammen med sin Broder Victor Kristoffer R. (f. 10. Jan. 1882), med 

hvem han efter Faderens Død 1904 overtog Firmaet, som under 

deres Ledelse blev udvidet og moderniseret. Snedkeriets Specialitet 

var Egetræsmøbler, ofte i en kunstnerisk Form i Samarbejde med 

kendte Arkitekter. Særlig Berømmelse har den af Arkitekt Kaare 

Klint tegnede Stol med Betræk af rødt Nigerskind opnaaet, idet 

den har fundet Afsætning saavel i Udlandet som her hjemme, 

bl. a. til Kunstindustrimuseet. R.s store administrative Evner er

250 

Rasmussen, Rud. 

blevet stærkt udnyttet. Inden for sine Fagfællers Kreds nyder han 

ualmindelig Tillid. I de vanskelige Aar under og efter Verdenskrigen 

ledede han 1916—26 som Oldermand Snedkerlavet og udførte 

i denne Stilling et betydeligt Arbejde. Endvidere er der lagt 

stærkt Beslag paa hans Kræfter inden for adskillige af vore Haandværker-Institutioner. 

Han er Formand i Bestyrelsen for Foreningen 

til Lærlinges Uddannelse, Medlem af Bestyrelsen for Det tekniske 

Selskabs Skole, Teknologisk Institut, endvidere Medlem af Industriforeningens 

Repræsentantskab, Rejsestipendieforeningen, Fællesrepræsentationen 

for Dansk Industri og Haandværk og Kunstindustrimuseets 

Bestyrelse. Endelig er han Medlem af Bestyrelsen for 

Julemærkekomiteen, Kbh.s Brandforsikring og Lystfiskeriforeningen 

i Kbh. Med en ukuelig Arbejdskraft forener han Haandværkerlune 

parret med Alvor og har derved formaaet at skabe almindelig 

Agtelse og Respekt om sin alsidige Virksomhed. — R. 1924. 

DM. 1937. 

R. Berg: 1869—11. Maj—1919. Rudolph Rasmussen. Et Mindeskrift, 1919. 

Politiken ,3. Jan. 1940. GgQrg Nygaard, 

Rasmussen, Svend Valdemar, f. 1884, Filosof. F. 9. Aug. 1884 

i Fredericia. Forældre: Premierløjtnant, senere Kaptajn i Reserven, 

Revisor i Matrikulskontoret Jørgen R. (1852—1933) og Anne 

Marie Madsen (1857—1919). Gift 5. Maj 1917 i Kbh. (Ty. Ref.) 

med Ida Marie Mynster, f. 10. Jan. 1888 paa Tunø, D. af Sognepræst, 

sidst i Marvede og Hyllinge Jakob Peter Joakim M. (1857— 

1926) og Ida Elise Mynster (f. 1861). 

R. blev Student 1903 fra Østersøgades Latin- og Realskole og 

cand. theol. 1909. Han var Lærer ved Tysk reformert Skole i Kbh. 

1909—12, Overlærer 1912—26. 1923 foretog han en Studierejse til 

Frankrig og England. 1926—34 var han Bestyrer under De forenede 

Skoler i Kbh. og blev ved Skolernes Overtagelse af Hovedstadskommunerne 

1934 Viceinspektør under Kbh.s kommunale 

Skolevæsen. Efter Embedseksamen tog R. ved Siden af sin Skolegerning 

fat paa filosofiske Studier, som allerede i Studietiden havde 

haft hans største Interesse. Som alle af sit Slægtled var han paavirket 

af Høffding, i hvis Undervisning han havde deltaget, og fra 

hvem han førtes til sine første videnskabelige Arbejder, samtidig 

med at han stadig bevarede sin tidligt vakte Interesse for Religionsfilosofi, 

der har fundet Udtryk i den indgaaende og kyndige Anmeldelse 

af F. C. Krarups »Kampen om Kristendommen«, der under 

Titlen »Om det religiøse Problem« offentliggjordes i »Tilskueren« 

(XL, 1923, II, S. 226—39). R.s Afhandling om Schopenhauers

Rasmussen, S. V. 251 

Erkendelsesteori i dens Forhold til Kant, der skaffede ham Universitetets 

Guldmedaille 1914, er ikke trykt, men ved sin Doktordisputats 

1921, »Studier over William Hamiltons Filosofi«, kommer han 

til at indtage sin Plads blandt vor Litteraturs — sørgeligt faa — 

filosofiske Forskere. Paa dyb historisk Baggrund er den i mange 

Henseender mærkelige skotske Tænkers Arbejde fremstillet med 

klare Linier, den for den engelske Empirisme karakteristiske Psykologi, 

som Hamilton fastholder gennem sin Fremstilling af Associationslæren 

og overvinder ved sin Kritik af Humes Behandling 

af Aarsagsproblemet; saavel Erkendelseskritikken som Hamiltons 

Begrænsning ved visse mystiske Tendenser, som vel skyldtes hans 

skotske Nationalitet, kommer her til Udførelse. Bogen udkom 1925 

i engelsk Oversættelse og har vakt Interesse ved sin nøgterne Vurdering, 

lige langt fra tilintetgørende Kritik og den overdrevne Panegyrik, 

der havde behersket Opfattelsen af Hamilton i hans Hjemland. 

— R.s andet Hovedarbejde er Oversættelsen af Spinozas »Ethica« 

(1933); ved en udmærket dansk Overførelse er dette ikke let tilgængelige 

Værk for første Gang indført i vor Litteratur, og selv 

om det næppe finder saa mange Læsere, som det efter sit indre 

Værd fortjener, er Oversættelsen til uvurderlig Nytte for alle, som 

studerer Filosofi, ikke blot fordi de nødvendige Forudsætninger for 

at læse Værket i det Sprog, hvori det er skrevet, stadig bliver mere 

sjældne, men ganske særlig fordi R. har ledsaget sin Oversættelse 

ikke blot med en historisk orienterende Indledning, men med 

meget fyldige og lærerige Oplysninger, der viser nøje Fortrolighed 

med den moderne Spinozaforskning og fremfor alt en dyb Indleven 

i det Tankeliv, som Værket er et Udtryk for, og til hvis 

Forstaaelse der her er givet vigtige selvstændige Bidrag. — Som 

Privatdocent har R. læst over Spinoza og Kant, ligesom han ved 

Recensioner i forskellige Tidsskrifter har lagt for Dagen, at hans 

Studier har omfattet alle Filosofiens Discipliner; saaledes Anmeldelser 

af Arbejder af Harald Schielderup, S. Ranulf og Jørgen 

Jørgensen. Som Medarbejder ved »Dansk biografisk Leksikon« har 

han skrevet en Række klare og koncise Karakteristikker af ældre 

og nyere danske Filosoffer, blandt hvilke de af Jens Kraft og Harald 

Høffding fortjener at fremhæves. 

Selvbiografi i Univ. Progr. Nov. 1922, S. 136. Studenterne 1903, 1928, 

9 " William Norvin. 

Rasmussen, Severin, ca. 1655—1727, Kancelliembedsmand. F. 

ca. 1655, d. 10. Jan. 1727, begr. i Kbh. (Petri). Forældre: Kancelliforvalter 

Rasmus R. (s. d.) og Hustru. Gift 1683 med Sophie

252 Rasmussen, Severin. 

Amalie Tuxen, f. 1658 i Hørsholm, begr. 4. Jan. 1730 i 

Kbh. (Petri) (gift 1° med kgl. Fiskemester, Amtsforvalter over 

Fr.borg og Kronborg Amter Henrik Meincke, d. 1681), D. af 

Ridefoged, senere Vicepræsident i Hofretten Lorens T. (s. d.) og 

1. Hustru. 

S. R. er muligvis identisk med den S. R., som 1674 blev Student 

fra Metropolitanskolen, og med den S. R. »Langius« fra Kbh., som 

Maj 1678 immatrikuleredes i Oxford. 1681 blev han Sekretær i 

Danske Kancelli og fik 1687 tillige Rang med Assessorer i Kancelliet, 

men udnævntes først 1691 til virkelig Assessor i Kancellikollegiet. 

1684 blev han desuden Protokolfører i Højesteret, 1688 

Assessor i Hofretten og var endvidere 1690—97 Sekretær i Gehejmearkivet; 

han har ført en bevaret Konseilprotokol for indenlandske 

Sager 1690—93 og var ligeledes Protokolfører for Kommissionerne 

i Raadstuen, hvoraf han 1696 blev Medlem; 1693 tildeltes der ham 

Rang med Kancelliraader, 1697 beskikkedes han til virkelig Kancelliraad 

og 1698 til virkelig Justitsraad. Vel bortfaldt hans Hverv 

som Medlem af Kancellikollegiet ved dettes Ophævelse 1699, men 

han vedblev under den nye Ordning at fungere som Sekretær i 

Kollegiet. Juli 1705 fandt Regeringen sig imidlertid foranlediget 

til at skride ind imod ham, fordi han i udstrakt Grad havde benyttet 

sin Stilling til at tiltvinge sig Gaver af Ansøgere og andre. Efter 

Forhør i Gehejmekonseillet belagdes han med Husarrest, og hans 

Papirer og Værdigenstande beslaglagdes. Sept. s. A. saa han sit 

Snit til at flygte til Udlandet. En nedsat Undersøgelseskommission 

fandt ham tillige skyldig i grove Krænkelser af Embedshemmeligheder 

og dømte ham 1707 til at miste sine Embeder og have sit 

Gods forbrudt til Kongen (der dog skaanede hans Hustrus Hovedlod). 

Samtidig blev det S. R. forbudt uden udtrykkelig Bevilling 

at vende tilbage til Riget. Forgæves søgte han 1709 fra Dresden, 

hvor Kongen da opholdt sig, om en saadan Bevilling; først 1717 

lykkedes det ham efter fornyet Ansøgning at faa Tilladelse til igen 

at indfinde sig i Riget; men efter Tilskyndelse af Hustruen, der var 

forblevet her, og som mente, at hans Ophold i Hjemmet vilde være 

uudholdeligt for dem begge, hvis han ikke fuldstændig rehabiliteredes, 

gjorde han ingen Brug af Tilladelsen, før han 1722 tillige 

paa ny fik Justitsraads Karakter og Rang samt Ret til »at lade sig 

bruge i Kommissioner og andre Forretninger ligesom andre vore 

Embedsmænd og Betjente«. Nogen ny Ansættelse opnaaede den 

aldrende Mand dog ikke. 

Personalhist. Tidsskr., 2. Rk., IV, 1889; 3. Rk., V, 1896; 10. Rk., II, 1935. 

P. M. Stolpe: Dagspressen i Danmark, II, 1879 (se Registeret til IV, 1882).

Rasmussen, Severin. 253 

C. Christensen: Hørsholms Historie, 1879. Medd. fra det kgl. Gehejmearkiv 

1886-1888, 1889. G Kringelbach (C. O. Bøggild Andersen*). 

Rasmussen, Steen Eiler (ved Daaben Eiler Steen), f. 1898, Arkitekt, 

Forfatter. F. 9. Febr. 1898 i Kbh. (Cit.). Forældre: Oberstløjtnant, 

senere General, E. C. R. (s. d.) og Hustru. Gift 15. Juni 

1934 i Kbh. (b. v.) med Karen Margrete Schrøder, f. 12. Nov. 

1904 i Kbh., D. af Fuldmægtig, senere Nationalbankdirektør F. S. 


Fra sit niende Aar var R. besluttet paa at blive Arkitekt. Desuden 

viste han Anlæg for Tegning, Matematik, Musik og Litteratur. 

Han var i Murerlære og gennemgik Akademiets toaarige 

bygningstekniske Skole med Afgang 1918. N. A. vandt han sammen 

med Knud Christiansen tre Førstepræmier i Konkurrencer, 

nemlig om Prinsensgadekvarteret samt om Byplaner for Ringsted 

og Hirtshals. Allerede i disse Arbejder er Følelsen for det saglignaturlige 

fremtrædende, dog tillige forbundet med Nyklassicismens 

Sans for det monumentale. Udpræget nyklassicistisk er Villaen 

Søbakken 3 i Skovshoved (1922). Sin Uddannelse supplerede han 

ved Rejser, navnlig til Sverige, Tyskland og England, paa hvilke 

han tillige knyttede talrige Forbindelser. 1924 blev R. Akademiets 

Repræsentant i Dansk Byplanlaboratorium, 1929 dettes Næstformand, 

1924 Lektor i Byplanlægning ved Arkitekturskolen, 1932—38 

var han ansat i Kbh.s Kommunes Byplanafdeling, desuden var 

han Medlem af Egnsplanudvalget for Kbh. Som Redaktør af 

»Arkitekten« 1927—32 gav han dette Tidsskrift et delvis nyt Præg. 

Han har udfoldet en omfattende Skribentvirksomhed; af hans Skrifter 

kan nævnes »Britisk Brugskunst« (1933), »London« (1934, engelsk 

Udg. 1937), »Billedbog fra en Kinarejse« (1935, med egenhændige 

Illustrationer), »Nordische Baukunst« (1940); endvidere Artikler i 

»Arkitekten« (fra 1922), »Wasmuths Monatsheften« (fra 1925) og 

»Stådtebau« (fra 1926). R. har med særlig Interesse slaaet til Lyd 

for den lave Bebyggelse med Have og udstillede selv paa Akademisk 

Arkitektforenings Jubilæumsudstilling i Forum 1929 »det lille 

Rækkehus« (Katalog S. 54 ff.). Efter forudgaaende Konkurrence 

opførte han 1937 Ringsted Raadhus. I dette Arbejde fremtræder 

han som Plastiker med stærk Tilbøjelighed til det enhedsmæssige. 

Raadhuset, nøje afstemt efter Placering og Brug, er som skaaret 

ud af een Blok og staar i det ydre, indtil Brolægningen, i een 

mættet rød Farvetone. Beslægtet er hans egen Villa, Dreyersvej 3, 

Rungsted (1937). R. har ogsaa beskæftiget sig med Møbler og 

Kunsthaandværk. 1922—34 var han Medlem af Akademiraadet.

254 Rasmussen, Steen Eiler. 

Fra 1938 er han Professor ved Arkitekturskolen. Hans Indstilling 

i det hele er kendetegnet af skabende rationel Fantasi i Forbindelse 

med et intensivt Følelsesliv, hans litterære Produktion tillige af overlegen 

Fremstillingskunst, undertiden noget reflekterende, stor Kundskabsfylde 

og etisk-humanistisk Tendens. 

Architekten, Medd. fra Akad. Architektforen., XXI, 1919, S. 291, 293—97, 

392—97; XXII, 1920, S. 109, 1141"., 120; XXV, 1923, S. 141—53; XXVII, 

1925, S. 177, 181 ff.; XXXVIII, 1936, Ugehæfte, S. 77—82; XL, 1938, Maanedshæfte, 

S. 17—22. Nyt Tidsskr. for Kunstindustri, II, 1929, S. 149; IX, 

1936, S. 185. Brugsforenings-Bladet, XII, 1939, S. 811. Monica Redlich: 

Danish Delight, ,939, S. 66. g ^ M / /^ 

Rasmussen, Søren, 1838—1916, Friskolelærer. F. 21. (Kbg. har 

22.) Maj 1838 i Jeksen ved Skanderborg, d. 13. Febr. 1916 i 

Ulstrup, Arts Herred, begr. sst. Forældre: Gaardejer og Kromand 

Rasmus Pedersen (1794—1880) og Ane Pedersdatter (1799—1881). 

Gift 12. April 1870 i Aalsø med Martha Sofie Jensen, f. 14. Dec. 

1847 i Kbh. (Trin.), d. 9. Juni 1913 i Ulstrup, D. af Handelsbetjent, 

senere Boghandler Jens Christian J. (1804—68) og Caroline 

Jensine Hansen (1815—79). 

R. kom efter sin Konfirmation i Snedkerlære, men hans Hu stod 

tidligt til at blive Lærer, og efter endt Læretid kom han paa Blaagaards 

Seminarium, hvor han bl. a. havde Ernst Trier som Lærer. 

Han søgte til Vartov Kirke og kom i Forbindelse med grundtvigske 

Kredse i Kbh. Han maatte afbryde sin Læsning for at deltage i 

Krigen 1864, var en Tid Huslærer hos Pastor C. J. Brandt i Rønnebæk 

og tog 1867 Lærereksamen. Han kunde nu have faaet et vellønnet 

Embede, men efter Triers og nogle Familiers Tilskyndelse 

begyndte han i Sept. 1867 under saare beskedne Kaar en Friskole 

i Lars Pedersens Gaard i Aagerup paa Refsnæs. 1870 byggede Friskolekredsen 

en Skolebygning i Ulstrup, og her virkede R. som 

en levende og livfuld Lærer lige til sin Død. I Begyndelsen var 

Lønnen kun ringe; vi fik ofte, sagde R. engang, kun een Ret Mad 

til Middag, men saa sang vi en Fædrelandssang som Efterret. 

Andersen-Rosendal, den senere kendte Landmand og Agrarpolitiker, 

var i nogle Aar Lærer ved Folkeskolen i Ulstrup. Efter forskellige 

Brydninger kom de to Lærere i det venligste Forhold til 

hinanden. R. var en af Banebryderne for den grundtvigske Friskole 

paa Sjælland og en af dens smukkeste Repræsentanter. Han 

og hans Hustru hørte til den Kreds, der samledes i Ubberup 

Valgmenighed. Ogsaa paa mange praktiske Felter deltog han i 

Arbejdet i sin Egn. Han var i en lang Aarrække Sogneraadsfor-

Rasmussen, Søren. 255 

mand, virkede for Oprettelse af Brugsforening, Mejeri og Sparekasse. 

Han deltog med stor Interesse i det politiske Liv, var Valgmand 

ved alle Landstingsvalg 1870—1915 og en trofast og værdifuld 

Støtte for Christoffer Krabbe og Ove Rode ved Valgene i 

Kalundborg-Samsø-Kredsen. — Mindesten ved Ulstrup Friskole 

1917, efter Tegning af Troels Trier. 

Bent Rasmussen i Fra Holbæk Amt, IX, 3, 1938, S. 106—74. Højskolebladet, 

XLI, 1916, Sp. 281—88. Bavnen, XIII, 1916, S. 60 f, 73—76. 

Fred. Nørgaard. 

Rasmussen, Fritz Valdemar, 1833—77, Læge. F. 28. Aug. 183$ 

i Aarhus, d. 22. Febr. 1877 i Kbh. (Holmens), begr. sst. (Holmens). 

Forældre: Regimentsdyrlæge Niels R. (1788—1849) °S Jacobine 

Lovise Amalia Bidsted (1797—1868). Gift 1. Sept. 1875 i Kbh. 

(Vartov) med Emilie Octavia Døcker, f. 17. Maj 1853 paa Ravndrupgaard 

i Gislev Sogn, Fyn, d. 15. Nov. 1932 i Kbh. (gift 2° 1886 

med Læge, Dr. med. Theodor Begtrup Hansen, 1852—96), D. af 

Proprietær Julius Theodor D. (1814—75) og Jacobine Marie 

Mackeprang (1817—67). 

R. blev Student 1854 fra Aarhus og medicinsk Kandidat 1860. 

Allerede 1859 ansattes han som Kandidat ved Almindelig Hospital 

og fungerede her til 1861. Derefter foretog han en Studierejse 

paa femten Maaneder til Berlin, Wtirzburg og Paris. Længst opholdt 

han sig i Berlin, hvor han hos Virchow studerede patologisk 

Anatomi, et Videnskabsfag, han derefter dyrkede med Forkærlighed 

og Energi. R. var en af de første, der hjemførte de nye Resultater 

og Metoder. En Del patologisk-anatomiske Afhandlinger 

findes i »Hospitalstidende«, af hvilket Blad han 1866 blev Medredaktør. 

1863—70 var han Prosektor ved Patologisk anatomisk 

Museum og 1866—68 Prosektor ved Kommunehospitalet, hvorfra 

han havde et rigt Materiale til sine Forskninger. 1866 blev han 

Dr. med. paa Afhandlingen »Bidrag til Kundskaben om Echinococcernes 

Udvikling hos Mennesket, deres almindelige Pathologi og 

pathologiske Anatomi«, hvorefter han som Privatdocent holdt Forelæsninger 

over patologisk Anatomi samt Sektionsøvelser. R. interesserede 

sig dog ogsaa for den egentlige Terapi og kliniske Medicin, 

var 1863—65 Reservelæge ved Almindelig Hospital og det 1866 

oprettede Kommunehospital og blev 1870 Overlæge paa den nye 

saakaldte »blandede« Afdeling paa dette Hospital, i hvilken Stilling 

han særlig kastede sig over Studiet af Brystsygdomme. Navnlig 

arbejdede han energisk for at skaffe den nye franske Metode, 

Punktur og Aspiration af Pleuraekssudater, Borgerret hos os. Trods

256 Rasmussen, Valdemar. 

sin smukke og udstrakte praktiske Virksomhed som Overlæge higede 

han stadig efter at komme tilbage til sit Yndlingsfag, den patologiske 

Anatomi, der ogsaa laa hans særlige Evner nærmere end Klinikken, 

og da et Lektorat heri blev ledigt 1874, overtog han det. Men 

samtidig begyndte en ulmende Rygmarvsygdom at tage Overhaand, 

saa at han aldrig kom til at fungere ved Universitetet, 

skønt Døden først indtraadte et Par Aar senere. 

Univ. Progr. Nov. 1866, S. 81 ff. Ugeskrift for Læger, 3. Rk., XXIII, 

1877, S. 158 f. Hospitalstidende, 2. Rk., IV, s. A., S. 129 ff. Bibliothek for 

Læger, 6. Rk., VII, s. A., S. 343 t ^ ^ ^ (Axg[ Borgbjarg^ 

Rasmussen, Niels Jørgen David Vilhelm, 1869—1939, Skolemand, 

Politiker. F. 31. Juli 1869 i Ullerslev paa Fyn, d. 4. Aug. 

1939 i Antwerpen, Urne paa Bispebjerg. Forældre: Kromand Hans 

R. (1839—1913) og Ane Nielsen (1832—1911)- Gift 29. Maj 1909 

paa Frbg. (b. v.) med Agnes Elisabeth Steen, f. 9. Jan. 1887 i 

Kbh. (Johs.), D. af Manufakturhandler Alfred Heinrich S. 

(1859—1918) og Henriette Frederikke Jurs (f. 1860). 

R. blev Student 1887 fra Odense og 1894 cand. mag. med 

Naturhistorie og Geografi som Hovedfag. Som Student havde han 

en kort Tid Timer i Randers, men var fra 1891 knyttet til De 

forenede Kirkeskoler paa Nørregade i Kbh., hvor han fortsatte 

som Lærer efter sin Embedseksamen. I Slutningen af go'erne var 

han tillige i nogle Aar Lærer ved Komtesse Moltkes og Frk. Zahles 

Skoler, men fik begge Steder Afsked 1899, fordi han formentlig 

paa Møder havde fremsat ateistiske Anskuelser. 1907 blev han 

under en Meningskamp, der satte Offentligheden i stærk Bevægelse, 

ansat ved Frbg. nye Mellemskole. Han havde i Efteraaret 1906 i 

»Social-Demokraten« skrevet en Række Artikler, hvori han uforbeholdent 

i populær polemisk Form fremsatte sine ateistiske Meninger. 

Der blev naturligvis lagt Mærke til dem, og hans Ansættelse 

som Leder af og Timelærer ved Kommunens Mellemskoleklasser 

vakte megen Indignation i kirkeligt sindede Kredse, som 

et Par Aar efter fik Indflydelse nok til at hindre hans faste Ansættelse. 

Ved en Ændring i Skoleplanen bortfaldt desuden Hvervet 

som Leder af Mellemskoleklasserne. Honoraret beholdt han dog 

og fortsatte som Timelærer i Naturkundskab i Mellemskolen. 1919 

ansattes han som Rektor ved Sundby Gymnasium. — R. var en 

dygtig Lærer i sine Fag, og han havde god Evne til at komme i et 

fortroligt Forhold til sine Elever. Han sagde med Selvfølelse, at 

Børn altid havde haft Tillid til ham. Han følte sig som Børnenes 

Ven og Beskytter. De skulde befries for gammel Overlevering og

Rasmussen, Vilhelm. 257 

faa Lov til at bruge og øve deres Sanser. Stadig var han Forkæmper 

for Børns Selvvirksomhed i Skolen, hævdede deres Ret til 

Kritik baade af Undervisningsstoffet og af Lærerens Person. I Randers 

tillod han dem at kalde ham selv og Skolens andre Lærere 

ved Øgenavne. Han ønskede, at Elever skulde have samme Ret 

til Kritik, som han forbeholdt sig selv over for al Autoritet og 

Tradition, og som tit havde Klang af, hvor herlig vidt man kunde 

bringe det i Skolen, om man blot vilde gennemføre de Reformer, 

han var Talsmand for. Han interesserede sig saaledes for Maria 

Montessoris Arbejde og blev Vicepræsident i det internationale 

Montessori Selskab (1937). 1924 ansattes R. efter Indstilling 

af Nina Bang som Forstander for Statens Lærerhøjskole, et 

Embede, som han beklædte til fire Dage før sin Død. I Modsætning 

til Formanden i Embedet, Professor Hans Olrik, der gerne 

begrænsede Adgangen til Skolen til Ansøgere med fine Eksaminer, 

ønskede R. at optage saa mange, som Anstalten kunde rumme. 

I øvrigt holdt han som sin Forgænger paa, at Undervisningsfrihed 

bevaredes, saa Elevernes Kursus ikke sluttede med nogen Eksamen, 

og sørgede for Bevilling til Foredragsholdere, som enten han selv 

skaffede eller Eleverne foreslog. — Ved Siden af sin Skolegerning 

virkede R. i Oplysningens Tjeneste som Foredragsholder og Udgiver 

af populærvidenskabelige Skrifter. Han deltog i Studentersamfundets 

Oplysningsarbejde, holdt mange Foredrag i Forbindelse 

med Folkeuniversitetsforeningen og udsendte Smaaskrifter 

med geografiske Skildringer af fjerne Lande: Japan, Australien 

o. fl. Af hans øvrige Skrifter bør foruden adskillige Skolebøger 

samt »Naturstudiet i Skolen« (1909, 2. Udg. 1922) og »Samfundsskolen« 

(191 o) især fremhæves »Verdensudviklingen« (1903—04, 

2. Udg. 1926) og »Menneskets Udvikling« (1911, 2. Udg. 1937), 

gode, let læste og meget læste Bøger, der lovlig ofte farves af Forfatterens 

Udfald mod Kirkens og Bibelens Tradition. I sin sidste 

Bog »Verdslig Livsbetragtning« (1939) siger R., at »Troende antager 

i Reglen, at de er de eneste, der tror«; ogsaa »anderledes tænkende 

har deres Verdensopfattelse og Livsanskuelse, ledsaget af et Følelsesvæld, 

der bør respekteres«. Dette Følelsesvæld holdt R. aldrig tilbage. 

Han havde ikke alene sine Meningers Mod, men deres 

Lidenskab. — Betydeligst er hans pædagogiske Skrifter, især hans 

Iagttagelser af to Piger — hans Døtre — fra Vuggen til den voksne 

Alder: »Barnets sjælelige Udvikling i de første fire Aar« (1913), 

»Børnehave-Barnet, Verdensbillede og Begavelse« (1918), »Forskole- 

Barnet« (1921) og »Mellemskole-Barnet« (1925), hvortil knytter 

sig »Et Barns Dagbog« (1922). Bøgerne er oversat paa flere frem- 


258 Rasmussen, Vilhelm. 

mede Sprog. Gennem hyppige, ofte daglige Iagttagelser gør han 

Rede for Børnenes sjælelige Udvikling og giver ved dette omhyggelige 

Arbejde et ædrueligt Materiale, som Børnepsykologien kan 

arbejde med. Sin Barndoms og Ungdoms Skolegang har han taget 

under kritisk Behandling i »Drengeliv i Kroen« (1939). — R. valgtes 

1915 af Socialdemokratiet til Folketingsmand for Kbh.s 10. Kreds 

og havde Sæde i Tinget til sin Død, fra 1920 valgt i Østre Storkreds. 

Han tog ofte Ordet i Salen, naar Debatten drejede sig om 

Spørgsmaal, hvor Sagkundskab i Zoologi og Botanik kom til Anvendelse. 

Pædagog som R. altid var, benyttede han ofte Lejligheden 

til at belære de ærede Medlemmer, hvad han næppe ofte havde 

Glæde af. I øvrigt deltog han naturligvis særlig i Forhandlinger om 

Skolesager. Han var Medlem af Skolekommissionen af 1919 og 

Udvalgsordfører under Behandlingen af Seminarieloven af 15. April 

1930 og Loven om Folkeskolens Styrelse og Tilsyn af 20. Maj 1933. 

R. var i Besiddelse af megen Veltalenhed, men hans Replikker 

kunde falde lidt for skarpt. »Han gjorde i et kærnesundt, rent Dansk 

Rede for sine Synspunkter, hvilket ofte førte ham i Modsætning til 

Kolleger i forskellige Lejre«, lød det fra Formandspladsen i Tinget 

ved hans Død. Men det blev paa Opdragelsens Omraade, at R. 

gjorde sit Navn mest kendt. Som Pædagog skabte han sig et Navn 

baade i sit Fædreland og, mindst lige saa meget, i Udlandet. — 

Maleri af Harald Moltke 1939 paa Statens Lærerhøjskole. Portrætteret 

paa Oscar Matthiesens Maleri af den grundlovgivende 

Rigsdag 1915 (1923, Rigsdagen). 

Vilh. Rasmussen: Drengeliv i Kroen, 1939. Studenterne fra 1887, 1912, 

5. 47. Vor Ungdom, 1921, S. 342 f. Tilskueren, XXXIX, 1922, I, S. 263 

—66; II, S. 404—08; LVI, 1939, II, S. 109—20. Politiken 24. og 28. Dec. 

1898, 2., 3., 6. og 7. Jan. 1899, 17. April, 23. og 31. Maj 1900, 6., 7., 8., 10. 

og 17. April 1907, 9. April 1921, 6. Aug. 1939. Berl. Tid. 19. Maj 1900, 

6. Aug. 1939. København 7. April 1907. Kristeligt Dagblad 9. April 1907. 

Social-Demokraten 26. Maj og 6. Aug. 1939. p, D 

Rasmussen Søkilde, Niels, 1837—1905, Bonde og landøkonomisk 

og historisk Forfatter. F. 2. Aug. 1837 paa Gaarden Søkilde, 

Fleninge, Brahetrolleborg Sogn, d. 24. Aug. 1905 sst., begr. i 

Brahetrolleborg. Forældre: Gaardmand Rasmus Jensen (1803—82) 

og Anne Larsdatter (1803—73). Gift 7. Maj 1869 i Brahetrolleborg 

med Karen Jensen, f. 20. Marts 1836 i Haastrup, d. 5. Aug. 

1912 i Fleninge, D. af Gaardmand Jens Hansen (1805—94) og 

Anne Pedersdatter (1816—74). 

R. S.s Slægt havde gennem mange Led levet som Bønder paa

Rasmussen Søkilde, N. 259 

Brahetrolleborgegnen. Selv henlevede han hele sit Liv i sin Fødegaard, 

og hans Virksomhed samlede sig om Landbruget og dets 

Bierhverv samt topografisk og historisk Forfatterskab om Brahetrolleborgegnen 

og Bondestanden. Som Barn gik han i den af 

Grev Joh. Ludv. Reventlow oprettede traditionsrige Gerup Skole, 

og som voksen udvidede han ved Selvstudium sine Kundskaber saa 

meget, at han i sine senere Aar blev betegnet som Danmarks 

lærdeste Bonde, efter at denne Hædersbetegnelses tidligere Indehavere, 

N. J. Termansen og senere A. P. Gaardbo, der var hans 

Venner, var døde. Fra sin Ungdom stod han i nært Venskabsforhold 

til sin Stands- og Aandsfælle Forfatteren Mads Hansen, og 

selv forsøgte han sig en Tid som Forfatter af Vers og Fortællinger 

(ikke udgivet). Efter 1868 at have overtaget Fødegaarden drev 

han den op til en Mønstergaard, der blev et søgt Lærested for 

unge Landmænd. Han virkede endvidere for Frugtavl, Vin- og 

Konservesfremstilling og Husflid baade som Foredragsholder, Skribent 

og Dommer ved Udstillinger, for Husflidens Vedkommende 

i nært Samarbejde med N.C.Rom. Han skrev en Mængde Artikler om 

disse Emner og Landøkonomi i Dag- og Fagblade og udgav af særskilte 

Smaaskrifter bl. a. »Om Frugthavens Anlæg og Pleje« (1886, 2. 

Udg. 1891) og »Vejledning i Anvendelse af Frugt i Husholdningen« 

(1887, 3. Udg. 1894). Mere kendt blev dog hans historiske, især 

lokalhistoriske Forfatterskab. Stor Betydning for ham i den Henseende 

fik hans mangeaarige nøje Samarbejde med Historikeren 

Søren Jørgensen, Kistrup (s. d.). Foruden en stor Mængde Artikler 

og Afhandlinger udgav han bl. a. »Gamle og nye Minder om 

Brahetrolleborg og Omegn« (1870), »Holstenshus og Nakkebølle 

med tilliggende Sogne og Øer« (1875—7^), »Kaj Lykkes Fald« 

(1876), »Hillerslev og Østerhæsinge Sogne med Arreskov og Gjelskov« 

(1881, sammen med S.Jørgensen, Kistrup), »De Reventlowske 

Skoler« (1883), »Landboreformerne og den danske Bondestands 

Frigjørelse før og efter 1788« (1888), »Uddrag af Fyenbo Landstings 

ældste Skjøde- og Pantebøger« (1890) og »Trolleborgegnen og dens 

Beboere igjennem 250 Aar« (1894). Navnlig i Betragtning af R. S.s 

højst mangelfulde Uddannelse og besværlige Adgang til Samlinger 

og Hjælpemidler maa man forbavses over Mængden og Lødigheden 

af hans historiske Arbejder. — Efterladte Papirer i Landsarkivet 

for Fyn. — DM. 1879. — Mindesten ved Søkilde 1937. 

— Træsnit efter Fotografi 1884. 

H. C. Frydendahl: N. Rasmussen Søkilde (med Litteraturfortegnelse), 1937. 

H. C. Frydendahl. 

17*

260 Rathsack, C. Ludvig. 

Rathsack, Carl Christian Ludvig, 1810—76, Gartner. F. 18. 

Dec. 1810 i Hohen Luckow, Mecklenburg-Schwerin, d. 10. Febr. 

1876 paa Frbg., begr. sst. Forældre: Jæger, senere Forster Heinrich 

Helmuth Wilhelm Friedrich Ludwig R. (1781—1853) og Sophie 

Elisabeth Krauel (1786—1868). Gift 19. Okt. 1847 i Kbh. (Helligg.) 

med Elise Charlotte Leske, f. 81. Febr. 1820 i Kbh. (Helligg.), 

d. 11. Juli 1900 i Fredensborg, D. af Skomagermester Johan Christian 

L. (1785—1860) og Johanne Seidner (1800—22). 

R. kom i Gartnerlære i Rostock og arbejdede flere Aar i 

tyske og belgiske Gartnerier. Som 25-aarig opholdt han sig i 

St. Petersborg, drog herfra paa Faget over Finland og kom 1836 

til Kbh., hvor han fik Arbejde som Gartnermedhjælper i Botanisk 

Have og senere blev Assistent der. Under denne Ansættelse ledsagede 

han 1840—42 Professor Liebmann paa en botanisk Rejse 

til Amerika og hjemførte bl. a. fra Mexiko en anselig Samling Planter 

til Botanisk Have. Han overtog 1843 den ansete Stilling som 

Gartner ved Selskabet til Havedyrkningens Fremme's (senere Det 

kgl. danske Haveselskabs) Have og fik af Selskabet tildelt dettes 

Sølvmedaille for ypperlige Kulturer. Han forlod imidlertid 1847 

Stillingen for at oprette eget Handelsgartneri — noget, der var 

særdeles sjældent i Datiden. Han erhvervede sig Ejendom paa 

Hjørnet af Gammel Kongevej og Allégade paa Frbg. og drev her 

i adskillige Aar et udmærket Handelsgartneri. Til en Begyndelse 

lagde R. navnlig Vægt paa Køkkenurter og udstillede 1853 en 

Samling deraf; senere gik han mere over til at dyrke Blomster, og 

særlig Rosendyrkning blev hans Speciale, idet han udplantede 

Roserne frit i Drivhus; Blomsterne solgte han navnlig i Sverige. 

Først 1863 fik R. Indfødsret, og med Understøttelse af Det kgl. 

danske Landhusholdningsselskab var han 1869—70 paa en Rejse 

i Udlandet. R. var meget anset saavel i Gartnerkredse som iblandt 

sine Bysbørn. Fra 1881 var han i en Del Aar Medlem af Det kgl. 

danske Haveselskabs Bestyrelse og var ogsaa Medlem af Gartnerforeningens 

Bestyrelse; han var ligeledes i mange Aar baade Sognefoged 

og Brandfoged paa Frbg. Hans Gartneri ophævedes, da 

Grunden var moden til Udstykning, og en Vej, der førtes over hans 

Jord, opkaldtes efter ham. Johannes Tholle. 

Rathsack, Svend, f. 1885, Billedhugger. F. 8. Sept. 1885 i Fredericia. 

Forældre: Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Vilhelm 

Sophus Ludvig R. (f. 1852) og Anna Byberg (f. 1855). Sønnesøn 

af Ludvig R. (s. d.). Gift 21. Dec. 1915 i Kbh. (Sion) med 

Magdalene (Lone) Johanne Andersen, f. 24. April 1887 i Rønne

262 Rathsack, Svend. 

viser Kunstnerens formelle Dygtighed og æstetiske Formsans. I den 

stærkeste Modsætning hertil staar de følsomt modellerede Brændtlerskitser, 

udført under et Ophold paa Java (1921, Ekspl. i Kunstmuseet), 

hvor Formen beror paa fin Iagttagelse af Bevægelse og 

Rytme hos den indfødte Befolkning. Efter Hjemkomsten fra Østen 

udførte R. Figuren »Liggende Kvinde« (1923, Sandsten, Kunstmuseet), 

som i Lemmernes Rytme bærer Mindelser om Borobudur, 

men som dog i sin Grundopfattelse er europæisk, og i Formens 

Præcision og hvilende Tyngde mest føles i Slægt med Maillol og 

herigennem med Antikken. Gennem 20'erne havde R. følt det 

som en stærk Hemning at arbejde efter Model, og først med den 

knælende Kvindefigur »Længsel« (1930—31, Kalksten, Kunstmumuseet) 

genoptager han Modelstudiet og nærmer sig samtidig Kai 

Nielsen i sit Formsprog. Dette gælder baade »Længsel« og den 

store Figur »Staaende Kvinde« (1936), hvor der for første Gang 

gør sig en naturlig Frodighed gældende i Opfattelsen af Formen. 

— Af R.s offentlige Arbejder er de mest kendte Søfartsmonumentet 

paa Langelinie (1925—28, sammen med Arkitekt Ivar Bentsen), 

som i formel Henseende giver en smuk Løsning af Opgaven, men 

hvor der navnlig er blevet rettet Indvendinger mod den store 

Engelfigurs uhyre Tyngde, og Grønlandsmonumentet (1932—38) 

paa Christianshavns Torv med sin friske og livfulde Gruppering. 

Endvidere kan nævnes H. C. Lumbye Monumentet i Tivoli (1929 

—30), de fire mandlige Figurer paa Arbejderhøjskolen i Esbjerg 

(1930), Brøndene i Assens og Odense, samt Reliefferne paa »Harmonien« 

i Haderslev, i Alexandrateatret, paa Hotel Astoria i 

Kbh. og paa Carlsberglaboratoriets Facade af Professor S. P. L. 

Sørensen (1939, Brænd tier). Desuden har R. udført en Række 

Portrætter, saaledes af Hartvig Frisch (1932), Oberst J. P. Koch 

(1938) og af Knud Rasmussen (1934, Bronzeekspl. i Nationalmuseet). 

Et Resultat af Rejserne er endvidere det fine Kvindeportræt 

»Babu Ani« (1920—22, sort Marmorekspl. i Kunstmuseet) 

og en Række karakterfuldt modellerede Portræthoveder af Grønlændere 

(Bronzeekspl. i Kunstmuseet). — 1928 rejste R. med det 

Ancker'ske Legat til Italien og Grækenland og foretog 1931 en 

Rejse til Grønland. Fra 1915 har han tilhørt Den frie Udstilling 

(Medlem 1918) og har desuden udstillet paa Kunstnernes Efteraarsudstilling 

1909, 1915 og 1919. I Udlandet har han deltaget 

i en lang Række internationale og skandinaviske Udstillinger. 1940 

afholdt Kunstforeningen en retrospektiv Separatudstilling. R. var 

Medlem af Akademiraadet 1922—40 og af Bestyrelsen for Thorvaldsens 

Museum 1934—40. — Maleri af Malthe Engelsted 1915.

Ralhsack, Svend. 263 

Sigurd Schultz i Samleren, III, 1926, S. 68 ff. Samme i Dagens Nyheder 

8. Sept. 1935. Vore Kirkegaarde, VI, 1929, S. 56 f. Leo Swane: Svend Rathsack 

(Vor Tids Kunst, 17), 1934. Svend Rathsack. Katalog over Udstilling i 

Kunstforeningen Februar-Marts I94o. Merete Bodelsen. 

Ratolf, d. senest 1085, Biskop i Slesvig. 

R. var en af de ikke faa tyskfødte Bisper i Svend (II.) Estridsens 

Tid, Kannik i Bremen, viet af Ærkebiskop Adalbert. Aaret kan ikke 

fastslaas, og om hans Virke i Slesvig ved man intet. 1071 bistod 

han Biskop Egilbert ved Indvielsen af Domkirken i Minden og skal 

have skænket et Relikvieskrin (ædicula). Han døde senest 1085, 

thi i Knud (II.) den Helliges Gavebrev til Domkirken i Lund fra 

dette Aar nævnes en Biskop Sivard, som ifølge en stedlig Overlevering, 

der dog ikke kan forfølges længere tilbage end til 16. 

Aarh. (Hieronymus Cypræus), havde Sæde i Slesvig. 

Adam Bremensis: Gesta Hammaburg. eccl. pontificum, ed. B. Schmeidler, 

1917, S. 231. O. H. May: Regesten der Erzbischofe von Bremen, I, 1937, 

Nr. 260, 264. Mindener Geschichtsquellen, I, 1917, S. 47 (Veroffentlichungen 

der hist. Kommission fiir die Provinz Westphalen, IX). Sture Bolin: Om 

Nordens åldsta historieforskning, S. 10 (Lunds universitets årsskrift, N. F., 

avd. u XXVII, I93i). Ellen Jørgensen. 

Raun (Corvinus), Mikkel Christoffersen, ca. 1650—96, Præst og 

Oversætter. F. ca. 1650 i Ronneby, Bleking, d. 2. Dec. 1696 i 

Gudmundtorp, Skaane. Forældre: Præsten Christoffer Findorph 

(d. 1703, gift 2° med Christense Albin) og Marie Jespersdatter 

Smit (d. tidligst 1680). Gift med Karna Nilsdotter Kråka, f. i 

Ronneby (gift 2° med Sognepræst i Gudmundtorp og Hurva Christian 

Thomæus, d. 1718), D. af Guldsmed Nils K. 

M. R. hører til de første Studenter, som (1670) indskreves ved 

det 1668 oprettede Universitet i Lund, rejste ca. 1670 i Udlandet, 

skal derefter have været Rektor, formodentlig i Skaane. 1677 indskreves 

han som Student i Kbh. (hans Fader havde Slægt paa Fyn), 

og 1680 i Uppsala, og 1681 blev han Præst i Gudmund torp og 

Hurva i Midtskaane, hvor han var til sin Død. Under sit Ophold i 

Danmark udgav han i Kbh. sin danske Oversættelse i Alexandrinere 

af Vergils »Georgica« (eller Bonde-Verk, 1680), som han bl. a. tilegnede 

Biskop Knut Hahn i Lund, det danske Sprogs værste Fjende, 

maaske fordi denne havde været hans Faders Eftermand i Ronneby; 

men ogsaa hans svenske Giftermaal tyder paa, at han ikke har følt 

sig stærkt knyttet til Danmark. Oversættelsen er ikke særlig god, 

men holder sig ret nøje til Originalen. M. R. var en dygtig Kobberstikker 

(Portrætter og især Landkort) og Musiker.

264 Raun, Mikkel. 

S. Cawallin: Lunds stifts herdaminne, III, 1856, S. 60 f.; V, 1858, 

Marius Kristensen. 

Raunkiær, Anders Christian Barclay, 1889—1915, Geograf og 

Rejsende. F. n. Nov. 1889 i Kbh. (Jac), d. 13. Juli 1915 sst., 

begr. paa Frbg. (Solbjerg). Forældre: Botanikeren, senere Professor 

C. R. (s. d.) og 1. Hustru (se Raunkiær, Ingeborg). Ugift. 

Efter at være blevet Student 1908 fra Henrik Madsens Skole paabegyndte 

R. Studiet af Geografi med Magisterkonferens for Øje. Det var 

især den kulturgeografiske Side af Faget, som fængslede ham, og 

da han ledsagede Faderen paa dennes Rejse til Middelhavslandene 

1909—10, fik han i Nordafrika Lejlighed til at drive selvstændige 

Studier over Betingelserne for Agerbruget i Tunis med særligt Henblik 

paa Kunstvandingen. Resultaterne herafer fremlagt i »Geografisk 

Tidsskrift« (XXI, 1912). Det kgl. danske geografiske Selskab 

nærede paa denne Tid Planer om at iværksætte Undersøgelser i 

Arabien, og om end R. ikke talte Arabisk, gjorde hans levende 

Interesse for Forskningsrejser i dette Omraade det naturligt, at 

han kom til at lede den paatænkte Ekspedition, der oprindelig var 

ment som Indledning til senere, mere omfattende Arbejder. R. forlod 

Kbh. midt i Nov. 1911 og rejste over Konstantinopel og Bagdad 

til Kuweit ved den persiske Havbugt, hvortil han ankom sidst i 

Jan. 1912. Efter næsten fire Ugers Ophold, som for Størstedelen 

var optaget af Forhandlinger med den stedlige Sheik, der frygtede 

for politiske Intriger, forlod han denne By sammen med en Købmandskaravane 

og naaede efter tre Ugers Rejse gennem Steppe, 

Sten- og Sandørken til Bereida, hvorfra han fortsatte til Riadh. 

Ad en Rute midtvejs mellem de engelske rejsende Palgrave og 

Pellys drog han derfra videre med en Skare Perlefiskere ud til 

Adjer ved Kysten, hvor Ekspeditionen afsluttedes paa Bahrein 

Øerne. Hjemrejsen foregik over Bombay og Triest til Kbh., hvortil 

han ankom i Juni 1912. Den arabiske Befolknings fanatiske 

Fremmedhad i Forbindelse med gentagne Sygdomsanfald havde i 

høj Grad lagt Hindringer i Vejen for regelmæssige Undersøgelser. 

Ikke des mindre lykkedes det R. at optage en Kortskitse af Ruten, 

hvorved bl. a. Udbredelsen af de forskellige Landskabstyper blev 

udredet, ligesom han foretog en Række Undersøgelser over Nomadevandringer, 

Handelsforhold m. m. Disse Iagttagelser blev senere 

sammen med en Beretning om Rejsens Forløb forelagt i Bogen 

»Gennem Wahhabiternes Land paa Kamelryg« (1913). Efter sin 

Hjemkomst opgav R. sit videnskabelige Studium og fik Ansættelse 

i Østasiatisk Kompagni, hvor han mente at finde et Virkefelt for

266 Raunkiter, C. 

til at leve midt i Naturen, og hvor han skabte sine banebrydende 

Arbejder. 1908 blev han Docent i Botanik ved Kbh.s Universitet, 

og 1911 blev han E. Warmings Efterfølger (fra 1. Jan. 

1912) som Professor i Botanik og Direktør for Botanisk Have. 

De hermed forbundne talrige Embedsforretninger laa ikke for 

ham, og da hans Helbred, der aldrig var stærkt, yderligere svigtede, 

tog han sin Afsked 1923. 

Som botanisk Forsker fulgte R. allerede som Student sine egne 

Veje, og hverken den botaniske Professor F. Didrichsen eller 

Docenten E. Warming synes at have haft større Indflydelse paa 

hans Studier, selv om hans første smaa Publikationer (1882—87) 

er anatomiske Detailarbejder som talrige andre fra den Periode. 

Hans første betydelige Arbejde er »Myxomycetes Daniae« (Bot. 

Tidsskr., XVII, 1890), en Beskrivelse af de i Danmark fundne 

Slimsvampe og grundlæggende for vort Kendskab til disse Organismers 

Udbredelse. Han var i disse Aar stærkt interesseret i 

Svampe og i dansk Floristik, hvilket sidste førte ham til Udarbejdelsen 

af »Dansk Exkursions-Flora« (1890), et fortrinligt Arbejde, 

der siden er kommet i fem stadig forbedrede Udgaver, den sidste 

1934, og i et halvt Aarhundrede har været alle danske Botanikere 

en uundværlig Hjælpebog. I Aarene efter Eksamen berejste han 

de nordfrisiske Øer og Klitterrænet i Holland, og et Resultat deraf 

blev hans første plantegeografiske Afhandling, »Vesterhavets Østog 

Sydkysts Vegetation« (Festskrift i Anl. af Borchs Collegiums 

200 Aars Jubilæum, 1889), hvori Zonedelingen i disse Egnes Plantesamfund 

for første Gang beskrives. Warming, der 1886 var blevet 

Professor i Kbh., var selv begyndt paa lignende Studier efter i 

flere Aar at have arbejdet med en systematisk Inddeling af de 

nordiske Planters »Livsformer«, og der skete nu det mærkelige, at 

de to Botanikere paa Warmings Initiativ byttede Opgaver saaledes, 

at R. nu skulde fortsætte med Studier over danske Planters 

Livsformer. Med denne Opgave arbejdede R. en halv Snes Aar, og 

Resultatet blev hans store Værk »De danske Blomsterplanters Naturhistorie. 

I. Enkimbladede« (1895—99)> et f° r sm Tid enestaaende 

Værk, uden Sidestykke i noget Lands Litteratur, hvori næsten alle 

danske enkimbladede Arter behandles paa Grundlag af egne Undersøgelser 

morfologisk, anatomisk og biologisk. Desværre foreligger 

det kun paa Dansk og er derfor ikke saa kendt, som det fortjener. 

Under Arbejdet med det mægtige Stof fik R. rig Lejlighed til 

teoretiske og spekulative Betragtninger over Udvikling, Arv, Hensigtsmæssighed 

o.s.v., og i en lang Indledning til Bogen fremsætter 

han klart og logisk sine for den Tid mærkelige Anskuelser derom,

Raunkiær, C. 267 

Tanker som andre Forskere, som W. Johannsen, med hvem R. 

ofte drøftede dem, senere arbejdede videre med. — Da R. nu 

skulde fortsætte med lignende Studier af de tokimbladede Arter, 

stødte han paa uoverskuelige Vanskeligheder med at indordne 

deres mange Livsformer i et morfologisk System, men fandt, at en 

biologisk Karakter, der er en Livsbetingelse for Planterne, bedre 

egner sig som Grundlag for et System, f. Eks. den, der betinger, at 

Planter i vort Klima kan overvintre. En saadan Karakter fandt 

han i den Afstand, de overvintrede Knopper findes fra Jordoverfladen, 

og paa dette Grundlag udarbejdede han sit geniale, nu 

overalt anvendte System over Livsformerne eller biologiske Typer, 

som han først kaldte dem, med fem Klasser med nye, af ham skabte 

og nu af alle kendte Navne (Fanerofyter, Hemikryptofyter o.s.v.). 

Det nye System blev først forelagt i Botanisk Forening 1903 og 

udførligt begrundet i »Types biologiques pour la géographie botanique« 

(Overs. Vid. Selsk. Forhdl. 1905) og i »Planterigets Livsformer 

og deres Betydning for Geografien« (1907), hvori han tillige 

viser, hvorledes man i Livsformernes Fordeling i et Omraade har 

et Middel til at karakterisere dets »Planteklima«, hvis Lufttemperatur 

og Nedbørsmængde Aaret rundt han anskueliggjorde paa 

en ganske ny Maade ved sine »Hydrotermfigurer«. I sit næste 

større Arbejde, »Livsformernes Statistik som Grundlag for biologisk 

Plantegeografi« (Bot. Tidsskr., XXIX, 1909), viser han ved 

flere Eksempler, hvorledes man talmæssigt kan give et Billede af 

et Omraades Planteklima ved at udregne samtlige dets Arters 

procentvise Fordeling i Livsformklasserne og deraf konstruere dets 

»biologiske Spektrum«, som sammenlignet med det af R. udregnede 

Normalspektrum for alle Jordens Plantearter giver et koncist Udtryk 

for Omraadets Særpræg. I flere Afhandlinger har R. vist sine 

Metoders Brugbarhed og Værdi, navnlig efter at han havde prøvet 

dem paa en Rejse til Dansk Vestindien 1905—06 og til Middelhavslandene 

1909—10. 

Det laa nær, at Livsformerne og det biologiske Spektrum ogsaa 

med Udbytte kunde anvendes ved Studiet af snævert begrænsede 

Plantesamfund. En ny botanisk Disciplin, Plantesociologien, var 

netop da Genstand for manges Studier især i Sverige og Schweiz, 

men R. var ikke tilfreds med de der anvendte Metoder, som han 

fandt alt for meget hvilende paa Skøn. Han udarbejdede derfor en 

ny, Cirklingsmetoden, hvorefter man optæller alle Arter i en Række 

tilfældigt valgte smaa Arealer inden for et Samfund, begrænsede af 

en Cirkel med Radius ti cm, og derefter bearbejder de fundne Tal 

statistisk. Han beskrev denne Metode i »Formationsundersøgelse

268 Raunkiar, C. 

og Formationsstatistik« (Bot. Tidsskr., XXX, 191 o) og viste dens 

Anvendelse i »Formationsstatistiske Undersøgelser paa Skagens 

Odde« (sst., XXXIII, 1914) og i flere senere Afhandlinger. Den 

først nævnte Afhandling bærer det karakteristiske Motto: Tal er 

Videnskabens Versefødder, og fra da af præger den statistiske 

Behandling af det undersøgte Materiale af forskellig Art, ofte efter 

Optælling og Maaling af Tusinder af Individer, en Række af hans 

Skrifter, og Statistik blev efterhaanden en hel Mani hos ham, saa 

han anvendte den paa de mest forskellige Objekter. Han forstod 

at benytte Tal og at se de ofte godt skjulte Fejlslutninger, som 

statistisk Beregning kan indeholde. Hans Cirklingsmetode er uden 

Tvivl særdeles eksakt og har med Udbytte været anvendt af flere 

danske Botanikere, men den kræver et fuldstændigt Kendskab til 

alle Lokalitetens Arter i alle deres Livsstadier og er derfor vanskelig 

at anvende i Omraader, hvis Flora man ikke er fortrolig med. 

Den er derfor ikke blevet anvendt videre i Udlandet, og som R. 

oprindelig benyttede den, er den heller ikke tilstrækkelig til en 

fuldstændig Beskrivelse af en Formation. Den mødte derfor en Del 

Kritik, som R. besvarede i den stærkt polemiske Afhandling »Om 

Valensmetoden« (Bot. Tidsskr., XXXIV, 1916). Han var tilbøjelig 

til straks at tillægge sine Ideer en alt for stor Rækkevidde, men 

han forstod ogsaa at modificere og tillempe dem, efterhaanden 

som han arbejdede videre med dem. Dette skete i Afhandlingen 

»Recherches statistiques sur les formations végétales« (Vid. Selsk. 

Biol. Medd., I, 3, 1918) og i »Dominansareal, Artstæthed og Formationsdominanter« 

(sst., VII, 1, 1928). 

R.s plantegeografiske Arbejder blev efterhaanden kendt i Udlandet 

og hans Ideer, klare Logik og Krav om eksakte Metoder 

højt vurderet, og 1934 kunde sytten af hans herhen hørende Afhandlinger 

udgives paa Engelsk i et stort Oplag, »The life forms 

of piants, and statistical plant geography«. 

Foruden de nævnte større og mere generaliserende Afhandlinger 

har R. skrevet en Række andre om Detailstudier, hvoraf nogle 

belyser hans Metoders Anvendelighed, andre er biologiske og systematiske. 

Mest følgerig blev hans Meddelelse fra 1903, »Kimdannelse 

uden Befrugtning hos Mælkebøtte« (Bot. Tidsskr., XXV), 

hvori han beskriver sine berømte Kastreringsforsøg med Bortskæring 

paa et tidligt Stadium af alle Blomstens Dele undtagen Frugtknuden, 

som alligevel satte modne, spiredygtige Frø (Apogami). 

I flere Afhandlinger beskæftiger han sig med Artsvariation (Smaaarter, 

Varieteter, Biotyper) og indfører et nyt Begreb, Isoreagenten, 

som den sidste systematiske Enhed. I tre »Isoreagentstudier« (1925

Raunkier, C. 269 

—26 og 33) anvendes dette Begreb bl. a. paa »Eremitagens Tjørne« 

og »Søndermarkens Ege«. Mangfoldige var de Emner, R. beskæftigede 

sig med, og ofte optog de ham for en Tid saadan, at hans 

Tanker og Tale kun drejede sig om dem, som da han 1919 med 

sand Lidenskab arbejdede med de Problemer, han søgte at løse 

i den højst interessante, men ikke uangribelige Afhandling »Egern, 

Mus og Grankogler. En naturhistorisk Studie« (Vid. Selsk. Biol. 

Medd., II, 4, 1920). Til Løsning af de valgte Opgaver samlede 

han et uhyre Materiale, som delvis blev bearbejdet botanisk og 

statistisk og publiceret i Afhandlinger i »Bot. Tidsskr.« og Vid. 

Selsk. Biol. Medd. og i hans sidste Aar især i fem Hæfter »Botaniske 

Studier« 1934—37 med seksten Afhandlinger af forskellig Art. 

R. var i mange Aar kun lidt kendt uden for videnskabelige 

Kredse, som i ham saa en af vore skarpest tænkende og idérigeste 

Forskere og hædrede ham som saadan — Medlem af Videnskabernes 

Selskab 1902 og Æresdoktor ved Kbh.s Universitet ved Jubilæet 

1929. Han interesserede sig ikke for en Popularisering af sin 

Videnskab, hvad han fandt unyttigt og tidsspildende. Hans aandelige 

Niveau laa meget højt, og kun faa kunde følge ham i hans 

Tankers Flugt under de talrige Diskussioner, han yndede at føre 

paa Tomandshaand. Han var en inciterende Lærer for videnskabeligt 

interesserede Studenter, men blev let for lærd i den mere 

elementære Undervisning. For den store Offentlighed blev han 

først et kendt Navn, da han som Medlem af Dyrehaveudvalget 

fremsatte sit meget diskuterede Forslag om en alternativ Benyttelse 

af Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn som Dyrepark. Han 

kendte Dyrehaven som ingen anden og har bl. a. beskrevet og opmaalt 

alle dens gamle Ege, Tjørne og Bøge (Bot. Studier, 2. Hft., 

1934 og Naturfredn. Foreningens Aarsskr. 1933—34 og 1934—35). 

Fra omkring 1925 tog han virksom Del i Danmarks Naturfredningsforenings 

Arbejde og var dens videnskabelige Konsulent i en 

Række Sager; i en Afhandling i Foreningens Aarsskrift 1928—29, 

»Naturfredningens nationaløkonomiske Betydning. En naturvidenskabelig 

Redegørelse«, viste han, at selv smaa Indgreb i den stabile 

Natur kan faa Følger, hvis Rækkevidde man ikke kan forudse. 

Som nævnt var R.s Helbred altid ret svagt, og i Perioder kunde 

han lide af en Depression, der hindrede ham i strengt videnskabeligt 

Arbejde. Hans rastløse Aand fandt da Beskæftigelse i Læsning, 

først og fremmest af danske Digte, og han har vistnok læst alle 

danske Digtsamlinger. Han fandt deri et Emne for statistisk 

Behandling, nemlig en Opgørelse af, hvilken Rolle Planter har 

spillet for vore Digtere, og han søgte at vise, om deres og dermed

270 Raunkiær, C. 

Almenhedens Kendskab til vore Planter er vokset i Tidernes Løb 

eller ej. Paa Grundlag af sine Samlinger herom (nu i Det 

kgl. Bibliotek) udgav han tre Bøger, »Hjemstavnsfloraen hos 

Hedens Sangere Blicher og Aakjær« (1930), »Mælkebøtten i dansk 

Poesi« (1931) og »Planterne i den religiøse Digtning« (s. A.), aandfulde 

Essais, der viser en Side af hans Natur, hans Sans for Poesi, 

som han ikke kunde give Udtryk for i sine botaniske Skrifter. 

Carl Christensen: Den danske bot. Litteratur 1880—1911, 1913, S. 105 fif., 191. 

Samme: Den danske bot. Litteratur 1912—39, 1940, S. 8—12. Samme: Den 

danske Botaniks Historie, I, 1924—26, S. 836—45. — Selvbiografi i Promotionsfesten 

1. Juni 1929 i Anledn. af Kbh.s Universitets 450 Aars Jubilæum, 

1930, S. 131—36. Bot. Tidsskr., XXXXIV, 1938, S. 255—59. Overs. Vid. 

Selsk. Virksomhed 1937—38, S. 67—89. Univ. Progr. Nov. 1938, S. 157— 

66. Naturens Verden, XXII, s. A., S. 240—48. C 1 Ch ' t 

Raunkiær, Ingeborg Marie, 1863—1921, Forfatterinde. F. n. 

Okt. 1863 i Varde, d. 8. Sept. 1921 paa Frbg., begr. sst. (Solbjerg). 

Forældre: Fabrikant Hans Peter Andersen (1832—87) og Nielsine 

Andrea Schack (1835— 1 9°5)- Gift 19. Maj 1888 i Varde med 

Botanikeren C. R. (s. d.). Ægteskabet opløst 1915. 

I. R. fulgte sin Mand paa hans botaniske Rejser til Vestindien 

1905—06 og til Middelhavslandene 1909—10 og rejste senere i 

Italien. Frugter af hendes geografiske Interesser er Udgivelsen af 

»Lægen Paul Iserts Breve fra Dansk Guinea« (1917) og hendes »Tropeskildringer 

fra Vestindiske Øer« (1921), begge udsendt af Udvalget for 

Folkeoplysnings Fremme. Til C. Raunkiærs Værk »De danske Planters 

Naturhistorie« udførte hun talrige Tegninger. Hun var i mange 

Aar en flittig Medarbejder ved forskellige Blade som »Nordstjernen«, 

»Vort Land«, »Samfundet«, »Politiken«, »København«, »Berlingske 

Tidende«, »Hjemmet«, »Kvinden og Samfundet«, »Damernes Blad« 

m. fl. Hun var en interesseret og sundt dømmende Iagttager af 

Tiden og dens Rørelser. Hendes Kritik og Satire kunde være skarp, 

hvor hun saa det forlorne og uretfærdige, men hun kunde ogsaa 

være varm i sin Beundring for det, hun fandt ægte og værdifuldt. 

— Hendes første satiriske Skildringer er »Pærekjøbing. Skitser af 

Box« (1894) og »Memento« (1898). Mere Opmærksomhed vakte 

hendes skarpe Udfald mod den Blicher-Clausen'ske Poesi, »Digtning 

og Mening« (1904) og af betydelig kunstnerisk Værdi er hendes 

to anonymt udgivne Bøger »Mand og Kvinde« (1909) og »I Danmark« 

(1911). Den første er en smuk og dybt forstaaende Skildring 

af et ægteskabeligt Samlivs Udvikling, den sidste en varm Naturelskers 

og skarp Iagttagers Skildring af Aarets Gang over det danske 

Land. — En stærk og egenartet Personlighed, erfaringsrig og klog,

Raunkiar, Ingeborg. 271 

et sanddru, godt og fint Menneske, en Skribent med store kunstneriske 

Evner, er det Billede, der tegner sig af I. R. i hendes Bøger. 

Politiken 9. Sept. 1921. Berl. Tid. II. Sept. s. A. (af Marie Bregendahl). 

Tidens Kvinder 17. Sept. s. A. v v »/•• 1 • 

A. A. Nicolaisen. 

Raunkjær, Kristian, 1880—1937, Landbrugsredaktør. F. 26. 

Aug. 1880 i Strellev ved Varde, d. 31. Jan. 1937 i Kbh., begr. 

i Søllerød. Forældre: Gaardejer, Sognefoged Jørgen Vad Thjellesen 

Christiansen (R.) (1856—1917, gift 2° 1903 med Kirstine Marie 

Jensen, f. 1877) og Nielsine Pallesen (1848—99). Brodersøn af 

C. R. (s. d.). Gift 6. Juni 1913 i Stege med Thora Frederikke 

Hansen, f. 2. Febr. 1892 i Stege, D. af Skibsmægler Jørgen 

H. (1853—1932) og Julie Storck (1870—1928). 

R. fik en grundig Uddannelse ved det praktiske Landbrug saavel 

hjemme som hos fremmede. Husdyrbruget havde hans særlige 

Interesse, og efter at have gennemgaaet Landbrugs- og Kontrolkursus 

paa Dalum Landbrugsskole 1900—01 virkede han nogle 

Aar som Kontrolassistent. Efter et Fortsættelseskursus paa Dalum 

1904 kom han til Landbohøjskolen, blev Landbrugskandidat 1906 

og foretog derefter Studierejser i de førende europæiske Landbrugslande. 

1907—10 var han Konsulent og Sekretær for Samsø Landboforening 

og for Fællesledelsen af Kvægavls- og Kontrolforeninger 

paa Samsø, samtidig med at han var Lærer ved de af Forstander 

S. C. A. Tuxen ledede Kursus for bosiddende Landmænd og Foredragsholder 

inden for Landboforeningerne. Med stærkt Temperament 

og med utrættelig Energi gik R. op i sit Arbejde for den landbrugsfaglige 

Oplysning. Han havde megen agitatorisk Evne, selv 

om hans Ihærdighed for Sagen ofte gjorde hans Tale bred og omstændelig. 

Som Skribent fandt han den klare og tillige personligt 

prægede Form, og paa dette Omraade blev hans Hovedgerning 

udrettet. 1910 indtraadte han i Redaktionen af »Dansk Landbrug«, 

men fandt Forholdene utilfredsstillende og fratraadte allerede n. A. 

for fra 1. Jan. 1913 at blive Redaktør af Ugebladet »Vort Landbrug« 

(fra 1937 »Dansk Landbrug«), som da var overtaget af et Selskab 

af Landmænd, Landbrugslærere og Konsulenter. Bladet havde, 

siden det grundlagdes af Chr. Christensen, Tune, haft Tilknytning 

til Landbrugsskolerne og var udbredt blandt disses tidligere Elever. 

R. fortsatte denne Linie, han udvidede og moderniserede Bladet 

og prægede det samtidig med sin varme Interesse for gammel 

Bondekultur bl. a. med Henblik paa Landbrugets Bygninger. Ogsaa 

Landbrugspolitikken gav han større Plads i Bladet, navnlig 

efter at det 1920 var overtaget af De samvirkende danske Landbo-

272 Raunkjer, Kristian. 

foreninger. Som Folketingsmand for Skernkredsen 1924—35, valgt 

af Venstre, tog han Del i Rigsdagspolitikken, dog væsentligst i 

Udvalgsarbejdet vedrørende Landbrugets faglige Forhold. R. var 

Medlem af Bestyrelsen for Tranekær Fodermesterskole 1914—23, 

Censor ved Eksamen i Husdyrbrug ved Landbohøjskolen 1917—22, 

Medlem af Kommissionen for den højere Landbrugsundervisning 

1920—24 og af Landbrugets Radioudvalg fra 1928. 1917 blev han 

Næstformand, 1925 Formand for Foreningen af danske Landbrugsblade, 

og som denne Forenings Repræsentant indtraadte han 1932 

i Fællesudvalget for Samvirksomheden for landbrugsfagligt Oplysningsarbejde, 

for hvis Oprettelse s. A. han havde været meget 

virksom i Tilknytning til en Nyorganisering af Det kgl. danske 

Landhusholdningsselskab. Af dettes Bestyrelsesraad blev han Medlem 

1934. — R. 1933. 

Ugeskrift for Landmænd, LXXV, 1930, S. 536 f.; LXXXII, 1937, S. 72 f. 

Dansk Landbrug, LVI, s. A., S. 67—74, 85. Tidsskrift for Landøkonomi, 

s. A., S. 193-98. Jydsk Landbrug, XIX, s. A., S. 9. f. ^ ^ M M m > 

Raunkjær, Palle Peder, f. 1886, Forlagsleder, Redaktør. F. 4. 

Jan. 1886 i Strellev ved Varde. Broder til Kristian R. (s. d.). 

Gift 3. Nov. 1916 i Kbh. (b. v.) med cand. phil. Adda Frederikke 

Goldschmidt, f. 21. Febr. 1891 i Kbh. (Mos.), D. af Lektor, 

senere Professor Harald G. (s. d.) og 1. Hustru. 

R. blev Student 1908 fra Ribe og, efter Studieophold i Uppsala 

og Lund, 1915 Mag. art. i Litteraturhistorie med engelsk romantisk 

Litteratur som Speciale. Sammen med Professor Hans Brix besørgede 

han 1922—25 Det danske Sprog- og Litteraturselskabs Manuskriptudgave 

af Emil Aarestrups »Samlede Skrifter«, der er en 

videnskabelig Forelæggelse af hele Aarestrups Produktion med den 

Hensigt dels gennem de trykte Digte (1838), dels gennem de efterladte 

Manuskripter at give et fuldstændigt Overblik over Digtene 

fra deres Genesis til den endelige Form. Fra sin Ungdom havde 

R. næret Lyst til direkte Deltagelse i Udgivervirksomhed; gennem 

sit Arbejde ved »Vort Landbrug«s Redaktion 1916—20 og sin Ledelse 

1923—25 af Danske Forfatteres Forlag, hvor der udgaves Arbejder 

af Otto Rung, Knud Hjortø, Louis Levy, Svend Leopold o. a., 

kom han 1925 til Akts. J. H. Schultz Forlag, som han ledede indtil 

Udgangen af 1938. Med stor Dygtighed førte R. dette Forlag 

frem; han var Medredaktør af »Salmonsens Konversationsleksikon« 

fra 1926 til dets Afslutning 1930 og tilførte Forlaget flere betydelige 

Værker, som f. Eks. Samlings værket »Nordisk Kultur« (1931 ff.), 

»Dansk biografisk Leksikon«, 2. Udgave (1933 ff.), V. Østerbergs

Raunkjær, Palle. 273 

Oversættelse af Shakespeare og en Række moderne, internationalt 

kendte skønlitterære Forfattere som Edwin Dwinger, Ernest 

Hemingway, Jacob Wassermann o. a. Ogsaa et godt Skolebogsforlag 

oparbejdede han. Med ham som Medredaktør, planlagt 

og forberedt af ham, gennemførte Forlaget 1936—40 Udgivelsen af 

»Den lille Salmonsen«. I Den danske Boghandlerforening, hvor 

han repræsenterede J. H. Schultz Forlag, deltog han stedse med 

stor Interesse i Drøftelsen af Fagets Anliggender. QV£ j-rvde 

Ravensberg. Den sjællandske Uradelslægt R. antog først efter 

Forordningen af 1526 Navnet R. efter Ravnsborg, som Rigsraad 

Jep Jensen R. (d. 1481) havde i Forlening. Slægtens ældst 

kendte Mand er Ridderen Johannes Pedersen (nævnt 1295 °S x 3 20 ) 

i Uglerup, der vistnok er identisk med den i3i4og 1316 fungerende 

Rigens Kansler; hans Sønnesøn Jep Nielsen (nævnt 1363 og 84) 

til Vognserup var Bedstefader til den nævnte Rigsraad Jep Jensen 

R. (d. 1481), af hvis Sønner skal nævnes nedenn. Biskop Johan Jepsen 

(1452—1512), Erik Jepsen (d. ca. 1507) til Kindholm — hvis Søn 

var nedenn. Ridder Claus Eriksen R. (d. 1541) til Kindholm — nedenn. 

Rigsraad Albert Jepsen R. (d. 1532) og Ridderen Jakob 

Jepsen R. (d. 1512) til Kindholm, med hvis Søn nedenn. Humanist 

Christoffer Jepsen R. (d. 1543) Slægten antages at være uddød. 

Danmarks Adels Aarbog, XXVII, 1910, S. 349—53; XXXII, 1915, S. 613. 


Ravensberg, Albert Jepsen, d. 1532, Rigsraad. D. mellem 5. og 

25. April 1532 i Kbh. Forældre: Rigsraad Jep Jensen R. (d. 

1481, gift i° med Sidsel Bølle) og Else Albertsdatter Krag. Gift 

1506 med Sophie Podebusk, d. 16. Febr. 1540, D. af Rigsraad 

Predbjørn P. (s. d.) og 1. Hustru. 

1492 ledsagede A. J. R. sin Broder Johan (s. d.) paa en diplomatisk 

Rejse til Frankrig, England og Skotland. Han blev 1500 

Ridder og 1502 Lensmand paa Falsterbo og beholdt denne Forlening 

sin Livstid. Af sin Broder Biskoppen fik han Eliinge (nu 

Løvenborg) i Forlening paa Livstid. Stillingen som Lensmand paa 

Falsterbo var i disse Aar af ikke ringe Betydning paa Grund af de 

mange Rivninger med Hansestæderne. A. J. R. deltog ogsaa i 

Kong Hans' forskellige Tog eller Rejser til Sverige eller andetsteds, 

men bliver først ret fremtrædende under Christian IL Han 

nævnes som Rigsraad i Kongens Haandfæstning 1513 og deltog i 

den følgende Tid jævnlig i Forhandlinger med Udsendinge fra 

Hansestæderne; 1513 forlenedes han med Krogen Slot og deltog 


274 Ravensberg, Albert Jepsen. 

derpaa 1514 i den store Sendefærd til Kejser Maximilian og til 

Bruxelles i Anledning af Kongens Ægteskab med Prinsesse Elisabeth. 

Efter Dronningens Ankomst til Danmark (1515) blev han 

hendes Hofmester; 1517 ombyttede han derpaa Krogen Slot med 

det mere indbringende Vordingborg, som han dog mistede inden 

1519. Ogsaa under Frederik I. indtog A. J. R. en Hofstilling som 

Kongens Hofmester (samtidig med at Mogens Gjøe var Rigens 

Hofmester). Ligesom Mogens Gjøe viste han ridderlig Troskab 

mod sin forrige Herskerinde Dronning Elisabeth, idet han 1525 

nægtede at tiltræde den Rigsraadsbeslutning, hvorved det denne 

tillagte Enkegods overdroges til Frederik I.s Dronning, og først 

gav sit Samtykke hertil, da Elisabeth døde (Jan. 1526). 1529 forlenedes 

han med Malmøhus paa Livstid og fik Pant heri mod at 

bekoste store Byggeforetagender ved Slottet. Han var saaledes Lensmand 

i Malmø under Reformationsbevægelsen, men hans Stilling 

hertil er næppe bekendt. 

Danmarks Adels Aarbog, XXVII, 1910, S. 351. Dsk. Mag., 3. Rk., III, 

1851, S. 225. C. F. Allen: De tre nord. Rigers Hist., II, 1865, S. 107 f. Hanserecesse, 

3. Abth., VIII—IX, 1910—13. . ... ,n , n . . 

A. Heise (PovlBagge*). 

Ravensberg, Christoffer Jepsen, d. 1543, Humanist. D. 1543. 

Forældre: Jakob Jepsen R. til Kindholm (d. 1512, gift 2° med 

Eline Nielsdatter Grubbe, 3 0 med Inger Henriksdatter (Sparre), 

d. tidligst 151 o) og Dorte Christoffersdatter (Basse). Gift med 

Eline Sigvardsdatter Grubbe, d. tidligst 1547 (gift 2° med Henrik 

Nielsen Arenfeldt til Gundetved, 1536—80), D. af Sigvard G. til 

Lystrup (d. 1559) og Mette Pallesdatter Ulfeldt (d. 1562). 

C. J. R. forekommer første Gang 1511 og var da Magister og 

Kannik i Roskilde. 1514 blev han immatrikuleret i Louvain, og 

sandsynligvis er han her blevet paavirket af Humanismen, til hvis 

tidligste Repræsentanter i Danmark han hører. Efter sin Hjemkomst 

var han baade Kannik i Roskilde og Professor ved Universitetet, 

og 1518 valgtes han til Rector magnificus. Hans Foredrag 

som Universitetslærer rostes af Matthias Gabler, og om hans humanistiske 

Interesser vidner det, at han indøvede latinske Skuespil 

med Studenterne. Han stod i et godt Forhold til Christian IL, 

hvem han 1523 fulgte i Landflygtigheden. Senest 1525 var han 

dog hjemme igen, da han paa ny valgtes til Universitetets Rektor. 

I øvrigt synes han at have opholdt sig ved sit Kanonikat i Roskilde. 

Han besad en god Bogsamling og var Reformationsbevægelsen 

velvilligt stemt. 1536 indkaldtes han til Medlem af den Kirkekommission 

i Odense, der skulde forberede Kirkeordinansen, og

Ravensberg, Christoffer Jepsen. 275 

1539 beskikkedes han til en af Universitetets Konservatorer. C. J. R. 

døde vistnok som den sidste Mand af sin Slægt. 

H. F. Rørdam: Kbh.s Universitets Historie 1537—1621, I, 1868—69, S. 

418 ff. Kirkehist. Saml., 5. Rk., VI, 1911—13, S. 157. Personalhist. Tidsskr., 

8. Rk., V, 1926, S. 118, 120. Danmarks Adels Aarbog, XXVII, 1910, S. 352. 

Bjørn Kornerup. 

Ravensberg, Claus Eriksen, d. 1541, Lensmand. D. 1. Jan. 1541 

paa Erholm, begr. i Aastrup K. Forældre: Erik Jepsen R. til Kindholm 

(d. ca. 1507) og Inger Krumstrup (d. tidligst 1529). Gift 

med Susanne Bølle, d. 28. Juni 1569 paa Nakkebølle (gift 2° 1547 

med Admiral Jacob Brockenhuus, s. d.), D. af Eiler Eriksen B. 

(d. 1534, s. d.) og Hustru. 

C. E. R. blev kort før Christian II.s Flugt Lensmand paa det 

stærke Kalundborg Slot, som han uden Kamp overgav til Frederik 

I.j deraf Øgenavnet »Claus Slippeslot«. Som Belønning modtog 

han Brev paa Dronningholm, som Gustaf Trolle besad, og indtog 

1525 Slottet, men beholdt det kun til 1526. 1528 blev han af 

sin Mostersøn Lage Urne forlenet med Haraldsborg ved Roskilde. 

Slottet blev Juni 1534 afbrændt af Grev Christoffer, og kort efter 

blev C. E. R. fanget paa Nakkebølle, som han havde faaet med 

sin Hustru, og maatte sværge Christian II. Troskab. Efter Christian 

III.s Sejr afgav han Haraldsborg til Peder Skram. 

Danmarks Adels Aarbog, XXVII, 1910, S. 350 f. Dsk. Mag., 3. Rk., III, 

1851, S. 235 ff. C. F. Allen: De tre nord. Rigers Hist., IV, 2, 1870, S. 15 f. 

A. Heise (PovlBagge*). 

Ravensberg, Johan Jepsen, 1452—1512, Biskop. F. 1452, d. 14. 

April 1512 paa Hjortholm, begr. i Roskilde Domk. Broder til 

Albert Jepsen R. (s. d.). 

J. J. R. er formodentlig identisk med Johannes Jacobi de Dacia, 

som 1471 immatrikuleredes i Koln. 1480 kaldes han Præst, 1484 

var han Sognepræst i Toreby paa Lolland, 1485 Kannik i Roskilde 

og Aarhus, 1486 Provst i Dalby og Ærkedegn i Aarhus, 1496 blev 

han ved Kong Hans' Præsentation Domprovst i Lund og 1499 

Dekan i Roskilde. 1500 valgtes han til Biskop sst. og fik pavelig 

Udnævnelse 1501, nedlagde 18. Febr. 1512 sit Embede i Pavens 

Haand, efter Aftale med Kong Hans til Fordel for Lage Urne. 

1486—93 forekommer J. J. R. som Kongens Kansler, blev som 

saadan Rigsraad og forhandlede 1492—93 i Nederlandene, England 

og Skotland. 1502 var han i Norge for at hjælpe Henrik 

Krummedige mod Knut Alfsen, hvis Drab han ifølge Skibykrøni- 

18*

276 Ravensberg, Johan Jepsen. 

ken var Medophavsmand til. Den samme Kilde beskylder ham for 

at have tilskyndet Poul Laxmands Drabsmænd til at rydde ham 

af Vejen. 

Danmarks Adels Aarbog, XXVII, 1910, S. 350. Will. Christensen: Dansk 

Statsforvaltning i det 15. Årh., 1903. Samme: Missiver fra Kongerne Christiern 

I.s og Hans's Tid, I—II, 1912—14. Acta Pontif. Dan., IV—VI, 1910—15. 

Povl Bagge. 

Rawert (ved Daaben Ravert), Jørgen Henrik (ved Daaben Henrich), 

1751—1823, Arkitekt. F. 16. Aug. 1751 i Kristiania, d. 14. 

Juli 1823 i Kbh. (Helligg.), begr. sst. (Ass.). Forældre: Kaptajn 

Ole Jørgen R. (1721—95) og Anne Mogensdatter Lund (d. senest 

1795). Gift 23. Aug. 1784 i Kbh. (Garn.) med Anna Maria Krieger, 

f. 11. Aug. 1758 i Kbh. (Holmens), d. 3. April 1826 sst. (Helligg.), 

D. af Kaptajn, senere Viceadmiral Johan Cornelius K. (1725—97, 

s. d.) og Hustru. 

R. blev 1773 Kadet paa den militære matematiske Skole i Kristiania, 

ansattes 1775 som Dessinatør ved Ingeniørkorpset i Kbh. 

og blev 1778 Sekondløjtnant ved samme, 1787 Premierløjtnant. 

Han besøgte ogsaa Akademiet, fik 1778 baade den lille og den store 

Guldmedaille. 1786—90 virkede han som Lærer i Matematik 

ved Krigsskolen i Kristiania, men vendte derefter tilbage til 

Kbh., hvor han 1790 udnævntes til Stadskonduktør, i hvilket 

Embede han blev til sin Død. 1800—22 virkede han ved 

Kunstakademiet som Professor i Matematik og læste tillige over 

Civilarkitektur ved Ingeniørkorpsets Læreinstitut. Som Stadskonduktør 

udarbejdede han 1806 Kbh.s nye Matrikel og havde 

en meget væsentlig Andel i Hovedstadens Genopbygning og Gaderegulering 

efter Branden 1795 og Bombardementet 1807. Om det 

førstnævnte Arbejde udgav han to Skrifter (1795, 1800); desuden 

har han skrevet Lærebøger i Landmaaling, flere Afhandlinger om 

tekniske Emner og udgivet »Fuldstændige og fattelige Forelæsninger 

over Bygningskunsten« (I, 1802). Som Arkitekt og Entreprenør, 

ogsaa som Byggespekulant, har R. været meget virksom. I Norge 

er bl. a. Kirken i Skien (1783) og Ulefos Herregaard (18038".) 

opført efter hans Tegninger, desuden et Gravmæle i Skjeberg Kirke 

over Generalauditør O. C. Wessel (1794) og en Mindesten i 

Oslo for Generalkommissær Prydz. I Kbh. har han, delvis i Samarbejde 

med A. Hallander, bygget talrige Borgerhuse, bl. a. St. 

Annæ Plads 5 (1796) og 11 (ca. 1800), Kronprinsessegade 26 og 28 

(ca. 1802) og Amaliegade 39 (1801), ogsaa Wildersgades Kaserne 

(1802). Muligvis kan ogsaa Ved Stranden 18 (Hotel Royal), Fry-

Rawert, J. H. 277 

denlund (1790'erne) og »den røde Sal« fra Ny Bakkehus (nu i 

Kunstindustrimuseet) tilskrives den flittige Bygmester, der ikke 

uden Selvstændighed arbejdede i Harsdorffs Stil. Flere af hans 

Arbejder, særlig Ulefos, er gennemført i en stram og nøgtern, 

ganske karakterfuld Manér. — Tit. Professor 1783. Justitsraad 1807. 

— Maleri (Estruplund). Tegnet Silhouet (Fr.borg). 

Norsk kunsthistorie, II, 1927. [H. S. Hendriksen:] Skt. Annæ Plads Nr. 5. 

En Bygnings Historie, 1927. Harry Fett i Foreningen til norske fortidsmindesmærkers 

bevaring. Aarsberetning for 1920 (76. Aarg.), 1921, S. 105 

—12. Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk., II, 1925—26, S. 268 f. 

Christian Elling i Kulturminder, 1939, S. 169 ff. Christian Elling. 

Rawert (Ravert), Ole Jørgen, 1786—1851, Fabrikembedsmand 

og Industrihistoriker. F. 3. Jan. 1786 i Kbh. (Garn.), d. 11. Juli 

1851 sst. (Garn.), begr. sst. (Ass.). Forældre: Professor J. H. R. 

(s. d.) og Hustru. Gift i° 29. Nov. 1827 i Kbh - (Slotsk.) med Cathrine 

Actonia Christine Bugge, f. 21. Marts 1786 i Kbh. (Slotsk.), 

d. 1. April 1849 sst. (Garn.), D. af Gehejmekabinetssekretær, senere 

Konferensraad Frederik Conrad B. (1754—1842) og Henriette 

Cathrine Henrichsen (1746—1830). 2° 27. Okt. 1849 i 

Kbh. (Slotsk.) med Henriette Cathrine Bugge, f. 8. Aug. 1801 i 

Kbh. (Slotsk.), d. 25. April 1885 sst. (Trin.), Søster til 1. Hustru. 

R. blev Student 1803, privat dimitteret. Hvilket Studium han 

derpaa valgte, vides ikke, men 1809 blev han Kopist i Kommercekollegiet, 

og han syntes nu at skulle gøre god Karriere. 1811 blev 

han surnummerært Medlem af Fabrikdirektionen samt Medudgiver 

af »Handels- og Industritidende« og 1812 virkeligt Medlem af 

Fabrikdirektionen. Men med 1814 ophørte Kollegiet at udnævne 

Redaktører af »Handels- og Industritidende«, og 1816 ophævedes 

Fabrikdirektionen. R. stod ledig med en ringe Ventepenge. Men 

ligesom han 1815 havde berejst Bornholm med G. Garlieb (s. d.) 

— deres Beskrivelse af Øen udkom 1819 —, saaledes fik han nu 

kgl. Understøttelse til paa en Udenlandsrejse (1816—19) at gøre 

sig bekendt med industrielle Forhold; han besøgte Tyskland, 

Schweiz, Italien, Frankrig, Holland og England, og 1819—21 

berejste han Danmark. 1819—23 udgav han »Danske Egne« sammen 

med S. H. Petersen. I sin »Beretning om Industriens Tilstand 

i de danske Provinser« (1820), der vakte Opmærksomhed, skildrer 

han bl. a. de danske Købstæders ynkelige Forfatning og hævder, 

at den danske Industri kun kan vinde frem, hvis dens Udøvere 

faar de Kundskaber, de haardt savner, ved Oprettelsen af polytekniske 

eller andre Skoler. 1823 blev han Assessor og 1829 surnum-

278 Rawert, O. J. 

merær Kommitteret i Kommercekollegiet, men gik allerede 1831 

ud af Kollegiet for at blive Toldinspektør i Kbh. (til 1844); samtidig 

blev han Fabrikinspektør under Kollegiet og var det til sin 

Død. Det staar nærmest i Forbindelse med hans Virksomhed som 

Fabrikdirektør, at han 1844 og 1845 me ^ Understøttelse af Industrifonden 

og den Reiersenske Fond berejste en Del af Tyskland 

samt Østrig; 1846—47 udgav han, i øvrigt lidet betydende, Smaaskrifter 

om Sachsens, Wurttembergs, Bayerns, Hannovers og Østrigs 

industrielle Forfatning, og en lignende Bog om Sverige udkom 1847. 

— R. interesserede sig ikke alene for at fremme den danske Industri 

i det levende Liv, men ogsaa for at følge dens Udvikling i svundne 

Tider, og navnlig i »Handels- og Industritidende«, som han for 

anden Gang var Medudgiver af 1825—44, har han givet talrige 

Bidrag til den danske Industris Historie. Allerede 1813 paabegyndte 

han Trykningen af et lille Skrift, »Om Klædemanufakturerne i Danmark«, 

men af »flere Grunde«, som han ikke nærmere nævner, 

standsede han dets Trykning. En lille Artikel i »Handels- og Industritidende« 

1825 om Handelens Tilstand i Danmark bragte ham 

en officiel Udtalelse af Kongens Mishag. 1849 udkom hans Hovedskrift 

»Kongeriget Danmarks industrielle Forhold fra de ældste 

Tider indtil Begyndelsen af 1848«. Han samlede og udførte her 

alt, hvad han i denne Retning tidligere havde offentliggjort i Tidsskrifter 

og selvstændige Smaaskrifter, og fra Kommercekollegiets 

Arkiv giver han mange værdifulde Oplysninger. Men Bogen er 

og bliver et sammenstykket Arbejde, ikke noget samlet Hele, som 

det er let at faa Oversigt over. — Hof junker 1811. Kammerjunker 

1815. Etatsraad 1841. — Maleri af C. A. Jensen 1839 (Kunstmuseet). 

Marcus Rubin: Frederik VI.s Tid, 1895, S. 156 f. 

C. Nyrop (Povl Engelstoft*). 

Ravn. Navnet R. har været ret stærkt benyttet af, især jyske, 

Bondeslægter og synes navnlig at have haft et Centrum paa Koldingegnen; 

af de herhenhørende Slægter føres en tilbage til Christen 

R. (1697—1760) i Bramdrup, der var Fader til Karen Christensdatter 

R. (f. 1735), til Henrich Christensen R. (1742—1802) 

— hvis Søn Jørgen Henrichsen R. (1776—1850) kom til Kbh. som 

Hosekræmmer — og Stephan Christensen R. (1722—95) i Jordrup, 

der var Fader til Selvejerhusmand i Rugsted, Ødsted Sogn Christen 

Stephansen R. (1749—1811); dennes Sønnesøn nedenn. Marineminister, 

Viceadmiral Niels Frederik R. (1826—1910) var Fader til 

Fyrdirektør, Kaptajn Hans Viggo R. (1857—1931) og til Direktør

Ravn. 279 

for Søkortarkivet, Kommandør Henrik Olufsen R. (f. 1868). Ovenn. 

Karen Christensdatter R. (f. 1735) var i sit Ægteskab med Lauge 

Poulsen (Post) (f. 1725) Moder til Christen Laugesen R. (1765— 

1823), ny i s Sønnesøn var nedenn. Politiker Christian Henrik R. 

(1844—1926). — En anden paa Koldingegnen hjemmehørende 

Slægt føres tilbage til Thomas Jepsen i Lem, Hellevad Sogn, hvis 

Søn Jep Thomsen (1634—tidligst 1707) i Vonsild var Farfader til 

Fæster Hans Lassen R. (1722—83); dennes Sønnesøn, Ejer af Nørgaard, 

Vonsild Sogn, Peder Christensen R. (1794—1857) var Bedstefader 

til nedenn. Geolog Jesper Peter Johansen R. (f. 1866). — 

Endelig kan til Omegnen af Vejle henføres den fra Birkedommer 

Hans R. (1725—82) udgaaende Slægt; Birkedommeren var Farfader 

til Regimentskirurg Frederik Christopher Kølpin R. (1802 

—58), hvis Sønner var nedenn. Musikhistoriker Vilhelm Carl R. 

(1838—1905) og Fuldmægtig Sophus Georg R. (1842—1915), der 

var Fader til de nedenn. Plantepatologen Frederik Kølpin R. (1873 

—1920) og Assyriologen, Professor Otto Emil R. (f. 1881). — Sognepræst 

i Dreslette Hans Jensen (R.) (ca. 1616—1705) var Bedstefader til 

Økonom ved Frederiks Hospital Wilhelm Frederik R. (1706—88), 

hvis Sønnesøn, Kommandørkaptajn Wilhelm Frederik R. (1784— 

1840) var Fader til nedenn. Generalmajor Johan Theodor R. 

(1820—1913); dennes Søn er Amtsforvalter Aage R. (f. 1869). 

Jens Peter Harbo: Stamtavle over Slægten Ravn, 1918. —J. P. J. Ravn: 

Slægten Ravn til »Nørgaard«, 1933. Slægterne Tinglev og Wiuff, 1917. •— 

S. Otto Brenner: Slægten Ravn fra Dreslette Præstegaard, 1939. Th. Hauch- 

Fausboll: Slægthaandbogen, 1900, S. 851-55. Albert Fabritius. 

Ravn, Christian Henrik, 1844—1926, Politiker. F. 6. Sept. 1844 

i Kbh. (Frels.), d. 17. Aug. 1926 i Nørre Tvede ved Næstved, 

begr. i Haraldsted. Forældre: Høker i Kbh., senere Kroejer og 

Præstegaardsforpagter i Jelling Henrik Christensen R. (1804—74) 

og Birthe Marie Andersdatter (1804—79). Gift 9. Febr. 1872 i 

Taarup ved Viborg med Ane Marie Louise Bolette Pedersen 

Kistrup, f. 20. Okt. 1853 i Viborg, d. 13. Sept. 1921 i Haraldsted, 

D. af Daglejer, senere Gaardejer i Ørum, Fjends Herred, Jens 

Pedersen K. (1822—73) og Ane Margrethe Lay (1826—1902). 

R. tog Skolelærereksamen 1864 i Jelling og var 1865—70 Lærer 

i Sparkær, 1870—85 i Borup i Taarup Sogn ved Viborg. Han var 

en dygtig og interesseret Lærer og kom snart ogsaa ind i politisk 

Arbejde som ivrig Venstremand, var 1874—82 Sogneraadsformand 

og 1883—1901 Medlem af Viborg Amtsraad. Han stillede sig til 

Folketinget i Viborg 1873 og 1876 som radikal Venstremand og

280 Ravn, Christian. 

valgtes 1879. Den temperamentsfulde og stridbare Mand stod 

oprindelig yderst paa Kampfløjen, blev 1885 afskediget fra sit 

Lærerembede paa Grund af Deltagelse i Riffelbevægelsen og s. A. 

idømt Fængselstraf for Majestætsfornærmelse. Efterhaanden nærmede 

han sig imidlertid de Moderate og tog livligt Del i Forhandlings- 

og Forligspolitikken efter 1890, var bl. a. Ordfører for Fattigog 

Alderdomsunderstøttelseslovene 1890—91 og Medlem af Finansudvalget 

1890—95. Han faldt ved Valget 1895 som Forligstilhænger, 

men repræsenterede paa ny Viborgkredsen 1898—1903 

og Gudmekredsen paa Fyn 1909—13. Han tilhørte fra 1910 Venstre, 

men var blandt Partiets mest moderate Elementer og nærmede 

sig paa visse Punkter Højre, vilde saaledes ikke stemme for Grundlovsforslaget 

1912. I sine sidste Aar deltog han dog atter i Venstres 

Partiarbejde. Han var 1885— I 9 IJ Gaardejer i Knudby ved Viborg 

og 1906—13 i Haraldsted ved Ringsted. 


1901—03, S. 401—07. Lærerne og Samfundet, I, 1913, S. 563. J. P. Harbo: 

Stamtavle over Slægten Ravn, 1918, S. 315—19. R. K. Bertelsen: Viborgkredsens 

Folketingsmænd, s. A. Ringsted Folketidende og Viborg Stifts Folketidende 

17. Aug. 1926. Sorø Amtstidende og Politiken 18. Aug. s. A. J. Aakjær: 

Drengeaar og Knøsekaar, 1929, S. 143 ff., 221. Povl Eneelstoft. 

Ravn, Frederik Kølpin, 1873—1920, Botaniker, Plantepatolog. 

F. 10. Maj 1873 i Aalborg, d. 25. Maj 1920 i New York, Urne 

paa Frbg. Kgd. Forældre: Fuldmægtig Sophus Georg R. (1842— 

I 9 I 5) °S Anna Louise Rathmann (1845—87). Gift 31. Juli 1911 

i East Orange, New Jersey, med Margaret Munn, f. 1. Aug. 1885 

i East Orange, New Jersey (gift 2° 1926 med Professor S. Tovborg 

Jensen, s. d.), D. af Dommer Joseph L. M. (1840—1914) og Elizabeth 

Randall (1846—1929). 

R. blev Student 1890 fra Aalborg, valgte straks Botanik som 

Specialstudium og tog Magisterkonferens deri 1896. I disse Studieaar 

under E. Warming viste han sig som en særdeles begavet og 

alsidig Botaniker med Evne til selvstændig Behandling af de Opgaver, 

Warming stillede ham, hvad flere rent botaniske Afhandlinger 

vidner om, saaledes hans første »Om Flydeevnen hos Frøene 

af vore Vand- og Sumpplanter« (Bot. Tidsskr., XIX, 1894). Det 

blev dog ikke som botanisk Forsker, men som Plantepatolog, han 

satte sig et Minde. Allerede 1892 blev han Assistent ved de botaniske 

Fag ved Landbohøjskolen, hvor han som W. Johannsens 

Hjælper fik en bedre Uddannelse i Plantefysiologi og en klar Forstaaelse 

af den moderne Arvelighedslære — hans populære Skrift

Ravn, F. Kelpin. 281 

»Forplantning og Arvelighed« (1904) viser dette —, men det blev 

dog særlig hans Stilling som Assistent hos E. Rostrup, der fik 

afgørende Betydning for hans Fremtid. I denne Egenskab udarbejdede 

han sit første plantepatologiske Skrift, »Nogle Helminthosporium-Arter 

og de af dem fremkaldte Sygdomme hos Byg og Havre«, 

et fremragende, paa Forsøg baseret Arbejde, som han forsvarede 

for Doktorgraden 1900. Rostrup havde i mange Aar virket som 

Konsulent i Plantesygdomme, og denne stadig voksende Virksomhed 

overtoges efterhaanden af R. Ved sit rolige, indtagende og 

tillidvækkende Væsen kom han snart i et fortroligt Forhold til 

ledende Landbokredse, og 1905 lykkedes det De samvirkende danske 

Landboforeninger at faa Ministeriets Hjælp til Lønning af 

ham som deres Forsøgsleder og Konsulent i Plantesygdomme. 1907 

blev han Rostrups Efterfølger som Professor i Plantepatologi og 

Ministeriets Konsulent. — I femten Aar (1905—20) var R. øverste 

Leder af Kampen mod Plantesygdomme, og ved sit ualmindelige 

Organisations- og Administrationstalent, sin praktiske Sans og 

Evne til at finde dygtige Medarbejdere lykkedes det ham inden 

sin tidlige Død som Følge af en Blodforgiftning under en Rejse i 

Nordamerika at faa opbygget en Institution, der er af uvurderlig 

Nytte for dansk Planteavl. Allerede 1899 havde han forgæves 

ansøgt om Oprettelsen af et plantepatologisk Laboratorium, men 

først efter en kraftig ført Agitation i Landbrugsblade — særlig 

fremhæves maa en Artikel i »Tidsskr. for Landbr. Planteavl«, XI, 

1904, »Plantepatologisk Forsøgsarbejde og dets Opgaver« — tog 

Staten Opgaven op og indrettede 1913 under Statens Planteavlsudvalg 

en særlig Afdeling: Statens plantepatologiske Forsøg med 

R. som Leder. Under en Rejse til Nordamerika 1910 havde han 

sat sig ind i den der højt udviklede Organisation af Kampen mod 

Plantesygdomme, og sine Erfaringer derfra udnyttede han ved 

Planlæggelsen af det plantepatologiske Laboratorium i Lyngby, 

som han har Æren for, selv om det først blev færdigt efter hans 

Død, og selv om han 1919 fratraadte som Forsøgsleder, da han var 

blevet Medlem af Statens Planteavlsudvalg. — Medens Løsningen 

af disse store Opgaver stod paa, fik R. ikke megen Tid til egentligt 

videnskabeligt Arbejde. Han har skrevet en Del Beretninger om 

Forsøg med Midler mod forskellige Sygdomme, navnlig Kaalbroksvampen 

og Stikkelsbærdræberen, en meget benyttet Haandbog, 

»Smitsomme Sygdomme hos Landbrugsplanterne« (1914), samt en 

lang Række plantepatologiske Artikler i Land-, Have- og Skovbrugsblade. 

1915 holdt han efter Indbydelse af Department of 

Agriculture en Række Forelæsninger i U. S. A. Han havde en

282 Ravn, F. Kølpin. 

betydelig Andel i Stiftelsen af Nordiske Jordbrugsforskeres Forening. 

Botanisk Tidsskr., XXXVII, 1920—21, S. 113—20. Naturens Verden, IV, 

1920, S. 289—301. Nordisk Jordbrugsforskning, II, s. A., S. 137—42. Tidsskr. 

f. Landøkonomi, s. A., S. 261—64. Dansk Skovforenings Tidsskr., V, s. A., 

S. 161—64. Carl Christensen: Den danske bot. Litteratur 1880—1911, 1913, 

S. 170—74. Samme: Den danske bot. Litteratur 1912—39, 1940, S. 45— 

48. Samme: Den danske Botaniks Historie, I, 1924—26, S. 765, 854 ff. 

Carl Christensen. 

Ravn (Corvinus), Hans Mikkelsen, ca. 1610—63, Skolemand, 

Litterat. F. ca. 1610 paa Fævejle ved Grenaa, d. 10. Aug. 1663 

i Ørslev, Vester Flakkebjerg Herred. Forældre: Forvalter( ?) Mikkel 

Hansen (d. tidligst 1646) og N. N. (d. tidligst 1646). Gift 30. Juni 

1650 i Slagelse med Karen Andersdatter Halland, d. 1665 (gift 

2° 1664 med Sognepræst i Ørslev og Bjerre, Provst Niels Holgersen 

Olivarius, 1637—1711, gift 2° 1667 med Barbara Hansdatter 

Allesen), D. af Sognepræst i Lundforlund og Gerlev Anders Bjørnsen 

H. (d. 1644). 

Skønt Jyde af Fødsel kom H. M. R. i Slagelse Skole, der var 

kendt for sine gode Sangere, og fik vel her lagt Grunden til sin 

Kærlighed til Musik. 1631—34 studerede han ved Universitetet 

og fik, efter at have absolveret teologisk Attestats og opnaaet den 

filosofiske Baccalaurgrad, Ansættelse som Hører ved Herlufsholm. 

I de fem—seks Aar, han var ved denne Skole, viste han sig at have 

sjældne pædagogiske Evner, saa betydelige, at han ni Aar efter sin 

Afgang fra Slagelse Skole ved sin store Velynder, Biskop Jesper 

Brochmands Mellemkomst 1640 kaldtes til dens Rektor. Han 

maatte derved opgive en planlagt Rejse til England og underkaste 

sig en Slags Skoleembedseksamen, som han bestod med særlig 

Udmærkelse. N. A. tog han Magistergraden. H. M. R.s Ledelse 

af Slagelse Skole maa have været forbilledlig for Tiden. En kortfattet 

dansk og latinsk Grammatik med et afsluttende Kapitel om 

Verselære »Brevia et facilia præcepta componendi pro incipientibus 

Slaglosianis«, udgivet anonymt 1644, viser en for den Tid uhøjtidelig 

Maade ved Rim og Remser at gøre Stoffet levende paa. 

En anden Afhandling, inspireret af hans praktiske pædagogiske 

Arbejde, »De scholis bene constituendis admonitio«, som 1649 indsendtes 

til de øverste Skolemyndigheder, bærer ogsaa Præg af at 

være skrevet af »en Mand, der i sund Betragtning af, hvad Skolens 

Opgave er, stod højt over sin Samtid«. — Varmt bankede H. M. R.s 

Hjerte for alt, som dansk var, Historien, Digtningen, Musikken,

Ravn, Hans Mikkelsen. 283 

selve det danske Sprog. Denne Interesse havde han uden Tvivl 

faaet styrket ved sit Venskab med den i Vordingborg bosiddende, 

betydeligt ældre Anders Christensen Arreboe, som H. M. R. i sin 

Herlufsholmtid jævnlig omgikkes. Fra denne Tid stammer da 

ogsaa hans utrykte »Lingvæ Danicæ exercitatio« (1644), hvori han 

søger at skildre det danske Sprogs Udviklingshistorie. 1649 fik han 

trykt en Afhandling om dansk Verselære »Ex rhythmologia Danica 

msc. epitome brevissima«, der udfyldte Pladsen som Lærebog i 

Versedigtning efter Senrenæssancens Principper, som de, noget 

ufuldstændigt, tidligere var udviklet her hjemme af Peder Jensen 

Roskilde i dennes utrykte Prosodi, som H. M. R. kendte og benyttede. 

Endnu en Gang beskæftigede han sig med Digtningen i 

Danmark, da han 1661 foran Arreboes »Hexaémeron« gav en rimet 

Oversigt over Digtningens Historie i Danmark. Sit litterære Hovedværk 

udgav H. M. R. 1646, »Heptachordum Danicum«, en Lærebog 

i Musik, der tager Sigte paa Opøvelsen i samtlige musikteoretiske 

Discipliner. I et Forord, der behandler Musikkens 

Historie fra de ældste Tider, omtaler han særlig indgaaende de 

gamle danske Folkeviser, vore Salmer og de ældste Instrumenter. 

I Værkets Hoveddel udvikler han Musikteorien, som den et Aarhundrede 

før var formet af Italieneren Zarlino, giver talrige Kompositionseksempler 

og nogle Prøver paa gamle danske Melodier, alt 

ledsaget af letfattelige og udtømmende Forklaringer. I en afsluttende 

Del behandles Tonesystemets matematiske Forhold. H. M. R.s 

grundige og fortjenstfulde Værk fik stor Betydning for Musikundervisningen 

i Danmark og benyttedes flittigt som Kilde af Matthias 

Schacht til hans »Musicus Danicus«. Fra s. A. som »Heptachordum 

Danicum« eksisterer et Mindeskrift over Christine Reedtz, forfattet 

af H. M. R. Heri findes et Digt i Folkeviseversemaal, hvis Form og 

Indhold er paavirket af Visen om Hedebys Genganger. Den meddelte 

Melodi er muligvis en gammel Folkevisemelodi. — 1652 blev 

H. M. R. af Rigsraad Niels Trolle kaldet til Sognepræst i Ørslev 

og Bjerre. Hvilke Studier han drev i disse sine sidste Aar, der blev 

formørket af Svenskekrigenes Hærgen, vides ikke. 

Holger Fr. Rørdam i Hist. Tidsskr., 3. Rk., IV, 1865—66, S. 495—584; 

5. Rk., V, 1885, S. 647 f. Carl S. Petersen og Vilh. Andersen: 111. dansk Litteraturhistorie, 

I, 1929, især S. 515-—24. Christopher Giessing: Nye Saml. af 

danske, norske og isl. Jubel-Lærere, II, 2, 1783, S. 156L Chr. Molbech: 

Uddrag af Biskop Jens Bircherods historisk-biographiske Dagbøger, 1846, S. 89. 

Holger Fr. Rørdam: Historiske Samlinger og Studier, I, 1891, S. 239 f. Hjem 

og Skole, XVI, 1903, S. 63-—83. Slagelse Skoleprogram 1852, S. 12 ff. Roskilde 

Skoleprogram 1861, S. 9. O. Levertin i Samlaren, XV, 1894, S. 79—96. 

Angul Hammerich: Musiken ved Christian IV.s Hof, 1892, S. 143—47. Samme:

284 Ravn, Hans Mikkelsen. 

Dansk Musikhistorie indtil ca. 1700, 1921, især S. 87, 191—94. Danmarks 

gamle Folkeviser, XI, 2. Hæfte, 1938, S. 1171". 

Nils Schiørring (H. F. Rørdam og V. C. Ravn). 

Ravn, Jesper Peter Johansen, f. 1866, Geolog. F. 30. Nov. 1866 

i Vonsild. Forældre: Gaardejer, Sognefoged, senere Brugsforeningsuddeler 

Hans Pedersen R. (1829— 1 9 01 ) °S Ane Marie Cathrine 

Jensdatter Østergaard (1831—92, gift i° 1858 med Gaardejer i 

Vonsild Jesper Johansen Kyster, 1820—62). Gift 3. Juni 1904 i 

Egtved med Anna Jørgine Jørgensen, f. 15. Dec. 1881 i Vonsild, 

D. af Gaardejer, Sognefoged i Vonsild, senere Stationsforstander 

i Gravens og Hejlsminde Carl Christian J. (1854—1928, gift 2° 1887 

med Cathrine Marie Kyster, 1859—1932) og Mette Cecilie Lauesen 

Frost (1857—85). 

R. blev Student 1885 fra Kolding og cand. mag. i Naturhistorie 

og Geografi 1892. S. A. blev han Ekstraassistent ved Mineralogisk 

Museum, og efter en Studierejse til Sverige, Tyskland og Rusland 

1897—98 blev han palæontologisk Assistent ved Museet, for hvis 

palæontologiske Samling han derefter var Inspektør 1907—36. 

1904—37 holdt han tillige Forelæsninger og Øvelser i Palæontologi 

som Docent ved Universitetet. I talrige Publikationer har R. med 

stor Dygtighed behandlet Forsteningerne fra næsten alle Jordlag i 

Danmark og derved bragt vort Kendskab til dem og Jordlagenes 

Alder betydeligt fremad. »Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer« 

(I—III, 1902—03) blev belønnet med Videnskabernes Selskabs Sølvmedaille 

og »Molluskfaunaen i Jyllands Tertiæraflejringer« (1907), 

der bragte Klarhed over Alderen af mange jyske Tertiærjordlag, 

med samme Selskabs Guldmedaille. R.s Undersøgelser over Kridtaflejringerne 

paa Bornholms Sydvestkyst (1916—25) viste, at der 

her var Aflejringer fra vidt forskellige Afsnit af Kridttiden. I Diskussionen 

om Danienets Stilling tog han i flere Afhandlinger Afstand 

fra den Tanke, at de øverste af Kridtaflejringerne rettelig skulde 

henregnes til Tertiæret. I fire Monografier i Vid. Selskabs Skrifter 

behandler han endvidere Kridttidens irregulære og regulære Søpindsvin 

(1927 og 28), Forsteninger i Fakse Kalkbrud (1933) 

og i Paleocænet (1939). Ogsaa Bearbejdelsen af Forsteningerne i 

Grøndalsboringen paahvilede R., og 1922 udgav han for Danm. 

Geol. Undersøgelse et Kort over Danmarks dybere liggende Dannelser. 

1903 beskrev han desuden den tertiære Fauna ved Kap 

Dalton i Østgrønland, og 1909 undersøgte han de kulførende 

Aflejringer paa Disko og Nugssuak-Halvøen i Vestgrønland.

Ravn, J. P. J. 285 

R. blev Medlem af Videnskabernes Selskab 1931 og af Kgl. 

Fysiogr. Sållskapet i Lund 1932. 

Th. Hauch-Fausbøll: Studenterne fra 1885, 1910, S. 93. Slægterne Tinglev og 

Wiuff, ved Vilh. Skovgaard-Petersen, 1917. Slægten Ravn til »Nørgaard«, 

Vonsild Sogn, Kolding Herred, ved J. P. J. Ravn, 1933, S. 23 f. Naturhistorisk 

Tidende, ,937, S. ,5. S.A.Andersen. 

Ravn, Mads, d. 1636, Borgmester. D. Natten mellem 24. og 

25. Febr. 1636 i Blaataarn i Kbh., begr. i Køge K. Gift i° ca. 1617 

med Anne Hansdatter, begr. 28. Aug. 1629 i Kbh. (Nic. K.), 

D. af Borger i Kbh. Hans Holst (d. 1623) og Anne (d. 1633). 

2° April el. Maj 1630 med Alhed Clausdatter, f. ca. 1608, d. 

7. Sept. 1635 i Kbh., D. af Borgmester i Køge Claus Olufsen 

Bagger (Bager) (1554—1629) og Boel Pedersdatter. 

M. R., der vistnok stammede fra Haderslev, blev efter nogle 

Aars Tjeneste som Skriver hos Enkedronning Sophie paa Nykøbing 

Slot udnævnt til kgl. Tolder i Køge 161 j(—31). Her var han 

1621 Raadmand, 1625 anden og 1626 første Borgmester, 1627 paa 

ny Raadmand og 1632—34 Borgmester. Med sin første Hustru 

fik han en betydelig Formue, men Ægteskabet var ulykkeligt. Mod 

sin anden Hustru, en Sønnedatter af den rige Oluf Bager i Odense, 

var han haard og ond, og da det mod hans Villie var blevet bestemt, 

at hans Datter af første Ægteskab, Margrethe, skulde troloves med 

den kendte Købmand Gødert Braem i Kbh., tvang han Stifmoderen 

til at aflive hende med Rottekrudt for saaledes at undgaa at udrede 

Barnets Mødrenearv. Mordet blev snart opdaget, og i Aug. 1635 

dødsdømtes Alhed og en Amme, som havde hjulpet hende, og henrettedes 

paa Slotspladsen i Kbh. Til det sidste havde de hævdet, 

hvad Forhørene ogsaa tyder paa, at M. R. var den egentlige 

skyldige. Han blev fængslet, men døde, inden der gik Dom over 

ham, efter Sigende ved et Ulykkestilfælde. Hans eneste efterlevende 

Barn, Bodil R., blev 1647 gift med Professor Rasmus Brochmand 

(s. d.). 

A. Petersen: Kjøge Byes Historie, 1888, S. 91—109. R. Nyerup i Skand. 

Litt. selsk. Skr., XII—XIII, 1816—17, S. 359—423. Kolderup-Rosenvinge sst., 

S. 424—42. F. Carlsen: Efterretninger om Gammelkjøgegaard og Omegn, 

i, .876, s. .31-38. Albert Thomen 

Ravn, Mikkel Christoffersen, se Raun. 

Ravn, Niels Frederik, 1826—1910, Søofficer, Minister. F. 18. 

Juni 1826 i Kbh. (Garn.), d. 12. Juni 1910 sst., begr. sst. 

(Holmens). Forældre: Lærredshandler Stephan Christensen R.

286 Ravn, Niels F. 

(1788—1855) og Ane (Karen) Marie Bunge (1792—1840). Gift 

5. Okt. 1852 i Kbh. (Holmens) med Wilhelmine Sophie Frederikke 

Olufsen, f. 12. Nov. 1828 i Kbh. (Garn.), d. 3. Nov. 1910 sst., 

D. af Premierløjtnant, senere Major Hans O. (1789—1847) og 

Marie Sophie Frederikke Bentzen (1790—1868). 

R. blev Kadet 1838, Sekondløjtnant 1845 me d Anciennitet fra 

1844, Premierløjtnant 1851, 1863 kar. og 1866 virkelig Kaptajnløjtnant, 

Kaptajn 1868, Kommandør 1873, Kontreadmiral uden 

for Nummer 1885 og kar. Viceadmiral 1891. — Han deltog 

1845—47 * Korvetten »Galathea«s Jordomsejling og var derefter 

i Krigsaarene 1848 med Fregatten »Havfruen«, 1849 med Fregatten 

»Freja«, begge paa Blokade i Østersøen, og 1850 med Korvetten 

»Najaden«, Vagtskib i Sundet. Efter Krigen blev R., der var en 

meget dygtig Matematiker, ansat som Lærer i Matematik og Navigation 

paa Søkadetakademiet og i de følgende Aar nogle Gange 

udkommanderet med Kadetskibet, Korvetten »Valkyrien«. 1853 

—56 var han tillige ansat paa Søkortarkivet. 1863 afgik han som 

Lærer paa Akademiet og ansattes som Lærer i Matematik ved den 

kgl. militære Højskole, hvorfra han 1868 overgik til Hærens Officerskole, 

da Højskolen nedlagdes. I Krigsaaret 1864 var R. næstkommanderende 

i Linieskibet »Frederik VI.«, der havde Station 

ved Als, og 1871 Chef for Kadetskibet, Korvetten »Heimdal«. 

S. A. stiftede han, der havde gjort sig bemærket ved forskellige 

videnskabelige matematiske Afhandlinger og ved sit Arbejde i 

Gradmaalingen, sammen med Kaptajnerne, de senere Generaler, 

J. J. Bahnson og E. C. L. Koefoed m. fl. Det krigsvidenskabelige 

Selskab. 21. Maj 1873 udnævntes han til Marineminister i Holstein-Holsteinborgs 

Ministerium og overgik fra dette til Ministeriet 

Fonnesbech. Ved dettes Afgang 1875 overtog R. Stillingen som 

Direktør for Marineministeriet, medens General W. Haffher og 

derefter J. C. F. Dreyer var Krigs- og Marineminister. Da denne 

sidste afgik, overtog R. 4. Jan. 1879 atter Marineministeriet, som 

han bevarede gennem de skiftende Ministerier Estrup, Reedtz- 

Thott og Hørring, indtil han 27. April 1900 trak sig tilbage. I 

dette Tidsrum fungerede han i længere Perioder tilllige som Krigsminister 

(1881—84) og Udenrigsminister (1897— 1 9°°)> °S det 

var saaledes ham, som forelagde det første Forslag til Kbh.s Landbefæstning. 

1873— 1 9 01 repræsenterede han i Folketinget Kbh.s 

8. Kreds, hvis Centrum var Nyboder. — R. var en klog og kundskabsrig, 

men tillige meget beskeden Mand, der hverken havde 

vist særlige Anlæg for offentlig Fremtræden eller gjort sig bemærket 

som Taler. Det vakte derfor nogen Forundring, da den unge og

Ravn, Niels F. 287 

ret ukendte Kaptajn, der heller ikke havde givet sig af med Politik, 

blev valgt til Marineminister. Han kom til at staa i Spidsen for 

Marinens Styrelse i 27 Aar i en meget bevæget Kamptid. Naar 

det trods store Vanskeligheder alligevel lykkedes R. at faa udrettet 

noget godt for Marinen, skyldtes det hans enestaaende Evne til at 

lempe sig frem og gode personlige Egenskaber. Hans Høflighed, 

Elskværdighed, Hensynsfuldhed og Humanitet vandt hans politiske 

Modstandere og gjorde det muligt for ham, hvad der næppe var 

lykkedes for nogen anden paa den Tid, at faa gennemført væsentlige 

Forbedringer for Søværnet, særlig ved Søværnsloven af 1881 

og senere Tillæg til denne, selv om disse Forbedringer ikke fuldt 

ud tilfredsstillede Søværnets Personel. — R. 1857. DM. 1867. 

K. 2 1874. K. 1 1875. S.K. 1881. R.E. 1898. — Maleri af A. Jerndorff 

1898 (Fr.borg). Portrætteret paa K. Gamborgs Tegning af 

Alexander III.s Modtagelse, paa Litografi af Statsraadet 1884 

og paa Træsnit af Ministeriet Fonnesbech 1877. Træsnit 1873 

og af C. Hammer 1882. 

V. Topsøe: Politiske Portrætstudier, 1878, S. 169 fif. H. Wulff: Den danske 

Rigsdag, 1882, S. 269—72. A. F. Kriegers Dagbøger 1848—1880, V—VII, 

1923—25. C. F. Wandel: Nogle Livserindringer, 1923, S. 108 f. Tidsskr. for 

Søv., LXXXII, 1911, S. 47 ff. T-, ~- . , 

3 *' Th. Topsøe-Jensen. 

Ravn, Otto Emil, f. 1881, Assyriolog. F. 30. Nov. 1881 i Aalborg. 

Broder til F. Kølpin R. (s. d.). Gift 7. Nov. 1917 i Hellerup med 

Ingrid Kaufmann, f. 22. Jan. 1883 i Kbh. (Frue), D. af Fuldmægtig 

i Kreditkassen for Husejere Jacob Julius Martin K. (1845—98) og 

Magdalene Elisabeth Johannessen (1853—1939)- 

R. blev Student 1899 ^ ra Aalborg og valgte det teologiske Studium, 

som han afsluttede med Embedseksamen 1905; s. A. vandt 

han Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af den teologiske 

Prisopgave. Af hans Lærere var Frants Buhl den, der øvede stærkest 

Indflydelse paa hans Udvikling og vakte hans Interesse for orientalsk 

Filologi. Denne Interesse førte ham hurtigt til Assyrisk, som 

han læste under Valdemar Schmidt. 1906—09 fulgte frugtbare 

Studieaar i Udlandet. R. videreførte sit Studium af Assyrisk hos 

P.Jensen (Marburg), Weissbach og Zimmern (Leipzig), Scheil (Paris), 

studerede sammenlignende semitisk Filologi hos Brockelmann 

(Konigsberg) og læste Sumerisk hos Pinches (London) og Langdon 

(Oxford). Resultaterne af disse Aars Arbejde forelagde han i sin Doktordisputats 

»Om nominernes bøjning i babylonisk-assyrisk« (1909), 

et overordentligt lødigt Arbejde, der stadig staar som Hovedværket 

om akkadisk Nominalflektion. Af særlig Værdi var Problemstil-

288 Ravn, Otto E. 

lingen med dens stærke Understregning af Forskellene mellem de 

akkadiske Dialekter indbyrdes og mellem det officielle Sprog og 

det talte Sprog. De følgende Aar førte R. ind i en krævende 

Virksomhed som Gymnasielærer i Engelsk (Adjunkt ved Plockross' 

Skole, Hellerup, fra 1910, Lektor 1919—23). Han fandt dog stadig 

Tid til at pleje sin Videnskab. Herom vidner et lille Arbejde, 

»De gamle babyloneres syn på liv og død« (1919), der for første 

Gang gav danske Læsere et Indblik i Gilgamesh-Epos'et, Hovedværket 

inden for assyrisk-babylonisk Litteratur. Han holdt ogsaa 

1910—18 som Privatdocent Forelæsninger ved Universitetet over 

Assyrisk, og flere nordiske Assyriologer modtog deres første Uddannelse 

hos ham i disse Aar. 1923 blev han ansat som Docent i 

Assyrisk ved Universitetet, 1937 som Professor. Hermed fik han 

Mulighed for helt at vie sig Assyriologien som Forsker og Lærer. 

Hans første Opgave blev Tilrettelæggelsen af Universitetets Magisterkonferens 

i semitisk Filologi med Assyrisk som Hovedfag. Hans 

Løsning viser klart hans usædvanlige Overblik over alle Studiets 

Grene og samtidig hans praktiske Greb og skolede pædagogiske 

Erfaring. De betydningsfulde Opdagelser inden for mesopotamisk 

Arkæologi, som faldt i R.s første Aar som Docent, uddybede hans 

Interesse for denne Del af hans Studiefelt. En Studierejse til Irak 

1927—28 gav ham Lejlighed til personlig Deltagelse i Udgravningsarbejdet 

som Medlem af The Joint Expedition of the British 

Museum and the University of Pennsylvania, der arbejdede i Ur. 

Desuden skaffede han sig paa Rejser omkring i Landet et grundigt 

Førstehaandskendskab til Mesopotamiens Natur og Folk. Indtrykkene 

fra disse Aar satte sig Spor først i Artikler og et mindre Skrift »Udgravning 

i Mesopotamien« (1930), senere i det større Arbejde »Herodots 

Beskrivelse af Babylon« (Univ. Progr. Sept. 1939). Her rekonstruerer 

R. Billedet af Verdensstaden Babylon, som det kan tegnes 

paa Basis af Indskrifter og Udgravningsresultater, og vurderer 

derudfra Herodots Beskrivelse af Byen. Fortrolighed med Emnet 

og rolig kritisk Bedømmelse af de mange vanskelige Problemer 

gør denne Bog til et værdifuldt Bidrag til vor Viden. R.s Interesse 

for mesopotamisk Arkæologi har dog ikke formaaet at trænge hans 

filologiske Interesser i Baggrunden. Fra Tid til anden har han i 

korte, indholdsrige Artikler i »Acta Orientalia« behandlet grammatiske 

Problemer inden for Akkadisk, og under Titlen »Babylonske 

og assyriske kongers historiske indskrifter« (1934) har han 

udgivet de vigtigste historiske Indskrifter i Uddrag i dansk Oversættelse. 

Endelig modtog han 1929 den ærefulde Opfordring til 

at overtage Oversættelsen af de babylonisk-assyriske Omen-Tekster

Ravn, Otto E. 289 

for den internationale assyriske Thesaurus, som redigeres af The 

University of Chicago. — R. 1933. — Kultegning af Sophie Spies 

1902 i Privateje. Thorkild Jacobsen. 

Ravn, Rasmus Pedersen, ca. 1602—77, Krønikeskriver. F. ca. 

1602 i Kbh., d. 14. Okt. 1677 i Aaker. Gift med N. N. 

R. P. R. blev Student 1624. Om hans Ungdoms- og Studieaar 

haves kun hans Udsagn om, at han med Glæde fulgte Naturforskerne 

Ole Worms og Longomontans Forelæsninger. 1627 kom han til 

Neksø som Rektor for denne Bys lille Skole, og herfra forfremmedes 

han efter fem Aars Forløb til Rektor ved Rønne Latinskole. Han 

skaffede sig gode Venner i Præstegaardene og Velyndere i Landets 

Lensmænd, ved hvis Støtte han fik udgivet sine Oversættelser af to 

omfangsrige tyske Opbyggelsesbøger. Han stred med smaa Kaar, 

var tidligt blevet gift og fik en stor Børneflok. 1654 blev han 

Sognedegn ved Aakirke, og tidligt fik han sin Søn Peder ansat 

som sin Medhjælper. Sin Fritid brugte han til nøje Iagttagelse af 

de særegne Forhold i Bornholms Natur og i Folkets Skikke samt til 

flittig Indsamling af Landets historiske Tildragelser. De historiske 

Optegnelser i Aaker gamle Kirkebog skyldes sikkert ham (Kirkehist. 

Samlinger, 4. Rk., I, 1889—91, S. 454—80), men navnlig 

samlede han sin omfattende Viden i sit Hovedværk »Chronica 

Borringiaca«. Han søgte 1672 Kongen om at lade det forfremme 

til Trykken, men opnaaede ikke dette. R. P. R.s Krønike i en Afskrift 

uden Forfatternavn blev en rig Fundgrube for Peder Resen 

ved hans Udarbejdelse af »Danske Atlas«; først 1819 bragte R. 

Nyerup Forfatterens Navn frem paa Tryk, og først 1926 udgaves 

»Borringholms Krønike« i sin Helhed. 

Rasmus Pedersen Ravns Borringholms Krønike 1671. Ved Johannes Knudsen, 

1926, S. 1—11. ,, p- ~ 1 . 

Ravn, Johan Theodor, 1820—1913, Officer. F. 23. Marts 1820 

i Kbh. (Holmens), d. 7. Nov. 1913 sst., begr. sst. (Holmens). 

Forældre: Kaptajnløjtnant i Flaaden, senere Kommandørkaptajn 

Wilhelm Frederik R. (1784—1840) og Marie Elisabeth Bluhme 

(1791—1870). Gift 22. Sept. 1855 i Kbh. (Garn.) med Birgitha 

Vilhelmine Caroline Friess, f. 9. Okt. 1830 i Kbh. (Holmens), 

d. 16. Febr. 1871 sst. (Holmens), D. af Kontrollør ved Makværket, 

senere Konsumtionsforvalter i Sorø, Overkrigskommissær 

Niels Carl F. (1787—1862) og Sophie Vilhelmine Dahlbom 

(1802—83). 

R. fulgte som Aspirant Undervisningen i Landkadetkorpset fra 

Dansk biografisk Leksikon. XIX. Sept. 1940 19

2go 

Ravn, Theodor. 

1833, blev Kadet 1837, efter Officerseksamen n. A. Repetent og 

Sekondløjtnant å la suite i Infanteriet (Ancienn. 1837). l8 4° blev 

han Elev i Højskolen, men bestod ikke Oprykningseksamen 1842, 

fik 1844 Tilladelse til atter at indstille sig uden dog at bestaa. 

1845 blev han Premierløjtnant i Rendsborg og maatte 1848 afgive 

Revers om ej at tjene mod Insurgenthæren, deltog i Krigen 1849 

—50 og blev 1850 Kaptajn II. 1857 blev han Kaptajn I og deltog 

som Bataillonskommandør i Krigen 1864, blev n. A. kar. og virkelig 

Major, 1867 Oberst, var 1868—71 til Raadighed for Krigsministeriet, 

blev 1871 Stabschef ved 2. Generalkommando, 1882 

Generalmajor og Brigadechef og afskedigedes 1890 paa Grund af 

Alder. — Han fulgte flittigt med i Udviklingen paa det militære 

Omraade, besad gode Sprogkundskaber og udtrykte sig klart og 

smukt paa Dansk. Han havde ikke selv deltaget i Kampen paa 

Als 1864 og blev Nov. s. A. Kommissionsmedlem til Undersøgelse 

af Begivenhederne her, hvorpaa han af Krigsministeriet fik det 

Hverv at udarbejde en officiøs Fremstilling. Denne: »Fremstilling 

af Krigsbegivenhederne paa Als 18. Apr.—1. Juli 1864«, der blev 

trykt 1870, er meget vel og klart skrevet, nærmest refererende og 

ret forsigtigt affattet. 1868 og 1883 var han Formand i Kommissioner 

om Tjenestereglementer for Hæren, blev Medlem af Forsvarskommissionen 

af 1872 og 1874 af den militære Kommission 

til Forslag om Hærens Ordning, var 1881 Formand i Kommissionen 

til Valg af en befæstet Plads i Jylland og gentagne Gange 

Medlem af, resp. Formand i, Kommissioner under Forplejningskorpset. 

Han var en stille, fordringsløs, elskværdig Personlighed, 

en velvillig foresat. — R. 1849. DM - l86 4- K - 2 l8 74- K- 1 l8Sl - 

A. F. Kriegers Dagbøger 1848—80, V, 1923. Militær Tidende, VII, 1897, 

Sp. 441 f. 111. Tid. 23. Nov. 1913. Aage Friis: D. G. Monrads Deltagelse i Begivenhedeme 

.864, 1914. Rockstroh (P. X. Meuwenhuis). 

Ravn, Vilhelm Carl, 1838—1905, Musikhistoriker, Jurist. F. 19. 

Sept. 1838 i Helsingør, d. 17. Maj 1905 i Kbh., begr. sst. (Ass.). 

Forældre: Regimentskirurg Frederik Christopher Kølpin R. (1802 

—58) og Sophie Amalie Spies (1810—79). Gift 1. Dec. 1875 i 

Kbh. (Johs.) med Johanne Frederikke Cathrine Zeise, f. 13. Juni 

1836 i Kbh. (Helligg.), d. 29. Nov. 1894 paa Frbg., D. af Professor 

William Christopher Z. (s. d.) og senere Hustru. 

R. blev Student 1857 fra Fr.borg, 1865 juridisk Kandidat og 

fik 1871 Ansættelse ved Kbh.s Politi, hvor han 1887 efterfulgte 

Eugen Petersen som Vicepolitidirektør, en Post, han varetog med 

ualmindelig Omsorg for de mange ulykkeligt stillede, han kom i

Ravn, V. C. 291 

Berøring med, samtidig med at hans embedsmæssige Optræden 

var præget af Sikkerhed og sundt Omdømme. Han var personligt 

stærkt tilbageholdende og lagde ingen Vægt paa at optræde udadtil. 

Heller ikke som Musikhistoriker, i hvilken Egenskab hans 

Navn takket være hans litterære Produktion vil være bevaret for 

Eftertiden, tragtede han efter den ydre Succes. R. nærede megen 

Kærlighed til Musik. Gennem Bekendtskab med A. P. Berggreen 

blev han tilskyndet til at sysle med musikhistoriske Studier og kom 

i det hele taget Tonekunsten paa nært Hold, dels som Komponist, 

især af nydelige Sange (Mss. i Det kgl. Bibliotek), dels som Sanglærer 

ved Metropolitanskolen, hvor han 1869 efterfulgte Berggreen 

og vedblev at fungere til Udgangen af 1871. Med den største Iver 

gik han op i Studiet af dansk Musikhistorie, et dengang næsten ganske 

udyrket Felt. 1869 tryktes i »For Ide og Virkelighed« en Studie over en 

dansk Operatekst fra 1699, sst. 1870, II, den grundlæggende Af handling 

»Engelske Instrumentister ved det danske Hof paa Shakespeares 

Tid«, 1873 en Undersøgelse over den tyske Opera i Kbh. 1721—23. 

1880 indeholdt »Nær og Fjern« (under Mærket V. C. R.) en udførlig 

Biografi over Johan Hartmann, hvis Musik til »Balders Død« R. udgav 

med en Indledning. Endnu et scenisk Værk fra Slutningen af det 18. 

Aarhundrede besørgede R. Udgivelsen af, F. L. Ae. Kunzens »Gyrithe«. 

Til Supplementbindet af Mendel og Reissmanns »Musikalisches 

Conversations-Lexikon« skrev R. en stor og meget udførlig Oversigt 

— den første — over den skandinaviske Musiks Historie; som 

Kronik i Nationaltidende fremkom 8. Jan. 1883 en Undersøgelse 

»Gluck og Scheibe«. Til Brickas »Dansk biografisk Lexikon« leverede 

R. en lang Række med største Omhu udarbejdede Biografier. 

Hans musikhistoriske Hovedværk er Skildringen »Koncerter og 

musikalske Selskaber i ældre Tid«, der fremkom 1886 som 1. Del 

af Musikforeningens 50 Aars Jubilæumsskrift. Paa Grundlag af 

flittige og omfattende Kildestudier giver R. her en levende og 

højst velfunderet Beskrivelse af det københavnske Musikliv i det 

18. Aarhundrede. Saaledes som musikhistorisk Forskning fornemmeligst 

blev drevet paa R.s Tid, maatte det i altovervejende Grad 

blive de kulturhistoriske og biografiske Sider af Musikkens Historie, 

R. behandlede, og hertil var han med sin fine Sans for Enkelthedernes 

Sammenspil og sin levende Stil i ualmindelig Grad skikket. 

— Papirer i Det kgl. Bibliotek. — Træsnit 1889. 

Fr.borg Skoles Program 1895, S. IV. F. E. Hundrup: Lærerstanden ved Metropolitanskolen, 

1875, S. aio. 111. Tid. 28. Maj 1905. Berl. Tid. 17. Maj s. A. 

Politiken 18. Maj s. A. S. A. E. Hagens Samlinger til dansk Musikhistorie i 

Det kgl. Bibliotek. ,,.. c ,. 

Nils Schiømng.

292 

Ravn-Hansen, Louise. 

Ravn-Hansen, Louise Christiane, 1849—1909, Landskabsmalerinde 

og -raderer. F. 19. Juli 1849 i Kbh. (Garn.), druknet 

ca. 17. Jan. 1909 i Floden Havel ved Schwanenwerder i Berlins 

Omegn, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Bud og Fyrbøder i Krigsministeriet 

Christian Henrik Ravn (1804—58, gift 1° 1836 med 

Mette Marie Hansen, 1805—41, 2° 1842 med Dorthea Kirstine 

Lund, 1795—1846) og Louise Marie Wunderlich (ca. 1811—49). 

Adopteret af Klædehandler Niels Frederik Hansen (1807—81) og 

Sabine Wunderlich (1803—91). Ugift. 

L. R.-H. blev forældreløs otte Aar gammel og optoges i Mosterens 

Hjem. Hun fik som ung Pige Undervisning i Blomstermaling 

hos Emma Mulvad. Da hun vilde være Malerinde, kom hun i sit 

22. Aar paa Tegneskole hos Vilh. Kyhn og gik her tre Vintre. 

Senere malede hun kort Tid under Jørgen Roeds Vejledning. Hun 

debuterede paa en Decemberudstilling paa Charlottenborg 1877 

og udstillede derefter regelmæssig paa Charlottenborgs Foraarsudstilling 

fra 1878 til sin Død, altid Landskaber, mest fra Nordsjælland 

og Silkeborgegnen, tillige en Del fra Vejle og Mols. En »Udsigt 

mod Gyrstinge« (1882) blev købt af Den kgl. Malerisamling. 

Med megen Energi kastede L. R.-H. sig over Raderingen. Hun 

havde Succes med sine Landskabsblade, der i Tal naaede op over 70. 

Adskillige blev udgivet af Den danske Radeerforening og Foreningen 

Fremtiden. Hun foretog mange Rejser til Udlandet (Tyrol og 

Schweiz, Italien, Holland og Belgien) og omkom paa en Udflugt 

til Berlin under ukendte Omstændigheder, formentlig ved et Ulykkestilfælde. 

— Gravsten med Portrætrelief af R. Bøgebjerg. — 

Maleri af Emilie Mundt 1903 (forhen hos Johan Hansen). Portrætteret 

paa Gruppebillede af samme 1891—93. 

Politiken 22.—24. Jan. 1909. Gudda Behrend i Nationaltidende 3. Febr. 1909. 

Sigurd Schultz- 

Ravn-Jonsen (ved Daaben uden Bindestreg), Johannes, f. 

1881, Forfatter, Direktør. F. 15. Sept. 1881 paa Vesterdal Højskole 

ved Middelfart. Forældre: Højskoleforstander i Vesterdal, 

senere i Vestbirk, endelig Skolelærer i Hundige Laurids Jonsen 

(1850—1920) og Hansine Kathrine Ditlevsen Ravn (f. 1860). 

Gift i° 1. Dec. 1904 paa Frbg. med Astrid Helene Nicoline 

Erichsen, f. 9. Nov. 1881 i Frederikssund, d. 26. April 1908 i 

Jyderup, D. af Jernbaneassistent, senere Stationsforstander, sidst i 

Jyderup Peter Emil E. (1851—1912) og Adelaide Caroline Olufsen 

(1859—1923). 2° 30. April 19131 Brønshøj med Ingeborg Margrethe 

Jacobine Hansen, f. 10. Dec. 1879 i Kbh. (Pauls), D. af Musiker 

Theodor H. (1853—89) og Asta Malvina Breest (1862—1924).

294 

Ravn-Jonsen, J. 

Siden af og som Supplement til de Indtægter, der tilflyder dem 

dels fra Musikkens Mekanisering ved Værkernes Optagelse paa 

Grammofonplader og dels ved deres Udsendelse. gennem Radioen, 

hvorved det økonomiske Tab, som blev tilføjet Komponisterne 

ved Radiofoniens Indgreb i det private Koncertliv, bliver 

mere end dækket. En lignende Stilling som her har R.-J. siden 1933 

indtaget inden for Tegnernes Kunstnerværn i Danmark, Teda. 

Endvidere er han fra 1926 Medlem af Teaterraadet, fra 1934 af 

Musikraadet, fra 1938 af Teaterkommissionen og fra 1923 Formand 

for Dansk Revyforfatter- og Komponistforening. — R. 

1929. DM. 1936. — Tegning af Ivan Opffer 1940. 

Lærerne og Samfundet, I, 1913, S. 331 ff., 524 f. Carl Dumreicher. 

Ravnkilde, Adele Marie (Adda), 1862—83, Forfatterinde. F. 30. 

Juli 1862 i Sakskøbing, d. 30. Nov. 1883 paa Frbg., begr. i Sæby, 

Vendsyssel. Forældre: By- og Herredsfuldmægtig i Sakskøbing, 

senere Borgmester i Sæby Christian Claudi R. (1835—9-6) og Margarethe 

Catinka Vilhelmine Bruun (1835— 1 9 12 )- Ugift. 

A. R. gik i Pigeskole i Sakskøbing og besøgte fra Tolv—Fjortenaarsalderen 

Frk. Zahles Skole i Kbh., vendte derefter hjem til 

Nordby paa Fanø, hvor Faderen da var Birkedommer, og kom 

her i Forbindelse med Lizzie Miller (siden gift med Alfred Ipsen, 

s. d.), som fik stor Betydning for hende, og gennem hvem hun lærte 

den moderne Litteratur og Tankeverden at kende. Som Modvægt 

mod denne Paavirkning fik Faderen hende 1880 anbragt som 

Lærerinde i Snoldelev Præstegaard, men allerede n. A. var hun 

igen hos Forældrene, nu i Sæby. Tidligt var A. R. begyndt at 

skrive Digte, og der foreligger fra hendes Haand en utrykt Samling, 

som glimtvis røber betydelig lyrisk Evne. I Sæby forfattede 

hun Fortællingerne »En Pyrrhussejr«, »Judith Fiirste« (oprindelig 

Titel »Paa Ixions Hjul«) og »Tantaluskvaler«. For at uddanne sig 

til Lærerinde rejste hun Sept. 1883 til Kbh., begyndte paa Georg 

Brandes' Opfordring med stor Iver at læse til Artium, men en 

ulykkelig Kærlighed og de store Krav, hun stillede til sig selv, 

brød hendes Modstandskraft, og hen paa Efteraaret begik hun 

Selvmord. »Judith Fiirste« blev udgivet 1884, gennemset af M. Galschiøt 

og med et Forord af Georg Brandes. Det er en psykologisk 

Roman med Vægten lagt paa Udviklingen af Forholdet mellem 

Judith og Banner og er skrevet under tydelig Paavirkning af Charlotte 

Brontés »Jane Eyre«. Udmærket set og gengivet i Bogen er 

et Par Bipersoner. »Judith Fiirste« udsendtes i 2. Oplag om Efteraaret, 

og ved Juletid kom »To Fortællinger«, tilrettelagt, og vistnok

Ravnkilde, Adda. 295 

lovlig stærkt beskaaret, af Erik og Amalie Skram. »En Pyrrhussejr«, 

A. R.s førstskrevne Fortælling, behandler lidt tørt to Søstres 

Ægteskabsforlis og er et Indlæg til Forsvar for Kvindens Ret til 

Selvstændighed og Ligestilling med Manden. Meget betydeligere 

er »Tantaluskvaler«, A. R.s bedste Arbejde, der ligesom »Judith 

Fiirste« skildrer et Kærlighedsforhold mellem to overlegne Naturer 

paa Baggrund af et bornert Smaastadsliv, men gør det med sandere 

og oprindeligere Udtryk for Lidenskab, Uro og Smerte, som 

forraader en Oplevelse. A. R. maa sammen med Erna Juel-Hansen 

betragtes som Arvtager efter Clara Raphael og som Forløber 

for vor moderne Kvindelitteratur. 

Georg Brandes: Saml. Skrifter, III, 1900, S. 225—29. Ola Hansson: Saml. 

skrifter, II, 1920, S. 49—65. Eva Hemmer Hansen i Gads dsk. Mag., XXXIV, 

1940, S. 15—22. Ingeborg Rosenørn sst., S. 245—48. Daniel Preisz 

Ravnkilde, Niels Christian Theobald, 1823—9°> Komponist. F. 

24. Jan. 1823 i Kbh. (Helligg.), d. 16. Nov. 1890 i Rom, begr. sst. 

(Prot. Kgd.). Forældre: Sekretær i Generalstabens Bureau, Krigsassessor 

Niels Christian R. (1791—1824) og Johanne (Hanne) 

Marie Caroline Behrend (1790—1847). Ugift. 

R. fik sin musikalske Uddannelse paa det af Siboni stiftede 

Konservatorium, hvor han især kom under Paavirkning af J. P. E. 

Hartmann. Snart fik han nogle Sange udgivet, deriblandt 1844 

en Duet »Romeo og Julie« til Chr. Winthers Tekst, for hvilken 

han i Musikforeningens Prisæskning havde opnaaet Hæderlig Omtale. 

1847 studerede han ved Konservatoriet i Leipzig og udviklede 

sig til en udmærket Klaverspiller. 1853 fik han offentlig Understøttelse 

til at foretage en Studierejse til Rom, hvor der imidlertid 

paa den Tid ikke var stor Belæring at hente paa musikalske Omraader. 

Tværtimod var det R., der, velorienteret i den tyske klassiske 

og romantiske Musik, kom til selv at lære fra sig for den store 

private Elevkreds, der hurtigt efter hans Ankomst til Italien flokkedes 

om ham. Som Musiklærer for fornemme Slægter som Borghese 

og Torloni vandt han Indpas i toneangivende italienske 

Kredse, og han, der i Kbh. kunde have svært nok ved at slaa sig 

igennem, tog ikke i Betænkning for stedse at tage Bolig i Rom, 

hvor han i hvert Fald den første Snes Aar havde fuldt op at gøre, 

og hvor han ogsaa kom til at pleje venskabelig Omgang med 

Kunstnere som Sgambati og Liszt. For den skandinaviske Koloni 

i Rom blev R. en af Støtterne, og i en Aarrække fra 1876 til sin 

Død var han Formand for den skandinaviske Forening. 1885 

valgtes han til Æresmedlem. Personlig var R. et hjælpsomt og

296 Ravnkilde, Niels. 

vennesælt Menneske, hvis Eftermæle i de talrige Rejseerindringer, 

vore mange Italienfarere fra forrige Aarhundrede udgav, overalt 

er det smukkeste. R. var som Komponist yderst produktiv. Allerede 

som ung Mand havde han, inden han rejste til Italien, gjort 

sig bemærket som Romancekomponist, bl. a. med den ovenfor 

nævnte Debut. I Rom saa en Masse større og mindre Værker 

Dagens Lys, talrige Sange og Klaverstykker; af større Værker 

adskillige Klavertrioer, tre Strygekvartetter, en Symfoni i D-Dur 

og to Suiter for Orkester, tre Koncertouverturer og andet for 

Orkester, Korværker m. m. Det kgl. Bibliotek opbevarer godt 140 

Værker i Ms. af ham. Hans Stil er den tidlige Romantiks, og han 

holder fast ved den gennem hele sit Liv. Meget smagfuldt former 

han sine Temaer og med betydelig kompositorisk Dygtighed bygger 

han sine Satser op, saaledes at Indtrykket altid bliver smukt 

afrundet, men kun sjældent hæver han sig musikalsk over et net 

Gennemsnit. — R.s omhyggeligt førte Dagbøger, hvori nogle Melodier, 

opbevares i Det kgl. Bibliotek. — Maleri af Sophia Ribbing 

1876 (Fr.borg). Tegning af J. Kornerup 1855. 

111. Tid. 30. Nov. 1890. Nationaltidende 18. Nov. s. A. M. Galschiøt: 

Skandinaver i Rom, 1923, S. 173—77. Louis Bobé: Rom og Danmark, II, 

! 937J S. 73, 119 f., 141 f., 173. V. Bergsøe: Eventyr i Udlandet, 1905, S. 189 ff. 

G. Brandes: Levned, s. A., S. 380 f. Axelline Lund: Spredte Erindringer, 1917, 

S. 66, 71. Fr. G. Knudtzon: Ungdomsdage (Jul. Clausen og P. Fr. Rist: 

Memoirer og Breve, XLIX), 1927, S. n6f., 135, 153, 189, 191, 202. 

Nils Schiørring (S. A. E. Hagen). 

Rechnitzer, Hjalmar, f. 1872, Søofficer. F. 1. Dec. 1872 i Aalborg. 

Forældre: Forretningsmand, Vicekonsul P. R. (s. d.) og 

Hustru. Gift 20. Dec. 1902 i Kbh. (Frue) med Emily Adolph, 

f. 6. Nov. 1883 i Kbh. (Frue), D. af Grosserer, senere Etatsraad 

Frantz Th. A. (s. d.) og Hustru. 

R. blev Kadet 1892, Sekondløjtnant 1896, Premierløjtnant 1901 

og Kaptajn 1911. Af hans Udkommandoer skal nævnes, at han 

i fem Aar var ved Opmaaling, dels i danske Farvande, dels ved 

Island, og 1906 Adjudant hos Eskadrechefen. 1909 overtog han 

under Kaptajn O. Aarestrups (s. d.) Sygdom Tilsynet med Bygningen 

i Spezzia af vor første Undervandsbaad og var Medlem af 

den Kommission, der modtog Baaden. Han var 1910—17 Chef 

for adskillige af vore nye Undervandsbaade, 1912—14 Chef for 

Undervandsbaadsdivisionen, 1914—17 for Undervandsbaadsflotillen 

og 1915—17 tillige Chef for Marinens Flyvevæsen. I Forbindelse 

med denne Tjeneste var han 1906—12 ansat ved Flaadens

Rechnitzer, Hjalmar. 297 

Stab, fra 1910 som Afdelingschef, og 1912—17 til Tjeneste i Marineministeriet. 

1917 udnævntes R. til Kontorchef i Marineministeriets 

Sekretariat- og Kommandokontor og fung. Departementschef i 

1. Departement og blev n. A. Medlem af den militære Retsplejekommission 

og 1919 tilforordnet ved Forsvarskommissionen af s. A. 

S. A. gik han uden for Nummer i Søofficerskorpset. 1921 forfremmedes 

han til Kommandør uden for Nummer, og 1923 udnævntes 

han til Direktør for Marineministeriet. 1925 avancerede han paa 

en noget usædvanlig Maade til Kontreadmiral uden for Nummer 

og blev 1932 Viceadmiral, da denne Stilling og Stillingen som 

Direktør ved den ny Søværnslov blev samlet i een Person, og Chef 

for Søværnskommandoen. — R., der er en velbegavet, kundskabsrig 

og flittig Officer, indlagde sig Fortjeneste ved Organisering af 

Undervandsbaadstjenesten. Hans lange Tjeneste i Marineministeriet 

gjorde ham vel kendt med Administrationens forskellige 

Grene, og han har været en god Støtte for de vekslende Forsvarsministre. 

Det var ogsaa denne Tjeneste, der førte ham frem til 

Søværnets højeste Stilling, hvortil hans Virksomhed som farende 

Officer i øvrigt ikke vilde have kvalificeret ham. I Maj 1940 fik 

han efter Ansøgning sin Afsked. Han har skrevet »Søkrigsoperationerne 

i den russisk-japanesiske Krig 1904—05« (1909) og var 

1917—22 Ejer af Herregaarden Kongstedlund i Sønder Kongerslev 

Sogn. — R. 1910. DM. 1919. K. 2 1922. K. 1 1927. 

S.K. 1935. 

Berl. Tid. 29. Marts 1932. Jyllandsposten 1. og 9. April s. A. 

Tk. Topsøe-Jensen. 

Rechnitzer, Peder Pedersen, 1842—1921, Forretningsmand. F. 

27. Dec. 1842 i Anst ved Kolding, d. 3. Maj 1921 i Aalborg, begr. 

sst. Forældre: Toldbetjent, sidst Strandkontrollør i Grærup ved 

Varde, Hartvig (ved Daaben 1828 Ferdinant) R. (1813—85, gift 

2° 1870 med Karen Knudsen, 1834—1920) og Barbara Pedersen 

Gadeberg (1808—68). Gift 1. Maj 1866 i Aalborg med Hanne 

Luise Marie Møller, f. 16. Nov. 1845 i Aalborg, d. 22. Juli 1921 

sst., D. af Skræddermester Jens Christian M. (1804—74) og Christiane 

Brønnum Nielsdatter (1806—78). 

Familien stammer antagelig fra Rechnitz i Burgenland, Østrig; 

Faderen var født i Hamburg af jødiske Forældre. R. kom efter 

sin Konfirmation i Lære hos Skibsmæglerne Koefoed & Søborg i 

Aalborg og begyndte 1863 en Mæglerforretning paa H. G. Heinemanns 

Bestalling, men da dette var utilstedeligt, startede han en 

Agentur- og Assuranceforretning og fik 1866 Borgerskab som Køb-

298 

Rechnitzer, P. 

mand (en gros med Trælast, Kul m. m., ophævet 1887). 1867 blev 

R. Ekspeditør for H. P. Priors Skibe, og 1874 blev han Medstifter 

af og Ekspeditør for Nordjyllands Dampskibsselskab (Eksportbaade), 

der 1885 gik op i Det forenede Dampskibsselskab, som R. 

blev Ekspeditør for. Fra 1879 deltog han som Handelsforeningens 

Repræsentant med Energi i den for Aalborg livsvigtige Sag Uddybning 

af Hals Barre, og efter at han var kommet i Byraadet, 

arbejdede han utrætteligt for Opgaven. 1882 var R. Medstifter 

af Aalborg Aktiebryggerier, 1884 af Aalborg Telefonselskab, 1885 

af Aalborg Svineslagteri, 1896 af Aalborg Hypothekforening, 1898 

af De forenede Tekstilfabriker og 1905 af Aalborg Kioskselskab. 

1895—1909 var han Formand for Dansk Sejlskibsrederforening. 

R.s rige Initiativ og store Arbejdsevne gjorde ham tidligt, skønt 

ikke uden Modstandere og heller næppe uangribelig, til en Forgrundsfigur 

i Byens Liv, og han var i tre Perioder Medlem af Byraadet. 

1878—82 sad han i Handelsforeningens Bestyrelse og atter 

fra 1906; 1908—19 var han dens virksomme Formand, derefter 

Æresmedlem. Ogsaa det offentlige udnyttede hans Arbejdskraft; 

1905—12 var han Medlem af Arbejderforsikrings-Raadets Søfartsafdeling, 

1914—19 Formand for Prisreguleringskommissionen i 

Aalborg, Formand for den overordentlige Amtskommission af 1916, 

m. m. — R. var Vicekonsul for Sverige-Norge 1886—1905, derefter 

for Sverige og fra 1886 for Nederlandene. — R. 1892. DM. 1909. 

K. 2 1916. — Malerier af Fr. Lange i Familieeje. 

C. Klitgaard: Aalborg Købmænd gennem 500 Aar, 1931 (se Registeret). 

C. Klitgaard. 

Reck, Anders Borch, 1850—1927, Ingeniørofficer, Opvarmningstekniker. 

F. 1. Sept. 1850 i Sakskøbing, d. 19. Okt. 1927 i Hellerup, 

begr. sst. Forældre: Læge i Sakskøbing, senere Distriktslæge i Store 

Hedinge Christian Frederik David R. (1816—82) og Jacobine 

Kornerup (1823—79). Gift 26. April 1878 paa Frbg. med Marie 

Johanne Jacobine Qvist, f. 6. Dec. 1854 paa Søgaard, Kirkerup 

Sogn ved Roskilde, d. 26. Dec. 1927 i Hellerup, D. af Proprietær 

Peder Martin Q. (1821—86, gift 2 0 1857 med Ida Kirstine 

Kornerup, 1834—1910) og Sophie Augusta Dorthea Kornerup 

(1820—56). 

R. blev Student 1868 fra Roskilde og blev cand. polit. n. A., 

men bestemte sig derefter for den militære Løbebane. 1871 blev 

han Sekondløjtnant og efter at have gennemgaaet Officerskolens 

næstældste Klasse 1874 Premierløjtnant i Ingeniørkorpset. Gennem 

sit Arbejde kom R. til at nære Interesse for Opvarmnings-

Reck, A. B. 299 

og Ventilationsteknik, som dengang ikke var meget udviklet, og 

uddannede sig heri paa Studierejser i Frankrig, Tyskland og Sverige. 

Han blev hurtigt en meget benyttet Kraft, ikke mindst efter 

at han i »Den tekniske Forenings Tidsskrift« 1877—78 havde 

offentliggjort en større Afhandling om Ventilering og Opvarmning 

af Skoler, Hospitaler, Fængsler o. 1. 1878 traadte han uden for 

Nummer i Militæretaten og aabnede en selvstændig Ingeniørforretning 

i Kbh. R.s Virksomhed blev hurtigt af betydeligt Omfang, og 

1882 tog han sin Afsked fra Militæretaten, idet han dog 1885—1912 

var Kaptajn af Forstærkningen. 1898 omdannedes R.s Virksomhed 

til et Aktieselskab, R.s Opvarmningskompagni med R. som Direktør. 

R. konstruerede en Række nye Ovntyper, som jævnlig præmieredes 

paa Udstillinger i Ind- og Udland; han fik f. Eks. Guldmedaille 

paa en international hygiejnisk Udstilling i London 1884. Paa 

Opfordring af Dansk Skovforening har han konstrueret en særlig 

brændselsbesparende Magasinovntype med Spalteildsted til Anvendelse 

af Brænde og Tørv. En ikke ringe Betydning har Firmaet haft 

for Indførelsen af Centralvarmeanlæg, baade i Henseende til Fabrikation 

af Kedelanlæg og til Udarbejdelsen af et Centralopvarmningsanlæg 

baseret paa hurtigt cirkulerende varmt Vand, som er 

blevet meget anvendt. R. har udført en Række større Opvarmningsanlæg, 

f. Eks. Christiansborg Slot, Østre Landsrets Bygning, 

Charlottenborg, Landbohøjskolen, Frederikskirken, Fr.borg Slot og 

Kronborg. — R. 1914. — Maleri af Karl Larsen ca. 1915. 

Bronzerelief af Rik. Magnussen ca. 1920 hos Firmaet. Portrætteret 

af P. S. Krøyer paa: Industriens Mænd 1904 (Hagemanns 

Kollegium). 

Stamtavle over Familierne Brunnich, Brunniche og Brønniche, 1910, S. 24 f. 

Stamtavle over Købmand i Roskilde Peder Kornerups Efterkommere, 1913, 

S. 25 f. V. E. Tychsen: Fortifikations Etaterne og Ingenieurkorpset 1684— 

1893, 1893. De danske Byerhverv i Tekst og Billeder, 1904—n. 

Povl Vinding. 

v. d. Recke. Den danske, navnlig til Militæretaten knyttede 

Slægt v. d. R. føres tilbage til kejserlig Overvagtmester og Pladskommandant 

i Ofen Dietrich Adolph Ludwig v. d. R. (1673— 

1729), hvis Forbindelse med den westfalske Uradelsslægt af samme 

Navn ikke er blevet paavist; hans Sønnesøn Oberst Diedrich Adolph 

v. d. R. (1755—1816), der var Landinspektør samt Landvæsensog 

Sandflugtskommissær, var Fader til Major Ernst David v. d. R. 

(1785—1836) til Benzonseje og Holtegaard, til Kaptajn i Marinen, 

Folketingsmand Johann Adolph v. d. R. (1787—1861) til Valde-

300 v. d. Recke. 

marskilde m. m. og til Major, Generalvejinspektør Peter Blankenberg 

Prytz v. d. R. (1793—1847), hvis Søn nedenn. Forfatter 

Adolph Frederik v. d. R. (1820—67) var gift med Skuespillerinden 

Caroline Margrethe Georgine R.-Madsen, f. Lumbye (1833—1901, 

se Madsen, Frederik). Major E. D. v. d. R. var Fader til Kaptajn, 

Brandinspektør i Helsingør Ernst Peter Louis v. d. R. (1824—78) 

og til Oberst Johann Ditlev Zepelin v. d. R. (1817—91) til Klintebjerg 

Kalk- og Stenbrud, hvis Søn var nedenn. Digter, Dr. 

phil. Ernst Frederik Wilhelm v. d. R. (1848—1933). 

Th. Hauch-Fausbøll: Slægthaandbogen, 1900, S. 855—60. Samme: Haandbog 

over den ikke naturaliserede Adel, 2. Udg., 1933, S. 98—102. 


v. der Recke, Adolph Frederik, 1820—67, Forfatter. F. 17. Maj 

1820 paa Sparresholm, Toksværd Sogn, d. 6. Dec. 1867 i Kbh. 

(Holmens), begr. sst. (Holmens). Forældre: Kaptajn, senere 

Major i Ingeniørkorpset og Generalvejinspektør paa Fyn Peter 

Blankenberg Prytz v. d. R. (1793—1847) og Caroline Cecilie 

Petersen (1795—1868). Gift 6. Dec. 1851 i Kbh. (Frels.) med 

Skuespillerinden Caroline Margrethe Georgine Lumbye, f. 17. 

Marts 1833 i Kbh. (Helligg.), d. 1. April 1901 i Ystad (gift 2° 

1870 med Skuespiller Frederik Madsen, s. d.), D. af Komponisten 

H. C. L. (s. d.) og 1. Hustru. 

v. d. R. (der som Forfatter skrev sig blot R.) blev 1838 Student 

fra Odense, 1844 cand. jur., s. A. Volontær i Admiralitetskollegiet, 

1847 Kancellist og 1863 Fuldmægtig sst. Endvidere blev 

han 1846 Løjtnant i Kongens Livkorps, var 1857—67 artistisk 

Direktør for Tivoli, var indtil 1858 ulønnet Lærer ved Det kgl. 

Blindeinstitut og derefter Sekretær i Direktionen for Selskabet 

Kjæden's Forsørgelsesanstalt for Blinde. Allevegne var v. d. R. 

en samvittighedsfuld Embedsmand, hvis lyse Lune, fordringsløse 

Fremtræden og venlige Væsen gjorde ham afholdt. Flittigst var 

han imidlertid i sin Fritid som dramatisk Forfatter og navnlig 

som Oversætter og Bearbejder af mangfoldige franske og tyske 

Farcer, Folkeskuespil, Lystspil, Operetter og Vaudeviller, hvormed 

han i 50'erne og 6o'erne forsynede de københavnske Scener. 

Hans medfødte musikalske og versifikatoriske Talent udfoldede 

sig her baade i hans egne Viser og Sange og i de letskrevne og 

letløbende Kupletter, han ofte indlagde i andres Arbejder. Hans 

Plads var imellem Peter Faber, som han kappedes med i naturlig 

Munterhed og umiddelbar Nationalfølelse, og Erik Bøgh, som 

han var underlegen i Form, men overgik i folkelig Friskhed. Han

v. d. Recke, Adolph. 301 

fik derfor samme Vej og Lod som de — fra Scenen til Visebogen 

og sunget den Dag i Dag. 

v. d. R.s dramatiske Debut »En Aften i Djurgården, en Bellmannsk 

Skitse« (1846 opført i Jylland af det Lange'ske Selskab, 

1850 trykt i »Flyveposten«s Nytaarsudgave) efterfulgtes i Aarenes 

Løb af over halvhundrede Arbejder. Hans Sceneheld paa Det 

kgl. Teater var kun saa som saa, skønt Poul Chievitz her var 

hans Medarbejder: 1850 — i J. L. Heibergs første Direktøraar 

og med hans Støtte — den satiriske Vaudeville »En høiere Dannelsesanstalt«, 

1851 samme Firmas Syngespil »Lodsen« (Musik af 

Paulli) og 1856 den lidet vellykkede Vaudeville »Trop som Ægtemand«. 

Heldigere var v. d. R. i Hofteatrets berømte Udvandringssæson 

1855—56 (under H. W. Lange) med Vaudevillerne »Berthas 

Klaver« og »Den sidste Nat«, begge til Svigerfaderens melodiøse 

Musik og med Høedt i Hovedrollen. Paa Casino debuterede 

v. d. R. allerede 1849 med den dramatiske Skitse »Peer kommer 

hjem«, fortsatte bl. a. (sammen med Chievitz) med Vaudevillerne 

»For Alvor« (1851), »En italiensk Straahat«, »En Fortid« og »God 

rolig Nat, Hr. Pantalon« (alle 1852), endvidere — alene eller 

med skiftende Medarbejdere — med »Min Elskedes Portræt« 

C 1 *^), »Gamle Minder« (1855) og »En Tuur til Kullen« (1858). 

Paa Folketeatret, som Lange overtog efter Hofteateraaret, opførtes 

bl. a.: »En lille Hex« (1857), »Ved Lygteskin«, »Marmorkvinderne« 

og »En fattig ung Mands Eventyr« (alle 1859), »En 

Oldgesell« og »Hr. Perrichons Rejse« (1860), »Cora eller Slavinden« 

og »Fyret ved Vesterhavet« (1861), »Nytaarsaften paa 

Hveen« og »»Naar kommer Dansken«« (1862) — de tre sidste 

Originalarbejder — »Han er gruelig gal« (1864), »Verdens Hercules« 

(1866, s. m. Robert Watt) og »Rejsen til China« (1868). 

— Allerede i det beskedne Hæfte: »Viser af —h—e« (1854), 

hvori v. d. R. samlede et lille Udvalg af sine første Vers og fremfor 

alt dem, der knyttede sig til Treaarskrigen og Søværnet, hvis 

særlige Sanger han blev, findes næsten alle de Sange, som stadig 

bevarer hans Navn: »Holmens faste Stok«, »Gutter om Bord«, 

»Stokken« (o: Nyboder), »Bøn for Danmark« (»Kongernes Konge, 

ene Du kan«), »Fredericia-Slaget« (»I Natten klam og kold«), 

»Soldaten paa Valpladsen« (»Læg Musketten til Kind«) og »Soldatens 

Sang om Generalerne« (»Jeg synge vil en Vise«) — de 

fleste til Emil Hornemanns taktfaste Tone. Samtidig ogsaa Prøver 

paa den Gadevisegenre, som v. d. R. ligeledes dyrkede, og 

hvoraf »Rullen gaae« og Viserne om »Hertugen af Choiseul 

Praslin« (»Har I læst den Berlingske Avis«) og »Pjaltenborgs

302 v. d. Recke, Adolph. 

Brand« (»Den Vægter standser i sit Vers«) opnaaede samme Popularitet 

som hans patriotiske Sange. Den anden Udgave, »Viser 

af Adolph Recke« (1868), forøgedes med et Udvalg af hans Vaudevillekupletter 

(derimellem »Det gaar atter hjemad til den lille 

By« og »Hvor den høie dunkle Pinje«) og »Blandinger« (derimellem 

»Mit Hjem«: »I Nyboder der staar en net Bolig, Du 

kjender bestemt den«, tilegnet hans »Laia« (o: hans Hustru). — 

F. M. G. 1862. — Maleri af N. F. Habbe (forhen Johan Hansen). 

Træsnit 1866, 1867 af H. P. Hansen og 1873. Litografi fra 

E. Fortling 1870. 

Studenterne fta 1838, 1888, S. 11 f. C. A. Clemmensen: Tivoli gennem 75 Aar, 

1918, S. 121 ff. Godtfred Skjerne: H. C. Lumbye, 1912, S. 241, 271—79. J. Davidsen: 

Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, II, 1881, S. 178 f. Th. Overskou: 

Den danske Skueplads, VI, 1876. P. Hansen: Den danske Skueplads, III, 

1896. Robert Neiiendam: Theatermuseet ved Christiansborg, 3. Udg., 1940, 

S. 42 f. Anonym Fortale til »Viser«, 1868. 111. Tid. 15. Dec. 1867. Berl. Tid. 

7. og 13. Dec. 1867. Hist. Medd. om København, 2. Rk., I, 1923—24, S. 127. 

Carl Dumreicher. 

v. der Recke, Ernst Frederik Wilhelm, 1848—1933, Forfatter. 

F. 14. Aug. 1848 i Kbh. (Garn.), d. 2. Dec. 1933 i Aalsgaarde, 

begr. i Hillerød. Forældre: Kaptajn, senere Oberst i Artilleriet 

og Ejer af Klintebjerg Kalk- og Stenbrud ved Nykøbing S., 

Johann Ditlev Zepelin v. d. R. (1817—91) og Eliza Esperance 

Wallich (1822—98). Gift 19. Nov. 1886 i Hillerød med Anna 

Petrea Frederikke Reinhard, f. 5. Febr. 1855 i Hillerød, d. 17. 

Sept. 1921 i Kbh., D. af Adjunkt, senere Overlærer, Johan Clemens 

Tode R. (1817—1901) og Antoine (tte) Hedevig Christine 

Bentzon (1830—1908). 

v. d. R. blev Student 1866 fra Fr.borg og fik straks Regensen. 

For litterære Interesser og frit Studenterliv forsømte han Fagstudiet 

(Kemi), saa at han ved Regenstidens Slutning foretrak at 

aftjene sin Værnepligt frem for at gaa op til Eksamen. I Rekruttiden 

skrev han det lyriske Ridderdrama »Bertran de Bom« (1872), 

der med Heises Musik til de brillante Sange (bl. a. »Fager er den 

blide Vaar« efter en af Bertrans originale Sirventes) ved Opførelsen 

paa Det kgl Teater (1873) D ^ ev en stor Succes, Romantikkens 

sidste Sejr, inden »Realismen«, der med Brandes var kommet til 

Gennembrud, ogsaa trængte ind ved Statsscenen. R.s næste 

Drama: »Kong Liuvigild og hans Sønner« (færdigt 1875, opført 

og udgivet 1878) blev en Skuffelse. Under Indtryk af den Opposition, 

hvori han følte sig til den nye Tidsaand, skrev han sit mest 

personlige Arbejde »Archilochos, en dramatisk Skizze« (1878).

v. d. Recke, Ernst. 303 

Igennem den græske Digter, der er Dramaets Helt, udtalte han sin 

Tro paa Poesiens Idealitet og sin Foragt for Massen. I Slutningen af 

1879 havde han Tragedien »Knud og Magnus« færdig (trykt 1881), 

hans eneste Skuespil med nordisk Emne. Den blev antaget af Det 

kgl. Teater, men da Opførelsen lod vente paa sig, trak v. d. R. 

sit Arbejde tilbage efter en skarp Bladpolemik med Teatrets nye 

Direktør, Kammerherre Fallesen, hos hvem v. d. R. med Rette 

vejrede Uvillie mod hele hans poetiske Retning. Brudet med 

Teatret tvang v. d. R. til at opdyrke nye Omraader, hvor hans 

mangesidede Begavelse kunde gøre sig gældende. Lyrikken, som 

i den foregaaende Periode kun er repræsenteret ved »Lyriske Digte« 

(1876), blev nu hans foretrukne Kunstform: »Smaadigte« (1883), 

»Spredte Blomster« (1885), »Kantaten« ved Universitetsfesten i 

Anledning af Kongens 70 Aars Fødselsdag (1888), »Gamle og 

nye Digte til Een« (1889), der, som angivet med det indledende Akrostikon-Digt, 

er skrevet til Hustruen, og »Blandede Digte« (1890). 

Ved Siden af Digteren kom i denne Periode Videnskabsmanden og 

Forskeren i v. d. R. til Gennembrud med Tobindsværket »Principerne 

for den danske Verskunst efter dens historiske og systematiske 

Udvikling« (I—II, 1881), for hvis første Del han, uden 

forudgaaende Universitetseksamen, erhvervede Doktorgraden. Paa 

det Ancker'ske Legat besøgte han 1881—82 Tyskland og Italien. 

1885 knyttedes han som Assistent til Det kgl. Bibliotek. Med 

Kyndighed og Skarphed deltog han ud fra konservative Synspunkter 

i Retskrivningsdiskussionen, bl. a. med Afhandlingen 

»Store og smaa Bogstaver« (1888). Han udgav Chr. K. F. Molbechs 

»Efterladte Digte« (1888), en Pietetshandling. Molbech, hvem 

han har kaldt »min Lærer paa alle Digtekunstens Omraader«, 

havde været hans Støtte ved Det kgl. Teater. 1890 opgav han sin 

Biblioteksstilling for udelukkende at leve som Forfatter. Efter den 

tiaarige Pause vendte v. d. R. igen tilbage til Teatret med Sangdramaet 

»Fru Jeanna« (1891), skrevet for Lange-Muller. Men da 

den forsinkede Opførelse heraf fik Striden med Fallesen til at 

blusse op paa ny, overgik han til Dagmarteatret (Riis-Knudsen 

var hans aandsbeslægtede og trofaste Ven), der med Held opførte 

hans Drama »Hertuginden af Burgund« (1891, paabegyndt 1873). 

Det var, som om v. d. R. ikke havde Kraft til at forfølge Successen. 

Et nyt Drama, »Dronning Eigra«, blev kun langsomt færdigt (1896, 

trykt 1900), og det kom frem ikke paa Dagmarteatret, men 

paa Det kgl. Teater, hvor P. Hansen havde afløst Fallesen. Efter 

faa Opførelser blev det henlagt, v. d. R.s senere Dramer er 

alle uopførte: »Det lukkede Land« (1901, skrevet fjorten Aar tid-

304 v. d. Recke, Ernst. 

ligere), »Keiser Michael« (1908), udgivet paa hans 60 Aarsdag 

som Manuskript for Venner, »Kong Ortuni« (1910) og 

»Spoletos Blomst« (1913). Jævnsides med Skuespillene kom Digtsamlingerne 

»Nye Digte« (1900) og »Digte« (1911). En lille 

Gruppe for sig danner de nydelige Børnebøger, bl. a. »Hvorledes 

Dagen gaar for Lille Lise« (1889). Fra nans sene Manddomsaar 

stammer Digtsamlingen »Til Alda«, der blev offentliggjort 1931 

af Digtenes Ejerinde, til hvem de var sendt som en Slags Breve 

gennem en lang Aarrække. — Baade som Dramatiker og Lyriker 

betegner v. d. R. Efterklangen af Romantikken, særlig Senromantikken. 

Hans Sprog er uhjælpeligt litterært, en smagfuld 

Benyttelse af traditionelle Stilelementer. Som Lyriker har han 

med metrisk Passion dyrket sjældne og kunstfærdige Versemaal. 

Sit smukkeste gav han i Smaalyrikken, Kærligheds- og Naturpoesi, 

ofte i Folkevisens Tone (»Jeg veed, jeg vorder dig aldrig kjær«, 

»Det skumrer over Bølge, det tystner over Land«, »En Engel har 

rørt din Pande«, et Kærlighedsdigt, der ved Misforstaaelse er 

blevet en populær Begravelsessang). — v. d. R.s Hovedværk som 

Metriker er den ovenn. Disputats, hvortil slutter sig »Dansk 

Verslære i kortfattet Fremstilling« (1885) og det lille Hæfte »Grundtræk 

af den danske Verslære« (1894). v. d. R. opfatter sig selv som 

Praktikeren i Modsætning til de tidligere Teoretikere, der »tankeløst 

have seilet i Grækernes Kjølvand«. Han proklamerer Metrikken 

som en empirisk Videnskab. Gennem »en naturvidenskabelig 

Undersøgelse af Versene« vil han opstille en eksakt metrisk Teori, 

et System. Grundbegrebet i hans Metrik er Versfoden, hvoraf 

Versemaalene bygges op. Han erkender, at Kunsten bestaar i 

til en vis Grad at bryde Skemaerne, men han naar ikke til nogen 

principiel Forstaaelse af Forholdet mellem Metrum og Rytme, 

Versfod og Meningsrytme. Med sit skanderende Grundprincip 

kommer han til at udelukke store rytmiske Omraader af Verslæren 

(f. Eks. visse af Oehlenschlågers frie Vers) og bliver misvisende 

i Bedømmelsen af friere rytmisk Behandling af Versemaalene, 

f. Eks. Chr. Winthers bevidst »folkelige«, lyriske Behandling 

af Nibelungenstrofen. Hans Værks Fortrin er dets 

Logik og dets store Materiale af danske Vers. Det staar i dansk 

metrisk Litteratur som et stort anlagt og med beundringsværdig 

Konsekvens gennemført Forsøg paa at se de forskellige Versemaal 

i deres systematiske Sammenhæng, som Udvikling af simple 

Grundformer og Regler. — R. 1888. — Maleri af Aug. Hærning 

1928 i Odd-Fellow-Logen i Kbh. Buste af Jørgen Larsen 

1886. Medaille af A. Bundgaard.

v. d. Recke, Ernst. 305 

Erindringer i Julebogen, XVIII, 1919, S. 155—60. H. S. Vodskov: Spredte 

Studier, 1884, S. 236—42. C. Riis-Knudsen i Vor Fremtid, II, 1908—09, S. 65 

—99. Holger Jørgensen: To Mænd, 1912, S. 9—115. R. Neiiendam: Det kgl. 

Teaters Historie 1874—'9 22 > I—IH> '9 21 — 2 5! V, 1930 (se Registrene). Henrik 

Bertelsen: Ordrytme og Versrytme, 1933, S. 21 ff. og passim. Johannes Stein: 

Ernst v. d. Recke, 1934. Oluf Friis. 

Studiet af den middelalderlige nordiske Folkevise optog en stor 

Part af v. d. R.'s Liv lige fra Midten af 90'erne (da Axel Olrik 

paabegyndte Udgivelsen af »Ridderviser«) til hans Død. v. d. R. tog 

fat paa Arbejdet med den ham egne Fanatisme og med en urokkelig 

Tro paa sine egne Hypotesers Ufejlbarlighed. Hans Kendskab 

til Materialet i de mindste Detailler blev efterhaanden eminent 

og støttedes af hans utrolige Hukommelse. Det er paa ikke faa 

Punkter lykkedes ham at føre Viseforskningen ind paa nye Baner. 

Ved sit i Løbet af ti Aar udarbejdede (desværre endnu utrykte) 

emneordnede »Register over Parallelsteder« i Viserne (Kgl. Bibliotek, 

Ny kgl. Saml. 765, 8°; Afskrift i Norsk Folkeminnesamling 

i Oslo) skabte han et nyt Hjælpemiddel, der rakte langt 

videre end den tidligere almindelige Metode blot at nøjes med 

Sammenstilling af den enkelte Visetypes Variantmateriale. Han 

turde endda udslynge det Paradoks, at »af alle Argumenter, der 

kan hjemle et Ord eller en Sætning Plads i en Vise, er Tradition 

(hvor indre Grunde taler derimod) den svageste«. Betydningsfuldt 

er endvidere v. d. R.s Forsøg (utvivlsomt ansporet af Johs. Steenstrup: 

»Vore Folkeviser«, 1891) paa ud fra Undersøgelser af hver 

enkelt Vises eller Digtgruppes Særmærker at gætte sig til bestemte 

Moderetninger i Visedigtningen inden for det lange Tidsrum fra 

Valdemar (II.) Sejr's Uge til Nedskrivningens og den skriftlige Bearbejdelses 

Tid i 16. og 17. Aarhundrede, for ad den Vej at gøre 

det muligt nogenlunde baade at tids- og hjemfæste hele det sent 

overleverede Folkevisestof. Paa dette Omraade har v. d. R. 

utvivlsomt øvet en vis Indflydelse paa yngre moderne nordiske 

Forskere som Sverker Ek, Knut Liestøl og Ernst Frandsen. Hans 

største Opdagelse ligger i hans Redegørelse (i Dsk. Studier 1907) 

for »Vestnordisk Indflydelse paa dansk«. Hans Hovedarbejde er 

dog »Danmarks Fornviser« (I—IV, 1927—29), den første Haandbog 

med Prøver paa den samlede danske Folkeviseskat. Ideen til 

dette Værk, (fra først af tænkt som et folkeligt Sidestykke til 

Grundtvig-Olriks videnskabelige ni Binds Udgave af Kildestoffet 

1853—1923) havde Svend Grundtvig selv givet v. d. R. som 

ung 1881. Med Hensyn til Redaktionen af Viseteksterne tager 

v. d. R. det langt alvorligere end Grundtvig og Olrik i deres 

Dansk biografisk Leksikon. XIX. Sept. 1940. 20

306 v. d. Recke, Ernst. 

populære Smaaudgaver. I »Nogle Folkeviseredactioner« (1906) 

har v. d. R. selv vidtløftig redegjort for sine Restitutionsprincipper. 

Han indsaa med Rette, at det sjælden var muligt at naa 

hver enkelt Vises Urform. Det, han tilstræber, bliver da blot at 

finde det Trin i Visens Udviklingshistorie paa dansk Grund, som 

Overleveringen mere eller mindre tilfældigt gør det muligt at 

naa tilbage til. Til denne begrænsede Rekonstruktionsopgave 

anvender v. d. R. stor Lærdom og Fantasi, dristig Kritik, vilkaarlig 

Omkalfatring, ja ofte et nytteløst Puslespil, hvilket imidlertid 

altsammen til sidst paa en forbløffende Maade fører hans 

Tekster temmelig langt bort fra det overleverede uden endda 

derved at skabe nye poetiske Værdier, v. d. R.s Visefremlægning 

med tilhørende Indledninger og Noter tilfredsstiller derfor hverken 

som Folkebog eller som videnskabelig Haandbog; men betragtet 

som en Form for kritisk og dristig Kommentar til den 

store Udgave og som Anvisning til videre Studier af Folkeviseproblemerne 

er Bogen trods al den Kritik, den har mødt, et 

lærd, nyttigt og fortjenstfuldt Arbejde. 

Axel Olrik i Dsk. Studier, 1906, S. 408"., 175—221; jfr. 1907, S. 167—72. 

Sofus Larsen i Arkiv for nord. filologi, Ny foljd. XX, 1908, S. 67—82. Knut 

Liestøl i Edda, XVI, 1921, S. 40—55. Hans Brix i Nationaltidende 9. Juli 

1929. Paul V. Rubow i Dagens Nyheder 10. Marts 1936. 

Recke-Madsen, Caroline, se Madsen, Frederik. 

H. Griiner-Nielsen. 

Rée, jødisk Slægt, der 1727 indvandrede til Fredericia med 

Isac Philip R. (d. 1747) fra Hamburg, hvor hans Forfædre var 

kendte Købmænd i det 17. Aarhundrede og regnedes til de 

ældste jødiske Familier. Blandt Sønnesønnerne af den danske 

Grens Stamfader var Handelsmand i Fredericia Philip Hartvig R. 

(1744—99), hvis ene Søn, nedenn. Hartvig Philip R. (1778—1859), 

der blev gift med sin Kusine Thamar (Therese) R. (ca. 1783— 

1850), var Fader til nedenn. Bladredaktør og Politiker Bernhard Philip 

R. (1813—68), til Handelsmanden Julius R. (1817—74), hvis Søn 

er Kreditforeningsdirektør Eduard Philip R. (1856—1918), og til nedenn. 

Pianist Anton Hartvig R. (1820—86) samt til Frederikke R. 

(1814—89), som i sit Ægteskab med Handelsmand og Fabrikant 

i Aalborg Søren Levinsen (1817—82) blev Moder til Sognepræst 

i Helsingør Henrik Isidor L. (1848—1909). En anden Søn, Købmand 

i Aalborg Simon Philip R. (1784—1814), var ved sin Datter 

Eva (Emma) (1812—82) Morfader til Brødrene Pianist (Seligmann) 

Fritz Hartvigson (1841—1919, s. d.) og Pianist, Professor Anton

Rit. 307 

Hartvigson (1845—1911). En tredie Søn, Købmand Isac Philip R. 

(1790—1845), som boede i Randers, senere i Hamburg, var Farfader 

til nedenn. Ingeniør, Rosportstekniker Herman R. (f. 1872), 

hvis Søsterdatter, Gerda Sara Johanne Hirsch (f. 1878), er gift med 

Overretssagfører Otto Michael Bing (f. 1874). Den fjerde Søn, 

Bogtrykker i Aalborg Nathan Philip R. (1795—1834), havde Datteren 

Caroline Johanne (1832—88), som var gift med Sognepræst 

Lorents Johannes Levinsen (1821—1905) og bl. a. havde Sønnerne 

Præsten Johannes L. (1853—84) og Kontorchef i Krigsministeriet, 

Oberst Anton L. (1859—1920). En anden af Stamfaderens Sønnesønner 

var Købmand i Fredericia Levin Hartvig R. (ca. 1759— 

1835), hvis Søn, Grosserer Herman Ludvig R. (1790—1853), i sit 

Ægteskab med Marie v. Halle (1789—1845) bl. a. havde Sønnen 

Raadmand Ferdinand Theodor R. (1820-—79), Fader til nedenn. 

Højesteretssagfører Gerhard Muller R. (1858—1931, s. d.), hvis 

Søn er Teaterarkitekt i Hollywood Max Emil R. (f. 1889), og 

Døtrene Fanny Caroline Elisabeth (1814—43), Moder til Louise 

Mogensine Ibsen, som blev gift med Redaktør og Politiker Carl 

Steen Andersen Bille (s. d.), Johanne Christiane, der blev gift med 

Kreditforeningsdirektør Christian Ludvig August Herforth (s. d.), 

og Louise Petræa Cecilie (1825—98), som i sit Ægteskab med 

Grosserer Vilhelm Christian Emil Thielsen (1821—84) blev Moder 

til bl. a. Frihavnsdirektør Evald T. (1851—1916) og til Fanny T. 

(1853—1919), der blev gift med Ejer af Den kgl. Porcelainsfabrik 

Gustav Adolf Falck (1833—92). 

Josef Fischer: Hartvig Philip Rée og hans Slægt, 1912. Josef Fischer. 

Rée, Anton Hartvig, 1820—86, Pianist. F. 5. Okt. 1820 i Aarhus, 

d. 20. Dec. 1886 i Kbh. (Mos.), begr. sst. (Mos. Kgd., Møllegade). 

Forældre: Grosserer Hartvig Philip R. (s. d.) og Hustru. 

Gift 17. Nov. 1855 i Kbh. (Helligg.) med Ebba Olivia Kellgrén, 

f. 17. Maj 1828 i Stockholm, d. 22. Febr. 1891 i Kbh. (Mos.), 

Forældre ukendte. 

R. røbede tidligt musikalsk Begavelse og kom femten Aar gammel 

til Hamburg, hvor han uddannedes som Pianist af J. Schmidt 

og C. Krebs; fra 1839 fortsatte han sine Studier i Wien hos A. Halm 

og afsluttede dem 1841 i Paris, hvor han omgikkes Chopin og 

Kalkbrenner; under Opholdet i Udlandet optraadte han tillige 

som Koncertspiller. Da han 1842 tog fast Ophold i Kbh., kunde 

han med sit elegante, gratiøse Spil og sin afslebne Teknik gøre 

Krav paa at regnes blandt vore første Klavervirtuoser, ligesom 

han med sin litterære Dannelse og som begavet Musiker kom til 

20*

Rie, Bernhard. 309 

2° 24. April 1852 i Asperup med Anne Marie Elisabeth Seedorff, 

f. 1. Maj 1835 i Svalebølle, Langeland, d. 13. Aug. 1900 i Aalborg, 

D. af senere Redaktør af »Fyns Stiftstidende« Nicolaus 

Peter Heinrich S. (1808—54) og Ane Kirstine Sophie Paludan 

(1809—92). 

R. blev Student 1830 fra Aarhus, tog n. A. 2. Eksamen og studerede 

en Tid lang til juridisk Eksamen. 1838 blev han Redaktør 

af »Aalborg Stiftstidende« og var 1841—47 tillige Boghandler i 

Aalborg. For at kunne ægte sin Farbroders Enke, der var Medudgiver 

af Bladet, lod han sig 1841 døbe og fik selv 1845 Bevilling 

til at være Bogtrykker samt var nu Medudgiver til sin Død. 

Bladet blev under hans Ledelse mere selvstændigt redigeret, end 

Provinsbladene dengang i Reglen var, og det vandt efterhaanden 

stor Indflydelse i Vendsyssel, men hans Sprog var tit svulstigt og 

skruet. Han udgav desuden et Par underholdende Tidsskrifter, 

»Læsecabinettet« (I—III, 1841—42) og »Nyeste Aftenpost« (I, 1849) 

samt »Almindelig dansk Landbotidende« (1846). 1844—46 samt 

1860 var han Borgerrepræsentant og virkede baade i denne Stilling 

og som Redaktør ivrigt for alle kommunale Fremskridt. Han var 

1858 Medlem af en Komité for at oprette Dampskibsfart til Nørre 

Sundby — et Spørgsmaal, han allerede 1844 havde været med at 

rejse —, og herfra udvikledes snart Planen til en Pontonbro. 

I 40'erne gav han Stødet til Udvikling af Postvæsenet i Jylland og 

var 1846—47 Medlem af Bestyrelsen for Amtets Landboforening. 

1844 valgtes han til den jyske Stænderforsamling og gav Møde 

her i tre Samlinger, 1844—48; i den sidste stod han alene i Kampen 

mod Kongevalg til den grundlovgivende Rigsforsamling. Ogsaa 

til denne blev han valgt (i Voldumkredsen) og var Medlem af 

dens Finansudvalg, talte for eet Kammer, valgt ved almindelig 

Valgret og hemmelig Afstemning, samt for suspensivt Veto, men 

tillige for Embedsmændenes Uafhængighed. 1849—54 var han 

Medlem af Folketinget, stadig valgt ved Kaaring, først i Bælum, 

siden i Nibe. Han tog ikke ringe Del i Forhandlingerne og i Udvalgsarbejdet 

om økonomiske Spørgsmaal — var i de to første 

Samlinger Medlem af Finansudvalget — og tog Ordet for progressiv 

Indkomstskat, for Salg af de vestindiske Øer og for Opgivelse af 

Porcelænsfabrikken og Stutteriet. R. tilhørte nærmest det Tscherning'ske 

Venstre, og som ivrig Helstatsmand støttede han 1853—54 

Ministeriet Ørsted, selv hvor det havde hele Tinget imod sig. 

1864—66 sad han igen i Folketinget (valgt i Nibe), 1865—66 

tillige i Rigsraadets Folketing; han stemte her baade for C. Nyholms 

og for Kleins Forslag om Landstingets Sammensætning og for den

310 Rée, Bernhard. 

gennemsete Grundlov, medens han i Rigsdagen kæmpede imod 

den. Endelig blev han 1866 valgt til Landstinget, men maatte 

1867 som sindssyg opgive sit Sæde. R. var en Foregangsmand for 

radikal demokratisk Bevægelse i Jylland og har selv henvist til sit 

politiske Kald som bestemt ved hans egen Herkomst fra det undertrykte 

Jødefolk. 

N. Neergaard: Under Junigrundloven, I—II, 1892—1916 (se Registeret). 

Saml. til jydsk Hist. og Top., 3. Rk., V, 1906—08 (se Registeret). A. Rasmussen: 

Aalborg 3die, 1915. Aalborg Stiftstidende 1. Jan. 1917. Hans Jensen: 

Lars Bjørnbak, 1919, S. 39. Samme: De danske Stænderforsamlingers Historie 

1830—48, II, 1934 (se Registeret). Thomas Larsen: En Gennembrudstid, 

' I9 ' Emil Elberling (Hans Jensen*). 

Rée, Gerhard Muller, 1858—1931, Højesteretssagfører. F. 4. 

Nov. 1858 i Kbh. (Garn.), d. 13. Aug. 1931 sst., Urne paa Ass. 

Forældre: Proprietær, senere Justitsraad, Raadmand i Kbh., cand. 

jur. Ferdinand Theodor R. (1820—79) og Gerhardine Mariane 

Muller (1831—88). Gift 1. Sept. 1888 i Kbh. (Frue) med Betzy 

Marie Petrea Libert, f. 10. Sept. 1859 i Kbh. (Frue), D. af 

Landskabsmaler G. Emil L. (s. d.) og Hustru. 

R. blev Student 1876 fra Latinskolen i Store Kongensgade, cand. 

jur. 1881, Overretssagfører 1884 og Højesteretssagfører 1892. Han 

var en særpræget Personlighed med rige Evner, men skarp og 

kantet. Ved sin fremragende Dygtighed, sin store Flid og meget 

stærke Ærgerrighed blev han en anset og søgt Advokat, der lidenskabeligt 

og hensynsløst gik ind for den Sag, han havde paataget 

sig. 1909 blev han beskikket til offentlig Anklager i Rigsretssagen 

mod J. C. Christensen og Sigurd Berg, og han gennemførte sit 

Aktorat med ubestridelig Dygtighed. Efter Rigsretssagen, hvis omfattende 

Arbejde havde nedbrudt hans Helbred, levede R. ret tilbagetrukket 

paa Grund af Svagelighed. Han var retskyndig Direktør 

for Nordisk Livsforsikrings Aktieselskab af 1897 og for Nordisk 

Ulykkesforsikringsselskab af 1898 fra disse Selskabers Stiftelse til 

1907. — R. 1904. DM. 1918. — Maleri af Poul Steffensen 1891 

i Familieeje. Akvarel af Gerda Wegener 1912. Portrætteret paa 

Erik Henningsens Maleri af Rigsretten 1910. Koloreret Karikatur 

af Alfr. Schmidt 1909. 

Berl. Tid. 3. Juni 1917, 15. og 16. Aug. 1931. Politiken 15. Aug. s. A. 

Erik Reitzel-Melsen. 

Rée, Hartvig Philip, 1778—1859, Købmand, Forfatter. F. 12. 

Okt. 1778 i Fredericia (Mos.), d. 1. Okt. 1859 i Kbh. (Mos.), 

begr. sst. (Mos. Kgd., Møllegade). Forældre: Købmand Philip

Rée, Hartvig Philip. 311 

Hartvig R. (1744—99) og Hanna Hartvig (v. Essen) (1759—1830). 

Gift 12. April 1804 i Altona (Mos.) med Thamar (Therese) Rée, 

f. ca. 1783 i Fredericia (Mos.), d. 29. Dec. 1850 i Aarhus (Mos.), 

D. af Købmand Isac Hartvig R. (ca. 1751—1825) °S Sara Wulff 

(v. Essen) (1753—1826). 

R. opvoksede i et Købmandshjem i Fredericia med aandelige 

Interesser, særlig med Trang til at dyrke jødisk Videnskab. For 

at skaffe Børnene den bedst mulige Undervisning paa dette Omraade 

lod Faderen fra Udlandet hente egnede Lærere, som tog sig 

af Børnenes Uddannelse. To af R.s Lærere har skaffet sig Navn i 

den jødiske Litteratur som Digtere og Forfattere af filosofiske Skrifter. 

Sideløbende med den aandelige Uddannelse sørgede Faderen 

for Sønnens Oplæring i Handel, som fuldendtes under et fleraarigt 

Ophold i Hamburg-Altona hos Farbroderen. Tidligere end ventet 

maatte R. overtage den forgrenede Forretnings Ledelse, idet Faderen 

døde 1799. Efter faa Aars Forløb forlagde R. hele Virksomheden 

til Aarhus og oprettede en Filial i Randers. Han blev 

interesseret i Rederivirksomhed, importerede Kul, Jern, Salt, Humle 

og eksporterede Korn, Uld, Skind og Huder. Han oprettede endvidere 

bl. a. et Sukkerraffinaderi, et Trykkeri og Farveri af Tøj og 

en Klædefabrik i Randers og var delagtig i Broderen Israels Kornhandel 

i Hamburg. Af sine rige Midler, som han efterhaanden 

havde erhvervet sig, anvendte han en Del paa Byens Forskønnelse; 

saaledes omtales som en Seværdighed den Have, han havde anlagt 

bag sin Gaard med Adgang for Befolkningen. Hans litterære Virksomhed 

laa hovedsagelig paa Religionsfilosofiens Omraade. Han 

var Tilhænger af liberal Fortolkning af jødisk Teologi og af Reformering 

af den jødiske Gudstjeneste, som han forsvarede i forskellige 

Afhandlinger paa Dansk og Tysk. Han udgav ogsaa en Fortolkning 

af Johannes' Aabenbaring, skrev Afhandlinger om Landøkonomi 

og Lejlighedsdigte. Efter sin Hustrus Død overlod han Forretningens 

Ledelse i Aarhus til en af sine Sønner og flyttede til 

Kbh., hvor han tilbragte sine sidste Leveaar med at fordybe sig i 

Rasmus Nielsens Filosofi. — Maleri i Familieeje. 

Josef Fischer (D. Simonsen). 

Rée, Herman, f. 1872, Ingeniør, Idrætsmand. F. 8. Sept. 1872 

i Aarhus. Forældre: Fabrikejer, Grosserer Siegfried R. (1829—85) 

og Ida Emilie Naumann (1830—1919). Ugift. 

R. tog polyteknisk Adgangseksamen 1890 og blev cand. polyt. 

1897, var ansat ved Kbh.s Vej- og Kloakanlæg og ved Anlæg af 

danske Statsbaner, hvorefter han kastede sig over Elektroteknikken,

312 

Rie, Herman. 

som han studerede 1899—1900 dels her hjemme, dels i London. 

Fra 1900 var han ansat ved Kbh.s Elektricitetsvæsen, 1919—23 

Afdelingsingeniør. Som Privatingeniør oparbejdede han efterhaanden 

en betydelig Praksis; navnlig har han opnaaet en omfattende 

Virksomhed og en usædvanlig Indsigt paa Kulkranernes Omraade. 

Sin tekniske Indsigt udnyttede han som Medindehaver (1903—18) 

af Lehmann og R.s Patentbureau, virker fra 1909 som raadgivende 

Ingeniør ved Maskinanlæg. Han har inden for Ingeniørvæsenet 

haft adskillige Tillidshverv, 1906—07 som Censor ved 

Polyteknisk Læreanstalt og fra 1909 som Eksaminator ved Elektroinstallatøreksamen. 

1903 udgav han sammen med F. C. Leth »Vejledning 

for elektriske Installatører«, I—II, der senere er kommet i 

flere Oplag, 1. Del i 5. Opl. 1931. — R.s Navn vil dog navnlig 

blive husket inden for Idrætsverdenen, hvor han har gjort en stor 

og meget fortjenstfuld Indsats. Karakteristisk for hans Virksomhed 

paa dette Felt er personlig idrætslig Dygtighed i Forbindelse 

med betydelig teoretisk Kyndighed paa Træningens og Teknikkens 

Omraade parret med administrative Evner og en usædvanlig Villie 

til at træde til med betydelige Pengeofre, hvor der krævedes en 

hjælpende Haand. Han var i sin Ungdom en fortrinlig Gymnast, 

vistnok i sin Tid Danmarks fineste Reckgymnast, og han var omkring 

1890 Deltager paa Kbh.s Gymnastikforenings udvalgte Hold. Som 

Medlem af Polyteknisk Roklub kastede han sig derefter over Rosporten, 

og inden for denne Idræt har han siden ydet sin betydeligste 

Indsats, dels som personlig Udøver, dels og navnlig paa 

Træningens Omraade. Beskedent udtrykt skylder dansk Rosport 

for en meget væsentlig Del R. det betydelige internationale Stade, 

den i Dag indtager. Hele hans Indsats er præget af uegennyttig 

og beskeden Tilbageholdenhed, hvorfor hans Navn sjældent træder 

frem for Offentligheden. Han har ved Artikler i Tidsskrifter m. v. 

virket som Foregangsmand i et Tidsrum, da Træningens Problem 

var ganske uopdyrket. I Forbindelse hermed maa nævnes hans 

Opfindelse af en Indikator til Maaling af Roernes Arbejde (1920), 

der nyder betydelig Anerkendelse. Ogsaa paa Baadbygningens 

Omraade var han en af de førende Kræfter i den Periode, da dette 

Problem var i Støbeskeen. Han er Æresmedlem af Danske Studenters 

Roklub fra 1917 og fik Dansk Idræts-Forbunds Ærestegn 1932. 

— R. 1929. DM. 1939. 

Danske Studenters Roklub. Aarbog for 1922—23, 1923—24, S. 31 ff. 

Festskrift i Anledning af Dansk Forening for Rosports 50-Aars Jubilæum, 

'937> S. 29, 30, 38, 107. Opfindelsernes Bog, 4. Udg., I, 1923, S. 18 ff. 

Otto Olsen.

Rée, Knud. 313 

Rée (ved Daaben Rée Jensen), Knud, f. 1895, Redaktør. F. 14. 

Juli 1895 i Holbæk. Forældre: Lærer, senere i Aarhus, Jens Peder 

Stensmark (f. 1864; Navneforandring fra Jensen 1917) og Olga Rée 

(1869—1915). Gift 2. Nov. 1919 i Nykøbing M. med Mary Karen 

Jacobsen, f. 13. Juni 1895 i Nykøbing M., D. af Smed Peder J. 

(1861—1940) og Emilie Helene Kirstine Heitmann (1867—1923). 

R. blev Student 1914 fra Aarhus og tog n. A. Filosofikum. I sine 

første Studenteraar korresponderede han fra Kbh. til enkelte Provinsblade, 

og 1917 blev han Journalist ved »Morsø Folkeblad« i 

Nykøbing M. 1919 fik han Ansættelse ved »Vestkysten« i Esbjerg, 

hvor han s. A. blev Redaktionssekretær. Fra 1. Jan. 1928 har han 

været Bladets Redaktør. Han satte sig straks den Opgave at gøre 

Bladet til et Organ for den vestjyske Befolkning og dens Interesser 

og skabe et Blad, der blev skrevet fra Vestjylland ind mod Christiansborg 

og ikke fra Christiansborg ud mod Vestjylland, og skønt 

»Vestkysten« er et Venstreblad og altid har staaet i loyalt Samarbejde 

med Venstre, har det forbeholdt sig sin Uafhængighed. 

Det har derfor ikke altid fulgt Partiet, men har ved flere Lejligheder 

gjort sig til Talsmand for Standpunkter, som Partiet kun 

tøvende har sluttet sig til; dette gælder saaledes Grundlovssagen, 

hvor »Vestkysten«s Forslag om Etkammer og 25 Aars Valgret først 

efter et Aars Forløb blev akcepteret af Partiet. Paa Linie hermed 

ligger det, at det frie Ordskifte altid har haft en stor Plads i Bladets 

Spalter. Resultatet er blevet, at »Vestkysten« i den Tid, R. har 

ledet det, har mere end fordoblet sit Abonnentantal til over 

25 000, hvoraf omtrent en Trediedel findes i selve Esbjerg By. 

— Ud over Bladvirksomheden har R. særlig beskæftiget sig med 

Radiosagen. Han kom med i Arbejdet i den allerførste Tid i 

20'erne, og han var Formand for den jyske Lytterforening 1924—32 

og er det atter fra 1939. Han har været Medlem af Radioraadet 

siden dettes Oprettelse 1925 og sidder i Programudvalget siden 

1933. 1940 redigerede han sammen med Axel Breidahl Værket 

»Danmarks Radio«. R. er Formand for Esbjergkredsens Venstre 

og har siden 1937 siddet i Esbjerg Byraad. M Worsøe-Andersen. 

Reedtz. Af den pommerske Uradelslægt R., der tidligt bosatte 

sig i Mecklenburg, har flere Medlemmer i 16. og 17. Aarhundrede 

været i dansk Tjeneste; fast Ophold her tog dog kun en Linie, hvis 

Stamrække føres tilbage til Hans R. til Schultendorp, hvis Sønnesøn 

Michel R. til Schultendorp var Fader til nedenn. Peder R. 

(1531—1607) til Hørbygaard og Tygestrup; hans Søn nedenn. 

Rigsraad Frederik R. (1586—1659) til Tygestrup og Hørbygaard

Reedtz, Frederik. 315 

Adel. Hans Len kom alle til at ligge i denne Landsdel, først Svenstrup 

1619—22, derefter Tryggevælde 1622—32 og endelig Vordingborg 

fra 1632 til hans Død. 1623 nævnes han som Ritmester 

ved den sjællandske Rostjeneste, fra 1627 var nan °ft e befuldmægtiget 

for Provinsens Adel paa Stændermøder og fra 1637 Landkommissær. 

1634 var han til Stede i Dresden ved Hertug Ulriks 

Bisættelse og blev i Dec. 1644 Rigsraad. Som saadan var han n. A., 

i Modsætning til de fleste af sine Fæller, stemt for Hannibal Sehesteds 

Plan om at sende Flaaden til Norge, 1648 skal han have 

været en Modstander af at binde Frederik III. ved for streng en 

Haandfæstning; men ellers kendes hans politiske Holdning ikke 

nærmere. Sprogmanden Søren Poulsen Judichær regnede ham mellem 

sine] Beskyttere. Med sin 1. Hustru fik han bl. a. Barritskov 

(Bjærge H.), med den 2. Sønder-Elkær (Kær H., til 1653); ved 

Køb erhvervede han bl. a. Løjstrup (Galten H., 1631—36), Bogensholm 

(Mols H.), Vedsø (S. Hald H.) og Fævejle (S. Dyrs H.). 

Før sin Død synes han at have afstaaet sine sjællandske Godser til 

sine Sønner Steen og Peder. — Malerier i Sverige, paa Gaunø, 

Rosenholm og Clausholm samt af Remmert Peeters paa Benzonsdal. 

Maleri paa Ledreborg angives at forestille F. R. Stik af A. 

Haelwegh efter Maleri af A. Wuchters. 

Danmarks Adels Aarbog, XI, 1894, S. 317. H. F. J. Estrup: Tygestrup, 

som det var, og som det er, 1838, S. 57—62. Dsk. Mag., 3. Rk., IV, 1854. 

Kr. Erslev: Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes 

Historie i Kristian IV.s Tid, I—III, 1883—90. J. A. Fridericia: Adelsvældens 

sidste Dage, 1894, Kildehenvisninger, S. VI. H. Hjelholt: Falsters Historie, 

J. A. Fridericia (C. 0. Bøggild Andersen*). 

Reedtz, Holger Christian, 1800—57, Diplomat, Minister. F. 14. 

Febr. 1800 i Odense, d. 6. Febr. 1857 paa Palsgaard, begr. i Assens, 

Bjærge Herred. Forældre: Godsejer Niels Juel R. (1771—1830) 

og Catharine Sophie Wilhelmine Benzon (1773—1854). Gift 16. 

Febr. 1848 paa Frijsenborg med Komtesse Asta Tugendreich Adelheid 

Krag-Juel-Vind-Frijs, f. 12. Marts 1826 paa Vedelslund, d. 5. 

Okt. 1890 paa Frbg. (gift 2° 1858 med Pastor N. F. S. Grundtvig, 

s. d.), D. af Grev Erhard K.-J.-V.-F. (1788—1826) og Caroline 

Tugendreich Adelheid Reiche (1788—1827). 

R. blev Student 1818 fra Odense og vandt 1821 Universitetets 

Guldmedaille for en Afhandling om de Lande paa Østersøens sydlige 

Kyst, som erobredes af Valdemarerne. Efter 1823 at være 

blevet cand. jur. fortsatte han sine historiske Studier og udgav 

1826 den fortjenstfulde »Repertoire historique et chronologique

3i6 Reedtz, Holger. 

des Traités conclus par la Couronne de Dannemare depuis Canutle-Grand 

jusqu' å 1800« med Forord af L. Engelstoft, i lang Tid 

vor eneste Traktatsamling. 1827 var han selvanden i Munchen 

for at undersøge det af Christian II. bortførte Arkiv; af de tagne 

Afskrifter blev s. A. trykt fem Ark, men derefter standsede Arbejdet, 

uden at noget blev udgivet, enten paa Grund af Pengemangel, eller 

fordi R. ikke følte sig Opgaven voksen. R. blev 1828 Volontær i 

Udenrigsministeriet, 1831 Sekretær, men tog sin Afsked 1842, da 

han følte sig krænket over Kongens Indgriben i en Sag, han havde 

med at gøre. Han trak sig tilbage til Palsgaard, som han havde 

arvet efter Faderen, og beskæftigede sig bl. a. med astronomiske 

Studier. 1847 valgtes han ind i Viborg Stænder, men kom ikke 

til at deltage i deres Møder, da han April 1848 atter indtraadte i 

Statstjenesten som Depechesekretær i Udenrigsministeriet. Han 

benyttedes især til ekstraordinære Missioner, var i Juni med Pechlin 

i London, deltog i Juli—Aug. i Vaabenstilstandsforhandlingerne 

i Malmø og forhandlede senere med Regeringen i Berlin. Han 

undertegnede her den uheldige Erklæring af 27. Sept., hvorefter 

Preussen og derigennem Slesvigholstenerne fik Adgang til at udpege 

Medlemmerne i Fællesregeringen i Hertugdømmerne. Han 

medvirkede ligeledes ved Undertegnelsen af Præliminærerne og 

Vaabenstilstanden Juli 1849; han mente ved denne Lejlighed at 

maatte overskride sine Instrukser, og der var i Kbh. megen Misfornøjelse 

med hans Optræden. Paa Pechlins udtrykkelige Forlangende 

medgaves han dog denne som anden befuldmægtiget ved 

de endelige Fredsforhandlinger i Berlin 1850, og han var ved denne 

Lejlighed meget virksom. Efter sin Hjemkomst blev han Direktør 

i Udenrigsministeriet og 6. Aug. s. A. Udenrigsminister efter A. W. 

Moltke. Han havde adskillige Betingelser for at fylde denne Post, 

var en øvet og kyndig Diplomat, men manglede Talefærdighed og 

Bøjelighed. Han var afgjort Helstatsmand og stod Carl Moltke 

nær, hvorimod der aldrig skabtes noget Tillidsforhold mellem ham 

og Ministeriets nationalliberale Medlemmer. Det lykkedes ham at 

bringe Notabelprojektet til at strande, og efter hans i Realiteten 

mislykkede Sendelse til Warschau Sommeren 1851 for at paavirke 

Tsar Nikolajs Syn paa Danmark fremkaldte han ved sin Trusel 

om Demission 28. Juni Ministeriets Sprængning. I det nye Kabinet 

af 13. Juli indtraadte han paa ny som Udenrigsminister, medens 

H. N. Clausen og C. F. Hansen udtraadte. Han forstod imidlertid 

ikke at udnytte sin Sejr; de tyske Magters Krav voksede, og R. 

veg tilbage for Ansvaret for en Kamp med Rigsdagen, han støttedes 

kun af Carl Moltke og tog sin Afsked 18. Okt. 1851, afløst af

Reedtz, Holger. 317 

Bluhme. Han var 1849—51 Medlem af Landstinget for 10. Kreds 

og sad 1854—56 i Rigsraadet, men han kom ikke mere til at spille 

nogen politisk Rolle, levede paa Palsgaard, hvor han opførte et 

astronomisk Observatorium. — Medlem af Danske Selskab 1828. 

— Kammerjunker 1824. Kammerherre 1840. Gehejmekonferensraad 

1852. — R. 1833. DM. 1836. K. 1848. S.K. 1850. — 

Maleri af F. L. Storch 1857. Tegning. Litografi af Hanfstångl 

1827 efter J. de Lacroix og fra Em. Bærentzen 1850 efter Tegning 

af G. Salomon. 

Danmarks Adels Aarbog, XI, 1894, S. 325. J. N. Madvig: Livserindringer, 

1887, S. 196, 198, 328. M. H. Rosenørn: Løsrevne Blade af Livsminder, 1888, 

S. 38, 73 ff. N. Neergaard: Under Junigrundloven, I—II, 1892—1916 (se 

Registeret). A. F. Kriegers Dagbøger 1848—80, I—II, 1920—21. Danske 

Herregaarde ved 1920, III, 1923, S. 167 f. Dsk. Mag., 6. Rk., IV, 1928 

(se Registeret^. p VgM (pod Engdstoft*}_ 

Reedtz, Knud, 1663—1734, Søofficer. F. 15. Juli 1663, d. 8. 

Marts 1734 paa Nørlund, begr. i Ravnkilde K. Forældre: Oberst 

Tønne R. til Barritskov (d. 1669) og Lisbeth Mogensdatter Sehested 

(1632—1705). Gift 11. Juli 1703 paa Nørlund med Karen 

Kjeldsdatter Krag, f. 26. Juni 1660, d. 23. Jan. 1737 (gift i° 1677 

med Gude Parsberg til Kokkedal og Nørlund, d. 1692), D. af 

Kjeld K. til Trudsholm (1614—73) og Sophie Ivarsdatter Krabbe 

(1632—ca. 1700). 

K. R. blev Lærling 1681, var 1684—85 med et af Vestindisk 

Kompagnis Skibe i Vestindien og 1685—88 i fransk og florentinsk 

Tjeneste. Han blev Løjtnant 1686 og Kaptajn 1691 og var s. A. 

i hollandsk Tjeneste. 1692 var han Chef for Vagtskibet i Store Bælt, 

n. A. for Orlogsskibet »Oldenborg« paa Konvojering af Handelsskibe 

til Frankrig, 1696 for Fregatten »Blaa Heyren«, Vagtskib i 

Sundet, og de følgende Aar Skibschef i danske Farvande. 1697 blev 

han Kommandørkaptajn, 1700 var han Chef for Orlogsskibet »Tre 

Løver« i Østersøflaaden, blev n. A. Kommandør, 1704 Chef for 

Indrulleringen i Fyns Distrikt og s. A. Schoutbynacht. 1709 og 10 

var han Chef for en af Eskadrerne i Østersøflaaden med sit Flag i 

Orlogsskibet »Christianus Quintus« og blev 1710 Viceadmiral. 

1710—12 var K. R. Chef for Søekvipagen i Gltickstadt, men dog 

tillige i Somrene 1711 og 12 Chef for en Eskadre i Østersøflaaden, 

sidstnævnte Aar ombord i »Fridericus Quartus«, med hvilket han 

deltog i Affæren ved Rugen 28.—29. Sept. 1713 var han Chef for 

Østersøflaaden med sit Flag i »Justitia«, men viste sig her ganske 

blottet for Initiativ og Mod. Han forsømte, til Dels paa Grund af

318 Reedtz, Knud. 

Flaadens slette Tilstand, at forhindre Stralsunds Undsætning, først 

paa Kongens udtrykkelige Ordre løb han i Okt. med Flaaden til 

Østersøen, men vendte hurtigt tilbage uden at have faaet Kontakt 

med den svenske Flaade. I Nov. fik han Ordre til at afhente den 

pommerske Eskadre, men udførte heller ikke denne Ordre. Til 

Trods herfor blev han dog n. A. Admiral. Efter at Viceadmiral 

Just Juel (s. d.) var faldet i Slaget 8. Aug. 1715 ved Rugen, fik 

K. R. i Sept. Ordre til at overtage hans Plads som Eskadrechef i 

Flaaden. Ved Reduktionen 1719 fik han sin Afsked med Pension, 

og det blev stillet ham i Udsigt senere at faa en civil Bestilling. Ved 

sit Giftermaal var han blevet Ejer af Herregaardene Kokkedal og 

Nørlund. K. R. var som ung Officer og senere som Skibschef 

anset for en dygtig Sømand og Officer, men som Flaadefører viste 

han sig uduelig. — Malerier paa Gaunø, bl. a. af J. H. Stuhr. 

Danmarks Adels Aarbog, XI, 1894, S. 323 f. H. G. Garde: Efterretninger 

om den danske og norske Søemagt, II, 1833 (se Registeret). Bidrag til 

den store nord. Krigs Historie, udg. af Generalstaben, I—X, 1899—1934 (se 

Registeret). Olav Bergersen: Viceadmiral Tordenskiold, 1925 (se Registeret). 

Th. Topsøe-Jensen. 

Reedtz, Peder, 1531—1607, til Hørbygaard og Tygestrup, Adelsmand. 

F. 1531 paa Schultendorp i Mark Brandenburg, d. 21. Sept. 

1607 paa Tygestrup, begr. i Hørby K., Tudse Hrd. Forældre: 

Michel R. til Schultendorp og Sophia Lambertsdatter Bornstedt. 

Gift 25. Febr. 1582 paa Kbh.s Slot med Karen Rostrup, d. 1636, 

begr. i Hørby K., D. af Jørgen R. (d. 1563) og Margrethe Andersdatter 

Skeel (d. tidligst 1568). 

P. R. mistede tidligt sine Forældre. I sin Ungdom lærte han 

Krigerhaandværket i Tyskland, Frankrig og Letland og kom ved 

Syvaarskrigens Begyndelse til Danmark, hvor han især var knyttet 

til Feltøversten Daniel Rantzau. Efter Stettinfreden 1570 forlod 

han Landet, men kom snart tilbage og blev 1572 Hofjunker, 1573 

Staldmester hos Frederik II. Da han 1580 opgav denne Hofstilling, 

forlenedes han med baade Sorø og Antvorskov Klostre, som han 

beholdt henholdsvis i fire og ni Aar; 1587—88 havde han desuden 

Korsør Len. Efter hans Bryllup gav Kongen yderligere det nygifte 

Par det gamle Bispelen Saltø i Sydsjælland i Forlening for begges 

Levetid. P. R.' hørte til den lille Kreds af indvandrede Tyskere, 

der stod i høj Yndest hos Frederik IL; et nyt Bevis herpaa var det, 

at Kongen 1586 tilskødede ham Hørbygaard ved Holbæk, ikke 

som egentlig Gave, men som Arveforlening, noget, som ellers ikke 

brugtes her i Landet. Efter at P. R. saaledes paa flere Maader var

Reedtz, Peder. 319 

blevet knyttet til Sjælland, arbejdede han paa at udvide sit Godsomraade 

der og benyttede hertil sin Hustrus jyske Besiddelser. 

Ved Mageskifte med Kronen fik han 1587 Landsbyen Tygestrup, 

ligeledes paa Holbækegnen, som han nedlagde, og i hvis Sted han 

opførte den Herregaard, der siden fik Navnet Kongsdal. Som han 

havde vist Hengivenhed for Frederik II. ved at opkalde sin Søn 

efter ham, saaledes lod han nu en Indskrift paa sin nye Gaard forkynde 

hans Taknemlighed mod Kongen, ved hvis Død hans begunstigede 

Stilling ophørte. — Maleri af Remmert Peeters paa Benzonsdal, 

paa Ryegaard, af Gerrit Cornelisz 1597 paa Gaunø. Ligsten 

med Portrætfigurer i Hørby K. 

Danmarks Adels Aarbog, XI, 1894, S. 317. F. Jørgensen: Ligprædiken 

over P. R., 1611. c R Brkka (Henry Bruun*). 

Reedtz, Peder, 1614—74, Kansler. F. 17. Nov. 1614 paa Tygestrup, 

d. 10. Juli 1674 i Kbh., begr. i Nic. K. Forældre: Rigsraad 

Frederik R. (s. d.) og 1. Hustru. Gift i° 1. Maj 1653 i Kbh. 

(Frue) med Sophie Sehested, f. 2. Juli 1635, d. 5. Nov. 1671^ 

D. af Kansler Christian Thomesen (S.) (s. d.) og Hustru; 

2° 25. Juli 1672 i Tureby med Anne Ramel, f. 28. Aug. 1643 i 

Sorø, d. 8. Jan. 1702 paa Tureby, begr. i Sorø (gift 1° 1662 med 

Albret Skeel til Katholm, 1635—67), D. af Hofmester, senere Rigsraad 

Henrik R. (1601—53, s. d.) og 2. Hustru. 

P. R. fik sin Opdragelse i Hjemmet, paa Herlufsholm (fra 1632) 

og paa Sorø Akademi (1635), hvorefter han 1635—41 studerede i 

Udlandet, bl. a. i Oxford (1636) og Padova (1640). 1641—46 var 

han Sekretær i Kancelliet, fulgte 1643—44 Grev Valdemar Christian 

til Rusland og fungerede 1645 som Sekretær ved Brømsebrofredsforhandlingerne. 

1647 fulgte han med Corfitz Ulfeldts Ambassade 

til Holland og Paris og var til Nov. 1649 dansk Resident ved 

det franske Hof. Maj 1652 sendtes han sammen med Erik Rosenkrantz 

til London for at slutte en Freds- og Venskabstraktat, men 

hjemkaldtes Aug. s. A. efter Udbrudet af den engelsk-hollandske 

Krig. S. A. fik han Lundenæs Len, blev Juli 1653 Rentemester 

og Aug. 1655 Vicepræsident i det nyoprettede Admiralitet. Juli 

1656 optoges han i Rigsraadet og fik som Følge heraf 1657 Lundenæs 

Len ombyttet med Møen, som han beholdt til 1662. 

En vigtig Drivkraft ved P. R.s Karriere har uden Tvivl Faderens 

og Svigerfaderens Indflydelse været. I Kanslerens sidste Levetid 

synes han, især ved Forhandlinger med fremmede Gesandter, at 

have fungeret som en Slags Vikar for den svagelige Chr. Thomesen. 

Maj 1657 medunderskrev han den Resolution, som afbrød For-

320 Reedtz, Peder. 

handlingerne med den svenske Gesandt Dureel, Juni s. A. »Ampliationstraktaten« 

med Generalstaterne. Efter den danske Krigserklæring 

mod Sverige nævnes han i Instruktion af Juni 1657 som en af 

de fire Raader, der med Rigshofmesteren og Kansleren skulde lede 

Regeringsførelsen, men det er uvist, om Udvalget traadte i Funktion. 

I øvrigt gav hans Stilling som øverste Rentemester ham nok at 

gøre under den herskende Finansnød, hvortil kom Deltagelse i de 

Forhandlinger, som efter Roskildefreden førtes med Sverige i Kbh., 

og de mange Hverv af forskellig Art, som tilfaldt ham under Hovedstadens 

Belejring 1658—60. Fra Marts 1660 deltog han som en af 

de danske Kommissærer i de Forhandlinger, der Maj s. A., efter 

at Hannibal Sehested var traadt til som Mægler, førte til Freden 

i Kbh. 

Efter Freden var han mellem de Raader, som udtalte sig for en 

omfattende Hærreduktion. Under det Sept. s. A. aabnede Stændermøde 

i Kbh. var han med Gunde Rosenkrantz og Otte Krag 

Raadets deputerede ved Forhandlingerne med Stænderne. Da 

Understændernes Forslag om Arveriget var overleveret Kong Frederik 

III., og Raadet gjorde Modstand mod at give sit Samtykke 

i den ønskede Form, »rejste«, oplyser en samtidig Beretning under 

13. Okt., P. R. og Oversekretær Erik Krag »frem og tilbage imellem 

Kongen og Raadet«, hvorefter det sidste s. D. bøjede sig. 14. Okt. 

var han som Medlem af det af Kongen nedsatte Udvalg af Raader 

og Stænderdeputerede med til at vedtage Beslutningen omHaandfæstningens 

Kassation, som i sin endelige, underskrevne Form er 

nedskrevet af ham; 17. overleverede han Kongen den kasserede 

Haandfæstning, og ved Arvehyldingen 18. holdt han »udi Cantzlers 

Sted« paa Kongens Vegne Talen til Stænderne og oplæste den nye 

Edsformular. Han havde, uden at der kan paavises noget intimere 

Forhold mellem ham og Kongehuset, vistnok altid hørt til Raadets 

mere kongeligsindede Fløj med Tilbøjelighed til at opfatte Problemerne 

ud fra Centraladministrationens Synspunkt. Nu, da Statsomvæltningen 

var i Gang, har han øjensynligt bestræbt sig for at 

bygge Bro fra det gamle til det nye, bl. a. i Haab om at blive 

Indehaver af det siden 1657 ubesatte Kanslerembede. Dette Haab 

opfyldtes 26. Okt., da han udnævntes til Kansler, Præsident i 

Kancellikollegiet og Assessor i Statskollegiet. 1661 blev han Patron 

for Universitetet og Medlem af Højesteret, hvor han som Kansler 

førte Forsædet; s. A. ledede han Prins Christians Hylding i Norge. 

1662 fik han Buskerud m. fl. norske Amter. 1664 blev han Medlem 

af Lov-, 1672 af Lovrevisionskommissionen. Efter Grev Chr. Rantzaus 

Død 1663 var han, som siden Statsomvæltningen tilhørte den

Reedtz, Peder. 321 

snævrere Ministerkreds (Gehejmeraadet), den egentlige Leder af 

Statskollegiet; 1670 indtraadte han i det nyoprettede Gehejmekonseil. 

Naar P. R. trods sin Arbejdsomhed aldrig opnaaede en Indflydelse 

inden for Regeringen, som svarede til hans betydelige 

Embedsstilling, skyldes det ikke blot, at han ved Fødsel og Følelse 

var knyttet til den danske Adel. Skønt han sad inde med et stort 

Fond af Lærdom, vist navnlig paa teologisk Omraade, lykkedes 

det ham ikke at vinde Frederik III.s Bevaagenhed; hans stive 

Værdighed — »espagnol de gravité et d'inclination« kalder Hannibal 

Sehested ham —, som dækkede over en tung Natur, tilbøjelig 

til Mistænksomhed, stødte baade Kongen og andre bort. Til Sehested, 

med hvem han til Dels havde arbejdet paa Linie under Statsomvæltningen, 

blev hans Forhold, bl. a. fordi han harmedes over 

Skatkammerets selvstændige Stilling over for Kancelliet, efterhaanden 

mere og mere spændt; under de 1664—65 paa Rigsskatmesterens 

Initiativ førte Forhandlinger om Forbund med England og 

Sverige indtog han en hollandskvenlig Holdning og bidrog sammen 

med Gabel og C. Biermann til at bringe den sehestedske 

Ydrepolitik til Fald. Tilnærmelsen til Gabel var dog kun kortvarig 

og afløstes snart af Uvenskab. Lidet harmonisk var ogsaa 

hans Samarbejde med Kancelliets Oversekretær Erik Krag og den 

tyske Kansler Th. Lente. Rivalitetsforholdet til denne var muligvis 

Hovedaarsagen til, at der ikke udstedtes nogen Instruks for 

Danske Kancelli før efter Tronskiftet 1670, da Peder Schumacher 

tog Opgaven op. Schumacher skal efter Traditionen være hjulpet 

frem af P. R., men da han fra 1668 begyndte at tage Del i Kancelliekspeditionerne, 

følte Kansleren sin Indflydelse truet, og der 

udviklede sig en bitter Kamp mellem de to Mænd, i hvilken den 

unge efter Christian V.s Tronbestigelse vandt Sejr efter Sejr over 

sin gamle Chef. Med Griffenfelds Udnævnelse til Rigskansler i 

Nov. 1673 var P. R. faktisk skudt til Side, selv om han til sin Død 

indtog Forsædet i Kancellikollegiet og formelt ledede Forhandlingerne 

med de fremmede Sendebud. 

P. R. arvede efter Faderen Tygestrup, som han 1669 mageskiftede 

til Kongen for Børglumkloster. Med sin 1. Hustru fik han 

Mindstrup (Nørvang H., solgt 1665). Han var desuden Ejer af 

Turebyholm (Fakse H.), Palsgaard (Bjærge H., fra 1665), Hundslund 

(det senere Dronninglund, fra 1672) og havde Part i Sortebrødregaard 

(Sømme H.). Hertil kom en Del Gods i Norge, som han 

1665 fik udlagt for Fordringer paa Kronen. — Bl. R. 1663. — Malerier 

i Sverige, paa Arreskov, Clausholm og Gaunø samt i Konsisto- 


324 

Reedtz-Thott, Tage. 

hundredskiftet Sogneraadsformand i Vejlø Sogn, 1876—94 Medlem 

af Præstø Amtsraad og Formand for Præstø Amts Landboforening, 

desuden 1886—91 Medlem af Repræsentationen for Den 

almindelige Brandforsikring for Landbygninger, Medlem af Bestyrelserne 

for Kbh.s Byggeselskab, Fakse Kalkbrud, Gedser Jernbaneselskab 

fra de paagældende Selskabers Stiftelse til 1894. 

Ligeledes var han til 1894 Medlem af Dansk Folkemuseums Bestyrelse. 

Han var en af de Godsejere, der indledede og stærkest 

tilskyndede til Sukkerroedyrkningen, og han var fra 1872 Medlem 

af Bestyrelsen for De danske Sukkerfabriker. 

Paavirket som baade R.-T og hans Hustru var af de grundt-, 

vigske Strømninger traadte han i et smukt personligt Forhold til 

sine undergivne, og han vedligeholdt stedse den frie og jævne 

Omgangstone, der gjorde ham saa sjældent afholdt af Godsets 

Bønder. Det var ogsaa dette folkelige Syn, der prægede hans 

Politik. — 1886 valgtes han, efter at han nogle Gange forgæves 

havde søgt Valg til Folketinget i Vordingborg, af Højre i 3. Kreds 

ind i Landstinget. Han skaffede sig her straks adskillig Indflydelse. 

Han tilhørte den Fløj af Højre, der søgte Føling med 

moderate Venstreelementer. Han tilstræbte en Samling af Landbrugets 

Udøvere, store og smaa, og Ledemotivet i hans Politik 

i disse Aar var derfor at faa den politiske Kampsituation afviklet. 

Delvis paa Linie med Mænd som Lars Dinesen og Thomas Nielsen 

var han med til at lægge Spirerne til den sociale Lovgivning. Det 

ansaas derfor ogsaa som et Tegn paa, at det store politiske Forlig 

nærmede sig, da R.-T. 1892 ved Rosenørn-Lehns Død optoges i 

Ministeriet Estrup som Udenrigsminister. Han stillede sig afgjort 

paa Nellemanns og Ingerslevs Side i deres Bestræbelser for 

at neutralisere Bahnson og paavirke Estrup til en mere forligsvenlig 

Holdning, og han var i det hele stærkt virksom i den Politik, 

der gennem Samlingerne 1892—93 og 1893—94 førte til Forliget 

1894. Paa Forligspolitikkens springende Punkt, Spørgsmaalet 

om Estrups Afgang, var han med til at lægge Pres paa Estrup, 

og han skal have haft sin Andel i Udformningen af Erklæringen 

af 1. April 1894, der bebudede Ministeriets Tilbagetræden. — 

Da Nellemann vægrede sig ved at danne det nye Ministerium, 

blev det R.-T., der 7. Aug. 1894 ved Estrups Afgang overtog 

Konsejlspræsidiet, samtidig med, at han beholdt Udenrigsministeriet. 

Hans Ministerium bestod udelukkende af Mænd, der vedkendte 

sig Forliget, og Bahnson var erstattet af den forhandlingsvillige 

General Thomsen. Men det var stadig et rent Højreministerium, 

og det modtoges derfor ogsaa i det moderate Venstre

326 Reedtz-Thott, Tage. 

og kom til at spille en ret fremtrædende Rolle i det Lovgivningsarbejde, 

der udførtes under de første Venstreministerier, saaledes 

ved Gennemførelsen af Menighedsraadsloven og Skoleloven af 

1903. Efterhaanden blev han en mere og mere udpræget Tilhænger 

af Samarbejdet med Venstre. Ved Folketingsvalget 1909 

anbefalede han i Vordingborgkredsen Venstremanden Carl Hansen, 

hvad bl. a. bidrog til, at Højre ved Landstingsvalget n. A. 

lod ham falde. Han havde ikke siden Sæde paa Rigsdagen. — 

— Efter sin Afgang genoptog R.-T. en Række af de Tillidshverv, 

han 1894 havde afgivet. Fra 1902 til sin Død var han Medlem 

af Sukkerfabrikernes Bestyrelse, fra 1916 som Formand. Endvidere 

var han fra 1898 Medlem af Store Nordiske Telegrafselskabs 

Bestyrelse. 1887—1923 var han Forstander for Herlufsholm, hvis 

økonomiske Forhold han fik bragt i en mønstergyldig Orden. — 

R.-T. var en aandeligt livligt interesseret Mand, i Besiddelse af 

omfattende og alsidige Kundskaber. Den helt store Førerskikkelse 

blev han ikke. Tiden var ikke hans medierende Tilbøjeligheder 

gunstig, og trods gode Anlæg i øvrigt skortede det ham paa den 

Fasthed og Sikkerhed, der vilde have bragt ham over Vanskelighederne. 

— Hofjægermester 1864. Kammerherre 1874. Gehejmekonferensraad 

1897. — R. 1875. DM. 1887. K 2 1892. K. 1 1893. S.K. 

1896, i Brillanter 1915. R. E. 1923. — Malerier af A. Schiøtt 

1867, N. P. Holbech, Fr. Henningsen 1889, Bertha Wegmann og 

Otto Bache 1890, alle i Familieeje. Skitsen til sidstnævnte paa 

Fr.borg. Maleri af Knud Larsen 1921 paa Herlufsholm; Kopi 

af Brita Barnekow i Rigsdagen. Portrætteret af H. Brasen paa 

Maleriet Vildtparade i Grønholt Hegn 1889. Litografi efter Baches 

Maleri af I. W. Tegner 1890. Træsnit 1878 efter Fotografi. 

— Mindestøtte (med Portrætmedaillon) i Alleen ved Gaunø 1912. 

Danmarks Adels Aarbog, XI, 1894, S. 327. N. Bransager og Palle Rosenkrantz: 

Den danske Regering og Rigsdag, 1901—03, S. 490 ff., 530—35. N. 

Neergaard: Erindringer, 1935, S. 310, 329. Sofus Høgsbro: Brevveksling og 

Dagbøger 1874—1901, udg. af Hans Lund, 1923, S. 233 f., 255, 257, 264, 

289. Alfred Bindslev: Konservatismens Historie i Danmark fra 1848 til 1936, 

II, 1938, S. 39 ff., 109, 117, 199. Erik Henrichsen: Mændene fra Forfatningskampen, 

I, 1913, S. 51 og passim. Berl. Tid. 28. og 29. Nov., 1. og 4. Dec. 

1923. Nationaltidende 28. Nov. s. A. J. A. Hansen og N. Neergaard i København 

28. Nov. s. A. p Stavnstmp. 

Reenberg. Den i Viborgs Patriciat fremtrædende Slægt R. 

føres tilbage til Ridefoged, Herredsfoged i Hammerum Herred 

Christen Laursen (d. 1616), der var gift med Kirsten Clausdatter 

Renior, efter hvilket Navn R. antages at være dannet; deres Søn

Reenberg. 327 

Borgmester og Handelsmand i Viborg Claus Christensen (Skriver) 

R. (161 o—71) var Fader til Præst ved Budolfi Kirke i Aalborg Peder 

Clausen R. (1644—99), til Rektor i Viborg Jens Clausen R. 

(1652—1733) til Lynderupgaard, til Provincialmedicus, Dr. med. 

Frantz Clausen R. (1653—1727), til Borgmester i Aalborg Peder 

Clausen R. (1658—1743 (el. 44)) og til de nedenn. Digteren, 

Landsdommer Tøger Clausen R. (1656—1742) og Stiftsprovst 

Morten Clausen R. (1660—1736). Dr. med. Frantz Clausen R. 

(1653—1727) var Fader til Sognepræst i Finderup, Provst i Løve 

Herred Christian Christopher R. (1687—1757), hvis Sønnesøn 

Vinhandler i Kbh. Christian Christopher R. (1782—1857) var 

Bedstefader til nedenn. Skuespiller Holger Christian Frederik R. 

(f. 1872). 

Hans de Hofman: Fundationer, II, 1756, S. 325 f. Reenbergernes Stamtavle 

(i Tøger Reenberg: Poetiske Skrifter, I, 1769). Saml. til jydsk Historie 

og Topografi, 2. Rk., III, 1891—93, S. 181—85. Personalhist. Tidsskr., 

10. Rk., VI, 1939, S. 127-59. Albgrt FabrUius. 

Reenberg, Holger Christian Frederik, f. 1872, Skuespiller. F. 3. 

Sept. 1872 i Kbh. (Trin.). Forældre: Manufakturhandler Sophus 

Tøger R. (1839—95) og Camilla Amalie Holgersen (1853 

—1939, gift 2° med Arbejdsmand Ole Pedersen, 1857—1933). 

Gift i° 1. Juni 1901 i Kbh. (Holmens) med Skuespillerinde 

Marie Sophie Christine Sørensen, f. 4. Sept. 1876 i 

Odense, D. af Urmager, senere Cigarhandler Julius S. (1848— 

1900) og Sophie Winther (1845—1906). Ægteskabet opløst. 2° 

13. Okt. 1919 i Sundby med Skuespillerinde Magda Helene 

Borving, f. 13. Nov. 1897 i Kbh. (Fødsst.), Adoptivd. af Købmand 

Frederik Ferdinand Eriksen og Ane Margrethe Borving 

(Navneforandring fra Nissen). Navneforandring 26. Okt. 1914. 

Ægteskabet opløst. 3 0 18. Febr. 1928 i Sundby med Skuespillerinde 

Ellen Carla Marie Carstensen, f. 12. Aug. 1899 i Kbh. (Fødsst.), 

D. af Kelner Carl C. og Anna Oline Marie Christensen. 

R. debuterede 6. Sept. 1896 i Helsingør som Orgon i »Tartuffe« 

og turnerede til 1900 i Provinserne, hvor Direktør Edgard Høyer 

opdagede ham og fik ham knyttet til Casino. Her optraadte R. 

første Gang 31. Aug. som den blinde Mand og Egen i »Sanct Hans 

Aftenspil«, og dette Teater blev i de følgende Sæsoner ikke alene 

hans Gennembrudsscene (Michael i »Sangerinden« af G. Esmann 

og Sv. Lange, 1901), men ogsaa Stedet for hans store Popularitet. 

R. udviklede sig til en scenisk Erobrer, baade naar han var djærv 

Folkekomediehelt (»Fangen paa Zenda«; Carton i »De to Byer«;

328 Reenberg, Holger. 

Aladdin) og blændende Operetteelsker (Grev Danilo i »Den glade 

Enke«, 1906), men allerypperst kunde han virke som Karakterskuespiller, 

f. Eks. hørte Coupeau i »Faldgruben« (1907) i hans 

Udførelse til Mesterværkerne paa de københavnske Privatscener, 

en ægte naturalistisk Menneskeskildring. Paa dette Tidspunkt 

burde R. som en af Hovedstadens mest naturlige og umiddelbare 

Skuespillere have været knyttet til Nationalscenen, men Forholdene 

for hans Ansættelse var da ikke gunstige. 191 o forlod han 

Casino og virkede i de følgende tyve Aar ved samtlige Privatscener 

i mange og forskelligartede Opgaver, hvis Udførelse undertiden 

bar Præg af Rutine og ikke undgik unødvendige Gentagelser i 

Replikken, men som ogsaa, naar Rollen passede hans Individualitet, 

blev gennemført med sund og kraftig Karakteristik (Tjelde i 

»En Fallit«; Forretningsmanden i »Den sidste Rejse«; Kaptajnen i 

»Paa Havet«; Fyrbøderen i »Guldkareten«). Mandig og menneskelig 

var R. altid i sin Kunst, og hans Situationsfølelse baade af 

lyrisk og letkomisk Art (Præsten i »Under Snefog«), Temperamentet 

indtrængende, men ikke flammende. 1930 ansattes han omsider 

ved Det kgl. Teater, hvor han dog ikke vandt Fodfæste i kunstnerisk 

Forstand; nogle Roller lykkedes for ham, og blandt disse var især 

Lægen i »Nonnebarnet«, andre ikke, f. Eks. Grev Trolle i »Den 

gamle Præst«. Fra 1933 tilhører han atter Privatscenerne i free 

lancing (senest 1939 Biskoppen i »Han sidder ved Smeltedigelen«). 

1939 fik han Bevillingen til Fasan-Biografen i Kbh. — R. har spillet 

et meget stort Repertoire. Fra Naturens Haand besidder han udmærkede 

sceniske Egenskaber i Fantasi, Stemme og Skikkelse, Kostumet 

klæder ham, og han har især Udtryk for Hjertets Bravhed og 

Enfold. — R. 1932. — Malerier af V. Neiiendam ca. 1906, 

Carl Nielsen 1932 og Gudrun Grove 1934. Buster af Utzon Frank 

1932 og Eva Langkow 1940. 

P. Fristrup: Scenens Navne, 1913. Teatret, XX, igao—91, S. 251 f. 


Reenberg, Morten Clausen, 1660—1736, Præst. F. 18. Juni 1660 i 

Viborg, d. 23. Febr. 1736 i Kbh., begr. sst. (Frue Kgd.). Forældre: 

Borgmester Claus Christensen (Skriver) R. (1610—71) og Mette Pedersdatter 

(Løvenbalk) (1618—77). Gift 1694 med Marie Margrethe 

Bagger, f. 1647, d. 2. Maj 1739 i Kbh. (Frue) (gift 1° med Sognepræst 

i Stege Hans Danielsen Gemzøe, ca. 1640—93), D. af Professor 

i Lund Ole B. (1607—77) og Marie Lauridsdatter (d. 1650). 

M. R. — et kraftigt Skud paa en gammel jysk Stamme — blev 

Student 1677 f ra Viborg og tog teologisk Attestats 1682. I de

Reenberg, Morten. 329 

følgende syv Aar færdedes han uafbrudt paa Studierejser i Udlandet. 

Først besøgte han Gluckstadt, hvor han var i Huset hos 

Slotspræst Peter Zitscher, derpaa drog han til Holland og England 

(med lange Ophold i Cambridge og Oxford); 1688 tog han 

paa Grund af de urolige politiske Forhold til Paris, hvor han bl. a. 

traf den senere teologiske Professor Hans Bartholin, der blev hans 

nære Ven for Livet, og efter et nyt Besøg i England, Holland og 

Tyskland var han igen hjemme 1690. I disse mange Studieaar 

havde M. R. haft Lejlighed til at samle sig en grundmuret Lærdom 

ikke mindst i de eksegetiske og kirkehistoriske Fag. Desværre følte 

han intet større Kald til at optræde som Forfatter. Fraset nogle 

Smaating har han ikke udgivet noget, om end efterladt et Par 

Afhandlinger i Haandskrift. Livet igennem fortsatte han dog sine 

Studier, var desuden Ejer af et omfattende og værdifuldt Bibliotek 

og af en større Samling Malerier, Mønter og Naturalier. Teologisk 

set repræsenterede M. R. afgjort den lutherske Ortodoksi: et Sammentræf 

i Leipzig med Pietisternes Hovedmand Spener var forløbet 

meget køligt, derimod havde han ved sit Ophold i England 

vundet dyb Sympati for engelsk Teologi og engelsk Kirkeliv. 1693 

maatte M. R. udenlands igen, idet han blev udnævnt til Feltprovst 

ved de danske Hjælpetropper i Flandern. Mange Farer og Besværligheder 

oplevede han i denne Stilling, indtil han nogle Maaneder 

senere s. A. blev kaldet til Sognepræst i Stege og Provst paa Møen. 

Trods et heftigt Sammenstød med Biskop H. Bornemann (s. d.) 

ved sin første Landemodeprædiken i Roskilde vandt M. R. sig snart 

stor Anseelse ved sin nidkære Virksomhed og administrative Dygtighed. 

Med særlig Interesse tog han sig af Skolevæsenet og Kirketugten. 

Han blev tillige kendt som en kraftig Personlighed, som 

man ikke gerne skulde bide Skeer i Stykker med. Et talende Minde 

om hans originale Indfald var i mange Aar de mærkelige Indskrifter, 

han lod anbringe i Præstegaarden i Stege. 

1709 udnævntes M. R. uden Ansøgning til Sognepræst ved Helliggejst 

Kirke i Kbh., hvorfra han 1720 forflyttedes til Vor Frue som 

Sognepræst og Stiftsprovst. Begge Steder kom han sammen med 

sine Menigheder til at gennemleve alvorlige Tilskikkelser: 1711 

den store Pestepidemi og 1728 Hovedstadens Brand, der bl. a. 

tilintetgjorde hans rige Samlinger, men bestandig viste han sig 

uforfærdet og forstod ved Ord og Handling at sætte Mod i de forsagte. 

Som Præst og Prædikant skaffede M. R. sig en Del Fjender 

ved sine skarpe, satiriske Udtalelser, men endnu større var dog 

Tallet af hans Beundrere og Venner. Alle maatte indrømme, at 

karakteristisk for M. R. var det fremfor alt, at han ikke kendte til

330 

Reenberg, Morten. 

at tage personlige Hensyn, end ikke over for Hoffet; altid var han 

ubøjelig i sin Opfattelse af Sandhed og Ret, og ubetinget kunde 

man stole paa hans Ord. Hans ejendommelige, helstøbte Personlighed 

gav sig navnlig Udtryk gennem hans Forkyndelse, indtrængende, 

alvorlig, strengt ortodoks som den var af Indhold og livfuld, 

engelskpræget i Formen, ofte spækket med mærkelige Ordspil, dristige 

Sammenligninger og djærve Vendinger, ikke sjældent dog 

med Forkærlighed for det søgte baade i Tekstvalg og Tekstbehandling. 

Fra første Færd var M. R. en Modstander af den pietistiske 

Retning, der begyndte at arbejde sig frem under Frederik IV. 

— Trankebarmissionen ansaa han saaledes for Djævelens Værk —, 

men først i Christian VI.s Regeringstid kom det til skarpe Sammenstød 

mellem M. R. og de vakte. Atter og atter ivrede han i 

sine Prædikener mod Pietisterne, der ved deres Opfattelse af Bodskampen 

syntes ham at lære Mennesker at tvivle om deres Salighed, 

og til Gengæld maatte han finde sig i at faa et daarligt Skudsmaal 

i de vakte Kredse. Særlig den entreprenante Madame Wulf, f. Martens, 

der afholdt Forsamlinger i Værtshuset »Den gyldne Okse«, var 

en hadefuld Modstander af M. R., hvem hun ikke betænkte sig 

paa bl. a. at kalde »et godt udvalgt Djævelens Redskab«. I Kommissionen 

af 1733 til Undersøgelse af Klagerne over Pietisterne 

fremkom M. R. da ogsaa med alvorlige Besværinger, og han har 

næppe med Glæde bøjet sig for Kongens paafølgende Befaling om 

ikke at angribe Vækkelsesrøret fra Prædikestolen. Endnu 1733 

maatte dog Christian VI. lade »den gamle Provst« give strenge 

Advarsler, fordi han havde ført »unyttig Tale«. — Trods alle Særheder 

og Snurrigheder var M. R. en Personlighed, som gjorde et 

dybt Indtryk paa sin Samtid, og længe varede det, inden den 

Glorie, som Sandhedskærlighed og Løvemod havde kastet om M. R.s 

Skikkelse, tabte sin Glans. — Konsistorialraad 1717. — Stik af 

O. H. de Lode 1746 efter Maleri af J. H. Coning. 

Kbh.s Universitets Programma funebre af 5. April 1737 over M. R. (genoptrykt 

i Dånische Bibliothec, I, 1737, S. 419—40). Kirkehist. Saml., 3. Rk., 

III, 1881—82, S. 481—507, 775—828; 4. Rk., II, 1891—93, S. 308—22; 

5. Rk., I, 1901—03, S. 236—80, 311—15; III, 1905—07, S. 208 ff.; IV, 

1907—09, S. 298, 304 f., 311; V, 1909—11, S. 188 f., 661—67, 670—75, 703, 

741 ff. F. Bojsen: Af Møns Historie, VII, 1923, S. 7—84. Bjørn Kornerup: Vor 

Frue Kirkes og Menigheds Historie, 1929—30, S. 279—85, 290, 292—96, 324. 


Reenberg, Tøger Clausen, 1656—1742, Digter. F. 10. Okt. 1656 

i Viborg, d. 24. Juni 1742 paa Ristrup, begr. i Sabro. Broder til 

Morten R. (s. d.). Gift 29. Dec. 1685 med Magdalene Broberg,

Reenberg, Tøger. 331 

f. ca. 1667, d. 27. Dec. 1729, D. af Dr. jur. Mathias B. (ca. 

1629—81). 

T. R. blev Student 1675 fra Viborg, tog teologisk Eksamen 1679 

og var 1680—82 paa Rejse til Tyskland, Holland, England, Frankrig 

og Italien med længere Ophold i Oxford, Paris og Padova. 

1685 forpagtede han af en Broder Fædrenegaarden Lynderup ved 

Viborg og ejede fra 1703 Herregaarden Ristrup ved Aarhus. 1688 

blev han titulær Sekretær i Danske Kancelli, 1703 ulønnet fjerde 

Landsdommer i Jylland, 1714 anden Landsdommer med Løn og 

fik i Tidens Løb desuden betroet forskellige offentlige Hverv i 

Kommissioner o. 1. Den vigtigste Del af T. R.s Digtning stammer 

fra Tiaaret 1694—1703; de ældste Ting heraf, Lejlighedsvers og 

Skæmtedigte i Brevform med mange smaa Glimt af en jysk Proprietærs 

Dagligliv, viser straks hans Reaktion mod Tidens Smag, der 

siden Bordings Død var kommet under den højstemte Baroks Herredømme. 

T. R. vrager helt Aleksandrineren, griber tilbage til Bordings 

firfodede Jambe og efterligner hans jævne og muntre Tone 

uden dog at naa ham i poetisk Kraft. Karakteristikken af T. R.s 

Digterpersonlighed er imidlertid ikke udtømt med Betegnelsen Bording-Epigon; 

vigtigere er det, at han er vor tidligste Repræsentant 

for den franske klassiske Smag her hjemme. Under sit Ophold i 

Paris havde han haft Lejlighed til at stifte Bekendtskab med fransk 

Klassik i dens fulde Blomstring, og af Digterne har han som Forbillede 

valgt sig Boileau, hvis Forening af nøgtern Fornuftmæssighed 

og satirisk Lune har svaret til hans eget Gemyt. Af de Satirer, 

han har skrevet efter Boileaus Forbillede, maa især nævnes »Forsamling 

paa Parnasso« (ca. 1696), hvormed den litterære Satire 

indføres i Danmark, og hans Hovedværk »Ars poética« (ca. 1701), 

foruden Smaadigtene »Poesiens Opmuntring« (1702) og »Poesiens 

Vanskeligheder« (1703). I disse Digte rejses for første Gang Klassikkens 

Krav om Klarhed og Naturlighed, medens Barokkens Overdrivelser 

fordømmes. Da T. R. her som overalt lokaliserer Boileau 

og erstatter hans franske Eksempler med danske, faar han Lejlighed 

til ud fra den klassiske Æstetiks Synspunkt at sige sin Mening 

om Forgængere og Kolleger i den danske Digtekunst. Han forholder 

sig i det hele taget frit over for Boileau, gaar ogsaa direkte 

til dennes klassiske Kilder, indføjer originale Afsnit, er vidtløftigere 

og mindre prægnant i Udtrykket. — T. R.s populæreste Digte 

stammer ogsaa fra Fransk; det er et Par Drikkeviser (1702) »I et 

Viinhus jeg skal sige mit Farvel og sættes ned« og »Kommer, I 

Philosophister!«, som peger frem mod senere Tiders Klubviser, og 

en Sonnet »Min søde Pibe« til Tobakkens Forherligelse. — Hvad

Reerslev, Lorentz. 333 

engagerede ham. Forinden havde han 1741 udgivet en Disputats 

»Meditationes de exemplis numque id quod exemple nt, jure fieri 

putabitur« og skrevet bl. a. Teksten til Kantaten »Forsyns-Templet«, 

som opførtes 1747 ved Kong Frederik V.s Kroning af Det musikalske 

Societet. Her var R. et ivrigt Medlem, og her traf han Holberg, 

der interesserede sig for at knytte R. til Skuepladsen i den 

korte Periode af Efteraaret 1752, hvor den gamle Komedieskribent 

havde Overtilsynet, medens Chefen var bortrejst. Skuespilleren 

C. P. Rose modarbejdede R.s Ansættelse, men Holberg, som vidste, 

at Roses Liv var en »Kiede af Uordentligheder«, ønskede netop 

en Stedfortræder til hans Elskerroller. Hertil syntes R. velegnet, 

køn og munter, som han var, men i øvrigt blev han i Kraft af sin 

Kultur en scenisk Altmuligmand, hvis væsentligste Betydning var, 

at han kunde afløse Ivar Als som Teatrets Ræsonnør. Holberg 

gjorde ham til Prologus ved Premieren paa »Uden Hoved og Hale« 

(April 1753), og da han laa syg til Døden, var R. den første Leander 

i »Det lykkelige Skibbrud« (Jan. 1754). R. blev Teatret en nyttig 

Mand i atten Aar, ikke alene som Skuespiller, men som hyppig 

anvendt Lejlighedspoet og Oversætter af 26 Skuespil; han skrev 

ogsaa en lille Komedie »Den nøisomme Hyrde«, der opførtes 1761, 

men heller ikke han, som var i Besiddelse af sin Tids bedste Dannelse, 

efterlod noget skriftligt om Holbergs personlige Forhold til 

Teatret. Han optraadte sidste Gang 29. Nov. 1770, faa Dage før 

sin Død, som Nerestan i »Zaire«. 

Ny kgl. Saml., 4 0 2998, S. 428 f. Holbergs Brev til Skuespillerne af 17. Mai 

1753 i Th. Overskou: Den danske Skueplads, II, 1856, S. 134—37, og Verner 

Dahlerup: Holbergs Breve, 1926, S. 191—99. Robert Neiiendam: Breve fra 

danske Skuespillere og Skuespillerinder, ign, S. 280. 

Reesen, Slægt, se Resen. 


Reesen, Emil Edvard Johannes, f. 1887, Dirigent, Komponist. 

F. 30. Maj 1887 i Kbh. (Cit.). Forældre: Musiker, senere Musikdirektør, 

Overhornblæser Julius R. (1854—1932) og Laura Andrea 

Wilhelmine Hansen (f. 1857). Gift 20. Okt. 1911 i Kalundborg 

med Ellen Mary Ingeborg Hansen, f. 11. Febr. 1889 i Kalundborg, 

D. af Musiker, senere Musikdirektør Lars H. (1856—1919) og Ane 

Mette Nielsen (1860—1916). 

R. begyndte endnu som Barn at dyrke flere Instrumenter, men 

Klaveret blev det vigtigste, og efter Studier hos Siegfried Langgaard 

debuterede han 1911 som Pianist. Sin teoretiske Uddannelse fik 

han hos Vilh. Rosenberg. Gennem Restaurationsensembler og

334 

Reesen, Emil, 

Teaterorkestre, hvor han udfoldede en livlig Aktivitet som Komponist, 

Arrangør og Instrumentator, naaede han 1917 ind paa 

Dirigentpladsen i Tivolis Sommerteater; derfra kom han 1919 til 

Dagmarteatret og 1921 til Scalateatret. R.s betydelige Musikeregenskaber, 

der blev baaret frem af et sikkert Haandelag, skaffede 

ham i disse Aar en Anseelse ud over hvad der i Almindelighed 

bliver en Kapelmester ved mindre Teatre til Del. Hans Perfektibilitet 

tillod ham med lige stor Prægnans at skrive Musik til lette 

Operettetekster som til Dagmarteatrets i den Periode saa lødige 

Repertoire. R.s Vej gik da ogsaa mod de større Vidder. 1920 

debuterede han som Dirigent ved en Symfonikoncert i Odd-Fellow 

Palæet, 1922 studerede han i Italien, og da han 1925 forlod Scala, 

bosatte han sig i Paris, hvor han kom den franske impressionistiske 

Musik, der i saa høj Grad stemmer med hans eget musikalske 

Naturel, paa nært Hold. 1927 blev han Dirigent ved den danske 

Statsradiofoni og fik i denne Stilling i udstrakt Grad Anvendelse 

for alle sit Talents Afskygninger. 1931—36 dirigerede han tillige 

en Del Balletter — i første Række sine egne — ved Det kgl. Teater. 

1936 forlod R. efter forskellige Uoverensstemmelser Statsradiofonien 

og har siden 1937 ledet Kbh.s Koncertforenings Koncerter. — Som 

Dirigent har R. især vundet Ære ved sin Fremførelse af nyere Musik. 

Moderne fransk Musik har i ham haft en Foregangsmand; dens 

raffinerede Klange, dens uhaandgribeUge Stemninger har han vidst 

at lokke frem med en musikalsk Finsans, i hvilken han ikke overgaas 

af nogen anden dansk Dirigent. Ogsaa i hans egne Kompositioner 

mærker man den af Impressionismen paavirkede Aand. Mindst 

maaske i de to betydelige Orkesterværker, Rapsodien »Himmerland« 

(1926) og Variationer over et Tema af Franz Schubert (1928) 

med deres næsten germansk gedigne, tematisk gennemarbejdede 

Sats, mest i den megen Scenemusik og i Balletterne. Her er det 

den elegant orkestrerede, let strømmende Musik, der dominerer, 

ikke altid lige udsøgt i sine Virkemidler, men bestandig meget 

oplagt musicerende og fortræffeligt passet sammen med den sceniske 

Handling. Hans Hovedværker er Balletterne »Viola d'amore« 

(1926), »Gaucho« (1931, Freiburg 1938), »Gudindernes Strid« (1933, 

Stockholm 1935, Helsingfors 1936), »Zaporogerne« (1934); blandt 

de Skuespil, han har skrevet ledsagende Musik til, er de vigtigste 

Oehlenschlågers »St. Hans-Aften Spil«, Tagores »Posthuset«, Selma 

Lagerlofs »Hr. Arnes Penge«, Bjørnsons »Maria Stuart«, Sven Clausens 

»Vore egne Mandariner«, Shakespeares »Trold kan tæmmes«, 

Nordahl Griegs »Vor Ære og vor Magt« og Priestleys »Johnson over 

Jordan«. R. har jævnligt ført sine egne Værker frem i Udlandet.

Reesen, Emil. 335 

Gennem forskellige Æresposter indtager han ogsaa en fremtrædende 

Position i den organisatoriske Side af dansk Musikliv. — Malerier 

afjohs. Nielsen og E. Saltoft. Tegning af Otto Christensen (Kunstmuseet). 

Buste af Knud Gleerup 1933. Mis Schiørring. 

Reff, se Ræff. 

Refshauge, Peter Jessen, f. 1869, nordslesvigsk Bonde og Politiker. 

F. 14. April 1869 i H vinder up ved Christiansfeld. Forældre: 

Gaardejer Peter Petersen R. (1841—1925) og Christine 

Marie Thuesen (1846—1923). Gift 28. Okt. 1892 i GI. Haderslev 

med Gunder Sophie Nørregaard, f. 16. Jan. 1867 i Anslet, d. 9. 

Nov. 1934 i Christiansfeld, D. af Gaardejer Nis N. (1822—92) 

og Karen Barsøe (1831—1907). 

Efter Skolegang i Folkeskolen til sit trettende Aar var R. i 

halvtredie Aar Elev i Brødremenighedens Skole i Christiansfeld. 

Faderen, der selv havde faaet en mangelfuld Undervisning, men 

som alligevel blev sine Byfællers Tillidsmand, drog under sit kommunale 

Arbejde Nytte af Sønnens Skolekundskaber. Atten Aar 

gammel kom R. paa Dalum Landbrugsskole. 1889 blev han 

indkaldt til Infanteriet i Stettin, men blev hurtigt hjemsendt som 

utjenstdygtig. 1892 købte han Gaard i Oksbøl ved Haderslev og 

drev denne Ejendom paa en Maade, der vakte Opmærksomhed 

om hans Dygtighed. Kun 36 Aar gammel valgtes han til Formand 

for Haderslev Amts Landboforening; i nogen Maade betød dette 

Valg et Systemskifte, baade derved, at R. tilhørte et jævnere 

Lag af Bønder end dem, der hidtil havde været toneangivende i 

Foreningen, og ved det Initiativ, der nu kom til at præge Foreningens 

Arbejde. Fire Aar efter (1909) blev han Formand for 

Fælleslandboforeningen i Nordslesvig. Repræsentative Evner i 

Forening med stor faglig Dygtighed førte i disse frodige Aar før 

Krigen R. frem i forreste Række i den yngre Generation. I Overgangsaarene 

1918—20 kom R.s Navn stærkt i Forgrunden. Det 

havde allerede i Nov. 1918 været paa Tale, at den danske Befolkning 

i Nordslesvig selv skulde overtage Administrationen, men 

Tanken blev ikke realiseret, da man fra tysk Side ønskede Socialdemokrater 

i Stillingerne, og da ingen af de af de danske Organisationer 

udpegede, bl. a. R., i saa Henseende var kvalificerede. 

Da den internationale Kommission overtog Styret, realiseredes 

imidlertid Planen, og i Jan. 1920 udnævntes R. til Landraad i 

Haderslev Amt. I en meget vanskelig Tid med moralsk og økonomisk 

Opløsning og med et Administrationsapparat, der var ved

Refslund Poulsen, Martin. 337 

Efterskole og senere i to Vintre paa Askov Højskole. 1898 blev 

han Landbrugskandidat fra Landbohøjskolen i Kbh. og virkede 

derefter et Par Aar som Konsulent for Fælleslandboforeningen i 

Nordslesvig og som Redaktør af »Nordslesvigs Landbrugs- og 

Mejeritidende«, men Lyst til praktisk Arbejde og Helbredshensyn 

bevirkede, at han 1902 opgav disse Stillinger og købte Gaard i 

Stenderup ved Rødding. 1906 flyttede han til Skovgaard ved 

Aabenraa, og endelig overtog han 1914 en Gaard i sin Fødeby. 

1907—09 var han Formand for Fælleslandboforeningen, men 

traadte tilbage, da han valgtes til landbrugskyndig Direktør for 

Nordslesvigsk Kreditforening, en Stilling, han beholdt til Foreningens 

Opløsning 1921. Han blev indkaldt til Militærtjeneste 

1916, uddannedes i halvfjerde Uge i Allenstein i Østpreussen og 

deltog derefter i syv Fjerdingaar i Krigen, deraf de halvanden 

Aar i Rumænien, til han i April 1918 blev hjemsendt. Efter Genforeningen 

er hans landbrugsfaglige Indsigt blevet udnyttet paa 

forskellig Maade; han blev Medlem af Jordfordelingskommissionen 

1924, af Sønderjydsk Laanekasses Bestyrelse og af Akkordudvalget 

for Haderslev Amt. Han har ofte taget Ordet i den offentlige 

Debat, og tit har han med Skarphed og Klarhed forfægtet selvstændige 

Anskuelser. I »Hejmdal«, »Højskolebladet« og andetsteds 

har han i Aarenes Løb skrevet en lang Række Artikler af 

historisk, politisk og økonomisk Indhold; de er prægede af hans 

store Kundskabsfylde og en djærv og frisk Fremstillingsevne. — 

R. 1923. — Kultegning af Magdalene Hammerich. 

Svend Dahl og Axel Linvald: Sønderjylland, II, 1919, S. 52—60. Hejmdal26. 

Okt. .934. Hans Lund. 

Refslund Thomsen, Kresten, f. 1884, Amtmand. F. 19. Aug. 

1884 i Broager. Forældre: Frimenighedspræst Rasmus Thomsen 

(1849—1905) og Anna Helene Refslund (1858—1934). Gift 26. 

Sept. 1911 i Aabenraa med Ingeborg Hanssen, f. 17. Juli 1891 i 

Sønderborg, D. af Redaktør, senere Rigsdagsmand og Minister 

H. P. H. (s. d.) og Hustru. 

R. T. blev 1902, da han gik i Haderslev Latinskoles øverste 

Klasse, sammen med nuværende Kreditforeningsdirektør Callø 

bortvist fra Skolen paa Grund af sit danske Sindelag. Alle andre 

Skoler i Preussen blev spærret for dem, og de rejste da til Kbh., 

hvor de 1903 tog Studentereksamen, privat dimitterede. Efter 

1907 at have taget statsvidenskabelig Eksamen blev R. T. knyttet 

til det Optantkontor, som H. P. Hanssen oprettede i Berlin efter 

Afslutning af Optantkonventionen. Han fik her tillige Lejlighed 


338 Refslund Thomsen, Kresten. 

til at studere Forvaltningsret ved Universitetet i Berlin. Efteraaret 

1907 blev R. T. Medarbejder ved »Hejmdal« og 1910 

Bladets Redaktør. Hans journalistiske Arbejder bærer Præg af 

Omhu, Grundighed og saglig Beherskelse af Emnerne, men det 

udelukkede dog ikke, at ogsaa han idømtes FængselstrafFe for 

Presseforseelser. Ved Siden af Bladvirksomheden ledede han i 

disse Aar det af Vælgerforeningen 1908 oprettede Arbejdersekretariat, 

der ydede Retshjælp til mindrebemidlede, ligesom han i 

det hele i disse Aar var nær knyttet til Vælgerforeningens Ledelse. 

1915 blev han indkaldt til Militærtjeneste; han deltog i Krigen 

mod Øst og blev saaret; i Krigens sidste to Aar var han knyttet 

til Civilforvaltningen i Konigsberg. I Afstemningstiden 1920 blev 

R. T. Landraad i Aabenraa Kreds og efter Genforeningen Amtmand 

over Aabenraa Amt, hvor der som overalt i Sønderjylland 

forestod et stort Genopbygningsarbejde efter Krigstidens Forsømmelser. 

Støttet af sit indgaaende Kendskab til Forhold og Personer 

i Landsdelen tog han med Energi og Dygtighed fat paa 

Opgaverne. Saaledes blev omfattende Vejarbejder sat i Gang 

og Trafikforholdene fuldstændig ændret ved Nedlæggelsen af de 

urentable Amtsbaner 1926. Skolevæsenet har i stigende Grad 

haft R. T.s Interesse. Aabenraa Amt har som det første Amt 

oprettet en selvstændig Lejrskole, der stilles til Raadighed for 

Amtets Skoler Sommeren igennem. Ogsaa til Opgaver uden for 

Amtet er der blevet kaldt paa R. T.s Arbejdskraft. Da den 

sønderjyske Realkreditkommission blev nedsat 1926, blev han 

dens Formand, ligesom han 1931 blev Formand for Kommissionen 

for Afvanding af Tønder-Marsken. — Ved Sammenlægningen 

af Aabenraa og Sønderborg Amter 1932 blev R. T.s 

Arbejdsomraade stærkt udvidet. Ogsaa i Sønderborg Amt har 

han præget Omlægningen af Trafikforholdene ved Amtsbanernes 

Nedlæggelse. For Statshospitalet i Sønderborg er han Formand og 

har særlig indlagt sig Fortjeneste ved den omfattende Udvidelse, 

der har fundet Sted i de senere Aar. Til disse krævende Hverv 

kom endnu 1935 Stillingen som Politiadjudant i de sønderjydske 

Landsdele. R. T.s omfattende Embedsmandsgerning har været 

præget af Myndighed og Handlekraft, af dyb Fortrolighed med 

Landsdelens Kaar og af en levende national Ansvarsbevidsthed. 

— R. 1921. DM. 1927. K 2 1935. — Buste af G. Hammerich 

i93i- 

P. A. Callø: Hvorfor jeg kom paa Haderslev Latinskole, og hvorledes jeg 

kom derfra, i Haderslev-Samfundets Aarsskrift 1935, S. 24—32. H. P. Hanssen: 

Et Tilbageblik, III, 1932, S. 128. Hans Lund.

Regenburg, A. 339 

Regenburg, Theodor August Jes, 1815—95, Embedsmand. F. 

20. April 1815 i Aabenraa, d. 7. Juni 1895 i Kbh., begr. i Skanderborg. 

Forældre: Sognepræst Jacob R. (1772—1821) og Anna Theodora 

Barbara Wetche (1787—1860). Ugift. 

R. mistede tidligt sin Fader, og da Familien herefter levede i 

trange Kaar, opdroges han hos Pastor J. H. Prehn i Bjolderup 

Præstegaard. 1829 optoges han som Elev paa Sorø Akademi, hvor 

han navnlig paavirkedes af Historielæreren C. F. Wegener, der 

vakte en saa fast Overbevisning hos ham om Danmarks Ret i det 

slesvigske Spørgsmaal, at han efter eget Sigende allerede som 

femtenaarig havde lagt det Program, han senere kom til at udføre. 

R. vandt desuden i Sorø en Skare personlige Venner, der senere 

delvis fulgte ham til Sønderjylland og deltog i Udførelsen af hans 

Politik. Ved sin Intelligens, Pligtfølelse og faste Karakter indtog 

R. en Høvdingeplads blandt de unge. Efter at han 1835 var blevet 

Student og halvandet Aar efter havde taget anden Eksamen i 

Sorø, blev han 1841 juridisk Kandidat. N. A. traadte han ind i 

Danske Kancelli som Volontør og blev samtidig Privatsekretær 

hos P. C. Stemann. Han bestred sit Arbejde »til Kollegiets fulde 

Tilfredshed« og kom samtidig til at staa Ministeren personligt nær. 

I Stemanns Skole lærte han Konservatisme og Tilbageholdenhed, 

men forstod tillige at hævde sig ved »uforbeholdne, aabenhjertige 

Udtalelser«. Det Baand, der var knyttet mellem den gamle og 

den unge, var saa stærkt, at der skulde ydre Indflydelse til at 

sønderrive det. 

Dette skete imidlertid i Aug. 1849, da Stemanns Søstersøn F. F. 

Tillisch, der var blevet udnævnt til det danske Medlem af Bestyrelseskommissionen 

for Slesvig, betegnede R. som uundværlig og over 

for sin Onkel erklærede i Nødsfald at ville fordre ham udleveret 

af Justitsministeren. Af Pligtfølelse fulgte R. Kaldet, thi den Omstændighed, 

at flere af hans gamle slesvigske Venner under Krigen 

var kommet paa den gale Side, gjorde det lidet tillokkende for ham. 

I Løbet af det første Aar, da Bestyrelseskommissionen var i Funktion 

i Flensborg, traadte han ikke offentlig frem, men »studerede 

sit Fædreland paa-ny«. 1. Sept. 1850 (Dagen efter at han var 

blevet udnævnt til Fuldmægtig i Justitsministeriet) blev R. af Tillisch 

sat til at bestyre samtlige sønderjyske Kirke-, Skole- og Undervisningssager, 

og han havde hermed faaet den Ressort under sig, 

som han under vekslende Titler (1852 Departementschef, 1859—60 

Direktør) varetog uafbrudt lige til Sønderjyllands Afstaaelse 30. 

Okt. 1864. 

Hvor stor Andel R. har haft i de Afskedigelser af slesvigholstenske 

22*

340 Regenburg, A. 

Embedsmænd, som Tillisch foretog efter Istedslaget, maa staa hen; 

at han har billiget dem, kan der i hvert Fald ikke herske Tvivl om. 

Det samme gjaldt om Ophævelsen af den gamle Bestemmelse, at 

slesvigske Embedsmænd skulde have studeret i to Aar ved Kiels 

Universitet, og af alle den provisoriske Regerings og Statholderskabets 

Love og Forordninger fra Aarene 1848—50. Derimod er 

der ingen Tvivl om, at R. er Sprogreskripternes Fader. Han blev 

bestyrket i sin Plan om disse af sin gamle Lærer Wegener, der 

havde henledt hans Opmærksomhed paa Frederik VI.s Reskript 

af 15. Dec. 181 o om Indførelsen af dansk Kirke-, Skole- og Retssprog 

overalt, »hvor det danske Sprog er Almeenmands Sprog«. 

Selve Frederik VII. var ivrig for, at dette nu skulde føres ud i 

Livet. Ogsaa den stærkt dansksindede Stemann maa antages at 

have været af samme Mening. Den danske Sprogpolitik havde 

saaledes sin Rod i konservative Kredse, men den knæsattes af de 

Nationalliberale. Efter at Dansk og Tysk i Slutningen af 1850 

var blevet ligestillet i de nordslesvigske Købstadkirker, og Dansk 

var blevet indført som Undervisningssprog i alle nordslesvigske 

Skoler, udsendte Tillisch i Febr.—Marts 1851 de berømte Sprogreskripter 

for Mellemslesvig. Herefter indførtes dansk Undervisningssprog 

(med fire ugentlige Timers Undervisning i Tysk) og 

Dansk og Tysk som vekslende Kirkesprog i Tønder By, de dansktalende 

Landsogne af sammes Provsti, i Flensborg Provsti, i 

de otte nordligste Sogne af Gottorp Provsti og i fire Sogne af 

Husum-Bredsted Provstier. Dette »blandede Bælte« omfattede et 

halvthundrede Sogne med en samlet Befolkning paa omtr. 80 000 

Indbyggere. Flensborg By kom til at danne et Enklave, idet det 

tyske Sprog bibeholdtes her, men der dannedes en dansk Frimenighed 

med tilhørende Skole omkring Helligaandskirken. 

R. kom kun til at virke kort Tid i Flensborg, thi allerede 

n. A., 1852, forlagdes Sønderjyllands Overstyrelse til Kbh. 

Ministeriet for Slesvigs 3. Departement varetog under R.s Ledelse 

Kirke- og Undervisningssagerne. I Mellemtiden var Carl 

Moltke blevet Minister for Slesvig, men herved indtraadte 

ingen Forandring af de trufne Bestemmelser, idet denne — vel 

nærmest af Loyalitet over for Kongens Ønske — ved sin Tiltræden 

havde garanteret R. Opretholdelsen af Sprogreskripterne, 

indtil han — Moltke — personlig blev overbevist om Nødvendigheden 

af en Forandring. Hos Moltke og de efterfølgende 

slesvigske Ministre indtil 1864 — ene H. J. A. Raasløff (1854—56) 

undtaget — fandt R. loyal Støtte af sin Sprogpolitik, og han kunde 

derfor sende en Fylking af unge Embedsmænd, kirkelige som verds-

Regenburg, A. 341 

lige, til Sønderjylland for at føre den ud i Livet. Grebne af Idealisme 

drog de ud for at »stride for gamle Danmark«, og R. fulgte 

dem i deres Gerning med levende Interesse og varm Støtte. Men 

den konservative Politik, som han i øvrigt saa fulgt i Sønderjyllands 

Styrelse lige fra Carl Moltkes Tid, var ikke efter hans Hoved. 

Han vilde have haft almindelig Valgret til de slesvigske Provinsialstænder 

for at faa Arbejderne, der var dansksindede i de nordslesvigske 

Købstæder og (til Dels) i Flensborg, frem paa dansk 

Side, og han vilde have haft Folkehøjskolen ind i Angel for her at 

skabe Muligheder for et dansk Folkeliv. Heller ikke nogen fri 

Presse blev tilladt Syd for Kongeaaen. De R.ske Sprogforanstaltninger 

— der i øvrigt ogsaa havde Fejl i deres Anlæg — kom derfor 

ikke til at virke paa saa bred Basis som tilsigtet. Præsten og Skolelæreren 

blev i de angelske Sogne enlige Pionerer for Danskheden. 

Der kan vel ikke være Tvivl om, at Sprogpolitikken strandede i 

de fleste Sogne i Angel, men paa den anden Side tyder meget paa, 

at den virkede styrkende for det danske Sprog i Midtlandet, 

hvor »Sprogtungen« først fra ca. 1890 gik sin Opløsning i Møde. 

R.s Autoritet i den nationale Politik i Slesvig stod urokket gennem 

hele Frederik VII.s Tid. Med god Grund kunde han senere udtale, 

at »der skete den Gang ikke andet i Slesvig, end hvad jeg 

vilde«. Allerede Indrømmelserne af 1861 (om Konfirmation og 

Huslærere) maatte dog lade ham forstaa, at en Forandring vilde 

komme. Da Krigen i Begyndelsen af 1864 stod for Døren, og 

Danevirkes mulige Fald maatte indgaa i Overvejelserne, gav han 

de angelske Præster den karakteristiske Ordre, at »hver Mand maa 

blive paa sin Post, saalænge det er physisk og moralsk muligt«, 

selv om Erobrerne ophævede Sprogreskripterne og forandredeKirkebønnen 

for Kongen. Krigens Udfald ramte ham haardere end de 

fleste, og at han efter Fredslutningen maatte paatage sig det Hverv 

at aflevere de sønderjyske Arkivalier til Preussen, har sikkert bidraget 

til at gøre dette Indtryk endnu pinligere. Efter Afslutningen 

af dette Arbejde udnævntes R. 1870 til Stiftamtmand i Skanderborg. 

Under sin 24-aarige Embedsgerning her lagde han de samme 

administrative Evner for Dagen, som havde kendetegnet hans ministerielle 

Virksomhed: Pligttroskab, Klarhed, praktisk Sans, Retsindighed 

og Menneskekærlighed. Til Trods for, at R. var lille 

af Vækst, udstraalede der en mærkelig Myndighed af hele hans 

Skikkelse, men der laa bag den en bunden Varme, og de slesvigske 

Præster talte ofte om »Regenburgs dejlige Øjne«. 

Som den, der var Sjælen i det danske Arbejde i Sønderjylland 

mellem 1850 og 1864, havde R. lagt Vægt paa at samle et Rust-

342 

Regenburg, A. 

kammer, bestaaende af hele Litteraturen vedrørende det slesvigske 

Spørgsmaal, og der fremvoksede deraf en stærk historisk Interesse, 

som fik ham til at følge nøje med i hele den europæiske Litteratur. 

Til noget selvstændigt Forfatterskab drev han det vel ikke, men 

han fremskaffede Materialerne til en Række videnskabelige eller 

politiske Værker, som Allens Sproghistorie og den danske Regerings 

Stridsskrift fra 1862: »Schleswigsche Beleuchtung einer Preussischen 

angeblich officiellen Denkschrift«. R.s private Samling af Bøger 

vedrørende Hertugdømmerne omfattede 10 000 Bind og findes 

nu i Statsbiblioteket i Aarhus. I flere Aar var han Medlem af 

den danske historiske Forenings Bestyrelse, og 1879 blev han i 

Anledning af Universitetsjubilæet Æresdoktor. I sit Testamente 

bestemte han en betydelig Sum til Oprettelsen af Det R.ske Legat 

for Studiet af nordisk, specielt sønderjysk Historie. Som Motto 

paa sit Vaabenskjold i Fr.borg Slotskirke satte han: »Semper Tiro« 

(altid Rekrut). — Medlem af Danske Selskab 1862. — Efterladte 

Papirer i Rigsarkivet. — Justitsraad 1852. Etatsraad s. A. Virkelig 

Etatsraad 1854. — R. 1852. DM. 1892. K. 1860. S.K. 1894. 

— Mindesten med Portrætmedaillon af V. Pacht paa Skamlingsbanken 

1898. Malerier af N. P. Mols 1890 (Fr.borg) og 1895 

(Amtsraadssalen i Aarhus). Buste af Henr. Hoffmann (i Gips 

paa Fr.borg, i Marmor i Statsbiblioteket i Aarhus). 

Selvbiografi i Levnedsbeskrivelser af de -ved Kbh.s Universitets 400 Aarsfest 

promoverede Doktorer og Licentiater, 1879, S. 162—65, genoptrykt i Stiftamtmand 

Dr. phil. Aug. Regenburg. Et Hundredaarsminde udg. af Statsbiblioteket i 

Aarhus, 1915. Heri ogsaa Provst Th. Sørensen: Nogle Erindringer. 111. Tid. 16. 

Juni 1895. N. Neergaard: Under Junigrundloven, I—II, 1892—1916, passim. 

A. Thorsøe: Den danske Styrelse i Slesvig 1850—64, 1900. H. Hjelholt: Den 

danske Sprogordning og det danske Sprogstyre i Slesvig mellem Krigene, 1923. 

Dsk. Mag., 6. Rk., III, 1923, S. 106; VI, 1933 (se Registeret); 7. Rk., I, 1936 

(se Registeret). A. F. Kriegers Dagbøger 1848—1880, I—IV, 1920—21. 

Sønderjyske Aarbøger, 1936, S. 1—42. Sønderjyllands Historie, IV, 1937, 

S. 408—18, 439, 446, 468, 476, 484, 500. Olaf Carlsen: Soranske Studier, II, 

1929, S. 141 f. Soraner-Bladet, XI, 1926, S. 89—92; XII, 1927, S. 15 f. Kirkehist. 

Saml., 6. Rk., I, 1933-35 (se Registeret). Knud Fabricius. 

Regenfuss, Frants Michael, 1713—80, Kobberstikker, Konkyliolog. 

Døbt 28. Febr. 1713 i Nurnberg, d. 12. Aug. 1780 i Kbh. 

(Garn.), begr. sst. (Garn.). Forældre: Parykmager Erhard R. 

og Maria Rosina. Gift 3. Marts 1755 i Feucht med Margrethe 

Helene Ludwig, f. ca. 1707, begr. 19. Marts 1786 i Kbh. (Garn.), 

(gift i° med Substitut i Landalmisseembedet Johann Martin 

Holling). 

R., der omkring 1745 havde udkastet en Plan om et storstilet

Regenfuss, Frants Michael. 343 

Tavleværk over Konkylier, kom 1755 til Danmark, hvor han havde 

fundet Interesse for Værket, og udnævntes til kgl. Kobberstikker. 

Han opnaaede betydelig økonomisk Støtte hos den danske Regering 

og fik hurtigt lavet de første tolv Tavler. Det voldte imidlertid 

store Vanskeligheder at finde en Tekstforfatter. Dette gav Anledning 

til en Række Stridigheder, inden 1. Bd. udkom 1758, indeholdende 

de nævnte tolv Tavler samt en af Kratzenstein og Lorens 

Spengler med Bidrag af Ascanius og Hofpræsten Gramer forfattet 

Tekst, skrevet dels paa Tysk, dels paa Fransk. Værket, der var udstyret 

med stor Pragt, foreligger kun i ret faa, til Dels indbyrdes 

noget forskellige Eksemplarer. Det vakte i Samtiden stor Opsigt 

paa Grund af sit prægtige Udstyr og vilde, hvis det var blevet fortsat, 

være blevet et af Konkyliologiens Storværker. Da det er et af 

de første Billedværker i den Linnéiske Periode, til hvilket der ofte 

henvises af Tidens Systematikere, har det bevaret en ikke ringe 

Betydning ved Afgørelse af Prioritetsspørgsmaal. Hertil bidrager 

ogsaa, at en Del af Originalstykkerne stadig findes i Zoologisk 

Museum, idet Værket baseredes — foruden paa R.s egen Samling — 

paa Charlottenborg-Institutionens og Kunstkammerets endnu bevarede 

Samlinger. Til Trods for, at der paa dette stort anlagte Værk 

ofredes meget store Summer, udkom kun 1. Bd. I Det kgl. Bibliotek 

opbevares dog en Del upublicerede Tavler til de følgende Bind. 

C. C. A. Gosch: Udsigt over Danmarks zoologiske Litteratur, II, 1875, 

S - a9a - 3,a R. Sparck. 

Regenstein, se Ingerd. 

Regitse, se Richiza. 

Regner (Regnardus), d. ca. 1265, Biskop i Odense. 

R. var Franciskaner, den første Provincialminister for den nylig 

oprettede Ordensprovins Dacia, der omfattede de nordiske Lande. 

Denne ledende Stilling inden for Ordenen synes han dog kun at 

have haft en kortere Tid. Adskillige Graabrødre virkede som 

Kapellaner og Raadgivere hos fyrstelige Herrer; R. fandt sin Plads 

hos Hertug Abel. Paa R.s Tilskyndelse sendte Liibeck 1243 et 

Eksemplar af sin Stadsret til Brug for Borgerne i Tønder (Ms. 

Thott. 2061 4 0 ), hvorved Vej aabnedes for lybsk Ret i Sønderjylland 

i Tilslutning til, hvad der allerede var sket i Holsten. 

Han stod Hertug Abel saa nær, at man mente, han havde været 

Medvider i Kong Eriks Død paa Slien. Abel var kun Konge i to 

Aar, men det lykkedes ham i Forsommeren 1252 at skaffe sin 

svorne Mand Odense Bispestol. Endnu 4. April s. A. nævnes

344 Regner. 

Broder R. i et Kongebrev Side om Side med Broder Adolf, Kongens 

Svigerfader, Holstens Greve, der var traadt ind i Franciskanerordenen. 

Til R. afgav Dronning Mechtilde efter Abels Død sit 

Løfte om at leve i Enkestand Resten af sine Dage. — Under den 

store Kirkekamp stod R. sammen med Ærkebispen og Roskildebispen 

mod Kong Christoffer og hans unge Søn. Han synes at 

have brugt sine Forbindelser fra tidligere Tid, thi blandt de 

Klager, der fra kongelig Side fremførtes mod ham, var, at han 

samlede Penge sammen i Kiel til Raadighed for de holstenske 

Grever under Angreb paa Danmark, og at han paa sin Borg paa 

Als holdt Sammenkomster med Rigets Fjender. Ligesom Ærkebiskop 

Jacob Erlandsen blev R. stævnet til Rom. Den besværlige 

Rejse og det lange Ophold i Syden tog haardt paa ham, gammel 

og svag som han var. Han opnaaede Frikendelse, men døde i 

Rom eller paa Vejen hjem. 30. Juni 1264 havde han paa sin 

Borg Ørkil i Fyn skødet Gods til St. Clara Kloster i Roskilde; 

30. Sept. 1266 nævnes han som død i Kardinallegaten Guidos 

Domsakt. Ellen Jørgensen. 

Rehberg, Poul Kristian Brandt, f. 1895, Fysiolog. F. 29. Marts 

1895 i Middelfart. Forældre: Manufakturhandler, senere Fuldmægtig 

Adolph Boétius R. (1861—1930) og Marie Jakobe Brandt 

(1866—1930). Gift 21. Dec. 1921 paa Frbg. med Vera Sophie 

Jensen, f. 24. Okt. 1898 i Svendborg, D. af Handelsgartner Berend 

J. (f. 1861) og Sophie Aaskov (f. 1863). 

Efter at være blevet Student 1913 fra Schneekloths Skole paabegyndte 

R. det naturhistoriske Studium, som han afsluttede 1921 

med Skoleembedseksamen med Zoologi som Hovedfag. Han kom 

under dette Studium gennem sit ferskvandsbiologiske Speciale ind 

paa fysiologiske Problemer og knyttedes kort efter sin Eksamen 

som Assistent til det af Aug. Krogh ledede zoofysiologiske Laboratorium, 

ved hvilket han siden har været ansat. Han kom her hurtigt 

ind paa det Felt, hvor han siden i Hovedsagen har arbejdet, 

nemlig Nyrens Funktion. Han har herom skrevet en Række Afhandlinger 

under Fællestitlen »Studies on Kidney functions«, for 

hvilke han 1926 erhvervede den filosofiske Doktorgrad. Disse 

Undersøgelser har gjort ham kendt saavel i fysiologiske Kredse som 

blandt Klinikere, og han har været i et omfattende Samarbejde 

med de sidstnævnte, hvilket bl. a. har fundet Udtryk i den sammen 

med C. Holten skrevne Bog »Studies on Bright's Disease«. 

Ud over sine videnskabelige Arbejder vedrørende Nyrens Funktion 

har R. igennem snart tyve Aar ydet en betydelig Indsats som Vej-

Rehberg, Poul Brandt. 345 

leder for de mange Videnskabsmænd og Læger fra Ind- og Udland, 

som har arbejdet paa Zoofysiologisk Laboratorium; i denne Forbindelse 

kan nævnes den vigtige metodiske Indsats, han har udøvet 

gennem Konstruktionen af en Mikroburette. Ogsaa for Undervisningen 

i Zoofysiologi har R. haft Betydning, og 1936, da 

Aug. Krogh ønskede sig fritaget for Undervisningen, blev denne 

helt overtaget af R., der udnævntes til Lektor i Zoofysiologi ved 

Universitetet. Baade gennem sit Arbejdsfelt og sin Metode er R. 

helt ud Elev af Aug. Krogh. 

Selvbiografi i Univ. Progr. Nov. 1926, S. 159. R, Sptirck. 

Rehhoff, Johannes Andreas, 1800—83, Superintendent. F. 28. 

April 1800 i Tønder, d. 9. Jan. 1883 i Hamburg, begr. sst. Forældre: 

Archidiaconus, senere Sognepræst i Broager Philip Andreas 

R. (1764—1833) og Maria Christina Klinck (1772—1856). Gift 

27. Maj 1831 i Broager med Inger Kirstine Wilhelmine Winding, 

f. 17. Sept. 1809 i Flensborg, d. 15. Sept. 1891 i Hamburg, D. af 

Købmand Hans Cramer W. (1766—1812) og Sophie Marie 

Christiansen (d. senest 1845). 

R. blev Student 1819 fra Husum og studerede Teologi i Kiel 

og Berlin, indtil han 1824 bestod teologisk Embedseksamen paa 

Gottorp. 1826 blev han Andenpræst i Tellingstedt, Ditmarsken 

og 1830 Archidiaconus i Tønder for saa 1837 at faa Stillingen 

som Sognepræst i Aabenraa og Provst for Aabenraa og Løgumkloster 

Provsti. Han var i Besiddelse af megen administrativ 

Dygtighed og stor Veltalenhed, og det lykkedes ham da ogsaa at 

samle sig en betydelig Menighed, men da den nationale Spænding 

begyndte, optraadte han som en af Slesvigholstenismens 

ivrigste Bannerførere, talte og bad i Kirken for »unser deutsches 

Vaterland«, hvorved han vakte stærk Uvillie i Nordslesvig, især da 

han tillige stillede sig ganske uforstaaende over for den vaagnende 

Danskhed. Saaledes ivrede han imod Oprettelsen af de 

danske Blade og Spredningen af dansk Læsning. 1840 udtalte 

han sin Foragt over for Urmager Fr. Fischers »Dånischthumelei«, 

og da Christen Kold n. A. opsøgte ham for at tale 

med ham om dansk Folkeaands Vækkelse, svarede han: »Det kan 

ikke gaa an; vi har ingen Folkeaand her. Vi er ikke danske. 

Gud bevares.« Treaarskrigen blev skæbnesvanger for ham. Den 

provisoriske Regering udnævnte ham Juli 1848 interimistisk, 

Marts 1849 fast til Superintendent for de dansksprogede Menigheder 

i Nordslesvig; dog kom han ikke til at træffe andre Bestemmelser 

under Krigen, end at Tørninglen Maj s. A. hen-

346 tehhoff, J. A. 

lagdes formelt under hans Tilsyn. Allerede Jan. 1850 afskedigedes 

han af den danske Regering paa Grund af Lydighedsnægtelse. 

Som Udtryk for Anerkendelse af hans kirkelige Betydning og 

Deltagelse i hans Skæbne kreeredes han s. A. til Dr. theol. ved 

Kiels Universitet. Juni 1851 udnævntes han til Sognepræst ved 

den store St. Michaelis Kirke i Hamburg. 1864 fik han Orlov 

for at reorganisere det slesvigske Kirke- og Skolevæsen, men afslog 

Tilbudet om at blive Generalsuperintendent. 1879 nedlagde 

han sit Embede, fordi det hamburgske Senat havde stadfæstet 

Valget af et Medlem af Protestantforeningen til Præst. Han udgav 

»Homiletisches Magazin« (I—II, 1833—34) og »Achtzehn 

Predigten« (1850). Ved hans 50 Aars Præstejubilæum 1876 oprettede 

Præsterne i Hertugdømmerne en R.-Stiftelse for teologiske 

Studenter. — R. 1841. — Litografi af Otto Speckter 1853. 

Zum Gedåchtnis an D. Joh. Andreas Rehhoff, 1883. Schriften des Vereins 

fur schl.-holst. Kirchengeschichte, 2. Rk., I, 3. Hæfte, 1898, S. 34, 

72 ff., 75, 81, 83, 107, 122 ff. P. Lauridsen: Da Sønderjylland vaagnede, 

II og IV, 1911—16 (se Registrene). Aage Dahl: Sønderjyllands Bispehistorie, 

1931, S. 84 f. Sprogforeningens Aarsberetning 1933—34, S. 26. Kirkehist. 

Saml., 6. Rk. I, 1933—35, S. 644, 649 f., 657. ^ p pekrsen 

Rehling, Erik Johan Gerhard, f. 1890, Skolemand og Filolog. 

F. 12. Febr. 1890 i Kbh. (Pauls). Forældre: Læge Børge Johannes 

Louis R. (1859—1938) og Neeltje Johanne Fich (f. 1869). Gift 

i° 31. Maj 1911 paa Frbg. (b. v.) med Gudrun Schneekloth, 

f. 21. Nov. 1887 paa Frbg., D. af Skolebestyrer Karl Andreas S. 

(1849—1912) og Hal vordine Schneekloth Tuxen (f. 1854). Ægteskabet 

opløst. 2 0 23. Maj 1936 i Charlottenlund (b. v.) med 

Marikke Dagny Hansen, f. 25. Sept. 1907 i Jels, D. af Kreaturhandler 

Christian Mathisen H. (f. 1866) og Hansine Nielsen (f. 1873). 

R. blev Student 1908 fra Metropolitanskolen, cand. mag. 1915 

(Dansk, Tysk, Engelsk), Gymnasielærer ved Østre Borgerdydskole 

1916, Adjunkt 1920 og Lektor sst. 1932, var desuden Lærer ved 

Købmandsskolen 1915—18, ved Faglærerindekursus ved N. Zahles 

Skole 1919—32 og er fra 1929 Lærer ved Statens Lærerhøjskole. 

R. er Elev af Verner Dahlerup og Otto Jespersen og sluttede sig 

til den Kreds af unge og yngre Filologer, der navnlig kastede sig 

over moderne Dansk (den »synkroniske« Skole) og byggede videre 

paa det af H. G. Wiwel i Bogen »Synspunkter for dansk Sproglære« 

(1901) og Otto Jespersen i forskellige Værker skabte Grundlag for 

moderne Sprogbeskrivelse. Den deskriptive Grammatiks Gennembrud 

i Forskningen affødte adskillige Forsøg paa Omlægning af

Rehling, Erik. 347 

Sproglæreundervisningen i Skolen. For Danskens Vedkommende 

blev det R.s Lærebøger, der bragte Synspunkterne til 

Sejr. Med »Dansk Grammatik. Med Øvelser« (1924), en forkortet 

Udgave af samme Bog »Dansk Grammatik for Begyndere« (1925) 

og en omarbejdet delvis ny Fremstilling »Dansk Grammatik til 

Skolebrug« (1937) gav han Skolen et Hjælpemiddel ved den sproglige 

Danskundervisning, som bevirkede noget i Retning af en Epoke. 

Det pædagogiske Selskab nedsatte 1925 et Udvalg, hvori R. blev 

den ledende Kraft, til at undersøge Muligheden for at omlægge 

Undervisningen efter de Wiwel'ske Synspunkter, et Udvalg, der 

senere tiltraadtes af Lærerorganisationerne, og som 1928 afgav sin 

Betænkning, »Mindstefordringer i dansk Grammatik«, der blev 

Grundlaget for den n. A. reviderede Læseplan for Kbh.s Kommuneskoler 

og 1936 optoges som Bilag i Betænkningen »Den praktiske 

Mellemskole«, afgivet af et af Ministeriet nedsat Udvalg til Udarbejdelse 

af Læseplaner for den udvidede Folkeskole. At de R.ske 

Princippers Anerkendelse bragte større Klarhed og Frugtbarhed 

ind i Skolens Arbejde med dansk Grammatik, er utvivlsomt, og 

Vægten af R.s Indsats ses deraf, at saa at sige ethvert pædagogisk 

Hjælpemiddel, der siden 1924 er fremkommet inden for Faget, har 

været præget af hans Synspunkter, om end disse endnu ikke har 

formaaet at skabe den enkle og faste Nomenklatur, der er en nødvendig 

Betingelse for, at Skolegrammatikken kan komme i fast 

Leje. Værdien af R.s Arbejde hviler imidlertid ikke alene paa, 

at han fra sin Ungdom har haft Held til at gøre Wiwels Synspunkter 

(og dermed Sproglæren) frugtbringende i pædagogisk Arbejde, men 

mindst lige saa meget paa, at han som Forsker har fulgt med i den 

stærke Udvikling, det videnskabelige Studium har faaet i det samme 

Tidsrum (han var Medstifter af og i Aarene 1913—20 Medlem af 

Bestyrelsen for Selskab for nordisk Filologi, 1926—28 dets Formand). 

Han er derved ikke alene blevet en betydelig Kraft for 

Gymnasieundervisningen, hvor han ogsaa har været med til gennem 

nye Lærebøger (»Modersmaalet«, I—II, 1936, sammen 

med Einer Andersen; »Svenske Forfattere i Udvalg«, 1930, sammen 

med G. Hasselberg) at bringe Skolens Undervisning paa 

Højde med Udviklingen, men har ogsaa været medvirkende ved 

Uddannelsen af Folkeskolens Lærere dels gennem en med Ministeriets 

Støtte 1932 udgivet grammatisk Haandbog for Seminarierne 

(»Det danske Sprog«), dels ved en interesseret Lærervirksomhed 

paa Statens Lærerhøjskole og Deltagelse i Censuren 

i Dansk ved Lærereksamen (fra 1924). Med sin faglige Indsigt 

og pædagogiske Evne staar han i første Række blandt de

348 Rehling, Erik. 

kyndige Popularisatorer af Forskningens Resultater, som intet 

Fag kan undvære. 

Personalhist. Tidsskr., 6. Rk., VI, 1915, S. 185. 

F. C. Kaalund-Jørgensen. 

Rehling, Svend, f. 1893, Præst. F. 27. Marts 1893 i Kbh. (Pauls). 

Broder til Erik R. (s. d.). Gift 10. Aug. 1917 i Kbh. (Johs.) med 

Bertha Emilie Elisabeth Salto, f. 30. Juli 1893 i Kbh., D. af Kaptajn, 

senere Oberst, Direktør i Hærens tekniske Korps Hans 

Christian S. (1854—1925, gift 2° 1916 med Agnes Noe, f. 1877) 

og Ingeborg Heide (1859—1911)- 

R. blev Student 1911 fra Metropolitanskolen og cand. theol. 1917. 

Han var præsteviet Medhjælper i Grenaa 1918—20, Landssekretær 

for K.F.U.M. i Danmark 1921—25, Sognepræst paa Strynø 1925 

—30 og ved Citadelskirken i Kbh. 1930—37, er fra 1937 Sognepræst 

ved Garnisons Kirke sst. Han var tidligt blevet knyttet til 

det kristelige Ungdomsarbejde, 1920—26 var han Sekretær for 

De kristelige Seminaristmøder og 1926—28 deres Formand, 1929 

blev han Medlem af Fællesstyrelsen for K.F.U.M. og K. i Danmark 

og er fra 1937 Formand for K.F.U.M. i Danmark. Han var 

Formand for Landsudvalget for Alverdens Drenges Dag 1925—37 

og er Medlem af Hovedbestyrelsen for Foreningen Dannevirke fra 

1931. Samtidig med at R. i alt dette Ungdomsarbejde udfoldede 

en betydelig Energi, udgav han en Række Digtsamlinger, bl. a. 

»Druer af Torne« (1920), »Det evige Liv« (1923), »Lykkens Børn« 

(1928), »Et Aar i Digt og Sang« (1930) og »David synger for Saul« 

(1936). Endvidere har han bl. a. udgivet »Giv dig helt. En Ungdomsforkyndelse« 

(1925), »Tydelig Kristendom« (1932) og Fortællingen 

»Et sønderbrudt Hjerte« (1922). Han var Medudgiver af 

Andagtsbogen »Bækken ved Vejen« (1924) og er Redaktør af »De 

unges Julebog« (1923 ff.). Endelig har han bl. a. oversat Auk. 

Oravala: »Ødemarkens Profet« (I—II, 1921—22), Hilja Haahti: 

»Israels Døtre« (1924), E. Fogelklou: »Frelseren« (1926) og Olle 

Nystedt: »Nathan Soderblom« (1932). 

Studenterne 1911, 1936, S. 27 f. Hans Koch. 

Reich, Christian Emilius, 1822—65, Officer, Krigsminister. F. 18. 

April 1822 i Kbh. (Trin.), d. 14. Juli 1865 sst. (Helligg.), begr. sst. 

(Ass.). Forældre: Inspektør ved Trinitatis Arbejdshus Johan Frederik 

R. (ca. 1778—1829) °g Ane Cathrine Elisabeth Harhoff 

(1783—1865). Gift 7. Okt. 1852 i Kbh. (Holmens) med Anna 

Martine Andresine Løper, f. 23. Maj 1825 i Kbh. (Holmens),

350 Reich, C. E. 

og Andræ, modtog han 18. Maj den »ulykkelige Udnævnelse til 

Krigsminister« ad interim og havde n. D. den Tilfredsstillelse at 

meddele Ankjær, at en »Adskillelse« var nødvendig. Han havde 

misbilliget Krigsministeriets hidtidige, til Dels af det samlede Ministerium 

paavirkede, Indgriben i Overkommandoens Dispositioner 

og skrev straks til denne, at den »udelukkende skal have den egentlige 

Kommando over den aktive Hær«. Af Kongen var hans Indtræden 

i Ministeriet blevet modtaget med megen Sympati, og i 

Statsraadsmøderne faldt Kongens og R.s Syn paa politiske Forhold 

og Krigens eventuelle Fortsættelse efter Vaabenstilstanden jævnlig 

ret nær sammen. For Monrad m. fl. blev R.s Stilling til Overkommandoen, 

men navnlig hans Tvivl om Muligheden for aktiv 

Krigsføring, hans Skepsis over for aktiv Hjælp fra England samt 

hans Indvendinger mod Delingslinien Sli—Dannevirke derimod en 

Skuffelse, og allerede 17. Juni ansaa R. det selv for rigtigt at indgive 

Afskedsbegæring til Monrad. Denne bad dog R. se det an 

foreløbig. Ais' Fald 29. Juni medførte det i Forvejen vaklende 

Ministeriums Fald; allerede s. D. spurgte Kongen R., om denne 

vilde danne Ministerium, hvad R. undslog sig for. 8. Juli indgav 

Monrad Ministeriets Afskedsbegæring, der blev modtaget, og R. 

vendte tilbage til Højskolen. Hans Helbredstilstand var blevet 

vaklende, og Døden indtraadte pludseligt. — R. var en matematisk 

Begavelse, ivrig Dyrker navnlig af Sandsynlighedsregningen og 

Astronomien og desuden ivrig Botaniker; en vindende Personlighed, 

frisindet, selvstændig, en tro Fædrelandsven. — 1857 var han 

Medstifter af Sparekassen Bikuben og blev senere Medlem af dens 

Repræsentantskab. Sammen med Kammerater grundede han 1855 

»Tidsskrift for Krigsvæsen« og skrev et Par Afhandlinger dertil. 

Han udarbejdede og udgav »Forelæsninger over Balistik« og var 

Medarbejder ved Festskriftet om Højskolens første 25 Aar (1855). Fra 

1862 var han Medlem af Videnskabernes Selskab. — Dagbog i 

Rigsarkivet. Breve til og fra R. i Det kgl. Bibliotek. — R. 1848. 

DM. 1856. K. 2 og K. 1 1864. — Træsnit 1865. 

Dansk Milit. Tidsskr. 1865, S. 155—60. Berl. Tid. og Fædrelandet 15. Juli 

1865. 111. Tid. 23. Juli 1865. Den dansk-tydske Krig 1848—50, udg. af Generalstaben, 

II, 1873—78, S. 319, 583, 750. Den dansk-tydske Krig 1864, udg. 

af Generalstaben, I—III, 1890—92. Statsraadets Forhandl, om Danmarks 

Udenrigspolitik 1863—79, udg. af Aage Friis, 1936. 4. Division i Nørrejylland 

1864, udg. af Generalstaben ved J. Johansen, 1936, S. 237. A. F. Kriegers 

Dagbøger 1848—80, III, 1921. Dsk. Mag., 6. Rk., II, 1916 (R.s 1864-Dagbog). 

N. Neergaard: Under Junigrundloven, II, 1916. C. Th. Sørensen: Den 

anden slesv. Krig, III, 1883. D. G. Monrads Deltagelse i Begivenhederne 1864, 

ved Aage Friis, 1914. N. P. Jensen: Oberst Fr. Læssøe, 1912. Samme: Livs-

Reich, C. E. 351 

erindringer, I—II, 1915—16. Gehejmeraadinde Andræs Dagbøger, I—III, 

1914—20. En Generalstabsofficer i 1864 (J. Clausen og P. Fr. Rist: Memoirer 

og Breve, XLVI), 1925. General de Meza's Krigs-Dagbøger 1849—51, ved 

K. C. Rockstroh, ,928. Rockstroh. 

Reiersen. Den borgerlige Slægt R. føres tilbage til Tømmermand 

ved Holmen Reier R. (1642—1711), hvis Søn Bogholder ved 

Søetatens Generalkommissariat Justitsraad Jens R. (1670—1732) 

var Fader til Sognepræst i Svendborg Nicolai R. (1707—78), til 

Kommandørkaptajn Christian R. (1710—64), til Justitsraad, Direktør 

for Fabrikvæsenet i Kbh. Peter R. (1713—73) — hvis Søn var 

nedenn. Legatstifter Konferensraad Niels Lunde R. (1742—95) — 

til Kontreadmiral Friederich R. (1715—84) og til nedenn. Sognepræst 

i Hillerød Andreas R. (1716—85); af dennes Børn skal nævnes 

Sognepræst i Nibe, Provst Jens R. (1747—1827) og Amtsforvalter 

i Vordingborg Hans Henrik Peter R. (1750—1805), der var Fader 

til Christiane Margrethe R. (1785—1850) — gift med Kancellideputeret 

Christian Frederik Berner (1773—1827, s - d.) — til 

Sekretær ved Kbh.s Skolevæsen, Etatsraad Peter Thestrup R. 

(1792—1876) og til nedenn. Politiretsassessor Christian R. (1792— 

1876). Ovenn. Kommandørkaptajn Christian R. (1710—64) var 

Fader til Kommandørkaptajn Jens R. (1747—1817) og til Konferensraad, 

Deputeret i Danske Kancelli Holger Christian R. (1746— 

1811), hvis Sønnesøn var Forfatteren, Overlærer Christian Frederik 

R. (1826—74). 

Den Reiersenske Families Stamtavle, 1877. C. Nyrop: Niels Lunde Reiersen, 

1896, S. 3-17. Albert Fabritius. 

Reiersen, Andreas, 1716—85, Præst. F. 5. Nov. 1716 i Kbh. 

(Frue), d. 9. April 1785 i Hillerød, begr. sst. Forældre: Justitsraad, 

Bogholder ved Søetatens Generalkrigskommissariat Jens R. 

(1670—1732) og Cathrine Wienecken (1688—1737). Gift 4. Sept. 

1743 i Kbh. (Helligg.) med Christine Lunde, f. 12. Febr. 1722 i 

Roskilde, d. 18. Sept. 1791 i Kbh. (Holmens), D. af Borgmester 

og Stiftsskriver i Roskilde Niels Hansen L. (1680—1734, gift 2° 1724 

med Johanne Bjørnsen, ca. 1703—60) og Maren Larsdatter Weile 

(1684—1722). 

R. blev Student 1735 fra Frue Skole i Kbh. og tog teologisk 

Attestats 1738. I sin Studietid havde han en god Velynder i Hans 

Gram, til hvis rigt forsynede Bibliotek Adgangen stod ham aaben. 

Tydelige Spor heraf bærer da ogsaa et Par Disputatser af antikvarisk 

og eksegetisk Indhold, han udsendte i disse Aar, og som vidner

352 

Reiersen, Andreas. 

baade om Interesse og Talent for historisk-filologiske Undersøgelser. 

1742 blev R. Sognepræst i et adeligt Patronatskald, Mov ved 

Aalborg, og medens han i henved en Menneskealder sad i dette 

lille Embede, fortsatte han ufortrødent sine Studier, der gav sig 

Udtryk i et flittigt og i flere Henseender fortjenstfuldt Forfatterskab. 

1750—57 udgav han saaledes i tre svære Kvartbind en Oversættelse 

efter den græske Originaltekst afjosephus' »Jødiske Historie«. 

I Indledningerne tager R. stærkt Parti for Josephus; Oversættelsen 

selv er udarbejdet med Omhu og fremtræder i et klart og godt Dansk 

(en ny Udgave af »Jødernes Krig med Romerne« kom saa sent 

som 1881 ved J. Belsheim). Af lignende Karakter er ogsaa R.s rigt 

kommenterede Oversættelser af Jobs Bog og af Origines' Skrift 

mod Celsus, der dog ikke naaede længere end til Manuskriptet 

(nu i Det kgl. Bibliotek, Thott, 4 0 , Nr. 6 og 95—96). Derimod 

lykkedes det ham 1769 at faa udgivet en Oversættelse af J. L. Kohlers 

tyske Fortsættelse (III—IV) af Ludvig Holbergs Kirkehistorie, 

hvori han havde indarbejdet en Del Stof om den danske Kirkes Historie. 

1769 kom ogsaa »Pave Clementis XI Bulle Unigenitus med dens 

historiske Beskrivelse til vore Tider«, et vel ikke meget dybtgaaende, 

men solidt historisk Arbejde, der er typisk for Tidens konfessionelt 

bestemte, antikatolske Kirkehistorieskrivning. — S. A. forflyttedes 

R. som Sognepræst til Ringsted og Benløse, og 1775 blev han tillige 

Provst i Ringsted Herred. Da han blev knyttet til en af Sjællands 

anseligste Kirker, fik hans historiske Sans ny Næring, og han udgav 

1779 »Beskrivelse over St. Bendts Kirke i Ringsted«, der udmærker 

sig ved sin omhyggelige Stofsamling. Da R. paa Grund af Stridigheder 

vedrørende Fællesskabets Ophævelse var kommet i et spændt 

Forhold til sine Menigheder, søgte han snart Forflyttelse og blev 

1778 Slotspræst ved Fr.borg samt Sognepræst i Hillerød og Herlev. 

Af sine Biskopper, Broder Brorson og Ludvig Harboe, fik R. et 

meget godt Lov som Præst. At dømme efter et Bind kunstløse 

Rimerier, han 1758 udsendte under Titel: »Nogle gudelige Tanker 

over Søn- og Helligdagenes Høymesse-Texter«, har han hyldet en 

afgjort konservativ, noget pietistisk farvet Kristendomsopfattelse. 

Er det rigtigt, at det er R., som 1781 har besørget den anonyme 

danske Oversættelse af A. G. Spangenbergs »Idea fidei fratrum«, 

kunde det tyde paa en vis Hældning mod Herrnhutismen. 

Kirkehist. Saml., 3. Rk., V, 1884—86, S. 702; 4. Rk., II, 1891—93, S. 595. 


Reiersen, Christian, 1792-1876, Politiretsassessor og Censor i Kbh. 

F. 17. Juni 1792 i Vordingborg, d. 25. Sept. 1876 i Kbh. (Frbg.),

Reiersen, Christian. 353 

begr. paa Frbg. (Solbjerg). Forældre: Amtsforvalter Hans Henrik 

Peter R. (1750—1805) og Birgitte Christine Bernth (1766—1828, 

gift 2° 1810 med Major, senere Oberst Christian Frederik Grimer, 

1772—1846, gift 2° 1829 med Christiane Birgitte Hornsyld, 1801 

—61). Gift 29. Juni 1832 i Horsens med Johanne Cathrine Bernth, 

f. 19. Okt. 1809 i Korsør, d. 23. Nov. 1883 paa Frbg., D. af Borgmester 

i Korsør, senere Herredsfoged i Vor og Nim Herreder, 

Etatsraad Lauritz Andreas B. (1782—1860, gift 2° 1810 med Stephine 

Lange, 1792—1872) og Johanne Klingberg (ca. 1790—1810). 

R. blev 181 o dimitteret fra Herlufsholm, 1815 juridisk Kandidat, 

og 1825 konstitueredes han som Assessor i Kbh.s Politiret med fast 

Ansættelse to Aar senere. 1834 overtog han tillige Censuren af de 

uprivilegerede Blade og trykte Skrifter under 24 Ark, der udkom 

i Kbh. Dette sidste Arbejde voksede saa stærkt, at han 1839 blev 

fritaget for Politiretssagernes Behandling. 1845 afgik han som 

Assessor, men fortsatte som Censor, indtil Presseloven af 3. Jan. 

1851 traadte i Kraft, og det er da ogsaa især i denne Egenskab, 

hans Navn er kendt. Regeringens Censor maatte naturnødvendigt 

blive Genstand for Angreb og Spot fra det voksende Frisinds Side 

— navnlig »Corsaren« var efter ham og hans »Maa trykkes« —, 

men rent personligt anerkendtes han som en velvillig og ikke uforstaaende 

Mand. — Justitsraad 1840. Etatsraad 1847. 

A. Leth og G. L. Wad: Medd. om Dimitterede fra Herlufsholm, I, 1875, S. 

170. H. Ploug: Carl Ploug, I, 1905. Oluf H. Krabbe: Dansk Presseret, 1939. 

H. Vestberg. 

Reiersen, Niels Lunde, 1742—95, Fabrikembedsmand, Handelsmand 

og Legatstifter. F. 16. Febr. 1742 i Kbh. (Holmens), d. 20. 

Juli 1795 sst. (Nic), begr. sst. (Ass.). Forældre: Bogholder ved det 

almindelige Varemagasin, Justitsraad Peter R. (1713—73) og 

Anna Elisabeth Lunde (1719—79). Ugift. 

R. var som Dreng en Tid til Søs, men adjungeredes 1760 Faderen 

som Bogholder ved Varemagasinet, og 1763 betroedes det ham at 

gaa med en Prøvesending af Magasinets Varer til Thorn i Polen. 

Da Magasinet 1768 omordnedes, blev han dets Bogholder og Kasserer, 

og n. A. blev han tillige Sekretær ved en Kommission, der 

skulde have Opsyn med Landets Fabrikvæsen, hvad der førte til, 

at han 1774 blev selvstændig Fabrikkommissær for Kbh. Da Varemagasinet 

paa ny omordnedes 1777, blev han Medlem af dets 

Direktion og 1782, da det ophørte, Medlem af Fabrikdirektionen. 

I sin Stilling som Fabrikkommissær (1774—77) viste han sig som 

en energisk Embedsmand med et klart Syn paa Forholdene, men 


354 Reiersen, Niels Lunde. 

foruden at være Embedsmand var han tillige baade Fabrikant og 

Købmand. Fra Begyndelsen af 1775 overtog han den af Staten 

i sin Tid drevne kgl. Silkefabrik, som hans Fader fra 1760 havde 

været Medejer af. I denne sin industrielle Virksomhed nød han 

Statens Støtte i væsentlig Grad; fra 1786 var Grosserer Hans Brandorph 

hans Kompagnon i Fabrikken. Det er dog næppe ved denne 

Virksomhed, at han tjente siri store Formue, men snarere ved den 

Handelsforretning, han 1775—90 drev sammen med Frédéric de 

Coninck (s. d.). Handelshuset de Coninck & R. deltog dristigt 

og heldigt i den Handelskamp, som de daværende Krigsforhold 

aabnede for de neutrale Magter. Det bragte en Række Skibe, som 

tilhørte krigsførende Staters Undersaatter, under dansk Flag og 

gennemførte sejrrigt de private ostindiske Ekspeditioner, hvad der 

rejste en Storm imod det i Asiatisk Kompagni, der tidligere havde 

haft Monopol paa denne Handel; 1787 overtog det det østersøiskguineiske 

Kompagni. 1783 købte R. Godserne Nysø, Jungshoved 

og Oremandsgaard og 1785 Lilliendal, Høfdinggaard og Skuderupgaard. 

Han var en Forretningsmand med betydelige Evner, en 

handlekraftig, selvstændig og vidtskuende Personlighed. Ved sit 

Testamente af 30. Marts 1793 stiftede han det R.ske Fond, der 

skulde tjene til »Manufakturvæsenets og Industriens Udvidelse og 

Forøgelse« baade ad teoretisk og praktisk Vej i Kbh. og de sjællandske 

Købstæder. Beholdningen i hans Bo, der overgik til Fondet, 

var ca. 499 000 Rdl.; Legatkapitalen er nu ca. 1,1 Mill. Kr. — 

Agent 1774. Etatsraad 1783. — Maleri af E. Pauelsen 1784 (Fr.borg), 

litograferet 1854 af I. W. Tegner. Miniature. Medailler 

af C. Christensen 1831 og A. Hoppensach 1887. 

C. Nyrop: Niels Lunde Reiersen, 1896. Tidsskr. for Industri, XXII, 1921, 

S - 8l_84, C. Nyrop (Povl Engelstoft*). 

Reimann, Arnold Eugen, 1827—88, Bankdirektør. F. 24. Febr. 

1827 i Kbh. (Petri), d. 15. Juni 1888 i Skovshoved, begr. i 

Kbh. (Ass.). Forældre: Bogholder, senere Købmand og Eddikebrygger, 

Carl Christian R. (1798—1852) og Sina (Euphrosyne) 

Brigitta Peerhøy (1801—46). Gift 20. April 1850 i Kbh. (Frue) 

med Christiane Frederikke Jacobsen, f. 4. Dec. 1830 i Kbh. 

(Frue), d. 16. April 1888 sst. (Frbg.), D. af Høker, senere Gæstgiver 

i »Tre Hjorter« Niels J. (ca. 1787—1849, gift i° 1819 med 

Bolette Nielsdatter, ca. 1771—1822, gift i° 1802 med Høker, 

senere Øltapper Simon Rasmussen, d. 1813) og Cecilie Kirstine 

Larsen (1803—43). 

Allerede i en Alder af elleve Aar fik R. en Ansættelse paa Told-

356 Reimann, Chr. 

Juli 1887 i Trondhjem med Margit Meisterlin, f. 6. Okt. 1863 i 

Trondhjem, d. 21. Febr. 1927 i Skovshoved, D. af Grosserer, 

Sekretær i Norges Bank Vilhelm Marius Leonhardus M. (1837 

—1910) og Marianne Sara Elisabeth Hartmann (1839—1929). 

R. blev Student 1871 fra Borgerdydskolen paa Christianshavn, 

uddannedes 1871—77 i Veksellererfaget hos D. B. Adler og virkede 

derefter 1877—86 som Vekselmægler hos J. S. Salomonsen & Co. 

1887 etablerede han sig selvstændig som Veksellerer og Bankier 

og drev denne Forretning helt op til 1917. I de sidste Aar var 

hans Forretning dog ikke særlig omfattende. 1913 blev han 

Formand for Vekselmæglernes og Veksellerernes Kursnoteringsudvalg, 

hvilken Post han beklædte til 1917. 1914—19 var han 

desuden Medlem af Grosserer-Societetets Komite. Som Formand 

for Kursnoteringsudvalget nød R. stor Respekt baade i Kraft af 

sin Myndighed og sin Uafhængighed, men hans noget stejle Natur 

bevirkede, at han var en ensom Mand. Alle var dog, 

navnlig i Tiden efter hans Afgang som Formand for Kursnoteringsudvalget, 

enige om at anerkende hans Dygtighed og usædvanlige 

Myndighed paa den Post, han havde beklædt i en meget 

vanskelig Tid. — R. 1920. j m Vestberg. 

Reimer, Signe Christine Antoinette Manna, f. 1858, Journalist 

og folkloristisk Forfatter. F. 15. April 1858 i Haarslev ved Bogense. 

Forældre: Lærer Hans Berthel R. (1800—72, gift i° 1824 med 

Christine Margrete Lund, 1795—1851) og Kirsten Poulsdatter 

(1827—1920). Ugift. 

Efter Skolegang hjemme og senere fem Aar i et Pigeinstitut i 

Viborg var C. R. en Tid Lærerinde i private Hjem og ledede 

1886—97 Badepensionater i Nordsjælland. Vintrene i disse Aar 

benyttede hun til skriftligt Arbejde. Derefter tog hun fast Ophold 

hos Moderen i Odense, hvor hun siden har boet og bortset fra husligt 

Arbejde i Hjemmet helt har kunnet samle sig om litterær 

Virksomhed. Hun har til Blade og Tidsskrifter skrevet over 5000 

større og mindre Artikler, der foruden aktuelt Stof især har omhandlet 

Husvæsen, Naturforhold, Silkeavl, Dyrebeskyttelse, biografiske 

Emner og Folkeminder. 1908 udgav hun »Hjemmets Bog« 

(svensk Udg. 1909), der ikke blot tager Sigte paa praktisk Husførelse, 

men ogsaa paa sundt og godt Hjemliv. Hendes betydeligste 

Arbejde er »Nordfynsk Bondeliv i Mands Minde«, der udkom i 

fem Dele 1910—19. Foruden Afsnit ud over Emnets Grænser giver 

dette Værk en grundig og paalidelig Skildring af den Bondestand, 

hvis Liv og Forhold C. R. gennem Opvækst og mødrene Afstam-

Reimer, Christine. 357 

ning er nøje fortrolig med. Dens Fromhed, Pligtfølelse, Flid, Retsindighed, 

Nøjsomhed og Hjælpsomhed fremhæves, dens Svagheder 

og Fejl paatales. C. R.s naturlige Forudsætninger for indgaaende 

og forstaaende at skildre Kvinden og hendes Arbejde 

har bidraget til at øge Værkets Værdi. En Samling paa 5000 

Folkemaalsord og Ordsprog har C. R. overgivet til Udvalg for 

Folkemaal og Dansk Folkemindesamling. De bedste af de Egenskaber, 

hun priser hos Bondestanden, har hun selv lagt for Dagen 

som Menneske og Forfatter. Hendes litterære Produktion er ikke 

blot skabt gennem Flid, men ogsaa gennem en uforfærdet Stræben 

efter at komme Sandheden nærmest muligt. Hun har modtaget 

Dyreværneforeningen Svalens Emblem i Guld, er siden 1920 Æresmedlem 

af Nordfyns Museumsforening og siden 1921 af Selskabet 

for Silkeavl og Morbærbuskdyrkning i Danmark af 1900. — Papirer 

i Dansk Folkemindesamling, Landsarkivet for Fyn og Fyns Stiftsmuseums 

Hjemstavnssamling.. 

Slægt i Nordfynsk Bondeliv, V, 1919, S. 824—28. Fyns Tid. 14. April 1928, 

25. Juli og 9. Okt. 1929, 10. og 14. April 1938. Fynsk Hjemstavn, III, 1930, 

S. 68 f; VI, 1933, S. 49—54. Fyens Stiftstid. 10. April 1938. 

H. C. Frydendahl. 

Reimers, Martin Niels, f. 1874, Apoteker. F. 2. Juli 1874 i 

Aabenraa. Forældre: Apoteker Diderik Martin Christian R. (1845— 

1902, gift 2° 1879 me

og Louise Frederikke Dorthea Andersen (1852—77). Gift 15. Okt. 

1903 i Aarhus med Astrid Winge, f. 17. Maj 1884 i Aarhus, D. af 

Sagfører Sigfred Victor W. (f. 1851) og Agno Margrethe Rian 

(£ 1855). 

R. blev Student 1892 fra Aarhus og var derefter Discipel paa 

Helms' Apotek i Horsens 1892—95, tog farmaceutisk Kandidateksamen 

1897 og blev cand. phil. s. A. Han studerede i Tyskland 

og Frankrig 1897—1900 og vendte hjem som Dr. pharm. ved 

Universitetet i Paris for Afhandlingen »Les Quinquinas de Culture« 

(1900). Han konditionerede paa Løveapoteket i Aarhus, som ejedes 

af Faderen, indtil han selv overtog det ved dennes Død 1902. 

Inden for sit Fag har R. haft mange Tillidshverv; 1903 blev han 

korresponderende Medlem af Société de Pharmacie de Paris, 1908 

Kasserer i Aarhus for Det farmaceutiske Understøttelsesselskab. 

I Danmarks Apotekerforening blev han Medlem af Bestyrelsen 

1909, Næstformand 1929 og var Formand 1930—39. Endvidere 

har han siddet i Bestyrelsen bl. a. for Arveprinsesse Carolines Børneasyl 

fra 1906, for Aarhus Turistforening 1908—19, for Aarhus

35« 

Reimers, M. JV. 

Museum fra 1909, Alliance framjaise fra 1912 og for Spare- og 

Laanekassen i Aarhus fra 1929. Han har skrevet en Del Artikler 

i inden- og udenlandske Fagskrifter og var Medarbejder ved »Dansk 

biografisk Haandleksikon« (I—III, 1918—26). Sit Apotek har 

han ved stadige Udvidelser og Forbedringer indrettet overmaade 

praktisk og tidssvarende. — R. 1928. — Maleri af William ScharfF. 

E. Dam og A. Schæffer: De danske Apotekers Historie, I, 1925, S. 187 f. 

Poul Hauberg. 

Reimers, Jacob Peter, 1826—1922, nordslesvigsk Politiker. F. 

24. Nov. 1826 i Ketting paa Als, d. 25. Marts 1922 i Sønderborg, 

begr. sst. Forældre: Slagtermester Asmus Otto R. (1800—52) og 

Cecilie Elisabeth Danielsen (1801—80). Gift 18. Nov. 1852 i 

Sønderborg med Jensine Maria Ernestina Herrmann, f. 17. Juli 

1829 i Sønderborg, d. 22. Dec. 1926 sst., D. af Slagtermester 

Johann Peter August H. (1787—1871) og Catharina Christina 

Møller (1802—85). 

R. fik sin Skolegang i Nordborg, hvortil Faderen var flyttet, 

og sin Uddannelse til Slagter i Aabenraa. Som Svend opholdt 

han sig et Par Aar i Kongeriget. Han deltog med Hæder i Treaarskrigen 

og blev efter Istedslaget for udvist Tapperhed efter 

Kompagniets Forslag udnævnt til Dannebrogsmand. Han overtog 

1852 sin Svigerfaders Slagterforretning i Sønderborg og oparbejdede 

i Forening med denne en Kreatur- og Svineeksportforretning, 

som efterhaanden udvikledes til at blive Hertugdømmernes 

største. En sjælden Tillid i vide Kredse erhvervede R. sig 

ved denne Virksomhed. I sin By valgtes han 1862 ind i Byraadet, 

1863—64 var han Formand for Borgerforeningen. Han hørte til 

den Kreds af yngre Mænd, som Nederlaget 1864 vakte til aktiv 

Deltagelse i nationalt Arbejde. Han var bl. a. Medlem af de 

47's Deputation, som 1866 rejste til Berlin for at faa Art. 5 udført. 

Men det var som Agitator, han i disse Aar kom til at yde 

sin betydeligste Indsats. H. P. Hanssen har kaldt ham den ypperste 

Agitator, Sønderjylland har haft efter 1864. Inden for Sønderborg 

Amt blev han, da den Kreds af Proprietærer, der mellem Krigene 

havde haft det nationale Førerskab, efterhaanden opløstes, den 

førende politiske Personlighed, som Amtet med sjælden Enighed 

gennem en lang Aarrække fulgte. 1888 blev han Vælgerforeningens 

første Formand. Under de foregaaende Aars Brydninger 

havde han staaet paa Edsaflæggernes Side, men saa stor var den 

Højagtelse, der næredes for ham i alle Kredse, at hans Valg 

kunde gennemføres enstemmigt. Ogsaa under de følgende Aars

Reimers, P. 359 

Kampe, hvor han trofast stod ved H. P. Hanssens Side, var hans 

Førerskab uantastet, til han 1907 paa Grund af sin høje Alder 

nedlagde Formandstillingen. Ogsaa i sine Fagfællers Kreds nød 

R. stor Anseelse. Han var saaledes Æresmedlem af flere af Kongerigets 

Slagterlav. — DM. 1850. K 2 1920. — Mindesmærke med 

Bronzerelief af N. Hansen Jacobsen i Sønderborg 1926. 

Kai Edvard Larsen: En sønderjysk Høvding. Jacob Peter Reimers, 1927 

(med Litteraturhenvisninger). Thade Petersen i Højskolebladet, XLVII, 

1922, Sp. 561—68. J. Zachariassen i Grænsevagten, IV, 2, 1922, S. 79—82. 

H. P. Hanssen i Sprogforeningens Almanak for 1923, S. 93—96. 

Hans Lund. 

Reinboth, Friedrich Adolph, ca. 1682—1749, Vajsenhusdirektør, 

historisk Samler. F. ca. 1682 i Slesvig, d. 1. Okt. 1749 sst. Forældre: 

Hofpræst paa Gottorp Heinrich R. (1643—90) og Maria 

Elisabeth Holmer (f. 1653, gift 2° 1692 med Etatsraad Friedrich 

Heinrich Jiigert). Ugift. 

Efter fra 1702 at have studeret Jura i Kiel levede F. A. R. en 

Aarrække som Privatmand i sin Fødeby, økonomisk uafhængig 

som han var, indtil han efter Christian VI.s Ønske 1739 udnævntes 

til Direktør for Vajsenhuset sst. Han indlagde sig megen Fortjeneste 

som saadan, men er især blevet bekendt ved sine historiske 

Studier. Paa karakteristisk Maade repræsenterede han det 18. Aarhundredes 

lærde Samlertype. I Trykken har han kun udgivet faa 

Ting, deriblandt »Planctus Germaniae super immaturo . . . obitu 

Leopoldi archiducis Austriae« (1716), en ordrig Deklamation i 

traditionelle Vendinger, men med stor Flid samlede han Aar efter 

Aar et omfattende Materiale til Belysning af ældre dansk Kirkeog 

Lærdomshistorie. En Del af hans Samlinger, der alle er ligesom 

prentet med en lille, men ejendommelig fast Haand, er havnede i 

Universitetsbiblioteket i Kiel, men de fleste i Det kgl. Bibliotek i 

Kbh., især i den Ledreborgske Haandskriftsamling. Blandt hans 

Arbejder findes en Biografi af den kgl. Historiograf Pontanus, men 

særlig bør nævnes hans yderst omfangsrige Samlinger til en forbedret 

Udgave af J. A. Cypræus' slesvigske Bispehistorie, hvad han 

betragtede som sit Livs Hovedopgave. F. A. R. stod i brevlig Forbindelse 

med ikke faa af sin Samtids lærde, saaledes med Hans 

Gram, J. Westphalen (til hvis »Monumenta« han gav Bidrag), 

O. H. Moller, A. H. Lackmann, Erik Pontoppidan, J. Friccius 

og J. F. Noodt. Med de to sidste tænkte han en Tid paa at stifte 

et Selskab til Indsamling og Udgivelse af Kilder til Hertugdømmernes 

Historie. Han var Ejer af et godt Bibliotek med mange 

Haandskrifter, der solgtes ved offentlig Auktion til Fordel for et

36o Reinboth, Friedrich Adolph. 

Studielegat for Sønner af fattige Præsteenker. —Justitsraad 1739. 

Etatsraad 1749. 

H. Ratjen: Johann Carl Heinrich Dreyer und Ernst Joachim von Westphalen, 

1861, passim, især S. 11—17, 99. Kirkehist. Saml., 4. Rk., II, 1891—93, 

S. 568—73. H. F. Rørdam: Hist. Saml. og Studier, III, 1898, S. 468, 470, 

513; IV, 1902, S. 23. Dsk. Mag., 6. Rk., III, 1923, S. 354. Zeitschrift der 

Gesellschaft fiir Schleswig-Holsteinische Geschichte, LX, 1931, S. 337—45. 

A. Sach: Geschichte der Stadt Schleswig, 1875, S. 219. 


Reinboth, Johannes, 1609—73, Superintendent. F. 14. Febr. 

1609 i Altenburg i Meissen, d. 27. Juni 1673 i Slesvig. Forældre: 

Raadmand Conrad R. og Margaretha Wincler. Gift 1° 1637 me d 

Anna Stavenow, begr. 21. Juli 1638 i Flensborg, D. af Borger i 

Rostock Hans (Joachim) S. og Catharina Karnatz. 2° 1640 med 

Catharina Kiister, d. Okt. 1661, D. af Livlæge, Dr. med. Hinrich 

K. og Catharina Moes. 3 0 med N. N. 

Efter at være dimitteret fra sin Fødebys Skole studerede J. R. 

først i Leipzig, siden i Jena, hvor han tog Magistergraden 1630. 

Derefter drog han til Rostock, hvor han bl. a. sluttede Venskab 

med en Studiefælle Abraham Calovius, siden hans bitre Fjende, 

og til Kbh., hvor han et Aars Tid opholdt sig i Huset hos Jesper 

Brochmand. Efter en Studierejse til Holland og England kom han 

atter til Kbh., hvor han efter Kongens Anbefaling 1636 modtog 

Kaldelse til Sognepræst ved St. Nicolai Kirke i Flensborg og Provst 

i Flensborg-Bredsted Provsti, hvortil han mærkeligt nok blev ordineret 

af Biskop H. P. Resen. Allerede 1639 blev han Slotspræst 

og Provst i Haderslev, og efter 1643 at have afslaaet et Tilbud om 

at gaa til Sorø som Professor i Teologi udnævntes han 1645 vec ^ 

Kansleren v. Kielmanseggs Indflydelse til Hofpræst paa Gottorp, 

Generalsuperintendent samt Provst i Gottorp og Husum Provstier. 

S. A. blev han Dr. theol. i Rostock. — Som Superintendent viste 

J. R. Iver for at skaffe det højtyske Sprog stærkere Udbredelse i 

den hertugelige Del af Slesvig og interesserede sig i øvrigt — ganske 

som H. P. Resen i Danmark — især for Katekismeundervisningens 

Gennemførelse. I teologisk Henseende tilhørte han vel den lutherske 

Ortodoksi, men var tillige som paavirket af Georg Calixt (s. d.) 

Talsmand for en vis kirkelig Fordragelighed. Dette kom især frem 

ved hans Doktordisputats »De catechesi veterum«, hvori han bl. a. 

betonede, at Katekismen indeholdt det fornødne, i Skriften grundede 

Trosindhold. Heraf opstod en heftig teologisk Fejde, som 

varede i fjorten Aar, idet J. R. skarpt blev angrebet for Synkretisme 

af strengere lutherske Teologer, navnlig af J. C. Dannhauer. J. R.

Reinboth, Johannes. 361 

svarede i flere omfangsrige Stridsskrifter, hvoraf især maa fremhæves 

»Wiederholte Schutz-Rede« (1661), der ikke er noget ubetydeligt 

Arbejde. Ogsaa i langvarig Polemik mod Katolicismen blev 

J. R. inddraget, idet han fik fyrstelig Befaling til at gendrive et 

Skrift af Jesuiten Jodocus Kedd(e) »Heliopolis oder Sonnen-Statt«. 

Dette skete i hans »Auszfuhrlicher Beweisz« (I—III, 1652—58, ca. 

3400 Sider i 4 0 ). Blandt J. R.s øvrige Skrifter kan mærkes en 

latinsk Fortolkning til Hoseas (1655) og hans Prædiken ved Indvielsen 

af Universitetet i Kiel (1665). Hans Arbejder er uendelig 

vidtløftige i Formen og svulmer af til Dels abstrus Lærdom. J. R.s 

forholdsvis tolerante Sindelag strakte sig ikke til Socinianerne, som 

han 1663 fik udjaget fra Frederiksstad, og knapt nok til Mennoniterne, 

hvis Friheder han gerne saa formindskede. — Maleri i 

Slesvig Domkirke. 

Johs. Moller: Cimbria literata, II, 1744, S. 691—97. Ernst Feddersen: 

Kirchengeschichte Schleswig-Holsteins, II, 1938, S. 198, 312—18, 326, 588. 

Zeitschrift der Gesellschaft fur Schlesw.-Holst. Gesch., L, 1921, S. 50 ff. 

Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins, XIV, 1928, 

S. 58, 316, 350 f., 353; XV, 1928, S. 234, 315; XVII, 1930, S. 97, 108, 110. 

Schriften des Vereinsfur Schlesw.-Holst. Kirchengesch., 2. Rk., VIII, 1926—-28, 

S. 78, 406. Personalhist. Tidsskr., 8. Rk., VI, 1927, S. 193. Kancelliets Brevbøger 

1635—36, udg. ved E. Marquard, 1940, S. 529. C. F. Bricka og J. A. 

Fridericia: Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, V, 1883—85, S. 230, 

34 '' 379- Bjørn Kornerup. 

Reinhard, Joachim Wilhelm Nicolai, 1858—1925, Forfatter. F. 

27. April 1858 i Hillerød, d. 24. Febr. 1925 i New York (Brooklyn), 

begr. sst. Forældre: Overlærer Johan Clemens Tode R. (1817— 

igoi)ogAntoine(tte) Hedevig Christine Bentzon (1830—1908). Ugift. 

R. blev Student 1876 fra Fr.borg, gjorde n. A. en Rejse til New 

York, var derpaa Huslærer og blev cand. phil. 1880. Med Rod 

i humant dannede Kredse, med tidligt vakt Interesse for Menneskestudium 

og Trang til at gøre sig gældende og med megen litterær 

Tilegnelsesevne fik han allerede først i 20'erne istandbragt et forholdsvis 

stort Forfatterskab, som vakte en vis Opmærksomhed og 

Forventning. Der var Romanen »Ild og Aske« (1880), et Bind 

Fortællinger »Efter Brylluppet« (s. A.), begge under Pseudonymet 

Fr. Elbert, Romanen »Ikaros« (1881), »Fra Circus og andre Fortællinger« 

(1882) og »Nye Fortællinger« (1883). 1882 fik han et 

Helaftensstykke »Helga« opført paa Det kgl. Teater, men det faldt. 

Bøgerne var ny »Realisme«, som man dengang forstod Begrebet, 

Skildringer af dansk Borgersamfund med en Tone af Satire eller 

Lede, Udredning af mislykkede Ægteskaber og andre Skuffelser

362 Reinhard, Joachim. 

og Skibbrud, især Talentets i egen Indbildning. Dette paafaldende 

Motiv for en Yngling, der selv stræbte ivrigt frem, peger paa en 

indre Usikkerhed, en Brøst i Personligheden, som da det kom til 

Stykket, har hindret Udviklingen af de Forfatterevner, R. umiskendelig 

sad inde med. Man faar desuden det Indtryk, at han 

ved straks at ville behandle Forhold, der laa uden for hans virkelige 

Erfaring, har stænget for sin naturlige Vækst som Menneskeskildrer. 

Alligevel interesserer hans Produktion ikke blot som tidstypisk, 

men ogsaa ved Vidnesbyrd om selvstændigt Ræsonnement og Sans 

for at inddrage nyt Stof; originalest er nogle amerikanske Novelleskitser. 

Et Replikskifte, som er blevet klassisk ved Gustav Wied 

(det om Maanens Farve fra »Skærmysler«), er skrevet ud af »Ikaros«. 

— 1882 var R. Redaktionssekretær ved »Jyllandsposten«, derpaa 

1883—89 Korrektør i Rigsdagen; samtidig drev han Journalistik, 

navnlig ved »Avisen«. 1889 udvandrede han til De forenede Stater, 

hvor han ernærede sig som Sproglærer og Medarbejder ved Blade 

og Tidsskrifter. Han har været ansat ved Purdue-Universitetet i 

Indiana, ved en katolsk Læreanstalt i Arkansas (han var blevet 

Konvertit) og flere Stater; ved sin Død arbejdede han ved et 

Bibliotek i Brooklyn. Af sine Landsmænd blev han mindet som en 

elskværdig og retsindig Karakter. 

Den danske Pioner ig. Marts 1925. Robert Neiiendam: Det kgl. Teaters 

Historie, IV, .927, S. 21. Paul Lassøe Muller. 

Reinhard, Kay, 1871—1928, Søofficer, Rederidirektør. F. 30. 

Maj 1871 i Hillerød, d. 17. Juli 1928 i Kbh., begr. i Taarbæk. 

Broder til Joachim R. (s. d.). Gift 4. Aug. 1896 i Taarbæk med 

Julie Vett, f. 10. Dec. 1872 i Aarhus, D. af senere Gehejmeetatsraad 

Emil V. (s. d.) og Hustru. 

R. blev Sekondløjtnant i Marinen 1891, Premierløjtnant 1895 

og gennemgik efter en Række Søtogter Hærens Officerskoles 

ældste Klasse, hvorefter han 1902—07 var Lærer i Søkrigshistorie 

og Taktik ved Kadetskolen og 1903—07 Lærer ved Flaadens 

Officersskole. 1906 udgav han de fortjenstfulde sømilitære Arbejder 

»Kortfattet Haandbog i almindelig Søkrigshistorie« og »Foredrag i 

Strategi«, men allerede n. A. tog han sin Afsked fra Marinen og 

virkede siden som Rederidirektør, først 1907—20 i Dansk-Russisk 

Dampskibsselskab, indtil dette Selskab gik op i Det Forenede 

Dampskibsselskab, og derefter 1920—25 som Direktør i sidstnævnte 

Selskab. Som Rederidirektør gjorde R. sig hurtigt bemærket 

ved sin Dygtighed, og i Kraft af sin alsidige Uddannelse 

og repræsentative Fremtræden kom han desuden tidligt til at ind-

Reinhard, K. 363 

tage en fremskudt Stilling inden for sin Stands Organisationsliv. 

Saaledes var han 1912—21 Medlem af Dansk Dampskibsrederiforenings 

Bestyrelse, ligesom han 1916—20 var Medlem af Fragtnævnet 

og dettes Forretningsudvalg. Ved Bestridelsen af disse 

Hverv gjorde R. sig i høj Grad gældende ved sin Intelligens, Hurtighed 

og Beslutsomhed, samtidig med at han var almindelig afholdt. 

Særlig bør det nævnes, at han var en af Fragtnævnets Repræsentanter 

under de vigtige Forhandlinger med England i Forsommeren 

1917, der førte til Afslutningen af en Overenskomst 

mellem den britiske Regering og Fragtnævnet 20. Juni s. A. 

Ligeledes førte R. sammen med Skibsreder A. O. Andersen de 

meget vanskelige Forhandlinger med U. S. A. i Sommeren 1918, 

der resulterede i Overenskomsten mellem War Tråde Board og 

Fragtnævnet 18. Sept. s. A. Ogsaa uden for Rederierhvervet 

gjorde R. sig bemærket paa forskellig Maade; saaledes var han 

bl. a. Formand i Bestyrelsen for baade Akts. Otto Mønsted og 

Akts. A. M. Hirschsprung & Sønner og Medlem af Bestyrelsen for 

Akts. Wessel & Vett. — R. 1910. DM. 1918. 

Tidsskr. for Søvæsen, IC, 1928, S. 370 f. Dansk Dampskibsrederiforening 

1884-17. Januar-1934, 1934- j e n s Vestberg. 

Reinhardt, Andreas, ca. 1676—1742, Kobberstikker. F. ca. 1676, 

mulig i Holsten, begr. 7. Marts 1742 i Augsburg. Gift. 

A. R. kom til Kbh. efter at have virket i Giessen; da et Stik af 

ham, Portræt af Jørgen Skeel, malet af Riboldt, er betegnet med 

Aarstallet 1699, har han rimeligvis været i Danmark paa den Tid, 

og et 1704 i Hamburg udført Portræt kan være blevet til under 

et kortere Ophold der. Efter at have udført flere — oftest temmelig 

ringe — danske Portrætter stak han 1708—09 de af Claus Møinichen 

tegnede Ornamenter til Kongeloven, medens selve Skriften 

blev udført af Medailløren Mikkel Røg. Vistnok fra 1711 var han 

kgl. Kobberstikker, men 1726 rejste han tilbage til Tyskland, 

til Augsburg. En i Kbh. 1715 født Søn, den yngre Andreas R., 

tog han med sig dertil, saa at denne, der ogsaa blev Kobberstikker, 

ikke vedkommer Danmarks Kunst. Et af A. R.s bekendteste Blade 

er et Krucifiks, udført for Fr. Rostgaards Regning til Erindring om 

Pesten 1711. Til Hofpræst H. G. Masius' Ligprædiken (1709) over 

Christian Gyldenløve stak A. R. en Række Plader, forestillende 

bl. a. Ligfærden. Tegningerne dertil er af Gotfred Fuchs. 

Ph. Weilbach (Jørgen Sthyr*).

364 

Reinhardt, C. E. F. 

Reinhardt, Christian Emanuel Fritz, 1829—96, Historiker. F. 11. 

(Kbg.har i2.)Okt. i82giKbh. (Holmens), d. 10. April 1896 paa Frbg., 

begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Regnskabsfører ved Holmen Christian 

Frederik R. (1792—1856) og Amalie Christine Dietert (1800—80). 

Gift 21. Juli 1858 i Roskilde med Christiane Emilie Mathiesen, 

f. 23. Jan. 1834 i Kirkehelsinge, d. 17. Nov. 1878 paa Frbg., D. af 

Sognepræst i Kirkehelsinge Marcus M. (1785—1849) og Christine 

Marie Begtrup (1800—66). 

R. blev Student 1849 fra Metropolitanskolen, juridisk Kandidat 

1854 og fik 1858 Ansættelse som Kancellist i Justitsministeriet; 

1863 blev han Chef for det islandske Departements Ekspeditionskontor 

og overgik 1874 i den tilsvarende Stilling under Ministeriet 

for Island. Han var kommet fra et fattigt Hjem i Nyboder, og den 

haarde Kamp for at naa frem og Overanspændelse senere i Aarene 

ødelagde ham. En Nervesygdom gjorde ham efterhaanden blind 

og lam. Fra 1873 fungerede han ikke i sit Embede; afskediget 

blev han dog først 1880. — R. havde megen historisk Interesse og 

var levende optaget af Samtidens nationale og politiske Liv. 1862 

offentliggjorde han i »Historisk Tidsskrift«, 3. Rk., III, S. 1—416 

»Kommunitetet og Regentsen fra deres Stiftelse indtil vore Dage«, 

en indgaaende, paa arkivalsk Materiale hvilende Skildring. Under 

Krigen 1864 skrev han to Flyveskrifter uden Navns Nævnelse 

»Hvad kæmpe vi for?« og »Fra Februar til August, et Tilbageblik 

paa det sidste Halvaar«, som blev udgivne af den i Begyndelsen 

af Aaret stiftede Martsforening. Et Foredrag »Kong Frederik VIL«, 

holdt i Nov. s. A., blev ogsaa udsendt som Brochure, senere forenet 

med andre patriotiske Foredrag i en lille Bog »Folkelige Foredrag« 

(1868). Han blev Dec. 1864 Redaktionssekretær ved Ugebladet 

»Danmark«, sat i Gang af Bille med det Maal at forene Partierne 

i Samvirken til Folkets Genrejsning efter Nederlaget, og da Bladet 

gik ind efter et Aars Forløb, overtog han Sekretærposten i Den 

danske Folkeforening, som Orla Lehmann stiftede 1865 med samme 

Maal for Øje, og virkede utrættelig med Mund og Pen. Efter 

Lehmanns Død udarbejdede han for Foreningen »Orla Lehmann 

og hans Samtid« (1871), ligesom han for Udvalget for Folkeoplysnings 

Fremme, der var udgaaet fra Folkeforeningen, skrev »Et 

Afsnit af den danske Bondestands Krønike« (1866), som kom i 

fire Oplag. Han havde Evne til at forme saadanne Smaaskrifter; 

hans Fædrelandssind var ægte, men baade i Lovprisning og Dømmen 

forholdt han sig ofte ukritisk og uligevægtig. — Sorgen over 

1864 førte R. til at sætte sine Kræfter ind paa et stort Arbejde om 

Valdemar Atterdag. Med Omsigt og Energi samlede han Diplom-

Reinhardt, C. E. F. 365 

stoffet, og et Par Afhandlinger 1872—73 i »Historisk Tidsskrift« 

viste Forsøg paa en kritisk Prøvelse af den litterære Overlevering. 

R. formaaede dog ikke at fastholde dette Standpunkt gennem selve 

Bogen, der kom til at bære Mærke af at være blevet til ved et Tidsskel, 

umiddelbart før Kr. Erslevs kildekritiske Rydningsarbejde. 

1873 laa »Valdemar Atterdag og hans Kongegjerning« afsluttet, 

men Forfatterens Sygdom voldte, at Værket først kom ud 1880. 

R. havde skrevet Bogen for at mane og styrke, og han skildrer 

Valdemar Atterdag som den, der bevidst tager sin Opgave op at 

samle Fædrelandet og rejse Folket. Erslev tog i sin Anmeldelse til 

Orde mod denne Opfattelse af Kongen, men baade her og ved 

flere Lejligheder senere udtalte han sig med vanligt Storsind om 

det Arbejde, der var gjort. — Etatsraad 1880. — R. 1873. 

Kr. Erslev i Hist. Tidsskr., 5. Rk., III, 1881—82, S. 285—307, 565 f. 

A. D. Jørgensen i Nord. tidskr., 1883, S. 191—225. D. Schåfer i Hist. Zeitschrift, 

LVII, 1887, S. 146 ff. C. St. A. Bille i 111. Tid. 26. April 1896. Johannes 

Caroc: Slægten Begtrup, 1932, S. 128, 14.. Ellen Jørgensen. 

Reinhardt, Johan(nes) Christopher Hagemann (ved Daaben kun 

de to sidste Fornavne), 1776—1845, Zoolog. F. 19. Dec. 1776 i 

Rendalen i Norge, d. 31. Okt. 1845 i Kbh. (Frue), begr. sst. (Ass.). 

Forældre: Sognepræst, senere i Vaage Johan Henrik R. (1734— 

1802) og Else Karine Mommesen. Gift 15. Jan. 1815 i Kbh. 

(Petri) med Mette Margrete Nicoline Hammeleff, f. 13. Sept. 

1782 i Kbh. (Nic), d. 5. Dec. 1831 sst. (Frue), D. af Amtsforvalter, 

Justitsraad, senere Kommitteret, Etatsraad Nis H. (s. d.) 

og Hustru. 

R. voksede op i Gudbrandsdalen, indtil han 1792 kom til Kbh., 

hvor han 1793 dimitteredes til Universitetet. Efter at have taget 

de første Eksamener vendte han tilbage til Norge, men kom atter 

1796 til Kbh. for at paabegynde et teologisk Studium. I Norge 

havde han beskæftiget sig med Studier over Fauna og Flora i 

Egnen om Barndomshjemmet, og disse Interesser fik en saadan 

Overhaand, at han forlod det teologiske Studium og paabegyndte, 

dels paa Universitetet, dels i Naturhistorieselskabet, naturhistoriske 

Studier, under hvilke han navnlig paavirkedes af Martin Vahl. 

Gennem sine Lærere kom han i Forbindelse med Friederike Bruns 

Kreds og sendtes 1801 paa en Udenlandsrejse som Lærer for hendes 

Søn. Dette gav Anledning til et femaarigt Ophold i Udlandet, 

hvor han studerede dels i Freiburg i Schweiz, dels og navnlig i 

Gottingen og Paris; sidstnævnte Sted kom han i Forbindelse med 

Cuvier, som i flere Henseender har paavirket ham og navnlig givet

366 Reinhardt, J. 

ham Interesse for komparativ Morfologi. Under R.s Udenlandsophold 

havde Staten 1805 erhvervet Naturhistorieselskabets Samlinger 

og deraf dannet det kgl. naturhistoriske Museum. R. søgte og 

fik under sin Udenlandsrejse paa Gregers Wads Foranledning Stillingen 

som Inspektør ved nævnte Museum, og 1806 vendte han hjem 

for at overtage sit Embede. 1809 begyndte han at holde offentlige 

zoologiske Forelæsninger ved Museet, og da den første Professor i 

Zoologi ved Kbh.s Universitet J. Rathke 1813 forflyttedes til Kristiania, 

udnævntes R. til Lektor og 1814 til Professor extraordinarius 

ved Universitetet. Han blev 1821 Medlem af Videnskabernes 

Selskab, 1830 Professor ordinarius, 1836 Æresdoktor i Filosofi. 

R. indtog i hele den Periode, i hvilken han virkede ved Universitetet, 

en ejendommelig Dobbeltstilling, idet han havde Forelæsningspligt 

baade som Inspektør ved Museet og som Professor 

ved Universitetet. Han holdt imidlertid kun Forelæsningerne ved 

Museet, som dog tillige anmeldtes i Lektionskataloget, saaledes at 

Universitetsundervisningen foregik paa det kgl. naturhistoriske 

Museum under hele R.s Professorat. Universitetets eget zoologiske 

Museum var saa godt som i hele denne Periode opmagasineret 

og benyttedes ikke ved Undervisningen. R. havde som Professor 

extraordinarius kun ringe Gage, Lokaleforholdene var yderlig slette, 

og Medhjælp af nogen Art havde han ikke i de første fjorten— 

femten Aar af sin Embedstid. Han maatte derfor udføre al Slags 

Arbejde i Museet jævnsides med Undervisningen, og det er 

meget beundringsværdigt, at det trods disse vanskelige Forhold 

lykkedes ham at organisere det kgl. naturhistoriske Museum som 

Institution og gennemføre dets Flytning til betydeligt udvidede 

Lokaler i Lerches Palæ i Stormgade, hvortil Museet overflyttedes 

1821, og hvor R. fik Embedsbolig. Det lykkedes ogsaa R. trods 

Tidens store økonomiske Vanskeligheder at fremskaffe flere betydelige 

Bevillinger til Indkøb, ligesom han med Dygtighed udnyttede 

Museets Adgang til arktisk Materiale til gennem Bytte at forøge 

Samlingerne. 

Ud over denne betydningsfulde Gerning som Museumsmand 

har R. udfoldet en ikke helt ringe videnskabelig Virksomhed, selv 

om han paa dette Omraade næppe fik udrettet, hvad man efter 

hans Evner havde kunnet vente. De ovennævnte slette Arbejdsforhold 

i Forbindelse med en med Aarene tiltagende Depression 

synes at have en væsentlig Andel heri. Allerede 1808 udgav R. en 

Afhandling om Respiration og Respirationsorganer hos Insekterne, 

men bortset fra denne ligger alle hans øvrige Arbejder inden for 

Hvirveldyrene. Her kan nævnes en Række Bidrag til Grønlands

Reinhardt, J. 367 

Fauna, f. Eks. om Grønlands Fuglefauna (Overs. Vid. Selsk. 

Forh. 1822—23) og »Ichthyologiske Bidrag til den grønlandske 

Fauna« (Vid. Selsk. naturvid.-math. Afh., 4. RL, VII, 1838) 

samt i øvrigt en Række Afhandlinger om nordisk Ichthyologi, 

f. Eks. hans Beskrivelse af Vaagmæren (sst.). En paabegyndt 

Nyudgave af Otto Fabricius' »Fauna Groenlandica« blev aldrig 

fuldendt. Hertil kommer en Række mindre faunistiske Arbejder 

offentliggjort i det af ham sammen med flere udgivne 

»Tidsskrift for Naturvidenskaberne« (I—IV, 1822—28), bl. a. om 

Klippeduens Forekomst paa Færøerne, Gejrfuglen paa Island m. fl. 

R. er i øvrigt den første, der mere systematisk har beskæftiget sig 

med Undersøgelse af mosefundne Knogler, og han har bl. a. paavist 

Tilstedeværelsen af Rensdyr-, Elsdyr- og Urokselevninger i 

danske Moser. Hans store Interesse for komparativ Anatomi har 

kun givet sig ringe Udtryk i hans Produktion; han har skrevet 

nogle mindre Arbejder om Venerne i Svømmeblæren hos Fisk og 

Binyren hos Fuglene, men han skal dog i forskellige videnskabelige 

Selskaber have forelagt flere sammenlignende morfologiske Undersøgelser, 

som det aldrig lykkedes ham at faa publiceret. Af Betydning 

er ogsaa hans Recensioner i »Maanedsskrift for Litteratur«, af 

hvilket han var Medudgiver. 

Det er ogsaa blevet fremhævet, at R. i sine Forelæsninger, som 

navnlig i hans yngre Aar skal have været særdeles livfulde og vel 

tilrettelagte, ofte er fremkommet med Resultater af originale Undersøgelser, 

som han aldrig fik publiceret. R., som i det hele var en 

levende interesseret og idérig Mand, stod i nært Bekendtskabsforhold 

til mange af Tidens førende Personer inden for dansk Aandsliv, 

navnlig havde han nøje Tilknytning til det Oehlenschlåger'ske 

Hus. Til Trods for den Paavirkning, han i sin Ungdom havde 

faaet hos Cuvier, var han i hele sin Indstilling og Aandsform 

præget af Tidens Romantik og Naturfilosofi, og han er denne Retnings 

mest udprægede Repræsentant blandt de videnskabeligt arbejdende 

danske Zoologer. Selv om R. ud over sin nedennævnte Søn 

ikke har haft egentlige direkte Elever, har han dog haft Betydning 

som Lærer for Jap. Steenstrup, hvis videnskabelige Karriere blev 

støttet af R. Paa Grund af hans forholdsvis ringe videnskabelige 

Produktion i Forbindelse med de uheldige Følger af hans psykiske 

Depression paa hans ældre Dage blev han utvivlsomt ikke vurderet 

efter Fortjeneste af den nærmest efterfølgende Tid; hertil bidrog 

ogsaa, at han for Schiødtes Kreds stod som den, der havde protegeret 

Steenstrup. I Virkeligheden maa han betragtes som den, hvem 

en ikke ringe Del af Æren for Zoologisk Museums betydelige Om-

368 Reinhardt, J. 

fang, navnlig paa det arktiske Omraade, maa tilskrives, og han er 

Museets egentlige Grundlægger. — Efterladte Manuskripter og 

Breve i Zoologisk Museum og i Det kgl. Bibliotek. — Virkelig 

Etatsraad 1839. — R. 1829. DM - l8 3 6 - 

Selvbiografi i Univ. Progr. Okt. 1836, S. 73 f. Mindetale af Forchhammer i 

Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1846. C. C. A. Gosch: Udsigt over Danmarks 

zoologiske Litteratur, II, 1875, S. 3—12; III, 1878, S. 254 (Bibliografi). 

Mathilde Reinhardt: Familie-Erindringer, I—11,1887—89- p ej,- /. 

Reinhardt, Johannes Theodor, 1816—82, Zoolog. F. 3. Dec. 1816 

i Kbh. (Frue), d. 23. Okt. 1882 paa Frbg., begr. i Kbh. (Ass.). 

Forældre: Professor J. R. (s. d.) og Hustru. Ugift. 

R. blev Student 1834 fra Metropolitanskolen, og efter en kort Tids 

medicinsk Studium begyndte han at studere Zoologi, en Interesse, 

han havde erhvervet i Barndomshjemmet paa Museet i Stormgade, 

hvor Faderen havde Embedsbolig. Som Tilfældet var med 

de fleste andre samtidige Zoologer, tog han dog ikke nogen Eksamen 

eller akademisk Grad. 1845 kom R- mec ^ som Zoolog paa »Galathea«-Ekspeditionen,og 

han har en betydelig Andel i de rige zoologiske 

Samlinger, som denne Ekspedition hjembragte. I Brasilien 

forlod han Ekspeditionen for at rejse til Lagoa Santa og aflægge 

P. W. Lund et Besøg; han kom til at staa denne ejendommelige 

Naturforsker nær og foretog senere endnu to Rejser til Lagoa Santa 

(1850—52 og 1854—56). Ogsaa fra sine Brasilienophold hjembragte 

han betydelige Samlinger. Fra det første Ophold i Lagoa 

Santa vendte han hjem 1848, og han ansattes straks som Bestyrer 

af de »Lundske Samlinger« og kort efter som Inspektør ved Det kgl. 

naturhistoriske Museums 1. Afdeling (Pattedyr og Fugle, hvortil 

senere kom Krybdyr og Padder), hvilken Stilling han beholdt til 

sin Død. 1854 blev han titulær Professor og 1861 ekstraordinær 

Docent i Zoologi ved Universitetet. 1856—78 fungerede han som 

Docent i Zoologi ved Polyteknisk Læreanstalt. 1856 var han blevet 

Medlem af Videnskabernes Selskab. — R.s første videnskabelige 

Arbejde var en Beskrivelse af det paa Museet i Kbh. fundne 

Drontehoved, og han paaviste som den første, at Dronten var 

en Due. Herudover foreligger der fra hans Haand en lang Række 

— som Regel smaa — ornitologiske Arbejder, dels af systematiskmorfologisk, 

dels af faunistisk Art; blandt de sidste er der Grund 

til at nævne hans »Notitser til Grønlands Ornithologi« (Vidensk. 

Medd. Naturhist. Foren. 1853) og »Bidrag til Fuglefaunaen i Brasiliens 

Campos« (sst. 1870). Hans Arbejder om Pattedyr behandler 

dels Hvaler — her kan nævnes hans Paavisning af Bardehvalernes

Reinhardt, J. Th. 369 

Baglemsrudiment (i hans og Eschrichts Beskrivelse af Nordhvalen) 

— dels forskellige recente og hulefundne sydamerikanske 

Pattedyr. Ogsaa med de lavere Hvirveldyr har R. arbejdet, 

saaledes navnlig med amerikanske Slanger; her kan særlig nævnes 

»Bidrag til det vestindiske Øriges og navnligen til de 

dansk-vestindiske Øers Herpetologie« (s. m. C. F. Lutken; Vidensk. 

Medd. Naturhist. Foren. 1862). Fra R.s Haand foreligger 

endvidere nogle mindre ichthyologiske Afhandlinger, et 

Par Afhandlinger om Krebsdyr samt (sammen med Prosch) en 

Beskrivelse af den ejendommelige Dybhavsblæksprutte Cirroteuthis. 

R.s videnskabelige Produktion er saaledes meget omfattende, 

men den synes udelukkende bestemt af det Materiale, han mere 

eller mindre tilfældigt kom i Besiddelse af i Kraft af sine Rejser og 

sit Embede, og man savner i den noget Forsøg paa en planmæssig 

Behandling af et bestemt Omraade. — R. synes at have mindet 

om Faderen i Henseende til Livlighed og Hurtighed, men han 

har ikke haft dennes Begejstring og Idérigdom; til Gengæld synes 

han mere skarp, nøgtern og omhyggelig. Ogsaa hans veltilrettelagte, 

men noget kedelige Forelæsninger skal have været præget af 

dette. R. var meget nøje knyttet til Jap. Steenstrup, i hvis Hjem han 

i Perioder boede. Fremhæves maa endelig, at det var R., som 

1849 to S Initiativet til Grundlæggelsen af det danske videnskabelige 

zoologiske Tidsskrift »Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistorisk 

Forening«, hvis Redaktør han var til 1865. — R. er i sin 

Metode og sit Arbejdsomraade fuldt ud sin Faders Elev, dog gør 

dennes naturfilosofiske Indstilling sig mindre gældende. Det maa 

fremhæves, at R. tidligt — i Modsætning til de fleste ældre Zoologer 

— sluttede sig til Descendensteorien, og han har derigennem 

haft en Del Betydning for den Generation af Zoologer, der voksede 

op omkring 1880. — Breve i Det kgl. Bibliotek. — Tit. Professor 

1854. — R. 1867. — Træsnit 1882. 

C. C. A. Gosch: Udsigt over Danmarks zoologiske Litteratur, II, 1875, 

S. 387—404; III, 1878, S. 423 (Bibliografi). Mathilde Reinhardt: Familie- 

Erindringer, I—II, 1887—89. R. Spårck: Dansk Naturhistorisk Forening 

1833-1933, 1933, s. 50-60. R Spduk 

Reinhardt, Mathilde Wilhelmine, 1820—1900, Forfatterinde. F. 

13. Marts 1820 i Kbh. (Frue), d. 5. Marts 1900 paa Frbg., begr. 

sst. Søster til Professor J. Th. R. (s. d.). Ugift. 

M. R. mistede tidligt sin Moder. Efter Faderens Død flyttede 

hun med sine to Søstre Betty og Julie i Huset hos hans Ven og 

Efterfølger Japetus Steenstrup. Hun begyndte i denne Periode at 


37° 

Reinhardt, Mathilde. 

give lidt Undervisning; fra 1856 holdt hun sammen med Tvillingsøsteren 

Julie Hus for deres eneste Broder, Inspector ved Zoologisk 

Museum J. Th. R. (s. d.). Omkring 1864 sluttede hun et varigt 

Venskab med Magdalene Thoresen, som hun har skildret i et efterladt 

Manuskript: »Magdalene Thoresen. Erindringer og Breve« 

(Det kgl. Bibliotek, Ny kgl. Samling 3457, 4to). M. R.s Navn er 

dog først og fremmest knyttet til de to Bind »Familie-Erindringer«, 

som hun 1887—89 udsendte som Privattryk. Hun omfattede sine 

Forældres Minde med megen Pietet; det betydeligste af Bindene 

(I, om Tiden 1800—31) fortæller deres Forlovelses og Ægteskabs 

Historie, støttet paa et stort Brevmateriale; det giver et ypperligt 

Billede af den tysk-danske Kulturkreds, hvis Midtpunkt var Friederike 

Brun, og værdifulde Skildringer af Familien Oehlenschlåger, 

især af M. R.s Gudmoder Fru Christiane, »Fru Løve«. Erindringerne 

føres ned til Søsteren Bettys Død 1856; fra sidste Del (om 

Tiden 1831—56) huskes den smukke Karakteristik af den unge 

Michael Wiehe. — M. R. var belæst og intelligent, havde en fortrinlig 

Hukommelse og var en udmærket Iagttager med god Forstand 

paa Mennesker. Hun døde otte Dage efter sin Tvillingsøster, 

hvis uadskillelige Ledsager hun havde været gennem et langt Liv. 

H. Topsøe-Jensen. 

Reinkingk, Dietrich, 1590—1664, Retslærd og Kansler. F. 10. 

Marts 1590 i Windau i Kurland, d. 15. Dec. 1664 i Gliickstadt, 

begr. sst. Forældre: Otto R. og Hedewig v. Lambsdorf. Gift i° 

3. Okt. 1616 i Giessen med Catharina Pistorius, d. 24. Okt. 1661, 

begr. i Gliickstadt, D. af hessisk Raad Conrad P. 2° 25. Febr. 1663 

paa Wellingsbuttel med Dorothea Schiele (Schele) (gift i° 1623 

med fyrstelig Landfoged i Ditmarsken Johann Vieth, 1581—-1646), 

D. af kgl. Landskriver i Meldorf Johann S. 

D. R. sendtes 1603 til Osnabriick, hvor hans Farfader havde 

været Raadmand, kom 1611 til Universitetet i Koln, 1614 til det 

i Marburg, tog 1616 Licentiatgraden i Giessen paa et statsretligt 

Emne og blev s. A. Professor sst. 1618 blev han Raad, 1625 Vicekansler 

hos Landgrev Ludvig V. af Hessen; fra 1624 var han tillige 

»Rat von Haus aus« hos Ærkebiskop Johan Frederik af Bremen. 

Sin Karriere og sit Ry skyldte han især Skriftet »Tractatus de 

Regimine seculari et ecclesiastico«, der udkom i Giessen 1619 og 

senere i en Række Nyudgaver. Han tillagde her, i Overensstemmelse 

med den middelalderlige Opfattelse, det romerske Kejserdømme 

en omfattende verdslig Magtfylde over for Fyrster og andre 

Rigsstænder, mens han i kirkelig Henseende gav Territorialherren

372 

Reinkingk, Dietrich. 

Kolleger i Regeringskancelliet, efter kgl. Ordre et Forslag til en 

Ordning af Arvefølgen, bygget paa streng Gennemførelse af Førstefødselsretten. 

Han foreslog at kalde Arveloven »lex regia«, og et 

Udkast til en saadan »Kongelov« udarbejdedes af Regeringskancelliet, 

men er gaaet tabt. — Han var Ejer af det tidligere Rantzauerne 

tilhørende Gods Wellingsbiittel i Holsten. — Stik 1631. 

C. Arend: Gekronte Ehren-Såule iiber D. R., 1665. H. Eyben: Oratio funebris 

in obitum D. R., u. A. [1665]. J. Moller: Cimbria literata, II, 1744, S. 697—703. 

A. Tholuck: Lebenszeugen der lutherischen Kirche, 1859. J. A. R. v. Stintzing: 

Geschichte der Rechtswissenschaft in Deutschland, II, 1884, S. 189—211. 

A. D. Jørgensen: Kongeloven og dens Forhistorie, 1886. E. Landsberg i Allg. 

Deutsche Biographie, XXVIII, 1889, S. 90—93. Y. Lorents: Efter Bromsebrofreden, 

1916. K. Fabricius: Kongeloven, 1920. L. Laursen: Danmark-Norges 

Traktater 1523—1750, V, 1920. 

C. 0. Bøggild Andersen (J. A. Fridericia). 

Reiser, Carl Friedrich, 1718—86, Forfatter, Kirurg. F. 23. Juli 

1718 i Kbh. (Petri), d. 5. April 1786 sst. (Petri), begr. sst. (Petri). 

Forældre: Politifuldmægtig i Kbh., senere Byfoged paa St. Thomas 

Friedrich R. (1683—1724) og Adelgunda Petersen (1683—1751, 

gift 2° 1726 med Amtskirurg i Kbh. Johann v. Aspern, d. 1735 

(gift 1° 1700 med Thamar Mogensdatter, d. tidligst 1720)). Gift 

i° 25. April 1759 i Kbh. (Petri) med Anna Cathrine Elisabeth 

Geismer, f. ca. 1731, d. 1. Sept. 1761 i Kbh. (Petri). 2° 19. Aug. 

1778 i Kbh. (Petri) med Christiane Sophie Muller, f. ca. 1745, 

begr. 3. Dec. 1784 i Kbh. (Petri). 

Ved den store Ildebrand 1728, da R. var ti Aar gammel, blev 

Stiffaderens Hus og alt, hvad han ejede, tilintetgjort. Manden selv 

blev ramt af et Slagtilfælde og var siden lam i højre Side. R. fik et 

Chok og beholdt hele Resten af Livet en sygelig Skræk for Ildebrande. 

Det var efter Branden Moderen, der maatte sørge for 

Familiens Eksistens ved Amtskirurgprivilegiet, som hun bestred 

ved Hjælp af Svende. R. havde som Barn været svagelig og overfølsom, 

og den barske Behandling, han blev udsat for fra en Lærers 

Side, glemte han aldrig. Da det var Meningen, at han engang 

skulde overtage Stiffaderens Forretning, blev han 1736 Feltskærsvend; 

men først 1751 bestod han den kirurgiske Eksamen. S. A. 

blev han Amtskirurg i Kbh., idet han havde arvet Moderens (Stiffaderens) 

Amt, tog 1756 Borgerskab, men solgte i Slutningen af 

1760'erne sit Amt. 1778 blev han Medlem af Kirurgisk Disputereselskab, 

købte 1780 et nyt Amt og optoges atter i Barberlavet s. A. 

1778 offentliggjorde han en kirurgisk Afhandling. R. var en noget 

indskrænket, meget pertentlig, forfængelig og indbildsk Særling,

Reiser, Carl Friedrich. 373 

der troede sig i Stand til at vinde litterær og videnskabelig Berømmelse. 

Dette i Forbindelse med det 1728 erhvervede Angstkompleks 

drev ham til at skrive og 1784 udgive sin »Historiske Beskrivelser 

over den Mærkværdige og meget fyrgterlige store Ildebrand 1728«, 

som virkelig gjorde sin Forfatter berømt og har fundet talrige Læsere 

til vore Dage. Samtiden kaldte Bogen et Galskabs Mesterstykke, 

og der udkom over en Snes forskellige Smædeskrifter mod Forfatteren; 

Billeder af ham solgtes i forskellige Gengivelser, dels Portrætter, dels 

Karikaturer, og Ungdommen drev sin hjerteløse Spot med den gamle 

Mand, naar han viste sig paa Gaden; i sin gammeldags Dragt og 

med sit Ildebrandskompleks var han blevet en københavnsk Original, 

et kærkomment Bytte for den kaade og hensynsløse Ungdom, 

som havde Løjer af at skræmme ham med Brandraab og Fyrværkeri. 

Skønt han godt mærkede, at han blev holdt for Nar som 

Forfatter, opgav han ikke sine litterære Ambitioner. Han udarbejdede 

en Levnedsskildring af sig selv; betegnende kalder han den sin 

»Liv, Levnets og Forfølgelses-Historie«; han døde, inden Bogen var 

færdig; men Manuskriptet blev udgivet s. A. Den sidste samlede 

Udgave af begge disse hans Bøger blev besørget af O. Nielsen 1890, 

og dermed er Ildebrandshistorien kommet i fem, Forfølgelseshistorien 

i tre Udgaver. 1785 udgav R. en »Afhandling om Mennesker 

og Fruentimmer«, der fremkaldte et anonymt Modskrift »Qyindekiønnets 

Hæderskrands til Carl Fr. Reiser« (s. A.). R. var tysk 

opdraget, lærte aldrig at skrive rent Dansk; hans Bogstavering og 

Tegnsætning er ganske vilkaarlig; hans Stil er pudsig, snakkende 

over Stok og Sten, med mange Omstændeligheder og talløse Digressioner, 

men netop derved stærkt personligt præget; Samtiden sagde 

da ogsaa, at naar man læste i R.s Bøger, var det ganske, som man 

hørte ham selv tale. Bøgernes historiske Værdi har tidligere været 

noget undervurderet; men det faktiske, han oplyser, er som oftest 

korrekt; O. Nielsens og andres nyere Undersøgelser, navnlig vedrørende 

Ildebranden 1728, har for Mængder af Detailler bekræftet 

hans Fremstilling. — Stik af G. C. Schule 1784. Radering bl. a. 

1786. Portrætteret paa G. C. Schules Stik 1785 af Promenaden 

i Rosenborg Have. 

Paul V. Rubow: Reminiscenser, 1940, S. 128—36. 

A. G. Hassø (Chr. Villads Christensen). 

Reiserer, Charles Emanuel, 1864—1931, Stabsofficiant, Forfatter. 

F. 11. Maj 1864 i Helsingør, d. 20. Juli 1931 i Kbh., begr. sst. 

(Garn.). Forældre: Fyrværker i Artilleriet, senere Stabssergent, 

Krigsassessor Frantz Joseph R. (1819—1900) og Caroline Chri-

374 Reiserer, Charles. 

stine Hansen (1826—91). Gift 8. Nov. 1889 i Kbh. (Garn.) med 

Agnes Alexandra Rasmussen, f. 8. Marts 1868 i Kbh. (Frue). 

R. gennemgik 1878—81 Hærens Underofficerselevskole og ansattes 

ved Ingeniørregimentet, blev 1883 Sergent, 1893 Oversergent, 

1911 Stabssergent, 1923 Stabsofficiant og afskedigedes s. A. efter 

Ansøgning paa Grund af Svagelighed. — R.s litterære Produktion 

omhandler dels militære Emner, dels saadanne, der har Tilknytning 

dertil. 1891 udgav han (under Navnet C. Reiserer (Jun.)) 

»En Sergent«, en ung Underofficers Oplevelser i og uden for sin 

tjenstlige Virksomhed. Det mentes dengang, at adskillige af Personerne 

var aftegnet efter levende Modeller blandt Forfatterens 

Omgivelser. 1892 kom »Fra Kaserne og Geled«, hvori navnlig 

Skildringen af Christiansborg Slots Brand 1884 er af Interesse, 

og 1898 udsendte R. den lille Bog »Krig. Feltlivsbilleder fra vore 

Bedsteforældres Dage«, hvis første Halvpart er fortalt af Bedstefaderen 

F. M. R., Stamfader til Slægten her i Danmark, der som 

ung bayersk Haandværker lod sig hverve til Soldat, deltog i 

Napoleonskrigene og kom til Danmark, hvor han forblev. 1902 

skrev R. i »Underofficersbladet« Tidsskitser om den danske Landunderofficers 

Historie, nærmest paa Grundlag af trykte Kilder. — 

DM. 1914. 

J. Krøier og J. Hinge: Den danske Underofficer, 1916, S. 13, 407. 

Reistrup, Karl Hansen, se Hansen Reistrup. 

Rockstroh. 

Reisz, Carl Martinus, 1829—1902, Læge. F. 6. Febr. 1829 i 

Viborg, d. 18. Juli 1902 i Espergærde, begr. i Kbh. (Garn.). 

Forældre: Overlærer Jacob Frederik R. (1791—1860) og Birgitte 

Agathe Szybrowsky (1792—1879). Gift 14. Okt. 1875 i Kbh. 

(Cit.) med Corinna Løvenfeldt, f. 11. Juni 1853 paa Frbg., D. af 

Kaptajn, senere Major, Kammerherre Christian Friederichsen L. 

(1803—66) og Camilla Adelaide Glahn (1816—1902). 

R. blev Student 1847 fra Viborg og medicinsk Kandidat 1855. 

Under Krigen 1848—50 tjente han først som frivillig Sergent og 

derefter som Underlæge i Søværnet. 1853 fungerede han som 

Koleralæge i Nyboder. Efter sin Kandidattjeneste var han 1858—60 

Reservemedicus ved Frederiks Hospital. 1858 disputerede han for 

Doktorgraden med Afhandlingen »Om Bronchotomiens Indikationer«, 

der dannede Udgangspunktet for hans Specialstudium af 

Strubens Sygdomme og gjorde ham til den tidligste Specialist i 

Danmark paa dette Omraade. 1860—61 var han Prosector chi-

Reisz, Carl. 375 

rurgiæ ved Universitetet. Han higede dog efter yderligere videnskabelig 

Uddannelse og foretog 1861 en Studierejse med Hovedophold 

i Berlin for der at studere patologisk Anatomi, det Fag, 

som dengang brød sig afgørende Baner gennem Virchows Forskninger. 

Hans Begejstring for Faget og den store Lærer gav sig 

Udslag ved hans Hjemkomst, og han blev Virchows talent- og indsigtsfulde 

Fortolker og Budbringer i den danske Lægevidenskab. 

At han dog ikke tabte Klinikken af Syne, fremgaar af, at han 1862 

konkurrerede til Lektoratet i klinisk Medicin uden dog at opnaa 

Stillingen. 1863 blev han imidlertid konstitueret som Docent i 

patologisk Anatomi og almindelig Patologi, samtidig med at han 

blev Prosektor paa det nye Kommunehospital i Kbh. 1865 blev 

han udnævnt til Lektor og 1868 til Professor ordinarius. I denne 

Virksomhed satte han sig dybe Spor og vakte ved sit overordentlige 

Lærertalent, sin Iver og Begejstring for sit betydningsfulde Lærefag 

hos sine Disciple en videnskabelig Sans og Interesse, der ikke 

alene kom selve Faget, men hele Studiet i høj Grad til gode, idet 

den patologiske Anatomi med dertil knyttet almindelig Patologi 

udgjorde det nye stringente Grundlag for hele den medicinske 

Opfattelse. Men netop derfor var de fleste af Virchows talentfulde 

Disciple — ligesom ogsaa selve R.s københavnske Lærer Fenger — 

tillige Klinikere, og om R. gælder det i særlig Grad, at hans Evner 

og Anlæg ikke mindre end hans hele Uddannelse maatte føre ham 

i den Retning til Anvendelsen af hans omfattende patologiske Indsigt 

ved Sygesengen. Maalet naaedes, da han 1873 overtog Professoratet 

i intern Medicin og Terapi og samtidig blev Overmedicus 

ved Frederiks Hospital. Hermed begyndte det andet ikke mindre 

værdifulde Afsnit af R.s Lærervirksomhed. Ved sit livlige og underholdende 

Foredrag, ikke sjældent krydret af en Anekdote eller 

Vittighed, og ved sine interessante og lærerige Eksaminatorier forstod 

han at samle og fængsle Studenterne. Strubens og Brystkassens 

Sygdomme og navnlig Tuberkulosen havde hans særlige Interesse, 

og hans litterære Arbejder, der ikke er synderlig omfattende, 

drejer sig specielt herom, navnlig om Udviklingen af Tuberkulosens 

Patologi før og efter Tuberkelbacillens Opdagelse. Foruden sin 

Lærervirksomhed havde R. en stor Praksis, og hans kyndige Bistand 

søgtes af Læger fra nær og fjern. 1892 opgav han Stillingen som 

Overmedicus, men fungerede som Professor til 1899. — 1881 indvalgtes 

han i Konsistorium, var 1883—84, 1893—94 °g l &9&—99 

Rektor ved Universitetet, og ved den internationale Lægekongres 

i Kbh. 1884 fungerede han som Præsident for den patologiskanatomiske 

Sektion. 1885—90 var han Medlem af Sundhedskol-

376 Reisz, Carl. 

legiet. Han var Medredaktør af »Nordisk medicinsk Archiv« fra 

dets Stiftelse 1869. Han var med til at stifte Forening for Ligbrænding 

og var i nogle Aar Medlem af dens Bestyrelse. — Konferensraad 

1900. — R. 1877. DM. 1887. K. 2 1890. — Maleri af 

O. Bache 1890 i Familieeje. — Træsnit 1890 efter Fotografi og 

1899 af A. Bork. 

Univ. Progr. Nov. 1858, S. 56. Nord. Universitets-Tidskrift, III, 1902, 

S. 27—32. Ugeskrift for Læger, s. A., S. 697—700. Hospitalstidende, 4. Rk., 

X, s. A., S. 774ff. 111. Tid. 20. April 1890, 11. Febr. 1900 og 27. Juli 1902. 

Th. Hauch-Fausbøll: Slægthaandbogen, 1900, S. 862. Samme i Berl. Tid. 

20. Juni 1932. Hans Kaarsberg: Memoirer, 1921, S. 171—75. Bibliotek 

for Læger, CXVIII, 1926, S. 302—06. Asklepios' Tjenere. Udg. af Anker 

Aggebo, 1936, S. 49, 154; 2. Samling, 1937, S. 58. 

Axel Borgbjerg (Jul. Petersen). 

Reiter, Poul Johann Stephan, f. 1895, Sindssygelæge. F. 29. Jan. 

1895 i Viborg. Forældre: Buntmager Maximilian R. (1855—1935) 

og Johanne Kirstine Wammen (1871—1927). Gift i° 28. Okt. 1919 

i Kbh. (Ansgar) med Frida Theodora Cecilie Larsen, f. 27. Jan. 

1891 i Taarbæk, D. af Skolelærer Laurits Frederik Theodor L. 

(1841—1904, gift i° 1873 med Emilie Margrethe Bergmann, 

1849—76) og Cecilie Margrethe Madsen (1854—1935). Ægteskabet 

opløst. 2 0 27. Maj 1927 i Kbh. (b. v.) med Helene Sophie 

Maja Herrmann, f. 25. Nov. 1898 i Kbh., D. af Skibsinspektør 

Vilhelm Benjamin H. (1849—1900) og Kirstine Johanne Olsen 

(f. 1860). 

R. blev Student 1912 fra Viborg og medicinsk Kandidat 1919. 

Han søgte straks over i Sindssygevæsenet, var først Kandidat ved 

Sindssygehospitalet ved Nykøbing S. og derpaa, i en for ham 

midlertidig oprettet Stilling, klinisk Assistent ved Jyske Asyl, indtil 

han 1922 knyttedes til St. Hans Hospital, hvor han virkede en 

længere Aarrække, først som Reservelæge og, fra 1925, som Afdelingslæge 

ved Mandshospitalet. 1937 overtog R. Embedet som 

konsulterende Speciallæge i Psykiatri ved Statens Psykopatanstalter 

i Herstedvester ved Vridsløselille (aabnet 1935)- Embedet omdannedes 

n. A. til en Overlægestilling, som R. siden har beholdt 

— den første Overlægestilling af denne Art her i Landet. — R. har 

udfoldet en omfattende Virksomhed som medicinsk Forfatter. I 

større og mindre Afhandlinger har han givet Bidrag til Sindssygdommenes 

somatiske Patologi og Fysiologi, først med Doktorafhandlingen 

»Nogle Undersøgelser over Sukkerstofskiftet ved Psychoser« 

(1925), der belyser den forskelligartede Maade, Kulhydratomsætningen 

foregaar paa ved de forskellige Sindssygdomsgrupper.

Reiter, Poul J. 377 

Derpaa fulgte 1929 »Zur Pathologie der Dementia praecox«, hvori 

forfægtes den Anskuelse, at de ved Ungdomssløvsind saa hyppigt 

optrædende Tarmaffektioner maa opfattes som en vigtig Aarsag 

til Sygdommen og ikke blot som et sekundært Ledsagefænomen. 

I »Pellagroide Dermatosen an Geisteskranken« (1935) paavises Aarsagsforbindelsen 

mellem patologiske Forandringer i Nervesystemet 

og de saakaldte pellagrøse Hudlidelser. 1937 har R. endelig 

begyndt Udgivelsen af et stort anlagt patografisk Værk om Luther, 

»Martin Luthers Umwelt, Character und Psychose sowie die 

Bedeutung dieser Faktoren fur seine Entwicklung und Lehre«. 

Endnu foreligger kun det omfangsrige 1. Bind, »Die Umwelt«. — 

R. har i længere Tid vist sin Interesse for Katolicismen og har i 

de senere Aar været tilknyttet den danske katolske Menighed. 

Univ. Progr. Nov. 1925, S. 100 f. Ib Ostenfeld. 

Reitzel, Carl Andreas, 1789—1853, Boghandler. F. 4. Okt. 1789 

i Kbh. (Petri), d. 7. Juni 1853 sst. (Petri), begr. sst. (Ass.). 

Forældre: Handskemager Benjamin R. (1726—99, gift i° 1755 

med Cathrine Elisabeth Hauberg, 1726—80) og Dorothea Weiss 

(1749—1833). Gift l0 22 - A P ril l8ai i Kbh - (HeUigg-) med Cathrine 

Elisabeth Lundberg, f. 26. Nov. 1792 i Kbh. (Helligg.), d. 

21. Maj 1825 sst - (P etr i)> D. af Handskemager Abraham L. (ca. 

1762—1835) °g Mariane Jensen (ca. 1764—1851). 2° 8. Dec. 

1827 i Kbh. (Helligg.) med Marie Sophie Dorothea Thostrup, f. 1. 

Jan. 1797 i Kbh. (Garn.), d. 6. Juli 1869 sst. (Petri), D. af 

Skrædder Jens Jensen T. (ca. 1766—1819) og Anna Martha Dorothea 

Schnell (ca. 1774—1840). 

C. A. R. er det store Navn i dansk Boghandel i den første Halvdel 

af det 19. Aarhundrede, som Frederik Hegel blev det i det næste 

Slægtled. Det lyder som et Eventyr, hvad han, den unge uformuende 

Mand, kommet fra trange Kaar, uden særlig Foruddannelse, 

naaede at skabe: en stor og anset Boghandel og ganske 

særlig et Forlag af ualmindeligt Omfang og største Betydning for 

dansk Litteratur. — R. lærte sit Fag hos den indvandrede Boghandler 

Gerhard Bonnier (s. d.) og blev hos ham i femten Aar, 

indtil han 1. Maj 1819 satte Foden under eget Bord og etablerede 

sig paa Købmagergade, fra 1829 i Vajsenhusets Ejendom; kort 

før sin Død købte han Ejendommen Løvstræde 7 og henflyttede 

Forretningen dertil, hvor den blev, lige til Ejendommen 1937 

blev købt og nedrevet af Sparekassen for Kbh. og Omegn. Det 

var vanskelige Tider at etablere sig i for en ung Boghandler; s. A. 

maatte Boghandler Schubothe bede om Henstand, og to Aar senere

378 Reitzel, C. A. 

maatte R.s Læremester Bonnier standse sine Betalinger, men det 

var ogsaa en Grotid for dansk Litteratur med rige Muligheder for 

den, der kunde udnytte det. Og det forstod R. Med utrættet Flid 

oparbejdede han sin Sortimentsboghandel til en førende Plads, 

baade for inden- og udenlandsk Litteratur; af tysk Litteratur, 

hvoraf Forbruget dengang var meget stort her hjemme, var han i 

en Aarrække den største Importør; og samtidig skabte han fra bar 

Bund et Forlag, der ved hans Død stod som Landets betydeligste. 

Det var i første Række et skønlitterært Forlag, hvor saa godt som 

alle Guldaldertidens Forfattere samledes: Emil Aarestrup, H. C. 

Andersen, St. St. Blicher, N. F. S. Grundtvig, Fru Gyllembourg, 

C. Hauch, Joh. Ludv. Heiberg, Henrik Hertz, H. P. Holst, B. S. 

Ingemann, Søren Kierkegaard, Chr. Molbech, Poul M. Møller, 

Fred. Paludan-Muller, Fr. C. Sibbern, Just M. Thiele, Chr. Wilster, 

Chr. Winther o. m. fl.; blot Oehlenschlåger, der var sin egen 

Forlægger, savnes. Men for Skønlitteraturen forsømtes ikke den 

videnskabelige og pædagogiske Litteratur; ogsaa dette Forlag blev 

meget betydeligt paa alle Omraader med Forfattere som C. F. 

Allen (Haandbog i Fædrelandets Historie, i. Udg. 1840, 8. Udg. 

1881), C. F. Balslev (Lærebog 1. Opl. 1849, 140. Opl. 1889), A. P. 

Berggreen, E. F. Bojesen (Kortfattet dansk Sproglære 1. Opl. 1845, 

20. Opl. 1885), H. G. S. Bohr, L. I. Brandes, H. N. Clausen, 

C. T. Engelstoft, Adolph Hannover, Chr. H. Kaikar, Henrik Krøger, 

J. N. Madvig, H. L. Martensen, D. G. Monrad, J. P. Mynster, 

Caspar Paludan-Muller, Henry Petersen, Victor Prosch, G. F. 

Rung, Adolph Steen, A. F. Tscherning, Chr. og Otto Vaupell, 

C. F. Wegener, J. J. A. Worsaae, H. C. Ørsted o. fl. En Række 

videnskabelige Tidsskrifter udgaves paa R.s Forlag, saaledes bl. a. 

»Bibliotek for Læger« (beg. 1821), »Ugeskrift for Læger« (beg. 1839), 

»Archiv for Pharmacie«, »Theologisk Tidsskrift«, »Dansk Kirketidende«, 

»Nordisk Tidsskrift« ved Chr. Molbech o. m. a. R.s 

Kontor var derfor i mange Aar et Samlingssted for litterært interesserede, 

en Slags litterær Børs, hvor alle Litteraturen vedrørende 

Spørgsmaal drøftedes. Det siger sig selv, at en saa omfattende 

Virksomhed ikke opbygges uden usædvanlige Evner og helstøbt 

Karakter. I sjælden Grad lyder den enstemmige Dom, at R. netop 

var en Mand i Besiddelse heraf. Med stor Arbejdskraft forbandt 

han en levende Forstaaelse for Litteraturen, dens Betydning og 

Fremme; for ham »var Forretningen ikke blot en Kilde til Erhverv«, 

hans Forhold til Forfatterne var et Tillids- og Hengivenhedsforhold, 

med et Eftermæle, som C. Hauch gav Udtryk for i et Digt ved 

Firmaets 50 Aars Jubilæum: »Med Kunstens Sønner har han aldrig

Reitzel, C. A. 379 

tinget, det var hans Fryd at se dem veltilfreds — han hjalp dem 

frem at bryde sig en Bane, til Landets Hæder og til Folkets Lyst«. 

R. var 1837 Medstifter af Boghandlerforeningen og flere Gange 

Formand for denne. 1829 blev han Universitetsboghandler. — 

Breve til R. i Det kgl. Bibliotek. — Kancelliraad 1851. — Maleri 

af Just Holm 1851, litograferet af P. Gemzøe 1853. Haut- 

Relief af Aksel Hansen paa Gravmælet. 

Ved R.s Død overtog hans ældste Søn, Christian Frederik Theodor 

Martin R. (1828—1906) Bestyrelsen af Forretningen, der førtes 

under Navn af C. A. R.s Bo og Arvinger indtil 1858, da den yngste 

Søn Carl Valdemar R. (1833—1911) indtraadte som Kompagnon, 

hvorefter det gamle, kendte Navn C. A. R. genoptoges. De to 

elskværdige Brødre, der havde megen Interesse for Kunst og Musik, 

førte Forretningen videre i det tidligere Spor og knyttede endnu en 

Del Aar nye Forfattere til Forlaget: Troels Lund, Henrik Scharling, 

Sophus Bauditz, A. C. Larsen o. a.; de udgav 1872—80 »Nær 

og Fjern«, I—IX, med P. Hansen som Redaktør og flere smukke 

Enkeltudgaver af kendte Skrifter, illustrerede af Carl Thomsen, men 

de savnede købmandsmæssig Dygtighed og besad ikke den vaagne 

Opmærksomhed og det dristige Initiativ, som prægede Frederik 

Hegel, Chefen for den Gyldendalske Boghandel, hos hvem derfor 

ikke blot det litterære Gennembruds Forfattere, men mange andre 

samledes. Det R.ske Forlag blev derfor efterhaanden mere og 

mere en stor Række »Samlede Værker«, der henlaa som alt for lidt 

udnyttede Kapitaler, hvorfor Brødrene R. 1. Jan. 1893 overdrog 

det til George C. Grøn, der videreførte Forlaget under Navn af 

Det R.ske Forlag George C. Grøn, dog kun i kort Tid, idet han 

allerede 1896 solgte det til Gyldendalske Boghandel. Efter Udskillelsen 

af Forlaget drev Brødrene R. Sortimentsbogladen sammen 

med Carl R.s Søn, Carl R. jun. (1860—1921), der var optaget i 

Firmaet 1892; 1919 indtraadte Axel Sandal (s. d.) i Firmaet og 

blev ved Carl R. jun.s Død Eneejer af dette. Th. R. var i en Aarrække 

Formand for Den danske Boghandlerforening og udnævntes 

1897 til dennes Æresmedlem. — R. 1889. — Maleri af Frants 

Henningsen. — Carl R. sen., der i mange Aar var Leder af Boghandlernes 

selskabelige Sammenkomster, har 1883 udgivet den 

meget benyttede Haandbog »Fortegnelse over danske Kunstneres 

Arbejder paa de i Aarene 1807—1882 afholdte Charlottenborg-Udstillinger« 

og 1897 »Fortegnelse over de i det 

Kgl. københavnske Skydeselskab og Danske Broderskab bevarede 

Medlems-Skiver«. — R. 1890. — Maleri af Frants Henningsen.

380 Reitzel, C. A. 

Poul Reitzel: Stamtavle over Slægterne Reitzel og Reitzel-Nielsen, 1921. C. Nyrop: 

Bidrag til den danske Boghandels Historie, II, 1870, S. 160 fif., 244. O. H. 

Delbanco: Boghandlerforeningens Festskrift, 1887, S. 153—56. Arthur G. Hassø: 

Den danske Boghandlerforenings Historie, 1937, S. 100 ff., 291 f., 333 f. A. Dolleris: 

Danmarks Boghandlere, I, 1912, S. 282 ff.; II, 1893, S. 166—69; III, 

1906, S. 284—87; IV, 1919, S. 312 ff. Henrik Koppel: Spredte Træk af Boghandelens 

Historie, 1932, S. 49, 60. Otto B. Wroblewski: Om Boghandelen i 

Danmark i det 19. Aarh., 1901, S. 8 ff. Samme: Ti Aar i G. A. Reitzels Boglade, 

1889. Arthur G. Hassø: Reitzels Gaard i Løvstræde, 1938, S. 62 ff. 

H. Vilh. Martensen: Fra mine første 25 Aar i C. A. Reitzels Boglade, 1904. 

P. Hansen: 111. dansk Litteraturhistorie, 2. Udg., III, 1902, S. 316. C. Hauch: 

Nye Digtninger, 1869, S. 13 f. H. P. Holst: Fra min Ungdom, 1873, S. 86—90. 

Samme: Fortale til C. A. Reitzels Forlagskatalog 1889. H. C. Andersen: 

Kjendte og glemte Digte, 1867, S. 337. Dansk Boghandlertidende 11. Nov. 

1854 (ved Chr. H. Kaikar). Nord. Boghandlertidende 30. April 1869, 29. 

Juni 1883, 4., 11. og 25. Okt. 1889, 30. April 1896, 3. Juli 1903, 27. Sept. 1906. 

Dansk Boghandlertidende 29. Dec. 1916, 24. April 1919, 24. Febr. 1921, 17. 

Febr. 1927. Dansk Kirketidende, 1889, Nr. 42 (ved C. J. Brandt). 111. Tid. 

4. Maj 1919. Taler ved C. A. Reitzels Jordefærd, 1853. O T J 

v. Reitzenstein, Carl Gottlieb, 1684—1756, Officer. F. 5. (20.?) 

Aug. 1684 i Irfersgriin ved Zwickau (Sachsen), d. 25. Juni 1756 

i Fredericia, begr. sst. Forældre: Georg Peter v. R. (1648—94) 

og Florentine Dorothea Triitzschler. Gift antagelig 1 ° med N. N., 

f. ca. 1687, begr. 12. Jan. 1747 i Kbh. (Garn.). 2°(?) 29. Dec. 

1749 i Kbh. (Garn.) med Benedicte Maria (Christi(a)na) v. Vieregg, 

f. 2. Nov. 1724 i Kbh. (Garn.), d. 3. Okt. 1749 sst. (Garn.), 

D. af Kaptajn, senere Generalmajor Julius Johan v. V. (1689— 

1756, gift 2 0 med Lucretia Charlotte v. Plessen, d. 1756) og Dorothea 

Lucie v. Plessen (d. 1748). 

v. R. skal i sin tidlige Ungdom være blevet uddannet i Artilleri 

og Fortifikation i Monarkiet og har derefter fra 1702 deltaget i 

Krigen i Nederlandene m. m., til han 1709 i Lejren ved Mons 

som Kaptajn fik et Artillerikompagni i Frederikshald. Han deltog 

med Hæder i Forsvaret af Frederiksten 1716 og 1718, blev 1716 

kar. Major, 1722 kar. Oberstløjtnant, 1728 forsat til Danmark som 

virkelig Oberstløjtnant. 1732 blev han Oberst af Infanteriet og 

Chef for det danske Land- og Søartilleri med Tøjhusene i Kbh. 

1739 udskiltes Søetatens Artilleri og henlagdes under Marinen. 

I Forvejen havde v. R. med Sorg og under Modstræben maattet 

aflevere til Marinen Landetatens gamle Jernkanoner og Morterer 

til Støbning af Skibsskyts. Det lykkedes ham vel at bevare nogle 

Pragtstykker, men et i vaabenhistorisk Henseende interessant Materiel 

forsvandt. 1741 blev han kar. Generalmajor, 1755 Generalløjtnant 

af Infanteriet, afgik n. A. fra Artilleriet og blev Komman-

v. Reitzenstein, Gottlieb. 38l 

dant i Fredericia. — Hv. R. 1752. — Maleri af P. Als 1752; 

Radering derefter af C. C. Andersen. 

Danmarks Adels Aarbog, LII, 1935, II, S. 131. Bidrag til den store nordiske 

Krigs Historie, udg. af Generalstaben, IX, 1932. J.Schiøtz: Elleveårskrigens 

militære historie, I, 1936. Personalhist. Tidsskr., 2. Rk., VI, 1891, S. 12—23; 

3. Rk., III, 1894, S. 109. Dsk. Saml., 2. Rk., I, 1871—72, S. 288. 

Rockstroh (P. C. Bang). 

v. Reitzenstein, Wolf Veit Christoph, 1710—81, Gehejmeraad. 

F. 30. Nov. 1710 i Lichtenberg a. d. Selbnitz, d. 25. Dec. 1781 i 

Sorø, begr. i Sorø K. Forældre: Brandenburg-kulmbachsk Gehejmeraad 

Wolf Christoph v. R. (1663—1729) og Maria Sabina v. 

Wurtzburg (f. 1683). Gift i° 11. April 1755 i Kbh. (Slotsk.) med 

Øllegaard v. Gram(m), f. 22. Juli 1735 i Kbh. (Holmens), d. 6. 

Febr. 1759 paa Beldringe, D. af Jægermester, senere Overjægermester 

Carl Christian v. G. (s. d.) og Hustru. 2° 16. Sept. 1760 

paa Hirschholm (Slotsk.) med Hofdame hos Enkedronning Sophie 

MagdaleneTheresiaSophie v.Zedwitz,f. 1713,d. io.Okt. i7ggiSorø. 

v. R. kom som ungt Menneske til Danmark og indtraadte 1734 

som Sekondløjtnant i den danske Hær. 1736 udnævntes han til 

Premierløjtnant, men forlod s. A. Hæren for at tiltræde en Tjeneste 

ved Hoffet. Efter 1734 at være blevet Hofjunker overtog han 1736 

Stillingen som Kammerjunker ved Dronning Sophie Magdalenes 

Hof, og 1747 blev han hendes Hofmarskal og Jægermester. 1756 

overgik han til Civiltjenesten, idet han udnævntes til Amtmand over 

Segeberg Amt. 1757—66 virkede han som Amtmand over Vordingborg 

og Tryggevælde Amter, og 1766 udnævntes han til Amtmand 

over Sorø og Ringsted Amter, en Stilling, han bevarede indtil 

1781, da han afskedigedes paa Grund af Alder. 1779—80 var han 

konstitueret som Amtmand over Antvorskov og Korsør Amter. 

Paa Embeds Vegne deltog han i Tidens Forhandlinger om Landbospørgsmaalet, 

og han tog kraftigt til Orde mod Lempelser i Stavnsbaandsbestemmelserne. 

Som Amtmand i Sorø havde han Overbestyrelsen 

af Akademiet. Ved hans Embedsovertagelse befandt 

dette sig i en sørgelig Forfatning. Indtægterne svigtede paa Grund 

af Kvægsyge og Misvækst, Bygningerne var forfaldne og Tilgangen 

til Akademiet ringe. Paa et vist Tidspunkt fandtes der kun tre 

Alumner, v. R. forsøgte at opnaa større Tilskud af Kongens Kasse, 

men Kancelliet vendte stadig det døve Øre til hans Klager. I hans 

Tid opstilledes dog Wiedewelts kostbare Sarkofag over Holberg. 

v. R. har offentliggjort en Række Lejlighedsdigte, f. Eks. »Zufållige 

Gedanken tiber das am 1. Nov. 1755 die Stadt Lissabon betrof-

382 v. Reitzenstein, Wolf Veit Christoph. 

fene Schicksal« (1756), »Trauer-Gedanken iiber das erfolgte Absterben 

des Konigs Friderich V.« (1766), Digte i Anledning af Caroline 

Mathildes Indtog (1766) og over Struensees Fald (1772). Ved hans 

Død udtalte A. P. Bernstorff i et Privatbrev, at v. R. havde været 

en af de mest favoriserede og mest mishandlede Mænd i Landet, 

dog uden at fortjene hverken det ene eller det andet. — Gehejmeraad 

1759. Gehejmekonferensraad 1769. — Hv. R. 1750. Bl. R. 

1777. L'union parfaite 1750. — Maleri paa Sorø Akademi. Silhouet 

(Fr.borg). Stik af Wiedewelts Epitafium over v. R. af 

T. Kleve efter Tegning af Jens Bang. 

P. F. Suhms samlede Skrifter, XIV, 1798, S. 327. Personalhist. Tidsskr., 

2. Rk., VI, 1891, S. 12—23. J. A. Fridericia: Aktstykker til Oplysning om 

Stavnsbaandets Historie, 1888, S. 235. Sorø. Klostret - Skolen - Akademiet 

gennem Tiderne, udg. af Soransk Samfund, II, 1931. Luxdorphs Dagbøger, 

udg. ved E. Nystrøm, I—II, 1915—30. Aage Friis: Bernstorffske Papirer, 

III, 1913. Soraner-Bladet, XVIII, 1933, S. 57—60; XIX, 1934, S. 1 ff. 

Harald Jørgensen. 

Reitzer, Christian, 1665—1736, Professor juris, Bogsamler, Mæcen. 

F. 3. Okt. 1665 i Kbh., d. 29. Febr. 1736 i Flensborg, begr. 

i Børglum. Forældre: Sekretær i Tyske Kancelli, senere Assessor 

i Skatkammerkollegiet Jørgen Ernst R. (1620—76) og Anna 

Fabricius (1643—1713, gift 2° 1679 med Generalprokurør Caspar 

Bartholin, s. d.). Gift 10. Sept. 1705 i Kbh. (Helligg.) med Marie 

Schou, f. ca. 1662, d. 28. Dec. 1730 i Aalborg, D. af Renteskriver 

Jens Sørensen (ca. 1615—84). 

C. R. hørte gennem sin Fader til det københavnske Embedsaristokrati; 

gennem sin Moders andet og sin Søsters Ægteskab 

knyttedes han til den ved Besættelsen af Universitetsembeder almægtige 

Bartholin'ske Familie. Økonomisk velstillet kunde han seks 

Aar igennem foretage Studierejser i de europæiske Hovedlande. 

Ligesom Faderen stod han i Opposition til den gamle teologiskskolastiske 

Universitetsdannelse og lagde sig i Udlandet efter den 

moderne verdslige »politiske« Dannelse, hvis Maal var at uddanne 

Diplomater og administrative Embedsmænd, som den nye Enevælde 

behøvede. De Fag, der skulde dygtiggøre dertil, var moderne Historie, 

Samfundskundskab og den nye »Naturret«, der frigjort for den 

bibelske Ret byggedes op paa den menneskelige Fornuft, ens i alle 

Lande. I Leiden lod han sig indskrive som statsvidenskabelig 

studerende, og i Halle studerede han Natur- og Folkeret under 

Chr. Thomasius, Elev af Sam. Pufendorf, den nye Dannelses Hovedmand 

i Nordeuropa. — Efter sin Hjemkomst til Kbh. 1692 blev 

han Professor juris. I sin Universitetsvirksomhed blev han Repræ-

Rentzmann, P. JV. 385 

Bygningen rummer en Kirke- og Mødesal samt Hovedsædet for 

Kbh.s Kommunebiblioteker. R. boede sine sidste Aar selv i et 

Par Værelser i Bygningen. — R. 1894. DM. 1902. K. 2 1912. 

K.i 1917. — Maleri af N. V. Dorph 1918. Skulptur af H. Wederkinch 

1913. 

Julebogen, XV, 1916, S. 150—60. Nationaltidende 4. Marts 1917. Politiken 

II. og 12. Nov. s. A., 29. Okt. 1919. Berl. Tid. 27. April 1923. 

Povl Engelstoft. 

Repholtz, Albert Henrik, 1863—1928, Maler, Grafiker, kunsthistorisk 

Forfatter. F. 5. Nov. 1863 paa Nysø, d. 5. Marts 1928 

i Kbh., Urne paa Bispebjerg, 1939 flyttet til Karlslunde Kgd. 

Forældre: Godsforvalter ved Baroniet Stampenborg, senere Justitsraad 

Mathias Edvard R. (1825—87) og Johanne Natalie Hjort 

(1837—90). Ugift. 

R. blev Student 1881 fra Roskilde, cand. phil. n. A. og dimitteredes 

Dec. 1881 af C. F. Andersen til Kunstakademiet. Han 

søgte dettes Forberedelsesklasse fire Kvartaler Jan. 1882—Foraaret 

1883 og gik derefter over til Kunstnernes Studieskole under 

Tuxen og Krøyer, deltog ogsaa i Skolens Udstilling 1896. Med 

sine første Genrebilleder (bl. a. »Forviklinger« 1884) og Portrætter 

vakte R. gode Forventninger paa Charlottenborg Foraarsudstilling 

1884, 1886—88. Sygdom hindrede ham imidlertid i at arbejde 

omtrent ti Aar. Han opgav Maleriet, og da han atter begyndte 

at udstille 1899, var det som Grafiker. Inden for den levende 

Interesse for den grafiske Kunst, som opstod i forrige Aarhundredes 

Slutning og udadtil gav sig særdeles aktive Udslag i Tiden efter 

Aarhundredskiftet, indtager R. en fremtrædende Plads. Fortrinsvis 

vendte han sig mod Teknikker, som var lidet eller slet ikke 

benyttede hos os, og som han ikke desto mindre straks beherskede. 

Han begyndte med Koldnaals- eller »Skærenaals«-Raderingen, som 

han kaldte den, bl. a. med Portrætstudien »En glad Pige« (1898), 

der er et af hans fineste Blade. Men først og fremmest er det hans 

Fortjeneste at have genoptaget og bragt Liv i »Sortkunsten«, Mezzotinten, 

i dansk Grafik. Denne Kunstart udgør Hovedmassen af 

hans grafiske Værk. Hans anseligste Blade er Gengivelser efter 

A. van der Neers Maaneskinslandskab i Kunstmuseet (1900), Rembrandts 

»Studenten« fra Glyptoteket (1904) og »Manden med Pragthjelmen« 

i Berlin. Desuden har han arbejdet efter Jens Juel 

(»Bajocco«, Fru Gyllembourg), Frans Hals (Portrættet af Descartes) 

og Peder Als (Johs. Wiedewelts Portræt, 1923). Senere kastede 

han sig over Blødgrund-Raderingen (Vernis mou) i en Række rask 


386 Repholtz, Albert. 

gjorte Landskaber, Figurscener og Dyrestudier fra Zoologisk Have 

(»Gullaschbøflerne« 1917). — Ved Siden af denne Virksomhed 

skrev R. flere kunsthistoriske Bøger. Hans Brochure »Aphrodite 

fra Melos« (1908) vakte i sin Tid megen Opmærksomhed ved et 

nyt Rekonstruktionsforslag, bygget paa Iagttagelser fra Statuen 

selv og de tilhørende Brudstykker. I »Thorvaldsen og Nysø« (1911), 

hvor Offentligheden første Gang blev bekendt med Baronesse Christine 

Stampes efterladte Memoirer, leverede han en grundlæggende 

Studie over Thorvaldsens rige Alderdoms-Produktion og rokkede 

Troen paa J. M. Thieles absolutte Paalidelighed som Thorvaldsens 

Biograf, og med »Thorvaldsens Tegninger« (1920) publicerede 

han en fremragende Del af Thorvaldsens Livsværk, der 

nærmest henlaa glemt og upaaagtet. — Trods sit stedse skrøbelige 

Helbred var R. en livlig og energisk Natur. Han tog ivrigt Del i 

alt, hvad der vedrørte den grafiske Kunst, hørte til de første Medlemmer 

af Grafisk Kunstnersamfund ved dets Stiftelse 1909, deltog 

i dets Udstillinger og var dets Formand 1917—19, stiftede selv paa 

egen Haand Selskabet for grafisk Kunst 1920 og bestred Formandshvervet 

til sin Død. — Grafiske Arbejder i den kgl. Kobberstiksamling. 

— Portrætteret paa Maleri af C. F. Andersen (Kunstnerforeningen 

af 18. Nov.). 

1881—1906. Smaa Biografier og Portræter af Studenterne fra 1881. Udg. 

ved Vilh. Vaupell, 1906, S. 62. Berl. Tid. og Nationaltidende 5. Nov. 1923. 

Ekstrabladet 5. Marts 1928. Politiken 6. Marts s. A. C' // C A // 

Repp, Thorleifur Gu5mundsson, 1794—1857, Litterat. F. 6. Juli 

1794 paa Gaarden Reykjadalur i Arness Syssel, Island, d. 4. Dec. 

1857 i Kbh., begr. i Reykjavik. Forældre: Sognepræst, sidst i Kålfatjorn, 

GuSmundur Bo&varsson (1760—1831) og Rosa Egilsdottir. 

Gift 12. Sept. 1826 i Kbh. (Frels.) med Nicoline Petrine Thestrup, 

f. 13. Okt. 1803 i Kbh. (Garn.), d. tidligst 1872, D. af Højesteretsassessor, 

Etatsraad Ole T. (1748—1814, gift i° 1781 med 

Magdalene Marie Elisabeth Saint-Aubain, 1761—87) og Johanne 

Elisabeth Hansen (ca. 1771—1831). 

Efter at være dimitteret fra Bessarstad blev R. 1814 Student 

ved Kbh.s Universitet og tog n. A. anden Eksamen. Han drev 

energiske Studier, efterhaanden paa meget forskelligartede Omraader; 

i Lingvistik og nordisk Oldvidenskab fik han i hvert Fald 

store Kundskaber, og uden Værdi var hans Arbejde langt fra, om 

end han ikke opnaaede sikre originale Resultater af videre Betydning. 

Tidligt fik han en vis Plads i den danske akademiske og 

litterære Verden; han vandt Universitetets Prismedailler 1819 og

Repp, Thorleifur. 387 

1824 for en filologisk og en æstetisk Opgave, var Medstifter af 

Studenterforeningen 1820 og en Hovedmand ved Oprettelsen af 

Læseselskabet Athenæum 1825. Han støttede Baggesen i hans Fejde 

mod Oehlenschlåger og var hyppig Gæst paa Bakkehuset; han var 

vistnok den, der gjorde det muligt for Rahbek at give den danske 

Læseverden det første store Udvalg af islandske Slægtsagaer. I 

Kammas Kreds føltes allerede hans iltre selvoptagne Personlighed 

noget besværlig, og da han 1826 disputerede for Magistergraden, 

tog han Kritikken saa ubehersket, at Handlingen blev en længe 

mindet Skandale. Konsistorium nægtede at meddele ham Graden 

paa Grund af usømmeligt og daarligt Forsvar, en Strenghed, som 

næppe var helt saglig berettiget, og som gav ham et Forurettelseskompleks 

for Livet. Han havde imidlertid allerede ved et Englandsophold 

1821—22 skaffet sig Forbindelse der, og Nov. 1825 

var han udnævnt til Underbibliotekar ved Advocates' Library i 

Edinburgh, hvorhen han nu flyttede. Han vedligeholdt Forbindelser 

i den danske lærde Verden, navnlig med C. C. Rafn, for 

hvis Oldskriftselskabs Udbredelse han virkede, og han offentliggjorde 

adskilligt paa Engelsk. 1837 vendte han tilbage til Kbh., 

fik Tilladelse til at holde Forelæsninger over engelsk Sprog og 

Litteratur og blev Translatør i Engelsk og Tysk. Han udgav 

engelske Læsebøger og (sammen med Ferral) en dansk-engelsk 

Ordbog. Til det sidste dyrkede han Oldvidenskaben, drev en Del 

spredt journalistisk Virksomhed, var i seks Maaneder en alt for 

ejendommelig Redaktør af »Dagen« (1838), 1848—50 af et Ugeblad 

»Tiden«, agiterede for kommunale Reformer (saaledes i Vandvæsenet) 

og var med at sætte et ret stort Forsøg paa Silkeavl i Gang. 

Sin Engelskvenlighed — hans Privatbreve er ofte paa Engelsk, og 

han regnedes for stedse mere antipatisk mod alt dansk — viste 

han ogsaa som Talsmand for Nævninger og for en Art Overhus. 

— Breve i Det kgl. Bibliotek. — Relief. 

H. P. Selmer: Akadem. Tidender, I, 1833, S. i6f. P. Petursson: Historia 

ecclesiastica, 1841, S. 445 f. C. Dirckinck-Holmfeld: Dånische Zustånde, 1846, 

S. 102 f. Fædrelandet 3. Aug. 1847. A. Oehlenschlågers Erindringer, IV, 1851, 

S. 33 f. Berl. Tid og Fædrelandet 7. Dec. 1857. J. M. Thiele: Erindringer fra 

Bakkehuset, 1869, S. 39. P. H. B[oye]: Om K. M. Rahbeks Brewexling, 1881, 

S. 149—62. Museum, 1895, II, S. 179 f. Sunnanfari 1895. Villads Christensen: 

København 1840—57, 1912, S. 348 f. H. C. A. Lund: Studenterforeningens 

Historie, I, 1896. Personalhist. Tidsskr., 8. Rk., III, 1924, S. 20 ff. Jon Helgason: 

fslendingar i Danmorku, 198 j, S. 105 f. Paul Læssøe Muller. 

Reravius, Rasmus Hansen, d. 1582, Forfatter. Vistnok f. i Torpe, 

nu Vejleby, ved Rødby, d. 3. April 1582 i Rødby. Gift 1567 med 

25*

388 

Reravius, Rasmus Hansen. 

Kirstine Frost (gift 2° i583(?) med Sognepræst i Rødby Hans Hansen, 

d. 1614), D. af Sognepræst til Graabrødre K. i Odense Jacob 

F. (d. 1549) og Karen Henriksdatter Langenburg. 

R. H. R. nævner selv den senere Sognepræst i Skelskør Hans 

Pedersen (f. ca. 1530) som sin Lærer; han opholdt sig i Kbh. 1559, 

da han overværede Frederik II.s Kroning, og 1563, da han korrigerede 

Peder Tidemands Oversættelse af Luthers Huspostil. Ca. 

1565 blev han Sognekapellan i Østofte paa Lolland, ca. 1567 Sognepræst 

i Vigsnæs sst., ca. 1570 Præst ved Helligaands Hospital i 

Kbh., 1577 Sognepræst i Rødby og Ringsebølle, hvor han blev 

chikaneret og forulempet af nogle Sognebørn, der vilde have 

beholdt Forgængeren i Embedet, og mod hvis Ønske R. H. R. 

var kaldet. Han var Svoger til Lorentz Benedicht (s. d.), og baade 

denne og andre af Kbh.s Forlæggere fik fra hans Pen en lang 

Række gode Forlagsartikler. Til hans originale Arbejder hører en 

versificeret Beskrivelse af Frederik II.s og Dronning Sophies Kroninger 

(1574, ny Udg. 1576) og en Biografi af Elsebe Krabbe i 

et Trøsteskrift til hendes Mand Peder Skram (1581); hans andre 

Arbejder er ganske overvejende Oversættelser, til Dels i Kompilation. 

Fra Latin oversatte han Niels Hemmingsens Postil (1576, 

optrykt 1600 og 1612—13), fra Tysk en Mængde opbyggelige og 

moraliserende Skrifter, Bønnebøger o.s.v. af Forfattere som Luther, 

Huberinus, Lasius, Spangenberg, Rebhun, Pfeffinger, Mich. Bock. 

R. H. R. er sin Tids flittigste Folkeskribent. Om hans heldige 

Greb paa populær Fremstilling vidner det, at flere af disse Oversættelser 

optryktes ind i det 17. Aarhundrede, hans Oversættelse 

af Jorg Wickrams moraliserende Roman »Vnge Karlis oc Drengis 

Speiel« (1571), der blev en yndet Folkebog, endda saa sent som 

1754. Flere af hans Salmer fandtes endnu i Pontoppidans Salmebog; 

en enkelt, »Det Faar, som forvildet er oc mist« (1572), er i 

Landstads Salmebog brugt i Norge endnu i dette Aarhundrede. 

Kirkehist. Saml., 4. Rk., II, 1891—93, S. 1—53. H. F. Rørdam: Monumenta 

historiæ Danicæ, II, 1875, S. 13 f., 101—16. C. J. Brandt og L. Helvveg: 

Den Danske Psalmedigtning, I, 1846, S. 70—73; Tillæg, S. 19 ff. J. N. Skaar: 

Norsk Salmehistorie, I—II, 1879—80 (se Registeret). Danske Viser udg. af 

H. Grimer-Nielsen, Registeret i VI, 1930—31. P P //' 

Resen. Præsteslægten R. føres tilbage til Poul Hansen (d. 1600), 

der var Sognepræst i Resen i Ribe Stift og Fader til nedenn. Biskop, 

Dr. theol. Hans Poulsen R. (1561—1638); dennes Søn nedenn. 

Biskop, Dr. theol. Hans Hansen R. (1596—1653) var Fader til 

nedenn. Præsident i Kbh. Peder Hansen R. (1625—88), der 1680

Resen. 389 

fik Vaabenbrev, til Sognepræst i Ystad Hans Hansen R. (d. 1676), 

til Sognepræst i Viborg Frederik Hansen R. (d. 1675), til Anne R. 

(d. 1691), der ægtede Landsdommer, Professor Villum Lange 

(1624—82, s. d.) og til Tolder i Flekkerø Anders Hansen R. 

(d. 1665), fra hvem en norsk Linie nedstammer. Han var Fader 

til Vicelagmand i Kristianssand Hans Andersen R. (d. tidl. 1692), 

hvis Sønnesøn skal være Degn i Gladsakse Lauritz R. (1720— 

tidl. 1788), der var Fader til Margrethe Reesen, gift med Købmand 

i Nyborg Knud Jensen Schjødt; dennes Dattersøn Lauritz 

Johannes Reesen (el. Sundbye) (1812—85), der var Kobbersmed 

og Blikkenslager i Kalundborg, var Farfader til Komponisten Emil 

Edvard Johannes Reesen (f. 1887, s - d.). 

Hans de Hofman: Fundationer, I, 1755, S. 147. Albert Fabritius. 

Resen, Hans Hansen, 1596—1653, Biskop. F. 19. Okt. 1596 i 

Kbh., d. 3. April 1653 sst., begr. sst. (Frue K.). Forældre: Professor, 

senere Biskop Hans Poulsen R. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 14. Nov. 

1624 i Kbh. med Thale Vinstrup, f. 12. Maj 1604, d. 16. April 1653 

i Kbh. (Frue), D. af Biskop Peder Jensen V. (s. d.) og 2. Hustru. 

Efter at have gaaet i Vor Frue Skole i Kbh. blev H. H. R. Student 

1614 og rejste allerede n. A. til Wittenberg. Her traadte han 

i Forbindelse med Mænd som Frantzius, Fr. Balduin, B. Meisner 

og andre Repræsentanter for Tidens ortodokse Lutherdom. En 

latinsk Tale om Begrebet Sagtmodighed (mansuetudo), som han 

udgav i Wittenberg 1616, dedicerede han i Beundring til sin Fader 

(et Eksemplar af Talen i Halle). 1618 var H. H. R. atter i Kbh., 

men allerede 1619 drog han ud paa ny. Længe opholdt han sig 

især i Strasbourg, hvor han bl. a. var knyttet til to unge Adelsmænd, 

Niels Trolle og Mogens Sehested, med hvem han senere 

fulgtes til Schweiz. Efter at have besøgt Frankrig gjorde han et 

længere Ophold i Tiibingen og vendte saa over Nederlandene 

hjem (1620). N. A. blev han Rektor paa Herlufsholm og Magister, 

men allerede 1624 Professor i Filosofi i Kbh. 1630 blev han tillige 

Universitetets Notarius og 1641 Rector magnificus. 1635 ønskede 

Konsistorium ham til Sognepræst ved Vor Frue Kirke i Kbh., men 

han blev i Stedet for s. A. Professor i Teologi og 1636 Dr. theol. 

Efter Jesper Brochmands Død valgtes han 1652 til Biskop over 

Sjællands Stift, men hans Bortgang n. A. hindrede en større Indsats 

i denne Stilling. — Der er intet, der tyder paa, at H. H. R. 

har været en særlig betydelig Mand. Han hævede sig næppe over 

Gennemsnittet af Tidens veluddannede og pligtopfyldende Universitetslærere, 

og hans glimrende Løbebane skyldtes sikkert i høj

390 Resen, Hans Hansen. 

Grad hans fortrinlige Forbindelser som Søn af den mægtige Hans 

Poulsen R. Hans Forfatterskab er ikke meget omfattende. Det 

bestaar hovedsagelig af en Række akademiske Disputatser af filosofisk 

og eksegetisk-dogmatisk Indhold. De viser bl. a., at han i 

Modsætning til sin Fader baade forstod at skrive Latin med en 

naturlig Lethed, og at han var en erklæret Tilhænger af Tidens 

Yndlingsvidenskab, Metafysikken. I teologisk Henseende fortsatte 

han derimod trofast den ældre R.s Rettroenhed, ligesom han ogsaa 

vedblivende stod i Forbindelse med Udlandets ortodoks-lutherske 

Teologer, deriblandt Johann Gerhard i Jena. En latinsk Mindetale, 

som H. H. R. 1640 udgav over Kansler Chr. Friis til Kragerup, 

er endnu værdifuld som Kildeskrift. — Portrætteret paa 

Ole Worms Epitafium i Nationalmuseet. Maleri i Roskilde Domkirke. 

Stik af J. Haas 1761. 

Kbh. Univ.s Programma funebre af 15. April 1653 over H. H. R. Erasmus 

Vinding: Regia Academia Hauniensis, 1665, S. 298—306. G. L. Wad: Meddelelser 

om Rektorerne paa Herlufsholm 1565—1878, 1878, S. 63—69. Dsk. 

Mag., 5. Rk., I, 1887-89, S. 8i5 f., 342. Bjøm Kornerup. 

Resen, Hans Poulsen, 1561—1638, Biskop, Teolog. F. 2. Febr. 

1561 i Resen, Skodborg Herred, d. 14. Sept. 1638 i Kbh., begr. 

sst. (Frue K.). Forældre: Sognepræst Poul Hansen (ca. 1532— 

1600, gift 2 0 1579 med Karine Jørgensdatter) og Johanne Bertelsdatter 

(d. 1578). Gift i° 14. Juli 1594 i Kbh. med Barbara Andersdatter, 

f. 8. Marts 1568 i Roskilde, d. 29. Okt. 1601 sst. (gift i° 

med Kannik i Roskilde Hans Lauridsen, d. 1592), D. af Professor, 

Dr. theol. Anders Lauridsen (1528—89) og Anne Pedersdatter 

(d. 1586). 2 0 12. Nov. 1615 i Kbh. med Anna Eisenberg, f. 15. 

Maj 1575 i Kbh., d. 27. Maj 1646 sst. (gift i° 1599 med Biskop, 

Dr. theol. Peder Jensen Vinstrup, 1549—1614 (s. d.)), D. af kgl. Sekretær, 

senere Provst i Roskilde Kapitel Elias E. (s. d.) og Hustru. 

H. P. R.s Hjemstavn, et Sogn, hvori Medlemmer af hans 

Slægt i henved 200 Aar, Mand efter Mand, røgtede Præstekaldet, 

var en af de fjerneste Afkroge i Datidens Danmark, og ved sin 

arbejdsomme, villiestærke og utroligt sejge Natur viste han sig 

Livet igennem som en typisk Vestjyde. H. P. R. gik først i Skole 

i Holstebro, siden i Ribe, hvor han var nær knyttet til den udmærkede 

Rektor, senere Biskop Peder Hegelund (s. d.). Derpaa kom 

han 1579 til Viborg, hvor Katedralskolen just oplevede en Blomstringsperiode 

under den humanistisk sindede Rektor Jacob Holm, 

siden Biskop i Aalborg, og fra Viborg blev H. P. R. Student 

1581. Under et Par Aars Studieophold i Kbh. gjorde han sig 

I

Resen, Hans Poulsen. 39 1 

fortrolig med Tidens herskende Skoleteologi af filippistisk Art, 

indtil han 1583 blev Hører ved sin gamle Skole i Viborg, men 

allerede 1584 blev han af sin Velynder Kansler Niels Kaas beskikket 

til at være Hovmester for den purunge Frederik Rosenkrantz. 

Med denne færdedes han nu syv Aar i Træk paa Rejser 

i Udlandet. Først opholdt de sig to Aar i Rostock, hvor de havde 

deres Bolig hos den fredelskende, melanchtonisk prægede Teolog 

Lucas Bacmeister (s. d.). Det rige Studieliv, som kendetegnede 

Rostock, har paa mange Maader haft Betydning for H. P. R. 

Specielt kan nævnes, at han studerede Græsk under den fremragende 

Græcist Johs. Posselius. Efter et kort Ophold i Hj'emmet 

drog H. P. R. 1586 med sin Discipel til Wittenberg, som den 

Gang befandt sig i en filippistisk farvet Reaktionsperiode. Som 

hans endnu bevarede Stambog (Philotheca) viser, havde han god 

Lejlighed til at stifte Bekendtskab med en lang Række af Samtidens 

mærkelige Personligheder, saaledes med flere Italienere, 

deriblandt Giordano Bruno samt Brødrene Alberico og Scipio 

Gentile. 1588 tog H. P. R. Magistergraden i Wittenberg som 

den øverste af ikke mindre end 38 Kandidater. Jævnlig gæstede 

H. P. R. og Fr. Rosenkran tz i disse Aar andre tyske Byer. Det 

blev ikke mindst Tilfældet 1589, da de drog sydpaa mod Italien. 

I dette Land gjorde de især lange Studieophold i Padova, men 

besøgte ogsaa Siena, Rom, Sicilien og Malta. Paa Hjemrejsen 

opholdt de sig i Schweiz — var bl. a. en god Maaneds Tid i 

Geneve —, hvor H. P. R. maaske, som det senere blev sagt, har 

tilegnet sig Sympatier i kalvinsk Retning. 

Efter at være kommet til Danmark blev H. P. R. 1591 ved 

Niels Kaas' Indflydelse ansat ved Kbh.s Universitet, tilmed i 

den højeste Stilling i det filosofiske Fakultet, som Professor i 

Dialektik og teologisk Vikar for Sjællands Biskop, naar denne 

var fraværende paa Visitatsrejser. 1592—94 var han tillige Universitetets 

Notar, og 1594 blev han Dekan i sit Fakultet. Tidligt 

viste han sig ved sin Deltagelse i Universitetsforhandlinger som 

en karakterfuld Personlighed, der ikke var god at bides med, og 

i sin øvrige Virksomhed som en i høj Grad arbejdsom akademisk 

Lærer. Som Vidnesbyrd herom foreligger dels en Række Disputatser, 

dels en senere udgivet Helhedsfremstilling af Logikken 

»Parva Logica« (1605), i sin Art den første i Danmark. I filosofisk 

Henseende er H. P. R. overvejende Aristoteliker, men gaar 

i øvrigt stærkt eklektisk til Værks, idet han tillige viderefører den 

melanchtoniske Tradition, medens Sporene af Paavirkning fra 

Ramismen er svage.

392 

Resen, Hans Poulsen. 

Ved Professor Hans Slangerups Død rykkede H. P. R. 1597 

op i det teologiske Fakultet, disputerede s. A. for Doktorgraden, 

og i den følgende Snes Aar lykkedes det ham Trin for Trin, men 

ikke uden haarde Kampe, at bygge sig en stærk personlig Magtstilling 

op, der tillige sikrede hans teologiske Ideer en vidtrækkende 

Sejr. Det bevarede Kildemateriale tillader ikke med 

Sikkerhed i alle Enkeltheder at aftegne Gangen i H. P. R.s egen 

Udvikling. Det er dog klart, at han er begyndt som almindelig 

filippistisk Skoleteolog og muligvis en Overgang har følt en Dragelse 

mod Kalvinismen, men at han fra ca. 1600 er slaaet ind 

paa en Teologi, der i Modsætning til den herskende paa flere 

Punkter stærkere vilde drage Luther frem. Uden nogensinde at 

bryde Staven over Melanchton følte H. P. R. sig uden Tvivl 

langt mere aandsbeslægtet med Luthers Personlighed, og som 

denne i visse Perioder fordybede ogsaa han sig i et indtrængende 

Studium af den senmiddelalderlige Mystik og af Augustin. Herved 

førtes han først og fremmest til en afgjort Supranaturalisme, 

der kun vilde bygge paa Skriften og afviste alle Fornuftens Forsøg 

paa at udgrunde Kristendommens store Mysterium som tomme 

Griller, idet han samtidig paa det bestemteste gjorde Front over 

for Kalvinismen som baaret af Rationalisme og over for de Former 

for Filippismen, som slog over i Kryptokalvinisme. Sin afgjorte 

»Trosteologi« har H. P. R. især udviklet i en Række akademiske 

Teser, der som alle hans Skrifter er lidet tiltrækkende ved deres 

Form, overfyldte som de er med løst sammenkædede Citater og 

affattede i en tung og knudret Stil, der ofte vanskeliggør den 

fulde Forstaaelse af hans Tanker. 

Som Professor i det teologiske Fakultet udøvede H. P. R. en 

stadig voksende Indflydelse paa Afgørelsen af Tidens akademiske 

og kirkelige Spørgsmaal. Hertil bidrog i høj Grad, at han havde 

et fast Tilhold hos Christian IV og hos Kansleren Christian Friis 

til Borreby. To Gange — 1602—03 og 1611—12 — var han 

Rector magnificus, og særlig Kommunitetet og Universitetsbiblioteket 

var Genstand for hans Interesse. Da han saaledes 

1606 havde været med Kongen i England, medførte han herfra 

en stor Mængde værdifulde Haandskrifter til Indlemmelse i 

Biblioteket. H. P. R.s mest betydningsfulde Indsats i disse Aar 

blev dog utvivlsomt Tilvejebringelsen af en dansk Bibeloversættelse 

og Reformen af de latinske Skoler. — Da der 1603 blev 

Tale om at foranstalte udgivet en ny revideret Udgave af Frederik 

II.s Bibel, opnaaede H. P. R., at Arbejdet blev overdraget til 

ham alene, dog under de øvrige Professorers Tilsyn, og efter

Resen, Hans Poulsen. 393 

foregaaende Prøvetryk kunde han 1607 udsende »Biblia, Paa 

Danske«, i Virkeligheden en helt ny Oversættelse og den første i 

vor Litteratur direkte efter Grundsprogene. Det var en imponerende 

Bedrift af en enkelt Mand at skabe et saadant Værk, 

der i henved 300 Aar kom til at danne Grundlaget for de fleste 

senere danske Bibeloversættelser. Ikke blot var det i sig selv et 

mægtigt Vidnesbyrd om H. P. R.s Aandskraft og Lærdom, men 

det udmærkede sig i høj Grad ved Nøjagtighed og Troskab over 

for Originalerne. Derimod har man oftere med Rette kunnet 

anke over, at Oversætterens ringe Evne til at mestre det danske 

Sprog berøvede den nye Fordanskning af Skriften ethvert Præg 

af stilistisk Flugt og naturlig Ynde. — Af indgribende Betydning 

blev ogsaa H. P. R.s Deltagelse 1604 ff. i en Reform af det danske 

Latinskolevæsen, som paa dette Tidspunkt truedes af Konkurrencen 

fra de ypperlige Jesuiterskoler i Østtyskland. H. P. R. 

var Hovedmanden i Reformbestræbelserne og udarbejdede bl. a. 

en »Tabella scholastica« med tilhørende »Admonitiones«, der viser 

hans Interesse for en Forbedring af det højere Skolevæsen væsentlig 

paa et konservativt, melanchtonisk Grundlag, men dog med 

Benyttelse af enkelte af Ramismens Ideer især ved den større 

Plads, der tilkendtes Græsken, Realfagene og Modersmaalet. 

H. P. R. skrev desuden selv et helt System af Skolebøger i en 

Række Fag (Geometri, Aritmetik, latinsk Grammatik, Logik, 

Retorik). Vigtig er især hans ovenn. »Parva Logica« (1605), hans 

»Parva Rhetorica« (1606) og »Den lidlle Logices Begyndelser« 

(1610), det første, men lidet vellykkede Forsøg paa at overføre 

Logikkens latinske Terminologi til Dansk og skabe hjemlige 

Kunstord for de filosofiske Grundbegreber. — H. P. R.s stigende 

Indflydelse i denne Periode viste sig ogsaa paa karakteristisk 

Maade 1606—07, da han i den heftige Kamp om Eksorcismens 

Bevarelse paa Trods af Kongens Ønske og mod Flertallet af 

Professorer og Biskopper fik afværget, at dette Led af Liturgien 

afskaffedes. Mere ved sin bekendelsestro Holdning end ved den 

teologiske Begrundelse herfor repræsenterede han i denne Sag det 

strengere lutherske Standpunkt. Ikke mindre styrkedes hans Stilling 

1607, da det lykkedes at fælde den øverste teologiske Professor 

Jørgen Dybvad, hvis Plads H. P. R. nu selv kom til at 

indtage, og 1609, da Professoren i Hebraisk, den iltre Ivar Stub, 

ligeledes blev afsat som Følge af en direkte Kamp mod H. P. R. 

om dennes Bibeloversættelse. Da det herunder kom frem, at Stub 

var aldeles kalviniserende i sin Prædestinationslære, fik H. P. R. 

let Spil med denne sin ubesindige, men rigt begavede Kollega.

394 


Sagen mod Stub var som et Forbud paa et kommende større 

Opgør mellem Kryptokalvinismen og den lutherbetonede R.ske 

Retning. H. P. R.s teologiske Standpunkt og Ubøjelighed 

over for anderledestænkende havde i Tidens Løb skaffet ham 

mange Fjender, og Slutningen af hans Professortid 1609—14 blev 

en af de store Stormtider i dansk Kirkehistorie. Den direkte 

Foranledning hertil blev Udgivelsen af nogle Disputatser af H. 

P. R. om Treenigheden (»De Deo tri-uno«, 1609) og om Kristusskikkelsen 

(»De uno mediatore Dei et hominum«, I—III, 1611—13), 

der ikke blot var usædvanligt uklart affattede, men som ogsaa 

ved deres spekulative Indhold paa Grundlag af augustinsk Nyplatonisme 

i høj Grad faldt Samtiden for Brystet. Særlig en 

Række dunkle Udtalelser om Kristusskikkelsens Evighed og Tilværelse 

ogsaa i menneskelig Skikkelse før Inkarnationen virkede 

udfordrende paa Tilhængerne af den strengere Filippisme, der 

hævdede en mere realistisk Kristologi. Endnu bevarede, haandskrevne 

Kritikker af Disputatserne vidner om den Forargelse, de 

vakte, men aabenlyst kom Angrebene især fra den kryptokalvinske 

Præst ved St. Nicolai Kirke i Kbh. Oluf Jensen Kock, som fra 

Prædikestolen tordnede mod H. P. R. og hans Teologi. Kock 

suspenderedes 1613 og blev n. A. afsat af en Provsteret, 

hvorpaa Sagen blev indbragt for en Kommissionsdomstol under 

Kongens Forsæde i Kolding i Februar 1614. H. P. R. indleverede 

et vidtløftigt Forsvarsskrift »Clavis theognosias«, af hvilket det 

tydeligt fremgaar, at han følte sig som Forkæmper for en Trosteologi 

modsat al Fornuftdyrkelse, idet en stor Del af Skriftet var 

rettet mod den nederlandske Teolog Conrad Vorstius, som H. P. 

R. ansaa for et skrækindjagende Eksempel paa, hvad man kunde 

vente sig af den hjemlige Kryptokalvinisme, der formentes at 

bygge paa de samme rationalistiske Principper. Efter at der i 

Kolding var afholdt en Disputation mellem H. P. R. og Kock, 

hvori Kongen Gang paa Gang partisk greb ind til Fordel for 

H. P. R., fældede det kgl. Retterting med tiltagne Meddommere 

(Bisperne og Universitetets Rektor) den Dom, at Kock som 

»Løgner og Kalumniator« principielt burde miste Livet, hvad der 

dog formildedes til bestandig Landsforvisning. H. P. R. derimod 

frikendtes pure for Kocks Beskyldninger, men paa Bispernes indstændige 

Anmodning befalede Kongen ham i et særligt Skrift 

baade paa Latin og Dansk nøjere at gøre Rede for sit Standpunkt. 

H. P. R. tog straks fat paa Udarbejdelsen, men samtidig 

faldt en mindre, forholdsvis venskabelig, Fejde med hans teologiske 

Kollega, Prof. Kurt Aslaksen om Evighedsbegrebet og Sagen


mod Kocks Ven og Kampfælle, Mag. Niels Mikkelsen Aalborg, 

der blev fældet for nogle mindre velovervejede Udtalelser om de 

fromme Hedningers mulige Frelse. I Juli 1614 havde H. P. R. 

afsluttet sit Forsvarsskrift »De sancta fide«, som nu kunde fremlægges 

til Godkendelse for Universitetets Professorer og Rigets 

Bisper. Efter fjorten Dages langvarige og ret forbitrede Forhandlinger 

kom man omsider til Vejs Ende og enedes om, at Skriftet 

kunde betragtes som en tilfredsstillende Redegørelse for H. P. R.s 

teologiske Opfattelse, der trods sit Særpræg ikke kunde kaldes 

uortodoks. Dog maatte han love for Fremtiden at være mere tro 

mod den kirkelige Læretradition og mere forstaaelig i sin Udtryksvis. 

Skriftet kunde nu udgives i Trykken og kom ogsaa n. A. 

paa Dansk under Titlen »Om den Hellige Tro«. Disse approberede 

Udgaver er som Seglet paa den Frifindelsesdom, som Begivenhederne 

1614 betyder for H. P. R., og Vejen var nu banet for 

ham til den højeste Stilling i Kirken. 

Da H. P. R. 1615 udnævntes til Biskop over Sjællands Stift, 

var det ikke blot Højdepunktet i sit eget Liv, han naaede, men 

man stod tillige ved et afgørende Skel i hele den danske Kirkes 

Historie. Da tilmed 1616 den afgjort kryptokalvinske Biskop 

Hans Knudsen Vejle og 1620 den mærkeligt begavede Christoffer 

Dybvad, Aristokrathaderen og den bitre Fjende af H. P. R. personlig, 

var blevet ryddet til Side, var alle kalviniserende Tendenser 

i Danmark for stedse blevet bragt til Tavshed. Under 

Ledelse af H. P. R. som den førende Personlighed — nært knyttet 

til Kongen og til den nye Kansler Christen Friis til Kragerup og 

paa virksom Maade støttet af en Række ældre og yngre samtidige 

som Holger Rosenkrantz, Jesper Brochmand, Caspar Bartholin, 

J. D. Jersin o. fl. — gik man ind til en Periode, der baade bevidst 

satte luthersk Rettroenhed i Højsædet og alvorligt drev paa, at 

»Troens Frugter« skulde være kendelige saa vel i Kirkelivet som 

i det enkelte Menneskes Tilværelse. Det klareste Udtryk for Tidens 

afgørende Kursvending blev maaske det første Reformationsjubilæum, 

der efter udenlandske Forbilleder fejredes med stor 

Højtidelighed 1617. I Arbejdet for Tilrettelæggelsen af Festlighederne 

og i Bestræbelserne for at betone de store Reformationsminders 

enestaaende Betydning ikke mindre end Troskaben mod 

den lutherske Arv var ingen ivrigere end H. P. R. Herom taler 

bl. a. flere litterære Arbejder af ham med direkte Tilknytning til 

Jubilæet, saaledes hans Festprogram »Jubilæus Christianus« (1617), 

hans store Udgave af Luthers Kirkepostil (s. A.) og Mindeskriftet 

»Lutherus triumphans« (ca. 1624) med mange vigtige Efterret-


samt en Del — originale eller oversatte — Salmer, der dog ikke 

udmærker sig ved større poetisk Aand (jfr. især hans »Litani- 

Schole« 1632). H. P. R.s Forfattervirksomhed var i det hele 

ogsaa i hans Bispetid meget omfattende, men han vandt ikke i 

stilistisk Lethed, om end visse af hans Ligprædikener og andre 

rent opbyggelige Skrifter i al deres Knortethed tydeligt nok bærer 

Præg af en karakterfuld Personlighed, der virkelig havde noget 

paa Hjerte. Af hans lærde Forfatterskab fra denne Periode maa 

især nævnes hans indgaaende Kampskrifter mod den berømte kalvinske 

Teolog Johannes Piscator i Herborn »De gratia universali« 

(I—V, 1615—20), hvori H. P. R. — den »strenge« Lutheraner — 

leverede et Forsvar for Kryptokalvinisten Niels Hemmingsens 

melanchtonisk bestemte, ikke-lutherske Prædestinationslære; endvidere 

»De locis communibus theologicis Phil. Melanch.« (1620), 

der forsøger at give en Skildring af den filippistiske Teologis Udviklingsgang 

og stærkt understreger Melanchtons Betydning som 

Lærefader. H. P. R.s tidligere saa fremtrædende Tilbøjelighed 

til teologisk Spekulation mærkes næsten ikke efter 1615, derimod 

gav han stadig Udtryk for Sympati med visse Former af Mystikken. 

For øvrigt faldt H. P. R.s Virksomhed i denne Periode først 

og fremmest paa det praktisk-kirkelige Omraade. I sit eget Stift 

optraadte han som en nidkær og meget myndig Tilsynsmand. 

Med stor Strenghed gik han til Værks over for drikfældige og 

uduelige Præster, og han arbejdede med Kraft paa at hæve den 

moralske Tilstand i Menighederne bl. a. gennem Kirketugt. 

Frem for alt var han interesseret i at gennemføre en bedre Almueundervisning 

paa Grundlag af Luthers lille Katekisme, som han 

betragtede som det mest fuldkomne Udtryk for Kristendommen, 

og hvoraf han har udgivet flere Udgaver med Forklaringer (1608, 

1616, 1626, 1627). Skønt H. P. R. i Almindelighed ikke kendetegnes 

ved nogen forhaabningsfuld Stemning over for Tidens 

Udvikling i denne »gamle, onde og arrige Verden«, udtalte han 

oftere i sine ældre Aar, at den ihærdigt gennemførte Katekismeundervisning, 

det store Bodemiddel mod alle Tidens Brøst, ikke 

var forblevet virkningsløs. Betydningsfuldt var det ogsaa, at han 

i sit eget Stift ca. 1627 indførte en Konfirmationshandling efter 

oldkirkeligt Forbillede, ved hvilken de unge, »Katekumenerne«, 

indviedes under Haandspaalæggelse og Menighedens Forbøn. 

Sine Tanker om Kirke- og Fromhedslivets Udformning har H. 

P. R. især fremstillet i »D. Morten Luthers lidle Catechismi oc 

Børne-Lærdoms Visitatz« (1627, 1628) og »Instructio executionis 

catecheticæ« (1636) samt i talrige Forskrifter ved Landemoderne.

39« 


Som et Hovedhjælpemiddel i sin Stiftsstyrelse ansaa han nemlig 

Synodalinstitutionen, som han straks ved sin Tiltrædelse reorganiserede 

og utrætteligt holdt i Live hele sin Bispetid igennem. Som 

Sjællands Biskop kom han i øvrigt ofte til at øve Indflydelse paa 

den almenkirkelige Administration og Lovgivning, ligesom han 

baade i Kraft af sin Personlighed og sin Stilling virkede som en 

Slags Overbiskop over begge Riger. 

Til sin Død var H. P. R. tillige Professor ved Universitetet, og 

indtil ca. 1630 indtog han ogsaa her en indflydelsesrig Stilling. 

I de senere Aar gled han dog noget i Baggrunden, og Jesper 

Brochmand blev nu den ledende Aand i Fakultetet, saaledes ogsaa 

i de Rosenkrantz'ske Stridigheder. 1617—18 og 1626—27 var 

H. P. R. paa ny Rector magnificus, men undslog sig femte Gang 

1635. Ogsaa for det lærde Skolevæsen bevarede han sin gamle 

Interesse. Ganske vist viste det sig under de langvarige Forhandlinger 

om J. D. Jersins efter nye Metoder udarbejdede Lærebøger, 

at han nu var en Modstander af Reformbevægelser og ogsaa her 

vilde blive staaende ved det traditionelle (Melanchton), men i 

Praksis var han Skolerne en god Mand. Han sørgede saaledes 

med Omhu for, at Skolerne i Sjællands Stift forsynedes med 

dygtige Rektorer, han fik oprettet Stillinger som Konrektorer, og 

han er uden Tvivl Forfatter til et latinsk Skrift »Pro scholis puerorum«, 

der giver Regler for Ordningen af Skolernes indre Forhold. 

Glemmes maa det heller ikke, at han af egne Midler skænkede 

betydelige Kapitaler til Skoler. Særlig synes Herlufsholm at have 

haft hans Hjerte. Denne Stiftelse betænkte han med 1000 Rdl., 

desuden Vor Frue Skole i Kbh. med 2300 Rdl. og Holstebro 

Skole med 200 Rdl. Endvidere forøgede han Peder Vinstrups 

Rejsestipendium for teologisk studerende med 1000 Rdl. og gav 

andre 1000 Rdl. til fattige i Vartov. 

Efter eget Ønske blev H. P. R. stedt til Hvile i Peder Palladius' 

Grav i Vor Frue Kirke. Dette var ikke blot et Udtryk for hans 

personlige Sympati for den første evangeliske Biskop i Danmark, 

men tillige et rigtigt valgt Symbol paa hans egen Stilling. Med 

Rette følte han sig efter 1615 som den, der fortsatte Traditionen 

fra Reformationens Dage, som Repræsentant for den melanchtonisk-lutherske 

Forstaaelse af Trosindhold og Kirkeliv, som var 

nedfældet hos P. Palladius og i Kirkeordinansen. H. P. R. havde 

i flere Henseender maattet kæmpe med haard Modvind for at 

vinde frem, og blandt sine bitre Modstandere havde han maattet 

tælle ikke faa af Tidens bedste Mænd. Da han havde sejret, forstummede 

næsten al Kritik, og Samtiden talte ofte med en egen


Tone af Ærefrygt om »hin store Resen« (magnus ille Resenius). 

Efterslægten kan for saa vidt tiltræde denne Dom. Er det end 

let nok at faa Øje paa hans Svagheder: hans Utaalsomhed, 

Herskelyst, ubøjelige Haardhed over for Modstandere, Mangel 

paa Frodighed og Ynde som Forfatter og Menneske, saa aftvinger 

paa den anden Side hans Lærdom, ukuelige Arbejdskraft og Jernvillie 

Beundring. Var H. P. R. end ikke nogen skabende Genius, 

og bærer hans Aands Udvikling efter 1615 end et mærkeligt Præg 

af det uforløste eller tilbagetrængte, saa var han dog paa sin Vis 

en Jætteskikkelse, der ikke blot ved sin historiske Indsats har bidraget 

til for Aarhundreder at forme Livet i den danske Kirke, 

men ved sin tunge, kraftigt skaarne Skikkelse er som et Spejlbillede 

af en hel Tidsalder, af dens Lyder og Dyder. — Maleri 

i Roskilde Domkirke. Stik af A. Haelwegh. Mindetavle i Herlufsholm 

Kirke. 

Bjørn Kornerup: Biskop Hans Poulsen Resen, I (1561 —1615), 1928. 

(Heri den ældre Litteratur). Kirkehist. Saml., 6. Rk., I, 1933—35, S. 297— 

304, 534-47; n, 1936-38, S. 33-83, 68o-87. Bjøm Kornemp 

Resen, Peder Hansen, 1625—88, Præsident, Historiker, Retslærd. 

F. 17. Juni 1625 i Kbh., d. 1. Juni 1688 sst., begr. i Frue K. Forældre: 

Professor, senere Biskop Hans Hansen R. (s. d.) og Hustru. 

Gift 8. Juli 1655 i Kbh. (Frue) med Anne Meier, f. 26. Febr. 1625 

i Itzehoe, d. 6. Dec. 1689 i Kbh. (gift i° 1642 med Tolder i Gliickstadt 

Michael v. Uppenbusch, d. 1645, 2° 1648 med kgl. Regnskabsfører 

ved de københavnske Fæstningsanlæg Poul Duus, d. 

1653), D. af Handelsmand Hein M. og Gesa v. Wetten (d. 1651). 

Efter at være omhyggelig forberedt af private Lærere kom P. H. R. 

1641 i Vor Frue Skole, hvorfra han 1643 afgik til Universitetet. 

1645 tog han teologisk Attestats, 1646 Baccalaureusgraden og var 

siden et Aars Tid Hører ved Vor Frue Skole, indtil han i Maj 

1647 tiltraadte en seksaarig Udenlandsrejse. I Leiden studerede 

han fire Aar Filologi og Retsvidenskab, i Paris var han flere Maaneder, 

besøgte flittigt saavel lærde Mænd som Boglader og Biblioteker. 

Efter en Udflugt til Spanien kom han til Italien, hvor han 

i Padova studerede Retsvidenskab et Aar og vandt megen Anseelse 

hos de studerende; han blev af de tyske Jurister valgt til Consiliarius, 

blev Universitetets Vicesyndicus og blev hædret paa forskellig 

Maade, bl. a. ved den juridiske Doktorgrad. Som lovende Videnskabsmand 

og som Medlem af en Slægt, der havde et højt anset 

Navn i den akademiske Verden, var P. H. R. efter sin Hjemkomst 

1653 selvskreven til en Lærestol ved Universitetet. Da en saadan

Resen, Peder Hansen. 401 

1668 og tilegnede Kansler Peder Reedtz; det indeholder tillige 

Efterretninger om Tyge Brahe og hans Ophold paa Hven. 

Men P. H. R.s Hovedværk, det, hvorpaa han anvendte sine 

fleste Kræfter, og det, der i den almindelige Bevidsthed især er 

knyttet til hans Navn, er hans store »Atlas Danicus«. Hans Hensigt 

var at give en Beskrivelse af Danmark, indeholdende udførlige 

Oplysninger om ethvert Steds Historie og Mindesmærker. Allerede 

1666 lod han sin første Opfordring udgaa til Gejstligheden om at 

gøre Indberetning til ham til Brug ved Værkets Udarbejdelse; det 

var da væsentlig Antikviteterne, han havde Opmærksomheden henvendt 

paa, men i senere Anmodninger til Gejstligheden om dens 

Bistand (1681 og 1686) udbad han sig desuden Underretning om 

Landets fysiske Ejendommeligheder, dets Fauna og Flora m. v. 

Tillige lod han foretage Afskrifter af Dokumenter, Haandskrifter 

af historisk Indhold, Digte, Love og Anordninger, Indskrifter m. m.; 

ogsaa den trykte Litteratur blev omhyggeligt gennemgaaet og 

ekscerperet. Alt dette Stof, saavel Kompilationerne som Indberetningerne, 

indgik i hans »Atlas Danicus«, der ses at have omfattet 

39 Bind. Han samlede et betydeligt Billedmateriale, lod udføre 

Kort og Prospekter i Fugleperspektiv over Byer og Slotte. Disse 

sidste forelaa 1677 i Kobberstik. 1675 havde P. H. R. som Prøve 

paa sit Værk udsendt Samsøs Beskrivelse. Men Materialet var i 

den Grad svulmet op, at det var økonomisk uoverkommeligt for 

ham at faa det udgivet i det foreliggende Omfang, og Planen om 

at udsende det i forkortet Redaktion meldte sig derfor som en Løsning; 

P. H. R. var imidlertid saa optaget af sine forskellige Embedspligter, 

at han ikke personlig kunde overkomme den fornødne 

Omarbejdelse, hvorfor han 1684 traf Aftale med Præsten Johan 

Brunsmand om at foretage den paakrævede Nedskæring. Paa tre 

Aar havde Brunsmand tilendebragt sit Arbejde, og Omfanget var 

nu bragt ned til syv Bind; P. H. R. gennemsaa det og lagde sidste 

Haand paa det, og 1688 laa det trykfærdigt. Men P. H. R. døde, 

inden Trykningen var begyndt, og hans Enke, som testamentarisk 

var forpligtet til at udgive det, kunde ikke magte Udgivelsen af et 

Værk i syv Bind, hvorfor det blev overdraget den unge teologiske 

Kandidat Chr. Nielsen Aarsleb at foretage en yderligere Forkortelse, 

hvorved Omfanget skulde bringes ned til tre Bind. Da han 

efter halvfjerde Aars Aarbejde var færdig hermed, var ogsaa 

P. H. R.s Enke død, og Værket blev derfor aldrig trykt. Det store 

»Atlas Danicus« brændte sammen med Universitetsbiblioteket 1728; 

kun fire af de 39 Bind er bevaret, hvorimod saavel Brunsmands 

som Aarslevs forkortede Redaktioner er bevarede, til Dels i Origi- 


402 Resen, Peder Hansen. 

nalhaandskrifterne. Først i vore Dage bliver »Atlas Danicus« udgivet 

(i dansk Oversættelse, begyndt af Johannes Knudsen 1925, 

fortsat af Gunnar Knudsen). 

P. H. R. var fra sin Ungdom en Elsker og Kender af Bøger, 

og hvor meget han var beredt til at ofre for at tilfredsstille sin 

litterære Lidenskab, fortæller han selv et Eksempel paa fra sin 

Udenlandsrejse, da han besaa det ypperlige Bibliotek i Klosteret 

Gollegium S. Laurentii i Madrid og forgæves bød 100 Rdl. for at 

faa Lov til at lade udskrive Bibliotekets Katalog. Fra ca. 1659 

samlede han bestandig Bøger; dels købte han dem paa Auktioner 

— hans Broder Dr. Poul R.s Bibliotek var det første, der solgtes 

ved Auktion i Kbh. (1661) —, dels skaffede han sig dem ved at 

skrive til Bisper og andre lærde i Danmark, Norge og Island, 

f. Eks. Jacob Bircherod og Peder Syv, dels lod han »en særdeles 

Person og Studiosus« drage til Skaane for at opkøbe Bøger. Det 

lykkedes ham saaledes at tilvejebringe en overordentlig rig Samling 

af dansk-nordisk Litteratur, hvilken han tillige med, hvad han 

ellers havde samlet, især af fremmed juridisk Litteratur, forærede 

Universitetsbiblioteket, hvor disse Fag var svagt repræsenterede; 

ogsaa en Mængde Haandskrifter fandtes i Samlingen, over hvilken 

han 1685 udgav en Fortegnelse, forsynet med hans Levnedsbeskrivelse 

og Portrætter (den danske Autobiografi genoptrykt i C. P. 

Rothe: Brave Danske Mænds og Qyinders Berømmelige Eftermæle, 

I, 1753, S. 599—631). Men ogsaa denne sjældne Samling, 

der hverken før eller senere har haft sin Lige, gik til Grunde 

1728. Sin Farfaders betydelige Haandskriftsamling havde han ogsaa 

skænket Universitetsbiblioteket. Af københavnske Lavsskraaer og 

andre Aktstykker til Hovedstadens Historie foranstaltede han en stor 

haandskreven Samling, der til Dels endnu findes i Kbh.s Stadsarkiv. 

At P. H. R. ved Siden af sine omfattende litterære Arbejder har 

kunnet overkomme ogsaa at besørge sine mange Embeder, selv 

om han deri fik en og anden Lettelse, er fast ubegribeligt; men 

alt tyder paa, at denne arbejdsomme og pligtopfyldende Mand 

har udfyldt sin Plads overalt, hvor han var sat. At han var from 

og veltænkende fremgaar af forskellige Træk. Haardt maa det 

have været for ham at deltage i Dommen over Griffenfeld, hvem 

han tidligere paa forskellig Vis havde hædret; man vilde da ogsaa 

vide, at han siden altid havde en tung Samvittighed. 

Justitsraad 1677. Etatsraad 1684. — Maleri paa Fr.borg. Stik 

1653, 1674, af Hub. Schaten 1684 efter Maleri af A. Steenwinckel 

og af J. Haas 1753 efter Tegning af P. Cramer. — Mindestøtte 

af Joh. Wiedewelt ved Jægerspris 1782.

Resen, Peder Hansen. 403 

R. Vinding: Regia academia Hauniensis, 1665, S. 424—28. Univ. Progr. 

over R., 1688, og over Anna Meier, 1689. O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie 

og Beskrivelse, V, 1889, S. 416—20. S. Birket Smith: Kjøbenhavns Universitetsbibliothek 

før 1728, 1882, S. 45—53. Dsk. Mag., 4. Rk., VI, 1886, S. 353 

—59. Ellen Jørgensen i Hist. Tidsskr., g. Rk., IV, 1925—26, S. 193—97. Samme: 

Historieforskning og Historieskrivning i Danmark, 1931, S. 133—39. Gunnar 

Knudsen i Fortid og Nutid, XI, 1935—36, S. 146—61. Festskrift i Anledning 

af Tohundrede Aars Dagen for Indførelsen af juridisk Eksamen ved 

Kbh.s Universitet, 1936, S. 58 f., 60 f., 68 f., 77, 82. 

G. L. Wad (Gunnar Knudsen*). 

Resewitz, Friedrich Gabriel, 1729—1806, Præst. F. 9. Marts 

1729 i Berlin, d. 30. Okt. 1806 i Magdeburg, begr. sst. (Petri K.). 

Forældre: Christian Friedrich R. og Marie Elisabeth Reichel. 

Gift med Charlotte Godeffroy (d. tidligst 1806), D. af Jacques 

G. (1706—33) og Charlotte Bosquet. 

Efter at R. 1747—50 havde studeret i Halle, hvor han særlig 

paavirkedes af S. J. Baumgarten, var han Rejsepræst hos Fyrsten 

af Anhalt-Zerbst og levede siden som Privatmand i Berlin, nøje 

knyttet til Førerne for Tidens fremskridtsvenlige litterære Kredse, 

især Fr. Nicolai og Moses Mendelssohn. 1757 blev han Præst i 

Quedlinburg og virkede tillige 1764—65 som flittig Medarbejder 

ved »Berliner Litteraturbriefe« og 1765—80 som teologisk Hovedanmelder 

ved »Allgemeine deutsche Bibliothek«. Da han ikke følte 

sig veltilpas i det meget konservative Quedlinburg, tog han 1767 

med Glæde mod Tilbudet om at blive Andenpræst ved Petri Kirke 

i Kbh. Fraregnet A. P. Bernstorff, der fra Begyndelsen nærede en 

levende Uvillie mod R., som endog strakte sig til Antipati mod 

hans »spanske« Udseende, blev han vel modtaget i Kbh. Han 

følte sig snart hjemme i den tyske Kulturkoloni og vandt en god 

Position som Præst. Især fik han Navn som en fortræffelig Prædikant. 

Hans Prædikener var vel gennemtænkte, Sproget ædelt og 

rent, og Foredraget — til Trods for, at hans Stemme var ret svag — 

tiltalende, udmærket ved Naturlighed og blottet for al Svulst. 

Teologisk synes han at have repræsenteret den yngre Supranaturalisme, 

der i Modsætning til den overleverede Ortodoksi vilde 

levere en tankemæssig Begrundelse for Religionens Sandheder. 

Skønt dogmatisk konservativ paa saa vigtige Punkter som Forsoningen 

og Opstandelsen laa Hovedvægten i hans Forkyndelse 

paa det praktiske, Morallivet. Vidnesbyrd herom findes saavel i 

hans Tiltrædelses- og Afskedsprædikener i Kbh. som i hans Dispositionssamling 

»Inhalt der Predigten« (I—IV, 1768—71). Hans 

relativt frisindede Standpunkt og hans Interesse for en Reform af 

26*

4o4 

Resewitz, Friedrich Gabriel. 

Fåttigvæsenet, bl. a. udtrykt i et lille Skrift »Ueber die Versorgung 

der Armen« (1769), skaffede ham Struensees Bevaagenhed, og 1771 

fik han Sæde i Kommissionen til en Omorganisation af Fattigforsørgelsen 

i Kbh. R. foreslog bl. a. Ophævelsen af Vajsenhuset og 

i dets Sted Oprettelsen af en Plejeanstalt og en Realskole. Trods 

heftig Modstand approberedes Planen, men Struensees Fjernelse 

medførte ogsaa her en Reaktion. Skønt ingenlunde ukritisk begejstret 

for Struensee vilde R. ikke indlade sig paa at deltage i Glædesjubelen 

over hans Fald, og han kom derved i skarp Modsætning 

til den herskende Stemning ogsaa inden for Petri Menighed, der 

tilmed følte sig ilde berørt af hans Forsømmelse af Præstegerningen 

til Fordel for sine filantropiske og pædagogiske Interesser. Det var 

ham derfor en Lettelse 1775 at kunne drage bort som »Abt« ved den 

berømte Opdragelsesanstalt Kloster Berge samt Generalsuperintendent 

i Magdeburg. Hertil havde han bl. a. kvalificeret sig ved sin 

Bog »Die Erziehung des Burgers zum Gebrauch des gesunden Verstandes« 

(1773, ogsaa paa Dansk 1774), der vandt vid Udbredelse 

som Programskrift for den moderne Realskole. R.s senere Virksomhed 

tilhører Tyskland; den svarede ikke til de rige Forventninger, 

men bragte ham dybe Skuffelser, og han døde som en glemt og 

ensom Mand. — Tegnet og stukket af J. M. Preisler 1776. 

W. Kawerau i Geschichts-Blåtter fur Stadt und Land Magdeburg, XX, 

1885, S. 149—95. Louis Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, 

VI, 1903, S. 238, 538; VIII, 1917, Tillæg, S. gf. Aage Friis: Bernstorffske 

Papirer, I, 1904, S. 482; II, 1907, S. 572 f.; III, 1913, S. 415. Louis 

Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde, 1925, S. 130—35, 341, 496. 


Restorff, Martin Christian, 1816—97, Købmand. F. 21. Juni 

1816 i Kbh. (Trin.), d. 24. Juli 1897 i Thorshavn, begr. sst. Forældre: 

Bogtrykkersvend, senere Faktor Johan Wilhelm R. (1790— 

1866, gift 2° 1854 med Anna Maria Petersen, 1812—1903) og 

Gjertrud Mathiesen. Gift 28. Maj 1845 i Kbh. (Holmens) med 

Else Jacobine Jacobsen, f. 4. Marts 1813 i Kbh. (Frue), d. 4. Nov. 

1867 i Thorshavn, D. af Skomagermester Poul Andreas J. (1782— 

1862) og Helene Fagerholm (1770—1861). 

R. var Konditor i Kbh., før han 1848 bosatte sig i Thorshavn, 

hvor han oprettede et Bageri og Konditori. Dengang havde Færøerne 

endnu kgl. Monopolhandel, et System, der saa at sige hindrede 

ethvert økonomisk Fremskridt. Vant til de frie Næringsforhold 

i Kbh. sluttede R. sig til de Færinger, der arbejdede for 

Indførelse af fri Handel. Da Monopolhandelen blev ophævet 1856, 

lykkedes det ham at faa de mest formuende Mænd paa Færøerne

Restorff, M. C. 405 

til at slutte sig sammen og oprette en stor færøsk Forretning til 

Afløsning af den kgl. Enehandel. R.s Handel, med Hovedsæde i 

Vågsbotn (ved Thorshavns vestre Vaag), blev i de følgende 50 Aar 

den førende Forretning paa Færøerne, omfattende Eksport af alle 

færøske Produkter og Import af alle i Landet brugte Varer. I det 

paagældende Tidsrum oplevede Færøerne en Opgangstid uden 

Lige. Dette gjaldt ikke mindst Thorshavn, hvor især R.s Handel, 

der efterhaanden fik en 30—40 Filialer paa Bygderne, skaffede 

Arbejde til mange Hænder. — R. var en virksom og samtidig 

vennesæl Natur; han var ikke alene afholdt og elsket af sine Arbejdere, 

men ogsaa æret af Færinger overalt paa Øerne. Paa hans 

80 Aars Fødselsdag 1896 hædrede Thorshavns Kommunestyre ham 

ved at udnævne ham til Æresborger. Hans Slægt blomstrer endnu 

i Øernes Forretningsverden. 

C. F. Nielsen: Stamtavle over Familien Hammershaimb, 1876, S. 7. Dimmalætting 

27. Juni 1896 og 3.. Juli 1897. Qhr ^ ^ 

Reumert. Slægten R. føres tilbage til Forvalter ved Klædedepotet 

Alexander Balthasar R. (1787—1829), ny i s Fader angives 

at være en Skibsskriver Ditlev R., men som efter Familietraditionen 

skal være Søn af »Don Miguel de Musquits«, hvorved formentlig sigtes 

til en Søn Miguel af den Marquis Ignatio (Ignacio) de Muzquiz, 

som 1783—94 var Spaniens Gesandt i Danmark. A. B. R. var Fader 

til Distriktslæge, Dr. med. Ludvig (Louis) Lorentz Joseph Jacob 

August R. (1812—90), til Emma Elise Charlotte Hilda Kaarsberg, 

f. R. (1824—88) og til Sognepræst Alexander Balthasar 

Carl R. (1818—77), hvis Sønner var Driftsinspektør Alexander R. 

(1856—1912) og nedenn. Skuespiller Elith Poul Ponsaing R. (1855 

—1934), hvis Søn er nedenn. Skuespiller Poul Hagen R. (f. 

1883). — Ovenn. Emma E. C. H. R. (1824—88) ægtede Pastor 

Hans Berlin Kaarsberg (1805—84) og var Moder til nedenn. Forfatterinde 

Ellen Marie Sophie R., f. Kaarsberg (1866—1934) — 

gift med sin ovenn. Fætter Driftsinspektør Alexander R. (1856— 

1912) — samt til Forfatteren og Lægen Dr. med. Hans Sophus 

Kaarsberg (1854—1929, s. d.) og Kirurgen, Gynækologen, Dr; 

med. Peder Johannes Friedenreich Kaarsberg (1856—1917, s. d.). 

Elith Reumert: Fra Livet og Theatret, I, 1930, S. 24—28. Hans Kaarsberg: 

Memoirer, I, 192,, S. 26 ff. j ^ F a M t i^ 

Reumert, Elith Poul Ponsaing, 1855—1934, Skuespiller, Forfatter. 

F. 9. Jan. 1855 i Aalborg, d. 24. Juni 1934 i Kbh., begr. 

i Egebæksvang. Forældre: Adjunkt i Aalborg, senere Sognepræst,

406 Reumert, Elith. 

sidst i Sorterup og Ottestrup Alexander Balthasar Carl R. (1818— 

77) og Anna Christine Ponsaing (1821—80). Gift 2. Maj 1882 i 

Karise (Slotsk.) med Danserinden Athalia Anna Henriette Flamme, 

f. 5. Okt. 1858 i Kbh. (Helligg.), D. af Konditor Herman Carl 

(Christian) Ludvig F. (1821—70) og Henriette Christine Restorff 

(1818—1902). 

Efter at være blevet Student 1873 fra Borgerdydskolen paa 

Christianshavn studerede R. en kort Tid Medicin, men Scenen 

og Litteraturen havde hans Hjerte. Allerede som Rus kom han 

ind i den lystige Kreds i Studenterforeningen, hvor Carl Møller 

førte an. Den unge smukke Student, der for at forbedre sine 

Finanser en kort Tid gav Timer i Efterslægtens Skole, gjorde sit 

første litterære Forsøg med et poetisk Bidrag til H. P. Holsts 

Maanedsskrift »For Romantik og Historie« (XII, 1874). Drevet 

af sin uimodstaaelige Længsel efter Scenen søgte han en Dag 

Professor F. L. Høedt, hvem han bl. a. viste sin ungdommelige 

Opfattelse af Shakespeares Romeo. Takket være Høedts Interesse 

kom han kort Tid efter trods en uheldig Optagelsesprøve ind paa 

Det kgl. Teater, hvor han fik anvist Emil Poulsen til Lærer. Støttet af 

Teaterchef Fallesen lykkedes det R. at naa frem til en Debut 30. 

Sept. 1876 som Kobberstikkeren Marcel i Eugéne Manuels »Arbejderliv«, 

en Rolle, der hidtil var spillet af Emil Poulsen. Som 

Partnerske havde R. den unge Betty Schnell. I de følgende seks Aar 

spillede han nu en Række Roller inden for det lyrisk-romantiske 

Fag uden at vise nogen særlig selvstændig Skuespillerbegavelse, nærmest 

baaret af Stemmens lyriske Patos og det flatterende Ydre. Først 

da Robert Watt 1882 kaldte ham til Folketeatret, fik han den 

længe ønskede Lejlighed til at vise en mere alsidig Evne, en større 

Sans for Karakterudformningen, især af Figurer af landlig Art. I 

Aarene op til 1890 var han Nørregadescenens beundrede friske 

og livsglade Nicolai i »Nøddebo Præstegaard«, et Stykke, som han, 

inspireret af Watts Efterfølger, Teaterdirektør Abrahams, selv 

havde skrevet efter Henrik Scharlings Fortælling. R. skabte hermed 

den Forestilling, der mere end nogen anden blev Symbolet 

paa det gamle Folketeaters borgerlige Familiestemning. Af andre 

Roller kan nævnes Frands Halland i »For Alvor« og Pastor Jespersen 

i »Uden Midtpunkt«. 1890 vendte R. tilbage til Det kgl. 

Teater og virkede der til 1912. Man havde oprindelig tiltænkt 

ham en Del af den aldrende Emil Poulsens Roller. Nogen Afløser 

af denne blev han ganske vist ikke; men han kom med sin friske 

og i Ungdomstiden meget elegante og charmerende, om end noget 

udvendige Form til at fylde en ikke uvæsentlig Plads i Datidens

Reumert, Elith. 407 

righoldige Repertoire. Med Aaréne voksede hans Bredde, hans 

Lune blev fyldigere og mere jovialt, saaledes at han f. Eks. i Samspil 

med en alt fordunklende Medspiller som Olaf Poulsen virkelig 

formaaede at skabe en Række sikkert tegnede Skikkelser, som 

endnu huskes, særlig Jacob von Thybo, Ulysses von Ithacia, Doktoren 

i »Barselstuen«, Ridefogden i »Erasmus Montanus«, Christen 

Madsen og Kobbersmeden i »Genboerne«, Skolelæreren i »Hjemkomst« 

og Hasle i »En Skandale«. — Trangen til litterær Syssel 

fulgte i stigende Grad R., og det baade i Egenskab af Oversætter, 

skønlitterær Forfatter, Skuespilforfatter samt Teaterhistoriker. Af 

hans skønlitterære Produktion kan nævnes Fortællingerne »Skøn- 

Jomfru« (1908), »»Jeg elsker Dig«« (1909) og »Den stærkeste 

Magt« (1916); blandt Skuespillene »Amoriner« (1891), »Før Daggry« 

(opført paa Det kgl. Teater 1894) og »Højgaards Pensionat« 

(1903). Hans skønlitterære Forfatterskab er baaret af hans letløbende 

Pen og en vis Sans for Idyl og Lune; svagere virker hans 

personal- og teaterhistoriske Forfatterskab, der omfatter Værker 

som »En Race-Slægt« (1917), hvori han skildrer Familien Heger, 

Monografier af Louise Phister (1914), Sophie Ørsted (1920), 

Charlotte Oehlenschlåger (1918) og Olaf Poulsen (1923), »H. C. 

Andersen og det Melchiorske Hjem« (1924), »H. C. Andersen, 

som han var« (1925), »Elskovs Labyrinther« (1926), en Bog om 

Jens Baggesen, og endelig »Den danske Ballets Historie« (1922). 

Denne Del af hans Produktion, der gør et mere tilfældigt Indtryk, 

synes i højere Grad at være præget af Forfatterens stemningsbetonede 

journalistiske Evne end af egentlig grundfæstet videnskabelig 

Saglighed. 1930—31 udgav han endvidere to Bind Erindringer 

under Titlen »Fra Livet og Theatret«. Takket være 

sin klassisk prægede Sprogbehandling og sonore Røst blev R. 

en meget skattet Oplæser, der ikke alene flittigt besøgte de 

mange Tribuner ude i Landet, men ogsaa vakte Opsigt paa 

Turneer i England og Amerika, hvor han gjorde en betydningsfuld 

Indsats som Fortolker af H. C. Andersens Eventyr. R.'s 

udmærkede Egenskaber som Oplæser gjorde ham i hans sidste 

Leveaar til en skattet Mikrofonkunstner i Radioen. — R. 1909. 

DM. 1923. — Maleri af Oscar Matthiesen 1880. Tegning af L. 

Find 1930. Træsnit 1887 efter Fotografi. 

Ovenn. Erindringer. R. Neiiendam: Folketeatrets Historie 1857—1908, 

1919. Samme: Det kgl. Teaters Historie, II—III, ig22—25. Sven Lange: 

Meninger om Teater, 1929, S. 50 f. Berl. Tid. og Politiken 25. Juni 1934. 

Magasinet 29. Okt. 1939 ff. H. Topsøe-Jensen: Mit eget Eventyr uden 

Digtning, ,940, S. 119. ' Torbgn KwgL

408 Reumert, Ellen. 

Reumert, Ellen Marie Sophie, 1866—1934, Forfatterinde. F. 

12. Aug. 1866 i Skelby, Tybjerg Herred, d. 17. April 1934 i Kbh., 

begr. sst. (Vestre). Forældre: Sognepræst Hans Berlin Kaarsberg 

(1805—84, gift 1° 1833 me d Regine Isabella Barbara Jung, 

1812—36) og Emma Elise Charlotte Hilda Reumert (1824—88). 

Søster til Hans og Johannes Kaarsberg (s. d.). Gift 12. April 1890 paa 

Frbg. med Driftsinspektør ved GL Carlsberg Alexander Reumert, 

f. 27. Nov. 1856 i Aalborg, d. 29. Maj 1912 i Kbh., Søn af Adjunkt 

i Aalborg, senere Sognepræst i Sorterup og Ottestrup Alexander 

Balthasar Carl R. (1818—77) og Anna Christine Ponsaing (1821 

—80). 

E. R. kom kort efter sin Konfirmation til Kbh. for at uddannes 

paa Musikkonservatoriet under Gade og Hartmann, men gik 

efter sit Giftermaal efterhaanden fra den paabegyndte Musikundervisning 

over til et flittigt og frodigt Forfatterskab. Tilskyndet 

af Soph. Schandorph, som i Julius Schiøtts »Nordstjernen« 

var blevet opmærksom paa Lunet i hendes første Smaafortællinger, 

debuterede hun under Pseudonymet Knud Hagen med 

»Novelletter« (1892) og udgav fra nu af og under eget Navn indtil 

kort før sin Død over fyrretyve Bøger, større og mindre Fortællinger, 

forskellige Skuespil (gerne Dramatiseringer af tidligere 

Arbejder) og Børnebøger baade paa Vers og Prosa. Efter Debutbogen 

fulgte bl. a. »Ved Landevejen« (1894), »Klitrose« (1899), 

»Franchezza« (1904), »Lænker« (1910), »Glad Ungdom« (1911), 

»Kærlighed« (1914), »Født Pebersvend« (1915), »Skæbner« (1916), 

»Jonna« (1921), »Som Menneskerer—« (1923), »To Fruer« (1925), 

»Lykkens Tærning« (1927) og »Fernanda Hansen« (1928). Af Børnebøger 

bl. a. »Karen« (1896), »I Fritiden« (1901), »Tante Lotte« (1911), 

»Kip« (1915), »Julenissen« (1918), »Hønsebogen« (1920), »Guldhjærtet« 

(1930) og »Per« (1931). Paa Folketeatret opførtes Lystspillene 

»Tvillinger« (1904), »Tur og Retur« (1905), »Andedammen« 

(1911), »Sofaen« (1913), »Marens Kyllinger« (1914), og — i Samarbejde 

med Harald Bergstedt — »Synge-Jens« (1927), paa Casino 

Skuespillet »Aflad« (1908), paa Det ny Teater »Firkløveret« 

(1912) og paa Blancheteatret i Stockholm »Jul« (1916). Ved sin 

friske Fortællemaade og den indtagende Forening af varm Medfølelse 

og umiddelbar Munterhed, hvormed hun skildrede Hverdagens 

Skæbner og almenmenneskelige Livskaar, vandt hun en trofast 

og taknemlig Læsekreds, som forøgedes, da hun en Tid — sammen 

med Sangeren Saxtorph-Mikkelsen — prøvede Oplæsninger i Provinsen. 

Paa Scenen støttedes hun — særlig i Stykker med let 

Situationskomik og sjællandsk Baggrund eller Dialekt — ved en

Reumert, Ellen. 409 

tit fortrinlig Fremstilling af de landlige Typer, altid heldigere med 

Humor end med Alvor. I to selvbiografiske Skildringer: »To 

lykkelige Hjem. Erindringer fra min Barndom og Ungdom« 

(1919) — hermed kan sammenholdes Hans Kaarsberg: »Memoirer« 

I (1921) — og »Mit Hjem paa Nørrevold« (1932) har 

hun fortalt om Tiden før og efter sin Mands Død — det afgørende 

Skel i hendes Liv og Forfatterskab. — Maleri af Henriette Hahn 

ca. 1885 og Tegning derefter, begge i Familieeje. 

Ovenn. Erindringer. Teatret IV, 1904—05, S. 44; X, 1910—11, S. 128— 

32; XI, 1911—12, S. 120; XIII, 1913—14, S. 34; XIV, 1914—15, S. 84; 

XXVI, 1926—27, S. 182 ff. Masken 26. Marts 1911. B. T. 18. Marts og 

11. Nov. 1922. København 23. Dec. 1923. Politiken 18. April 1934. 


Reumert, Poul Hagen, f. 1883, Skuespiller. F. 26. Marts 1883 

i Kbh. (Johs.). Forældre: Skuespiller Elith R. (s. d.) og 

Hustru. Gift i° 30. Juni 1906 i Ordrup med Helga Ingeborg 

Meyer, f. 9. Nov. 1886 i Aarhus, D. af Hotelejer Johan Holger 

M. (1850—1926) og Maren Kirstine Højen (1849— x 9 2 7)' Ægteskabet 

opløst. 2 0 2. Maj 1919 i Kbh. (Jac.) med Skuespillerinde 

Rigmor Emmy Julie Dinesen, f. 3. Sept. 1893 i Kbh., D. af Partikulier 

Victor Harald Albert D. (1849— I 9 I &) °S Betzy Laura 

Rasmussen (1849—1931, gift i° med Skuespiller Julius Christian 

Hansen, 2° 1878 med Lensgreve Ludvig Holstein (1815—92, 

s. d.). Ægteskabet opløst. 3 0 5. Aug. 1932 i Reykjavik med 

Skuespillerinden Anna Borg, f. 30. Juli 1903 i Reykjavik, D. af 

Kæmner Borgpér Jésefsson (1860—1934) og Skuespillerinden 

Stefania GuSmundsdottir (1876—1926). 

R. fik sin første Skuespillersucces som Elev i Gammelholms 

Latin- og Realskole, hvor han i Trettenaarsalderen i en Skolekomedie 

spillede en af sine senere Glansroller, Løjtnant v. Buddinge 

i »Genboerne«. Hjemmet gav ham ikke Medhold i hans 

sceniske Tilbøjeligheder og gjorde alt for at faa ham til at vælge 

en mindre risikabel Levevej, men R. lagde sit iltre Sind og sin stædige 

Fastholden ved en truffen Beslutning for Dagen, da han som 

Protest mod Hjemmets Uvillie mod de kunstneriske Aspirationer 

en skønne Dag forsvandt og tog med som frivillig Lærling i Marinen 

om Bord paa Orlogsskibet »Helgoland«. En mindre Armskade 

tvang ham efter kort Tids Forløb hjem igen, hvorefter han 

fortsatte de boglige Studier i Borgerdydskolen i Helgolandsgade 

og 1901 tog Studentereksamen. Hjemmet havde nu forsonet sig 

med det uundgaaelige, og i Okt. s. A. indstillede R. sig til Optagel-

4io 

Reumert, Poul. 

sesprøve til Det kgl. Teaters Elevskole. Indgaaende Flid og Grundighed 

har alle Dage præget R., Læreaaret paa Skolen, under 

hvilket han 1902 tog Filosofikum, blev udnyttet i fuldt Maal. 

Medfødte Anlæg og utrættelig Videbegærlighed kunde heller ikke 

komme i bedre Hænder end det Lærertriumvirat, der dengang 

beherskede Skolen, nemlig Olaf Poulsen, Peter Jerndorff og Karl 

Mantzius. Der er noget i disse Læreres vidt forskellige Personligheder, 

der har haft grundlæggende Betydning for R. og det helt 

op til hans højeste kunstneriske Udvikling; Jerndorffs usvigelige 

Sans for Sprogets Renhed, Mantzius' skarpe sceniske Intelligens 

og Olaf Poulsens genialt intuitive Situationsfornemmelse 

er de Grundpiller, paa hvilke R. har bygget sin haarfint gennemarbejdede 

og gennemtænkte sceniske Teknik. Naar dertil kommer, 

at Det kgl. Teaters Skuespilscene i denne Periode førtes frem til 

sit høje kunstneriske Stade af Realismens betydeligste Repræsentant 

inden for det danske Teater, Instruktøren William Bloch, 

forstaar man, at R.s unge Evne fik Vækstbetingelser, som kun 

er de færreste givet. Allerede ved hans første Optræden i en ganske 

lille Rolle i det engelske Lystspil »Da vi var enogtyve« viste Bloch 

ham den Vej, ad hvilken han skulde vandre, ved at klarlægge 

ham, hvilken Betydning den psykologiske Indtrængen i Situationen, 

Milieuet og Forudsætningen for den talte Replik har, og ved at 

betone den mindste Details Betydning for Helheden. 

Takket være Olaf Poulsens varme Interesse for R. ombyttedes 

Elevskolen 1902 med et seks Sæsoner langt, lærerigt Engagement 

ved Folketeatret hos Direktør Dorph-Petersen. Debutrollen var 

Elskeren, den unge Provisor Ludvig i Gustav Wieds »Første Violin«. 

Endnu søgende modnedes R.s Evner gennem en lang Række 

større og mindre Roller, bl. a. Olaf Poulsens gamle Rolle, Jens 

Woller, i Otto Benzons »Moderate Løjer«. Anlægget for skarpt 

profileret Karakterfremstilling brød tydeligere og tydeligere igennem. 

Af stor Betydning blev Mødet med Bloch-Eleven, Folketeater-Instruktøren 

Johannes Nielsen, der i sin kunstneriske Sandhedskærlighed 

skar igennem til de allerenkleste og simpleste Virkemidler. 

I disse unge Aar traf R. en Kammerat, der gennem sin 

diametralt modsatte Natur og Kunstnerpsyke kom til at betyde 

meget for ham som Incitament, Dagmarteatrets store Talent Johannes 

Poulsen. 

Da Viggo Lindstrøm, der i samme Periode var knyttet til Folketeatret, 

1908 skulde aabne Det ny Teater, opfordrede han R. til 

at følge med sig. De mødtes i en passioneret Begejstring for 

Frankrig, og der fulgte tre indholdsrige Sæsoner, i hvilke R.

412 Reumert, Poul. 

spiller. Der fulgte tre begivenhedsrige Sæsoner, hvor navnlig det 

straalende Sammenspil mellem R. og Bodil Ipsen næsten skabte 

Epoke i moderne dansk Teater. Det var forberedt allerede fra 

Det kgl. Teater, hvor deres første betydningsfulde sceniske Møde 

skete 1915 i Nils Collet Vogts »Therese« for at fortsættes i Strindbergs 

»Baandet«. Den hensynsløse, psykologisk knivskarpe Blottelse 

af to kæmpende Menneskesjæle, hvis Kærlighed Livet og Omstændighederne 

har forvandlet til iskoldt Had, menneskeligt stort 

midt i Forliset, kulminerede nu paa Dagmarteatret i den næsten 

psykopatiske Fremstilling af Kaptajnen og hans Hustru i Strindbergs 

»Dødedansen«. Festligt og virtuost var Sammenspillet i 

Shakespeares »Trold kan tæmmes«, elegant, raffineret og perlende 

i Lystspillet »Blaaræven«, et behændigt, men ubetydeligt Stykke, 

hævet op til en enestaaende Succes ved Præstationernes Glans. 

Højdepunktet i Karakter- og Menneskefremstilling naaede R. i 

denne Periode som Adjunkt Køster i Miinsters »Hævnen«, hvor 

han havde et uforglemmeligt Sammenspil med sin Elev Eyvind 

Johan Svendsen, og ikke mindst som Moliéres Tartuffe, den 

Skikkelse, han saa ærefuldt for en dansk Kunstner i en Akt af 

Stykket fik Lejlighed til at vise paa Théåtre Francais ved en 

Velgørenhedsforestilling 1925. Uhemmet af selve den franske 

Tradition havde han frimodigt fornyet Tartuffe-Figuren og gjort 

den til en rent psykologisk Studie af det amoralsk farlige Menneske, 

der til Fordel for sin kyniske Egoisme »vandrer Guds 

Veje«. Allerede i Okt. 1922 havde han i øvrigt paa Odéon spillet 

Titelrollen i Karen Bramsons »Le Professeur Klenow« paa 

Fransk, alene rent sprogligt en fremragende Præstation. 

Da Engagementet paa Dagmarteatret var udløbet, vendte R. 

tilbage til Det kgl. Teaters Scene, hvor han 1922—30 udfoldede 

sig mest harmonisk med Inspiration og teknisk Kunnen i Ligevægt. 

Den indre Fantasivirksomhed har sjælden vist sig større 

end i hans Fremstilling af den godlidende Bulderbasse Swedenhielm 

i Hjalmar Bergmans Skuespil, et Pragtstykke af bred og 

gennemlevet Menneskefremstilling. Andre betydelige Skikkelser 

fra denne Periode er den skæbneramte Ingeniør Victor Ventnor 

i Svend Borbergs »Ingen«, en realistisk Fremstilling af Krigen i 

al dens psykiske Gru, dens frygtelige Evne til at gøre Mennesket 

rodløst, den i al sin Magtbrynde menneskeligt forliste og stormslagne 

Oberst Toll i Runar Schildts »Galgemanden« i betagende 

Sammenspil med Hustruen Anna Borg, den bitre, skuffede P. A. 

Heiberg i Carl Gandrups »Spotterens Hus«, den brutale Jean i 

Strindbergs »Frøken Julie« og som Modsætning Skikkelser som den

Reumert, Poul. 413 

arrige og kværulerende Daniel Hejre i Ibsens »De unges Forbund«, 

en Rolle, hvori R., typisk for hans sikre Iagttagelsesevne, 

skabte sin særprægede Fremtoning ved ligefrem at studere Hejrefuglen 

i Zoologisk Have, den sleske og hensynsløse Levantiner 

Volpone i Ben Jonsons Stykke, Løjtnant v. Buddinge i »Genboerne« 

i en ny slank Udgave, fjernt fra den Olaf Poulsen'ske 

Tradition, en Pralhans, der endnu bærer tydelige og naragtige 

Spor af Officersflotheden og krampagtigt holder paa sin svindende 

Ungdom, og endelig en Række virtuost . og forslagent gennemførte 

Holbergroller som Chilian i »Ulysses von Ithacia«, Oldfux 

i »Den Stundesløse«, Henrik i »Kilderejsen«, Eraste i »Den Vægelsindede« 

og Rosiflengius i »Det lykkelige Skibbrud«. Omfanget af 

R.s skikkelsedannende Evne maales bedst ved to absolutte Yderpunkter 

i disse Aars kunstneriske Indsats: Alceste i Moliéres »Misanthropen« 

og Eisenstein i Johann Strauss' Operette »Flagermusen«. 

Derimod lykkedes en romantisk Skikkelse som Hakon 

Jarl ikke for denne stærkt realistisk betonede Kunstner. 

Da der ved Adam Poulsens Tiltræden som Direktør for Det 

kgl. Teater 1930 opstod en Konflikt mellem en Del af Skuespillerne 

og Ministeriet, forlod R. paa ny sin gamle Scene for at gaa paa 

en Række forskellige Gæstespil, bl. a. paa Dagmarteatret under 

Direktørerne Otto Jacobsen og Knud Rassow; her optraadte han 

i Sammenspil med Anna Borg og Else Skouboe bl. a. i Shakespeares 

»Trold kan tæmmes« i Henry Hellssens moderne Opsætning, 

Hauptmanns »Før Solnedgang« og Lystspillet »Towarits«. Betydelige 

Skikkelser som den gamle Værtshusholder César i »Marius«, 

en af R.s mest hjertevarme Menneskefremstillinger, og Markurell 

i Hjalmar Bergmans »En Fader fik en Søn« hører ogsaa denne 

Dagmarteaterperiode til. 1937 vendte R. atter tilbage til Det 

kgl. Teater, hvor han ydede sin største Indsats i Kaj Munks »En 

Idealist«. Det er typisk, at han som den reflekterende Kunstner 

med saa stærk Overbevisning gik ind for en af Tidens mest særprægede 

og tankevægtige Dramatikere. Uforfærdet havde han 

ved talrige Oplæsningsaftener, hvor han paatog sig at levendegøre 

hele Stykkets Rolleregister, slaaet til Lyd for Kaj Munks Kunst, 

der fængslede ham dels ved sin Problematik, dels ved sin Storhed 

i Linien og sit teatermæssigt virkningsfulde Stof. Som Kong 

Herodes, dette sydende Villiesmenneske, der sætter alt paa eet 

Kort for at strande paa det sidste afgørende Livsspørgsmaal, blev 

han til eet med Digterens Tanke. — Gæstespillene førte ikke alene 

R. gentagne Gange til Paris, men ogsaa til Belgien, Sverige, Norge, 

Finland, Island og Færøerne. Ogsaa i Radioen skabte R. med

414 

Reumert, Poul. 

sin karakterfulde Replikkunst fastformede »usynlige« Skikkelser. — 

Hele R.s Kunstnerskab hviler paa en eminent Iagttagelsesevne, 

en til Tider næsten skaanselløs Karaktertegning, levendegjort ved 

en suveræn Teknik; der er Staal og psykisk Spændkraft i denne 

Kunst, der i sin Kvalitetsbetoning, sin Glæde over det psykologisk 

sammensatte og dulgte maatte vige tilbage med en vis Reservation 

over for det rent lyrisk fantasibaarne, det, der fik et saa særpræget 

Udtryk i R.s samtidige Modbillede Johannes Poulsen. — 

R. 1922. DM. 1926. Ingenio et årti 1933. — Malerier af G. F. 

Clement 1927 (Fr.borg), Johs. Wilhjelm 1928 og A. Tørsleff 1938 

(Studenterforeningen). Buste af Max Meden 1920. Tegning af 

L. Find 1908 (Fr.borg). Træsnit af K. J. Almqvist 1937. 

Erindringer i Magasinet 10. Sept. 1939—8. Sept. 1940. Gustav Bauditz: 

Poul Reumert, 1917. R. Neiiendam: Folketeatrets Historie 1857—1908, 1919. 

Henri Nathansen: Johannes Poulsen og Poul Reumert, 1918. Le Temps 25. 

April 1923. Studenterne 1901, 1926, S.i88f. Fr. Schyberg i Politiken 19. 

Reuss, Heinrich VI., Greve af, 1707—83, Amtmand. F. 1. Juni 

el. Juli 1707, d. 17. Maj 1783 paa Kostritz. Forældre: Grev Henrik 

XXIV. af R. til Plauen og Kostritz (1681—1748) og Rigsgrevinde 

Marie Eleonore Elisabeth Emilie Promnitz (1688—1776). 

Gift 16. Dec. 1746 i Kbh. (Slotsk.) med Marquise Anna FranQoise 

Henriette Louise Marguerite Casado de Monteleone, f. 2. Maj 

1725 i Haag, d. 6. Jan. 1761, D. af Marquis Antonio Casado 

de M. og Komtesse Marguerite Huguetan Gyldensten (1702—ca. 67). 

Efter en Ungdom tilbragt i Udlandet kom R. omkring 1732 til 

Kbh., og hans pietistisk prægede Afstamning skaffede ham let Adgang 

til Christian VI.s Hof og en Stilling i Tyske Kancelli. 1742 

udnævntes han til Stiftamtmand over Kristianssands Stift og Amtmand 

over Nedenæs Amt, men allerede 1746 forflyttedes han til 

Sorø som Amtmand. 1747 overtog han tillige Overhofmesterstillingen 

ved Akademiet og dermed samtidig Stiftamtmandsforretningerne 

i Sorø Købstad. Med disse Stillinger forbandt han 1748—54 

Posten som Amtmand over Ringsted Amt. 1754 forflyttedes han til 

Sønderborg, men tog 1765 sin Afsked og gik i preussisk Statstjeneste. 

R. var Sjælen i Omdannelsen af Sorø Akademi, der gjorde denne 

Stiftelse til en Undervisningsanstalt fortrinsvis bestemt for unge 

adelige, der ønskede at indtræde i Centraladministrationen. Ved 

dette Arbejde virkede han Haand i Haand med Holberg, og han 

har haft en ikke ringe Indflydelse paa dennes Beslutning om at 

testamentere Akademiet sit sjællandske Jordegods. Hans Iver og

Reuss, Heinrich VI. 415 

Virkelyst for Akademiets Fremtid kan ikke bestrides, og selv om 

han var en ret selvraadig Administrator, havde han utvivlsomt 

fortjent en bedre Behandling af Kancelliet, der smaaligt greb ind 

i alle Enkeltheder ved den daglige Administration. Trods sin tyske 

Herkomst beherskede R. udmærket det danske Sprog. — Kammerherre 

1733. Gehejmeraad 1747. — Hv. R. 1740. L'union parfaite 

1769. Bl. R. 1779. — Malerier af A. Graff 1777 paa Kostritz 

og Osterstein samt af A. Briinniche 1742 i Sorø og paa Ledreborg. 

Aage Friis: Bernstorfferne og Danmark, I, 1903, S. 54 f., 257. Samme: 

Bernstorffske Papirer, II, 1907, S. 3331". Chr. Bruun: Ludvig Holberg og Tersløsegaard, 

1905, S. 29 ff. L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, 

IX, 1922, S. 428, 453. Sorø. Klostret - Skolen - Akademiet gennem 

Tiderne, udg. af Soransk Samfund, II, 1931. TT ,, ~ 

Harald Jørgensen. 

Reuss, Jeremias Friedrich, 1700—77, Præst. F. 7. Dec. 1700 i 

Horrheim i Wiirttemberg, d. 6. Marts 1777 i Tubingen, begr. 

sst. Forældre: Amtmand, Hofmester til Stromberg og Kirrbach 

August R. (d. 1745) og Susanne Regina Ostertag (1682—1757). 

Gift 25. Aug. 1740 i Kbh. (Slotsk.) med Clara Cathrine Kreutz, 

f. 11. Febr. 1714, d. 10. Juni 1768, D. af Boghandler i Niirnberg 

Johann Andreas K. 

R. gik først i Skole i Denkendorf, siden i Klosterskolen i Maulbriinn, 

hvorfra han blev Student 1721. Under et paafølgende 

Studieophold i Tubingen paavirkedes han stærkt af J. A. Bengel, 

der især indplantede ham dyb Respekt for Skriftens Autoritet. 

1723 blev R. Mag. og 1729 Repetent i Tubingen, men da han 

1731 paa en Rejse i Nordtyskland havde stiftet Bekendtskab med 

Zinzendorf, foranledigede denne, at han 1732 af Christian VI. blev 

kaldet til Kbh. som Professor i Teologi og Hofpræst. Her sluttede 

han sig nær til de pietistiske Præster og deltog ogsaa i Forsamlingslivet 

hos Madame Wulf, f. Martens. Han maatte dog snart opleve 

at blive Genstand for Angreb fra flere Sider. Ikke blot betragtede 

de ortodokse Præster ham med Mistillid, men hans Sympati med 

Herrnhutismen, ja til Dels med de separatistiske Retninger rokkede 

i høj Grad hans Stilling hos Kongen. Vel blev han 1733 Medlem 

af Kommissionen til Undersøgelse af Klagerne over de pietistiske 

Præster, men netop derfor virkede det særlig pinligt, at der blev 

rettet Anker for Vranglære mod ham selv. Heller ikke var det 

ubetinget heldigt, at han stillede sig bag Præsten P. N. Holsts 

Ønske om at fritages for at tage Folk til Skrifte og selv 1734 opnaaede 

en Fritagelse af lignende Art, eller at han s. A. blev skarpt 

angrebet for Socinianisme af Biskop Chr. Worm. Man forstaar

416 Reuss, Jeremias Friedrich. 

derfor, at han paa dette Tidspunkt tabte i direkte kirkelig Indflydelse 

hos Christian VI., der fra nu af foretrak J. B. Bluhme, ja, 

at Kongen udtalte Ønsket om at blive ham kvit paa en skikkelig 

Maade. Senere genvandt han dog for en Del Hoffets Gunst, men 

1749 udnævntes R., der 1742 var blevet Dr. theol., til Overkonsistorialraad 

og Generalsuperintendent i Slesvig og Holsten, hvorfra 

han 1757 flyttedes tilbage til sin Ungdoms Studieby, Tubingen, 

som første Professor i Teologi og Kansler ved Universitetet. R. var 

en meget flittig og samvittighedsfuld Universitetslærer, som det 

bl. a. kan ses af en lang Række Disputatser, der udmærker sig ved 

lysende Klarhed, god naturlig Latinitet og besindig Argumentation. 

I Forhandlinger med anderledestænkende var R. billig og sagtmodig, 

kirkeligt set en økumenisk Natur. Hermed stod dog ogsaa 

hans Svagheder i Forbindelse. Som Grev Stolberg-Wernigerode 

engang fremhævede, havde den blide og humane Mand Hang 

til Menneskefrygt og var i det hele næsten for stille af sig. Blandt 

hans talrige Skrifter kan fra Kbh.-Tiden nævnes »Theses de Scylla 

qvadam philosophiæ recentioris« (1737), hvori han over for den 

Leibniz-Wolf'ske Filosofi, som han dog i sin Ungdom selv havde 

været paavirket af, bestemt fastholder Supranaturalismen; endvidere 

»Doctrinæ de mundo optimo brevis dilucidatio« (I—IV, 

1741—45) med Forkastelse af den Leibniz'ske Theodicé samt »De 

lucta poenitentium« (1738), hvori han indskærper Bodskampens 

og Helliggørelsens Nødvendighed. Desuden har han udgivet en 

Række Prædikener (deriblandt »Etliche Predigten iiber einige 

Grund-Stucke des Christenthums« (1737) og »Sammlung heiliger 

Reden« (1743)), ogsaa disse præget af stor formel Klarhed og indholdsmæssigt 

pietistisk farvede. Hans mundtlige Foredrag skal have 

været vel hurtigt, i øvrigt behageligt og ledsaget af smukke Gestus. 

— Udvalgte Afhandlinger i »Opuscula« (I—II, 1768). — Sortkunstblad 

af J. E. Haid 1773 efter Maleri af Maier. 

Dånische Bibliothec, VI, 1745, S. 690—701. Jens Moller i Nyt theol. Bibliothek, 

XVII, 1830, S. 84—155 og i Staatsburgerliches Magazin, herausg. von 

N. Falck, X, 1831, S. 403—58. H. L. Møller: Kong Kristian den Sjette og 

Grev Kristian Ernst af Stolberg-Wernigerode, 1889, S. 45—47, 51, 76 f., 85 f. 

Michael Neiiendam: Erik Pontoppidan, II, 1933, S. 50—53, 82, 247 f. Aage 

Friis: Bernstorffske Papirer, II, 1907, S. 430—38. Kirkehist. Saml., 3. Rk., 

VI, 1887—89, S. 707, 709—12; 4. Rk., II, 1891—93, S. 437—47J 5- Rk-. IH. 

1905—07, S. 183, 344 ff., 783, 790, 797; IV, 1907—09, S. 112, 297, 330 f., 

336, 437f., 446, 459, 771—74; V, 1909—11, S. 193 ff., 515^, 5551"., 659, 

690 f., 732, 757 ff; VI, 1911—13, S. 614, 617—23; 6. Rk., I, 1933—35. 

S. 600, 605 f., 607 f., 612 ff; II, 1936—38, S. 122 f., 131. B- Kornerup. 

Revenfeld, Slægt, se Reventlow, Slægt.

Reventlow. 417 

Reventlow. Den fremstaaende holstenske Adelslægt R. synes at 

være udgaaet fra de saakaldte Fogedmandslægter i Ditmarsken, 

hvor dens Vaaben 1384 og 1434 forekommer i Embedssegl. Navnet 

har Slægten formentlig efter sit Stamsæde, der antages at have 

været ved Windbergen, hvorfra den allerede i 13. Aarhundrede 

bredte sig langs Elben og Stør og — formentlig efter at være traadt 

i Tjeneste hos Schauenburgerne — til Østholsten. Diplommaterialet 

tillader ikke nogen fuldstændig genealogisk Opstilling for den 

ældre Tid; man kan saaledes kun formode, at Slægtens tidligst forekommende 

Medlem Gotskalk R. (Godescalcus de Revetlo) (nævnt 

1223 og 47) var Fader til Ridderen Hartvig R. (nævnt 1257 og 72) 

og til den 1249 forekommende Ridder Iven R., der formenes at 

være Fader (Farfader?) til Ridderne Hartvig R. (nævnt 1315 og 53) 

og Iven R. (nævnt 1306 og 47(59?)), af hvilke den sidste havde 

Sønnen Ridderen Henrik Grove R. (nævnt 1370 og 1406); af dennes 

Sønner var Lyder R. (nævnt 1414 og 21) Bedstefader( ?) til 

nedenn. Læge og Astrolog, Dr. Lyder R. (d. ca. 1547), og Hartvig 

R. (nævnt 1410 og 47) til Schmoel var Farfader til Joachim R. 

(d. 1519) til Rixdorf, hvis Sønner var de nedenn. Biskop i Liibeck 

Ditlev (Navnet, der ofte kommer igen i Slægten, skrives ogsaa Detlev, 

Detlef) R. (d. 1536) og Landmarskal i Holsten, Ridderen Iven R. 

(d. 1569) til Rixdorf og Schoneweide, der var Fader til Ditlev R. 

(d. 1604) til Rixdorf og til Otto R. (d. 1618) til Schoneweide 

m. m., hvis Descendens uddøde paa Mandssiden 1783. — Den 

utvivlsomme Forbindelse mellem denne holstenske Gren og den 

i Mecklenburg forekommende Linie lader sig ikke paavise. I Mecklenburg 

optræder Slægten først med Ridderen Ditlev R. (nævnt 

1236 og 61), men Stamrækken kan først dokumenteres fra Henning 

R. (nævnt 1494 og 1550) til Ziesendorf, hvis Sønnesøn Henning 

R. (1551—1624) til Ziesendorf, Brockhusen og Reetz 1573 

kom til Danmark; han var dansk Lensmand i en Aarrække, men 

døde som mecklenburg-giistrowsk Landraad. Hans Søn nedenn. 

Gehejmeraad, Kansler Ditlev R. (1600—64) til Reetz og Futterkamp 

m. m. var Faderftil Amtmand Henning R. (1640—1705) 

til Hemmelmark og Altenhof m. rriy, til nedenn. Storkansler Conrad 

R. (1644—1708) til Futterkamp og Clausholm m. m., til Verbitter 

i Itzehoe, Provst i Uetersen Kloster, Gehejmeraad Friedrich R. 

(1649—1728) til Neudorf— hvis Søn var Gehejmekonferensraad, 

Højesteretspræsident Claus R. (1693—1758) til Eskær m. m. — 

og til Gehejmekonferensraad Ditlev R. (1654—1701) til Reetz og 

Hemmelmark, der var Fader til Heinrich R. (1678—1732) til Colmar, 

som 1724 optoges i rigsgrevelig Stand, men døde barnløs, 


Reventlow. 419 

nand R. (1861—1923) samt Diplomaten Greve Ferdinand Einar 

Julius Gottlieb R. (1855—1928) til Vindeholme og Hofjægermester 

Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. 

(1845—1922) til Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste- 

Polle og Koppel, der var Fader til Lensgreve Rudolf Eduard Vilhelm 

Ferdinand Christian R. (f. 1879) &1 Aggerupgaard og til 

Gesandten Greve Eduard Vilhelm Sophus Christian R. (f. 1883), 

hvis Datter er Hofdame hos Kronprinsesse Ingrid Komtesse Sybille 

Malvine Lonny R. (f. 1912). — Ovenn. Amtmand Henning R. 

(1640—1705) til Hemmelmark og Altenhof var Fader til Gehejmeraad, 

Amtmand Ditlev R. (1666—1733) til Holtenklinken og Hemmelmark 

m. m. og til Cay Friedrich R. (1685—1762) til Altenhof 

m. m., hvis Søn nedenn. Overkammerherre, Gehejmeraad Ditlev 

R. (1712—83) til Altenhof og Emkendorf m. m. 1767 optoges 

i Grevestanden. Af hans Børn skal nævnes Generalmajor 

Greve Christian R. (1759—1816) til Wittenberg, Generalmajor 

Greve Heinrich R. (1763—1848) til Wittenberg og de nedenn. 

Statsminister Gehejmekonferensraad Greve Cay Friedrich R. (1753 

—1834) til Altenhof m. m. og Diplomaten Greve Friedrich (Fritz) 

& ( r 755—1828) til Emkendorf, der var gift med nedenn. Grevinde 

Friederike Juliane (Julie) R., f. Komtesse Schimmelmann 

(1763—1816). Greve Cay Friedrich R. var Fader til de nedenn. 

Gehejmekonferensraad Greve Eugen R. (1798—1885) til Altenhof 

og Politikeren Greve Theodor R. (1801—73) til Jersbeck og Stegen. 

Ovenn. Generalmajor Greve Heinrich R. (1763—1848) til 

Wittenberg — fra hvem en af de nu i Tyskland levende Linier 

stammer — var Fader til Kammerherre, Amtmand Greve Heinrich 

R. (1796—1841) til Wittenberg og til nedenn. Statholder 

Greve Friedrich R. (1797—1874) tn " Wittenberg. 

Til samme Slægt hører sikkert ogsaa — uden at Forbindelsen 

nu kan paavises — den i Aarene 1358—63 paa Fyn forekommende 

Ridder Henrik Jensen, hvis Sønner var Ridderen Joachim Henriksen 

(d. ca. 1459) til Søbo og Krengerup og Ridderen Tage Henriksen 

(nævnt 1411 og 12), der var Fader til Ove Tagesen (d. tidl. 

1477) til Vingegaard og nedenn. Henrik Tagesen (d. 1441) til 

Bjørnholm. Hr. Joachim Henriksen var Bedstefader til Jacob Knudsen 

(d. tidl. 1503) til Søbo og Brolykke, hvis Søn var Anders 

Jacobsen (d. 1535) til Søbo; med dennes Søn Skibschef Knud R. 

(d. 1566), der druknede under Gotland, uddøde denne Linie. 

Ovenn. Kommandør Greve Conrad Georg R. (1749—1815) til 

Grevskabet Reventlow døde, før en paatænkt Kuldlysning af hans 

to illegitime Børn kom i Stand; den ene af disse, Mølleejer i Urup, 

27*

420 Reventlow. 

senere Gaardejer i Lyngby ved Grenaa Christian Ditlev R. (1803 

—49) var Fader til Skoleinspektør i Grenaa Helanius Conrad R. 

(1841—97), hvis Søn er nedenn. Politiker Peter Christian R. 

(f. 1867). — Ovenn. Greve Friedrich (Fritz) R. (1755—1828) til 

Emkendorf adopterede 1815 de nedenn. Brødre Kancellipræsident 

Greve Joseph Carl R.-Criminil (1797—1850) og Statsminister Greve 

Heinrich Anna R.-Criminil (1798—1869), hvis Moder var Broderdatter 

af Grevinde Frederikke Juliane R., f. Schimmelmann. — 

Ovenn. Storkansler Greve Conrad R. havde med en Borgerdatter 

fra Aabenraa Datteren Conradine Revenfeld (1687—1770) — der 

ægtede Konferensraad Frederik Rostgaard (1671—1745, s. d.) — 

og Sønnerne Generalløjtnant, Kommandant i Rendsborg Ditlev 

Revenfeld (1684—1746) og Conrad Revenfeld (d. ung), der 1695 

blev adlet med Navnet Revenfeld. Slægten uddøde vistnok 1867. 

Danmarks Adels Aarbog, X, 1893, S. 358—403 og LVI, 1939, II, S. 1—9a; 

XIV, 1897, S. 502—05; XVIII, 1901, S. 555; XXIII, 1906, S. 492; XXVIII, 

1911, S. 569; XXXII, 1915, S. 593; LI, 1934, S. 276f.; LII, 1935, II, S. 142; 

LIV, 1937, II, S. 173. Zeitschrift der Gesellschaft fur Schl.-Holst.-Lauenb. 

Gesch., XXII, 1892, S. 1—158. — Danmarks Adels Aarbog, XXVIII, 1911, 

S,38lff - Albert Fabritius. 

Reventlow, Anna Sophie, se Anna Sophie. 

Reventlow, Cay Friedrich, Greve, 1753—1834, Statsminister. F. 

17. Nov. 1753 i Paris, d. 6. Aug. 1834 paa Altenhof, begr. i Sarau. 

Forældre: Overkammerherre Greve Ditlev R. (s. d.) og Hustru. 

Gift i° 6. Nov. 1785 paa Gartow med Komtesse Wilhelmine Magdalene 

Ulrica Bernstorff, f. 10. Okt. 1766 paa Gartow, d. 10. Maj 

1787 i Kbh. (Petri), D. af Grev Joachim Bechtold B. til Gartow 

(1734—1807, gift i° 1757 med Louise v. Steinberg, 1738—58) og 

Magdalene Hedevig v. Lowzow (1742—1803). 2 0 24. April 1797 

i Kbh. (Fred. Ty.) med Komtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff, 

f. 7. Okt. 1776 i Kbh. (Slotsk.), d. 26. Nov. 1855 i Preetz, 

D. af Statsminister A. P. B. (s. d.) og 1. Hustru. 

R. modtog sin første Undervisning i Hjemmet, hvor de senere 

Biskopper N. E. Balle og H. F. Janson var hans Lærere. Derefter 

blev han sammen med Broderen Fritz sendt til Universitetet i 

Gottingen, og de studerede her sammen med Brødrene Stolberg 

og C. F. Cramer. 1773 vendte de hjem, og Faderen forhandlede 

med A. P. Bernstorff om Sønnernes Fremtid. Skønt Bernstorff var 

ivrig efter at faa dem til Kbh., fastholdt Faderen, at han foreløbig 

vilde have dem i sin Nærhed. R. blev derefter 1773 Auskultant 

ved Regeringen paa Gottorp, fik 1775 votum decisivum og ud-

Reventlow, Cay. 421 

nævntes 1776 til Raad ved den slesvigske Landret. Bernstorff tilbød 

ham senere Stillingen som dansk Gesandt i Napoli, men 

Faderen havde Betænkeligheder, bl. a. økonomiske, og foreløbig 

drog R. paa en Rejse til Frankrig og Holland. 1779 modtog han 

Stillingen som dansk Gesandt i Spanien og ankom 1780 til Madrid. 

Paa denne Post forestod der R. en Række vanskelige Forhandlinger 

i Anledning af spanske Kaperes Anfald paa danske Skibe, og disse 

Forhandlinger besværliggjordes ved den Langsomhed, hvormed 

den nye Udenrigsminister M. G. Rosencrone fremsendte de nødvendige 

Instruktioner. Da R. stilede nogle Depecher direkte til 

Kongen, blev dette taget meget unaadigt op af Rosencrone, og 

R. modtog en kraftig Reprimande fra Arveprinsen. R. søgte 1781 

Rappel, men kom først til at forlade Madrid i Efteraaret 1782. 

Formelt bevilgedes der ham Orlov, og den endelige Tilbagekaldelse 

fandt Sted 1784. 

Efter Regeringsskiftet udnævntes han 1784 til Medlem af Overbankdirektionen 

og til Chef for Det kgl. Bibliotek. Af denne Institution 

gjorde han sig paa forskellig Maade fortjent, bl. a. ved i 

Samarbejde med Overbibliotekar D. G. Moldenhawer 1793 at faa 

Biblioteket aabnet for Publikum. 1793—1803 var han desuden 

Chef for det kgl. Mønt- og Medaillekabinet og 1794—1802 tillige 

for det kgl. Kunstkammer. 1788 overtog han atter en diplomatisk 

Sendelse, idet han udnævntes til Gesandt i Stockholm, en Post, 

han beklædte indtil 1794. I denne Stilling overværede han paa 

nærmeste Hold Mordet paa Gustaf III., og hans hjemsendte Rapporter 

herom er offentliggjort. 

Ved Bernstorffs Død modtog R. 1797 Udnævnelse til Chef for 

Tyske Kancelli, og han fik samtidig Sæde i Gehejmestatsraadet. 

Kun faa Aar beklædte han disse høje Embeder. Allerede 1802 

fik han sin Afsked efter Ansøgning. Aarsagen var en Konflikt om 

et Skatteforslag, der var fremkaldt af Tidens haarde Pres paa 

Statskassen og udarbejdet af Rentekammeret. Det slesvig-holstenske 

Ridderskab var i og for sig villig til at betale større Skatter end 

hidtil, men man krævede under Henvisning til Privilegierne, at 

man fik fremtidige Forslag forelagt. Inden for Rentekammeret 

fastholdt Flertallet stejlt det oprindelige Forslag, og man gjorde bestemt 

Front mod Ridderskabet. I Tyske Kancelli forsøgte man et 

Kompromis, men R. stillede sig paa Ridderskabets Side, og da Kongen 

fulgte Flertallets Indstilling, indgav R. Ansøgning om Afsked. I den 

uløselige Konflikt mellem Statens og Ridderskabets Interesser valgte 

R. at staa Side om Side med dette, der førtes af Broderen Fritz. 

Kronprinsen blev meget fortørnet over R.s Holdning. Naar en

422 

Reventlow, Cay. 

kgl. Resolution havde afgjort et Stridsspørgsmaal, var det en Statstjeners 

Pligt at bøje sig og adlyde. Inden for den snævreste Statsmandskreds 

betød Begivenhederne 1802 det første alvorlige Brud, 

og Chr. D. Reventlow beklagede højlydt den Spaltning, der var 

opstaaet. 

Efter sin Afsked tog R. Ophold paa sit holstenske Gods Altenhof, 

og Slutningen af hans Liv var helt helliget Driften af dette og andre 

udstrakte Besiddelser, bl. a. Glasau og Aschau. Om noget fuldstændigt 

Brud med Frederik VI. var der dog ikke Tale. Det laa 

ikke til denne Monark vedvarende at bevare Uvillie mod en bestemt 

Person, og 1816 blev R. beskikket til Guvernør og Landdrost i 

Lauenburg med Ordre til at modtage de nye Undersaatters Ed. 

Denne Stilling, som han beklædte til 1833, gav naturligvis ikke 

sin Indehaver Mulighed for at øve nogen større almindelig politisk 

Indflydelse, og i det hele taget maa det siges, at R. manglede visse 

afgørende Betingelser herfor. Samtiden var enig om at berømme 

hans ædle Karakter og fine Dannelse, men fremhævede ogsaa hans 

Veghed og Ubeslutsomhed. Denne Ubeslutsomhed er næsten blevet 

et Ordsprog, indberettede den russiske Minister Lisakewitsch. 

Under Forhandlingerne i Statsraadet i Anledning af Slaget paa Reden 

tilraadede han ivrigt Kronprinsen at give op og bøje sig for de 

engelske Krav. Karakteristisk for ham var endvidere hans dybe 

Religiøsitet med Hældning til det mystiske. Han sluttede sig ivrigt 

til den Kreds, der samlede sig omkring Prins Carl af Hessen, 

og han lyttede med Andagt til Lavaters Forkyndelse. Denne 

tilegnede ham da ogsaa sin Bog: »Briefe iiber die Schriftlehre«. 

Overkammerjunker 1784—97. Direktør for Botanisk Have 1794 

—1802. Æresmedlem af Videnskabernes Selskab 1795. Kammerherre 

1774. Gehejmeraad 1790. Gehejmekonferensraad 1808. — 

Hv.R. 1782. R.E. 1816. DM. s. A. — Maleri paa Altenhof og forhen 

paa Emkendorf. Litografi fra A. Schiitt (med Dahlmann og Lornsen). 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 76. E. Holm: Danmark-Norges 

Historie 1720—1814, VI, 2, 1909. Aage Friis: A. P. Bernstorff og Ove Høegh 

Guldberg, 1899. Samme: Bernstorffske Papirer, III, 1913. Axel Linvald: 

Kronprins Frederik og hans Regering 1797—1807, 1923. L. Bobé: Efterladte 

Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, I—IX, 1895—1922 (se Registeret 

i X, 1931). Meddelelser fra Krigsarkiverne, udg. af Generalstaben, I, 1883. J. G. 

Rists Lebenserinnerungen, II, 1880, S. 248 ff. Museum 1895, I, S. 188—223. 

Udvalgte Breve, Betænkninger og Optegnelser af J. O. Schack-Rathlous Arkiv 

1760—1800, udg. af Th. Thaulow og J. O. Bro Jørgensen, 1936. Zeitschrift 

f. Kirchengeschichte, XVI, 1896, S. 304 f. Otto Brandt: Geistesleben und 

Politik in Schleswig-Holstein um die Wende des 18. Jahrhunderts, 2. Aufl., 1927. 

Harald Jørgensen.

Reventlow, Chr. 423 

Reventlow, Peter Christian, f. 1867, Politiker, Skribent. F. 20. 

Aug. 1867 i Grenaa. Forældre: Kommunelærer, senere Skoleinspektør 

Helanius Conrad R. (1841—97) og Ane Marie Rasmussen 

(1843—1914). Gift i° 14. Maj 1897 i Marstal med Irma 

Kromann, f. 29. Nov. 1874 i Marstal, d. 8. Juli 1903 i Nykøbing F., 

D. af Købmand Albert Hansen Boye K. (1841—93, gift 2 0 1880 

med Angelica Mathilde Augusta Plum, 1847—1910) og Sophie 

Elisabeth Juliane Plum (1845—7^)- 2 ° 7- J u h I 9 11 P aa Prbg. 

(Emm.) med Johanne (Joe) Olga Martins, f. 30. Aug. 1880 i 

Kbh. (Helligg.), D. af Grosserer Frants Johannes M. (1845— I 9 I 3» 

gift i° 1872 med Emilie Nielsine Frederikke Andersen, 1849—77) 

og Petrea Ricarda Svenstrup (1856—1918). 

R. gik i Kommuneskole og var 1881—90 ved Bog- og Papirhandel 

i Kbh. Efter at være indkaldt som Soldat gjorde han Tjeneste 

som Løjtnant ved Kystartilleriet 1891—93. Han havde nu og 

da beskæftiget sig med Journalistik og blev efterhaanden helt indfanget 

deraf, redigerede 1893 nogle Maaneder »Vordingborg Avis« 

og overtog s. A. Redaktionen af »Hjørring Amtstidende«, som han 

ledede til 1897, da han blev Redaktør af »Nordjylland« i Aalborg. 

Han var Højremand, men hørte til dem i Partiet, der tidligst ansaa 

det for nødvendigt at overlade Venstre Regeringsmagten. Han 

mente, i Tilslutning til Lars Dinesen, at en konservativ Politik ikke 

kunde føres uden om Bonden. Han stillede sig 1895 til Folketinget 

i Hjørring som Tilhænger af Forliget, men kom i de følgende Aar 

i stærkere og stærkere Modsætning til Partiledelsen og maatte 1901 

fratræde Redaktionen af »Nordjylland«. S. A. overtog han for et 

snævrere forhandlingsvenligt Konsortium (bl. a. Fr. Tesdorpf) 

Redaktionen af »Lolland-Falsters Stiftstidende«, som han ledede 

til 1914 og drev stærkt i Vejret. Han holdt sig uafhængig af Partierne, 

stillede sig 1903 til Folketinget i Nykøbing F. som moderat 

konservativ og valgtes 1906 i Maribo som Løsgænger efter en 

usædvanlig energisk Valgkampagne. Han dannede i Tinget sin 

egen Valggruppe og talte for Skabelsen af et parlamentarisk Samlingsparti. 

Han var altid Tilhænger af et kraftigt Forsvar, og da 

Neergaard 1909 havde nærmet sig hans Synspunkter, meldte han 

sig efter sit Genvalg s. A. ind i Det forhandlende Venstres Valggruppe. 

Af Uvillie mod Rigsdagsarbejdet undlod han 1910 at søge 

Genvalg. 1914 opgav han Redaktionen, men hindredes af Verdenskrigen 

i, som paatænkt, at søge sydpaa og boede 1914—21 paa en 

Bondegaard i Halland, optaget af Studier af forskellig Art, opholdt 

sig 1917 efter Indbydelse først ved den tyske, senere ved den 

engelske Front. Haft har siden 1914 udfoldet et flersidigt Forfatter-

424 Reventlow, Chr. 

skab, dels af verdenspolitisk, dels af religiøst-kulturhistorisk Indhold. 

Til den første Kategori hører en Række Pjecer om Danmarks 

Stilling udad- og indadtil (»Krigsaarsager og Kampmaal«, 1916; 

»Krigen og vi«, s. A.; »Rusland og Russerne«, s. A.; »Kulturens 

Fallit«, 1919; »Folkenes Forbund og Danmark«, 1920; »Europas 

Selvmord«, 1921; »Fra Versaillesfred til europæisk Elendighed«, 

1932 m. fl.), hvor han med Skarpsyn og usentimental Kritik vurderer 

hævdvundne udenrigspolitiske Synsmaader og bl. a. advarer 

mod ensidig vesteuropæisk Indstilling; han har her paa adskillige 

Punkter forudsagt senere indtrufne Resultater af Udviklingen. 

Efter 1923 at have været udsendt af Regeringen til Canada for at 

undersøge Betingelserne for dansk Indvandring skrev han »Canada 

som Indvandringsland« (1924). Den anden Side af R.s Forfatterskab 

repræsenteres bl. a. af den buddhistisk prægede Nutidsfortælling 

»I Blinde« (1920), de stærkt personlig farvede »Breve fra Skærsilden« 

(1924), hvor han forkynder en udogmatisk Jesustro, samt 

Essaisamlingerne »Ideer og Mennesker« (1927), »Asiatiske Tider 

og Mænd« (1932) og »Af en Eneboers Betragtninger: Den Enkelte 

og —« (1938). Blandt Efterkrigstidens danske politisk-kulturelle 

Forfattere hører R. til de med skarpest Næb og Kløer udrustede. 

Idet han stiller sig uden for og oven over Partier og Livsanskuelser, 

udgør han et værdifuldt Salt i moderne dansk Aandsliv, og for 

Studiet af to Tiaars Udvikling vil hans Produktion bevare en 

betydelig Interesse. — Maleri af Johannes Nielsen 1922. — R.s 

2. Hustru, Joe R., virkede i adskillige Aar med usædvanlig Energi 

og Forstaaelse i filantropisk Gerning, deltog i eller ledede Støttearbejder 

for Sønderjylland og for krigshærgede Lande som Østrig 

og Ungarn og grundlagde fra bar Bund Christianshavns Vuggestue 

og Daghjem. Pod EngdstofL 

Reventlow, Christian Ditlev, Lensgreve, 1671—1738, Officer, 

Diplomat, Overjægermester. F. 21. Juni 1671 i Haderslev, d. 1. 

Okt. 1738 paa Tølløse, begr. i Radsted K. Forældre: Storkansler 

Conrad R. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 1700 med Benedicte Margrethe 

Brockdorff, f. 1678, d. 7. Juni 1739 paa Tølløse (gift i° 1691 

med Kammerjunker Jørgen Skeel til GI. Estrup, 1656—95), D. 

af svensk Oberst Cai Bertram B. til Bothkamp (1619—89, gift 

i° 1644 med Susanne Amalie v. Miinster, 1618—56 (gift i° 1636 

med Oberst Rudiger v. Waldow, d. 1642)) og Hedevig Rantzau. 

Efter et kort Studium ved Kbh.s Universitet sendtes C. D. R. til 

Udlandet for at søge Uddannelse navnlig i Frankrig og England. 

1690 afløste han Faderen som Amtmand i Haderslev og Landraad

Reventlow, Christian Ditlev. 425 

i Hertugdømmerne og fulgte s. A. et Felttog ved Rhinen. 1692 

fulgte han som overtallig Oberst det danske Korps i Irland og deltog 

n. A. i Slaget ved Steenkerke. 1694 blev han Oberst for et Dragonregiment 

hjemme og hvervede s. A. paa egen Bekostning et Infanteriregiment 

til kejserlig Tjeneste, hvilket han førte 1699 i Felttog 

ved Rhinen under Markgrev Ludvig af Baden, der blev hans 

første virkelige Læremester i Krigskunsten. Efter Frederik IV.s 

Tronbestigelse løste han det betydningsfulde diplomatiske Hverv 

i Dresden at afslutte tidligere indledede Forhandlinger om offensiv 

og defensiv Alliance med Sachsen-Polen mod Sverige, og n. A. 

(1700) sendtes han atter til Dresden for at fremskynde Afsendelsen 

af et Hjælpekorps, men Korpset naaede ikke frem i Tide. C. D. R. 

selv deltog derimod i det kortvarige Felttog ved Sydgrænsen og 

ledede derefter Forhandlingerne med Karl XII. om at forlade 

Sjælland. 1701 blev han Generalmajor og skulde 1702 have Befalingen 

over Rytteriet i det Korps, der under Chr. Gyldenløve gik 

i kejserlig Tjeneste i Italien. Gyldenløve modsatte sig imidlertid 

energisk dette: Hvis Kongen ikke vilde tilbagekalde Ordren, vilde 

han selv træde tilbage. Kongen maatte føje ham, og C. D. R. gik i 

Tjeneste i den egentlige kejserlige Hær, hvor han 1703 blev Feltmarskalløjtnant. 

Prins Eugen satte megen Pris paa ham og 

betroede ham ved flere Lejligheder ret betydelige Kommandoer. 

1704 ledsagede han Prinsen under Felttoget i Bayern, bl. a. i 

Slaget ved Hochstådt, hvorom han skrev en interessant Beretning 

til Kongen. De følgende Aar deltog han i Felttog i Italien, hvor han 

1705 blev saaret ved Cassano, og ved Rhinen, dels under Prins 

Eugen, dels atter under Ludvig af Baden, og udnævntes 1706 til 

Felttøj mester. 

1707 udnævntes C. D. R. hjemme til General af Infanteriet, den 

højeste Grad, Frederik IV. tildelte nogen. Hermed var hans 

mangeaarige, afvekslende, udenlandske Krigerfærd afsluttet, og 

han overtog Gerningen som højstkommanderende over den hjemmeværende 

Hær. 1708—09 ledsagede han Frederik IV. paa Italienrejsen, 

ledede i Wien Forhandlingerne om Hjælpekorpsets Hjemmarch 

og var derefter i Dresden Deltager i de afsluttende Aftaler 

om Samvirken under eventuel Krig med Sverige. Han skønnede, 

at de politiske og militære Forhold var gunstige for en Afgørelse 

og tilraadede ivrigt en saadan. Hans Udnævnelse til Overgeneral 

kom vel først umiddelbart før Krigsudbrudet, men som Følge af 

hans hidtidige Virksomhed og Forhold til Kongen var det givet, 

at han skulde kommandere Felthæren, og alt taget i Betragtning 

maatte han anses for at være den af Generalerne, der var bedst

426 Reventlow, Christian Ditlev. 

egnet. — Midt i Nov. 1709 stod den lille Felthær samlet Syd for 

Helsingborg. C. D. R. pressede haardt paa Kongen om Forstærkninger, 

men navnlig om Belejringsskyts til Angreb paa Fæstningerne 

Landskrona og Malmø til udvidet, sikkert Rygstød, Basis 

for Operationerne mod den fjendtlige Hær. Samtidig skyndede 

han paa for at faa den norske Hær til at binde en Del af de fjendtlige 

Styrker. Han blev imidlertid skuffet paa alle Punkter; Kongen 

syntes ikke at interessere sig synderlig for Felttoget og foranledigede 

intet af Betydning, skønt C. D. R. under et Besøg, Kongen aflagde i 

Helsingborg, paapegede eventuelle Følger netop som Nederlaget 

10. Marts. Da Vejene kort efter Nytaar var blevet nogenlunde 

farbare, rykkede C. D. R. med en Del af Styrken mod Stenbock, der 

stod Vest for Kristianstad, kastede Fjenden tilbage i Småland og 

fortsatte ind i Blekinge. Da han imidlertid ogsaa maatte sikre 

sig mod Frembrud fra Halland, gik han mod Slutningen af Febr. 

tilbage til Egnen Nordøst for Lund for herfra at gaa til Angreb, 

naar Forholdene indbød dertil. Ifølge sin Instruks udbad han sig 

Kongens Tilladelse til egentlig Offensiv og fik den, men bebrejdede 

atter Kongen, at Korpset ikke var blevet forstærket. Han opnaaede 

kun yderligere at irritere Kongen og skabe sig Fjender i 

Myndighederne i Kbh. Til al Ulykke blev han meget syg af 

Gigtfeber; han forblev dog ved Hovedkvarteret, til han 27. Febr. 

maatte afgive Kommandoen til Jørgen Rantzau (s. d.) og lade sig 

transportere til Sjælland. Rantzau nød imidlertid ikke den Tillid 

fra de undergivnes Side til Føringen, som C. D. R. havde forstaaet at 

vinde, og vaklede i sine Dispositioner, og 10. Marts blev Hæren 

totalt slaaet ved Helsingborg, hvorpaa Skaane maatte rømmes. 

I April blev C. D. R. »forløvet fra sin Charge« og kom ikke senere til 

at udøve egentlig militær Virksomhed, men vedblev stedse med 

Interesse at følge Forholdene i Hæren og, naar Kongen selv gav 

ham Anledning dertil, med Frimodighed at fremsætte sine Anskuelser. 

Paa andre Omraader kom han dog til endnu at yde sit Land 

meget værdifulde Tjenester. Ved Faderens Død 1699 var han 

blevet hans Efterfølger i den meget indbringende Stilling som Overjægermester, 

tilsynsførende med Landets, navnlig Statens, Skove 

og Jagtvæsen, og viste disse Anliggender megen Interesse. Kort 

før Slaget ved Gadebusch 1712 blev han sendt til Tsaren og Kong 

August for at formaa dem til hurtigt at rykke til Undsætning for 

den danske Hær. Afgørelsen paa Slagmarken faldt imidlertid, før 

egentligt Samarbejde naaedes, og kun ved yderst skarp Optræden, 

Trusler over for Tsaren, lykkedes det C. D. R. at formaa denne til 

at følge efter Svenskehæren ind i Holsten, til Samvirken med den


danske Hær ved Tønning m. m. 1713 blev C. D. R. Overpræsident 

i det af Stenbock afbrændte Altona, med næsten diktatorisk Myndighed. 

I forholdsvis kort Tid fik han Byen genrejst smukkere og 

regelmæssigere end forhen; han anlagde en Havn og viste paa alle 

Maader stor Nidkærhed for Byens Opkomst. Han rejste det endnu 

bestaaende saakaldte »R. Stift« og ydede personlig et betydeligt 

Tilskud dertil. Som Deltager i »Den store Votering« 1718 afgav 

han et af de udførligste, bedst affattede og mest udtømmende 

Indlæg, hvori han paa Grundlag af den gode Hær og de gunstige 

militær-politiske Forhold bestemt raadede til med Vaabenmagt at 

fremtvinge Afslutningen paa den langvarige Krig med Sverige. 

Samtidig fremsatte han en ret skarp Kritik af Kongen som Politiker. 

Det menes, at det var ham en Skuffelse, at ikke han, men 

Svogeren U. A. Holstein, hvem han hadede, 1721 blev Storkansler. 

Efter den store Brand i Kbh. 1728 satte Kongen C. D. 

R. i Spidsen for den for Genopbygningen nedsatte Kommission. 

Med Dygtighed og Energi tog han fat, og trods Modstand fra flere 

Sider vandt han efterhaanden almindelig Paaskønnelse for sin 

Virksomhed. 

Til Hoffet var C. D. R. nøje knyttet i Christian V.s Tid. Kongen 

havde staaet Fadder til ham og trolovet ham med sin Datter Anna 

Christiane Gyldenløve, der døde som ganske ung. Til Frederik IV. 

kom han som jævnaldrende i endnu nærmere personligt Forhold, 

der dog kølnedes stærkt af C. D. R.s skarpe Kritik Vinteren 1709—10 

og ved den Uvillie, han, i Modsætning til U. A. Holstein, viste 

over Kongens Forbindelse 1712 med C. D. R.s Søster Anna Sophie; 

baade C. D. R. og hans Hustru holdt sig fjernt fra denne, saa længe 

Dronning Louise levede, og sluttede sig nøje til Kongens Søskende, 

der dannede en Slags Opposition. Christian VI. nærede alligevel 

Uvillie mod ham og fratog ham Stillingen som Overjægermester. 

Hvis det, som det siges, er rigtigt, at C. D. R. af Christian VI. blev 

forvist fra Hoffet, har dette ikke været for bestandigt, thi ved et 

Taffel 1737 fremsatte han Indvendinger mod Landmilitsforordningen 

af 1733, et Emne, hvorover Kongen var meget ømtaalig. 

— C. D. R. var en kundskabsrig Mand, en ulastelig Karakter, aaben 

og frimodig, en særdeles vindende Personlighed, udadtil og indadtil 

en tro Tjener for sit Land. Hans Hustru var en begavet, myndig 

og virksom Dame, der øvede betydelig, men mindre heldig Indflydelse 

paa ham. Hun var ham i øvrigt oprigtigt hengiven, var 

ham i alle Livets Forhold en trofast Støtte, men havesyg og pengegrisk. 

— C. D. R. var en af Landets største Godsejere, med store 

Besiddelser i Hertugdømmerne og i Kongeriget. Han fik op-


rettet Grevskabet Christiansborg (Christianssæde) og lagde Grunden 

til det senere Grevskab Hardenberg. — Kammerherre 1698. 

Overjægermester 1699. Gehejmeraad 1707. — Hv. R. 1698. 

Bl. R. 1707. — Maleri af B. Denner (Fr.borg, Brahetrolleborg). 

Emailleminiature (Fr.borg). Maleri som ung (Holsteinborg) og 

som Elefantridder af J. S. Wahl (Brahetrolleborg). Maleri som 

gammel (Fr.borg). Stik. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 53 f. Bidrag til Den store 

nordiske Krigs Historie, udg. af Generalstaben, I—III, X, 1899—1906, 

1934 (Register i X). Danmark-Norges Deltagelse i Den store nordiske Krig, 

udg. af Generalstaben ved J. Johansen, 1935, S. 60 f., 69—78, 131, 143 f. 

J. Schiøtz: Elleveårskrigens militære historie, udg. af det norske Forsvarsdepartement, 

I, 1936. Feldziige des Prinzen Eugen von Savoyen, I, V—VIII, 

1876—83 (se Registerbind, 1892, S. 711). Hist. Tidsskr., 6. Rk., V, 1894—95> 

S. 295—312. Dsk. Mag., 5. Rk., III, 1893—97; V, 1904; VI, 1908; 6. Rk., 

II, 1916. E. Holm: Danmark-Norges Historie 1720—1814, I—II, 1891—94. 

A. P. Tuxen: Poul Vendelbo Løvenørn, 1924. L. Bobé: Efterladte Papirer fra 

den Reventlowske Familiekreds, I, 1895. Museum, 1895, II. C. Bruun: Kjøbenhavn, 

II, 1890. J. H. F.Jahn: De danske Auxiliairtropper, II, 1841, S. 80 ff. 

K. C. Rockstroh: Udviklingen af den nationale Hær i Danmark, III, 1926. 

Samme: Et dansk Korps' Historie, 1895, S. 23 f., 73, 81 ff., 84, 184, 186, 188. 

Rockstroh. 

Reventlow, Christian Ditlev, Lensgreve, 1710—75, Gehejmeraad. 

F. 10. Marts 1710, d. 30. Marts 1775 i Kbh. (Petri), begr. paa Lolland. 

Forældre: Lensgreve Christian Ditlev R. (s. d.) og Hustru. 

Gift i° 12. Febr. 1737 i Kbh. (Slotsk.) med Rigsfriherreinde Johanne 

Sophie Frederikke v. Bothmer (Bothmar), f. 25. Aug. 1718 i Kbh., 

d. 17. April 1754 i Pløn, D. af braunschweig-liineburgsk Gesandt 

i Kbh. Baron, Rigsgreve Johan Frederik v. B. (1658—1729, gift 

1° med Justine Sophie Moltke, d. 1708, 2° med Sophie Charlotte 

Moltke, 4 0 1724 med Bertha v. Holstein, 1705—35, gift 2 0 1730 

med Grev Frederik Ahlefeldt, 1702—73, s. d.) og Sophie Hedvig 

v. Holstein (1697—1720). 2° 7. Aug. 1762 paa Ledreborg med 

Komtesse Charlotte Amalie Holstein, f. 27. Juni 1736 i Kbh. 

(Slotsk.), d. 13. Juni 1792 paa Hummeltofte, D. af Lensgreve 

Johan Ludvig H. til Ledreborg (s. d.) og Hustru. 

R. helligede sig Livet igennem Administrationen af sine udstrakte 

Godser og Opdragelsen af sine Børn. Ved hans første Ægteskabs 

Indgaaelse overdrog Faderen ham Ledelsen af Herregaardene 

Christiansborg og Aalstrup, og ved Faderens Død arvede han 

Grevskabet Christiansborg (Christianssæde). Efter en Brodersøns 

Død overtog han 1759 Resten af de R.ske Familiegodser. Til Trods 

for sin fremtrædende Position deltog R. saa godt som ikke i det

430 

Reventlow, Christian Ditlev. 

men trods alt havde en vis aandelig Magt over dem og vilde forlede 

R. til at blive preussisk Soldat i Syvaarskrigen. I Tide blev de 

unge Mennesker efter halvtredie Aars Ophold i Altona ført til 

Kbh., og de studerede 1764—67 ved det danske Akademi i Sorø 

med den tyske Dr. med. Carl Wendt som Hovmester. Wendt var 

en alvorlig Borgermand, der i Aarhundredets Aand lærte sine adelige 

Elever at lægge Vægt paa meget borgerlige Dyder: Flid, Ordenssans, 

Sparsommelighed, Planmæssighed og Maalbevidsthed i alle 

Forhold, en naturlig Samfundsfølelse i Forbindelse med fornuftig 

Erkendelse af egne Interesser. Hans Paavirkning fik stor Betydning 

for den unge R., der ikke vragede gode Formaninger, men har 

været den opmærksomme Tilhører ved Moralprædikener og ogsaa 

ærlig søgt at praktisere, hvad der for hans Ører lød som noget 

rigtigt og godt. Sin Huslærer Wendt og sin Stifmoder, der kom 

i et nært indbyrdes Venskabsforhold, ærede R. paa sine ældre Dage 

nærmest som aandelige Forældre. 

Med Wendt som Ledsager drog de to Brødre R. 1767 til Tyskland 

for at studere videre ved Universitetet i Leipzig, der dengang 

var meget anset, med Lærere som Moralisten Chr. F. Gellert, der 

altid tog sig særlig af unge Adelsmænd fra Danmark, og den i Frihed 

og Fremskridt interesserede Matematiker Chr. Garve, der blev 

R.s Omgangsfælle. Efter halvandet Aars Ophold i Leipzig tiltraadte 

R. ved Paasketid 1769 med Broder og Lærer sin store Udenlandsrejse, 

der gik over Tyskland, Schweiz, Frankrig, England, 

Holland og Belgien. En saadan Rejse blev set som det allermest 

nødvendige Led i unge fornemme Herrers Uddannelse, og R., der 

havde mere Anlæg for at lære gennem Oplevelse end gennem Læsning, 

fik utvivlsomt et stort Udbytte af at se de fremmede Lande 

og da navnlig England, som dengang var Foregangsland ikke mindst 

med Hensyn til Landbrug. R. er som senere saa mange andre 

Danske, en Grundtvig f. Eks., blevet betaget af den hele Friskhed 

og Fremgang i det engelske Liv, og han har faaet et Indtryk af, 

hvad almindelig borgerlig Frihed betød for en Befolknings Velfærd 

og Velstand. 

I Nov. 1770 var R. atter hjemme paa Lolland, hvor nu et 

idyllisk og hjerteligt Familieliv aabnede sig for ham. I Sommeren 

1771 var han sammen med Wendt og Johan Ludvig paa en ny, 

kortvarig Rejse til Sverige og Norge med det særlige Formaal at 

studere Bjergværksdrift. Hjemvendt herfra satte han sig grundigt 

ind i Godsadministrationen paa Christianssæde, allerede 1773 

begyndte han at gøre Tjeneste som Embedsmand i de københavnske 

Regeringskollegier, hvad der nødvendiggjorde langvarige, men 

i

Reventlow, Christian Ditlev. 43i 

dog ikke helt stadige Ophold i Hovedstaden. Efter sit Bryllup 1774 

fik han sit landlige Hjem paa det under Grevskabet hørende Aalstrup 

i Landet Sogn; ved Arvedeling efter Faderens Død 30. Marts 

1775 overtog R. Grevskabet Christianssæde (1815 fik han tillige 

efter Broderen Conrad Grevskabet Reventlow i Slesvig). 

For sit Livs Opgaver var R. rustet paa udmærket Maade med 

gode Kundskaber uden egentlig Lærdom, en sund, praktisk Forstand, 

en virkelig selvstændig Begavelse, hvor det gjaldt om at 

tage Stilling til Ideer om Samfundsforhold, en genial Evne til at 

se og erkende, hvad der laa i Tidens Krav og Muligheder. Dertil 

kom, at han var besjælet af en kraftig religiøs og moralsk Følelse, 

der som en selvfølgelig Pligt bød ham sætte alle sine Kræfter ind 

til Gavn for det Samfund og den Stand, han tilhørte. Det betød 

i denne Henseende intet, at R. var udgaaet fra en Slægt af tysk 

Afstamning og med tysk Sprog; han følte sig ikke blot i Tidens 

Aand som Verdensborger, men i høj Grad tillige som dansk Statsborger, 

og i øvrigt blev det ham efterhaanden naturligt ogsaa privat 

at betjene sig af det danske Sprog, som var det, han helt igennem 

maatte benytte under sine Embedsforretninger. Hans religiøse 

Tænkemaade kan bestemmes som liggende paa Overgangen fra 

Pietisme til Rationalisme og var stærkest udpræget paa de Punkter, 

hvor de to Retninger var beslægtede, særlig i Fremhævelse af den 

Kristnes moralske og samfundsmæssige Pligter. Modsat den egentlige 

pietistiske Retning havde R.s Form for Gudsfrygt et Indhold 

af umiddelbar Livsglæde og frejdig Fortrøstning. Det var en sund 

og glad Kristendom, præget med Aarene stadig mere af Forvisningen 

om den hinsidige Salighed som noget næsten haandgribeligt, 

men ud fra en kraftig menneskelig Kaldsbevidsthed dog samlende 

sig helstøbt og praktisk om de dennesidige og nærværende Opgaver. 

Som Herre til Christianssæde tog R., støttet af de stigende Konjunkturer, 

hurtigt fat paa gennemgribende Forandringer i Godsets 

og Bøndernes Forhold. Den Tilstand, han overtog, svarede til den 

almindelige i Stavnsbaandstiden. R. omlagde først Driften paa 

Hovedgaarden, hvor Kobbelbruget indførtes, og tillige i Skovene; 

derefter gik han i Gang med at forbedre Bøndergaardenes Forfatning: 

der foretoges Udskiftning af det hidtidige Fællesskab, Landgilden 

omdannedes, saaledes at der skulde svares mindre i de »dyre« 

Aar med høje Kornpriser, Hoveri enten afskaffedes eller indskrænkedes 

meget betydeligt; hertil kom saa Hjælp til Nybygninger og 

bedre Jorddyrkning, Forbedring af Skolevæsenet og en Foranstaltning 

som Ansættelse af Jordemødre; af Gaardmændene paa Godset 

gik efterhaanden de fleste over til at være Arvefæstere paa en Maade,


der sikrede Fordele for begge Parter. R. var en Filantrop, der vilde 

gøre det bedst mulige for sit Gods' Befolkning, men tillige en planmæssigt 

arbejdende Natur, helt igennem anlagt for at tænke og 

handle rationelt. Inden han som Statsmand gik i Gang med de 

landsomfattende Reformer, var han fra sine egne Erfaringer som 

Godsejer klar over, at det økonomisk kunde betale sig at reformere. 

Fra 1774 virkede R. som Deputeret i Kommercekollegiet, blev 

1776 tillige Deputeret i Bjergværkskollegiet, forlod 1781 disse Stillinger 

og blev Deputeret i Søkrigskommissariatet og Medlem af 

Overskattedirektionen; 1782 gik han fra Søkrigskommissariatet over 

som Deputeret til Generaltoldkammeret og blev tillige Medlem af 

Overbankdirektionen, hvilken sidstnævnte Stilling han maatte fratræde 

allerede 1783 paa Grund af Uoverensstemmelse med Regeringens 

faktiske Leder, Ove Høegh-Guldberg. R. var blandt de 

ivrigste og mest virksomme (skønt hans Rolle ikke nærmere kan 

bestemmes) i den Kreds af Mænd, der dannede Sammensværgelsen 

mod Guldberg og fremkaldte Regeringsskiftet 1784. Nær knyttet 

til A. P. Bernstorff vandt han nu meget større Indflydelse, og først 

nu fik han som Embedsmand at gøre med Landboforholdene. 

Han blev ikke blot Medlem af Finanskollegiet, men i Juni 1784 

paa ny Medlem af Overbankdirektionen og i Aug. første Deputeret 

i Rentekammeret (samt i Bjergværksdirektoriet og desuden Medlem 

af Generalvejkommissionen). Det var som Førstemand i Rentekammeret, 

R. fik sin Hovedopgave, Muligheden for at blive den 

store Landboreformator; det var Rentekammeret, der styrede det 

meste vedrørende Landbrug og Landboforhold, dog saaledes, at 

Danske Kancelli varetog de almindelige Spørgsmaal vedrørende 

Fæstevæsenet som et Retsforhold mellem Godsejer og Fæster. 1789 

fik R. Titel som »Præsident« i Rentekammeret, men blev forbigaaet 

af Bernstorff ved Nyudnævnelser til Konseillet og blev først 

Medlem af dette, »Statsminister«, 5. Juli 1797, efter Bernstorffs Død. 

Som Rentekammerchef udvirkede R. 1784 Nedsættelsen af den 

lille Landbokommission, der revolutionerede Forholdene paa Fr.borg 

og Kronborg Krongodser; til nogle Bønder overrakte han 15. 

Aug. 1788 deres Arvefæsteskøder med en Tale, hvori han varmt 

priste Selvejendoms Betydning. 1786 fik han hos den unge Kronprins 

udvirket det epokegørende Skridt: Nedsættelsen af den store 

Landbokommission. I et berømt Brev har han, endnu inden den 

officielle Beslutning, over for sin Søster udtrykt sin begejstrede Glæde 

over »Frihedsbudskabet«. Det kgl. »Kommissorium« af 25. Aug. 

1786 er maaske udarbejdet af R. i Forening med Chr. Colbiørnsen, 

der havde været hans Raadgiver i Sagen og blev Kommissionens


Sekretær. Formaalet var en Omdannelse af Bondestandens Retsforhold 

i Overensstemmelse med Tilstanden efter Vornedskabets 

Ophævelse, og R. lagde som Medlem (i hvert Fald formelt ikke 

Præsident) i Kommissionen et stort Arbejde i Stavnsbaandsløsningen, 

der forelaa som Lov 20. Juni 1788. Han var dybt overbevist 

om, at der paa Frihedens Grund vilde opstaa en helt ny og 

lykkelig Bondestand; med mindre Begejstring, men ledet af en praktisk, 

opportunistisk Sans, der kendetegner ham som den ægte Statsmand, 

gik han med til de restriktive Bestemmelser, der skulde tjene 

til at værne og opretholde Bondestanden under de nye Forhold, og 

for hvilke navnlig Colbiørnsen var den drivende Kraft. 

Da Colbiørnsen paa Trods af alle Tanker om Indførelse af det 

engelske Forpagtningssystem gennem Danske Kancelli 1790 fik udstedt 

den højst betydningsfulde Forordning med Indskærpelse af 

Livsfæstet, forsvarede R. den over for sin Broder Ludvig, der var 

blevet dybt skuffet over den. I Hoverisagen stod R. principielt 

paa det Standpunkt, at der vel ikke mere burde tillades »ubestemt« 

Hoveri og foreløbig skulde gælde visse af Staten bestemte Normer, 

men i det lange Løb burde der være Adgang for Parterne til at 

træffe Bestemmelser ved frie Aftaler; den endelige Ordning af 1799 

gik videre ved Forbud mod Hoveriets Forøgelse, men i een Henseende 

ikke saa vidt som af R. ønsket, nemlig ved slet ikke at omfatte 

Husmændenes »Pligtarbejde«, hvorom der ved hans Medvirken 

1807 blev udstedt en særlig Lov. Mere eller mindre 

satte R. Præg paa Reformerne vedrørende Udskiftning, Udstykning, 

Sammenlægning, Kvæghandel, Selvejendoms Fremme, og 

meget ivrig var han for Tiendeforordningen af 1810. Som den 

maalbevidste, men ogsaa stærkt opportunistiske Statsmand optraadte 

R. ligeledes ved sin Gennemførelse af Skovbrugsforordningen 

af 1805 (se nedenfor). 

Uden for Landboforholdenes specielle Omraade virkede R. til 

Støtte for de nye økonomiske Frihedstanker ved at arbejde med 

paa Kornhandelens Frigivelse og den frihandelsvenlige Toldordning, 

der 1797 skabte Brud med Merkantilismen. Han gav Udkast 

til den Vejordning, der udstedtes 1793, og udtalte sig her imod 

»kunstige Toldtariffer og Forbud« og for som det rette Middel til 

Landets Opkomst »at oplive en bedre Agerdyrkning og en større 

Vindskibelighed«. Ogsaa som Frihandelsmand var R. dog udoktrinær; 

det samfundsmæssige Hensyn vejede i alle Tilfælde tungere 

for ham end Principper. Ud fra sit humane Sind arbejdede han 

for Fattigforordningen af 1803, men i ganske særlig Grad laa Skolevæsenet 

ham paa Sinde. Han vilde af al Magt, at den frigjorte 

Dansk biografisk Leksikon. XIX. Sept. 1940. '-'"

434 


Bonde virkelig skulde »vorde oplyst«, og gennemførte for Christianssæde 

et Skolereglement med vidtgaaende Sigte i denne Retning. 

Han var som sin Broder klar over Betydningen af en vel uddannet 

og godt stillet Skolelærerstand, og i Vesterborg paa Lolland fik 

han (for Statens Regning) oprettet et Skolelærerseminarium. I den 

store Skolekommission af 1789 blev han det egentlig ledende Medlem, 

men den endelige Skoleordning af 1814 svarede ikke til hans 

og Kommissionens Forslag; den var præget af en vis Ængstelse 

for, at Almuen skulde lære for meget, en Ængstelse, der laa R. 

fjernt, idet han netop ønskede at faa udslettet Skellet mellem 

»civiliserede« og »uciviliserede«. 

R. holdt sig, ogsaa efter at være blevet Statsraadsmedlem, væsentlig 

til de Omraader af Statsstyreisen, hvor han kunde gøre en 

direkte Indsats gennem Kollegier og Kommissioner. Han var den 

udprægede Fagminister, men ganske vist med »Fag« saa omfattende 

som kun sjældent for en ledende Statsmand. Om Trykkefriheden 

gav han 1798 en særlig Udtalelse, præget af hans Uvillie 

mod alt for respektstridig Journalistik, men tillige af Sans for »vel 

ordnet Frihed« ogsaa paa dette Omraade; han var saaledes med 

til at præge Trykkefrihedsordningen af 1799. R. interesserede sig 

for Norge og Hertugdømmerne som for det egentlige Danmark, 

men helt igennem var R. Indenrigs-, ikke Udenrigspolitiker. Kampen 

mod England 1801 bibragte ham kun Forfærdelse, men ingen 

Opløftelse; han var af Følemaade Pacifist, imod al Krig. Han 

modsatte sig ogsaa Hærreformen 1802 som læggende for store Byrder 

paa Befolkningen. Det nye Krigsudbrud 1807 synes straks at 

have bragt ham helt ud af Fatning, og han lærte ikke at forsone 

sig med Forholdene under Krigen, heller ikke med det nye Kabinetsstyre, 

som blev indført. Han fralagde sig højtideligt alt Ansvar 

for Statsbankerotten 1813, og under skarp Kritik mod den hele 

Styreform indgav han sin Afskedsbegæring, der blev ham bevilget 

6. Dec. 1813; han udtraadte af Kollegierne, men vedblev til sin 

Død formelt at være Medlem af Statsraadet. I en Henvendelse til 

Kongen fra Marts 1814 kritiserede han paa det skarpeste, at denne 

i Krigsaarene havde opretholdt et saa personligt Styre. 

Der var over R.s politiske Færd en kraftig Aabenhed, og heller 

ikke privat lagde han Vægt paa at skjule sine Følelser, det være 

sig i Sorg eller Glæde, over for andre. Han var en robust Natur, 

kunde virke meget bydende og befalende, havde et heftigt Sind, 

men følte rig Lykke ved sin store Gerning og ved sine harmoniske 

Familieforhold. Uden Bitterhed trak han sig efter 1813 tilbage til 

sine lollandske Godser, hvor han endnu kom til at udfolde en

436 


han ansaa for mere fordelagtig end den hidtil i Danmark almindeligt 

anvendte Plukhugstdrift. R. forbedrede imidlertid paa afgørende 

Maade de tyske Skovdyrkningsprincipper ved allerede fra 

et tidligt Alderstrin at pleje de ensartede tætte Bevoksninger med 

hyppigt genkommende Tyndingshugst. Gennem talrige Tilvækstundersøgelser, 

som han iværksatte rundt om i Landets Skove, tilvejebragte 

han naturvidenskabelig Dokumentation for saadanne 

Tyndingshugsters Fordelagtighed. 1801 gav R. i Videnskabernes 

Selskab en foreløbig Meddelelse om Resultatet af disse Undersøgelser. 

En tilsvarende kort Redegørelse blev trykt i Selskabets 

Skrifter, VI, 2, 1816. Den omfattende Skovbrugsafhandling, som R. 

udarbejdede, efter at han var afgaaet som Statsminister, naaede han 

imidlertid aldrig at faa publiceret. Først 1879 blev et paa Dansk 

og 1934 et tilsvarende paa Tysk affattet Manuskript offentliggjort. 

I Forbindelse med de af P. E. Muller (s. d.) fra 1872 udfoldede 

Bestræbelser for Tilrettelæggelse af Skovdriften i Danmark paa et 

efter danske Naturforhold tilpasset naturvidenskabeligt Grundlag 

opstod der en levende Interesse for R.s Skovdyrkningsprincipper, 

der tidligere ikke havde vundet større Tilslutning. Den i Løbet 

af Tiden efter ca. 1880 i Danmark udformede Skovdrift, der er 

særpræget netop ved intensiv Tyndingshugst, er R. saaledes Grundlægger 

af, ligesom han er Grundlæggeren af den selvstændige skovbrugsvidenskabelige 

Forskning i Danmark. 

Som Rentekammerchef indvirkede R. administrativt i mange 

Retninger paa Skovbruget. En rationel Skovbrugsundervisning 

blev etableret i Kiel og Helsingør 1785. Undervisningen sidstnævnte 

Sted ophørte dog efter kun faa Aars Forløb. I Stedet for 

blev der 1800 indrettet en højere Skovbrugsundervisning ved Kbh.s 

Universitet. Til Støtte for denne Undervisning blev der allerede 

1799 anlagt en forstbotanisk Have i Charlottenlund Skov. 1798 

paabegyndtes omfattende Skovanlæg paa Alheden, 1792 paa Sandflugtsarealer 

ved Tisvilde og i Nordvestsjælland og 1801 paa Bornholm. 

Samtidig søgte R. at forøge Statens Skovbesiddelse ved 

Køb af tidligere bortsolgte Skovarealer. Saaledes erhvervede Staten 

1799 Petersgaard med tilhørende Skove og en Del Skovstrækninger 

paa Falster. 1804 blev der givet faste Retningslinier for 

Driften af de kgl. Skove i Nordsjælland, og ved den s. A. trufne 

Bestemmelse om Udarbejdelse af en ny Matrikul blev der som ved 

al Skattelovgivning under R.s Ledelse taget særligt Hensyn til 

Skovene. 

R. var endvidere ansvarlig for og i Hovedtrækkene formentlig 

selv Forfatter af Forordningen af 27. Sept. 1805 om Skove-


nes Udskiftning og Indfredning, den saakaldte Fredskovsforordning. 

Han betragtede selv denne Forordning som en midlertidig 

Foranstaltning til Værn af Skovene mod en omsiggribende Rovdrift, 

der af sig selv vilde ophøre, naar først Skovejerne havde lært 

at drive Skovbrug paa en økonomisk fordelagtig Maade. R.s Undersøgelser 

vedrørende Tyndingshugstens Betydning for Tilvæksten 

havde netop til Formaal at give Retningslinier for en saadan økonomisk 

Skovdrift. Forordningen af 1805 blev først II. Maj 1935 

afløst af en ny Skovlov. Denne har dog intet principielt ændret 

med Hensyn til de Fredningsbestemmelser, som Forordningen af 

1805 allerede indeholdt. Det er saaledes stadig R.s Tanker, som 

behersker den danske Skovlovgivning. Hans Tro paa, at al Skovlovgivning 

vilde være overflødig, naar Skovejerne fik lært at drive 

et økonomisk rationelt Skovbrug, er imidlertid ikke gaaet i Opfyldelse, 

idet Skovdriften i Danmark i Tidens Løb har faaet ogsaa 

andre Formaal end Bevarelsen af en indenlandsk Brændeproduktion. 

I sin nutidige Driftsindstilling er det private Skovbrug ikke 

desto mindre stærkere paavirket af R.s Ideer end af nogen anden 

enkelt Persons Virksomhed. 

C. D. F. Reventlow: Forslag til en forbedret Skovdrift, udg. af W. Gyldenfeldt, 

1879. Samme: Grundsåtze und Regeln fur den zweckmåssigen Betrieb 

der Forsten, udg. af A. Howard Grøn med Forklaringer og Noter, 1934. 

A. F. Bergsøe: Geheime-Statsminister Greve Christian Ditlev Frederik Reventlovs 

Virksomhed som Kongens Embedsmand og Statens Borger, I—II, 1837. A. 

Oppermann i Tidsskrift for Skovbrug, X, 1889, S. 110—21. Samme i Dansk 

Skovforenings Tidsskr., XII, 1927, S. 393—412. Samme i Svenska skogsvårdsforeningens 

tidskr., XXVI, 1928, S. 129-59. Am Howard Grøn. 

Reventlow, Christian Ditlev, Lensgreve, 1775—1851, Godsejer 

og Stænderdeputeret. F. 28. April 1775 i Kbh. (Slotsk.), d. 30. 

Jan. 1851 paa Pederstrup, begr. i Theophili Skov ved Vesterborg. 

Forældre: Lensgreve Christian Ditlev R. (1748—1827, s - d.) og 

Hustru. Gift 24. Juni 1800 i Skørringe med Margrethe Benedicte 

v. Qualen, f. 4. Nov. 1774 paa Vindeby, d. 18. April 1813 

paa Pederstrup, D. af Gehejmeraad Frederik Christian v. Q,. til 

Vindeby (1724—92) og Komtesse Hilleborg Margrethe Holck 

(1739—1817). 

R. blev Student 1796, tog latinsk-juridisk Eksamen s. A. i Kbh. 

og studerede derefter nogle Aar i Kiel. 1800 bosatte han sig som 

Forpagter paa Frihedsminde og 1804 paa Pederstrup under Grevskabet 

Christianssæde, arvede 1827 e f ter sm Fader dette og Grevskabet 

Reventlow i Sønderjylland. Han var aandeligt stærkt præget 

og paavirket af Faderen, hvem han lignede i human Følelse og


glædede ved sin særlige Interesse for Bondebefolkningens lavere 

Lag, Husmænd og Indsiddere. Han gjorde sig ved sin Færd afholdt 

og paaskønnet, men det var dog meget langt fra, at den 

Kraft, der havde været over den store Statsmand, var gaaet i Arv 

til hans Søn, der vel fik megen offentlig Virksomhed, men ikke 

derved vandt større Betydning. 1832 var han en af »de oplyste 

Mænd«, der skulde udtale sig om Stænderforfatningen, 1835—36, 

1838 og 1840 havde han som sine Standsfællers Repræsentant Sæde 

i Østifternes Stænderforsamling, 1836 og 1838 som kongevalgt Deputeret 

for Ridderskabet i den slesvigske Stænderforsamling. Hans politiske 

Standpunkt var ikke meget udpræget, men kan nærmest bestemmes 

som moderat-konservativt. Han udtalte sig i Roskilde Stænder 

stærkt mod Hoveri og Naturaltiende (»med Hoveri er intet højere 

Jordbrug forenbart«), men vilde saa lidt som andre Godsejere en Afløsning 

ved Tvangsbud. Stærkt optaget synes R. at have været af religiøse 

Interesser, og han udgav 1840 et Skrift, »Til Medkristne«, i hvilket 

han bekæmpede Læren om Helvedesstraffens Evighed og Djævelens 

Personlighed. Religiøse og moraliserende Synspunkter præger ogsaa 

et »Forsøg«, han 1844 udgav til Besvarelse af Spørgsmaalet om 

Forbedring i Husmandsklassens Kaar, og nogle »Betragtninger« 

fra 1848 (men først udgivet efter hans Død) over de sidste politiske 

Tidsbegivenheder. — Kammerherre 1811. — K. 1840. S.K. 1843. 

— Malerier af C. A.Jensen 1823 og 1836 (Brahetrolleborg), det 

ene stukket som Sortkunstblad af P. Ilsted 1930. Maleri af Nicolai 

Wulff 1790, af P. Most og af A. Schiøtt 1846, gengivet i 

Litografi 1854 fra Em. Bærentzen & Co. Posthumt Maleri af 

N. A. Lytzen 1854. Portrætteret paa Skitse til Familiebillede 

1790 af Nicolai Wulff. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 60 f. L. Bobé: Efterladte Papirer 

fra den Reventlowske Familiekreds, I, III, IV, VI, VIII, IX, 1895—1922 

(se Registeret i X, 1931). Hans Jensen: De danske Stænderforsamlingers Historie 

1830—1848, I—II, 1931—34 (se Registeret i II). Hans Jensen. 

Reventlow, Conrad, Greve, 1644—1708, Storkansler, Statsmand. 

F. si. April 1644 i Kbh., d. 21. Juli 1708 paa Clausholm, 

begr. i Slesvig Domk. Forældre: Tysk Kansler Ditlev R. (s. d.) 

og Hustru. Gift i° 21. Juli 1667 i Kbh. med Anna Margrethe 

Gabel, f. 6. Juli 1651, d. 26. Aug. 1678, D. af kgl. Kammerskriver, 

senere Statholder Christoffer G. (s. d.) og Hustru. a° I. 

Maj 1681 i Kbh. med Sophie Amalie Hahn, f. 25. Marts 1664, 

d. 24. Marts 1722, D. af Overjægermester Vincents H. (s. d.) 

og 1. Hustru.

Reventlow, Conrad. 439 

C. R. besøgte Sorø Akademi og supplerede Uddannelsen der 

med de for rige unge Adelsmænd traditionelle Udenlandsrejser. 

I en Alder af 21 Aar udnævntes han til Hofjunker og Kammerherre, 

og hermed begyndte en lang og straalende Karriere, der 

over Tyske Kancelli (1667), Amtmandsstillingen i Haderslev 

(1670—84), en Landraadspost i Slesvig-Holsten (1672), Deltagelse 

i den skaanske Krig, hvor han blev Oberst, m. m. førte til 

Sæde i Konseillet 1682. 1680—99 beklædte C. R. Stillingen 

som Overjægermester, var 1690—1705 Medlem af Kommissionerne 

i Raadstuen og en Tid lang Chef for begge Kancellier 

og udnævntes 1699 til Storkansler. Han var en af 

Tidens største Godsbesiddere. Foruden udstrakte holstenske Besiddelser 

ejede han Sandbjerg i Sundeved, som han 1685 fik 

erigeret til Grevskabet R.; i Jylland erhvervede han 1683 Clausholm, 

hvis Hovedbygning han opførte 1699, 1684 Frisenvold og 

Løjstrup og ejede endvidere bl. a. Kalø. Hans Indtægter var 

store, men han var til Tider stærkt forgældet. — C. R. tilhørte den 

Brandt-Ehrenschild'ske Hofkamarilla, den saakaldte Kabale. Han 

var en elskværdig og vindende Personlighed med Sans for denne 

Verdens Goder, en Elsker og fortrinlig Iscenesætter af festlige Optrin 

og »Karuseller«, hvilket i ikke ringe Grad i Forbindelse med 

hans altid aabne og en Tid velfyldte Pengepung bidrog til at 

sikre ham Christian V.s og Frederik IV.s Yndest. C. R. var 

imidlertid mere. I hans Embedstid trængte Spørgsmaalet om 

Gottorp sig stadig paa, ligesom Alliancen mellem England-Holland 

mod Frankrig efter 1688 komplicerede de udenrigspolitiske 

Forhold. Den danske Stat, hvis Udenrigspolitik C. R. da ledede, 

balancerede i disse Aar mellem Frankrig og Holland-England 

med ikke ringe Smidighed, i Begyndelsen af 1690'erne med Hældning 

mod Frankrig, der var ivrigt efter at etablere en direkte 

fransk-dansk Samhandel, derefter mod Holland-England, som saa 

afgørende besad Herredømmet til Søs. Under de vestlige Stormagters 

Krige har C. R. haft sin store Andel i, at det lykkedes 

dansk Søhandel at sikre sig taalelige Kaar og store Fortjenstmuligheder 

— han ledede personlig de fleste Forhandlinger med 

Stormagternes Repræsentanter og var en utrættelig Forkæmper 

for Reglen: »Frit Skib giver frit Gods«, hvilket det svagere Frankrig 

anerkendte og det stærkere Holland-England bestred. For at 

gøre dansk Søhandel saa indbringende som muligt skyede C. R. 

ingen Midler. »Lurendrej eri«, falske Søpas og lignende Foranstaltninger, 

der havde til Formaal at føre de kæmpende Parter 

bag Lyset, iværksattes efter hans Anvisning eller med hans Bil-

440 

Reventlow, Conrad. 

ligelse. I Spekulationerne i Søhandel deltog Hof og Kongefamilie 

med C. R. i Spidsen. En fransk Gesandt skildrer Forholdene ved 

det danske Hof med Forfærdelse; han udtrykker navnlig sin Vrede 

over C. R.s Spekulationer sammen med Oversekretær T. B. v. 

Jessen og den københavnske Storkøbmand Wilh. Edinger. Denne 

sidste gjorde a meta Forretninger sammen med C. R. og v. 

Jessen, efter Gesandtens Mening paa den Maade, at han for sin 

egen Mund beholdt de Forretninger, der var uden Risiko, hvorimod 

han havde de to høje Embedsmænd som Partnere, saa snart 

der var Fare for Opbringelser. Naar en saadan fandt Sted, intervenerede 

C. R. hos vedkommende Magt, gjorde opmærksom paa, 

at han og Hoffet var interesseret, og bad oftest med Held om Frigivelse 

af Priserne. Man kan saaledes ikke bestride, at C. R. 

plejede sine egne og Hoffets Interesser forud for de almene, hvilket 

dog ikke er ensbetydende med, at han lod andre sejle deres egen 

Sø. Det var et af Tidens almindelige Træk, og baade han og 

v. Jessen værnede om dansk-norske Interesser, hvor det var muligt, 

og det med en Iver, som Gang paa Gang paadrog dem Stormagternes 

Forbitrelse. Samtidig søgte C. R. at presse de flest 

mulige Subsidiepenge ud af Vestmagterne og sælge danske Soldaterkontingenter 

til højest opnaaelig Pris. Over for Holland- 

England kom man dog i det lange Løb til kort. Det var C. R., 

der paa den danske Stats Vegne afsluttede den for Danmark 

ugunstige Toldtraktat med Holland af 1701 og en defensiv Alliance 

med England. Et Parti ved Hoffet søgte nu at styrte ham. Det 

er karakteristisk for den unge Frederik IV., at hvad der gjorde 

mest Indtryk paa ham, var Angribernes Paastand om, at C. R. 

ved at udleje danske Tropper til England gjorde Kongen — uden 

Soldater — mindre agtet i Udlandets Øjne. Frederik IV. nærede 

i det hele store Tanker om sin egen Betydning som Hersker — 

han vilde bl. a. vel anerkende Kurfyrsten af Brandenburgs Ophøjelse 

til Konge af Preussen 1701, men derimod ikke tildele 

ham Benævnelsen »Majestæt«. 

Angrebene førte til, at den danske nationale Milits blev reorganiseret, 

men — i Modsætning til v. Jessen — klarede C. R. 

Skærene og bevarede Kongens Bevaagenhed. De intrigante Modstandere 

fik ham ikke fældet, men hans Indflydelse havde kulmineret, 

og dermed var det forbi med den tolerante og socialt forstaaende 

Politik, som han og v. Jessen havde repræsenteret paa det 

indenrigspolitiske Omraade, navnlig hvad angaar Spørgsmaalet 

om Bondens Stilling. 

C. R. regnes ikke til de »store« danske Statsmænd, men hører

Reventlow, Conrad. 441 

heller ikke til de mindste. Ved et Hof, hvor Intrigerne var mangfoldige 

og hvis Regeringsform maa karakteriseres som et mildere 

Despoti, agerede C. R. med megen Snilde længe ubestridt som 

Hovedaktør. Han er i saa Henseende typisk for sin Tid. Ved de 

europæiske Hoffer, hvor fransk Aandsliv og Statsform dominerede, 

var det Personer med C. R.s Egenskaber, der gav Tonen an. — 

Greve 1673. — Patron for Universitetet 1683, for Petri K. 1686, 

for Det ridderlige Akademi 1692, Præsident i Højesteret 1690. — 

Gehejmeraad 1680. — Hv. R. 1672. Bl. R. 1681. — Malerier 

af N. Wichmann og af ubekendt (Fr.borg), af Jac. d'Agar o. a. 

(Familieeje). Buste paa Clausholm; Afstøbning paa Fr.borg. Portrætteret 

paa Maleri af Højesteret 1697 (Rosenborg). Maleri paa 

Holsteinborg. Stik efter Tegning af Lorenz Cartes 1714. Medailler 

fra Tiden. Stik derefter af Meno Haas. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 5a f. Universitetsprogram 

1709. Paulus Vindingius: Comitas Reventloviana (Ligtale), 1714. Hollandske 

Diplomaters Indberetninger, navnlig fra R. Goes (Rigsarkivet i Haag, Denemarken). 

Franske Diplomaters Indberetninger (Archives nationales, Paris). 

E. Holm: Danmark—Norges indre Historie under Enevælden 1660—1720, 

I—II, 1885—86. Bidrag til den store nordiske Krigs Historie, I, i8gg. Knud 

Fabricius: Griffenfeld, 1910. N. P. Jensen: Den skaanske Krig, 1900. L. 

Laursen: Danmark—Norges Traktater 1523—1750, VI—IX, 1923—33. 

Franz v. Jessen: En slesvigsk Statsmand, I, 1930. K. C. Rockstroh: Udviklingen 

af den nationale Hær i Danmark, II, 1916. Alh t fil * 

Reventlow, Conrad Ditlev, Lensgreve, 1704—50, Gehejmeraad. 

F. 23. Juli 1704 i Frankfurt a. M., d. 24. Juli 1750 i Rønne, begr. 

i Dybbøl K. Broder til Christian Ditlev R. (1710—75, s. d.). 

Gift 20. Sept. 1731 i Altona med Prinsesse Vilhelmine Augusta 

af Slesvig-Holsten-Nordborg-Pløn, f. 17. Nov. 1704, d. 16. Marts 

1749 i Kbh. (Petri), D. af Hertug Christian Carl af Slesvig-Holsten-Nordborg-Pløn 

(1674—1706) og Dorothea Christine v. Aichelberg 

(1674—1762). 

R. fik sin Uddannelse i Tyskland og Holland, hvor han immatrikuleredes 

ved Universitetet i Leiden 1722. 1725—31 virkede han 

som Amtmand over Haderslev Amt, men kaldtes 1747 til Deputeret 

i General-Landets Økonomi- og Kommercekollegiet, en Stilling, 

han bevarede indtil 1750. Samtidig bestred han Hvervet som 

Stiftamtmand over Sjællands Stift og Amtmand over Kbh.s Amt. 

Ved Siden af sin Embedsgerning var han travlt optaget af Administrationen 

af sine udstrakte Godser. Ved Faderens Død succederede 

han i Besiddelsen af Grevskabet Reventlow i Sundeved, Baroniet 

Brahetrolleborg samt Stamhusene Krænkerup og Frisenvold

442 

Reventlow, Conrad Ditlev. 

m. m. Navnlig helligede han Brahetrolleborg sin Opmærksomhed, 

og han fik i Frederik Bagger (s. d.) en paalidelig Medhjælper. — 

Kammerherre 1721. Gehejmeraad 1740. Gehejmekonferensraad 

1747. — Hv. R. 1728. L'union parfaite 1750. — Malerier paa 

Hardenberg og bl. a. af B. Denner paa Brahetrolleborg. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 55. L. Bobé: Efterladte Papirer 

fra den Reventlowske Familiekreds, I, 1895 (se Registeret i X, 1931). Aage 

Friis: BernstorfTerne og Danmark, I, 1903. TT u *r m T vir J\ 

s » > » o Harald Jørgensen (G.L. Wad). 

Reventlow, Ditlev, d. 1536, Biskop i Liibeck. D. 12. Maj 1536 

i Slesvig. Forældre: Joachim R. til Rixdorf og Gram (d. 1519) 

og Abel Buchwald (d. tidligst 1519). Ugift. 

D. R. immatrikuleredes 1501 i Rostock. 1509 studerede han 

i Wittenberg, 1512 i Bologna; sandsynligvis var det her, han erhvervede 

sin juridiske Doktorgrad. Allerede 1508 havde han opnaaet 

et Vikariat i Liibeck Stift; 1513 fik han yderligere Kanonikater 

i Hamburg og Slesvig, men synes i øvrigt ogsaa i de følgende 

Aar mest at have opholdt sig i Udlandet; 1515—17 nævnes han 

som Arkivskriver ved Pavehoffet. Efter sin Hjemkomst blev han 

Kansler hos Hertug Frederik (I.), og dette Embede beholdt han 

til ca. 1523. 1522 nævnes han som Deltager i Forhandlingerne 

med Christian IL, og det skal have været hans Fortjeneste, at de 

ikke endte i aaben Fejde, idet han efter Mødet ved Levensau afholdt 

Kongen fra at ride til Kiel. Til de talrige nordtyske Præbender, 

D. R. efterhaanden havde samlet sig, føjede han senest 

1526 Provstiet for Reinbeck Kloster i Holsten. Hans hele Stilling 

syntes saaledes nøje knyttet til den katolske Kirkes Velfærd, og 

man forstaar derfor meget vel, at han efter Landdagen i Kiel 

s. A., hvor Gejstligheden under Trusel om Reformation nødtes til 

at bevilge en tung Skat, kunde henrives til den kraftige Ytring, 

at hans Moder hellere maatte have druknet ham end ladt ham 

oplære til Præst. Ikke des mindre fandt han hurtigt sin Plads 

paa den rigtige Side; allerede i de nærmest følgende Aar synes 

han at have bistaaet Johan Rantzau i Arbejdet for Luthers Lære, 

og da Reinbeck 1529 sækulariseredes, beholdt han Indtægterne af 

Klostret. Efterhaanden sluttede han sig nøjere til Hertug Christian 

(III.), der under Grevefejden benyttede ham til Forhandlinger 

med Lubeckerne og Greverne af Oldenburg. 1535 valgtes 

han til Biskop i Liibeck, hvor han straks befalede den rene Lære 

prædiket i Domkirken, men døde kort efter Overtagelsen af Stiftet. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 22 f. Dsk. Mag., 4. Rk., III, 

1871, S. 11 f. A. Heise i Hist. Tidsskr., 4. Rk., VI, 1877—78 (se Registeret). 

Henry Bruun.

Reventlow, Ditlev. 443 

Reventlow, Ditlev, 1600—64, Kansler. F. 4. el. 27. April 1600 

paa Ziesendorf i Mecklenburg, d. 13. Aug. 1664 * Kiel, begr. i Slesvig 

Domk. Forældre: Henning R. til Ziesendorf og Reetz (1551—1624, 

gift i° 1590 med Valentine v. Vieregg, 1572—92) og Sophie Sperling 

(1578—1636). Gift 1636 paa Neuhaus med Christine Rantzau, 

f. 1618, d. 2. Maj 1688, begr. i Slesvig Domk., D. af Henrik R. 

til Neuhaus (ca. 1570—1620) og Catharine Rantzau (1590—1655, 

gift 2 0 1626 med Volf Buchwald, d. 1637). 

D. R. studerede i Greifswald 1611, i Rostock 1615, derpaa i 

Strassburg og rejste saa i Frankrig, England, Holland og Italien. 

Efter fra 1624 at have været Kammerjunker hos Hertug Adolf 

Frederik af Mecklenburg traadte han i Tjeneste hos Ærkebisp 

Johan Frederik af Bremen, først som hans Raad og Kammerjunker, 

siden som hans Marskal, og benyttedes i adskillige diplomatiske 

Sendelser, som 1627 til Sachsen og Kejseren, 1628 til 

Tilly og Wallenstein og 1630 til Kurfyrstedagen i Regensburg. 

Imidlertid var Christian IV.s Opmærksomhed blevet henledt paa 

ham, hvis Fader havde været i dansk Tjeneste; Sept. 1632 overdroges 

det Henrik Rantzau til Schmool at forhandle med ham, og 

Resultatet blev, at han endnu inden Aarets Udgang blev Gehejmeraad 

og tysk Kansler. Hurtigt blev han Kongens meget betroede 

Mand, hvem vigtige Forhandlinger i Tyskland overdroges. Allerede 

Dec. 1632 sendtes han til Sachsen for at skille Kurfyrsten fra 

Sverige og virke for Underhandlinger om Særfred mellem ham og 

Kejseren; fra Dresden gik han til Kurfyrst Maximilian af Bayern 

og derpaa til Wallenstein i Prag. Næppe var han kommet tilbage 

til Kbh. i April 1633, før han i Juli paa ny sendtes til Kurfyrsten af 

Sachsen for at træffe Overenskomst om den udvalgte Prins Christians 

Forlovelse med Magdalena Sibylla. I Slutningen af 1634 

fulgte han Hertug Frederik (III.) til Bremen Stift, efter at dette 

var blevet ledigt ved hans forrige Herre Johan Frederiks Død, og 

medvirkede ved Afslutningen af Overenskomsten med de svenske 

befuldmægtigede i Febr. 1635. ' de følgende Aar havde han mest 

Ophold i Gliickstadt og var derfra en af Hovedmændene ved 

Kongens vigtige Underhandlinger om Fredsmæglingen i Hamburg 

1639—42 baade med de kejserlige befuldmægtigede Kurtz, 

Lutzow og Auersperg og det engelske Sendebud Thomas Roe; 

1641 var han desuden i Stade ved Forligsforhandlingerne med 

de nederlandske Gesandter; 1643 sendtes han til Braunschweig i 

Anledning af Hertug Frederiks Ægteskab med Sophie Amalie. Til 

alle disse Hverv medbragte den smukke, fine og kundskabsrige 

Mand betydelige Evner i Retning af praktisk Dygtighed og Talent 

til at gribe Fordelene ved en Situation; han var tilmed forsigtigere

444 

Reventlow, Ditlev. 

end en Mand som Christian Pentz, der jo en Tid var Christian IV.s 

egentlige Udenrigsminister; men det synes ikke, at han har besiddet 

egentligt større Overblik og Skarpsynethed eller været i Stand til 

at udkaste større Planer. Thomas Roe fremhæver hans protestantiske 

Sindelag og hans Uegennyttighed, og der er derfor næppe 

Grund til at fæste Lid til en Beskyldning imod ham for at have 

været bestukket af Spanien. Efter Krigens Udbrud 1643 forlod han 

Gliickstadt og tog i flere Aar Ophold i Kbh. som Leder af Tyske 

Kancelli; i denne Egenskab forhandlede han 1644 baade med de 

nederlandske Gesandter og med den kejserlige Udsending Plettenberg 

og den franske de la Thuillerie. 1647 sendtes han til Sachsen 

i Anledning af Prins Christians Død der. — Imidlertid var han 

i639(—46) blevet forlenet med Romsdalen i Norge. Vigtigst var 

det dog, at han 1642 udnævntes til Amtmand over Haderslev Amt. 

Denne Udnævnelse vakte den stærkeste Misfornøjelse hos det slesvigholstenske 

Ridderskab, fordi han ikke var indfødt, men Mecklenburger, 

og vistnok tillige fordi han baade i Hertugdømmerne og, 

som det synes, i Danmark var anset for at nære udpræget monarkisksindede 

Anskuelser. Den blev ogsaa Grunden til hans Fald; thi da 

Frederik III. ved sin Tronbestigelse ansaa det for rigtigst at være 

imødekommende mod Stænderne, blev han i Okt. 1648 afsat fra 

sin Amtmandspost. Hertil skal dog have medvirket Uvenskab 

baade fra Christian Rantzaus og Corfitz Ulfeldts Side og maaske 

ogsaa Theodor Lentes Bestræbelser for at faa Magten i Tyske 

Kancelli; i hvert Fald mistede han ogsaa Kanslerembedet. I Foraaret 

1649 forhandledes der dog paa ny med ham om at overtage 

dette Embede, men det blev ikke til noget. Endnu s. A. hed det 

sig, at han vilde gaa i svensk Tjeneste, men heller ikke dette skete. 

Han førte i den følgende Tid et ret tilbagetrukket Liv, vel dels paa 

sine Godser — Reetz og Gitschow i Mecklenburg, Futterkamp 

(købt 1648) og Neudorf (hvormed Christian IV. 1642 forlenede 

ham) i Holsten (Kr. Pløn) —, dels i Hamburg, hvor han havde 

et Kanonikat. — Malerier i Familieeje. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 41. S. Klotz: Leichpredigt iiber 

D. R., 1667. J. A. Fridericia: Danmarks ydre politiske Historie 1629—1660, I, 

1876, S. 96 og passim; II, 1881, passim. Samme: Adelsvældens sidste Dage, 

1894, S. 105. L. Bobé: Af Geheimeraad Ditlev Ahlefeldts Memoirer, 1895. 

L. Graf zu R. i Zeitschr. der Gesellsch. fur Schlesw.-Holst.-Lauenbg. Geschichte, 

XXII, 189a, S. 49—53. K. Erslev: Aktstykker og Oplysninger til 

Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid, II—III, 1887 

—90. L. Laursen: Danmark-Norges Traktater 1523—1750, IV, 1917. 

J. A. Fridericia (C. 0. Bøggild Andersen*).

Reventlow, Ditlev. 447 

han her opleve, at man efter Struensees Fald 1772 ved Genindsættelsen 

af det gamle Konseils Mænd gik uden om ham. Et Plaster 

paa Saaret blev det dog, at han paa A. P. Bernstorffs Foranledning 

1773 udpegedes til Kommissær ved Udførelsen af det holstenske 

Mageskifte i fuld Anerkendelse af, at han var den rette Mand til 

at forhandle med Caspar v. Saldern. Desuden udvirkede Bernstorff, 

at der fra 1773 tilstodes ham en Gage af 4000 Rdl. aarlig, 

ligesom der fra 1774 yderligere tildeltes ham en Pension paa 2000 

Rdl. aarlig. 1775 blev han Kurator for Universitetet i Kiel, som 

han i Samarbejde med Prokansleren Cramer reorganiserede og 

forsynede med kliniske Institutter samt et nyt udmærket Bibliotek. 

Her som i andre Anliggender vedrørende Hertugdømmerne virkede 

R. som Bernstorffs Tillidsmand og øvede i denne Egenskab en 

betydelig Indflydelse paa Tyske Kancellis Afgørelser. Inden for 

Ridderskabet stod han som den loyale Holstener, Tilhænger af 

Helstaten, men paa Vagt over for den Guldberg'ske paagaaende 

Danskhed. Med sin udpræget aristokratiske Indstilling forbandt 

han paa en Række Omraader stor Modtagelighed for moderne 

Anskuelser. 

Gehejmeraad 1759. — Hv. R. 1754. L'union parfaite 1756. 

Bl. R. 1766. — Malerier af P. Als (Fr.borg), af ukendt (Altenhof) 

og af A. Nansen (i Familien Moltkes Besiddelse). 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 75. E. Reverdil: Struensee og det 

danske Hof 1760—1772, overs, af Paul Læssøe-Miiller, 1916. L. Bobé: Efterladte 

Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, I—X, 1895—1931 (Registeret 

i X). Aage Friis: Andreas Peter Bernstorff og Ove Høegh Guldberg, 1899. 

Samme: Bernstorfferne og Danmark, II, 1919. Samme: Bernstorffske Papirer, 

I—III, 1904—13. E. Holm: Danmark-Norges Historie 1720—1814, IV—V, 

1902—06. Otto Brandt: Geistesleben und Politik in Schleswig-Holstein um 

die Wende des 18. Jahrhunderts, 1927. Samme: Caspar v. Saldern, 1932. Af 

J. O. Schack-Rathlous Arkiv ved Th. Thaulow og J. O. Bro Jørgensen, 1936. 

Luxdorphs Dagbøger, udg. ved E. Nystrøm, I, 1915—30. 

J. 0. Bro Jørgensen. 

Reventlow, Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand, Greve, 

1861—1923, Overretssagfører, Kreditforeningsdirektør. F. 25. April 

1861 paa Pederstrup, Lolland, d. 22. Jan. 1923 i Kbh., begr. i 

Theophili Skov ved Vesterborg. Forældre: Hofjægermester Greve 

Eduard Vilhelm R. (1810—68) og Johanna Amalia Elisabeth 

Magdalene (Helene) v. Heimbruch (1824—1911). Ugift. 

R. blev Student 1880, privat dimitteret, og juridisk Kandidat 

1886. I Studenterlivet sluttede han sig varmt til Føreren for Studenterforeningens 

Liberale, A. C. Larsen, og som ivrig Deltager i 

utallige Diskussioner udviklede han sine betydelige Evner som

448 

Reventlow, Eduard. 

Debattør. Efter sin Embedseksamen var han en Aarrække en 

meget søgt juridisk Manuduktør, og med sin store Forstaaelse af 

Ungdommen kom han til at øve stærk Indflydelse paa sine Elever. 

1890 blev han Overretssagfører i Kbh., og uagtet hans Natur langt 

mere var Forskerens end Forretningsmandens, fik han efterhaanden 

en meget omfattende Sagførervirksomhed. Sin Livsopgave fik han 

dog inden for Kreditforeningernes Ramme. Nærmest ved et Tilfælde 

blev han efter et Kampvalg 1900 som neutral Trediemand 

valgt til retskyndig Direktør for Østifternes Kreditforening. 1906 

blev han Direktionens Formand, og siden ofrede han sig udelukkende 

for denne Stilling og de Interesser, der knyttede sig hertil. 

Det var ikke den store Mængde Laanesager, der tog hans Opmærksomhed, 

men den enkelte vanskelige Sag, hvor hans Indsats 

da ogsaa blev afgørende. Til sin Død forblev han Leder af den 

store Kreditforening, og saavel her som i Kreditforeningernes 

staaende Fællesudvalg, hvis Formand han blev 1913, forstod han 

at forfægte sine velovervejede Standpunkter saa overbevisende, at 

han som oftest sejrede ved Spørgsmaalenes Afgørelse. Til Generalforsamlingerne 

forberedte han sig meget omhyggeligt for at væbne 

sig mod alle Indvendinger, og hans til de mindste Enkeltheder 

gennemarbejdede Forelæggelsestaler bar Præget deraf. Bedst var 

han dog i Debatten, hvor han i sjælden Grad kunde gaa ind paa 

andres Tankegang og i elegant Form og med uimodstaaelig Elskværdighed 

bøje dem efter sin Villie. Stærkt følte han sit Ansvar, og da 

derfor i Begyndelsen af 1920'erne den dalende Kronekurs gav 

stigende Tab ved Indløsningen af dobbeltmøntede Obligationer 

og Rentekuponer og en Tid ligefrem blev skæbnesvanger for de 

paagældende Serier, voldte det ham megen Bekymring og fremskyndede 

utvivlsomt hans Død. Stor var hans Omsorg for Personalet, 

hvis Kaar var ham en Hjertesag, og under Krigstidens stærke 

Prisstigning stod han paa Repræsentantskabsmøderne atter og atter 

som Personalets varme Talsmand for Lønningernes Forbedring. 

Kun faa var de Foretagender, han i øvrigt lod sig knytte til. Han 

blev Medlem af Bestyrelsen for det Raben-Levetzauske Fond 1907, 

af Landbokommissionen fra dens Oprettelse 1911 og af Nationalbankens 

Repræsentantskab 1920. Ellers levede han tilbagetrukket, 

i sin Fritid optaget af sine Interesser for Historie, Skønlitteratur 

og Kunst. — R. 1906. DM. 1916. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 6g. Østifternes Kreditforenings 

Historie til 1931, 1931, S. 178—83. Birkebladet April 1923. 

P. Grønvold.

Reventlow, Eduard. 449 

Reventlow, Eduard Vilhelm Sophus Christian, Greve, f. 1883, 

Diplomat. F. 28. Nov. 1883 paa Christianslund ved Randers. 

Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad 

Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel 

og Varste-Polle i Hannover (1845— r 922) og Sophie Pauline Schjær 

(1850—1924). Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else 

Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), 

D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. 

(1846—1935, s. d.) og Hustru. 

R. blev Student 1901 fra Roskilde, cand. jur. 1908 og indtraadte 

1909 i Udenrigsministeriet. Han gennemgik den normale 

Karriere dels som Assistent i Ministeriet, dels som Legationssekretær 

med Tjeneste ved Legationerne i Berlin, Paris, Stockholm 

og London. Til London kom han i Okt. 1913 og blev der 

som Legationssekretær under hele Verdenskrigen; han udførte her 

et omfattende, brydsomt og meget paaskønnet Arbejde. Marts 

1919 vendte han tilbage til Udenrigsministeriet og blev i Nov. 

s. A. Kontorchef i 1. (politiske) Departement, hvor han med 

levende Interesse behandlede de meget vigtige Sager i Forbindelse 

med Nordslesvigs Genforening. I Febr. 1921 blev han Chef for 

Ministeriets politisk-handelspolitiske Afdeling, i Juni s. A. Medlem 

af Traktatkommissionen. Hans alsidige Uddannelse, store Arbejdsdygtighed 

og de diplomatiske og administrative Evner, han 

havde lagt for Dagen, gjorde det naturligt, at han, efter i Nov. 

1921 at være konstitueret, fra Dec. 1923 overtog Direktørposten 

for hele Ministeriet. I Sept. 1929 deltog han som Suppleant for 

den danske Delegation i Folkeforbundets Aarsmøde. Sin Direktørstilling 

bevarede han, indtil han, da han ønskede at aflastes 

for det paa Grund af den politiske Udvikling efterhaanden meget 

byrdefulde Arbejde, 1. April 1932 blev udnævnt til Gesandt i 

Stockholm. Herfra forflyttedes han 1. Jan. 1938 til den vigtige 

Gesandtpost i London. Under hele hans Løbebane har hans 

Pligtopfyldelse, klare Dømmekraft og rolige Skøn gjort sig gældende. 

— R. 1917. DM. 1920. K 2 1924. K. 1 1932. 

Aage Friis. 

Reventlow, Eugen, Greve, 1798—1885, Diplomat. F. 27. Nov. 

1798 i Kbh. (Fred. ty.), d. 16. (Kbg. 18.) Nov. 1885 paa Altenhof, 

begr. i Sarau. Forældre: Statsminister, Grev Cay R. (s.d.) og 2. 

Hustru. Gift i° 13. Febr. 1830 i Berlin med Komtesse Clara 

Charlotte Gerhardine Bernstorff, f. 22. April 1811 i Kbh. (Fred. 

ty.), d. 13. Okt. 1832 paa Altenhof, D. af Statsminister, Grev 


450 

Reventlow, Eugen. 

Christian Gunther B. (s. d.) og Hustru. 2° 19. Sept. 1834 med 

Grevinde Elisabeth Auguste Luise Caroline Sophie Voss, f. 3. Aug. 

1812 i Berlin, d. 6. Jan. 1876 paa Altenhof, D. af Grev August 

Ernst Friedrich Wilhelm Heinrich Karl V. (1779—1832) og 

Friherreinde Luise v. Berg (1780—1865). 

R. opdroges i Kiel og blev Student der 1816. Han indtraadte 

i Diplomatiet 1819 som Legationssekretær hos Farbroderen Grev 

Friedrich R. i Berlin, forflyttedes 1823 i samme Egenskab til St. 

Petersborg og blev 1828 Farbroderens Efterfølger som Gesandt i 

Berlin. Han var Slesvigholstener af fuldt Hjerte, og efter Udstedelsen 

af det aabne Brev 1846 tog han sin Afsked og indtraadte 

ikke senere i Statstjenesten, men levede paa Altenhof som en 

højt anset Godsejer. Efter Krigen 1864 tilhørte han den preussiskanneksionistiske 

Fraktion inden for Adelen og var sammen med 

Carl Scheel-Plessen Ophavsmand til De nittens Adresse til Bismarck 

23. Jan. 1866. Han blev efter Anneksionen Medlem af det 

preussiske Herrehus. — Breve til Dankwart i Rigsarkivet. — 

Kammerherre 1825. Gehejmekonferensraad 1841. — K. 1829. 

S. K. 1834. DM. 1840. — Tegning af F. Kruger, Litografi derefter 

af G. Feckert. Stik. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 78. Zeitschr. der Gesellsch. 

fiir Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesch., XXII, 1892, S. 80 f.; LIX, 1930, S. 

114, 120. C. v. Tiedemann: Aus sieben Jahrzehnten, I, 1905,8.477. Carl 

Boysen: Carl Baron von Scheel-Plessen, 1938, S. 163—71. 

P. Vedel (Povl Engelstqft*). 

Reventlow, Frederik (Friedrich) Ditlev, Greve, 1791—1851, 

Diplomat. F. 25. Nov. 1791 i Kbh. (Petri?), d. 6. Okt. 1851 i 

Glasgow, begr. i Horslunde. Broder til Lensgreve Christian Ditlev 

R. (1775—1851; s. d.). Gift 3. Maj 1830 i Kbh. (Trin.) 

med Birgitte Frederikke (kaldet Jutta) Christensen, f. 7. Febr. 

1807 i Assens, d. 16. Nov. 1868 i Kbh. (Horslunde), D. af 

Overtoldbetjent Carl Christian C. (ca. 1768—1830) og Anne 

Willumsen (1769—senest 1830). 

R. blev Student 1809 fra Kbh. og cand. jur. 1814, blev s. A. 

Volontær i Departementet for udenlandske Sager og sendtes som 

Kurér til Wienkongressen, men tog n. A. sin Afsked og tilbragte 

en Del Aar paa Landet, var 1818 paa et Købmandskontor i 

Amsterdam for at sætte sig ind i Kornhandelen. 1824 indtraadte 

han paa ny som Volontær i Departementet, blev 1825 surnummerær 

Sekretær og udsendtes 1830 som Chargé d'Affaires og 

Generalkonsul til Brasilien, 1834 til Lissabon. Fra sidstnævnte

Reventlow, Frederik. 

Post afgik han 1839 og havde n. A. en speciel Mission for Christian 

VIII., der nærede stor Sympati for ham, idet han ved tyske 

Hoffer skulde søge en Brud for Kronprins Frederik (VII.); den 

udvalgte blev Prinsesse Mariane af Mecklenburg-Strelitz. 1841 

udnævntes R. til Gesandt i London og forblev her til sin Død. 

Det blev hans betydningsfulde Opgave under og efter Treaarskrigen 

at forsvare Danmarks Sag hos den engelske Regering 

imod den begavede og indflydelsesrige preussiske Gesandt K. C. J. 

Bunsen, der støttedes af Prins Albert. R., der i sin Ungdom 

havde haft et vist Ord for Letsindighed, var nu en smuk og beleven 

Verdensmand med sin Slægts oprigtige Elskværdighed og 

Jævnhed; han var en ganske smidig Diplomat, men han var ikke 

rustet med nogen større Kundskabsfylde, og han var afgjort 

Bunsen underlegen. Det lykkedes ham imidlertid at vinde Palmerstons 

Øre, og i det hele blev hans ihærdige Arbejde for den danske 

Sag kronet med Held. Som decideret Helstatsmand betragtede 

han Undertegnelsen af Londonprotokollen 2. Aug. 1850 som en 

stor Fordel; Londontraktaten af 8. Maj 1852 var forberedt ved 

hans pludselige Død. — Breve til Dankwart i Rigsarkivet. — 

Kammerherre 1826. Gehejmekonferensraad 1848. — R. 1833. 

K. 1840. DM. 1841. S. K. s. A. — Maleri paa Brahetrolleborg. 

Marmorbuste af H. V. Bissen 1849 (Fr.borg). Miniaturer 

af Stelzner og af Johs. Møller 1850 (sst.). 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 62. Zeitschrift der Gesellsch. 

fur Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesch., XXII, 1892, S. n8f., 156. Personalhist. 

Tidsskr., 9. Rk., VI, 1934, S. 1—69. C. Behrend og H. Topsøee-Jensen: 

H. C. Andersens Brevveksling med Edv. og Henriette Collin, II—V, 1934—36 

(se Registeret i VI, .937). p yeM (pod Engehtoft*). 

Reventlow (Reventlou, Reventlow-Preetz), Friedrich, 1797—1874, 

Statholder. F. 16. Juli 1797 i Slesvig, d. 24. April 1874 paa Starzeddel 

i Nieder Lausitz, begr. i Preetz. Forældre: Grev Heinrich R. 

til Wittenberg, Kaltenhof og Aakær (1763—1848) og Rigsgrevinde 

Sophie Anna Baudissin (1778—1853). Gift 16. Juni 1831 paa 

Staden med Rigsfriherreinde Marie Louise Henriette Wilhelmine 

Low v. und zu Steinfurth, f. 14. Febr. 1807 i Regensburg, d. 27. 

Maj 1864 paa Starzeddel, D. af Rigsfriherre Georg Carl Hermann 

Wilhelm L. v. u. zu S. (d. 1812) og Louise v. Diede zum Furstenstein 

(1778—1858). 

R. gik paa Catharineum i Liibeck, studerede Jura i Gottingen, 

Jena og Kiel og tog Eksamen paa Gottorp 1820, hvorefter han 

knyttedes til Overretten og Landsretten i Holsten som Auskultant 

29* 

451

452 Reventlow, Friedrich. 

1821. 1825 blev han Medlem af Landsretten, 1827 tillige af Overretten 

og 1834 af Overappellationsretten i Kiel. Hans juridiske 

Løbebane blev afbrudt, da han 1836 blev Klosterprovst i Preetz. 

S. A. blev han Medlem af Stænderforsamlingen i Itzehoe valgt af 

Ridderskabet, og i denne Forsamling fik han en fremtrædende 

Stilling. Han var tysknational, men med sin aristokratiske Indstilling 

saa han i Demokratiet en Fjende; naar ogsaa han i 40'erne 

blev Talsmand for en Forfatning, var det for at tjene Ridderskabets 

Interesse. Et Samarbejde med de slesvigholstenske Liberale var 

ham inderst inde imod, men blev en Nødvendighed. 1844 stillede 

R. Forslag i Stænderne om, at Forsamlingen skulde nedlægge Protest 

mod Indgreb i Landets statsretlige Stilling, som den udformedes 

i »Retsforvaringen«. Denne Protest blev benyttet i R.s Udkast til 

den Adresse, der 1846 var vendt mod det aabne Brev. I en Korrespondance 

med Carl Moltke 1847 fremsatte han Tanken om en 

Personalunion imellem et Slesvig-Holsten og Kongeriget, men 

Begivenhederne umuliggjorde en saadan Løsning. Endnu paa 

Rendsborgmødet 18. Marts 1848 traadte R. op imod Olshausens 

Voldsomhed og anbefalede den fredelige Overenskomsts Vej. 24. 

Marts blev han, henrevet af Beseler, Medlem af den provisoriske 

Regering med de udenrigske Anliggender som sit Omraade. 1849 

beskikkedes han af Frankfurtregeringen til Medlem af Statholderskabet 

sammen med Beseler, et Samarbejde, der ikke forløb uden 

Gnidninger. 1851 nedlagde R. Hvervet. — Udelukket fra Amnesti 

efter Fredslutningen maatte han forlade Landet og bosætte sig paa 

Godset Starzeddel, som han havde købt sammen med Raubart og 

Vettersfelde. 1861 blev han Medlem af det preussiske Herrehus. 

— Papirer i Statsarkivet i Kiel. — Kammerherre 1836. — R. 1839. 

DM. 1840. K. 1842. — Bronzebuste paa Reventlow-Beseler-Mindesmærket 

af Paul Peterich i Slesvig 1890. Maleri. Portrætteret 

paa W. Heuers og Kochs Litografier af Medlemmerne 

af den provisoriske Regering. Litografi af C. Wildt efter l'Allemands 

Tegning. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 79 f. Aug. Sach: Graf Friedrich 

v. Reventlou und W. H. Beseler, 1886. H. Hagenah: Revolution und Legitimitåt 

in der Geschichte der Erhebung Schleswig-Holsteins, 1916, S. 15 ff. 

og passim. Hans Jensen: De danske Stænderforsamlinger, II, S. 391, 409, 

449 ff. N. Neergaard: Under Junigrundloven, I, 1892. Hist. Tidsskr., 3. 

Rk., V, 1866—67, S. 217—54. Zeitschrift d. Gesellsch. f. Schl.-Holst. Gesch., 

LXI, 1933, S. 493—502. Sønderjyske Aarbøger 1937, S. 1—18. 

Svend Larsen (H. R. Hiort-Lorenzen).

Reventlow, Fritz. 453 

Reventlow, Friedrich (Fritz), Greve, 1755—1828, Diplomat. F. 

31. Jan. 1755 paa Altenhof, d. 26. Sept. 1828 paa Emkendorf, 

begr. i Westensee. Broder til Greve Cay R. (s. d.). 

Gift i c 16. Aug. 1779 paa Ahrensburg med Komtesse Julie 

Schimmelmann (se Reventlow, Julie). 2° 5. Jan. 1822 i Berlin 

med Grevinde Charlotte Schlippenbach, f. 21. Juni 1794, 

d. 1840, D. af Greve Karl Friedrich Wilhelm S. til Schonermark 

(1772—1830) og Rigsgrevinde Caroline Friederike Beust 

(1772—1825). 

R. blev opdraget sammen med den to Aar ældre Broder Cai R. 

(s. d.) og drog med ham til Universitetet i Gottingen. Her opholdt 

han sig 1769—73 og sluttede sig til den Kreds, der samledes i 

Hainbund. De Tanker og Ideer, han her mødte, fik en overordentlig 

Betydning for hans aandelige Udvikling, og man kan hævde, 

at han blev sin Ungdoms Idealer tro til Døden. I Gottingen vaktes 

hans tysk-nationale Følelse til Live, og hans Begejstring for tidligere 

Tiders aristokratiske Stænderforfatninger og absolutte Afsky 

for al Despotisme brød kraftigt frem. Ligeledes mødtes han med 

Vennerne i deres Reaktion mod Aarhundredets overvældende franske 

Indflydelse. Efter Hjemkomsten var han nogle Aar knyttet 

til Overretten paa Gottorp og Regeringen i Gliickstadt, men 1779 

drog han til Kbh., hvor han ved Siden af sin Hoftjeneste deltog i Arbejdet 

i Søetatens Admiralitets og Kommissariats Kollegium. 

Det var A. P. Bernstorff, der var ivrig efter at trække ham ind 

i Statstjenesten, og da han var blevet afskediget, ombyttede R. 

1780 med Glæde sin Stilling i Kbh. med Gesandtskabsposten i 

Stockholm. 1784 drog han som dansk Gesandt til London, men 

trak sig allerede 1788 til Bernstorffs Beklagelse tilbage fra Statstjenesten. 

R. tog fra da af Ophold paa Emkendorf, som han sammen med 

sin Hustru Julie (s. d.) gjorde til et aandeligt og politisk Brændpunkt 

i Hertugdømmet Holsten. I det skønne Slot, som R. havde 

prydet med talrige Kunstgenstande, hjembragt fra mange Rejser, 

mødtes den nærmere Familie med de andre Spidser inden for 

Ridderskabet, med Skribenter som Johann Kaspar Lavater og 

Mathias Claudius og med Professorer fra Universitetet i Kiel. 

En Tid lang nød ogsaa franske Emigranter i stort Tal godt af 

R.s Gæstfrihed og gav herved Emkendorf-Selskabet et ganske internationalt 

Præg. Men Slottet var ikke blot Landsdelens straalende 

selskabelige Midtpunkt. Fra Emkendorf udgik samtidig en aandelig 

Paavirkning, der fik stor Indflydelse i Aarene omkring Aarhundredskiftet. 

Midt f Oplysningstiden repræsenterede Kredsen

Reventlow, Henrik Tagesen. 455 

Da Bondebefolkningen i Egnene Nord for Limfjorden 1441 

rejste sig til Opstand mod Kong Christoffer af Bayern, valgte 

Oprørerne H. T. R. til deres Høvedsmand. I Begyndelsen havde 

de Heldet med sig, og ved en Kamp Nord for Aalborg aflivedes 

den forhadte Lensmand Eske Brock (s. d.); men da Kongen selv 

kom til med friske Tropper, vendte Lykken sig, og ved St. Jørgensbjerg 

i Hanherred led Bønderne 6. Juni et afgørende Nederlag. 

Ifølge den Folkevise, som er vor Hovedkilde til Viden om 

disse Begivenheder, blev H. T. R. efter et mandeligt Forsvar 

nedhugget under selve Slaget; andetsteds fra ved vi imidlertid, at 

han toges til Fange og først nogle Dage senere maatte bøde med 

Livet. Om hans Motiver til at slutte sig til Rejsningen vides 

intet sikkert; snarest maa det formodes, at han har hørt til den 

fordrevne Kong Eriks Tilhængere. Hans personlige Formuesforhold 

var ingenlunde særlig slette; efter Faderen havde han arvet 

en Part i Bjørnholm paa Djursland, og desuden ejede han andet 

Gods, der efter hans Død ligeledes inddroges under Kronen. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 88. Svend Grundtvig: Danmarks 

gamle Folkeviser, III, 1862, S. 601—06. K. Barner: Familien Rosenkrantz's 

Hist., I, 1874, S. 122 f. Knud Fabricius i Hist. Tidsskr., 7. Rk., II, 

.899—900, s. 455-519- Henry Brmn. 

Reventlow, Iven, ca. 1495—1569, til Rixdorf, Landmarskal. 

F. ca. 1495, d. ca. 25. Okt. 1569, begr. i Lebrade K. Broder til 

Ditlev R. (d. 1536; s. d.). Gift i c ca. 1518 med Anna v. Ahlefeldt, 

f. 27. April 1488, d. 1530, D. af Henrik v. A. til Tørning 

(d. ca. 1520) og Catharine Buchwald. 2° med Anna Buchwald, 

d. 1546, D. af Otto B. ti! Wensin (d. tidligst 1536) og Benedicte 

Markvardsdatter Rantzau. 3 0 med Margrethe Rantzau, d. 1550, 

D. af Otto R. til Buick (d. 1511) og Anna Markvardsdatter Breide 

(d. ca. 1550). 4 0 med Margrethe Rantzau, d. 1594, D. af Claus 

R. til Rastorf (d. 1542) og Catharine (d. ca. 1577). 

I. R. var Ridder allerede 1523, da han i Foraaret hyldede 

Frederik I. paa Gottorp Slot og senere i Hertug Christians Følge 

deltog i Kbh.s Belejring. I den følgende Tid arbejdede han sig 

hurtigt frem til en ledende Stilling inden for den holstenske Adel. 

Hans ansete Slægt og store Rigdom — foruden Rixdorf ejede han 

bl. a. Schoneweide og Lammershagen i Holsten samt en Tid 

Lindved i Slesvig — gav ham et Forspring fra Starten, hans egen 

Dygtighed gjorde Resten. Efterhaanden fik han en Række betydelige 

Forleninger, nemlig Segeberg 1526—30, Gottorp 1533—34, 

Tønder 1533—37 og Flensborg 1539—46; tillige havde han 1535

456 Reventlow, Iven. 

—63 Før Østerland i Pant. 1534 var han en af de styrende Raader 

i Hertugdømmerne, 1538 en Tid Statholder i Johan Rantzaus 

Fraværelse; 1543—45 var han Landmarskal. Som mange af sine 

Standsfæller var han mod Hertugdømmernes Deling og nægtede 

sammen med Johan Rantzau og Wulf Pogwisch at aflægge særskilt 

Ed til Kongen; i Nov. 1545 opsagde han endog sin Raadsed 

og nedlagde Landmarskalembedet. Han blev derefter Raad hos 

Hertug Hans og øvede i de nærmest følgende Aar en stærk Indflydelse 

hos den unge Fyrste, der forlenede ham med Rendsborg 

(1547—60) og senere tillige med Femern (1550—57). 1559 

nævnes han som Verbitter for Bordesholm Kloster; s. A. deltog han 

trods sin fremrykkede Alder i Toget mod Ditmarsken og fik her 

et Saar i Foden. Lejlighedsvis anvendtes han ogsaa i diplomatisk 

Sendelse, men stod dog i den ydre Politik afgjort i anden Række. 

— Gravminde af Metal med Portrætfigurer i Lebrade K. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II., S. 23. Dsk. Mag., 4. Rk., III, 

1871, navnlig S. 7 f. Hist. Tidsskr., 4. Rk., VI, 1877—78 (se Registeret). 

L. Bobé: Slægten Ahlefeldts Hist., I, 1912, S. 77; IV, 1901, B., S. 59 f. 

Henry Bruun (L. Laursen). 

Reventlow, Friederike Juliane (Julie), Grevinde, 1763—1816. 

F. 16. Febr. 1763 i Kbh. (Slotsk.), d. 27. Dec. 1816 paa Emkendorf, 

begr. i Westensee. Forældre: Gehejmeraad, Greve Heinrich 

Carl Schimmelmann (s. d.) og Hustru. Gift 16. Aug. 1779 paa 

Ahrensburg med Greve Fritz R. (s. d.). 

J. R. henlevede sin Barndom i Kbh. som den rige og almægtige 

Finansmands meget feterede Datter. Som ganske ung blev hun 

gift med Grev Fritz R. til Emkendorf (s. d.) og gled herved over 

i et helt andet Milieu. Svigerfaderen, den gamle adelsstolte Grev 

Ditlev R., var oprindelig meget mod Partiet, og det varede længe, 

inden han fuldt ud vilde anerkende Parvenuens Datters Optagelse 

i Familien, men dels A. P. Bernstorffs personlige Paavirkning, dels 

J. R.s kvindelige Ynde og naturlige Hjertelighed tøede omsider 

den gamle Hugaf op. J. R. blev hurtigt Midtpunktet i Hjemmet 

paa Emkendorf. Med aldrig svigtende Omhu tog hun sig af de 

talrige Gæster, der til Stadighed bevægede sig gennem Slottets 

Gemakker, og selv om hun i lange Perioder var svagelig og maatte 

ligge til Sengs, administrerede hun med Overlegenhed den store 

Husholdning. Ligesom sin Ægtefælle var hun stærkt religiøst grebet, 

men hendes Religiøsitet var stærkere farvet af den herrnhutiske 

Bevægelses Inderlighed, og hun havde megen Sympati for 

den katolske Kirke. Hun var sin Mand en værdifuld Støtte i hans

Reventlow, Ludvig. 459 

Ledelse af udenlandske Forpagtere, og det bragte ham store Tab, 

der saa atter maatte dækkes ved ødelæggende Hugst i Skovene. — 

R.s egentlige Hovedinteresse var Skolevæsenet. Med et tysk Forbillede 

gennemførte han 1783 et Reglement for Skolerne paa Brahetrolleborg, 

hvorved han blev Foregangsmand for Udviklingen af 

hele den nyere Tids danske Landsbyskolevæsen; med yderst faa 

Ændringer blev det overført til at gælde for Broderens Gods Christianssæde. 

Maalet for Undervisningen var efter denne Ordning 

sat meget højt, og der var lagt den største Vægt paa at skabe Glæde 

og Tilfredshed hos Eleverne. 1789 blev R. korresponderende Medlem 

af den store Skolekommission, og 1794 fik han paa Brahetrolleborg 

oprettet et Statsseminarium og i Forbindelse dermed en 

Opdragelsesanstalt (»Bernstorffsminde«), i hvilken flere Nationaliteter 

og Trosbekendelser var repræsenteret blandt Lærere og Elever, 

saaledes at en vis Forvirring ikke kunde undgaas. R. var i noget 

for yderliggaaende Grad et Barn af sin Tids Tendenser i Retning 

af det baade sværmerisk-sentimentale og det skematisk fornuftmæssige; 

men denne stærkt tyskprægede Godsejer staar dog i dansk 

Historie som en Fremskridtsmand, der fik udrettet ikke saa lidt 

af Betydning. 

Kammerherre 1774. — Malerier af P. Als 1772, af Jens Juel 

1773 (Kopi af V. Kornerup 1889 paa Fr.borg) og af A. Graff 

1783 i Familieeje. Maleri af samme paa Fr.borg og paa Holsteinborg; 

en af C. A. Jensen 1836 malet Kopi efter Graff 

brændte 1859. Tegning af A. Graff. Silhouet i Familieeje og paa 

Fr.borg. Stik af G. L. Lahde. Graffs Maleri reproduceret som 

Litografi af I. W. Tegner 1884 og som Sortkunststik og Farvelitografi 

af P. Ilsted 1928. Miniature paa Fr.borg og paa Holsteinborg. 

Obelisk med Portrætmedaillon ved Brahetrolleborg 1888. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 60. Hans Jensen: Dansk Jordpolitik 

1757—1919,1, 1936. Samme: Chr. D. Reventlows Liv og Gerning, 1938. 

L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, I—X, 1895— 

1931 (se Registeret i X). Chr. B. Reventlow: En dansk Statsmands Hjem omkring 

Aar 1800, I—II, 1902—03. Joakim Larsen: Skolelovene af 1814, 1914. 

E. Holm: Danmark-Norges Historie 1720—1814, V—VI, 1906—09. Aage 

Friis: Bernstorffske Papirer, III, 1913. Den Reventlowske Skole i 150 Aar, 

I933 ' S " 29 ff - Hans Jensen. 

Reventlow, Ludvig Eduard Alexander, Greve, 1848—1916, 

Landmand, Politiker. F. 5. Nov. 1848 paa Pederstrup, d. 19. Juni 

1916 i Kbh., begr. i Tillitse. Broder til Kreditforeningsdirektør, 

Greve Eduard R. (s. d.). Gift 20. Juli 1883 i Humlebæk med 

Benedicta Ulfsparre Bech, f. 6. Marts 1857 paa Valbygaard, d.

460 Reventlow, Ludvig. 

23. Febr. 1938 paa Rudbjerggaard, D. af senere Hofjægermester 

August B. (s. d.) og Hustru. 

R. lærte Landbruget paa Godser paa Lolland og i Slesvig, 

hvorefter han 1872—91 var Forpagter af Skelstofte under Christianssæde. 

1891 erhvervede han Rudbjerggaard ved Nakskov. 

Hans friske Initiativ og praktiske Driftsledelse skaffede ham en 

enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, 

han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 

1888—94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 

1892—1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896— 

1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 

1893—1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse. 

— Tidligt kom han med i det offentlige Liv. 1876—84 

var han Medlem af Vesterborg Sogneraad og 1900—10 af Maribo 

Amtsraad. Som Tilhænger af en maadeholden og fordragelig 

Agrarpolitik, nærmest paa Linie med den, der forfægtedes af 

Ministeriet Reedtz-Thott, valgtes han 1895 i Nakskovkredsen til 

Folketinget. Han stillede sig som Højremand, men hans Valg 

støttedes ogsaa delvis af Venstre i Kredsen. Paa Rigsdagen sluttede 

han sig til det forligsvenlige Højre under Lars Dinesens Førerskab, 

og efterhaanden nærmede han sig Venstre mere og mere. 

1903 udmeldte han sig af Højre, og 1906 gik han i Valggruppe 

med Venstrereformpartiet. Han stillede sig ved Valget dette Aar 

som Venstremand og holdt endnu, stærkt trængt af Socialdemokratiet, 

Kredsen ved Valgene 1909 og 1910. 1913 opgav han at 

søge Valg. Han stemte 1910 for Neergaards fremskudte Forter, 

men var 1912 kun en lunken Tilhænger af Ministeriet Berntsens 

Grundlovspolitik. — 1899—1910 var han Formand for Kommissionen 

angaaende Jord til Landarbejdere og 1914—16 Medlem 

af Landmandsbankens Bankraad. — Kammerherre 1909. — 

R. 1898. DM. 1907. — Posthumt Maleri af J. C. Schlichtkrull 

1917 paa Rudbjerggaard. Træsnit. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 68. Alfred Bindslev: Konservatismens 

Historie i Danmark fra 1848 til 1936, II, 1938, S. 77, 133, 306. 

N. Bransager og Palle Rosenkrantz: Den danske Regering og Rigsdag, 1901 

—03, S. 407 ff. Ugeskrift for Landmænd, LXI, 1916, S. 351. Nationaltidende 

og Nakskov Tidende 21. Juni s. A. C. C. Clausen i Politiken s. D. 

P. Stavnstrup. 

Reventlow, Lyder, ca. 1470—ca. 1547, Læge og Astrolog. Forældre: 

Lyder R. til Schalkendorf og Merte Hansdatter Breide 

(gift 2 0 med Erik Schrandi til Avnbølgaard). Ugift. 

L. R. immatrikuleredes 1492 i Rostock. Senere erhvervede han

462 Reventlow, Theodor. 

Ippenburg genannt v. Kessell, f. 6. April 1831 paa Hackhausen, 

d. 7. Okt. 1881 i Ober Stefansdorf, D. af preussisk Kammerherre 

og Landraad Grev Julius Clamor Friedrich Wilhelm Carl v. d. 

B.-I. gen. v. K. til Hackhausen (1805—61) og Komtesse Thora 

Charlotte Auguste Julie Bernstorff (1809—73). 

R. blev Student 1818, og efter at han 1822 havde taget juridisk 

Eksamen i Gliickstadt, blev han 1825 Auskultant i Slesvigholstenskc 

Kancelli og fungerede 1828—34 som Legationssekretær i St. Petersborg. 

1835 udnævntes han til Amtmand over Cismar Amt, men 

tog allerede 1838 sin Afsked og valgtes 1840 til Provst for St. Johannes 

Klostret i Slesvig; 1847 nedlagde han ogsaa dette Hverv. — 

1840 var R. blevet Medlem af Slesvigs Stænder som kongevalgt 

Medlem, og 1846 var han Forsamlingens Vicepræsident. Som 

Stændermedlem indtog han en moderat Holdning i Nationalitetsspørgsmaal. 

I Hiort Lorenzen-Striden 1842 stillede han sig paa 

det Standpunkt, at Medlemmerne fra det nordlige Slesvig var berettiget 

til at tale Dansk, men de kunde ikke forlange, at Forretningsførelsen 

skulde rette sig derefter, og 1844 modsatte han sig Giilichs 

Forslag om Indførelse af en konstitutionel Forfatning paa Basis af 

Landsrettighederne. — 1848 blev R. Medlem af den slesvigholstenske 

Landsforsamling og Okt. 1848 Præsident i Fællesregeringen, til 

denne i Marts 1849 afløstes af Statholderskabet. Den holstenske 

Stænderforsamling, af hvilken han 1855 var blevet Medlem, valgte 

ham 1856 ind i Rigsraadet, hvor han modsatte sig Tanken om et 

konstitutionelt Fællesskab imellem Holstenere og Danske og i Anledning 

af Sprogforvirringen mente, at »man bliver jo til sidst fuldkommen 

stupid« af at være Medlem af Forsamlingen. Det var paa 

R.s Forslag, at de fleste af Holstenerne nedlagde deres Mandater. 

Efter 1864 levede han tilbagetrukken paa sine Godser Jersbeck og 

Stegen, som han havde købt 1840. — Hofjægermester 1827. Kammerherre 

1841. — R. 1832. — Maleri. Portrætteret paa W. Heuers 

Litografi af den provisoriske Regering og paa Træsnit af Stænderforsamlingen. 

Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 78 f. Hans Jensen: De danske 

Stænderforsamlingers Historie 1830—48, II, 1934 (se Registeret). N. Neergaard: 

Under Junigrundloven, I—II, 1892—1916 (se Registeret). P. Lauridsen: 

Da Sønderjylland vaagnede, IV, 1916, S. 316, 341, 420 f. 

Svend Larsen (H. R. Hiort-Lorenzen). 

Reventlow-Criminil, Heinrich Anna, Greve, 1798—1869, Statsminister. 

F. 6. Maj 1798 i Hamburg, d. 31. Dec. 1869 paa Ruheleben 

ved Pløn, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Oberst, Greve

Revtnilow-Criminil, Heinrich. 463 

Francois Valentin Le Merchier de Criminil (1753 el. 63—1823) og 

Caroline Frederikke Schimmelmann (1778—1858). Adopteret 20. 

Sept. 1815 af Gehejmekonferensraad Grev Fritz Reventlow til 

Emkendorf (s. d.) og 1. Hustru. Gift 8. Maj 1823 paa Rastorf med 

Louise Sophie Jeannette Rantzau, f. 5. Dec. 1799 i Kbh. (Fred. Ty.), 

d. 23. Okt. 1852 sst. (Petri), D. af Deputeret i Tyske Kancelli, 

senere Overpræsident i Kiel, Rigsgreve Christian Ditlev Carl R. 

til Oppendorf og Schonhorst m. m. (s. d.) og Hustru. 

R.-C.s Fader, Godsejer i Artois, Oberst i den franske Hær og 

Staldmester hos Grevinden af Provence, den senere franske Kong 

Ludvig XVIII.s Gemalinde, var 1791 som fransk Emigrant kommet 

til Hamburg og Holsten og gennem sit Ægteskab med Ernst 

Schimmelmanns Broderdatter blevet knyttet til Hertugdømmernes 

førende Kredse. Da han var svagelig, blev Sønnerne, den ældre 

Joseph og Heinrich, optaget i Huset hos deres Grandtante, gift med 

Grev Fritz Reventlow paa Emkendorf. Ved Bevilling 20. Sept. 1815 

fik denne Tilladelse til at adoptere de to unge Mænd med Navnet 

Grever af R.-C. og med Ret til for dem og deres ægte Afkom at 

føre Familiens Vaaben forenet med deres eget. Paa Emkendorf, 

hvor mange af Ridderskabets førende Familier mødtes med Aandslivets 

fremragende Mænd, fik Brødrene en udmærket Opdragelse. 

Historikeren F. C. Dahlmann, som jævnlig besøgte Familien, skal 

have givet Plejefaderen gode Raad for deres Uddannelse. Efter 

Studier i Gottingen og Kiel indtraadte R.-C. i Udenrigstjenesten 

og blev 1819 Attaché hos Adoptivfaderen, dengang nyudnævnt 

dansk Gesandt i Berlin, opgav dog hurtigt denne Karriere, blev 

1821 udnævnt til »2ter Beamter« i Schwarzenbeck Amt i Lauenburg 

og 1829 til Amtmand i Flensborg. Dygtig Forvaltning af dette 

Embede, vel ogsaa gode Familieforbindelser, bevirkede, at han to 

Aar senere, 1831, blev draget ind i Hertugdømmernes Centralstyrelse 

og udnævnt til 6. Deputeret i det Slesvig-holsten-lauenburgske 

Kancelli. I de følgende Aar avancerede han hurtigt fremad, 

blev 1833 4. Deputeret, 1835 °S x ^39 3- °S 2 - Deputeret, for 

n. A. at afløse J. P. Hopp som Førstedeputeret. R.-C. vandt 

Anseelse som en klog og fint dannet Embedsmand og fik stadig 

større Indflydelse. Som kgl. Kommissarius i Hertugdømmernes to 

Stænderforsamlinger 1840 henledte han yderligere Opmærksomheden 

paa sig. Da Prins Frederik af Nør under Forhandlingerne 

om Overtagelsen af Stillingerne som Statholder og kommanderende 

General gjorde gældende, at det for at berolige Stemningen i 

Hertugdømmerne var nødvendigt at optage en Repræsentant for 

disse Landsdele i Statsraadet, blev R.-C. 1842 stillet i Spidsen for

Reventlow-Criminil, Heinrick. 465 

personlig Sympati, men dog med Fremhævelse af dets Retfærdighed. 

Samtidig søgte han at give Kongen Indtryk af den herskende 

Forbitrelse i Modstandernes Lejr og anbefalede den størst mulige 

Lemfældighed ved Gennemførelsen af de enkelte Bestemmelser. 

»Han er smittet af den Slesviger-Anskuelse og har ej opholdt sig 

i den dansk-talende Del af Hertugdømmet«, skrev Christian VIII. 

i sin Dagbog. I Striden om Peter Hiort Lorenzens danske Tale 

1842 støttede han Broderen, men forsøgte at mægle, mente paa den 

ene Side, at man ikke kunde nægte en Deputeret at tale Dansk i 

Stændersalen, fandt paa den anden, at Protokollen ikke kunde føres 

i to Sprog. En væsentligere Indsats øvede han 1845—4^ som Formand 

for Kommissionen til Undersøgelse af Monarkiets Arvefølgeforhold. 

Resultatet blev Udstedelsen af det »aabne Brev« af 8. Juli 

1846, hvis Indhold paa væsentlige Punkter vakte hans Betænkeligheder, 

og mod hvis Offentliggørelse han gjorde Indvendinger. 

Skønt han gentagne Gange indgav Afskedsbegæring, bøjede han 

sig dog til sidst for Kongens Villie og bidrog sit til at forene alle 

Medlemmerne om en fælles Indstilling. Efter Udstedelsen førte 

han 1846 og 1847 Forhandlinger med Stormagterne om en Integritetserklæring 

for det samlede Monarki. Ingen af dem viste sig 

dog særlig imødekommende. Metternich ønskede, at man skulde 

komme til en Forstaaelse med Agnaterne, medens Rusland henviste 

til Wien og Berlin. Da Christian VIII. besluttede at sende R.-C. 

i særlig Mission til St. Petersborg, gav Tsaren Afslag paa Kongens 

Henvendelse. Sagen var paa dette Tidspunkt saa langt fremskreden, 

at Fuldmagterne var underskrevet. Som i andre Sager havde 

Udenrigsministeren bøjet sig for Kongens Villie, uagtet han i sit 

stille Sind frygtede, at den ønskede Stormagtserklæring skulde 

benyttes som Vaaben i Kampen om Hertugdømmerne. 

Tilsyneladende aabnede Tronskiftet 1848 R.-C. Udsigt til forøget 

Indflydelse. Under Forfatningsforhandlingerne i Christian VIII.s 

sidste Aar skal han have været den første, som aabent tog til Orde 

for en Forfatningsændring. Selv om Christian VIII. havde været 

misfornøjet med hans Anskuelser, tvivlede han dog aldrig om hans 

Loyalitet. R.-C. var da ogsaa blandt de »fædrelandssindede Mænd«, 

som Kongen i et efterladt Brev raadede Sønnen til »at høre gode 

Raad« af. Han havde væsentlig Andel saavel i Frederik VII.s 

aabne Brev efter Tronskiftet som i Forfatningsreskriptet 28. Jan. 

1848 og gennemtvang sammen med Carl Moltke, at dette sidste 

kom til at indeholde et Løfte om, at der intet skulde forandres i 

den bestaaende Forbindelse mellem Slesvig og Holsten. Forfængeligt 

var dog hans Haab om derigennem at have taget Brodden af 

Dansk biografisk Leksikon. XIX. Sept. 1940. 3°

466 Revenllow-Crimin.il, Heinrich. 

alle »ultradanske Bestræbelser«. Begivenhederne Nord og Syd for 

Kongeaaen rev hurtigt Grunden bort under hans Fødder. 21. 

Marts satte foreløbig Punktum for hans politiske Gerning. 

Som tro Statstjener havde R.-C. ingen Forbindelse med den 

provisoriske Regering. Kort efter Slesvigholstenernes Nederlag og 

Omslaget i Preussen-Østrigs Politik over for det danske Monarki 

fandt han Tiden inde til at gøre en Indsats for Genopbygningen af 

den dansk-tyske Helstat, som var hans politiske Ideal. Erfaringerne 

var ikke gaaet sporløst hen over hans Hoved, havde hærdet hans 

Villie, vel ogsaa skærpet hans reaktionære Konservatisme. Tidligere 

havde han været den enevældige Konges Raadgiver, efter 1850 

blev han Repræsentant for en selvstændig Politik. Tidsaanden var 

ham foreløbig gunstig. 1. Febr. 1851 overtog han sammen med 

to tyske Kommissærer Styrelsen af Holsten; fra 18. Febr. 1852 

blev han alene om den. Under Forhandlingerne om »Aftalerne 

1851—52« forlangte navnlig Østrig, at der skulde tilvejebringes et 

Helstatsministerium med R.-C. som Minister for Holsten og Carl 

Moltke for Slesvig. Fra 27. Jan. 1852 til 12. Dec. 1854 bevarede 

han Stillingen som Medlem, først af C. A. Bluhmes Ministerium 

1852—53, derefter af A. S. Ørsteds 1853—54. I sin Styrelse af 

Holsten optraadte han forholdsvis lemfældigt og vakte da heller 

ikke en tilsvarende Forbitrelse som Carl Moltke i Slesvig. Sammen 

med denne bestemte han Indholdet af Hertugdømmernes 

særskilte Forfatningslove og gjorde dem til gyldige Udtryk for Ministeriets 

reaktionære Anskuelser. I hvert Fald delvis lykkedes det 

ham at genindføre Ordningen fra Tiden før 1848.1 Spørgsmaalet om 

Forfatningen for det samlede Monarki tilhørte han den Fløj inden for 

Ministeriet, som uden Hensyn til Junigrundloven stilede mod Genoprettelsen 

af den enevældige Kongemagt. Resultatet blev Helstatsforfatningen 

af 26. Juli 1854, Følgen en saa voldsom Skærpelse 

af alle Modsætninger, at A. S. Ørsteds Ministerium i Dec. 1854 

maatte vige Pladsen for P. G. Bangs. Baade i Kongeriget og i 

Hertugdømmerne fik R.-C. sin rigelige Part af den almindelige 

Forbitrelse. For Slesvigholstenerne var han Renegaten, som svigtede 

Landsmænd og Hjemstavn, af Oppositionen i Kongeriget opfattedes 

han som Repræsentanten for en »dansk Slesvigholsteinisme«. 

I den nationalliberale Presse var det et stadig gentaget Omkvæd, 

at Danmark blev regeret af to holstenske Grever, R.-C. og Carl 

Moltke. For hans eget og Meningsfællers Nederlag er det en Del 

af Forklaringen, at Udviklingen inden for europæisk Politik svækkede 

Forudsætningerne for deres Magtstilling. Oprindelig Garanter 

over for et enigt og reaktionært Europa maatte de under den

Reventlow-Criminil, Heinrich. 467 

voksende Modsætning mellem Rusland og Vestmagterne opfattes 

som en Hindring for at opnaa Sympati og Støtte hos liberale Stater, 

hvis Stjerner var i Opgang. 

Med Ministeriet Ørsteds Afgang forsvandt R.-C. af Danmarks 

offentlige Liv. 

Kammerherre 1833. Gehejmekonferensraad 1848. — R. 1834. 

K. 1839. DM. 1836. S.K. 1841. R.E. 1847. — Maleri af L. Fertbauer 

1838 (Familieeje), af A. Thomsen 1837 (forhen i Odense). 

Tegning af J. V. Gertner 1876 (Fr.borg). Portrætteret paa sammes 

Tegning af Kroningen 1840 (Rosenborg) og paa det satiriske Litografi 

»Statsskibet«. Træsnit efter Fotografi. 

A. D. Jørgensen og N. Neergaard: Danmarks Riges Historie, VI a og b, 

1896—98, 1903—07. Sønderjyllands Historie, IV, 1937, særlig S. 261 ff. 

N. Neergaard: Under Junigrundloven, I—II, 1892—1916. P. Lauridsen: Da 

Sønderjylland vaagnede, I—VIII, 1909—22. Hans Jensen: De danske Stænderforsamlingers 

Hist. 1830—48, II, 1934. Sønderjydske Aarbøger, III, 1891, 

S. 129—212; VI, 1894, S. 249—83; VII, 1895, S. 45—176. Zeitschr. der 

Gesellsch. f. schlesw.-holst. Gesch., XXXV, 1905, S. 213—37; XLII, 1912, 

S. 253—371; LX, 1931, S. 411—35. Paul Piper: Altona und die Fremden, 1914, 

*' ' Axel Linvald. 

Reventlow-Criminil, Joseph Carl, Greve, 1797—1850, Kancellipræsident. 

F. 9. Febr. 1797 i Hamburg, d. 17. Juni 1850 paa 

Emkendorf i Holsten, begr. i Westensee. Broder til H. R.-C. (s. d.). 

Adopteret 20. Sept. 1815 af Gehejmekonferensraad Grev Fritz 

Reventlow til Emkendorf (s. d.) og 1. Hustru. Gift 1820 i Italien 

med Rigsgrevinde Charlotte Juliane Piaten zu Hallermund, 

f. 8. Sept. 1778 i Hannover, d. 19. Nov. 1857 i Kiel, D. af kurhannoveransk 

Gehejmeraad Rigsgreve Ernst Franz von P. zu H. 

(1739—1818) og Friherreinde Friederike Louise Philippine Dorothea 

v. Munster (1757—1841, gift i° 1794 med Baron Frederik 

Blome til Salzau, 1769—1818). 

I sin Ungdom delte R.-C. Skæbne med sin yngre Broder og fik 

samme omhyggelige Uddannelse. Efter at have underkastet sig 

juridisk Eksamen i Gliickstadt og erhvervet »Anden Karakter med 

Udmærkelse« foretog han en længere Rejse til Frankrig og Italien 

og var derpaa i næsten seks Aar Auskultant i den slesvigske Overret. 

1827, 3° Aar gammel, indgav han flere forgæves Ansøgninger om 

en Amtmandstilling, først paa Gottorp, senere i Cismar og Flensborg. 

1829 n k nan s ^ Ønske opfyldt og blev udnævnt til Amtmand 

over Rendsborg Amt. Tidligt viste han Interesse for offentlige 

Anliggender, var saaledes en af »de erfarne Mænd« fra Hertugdømmerne, 

som 1832 forhandlede med Regeringen om Stænder- 

30*

468 Reventlow-Criminil, Joseph. 

ordningen, valgtes til den første holstenske Stænderforsamling af 

de holstenske Godsejere — efter Adoptivfaderens Død 1828 havde 

han arvet Emkendorf — deltog ogsaa i de to følgende Stænderforsamlinger 

og var 1835 Ridderskabets Kandidat til Præsidentpladsen, 

men fik fire Stemmer færre end Advokat Balemann. Baade 

1835—36 og 1838 var han Forsamlingens Vicepræsident. Under 

Forhandlingerne tog han til Orde for Kollegialsystemets Afskaffelse, 

for større Hurtighed i Retspleje og Forvaltning og for en Udvidelse 

af det kommunale Selvstyre. Anbefalingen af disse og andre Foranstaltninger, 

som havde Christian VIII.s Sympati, har rimeligvis 

virket med til 1841 at skaffe ham Virilstemme i de holstenske 

Stænder; fra 1841 stod han i Brevveksling med Kongen, som indhentede 

hans Raad i forskellige Sager. At han 1838 anbefalede en 

Forening af Hertugdømmernes to Stænderforsamlinger — derimod 

kunde han ikke gaa med til Petitionen om Skattebevillingsret 

og Finansernes Adskillelse — var dog mere talende Vidnesbyrd 

om hans politiske Anskuelser og forklarer, at Prinsen af Nør 1842 

fandt det formaalstjenligt at anbefale ham til Stillingen som Præsident 

for Det slesvigholstenske Kancelli. Betegnende nok har 

den daværende Deputerede J. B. H. Rathgen givet Udtryk for 

Departementets Glæde over Udnævnelsen (4. April 1842). »De 

danske Bestræbelser mistede nu den Støtte, som den tidligere Kancellipræsident 

(Otto Moltke) havde ydet dem«. »Jeg tror at have 

truffet et saare godt Valg«, noterede Christian VIII. i sin Dagbog. 

R.-C. var utvivlsomt en dygtig Administrator, sikkert ogsaa en 

kraftigere Personlighed end Broderen. Som fremhævet i Biografien 

af denne var de fælles om mangt og meget, men samtidig forskellige 

i Anlæg og Anskuelser. Selv om Statsministeren ydede ham broderlig 

Støtte, arbejdede de sig i Aarenes Løb fra hinanden. Medens 

H. R.-C. nærede nogenlunde samme Uvillie mod den slesvigholstenske 

Liberalisme og den nordslesvigske Folkevækkelse, blev J. 

R.-C. i stigende Grad taget fangen af de slesvigholstenske Lærdomme. 

Prinsen af Nør regnede ikke galt, naar han gentagne 

Gange, dog forgæves, opfordrede Kongen til at give ham Sæde i 

Statsraadet. Muligvis skyldtes det Svaghed og Usikkerhed, muligvis 

Karakterfejl, givet er det, at hans Optræden ved flere Lejligheder 

stred mod den Loyalitet, han var sin Konge skyldig. 

For den politiske Udvikling, der skulde medføre Sprængningen 

af den dansk-tyske Helstat, fik R.-C. først og fremmest Betydning 

som kgl. Kommissarius i Hertugdømmernes Stænderforsamlinger 

1842 og 1844 og i Holstens 1846. Navnlig hans Virksomhed i og 

omkring de slesvigske Stænder 1842 — da Peter Hiort Lorenzen

Reventlow-CrirninU, Joseph. 469 

»vedblev at tale Dansk« — øvede skæbnesvanger Indflydelse paa 

Begivenhedernes Gang. Hans Optræden under Sammenstødene 

i Stændersalen var hverken imponerende eller værdig. Hans ejendommelige 

Erklæring, at han ikke »var det danske Sprog aldeles 

mægtig«, fremkaldte Lorenzens skarpe og berettigede Beklagelse 

over, at Kongen var repræsenteret ved en Kommissarius, som ikke 

beherskede det Sprog, der taltes i Halvdelen af Hertugdømmet. 

Derefter hyllede han sig i »talende Tavshed og lyttende Døvhed«. 

Da Lorenzen blev truet med Vold, gjorde han intet for at beskytte 

ham. I Virkeligheden var hans Optræden i Modstrid med Kongens 

Ønsker, idet det var hans Anskuelse, at man skulde overlade 

Spørgsmaalet om Forhandlingssproget til Præsidentens og Forsamlingens 

Afgørelse. Da han ikke kunde trænge igennem med denne 

Opfattelse, blev det hans Bestræbelse, at Kongen i videst muligt 

Omfang skulde desavouere Hiort Lorenzen. I væsentlig Grad bærer 

han Ansvaret for de uklare og vigende, delvis selvmodsigende Afgørelser, 

som blev truffet. 

Ogsaa i andre Spørgsmaal viste han iøjnefaldende Lemfældighed 

over for slesvigholstenske Provokationer. Selv om han erklærede 

at ville gøre alt for at forhindre Fremsættelsen af en Petition 

om Slesvigs Optagelse i det tyske Forbund, skjulte han ikke for 

Kongen, at han ansaa det for lovstridigt at underkende Stændernes 

Kompetence i denne Sag. Gang efter Gang søgte han at 

skræmme Christian VIII. ved at fremstille Forsamlingens Opløsning 

som den nødvendige Konsekvens af en kraftigere Optræden. 

Til Forslaget om et særligt slesvigholstensk Landsflag havde han 

intet at bemærke; over for Kravet om paa Skibe hjemmehørende 

i Hertugdømmerne at erstatte Betegnelsen »dansk Ejendom« med 

Ordene »slesvigholstensk Ejendom« optraadte han yderst spagfærdigt. 

I direkte Modsætning til Kongen var han Tilhænger af 

Oprettelsen af et særligt Landkadetakademi i Rendsborg. At han 

1844 uden Protest lod de holstenske Stænders »Retsforvaring« 

behandle og vedtage, var et yderligere Vidnesbyrd om, i hvilken 

Grad han delte de deri fremsatte slesvigholstenske Teorier. 

Særlig oplysende — og illoyalt over for Kongen — virker hans 

Slutningstaler paa Stænderforsamlingerne i Slesvig 1842 og i Holsten 

1845. I den førstnævnte skulde han ifølge Christian VIII.s 

Anvisning fremhæve som Kongens Villie at opretholde saavel de 

statsretslige Forhold, hvorpaa Hertugdømmet Slesvigs Selvstændighed 

under Danmarks Krone beror, som dets Forbindelse med 

Hertugdømmet Holsten. Egenmægtigt udelod han Ordene »under 

Danmarks Krone«. Mindre grelt, men lige saa oplysende, var det,

470 

Reventlow-Criminil, Joseph. 

at han i Itzehoe undlod at efterkomme den kgl. Instruks, at hans 

Herre vilde respektere Hertugdømmet Holstens Selvstændighed i 

dets nuværende Forbindelse med det danske Monarki og i dets 

Forhold til det tyske Forbund. Rimeligvis er det den rette Forklaring, 

at han nærede Betænkelighed ved kun at tale om Holsten, 

ikke om Hertugdømmerne og deres særlige Fællesskab. 

At Slesvigholstenerne fulgte hans Færd med stigende Tilfredshed, 

følger afsig selv. 10. Dec. 1842 havde man i Slesvig tiltænkt 

ham et Fakkeltog, hvad han dog frabad sig. Lige saa naturligt 

var det, at han efterhaanden — trods Christian VIII.s Tilbøjelighed 

til længst muligt at bevare Tilliden til sine Raadgivere — 

mistede sin Indflydelse hos Kongen. For sin Optræden i Stænderforsamlingen 

1842 fik han en tydelig »Næse«; i Anledning af Udeladelsen 

af Slutningstalen lod Christian VIII. ham vide, at han 

ikke for alt i Verden vilde have givet det slesvigholstenske Parti en 

saadan Fordel. I sine Optegnelser har Kongen lejlighedsvis karakteriseret 

R.-C. som gennemtrukken af slesvigholstenske Principper, 

endogsaa som en »notorisk Slesvig-Holstener«, og klaget over hans 

Tilbøjelighed til at betragte alle Foranstaltninger som »Neuerungen«, 

der sikrede de Dansktalendes Ret til at benytte deres Modersmaal. 

Paa sin Side følte R.-C. Situationens Uholdbarhed og 

Kongens svigtende Tillid. Mere end een Gang indgav han Afskedsansøgninger, 

som ikke blev modtaget. Efter Udstedelsen af 

det »aabne Brev« og under Indtryk af den voldsomme Bevægelse 

blandt Slesvigholstenerne gentog han Ønsket og fik det opfyldt 

(5. Sept. 1846). S. M. udnævntes han til Overpræsident i Altona. 

Christian VIII. undgik altid skarpe Brud. 

Ovenfor er nævnt, at R.-C. 1848 anerkendte den provisoriske 

Regering. Fra Altanen paa Raadhuset i Altona holdt han endog 

en Velkomsttale til de indrykkende preussiske Tropper. I Hertugdømmernes 

offentlige Liv tog han dog ikke mere Del. 

Hofjægermester 1826. Kammerherre 1834. Gehejmekonferensraad 

1846. — R. 1836. DM. 1839. K. 1840. S.K. 1842. 

Sønderjyllands Historie, IV, 1937, særlig S. 261 ff. P. Lauridsen: Da Sønderjylland 

vaagnede, I—VIII, igoo.—22. Hans Jensen: De danske Stænderforsamlingers 

Hist. 1830—48, II, 1934. Sønderjydske Aarbøger, III, 1891, S. 

129—212; V, 1894, S. 249—83; VII, 1895, S. 45—176. Zeitschr. der Gesellsch. 

f. schlesw.-holst. Gesch., XLII, 1912, S. 253—371. . , , . ,, 

Axel Linvala. 

Reverdil, Elie-Salomon-Francjois, 1732—1808, Kabinetssekretær. 

F. 19. April 1732 i Nyon ved Genévesøen, d. 4. Aug. 1808 i Geneve, 

begr. sst. Forældre: Justitssekretær Urbain R. (d. 1751) og Henriette

Reverdil, E. 47i 

Merseille (d. tidligst 1751). Gift 1785 med Elisabeth-Olive-Julie 

Nicole, f. ca. 1758, d. 1806. 

R. studerede Matematik, skønne Videnskaber og Teologi, kom 

i Forbindelse med Familien Bernstorff og med Danmark, og 1758 

begyndte han en Virksomhed i Kbh. som Udgiver af Tidsskriftet 

»Mercure Danois«, der var paabegyndt af hans Landsmand Mallet, 

og som Professor i Fransk og Matematik ved Kunstakademiet. 

I Okt. 1760 ansattes han derefter som Lærer for Kronprinsen, den 

vordende Christian VIL, og fik dermed den Gerning, der har 

knyttet hans Navn til Danmarks Historie. R. var fyldt med idealistisk 

Borgeraand og human Frihedsbegejstring, præget af baade 

sin schweiziske Herkomst og samtidig fransk Filosofi. I en af hans 

første Timer med Prinsen forekom det franske Ord »corvée«, og 

R. forklarede da, at det paa Dansk betød Hoveri, og hvilket tungt 

Tryk for Bondestanden der her var Tale om; atter og atter er han 

efter sin egen Beretning under fem Aars Virksomhed, trods Overhofmester 

D. Reventlows afvigende Opfattelse, vendt tilbage til 

dette Emne, og utvivlsomt har han ved sin Stilling som Fyrstelærer 

faaet en ejendommelig Betydning for Udviklingen af det danske 

Bondespørgsmaal. Efter sin Elevs Tronbestigelse 1766 blev R. hans 

Kabinetssekretær og satte, som han selv har fremhævet, hele sin 

Indflydelse ind paa »Trælbøndernes Frigørelse«. Hvad der særlig 

havde gjort Indtryk paa ham, var det gode Resultat af Jordreformerne 

paa Hørsholm og Bernstorff. Hoveriafløsningen var for 

R. den egentlige Hjertesag, men desuden indsaa han Manglerne 

ved Fæsteforholdet som Besiddelsesform og det uheldige ved Stavnsbaandet. 

I to Betænkninger fra Sept. 1767 har han foreslaaet dels 

Stavnsbaandets Begrænsning, dels en Begrænsning eller — om 

Fæsterne ønskede det — en Afløsning af Hoveriet. Ikke R., men 

Saint-Germain har været den egentlige Ophavsmand til Tanken 

om at nedsætte en Kommission angaaende Bondefrigørelsen, men 

R. fik den med dristig Fantasi udkastede Plan saaledes modificeret, 

at den kom til at svare til hans egne mere forsigtige Tanker. 

Kommissionen blev nedsat 27. Okt. 1767, og meget betydningsfuldt 

var det, at R. til dens Virksomhed fik knyttet Generalprokurør 

Henrik Stampe. Selv skulde han ogsaa være Medlem, men i Nov. 

s. A. blev han sammen med Saint-Germain afskediget paa Foranledning 

af den russisk-gottorpske Gesandt C. von Saldern og 

maatte forlade Landet. Med en større Pengegave fra Kongen 

vendte han hjem til Schweiz; kaldt tilbage af Struensee kom han 

i Sept. 1771 paa ny til Kbh., hvor han blev skuffet over Forholdene 

og ikke nu fik nogen politisk Rolle, men blot den Opgave at holde

472 

Reverdil, E. 

den sindssyge Konge med Selskab. Efter Struensees Fald i Jan. 

1772 drog han igen til Schweiz, hvor han tilbragte Resten af sin 

Tid med Landbrug, Studier og Varetagelse af offentlige Tillidshverv. 

Han stod i Brevveksling med adskillige Danske og udarbejdede 

1789—92 sine som Bidrag til Danmarkshistorien meget 

værdifulde Erindringer: »Struensée et la cour de Copenhague 

1760—1772« (oversat til Dansk af L. Moltke 1859, af P. Læssøe 

Muller 1916). R. var en god Iagttager af Mennesker og Forhold, 

saaledes vistnok den første, der er blevet klar over Christian VII.s 

Sindstilstand. — Efterladte Papirer i Universitetsbiblioteket i 

Geneve. Legationsraad 1766. Virkelig Etatsraad s. A. — Maleri 

af S. C. Natthey i Museet i Nyon. 

Ovenn. Erindringer. Ch. Dorothea Biehl: Breve om Kong Christian VII. 

Udg. af L. Bobé, 1901. E. Holm: Danmark-Norges Historie 1720—1814, IV, 

1902. Aage Friis: Bernstorffske Papirer, I—III, 1904—13. Samme: Bernstorfferne 

og Danmark, I—II, 1903—19. L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske 

Familiekreds, VII, 1906, S. 4gof. Samme i Forord til P. Læssøe Mullers 

Oversættelse af Reverdils Erindringer, 1916, S. V—XIV. Hans Jensen: Dansk 

Jordpolitik 1757—1919) I, 1936. Inkvisitionskommissionen af 20. Januar 

1772. Udg. ved Holger Hansen, I—IV, 1927—36. Hans Jensen. 

Rex, Emil Specht, 1860—1913, Journalist. F. 23. Okt. 1860 i 

Odense, d. 12. Juni 1913 i Holte, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: 

Snedkermester Hans Peter Richard R. og Wilhelmine Specht. Gift 

18. Maj 1883 i Kbh. (Matth.) med Ane Marie Kirstine Nielsen, 

f. 25. Jan. 1859 i Vejleby, Ferslev Sogn, Horns Herred, D. af 

Gaardejer Niels Andreasen (1818—62) og Ane Margrethe Hansdatter 

(1822—61). 

Med sin italienskfødte Moder kom R. som spæd til Basel; fra 

sit ellevte Aar var han atter i Odense. Han tog første Del af Skolelærereksamen; 

efter kort Tids Lærergerning paa Holsteinsminde og 

Hindholm var han 1879—80 ansat ved det Classenske Fideikommis' 

Kontor paa Falster, blev derefter Journalist, 1884—87 ved »Morgenbladet«, 

derefter ved det af K. P. Korsgaard nystiftede »Aftenbladet«, 

fra 1888 som ansvarhavende Redaktør. Som djærv 

folkelig Taler og Skribent og med betydelig Sans for populære 

Sensationer fik R. sin Position i Hovedstadens brede Lag under 

de store politiske Brydninger. 1885 stiftede han som Modstykke 

til de konservative Klubber Fremskridtsklubben, hvis Formand 

han var til 1894. Efter en Konflikt med sin Udgiver oprettede han 

1897 »Folkets Avis« med en kraftig demagogisk Appel til sin hidtidige 

Læsekreds, og det lykkedes ham snart at faa Bladet op paa et for 

den Tid meget stort Oplag. Hans første store Felttog, der skaffede

Rex, Emil. 473 

ham en Række Retssager, gjaldt Stormagasinerne (»Hajerne«). Hans 

personlige Indtægt blev stor, men til at skaffe Bladet varig Plads i 

dansk Journalistik var hans Metoder ikke egnede. De, der kendte 

ham nærmere, har vidnet, at hans politiske Overbevisning var ægte, 

og at hans Interesse for Samfundets smaa og lidende gav sig praktiske 

Udslag. — Relief paa Gravstenen. 

Folkets Avis 13., 14. og 18. Juni 1913. Journalisten 15. Juni s. A. 

Paul Læssøe Muller. 

Reyn, Axel Lauritz, 1872—1935, Læge. F. 16. Febr. 1872 i 

Kbh. (Holmens), d. 22. April 1935 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: 

Skibsfører, senere Havnefoged Christen Larsen (1836—-1913) 

og Marie Jensen (1842—1919)- Navneforandring 2. Marts 1901. 

Gift 25. April 1899 i Kbh. (Jac.) med Elisabeth Finsen, f. 16. Juli 

1862 i Thorshavn, D. af Landfoged paa Færøerne, senere Stiftamtmand 

i Ribe Hannes Christian Steingrim F. (1828—92, gift 

2° 1865 med Birgitte Kirstine Formann, 1840—1930) og Johanne 

Sophie Caroline Christine Formann (1833—64). 

R. blev Student 1890 fra Mariboes Skole og tog medicinsk 

Embedseksamen 1896. Allerede n. A. blev han Assistent hos Niels 

R. Finsen ved hans nyoprettede Lysinstitut, det Sted, hvor hele 

hans Livsvirksomhed skulde falde. I hurtig Rækkefølge blev han 

1900 Reservelæge ved Instituttets Hudklinik, 1906 efter en Række 

Studierejser til Udlandet Afdelingslæge og 1908 Overlæge; fra 

denne sidste Stilling maatte han 1932 paa Grund af Sygdom 

trække sig tilbage. Han blev Medlem af Instituttets Direktion 

1927 og var dens Formand fra 1933. R., der var gift med Finsens 

Søster, var en af Svogerens nærmeste og mest trofaste Medarbejdere. 

Ham tilkommer Æren for, at den store og vanskelige Arv blev 

løftet saaledes, at Finsens Ideer førtes videre og hans Institut 

voksede fra en lille Begyndelse til den store og ansete Institution, 

det nu er. Kun R.s nærmeste Medarbejdere kan til fulde vurdere 

den Omsigt, Dygtighed og Ihærdighed, som her krævedes. Ved 

Finsens tidlige Død var Forventningen til Lysbehandlingen spændt 

til et Maksimum, som vanskelig straks kunde indfries. Naar dette 

dog lykkedes, tilkommer Æren næsten i eet og alt R. Han gennemførte 

den besværlige Lysbehandling af Lupus vulgaris paa mønsterværdig 

Vis og med en smittende Varme, som greb hans Assistenter, 

Sygeplejersker og Patienter i lige høj Grad, og opnaaede derved 

de fortrinlige Resultater, som har vakt Beundring Verden over. 

Hans mest betydelige videnskabelige Indsats blev her Konstruktionen 

af Finsen-R. Lampen (1899), som i Aarenes Løb fik en meget

474 

Reyn, Axel. 

udstrakt Anvendelse, især i Udlandet, fordi den let lod sig installere. 

1914 begyndte han det store Fremstød, som skulde faa en saa 

vidtrækkende Betydning for Lysterapien og skabe den et Arbejdsfelt 

af mangedoblede Dimensioner. Han bragte Finsens Kulbuelysbad 

til Anvendelse paa den ekstrapulmonære Tuberkulose, hvor 

det nu overalt staar som et af vore stærkeste Vaaben. — R.s mange 

videnskabelige Afhandlinger (se Acta radiologica, XIII, 1932) 

handlede næsten alle om Emner fra Lysterapiens Omraade, nogle 

ogsaa om Rontgen- og Radiumbehandling. Paa begge Omraader 

var han en af Pionererne i Danmark. R. var personlig en formløs 

Mand, men forstod overalt at gøre sig gældende. Han var en stor 

praktisk-økonomisk og administrativ Dygtighed, en levende Personlighed, 

der gjorde sig afholdt ved sit varme Hjerte, sin Optimisme 

og sin aabne Interesse og Tillid. Hans mærkelige Vitalitet 

hemmedes først i de allersidste Aar af alvorlig Sygdom. — R. 

beklædte talrige vigtige Tillidshverv inden for Lægestandens videnskabelige 

og kollegiale Institutioner og gjorde overalt en betydelig 

Indsats. Han var saaledes Formand for Organisationen af københavnske 

Læger i Hud- og Kønssygdomme fra dens Stiftelse til 1919, 

for Dansk dermatologisk Selskab 1921, for Dansk radiologisk 

Selskab 1921—23, for Dansk medicinsk Selskab 1928—30. Han 

nød stor Anseelse i Udlandet, var Æresmedlem af talrige dermatologiske 

og radiologiske Organisationer og Medarbejder ved og 

Medredaktør af ansete Tidsskrifter. 1924 foretog han efter Indbydelse 

en lang Foredragsrejse i U.S.A., og 1932 var han Præsident 

for den anden internationale Lyskongres i Kbh. Ved hans 

60 Aars Fødselsdag 1932 overraktes der ham to Festskrifter, Særbind 

af »Acta radiologica« og »Strahlentherapie«. — R. 1920. 

DM. 1927. K. 2 1931. F.M.G. 1921. — Malerier af N. V. Dorph 

1929 (Fr.borg) og Preben Knuth ca. 1930 (Familieeje). Tegning 

af Otto Christensen (Familieeje). 

Hospitalstidende, LXXVIII, 1935, S. 493—96. Ugeskrift for Læger, 

LXXXVII, s. A., S. 527. Nord. med. Tidsskr., X, s. A., S. ii52f. 

Rhode, Slægt, se Rode, Slægt. 

Svend Lomholt. 

Rhode (Rode), Andreas Albert, 1682- 1724, Oldgransker. Døbt 13. 

Marts 1682 i Barmstedt, d. i April 1724 i Eichede, begr. sst. Forældre: 

Kompastor i Barmstedt, senere Sognepræst og Provst i Burg 

Christian Ditlev R. (s. d.) og 2. Hustru. Gift med Agnete Elisabeth. 

Allerede som ganske ung deltog A. A. R. i Faderens Udgravninger 

ved Barmstedt og foretog ogsaa selvstændige Undersøgelser,

Rhode, Andreas Albert. 475 

men opgav vistnok at dyrke denne Interesse, da han 1701 blev 

Student i Kiel og senere (1709—12) var Feltpræst ved de gottorpske 

Tropper i Brabant. 1723 blev han Sognepræst i Eichede mellem 

Hamburg og Liibeck. Medens han opholdt sig i Hamburg, udgav 

han, vistnok af økonomiske Grunde, en Beskrivelse over Faderens 

Samlinger, inden han afhændede dem. Værket udkom under 

Titlen »Cimbrisch-Hollsteinische Antiquitæten-Remarques« som et 

Ugeskrift, der var lovet (og blev) færdigt paa eet Aar. Hver Tirsdag 

udsendtes et ottesidigt Ark, med Forside-Illustrationer efter 

A. A. R.s Tegninger, første Nummer (»Woche«) 3. Jan. 1719, sidste 

Nummer (»4. Woche« 1720) 23. Jan. 1720, afsluttet med et Register. 

De enkelte Numre kunde faas i Løssalg »bey denen ordinairen 

Gazettiers, vor 1 Schilling«, men efter Afslutningen samledes de i 

Bogform med en Fortale af Joh. Alb. Fabricius (1720, 2. Udg. 1730). 

Værket, der senere ret ofte citeres, lider vel, som Følge af Udgivelsesmaaden, 

af adskillig Vidtløftighed, men har dog i Arkæologiens 

Historie en ikke ringe Betydning. A. A. R. viser sig her, ligesom 

Faderen, at være en dygtig Udgraver, der endda foranstalter en 

Prøvegravning i Juli 1719 ved Wandsbeck for at give andre Lejlighed 

til at lære sin Teknik. Hans Fundbeskrivelser udmærker sig 

ved Nøjagtighed, og til Forklaring af Oldsagerne anvender han 

etnografisk Sammenligningsmateriale og praktiske Forsøg. Paa 

denne Maade overbevises han om, at »Tordenkilerne« ikke er Naturprodukter, 

men Artefakter o: Vaaben. Hans absolutte Kronologi 

er ikke klar og sikker, men i den relative Kronologi kommer han 

— ganske vist fra gale Forudsætninger og uden selv at forstaa Rækkevidden 

— til det rigtige, at Jernsager er yngre end Bronzesager. 

Bengt Hildebrand: C. J. Thomsen och hans lårda forbindelser i Sverige 

1816—1837, 1937—38. Hans Gummel: Forschungsgeschichte in Deutsch- 

' * 93 Victor Hermansen. 

Rhode (Rode), Christian Ditlev, 1653—1717, Oldgransker. F. 29. 

Juli 1653 i Itzehoe, d. 4. Dec. 1717 i Burg paa Femern, begr. sst. 

Forældre: Købmand Albert R. (d. 1676) og Eleonore Ahlefeldt 

(1624—98). Gift 1° med Emerentia Hedvig, d. 3. Nov. 1677 i 

Barmstedt. 2 0 med Eva Maria Hoyer, f. 16. Maj 1665 i Itzehoe, 

d. 28. Febr. 1726 i Burg, D. af Provst Andreas H. (1621—93) og 

Agneta Klotz (1634—78). 

C. D. R., der var Student fra Jena 1671, sad i en Menneskealder 

(1676—1711) som Kompastor i Barmstedt og blev derefter Sognepræst 

i Burg og Provst paa Femern (1711—17). Fra 1689 til 1703 

foretog han talrige Udgravninger af Oldtidshøje i Egnen omkring

476 Rhode, Christian Ditlev. 

Barmstedt og anvendte herved en for sin Tid ret udviklet Teknik; 

med øvet Mandskab lod han Højene gennemgrave med to korsvis 

lagte Grøfter, hvorefter han selv med en dertil indrettet Haandspade 

og Kniv foretog den egentlige Finafdækning. Sagerne indgik, 

med Oplysninger om Fundsteder og Fundforhold, i hans Samling 

eller blev skænket til andre Samlere, medens enkelte Fundberetninger 

blev trykt i »Nova literaria maris Balthici« (1698— 

1708). Det meste af hans Materiale blev dog udnyttet af Sønnen, 

Andreas Albert R. (s. d.), der ogsaa offentliggjorde Dele 

af hans Brevveksling med Antikvarer som Otto Sperling og Holger 

Jacobæus. 

Allg. Deutsche Biographie, XXVIII, 1889, S. 390 f. Bengt Hildebrand: 

C. J. Thomsen och hans lårda forbindelser i Sverige 1816—1837, 1937—38. 

Hans Gummel: Forschungsgeschichte in Deutschland, 1938. 

Rhode, Johan, se Rhodius. 

Victor Hermansen. 

Rhode, Peder Christian, 1734—93, Præst, historisk Forfatter. 

F. 24. Dec. 1734 i Kolding, d. 19. Aug. 1793 i Utterslev, Lolland, 

begr. i Utterslev K. Forældre: Farver og Hattemager Christen 

Pedersen R. (Roed) (d. 1741) og Maren Jensdatter. Gift 5. Febr. 

1768 paa Engestofte (Maribo) med Johanne Dorothea Margrethe 

Kaalund, hjemmedøbt 8. Marts 1736 i Tirsted, d. 16. Juni 1818 

i Nakskov (gift i° 1754 med Sognepræst i Herredskirke Laurits 

Wichmann, 1722—64, gift i° 1749 med Marie Cathrine Hoffmann, 

1729—54), D. af Sognepræst Jens K. (1682—1743, gift 

i° 1713 med Johanne Dorothea Hansdatter Raun, d. 1732 (gift 

1° med Sognepræst i Toreby Erik Monrad, 1672—1711)) og 

Anne Christiansdatter Jessen (1714—85). 

R. blev Student 1756 fra Kolding, tog 1757 Baccalaurgraden og 

teologisk Eksamen 1758. Baade i sin Studentertid og mens han 

1760—64 var personel Kapellan i Stepping og Frørup ved Christiansfeld, 

sluttede han sig nær til Herrnhuterne. Fra 1764 fik han 

sin Gerning paa Lolland, først 1764—67 som Hjælpepræst i Halsted 

og derpaa for Resten af Livet som Sognepræst i Utterslev Nord 

for Nakskov. 1776 blev han Provst for Nørre Herred. Hans gejstlige 

Forfatterskab er af ringe Værdi: nogle Jule- og Nytaarssalmer, 

en Oversættelse fra Tysk: »Troens og Kiærlighedens Øyekast til 

den Herre Jesum paa Korset« (1761), en Afhandling om den 

lutherske Kirkes Fester (1765), en Andagtsbog: »Eet Aars daglige 

Trøste-Tanker« (1773) og endelig »Gudelige Psalmer brugte 

til egen Huus-Andagt« (1781), alle udgivne anonymt. Af større

Rhode, Peder. 477 

Værdi er hans to historiske Beskrivelser af Haderslev Amt 

og af Lolland og Falster. »Samlinger til Haderslev-Amts Beskrivelse« 

udkom 1775, og allerede n. A. udsendte han 1. 

Bind af »Samlinger til de Danske Øers Laalands og Falsters 

Historie«. 2. Bind kom 1794, Aaret efter hans Død, og begge Bind 

udsendtes 1859 i ny Udgave ved J. J. F. Friis, med mange Ændringer, 

Rettelser og Tilføjelser. R. er en livlig Fortæller og krydrer 

Fremstillingen med adskillige pudsige Smaatræk, Anekdoter og 

kuriøse Bemærkninger, men han er temmelig unøjagtig og upaalidelig 

i Enkeltheder. Dog maa hans Bøger, benyttede med Kritik, 

anses for værdifulde Kildeskrifter, idet de har reddet fra Forglemmelse 

en Mængde Oplysninger om Personer og Forhold, om Antikviteter 

og om Bøndernes Skikke, Sagn og Overtro, saa de stadig 

kan læses med Fornøjelse og Udbytte. R. skildres som »en høj, 

sirlig, noget mager og bleg, men smuk Mand, stedse pyntelig klædt 

og stedse meget snaksom«, en virksom og myndig Provst, der holdt 

paa sin Ret og sagde sin Mening med Frimodighed. — Maleri i 

Utterslev K. Litografi fra C. M. Tegner 1859. 

J. J. F. Friis' Udg. af Rhodes Saml. til Laalands og Falsters Historie, 1859, 

Indledningen og I, S. 164 ff. Kirkehist. Saml., 3. Rk., IV, 1882—84, S. 

412 ff. C. C. Haugner: Norre Herreds Historie, Topografi og Statistik, 1922, 

S. 187 f. Sonderjydsk Maanedsskr., XIII, 1936—37, S. 197—200. 

Albert Thomsen. 

Rhodius, Johannes (Johan Rode), ca. 1587—1659, Læge, Filolog. 

F. ca. 1587 i Kbh., d. 24. Febr. 1659 i Padova. Forældre: Købmand 

og Skibsreder Helmer R. og N. N. Dankertsdatter. Ugift. 

J. R. blev Student fra Herlufsholm og tilbragte fra 1607 sin 

meste Tid paa Studieophold ved Universiteter rundt om i Europa, 

indtil han 1622 slog sig ned i Padova, hvor han siden levede optaget 

af Studier og praktisk Lægegerning. Han afslog Tilbud om et 

Professorat i Botanik i Padova (1631), et Professorat i Fysik i Kbh. 

(s. A.) og et medicinsk Professorat i Sorø (1640) ligesom en kgl. 

Opfordring om at vende hjem (1649), og han gensaa aldrig Fædrelandet. 

Som Forsker nærede J. R. Forkærlighed for den medicinske 

Filologi; hans Hovedværk er en kommenteret Udgave af den 

romerske Farmakolog Scribonius Largus (1655), hvorimod hans 

store Materiale til en kritisk Udgave af Aulus Cornelius Celsus: 

»De medicina« er tabt paa nogle Notitser nær. I Forbindelse med 

hans Lægevirksomhed staar Udgivelsen af en Samling medicinske 

Observationer (1657). J. R. nød europæisk Anseelse som Videnskabsmand 

og stod i udstrakt Korrespondance med en Række

478 Rhodius, Johannes. 

Lærde, baade Landsmænd (bl. a. Ole Worm) og fremmede; desuden 

var han en redebon Hjælper for alle, der søgte til Padovas 

Universitet. — Breve i Det kgl. Bibliotek. — To tabte Malerier. 

Tegning af J. J. Corman 1632 i J. R.s Stambog (Kgl. Bibi.) forestiller 

muligvis J. R. Træsnit herefter af H. P. Hansen 1893. Stik 

af Giovanni Georgi 1647, Alb. Haelwegh udateret og 1662 (paa 

Titelbladet af Th. Bartholin: Cista medica Hafniensis). 

Chr. Bruun: Johan. Rode, 1893. Carl Christensen: Den danske Botaniks 

Historie, I—II, 1924—26 (se Registrene). n p //• 

Rhuman, Wolfgang (Oluf), 1572—1637, Professor. F. 1572 i 

Kolding, d. 4. Juli 1637 i Kbh., begr. i Frue K. Fader: Hofskrædder 

og kgl. Klædekammer-Forvalter Hans R. (d. 1611). Gift i° med 

Dorthe Hansdatter, d. 1611, D. af kgl. Kammertjener, senere 

Kirkeværge og Raadmand i Slangerup Hans Madsen (d. 1596) 

og Maria Surbæk. 2° 3. Nov. 1614 i Kbh. med Bodil Hansdatter, 

f. 1598 i Sorø, d. 31. Marts 1627, D. af Forstander for Sorø Skole 

Hans Mikkelsen (s. d.) og Hustru. 3° 1631 med Dorthe Jensdatter, 

f. 7. Febr. 1604 i Ribe, d. 28. Okt. 1684 i Borup, Ramsø Herred 

(gift i° 1622 med Magister, Lector theologiæ ved Gymnasiet i 

Lund Arnold Hansen Munthe, 1590—1629), D. af Raadmand og 

Tolder Jens Lauridsen og Dorothea Hansdatter Svaning. 

Ved Faderens Forbindelse med Hoffet fik W. R. frit Ophold i 

den kgl. Skole i Sorø og 1590—96 ved Universitetet i Helmstedt. 

1600 blev han Skolemester i det kgl. Kantori; paa kgl. Stipendium 

rejste han n. A. til Basel, hvor han 1602 tog Magistergraden, og 

opholdt sig derefter, indtil 1604 som Hovmester, i Schweiz, Frankrig, 

Nederlandene og 1605—07 ved Universitetet i Heidelberg. 1607 

blev han Professor pædagogicus ved Kbh.s Universitet, n. A. Professor 

i Retorik og 1634 i Dialektik (Logik). Han udgav en Række 

Disputatser, navnlig inden for Retorikken, ligesom han med Flid 

gennemgik de gamle Retorikeres Værker med sine Tilhørere. Han 

var Universitetets Rektor 1619—20, 1628—29 og ved sin Død. — 

Stambog i Det kgl. Bibliotek (Ny kgl. Saml. 8°. 389 h). 

H. F. Rørdam: Kbh.s Universitets Historie, III, 1873—77 ( se Registeret). 

H. Munthe: Efterretninger om Familien Munthe, 1883—88, S. 67 ff. A. 

Sundbo: Frederikssunds og Købstaden Slangerups Historie, I, 1931, S. 95. 

R. Paulli (H. F. Rørdam). 

Riber, Christen Hansen, 1567—1642, Biskop. F. 1567 i Ribe, 

d. 11. April 1642 i Aalborg, begr. sst. (Budolfi K.). Forældre: 

Bartskær Hans Christensen (ca. 1530—1604) og N. N. Gift i°

Riber, Christen Hansen. 479 

i6o6(?) med Mette Mathiesen, ca. 1591—1630. 2° 1631 med 

Elsebe Pedersdatter Hegelund, f. 29. Aug. 1577, d. 7. Marts 1641 

(gift i° 1595 med Biskop Jacob Holm, s. d.; 2° 1610 med Borgmester 

i Aalborg Lars Hansen Skriver, 1579—1630). 

C. H. R. forekommer første Gang 1586 som Famulus hos Tyge 

Brahe paa Hven, hvor han opholdt sig til 1590. Siden rejste han 

i en halv Snes Aar udenlands og var baade i Tyskland, Holland 

(Leiden) og Italien (Padova) til Dels som Hovmester for unge 

Adelsmænd. Under et Ophold hjemme 1594 erhvervede han 

Magistergraden i Kbh. 1602 blev han Professor ved Universitetet 

i Pædagogik, 1603 i Matematik, 1607 i Græsk og 1608 i Dialektik. 

Som Minde om hans akademiske Virksomhed foreligger en Række 

Disputatser, mest af astronomisk Indhold. Nogle vedrørende Logikken 

viser, at han paa dette Omraade repræsenterede en aristotelisk 

farvet Eklekticisme væsentlig som H. P. Resen. 1610 blev C. H. R. 

Biskop over Vendelbo Stift, et Embede, han beklædte i over en 

Menneskealder lige til sin Død. Periodevis havde han i denne 

Stilling store Vanskeligheder at kæmpe imod. Ikke mindst gælder 

dette Tiden efter 1627, da Fjendernes Indfald førte haarde Kaar 

med sig baade for Stiftet i Almindelighed og for Biskoppen personlig. 

Hertil kom, at han omtrent samtidig fik mange Genvordigheder 

paa Grund af en uredelig og egenraadig Forstander for Hospitalet 

i Aalborg, Hr. Niels Christensen, og skønt en kgl. Rettertingsdom 

1634 gav Biskoppen og de øvrige »Hospitalsinspectores« Medhold 

i det væsentlige, var hans Stilling i denne Sag næppe helt uangribelig. 

Som gammel Universitetsmand synes han i øvrigt at have 

næret særlig Interesse for det latinske Skolevæsen, specielt i Aalborg. 

I sin Ungdom var C. H. R. blevet mistænkt for at være »en arg 

Calvinist«, og under Forhandlingerne 1614 om H. P. Resens Lærestandpunkt 

hørte han til Bispernes venstre Fløj. Det er muligt, 

at han hos Tyge Brahe kan have tilegnet sig Sympati for Kalvinismen; 

efter 1615 mærkes dog intet hertil, og i den Række Ligprædikener, 

han udgav i sin Bispetid, og hvoriblandt særlig kan 

nævnes Talerne over Citzel Lunge (1614), Jørgen Lunge (1620), 

Otto Skeel (1635) og Sophie Brahe (1639), formidler han blot 

Tidens fælles opbyggelige Standpunkt især med Hensyn til »Pønitensefromheden« 

uden at bringe dogmatiske Særmeninger til Torvs. 

— Som Biskop glemte C. H. R. ikke sin Ungdoms astronomiske 

Studier, men han viste ogsaa Interesse for arkæologiske Undersøgelser. 

Han forsynede saaledes Ole Worm med flere Runeindskrifter 

og opstillede et Runealfabet. Derimod ser det ikke ud til, 

at han har faaet udarbejdet den »Landtavle« over Jylland med

480 Riber, Christen Hansen. 

Angivelse af alle derværende Lokaliteter, som han 1625 fik kgl. 

Befaling til at bringe i Stand. — Epitafium i Budolfi K. 

H. F. Rørdam: Kbh.s Universitets Historie 1537—1621, III, 1873—77, 

S. 600—09; IV, 1868—74, S. 707 f. Kirkehist. Saml., 2. Rk., VI, 1872—73, 

S. 81, 313; 3. Rk., I, 1874—77, S. 158 ff., 782; III, 1881—82, S. 732—57; 

5. Rk., V, 1909—11, S. 591—95. Saml. til Jydsk Hist. og Top., 2. Rk., III, 

1891—93, S. 276—90; 5. Rk., III, 1907—38, S. 331 ff., 336—40. Bjørn Kornerup: 

Biskop Hans Poulsen Resen, I, 1928, S. 301, 387, 471, 481, 485. Bjørn 

Kornerup og Vilh. Lorenzen: Aalborg Stiftshospitals Historie, 1931—39, S. 

134—43, 186, 264. Personalhist. Tidsskr., II, 1881, S. 108; 9. Rk., I, 1928, S. 36; 

> 193 > • 55- Bjørn Kornerup. 

Riber, Hans Wilhelm, 1760—96, Pædagog, Forfatter. F. 7. Jan. 

1760 i Kbh. (Helligg.), d. 26. Nov. 1796 sst. (Frue), begr. sst. 

(Ass.). Forældre: Hørkræmmer, Kasserer i Kbh.s Brandforsikring 

Hans Christian R. (ca. 1722—65) og Johanne Christine Bech 

(1729—62). Gift 22. Juni 1791 i Kbh. (Frue) med Anna Maria 

v. Haven, døbt 14. Dec. 1750 i Sorø, d. 21. Febr. 1826, D. af 

Professor theologiæ Peder v. H. (s. d.) og Hustru. 

Efter Forældrenes Død opdroges R. hos en Farbroder, blev allerede 

1774 Student, privat dimitteret, og tog n. A. Examen philosophicum; 

et paabegyndt teologisk Studium opgav han til Fordel 

for fri litterær Virksomhed. Straks efter Efterslægtselskabets Stiftelse 

1786 blev han Medlem, virkede som frivillig Foredragsholder 

og Lærer ved dets Skole og viste saa udpræget pædagogisk Talent, 

at Regeringen 1790 sendte ham paa en Studierejse, der gik over 

Brahetrolleborg til de filantropistiske Skoler og Seminarier i Tyskland, 

hvor navnlig et otte Dages Ophold paa Reckahn hos Rochow 

havde stor Betydning for ham. Ved Aabningen af Blaagaards 

Seminarium n. A. blev R. Andenlærer under Joh. C. G. Claussen 

(s. d.); han røgtede sin Gerning med stor Samvittighedsfuldhed og 

blev med sit milde, muntre Sind meget afholdt af Eleverne. Fra 

1790 til sin Død sad R. i Kommissionen, der forberedte »Evangeliskchristelig 

Psalmebog«, og var et af Kommissionens flittigste Medlemmer. 

R.s litterære Arbejder er væsentligst Oversættelser, heriblandt 

talrige tyske Opbyggelsesskrifter. Hans danske Bearbejdelse (1785) 

af Salzmanns »Elementarbuchlein« oplevede fjerde Udgave 1818. 

Fra Tysk oversatte han desuden Voss' »Luise« i temmelig usmidige 

Heksametre, fra Engelsk N. Tate's Bearbejdelse af Shakespeare's 

»King Lear« i Ewald-paavirket Prosa (1794); han var tillige delagtig i 

Oversættelserne af Richardsons »Grandison« og »Clarissa« og efterlod 

en ufuldendt »Ossian«-Oversættelse. 1785—90 redigerede han 

»Lærde Efterretninger« og de samme Aar de bekendte Schultz'ske

Riber, H. W. 481 

Poesisamlinger (»Poesier«, I—IV), hvori adskillige af hans egne 

Digte fremkom; disse, der mest er Smaating, er uden synderligt 

originalt Særpræg. Hans »Samlede Digte«, I—II, ogsaa indeholdende 

Oversættelser, udgaves 1803 af Sander og Rahbek i to 

Bind. — Miniature (Fr.borg). Stik af Clemens 1803 efter posthum 

Tegning af Flint. Stik af samme efter Gravmonumentet. 

Egeria, I, 1, 1804, S. 185—263; I, a, 1805, S. 75—117. K. L. Rahbek: 

Erindringer, I, 1824, S. 235; II, 1825, S. 86; III, 1825, S. 34 f., 52 f., 56, 62 f., 

66, 148, 214; IV, 1827, S. 79, 151, 170, 175. L. Bobé: Efterladte Papirer fra 

den Reventlowske Familiekreds, Registeret i X, 1931. J. Hatting: Efterslægtselskabet, 

I, 1936, S. 35, 42, 47, 53, 96 f., 107 f. J.Jensen: Det blaagaardjonstrupske 

Seminarium, 1841, S. 4 ff., 27, 41 ff. Joakim Larsen: Bidrag til 

den danske Folkeskoles Historie 1784—1818, 1893, især S. 71—74, 80—87. 

F. Rønning: Rationalismens tidsalder, III, 1—2, 1896—99 (se Registeret). 

Fredrik Nielsen: Bidrag til den evangelisk-kristelige Psalmebogs Historie, i 

Univ. Progr. Nov. 1895, S. 40—44, 48 f., 56 ff. Kirkehist. Saml., 4. Rk., 

1897—99, S. 58—67, 795, 817—22. Paul V. Rubow: Shakespeare paa 

Dansk, 1932. S. 15 f. R. PaullL 

Riber, Laurids Nielsen, d. 1557, Biskop. F. i Ribe, d. 16. Nov. 

1557. Gift med Marine N. N. (d. ca. 1583, gift 2° med Sognepræst 

i Dronninglund Mads Ibsen Finger). 

L. N. R. var en af de første Studenter, der besøgte Kbh.s Universitet 

efter dets Genoprettelse 1537. En Barndomsven og Studiefælle 

af ham var den siden bekendte Skolemand Jens Pedersen 

Grundet (s. d.). 1541 forekommer L. N. R. som »Kongl. Majestæts 

Prædikant paa Kbh.s Slot«, da han forlenedes med et Kannikedømme 

i Ribe. Snart derefter blev han Sognepræst ved Nicolai 

Kirke i Kbh. og erhvervede Magistergraden. 1544 tog han Baccalaurgraden 

i Teologien. Da han uden Persons Anseelse paatalte 

det lastefulde Levned, Admiral Theus Prytz førte, blev denne ham 

saa fjendsk, at han maatte beklage for Kongen, at han, som det 

var mange vitterligt, daglig gik i Livsfare. Dette var maaske en 

medbestemmende Grund for ham til 1546 at bytte Embede med 

Sognepræsten ved Ribe Domkirke, Mag. Frands Berg. Dog antydes 

det ogsaa, at Borgerne i Ribe havde gjort særlige Ofre for at faa 

deres Bysbarn til Præst. I Ribe vandt han megen Yndest og Anseelse; 

men han blev der ikke længe, da han valgtes til Biskop i 

Vendelbo Stift. Valget stadfæstedes 2. Dec. 1553 af Kongen, der 

tillige bestemte, at den nye Biskop skulde bo i Aalborg, der hidtil 

havde hørt til Viborg Stift. I sin nye Virkekreds fik L. N. R. meget 

Arbejde med Ordningen af kirkelige Forhold. Samtiden betegnede 

ham som en meget aarvaagen Biskop, og det er kendeligt, at Christian 

III. satte Pris paa ham. 

Dansk biografisk Leksikon. XIX. Sept. 1940. 3 1

482 Riber, Laurids Nielsen. 

Kirkehist. Saml., 2. Rk., VI, 1872—73, S. 375—78; 3. Rk., III, 1881—82, 

S. 403—14; VI, 1887—89, S. 180. J. Kinch: Ribe Bys Historie og Beskrivelse 

H. F. Rørdam (Bjørn Kornerup*). 

Riboldt, Wilchen, 1661—1711, Maler. Døbt 13. Dec. 1661 i 

Kbh. (Holmens), d. 8. Sept. 1711 sst. (Holmens), begr. i Holmens 

K. Forældre: Kgl. Herold Hans R. (d. 1676) og Susanna Andersdatter 

(d. 1694). Gift 27. Sept. 1707 i Kbh. (Trin.) med Helvig 

Andersdatter. 

W. R.s Slægt stod i betroet Tjenesteforhold til Kongehuset, og 

han synes tidligt at være støttet fra høje Steder. Hvor han har 

lært Malerkunsten, ved man ikke; maaske hos T. Gelton og P. 

Rublagh. Han omtales fra 1690 i Hof- og i Zahlkasseregnskaberne, 

og det ses her, at han især anvendtes til at restaurere Billeder, 

selv af samtidige Kunstnere, men at han ogsaa leverede egne Arbejder 

til Hoffet. 1690 udførte han Patronen til Gobelinet til 

Rosenborg Riddersal af Landgangen paa Rugen. 1702 tegnede 

han Kongevaabnet og det heraldiske Udstyr som Forbillede for 

Stukkatørerne paa Frbg. (»Rosen«), og i de følgende Aar anvendtes 

han især til at istandsætte Malerierne (f. Eks. fra Gliickstadt) dertil, 

i alt flere Hundrede Arbejder, og leverede desuden store Billeder 

til Galleriet paa Fr.borg og 1707 Kabinetstykker af baade 

»Maria Magdalene« og »den hellige Antonius« til Kongen. Han 

anvendtes ogsaa som Kopist. Efter hans Malerier af Jørgen og 

Christen Skeel og af Hofpræsten Mentzer er udført Stik; han skal 

ogsaa have malet Kongefamilien »til Bords«. Af hans mindre 

Malerier er nu tilbage et Par (»Siddende Kriger« og »Eremit«) i 

Kunstmuseet, og paa Fr.borg »Adskillige Verdens Forfængeligheder«, 

der 1693 °l ev erhvervet af Christian V.; det viser alle de 

Maader, hvorpaa en Kavaler kan fornøje sig: Gæstebud og Dans, 

Jagt og Turnering, Krig, Kamp og Belejring samt Flaadebevægelser. 

Paa Rosenborg hænger et Prospekt af Kbh. W. R. var 

blandt de københavnske Kunstnere, som 1701 søgte om Oprettelse 

af et Akademi. Han var anset for ret velhavende og hørte med til 

Hofstaten ved Skattebetaling, saa han har haft fast Ansættelse. 

Hans bevarede Billeder er miniatureagtigt fint udførte med brogede 

Farver, ganske nette og ikke uden Dygtighed. 

Erik Zahle: Danmarks Malerkunst, 1937, S. 73. F. J. Meier: Frederiksberg 

Slot, 1896, S. 122. F. R. Friis: Samlinger til Dansk Bygnings- og 

Kunsthistorie, 1872—78. 

0. Andrup.

Ricard, C. F. 483 

Ricard, Christian Frederik, 1830—1908, Embedsmand. F. 7. 

Nov. 1830 i Kbh. (Helligg.), d. 10. Jan. 1908 sst., begr. sst. 

(Vestre). Forældre: Modehandler Aure R. (1796—1879) °S Cathrine 

Møller (1798—1876). Gift i° 1. Maj 1857 i Spjellerup med 

Cecilia Charlotte Louise Plum, f. 16. Sept. 1830 i Kbh. (Helligg.), 

d. 8. Maj 18581 Kbh. (Spjellerup), D. af Adjunkt, senere Sognepræst 

i Spjellerup og Smerup, Provst Peter Andreas P. (1797—1880) og 

Anne (Ane) Louise (Lovise) Heger (1799—1833). 2 ° 2I - Okt. 1865 

i Bariøse med Signe Sophie Vilhelmine Møller, f. 10. Jan. 1844 

i Verst, d. 21. Okt. 1901 i Kbh., D. af Sognepræst, sidst i Bariøse, 

Hans Hartvig M. (1801—80, gift i° 1830 med Andresine Karense 

Muller, 1805—30) og Sophie Jacobine Janssen (1810—60). 

R. blev Student 1848 fra Metropolitanskolen og juridisk Kandidat 

1853. Han virkede derefter som en anset Manuduktør til 

juridisk Embedseksamen, samtidig med at han fra 1854 arbejdede 

som Volontær i Justitsministeriet. 1856 udnævntes han til Kancellist, 

1860 til Fuldmægtig, 1864 til Kontorchef og Departementssekretær, 

og 1865 konstitueredes han som Chef for Ministeriets 

1. Departement, da den daværende Departementschef (Leuning) 

udnævntes til Justitsminister. Som konstitueret Departementschef 

viste R. sig trods sin Ungdom i saa høj Grad den byrdefulde 

Stilling voksen, at han, da Embedet et Aar efter skulde endelig 

besættes, var selvskreven til det. 1885 fik han tillige overdraget 

Departementschefsforretningerne fra det hidtidige 2. Departement, 

som samtidig nedlagdes, og herefter var indtil 1897 hele den under 

Justitsministeriet sorterende omfattende Forvaltning samlet i hans 

Haand. Blandt det 19. Aarhundredes Embedsmænd inden for 

Centraladministrationen staar R. i første Række. Maaske kunde 

hans Evner have fundet Afløb i et videnskabeligt juridisk Forfatterskab; 

nu blev det i Stedet Afgørelsen af utallige Enkeltspørgsmaal, 

som lagde Beslag paa dem. Hans store teoretiske Viden 

suppleredes her af en — i Betragtning af, at han havde faaet hele 

sin Uddannelse i Centraladministrationen — ualmindeligt alsidig 

administrativ Indsigt og støttedes af en sikker Hukommelse og en 

betydelig formel Evne. I Kraft heraf var han ikke blot en uvurderlig 

Støtte for de vekslende Ministre; men i hvert Fald i hans senere 

Aar identificerede man uden for Ministeriet jævnlig Justitsministeriet 

med dets myndige Departementschef. Af sine Modstandere 

betegnedes han som udpræget Bureaukrat, og den gennemførte 

Sparsommelighed, som karakteriserede hans Administration, kunde 

undertiden falde noget for Brystet, men hans Iver, Nidkærhed og 

Pligtopfyldelse forblev usvækket, lige indtil han næsten 74 Aar 

31*

484 

Ricard, C. F. 

gammel trak sig tilbage fra sin Stilling. Som Paaskønnelse af sin 

lange Tjeneste fik han ved sin Afgang tildelt Ekscellencetitlen. — 

At R. fik afgørende Indflydelse paa de i Justitsministeriet i hans 

lange Embedstid udarbejdede Love, er en Selvfølge; men desuden 

var han Medlem af flere Lovkommissioner, bl. a. Proceskommissionerne 

af 1868 og 1892 og Sø- og Handelslovkommissionen af 

1870, og i sin høje Alderdom beskikkedes han som Formand for 

den 1905 nedsatte Straffelovskommission. 1877 udnævntes han til 

ekstraordinær Assessor i Højesteret. — Kancellisekretær 1860. Virkelig 

Kancelliraad 1864. Virkelig Justitsraad 1866. Virkelig 

Etatsraad 1868. Gehejmekonferensraad 1904. — R. 1869. DM. 

1872. K. 2 1875. K.i 1878. S.K. 1891. — Maleri af G. Achen 

i Justitsministeriet 1905. Ungdomsmaleri i Familieeje. Buste af 

Th. Oppermann ligesaa. 

111. Tid. 11. Nov. 1900 og 19. Jan. 1908. Berl. Tid. 10. Jan. 1908 og 7. Nov. 

1930. Niels Lassen: Erindringer, I, 1918, S. 244 ff. « . ~ . 

Ricard, Frederik Cecil Jean, 1870—1931, Dommer, Forfatter. 

F. 26. April 1870 paa Frbg., d. 16. Dec. 1931 i Kbh., begr. sst. 

(Vestre). Forældre: Departementschef, senere Gehejmekonferensraad 

C. F. R. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 25. Marts 1899 i Kbh. 

(Slotsk.) med Gerda Harriet Richter, f. 8. Nov. 1873 i Kbh. (Cit.), 

d. 24. Juni 1932 i Peking, D. af Overretssagfører Vilhelm R. (s. d.) 

og Hustru. 


studerede et Par Aar Medicin og blev 1895 cand. jur. 1896—99 

var han Assistent i Forsikringsselskabet Danmark, 1899—1909 

Kontorchef i Landbygningernes almindelige Brandforsikring, blev 

Overretssagfører 1910, Birkedommer paa Læsø 1913, Assessor i 

Landsoverretten i Viborg 1915 og Dommer i Vestre Landsret 1919. 

Begavet med et usædvanligt versifikatorisk Talent og et maliciøst 

Lune kom han fra Ungdommen til at tilhøre den Kreds af vittige 

Hoveder, der forsynede Teatrene med Revuer og Farcer af den 

lettere Genre. I Samarbejde bl. a. med Axel Breidahl, Peter Fristrup, 

Anton Melbye og Axel Schwanenfliigel skrev han (som Regel 

under Mærket Rik) op mod et halvt Hundrede Smaastykker med 

Viser, bl. a. »Taksameterkuskens Datter« (1902, s. m. Fristrup), 

»Dr. Nicola« (s. A. med samme), »Vore egne Kinesere« (1894, 

s. m. Melbye), »Cirkusduft« (1907, s. m. Breidahl). Hans Viseproduktion 

naar op mod de fem Hundrede (»Du skal rose din Kone«, 

»Kina—Japan«, »To dejlige Fletninger«, »Paa den ene Side — paa 

den anden Side« o.s.v.), af hvilke mange hører til Tidens bedst

Ricard, Frederik. 485 

drejede. 1905 udgav han for Wilh. Hansen »Danmarks Visebog, 

268 ældre og nyere Viser« i to Bind, og 1931 udsendte han et Udvalg 

af sine egne Arbejder, »Spredte Viser«. Han var Medstifter 

af Danske Dramatikeres Forbund 1906 og Medlem af dets Bestyrelse. 

— Pastel af E. Saltoft 1927 i Familieeje. 

G. Brammer: Studenterne fra 1887, 1912, S. 108. Axel Henriques: Ja, 

Tiden gaar —, 1931, S. 100—04. Berl. Tid. og Politiken 17. Dec. s. A. 

Povl Engelstoft. 

Ricard, Olfert Herman, 1872—1929, Præst. F. 2. April 1872 

paa Frbg. (Johs.), d. 20. Juni 1929 sst., begr. i Kbh. (Vestre). 

Broder til Frederik R. (s. d.). Ugift. 


cand. theol. 1895. Skoletiden med dens Lektielæsning om Ting, 

som alt for ofte laa uden for hans Interesse, mindedes R. altid med 

Uvillie, Studentertiden derimod med Glæde. Det teologiske Studium, 

særlig af det gamle og nye Testamente, optog ham; det 

kunde synes rimeligt, at han i Kraft af sin store Flid — som allerede 

dengang kendetegnede ham — og sine rige Evner vilde slaa 

ind paa Universitetsvejen. Imidlertid var han blevet stærkt kristeligt 

grebet under Konfirmationsforberedelsen hos Stiftsprovst Paulli. 

Allerede i sine første Studenteraar blev han Lærer i en Søndagsskole 

og 1893 Medhjælper i den Ungdomsafdeling, som den kristelige 

Ynglingeforening et Par Aar tidligere havde oprettet. R. siger 

selv, at han blev »trukket ind i den som Æslet, der blev trukket 

ved Ørene ind i Paradis«. Det blev i saa Fald et Varsel om noget, 

der gaar igennem hele R.s Liv og Gerning. Den Forbindelse, som 

nu var knyttet mellem den unge Student og den spæde Ungdomsforening, 

blev imidlertid af afgørende Betydning for begge Parter. 

Foreløbig skulde der dog tages Eksamen, og da den og Soldatertiden 

var vel overstaaet, rejste han 1896 udenlands. Han siger selv, 

at da han kom hjem fra denne Rejse, havde han begravet Drømmen 

om at skrive Disputats og blive Videnskabsmand. 1896—1908 

var R. Sekretær i Kristelig Forening for Unge Mænd. Indtil da 

havde denne Forening, stiftet 1878, ført en stille Tilværelse, men 

dog stadig været voksende. R. ansaa det altid for en lykkelig Ting, 

at det ikke gik for stærkt i de første Aar. Men da han kom til, 

blev det snart kendeligt, at en ny Tid var inde. Medlemstallet 

voksede stærkt, nye Arbejdsmaader blev taget op, Staben af Medarbejdere 

øgedes, og som Symbol paa alt dette rejste sig K.F.U.M.s 

Hus, bygget for frivillige Bidrag (efter at Rigsdagen havde afslaaet 

Bevilling). Det var i disse Aar, at Bibeltimerne i K.F.U.M. — saa

486 Ricard, Olfert. 

stridende mod hvad man i Kbh. havde tænkt sig — var de mest 

besøgte Møder, og den nydannede Ungdomsafdeling voksede til at 

have ca. 1500 Medlemmer. Den var paa den Tid noget enestaaende; 

Folk kom fra Tyskland og England for at studere den. Og 

i alt dette var kendeligt nok R. den førende og bærende. Det er 

let at se, at han til denne Gerning var særlig udrustet. Hans Iagttagelsesevne 

var ualmindelig, hans sproglige Begavelse ligeledes; 

hans Studium var vidtrækkende, hans Læsning bl. a. af Æstetik 

ligesaa. Hans udprægede Sans for det komiske gjorde, at han kunde 

blive »Københavnerdrengene en Københavner«. Dertil kom en 

— fra Fædrene arvet — Jernflid og Pligttroskab. Dette og meget 

andet kan nævnes, naar det gælder at forstaa R.s Indsats i disse Aar. 

Men dermed er vi dog kun naaet til de øverste og udvendige Lag. 

Alt dette kunde være endt i Rutine, Institution og Underholdning. 

Og der var hos R. nok, der kunde føre i den Retning. Det har heller 

ikke manglet paa Kritikere, som mente hos ham at finde en Dragen 

Kristendommen ned til de unge, medens det var de unge, der 

skulde drages op. De mente, at R. var overfladisk i sin Kristendom. 

Da en ivrig Missionsmand engang spurgte R., om han var 

»pietistisk«, svarede han: »Jeg er Jesuit«, og det var rigtigt. R. var 

greben af Kristus, allerede fra de unge Dage. Han kunde sige 

som den unge Augustin: »For mig staar det fast, at jeg i ingen 

Henseende mere kan rive mig løs fra Kristi Autoritet: Thi jeg finder 

ingen stærkere«. Om Lykken ved at leve i denne Grebethed kunde 

R. tale i stærke Ord, særlig til de unge. Men for ham selv var det 

til enhver Tid ganske bevidst, at den Skat var gemt i et Lerkar, og 

hvad der var vundet, skulde der kæmpes for til det yderste, om det 

skulde bevares — »at ikke jeg, som har prædiket for andre, selv 

skal gaa fortabt«. Dette sidste Ord havde han saa at sige altid 

hos sig. Derfor var han stedse i Nød for Guds Aands naadige 

Vidnen. Han raabte af det dybe og blev bønhørt; derfor blev 

han brugt af Gud, som han blev, og det trods alle Svagheder, 

som ingen kendte bedre end han selv. Derfor er al Tale om 

Overfladiskhed, Modepræst o. s. v. saa misforstaaet. Han stred 

den Strid, der var henlagt til ham. Den blev yderligere streng 

ved den legemlige Svaghed, som fulgte ham lige fra Ungdomsaarene. 

— Som den, der byggede K. F. U. M. i vort Land, vil 

R. gaa over i Kirkens Historie. Han fik yderligere en rig og frugtbar 

Præstegerning, som residerende Kapellan ved Johanneskirken 

(1908—17) og Sognepræst ved Garnisons Kirke (1917—29). 1915 

—29 var han Lærer i Homiletik ved Pastoralseminariet. Fra 1897 

til sin Død udgav R. en lang Række Bøger. De betydeligste ved

Ricard, Olfert. 487 

Siden af Skrifterne til de unge var vel nok Bibelforklaringerne og 

Prædikensamlingerne. Nævnes kan »Ungdomsliv« (1905), »Kristus 

og hans Mænd« (1909), »Aanden i Apostelkirken« (1910), »Lær os 

at bede« (1912), »Paulus« (1914), »Med Mund og Pen« (I—III, 

1914—22), »Vinter og Vaar«, »Sommer og Høst« (1915, Prædikener) 

o. m. fl. — R. 1918. DM. 1923. F.M.G. 1908. — Maleri af 

Bertha Wegmann i K.F.U.M. Buste af Axel Paulsen 1930, i 

Bronze paa Garnisons Kirkeplads, i Ler i K.F.U.M. Portrætrelief 

af Rik. Magnussen 1930. Træsnit af K. J. Almqvist 1940. 

Johs. Malmstrøm: Olfert Ricard, 1929. Olfert Ricards Eftermæle ved G. Engberg 

' sA - Hans Koch. 

Rlch, Caspar Friderich Paulus, 1800—74, Fabrikant. F. 29. 

Maj 1800 i Kbh. (Frels.), d. 20. Maj 1874 sst. (Frue), begr. paa 

Frbg. (Solbjerg). Forældre: Auktionsholder, senere Branddirektør 

i Ringkøbing, Peter Høeg R. (1754—1831) og Barbara Johanna 

Dircks (1774—1852). Gift 2. Juli 1836 i Kbh. (Frue) med 

Ivare Hansine Adolfine Borring, f. 2. Sept. 1815 i Bogense, d. 5. 

Maj 1874 i Kbh. (Frue), D. af Købmand Søren B. (1788—1870, 

gift 2 0 1825 med Dorothea Helene Fahnøe, 1802—82) og Georgine 

Clod (1787—1824). 

R. der 1833 havde erhvervet Urtekræmmerborgerskab og drev 

Forretning i Nikolajgade, overtog 1. Aug. 1834 en af Artilleriløjtnant, 

senere Kaptajn Jacob Luders v. Høyer oprettet Fabrik 

for Behandling, Brænding og Formaling af Løvetandsrødder, som 

indsamledes paa Voldene og paa Markerne uden for Kbh. Fabrikken, 

der var forenet med Udsalg, laa i St. Pederstræde, og 

begge Dele fortsattes af R., der med stor Energi drev Løvetandsfabrikken 

frem, navnlig efter at han 1851 havde købt Ejendom i 

Vestervoldgade, hvor han indrettede den første efter moderne 

Principper drevne Virksomhed paa dette Omraade. I Konkurrence 

med de mange Kaffesurrogatfabrikker, som i den følgende 

Tid opstod, hævdede R. sin Virksomhed en førende og selvstændig 

Stilling, og da De danske Cikoriefabrikker stiftedes 1872 ved 

Sammenslutning af seks Cikoriefabrikker i Kbh. og Provinsen, 

var R. ikke med. Efter hans Død fortsattes Virksomheden af 

Sønnerne Georg R. (1839—1916) og Hans Adolph R. (1846—1923) 

under Navnet C. F. R. & Sønner's Kaffesurrogatfabrik. Førstnævnte 

udtraadte 1889, efter at Firmaet Sthyr & Kjær 1885 var 

indtraadt som Deltager. 1896 gik C. F. R. & Sønner op i De 

danske Cikoriefabrikker, hvor det endnu er bevaret som Firmanavn.

488 Rich, C. F. 

Børsen 24. Juli 1934. C. F. Rich & Sønner, Aktieselskab 1834—1. August 

~ 1934 ' I934 " P. Koch Jensen. 

Richardis (Rixa), d. senest 1386, Hertuginde af Sønderjylland. 

Forældre: Grev Guncelin af Schwerin og Tecklenburg (d. 1327) 

og Hustru. Gift med Hertug Valdemar (V.) af Sønderjylland 

(s. d.). 

Naar R.s Giftermaal fandt Sted, vides ikke. 1358 træder hun 

frem som Hertuginde paa en ejendommelig Maade. Hendes Mand 

var da i Krig med Kong Valdemar (IV.) Atterdag, og denne 

angreb i Forsommeren Als og indtog Nordborg. Om de følgende 

Tildragelser berettes i Sjællandske Krønike: »Med den øvrige Del 

af Hæren omringede Kongen Sønderborg, og da han havde stillet 

Krigsmaskiner op, anbragt Væddere og ordnet det øvrige Krigsmateriel 

til Belejring, begyndte han Angrebet paa Borgen og tvang 

Øens Befolkning til inden kort Tid at yde Tilførsel og Penge. 

Men da Hertuginden, en klog og fin Kvinde, saa det. . . ., kom 

hun med sine Tjenestemøer ned fra Borgen for at tale med Kongen, 

hilste ham ærbødigt og føjede sine Ord vel, idet hun bad om Fred. 

Da Kongen saa hendes ædle Væsen, formildedes hans Vrede lidt, 

dog, da hun bad ham til Gæstebud, afslog han venligt hendes 

Bøn, indtil han havde faaet den Skat, han havde lagt paa Øen. 

Efter at Skatten var kommet ham i Hænde, gav han Øen med 

dens befæstede Stæder tilbage til Hertuginden paa den Betingelse, 

at ingen af Kongens eller Rigets Fjender maatte finde Tilhold 

der . . . .«. — R. fødte sin Mand to Sønner, hvoraf den ene, Valdemar, 

døde før Faderen, medens den anden, Henrik, blev Hertug 

efter ham (1364). Henrik sluttede sig i sine sidste Aar nær til 

Kong Valdemar, og R. ligesaa. 1373 gjorde hun Kongen til sin 

Formynder og overdrog ham alt sit Enkeeje: Als og flere Herreder 

paa Fastlandet. 1386 nævnes hun som død. 

Jahrb. des Vereins f. meklenburg. Gesch., XV, 1850, S. 39 ff.; XXXIV, 

1868, S. 134f. Kr Erdev Qørgm Olrik*). 

Richardt. Slægten R. stammer fra Hessen, hvorfra den indvandrede 

med Jæger og Taffeldækker paa Gisselfeld Johan R., 

der skal være død 101 Aar gammel; hans Søn Skovrider sst. Andreas 

R. (1708—96) var Fader til Traktør i Kbh. Herman R. 

(1769—1837), hvis Sønnesøn var nedenn. Digter Ernst Christian 

R. (1831—92); dennes Søn var Bygmester Poul Immanuel R. 

(1866—1938). — Forpagter paa Brede ved Lyngby, senere Bogbinder 

i Kbh. Johan Joachim R. (1790—1849) var Fader til

Richardt. 489 

nedenn. Prospektmaler Joachim Ferdinand R. (1819—95) og til 

Portrætmaleren Johan Carl R. (1816—87). Mbert FabriHus. 

Richardt, Ernst Christian, 1831—92, Forfatter. F. 25. Maj 1831 

i Kbh. (Holmens), d. 18. Dec. 1892 i Vemmetofte, begr. i Ørslev, 

Baarse Herred. Forældre: Varemægler Andreas Emanuel R. (1799— 

1873) og Elisa Margrethe Christensen (1791—1855). Gift 17. Nov. 

1865 i Kbh. (Frels.) med Marie Koés Hammerich, f. 31. Okt. 1842 

i Kbh. (Frue), d. 25. Marts 1900 paa Iselingen, D. af Docent, senere 

Rektor Martin H. (s. d.) og Hustru. 

R.s Forældre boede i Lille Kirkestræde ved Højbroplads. Faderen 

var en vittig og munter Mand, meget teaterinteresseret, Moderen 

var et fint og stille Gemyt; der var Tungsind paa hendes 

Families Side; en Broder til R. døde paa Oringe, hans Søster var 

ogsaa til Tider sindslidende; R. selv var noget tungsindig. R. gik 

i Borgerdydskolen paa Christianshavn og havde til Rektor først 

N. B. Krarup, senere M. Hammerich. R. blev tidligt en Elsker af 

dansk og antik Poesi og skrev selv Vers som Dreng. Blandt hans 

Skolekammerater var hans tre nærmeste Venner for Livet, P. Heise 

og G. og V. Rode. Han var i det hele taget en trofast og stærkt 

rodfæstet Natur. 

Han blev Student 1848 og valgte Teologi af religiøse Grunde; 

nogen synderlig lærd Teolog blev han dog aldrig; først 1857 fik 

han Eksamen med en beskeden Karakter. Han gik stærkt op i 

Studenterlivet, der dengang havde sin højeste Blomstring, var en 

anset Selskabsmand og Selskabsdigter baade i Studenterforeningen, 

hvor han efterhaanden avancerede til ledende Senior, og i en 

privat Studenterklub Oasen (1850—56). Fra dette Milieu udgik 

hans Studenterkomedier; »Kong Rosmer« (trykt i Axel Sørensen: 

»Studenterkomedier«, 1904) er bedst; »Declarationen« (skrevet i Efteraaret 

1851) blev den største Succes, baade i Bogform (1869) og opført 

paa Det kgl. Teater (1861). Hostrup hjalp R. med Slutningen 

af dette Stykke; senere digtede de i Fællesskab Ruskantaten 1854. 

R. var 1858—64 Dirigent i Studentersangforeningen og deltog i 

Studentertogene 1851, 56, 69 og 75; han var ivrig Skandinav og 

lapsede sig undertiden med Svecismer i Stilen. 

Til Jul 1860 udgav han sin første, berømte Samling »Smaadigte« 

(Titelbladet: 1861). Den indeholder allerede en Række af hans 

populæreste Digte: Viser og Sange, som bragte Ploug og Hostrup 

i Erindring, for Danmarks Frihed, for Norden, for Fædrelandet 

(»Mit fagre Hjem«, »O Danmark i din Kappe blaa«), for Studenterne 

(»Vi er et lystigt Folkefærd«), men ogsaa et intimere Digt

490 Richardt, Chr. 

som Vuggevisen »Sov, mit Barn, sov længe«, fromme Digte som 

»Lær mig, Nattens Stjerne« eller »Modersorg«. Blandt de fortællende 

Digte fandtes allerede to Dyrefabler: »Hr. Mikkel« og »Tulte«. 

I en mere raffineret Stil med en lidt indviklet og prosaisk Beskrivelsesteknik 

er Digtene »Ved Løvspring« og »Paa Castelsveien«. 

R. blev folkekær paa disse Ungdomsarbejder. Han fik det Ancker' 

ske Legat 1861 og kunde foretage en større Udenlandsrejse. Den 

gik ad Rhinen til Schweiz og Italien. Vinteren 1861—62 var han 

i Rom, derefter rejste han til Palæstina (se hans Rejsebog i Prosa 

og Vers, oprindeligt Nord. Univ.-Tidskr., IX, 1863, senere som 

Bog, »Det hellige Land«, 1870). Hjemrejsen gik over Smyrna, Konstantinopel, 

Athen, Venezia og Tyrol. Under Krigen 1864 blev 

han sit Folks Trøster. Samlingen »Nyere Digte« (udk. Jul 1864) 

indeholder bl. a. Digtkredsene »Fra Rejsen« og »Et Aar«; den 

sidste rummer nogle af R.s allerbedste Ting. 

Efter Krigen var R. en Tid Musik- og Teateranmelder i »Dagbladet«, 

en Virksomhed, der kun forligtes slet med hans noget 

omstændelige Arbejdsmaade; stundom fik han Hjælp af sin Ven 

Georg Brandes. 1866 blev han Forstander paa Tune Højskole 

(mellem Taastrup og Køge). Men hans Foredrag gik over Hovedet 

paa de fleste, og han talte Skolen tom, var ogsaa for distræt og 

upraktisk til at kunne gaa op i en saadan Gerning. 1871 blev Højskolen 

omdannet til en Landbrugsskole. Fra denne Periode er 

Samlingen »Texter og Toner« (1868), der gennemgaaende anslaar 

dybere Strenge. Den indeholder Naturdigte med en Lærdom paa 

Bunden som »Den gamle Skovvei«, Fabler som »Dragonhesten«, 

en Humoreske som »En skikkelig Mand«, Kantater, Mindedigte og 

det længere Eventyrdigt »Tornerose«. 

R. bestemte sig nu til at søge Præstekald og forberedte sig til 

sin nye Gerning ved et længere Ophold hos sin Hustrus Onkel 

Pastor H. P. C. Dorph i Øster Egesborg ved Vordingborg. 1872 

blev han udnævnt til Kapellan pro loco i Store Hedinge under den 

myndige H. E. Glahn. Her var han i fire Aar. Hans Forkyndelse 

var beskeden og stilfærdig og skaffede ham gode Venner; ogsaa 

som Sjælesørger var han samvittighedsfuld. »Den, som hvisker 

sagtest, trøster bedst«, hedder det i et af hans Digte fra 1864. En 

Prædiken af R., »Skattens Mønt«, er trykt i »Kristelig Kalender« 

for 1876 (1877). 

1876 blev han Sognepræst til Ørsted ved Aarup i Vestfyn, 1886 

Præst til Vemmetofte Kloster. For sit svage Helbred maatte han 

næsten hver Sommer rejse til Norge, Schweiz eller Tyrol. Men 

hverken Præstegerning eller Svagelighed eller Rejser hindrede ham

Richardt, Ckr. 491 

i at udsende nye Bøger. 1874 kom »Billeder og Sange«, 1878 »Halvhundrede 

Digte«, 1879 »Billedtexter«, 1880 »Kantater og Digte«, 

1884 »Vaar og Høst«, 1891 »Blandede Digte«. De indeholder bl. a. 

en Række ypperlige Mindedigte, fine versificerede Karakteristikker 

baade af offentlige og private Personer, f. Eks. meget smukke 

Kvindeportrætter. 

For Scenen har R. som moden Mand kun skrevet Dramaet 

»Drot og Marsk« (1878), som Tekst til Heises Toner. Han fulgte 

især Hauchs »Marsk Stig«, men tog ogsaa Motiver fra »Erik Menveds 

Barndom«. Det er den fineste danske Operatekst. Som Tekster 

til Illustrationer læses bedst hans »Fra Kysthospitalet paa Refsnæs« 

(1887), »Vort Land, et geografisk Digt« (1889) og »Fadervor« 

(1891). Sammen med G. Rode har han udgivet »Fortællinger og 

Vers for Store og Smaa« (1866) og »En Billedbog« (1868). Endnu 

maa nævnes hans Gendigtninger af Lenaus »Savonarola« (1876) 

og Wallins »Dødens Engel« (1889). 

R.s Digtning er ikke fri Lyrik; den er upersonlig, ukonfessionel, 

uden store Lidenskaber og Syner. Meget er en Lejlighedsdigtning, 

svingende mellem rimet Journalistik og rimet Prædiken. R. var 

en ypperlig Tolk af Øjeblikkets Stemning, enten det nu drejede 

sig om Fødselsdage og Tab i en Kreds eller om et Folks Følelser og 

Taarer. Uden for Lejlighedspoesien har han især dyrket den 

belærende Genre; hans Udgangspunkt er Parablen, og han kan 

naa paa den ene Side til Fabelen paa Vers, paa den anden Side 

til det religiøse Læredigt og Salmen. Hans Poesi har en fin Bouquet 

af Humor og Melankoli, ligeligt blandet, enten han skriver 

Børnedigte eller Kantater. Han arbejdede med strengere Forestillinger 

om Stilen end de samtidige Studenterpoeter, var en egentlig 

lærd Digter, der med ypperlig Sans for Effekt udnyttede den 

rige poetiske Arv fra Baggesen til Hertz. Han kunde i det samme 

Digt anbringe Reminiscenser fra Grundtvig og fra Heiberg og slap 

i Reglen godt fra det. R. kunde stundom skrive meget jævnt, men 

selv den sobre Stil virkede hos ham som frembragt ved raffinerede 

Interferenser. Oftest tyede han til udspekulerede Billeder og Omskrivninger, 

anvendte efterhaanden et helt nyt Leksikon af Kendinger. 

Som Versifikator var han meget fremragende; nærmest 

sluttede han sig til J. L. Heiberg og hans Skole. R., der havde et 

fint musikalsk Øre, nynnede sine Sange til deres egen stille Melodi. 

Hans Vers er oftest sangbare, ligefrem beregnede paa at sættes i 

Musik, og han er en af vore mest komponerede Digtere. Men 

Finesserne i hans Sprogbehandling kommer bedst til deres Ret i 

de rent recitativiske Poesier. R.s Digtsamlinger er en ganske rig

492 

Richardt, Chr. 

Efterhøst fra Guldalderen, Tonen er ikke stærk, men fin; det er 

en Essens af mange Essenser. R. begyndte som Studenterpoet 

med lovlig lave Prætentioner; Aarene gav hans Digtning større 

Alvor og Inderlighed. Hans Formfylde og det ligesom til noget 

dybere lyttende i hans Aand gør ham til en af de interessanteste 

Skikkelser i den Tids danske Litteratur. 

Samlede Digte, I—III, 1895. Digte i Udvalg, I—II, 1914. — 

Efterladte Papirer i Det kgl. Bibliotek. — R. 1887. — Gipsbuste 

af Aksel Hansen 1886 (Fr.borg). Tegning af Gerh. Blom 1895 

(sst.). Marmorbuste af V. Bissen i Studenterforeningen. Relief i 

Kridt af N. Larsen (Stevns) 1913 (Højruplund). Stik af Magnus 

Petersen 1869 paa Bladet Nordiske Digtere. Træsnit 1872, 

1873, 1876, af H. P. Hansen 1882, af L. B. 1883, 1888 og af 

M. Honemann, Berlin, 1893. — Mindesten i Ørsted 1933. 

J. Kj. Carlsen: Christian Richardt, 1928. Georg Brandes: Saml. Skrifter, 

II, 2. Udg., 1919, S. 423—40. F. L. Østrup: Danske Salmedigtere, 1905, 

S. 112—36. Emma Kraft: Brogede Blade, 1905, S. 262—73. Helena Nyblom: 

Mina levnadsminnen, I, 1922, S. 278. Vestre Borgerdydskole 1787—1937, 

Richardt, Joachim Ferdinand, 1819—95, Prospektmaler. F. 10. 

April 1819 paa Brede, d. 29. Okt. 1895 l Oakland, Kalifornien. 

Forældre: Forpagter, senere Bogbinder Johan Joachim R. (1790 

—1849) og Johanne Frederikke Bohse (1794—1866). Gift 18. Jan. 

1862 i Kbh. (Trin.) med Arndine Hedvig Sophie Steenstrup 

Linnemann, f. 28. Dec. 1831 paa Rugstedgaard, Ødsted Sogn, d. 

29. Juli 1888 i San Francisco (gift i c 1852 med Proprietær Gustav 

Frederik Ludvig Vilhelm Schneider til Sophiendal ved Fjerritslev, 

1828—54), D. af Proprietær Johan Henrik L. (1790—1867) 

og Madsine Johanne Buch (1794—1876). 

R. gennemgik Kunstakademiet og udstillede paa Charlottenborg 

1839—71. Han opholdt sig i en Periode i Amerika, var derefter 

en Tid i Kbh. og foretog 1862—63 en Rejse til Italien, hvorefter 

han bosatte sig i U.S.A. (San Francisco og Oakland). Baade her 

og i Danmark ernærede han sig som Tegnelærer og Prospektmaler. 

Hans Arbejder forestiller for de danskes Vedkommende især Herregaarde 

i deres landskabelige Omgivelser, for de amerikanskes, saa 

vidt man af de her udstillede kan se, berømte landskabelige Seværdigheder 

i U.S.A. Han udførte dog ogsaa en Del egentlige Landskaber. 

Han tegnede en Række Prospekter af danske og skaanske 

Herregaarde. De blev stukket af Nordahl Grove, og de danske 

blev udgivne i tyve Bind med Tekst af T. A. Becker og C. E. Secher

Richardt, Ferdinand. 493 

(»Prospecter af danske Herregaarde«, 1844—68), de svenske med 

Tekst af G. Ljunggren (»Skanska herregårdar«, I—VI, 1853—61). 

— Malerier af J. C. Richardt ca. 1840 og ca. 1855 (forhen hos 

Johan Hansen). Henrik Bramsen. 

de Rlchelieu, Andreas du Plessis, 1852—1932, Søofficer. F. 24. 

Febr. 1852 i Løjt ved Aabenraa, d. 25. Marts 1932 paa Kokkedal, 

begr. i Kbh. (Holmens K.s Kapel). Forældre: Sognepræst Louis 

Armand Immanuel Septimannie du Plessis de R. (1821—59) og 

Frederikke Karen Elisabeth Christiane Ulstrup (1829—1910). Gift 

9. Jan. 1892 i Kbh. (Garn.) med Dagmar Therese Louise Lerche, 

f. 21. April 1871 i Hillerød, D. af Overretssagfører, Kammerjunker 

Ferdinand Hans Henrich L. (1838—86) og Helene Maria Gulstad 

(1847—1930, gift 2° 1887 med Skovrider i Stenderup, senere 

Gurre, Hofjægermester Frederik Holger Falkenberg, 1852— 

!923)de 

R. besøgte 1862—67 Roskilde og Aarhus Latinskoler, var 

1867—71 i Østasien, gennemgik Søværnets Skoler og gjorde Tjeneste 

som Reserveløjtnant i Flaaden. Med Anbefalingsskrivelse fra 

Kong Christian IX. rejste han derpaa til Siam og udnævntes 1875 

til Kaptajnløjtnant i den siamesiske Flaade og til Chef for den 

siamesiske Flaadestation paa Vestkysten af Malakka, hvor han 

overalt opmaalte og kortlagde ligesom senere omkring Bangkok; 

1878 tildeltes der ham den siamesiske Rang »Luang« (Adelstitel), 

ligesom han blev Jagtkaptajn hos Kongen af Siam, med hvem han 

foretog mange Rejser paa Siams Kyster og op i Landet; 1883 

udnævntes han til Kommandør og fik tildelt Rangen »Phra« (Friherretitel); 

s. A. blev han Generaladjudant, 1886 blev han Chef 

for Orlogsværftet og alle Marinestationer paa Siams Østkyst fra 

Bangkok til Grænsen af fransk Kambodja samt for de siamesiske 

Marinestationer paa Vestkysten af Malakka. 1890 ophøjedes han 

i den højeste Klasse af den siamesiske Adelsstand (Phya Pan Tong, 

Marquis), blev 1891 Chef for Flaaden, Orlogsværftet, alle Siams 

Kyststationer og Forterne paa Menam Floden, s. A. Medlem af et 

ekstraordinært siamesisk Gesandtskab til en Række europæiske Stater, 

1893 Kontreadmiral, Chef for Flaaden, Orlogsværftet, alle 

Siams Kyststationer og Søforter, var Chef under Kampen i Menamflodens 

Munding mod et Angreb af franske Krigsskibe, blev 1899 

Marineminister og Viceadmiral, Chef for Flaaden, Orlogsværftet, 

alle Siams Kyststationer og Søforter, var under Kongen af Siams 

Rejse til Europa Raadgiver for den regerende Dronning og modtog 

store Beviser paa den siamesiske Konges Tillid og Venskab.

494

de Richelieu, A. 495 

lanter 1932). DM. 1905. — Malerier af E. Saltoft og Seymour 

Stone i Familieeje. Buste af Johs. Kragh 1914 ligesaa. Portrætteret 

paa Maleriet af Finansmænd (af A. JerndorfF 1904 og F. 

Henningsen 1906) (Fr.borg); Jerndorffs Skitse dertil i Familieeje. 

Tegninger af Carl Jensen 1923 og af H. Jensenius 1924. 

Træsnit af A. Bork 1901 efter Fotografi. 

Th. Hauch-Fausboll: Slægthaandbogen, 1900, S. 865—68. Samme: Haandbog 

over den ikke naturaliserede Adel, 2. Udg., 1933, S. 103. Samme: Admiral 

Richelieus Anetavle, 1931. Berl. Tid. 26. Marts 1932. 

Th. Hauch-Fausbøll. 

Richiza, 12. Aarh., Dronning. F. ca. 1104—08, Dødsaar ukendt. 

Forældre: Boleslaw III. Krzyvovsty, Hertug af Polen (1086—1138) 

og Zbyslawa af Kiev (d. 1108). Gift i° ca. 1127 i Ribe med 

Magnus (s. d.), Kong Niels' Søn og Medkonge. 2° med en russisk 

Fyrste Valedar. 3 0 med Sverker I., Konge af Sverige (d. ca. 1155, 

gift i° med Ulvhild, s. d.). 

Samtidig med at Kong Niels forenede sig med Polens Hertug i 

Angreb paa Pommern, blev et Giftermaal aftalt mellem Boleslaws 

Datter og den danske Kongesøn. I dette Ægteskab fik R. Sønnen 

Knud. Men efter at Magnus var faldet ved Fotevig 1134, 

giftede hun sig med en russisk Fyrste Valedar — maaske 

Vladimir Vesvolodovic af Vladimir Monomachs Ætlinge i Novgorod, 

som ikke blot i et Par Generationer gennem Ægteskaber 

havde været nær knyttet til de nordiske Kongeslægter, 

men ogsaa søgte Forbindelse med R.s polske Familie. Den senere 

Dronning Sophie var en Datter af dette Ægteskab. I sin 

Stamtavle over de danske Konger kalder Abbed Vilhelm Sophies 

Fader »Valedar, Russernes Konge«. Ligesom R.s første Giftermaal 

synes ogsaa hendes tredie Forbindelse at have haft politiske Motiver. 

Kong Sverker har mulig gennem hende villet drage de Folk til sig, 

der i sin Tid havde sluttet sig til Magnus, da denne var Herre i 

Våstergotland, og R. haabede vel paa, at hendes Søn Knud kunde 

faa Støtte hos Stiffaderen; han søgte da ogsaa til Sverige under 

sin vekslende Lykke som dansk Tronkræver. Sverker og R. havde 

en Søn Bulislaw (Boleslaw); han fik efter sin Fader Gods, som gik 

i Arv til hans Halvsøster Sophie og derved kom til den danske 

Kongeslægt. 

N. de Baumgarten: Généalogies et mariages occidentaux des Rurikides 

russes du X' au XIII e siécle (Orientalia christiana, IX, 1927, S. 23, 26). 

Kong Valdemars Jordebog, udg. ved Svend Aakjær, 1926 ff., S. 25 f. 

Ellen Jørgensen.

496 Richiza. 

Richiza (Rixa), ca. 1300, Fyrstinde af Werle. D. før 27. Okt. 

1308. Forældre: Kong Erik (V.) Klipping (s. d.) og Agnes af Brandenburg 

(s. d.). Gift mellem 1291 og 1301 med Fyrst Nicolaus af 

Werle, d. 1316, Søn af Johan af Werle-Parchim (d. 1283) 

og Sophie. 

R.s Trolovelse med Nicolaus af Werle kom i Stand i den Hensigt 

at faa ordnet nogle Arvekrav, han havde paa Gods i Danmark. 

Det hedder i Ernst von Kirchbergs Rimkrønike, at hun fire Aar 

gammel blev sendt til Mecklenburg for at opdrages i Cistercienserklostret 

Doberan. Mere sandsynligt er det dog, at hun var hos 

Cisterciensernonnerne i Hellig Kors Klostret i Rostock, som hendes 

Farmoder Margrete Sambiria og Fyrsterne af Werle havde doteret. 

Doberan var et Mandskloster med streng Klausur. Da R. og Nicolaus 

var beslægtede i 4. Grad, fik de Dispensation til deres Giftermaal 

ved Bulle af 22. Sept. 1291. 1301 og 1303 besegler hun Breve, 

27. Okt. 1308 stifter Nicolaus Sjælemesser for hende. — R. havde 

i sit Ægteskab en Søn Johan og en Datter Sophie, som 1310 blev 

trolovet med den svenske Hertug Erik Magnussen. Denne gik 

imidlertid fra sit Ord for at kunne gøre et politisk mere fordelagtigt 

Parti, og Sophie blev sendt hjem fra Sverige; men Erik maatte 

ved en Overenskomst 1313 erklære, at Brudet ikke hidrørte fra 

nogen for hende uhæderlig Grund, og bøde en stor Sum Penge. 

Kort efter ægtede hun Grev Gerhard af Holsten (s. d.). Gennem 

Sophie blev R. Stammoder til den oldenburgske Kongeslægt. 

Kr. Erslev (Ellen Jørgensen*). 

Richiza, d. 1220, Dronning af Sverige. D. 8. Maj 1220, begr. 

i Ringsted. Forældre: Kong Valdemar I. (s. d.) og Sophie. Gift 

1210 med Kong Erik Knutson af Sverige, d. 1216, Søn af Kong 

Knut Eriksson (d. 1195). 

R.s Ægteskab var utvivlsomt bestemt af politiske Hensyn. Efter 

at Erik Knutson havde vundet Magten i Sverige gennem sejrrige 

Kampe ved Lena (1208) og Gestilren (1210), lod han sig krone 

1210 — det er den første Kroning, der kendes i Sverige — og søgte 

Forbindelse med Kong Valdemar II. (Sejr), ligesom han skaffede 

sig Stadfæstelse og Støtte hos Pave Innocens III. Han døde imidlertid 

efter faa Aars Forløb og blev begravet blandt sine Frænder 

i Cisterciensernes Klosterkirke i Varnhem. R. vendte tilbage til 

Danmark og hviler i Ringsted hos sin Slægt. Hendes Dødsdag 

8. Maj er optegnet i et Psalterium, der har været i Sunesønnernes 

Slægts Eje (Ms. Egerton 2652 i British Museum). Magnus Ladulås 

var hendes Dattersøn. Ellen Jørgensen.

Richter, Albert. 497 

Richter, Albert, 1837—99, Oversætter. F. 16. April 1837 i Kbh. 

(Holmens), d. 4. Marts 1899 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: 

Tømmermand ved Holmen Johan Andreas R. (ca. 1784—1846) 

og Christiane Marie Hansen (ca. 1801—39). Ugift. 

R. tilhørte en energisk Underofficersslægt, der i en tidligere 

Generation var indvandret fra Nordtyskland. Efter Forældrenes 

Død opdroges han hos en Morbroder og kom seksten Aar gammel 

i Lære hos Boghandler H. C. Bakke, ved hvis Død 1884 han selv 

blev Indehaver af dennes lille Boghandel i Løvstræde, hvortil var 

knyttet et yndet Lejebibliotek. R. var af Naturen en fin og brav 

Karakter, men saa stille og tilbageholdende, at han blev kendt som 

en Særling, der ofte skræmte Kunderne væk fra Butikken for saa 

des mere uforstyrret at kunne dyrke sine Bøger. Især efter Lukketid 

hengav han sig til sine selvstændige aandelige Interesser og læste 

megen fremmed Litteratur i Originalsprogene. Blandt hans ikke 

mange Venner var Chr. K. F. Molbech, som han hjalp med 

Korrekturen paa Dante-Oversættelsen. Men især tiltrak spansk 

Litteratur ham, og i Aarene 1878—89 leverede han en Række 

sproglig forsvarlige og poetisk følte, om end lidt tørre Oversættelser 

af otte Calderon'ske Skuespil, af Alarcons »Den mistænkelige Sandhed« 

(1879) samt afet Par Stykker afTirsode Molina og RojasZorrilla, 

endelig af 30 spanske Folkeviser under Titlen »Romancero« (1880), 

næsten alle udg. med Indledninger og Oplysninger. Romancerne 

gengives dels efter Thor Langes Eksempel i danske Folkevisevers, 

dels efter Herders Mønster i fortløbende firfodede Trochæer uden 

Rim, og er behandlede med indgaaende Forstaaelse. Andre Versoversættelser, 

ogsaa fra Tysk og Fransk, fremkom i Tidsskrifter, i 

Alfred Ipsens Samling »Europæiske Digte« (1883) henved en Snes, 

i »Illustreret Tidende« ved hans Død et Par. En spansk Medaille 

lønnede 1881 hans Fortjenester. 

Nordisk Boghandlertidende 10. Marts 1899. 111. Tid. 26. Marts 1899. 

Edda, XXII, 19*4, S. 99-106. R ± ? M ^ 

Richter, Morten Balthazar, f. 1868, Fabrikant. F. 20. Nov. 1868 

i Lille Næstved. Forældre: Gaardejer Ole Hansen (1817—1904) 

og Rosaline Othilia Bech (1829— 1 9°9)- Navneforandring til Richter-Hansen 

2. Okt. 1902, til Richter 3. Okt. 1905. Gift i° 1. Juni 

1894 i Kbh. (Johs.) med Marie Christine Jensine Petersen, f. 23. 

Nov. 1873 i Kbh. (Helligg.), d. 19. Okt. 1919 sst., D. af Værtshusholder 

Frederik P. (1843—1909, Navneforandring til Petersen 

Hørving 7. Juni 1901) og Aurora Mathilde Thora Bech (1844— 

1910). 2 0 30. Dec. 1937 i Kbh. (Holmens) med Ellen Margrethe 


49« 

Richter, M. B. 

Larsen, f. 31. Jan. 1910 i Odense, D. af Glarmester, senere Graver 

ved Angars Kirke Georg Valdemar L. (f. 1887) og Mary Cathrine 

Mortensen (1886—1917). 

R., der gik i Lille Næstved Skole, viste allerede som Barn Interesse 

for Fysik og Geometri og fik særlig Undervisning i disse Fag. 

Fjorten Aar gammel kom han i Mekanikerlære paa sin Hjemegn 

og fik efter udstaaet Læretid 1887 Ansættelse i Firmaet Otzen & 

Thorstenson, Kbh. I Mellemtiden havde han taget Maskinisteksamen. 

1889 rejste R. til Tyskland, hvor han et Aars Tid arbejdede 

i Kiel, Hamburg og Berlin. Efter Hjemkomsten fik han sin 

gamle Plads, men begyndte 1892 for sig selv i Læssøegade med et 

lille Værksted. S. A. flyttede han — tilskyndet af Ejeren, Bronzestøber 

L. Rasmussen — til Nørrevoldgade 78 under lidt større 

Forhold, idet han her beskæftigede fire Lærlinge, men Startkapitalen 

var kun 500 Kr. Snart nyttede han ogsaa herfra, og i de 

følgende Aar havde han til Huse en Række forskellige Steder i 

Kbh., idet Fremgangen stadig overskred Forventningerne og nødvendiggjorde 

Flytninger. En af R.s første Artikler var Maskiner 

til Blindskrift, men Virksomheden — hvortil Broderen Frants Victor 

R. (f. 1873) knyttedes 1894 — slog sig i disse Aar navnlig op paa 

Fremstilling af Cyklepumper og Ventiler. En Overgang eksporteredes, 

i Forbindelse med Grosserer M. Clausen, Mollerup'ske 

Smøreapparater til Dampmaskiner, senere fulgte Svagstrømsmateriel, 

navnlig Ringeapparater og Hustelefoner, og 1908 fik Firmaet 

af Kbh.s Telefon Akts. en betydelig Ordre paa Telefonapparater. 

Siden 1915 har Virksomheden, Telefon Fabrik Automatic, haft 

blivende Sted i Amaliegade 7, hvor R. 1914 erhvervede Grund og 

lod opføre Fabrik. Telefon Fabrik Automatic, der siden 1936 har 

været et Familieaktieselskab med en Aktiekapital paa 2 Mill. Kr., 

er især kendt for sin Specialfabrikation af Telefonkontaktpropper 

(Richters Patent), der er blevet en Verdensartikel med betydelig 

Eksport, men fremstiller i øvrigt en stor Del af det Telefonmateriel, 

som anvendes af Kbh.s Telefon Akts. — R. 1927. 

Ingeniøren 17. April 1920. Næstved Tidende 25. Sept. 1931. 

P. Kock Jensen. 

Richter, Vilhelm, 1840—1911, Personalhistoriker. F. 4. Maj 

1840 i Kbh. (Holmens), d. 30. Nov. 1911 sst, begr. paa Frbg. 

Forældre: Tømmermand, senere Skibsbyggerformand Vilhelm Jacobsen 

R. (1804—64) og Louise Christiane Richter (1813—58). 

Gift 24. Maj 1872 i Kbh. (Cit.) med Julie Augusta Pagh, f. 17. 

Marts 1849 i Kbh. (Holmens), d. 18. Dec. 1886 paa Frbg., D.

Richter, Vilhelm. 499 

af Kopist under Søetaten, senere Sekretær og Kasserer i Det kgl. 

octr. alm. Brandassurancekompagni, Justitsraad Lauritz Niels P. 

(1814—78) og Ida Emilie Tofft (1814—1900). 

R. blev Student 1859 fra Metropolitanskolen, cand. jur. 1865, 

Sagførerfuldmægtig i Kbh. 1868, Assistent i Indenrigsministeriet 

1869—75, Translatør i Tysk, Engelsk, Fransk og Italiensk 1870, Overretssagfører 

1872, var endvidere Repræsentant i Det alm. Brandassurancekompagni, 

Medstifter af Dansk Genealogisk Institut 1909 

og Forstander for Det Harboeske Enkefruekloster 1884—94. Han 

begyndte 1871 Udgivelsen af de juridiske Stater, af hvilke han 

dels alene, dels sammen med andre udsendte ni Udgaver, deriblandt 

»Juridisk og statsvidenskabelig Stat« (1881), der indeholder 

biografiske Notitser om cand. jur. og exam. jur. 1737—1881, samt 

samtlige afdøde og dalevende cand. polit. Endvidere udgav han 

»Den danske Søetat 1801—1890« (1894), »Den danske Landmilitæretat 

1801—94« (I—II, autogr. 1896—97), »100 Aars Dødsfald 

(1791—1890)« (I—III, 1901—05), »Dødsfald i Danmark 

1761—90« (1907), »Meddelelser om exam. jur. 1824—1894« (1903) 

og »Danske Postembedsmænd med kgl. Udnævnelse 1750—1906« 

(1907). Under daarlige økonomiske Forhold, der skyldtes hans 

mangeaarige Sygdom — han maatte ofte foretage sine Ekscerpter 

i liggende Stilling — gennemførte han med stor Sjælsstyrke og 

Energi disse Arbejder, der trods Svagheder har været nogle af vor 

Tids mest benyttede personalhistoriske Haandbøger, hvoraf særlig 

»100 Aars Dødsfald« har overflødiggjort mange specielle Undersøgelser. 

— Efterladte Samlinger i Det kgl. Bibliotek. 

Th. Hauch-Fausbøll. 

Ricolf, ca. 1140, Biskop af Odense. 

R. havde været aktivt med i Borgerkrigen som Erik (II.) Emuns 

Tilhænger, og Kongen gav ham en Del af Geltofte paa Lolland; 

selv købte han den anden Del. Han maa allerede da have været 

præsteviet. Man kan tænke paa de 60 Præster, der faldt ved 

Fotevig. Hvornaar R. blev Biskop, vides ikke sikkert. I vor mangelfulde 

Overlevering fremtræder han tidligst som saadan i et Brev, 

der ligger mellem 1134 og 18. Okt. 1139, et Brev, der er stilet til 

Abbeden i Evesham og kundgør en Overenskomst mellem det 

engelske Moderkloster og Datterklostret i Odense. Naar han savnes 

blandt de Bisper, som underskrev Ærkebiskop Eskils Brev til Benediktinerne 

i Odense 8. Aug. 1139, kan deraf intet sluttes om, at 

han ikke allerede da var Biskop og til Stede paa den betydningsfulde 

Synode i Lund. — Han var virksom ved Ordningen af 

3a*

500 Ricolf. 

Klosterets Godsforhold, foranledigede maaske Erik (III.) Lams 

Gavebreve 1141 og 1142, skænkede selv Geltofte. Hans Søn Præsten 

Rudolf fik seksten Mark Sølv som Erstatning for fædrene Arv. 

R.s Efterfølger Simon nævnes tidligst 1158. 

W. Holtzmann: Urkunden zur Geschichte des Domklosters von Odense. 

Schriften des Vereins fur Schleswig-Holsteinische Kirchengeschichte, 2. Rk., 

IX, 1930—35, S. 61 f. C. Hamsforts Optegnelser (Ms. Kali. 668, 8°). 

Ellen Jørgensen. 

Riegels, Hans Christian, 1793—1861, Officer og Skovdyrker. F. 

7. Febr. 1793 i Nordborg paa Als, d. 9. Jan. 1861 paa Snoghøj 

ved Fredericia, begr. i Fredericia. Forældre: Premierløjtnant, 

Husfoged, senere Kaptajn, Justitsraad Hans R. (1757—1828) og 

Henrietta Augusta Drescher (1770—1851). Gift 10. Dec. 1824 i 

Middelfart med Frederica Christiane v. Heinen, f. 26. Febr. 1803 

i Odense, d. 28. Nov. 1887 i Kbh. (Ansgar), D. af Kammerherre 

Albrecht Christoph v. H. til Hollufgaard og Fraugdegaard (1758— 

1814, gift i° 1786 med Bolette Christiane de Hoffmann, 1770—91) 

og Frederikke Louise Dinesen (1770—1833, gift i° 1790 med Krigsraad 

Jacob Wedel til Holsegaard og Kærsgaard, 1731—1807 

(Ægteskabet opløst 1801, han gift i° 1752 med Dorothea Pedersdatter 

Holm, 1720—89, Enke efter Hans Bryde til Holsegaard, 

d. 1751), 3° 1830 med Generalløjtnant Frederik Castonier, s. d.). 

R. blev Sekondløjtnant i Infanteriet 1808, Premierløjtnant 181 o, 

Stabskaptajn 1822, Kompagnichef 1829, Land- og Søkrigskommissær 

1835 og fratraadte som saadan 1. Jan. 1845. Under Krigen 

1848—50 var han Kommandant paa Als 1848 og midlertidig Civilguvernør 

paa Øen, afgik 1850 fra Hæren med Obersts Karakter. 

Allerede 1839 havde han købt Snoghøj ved Fredericia og var 

blevet Postmester og Leder af Overfarten over Lillebælt. 1852—53 

repræsenterede han Bækkekredsen i Folketinget. — R.s Interesse 

for Havedyrkning og Træplantning førte 1842 til Stiftelsen af Haveselskabet 

for Jylland, Fyn og Hertugdømmet Slesvig, efter at han 

som Landejendomsbesidder havde faaet Øje for den Skade, der 

var sket ved tidligere Tiders hensynsløse Skovrydninger. Hans 

Maal var at fremme Plantningen gennem Anlæg af Planteskoler 

og Oplæring af unge Landboere i Træplantning og Havekultur. 

I Aarene omkring 1850 gjorde han for Statens Regning Forsøg 

med Skovplantning paa Viborg Hede, og 1853 udvidedes Arbejdet 

til ogsaa at omfatte Plantningsforsøg i Klitterne. Efter Vedtagelsen 

af Loven af 29. Dec. 1857 om Sandflugtsstrækningers Beplantning 

blev R. som Klitinspektør Leder af Klitplantningen. Der blev

Riegels, H. C. 501 

vedtaget en treaarig Arbejdsplan, som skulde gælde fra 1. April 

1859, men R. døde før dens Gennemførelse. — R. var en dygtig 

Planteskolemand, medens hans Plantninger i Heder og Klitter kun 

har efterladt svage Spor, da han anvendte mange Træarter, der 

ikke egnede sig for den fattige Jord og de barske klimatiske Forhold. 

De negative Resultater af hans omfattende Forsøg var dog 

ikke uden Værdi for den efterfølgende Tid, selv om de sammen 

med hans ivrige Agitation, der vel ogsaa blev baaret frem af for 

stor Optimisme, har ført til en meget forskellig Bedømmelse af 

hans Indsats. Trods alt maa han dog betragtes som den, der paa 

afgørende Maade førte Klitplantningen frem. — Generalkrigskommissær 

1838. Kammerherre 1848. — R. 1828. DM. 1848. K. 1856. 

— Litografi. 

C. W. O. Riegels: Slægten Riegels gennem tre Hundrede Aar, 1933, S. 

37—41. A. Oppermann: Bidrag til det danske Skovbrugs Historie 1786—1886, 

1889. Tidsskr. for Skovbrug, XII, 1891, S. 55 ff. S. Bruun og Axel Lange: 

Danmarks Havebrug og Gartneri til Aaret 1919, 1920, S. 709. Vejle Amts 

Aarbog, 1912. A. Oppermann: Den danske Skov-Lovgivning 1660—1924, 

1929, S. 124 f. Danmarks Skove, 1938, S. 493. 

C. Syrach Larsen. 

Riegels, Niels Ditlev, 1755—1802, Historiker og Litterat. F. 27. 

Juni 1755 paa Søllestedgaard, Lolland, d. 24. Aug. 1802 i Gunslev, 

Falster, begr. sst. Forældre: Godsejer, Landsdommer, Justitsraad 

Hans Riegelsen (1712—70) og Bodil Birgitte Flindt (1725—67). 

Gift 26. Okt. 1790 i Kbh. (Fra. ref.) med Oda Henriette Sophie Wagner, 

døbt 4. Sept. 1765 i Kbh. (Petri), d. 2. Sept. 1850 sst. (Slotsk.), 

D. af Tobakshandler Johann Gottfried W. (gift 1 ° 1747 med Anna 

Marie Nagant) og Esther Charlo (d. 1815). 

R. blev Student 1771, privat dimitteret, tog ingen afsluttende 

Eksamen, studerede 1775—79 ved tyske Universiteter, blev 1781 

Pagehovmester hos Dronning Juliane Marie, deltog i Forberedelsen 

til Regeringsskiftet 1784 og opnaaede derved en Pension paa 1200 

Rdl., da han s. A. afskedigedes fra sin Hovmesterstilling. Han 

bosatte sig derefter paa en Gaard, han ejede i Højet paa Falster, 

men slog sig 1800 ned i Sorø, hvor han anlagde et »Læreinstitut«. 

— R. var en mærkeligt kværulantisk Personlighed, der vakte ringe 

Sympati hos sine Omgivelser, en Thersitesnatur, der følte Trang 

til at rakke ned paa alt og alle. Han udfoldede et yderst vidtløftigt 

Forfatterskab, omfattende Historie, derunder baade Kirke- og Medicinalhistorie, 

filosoferende, moraliserende og politiserende Betragtninger, 

ogsaa polemisk Journalistik, Landøkonomi, Dyrlægevidenskab 

og Zoologi. Intet af det altsammen er formelt eller reelt frem-

502 Riegels, JV. D. 

ragende, men har bevaret visse Oplysninger af Værdi (f. Eks. vedrørende 

Kirurgiens Udvikling); væsentlig har R. nu kun Interesse 

som en ejendommelig Tidstype, der udtrykte det 18. Aarhundredes 

Rationalisme og Radikalisme i deres mest vulgære Form. Hans kvantitativt 

største litterære Indsats er nogle Skildringer fra dansk Historie, 

især af Frederik IV. (I—II, 1795-99), som han nærer Sympati for, 

og af Christian VI. (1798), hvis Person og Regering han plumpt 

hudfletter. Uklart forenende visse Tanker om oplyst Enevælde 

med fransk paavirkede Revolutionsideer hadede R. i Almindelighed 

Konger, men ganske konsekvent Præster og Adel, i øvrigt 

nærmest alt, hvad der repræsenterede Samfundets og ogsaa den 

officielle Videnskabs Autoritet (Læger ikke undtaget); han var saa 

permanent misfornøjet med formentlige Misbrug, at han nærmest 

oversaa, hvad der skete af højst betydningsfulde Fremskridt for 

Folket i hans egen Tid. — Pastel af Jens Juel paa Fr.borg. Satirisk 

Radering, »Twe Patrioten« 1787 (med Sigv. Lycke). Stik af 

A. Flint 1800 efter Maleri af Jens Juel. Monument paa Graven. 

C. W. O. Riegels: Slægten Riegels gennem tre Hundrede Aar, 1933, S. 

32—36. Th. Hauch-Fausbøll i Berl. Tid. 5. Aug. s. A. Hist. Tidsskr., 5. Rk., 

IV, 1883—84, S. 148—5a. C. C. A. Gosch: Udsigt over Danmarks zool. 

Lit., II, 1, 1873, S. 523—27; III, 1878, S. 227 ff. S. Birket Smith: Til 

Belysning af literære Personer og Forhold, 1884, S. 106—16, 255 f. F. Rønning: 

Rationalismens Tidsalder, III, 1896—99. Chr. Bruun: P. F. Suhm, 

1898, Till., S. 32—44. Olaf Carlsen i Soraner-Bladet, VII, 1923, S. 97 ff. 

Samme i Lolland-Falsters hist. Samfunds Aarb., XVII, 1929, S. 58—71. 

Ries, Jørgen, se Riis. 

Hans Jensen. 

Rifbjerg, Sofie Marie, f. 1886, Børnepsykolog. F. 31. Dec. 1886 

i Havrebjerg ved Slagelse. Forældre: Lærer Gustav Petersen 

(1849—1937) og Johanne Augusta Rifbjerg (f. 1852). Navneforandring 

5. April 1913. Ugift. 

S. R. tog Præliminæreksamen 1904 og var derefter Privatlærerinde 

1904—07 og Lærerinde ved Den Kellerske Aandssvageanstalts 

Skole 1907—09. Hun forberedte sig til Lærerindeeksamen og dimitteredes 

fra N. Zahles Seminarium 1911, hvorefter hun blev Lærerinde 

ved Aalborg højere Pigeskole 1911—13. 1914 knyttedes hun 

til Kbh.s Kommunes Værneskole, hvor hun virkede til 1936, de 

sidste seks Aar som Leder af Værneskolen paa Øresundsvej. Samtidig 

med sit Skolearbejde fortsatte hun sin Uddannelse. Hun 

dimitteredes privat til Studentereksamen 1917 og blev mag. art. 

i Psykologi 1925 efter Studieophold i London 1919—20 og i Hamburg 

1921—22. Kbh.s Skolevæsen knyttede 1936 S. R. til det skole-

Rifbjerg, Sofie. 503 

psykologiske Arbejde, som hun 1938 blev Leder af med Titel og 

Løn som Skoleinspektør. Hendes Opgave er at give Skoler og 

Forældre Raad med Hensyn til Behandling og Undervisning af 

Børn, som af den ene eller den anden Grund har eller volder 

Vanskeligheder i Skole eller Hjem. Hun har Tilsyn med Klasser, 

hvor saadanne Børn er under Observation, indtil de kan anbringes 

i en Skoleform, der passer for dem. S. R. tror paa det gode i Barnenaturen 

og mener, det oftest skyldes daarlige Omgivelser eller fejlagtig 

Behandling, naar et Barn arter sig uheldigt i Skolen. Hun 

har derfor været og er stadig Talsmand for mere Hensyntagen til 

det enkelte Barns Individualitet, saaledes som det er kommet til 

Orde i den Bevægelse, der sammenfattes under Benævnelsen Den 

frie Skole, som ikke maa forveksles med Friskolen, der ser hen til 

Kold og Grundtvig som sine Ophavsmænd. S. R. er Medredaktør 

af Den frie Skoles Blad og Formand for dens Bestyrelse. Hun er 

desuden Medlem af Bestyrelserne for Værneforeningen af 1915, 

for nordisk Værneskoleforbund og for Det danske Montessori-Selskab. 

Hun forestaar et Kursus for Børnehavelærerinder, stiftet 1928 og 

ledet efter Montessoris Principper. S. R. har udgivet »Psykologisk 

Iagttagelse af Børn« (1931, 3. Udg. 1939), »Udviklingshemmede 

Børn« (1935), »Dansk standardiseret Revision af Binet-Simons Intelligensprøver« 

(1930) (sammen med Marie Kirkelund) og — i 

»Psykologisk-pædagogisk Bibliotek«, III — »Unge Lovovertrædere« 

( J 937)> en Oversættelse og Bearbejdelse af Cyril Burt: »The 

young delinquent« (sammen med Helga Mollerup). 

Den danske Skole, 1939, S. 95—102. Chr. Buur. 

Rig, se Rike. 

Riis. Af Slægter med Navnet R. findes flere, af hvilke den mest 

kendte er en til nordsjællandske Købstæder knyttet Familie, hvis 

Stamfader Mads Nielsen (d. 1741) var svensk Postfører i Hillerød; 

af hans Børn skal nævnes svensk Post i Helsingør Niels Madsen R. 

(d. 1766) og svensk Post i Slangerup Johan Madsen R. (1703—65), 

hvis Søn Prokurator i Slangerup Niels Johansen R. (1733—87) 

var Fader til Charlotte Frederikke R. (1781—1829) — der i Ægteskab 

med Foged i Nordlandene Otto Sommer Monrad (1780— 

1863) var Moder til Biskop Ditlev Gothard Monrad (1811—87, 

s. d.) — og til Brygger og Brændevinsbrænder i Helsingør Ditlev 

Gothard R. (1778—1832), der var Bedstefader til nedenn. Filantrop, 

Forfatteren Jacob August R. (1849—1914). — Bolsmand i 

Risby, Klemensker Sogn, Peter Petersen var Fader til Bolsmand og

504 

Riis. 

Glarmester i Løgumkloster Andreas Petersen R. (ca. 1744—1819), 

hvis Sønner var nedenn. Missionær Andreas R. (1804—54) og 

Glarmester i Løgumkloster Peter R.; dennes Søn var Missionæren, 

Sognepræst i Rejsby Hans Nicolai R. (1822—90). — Skræddermester 

i Skanderborg Christen R. (1766—1820) fra Ris i Timring 

Sogn var Fader til Skomagermester i Kbh. Jens R. (1808— 

47), hvis Sønnesønner er Brødrene nedenn. Docent Hans Christian 

R. (1878—1938) og Civilingeniør Axel R. (f. 1881). 

Arne Sundbo: Frederikssunds og Købstaden Slangerups Historie, I, 1931, 

S. 336 f. - Stegtstavlesamlingen, 193,, S. 146 f. ^ ^ FgMtku 

Riis, Andreas, 1804—54, Missionær. F. 12. Jan. 1804 i Løgumkloster, 

d. 13. Jan. 1854 i Naksby ved Grimstad i Norge, begr. i 

Fjære. Forældre: Gaardejer og Glarmester Andreas Petersen R. 

(ca. 1744—1819, gift i° med Maren Petersdatter, 1728—91) og 

Anna Maria Philipsen (1765—1850). Gift i° Dec. 1836 paa Guldkysten 

med Anna Margrethe Wolter, f. 12. Marts 1815 i Faaborg, 

d. 5. Sept. 1845 P aa Tilbagerejsen til Europa, D. af Skomager 

Hans Jacob W. (ca. 1766—1827, gift i° med Margaretha Christophersdatter, 

ca. 1760—1804 (gift i° med Kromand Anders 

Hansen, ca. 1748—89), 2° med Maren Kirstine Haastrup, ca. 

1775—1811) og Johanne Jacobsen (ca. 1775—1820). 2° 8. Sept. 

1849 med Hilleborg Pharo, døbt 24. Febr. 1814 i Grimstad, d. 

28. Sept. 1900 i Frederikshald, D. af Købmand, Skibsreder, 

Konsul Christian Rosenberg P. (1767—1848, gift i° med Margrete 

Gjertsdatter Langfeldt, 1767—1800) og Sofie Amalie Smith 

(1778—1836). 

R. kom tidligt i Glarmesterlære; men hans Forældres Forbindelse 

med de vakte Kredse, særlig med Brødremenigheden i Christiansfeld, 

bevirkede, at han fik Interesse for Missionen. 1828 blev 

han optaget paa Missionsskolen i Basel og 1831 udsendt til den 

danske Koloni paa Guldkysten. Her var der 1828 blevet begyndt 

en Mission ved Missionærer, som blev uddannet i Basel, men udsendt 

fra Kbh. 1832 landede R. paa Guldkysten. Et Par Maaneder 

efter døde hans to Medarbejdere. R. virkede først som Præst 

og Lærer i Fortet Christiansborg; men 1835 foretog han det betydningsfulde 

Skridt at forlægge Missionen fra Kysten med det dræbende 

Klima og den fordærvede Befolkning til de sundere Egne 

inde i Landet. Midtpunktet for hans Arbejde blev Akropong, den 

vigtigste By i det skovrige Bjergland Akwapem. Herfra foretog han 

flere Rejser for at undersøge Mulighederne for en yderligere Udvidelse 

af Missionen. Omkring Nytaar 1840 tilbragte han et Par

Riis, Andreas. 505 

Uger i Kumasi, Hovedstaden i Ashanti. Her fik han et rystende 

Indtryk af den Grusomhed og Blodsudgydelse, som fandt Sted i 

dette barbariske Rige, og som — i hvert Tilfælde for Tiden — 

udelukkede enhver Mulighed for Mission. 1840—42 var R. hjemme 

i Europa paa et Rekreationsophold. Tilbagerejsen til Afrika lagde 

han om ad Vestindien, hvor han fik nogle kristne Negerfamilier 

fra Jamaica til at følge med til Akropong. Her skulde de grunde en 

Missionskoloni, der skulde vise, at Negre kunde leve et kristeligt 

Familieliv, uden Afgudsdyrkelse og Trolddomskunster, uden Polygami 

og Slaveri. Da R. efter tre Aars Fraværelse kom tilbage til 

Akropong (1843), maatte han begynde sit Missionsarbejde forfra. 

1844 fik han indviet en lille Kirke, men allerede 1845 var hans Helbred 

saa nedbrudt, at han maatte vende hjem. Selv om han ikke 

havde kunnet døbe en eneste Neger, har hans udholdende og selvfornægtende 

Arbejde været med til at berede Vejen for de store 

Resultater, som Basel-Missionen senere har vundet paa denne Missionsmark. 

Efter sin Tilbagekomst til Europa løste R. sin Forbindelse 

med Basel og bosatte sig ved Grimstad i Norge. I sine sidste 

Aar virkede han som Rejsepræst for Missionen. — Hans Brodersøn 

var Hans Nicolai Riis, f. 27. Jan. 1822 i Løgumkloster, d. 14. 

Juli 1890 i Rejsby. Han kom 1845 til Akropong som Missionær, 

men maatte 1850 vende tilbage til Europa paa Grund af Sygdom. 

1850—58 levede han i Basel, 1858—69 i Amerika. 1870 blev han 

Sognepræst i Rejsby i Nordslesvig. 1853 udgav han en Grammatik 

og Ordliste i Tschi-Sproget. 

Dansk Religions-Blad, 1828—33. Dansk Missions-Blad, I—XIII, 1834— 

46. Chr. Kaikar: Det danske Missionsselskabs Historie, 1871, S. 13—16. C. N. 

Lorenzen i Nordisk Missions-Tidsskrift, III, 1892, S. 289—340. Evangelisches 

Missions-Magazin, N. F., XLVIII, 1904, S. 1—8. W. Schlatter: Geschichte 

der Basler Mission, III, 1916, især S. 6f., ig—39, 41, 62. Kay Larsen: De 

Danske i Guinea, 1918. C. H. Friis: Andreas Riis, 1932. 

Lorenz Bergmann. 

Riis, Hans Christian, 1878—1938, Handelsskolepædagog, Erhvervsøkonom. 

F. 12. Juli 1878 i Kbh. (Jac), d. 8. Juni 1938 

sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Bogbindermester Niels Christian 

R. (1844—1925) og Emma Poulsen (1849—1910). Gift 29. Maj 

1908 i Kbh. (Helligg.) med Thora Caroline Marie Linow, f. 10. 

Febr. 1879 i Kbh. (Petri), D. af Restauratør Wilhelm L. (1846— 

1910) og Marie Charlotte Petersen (1850—1935). 

Efter Præliminæreksamen kom R. i Lære hos Firmaet Johs. 

Esmarch og blev senere ansat hos Oliemøller O. C. Olsen, i hvilket 

Firma han avancerede til Korrespondent. Han besøgte Køb-

506 Riis, H. Chr. 

mandsskolens Aftenskole og søgte videre Uddannelse i Sprog. 1907 

knyttedes han til Købmandsskolens Aftenskole som Lærer (Dansk, 

tysk og engelsk Handelskorrespondance, senere Bogføring). Hans 

Ansættelse paa Købmandsskolens Dagskole (1911) og Niels Brocks 

Handelsskole (1912) betød fuldstændig Overgang til Lærergerningen. 

Som Handelsskolepædagog ydede R. en stor Indsats som 

Lærebogsforfatter i ovennævnte Fag, dels alene, dels sammen med 

Kolleger. Overalt betød hans systematisk opbyggede Bøger et 

vældigt Fremskridt over for tidligere Tiders primitive Opgaveundervisning. 

I sin Lærergerning bevarede R. en til Pietet grænsende 

Respekt for Praksis, hvilket i hans Virksomhed som Lærebogsforfatter 

betød, at de pædagogiske Hensyn indordnedes under 

Hensynet til Praksis. Sin største Indsats for dansk Handelsundervisning 

og dermed for dansk Erhvervsliv ydede han dog paa Handelshøjskolen 

(Den handelsvidenskabelige Læreanstalt) allerede fra 

1918 — Aaret efter Starten, som Docent fra 1922. Han er den 

første egentlige Regnskabsteoretiker i Danmark. Det var tysk Regnskabslitteratur 

(Rehm, Schår, Gerstner, senere Schmalenbach), 

som blev grundlæggende for hans Opfattelse. I sine senere Aar 

blev han dog bestandig mere interesseret i den engelsk-amerikanske 

Litteratur, hvis Problemstilling laa hans praktiske Indstilling nærmere, 

og han beklagede, at han ikke oprindelig var kommet ind i 

Arbejdet ad denne Vej. Skønt R. var Autodidakt, lærte han sig 

dog at arbejde strengt metodisk og bevarede altid fast Grund under 

Fødderne i Modsætning til adskillige af sine tyske Forbilleders 

lærde Teoretiseren. Hans Hovedværker, »Statuslære« (1923) og 

»Omkostninger i Handels- og Industrivirksomheder« (1932), bærer 

Vidnesbyrd herom. De er de første videregaaende videnskabelige 

Fremstillinger af disse Emner her hjemme. R. var en fortræffelig 

Lærer. Hans Forelæsninger var yderst levende og inciterende og 

samlede talrige studerende om hans Lærestol. I sine Studiekredse 

gav han mange Impulser til Forbedring af praktisk Regnskabsvæsen, 

og han vedligeholdt derigennem en vis Forbindelse med det 

praktiske Liv, som han ellers maatte savne. Til Videreførelse af 

Arbejdet i Studiekredsene grundlagde han 1920 Handelsvidenskabelig 

Studieklub, om hvilken hans gamle Elever sluttede talrigt op, 

og hvis Tidsskrift har bragt mange værdifulde Bidrag. R.s kommercielle 

Etik var enkel, men fast. Den bestod i et bestandigt gentaget 

Krav om en yderst nøgtern Vurdering af Aktiver og om 

Erkendelsen af det farlige i at undervurdere Passiver. 

Handelsvidenskabeligt Tidsskr., II, 1938—39, S. 67—80 (med Bibliografi). 

Jens Vibæk.

Riis, Jacob A. 507 

Riis, Jacob August, 1849—1914, Forfatter, Journalist og Filantrop. 

F. 3. Maj 1849 i Ribe, d. 26. Maj 1914 i Barrie, Massachusetts, 

U.S.A., begr. sst. Forældre: Overlærer Niels Edvard R. 

(1817—94) og Caroline Bendtine Lundholm (1823—1903). Gift 

i° 5. Marts 1876 i Ribe med Elisabeth Dorothea Nielsen, f. 6. Juni 

1852 i Herning, d. 18. Maj 1905 i Ipswich, Massachusetts, D. af 

Prokurator Niels Christian N. (1817—senest 67) og Elisabeth 

Titusine Beissenhertz (1825—senest 67) og Plejedatter af Fabrikejer 

i Ribe Balthazar Giørtz (1827—91) og Clara Franciska Beissenhertz 

(1832—1920). 2° 29. Juli 1907 i Ipswich med Mary A. 

Phillipps, f. ca. 1874. 

R. gik i Ribe Katedralskole, uddannedes som Tømrer og rejste 

til Amerika 1870. Som mange andre Udvandrere maatte han 

ved Siden af at arbejde paa sin Profession prøve lidt af hvert: 

Mine-, Skov- og Mølleriarbejder, »tramp« o.s.v. Efter seks Aars 

Forløb var han i Stand til at tage Billet til Danmark for at holde 

Bryllup. Efter Tilbagekomsten til Amerika kom R., som under 

sit hidtidige Ophold havde faaet Indblik i Livet i New Yorks 

Fattigkvarterer, ind i et journalistisk Arbejde som Politireporter, 

hvorved han fik Lejlighed til at henlede Offentlighedens Opmærksomhed 

paa det store Bysamfunds Skyggesider. Han arbejdede 

først ved »New York Tribune«, senere ved »Evening Sun«. I lange 

Artikelserier belyste han de usle, menneskeligt uværdige Forhold, 

store Dele af New Yorks fattige levede under. Han dokumenterede 

sin Fremstilling med Fotografier og opnaaede — ogsaa gennem 

Foredrag — at skabe en Opinion, som muliggjorde gennemgribende 

Forbedringer i New Yorks Fattigdistrikter: Fuldstændig Rydning 

af skumle Kvarterer, Anlæg af Parker, Legepladser for Børn 

m. m. Han fandt en Forbundsfælle i New Yorks daværende Politipræfekt, 

Theodore Roosevelt, De Forenede Staters senere Præsident; 

han fulgte R. paa hans Ekspeditioner gennem Fattigkvartererne, 

støttede ham i Bekæmpelse af de frygtelige Tilstande, og 

de sluttede Venskab for Livet. Roosevelt kaldte ham senere i en 

officiel Skrivelse som Guvernør for Staten New York for »New Yorks 

nyttigste Borger«. R. udgav en Række Bøger — for en stor Del 

Samlinger af Avisartikler — om sociale Reformer, »How the other 

Half lives« (1890), »The Children of the Poor« (1893), »The Battle 

with the Slum« (1902). Desuden har han udgivet en smuk Selvbiografi, 

»The Making of an American« (1901, oversat til Dansk 

1912: »Hvordan jeg blev Amerikaner«), en Biografi af Roosevelt, 

»Theodore Roosevelt, the Man and the Citizen« (1904), en Bog om 

Ribe, »The Old Town« (1909) og »Hero Tales of the Far North« (191 o).

508 Riis, Jacob A. 

— Et varigt Mindesmærke for R.s filantropiske Gerning er Jacob A. 

R. Settlement House i New York, som oprettedes 1901 til Fordel 

for hjemløse. Hans Navn er ligeledes knyttet til Jacob A. R. 

Parken i Chicago. — Kort efter R.s Død oprettedes Jacob A. R. 

Ligaen, som under Verdenskrigen fik stor Betydning for de danskfødtes 

Stilling i Amerika. R.s Indsats som Filantrop og Børneven 

rakte videre end til New York; de Reformer, han fik gennemført, 

blev forbilledlige for tilsvarende Foranstaltninger i andre amerikanske 

Storbyer, og det tør fastslaas, at ingen Dansk har øvet større 

Indflydelse paa amerikansk Samfundsliv end R. — R. 1900. — 

Maleri af Einar Mundt i Jacob A. R. Parkens Community House. 

Bronzerelief af A. Bundgaard paa Bautasten sst. Mindetavle paa 

Fødehuset i Ribe 1915. 

Ovenn. Erindringer. Lincoln Steffens: Jacob A. Riis [1903]. Louise Ware: 

Jacob A. Riis, 1938, med Bibliografi. A K h 

Riis (Ries), Jørgen, 1717—49, Forfatter. Døbt 8. Dec. 1717 i 

Helsingør, d. 2. Okt. 1749 i Kbh. (Frue), begr. sst. (Frue Kgd.). 

Forældre: Skibsskriver paa Vagtskibet ved Helsingør, senere Byfoged 

i Nysted Peter R. (d. 1726) og Anna Cathrine Normann 

(d. 1733). Ugift. 

J. R., der var opvokset i smaa Kaar, blev Student 1736 fra Nykøbing 

F., hvor han 1737 ansattes som Hører, tog 1738 Bakkalaurgraden 

og 1741 teologisk Eksamen. Da Pladsen som øverste Hører 

blev ledig, og Rektors Stifsøn blev foretrukket for J. R., forlod han 

Skolen og søgte ivrigt Præstekald, men da hans Forhaabninger 

glippede, kastede han sig over Journalistikken og vakte ved Udgivelse 

af moraliserende Ugeblade efter engelsk og tysk Mønster et 

voldsomt Røre. Fra Maj 1744 til Maj 1745 udkom hans Hovedværk: 

»Den Danske Spectator samt Sande- og Gransknings-Mand«, som 

ved Siden af almindelig Satiriseren over Sæder og Skikke, Laster 

og Daarskaber med en næsten brutal Styrke rettede Angreb imod 

enkelte Stænder og bestaaende Forhold, medens hans poetiske Ugeblad 

»Den danske Anti-Spectator eller Een for Alle imod den Danske 

Sande-Mand« (Juli 1744—Marts 1745) under Skin af at polemisere 

imod »Spectator« med bidende Vid slagfærdig gjorde Front imod 

Modstanderne. »Spectator« er et tidligt Indlæg for Aarhundredets 

frisindede og humane Reformbestræbelser, der som Maal sætter 

det lyksalige Seculum, hvor Dyden triumferer. J. R. bekæmper 

Fordomme og forudfattede Meninger, ironiserer over, at Adelskab 

og Ærestitler sættes over sand Fortjeneste, medens al Ære og Højagtelse 

burde grunde sig paa virkelige Fuldkommenheder, kritiserer

Riis, Jørgen. 509 

Bondens Stavnsbaand, Infamien ved uægte Fødsel, Skoledannelsen, 

der skaber Pedanter, Dommernes Uvidenhed og Bestikkelighed og 

andre Administrationens Brøst; med en vis Forkærlighed hudflettes 

i Skildringer, der røber Studier efter Naturen, Præsternes Skrøbeligheder. 

Medens Holberg med overlegent Lune revser sin Samtid, 

er det hos J. R. den levende Indignation over Uretfærdigheden i 

de bestaaende Tilstande, Overklassens Magtmisbrug mod de fattige 

og svage, som har Overtaget; i en Dæmring lader han endog skimte 

Tanken om Menneskenes Lighed og Broderskab. Man maa søge 

langt frem i dansk Journalistik for at finde Magen. Og dog giver 

»Spectator« næppe et fuldt Billede af ham selv, thi han har haft 

en haard Kamp at bestaa med Censuren, der nødte ham til, som 

han siger, at skille sine Blade ved deres Saft og Kraft for at komme 

til Slutningen af Aaret. »Spectator«en affødte en livlig Polemik 

med Eilschov, Lundhoff, Clitau o. fl.; Holberg omtaler den meget 

overlegent. Medens man endnu gættede paa Holberg som Forfatter, 

blev den gunstigt modtaget af Publikum, men da det kom 

ud, at Forfatteren var en ung Student, slog Velvillien over i sin 

Modsætning. 

J. R.s følgende Skrifter er populære Blade uden satirisk Tendens. 

Maanedsskriftet »Exegetiske Betænkninger over vigtige og vanskelige 

Steder i det Nye Testamente« (Marts—Maj' 1745) skal, skønt 

det udkomne synes ortodokst uangribeligt, være standset af Censuren; 

Ugebladet »Den politiske Tilskuer« (Sept.—Nov. 1745) faldt 

for Clitaus Kritik. Sagtens træt af disse frugtesløse Kampe blev 

J. R. Fuldmægtig hos Byfogeden i Kbh. 1748 tog han j'uridisk 

Eksamen og beskikkedes s. A. til Højesteretsadvokat. I Komedien 

»Den ædelmodige Dame« (1748), som blev opført paa v. Qyotens 

Teater i St. Kongensgade, forsøgte han sig som Dramatiker i Holbergs 

Stil. Han døde pludselig Dagen før han skulde have haft 

Bryllup med Jomfru Marie Liungsaa. 

N. M. Petersen: Bidrag til den dsk. Lit.s Hist., IV, 1858, S. 471 ff. 

P. M. Stolpe: Dagspressen i Danmark, IV, 1882, S. 1756°. Vilh. Andersen: 

Tider og Typer, I, 2, 1909, S. 176 ff. 

P. Stolpe (Paul Læssøe Muller*). 

Riis Carstensen, Andreas Christian, 1844—1906, Maler. F. 9. 

Nov. 1844 i Sennels ved Thisted, d. 5. Maj 1906 i Helsingør, begr. 

sst. Forældre: Sognepræst Jørgen Frederik C. (1805—56) og Theodora 

Cathrine Holm (1812—77). Gift 9. Sept. 1890 paa Frbg. 

(Classen) med Ida Lucie Catharina Muller, f. 28. Maj' 1865 paa 

Flensborggaard ved Glumsø, D. af Proprietær Peter Frederik M.

5io 

Riis Carstensen, A. 

(1819—1905) og Agnes Dorthea Hedde (1824—1909, gift i° 1845 

med Grosserer Johan Jacob Rink, 1815—49). 

Der var Udlængsel i R. C. Ikke seksten Aar gammel forlod han 

Haderslev Latinskole for at gaa til Søs og førtes langt omkring. 

Under et Ophold i Quebec i Canada gav han sig til at tegne, 

vendte saa hjem 1863 og deltog i Krigen om Bord paa Fregatten 

»Tordenskjold«. Anbefalet af Heinrich Hansen lærte han Marinemaleri 

hos C. Dahl og forberedtes paa Det tekniske Institut til 

Kunstakademiet, søgte dettes Skoler Okt. 1864 til Foraaret 1868. 

S. A. debuterede han paa Charlottenborg med tre Mariner fra 

Øresund og Kullen, vakte Opmærksomhed, men gik kort efter atter 

til Søs og kom til New York. 1870 tog han hjem og meldte sig ved 

Marinen under den forbigaaende Krigsfare, rejste tilbage til Amerika, 

besøgte bl. a. Dansk Vestindien, hvorfra han har malet adskillige 

Billeder, og var borte til 1874. Næste Foraar drog han til 

Portugal, Spanien og Marokko, boede en Tid i Paris 1875—76 som 

Elev hos Gérome og kom hjem Sommeren 1877. 1879—80 gjorde 

han i egen Sejlbaad et fjorten Maaneders Togt langs Europas 

Vestkyst til Middelhavet helt ind til Ægypten og Syrien. To Gange, 

Somrene 1884 og 1888, deltog han i Ekspeditioner til Grønland, 

hvorfra han medbragte mange Studier og Billeder, og hvorom 

han skrev »Two Summers in Greenland« (1890). Flere andre 

Rejser gik bl. a. til Ægypten, som han besøgte i alt fem Gange. — 

R. C. udstillede paa Charlottenborg 1868, 1875 °S derefter ret 

regelmæssigt 1878—96, solgte for øvrigt mange Arbejder under 

sine Rejser, bl. a. i England. Han fik Neuhausens Præmie 1879 

for »Ved Solopgang i Kattegat«. Til Ny Carlsberg Glyptotek 

malede han 1893 en Række Billeder fra Ægypten paa Bestilling 

af Brygger Carl Jacobsen. 1897 udgav han »Over viden Strand. 

Livs- og Rejseskildringer«. Billeder af R. C. findes paa Fr.borg 

(»Briggen »Lougen«s Kamp mod to engelske Fregatter i Vestindien 

1806«) og i Aalborg Museum. — Tegning 1867 (Fr.borg) og af P. S. 

Krøyer 1881 i Familieeje. Gravsten tegnet af Stephan Sinding. 

J. Vahl: Slægtebog over Afkommet af Anders Sørensen Vedel, 1896, S. 140. 

111. Tid. 27. Maj 1906 og 26. Maj 1907. Sigurd Schultz. 

Riis-Hansen, Kristen, 1876—1937, Nationaløkonom og Embedsmand. 

F. 26. Sept. 1876 i Lødderup paa Mors, d. 8. Sept. 1937 

paa Frbg., Urne i Frbg. gi. Kgd.s Urnehal. Forældre: Gaardejer 

Jens Kristian (Kresten) Hansen (1849—1927) og Pouline Nørgaard 

(1848—1909). Navneforandring 24. Marts 1905. Gift 12. Juli 1905 

i Kbh. (b. v.) med Emma Louise Oline Rasmussen, f. 17. April 1880

Riis-Hansen, K. 511 

i Helsingør, D. af Sergent, senere Krigsassessor Jens Peter R. (1838 

—1907) og Cecilie Christine Herteline Thygesen (1844—1928). 

R.-H. stammer fra en gammel Bondeslægt paa Mors. Hjemmet 

var stærkt grundtvigsk og venstre-politisk præget, Faderen en usædvanlig 

kundskabsrig og begavet Bonde. R.-H. modtog den første 

Skoleundervisning hjemme og tog senere Præliminæreksamen i Nykøbing 

M. (1893). Lyst til at fortsætte Læsningen havde han, og 

han læste ogsaa Latin hos Pastor Vilh. Hansen i Nykøbing, men 

det var dog først efter at have tilbragt et Par Aar ved Landbruget, 

at han fortsatte paa Kursus i Kbh. Han blev Student 1899, privat 

dimitteret, og cand. mag. i Statsvidenskab 1903 med et af de 

fineste Eksamensresultater, som er opnaaet. S. A. ansattes han 

som Assistent i Statens statistiske Bureau (senere Det statistiske 

Departement), men havde allerede dengang begyndt at 

manuducere. Han droges i de første Kandidataar ifølge naturlige 

Anlæg mod den videnskabelige Løbebane og var i en 

halv Snes Aar en søgt Manuduktør, ligesom han 1906—14 

var Docent i Samfundsøkonomi ved Niels Brocks Handelsskole, 

og 1908—19 ved Landbohøjskolen. Den Klarhed og økonomiske 

Indsigt, som prægede hans Undervisning, kendetegnede ogsaa den 

ikke ringe litterære Produktion, han udfoldede i Aarenes Løb. 

Det gælder ikke mindst »Samfundsøkonomien i Grundtræk«, som 

han udgav 1911 (4. Udg. 1931), og som — foruden ved Landbohøjskolen 

og Niels Brocks Handelsskole — i en Del Aar blev stærkt 

brugt ved Universitetet som Begynderbog ved det statsvidenskabelige 

Studium og af de juridiske og historiske studerende. R.-H. redigerede 

4. og 5. Udg. af »Hages Haandbog i Handelsvidenskab« 

(1918 og 1926), hvori han selv skrev Indledningsafsnittet, Nationaløkonomiens 

Grundtræk, og var økonomisk Medarbejder ved »Salmonsens 

Konversationsleksikon«. I »Nationaløkonomisk Tidsskrift« 

og andre Fagtidsskrifter har han behandlet Samtidens økonomiske 

Problemer, i de yngre Aar særlig Spørgsmaal vedrørende Landbruget 

og Beskatningen af fast Ejendom, i sine senere Aar (omkring 

1924) om Penge- og Valutapolitik, hvor hans Indlæg dog mere 

var Forsvar for en bestemt Opfattelse end en strengt videnskabelig 

Behandling. 

Trods utvivlsomme videnskabelige og pædagogiske Anlæg 

blev det dog det praktiske Arbejde med sociale og økonomiske 

Spørgsmaal, som i Aarenes Løb tog R.-H. fangen. Hans Løbebane 

begyndte som nævnt i Statens statistiske Bureau, hvor han 

blev Fuldmægtig 191 o; 1913 blev han Kontorchef i et til ham nyoprettet 

Embede i Det statistiske Departement. Han havde vist

512 

Riis-Hansen, K. 

sig som en dygtig Statistiker, men forlod n. A. Departementet, idet 

det overdroges ham at lede Forarbejderne til en Toldlovsrevision. 

R.-H. præsterede her et overordentlig dygtigt Arbejde, hvorigennem 

der — paa Basis af et efter hans Plan indsamlet og bearbejdet 

Materiale — skabtes en saa omfattende og til Bunds gaaende Klarlæggelse 

af den danske Industris Toldbeskyttelse, som man ikke ved 

nogen tidligere Toldlovrevision har haft. Desværre medførte Verdenskrigen 

og dens Forstyrrelser, at Arbejdet kun delvis blev brugt. 

Inden Arbejdets Afslutning udnævntes R.-H. til Chef for Toldrevisionsdepartementet 

(fra i. Febr. 1917), fra hvilken Stilling han 

1. Febr. 1921 overgik til en Direktørpost i Landmandsbanken. 

I Aarene 1914—21 erhvervede R.-H. sig en Plads i allerførste 

Række inden for Centraladministrationen og i den offentlige Bevidsthed. 

Samtidig med sine Skattelovsarbejder udførte han et 

stort Arbejde paa flere andre økonomisk-politiske Omraader. Han 

var saaledes Medlem af en Række Kommissioner (bl. a. Landbokommissionen 

af 1911, Tobaksmonopolkommissionen af 1917 og 

Traktatkommissionen). Nævnes maa særlig Landbokommissionen, 

hvor han i nært Samarbejde med Kommissionens Formand, Professor 

Falbe-Hansen, og Folketingsmand Pinholt paa afgørende 

Punkter prægede Arbejdet, der omfattede de vigtige Spørgsmaal, 

som fandt deres Løsning i Landbolovene af 4. Okt. 1919 (bl. a. 

om Lens og Stamhuses Overgang til fri Eje og om Formen for 

Brug af Jord i offentlig Eje). I Betænkningen, der hovedsagelig er 

skrevet af R.-H., rejstes ogsaa de vigtige Spørgsmaal om Grundforbedringslaan, 

om Sondring mellem Landbrugets Driftskredit og 

Anlægskredit m. m. Ogsaa hans Formandskab i den overordentlige 

Kommission af 1914 (fra 1919 til dens Ophør 1921) maa fremhæves. 

1912—20 udførte han et stærkt paaskønnet Arbejde som Stedfortræder 

for Forligsmanden og blev selv Forligsmand en kort, 

men vanskelig Periode 1920. Han var naturligt blandt de Embedsmænd, 

der indtraadte i Forretningsministeriet M. P. Friis April 

1920 (som Trafikminister). 

R.-H. var paa dette Tidspunkt af sit Liv i Midten af 40'erne, 

hans Karriere kan uden Overdrivelse kaldes sjælden. Han havde 

udrettet meget og naaet de øverste Stillinger, og han nød uskrømtet 

Beundring og Respekt i vide Kredse. Denne Position var fortjent. 

Han havde ved Siden af sin økonomiske Viden og sociale Indsigt 

rige administrative Evner. Han kunde i et Glimt overse en Sags 

og en Situations Muligheder, finde dens Kerne og gøre sit Standpunkt 

op. Han var klar og koncis i sine Spørgsmaal og Svar til 

Medarbejdere, og trods et noget skrøbeligt Helbred præsterede han

Riis-Hansen, K. 513 

selv et overordentligt stort Arbejde. Og til disse Egenskaber føjede 

han en ubøjelig Villie til at føre en Sag til Ende. 

Det siger sig selv, at der fra forskellige Sider — ogsaa fra politisk 

Hold — ved adskillige Lejligheder havde været Bud efter R.-H. 

Han havde dog hidtil holdt sig paa Embedsmandens Bane. Da 

fik han 1921 et Tilbud om en Direktørpost i Landmandsbanken; 

han havde kort i Forvejen arbejdet sammen med Direktør Gliickstadt 

angaaende en fra Folkeforbundet overdraget Opgave med 

Hensyn til Østrigs Finanser. Banken trængte paa dette Tidspunkt 

til R.-H.s Arbejdskraft og ikke mindre til hans offentlige Position. 

R.-H. følte sig tiltrukket af Stillingens Magt og Opgavens Størrelse 

— troede sig ogsaa i Stand til at løse den. Paa dette for ham 

selv og hans Livsbane afgørende Punkt skønnede han imidlertid 

forkert. Han gik straks i Gang med en Undersøgelse af Bankens 

største og for dens Eksistens afgørende Engagement, Transatlantisk 

Kompagni. Men inden hans Arbejde paa dette og andre Punkter 

kunde sætte Frugt, maatte han, et halvt Aar efter sin Tiltrædelse, 

medunderskrive det Regnskab, der senere blev kendt for urigtigt. 

Han blev ved Højesterets Dom af 29. Sept. 1923 — sammen med 

de andre dalevende Direktører — kendt skyldig i Overtrædelse af 

Aktieselskabsloven og idømt en Bøde paa 4000 Kr. Højesteret 

ansaa det for utvivlsomt, at han havde været klar over, at Regnskabet 

for de af ham kendte Omraader var urigtigt. Dette benægtede 

han, baade dengang og senere. Det følger af Sagens Natur, 

saavel at han ikke havde noget Ansvar for de Begivenheder, som 

medførte Bankens Fald, som at hans Direktørtid var saa kort, at 

han alene af den Grund ikke kunde hindre Katastrofen. Skønt 

dette ogsaa var Samtidens Opfattelse, følte han dog Dommen som 

en Uret, som han aldrig naaede at forsone sig med. 

Udadtil optog han med sin gamle Arbejdskraft og Villiestyrke 

Kampen for at naa fremad igen. Han modtog paa ny en lang 

Række offentlige Hverv (Statens Tilsynsførende med Sukkerordningen 

fra 1932, Medlemskab i forskellige Kommissioner bl. a. 

vedrørende Landets Valutapolitik), han blev Medlem af Bestyrelsen 

for »Berlingske Tidende« og Formand for Akts. Vølund 

(1934—37)- 

Skæbnen vilde det saa, at han paa eet Punkt i dette svære 

Afsnit af sit Liv kom til at yde noget af det bedste, han fik udrettet, 

nemlig som Forligsmand (1928 og som Formand for Forligsinstitutionen 

1930—34). Hans Evne til at bedømme en Situation og 

dens Mennesker kom endnu en Gang til fuld Udfoldelse. Han fik 

aldrig et Mæglingsforslag forkastet. Det faldt ham sikkert lettest 


514 Riis-Hansen, K. 

at forstaa Arbejderen, han jævnede sig bedst med den Side. Men 

hans Indsigt og virkelige Forligsmandsevner gjorde, at baade Arbejdere 

og Arbejdsgivere bøjede sig efter ham. Der er ingen Tvivl 

om, at en stor Del af Forligsinstitutionens Betydning fra dens Oprettelse 

191 o til Slutningen af 30'erne skyldes R.-H. Det gælder baade 

hans Arbejde i Perioden indtil 1920 og i Tiden omkring 1930. 

Paa dette Omraade vil hans Gerning huskes længst. Han var 

deri — som i det meste af sit Arbejde litterært som praktisk — en 

Overgangsskikkelse mellem det Demokrati, som han havde medbragt 

fra sit Hjem og sin Oprindelse, og som han aldrig glemte, 

og det Statsmagtsvælde, som Efterkrigstiden dannede Indledningen 

til. 

Personligt afholdt var R.-H. kun af de faa, der kom ham paa 

nærmere Hold. Hans kritiske, skarpe Væsen og hans udprægede 

Selvtillid maatte virke saaledes, men han ønskede det næppe anderledes 

selv. Den Frihed, han undte sig, brugte han til en omfattende 

Læsning (ikke mindst om Filosofi og Kunst) og til Rejser. Han 

erhvervede sig i Aarenes Løb en — selv blandt Akademikere 

— usædvanlig Almendannelse. Men han manglede i sit Væsen 

den Ydmyghed og Bøjelighed over for Livet, som gør det lettere 

at forstaa og forsone sig med Modgangen. Han forvandt derfor 

aldrig — hverken sjæleligt eller legemligt — det Knæk, som Landmandsbanksagen 

bibragte ham, selv om han udadtil havde Villiekraft 

til et omfattende Arbejde og til at løse Opgaverne med sin 

gamle Dygtighed. 

R. 1914. F.M.G. 1920. DM. 1921. K. 1 1931. — Maleri af 

Holger Wind 1935. Tuschtegning af Carl Jensen (Fr.borg). 

Politiken 27. Febr. 1920, 12. Okt. 1922, 2. Febr. 1923 og 9. Sept. 1937. 

Børsen 8. Sept. 1921 og 9. Sept. 1937. Berl. Tid. 29. Juni 1923, 26. Sept. 1936, 

8. og 9. Sept. 1937. Bankkommissionens Beretning 1924. C. N. Hauge: Erindringer, 

1937, S. 216—21. P. Filtenborg: Slægtsbog for Sognedegn Sejer 

Olesen Leth, 1938, S. 94. j e n s Tojtegaard. 

Riis-Knudsen (ved Daaben Riis Knudsen), Christen, 1863—1932, 

Dramaturg, Teaterdirektør. F. 22. Juni 1863 paa Movtrup, Blidstrup 

Sogn paa Mors, d. 13. April 1932 paa Frbg., begr. sst. 

Broder til Johan Knudsen (s. d.). Adopteret af Stiffaderen, Etatsraad 

Poul Knudsen. Gift 26. Juli 1889 paa Frbg. med Skuespillerindejulie 

Kirstine Bredstrup, f. 13. April 1863 i Randers, d. 27. 

Maj 1914 i Kbh., D. af Prokurator, senere Etatsraad Andreas B. 

(1816—1908) og Marie Elisabeth Dichmann (1818—85). Ægteskabet 

opløst. 

R.-K. blev 1882 Student fra v. Westens Institut, tog 1884 Filo-

Riis-Knudsen, C. 515 

sofikum og studerede dansk og fremmed Dramaturgi uden at tage 

Embedseksamen. Under et længere Ophold i Wien styrkede Burgteatrets 

Forestillinger hans Interesse for tysk klassisk Drama, Værker 

af Goethe, Schiller, Lessing og Grillparzer, som han i sjælden Grad 

var fortrolig med. R.-K. fulgte ikke Strømmen, men udgav 1886 

et lille Stridsskrift »Højrepressens literære Kritik, belyst af en Højremand«, 

hvori han angreb den konservative Presses Koketteren med 

Brandesianismen. Mod denne Bevægelse var ogsaa hans Tidsskrift 

»Literatur og Kritik« (I-IV, 1889-90) rettet. Det var et frikonservativt 

Modstykke til »Tilskueren«, et Organ for Læsere, der var blevet 

»vamle ved Partierne«. Fire Bind udkom med adskillige læseværdige 

Artikler, men den økonomisk uafhængige R.-K. lod Tidsskriftet gaa 

ind, da Meiningernes Gæstespil 1889 havde betydet en scenisk Indvielse 

for ham og givet ham Mod til at overtage Dagmarteatret. 

Samtidig ophævede Teaterloven af 14. April s. A. til Dels Det kgl. 

Teaters Enevælde over al virkelig dramatisk Litteratur, hvorved 

det ogsaa i praktisk Forstand blev ham muligt at gøre Meiningerne 

til Forbillede for sin Scene. Ledelsen bestod først af et Triumvirat, 

hvis øvrige Medlemmer var Karl Mantzius og Julius Lehmann, 

men dette varede kun ganske kort, og allerede fra Okt. 1889 blev 

R.-K. Enedirektør. Som Modsætning til det lette Repertoire, helst 

af fransk Oprindelse, som da dyrkedes paa Det kgl. Teater, var 

det hans Maal at skaffe de store klassiske og romantiske Dramer 

Indgang i Folkets Bevidsthed, og til at realisere denne Plan 

besad han baade de fornødne Midler og den hellige Ild. Efter 

hans Mening var »det bedre at se et godt Stykke mindre godt udført 

end at se et slet Stykke udmærket spillet«. Denne Devise var 

ikke ufarlig for Skuespilkunsten paa Dagmarteatret, og den røbede 

et Modsætningsforhold mellem Værkernes aandelige Værdi og den 

Udførelse, hans unge Trup formaaede at give dem. Men den 

karakteriserede Dramaturgen i R.-K., Elskeren af den klassiske 

Verdenslitteratur, der hverken var Forretningsmand (han undlod 

at købe Dagmaretablissementet af Landmandsbanken for ca. en 

Trediedel af de 1 800 000 Kr., Bygningen solgtes for ved Nedrivningen 

1937) eller Sceneinstruktør, og som satte romantisk Skuespilkunst 

langt over den realistiske. Han aabnede med H. Drachmanns 

af Det kgl. Teater kasserede Skuespil »Esther«, fremdrog 

Værker af Oehlenschlåger og Hauch, vovede sig i Lag med Shakespeares 

»Othello« og fik sin første Succes paa Daudets Skuespil 

»Kampen for Tilværelsen«. Han kaldte Tysklands unge Heltefremstiller 

Joseph Kainz hertil og og lod ham gløde blandt danske 

Kolleger i »Røverne« og »Clavigo«. Han dyrkede ikke alene Plautus, 

33*

5i6 

Riis-Knudsen, C. 

Calderon, Shakespeare, Schiller, Lessing og Hebbel, men indførte 

det dengang unge Tysklands største Dramatiker Gerhard Hauptmann 

(»Lille Hanne«, »Professor Crampton«, »Væverne«), hvis Værker 

Det kgl. Teater altid har ladet ligge. Han aabnede sin Scene 

for Russeren Turgenjev og Spanieren Echegaray og gav Sophus 

Neumann Lejlighed til at skabe sin Argan i »Den indbildt Syge«, 

en af de ypperste Skikkelser i Privatteatrenes Historie, og han indtog 

en forstaaende Holdning over for yngre danske Dramatikere, 

hvorved Amalie Skram fik »Agnete« opført og Karl Gjellerup »Wuthhorn«. 

P. A. Rosenberg, der ogsaa assisterede som Sceneinstruktør, 

og Edgard Høyer brød igennem, Sven Lange, Gustav Wied 

og Helge Rode tog de første vanskelige Skridt, og Emma Gad fik 

sin største Succes med »Et Sølvbryllup«, som Det kgl. Teater havde 

afvist. Men glat gik det ikke, og megen Kritik var R.-K.s Bestræbelser 

Genstand for. Hans Person var nem at karikere, og hans 

Aandsform dannede en afgjort Modsætning til Døgnets, der i Pressen 

repræsenteredes af Peter Nansen. Det var navnlig R.-K.s 

Begejstring for Rustninger, man smilede ad, skønt de for ham kun 

var et af de mange Hjælpemidler, han gav sit Teater. Alt maatte 

gøres fra nyt af. Det gjaldt om at fjerne Begrebet Sekondteater og 

at paaføre Statsscenen en ansporende Konkurrence. Begge Maal 

naaedes. De unge Skuespillere, han startede med, blev efterhaanden 

Navne, ikke mindst under Bjørn Bjørnsons Instruktion (1894 

—96), og flere af dem prægede dansk Skuespilkunst længe efter 

R.-K.s Tid: Emmanuel Larsen, Jacques Wiehe, Nicolai Neiiendam, 

August Liebman, Robert Schyberg, Mathilde Nielsen, Anna 

Larssen, Jonna Collin og Augusta Blad, hvis Evne R.-K. i særlig 

Grad paaskønnede. Han stræbte efter Sammenspil, Helhedens harmoniske 

Virkninger, men først og fremmest var selve Værket Hovedsagen 

for ham og Skuespillerne kun Digtningens Tjenere. I denne 

Belysning maa hans Interesse for en fysisk Kraft som Martinius 

Nielsen ses. Men efterhaanden udtømtes R.-K.s Formue, ca. en 

halv Mill. Kr., og han maatte i Sæsonerne 1894—96 have Hjælp 

af sin Broder, Godsejer Johan Knudsen, men oplevede dog, at 

Teatret i økonomisk Henseende efterhaanden rykkede op mod 

Balancens Maal. Hertil bidrog ikke mindst Opførelsen af »Vasantasena« 

(1894) og »Ungdomsleg« (1896). 1897 optog han i Ledelsen 

sin Protegé Martinius Nielsen, der fortsatte i det givne Spor og 

høstede Gavn af, at Jordbunden nu var gødet, men snart trængte 

R.-K. til Side, hvorved han mistede al personlig Indflydelse paa 

Ledelsen; dog vedblev han til Juni 1905 at være nominel Direktør. 

1914 udnævntes han til Medlem af Statens Filmscensur.

Riis-Knudsen, C. 517 

R.-K. ofrede sin Scene alt, hvad han ejede, for at tjene sin 

uselviske Idé. Han gav den daværende Ungdom Lejlighed til at 

erhverve et scenisk Kendskab til Litteraturens Storværker, som 

senere Generationer har maattet savne. Hans Periode var en Vaartid 

for dramatiske Talenter, der under hans Auspicier fik store 

Opgaver og dermed Chancen for Fremgang. Den letkøbte Kritik, 

hans idealistisk anlagte Personlighed var udsat for, er glemt, og 

tilbage staar Mindet om en højtstræbende Kunstelsker, en noget 

naiv, men varmtfølende Mand, der paa enestaaende Vis indskrev 

sit Navn i dansk Teaterhistorie. — Efterladte Papirer i Teatermuseet. 

— Tit. Professor 1892. — R. 1908. — Bronzebuste af 

Erhard 1934 (Teatermuseet). Maleri af Krogh-Jensen (Privateje). 

Træsnit 1891 efter Fotografi. 

Erindringer i Dannebrog 3.—4. Okt. 1892. Helmer Lind i 111. Tid. 8. Marts 

1908. Studenterne fra 1882, 1907, S. 127. Emmanuel Larsen: Resultater, Tilskueren 

1914, II, S. 434—38. Bjørn Bjørnson: Det gamle teater, 1937, S. 304 ff. 

Fr. Schyberg: Dansk Teaterkritik, 1937. Albr. Schmidt i Berl. Tid. 28. Maj 

1937. Samme: I Liv og Kunst, ,937. Robert Neiiendam. 

RHs-Magnussen, Frits Adolf Marinus, f. 1883, Komponist. F. 

26. Juni 1883 i Kbh. (Johs.). Forældre: Drejermester, senere 

Møbelfabrikant Hendrik Sophus Magnussen (f. 1851) og Engeline 

Marie Christine Riis (1852—1940). Navneforandring 18. Maj 

1904. Gift 9. Dec. 1920 i Kbh. (Matth.) med Sofie Amalie Bense, 

f. 7. Aug. 1890 i Kbh. (Matth.), D. af Tømrer, senere Sten- og 

Billedhuggermester Bernhardt Gabriel B. (1860—1924) og Helene 

Rasmussen (f. 1863). 

Da R.-M. 1899 forlod Slomanns Skole med 4. Klasses Hovedeksamen, 

blev han sat i Boghandlerlære, men forlod denne Vej 

for efter Tilskyndelse af Orla Rosenhorf at kaste sig over Musikken. 

Rosenhoff læste Teori med ham et Par Aar, hvorpaa han studerede 

Teori hos Carl Nielsen, der fik afgørende Indflydelse paa hans 

videre Udvikling. Samtidig gik han til Orgelspil hos Edgar Henrichsen 

og Klaver hos Henrik Knudsen, og en Overgang var han 

Elev i Kirkemusik hos Thomas Laub. Han foretog Studierejser — 

bl. a. paa det Ancker'ske Legat, som han modtog 1924 — til 

Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig og England. Han har indtil 

1924 udfoldet en rig pædagogisk Virksomhed og blev 1920 ansat 

som Organist ved Thomas Kirke paa Frbg., hvor han har afholdt 

flere Kirkekoncerter. Fra 1924 var han i en Aarrække Medlem af 

Bestyrelsen for Dansk Organist- og Kantor-Samfund. 1934 fik 

han Lange-Mullers Stipendium. R.-M. er navnlig kendt som

518 Riis-Magnussen, Adolf. 

Sangkomponist, i hvilken Egenskab han 1910 debuterede med 

Op. 1, »Fem Sange«. Disse efterfulgtes bl. a. af »Naturstemninger«, 

Op. 4 (1911), »Foraar«, Op. 9 (1923), »Skærsommer«, Op. 10 

(1923), »10 jydske Viser«, Op. 16 (1925) og »Danske Folketoner«, 

Op. 20 (1925—30). I disse Værker viser han sig ikke som Fornyeren, 

men som den ærlige Viderefører af de bedste Traditioner 

inden for den danske Romance. Ud over Sange har han 

bl. a. skrevet en Strygekvartet i H-Mol, »Symfonisk Suite«, Op. 3 

for Orkester (1916) og Korværket »Colombus«, Op. 12 (1922, omarbejdet 

1939). 

Dansk Musik-Tidsskrift, II, 1926—27, S. 89—97. Sven Lunn. 

Riisager, Knudåge, f. 1897, Komponist. F. 6. Marts 1897 i 

Port Kunda, Rusland. Forældre: Ingeniør Henrik Emil R. (1867 

—1919) og Henrikke Olufsen (1870—1938). Gift 6. Juli 1920 paa 

Frbg. (Solbjerg) med Malerinden Åse Klenow, f. 7. Jan. 1899 

paa Frbg, D. af Fabrikant Carl Theodor Wilhelm (kaldet William) 

K. (1860—1918) og Meta Fanny Henriette Wengler (f. 1865). 

Det virker med naturlig Symbolik, at R. er født uden for de 

gængse Veje. Hans Forældre, der begge var Jyder, boede i en 

Aarrække i Port Kunda (nu Estland), hvor hans Fader var Leder 

af en russisk Cementfabrik. Her blev R. født, og en Tone af det 

fremmede blev der bestandig i hans Væsen. Siden blev han 

Student 1915 fra Henrik Madsens Skole, cand. polit. 1921 i Kbh., 

ansattes 1926 under Centraladministrationen og er fra 1939 Kontorchef 

i Finansministeriet. Allerede i Studentertiden studerede 

han Musik hos Otto Malling og Peder Gram og spillede Violin 

med Peder Møller. Af de to førstnævnte findes intet Spor i R.s 

særprægede Kunst — den sidste har vel lært ham Respekten for 

Instrumentet, saaledes at han i Eksperimentet med det teknisk 

mulige ikke taber Betydningen af det praktisk udførlige af Syne. — 

Men efter 1921 foretog R. i tre Aar Studierejser til Paris, hvor han 

arbejdede hos Paul le Flem og Albert Roussel og paa afgørende 

Vis fandt ind til den Udtryksform, som blev karakteristisk for hans 

musikalske Produktion. Den vakte ved sit konsekvente Brud med 

dansk Tradition Modstand og Forargelse. Modernisme var i 

Danmark før R. ensbetydende med Carl Nielsen, og netop samtidig 

med at Erkendelsen af dennes grundlæggende Danskhed, bag 

den musikalske Fornyelse, hans Stil indebar, slog igennem, kom 

R.s første radikalt europæiske Værker. R. bragte sin Tids musikalske 

Problemer til Danmark. Han opstillede offentlig Spørgsmaalet, 

om vort harmoniske System ikke var en Fordom, arbejdede

Riisager, Knudåge. 519 

konsekvent med den polytonale Polyfoni og lod sine klanglige 

Eksplosioner virke vækkende paa vort hjemlige Musikliv. Samtidig 

greb han aktivt ind i Organisationen af dette Musikliv, da 

han 1922 valgtes til Formand for det nystiftede Unge Tonekunstneres 

Selskab. I denne Egenskab (indtil 1924) fik han bragt en Udvekslingskoncert 

i Stand med Frankrig (Kbh. Marts 1923—Paris 

Nov. s. A.), der siden fulgtes af betydningsfulde Udvekslinger med 

czekisk Musik o. fl. a. Den galliske Paavirkning blev afgørende 

for den første Fase af R.s Kompositionsvirksomhed. Den bar Præg 

af en udtalt Afromantisering af Musikken, en Overflytning fra en 

stemningsskabende Tusmørkestil til en skarpt belyst arkitektonisk 

Opbygning, ofte yderliggaaende haardtklingende og abrupt, men 

alligevel overraskende »dansk« i sine roligere Partier, og som 

Hovedtræk havde denne Musik et lyst og muntert Præg, fri for 

Dybsindigheder. I Virkeligheden har R. bestandig søgt og ogsaa 

haft Held til at skrive i Ordets absolutte Forstand god Underholdningsmusik. 

Fra 20'erne stammer Rækken af muntre »Ouverturer« 

— »Erasmus Montanus« (1920) — »Introduzione di traverso« 

(1925) — »T-DOXC« (1927) — »Klods Hans« (1929) — 

»Fastelavn« og »Comedia« (1930), hvortil senere er kommet »Primavera« 

(1935) og »Qartsiluni« (1938) spillet i U. S. A. af 

Nicolai Malko o. a., som alle har bidraget til at fastslaa R.s 

Navn. Her hjemme er navnlig »Erasmus Montanus« meget spillet, 

medens »Fastelavn« under Stokowski og Suiten »Slaraffenland« 

(Fritz Busch, Schneevoigt o. a.) er gaaet Jorden rundt. 

I de samme Aar komponerede R. sine første to Symfonier og Variationsværket 

Op. 12 over et Tema af Mezangeau. 1932 fik R. 

Det Ancker'ske Legat og brugte det dels til et Ophold i Italien 

og dels til at fuldende sine Studier i Kontrapunkt hos Hermann 

Grabner i Leipzig, idet han ønskede at naa den absolutte Beherskelse 

af alle tekniske Midler, som for ham altid har været den 

første og uomgængelige Betingelse for at skrive god Musik. — I 

30'erne fortsattes saa R.s Udvikling og Afklaring. Eksperimentet 

træder tilbage for en fri og lykkelig Musiceren. Efter Leipzigrejsen 

1932 følger nogle Værker, der præges af Interesse for Baroktidens 

Stilproblemer — Trompetkoncerten (1934) og Sinfonia 

concertante for Strygere Op. 34, Partita for Orkester Op. 35 

(1937), medens atter den tredie (1935) og fjerde (1940) Symfoni 

indeholder klanglig Udfordring og hensynsløs Dristighed i sit 

Tonesprog. 

Ved Siden af Værker for Orkestret, som R. behersker suverænt 

og behandler med fordringsfuld Virtuositet, har han skrevet en

520 

Riisager, Knudåge. 

lang Række værdifulde Kammermusikværker for meget vekslende 

Besætninger — foruden fem Strygekvartetter og en Violinsonate 

spænder denne Gruppe fra den næsten orkesteragtige »Dionysiske 

Suite« Op. 6 (1924) over Trioen »Serenade« for Fløjte, Violin og Cello 

til den egenartede »Concertino« Op. 28 a (1933) for fem Violiner 

og Klaver. Derimod er Klaveret sparsomt repræsenteret med en 

vægtig »Sonate« Op. 22 (1931), nogle smaa tidlige Klaverstykker 

samt »En glad Trompet« og andre Klaverstykker. Heller ikke R.s 

Sangproduktion naar i Antal op ved Siden af Orkester- og Kammermusikværkerne. 

Foruden Romancer til Tekst af Obstfelder og 

en halv Snes Mandskorsange har han i de senere Aar med Held 

og uden Spekulation givet sig i Kast med primitive Børnesange 

og truffet Barnets Tone lige saa let og problemfrit som i sin meget 

spillede Orkestersuite over gamle Børnesange »I Anledning af —«. 

— Tilbage at omtale staar R.s dramatiske Produktion. Hele hans 

Form, hans frie humørfyldte Tankegang og musikalske Fantasi 

synes at henvise ham fortrinsvis til den dramatiske, illustrerende 

Musik, men endnu har han ikke her haft Lejlighed til at yde det 

helt afgørende Værk. Musikken til nogle smaa raffinerede Marionetspil, 

et Par Balletter, hvoraf »Benzin« med Tekst af Robert 

Storm-Petersen er opført paa Det kgl. Teater (1930) ligesom 

»Tolv med Posten«, der er antaget til Opførelse 1940, samt 

Musikken til Johs. V. Jensens Eventyrspil »Darduse« (Kgl. Teater 

l( m) er hidtil hans Indsats paa dette Felt. Om Musikken til 

dette sidste Skuespil skriver han selv, at det er det Arbejde, han 

lægger mest Vægt paa, »fordi dette Stykke gav Anledning til 

Drømme, Fabel, Fantasi og Spøg«. Og disse Begreber sammenfatter 

ogsaa bedst Indholdet af denne festlige Kunstner. R.s Musik 

er spillet ved talrige internationale Musikfester og i det hele taget 

meget opført i Udlandet. R. fik 1940 Wilh. Hansens Musikforlags 

Hæderspræmie. 

R. har paa meget aktiv Maade deltaget i Diskussionen om Musikkens 

nutidige Udvikling og Samfundsstilling. I mere end halvandethundrede 

Kronikker og Tidsskriftartikler har han sagligt 

og inciterende taget Stilling til vor Tids musikalske Problemer og 

ogsaa paa denne Maade markeret sin fremskudte Stilling i vor 

Tids danske Musikliv. — R. beklæder en Række faglige Tillidshverv. 

Han var Formand for Censurkomiteen for Foreningen Ny 

Musik 1925—30, er Formand for Dansk Komponist-Forening og 

Komponistfonden fra 1937 og for Dansk Komponist-Forenings 

Jubilæumsfond fra 1938. Medlem af Bestyrelsen for Samfundet til 

Udgivelse af dansk Musik og for Det Unge Tonekunstnerselskabs

Riisager, Knudåge. 521 

Fond og Medlem af Repræsentantskabet for Dansk Tonekunstnerforening 

og af Kodas Raad. 

Maleri af Carl Schwenn 1940. 

Dansk Musik-Tidsskr., I—XV, 1925—40. Musik, VII, 1923, S. 21—24; 

IX, 1925, S. 139 ff. Tidsskr. for dansk Folkeoplysning, IV, 1930—31, S. 

75 f. La revue musicale beige, 1938. Die Musicke, s. A. f>' u J ff 

Riisbrigh, Børge, 1731—1809, Filosof. F. 5. Dec. 1731 i Vejlby 

paa Fyn, d. 18. April 1809 i Kbh., begr. sst. (Helligg. K.). 

Forældre: Sognepræst Hans Christiansen R. (1699—1746) og Petronella 

Dorothea Knudsdatter Werchmeister (1708—82, gift 2° 1748 

med Slotsforvalter i Kolding Anders Rachlow, d. 1766, gift i° 

senest 1725 med Christiana Dorothea Hansen, d. 1746). Ugift. 

R. blev Student 1749 fra Fredericia, Baccalaur n. A. og teologisk 

Kandidat 1753. I de følgende Aar førtes han, vistnok under Paavirkning 

af J. E. Gunnerus, ind paa Filosofien, og omtrent samtidig 

med at han blev Dekanus paa Klosteret (1760), begyndte han at 

holde filosofiske Forelæsninger. Af et Brev fra R. (1759) ses det, 

at han i Logik læste over Gunnerus' Fremstilling. 1762—65 rejste 

han med offentlig Understøttelse til Universiteterne i Leipzig, 

Tiibingen og Paris, hvor han foruden Filosofi (bl. a. hos Crusius) 

bl. a. studerede Græsk, Nygræsk, Arabisk og Syrisk. Efter sin 

Hjemkomst disputerede han for Magistergraden (1765) og genoptog 

sine filosofiske Forelæsninger. Efter forgæves at have søgt 

Ansættelse som Rektor, Præst og teologisk Professor blev han 1767 

Professor extraordinarius i Logik og Metafysik, 1773 Professor ordinarius 

og omtrent samtidig Medlem af det norske Videnskabernes 

Selskab. 1777 fik han Sæde i Konsistorium, og 1786 var han Universitetets 

Rektor. 1790 indvalgtes han i Kommissionen til Forbedring 

af Universitetets og de lærde Skolers Forhold. 1769 blev 

han Medlem af Videnskabernes Selskab. En overhaandtagende 

Tunghørighed nødte ham 1803 til at nedlægge Embedet. Under 

Bombardementet 1807 gik der Ild i hans Bolig, og han mistede sit 

store Bibliotek foruden forskellige Samlinger samt alle sine Manuskripter 

med Undtagelse af eet. — R.s Forfatterskab er ikke stort. 

Foruden fire—fem latinske Programmer udgav han en Lærebog, 

»Praenotiones philosophicae« (1775, 2. Opl. 1783), der var forfattet 

»efter kongelig Befaling« og indeholder et metafysisk og logisk Udtog 

af Wolffs Filosofi. Paa Dansk foreligger der fra hans Haand foruden 

en »Beretning om Walkendorfs Collegiums Istandsættelse 

efter sidste Ildebrand« (Kbh.s Universitetsjournal, V, 1797) og 

nogle Optegnelser fra Skolegangen i Fredericia (trykt i »Vejle

522 

Riisbrigh, Børge. 

Amts Aarbøger«, 1908) Afhandlingen »Undersøgelse om, og hvorvidt, 

deres Mening er begrundet, som holde for at sand Filosofi, og 

et fuldstændigt Begreb om sand Filosofi, først i vore Tider ere 

blevne til« (1801, Vidensk. Selsk. Skr., II, 1803; paa Tysk s. A.) 

samt Manuskriptet (det eneste, R. reddede 1807) til Oversættelsen 

»Diogen Laértses filosofiske Historie«, I—II, udgivet 1811—12 af 

B. Thorlacius. — Som Universitetslærer pristes R. for sit klare 

Foredrag og for sin »grundige, men pralløse Erudition«. »Den 

næsten til Ængstelse gaaende Stræben efter Tydelighed«, der kendetegnede 

hans Forelæsninger, gav disse et Præg af Tørhed og Pedanteri, 

der fremkaldte Kritik hos dem af hans Tilhørere, der var paavirket 

af den romantiske Filosofis følelsesbetonede Spekulationer. 

Men alle, der lærte ham at kende, fremhævede hans sjældne personlige 

Egenskaber, og paa hans Grav sattes Hædersbetegnelsen 

»Danmarks Sokrates«. — Med Stade i den Wolff-Baumgarten'ske 

Filosofi forelæste R. bl. a. over Filosofiens Historie, med Forkærlighed 

for Antikken og ganske særlig for Lucretius, hvis »De rerum natura« 

i adskillige Aar var Forelæsningsemne, og om hvem han havde forfattet 

et Skrift, hvis Udgivelse hindredes af Ulykken 1807. I Begyndelsen 

af 90'erne holdt han flere Gange, med stor Tilslutning, 

Forelæsninger over Kant (jfr. X, S. 585). Af bevarede Tilhøreroptegnelser 

(i Det kgl. Bibliotek) faar man det Indtryk, at R. har 

indskrænket sig til et Referat af Kants erkendelsesteoretiske Hovedværk 

uden at indlade sig paa nogen indgaaende Kritik. I Afhandlingen 

fra 1801 yder han Kant megen Anerkendelse uden dog at 

give ham sin fulde Tilslutning. Han fremhæver især Kants Paavisning 

af den aprioriske Erkendelses (»Forerfaringen«s) Oprindelse 

og den Vægt, han lægger paa Nødvendigheden af at forene den 

aprioriske og den empiriske Erkendelse. Den »sande« Filosofi fordrer 

efter R. denne Forening, »dog i mange Ting med den speculerende 

Fornufts tilbørlige Underordning under den moralsk-practiske«. 

— Etatsraad 1903. — R. 1809. — Stik af J. F. Clemens 

1798 efter Maleri af Jens Juel. — Ligsten ved Helligaandskirken. 

P. E. Muller i Kbh.ske lærde Efterretninger, 1809, S. 187—92. N. F. S. 

Grundtvig: Kort Begreb af Verdens Krønike, 1812, S. 349. Samme: Kvædlinger, 

1815, S. 130—33. Aus Jens Baggesen's Briefwechsel mit K. L. Reinhold 

und F. H. Jacobi, I, 1831, S. 165, 370. H. Steffens: Was ich erlebte, II, 1840, 

S. 15—ig. C. Molbech: Det Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Historie, 1843, S. 337f., 

526. A. S. Ørsted: Af mit Livs og min Tids Historie, I, 1851, S. 5, 20. J. P. 

Mynster: Meddelelser om mit Levnet, 1854, S. 134. L. Bobé: Efterladte Papirer 

fra den Reventlowske Familiekreds, IV, 1900, S. 129, 303. H. Høffding: 

Danske Filosofer, 1909, S. 24, 35 f. W. Norvin i Sorø. Klostret - Skolen - Akademiet, 

II, 1931, S. 203. Troels G. Jørgensen: A. S. Ørsted, 1933, S. 19, 91. 

S. V. Rasmussen.

Riisbrigh, Frederik C. 523 

Riisbrigh (Riisbrich), Frederik Christian, 1754—1835, Søofficer. 

F. 13. Juli 1754 i Kbh. (Holmens), d. 28. Sept. 1835 i Svendborg, 

begr. sst. Forældre: Kaptajnløjtnant, senere Kommandør Volquard 

R. (1718—91) og Christiane Sophie Andreasen (1735—1804). Gift 

4. Juli 1804 i Kbh. (Holmens) med Mariane Nellemann, døbt 15. 

Marts 1765 i Brylle, d. 18. Maj 1823 i Svendborg (gift 1° 1784 

med Forpagter paa Tryggelevgaard, senere Ejer af Lilliendal ved 

Præstø Theodorius (Theodorus) Bech (Bæch), ca. 1741—1802), D. 

af Gaardfæster paa Broholm, senere Landvæsenskommissær og Forvalter 

ved Egeskov Niels Rasmussen N. (ca. 1721—91) og Sara 

Maria Johansdatter (ca. 1726—95, gift 1° 1753 med Gaardfæster 

paa Broholm Anders Jensen, 1687—1760, gift i° med Margrethe 

Olufsdatter, ca. 1682—1762). 

R. blev Kadet 1768 og deltog om Bord i Orlogsskibet »Mars« i 

Ekspeditionen mod Algier 1770—71. Han blev Sekondløjtnant 

1773, 1780 Premierløjtnant og var 1778—83 i engelsk Tjeneste 

under den nordamerikanske Frihedskrig, hvor han deltog i mange 

Søslag mod den franske Flaade. Ved sin Hjemkomst forfremmedes 

han til Kaptajnløjtnant og blev Generaladjudant hos Kongen. 

Han var derefter jævnlig udkommanderet og blev Kaptajn 1790. 

1801 var han Chef for Blokskibet »Wagrien«, det næstsydligste Skib 

i den danske Linie, og deltog med Hæder i Slaget paa Reden 

2. April. Da en Femtedel af Besætningen var faldet, Skibet forskudt 

og kun to Kanoner brugelige, fornaglede han disse, kastede 

Krudtet over Bord og forlod Skibet med Resten af Besætningen. 

Skibet, der var totalt Vrag, blev brændt af Englænderne. S. A. forfremmedes 

han til Kommandørkaptajn. Den Virksomhed, der vil 

sikre R. et smukt Navn i Danmarks Historie, faldt under Kanonbaadskrigen, 

da han i Sept. 1808 sendtes til Jylland for herfra at 

lede Norges Forsyning med Levnedsmidler. Han tog Station i 

Aalborg, hvorfra han lettest kunde lede Virksomheden, og greb 

Sagen an med Energi. Alle tjenlige Fartøjer, der fandtes oplagte 

i jyske Havne, blev rekvirerede og bemandede og under Tilsyn af 

ham underlagte Søofficerer ladede med Provisioner og Krigsfornødenheder 

og afsendte. Senere byggede han særlige Skibe, Provideringsskonnerter. 

Afsejlingen var i Almindelighed tilrettelagt saaledes, 

at Distancen Fladstrand—Norge passeredes i mørke Nætter, 

helst i stormende eller usigtbart Vejr. 1809 nedsattes en særlig 

Provideringskommission med R. som Formand. Under de største 

Vanskeligheder og med skiftende Held lykkedes det R. ved et meget 

dygtigt Arbejde at gennemføre Forsyningerne, saa at der kun i to 

kortere Tidsrum blev Mangel paa Levnedsmidler i Norge. Efter

524 Riisbrigh, Frederik C. 

Fredslutningen vendte han tilbage til Kbh. og afsluttede det meget 

vidtløftige Provideringsregnskab, hvorefter han ved Reduktionen 

1815 fik sin Afsked med Kontreadmirals Karakter, og 1834 blev han 

kar. Viceadmiral. 1820 flyttede han til Svendborg, hvor han henlevede 

Resten af sit Liv, æret og elsket af alle, der kom i Forbindelse 

med den sjældent beskedne, retsindige og dygtige Officer. — 

R. 1810. DM. 1813. K. 1815. — Miniaturetegning af J. Rieter 

(Fr.borg). Maleri af Jens Juel (sst.). Stik af J. Rieter efter Tegningen. 

Dagen 1835, Nr. 252 og 53. Archiv f. Søv., VIII, 1836, S. 389—425. Tidsskr 

f. Søv., LXXII, 1901, S. 206—52. Slægt i Personalhist. Tidsskr., 4. Rk., 

I, 1898, S. 220—28. T-t T- i 1 

Ih. lopsøe-jensen. 

Riise. Stednavnet R. er optaget af flere Slægter, af hvilke her 

skal nævnes en Præsteslægt, hvis ældst kendte Mand er Sognepræst 

i Nimtofte og Tøstrup Jacob Pedersen R. (Riese) (d. 1712), der 

var Fader til Sognepræst i Veggerslev, Provst Peder R. (1681— 

1756) og til Efterfølgeren i Nimtofte Mathias Jacobsen R. (d. 1744), 

hvis Søn Jacob Mathiasen R. (1719—75) ligeledes succederede i 

Embedet; hans Søn Mægler Christian Fischer R. (1761—1815) 

var Fader til nedenn. Oversætter og Udgiver Johan Christian R. 

(1794—1875) og til Antikvarboghandler Jacob R. (1791—1872), 

hvis Søn Kontorchef i Finansministeriet, Etatsraad Carl Jacob 

Hertel R. (1827—1911) var gift med nedenn. Operasangerinde 

Anna (Anne) Sophie Lovise R., f. Holm (1838—72). — En paa 

Ærø hjemmehørende Slægt føres tilbage til Skipper og Købmand 

i Ærøskøbing Albert Isaksen R., hvis Søn Skipper og 

Købmand sst. Jens Christian R. (1773—1814) var Fader til nedenn. 

Apoteker Albert Heinrich R. (181 o—82); dennes nedenn. 

Søn Generalkommissær Frederik R. (1863—1933) var Fader til 

Lily Aagot R. (f. 1890), gift med Rektor Carl Gad (f. 1890), og 

til Edith R. (f. 1892), der ægtede Overlæge Edvard Collin (f. 1886) 

og i andet Ægteskab Borgmester Alfred Bindslev (f. 1896). 

A. H. Riise og Hustru, 1910. Karl K. Riise: Slægts-Tavle over Etatsraad, 

Apoteker A. H. Riises og Hustrus Descendenter, 1920. .,, t p u •*• 

Riise, Albert Heinrich, 1810—82, Apoteker. F. 11. Sept. 1810 

i Ærøskøbing, d. 18. Okt. 1882 paa Frbg., begr. sst. (Solbjerg). 

Forældre: Skipper og Købmand Jens Christian R. (1773—1814) 

og Margrethe Elisabeth Krabbe (1779—1869). Gift 27. Jan. 1842 

i Frederiksted, St. Croix, med Henriette Marie Worm, f. 14. Aug. 

1821 sst., d. 10. Maj 1889 i Kbh. (Frue), D. af Læge, senere Regi-

Riise, Albert. 525 

mentskirurg Rasmus Petersen W. (1787—1863) og Harriet Mathilde 

Lindo (1796—1867). 

R. gik i Ærøskøbing Borgerskole og var Discipel, først en kort 

Tid paa Apoteket sst., og senere 1825—3° ' Faaborg, hvor han 

forblev efter endt Medhjaelpereksamen indtil 1831, da han fik Plads 

paa Løveapoteket i Kbh. Han blev Kandidat 1832 og konditionerede 

som saadan paa Vajsenhus Apoteket til 1834, var nogle 

Aar Manuduktør og rejste 1838 til Vestindien, hvor han s. A. fik 

Privilegium til at oprette det første Apotek paa St. Thomas. Ved 

hans Dygtighed og Energi voksede dette stærkt og udvidedes efterhaanden 

til en betydelig Virksomhed med omfattende Fabrikation af 

og Handel med vestindiske Varer, særlig Bayrhum og Guava Rom. 

Selv gjorde han hyppigt Forretningsrejser bl. a. til Nordamerika 

og indkøbte store Partier af Varer. — R. tog ivrigt Del i Forretningslivet; 

han var bl. a. Direktør i Bank of St. Thomas, Medlem 

af Borgerraadet og Formand for Kolonialraadet. Han varetog i 

høj Grad Kommunens Interesser, var Kirkeværge og gjorde et stort 

Arbejde for at forskønne Byen St. Thomas med smukke Anlæg.— 

Allerede fra Ungdommen interesserede han sig stærkt for Dyr og 

Planter, og efter Ankomsten til Vestindien foretog han store Indsamlinger 

heraf, og meget af dette skænkede han til vore offentlige 

Samlinger og Skolesamlinger. Ved Apoteket anlagde han en botanisk 

Have med mange sjældne Planter. Ved forskellige Besøg her 

i Landet foreviste han en Del fremmede Planter og Droger, hvorom 

han har skrevet flere Tidsskriftartikler. 1868 tog han Bolig 

i Danmark og overlod Apoteket til sin Svigersøn som Bestyrer. 

1872 købte han Villaen St. Thomas paa Frbg., men drog med 

Mellemrum tilbage til Vestindien, sidste Gang 1878—79. — Han 

var en overordentlig flittig, streng, men retfærdig Mand. — Justitsraad 

1867. Etatsraad 1878. — Ungdomsportræt af ukendt i 

Familieeje. 

Karl K. Riise: Slægts-Tavle over Etatsraad, Apoteker A. H. Riises og 

Hustrus Descendenter, 1920, S. 1. Ny Pharmaceutisk Tidende, XIV, 1882, S. 

339 f. A. H. Riise og Hustru, 1910. Farmacevtisk Tidende, XXV, 1915, S. 

:o9rr. 111. Tid. ,2. Ok, ,9:6. PoulHauberg. 

Riise, Anna (Anne) Sophie Lovise, 1838—72, Operasangerinde. 

F. 18. Aug. 1838 i Kbh. (Trin.), d. 12. Febr. 1872 sst. (Holmens), 

begr. sst. (Holmens). Forældre: Urtekræmmer Jørgen Holm 

(1802—59) og Sophie Magdalene Voigt (1805—90). Gift 18. 

Aug. 1865 i Kbh. (Slotsk.) med Revisor i Krigsministeriet, senere 

Kontorchef i Finansministeriet, Etatsraad Carl Jacob Hertel R.,

526 Riise, Anna. 

f. 15. Febr. 1827 i Kbh. (Frue), d. 13. Juni 1911 sst., Søn af 

Amanuensis ved Det store kgl. Bibliotek, senere Antikvarboghandler, 

Kammersekretær Jacob R. (1791—1872) og Jensine Emilie 

Hansen (1804—48). 

A. R., der fik sin klangfulde Koloratursopran uddannet af Henrik 

Rung, debuterede 5. Dec. 1861 som Vilhelmine i »Ungdom og 

Galskab«, hvor hun straks vandt Publikum for sig baade ved sin 

rene, skønne Stemme og sit tækkelige Ydre til Trods for, at hendes 

dramatiske Evner ikke syntes betydelige. Man var imponeret over 

den Bravur, Præcision og Lethed, med hvilken hun kvidrede sine 

Koloraturer, uden at der blev forandret en eneste Node i det meget 

høje Parti. Det gunstige Indtryk af hendes Sangkunst forstærkedes 

yderligere, da hun et Par Maaneder efter fik sin anden Debut som 

Keisie i »Kaliffen i Bagdad«. 1866 udnævntes A. R. til kgl. Skuespillerinde 

samme Dag som Frk. Anna Andersen (senere Fru Levinsohn), 

hvis klangskønne Mezzosopran stod usædvanligt smukt til 

A. R.s lyse og lette Stemme. I de følgende Aar udførte hun en 

Række krævende Opera- og Syngespilpartier, ligesom man ogsaa 

undertiden udnyttede hendes charmerende Røst i Vaudeviller. 

Blandt hendes Roller kan nævnes Adina i »Elskovsdrikken«, Marie 

i »Regimentets Datter«, Amina i »Søvngængersken«, Mathilde i 

»Jødinden«, Pagen i »Hugenotterne«, Mathilde i »Wilhelm Tell«, 

Susanne i »Figaros Bryllup«, Stella i »Prinsen af China«, Rovena i 

»Tempelherren og Jødinden«, Charlotte i »Sovedrikken«, Leonora 

i »Apothekeren og Doktoren« og Ingeborg i »En Nat mellem Fjældene«. 

En meget stor Succes fik A. R. som Nattens Dronning i 

»Tryllefløjten«, hvis Genoptagelse 1869 overhovedet kun var muliggjort 

ved hendes Overtagelse af Partiet. Ved sin sidste Optræden 

5. Sept. 1871 udførte hun netop dette Glansparti; nogle Maaneder 

senere døde hun under svære Lidelser. — Træsnit 1872. 

Th. Overskou: Den danske Skueplads, VII, 1876 (se Registeret). 

Torben Krogh. 

Riise, Frederik, 1863—1933, Fotograf, Generalkommissær. F. 8. 

Dec. 1863 paa St. Thomas, d. n. Jan. 1933 i Gentofte, begr. paa 

Frbg. (Solbjerg). Forældre: Apoteker Albert R. (s. d.) og Hustru. 

Gift 5. April 1889 i Kbh. (Holmens) med Anna Dorothea Christine 

Westergaard, f. 23. Nov. 1863 i Kbh. (Garn.), d. 29. Juli 

1939 i Hellerup, D. af Fuldmægtig i Krigsministeriet, senere Justitsraad 

Chr. Jørgensen W. (1824—94) og Anna Rebecca Martine 

Elisabeth Bille (1831—89). Ægteskabet opløst 1912. 

R. blev Student 1884, privat dimitteret, studerede en Tid

Riise, Fr. 527 

Zoologi med det Formaal at tage en Magisterkonferens, men opgav 

dette Forehavende og nedsatte sig som Fotografi Kbh. 1888. 

Han vandt megen Anerkendelse for sin Dygtighed, men 1913 ophævede 

han sin Forretning. Han var nemlig gennem Industriforeningen, 

i hvis Ledelse han havde deltaget (fra 1896 som Medlem 

af Repræsentantskabet, 1907—16 som Medlem af Bestyrelsen) 

kommet ind i Arbejdet med Udstillings-Arrangementer. 1913 var 

han Kommissær for Landsudstillingen i Landskrona, 1914 Generalkommissær 

for den baltiske Udstilling i Malmø og 1922 for Verdensudstillingen 

i Rio de Janeiro, ligesom han var Medlem af Kommissariatet 

for den internationale Kunstudstilling i Paris 1925. 

Til disse Arbejder medbragte han de bedste Betingelser ved sit 

Organisationstalent, sine omfattende Sprogkundskaber og sin vindende 

Fremtræden. Det var de samme Egenskaber, der kom ham 

til gode i hans Virksomhed som Lejrinspektør ved Lazaretlejren 

ved Hald for Krigsfanger 1917—18, hvor han gjorde et stort og 

fortjenstfuldt Arbejde. Allerede før 1911 havde R. virket med stor 

Interesse for Oprettelsen af en historisk-teknisk Samling, og da 

den i dette Aar blev til Virkelighed, valgtes han til Formand. 

Historisk-teknisk Samling har foreløbig fundet Husly i Polyteknisk 

Læreanstalt. Ogsaa for Filatelien havde R. Interesse, og han var 

ved sin Død Formand for Kbh.s Filatelistklub. — R. 1914. — 

Tegning af Chr. Krohg 1890 i Familieeje. 

Karl K. Riise: Slægts-Tavle over Etatsraad, Apoteker A. H. Riises og 

Hustrus Descendenter, 1920, S. g. C N A 

Riise, Johan Christian, 1794—1875, Udgiver. F. 1. April 1794 

i Kbh. (Trin.), d. 27. Juli 1875 sst. (Helligg.), begr. sst. (Ass.). 

Forældre: Handelsbogholder, senere Mægler Christian Fischer R. 

(1761—1815) og Caroline Wilhelmine Foltmar (1764—1841). Gift 

17. Jan. 1818 i Kbh. (Frue) med Inger Kirstine Hansen, 

f. 17. Jan. 1800 i Aalborg, d. 2. Marts 1876 i Kbh. (Helligg.), 

D. af Konsumtionsbetjent Frederik Wilhelm H. (1765—1841) og 

Anne Oppenhagen (1766—1851). 

R. blev Student 1811 fra Borgerdydskolen i Kbh., studerede nogle 

Aar Jura, var 1812—38 Lærer ved Borgerdydskolen, 1815—35 

Kopist paa Brandforsikringskontorer, blev 1835 Kasserer ved Klasselotteriet, 

1838 Inspektør, 1839 Kollektør; afgik 1863. Han skildres 

som et elskværdigt, underholdende Menneske, var 1836 Medstifter 

af Musikforeningen og sad i dens første Bestyrelse. Som ung, daarligt 

stillet Familieforsørger søgte han Udkommet ved Oversættelser, 

en tysk Læsebog og forskellige Magasiner for Ungdommen; hans

528 Riise, J. C. 

vigtigste litterære Arbejde blev »Archiv for Historie og Geographi« 

(I-LXXV, 1820-38) og »Historisk-geographisk Archiv« (I-LXXV, 

1839—64). Begge Serier bringer Oversættelser fra en stor Kreds 

udenlandske Bøger, Tidsskrifter og Blade af historisk og geografisk 

Stof, egnet til Almenlæsning. Udvalget er foretaget med Indsigt 

og Omhu, og det hele Foretagende har været en rig Kilde til 

Belæring og Underholdning for det danske Borgerskab, hos hvem 

i sin Tid »R.s Archiv« var et kendt og kært Begreb. — Etatsraad 

1864. — Træsnit 1875 efter Fotografi. 

R.s Broder Jacob R. (f. 12. Sept. 1791 i Kbh., d. 24. Febr. 1872 

sst.), der var Lærer, senere ansat ved Universitetsbiblioteket og 

Det kgl. Bibliotek og sidst Ejer af en Antikvarboghandel og et 

Lejebibliotek, var Medarbejder ved »Archivet«, til hvilket han havde 

givet Ideen, har udgivet Skolebøger og Oversættelser, navnlig af 

den store, meget læste Beckers Verdenshistorie. 

J. H. Lorck: Fem og halvfjerdsindstyve Aar, 1885, S. 23, 99 ff., 107. 

Musikforeningens Festskrift, 1885, II, S. 2, 4. 46. paul Læssøe Muller. 

Rike, d. 1139, Biskop i Slesvig og Roskilde. D. 18. Okt. 1139 

i Ramløse. 

R. var Kannik i Lund og nævnes i Brev fra 1135 som Erik (II.) 

Emunes Kapellan. Ved Kongens Indflydelse blev han Biskop i 

Slesvig. Da Ærkebiskop Asser døde 1137, opstod en heftig Tvist 

om Ærkesædet mellem R., som Præsteskab og Lægmænd i Skaane 

havde valgt, og Roskildebispen Eskil. Det lykkedes imidlertid den 

sjællandske Stormand Peder Bodilsøn at faa en Ordning i Stand, 

hvorved Uro og Fejde afværgedes: Eskil blev Ærkebisp, men R. 

tog Bispestolen i Roskilde, skønt Clerus og Menighed protesterede. 

Saaledes beretter Forfatteren af Roskildekrøniken, der var samtidig 

og havde Forudsætninger for at kunne give god Besked. Sammenhængen 

er dog dunkel. Man faar at vide, at Valgforsamlingen 

tilsidesættes baade i Lund og Roskilde, men erfarer intet nøjere 

om, hvorledes andre Kræfter greb ind, intet om Kongens Forhold. 

Hvad Saxo oplyser i saa Henseende, kan ikke have nogen Værdi 

i Betragtning af, at han skrev to Menneskealdre senere. — Som 

Biskop af Roskilde var R. til Stede paa den Synode, Ærkebiskop 

Eskil holdt i Lund Aug. 1139, og han udfoldede stor Kraft som 

Leder i Kampen mod Tronkræveren Oluf, der gentagne Gange 

hjemsøgte Sjælland. R. blev overfaldet og dræbt af Oluf og hans 

Folk paa Roskildebispernes Gaard i Ramløse. 

L. Weibull i Hist. tidskr. for Skåneland, V, 1914, S. 189—98. J. O. Arhnung: 

Roskilde Domkapitels Historie, I, 1937, S. 316. p,, 7-r-.„f.„

Rikulf, se Ricolf. 

Rikulf. 529 

Rlkval, d. 1089, Biskop i Lund. D. 26. Maj 1089. 

R. var Kannik ved Domkirken i Paderborn, men rømte sidst 

i 1060'erne til Danmark, som oftere i denne Periode, da de kirkelige 

Forhold ikke var fæstnede, var Tilflugtsted for fremmede Klerke. 

Biskop Imad af Paderborn og Ærkebisp Adalbert af Hamburg 

manede R. til at vende tilbage og bandlyste ham, men 1072 blev 

han Eginos Efterfølger, den tredie i Rækken af Lunds Bisper. Paa 

ny gjorde Imad et Forsøg paa at faa sin Kannik hjem ved en 

Henvendelse til Pave Gregor VIL, men forgæves. I R.s Bispetid 

byggedes der paa St. Laurentii Kirke, og Knud den Hellige skænkede 

— efter Biskoppens Tilskyndelse, hedder det — Gods og 

Adkomster, der skulde tjene som økonomisk Grundvold for Domkirken 

og dens Præster. R. staar som Vidne i Gavebrevet af 1085. 

L. Weibull i Hist. tidskr. for Skåneland, V, 1914, S. 121 ff. Necrologium 

Lundense, ed. L. Weibull, .rø. ^ j ^ ^ 

Rimestad. Slægten R., der antages at have Navn efter Gaarden 

R. i Nærbø Sogn, Stavanger Amt, føres tilbage til Landbruger 

paa Jæderen Tørres Frøiland (ca. 1616—65), hvis Sønnesøn 

Gitle Gitleson Taarland (d. 1756) var Fader til Lars Gitleson 

R., der boede paa Torland og hvis Søn Ole Larsen R. (ca. 

1750—1814) kom til Kbh. som Soldat og siden ernærede sig 

som Porcelænsmaler; hans Søn Justitsraad, Birkedommer og -skriver 

i Kbh.s Amts nordre Birk Christian Olsen R.(i78i—1832) var Fader 

til de nedenn. Politikere, Skolemanden, Redaktør Christian Vilhelm 

R. (1816—79) og Højesteretsassessor Christian R. (1830 

—94), der var Fader til nedenn. Forfatter Christian R. (f. 1878). 

Christian Vilhelm R. var Fader til nedenn. Regnskabsdirektør ved 

D.S.B. Christian Olsen R. (1848—1915), hvis Datter Ellen R. 

(f. 1882) var gift med Skuespilleren Adam Poulsen (f. 1879, s. d.). 

Th. Hauch-Fausbøll: Slægthaandbogen, 1900, S. 868—70. Slægtstavlesamlingen, 

1931, S. 147. Rogalands historielag. Aarshefte 1925, S. 40. 


Rimestad, Christian Olsen, 1848—1915, Jernbanemand. F. 16. 

Dec. 1848 i Kbh. (Holmens), d. 29. Jan. 1915 paa Frbg., begr. sst. 

(Solbjerg). Forældre: Skolebestyrer, senere Redaktør C. V. R. 

(s. d.) og Hustru. Gift 1° 8. Sept. 1881 i Hammel med Sophie 

Frederikke Jespersen, f. 16. Juni 1855 i Skanderborg, d. 14. Nov. 

1889 paa Frbg., D. af Købmand Søren J. (1820—65) og Karen 


530 

Rimestad, C. 0. 

Elisabeth Aarup (1821—92). 2° 6. Sept. 1897, antagelig i Skotland 

med Ingeborg Jacobine Blicher, f. 3. Okt. 1860 i Middelfart, d. 17. 

Aug. 1909 i Søllerød, D. af Distriktslæge Jens Peter B. (1814—89, 

gift 2° 1871 med Petrine Marie Raffenberg, 1847—1909) og Juliane 

Johanne Marie Henriette Mantzius (1822—69). 


og tog juridisk Embedseksamen 1874. Efter et Par Aars Virksomhed 

som Sagførerfuldmægtig blev han Fuldmægtig ved de jyskfynske 

Statsbaners Sekretariat i Aarhus 1876 og dettes Chef 1881. 

Ved Sammenslutningen af de jysk-fynske og de sjællandske Statsbaners 

Ledelse 1885 blev R. Chef for Generaldirektoratets Tarifkontor 

i Kbh. Hans første større Opgave var Udarbejdelsen af 

Godstaksterne af 1890, der tarifmæssigt slettede Skellet mellem de 

hidtil ved Store Bælt adskilte Jernbaneomraader og derfor betød 

en overordentlig Lettelse i Trafikken, men som navnlig ved sin 

stærkt faldende Skala betød en stor Fremhjælpning af Fjerntrafikken, 

der paa Grund af Landbrugsomlægningen havde taget Fart 

og trængte til en hjælpende Haand. I disse Takster blev paa R.s 

Forslag Metersystemet anvendt mange Aar før Meterlovens Indførelse; 

dette var fra hans Side et bevidst Skridt henimod det Maal 

at føre dansk Jernbanevæsen ind i de øvrige Nationers Samarbejde 

paa Samfærdselens Omraade, hvilket skete 1890; under R.s Ledelse 

afsluttedes derefter en lang Række Overenskomster med Udlandets 

Jernbaner om Person- og Godsbefordring, deriblandt om Færgeforbindelsen 

med Sverige over Malmø (1895) og med Tyskland 

(1903), og Rejsebureauet i Berlin blev oprettet (1909). — Efter 

at Statsbanernes Styrelsesform var blevet ordnet ved Lov af 1892, 

ønskede Lovgivningsmagten at faa Indflydelse paa Taksterne, og 

det blev R., der udarbejdede det i takstmæssig Henseende meget 

dristige Forslag til Lov om Statsbanernes Takster af 1896. Den 

Trafikforøgelse, Banerne uden Held havde tilstræbt gennem betydelige 

Køreplanudvidelser, vilde R. opnaa ved denne nye Lovs meget 

lave Takster navnlig for de lange Afstande, thi derved skulde der 

gives helt nye Befolkningslag Mulighed for at rejse. Disse Takster 

fik epokegørende Betydning — i det følgende Femaar voksede 

Persontrafikken med nærved 60 pCt. — og de vakte stor Tilfredshed 

hos Publikum. R., der 1897 udnævntes til Kommitteret ved 

Statsbanerne med Regnskabs- og Tarifsager som Speciale, naaede 

saaledes at faa Trafikken til at stige stærkt, men da de lave Takster 

faldt sammen med et stigende Prisniveau, blev Banernes finansielle 

Forhold utilfredsstillende, hvilket jævnsides med den kraftige Kritik 

af Generaldirektør Tegners Regime efter Gentofte-Ulykken med-

Rimestad, C. O. 531 

førte Nedsættelse af Jernbanekommissionen af 1898. Som Medlem 

af denne Kommission deltog R. i Forberedelserne til en lempelig 

Takstforhøjelse samt til Indførelsen af den kollegiale Styrelsesform, 

hvilken dog ikke stemmede med hans Anskuelser og for øvrigt kun 

bestod 1903—15. 1904 udnævntes R. til Medlem af Generaldirektionen 

som Direktør for Regnskabsafdelingen. Som Medlem af 

Lønningskommissionen af 1906 var han med til at forberede den 

første fælles Lov (1908) om Told- og Trafiketaternes Lønningsforhold. 

Inden for Jernbaneetaten var han anset som Datidens førende 

Tariftekniker. Han var en aarvaagen Chef, som med Omsigt røgtede 

sin ofte vanskelige Stilling som den, der i egentlig Forstand 

havde Ansvaret for Statsbaneregnskabet. Hans Humanitet og hans 

stilfærdige, lidet bureaukratiske Væsen, der rummede meget virkeligt 

Frisind, bar Præg af de nationalliberale Omgivelser, af hvilke 

han var udgaaet. — R. 1890. DM. 1896. K. 2 1907. 

Jernbanebladet, VIII, 10. Aarg., 1912, S. 5—11; XII, 12. Aarg., 1914—15, 

S. 121 f. S. Elvius: Studenterne fra 1866, 1916, S. 70. Berl. Tid. og Nationaltidende 

29. Jan. 1915. Politiken 30. Jan. s. A. Dansk Jernbaneblad 8. Febr. 

s. A. 111. Tid. ,4. Febr. s. A. ± Ohmeyer. 

Rimestad, Christian Vilhelm, 1816—79, Politiker, Redaktør. F. 

17. Jan. 1816 i Kbh. (Helligg.), d. 11. Aug. 1879 sst - (Trin.), begr. 

paa Frbg. Forældre: Justitsraad, Kontorchef i Danske Kancelli, 

senere Birkedommer og -skriver i Kbh.s Amts nordre Birk Christian 

Olsen R. (1781—1832) og Anine Wilhelmine Richter (1796— 

1877). Gift 23. Dec. 1845 i Kbh. (Petri) med Vilhelmine Charlotte 

Gram, f. 23. Juli 1825 i Kbh. (Petri), d. 11. April 1900 paa Frbg., 

D. af Skibsfører, senere Traktør Johan Frederik G. (1790—1846) og 

Johanne Jensdatter Danielsen (1786—1843). 

R. overflyttedes 1827 fra en Borgerskole, Blegdamsskolen, til 

Borgerdydskolen i Kbh., til hvis Leder, Michael Nielsen (s. d.), 

han Livet igennem følte sig i dyb Gæld. 1832 blev han i en ung 

Alder Student og n. A. cand. phil. Faderens tidlige Død nødte 

ham til selv at sørge for sit Ophold, hvorfor han s. A. blev Lærer 

ved sin gamle Skole. Som Følge heraf førte hans spredte Studier 

aldrig til nogen Embedseksamen. Mest dyrkede han de samme 

Fag, hvori han underviste, Geografi og Historie. 1838 vandt han 

Universitetets Guldmedaille for en Afhandling om Antikkens og 

den ældre Middelalders Kendskab til Østersøfolkene; i Borgerdydskolens 

Aarsskrift udgav han 1841 et Arbejde om Marco Polo. 

Deltagelse i 40'ernes Studenterliv eller begyndende liberale Bevægelse 

synes han ikke at have faaet megen Tid til. Derimod 

34*

532 Rimestad, C. V. 

erhvervede han sig hurtigt fortjent Ry som en fortræffelig Lærer. 

Hans usædvanlige Legemsstyrke imponerede Drengene, hans Temperament 

og kaade Humør rev dem med sig, hans sjældne Fortællergave 

holdt dem fangne. Hans pædagogiske Syn var tilmed friere 

end mange samtidiges, hans længe yndede Lærebøger i Geografi 

vidner om frisk Forstaaelse af Naturforholdenes Betydning, og ud 

over det rent kundskabsmæssige sigtede han mod en Karakteropdragelse, 

hvis Maal var spartansk Haardførhed. Ganske naturligt 

blev han derfor efter Nielsens Afgang Borgerdydskolens Hovedstøtte, 

1845 dens Inspektør og n. A. dens Bestyrer. Som saadan 

gennemførte han en tiltrængt Reorganisation, der en Tid bar gode 

Frugter. 

Men snart søgte hans Energi mod nye Felter. Den store nationale 

og politiske Vækkelse 1848 greb ham stærkt; navnlig droges han 

mod den folkelige københavnske Bevægelse, der prægede Hippodrommøderne 

og fandt sin Fører i P. F. Lunde (s. d.). Ved Valget 

til Rigsforsamlingen Okt. 1848 stillede R. sig uden Tilknytning til 

noget bestemt Parti i Kbh.s 1. Distrikt, men fik kun 38 Stemmer; 

ufortrødent søgte han ikke des mindre derefter Gang paa Gang 

forgæves Valg til Folketinget, 1849, 1851 og 1852 i Kbh., n. A. i 

Frederikssund. I den Grad lod han sig sluge af Politikken, at han 

aldeles forsømte sin Skolevirksomhed, som han 1853 helt maatte 

opgive. Selv om hans Fremtid i disse Aar maatte tegne sig noget 

usikker, steg dog hans Stemmetal fra Nederlag til Nederlag, og 

navnlig blev hans Navn efterhaanden kendt i Hovedstadens Foreningsliv. 

Den hensygnende Haandværkerdannelsesforening kunde 

han ganske vist ikke redde; men 1853 fik han den sammensmeltet 

med den ligeledes af Lunde stiftede »Forening for Arbeidsklassens 

Vel« til en ny Organisation, som han betegnende nok ønskede at 

kalde Foreningen for folkelig Dannelse, men hvis Navn blev Arbeiderforeningen. 

Som dennes Formand mødte han ganske vist Opposition; 

men hans oplysende Foredrag vandt ham dog allerede nu 

mange Venner, og hans i disse Aar vagt demokratiske og ejderdanske 

Program faldt i Haandværkssvendenes Smag; han stod dengang 

saa langt til venstre, at han endog kunde betegne Foreningen 

som — rettelig forstaaet — »et socialistisk Selskab«. Da den truende 

Reaktion under Ministeriet Ørsted drev alle Junigrundlovens Venner 

sammen, naaede han omsider sit Maal; Dec. 1854 kaaredes 

han til Folketingsmand for Nyboder, Lundes gamle Kreds. Her 

genvalgtes han stadig til Efteraaret 1866, da Kredsen foretrak en 

Søofficer. 1869—72 repræsenterede han Lyngbykredsen. 

Som Rigsdagsmand kom han i de første Aar efter Ørsteds Fald

Rimestad, C. V. 533 

ind i et mere taktisk end sagligt bestemt Samarbejde med Bondevennerne. 

Hurtigt vandt han en ret fremtrædende Position i Folketinget, 

navnlig som Forkæmper for Næringsfriheden; 1855 gav han 

Stødet til den afgørende Kamp herom, der ikke blot bragte ham 

i forbitret Polemik med Haandværkerforeningen, men ogsaa i en 

Modsætning til J. A. Hansen, der 1856 medførte Arbejderforeningens 

Opløsning. Efter Næringslovens Vedtagelse (Dec. 1857) 

bilagdes dog denne Konflikt; R. blev (Okt. n. A.) endog Formand 

for Venstres Klub, der samlede J. A. Hansens Rigsdagsfraktion, 

og forhandlede paa dennes Vegne med Tschernings Gruppe. Samtidig 

valgte Bondevennerne ham til Ordfører for Finansudvalget. 

Selv om Bille skød over Maalet, naar han heri vilde se et Bevis 

paa »Folketingets Tilbagegang«, var R. dog næppe velegnet til 

denne Post; ved Indsats af sin fulde Arbejdskraft skilte han sig 

dog hæderligt fra Hvervet; men da han n. A. genvalgtes, sløjede 

han af og maatte siden nøjes med 1861 og n. A. at være almindeligt 

Medlem af Udvalget. I øvrigt virkede han for bedre Lærerlønninger 

og kom derved i Modsætning til Tscherning. I det hele 

var han alt for udpræget Københavner, ogsaa for meget Akademiker, 

til i Længden at føle sig tilpas i Alliancen med Bondevennerne. 

Omkring 1860 opløstes den definitivt. I Rigsdagen nærmede R. 

sig de Nationalliberale, der støttede hans Genvalg 1861. Vigtigere 

var det, at han nu helt slog sine tidligere Forbundsfæller ud i 

Konkurrencen om de københavnske Arbejderes Gunst. 

Ved en Art Statskup inden for den af Bondevennerne 1856 

grundlagte Kjøbenhavns Arbejderforening fik R. Sept. 1860 stiftet 

Arbejderforeningen af 1860, der 6o'erne igennem samlede 2—3000 

Medlemmer, hvoraf dog næppe Halvdelen var egentlige Arbejdere. 

Den prægedes helt og holdent af R.s Person, og til den var hans 

Position i det offentlige Liv fra nu af uløseligt knyttet. Navnlig i 

de første Aar fungerede den til en vis Grad som en politisk Organisation 

— saaledes ikke mindst i Novemberdagene 1863, da Christian 

IX.s Betænkeligheder over for den nye Fællesforfatning i Løbet 

af faa Dage skaffede Foreningen 900 nye Medlemmer og dens 

smaa Stuer fyldtes af ophidset diskuterende Grupper. Ved denne 

Lejlighed og ligeledes efter Danevirkes Rømning lærte de styrende 

at værdsætte R. som den, der bedre end nogen anden var i Stand 

til at berolige Københavnerne; mens hans radikale Fortid fortonede 

sig i uskadelige Grundlovstaler, blev han nu i Virkeligheden et 

Samfundets Bolværk mod ukontrollerede folkelige Bevægelser; det 

Ridderkors, der tilfaldt ham 1867, var vel til Dels en Anerkendelse 

heraf. Som de Nationalliberales Sagkyndige i Arbejderspørgsmaal


fik han 1861 Sæde i en Kommission til Undersøgelse af Sygekassesagen, 

1875 i den store Arbejderkommission. Bortset herfra var 

hans politiske Indflydelse efter 1860 i afgjort Nedgang. I den store 

Politik fulgte han de Nationalliberale; saaledes stemte han for 

Novemberforfatningen 1863, og skønt han under Grundlovsforhandlingerne 

1865—66 ivrigt, men uden Held virkede for at bevare 

saa meget som muligt af Junigrundloven, endte han dog med at 

give den reviderede Grundlov sin Stemme. Med Aarene blev det 

nationale Hovedsagen for ham; han søgte at rejse Skyttesagen i 

Kbh. og trøstede sig efter 1864 med Drømmen om en sejrrig 

Revanchekrig ved Frankrigs Side. 

Sit bedste ydede R. som Formand for Arbejderforeningen af 

1860. Hvad denne udrettede for Arbejdernes materielle Vel var 

Smaating og skyldtes mest andre Mænd. Men i Folkeoplysningens 

Historie fortjener hans Navn en varig Plads; paa dette Omraade 

kom hans særlige Evner til fuld og lykkelig Udfoldelse. Han forstod 

at sammensætte et rigt og afvekslende Mødeprogram; ca. 40 pCt. 

deraf udfyldte han med sine egne Foredrag (i alt 415), der faldt i 

to Grupper, en mindre, aktuelt-politisk og en større med historiskgeografiske 

Emner, som han fortrinsvis søgte saa fjernt i Tid og 

Sted som vel muligt: Tyrkernes Historie, Perserkrigene, Cæsar; 

Sagaerne genfortalte han med Mesterskab. Hans naive Tro paa, 

at det Stof, der havde fængslet hans Skoledrenge, ogsaa var det for 

Arbejderne bedst egnede, finder en delvis Forklaring i hans fremragende 

Fremstillingsevne. Ind imellem fik han sin Samtids mest 

kendte Videnskabsmænd og Kunstnere til at tale eller læse op. 

Nok saa megen Nytte gjorde maaske Foreningens voksende Bibliotek 

og navnlig dens Undervisning, der omfattede baade de elementære 

og de fleste af den højere Skoles Fag. Endelig foranstaltedes 

under R.s Ledelse store Fællesrejser, oftest til Sverige, hvor han 

som god Skandinav havde mange Venner, men ogsaa f. Eks. til 

Verdensudstillingerne i London, Paris og Wien. Alt i alt er der 

ingen Tvivl om, at Arbejderforeningen i sine Velmagtsdage ikke 

blot bød sine Medlemmer god Underholdning, men ogsaa aabnede 

dem en i mange Retninger udvidet Horisont. 

Paa samme Linie ligger R.s journalistiske Virksomhed. Foreningen 

havde sit eget Organ, hvis Spalter han næsten var ene 

om at fylde. Til et videre Publikum henvendte han sig 1859—60 

med talrige Artikler (signeret r. eller 17) i »Berlingske Tidende«; 

senere skrev han i »Dagbladet«, indtil han 1864 modtog C. Ferslews 

(s. d.) Tilbud om Redaktionen af »Dags-Telegrafen«. Det skyldtes 

hans Popularitet, at dette nystiftede Dagblad hurtigt fik en vid

Rimestad, C. V. 535 

Læsekreds; selv skrev han talrige Spidsartikler deri, dels udenrigske 

Oversigter, dels hvasse, stundom grove Indlæg i Døgnets politiske 

Strid, og han fastlagde dets Særpræg paa en Mellemlinie mellem 

Erik Bøghs afgjort folkelige og Plougs eller Billes mere akademiske 

Form. Derimod laa det redaktionelle Arbejde i snævrere Forstand 

ikke for hans utaalmodige Temperament, og efterhaanden 

forsømte han det saadan, at andre maatte overtage det. 1875 

maatte han træde tilbage; nærmest som en Retrætepost fik han 

1876—77 Redaktionen af Ferslews nye Aftenblad »Nationaltidende«. 

R.s sidste Levetid blev i det hele rig paa Skuffelser. Under den 

skærpede politiske Strid forsvandt Udsigterne for det brede Mellemparti, 

han hele Tiden havde set som Idealet. Samtidig glippede 

hans Tag i den københavnske Arbejderbefolkning. Mellem ham 

og den frembrydende socialistiske Arbejderbevægelse var enhver 

Forstaaelse udelukket. Om R.s totale Blindhed over for det nye 

i Tiden vidner noksom hans Udtalelse paa det nordiske Industrimøde 

1872, at »der ikke existerer noget Arbejderspørgsmaal som 

saadant i vore Dage«; paa den anden Side skyede Modparten i sit 

Had til ham intet som helst Middel, end ikke haanlige Hentydninger 

til hans formentlige Svaghed for stærke Drikke. Et socialistisk 

Forsøg paa at erobre Arbejderforeningen formaaede han vel 

at afværge, men dens Medlemstal sank, og endda maatte han til 

sidst kæmpe med Opposition inden for sine egne Vægge. Skønt 

han ikke blev nogen gammel Mand, overlevede han paa næsten 

alle Omraader sit eget Livsværk. 

Skuffelserne havde for Størstedelen deres Rod i hans egen Natur. 

Han savnede Evnen til Selvfornyelse, fastholdt for usmidigt sin 

Ungdoms Ideer uden at drage Lære af Erfaringen. Hans i sig selv 

mægtige Arbejdskraft viste sig Gang paa Gang for ustadig til taalmodigt 

Arbejde paa langt Sigt. Selv hans oprigtige Iver for Oplysning 

og Dannelse rummede en god Portion letkøbt Kulturoptimisme, 

der til en vis Grad retfærdiggør Angrebene paa ham. Bedst 

var han som Taler og Popularisator. Sine store, om end spredte 

og noget overfladiske Kundskaber udnyttede han fortrinligt; han 

havde let ved at tale og raadede over et kraftigt og dog nuanceret 

Organ; sit københavnske Publikum tumlede han som en myndig 

Lærer, forstod baade at ildne det til begejstret Anspændelse og at 

slappe af i Gemytlighed. Docerende kunde han blive, aldrig kedelig, 

aldrig pedantisk. Al Smaatskaarenhed laa ham fjernt. 

R. 1867. — Medaillon af L. Hasselriis paa Gravstenen. Buste 

af samme i Familieeje; Afstøbning i Foreningen af 1860. Posthumt 

Maleri af Brita Jensen 1895 i Foreningen af 1860. Litografi af


E. Vesterberg 1855 efter Daguerreotypi og fra F. E. Bordings 

Etablissement 1868. Træsnit 1873 og 1879, bl. a. af H. P. Hansen. 

Ny kgl. Saml. Fol. 743 (Koncept til Selvbiografi til Ordenskapitlet). Ad. 

Bauer i Blad for Arbejderforeningen af 1860, 1879, Nr. 36—44. Samme i 111. Tid. 

24. Aug. s. A. A. Wolff i Social-Demokraten 2.—4. Sept. s. A. C. St. A. Bille: 

Tyve Aars Journalistik, II, 1876, S. 424 f. Vald. Korfitsen: Gamle Minder, 

1885, S. 34—70. A. J. Meyer: »Arbejderforeningen af 1860«, 1885. Holger 

Lund: Borgerdydsskolen i Kjøbenhavn 1787—1887, 1887, S. 255. J. Michaelsen: 

Fra min Samtid, II, 1893, S. 173—84. N. Neergaard: Under Junigrundloven, 

I—II, 1892—1916. Henry Bruun: Den faglige Arbejderbevægelse i Danmark, 

I, 1938 (se Registeret). ' Henry Bruun. 

Rimestad, Christian, 1830—94, Højesteretsassessor, Politiker. F. 

22. Marts 1830 i Kbh. (Trin.), d. 4. Okt. 1894 paa Frbg., begr. 

sst. (Solbjerg). Broder til C. V. R. (s. d.). Gift 14. Juni 1862 i 

Kbh. (Frue) med Nathalia Westrup, f. 3. Sept. 1836 i Kbh. (Helligg.), 

d. 27. Juli 1911 paa Nordskov ved Hellebæk, D. af Silke- og 

Klædehandler Carl Wium W. (1801—69) og Jensine Steffine 

Christiane Heegaard (1807—51). 

R. blev Student 1845 f ra Borgerdydskolen paa Christianshavn 

og cand. jur. 1851. 1852—61 var han ansat i Justitsministeriet, 

fra 1855 som Kancellist og fra 1858 som Kancellisekretær og 

Fuldmægtig. 1852—54 var han tillige Notarius ved det juridiske 

Fakultet. 1861 konstitueredes han som og 1863 udnævntes 

han til Assessor i Landsoverretten i Kbh., og 1878 blev 

han Assessor i Højesteret. Hans Virksomhed som Dommer i 

disse kollegiale Retter unddrager sig ifølge Sagens Natur Offentlighedens 

Kendskab. Men alle samtidige Vidnesbyrd gaar ud paa, 

at han i Kraft af sin Kundskabsfylde, sin skarpe og sunde Dømmekraft 

og sin usvigelige Retsindighed nød høj Anseelse i Fagfællernes 

Kreds. — Det var ogsaa disse Egenskaber, der udmærkede ham som 

Politiker. Han kom 1861 ind i Folketinget, valgt i Nykøbing S., 

hvor han slog Bondevennen Baron Zytphen-Adeler. R. stod da 

paa det nationalliberale Partis venstre Fløj, og dette Standpunkt 

opretholdt han fremdeles i 6o'erne. Under Grundlovsforhandlingerne 

1865 hævdede han saaledes stærkt, at der ikke i Henhold 

til § 25 vilde kunne udstedes provisoriske Finanslove. 1864 ombyttede 

han Nykøbing S. med Kbh.s 1. Kreds, som han derefter 

repræsenterede, saa længe han havde Sæde paa Rigsdagen. 

1864—66 var han Medlem af Rigsraadets Folketing. R.s 

store juridiske Indsigt bevirkede naturligt, at han fortrinsvis tog 

Del i Arbejdet med de vigtigere juridiske Love. 1868 blev han 

Medlem af den Proceskommission, som da blev nedsat under

Rimestad, Christian. 537 

Kriegers Forsæde, og 1872 udnævntes han til Medlem af Møntkommissionen. 

Tidligt og i stigende Grad blev der ogsaa i de 

egentlige politiske Forhandlinger Brug for R.s parlamentariske 

Evner. 1864 var han Ordfører for det overvejende Flertal i Folketinget, 

der stemte for Wienfreden. Hans Tale ved denne Lejlighed 

var lidenskabsløst saglig. N. A. var han under den ulykkelige 

Heltzen-Molzen-Affære Ordfører i en Forespørgselsdebat, der førte 

til Justitsminister Heltzens Afgang. Efter 1870, da Det forenede 

Venstre rejste det folketingsparlamentariske Krav, fjernede han 

sig mere og mere fra venstre Fløj, og han blev efterhaanden Højres 

mest brugte Kraft i Debatten om de politisk-statsretlige Stridsspørgsmaal. 

Han var Medlem af den parlamentariske Kommission 

(1871—73) angaaende Vallø og Vemmetofte Stiftelsers Forhold, 

og han tog fremtrædende Del i Forhandlingerne om Ministeransvarligheden 

(1875—79), om Rigsretsaktionen i Anledning af 

Salget af Marmorkirken (1876) og i Anledning af Overskridelserne 

ved Teaterbygningen (s. A.). Forfatningspolitisk stod han afgjort 

paa det konstitutionelle System, og han afviste heller ikke Parlamentarismen, 

men han ønskede, at denne Statsskik skulde vokse 

frem af en rolig og fredelig Udvikling, og at der skulde tages Hensyn 

til Landstingets Ligeberettigelse. Da Hall 1878 blev syg, indtog 

R. hans Stilling som den ledende Ordfører for Folketingets 

Højre og som Formand for dets Forretningsudvalg, og han skilte 

sig altid selv i de vanskeligste Situationer fra sine Ordførerskaber 

med Dygtighed og Takt. Den egentlige politiske Kamptid levede 

han ikke med som Rigsdagsmand, idet han 1884 faldt for H. Trier. 

Han skal siden fra forskellige Kredse have faaet Opfordringer til 

at stille sig, men han ønskede, som Forholdene udviklede sig, ikke 

igen at tage aktivt Del i det politiske Liv. Hans nære Kampfælle, 

C. St. A. Bille, mener, at han ikke har følt sig helt tiltalt af Provisoriepolitikken, 

»hvor meget han end anerkendte denne som en 

efter Forholdenes Natur uundgaaelig Konsekvens«. — R.s Position 

som en af Tingets Forgrundsskikkelser beroede ikke paa nogen 

naturlig Veltalenhed. Han havde sit Organ imod sig, og han havde 

ikke altid lige let ved at finde sin Form. Men han gennemarbejdede 

sit Stof i alle Enkeltheder, og hans klare Logik og vægtige Argumentation, 

ofte tilsat en skarp og rammende Satire, skaffede ham 

i fortrinlig Grad Tingets Øre. Ved sin smukke Personlighed, sin 

Elskværdighed og jævne Optræden vandt han sig ikke blot sine 

Meningsfællers ubetingede Tillid, men han erhvervede sig ogsaa 

hos politiske Modstandere en Yndest, som de heftige Kampe ikke 

gjorde Skaar i, og som næppe nogen anden datidig Højremand

538 Rimestad, Christian. 

nød i tilsvarende Grad. — Censor ved juridisk Eksamen 1871—78. 

Direktør i Kbh.s Brandforsikring 1885. — R. 1875. DM. 1877. 

K. 2 1888. K. 1 1892. — Buste af Carl Peters 1883 (Fr.borg). 

Portrætteret paa Const. Hansens Maleri 1860—64 af den grundlovgivende 

Rigsforsamling 1848 (Fr.borg) samt paa Træsnit af 

Holstebrosagen for Højesteret. 

V. C. S.Topsøe: Politiske Portrætstudier, 1878, S. 158—62. H. Wulff: Den 

danske Rigsdag, 1882, S. 272—75. N.Neergaard: Under Junigrundloven, II, 

1916, S. 1621 f., 1643 f., 1699, 1701. A. F. Kriegers Dagbøger 1848—1880, 

III, 1921, S. 263 f., 268, 312; IV, 1921, S. 355; V, 1923, S. 140, 356, 364 f., 

371. C. St. A. Bille i 111. Tid. 14. Okt. 1894. Troels G.Jørgensen: A. F. Krieger 

som Jurist, 1923, S. 102. Alfred Bindslev: Konservatismens Historie i Danmark 

fra 1848 til 1936, I, 1936, S. 364. Berl. Tid. 5. og 13. Okt. 1894. Nationaltidende 

5. Okt. s. A. Avisen 6. Okt. s. A. Politiken s. D. 

Goos (P. Stavnstrup*). 

Rimestad, Christian, f. 1878, Forfatter, Kritiker. F. 30. Jan. 

1878 paa Frbg. (Trin.). Forældre: Højesteretsassessor Christian R. 

(s. d.) og Hustru. Gift 30. Jan. 1915 paa Frbg. (b. v.) med 

Maren Margrete Eva Greve, f. 10. Jan. 1887 i Kbh. (Matth.), 

D. af Gartner, senere Fabrikant Niels Rasmussen Hansen Sørensen 

G. (1852—1923) og Eva Pettersson (1859—1915). 

R. er vokset op i et stærkt litterært interesseret Hjem. I Metropolitanskolen 

havde han Kammerater med levende humanistiske 

Interesser. Han blev Student 1895 og kom tidligt i Berøring med 

90'ernes Digtere: Stuckenberg, Sophus Claussen, Helge Rode; et 

uudsletteligt Indtryk gjorde Tidsskriftet »Taarnet« og dets Udgiver, 

Johs. Jørgensen, paa hans unge Sind. Senere vakte ogsaa Johs. 

V. Jensens »Digte« hans stærke Beundring uden dog at fjerne ham 

fra det faste Grundlag, hans Aandsdannelse havde faaet i »det 

sjælelige Gennembrud«s Tid. Som hans Poesi har sin Rod hos 

denne litterære Gruppe, saaledes udgaar hans litterære Kritik fra 

Johs. Jørgensens Artikler i »Tilskueren« om nyere Digtning, navnlig 

Baudelaire. Den første Kronik, han kom til at skrive i »Politiken«, 

var netop om Jørgensens »Essays«; andre Artikler af den tyveaarige 

handler om Albert Samain og Pierre Louys. R. vilde først 

forberede sig til en Skoleembedseksamen, men bestemte sig senere 

for den nylig oprettede Magisterkonferens i Litteraturhistorie, som 

han bestod 1903. Hans Konferensafhandling udkom 1905 i Bogform 

under Titlen »Fransk Poesi i det nittende Aarhundrede«; det 

er en forbavsende indsigtsfuld og fintfølende æstetisk Karakteristik 

især af den vanskeligt tilgængelige Lyrik fra Baudelaire til Aarhundredskiftet. 

Fra R.s Ungdom stammer ogsaa næsten al hans

Rimestad, Christian. 539 

lyriske Digtning. Den foreligger i Samlingerne »Aftnerne« (1905), 

»Ilden og Asken« (1908), »De høstlige Hymner« (1910); Antologier 

er udkommet under Titlerne »Kærlighedsdigte« (1920) og »Elegier 

og Hymner« (1926). Han er i disse Samlinger stærkt paavirket af 

fransk Poesi, men ogsaa af angelsachsiske Digtere som Shelley og 

Poe. I sin Diktion tilstræber han at give det enkelte Ord og det 

enkelte Vers den stærkest mulige Vægt, ligesom at banke Digtets 

Følelsesindhold helt ud i Fladen; derfor blev han ofte anset for en 

»Fremmed« imellem saa mange samtidige Dyrkere af det perspektiviske 

og vage Udtryk. Som et for R. særlig repræsentativt Digt 

tør vistnok nævnes »En Danserinde«; sin poetiske Trosbekendelse 

har han givet i Hymnen »I den Stund du blev født«. R. begyndte 

som Repræsentant for den forfinede Æsteticisme med elegisk Betoning 

og udviklede sig til en Forherliger af Skønheden under alle 

Former. En stærk sjælelig Spænding og ængstelig Forundring over 

Livets Mysterier gaar igennem alle hans Digte. — R. har et meget 

omfattende kritisk Forfatterskab. I Bogform foreligger, foruden 

Debutarbejdet, Samlingen »Digtere i Forhør«, oprindelig Interviews 

i »Adresse-Avisen« (1906), »Belgiens store Digtere« (1915), »Fra 

Stuckenberg til Seedorff« (I—II, 1922—23), »Otto Rung« (1924), 

»Baudelaire«, for hvilken han erhvervede den filosofiske Doktorgrad 

(1927). Endvidere har han skrevet Kunstbøgerne »Det franske 

Maleri i det nittende Aarhundrede« (1938), »Niels Hansen« 

(1937), *K. O. Hilkier« (1936), »Helge Helme« (1936) og »Gunnlaugur 

Blondal« (1938). Men hans største Indsats som Kritiker 

ligger i de Tusinder af Kronikker og Artikler, han har skrevet i 

Blade og Tidsskrifter, især om dansk Lyrik og (en Tid lang) dansk 

Roman og fransk Litteratur af alle Genrer. Han er en velunderrettet 

og poetisk sensibel Anmelder; hans Redegørelser for aktuelt 

fransk Aandsliv søger deres Sidestykke i Verdenspressen; mangen 

Gang har han med Tilfredshed kunnet se Digtere og Prosaister, 

som han paa et tidligt Tidspunkt har fremhævet, stige fra Ubemærkethed 

i deres Fædreland til den store Berømmelse. Desværre maa 

alle hans Artikler søges paa de Steder, hvor de oprindelig er fremkommet, 

i »København«, »Nationaltidende«, »Politiken« o. fl. Steder. 

Det er den rent digteriske Litteratur, der mest interesserer ham, og 

kun fra en æstetisk Side. For Skuespil som moderne litterær Genre 

har han kun periodisk vist Interesse; derimod er han en fin Skildrer 

af Skuespilkunst, især af den enkelte Skuespillers Indsats; i »Hver 

8. Dag« skrev han 80 Karakteristikker af Scenens Børn, og i Serien 

»Sceniske Kunstnere« har han offentliggjort Bogen »Clara Wieth« 

(1918). — R. har endelig virket som myreflittig Oversætter, især

54° Rimestad, Christian. 

af nyere fransk Prosalitteratur. — Malerier af Knud Søeborg 

1903 og Alb. Naur 1932. Akvarel af Carl Jensen ca. 1932. 

Buste af Rud. Tegner 1915. 

Selvbiografier i Nationaltidende 28. Maj 1915 og Univ. Progr. Nov. 1927, 

S. 156. Sv. Leopold: Tres Talenter, 1918, S. 89 ff. Harald Kidde i Gads 

dsk. Mag., XVII, 1923, S. 327, 329, 333, 336. Social-Demokraten 7. April 

1927. Nationaltidende 8. April s. A. Politiken 7. og 8. April s. A., 30. Jan. 1938. 

Paul V. Rubow. 

Rind, Hans Christian Bull, 1783—1821, Skuespiller. F. 2. Dec. 

1783 i Kbh. (Fødsst.), d. 21. Marts 1821 sst. (Helligg.), begr. 

sst. (Ass.). Fader: Værtshusholder, senere Spisemester Christen 

Sørensen R. (ca. 1755—1813, gift 1795 med Gunild Marie 

Hansdatter). Gift 19. Maj 1817 i Kbh. (Slotsk.) med Operasangerinde 

Caroline Walter (se Nielsen, Caroline). 

R. havde fra 1796 været Danseelev og Korist ved Det kgl. 

Teater samt en Sæson Skuespiller ved Scenen i Odense, der dengang 

blev betragtet som en Forskole til Nationalteatret, inden han 

4. Febr. 1802 fik sin egentlige Debut som Lubin i »Den gode 

Moder«, en naiv, indtagende Elsker, som slet ikke harmonerede 

med R.s grove Udseende og Mangel paa Gratie. Han fik sin 

Betydning paa andre Omraader af Kunsten, nemlig som komisk 

Karakterskuespiller, ogsaa af sanglig Art. 1805 blev han kgl. ansat. 

R. var en Naturbegavelse, plump, men humørfyldt; han havde 

Lune og Iagttagelsesevne og grotesk Fantasi, og han forstod at 

variere sin Stemme fra Piben til Bas. Men det blev hans kunstneriske 

Skæbne mere at være Arvtager end Nyskaber. Først lettede 

han Savnet af Gielstrup, og dernæst overtog han H. C. Knudsens 

Roller; ganske vist besad han hverken den førstes Ironi eller den 

sidstes Følelse, men han videreførte deres Form og ej'ede en Fond 

af Friskhed og Humør, hvormed han endog besejrede Tilskuerne 

i en af den forgudede Carl Bruuns bedste Roller, Marcel i »Fruentimmerhaderen«. 

R. var meget ærgerrig og energisk og paatog sig 

en Mængde Opgaver, dumme eller poliske Bondedrenge, intrigante 

Tjenere eller skalkagtige Crispins, ofte uden at faa tilstrækkelig 

Tid til Udarbejdelsen. Dalby i »Skuespilleren imod sin Vilje« var 

med Rollens syv Forklædninger i R.s Udførelse ikke alene et teknisk 

Mesterstykke, men syv forskellige Individualiteter. Kaad og 

stærk vovede han endog en Aften at indlægge en vanskelig Arie 

fra »Tancredo«, hvormed han ved sit ypperlige Fistelstemme-Foredrag 

havde gjort stor Lykke i Selskabslivet. Men under Udførelsen 

fik han en Fornemmelse »som om noget pludselig knækkede i 

Hovedet«. Næste Aften, 9. Marts 1821, var han syg og gennem-

Rind, Hans. 541 

førte kun med stor Anstrengelse Antonius' Rolle i »Den politiske 

Kandestøber«, og et Par Uger senere døde han, kun 37 Aar gammel. 

R. naaede ikke at blive en af Skuepladsens store Kunstnere, men 

var i den sidste Periode af sit korte Liv en af de mest benyttede. 

Hos Holberg udførte han med Lune og Karakteristik saadanne 

Typer som Arv i »Henrik og Pernille«, Jens Olsen i »Barselstuen«, 

Peder Eriksen i »Den Stundesløse«, Ephraim i »Abracadabra« og 

Rasmus i »Ulysses von Ithacia«. Teaterhistorisk dannede han Overgangen 

fra Gielstrup—Knudsen til Rosenkilde—Phister. Paa hans 

Grav rejstes et endnu bevaret Mindesmærke med en Medaillon 

af Dajon og en tidstypisk Indskrift af Rahbek: »Med Ære bar han 

paa Scenen den Maske, Thalia gav ham«. — Miniature i Teatermuseet. 

Th. Overskou i Frederik Thaarup: Fædrenelandsk Nekrolog 1821—26, 

1835—44, S. 74—78. Jubeludgaven af Holbergs Komedier, III, 1888. Aug. 

Bournonvilles Efterladte Skrifter, 1891, S. 107 f. jj^ m i m d a m, 

Rindom, Axel Frederik Laurits, 1836—1919, Præst. F. 91. Sept. 

1836 i Kbh. (Slotsk.), d. 3. April 1919 paa Frbg., begr. i Kbh. 

(Ass.). Forældre: Fuldmægtig, senere Kontorchef ved Det kgl. 

Teater, Kammerassessor, senere Justitsraad Peter Christian R. 

(1802—44, gift 2° 1841 med Nathalia Justine Adolfine Conradine 

Camilla Holstein, 1810—92) og Johanne (Hanne) Marie Severine 

Risom (1806—39). Gift i° 25. April 1862 i Bjernede med Laura 

Antonie Wilhelmine Kåhler, f. 11. Jan. 1841 paa Bjernedegaard, 

d. 18. Juni 1875 i Kbh. (Trin.), D. af Proprietær Joachim K. 

(1798—1884) og Hedvig Sophie Cirzovius (ca. 1810—79). 2° 2. Jan. 

1877 i Kbh. (Trin.) med Johanne Vibeke Birch, f. 24. Febr. 1857 

i Kbh. (Trin.), d. 29. Sept. 1929 paa Frbg., D. af Translatør, 

senere Kongens Foged Carl Christian B. (1820—1903) og Christiane 

Hastrup (1830—1904). 

R. blev Student 1856 fra Sorø og cand. theol. 1861. N. A. blev 

han Kateket ved Johannes Kirke i Kbh., 1866 residerende Kapellan 

°S 1879 — ved Pastor Frimodts Død — Sognepræst ved samme 

Kirke, tog sin Afsked 1907. I det store, paa mange Maader uoverkommelige 

Sogn arbejdede R. med Energi og Troskab og var samtidig 

virksom for dets Deling. Helligkors og Andreas Sogne blev 

i hans Tid udskilte. Han ledede med Dygtighed og Forstaaelse 

det stærkt voksende Menighedsarbejde og oprettede bl. a. Børneog 

Tjenestepige-Hjemmet i Ryesgade. — R. udgav bl. a. »Christelig 

Katechismus til Brug for Seminarister og de øverste Klasser i 

Latinskoler« (1865), »Vorherres Jesu Kristi Lidelseshistorie udlagt 

for Menigheden« (1888), »En Bibelforklaring for Menigheden

542 

Rindom, Axel. 

over Johannesevangeliet Kap. 13,31—17,26« (1894) og »Elleve af 

Herrens Apostle efter det nye Testament« (1897). — R. 1887. 

DM. 1906. — Ufuldendt Maleri af Fr. Lange. Tegning af Gerda 

Ploug Sarp. Litografi af H. Jensen 1869 efter Fotografi. Træsnit 

1886 efter Fotografi. — Mindesten ved Johannes Kirke. 

111. Tid. ai. Sept. 1916. V. Schousboe (Hans Koch*). 

Rindom, Ellen Mathilde, f. Diedrich, 1877— x 9 22 > Skuespillerinde. 

F. 25. Dec. 1877 i Kbh. (Petri), d. 9. Maj 1922 sst., begr. 

i Tibirke. Forældre: Fotograf Carl Heinrich Ludolph D. (1834— 

l 9°b) °g Helga Wilhelmine Valentin (1850—97). Gift 28. April 

1911 i Slagelse med Forfatter, Skuespiller Svend R. (s. d.). 

Kun sytten Aar gammel begyndte E. R. 1894 sin Bane paa 

Folketeatret; siden udviklede hun sig under August Rasmussens 

Teaterledelse i Provinserne og kom 1900 atter til Folketeatret, i 

hvis Dorph-Petersen'ske Periode hun indtog en fremtrædende Plads 

i Repertoiret, og hvor navnlig Udførelsen af Frøken Nitouche 

skaffede hende Popularitet. Den lille Gavtyv med den kunstlede 

Naturlighed var ikke meget fransk, men blev til en munter, charmerende 

Udgave af Erik Bøghs enfoldige Pigebarn. 1903—05 var 

E. R. en af Aarhus Teaters bærende Kræfter, og fra 1905 til sin 

Død tilhørte hun de københavnske Privatscener som en i teknisk 

Henseende meget dygtig Skuespillerinde, der ikke søgte at omskabe 

Rollerne efter sin Personlighed, men tværtimod stræbte redeligt at 

danne sin Person efter Rollens Krav. Hendes Opgaver strakte sig 

fra Oehlenschlågers Gulnare til den livstrætte Prins i »Flagermusen«; 

hun var Moderen i »En Mo'rs Øjne«, Steinun i »Ønsket« og den 

udslidte Arbejderkone i »Lige for Loven«. Mest ægte virkede hun, 

naar hun skulde gengive den stilfærdige Borgerlighed eller den neddæmpede 

Varme hos en Kvinde, der er blevet skuffet af Livet. 

I Aarene under Verdenskrigen rykkede hun op til at blive en af 

Hovedstadens meget yndede Skuespillerinder i en Figur som Gadetøsen 

Eliza, der bliver Professorfrue, i »Pygmalion« og i Hovedrollerne 

i de sentimentale Folkekomedier »Romantik« og »Jette 

Gebert«. Hendes Spil var sympatisk, støttet af Energi og Intelligens; 

der var baade et muntert og et lidende Drag i hendes Sind. 

Hun passede til det folkelige Milieu og var generelt sagt en Fremstillerinde 

paa Linie med Agnes Lange og Louise Holst før i 

Tiden, men hendes Omraade var mere omfattende, hvilket hun 

viste ved kort før sin Død paa een Aften at spille det sekstenaarige 

Pigebarn i »Debatten i Politivennen« og den 80-aarige Dame 

i »I Stiftelsen«. Det var derfor et Tab for de københavnske Privatscener, 

da hun under Tryk af privat Sorg søgte Døden. Aftenen

Rindom, Ellen. 543 

før optraadte hun sidste Gang paa Folketeatret som Fru Holznagel 

i »Den berømte Frue«. — Kultegning af Utzon Frank 1910, Profilrelief 

i Gips af Regnar Bjelke 1917, begge i Teatermuseet. Blyantstegning 

af Carl Jensen (Fr.borg). 

Theatret, XIV, 1914—15, S. 138—44; XXI, 19a 1—22, S. 133—36. Hans 

Ahlmann: Ellen Rindom, s. A. Robert Neiiendam: Folketeatrets Historie 

1857-1908, 1919. Alb. Bayer: Aarhus Theater, 1925. Robert Neiiendam. 

Rindom, Erik Christian Lauritz, f. 1882, Redaktør, Forfatter. 

F. 16. April 1882 i Kbh. (Johs.). Forældre: Sognepræst Axel R. 

(s. d.) og 2. Hustru. Gift i° 1905 i Lund med Carla Henriette 

Helene Wissing, f. 24. Maj 1882 paa St. Croix (gift 2° 1923 med 

Hofblikkenslagermester Torben Meyer, f. 1879), D. af Kommunelæge 

Johannes Vilhelm Rudolph W. (1848—94) og Frederikke 

Elizabeth Brandt (1857—1939). Ægteskabet opløst 1921. 2° 1922 

med Grete Langer, f. 27. Juli 1899 i Blankenburg, Harz (gift 2° 

med cand. mag. Ejnar Vaaben, f. 1902), D. af Maleren Viggo 

L. (s. d.) og 2. Hustru. Ægteskabetopløst. 3 0 27. Juni 1931 i Kbh. 

(Stef.) med Ellen Birch, f. 9. Aug. 1899 i Kbh., D. af Translatør 

Vilhelm B. (f. 1873) og Rhitra Schmidt (f. 1874). 

R. blev Student 1900 fra Lyceum og tog Skoleembedseksamen 

med Dansk som Hovedfag 1908; han har undervist i Dansk ved 

Gymnasier og Kursus i Kbh., fra 1909 ved Hærens Officerskole. 

1907 blev han Medarbejder ved »Vort Land«, 1909 ved »Nationaltidende«, 

1916 ved »Berlingske Tidende« og 1926 ved »Politiken«, 

i hvilke Blade han navnlig har behandlet Universitetet; ved 

»Politiken« blev han desuden Redaktør af Kronikken og af Litteratursiden 

og har udført dette ikke lette Arbejde med Diplomati 

og mangesidig Aandsinteresserethed. 1921—36 redigerede 

han tillige »Gads danske Magasin«, som det lykkedes ham at 

gøre til Konkurrent af »Tilskueren«. Han har yderligere leveret 

Bidrag til en Række Ugeblade og skrevet Digte, af hvilke det 

mest kendte er »Kantate ved Officerskolens Jubilæum 1918«; mange 

Lejlighedsdigte viser baade Følelse (Mindedigt over Stuckenberg 

og Digte til Høffding) og en gratiøs og elegant formet Humor. 

1919—21 var han Medredaktør af »Karl Meyers Konversationsleksikon«, 

og 1924 redigerede han Samlingsværket »Minder fra 

Studenterdagene«. Den Mand blandt de ældre, han stod nærmest, 

var Harald Høffding, og han har især i »Harald Høffding. 

Bidrag til Biografi og Karakteristik« (1913) og i »Samtaler 

med Harald Høffding« (1918) givet interessante Bidrag 

til Forstaaelsen af denne Filosofs Væsen, Tænke- og Talesæt, naar 

han gav sig Improvisationen i Vold. — R. 1918. — Tegninger af

544 Rindom, Erik. 

H. Slott- Møller 1902 og Gerda Ploug Sarp 1918, begge i Familieeje. 

Studenterne fra Aar 1900, 1925, S. 187 f. Journalisten 15. April 1932. Politiken 

16. April s. A. /-.i r>. . j 

r L/ir. Rimestad. 

Rindom, Svend Peter Christian, f. 1884, Forfatter, Skuespiller. 

F. 30. Juni 1884 i Kbh. (Johs.). Broder til Erik R. (s. d.). Gift 

i° 28. April 1911 i Slagelse med Skuespillerinde Ellen Mathilde 

Diedrich (se Rindom, Ellen). 2° 4. Sept. 1926 i Kbh. (b. v.) med 

Skuespillerinde Hertha Margrethe Christophersen, f. 13. Nov. 

1897 i Kbh., Adoptivd. af Kelner Niels Peter C. (1868—1922) 

og Maren Vilhelmine Marie Lauridsen (f. 1878). 

R. blev Student 1902 fra Lyceum, debuterede n. A. som Skuespiller 

paa Aarhus Teater og var senere ansat ved Dagmarteatret, 

Casino og Folketeatret. Sit første Stykke fik han opført paa Det 

ny Teater 1910 (»Komedianter«, efter Anatole Frances Roman). 

Senere gik »Fred paa Jorden« (1915, Folketeatret), »Det sorte Faar« 

(1917, Det ny Teater), »Tyrannens Fald« (1919, Det ny Teater), 

»Fugl Fønix« (1921, Folketeatret), »Golgatha« (1922, Det ny 

Teater), »Wienerbarnet« (1923, Det ny Teater), »Kobberbryllup« 

(1924, Dagmarteatret), »Den store Stemme« (1924, Det 

ny Teater), »Premiere« (1925, Dagmarteatret), »Christianes Hat« 

(1927, Dagmarteatret), »Jacob« (1932, Riddersalen), »Præster« 

(1934, Betty Nansen Teatret). R.s sidste Stykke, Lystspillet 

»Bravo, Tobias« er spillet i Stockholm, Oslo og i Berlin, hvor 

det under Titlen »Triumph des Tobias« er gaaet over 300 

Gange. Det opførtes første Gang i Danmark Sept. 1940 og 

bliver filmatiseret af Selskabet Asa. R. har desuden en anselig 

Filmproduktion bag sig, for en væsentlig Del er disse Lystspil 

skrevet med Flemming Lynge som Medarbejder. — R. har 

som Komedieforfatter vidst at anslaa en særlig dansk (men ikke 

udpræget københavnsk) Tone. Hans Stykker er opbygget med 

speciel Sans for Scenens Behov, og han har forstaaet at lægge en 

Plan, saadan at Tilskuernes Interesse stadig bliver holdt i Live; 

men det, der giver disse Komedier deres egentlige Tiltrækning, er 

Galleriet af sikkert tegnede, snart rørende, snart burleske Figurer, 

der har givet vore hjemlige Skuespillere saa godt et Stof at arbejde 

med. De fire mest typiske af hans Komedier og dem, hvor han 

tydeligst og mest indtagende har vist et eget Ansigt, er: »Premiere«, 

»Tyrannens Fald«, »Wienerbarnet« og »Kobberbryllup«; her har 

han helt behersket sit Stof, og selv om nogle af Skikkelserne til 

en vis Grad er Teaterfigurer, saa har de dog i sig et almenmen-

Rindom, Svend. 545 

neskeligt Følelsesliv og er desuden fuldgyldige Repræsentanter 

for en indtagende og stabil dansk Mentalitet. 

Berl. Tid. 12. Nov. 1935. Qhr. Rimestad. 

Ring. Af Slægter med Navnet R. findes flere, af hvilke her skal 

nævnes en jysk Organistslægt, der har taget Navn efter Ring i 

Øster Alling Sogn. Slægten føres tilbage til Peter Andersen R., 

der 1665 var Selvejerhusmand i Vejlby, og hvis Sønnesøn Hospitalsforstander 

og Organist i Hørning Niels Andersen R. (1699— 

1742) var Fader til Organist i Skive, exam. jur. Jacob Peter 

Riese R. (1729—1816) og til Organist i Hørning Anders R. 

(1722—98); dennes Søn Organist sst. Niels Christian R. (1776— 

1819) var Fader til Legatstifteren, Købmand i Aarhus Mads 

Hansen R. (1804—89) og til Organist i Hørning Anders R. (1802 

—66), hvis Sønnesøn var nedenn. Præst Mads Hansen R. (1871— 

1938). Ovenn. Organist Jacob Peter Riese R. (1729—1816) var 

Fader til Organist i Skive Nicolaj Riese R. (1754—1816), af hvis 

Børn skal nævnes Købmand og Møller i Skive Carl Vilhelm R. 

(1790—1869) og Bogholder i Kbh. Jacob Peter Riese R. (1785— 

1825), hvis Søn Varemægler Nicolai Frederik Carl R. (1816—84) 

var Fader til Anna Emma Emilie R. (1839—72) og til nedenn. 

Skuespiller Johannes Anders Inge Riese R. (1863—1936), gift 

med nedenn. Skuespillerinde Maria Petrine R., f. Petersen (1855 

—1929). Ovenn. Købmand og Møller Carl Vilhelm R. (1790— 

1869) var Fader til Distriktslæge Caspar Peter Svindt R. (1833— 

1909) — der i sit Ægteskab med ovenn. Anna Emma Emilie R. 

(1839—72) var Fader til Rigmor Lovise R. (f. 1869), gift med 

Nationaløkonomen Knud Asbjørn Wieth-Knudsen (f. 1878, s. d.) 

— og til Farver og Tekstilfabrikant Carl Vilhelm R. (1825—97)» hvis 

Sønnedatter Malerinden Asta R. (f. 1895) er gift me d Museumsdirektør 

Sigurd Schultz (f. 1894, s. d.). — En københavnsk Slægt R. udspringer 

fra Øltapper Jens Michaelsen R. (1710—tidligst 94), hvis 

Søn Skomagermester, Læderfabrikant Lars Jensen R. (1756— 

1819), der ejede Svanemosegaard, var Fader til Garvermester 

Hans R. (f. 1786) og til Malersvend, senere Skuespiller Ferdinand 

R. (1804—88), hvis Søn var nedenn. Billedhugger Ferdinand 

Edvard R. (1829—86); dennes Moder Henrikke Frederikke R., 

f. Bentzen (1806—77) var i andet Ægteskab med Lægen Hans 

Christian Amberg (1808—82) Moder til Domorganist Herman 

Amberg (1834—1902, s. d.), til Violinisten Lauritz Walbom Amberg 

(1846—1928) og til Arkitekten Hans Christian Amberg (1837 

—1919, s. d.). Ovenn. Garvermester Hans R. (f. 1786) var Fader 


546 

Ring. 

til Toldkontrollør Lars Ferdinand R. (1808—70), hvis Søn var 

nedenn. Nationaløkonom Kristian Otto Vilhelm R. (1845—1920). 

Alfred Elmquist og Niels P. Bjerregaard: Slægten Ring fra Aabosyssel, 

.933- Slægtstavlesamlingen, 1933, S. 70. j ^ FabrUius_ 

Ring, Ferdinand Edvard, 1829—86, Billedhugger. F. 28. April 

1829 i Kbh. (Frue), d. 28. Maj 1886 sst. (Holmens), begr. sst. 

(Holmens). Forældre: Malersvend og Skuespiller Ferdinand R. 

(1804—88) og Henrikke Frederikke Bentzen (1806—77, gift 2° 1834 

med Læge Hans Christian Amberg, 1808—82). Ugift. 

I en meget ung Alder optoges R. i H. V. Bissens Atelier 1841. 

N. A. kom han paa Kunstakademiet, hvor han Dec. 1849 vandt 

den mindre Sølvmedaille og 1854 baade den store Sølvmedaille 

for en Modelfigur og en Pengepræmie for »En Jæger med sin 

Hund«. En betydelig Del af R.s Virksomhed faldt i Sverige. Her 

boede han 1856—69, først beskæftiget med Bygningsornamenter 

til Marsvinsholm, senere knyttet til Sjokronas Fabrik i Hoganås. 

Desuden udførte han en Række store figurlige Arbejder til Bygninger, 

bl. a. seks Figurer til Malmø Raadhus og en Neptun til 

Navigationsskolen i Goteborg. 1868 modtog han den svenske Guldmedaille 

pro litteris et artibus. Efter sin Hjemkomst gav R. sig 

fortsat af med store Statuer, H. C. Andersen (1878; Aalborg 

Museum), der egentlig var konciperet til Konkurrencen om Monumentet 

i Kongens Have, men ikke benyttedes, Thyra Danebod 

(1882) og Gorm den Gamle (1884), begge til Fr.borg-Museet, 

Gefion (1884), Wiedewelt (1886) til Glyptoteket, Polycarp til Marmorkirken. 

Hans Hovedværker er Frontongruppen over Det kgl. 

Teater, forestillende Apollon med Pegasus, Melpomene og Thalia 

ved Kilden Hippokrene (støbt i Zink, opsat 1878), Viktoria paa 

V. Dahlerups Huitfeldt-Søjle paa Langelinie (rejst 1886) og Statuen 

af Niels Ebbesen i Randers (afsl. Nov. 1882). — R. udstillede paa 

Charlottenborg 1850, 1852—53, 1856, 1878, 1882—86. For Anckers 

Legat opholdt han sig i Italien Vinteren 1876—77, og Jan. 1883 

valgtes han til Medlem af Akademiraadet. Arbejder af ham findes 

paa Glyptoteket og i Aalborg og Randers Museer. — Blyantstegning 

sign. Jensen (Fr.borg). Træsnit 1882 efter Fotografi 

og 1886. 

Søndagsposten 6. Juni 1886. 111. Tid. s. D. Sigurd Schultz- 

Ring, Johannes Anders Inge Riese, 1863—1936, Skuespiller, 

Filantrop. F. 3. Jan. 1863 i Kbh. (Helligg.), d. 19. Juni 1936 

sst., Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Varemægler Nicolai Fre-

Ring, Johannes. 547 

derik Carl R. (1816—84, gift 1° 1838 med Johanne Nielsine Frederikke 

Knudsen, 1815—60) og Juliane Marie Olsen (1840—1919). 

Gift 24. Okt. 1896 i Kbh. (Jac.) med Skuespillerinde Maria Petrine 

Muller, f. Petersen, f. 10. Juli 1855 i Kbh. (Garn.), d. 2. Jan. 

1929 sst. (gift i° 1872 med Skuespiller, Teaterdirektør, senere 

Regissør ved Dagmarteatret Frederik Carl Christian Oscar Muller, 

1845—95), D. af Hotelejer Thomas P. (ca. 1813—72) og Anna 

Marie Christensen (ca. 1812—69). 

Da R. havde taget Præliminæreksamen, uddannedes han til 

Skibsmægler, bl. a. i Firmaet C. K. Hansen, men da hans Skolekammerater 

Karl Mantzius, Poul Nielsen og Jacques Wiehe, med 

hvem han havde spillet Dilettantkomedie, var gaaet til Scenen, 

modstod han ikke Lysten til at følge dem. Efter at have faaet 

Undervisning hos P. Jerndorff optraadte han første Gang 11. Maj 

1884 som Rosenkrantz i »Hamlet« paa Det kgl. Teater, hvor han 

bl. a. spillede Hans Lauritsen i »Ambrosius« og Oberon i »En Skærsommernatsdrøm«, 

men som han 1888 forlod, da en større Virksomhed 

ventede ham paa Folketeatret. Til denne Scenes Historie 

blev R. knyttet, dels gennem de mere end 200 Roller, han udførte 

i tredive Aar, dels gennem et stort statistisk Værk, omfattende 

Tiden 1857—1932, som nu opbevares i Teatermuseet. Køn og 

sympatisk som han var, spillede han med L. Stigaard som Forbillede 

først en Mængde unge Elskere, f. Eks. Nicolai i »Nøddebo 

Præstegaard«, Junker Ove i »Et Folkesagn« og Christian i »Ole 

Lukøje«, men scenisk Romantiker var R. ikke; derimod fandt han 

personlige Udtryk for godmodig Indskrænkethed, taabelig Tillid, 

adelig Dekadence og borgerlig Bornerthed i let komiske Karakterroller, 

f. Eks. Skrædderdrengen i »Den dramatiske Skrædder«, Celestin 

i »Frk. Nitouche«, Hammer i »For Alvor«, Bellac i »Hvor man 

keder sig«, Musiklæreren i »Møntergade 39«, Trafikassistenten i 

»Byens Stolthed«, Professoren i »Feriegæsterne«, Lensgreven i »Den 

bestøvlede Kat« og Kammerherren i »Pigernes Alfred«. Ved sit 

diskrete Lune og sin elskværdige Karakteriseringsevne blev R. en 

af Folketeatrets populære Skuespillere, men utilfreds med Forholdene 

under Direktionen Einar Christiansen—V. Friedrichsen tog 

han 1918 Engagement ved Det ny Teater, som han tilhørte til 

1924, da han tog Afsked ved sit 40 Aars Jubilæum som Fabrikanten 

i »Lynggaard & Co.«, en af de Roller, der klædte ham bedst, og 

som han ogsaa spillede paa en Landsturné. Siden optraadte R. 

som Gæst paa Betty Nansen-Teatret, og ved Folketeatrets 75 Aars 

Jubilæumsforestilling 1932 repræsenterede han Fortiden. Gennem 

tyve Aar (1907—27) indlagde R. sig Fortjeneste som Formand for 

35*

548 Ring, Johannes, 

Skuespillerforeningen, især ved at indsamle Grundsummen, 125 000 

Kr., til Rejsningen af Alderdomshjemmet for Scenekunstnere paa 

Bispebjerg, hvis Inspektør han blev til sin Død. — R. 1919. DM. 

1927. — Buste af Chr. Emiland 1917; Maleri af C. L. Nielsen 1928, 

begge i Teatermuseet. 

R.s Hustru, Maria R., debuterede 1877 som Laura i »De Nygifte« 

paa Horsens Teater og var i sit første Ægteskab Moder til Fru 

Betty Nansen. Ved sin ladylike Skønhed var M. R. en stor Støtte 

for sin Mands, Teaterdirektør Frederik Mullers Provinsselskab, og 

med ham kom hun 1883 til Dagmarteatret, i hvis Aabningsforestilling 

hun spillede Adrienne i »Notabene«. Fra 1885 tilhørte hun 

med enkelte, kortvarige Afbrydelser Folketeatret, og i dets Lystspil 

og Vaudeviller arbejdede hun sig frem fra indtagende Ingenue 

(f. Eks. Caroline i »For Alvor«, Stina i »Haneben«) til at kunne 

fremstille Anstands- og Karakterroller, f. Eks. Fruen i »Lynggaard 

& Co.«, Fru Bornemann i »Karen Bornemann« og Mor Jytte i 

»Manden paa Højriis«. Meget Hjerte og Temperament raadede 

hun ikke over, men derimod Forstand og Smag, og i nogle komiske 

Opgaver, f. Eks. det jyske Pigebarn i »Deklarationen«, den snøftende 

Ungmø, som vil til Teatret, i »Alle mulige Roller«, den 

svenske Madam i »Gadens Børn« og Jomfru Pihl i »Møntergade 39«, 

ydede hun fortrinlig Kunst, der rummede baade skarp Iagttagelsesevne 

og ægte Lune, og hvis indre Værdi langt overgik hendes 

Fremstillinger af Damen i Folkekomedierne, f. Eks. Frida v. Rambow 

i »Landmandsliv«. M. R. havde ingen Afskedsforestilling, men 

gled omkring sit 70. Aar paa Grund af Sygdom stille ud af Repertoiret. 

Hun optraadte sidste Gang 1925 som Præstekonen i »Nøddebo 

Præstegaard«. — Træsnit af H. P. Hansen 1890. 

Om Johs. Ring: Vore Herrer 6. April 1916. Robert Neiiendam: Folketeatrets 

Historie 1857—1908, 1919. Sst. ogsaa om Maria Ring; om hende 

endvidere: Nutiden 23. Febr. 1890. Vore Damer 15. April 1916. 


Ring, Kristian (ved Daaben Christian) Otto Vilhelm, 1845— 

1920, Toldembedsmand, Nationaløkonom. F. 3. Okt. 1845 i Kbh. 

(Trin.), d. 2. Maj 1920 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Toldassistent, 

senere Toldkontrollør, Kammerassessor Lars Ferdinand 

R. (1808—70) og Josephine Charlotte Regine Kierrumgaard (1813 

—71). Gift 2. Dec. 1882 i Kbh. (Jac.) med Mathilde Elise Marie 

Jensen, f. 1. Juni 1860 i Kbh. (Trin.), d. 20. Juli 1886 i Kbh. 

(Jac), D. af Høker Niels Stausholm J. (1828—82) og Emilie 

Frederikke Weis (1824—81).

Ring, Kristian. 549 

I Skoleaarene i Metropolitanskolen blev R. stærkt paavirket af 

sin Lærer, Digteren Kr. Arentzen, der gav ham levende Interesse 

for Æstetik. Efter at han 1864 var blevet Student, valgte han det 

statsvidenskabelige Studium og blev Kandidat 1869. S. A. ansattes 

han som Volontør i Generaldirektoratet for Skattevæsenet, hvor 

han 1871 blev Assistent og 1888 gjorde Springet til Kontorchef. 

Allerede to Aar efter, 1890, overtog han Embedet som Overtoldinspektør 

for Kbh., i hvilket han virkede i 28 Aar indtil sin Afsked 

1918. I dette lange Tidsrum gennemgik Kbh.s Toldsted under 

hans Ledelse en meget betydelig Udvikling, og Toldbodforholdene 

omformedes paa mangfoldige Omraader, ikke mindst efter Frihavnens 

Aabning 1894. I sine yngre Dage udgav R. sammen med 

sin Studiekammerat, Vilh. Arntzen, en nationaløkonomisk Lærebog, 

»Nationaløkonomien, en Fremstilling af dens Grundforhold 

og Udviklingslove« (1875), der paa adskillige Punkter, særlig i 

Opfattelsen af det sociale Spørgsmaal, brød med den engelske 

liberale Nationaløkonomi og slog til Lyd for den tyske Katedersocialismes 

Anskuelser. R. var en særpræget Personlighed, der ved 

Siden af sin Embedsvirksomhed stadig havde stærke litterære og 

kunstneriske Interesser. Som Chef for Kbh.s Toldsted lagde han 

et stort Ansvar paa sine underordnede Embedsmænd, og han ansaa 

det altid for vigtigere at bevare Overblikket i Arbejdet fremfor at 

blande sig i Forretningernes Detailler. — R. 1892. DM. 1896. — 

Maleri af Gabriel Jensen 1915 i Overtoldinspektoratet for Kbh. 

Maanedsskrift for Toldvæsen, X, 1916, S. 1 ff. 

P. Grønvold (H. Westergaard). 

Ring, Laurits Andersen, 1854— x 933> Maler. F. 15. Aug. 1854 

i Ring, Hammer Sogn, Præstø Amt, d. 10. Sept. 1933 i St. Jørgensbjerg, 

Urne paa St. Ibs Kgd. i Roskilde. Forældre: Husmand, 

Tømrer, Hjulmager Anders Olsen (1816—83) og Johanne Andersdatter 

(1814—95). Kaldte sig fra 1881 R.; Navneforandring 

29. Juni 1896. Gift 25. Juli 1896 i Næstved med Sigrid Kåhler, 

f. 12 Maj 1874 i Næstved, d. 9. Maj 1923 i St. Jørgensbjerg, D. 

af Keramikeren Herman A. K. (s. d.) og Hustru. 

R. voksede op i et fattigt Husmandshjem og maatte tidligt 

hjælpe med paa Faderens Værksted. 1869 kom han i Malerlære 

i Præstø og rejste som Svend til Kbh. for at uddanne sig til Kunstner. 

Han blev Elev paa Teknisk Skole og dimitteret herfra til 

Akademiet, i hvis Almindelige Forberedelsesklasse han blev optaget 

Jan. 1875. Efter seks Semestre, i hvilke han kun naaede 

gennem Forberedelsesklasserne, forlod han Akademiet med Ud-

550 

Ring, L. A. 

gangen af 1877 uden at have haft nævneværdigt Udbytte af Undervisningen. 

En Gang senere, Okt. 1884—Jan. 1885, søgte han tilbage 

til Akademiet, og 1886 var han i en Maaned Elev paa Krøyers 

Skole. I sine Studieaar maatte R. for at klare sig om Sommeren 

søge Arbejde som Malersvend, og der blev ikke levnet ham megen 

Tid til selvstændige Forsøg som Kunstner. Da han forlod Akademiet, 

hvor han udelukkende tegnede Gips og Perspektiv, havde 

han saaledes endnu ikke forsøgt sig med Pensel og Oliefarve og 

af Tegninger kun udført ganske faa (Kobberstiksamlingen). Han 

skulde nu arbejde paa egen Haand, og de følgende Aar, som han 

dels tilbragte i sit Hjem i Ring, dels i Kbh. i Samliv med sine 

Malerkammerater, blev en streng Tid, idet han uden noget egentligt 

Grundlag og under et haardt økonomisk Tryk selv maatte 

finde Vej frem som Maler. I Hjemmet fandt han straks de Emner, 

der skulde blive karakteristiske for hans Kunst: Skildringen af den 

sjællandske Landsby, dens Mennesker og dens Interiører og sled 

sig som Autodidakt frem til den personlige maleriske Form, som 

efterhaanden fæstnede sig og helt og holdent blev hans egen. 

1882 naaede R. saa vidt at faa et Billede optaget paa Charlottenborg, 

et jævnt og usmykket Interiør fra et Husmandshjem, 

som han havde kaldt »Julebesøg« (Hirschsprungske Samling). Af 

de følgende Aars karakteristiske Landsbyskildringer maa fremhæves 

det koloristisk fine »Bondedreng ved sine Lektier« (1883) 

og de stærkt realistiske »Tiggerbørn udenfor en Bondegaard« 

(1883), »Udenfor et Bondehus« (1885), »Samtale i Landsbygaden« 

(Hønsekræmmeren) (1887) og »Mogenstrup Kirke. Tidligt Foraar« 

(1888, Hirschsprungske Samling), hvor det gamle Husmandspar 

ses paa Vej hjem fra Kirke. I Kbh. søgte han tilsvarende 

karakterfulde Motiver af Byens Liv som f. Eks. »Gammelt Venskab 

opfriskes« (1881), »Fra Gæstgivergaarden Rosen« (1884), som 

er paavirket af Erik Henningsens kendte Billede »Morgen i Adressekontorets 

Gaard«, »Tiggerbørn paa Cafeen« (1884) og det fine 

og stemningsfulde Billede »Skomageren« (1885) samt »Et Besøg« 

(1885) med sin aktuelle politiske Diskussion mellem Smaahaandværkere. 

I sin gamle Malerkammerat fra Akademiet, Karl 

Madsen, havde R. en forstaaende Kritiker, der allerede fra Begyndelsen 

af 8o'erne i sine Udstillingsanmeldelser fremholdt Værdien 

i hans dybtgaaende Karakteristik af Landalmuen, og som i en 

Anmeldelse af R.s Udstilling i Kunstforeningen 1889 varigt har 

fastslaaet Betydningen og Omfanget af hans Talent. Ellers faldt 

i øvrigt Kritikken ret haardt over ham og lod ham høre for hans 

Tegnefejl, hans mangelfulde Figurstil og hans grove usminkede

Ring, L. A. 551 

Realisme. Den Usikkerhed, han stadig følte med Hensyn til egne 

Evner og Maalet for sin Malerkunst, blev ikke mindre herved. 

Samtidig med at han i disse Aar malede nogle af sine mest selvstændige 

og karakteristiske Billeder, forsøgte han derfor at slaa ind 

paa nye Veje under Indtryk af anden Kunst. Blandt Vennerne 

var den bondefødte Brendekilde den, hvis Venskab en Overgang 

fik størst Betydning for ham. En Tid delte de Atelier og tilbragte 

Somrene sammen i Raagelunde paa Fyn. I sit Billede »To Piger, 

der graver Kartofler« (1883, Hirschsprungske Samling) begynder 

R. at nærme sig Brendekildes mere idealiserende Figurstil og at 

forlade den kantede personlige Malemaade og gennemtrængende 

Karakteristik fra »Tiggerbørn uden for en Bondegaard«. N. A. 

malede han Landskabet med de tre Høstfolk, ligeledes i Raagelunde, 

og gled her med stor Dygtighed over i den udpræget 

franske maleriske Opfattelse, som i de Aar gjorde sig stærkt gældende 

i dansk Malerkunst (navnlig hos Syberg og Julius Paulsen), 

sikkert væsentlig med Karl Madsen som Formidler. De store 

monumentalt anlagte Billeder »I Høst« (1885) og »Et Frieri« 

(i886), hvor Detailrigdommen er veget for en stor og hel Form 

med en samlende Kontur, og hvor Figurerne ligesom smelter sammen 

med Landskabet, er blevet til under stærkt, om end indirekte 

Indtryk af henholdsvis Millets og Bastien Lepages Kunst. Samtidig 

bærer ikke faa Landskaber fra disse Aar (f. Eks. »Drenge ved 

Gadekæret« 1887) tydelige Mindelser om fransk Farvesyn og 

bringer med deres sølvgraa og smaragdgrønne Toner Corot i 

Erindring. Om hans Sikkerhed i Formbehandlingen og mærkelige 

kompositionelle Evne vidner det fine lille Billede i Oslo »En 

ung Pige, der ser ud af et Tagvindue« (1885), som taaler Sammenligning 

med Degas. 

Først 1889 kom R. paa Rejse med et mindre Akademistipendium. 

Sammen med Karl Madsen tog han over Holland og Belgien til 

Paris og fik her Lejlighed til et første Haands Studium af fransk 

Kunst. Af den nyere Malerkunst var Raffaéllis nøgterne Virkelighedsskildring 

det, der i særlig Grad tiltrak sig hans Opmærksomhed, 

hvad der er betegnende for den Retning, hans Kunst efterhaanden 

skulde tage. 

I Tiden mellem Parisrejsen og hans første Italienophold 1894 

var Næstved det faste Tilholdssted i R.s omstrejfende Tilværelse, 

og hans Tilknytning her til Familien Kåhler, som et Par Aar 

efter hans Hjemkomst førte til hans Ægteskab med Sigrid K., fik 

paa mange Maader Betydning for ham. I Perioden 1889—96 

er hans Produktion uhyre svingende. Som Hovedværker og karak-

552 Ring, L. A. 

teristiske R.-Billeder maa nævnes »Den berusede Mand i Landsbyens 

Gade« (1890) og »Foraar i Hals« (1892) (Kunstmuseet), 

idet de begge som Menneskeskildringer, i Farve og i Komposition 

rummer R.s fineste Egenskaber. Enkelte samtidige Billeder bærer 

Præg af hans Interesse for Raffaéllis indtrængende saglige Menneskeskildring 

(f. Eks. »Kone med Kurv og Shawl paa Landevejen« 

1891), medens andre viser en Genoptagelse af den dekorative 

Billedform som f. Eks. »Teglværksarbejdere« (1892). Denne Tendens 

mod den dekorative Holdning, der med Mellemrum stadig 

dukker op i hans Kunst, fandt dog sit stærkeste Udtryk i det 

store Billede »Foraar« (Hirschsprungske Samling, tildelt Akademiets 

Aarsmedaille), som viser to unge Piger i en Bondehave. 

Det er malet 1895 efter Hjemkomsten fra Italien under Indtryk 

af gammel Stilkunst (R. havde bl. a. udført Kopier efter Holbein, 

Memling og Filippo Lippi) og i Overensstemmelse med 90'ernes 

hele dekorativ-symbolistiske Retning. Med dette Billede er R. 

naaet til et Yderpunkt for sin Kunsts Omraade. Mere inden for 

den hjemlige Traditions Rammer er det monumentale Helfigurportræt 

af Hustruen »I Havedøren« (1897), som baade malerisk 

og i sin Komposition bringer Ancher i Erindring. Efter Ægteskabet 

henviste Livet med Hustru og Børn ham naturligt til 

Hjemlivets intime Interiørkunst, og en Indflydelse fra Viggo Johansen, 

som han i disse Aar var kommet i nærmere personlig 

Berøring med, gør sig gældende i saadanne Skildringer. 

Beslægtet med den dekorative Tendens, der optog R. som et 

rent kunstnerisk Problem, findes i hans Kunst et symbolistisk Indslag 

af mere litterær Art, som med Mellemrum dukker op i enkelte 

af hans Billeder. Han beskæftiger sig i disse med elementære Begreber 

som Liv og Død og viser herved en helt ny Side af sit 

Væsen som Kunstner og som Menneske, som ikke maa overses 

ved Bedømmelsen af hans Personlighed. Allerede det dekorative 

Element i »I Høst« rummede ved sin almengyldige Opfattelse af 

Bonden en vis Symbolisme, og denne træder stærkere frem med 

»Aften« (1887). Grundstemningen i dette Billede præges af R.s 

Sorger og Grublerier i disse Aar, hvor han er tynget af Fattigdom, 

og hvor Tanken om Døden stadig opfylder hans Sind. Billedet, 

der er inspireret af Henrik Pontoppidans Fortælling »Knokkelmanden«, 

viser en gammel træt Kvinde, der har sat sig til Hvile med sin 

Byrde paa Landevejen, og over hendes Hoved svæver Dødens 

Skikkelse med sin Le. Rent umiddelbart kan det minde om Millet 

(Døden og Brændehuggeren), men i øvrigt viser det ved sin plastisk 

betonede Holdning tillige en vis Tilknytning til Hammers-

Ring, L. A. 553 

høi. I Napoli kopierede R. Brueghels »De Blinde« og malede 

under sit Ophold i Palermo den mærkelige naturalistiske Studie af 

de tre Dødninge (1894, Kunstmuseet), som han havde Planer om 

at benytte til en stor Dødedans-Komposition. Den blev dog ikke 

realiseret, og hans sidste Forsøg i denne Retning blev »Efter Solnedgang« 

(1899), bygget over Salmemotivet »Nu skrider Dagen 

under, og Natten vælder ud«, som han malede ved Hjemkomsten 

fra sin anden Italienrejse (med det Ancker'ske Legat). 

Den stærke Følelse for det elementære i Tilværelsen, som R. 

søgte at give i fortættet Form i de symbolske Billedfantasier, finder 

i Virkeligheden (ligesom hos hans Aandsfrænde Brueghel) et 

langt fuldgyldigere Udtryk i hans naturalistiske Billeder med deres 

fine og nøgterne Menneskeopfattelse. 

Efter sit Ægteskab slog R. sig ned i Karrebæksminde et Par 

Aar, og herefter falder hans Virksomhed naturligt i tre Perioder 

efter skiftende Opholdssted: i Frederiksværk (1898—1902), i 

Baldersbrønde (1902—14) og i St. Jørgensbjerg ved Roskilde 

(1914—33). Ægteskabet bragte en Ro og Harmoni ind i hans 

Liv, som ogsaa afspejler sig i hans Kunst. Han er blevet mere 

sikker paa Værdien af sine oprindelige Evner, Eksperimenterne 

ebber ud, og han samler sig om »den detaillerede saglige Karakterisering«, 

der efterhaanden bliver »en Hovedaccent i hans Kunst« 

(P. Hertz). Af de større Arbejder fra disse Aar, som viser denne 

Tendens, kan nævnes »En Husmandsfamilie venter fremmede« og 

»Maleren i Landsbyen« fra 1897 og Kunstmuseets to Hovedværker 

»Bedsteforældrenes Søndag« og »Husmandsfolk« fra 1898. Under 

Opholdet i Frederiksværk malede han bl. a. »Vej gennem Vinderød« 

(1898, Kunstmuseet), »Landsbygade. Slagteren sælger Kød« 

(1899, tildelt Serdin Hansens Præmie), »De gamle har faaet 

Brev« (1901, tildelt Akademiets Aarsmedaille) og desuden en 

Del fine Landskaber og Snebilleder. I Baldersbrønde fandt han 

et ægte sjællandsk Landsbymilieu, hvor de straatækte Huse og 

deres Beboere, Gadekæret og Landevejen gennem Landsbyen bød 

ham en rig Variation af skiftende Motiver. Til denne Periode 

hører betydningsfulde Arbejder som »Paa Kirkegaarden« (1904, 

Kunstmuseet, tildelt Thorvaldsens Medaille), »Det gamle Hus 

bliver pudset op« (1909, Kunstmuseet), »Sædemanden« (1910) og 

»Naar Toget ventes« (1913). R. var nu endelig naaet frem til 

almindelig Anerkendelse. 1914 byggede han eget Hus paa »Bjerget« 

ved Roskilde og tilbragte her Resten af sit Liv. Han malede 

nu Udsigten mod Roskilde og over Fjorden, et morsomt Figurmotiv 

fra Roskilde Lystbaadehavn og Figurbillederne »En Maler i

554 

Ring, L. A. 

Landsbyen« (1918) og »Er Regnen hørt op?« (1922), men selve 

Landsbyen skuffede i øvrigt i nogen Grad med Hensyn til Motiver. 

Hustruens Død 1923 var et haardt Slag for R., og nogle Aar holdt 

han helt op at male. Men da han som 70-aarig, tvunget af økonomiske 

Forhold, atter genoptog Maleriet, viste hans Landskaber, 

at han endnu besad en forbavsende kunstnerisk Kraft. Den vemodige 

Stemning i hans Sind afspejler de to sidste større Figurkompositioner 

»Foraaret og den Gamle« (1926) og »Den unge 

Kvinde og Efteraaret« (1927). 

Til Trods for forskellige Retninger og Paavirkninger inden for 

R.s Kunst er der en mærkelig Helhed i hans store samlede Produktion, 

og det er denne, som først og fremmest karakteriserer ham 

som Kunstner. Den beror paa, at han gennem sit Liv holdt fast 

ved sin oprindelige Emnekreds fra Landsbyen, som for ham, der 

gennem Fødsel og Opdragelse var inderlig knyttet til Landsbymilieuet, 

var Livet selv og Virkeligheden. Hans Opfattelse af 

Emnet forblev ligeledes uforandret gennem Aarene. Han saa 

aldrig sine Modeller udefra som maleriske Skikkelser i folkloristisk 

Tilsnit, men indefra som menneskelige Væsener med dyb Oprindelighed 

i Vaner og Livsførelse. Med sine skarpe og kærlige 

Øjne saa han alt det, der karakteriserede det Befolkningslag, han 

skildrede: Stillinger, Gangart, Klædedragt og Fysiognomi, og de 

Omgivelser, de levede i. Han bed sig fast heri og tegnede Skikkelserne 

op med en mærkelig og udtryksfuld Linievirkning. Naar 

han malede Mennesker, var det hver Gang Individet, der fangede 

hans Interesse, og hans Karakteristik er saa gennemtrængende, at 

hans Skikkelser for os bliver Typer. »Sædemanden« og »Kalkemanden« 

er Eksempler herpaa. Efterhaanden kom Landskabet til 

at gøre sig mere og mere gældende i hans Billeder, og som Landskabsmaler 

følte han sig fra første Færd beslægtet med Kyhn. Han 

foretrak Efteraaret med dets Taagedis, Vinteren med det sneklædte 

Tøbrudslandskab og navnlig det tidlige Foraar med dets sarte, endnu 

lidt vissengrønne Farve og bladløse Træer. Disse Aarstiders Karakter 

med den fugtige, taagede Luft, som samler Billedet i en 

Skala af graa Toner, stemte overens med hans koloristiske Temperament. 

Som han selv engang i et Brev har udtrykt det, var han 

bedst oplagt til at male, naar alting var »graat i graat og saa 

nogle enkelte gule og brune Farver«. I Landskabet er det ligesom 

ved Menneskeskildringen Trangen til at karakterisere og ramme 

Virkeligheden Tone for Tone, der er hans Maal. Landskabet 

faar ligesom Mennesket et Fysiognomi, der skal fæstnes. Sit 

Højdepunkt i malerisk Henseende naar han i 8o'erne i et Tone-

Ring, L. A. 555 

maleri med enkelte lokale Farveaccenter. Efterhaanden som hans 

Karakteriseringsevne udvikles, og han kræver en mere saglig detailleret 

Gengivelse af Enkelthederne, sker der imidlertid en Forskydning 

af de maleriske Maal. Tonemaleriets koloristiske Værdier 

træder i Baggrunden for en mere stoflig Karakterisering, 

Farven bliver emailleagtig haard og præcis, og Enkelthederne 

tegnes op i følsomme Konturer med en sikker og levende Pensel. 

R. havde en medfødt Kompositionsevne af stor Originalitet, som 

han efterhaanden udviklede i rent artistisk Retning. Han malede 

aldrig Kompositionsskitser til sine Billeder. I de store Figurmalerier 

gjorde han som Regel hele den landskabelige Del af 

Billedet færdigt i det fri og indsatte saa til sidst Figurerne, som 

han malede efter Model, paa deres Plads i Billedet, en Fremgangsmaade, 

der i høj Grad krævede Overblik over Komposition og 

en udviklet Sans for Størrelsesforholdene. Det fortælles ogsaa, at 

han kunde male et Landskab ved at begynde i det ene Hjørne af 

Lærredet og gøre hele Billedet færdigt paa een Gang. Som Kompositioner 

rummer R.s Billeder næsten altid interessante Billedvirkninger. 

Han arbejdede i udstrakt Grad med Dybdeperspektiv 

i Forbindelse med Figurer i forskellige Størrelsesforhold eller med 

Diagonalkompositioner med skraa Vinkler af ret kompliceret Art 

(som f. Eks. i »Naar Toget ventes«). Han komponerede aldrig om 

paa Motivet, men opnaaede Billedvirkningen udelukkende ved 

karakterfulde Afskæringer, hvor Billedets Linier skærer Rammen 

og ligesom spænder Motivet fast heri. — R. kunde have bragt 

det vidt i malerisk artistisk Retning, men han slog sig ikke til 

Taals hermed. Hans Kunst havde først og fremmest et rent 

menneskeligt Maal, og den blev social i bedste og dybeste Forstand, 

fordi den udsprang af hans Kærlighed til det fattige Landsbymilieu. 

Som Karl Madsen skrev, »hører der Hjerte til for at elske 

Virkelighedens Aasyn«, saaledes som R. gjorde det. — R. udstillede 

paa Charlottenborg 1882—1928 og paa Den frie Udstilling 

1902—04. Han havde Udstillinger i Kunstforeningen i Kbh. 1889, 

1901,1914 og 1924 og (sammen med V. Hammershøi og Th. Philipsen) 

i Kunstforeningen i Stockholm 1930. Mindeudstilling for ham afholdtes 

1933 paa Charlottenborg. 1909—15 var han Medlem af 

Akademiraadet og 1917—23 af Gallerikommissionen. Han er repræsenteret 

paa de fleste Museer i Danmark og i Udlandet paa 

Museerne i Oslo, Stockholm og Goteborg. Han har deltaget i de 

fleste større Udstillinger af dansk Kunst i Ind- og Udland. I 

Dresden 1897 og i Miinchen 1901 belønnedes han med Guldmedaille, 

i Paris 1900 med Bronzemedaille. 1930 udnævntes han

556 Ring, L. A. 

til Medlem af det svenske Akademi. — Selvportræt 1878. Malerier 

af H. A. Brendekilde (Odense Museum), Sophie Holten, 

Knud Larsen, Mich. Ancher (Brønnums Samling, Skagen), E. 

Wandel (forhen hos Johan Hansen), Ole Søndergaard (Fr.borg), 

Ghita Ring (senere Hempel) 1917 (forhen hos Johan Hansen) 

og L. Find (hos Udstillingskomiteen paa Charlottenborg). Forstudie 

til sidstnævnte i Privateje. Tegninger af Arne Lofthus 

1924 (Fr.borg), L. Find (sst.) og Ghita Ring. Portrætteret af Chr. 

Clausen paa Gruppebillede 1892 (Privateje) og af Viggo Johansen 

paa: Mine Venner 1897 (Neue Pinakothek, Munchen). Buster 

af F. Hammeleff, Gunnar Jensen 1912 (Kunstmuseet), Hjalmar 

Kleis 1917 og Hans Hempel 1927. — Gravsten med Ornamentering 

af Hans Hempel. 

H. Chr. Christensen: Fortegnelse over Malerier og Studier af L. A. Ring 

1880—1910, 1910; Tillæg 1922. Peter Hertz: Maleren L. A. Ring, 1934. 

Cai M. Woel: L. A. Ring, 1937. Smaa Kunstbøger, Nr. 6, 1912. Karl Madsen 

i Tilskueren, VI, 1889, S. 297—310, Samleren, IV, 1927, S. 161—84, 

Politiken 8. Nov. 1933 og Tilskueren, LI, 1934, II, S. 433—43. Sigurd Schultz 

i Roskilde Tidende 13. Aug. 1924 og Ord och bild, XXXIX, 1930, S. 581 — 

92. Vilh. Wanscher i Politiken 7. Febr. 1924, 15. Aug. 1929 og 2. Dec. 1934. 

L. Swane i Kunstbladet, 1923—24, S. 137 fif. Carl V. Petersen i Tilskueren, 

XLI, s. A., II, S. 338—41. Axel Holck i Kunst, III, 1901. Politiken 15. Aug., 

I. Okt. og 12. Okt. 1924, 15. Aug. 1929, n.Sept. 1933. Berl. Tid. 15. Aug. 

1929, 11. og 12. Sept., 7., 8. og 9. Nov. 1933. Roskilde Avis 1. Juni, 14. 

og 15. Aug. 1929, 6. Marts 1932. Roskilde Tidende 11. Sept. 1933. 

Merete Bodelsen. 

Ring, Mads Hansen, 1871—1938, Præst. F. 31. Jan. 1871 i 

Thisted, d. 27. Nov. 1938 i Næstved, begr. paa Frbg. (Solbjerg). 

Forældre: Fotograf, sidst i Aarhus, Niels Anker Erasmus R. (1830 

—83) og Jesperine Johanne Højmark (1838—1913). Gift n. Okt. 

1899 i Kbh. (Matth.) med Sophie Regitze Gaarn Malling, f. 7. 

Juli 1875 i Aarhus, D. af Gartner, senere Assistent ved Statsbanerne 

Rasmus M. (1842—1907) og Petrea Heine (1845—1903). 

R. blev Student 1890 fra Aarhus og cand. theol. 1897. 1898— 

1902 var han personel Kapellan hos Sognepræst Johannes Clausen 

i Vonsild, 1902—10 Sognepræst i Taps, 1910—18 i Dalbyneder, 

1918—24 i Ørsted ved Randers og fra 1924 til Juni 1938, da han 

tog sin Afsked, ved St. Mortens Kirke i Næstved. — Opholdet hos 

Pastor Clausen og i Grænsesognet Taps blev i høj Grad bestemmende 

for R.s senere Virke. Han mødte her det sønderjyske 

Spørgsmaal, blev Sekretær i Udvalget for den sønderjyske Kirkesag, 

og i sit Hjem i Taps holdt han Skole for unge Sønderjyder, 

der uddannede sig til at tage Del i Ungdomsarbejdet i Sønder-

Ring, M. 557 

Jylland. R. er Banebryder for den grundtvigske Ungdomsbevægelse. 

Han dannede en Ungdomsforening i Vonsild og stod bi ved 

Oprettelsen af andre i Koldingegnen. 1903 sammensluttedes disse 

med beslægtede Foreninger paa Fyn under Navnet De danske 

Ungdomsforeninger. R. blev Næstformand, senere Sekretær og 

var 1923—28 Formand, men i Virkeligheden Bevægelsens ledende 

Kraft fra dens Begyndelse. Under hans virksomme og myndige 

Førerskab voksede Foreningen til en Landsbevægelse med op mod 

50 000 Medlemmer. Ved dens store Fællesmøder førte han ofte 

Ordet og greb de unge ved sin ildfulde Tale, der var præget 

baade af Friskhed og Alvor. Hans Gerning som Præst bar de 

samme Mærker og sigtede altid mod det væsentlige i Kristentroen. 

Fra 1924 til sin Død skrev han til en Række Provinsblade hver Uge 

smaa opbyggelige Artikler; en Del af dem er gengivet i hans Bog 

»Hjerterne opad« (1935). Han var virksom for Kirkeligt Samfunds 

Arbejde, for Porto-Novo Missionen og det grundtvigske Soldaterarbejde, 

overalt aktiv og impulsiv. — R. 1928. 

Kolding Folkeblad 21. Febr. 1910. Dansk Ungdom, XIX, 1920—21, S. 173 

—77, 189 f.; XXI, 1922—23, S. 467; 1938, S. 581 f., 610—17. Højskolebladct,LXIII,,A.,S.766f. 

Fred. Nørgaard. 

Ring, Maria, se Ring, Johannes. 

Ring, Oluf Sørensen, f. 1884, Komponist. F. 24. Dec. 1884 i 

Jelling. Forældre: Seminarielærer Marius Sørensen (s. d.) og Hustru. 

Gift 81. April 1910 i Kbh. (Frels.) med Marie Enevoldsen, 

f. 19. Juni 1883 i Elsø, Mors, D. af Skolelærer, senere 

Musikdirektør Jens E. (1852—1923) og Johanne Karstensen 

(1847—1923). 

R. valgte sin Faders Gerning, tog 1901 alm. Forberedelseseksamen 

ved Universitetet og 1905 Lærereksamen fra Jelling. 

1905—11 søgte han privat Musikuddannelse i Kbh. og foretog 

Studierejser til Paris, Beuron, Leipzig o. a. St. 1911 blev han 

Lærer ved Seminariet i Ribe, og 1929 ansattes han ved Skaarup 

Seminarium. — Ved Siden af flere andre musikalske Tillidshverv 

er R. (siden 1934) Overdirigent for Fyns Central Arbejder Sangkor 

og Vicedirigent for Fyenske Folkekor. Han er navnlig kendt 

for sit energiske og omfattende Arbejde i den kirkelige og folkelige 

Musiks Tjeneste. Som Pædagog og som Udgiver af Musik 

til praktisk Brug indtager han en fremskudt Plads. Hans musikalske 

Udgangspunkt er Carl Nielsens og Thomas Laubs folkelige 

Sange og denne sidstes kirkelige Melodier. Hvor han som Kom-

558 

Ring, Oluf. 

ponist bevæger sig paa dette Grundlag, kan han i den lille Form 

naa det sublime; dette gælder baade hans smaa Kantater og hans 

Sange (»Hvor smiler fagert den danske Kyst«), medens han i sine 

større Værker (Korværket »Folke«, 1931) betræder Veje, der for 

længst er forladt. Blandt hans Udgivelser kan nævnes »Folkehøjskolens 

Melodibog« (1922, sammen med Th. Laub, Carl Nielsen 

og Th. Aagaard), hvoraf en noget doktrinært præget 4. Udg. 

(sammen med M. Woldike) kom 1940, endvidere Orgelskole 

(1933, sammen med F. Viderø), Sangbogen »Syng, Danmark« 

(1938), »Arbejder Melodibogen« (1936), Klaverskole, Violinskole 

og Harmoniumskole for Børn, »Fra Haydns Dage«, »Musik 

fra 17. og 18. Aarh.« o. fl. — Foruden Sange og kirkelige 

Melodier i »Folkehøjskolens Melodibog« og andre Steder har han 

skrevet »Melodilære« (1937), Operaen »Svinedrengen« (Det ny 

Teater 1923), »Kantate ved den nordiske Kirkes Ansgar Fest i 

Ribe« (1926) og Korsange og har som Led i sin pædagogiske Virksomhed 

ledet ca. 40 Radioudsendelser. — R. 1935. — Maleri af 

Agnes Schmidt 1919 i Familieeje. Sj)m Lmn^ 

Ringerlnck (Ringeling), Hinrich, d. 1629, Billedskærer. D. 1629 

i Kbh. Gift. 

H. R., der maaske er indvandret fra Westfalen, nævnes i Flensborg 

1583 som Stenhugger, 1588—89 som Stenhugger og Snedker 

og senere næsten kun som Billedskærer. Han var knyttet til Byens 

Snedkerlav, men maatte kun beskæftige en enkelt Snedkersvend 

og ikke med glat Arbejde. Endnu 1626 virkede han i Flensborg, 

men vistnok paa Grund af Krigsurolighederne drog han til Kbh., 

hvor baade han og hans Hustru døde. Dette vides af et Brev fra hans 

Søn Gert, der senere blev Billedskærer i Roskilde og Kbh., medens 

en anden Søn, Johan, fortsatte Værkstedet i Flensborg. — Gennem 

mere end 40 Arbejdsaar har H. R. udført en statelig Række Arbejder, 

blandt hvilke det dokumentarisk sikrede Hovedværk er Orgelhuset 

og Orgelpulpituret i Flensborg St. Nicolai, udført 1604—09, 

en pragtfuld Komposition i Højrenæssancestil, trods sin Rigdom 

ganske fast i Opbygningen og med talrige velskaarne Figurer. 

Samme Stil genfindes i flere andre flensborgske Værker, foruden en 

Række Epitafier især Mariakirkens Altertavle (1598) og Helligaandskirkens 

Prædikestol (1602). Blandt hans talrige Arbejder til 

Landsbykirker kan nævnes Prædikestolen i Dybbøl (1605) og en 

Del Inventar i Kliplev (1610—13). Hans Manér efterlignedes af 

andre Haandværkere som Hans Tagsen i Sønderborg og Peter 

Petersen i Tønder, og med fuld Sikkerhed er det endnu ikke muligt

Ringerinck, Hinrich. 559 

at skelne mellem Værksted- og Kopistarbejder. Dette gælder ogsaa 

de mange, ofte ret haandværksmæssigt tørre R.ske Møbler, der nu 

er spredte i nordtyske og skandinaviske Museer og foruden i Flensborg 

og Kiel er repræsenterede i Nationalmuseet, Kunstindustrimuseet, 

Fr.borgmuseet samt i Oslo og Bergen. 

Johs. Biernatzski i R. Haupt: Bau- und Kunstdenkmåler der Provinz Schleswig-HoIstein, 

III, 1889, Uebersicht der Meister, S. 14. H. Sauermann i Bericht 

des Kunstgewerbe-Museums in Flensburg, 1900, S. 36—52. Jenny Muller: 

Holzbildwerke aus der Werkstatt Hinrich Ringerincks i Kunstgewerbemus. 

der Stadt Flensburg, ig28, S. 137—55. H. Vollmer: AUgemeines Lexikon der 

bild. Kunstler, XXVIII, 1934, S. 368. „ 

Lnr. Axel Jensen. 

Rlngheim, David Gottschalksen, 1787—1875, Veterinær. F. 18. 

Febr. 1787 i Voss i Norge, d. 6. Juni 1875 i Kbh. (Garn.), 

begr. sst. (Garn.). Forældre: Lensmand Gottschalk Mathiesen Mølsten 

paa Gaarden Ringheim (1746—1811) og Rannveig Davidsdatter 

Lunde. Gift 1° 24. Nov. 1809 i Kbh. (Frels.) med Louise 

Sophie de Lamotte, f. 17. April 1784 paa Koberg Såtesgård, Melby 

Sogn, Elfsborg Len, d. 20. Maj 1844 i Kbh. (Garn.), D. af Gartner 

Jan de L. og Beata Katharina Ipsonia. 2° 9. Nov. 1852 i Kbh. 

(Garn.) med Wilhelmina Carolina Tronberg, f. 26. Juni 1820 i 

Stockholm, d. 21. Jan. 1898 i Kbh., D. af Skræddersvend, senere 

Portner Eric T. (1776—1835) °S Anna Christina Wallinder (1782 

-1855)- 

R. kom 1806 til Kbh. og tog Eksamen fra Veterinærskolen paa 

Christianshavn 1809. 181 o blev han ansat i Hæren som Regimentsdyrlæge 

ved Artilleriet i Kbh., og ved dette Vaaben forblev han til 

1851, idet han dog fra 1837 tillige fungerede som Stabsdyrlæge og 

Chef for Dyrlægekorpset. 1863 tog han sin Afsked. Det faldt saaledes 

i hans Lod at være den ledende ved Feltveterinærvæsenet i 

den første slesvigske Krig 1848—50. Ved hans 50 Aars Dyrlægejubilæum 

anerkendtes »hans sjældne Dygtighed, udprægede Retskaffenhed 

og store Humanitet over for alle sine undergivne«. 

Krigsaarenes Tidsaand krævede Sammenhold, og efter andre Stænders 

Eksempel besluttede Dyrlægerne at følge R.s Opfordring om 

Samling, og 8. Febr. 1849 stiftedes Den danske Dyrlægeforening 

med R. som første Formand; han fungerede til 1863. Da det veterinære 

Sundhedsraad oprettedes 1851, indtraadte R. som Medlem, 

og han varetog Hvervet til 1864. Sine Erfaringer fra Krigen meddelte 

R. i »Tidsskrift for Veterinærer« (2. Rk., IV, 1874); i »Veterinair-Selskabets 

Skrifter« (III, 1818) har han publiceret en Del 

kliniske Iagttagelser. Sammen med S. H. Bagge og P. L. Malm-

560 Ringkeim, D. G. 

green udgav R. »Ledetraad ved Elevernes Underviisning i Skolen 

for militaire Beslagsmede« (1858). — R. 1844. — Maleri i Familieeje. 

Litografi 1860 af I. W. Tegner efter Daguerreotypi. Træsnit 

1863 (Stuttgart). 

G. W. Schrader und E. Hering: Biographisch-literarisches Lexicon der 

Thierårzte alier Zeiten und Lander, 1863, S. 351. H. M. Høyberg: Det danske 

Dyrlægekorps' Historie, 1901, S. 89 f. Carl H. Hansen i Medlemsblad for Den 

danske Dyrlægeforening, VII, 1924, S. 54 f. „. p ^ ,g ft \ 

Ringnis (Rincknis, Ringenes), Jørgen (Jurgen), —1630—43—, 

Billedskærer. 

Efter Navnet at dømme maa J. R. antages at stamme fra Kirkebyen 

Ringenæs Nord for Flensborg Fjord, og adskillige Træk i 

hans Arbejder tyder paa, at han har faaet sin Uddannelse hos 

Hinrich Ringerinck (s. d.) i Flensborg. Rimeligvis er et Par Prædikestole 

paa Als (Nordborg, Oksbøl) Ungdomsarbejder af J. R., 

der senere udelukkende virkede paa Lolland og Falster. Efter at 

han 1630—31 havde skaaret Prædikestolen og Orgelpulpituret i 

Nakskov Kirke, der begge er tydeligt prægede af Flensborg-Maneren, 

tog han Bopæl i denne By, og i det følgende Tiaar udførte han 

foruden andre Snitværker 25 Altertavler og Prædikestole, de fleste 

til falsterske Kirker, deriblandt Prædikestolene i Nykøbing og Stubbekøbing, 

der røber Paavirkning af Ejler Schrøders Arbejde i Herlufsholm. 

Hans yngste kendte Snitværk er Altertavlen i Krønge 

paa Lolland fra 1643. Hans Kompositioner bærer til det sidste 

Præget af, at han har lært Kunsten i et Værksted, hvor Højrenæssancens 

Traditioner herskede. Men til ornamentale Enkeltheder 

bruger han Barokkens Bruskværk med Smag og Dygtighed, og 

skønt han sikkert har arbejdet hurtigt og billigt, virker hans dekorative 

Arbejder elegante og festlige. Fr.borgmuseet ejer et af hans 

verdslige Skabe; forskelligt Snitværk findes i Nationalmuseet og 

Stiftsmuseet i Maribo. 

Chr. Axel Jensen: Danmarks Snedkere og Billedsnidere, 1911, S. 96 ff. 

Samme i Lolland-Falsters hist. Samfunds Aarbog for 1937, S. 83—94. H. Vollmer: 

Allgemeines Lexikon der bild. Kunstler, XXVIII, 1934, S. 370. 

Chr. Axel Jensen. 

Rink, Hinrich Johannes, 1819—93, Geograf, Grønlandsforsker. 

F. 26. Aug. 1819 i Kbh. (Petri), d. 15. Dec. 1893 i Kristiania, 

begr. sst. Forældre: Grosserer Johannes R. (1783—1865) og 

Agnese Margaretha Hedde (1793—1865). Gift 28. April 1853 

paa Frbg. (Holmens) med Nathalie Sophia Nielsine (Signe) Ca-

562 Rink, H. 

lærde Verden som »the classical R.«. Ligeledes gjorde han sig 

bekendt ved sit med primitive Midler optagne udmærket nøjagtige 

Kort over Nordgrønland, som benyttedes i over en Menneskealder. 

— Ved sin Tilbagekomst til Danmark 1851 fik R. Videnskabernes 

Selskabs Sølvmedaille og blev s. A. Medlem af en Kommission, 

der var nedsat for at behandle »grønlandske Anliggender«. 

I denne Anledning berejste han i Sommeren 1852 Sydgrønland 

og udgav s. A. et lille Skrift, »Om Monopolhandelen paa Grønland«, 

hvori han begrundede og stærkt pointerede Nødvendigheden 

af Monopolets Opretholdelse i hvert Fald i de første Par Generationer. 

Samtidig udkom 1. Del af hans berømte Standardværk: 

»Grønland, geographisk og statistisk beskrevet«, omhandlende Nordgrønland 

og udgivet med Støtte af Videnskabernes Selskab. 2. 

Del, omhandlende Sydgrønland, udkom 1857, og hele Værket, 

som udgaves i stærkt udvidet Form 1877 paa Engelsk under 

Titlen: »Danish Greenland, its people and its products«, giver en 

aldeles udmærket, livfuld Skildring af Landet og Folket og hører 

stadig til de klassiske Grønlandsværker i Lighed med Hans Egedes 

»Perlustration«. 

1853 knyttedes R. efter eget Ønske endnu fastere til Grønland, 

idet han blev Kolonibestyrer ved Julianehaab og konst. Inspektør 

for den sydligste Del af Landet. 1855 forflyttedes han til Godthaab, 

hvor han 1857 konstitueredes og 1858 ansattes fast som 

Inspektør for hele Sydgrønland. Hans Giftermaal med en i Landet 

født Kvinde, som fra Barnsben var fuldt fortrolig med grønlandsk 

Sprog og Tankegang, forstærkede yderligere hans i Forvejen 

store Interesse for Landet og Folket og fik Indflydelse saavel 

paa hans administrative Virksomhed, som fra da af endnu 

mere prægedes af Bestræbelsen for at fremme Befolkningens aandelige 

og materielle Udvikling, som paa hans videnskabelige Syssel, 

som nu gik mere i etnografisk og folkloristisk Retning. Væsentligst 

paa hans Initiativ og under hans Ledelse oprettedes Forstanderskabsinstitutionen, 

som gik ud paa at skaffe Grønlænderne 

Medrettighed til Bestemmelser i deres egne Anliggender og forberede 

en vis Grad af Selvstyre. Allerede tidligere havde han i 

samme Øjemed oprettet et lille Trykkeri, hvorfra der udsendtes 

forskellige Smaaskrifter paa Grønlandsk, men navnlig fra 1861 

det endnu bestaaende Maanedsskrift »Atuagagdliutit«, hvori de 

fleste Bidrag skyldes Indfødte. Samtidig hermed studerede han 

deres Sprog, Skikke, Sagn og Traditioner og nedlagde Resultatet 

i en Række betydelige Arbejder. 1866 udgav han et Bind »Eskimoiske 

Eventyr og Sagn«, som 1871 efterfulgtes af et Supple-

564 

Rink, H. 

udgivet Hanséraqs Dagbog (1900). — Medlem af Videnskabernes 

Selskab 1864. — Justitsraad 1869. — R. 1862. — Mindevarde 

i Godthaab med PortrætmedaiUon af Aage Hassel 1919. Træsnit 

1882 efter Fotografi. 

Th. Kornerup: Oversigt over Medd. om Grønland 1876—1912, 1913, 

S. 105. L. Bobé i Det grønlandske Selskabs Aarsskrift 1918, 1919, S. 47—64. 

C. F. Wandel i Medd. om Grønland, XVI, 1896, S. I—XI. K. J. V. Steenstrup 

i Geogr. Tidsskr., XII, 1893—94, S. 16a—66. Soraner-Bladet, X, 

IQ - 2 5> • 49 • jj Ostermann (P. Lauridsen). 

Risbrigh, se Riisbrigh. 

Rlsebye, Elof Christian, f. 1892, Maler.- F. 3. April 1892 paa Frbg. 

Forældre: Glarmester, Købmand Eduard Christian Jensen (1862— 

1928) og Pauline Andersen (Lerche) (f. 1872). Navneforandring 

10. April 1922. Ugift. 

R. var i De forenede Stater 1905—13, søgte en kort Tid Art 

Institute i Chicago og forberedtes efter Hjemkomsten af Gustav 

Vermehren og Agnes Jensen til Kunstakademiet. Her fik han sin 

Uddannelse under Viggo Johansen, Jul. Paulsen og Joakim Skovgaard 

Efteraar 1914—Foraar 1921 med Afgang som Dekorationsmaler 

Maj 1921. Sommeren 1922 foretog han en lang Rejse over 

Prag, Wien, Budapest, Belgrad til Tyrkiet, Ægypten, Grækenland 

og Italien. Siden var han i Berlin og Dresden 1927, Italien hvert 

Aar 1931—34 og 1936—37, Paris og Italien 1939. Akademiet tildelte 

ham Eibeschutz' Konkurspræmie 1926 for »Davids Afsked 

med Jonathan« og Carlsons Præmie 1932 for »Søndag i Paradis«. 

Han udstillede med Afbrydelser paa Kunstnernes Efteraarsudstilling 

1916—31 og Charlottenborg Foraarsudstilling 1917—35, deltog 

1918—21 i Unge Maleres Udstilling hos Kleis, Vesterbrogade, 

og har siden 1936 hørt til Den frie Udstilling. Privat-Udstillinger 

sammen med Paul Kiærskou i Den frie Udstilling Sept. 1930, hos 

Binger Maj 1931. — Som betroet Hjælper bistod R.Joakim Skovgaard 

ved Freskodekorationerne i Lunds Domkirke 1925—27 og 

i Bryllupssalen paa Kbh.s Raadhus 1930—31 og Ejnar Nielsen ved 

Mosaikkerne til Statsradiofoniens Portrum 1933—39. Selvstændigt 

har han malet Freskobilleder i Sindal (Kor) og Gedser (Apsis) 

Kirker (henholdsvis 1921 og 1925), Kalkmalerier i Vejlby Kirke 

ved Allingaabro 1923 og Markuskirken paa Frbg. (Kuppel, Kor 

og Apsis) 1924 og udført en Vestibule-Udsmykning med figurlige 

Motiver »Aften og Morgen« for Skibsreder A. P. Møller 1929. Disse 

dekorative Arbejder kan betegnes som hørende til Joakim Skovgaards 

Skole, om end med en personlig, arkitektonisk strengere 

-

Risebye, Elof. 565 

Flade- og Linie-Rytmik, der virkede tilbage paa Skovgaard i dennes 

Udsmykning i Lunds Domkirke. Men paa Den nye Udstilling 

1932 kom R. med to Billedrækker, som han kaldte »Nattegæst. 

Gurre« og »To Engle vandrer mellem Træer«. De er Udtryk for 

en bevidst Mystik, »en Samfølelse med Universet og med andre 

Væsener«, der siden har været Ledemotivet i hans Kunst. Dette 

fik et voldsomt Gennembrud hos ham, da hans nære Ven Billedhuggeren 

Paul Kiærskou (s. d.) døde 1933. Det var et Slag for R. 

Han frigjorde sig for sin Sorg i syv »Billeder malede ved en Vens 

Død«, der kom frem paa Charlottenborgs Efteraarsudstilling 1933, 

monomant ensartede Billeder enten af et kummerfuldt Aasyn med 

tomme Øjenhuler eller af en Mand ved den dødes Baare, holdte 

i en nedstemt Skala af dumpe blaa og grønne Farver. Sammen med 

andre Billedserier, hvor de samme Motiver udbyggedes videre (»Ved 

en Kiste«, »Bøn«, »Sorg«, »Sjælesyg«), vakte de den største Opmærksomhed 

paa Særudstillinger paa Charlottenborg Nov.—Dec. 1935 

og i Stockholm Dec. 1935—Jan. 1936 og skaffede ham en Tid 

Navnet »Sorgens Maler«. Paa lignende Maade, som Kiærskou i 

sine Figurer bestandig kredsede om Vennens Træk, er den Skikkelse 

i Andagt eller Fordybelse, der samler og bærer Stemningen 

i R.s senere Billeder, bygget over R.s eget Udseende. — R. har 

været Lærer i Freskomaleri ved Kunstakademiet siden 1924, var 

tillige Lærer i Frihaandstegning ved dets Arkitekturskole 1924—30 

og havde 1923—25 en privat Kunstskole, »Privat-Akademiet«, sammen 

med Kiærskou og Arkitekt Oluf Gjerløv-Knudsen. — Buste i 

virkelig St., Portræthoved i overnaturlig St. 1927, Halvfigur-Buste 

og Halvfigur-Dobbeltbuste (Kunstmuseet), begge 1931—32, alle af 

Paul Kiærskou. Samtlige Figurer paa Kiærskous Arbejder i Aalborg 

Ansgarkirke bærer R.s Ansigtstræk. Buste af Gunnar Hansen 

1920. Portræthoved af Helle Klint Bentsen ca. 1923. To Tegninger 

afjoakim Skovgaard, Lund 1925. Malerier afjuliana Sveinsdottir 

ca. 1931, ca. 1932 og ca. 1939. Selvportræt 1939. 

Ivar Bentsen i Architekten, XXIV, 1922, S. 258—61. Chr. Houmark i 

B.T. 29. Marts 1928 og 21. Okt. 1932. Sigurd Schultz i Dagens Nyheder 31. 

Okt. 1933 og 1. Dec. 1935. Samme i Konstrevy, IX, 1933, S. 225f. Ekstrabladet 

14. Nov. 1935. Berl. Tid. 2. Dec. 1935. Ragnhild Schurer von Waldheim i 

Samleren, XIII, 1936, S. 69—72. Andreas Friis i Den frie Udstillings Kata- 


Rlsom, Sven Julius, f. 1880, Arkitekt. F. 3. Nov. 1880 i Kbh. 

(Holmens). Forældre: Læge Johan Maria R. (1842—1915) og 

Thalia Rothe (1857—1918). Gift 31. Marts 1915 i Kbh. (b. v.)

566 Risom, Sven. 

med Inger Henriques, f. 29. Marts 1888 i Kbh. (Mos.), D. af 

Forfatteren Axel H. (s. d.) og Hustru. 

R. blev Student 1899 fra Birkerød. 1902 gjorde han Svendestykke 

som Tømrer. Fra 1900 besøgte han Kunstakademiet, tog 

Afgangseksamen 1911 og vandt 1914 den store Guldmedaille. Han 

sluttede sig i sin Studietid til Nyrops, Plesners, Andr. Clemmensens 

og Jensen-Klints hjemlige, plastisk formende Retning, der oprindelig 

var udgaaet fra Herholdt. Til en vis Grad følte han det 

nordiske, indbefattet engelsk og hollandsk, som det væsentlige i 

Forhold til det italienske Element i Traditionen. Fra denne tidlige 

Periode stammer Forsamlingshusene i Jejsing (1909) og Ballum 

(1911), nogle Smaahuse for Tegnehjælpen samt et Par Villaer. 

1911—15 foretog R. to Studierejser til Grækenland og udførte 

først som Elev, senere som »membre étranger« ved École frangaise 

d'Athénes flere Opmaalinger for denne Institution. Under Indflydelse 

af disse Rejser og af den hjemlige Nyklassicisme fik mange 

af hans Bygninger nu et klassicistisk Præg om end ofte forbundet 

med nordisk-hjemlige Elementer, saaledes det nydelige Birkebarkshus, 

Aggersvej 21, Enrum (1919) og de to Funktionærboliger for 

Tuborg, Svanemøllevej 59 og 61 (1925). Senere har R. — i hvert 

Fald for det økonomiske Byggeris Vedkommende — anslaaet en 

maadeholden moderne Simpelhed, dog stadig kunstnerisk betonet, 

f. Eks. i Forretningsejendommen Nørregade 15 (1934). Af hans 

omfattende Praksis kan foruden det anførte nævnes: af Villaer 

Ankerhus, nu Klitgaarden, i Blokhus (1917), Rosenlund, Strandvej 

328 i Vedbæk(i9i9), Gruts Allé 10 i Hellerup (1927, præmieret), 

den engelsk beslægtede Svanevænget 21 sst. (1938); Hovedbygningen 

paa Søbækgaard i Mørdrup ved Espergærde (1918); for 

Tuborg Fabriker paa Strandvejen bl. a. Mineralvandsfabrik, Borgstuebygning 

og et stilfuldt Bestyrelsesværelse i Administrationsbygningen 

(1920'erne); Hotel Frederik IV. og Store Kro i Fredensborg 

Slotsallé (1935); Beboelsesejendommene Claras Vej 5—13 i 

Ordrup (1930, præmieret) og »Nordhavnsgaarden« Østbanegade 

145—161 (1934); St. Annæ Kirke i Dronning Elisabeths Allé, 

romansk præget (1938). R. har tillige tegnet Møbler og Gravmæler. 

Desuden er han en varm Forkæmper for Byplanbevægelsen. 

Han er fra 1933 Sekretær og Inspektør ved Statsinventariekommissionen. 

— Buste af Viggo Jarl 1905. 

3. Dec, Aarg. 1906, T. 10—12; 1907, T. 9—12. Architekten, Medd. fra 

Akad. Architektforen., XI, 1908—09, S. 262, 266, 269; XII, 1909—10, S. 2, 

13; XIII, 1910—11, S. 185—91; XXI, 1919, S. 393 f., 396 ff.; XXIX, 1927, 

Maanedshæfte, S. 157, 160; XXXIII, 1931, Ugehæfte, S. 29 f.; XXXVII,

Risom, Sven. 567 

1935, Ugehæfte, S. 217 ff. GI. Bygninger paa Landet, udg. af Foreningen af 

3. Dec. 1892, Hæfte I, 1911, T. 20 f.; Hæfte II, 1916, T. 23. Sven Risom: 

Le siége du prétre de Dionysos Eleuthereus au théåtre d'Athenes, 1913. 

Skønvirke, II, 1916, S. 165, 171. Fouilles de PEcole francaise d'Athénes: Le 

sanctuaire d'Aléa Athéna å Tegéa, 1924; Fase. XI, 1928; Fase. XVI, 1935. 

J. G. Wattjes: Moderne architectuur, 1927, S. 75, 85 ff. Corn. Seydner: Vor 

Tids Bolig, 1931, S. 27. Nord. Ugeblad f. kath. Kristne, LXXXVI, 1938, 

Knud Millech. 

Rist, Johan Georg, 1775—1847, Diplomat. F. 23. Nov. 1775 i 

Niendorf ved Hamburg, d. 5. Febr. 1847 i Slesvig, begr. sst. Forældre: 

Sognepræst Johan Christoph Friedrich R. (1735—1807) og 

Magdalena Elisabeth Werkmeister (1752—95). Gift 13. Juli 1813 

i Flottbeck med Emely Hanbury, f. 14. Sept. 1793 i Hamburg, 

d. 14. Marts 1859 i Altona, D. af engelsk Generalkonsul og Resident 

i Hamburg William H. (1755—98) og Carolina Elisabeth 

Bohn (1758—1832). 

Efter at have besøgt Gymnasiet i Hamburg og studeret ved Universiteterne 

i Jena og Kiel kom R. 1797 til Kbh. som Privatsekretær 

hos Grev Ernst Schimmelmann. I denne Stilling, som han 

bevarede til 1801, gjorde han udmærket Fyldest, blev Familiens 

Ven og Husfælle, stiftede Bekendtskab med Hovedstadens fornemste 

Kredse og traadte navnlig i nærmere Forhold til Udenrigsministeren, 

Grev Chr. Bernstorff. Finansministerens Hustru, Grevinde 

Charlotte Schimmelmann fandt ham intelligent og arbejdslysten, 

behagelig i Omgang, frimodig og aaben, undertiden mere 

frimodig, end det passede Husets aristokratiske Gæster. Hans udførlige 

Selvbiografi giver et Indtryk af Fortællerens Aandslivlighed 

og mangehaande Forbindelser med Forfattere og Skønaander. At 

han fandt sig til Rette i Omgivelserne, udelukkede ikke, at han 

havde kritisk Blik for Grevindens noget bizarre Personlighed; trods 

sin dybe Beundring for Ernst Schimmelmann havde han adskilligt 

at bemærke om hans Finansstyrelse; af Departementernes kollegiale 

Slendrian har han givet et lidet flatterende Billede. 

Takket være sine gode Forbindelser og Evner, som ikke forblev 

skjulte i Kredsen — saaledes skal han have virket formidlende paa 

de Modsætninger, som gjorde sig gældende mellem de ledende 

Statsmænd i de bevægede Aprildage 1801 — blev det allerede i Maj 

1801 bestemt, at R. skulde tiltræde Stillingen som Legationssekretær 

i St. Petersborg (udnævnt 30. Okt.). Allerede et Aar senere 

vendte han tilbage, skulde have været Legationssekretær i Berlin, 

men kom i Stedet for til Madrid (udnævnt Febr. 1803), hvorfra 

han Juni 1806 sendtes til London som Chargé d'Affaires. Under

568 Rist, Johan Georg. 

vanskelige Vilkaar, Napoleons Fastlandsspærring og Englands Modforanstaltninger, 

blev det hans Opgave at tilvejebringe taalelige 

Vilkaar for den dansk-norske Skibsfart og samtidig overbevise den 

engelske Regering om Danmarks Neutralitetsvillie og faste Hensigt 

at modsætte sig Frankrigs eventuelle Neutralitetskrænkelser. I Virkeligheden 

var det et lidet tiltalende Eksempel paa Statsmandskredsens 

Forkærlighed for dens egne Kendinge, at man betroede 

Røgten af saa vigtige Interesser til en forholdsvis uerfaren Diplomat 

med en Chargé d'Affaires' beskedne Rang. I det hele og store 

viste han sig Stillingen voksen, opfattede med forbløffende Hurtighed 

de raadende Stemninger i engelske Regeringskredse og gav sin 

Minister forstandige Raad. Det var den danske Udenrigsstyrelses 

Fejlgreb, at den trods hans Advarsler skød de almindelige Neutralitetsprincipper 

i Forgrunden, forfægtede dem med unødig Voldsomhed 

og viste sig uinteresseret i praktiske Indrømmelser. Højst 

kan man bebrejde Gesandten, at han undertiden var for paagaaende 

og lidet nøjeregnende i Valget af sine Udtryk. Saa skarp 

blev Modsætningen, at R. indsaa Nødvendigheden af et ændret 

Forhandlingsgrundlag og af et Personskifte, der lagde Forhandlingerne 

i Hænderne paa en Mand, som ikke var belastet med 

Fortidens Fejl. Vanskeligere lader det sig forsvare, at R. i Slutningen 

af Juli 1807, da Krisen blev akut, skønt foruroliget ved de 

svirrende Rygter, men angrebet af Ophidselsen, af Efterretningen 

om Faderens Død og af det overvældende Arbejde, tog nogle Dage 

fri, som han tilbragte ved et Badested paa Englands Sydkyst. 

Særlig var det uheldigt, at han aabenbart intet foretog sig for at 

advare Kaptajnerne paa de talrige dansk-norske Skibe i engelske 

Havne. 

April 1808 blev R. udnævnt til Chargé d'Affaires i Hamburg; 

Marts 1811 blev han Generalkonsul i de tre Departementer i 

Nordtyskland, som stod under fransk Styre. I disse Stillinger førte 

han vanskelige, tit og ofte pinagtige Forhandlinger med de franske 

Myndigheder om Gennemførelsen af Fastlandsspærringens undertiden 

rigoristisk hævdede, undertiden lempede Bestemmelser. R. 

ledede Forretningerne med Takt og Dygtighed, tillige med saa stor 

Selvstændighed, at det gav Anledning til en alvorlig Konflikt inden 

for den danske Regering. Rimeligvis har det vakt Frederik VI.s 

Misstemning, at R. bestandig tilraadede, at Danmark skulde holde 

sig det mest mulige tilbage ved Gennemførelsen af de franske Foranstaltninger; 

i hvert Fald forlangte han, at Udenrigsdepartementet 

skulde advare R. mod Myndighedsoverskridelse. Efter alt at dømme 

har Episoden været medvirkende Aarsag — men sikkert ikke den

570 

Rist, P. Fr. 

Forældre: Distriktskommissær, Politifuldmægtig, senere Kammerraad 

August Ahlert R. (1807—84) og Charlotte Frederikke Philipsen 

(1814—63). Gift 10. Okt. 1874 i Herlufmagle med Ida 

Margrethe Alvina Møller, f. 27. Okt. 1849 i Kbh. (Trin.), d. 

5. Maj 1908 sst., D. af Politifuldmægtig i Kbh., senere Byfoged i 

Frederikshavn og Byskriver i Assens, Lorents Berthelsen M. (1809— 

70) og Caroline Marie Dømler (1818—97). 

R. meldte sig som Officersaspirant frivilligt i Krigen 1864. Han 

var med ved Dybbøl i Scharffenbergs berømmelige 8. Brigade. 

Efter Fredslutningen vendte han ikke tilbage til Artiumlæsningen, 

men indgik i Hæren. Han blev Premierløjtnant 1867 med Garnison 

i Helsingør, hvor han boede i Kronborgs Kirkefløj, Kaptajn 

1881, Oberstløjtnant og forflyttet til Kbh. 1894. 1904 afgik han 

med Obersts Karakter. R. forstod at tage baade Mandskabet og 

sine Befalingsmænd. I 15. Bataillons Officersforening var han det 

naturlige Midtpunkt. Han havde Ry som en glimrende Eksercermester 

og førte en fortræffelig Kommando. Hans Humor og gode 

Hjerte fornægtede sig aldrig, men han var som blæst for alt Kammerateri. 

I Garnisonstiden i Helsingør, hans lykkeligste Manddomsaar, 

vaktes hans kulturhistoriske Interesse, og under Besøg 

i Hovedstaden hørte han Georg Brandes' Forelæsninger, der 

æggede ham til litterær Produktion. Han begyndte med kulturhistoriske 

Skildringer fra det 18. Aarhundredes Militærvæsen, »Fra 

Støvlet-Tiden« (1884). Som Digter debuterede han med »En Rekrut 

fra Fire og Treds« (1889), skrevet som et Fritidsforsøg, gemt hen, 

fundet frem og udgivet anonymt, nu en klassisk Bog. I 80'ernes 

graa Hverdagsrealisme virkede den som en Vederkvægelse ved 

Billedet af raskt og friskt Soldaterliv, den unge Felix, Officerer og 

menige af Folkets brede Klasse. Den er vor sidste Krigs menneskelige 

Dokument, dybt national ved sin stille Patos i Nederlaget, fast 

i Haabet om en ny ærefuld Fremtid for Fædrelandet. Hurtigt fulgte 

nu »Soldater« (1890) med de første »Pasticher« (»Ved de lette Dragoner 

i Itzehoe«) og Nutidsskildringer fra Indkvarterings- og 

Kantonnementslivet (»Lille Jens«), og »Efter Dybbøl« (1892), hvormed 

han vedgik Forfatterskabet til de to forudgaaende Bind. 

Ypperst er heri Fortællingen om Preussernes Overgang til Als, 

der er lagt i Munden paa en lille sjællandsk Rekrut fra Kulsvieregnen, 

et Sidestykke til de jyske Soldaterhistorier i Blichers »E 

Bindstouw«. Senere udkom to nye Samlinger, »Jonathan og andre 

Fortællinger« (1894) og »Fortællinger og Typer« (1901). R.s Pastichekunst, 

hvor hans historiske Indlevelsesevne støttes af hans fintmærkende 

Øre for Afskygninger i Sprogstilen, naar Højdepunktet

Rist, P. Fr. 571 

med »Pagebreve« (1898), hvori den kgl. Page Erik Høg i Breve fortæller 

om Livet ved Hoffet i Aarene paa Overgangen fra den bigotte 

Christian VI. til den livsglade Frederik V. Hans sidste digteriske 

Arbejde er Romanen »Lasse Månsson fra Skaane« (1903), i hvilken 

Tidsbilledet af Falster under Karl Gustafs Felttog 1658 danner 

Baggrunden for en Kærlighedshistorie, en erotisk Idyl. R.s personal- 

og kulturhistoriske Forfatterskab i mere faglig Forstand 

fortsattes med »Olaf Ryes Saga« (1899), og efter den digteriske 

Periodes Afslutning udfoldede han paa disse Felter en flittig Virksomhed: 

Medredaktør af »Meddelelser fra Krigsarkiverne« (1892— 

96), Redaktør 1900—02, Medudgiver af det kultur- og litteraturhistoriske 

Tidsskrift »Museum« (1890—96) og sammen med Julius 

Clausen Udgiver af Serien »Memoirer og Breve« (I—L, 1905—27). 

Hans menneskelige Medfølelse førte ham ind i humanitært Arbejde 

som Medlem af Bestyrelsen for Børnehjemmet af 1870 og som Formand 

i Hovedbestyrelsen for Kbh.s Understøttelsesforening (1903 

—20). Gennem hans Forfatterskab og hele Virksomhed tegner 

sig Billedet af en Personlighed af usædvanlig Rankhed, indtagende 

ved sin naturlige Noblesse. — Hans efterladte historiske Samlinger 

(bl. a. til Kronborgs Historie) i Det kgl. Bibliotek. — R. 1887. 

DM. 1896. K 2 1913. F.M.G. 1920. — Maleri af O. Haslund 

1892 og af V. Irminger 1907 (Familieeje). Tegning af P. S. 

Krøyer 1898 (Hirschsprungs Saml.), gengivet i Træsnit af H. 

Sørensen s. A. Træsnit 1895. Buste af V. Gustafson. 

Th. Hauch-Fausbøll: Slægthaandbogen, 1900, S. 874. Samme i Politiken 

7. Juli 1924. Holger Petersen: Min Slægtebog, 1918 (se Registeret). Josef 

Fischer og Th. Hauch-Fausbøll: Familien Philipsen i Pilestræde, 1920, S. 79. 

Breve fra Rist i Tilskueren, XXXII, 1915, II, S. 208—17. Georg Brandes: 

Samlede Skrifter, XIII, 1903, S. 497—504; XV, 1905, S. 315—19. Paul 

V. Rubow: Saga og Pastiche, 1923, S. 224—40. Cai M. Woel: Troubadourer, 

I, 1930, S. 135—50. Erik Krag: P. Fr. Rist som Bataillonschef, Berl. Tid. 

27. Juni 1926. Hans Brix i Nationaltidende 25. Juni s. A. Anker Kirkeby i 

Politiken 26. Juni s. A. Oluf Friis. 

Risum, Jens Nielsen, 1870—1939, Gartner. F. 23. Jan. 1870 i 

Risum, Aasted Sogn, Nordsalling, d. 8. Marts 1939 paa Frbg., 

Urne i Søndermark Krematorium. Forældre: Husmand Niels Christian 

Nielsen (1828—95) og Karen Marie Jensen (1835—1912). 

Navneforandring 19. Aug. 1899. Gift 30. Juli 1911 i Brønshøj med 

Alma Edith Christiane Søndberg, f. 8. Sept. 1874 i Kbh. (Trin.), 

D. af Snedker, senere Fabrikant Peter Cajus S. (1840—1909) og 

Petrine Frederikke Henriette Saabye (1839—1921). 

Opvokset i et Husmandshjem maatte R. tidligt ud at tjene og

572 Risum, J. N. 

arbejdede til sit 19. Aar ved Landbruget, hvorefter han kom i 

Gartnerlære, først i Nykøbing M. og hos L. Dæhnfeldt i Odense, 

dernæst hos Handelsgartner Ægidius i Randers. 1895 drog han 

til Udlandet med ministeriel Understøttelse og arbejdede i forskellige 

Gartnerier, bl. a. i Dresden og Wien samt to Aar ved de 

offentlige Haver i Geneve. Kort efter Hjemkomsten fik han 1900 

Ansættelse som Overgartner i Zoologisk Have i Kbh., hvor han 

kom til at virke til 1931. Ved Siden af sin Gerning her havde han 

et omfattende Virke udadtil. Ikke længe efter at han havde afsluttet 

sine Vandreaar i Udlandet, gjorde han sig stærkt offentlig 

bemærket her hjemme saa vel mellem Gartnere som mellem Have- 

Amatører og over for det Publikum, som kun havde en mere tilfældig 

Berøring med Have og Natur. Fra 1900 skrev han saaledes 

en lang Række af Aar Artikler om Havedyrkning til 

»Hjemmet« og besvarede der talrige Spørgsmaal, og i over 

en Menneskealder var han fra 1904 knyttet til »Politiken« som 

Medarbejder og Raadgiver. I Tale og Skrift havde R. gjort opmærksom 

paa, hvor bare vore Husfacader var, navnlig efterhaanden 

som Hovedstaden formede sig mere byagtigt, og han udgav 

et belærende og vejledende Skrift herom. Dette gav »Politiken« 

Ideen til at foranstalte en Konkurrence mellem Byens Borgere om 

den bedst arrangerede Altanudsmykning med paafølgende Præmiering, 

et Arbejde, der fortsattes i en meget lang Aarrække. Talrige 

periodisk tilbagevendende Smaaanvisninger og mere fyldige 

og udtømmende Artikler om Havebrug og beslægtede Emner foreligger 

fra R.s Haand i nævnte Blade. 1917 var han med til at stifte 

Privatgartnerforeningen og var til sin Død dens Formand. Ogsaa 

af Bestyrelsen for Foreningen til Svampekundskabens Fremme var 

han et virksomt og interesseret Medlem. I Østifternes Haveselskab 

blev han Formand for Kbh.s Amts Afdeling og derigennem Formand 

for Radioudvalget for Gartneri og Havebrug samt Medlem 

af De samvirkende danske Haveselskabers Bestyrelse; han sad 

i Repræsentantskabet for Foreningen til Lærlinges Uddannelse. 

Allerede 1909 var R. blevet Repræsentant i Almindelig dansk 

Gartnerforening og gled ganske naturligt ind i denne Forenings 

Bestyrelse, var dens Næstformand indtil 1933. Hans rige Arbejdsevner 

blev stærkt benyttet af Foreningen, bl. a. i "Redaktions-, 

Propaganda- og Biblioteksudvalget. Han skyede aldrig Arbejdets 

Besvær, og alle kendte hans Indsigt, Djærvhed og Sanddruhed. — 

Han var Medarbejder ved »Nordisk illustreret Havebrugsleksikon« 

(I—III, 1920—21) og skrev i »Illustreret Havebog« (1897—190a) 

Afsnittet Stuegartneri, i »Hjemmets Havebøger« om Nyttehaven

Risum, J. N. 573 

og Prydhaven. Selvstændigt udgav han »Vore Altaner« (1908), 

»Stuekultur« (Vore Blomster) (1901), »Staudebogen« (1926), 

»Svampebogen« (1927) og »Mistbænke og Drivhuse« (s. A.). 

Gartner-Tidende, 1939, S. 131 f. Haven, s. A., S. 49 f. Politiken 9., 10. 

og 13. Marts s. A. Axel Lange. 

Ritto, Ole Peter Hans Christian, 1847—1922, Forfatter og Oversætter. 

F. 16. Nov. 1847 i Gammelby, Stovby Sogn, d. 9. Juni 

1922 paa Frbg., Urne paa Ass. Kgd. Forældre: Forpagter, Landmaaler, 

cand. phil. Hans Jacob R. (1817—97) og Eleonora Hedvig 

Momme (1819—73). Gift 11. Juli 1888 i Kbh. (Johs.) med Thora 

Conradine Dagmar Wilstrup, f. 16. Marts 1854 i Kbh. (Frels.), d. 

16. Maj 1938 i Gentofte, D. af cand. theol., Lærer, senere Overlærer 

Jørgen Christopher W. (1823—64) og Georgine Caroline 

Leinfelder (1814—57). 

R. tog 1863 Realeksamen i Horsens og kom ind i Telegrafvæsenet. 

Efter 1868—71 at have virket ved Statstelegrafen i Aarhus 

kom han til Kbh., blev 1896 Overtelegrafist og ledede fra 1906 

til sin Afsked 1921 Børsstationen. Ved Siden af sin Embedsvirksomhed 

havde han med Forkærlighed drevet en litterær og publicistisk, 

der sikrer ham et beskedent Navn i Litteraturen. Det er ikke 

hans originale Smaabidrag til Blade og Tidsskrifter (»Illustreret 

Tidende«) i Form af Digte og Fortællinger, som huskes, ej heller 

det lille Skrift »Et Vidnesbyrd mellem Gravenes Høje« (1887), som 

er hans eneste Originalindsats i Bogform og vel nok hviler paa 

personligt oplevede Indtryk: de røber et følsomt, spinkelt Talent 

med en fin idealistisk Retning, men uden enhver Oprindelighed 

eller skabende Kraft. Derimod vandt R. et Navn som Fortolker 

af fremmed Fortællekunst og Digtning, fra en Samling franske 

Noveller »I Forbifarten« (1885) over større Oversættelser fra Fransk 

og Engelsk (Jules Verne, Dumas pére — »Kaptajn Pamphilius«, 

1894, i »fri Bearbejdelse« —, Rougemont: »Tredive Aar blandt de 

Vilde«, 1900) til Fordanskningen afRolandskvadet (1897, illustreret 

af Niels Skovgaard, kommenteret af Kr. Nyrop; ny Udg. 1919). 

R.s Kendskab til Oldfransk skrev sig nok fra den Tid, hans yngre 

Ven og Skolekammerat Julius Schiøtt studerede paa Borchs Kollegium 

først i 8o'erne. Oversættelsen af »Chanson de Roland« (efter 

Gautiers Udgave), R.s Hovedværk, maa siges at være sproglig forsvarlig, 

ganske behændig og vægtig, men ved Anvendelsen af et 

daktylisk Tistavelsersvers gjort slæbende og ensformig, uden Originalens 

friere og djærvere Rørighed. Mere vellykket er Fordanskningen 

(1916) af »Den hellige Fiacres Levned«, et fransk Mysterium,

574 

Ritto, O. P. 

hvori han paa een Gang naar den oprindelige Enfold og Myndighed. 

— R. 1918. 

Nationaltidende 15. Nov. 1917. Berl. Tid. n. Juni 1922. H. A. Paludan. 

Ritzau, Erik (ved Daaben Erich) Nicolaj, 1839—1903, Bureaudirektør. 

F. 30. April 1839 i Kbh. (Trin.), d. 23. Dec. 1903 sst., 

Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Skomager, senere Vognmand 

Niels Lauritz R. (1804—60, gift 1° 1827 me d Caroline Mathilde 

Jensen, 1775—1856 (gift i° 1807 med Frisør Johan Berntsen 

Finnemann, ca. 1772—1823, gift J ° I ^°5 me d Rolfsine Marie 

Krohn, ca. 1786—1805); Ægteskabet opløst 1833) og Caroline 

Elisabeth Bergeschou (1804—74). Gift i° 14. Marts 1866 i Kbh. 

(Helligg.) med Anna Elise Jensen, f. 9. Maj 1837 i Hillerød, d. 6. 

Juli 1878 i Kbh. (Holmens), D. af Hjulmager og Retsvidne Peder J. 

(ca. 1798—1860) og Marie Cathrine Hansen (ca. 1798—1878). 2° 

15. Juli 1879 i Kbh. (Johs.) med Anna Bolette Brennecke, f. 2. 

April 1854 i Kbh. (Trin.), d. 29. April 1911 paa Frbg., D. af 

Karetmager Jacob B. (ca. 1815—97) og Ane Christophine Haraldine 

Dressel (1830—73). 

R. var 1853—61 ansat ved Overpostmesterembedet i Kbh.; som 

værnepligtig under Krigen 1864 blev han Sekondløjtnant. Hans 

Ansættelse 1865 som Referent ved Augustforeningens Blad »Dansk 

Rigstidende« gav ikke gode Udsigter for en Mand, der tænkte paa 

at sætte Bo, og paa et flygtigt Vink fra sin Redaktør gik han i Gang 

med en Idé, som laa i Luften, at organisere Modtagelsen og Videresendelsen 

af udenlandsk Telegramstof. Med en meget ringe laant 

Kapital begyndte R.s Bureau 1. Febr. 1866, kun med »Berlingske 

Tidende«, »Dagbladet« og »Fædrelandet« som Abonnenter; men 

navnlig de følgende Stormagtskrige foranledigede voksende Tilslutning 

fra Hovedstads- og Provinspressen; R. fæstnede efterhaanden 

sine Forbindelser med Verdensbureauerne, drog indenlandsk Stof 

med ind og kom delvis til ogsaa at forsyne de andre nordiske 

Lande. Med Energi og Foretagsomhed som Journalist og Forretningsmand, 

vel ogsaa med en vis haardhændet Selvhævdelse, skaffede 

han Bureauet en absolut Førerstilling; Konkurrenceforetagender 

lykkedes ikke i Længden, og enkelte Gnidninger med Pressens 

Mænd, der stundom fandt, at Bureauet ikke blot refererede, men 

grupperede og ræsonnerede, fik ikke varig Betydning. R. var verdensklog 

og forhandlingsduelig; han fik ogsaa Sæde i Bestyrelsen for 

Journalistforeningen, som han skænkede Rejsestipendier. Sit Administrationstalent 

viste han tillige som Deltager i Ledelsen af en 

Række filantropiske Foretagender. — R. 1886. — Maleri af Otto

Ritzau, Erik. 575 

Bache (Familieeje); Litografi derefter fra Tegner & KittendorfT 

1891. Portrætteret paa Gruppebillede: Lhombre-Partiet af Malthe 

Engelsted 1884 (Familieeje). 

P, Hansen: Ritzaus Bureau, 1891. Berl. Tid. 23. Dec. 1903. Politiken 

24. Dec. s. A. 111. Tid. 3. Jan. 1904. E. N. Ritzau: Slægten Ritzau, 2. 

Udg. ved Th. Hauch Fausbøll, 1907, S. 29—35. P. Eliassen: Ritzaus Bureau 

Rixa, se Richardis og Richiza. 

Paul Læssøe Muller. 

Robert-Hansen, Emil (ved Daaben Hansen, Robert Emil), 

1860—1926, Cellist, Komponist, Dirigent. F. 25. Febr. 1860 i 

Kbh. (Garn.), d. 18. Juli 1926 paa Frbg., begr. i Gentofte. Forældre: 

Hoboist, Musiklærer Carl Emilius H. (1834—1910) og 

Charlotte Rebekka Petersen (1833—1904). Broder til Agnes Adler 

(s. d.). Gift 7. Juni 1887 i Kbh. (Matth.) med Alma Louise 

Valborg Hansen, f. 13. Febr. 1868 i Kbh. (Helligg.), D. af Kollekter 

Jørgen H. (1824—78) og Elisabeth Bertine Andersen 

(1830—90). 

R.-H. begyndte sin Bane som Vidunderbarn. Oplært af Faderen, 

der var anset som Violoncelpædagog, havde han i Elleve 

Aarsalderen sin første Optræden paa Folketeatret i Kbh. Som 

fjortenaarig kom han paa Konservatoriet, hvor han fik Riidinger 

og Fr. Neruda som Lærere, og efter yderligere Uddannelse hos 

Grutzmacher i Dresden blev han allerede 1877 optaget i Kapellet, 

hvor han virkede i femten Aar. Gerningen her tilfredsstillede ham 

imidlertid ikke, og 1892 vandt han sig Pladsen som Solocellist i Gewandhaus 

i Leipzig, hvor han ogsaa blev Lærer (Professor) ved Konservatoriet, 

og hvor det tysk-romantiske Musikliv ganske passede 

til hans Kunstnernaturel. Her blev han til Verdenskrigens sidste 

Tid, hvorfra han 1918 tog mod Pladsen som Kapelmester ved 

Aarhus Philharmoniske Selskab. I denne sidste Fase af sit Liv 

ydede han en betydelig Indsats for Musiklivet — mindre ved sine 

Evner som Dirigent end som den erfarne Vejleder i den klassiske 

og romantiske Musiks Hovedværker, hvoraf han, i de otte Aar 

han virkede, fik spillet et stort og ogsaa særpræget Udvalg, og den 

Idealitet, hvormed han gik ind for denne Opgave, vil sikre ham 

et varigt Minde. Fra sin tidligste Ungdom havde R.-H. udfoldet 

en livlig Virksomhed som Komponist. Saaledes dirigerede han 

allerede som tyveaarig sin første Symfoni i Koncertforeningen i 

Kbh. En Opera »Frauenlist« kom til Opførelse i Sonderhausen 

1911. Desuden har han skrevet en Cellokoncert (1881), en Klaverkoncert 

(1885), en Del Kammermusik og Sange. Hans Kompo-

576 

Robert-Hansen, Emil. 

sitioner er smagfulde og dygtigt gjorte, men uden personligt Særpræg. 

— R. 1921. 

Nationaltidende ig. Juli 1926. Richard Hove. 

de la Rochefoucauld, Frédéric-Charles, Greve de Roye og de 

Roucy, 1633—90, Officer. F. 1633, d. 9. Juni 1690 i Bath. Forældre: 

Frangois de la R., Greve de Roye (ca. 1602—80) og Julienne- 

Cathérine de la Tour d'Auvergne (d. 1638). Gift 1656 med Elisabeth 

de Durfort, f. ca. 1633, d. 1715 i London, D. af Guy Aldonce 

Marki de Duras (1605—65) og Elisabeth de La Tour-Bouillon 

(d. 1685). 

Under de berømte Marskaller Turenne, Luxembourg m. fl. deltog 

de la R. fra tidlig Ungdom i Krigene i Nederlandene og Tyskland, 

var 1676 Generalløjtnant og havde Udsigt til i sit Hjemland 

at naa de højeste Værdigheder, men var ivrig Protestant (Reformert). 

Paa Christian V.s Opfordring og anbefalet af Ludvig XIV. 

traadte de la R. 1683 i dansk Tjeneste som Generalfeltmarskal og 

fik overdraget Hærens Reorganisation og Forstærkning. Han var 

til at begynde med højt anskrevet hos Kongehuset, men stod paa 

spændt Fod med de to mægtige: Feltmarskal Wedel, Hærens hidtidige 

Overhoved, og U. F. Gyldenløve, og i Officerskorpset opstod 

der megen Misfornøjelse over hans Begunstigelse af de mange 

Landsmænd, han fik anbragt i Hæren. Forholdet til Kongeparret 

kølnedes efterhaanden; ved Forberedelserne til Overfaldet paa 

Hamburg 1686 blev han ikke taget med paa Raad, og da Kongen 

anordnede, at under Aktionen skulde Gyldenløve være ham sideordnet, 

afslog han at overtage Kommando, forlangte og fik sin 

Afsked. Men selv hans Uvenner erkendte, at han havde gavnet 

Hæren meget. Herpaa gik han først til Tyskland, senere til England, 

hvor han beklædte høje militære Stillinger og udnævntes til 

irsk Pair som Jarl af Lifford. Men ogsaa her var Samarbejde med 

ham vanskeligt og bristede hurtigt. Med sine meget betydelige 

militære Evner forbandt han ogsaa den at være en fremragende 

dygtig Forretningsmand. — Hans Hustru og nogle af hans Børn 

fik Ludvig XIV.s Tilladelse til at følge ham til Danmark, medens 

andre holdtes tilbage i Frankrig, hvor nogle af dem blev tvunget 

eller lokket til at gaa over til Katolicismen. — Bl. R. 1683. 

Personalhist. Tidsskr., 9. Rk., IV, 1932, S. 60; li. Rk., I, 1940, S. 39. 

Dsk. Saml., 2. Rk., IV, 1874—76. Mémoires de Saint-Simon, 1856, I, S. 259. 

Eug. & Em. Haag: La France protestante, VI, 1856, S. 354 f. 

H. W. Harbou (Rockstroh*).

Rockstroh, K. C. 577 

Rockstroh, Knud Christian, f. 1860, Officer, Historiker. F. 2. 

Dec. 1860 i Nykøbing M. Forældre: Murermester Johann Heinrich 

R. (1833—72) og Anna Maria Møller (1825—1927). Gift 

17. Juli 1889 i Kbh. (Garn.) med Dagmar Eleonora Madsen, 

f. 30. Marts 1865 i Kbh. (Helligg.), d. 31. Okt. 1929 sst., D. af 

Glarmester, Fabrikant Julius M. (1838—69) og Emma Florentine 

Vilhelmine Arentzen (1840—1907, gift 2° 1879 med Skomagermester 

Christian Ferdinand Bienau, 1827—tidligst 82 (gift i° med 

Marie Sofie Munter, 1824—74); Ægteskabet opløst). 

R. kom i Boghandlerlære, blev 1880 Rekrut i Viborg, udtoges 

til Officerselev og blev 1882 Sekondløjtnant i Fodfolket, hvorefter 

han fortsatte ad den militære Vej, blev 1887 Premierløjtnant, 1902 

Kaptajn, faldt for Aldersgrænsen 1912 og var derefter Kaptajn af 

Reserven til 1920. Han kom allerede som Premierløjtnant ind paa 

militærhistoriske Studier og udfoldede fra 1895 et omfattende Forfatterskab 

i Afhandlinger og selvstændige Skrifter med Emner fra 

17.—19. Aarhundrede. Der blev derfor ogsaa lagt Beslag paa hans 

efterhaanden voksende videnskabelige Indsigt til praktiske Formaal; 

1911 var han Medlem af den historiske Vaabenkommission 

°g J 9 J 3— J 7 af Kommissionen til Ændring af de militære Biblioteker, 

fra 1913 var han ansat i Hærens Arkiv, blev 1915 Arkivar 

og var Arkivets Chef 1921—30. Han indlagde sig i denne Stilling 

Fortjeneste ved sin praktiske Sans, store Arbejdskraft og Evne til 

at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. 1901—29 var han 

Lærer i Tysk ved Officerskolen. I R.s videnskabelige Produktion 

er Hovedværket »Udviklingen af den nationale Hær i Danmark i det 

17. og 18. Aarhundrede«, der i tre Bind (1909—26) behandler 

Tiden 1614—1808. Et uhyre, stærkt spredt Stof er her første Gang 

samlet og gjort til Genstand for kritisk Behandling; med stor Selvstændighed 

belyser R. ikke alene meget væsentlige Sider af dansk 

Krigshistorie, men giver derunder ogsaa betydningsfulde Bidrag til 

Samfundsudviklingens, specielt Bondestandens Historie. Værket indtager 

en fremskudt Plads i vor militærhistoriske Litteratur. R.s andre 

selvstændige Arbejder er »Et dansk Korps' Historie 1701—1709« 

( x 895), »Fortællinger af 2. Bataillons Historie 1657—1907« (1907), 

»Kongens Livjægerkorps 1807« (s. A.), »General de Mezas Krigs-Dagbøger 

fra Aarene 1849—51« med en god Biografi af de Meza (1928), 

»General de Meza og Dannevirkes Rømning« (1930) og 9. og 10. Bd. 

af »Bidrag til den store nordiske Krigs Historie« (1932—34). Hans 

talrige Afhandlinger findes bl. a. i »Historisk Tidsskrift« (Bemærkninger 

vedrørende enkelte Afsnit af Krigen i Jylland, 7. Rk., III, 

1900—02; Indledning til Krigen 1657, 7. Rk., VI, 1905—06; Knud 

Dansk biografisk Leksikon. XIX. Okt. 1940. 37

578 Rockstroh, K. C. 

Ulfeldt, 8. Rk., I, 1907—08; Christian IV.s hvervede Hær, 8. Rk., 

II, 1909—10; Vendepunktet i den skaanske Krig 1676, 8. Rk., IV, 

1912—13; Frederik IV.s Godspolitik, 9. Rk., III, 1925; Den store 

Landbokommission, 9. Rk., VI, 1929), »Personalhistorisk Tidsskrift«, 

»Militært Tidsskrift«, »Vort Forsvar«, »Jyske Samlinger«, 

»Danske Magazin« (Otte Krags Dagbog, 5. Rk., VI, 1909), Aarbøger 

for Fr.borg, Svendborg og Aarhus Amter, »Militærlægen«, 

Tillæg til »Haandbog for Hæren« o. fl. St. Han har udarbejdet et 

Seddelregister over Ind- og Udrejsende fra Kbh. 1663—69 og 1671 

(Hærarkivet og Stadsarkivet) og 1918—19 i to Bind oversat Stegemanns 

»Geschichte des Krieges«. — Som Menneske og Skribent en 

djærv og munter Soldatertype tegner R. tydelig sin Personlighed i 

sine Værker. Med sejg Flid forener han oprigtig Sandhedsvillie, 

og han danner sig sine Meninger ganske uafhængigt af andres. 

Han kan blive paradoksalt ensidig i sine Domme som f. Eks. over 

for Christian IV. og Tordenskiold, og han kan i sin Beherskelse af 

det arkivalske Stof overse tidligere litterære Behandlinger, men 

hans samlede Produktion betegner en saa energisk, lødig og resultatrig 

Indsats i dansk Militærhistorie, at den vil blive staaende 

som et Grundlag for kommende Forskere. — R. 1911. DM. 1918. 

Milit. Tidsskr., XXXIX, 1910, Sp. 43 ff.; 1917, XLVI, Sp. 178—85; 

LV, 1926, Sp. 326—34. Hist. Tidsskr., 6. Rk., VI, 1895—97, S. 272—78; 

8. Rk., II, 1909—10, S. 273 ff.; Litteraturhæfte 1916—17, 1919, S. 138—46; 

10. Rk., II, 1932-34, S. 380-84. Pod EngdstofL 

Rode. Af de i Danmark og Norge kendte Slægter R. skal her 

nævnes to, som begge stammer fra Itzehoe, men om hvis mulige 

Forbindelse med hinanden Oplysninger dog ikke foreligger. Stamfaderen 

for den yngre Slægt Skrædder i Itzehoe Reimer R. var 

Fader til Stiftslæge paa Vallø Johan Gottfried R. (1751—1816), hvis 

Søn Birkeskriver og Stiftsforvalter sst. Jørgen Reimer Gottfried R. 

(1794—1876) var Fader til de nedenn. Forfatteren Gotfred Benjamin 

R. (1830—78) og Overretsprokurator Vilhelm Middel ton 

R. (1832—86), til Forpagter Hans Christian Valdemar R. 

(1834—77), hvis nedenn. Søn Maleren Gotfred Andrew Anderson 

R. (1862—1937) var gift med nedenn. Malerinde Ingeborg Martha 

R., f. Kolling (1865—1932), samt til Døtrene Ovidia Elise Catharina 

Bolette Jacobine R. (1841—1924), gift med Borgmester, 

Konferensraad Hans Nicolai Hansen (1835—1910, s. d.), og 

Augusta Vilhelmine (Minna) R. (1836—1917), der i sit Ægteskab 

med den norske Overretsassessor Edvard Omsen Heiberg 

(1829—84) blev Moder til Forfatteren Gunnar Edvard Rode

Rode. 579 

Heiberg (1857—1929). Forfatteren Gotfred Benjamin R. (1830 

—78) var Fader til de nedenn. Forfatteren, Journalisten Ove 

R. (1867—1933) — der var Fader til Line (Lise) Dedichen R. 

(f. 1909), der er gift med Professor Stephan Hurwitz (f. 1901), 

samt til Direktør for Bladkompagniet Orla R. (f. 1893), Højesteretssagfører 

Stig R. (f. 1896) og Redaktør Jørgen Reimer 

R. (f. 1901) — og Forfatteren Helge R. (1870—1937). Helge 

R. havde i Ægteskab med nedenn. Forfatterinde Edith R., 

f. Nebelong (f. 1879) Sønnen Skuespiller Ebbe R. (f. 1910). 

— Den ældre Itzehoe-Slægt udspringer fra Købmand Albert 

R. (d. 1676), hvis Søn Sognepræst i Barmstedt Christian Ditlev 

Rhode (1653—1717, s. d.) var Fader til Sognepræst i 

Eichede ved Trittau — Udgiveren af »Antiquitæten-Remarques« 

— Andreas Albert Rhode (1682—1724, s. d.), til Købmand i 

Hamburg Stephan Samuel R. (1687—1739) —fra hvem den endnu 

levende tyske Linie stammer — og til kgl. Fiskal og Advokat i 

Burg paa Femern Hinrich R. (1688—1747), hvis Søn Major i 

den norske Hær Georg Frederik R. (1723—86) var Fader til 

norsk Kammerherre, Oberst Hans Henrik R. (1767—1830); dennes 

Søn var Stortingsmanden, Sognepræst i Lier, Provst Frederik 

R. (1800—83). 

Slægtstavlesamlingen, 1931, S. 148. Th. Hauch-Fausbøll: Hans Puggaards 

Slægt, 1938, S. 14 ff. Samme i Berl. Tid. 24. Marts 1937. — Hans M. W. Rode: 

Genealogie der Familie Rode, 1909. Hans Rode: Ahnentafel Rode, 1937 (ogsaa 

i Zeitschrift fur Niedersåchsische Familienkunde, s. A.). .,, t V h 't' 

Rode, Edith, f. 1879, Forfatterinde. F. 23. Febr. 1879 i Kbh. 

(Slotsk.). Forældre: Hofmedicus, senere Professor Carl Henrik 

Horn Nebelong (1844—1904, gift i° 1873 med Petra Caroline 

Judithe Haslund, 1846—99; Ægteskabet opløst) og Harriet Kiellerup 

(1858—1935). Gift 1° 12. April 1902 i Kbh. (b. v.) med Maler, 

senere Journalist Fritz Julius August Magnussen, f. 13. Sept. 1878 

i Kbh. (Johs.), d. 15. April 1920 sst. (gift 2° 1904 med Anna 

Sophie Lorentze Petersen, f. 1876), Søn af Oversætteren og Forfatteren 

Johannes M. (s. d.) og Hustru. Ægteskabet opløst 1904. 

2 0 i Munchen (b. v.) med Forfatteren Helge R. (s. d.). 

E. R. debuterede som ung Pige (under Psudonymet N.) med 

Fortællingen »Misse Wichmann. Et Tidsbillede« (1901), og s. A. 

kom Romanen »Maja Engell«, der efterfulgtes af Romanerne 

»Gold« (1902) og de to, der foregaar i Italien: »Tilfredse Hjærter« 

(1905) og »Grazias Kærlighed« (1919). Mest kendt er E. R. 

blevet som Forfatter af Noveller, hvoraf et betydeligt Antal har 

37*

580 Rode, Edith. 

været offentliggjort i »Berlingske Tidende«, hvor hun en Aarrække 

var fast Medarbejder, og som er samlet i Bindene »Kvinde« (1908), 

»Den tunge Dør« (1922), »Det bittersøde Æble« (1926), »Den unge 

Olding« (under Pseudonymet Anatole Mille) (1927), »Afrodite 

smiler« (1929), »John Piccolo arver 60 Millioner Dollars« (1932) 

og »Mennesker i Mondo« (1935). Hun har endvidere faaet to 

Stykker opført paa Dagmarteatret, »Sejren« (1913) og »De evige 

Glæder« (1920) samt udgivet en Digtsamling: »Digte« (1920). — 

E. R.s Ungdomsbøger viste et rigt facetteret Sind, der skiftede fra 

Spøg til Alvor, og som gav et levende og sikkert tegnet Billede af 

Datidens unge Pigers Sanse-, Føle- og Tænkemaade. Det var baade 

psykologisk og stilistisk set modne Bøger, og »Maja Engell«, den 

betydeligste af dem, fortjener at blive staaende som et tidstypisk 

Dokument. I hendes senere Produktion er Skuespillet »De evige 

Glæder«, der ejede megen Nerve og en bitter, tragikomisk Grundstemning, 

og Digtsamlingen »Digte«, der er rig paa Erfaring om 

Menneskelivet, de to Arbejder, hvor hendes særlige forstandsbestemte 

Gemyt bedst kommer til Udtryk. Hendes Noveller er 

kyndigt formet, Fortællemaaden kan være lovlig understreget og 

pretiøs, men Slutningspointerne bryder elegant og vel forberedt 

frem. — Maleri af Bertha Dorph. Litografi af E. Munch. 

Henning Kehler: Poeter og Pedanter, 1932, S. 33 ff. Qhr. Rimestad. 

Rode, Gotfred Benjamin, 1830—78, Litteraturhistoriker og Skolemand. 

F. 9. Marts 1830 paa Vallø, d. 12. Sept. 1878 i Ordrup, 

begr. i Gentofte. Forældre: Stifts- og Birkeskriver, senere Stiftsforvalter, 

Justitsraad Jørgen Reimer Gottfried R. (1794—1876) 

og Barbara Jacobine Bartholdy (1800—69). Gift 19. Maj 1866 i 

Kbh. (Frels.) med Rota Margrethe Lehmann, f. 14. Febr. 1846 i 

Kbh. (Petri), d. 14. Aug. 1918 paa Frbg. (gift 2° 1879 med 

Journalist Erik Vullum, 1850—1916), D. af Politikeren Orla L. 

(s. d.) og Hustru. Separeret 1877. 

R. blev Student 1847 f ra Borgerdydskolen paa Christianshavn, 

hvis Bestyrer Martin Hammerich fik en væsentlig Indflydelse paa 

hans senere Indstilling til dansk og nordisk nationalt Liv. 1849—5 1 

tog han anden Eksamen, var 1857—59 Lærer ved Rødding Folkehøjskole, 

senere paa Herlufsholm og ved københavnske Skoler. 

1864 tog han Magisterkonferens i nordisk Filologi. Den elskværdige, 

fint- og rettænkende Mand fik ved sit Giftermaal med Orla Lehmanns 

eneste Barn, der overgik ham i Evner og i maalbevidst 

Energi, en Tilskyndelse til Virken i en Form, hans Personlighed 

ikke helt svarede til. Hans litteraturhistoriske Arbejder viser Omhu 

og sundt Blik, ikke udpræget Originalitet. Doktordisputatsen

Rode, G. 58i 

»Renaissancens tidligste Eftervirkning på dansk poetisk Literatur« 

(1866) har Værdi ved Inddragen af hidtil lidet bearbejdet Stof, og 

han har udgivet Kingos »Aandelige Sjungekor« (1856 sammen med 

Fr. Hammerich), Holbergs »Moralske Tanker« (1859) og »Heltindehistorier« 

(1861). Hans Poesier var i Hovedsagen Efterklang: 

»Digte og Sange« (1857) og adskilligt i Blade og Tidsskrifter; til 

den af ham udgivne »Fortællinger og Vers for Større og Mindre« 

(1858) har han selv bidraget med kønne Børnedigte. 1866 udgav 

han sammen med Chr. Richardt »Fortællinger og Vers for 

Store og Smaa« og 1868 »En Billedbog«. Den store Formue, 

Ægteparret kom til at raade over, anvendtes uegennyttigt, ikke 

mindst til Støtte for betydende Venner, saaledes Bjørnstjerne Bjørnson. 

1874 oprettede R. paa Skovgaard i Ordrup en Folkehøjskole, 

der var tænkt som en videregaaende Dannelsesanstalt end de hidtil 

virkende. Den udstyredes rigeligt og stilfuldt; Hovedstadens 

Nærhed muliggjorde særlige Lærerkræfter, og den skandinaviske 

Opgave betonedes stærkt. Men R. havde næppe under nogen 

Omstændigheder haft tilstrækkeligt Initiativ og Myndighed til Opgaven, 

og efter at hans Hustru 1877 havde forladt ham, var han 

en brudt Mand, og Skolen overlevede ham kun kort. Bjørnson 

kalder ham »en tro, elskelig Natur«. Sønnen Helge R. har skildret 

ham smukt i Digtet »Min Fader« (»Den stille Have«, 1924). — 

Maleri af J. F. N. Vermehren 1880. Portrætteret paa Gonst. 

Hansens Maleri 1860—64 af den grundlovgivende Rigsforsamling 

1848 (Fr.borg) og efter Angivelse paa sammes Maleri: Danske 

Studenters Modtagelse 1856 paa Drottningholm 1867 (sst.). 

Maleri af samme 1867 (Familieeje). Medaillon paa Gravstenen. 

Univ. Progr. Nov. 1866, S. 87—90. Taler ved Dr. phil. G. R.s Jordefærd, 

1878. L. Schrøder: Den nordiske Folkehøjskole, 1905. Bj. Bjørnson: Gro-tid, 

I—II, 1912. Samme: Brytnings-år, I, 1921. N. Lassen: Erindringer, II, 1919, 

S. 66 ff. A. F. Kriegers Dagbøger 1848—80, IV, 1921, S. 258. Tilskueren, 

XXXVUI, 1921, II, S. 145—59. K. G. Brøndsted: Erindringer, II, 1932, 

S. 99—114. Sofus Høgsbro. Brevveksling og Dagbøger, udg. af Hans Lund, 

' I923 ' Paul Læssøe Muller. 

Rode, Gotfred Andrew Anderson, 1862—1937, Maler. F. 3. Dec. 

1862 paa Torstedlund mellem Nibe og Hobro, d. 14. Sept. 1937 

paa Frbg., Urne paa Søndermark Kgd. Forældre: Forpagter Hans 

Christian Valdemar R. (1834—77) og Helen Anderson (1834—81). 

Gift 18. Dec. 1897 i Gladsakse med Malerinden Ingeborg Kolling 

(se Rode, Ingeborg). 

Efter at have taget Præliminæreksamen stod R. i Lære paa 

Apotek i Køge 1878—82, blev cand. pharm. 1883 og var paa 

Apotek i Randers 1883—88, Kemiker ved Assens Sukkerfabrik

582 Rode, Gotfred. 

1888—89 og atter Farmaceut i Viborg 1889—92. Denne Løbebane 

afbrød han for at blive Maler, fik Optagelse paa Kunstakademiets 

Modelskole Okt. 1892 og søgte den til sin Afgang Nov. 

1895. R. vandt Neuhausens Konkurspræmie med sit Debutbillede 

»Køer paa Marken. September« paa Charlottenborg Foraarsudstilling 

1895 og atter 1901 med »Oktoberaften. Køerne drives hjem«, 

deltog i Kunstnernes Efteraarsudstilling 1907—10, 1914 og Charlottenborg 

Efteraarsudstilling 1930 og har foretaget Studierejser 

til Tyskland, Holland og Paris. Han malede Landskaber med 

Dyr, gerne Heste, Køer eller Gæs. Gennem sin regelmæssige aarlige 

Indsending til Foraarsudstillingen 1895—1938 hørte han til Charlottenborgs 

faste Stab af solide naturalistiske Malere, men sin 

største Indsats gjorde han paa Den kgl. Porcelainsfabrik. Her 

ansattes han som Underglasurmaler 1895 og blev en af det specielle 

danske Underglasurmaleris baade kunstnerisk og teknisk mest forfarne 

Mestre. Han og Vilh. Th. Fischer (s. d.) er Hovedmændene 

i den Efterblomstring, vort Underglasurmaleri oplevede omkring 

1920, maaske højere værdsat i Udlandet end hjemme. Desuden 

virkede R. fra 1902 som Lærer ved Kunstakademiet, indtil 1920 

som Assistent ved dets Forberedelses- og Modelskole, indtil sin 

Død ved Anatomitegningen, højt anset for sin Grundighed, sin 

kultiverede Personlighed og sin pædagogiske Indsigt. Malerier af 

ham findes i Museerne i Kolding (»Blæst«, 1907, tidligere i Kunstmuseet), 

Horsens, Ribe og Maribo, Porcelænsarbejder i Museet i 

Sévres. — Maleri af Ingeborg Rode 1899. Malet Selvportræt 1918, 

tegnet ca. 1894. Selvportræt-Skitse. 

Arthur Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911. Berl. Tid. 3. Dec. 

1932 og 15. Sept. 1937. Dagens Nyheder 3. Dec. 1932. Nationaltidende 16. 

Sept. 1937. Stephan Ussing i Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, X, 1937, S. 177. 


Rode, Helge, 1870—1937, Forfatter. F. 16. Okt. 1870 i Kbh. 

(Frels.), d. 23. Marts 1937 paa Frbg., begr. sst. Forældre: Dr. 

phil., senere Højskoleforstander G. B. R. (s. d.) og Hustru. Gift 

i Munchen (b. v.) med Edith Nebelong (se Rode, Edith). 

Fra sin Barndom bevarede R. et nationalromantisk Indtryk af 

Danmark — Kæmpehøjenes og Bøgeskovens Natur imellem Ordrup 

Høj og Ordrup Krat, hvor Faderen havde sin Højskole. 

Moderen, Orla Lehmanns Datter, til hvem R. følte sig stærkt 

bunden, rejste 1878 til Oslo og giftede sig med den norske Venstrepolitiker 

Erik Vullum; der voksede Drengen op i et livligt, aktuelt 

interesseret Hjem. Allerede før han kom til Norge, havde han

Rode, Helge. 583 

erfaret en Evne i sig til henrykt Naturoplevelse, som slog ud i 

primitive Hymner. Men under hans Opvækst mødte dette Anlæg 

sin Modsætning i en kølig, verdsligt betonet Forstandighed. 

Sammen med sin ældre Broder Ove R. skrev han Drengepoesier, 

som snart efterlignede Ingemann, snart Ibsen. Dualismen mellem de 

to Anlæg beherskede hans første Ungdom; siden blev den efter hans 

egen Mening overvundet, men præger dog hans Produktion. Det var 

Meningen, at han skulde være Ingeniør; han gik et Aars Tid paa Teknisk 

Skole og var et Fjerdingaar i London og paa Landet i England. 

Derfra kom han i Nittenaarsalderen til Kbh. og gled ind i en Kreds 

af unge Litterater omkring Broderen, der dengang redigerede det 

radikale Dagblad »København«; i Broderens tidligere Blad »Piraten« 

havde han to Aar før debuteret og vakt G. Brandes' Forundring, 

men Faderens Ven C. Hostrups bedrøvede Forargelse 

ved at vise en Iagttagers Kulde og Skarpsyn; han skrev til Hostrup, 

hvis Komedier han i Drengeaarene havde beundret, og 

protesterede mod hans Indsigelse, men gav i sit Hjerte den gamle 

Digter Ret. Paa denne Tid var R. en spodsk, forbeholden Dandy, 

følte sig af en fornemmere Natur end de fleste i sin Omgangskreds; 

han var tiltrukken af Paul Bourgets Ungdomsromaner paa Grund 

af deres verdensmandsmæssige Elegance og deres moralske Uro. 

Denne Forkærlighed spores i hans første Bog, den meget tidstypiske 

Fortælling »Styrke« (1891); den ironiske Titel stammer fra 

G. Brandes' Artikel »Engle« fra Sædelighedsfejden, hvor det spydigt 

hedder, at den Mand, der har sin Styrke i »fysisk Kønsdrift«, 

er en trist Monsieur; Bogens meget unge Helt er af en modsat 

Type; han har sin Styrke i Evnen til dybe Oplevelser af Skønhed 

og af sin egen indre Natur; men han er svækket af Selvbebrejdelser, 

fordi han ikke »som en ny Tolstoj« kan bryde med sit ydre, 

forfængelige Liv. Bogen indgaar i Rækken af danske Fantast- 

Historier — R. var, da han skrev den, en ivrig Læser af Schacks 

»Phantasterne«; litterært slutter den sig til den Topsøe-Bang'ske 

Skole. 

I denne Periode var R. behersket af en Pessimisme, der dog stadig 

var bristefærdig under et Pres af hans Længsel efter Barndommens 

Oplevelse og Angst for at forhærdes i det intellektuelle Sortsyn. 

Men under et af sine talrige Besøg i Lillehammer, hvor han 

omgikkes de unge af Bjørnsons Familie, oplevede han i Valdres' 

Bjerge i Maj 1891, hvad han siden kaldte sit »sjælelige Gennembrud«; 

det var en umiddelbar Erkendelse af Jeg'ets Eksistens, en 

Enhed af det indre og det ydre, ledsaget af en oversanselig Glæde. 

Denne Tilstand fæstnede han i den første Skitse til Skuespillet »Som-

584 Rode, Helge. 

meræventyr« (1897). I Sommeren og Efteraaret 1891 gav han den 

mere bevidst Udtryk i Digtsamlingen »Hvide Blomster« (udk. i 

April 1892); disse Digte er — for fleres Vedkommende med Villie 

kunstnerisk ufuldbaarne — Dityramber, hvori Livsjublen brydes 

med Pessimisme, Følelsen af en hellig Højtid glider over i Angst. 

Digtsamlingen bør mere opfattes som et menneskeligt Dokument 

end som en digterisk Produktion. I Samlingens Titel er der 

markeret en Afstandtagen fra Dyrkelsen af Baudelaires »Fieurs du 

Mal« i Kredsen omkring Johs. Jørgensen, hvem R. nærmede sig; 

da Jørgensen nogle Aar senere redigerede »Taarnet«, skrev R. i 

»Politiken« (Digte og Anmeldelser) og bebrejdede Jørgensen, at 

han indlod sig paa dogmatisk Kiv med 70'ernes Mænd og ikke 

skilte Religionens Kærne fra dens Skaller. 

I de følgende Aar opholdt R. sig mest i Norge, skrev Lyrik og 

tumlede med gentagne Omarbejdelser af »Sommeræventyr«. Nogen 

Tid efter Udsendelsen af »Hvide Blomster« kom der en Reaktion 

i ham i Form af »en udpræget Afsmag for det religiøse Livs 

sædvanlige Foreteelser, en Uvillie mod overspændt Følelsesliv, som 

jeg mødte det hos Andre«; hans Aands »Sympatier og Vaner 

rejste sig og vilde en anden Vej«, han var et Verdensbarn og vilde 

ikke være Asket, »et lattermildt Hjørne i mig forlangte Luft«. 

I Maj 1896 udsendte han Skuespillet »Kongesønner« og n. A. 

»Sommeræventyr«. Noget strukturløst, men skarptskaaret i Replikken 

udtrykker de Brydningen mellem ekstatisk Religiøsitet og 

verdslig Koldsindighed. »Kongesønner« foregaar i et Fantasi- 

Hellas, hvor der leves et højstemt Halvgudeliv i blændende Luft 

— »Sommeræventyr« spiller i de Drachmann'ske Melodramers 

danske lyse Nætter. Hovedpersonen i dem begge er en Efeb, fuld 

af Jubel over Tilværelsens Rigdom; hans Modstykke er en Person, 

der udtrykker, hvad der bliver tilbage, naar Ekstasen affærdiges 

som Fantasi: Haan, Hovmod, kynisk Forhærdelse. Mellem de to 

Skuespil ligger en Samling »Digte« (udk. i Nov. 1896 paa norsk 

Forlag); den fører den første Digtsamlings Temaer videre med 

roligere Modenhed; der kommer en Humor frem, en Forsoning 

med det dumme og lave i Menneskelivet — de dualistiske Toner 

i Skuespillene søges overvundet gennem Forestillingen om, at alle 

Modsætninger har en fælles Rod. Men i Dramaet »Dansen gaar« 

(Maj 1898) tager den mørkladne Stemning Overhaand — Drømmen 

om, at Skønhedens Magt skal forædle Menneskene, brister og 

gaar til Grunde ved Erfaringen om Skønhedens Svaghed og Menneskenes 

Forfængelighed og onde Sind over for hinanden. Dette Motiv 

udmunder i Skuespillet »Kampene i Stefan Borgs Hjem« (1901),


der indholdsmæssigt virker lige saa hysterisk, som det formelt er 

haandfast. Hovedpersonen, en norsk-agtig Strindberg-Brandes, 

Overmenneske og Paria, taler fortvivlet om at faa et nyt Hjerte 

i Stedet for sit gamle besudlede og forstenede, men bryder til 

sidst sammen i selvretfærdig Hadefuldhed: »Dumme, onde Liv — 

din Skyld«. 

Til denne Række Dramer — med Epilogen »Lamia« (1901) — 

svarer der en Tid i R.s Liv af Splittelse, Søgen, Strid. Men en 

Oplivelse for ham blev hans Møde med Italien, hvor han tilbragte 

nogle Aar omkring Aarhundredskiftet; Skitser derfra og kulturpsykologiske 

Betragtninger over Forholdet mellem Nord og Syd 

samlede han siden i Bogen »Italien« (1909), hans første helt modne Arbejde; 

han fandt sin Trang til Skønhedsliv bestyrket i et nietzscheansk 

opfattet Italien og priser den italienske Naturs paa een Gang 

strenge og festlige Form, fordi den har Rum for hans mystiske 

Oplevelser fra Ungdommen i Norge. Til »Italien« slutter sig 

to Samlinger Skitser fra Nord og Syd: »Den Rejsende« (1900 

og 1929). Efter Hjemkomsten fra Udlandet, hvor R. havde 

mødt og giftet sig med Edith R., levede han ret tilbagetrukket, 

omgikkes kun faa litterære Venner (især Soph. Claussen) og udgav 

dels nogle smaa Dramer, »Solsagn« (1904) og »Kain og Abel« 

(1909, oprindelig i »Tilskueren« 1898), som i en kunstigt primitiv 

Form udtrykker Ungdomsoplevelsen i nye Afskygninger, dels nogle 

»Komedier« (I—II, 1905) med Motiver og Modeller fra Hverdagslivet 

(f. Eks. er »Døden paa Natcafé« foranlediget af en Avisnotits), 

om store Følelser, der bedrages og bespottes tragikomisk i en frivol 

Dagligverden, hvor der ikke er saa meget mellem Himmel og Jord, 

som Narrene tror. I disse Aar udgav R. ogsaa en Samling »Digte, 

gamle og nye« (1907), komponeret i to dobbelte Rækker: til et Udvalg 

af Ungdomsdigte svarer »Dødsruner« over Venner, og til 

Digte fra Italien svarer en Række Digte om hjemlig Kærlighedslykke; 

i alle disse Poesier varierer R. sit stadige Grundtema: 

Sjælens Evighedsliv med dets Enhed af Angst og Jubel, Højtidelighed 

og Munterhed; Mindedigtet om Sigbj. Obstfelder, R.s 

nærmeste Aandsfrænde i nordisk Litteratur, er typisk baade for 

hans Livssyn og hans Kunst; det er et af hans klareste Udtryk 

for hans Tilbøjelighed til at opløse Sanseverdner og sammenvæve 

Oplevelser af Liv og Død; i kunstnerisk Henseende 

viser Digtet hans Brug af dityrambiske frie Vers, som han navnlig 

yndede i sin Ungdom, og af en enkel strofisk Form, der med 

Aarene blev mere spændstig, saa at den kunde rumme baade 

høj Patos og Dagligtale. Komedierne danner Overgang til nogle


Samfundsskuespil over Emner fra det københavnske Kulturliv, 

»Morbus Tellermann« (1907) og Komedien »Flugten« (1909), der 

begge handler om Tro paa Ideerne kontra lumpen Kamp for 

Udkomme og Anerkendelse. 

Fra Nov. 1910 til Okt. 1915 skrev R. Kritikker og Betragtninger 

i »Illustreret Tidende«; her fremkom ogsaa (fra Jan. 1913) en Række 

Digte, siden samlede i »Ariel« (1914), endvidere de første Kapitler 

af »Krig og Aand« (1917) og endelig Afhandlingen »Det sjælelige 

Gennembrud« (i Bogen med samme Titel 1928). Af hans Boganmeldelser 

er et noget for snævert Udvalg medtaget i senere Samlinger af 

hans Kritik (især »Regenerationen i vort Aandsliv«, 1923). Jævnsides 

med den aktuelle og lokale Interesse, som præger hans Skuespil 

efter 1905, gaar der gennem hans kritiske Virksomhed en 

Stræben efter at overvinde en vis Isolation; og mens han erklærede, 

at Politik var ham ligegyldig, kom der en national 

Følelse frem i ham. Hans Digtning naar i disse Aar sit videste 

Vingefang. Fra Aktualiteten inden for den lokale Synskreds gaar 

han over til at benytte Verdensbegivenheder som Foranledninger 

til sine Skuespil. »Grev Bonde og hans Hus« (1912) tager i ydre 

Forstand sit Tema fra Leo Tolstojs sidste Dage og handler om 

Adelsmanden, der vilde nedad og dermed befri sig fra Verdsligheden, 

i hans Søn brydes Tilbøjelighed til at følge Faderen med 

Trang til at hævde sig selv uden at kunne finde Balance. 1914 udkom 

R.s skønneste Digtsamling, »Ariel«, der giver et rigt Spil af Livets og 

Dødens Toner — om den lykkelige Flugt gennem Himmeldybder, om 

Jordiskhedens rædselsfulde Kaar, om det aabne Møde med godt 

og ondt, hvorved Sjælen vinder Visdom og Ro — »gør hvad du 

vil. Du maa selv betale. Gud er rolig«; paa denne Baggrund udtrykker 

Bogens centrale Digt (»Vaaren i Frederiksberg Have«) 

Lykken ved at modtage »det som er evigt i vore Kaar, den flygtige 

Stund som er hellig Vaar«, og Tilliden til, »at alt hvad der 

gror og bygger og bor, har dybere Rod end i denne Jord«. Fra 

1914 stammer ogsaa det trods sine hemmelighedsfulde, privatpersonlige 

Grundtoner meget effektfulde Skuespil »Det store Forlis« 

(udkom 1917), hvor en Mand betaler sin Villie til Magt og 

sine deraf udsprungne Forbrydelser med Tabet af den Kvinde, 

hvis amoralske Hengivenhed var hans Lykke; det ydre Tema er 

taget fra »Titanic«-Ulykken i April 1912. 

Under Verdenskrigen kom R. 1915 til »Berlingske Tidende« 

og skrev Betragtninger og Kulturkritik, samlede i »Krig og Aand« 

(1917); denne Bogs Kærne er, at Fredsaarene indtil 1914 var en 

Tid, da golde Instinkter triumferede, og skabende Evner, først og


fremmest den religiøse Genialitet, var trængt tilbage, og at Krigen 

baner Vej for nye rige Kræfter. Kritikken af Freden i »Krig og Aand« 

er Baggrunden for det omdisputerede Skuespil »En Mand gik 

ned fra Jerusalem« (1920); det er rettet imod en verdslig, international 

Intellektualisme, der rodløs og forfængelig vil hævde 

sig ved Menneskeforagt; Titlen betyder, at baade Hovedpersonen, 

den G. Brandes-lignende, gamle, ensomme Dr. Stern, og 

hans Modspillere, to unge Mænd, i deres Møde med hinanden 

føler, at de er faldet mellem Røvere — de to unge søger tilbage 

til den Sammenhæng, hvor de hører hjemme. Ogsaa Festspillet 

»Moderen« (1920), i Anledning af Sønderjyllands Genforening 

med Danmark, anslaar Toner fra Barndommen og forkynder, 

at i Sammenhængen ligger en nationalt og personligt bærende 

Livsværdi. 

Efter Verdenskrigen fortsatte R. sin Kulturkritik med Synskredsen 

indsnævret til nyere dansk Aandshistorie; han vender sig mod 

G. Brandes' Verdslighed, Johs. V. Jensens Darwinisme og den 

gængse Fritænknings Syn paa Evangelierne og Kristus; mod disse 

Magter satte han sit »sjælelige Gennembrud«s udogmatiske, ukirkelige 

Religiøsitet, der er kristelig, for saa vidt som R. hævder, at 

han »paa egen Haand, ad en hemmelig Vej, er kommen til at 

tro det samme som Jesus troede«, nemlig, efter R.s Mening, en 

umiddelbar Følelse af at være i levende Forbindelse med Guddommen 

og derigennem at modtage et Krafttilskud — Kristus 

betyder det største, mest almengyldige Vidnesbyrd om Sjæl, der 

bryder igennem alle Hemninger. Det betydeligste af disse Arbejder 

er »Pladsen med de grønne Trær« (1924). 

R.s Digtning klinger lyrisk ud i de to Digtsamlinger »Den stille 

Have« (1922) og »Den vilde Rose« (1931). De er meget sammensatte 

og vidner bl. a. om hans artistiske Evne til retorisk, 

dekorativt virkende Sprogkunst i Lejlighedsdigtning. Skønnest er 

ogsaa i disse Samlinger hans grublende Digtning om Døden og 

Sejren over den — den er baaren af Mindet om hans Forældre 

(i Digtet om Moderen: »et Pust af hellig Vaar brød frem, da du 

laa indesneet«) og Mindet om døde Venner. 

R.s kritiske og dramatiske Produktion er blegnet for hans 

Lyrik. Han havde ganske vist en sikker og i Polemik myndig 

og munter Sans for at bedømme Kunst og Ideer; hans Fortrin 

i denne Henseende hænger sammen med, at han — baade før 

og efter skarpe Angreb paa hans Kompetence — hævdede den 

subjektive Tænkemaades Frihed over for Fagvidenskaberne. Hans 

Menneskekundskab var dyb og skarp og i Stand til at forme en


sprogligt vel nok noget subtil, men scenisk virkningsfuld Dialog; 

hans Ungdomsdramer svækkes af Lyrik, men i sine senere Skuespil 

forstod han at forme ret klare Skikkelser, dog med Støtte 

af en temmelig ufri Brug af Model. Det varigt værdifulde er hans 

lyriske Udtryk for almene Livsstemninger, primitiv Sjælfuldhed, 

Betagelse af den fundamentale Virkelighed: Fødsel, Død, Jubel, 

Graad, Samhørighed, Ensomhed og Undren. Et Grundtræk i hans 

Lyrik er, at den forbinder Lejlighedsdigtning med hans mystiske 

indre Livs Poesi; mange af hans betydeligste Digte har ydre 

Foranledninger (saaledes det storslaaede »Den Druknede« i»Ariel«) 

eller er skrevet til Venners og fremragende Personligheders Mærkedage. 

Hans Minde- og Hyldestdigte er i flere Tilfælde personlige 

Bekendelser eller er værdifulde ved festlig Skønhed i Sproget — R. 

var en fremragende Højtidstaler — og virker ofte meget suggestivt 

(saaledes især Digtet til Fru Anna Larssen, »Det venezianske 

Glas«). Naturfølelsen i hans Poesi er ikke sensuelt bestemt, Naturen 

skildres sjældent for dens egen Skyld, men næsten altid fantasifuldt 

besjælet af Digterens Stemning eller gjort aandig af hans 

Tankeliv. Skønt man ikke skulde vente det i Betragtning af hans 

Lyriks Karakter, er adskillige af hans Digte naaet ud i Folket. 

Hele hans Produktion bæres af »det Kapitel af mit Liv«, som er 

hans Ungdomsoplevelse i Valdres 1891. Den er beslægtet med de 

intuitive Gennembrud hos Romantikkens Personligheder. Han 

følte, at den stillede ham i Modsætning til hans Samtid. Blandt 

Tidens førende Aander følte han sig bestemt af Ibsen og navnlig 

Nietzsche; af ældre danske Digtere følte han sig især knyttet til 

Drachmann. 

Maleri af H. Slott-Møller 1907 (Fr.borg) og af Edv. Munch 

1909 (Nationalmuseet, Stockholm). Pastel af samme 1891. Portrætteret 

af J. F. Willumsen 1915 sammen med Soph. Claussen 

og Kunstneren selv (Aarhus Museum). Tegning af H. Jensenius 

1921 (Fr.borg). Buster af Ernst Ottosen 1915, Rasmus Harboe 

1902 (Kunstmuseet) og G. Hammerich 1935. Litografi og 1898 

Radering af Edv. Munch. 

Selvbiografi i Nationaltidende 10. April 1915. C. E. Jensen: Vore Dages 

Digtere, 1898, S. 189—99. Har. Nielsen: Moderne Litteratur, 1904, S. 132—62. 

Samme: Bøger og Mænd, 1926, S. 7—12. Vilh. Andersen: Kritik, Teater, 

1914. Samme: Folk og Mennesker, 1919. Ose. Geismar: Digterprofiler, 

1916, S. 143—53. Holg. Begtrup i Højskolebladet, XLII, 1917, Sp. 945—52, 

1017—24. Chr. Rimestad: Fra Stuckenberg til Seedorf, I, 1922, S. m—21. 

Tilskueren, XLIII, 1926,1, S. 175—87. J. P. Bang i Berl. Tid. 24. Juni 1929. Johs. 

Jørgensen: Fordi stander Landet i Vaade —, 1928, S. 76—79. Henning Kehler: 

Poeter og Pedanter, 1932, S. 26—32 (og se Registeret). Samme: Den


festlige Strid, 1939, S. 43—52. E. Frederiksen i Credo, XVIII, 1937, S. 

73 ff., 110—15, 13a—37. Kaj Munk: Himmel og Jord, 1938, S. 118—24. 

Emil Frederiksen. 

Rode, Ingeborg Martha, 1865—1932, Malerinde. F. 25. Sept. 

1865 i Kbh. (Johs.), d. 30. Juni 1932 i Englerup, Urne paa Søndermark 

Kgd. Forældre: Docent, senere Professor ved Polyteknisk 

Læreanstalt August Frederik Vilhelm Kolling (Navneforandring 

fra Kelling 31. Maj 1861) (1833—71) og Othilia Marie Petersen 

(1838—1909). Broderdatter af Skuespiller Valdemar Kolling (s. d.) 

Gift 18. Dec. 1897 i Gladsakse med Maleren Gotfred R. (s. d.). 

I. R. undervistes privat af Litograf Ferd. Larsen, kom ind paa 

Kunstakademiets Kvindeskole under Viggo Johansen ved dens 

Oprettelse 1888 og fik Afgang herfra Jan. 1894. Hun har gjort 

Studierejser til Berlin, Holland, Paris og Norditalien og udstillede 

paa Charlottenborg Foraarsudstilling 1885—87, 1893—1933. I 

Modsætning til sin Mand har hun væsentlig givet sig. af med 

Figurbilleder og Portrætter (Maleren Harald Foss til Charlottenborg 

Udstillingens Komité 1912; Gotfred Rode 1899), energisk 

gennemførte i Tegning og Form og ofte med en aandfuld Karaktersans. 

I Aalborg Museum findes »Min Datter« (191 o), i Ribe 

Museum »Lektier« (1910). — Selvportræt-Maleri 1924. Maleri af 

Gotfred Rode 1909, Tegninger af samme ca. 1894 og 1900. Portrætteret 

paa Gotfred Rodes Maleri »Min Kone maler« 1930. 

Berl. Tid. 1. Juli 1932. Sigurd Schultz. 

Rode, Ove, 1867—1933, Journalist, Politiker. F. 31. Aug. 1867 

i Kbh. (Frels.), d. 11. Juli 1933 i Gentofte, begr. sst. Broder til 

Helge R. (s. d.). Gift 4. Juli 1891 i Modum med Nicoline (Line) 

Andrea Margery Vibe Dedichen, f. 1. Juni 1869 i Modum, d. 23. 

Marts 1936 i Gentofte, D. af Overlæge ved Modum Bad Hans 

Gabriel Sundt D. (1836—99) og Caroline Henriette Frederikke 

Thaulow (1836—1917). 

Ved Moderens andet Ægteskab med den norske Politiker og 

Forfatter Erik Vullum kom R. i sine Opvækstaar til Norge og 

blev Student i Kristiania 1885 og n. A. cand. phil. Efter en Rejse 

til Tyskland, Østrig og Schweiz vendte han tilbage til Danmark. 

Han havde Planer om at studere romansk Filologi, men den afskrækkende 

Tørhed i Thor Sundbys Forelæsninger forjog ham 

hurtigt. Naturligt droges han af hele sit Temperament og af hurtigt 

knyttede Venskaber med flere af Datidens Skønaander (Peter 

Nansen, Gustav Esmann o. a.) mod Journalistikken. En ikke

590 Rode, Ove. 

ubetydelig Arv, stammende fra Morfaderen Orla Lehmanns Ægteskab 

med den rige Hans Puggaards Datter, satte ham i Stand til 

at starte først det kaade Studenterblad »Piraten« (1887), der kun 

gik et Kvartal, men vakte Opsigt ved sine Angreb paa Studenterforeningen 

og medførte R.s Adgangsformening, og dernæst — efter 

et lejlighedsvist Gæsteri i »Politiken«s Spalter — Dagbladet »København«, 

som han først redigerede alene, derpaa i nogen Tid sammen 

med den senere Folketingsmand Johan Knudsen og Forfatteren 

Carl Ewald og endelig i en kortere Tid i Fællesskab med Per 

Scavenius. Efter tre Aars Forløb (1889—92) solgte han Bladet. 

I disse tre Aar fandt ikke faa Forfattere, der senere vandt Anseelse 

og Ry — saaledes bl. a. Gustav Wied —, deres første gæstfri 

Tumleplads i »København«s Spalter. Fra samme Periode i R.s 

Liv stammer ogsaa hans første voldsomme Sammenstød med den 

senere Justitsminister, daværende Højesteretssagfører Adler Alberti, 

der overvældede Bladet med en lang og stadig fortsat Række af 

Sager for Æresfornærmelser og Krænkelse af Privatlivets Fred. 

I en af disse Sager mødtes R. og Alberti i Højesterets Skranke for 

første Gang som Modstandere. 

1892 knyttedes R. fast til »Politiken«, hvor han til en Begyndelse 

særlig dyrkede den lettere Journalistik og vandt Læsere ved sin 

yndefulde Form og spøgefulde Opfindsomhed. Men efterhaanden 

tog Alvoren ham — vel nok under Paavirkning deraf, at han tidligt 

havde giftet sig og var blevet Familiefader. Han blev Redaktionssekretær 

1897 (indtil 1902) og Bladets politiske Redaktør (sammen 

med Henrik Cavling som dets ansvarhavende Leder) 1905, 

en Stilling, han beholdt i otte Aar, indtil han 1913, 45 Aar gammel 

— vel rustet til at deltage i Landets Styrelse — indtraadte som 

Indenrigsminister i Zahles andet Ministerium. 

I disse Aar ved »Politiken« udviklede R. sig til en indflydelsesrig 

politisk Skribent og en betydelig Taler. Han havde oprindelig 

ikke let ved nogen af Delene. Hans første Fremtræden som Taler 

skildres som usikker og famlende, og han kom aldrig til at høre til 

dem, hvis Pen Tankens Flugt jager hen over Papiret. Han kunde 

sidde længe for at finde det koncise Udtryk, der nøje dækkede 

hans Tanke. Men Formens Fuldendthed røbede ikke de Anstrengelser, 

der laa bag, og de smaa Artikler, hvor han under Mærket 

»Tys« satirisk og ofte i Pastichens Form behandlede Dagens Emner, 

vakte baade Opmærksomhed og Beundring. 

Under sin Opvækst i sin norske Stiffaders Hus havde R. faaet et 

personligt Indtryk afledende Mænd i norsk Politik og norsk Aandsliv 

i det hele taget — ikke mindst af Bjørnstjerne Bjørnson. Tidligt

Rode, Ove. 591 

udviklet havde han, endnu før han blev voksen, med Opmærksomhed 

og Spænding fulgt Udviklingen af den svensk-norske Unionskonflikt, 

der var saa rig paa dramatiske Begivenheder, og han fortæller 

selv i nogle Erindringer fra sin norske Barndom og Ungdom, 

hvorledes han som trettenaarig Dreng overværede et betydningsfuldt 

Møde i Stortinget og — som han selv siger: — »oplevede 

for første Gang, hvad Politik var, og til hvilke Højder den 

kunde stige«. Disse Indtryk kom ham sikkert til gode, da han nu 

efter et Par glade Ungdomsaar med en tilsyneladende Pludselighed, 

der overraskede hans Ungdomsvenner, og en Utrættelighed, 

der aftvang dem Beundring, kastede sig ind i Studiet af danske 

politiske Forhold og metodisk forberedte sig paa Deltagelse i offentlig 

Virksomhed. Om Aftenen, naar Redaktionen var sluttet, kunde 

han blive siddende til langt ud paa Natten, fordybet i Studiet af 

Provinsaviser — hvis han ikke havde stoppet alle Lommer fulde 

af dem, inden han gik. Han gennempløjede Aarhundredets for 

Resten ikke meget righoldige politiske Litteratur. Med denne 

utrættelige og næsten hektiske Flid forbandt han stor Intelligens, 

en hastig Opfattelse, en klar Forstaaelse, en overordentlig Villiekraft 

og utvivlsomt megen Ærgerrighed. Ingen af hans jævnaldrende 

Venner og Kammerater forudsaa dog, i hans første Aar 

ved »Politiken«, hans for Landet betydningsfulde Løbebane. Men 

baade Hørup og Edv. Brandes, hvem han begge omfattede med 

megen Beundring, kom den knap 30-aarige unge Mand i Møde 

med stor Velvillie. 

Digter eller Politiker — det var det Valg, R. i sin Ungdom 

havde staaet overfor. Han havde en utvivlsom lyrisk Evne og har 

efterladt sig nydelige Vers, bl. a. den smukke Grundlovssang »Danmarks 

Dag velkommen« og Fædrelandssangen »Dansk Vejr« (»Sus 

af Vind og Bølgeslag«), der nu med Musik af Carl Nielsen hører 

til de mest yndede ved Folkemøder, og hvori der forekommer 

disse kendte Linier, der er saa typiske for R.s fint formede Lyrik: 

»Snart i Hvil, snart i II, snar til Graad og snar til Smil. . . just 

ved dette Bygevejr blev du dine Børn saa kær!«. 1894 udgav han 

under Titlen »Opdigtede Kendsgerninger af Tys« et Udvalg af sine 

»Tys« Artikler; 1899 kom den rimede Maskekomedie »Harlekins 

Omvendelse«, hvor der forekommer Strofer af stor Skønhed. 1901 

udsendte han — denne Gang under Pseudonymet »En gammel 

Skuespiller« — et Rimbrev »Teatret« og n. Aar en Komedie i 

tre Akter, »Nationalgaven eller den berømte Olding«. Teatret var 

hans anden store Interesse, i flere Aar var han en baade smagfuld 

og forstaaende Teateranmelder, og han oversatte og be-

59 2 Rode, Ove. 

arbejdede ikke helt faa Stykker (bl. a. fordanskede han — sammen 

med Gustav Hetsch — Teksten til Operaen »Eugen Onegin«). 

Men det var Politikeren, der sejrede over Digteren. Den beundrede 

Morfader Orla Lehmann var det Forbillede, han stræbte 

efter at ligne. Ved den store Fest for R., da han fyldte 60 Aar, 

sagde han selv i sin Svartale: »Politiker var og er jeg, af Arv, af 

Liv og Sjæl, af Blod og Opvækst«. Og han blev en af sin Tids 

ejendommeligste og mest tiltrækkende Politikere, ofte angrebet og 

til Tider vel ogsaa hadet af Modstanderne, men altid respekteret 

for sin Dygtighed og altid anerkendt for sit fornemme Sindelag og 

sin ubestikkelige Færd. Med fuld Sandhed kunde hans mangeaarige 

Ven og Værkfælle Zahle ved Afsløringen af Mindesmærket 

for ham paa den Plads, der nu bærer hans Navn, udtale: »Aldrig 

benyttede han sin aandelige Overlegenhed og sin Indsigt i Sagerne 

til at ydmyge en Modstander«. Sandt er det ogsaa, hvad Gunnar 

Fog-Petersen har skrevet om ham (»Det radikale Venstres Historie«, 

I, 1938, S. 218), at Politik ved R.s Nærværelse blev til en Aandens 

Idræt for de udvalgte. 

R. havde ivrigt deltaget i Arbejdet i Den liberale Vælgerforening 

og i Studentersamfundet — hvis Formand han senere blev 1901 

—03 —, da han for første Gang stillede sig til Folketinget, 1898, 

paa Møen, over for selve Moderationens Høvding Frede Bojsen, 

med Anbefaling af J. C. Christensen, men uden Udsigt til Valg. 

Nogle Aar gik, og den politiske Stilling forandredes ganske, først 

ved Systemskiftet (1901), dernæst ved »Uroen« i Venstre, Udelukkelsen 

af »Rebellerne« og Stiftelsen af Det radikale Venstre (Jan. 

1905). Ved disse Begivenheder var R. en af de førende; det var 

saaledes ham, der skrev det skattepolitiske Afsnit af Odenseprogrammet, 

der blev Det radikale Venstres Grundlov. Da R. næste 

Gang (1909) søgte Valg, denne Gang i Holbæk, var det da som 

Medlem af det nye Parti og Modstander af J. C. Christensens 

Politik. 

Imidlertid var R. blevet Medlem af Borgerrepræsentationen 1907, 

hvor han sad i seks Aar (til 1913). Om hans Virksomhed her 

erindrer hans Navn paa den radikale »Minde-Rude« paa Raadhuset. 

Det var de Aar, hvor Socialdemokratiets stærke Vækst havde 

skabt Tanken om en bred antisocialistisk Front, en »borgerlig« 

Samling. R. var altid imod en saadan Politik; og i den store 

Mærkesag, der delte Vandene, Spørgsmaalet om Kommunens Overtagelse 

af Sporvejene, stod han sammen med Socialdemokraterne 

paa det Standpunkt — og førte det igennem —, at Kommunen 

burde benytte sin Ret ifølge Kontrakten til nu straks at overtage


Sporvejene og ikke burde vente til det sidste Øjeblik, naar det 

private Selskabs Kontrakt med Kommunen engang udløb. 

1909 valgtes R. til Folketingsmand i Holbæk, tabte atter denne 

Kreds 191 o, men fik saa Kalundborgkredsen, som han ved nyt 

Valg s. A. hævdede for Partiet og beholdt, lige til han 1927 trak 

sig tilbage og nedlagde sine offentlige Hverv for igen at blive 

Redaktør af »Politiken«. Om den stigende Tilslutning, han i denne 

Kreds vandt fra Befolkningens Side, vidner de to Monumenter, 

der efter hans Død rejstes over ham i Kredsen, en Mindesten paa 

Samsø og en Buste i Kalundborg. 

I Aarene hen imod Aarhundredskiftet, da Hørup tidligt trættet 

foretrak Opholdet paa sin Gaard Lystofte for Redaktionen, og 

Edv. Brandes i lange Perioder var fraværende, blev det mere og 

mere R., der bestemte Bladets daglige politiske Holdning og derigennem 

fik Indflydelse paa Begivenhedernes Udvikling. Her skal 

ikke skildres Systemskiftet 1901, Dannelsen af det første Venstreministerium. 

Glæden varede kun kort — som af R. forudset, hvorfor 

han ogsaa havde været en Modstander af Takketoget til Kongen. 

Militærspørgsmaalet vakte den første Splid og Uro inden for det 

store Venstrereformparti, og R. var en af de virksomste i Organiseringen 

af den nye Opposition, baade i Hovedstaden og rundt 

omkring i hele Landet. Han udfoldede allerede da nogle af de 

Egenskaber, som senere gjorde ham saa beundret af Meningsfæller 

og frygtet af Modstanderne, den dialektiske Kløgt i Debatten, der 

ikke udelukkede den store og vidtskuende Patos, ej heller til Tider 

et indtagende lyrisk Sving, den aldrig svigtende Raadsnarhed, 

denne mærkelige Evne hos ham til at finde Udveje — om hvilken 

det er blevet sagt, at hvor andre kun øjnede een Mulighed, der 

havde han ti forskellige at foreslaa — og dertil en Arbejdsevne, 

der ikke syntes at kunne opslides, og en Villiestyrke, der ikke 

levnede nogen Tvivl hos ham om, at det, han vilde, var det rigtige. 

Meget beundrede blev hans Artikler mod Alberti. Fra mange 

Sider baade inden for Det radikale Venstre, Højre og Socialdemokratiet 

søgte man at komme den forbryderske Justitsminister til 

Livs, men det var R., der som en Falk slog ned paa det rigtige og 

afgørende, Regnskaberne fra Den sjællandske Bondestands Sparekasse, 

som han var overbevist om var falske. Han manglede Beviset, 

det afgørende og fældende, men han borede og borede. Han havde 

en haardnakket Sporsans og en vidunderlig Kombinationsevne, og 

uden hans Artikler, som vakte en stigende Opmærksomhed og 

— blandt Albertis Tilhængere — en stigende Utryghed, og uden 

hans Arbejde vilde de mange flammende Taler paa Rigsdagen, 

Dansk biografisk Leksikon. XIX. Okt. 1940. 3^

594 

Rode, Ove. 

hvor han dengang ikke havde Sæde, næppe have frugtet. Alberti- 

Skandalen (1908) medførte J. C. Christensens Fald, og n. A. kom 

det første radikale Ministerium. R., som var meget virksom ved 

dets Stiftelse, ønskede ikke selv at være med i Regeringen. Han 

har maaske følt, at han endnu ikke var fuldt rustet til at træde ind 

i Landets Ledelse. Men han blev det unge og endnu svage Regeringspartis 

Ordfører i Folketingssalen og Deltager i alle Ministeriets 

fortrolige Overvejelser. Og da denne første kortvarige radikale 

Episode var sluttet, og Klaus Berntsen som Chef for det følgende 

Venstreministerium forelagde sit Grundlovsforslag, blev R. en af 

dem, som under utallige Forhandlinger baade i Salen og i Udvalget 

med størst Dygtighed og aldrig trættet Raadsnarhed arbejdede 

paa dets Gennemførelse — ogsaa efter at Ministeriet Berntsen 

var veget og han selv var blevet Medlem af den følgende Regering. 

Ofte syntes Grundlovssagen strandet, men som Regel var R. den, 

der fik Forhandlingerne i Gang igen. Den sidste store Vanskelighed, 

den dybtgaaende Uenighed om, hvorvidt de kongevalgte 

«livsvarige« Medlemmer af Landstinget var faktisk livsvarige, eller 

om de som de andre Medlemmer maatte afgaa i Tilfælde af en 

Opløsning af Tinget — dette saa lidenskabeligt diskuterede Problem, 

om hvis Forstaaelse Kongen og det radikale Ministerium 

var uenige, syntes længe uovervindeligt, indtil R. fandt den snilde 

Udvej, hvorved Problemet faktisk skubbedes til Side. Man enedes 

om at udsætte Spørgsmaalet til efter Landstingsvalget, og da det 

ved dette viste sig, at Vennerne af den nye Grundlov kom i Flertal, 

kunde man rolig lade de gamle kongevalgte blive siddende uden 

at erstatte dem med nye. Teoretisk blev Spørgsmaalet om, hvorvidt 

de vilde have været opløselige, hvis det havde været fornødent 

at opløse dem, aldrig afgjort. 

I det nye Ministerium, det andet radikale, havde R. overtaget 

Posten som Indenrigsminister. Ingen her hjemme drømte da 

— 1913 — om en nærforestaaende Verdenskrig. R. kastede sig 

over de daglige løbende Sager og viste straks sin store Dygtighed. 

Da Kryolitselskabets Kontrakt med Staten løb ud, mangedoblede 

han Selskabets Afgift, der i den forløbne Kontraktperiode havde 

været urimelig lille, og skaffede derved med eet Slag det grønlandske 

Underskud paa Finanslov og Statsregnskab ud af Verden. 

Men først og fremmest var det i de seks Krigs- og Efterkrigsaar 

1914—20, at han gjorde et Arbejde, der ikke vil glemmes. Adam 

Fischers smukke Mindesmærke, der er rejst for ham paa Østerbro, 

vil vidne derom: han var den, der under Verdenskrigen drog 

Omsorg for Landets Forsyning. Hans Foranstaltninger skyldtes


det, at Nøden i disse Aar holdtes borte fra Tusinder af ubemidlede 

Hjem. R. havde nu naaet Endepunktet af sin Udvikling; af den 

unge Æstet og Skønaand var blevet en særdeles myndig Minister, 

der saa klart og med friske Øjne paa alle Forhold, og naar han 

havde taget en Beslutning, forstod at gennemføre den; smidig til 

Forhandlinger og aldrig afvisende over for det uundgaaelige Kompromis 

fastholdt han dog det, der for ham var Hovedsagen — 

nemlig, at vel maatte Producenternes Interesser ikke trædes for 

nær, og vel skulde de handlende og Forretningsmændene have saadanne 

Priser, som de kunde staa sig ved, men først og fremmest 

gjaldt det i denne Tid af daglige Prisstigninger, at Varerne sikredes 

Forbrugerne til overkommelige Priser; hvorledes nu dette skulde 

opnaas — ved Maksimalpriser, ved Tilskud af det offentlige eller 

derved, at det offentlige helt eller delvis overtog Forsyningerne — 

det maatte saa afgøres i hvert enkelt Tilfælde. 

Ved sin yderst indtagende Personlighed, sit smukke Ydre og 

charmerende Væsen havde R. let ved i de Tider at finde Medarbejdere 

i alle Lejre, og han havde selv et udmærket Blik for, 

hvem han kunde bruge og paa hvilke Poster. Han var ikke bange 

for at anvende helt unge Mænd, hvis Dygtighed han havde faaet 

Kig paa, og give dem betydeligt Spillerum. Naturligvis fik han 

i disse for Land og Rige vanskelige Tider Hjælp fra flere Sider, 

og naar Verdenskrigens økonomiske Historie skal skrives, er der 

mange andre Navne end R.s, der bør nævnes —, men beundringsværdig 

var den Oversigt, han beholdt over det altsammen, den 

udstrakte Viden, han beherskede, den instinktive Forstaaelse, han 

udviste i Anliggender, der skulde synes at ligge ham fjernt. Det 

var jo ikke blot det daglige Brød, det drejede sig om, det var Kul 

og andet Brændsel, det var efterhaanden næsten alle Varer, fra 

Støvler til Høstbindegarn. Ogsaa den enkeltes Bolig maatte værnes 

mod Prisstigning, Huslejen reguleres gennem Nævn. En omfattende 

Dyrtids-Lovgivning skulde skabes, de aarlige Kornlove afpasses 

efter de skiftende Situationer — altsammen gennem Indenrigsministeriet. 

Efter at have arbejdet hele Formiddagen i Ministeriet 

kunde R. om disse Ting holde omhyggeligt udarbejdede 

Taler i Rigsdagen med Detailoplysninger, ofte tre—fire Timer 

lange, men altid overskuelige, meget klare og meget overlegne. 

Trods det Utal af Forordninger, han efterhaanden udstedte, havde 

han Rede paa det altsammen og var i Stand til, naar han blev 

angrebet i Rigsdagen paa et eller andet Punkt, selv et underordnet, 

at give et næsten øjeblikkeligt Svar. Efter Rigsdagsmødets 

Slutning optoges han til langt ud paa Natten af politiske Forhand- 

38*

596 Rode, Ove. 

linger, af Samtaler med Journalister — et samlet Arbejde saa 

kolossalt, at det i Løbet af seks—syv Aar maatte slide paa Nerverne. 

Det er sandt, at der i de senere Ministeraar kom over hans Væsen 

noget nervøst, noget utaalmodigt-opfarende, som Modstanderne 

ikke undlod at udnytte. 

Forklarligt er det ogsaa, at R.s regulerende Indgriben paa mangfoldige 

Omraader, der hidtil ikke havde været underlagt Indenrigsministeriet 

og maaske i det hele ikke været under Indflydelse 

af Administrationen — og efter udbredt liberalistisk Opfattelse 

heller ikke burde være det —, af mange blev opfattet som Udslag 

af en voksende Herskesyge. Utvivlsomt har R. som andre betydende 

Statsmænd følt den Glæde ved Magten, som er naturlig, naar man 

mærker sine Evner paa Højde med de Opgaver og Krav, som 

Tiden og Omstændighederne stiller til Magtens Udøvere. Da Situationen 

ved Krigens Udbrud krævede en Koncentrering og Samling 

i Ledelsen af Landets økonomiske og finansielle Anliggender, trak 

R. bevidst Konsekvenserne — dog altid saaledes, at han støttede 

sig til Kommissioner, Nævn og Udvalg, sammensat af de mest 

erfarne Raadgivere, der fandtes paa de enkelte Omraader, fremragende 

Mænd af alle Partier og af alle politiske Anskuelser. Tidligere 

end mange andre, selv nære Partifæller, var han klar over, 

at de Forhold, Krigen førte Danmark ind i, ikke betegnede et 

kortvarigt Intermezzo, fra hvilket man, som om slet intet var 

hændt, vilde kunne vende tilbage til de tidligere Tilstande, men 

at en ny Periode var i Frembrud (sml. hans meget diskuterede 

»Gimle«-Tale, holdt i Folketingets Aftenmøde 26. Okt. 1916, samt 

hans Tale i Studenterforeningen 12. Okt. 1918: »En ny Verdensorden« 

— begge aftrykt i »I Krigens Vendetegn«). 

Endnu eet maa ikke overses i denne Sammenhæng, om man vil 

forstaa til Bunds R.s Virksomhed i disse Aar, hans virkelig demokratiske 

Sindelag, hvortil Spirerne maaske allerede i Barndommen 

lagdes under Livet paa Faderens Højskole i Ordrup og senere i 

de ældre Drengeaar fik stærk Næring i Stiffaderens Hjem, hans 

oprigtige Samfølelse med den store Befolkning og levende Sans for 

dens vitale Interesser. Deraf kom f. Eks. hans afgjorte og ofte tilkendegivne 

Sympati for Af holdsbevægelsen, som de Kredse i Hovedstaden, 

han ellers nærmest tilhørte, for en stor Del stillede sig køligt 

eller maaske endog spottende overfor. 

Formaalet for det Regereri, der bebrejdedes R., var Landets 

Forsyning, hele Folkets Forsyning med Livsfornødenheder til rimelig 

Pris, og denne Opgave løste han. Men ikke uden at skabe sig 

og Partiet mange Fjender. Den første Maksimalpris paa Rug, som


han i Overensstemmelse med en sagkyndig Kommissions Vurdering 

fastsatte 1914, var endnu ved Valget fire Aar efter det Hovedmotiv, 

der gennemtonede Venstres hidsige Valgkamp imod ham. 

For mange Landboere, særlig i det vestlige Jylland, blev R. i 

mange Aar ved at staa som den, der »havde taget deres Korn 

fra dem«. 

Mod Slutningen af sin Ministertid var R. aabenlyst i Færd med 

at blive træt og synlig ældet før Tiden. Man kunde have ønsket 

ham, at det var blevet til Alvor, da Regeringen 1919 havde indgivet 

sin Demission som Følge af, at Landstinget nægtede det til 

Forretningernes Førelse nødvendige Statslaan. Han troede selv at 

have taget Afsked med Ministerværdigheden, da han i Landstinget 

under dyb Tavshed udtalte, at »det vel var sidste Gang, han talte 

fra denne Plads« (Ministerbænken). Men et Kompromis bragtes 

i Stand, og det er temmelig sikkert, at naar R. for sit Vedkommende 

gik ind paa et Forlig med Oppositionen, skønt Regeringens 

Magt øjensynligt svækkedes derved, saa har foruden andre mulige 

Hensyn ogsaa Ønsket om at føre den sønderjyske Sag til en lykkelig 

Afslutning og Frygten for, at den under et følgende Ministerium 

skulde blive forplumret, spillet en meget væsentlig Rolle. 

Genforeningens Historie kan naturligvis ikke her skildres. R.s 

Stilling til den kan angives i faa Ord. Dybt grebet ved Udsigten 

til det danske Sønderjyllands Tilbagevenden til Moderlandet 

holdt han fast ved det nationale Synspunkt, ved Retssynspunktet, 

at der kun tilkom Danmark, hvad dansk var. Han stod tæt ved 

H. P. Hanssens Side. Det var utvivlsomt paa hans Initiativ, at 

H. P. Hanssen — der kort forud havde været tysk Rigsdagsmand — 

1919 optoges i Regeringen som Minister uden Portefeuille, og det 

var R., der ved Kbh.s Modtagelse af H. P. Hanssen efter Afstemningen 

i første Zone holdt Hovedtalen for den sønderjyske Fører 

ved Festen i Paladsteatret. En Maaned efter, 21. Marts 1920, da 

Afstemningen i anden Zone havde vist afgørende Flertal for Tyskheden 

i denne Zone, og Flensborg-Bevægelsen, der vilde tilsidesætte 

Afstemningens Resultat, var paa sit Højdepunkt, talte han ved et 

stort og bevæget Møde i Grundtvigs Hus: »Er et Ord et Ord og 

en Mand en Mand?« spurgte han. »Staar skrevne Ord og bindende 

Løfter fast, eller er de kun Papirlapper ?« 

Faa Dage efter, 29. Marts, afskedigedes Ministeriet Zahle. Om 

sin Deltagelse i de følgende Begivenheder har R. selv (1926) udgivet 

en Bog: »Paaskekrisen 1920«. R. deltog som en af de allervirksomste 

i de historiske Forhandlinger paa Amalienborg Paaskelørdag 

Nat, som resulterede i, at det kortvarige Ministerium

59« 

Rode, Ove. 

Liebe afskedigedes, og at — paa Forslag af R. — Overformynder 

M. P. Friis tilkaldtes for at danne et Forretnings- og Overgangsministerium. 

Det var ikke let for R. at slippe Magten og finde sig til Rette 

i de nye Forhold. Ministeraarene havde vel slidt stærkt paa ham, 

men ogsaa ydet ham Magtens Tilfredsstillelse; de havde sysselsat 

hans Virketrang og givet ham mangfoldig Lejlighed til Udfoldelse 

af hans Evner. De Aar, der nu fulgte (1920—27), stillede ham som 

Ordfører for det ved Folketingsvalget halverede radikale Venstre 

den nye Opgave at føre Partiet frem igen til dets forrige Prestige 

og Indflydelse paa Landets Anliggender. Et brydsomt Arbejde, 

som han fortsatte under tre Ministerier, Neergaards andet (1920 

—24), Staunings første (1924—26) og Madsen-Mygdals (1926—29), 

men som i den første Tid ikke afsatte noget synligt Spor. Derimod 

tærede det øjensynligt haardt paa hans Kræfter. Dog, nu som før 

maatte man beundre den glødende Energi, hvormed han kastede 

sig over Sagerne; han lod sig vælge til Medlem baade af det 

meget krævende Finansudvalg (1920—27), af Valglovskommissionen 

(1923) og af Valutaraadet (1924), han var tillige Partiets Næstformand. 

Naar han tog Ordet i Tinget, hørtes hans undertiden 

meget lange og grundige Taler altid med Opmærksomhed og 

Respekt fra alle Sider. Hans taktiske Evner fornægtede sig ikke, 

men vanskeligt var det for ham til Tider at holde Partiet enigt 

samlet om en fælles Politik. Til de tidligere Problemer, af hvilke 

vel Forholdet til Socialdemokratiet var det mest fremherskende, 

kom nu de helt nye, som Tiden skabte, først og fremmest Spørgsmaalet 

om Deflation og Inflation, Kronens Sænkning eller Hævning. 

R. selv var utvivlsomt Modstander af Deflationen, der foregik 

under Slagordet »den ærlige Krone«, men Meningerne i Partiet 

var delte. I Forholdet til Socialdemokratiet var R.s Holdning ikke 

helt den samme til alle Tider; der var Øjeblikke, hvor Muligheden 

for at genskabe et stort enigt og stærkt Venstreparti foresvævede 

ham, hvilket ikke kunde ske, uden at Grænselinien over for Socialdemokratiet 

maatte trækkes skarpere op. Paa den anden Side 

maatte han ifølge hele sin Indstilling møde alle Bestræbelser for 

at tilvejebringe bedre og retfærdigere Forhold i Samfundet med 

naturlig Sympati; det stod ham tidligt klart, at den gamle Liberalisme 

krævede alvorlige Korrektiver, og Tanken om en mere 

varig Regulering end den, der kun havde Krigssituationen for Øje, 

skræmmede ham ikke. Med Socialdemokratiets førende Mænd 

havde han ogsaa i Ministeraarene haft en meget venskabelig Forbindelse 

og nært Samarbejde. Af det radikale Partis ledende Mænd


er R. maaske den, der — P. Munch alene undtagen — stod Socialdemokratiet 

nærmest. Alligevel blev det R., der kom til at bevirke 

det første Ministerium Staunings Afgang ved den store Tale i 

Folketinget, i hvilken han som det radikale Støttepartis Ordfører 

vendte sig mod Ministeriets omfattende og efter hans Mening 

uantagelige Kriselovforslag og udtalte, at Ministeriets Politik »ligger 

i Skaar«. Resultatet af denne Tale blev Valg, Regeringens Demission 

og Ministeriet Madsen-Mygdal. 

Var R. selv ked af den Retning, Udviklingen havde taget? 

Det er ikke nemt at sige. R. aabnede ikke let sit Inderste for andre; 

han var altid i sit Væsen meget reserveret, til Tider næsten sky, 

tilmed virkelig distræt lige fra Ungdommen af — han hørte til 

dem, der trods al naturlig Elskværdighed gemmer sig selv bort. 

Men træt var han, øjensynlig overanstrengt og mismodig, og det 

kan næppe bestrides, at da Henrik Cavlings Afgang som »Politikems 

Redaktør aabnede ham Udsigten til en Redaktørstilling, 

greb han med Glæde Lejligheden til at forlade Livet paa Rigsdagen, 

nedlægge sit Mandat og vende tilbage til sit gamle Virkefelt. 

Men Politiker vedblev han at være; opgive sin politiske 

Interesse kunde han ikke, og da tre Aar efter Madsen-Mygdal 

faldt (1929), var det R., der paa det afgørende Partimøde i Det 

radikale Venstre holdt den Tale, der medførte Partiets Beslutning 

om at modtage Staunings Tilbud om tre Pladser i den nye 

Regering. Meningerne paa Mødet havde været meget delte, indtil 

Partiets gamle Fører tog Ordet. Saaledes banede han Vej for det 

betydningsfulde og langvarige andet Ministerium Stauning efter 

at have bevirket det førstes Fald. Og dermed sluttede i Virkeligheden 

R.s politiske Saga. 

Saaledes blev R. atter Redaktør. Egentlig havde han aldrig 

helt sluppet sin Tilknytning til Pressen og Journaliststanden. Han 

havde fra Ungdommen af følt sig som Journalist og var vedblevet 

dermed. Ikke mindst laa hans Stands Anseelse og Højnelse ham 

altid stærkt paa Sinde, han havde til Tider med megen Iver deltaget 

i de forskellige Journalistorganisationers Arbejde; i sine sidste 

Aar blev han Formand for den københavnske Redaktørforening 

og medvirkede som saadan i høj Grad til Gennemførelsen af en 

rationel og omfattende Pensionsordning for de københavnske Journalister. 

Dog, i fjorten Aar havde R. nu været borte fra den daglige 

Bladvirksomhed, de syv Ministeraar og de syv Aar som Oppositionsfører. 

Han vendte tilbage som en træt og svækket Mand. 

Anede han mon selv, i hvilken Grad hans Kræfter faktisk var ud-


politisk Frihed og økonomisk Uafhængighed. Saaledes opfyldte 

han sit Livs Bestemmelse, den, han selv opfattede som en Slægtarv, 

han overtog, og hvis Forpligtelser han vedkendte sig. Om hans 

Samfundssind og hans personlige Uegennytte er der aldrig fra 

nogen Side blevet rejst Tvivl. 

Efterladte Papirer i Rigsarkivet. — Maleri af Johannes Nielsen 

1927 i Familieeje; Kopier paa »Politiken« og i Rigsdagen. Maleriskitse 

af G. Stenersen 1885 i Studentersamfundet, Oslo. Tegninger 

af G. Werenskiold 1886 og J. A. G. Acke 1899 samt af R. 

Blix 1904 og Alfr. Schmidt 1887; begge sidstnævnte i Privateje. Litografi 

af H. Bendix 1927. Portrætteret paa Gruppebillede af Chr. 

Clausen 1892 (Privateje), paa Jul. Paulsens Maleri af Ministeriet 

Zahle 1917 (Fr.borg; deponeret i Rigsdagen), H. Vedels Grundlovsbillede 

1918 (Rigsdagen) og Oscar Matthiesens Maleri af den 

grundlovgivende Rigsdag 1915 (1923, sst.); Buste af G. Hammerich 

1933, anvendt som Hautrelief paa Gravstenen. — Mindesten 

i Tranebjerg paa Samsø 1934. Mindesmærke i Kalundborg 

med posthum Bronzebuste af G. Hammerich 1935. Mindesmærke 

paa Ove Rodes Plads i Kbh. med Figurgruppe af Adam 

Fischer 1938. 

Ove Rode: Politik og Moral, i Gads dsk. Mag., XX, 1926, S. 257—75. 

Samme: Barndoms- og Ungdomsaar i Norge, sst., XXI, 1927, S. 193—219. 

Samme: I Krigens Vendetegn, Udvalg af Taler, 1921. Samme: Paaskekrisen 

1920, 1926. Det radikale Venstre 1905—1930, [1930], S. 12—23. Gunnar 

Fog-Petersen: Det radikale Venstres Historie, I, 1938, S. 215—18. Politiken 

31. Aug. og 1. Sept. 1927, 12. og 13. Juli 1933, 20. Okt. 1938. Johs. Lehmann: 

Mænd i Norden, s. A., S. 141—61. 

* Vald. Koppel. 

Rode, Vilhelm Middelton, 1832—86, Studenterpolitiker. F. 28. 

Maj 1832 paa Vallø, d. 6. Dec. 1886 i Kbh. (Frue), begr. i Gentofte. 

Broder til G. R. (s. d.). Gift 16. Juli 1880 i Kbh. (Helligg.) 

med Annette Caroline Ploug, f. 10. Maj 1855 i Kbh. (Vartov), 

d. 16. Maj 1927 i Ordrup, D. af Forfatteren Carl P. (s. d.) og 

Hustru. 


og cand. jur. 1858, var først Volontør dels ved Amager Birk og 

dels hos Overretsprokurator S. F. C. Nyholm, derefter ansat i 

Landstingets Sekretariat, blev 1866 Overretsprøveprokurator og 

1868 Overretsprokurator. Ved sin klare og logiske Hjerne, sit 

urokkelige Retsind og sin vindende og velvillige Personlighed kom 

han hurtigt frem i første Række blandt Samtidens Sagførere og 

erhvervede sig en Hengivenhed og en Højagtelse, som medførte

602 Rode, Vilhelm. 

forskellige Tillidsposter: Sekretær ved Grosserersocietetets Komite, 

Børsens juridiske Konsulent, Medlem af Bestyrelserne for Bikuben 

(fra 1874 Formand for Repræsentantskabet), Sagførerforeningen 

og Foreningen Fremtiden samt — som en Følge af hans varme 

Interesse for filantropiske Formaal — Formand for Kbh.s Sygehjem 

og Forstander for Budolfi Stiftelse. Derimod deltog han ikke 

i kommunal eller politisk Virksomhed. — R.s Navn er fremfor alt 

knyttet til dansk Studenterlivs Historie og inden for denne til 

Studenterforeningen i Boldhusgade- og Gammelholmtiden. Siden 

han 1853 for første Gang blev Senior og til han 1876 afgik som 

Formand for Finansudvalget og dermed trak sig noget tilbage, var 

han ikke blot en af Forgrundsfigurerne, men Typen paa den ideale 

Akademiker, selve »den danske Student, saaledes som Datidens 

Digtere og Talere havde tænkt sig ham« (H. C. A. Lund). Ydre 

og indre Fortrin forenedes hos ham paa sjælden og harmonisk Vis. 

Hans spinkle Skikkelse var smuk og elegant, det glatragede Ansigt 

fint og fornemt med kloge, levende Øjne bag Brilleglassene, Stemmen 

ualmindelig vellydende og bøjelig, vederhæftig i Klangen 

under alvorlige Ord og smittende munter under Skæmt. Humor 

og Lune klædte ham bedst, lyrisk eller patetisk blev han med Villie 

aldrig. Hertil føjede sig alsidige Evner og Egenskaber. Han skrev 

fortræffelige Viser og Farcer, spillede i sin Ungdom med i Hostrups 

og Richardts Studenterkomedier, var en fremragende Taler og i 

det daglige Samvær et udpræget Hjertemenneske. Helt igennem, 

men uden selv at ville det, en Fører, hvis Røst og Raad man altid 

lyttede til og paa afgørende Punkter villigt fulgte. 1856 muliggjorde 

han Studentertoget til Uppsala ved sammen med Johs. 

Helms at søge Audiens hos Frederik VII. og faa Kongen til at stille 

en Orlogsdamper til Raadighed. 1863, da han var ledende Senior, 

dæmpede han ved sin Besindighed Studenteruroen i de bevægede 

Novemberdage efter Regeringsskiftet og paavirkede 1864 Studenternes 

Deltagelse i Krigen ved selv at melde sig som frivillig. 1869 

var det hans Tale, som vendte Stemningen og fik Studentertoget 

til Kristiania virkeliggjort. 1877 gik han imod Optagelsen af kvindelige 

Medlemmer, hvorefter Spørgsmaalet i Aarevis var uløst. 

1879 var han Drivkraften i Studenterkomiteen vedrørende Universitetets 

Jubilæum og 1882 ved den akademiske Højrefest i Casino 

— for sidste Gang — mellem Hovedtalerne. 1868 og 1877 var han 

endelig med til at repræsentere Studenterforeningen ved Jubilæumsfestlighederne 

for Universiteterne henholdsvis i Lund og Uppsala. 

— Maleri fra Ungdommen af Const. Hansen og Tegning af F. N. 

Vermehren, begge i Familieeje. Portrætteret paa Const. Hansens

Rode, Vilhelm. 603 

Maleri 1860—64 af den grundlovgivende Rigsforsamling 1848 

(Fr.borg) og paa sammes Maleri: Danske Studenters Modtagelse 

1856 paa Drottningholm 1867 (sst.). Træsnit 1886, bl. a. af 

Hammer. 

Berl. Tid. 6. og 11. Dec 1886. III. Tid. og Nutiden 12. Dec. s. A. Studenterne 

1851, 1891, S. 6. H. Hjorth-Nielsen: Danske Prokuratorer 1660—1869, 

1935, S. 282. H. C. A. Lund: Studenterforeningens Historie 1820—1870, I—II, 

1896—98. Carl Dumreicher: Studenterforeningens Historie 1870—1920, I ff., 

i934ff. Johs. Helms: Fortællinger og Digte, 1888, S. 197—218. Carl Ploug: 

Efterladte Digte, 1895, S. 20—23. Chr. Richardt: Blandede Digte, 1891, 

S. 115 ff. Harald Westergaard: Bikuben 1857—1907, 1907, S. 41, 47, 51. 


Rodriguez, Carlos, 1618—89, Sprogmand. F. 14. Juni 1618 i 

Madrid, d. 25. Jan. 1689 i Kbh., begr. i Frue K. Forældre ukendte. 

Gift 23. Sept. 1663 paa Lundegaard, Branderslev Sogn med Magdalene 

Sibylle Pedersdatter, f. ca. 1647, d. Juni 1719 (gift 2° med 

Foged paa Færøerne Hans Villumsen), D. af Borger, senere Raadmand 

og Borgmester i Nakskov Peder Hansen (d. 1681, gift 2° 1663 

med Karen Christophersdatter, gift i° 1648 med Raadmand Willum 

Hansen) og Gunder Thomasdatter (d. tidligst 1661, gift i° 

med Raadmand Michel Matsen, 1598—1645). 

Naar og hvorledes C. R. kom her til Landet er ikke oplyst; 

men han var i nogle Aar Lærer i det spanske, italienske og franske 

Sprog ved Sorø Akademi og udgav i den Tid en kort spansk 

Sproglære paa Latin (1662), idet han samtidig var Sprogmester 

hos Tronarvingen, den senere Christian V. 1669 blev han Professor 

extraordinarius i Spansk, Italiensk og Fransk ved Kbh.s 

Universitet; tillige ansattes han, der ejede en Gaard i Skidenstræde, 

1677 som Direktør for Kommishandelen eller Ene-Auktionsdirektør 

i Kbh., med Forpligtelse til uden Betaling at levere til 

Kongens Bibliotek de Bøger, der forekom paa Auktionerne, og 

som ønskedes af dette, en Forpligtelse, der bortfaldt 1680. Ved sin 

Død efterlod C. R. sig en Bogsamling, der gik til Auktion 1690, 

og hvis Katalog er bevaret; den omfattede ca. 780 Numre væsentlig 

Sprogvidenskab (ogsaa polsk) og Teologi (baade protestantisk og 

katolsk, megen controversistisk), derimod kun lidt Skønlitteratur 

og yderst faa danske Bøger. — C. R.s ovenn. Bog, »Lingvæ Hispanicæ 

Compendium«, lignes i en latinsk og spansk Fortale, hvormed 

den tilegnes Kronprinsen, beskedent ved Enkens Skærv og 

giver væsentlig kun det for spansk Sprog ejendommelige og fra 

Latinen afvigende. I sin Korthed (62 Sider) og Knaphed er den 

et Vidnesbyrd om, hvordan Kendskab til Spansk ansaas for hørende

604 Rodriguez, Carlos. 

med til Tidens højere Verdensmandsdannelse, og Lydlæren — med 

Eksempler baade fra Hebraisk, Engelsk, Tysk, Dansk og Polsk — 

har endog kunnet tjene Studiet af Datidens danske Udtale. 

Personalhist. Tidsskr., 6. Rk., II, 1911, S. 259. E. C. Werlauff: Hist. Efterretninger 

om Det store kgl. Bibliothek, 2. Udg. 1844, S. 92 fF. O. Nielsen: 

Kjøbenhavns Historie, V, 1889, S. 149. Kjøbenhavns Diplomatarium, VI, 

1884, S. 685 f. C. Molbech: Uddrag af Biskop J. Bircherods Dagbøger, 1846, 

S. 124. Forhandlinger paa det 4. nordiske Filologmøde i Kbh. 1892, 1893, 

S. 223 f. Sorø. Klostret - Skolen - Akademiet gennem Tiderne, I, 1924, 

S " 594 ff - H.A. Paludan (E. Gigas). 

Rodsteen. Den jyske Adelslægt R. føres tilbage til Niels Markorsen, 

hvis Søn Jens Nielsen til Lengsholm levede endnu 1512; dennes 

Søn Markor Jensen (nævnt 1486 og 1532) var Bedstefader til 

Markor Jensen (d. 1598) til Lengsholm og Tidemandsholm, hvis 

Sønner var Palle R. (1590—1643) til Lundsgaard m. m. — Fader 

til Oberstløjtnant Markor R. (1619—70) til Lundsgaard — og 

Steen R. (d. 1664) til Lerbæk, som var Fader til Admiral Jens R. 

(1633—1706) til Rodsteenseje (Hovedstrup) og til nedenn. Admiral 

Markor R. (1625—81) til Lerbæk og Nørre Elkær; sidstnævnte var 

Fader til nedenn. Stiftamtmand, Gehejmeraad, Baron Peter R. 

(1662—1714) til Lerbæk og Elkær m. m., der 1703 blev optaget i 

Friherrestanden, og til Generalløjtnant, Kommandant i Rendsborg 

Christian R. (d. 1728) til Gunderslevholm, der døde som Slægtens 

sidste Mand. 

Danmarks Adels Aarbog, XXVIII, 1911, S. 390—97; XXXII, 1915, S. 615; 

XL, 1923, S. 555; XLVI, 1929, II, S. 309; XLVIII. 1931, II, S. 160; LII, 

1935, II, S. 145; LVI, 1939, II, S. 121; LVII, 1940, II, S. 170. 


Rodsteen, Markor, 1625—81, Admiral. F. 31. Okt. 1625 paa 

Hørbylund i Vendsyssel, d. 13. Maj 1681 i Kbh., begr. i Sorø. 

Forældre: Steen R. til Lerbæk og Elkær (d. 1664) og Margrethe 

Lavesdatter Urne (d. 1664). Gift i° med Dorothe Sehested, f. 10. 

Jan. 1637 paa Kalø, d. 21. Okt. 1664 paa Kbh.s Slot (gift i° 1656 

med Peder Juel til Hundsbæk, s. d.), D. af Kansler Christian 

Thomesen S. (s. d.) og Hustru. 2° med Birgitte Reedtz, d. 1699 

i Kbh. (Begravelsesbevilling 9. Juni), D. af Rigsraad Frederik R. 


M. R. var 1644—45 Løjtnant ved Artilleriet i Skaane, 1648—51 

i fremmed Tjeneste og efter sin Hjemkomst atter til Tjeneste ved 

Artilleriet. 1657 blev han Skibskaptajn og Chef for tre Hyreskibe, 

der sendtes til Weseren, derfra til Goteborg for at slutte sig til 

Blokadeeskadren, derfra til Holland og endelig i Sept. 1658 tilbage

Rodsteen, Markor. 605 

til Kbh., hvor han bragte Efterretning om, at den hollandske Flaade 

var undervejs. Han kom nu om Bord i »Trefoldigheden« under 

Admiral Henrik Bielke og var med til efter Kampen i Sundet at 

blokere Landskrona. N. A. var han Chef for Orlogsskibet »Tre 

Løver« i Admiral Helts Eskadre i Store Bælt. 1660 ansattes han 

som Oberstløjtnant ved Tøjhuset, der var fælles for Hær og Flaade, 

og blev 1670 Oberst sst. 1675 udnævntes han til Admiral og Medlem 

af Admiralitetet og var s. A. Chef for en Eskadre til Kattegat 

og Nordsøen og n. A. ligeledes Eskadrechef først i Østersøen, senere 

i Kattegat paa Blokade af Goteborg for at understøtte U. F. Gyldenløves 

Angreb fra Norge. M. R. havde det Uheld, at Orlogsskibet 

»Kjøbenhavn«, der hørte til Eskadren, kom paa Grund i Skærgaarden 

og maatte brændes for ikke at falde i Fjendens Haand, 

hvorefter han med sin Eskadre gik tilbage til Sundet. Gyldenløve 

klagede i den Anledning til Kongen, der lod M. R. afløse af Johan 

Wibe og føre til Kbh. som Arrestant. Han kunde dog klare for sig, 

og Sagen mod ham bortfaldt. 1677 beordredes han til Eskadrechef 

i Flaaden under Niels Juel. I Slaget i Køge Bugt 1. Juli førte 

han Avantgarden og gjorde sig særlig bemærket ved Ødelæggelsen 

af »Draken« og dens Sekundanter. De to følgende Aar var han 

atter Eskadrechef i Flaaden og deltog i Ekspeditionerne til Rugen 

og Kalmar Sund. Han blev afskediget efter Krigens Afslutning 

og udnævnt til Amtmand over Skanderborg Amt. Han har ikke 

egnet sig til selvstændig Kommando, ellers vilde han vel næppe 

have forlangt tilført Admiralitetsprotokollen, at hans Afsked fra 

Søetaten ikke skyldtes Uduelighed. Efter Faderens Død overtog 

han Sønder Elkær i Sulsted Sogn. — Hv. R. 1676. — Hans yngre 

Broder Jens R. (1633—1706) var ligeledes Admiral og førte Arrieregarden 

i Slaget i Køge Bugt 1. Juli 1677. — Maleri af J. R. (Rodstenseje). 

Epitafium med Skulptur i Odder K. 

Danmarks Adels Aarbog, XXVIII, 1911, S. 394. H. G. Garde: Efterretn. 

om den danske og norske Søemagt, I, 1832. Samme: Den dansk-norske Sømagts 

Historie 1535—1700, 1861. Archiv for Søv., XI, 1839, S. 157 ff. H. D. Lind: 

Kong Frederik III.s Sømagt, 1896 (se Registeret). y, T h 7 

Rodsteen, Peter, Baron, 1662—1714, Gehejmeraad. F. 22. Juni 

1662, d. 22. Okt. 1714 i Kbh., begr. i Aarhus Domkirke. Forældre: 

Kaptajn, senere Admiral Markor R. (s. d.) og 1. Hustru. 

Gift 22. Febr. 1703 i Kbh. (Slotsk.) med Kammerfrøken hos 

Prinsesse Frederikke Amalie, Sophie Elisabeth Charisius, f. 8. 

Okt. 1647, d. 21. Maj 1706 i Kbh., begr. i Aarhus Domkirke 

(gift i° 1670 med Baron Constantin Marselis, s. d.), D. af Amtmand 

Peder C. til Palstrup (s. d.) og Hustru.

6o6 Rodsteen, Peter. 

P. R. gjorde oprindelig Hoftjeneste hos Prins Christian, idet han 

1686 blev ansat som Hofjunker og 1689 blev udnævnt til Kammerjunker. 

Samtidig virkede han fra 1685 som Sekretær i Danske 

Kancelli. 1707 overtog han Embedet som Stiftamtmand over Aalborg 

Stift og Amtmand over Aalborghus Amt. 1712 afskedigedes 

han fra disse Stillinger og tiltraadte Posten som Præses i Admiralitetet, 

men allerede to Aar efter døde han. Fra Faderen havde han 

arvet Godserne Lerbæk og Elkær, og han købte selv 1687 Gaarden 

Langholt. 1687 fik han udlagt Sejlstrup af Kronen, men han 

solgte den allerede 1689. Hans Hustru oprettede 1703 Stamhuset 

Constantinsborg af Ejendommen Stadsgaard, som hendes første 

Mand havde ejet. I den Anledning optoges R. i Friherrestanden. 

— Gehejmeraad 1712. — Hv. R. 1712. — Portrætteret paa 

Th. Quellinus' Monument i Aarhus sammen med Baron Marselis 

og begges Hustru. 

Danmarks Adels Aarbog, XXVIII, 1911, S. 394 f. 

Harald Jørgensen (C. E. A. Schøller). 

Roed, Holger Peter, 1846—74, Maler. F. 2. Nov. 1846 i Kbh. 

(Garn.), d. 20. Febr. 1874 paa Iselingen, begr. i Ringsted. 

Forældre: Maleren Jørgen R. (s. d.) og Hustru. Ugift. 

Meget tidligt stillede R.s Fader store Forventninger til hans 

Evner, og selv havde han ogsaa naturlig Trang til kunstnerisk 

Produktion. 1861 kom han ind paa Kunstakademiet, hvor han 

gik til 1866, fik 1864 den mindre Sølvmedaille, 1868 den mindre 

og endelig 1870 den store Guldmedaille for et Syndflods-Maleri. 

For det med Medaillen følgende Stipendium var han derpaa i 

Udlandet til 1872, mest i Italien, hvor han ikke fik malet meget, 

siden i Tyrol. Det faldt ham let at komponere, som man kan se 

det af Tegninger i Kobberstiksamlingen, men hans Arbejder 

mangler fuldstændig Maalbevidsthed. R. følte sig til en vis Grad 

tiltrukket af nye, realistiske Signaler i Maleriet, men kunde ikke 

komme løs af de gamles Kolorit og Formsyn. R. døde ung; 

hans Kunstnerry holdt sig længe, men er nu blegnet. — Selvportrætter 

1863 (Nivaagaard og forhen hos Johan Hansen). Tegning 

af A. Helsted 1871 og af P. S. Krøyer 1874. Litografi af 

J. Roed 1860. Formentligt Maleri af samme 1857. 

Jul. Lange: Billedkunst, 1884, S. 420—31. Helene Nyblom: Maleren J. Roed, 

1904. Samme: Livsminder fra Danmark, 1923. F 'k 7 hl 

Roed, Jørgen, 1808—88, Maler. F. 13. Jan. 1808 i Ringsted, 

d. 9. Aug. 1888 i Kbh., begr. i Ringsted. Forældre: Gaardfæster,

Roed, Jørgen. 607 

Vognmand og Brændevinsbrænder Peder R. (ca. 1777—1842) og 

Ellen Jensen (1783—1860). Gift 22. Maj 1842 i Tranebjerg, Samsø, 

med Emilie Mathilde Kruse, f. 27. Dec. 1806 i Kbh. (Slotsk.), 

d. 30. Dec. 1894 sst., D. af Skuespiller Jens William K. (s. d.) 

og Hustru. 

Der var ingen artistiske Anlæg i R.s Slægt; de kunstneriske Evner 

spirede frem hos ham helt fra nyt. I Skolen underviste en J. J. Fyhn 

(s. d.) ham i Tegning og erkendte hans Talent. Efter endt Skolegang 

blev Drengen som femtenaarig sendt til Kbh. for at komme 

paa Kunstakademiet. Som Elev af Hans Hansen blev han sat til 

at kopiere dennes Konturtegninger og maatte den første Tid udføre 

dette Arbejde i det usle lille Kammer, hvor han logerede. 

Det første Arbejde, han udstillede, var et Englehoved, kopieret 

efter en Kopi af Hans Hansen efter en Detaille af Rafaels sixtinske 

Madonna; saa tidligt kan man finde en spinkel Begyndelse til den 

dybe Veneration, der drev R. til i modne Aar at kopiere nogle af 

den italienske Mesters Hovedværker. Tidligt udførte R. endnu 

to Kopier efter Dou og Slingeland, men Eckersberg udtalte sin 

Undren over, at en saa lovende Kunstner vilde spilde sin Tid med 

saa uselvstændigt Arbejde. Elevtiden under Hansen varede rigeligt 

længe; den egentlige Fordel var det hjertelige Venskabsforhold 

til Sønnen Constantin; ikke før 1828, da Hans Hansen døde, blev 

R. Elev af Eckersberg. Som en af dennes dygtigste og længst 

levende Arvtagere varetog R. senere trofast mod Traditionen den 

Eckersberg'ske Lære ved Akademiet. 

Som selvstændig Kunstner, men uden Særpræg, fremtræder R. 

i Begyndelsen af 1830'erne med Malerier som »Besøget i Præstegaarden« 

(udst. 1833) og »Afskeden paa Toldboden« (udst. 1835); 

det er den fra andre Eckersberg-Elever (Marstrand, Rørbye og 

Købke) kendte Genre af bevægede Figurer jævnt fordelt i en ikke 

særlig tilspidset dramatisk Situation mellem Bygninger. Genren 

nærmer sig det rene Arkitekturmaleri, som R. har dyrket med afgjort 

Talent allerede i Fr.borg-Museets »Parti fra Karruselgaarden« 

(1835), siden i Kunstmuseets »Gade i Roskilde med Domkirken i 

Baggrunden, Vinter« (1836), der er udført i Overensstemmelse med 

et Sommerbillede fra tre Aar forinden. Ypperst er vel den Hirschsprungske 

Samlings »Det indvendige af Ribe Domkirke« (1837), 

der taaler Sammenligning med hvad Købke og Vennen Constantin 

Hansen havde udført af samme Art; ikke mindst i Kunstmuseets 

Studie dertil staar Interiørets Flader med levende Toner, men i 

det endelige Billede overgaar R. sine Forgængere i den noble 

Fortællemaade; der er en skælmsk og poetisk Karakteristik af Figu-

608 Roed, Jørgen. 

rerne, som færdes i Kirkerummet; det er den fint nuancerede Tone 

fra Oehlenschlågers »St. Hansaftens Spil« omsat i Billedkunst. Selv 

om Indflydelsen fra Eckersbergs Kolorit er tydelig, finder man dog 

ogsaa i de bedste tidlige Figurbilleder den samme let idealiserede 

Virkelighedsskildring som i Arkitekturmalerierne. Blandt de betydeligste 

maa nævnes et lille Selvportræt fra 1829 * den Hirschsprungske 

Samling og »Pige med Frugter i en Kurv«, et sart og 

nobelt Maleri, som ganske betegnende er skænket Kunstmuseet af 

Vilhelm Hammershøi; denne jomfruelige Variant af en Flora, som 

gerne fremtraadte yppigere i Sydens Kunst, hører til 1830'ernes 

betydeligste Værker, og det er forbavsende, at intet nærmere kendes 

om dets Tilblivelse. 

Saa vidt var R. naaet i Udvikling, da han i Juli 1837 tiltraadte 

den Italienrejse, som ingen Kunstner dengang undlod at foretage. 

R. havde faaet en Rejseunderstøttelse fra Fonden ad usus publicos 

og besøgte nu paa Vejen sydpaa først, som det var ham paalagt, 

Diisseldorf, men drog snart videre og gjorde hele Vejen gennem 

Schweiz til Fods fra Ziirich til Milano. Paa Grund af Koleraepidemi 

kunde han ikke følge sin Plan og tage over Parma, men 

maatte via Mantova, Cremona og Bologna til Firenze og naaede 

Rom i Okt. Under sit lange Italienophold malede han en Mængde 

friske og ejendommelige Studier — Landskaber, Bygninger og 

Interiører —, men var ikke i Stand til i samme Grad som f. Eks. 

Eckersberg eller Constantin Hansen at udnytte dem senere i Atelierarbejdet. 

Den antikke Kunst og især Rafael blandt de italienske 

Mestre studerede han ivrigt; mange af hans bedste Kammerater 

var samtidig dernede, og man forstaar derfor, at han regnede disse 

Aar for »uskatterlige«. Sommeren 1841 udførte han en Kopi efter 

Rafaels Madonnakroning i Vatikanet, »som jeg af reen Patriotisme 

har begyndt paa, da vi af den Art saagodtsom intet har i Danmark, 

og selv har jeg tillige havt den største Gavn deraf«. Inden Afrejsen 

paabegyndte han »Fængselsgaarden i Bargello« (Kunstmuseet), som 

blev fuldført hjemme 1842. 1843 blev han agreeret og 1844 Medlem 

af Akademiet. 

Den Trofasthed, som lyser ud af R.s Værker, kendetegnede ogsaa 

hans personlige Færd. Allerede 1835 var han blevet forlovet, men 

først efter Hjemkomsten var der Mulighed for Ægteskab. I hans 

Hjem samledes op gennem Aarene en anselig Kreds af Venner 

(skildret af Datteren Helene Nyblom i hendes Erindringer); Fritz 

Jurgensen fandt et Fristed her, og yngre som Julius Lange kom 

stærkt under R.s Indflydelse. 

Skønt R. ikke sværmede synderligt for de Høyen'ske Doktriner,

Roed, Jørgen. 609 

blev han dog en af de tidligste Skildrere af den landlige Almues 

Liv, som man ser det i det statelige »Sjællandske Høstpiger hæger 

sig ved Brønden« (1850, Kunstmuseet). Fra s. A. er »Haven med 

den gamle Døbefont«, et usædvanlig inspireret Maleri, levende i 

Koloritten, let og harmonisk komponeret. 

Omtrent fra denne Tid var R.s Evner i jævn Tilbagegang, hvilket 

man kan iagttage i den lange Række af Portrætter fra hans 

Haand. Han malede 1843 J. C. Drewsen med en stringent Opfattelse 

af de rene Lokalfarver (Kunstmuseet; større, slap Gentagelse 

paa Fr.borg), og n. A. portrætterede han den samme, mere vigende 

i Farven, men pompøs i Gestus (Rigsdagen). Ogsaa Kunstakademiets 

Portræt af H. V. Bissen (1844), der var R.s Medlemsstykke, 

hører til i den vægtigste Del af hans Produktion. Men forbavsende 

hurtigt svækkedes hans Arbejde, fordi den sanddru Karakter ikke 

var nok til at dække over den manglende Inspiration. Stort bedre 

gik det ikke med de ved Motivvalget interessante Friluftsbilleder 

fra nordsjællandske Fiskerlejer, som R. beskæftigede sig noget med 

i senere Aar. 1851 var R. i Dresden for at udføre en stor Kopi 

efter Rafaels sixtinske Madonna, et Arbejde, der frydede ham 

meget og gav Anledning til selvstændige Iagttagelser om Rafaels 

Teknik; 1861 benyttede han det Ancker'ske Legat til en Italienrejse. 

Maaske kan man i Interessen for Rafael finde Forklaringen 

paa, at R. har kunnet levere adskillige danske Kirker Altertavler, 

som ved deres harmoniske Form og menneskelige Oprigtighed 

hører til det forholdsvis ringe Tal af vellykkede Arbejder inden 

for denne Art i det 19. Aarhundrede. 

Uden at betyde ret meget positivt for de yngre stod R., der 1862 

var blevet Professor ved Akademiet, paa en god Fod med sine 

Elever. En Arvtager fandt han i sit Bysbarn og Elev J. F. N. Vermehren. 

Faa Maaneder efter at R. havde trukket sig tilbage fra 

Professoratet, hyldede de unge ham paa hans 80 Aars Fødselsdag 

af ganske Hjerte, selv om de vægrede sig ved til daglig at sætte 

Paletten op paa Eckersbergs Manér. 

Etatsraad 1887. — R - l8 59- DM - l8 7 8 - — Selvportrætter 1829 

(Hirschsprungs Saml.), 1836, 1858, 1866 (Hirschsprungs Saml.), 

1871, 1882 og 1884 (hos Udstillingskomiteen paa Charlottenborg) 

samt 1853 med Hustruen. Maleri af Kiichler. Maleri af W. Marstrand 

(Fr.borg). Tegninger af samme og A. Schiøtt (sst.) og af 

C. Købke 1837. Kultegning af H. Olrik (Hirschsprungs Saml.). 

Buste af H. V. Bissen 1859 (Kunstmuseet). Portrætteret paa 

Const. Hansens Maleri af Ringsted Kirke 1829 (Kunstmuseet) 

(Radering derefter af samme), paa sammes Maleri »En Jæger 


6io Roed, Jørgen. 

viser en lille Pige en Fugl« 1832 (Privateje) (reproduceret i Stik 

og 1832 i Radering af Const. Hansen) samt paa J. V. Sonnes 

Frise paa Thorvaldsens Museum 1847—4.8 (gengivet i Farvelitografi 

af F. C. Lund). Træsnit 1879 efter Fotografi, 1884 af 

C. Poulsen og 1888 af G. Pauli. 

Helene Nyblom: Maleren J. Roed, 1904. Samme: Livsminder fra Danmark, 

1923. Jul. Lange: Udvalgte Skrifter, I, 1900, S. 188—95. 

Roepstorff, se efter Rønnov. 

Roewade, se Råvad. 

Erik Z a hle. 

Roger, André Salomon, 1721—59, Diplomat, Forfatter. F. 3. 

Febr. 1721 i Nyon, Kanton Geneve, d. 18. Okt. 1759 ved Hamburg. 

Forældre: Thomas André R. og Jacqueline Salome Reverdil. 

Ugift. 

R. studerede Jura og Statsvidenskab i Geneve og var i ni Aar 

Hovmester for en schweizisk Greves Sønner. Under Ophold med 

dem i Paris blev han bekendt med Danmarks Gesandt J. H. Bernstorff, 

der som Udenrigsminister 1751 kaldte ham til Kbh. R. blev 

hans meget betroede og yndede Privatsekretær og var næsten som 

Familiemedlem i hans Hus. Han benyttedes under Arbejdet for 

at faa Huguenotter til Danmark, var i Schweiz for at stifte et Statslaan 

og skulde til England for at bistaa ved Forhandlinger om 

Kaperierne, da han paa Rejsen omkom ved Kørselsulykke. Paa 

Bernstorffs Tilskyndelse udgav han en Samling franske Oversættelser 

af engelske Tidsskriftafhandlinger, desuden første Bind af »Lettres 

sur le Dannemare« (1757), en ræsonneret Skildring af dansk 

offentligt Liv, Økonomi og Kultur. Han er velunderrettet og for 

saa vidt forstandigt dømmende; men hans Tendens til at stille 

Danmarks »oplyste Enevælde« i bedste Lys af Hensyn til Udlandet, 

der skulde have et Modstykke til Molesworth's gamle Værk, gør 

Bogen mindre interessant for Eftertiden. Hans Fætter Reverdil, 

som han havde bidraget til at skaffe til Danmark, udgav 1764 

hvad han havde efterladt af Manuskript til andet Bind og forfattede 

selv Resten, de to Trediedele af Bindet. Værket kom i flere 

Udgaver og er oversat til Engelsk, Tysk og Dansk. — R.s Broder, 

Urbain R., gift med Reverdils Søster, var Købmand i Geneve og 

i en Række Aar dansk Konsularagent med Titel af Ambassaderaad. 

Hans Søn, Alexander R., udgav i sin høje Alderdom Morbroderens 

Erindringer fra Danmark.

Roger, André. 6ll 

Hist. Tidsskr., 7. Rk., I, 1897—99, S. 76—79. Aage Friis: Bernstorfferne og 

Danmark, I—II, 1903—19. Samme: Bernstorffske Papirer, I—III, 1904—13. 

L. Bobé i Reverdil: Struensee og det danske Hof, oversat af Paul Læssøe Muller, 

1916, S. VI f. Samme: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, 

' ' 4 9 ' Paul Læssøe Muller. 

Rogert, Ditlev (Detlev) Ludvig, 1742—1813, Musikamatør. F. 

11. April 1742 i Utterslev, Lolland, d. 9. Marts 1813 i Rønne, 

begr. sst. Forældre: Sognepræst Poul R. (s. d.) og Hustru. Gift 

3. Aug. 1785 i Rønne med Christiane Antoinette Nansen, f. 29. Juni 

1758 i Tranderup, Ærø, d. 29. Aug. 1796 i Klemensker, D. af 

Kaptajn, senere Oberstløjtnant og Kommandant paa Bornholm 

Hans Michelsen N. (1723—87) og Louise von Berbandt (1739—66). 

R. blev Student 1759 fra Nakskov og begyndte at studere Teologi, 

men da han 1771 var blevet Kandidat, kastede han sig over 

Jura og tog 1774 juridisk Eksamen for derefter at gaa Embedsvejen; 

1782 blev han Vicelandsdommer og 1784 Landsdommer paa 

Bornholm, 1811 tillige Landstingshører og-skriver. Han udgav nogle 

Skrifter af historisk og landøkonomisk Indhold, interesserede sig 

for praktisk Landbrug — Sønnen kalder ham i Bekendtgørelsen af 

hans Død foruden Landsdommer ogsaa Bonde paa Bornholm — 

og gjorde sig fortjent ved at indføre Hvedeavlen paa Øen. R.s 

Navn er først og fremmest knyttet til Melodien til »Kong Christian 

stod ved højen Mast«. Lige indtil 1840 troede man i Almindelighed, 

at Johann Hartmann (s. d.), Komponisten til Ewalds 

»Fiskerne«, hvor Digtet forekommer, havde skrevet den kendte 

Melodi. Nævnte Aar udgav imidlertid A. P. Berggreen en Melodibog 

med følgende Titel: »Melodier til de af Selskabet for Trykkefrihedens 

rette Brug udgivne fædrelandshistoriske Digte«, hvori han 

i Noterne beretter, at »et Sagn« allerede »for længe siden havde 

fortalt« ham, at Melodien ikke var af Hartmann, men derimod af R. 

For at faa dette »Sagn« bekræftet skrev han til en Søn af R., der 

forsikrede ham, at Sangen var komponeret af hans Fader. Mange 

Omstændigheder tyder virkelig paa, at dette er rigtigt. Før sin 

Ansættelse som Embedsmand levede R., der var ivrig Musikamatør, 

en Række Aar i Kbh. og omgikkes meget med Ewald, 

hvem han ifølge Traditionen skal have bistaaet i musikalske Spørgsmaal. 

At Hartmann skulde have komponeret Melodien, er højst 

usandsynligt. Musikhistorikeren V. C. Ravn gaar da ogsaa ud fra, 

at den skyldes R. Angul Hammerich mener derimod, at Melodien 

er en af de saakaldte »Vandremelodier«, som ikke mindst i hine 

de vandrende Haandværkssvendes Tider spredtes, som oftest ukendt 

hvorfra og fra hvem, den hele Verden over. Hvorvidt Problemet 

39*

6l2 Rogert, Ditlev Ludvig. 

angaaende Melodien til »Kong Christian« nogen Sinde bliver tilfredsstillende 

løst, er vel et Spørgsmaal. — Silhouetter (Fr.borg). 

— Mindesten i Almindingen. 

Østs Materialier til et dansk biogr.-lit. Lexicon, 1835, Sp. 9i9f. A. P. Berggreen: 

Melodier til de af Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug udgivne 

fædrelandshistoriske Digte, 1840. V. C. Ravn i Nær og Fjern 1. Febr. 1880. 

Angul Hammerich: J. P. E. Hartmann, biografiske Essays tillige med en Studie 

over Melodien til »Kong Christian stod ved højen Mast«, 1916. T. Krogh i 

Nationaltidende 29. Aug. 1928. Berl. Tid. 19. Sept. 1940. _» 

lorben Krogh. 

Rogert, Poul, 1702—49, Præst, historisk Samler. F. 2. April 

1702 i Nakskov, d. 13. April 1749 i Utterslev, Lolland, begr. sst. 

Forældre: Residerende Kapellan i Nakskov og Sognepræst i Lille 

Løjtofte Poul Andersen R. (ca. 1650—1706) og Ida Johanne 

Hansdatter Rostorph (d. 1719). Gift 9. Maj 1740 i Nakskov 

med Cecilie Margrethe Muller (gift i° med Konsumtionsforpagter 

i Nakskov Lars Rhode, d. 1737), begr. 5. Juli 1751 i Nakskov. 

P. R. blev Student 1722 fra Nakskov, tog 1724 Baccalaurgraden 

og blev 1728 Hører ved Nakskov Latinskole. 1731 afsluttede han 

sine Studier med teologisk Eksamen, blev 1732 personel Kapellan 

i sin Fødeby og udnævntes 1735 til Sognepræst i Utterslev paa 

Lolland. P. R. anses almindeligvis som Forfatter til et moralskallegorisk 

Drama i fem Akter, »Den faldne og igien opreiste Salvande«, 

der i hans Hørertid nogle Gange blev opført af Skoledisciplene 

i Nakskov og udgivet 1747 af J. P. Hald. Længe efter 

P. R.s Død udkom »Tvende Stykker til den Danske Krigs- 

Historie« (1775), hvoraf det første, »Nachskous Overgivelse til 

de Svenske i Aaret 1658«, angives at være skrevet af P. R., 

og det sidste, der ligeledes omhandler Overgivelsen, af Niels 

Saxtrup, »med Anmerkninger forsynet af Poul Roggert«. — 

P. R. var en ivrig Samler af allehaande historiske, topografiske 

og personalhistoriske Efterretninger, især vedrørende Lolland. 

Hovedparten af hans Samlinger findes i et Haandskrift 

i Det kgl. Bibliotek (Thott, Fol. 730), en tæt skrevet, tyk 

Foliant, der indeholder store Mængder af Afskrifter af Dokumenter, 

Kirkebøger og andre Sager, som han har laant i de gejstlige 

Arkiver paa Øen, en Materialesamling af stor og blivende Værdi, 

da Originalerne i adskillige Tilfælde ikke mere eksisterer. Enkelte 

Afskrifter skyldes vistnok P. R.s Søn, senere Landsdommer paa 

Bornholm, D. L. R. (s. d.). I sine sidste Leveaar var P. R. svagelig 

og tungsindig; han døde tidligt, og det blev ikke ham, men en af 

hans nærmeste Efterfølgere i samme Præstegaard, Peder Rhode,

Rogert, Poul. 613 

der skrev den første samlede Fremstilling af Lollands Historie, med 

stærk Benyttelse af P. R.s Haandskrift. 

F. E. Hundrup: Lærerstanden ved de lærde Skoler i Nakskov, Nysted og 

Rønne, 1866, S. i8f. Kirkehist. Saml., 3. Rk., VI, 1887—89, S. 401—08 

(med Indholdsfortegnelse til P. R.s Haandskrift). Hist. Tidsskr., 5. Rk., II, 

1880—81, S. 33 ff. P. Rhode: Saml. til Laalands og Falsters Hist., I, 1776, 

S. 191 f. C. C. Haugner: Nørre Herreds Historie, Topografi og Statistik, 

9 ' ' Albert Thomsen (A. Jantzen). 

Rohde. En formentlig indvandret Slægt R. føres tilbage til Tømrersvend, 

senere Kældermand Gudmand Gyndersen R. (1710—60), 

hvis Søn Brændevinsbrænder Peder R. (1755—1837) var Fader til 

Møller Andreas Gudmand R.. (1789—1838) — hans Sønner var 

Generalmajor Theodor R. (1835—1924) og Købmand Hermann 

Peter R. (1827—97), hvis Søn var nedenn. Maler og Litograf 

Johan Gudmann R. (1856—1935) — og til Bogholder i Kbh.s 

Skifteret, Kancelliraad Peder R. (1787—1855), af hvis Børn skal 

nævnes Sognepræst i Mariager Andreas Peter R. (1815—94), 

nedenn. Landskabsmaler Niels Frederik Martin R. (1816—86), 

Isenkræmmer Johan Gudmann R. (1818—71), Sognepræst i Finderup 

Theodor R. (1821—86) — hvis Efterslægt bærer Navnet Biitzow-R. 

— og Sognepræst i Thisted, Provst Nicolai Vilhelm R. 

(1824—92). — Nedenn. Kommandørkaptajn Lewin Jiirgen R. 

(1786—1857) tilhørte en vestindisk Gren af en i Hamburg hjemmehørende 

Familie. 

Otto Andrup: Firmaet Baadh og Winther gennem to hundrede Aar. 1717 

~ 1917 ' ,9 ' 7 - Albert Fabritius. 

Rohde, Niels Frederik Martin, 1816—86, Landskabsmaler. F. 17. 

Maj 1816 i Kbh. (Trin.), d. 14. Juli 1886 paa Frbg., begr. i Kbh. 

(Ass.). Forældre: Bogholder i Skifteretten, Kancelliraad Peder R. 

(1787—1855) og Johanne Holm (1793—1877). Gift 12. Dec. 1852 

paa Frbg. med Emilie Johanne Caroline Brusch, f. 15. Juli 1825 

i Kbh. (Helligg.), d. 13. Jan. 1909 i Espe, Fyn, D. af Restauratør 

Carl Friedrich B. (ca. 1797—1881) og Johanne Margrethe 

Ulstrup (1799—1878). 

R. fik sin Uddannelse paa Akademiet, hvis Skoler han gennemgik, 

og hos J. L. Lund. Desuden tog han med Henblik paa Landskabsmaleriet 

Undervisning hos H. Buntzen og Chr. Købke. Han 

udstillede aarlig paa Charlottenborg fra 1835. Fra 1842 opholdt 

han sig i en Periode i Udlandet, mest i Tyskland, Tyrol og Schweiz. 

1852 blev han agreeret ved Akademiet og fik Opgave til Med-

Rohde, Johan. 615 

gewerbemuseum Dec. 1910—Febr. 1911, i Brighton 1912, hos Liljevalch 

i Stockholm 1919, i Brooklyn Museum, U.S.A., 1927, Helsingfors 

1928, i Verdensudstillingen i Paris 1900 og havde egne 

Udstillinger i Aarhus og Aalborg Kunstforeninger Okt.—Nov. 1915, 

i Stockholm 1917 (sammen med Karen Hannover), hos Winkel 

& Magnussen Okt. 1903 (Litografier), Febr. 1911 (Studier fra 

Italien) og Nov. 1923, i Bachs Kunsthandel Okt.—Nov. 1924, 

Okt.—Nov. 1926, Okt. 1933 og Okt. 1935. Kunstindustrimuseet 

foranstaltede en Udstilling af hans kunstindustrielle Arbejder 1908, 

Kunstforeningen i Kbh. af hans Malerier Okt.—Nov. 1936. 

Hele sit Liv foretog R. Rejser til Udlandet, gerne med længere 

Ophold for at male (især i Holland og Italien). De gik i Ungdomstiden 

til Spanien og Paris April—Juli 1887, Paris, Belgien, Holland 

Efteraaret 1889, Holland, Belgien, Paris og Italien April—Nov. 

1892, Italien (Rom) 1895—°A Sicilien og Rom 1899, Italien og 

Grækenland 1901—02. 

R. har en Nøglestilling inden for dansk Maleri og Kunstindustri 

i Tidsrummet fra ca. 1888 til op mod Verdenskrigens Udbrud 1914, 

vel fuldt saa meget ved sin Personlighed som ved, hvad han selv 

frembragte. Paa sine tidligste Rejser lærte han de nye Strømninger 

(o: de symbolistiske eller ny-romantiske) at kende, stiftede 

Bekendtskab med Tidens unge Mænd, især Maurice Denis, Felix 

Vallotton og Jan Verkade, og erhvervede sig en lille Samling af 

Malerier og udmærket fransk Grafik. Fra ham gik Impulser — 

baade af kunstnerisk og mere praktisk Art — videre til den Kreds 

af samtidige, der samledes hos ham i hans Kvistværelse i Nyhavn, 

blandt dem Emil Hannover, hvis Virksomhed som Kritiker og 

Museumsmand i flere Maader blev sideløbende med R.s egne 

Bestræbelser, sikkert ikke uden Tilskyndelse fra denne. R. havde 

et aabent Blik for de Værdier, der var fremme i Tiden. Allerede 

1888 skrev han om den da lidet vurderede Spanier el Greco 

(Kunstbladet), købte 1892 i Paris en Tegning og et Maleri af 

van Gogh og sørgede for en anselig Udstilling af dennes Arbejder 

paa Den frie Udstilling 1893. Men han var ikke mindst kritisk 

indstillet og øvede megen Indflydelse ved de klare, præcist formede 

Artikler, han lejlighedsvis offentliggjorde i Blade og Tidsskrifter, 

undertiden under et Pseudonym. I Kampaarene angreb han Akademiet 

(Morgenbladet 16. Dec. 1882, Dagbladet 17. Febr. 1887) 

og Charlottenborg-Udstillingen (Berl. Tid. 15. Marts 1894). Over 

for Carl Jacobsens overvættes Beundring for Dubois fremhævede 

han Rodin (Kunstbladet 1888, S. 246—50), gik skarpt imod 

Stephan Sinding (Tilskueren 1901) og Rud. Tegner (Politiken

6i6 Rohde, Johan. 

30. Jan. 1911), men paa den anden Side leverede han den afgørende 

Værdsættelse af Poul S. Christiansen (Kunstbladet 1909 

—10) og indførte J. F. Willumsen over for Udlandet (Kunst und 

Kunstler 1905—06). Paa Grund af den Tilbageholdenhed, der 

prægede R. med Hensyn til hans egen Person og egne Frembringelser, 

er hans Indflydelse næppe helt klarlagt. Det staar dog 

fast, at han ikke blot er den egentlige Stifter af Kunstnernes Studieskole 

og Den frie Udstilling, maaske baade de vigtigste og vægtigste 

Nyskabelser i vort Kunstliv i forrige Aarhundrede, men ogsaa 

har haft en væsentlig Andel i deres Opretholdelse. Han var den 

samlende Kraft i Udstillingens første vanskelige Aar. Ved Skolen 

forestod han Anatomi-Undervisningen, virkede desuden som Lærer 

ved Tuxens og Krøyers Afdeling fra 90'ernes Midte, overtog den 

helt 1905 og 1908 tillige Zahrtmanns Afdeling og ledede dermed 

Skolen alene til dens Ophør 1912. Først efter denne Tid kom R. 

ind i Akademiraadet, hvor han havde Sæde 1914—23. 

Som Maler var R. en Eksperimentator med ikke ringe Modtagelighed 

for Impulser udefra og Lyst til at gennemprøve maleriske 

Virkninger (lige fra de gamle Hollænderes Tonemaleri til 

de moderne Franskmænds og Liebermanns Impressionisme), men 

paa den anden Side laa der i ham en Interesse for ældre dansk 

Tradition, som betød noget oprindeligt og afgørende i hans 

Væsen. Man kan maaske sige, at han »søgte og fandt et Justemilieu 

mellem den gamle hollandske Landskabskunst og det moderne 

franske Maleri« (Hannover). Det skete i hans Billeder fra 

danske Byer med gammeldags Købstadpræg (Ribe, Randers, 

Christianshavn), i de hollandske Landskaber fra 90'ernes Begyndelse 

og hans senere Yndlingsmotiv med en enlig Fiskerkutter paa 

den flade Fanø-Strand ved Ebbetid, hvorimod hans mange italienske 

Billeder mere slutter sig til Zahrtmann-Kredsens Skildring af 

Italien. Større Betydning har det dog, at der tillige gennem hans 

Produktion gaar den Udviklingslinie, der er Tidens særlige, og at 

han i visse Værker gennemprøvede den til Yderpunkter. Her 

ligger hans centrale Stilling gennem de Impulser, han bibragte 

sin Kreds, og den Indstilling, han havde over for Tidens Foreteelser. 

Ligesom sine nærmeste samtidige J. F. Willumsen og Harald 

Slott-Møller begyndte R. i 8o'ernes Slutning i den krasse Realisme, 

der først og fremmest dyrkede et usentimentalt Karakterstudium 

(Billedet fra Beværtningshaven). I 90'ernes Begyndelse slog han 

over i de nye Strømninger, søgte Enkelhed, vilde en monumental 

Opfattelse under en monumental Formgivning (Portrætter af Henrik 

Pontoppidan 1895, Fr.borg, og Zahrtmann 1896, National-

Rohde, Johan. 617 

museum i Stockholm; det store Kanalparti fra »Christianshavns 

Kanal set fra Bodenhoffs Plads« 1897, Privateje), og han vovede sig 

med »Sommeraften i Tønning« (1893, Nationalmuseum i Stockholm) 

omtrent saa langt ud i Symbolismen, som han kunde. Efter 

Aarhundredskiftet afspændtes denne i Virkeligheden strenge Idealisme 

hos ham i et mere tvangfrit og beskedent, sagligt Stemningsmaleri, 

som betegner en borgerlig Resignation. R.s vægtigste Indsats 

inden for Maleriet ligger sikkert i 90'erne, men naaede først 

en sen Anerkendelse med Akademiets Tildeling af Thorvaldsens 

Medaille 1934 for »Moder og Datter paa Vej til Kirke, Fanø«. 

R.s Tilknytning til Kunsthaandværket udsprang af hans eget 

Behov, Møbler og Sølvservice til ham selv eller nære Bekendte. 

Hans første Møbler daterer sig fra 1896—97, hans tidligste Sølv er 

nogle Skeer, udførte af Mogens Ballin 1903. R. fastholdt her de 

samme Idealer, Enkelhed, en rolig Arkitektur, Helhed i Form 

— modsat Th. Bindesbølls barokke Ornamentglæde. I hans Arbejder 

fandt ældre dansk Empiretradition og en ny Generation hinanden. 

R. staar som Skønvirke-Tidens betydeligste Møbelkunstner, 

har utvivlsomt en væsentlig Andel i, at vort Kunsthaandværk forskaanedes 

for de dekorative Overdrivelser, som kendetegner l'art 

nouveau-Epoken i Udlandet, og at vor Møbelkunst bevarede en 

fornem Holdning under en høj haandværksmæssig Standard og 

sund Værdsættelse af Materiale og stoflige Værdier. Inden for 

Sølvet gav han sig udelukkende af med Bestik- og Korpus-Arbejder. 

1906 begyndte hans Forbindelse med Georg Jensen, der fra 1908 

blev til et livsvarigt Samarbejde, kontraktligt fastlagt 1917. Det 

førte til en rig gensidig Befrugtning. Der maa tilskrives R.s arkitektoniske 

Klarhed en anselig Andel i det Begreb »dansk Sølvstil«, der 

med Georg Jensen opstod Verden over, og i den Berømmelse, der 

tilfaldt Georg Jensens Virksomhed som Epokens mest fremragende 

Sølvsmedie. 

Som Grafiker naaede R. op i højeste Rang blandt danske Litografer. 

Hans litograferede Værker, der omfatter 45 Blade, er en 

Tegnekunst, der udelukkende virker med Valører og plastisk Form 

(Portrætter af J. F. Willumsen og Jan Verkade; Gengivelser efter 

Hammershøis »En ung Pige, der syer«, Millets »Brændehuggeren 

og Døden«, Joakim Skovgaards »Bethesda Dam«). Raderingen 

kastede han sig først over i sin Alderdom. Af hans 97 Raderinger 

blev de 87 til i Aarene 1932—34. 

Malerier af R. findes i Kunstmuseet, den Hirschsprung'ske Samling, 

paa Fr.borg, i Museerne i Aalborg, Randers, Horsens, Vejen, 

Ribe og Tønder, Nationalmuseum i Stockholm og Kunstmuseet i

618 Rohde, Johan. 

Goteborg, Møbler og Sølv i Kunstindustrimuseerne i Kbh. og Berlin, 

Sølv i mange europæiske og amerikanske Kunstindustrimuseer. 

— Rejsebreve i Den Hirschsprung'ske Samling. Breve til A. Aubert 

i Universitetsbiblioteket i Oslo. — Flere malede Selvportrætter 

(tre Studiehoveder, et mindre Knæstykke) og fire litografiske (1923 

og 1925). Maleri af Poul S. Christiansen 1900—03. Portrætteret 

paa Gruppebillede af E. Zeuthen 1936. Tegninger af Wenzel 

Tornøe, Fr. Fogh 1880, N. V. Dorph 1882, Rasmus Christiansen, 

Jan Verkade, Alb. Repholtz 1898. Radering af Kr. Sinding Larsen 

1899. Buste af Siegfried Wagner 1934. 

Emil Hannover i Politiken 10. April 1891. Samme i C. A. Been & E. Hannover: 

Danmarks Malerkunst, II, 1903, S. 220. Samme i Tidsskrift for Industri, 

IX, 1908, S. 128—30. Viggo Stuckenberg i Politiken 22. Okt. 1903. 

Kristian Zahrtmann. En Mindebog udg. af F. Hendriksen, 1919. Nic. Ltitzhøft 

i Skønvirke, XII, 1926, S. 145—58. I. A. Bundgaard i Samleren, III, 

1926, S. 187—90. Th. Faaborg i Dagens Nyheder 31. Okt. 1926. Th. Oppermann 

i Berl. Tid. 31. Okt. 1926. Samme i Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, 

IV, 1931, S. 161—64. Politiken 1. Nov. ig26. Rasmus Christiansen i MKS 

April 1930, S. 16; Maj s. A., S. 22 f. Georg Jensen i Samleren, VIII, 1931, 

S. 150. Knud Pontoppidan i Politiken ig. Febr. 1935. Vilh. Slomann i Nyt 

Tidsskrift for Kunstindustri, VIII, 1935, S. 49—51. Ivan Munk Olsen i 

Samleren, XII, 1935, S. 45—48. Ti Original-Raderinger af Johan Rohde. 

Forord og beskrivende Fortegnelse over Kunstnerens grafiske Arbejder ved Peter 

Rohde, 1935. Sigurd Schultz i Nationaltidende 19. Nov. 1936. H. Pontoppidan: 

Hamskifte, 1936, S. 49 ff., 74 ff., 136 ff. Sigurd Schultz i Samleren, XV, 

1938, S. 204 f., 216—19. Benni Golf: Van Gogh og hans Kunst, 1938, S. 25, 

76. Danske i Paris, red. af Franz von Jessen, II, 1938. 


Rohde, Lewin Jurgen, 1786—1857, Søofficer, nautisk Forfatter. 

F. 28. Okt. 1786 paa St. Thomas, d. 2. Aug. 1857 i Taarbæk, begr. 

i Sorø. Forældre: Købmand, Agent Lewin Jurgen R. (1735—93) 

og Marie Magens (1754—1833). Gift 23. Nov. 1821 paa St. Thomas 

med Lovisa Brown, f. 26. Jan. 1806 paa St. Thomas, d. 1. Sept. 

1850 sst., D. af Prokurator, Plantageejer, Overkrigskommissær 

Georg B. (1773—1818, gift i° 1796 med Magdalena Gartner, 

1778—96, 2 0 1797 med Petronella Catharine Magens, 1778— 

1802) og Anna Elizabeth Rohde (1784—1818). 

R. blev Kadet 1802, Sekondløjtnant 1807, var 1807—08 ved 

Kbh.s Defension og 1809—11 med Briggen »Langeland«. 1812 

var han Skoleofficer ved Søkadetakademiet og 1813—14 ved 

Kanonbaaddelingen ved Elbens Munding. Her deltog han med 

Hæder i Kampen ved Biisum med engelske Kanonbaade 3. Sept. 

1813. Efter Krigens Afslutning rejste han med Orlov til Vestindien, 

hvor han opmaalte Havnen ved Christianssted, Bassinet.

Rohde, Lewin J. 619 

1815 forfremmedes han til Premierløjtnant, blev ved sin Hjemkomst 

til Kbh. n. A. Inspektionsofficer paa Gammelholm og var 

1817—18 med Fregatten »Minerva« i Middelhavet og Vestindien. 

1819 gik han uden for Nummer i Søetaten for at overtage Stillingen 

som Assistent hos Havnemesteren paa St. Thomas, og der tillagdes 

ham Kaptajnløjtnants Karakter. 1821 ansattes han som Havnemester 

paa St. Thomas og samtidig fik han Afsked fra Søetaten 

med Kaptajns Karakter. Han udførte forskellige Opmaalinger og 

Kort over St. Thomas. 1825 blev ^ an Havnekaptajn sst. og virkede 

her til 1854, da han vendte tilbage til Kbh. 1835 blev han 

kar. Kommandørkaptajn. R., der var en flittig og kundskabsrig 

Mand, interesserede sig meget for Skabelsen af et internationalt 

Signalsystem for Skibsfarten. Han udarbejdede først 1828 en Telegrafordbog 

og 1834 et fuldstændigt Signalsystem, der efterhaanden 

blev oversat paa flere forskellige Sprog, og hvortil 1840 og 1846 

kom et Tillæg. Systemet vidnede om Forfatterens Skarpsindighed 

og blev paa Prøve indført her hjemme, i den svenske og engelske 

Marine. Det viste sig anvendeligt og har været Forløber for 

den senere udarbejdede International Signalbog. — R. 1826. DM. 

1847. — Maleri af C. A.Jensen 1828 (forhen hos Johan Hansen). 

Archiv for Søv., VII, 1835, S. 116, 504; XI, 1839, S. 106, 231. Nyt Archiv 

for Søv., IV, 1845, S. 444; 2. Rk , VI, 1854, S 205. H. B. Dahlerup: Mit 

Livs Begivenheder 1815-48, 1909 (se Registeret). n Topsøe_jensen, 

Rohl-Smith, se Smith, Rohl. 

Rohmann, Jørgen Lindegaard, 1797—1860, Præst, Historiker. 

F. 2. Dec. 1797 i Svendborg, d. 4. Juni 1860 i Rønninge, begr. sst. 

Forældre: Skomager Johan Andreas R. (1762—1843) og Margaretha 

Rasmussen (ca. 1763—1839). Gift 1° 3. Sept. 1828 i Hammer 

ved Næstved med Christine Sophia Frederikke Lindgreen, f. 18. 

Juli 1803 i Svendborg, d. 16. Marts 1836 i Tønning, D. af residerende 

Kapellan Christian L. (1767—1805) og Anna Catharina 

Hviding (1773—1836). 2° 3. Nov. 1837 i Jyderup med Catharina 

Louise Gøtzsche, f. 7. Juni 1811 i Jyderup, d. 31. Okt. 1885 i 

Kbh., D. af Sognepræst Hans Philip G. (1752—1829, gift i° 1779 

med Sophie Amalie Plesner, 1750—93) og Petronelle Christiane 

Geisler (1773—1855). 

R. var oprindelig bestemt for det praktiske Liv og var indtil 

1820 ansat paa Postkontoret i Svendborg. 1821 blev han Student, 

efter at han forinden 1817 havde taget dansk juridisk Eksamen, og 

1825 cand. theol. R. viste tidligt Evner for litterær Virksomhed

620 Rohmann, J. L, 

og vandt allerede 1823 Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen 

af en Opgave om Fyns Topografi i det 11.—14. Aarhundrede. 

1828 blev han Sognepræst i Tønning og Træden, 1838 forflyttedes 

han til Rønninge og Rolfsted i Fyn, og 1855 blev han tillige, som 

den praktisk dygtige Mand han var, Provst for Bjerge-Aasum Herreder. 

1842—54 havde han Sæde i Odense Amtsraad og var desuden 

et virksomt Medlem af Fyns litterære Selskab. — R. var en 

særdeles frugtbar Forfatter paa flere forskellige Omraader. Foruden 

digteriske Smaaarbejder har han især givet Bidrag til den 

praktisk-teologiske, den historiske og den folkeoplysende Litteratur. 

1834 kom saaledes det prisbelønnede »Forsøg til en Udvikling af 

Bibellæsningens Væsen«, et grundigt og klart affattet Skrift, hvori 

R. belyste Bibellæsningens forskellige Sider og Betydning som Middel 

til at modarbejde baade Overtro og Vantro. Et meget benyttet 

Hjælpemiddel for Datidens Præster var endvidere hans »Dansk 

homiletisk Magazin« (1845) me d Hundreder af Prædikendispositioner 

væsentlig af moralsk Indhold. R.s Interesse for Folkeoplysning 

satte bl. a. Frugt i den vellykkede Omarbejdelse af »Almuevennen, 

en Læsebog til Nytte og Fornøielse for Menigmand« (1841) 

og i populære historiske Arbejder, saaledes »Skildringer af den 

danske Historie« (1844), »Episoder af det danske Folkeliv« (1851) 

med meget værdifuldt kulturhistorisk Stof, »Reformationens Indførelse 

i Danmark« (1836), prisbelønnet af Selskabet for Trykkefrihedens 

rette Brug, som havde en trofast Støtte i R., og især hans 

»Skildringer af den nyeste Tids Historie« (I—VI, 1847—55; ogsaa 

paa Svensk). Det sidstnævnte Arbejde hviler vel hverken paa 

førstehaands Studier eller viser et meget omfattende historisk Blik, 

men var ved sin overskuelige Stofbehandling, sin letløbende, behagelige 

Fremstillingsform og liberale Opfattelse velegnet til at give 

den dannede Almenhed et Overblik over Samtidens Historie. 

Større Værdi for Eftertiden har de af R.s Arbejder, hvortil han 

har kunnet anstille selvstændige Kildestudier: foruden Bidrag til 

»Kirkehist. Saml.«, »Hist. Tidsskrift« o. 1. især »Exorcismens Historie 

i Danmark« (1835), »Souverainitetens Indførelse i Danmark« (1840) 

og »Trykkefrihedens Historie i Danmark« (1841). Lader disse 

Skrifter end noget tilbage at ønske i Grundighed og Kildekendskab, 

vidner de dog ikke blot om R.s Talent for at skrive klart og 

tiltrækkende, men ogsaa — som det er blevet fremhævet i nyeste 

Tid — om virkelige Evner som historisk Forsker. — Efterladte 

Papirer i Landsarkivet i Odense. — R. 1851. 

Af efterladte Breve til J. P. Mynster, 1862, S. 186 f. Udvalg af Breve fra 

Mænd og Qyinder til P. Hjort, I, 1867, S. 419. Kirkehist. Saml., 4. Rk., IV,

Rohmann, J. L. 621 

1895—97, S. 748. C. O. Bøggild Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936, 

S. 3641*., 367. M. og P. Gøtzsche: Stamtavle over Familien Gøtzsche, 1925, S. 68. 


Rohmell, Oscar Julius, 1845— I 9 I2 > Sindssygelæge. F. 21. Dec. 

1845 i Kbh. (Helligg.), d. 1. Juni 1912 paa St. Hans Hospital, 

begr. sst. Forældre: Fabrikant, Oberstløjtnant Peter Frederik R. 

(1799—1870) og Inger Dorothea Elisabeth Gotz (1824—47)- Gift 30. 

Dec. 1879 paa St. Hans Hospital med Ebbine Johanne Bronniche, 

f. 26. Juli 1841 paa Værslevgaard ved Kalundborg, d. 4. Jan. 1913 

i Roskilde, D. af Proprietær, senere Forpagter Ole B. (1809—73) 

og Elisabeth Margrethe Hartmann (1811—83). 

R. blev Student 1864 fra Borgerdydskolen i Kbh. og tog medicinsk 

Embedseksamen 1871. Han var derpaa en kort Tid Distriktslæge 

i Glostrup og samtidig Læge ved Vridsløse Straffeanstalt. 

Efter et halvt Aars Kandidattjeneste paa Kommunehospitalet i 

Kbh. blev han 1873 2 - Reservelæge ved St. Hans Hospital, og her 

virkede han uafbrudt i 40 Aar til sin Død, idet han 1876 avancerede 

til 1. Reservelæge, 1892 til Overlæge og 1910, ved det efterhaanden 

meget store Hospitals administrative Omordning, til Direktør for 

det samlede Hospital, hvorved han bibeholdt Stillingen som Overlæge 

ved det saakaldte Kurhus, mens det øvrige Hospitals lægelige 

Ledelse overdroges de tidligere Afdelingslæger, der samtidig fik 

Titel af Overlæger. Som Leder af St. Hans Hospital var R. konservativt 

indstillet og holdt sig ofte tilbage over for de Reformer i 

Sindssygeplejen, Tiden krævede. Saaledes var det næppe paa hans 

Initiativ, at der 1894 indførtes kvindeligt Plejepersonale paa Mandsafdelingen 

i Overensstemmelse med hvad Knud Pontoppidan nylig 

havde forsøgt med saa stort Held paa 6. Afdeling. Derimod havde 

R. sin Andel i flere tiltrængte Udvidelser af Hospitalskomplekset, 

saaledes Opførelsen af særskilte Boliger for Plejepersonalet og Indføjningen 

af nye Vagtafdelinger i Tilslutning til Kurhuset. Moderniseringen 

af dette sidste var i det hele taget hans Værk. — R.s 

videnskabelige Interesse har paa Grund af hans store Selvkritik 

og Beskedenhed kun afsat ganske enkelte litterære Spor; det vigtigste 

er det omhyggelige Arbejde »Le role de la syphilis dans la 

paralysie générale des aliénés«, forelagt paa den internationale 

medicinske Kongres i Kbh. 1884 (offentliggjort i Kongresberetningen 

(ved C. Lange) 1886), hvis Konklusion er, at Syfilis saa 

ofte forekommer i Paralytikeres Antecedentia sammenlignet med 

andre Sindssyges, at den maa have afgørende ætiologisk Betydning 

for Paralysen. Karakteristisk for Datidens Forskningsstandpunkt

622 Rohmell, Oscar. 

og for hans egen forsigtige videnskabelige Indstilling tør R. dog 

— trods Chr. Jespersens banebrydende Arbejde fra St. Hans Hospital 

1874 — ikke anse Syfilis for en conditio sine qva non for Paresens 

Fremkomst, men kun som Hovedaarsagen. — R. var en administrativ 

Dygtighed og en pligtopfyldende Embedsmand, der havde Føling 

med alt, hvad der foregik paa det store Hospital, og han viste, støttet 

af sin enestaaende Hukommelse for Mennesker, en af stærk Varrne 

præget Indsigt med hver enkelt Patient. — Tit. Professor 1894. Dr. 

med. h. c. i Lund 1900. — R. 1900. — Maleri af G. Achen (Fr.borg). 

— Mindesmærke med Bronzemedaillon paa St. Hans Hospitals Kgd. 

St. Hans Hospital 1816—1916, 1916, S. 19 f. Hj. Helweg: Sindssygevæsenets 

Udvikling i Danmark, 1915, S. 184. Ugeskrift for Læger, LXXIV, 1912, 

S. 876 f. Hospitalstidende, LV, s. A., S. 667 f. Berl. Tid. 1. Juni s. A. 

Ib Ostenfeld. 

Rohweder, Jørgen, kaldet Steinberg, 1605—44, Officer. F. 26. 

Aug. 1605 paa Gaarden Steinberg i Holsten, d. 27. Dec. 1644 foran 

Riberhus, begr. i Krempe. Forældre: Hans R. til Steinberg (d. senest 

1630) og Margrethe Harms. Ugift. 

Efter at have tjent Husfogden i Segeberg deltog J. R. fra 1625 

som Musketer i Christian IV.s Hær i Tyskland, var derefter til 

1641 i nederlandsk, svensk og fransk Tjeneste, til sidst ogsaa i 

dansk og avancerede til Kaptajn. Ved Svenskernes Indbrud i 

Holsten Dec. 1643 udnævntes han til Chef for et Dragon- og 

Musketerkompagni og Kommandant i den lille Fæstning Krempe, 

hvorfra han de følgende Maaneder, medens Svenskernes Hovedstyrke 

var i Jylland, foretog en Række lynsnare, overraskende og 

resultatrige Tog mod svenske Besætninger i Egnen Øst og Nord 

for Krempe, der hos Ven og Fjende skaffede ham Ry som en 

fremragende dygtig og dristig Partifører. I April 1644 udnævntes 

han til Oberstløjtnant og Kommandør for Regimentet og blev optaget 

i Adelstanden. Efter at Svenskernes Hovedstyrke var afmarcheret 

mod Syd, deltog J. R. med fem Kompagnier af Regimentet 

i Prins Frederik (III.)s Angreb paa Riberhus, hvor han i 

Løbegravene blev dødelig truffet af en Kugle i Hovedet. 

J. Hudeman: Leichpredigt iiber G. v. Steinbergen, 1645. Personalhist. 

Tidsskr., 2. Rk., VI, 1891, S. 75—80; 3. Rk., III, 1894, S. 287—301; V, 1896, 

S. 245 ff.; VI, 1897, S. . 13 ff. H w Harbou (Rockstroh*h 

Rollo (Rolv?), d. ca. 932, Vikingehøvding, Hertug af Normandiet. 

D. ca. 932. Gift 1 ° med Popa, vistnok D. af Hertug Berenger 

af Bayeau. 2° med Gisela, D. af Kong Karl den Enfoldige af

Rollo. 623 

Frankrig (879—929, gift 2° senest 919 med Ogive, gift 2° med 

Grev Herbert af Troyes) og Frederune (d. 916 el. 17). 

I Modsætning til den upaalidelige og senere norrøne Overlevering, 

som gør R. (Ganger-Rolf) til en Søn af den norske Ragnvald 

Jarl paa Møre, fortæller Traditionen inden for selve den normanniske 

Hertugslægt (og paa hans egen Sønnesøns Tid Historieskriveren 

Dudo), at R. var en dansk Høvdingesøn, som blev fordrevet 

af Landets Konge, medens hans Broder Gurim (Gorm) 

fældedes. Med seks Skibe tyede han til »Scanza insula« (Norge?), 

hvorfra han over England kom til Walcheren og videre til Seine. 

At dette Togt skulde have fundet Sted inden Kong Æthelstan af 

Østangels Død 890, er ikke utænkeligt, men maaske næppe sandsynligt, 

og Traditionens Beretninger om R.s Kampe i Frisland og 

Flandern hviler ligeledes paa usikker Grund. Vi ved kun med 

Bestemthed, at han gu led alvorlige Nederlag ved Chartres og i 

Landskabet Nivernais, altsaa paa fransk Omraade. Ved et Fredsmøde 

i St. Clair-sur-Epte s. A. overdrog Karl den Enfoldige ham 

Normandiet, hvorfor man maa gaa ud fra, at han allerede da havde 

sat sig fast der. Han fik Kystlandet som Len med Forpligtelse til 

at værge det mod Vikingeangreb, men næppe med almindelige 

Vassalpligter hvilende paa sig. 912 tog han og de fleste af hans 

Folk Daaben. Der begyndte nu i Normandiet et omfattende Bosættelses- 

og Opbygningsarbejde, og Retsvedtægter af delvis nordisk 

Karakter udformedes. Paa et tidligere Tidspunkt havde R. 

»efter dansk Sæd« ægtet en hærtagen Høvdingdatter fra Bayeux, 

Popa, men Ægteskabet blev næppe regnet for retsgyldigt, og efter 

Forliget med Karl forskød han hende og ægtede i Stedet Kongedatteren 

Gisela. Hun døde imidlertid snart efter uden at have 

skænket ham Børn, og R. genoptog derpaa Samlivet med Popa, 

lod sig kirkeligt vie til hende og fik med hende Sønnen Vilhelm, 

som i Faderens sidste Svaghedsaar var hans Medstyrer af Hertugdømmet. 

I den senere normanniske Ridderdigtning (Robert Wace's 

Roman de Rou) besang man R.s Liv. 

Johs. Steenstrup: Normannerne, I—II, 1876—78. Samme: Normandiets 

Hist., 1925. Gustav Storm: Nordmænd eller Danske i Normandie?, 1876. 

Samme: Kritiske Bidrag til Vikingetidens Hist., I, 1878. A. Fabricius: Danske 

Minder i Normandiet, 1897. Jules Lair: Le siége de Chartres par les Normands, 

1902. Walther Vogel: Die Normannen und das Frånkische Reich, 1906, 

S. 385—402. Otto Scheel: Die Wikinger, 1938, S. 179—93. Nord. tidskr., VII, 

1884, S. 183—214, 535—54, 652—65; 1911, S. 329—42, 489—502. (Norsk) 

Hist. Tidsskr.,2. Rk., V, 1886, S. 51—80, 236—51; 5. Rk., I, 1912, S. 160—247. 

Dsk. Studier, 1911, S. 59—98. Ark. f. nord. filologi, XLVII, 1931, S. 309— 

46; XLVIII, 1932, S. 31-60. vah h Cmr_

624 

Rolsted, E. V. 

Rolsted, Emil Vilhelm, 1848—1928, Skolemand. F. 6. Maj 1848 

paa Ryegaard Skovridergaard ved Roskilde, d. 21. Marts 1928 i 

Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Skovrider Henrik Wilhelm R. 

(1802—80) og Kirsten Sørensen (1806—89). Gift 10. Nov. 1877 

paa Frbg. med Adamine Elisabeth Clara Pedersen, f. 30. Juli 1857 

i Kbh. (Frue), d. 4. April 1930 i Ordrup, D. af Hørkræmmer, 

Kulgrosserer Hans P. (1813—94) og Caroline Nissen 

(1814-83). 

R. dimitteredes 1867 fra Jonstrup og blev s. A. Andenlærer i 

Rye, hans Fødesogn. Nogle Aar efter gennemgik han det treaarige 

Monrad'ske Kursus og bestod dets afsluttende Eksamen 1875, 

hvorefter han blev inspektionshavende Lærer ved Opfostringshuset. 

1883 blev han Forstander for Kbh.s Skolevæsens Internat for vanskelige 

Børn, og endelig ansattes han 1887 som Forstander for 

Aandssvageanstalten Gamle Bakkehus, hvor han gennem 28 Aar 

fik sin Manddomsgerning. Han tog sin Afsked 1915. Som Forstander 

tog R. virksomt Del i den 1886 indledede Omordning af 

Anstaltens Organisation og metodiske Behandling af dens Alumner. 

Ved Oprettelse af Aandssvageanstalten paa Ebberødgaard 1892 

blev Gamle Bakkehus en ren Undervisningsanstalt, hvor der umiddelbart 

efter kun var 30—40 Elever tilbage. Antallet voksede dog 

snart, og talrige Indmeldelser af uudviklelige Børn nødvendiggjorde 

ny Aflastning, der fandt Sted ved Overtagelse af de tidligere 

Keller'ske Anstalter Karens Minde ved Valby og Lillemosegaard 

ved Lyngby 1902 og Oprettelse af Aandssvageanstalten i Ribe 1905. 

R. vandt sig et anset Navn som talentfuld Pædagog og dygtig 

Administrator. Skolen paa Gamle Bakkehus følger endnu 1940 

væsentlig de Retningslinier, han har afstukket, og den bragte under 

hans Ledelse Normalskolen vigtige Impulser paa Undervisningens 

Omraade. Foruden Afhandlinger i »Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet« 

har R. skrevet »Aandssvageanstalten paa Gamle Bakkehus 

1855—1905« (1905). Han var 1909—13 Formand for Frbg. Skolekommission 

og 1916—18 for Kbh.s Amtsraads Skoleudvalg. 1915 

—22 sad han i Bestyrelsen for de sjællandske Aandssvageanstalter. 

Desuden var han Medlem af Det pædagogiske Selskabs Repræsentantskab 

og Bestyrelsen for Foreningen Abnormsagens Venner. 

— R. 1892. 

H. W. Rolsted: Slægten Rolsted, 1905. Lærerne og Samfundet, I, 1913, 

S. 139; III, s. A., S. 673. Berl. Tid. 1. April 1915, 21. Marts 1928. Nationaltidende 

22. Marts s. A. Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet, XXX, s. A.,

Rolsted, H. C. V. 625 

Rolsted, Hans Christian Vilhelm, 1854—1916, Skolemand. F. 

4. Maj 1854 i Ondløse, d. 9. Nov. 1916 i Charlottenlund, begr. i 

Ordrup. Forældre: Godsforvalter Niels Frederik Christian R. 

(1825—61) og Frederikke Vilhelmine Halberg (1830—77). Gift 

14. Juli 1888 i Ordrup med Johanne Lucia Andersen, f. 26. Febr. 

1861 i Kbh. (Frue), d. 21. Juni 1931 i Jægersborg, D. af Sadelmagermester 

Johan Anton A. (1822—96) og Nicoline Lucie Hansen 

(1825—1903). 

Efter Studentereksamen 1871 fra Sorø, Lærereksamen 1874 fra 

Jonstrup og tre Aars Virksomhed som Huslærer blev R. knyttet 

til Kbh.s Skolevæsen. 1883 blev han Lærer ved Opfostringshuset, 

men vendte 1895 tilbage til Kommuneskolen som Inspektør ved 

Oehlenschlågersgades Skole. Da Ledelsen af Kbh.s Skolevæsen 

1901 omdannedes ved Nedlæggelsen af den ene Direktørpost og 

Ansættelsen af to Vicedirektører, blev R. den ene af disse med den 

kommunale Skole som særligt Embedsomraade. Som Vicedirektør 

vandrede han om fra Skole til Skole for at iagttage og vejlede og 

derigennem være Skoledirektørens Raadgiver ved Ansættelser og 

Forfremmelser. Han var i disse Aar paa mange Maader Initiativet 

og Fremdriften ved Skolevæsenet. Han var saaledes med til Oprettelsen 

af Hjælpeklasserne for smaat begavede eller sent udviklede 

Børn og Værneskolen for Sinkerne. Ligeledes var han med til at 

indrette Kursus i Skolepraksis for unge vikarierende Lærere og 

Instruktionskursus for ansatte. Han var i det hele en meget interesseret 

Skolemand, lydhør og forstaaende over for nye Strømninger 

inden for den pædagogiske Verden. 1899—1905 var han Formand 

for Det pædagogiske Selskab og var Medlem af Bestyrelserne for 

Selskabet af 7. Sept. 1898 til Støtte af faderløs Ungdom — han var 

selv syv Aar gammel blevet faderløs —, for Kbh.s Husflidsforening 

og Medlem af Hovedkomiteen for Børnehjælpsdagen. — R. 1904. 

H. W. Rolsted: Slægten Rolsted, 1905. Hans Kyrre: Det pædagogiske 

Selskab gennem hundrede Aar, 1920, S. 284 fif. Lærerne og Samfundet, 

III, 1913, S. 608. Københavns Kommuneskole 15. Nov. 1916. Politiken 11. 

Nov. s. A. Berl. Tid. 12. Nov. s. A. Folkeskolen 23. Nov. s. A. 

Chr. Buur. 

Rom, Niels Christian, 1839— I 9 I 9) Husflidsmand, Forlagsboghandler. 

F. 4. Aug. 1839 i Brøndbyøster, d. 26. April 1919 paa 

Frbg., begr. sst. Forældre: Møllebygger, senere Møller Herman 

R. (1814—85) og Christiane Mathilde Møller (1814—93). Gift 

13. Maj 1860 i Bryrup med Ane Lovise Nicolaisen, f. 26. Okt. 

1835 ' Græshave, d. 13. Juli 1928 paa Frbg., D. af Sadelmagermester 

Rasmus N. (ca. 1789—1842) og Anne Marie Kirstine 


626 Rom, N. C. 

Hein (1806—68, gift 2° 1842 med Skolelærer Jørgen Munk, 

1810—59). 

R. dimitteredes privat 1857 til Lærereksamen og blev efter et 

Par Aars Virksomhed som Hjælpelærer Lærer i Bryrup ved Silkeborg 

og 1866 i Føvling ved Horsens, hvor han forblev de følgende 

ni Aar. Han interesserede sig i disse Aar for Agerdyrkningens 

Fremme, blev Sekretær i Landboforeningen for Tyrsting-Vrads 

Herreder og holdt efter Kursus i Kemi paa Landbohøjskolen 1865 

og 66 talrige agrikulturkemiske Foredrag for Landboere. Samtidig 

skrev han i »Dansk Landbotidende« om Husflid og paaviste 

baade den Betydning, Husfliden havde som Fritidssyssel, og Ønskeligheden 

af, at Færdigheder, der var nedarvede i Hjemmene, ikke 

bukkede under for Tidens Maskinteknik. Denne Sag lagde efterhaanden 

helt Beslag paa hans Opmærksomhed, og efter at han 1871 

havde udgivet »Den danske Husflid, dens Betydning og dens Tilstand 

i Fortid og Nutid« (2. Opl. 1898), fik han Bemyndigelse til 

at holde Hjælpelærer og holdt i de følgende Aar over 150 Foredrag 

om Husfliden. 1873 gav han Stødet til Oprettelse af Dansk Husflidsselskab. 

Han blev Medlem af Selskabets Bestyrelse og var Formand 

fra 1899 ^1 sm Død. Selskabet har haft og har stadig store 

Statstilskud og har udfoldet rig Virksomhed paa mange Omraader 

af Hjemmeflid og Haandarbejde, f. Eks. til Fremme af Hedebosyning 

og Vævning i Samarbejde med Arkitekterne C. Nyrop og 

A. Rosen. Ved Selskabets 40 Aars Jubilæum skænkede det sin 

Formand en Guldmedaille, der viser R.s Billede. Den er siden 

uddelt hvert Aar under Navn af N. C. R.-Medaillen. 1873 begyndte 

R. Udgivelsen af »Husvennen«, et Ugeblad, som vandt stor Udbredelse, 

og som bragte mange Bidrag af »Skolelærerforfattere« 

som Thyregod, Knud Skytte, Em. Henningsen o. fl. Det bukkede 

under for »Ugens Nyheder« 1901. 1875 udgav R. »Haandgjerningsbog 

for Ungdommen« (18. Udg. 1935). Hver Genstand, der var 

beskrevet i denne Bog, havde han selv lavet. Han var en Mester 

i Husflid. S. A. opgav han helt sin Lærervirksomhed og flyttede 

til Kbh., hvor han oparbejdede en betydelig Forlagsvirksomhed, 

fra 1888 i Forbindelse med et Bogtrykkeri. Adskillige af de paa 

hans Forlag udkomne Skolebøger gjorde Lykke, saaledes N. C. 

Roms »Geografi for Folkeskolen«, som 1936 var trykt i 227 000 

Eksemplarer. Ligeledes virkede han for Udbredelse af bedre Skolemateriel 

og udgav populære Bøger som »Folkets Almanak«, første 

Aar 1878. Den solgtes flere Aar i 80 000 Eksemplarer, og den udkommer 

stadig. Samtidig hermed bevarede R. Forbindelse med 

Lærerne. Han var Medstifter af Danmarks Lærerforening 1874,

Rom, JV. C. 627 

var i en Aarrække Medlem af dens Bestyrelse og 1878—82 Formand. 

1877 stiftede han Hjælpekassen for nødlidende Lærerenker 

og skænkede den baade straks og senere ret betydelige Beløb. — 

Justitsraad 1898. — R. 1879. DM. 1905. — Monument paa 

Graven efter Tegning og Plan af A. Rosen rejst af Venner af Husflidssagen. 

Maleri af Luplau Janssen 1917 i Familieeje. Medaille. 

Lærerne og Samfundet, I, 1913, S. 220—23; IV, 1914, S. 345 ff. Dansk 

Landbotidende, udg. af Møller Holst og Hertel, 1866, S. 263—72, 289—300, 

331 f. Husvennen 1880, Nr. 36. Joakim Larsen: Danmarks Lærerforening og 

dens Virksomhed 1874—99, 1899, S. 4, 18 f. Folkeskolen 8. Maj 1919. Berl. 

Tid. 28. April s. A. Dansk Husflidstidende April—Maj 1919 og Dec. 1920. 

Dansk Boghandlertidende 1. Maj 1919. A. Dolleris: Danmarks Boghandlere, 

IV, .9,9, S. 3.7 f- Chr.Buur. 

Rondahl, Emmery, 1858—1914, kunstarkæologisk Tegner. F. 26. 

Dec. 1858 i Vordingborg, d. 5. Marts 1914 i Kbh., begr. sst. (Ass,). 

Forældre: Malermester Povl Christian R. (1820—1903) og Maren 

Margrete Jensen (1824—76)- Gift 23. Okt. 1885 l Vordingborg 

med Marie Christine Weber, f. 17. Jan. 1864 i Vordingborg, D. af 

Købmand, Hestehandler Hans Jørgen W. (1830—67) og Rosaline 

Koch (1834—1917). 

Efter at have været i Malerlære kom R. 1873 til Kbh., hvor han 

først gik paa Teknisk Institut og derefter 1875—81 gennemgik 

Kunstakademiets Skoler; 1881 fik han Afgangsbevis som Maler. 

I de følgende Aar udførte han enkelte Malerier, men uddannede 

sig navnlig til en dygtig og smagfuld Tegner og øvede som saadan 

fra 1883 Lærergerning ved Det tekniske Selskabs Skole (som Overlærer 

fra 1900 til sin Død) og ved Statens Tegnelærerkursus. 1910 

udgav han »Øvelsesblade i Kridttegning paa den sorte Klassetavle«. 

Fra 1883 deltog han som Tegner i Nationalmuseets Herredsundersøgelser, 

1890 var han med Henry Petersen (s. d.) paa en Rejse 

til de russiske Østersøprovinser, 1891 restaurerede han Kalkmalerierne 

i Skibby Kirke. I Særdeleshed udfoldede han dog en betydelig 

Virksomhed som Illustrator til kunstindustrielle, arkæologiske 

og historiske Arbejder, bl. a. »Tidsskrift for Kunstindustri«, »Danmarks 

Riges Historie«, Henry Petersen: »Danske adelige Sigiller« 

(1897) °S A. Thiset: »Danske kongelige Sigiller« (1917). Sammen 

med Chr. Axel Jensen (s. d.) udgav han 1912 »Stilarternes Historie«. 

— Maleri af H. Dohm og Tegning af Tom Petersen (Familieeje). 

Portrætteret paa Gruppebillede af sidstnævnte. 

[E. Paulli:] Det tekniske Selskab 18. September 1843—'^93—'9i8> 1918, 

S. 78 f. 111. Tid. n. Okt. 1908. Berl. Tid. 6. Marts 1914. 

J. B. Løffler (Victor Hermansen*). 

40*

628 Rongc, Johan Frantz- 

Ronge, Johan Frantz, 1821—1911, Glashandler, Legatstifter. 

F. 21. April 1821 i Kbh. (Kat.), d. 17. Jan. 1911 sst., begr. sst. 

(Ass.). Forældre: Glashandler Johan Josef R. (1774—1877) og 

Marie Anna Rasch (ca. 1786—1857). Ugift. 

R. tilhørte en Slægt, der i det 17. Aarhundrede var indvandret 

til Danmark fra Bøhmen. Faderen, der blev 103 Aar, var en anset 

Mand inden for den katolske Menighed, Kirke- og Skoleforstander 

ved St. Ansgars Menighed. R. gik i den katolske Skole, hvor han 

særlig knyttede sig til den blinde Sanglærer og Organist Gettel, 

for hvem han bl. a. vikarierede ved St. Ansgar Kirkes Orgel. R.s 

Katolicisme var rationalistisk og statskirkelig, den Retning, der 

efter Kejser Josef II. kaldes Josefinisme. Skønt han hver Søndag 

mødte til Højmessen, var hans Religiøsitet ikke kirkelig præget. 

Han var imod, at hans Slægtninge blev Præster eller Nonner; man 

burde gøre sig »nyttig for Verden«. Hans personlige Interesser var 

helliget Kunstindustrien og Naturen. Han holdt af at færdes i det 

frie i Kbh.s Omegn og dyrkede med Iver Musik. Skønt af østrigsk 

Herkomst var han ivrig dansk Patriot, Medlem af Borgervæbningen. 

1862 overtog han sin Faders bekendte Glashandel paa Østergade. 

Efter sin Broders og Faders Død 1877 arvede han deres Formuer, 

hvad der gjorde ham til en meget velhavende Mand; men han 

forandrede ikke af den Grund sin meget sparsommelige og nøjsomme 

Levevis. Han nøjedes hele sit Liv med at bruge den daglige 

Handels Indtægter. Sin Formue testamenterede han til almennyttige 

Formaal. Ifølge Fundatsen kommer Legatkapitalen fortrinsvis 

forskellige katolske Institutioner, Kirken og Menigheden, 

til gode, dernæst Haandværkere, studerende inden for de tekniske 

Fag og Kunstnere, alle uden Hensyn til Køn og Trosbekendelse. 

Hans ledende Princip var, at Fondets Midler skulde spredes til saa 

mange Kredse som muligt, dog kun med relativt smaa Beløb til 

hver, og de skulde komme den By til gode, hvor Formuen var tjent. 

Legatkapitalen androg 1940 1 800000 Kr. — Buste af S. J. Nervil 

efter Fotografi 1914 (R.s Legat). 

Nord. Ugeblad for katolske Kristne, LX, 1912, S. 21—27. 

Georg Nygaard. 

Rongsted, Johanne, f. Leth, 1771—1840, Skuespillerinde. Døbt 

3. Nov. 1771 i Kbh. (Frue), d. 8. Sept. 1840 sst. (Holmens), 

begr. sst. (Holmens). Forældre: Hof- og Stadsretsbud Willads 

Stephensen L. og Anna Elisabeth Pedersdatter. Gift 16. Juli 1799 

i Odense med kgl. Skuespiller Hans R., døbt 30. Juni 1773 i Kbh. 

(Garn.), d. 21. Okt. 1819 sst. (Holmens), Søn af Skomager

Kongsted, Johanne. 629 

Hans R. (ca. 1721—79) og Maren Olesdatter Selvog el. Seborg 

(ca. 1735—1807). 

Jomfru Birgitte Winthers Afgang betingede, at Det kgl. Teater 

havde Brug for en ny »Madam Biederhvas«, o: en Fremstillerinde 

af skrappe Svigermødre og andre ubehagelige Kvindenaturer. I de 

Prøveroller, hvori J. R. optraadte som Gæst i Efteraaret 1804, viste 

det sig, navnlig da hun spillede Fru Stær i »Borgmesterinden«, at 

hun var velegnet til at blive Jomfru Winthers Arvtagerske i Roller 

som Nille i »Jeppe paa Bjerget« og Jomfru Æbeltoft i »Gulddaasen«. 

Hun havde tidligere spillet et betydeligt Repertoire paa Teatrene 

i Helsingør og Odense. Madame R. fik straks kgl. Ansættelse og 

blev i de følgende 35 Aar Teatret til god Nytte, særlig i den Holberg'ske 

Komedie, ved sin groteske Lavkomik, der navnlig kom til 

Udtryk som Gedske i »Den politiske Kandestøber«. J. R. byggede 

ikke sine Fremstillinger af Koner og Kællinger paa Iagttagelser fra 

Livet, men paa en djærv, noget plat Diktion, der ikke forfejlede sin 

Virkning. Blandt endnu kendte Roller, som hun kreerede, var 

Madam Rar i »Aprilsnarrene« og Madam Skaarup i »Sparekassen«. 

Hun optraadte sidste Gang 23. Sept. 1837 som Donna Petronella 

i »Preciosa« og tog sin Afsked fra Juli 1839. Teaterhistorisk set 

dannede J. R. i sin Komik Modsætningen til sin samtidige Kollega 

Henriette Jørgensen, hvis Elev Fru Sødring blev, medens J. R.s 

Efterfølgere kan søges i Louise Phister og paa Privatscenerne i 

Julie Hansen, f. Lumbye. — J. R.s Ægtefælle Hans R. var opr. 

Kunstdrejer, men blev Elev i Rahbeks dramatiske Skole og kgl. 

Skuespiller 1810. Han fik ingen Betydning for Teatret. — Rollebillede 

af C. Bruun forestillende J. R. som Gedske. 

de Mezas Journal for Skuespillere og Skuespilyndere, 1804. Th. Overskou: 

Den danske Skueplads, IV, 1862. Robert Neiiendam: Breve fra danske 

Skuespillere og Skuespillerinder, .9,1. ^ ^ Neiiendam. 

Rongsted (Rundsted), Ole, 1767—1823, Skuespiller. Døbt 29. 

Aug. 1767 i Kbh. (Frels.), d. 1. Marts 1823 sst. (Holmens), begr. 

sst. (Ass.). Forældre: Skomager Hans R. (ca. 1721—79) og Maren 

Olesdatter Selvog el. Seborg (ca. 1735—1807). Gift 22. Febr. 

1793 i Kbh. (Frels.) med Margrethe Hindahl, f. ca. 1770, d. 25. 

Juni 1816 i Kbh. (Holmens), D. formentlig af Guldsmedesvend 

John Andersen H. og Anna Cathrine Prielsdatter. 

R., der oprindelig var Tehandler, kom uden den sædvanlige 

akademiske Dannelse 1796 til Det kgl. Teater som Syngeskolar. 

S. A. debuterede han som Oberst v. Altdorf i »Kun sex Retter«, 

og da han havde vist sin Anvendelighed i Dr. Bartholos Rolle i

630 Rongsted, Ole. 

Skuespillet »Barberen i Sevilla«, fik han kgl. Ansættelse. Han blev 

sit Liv til Ende Teatret en overordentlig nyttig Mand i mange 

Roller, hvor Opgaven var at fremstille borgerlig Agtværdighed, 

ogsaa i komisk Belysning; han var født til Jeronimus, skrev A. Bournonville; 

de Holberg'ske Borgermænd, f. Eks. i »Pernilles korte 

Frøkenstand« eller Leonard i »Maskeraden« syntes kongeniale med 

R.s svære Skikkelse, hans rolige Ansigtsudtryk og dybe Stemme, 

og da hans Væsen var godmodigt og Lunet tørt, maatte Corfitz 

i »Barselstuen« blive en af hans bedste Præstationer, der ikke alene 

fremkaldte Latter, men ogsaa Medlidenhed. Bournonville beundrede 

R.s »salvelsesfulde Hovmod«, da han som Herman v. Bremen 

modtog Borgmesterværdigheden i »Den politiske Kandestøber«, og 

hans Udtryk for Fortvivlelse, naar Forretningerne overvældede ham. 

Hørte R. ikke til de store Kunstnere, var han dog en af de uundværlige, 

solid, sanddru og naturlig inden for sit begrænsede Omraade 

og agtet uden for Scenen for sit retskafne Sind. Han optraadte 

sidste Gang 22. Febr. 1823 som Romuald i »Korsridderne« og døde 

faa Dage senere. Rahbek saa i ham »en af de faa, der havde bevaret 

den ægte Holberg'ske Kunstskoles sande Tradition, ikke bestaaende 

i enkelte Løjer eller Pudsenmagerkneb, men i den naturlige og 

sanddru Fremstilling«. — Tegning af Carl Winsløw i Teatermuseet. 

— Sønnen Ole Selvog R. d. Y. (1798—1831) blev kgl. Skuespiller 

1821, men fik ingen Betydning for Teatret. Et Billede af ham som 

Jens i »Jacob v. Thyboe« er flere Steder gengivet som forestillende 

Faderen. 

K. L. Rahbek i Aftenblad 14. Marts 1823. Th. Overskou: Den danske Skueplads, 

III—IV, 1860—1862. Aug. Bournonville's Efterladte Skrifter, 1891, S. 103 f. 

Jubeludgaven af Holbergs Komedier, III, 1888. Robert Neiiendam: Breve fra 

danske Skuespillere og Skuespillerinder, .911. Robgrt Neiiendam.

Rettelser og Tilføjelser. 

I. Bind: 

S. 184: L. 14 f. o.: efter: 1729 tilføjes: , gift i° med Justine Sophie Moltke, 

d. 1708, 2° med Sophie Charlotte Moltke, 3° 1716 med 

Sophie Hedvig v. Holstein, 1697—1720. 

- 419: - 14 f. o.: ca. 1760, læs: 1760 i Tranderup, Ærø. 

II. Bind: 

S. 156: L. 7 f. o.: tilføjes: Soraner-Bladet, IX, 1924—25, S. 9 ff. 

- 272: - 14 f. n.: Posthum Buste af H. V. Bissen sst., læs: Posthum Buste 

af Vilh. Bissen 1886 sst. 

- 489: - 3 f. n.: tilføjes: Soraner-Bladet, IX, 1924—25, S. 50 ff. 

- 494 : " 17 f - °- : 1840—54, læs: 1847—54. 

- 536: - 13 f. o.: Wotersen, udgaar. 

" 53^ : " '4 f- °- : efter: P. Als læses: (Wotersen, Fr.borg o.s.v.). 

- 608: Kolumnetitlen læses: Bild, Niels Olufsen. 

HI. Bind: 

S. 42: L. 6 f. n.: (d. 1717), læs: (ca. 1663—1717). 

70: - 18 f. n.: Christian, læs: (Christian). 

- 328: - 5 f. n.: Holsteinborg, læs: Ørslev K., Vester Flakkebjerg Herred. 

- 403: - 2 f. n.: Rudolf, læs: Rudolph. 

- 629: - 8 f. n.: Juliane, læs: Johanne. 

IV. Bind: 

S. 60: L. 3 f. o.: Axel, læs: Thomas. 

- 131: - 6 f. o.: efter: 1853 tilføjes: (Glyptoteket). 

- 302: - 4 f. o.: efter: Bissen tilføjes: Buste af samme paa Gravstenen. 

- 435: - 12 f. o.: efter: s. A. tilføjes: Buste af H. V. Bissen (Thorvaldsens 

Museum). 

- 527: - 1 f. n.: tilføjes: Soraner-Bladet, VIII, 1923—24, S. 51 ff. 

V. Bind: 

S. 182: L. 11 f. o.: tilføjes: — Mindesten paa Bygdø, sat af Carl af Hessen 

1810, fornyet af Christian Frederik 1814.

S. 228: L. 1 f. o.: 1808, læs: 1807. 

- 228: - 2-3 f. o.: Johanne Henriette Heinrich (ca. 1770—1802), læs: Johanna 

Maria Heinrich (1771 —1808; Ægteskabet opløst 

1803, hun gift 2° 1806 med Garnisonskirurg i Christianssted 

Johannes Lorenzen, 1774—1807, 3° 1808 med cand. 

- 266 

- 267 

- 3'7 

- 554 

- 114: 

- 280: 

- 3H: 

- 479: 

- 543= 

- 14 f. n.: 

- 9 f- n- 

- 14 f. n.: 

- 5 f - n - 

- 5 8 9 : - '4 f - n - : 1753. læs: !7 6 3- 

• 9 f- 0. 

• 13 f- 0. 

7 f. n. 

• 13 f- a. 

- 8 f. 0. 

philos. & philol. Niels Simonsen). 

Bissens Buste er Kopi af Wiedewelts. 

Bissens Buste er Kopi af A. Jacobsons. 

V., læs: W. 

efter: Charlottenborg, tilføjes: Malerier af J. F. Vermehren 

1853 og Const. Hansen 1862 (Privateje). 

VI. Bind: 

S. 114: L. 4-6 f. o.: skal læses: Kammerraad 1817. —' Miniature af Chr. 

Horneman 181 o (Familieeje). Malerier af J. Roed, med 

Papirpakke 1843 (Kunstmuseet) og 1844 (Fr.borg; 

Privateje), med »Fædrelandet« 1844 (Rigsdagen). 

af H. V. Bissen samt udgaar. 

N., læs: Nielsen. 

Marie, læs: Marie Christine Krarup, 

tilføjes: Soraner-Bladet, XIII, 1928, S. 9—13, 20—23. 

22. Maj, læs: 23. Marts. 

VII. Bind: 

S. 284: L. 14 f. n.: Adolf I., læs: Adolf. 

Vin. Bind: 

S. 323: L. 19 f. n.: Admiralitetsraad, læs: Admiralitetskommissær. 

IX. Bind: 

S. 254: L. 9 f. o.: Christine, læs: Christiane. 

X. Bind: 

S. 25: L. 20 f. n.: efter: Portrætter. — tilføjes: Tit. Professor 1858. — 

32: - 8 f. o.: efter: (1861 —1932) tilføjes: Ovenn. Valgmenighedspræst 

A. H. S. H. havde Sønnerne Overlæge Johannes Spur H. 

(f. 1881) og Lektor i Dansk i London Jakob Heinrich H. 

(f. 1885). 

- 658: - 4 f. o.: Christian, læs: (Christian). 

XI. Bind: 

S. 316: L. 9-8 f. n.: Monument med Portrætmedaillon paa Gravstenen, læs: 

Monument paa Graven med Portrætmedaillon af R. C. 

Rasmussen.

XII. Bind: 

S. 94: L. 19-20 f. o.: Gehejmeraad Christian, læs: Gehejmekonferensraad (Christian). 

- 100: - 3-4 f. o.: Gehejmeraad Christian, læs: Gehejmekonferensraad (Christian). 

- 351: - 11 f. n.: efter: 1929. tilføjes: — Buste af H. V. Bissen (Kunstmuseet, 

Middelfart Museum, Familieeje). 

- 507: - 3 f - n - : >7 8 5> læs: !784. 

- 606: - 4 f. o.: efter: Ane Jensine Riis tilføjes: til Blidstrup. 

- 606: - 6 f. o.: og, læs: , senere ogsaa. 

XIII. Bind: 

S. 11: L. 15 f. n.: efter: 1904—09 tilføjes: og 1913—21. 

- 85: - 15 f. o.: 1736, læs: 1738. 

- 112: - 22 f. n.: efter: 55—76. tilføjes: F. Wartenweiler: Ein Sokrates in 

dånischen Kleidern, ig2g. 

- 20g: - 18 f. o.: efter: Maleri tilføjes: i Familieeje. 

- 407: - 6 f. o.: i Ørslund, læs: paa Ørnslund. 

- 420: - 15 f. o.: efter: Andersen tilføjes: (ved Daaben Kryger, Hans 

Andreasen). 

- 421: - 10 f. o.: foruden Agent Jensen fra Flensborg, læs: foruden en 

Flensborger, uvist, om Agent Jensen eller Kancelliraad 

Schmidt. 

- 533: - 18 f. o.: efter: 1871 tilføjes: ; Navneforandring 21. Febr. 1930 fra 

Sparvath, Christian Viggo Ludvig Frits. 

" 539 : • 4 f. n.: Rasmussen, læs: Rasmus. 

- 617: - 6 f. o.: Heckscher, læs: Nielsen. 

- 617: - 8 f. o.: Nielsen, læs: N. 

XIV. Bind: 

S. 454: L. 10 f. n.: efter: Træsnit, tilføjes: Medaille, formentlig af Étienne 

de Hollande, i Møntkabinettet i Wien. 

- 545: - 14 f. o.: efter: 1819 tilføjes: i Odense. 

- 545 : - 5 f- n - : efter: Arbejdsløn«, tilføjes: — Etatsraad 1805. — Maleri 

af J. Juel. 

- 545: - 2 f. n.: efter: 1917. tilføjes: Jugenderinnerungen von Anna Helene 

Holst geb. Tønder-Lund, [1905]. 

XV. Bind: 

S. 159: L. 4 f. n.: tilføjes: Madsen, Jacob, 1538—1606, se Veile. 

- 297: - 4 f. o.: efter: Baron tilføjes: Carl. 

- 353: nederst: Dec. 1933, læs: Dec. 1938. 

- 392: L. 15 f. n.: Cathrine, læs: Catharina. 

- 392: - 15 f. n.: Passon, læs: v. Passow.

- IOI: - 14 f. 

- 128: - 11 f. 

- 217: • - 2 f. 

- 248: 

- 256: 

- 332: 

• 4f- 0.: 

• .3f- 

- 21 f. 

0.: 

0.: 

0.: 

0.: 

n.: 

XVI. Bind: 

S. 13: L. 15 f. n.: Daniel Gotthilf, læs: (Carl) Daniel Gotthilf. 

29: - 13 f. n.: Vilhelm, læs: Wilhelm. 

- '74 : - '9 f - n - : 5 6 > la* 1 5°- 

- 492: - 20 f. n.: Fritz, læs: Friederich (Fritz) Peter Heinrich. 

- 503: - 12 f. o.: efter: Carl tilføjes: Christian. 

" 599 : • I0 f- °- : 26, læs: 22. 

- 599: - 10 f. o.: sst., læs: i Kristiania. 

- 612: - 3 f. n.: eller omtale ham nogetsteds i sine Værker, læs: ; han omtaler 

ham med Anerkendelse i sin »Grundlage einer 

Ehren-Pforte« (1740), S. 63. 

XVII. Bind: 

S. 20: L. 12 f. n.: efter: 1897. tilføjes: Aarbog for Hist. Samfund for Sorø 

- 592: - 6 f. n.: 44, læs: 34. 

Amt, 1933, S. 27—31. 

efter: 84. tilføjes: Østjydsk Hjemstavn, II, 1937, S. 124 f. 

efter: 31 f. tilføjes: Dansk Udsyn, 1939, S. 458—72. 

efter: Kittendorff. tilføjes: Marmorrelief af C. Christensen 

1843 paa Metropolitanskolen. 

efter: 39 f. tilføjes: Aug. F. Schmidt: Brabrand og Aarslev 

Sognes Historie, III, 1939, S. 75—78. 

(Frue), læs: (Sundby). 

efter: s. A. tilføjes: Aug. F. Schmidt: Skanderup Sogn, 

1926—28, S. 145—49. 277. 

XVm. Bind: 

S. 6: L. 1 f. o.: Kannikestræde, læs: Købmagergade. 

57: - 16 f. n.: sidste, læs: næstsidste. 

- 178: - 6 f. o.: efter: Ydelser, tilføjes: — DM. 1859. 

- 193: - 11 f. n.: tilføjes: C. Corneliussen: Om en fynsk Bonde, 1936. 

- 222: - 3 f. o.: efter: Omdømme, tilføjes: — R. 1939. 

- 238: - 9 f. o.: Reinholdt, læs: Reinhold. 

- 239: - 9 f. o.: Valrondt, læs: Walrondt. 

- 256: - 13 f. o.: før, læs: efter. 

- 296: - 9 f. n.: efter: Bindesbøll tilføjes: , med Relief af H. V. Bissen. 

- 311: - 14 f. o.: Adolf I., læs: Adolf. 

" 355 : " 4 f• n - : efter: 189 ff. tilføjes: Jeppe Aakjær: Før det dages, 1929, 

S. 126—32. 

- 390: - 1 f. n.: Scheel P., læs: Scheel-P. 

- 416: - 11 f. o.: efter: Museum), tilføjes: Buste af H. V. Bissen i Marmor 

paa Nivaagaard, i Gips i Kunstmuseet og paa Glyptoteket. 

- 476: - 15 f. o.: efter: 1932. tilføjes: Dsk. Udsyn, XV, 1935, S. 380—92. 

- 477: - 1 f. o.: han gik, læs: han 1888 gik. 

- 478: - 18 f. n.: efter: Blik. — tilføjes: Tit. Professor 1892. — 

- 480: - 13 f. o.: Vilhelm, læs: Wilhelm. 

- 495: - 1 f. n.: Stik, læs: Træsnit.

S. 496: L. 10 f. o.: Thisted, læs: Kongens Thisted. 

- 496: - 1 f. n.: efter: s. d.). tilføjes: Olaf P. var Fader til Skuespillerinden 

Karen P. (f. 1881) og til Rose Michaela P. (f. 1877), gift 

med Professor Vilh. Andersen (s. d.). 

- 502: - 2 f. n.: Nathalie, læs: Nathalia. 

" 534 : 7 f- n>: efter: Adamsen tilføjes: , 1844—1923. 

- 542: - 10 f. n.: efter: 1932. tilføjes: — P.s Villa i Fredensborg er, som 

ovenfor nævnt, bevaret til hans Ihukommelse, ejes af 

Institutionen Olaf Poulsens Minde og rummer fire Mindestuer, 

hvori — foruden personlige Erindringer — findes 

et betydeligt Antal Malerier (Kostumebilleder) af P. i 

hans vigtigste Roller ligesom en stor Autografsamling. 

- 561: - 12 f. o.: efter: —91. tilføjes: W. Rein: Die dånische Volkshochschule, 

1919. F. Wartenweiler-Haffter: Von der dånischen 

Volkshochschule, 1921. 

- 569: - 7 f. n.: ca. 1728, læs: 1729. 

- 570: - 14 f. n.: nordiske, læs: norske. 

- 57 6: - 7 f - °- : 2., læs: 3. 

- 576: - 8 f. o.: sst., læs: i Gliicksborg. 

- 576: - 9 f. o.: efter: P. tilføjes: (d. senest 1825). 

- 576: - 10 f. o.: efter: Petersen tilføjes: (ca. 1771—1847). 

- 582: - 9 f. o.: Carl Christian, læs: Christian Carl. 

- 607: - 19 f. n.: 1791, læs: 1790. 

- 607: - 18 f. n.: 1790, læs: 1786. 

- 622: - 17 f. o.: efter: Bissen tilføjes: 1857 (Kunstmuseet). 

• 625: - 5 f. o.: efter: (sst.) tilføjes: ; Kopi af Rud. Tegner paa Graven. 

XIX. Bind: 

S. 135: L. 18 f. o.: efter: 1598 tilføjes: paa Breitenburg. 

- 178: - 15 f. o.: d. 1745, læs: ca. 1705—45. 

- 178: - 15 f. o.: F. paa Fyn, læs: f. ca. 1705 paa Fyn. 

- 304: - 1 f. n.: Medaille af A. Bundgaard, læs: Sølvmedaille paa Festbowle 

i Odd Fellow Logen paa Amager, udført af 

Dragsted efter Portrætmedaillon af A. Bundgaard. 

- 370: - 21 f. o.: tilføjes (som Litteratur): Breve til M. R. i: Breve fra 

Magdalene Thoresen (J. Clausen og P. F. Rist: Me- 

~N. moirer og Breve, XXX), 1919.

Andr. 

Ass. 

Bl. R. 

b. v. 

Chr. 

Cit. 

Class. 

F. M. G. (Kr 

F. M. S. 

Frbg. 

Fr.borg 

Fred. ty. 

Frels. 

Fr. Ref. 

Fødsst. 

Garn. 

Helligg. 

Hellig K. 

Hv. R. 

Jac. 

Johs. 

K. 

Kat. 

Kbg. 

Kbh. 

Kgd. 

Kop. 

Matth. 

Mos. 

n. A. 

Naz. 

n. D. 

Nic. 

n. M. 

s. A. 

s. d. 

s. D. 

Slotsk. 

s. M. 

sst. 

Trin. 

Tysk Ref. 

FORKORTELSER 

= Andreas Kirke. 

= Assistens Kirkegaard. 

= Blaa Ridder (Ridder af Elefanten). 

= borgerlig viet. 

= Christians Kirke. 

= Citadelskirken. 

= Classenske Boligers Kirke. 

) = Fortjenstmedaillen i Guld (med Krone). 

= Fortjenstmedaillen i Sølv. 

= Frederiksberg. 

= Frederiksborg. 

= Frederiks tyske Kirke. 

= Frelsers Kirke. 

= Fransk reformert Kirke. 

= Fødselsstiftelsen. 

= Garnisons Kirke eller Kirkegaard. 

= HelliggeJ3t (Helligaands) Kirke. 

= Hellig Kors Kirke. 

= Hvid Ridder (indtil 1808 Betegnelse for Storkors 

af Dannebrog). 

= Jacobs Kirke. 

= Johannes Kirke. 

= Kirke. 

= Katolsk. 

= Kiikebog. 

= København. 

= Kirkegaard. 

= Kopulationsregisteret. 

= Matthæus Kirke. 

= Mosaisk Trossamfund. 

= næste Aar. 

= Nazarets Kirke. 

= næste Dag. 

= Nicolai Kirke. 

= næste Maaned. 

= samme Aar. 

= se denne. , 

= samme Dag. 

= Christiansborg Slotskirke. 

= samme Maaned. 

= sammesteds. 

= Trinitatis Kirke. 

= Tysk reformert Kirke.

Quaade, George. - Rosekamp

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Quaade, George. - Rosekamp

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?