Efterretninger om Fredensborg Slot i Frederik IV's, Kristian VI's og ...

booksnow2.scholarsportal.info

Efterretninger om Fredensborg Slot i Frederik IV's, Kristian VI's og ...

iin

|0

» BRIEF

NX

(.0041467

i*^


^5^^


gL-C^J^J^^^^^

<

r^ ^^v-^éiy^c^z.^..^^^


Digitized by the Internet Archive

in 2010 With funding from

University of Toronto

http://www.archive.org/details/efterretningeromOOmeie


Fredensbopg Have og Park

mrl eilri- OiiiiiiumtUiii lYil Jitrdlli

(EfUr m, haaaMegiut l'lan fm {179.

lllhmr SleUøarintr TyyeJføOif

^ilS^^

m\


Eft erretninger

Fredensborg Slot

i freJcri!, IV's. Krisliaii Vl's o« PruJtril V's ll,ig«

de Kunstnere,

som i de nævnte Kontjers Tid vare virksomme der.

Et Bidrag til den danske Kunsthistorie

af

Dl. F. J. Meier, ru

(For største Delen efter utrykte Kilder.)

mt

Udgivet med Understøttelse af den Raben-Levetzaii'ske Fond.

Kjøbenhavn. .

Hos O. A. Reitzel.

(880.


MX

Jlcd |){qii oper J^reilciistorg Sfoisfiooe og farl for 1(J0 åac siden.

TryUt hos Nielsen & Lydiche.


Forord.

l/en danske Kunsts — eller, om man vil, — de

danske Kunstneres Historie i det attende Aarhundredes

første Halvdel kj ender man kun lidt til, og der er kun

skrevet saare lidet om den Tids Mesteres Liv og Værker.

Mange af disse sidste ere vel forsvundne, men ikke faa

have Tiden og Elementerne dog levnet os; de ere uden

synderlig Kunstværd, og Mestrenes Navne ere. for mange

af disse Arbejders Vedkommende, sunkne i Forglemmelse.

Man har saaledes forlængst glemt, hvem der har byg-

get Fredensborg, hvem der har udført Kong Kristian V.s,

Dronning Charlotte Amalies, Dronning Anna Sofies pragt-

fulde Sarkofager i Roskilde Domkirke, hvem det var, der

udsmykkede Hørsholm, Frydenlund, Sofienberg og andre

af de Slotte, som den Gang voxede frem af Jorden, hvem

vi skylde det smukke og karakteristiske Alter i Trinitatis

Kirke i Kjøbenhavn o. a. m. Det er kun halvandet hun-

drede Aar, siden disse og andre Arbejder udførtes, og

dog ere Mestrenes Navne forlængst henvejrede.

Et Bidrag til hine Dages Kunsthistorie turde maaske

derfor have Krav paa nogen Interesse.


IV

I et tidligere Arbejde har jeg givet en Del Efterret-

ninger om dansk Kunst og danske Kunstnere i den sidste

Halvdel af det attende Aarliundrede, saa og en

Skildring af Kunstakademiets ældre Historie, alt grupperet

om en af den Tids betydeligste Mestere; i denne Bog har

jeg søgt at meddele noget om Kunstnerne her hjemme i

den første Halvdel af samme Aarhundrede, med

Fredensborg Slots ældste Historie, hvorom endnu

ingen har skrevet, som Foreningspunkt.

Det er altsaa det tidligste og mørkeste Afsnit af dette

Slots Historie, jeg behandler. Man vil af min Fremstilling

faa at se, hvorlunde dette Slot fremstaar af Jorden paa

den enevældige Monarks Bud. rigtig nok i en Skikkelse,

som er en Del forskjellig fra dets nuværende ; man

vil

kunne følge de forskjelhge Forandringer, Tilbygninger, Ud-

videlser, Omdannelser, .Udsmykninger af selve Slotsbyg-

ningerne, af Haven, af Parken, indtil alt endelig er bragt

omtrent i samme Stand, hvori det fremtræder endnu den

Dag i Dag. Her ender, saa at sige, den første Periode

af Slottets Tilværelse, og det er den alene, jeg har fore-

sat mig at skildre.

Materialet til foreliggende Værk har jeg hovedsagehg

uddraget af Arkivernes, navnhg Gehejmearkivets, rige Skatte.

Der er anvendt megen Tid og megen Møje derpaa. Kirke-

bøger ere blevne gjennemsøgte, kongelige Regnskabsproto-

koller gjennemgranskede , Dynger af ormædte Dokumenter

gjennempløjede. Der er ofte bleven søgt i hele Uger for

blot at finde et eneste Navn, en Datum, en Kvittering.

Det er nemlig for største Delen Navne, Datummer og Tal,

hvoraf jeg, da alle Forarbejder manglede; har maattet op-

føre min Bygning; maatte den nu kun ikke i al for høj

Grad gjøre Indtryk af et Mosaikarbejde. Jeg indrømmer.


at meget kunde være anderledes og bedre gjort; i Be-

tragtning af det betydelige Arbejde og de ikke ringe

Vanskeligheder, jeg har havt at kæmpe med, haaber og

venter jeg dog en mild og overbærende Dom.

Jeg maa med Tak og Erkjendtlighed melde, at jeg

overalt paa mine Forskninger har mødt den største Hjælp-

somhed og Velvilje hos Alle, som vare i Stand til at være

mig til Nytte. Hans Majestæt Kongen har allernaadigst

tilladt mig at gjøre stedlige Studier paa selve Fredensborg

Slot, og ved disse har jeg høstet ikke ringe Udbytte.

Funktionærerne i det kgl. Gehejmearkiv have til enhver

Tid trolig staaet mig bi med Raad og Daad og have der-

for Krav paa min varmeste Taknemmelighed. Ogsaa Hr.

Fuldmægtig A. D. Jørgensen i Kongerigets Arkiv skyl-

der jeg af samme Grund Tak og Forbindtlighed. Blandt

de mange andre Mænd i Indland og Udland, hvis Hjælp

jeg har maattet paakalde, retter jeg en særlig Tak til

Slotsforvalteren paa Fredensborg. Hr. Kapitajn Jastrau,

til Hr. Slotsgartner Tyge Rothe paa Rosenborg, til Hr.

Rigsarkivar. Dr. Bovallius i Stockholm og Hr. Heinrich

Zeise i Altona, hvilke Alle paa forskjellige Maader have

hjulpet og støttet mig i mine Undersøgelser.

Bestyrelsen for den Raben-Levetzau' sko Fond har

velvillig ydet mig en betydelig Understøttelse til Udgivelsen

af dette Værk.

Med Hensyn til Tillæg II bemærkes, at den deri

givne Kunstnerfortegnelse selvfølgelig ikke gjør Fordring

paa at være fuldstændig i nogen som helst Henseende, og

at de deri meddelte Efterretninger om Kunstnere, om

hvem andre Kilder tale, maa sammenholdes med disse

Kilder og suppleres af dem. Det er kun en lille Samhng,

et Forsøg til en Fortsættelse af eller Supplement til


VI

Sandvigs, som jeg har grebet denne Lejlighed til at lade

se Lyset, hvad disse Efterretninger maaske ellers aldrig

vilde have opnaaet. Mange af de Kunstnere, jeg i det

nævnte Tillæg anfører, ere ganske vist kun ubetydelige,

nogle, som adskillige Billedskærere og Stukkatører, efter

vor Tids Begreber maaske endog staaende paa Grænsen

mellem Kunst og Haandværk, men jeg har dog troet at

burde medtage dem, da de i levende Live regnedes for

Kunstnere, i det mindste da de allerHeste af dem, og da

de ikke, saa vidt jeg da véd, iindes nævnte i andre kunst-

historiske Skrifter.

Jeg har, saa vidt muligt, ved hver enkelt Kunstner

anført de Værker af ham, jeg kjendte eller paa mine

Undersøgelser kom til at kjende, og som ikke andet Steds

findes antegnede. En Del af disse Værker ere vel gaaede

til Grunde, da Hørsholm, Koldinghus, Kristiansborg, Jæ-

gersborg. Frederiksborg osv. sank i Grus, men mange af

dem vil upaatvivlelig endnu kunne paavises i offentlige og

private Samlinger, i Slotte og paa Herregaarde, hos Anti-

kvitetshandlere osv., og det er mit Haab, at de af mig i

tidtommeldte Tillæg givne Efterretninger maa bidrage til,

at dette vil ske og de hedengangne og forglemte Kunst-

nere, for saa vidt. komme til deres Ret.

Kjøbcnhavn, i Februar 1880.

Forfatteren.


INDHOLD,

VII

Østrupgaard , — dens Ejere, — Dronning Sofie Amalie, —

Jakob Pedersen, — Gyldenløve, — Kristian V., — Frederik IV.s

italienske Rejser, — indkaldte eller indvandrede italienske Kunstnere:

Brenno, Auzoni, Andreoli, Miani o. a. — „Sparepenge" nedbrydes,

Fredensborg Slot bygges, — ugrundede Sagn, — Ernst,

— Pelli, hans Værker, — Lars Erichsen, — Diderik Gercken,

hans Værker, — Have anlægges, — Krieger, hans Værker,

— Kuppelen, — Ridebane, Pavillon, Menageri, Ballonplads, Eremi-

tage osv., — Slottet faar Navn, — Kunstnere: Gercken, — J. C.

Sturmberg, — hans Liv og Virken, — hans Armod, — hans

Død, — adskillige betydelige Værker af ham paavises, — J. A.

Sturmberg, — hans Værker, — Heimbrodt, — Værker af ham

paavises, — Ehbisch, — flere betydelige Værker af ham paavises,

— Auzoni, — hans Værker, — Brenno, — Værker af ham paa-

vises, — Krock, — hans Værker, — Cardes, — Beskrivelse af

Slotshaven m. m., — de deri værende Billedhuggerarbejder, — Beskrivelse

af Slottets Rum i den ældste Tid, — Festligheder paa

Fredensborg, — Kongen, hans Hus og Hof, — Livet ved Hove i

Frederik IV.s Tid, — Slotskirken og Marechalshuset m. m. bygges,

— Dødsfald blandt Kongens nærmeste, — Frederik IV.s sidste

Dage og Død S. 1—7.5.

Kristian VI., — nye Arbejder paa Fredensborg, — Zuber, —

Thurah, — Billedstøtternes „Nudité" tildækkes, — Karakteristik

af Kristian VI, og hans Tid, — Dronningens Slægtninge, — Dron-

ningens Moder dør paa Fredensborg, — hendes Jordefærd, — Kristian

VI. og Enkefyrstinden af Ostfriesland, — ugrundede Rygter, —

Kristian VI. dør S. 75—96.

Frederik V., — andet Stokværk paa Fredensborg forhøjes, —

Jægergaarden, — Grercken, hvad der vides om hans sidste Dage, —

Ehbisch, hans Armod og Død, — Krieger, hans Død, hans Slægt

har stor Medbør, — Vurdering af Ernst, Pelli, Krieger, Sturmberg,

Heimbrodt, Ehbisch, Gercken, Brenno, Krock osv., — Karakteristik

af hele den Tids Kunst. — Eigtved — Fabris, — Fortling,


vni

— Hånel, — Gujone, — Fossati, og disses Værker, — Fredensborg,

Frederik V.s sædvanlige Sommerresidens, — Omdannelser

og Udbedringer, — de fire Fløje bygges, — de fire Smaataarne ved

Kuppelen bygges, — Kommunikationsbygningen m. m. m. opføres, —

Havens „Embellirung", •— om forskjellige af de ældre Billedhuggerarbejder

og deres Mestere, — Jost Wiedewelt, — Livet paa

Fredensborg og ved Hove i Frederik V.s Tid, — Træk til Kongens

og Dronning Lovises Karakteristik, — Fryd og Glæde, — Fester, —

Drik, — sædelig Fordærvelse, — Dronning Juliane Marie, — Kongen

taber Folkets Kjærlighed, — nye Arbejder paa Fredensborg, —

Hanel, Fortling, Fabris, Thurah, Eigtved døde, — Kunstakademiet,

— fremmede Kunstnere: Jardin, Saly o. a., — de have strygende

Medbør, — danske Kunstnere, — Anthon, — Jardin omdanner

Fredensborg Have og Park, — le Clerc, — Petzoldt, — Stanley,

— Arbejder af dem, — adskillige af Stanleys Arbejder paa

Fredensborg, — Karleby, — Gierach, hans Værker, — Grund,

hans Værker, — Wiedewelt, hans Værker, — Frederik V. hædrer

Wiedewelt, — Mandelberg, hans Værker, — Kongens Malerisamling

i Almindelighed og den paa Fredensborg i Særdeleshed, —

hvorledes de opstaa, — Wahl, — Krock, — d'Agard, —

Coffre, — Heda, — andre af den Tids Malere her hjemme, —

Arbejder af dem, — Ziesenis, — Pilo, — Ehrenstrahl, —

Gysbrecht, — Malerileverandører: Bodissoni, Darbés, Wallich,

Morell o. fl., — Frederik V.s sidsteDage og Død, — Anthon

og Jardin, — Jardins Afsked, — andre nævnte Kunstneres senere

Skæbne. — Kristian VII.s Cessionsbrev til Dronning Juliane Marie.

— Flygtigt Henblik paa det følgende Hundredaar af Fredensborg

Slots Historie, — Slutning S. 97—166.

Tillæg I. *) S. 167-170.

Tillæg II S. 171—200.

De smaa Tal i Testen henvise til Tillæg I.

Tilføjelser og Rettelser.

Side 34, L, 8 f. oven: 1706, læs: 1705.

— 34, L. 8 f. neden: Den Prædikestol, som i sin Tid blev

gjort af Ehbisch til Helliggjæsts Kirke,

er ikke længere i Kirkens Eje og kan

næppe mere paavises.

— 160, L. 17 f. neden: det følgende Aar, læs: 1756.


JL/er, hvor Fredensborg nu ligger, stod der paa Kristian

IV.s og Frederik lll.s Tid en Ladegaard, Østrup,

som tilligemed en anden nærliggende Gaard. Ebbekjøb,

tilhørte Frederik III.s Dronning Sofie Amalie. Hun

boede om Sommeren ofte paa Ebbekjøb og søgte Asminderød

Kirke, hvor hendes Stol i Pontoppidans Dage endnu

vistes i Koret ^) . medens

Østrup kun var beboet af For-

pagteren og hans Husstand. Ebbekjøbgaard er forlængst

nedbrudt, men en Yang ikke langt fra Frederiksborg

Stutteribygninger bærer endnu Navnet Ebbekjøbs Vang.

I Sofie Amalies Dage var Flækken Fredensborg ikke til;

først midt i det attende Aarhundrede blev der „paa den

Side mod Østen giort Begj-ndelse med at bygge i Skoven,

skiøpt uordentlige og besatte med smaae Huuse, saa de

allerede — i 1764 — havde Anseende af en Flek eller

liden Kiøbstad" ^). Ogsaa i Landsbyen Asminderød be-

gyndte den Gang nogle „at bygge bedre Huse" »).

I 1670 tilhørte Østrup agtbare og velfornemme Mand

Hr. Jakob Pedersen, kongelig Kammertjener, en Mand,

som var rig paa Gods og Guld og dertil særdeles yndet

af Dronning Sofie Amalie. Ogsaa hans Stol saas et hundrede

Aar senere i Asminderød Kirkes Kor. Om ham

siges der *), at han „paa det Stæd hvor Slottet staaer

hafde ladet bygge et hus paa hollandsk fagon og derhos

indrette de Syv Alléer som endnu er og giør dette Stæd

1


merkværdig". Dette hollandske Hus er sandsynligvis iden-

tisk med det „lidet holsteenske Bondehims", der omtales

i Kong Frederik IV.s fordums Kammertjener Erik Torms

Antegnelser til denne Konges Historie, hvilke Suhm har

ladet trykke i sine „Nye Samlinger" og hvor der endvidere

berettes, „at udi dette Huus boede Vangemanden, som op-

agtede de 18 hvide Stutterie-Hopper, der græssede". Dette

„lidet holsteenske Bondehuus" kan imidlertid selvfølgelig

ikke have været selve Østrup Ladegaard, men har ventelig

ligget omtrent der, hvor Slottet nu staar, medens det

egentlige Østrup laa tæt ved det Sted, hvor Slotskroen

senere blev bygget.

Men, for at komme tilbage til den omtalte Kammer-

tjener, den 25. Oktbr. i det nævnte Aar 1670 gjordes der

Skjøde fra denne Sieur Jakob Pedersen til Hr. Ulrik

Frederik Giil denløve til Kallø, Ridder, Gehejmeetatsraad.

Statholder i Norge osv. paa Østrupgaard med

tilhggende Raagaardshus samt fem Gaarde og et Hus i

Sørup , Grønholts Sogn og en Gaard i „Schallerød",

Nøddebo Sogn ^). Dette Dokument bærer derhos en Paa-

tegning af „Giildenlew", at han den 28de Marts 1678 for

Vederlag i Tønsberg Grevedom har transporteret oven-

nævnte Gods med Kvæg, Møbler osv. til Kongen, hvilket

ligeledes ses af kongeligt Missive af 22de Mars 1678 til

Tilforordnede i Kommercekollegiet, hvori der meldes, at

Hr. Ulrik Frederik Giildeuløve til Grevskaberne Laurvig

og Hertzhorn, Ridder osv. osv. til Krigens Fortsættelse

har forstrakt Kongen 50,000 Rdl. , og at Kongen for

Halvparten af denne Sum til Arv og Eje har forundt ham

saa meget „af det Gods i Ditmersken, Udendigs kaldet",

saa at han deraf kan nyde sex p. c. Rente, dog Relui-

tionsret forbeholdt, samt for de øvrige 25,000 Rd., hge-

ledes til Arv og Eje, det Grevskab i Norge, som forhen

kaldtes Griffenfeldt og derefter Tønsberg, „som det nu

skal hedde, med alt Tilliggende efter de derpaa til P.

Schumacher, tilforn Griffenfeldt kaldet, givne kongelige

Skjøder", hvorimod nævnte Statholder Giildenløve, til yder-


ligere Vederlag, afstod Tybjerggøard, Østrupgaard i Fre-

deriksborg Amt og noget mere til Kongen ^).

Saaledes var hans Majestæt Kong Kristian V. bleven

Ejer af Østrup, men om denne Gaards Historie i den

næste Snes Aar have vi intet andet at melde, end hvad

der kan fortælles om enhver anden Ladegaard, at der blev

gjødet og pløjet, harvet og saaet, høstet og tærsket, fedet

Kalve og lagt Grise til osv. Jævnlig modtog Gaarden

ogsaa Besøg af Enkedronning Sofie Amalie, naar hun re-

siderede paa det nærliggende Ebbekjøb, ligesom ogsaa den

senere Kong Fredeiik IV., medens han var Kronprins, af

og til gjæstede den. Der meldes ogsaa, ^) at der var

Stutteri paa Østrup , hvilket vel maa forstaas om de nys-

berørte hvide Hopper, der stode under den i det hollandske

Bondehus boende Vangemands „Opagtning".

Kong Kristian V. døde, og hans Søn Frederik IV.

arvede Danmarks og Norges Kroner. Ogsaa den beskedne

Ladegaard Østrup blev den nye Monarks Ejendom. Den

paradisiske Egn omkring denne lille Gaard lokkede tidt

og mange Gange Kongen derud, naar han følte Trang til

Hvile efter de byrdefulde Regeringsforretninger, de tavse,

duftende Skove vederkvægede hans Aand og hans Hjærte,

og i Forpagterens Stuer holdt den gode og fordomsfrie

Frederik sit landlige Hof ^). Jævnlig foretog ogsaa Konge-

parret og Hofsinderne Udflugter i den dejhge Omegn. I

Thulstrup Vang, Grønholts Sogn, strax ved højre Side af

Kirkevejen fra Asminderød til Grønholt, ligger der en

rund, grønsværdækt Høj, som forhen var omgiven af en

dyb Grøft med en Bro over og omvoxet med Bøgetræer.

Dette Sted kaldtes for et Aarhundrede siden Slottet,

maaske hedder det saa endnu, og herfra plejede Dronning

Charlotte Amalie „at besee sit i Vangen havende Skæferi".

Ogsaa Kong Frederik IV. og hans Dronning Lovise yn-

dede denne Plet og „spiste imellem under et Telt paa

samme Høj" ^).

Men snart blev det dog Kongen for smaat og trangt

paa Østrup, og han begyndte for Alvor at tænke paa at

1*


ygge sig et Slot der. „I stedet for at nøjes med For-

pagterens Stuer", siger Pontoppidan ^^). ,.begyndte han at

bygge nogle kongelige Værelser og derpaa et lidet konge-

ligt Lysthuus", og dette maa antages at være sket ikke

mange Aar efter hans Regeringstiltrædelse. Formodentlig

blev det forhen omtalte ..lidet holsteenske Bondehuus",

hvori Vangemanden boede , den Gang nedrevet , —

om

Østrups Nedbrydning skal senere meldes. — og det af

Pontoppidan omtalte ,.lidet kongelige Lysthuus" opført

paa Tomten.

Men dette lille kongelige Lysthus, om hvilket vi ellers

intet have forefundet at berette, kunde i Længden ikke

tilfredsstille Kongen og sagtens endnu mindre Hoffet.

Efter Monarkens Hjemkomst fra Italien synes den Tanke

for Alvor at have slaaet Rod hos ham at bygge et Lystslot

i denne henrivende Egn. men han maatte vente paa

bedre Tider, thi Landet var i Krig og Orlog, og Kongen

havde meget at give til og kun lidet at tage af. Men da

det lakkede mod Enden med den langvarige og kostbare

Krig mod Sverige, da Karl XII. var falden, og det var

øjensynligt, at Freden vilde blive om end ikke særdeles

fordelagtig, saa dog i det mindste ærefuld for Danmark,

besluttede Frederik IV. at bringe sit længe nærede Forsæt

til Udførelse: han lod Fredensborg bygge.

Det er vel bekjendt, at Kristian IV. ved Frederiks-

borg havde ladet opføre en Bygning, et Slags stort Lyst-

hus, som fik Navnet Simrepenge. Den 20de April 1719

befalede Kong Frederik IV. at denne Bygning skulde ned-

brydes og Materialierne bringes til Østrup, hvor der skulde

opføres et Jagtslot, ligesom en stor Have der skulde an-

lægges ^^).

En af de Forfattere, som melde dette, N. D. Riegels,

tilføjer om dette — og andre lignende — Foretagender,

„at de ikke bestode i Underskrift, men i Efterregning,

Overslag og Eftertænken". Det er, ogsaa uden Riegels'

Vidnesbyrd, sandsynligt, at Kongen, der vel var en Elsker

af Kunsten, men ogsaa en god Husholder og en Mand.


der vel stolede paa andre, men mest paa sig selv, har

taget sig en Del mere af de nu begyndende Bygnings-

arbejder, end Monarker under lignende Omstændigheder i

Reglen gjøre det.

I den kongelige Partikulærkasses Bygningsregnskaber,

som nu opbevares i Gehejmearkivet, er der først i Aaret

1720 Tale om Udgifter „til Bygningen og Bygningsomkost-

ninger paa Østerup" i^). Skjønt „Slottets Grundvolde",

som Torm og andre vidne, bleve lagte i 1719, er Arbejdet

altsaa først for Alvor paabegyndt i det nævnte Aar 1720,

— „Anfangs Mai", som det hedder paa en ældgammel

Plan over Fredensborg Slot og nærmeste Omgivelser, —

samme Aar, som Freden mellem Danmark og Sverige blev

sluttet, — hvilket ogsaa fremgaaer af, at Kontrakterne

med de Mænd, som opførte Slotsbygningerne , vare daterede

den 3die Februar 1720, — og de Angivelser, man

ofte træffer, at Fredensborg Slot var færdigt, fik Navn osv.

allerede i 1720, ere altsaa urigtige. Der siges ogsaa, at

Freden mellem Danmark og Sverige den 23de Juli 1720

af Frederik IV. blev ratificeret paa Fredensborg

eller Østrup — og blandt andre melder Thurah udtrykke-

lig, „at det behagede hans Majst. at ratificere og datere

freds Tractaterne paa dette Stæd, endskiønt da med Byg-

ningen nyeligen var begyndt" ^^). I Kuppelsalen paa Fre-

densborg vises endnu den Dag i Dag en Stjærne i Gulvet

som den Plads, hvor samme Ratifikation skal have fundet

Sted. Ratifikationsdokumentet af 23de Juli 1720. som

findes i det svenske Rigsarkiv, ender imidlertid ordret saaledes:

„Givet paa Vort Slot Friderichsl)urg den Tre

og Tyvende Dag udi Julii Maaned Aar efter Christi vor

Frelsers Fødsel Eet Tusinde Syv Hundrede og Tyve, udi

Voris Regierings det Eet og Tyvende Aar. Friederich R.

— C. Sehestedt" ^'^). Derved falder altsaa den nævnte

Overlevering til Jorden.

Slotsbygningen er oprindelig anlagt i den italienske

Stil, som da var temmelig almindelig herskende, og som

Kongen havde lært at kjende og elske i selve det skjønne


6

Hesperien. Ved senere Tilbygninger og Forandringer be-

nyttede man Slottet i Versailles som Forbillede.

Kong Frederik IV. har selv gjort Udkast til Slotsbygningen

i dens oprindelige Skikkelse, der, som sagt,

rigtignok er en Del forskjellig fra den nuværende. Den

lærde og berømte Andreas Høyer siger i sin Frederik IV. s

Historie udtrykkelig „des Sclilosses Anlage war von ihm

selbst (o: Kongen) entworfen" ^^). Som man véd, var

Monarken ikke uden Kunstsans og er selvfølgelig bleven

inspireret i Italien. Mulig har han endog medbragt Planen

i dens store Hovedtræk fra Hesperien , og det er i det

mindste vist, at han fra Rom hjemførte Bygningstegninger.

Det er Slottet i Modena, hvad der da ogsaa udtrykkelig

meldes ^^), der nærmest har tjent til Model for Fredensborg.

Den øverste Ledelse af Bygningsarbejderne var i Begyndelsen

hos Johan Konrad Ernst, derpaa hos Johan

Kornelius Krieger.

Ernst var allerede i de sidste Aar af det syttende

Aarhundrede kongehg Bygmester og blev senere Hofrets-

assessor, Justitsraad, ja i 1729 endog Etatsraad og altsaa

en meget fornem Mand for den Tid. Derhos var han

omtrent i 171.5 — Aaret før nævnes endnu Gehejmeraad

Piaten som ledende Arbejdet paa Frederiksberg. Jægers-

borg, Rosenborg osv. ^^) bleven Generalbygmester, da den

nævnte Gehejmeraad og Overhofmarechal Vilhelm v. Piaten

nedlagde dette Embede, og han var saaledes, da Fredens-

borg skulde bygges, ikke alene den fornemste, men ogsaa

uden Tvivl den mest fremragende Bygmester i Danmark.

Han blev ogsaa meget benyttet. I 1714 og følgende Aar

opførte han Stalde ved Residenslottet i Kjøbenhavn og

Boldmesterbohgen samme Steds, der af Billedhuggeren

Sturmberg prydedes paa forskjellige Maader. et Par Aar

efter omdannede han Operahuset til et Landkadetakademi

og opførte den os alle vel bekjendte røde Kancellibygning

paa Slotspladsen i Kjøbenhavn, og senere, i 1731 og føl-

gende Aar ledede han Arbejdet ved Hørsholm Slot. Til

hvem skulde man have betroet Opførelsen af Fredensborg


uden til denne Bygmester? Hvem havde man ellers? Man

havde K rieger og Pelli. og dem brugte man ogsaa,

som vi skulle faa at se. Men Lambert v. Hawen var

død og borte, Entreprenør og Bygningsinspektør Ernst

B ran denbur g er, der havde udfoldet en særdeles be-

tydelig Virksomhed ved Frederiksberg Slots Opførelse, paa

Rosenborg, Jægersborg og mangfoldige andre Steder, ligesaa

(i 1713, inden 19de Avgust^^). Hans Wiedewelt,

der ligeledes havde opført mange og store Bygninger ^^).

var en ældgammel og affældig Mand, Elias David

Hausser, som siden blev en berømt Bygmester, var

endnu kun en ung og ubekjendt Officer og Lavrits

Thurah kun fjorten Aar gammel.

Krieger skulle vi omtale, naar han træder i For-

grunden.

Den ledende Bygmester paa Østrup fandt kraftig

Understøttelse hos adskillige virksomme og dygtige Mænd,

som toge Størstedelen af Arbejdet i Entreprise. Vi ville

gjøre disse Mænds Bekjendtskab, — for saa vidt som det

nu. da saa mangfoldige Aar ere henrundne, siden de le-

vede og virkede, kan lade sig gjøre.

Først og fremmest var der en Italiener ved Navn

Pelli. Frederik IV. havde, som sagt, været i Italien, og

ikke faa italienske Kunstnere havde derefter fundet og

fandt endnu ogsaa senere Vej til Danmark, hvor Eneher-

skernes prægtige Hof lovede dem lønnende Sysselsættelse.

Der var saaledes Historiemaleren Hieronimus ^^) Miani,

som atter forlod vort Land i 1745, og hvis Navn er knyt-

tet til Kunstakademiets allerældste Historie ^^), Perspektiv-

og Theatermaleren Innocenzio Bella vita fra Verona,

Billedhuggeren Carlo Enrico Brenno, Billedhuggerne

og Stukkatørerne Antonio AuzOni, Giovanni Andreoli.

Francesco Quadri. Domenico Carbonetti.

Giambattista Aprili, Gjulio Gujone, Giam])attista

Fossati o. a. Ogsaa ganske jævne Bygningshaand-


8

værkere, som Murermestrene Bartolomeo Caligari,

Luca Necene o. a. fandt Vejen hertil*).

Marcantonio Pelli var kommen til Danmark i de

første Aar af det attende Aarhundrede, og af et Dokument

fra 1712 ses det, at han da var en forgjældet Mand ^^).

Men uden Tvivl er han snart kommen paa Fode igjen. thi

kort efter begynder han at udfolde en meget betydelig

Virksomhed som „Entrepreneur", som han stedse findes

nævnt, og som Leverandør, og paa Kristianshavn , hvor

han boede, har han derfor ventelig havt store Oplag af

alskens Bygningsæmner. At han næppe, som en For-

fatter ^^) mener, „med Urette er bleven indlemmet i de

danske Bygmesteres Række", turde fremgaa af det følgende.

Et Haandskrift , som en ældre Kunsthistoriker ^*) anfører,

melder: „Anno 1704 Opera-Huset blev anlagt, hvor nu

Søe- og Land -Kadet -Akademiet, alt af Pelli bygt". I

1720 begynder han sin Virksomhed ved Fredensborg Slots

Opførelse, det følgende Aar opfører han Rytterkasernerne

eller Barakkerne „bey AnclerscJiau'-^ ^^), den 23de Marts

1724 afsluttedes der Kontrakt med ham „wegen Aufbauung

der 4 fliigeln aufm Schlosse" (o: Kjøbenhavns Slot; de

fire Fløje vare Kirkefløjen, Drabantfløjen, Kjøkkenfløjen

og Bygningen ved den gamle Port). Aaret derpaa tager

han Arbejde paa Odense Slot i Entreprise; det følgende

Aar gjør han Fundament under den store Gavl ved Enden

af Theatret paa Kjøbenhavns Slot, 1727 forfærdiger han

samme Steds „den Brunnen ini Schlosshofe" foruden andet

mere; det næste Aar er han atter virksom paa Residens-

slottet i Kjøbenhavn, men derefter have vi ikke fundet

ham nævnt mere, saa han formodentlig er død ved denne

Tid eller har forladt Landet ^6).

Pellis Virksomhed ved Fredensborg Slots Opførelse

skulle vi ret strax komme til. En anden af Entrepre-

nørerne, der dog langtfra spillede en saa betydelig Rolle

her, som Pelli, men navnlig optræder som Leverandør, var

*) Om disse Mænd henvises til Tillæg H.


den kjøbenhavnske Murermester Lars Erichsen. Han

synes at have været baude en driftig og anset Mand, og i

henved et halvt hundrede Aar er der fast ikke et større

Bygningsforetagende, hvor ikke Lars Erichsen nævnes snart

som Murermester, snart som Entreprenør, snart som Leverandør.

Vi ville saaledes kun berøre, at han sammen med

Pelli, Hans AViedewelt og Ernst Brandenburg var virksom

ved Frederiksberg Slots Opførelse, at han under Piaten

var sysselsat ved Arbejder paa Jægersborg, paa Rosen-

borg, at han i 1715 arbejdede paa Operahuset, Amalieborg

og Kristianshavns (Frelsers) Kirke , at han syv Aar

senere gjorde Fundament til Kirken ved Kjøbenhavns

Slot osv. Han ejede, i det mindste paa sine gamle L)age,

IN^ivaa Teglværk, hvor han døde i Begyndelsen af 1746,

efterladende sig en Enke.

Videre var der Sten- og Billedhugger Diderik

(jrercken, en Brodersøn af Stenhugger Andreas Gercken,

som jævnlig nævnes i Aarhundredets Begyndelse, senest,

saa vidt os bekjendt, den 31te December 1717, og som

derfor vel sagtens er død i Begyndelsen af det følgende

x\ar. Diderik Gercken, der i 1731 var Gudfader til den

navnkundige Johannes Wiedewelt, var en af Kjøbenhavns

driftigste og vist nok ogsaa mest ansete Borgere og udfoldede

som Haandværker en betydelig og som Kunstner

en for den Tid ikke betydningsløs Virksomhed, saa at

Thurah endog kalder ham „een af vore største og erfarneste

Bildthuggere" ^"). Gercken har gjort Kong Frederik

TV. s og Dronning Lovises Sarkofager i Roskilde

Domkirke, Værker, som vel ere udførte i vild Rokokostil,

men som dog i teknisk Henseende ikke gjøre Mesteren

Skam, skjønt de staa langt tilbage for Sturmbergs Monumenter

over Kristian V. og Dronning Charlotte Amalie.

Gercken har ligeledes gjort Dronning Anna Sofies

Sarkofag i samme Kirke og de to mindre Marmorsarkofager,

hvori tre af denne Dronnings, og Kong Fre-

derik IV.s Børn hvile, Arbejder, som i Renhed og ædel

Simpelhed staa langt over Mesterens Monumenter over


10

Dronning Lovise og hendes kongelige Ægtefælle. Navnlig

ere Englehovederne paa Sarkofagernes Hjørner af ikke

ringe Skjønhed. Vi kunde fylde flere Sider, hvis vi vilde

gjøre en Fortegnelse over denne virksomme Mands andre

Arbejder, men vi kunne her kun nævne nogle af de vig-

tigste og henvise om de øvrige til Tillæg II. I 1722

gjorde han af norsk Marmor den store Portal til

Residensslottet i Kjøbenhavn, det følgende Aar et

Monument af Bremersten, som blev reist paa det Sted.

hvor Karl XII. var falden, hvilket Monument nu forlængst

er borte og erstattet af et andet; i 1726 Alteret i Kirken

ved Kjøbenhavns Slot, hvilket Alter nu

staar i Helliggjæsts Kirke, — de to Statuer ved

Siden af Søjlerne paa Alteret ere af Gerckens Ven Jost

Wiedewelt.*) — og to Portaler til Odense Slot; sex Aar

senere gjorde han — eller Jost Wiedewelt — den præg-

tige Stendørkarm paa deres fælleds Ven Melchior Zeises

Hus i Helliggjæststræde samt Stenhuggerarbejdet i Hørsholms

store Sal og Have, og samme Aar overdroges der

ham en „Beparation Zer. konigl. Mcmsoleen in der Thumb

Kirche zu BotliscliildP'- **).

Ved kongelig Skrivelse af Ilte December s. A. tik

Gercken og nogle andre Ordre til at opbygge to „Facader"

i den store Sal paa Hørsholm, et Arbejde, som kostede

svære Penge, men det tog man det jo ikke saa nøje med

den Gang. Desuden gjorde han Ballustraden paa Ter-

rassen foran Hørsholm Slot samt prydede den store Sal

samme Steds med forskjellige Arbejder. I 1736 gjorde

*) Meier: Wiedewelt p. 16. — Arbejdet paa dette Alter gik

„laut des Ober-Land-Bau- Meisters Krieger attestation nicht

mit einer solchen fleiss als Ihre Mayten Allergnadigst he-

liebet", livisaarsag der afkortedes Gercken noget i den kon-

traktmæssige Betaling 1630 R. (Greb. Ark. Bygn. Regnsk. 1728).

Her, som overalt i denne Bog, hvor ikke andet udtrykkelig

bemærkes, forstaas ved „Rdl." eller „Daler" Rigsdaler dansk

Kurant.

'*) Sandsynligvis er det dette Arbejde, hvori haus Ven Jost

Wiedewelt deltog. Meier: AViedewelt 16.


11

han en Marmorportal med Vaabenskjold til Frederiksberg

Slot. og da Brigader Hausser just i dette Aar opførte en

ny Fløj til dette Slot, var Gercken ogsaa der sysselsat.

Dette var i endnu højere Grad Tilfældet ved det nye

Kristiansborg Slots Opførelse, hvor han saaledes i Begyn-

delsen af det følgende Aar arbejdede med to Polerere og

ikke mindre end en og halvtresindstyve Svende, og hvor

han selv var engageret med en efter Omstændighederne

betydelig Gage *). Ogsaa Sten- og Billedhuggerarbejdet

paa Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave hid-

rører sandsynligvis fra Diderik Gercken.

Om Gerckens Arbejder paa Fredensborg vil senere

blive talt. Men vi kunne ikke andet end her gjøre opmærksom

paa, at denne Mand, der, som man har set, med

Rette maa regnes til den Tids faa Kunstnere, som en

Gang er bleven kaldt en af vore største og erfarneste

Billedhuggere, nu er saa fuldstændig glemt, at endog de,

som have skrevet om danske Kunstneres Liv og Værker ^^),

næppe kjende ham synderlig mere end af Navn.

I 1719 var altsaa „Slottets Grundvolde", som Torm

siger-''), „blevne lagte, og derefter „med al Iver derpaa

arbeidet". Ogsaa den kongelige Partikulærkasses Byg-

ningsregnskaber fra disse Aar vise, at der udfoldedes en

særdeles betydelig Virksomhed, og uden Tvivl have de

Landeveje, der førte til Østrup, aldrig, hverken før eller

siden, været Vidne til en saadan Færdsel som i 1720 og

nærmest paafølgende Aar. Tusender af sværtbelæssede

Vogne ankom fra Kjøbenhavn. fra Sparepenge, fra Ud-

skibningsstedet Sletten, svingende fyldte med Bygnings-

materialier. I 1720 kom der Hundredtusender af Mursten,

*) Han blev dog' snart fortrængt fra dette Arbejde, snarere, som

det synes, af den unge, driftige Fortlin g, som senere blev

vor store Harsdorffs Svigerfader, end af le Clerc, som Thiele

formoder (Kunstak. og Hestst.). Dog hedder det endnu (Part.

K. B. R.) 1746 ,,so lange als der Steinhauer (rercken die ihm

bewilligte Gage behalt." Men Fortling havde den Gang

Arbejdet paa Kristiansborg.


12

leverede af Etatsraad Rostgaard, Myriader af Tagpander *)

fra Pelli, umaadelige Masser af Kalksten fra Faxe og

andre Steder, henved syv tusende Vognlæs Bygningsæmner

fra Sparepenge, en halv Snes Fartøjer fra Pommern og

Mecklenburg med Bjælker og Planker; det følgende Aar

leverede Pelli og et Par andre henved en JVIillion Mursten,

(iesimssten, Tagpander og en Uendelighed af Kalksten;

Bønder fra Frederiksborg Amt og fra Kronborg Amt hid-

førte over tolvtusende Vognlæs Bygningsmaterialier fra

Sparepenge , meget var kommet fra Kjøbenhavn , og Skibe

med Tømmer fra Nordtysklands Skove kom til Sletten,

hvor en Korporal Johan Rumpf var sysselsat med at

modtage Materialierne og føre Tilsyn med Udlosningen ^^).

Paa alle Teglværker i Egnen af Østrup herskede der den

største Travlhed, paa Østrup selv byggedes der Kalkovne

og anlagdes Tømmerpladser, der gravedes og planeredes,

der hamredes og tømredes , der opførtes Materialskur og

Stalde for Arbejdsheste, Smede og Stenhuggere vare i

fuldt Arbejde, ogsaa en Del Soldater, til hvilke der alene

i 1720 udbetaltes over halvnittende hundrede Daler i Ar-

bejdspenge, skjønt hver Soldat kun fik to eller tre Skilling

om Dagen, vare i travl Virksomhed, og snart hævede

Hovedbygningen sig op over Grunden.

Fredensborg Slots Hovedbygning var oprindelig en

Firkant med fyrretyve Alens Fagade , altsaa kun en for-

holdsvis meget hlle Bygning af et Slot at være og langtfra

saa stor som mangen en Privatmands Hus her i Kjøben-

havn i vore Dage. Den ottekantede Slotsgaard begrænsedes

af Hovedbygningen og af syv lave, sammenhængende,,

kun et Stokværk høje Bygninger, som kaldtes de syv Fløje,

og af hvilke Portfløjen, der var lige for Slottet, paa Midten

havde Hovedporten med et lille Spir eller saakaldet italiensk

Hat. Baade Hovedbygningen og de syv Fløje

opførtes af den nævnte Marcantonio Pelli. Den 3die

*) Meget hule Tagsten (til Stalde, Remiser og andre Udbyg-

ninger).


13

Februar 1720 var der med ham afsluttet Kontrakt „wegen

Aufmauerung der hiesigen Gebauden" ^^) for en Sum af

4,450 Rdl. , som udbetaltes ham i et Dusin forskjelhge

Terminer, alt eftersom Arbejdet skred frem. Om Tømrerarbejdet

til nævnte Hovedbygning var der sluttet Kontrakt

med den kjøbenhavnske Tømrermester Peter Basse,

Bygningssnedkerarbejdet overtoges af Snedkerne Erik

Frantzen og Jochim Kock. Smedearbejdet af Lars

Nielsen og Jørgen Ambrosius og Stenhuggerarbejdet

af den tidligere nævnte Diderik Gercken. Kontrak-

terne med disse Pellis Medentreprenører vare ligeledes af-

sluttede den 3die Februar 1720.

Hvis man. foruden det tidhgere anførte, behøvede

yderligere Bevis for, at man maa have arbejdet med stor

Kraft, da kan dette ses af den Omstændighed, at man

allerede i Slutningen af December 1720 begyndte at lade

Pladerne, hvormed Taget skulde dækkes, komme fra Kjøbenhavn,

og at man allerede havde afsluttet Akkord med

den kjøbenhavnske Kobbersmed eller „Fahriqueur^^ , som

han senere kaldes, PaulBadstiiber, en agtet og virksom

Mand, som det trods hans store Driftighed siden gik

tilbage for, og som i 1746 omtales som Fallent, om at

levere en Del af det nødvendige Materiale til dette Arl)ejde.

Ogsaa fra Liibeck lod man en Del Dækplader

komme, og i Mai 1721 betaltes der en svær Mængde Penge

til hans Majestæts Agent i den nævnte By, Sieur Picker,

for afsendte Dækplader til Taget ^^). I Løbet af Sommeren

1720 havde man ogsaa begyndt at anlægge Haven,

og Gartner Krieger ved Rosenborg havde til en Begyn-

delse sendt nogle hundrede Lindetræer fra Kjøbenhavn til

Østrup, hvor de udplantedes i Alleerne. En Del af dem

staa endnu den Dag i Dag i den forreste Slotsgaard.

Gartner ved denne nye Have blev Sieur Johan Kremer,

som allerede havde tjent Kongen i samme Egenskab paa

Østrup. Som en Slags Slotsforv^alter fungerede i den

ældste Tid hans Majestæts „Laqiiai^'' Heinrich Fischer.

Den samlede Sum, som af Kongens Partikulærkasse i


14

Aaret 1720 udbetaltes til Bygningsarbejdet paa Østrup,

var paa det nærmeste en og tyve tusende Daler.

Det følgende Aar arbejdedes der med ikke mindre

Kraft. Vi have allerede foran omtalt de Masser af Mur-

sten, Kalk, Tagpander osv., som leveredes til Slotsbyg-

ningen i dette Aar. Man var allerede naaet saa vidt, at

Glarmestrene vare i Virksomhed. Samme Dag, som der

med de foran nævnte Entreprenører var afsluttet Kontrakt,

havde Glarmestrene Stefan Ottosen og von Blou over-

taget for en Sum af lidt over tre hundrede Bdl. at for-

syne Hovedbygningens Vinduer med Ruder af simpelt,

grønligt lybsk Glas *). Den 6te September 1721 fik en

anden Glarmester Betaling for nogle Vinduer „zu der

Cojjij^e?", saa man tør slutte, at Hovedbygningen allerede

ved Udgangen af sidstnævnte Aar paa det nærmeste var

færdig. Dette ses ogsaa af andre Tegn. Diderik Gercken

modtog allerede først i Maj s. A. en Del af den stipu-

lerede Betaling for sexten Marmorkaminer, Grev Laurvigs

Overinspektør, Sieur Petsch, fik Betaling for leverede

„Vindovne" og Blytækker Frederik Asmussen af Hil-

lerød for Dækning af Taget.

Endskjønt den virksomme Pelli saaledes upaatvivle-

lig — lige saa vel som hans Medentreprenører — har

havt nok at gjøre i dette som i det forudgangne Aar,

fandt han — og Tømrermester Basse — dog endnu Tid

nok til at overtage Opførelsen af Stalde og Remiser til

det under Bygning værende Slot. Disse laa ganske paa

samme Sted, hvor de nuværende Stalde findes. Hofgartner

Krieger paa Rosenborg var paa sin Side heller ikke

uvirksom. Han og en Del Gartnersvende og Haandværks-

folk flakkede baade i 1720 og 1721 uafladelig frem og til-

*) Den Gang var Grlasindustrien endnu i sin Barndom, og i alle

hans Majestæts Riger og Lande fandtes dsr ikke et Grlasværk

eller en Grlashytte. Man indførte simpelt Glas fra Liibeck og

Mecklenburg og finere fra Frankrig. Sml. Nyrop. d. Glas-

industrie.


15

bage mellem Kjøbenliavn og Østrup for at varetage det

nødvendige ved Havens Anlæggelse; Skipper Peter Bartelszoon

E,oss bragte for flere hundrede Baler levende

Træer fra Holland „zu denen alhier angelegten Alleen''',

og Bønderne fra Kronborg Amt hidførte en stor Del Træer

paa Bod og des foruden gullandsk Sten, Kampesten, „Bil-

der und Marmor''^. De nævnte „Bilder", hvilket vil sige

Billedstøtter til den nye Have , sammenbragtes fra Frederiksborg

og andre kongelige Slotte. At man huggede

glubsk løs paa Skovene for at skaffe Plads til Have og

andre Anlæg, ses af, at der alene i 1720— 1722 betaltes

halvtrettende hundrede Daler i Savskjærerløn.

Under saadant rastløst Arbejde gik Aaret 1721, og

det medførte en Totaludgift for Østrup Bygningsarbejders

Vedkommende af lidt over to og tyve fusende Daler ^^).

I de tre følgende Aar beløb samme Udgift sig til ialt

58,500 Daler, og saa var man paa det nærmeste færdig.

Vi ville imidlertid ikke paadrage os vore Læseres Uvilje

ved at trætte dem med en detailleret Skildring af, hvad

der gik med af Materialier i de nævnte Aar; vi have alie-

rede mere end nok af Detailler paa vor Samvittighed og

indse iøvrigt heller ikke, hvad det kan interessere Læseren

at erfare, hvor mange Mursten, Tagsten, Søm osv. der gik

med til Slottets Opførelse. Men da de Regnskaber, der

endnu ere bevarede fra denne længst forsvundne Tid, ere

vor eneste Kilde, kunne vi ikke aldeles kaste Detaillen

over Bord — da man tidt kan gjøre interessante Slutninger

af et ubetydeligt Tal, et Navn eller en Datum — hvilket

den gunstige Læser velvillig tilgive os.

Vi se da saaledes af de gamle Regninger, at Ernst

mere og mere forsvinder fra Scenen. — han var nemlig

sysselsat andet Steds, paa Kjøbenhavns Slot, som Frederik

IV. kostede uhyre Summer paa, og som snart efter blev

nedrevet, — medens Krieger træder i hans Sted.

Johan Kornelius Krieger var den Gang en Mand

paa nogle og tredive Aar. Han var Gartner ved Rosen-

borg, i hvilken Egenskab vi allerede have gjort Bekjendt-


16

skab med ham, og var gift med en Datter af den navn-

kundigste af alle Klokkere. Regnebogsforfatteren Søren

Mathiesen; ved hende blev han Stamfader til den vidt-

udbredté Kriegerske Slægt. Første Gang, vi have fundet

ham omtalt, er i 1711, da han fik Betaling for leverede

Buxbomtræer til „Krindsen" eller Plantningen om Hest-

statuen paa Kongens Nytorv *). Elleve Aar senere omtales

han som Hofgartner. Men skjønt han oprindelig kun

var en Gartner, studerede han dog ivrigt Bygningskunsten,

blev i 1722 „Bau- Jj^sj^ecfor" og tre Aar senere Overland-

bygmester og var siden uafladelig paa Færde baade som

Bygmester og som Entreprenør. Hans Virksomhed paa

Fredensborg ville vi siden faa rig Lejlighed til at kjende;

af hans øvrige Arbejder kunde vi, hvis vi vilde, gjøre en

lang Liste, men ville her indskrænke os til at nævne nogle

enkelte. I 1723 opførte han en Pavillon i Haven ved

Amalieborg. — som ikke er det nuværende Amalieborg. —

og et ottekantet Lysthus i Frydenlund ; det følgende Aar

foretog han en Ombygning af Vallø; i 1725 byggede han

Kristianshavns nye Bro" samt var i dette og i de føl-

gende Aar særdeles virksom ved Opførelsen af Kjøbenhavns

Slot. Samme Aar overtog han i Samlag med Billedhuggerne

Gercken og Heimbrodt den endelige Fuldførelse af Alteret

i Frelsers Kirke; i 1728 og følgende Aar ledede han en

vidtløftig Udbedring af Kronborg, hvor Billedhuggerne

Gercken, Adam Sturmberg, Ehbisch og Josef Lytz lige-

ledes vare virksomme. Fire Aar senere udvidede han Side-

huset ved Kjøbenhavns Slot og opførte som slet og ret

Murermester Muren om Rosenborg Have, hvilket Arbejde

dog ikke fuldførtes, men stilledes i Bero i Foraaret 1735,

„weil S. Maytt. von Gotters bis Silberstrasse etwas anlegon

lassen wollte". Skjønt Krieger levede endnu i mange Aar

og endog drev det til at blive Justitsraad. hvad der ikke

var saa lidt den Gang, fordunkledes og fortrængtes han

dog en Snes Aar før sin Død af Hausser og Thurah.

*) Krindsen blev nedlagt i Septbr. 1749 (Kbh. Postt.)


17

Uog byggede lian endnu paa sine ældre Dage det Danne-

skjold-Lavrvigske Palais — nu det Moltkeske — paa Hjør-

net af Norgesgade og Dronningens Tvergade. hvor Stenog

Billedhuggerarbejdet upaatvivlelig hidrørte fra Gercken

og Ehbisch, hans stadige Medarbejdere.

Denne Arkitekt var et halvt Aarhundrede efter sin

Død i den Grad sunken i Glemsel, at den ingenlunde

ufortjente Kunsthistoriker Weinwich et Par Menneske-

aldere senere kun ved at berette om ham som følger:

G. (!) Krieger, nævnes henved Aar 1745. som incif/iuts

Arcliitedonices iwwfedus.

Men for at vende tilbage til Slottet, Tømrermester

Basse lik midt i December 1722 Betaling for Tømmer-

V rket i Kuppelens Lanterne ; vi se saaledes , at denne

maa have staaet der i Slutningen af 1722. og at Slots-

l)ygningen altsaa i det nævnte Aar var for saa vidt

færdig •^•^).

Men til et stort kongeligt Lystslot hører der meget

af det, som Franskmanden kalder cU-pendances. og det var

maaske endnu nødvendigere den Gang end nu. En Ridebane

var bleven anlagt ved Slottet, ganske paa samme

Sted, hvor den nuværende Ridebane ligger, og paa denne

Ridebane maatte man have en Pavijlon. En saadan

byggede Krieger da i 1722, og var paa det nærmeste

færdig med dette Arbejde, da Kongen vilde have samme

Pavillon opført efter en anden „Dessein". Dette skete;

Krieger begyndte forfra efter hans Majestæts Dessein, og

Pavillonen blev færdig, men kostede rigtignok ogsaa lige

saa meget som to andre. Den stod kun i ganske faa Aar,

og allerede paa de ældste Planer over Fredensborg findes

den ikke mere.

Man maatte endvidere have et Menageri paa Fre-

densborg. Et saadant turde paa ingen Maade mangle,

det havde man jo overalt i Tyskland, Frankrig og Italien,

og det opførtes da af Krieger ligeledes i 1722. Ligesom

ved den nys omtalte Pavillon , tog den virksomme Mand

ogsaa ved Menageribygningerne hele Arbejdet, baade


18

Murer-. Snedker-. Tømrer-, Smede-, Blytækker- og Glar-

mesterarbejdet i Entreprise. Menageriet laa paa den lille

i den nuværende Marmorhave.

Hvad der var nok saa nødvendigt som et Menageri,

var at skaffe Hoffets talrige Domestiker og underordnede

Officianter Hus over Hovedet, thi i selve Slottets Hoved-

bygning var der næppe nok Plads til de kongelige Her-

skaber selv, og de syv Fløje a^fgave Bolig for Hofsinderne

eller benyttedes til Køkkener, Bageri eller paa hgnende

Maade. Det paalagdes derfor Krieger at bygge Hus for

det underordnede Personale, og han opførte da et saakaldet

Domestikhus — som staar der endnu den Dag

i Dag. Vest for Ottekanten — af ikke mindre end et

hundrede og fem og tyve Alens Længde, og som kostede

halvtredje tusende Daler. Det var nu blot i 1722, for slet

ikke at tale om Kriegers Leverancer af Frugttræer til den

nye Slotshave osv.

Det følgende Aar byggede samme virksomme Mand

„hans kongelige Majestæts priviligerede Krug" eller

Kro, den nuværende Slotskro, med Stalde og Remiser.

Man erindre, at Flækken Fredensborg den Gang ikke var

til endnu, at Slottet kun havde indskrænket Plads, og at

man ikke der kunde optage alle og enhver, som havde

Forretninger ved Hove. Saadanne kunde nu imidlertid faa

Tag over Hovedet, gode Senge, kraftig Mad og et Glas

Godtøl eller Vin hos Gjæstgiver Manniche i hans Maje-

stæts priviligerede Kro.

Den saakalclte Ballon plads — eller rettere store

Ballonplads (det vil sige Boldplads) — som siden

prydedes med et af Wiedewelts Værker, ses at have hed-

det saaledes hge fra Slottets Opførelse; i Avgust 1723 af-

sluttes der Kontrakt med Krieger om at indfatte „Ballon-

pladsen" med Stakitter.

Et hdet kongehgt Lysthus, den saakaldte Eremitage

— som nu forlængst er forsvunden — nede ved Bredden

af Esrom Sø. og to tæt ved samme Eremitage liggende


19

Pavilloner for Hofsinderne. de saakaldte Thepavilloner,

opførtes ligeledes ved dette Tidspunkt.

Vi kunde opregne endnu flere af Kriegers Arbejder i

disse Aar, men vi ville nøjes med til syvende og sidst at

anføre et Træk, der — forekommer det os — gjør den

fordomsfrie Mand mere Ære end den hundrede og fem og

tyve Alen lange Domestikbygning: i 1723 slog hans Maje-

stæts Hofgartner og „Bau-/nsj;ec^or" , Monsieur

Krieger,

sig sammen med en fattig Murersvend Heinrich Schultz

og anlagde i Forening med ham „ein Canal", det vil sige

en slet og ret Afløbsrende under Slotsporten. Sporene af

denne Kanal kan ses endnu.

Hans Majestæt kom af og til til Slottet for at se,

hvorledes Arbejdet skred frem, og Monarken, som ellers

var sparsom nok med Pengegaver, skænkede da jævnlig

Arbejderne en halv Snes Daler til at drikke den kongelige

Givers Skaal for. I Begyndelsen af 1723, da Kuplen

var for saa vidt færdig, uddeltes der saaledes efter Mo-

narkens Befaling sex Daler til Tømrersvendene, „welche

fiir die Hobe konigl. Herrschaft in der CupiJel aufm

Schloss musiciret hatten".

' 1

1724 paatog Krieger sig — foruden sine vidtløftige

Leverancer til og Arbejder paa Kjøbenhavns Slot, Frydenlund

o. a. St. — i Følge Kontrakt af 27de November

Opførelsen af ikke mindre end ni nye Bygninger paa Fre-

densborg, deriblandt Slotskirken, men herom skulle vi

senere melde; vi maa forlade ham for at høre noget om

hans Medentreprenører og deres Arl^ejder.

P el li s Virksomhed var hovedsagelig endt med Hoved-

bygningens og de syv Fløjes Opførelse. Han tager vel

endnu af og til et Arbejde i Entreprise, men det er i

Reglen kun Ubetydeligheder, som en med Kampesten ind-

fattet Grav om Menageriets fire Bygninger, Belægning af

Gulve — som i Kuppelsalen — med Marmor- og andre

Fliser eller med Mursten, nye Fuglehuse osv. I 1724

maatte han, som der meldes, forstærke Slottets Fundamenter,

saa det er muligt, at man i Begyndelsen ikke havde


20

bygget saa grumme solidt endda. Saa forsvinder Pelli

fra Fredensborg for at dukke op i Kjøbenhavn, hvor han,

som vi have fortalt, nu opførte de fire Fløje ved Residens-

slottet.

Tømrermester Basse var overalt paa Færde, uden at

vi dog ville følge ham overalt. Vi melde kun, at han i

1723 fik Betaling for at indrette en Del af det gamle

Østrup til en Materialstald, — som stod der, hvor Meute-

gaarden nu findes, — og demolere Resten. Heraf ses alt-

saa, som tidligere bemærket, at Fredensborg Slot ikke

nøjagtig staar paa samme Sted, som det gamle Østrup, og

at dette har ligget længere nede, tæt ved det Sted, hvor

Slotskroen nu staar.

Ogsaa Hofsnedker Kristian Kutsch optræder nu

som Entreprenør. I Forening med Krieger omdannede

han den store Sal i øverste Stokværk til otte „Logerne nter^^,

som senere forandredes til fire, og forhøjede den nys op-

førte Pavillon med en Etage. Som man ser, begyndte

man allerede at ombygge og forandre. For de otte nye

Logementers Skyld maatte der opføres to nye Skorstene,

hvisaarsag en Del Kobberplader paa Slotstaget maatte af-

brydes for derpaa atter at paalægges, og omtrent samtidig

hermed kasserede man alle de gamle, fæle, grønlige Vin-

duesruder i hele Slottet og lod nye indsætte af „frantsch

Glasz."

Af et den nævnte Kutschs Leverancer vedrørende

Dokument erfare vi, at der var otte og tredive „Logementer"

i Hoftiøjen og tire „Kammerjunker-Logementer".

Disse bleve nu pyntelig malede af den senere Hofmaler

Frederik Holm, der ligeledes forgyldte de syv Blik-

stjærner, som opsattes paa Toppen af Slots- og Menageri-

bygningerne.

Endelig blev der i 1724 af Smeden Daniel Preisler,

som tire Aar efter under den store Ildebrand var Brandmajor

i Kjøbenhavn, opsat fire og tyve „Lanternen'-^' i

Slotsgaarden og ved de andre Bygninger, Slotshaven blev

pyntelig omgjærdet med Enebærstaver og Krieger plantede


21

en Del Kastanietræer i to Rader i den inderste Slotsgaard

langs Ottekantens Inderside, hvorfra de dog nu forlængst

ere forsvundne.

Slotsbjgningen var nu færdig, men Dekorationen og

Udsmykningen af det indre lod selvfølgelig endnu en Del

tilbage at ønske. Men før vi fortælle om . hvorledes Sale

og Gemakker bleve udstyrede og smykkede og om de

Kunstnere, som dertil benyttedes, maa vi først berette om,

hvorlunde Slottet fik N^lvn.

Som tidligere bemærket, er det ganske fejlagtigt, hvad

der desuagtet ofte berettes, at Fredensborg Slot allerede

tik Navn strax efter eller endog ved Fredens Afslutning i

1720. Det skete først i 1722 og endda i Slutningen af

1722. Før den Tid kjendte man knn „Østrup" og

„Østruper schlosz". som det f. Ex. hedder i to Skrivelser

fra Billedhuggeren Sturmberg, hvilke vi senere skulle med-

dele. Andreas Høyer melder i sin Frederik IV.s Historie:

Seine Majestat celebrirte seinen Geburtsdag allda (o: paa

Østrup Slot) An. 1722 zum ersten Mal, und legte ihm

den Namen Friedensburg bey-'-^^''^, og Bussæus beretter i

sin Frederik IV.s Dagsregister: Anno 1722, den Ilte Oktober,

som var Hans Kongel. Majestets hoytidelige. Fød-

selsfest tik det prægtige Lystslot i Sielland, Fredensborg,

sit Navn". Om hvorledes dette gik for sig. meldes som

følger '^^')

:

„Den Ilte ds. (o: Oktober 1722) er Hans Kongl.

Majests. vores allernaadigste Konges høj -lyksalige Fødsels-

Dag, Højtideligen holdet paa det i Friderichsborgs Egn

nylig opførte Kongel. Slot, som efter Modellen af det

store Slot til Moden (o: i Modena) er bygget og paa det

prægtigste lj('i)rydet og udstafferet. Paa denne H()jtiid

l)lev samme Slot kaldet Fredensborg, og blev denne saa

lyksalige Fødsels-Dag med al optænkelig Fryyd paa efterfølgende

Maade hellig holdet. Allerhøjstbemelte Hans

Kongel. Majest. ankom fra Friderichsborg til bemelte Fre-

densborg samme Dag Klokken 11 om Formiddagen, og

Hendes Majest. Dronningen Klokken 1 ved Middags Tiid,


22

da strax Prædiken, som af Hans Kongel. Majests. Con-

fessionarius. Mag, Lemvig blev holdet, toog sin Begyndelse,

og ved Slutningen gik ud paa det Navn, som Hans Kongel.

Majest. allernaadigst havde behaget at give bæmelte Slot,

hvilket altsammen med en saare Ziirlig Tale blev udført

og forebragt. Klokken 3 om Eftermiddagen gik Herskabet

til Taffel paa den store Sal, som mestendeel er 30 allen

høj, der Hans Kongel. Majests. Taffel var anrettet til 30,

Marskalkens til 60, Cavallerernes til 50 og Cammer-Tienernes

til 30 Personer. Da Taffelet var ophævet har den

Tydske Hof-Prædikant Hr. Conradi begyndt hans Prædiken,

nemblig hen ved Klokken 6 om Aftenen, og da Klokken

var 8 rejste det samtlige Kongel. Herskab derfra til Fri-

derichsborg, hvor Højtiden indtil Midnats Tiicler blev ved-

ligeholdt." Kongen, Kronprinsen og de tre Gehejmeraader

af Gehejme-Conseillet „vare omgivne paa denne Høje Fest

foruden det Blaae Baand Elephant-Ordens-Kjæde ,

og har

ingen ellers været ved det Kongel. Taffel, af de Ministrer

med højstbemælte Ordens det blaae Baand, men Ober-

Ceremonie-Mesteren Gehejme-Raad Lerke med sin den

Dannebraagede Ordens-Kjæde tillige havde der indfundet

sig. Af de fremmede Ministrer har ingen været tilstæde;

Ved samme Højtiid ere blevne uddeelte de Skue-Penger. som

vare slagne til Hendes Majests. Dronningens Groning", osv.

Og da Slottet fik Navn, fik det endog samme Navn.

hugget i Sten, sandsynligvis af Gercken, opsat over Porten.

Det var et Vers paa fire Linier, vist meget velment, men

meget slet, og som ikke lod ane, hvilke Toner Ewalds

Flekter et halvt Aarhundrede senere skulde kalde frem af

den danske Digterlyre. Men dansk var det, og det er

en Fortjeneste, og endda ikke en ringe, baade for Poeten,

der havde gjort det og for den Konge, som i denne tysk-

talende Tid satte et dansk Vers over sin Dør:

Da Kriiji' o


23

Vi skulle nu høre noget om Slottets indre Udsmyk-

ning og om de Kunstnere, som dér vare virksomme.

Først maa vi dog sige et Par Ord om den Tids

Kunst i Almindelighed og om vor her hjemme i Sær-

deleshed.

Det stod helt kummerligt til i de Dage med Kunsten

i det hele. og særlig med Kunsten her hjemme. Barok-

stilen — eller Ludvig XIV. s Tidsalders Kunst — laa i

de sidste Trækninger, og den egentlige Rokoko, Stilen fra

Ludvig XV. s Dage, stod i Begreb med at bryde ind her.

som i alle Evropas øvrige Lande. Det skal villig indrømmes,

at baade Barokstilen og Rokokoen have frem-

bragt meget godt og smukt, ja mange endog særdeles

nydelige Ting, og at disse Smagsretninger, navnlig i Hen-

seende til det dekorative, fremtræde med et Liv, en Af-

vexling, et Raffinement i Opfattelsen, en koket Elegance i

Udførelsen, som kan have sin Fortjeneste og sin Betyd-

ning i den lille Kunst. Men den store Kunsts Fordringer

kunne de ikke fyldestgjøre, Renhed, Adel i Kon-

turerne, Simpelhed i Anordningen, ægte kunstnerisk Ro.

Ædruelighed i Opfattelse, Kyskhed i Udførelse mangle de

i større eller mindre Grad. Det „nydelige" kan ikke bøde

paa Mangelen af det store, det ophøjede, det ædle; Rokokoen

er en glimrende, forgyldt Skal, men under den

søger man forgjæves den sunde, kraftige, nærende Kjærne.

Kunsten er altid mere eller mindre et Spejlbillede af

sin Tid. Regentens , Ludvig XV.s og Avgust den stærkes

Dage var en sædelig Dekadences Tid; Kunsten, som levede

ved og betaltes af Kongerne og de store, fulgte med.

glidende nedad med stedse voxende Hastighed og sank

tilsidst saa dybt, at en hel ny Renaissance var nødvendig

for at frelse den gode Smag.

Indfødte Kunstnere havde vi kun saare faa af i de

Dage, og vi skulle ret strax lære de vigtigste af dem at

kjende. Det var de fremmede, som førte Ordet her. Vi

havde ingen Musæer, ingen Kunstsamlinger, intet Kunstens

Akademi, ingen fremragende Mester, ingen ypperlige For-


24

billeder; Vejen fra vort Land til Rom eller Paris var den

Gang længere og dyrere end nu til Dags fra Kjøbenhavn

til Indien eller Kina; den fattige danske Kunstner maatte

blive hjemme, uddanne sig paa egen Haand, som han

kunde bedst og takke sin Gud, naar en eller anden ind-

kaldt eller indvandret fremmed Mester vilde unde ham en

Plads i sit Værksted. Og hvor middelmaadige, ja rent ud

jammerlige vare ikke undertiden disse fremmede? Hvilket

Monstrum af en Rytterstatue har f. Ex. ikke l'Amoureux

rejst j)aa Hallandsaas? Hvor langt stode ikke d'Agar,

Coffre, le Tocqué tilbage for en Karl v. Mandern,

en Jakob Jordaens. en Abraham Wuchters og

andre ældre Mestere?

I Bygningskunsten, som her hjemme liovedsagelig ud-

øvedes af højtstaaende Officerer og fornemme Ingeniører,

herskede særlig den itahenske Stil (Frederiksberg, Fredens-

borg) , som Kongen havde lært at kjende og elske i Italien,

medens i Malerkunsten den franske Malemaade med

dens lette, graciøse Sving, dens løst henkastede Tegning

og Modellering og dens kokette Farvegivning begyndte at

afløse den nederlandske med dens kraftige, djærve Behand-

lingsmaade .

dens

realistiske Opfattelse , dens snart brede

og marvfulde, snart fint tilspidsede Pensel og dens sunde,

naturtro Kolorit. Det var d'Agar og Coffre, som bi-

droge mest til at bane Vejen for den franske Skole ; ogsaa

Krock, der havde lært af Carlo Maratti, minder i

flere Henseender om den. Billedhuggerkunsten fulgte efter,

men noget langsommere. De Værker af Sturmberg,

Gercken og Ehbisch, der ere bevarede, navnlig den

førstes, minde endnu mere om Quellinus og den hol-

landske Skulptur end om Coustou og de øvrige franske

Mestere. Om disse længstforglemte Kunstnere, hvis Vær-

ker vi siden nærmere skulle omtale, maa vi endvidere bemærke,

at man i hin Tid gjorde en bestemt Adskillelse

mellem „Mahler" og „Schildrer", — af hvilke det første

betegner Haandværkeren, det sidste Kunstneren — , men

derimod ikke eller i al Fald i ringere Grad mellem Sten-


25

Imggeren og Billedhuggeren. Den Gang var Stenhuggeren

Billedhugger og Billedhuggeren Stenhugger. Han var endnu

som en Slags Reminiscens af Middelalderens „Meister

Steinmetz", af disse kraftige, skjæggede Mestere med

Læderhætte paa Hovedet og Skjødskind om Livet, hvis

Værker i Skikkelse af Helgene og Apostle endnu staa,

hvor de have staaet i Aarhundreder, paa de gotiske Domkirkers

Portaler og Piller, eller som fantastiske Uhyrer

kige ned fra de himmelstræbende Taarne, Vel var den

gode Smag ogsaa her gaaet tabt, men -en solid og god

Teknik var bleven tilbage, en Teknik, som vore Dage

maaske næppe nok kan tage det op med. Det egentlige

Marmorhuggeri var endnu temmelig sjældent den Gang;

nu og da blev der gjort en Sarkofag eller en Mindetavle

over en eller anden Stormand, et Rigsvaaben eller et Por-

træt af den regerende Konge til at sætte paa en Portal

eller en offenthg Bygning, men leve af Marmorhuggeri,

ofre sig for det alene, kunde ingen af den Tids Billed-

huggere; de maatte da ved Siden af det egenthge Billedhuggeri

drive den Kunst — eller den Haandtering, om

man vil, — som laa dem nærmest , og det var da Sten-

huggeri, Billedskæren og Stukkatørarbejde.

De Mænd, vi i de følgende Linjer ville omtale, vare

saaledes paa én Gang baade Stenhuggere, Billedhuggere

og Stukarbejdere, og i Dokumenterne fra den Tid kaldes

de derfor snart „Steinhauer", snart „Bildthauer" , snart

„Stein- und Bildthauer", snart „Stuccateurs". De arbejdede,

som sagt, kun sjældent i Marmor, som den Gang

endnu baade var rart og dyrt her, men sædvanlig i Bremer-

eller Gullandsk Sten, i Bly eller andet Metal, Træ og

Gil)s eller Stuk. Store Mestere var de til visse ikke, men

de var dog de dygtigste, ja saa godt som de eneste, vi

havde her hjemme. De vigtigste af disse længst forglemte

Kunstnere vare Gercken. Brødrene Sturmberg, Heimbrodt

og Ehbisch*).

*) Om andre Kunstnere fra disse fjærnc Dage se Tillæf; II.


26

Diderik Grercken have vi tidligere omtalt. At

han hovedsagelig maatte ernære sig som Stenhugger, have

vi set, men at han ogsaa var en ingenlunde uhabil Kunst-

ner for sin Tid og vel kunde fortjene, paa den Tid.

Thurah skrev sin Vitruv. at kaldes „een af vore største og

erfarneste Bildthuggere". kan man se paa Frederik IV. s.

Dronning Lovises og Dronning Anna Sofies Monumenter i

Roskilde Domkirke. Som man altsaa kunde vente, ere

hans Arbejder til Fredensborg snart Stenhuggerværk, snart

Billedhuggerkunst. Han leverer i 1721—22 sexten Marmorkaminer

til Slottets Sale og forarbejder de tre store

Stentrapper, som alene kostede over fem hundrede Daler;

han giør Slottets store „Pforten Fortahl'-^. det vil sige

Portalen under Porttaarnet, gjennem hvilket man kjørte

ind i Slottet, han tilhugger Hjørnestene og Skorstenslister

og leverer Trappesten , han

forfærdiger en stor Portal i

Forgaarden, det er den paa Porttaarnets mod Gaarden

vendende Side, og to andre, men mindre Portaler paa

selve Hovedbygningen, han gjør Stenziraterne om Vinduerne

og over Dørene — men han udfører ogsaa Kongens Buste

til Fredensborg Slotskirke, hvor den er at se endnu den

Dag i Dag, og to Tritonstatuer til Nicherne paa en af

Sidebygningerne, hvilke Statuer nu ere forsvundne.

Saa var der de to Brødre Sturmberg. Den ene af

disse var den i sin Tid navnkundige, nu aldeles forglemte

Johan Christoph Sturmberg; Broderen hed Adam

Sturmberg. Vi meddele her nogle Efterretninger om

dem.

Biisching, en Skribent fra Midten af forrige Aar-

hundrede, kalder den førstnævnte af disse to Brødre „der

beriihmte Hofbildhauer" ^^) , men véd ellers intet om ham

at melde. Men Sturmbergs Berømmelse maa hurtig være

svunden, thi de yderst faa senere Skribenter, som i Forbi-

gaaende omtale ham, kjende intet til ham, end ikke hans

Fornavne, og gjøre ham. ligesom Biisching. til Hofbilled-

hugger, hvad han ikke synes at have været, i det mindste


27

omtales han ingensinde i de kgl. Regnskaber som saadan *).

Weilbacli •^^) formoder, at den af Weinwich, Thiele

o. a. nævnte Billedhugger J. C. Sturmberg har heddet

Nikolaj Sturmberg og anfører et Par Arbejder af

denne Nikolaj Sturmberg. Men nogen Kunstner af dette

Navn har ikke existeret; de af Weilbach omtalte Arbejder

siges vel i de kgl. Regnskaber at være udførte af Billed-

huggeren Nikolaj Sturmberg; men dette er grundet i en

Fejl fra Regnskabsførerens Side, og vedkommende Reg-

ninger og Modtagelsesbeviserne for Betalingen, der ydedes

for de nævnte Arbejder — hvilke Dokumenter Weilbach

har forsømt at efterse — bære Johan Christoph Sturmbergs

fulde Navn og let kjendelige Underskrift ^°). At

hans Navn altsaa har været som af os anført, er dermed

bevist. Vi skulle nu høre om hans Arbejder — vi anføre

kun nogle og henvise om de øvrige til Tillæg — om hans

Liv og øvrige Forhold.

Saa vidt vi da vide, omtales han første Gang i 1708,

men kan vistnok forfølges endnu længere tilbage, og han

maa saaledes antages at være født omtrent mellem 1670

og 1675. Om han har været dansk eller tysk, kunne vi

ikke med Bestemthed sige; at lian skriver tysk, beviser

ikke. at han var en Tysker, snarere turde hans tysk vidne

om. at han var en god dansk, ulærd Mand. Som Lærlinge

af ham nævnes Simon Carl Stanley, der kom til ham

i 1718*1), og som synes at have holdt ud hos sin Mester

til dennes Død, og den hollandske Billedhugger Henrik

Schemaker. der var hos Sturmberg tre Aar sammen

med Stanley, altsaa ligeledes omtrent til Mesterens Død.

Ogsaa af den Omstændighed, at Lærlinge sade ved hans

Fødder, kan sluttes, at han i de Dage var en anset

Kunstner. Han var gift, havde Børn og var fattig" — som

alle den Tids Kunstnere. Han og hans Broder Johan

Adam Sturmberg arbejdede sammen; paa deres A^ærk-

*) Ogsaa vi have i vor Bog om Wiedewelt fejlagtigen gjort ham


28

sted sysselsatte de ventelig adskillige tiere Svende og Lær-

linge end de nævnte to.

Den 22de Decbr. 1708 fik J. C. Sturmberg to hundrede

Rdl. for en Plafond af Stukkaturarbejde i Frederiksberg

Slotskirke. Det er, som sagt, første Gang, vi have fundet

ham nævnt. Han arbejdede her sammen med den Tids

øvrige Kunstnere: Krock, Coffre, Wilcken Ribolt,

Wilhelm v. Piaten, Ernst Brandenburger, Hans

Wiedewelt, Ehbisch, Andreas Grercken, Leonhard

Schwabe, Kristian Nerger, Quadri. Carbonetti,

Aprili, Truchon og Unverzagt*). Fra

1716 til 1719 gjorde han Kong Kristian V.s og Dronning

Charlotte Amalies Sarkofager i Roskilde

Domkirke**), og fik dette Arbejde betalt med 2400 Ed.,

en forholdsvis meget ubetydelig Sum. Alt det arkitek-

toniske og Stenhuggerarbejdet ved disse Monumenter ud-

førtes af Andreas Gercken og efter dennes Død af Diderik

Gercken, der i Juni 1719 fik udbetalt Resten af den om-

akkorderede Betaling, da han „den von seinem abgelebten

Vater Bruder geschlossenen Contrad voUig nachgelebet

hatte". Det anførte Citat af Partikulærkassens Regnskaber

lærer os Familieforholdet mellem Andreas og Diderik

Gercken at kjende.

Billedhuggerarbejdet paa de nævnte Sarkofager er

maniereret Rokokoværk; man viser os Sturmberg som en

i teknisk Plenseende saare habil Mester for sin Tid. Det

samme ses af hans prægtige Stukkaturer paa Fredensborg,

hvorom vi ret strax skulle melde.

*) Om dem af disse Kunstnere, som ikke nærmere omtales i det

føl'


29

Mindesmærket i Roskilde Domkirke for Otto

Krabbe til Egholm og Holmegaard (død 1719) —

soni dog ikke ligger jordet der. men i Sæby Kirke paa

Egholm Gods — er ogsaa af Sturmberg; hans Larling

Stanley har som ganske ungt Menneske gjort de to Engle

paa dette Monument. Ogsaa det smukke gamle Alter i

Garnisons -Kirken paa St. Annæ plads er sandsyn-

ligvis et Værk af Sturmberg *).

Den 14de Februar 1718 afsluttedes der Kontrakt med

Sturmberg om det store Relief paa Kancellibygningen,

som ses der endnu den Dag i Dag. Han for-

langte den beskedne Sum tolv hundrede Rdl. for dette

Bygmester Ernst vilde kun

uhyre Stykke Arbejde . men

give tusende Rdl. og saa skulde Kunstneren endda selv

lægge de nødvendige Materialier til. Den fattige Sturm-

berg gik, noget uoverlagt, ind paa denne Akkord og af-

rejste i Mars 1718 til Udlandet for at gjøre Indkjøb af

Marmor og Sandsten. I Hamborg kjøbte han tre Blokke

hvidt Marmor — hvoraf Rigsvaabenet i det nævnte Relief

og Kong Frederik IV.s Buste ovenover Vaabenet er for-

færdiget, — og i Bremen, hvor Diderik Gerckens Fætter,

der ligeledes hed Diderik Gercken, boede, anskaffede han

de nødvendige Sandsten. AdskiUige Breve fra denne bremenske

Diderik Gercken til Sturmberg — med Udskrift:

Mo)is. Mon sieur Johan Christoph Sturm Berg Kunst

erfahrner Bilthauwer in Copenliagen — ere opbevarede og

give enkelte Oplysninger om vor danske Diderik Gerckens

Familieforhold. Sturmberg kom hjem og begvndte paa

dette uhyre Relief, som er næsten tresindstyve Fod langt og

indtil fem og tyve Fod højt, men den ulykkelige Kontrakt

trykkede ham til Jorden, han kom i en stor Gjæld og

blev forfulgt af sine Kreditorer. I over to Aar rettede

han „viele Siqyliken^^ til Kongen. En af disse Bønskrifter

*) Eothe (Kbli. Kiikcr) ndtalei' den Formodnincf, at dette Alter

er gjort af D. (rcrcken. Det er imidlertid ældre end denne

Kunstners første Fremtrteden.


30

er af 21de Decbr. 1719. Kunstneren klager sig her guds-

jammerligt for Monarken: Stenpriserne og Fragten var

stegen saa „erschrocklich". saa „gottlosz". at han alene i

Fragt havde maattet betale 240 Rdl. Han havde imidlertid

maattet holde ud. Arbejdet var færdigt og opsat, men

han havde tilsat tre hundrede E,dl. derved og styrtet sig i

en Gjæld, „so ich arme man", fortsætter han, „der sich

erst zu niedersitzen angefangen *) , wenn ich all mein

armuth Verkauffen wolle, nicht bezahlen kan". Han paakalder

derfor Kongens Naade, at han ikke „mit frau und

Kinder an bettelstab gerathe". Denne den fattige Kunst-

ners Nødraab anbefaledes under 1ste Februar 1720 af

Ernst til allernaadigst Bønhørelse. Men det nyttede ikke,

og Sturmberg, der imidlertid var bleven sysselsat paa Fredensborg

— eUer Østrup, som det den Grang endnu hed —

henvender sig under 28de Juni 1722 til Kammerraad

Lautrup, en af Frederik IV.s mest betroede Mænd, og

klager sin Nød for denne: han tør ikke komme til Kjøbenhavn

af Frygt for sine Kreditorer, „wovon Mons.

Boset*'^) der schlimste ist", og som have stævnet ham;

han har i to Aar rettet mange Bønskrifter til Kongen,

men forgjæves, osv. ^^), Lautrup lagde nu et godt Ord

ind hos Monarken for den fattige Kunstner, og under 8de

die von den Bildhauer

Juli s. A. lindes antegnet ^'^) : „Auf

Sturmberger wegen erlittenen Schaden bey Verfertigung

der Frontisince. am (7o?Ze^?en-Gebaude eingelaufenen aller-

unterthanigste Memorialien, haben Ew. Konigl. Maytt. zu

solcher Schaden Ersetzung. Allergniidigsi schencken lassen

200 R.," for hvilken Sum Sturmberg kvitterer den Ilte

Juli s. A. Ikke længe efter døde han, som vi senere skal

fortælle.

Broderen, Johan Adam Sturmberg, kjende vi

kun lidt til. Skjønt han af og til viser sig som virkelig

*) Dette maa ikke forstaas boo-stavelig-.

**) Mulig den indvandrede Franskmand Claude Kosset, St. Hans

Hospitals ældste oa" største Velgjører.


31

Billedhugger, fremtræder han dog oftest som slet og ret

Stenhugger. En Regning fra ham for en stor Del „Træ-

knapper" eller Rosetter under Hvælvingen i Slotskirken i

„Chollingen" (o: Kolding) er dateret 10de Avgust 1726;

Skriften er næsten ulæselig ^^''). To Aar senere arbejdede

han paa Kjøbenhavns Slot og begyndte samme Aar i Forening

med Gercken , Ehbisch og Liltz en omfattende Ud-

l)edring af Sten- og Billedhuggerarbejdet paa Kronborg,

hvor ogsaa en Del blev gjort af nyt. som det store Trofæ

over den indre Fæstningsport. der minder stærkt om Bro-

derens Relief paa Kancellibygningen. I 1729 og 1730 gjorde

han — og Italieneren Antonio Avzoni — syv Stukplafonds til

Vallø, nemlig dem i Kirken, Riddersalen, Avdiensgemakket,

Forgemakket, Kongens Kabinet, Dronningens Sovekammer

og allerhøjstsammes Avdiensgemak, m.en om dette Arbejde

meldes der, at det ikke var „so proper und gut als

es hatte seyn sollen" *''). I 1731 gjorde han to store Statuer

til Frederiksberg Have. At han var en betroet Mand

og ansaas for en habil og erfaren Kunstner fremgaar af,

at han tilligemed Ehbisch og Hinrich Krock fik Befaling

til at syne og udtale sig om Heimbrodts Arbejder i Frel-

serens Kirke, Arbejder, som, mærkværdigt nok, Krock ud-

taler sig særdeles gunstigt om, de to Billedhuggere der-

imod ikke. For Arbejdets Varighed vilde de slet ikke

svare, det er ganske „sauber" gjort, dog ikke „der grosse

Engel mit den (!) Kelch, der was schlecht ist" ^^). Det

var ren Besked.

Af hans Arbejder som Stenhugger ville vi her kun

anføre, at han i 1721 satte otte Dragsten under Vinduerne

i Fredensborg Slots Kuppel. Saadant Arbejde vare den

Tids Billedhuggere nødsagede til ikke at forsmaa. En

Snes Aar senere fik den fra Frankrig indforskrevne le

Cl er c. som endda var højt æret af Hoff"et og Kongen

som „en stor Virtuos" "^^^ og var en af Akademiets første

Direktører, tolv Daler for sex Kragsten til Frederiksberg

Slot, og senere gjorde samme le Clerc i mange Aar Ar-

bejde paa Spejlrammer, Konsolborde og Stadskarosser, og


32

Hofbilledhugger Grund tik i 1767 ti Daler „fiir eiuen

Steinern Morser und Keule Behuef der Conditorey'-- (paa

Frederiksberg). Det forstaar sig, det var rigtignok den

samme Grund, der, samtidig med at Wiedewelts Værker

rejstes paa Fredensborg, gjorde Uhyrerne i Normandsdalen,

og bedre for hans Kunstner-Eftermæle havde det været,

om han aldrig havde gjort andet end „steinerne Morser".

Overhovedet udførte henfarne Tiders Kunstnere — og

det ganske anderledes Mestere end Grund og Adam Sturm-

berg — meget Arbejde, som ingen vilde vove at byde vore

nu levende. Det er bekjendt nok, at Lukas Cranach

og sex Svende malede et Plankeværk grønt, og Abraham

Wuchters gjorde „die Wasser -Pumpe" i Griffenfeldts

Gaard ^%

Endnu i 1737 arbejdede Adam Sturmberg paa Ge-

simsen af det firekantede Kronborg- Taarn, men senere

have vi ikke fundet ham nævnt mere, og han er derfor

formodentlig død kort efter. Hans Arbejder paa Fredens-

borg skulle vi ret strax melde om.

Johan Christopher Heimbrodt synes at have

været nøje knyttet til de foran omtalte Brødre og har

rimeligvis været Lærling af J. C. Sturmberg og arbejdet i

hans Værksted. Som Kunstner var han uden Betydning,

og Overlandbygmester Krieger udtaler sig i en Skrivelse

ufordelagtigt om hans Arbejde og hans Sendrægtighed,

hvorimod han roser Ehbischs Flid og Duelighed. Af

Heimbrodts Værker er kun lidt bevaret. Hans kunstfærdig

udskaarne Spejlrammer (1725) til Pavillonen i Amalieborgs

Have 50)^ hans Portal paa Vallø (s. A.) "), hans Billed-

huggerarbejde paa Prædikestolen i Koldinghus Kirke

(1726) ^'-) ere gaaede alt Kjødets Gang ligesom hans Stuk-

dekorationer over Kaminerne i Kongens og Dronningens

Gemakker paa Kjøbenhavns Slot (1727) ^3). I 1733. den

28de Juni. approberede Kong Kristian VL, som den Gang

var paa Kongsberg i Norge, det projekterede Dekorationsarbejde

i den store Sal paa Hørsholm, hvor Heimbrodt

skulde udføre Billedhugerarbejde, men om han end fik


33

begyndt herpaa, fik han det i al Fald ikke fuldendt, thi det

følgende Aar meldes, at Billedhuggeren Andreas X in del

„an des verstorhenen Heimhrodt Stelle wieder angenommen

und die Bildhauerarbeit (i Hørsholms store Sal) verfertiget",

samt at denne Nindel allerede i 1733 havde modtaget

første og anden Termin af den akkorderede Betaling ^^).

Heimbrodt er altsaa død i Slutningen af 1732 eller Be-

gyndelsen af det følgende Aar.

Hans Arbejder paa Fredensborg skulle vi senere melde

om. Til Alteret i Frelsers Kirke paa Kristianshavn har

Heimbrodt — foruden fire hele og to halve Kapitæler —

gjort Engelen med Kalken. De store, men slette Statuer

paa dette Alter stode fordum i den af Kristian IV. byggede

gamle kristianshavnske Kirke; den 26de Februar

1707 faar Materialforvalter Nikolaj Daj o n, Bedstefaderen

til den senere bekj endte Billedhugger af samme Navn,

Betaling for at bringe ..die grosze Bilder aus der Alten

Christianshafener Kirchen. nach der neue" •''^). Blandt

disse „grosze Bilder" var ogsaa en Engel med Kalken;

den var af Træ og meget slet og forfalden. Strax efter

Nytaar 1725 toge Overlandbygmester Krieger og Heim-

brodt Syn over Alteret i Frelserens Kirke, og den 25de

Januar s. A. tilbød Heimbrodt at bringe det hele i søm-

melig Stand for halvsyvende liundrede Daler. Statuerne,

Englene, Glorien osv. vare i høj Grad medtagne og maatte

underkastes en særdeles grundig Udbedring, og den nævnte

Engel med Kalken var saa slet og ilde tilredt, at der

burde gjøres en ny ^^). Dette Arbejde blev nu overdraget

Heimbrodt, men det varede syv lange og syv brede, inden

det blev færdigt, og da Sturmberg og Ehbisch, som vi

have fortalt, den 21de Decbr. 1728 afgave Erklæring over

det. havde de synet det tre Gange. Det er muligt, at

den af Heimbrodt gjorte Eiigel med Kalken er bedre end

den Figur, den afiøste, men denne første Engel maa i saa

Fald have været grumme middelmaadig.

Friderich Ehbisch var født 1668, og udfoldede i

næsten et halvt Aarhuiidrede en særdeles betydelig Virk-

3


somhed ,

men

34

allerede en Menneskealder efter hans Død

var han i den Grad forglemt, at Historieskriveren Riegels

kun kj ender ham under Navnet Lobisch, — af andre

Billedhuggere anfører han kun Gercken, medens han ikke

nævner Sturmberg med et Ord. Ehbisch, hvis Navn hyp-

pigt, saaledes ogsaa af os i vor Bog om Wiedewelt, fejl-

agtig er bleven skreven „Ebisch" — hos Pontoppidan

„Ehbsch" — kjende vi fra 1706, — mulig kan han for-

følges endnu noget længere tilbage. — da han forfærdigede

en Herkulesstatue af Bly til Rosenborg Have. Hans Hovedværk

er Gravmælet over Ritmester Lewetzau i Tjele

Kirke i Jylland. Det er udført i 1740 og kostede den

uhyre Sum syv fusende Daler, — efter andre kun fire

fusende Daler, — hvilket vel nu omtrent vilde svare til et

halvt hundrede fusende Kroner. Det er af Marmor og

Alabast, men i Tidens slette Smag: Havfruer osv. Saa

meget kan man dog se af det. at Ehbisch, i det mindste

i teknisk Henseende, ikke har været nogen ringe Billed-

hugger for sin Tid, og det samme maa man indrømme,

naar man betragter det pragtfulde Stukkaturloft i Ridder-

salen paa Rosenborg, hvilket ligeledes er et Arbejde af

denne Kunstner.

De fleste andre af Ehbischs Værker ere gaaede til

Grunde*). Det smukke gamle Alter i Trinitatis

Kirke i Kjøbenhavn og Prædikestolen samme Steds,

ligesom ogsaa den gamle Prædikestol i Helliggjæsts

Kirke, som for en Del Aar siden blev borttaget og af-

løst af en moderne, men som nu siges atter at skulle op-

sættes , ere Arbejder af Ehbisch. Alteret i sidst nævnte

Kirke er, som fortalt, gjort af Diderik Gercken i 1726 og

følgende Aar; det, saa vel som den nys omtalte gamle

Prædikestol stod forhen i Kjøbenhavns Slots-Kirke, hvorfra

de i Følge kongelig Resolution af 26de November

1732 henflyttedes til Helhggjæsts Kirke.

*) Se Tillæg II.


35

Alteret i Frue Kirke og Prædikestolen samme

Steds, som begge gik til Grunde ved Kirkens Brand, og

som efter Stikkene hos Thurah at dømme have været

baade storladne og pragtlulde. vare gjorte af Ehhisch.

Ogsaa Alteret i Petri Kirke og Prædikestolen

samme Steds, som begge ligeledes forlængst ere gaaede

til Grunde, vare Værker af denne Kunstner.

Til Vallø Stiftskirke gjorde Ehbisch i 1728 og

følgende Aar Billedhuggerarbejdet paa Prædikestolen,

Rækværket og Trappen til samme ^'^).

Ehbisch var kongelig Hofbilledhugger og havde alle-

rede fra 1719 en aarhg Løn af to hundrede Daler af

Kongens Kasse. I sine sidste Aar var han Enkemand,

havde Børn og var, — hvad der næsten er overflødigt at

bemærke, — fattig, som alle den Tids Kunstnere. Om

hans Arbejder paa Fredensborg, hans sidste Dage og Død

skal meldes paa sit Sted.

Af udenlandske Billedhuggere, som arbejdede paa

Fredensborg i dette Slots ældste Dage, maa vi her endnu

nævne Auzoni og Brenno.

Antonio Auzo ni var en Italiener, som formodent-

lig kom her til Danmark i de første Aar af det attende

Aarhundrede. Allerede 1706 nævnes han som virksom

paa Rosenborg. Foruden hans Arbejder paa Fredensborg,

om hvilke vi senere skulle melde, gjorde han i 1724 Stuk-

katurarbejdet i Frydenlunds Kuppel og tre Aar senere

lignende Arbejder i Dronning Charlotte Amalies fire Gemakker

over Kirken ved Residensslottet i Kjøbenhavn.

samt paa Charlotteborg Slot. Desuden udførte han Stuk-

katurarbejder paa Frederiksberg Slot, i Havepavillonen

ved samme Slot, paa Odense Slot, Rosenborg og Vallø.

Sidstnævnte ^'ted arbejdede han sammen med Adam Sturm-

berg, men bortreves af Døden omtrent midt i 1729; den

24de December d. A. fik hans efterlevende Enke udbetalt,

hvad der tilkom hende efter hendes afdøde Mand.

Carlo Enrico Brenno var formodentlig en Søn af

Stukkatøren Giambattista Brenno fra Mendrisio i det ita-

3*


36

lienske Schweitz, som omtrent ved det Aar 1700 y-at virksom

i Bamberg, hvor der endnu findes seværdige Arbejder

af ham. Vor Carolus Henricus Brenno, som han

selv skiiver sig, har gjort Gravmælet over Stiftsbefalingsmand

Frederik Gedde i St. Hans' Kirke i Odense (1727).

To Aar før gjorde han Stukkaturarbejdet i fire Kabinetter

og i den store Sal paa Klavsholm , i 1726— 1727 samme

Slags Arbejde i Kongens, Dronningens, Kronprinsens og

Kronprinsessens elleve Gemakker paa Kjøbenhavns Slot,

et Arbejde, som niaa have været meget betydeligt, da det

betaltes med halvfjerde fusende Daler; i 1734 fuldførte

han de af Giovanni Andreoli paabegyndte Billedhugger-

arbejder i Hørsholms store Sal osv. Stukkaturarbejdet paa

Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave hidrører

sandsynligvis fra denne Kunstner; det er fladt og smag-

løst og staar langt tilbage for hans Arbejder paa Fredens-

borg. Ogsaa det kostbare Stukkaturarbejde i Riddersalen

paa det i 1794 afbrændte Kristia,nsborg var gjort af

Brenno i 1743. Denne Kunstner afgik ved Døden omtrent

midt i 1745; ved kongelig Ordre af 15de December

s. A. tilstodes der hans Dødsbo, hvad der tilkom ham for

hans Arbejder ^^).

Hvad nu „Skildrerne", som gjorde Arbejder til Fre-

densborg i dette Slots ældste Tid angaar, da kunne vi

her nøjes med at nævne hans Majestæts Kancelliraad og

Hofskildrer Hinrich Kro ok. Men om ham er der andet

Steds skreven saa meget og saa udførligt, at vi her kan

indskrænke os til at henvise dem ,

der

ønske nøjere Oplys-

ning oiii hans Liv og vidunderlige Produktivitet, til Biiscliing,

danske Magasin, Thiele o. a. Her have vi kun at omtale

hans Arbejder til det Slot, hvis ældste Historie vi skrive.

Til Galeriet paa Fredensborg leverede han et ikke

ubetydeligt Antal Staffelibilleder, som vi senere skulle

komme tilbage til. Og desforuden gjorde han de navn-

kundige Plafondmalerier, som ses der endnu den Dag i

Dag.

Den 12te April 1723 sluttedes der paa Kongens Vegne


37

Overenskomst med Krock om for en Sum af to tusende

Daler at gjøre elleve Loftmalerier til Gemakkerne paa

Fredensborg Slot. Da han i Avgust 1725 faar den sidste

Rest af den omakkorderede Sum udbetalt, ere vi beret-

tigede til at slutte, at alle elleve Malerier p-ia dette Tids-

punkt vare færdige og afleverede. Omtrent samtidig hermed

faar han et hundrede Daler for et nyt Plafondmaleri

til samme Slot, altsaa har der i 1725 eller 1726 været tolv

Loftmalerier af Krock paa Fredensborg. I 1756, altsaa

længe efter Krocks Død, nedtog man fire Plafondmalerier

fra Lofterne i General-Land-Økonomi- og Kommerce-Kol-

legiets Sale og bragte dem til Fredensborg. Disse fire

Malerier have ventelig ogsaa været Arbejder af Krock, —

hvad vi i øvrigt ikke vide med Vished, thi ogsaa den med

ham samtidige CofiVe malede Plafondbilleder i Snesevis, —

og der har saaledes været en Tid, i 1756 og der omkring,

hvor der paa Fredensborg har været sexten Loftmalerier,

deriblandt mindst tolv af Krock. Nu findes der kun ni;

heraf er det ene af Mandelberg og skal senere omtales;

de øvrige otte ere af Krock, nemhg:

Phaeton,

Æolus.

Olympen,

Vinhøsten,

Ceres,

Flora,

Venus med Nymfer,

Parnasset.

Fire ere, som sagt, forsvundne eller findes i det

mindste ikke mere paa Fredensborg:

Diana med Nymfer og Morfevs,

Venus, Vulkan og Kykloper,

Janus aabner Fredens Tempel

og endnu et. som intet Steds findes omtalt, saa vidt vi da

vide.

Disse tolv Malerier niaa fra første Færd af alle til

Hobe have været anbragte i nederste Stokværk paa Slottet,


38

det vil sige Slottet i dets oprindelige kvadratiske Skikkelse.

Tilbygningen i 1729 og Bygningens senere betydelige Ud-

videlse maa have medført, at de manglende fire — eller

otte — Malerier ere fjernede og tre andre flyttede. Thi

Piafonden „Flora" findes nu i Avdiensværelset, „Venus

med Nymfer" i hendes Majestæts Hjørnekabinet og „Par-

nasset" i allerhøjstsammes Dagligstue. Men de nævnte tre

E-um ligge i de senere Tilbygninger. Naar denne Om-

flytning har fundet Sted, kunne vi ikke melde noget sikkert

om, — rimeligvis dog i 1729 og 1753 eller 1754, —

og hvor de forsvundne fire Plafondmalerier ere blevne af,

derom tie alle Efterretninger. Hvad Værd der kan til-

lægges disse Krockske Arljcjder, skulle vi siden udtale

os om.

Af Malere, det vil altsaa sige Mænd, som udøvede

Malerhaandværket, og som vi her naturligvis ikke kunne

skjænke nærmere Omtale, var der den forhen nævnte Hofmaier

Frederik Holm, der dog ogsaa gav sig af med

„Skildrekunsten" , Zacharias Getreuer og efter hans

Død hans Enke Anna Maria Getreuers og deres Søn,

Hofmaler og Forgylder Kristian Peter Getreuer,

hvis Navne ere bevarede ved de af dem i Kjøbenhavn oprettede

Getreuerske Stiftelser, Marmorereren Elias Green

og endelig Marcus eller Michael Gardes. Denne

sidste , der ogsaa arbejdede paa Frydenlund og andre

Steder, har dog en Slags Adkomst til at mindes: han blev

nendig i 1738 den første „Informator udj Teigne-Kunsten"

ved Akademiet i dets allerførste Begyndelse, da det havde

Lokale i det gamle Posthus bag Børsen, og som saadan

havde han en aarlig Løn af et hundrede Daler, ikke to

hundrede Daler, som vi et andet Sted have berettet ^^).

Han døde den 5te Avgust 1751, efterladende sig ^Catrine

Sallig Marctis Cardes Enche" *'*'). Da han i ikke faa

Dokumenter nævnes som ,,Micliael Cardes'-^, er det rime-

ligt at antage, at han har havt begge de nævnte Fornavne.

Men — vi have talt altfor længe og altfor meget om

disse hedengangne Kunstnere, som nu desuden ingen kjen-


39

der og vist kun faa bryder sig om. Vi maa vende tilbage

til Slottet for at se deres Arbejder der.

Af Gerckens have vi foran nævnt en Del; her tilføje

vi kun, at han i 1722—1723 forfærdigede den store Ballu-

strade, som staar der endnu foran Slottets Hovedindgang,

samt at det i 1722 overdroges ham — bl. a. m. — at

sammenpasse og opstille de fire prægtige Marmorportaler

i den store Sal, som efter Sagnet skulle være en Foræring

til Kongen af Storhertug Johan Gast o af Florens.

Denne Angivelse, som ogsaa tindes hos adskiUige For-

fattere, finde vi mere end tvivlsom, eftersom det er vist,

at de nævnte Marmorportaler vare i Kjøbenhavn længe før

Johan Gasto blev Storhertug i Toskana. og fordi der

udtrykkelig meldes, at Fiederik IV. i 1709 hos Baratta,

— hvem han ogsaa afkjøbte Samson, Orfevs og Evrydike

i Rosenborg Have, — bestilte nogle Kaminer og Marmor-

porte og ved sin Bortrejse efterlod Ordre til at udbetale

Kunstneren for hans Arbejde den Sum tire tusende Daler *'^),

som og at Monarken ved sin Hjemkomst medbragte Ma-

lerier og Billedhuggerarbejder. Blandt disse sidste have

vel saa de nys nævnte tre Statuer været; de bestilte Mar-

morporte eller Portaler ere vel komne noget senere, og

det Rygte er da ganske naturlig opstaaet, at disse Portaler

vare en Gave fra den italienske Hertug til Kongen, medens

Sandheden vel nærmest er. at denne har betalt Ba-

ratta dem med klingende Mynt.

Barattas ovenfor omtalte Samson, som vi alle kjende,

stod tidligere i Haven bag Ridebanen ved Kjøbenhavns

Slot, hans Orfevs og Evrydike derimod i Amalieborg Have,

det vil sige i Haven ved det gamle, længst forsvundne

Amalieborg.

Den 9de Juni 1725 tik Gercken Betahng for at have

nedtaget „Simson, so nach Rosenhurg gebracht" og for at

opstille Statuen Enigheden, som hidtil ligeledes havde

staaet i Haven bag Ridebanen ved Kjøbenhavns Slot, men

som nu i en stor Træ'kasse var bleven transporteret til

Fredensborg, i Gaarden foran dette Slot, hvor den endnu


40

staar den Dag i Dag. Samsonstatuen opstilledes, som

sagt, i Rosenborg Have, men ikke der, hvor den nu staar,

thi Herkuleslogen, i hvis Nicher baade den, Orfevs og

Evrydike nu ses, blev først opført af Harsdorff et halvt

hundrede Aar senere; før den Tid stod den nævnte Statue

midt paa en aaben Plads , hvilket var mindre heldigt,

baade af æsthetiske Grunde og fordi den, som er et for

sin Tid særdeles respektabelt Stykke Arbejde, led meget

af Vind og Vejr. I 1740 lod man den derfor overmale (!)

og iføre en stor Sejldugskappe til Bedækning for Efter-

aarsslud og Vinterkulde. Hvad „Enigheden" eller „Freden"

angaar, da er den ligeledes Florentinerarbejde ; den er et

meget middelmaadigt Værk, skjønt Thurah kalder den „et

herligt Billede" ^^), og er næppe gjort i Barattas Værksted.

Bassinet om Fontænen, som den Gang fandtes i Slots-

gaarden. blev i 1726 gjort af Lars Eriksen, Fontænemester,

siden Vicebranddirektør Grim og nogle andre. Her op-

stillede man altsaa Enigheden, ventelig saa snart den var

kommen til Fredensborg, og Inventarieregnskaberne fra

disse Aar omtale den saalunde: „paa Slodspladsen i Von-

teen et Stort Stadove af Marmor'^.

Siden vi ere ved de statuariske Arbejder, kunne vi

lige saa gjerne strax her anføre dem, vi kjende.

„Paa Galeriet for Slottet", fortsætte de nys nævnte

Regnskaber, „paa begge siderne af trappen Staaendis 4

Steen Belleder. 2 Ditto af Marinor, 4 Steen Paatter"

(o : Vaser) ; paa Slotstrapperne „2 halve og 2 hele gevegst

Paatter af Steen", ventelig Stenvaser med naturHge Blom-

ster i; i Rabatterne i den nys anlagte Haves „Lyst Quar-

terer'-'' fandtes fjorten smaa Blystatuer „paa Steen Fostii-

menter staaendis", fjorten smaa Stenstatuer paa Fodstykker

af Sten. og tre store Stenstatuer paa Fodstykker af samme

Stof. Paa Porten stod endelig sex smaa Stenstatuer Og

tire „Steen Krucher". I selve Slotsbygningen var der den

Gang ingen statuariske Arbejder med Undtagelse af en

Del smaa Billedstøtter langs Væggene i Kuppelsalen.

De fleste af disse Skulpturværker, som næppe vilde

I


:

41

tiltale os, som leve nu, i videre høj Grad, vare dels hen-

tede fra Holland, dels afgivne af de andre kongelige Slotte

til Prydelse for Fredensborg. Vi vide saaledes, at der

baade fra Frederiksborg og Amalieborg lientlyttedes Sta-

tuer til Fredensborg.

Det var niaaske ikke umuligt at gjøre en nøjagtig

Liste over alle disse Skulptursager, men vi ville her nøjes

med af et Dokument fra 1728 at anføre følgende, der

giver en ganske god Idé om disse fredensborgske Billed-

huggerarbejder. Det nævnte Aar udbedrede Ehbisch ti

„Blybørn" og to store Statuer, nemlig: „ein bleiern Kindt,

der Winter, welchesz schaden am Kopf . . . gehabt, ein

Baclms Kindt, so an Beiden fiiszen Ver Letzt geweszen.

ein Ceres Kindt. welchem uile Lucher. alsz auch neue

Fusz Solilen unter gelolitet, ein Frilhlingsz Kindt ....

ein Kindt mit einer Schlangen . welches im riicken . sehr

schadhaft ist geweszen, einesz mit einer Melone, da die

Handt. und der gantze riicken bisz an dasz Hinder Theill

gantz Zerriszen, noch ein Friihlingsz Kindt da Arm, Leib

und fiisze Zer Borsten seindt geweszen, auch ein Herbst

Kindt, so im riicken Zersprungen, ein Schrit Schue Lauffer.

so der Bauch und riicken Zer Borsten, ein i^eioMunus

Kindt, der an die Beiden fiisze schadhaft geweszen, ein

Faunus Bildt, an AVelches Bejde Biene seindt Verdorben

geweszen, ein Diana Bildt, da dasz eine gantze Bein. und

die Lende, samt den fusz Viel Zer Borsten" '^^).

Med Undtagelse af en Flora og „det store Stadove'-'ere

imidlertid alle disse Billeder af Sten og af Marmor,

alle disse „Kinders", disse „gevegst Paatter" og „Krucher"

forlængst gaaede alt Kjødets Gang, Nogle af disse Arbejder

vare udførte af Sturmberg og Heimbrodt. Den

første skriver saaledes

Auf Ordre desz Hr. Kriigersz Håbe 4 Kinder von

guten festen Bremer stein Verferdiget die Annoch Zu

besetzung des Parterres Manquiren diesze Kinder seindt

Hoch 3 fusz dasz Eine stellet vor Fan neben sich habent

Einen Zigen Buck ist Ein erfinder der tleuten oder Rohr


42

Pfeitfen dasz ander Syrinca. neben sich Einen Hundt und

sich in Robr Verwandelt wabr Ein Jagt Nympfin, dasz

3te Silerms neben sicb babent Einen AVeinscblauch und

Preset trauben in Ein gefesz war ein ertinder der Wein-

presz 4te Ein tantzende Sulvana neben sicb einen apfen

Vorstebled dasz frolicbe gemtitb soder wein. die Music, das

Frauenzimer und die Jagt bey den Menscben Verursacben.

Obstehende Kinder Hat B.er Kroger mit mir bedungen

stiick ad 10 Rtbl macbt Zusamen 40 Rtblr,

sir 11%) d. 23. January

Ao. 1722. Johann Cbristoph

Sturmberg.

Med Adam Sturmberg var der ligeledes afsluttet Kontrakt

om nogle Statuer, som ban dog al ubekjendts Grunde

ikke kom til at udføre . hvorimod

:

Heimbrodt overtog disse

Arbejder, som vare

En Flora af Bremersten, sex Fod høj. Denne Statue,

som betaltes med to og tredive Daler, gjør de nævnte

Bygningsregnskaber til Maskulin og taler om „das Fostument

zu dem Floro'"''. Den staar nu paa Øen i Marmorhaven.

Endvidere „ein Kindgen Von Godlånder Sandstein 3

Fusz hoch. welches vorstellet, die Astronomij'-^ , ni Daler.

Endelig „5 Kindergen Von Godliinderstein , jedes 3

Fusz hoch, Welche Vorstellen, MatJiesi, Musik, Arit Medica,

Dispiitatioa und Schiller Kunst" ^*).

Som man ser , var det nogle højst forunderlige

„Kindergen", den Tids Billedhuggere udførte. Ikke alene

allegoriske Figurer, ikke alene de tørreste og abstrakteste

Videnskaber, ogsaa den bukkebenede Pan, den gamle tykbugede

Silen, ja — som det af en Regning fra Ehbisch

fremgaar — „der Jiqnter. welcher Zwischen den Beinen,

Einen Adler sitzendt. undt eine flamme in der rechten

Handt", sloges sammen under Kategorien „Kindergen".

Herved forstod man nemlig den Gang det, som vi nu

kalde Statuer under naturlig Størrelse, og af den Slags

Kunstværker myldrede det i alle Slotsbaver i hine Dage.

Man forbavses, naar man gjennemløber navnlig Ehbisch's


43

Reparationsregninger ved at se, hvilken urimelig Hoben

„steinerne. bleierne. holzerne Kinder. Kindels, Kindergens"

han har havt under Hænder: i 1714 syv og tredive „Træbørn"

i Frederiksberg Slotshave og sex „Stenbørn" i Jægersborg,

i 1716 tresindstyve „Kinders" i Rosenborg Have,

medens Maleren Fr. Holm samme Aar tik en klækkelig

Sum for „ . . 52 Kinder und 75 grosze Bilder (i Rosenborg)

mit Øhl wohl einzutrånken" . og saaledes videre i det

uendelige. Meget har der naturligvis ikke været ved disse

Billeder, men hvor kuriøse vilde disse Haver ikke tage sig

ud i vore Øjne, naar vi kunde kaste et Blik ned gjennem

disse stive, franske Alleer, disse lange, snorlige Gange

med deres Taxusliækker og Pyramider, med Vandspring

og snirklede Rabatter paa Siderne, hvor en Hær af Bly-

og Stenfigurer tittede frem fra alle Kanter, og hvor vore

Tipoldefædre gravitetisk trippede omkring med Hatten

under Armen, mægtige Parykker paa Hovederne og ziirligt

førende ved Haanden „Frau Liebste", som man den Gang

sagde, med Pudder i Haaret, Sminke og Skjønhedsplastre

i Ansigtet, Desmer paa Halsen, med Vifte og højhælede

Sko, med stærkt snoret Talje og ballonagtig udspilede

Fiskebensskjørter.

Men — vi maa vende tilbage til Slottet, hvis Rum vi

siden nærmere ville bese, for derpaa at gjøre Bekjendtskab

med de høje Herskaber, som den Gang færdedes i de

prægtige Sale. Nu er det kun Kunstnerne, simple, yd-

myge, fattige Mænd, vi ville besøge. Mænd, som snart

gjorde Statuer og prægtige Stukkaturer, snart udbedrede

Kaminer for at leve, hvis Hænders Gjerning staar der

endnu den Dag i Dag og tilvisse furtjener at ses, om end

Mestrene selv forlængst ere hensunkne i den dybeste

Glemsel.

Stukkaturarbejdet i Kuppelen er udført af

Brenno. I Følge Kontrakt af 6te Noveml)er 1721 havde

han overtaget dette Arbejde for ialt fem hundrede Daler,

og da hele denne Sum blev udbetalt i Løbet ai det følgende

Aar, er man berettiget til at antage, at ogsaa hele


44

Arbejdet var udført i dette Aar. Det pragtfulde Stukkatur

arbejde i Havesalen udførtes ligeledes af Brenno i

1722; det kostede ialt halvandet hundrede Daler. Ogsaa

Væggene i Salen under Kuppelen bleve samme Aar

prydede med Stukkaturer af Brenno's Haand, og disse

maa have været meget pragtfulde, thi de kostede tre eller

fire Gange saa meget som Arbejdet i Havesalen. Langs

Væggene i Salen under Kuppelen stod, som fortalt, i

Slottets allerældste Tid en mægtig Hob af de allesteds-

nærværende „Kinders" opstillede.

„Dem Italiæner AntJioni''^ (o: Auzoni) tilstodes der,

efter Bygnings-Inspektør Kriegers Overslag og Overens-

komst med Kunstneren, noget over to hundrede Daler for

alt Gibs- og Stukkaturarbejdet i øverste Stokværk,

i Gangene og i fire „Kamre" i nederste Stokværk, hvilket

alt ligeledes blev udført i 1722, men kun var af ringe Betydning.

Desuden gjorde Auzoni lignende Arbejde i Me-

nageriets tvende Sale foruden andet mere.

Det prægtige Stukkaturarbej de i nederste

Stokværks to Forgemakker og otte Sale og Kabinetter

er derimod Brødrene Sturmbergs Værk. Den 25de November

1721 sluttedes der Kontrakt med „denen Sturm-

hergers Gebriidern" om at udføre nævnte Arbejde for en

Sum af omtrent fusende Daler. Da alle Pengene bleve

udbetalte i Løbet af 1722, var altsaa ogsaa hele Arbejdet

fuldført i det nævnte Aar. Det meldes, at Sturmbergs

Lærling Simon Stanley — og ventelig flere af hans

Disciple — virkede her under Mesterens Øjne.

Men det anstrengende Arbejde i de raa og fugtige

Sale i den barske Vintertid kostede den aldrende Sturm-

berg Livet. Han faldt midt i 1722 i en hidsig Feber,

som snart lagde ham i Graven. Fra sin fattige Sygeseng

tilskrev han i Avgust Kong Frederik IV. saalunde:

Allergnadigster Erb Konig und Herr ."Nach dem ich

dieszen gantzen Wintlier und Suhmer iiber in Østruper

schlosz meinen grosten fleisz an die gibsz Arbeit gewendet

und endlich Zum Ende gebracht, so håbe ich auch Zu


45

gleich diircb die feuchtigkeit der Neuen gemecher, so viel

gesamlet, dasz ich anitzo mit Einen schweren Hitzigen

fieber iiberfallen , alier Kraften und Sibnen beraubt , darnieder

liege. weil icb nun nicbtsz verdienen Kan und

dannocb taglicb vielgeldt aufgebet, derobalben bitbo icb

Alleruntertbiinigst Ener Koniglicbe Mayestet belieben sich

Allergnadigst zu Resolviren wegen die 8 stiick steinerne

"Waszi. welcbe scbon seid den 28. July in Østrup gestanden,

und icb babe sie Euer Koniglicbe Mayested gelaszen alle

8 vor 70 E-tbl. welcbes geldt mir itzo sebr niltzlicb were

in meiner so grosze Krancbbeit Zu Qvickung.

der icb ieder Zeit verbleibe

CoppenJiCif/en d. 18. Eucr Koniglicbe Maystedt

Augusty alleruntertbanigste

Anno 1722. Knecbt

Joban Cbristopb Sturmberg.

Som man ser. bave bans sidste Dage kun været sør-

gelige. Hans Død er uden Tvivl indtruffen i Slutningen

af 1722 eller i Begyndelsen af det følgende Aar, tbi efter

den 18de Avgust 1722 bave vi ikke fundet barn nævnt

mere, og den 19de Maj 1723 sluttedes der Kontrakt med

„des Bildbauers Sturmberg Wittwe", „J.wwe Cathrine Sabl

Sturmherg^^ , om

at levere Indskriftstavlerne til de to bun-

drede og fyrretyve Almueskoler, som Kong Frederik IV.

bavde oprettet omkring paa Ryttergodserne. De fleste af

disse Indskriftstavler, som ere til endnu, forfærdigedes af

den afdødes Yen Heim])rodt. Indskriften paa dem er for-

fattet af Jørgen Friis '''^').

Vi ville nu, saa godt vi formaa, give en Skildring af,

hvorledes der saa ud i Slottets Værelser et Aars Tid efter,

at Kong Frederik IV. for første Gang bavde opslaaet sin

Sommerresidens der. Foruden til den kongelige Familie

fandtes der i Hovedbygningen kun Plads for det aller-

nødvendigste Tyende ^^).

Møblementet var endnu den Gang ikke yidere pragt-

fuldt og som sædvanligt, naar en stor Bygning skal ud-

styres i Hast, særdeles ensformigt. Saa godt som i alle


46

Værelser fandtes der som Regel et Par indlagte eller for-

gyldte Gueridoner, et med kostbare Træsorter, Perlemor

eller Metal indlagt Bord og en tre eller fire forgyldte

Lænestole eller „forgyldte Læderstole" , hvilket vil sige

Stole med Guldlæders Betræk. Af disse forefindes endnu

nogle paa Fredensborg.

Dronningens Forgemak, som kaldtes „Eremitagen",

og som nu er Bibliotheket og Dronningens Lakajgemak,

var en Sal paa tre Fag og med vævede Tapeter. Der

var indlagte Gueridoner og Borde foruden det saakaldte

Eremitagebord, hvis Tæppe var af rødt Damask med Guld-

galloner, og paa hvilket der bl. a. stod „1 Sølf Plade (o:

Bakke) til Fostelionen''^ (o: Porcellænet). Stolene vare be-

trukne med rødt Pliiche med Guldgalioner.

I denne Sal var der to store Spejle i Glasrammer og

over Kaminen et lignende i forgyldt Træramme. Salen

oplystes af fire store „Lampeter''^ med Prydelser af Sølv.

I Loftet, hvor det rige Stukkaturarbejde hidrører fra

Sturmbergs Haand , saas den Gang som nu Krocks navn-

kundige Plafond Vinhøsten, femten Figurer i fuld Le-

gemsstørrelse.

Derfra kom man ind i Dronningens „SouGemak",

nu det saakaldte Frederik IV. s Soveværelse, som var be-

trukket med rødt Damask. Sengen var af Sølv- og Guld-

Brokade, Matrasserne betrukne med hvidt Atlask, Tæppet

rødt Damask med Guldgalloner. Som sædvanhg var der

naturligvis et indlagt „fier Kanted Boerd", et Par Gueri-

doner og et „lacered''^ Thebord. For Kaminen stod et

ostindisk Skjærmbrædt. Gemakket oplystes af sex Glas-

lampetter, og over Kaminen stod „2 Guder af hviid

Fostolien^^ og to Løver af samme Stof.

I Loftet Krocks Plafond Ceres, femten Figurer i

Legemsstørrelse. Det store Billede af Frederik IV., som

nu ses i denne Sal og som sagtens har bevirket, at den

har faaet Navnet „Frederik IV.s Sovegeuiak", gjælder for

en Kopi efter J. S. Wahl, men er upaatvivlelig gjort af

denne Kunstner selv.


47

Dronningens Kabinet var det nu mørke Rum

mellem „Fred rik I V".s Sovegemak" og det nuværende Jour-

værelse. Den Gang var denne Sal ikke mørk. da en

senere Tilbygning (af 1729) ikke maskerede det Sted, hvor

Vinduet var, og hvor nu Døren er. Rummet lige Syd for

dette Kabinet (og den mørke Trappe) var det saakaldte

„N eb en gemak". — nu en Del af Kongens Forgemak;

det afgav Be':)oelse for Dronningens Kammerjomfrue. —

Øst for dette Nebengemak laa Dronningens Garderobe

værelse. Da den nys berørte Tilbygning fandt Sted,

indrettedes der endnu et Nebengemak. som nu er en

Del af Jourværelset og den Syd for dette værende Gj ennemgang.

Hendes Majestæts Kabinet var betrukket med

Mor med smalle blaa, hvide og gule Striber. Her fandtes

bl. a. et Skrive-Chatol med Spejl i. og paa dette stod „6

Spedsglas ud af Steen", to lange, småle Bægere „af

Fosiolien'-^, et hgnende Bæger med Laag, sex Par „Thee-

skaaler af Fostolien"^ og en Hane af samme Stof.

Paa et andet „Skrive Chatol Lacered'-'. stod „en The

Paatte , 6 Par Theeskaalle og to Smaa hviide runde Fo-

stoliens Krucher med Dæckel paa" samt under Spejlet to

gandske smaa Theeskaale.

Og paa et Thebord stod endnu tolv Par Theskaale af

Porcellæn, en Thepotte af samme Stof og endnu en The-

potte „af Roedsteen".

Ved alle disse „Thepaatter og Theskaaller" torstaas

kostbart sachsisk. kinesisk eller Sévresporcellæn. Der var

rigtignok ogsaa paa den Tid en saakaldet Porcellænsfabrik

i Kjøbenhavn, men den lavede kun Stentøj og Fajance *'^^.

Den „Roedsteen", hvoraf den nævnte Thepotte var

gjort, var det af den navnkundige Bøttcher, fem Aar før

det i 1709 lykkedes ham at fremstille ægte Porcellæn,

fundne Stof.

Alle disse Gjenstande, hvoraf vi nu formodentlig kunne

se en Del paa Rosenborg, have vistnok været baade smukke

og kostbare — den Gang var jo Porcellænsfabrikationens

vigtigste Opgave at sprede Glands over Fyrstehusene ^^) —


48

men slige Ting fandtes i alle Slottets Sale, og som Deko-

ration i saa mange Værelser maa de have gjort et saare

ensformigt Indtryk. Hvor slet det overhovedet stod til

med Smagen den Gang. ses af disse Haner og Guder og

Løver af Porcellæn og af „liviid Steen" ; ja endog af

„Steen" fandtes der to Haner og to „Suin" i Dronningens

Kabinet. Det var den Tids Nips!

De to følgende Rum: Kongens Sovekammer og Kabinet,

udgjøre nu Gemakket Nr. 12 ved Siden af Have-

salen.

Kongens ,,Sou Kammer" var betrukken med grønt

Damask og oplyst ved fem „Lampeter af Sølf" med Krone

og forgyldt Navneciffer. Her fandtes et indlagt Sknve-

Chatol samt et „U-Over Maadig skiøn Speyl" med Glasramme,

hvilket siden kom til Kjøbenhavns Slot. Det er

uden Tvivl det samme prægtige Spejl, som nu hænger i

Kongens forreste Værelse paa Fredensborg. Da Kjøben-

havns Slot , hvorhen det var bleven bragt , snart efter blev

nedbrudt, er det formodentlig vandret til Hørsholm og

derfra, i Frederik V.s Tid. tilbage til Fredensborg.

Over Kaminen hang Dronningens „Pbfre/" i fuld

Legemsstørrelse, upaatvivlelig af Wahl. og desuden var der

,,14stocker som. Søe Slmtene er Paa med Lacered Ramme",

af hvilke Malerier Kongen senere lod de tolv borttage.

Kongens Kabinet, som var paa tre Fag, medens

Sovekammeret kun var paa to, havde gul- og blaastribet

Mors Betræk og var oplyst af to smaa Lampetter af Steen.

I 1723 havde Hofmaler Frederik Holm malet en Pla-

fond i dette Kabinet, men samme Plafond maa have været

meget ubetydelig eller meget slet. maaske begge Dele, thi

den betaltes kun med tredive Daler. A> Møbler fandtes

kun to Skrive - Chatoller , nogle Stole og et Spejl med

Glasramme. Paa det ene Skrivechatol stod et Blækhorn

og en Sandbøsse af Steen, hvoraf Monarken vel saaledes

betjente sig. Foruden en mægtig Hob Theskaale med tilhørende

blaa Porcellæns Thepotte, Porcellænskrukker med

Laag, Billeder af Rødsten og lignende, fandtes der et Ur


49

med forgyldte Messingbilleder og over Kaminen „et Scliil-

derie, som betyder opstandelse", det vil sige Kjødets Op-

standelse til Dommen, og som senere fik sin Plads i Alter-

tavlen

Krock.

i Fredensborg Slotskirke. Dette Maleri tilskrives

De store Marmorkaminer i Kongens Taffelgemak,

o: Havesalen, saa vel som de fjorten eller femten andre

Marmorkaminer i Hovedbygningens første Stokværk vare

Arbejder af Diderik Gercken^^). I denne Havesal er, som

vi have fortalt, alt Stukkaturarbejdet gjort af Brenno.

Plafondmaleriet er af Krock: „Jupiter, den øverste af

de Poetiske Guder" , omgivet af de øvrige udødelige,

Freden beder for Danmark og Norge, to og tyve Figurer

i naturlig Størrelse '^^).

„Dend stoere Sahl eller Spis Gemacked",

o: Kuppelsalen, havde Guldlæders Tapet. Der var en hel

Hoben Stole betrukne med rødt Pliiche og med Guld-

galloner , —

disse Stole henflyttedes siden til Kirken —

fire Kaminer med et stort Spejl i Glasramme over hver,

sex Lampetter og .de navnkundige florentinske Portaler.

„Hånds Prinzlig hoyheds Cabinet'-''. nu den nord-

lige Del af det saakaldte kinesiske Værelse, havde rødt-

og grøntstribet Morsbetræk. Her fandtes de sædvanlige

Gueridoner, indlagte Borde og galonerede Stole samt „et

Thee Lacered Boerd" med en Uendelighed af Thepotter

og Theskaale.

Højstsammes Sovekammer, den søndre Del af

det kinesiske Værelse, var betrukket med blaat Damask

og oplyst ved sex Glaslamjaetter. I Loftet fandtes et

Plafondmaleri af Krock: „Natten, nemlig Maanen. i

hvilken Diana er siddende med hendes Bue, to Nympher,

Morpheus og et Fruentimmer, begge sovende", elleve Fi-

gurer i naturhg Størrelse. Ellers fandtes her kun de sæd-

vanlige Gueridoner, Stole og indlagte Borde. Denne Sal

var paa to Fag, Prinsens Kabinet derimod paa tre og den

store Sal paa fire Fag Vinduer.

Højstsammes Forgemak, — som nu er den saa-

4

,


50

kaldte daglige Spisesal, — havde vævede Tapeter og var

paa tre Fag. T Loftet en Plafond af Krock: „Juno

rekker sin Haand ud til Æolum og giver hannem tilkiende,

at det var nu Tiid at lukke til for sine sterke Storm-

vinde" ''^), ni Figurer. Ellers frembød dette Gemak intet

mærkværdigt.

„Hånds Prinzlig Hoyheds Gemahls Sou Gemack",

det nuværende saakaldte Anretningsværelse, et

Rum paa to Fag og betrukket med rødt Damask, havde

et Loftsmaleri af Krock: Phaeton, med mange Figurer

i Legemsstørrelse. Højstsammes Kabinet — nu Rummet

foran Anretningsværelset, var paa to Fag og havde

hvidt- og grøntstribet Morsbetræk. I begge disse Sale

fandtes de sædvanlige Gueridoner, indlagte Borde og galonerede

Stole, i Kabinettet desuden et Thebord og

naturligvis — en Masse Theskaale med hvad dertil hørte.

Om Brødrene Sturmbergs og Auzonis Stukkatur-

arbejder i nederste Stokværk have vi tidligere talt.

Vi komme nu til Gemakkerne i det øvre Stokværk.

I alle disse Rum fandtes der — selvfølgelig — de sæd-

vanhge Gueridoner, indlagte Borde m. m., hvilket vi her

bemærke, da vi ikke have til Hensigt at gjentage dette

for hver Sal, vi besøge, hvad den gunstige Læser vist nok

vil vide os Tak for.

Gemakket oven over Dronningens Kabinet —

nu et mørkt Rum ved Siden af den mørke Trappe — var

paa to Fag og havde malede Tapeter. Her fandtes bl. a.

et „skrive Chatol paa en forgylt træfoed".

Værelset oven over Dronningens Sovekammer,

— som nu er Majestæternes Sovegemak, — var betrukket

med Wiener-Tapeter og var paa to Fag. Der

stod bl. a. „en Steen Oun med Messing døer og Røer"

samt to „Stock Senge" osv.

Rummet over Dronningens Forgemak, — som

nu er delt i en ét Fags Garderobe og et to Fags Toilet-

værelse, — havde Guldlæders Tapet og var paa tre Fag.

De deri værende Stole henflyttedes siden til Kirken, Gueri-


51

doner og Borde til Kavallerhuset, Spejlene til „Marchallens

Logementer'''-. Tilbage blev saaledes kun ,,en Kacheloun

af Steen med Messingdøer og Røer".

Oven over Kongens Sovegemak var der et to

Fags Værelse med AViener- Tapeter, over Allerhøjstsammes

Kabinet et tre Fags Værelse med malede Ta-

peter. Her fandtes intet, der er Omtale værd. Disse to

Rum udgjøre nu dels en smal Gang, dels et Værelse paa

to Fag ud mod Haven, hvor Kronprinsens Børn have

Dagligstue.

Oven over den store Spisesal var der fta første

Færd af en eneste stor Sal, som kaldtes Havesalen i

øverste Etage. Men allerede i 1723 omdannedes denne

Sal ved oprejste Skillerum til otte „Logementer^^ (sml.

foran Side 20), og af disse gjorde man igjen et Aars Tid

senere fire — nu fem — Værelser. Disse vare betrukne

med Guldlæder og uden noget mærkeligt.

Oven over Prinsens Kabinet fandtes „den lille

Frincesses CabineP'^ og oven over Prinsens Sovekammer

højstsamme lille Prinsesses Sovegemak. Det første

B.um var paa tre Fag og havde malede, det sidste Wiener-

Tapeter. Her fandtes ganske lignende Møbler, som i de

apdre Gemakker, en Masse Thetøj naturligvis ikke at

forglemme. Disse to R.um ere nu dels Gjennemgang, dels

et to Fags fyrsteligt Gjæsteværelse ud mod Slotshaven.

Den „lille Prinsesse", Kongens og Dronning Anne

Sofies Datter, Kristiane Amalie, var iøvrigt den Gang ikke

mere blandt de levendes Tal. Hun var afgaaet ved Døden

i 1724. — Senere kom en anden „lille Prinsesse" til

Hove , nemlig en Broderdatter til Sofie Magdalene , som

blev opdraget ved det danske Hof.

Oven over Prinsens Forgemak laa den lille

Prinsesses Forgemak, et Rum paa tre Fag og med Gylden-

læders Tapeter. Da denne Sal siden blev Slottets ..Rose",

henflyttedes det deri værende Bohave til Kavallerhuset.

Nu er dette Rum delt i tre Værelser, hvert paa ét Fag.

Ved Siden af denne Sal var „Frøken Hofmester-

4*


52

indens Forgemak", som nu er Kronprinsens Arbejds- og

Toiletværelse. Det var et Værelse paa to Fag med uldne

stribede Wiener-Tapeter.

I samme Hofmest erindes Kabinet, et Værelse

og som nu hen-

paa ét Fag og med malede Tapeter . —

hører til Kronprinsens Lejlighed, — fandtes lige saa lidt

som i det foregaaende noget, der er værd at omtale.

Rosen, — et Rum lige over Vestibulen, og som nu er

et af Dronningens Værelser, — var betrukken med Gylden-

læder og var paa tre Fag. Af de mange der henstaaende

Guldlæders-Stole henflyttedes nogle til Kirken, Resten til

den nye Rose.

Endelig, i Kongens Garderobe, stod „en stoer

Drage Kiste". Senere indrettedes en ny Garderobe i en

af Fløjene.

I Kuppelen var der — saaledes meldes der i det

mindste i en ældgammel Inventariefortegnelse — „4 skiel-

derier' med Trærammer. Disse fire Malerier have vi ellers

intet Steds fundet omtalt. Alt Stukkaturarbejdet i Kuppelen

var, som fortalt, gjort af Brenno.

Fløj bygningerne, som omgave den ottekantede

Slotsgaard, og som stødte sammen ved Porttaarnet med

Diderik Ger ok ens to Portaler, vare beboede af Hof-

sinderne, Kjælderrummene under Fløjene som og under

Hovedbygningen, af de ringere Betjente eller havde anden

Anvendelse. I de mange Kjælderrum under Hovedbyg-

ningen var saaledes Dronningens Ølkj ælder, „Vindkelleren",

Sukkerbagerens Kammer osv. ; „udi floylerne" fandtes

Dronningens Kjøkken, Prinsessens Kjøkken, „Kgl. Mayestæts

Kaage Kiøchen", „Brad Kiøchenet". Bagerset, Kjøk-

kenskriveriet . Sølvkammeret,

Hønseplukkerkjælderen osv.

De af Hoffolk beboede Rum vare møblerede med Gyldenlæders

Stole, Gueridoner osv.; i de ringere Betjentes

Kamre herskede der en spartansk Simpelhed: „et Skau",

Bænke, Træ-Stole og -Sengesteder.

Haven var vel endnu kun i sin Vorden, skjønt der

var arbejdet med Kraft paa at fremme dens Tilvæxt.


53

Egentlig var der to Haver, en større og en mindre, hvil-

ken sidste laa der, hvor Marmorhaven nu er. Den større

Have dannede et uhyre Cirkelsegment udenom Slottets

Bagfa^ade og var ved Alleer eller Gange, der som Radier

i en Cirkel udgik fra den mod Haven vendende Portal

som Centrum, delt i sex Cirkelsektorer, indesluttede af

Taxus- eller Buxbomhækker, med talrige skraatløbende

Blomsterbede og smykkede med Blomsterpartier, tilklippede

Buske og Træer, Taxuspyramider og lignende Prydelser i

den Tids barokke Smag. Rabatterne i Parterret viste i

pyntelige Slyngninger Monarkens, hans ophøjede Ægte-

fælles og Slægtninges Navnechiffre. I disse „Lystkvarterer"

fandtes en Del Statuer og Vaser, dels af Sten, dels af

Bly. Nogle af de i Parterret opstillede Vaser og Billedstøtter

vare, som foran bemærket. Arbejder af Sturmberg

og Heimbrodt, de andre vare ældre, fra andre

kongelige Slotte hidbragte og fra Holland indforskrevne,

til Dels allerede meget brøstfældige Sager, — allerede i

1724 opholdt Ehbisch sig et halvt Aars Tid i Fredensborg

for at udbedre Billederne i Haven , og det samme

var Tilfældet fire Aar senere.

Gartner ved Fredensborg Slotshave var en Monsieur

Kristian Hertz, som i denne Egenskab havde afløst den

tidligere nævnte Johan Kremer, der var forfremmet til

Slotsforvalter.

Paa Ridebanen ved Slottet stod den af Krieger

opførte Pavillon, og ved den anden Side af Slottet det

ligeledes af Krieger opførte Menageri. Kong Frederik IV.

var en stor Elsker af Dyr, ja endog af Dyrekampe, hvormed

man ikke saa sjældent havde forlystet ham paa hans

Udenlandsrejser. Ogsaa her hjemme tillod Monarken under-

tiden saadanne i vor Tids Øjne barbariske Forlystelser: i

1707 blev der saaledes i Hofi'ets Overværelse afholdt en

Kamp mellem en engelsk Dogge og en Tyr og siden mellem

en Hest og en Bjørn. Et Menageri maatte heller

ikke paa nogen Maade mangle paa noget større kongeligt

Lystslot i de Dage: paa Frederiksberg var der Menageri,


54

og i det var der endog Løver, „africanische Måuse" og

lignende rare Dyr. Menageriet paa Fredensborg laa paa

den lille ,0 i den nuværende Marmorhave; det dannede et

ottekantet Komplex af fire sammenhængende Smaabyg-

ninger, og var omgivet af en af Pelli stensat ottekantet

Grav, hvorover der førte to Broer med pynteligt malede

røde Rækværk. Det var, som der meldes ^2), „med Duer,

fasaner og mangfoldige Slags tamt og vilt rart Fugleverk

opfyldt". Af andre Dyr, som underholdtes der, nævnes en

Ulv, en Bjørn, Marsvin, Kaniner, Baadyr og Egern; senere

omtales et „Canarien Haus". Menagerimesteren hed Sieur

Heinrich Christoph Schambach; han havde et Par

Vægtere og Meuageritj enere under sig, — de sidste nøde

den noget knappe Løn af fire Skilling om Dagen, — ligesom

samme Sieur Schambach i sin Egenskab af ^^Phersan

Mester" herskede over hele Easangaarden, der laa i „den

liden Dyrehauge" — umiddelbart Nord for den vestlige

Del af den nuværende Marmorhave — med tilhørende

Fasaner og Fasandrenge.

I Menageriet var der indrettet Aftrædelsesværelser for

de kongelige Herskaber; Lofterne vare dekorerede af Auzoni's

Haand og forgyldte Lænestole indbøde til Hvile,

medens Øjet kunde forlyste sig ved en opstillet righoldig

Samling af Thepotter og Theskaale, naturligvis.

Udenfor Haven, ned imod Søen, strakte Skoven sig

som en stor Lysthave omgiven med et stadseligt Gitter-

eller Stakitværk af Enebærstaver. Adgangen til den var

gjennem syv velbeslagne Porte. Lunden „med sin ziirlige

Indretning med Spadsere-Gange, Lyst-Huuse, med grønt

bevoxede Cabinetter, og deslige sær yndige Betraiter^^ om-

gav den egentlige Slotshave paa alle Sider '^^).

Af Lysthusene var der et eller to ottekantede.

Som man ser, blev man i Stilen: Slottet og Fløjene dannede

en Ottekant, Menageriet var ottekantet, Graven om

dette ligesaa, de nævnte Lysthuse ligeledes. Ogsaa i

Rosenborg Have, paa Frydenlund og i andre kongehge og

adelige Haver og Lunde i Ind- og Udland fandtes der


55

ottekantede Lysthuse og Pavilloner. Det ottekantede faldt

i Tidens Smag, man havde endog ottekantede Urtepotter,

ja ottekantede KjoleknajDper. Den for den rene Rokoko

karakteristiske Oval var endnu ikke trængt igjennem.

Skoven var paa langs og tværs gjennemskaaret af

Alleer og Spadseregange og hist og her „besat med Bænke

saasom Hvile-Steder" '^^). Særlig fortjente at nævnes de

snorlige Alleer, der gjennemskare Lysthaven fra Ende til

anden, og som, efter hvad der fortælles ^^) , skulle være

anlagte af den forhen omtalte kongelige Kammertjener

Jakob Pedersen, der i Sofie Amalies Dage ejede det gamle

Østrup. Fra Slottet havde man „ligesom fra Centro den

herligste Udsigt næsten gjennem alle Alleerne paa én Gang

til Søen". Disse Alleer vare atter videre udførte igjennem

den bag ved Esrom Sø liggende Skov, „hvilket bragte en

fortræffelig Udsigt til Veye". „Denne Esrom Sø", fortsætter

vor Kilde ''^), „er meget fornoyelig, idet den med

Skov næsten rendt om er omringet". „Sidst i Frederik

ly.s Tid", vedbliver han, „blev begyndt med en Veis Anleggelse

i Piber-Vangen . . . paa den anden Side af Søen

lige for Slottet, — (det er: i Forlængelse af Alleen fra

Slottet til Eremitagen) — som skulde gaaet til Tliiisvelde

flyve-Sand. Men formedelst den sal. Herres Død blev

dette Arbeyde ophævet. En Del af Veien, — (som findes

paa en gammel Plan over Fredensborg under Navnet „die

grosze Allée gegen der Eremitage iiber",) — er endnu

(omtr. 1750) kiendelig til siune, som strekker sig lige

igiennem Piber-Vangen et Stykke ind i Gribs-Skov, og

siges at intentionen skulle have været en Broe anlagt fra

den ene Allée ved Fredensborg til denne over Søen, som

der er en ficrding Miil breed". Vi behøve vist ikke at

tilføje, at Kong Frederik IV. næppe nogensinde har havt

denne ,,inte7ition^^

.

I Lystskoven var der en Del Vildt, mest hvide Daa-

dyr, der senere efter kongelig Befaling bleve „udjagede",

fordi, sagdes der, „ung Skov skulde opelskes af haszel og

Elle til Nattergalers Boepæl, som ikke hidtil der har vildet


56

opholdt sig, i hvor ofte Stædet med samme er bleven for-

synet" ").

I den nordlige Udkant laa Hidsepladsen, et tem-

melig stort firkantet, velomgjærdet Rum med mange la-

byrinthiske Gange, helliget Jagtens blodige Glæder.

Nede ved Søen laa Skipperhuset med hans Majestæts

Lystjagt, for Enden af en af Alleerne Eremitagen

og en derved liggende afKrieger i 1725 opført Pavillon,

der i vor Kilde '^^) kaldes „Phamphilione?i nerre Ved Søen

hvor Cavelererne Spiiser". Kjøkken fandtes i en anden

lige over for liggende Pavillon, der sagtens er fra samme

Tid. Desuden var der, i det mindste noget senere, et saa-

kaldet „Angle-Huus", som fra Eremitagen var udbygget

over Søen og hvilede paa Pæle, og „af hvis Vinduer man

kunde drage Fisken til sig" '^^). Eremitagen frembød intet

mærkehgt, lige saa lidt som Skipperhuset, det skulde da

være, at der i dette sidste fandtes „Britzer til 12 Mand

som er Nagelfast". Paa disse Brixe sov hans Majestæts

Rokarle, Mandskabet paa allerhøjstsammes Lystjagt, som

Kongen havde ladet bygge i Kjøbenhavn og over Land

bringe til Fredensborg. Dette Fartøj , hvori Monarken og

hans Hof plejede at sejle paa den dejlige Sø, maa ikke

have været saa lille endda, thi i 1750 findes antegnet i

vor Kilde, at der er istandsat sex og tyve Vinduer —

ikke Vinduesruder — i Kongens Lystjagt ^°). Fartøjet

laa i en Slags bedækket Havn, som Krieger indrettede

i 1725, i hvilket Aar han ogsaa opførte Skipperhuset eller

Sluproernes Hus. Denne bedækkede Havn bestod i en

stor Bygning af Tømmerværk, hvorunder Fartøjet laa, og

hvor „en Liebhaber især maatte agte Tag-Verkets kunstige

Forbinding" ^^). Dette Dækhus laa for Enden af en af

Alleerne. Foruden den store Aabning ud mod Søen, af

hvilken Skibet gik ud og ind, var der en lige saa stor

Aabning ud mod Alleen, og om Sommeren, naar Fartøjet

var udlagt, havde man fra Skipperalleen, „saaledes som

gjennem en Tunnel, en meget fornoyelig Prosj^ed" gjennem

de to store Aabninger i Dækhuset ud over den fredelige


57

Sø til de friske Skove paa den anden Bred. Om Vinteren

vare begge de nævnte store Aabninger lukkede med „overmaade

store Porte" , til hvis Lukning man maatte betjene

sig af „visze fornødne Machiner'-'- ®^).

Baade Eremitage og Anglehus ere nu forsvundne.

Lystjagten er ligeledes forlængst gaaet alt Kjødets Gang

og Dækhuset er omdannet til Vaskeri for den kongehge

Hofholdning og Vandværk til Slottets Vandforsyning.

Saaledes omtrent saa der ud paa Fredensborg i dette

Slots allerældste Dage. Kongen og hans Hof „opholdt sig

der gierne gandske Sommeren igjennem og langt ud paa

Vinteren nogle Aar" ^^), men i øvrigt henrandt Livet der-

ude temmelig stille. I Frederik IV. s unge Dage var det

anderledes, da var der fast ingen Dag, uden at der jo var

Bal eller „Masquarade'-^ , Karusselier, prægtige Jagtture

og anden Lystighed ved Hove. Kongen var vel endnu

ikke nogen gammel Mand, men han begyndte dog at

skrante, havde til Dels tabt Lysten for larmende Hoffester

og fandt nu størst Behag i Fred og Ro. I Sommeren

1724 havde det kongelige Ægtepar været i Aix la Chapelle;

Kongen havde alene brugt Æselmælk, Dronningen

drak Brønden; men Opholdet udenlands var ikke af lang

Varighed og allerede i Avgust var man tilbage paa det

kjære Fredensborg. Kongens Levemaade her var ligesaa

tarvelig og han selv ligesaa arbejdsom som paa Residens-

slottet i Kjøbenhavn. Hans Majestæt stod meget tidligt

op om Morgenen, Klokken fem eller sex, alt efter Aars-

tiden, og tilbragte gjerne den første Times Tid, indhyllet i

en „Slaap Rok" og med en Hue paa Hovedet, ved sit

Vindue for at indaande den friske Morgenluft. Klokken

syv holdt Kongen Andagt; han aftog sin Hue, som han

lagde paa en Stol ved Siden af Bedeskamlen, knælede og

bad. Hans Bøn varede ofte en halv Time. Derpaa læste

han et eller to Kapitler af Bibelen, sang med høj Røst

et Par Psalmer og læste derpaa atter et Stykke af en

eller anden gudelig Bog. Omtrent Klokken otte drak han

derpaa en Skaal Kjødsuppe, i sine sidste Aar ogsaa ofte


58

The, og lod sig samtidig hermed paaklæde af sin Kammer-

tjener ^^).

Kongen gav gjerne og ofte Avdiens, i Reglen to

Gange om Ugen, og enhver af hans Undersaatter fik med

Lethed Adgang til ham. Monarken stod da midt i Salen

med Hatten under den ene Arm og en Krykkestok under

den anden. Paa Gulvet ved hans Fødder stod en stor

Kiste eller Lade, i hvis Laag der var en Sprække ligesom

paa en Sparebøsse. Han modtog selv Suphkanternes Bøn-

skrifter, saa' dem hurtigt igjennem og lagde dem, der kræ-

vede hurtig Afgjørelse, i sin Hat; de andre stak han gjennem

Sprækken paa Laaget ned i Laden, til hvilken han

alene havde Nøglen. Naar Avdienstiden var forbi, blev

Laden baaret til Kongens Kabinet og aabnet; Kammer-

sekretærerne sorterede de deri værende Andragender og

tilsendte vedkommende Kollegier dem til Undersøgelse og

Erklæring, hvorfra de saa atter sendtes tilbage til Kon-

gens Resolution,

Paa de Dage, Kongen ikke gav Avdiens, arbejdede

han med sine Sekretærer til Klokken tolv, til hvilken Tid

Monarken og hans Hus satte sig til Bords for at spise til

Middag. Taffelet varede henved halvanden Time; derefter

arbejdede Kongen igjen med sine Ministre eller Sekretærer

til Klokken fem, og dermed var saa alt Arbejde forbi for

den Dag ^^). Resten af Eftermiddagen og Aftenen til-

bragtes med Rideture, — paa hvilke Kongen i Reglen

kun ledsagedes af Holstein, en Page og en Livkarl ^^) —

,

Besøg i Menageriet, Lystsejlads paa Søen, Fiskefangst fra

Anglehusets Vinduer eller hgn., og efter Aftenstaffelet til-

bragte man en Time eller to ved Spillebordene. Der spilledes

L'hombre, — som kaldtes ,,alomhre" — , og Scharwentzel,

et endnu ikke ganske forglemt Spil, sagtens ogsaa nu og

da et eller andet Hazardspil. Man spillede i Regelen ikke

højt , undtagen hos Storkanslerinde Holstein. Et gammelt,

næsten ulæseligt Haandskrift, en Slags Dagbog ^^), som

tillægges en Gersdorff, fortæller saaledes: .... 2. Jan.

(1722) Ich spielte Ein re])rise alomhre mit Ihr (der Grosz-


59

cantzlerinn) und den Obrist Reventlaii k 1%. danisch Verlohr

93 %..." ;,den 9. (Oktober 1722) reysete Ich Nach

Friedrichsborg . . . gieng gleich Zu dem Grosz Cantzler,

da wir uns Schar Wentzel spielten Ich gewahn 18 Du-

caten .... 10te Ich asz Zu Mittage an das Konigstaffel,

spielte Nach die Mahl Zeit bey der grosz Cantzlerin wieder

Scharwentzel bisz 7 Uhr. Ich Verlohr 4 Ducaten , .

.'•

JævnHg var der vel ogsaa Concert ved Hove af hans

Majestæts ;,Hofviolons" eller Kammermusici *) , undertiden

ogsaa Bal, hvor da Hofdamerne, der, efter hvad der mel-

des ^^), alle til Hobe udmærkede sig ved Skjønhed, ret

kunde udfolde deres Anstand og Ynde i den graciøse

Menuet, den gravitetiske Gavotte eller den livfulde Folie

d'Espagne. Af og til var der ogsaa Svane- eller Andejagt

paaSøen; man satte saa mange af disse Fugle, man kunde

overkomme, i Vandet; Kongeparret gik om Bord i sin

Lystjagt, der lagde ud midt i Søen, og herfra var det da

saare lysteligt at se, hvorlunde Hofsinderne i Smaabaade

og Joller, der vare ordnede i en Halvkreds, pilsnart fore

hen over den blanke Flade, under Spøg og Latter, til

Jagthornenes Klang, medens Skuddene knaldede lystigt og

de ængstede Dyr skrigende, skræppende og baskende med

\ingerne stræbte at undfly Forfølgerne^^).

Ved højtidelige Lejligheder udfoldedes der naturligvis

større „Pragt og Magnificence" ved Hoffet paa Fredens-

borg. Kongen og Dronningen vare, som fortalt, i Avgust

vendte tilbage fra Aix la Chapelle. og efter at Monarken

*) Omtrent paa denne Tid var den navnkundige Tonedigter

Reinhard Keiser Mester for lians Majestæts Kapel. Den

bekjendteste af Kongens „iWt


60

havde holdt Mynstring ved Kjøbenhavn over ,.Liv-Guarden

til Hest udi en prægtig Mundering" og derefter Taffel paa

Frydenlund, havde Hoffet begivet sig til Fredensborg,

„hvor man nogen Stund agtede at forblive". Her fik man

saa Besøg af Prinserne af Sachsen-Gotha; de kom

fra Hoffet i Stockholm, men da der kun var indskrænket

Plads paa Fredensborg, blev der anvist de fyrstelige Be-

søgende Bolig paa Frederiksborg. Den 21de besøgte de

det danske Kongepar paa Fredensborg, og her er det saa

vistnok i de følgende Dage gaaet hel muntert til, da der

berettes, at „efter at Princerne af Gotha vare dagligen

tracteret og ellers forlystet, havde de den Ilte

September havt deres Reverence hos Deres Majest, til

Afskeed" ^^). løvrigt synes disse Prinser ikke at have

gjort noget godt Indtryk ved Hove, „und der Konig selbst

erkannte", siger den navnkundige Andreas Hoyer ^^), „dasz

die Geburt zwar Fiirsten, aber nicht edelmlithig, verståndig

und tugendhaft mache".

Den 26de November s. A. var der stor Stads paa

Fredensborg. Det var Kongens Broder. Prins Karls Fød-

selsdag, og Monarken „havde ladet sin Hr. Broder, Prince

Carl tilligemed sin elskelige Syster, Princesse Soj^hia Hede-

ivig fra Jægerspriis, med deres statelige Følge indbyde

paa Fredensborg, hvor da Hans Hoyheds Prince Carls

hoylyksalige Fødsel-Dag med al Magnificence og Fryyd

sær højtideligen bleev holden udi de fornemmeste af Hoffet

deres prægtige Overværelse" ^^).

Samme Efteraar var der kommet et Par Grønlændere,

Kibberok og Pook — eller Keperoek og Poek ^—^

^^)

ned til Kjøbenhavn, og den 9de November var der i denne

By bleven afholdt et saakaldet „grønlandsk Optog", idet de

nævnte to Eskimoer „udi Deres Kongel. Højheders sær

behagelige Aasyyn" havde ladet deres Færdighed se i „at

roe, hver sin Lands Baad med en enkelt Aare, som havde

et Blad i hver Ende, hvilket skeede under Admiral J udikærs

Anførsel, med Pauker og Trompetter, samt anden

Musik, og accompagnerede med 12 Chalouper" ^'^). Disse


61

to Grønlændere vare nu den 26de November tilstede paa

Fredensborg. „Og paa det den velsignede Dag — Prins

Karls Fødselsdag — , maatte være des frydeligere, havde

Hans Kongl. Majest. ladet did (til Fredensborg) indkalde

de fra Grønland hidkomne tvende Grønlænder, som for

det Høj-Kongel, Herskab giorde adskillige deres Exercitier . .,

hvilket foraarsagede det Kongel. Herskab stoor Plaisier" ^^).

Det er sagtens baade første og sidste Gang, at der har

været Eskimoer paa Fredensborg.

Trompetfanfarer fra Slotsgaarden og den langtrukne,

bævende Klang af den kongelige „Gardetimbaliers" Sølvbækkener

*^) forkynde, at Majestæterne og deres højfyrste-

lige Gjæster sætte sig til Taffels. Ved Salens Døre staa

Gardister i deres røde Kjoler, hvis Knapper og Knap-

huller ere omsyede med Sølv, med deres Bandolerer af

gult Fløjl med Sølvgaloner og deres galonerede Hatte med

sorte Kokarder ^^). De staa der med skuldret Klinge, saa

ubevægelige som Billedstøtter.

Den herlige Sal med de berømte florentinske Marmor-

portaler vilde kun være slet oplyst ved Skinnet af de sex

Lampetters halvhundrede Lys, hvis ikke talrige Voxkj ærter

flammede omkring ved Væggene, foran de store Spejle og

i de massive Armstager paa det dækkede Taffel. Kongens

Bord er kun paa lidt over en Snes Kuverter, Marechals-

taffelet en Del større. Midt for Bordet sidder hans Maje-

stæt Kong Frederik IV. i en bred Lænestol med en

Tronhimmel over ^^). Kongen er under Middelhøjde, smækker

og temmelig spinkelt bygget. Han er ingenlunde nogen

smuk Mand. Han har et aflangt, stort Ansigt, høj og

bred Pande , store , mørke , levende, stærkt fremstaaende

Øjne, hvis Blik undertiden er lidt skarpt og mistroisk, og

tykke, blonde Øjenbryn; Næsen er særdeles lang og stærk,

et venhgt Smil spiller om den noget store Mund, der mis-

prydes af uskjønne Tænder. Frederik IV.s Aasyn er

blegt, lidt magert og ilde medhandlet af Kopperne. Hans

Holdning og Anstand er kongelig, skjønt han er korthalset

og den ene Skulder højere end den anden, hans Hoved,


62

som er bedækket med en uhyre, blond, buklet Paryk,

„fører han vel" ^^). Monarken er klædt i en broderet

Fløjelskjole med stærkt udstaaende Skjøder, over Kjolen

bærer han det blaa Baand. Den uhyre Vest med de talrige

Knapper naaer ham næsten lige til Knæene. Om

Halsen bærer han et hvidt, kostelig broderet Tørklæde,

den saakaldte Daskeklud ^^^) , hvis Ender hænge ned over

Vesten; Knæbenklæder, hvide, sviklede Silkestrømper og

Sko med store Spænder fuldstændiggjøre Dragten.

Bag Kongens og hans Gjæsters Stole staa Pager og

Lakejer, thi hans Majestæt lader sig ikke, som Regenterne

i Frankrig og Tyskland, opvarte af Adelsmænd ^^^). Kon-

gen spiser kun lidt; naar han forlanger at drikke, sætter

man en Krystalkaraffe med Vin for ham; han tillaver da

selv Drikken efter sit eget Tykke.

Ved hans venstre Side ^°^) sidder, ligeledes under en

Tronhimmel, hans højtelskede Hustru, Dronning Anna

Sofie. Det er en Kvinde afblændende Skjønhed, om-

trent 32 Aar gammel. Hun er Datter af den afdøde

Storkansler, Grev Konrad Reventlow, og blev i 1712 bort-

ført af Kongen midt under en straalende Fest paa Koldinghus,

erklæret for Fyrstinde af Slesvig og hemmehg

viet til Kongen i Skanderborg. Monarken anviste hende

derpaa Bolig i den saakaldte Kongens Gaard bag Børsen,

som laa mellem Kancellibygningen og Lerches Gaard og

hvor Sturmbergs Mejsel og Krocks Pensel prydede Haver

og Sale med Arbejder, som nu desværre ere forsvundne.

Kongen, sagdes der, elskede hende saa højt, at han ofte

forlod Konseillet midt under Raadslagningerne for gjennem

Kancelh-Løngangen at begive sig til sit Hjærtes udkaarede.

Den Gang levede Frederik IV.s Dronning Lovise endnu;

hendes Sorg og Forbittrelse over dette lidet sømmelige

Dobbeltægteskab og Kronprinsens mørke, harmfulde Aasyn

gjorde ofte Livet surt nok for hans Majestæt. Men nu er

Dronning Lovise død , Fyrstinden af Slesvig er offentlig

viet til Kongen og erklæret for Danmark og Norges Dron-

ning. Og dog er hun ikke lykkelig. Vel er den aldrende


63

Konges tidligere Tilbøjelighed til Elskovshandler nu lidet

eller intet at frygte, men Kronprinsens Had, som hun ikke

med al sin Naade og al sin Venlighed har kunnet besejre,

forfærder hende. Vel synes hans prinselige Højhed „at

giengielde Dronningens Venlighed, Tjenstagtighed og Delicatesse"

^^^), men Anna Sofie véd saare godt, at dette kun

er Forstillelse, hun véd, hvor højt han elskede sin Moder,

Dronning Lovise, og hvor stor hans Harme og Forbitrelse

har været over hendes Ægteskab med Kongen; hun véd,

at hun kan vente sig det værste, naar hendes kongelige

Ægtefælle er død, og Frederik IV.s tiltagende Sygelighed

tyder paa, at dette Tidspunkt ikke kan være meget langt

borte. Dronningens skjønne Øjne have derfor et uroligt

og ængsteligt Udtryk. Der er Sorger, som Guldkronen

lige saa lidt som Fattigmands Pjalter betrygger imod.

Ved Kongens højre Side sidder hans prinselige Højheds

Gemalinde, Kronprinsesse Sofie Magdalene.

Det er en stolt ^ imponerende Kvinde, skjønt hun ikke er

høj af Væxt eller af junoniske Former. Hun er ikke egent-

lig smuk, men af en majestætisk Holdning og med knej-

sende Hoved. Hendes Hudfarve er meget hvid, Ansigts-

trækkene line, livlige og aandfulde, Øjnene lyseblaa; de

skjøntformede Læber kruses af et stolt, undertiden endog

lidt haanligt Smil. Hun er klædt med største Pragt og

funkler af Diamanter og andre ædle Stene, men prægtigst

af disse er dog en Naal med en stor Brillant, under hvilken

findes et lille Billede af hans prinsehge Højhed. I

den fine Haand med de hvide, spidst tilløbende Fingre

holder hun en pragtfuld Gulddaase med Rosenstene; det

er en Gave til hende paa hendes Bryllupsdag fra hans

Majestæt '«^).

Ved hendes Side sidder hans prinselige Højhed, den

naadige Herre, Kronprins Kristian. Det er en lille,

spinkel, sygelig udseende Mand; hans Ansigt er langt,

blegt, noget indfaldent. Næsen meget stor, Øjnene stærkt

fremstaaende, Munden trukket op til et tvungent, stereotypt

Smil. Over den prægtige guldbaldyrede Kjole bærer han


64

det blaa Baand, Hans prinselige Højhed tømmer jævnlig

sin Pokal ^o^).

Ved Dronningens venstre Side sidder hans kongelige

Højhed, Prins Karl, Kongens aldrende ugifte Broder,

og hos denne Monarkens Søster, Prinsesse Sofie Hede-

vig. Prinsen, hvis Fødselsdag det er, man fejrer, ligner

sin kongelige Broder meget; han har en stor, krum Næse,

store, skjønne Øjne, en meget hvid Hudfarve, men et spædt

og svageligt Udseende. Hans Hoved er bedækket af en

uhyre, meget blond Paryk, og da han er særdeles tunghør,

maa man raabe meget højt for at gjøre sig forstaaelig for

ham. Prinsessen er henved et halvt hundrede Aar gammel,

men endnu saare tækkelig. Hun er ^^jarfaitement bien

Jaite"- ^o*'), har et prægtigt, kastaniebrunt Haar, blaa Øjne

og temmelig store Træk, Af Væxt er hun lidt over Mid-

delhøjden 1^^). Det hører til de største Sjældenheder at

se disse to kongelige Personer, som ellers bo paa Vemmeltofte,

ved Hove, thi de staa ikke paa nogen videre god

Fod hverken med Kongen eller med Dronningen, skjønt

af meget forskjellige Grunde. Prinsessen er „den stolteste,

myndigste og arrigste Person, nogen kan forestille sig" ^"^),

Prins Karl just det modsatte . men ,.hendes Heftighed har

erholdt et saadant Herredømme over ham, at han kun er

en blot macliine, der lever og rører sig efter hendes og

hans Ober-Kæmmerer Carl Flessens Villie og Velbehag" ^^^).

Derfor plejede Kong Frederik ogsaa at sige, naar han

talte om sin Broder og Plessen: „Broder Karl og Prins

Plessen". Der mumledes desuden om „en overmaade nøye

Fortroelighed" mellem Prinsessen og Overkammerherren *),

og da nu Plesserne have været nøje knyttede til den af-

døde Dronning Lovise og nyde Kronprinsens Gunst og

Fortrolighed, hade de Dronning Anna Sofie og ere for-

bitrede over hendes Ægteskab med Kongen; Prinsesse

Sofie Hedevig deler selvfølgelig dette Had og denne For-

*) Der sagdes endog, at Prinsessen havde indgaaet et „mariage

de conscience" med Karl Plessen (Suhm).


65

bitreise, altsaa maa Prins Karl ogsaa hade og være for-

bitret, enten han vil eller ej. Det er derfor ogsaa først

paa Monarkens udtrykkelige Indbydelse , at de tvende Sø-

skende i Dag have indfundet sig paa Fredensborg.

Ved Kronprinsens højre Side har en stram og stiv

aldrende Dame taget Plads. Denne Matrone er „hans

printzlige Hoyheds Gemahls naadige Frue Moder", Enkemarkgrevinden

af Brandenburg-Culmbach, Sofie

Kristiane. Hun er kommet her til Danmark i Slut-

ningen at 1722 for at staa sin Datter Kronprinsessen bi

ved hendes Nedkomst; siden fandt hun saa stort Behag i

Opholdet her. at hun blev her med det samme, og det

varede ikke længe, inden hendes talrige fattige Slægtninge

ogsaa fandt Vejen her til Landet.

Ved Sofie Hedevigs venstre Side sidder hans Majestæts

højtelskede Datter, Prinsesse Charlotte Amalie,

en attenaarig Pige med et venligt, tækkeligt Væsen, men

ikke egentlig smuk. Derpaa følger Danmarks Riges Storkansler.

Grev Ulrik Adolf Holstein, Kongens og

Dronningens Svoger. Han er nemlig gift med Konrad

Reventlows ældste Datter Kristine Sofie, der stolt og hovmodig

troner ved hans Side. „Gros Cantzlerinden",

der snart har været gift i fem og tyve Aar, har stor Magt

over Kongen, hvis Elskov med hendes Søster hun sagdes

at have befordret; hun „giver derfor næsten alle Betie-

ninger og Æres Tegn bort og viser ikke den Fornuft og

Beskedenhed som Dronningen" ^^^). Hun er meget hen-

given til Spil, og der spilles daglig og overmaade højt i

hendes Hus "^).

Lige overfor Groskanslerinden har den højbaarne HeiTe,

Hr. Ferdinand Anton, Greve af Laurvig og hans

Frue taget Sæde. Han er Frederik III.s Sønnesøn —

som Søn af Ulrik Frederik Gyldenløve — og Frederik IV. s

Svoger, idet han er gift med Dronningens næstældste Sø-

ster Ulrike Eleonore Reventlow. Derpaa følger en halvhundredaarig

Mand med en uhyre Allongeparyk paa Ho-

vedet; det er Hr. Kristian Ditlev Reventlow til

5


66

Krenkerup, Rosenlund, Nørregaard, Frisenvold, Kallø,

Løjstrup, Bothkamp og Bokhorst, Greve, Gehejmeraad,

Elefantridder. Kammerherre, Overjægermester, Amtmand

over Haderslev Amt og Høvedsmand for Livgarden til

Fods. Han er Dronningens Broder og underholder sig

levende med sin Naboerske, Sofie Elisabeth Holstein,

Prinsesse Charlotte Amalies Hofmesterinde, en Dame henad

de halvhundrede, pyntelig friseret, med to lange nedhæn-

gende Lokker ^^^), medens han af og til kaster arrige og

hadefulde Øjne til sin Svoger Storkansleren, hvilke denne

besvarer med Blik saa skarpe som Kaardeklinger.

De to Mænd hade hinanden. Den ene e r Storkansler,

den anden vilde gjerne være det, og tror sig forurettet

ved ikke at være bleven det.

Det var just Ulykken med Dronningens Tilhængere

og Slægtninge, at de alle til Hobe hadede hverandre ind-

byrdes. Storkansleren hadede sin Svoger, denne . gjen-

gjældte hans Had; Storkansleren hadede sine to Brødre,

disse hadede ham igjen; Storkanslerinden hadede endog sin

egen Datter, Overhofmarechal Blomes Hustru. Kong Fre-

derik saa' ikke ugjærne al denne Avind og Misundelse ^^^);

havde Dronningens Slægtninge været enige, kunde de

maaske være blevne ham byrdefulde nok.

De øvrige Gjæster ved Kongens Bord vare Johan

Georg Holstein, Kongens ældste og højtbetroede Minister,

der afgik ved Døden kort efter sin Herre, Gehejme-

raad Iver Bosenkrands. en Mand, hvis energiske og

retskafne Karakter afspejlede sig i hans Aasyn, og som

siden med — desværre frugtesløs — Strenghed optugtede

Monarkens Sønnesøn, den senere Frederik V., Baron

Niels Gersdorff, siden Stiftsbefalingsmand i Sjælland,

Gehejmekonferensraad og Elefantridder, en Mand, som

glædede sig ved hans prinselige Højheds Bevaagenhed, —

hvilket senere kom ham til Gode, saasom der overgik ham

en Højesteretsdom, som den nævnte højfyrstelige Velynder,

der da var Konge i Danmark, af kongelig Magtfuldkommenhed

erklærede ugyldig, — og endelig nogle gamle


67

Generaler med blussende Ansigter og tomme Pokaler. —

som Liitzow. Korbitz og Arnold, hvilken sidste var

en Mand, der ikke alene forstod at kæmpe i Monarkens,

men ogsaa i sin egen Interesse, hvilket de under Holbergs

Auspicier virkende og „ved Hans Kongl. Majestæts sær-

delis Naade irrivelegerede Danske Adeurs'"'' med samt deres

uselige „TJieatrum''- i Grønnegade just paa denne Tid

fik at føle 11^.

Om alle de højbaarne Herrer og skjønne Damer, der

havde Sæde ved Marechalstaffelet. ville vi lige saa lidt

fortælle, som om alle de herlige Retter og liflige Vine,

som Bordene bugnede under. Vi ville kun om det første

Punkt bemærke, at ingen af de fremmede Magters Sendemænd

vare til Stede ved denne Familiefest, ligesom Kong

Frederik da overhovedet kun sjældent lod dem indbyde til

Hoffester, siden der en Gang nær var opstaaet en latterhg

Rangstrid mellem den russiske Sendemand Ismailoff og

den franske, Chamilly ^^•^). Og hvad Retternes Mang-

foldighed angaar, da nøjes vi med at antegne , at Dessert,

Konfekt og Sukkergodt næppe har været det mindst mærkelige

ved dette Maaltid. Konditorkunsten stod den Gang

paa et saare højt Trin, og hans Majestæts Hofkonditor

og Sukkerbager Ziegler udøvede sin Kunst med Virtuo-

sitet. Kongens Fødselsdag, den Ilte Oktober, var bleven

fejret paa Frederiksborg Slot. Der „præsenterede Ziegler

ved Confectet en Fortification eller Befæstning i Sukker

med alle behørige Verker, med Pallisater befæstede, der-

inde saaes Guarnisonen i sit Gevær, ja alt det, som til en

Fæstning udkrævedes ... og saasnart det Kongel. Herskab

fra Taffelet var opstaaet, bleev af samme Fæstning fyret

af 27 smaae Canoner 27 Skud" ^e).

Om Aftenen vendte de højfyrstelige og høje Herskaber

tilbage til deres Slotte og Boliger, og saaledes endtes

denne „frydelige" Dag.


68

Efter dette korte og ufuldkomne Forsøg til en Skildring

af Livet paa Fredensborg i dette Slots ældste Dage

maa vi igjen vende tilbage til den utrættelige Overlandbygmester

Krieger og hans Medarbejdere. Thi deres Gjer-

ning var endnu ingenlunde endt. Slotsbygningen var rig-

tignok færdig, men der manglede endnu meget, som efter

den Tids Anskuelser — og til Dek ogsaa efter vore —

ikke turde mangle ved et kongeligt Lystslot. Man maatte

have et Orangeri, og det burde være baade stort og

skjønt, en Slotskirke maatte bygges, et passende Beboelseshus

for de højeste Hofembedsmænd opføres osv. Man

spildte ikke Tiden. Dagen efter Prins Karls nys skildrede

Fødselsfest, altsaa den 27de November 1724, afsluttedes

der Kontrakt med Krieger om for en Sum af noget over

tolv tusende Daler og nogle af Kongen leverede Bygningsæmner

at opføre „neun annoch aufzubauende Gebiiude".

Krieger arrangerede sig med sine sædvanlige Medarbejdere,

Basse, Branddirektør og Smed Preisler, Hofsnedker Kutsch,

Gercken o. a., og atter fik alle Teglværksejere og Kalkstensbrændere

i Omegnen travlt. Hundredtusender af Mur-

sten tilligemed en tilsvarende Mængde Grundsten. Kalk,

Tømmer o. desl. førtes til Fredensborg, og i Løbet af

1725 rejste saa de nævnte Mænd de berørte ni Bygninger.

Disse vare: Slotskirken med Taarn, to Hestestalde, fire

„Cor])s de Guarde''' eller Vagthuse, et Orangeri og endelig

en Bygning ved Kirken, som siden kaldtes Marechalhuset.

Kirken kostede i alt halvsjette tusende Daler at opføre,

Orangeriet henved to tusende Daler, Marechalhuset atten

hundrede Daler ^^^). Man byggede billigere den Gang

end nu.

Kirkebygningen selv med Taarnet blev opført af Krieger.

Taarnet tækket med Kobber af Paul Badstiiber,

„der Stlickengieszer" eller Kanonstøber Holtzmann le-

verede de to Kirkeklokker med hvad dertil hørte. Snedkerarbejdet

ved Alter og Prædikestol udførtes af Kristofer

Qvist, — en af hans Majestæts Lakejer, Frølund,

er her, ligesom senere ved Kristiansborg Slots Op-


69

førelse, paa Færde som Arbejdsbesigtiger og Attestudsteder

— , Gjørtler Tes si en leverede de tolv Messingpiller

til Alteret, den nødvendige Malen og Marmorering

af Alter. Prædikestol, Orgel osv. udførtes af Hofmaler

Holm og Hofmarmorerer Elias Green, hvis Navn endnu

læses paa en af de marmorerede Piller, medens det over-

droges til Zacharias Getreuer at male og forgylde

Majestæternes KirkestoP^*). Alterbordet blev i 1730

bragt til Fredensborg fra det gamle Kjøbenhavns Slot,

Hvad nu Kunstnerne angaar, da blev alt Snitværket

paa Alter og Prædikestol som og Billedhuggerarbejdet paa

Majestæternes Kirkestol gjort af Ehbisch. Diderik

Gere k en gjorde — foruden Kaminer af norsk Marmor

og Bremersten henholdsvis i Dronningens Stol, o: den,

som nu benyttes af Hofdamerne, og i Skriftestolen —

Baser og Kapitæler i Kirken og Kong Frederik IV,s

Marmorbuste, som nu ses udvendig paa Kirken, og Adam

Sturmberg „16 Chorindische Cabidellen fon guten Euchenen

hollts Yerfertigt und gnauest Mit dem Etlen herrn

oberlantbauMeister Krieger accortiret. Jetes Stiick 3 rthr.

3 M." Hvad „Daaben" angaar, da var der fra Gllickstadt

overført en gammel, forfalden Døbefont eller „TauffmacJiine'',

som udbedredes baade af Ehbisch og af Heim-

brodt, men som vi i øvrigt ikke vide nærmere om eller

kunne paavise. Formodentlig er man snart kommen til

den Overbevisning, at denne gliickstadtske Døbefont næppe

nogensinde vilde blive brugelig, thi under 7de November

1726 sluttedes der Akkord med Ehbisch om at forfærdige

en ny, da denne var færdig, blev den imidlertid bragt til

Kjøbenhavn og „zu der Residentz Kirche emjjloyirP^ hvis-

aarsag Ehbisch til Fredensborg forfærdigede en ny Døbefont,

Stukkaturarbejdet i Kirken er for største Delen

gjort af Abraham Stoy "•'),

Fredensborg Slotskirke blev indviet i 1726. Den første

Slotspræst var Peder Jacobi; det følgende Aar omtales

Pastor Jacobis Hus, „der hendes Mayts, Brøger huus var

Lauet som nu Præsten Boer". Allerede et Par Aar tid-


70

ligere findes antegnet, at der er betalt Penge til „dem

JStudioso Jacohi^'- for adskilligt Menageriet vedrørende,

hvilken Studiosus Jakobi vel saaledes er den samme som

den senere Præst, Sognepræsten i Asminderød var ellers

Hans Sørensen Se vel, efter hvis Død i 1728 den nævnte

Jakobi forenede begge Embeder i sin Person, Han døde

ti Aar senere; hans Enke blev siden Kammerfrue hos

Dronning Juliane Marie.

Den første Kantor ved Fredensborg Slotskirke var en

Sieur Neve, formodentlig en fattig Slægtning af den ved

Hove vel anskrevne Justitsraad Neve, 1738 var Sieur

Jakob Hinrich

Fredensborg.

Gyrsting Slotskantor og Skolemester paa

Saa meget om Slotskirken. De øvrige otte Bygninger

frembøde intet mærkeligt. Det nye Orangeri blev ved

en Løngang sat i Forbindelse med Slottets Hovedbygning.

Det var fire og fyrretyve Alen langt, havde foroven Blikskjærme

til at aabne og lukke og opvarmedes af fire mæg-

tige Ovne, Dette ældste Orangeri, — som i 1750 ned-

brødes og erstattedes af et nytopført — laa ganske paa

samme Sted, hvor det senere Orangeri stod, og hvor nu

Damebygningen ligger. Marech al huset ved Siden af

Kirken prydedes med Stukkaturarbejder — som nu ere

forsvundne — af Abraham Stoy, og af Gercken med Steneller

Billedhuggerarbejder, som Bremerstens Baser og Kapitæder

^"^). Denne Bygnings store Sal var udstyret med

Gyldenlæders Tapeter; i de øvrige Rum boede ^^Oros-

CaiiceJer'-'- Holstein, Groskanslerinden , Grev Lavrvig og

dennes Hustru,

Fredensborg Slot ligger, som bekjendt, højt, og, som

ved Versailles, manglede der Vand til at nære Fontænerne

med, I Avgust 1726 sluttedes der derfor Akkord med

Tømmerhandler Mathias Wulff om at lede Vandet „von

dem Berg Bagehøj (o : Bøgehøj) genandt bisz zu Friedensbtirg'-^.

Hertil leverede nu Wulft" en uendelig Mængde

B/ørtræ, Metal- og Blyrør med Tilbehør, som nedlagdes af

en Vandmester og to Svende, medens en Underofficer, en


71

Trommeslager og tresindstyve Soldater i lange Tider liavde

travlt med det fornødne Jordarbejde. Det fra Bøgehøj

til Fredensborg strømmende Vand samledes saa i et af

Krieger bygget Reservoir „oder Wasser Machine'-'', — i

den østre Udkant af Slotsparken — som holdt fem hun-

drede Tønder, og hvorfra saa Vandspringene næredes ^2 1),

Men baade denne ,. Wasser Machine" og Vandledningen

ere nu forsvundne.

Og samtidig hermed, — thi nu havde man jo Vand, —

gjorde Gercken to Bassins ved Siden af Kjøkkenet, —

i Ottekantens vestlige Ydrefagade — og i to Nicher i

Muren dersteds satte han de to af ham i Bremersten

hugue Tritoner ^-^), som vi tidligere have nævnet.

Men skjønt man, som vi have set, byggede paa Liv

og Død, saa forslog det dog ikke endnu. Man var stedse

i Forlegenhed for Plads, navnlig til de underordnede Be-

tjente. Og da man nu havde faaet to nye Stalde, maatte

Basse, — som snart efter afgik ved Døden, — derfor ind-

rette de gamle „beeden Stalle zu 12 Logimenten'-'' , og da

det endnu ikke forslog, tog man Slotsforvalter Kremers

Stald og omdannede ogsaa den til „Logimenten" ^^^).

Haver og Anlæg helligede man en særdeles Omhu,

Mange hundrede forskjellige Frugttræer førtes i Frederik

IV.s sidste Aar til Fredensborg, ja man lod endog saa-

danne komme fra Llibeck og Holland. Da Slotsgartneren,

Kristian Hertz, med sin eneste Svend ikke alene kunde

overkomme alt Arbejdet ved Have og Park, kommanderede

man Soldater, ventelig som sædvanlig med Underofficerer

og Trommeslagere, til at beklippe Allétræer, Hækker og

Taxuspyramider, til „at indsamle Myrer" — det vil sige

Myrepupper, de saakaldte Myreæg — til Fuglene i ]\le-

nageriet, til at udbedre Materialvogne og Arbejdsred-

skaber, til at holde Natvagt i Lysthaven og ved Kalk-

ovnene o. a. m. 1-"^).

Gartner Kristian Hertz forfremmedes i 1729 til Slots-

forvalter, da den gamle Kremer var afgaaet med Pension

Aaret før. Den nye Gartner var en Sieur Kristian


72

Bruhn, der i nogle Aar havde virket som Undergartner.

Slotsforvalteren vedblev dog endnu længe efter tillige at

være en Slags Overgartner.

Da nu alt, baade ude og inde, var i den bedste og

skjønneste Orden, sendte Kong Frederik (i 1728) „en vis

Ofticier, af det Holsteenske Fortifications-Corps til Fre-

densborg for at opmaale Slottet og dets omliggende Egn,

og deraf at forfatte accurate Deissins'-'- ^^^). „Denne gode

Mand" maa enten have været meget doven eller en stor

Stymper, thi han var paa Fredensborg et halvt Aar. uden

at Kongen fik en eneste Tegning fra hans Haand. Over

denne Sendrægtighed blev hans Majestæt meget „kied-

sommelig" ^^'^), lod to andre unge Officerer hente og sendte

ogsaa dem til Fredensborg for at gjøre Planer og Dessins.

De to unge Mennesker kom til Slottet i Begyndelsen af

1729, og i Løbet af otte Uger havde de opmaalt Byg-

ninger, Have, Park og Omegn og gjort ti skjønne Teg-

ninger (egentlig fem in duplo) over det opmaalte. De fem

af disse hang i mange Tider i hans Majestæts Kabinet, —

et Par findes endnu paa Fredensborg — , de fem andre

skjænkede Kongen til Landgreve Karl af Hessen-Kassel.

Monarken var særdeles glad baade over den Hurtig-

hed, hvormed de to unge Officerer havde udført deres

Hverv, som og over „Arbeydets særdelis Nethed og i^ro-

jjre^é". Ja hans Majestæt „extenderede sin Naade saa

vidt" , at han endog selv forestillede de to unge Mænd

„baade for de inden- og udenlandske Ministrer, som vare

tilstede paa Fredensborg, og lagde dertil adskilhge overmaade

naadige Talemaader om deres meriter og qvali-

teter" ^^7). Den ene af disse Officerer hed Holger Bosen-

krands. Den anden var et ungt Menneske ovre fra Aarhus,

som hed Lavrids Lavridsen Thurah. Han blev siden den

navnkundige Bygmester Lavrids de Thurah.

Men — det stundede mod Enden med Kong Frede-

rik lY. Og ret som for at forberede den aldrende og

svagelige Monark paa den sidste, lange Bejse, hvorfra

ingen vender tilbage, slog Døden ned rundt omkring ham


73

som Lynstraaler fra en mørk Uvejrssky. General Scholten,

hvem Kongen nærede megen Hengivenhed for, men som

i øvrigt ikke skal have bidraget saa lidt endda til Nederlaget

ved Gadebusch, var død i 1721, det følgende Aar

bortkaldtes Dronningens Moder, Sofie Amalie Reventlow,

født Halm; i 1724 mistede hans Majestæt sin lille

Datter Kristiane Amalie, sin Sønnedatter Lovise og

sin Sjælesørger, Konfessionarius Lemvig; det følgende

Aar afgik Statsminister og Overceremonimester Kristian

Lente ved Døden; 1726 ramtes Generalmajor Korbit z,

Oversekretær i Krigskancelliet . af en brat Død, for Kon-

gens Øjne. i allerhøjstsammes Kabinet, just som han refe-

rerede for Monarken; 1727 døde hans Majestæts lille Søn

Frederik Kristian, og samme Aar bortkaldtes Ge-

hejmekabinetssekretær Andreas Luders, Kongens fordums

Kammertjener, der fik den Lov af sin Herre: „Er

war ein treuer Diener und redete nie von keinem Menschen

tibel", og hvem Kongen gjorde en Jordefærd i Holmens

Kirke, der kostede fire hundrede Daler; det følgende Aar

bortrev Kopperne Grev Kristian Danneskjold Samsø,

hvem Frederik havde kaldt tilbage fra Italien og gjort til

første deputeret i Søkommissariatet; i 1729 døde den æld-

gamle Generallieutenant Liitzow, den Kurhannoveranske

Gesandt, Generallieutenant, Baron Bothmar, Kristian

Frederik Holsteins Svigersøn, og Stiftamtmanden i Sjælland,

Rudolf Gersdorff; samme Aar mistede Kongen

endnu sin Broder, Prins Karl, der døde den 8de Juli

paa Vemmeltofte, og sin lille, toaarige Søn, der ogsaa hed

Prins Karl. I 1730 hensov Kongens Morbroder, Landgreve

Karl af H essen, og samme Aar bortkaldtes

Frederiks første Livlæge, Etatsraad Wulff.

Endelig fik Monarken selv sit Vandrebud. Allerede

i over en halv Snes Aar havde han lidt af den gyldne

Aare, og Kuren i Aix la Chapelle havde ingen gavnlige

Følger havt. Kongen havde jævnlig Feber og led af

Svulster paa Fødderne. Den rastløse Virksomhed, han ud-

foldede under Byens Brand, forværrede hans Tilstand,


74

forskjellige indkaldte udenlandske Læger kunde intet ud-

rette, et ulykkeligt Fald med Hesten og en skrækkelig

Scene paa Griethuset i November 1728, hvor to Støbeforme

sprang for den nys nævnte Kanonstøber Holtzmann og

udgøde Strømme af glødende Metal, og hvor Kongen paa

et hængende Haar nær var bleven skoldet til Døde eller

traadt ihjel under de flygtendes Fødder og kun frelstes

ved Livkarlen Torms og Kammerjunker Holsteins Mod og

Aandsnærværelse, gjorde selvfølgelig ondt værre ^^^). 1 1730

var Kongen og Dronningen til midt i Februar paa Fre-

densborg. Alt var graat og uhyggeligt. Vinteren streng,

Dagene raa, kolde og mørke. Ovnene vilde ikke trække *).

og i Kongeparrets Værelser var der mere Røg end Varme ^^^) ;

de høje Herskaber maatte nogle Gange rejse sig fra Taf-

felet „og i et koldt Cabinet, paa en Tallerken spise" ^^^).

Kongeparret maatte derfor forlade Fredensborg, men kom

tilbage dertil i Maj. Men en Maaneds Tid efter døde,

som vi have sagt, den første Livmedikus, Etatsraad Wulff,

der havde det nøjeste Kjendskab til Kongens Konstitution,

og da den syges Tilstand stadig forværredes, og anden

Medikus, Justitsraad Schæffer, en svag og frygtsom Mand.

under disse Omstændigheder tabte Hovedet, indkaldte man

fra Halle en berømt Læge , Juncker. Denne erklærede,

at Kongen først og fremmest behøvede Ro, men desuagtet

rejste den syge, paa hvem Fødderne svulmede stærkt op

hver Aften, til Holsten for at holde Mønstring ovor de

derværende Tropper. Den 19de Juli brød Frederik IV.

ojD fra sit elskede Fredensborg, som han ikke mere skulde

gjense. Efter at have beset Nybygningerne paa Vallø kom

han til Gottorp. De tilsigtede Mønstringer var han ude

af Stand til at afliolde, og gjentagne Gange ønskede han

sig med Længsel tilbage til sit elskede og rolige Fredens-

borg, Da Kongens Svaghed tiltog, lod man en berømt

*) 1 1727 fik en Plattenslager Betaling „wegen dei inventirten

Schorstein MacJmie^', saa Røgen har vist nok den (rang jævn-

lig plaget Slottets Beboere.


75

Læge fra Berlin, Dr. Stahl. komme. Denne befalede strax,

at Kongen saa hurtigt som muligt skulde vende tilbage til

Kjøbenhavn. Men Frederik IV. kom ikke længere end til

Odense; der lagde han sig til Sengs for ikke mere at staa

op. I Slutningen af September begyndte man at bede for

Kongen i alle Landets Kirker. Dronningen veg ikke fra

den døendes Leje, hendes kjærlige Pleje mildnede hans

Lidelser. Den 6te Oktober ankom Kronprinsen med sin

Gemalinde og Svigermoder, samt Prinsesse Sofie Hedevig;

fem Dage efter prædikede Magister H ersleb ved Dødslejet

over Salomo VII. 2.: „Dødens Dag er bedre end

Fødselens Dag", og faa Timer efter, Natten mellem den

ellevte og tolvte Oktober 1730, hensov Kong Frederik IV.,

efter en kort og mild Dødskamp.

I Kristian VI.s Tid stod Fredensborg saa temmelig

forladt. Det var kun sjældent, at Monarken og hans op-

højede Ægtefælle gjæstede dette Slot, hvor Frederik IV.

og Dronning Anna Sofie havde henlevet saa mange lykkelige

Dage , og som netoji derfor maatte have lidet til-

trækkende for den nye Enehersker, der i Faderens dadel-

værdige Dobbeltægteskab kun kunde se en Brøde og For-

nærmelse mod sin afdøde Moder, og endnu mindre for

den stolte og herskesyge Dronning, som ofte havde følt

sig saaret ved at maatte bøje sig for en simpel Adelsmands

Datter, der burde have været Hofdame eller Kammerfrøken,

og hvem hendes kongelige Elsker burde have

behandlet som en lille la Valliére. eller, naar det kom højt,

som en Maintenon, men ikke have sat paa Tronen ved sin

Side. Hvor Anna Sofie havde boet, vilde Sofie Magdalene


76

ikke bo og Kristian YI. altsaa ikke heller; Kongeparret

opholdt sig derfor paa Frederiksberg Slot, paa Hørsholm,

Frederiksborg, Palæet i Kalveboderne, ja endog paa Ro-

senborg, men derimod næsten aldrig paa Fredensborg eller

paa Kjøbenhavns Slot, som Frederik IV. nylig med stor

Bekostning havde ladet ombygge, og som nu paa Dron-

ningens Bud blev nedrevet. At der paa Tomten rejstes et

nyt Slot af umaadelige Dimensioner og udstyret med en

Pragt, der ikke stod i noget rimeligt Forhold til Danmarks

og Norges faa Indtægtskilder, og som efter at have staaet

et halvt hundrede Aar sank i Grus 1794, er kjendt af

alle og skal derfor her ikke omtales; heller ikke ville vi

nærmere skildre den nye Monarks Fremfærd mod sin

Faders Enke, Dronning Anna Sofie, til hvis Naade han

endnu to Maaneder før underdanig havde anbefalet sig ^^^),

mod hans Venner og trofaste Tjenere, mod Holstein, Kabinetssekretær

Ramshart, Oversekretær Møinichen og mange

andre; vi ville henvise dem af vore Læsere, som ønske

nærmere Oplysninger herom som og om Adelens tiltagende

Vælde, om Tyskhedens ustandselige Fremvæxt, om Borger-

standens Forarmelse, om Bondestandens skjændige Under-

kuelse, om Præstestandens uforskammede Anmasselser og

Omsiggriben, om de taabehge Anordninger til Gudsfrygts

Vækkelse og Trivsel, om det ved disse fremavlede modbydelige

Hykleri, om den iskolde Kongehaand, der kvæ-

lende lagde sig om alle uskyldige Fornøjelser og Adspre-

delser og jog Borger og Bonde til Kroer og Kipper for at

slutte Helligdagen ved 01 og Brændevin, — om alt dette,

sige vi, ville vi henvise til de endnu kun altfor faa Skrifter

om Kong Kristian VI.s Regerings Historie. " Her have vi

kun med denne at gjøre, for saa vidt som den vedrører

Fredensborg. En kort Skildring af Livet ved denne Kon-

ges Hof maa vi dog her give.

Der var Pragt og Glimmer nok ved Kristian VI.s

Hof. enten det saa blev holdt paa Fredensborg eller andet

Steds, men intet Liv og ingen Glæde. Alt stivnede i død

og aandløs Ensformighed. Kavallererne i deres, med Gal-


77

Ioner og Guldbroderi overlæssede Kjoler og Hofdamerne

i deres ballonagtig udspilede Rober gabede om Kap bag

Hatte og Vifter i de gyldne Sale. Der var aldrig Bal,

Maskerade. Skuespil eller anden verdslig Tidsfordriv ved

Hove, en sjælden Gang Karussel, og kun paa de kongelige

Personers Fødselsdage Kur og stort Taffel. Men

ogsaa herfra var al Munterhed banlyst. Trompeterne

skingrede, Hæi-pavkerne buldrede paa Slotspladsen, Kanonerne

— eller Stykkerne, som man den Gang sagde —

drønede, naar de kongelige Herskabers Skaal blev drukket,

men Majestæterne selv sade stive og kolde, som Afguds-

billeder i en indisk Pagode, under de gyldne Tronhimle,

sjælden henvendte de Ordet til nogen af de tilstedeværende,

og et skjæmtefuldt Ord eller en spøgende Bemærkning

fra nogen af disse vilde have vakt deres allerhøjeste Mishag

som lidet sømmehgt for en ærbar Kristen og som

stridende mod den dybe Ærefrygt, der skyldtes Enevolds-

herskeren og hans ophøjede Ægtefælle. Taffelet var ind-

rettet snart i Form af et Kors, snart som et Anker, snart

som den af Dronningen stiftede Orden de la fidelité, snart

som et C. snart som Sofie Magdalenes Navne chiffer. Bag

Majestæternes Stole stode opvartende Kammerherrer og

Kammerjunkere. Kongen spiste kun lidt, men drak stærkt,

i Reglen fire eller fem Flasker Burgundervin daglig ^^^),

og, som man vel kan tænke, fulgte Hoffets Herrer det af

Monarken givne Exempel. navnlig fandt Hertugen af Wiir-

temberg-Oels, — der som en tyve Aars Knøs i 1737 blev

Generalmajor. Elefantridder og Kommandør for Hest-

garden — Behag i at tømme de fyldte Pokaler under

skingrende Trompetfanfarer. Hvad Hoffets Damer angaar,

da var der en mærkelig Forskjel paa Dronning Anne

Sofies og hendes kronede Efterfølgerskes Hofstater. Medens

Frederik IV.s Dronning samlede de skjønneste Kvinder

af den danske Adel om sig, gjorde Sofie Magdalene

det modsatte. Hun synes at have været en noget skinsyg

Natur og lod derfor ingen Skjønhed, der kunde fordunkle

hendes egen, maaske endog tiltrække sig Kongens Op-


mærksomhed , komme

78

til Hove; foruden med sine talrige

Slægtninge af begge Kjøn, omgav hun derfor sin Person

med Damer, hvis lidet bedaarende Ydre gav Anledning

til at tro. „at de vare med samme Fliid og Møye sam-

menhentede fra alle Jordens Parter, som Skiønhederne i

Stor Tyrkens Serail. Overeenssteramelsen mellem dem

var det eeneste, der giorde dem Øyet taaleligt, thi de vare

alle lange, magre, gustne, stor Næsede og plir Øyede".

At den. som giver denne Skildring af Damerne ved Sofie

Magdalenes Hof ^^^), gjør sig skyldig i Overdrivelse, er

rimeligt nok. men vist er det dog, at hverken mundtlig

eller skrifthg Overlevering véd at melde om nogen særlig

blændende eller bedaarende Skjønhed ved Hoffet i Kjøbenhavn

i Kristian YI.s Tid. Himeligvis har Dronningens

Søster, den unge Enkefyrstinde Sofie Karoline af Ostfriesland,

været en af de mest indtagende og hendes Mo-

der, den alderstegne Markgrevinde, en af de ærværdigste

Damer ved Hove.

Naar man rejste sig fra Aftenstaffelet, spillede man

Kort et Par Timers Tid, men allerede Klokken elleve om

Aftenen var alt lukket og slukket paa Slottet. Saaledes

gik det Dag ud, Dag ind i evig, dræbende Ensformighed;

saaledes var det paa Kristiansborg, saaledes paa Hørs-

holm, saaledes paa Fredensborg. I den sidste Halvdel af

Kristian VI. s Pegjering. da den pietistiske Retning blev

endnu mere prædominerende, tiltog Stilheden ved Hove

endnu mere. Hovederne bleve mere hængende, Blikket

mere himmelvendt. Hænderne foldedes hyppigere. Suk og

Klage over Verdens Ugudelighed bleve højere og tydeligere,

Præsterne talrigere, Tartufferne hgesaa. Kongen —

og altsaa selvfølgelig ogsaa Hoffet — bivaanede Guds-

tjenesten to Gange hver Søn- og HelHgdag, Proselyt-

mageriet blomstrede, og af og til lod en Jøde sig døbe,

hvilket da gjerne foregik med stor Højtidelighed i Hoffets

Nærværelse*). Bispeindvielser, Doktorpromotioner og lig-

*) Saadanne Apostater fik i Eeglen deres Omvendelse betalt med

klino-ende Mønt eller Aarpenge af Kongens Kasse. Under-


79

nende Højtideligheder hædredes i Reglen ved de kongelige

Herskabers Nærværelse, ogsaa de højlærdes Disputatser

paa Universitetet samlede jævnlig en Kreds fra Hoffet,

navnlig naar den almægtige Blu lime, Kongens Skrifte-

fader, optraadte. Naar et nyt Orlogsskib løb af Stabelen,

var Kongehuset ligeledes tilstede , og Menigmand kunde

da i Afstand faae et Glimt af Kongen og Dronningen at

se. Men i Arsenaler og Tøjhuse, paa Holmen og Værf-

terne, i Vaabenfabriker og paa Giethuset, i Kollegierne,

paa Exercerepladserne, paa Byens Gader og Torve, hvor

Folket færdes, saa' man ham aldrig, intet interesserede

ham, han satte ikke Pris paa Ridning, Vaabenøvelser,

Jagt eller Militærvæsen, de Mønstringer han holdt, vare

kun glimrende Parader af Drabantgarden, Kavallergarden,

Garden til Hest og til Fods, men ikke grundigt og nøj-

agtigt Eftersyn af Regimenternes Styrke, Armatur og

Kampdygtighed, Videnskaber og Kunster vare ham lige-

gyldige, fordi han ikke besad Dannelse nok til at vurdere

dem og deres Udøvere*), intet fængslede hans Videlyst,

det skulde da være Kunstdrejerbænken, intet tiltrak og

lokkede ham, det skulde da være Bønnebogen og Præste-

kjolen. Han var en Mand uden Interesser, uden Karakter,

uden Lidenskaber. Hans Legeme var svagt, Væxten lav,

Skuldrene smalle, Brystet fladt. Skikkelsen mager og ind-

falden, Gangen mat og slæbende; hans Holdning var stiv

og knejsende, men desuagtet hverken majestætisk eller im-

tiden fik endog deres Enker Pension. Ogsaa Negerbørn lod

man døbe og oplære i den kristelige Religion, og Johannes

Ewalds Moder havde saaledes i 1746 og en Del Aar derefter

„die Mohrin Su8anne'^' i Kost og Pension for to Daler om

Ugen foruden særlig Godtgjørelse for Klæder og Undervisning

(Part. K. R. 1746 ff.).

*) Den fra Udlandet indkaldte Hofskildrer Johan Salomon Wahl,

en af den Tids dygtigste og frugtbareste Portrætmalere, gjør

han saaledes i 1737 til Kunstkammerforvalter for at spare fire

hundrede Daler, som Wahl „hidindtil unyttigen har nydt-'.

(I. Møller: Mnemosyne III. C. I.


80

ponerende, hans Hudfarve bleg, næsten gusten, Næsen stor,

Øjnene stærkt fremstaaende , Lemmerne kraftløse. Ogsaa

hans Sjæl var svag, han havde Stolthed nok. men ingen

Selvkritik, en jævn god Forstand, men ingen Opdragelse

eller Uddannelse, en redelig Vilje, men ingen Kraft til at

udføre den, han var født til, men ikke skabt til at herske,

han havde Viljen til at herske, troede at herske og blev

dog hele sit Liv igjennem behersket af sin Gemalinde,

sine Præster, sine Ministre, sine. Hofmænd lige ned til sine

Kammerpager.

Over Dronning Sofie Magdalene er der fældet haarde,

maaske for haarde Domme, men at hun var pragtelskende,

ødsel, hovmodig og herskesyg i høj Grad, er hævet over

enhver Tvivl. Alt, hvad der var dansk, foragtede hun, alt

tysk elskede hun, og det var navnlig under hendes Ægide,

at Tyskeriet her hjemme greb saa overvættes om sig.

Hendes mange Slægtninge indvandrede hertil, de og deres

Tilhængere overvældedes med Gaver, høje Embeder. Ærestegn,

kongelige Gunstbevisninger af enhver Art, medens

den danske Adel blev tilsidesat og overset, den danske

Borgerstand ringeagtet, den danske Bondestand traadt

under Fødder. Lige saa lidt som Kongen viste Dronningen

sig for Folket; det var en Gunst og Lykke, som

kun blev den udkaarne Adelskreds ved Hove til Del, men

selv der var Dronningen som et overjordisk Væsen, der

ved et svælgende Dyb var skilt fra andre dødelige. Naar

Dronningen spaserede i Haven ved Hørsholm eller Fredensborg,

var det forbudt alle, selv Hofdamerne, at være

der; ingen, selv ikke de fornemste Adelsfruer, turde tage

Sæde i Monarkindens Nærværelse, og hvem det forundtes

at skue hende Aasyn til Aasyn, maatte uærme sig hende

med Frygt og Bæven, med Haandkys og Knæfald. Mo-

narkernes største og sandeste Ære og Lykke, ved Mildhed,

Nedladenhed og Velgjerninger at fortjene Nationens Kjær-

lighed og elske den igjen, kjendte hun ikke; hun stod

kold. stolt og fremmed i det Folks Midte, hvis Moder hun

burde have været, hun saaede ikke Kjærhghed og kunde


81

derfor heller ikke høste Kjærlighed. Folket viste hende

sky Ærefrygt, men dets Hjærte ejede hun aldrig, og Skyl-

den var hendes egen, thi hun stødte Folket fra sig ved

sin kolde Stolthed, ved sin altopslugende Pragtsyge, ved

sin Ringeagt for alt, hvad der var dansk. Tysk i Kongeborgen,

tysk paa mangen en Prædikestol, tysk i Adelens

Slotte, tysk Kommando og tyske Prygl i Hæren, og udenfor

stod Folket, koldt, modfaldent, utilfreds, og tænkte paa

den folkekjære Frederik IV. og den n.ilde, venlige, ned-

ladende Anne Sofie,

Den gode Kong Frederik IV. skal have sagt, at han

trygt kunde lægge sit Hoved til Hvile i enhver af sine

Undersaatters Skjød; naar Kristian VI. forlod Kongeborgen,

jog han gjennem Byen i strygende Karriere, om-

givet af Husarer og Gardere, som om han frygtede for at

blive massakreret i sin egen Hovedstad. Lader os følge

Hoffet et Stykke Vej paa en af dets Udflugter til Hørsholm

eller Fredensborg.

Det er Helligdag. Majestæterne og hele deres Hus

have overværet Gudstjenesten i Slotskirken. En Jødinde

og hendes uægte Barn er bleven døbt med stor Højtide-

lighed; hun har i Menighedens Paaliør højt og lydeligt

skriftet sin Hors Synd og er bleven haardelig revset af

de fromme Guds Mænd, den almægtige til Ære og Menigheden

til Opl)yggelse. Den højærværdige Herre, Hr. Johan

Bartholomæus Bluhme, har prædiket over Kristi aabnede

Side eller Naglegabene i hans Hænder og Fødder.

Hans Tale har mere været en Forherligelse af Jordens

mægtige end af den himmelske Herre. Man har sukket

og stønnet, vendt Øjnene mod Himlen, slaaet sig for sit

Bryst og takket Gud, at man ikke var som disse Toldere.

Man har, — enten man vilde eller ej, thi hvem vovede

andet under de fromme og uegennyttige Præstemænds

hvasse Blikke, som ransagede Hjærter og Nyrer, — knæ-

let og korset sig, fremsagt Bønner og sunget gudelige

Hymner og Lovsange, og derpaa har Kongeparret og Hof-

sinderne forladt Herrens Hus under Bøn og Paakaldelse,

6


82

under Psalmesang og Orgelklang. — Majestæterne stige

til Vogns; Turen gjælder Fredensborg. Slottets mægtige

Porte aabne sig bragende, Kommandoordet lyder, Trompeterne

skingre, Trommerne buldre, Vaabnene klirre, Jærn-

kjæderne rasle og ud farer det prægtige Tog som en

Stormvind. Dér er der da til visse „en Hoben Pragt" at

se: først to Vogne med Kammerjunkere, dernæst en Vogn

med „Ober Hovmesteren", saa en, hvori „Ober Hof Mare-

cliallen'-'- har Sæde, derpaa hans Majestæts Livkarl og to

Husarofhcerer, derefter tire prægtigt udstyrede Løbere og tolv

galonnerede „Laquaier med Kaarden paa Skulderen" ^^^),

derpaa Majestæternes uhyre, straalende, med Billedhugger-

arbejde pragtfuldt udstyrede Karosse, forspændt med sex

mælkehvide Gangere, ved Dørene og paa Vogntrinene

Hejduker med store Hellebarder, rundt om Vognen et

Detachement Husarer med dragne Sværd, bag det konge-

lige Kjøretøj en halv Eskadron af Garden til Hest, ende-

lig „tree Vogne med vederstyggelige Damer" og endnu en

militær Eskorte.

Det gaar i strygende Fart gjennem Byens krumme,

trange og slet brolagte Gader. De stolte Adelsmænd i

deres guldbaldyrede Kjoler, Hofdamerne, der lyne af Guld

og Juveler, Oflicererne i deres straalende Uniformer kaste

ringeagtende Blikke til den ydmyge Haandværksmand , der

kommer frem af sin lave Dør og bøjer sig dybt for Mo-

narken, hvis blege, ubevægelige, mumieagtige Ansigt og

uhyre, buklede Paryk han netop kan skimte i det indre af

den fløj eisbetrukne Karosse, — til den travle Handelsmand

og den pedantiske lærde, der skyndsomst stige ud

af deres Vogn eller Bærestol for med en dyb Bøjning at

„betyge" deres allerunderdanigste Ærefrygt, — til Sprade-

bassen, thi ogsaa den Gang fandtes der saadanne, der

springer ned af sin Kleppert for at gjøre det samme, —

til Thybo og Menschenskræk, som med Hatten paa Snur,

Haanden paa Kaardefæstet og Dupskoen af Værget vendt

mod Skyerne aflægge allersomskyldigst og allerunderdanigst

Honnør, — til de ærbare Magdeloner, de dydzirede Leo-


83

norer, de tiftige Perniller, der neje i Skarnet saa dybt,

som deres stive Fiskebensskjørter ville tillade det, — kort,

til hele denne pudrede, sminkede, balsombøssebærende,

skjønhedsplastrede, desmerduftende, naragtige borgerlige

Rokokoverden, som Holberg har skildret os med uover-

træffelig Sandhed og Troskab. Man kommer til Nørreport,

nye Trompetstød, nye Trommehvirvler, ny Vaabenklirren.

Som et Lyn farer Toget gjennem den drønende

Porthvælving, gjennem Forstaden og ud ad den knudrede

Landevej, hvor de straalende Karosser snart indhylles i

en Støvsky, der gjennemfares af Lyn fra de i Solen gni-

strende Vaaben, fra de kostelige baldyrede Kjoler, fra de

gyldne Kjæder, fra de diamantstraalende Ordenskors og

Stjærner, fra de funklende Smykker og Juveler.

Men hist, ved Leddet, paa den høje Bakke, bag den

dybe, mudrede Grøfi, staar den stavnsbundne, elendige,

forkuede Bonde med sin uselige, af Slid og Nød for tid-

ligt graanede og udtærede Viv og sine halvnøgne Børn,

hvis Øjne dorsk og sløvt stirre frem for sig; han kryster

sin formløse Hat mellem sine haardhudede. rynkede Hænder,

hans tynde graa Haar Hyver for Vinden, gjennem

Hullerne i hans lasede Kofte skimter man den nøgne Hud,

der bærer Strimer af Fogdens Svøbehug: han bøjer sig

krum og sukkende til Jorden, medens Jordens Guder fare

ham forbi som et Lyn, uden at værdige ham et Blik; i

sin trøstesløse Elendighed aner han ikke, at han staar paa

et Sted, hvor et halvt hundrede Aar senere hans Børne-

børn som frie, lykkehge , hæderlige Bønder skulle rejse

Ærestøtte for den højhjærtede Bernstorff.

Med selve Fredensborg Hovedbygning foregik der

ikke store Forandringer i Kristian VI. s Tid. I 1729, alt-

saa endnu i den afdøde Konges Levetid, var der opført

en tolv Alen lang og syv Alen høj Tilbygning til Slottet,

en Slags udvendig Pavillon med Altan over, naturligvis af

6*


84

Krieger. Denne Tilbygning, som vi tidligere tiere Gange i

Forbigaaende have berørt, er nu dels Jourværelse, dels Gang.

I de følgende Aar havde man travlt med at ændre og

bøde paa Skorstene, da man endnu stedse led af Røg; en

brabantsk Entreprenør Dis s art — ventelig identisk med

en i samme Aar nævnet Bygmester du Sart ^^^) — var

sysselsat hermed, og da han formodentlig ikke har kunnet

udrette noget, opholdt en Sieur Jokum Lindsted sig

paa Fredensborg i ikke mindre end fem og tyve Uger for

at fordrive Røg der. Det maatte da endelig hjælpe, har

man sagtens troet, men det synes alligevel ikke at have

hjulpet, thi en halv Snes Aar efter maatte man tage sig

over at forhøje Slottets Skorstene.

Af nye Bygninger opførtes der i 1731 og 1732 Kavallerhuset

og det lige over for dette Hggende andet

Marechalhus, som det senere kaldtes. Krieger var

naturligvis Bygmesteren, hans sædvanlige Medarbejdere,

Gercken, Barsz. Stoy vare ogsaa her virksomme; det nu

noget forfaldne Stukkatørarbejde i den første af disse

Bygninger skriver sig fra den sidstes Haand. Men det

trak i Langdrag med disse Bygningers Opførelse, da Byg-

mestrene manglede Penge. Hans Majestæt havde nemlig

resolveret, at den sidste Termin, henved tre fusende Daler,

af den omakkorderede Betaling ikke skulde udbetales, før

Arbejdet var „vollig verfertiget". Men Entreprenørernes

Lommer vare tomme, og de vare ude af Stand til at fuld-

ende Bygningerne, naar Kongen ikke vilde give dem For-

skud paa den resterende Betaling. „AVeil", hedder det ^^6),

„nach des Ober Land - BauMeister Kriegers allerunter-

thånigste Vorstellung mit der Arbeit anitzo fleiszig fortgefahren

wird , und die dabey befindliche Handwercker

allerunterthanigst gebehten. dasz Ihnen . . . zu Anschaffung

der erforderl^"- Materialien' und Sachen. annoch

1000 Rth. avanciret werden mi'jgten'-', saa behagede det

hans Majestæt af sin Kasse at komme de betrængte Entre-

prenører til Hjælp, og de nævnte Bygninger bleve saa-

ledes lykkelig og vel fuldendte.


85

Foruden det anførte blev der (i 1734 og følgende

Aar) opført meget andet: en ny Kjøkkenbygning i Haven,

et Hus for Kronprinsens Staldfolk. 'et Vildtfogedhus. det i

sin Tid saakaldte „Tusenddalerslysthus" i Parken strax

Nord for den nuværende Normandsdal. hvilket nu forlængst

er forsvunden og endnu mere, som dog ikke fortjener nærmere

Omtale, Mere værd at lægge Mærke til er det, at

man i 1741 — 1749 forhøjede Hovedbygningens

andet Stokværk to Alen, ved hvilken Lejlighed Auzonis

Stukkaturar])ejder i Gemakkerne dér gik til Grunde. Dette

betydelige Arbejde, der medførte en Udgift af henved ni

fusende Daler Kurant, udførtes i Følge en af Kong Kri-

stian VI. den 18de Maj 1741 approberet Kontrakt, der

var afsluttet mellem Hofmurermester Zumpe, Hoftømrer-

mester Zuber og Bygmesteren, Oberstlieutenant Thurah.

Martin Zumpe var en duelig og agtet Borger og

Haandværker i Kjøbenhavn og blev meget sysselsat ved

offenthge Byggearbejder, saaledes ved Kristiansborg Slots

Opførelse. Den 29de April 1749 blev han udnævnt til

kongelig Bygmester. Frans Josef Zuber, Hoftømrer-

mester og siden Maskinist ved Hoftheatret, var ligeledes

en særdeles duelig og virksom Mand. Det var ham , som

en Snes Aar senere flyttede Frederik V.s Rytterstatue fra

Støberiet paa Giethuset og opstillede den paa Amalieborg

Plads. Ogsaa han virkede ved Kristiansborg Slots Op-

førelse. Lav rids Thurah, eller de Thurah, som han i

1739, da han blev adlet, var kommen til at hedde, have vi

allerede gjort Bekjendtskab med. Han var, som alle vide,

en af Danmarks ypperste og navnkundigste Bygmestere og

en meget fortjenstfuld Skribent. Paa den Tid, hvortil vi

nu ere komne, var han endnu kun Hofbygmester og Oberst-

lieutenant. siden drev han det til at blive Generalmajor og

Generalbygmester. Vi kunde ganske vist fortælle en Del

mere om hans Liv og Levned end om Zubers og Zumpes,

men sin Ungdoms Historie har han selv furtalt, bedre end

vi kunde gjøre det ^^^) , og hans Manddoms Værker ere

saa temmelig kjendte af alle — eller • burde

være det.


86

Her anføre vi kun med Glæde til Thuras Ære, at sær-

deles mange af de Dokumenter fra hans Haand, vi have

havt for Øje, ere skrevne paa dansk, og det er ingen

ringe Fortjeneste af en højvelbaaren, i denne Tyskeriets

frodige Blomstringstid, hvor ellers enhver, der stod i fjer-

neste Rapport til Hoffet eller Hofmændene, aldrig kunde

falde paa at tale og skrive dansk, og hvor selv skikkelige

og velagtbare kjøbenhavnske Haandværkere , som leverede

Arbejde til Hoffet eller de store, brøde deres enfoldige

danske Hoveder for skyldigst at kunne præsentere deres

underdanigste E-egning,* affattet paa et tysk, som kan bringe

Haarene til at rejse sig paa Hovedet af en.

Men, vi maa vende tilbage til Fredensborg. Hvad

Vedligeholdelsen af det gamle angaar. da var der allerede

i 1728 sluttet Kontrakt med Tømrermester Johann

Barsz om at holde Ysrnid-^Machiv er ue'^ og Vandledningen

til Slottet i tilbørlig Stand. Tre Aar senere sluttedes der

Kontrakt med samme Barsz om Istandholdelse af Tømmerværket

i Bygningerne, af Plankeværk, Stakitværk osv.

Vedligeholdelsen af Murværket overtoges i 1731 af to

kjøbenhavnske Murermestere for tre hundrede Daler aar-

lig. Den ene af disse Mænd forsvinder strax fra Skue-

pladsen, den anden døde et Par Aar senere, hvorpaa

Murer Sebastian Schreck traadte i hans Sted og fik i

1737 den ham ydede aarlige Betaling forhøjet med et

halvt hundrede Daler, da hans Arbejde var bleven for-

øget ved den Omstændighed, at der var opført fem nye

Bygninger. Aaret efter overtog Snedker Daniel Bagge

Vedligeholdelsen af alt Snedkerarbejdet paa Slottet for

hundrede og tredive Daler. Da disse Kontrakter om Slot-

tets aarlige „Beygleichhaltung" som defc i Regnskaberne

hedder, efterhaanden udløb, fornyedes de; da endelig

Barsz's og Bagges Kontrakter udløb i 1750, befalede Kong

Frederik V., der ellers ikke var saa sparsom af sig, men

som formodentlig har fundet den ydede Godtgjørelse til

disse to Mænd for høj, at de dem hidtil betroede Arbejder

ved Slotsbygningernes Vedligeholdelse skulde stilles til


87

Licitation. Udfaldet af denne blev, at Snedker Johan

Diderik Schmidt for ni og halvfemsindstyve Daler aarlig

paatog sig Vedligeholdelsen af Snedkerarbejdet, —

hvilket Bagge saaledes mistede, og hvorved hans Maje-

stæts Kasse sparede en og tredive Daler aarlig, — hvorimod

der ingen meldte sig til at afløse Barsz. Kongen

resolverede derfor, at Barsz skulde beholde den ham an-

betroede „Beygleichhaltung" af Tømmerarbejdet og „Vand-

machinerne" saa længe han levede. Men medens Græsset

gror, dør Horsemoer; da Kongen endelig fik resolveret, at

Barsz skulde beholde det nævnte Arbejde for Livstid, var

Barsz død, og paa Bygningskommissionens Indstilling bestemte

derpaa Kongen, at Hoftømrermester Johan Andreas

Pfiitzner skulde træde i hans Sted.

Hvad Parkens og Havens „Beygleichhaltung" angaar.

da var den i gode Hænder hos den gamle Hertz, der

endnu stedse var baade Slotsgartner og Slotsforvalter.

Blorasterpartier og Anlæg trivedes vel, men man maatte

føre en haardnakket Krig med Muldvarpene, som den

Gang synes at have været særdeles talrige. Der blev ansat

to Muldvarpefangere, og utallige af de gravende Smaa-

dyr maatte lade deres Liv for disses Hænder. Alene i

Løbet af et Aars Tid dræbtes der ved Fredensborg, Fre-

deriksborg og Omegn over to fusende af dem, og denne

Muldvarpekrig varede næsten lige saa længe som den

trojanske. Ogsaa Mus og Rotter fandtes i Hobetal baade

i Slot og Have. og i 1733 fik en Sieur Langemark en

klækkelig Sum for ymetrKrialische Species zu Vertreibung

des Ungeziefers auf . . . Frideiisburg'^ ^^^).

Der var i øvrigt ogsaa andet og værre „Ungeziefer"

paa Slottet, i det mindste senere: i Frederik V.s første

Regeringstid betaltes der klækkelige Summer ,.fiir ver-

treibung der wantzen aus einigen gemachern und zuge-

horigen Bettstellen der hoben Konigl. Kinder" ^^'^). Stod

det saadan til med Kongebørnenes Senge, kan man uden

Vanskelighed slutte sig til Resten.

Hvad Slotshaven ellers angaar, da saa' man endnu


88

stedse der Majestæternes pyntelig slyngede Navnetræk i

Rabatterne, de klippede flækker, de stive, stadselige Taxus-

pyramider, de snorlige Gange, de bitte smaa „Bousquetter^^

de ottekantede, grøntmalede Lystliuse, de utallige slette

Bly- eller Stenbilleder og Statuetter, der tittede frem alle

Vegne , hvor man kastede Blikket hen. Det var ganske

som i Frederik IV.s Tid, kun var Smagen om muligt bleven

endnu slettere. I 1754 fik saaledes Maler Kasper

Martensen Schøller Betaling for „92 Bilder (o: Billed-

støtter i H^aven) mit roht zu Marmoriren^'' — en til visse

noget sær Behandling af statuariske Arbejder — og for

„auf dem Melon-F\a,tz 4 Storchen- und 2 Schwanen-Bilder

mit Couleureii auszustaffiren" ^'^'^), hvad der just heller

ikke vidner om nogen synderlig ren Smag. Men var man

smagløs, var man i det mindste ærbar, og tugtigen til-

hyllede man de holzerne og bleierne Kinders Nøgenhed.

Ved kongelig Resolution af 21de Juni 1741 maatte Ehbisch

til Fredensborg ,.wegen der Reparaiion bey denen Bildern

im Schlosz Garten, nebst Bekleydung der Nudité bey

denenselben", og da tilfældigvis en Billedstøtte var bleven

forglemt ved denne Proces, og det erfaredes, at den endnu

stod der i ugudelig og usømmelig Nøgenhed, maatte den

strax dele Skæbne med de øvrige ^^^).

Den Gang opholdt Eukefyrstinden af Ostfriesland,

hvem vi siden skulle tale mere om, sig paa Fredensborg;

Kongen og Dronningen kom der, som vi tidligere have

meldt, kun saare sjældent. I de første Aar af Kristian

VI.s Regering residerede Hoffet der dog af og til, og det

samme aandløse, stive, kedelige Ceremoniel herskede da

dér, som overalt, hvor Kristian VI. og Sofie Magdalene

befandt sig. Da Grundstenen til Kristiansborg Slot var

bleven lagt den 21de April 1733, rejste Kongen og Dron-

ningen til Norge, medens Kronprinsen blev paa Fredens-

borg. Det er

Følelser — i

bekjendt nok, at hine Tiders undersaathge

det mindste officielt — i Skrift og Tale

lagde sig for Dagen i de ubegribeligste Hyperboler ^*^), og

de kvalme Viraksdanipe, den vamle Forgudelse, som de

stovte Fjældsønner heUigede Kong Kristian VI. og hans

,


89

ophøjede Ægtefælle, er maaske faldet endogsaa disse for

Brystet,

For blot at anføre ét Exempel: i Trondhjem Skole

blev der i Anledning af Majestæternes Besøg holdt en

„Oration" med „Aner, som bleve musicerede". I en af

disse hedder det:

Af Glæde er hvert Sind hendaanet . . .

See her vor Ziir vor store Grud i Norden,

Den Sjette CHRISTIAX . . .

Vor største Lyst at skue her paa Jorden

Kong CHRISTIAN, vor store Gud i Norden . . .

Men vi skjnde os i øvrigt at tilføje, — thi det er ret

og billigt, — at de danske ingenlunde lode sig distancere

af deres Brødre mellem Fjældene og benyttede lige saa

svimlende Hyperboler for at tolke deres Kjærlighed til et

Kongepar, som de, naar alt kommer til alt, dog hverken

elskede eller beundrede. I Anledning af Kongens Fød-

selsdag 1737 hedder det saaledes:

Lev Landets Fader! Lev! Vor Ære, Soel og Lykke;

Næst den u-siunlig GUd vor siunlig Gud og Smykke . . .

Og om Sofie Magdalene, der dog snarere mindede om

Bengærd end om Dagmar, hed det:

Aldrig saae Norden en større Fyrstinde,

End Dig, vor DAGMAR, Du Rigernes Floér;

Du er ledsaget af Englernes Skare,

Hvilke Dig stedse paa Hænderne baare ....

Vor Thyra Dannebod, vor fromme Landets Moder!

Din dyre Fødsels-Fæst opliver Landets Poder ....

Naar man drev Kryberiet for Kongedømmet af Guds

Naade saa vidt som i foranstaaende Linier, hvor man

sans fagon paralelliserer Kong Kristian YI. med det

højeste Væsen, var det kun en simpel Konsekvens, naar

man' kvalificerede hans Fødselsdag „Hans Kongl. Mayt.s

Hoy-lyksalige og hellige Gebuhrts-Dag", naar man kla-

gede over længe at have maatte savne Majestæternes

„høye og hellige Nærværelse", naar man glædede sig


90

over . at det havde behaget Monarken ,.i egen høye og

hellige Person" Retten at bivaane osv. ^^^).

Som man ser, var man royalistisksindet, saa det kunde

forslaa.

Medens Kongeparret var i Norge, indtraf Aarsdagen

for deres Forlovelse. „Den 7. Aug.", hedder det i^*),

„haver Hans Kongl. Høyhed, vores Naadige Kron-Printz,

paa det Kongl. Slott Fredensborg, magnifique celebreret

Kongens og Dronningens for 12 Aar siden, efter den Aller-

høyestes besluttede E,aad. holdt Høye Forlovelses Fæst,

hvorved alle nærværende Hoffets Herrer sig indfandte,

hvilke, efter at de allerunderdanigst havde aflagt deres

Gratulationer, bleve sammesteds herrligen tracterede".

En Maaneds Tid efter vendte Kongeparret tilbage fra

Norge, eller for at tale den Tids Sprog: „den 24. Sept.

fremskinnede den høyst- glædelig og lyksalig Dag, paa

hvilken denne formedelst Vores Høy-kongelig Majestæters

Fraværelse bekymrede og i Længsels Mørke saa rum Tid

bestedte Residentz-Stad Kiøbenhavn over Majestæternes

Høye .

. . Hiemkomst

til Deres kongelig Sæde igien blev

glædet og af Deres Allernaadigste Nærværelse bestraalet".

Hoffet tog til Fredensborg, hvor Prinsesse Charlotte Amalies

Fødselsdag den 6te Oktober „med prægtig Galla blev

celebreret", hvilket ligeledes nogle Dage efter var Til-

fældet med Prinsesse Lovises „høye Geburths-Dag".

I 1734 residerede Hoffet paa Fredensborg til langt

ud paa Efteraaret. Den 28de November „indfaldt Hendes

Kongelig Majestæts, vores Allernaadigste Dronnings Høye

Gebuhrts-Dag, som den Allerhøieste GUd til Lov og Ære,

og det Høy-kongelige Huus til Fryd og Glæde, i og efter

GUds-Tienesten. paa Fredensborg Slott Høytideligen blev

erindret". I Dagens Anledning var det „et magnifique

Tractament" hos Gehejmeraad Ludvig Plessen, og om

Aftenen gav Gehejmeraad Blome et straalende „Ball"

med et prægtigt „Illuminations Verk. som giorde en deihg

Parade", og hvor man „i prægtigste Galla holdt ud 'til

anden Dagen om Morgenen Klokken 5 Slett" ^*''). Saa-


91

ledes gik det Aar ud. Aar ind; paa de kongelige Per-

soners „høyglædelige og hellige Geburths-Dage" var der

store Tatfeler, „magnifique Tractamenter", stiv og kedelig

Gallakur o. desl., og andet eller mere mærkværdigt have

vi ikke at berette om Livet paa Fredensborg i Kong Kri-

stian VI.s første Regeringsaar.

I 1737 blev Hoffets Sommerophold paa Fredensborg

brat afbrudt ved den gamle Markgrevindes Død. Den

gode, gamle Kristine Sofie, Dronningens Moder, havde

døjet meget ondt her i Verden. Hun var Enke efter

Markgreve Kristian Heinrich af Brandenburg -Culm

bach-Wewerlingen, der ved en slet Regering og taabelig

Ødselhed var kommen saa vidt, at han havde maattet

pantsætte sine Lande til Kongen af Preussen, saa at hans

Enke maatte opdrage sine mange Børn i trange Kaar.

Da Datteren Sofie Magdalene blev gift med Kronprins

Kristian af Danmark, begyndte Lykken at smile huldsaligt

til det fattige Culmbachske Hus. Markgrevinden selv kom

her til Danmark og fandt saa stort Behag i Opholdet her,

at hun besluttede at blive her for bestandig. Hun fik en

Aarpenge af et halvhundrede fusende Daler og Bohg paa

Sorgenfri og opholdt sig her til sin Død. Snart fandt

ogsaa næsten alle hendes Børn Vejen hertil. Friderich

Ernst fik Elefantordenen, blev Statholder i Holsten, gift

med Prinsesse Kristiane Sofie af Bevern og havde, siges

der, 80.000 Daler aarlig i Apanage. En anden Søn, Friderich

Kristian, fik Elefantordenen og, som der siges,

60,000 Daler aarlig. Hans Søster Sofie Karoline (født

1707), gift med Hertug Georg Albert af Ostfriesland. for

hvis Skyld Frederik IV. nær havde styrtet Danmark i

Krig med Holland, kom efter sin Mands Død hertil, boede

hos sin Moder paa vSorgenfri og blev her til sin Død.

Hvad hun, hendes Moder og Brødre have kostet Danmark,

er ikke let at sige; at det ikke har været Sniaasummer,

er indlysende. Ulykkeligvis kom disse tyske Prin-

ser ikke alene, men droge andre med sig til dette Land,

som for alt. hvad der var tysk, fiød med Mælk og Hon-

-


92

ning: Georg Ludvig Fridericli af Bevern fik et Regiment

og 12,000 Daler aarlig, Karl Kristian Erdmann, Hertug

afWli r t e m b e r g - O e 1 s blev — næppe udtraadt af Drenge-

alderen — Generalmajor, Elefantridder. Chef for Livgarden

til Hest og fik 24,000 Daler aarlig osv. osv. At

alle disse tyske Duodezfyrster og -fyrstinder trak en umaa-

delig Sværm af deres Landsmænd efter sig ind i dette

Kanaan, er en Selvfølge; blandt disse fortjener dog kun

faa, som Johan Sigismund Schulin, at nævnes og

mindes.

Markgrevinden var en stille og fordringsløs gammel

Dame. som aldrig gjorde noget Forsøg paa at blande sig

i Regeringssager. ikke udfoldede nogen Luxus, gjorde me-

get godt i Stilhed og ikke holdt sig for god til at lære,

læse, tale og skrive det Lands Sprog, hvor hun og hendes

havde fundet en saa uventet Storhed og Lykke. I læn-

gere Tid havde hun imidlertid skrantet, og under hendes

Ophold paa Fredensborg i Sommeren 1737 blev hun an^

greben af en Lungesygdom, som gjorde Ende paa hendes

Liv i hendes Alders 70de Aar. „Den 23. Aug.", hedder

det ^^^') , „blev det gandske Kongl. Huus satt udi dyb og

stoer Hierte-Sorg, i det Hendes Høy-Fyrstel. Durchl. Frue

SOPHIA CHRISTINA. Marggrævinde til Brandenborg-

Culmbach, udi Preussen, til Magdeborg. Stetin. Pommern^

de Cassubers og Wenders. til Meklenborg saa og i Schle-

sien, til Crossen Hertuginde, Burggrevinde til Niirnberg,

Fyrstinde til Halberstadt, Minden, Camin, Wenden, Schwerin

og Ratzeborg etc. etc. paa samme Dag Kl. 5 om Morgenen

. . . besluttede sin Høy-priselige Leve Tiid og for-

medelst en stille og roelig Død overleverede Hendes dyrebare

Siæl udi dens Hænder, som den har givet". For

Dronning Sofie Magdalene var den ubarmhjærtige Død,

der gjør Konge og Stodder lige. alt Kjød til Ormeføde,

Støv og Aske, en Skræmsel og Vederstyggelighed; hun,

Ivongen og Prinsesse Charlotte Amalie forlode derfor

Fredensborg og droge til Frederiksborg. Markgrevindens

Lig blev lagt i en Kiste af engelsk Tin. der vejede fem


93

hundrede og tresindstyre Pund, og i nogen Tid hensat

paa Castrum doloris i Fredensborg Slotskirke, hvor Al-

teret. Prædikestolen og Tilhørernes Sæder vare overtrukne

med sort Baj. og den 18de September Kl. 8 om Aftenen

tog hendes „Priis-værdigste Ihukommelses Liig-Begængelse

udaf Kirken paa Fredensborg, under Tilskuernes bedrøvede

Paasiun. sin sørgelig Begyndelse" ^^^). Først kom „2de

Personer udi Sørge-Klæder ridende", liver med sin Stang-

lygte i Haanden. derpaa efter hverandre Fakkelbærere,

kongelige „Ober-Officeers i sorte Kapper med nedhængende

Floer", Lakejer med Fakler, saa Ligvognen „med

det Durchlauchtigste Marggrevelige Liig". med Fakler paa

Siderne, derpaa „to Par Høye Kongel. Ministres". Paa

alle Porte „var der satte Lygter, som præsenterede Ære-

Porte", ved „Hotelleriet". det er hans Majestæts privili-

gerede Kro, stod to Pyramider behængte med Lygter, og

hele Vejen fra Kirken til en halv Mil fra Slottet var der

plantet talrige Stanglygter. Den følgende Dag kom Sørge-

toget til Roskilde, hvor „enhver Minister og Cavalleer udi

deres Sørge-Carosser og til Hest forføyede sig ud af deres

Logementer, til at imodtage det Høy-Fyrstelige Liig. og

rangere sig efter deres høye Charger og Caracterer".

I Domkirken holdt Biskop Worm „en ziirlig og meget vel

grundet Liig-Tale til alle høye og lauge Paahørendes Ad-

miration" ^*'^) . hvorhos der blev gjort en prægtig — og

dyr — Sørgemusik af den foran nævnte Organist Sparkjær,

Medlem af hans Majestæts „Violon-Bande". Og efter

Sørgehøjtiden var der stort Taffel i Palæet; det midterste

og største „Confect-Stykke" paa samme Taffel forestillede —

en Castrum doloris. Til Erindring om Markgrevinden blev

der endelig slaaet en Medaille, hvortil Stemplet var skaaret

af Medailløren Georg Vilhelm Wahl, en af Læ-

rerne ved det ældste Kunstakademi ^*^).

Efter Markgrevindens Død fattede Dronningen iSfod-

bydelighed for Fredensborg ^'^'), som hun i øvrigt aldrig

havde elsket, og kom der næsten ingensinde mere, og

Kongen altsaa heller ikke. Derimod residerede Monarkens


94

indtagende Svigerinde, Enkefyrstinden af Ostfriesland, paa

dette Slot, Efter Moderens Død opholdt hun sig endnu

et Par Aars Tid paa Sorgenfri, hvor Dronningen og navn-

lig Kongen hyppigt besøgte hende. Kong Kristian kjørte

gjærne til disse Besøg i en simpel Karriol og kun ledsaget

af sin Livtjener; han holdt ikke af at møde vejfarende

paa disse Smaarejser, og der fortælles, at der udsendtes

Patrouiller for at vise Folk bort fra den Vej , Monarken

vilde kjøre *). At der blev skudt efter Kulsviere, som

fore paa Vejen eller ikke hurtig nok kunde komme bort

fra denne, er naturligvis kun Fabel. Det er bekjendt nok,

at man har formodet, at der fandt et utilbørligt Forhold

Sted mellem Kongen og denne hans Svigerinde, og at

et Fruentimmer, der skal have lignet Kristian VI. meget,

og som havde flakket en Del om i Verden med en norsk

Student Kirchhoff, i Kristian VII.s første Regeringsaar

kom til Kjøbenhavn, hvor hun udgav sig for en Datter af

Kristian VI. Af denne Grund blev hun paa Kancelliets

Befaling hensat i Møens Tugthus, og der sad hun i mange

Aar under et først skarpt, senere meget mildt O.psyn.

Skjønt adskillige Indicier kunde synes at tyde paa, at

denne Kvinde ikke for med Løgn, og skjønt den For-

bindelse, hvoraf hun skulde være Frugten, ikke er absolut

utænkelig, er det dog lidet rimeligt, at den kolde, lidenskabsløse,

pietistiske Kristian VI., der bevogtedes med

Argusøjne fra alle Kanter, har kunnet tillade sig noget

Brud paa den ægteskabelige Troskab. Rimeligere er det

at antage, at det nævnte Fruentimmer og den Æventyrer,

der drog omkring med hende, have søgt at drage Fordel

af en tilfældig, maaske meget paafaldende Lighed, og at

Skandalmageri og Bysladder mulig kan have havt travlt

*) Mon ikke dette formodentlig ugrundede Sagn skulde være opstaaet

af det Faktum, at Regimentsskriver Rasch paa Esrom

i 1738 og følgende Aar maatte holde „einen Kerl und Pferd,

wegen Abhaltung derer Bettier und Ledig-Ganger bey Frie-

densburg'-' ? i""^).


95

med den nys afdøde Fyrstindes lange, trediveaarige Enke-

stand, Thi Skandalmageri og taabelig Bysladder var der

den Gang som nu, og Klaffertimger skaane ingen. Og

enfoldige Taaber og frække Bedragere var der den Gang

som nu, og til alle Tider har der været og vil der være

Mennesker, der gjerne ville have -— eller udgive sig for

at have — Kongeblod i Aarerne, selv om de derfor maatte

rødme over deres Moder. Det er en gammel Historie,

mange hundrede Aar gammel, og Kong Henry IV. s Søn

er ingenlunde den eneste Fyrste, der har kunnet udraabe:

Nay, they will be kin to us, or they will fetch it from Japhet.

Skakspeare: Henry V. 1.

Det var den 16de August 1740, at Fyrstinden opslog

sin Bolig paa Fredensborg. Det kostede, siges der, Kong

Kristian megen Møje at formaa Dronningen til at besøge

sin Søster i dennes nye Bolig ; langt om længe lykkedes

det dog, men Sofie Magdalene vilde ikke komme det Væ-

relse nær, hvor hendes Moder havde draget det sidste

Suk, og som vi have set, havde hun heller ikke villet være

til Stede ved hendes Dødsleje eller Jordefærd.

Det var i øvrigt ikke paa selve Slottet, at Enkefyrst-

inden residerede , thi Slottet var paa den Tid ubeboeligt,

da, som vi have fortalt, dets andet Stokværk i 1741 og

følgende Aar blev forhøjet, men derimod i det den Gang

saakaldte „Marggrafenhaus", o: det senere Marechalhus,

som den Gang kun var en én Etages Bygning. Fyrstinden

synes at have ført et stille, roligt Liv, men dog at have

levet paa en temmelig stor Fod: hun holdt saaledes ikke

mindre end sex og tyve Heste. Denne Prinsesse afgik

ved Døden i 1764 og efterlod sig en meget betydehg

Gjæld, som Kong Frederik V. maatte betale.

Den Gang var Kong Kristian VI. allerede forlængst

gaaet til sine Fædre. Monarkens Legeme havde aldrig

været stærkt, det for det meste stillesiddende Liv, han

førte, svækkede hans faa Kræfter end yderligere, og i de

sidste Aar før hans Død svandt han hen Dag for Dag


96

„uden at Medici kunde udfinde nogen Aarsag dertil" *).

Sommeren 1746 tilbragte Kongeparret som sædvanlig paa

Hørsholm; den 5te Avgust vilde Kristian VI. ride ud,

men han var saa svag, at han svimlede paa Hesteryggen

og strax maatte vende om. Da man hjalp ham af Hesten

ved Hørsholms Have. vilde han smække med Ridepisken,

men tabte den af „Mattighed". Han ytrede da bedrøvet:

„Her kommer jeg aldrig mere", lod sig føre op paa Slottet

og bringe til Sengs. Efter en urolig og afbrudt Søvn følte

Monarken Døden nærme sig og forlangte at se sin Søn.

Der gik nu et Ilbud til Kronprinsen, som var i Kjøben-

havn; Prinsen jog strax af Sted til Hørsholm alt, hvad

Remme og Tøj kunde holde , men inden han kom dertil,

var Kong Kristian VI. vandret heden (6te Avgust om

Morgenen ,,hen ved 6 Slet" ^^^). Hans Lig blev klædt i

j.Romansk Dragt udi en prægtig Drap d'Argent" og lagt

paa Paradeseng i Hørsholms store Sal; derfra førtes det

til Kristiansborg Slotskirke , hvor en overvættes pragtfuld

Castrum doloris var oprettet, og endelig til Roskilde, hvor

det nu hviler i en af Wiedewelt forfærdiget prægtig Mar-

morsarkofag.

Dronning Soiie Magdalene overlevede sin kongelige

Ægtefælle i mange Aar.

*) Biehls Breve til Biilow; den deri forekommende Beretning om,

at Kongen var kommen til at nedsvælge et Stykke ,.laxos

infer7Uilis'-\ ser særdeles usandsynlig ud.


97

I Frederik V.s første Regeringsaar var det Tømrere

og Murere, Stenhuggere og Kobbertækkere, der færdedes

paa Fredensborg. Man forhøjede, som vi have berørt,

Slottets andet Stokværk, og det Stykke Arbejde trak det

længe ud med. I 1747 begyndte man desuden ogsaa et

Stykke fra Slottet paa Vejen til Asminderød at bygge „en

skiøn Gaard for Oberjægermesteren med Betiente og

Hunde, hvilket kaldes Fredensborg Jægergaard" ^^^). En

saadan ældre Jægergaard paa Jægerspris blev nedbrudt og

Bygningsæmner fra denne førte til Fredensborg, hvor

Barsz havde taget Arbejdet i Entreprise, og hvor Slots-

forvalter Hertz og en Afdeling Soldater ivrigt gravede og

jævnede Pladsen, hvor denne nye Jægergaard skulde staa.

Forhen stod der ogsaa „en Jægergaard i Nyrop Bondeby,

1 Miil fra Fredensborg, paa Kongeveien til Helsingør,

men da Jagten i Kristian VI.s Tid blev ophævet, blev

den forfalden og nedreven" ^•^^).

I 1750 blev TafFelsalen omdekoreret. Men før vi for-

tælle herom og om de nye Mænd, som dukke op, maa vi

først følge de gamle, dem, som havde været knyttede til

Fredensborg fra dette Slots ældste Tider, til Graven.

Brødrene Sturmberg vare døde, Heimbrodt var

død, Abraham Stoy var død, Brenno var død, Auzoni

var død, det var Billedhuggerne.

Hans Majestæts Kancelliraad og Hofmaler Hinrich

Krock, der havde prydet Slottets indre med sine Værker,

var død i sit Hus i Ny Vestergade i Kjøbenhavn den

18de November 1738.

Og hvad Bygmestrene angaar, da var Pelli sporløst

forsvunden, Lars Eriksen død, den gainle Ernst for-

længst, sandsynligvis allerede i 1734, afskediget med Pen-

sion; han nævnes endnu tre Aar senere, men er formo-

denthg snart efter død. Hans Efterfølger som General-

bygmester, Elias David Hausser, der rigtignok ikke

havde havt synderlig mere med Fredensborg Slot at be-

stille end en Gang imellem at slutte Akkorder, føre Til-

syn og anvise Regninger til Udbetaling, var den 16de


98

Mars 1745 1^4^ afgaaet ved Døden som Kommandant i

Nyborg.

Kim Gercken, Elibisch og Krieger vare tilbage

af de gamle. Om disse længst forglemte Kunstneres sidste

Skæbne, saa vidt vi kjende den, ville vi nu fortælle.

Hvad Diderik Gercken angaar, da kunne vi, trods

rastløse Efterforskninger, ikke med Vished angive hans

Dødsaar. Thurah melder om ham „er ist soeben ge-

storben" i^^), hvilket maa være 1748 eller 1749. I Parti-

kulærkassens Bygningsregnskaber for 1750 anføres der

under 24de December, at der for Billedhuggerarbejde paa

Modellerne af de fire Palæer, som skulde opføres paa

Amalieborg Plads, og som hensattes paa Modelkammeret,

er betalt Billedhugger Gercken — otte Mark. Det ligger

nær her at tænke paa Diderik Gercken ; da imidlertid

Kvitteringen for Modtagelsen af ovennævnte ubetydelige

Sum ikke har kunnet forefindes, maa man tro Thurah paa

hans Ord og antage, at den under nævnte Datum omtalte

Billedhugger ikke har været Diderik Gercken, men sagtens

en noget senere nævnt Stenhugger Kristian Konrad

Gercken. Denne, som den 30te Mars 1753 faar en kongelig

Gave af hundrede Daler, og som senere nævnes som

Lieutenant (i Brandkorpset?), har formodentlig været en

Søn af Diderik Gercken. Det lidet, vi vide om denne

gamle Kunstners Familieforhold, have vi tidligere meddelt.

Om en i et Brev af 26de Juli 1762 fra Peder Als til

Wiedewelt omtalt ung Monsieur Gercken, Søn af Gart-

neren H. Egidius Gercken ved Charlotteborg ^^^), og

som rejste i Udlandet som kongelig Pensionær for at uddanne

sig i Hydravliken, var en Sønnesøn eller Brodersøns

Søn af Diderik Gercken, formaa vi ikke at afgjøre.

Ehbisch var nu en ældgammel Mand. I mangfoldige

Aar havde han nydt en Understøttelse paa to hundrede

Daler af den kongelige Partikulærkasse, men desuagtet

var han fattig, som alle den Tids Kunstnere — særlig

Billedhuggerne — , det lidet, han i sin kraftige Alder

havde kunnet sammenspare, gik med i Alderdommens Aar,


99

og han maatte gjøre Gjæld for at leve. Han var Enkemand,

hans to Sønner søgte som Haandværkere deres Brød

i fremmede Lande, en vanfør og svagelig Datter delte den

højthedagede Faders Armod. Skjønt hans Majestæt den

Gang havde hele tre skolerigtige . fra Udlandet indfor-

skrevne Billedhuggere i sin Tjeneste. — nemlig Sachseren

Petzoldt. en Elev af Permoser og Dønner, Franskmanden

le Clerc, en Lærling af den navnkundige Coysevox, og

den fra England indkaldte Simon Stanley, der havde

siddet ved Sturmbergs Fødder, — og skjønt disses Ar-

bejder — med Rette eller Urette — sattes højt over baade

Sturmbergs og Ehbischs, undte man dog endnu af og til

den alderstegne Gubbe Arbejde. I sine sidste Levedage

skulde han saaledes til Rosenborg Have gjøre tolv „Kin-

ders- af gullandsk Sten med tilhørende Fodstykker og en

Flora af Bly. Men da Arbejdet var halv fuldført, bort-

kaldtes Ehbisch af Døden (den 6te Maj 1748 ^^^), over 80

Aar gammel. Simon Stanley og Stenhugger Fortling tik

Befaling til at optage Syn over det Arbejde, der var fær-

digt, og afgive Erklæring derover. Deres Erklæring er

dateret den 27de Maj. De havde begivet sig „nach des

ohnlångst verstorbenen Hof Bildhauers Monsr. Ebiscli

Wohnung". undersøgt og „tvarclireV^ hans Arbejde. Fire

„Kinders", syv Fodstykker og Gibsformen, hvori Blystatuen

skulde støbes, vare færdige fra den afdødes Haand og

værdsattes til i alt 268 Daler. Men den fattige Ehbisch

havde maattet optage saa store Forskud paa Arbejdslønnen,

at hans Majestæt nu havde 108 Daler at fordre i hans

Bo. Denne Sum var Ehbisch „nachgebliebene , gantz ge-

brechhche und ungesunde Tochter" i^*) ude af Stand til

at betale; i Ansøgning af 12te Mars 1749, undertegnet:

Ewr. Konigl. Maytt.: treupfhchtschuldigste alleruntertha-

nigste Magd Christine Elisabeth EJibisch, bønfalder derfor

den stakkels gamle Pige om Eftergivelse af den berørte

Gjæld til Kongens Kasse, og da Eigtved, og, man maa

haabe det, fiere kraftig talte hendes Sag, tilstod Kong

Frederik Y., ved Skrivelse, dateret Fredensborg den 3die


100

Oktober 1750, det ansøgte. Arbejdet, som Ehbisch var

død bort fra, fuldførtes i Følge Eigtveds Indstilling af

Stanley og Fortling. Men lægge Mærke til Fremskridtet:

det er ikke mere, som i Gerckens, Sturmbergs og Ehbischs

Tid, en ,.Stein- und Bildhauer", der udfører Arbejdet,

men en Stenhugger og en Billedhugger ^^^).

Medens Sturmberg og Ehbisch levede i Nød og Armod

og deres efterladte forsvinde i den store navnløse Hob,

blev K ri eger og hans Slægt mere begunstiget af Lykken.

Krieger selv, hvis Navn saa godt som nogens er knyttet

til Fredensborg, var vel nu en gammel Mand og fordunklet

af Thurah og Eigtved, men han havde dog sit rigelige

Udkomme, en aarlig Indtægt af et Par tusende Daler. —

en den Gang meget betydelig Sum — og var vel set ved

Hove og hos de store. Den Ilte Oktober 1749 var han

endog bleven Justitsraad og altsaa for den Tid en meget

fornem Mand. Med sin Hustru, Anna Mathiesen, sy-

nes han at have levet i et lykkeligt Ægteskab, i det mindste

havde han tolv Børn med hende. Han afgik ved Døden

den 21de September 1755 ^^"), hans Ægtefælle og syv

Børn overlevede ham. En af hans Døtre blev gift med

Admiral Lorens Fisker, og en Søn af ham, der ogsaa

hed Johan Kornelius Krieger, drev det endog til at

blive Adelsmand, Viceadmiral og Storkors af Danebroge.

Og naar vi nu, som det sig hør og bør, i faa Ord

skulle give alle disse forlængst hedengangne, til Fredens-

borgs ældste -Historie knyttede Mænd et Eftermæle, skulle

fælde Dom over Ernst, Pelli og Krieger, over Sturmberg

og Ehbisch,..over Gercken. Heimbrodt og Krock, da maa

vi sige, at de alle til Hobe vare Børn af deres Tid, alle

til Hobe Barokstilens sidste Udløbere eller maaske snarere

alle til Hohe staaende paa Overgangen fra Barokstilen til

den rene Rokoko. Der er ikke Spor af Originalitet, alt

er kun fersk og fladt Rutinearbejde, ikke det svageste

Glimt af Antiken fremdæmrer endnu. Det er, som man

vil have set, ikke ét, men mange Arbejder, der ere be-

varede, af disse længst forglemte Kunstnere, men hvor


101

haandværksmæssigt er ikke det meste behandlet, hvor bæ-

rer det ikke Præget af forceret Hastværksarbejde, hvor

mager og smagløs er ikke ofte Ideen, hvor søgte Alle-

gorierne, hvor servil denne Kunstens evige Knæfald for

Magten, denne Enevoldsherredømmets evindelige Apotheose.

Bedst var Bygningskunsten faren. Ernst, Pelli og

Krieger vare ingenlunde uhabile Mænd. Palæet paa Hjør-

net af Bredgaden gjør ikke sin Bygmester Skam, Kancellibygningen,

som nu med sine røde Mure, sit stejle Tag og

sit fortrykte øverste Stokværk gjør et tungt og kedeligt

Indtryk, var i de Dage en monumental Bygning, der im-

ponerede, skjønt rigtig nok -kun ved sin Masse, og knej-

sede højt over Byens lave og uanselige Huse, og Fredens-

borg Slot er, naar alt kommer til alt, ikke nogen uskjøn

Bygning, i det mindste er det ikke de nævnte Arkitekter,

der have misprydet det ved monstrøse Smaataarne og

uheldige Tilbygninger. Originalitet er der rigtignok ikke

Spor af, men en alvorlig Stræben efter at følge gode For-

billeder er dog umiskj endelig. Versailles og Esternes Slot

i Modena ere ikke forkastelige Mønstre. At Kuplens Kon-

turer ere uskjønne, er vist. men hverken Ernst eller Krie-

ger havde set Brunelleschis og Michelangelos Mesterværker,

og det var Ernst og Krieger, der vare de raadende; en

Kuppel vilde man have, hvordan den saa blev, og det fik

man da ogsaa, baade paa Fredensborg, Frydenlund, Sofien-

berg o. a. St. og Fredensborgs Kuppel var endda ikke

den uheldigste. Malerkunsten repræsenteredes saa godt

som udelukkende af Krock. Men i hvor høj Grad ere

ikke hans talløse Værker Rutinearbejde, Ideen haartrukken,

Kompositionen spinkel. Anordningen af Figurerne i Eummet

naiv. Konturerne urigtige. Forkortningerne mislykkede,

Karnationen unaturlig, Luftperspektivet forfejlet, Farve-

givningen usand. Hvor fremherskende eller snarere alt-

beherskende er ikke de dybe blaagrønne Farver, som gjøre

Krocks Malerier let kj endelige blandt fusende andre. Hvor

langt staar han ikke tilbage for sin Læremester Carlo

Maratti, som dog ingenlunde var nogen Kunstner af første


102

Rang. Det hele er kun slet og ret Hastværksarbejde, men

naar en Maler udfolder en saa overvættes Frugtbarhed

som Krock, naar han — foruden andet Arbejde — i et

Par Aars Tid leverer et helt Dusin Loftsmalerier til Fre-

densborg, — saa mange, eller flere, har der, som fortalt,

en Gang været der, — med i alt maaske et hundrede

Skikkelser i naturlig Størrelse eller saa omtrent, saa kan

man selvfølgelig hverken vente eller forlange andet. Og

nu endelig hvad Billedhuggerkunsten angaar, da have

vi allerede set, hvor underlig Tiden og Omstændighederne

filtrede den sammen med Stenhuggeri og Stukarbejde.

Selv om Sturmberg og Ehbisch havde været Mestere af

større Betydning, hvor havde det da været dem muligt at

frembringe Kunstværker i streng Forstand, naar de skulde

arbejde par force, snitte i Træ. hugge i Sandsten, støbe i

Bly, naar deres mulige Inspirationer maatte rette sig efter

de styrendes Smag. — der til visse ikke var den bedste, —

naar deres Frembringelser betaltes dem med kummerlige

Skillinger, naar de maatte ligge i en evig Kamp for det

daglige Brød. Ingen af dem havde set Kunsten i dens

Hjem, næppe nogensinde været synderlig langt uden for

Danmarks Grænser; formodentlig vare de og deres Med-

brødre Gercken og Heimbrodt Avtodidakter eller Lærlinge

af en eller anden ubetydelig Stenhugger*), som Nerger

eller Breusegem ^'^^). Og selv om de havde formaaet

at hæve sig over deres Tids Smag, vilde man ikke have

forstaaet dem, og de vilde være døde af Sult, i Stedet for

at de dog nu drev det til kummerlig at kunne hugge sig

igjennem. Hvad man derfor bør forundre sig over, er

ikke, at de have ydet saa lidt, men at de dog have ydet

saa meget. De Billedstøtter af Ehbisch og Heimbrodt,

som ere levnede os. og som for største Delen ere udførte

i Træ eller Sten. ere ganske vist allegoriske Uhyrer i

*) Sturmbergs Monumenter i Roskilde Domkirke minde noget

om den nederlandske Skole; mulig har han været Lærling af

en eller anden Mester af den store Kunstnerfamilie Qvellinus.


103

Parykstil med knejsende Hoveder, udsjjilede Fingre og

udpustede Klædebon , men den førstnævnte Mesters pragt-

fulde, skjønt smagløse Værk i Tjele Kirke viser ham som

en ikke ringe udviklet Kunstner i teknisk Henseende , og

hans mageløse Stukkaturarbejder i Riddersalen paa Rosen-

borg er et Vidunder af Taalmod og manuel Færdighed.

Sturmbergs Monument over Kong Kristian V. er ligeledes

et Værk. der staar paa Grænsen af Barokstilen og Ro-

kokoen, Kompositionen er der ikke stort ved, Reliefferne

ere yderlig naive, Anordningen kunde være baade smuk-

kere og bedre. Skikkelsernes Kontur langt ædlere og slan-

kere, men den tekniske Udførelse er i høj Grad habil, og

den bærer, ligesom hans pragtfulde Stukkaturer paa Fre-

densborg, Vidnesbyrd om, at han for sin Tid og her

hjemme har været en Kunstner af betydelig Rang, for-

modentlig den ypperste, vi ejede.

For sin Tid og her hjemme! Thi hvem havde vi ellers

foruden ham, Ehbisch, Gercken og Heimbrodt? Ingen, der

er værd at nævne. Naar vi altsaa fremdrage disse gamle

Kunstneres Navne af Graven og Glemselen, saa er det

ingenlunde, fordi de vare store Mestere, men fordi de dog

have ydet noget, som endnu kan ses med Interesse, og

fordi de vare de eneste Billedhuggere, Danmark den Gang

ejede.

De gamle gik bort, og nye kom i deres Sted. men

det er Synd at sige, at de nye vare bedre end de gamle, —

i det mindste da hverken Malerne eller Billedhuggerne, —

eller at Smagen forandrede sig til det bedre. Efter Ernst

og Krieger følge Thurah og Eigtved, i Stedet for

Krock kommer Fabris, i Stedet for Gercken optræder

Fortling, i Stedet for Sturmberg, Heimbrodt og Ehbisch

møde vi Hiinel, Gujone og Fossati. Og hvad Smagen

i Kunstfrembringelserne angaar, da blev den bestandig

vildere og vildere Rokoko.

Eigtved var en Bondesøn fra Landsbyen Egtved i

Sjælland, og hans egentlige Navn var Niels Egtved, men

da han siden blev Ofticer og en fornem Mand, maatte han


104

naturligvis have sit Navn fortysket, og saa hed han da

Nikolaj Eigtwedt. Han lærte Gartneriet og drog som

en Knøs paa en Snes Aar til fremmede Lande for at se

og lære. Nogle Aar efter var han bleven Lieutenant i polsk

Tjeneste og gjorde som saadan den danske General Løvenørns

Bekjendtskab. Denne henledede Kong Kristian

VI.s Opmærksomhed paa den unge Mand,; Kongen skjæn-

kede ham (1732) en Sum Penge, tog ham i sin Tjeneste

og lod ham i tre Aar (1733—35) studere Bygningskunsten

i Italien. Da Eigtved kom tilbage til Danmark, steg han

fra den ene Værdighed til den anden og blev tilsidst

Oberst, Hofbygmester og Direktør for det ældre Kunst-

akademi. Han blev meget sysselsat, medvirkede ved Kri-

stiansborg Slots Opførelse, ombyggede Bregentved, opførte

Lystslottet Sofienberg, det gamle kongl. Theater, de fire

Palæer paa Amalieborg o. a. m. Vi skulle snart se ham

i Virksomhed ogsaa paa Fredensborg.

Jacopo Fabris var født 1689, rimeligvis i Venedig.

Han var egentlig Theatermaler og virkede som saadan i

Hamborg og Berlin, inden han omtrent 1745 kom til Danmark.

Ogsaa her gjorde han „Opera-ilfac/wwer" ^^^). Hans

Arbejder paa Fredensborg ville strax blive omtalte; her

bemærke vi kun, at de ere meget kedelige, men at man

dog maa have „gouteret" dem, da Fabris udnævntes til

kongelig Perspektivmaler, hædredes med Kancelliraads-

titlen, der den Gang havde en Del mere at sige end nu,

og fik en aarlig Løn af fire hundrede Daler at udbetale

af Kongens Kasse.

Jakob Fortling var egenthg kun en slet og ret

Stenhugger, men en meget virksom og dygtig Mand. Han

var tysk af Herkomst og født i Aaret 1711. I 1756 blev

han Hofbygningsinspektør og fire Aar senere kongelig Hof-

bygmester. Vi have allerede fortalt, hvorlunde han for-

trængte den gamle Gercken fra Arbejdet paa Kristians-

borg Slot og tilføje her, at han tog Del saa godt som i

ethvert større Bygningsarbejde her hjemme i Midten af


105

forrige Aarhundrede. Mest kjendt er han dog som vor

store Harsdorffs Svigerfader.

Johan Friderich Han el var uden Tvivl en indvandret

Sachser, — i Dresden og Omegn er dette Navn

meget almindeligt — og er sagtens kommen herind med

Petzoldt eller indkaldt af denne. Han var en yderst maade-

lig Kunstner, men drev det dog til at blive kongelig Hof-

billedhugger, en velklingende Titel, der dog egentlig ikke

betød synderligt. Han var gift med Elisabeth Mandorpff,

Datter af velagtbar Borger og Kurvemagermester

i Kjøbenhavn Jakob Mandorpff. Efter Hiinels tidlige

Død ægtede hun en af sin Mands Svende eller Lærlinge.

Grund, om hvem mere siden. De første Arbejder af

Hånel, vi have fundet omtalte, ere fra 1747, men fra dette

Tidspunkt, altsaa fra Ehbischs Bortgang, blev han meget

sysselsat, navnlig paa Fredensborg, hvad der ret strax skal

tales om.

Giulio Gujone og Giambattista Fossati vare

indvandrede italienske Stukkatører og have formodentlig

arbejdet under Brenno. Gujone nævnes — saa vidt vi da

véd — første Gang i 1740, Fossati 1747, altsaa snart

efter Brennos Død. Sidstnævnte Aar udnævntes de begge

til Hofstukkatører. De bleve meget sysselsatte og levede

og virkede i en lang Aarrække i Kjøbenhavn.

Disse vare de nye Mænd, som toge Arbejdet paa

Fredensborg Slot i Arv efter de bortgangne, og i Kong

Frederik V.s Tid var der nok for dem at gjøre. I 1749

blev der efter kongelig Ordre „schleunig" foretaget en

„Generalreparation" eller vel snarere Generalafpudsning af

hele Slottet. — thi Forhøjelsen af andet Stokværk var nu

til Ende bragt, og det ene maatte jo svare til det andet,

og i 1750 fandt den tidligere berørte Udsmykning af

Taffelsalen Sted. Ved kongelige Resolutioner af 20de De-

cember 1749 og 17de Oktober 1750 anvistes der til dette

Øjemed en Sum af henved halvfemte tusende Daler.

Thurah afsluttede Akkorderne med de forskjellige Kunstnere

og Haandværkere og anviste de fra disse indkomne


106

Regningskrav til Udbetaling, saa han har altsaa havt den

øverste Ledelse af det hele.

Ved denne „Æ'wi&e^Zirung des Konigl. Tafel Gemachs"

var det Hånel og Fabris, der spillede Hovedrollen.

Hån els Arbejder til denne Sal ses der til Dels

endnu. De vare — vi give her en Prøve paa denne

Kunstners Orthografi:

„4 stick thrimo (o: Trumeaux) jeder Von 4^2 el Hoch

2^2 Eli breit So reich mit ornamente Ver Zihret undt ist

auf dasz aller genaueste a st: 65 Ethl thun alle Viere

260 Rthl;

4 stick grose Consol tische 2V2 Eli breit 1 Eli: 12

Zoll hoch-,"

videre nogle og fyrretyve kunstigt snirklede og ziirligt

udskaarne Rammer til Spejle og Malerier, — der iblandt

til Fabris' Arbejder — og endelig et hundrede otte og

tresindstyve Ornamenter i Brystningens Fyldinger.

Som vi tidligere have antydet, maa man ikke forundre

sig over at se en Billedhugger sysselsat med at lave Spejlog

Malerirammer; det gjorde le Clerc, hvis Skobaand

Hånel ikke var værdig at løse , og Rokokotiden forlangte

ganske anderledes kunstfærdigt snirklede og med Dekoration

overlæssede Rammer om Malerier og Spejle, end selv vore

Dage.

Fabris leverede de Malerier, som findes i den nævnte

Sal endnu den Dag i Dag. „Perspektivskilderier" kaldte

man dem d^n Gang; nu vilde man vel nærmest kalde dem

ideale Landskaber med romerske Ruiner. Disse Malerier

ere udførte i 1750 og 1751 og kostede omtrent halvfemte

hundrede Daler ^^^). Kompositionen er gjennemgaaende

ikke ilde, Anordningen i Rummet heller ikke, og Tegning

og Modellering fortjene Anerkj endelse, men den ensfor-

mige, graalige Tone gjør et nedtrykkende, kedeligt Ind-

tryk, som det pragtfulde Loft med Brennos herlige Stukka-

turer ikke er i Stand til at udviske. Denne Sal lider desuden

af en Fejl, som der desværre ikke kan raades Bod


107

paa: dens Højde er for ringe i Forhold til dens øvrige

Dimensioner.

I øvrigt blev der gjort alt, hvad man efter den Tids

Smagsretning formaaede, for at gjøre den til et fortryllende

Opholdssted, og særlig anvendtes Spejle og Forgyldning

efter en storartet Maalestok. Ogsaa i vore Dage spiller

Forgyldning en langt større Rolle, end den burde, men

det er intet i Sammenligning med, hvad man den Gang

forlangte. Da skulde alt: Borde, Stole, Sofaer, Konsoler,

Senge, Spejlrammer. Trumeaux, ja undertiden endog Bil-

ledstøtter straale i Lueforgyldning. I hvor rigt Maal saa-

dan Udsmykning var anvendt i Havesalen paa Fredens-

borg, kan man slutte sig til, naar man erfarer, at Guld-

slager Vilhelm Mester ^s*)

til dette Øjemed alene le-

verede næsten halvfjerde tusende Bøger fint Guld.

Da Slottet nu for Fremtiden skulde være Frederik V.s

sædvanlige Sommerresidens , maatte meget andet indrettes

og forandres med dette for Øje. Det gamle Orangeri blev

saaledes nedljrudt (1750), da der skulde opføres et nyt

og mere tidssvarende, den kongelige Lystjagt, som nu efter

lang Tids Hvile atter skulde vugge sig paa den stille, ven-

lige Sø, blev der pudset og pyntet paa, og en hel Del

nye Vinduer *) fik den da ogsaa ved samme Lejlighed,

Fontænen i Slotsgaarden udbedredes, Orange- og Aloetræernes

Ballier maledes stadselig røde og forsynedes med

Monarkens Navnechiffer. Huset, hvorunder Kongechaluppen

laa, ligesom ogsaa de Rum, der beboedes af dens Fører,

Kapitajn Mostmann, der noget før var forfremmet til

Lieutenant o: havde faaetRang med Lieutenanter i Søetaten,

udbedredes, Skolehuset, hvori Daglejernes og de simplere

Hoftjeneres Børn undervistes af Slotskantoren, Sieur Jakob

Hinrich Gyrsting**), udvidedes, en Del gamle Vogn-

*) Sml. foran S. 56.

**) Gyrsting synes ikke at have omfattet sin pædagogiske Gjerning

med større Interesse. I 1753 gjorde han, „um von

der Information der Jugend befreyet zu sein" '"^j Afkald

paa — otte Daler aarlig af sin Løn, hvilke otte Daler,


108

remiser omdannedes til Kavallerboliger , tyve nye Remiser

byggedes, to Jagtjunkerbygninger opførtes, Slotsforvalter-

boligen *) udvidedes o. a. m. Alt dette udførtes under

Eigtveds Ledelse (1750—53). Men det var intet imod,

hvad der forestod. Før vi imidlertid tale om de storartede

Nybygninger paa Fredensborg, ville vi dog først give en

Fortegnelse over alle de Bygninger, som den Gang fandtes

der; man vil deraf se, livormange „dépendances" der den

Gang hørte til et kongeligt Lystslot, hvor knap Pladsen

var, og i hvor høj Grad Slottets Udvidelse var nødvendig,

naar ikke det hele skulde falde fra hinanden i Stumper

og Stykker, og naar der skulde holdes et stadseligt Hof

der, hvad der jo var Monarkens Hensigt og Vilje.

Omtrent ved det Lav 1753 fandtes der paa Fredens-

borg følgende Bygninger:

1) Slottet med sine syv Fløje.

2) Dronningens lille Køkken, med Løngang til Slottet.

3) Orangeri, med Løngang.

4) Kirke.

5) Marechalhus.

tilligemed de ham allerede i flere Aar til en Medhjælper for-

undte tyve Daler ved kgl. Resolution tillagdes Skoleholder

Bruun, hans tidligere Medhjælper. For at denne med sin

Løn af otte og tyve Daler ikke skulde dø af Sult, hvad der

jo var overhængende Fare for, skjænkede Frederik V. ham et

aarligt Tillæg af fyrretyve Daler. Denne Skoleholder Rasmus

Bruun var Fader til den senere bekjendte Theatermaler

Thomas Bruun, som var født paa Fredensborg 1742 og døde

30te Juni 1800 i«^).

*) Den gamle Gartner og Slotsforvalter Kristian Hertz blev den

13de Avgust 1752 afskediget med sin havte Løn, tre hundrede

Daler, i Pension. Han maa ikke have levet godt med sin

Hustru, thi kort efter hans Afskedigelse befaledes det ved en

ny kgl. Resolution , at Halvdelen af hans Pension skulde

udbetales hans Kone til hendes og Børnenes Underhold.

Hertz døde snart efter, den 4de November 1752 '^^); hans

Efterfølger som Gartner og Slotsforvalter blev Karl Friderich

Dollner, som den Gang var Gartner paa Jægersborg

"*).


6) Kongens Stald.

7) Kavallerhus.

8) Bageri.

109

9) De vagthavende Officerers Pavillon.

10) Kronprinsens Stald.

11) Kronprinsens Staldfolks Borgestue-Hus,

12) Kantorbolig.

13) Portnerbolig.

14) Materialstald.

15) Arbejdsfolkenes ,,Corps de Garde'' el. „cordegalle".

16) Gardisternes Stald.

17) Gardisternes Corps de Garde.

18) Køkkenskriveri.

19) Drivhuset.

20) Vildtfogedhus.

21) Domestikhus (med Slotsforvalterens og Menagerimesterens

Boliger).

22) Menageriet med dertil hørende Huse og Bygninger.

23) Eremitagen ved Søen.

24—25) Køkken og Kavallerhus ved Eremitagen.

26) Skipperhuset ved Søen med Chaluphus.

27) Euglefængerhus.

28) Kongens „Krug" med Stald.

29) Vandmølle.

30) Slagtehus.

31) Overjægerm esterhus, to Jagtjunkerbygninger.

32) Jægergaai:d med alt dertil hørende.

33) Lyst- og andre Huse i Haven og Dyrehaven.

34) Gamle og nye Vognremiser, Beslagskur, Hundehus

o. a. m.

Som sagt, der var for lidt Plads, i det mindste for et

Hof, som man førte det i de Dage. Der var saa lidt

Plads, at 'høje Herrer og fornemme Hofembedsmænd

maatte tage til Takke med tarvelige „Logementer" hos

Barsz' Enke og hos Murermester Trautmann, der begge

havde bygget sig Huse ikke langt fra Slottet, og som der-

for begge maa regnes til Flækken Fredensborgs allerførste


110

Indbyggere, — og man besluttede at udvide Slottet ved

Tilbygning af fire nye Fløje.

Ved kongelig Resolution af 22de Septbr. 1753 blev

der til disses Opførelse anvist 15.870 Ed. 5 Mk. samt fri

Transport af Bygningsæmner til Sletten. Her var Kor-

poral Eumpf forlængst død, og den tidligere nævnte Regi-

mentsskriver over det Kronborgske Distrikt Otto Kristian

Rasch samt „der Material Annelimer Jilrgen Nielsen zu

Schletten'''- havde overtaget Rumpfs Funktioner det nævnte

Sted. I Slutningen af 1753 begyndte forskjellige Bygningsæmner

at opdynges der, men saa gik det hele i staa, dog

kun for en kort Tid, til stor Glæde for Thurah og Eigt-

ved. der skulde lede de forestaaende Bygningsarbejder.

Først var det nemlig bestemt, at de nye Bygninger skulde

belægges med Tagpander, men den 29de December resol-

verede Kongen, at Taget skulde dækkes med Kobber, og

dette bevirkede, at den anviste Sum maatte forhøjes meget

betydehgt. Og dernæst var det oprindehg Planen, at to

af de nye Fløje skulde være større end de to andre, og

derefter havde man indrettet sig, men saa resolverede

Monarken, at alle fire Fløje sknlde være af samme Brede,

hvilket fra et arkitektonisk Standpunkt vist var saa saare

rigtigt, men som ogsaa gjorde det nødvendigt, at den an-

viste Sum forhøjedes endnu yderligere. De fire nye Fløje

kostede i alt omtrent tre og tredive fusende Daler, heri

indbefattet de Udgifter, som de ved Nybygningen foraar-

sagede Forandringer i Hovedbygningen medførte.

Saa begyndte man da endelig: Umaadelige Masser af

Grundsten, Kalk, Mursten. Tømmer, Bremersten, gullandsk

Sten osv. ankom til Fredensborg, hvor Arbejdet snart

hævede sig op over Grunden. Thurah og Eigtved

havde, som sagt. Overledelsen. Da Sebastian Schreck var

død i Begyndelsen af 1753, havde Murermester Hochheim

taget Murerarbejdet i Entreprise. Hele Snedker-

arbejdet overtoges af den tidligere nævnte Johan Diderik

Schmidt, der endnu vist næppe havde tjent sig nogen

Formue ved Fredensborg, hvor han, som fortalt, for nogle


111

Aar tilbage havde overtaget Vedligeholdelsen af alt Sned-

kerarbejdet for ni og halvfemsindstyve Daler aarlig. For-

uden disse Mænd vare Hofstukkatør Giulio Gujone og^

Stenhugger Johan Valentin Steinlein virksomme ved

Opførelsen af de lire nye Fløje.

Hochheim havde fra første Færd paataget sig Murer-

arbejdet for den ubetydelige Sum af omtrent sexten hun-

drede Daler. Da det besluttedes, at alle fire Fløje skulde

være af samme Brede, blev den ham tilstaaede Betaling

ved kongelig Resolution af 27de Juli 1754 forhøjet til

2245 Daler. Men det varede ikke længe, inden Hochheim

maatte erklære sig ude af Stand til at fuldføre Arbejdet

for det ham ydede Vederlag. Den henrundne Sommer

havde været meget regnfuld. Svendene havde ofte maattet

gaa halve Dage ledige, og han havde desuagtet maattet

betale dem Heldags Løn. Hans Udgifter til Folkeløn,

alene indtil Oktober (1754), opslugte ganske den ham til-

staaede Sum, ikke alene vilde han ikke tjene en Styver

ved det storartede Arbejde, man havde overdraget ham,

men ogsaa sætte mange Penge til derved, alt og mere,

end hvad han ejede. Den gode Monark resolverede da,

at naar Hochheim ved Attest fra Slotsforvalter Dø liner

og „Laqveien" Sommerfeldt, — man ser, hvilke vigtige

Personer Lakejerne endnu stedse vare, — godtgjorde, at

han redelig havde udbetalt „sothane" Dagløn, skulde den

ham tilstaaede Betaling forhøjes til 3132 Daler. Denne

Sum fik saa Hochheim udbetalt, men saa blev han til

Gjengjæld heller ikke Schrecks Efterfølger som Vedlige-

holder af alt Murerarbejdet paa Slottet „ciim dependentiis''^':

denne „Beygleichhaltung" overdroges i 1755 til Hofmurermester

Schjønning.

Midt i det sidst nævnte Aar var Hochheim færdig

med sit Arbejde og modtog „wegen vulliger Ache7)irving

der 4 Fliigel" den sidste Rest af den ham tilstaaede Be-

taling. Hvad den ydre Dekoration af Nybygningerne an-

gaar, da havde Fort lin g gjort tredive Vindusforklædninger

af gullandsk Sten ud mod Haven og ti lignende ud


112

mod Gaarden. og Hån el leveret ti „Brust-Kopfe" til

Yinduesforklædninger ud mod Haven og ti andre ,,Bnist-

Kopfe ud mod Slotsgaarden *). De fem nye Stentrapper

forfærdigedes af Steinlein. Ved den indre Dekoration

af de nye Rum havde adskillige Kunstnere været virksomme.

Stukkaturarbejdet. som dog kun var af ringe Betydning,

var gjort af Gujone, Skildreren Georg Mathias

Fuchs havde leveret sex Dørstykker til Majestæ-

ternes Avdiensgemakker, Billedhugger Løffler havde gjort

en stor Trumeau, adskillige prægtige Konsolborde og Rammerne

til Fuchs' Malerier i Kongens Avdiensgemak , og

Hån el to store Trumeaux, Konsolborde og Rammer til

Fuchs' Malerier i det andet Avdiensgemak, alt naturligvis

i den vildeste Rokokostil. Malerarbejde og Forgyldning, —

hvilken sidste efter den Tids Smag anvendtes efter en stor

Maalestok, — var udført af Perspektivskildrer Johan

Kristof Holtzbecker, en Mand, der gik for at være

Kunstner og i mangfoldige Aar som saadan fik aarlig Løn

af Partikulærkassen, uden at han udførte andet end slet

og ret Haandværkerarbejde ,

af Malerne Weischer og

Riide, den sidste. Fader til den senere Professor Johan

Kristofer Riide, hvis Hovedværker, — som der rigtig

nok ikke er meget ved, — endnu er at se i Kuppelsalen

paa Fredensborg. Det til Forgylderarbejdet nødvendige

Guld, — og det var til visse ikke nogen Ubetydelighed, —

leveredes af Vilhelm Mester og af Guldslager Melchior

Zeises Enke, Katharine Wiedewelt, Faster til den

senere berømte Billedhugger af samme Navn ^'^).

Men man var endnu langt fra færdig med at bygge.

Ved kongelig Resolution af 14de December 1754 var der

„wegen Erbauung der 4 groszen Schornsteine an der Couple^^

bleven anvist noget over to tusende Daler. De til dette

*) Sokler, Rundstave, Bryst- og Fodgesimser, Marmorbalustrader

og Postamenter til Dekorationen af de to mod Haven gaaende

Fløje ere gjorte af Wiedewelt i 1764 og 1765 i^a).


113

Stykke Arl3ejde nødvendige Sandsten bleve ad Søvejen

bragte fra Kjøbenhavn til Sletten, hvorfra de overførtes til

Fredensborg. Arbejdet udførtes under Generalmajor Thurahs

Tilsyn af Stenhugger Steinlein, og saaledes rejstes da

disse fire hæslige Tingester, som hverken gjøre Thurah

eller hans Samtids Smag Ære. For yderligere at pynte

paa dem satte man fire af forzinkede Jærnplader gjorte

Opsatser eller saakaldte Taarne oven paa dem.

Det var i 1755. Men man var endnu ikke færdig.

Det næste Aar opførtes i Følge kongelig Resolution af

21de September den saakaldte ,,Kommunikationsbygning

mellem begge de kongelige Pavilloner". De til

denne Bygning nødvendige Sandsten leveredes af Forthng,

og i mange Dage havde en Del Soldater, — dem brugte

man jo den Gang og endnu langt senere til alt, — under

Anførsel af en Lieutenant Agri cola, der ogsaa var bleven

anvendt til lignende Tjeneste ved Kristiansborg Slots Op-

førelse, og som. mærkværdigt nok. var forfremmet fra

Underofficer til Officer, travlt med paa Materialgaarden

ved Frederiksholms Kanal at tumle med, tilskjære og tilhugge

Masser af Sandsten. Murerarbejdet ved den nævnte

Kommunikationsbygnings Opførelse udførtes af Schjønning;

foruden ham vare Gujone, Pfiltzner, Steinlein, Weischer og

Rude virksomme her. Denne Bygning bestaar nu af tre

Værelser og kostede omtrent sex tusende Daler at op-

føre ''').

Men der var endnu mere, der skulde gjøres.

I 1757 blev Orangeriet, i Følge kongelig Resolu-

tion af 6te November 1756, indrettet til Marechalsværelser,

Kafi'estue m. m.. og under Thurahs Ledelse opførtes et

nyt Laurierhus af de nys nævnte Haandværkere. Disse

synes ikke at have spundet Silke, som man siger, ved

dette Foretagende, og da Schjønning og Pfiitzner klagede

over, at de havde sat to hundrede Daler til ved dette

Arbejde , der var udført midt om Vinteren , skjænkede

Kongen dem hundrede Daler hver „zu einem Douceur^'-.

Dernæst maatte Thurah og hans Medarbejdere give


114

sig i Lag med Slotskøkkenet. Oprindelig var det ved

kongelig Resolution af 27de April 1756 bestemt, at der

skulde opføres et helt nyt Køkken „mit annectirten Irro-

viant Schreiberey". men derpaa traf Kongen en anden

Bestemmelse, og saa nøjedes man da med at forandre det

gamle. Denne Forandring maa have været meget grundig,

thi den medførte en Udgift af halvfjerde fusende Daler.

At man saa desuden opførte et særligt ,^Froviant

Schreiberey", — der hgeledes kostede en svær Mængde

Penge, — er en Selvfølge.

Endelig byggede man et Havre magasin til to

fusende Tønder „um die Bauern zu solagiren, dasz sie den

erforderlichen håber fiir die Konigl. Pferde nicht wochent-

lich TraJisportireu diirfen. sondern den Vorrath fiir den

gantzen Sommer zur hequenien Zeit auf einmahl anfahren

konnen" ^"-).

At alle disse Bygningsforetagender kostede Masser af

Penge, er en Selvfølge, og det kan derfor ikke undre

nogen, at der fra 1750 til 1757, begge Aar indbefattede,

af Kongens Kasse udbetaltes ,.behuf Friedensburgs'-'' den

Sum 138,469 Rdl. „ Mk. 12 Skill. Kur., hvilket vel i vore

Dage, hvor Pengenes Kjøbeævne er sunken saa betydeligt,

vilde svare til henved en Million Kroner.

Saa meget om Slottet. Vi komme nu til Slotshaven,

dens Vedligeholdelse og ,,Emhellinmg".

Haven selv lod man i Hovedsagen blive som den var,

altsaa i den reneste Parykstil; men den Tid var ikke tjærn,

hvor den skulde vise sig i en ny og i det mindste noget

bedre Skikkelse. I Rabatterne var det selvfølgelig nu

Kong Frederik V.s og hans ophøjede Ægtefælles Navne-

chiffre, som prunkede i stadselige Slyngninger, De snorhge

Gange, de klippede Hækker, de stive Taxuspyramider

stode der endnu, ganske som i Frederik IV.s og Kristian

VI. s Dage, og „Kinders" og „Postyrer" tittede frem alle

Vegne nu som før. De gamle Sten- og Blybilleder fra

Sturmbergs og Heimbrodts Dage vare nu meget medtagne

af Tiden og Elementerne, og Hiinel havde derfor stadig


115

nok at gjøre med at udbedre dem. 1 1751 og 1752 bleve

saaledes nogle og tyve „Garten Kindel von Bley" paa

Ballonpladsen og i Haven istandsatte; en Herkulesstatue,

der ligeledes stod i Haven, og som ventelig er den samme

slette Kopi af den farnesiske Herkules, som nu ses i den

kongelige tSærliave, ligesaa. Dernæst gjorde Hilnel sex

nye Statuer af Sandsten, nemlig „4 Stiick neue Kindel",

der skulde forestille de fire Aarstider, en Merkur,

ventelig den samme, som endnu den Dag i Dag staar tæt

udenfor Partikulærhaven, og en Diana, der, som vi tro,

er den samme, som endnu staar i en afsides liggende Del

af Haven et godt Stykke til højre for Slottet. De to sidste

Statuer er der rigtig nok ikke meget ved, men da man

en halv Snes Aar senere holdt Dom over Billedhugger-

arbejderne i Fredensborg Slotshave, var man ikke saa godt

vant som nu, og saa skaanede man dem da, medens man

fjærnede de øvrige slette og faldefærdige Billedstøtter.

Ulykkeligvis opstillede man, i Stedet for det, der kasseredes,

meget andet, der var endnu langt slettere, nemhg

Støtterne i Normandsdalen. Dog herom senere.

I 1754 gjorde Hanel en ny Statue — eller „Posf^/r",

som man den Gang sagde, — af Sandsten til Ballustraden

foran Slottet, og det følgende Aar „ein ganz neues Bild

von Italienischen Mannor den Geruch vorstellend", hvor-

hos han udbedrede ni andre lignende, hvilke 10 Billeder

„vor der Entrée des Schloszes auf der Ballastrade auf-

gesetzt sind". Den nævnte Statuette, „der Geruch", staar

nu i Marmorhaven, men den gjør Hiinel kun ringe Ære.

De tre andre „Sanser", af hvilke den ene, Følelsen, er af

en højst besynderlig Komposition, staa en Del højere; de

synes ikke at hidrøre fra Hånels Haand. Disse tre Sta-

tuetter og de øvrige smaa Marmorbilleder i Partikulær-

haven ere uden Tvivl identiske med de nys omtalte, af

Hanel udbedrede ti Billeder paa Ballustraden. Vi formode,

at de ere Arbejder af den ældre Stanley, fra

denne Kunstners tidligere Dage, skjønt det, hvis denne

Gisning er rigtig, er besynderligt, at den ene af disse Fi-

8*


116

gurer. et lille Barn paa en Havhest, i 1750 udbedredes af

le Clerc og ikke af Stanley, som dog den Gang endnu

var i Live.

Men man mente endnu at maatte have flere Dekora-

tionsstykker til Haven, og det saa meget mere. som i

1755 to — mulig flere — af Blystatuerne dér vare blevne

erklærede ubrugelige og overgivne Thurah til Indsmælt-

ning ^'^^). Ved kongehg Resolution af 21de Oktbr. 1756

bestemtes det derfor, at der fra Frydenlund skulde over-

føres til Fredensborg fjorten Elybilleder med tilhørende

Fodstykker — samt „4 geschilderte Flafonds'-'- fra General-

Land Okonomi og Commerce Collegiets Sale *) — og dette

Stykke Arbejde udførtes atter af Hanel. og to Aar senere

blev ved kongelig Resolution af 30te Maj en Gruppe

og atten Blystatuer i naturlig Størrelse henbragte fra Char-

lotteborg til Materialgaarden ved Frederiksholms Kanal,

udbedrede dér og derefter opstillede i Fredensborg Have

af Hanel. Dennes meget kuriøse Regning over dette Stykke

Arbejde er til endnu , noget af den er uforstaaeligt for

os — og sagtens for andre med — . men vi meddele dog

en Del af den. da den er ganske instruktiv som Vidnesbyrd

om, hvilke mythologiske og allegoriske Uhyrer man i denne

Smagen-s dybeste Forfaldstid stablede op i Slottenes Haver-

og Gange.

Han havde istandsat „18 Stiick in lebens grose,^

ovidhche, Figuren, Vovon 16 Stiick bleierne undt 2 Stiick

Von Harten Sandt steine". nemlig:

„2 Stiick Bachus Bilder

die Andromeda

*) Naar det i de kgl. Bygn. Eegnsk. for 1758 hedder, at Hanel

fik Betaling bl. a. for „ein aus Italienische Marmor verfertigtes

neues Stiick, den Frieden vorstellend, zu dem Bassin auf dem

Schlosz Hofe (paa Fredensborg)", da beror dette paa en Fejl-"

tagelse; Hanel gjorde ikke nogen ny Fredens Statue, men

udbedrede kun den gamle, som staar der endnu, hvilket da

ogsaa til Overflod fremgaar baade af Hanels Regning og af

Slotsforvalter Dollners Attest (Bilagene til nævnte Aars Bygn. E.)


Venus mit Ciqndo

117

die Grigische (?) Venus.

Apollo, Flora, Ceres, Mars, Fomoiia, Diana,

Loresse (?)

Claridas (o: Morgenrøde), Meridies,

Cleoimira, Antino'is

l^och Zwey Stiick Mittologische Bilder vo fon dasz Eine

der Hitter (Hiiter?) desz auges der Oorgonen Vorstellet

(Persevs?), dasz Zweite die Lucrezia Eine getoppelte

Kinder groppe in einen gros Basseng''''.

Den omtalte Børnegruppe blev dog allerede næste

Aar bragt tilbage til Charlotteborg, da den ikke kunde

undværes for Bassinets Skyld der Steds. Derimod over-

førtes der til Fredensborg nogle Billedstøtter fra Rosenborg

Have, og fra Palæet i Kalveboderne en Del Blybilleder

af græske Guder, en Hob „Gartenkindel" —

naturligvis — og lire liggende Løver „von Garten Stein,

welche sehr Yerfallen waren . . . undt (icli, Hånel) håbe

Bleierne Schwentze daran gesetzt" i^"*).

Stenløver med Blyhaler!

Men man har vel allerede for længe siden faaet nok

af Hanels Kunst og af hans Tids Kunst. Vi vil skynde

os at komme til Ende i det mindste med Hånel.

Den 29de Decbr. 1760 tik han Betaling for paa mundt-

lig Befaling af Kongen at have

„dasz Fortræt des Hoch-Seel Konig Friderich des

4ten von weiszen /tø?^e«ischen Marmor repariret und einen

Elevanten daran gesetzt

die Hochseel konigin Lovises Fortræt von dito Marmor

ein Ohrperle angesetzt undt auf das neue iiber Po/^eret" ^'^),

og en Maaneds Tid efter døde han, til lidet Tab for

Kunsten. Hans nærmeste Efteifølger var Grund, der

var endnu slettere end han. Lykkeligvis havde Johannes

Wiedewelt allerede fuldendt sine Læreaar.

De to nys nævnte kongelige Brystbilleder, som vi

endnu ikke havehavt Lejhghed til at omtale, vare i 1719

gjorte af Jost Wiedewelt, Søn af Bygmesteren Hans


118

Wiedewelt og Fader til den navnkundige Billedhugger,

der snart skulde sætte sine Værker paa de Steder, hvorfra

den dybeste Dekadences Misfostre vare forjagne. Jost

"Wiedewelt havde lært Billedhuggerkunsten i Antwerpen

og Paris, blev siden kongelig Billedhugger paa gammel og

ny Holm, men var kun lidet frugtbar og opnaaede ingen

større Kunstneranseelse. Han har dog, som fortalt, gjort

de to store Statuer paa Alteret i Helliggjæsts Kirke, hvilke

ere seværdige ^^^). Han døde 1757. De nævnte to konge-

lige Buster, som i øvrigt allerede to Aar efter Mesterens

Død vare udbedrede af den ældre Stanley og derefter af

denne henflyttede til Fredensborg, hvor de fik Plads i

Havesalen *"), kom siden til Frederiksborg Slot, hvor de

lykkehgvis frelstes under den store Slotsbrand. De staa

nu paa Rosenborg Slot, i den saa kaldte Rose. De op-

rindelige Fodstykker ere gaaede tabt *).

Efter at Slottet havde modtaget en saa betydelig Ud-

videlse, og alt var bleven indrettet paa det herligste og

skjønneste, afgav det en passende Bolig for Kong Frede-

rik V. og hans glimrende Hof og blev nu Monarkens sædvanlige

Sommerresidens. Ogsaa tidligere havde Kongen

hyppigt opholdt sig der, thi baade han og den gode Dron-

ning Lovise foretrak dette Slot for alle de mange andre

Slotte i deres Riger og Lande, og om end Herskabet i

den sildige Efterhøst laa paa Jægersborg for Jagtens

Skyld og i den kolde og mørke Vintertid residerede paa

Kristiansborg, var dog Foraaret og Sommeren helliget det

venlige Fredensborg. Det var et friskt og muntert Liv,

*) En gammel Buste af Frederik IV., der, hvad dens flade og

raat forarbejdede Bagside viser, har været bestemt til som

Dekorationsstykke at staa i en Niche eller op mod en Mur,

og som nu staar skjult i en Krog af Marmorhaven, stammer

fra Kronborg og er altsaa et Værk af Clercken, Ehbisch eller

Adam Sturmberg.


119

der rørte sig paa Slottet i de Dage. Allerede i den tid-

lige Morgenstund hilsedes den opgaaende Sol af den vagt-

havende Gardes muntre Reveille; saa blev der Liv paa

Slottet og i „Ottekanten", hvidklædte Kokke og kraftige

Kældersvende tik travlt i Køkken. Stegers, Fadebur og

Kælder, paa Trapper og i Forgemakker vimsede galonerede

Lakajer og pyntelige Pager frem og tilbage, Staldfolk

rørte de f}'iTige Heste paa den rummelige Ridebane, Jæ-

gerdrenge tumlede med det halsende og tudende Ko])bel,

og snart gjenlød de tavse Skove af Jagthornenes sking-

rende Fanfarer og af Hundenes Gjøen. Til langt ud paa

Natten færdedes en broget Vrimmel i Slottets Haller, de

straalende Gemakker gjenløde af muntre Mennoskerøster

og lystig Bægerklang, utallige Voxkjærter kastede deres

blændende Lys ud fra de prægtige Sale. hvor fornemme

Herrer og Adelsfruer traadte Dansen til Musikens brusende

Toner. Frejdig Livslyst og Glæde havde holdt sit Indtog

paa Slottet . som saa længe havde staaet tungsindigt og

forladt. Frederik var ung. han var Glædens Ven, endog

den ubundne Glædes Ven, han vilde nyde Livet, fryde sig

ved sin Ungdom og Lykke . se alle omkring sig tilfredse

og glade. Hyklerne og Hængehovederne forsvandt som

hæslige Flaggermus for det frembrydende Dagslys, Sukkene

ophørte. Panderne glattedes. Ansigterne opklaredes, de

himmelvendte Blikke søgte atter den skjønne, glæderige

Jord, man vovede atter at føle sig som Menneske, glæde

sig ved Livet, le. synge, tømme et Bæger i Vennelag,

træde en munter Dans, hylde Skjønhedens og Kjærlig-

hedens Magt. efter at man i en halv Menneskealder havde

søgt at indbilde Gud. Verden, sig selv, at man var død

og følesløs for al slig jordisk og usømmelig Tant. Fre-

derik hadede Pietisteriet. Nationen havde aldrig elsket

det, den havde baaret dets Aag i tavs og mørk Gnaven-

hed; nu, da Kongen selv gav Tegnet, rejste Folket atter

den krummede Ryg, Aaget faldt til Jorden, og Pietisteriet

forsvandt, som det var kommet. Rigtignok var den Tid

ikke fjærn. hvor dets diagonale Modsætning skulde vise sig.


120

De hæslige Skranker, som den utaaleligste Hovmod i

Kristian VI.s Tid havde rejst mellem Monarken og hans

Folk, faldt under Nationens Jubel ^^^). Kongen var sine

Undersaatters Yen, og den unge og smukke Dronning ikke

mindre. Kongeparret viste sig hyppigt for Folket, færdedes

blandt det *) , endogsaa til Fods , forstod dets Sprog og

talte det; de kongelige Børn opdroges paa dansk, og det

var forbudt at tale andet end dansk til dem og med

dem **). Frederik og Lovises milde , venlige Aasyn indgød

Tilhd og Fortrøstning, og ingen skræmmedes bort fra

dem af isnende Højhed, barske Gardere og raslende Jærnlænker.

Selv den arme og forkuede Bonde kunde nærme

sig Monarken paa dennes Spasereture og være sikker paa

et venligt Ord af hans Mund, og ingen nødlidende eller

ulykkelig gik utrøstet fra den ædle Dronning. Naar Her-

skabet laa paa Fredensborg, skete det endog, at det tillodes

Bønderne, naar de rede Sommer i By, at komme

ind i Slotsgaarden og forlyste sig der med Sang og

Dans^^^), ja Kongeparret indfandt sig endog ofte ved

Bøndernes fattige Boliger, „giorde sig en Divertissement

at see paa deres Arbeyde" ^^^). opmuntrede, trøstede og

*} Som naar Skydekompagniet skjød til „Popegøien" paa Bjørns

(o: Wilders) Plads ude paa Kristianshavn; da indfandt Kongen

sig gjærne, skjød til Fuglen, spiste og drak — dog i en

Sal for sig selv — og viste de tilstedeværende al mulig

Naade ^^^). Det havde været ganske utænkeligt i Kristian VI.s

Tid.

**) De kongelige Børn opholdt sig meget paa Fredensborg, og

deres kjøbenhavnske „Informatorer", — Dansemester Laurent,

Organist Breit en di cli. Malerne Fol tm ar, Brecheisen

og W. A. Miiller, Skrivemester Stein, Sprogmester

Leon har di o. a. — flakkede derfor uafladelig frem

og tilbage mellem Hovedstaden og det nævnte Slot. — Kronprins

Kristian synes at have kastet sig med Iver over Tegnekunsten,

i det mindste meldes der ^*"), at der af Kunstakademiets

fattige Samling „til Hr. Professor Pilou (Pilo) som

informerer Hans Kongel. Hoyhed Cron Printzen i Teigning,

er udleveret og derved Meesten Gandske Opsliidt og Ubrugelig

giort 40 Kobbere".


121

uddelte Gaver, og naar Landsbyens Ungdom traadte en

Dans til de hæse Toner af en Humle eller en forstemt

Fiol, naar de unge Karle i et hurtigt svundet Øjebliks

Glæde forglemte Slid og Slæb, Nød og Elendighed, Korporalstok

og Bremerholm, Træhest og Hundehul, og med

flagrende Baand paa Hatten og en Blomsterkost i Knap-

hullet hilsede Sommeren velkommen i By. da „saa Her-

skaberne sHg Lystighed naadig an" ^^^), og Kongen tog

det meget ilde op, hvis et eller andet Hængehoved, som

endnu ikke ret havde rystet Pietisteriet af Ærmet, saa'

surt til shg uskyldig Glæde. I 1749, medens Hoffet laa

paa Fredensborg, kom en Dag et Par Bønderkarle der fra

Egnen til Monarken og klagede for „deres Fader", at

Præsten hjemme i Landsbyen havde vægret sig ved at

stede dem til Gudsbord. fordi de Dagen før havde be-

gaaet den ugudelige og vederstyggehge Gjerning at ride

Sommer i By. Det havde rigtig nok Kristian VI. forbudt

Bønderne i 1735, men Frederik V. havde igjen tilladt dem

det ved Reskript af 8de Juli 1748. Kongen l)lev saare

fortørnet over Præstens bigotte Bornerthed; han lod Sagen

undersøge, og da det fandtes, at der intet utilbørligt var

forefaldet ved den nævnte landlige Forlystelse, befalede

han Præsten ufortøvet at stede Klagerne til Skriftemaal

og Altergang ^^*).

Der var en Høj et Steds i Blovstrød Sogn, — maaske

er den der endnu, det maa Topograferne om — som hed

„Dejligheden"; den var omtrent ligesom den af os foran

(S. 3) omtalte Høj „Slottet" i Tulstrup Vang, Grønholt

Sogn, og den var ofte Maalet for Kongeparrets Udflugter

fra Fredensborg. Allerede Kristian VI. og Sofie Magdalene

besøgte af og til denne lille Plet, og den gode Dron-

ning Lovise elskede den, kom der meget ofte, ledsaget af

Frederik V. og spiste undertiden til Aften der. Da kunde

man ret se Forskj ellen ])aa Kristian VI. s Tid og Frederik V.s.

Gud naade den arme Bonde, som vovede sig Højen paa

et Bøsseskud nær, naar hans Majestæt Kong Kristian og

Dronning Sofie Magdalene souperede der, hvor vilde ikke


122

Gardisternes Sabelskeder, Hejdukernes Hellebardskafter,

Kavallerernes Ridepiske have danset paa hans Ryg; nu

flokkedes Bønderne om Højens Fod. og det var ingen ringe

Glæde for den fattige og forkuede Landmand og hans

Børn at se deres „Fader" og den folkekjære Dronning

spise oppe paa Højen under det brogede Solsejl og høre

de tolv kongelige Hornblæseres brusende Fanfarer, naar

de gyldne Pokaler tømtes.

Næsten daglig red Kongen ud. kun ledsaget af sin

Livkarl Neppe, og ved saadanne Lejligheder kunde han,

fri for al Tvang og Ceremoniel, ret overlade sig til sit

milde og godlidende Hjærtes Indskydelser. Han hilste

venligt de, vejfarende, gav sig nu og da i Samtale med

dem. hørte paa deres Klager, trøstede, opmuntrede, ud-

delte Gaver til de nødlidende, tog midt paa Landevejen

mod ulykkeliges Bønskrifter, og det er hændet, at en stak-

kels Djævel af Supplikant, som paa sin Fod vilde vandre

den lange Vej fra Hovedstaden til Fredensborg, men paa

Halvvejen var sunken sammen ved Grøftevolden og af Ud-

mattelse falden i en dødlignende Søvn med Ansøgningen i

sine foldede Hænder, er vækket af den kolde Aftentaage

og har fundet Suppliken aabnet og forsynet med saadan

Paategning: det ansøgte accorderes. Friedrich Bex^^^).

Faa eller ingen dansk Konge har havt saa mange

Betingelser for at vinde Folkets Agtelse og Kjærlighed,

som Frederik V., faa eller ingen har ejet dem i den Grad

som han . men faa eller ingen har heller mistet dem hur-

tigere og fuldstændigere end han. Dog om denne sidste

og sørgelige Del af hans Liv senere.

Og dog, hvor inild og naadig. hvor nedladende og

folkekjær Kong Frederik V. end var, saa var og blev han

dog bestandig kun en Adelskonge. Kun til de fornemme

Adelsmænd eller med dem i Klasse staaende betroede han

de høje Embeder, kun de hædredes med Kongens Ordens-

tegn, kun de vare om Monarkens Person og udgjorde hans

daglige Omgangskreds, kun de regnedes overhovedet for

noget. Mellem dem og den øvrige Del af Folket var der


123

et svælgende Dyb. over hvilket der ikke førte nogen Bro.

Noget saadant som Nationen i vore Dage med Glæde ser,

at Landsfaderen byder lærde. Kunstnere, fortjente Borgermænd

til Gæst ved sit Bord. var utænkeligt i Frederik V.s

Tid; man véd. hvorledes det gik Holberg, da han havde

skjænket sit Gods til Sorø: Hofmændene sade til Højbords,

men til Holberg var der ingen Plads ved Kongens Bord,

og Festens Giver gik misfornøjet bort. Ham skete kun

hans Ret; han var ikke fornøjet med at være Holberg,

han vilde være Baron. — som om hundrede Adelspatenter

vejede noget mod Navnet Ludvig Holberg!

Ved Hoffet var det altsaa kun den høje Adel og de

fornemste Klasser i Rangen, der gik ud og ind. Prinserne

af Blodet, det vil sige Hertugerne af Sønderborg. Pløen og

Lyksborg, hvem man aldrig saa ved Kristian VI.s stive,

ceremonielle og kedelige Hof. fordi de ikke vilde finde sig

i at rangere under Markgreverne. Dronningens Brødre,

kom nu atter til Hove og glædede sig med de glade, thi

fra Kongen, Dronningen og Monarkens Søster Lovise. en

livlig og munter Pige. som i 1749 ægtede Hertug Ernst

Frederik Karl af Hildburghausen udstraalede der

Glæde og frejdig Livslyst, saa at endog den gamle stive

Enkedronning begyndte at optøs og føle sig som Menneske,

nu da hun ikke mere kunde haabe at blive betragtet som

en Guddom. Sofie Magdalene residerede paa Hørsholm

Slot og havde sin Broderdatter, den lille Prinsesse af

Culmbach hos sig. og de høje Herskaber aflagde hverandre

hyppige „reciproque Visiter" ^^^). Et Par Gange om

Ugen spiste Majestæterne til Aften hos „den kongel. Fru

Moder paa Hirschholm" ^^''). medens Enkedronningen „andre

Dage igien" '*^) spiste ved det kongelige Taffel paa Fre-

densborg. Her var der paa Konseilsdagene Kur og

Marechalstaffel . hver Tirsdag og Torsdag Aften „Appartement"

^^^). saa godt som hver Dag Sejlads paa Søen,

Kjøreture i Omegnen, Udilugt til „Dejligheden", Jagtpartier

i de omhggende Skove ^^°) o. lign. og jævnlig om

Aftenen Musik og Dans ved Hove, eller man satte sig til


124

Spillebordene, hvor man spillede meget højt ^^^). Frederik

selv dansede kun lidet eller intet ^^-), han yndede ikke

Spil, han var heller ingen dristig Rytter og satte ikke Pris

paa Jagtens blodige Grlæder; derimod elskede han munter

og aandrig Samtale, skjønne Kvinders Selskab, Skuespil,

baade dansk*) og fransk, og navnlig Opera**), og han

var en Ven af det velbesatte Bord og de fyldte Bægere.

Allerede i Kristian VI. s Tid blev der drukket tæt ved

Hove, og i Frederik V.s Dage stod man heller ikke til-

bage i saa Henseende, og det var ingen ringe Ære „at

kunne bære sin Flaske", som man den Gang sagde. Des-

uagtet var det ikke sjældent, at de højbaarne Herrer,

som ikke havde formaaet dette, med en stiv Perial tumlede

ned til deres Karosser og Bærestole. En af dem, der

kunde holde sig taprest, var General Rømeling. En

Gang lagde hans Sidemand ved Kongens Taffel Mærke til,

at Generalen stak Propperne af de Flasker, han havde

tømt, i Lommen paa sin broderede Galakjole. Da han

spurgte om Grunden til denne usædvanlige Fremgangs-

maade, svarede den gode gamle General omtrent som saa:

„Ach, Monjrére, jeg vil tjene Ham', jeg skal spise i Aften

udi et saare angenemt Compagnie med adskillige gode

Venner, hvilket, saasom der udi samme Compagnie vil

blive drukket brav, obligerer mig til at menagere mig nu",

og med disse Ord tog lian Propperne af otte tømte Flasker

frem af sin Kjolelomme ^''^).

Gik det til daglig Brug muntert og straalende til paa

Fredensborg, udfoldedes der naturligvis ved særlige højtide-

lige Lejligheder, navnlig ved de kongelige Personers Fød-

selsdage, endnu langt større Pragt og Glans. Alle disse

*) Den Grang ejede vi den store Clementin, Londemann,

Hortulan og Kose.

**) Paolo Scalabrini var den Gang Kapelmester. Gluck

var i 1749 i Kbhvn. og gav den 19de April paa Italienernes

Theater paa Charlotteborg „en meget kiøn og applausible

befunden Concert", hvor han „til Åuditorii største Contentement,

paa et af lutter Glas bestaaende, og ey her forhen be-

kiendt værende Instrument lod sig høre" *®').


125

Festligheder lignede imidlertid hverandre som Vanddraaber:

der var stor Kur. og Hoffet var meget „nombreux og

brillant", prægtige Karosser rumlede ind i Slotsgaarden,

medens de martialske Gardister stode under „Gevær"

foran Vagtliusene. pudrede Adelsmænd og Damer trippede

op af de brede Stentrapper, alle „høie Ministrer og Per-

soner af Distinction" indfandt sig. struttende af Broderi

og Kniphnger. for at aflægge allersomskyldigst allerunder-

danigst eller underdanigst Lykønskning, og Majestæterne

toge paa egne eller Børns Vegne „med sædvanlig Hoy-

Kongl. Mildhed imod deres Complimens" ^'^). Saa var

der prægtige Tafler, der bugnede af talløse Retter og

„meget artigt inventerede Confect-Stykker", Mesterværker

af den habile kongelige Hofkonditor, Sieur Maas ^^^),

under skingrende Fanfarer l)lev der tømt et mægtigt Antal

Pokaler paa Kongehusets Held og Lykke, og om å.ftenen

var der saa gjærne stort Fyrværkeri *). stort „Ball" og

store Perialer. Dronningen dansede med Liv og Lyst ^^^)

og straalede af Ungdom og Skjønhed; denne Fyrstinde

„var af en maadelig Høide, deilig af Skabning, blonde og

overmaade hviid af Hud. havde brune Haar. deilige Øine

og Lineamenter, og kunde med Sandhed kaldes smuk.

Hun var mere feed end maver. Hendes Ansigt var fuldt

af Maiestæt, Blyfærdighed og besynderlig Modestie" ^^%

Kong Frederik V. selv var kun liden af Væxt, men

..parfaitement bien fait" ; han havde iintformede Hænder

og Fødder, en majestætisk Holdning, et ædeltformet. ovalt

Ansigt, lang og stærk Næse. store blaa, stærkt fremstaaende

Øjne. fyldige Læber og et venligt, godlidende Udtryk i

Lineamenterne. Det var et skjønt og majestætisk Par, og

*) Der var den Grang i Kbhvn. en Kunstfyrværker ved Navn

Pietro Moret ti. Han var vist meget dygtig i sit Fag, men

ogsaa grumme dyr. Et af ham paa Fredensborg den 12. Avg.

1750 afbrændt Fyrværkeri kostede saaledes ikke mindre end

941 Rd. 4 mk. Kur. o: omtrent 4000 Kr. '«'). £t hans Majestæt

i 1752 af Griovanni To scani „præsentirtesFexitir Werck"

kostede 471 Rd. Kur. *^®). Det var dyr Øjenslyst.


126

den inderlige Kjærlighed, der forenede dem. lagde sig for

Dagen paa mangfoldige Maader.

Men deres lykkelige Samliv skulde faa en brat Ende.

Den 19de Degbr. 1751 bortrev Døden Dronning Lovise.

Kongens Fortvivlelse var stor og Nationens Sorg ikke

mindre. I Monarkens Hjærte opstod en Tomhed, som

intet senere kunde udfylde. Det følgende Aar ægtede han

vel Prinsesse Juliane Marie af Brunsvig, en Fyrstinde

af store Aandsgaver og ikke ringe Skjønhed. men hun besad

ikke Dronning Lovises milde Venlighed og Ynde.

Kongens Hjærte lykkedes det hende ikke at vinde og

Nationens Kjærlighed vandt hun aldrig. Kopulationsakten

foregik paa Frederiksborg Slot den 8de Juli 1752 og for-

rettedes af den gamle, fordum almægtige Hofpræst Bartholomæus

Bluhme, hvorefter Hoffet strax tog til Fredens-

borg. Men Folket „kunde ikke komme sig af Sorgen over

Dronning Lovise •'. og i Kjøbenhavn synes Glæden over

Kongens nye Ægteskab ikke at have været overvættes stor.

Ingen havde set og ingen kjendte den nye Dronning, som

endnu ikke havde været indenfor Hovedstadens Mure. at

hun var en tysk Prinsesse, var ikke Borgerne med. og

hvor god og smuk og forstandig hun end monne være.

Lovise var hun dog ikke. Hoffet og de store, som fyldte

Kongesalene og omkredsede den nye Dronning, havde

strax i Juliane Marie set og kjendt den kloge, men ogsaa

myndige og viljestærke Herskerinde, „det kongelige Her-

skab", siger en samtidig ^°^). „diverterer sig med alle Slags

sædvanlige Sommerplaisirs paa Fredensborg, og ingen kan

nok beskrive, hvad det er for naadig, deilig og yndig en

Dronning, de have faaet, og iblant hendes høie og fuldkomne

Qvaliteter fremskinner en overmaade stor Forstand,

saa vi have Aarsag at spaae os en lyksalig Tilstand under

Regiering af saadan den hele Verden bekiendt Konge og

ham ikke ulig Dronning".

Om denne Profeti om Nationens tilkommende Lyk-

salighed gik i Opfyldelse, kan der tvistes om, men at

Kongens lykkeligste Dage var forbi, er kun altfor vist.

Dog derfor bærer han rigtig nok selv hovedsagelig Skylden.


127

Frederik V. var en Mand af yderst svag Karakter og sær-

deles hengiven til sanselige Nydelser. Han havde hverken

sin Faders noget enfoldige, men oprigtige Religiøsitet, eller

den sande Sjælsadel, der foragter Lasten og dens Udøvere,

ja end ikke den enfoldige, retskafne Mands Sky for det

utilbørlige og usønrmelige. Fordærvelsen laa desuden i

Tiden. Ryggesløse Syndere som Ludvig XV., Avgust af

Polen, Eugen af Wiirtemberg. Richelieu, Marechalen af

Sachsen, stode omgivne af en Slags diabolisk Glorie, som

ingenlunde virkede frastødende i denne fordærvede Tid.

Saadanne Mønstre efterlignede man alle Vegne, ogsaa

her hjemme, og med hvilken grænseløs Uforskammethed

en eller anden Stormand nu og da kunde træde i Sejer-

herren ved Raucoux' eller den gamle Roué Richelieus

Fodspor, viser den oprørende Historie med Jomfru Roses

Bortførelse. Til kjønslige Udsvævelser kom, som vi gjen-

tagne Gange have berørt, Fylderi i den hæsligste Form.

Frederik V. havde aldrig været nogen aflioldende Mand.

han havde altid nydt Livet i fulde Drag. og i sine sidste

Aar tømte han Nydelsernes Skaal til Bærmen. Slet Omgang

og slette Venner stode ham trolig bi, og den ulykke-

lige Monark sank til sidst saa dybt, at den retskafne og

ufordærvede Borgermand ofte med Sorg og Harme vendte

sig bort, naar Kongen i en lidet sømmelig Tilstand kjørte

gjennem Byens Gader -°-). Dette skete ikke sjældent; den

hele By vidste det, saa' det, talte om det, talte om andre

endnu værre Ting, og Følgen deraf var, at Kongen efterhaanden

ikke alene tabte sit Folks Agtelse, men ogsaa

dets Kjærlighed. Det danske Folk var et godt. patriar-

kalsk opdraget Folk; det var vant til med Kjærlighed og

Ærefrygt at se op til sin Konge, men som Frederik V.

var i sine sidste Leveaar, kunde man vel beklage ham,

men hverken agte eller elske ham. Thi sand Kjærlighed

maa hvile paa Agtelse.

Adskillige andre Grunde vare medvirkende til, at

Kongen saaledes mistede Folkets Kjærhghed, og deriblandt

ogsaa denne: I 1760. den 16de Oktober, indtraf den første

Jubelfest for Enevoldsherredømmets Indførelse, og Kjøben-


128

havns Borgere, som hundred Aar før havde vristet Magten

ud af Adelens Haand og derpaa ladet Kong Frederik III.

borteskamotere den hel og holden, belavede sig. naivt nok,

paa at mindes denne Begivenhed ved store Festligheder.

Men, som man vel kan tænke, var dette ikke Adelen med;

de højbaarne Herrers Standsfæller havde i 1660 lidt et

eftertrykkeligt Nederlag, og nu skulde deres Efterkommere

juble herover i Samlag med en Hoben elendige Skrædere

og Skomagere, Afkommet af dem, som hundred Aar før

med kun alt for stort Held havde sat sig op mod Aristo-

kratiet. Adelen vilde altsaa ikke deltage i de forestaaende

Festligheder, og den svage Konge gik nu som altid i de

høje Herrers Ledebaand. Kjøbenhavns Borgere ventede

og ventede , men der kom ingen Konge. Han og Hoffet

blev paa Fredensborg og lod Hovedstadens Indbyggere

fejre deres Fest, som de selv lystede, og som de bedst

kunde. Dette vakte stor Forbitrelse og Harme i Folket,

og den sidste Rest af Kongens Popularitet forsvandt.

„Det glemmes aldrig", skriver en samtidig "^^), „saa længe

Kiøbenhavn staaer. at Kongen denne Gang ikke vilde for-

nøie os her med sin Nærværelse , som det var den første

Jubelfest for Souverainiteten. Gud forlade dem, som vare

Skyld deri".

Da den nys omtalte for Frederiks Popularitet saa

skæbnesvangre Jubelfest indtraf, altsaa i 1760, var man

paa Fredensborg allerede igjen i fuldt Arbejde med at

forandre og ombygge. Denne Gang gjaldt det begge

Marechalshusene (paa begge Sider af Kirken) og den saakaldte

Løngang. Ved kongelige Resolutioner af 10de Maj

1760 og 15de November s. A, bestemtes det, at disse

Bygninger skulde forhøjes med et Stokværk og et Pavillon-

Trappehus opføres ved Siden af Marechalshuset. Dernæst

skulde der gjøres en Kælder under Huset til venstre for

Kirken, „auch (sollte) åer Symetrie wegen unter derKirche


129

und dem daneben zur Rechten belegenen 2ten Marschall

Hausze eine blinde Keller Etage angebracht (werden)".

Endelig skulde den foran nævnte Kommunikationsbygning

tækkes med Kobber, hvilket udførtes af den kjøbenhavnske

Kobbersmed Isak x\drian^°*).

Disse Arbejder medførte en Udgift af en tredive fu-

sende Daler og udførtes, i 1760 og 1761, af Hofstenhugger

Braun*), Hoftømrermester Pfiitzn er, Hofmurermester

Schjønnings Bo. — han selv var kort før død og den

foran nævnt e Murermester Henrik Konrad T r a u t m a n n

var bleven hans Efterfølger som „Beygleichhalter" paa Fre-

densborg, — Snedker Schmidt, Maler Weischer o. a.,

den kunstneriske Udsmykning af Hofstukkatør Gujone og

Billedhuggerne Grund og Gierach. Akkorderne med

vedkommende Haandværkere og Kunstnere vare sluttede

af Hofbygningsinsijektør Fort lin g og Bygningsinspektør

Anthon.

Som man ser, er det til Dels nye Mænd, der dukke

op ; de gamle vare næsten alle vandrede heden eller bort-

kaldtes omtrent ved det Lav 1761. Hiinels Død (i Ja-

nuar 1761) have vi allerede omtalt. Forti in g havde, siges

der, den Ulykke at blive smittet af en syg Skjødehund **)

og bortreves i sin kraftigste Alder (den 15de Juni 1761).

Fabris, der hørte til de begunstigede, havde en „conve-

nabel Titel" og en Aarpenge af 400 Daler, fik i 1761

denne Løn forhøjet til 600 Daler, mod at han hvert Aar

skulde levere hans Majestæt fire „Skilderier", men havde

ikke megen Glæde af denne Medbør, da han døde paa

Charlotteborg, hvor han havde Bolig, den 16de December

*) Steinlein var død.

"*) Den Mode at gaa omkring med en Skjødchund paa Armen

synes at være bleven bragt ret i Flor af den gamle Markgrevinde,

Kong Kristian VI.s Svigermoder. I det mindste meldes

der: da hun kom til Hoffet, medbragte hun tre eller fire

Mopper, inden fire Uger havde alle „Fruentimmer ved Hoffet

lige indtil Gang Konerne" Mopper og alle Damer af god Tone

i Byen slæbte om med en Moppe under Armen ^°').

9


130

1761 -^^'), Thurah havde endt sit virksomme og hæderlige

Liv den 6te September 1759, og den fortjente Eigtved var

allerede død den 7de Juni 1754.

Eigtved havde rigtig nok ikke udført store Ting paa

Fredensborg, og om de Bygninger, der ellers skyldes ham,

er der meget delte Meninger, men derimod har han store

Fortjenester af Kunstakademiet, hvis egentlige Organi-

sator og første Direktør han var. Man var nemlig langt

om længe naaet saa langt her hjemme, at man havde faaet

et ordentligt Skildrer- Billedhugger- og Bygnings-Akademi.

Det lidet, der vides om dettes ældste Historie, maa man

efterlæse paa andre Steder ^"^); først under Eigtved frem-

traadte det som et egentligt Kunstakademi med ordentlige

Professorer, Lærere og et betydeligt Antal „Z)iscenfes" ^^^).

I Frederik V.s Tid var der et ikke ringe Antal af skolerigtige

Kunstnere i Kjøbenhavn , men de fleste vare rigtig

nok indforskrevne eller indvandrede Udlændinge. Der var

saaledes Johan Salomon Wahl, le Clerc, Petzoldt,

Simon Stanley. Pilo, Preisler, Lorents Spengler,

Johan Lorents Natter og Markus Tuscher; — af

de faa dalevende danske Kunstnere nævne vi Jost Wiedewelt,

Jakob Fosie. Tegnemesteren hos Søkadetterne.

og hans aandrige Datter Johanne ^"^). Medailløren Georg

Vilhelm Wahl, og den nys nævnte Anthon,

der var en ikke uhabil Arkitekt ^^^). — og haabefulde

danske Ynglinge, der siden skulde vinde et hædret Navn

som Kunstnere: Johannes Wiedewelt, Als, Harsdorff,

Arbien, Weidenhaupt o. a. vare i Udlandet

for at fuldende deres Uddannelse.

Som man ser, love de sidst anførte Navne godt for

den danske Kunst. Men endnu var ikke dennes Tid kommen.

Man indforskrev endnu stedse Kunstnere fra Ud-

landet, og da Frankrig angav Smagen i Kunsten som i alt

andet, var det hovedsagelig franske eller franskdannede

Kunstnere, som indkaldtes til Akademiets Lærestole, til at

opføre monumentale Pragtbygninger og til at forherlige


131

den kongelige Majestæt med Pensel, Gravstikke eller

Mejsel.

Frederik V. havde i 1749 lagt Grundstenen til „Mar-

morkirken", og for at opføre den indkaldtes fra Frankrig

den duelige Arkitekt Nicolas Henry Jardin, der

skulde nyde en aarlig Gage af fire fusende Daler, — det

er otte Gange mere end Kunstakademiets hele aarlige Indtægt

— , og som medførte sin aldeles betydningsløse Broder

som et Slags Appendix, der dog aarlig kostede hans Ma-

jestæt fusende Daler. For at forfærdige Frederik V.s

Rytterstatue paa Amalieborg Plads indkaldtes Billedhuggeren

Jacques Franc;ois Joseph Saly, en meget

duelig, men for Danmark grumme dyr Mester, der slæbte

en hel Stab af ubetydelige franske Kunstnere efter sig

her ind i dette forjættede Land, som Billedhuggerne Mou-

iin, Canchy, Journet og Beauvalet. Noget senere

indkaldtes den svenske, men i Frankrig oplærte Bataille-

maler Johan Edvard Mandelberg, som vi senere ville

træffe paa igjen.

De indkaldte Franskmænd havde en strygende Medbør

her i vort gode Danmark, hvor alt skulde være udenlandsk

eller stemplet som dygtigt af Udlandet for at komme frem.

Den yngre Jardin bestilte intet, men nød sin Gage til sin

Død (den 8de Oktober 1759), uden at der kan paavises et

eneste Bygningsarbejde af ham. og hvad Nytte han, den

fire og tj'veaarige Knøs. som kun talte fransk og dog som

Professor skulde holde Forelæsninger over Perspektiven for

Kunstskolens Lærlinge, — som kun forstode dansk, —

hvad Nytte han, gjentage vi, har gjort ved Akademiet,

kan enhver selv sige sig. Den ældre Jardin byggede paa

Marmorkirken, til Arbejdet dér gik i staa, opførte Bern-

storff' Slot og det gule Palæ i Amaliegade, lod sig betale

rundeligt, nød sin henved en Snes tusende Kroner store

aarlige Løn, blev hans Majestæts intendant des båtimens

og vendte tilbage til Frankrig, da der intet mere her var

for ham at tjene, og Saly — vi overlade til en anden at

udregne, hvad han har kostet Danmark, — Saly gjorde

9*


132

Rytterstatuen paa Amalieborg. en Buste af Frederik V.,

en Buste af Moltke, og fortrængte Eigtved fra Direktoratet.

Eigtved havde til visse fortjent bedre end at sættes paa

Døren af denne Udlænding. Ved sin Duelighed som Byg-

mester og Ingeniør havde han, den fattige Bondekarl, i

mindre end en Snes Aar hævet sig til Oberst, noget, der

var enestaaende i de Tider. Men, han hørte desuagtet

ikke til de store, han var ikke besvogret med de mægtige,

han var uadelig. Hans Familie, — der vidnes til hans

Hæder ^^'), at han hverken skammede sig over sin ringe

Byrd eller over sine fattige Slægtninge, — sank ved hans

Død tilbage til sit forrige intet *).

Jardin byggede altsaa paa Marmorkirken, og han for-

hastede sig tilforladelig ikke. Hvorfor skulde han ogsaa

gjøre det? Han svømmede jo i Velstand, og det var slet

ikke sagt. at han. naar han vendte tilbage til sit Frankrig,

dér kunde blive persona gratissima med tolv tusende Franks

om Aaret. Han havde derfor god Tid, meget god- Tid til

andet Arbejde, og da lian som iiitendant des hdtimens dog

maatte gjøre noget, og han tilmed kj endte Kongeparrets

Forkjærlighed for Fredensborg, begyndte han at pønse paa

at udføre store Ting der. Men uheldigvis var den nys

beskrevne Udvidelse af dette Slot fuldendt, og foreløbig

var der altsaa intet der at gjøre. Men saa var der Haven

og Parken. Jardin var ikke for intet Lenotres Landsmand.

Anlæg af Haver og Lystskove maatte han forstaa

sig paa saa godt som nogen, han udarbejdede en Plan til

en Forandring af Fredensborg Have og Lystskov og lod

en Snedker Liltken gjøre en Model af Haven, saaledes

som den efter fuldendt Omdannelse vilde „præsentere

sig" ^^-).

*) En Datter af ham var gift med Anthon. — Snart efter omtales

Murersvend Eigtved, — der siden blev fast Murermester

ved Frederiksberg Slot — , og Dorthe Eigtveds, der pudsede

Ovne s. St. Maaske Søn og Svigerdatter af Nik. Eigtved. —

Der var dog ogsaa paa den Tid en Gartner Eigtved ved et af

de kongelige Slotte.


133

Denne Plan fandt Monarkens allernaadigste Bifald, den

blev bragt til Udførelse i de følgende Aar, og saaledes

tik Slotshaven og Parken den Skikkelse, som den i sine

Hovedtræk har bevaret til den Dag i Dag.

Det halvi'irkelformede Parterre ud for Slottets bageste

Fai^ade, med de smaa Gange eller Stier, som delte det i

sex Triangler, omdannede Jardin, dog ikke i nogen be-

tydelig Grad. De smaa Stier beholdt han. men Tri-

anglerne selv, hvis skarpe Linier og spidse Hjørner Rokoko-

tidens blødagtige Smag ikke kunde taale , fik under hans

Haand en lidet tiltalende hjærte- eller pæreagtig Form, og

medens man i disse Trekanter tidligere saa' talrige skraa,

paralelløbende Blomsterbede, anvendtes der nu en anden,

maaske mere afvexlende, men næppe synderlig smagfuldere

Dekoration med Smaaplæner, Blomsterbede og Hækker i

kunstigt slyngede Figurer. Om Majestæternes smagløse

Navnechiftre i Rabatterne forsvandt samtidig hermed, formaa

vi ikke med Vished at sige : en halv Snes Aar senere

vare de i alt Fald forsvundne.

Dernæst lod Jardin gjennem den saakaldte Kobbel

anlægge den store Kæmpe allé fra Parterret og ud

efter. Denne Allé, som imponerer ved sin Udstrækning i

Længden og Breden, og som snart efter prydedes med

Wiedewelts Værker, er i øvrigt kun en slet og ret Efter-

ligning af den store Allé i Haven ved Versailles; ligesom

denne har den sit tapis vert i Midten med mindre Alléer

paa begge Sider; den mangler vel sit franske Forbilledes im-

ponerende Bassiner med deres Bronceguder og Dyregrupper.

men saa har den til Gjengjæld paa Siden den dejlige Sø.

hvis straalende Flade blinker frem mellem Træerne , medens

Storalléen i Versailles maa nøjes med Korskanalens

dyndede og uklare Vand, og paa Siderne har den Skovpartier

saa friske og kraftige, at Versailles' Træer se ud

som forkrøblet Krat i Sammenligning med den. Baade

disse og alle øvrige Alléer bleve efter den Tids Smag pyntelig

indhegnede med velklippede, stive Buxbomhækker.

For paa en værdig Maade at afslutte det skjønne


134

Perspektiv gjennem Kjæmpealléen, rejstes noget senere en

Ære port ved samme Allées nordligste Ende. Denne

Æreport havde tre Buer, en større og højere i Midten, to

mindre paa Siderne; den maa have været opført af Tøm-

merværk, thi den stod ikke mange Aar og var allerede for-

svunden i Begyndelsen af dette Aarhundrede.

Dernæst blev der foretaget vidtløftige Træplantninger

i Kobbelen paa begge Sider af den store Allé. Uhyre

Masser af forskjellige Træsorter. Gran. Fyr, Lind, Bøg,

Liguster, Ypern osv. hentedes fra Skaane, fra Norge,

Holland, Falster o. a. St., der sendtes endog et helt De-

tachement Soldater til Falster, og disse opgravede og af-

sendte alene i 1762 omtrent nitten tusende unge Hvid-

bøge til Fredensborg, hvor Slotsforvalter og Gartner

Døllner og hans Folk havde Tilsyn med Plantnings- og

Jordarbejderne. Nogle Tværalléer førtes gjennem Kob-

belen, omtrent midtvejs mellem Slottet og Parkens yderste

Grænse; de overskare de syv store Alléer, for det meste

under rette Vinkler, og beplantedes paa Siderne med høje,

stadselige Træer. Enkelte Fodstier slyngede sig gjennem

Lunden, baade til højre og til venstre for Storalléen.

Til at udføre disse vidtløftige Jord- og Plantningsarbejder

brugtes dels Daglejere, dels Musketerer af Kongens

Regimenter , — thi en Musketer kostede kun det

halve, sex Skilling, af hvad en Daglejer tik. I henved en

halv Snes Aar, 1759— 1769, vrimlede det paa Fredensborg

af arbejdende Soldater, som dels gravede og plantede i

Have og Park, dels vare kommanderede til Tjeneste hos

vie Billedhuggere , der udsmykkede de nye Anlæg med

Skulpturarbejder. I 1765 var der saaledes ikke mindre

end elleve Undet officerer og trehundrede og tyve menige

Soldater i Arbejde paa Fredensborg. Det havde sine store

Vanskeligheder at skaffe alle disse Folk Tag over Hovedet

og Forplejning; i 1762 anlagde man et Marketenderi i

Kobbelen, og formodenthg have de trætte Musketerer

vederkvæget sig efter Dagens Anstrengelser ved mangt et

Glas Finkel og mangen en Kande af Marketenderens

Godtøl 213^.


135

Et Mosedrag i Kobbelen forvoldte Jardin mange Bry-

derier; der tilstodes ham kun fire hundrede Daler til dets

„Instandsetzung". og denne Istandsættelse er vel saaledes

bleven derefter; i det mindste findes Mosedraget der endnu

den Dag i Dag.

Endvidere indrettedes Normandsdalen. hvor man havde

til Hensigt at opstille en Del Stenbilleder af norske Bønder

i deres hjemlige Dragt, en Plan, som Kong Frederik V.

selv havde undfanget og „giort Anlegget (til)" -^*). Den

cirkelrunde, dalagtige Fordybning i Terrænet var allerede

til den Gang. Midt i den stod der et ottekantet Lysthus,

omgivet af en fem- eller sexdobbelt Kreds af Løvtræer.

Baade Lysthuset og Løvtræerne bleve nu fjærnede, og

Dalens Periferi beplantedes med mørke Graner og blaalig-

grønne Fyrretræer, som stode der endnu mange Aar senere,

og som dannede en ganske anderledes karakteristisk Baggrund

for de nævnte Billedstøtter end Løvtræerne, som

nu til Dags omkredse dem.

Ligeledes lod Jardin den saa kaldte lille Ballonplads

eller „lille Ballondam", som nu er bedst kjendt under

Navnet Gratiernes 0, fremtræde i en ny og skjønnere

Skikkelse. Denne lille 0, som er rektangulær af Form og

ligger i et hgeledes rektangulært Bassin, var allerede til

den Gang; men nu bleve Bassinets Bredder indfattede

med Sten og Marmor, og Øen selv fik Fundament af hugne

Sten. Den blev derhos omgiven med et Rækværk og ved

en Bro sat i Forbindelse med Bassinets Bred. Hele den

lille Øs Overfiade blev i 1764 af AViedewelt beklædt med

Marmorplader og prydet med tre Monumenter af hans

Haand. og det følgende Aar blev der „udj den liden Balon

Flace'-'' hensat fire i samme Kunstners Værksted forfær-

digede pyntelig dekorerede Marmorbænke ^^^).

Samtidig hermed tog Jardin fat paa den kongelige

Særhave, „der besondere Lustgarten", som man den Gang

sagde. Den havde været til lige fra Slottets ældste Tid,

og gjennem den var der Gjennemgang til Menageriøen.

Men ved Slottets Udvidelse var en Del af dens Terræn


136

bleven bebygget, og paa Jardins Forslag resolverede nu

Kongen den 4de Juni 1763. at Resten skulde omdannes

til en Marmorhave, indgjærdes med Mure af norsk

Marmor og prydes med Vaser og andet Billedhugger-

arbejde af samme og lignende Stof. Vor gamle Ven, den

til Lieutenant avancerede Sergent Agricola, fik nu travlt,

og han og hans Soldater tumlede paa Materialgaarden ved

Frederiksholms Kanal med Sandstens- og Marmorblokke

til den befalede Omgjærdning af Særhaven, hvilket Arbejde

udførtes af Hofstenhugger Braun og Murermester Trautmann

under Jardins Overledelse.

Saa var der Menageriet. Dér herskede endnu den

gamle Mester Schambach, den sidste, der var tilbage fra

Fredensborgs allerældste Dage *). Da han afgik ved Døden

den 1ste December 1766, blev Fasanmesteren Kristian

Gottlob Kl uge ved kongehg Resolution udnævnt til

Menagerimester, men glædede sig kun i tre Maaneder ved

denne nye Værdighed, idet Kong Kristian VII. den 5te

April 1767 resolverede, at Menageriet paa Fredensborg

skulde nedlægges. Bygningerne bleve nu nedbrudte, og

paa Tomten anlagdes et „Andebjærg" og en Træhave. Til

denne sidste, som blev omgivet med et stadseligt grønt

Gitterværk, hentede man gjentagne Gange Frugttræer fra

Holland -^*'). Fasaneriet nedlagdes ikke.

Hvad angaar de mange Lysthuse og Pavilloner rundt

omkring i Have og Park, da bleve de vejede og for en

Del fundne for lette, nogle fjærnede, nye opbyggede. Paa

en lille Høj i Parken, som man kaldte for Bjærget, an-

lagdes et Lysthus, et andet lignende, som kaldtes det

grønne Lysthus, og som stod paa Ballonpladsen, henflyt-

tedes til en af Alléerne og et nyt „von Lattenwerk" og

med to ovale Kabinetter paa begge Sider opførtes paa

*) Slotsforvalter Døllner og Kantoren Uyrsting. afgik begge ved

Døden i 1765. Døllners Efterfølger som Gartner og Slotsforvalter

var en Sieur Adolf Voss, den nye Slotskantor hed

Andreas Wittendorff.


137

Ballonpladsen, to ottekantede, to runde og et halvrundt

Lysthus, ligeledes „von Lattenwerk" og alle rigt prydede

med Billedhuggerarbejde af Grund rejstes paa forskjel-

lige Steder i Parken og Kobbelen, en Fontæne med hvad

dertil hørte indrettedes i Slotshaven, adskillige Grotter og

„A'«7sc/?e>i" anlagdes, og de to Pavilloner ved Eremitagen

omdannedes til „Grottenhiiuszer".

Her maatte man efter den Tids Smag have en kun-

stig Eremit, og en saadan fik man da ogsaa i 1765. Saa-

danne „surprises" vare meget i Brug den Gang og fandtes

næsten altid i fyrstelige Lysthaver og Parke. Endnu i

vore Dage kan man hist og her, navnlig i Tyskland, træffe

slige Levninger af ældre Dages bizarre Smag *).

Til syvende og sidst blev der et Steds i Parken ind-

rettet et saakaldet „Bilderberg", paa hvilket der hensattes

en Del Skulpturarbejder, ventelig de gamle Sten- og Bly-

statuer. Kinders og Vaser, hvis sidste Time nu stod for

Døren, og som skulde erstattes af andet og bedre.

Hidsepladsen med alle dens labyrinthiske Krinkelkroge

var endnu til i mange Herrens Tider. Sneglel)akken

— eller Kronprinsens Bakke — et Bøsseskud

Nordøst for Slottet, det kinesiske Anlæg til højre for

Parterret, Dronningens Sneglebakke, allerhøjstsammes

Fiske park, der i Begyndelsen af dette Aarhundrede

hed Horsedammen. — sic transit (jloria mimdi! — Mar-

gretebjærget og andre Anlæg fra Jardins Dage eller en

noget senere Tid existerede ligeledes endnu til langt ind i

dette Aarhundrede eller ere til endnu.

Hvad vi foran have anført, er det vigtigste af, hvad

Jardin udrettede paa Fredensborg. At Haven og Parken

vandt særdeles betydeligt, baade i Udstrækning, Anordning

og Udsmykning ved den af ham foretagne Omdannelse,

er ubestrideligt; men naar alt kom til alt, var den

*) Saaledes i Parken ved Worlitz, ikke langt fra Dessau. —

Selv Wiedewelt, der dog var saa langt forud for sin Tid,

havde flere Gange travlt med at fremstille „Pythagoras udi en

Huule studerende paa et geometrisk Prohlema''^ '*'^).


138

dog nu som før kun et fransk Anlæg i ren Rokokostil.

William Kent havde vel allerede næsten et halvt Aarhundrede

tidligere skabt det saakaldte engelske Anlæg,

men dette var paa det Tidspunkt, hvortil vi nu ere komne,

endnu næppe trængt synderlig ud over Storbritanniens

Grænser, og Jardin var i al Fald ikke den Mand, der

vilde acceptere det og indføre det hos os, hvor da for

Resten heller ingen vilde have „gouteret" noget saadant.

Som en Indrømmelse til det maa dog de smalle Fodstier

betragtes, der slyngede sig gjennem Lunden. Endnu lang

Tid senere fandt Wiedewelt under sit Besøg i England,

at Haveanlæggene „bey den Engelsmånnern" vare af en

„sehr sonderbarer Einrichtung, ohne alle Ordnung und

regularité'-'- ^^^). Først en langt senere Tid var det forbeholdt

at omdanne Anlæggene paa Fredensborg saaledes, som

vi se dem den Dag i Dag, hvor betydelige og skjønne Momen-

ter af ægte gammelfransk Havekunst paa en særdeles virk-

ningsfuld Maade indfattes i det reneste engelske Parkanlæg.

Naar den Tids „goiit" forlangte Lysthuse, Grotter,

Nicher og ,,artijicielle" Eneboere i Haver og Lunde, saa

fordrede den ogsaa, fuldt saa vel som Smagen et halvt

hundrede Aar tidligere. Vaser, Billedstøtter og andet lig-

nende Dekorationsværk. Man maatte altsaa have noget

saadant. og medens Jardin omdannede Have og Park,

vare Billedhuggerne ogsaa i fuld Virksomhed.

Af Professorer i Billedhuggerkunst ved Akademiet var

der den Gang tre foruden Saly, nemlig le Clerc, Simon

Stanley og Petzoldt. Men den første var nu en ældgammel

Mand, af hvem man ikke mere kunde vente noget,

Petzoldt var en middelmaadig Billedhugger, skjønt en

anset Kunstkjender fra de Dage ''^^) omtaler hans Merkur

ved Børsrampen med Ros, og skjønt han et andet Steds -^°)

kaldes „Sr. Pezold, den habile Bildthugger-' ; han kunde

ikke komme ud af det med Akademiets myndige Direktør,

Saly, der uheldigvis ogsaa var Billedhugger, og som i

Følelsen af sin Overlegenhed sandsynligvis ofte har gjort

den vrantne og pirrehge Petzoldt Livet surt, og i 1757


139

rejste han i al Stilhed bort og blev borte med det samme.

Han bosatte sig i x^ltona — altsaa paa dansk Grund, som

han vel ikke turde forlade, uden han vilde gjøre Afkald

paa sin Løn som Hofbilledhugger, — og der kvitterede

han den 31te Mars 1762 for sidste Gang for Modtagelsen

af nævnte Løn ^-i). Han er altsaa snart efter død. Saly

havde travlt — eller lod i det mindste saa — med sin

Rytterstatue og med Styrelsen af Akademiet og har vel

ogsaa holdt sig altfor god til at gjøre Havedekorationer.

Tilbage var altsaa Stanley. Han var ogsaa en aldrende

Mand, og just, da man ret vilde til at bruge ham paa

Fredensborg, døde han (den 17de Februar 17611. Stanley

var en velstaaende. agtet og kundskabsrig Mand og en

stor Virtuos paa forskjellige musikalske Instrumenter. Han

ejede en anselig Gaard i Overgaden oven Vandet (da-

værende Nr. 201) paa Kristianshavn, hvor navnlig en stor

Sal var smykket med Stukkaturer af hans egen kunstfærdige

Haand. Hans Søn, Karl Frederik Stanley,

siden Professor i Billedhuggerkunst ved Akademiet, gik

det kummerlig tilbage for; i sin høje Alderdom gik han

om til Venner og Bekjendte og tiggede ^"--).

Da den gamle Stanley døde, var hans Søn i Udlandet.

Enken fortsatte imidlertid sin aldøde Ægtefælles Forret-

ning og lod Værkstedet bestyre af en af sine dygtigste

Svende, Jens Karle by, der siden kom til AViedewelt og

døde som Hofbilledhugger i 1812. Karleby og hans Svende

leverede nu til Fredensborg — foruden andet mere — to

store, med Billedhuggerarbejde rigt prydede. Egetræs

Blomsterkurve, som opstilledes i Haven. Om disse to

Kurve. — som i Forbigaaende sagt betaltes med den

ræsonnable Sum sex hundrede Daler — var der afsluttet

Kontrakt mellem Stanleys Enke og Jardin, og Kontrakten

var approberet af Kongen den 12te Avgust 1761 ^-%

Af den gamle Stanley selv findes der dog ogsaa Arbejder

paa Fredensborg*). En Diana af Sandsten, som

i Begyndelsen af 1757 blev ham betalt med hundrede og

*) Sml. foran S. 44.


140

firesindstyve Daler, og som blev hensat i Jægersborg Have,

staar nu i Fredensborg -'-*). En lille Marmorgruppe, Venus.

Amor og Adonis, findes nu i Marmorhaven, hvorhen

den, dog først i en langt senere Tid, er kommen fra

Frederiksborg ^^^). „Høsten" eller Ceres, Statuette af

hvidt Marmor, som nu ligeledes staar i Marmorhaven, var

Stanleys sidste Arbejde. Kongen kjøbte den af hans

Enke ^^^) for hundrede og fire og tyve Daler *),

Det havde set galt ud med Havens Dekoration og

med hvad Billedhuggerarbejde der ellers kunde være Brug

for til Slotsbygningerne , hvis man ikke havde havt andre

Billedhuggere end Karleby og Stanleys andre Svende.

Men der var Billedhuggere i Guds Velsignelse , — skjønt

de fleste af dem rigtig nok ikke duede synderligt, — der

var Salys Landsmænd Mou lin og Canchy, der var en

dansk Billedhugger Bryde, der var Sachserne Gierach

og Grund og endelig, eller først og fremmest. Johannes

W i e d e w e 1 1.

Vi ville gjøre disse Mænds Bekjendtskab. Det er dog

kun grumme lidet, vi kjende til de førstnævnte.

Om Bryde vide vi ikke andet, end at han i 1765

gjorde Billedhuggerarbejde til nogle Malerirammer og lignende

ubetydeligt Dekorationsværk paa Fredensborg. Mou-

lin og Canchy vare komne her ind i Salys Følge, lige

som Beauvalet, Salys „mouleur", og Journet. De to

sidste bleve godt aflagte her, det skulde Saly nok sørge

for, — Journet havde saaledes otte hundrede Daler Kurant,

det vil sige tre til fire tusende Kroner aarlig, fri Bolig paa

Charlotteborg, Brændsel og Lys, — og de arbejdede begge

paa Frederik V.s Rytterstatue til Amalieborg Plads. Mou-

*) Den i den lille indelukte Gaard ved Kommunikationsbygningen

staaende, af Tiden og Elementerne stærkt medtagne Statue af

Bly, Bathseba, noget over halv Størrelse, er upaatvivlelig

den samme, som i sin Tid stod i det store Bassin i Rosenborg

Have, og som i 1737 eller 1738 maatte vige Pladsen for le

Cl er es Svanegruppe, der atter i 1837 blev afløst af H. E.

Freunds.


141

lin og Canchy bleve sysselsatte med Arbejder paa Fredensborg:

i 1765 gjorde Moulin saaledes Billedhuggerarbejde —

,4


142

var Dekorationsværk, — som Friigtgrene, Festons, Konsoler

i Marechalshuset , Prydelser paa Skabe og Møbler

i de kongelige Kabinetter, Skjolde og Ornamenter til

forskjellige Lysthuse osv. Men Grund har ogsaa gjort

sig skyldig i de 69 Stenuhyrer i Normandsdalen. Disse,

over hvilke allerede samtidige fældede yderst skarpe

Domme, — den strenge, men ikke ukyndige Kritiker

Ramdohr --^) siger saaledes om dem :

etwas abscheulicheres

als diese ungeheuer låszt sich gar nicht denken, — og som

Grund selv var naiv nok til at lade stikke i Kobber (1773),

have givet hans Navn en Slags herostratisk Berømmelse.

Man maa vel tro Grund paa hans Ord, — skjønt det gjør

os ondt for Kong Frederik V., — naar han i Fortalen til

dette sit Værk siger, at denne Monark „havde selv giort

Anlegget dertil — nemhg til Noimandsdalens Dekoration

og beskuet Arbeidet, hvorledes det dagligen fremmedes",

men derimod tør man nok tvivle, om han har Ret, naar

han fortsætter: „det vilde have bleven bragt til en langt

større Fuldkommenhed, om det havde behaget Gud læn-

gere at spare Ham (Frederik V.) for et elsket Folk".

Som man ser, var Grund selv hel vel fornøjet med sine

69 Monstra.

Om andre have delt Grunds, og, som han postulerer,

Kong Frederik V.s gode Mening om Støtterne i Normandsdalen,

vide vi ikke, men det kan jo gjærne tænkes. At

imidlertid den berømte Kunstner, i hvis Lod det faldt at

blive Grunds Medarbejder paa Fredensborg, følte sig saaret

ved at maatte se sine Værker opstillede Side om Side med

Grunds Jux, fremgaar af en Skrivelse fra ham til Moltke,

hvor det hedder: étant persuadée Votre gout sur les

Ouvrages, comme Vous avées viie en méme temps de la

difference, je suis trop persuadé qu'étant å ma place, Vous

sera aussi bien touchée que moie de voier ses Ouvrages

mis aux comparaissons de pareille CoUosse qu'on vien

nouvellement d'expossée dans le méme jardin (Fredensborgs)"

^-''). Det er muhgt, at Moltke desuagtet — som

det sømmer sig en god Hofmand — har været af samme


143

Mening, som hans kongelige Ven og Herre efter Grunds

Sigende var; Grund fik Lov til at opstille sine 69 Uhyrer;

de kostede i alt omtrent ti fusende Daler Kurant ^^°). det

vil sige omtrent 50.000 Kroner, og de staa der endnu den

Dag i Dag. Som et synligt Minde om „Tvillingriget",

som man den Gang sagde, have de dog en Slags Interesse

endnu ^^^).

Disse tidt omtalte Støtter i Normandsdalen opstilledes

i 1764 og følgende Aar. Men Grund gjorde mere end det.

I 1763 fik han Betaling for „eine Kinder Crupx)e von

Zwey Figuren welche auf eine Pietestal gesetzt . . . von

Sandstein verferdiget", det er de to kvabsede Børnestatuer,

som endnu staa i Lunden lidt til højre for Slottet "^^'), og

som upaatvivlelig ere langt slettere end de tidt ommeldte

steinerne og bleierne Kinders, der, som vi ret strax skal

melde om , et Par Aar før paa hans Majestæts Befaling

vare blevne ynkelig massakrerede.

I 1764 gjorde han fire store, halvfemte Alen høje og

meget dyre Vaser af gullandsk Sandsten. De bleve op-

stillede i Kobbelen paa den saakaldte Sandbakke, ,,im

Sandtberg", men ere nu forsvundne ^^^).

Samme Aar gjorde han -en Urne. med Børneskikkelser

paa Fodstykket. Den tik ligeledes Plads i Koljbelen.

Endvidere to „Terw^iser" af Bremersten, der hensattes i

Haven ^^%

I 1765 rejste han nede ved Søbredden en Obelisk af

gullandsk Sten, med Frederik V.s Reliefportræt i en Lavrbærkrans,

et Stykke slet og ret Stenhuggerarbejde. som

staar der endnu ^^•'^).

Det følgende Aar rejste han Søjlen i Normandsdalen,

„die NoheUdsche im NorriuDiStnW'''' 2^^), der er det bedste,

eller mindst slette, vi kjende af Grunds Værker. Denne

„Colonne trmmphale" kostede 2100 Daler Kur. ^^^).

Og i 1767 opstillede han paa det nys omtalte „Bilder-

Herg" i Kobbelen, til højre for den store Allé, „eine

Kruppe von Gottlander Sandstein iiber 8 Ellen hoch mit

Fostramente, welche vorstellet wir Mercurius den Argtis


144

enthaubtet" ^^^). Denne Gruppe, om hvilken en samtidig ^^^)

melder, at den „ist alles, was man elendes selien kann",

kostede henved halvtolvte hundrede Daler — altsaa fire

eller femhundrede Kroner mere. end Wiedewelt fik for sin

Danmark, — saa man ser, at Grund fik sit Jux godt betalt.

Alle disse Kunstnere fordunkledes dog ganske af

Johannes AViedewelt. Om denne højtfortjente Mester

have vi imidlertid udførlig talt i et andet Værk ^'^"), og til

dette henvise vi dem , som ønske nærmere Underretning

om hans Betydning for den danske Kunst, om hans lange

og daadrige Liv *og hans tragiske Død. Her maa vi nøjes

med at fortælle, at han efter mange Aars Ophold i Paris

og Rom . i hvilken sidste By han havde nydt den navnkundige

Win c k elmanns fortrolige \enskab. var vendt

tilbage til Fædrelandet i 1758 og tre Aar efter var bleven

Professor ved Akademiet og Hofbilledhugger. Han havde

allerede givet adskillige Prøver paa sit Snille, sin Lethed

og Smag i Komposition og sin overraskende Arbejdsdyg-

tighed, og han var just i Færd med at gjøre Kong Kri-

stian VI.s pragtfulde Sarkofag til Roskilde Domkirke, da

man paakaldte hans Hjælp ved Arbejderne i Fredensborg

Have.

Hans Værker her udførtes i Aarene fra 1760 til

1769^^^), og da disse Arbejder „mit siWer force betrieben

werden sollten" -^^), blev Kristian VI.s Monument indtil

videre sat til Side i Værkstedet paa Materialgaarden ved

Frederiksholms Kanal *). Her herskede der nu en travl

*) Her havde Diderik Gercken tidligere havt Værksted.

Petzoldts Atelier laa i Rysenstens Bastion, hvor siden Por-

cellænsfabriken indrettedes. „Sten- og Billedhuggerværkstedet

i Rysenstens Bastion" omtales meget langt tilbage, saaledes

1720 (men ikke 1724). Kgr. Ark. Da Sturmberg ved det

Lav 1718 og 1719 havde det store Relief paa Kancellibygningen

under Arbejde for Kongen, og da han døde 1722 eller

1723, er det hævet over enhver Tvivl, at han har havt Værksted

der. Senere har formodentlig Ehbisch faaet det, og

efter ham Petzoldt. Ogsaa Wiedewelt havde Atelier her

en Tid, medens Materialgaarden ombyggedes og et nyt Værk-

sted indrettedes tor ham der.


145

Virksomhed. Hele Skibsladninger Sandsten og norsk Marmor

udlossedes under Materialgaardens Kran, fra Frederiks-

kirkebygningen, der saa smaat begyndte at gaa i staa, af-

gaves der mange hundrede Kubikfod af samme Stof; til

Skjæringen af Marmor og Sandsten paa Materialgaarden

udfordredes der alene i 1765 ikke mindre end 1086 Tønder

Sand, en umaadelig Mængde Tovværk leveredes af Handelshuset

Appel by og Søn, og Hoftømrermester Zuber

o. a. gjorde for mange hundrede Daler Kasser til Trans-

port af Wiedewelts Værker -^^). Disse staa endnu deu

Dag i Dag paa Fredensborg og ere kjendte af alle. i det

mindste burde de være det. De ere stukne i Kobber,

slet Begynderarbejde, af J. G. Bradt og udgivne under _

Titelen: Monumenta Fredensburgica jussu Frederici Vti

erecta. Ogsaa vi have i et andet Værk ^'^^) givet en tem-

melig fuldstændig Fortegnelse over dem; senere Forsk-

ninger have imidlertid overbevist os om. at Wiedewelt paa

Fredensborg har gjort andet og mere. — skjønt ikke

meget mere og tilmed kun rene Ubetydeligheder — end

det af os i vort ovenfor tilsigtede Værk anførte; for en

Ordens Skyld medtage vi nu disse Smaating og give en,

som vi tro. fuldstændig Fortegnelse over hans Arbejder

det nævnte Sted ^'^^).

Der var nu først to „antike, græske" Marniorløver,

som man havde faaet fra Marseille og betalt i dyre Domme

i Forhold til deres Værdi, — thi de nævnte Løver vare

naturligvis hverken antike eller græske og af et særdeles

middelmaadigt Arbejde. De bleve i 1764, — vi bede om

Tilgivelse for dette Brud paa den kronologiske Orden, —

udbedrede af Wiedewelt, satte paa nye Plinther og nye

Fodstykker og derpaa opstillede i Haven, hvorfra de senere

henflyttedes til Ballustraden foran Hovedindgangen

til selve Slottet, hvorfra Hiinels „Geruch" og

de andre ni smaa jNIarmorbilleder bleve fordrevne, og der

staa de endnu deu Dag i Dag -^").

Til Terrassen foran Slottet gjorde Wiedewelt to

store Vaser af itahensk Marmor og Statuerne: de tire

10


146

Aarstider. De første ere ikke ilde komponerede og dyg-

tigt udførte, de sidste, der ere af gullandsk Sandsten,

bære tydeligt Spor af Hastværk og staa næppe meget

over Sturmbergs og Ehbischs „Kinders", skjønt de rigtig

nok betaltes mange Gange dyrere end disse. De kostede

nemlig i alt tolv hundrede Daler. Flora, Foraaret, og

Ceres, Sommeren, opstilledes allerede i 1760, Bacchus

og „Hyems" eller Vinteren to Aar senere ^*^).

I Parterret foran Slottet rejstes — foruden to

store Arbejder, som vi strax nærmere skulle omtale, —

fire Vaser, „som viise Forandringen udi Smagen fra Ægypterne

til Romerne" ^*^): en ægyptisk Vase, af sort Marmor,

med Osiris- og Isishoved paa Laaget, en etrurisk

Vase, ligeledes af sort Marmor, med Basrelief „J.nM2w?


147

Besøgendes drengeagtige Ødelæggelseslyst. Videre to Sten-

løver, som kun gjøre Mesteren liden Ære -''•').

Til højre for den store Allé „udi Baggrunden af

^^Bouqaagen'-'- -''^) findes et „Momiment chanipéto'e"' , der

bærer Basrelieffet Yinhøsten „mit Bachanalihus'-'' ^^^). Dette

sidste er smukt og dygtigt gjort og højst interessant som

et af de første af en dansk Kunstner udførte Relieffer,

som med Rette kan kaldes Kunstværk. Dette Monument

blev rejst i 1765 og kostede noget over fjorten hundrede

Daler. Senere tilføjedes en Drueklase af Bly, som blev

anbragt oven paa Monumentet -^*^). Dette bærer paa Bag-

siden et Hoved i Relief; samme Hoved er dog næppe,

som man skulde tro, et Portræt; i det mindste omtaler

Wiedewelt det kun som „et Hovede i Basrelieff oven over

Festonnen Bag paa" ^^'^).

I Haven en Gruppe af Sandsten, forestillende de

fire Elementer. Kongen fandt ikke denne Gruppe til-

strækkelig dekoreret, hvisaarsag Wiedewelt maatte tilføje

endnu flere Frugter o. lign. ^•''^). Dette Arbejde, saa vel

som to Blomsterkurve til Haven ^^^), er nu forsvundet

og har, ligesom de nys nævnte Løver, ingensinde tidligere

været kjendt eller antegnet som et Værk af Wiedewelt.

I Skoven et Par ubetydelige Monumenter, „en Art

af Miile Støtte" eller „Columna Milliaria''^ af lilienskjoldsk

Marmor, prydet med Hoveder, Festons. Kanne-

lering og med Kugle oven paa, færdig og betalt i 1763,

men først opsat tre Aar senere ^^^). Dernæst en Skibssøjle

eller ^fiolumna Bostrata''^, prydet med Skibsstavne,

to Medailloner i Kranse, Festons og lueforgyldt Indskrift.

Denne sidste Søjle skrev sig fra 1762 og kostede over tolv

hundrede Daler '^''^). I 1784 blev den erstattet af en

anden . som staar der endnu den Dag i Dag ^"-). Endelig

to Monumenter af lilienskjoldsk Marmor, ens paa begge

Sider, med Skibsstavn, Skjold med Medusahoved og Fe-

stons m. m.

I Marmorhaven Sfinxer, liggende Børn, „Trejr/ec/s",

Vaser, Kaskade, kegleformede Søjler med forgyldte Kugler,

10*


148

Altere osv., alt af fint Marmor, men uden Kunstværd,

gjort i 1763 og følgende Aar ^''^). Nogle af disse Arbejder

stode først i den lille Kommunikationshave , før de henflyttedes

til Marmorhaven.

I Kobbelen et Monument af Sten og Marmor,

l^rydet med et Stenhoved og et Marmorhoved og forsynet

med Runeindskrift. Denne „forblommede Antique efter

Kong Friderich V.s af Wiedewelt udførte Tanke" staar

endnu den Dag i Dag nede ved Søbredden, men gjør til

visse ikke sin kongelige Ophavsmands Smag videre Ære.

Desuagtet er den selvfølgelig stukket i Kobber (af Fr.

Bradt) ja endog afbildet i Maleri af ingen ringere end

Jens Juel*).

Runeskriften, der melder, at Frederik IV. har rejst

disse Stene og Frederik V. ladet riste Runer paa dem, er

forfattet af Bernh. Møllmann, den Gang Professor ved

Universitetet. Paa en af Stenene har Mesteren hugget

sit eget Navn, ligeledes med Runer.

Et Minervabrystbillede af Sandsten opstilledes

ligeledes nede ved Søbredden ^^^); hellerikke det er nævnt

i nogen tidligere Fortegnelse over Wiedewelts Arbejder;

det er nu forsvundet.

I den lange Allé fire Trofæer af Sten, henved

ti Alen høje, ganske smukke som Dekorationer, og fire

kolossale Grupper af gullandsk Sten: Persevs og

Andromeda, Zefyr og Flora, Æneas og Ankhises,

Paris og Helena. De to sidst nævnte Grupper bleve

færdige i 1764; de to først nævnte fem Aar senere ^^^).

Alle lire kostede til sammen omtrent halvfjerde tusende

Daler, Trofæerne vare endnu dyrere ^^^), de kostede næsten

tretten hundrede Daler Stykket.

*) Stenhovedet og Mannorhovedet i)aa denne „forblommede

Antique'"'' har man siden kaldt henholdsvis Margretes og Ciceros

Hoved. Dette sidste var i Begyndelsen af dette Aarhundrede

borttaget og hensat paa et Fodstykke for sig selv et halvt

hundrede Alen Syd for „Antiquen", men er senere bragt tilbage

til sin oprindelige Plads.


149

Som man ser, forestille af disse fire Grupper de tre, —

eller, om man vil, alle fire, — Bortførelser. Det var noget,

man i Dekadencens Tid absolut forlangte. Det gav jo den

ypperligste Lejlighed til „at male i Marmoret", til „at

lægge Liv i Stoffet", Ild, Lidenskab, Affekt, „Fyrighed og

Vildhed" i Udtrykket, til at vise Mandens muskuløse Krop.

Kvindens yppige Former i kraftig Spænding, stærk Be-

vægelse, fra de forskjelligste Synspunkter, saa Draperiet

flagrede for Vinden i unaturligt udpustede Folder. Det

vilde være et uoverkommeligt Arbejde at optælle alle de

Bortførelsesscener, der er bleven gjort i Marmor, Bronce,

Sten og Bly, Træ og Gibs, paa Lærred og i Kobber, lige-

fra Berninis Dage, til endelig langt om længe en renere

og ædlere, af Antiken og af alvorligt Naturstudium paa-

virket Smag begyndte at gjøre sig gj ældende. Thi skjønt

de fleste af de Arbejder, vi nys have opregnet, upaatvivle-

lig staa saare højt over Hiinels, Grunds og andre samtidige

Fuskeres Makværk, viser Wiedewelt sig dog i dem

mere paavirket af sin Tids Smag end af den klassiske Old-

tids Kunst. Rigtig nok faldt det aldrig i hans Lod at se

den græske Plastiks ypperste Værker, som den Gang endnu

laa begravne under Aarhundreders Grus. En stor Del af,

hvad han har gjort paa Fredensborg, vilde hans Læremester

Coustou have godkjendt, hans Ven Winckelmann

derimod næppe.

Derimod vilde denne store Kunstfilosof uden Tvivl

med Glæde have beskuet de to kolossale siddende Statuer

Danmark og Norge, i Parterret foran Slottet,

hvis det var faldet i hans Lod at faa' dem at se. Disse

to Billedstøtter ligne nemlig slet ikke Wiedewelts øvrige

Værker paa Fredensborg, og, som en lærd Kunstkjender -'^")

har sagt, man skulde ikke tro, at de vare gjorte af samme

Mester som Grupperne og Aarstiderne. Medens disse i

Stil, Anordning, Motiv og Komposition kun vise saare

ringe Spor af den antike Kunsts Paavirkning, er dette i

høj Grad Tilfældet med de nævnte to kolossale Statuer.

I disses Kontur, Holdning, Fysiognomi, Foldekast, dybe


150

plastiske B,o dæmrer for første Gang her i Norden en

Straale frem af Antikens lyse Herlighed, for første Gang

efter Aarhundreders Barbari fremstaar endelig i Norden

et Værk, som minder om de gamle, om det endog staar

langt under selv den antike Kunst, det var Wiedewelt

forundt at kjende,

Naar altsaa de nævnte to Statuer i allerhøjeste Grad

fortjene Beskuerens Opmærksomhed, saa er det ikke, fordi

de ere Mesterværker, thi det ere de ingenlunde, men fordi

de paa en Maade ere epokegjørende hos os, efterdi de ere

de første her i Norden, hvor Mesteren tydeligt og klart

bryder med Rokokotidens fordærvede Smag og sværger til

Antikens Fane.

At dette var hans faste Vilje og Hensigt, om det end

kun delvis lykkedes ham paa Fredensborg, ses — bl. a. •

af et Brev til Moltke -^^). hvor han siger: . . . „at opfinde

og skabe et Monument, som skal give en forestilling af

en, eller anden Ting, bestaar allene ikke der udj at give

en Blot Teigning af en slags Decoration som findes hist

og her udj nogen gammel eller Nye Autor, eller at Co])iere

og samle nogle dehle af de Ælderes Mesteres Arbeyde,

for at pryde et stade; men Tancken. bør våre Original og

udført i en stiil, som er udsøgt af den sande-Kilde til ded

som kaldes Smagen, hvilcket er Antiquitetens Studie og

Naturen'-'' '^^^), og han tilføjer, at kun dette sømmer sig for

ham som „en Konstner, der Ønsker udj sin Art (o: Kunst),

at leve efter Døden".

Gradsforskj ellen i den kunstneriske Værdi af Wiede-

welts Værker paa Fredensborg stod selvfølgelig ikke klart

for Datiden, og naar altsaa Pontoppidan i 1764 kalder

Wiedewelt „vor Tids Praxiteles'-'- ^^"), viser dette kun, at

den lærde Prokansler ingenlunde var udrustet med nogen

særlig fin Smag eller Sans for den ægte Kunst, thi i det

nævnte Aar havde Wiedewelt endnu ikke gjort andet end

slet og ret Rokokoværk. Men det varede ikke længe,

inden man begyndte ligesom at faa' Øjnene op, og allerede

Hennings ^^*) fremhæver Statuerne Danmark og Norge

som de fortræffeligste af Wiedewelts Værker.


151

Som bekjendt hvile disse to Statuer paa tvende to og

tresindst}^e Fod lange, massive „Decorationer" af norsk

Marmor. For at bære disse uhyre Masser maatte der

gjøres stærke Fundamenter, og Murermiester Trautmann

maatte derfor i Arbejde med at forfærdige saadanne. Det,

som bærer Dekorationen under „Norge" er muret halvanden

Alen, Fundamentet under „Danmark" endog fire

Alen dybt i Jorden. De tidt nævnte to Statuer, Trofæerne

i den store Allé o. m. opsattes i Sommeren 1766. „Danmark"

og „Norge" kostede et fusende Daler hver i Ar-

bejdsløn 2^-).

At anbringe disse umaadelige Masser paa den for dem

bestemte Plads kostede mange Penge og meget Arbejde,

og Hoftheatrets Maskinist Zuber maatte endog konstruere

en særegen Løftemaskine til saadan Brug ^''^).

Som tidt berørt, havde de gamle, forfaldne Bly- og

Stenbilleder i Haven for største Delen maattet vige Plad-

sen for de nye Mesteres Værker. Allerede i 1761 var

det bleven Wiedewelt befalet at optage Syn over samtlige

ældre Billedhuggerarbejder i Haven, afgive Erklæring om

disses Værd, udskille de sletteste og opstille dem, man

besluttede sig til at beholde, paa passende Maade ^''*).

Det blev kun grumme lidt, man mente at burde bevare:

tre eller fire Stenstatuer og nogle og tredi've Blybilleder,

og det endda blot foreløbig. Det, der skaanedes, blev nu

udbedret af Grund, — som i 1765 et hvidt, italiensk

Marmorbrystbillede, „ein Satur vorstellend" '"^), som den

Gang stod i Fasanhaven og nu i Marmorhaven, — og af

Kobbersmed Adrian og fik saa Lov til at staa der en

Stund endnu. Men Resten var dødsdømt ; der blev an-

rettet et sandt bethlehemitisk Blodbad paa alle de kvab-

sede Kinders, de og alle de ældgamle hollandske Bly-

billeder, de mythologiske og allegoriske Uhyrer, Stensta-

tuerne, Vaserne vandrede til Smelteovnen eller Stenhuggerpladsen,

ogsaa adskillige af Sturmbergs og Heimbrodts

Værker, som maaske dug havde fortjent en blidere Skæbne

end at slaas i Hartkorn med det øvrige Jux, vandrede al

Kjødets Gang.


152

Hans Majestæt behagede allerede i 1761 at „betee"

Kunstneren sin allerhøjeste „Contentement" med hans

Virksomhed. En Sommerdag i det nævnte Aar kunde

man se Kong Fi-ederik V. ledsaget af en Sværm af straa-

lende Hofsinder, hvis galonnerede Hatte og baldyrede Kjoler

ghmrede i Solen, skride ned af Slottets brede Stentrapper

og begive sig ud i Haven. Hans Majestæts Udseende er

sygeligt og lidende, han slæber sit mere ved Udsvævelser

end ved Alder svakkede Legeme langsomt frem ved en

Krykkestok. Aaret forud vilde han en Dag stige af Hesten

efter et muntert Frokostparti paa Jægersborg; ved den

Lejlighed brød han sit ene Ben, og da han ikke vilde

holde sig Lægens Forskrifter efterrettelig og, som der

berettes ^^*'). endog i Smug nød Vin og hidsende Drikke i

betydelige Mængder, varede det længe, inden han igjen

kom oven Senge, og sin Førlighed lik han aldrig mere.

Hans Majestæt standser i Parterret foran Slottet, taler

nogle Ord til sit Følge og peger med sin Støttestav paa

nogle Arbejdere, som under en „Cavaliers" Ledelse og

efter hans Anvisning ere sysselsatte med at nedtage et

gammelt lemlæstet og mosgroet Stenbillede. En af Hof-

sinderne iler hen til disse Mænd og fører „Cavalieren" for

Monarkens Aasyn. Denne Mand er i sin kraftigste Ung-

domsalder, omtrent tredive Aar gammel. Han er af tem-

melig høj Væxt. slank og rank, men mager. Hans ædelt-

formede Aasyn med den lange, tintbøjede Næse og de

herlige blaa Øjne omkredses af et tæt, brunt, upudret

Haar, som efter den Tids Mode er friseret og prydet med

Spænde og Sløjfe i Nakken; det glatragede Underansigt

viser Spor af kraftig Skjægvæxt. Skjortekraven staar aaben

og lader en kraftig, muskuløs Hals til Syne. Hans Klæd-

ning bestaar i en Kjole af mørkfarvet Stof, en lang Vest

med mange Knapper og store Lommer, Knæbenklæder,

mørke Silkestrømper og Sko med store Sølvspænder; de

l)roderede Manchetter falde ud over to brune, kraftige,

velformede Hænder. Ved den venstre Side bærer han en

liden Kaarde og i Haanden en lang Stok med Guldknap.


153

Denne Mand er Wiedewelt. Han nærmer sig Monarken

med en dyb Bøjning og med den lille trekantede Hat i

den venstre Haand. Kongen taler en Stund med Kunstneren

i nedladende og naadige Udtryk; derpaa vinker han

ad en af Hofsinderne. Denne træder frem; Monarken

tager af hans Haand en kostbar Gulddaase, som han overrækker

Mesteren. Denne modtager den kongelige Æres-

gave med allerunderdanigst Taksigelse, han bøjer let det

ene Knæ og kysser Kongens Haand ^"^).

Stakkels Wiedewelt! Det var dine lykkelige Dage!

Fyrretyve Aar senere fandt man din Gulddaase paa Assi-

stenshuset og dit Lig i Sortedamssøen !

^''^). —

Medens Wiedewelt smykkede Slottets Have og Park,

var hans trofaste Ven Man de Ib er g virksom i Bygningens

indre. Denne unge Svensker havde studeret under Bou-

cher. — en besynderlig Mester at lære Bataille- og Historiemaleri

af, — og siden været i Rom sammen med Wiedewelt.

hvor han havde nydt Pompeo Battoni og Rafael

Mengs' Omgang. Allerede i 1754 havde han til sin ita-

lienske Rejse af Frederik V. faaet en kongelig Gave af

to hundrede Daler ^^'''), og senere tik han ligeledes Understøttelse

af den gavmilde Monarks Kasse. I 1758 kom

han, sammen med Wiedewelt, til Danmark, som fra nu af

blev hans Fædreland. Endnu før hans Ankomst her til

havde Kongen af en Maler eller Malerihandler Mouritz

Frydensberg kjøbt et Maleri af Mandelberg: en persisk

Løvejagt ^^°) , der vel sagtens har været fremsendt som et

Slags Prøvestykke. Han var den Gang en yngre Mand,

henved tredive Aar gammel; som det synes, var han liden

af Væxt; han havde et godhdende, noget sygeligt' Ansigt,

milde, venlige Øjne og et kort, purlet, upudret Haar.

Han var ikke, som Wiedewelt, distingueret i sit ydre eller

i sin Paaklædning, — i Rom gik han omkring i en stor,

smudsig Kappe, som en af hans Omgangsvenner fra den

evige Stad over en Menneskealder senere omtaler ^**^), —

men han var en ædel og trofast Karakter og vandt alles

Hjærter ved sin venlige og fordringsløse Optræden. Hans


154

Malerier er der ikke stort ved, men i sin Tid havde han

her hjemme et anset Navn som „kongelig Hof-Historie- og

Bataillemaler". Hvor han efterligner sin Læremester Bou-

cher, synes han os heldigst.

Mandelberg blev strax sat i Arbejde paa Fredensborg.

Den 6te November 1758 ^^^) fik han Forskud for at kunne

begynde paa et JN^aleri til dette Slot, og ved kongelig

Ordre af 21de Juli 1759*) tilstodes der ham for dette paa-

begyndte Maleri og for syv andre, som skulde udføres til

Fredensborg , en Sum af sexten hundrede Daler Kur. ^^^).

Disse otte Malerier ere endnu den Dag i Dag at se i

Kuppelsalen paa Fredensborg; de forestille Scener af den

trojanske Krig, men ere i øvrigt uden kunstnerisk Betyd-

ning. Som Dekorationer ere de derimod af ikke ringe

Virkning. I Begyndelsen gik det temmelig rask fra Haan-

den: den 3die Februar 1762 faar han saaledes yderligere

Forskud paa det fjerde af disse Malerier, „nachdem 3

davon Bereits Fertig gemacht" ^^^), i April 1763 var det

fjerde Maleri afleveret, i December s. A. det femte, men

derpaa gaar det foreløbig i staa, da Kunstneren havde

fuldt op at gjøre med at forfærdige Plafondmaleriet i

Kristiansborg Slots Riddersal. De sidste af de otte store

Malerier paa Fredensborg bleve først færdige i Begyndelsen

af Kristian VII.s Tid.

Foruden de omtalte otte Malerier har Mandelberg paa

Fredensborg udført Plafondmaleriet i Jourværelset og et

Dørstykke: Sommeren, tre Børn med Segl og Neg, samme

Steds, Malerier, hvor han. som det forekommer os, heldig

efterligner Boucher. Denne Maler skal have gjort de

tre andre Dørstykker, Foraaret, Efteraaret og Vinteren, i

samme Jourgemak.

Desuden gjorde Mandelberg i 1761 og 1762 to ovale

Pastoreller, som fik Plads over Pillespejlene i Overhof-

marechal Moltkes Værelser i Marechalsbygningen paa Fre-

*) I Maj 1759 havde han gjort et, „historisch Stiick", „Ulysses og

Cercés".


155

densborg '^^^), og det følgende Aar tre Billeder: Ceres, Bacchus

og Diana, „i Landskaber anbragte", hvilke Malerier ligeledes

fik Plads i Overhofmarechalens Værelser- samme Steds '^^'^).

Da Mandelberg plejede at benytte dygtige Malersvende,

som nøde hans Vejledning i Akademiet, til Hjælp

ved sine vidtløftige Arbejder, er det muhgt, at Abildgaard,

der efter at være bleven Svend just i disse Aar

arbejdede under Mandelberg, kan have deltaget i Arbej-

derne paa Fredensborg.

Det var ogsaa omtrent paa denne Tid, at Malerisam-

lingen paa Fredensborg, som nu tæller et meget betyde-

ligt Antal Nummere, — og da overhovedet hele den kon-

gelige Samling — begyndte at blive til noget. I Slottets

ældste Tid var der kun ganske faa Malerier dér. Der

var saaledes „et liidet Cliilderie'-'- ^s^) af Kong Frederik IV.s

Hofnar Otto Kyhl*), malet af Wahl. og som i Kri-

stian VI. s Tid kom til Frederiksborg. Der var et Dusin

Billeder, der forestillede Søslag, og som vi tidligere have

nævnet; der var de fire „Skilderier" i Kuppelen, „Opstan-

delsen" af Krock, som siden blev Altertavle i Slots-

kirken, samt en Del Staffelibilleder af denne frugtbare

Mester, som Medor og Angelika, Venus, Mars og Amoriner,

der lege med Krigsgudens Vaaben, Paris' Dom, Moses

optages af Nilen, David med Goliaths Sværd paa Skul-

deren. Desuden var der enkelte Billeder af Kong Kristian

V.s Hofmaler og Holjunker d'Agard, afBenoit

Coffre, hvis Hustru skal have været Skuespillerinde paa

den ældste Scene i Kjøbenhavn ,

af Normanden Magnus

Berg, Portrætmaleren Nikolaj Wichmann o. a. Af

Heda**) var der et stort Maleri, — det er der endnu

*) Denne Hofnar synes af den ellers meget sparsommelige Frederik

IV. at være bleven underholdt med kongelig „Muni-

ficence" ; han havde saaledes baade Heste og Vogn '-***').

**) Formodentlig Hollænderen AVillem Klaasz Heda, hvis

Dødsaar er ubekjendt, men som endnu levede 1678. Han

malede Vildt, Fugle, Stillleben, dog ogsaa Figg. Abildgaards

haandskr. Katalog paa Fredensborg nævner Karl Heda; jeg

kjender ikke nogen Maler af dette Navn.


156

den Dag i Dag, — som forestiller en hollandsk Bonde

med sin Hustru, og som Traditionen gjør til Portrætter af

„de første hollandske Kolonister paa Fredensborg". Ende-

lig var der en Del Portrætter af de kongelige Personer,

malede af den nys nævnte Johann Salomon Wahl.

Denne sachsiske Maler, som i 1719 blev indkaldt til Danmark

af Frederik IV. og døde som Forvalter paa Kunstkammeret

den 5te December 1765, var ligesom Krock en

overordentlig frugtbar Kunstner. Det store Billede af

Frederik IV., som nu hænger i det saakaldte „Frederik IV.s

Sovegemak", og som uden Tvivl er en af Wahl selv ud-

ført Kopi '^^^) efter et af hans ældre Malerier, have vi foran

(Side 46) omtalt. Den Gang lode de kongelige Personer

sig afskildre Snese Gange om Aaret, og det var ganske

almindeligt, at Kunstnerne gjorde Kopier af deres egne

Malerier, hvilke Kopier altsaa dog vare originale Billeder *).

I Kristian VI.s Tid er den lille Samling Malerier

paa Fredensborg næppe forøget betydeligt, Kongen og

Dronningen opholdt sig, som fortalt, kun sjældent der,

Malere var der ikke mange af, og der var mange mere

yndede Slotte, der skulde forsynes med Malerier**), saa

Fredensborg har ventelig maattet være Stedbarn ogsaa i

denne Henseende. I Frederik V.s Tid voxede derimod

Samlingen med rivende Hurtighed og det baade paa Fre-

densborg og paa andre kongelige Slotte og Bygninger..

Af en Udgiftspost i de kongelige Regnskaber for 1757 ses

det, at der i Juli det nævnte Aar anskaffedes sex og halvtresindstyve

store og to og firesindstyve smaa Nummermærker

af Safiian til de paa Fredensborg værende „Schil-

dereyen", saa man tør slutte, at Samlingen den Gang talte

*) Alene i 1728 malede "Wahl saaledes Frederik IV. i Knæstykke

sex Gange og i Brystbillede tre Crange ^^°), og i 1724 gjorde

han Kronprinsens Portræt i Miniatur og fem Kopier af dette

Billede ^ai).

**) Se Tillæg II. under Gambarini, Bøhling, Leinberg, Pohl, Ger-

hard, Morell, Wahl, Lassen o. a.


157

et hundrede og otte og tredive Billeder, ventelig 56 større

og 82 mindre ^^^).

Men det blev ikke derved. Johan Salomon Wahl var

rigtig nok gammel, men han arbejdede endnu; de andre

nys nævnte Mestere: Krock, Coffre, d'Agard, Magnus

Berg, Nikolaj Wichmann, — og andre med dem

omtrent samtidige Malere som Jakob Ooning, Johan

Herman Coning. Georg Saleman. Josie Barbette,

Hinrich Jakob Pohl, Francesco Pavona, Giovanni

Antonio Cesari*), — vare døde eller havde

forladt Landet, men der var kommet andre i deres Sted,

og Kong Frederik V. forstod at sysselsætte .dem.

Der var saaledes Kristofer Foltmar, kongelig

Miniaturmaler og Prinsessernes „Informator udi Teigning-'

samt Organist ved Waisenhuskirken, Søn af en dygtig Mu-

siker, der selv opdrog sine tre „witzige Kinder" ^^^). Foltmar

udførte en stor Del Miniatur- og Emaillebilleder af

de kongelige Personer, men døde allerede den 4de April

1759-^*). Saa var der Tyskeren Josef Brecheisen,

ligeledes en duelig Miniatur- og Emaillemaler og Foltmars

Efterfølger som Prinsessernes Tegnemester. Denne Kunst-

ner forlod dog atter Danmark i 1763, i det mindste fik

han i Juli s. A. Hjælp af Kongen „zu seiner Abreyse" ^^%

Videre var der Emaillemalerne Gottfried Gellentin,

Normanden Andreas Thornborg, der ogsaa var Vaa-

benmaler. Jørgen Gylding, hvis Navn er knyttet til

den kongelige Porcellænsfabriks Historie, og Hans Jakob

Schrader, der tilhge var Guldsmed og af hvis Arbejder

noget bevares paa Rosenborg -"'). Saa var der den kongelige

Kabinetsskildrer Johan Frederik Gerhard,

Professor ved det ældste Kunstakademi **) , og som døde

omtrent 1750; videre Kancelliraad og Skildrer Jean

*) Se Tillæg II.

**) Frederik V. til Eigtved, Kristiansborg d. 12. Februar 1748 „. . .

Wir wollen dasz die in Uiisercr Gage stehenden Scliildrerer

Tuscher, Gerhard und Pilow, ... le Cleic als Professores bey

dieser Zeichen und Mahler Acadeniie seyn". Kongr. Ark.


158

Brian cl de Crevecæur (død 1756), Perspektivskildrerne

Hans Henrik Eegberg og Jenst Rasch, en Fynbo og

„nioxen incomparabel Mester i Skildrekunsten", Broder til

den tidligere nævnte Kanimerraad og Regimentsskriver

Otto Rasch i Esrom; han døde i Zweibriicken i en ung

Alder, og Kongen kom i Besiddelse af hans efterladte

Arbejder. Endvidere var der den meget frugtbare Johannes

Rach, der alene fra 1747— 1750 solgte Kongen

et hundrede og tyve Malerier, ganske smaa, til halvsjette

Daler Stykket, Johan Jakob Bruun, en Kabinets-

skildrer, der ogsaa stak i Kobber, den svenske Natstykke-

maler Jo han. Horner, — som dog ogsaa malede Kabinetsbilleder

og Portrætter, som af Frederik V.s Døtre

Prinsesserne Vilhelmine Karoline og Lovise , hvilke to

Billeder kom til Fredensborg, — Skildreren Georg Mathias

Fuchs, der gjorde allegoriske Figurbilleder bh a.

ogsaa til Fredensborg, Nikolaj Georg Geve fra Al-

tona, der havde lært hos Wahl og som tilHge dyrkede

Kobberstikkerkunsten, Ole Berg, der forfærdigede „bib-

lische" og ,^Oiuidische Historien Stiicke", o: mythologiske

Billeder, saaledes „Guldalderen", „Skattens Mønt" ^^''),

Portrætmaleren Kristofer Dey^^^), der har gjort to

Portrætter af Frederik V., og endelig Vilhelm Andreas

Muller, Ziesenis, Vigilius Erichsen, Andreas

Briinnich, Pilo og Kornelius Høyer, for dog at

ende denne lange Opregning af forglemte Kunstnere med

Navne, som, haabe vi, dog nogle endnu kjende *).

Af nogle, langtfra ikke af alle foran nævnte Malere,

findes der Arbejder paa Fredensborg. Her ville vi kun

nævne den i sin Tid. navnlig i Udlandet, berømte Kjøbenhavner

Johan Georg Ziesenis' Billede, — i det mindste

holdes det for at være hans Arbejde — af Arveprins Fre-

derik , pegende

paa Frederik V^s Buste , et ret godt Ma-

"^ leri i den Tids Smag, og Karl Gustaf Pilos store

Portræt af Frederik V.. som synes os at være et ret godt

") Om alle disse Kunstnere se Tillæg II.


159

Billede, om end ingenlunde i Højde med hans bedste Portrætter,

som Æmilius Biehls (paa Charlotteborg).

Vi have her kun talt om ældre danske Malere —

eller Malere, som i de

mark — ; om de yngre,

Dage arbejdede i eller for Dan-

af hvem der findes Arbejder paa

Fredensborg, maa en kommende Tid skrive. Hvad de

hundreder af Malerier fra fremmede Mesteres Haand an-

gaar, som findes i Samlingen paa det nævnte Slot, da

kunne vi selvfølgelig ikke opregne dem her, da vor Bog

ikke skal være et Malerikatalog, og endnu mindre vurdere

dem. Vi nøjes med at sige, at der findes adskillige gode

Billeder, navnlig af Hollændere; heller ikke det store Por-

træt af Karl XII., som tilskrives Ehrenstrahl, synes os

at være ringe. De fleste forekomme os dog at være af

liden Betydning som Kunstværker. Nogle ere fortræffeligt

malede, men af en særdeles barok Komposition, som Kornelius

Gysbrechts Billeder med „artificielle Ting" ^^%

andre, som Jagtstykkerne i Ottekanten, ere slet og smagløst

Fuskerværk. atter andre turde være af tvivlsom Ægt-

hed. De mange smaa Billeder af kongelige og fyrstelige

Personer, som nu ere samlede i et af Dronningens Værelser,

og som ere gjorte af Maucourt, Lafontaine

og Huber, have kun Interesse som Portrætter.

Men til at danne en kongelig Malerisamhng — eller

rettere sagt til at forsyne Fredensborg og de andre konge-

hge Slotte og Bygninger rigehgt med Malerier af kunst-

nerisk Værd, var det, man allerede havde, og det, de nys

langt fra tilstrækkeligt.

nævnte Kunstnere ydede . endnu

Man maatte altsaa kjøbe. navnlig ældre, udenlandske Mestere,

og der blev ikke sparet paa Pengene i saa Hen-

seende.

Der var i de Dage adskillige Folk i Kjøbenhavn, som

handlede med Malerier, og som afliændede et meget be-

tydeligt Antal til hans Majestæt. Der var saaledes en

venetiansk „Skilderihandler" Domenico Bodissoni, som

i 1747 for fire hundrede Daler solgte Kongen tre Billeder

af Annibale Caracci: Madonna med Jesusbarnet og den


160

hellige Franciskus, Evangelisten Matthæus og Apostelen

Johannes ^^^) , hvilke Malerier kom paa Kunstkammeret.

Saa var der hans Majestæts Hofviolon Darbés, som

gjentagne Gange solgte Kongen Malerier, deriblandt Bil-

leder af Amiconi. Nogari, Maggiotto, Lazzarini o. a.

Videre var der Jøden Philip Wallich, som i 1768

omtales som „Hof-Jude" ^^^), — hvorfor skulde man ikke

have en Hofjøde, man havde jo den Gang en Hof-

tyrk, og der var vist oftere Brug for Jøder end for

Tyrker, — og som i Løbet af et Par Aar afhændede til

Monarken ni og halvtresindstyve mest mindre Billeder ^^^),

og endehg, eller først og fremmest, „der Bayreuthis,che

Mahlerey und Kunst Sachen Inspector Morell'"'' ^^^).

Denne Gerhard Morell var født i Kjøbenhavn i

i\.aret 1710. Han var egentlig Maler, men gav sig til at

være Kunsthandler og kalder sig i 1756 som ovenfor anført.

Paa sine Kejser paa Handelens Vegne i fremmede

Lande kjøbte han for kongelig Regning en stor Del Ma-

lerier, hvoraf endnu nogle høre til de bedste, vi have.

Allerede i 1745, — hvor han kaldes „Cabinetsinspecteur", —

leverede han Monarken fire „Skilderier" ^°^) ; det følgende

Aar faar han Betaling for sexten til hans Majestæt solgte

Billeder, deriblandt Værker af Berghem, Teniers, Begå,

Mierevelt samt en „unbekant so gut als Bembrant'^ ^°^),

hvilken Qvasi-Rembrandt „præsenterede" et italiensk Værts-

hus med rejsende; i 1757 leverer han sexten „Schildereyen",

— deriblandt Ruysdael: Landskab, Ferdinand Boll: Kone,

som ser ud af Sengen, Dirk van Bergen: „eine Mohren-

Lustbahrkeit ungemein naturlich" ^^^'), Titianello: to Abe-

selskaber „nach Menschlicher Art vorgestellt" ^^") , og at

man har været tilfreds med hans Kjøbmandskab fremgaar

af, at „der Hofkunstcommissair Morell^'' ^^^) samme Aar

ved kongehg Kesolution fik en aarlig Løn af fem hundrede

Daler, Aaret derpaa sælger han fire Malerier, deriblandt

Billeder af Everdiugen og Snyders, til Kunstkammeret,

og elleve — hvoriblandt Everdingen: nordisk Landskab,

Loo: Dianabad, Jan Molenaer: lystigt brabantsk Bonde-


161

selskab — til Fredensborg ^^"); i 1759 leverer han tiisamme

Slot femten Malerier, deriblandt endogsaa en Albrecht

Diirer. ved hvilket Navn han dog er ærlig nok til at sætte

et Spørgsmaalstegn ; i 1760 sælger han ikke mindre end

syv og tredive Malerier til Galeriet paa Fredensborg^'"),

det næste Aar sytten Stykker, — deriblandt ..Holbein'-'-

oder sonst ein sehr guter Meister damahliger Zeit Yenus

mit Ciqndo angenehm schlafend", alle ligeledes til Fre-

densborg ^^^), osv. Som man ser, var han en Mand, der

forstod at faa sine Varer afsatte, og som i det hele ogsaa

synes at have kjøbt godt. Morell havde ogsaa Fortjenester

af Ordningen af de fredensborgske Malerier, da disse be-

gyndte at voxe stærkt i Antal, og ikke sjældent opholdt

han sig i dette Øjemed paa det nævnte Slot. Ogsaa Pilo

var gjentagne Gange paa Fredensborg for at ordne Bil-

lederne der.

Vi kunde nævne endnu mange flere, som solgte Kongen

Malerier eller „forfærdigede" saadanne til ham, men

det vilde trætte vore Læsere, og vi henvise derfor dem,

der ønske nøjere Oplysning herom, til Tillæg II. *). Her

ville vi kun nævne Skildreren Ulrik Ferdinand Been-

feldt, ikke for hans Skyld, men for den „a/Wcanische

Printz Clas von Mongo's^'' Skyld, af hvilken sorte Durch-

lauchtighed den nævnte, ellers næsten ubekjendte Skildrer

i 1763 gjorde et Portræt til Kongen. „Der africanhche

Printz Clas von Mongo'''' ^^-) var samme Aar overført fra

St. Croix til Kjøbenhavn, hvor han opholdt sig i nogen

Tid og blev underholdt med kongelig „Muniticence".

Samme Hr. Clas von Mongo var ogsaa Majestæternes

Gjæst paa Fredensborg^'^), hvor hans sorte Hud og kru-

sede Uldhaar maa have stukket ganske artigt af mod Hof-

*) Se under Bruun, Becker, Villars, Vallon, Winckler,

Antonius Miiller, Johan Weisse. Longueville, Johanne

Fosie, Barisien, Rantzow, Dannehlen, Bracht.

Der kom ogsaa Malerier fra (xottorp til Kbhvn., saaledes

„Dronning Kristines iiegeringsnedlæggelse", og udbedredes

1749 af Pilo.

11


162

mændenes hvidpudrede Parykker og Damernes sminkede,

malede og skjønhedsplastrede Ansigter.

Fredensborg Slot var nu et i Sandhed kongeligt Opholdssted.

De vidtløftige Nybygninger vare fuldfærdige og

afgave fornøden Plads for hans Majestæt og Hoffet, Gemakkerne

vare udstyrede paa det rigeligste med al den

Tids Komfort, Salene prangede med kostbare Møbler,

Malerier og Stukkaturarbejder, Haven fremtraadte i en

ny og skjønnere Skikkelse, Parken var bleven betydelig

forstørret og smykket med forskjellige nye Anlæg, og en

Række af Billedhuggerarbejder, som man endnu ikke

havde set mange her til Lands, hævede sig majestætisk i

de stolte Alleer eller tittede frem af de løvrige Buskadser.

Men det var ikke Kong Frederik V. forundt at se sit

elskede Fredensborg i hele dets foryngede Skjønhed. Inden

hele Omdannelsen var fuldendt, var han gaaet til sine

Fædre. Efter det foran omtalte ulykkelige Benbrud kom

han aldrig mere til sin Førlighed og sine Kræfter, og

hans uordentlige Livsvandel forkortede hans Dage. Alle-

rede i 1765 var det klart, at han ikke havde længe tilbage

at leve. Da han i Høsten nævnte Aar skulde forlade Fredensborg,

var det en Ynk at se, hvor inderhg rørt han

var ved at skulle skilles fra dette Sted , som

han havde

Forudfølelsen af aldrig at skulle gjense ^^*). Tre Gange

forlod han sin Vogn for endnu en Gang „med kiendelig

Væmodighed" ^^^) at kaste et Afskedsblik paa de Steder,

han elskede over alt paa Jorden, og til sidst maatte man

bære ham mere død end levende til Vognen. „I samme

Tilstand blev han bragt op paa Slottet", og efter den Tid

var han kun meget faa Dage oven Senge. Hans Sygdom

var Stendannelser i Leveren og Vandsot. I de sidste

fjorten Dage af haus Liv blev han gjentagne Gange tap-

pet; det skaffede ham vel nogen Lettelse, men hans Liv

stod ikke til at frelse. I de sidste sex eller syv Dage laa

han næsten i en bestandig Slummer. Et Par Timer før

Døden indtraadte, udbrød han sukkende: „Gode Gud, jeg

forlader Verden i min bedste Alder, og dog har jeg levet


163

alt for længe . thi jeg har overlevet mine Undersaatters

Kjærlighed!" 316).

Dronning Juliane Marie, for hvem Kong Frederik V.

kun havde været en lidet kjærlig og lidet hensynsfuld

Ægtefælle, og som kunde have havt skjellig Grund til

bittert at beklage sig over ham. forlod ikke hans Leje og

viste ham den største Omhu og Kjærlighed. Og da hun

den trettende Januar om Natten laa paa sine Knæ ved

hans Dødsleje og sang en Psalme, „bad han hende paa

det væmodigste om Forladelse for alt hvad han havde

giort hende imod og tilstod for alle dem, der vare inde.

at han ikke havde ladet hende vederfares Ret" ^^^J.

Kong Frederik y. hensov Natten mellem den trettende

og fjortende Januar 1766, mellem Klokken tre og fire.

Ved hans Majestæt Kong Kristian VII.s Cessionsbrev.

givet paa Frederiksberg Slot den 24de Maj 1766 og aller-

højstsammes Resolution af 22de Juli 1767 overlodes Marie-

lyst ved Helsingør og Fredensborg Slot „cum de2)e)i-

dentiis . .

., garten und volligem Inrentario sm Meithlen .

ad dies vitæ . . ohne Abgaben" til Enkesæde for Dronning

Juliane Marie. Omkostningerne ved Slotsbygningernes,

Havens og Parkens Vedligeholdelse, Lønninger

til Embeds- og Bestillingsmænd, Uge- og Dagløn til Arbejdere'

osv. skulde fra 1ste Januar 1768 udredes af Enke-

dronningens Kasse, og til den Ende skulde der af den

kongehge Partikulærkasse aarlig udbetales hendes Majestæt

den Sum ni tusende Daler Kur. Jægergaarden og Over-

jægermesterhuset, hvor Overjægermester Gram hidtil havde

boet, skulde bortsælges ved offentlig Avktion. Da imidler-

tid intet antageligt Bud skete, resolverede Kongen, at

begge de nævnte Bygninger skulde blive staaende og for

Fremtiden vedligeholdes af Kongens Kasse.

Saa opslog da Enkedronning Juliane Marie sin Resi-

Il*

.


164

dens paa Fredensborg, og der opholdt hun sig for det

meste hver Sommer lige til sin Død.

Vi have allerede fulgt tvende Generationer af Kunstnere,

som virkede ved Fredensborg, til Graven; vi maa

ogsaa følge det tredje og sidste Hold til Jorden.

Anthon, der ved Fortlings Død var bleven Hofbygmester

og Inspektør over alle kongelige Slotte i hele Danmark,

synes ikke at have staaet paa nogen særlig god Fod

med J ar din, i det mindste kunde det fremgaa af føl-

gende: I 1770 erklærede Anthon i sin Egenskab af Hof-

bygmester, at Skipperhuset paa Fredensborg var saa for-

faldent, at Udbedringsomkostninger vilde være spildte paa

det. hvorpaa Jardin strax erklærede, at nævnte Hus for

halvfjerde hundrede Daler grumme godt kunde sættes i

Stand, „dasz es noch viele Jahre stehen konnte". Man

lod naturligvis Jardin faa' Ret, og han udbedrede ogsaa

Skipperhuset, men det kostede rigtig nok betydelig mere

end halvfjerde hundrede Daler. Om Anthon har taget

sig dette Nederlag nær eller ej, vid'e vi ikke; han maatte

i al Fald have vidst, at naar Saly, Jardin eller en anden

af de almægtige fremmede sagde Ja, nyttede det kun

lidet, at han sagde Nej. For Eesten blev han snart den

myndige Franskmand kvit. Da man ikke kunde faa'

Marmorkirken færdig, fik Jardin sin Afsked med en kon-

gelig Gratifikation af tre fusende Daler Kur., o: omtrent

femten fusende Kroner i vore Penge ^^^), hvorpaa han for-

lod dette Kiinaans Land. Den Lov tog han med sig her-

fra, at han var en kyndig og smagfuld Bygmester, en

Dom, som vor Tid til Dels kan godkjende. Han gik til

Paris, hvor han døde i 1799. Anthon afgik ved Døden

allerede i 1781.

Johan Salomon Wahl, hvis frugtbare Pensel havde


165

ydet en utalt Masse Billeder af kongelige og fyrstelige

Personer, saa vel til Fredensborg som til Monarkens øv-

rige Slotte, og som derhos i en lang Aarrække havde virket

som Forvalter paa Kunstkammeret, var en ældgammel

Mand paa syv og halvfjerdsindstyve Aar, da han gik til

sine Fædre. Morell, hvis Virksomhed paa Fredensborg

og andet Steds vi foran have omtalt, blev hans Efterfølger

som Kunstkammerforvalter, men overlevede ham kun i

halvsyvende Aar.

Mandelberg døde i 1786 i stor Armod ^^^); hans

Enke levede endnu i mangfoldige Aar *).

Grund afgik ved Døden ti Aar senere, til lidet Tab

for Kunsten. Wiedewelts lange, virksomme Liv og

sørgelige Død have vi andet Steds udførligt skildret.

Vi ere nu til Ende med vor Fortælling om Fredens-

borg Slot i dets ældste Tider og med det lidet, vi have

havt at berette om de mange, længst forglemte Kunstnere,

hvis Navne ere — eller burde være — knyttede dertil.

Om Slottets Historie i det derpaa følgende Hundredaar

maa en anden skrive.

Den, som en Gang optager den Pen, vi nu nedlægge,

vil have at fortælle om Livet paa Fredensborg i Kri-

stian VII.s og Karoline Mathildes Dage. han vil

berette om Dronning Juliane Marie og Arveprins

Frederik, om den ulykkehge Struensee og den lidet

hæderhge Eickstedt, om Guldberg og Bernstorff,

om den lille lyshaarede Kronprins, som blev den undertrykte

Bondestands Befrier og Danmarks faderlige Konge.

Han vil have at fortælle om, hvorlunde hendes Majestæt

*) Hun døde 1823.


166

Enkedronning Juliane Marie i 1796 hensov i Herren

paa Fredensborg, om hvorledes dette Slot derefter kom til

at staa tomt og øde, om hvorlunde den stolte Park efterhaanden

forsømtes og forfaldt, hvorledes Ukrudt og Tidsler

skjød yppigt op 1 de prægtige Alléer og om de tavse

Marmorbilleder, saa Klopstock med Vemod kunde ud-

raabe

:

Der Garten des Fiirsten verdorrt, und wachst

Zu Gestrauch, iiber des Strauchs Wildnisz hebt

Sich der Kunst meisterhaft Werk dauernd erapor ^^°).

Han vil end videre have at berette, hvorlunde Frederik

IV.s skjønne og fredelige Hus efterhaanden sank ned til

en Fribolig for gamle og affældige Rangspersoner, til

Skrivestuer og Kontorlokaler for Embedsmænd, til sidst

endog til Kaserne, og kun Parkens Omdannelse ved en

talentfuld Havekunstner vil danne et Lyspunkt i dette

mørke og sørgelige Maleri.

Men dernæst vil han tillige have at fortælle, om hvor-

lunde en ny Fyrsteslægt her i Danmark tog Spiret i Arv,

da det ældgamle oldenborgske Kongehus uddøde, om hvor-

lunde Fredensborg Slot igjen kom i Agt og Ære som vort

nulevende Kongepars fordringsløse Bolig, om det lykkelige

og rolige Familieliv, mere velgjørende for Øjet og Hjærtet

end Kristian VI. s og Frederik V.s gyldne Fester, som

Slottets Haller i vore Dage have været og ere Vidner til,

og om de kongelige Børn, som Forsynet har udvalgt til

at bestige Verdens mægtigste Troner, til at styre Riger og

Lande, og som have tilbragt lykkelige Barndoms- og Ungdomsdage

paa det gamle, venlige Fredensborg.


Tillæg I.

Henvisning til de benyttede Kilder.

i) Pontoppidan D. A. — 2) ibid. — 3) ibid. — 4) St. kgl. Bibi.

Mskpt. Jessens Sml. — 5) Geh. Ark. — 6) ibid. — 7) Thurah. D. V.

8) Pontopp. D. A. — 9) Indberetning (af 1743) fra Sognepræsten i

Asminderød til Gehr. Gram, i Jessens Sml., St. kgl. Bibi. Mskpt. —

10) Pont. D. A. — 11) Torm. i Nye Sml. IL, Riegels IL, — 12) Part.

K. Bygn. Regnsk. 1720. — 13) Thurah. D. V. II. — 14) Medd. fra

d. svenske Rigsarkiv ved Rigsarkivar Dr. Bowallius. — 15) Høyer II.

16) Kbh. m. Postr. 1722. — 17) Part. K. B. R. 1714. — 18) ibid.

1713. — 19) Meier: \Yiedev?elt. — 20) Bilag til Kasse-Regnsk. 1742.

Kvitt. Nr. 60, Geh. Ark. — 21) Meier: Wiedewelt. — 22) Weilbach:

K. L. — 23) ibid. — 24) Weinwich. — 25) P. K. B. R. 1721. —

26) ibid. 1721—28. — 27.) Thurah D. V. II. — 28) Weinwich, Weilb.

— 29) Suhms nye Sml. II. — 30) P. K. B. R. 1720—21. — 31) ibid.

1720. — 32) ibid. 1721. — 33) ibid. — 34) ibid. 1722. — 35) Høyer IL

36) Kbh. m. Postr. 1722. — 37) Pont. D. A. IL — 38) Biischinglll.

39) "Weilb. — 40) Se saaledes bl. a. Bilag Nr. 275 til Kasseregnsk.

for 1719, Geh. Ark. — 41) Busching IIL — 42) P. K. B. R. 1719.

43) ibid. 1722, Bil. — 44) ibid. — 45) ibid. 1726, Bil. — 46) ibid. 1730.

47) ibid. 1728, Bil. — 48) Mnemos. IIL, Thiele, Kunstak. o. Hestst.

49) Meier i „Ude og Hjemme" 1878 Nr. 57. — 50) P. K. B. R. 1725.

— 51) ibid. — 52) ibid. 1726. — 53) ibid. 1727. — 54) ibid. 1733 f .

55) ibid. 1707. — 56) ibid. 1725, Bil. — 57) ibid. 1728 fif. — 58) ibid.

1745. — 59) Meier: Wiedewelt. — 60) P. K. R. 1751, Bil. 1029. —

61) Dagbog, holden i Florens af Abbed Casotti, overs, af Fr. Miinter,

i Minerva 1789, o. a. St. — 62) Thurah D. V. IL — 63) P. K. B. R.

1728, Bil. — 64) ibid. 1726, Bil. — 65) Bruun: Rostg. 230. — 66) Ho-

vedkilden til Beskrivelsen af Slottets Rum er Fredensb. Inv.-Regnsk.


168

1724—1728, Kgr. Arkiv. — 67) Nyrop: Porcell. — 68) ibid. —

69) P. K. B. R. 1721 f.). — 70) Krocks Liv i D. Mag. — 71) ibid.

72) Thurah; Jessens Sml. — 73) ibid. — 74) Pont. — 75) Jessens

Sml. — 76) ibid. — 77) ibid. — 78) Kgr. Ark. Inv.-Regnsk., Fredeusb.

79) Pontopp. — 80) P. K. B. K. 1750. — 81) Thurah. — 82) id.

83) Jessens Sml. o. m. a. — 84) H. I. Birch i Iris 1791. — 85) ibid.

— 86) Riegels o. a. — 87) Kgl. Bibi. Mskpt. Ny Sml. 1099. — 88) D.

Biehls Breve til J. Bulow. — 89) Sml. Kiegels 83, de la Vrigny

438 o. a. — 90) Kbh. maanedl. Postr., Septbr. 1724. — 91) I sin

fr. LV. s Hist. — 92) Postr. Novbr. — 93) Pontopp., Bruun: Rost-

gaard. — 94) Pontopp. — 95) Postr. — 96) de la Vrigny. — 97) id.,

Riegels. — 98) de la Vrigny. — 99) id. — 100) Iris 1791. — 101) de

la Vrigny. — 102) Sml. de la Vrigny. — 103) J. Møller. — 104) AVorsaa

i Hist. Tidsskr. 3. Række 5, 457 ff. — 105) Sml. Biehls Breve til

Biilow. — 106) de la Vrigny. — 107) id. — 108) Biehls Breve til

Biilow. — 109) ibid. — 110) ibid. — 111) ibid. — 112) Strunk. —

113) A. Høyer. — 114) Overskou I. — 115) de la Vrigny, Høyer,

Riegels. — 116) Postr. — 117) P. K. B. R. — 118) ibid. — 119) ibid.

— 120) ibid. — 121) ibid. — 122) ibid. — 123) ibid. — 124) ibid. —

125) Uddrag af Thurahs Avtobiogr. i Iris og Hebe, 1803. — 126) ibid.

— 127) ibid. — 128) Torm o. a. — 129) id. — 130) id. — 131) Brev

fra Krpr. Kr. til Fr. IV., 17. Aug. 1730, hos J. Møller: Mnemos. III.

— 132) Biehl til Biilow. — 133) ead. — 134) ead. — 135) Felix du

Sart, se Sj. Reg. 53, Sj. Tegn. 66 f. Nyrop; Porcell. T. — 136)

P. K. B. R. 1732. — 137) Kan efterlæses i „Iris og Hebe" 1803. —

138) P. K. B. R. 1733. — 139) ibid. 1750 f. — 140) ibid. 1745. —

141) ibid. 1741. — 142) Se saal. Grams Tale ved Univ. Fest. 1784 i

Anl. af Kongens Fødselsdag, Univ. Indb. til Sørgefesten over Kr. VI.,

mangf. St. i Datidens Aviser, E. Holm: Holb. statsr. og pol. Synsmaade

osv. — 143) Postr. — 144) ibid. — 145) ibid. — 146) ibid.

— 147) ibid. — 148) P. K. R. 1737. — 149) Langfeldt, hos Suhm

nye Sml. in., o. a. — 150) P. K. R. 1738 ff. — 151) Extr. Rel. 1746.

— 152) Jessens Sml. — 153) ibid. — 154) P. K. R. 1745. — 155) D.

Viti-. IL — 156) P. K. R. 1746, Meier: Smaa Bidrag til ældre d.

Kunstn. Hist. i „Ude og Hjemme". 1878, Nr. 26. — 157) P. K. R.

1748. — 158) Eigtved til Justsr. Linde 16. Septbr. 1750, Geh. Ark.

— 159) Vedk. Dok. P. K. R. 1749—50, Bil. — 160) P. K. R. 1755,

Lengnick har 1758. — 161) Om Nerger og Breusegem se Meier:

Wied; passim, s. i „Ude og Hj." 1878, Nr. 57. — 162) P. K. B. R.

1749. — 163) ibid. 1750 f. — 164) ibid. 1750. — 165) P. K. R. 1753.

— 166) Meier: Wiedewelt, 245. — 167) P. K. R. 1752. — 168) ibid.

— 169) ibid. 1765. — 170) ibid. 1755. — 171) P. K, B. R. 1756. —

172) ibid. 1757. — 173) Kgr. Ark. Fredeusb. Inv.-R. — 174) P. K. B. R.

1759, Bil. — 175) ibid. 1760, Bil. — 176) Meier: Wied. 16. —


169

177) P. K. R. 1759. — 178) Se bl. a. Langfeldt hos Suhm, nye

Sml. 111. — 179) Langfeldt, Fostr. o. a. — 180) Kunstakad. Inv.-

Hegnsk. Kgr. Ark. — 181) Postr. 1749, 16. Juni. — 182) ibid. 1749,

18. Avg. — 183) Langfeldt. — 184) Baden: Fr. V. Reg. Aarb. 49. —

185) Biehl til Biilow. — 186) i ostr. — 187) ibid.. Baden S. 1. —

188) Postr. — 189) Baden S. 1. — 190) Postr. — 191) Langfeldt. —

192) id. — 193) Kbh. d. Post. T. 1749. — 194) Biehl til Biilow. —

195) Extraord. Rel. passim. — 196) Kbh. Post. T. passim. —

197) P. K. R. 1750. — 198) ibid. 1752. — 199) Langfeldt. — 200) id.

— 201) id. — 202) Sml. Biehl til Biilow. — 203) Hos Suhm, nye

Sml. IIL •— 204) P. K. B. R. 1760. — 205) D. Biehl til J. Bulow.

— 206) Attest fra d. fr. Ges. Præst Pellet. Geh. Ark. — 207) Thiele,

Kbh. Skild. o. a.,' Meier: Wied. — 208) Univ. Bibi. Mskpt. Wied.

Sml. Fol. — 209) Se bl. a. Meier i ,,Nær og Fjærn" 1878 Nr. 326.

— 210) Om Anthon, og hvorfor han aldrig blev Medl. af Akad,, se

Meier i „Xær og Fjærn" 1878 Nr, 294. — 211) Biisching I., 704. —

212) P. K. R. 1761. — 213) P. K. Udg. o. Indt. Ordre Prot. 1762.

— 214) Grunds Fortale. — 215) P. K. R. 1765, Bil. — 216) P.K.B.R.

1768 f. — 217) „Tanker om Smagen", „Forkl. over Tegn. t. Kongen".

— 218) Meier: Wied. 79. — 219) Hennings; Essai 53, Weinw. 136.

— 220) Postt. 1749. — 221) P. K. R. 1762, Bil. — 222) WerlaufF:

Erindr. — 223) P. K. R. 1761. — 224) ibid. — 225) Sml. Thiele:

Kunstak. og Hestst. 65. — 226 1 P.

K. R. 1762. — 227) Ans. til Kon-

gen 12. Oktb. 1763, Kgr. Ark. — 228) Reise nach Danemark, Hamb.

1792. — 229) P.K. R. 1766, Bil. — 230) ibid. 1764 ff. pass. — 231) Ed.

Erslev i „Dgbl." 30. Juni 1879. — 232) P. K. R. 1763, Bil. —

233) ibid. 1764, Bil. — 234) ibid. — 235) ibid. 1765. — 236) Regn.

fra (den i Beg. af 1765 afd.) Pfiitzners Enke, i Bil. t. P. K. R. 1765.

— 237) P. K. R. 1766. — 238) ibid. 1763, Bil. Grunds Regn. —

239) Ramdohr 234. — 240) Eft. om Bh. J. Wiedewelt osv. Kbh.

1877. — 241) Kgl. Bibi. Mskpt. Nye Sml. in fol. 1396 n. — 242) ibid.

— 243) P. K. B. R. 1760 ff. — 244) Meier: Wiedewelt, 55 ff. og

263 ff. — 245) Sml. foran 112, Noten. — 246) P. K. R. 1764 f. —

247) ibid. 1760 ff. — 248) Wiedewelt: Forkl. over Tegn. til Kongen.

— 249) P. K. R. 1763, Bil. — 250) ibid. 1763. — 251) ibid. 1764. —

252) ibid. 1766. — 253) ibid. 1764. — 254) Mon. Fred. j. Fr. V. erecta.

— 255) P. K. R. 1765. — 256) ibid.. Bil. — 257) ibid. — 258) ibid.

1764, Bil. — 259) ibid. 1762. - 260) ibid. 1763, 1766. — 261) ibid.

1763. — 262) Ny kgl. Sml. Mskpt. in fol. 1396 n. — 263") P. K. R.

1763 ff. — 264) ibid. 1764 og Bil. — 265) Mskpt. in fol. 1396 n. —

266) P. K. R. 1764 ff. — 267) Justi: Winckelm. — 268) P. K. R.

1763, Bil. — 269) Sml. Wied: Tanker om Smagen, passim. —

270) D.Atl.IL — 271) Essai osv. — 272) P. K.R. 1767. — 273) ibid.

— 274) Mskpt. in fol. 1396 n. — 275) P. K. R. 1765, Bil. - 276) Biehl


170

til Biilow. — 277) Sml. Mskpt. in fol. 1396 n. — 278) Meier: Wied.

242. — 279) P. K. R. 1764. — 280) ibid. 1758. — 281) Ad. Harper

ti] Wied., Univ. Bibi., se Meier i „Ude og Hj." 1878, Nr. 30. —

282) P. K. R. 1758. — 283) ibid. 1759. — 284) ibid. 1762. — 285) ibid..

Bil. — 286) ibid. 1764, Bil — 287) Kgr. Ark. Fredensb. Inv.-R. —

288) P. K. R. fra Fr. IV.s Tid. — 289) Stroes (haandskr.) Katalog

over Malerisaml. paa Fredensb. — 290) P. K. R. 1728. — 291) ibid.

1724. — 292) ibid. 1757. — 293) Biisching I., 152. — 294) P. K. R.

1759. — 295) ibid. 1763. — 296) Nyrop: Porcell. — 297) P. K. R.

1759. — 298) ibid. 1761. — 299) Abildg. (haandskr.) Katalog, Fre-

densborg. — 300) P. K. R. 1747, Bil. — 301) P. K. Udg. og Indt.

Ordre Prot. 1768 pass. — 302) P. K. R. 1750—1755. — 303) ibid.

1756, Bil. — 304) ibid. 1745. — 30.5) Morells Regn. P. K. R. 1756,

Bil. — 306) P. K. R. 1757, Bil. — 307) ibid. — 308) ibid. 1767. —

309) ibid. 1758, Bil. — 310) ibid. 1760, Bil. — 311) ibid. 1761, Bil. —

312) ibid. 1763. — 313) ibid. — 314) Biehl til Biilow. — 315) ead. —

316) ead. — 317) ead. — 318) P. K. R. 1771. — 319) Meier: Wied.

151. — 320) anført af Justi i „Winckelmann".


Tillæg 11.

Frederik IV. s, Kristian VI. s of

Frederik V.s Tid (c. 1700—1770).

Efterretninger onn en Del Kunstnere i

A.

Adzer, Daniel Jensen, bekjendt Med. 1758 Jagtstykke, hvidt Vox;

— 1759 Fr. V,, Brystb., Vox; — 1763 til Hjemrejsen 200 Rd. —

1764 „einige gelieferte ^ottssirfe Stiicke", hvilke nævnes ikke. —

1766 Resol. 17. Maj 250 Rd. aarl. — 1767 Pr. Sofie Magd. i

Vox og to Stempler til hendes Formælingsmed.

Als, Teder. Resol. 22. Decbr. 1755 paa 6 Aar 400 Rd. aarl.; Fr. V.

som Ordensherre i rom. Dragt, Legemsstørrelse; Loths Udgang

af Sodoma. — 17.59 Gave af 200 Rd. for „eine Gesandte Mahlerey",

hvilket nævnes ikke; — 1763 hjemsender: 1) stor Kopi

efter Rafael, 2) Kopi efter Mengs, 3) lille Stykke af hans egen

Komposition, 4) Kopi efter Correggio, 5) Kopi af le Lorrains

Portr., alt af ham selv gjort; — 1764 Resol. 31. Mars aarl. Løn

af 800 Rd.; — 1765 kgl. Gave af 400 Rd.; — 1766 Kr. VII.,

Min. 50 Rd.; atter Kr. VIL, Min.; Kr. VIL fuldt Korpus, til

Kristiansborg Riddersal 800 Rd.; — 1767 Kr. YLl. fuldt Korpus,

til England; Gave til Husleje 200 Rd.

Andreoli, Giovanni, Bhugger og Stukkatør, Ital. Omtales først i

1731 efter Auzonis Død; mulig er han kommen her ind for —

tillige med Stoy (s. d.) — at træde i Auzonis Sted. I Maj 1732

fik han Betaling for Gibsarb. i den store Sal paa Hørsholm, og

mere Arb. udførte han der i Løbet af s, Aar. Iblandt disse

Arb. var der syv store Piafonds af Stuk. Piafonden i den store

Sal 8. Steds havde Andreoli overtaget at gjøre for 500 Rd. Af

denne Sum fik han dog kun 100 Rd., da Piafonden „wegen der

nach herigen Veranderung des gedachten groszen Sahls nicht


172

zur Perfection gebracht". Der blev nemlig i Juni 1733 om

nævnte store Sals Udsmykning afsluttet Kontrakt, til Beløb af

over 7000 Rd. med Gercken, Heimbrodt, Krock og Andreoli, og

denne skulde for 4150 Rd. gjøre alt Stukkaturarb. i den nævnte

Sal. Hermed var han sysselsat i 1733 og 1734, men i Novbr.

sidst nævnte Aar var han vendt tilb. til Italien; dog var det

Arb., han havde paataget sig, og hvoribl. der var fire Friser

med Arkitraver og „Zirather", en Frise „med Cornic'her'^'^ m. m.

og tolv store Statuer af Stuk, — der skulde poleres for at

komme til at ligne Marmor, — paa det allernærmeste færdigt.

Det fuldførtes af Brenno. De nævnte tolv Statuer er det formodentlig

gaaet som de af Petzoldt i 1741 i Hørsholms Have

rejste syv store Statuer (se Petzoldt).

Aprili, Giambattista, Bh. og Stukkatør, Ital., 1708, to Piafonds,

Frederiksberg Slot.

Arbien, Hans, „Tegne- og Skrivemester" hos Pagerne 1764, som

saadan 300 Rd. aarl.

Arbien, (Magnus Grustaf); 1765 hans Enke for Fr. V. i Vox 40 R.

Dette har altsaa sagtens været hans sidste Arb. Se Bagge.

A. var altid i Pengetrang. 1745 „zu dessen (Arbiens) besserer

Snbsistence 100 Rd.; — 1751 til sin Rejse 300 Rd.; — 1757 Gave

af 24 Rd. til sex Favne Brænde (se O. H. v. Lode); ny Gave af

100 Rd.

Auzoni, Antonio, Bhugger., Ital. 1706 Stukkaturarb. paa Rosenborg;

— 1719 s. Arb. i Sovekammeret og fire Gemakker i Palæet

bag Børsen: -- 1723 s. Arb. paa Frberg. Slot og paa

Odense Slot; — 1724 s. Arb. i Kabinetterne i Havepavillonen

ved Frberg. Slot; Stukkaturarbejdet i Frydenlunds Kuppel; —

17:^6 s. Arb. paa Kbh. Slot; — 1727 s. Arb. i Charlotte Amalies

fire Gemakker over Kirken ved Kbh. Slot samt i Dronningens

Palæ; — 1728 paa Frberg. og Kbh. Slot; — 1729 paa Vallø.

H.

Bagge, Joh., Medaillør, blev 1746 Visiterer i Drammen, hvorpaa

Arbien fik de 100 Rd. aarl., Bagge hidtil havde nydt af Part. K.

Barbette, Josie, fransk Emaillemaler i Kbh., 1716 tre kgl. Portr.

i Emaille.

Bari sien, J. Fried., i Zerbst, Maler, 1757 to paa Moltkes Befl. til

Fredensborg sendte Blomsterst. : et stort broderet og et lille

malet paa Atlask.

Basse, Nikolaj, Bygmester, 1740 Øresunds Toldkammerbygning i

Helsingør opført efter hans Tegning og Overslag.

Baurenfeind, bekj. Kbrst. 1760. 300 Rd. „zu seiner Equipirung^.

Berg, Ole, Maler, 1759 „eine Biblische Historie", Skattens Mønt


173

et „Owidisches Historien Stiick"; — 1760 Kongen af Prøjsens

Portr. ; — 1761 Kronprinsens Portr., til en Ring; — 1762 Fr. V.,

Min.

Bergius, Maler, 1769 Kr. VII. paa Spejlglas.

Biener, Frants, Stukkatør fra Berlin, 1707 „fiir ein Glifd Soldaten

zu machen" (i Stuk) til Rosenborg Riddersal 30 Rd. , tre andre

Stykker Stukarb., ibid, et Stukarb. „so die drei Theile der Walt

vorstellet" ibid (se Schwabe), „ein stiick von Boszleuten und

Soldaten", ibid.

Bracht, Fr. Chr. v., sælger 1746 to store Blonisterstykker i Vandfarve

til Kongen.

Brandenburg, Ernst, Bygningsinsp. og Entreprenør, arb. sammen

med Hans Wiedewelt, Lars Erichsen, Ernst og Piaten paa Frederiksberg

Slot, ogsaa paa Operahuset, Haven ved Ridebanen

paa Kbh. Slot, Rosenborg, Jægersborg.

Brecheisen, Emaillemaler. 1757 Daase med Portr. af Fr. II. af

Prøjsen (Rosenborg) ; — 1758 Petrus helbreder syge med sin

Skygge, 28 Figg. ; henved tyve Portr. af Fr, V. til Daaser; —

1759 henved tredive Emaillemalerier til Daaser; to Kabinetsst. i

Emaille: Neptun m. Tritoner og Venus m. Nymfer; Dronningens

Portr. Min. ; faar ved kgl. Resol. 300 Rd. aarl. ; Kongens og Dr.

Portt., Emaille; to Portt. (ventelig ligl. Kongen og Dr.) paa

Elfenben; to Malerier, „Jahrmarkte", i Olie; — 1760 elleve

Daaser m. Emailleportr. ; to kgl. Portt., Min.; tre Portr. af

Fr. V., Min.; et Kabinetsst. i Emaille; — 1761 fire Daaser m.

Emaillemalerier; fire Portt. af Fr. V., Min.; — 1762 Fr. V.,

Elfenb. ; to Emaillemalerier: Venus og Cupido og Pendant til

dette: Venus og Cupido sove i et Maaneskinslandskab ; Fr. V.,

Ring; Fr. V., Knæst., Min.; — 1763 Pr. Vilhelmine Caroline,

Daase; Kronprinsen, Pastel; Pr. Sofie Magd., Pastel; Pr. Vilh.

Caroline, Pastel; Pr. Lovise, Pastel; Landskab (af Brandt),

Pastel; Pendant til dette, Pastel; „Fliigelstiick" (af Ferguson),

Pastel; Pendant til dette. Pastel; 29. Juli „zu seiner Abreyse"

100 Rd.

Brenno, Carolus Henricus, Bhugger., Ital. 1724 og 1725 Stukka-

turarbejder i fire Kabinetter og i den store Sal paa Klavsholm;

1726 og 1727 for 3400 Rd. Kur. s. Slags Arb. i Kongens og

Dronningens sex og i Kronprinsen og Kronprinsessens fem Gemakker

paa Kbh. Slot; — 1732 paa Frberg. Slot; — 1734 fuld-

førte han det af Andreoli (s. d.) begyndte Arb. i den store Sal

paa Hørsholm; — 1736 og 1738 arb. han til Afvexling i —

Køkkenet paa Frberg. Slot og paa Grrotten ved Kaskaden i

s. Slots Have ; — i 1744 sluttedes der Kontr. med ham om at

gjøre Stukkaturarb. ,.e?i bas relief'' til et nyt opført Lysthus i


174

Frederiksborg Slotshave og om disse Arbejders „Co^orirung" (!).

Arbejdet paa dette Lysthus, — som kaldtes det kinesiske Hus

og paa hvilket ogsaa Fortling, Steinlein og Holtzbecker arbej-

dede, — kaldes i Regnskaberne for 1746 „ein c/imesisches Stiick

mit mehreren c/tiwesischen Stuccaturen^^ Koloreringen døde han

bort fra (se Holtzbecker). Fra 1741 havde han arb. paa Krborg.

Slot, hvor man dette og følgende Aar opførte den saa kaldte

„Dronningens store Trappe". Hans Arb. her bestod i „gewolbte

Gort Bogens, Tropheen mit Ornamenten und Quadratur arbeit".

Dette Arb., — samtidig gjorde han ogsaa Stukkaturer paa

Amalieborg, — var paa det nærmeste fuldført, da Brenno afgik

ved Døden.

Breusegem, Abraham, Bhugger., 1708 fire Marmorbilleder til Haven

ved Kbhvns. Slots Ridebane. (Se Meier: Wied. passim).

Briand, T., „peintre de Sa M. Britannique'\ 1733 to Min.-Portt.;

tre Billeder, neml. Kr. VI., Kongen af England, .Jupiter „ew

iVtte".

Bruun, .Johan Jakob, Skildrer. 1755 to Perspektivs! : Kbhvn.

set

fra Søen og Kbh. set fra vestre Siden. Thurah attesterer, at

disse to Malerier ere „meget ziirlig i allehaande Couleurer for-

færdiget og udført"; — 1762 400 Rd. til Forts, af novus atl. dan.

Bruun, Th. (se S. 108) 1756 i Huset hos S. Stanley at nyde Kost,

Underv. og Klæder, efter dennes Død hos Biehl.

Bryde, Bhugger. 1766 tre Kroner til Portrætrammer; ti Konsolborde

til det Holsteinske Palæ; — 1765 Bharb. paa Malerirammer

til Fredensborg.

Briinnich, Andreas, Skildrer. 1733 Rep. af et stort Portr. af

Fr. III. (i Roskilde).

Bohling, Skildrer, udbedrer 1734 de af Kongen paa Danneskjold

Samsøs Auktion kjøbte 58 Malerier.

C.

Canchy, Louis, (se foran S. 140) vandt i 1764 og 1766 Med. her

ved Akad.

Carbonetti, Domenico, Bh. og Stukkatør, Ital. 1708 for Stukka-

turarbejder i ni Værelser paa Frberg. Slot (se Quadri) 1125 Rd.,

Piaten anviser; 500 Rd. for s. Arb. i den nederste store Sal, i

den øverste store hvælvede Sal m. m. ibid. Piaten anviser.

Cesari, Giovanni Antonio, Maler. 1753 fire store Perspektivst,,

hvilke nævnes ikke; fem do.; „douze Pieces de Paysasse pour

dessus de le Porte: Quattre conseigné å Friedens Bourgs, est huit

å Fridcrix Berg'' . —

1754 to Perspektivst. : 1) Toldboden, 2) den

derved .liggende Mølle.

Coffre, Benoit, Maler. 1708 se under Krock; — 1709 se under

Krock; — 1711 se under Krock; — 1714 Plafond i Pr. Kristians


175

Forgemak paa Frederiksberg; — 1716 Fr. IV.s Portr. 15 Rd.;

— 1719 til Palæet bag Børsen tre Piafonds: „V eiilevement de

Psiché^ celebre et chanté par les Muses ;'' „vne assenihlée des Eis

et des jeux;" og i et lille Kabinet ,Jtore et des Zephires semant

des fleurs'"''.

Le Cl er c, Louis Aug., Bhugger., indkaldt 1735 og fik 200 Rd.

„ava7iceret''^ , som Kongen i 1737 skjænkede ham; fik anvist Bolig

i Kongens Hus i AVigandtsgade ; —

1736 Forskud 100 Rd. paa

Bharb. 'til Residensslottet i Kbh., hvor han arb. med tre danske

og to indforskrevne Svende og havde 630 Rd. aarl. ; — 1739,

9. Jan, 300 Rd. „zum rest wegen der alhier anzulegend en Mahlerund

Zeichen Academie"' (se Krock); s. A. blev i Rosenborg Have

opsat en af le Clerc gjort ,,Statue''^ von Sand-Steinen, Welches

einen Knaben auf einem Schwaan sitzend vorstellet". Den blev

opstillet „in dem Bassein, wo vorhin die Statue Bathseba (se

Ehbisch) gewesen .

. . wobey, anstatt des daruuder znm funda-

ment dienenden Postaments ein felsen-gleiches- Werck gemacht,

Gruppe

welches . . besser mit dem Bilde quadrireV^ . Denne

blev overmalet med hvid Oliefarve; — 1740, 3. Septb. for anskaffede

Materialier, Papir, Brænde, Olie, Tavler, Stole, smaa

Statuer (alt til Akad.) og til Model 327 Rd. 2 Mk. 12 Sk.;

s. D. den Ak. aarl. tilstaaede Sum 300 Rd. Kur. (se Krock);

havde foruden sin Gage (630 Rd.) ved Krborg. indtil 1746 incl.

et Till. af 400 Rd. Kur. for

— 1740 og ff. Aar Bharb.

„Desseins, Abrissen u.

til Dronningens store

Modellen";

Trappe (se

Brenno og Fossati): „4 grosze u. andre Muscheln inglen 4 Consolen

mit Kopfen, die das Wasser in die becken (Fontænerne

paa nævnte Trappe) vv^erfen" ; — 1743 Bharb. paa et til Kron-

prinsen forf. „Miinz Cnbinet"; — 1745 for Arb. paa en kgl.

Portechaise 100 Rd.; — 1746 Bharb. paa Bordben 60 Rd.; —

1748 Bharb. i d. kgl. Appartements-Galeri paa s. Slot; s. A. blev

den af Gercken i 1722 opførte Marmorportal paa s. Slot ned-

brudt og en ny opført af Fortling, Zuber og Hofmurermester »

Krause. Til denne Portal gjorde le Clerc to Statuer: Prudentia

og Constantia (se Petzoldt), to siddende Figg. (ovenpaa Por-

talen): Danmark (med et Barn) og Norge (med en Løve), to

Vaser (ovenpaa Portalen), to Trofæer over Dørene, to do. ved

Foden af Ballustraden, Bharb. i Frontsp. ud mod Kancelliet:

„Aiypollo'^ i Frontep. ud mod Kirken: Diana, i den store Frontsp.

i Midten: Mars og Minerva m. Børnefigg. ; Portalen kostede

i alt 14,181 Rd.Kur.; — 1749 Bharb. til to Fyldinger over Nicher

og 6 Maleriranimer over Døre s. St. ; to Trofæer over Slots-

portalens to Sidedøre; nogle Orn. til Østportalen; fire Malerirammer;

— 1750 Bharb. paa et Skab og paa et Bogskab, Fre-


176

densborg, renser, polerer og forgylder div. Figg. (Krborg.?);

— 1750 reparerer og renser Marmorarb. , deribl. : une Jigure

(Vanfant sur U7i cheval marin, une tete de Moresse et les yeux

que fai fait faire , une Jigure la temperance tenant un Waze que

j'ai fait faire, samt en Del Broncesager; — 1751 „racommoderer^''

div. Figg. af Marmor og Alabast; gjør Fodst. af sort M. til to

smaa „Helfenbeinerne Figuren'-^ „fiir ein Brust Stiick von Marmor

zu poliren und ein Kopf von Gibsz dazu zu macben" (Krborg.)

18 Rd.; — 1755 kgl. Gave af 200 Rd., — maatte i 1766 flytte

fra Huset i Wigandtsgade, men fik 150 Rd. aarl. til Husleje ; —

synes slet ikke at være bleven brugt i sine sidste Aar. Død

1771.

Coning, Jakob, Maler, 1713, to Piafonds paa Frederiksberg og fem

„Co7ifrefaiten" i Legemsstørrelse. Han nævnes altsaa ikke, som

AVeilbach mener, sidste Gang i 1708.

Coning, .Joban Herman, Skildrer, ventelig Søn af Jakob Coning.

— 1728 copierer et Knæst. af sal. Dr. Lovise; — rep. 76 Malerier

paa Frederiksborg; — 1729 s. Arb. i Slottet i Kbh. og

Løngangen ; — 1731 s. Arb. paa Frederiksborg (deribl. to did hen

fra Kongens Forgemak paa Kronborg bragte Plaf.); — 1733 gjør

et Persp. -Maleri: Kr. VI.s Salving i Frborg. Slotsk.; et do.:

Kroningsprocessionen over Frborg. Slotsplads ; faar Betl. for „5

Stiick gemachte Schildereyen" : 1) Prospekt af Rosenborg, 2) og

3) der begge forestillede Kroningsprocessionen over Frborg.

Slotsplads, 4) og 5), der begge forestillede Kr. VI.s Salving i

Kirken; — 1729 og 1730 rep. 18 Piafonds paa Kronborg.

Crevecæur, Jean Briand, 1750, to Miniaturmalerier til den kgl.

Samling: 1) „Thetis s''étant lassée de Son mari Retourne dans

Vordre des Nymphes. 2) Thetis ayant longtems échapé aux Fin-

esses de Peleus , Elle se trouve pøurtant prise par le lien de

ramoiir'-^. Videre et Min. -Stykke: „CJirist en croix environné de

Cheruhins et qu'on dit étre un réve d''une Reine de France'''

tre Minst., hvoraf det ene var et Landskab med Dyr; de to

andre omtales ikke nærmere; et do., forestillende et møbleret

Værelse; to do., „so einen Medicum und eine Geographische

Carte ^resewfiren" ; et do., „so einen verliebten Savoyarden

jjreserifirt" ; et do., „la Rapiniere tombé sur la Chevre"; et do.,

Ja Folie qui pare la Decrejnditude (sic!) des ajustemens de la

Jeunesse^^.

la Croix (s. Weilb.) omtales 1734 som „Ritz Meister auf der Ca-

detten Academie'-^.

D.

Dannehlen, Margr. Hedevig, 1759, to Frugtst. og to andre St.

(Høst og Vinter) Pastel? udf. paa kgl. Befl. til Kristiansborg.

;


177

Dey, Kristofer, Portr.-M. 1761 to Portr. af Fr. V. 150 Rd. (efter

Prisen at døiiiine fuldt Korpus).

E.

Eegbery, Haus Henrik, 1747 atten Perspektivst. til Kongen: Kgl.

Palæ, Kristiansborg, Bergen, Tronhjem, Kristiansholm, Grottorp,

ny Torv,

Slesvig, Frederiksberg, Kbhvns. Raadhus og gi. Torv ,

kgl. Slot Og Kanalen, Aalborg, Tønning, Frederikstadt, Hørsholm,

Ribe, Odense, Charlottelund. — 1748; Mariager. Husum.

Lavrvig, Hørsholm, Kristiansand. — 1750: Lysthus i Kronborg

Have, Slottet Brunlund, Oldenburg Slot, Roskilde Domkirke,

Badstuen ved Frederiksborg, Åntvortskov, Friderichsruhe, det

grevelig „von der Nattischen Palast", Roskilde Kloster, Åntvort-

skov Slotskirke.

Ehbisch, Friderich, Bhugger. Allerede 1705 virksom paa Rosenborg;

— 1706 og 1707 Arb. paa Loftsdekorationer paa Rosenborg;

„ein stiick von holtz zum Zierath iiber die Thiir zum

groszen Saal" ibid. — 1708 to nye Brystbilleder til Rosenborg

Have, to Blomstervaser af Bly, et Barn af s. Stof og

Form til et do., alt til Haven ved Ridebanen paa Kbhvns. Slot;

— 1709 Stukkaturer i Frederiksberg Slotskirke, hvor han med

fem Svende og to Haandlangere arb. hele Foraaret; Stukkaturer

i Eremitagen ved s. Slot og paa Rosenborg; — 1711 tre Børnestatuer

af Bly til Haven ved Ridebanen paa Kbhvns. Slot; —

de følgende Aar var han kun sysselsat med at udbedre Billedhuggerarbejder

i Rosenborg Have o. a. St. , hvormed han

i øvrigt vedblev lige til sin Død. — 1717 udbedrer han Kr. V.s

Rytterstatue paa Hallandsaas; — 1722 gjør han fem Hunde af

Bly, der fik Plads omkring en Blyhjort i Slotsgraven ved Fre-

deriksborg; — 1724 Figurerne til „Vandværkerne"', o: Springvandene,

i Amalieborg Have og en Apollo paa Triurafvognen.

fire Centavrer, lige saa mange Delfiner og nogle ,,Cornu copiæ^'-,

alt af Bly, til det store Bassin ved Frederiksborg Slot; — 1725

to Neptuner (Tritoner?) og to Sønymfer til Amalieborg Have,

om hvilket Arb. Krieger i en Attest melder, at det var „verant-

wortlich verfertiget". Samme Aar var han længe syg; — 1726

maatte han atter i Lag med den stedse faldefærdige „Hest" paa

Kongens Nytorv, s. A. begynder hans Virksomhed paa Fredens-

borg. — I Skrivelse til Kongen af 19. Decbr. 1727 melder han,

at han med sine indforskrevne Svende har arb. paa Fredens-

borg Slot og Kirke, har gjort „die Cantzel und Alcoven'' der,

og at nu „nach Verfertigung des Schloszesz die arbejt Zu gleich

Zu Ende ist", hvorfor han foreslaar at lade gjøre et Orgel til

Fredensborg og en Døbefont til Kbhvns. Slotskirke og frem-

12


178

sender Tegninger til disse Ting til kgl. Approbation. Om Or-

gelet paa Fredensborg blev gjort af Ehbisch eller efter hans

Tegning, vide vi ikke, men Kbhvns. Slotskirke fik en Døbefont

af hans Haand. Nogle i Geh.-Arkivet opbevarede Tegninger af

ham til Loftsdekorationer ere forsynede med HM.s Privatsegl

og saaledes ventelig approberede og udførte, nemlig Piafonds

til Kongens Avdiensgemak, til Kronprinsens Gremak (46 Fod

langt, 24 Fod bredt) og allerhøjstsammes Spisesal (42 Fod lang,

33 Fod bred), alt paa Residensslottet i Kbhvn. I 1727 gjorde

han ligel. ikke alene Bharb.. men ogsaa Snedker- og Smedearbejdet

i Alkoven ved Dronningens Sovekammer, i en Alkove

i 3die og en i 4de Stokværk, ligel. paa Kbhvns. Slot; — 1728

var han virksom paa Vallø, og gjorde Festons i Kongens Sovekammer

paa Kbhvns. Slot og Malerirammer med Regalier og

Navnechiflfer; — 1729 paa Kronborg, og s. A., d. 11. Jan., af-

sluttedes der Kontrakt med ham om for 4000 Rd. at gjøre Al-

tere og Prædikestole til de fire nedbrændte Kirker (se Texten),

et Arb., som det trak længe ud med, og som ikke blev udført i

dets fulde Omfang. — I 1735 gjorde Ehbisch Bharb. i Alkoven

ved Dronningens Soveværelse paa Frederiksborg Slot; —•

1738

omtales en Dafnestatue, som skulde forf. af Ehbisch (?) og af-

løse den i det store Bassin i Rosenborg Have staaende Bathseba;

om denne Dafne blev udført, maa vi lade staa hen, men

den kom i det mindste ikke til at afløse Bathseba, — der bort-

toges omtrent i 173" og som vi tro at gjenfinde paa Fredensborg

i den lille Have ved Kommunikationsbygningen, — eftersom

le Clercs Svanegruppe kort efter rejstes i dette Bassin. —

I 1739 fik den gamle Ehbisch 100 Daler Forskud paa en Apollo-

statue, ventelig af Bly, til Rosenborg Have „anstatt desjenigen

so weggestohlen". Denne Statue var færdig og opsat i 1741. —

I sidstnævnte Aar gjorde han femten Postamenter til de femten

Portaler, som stode omkring det firekantede Bassin i Rosenborg

Have, og endelig fik han i 1746 — 1748 adskillige Afdrag paa

Betalingen for nogle Statuer, han skulde forfærdige til Slotshaven

ved Rosenborg, et Arb., som han ikke fuldendte. Om

andre af hans Værker, hans sidste Dage og Død se foran.

Erichsen, Vigilius, berømt Maler. 1750 kgl. Gave af 50 Rd. ; —

1754 Fr. V., Emaille, til en Ring; — 1755 Fr. V., Emaille, til

en Ring.

V.

Foltmar, Kristian Ulrik, Tapetvirker. 1760 Fr. V. til Hest, Min.

70 Rd.; — 1761 Fr. V. til Hest; — 1762 Fr. V. til Hest;

do. do.; faar 150 Rd. aarl.; — 1764 Fr. V., Min.; Fr. V., Ring

(han har altsaa ogsaa været Min.-Maler); Fr. V. til Hest, i

Ramme; — 1765 Fr. V. til Hest.


179

Foltmar, Kristofer, Min.- og Em. -Maler, Broder til foranst. Kgl.

'

Resol. 1749, 8. Npvbr. 100 Rd. aarl. — 1750 Fr. V., Brystb.;

Fr. V., halvt Korpus, til Daase, 50 Rd. ; Fr. V., halvt Korpus,

til Daase; — 1751 Fr. V., til Daase: — 1752 Fr. V„ til Daase;

Dr. Lovise, Brystb.. Min.; do. do.; Fr. V. i Bracelet; Fr. V. i

en Ring; Fr. V., Brystb., Daase; — 1753 Juliane Marie, halvt

Korp., Min.; Fr. V., Brystb., til Daase; Dr. Lovise, Brystb., til

Daase; Jul. Marie, til Daase; Fr. V., Daase; Fr. V., halvt Kp.,

Daase; faar 100 Rd. til Indretn. af et Emailleværk; — 1754

Fr. V., Daase; Fr. V., halvt Korp., Daase; — 1755 Fr. V., halvt

Korp., Daase; — 1756 Fr. V., Daase; to Portr. (af Fr. V.?) til

Daaser; — 1757 Fr. V.; Fr. V., halvt Korp.; Fr. V., Daase; —

1758 Fr. V, til Hest, 80 Rd.; fem Portr. af s. til Daaser og

Bracelets; Fr. V., Min.; do. do.; — 1759 Fr. V., Ring. Død

4. April 1759. 1764 Hans Enke Fridericha 50 Rd. for Fr. V. til

Hest, Min.

Fosie, Jakob, Tegnemester. 1744 sliber og polerer Kobberplader

til Nordens Værk; — 1746 Gravering af fire Plader til Kr. VI.s

norske Rejse.

Fosie, Johanne, 1758 40 Rd. for et Frugtst., overrakt Kongen paa

hans Fødselsdag 1757.

Fossati. Giambattista, ital. Stukkatør. 1747 syv og tyve Trofæer

til Dronningens store Trappe paa Kristiansborg (paa Reposerne).

— 1748 hele Stukkaturarb. i Loftet m. m. i det kgl. Appartement-Galeri

paa s. Slot (hvor Bhuggerarb. udførtes af le Clerc)

og i Dronningens inderste Forgemak m. m. ibid. — 1764 lign.

Arb. i Regaliekamret p. Rosenborg; — 1766 i Prinsens Palæ

(da dette indrettedes til Bolig for Pr. Karl af Hessen), i 770 fi".

paa Frederiksberg. Blev i øvrigt, ligesom Gujone, sysselsat over-

alt, men synes ikke at have hævet sig synderlig over det haand-

værksmæssige. Levede endnu 1772.

Frydensberg, Mourits, Maler eller Malerihandler, sælger Kongen

1757 syv og tyve Min. -Portr. af oldenb. Konger og Dronninger;

„offererer" s. A. Hans Maj. „eine Schilderey welche den dis-

jahrigen Kalender vorstellet". (Se foran S. 15.3).

Fuchs, Georg Matthias, Skildrer. 1755 et allegorisk Historiestykke

(hvilket, nævnes ikke; — 1757 „2 Piecen: Musik u. Mahlerey";

— 1763 kgl. Gave 30 Rd.; — 1770 Kr. VII. bekranses af Genier.

Garnaas, Bhugger., Normand, faar i 1766 ved kgl. Resol. aarlig

100 D. K. „bis er employiret wird". Nævnes atter i 1768;

senere have vi ikke fundet ham omtalt.

12*


180

Gellentiii, Gottfr., Min.-Maler. 17o6 to Hoveder i Min.; — 1757

Fr. V. i Min.; Fr. V. i Min.

Gercken, Andreas, Stenhugger. 1709 Marmorkamin til Frederiksberg;

Postamenter til tre Brystb. af Bly, Rosenborg Have; —

1710 arb. paa Frederiksberg; — 1711 Plinther til fire Blybørn i

Haven ved Ridebanen paa Kbhvns. Slot; — 1716 i Følge Kontrakt

af 5. Septbr. skulde han for 1100 Rd. udføre Stenhuggerarb.

til Kr. V. og Dr. Charlotte Amalies Sarkofager i Roskilde Dom-

kirke, men døde, før Arb. var fuldført (se Diderik Gercken).

Gercken, Diderik, Bhugger. Hans Værker til Fredensborg og

andre større Arb. se Texten. Lærte og arb. ventelig hos sin

Farbrodt-r Andreas Gercken. 1719 gjør han Fontænen i Palæet

bag Børsen; —^ 1721 Sten- og Bhugger arb. (Ornamenter) paa

Rosenborg og Jægersborg; — 1723 Prydelser af Bremersten om

Urskiven paa Kbhvns. Slots Taarn ; — 1724 Ornamenter osv. i

Vinduerne paa Pellis Nybygn. ved Slottet i Kbh. og til dettes

Portal (.5,842 Rd.), femten Marmorkaminer til Pavillonerne i

Frederiksbergs og Amalieborgs Have og til Frydenlund; —

1725 Stenornamenterne til Vinduerne i de forhøjede fem Fløje

af Slottet i Kbh. (7,826 Rd); — 1726 Alteret i Kbhvns.

Slots-Kirke (nu i Hellig gjæsts Kirke) kostede 1,630 Rd.;

to Portaler og 24 Marmorkaniiner til Odense Slot; — 1727 for

flere tusende Daler Marmorkaminer, Arkitraver osv. til Kbhvns.

Slot, hvor overhovedet alt Stenhuggerarb. udførtes af ham; —

1728 Indfatning af Fontænen paa Frederiksberg; Marmorbaser

under Søjlerne og Pilastrene i Frelsers Kirke; beg. s. A. tillige

med Ehbisch, Adam Sturmberg og Liitz (se Krieger) en omfattende

Udbedring af alt Stenhugger- og Billedhuggerarb. paa

Kronborg, et Arb., som vedvarede til Oktbr. 1736; — 1734 tolv

„Bassins'^^, tolv Konsoler, tolv Ørnehoveder m. m. i den store

Sal paa Hørsholm; — 1736 f. virksom paa Frederiksborg Slot,

Landkadetakad., Eremitagen i Rosenborg Have, Kr. IV.s Lyst-

hus (der, hvor nu Herkulespavillonen staar), osv. — Om hans

storartede Virksomhed ved Opførelsen af Kristiansborg Slot se

Texten; — 1737 alt Stenhuggerarbejdet ved Alteret i Kronborg

Slotskirke; — 1738 Monument i Tisvilde til Minde om Sandflugtens

Dæmpning; — 1742 havde han fuldendt Fr. IV.s og

Dr. Lovises Sarkofager i Roskilde Domkirke ("1735

1742), som ialt kostede 7000 Rd. Kur. ; —


1743 til Septbr. 1746

Dr. Anna Sofie Reventlows Sarkofag og to do. til hendes

og Fr. IV.s. tre Børn, Roskilde Domkirke; Thurah

attest., at Arb. er godt og dygtigt udført; Forandring af den

store Portal paa Roskilde Domkirke (hvorigj. de kgl. Lig bleve

baarne ind i Kirken) og Udbedring „an dem Giebel der Begråb-


181

niszeii, von deneii hochseol. Konigen Christiano 4to und Fride-

rico 3tio''\ hvilket Arb. Thurah erkl. „tiichtig- und untadelhaft

verfertiget".

Gerhard, Joh. Fr., Prof. ved Kunst akad. 1742 tre paa Kobber

malede Kabinetsst. ; Kabinetsskildrer m. 300 Kd. aarl. — ; 1743

Kabinetsst.: den kgl. Fam. paa Kobber; „fiir einen geschilderten

Tyger in Lebensgrosze u. fiir 3 kleine gelbe Pferde" 618 Rd.;

— 1747 udbedrer fem Plafondmalerier paa Frederiksberg; —

1748 Kabinetsst.: Fr. V. til Hest rider gjennem en Triumfbue,

200 Rå.; Hustru: Eva Lovise, faar 17.54 en kgl. Gave af 30 Rd.

Geve, Nik. Georg, Maler og Kobberst. 17.56 i Altona, leverer i

1757 og 1758 Kbrstik til Kongen.

Grund, Joh. Gottfr., Bhugger. 1761 paa Kronborg; Bharb. paa

fire Konsolborde i Marechalshuset paa Fredensborg; Skjolde m.

Orn. til to Lysthuse, ibid. ; — 1763 Kapitæler, Vaser o. 1. til

Fredensborg; — 1764 Bharb. i det halvrunde Lysthus, Frugtgrene

og Festons i Marechalshusets Spisesal ibid.; Bharb. p. Rammerne

af de Akad. d. G. tilh. c. 28 Portt. (af Præses, Dir., Proff. osv.);

— 1766 Ramme til et af Pilo forf. Portr., som kom til Sverige

(nemlig Pr. Sofie Magdalenes, se Pilo) ; Krone og Festons til Rammen

om Pilos Portr. af Dr. Lovise; — 1767 to Trofæer „woriiien

sich presentirt allerley Ehrenzeigen, als Tromi)eten und paucken,

Standarten und fahnen, mit ein helm, auch auf der einen das

Nordische, und der andere das danische Wapen^ mit lorbers

und Eichs Zweige, Blumen . und Weintrauben geziehret, und

oben andere Jnsfntmewfalische Instriimente als Geige, Hoboy,

Flode und Possong auch mit eine Italienische Trum.el mit ein

Schaifer Tasche und Stock und Nodenbuch und an einer

Schleiffe hangenden". Disse Trofæer fik Plads i Billedgaleriet

paa Kiistiansborg; — 1768 Arb. til Kunstkamret (deribl. Lam,

Desmerkat, „ein Schweinhund" af Træ); to nye Vaser til Al-

tanen foran Prinsens Palæ (se Hanel); — 1770 Trumeau til

Dr.s Sovegemak paa Frberg. Slot.

Gujone, Gjulio, ital. Stukkateur, udførte fra 1740 Gibs- og Stukkateurarb.

i næsten alle kgl. Slotte og Bygn. paa Sjælland. Hans

Arb. synes dog ikke at have hævet sig over det haandværks-

mæssige. Han og Hanel gjorde Gibs- og Stukkaturarb. i de 4

Fløje paa Fredensborg ]75o. Han levede endnu i Slutningen

af 1768.

Gundelach, J. L., Bhugger. 1724 gjør til Kronprinsen sex Messing-Lysearme;

— 1725 andet lign. Arbejde „Loveref".

Gylding, (Jørgen), Porcell.- og Emaillemaler (se Nyrop), fra 1.

Jan. 1755 300 Rd. aarl.; — 1756 Fr. Y. i Emaille; Mariebill.;

Venus i Badet, Emailie; — 1757 Fr. V., Knæst., Porcell.: to


182

Plader m. Kristi Fødsel og Ciravlægning , Emaille ; —

..Bleniet'"'' om Kunster og Videnskab, Porcell. ; Adam

1758 en

og Eva,

Emaille, til Kongens Fødselsdag; — 1759 Fr. V., Emaille; tolv

Portt. af oldenb. Konger, Porcell.; — 1761 tolv Portt. af oldenb.

Konger, Porcell.; — 1763 Fr. V., Porcell.; — 1764 En Ecce

homo med de tolv Apostle, Porcell.; — endnu en Ecce homo

m. tolv Apostle, m. Purpur, dansk Porcell.; — død 19. Decbr.

1765. Som det synes, havde han kort før sin Død malet Portt.

af de oldenb. Konger, Brystb. paa ægte Porcellæn. Amalie

Kirstine Gylding, som, i 1762 solgte Kongen tre emaill. Daaser,

var ventelig hans Hustru. Hvis den ovenfor nævnte „Blemet

om Kunster og Videnskaber", hvad der ligger nær at antage,

er det af Weinwich omtalte Stykke, der sprang i Ilden, kan

det næppe have sin Rigtighed med denne Forf.s Beretning, at

Mesteren døde af Sorg over dette Uheld.

H.

Hacke, Josef, Bhugger., „bey der Topffer Werckstelle". Resol.

3. Juni 1739, aarl. 300 Ud. Kur. (saa længe Ovnarbejdet varede

der) for Ornamenter til Ovne.

Hansen, Joh. Pan., Ark. 1759 af Kongen 60 Rd. for Tegn. til et

Raadhus (Kopi af Præmiest.). Mærkeligt nok var ogsaa hans

Opgave for Recept, „en Raadstue", subs. en Børs.

Harsdorff, Kasper Fr. 1757 for Kopi af sine Guldpræmieteg-

ninger 60 Rd. af Part. K. ; —

1762 „14 Architectur Stocker, som

af Mons. Harsdorjff til Prøve paa hans Lærdom er indsendt"

(til Akad. ; Grundrids og Fag. af div. Bygn. , som

ikke videre

nævnes). Akad. Inv.-R. Kgr. Ark.; — 1763 „zu seiner Riick-

reyse" 400 R.

Heimbrodt, Johan Kristof, Bhugger. 1724 Voxniaske af den afd.

Pr. Kristiane Amalie; Heimbrodt og Warnheim fire ovale Malerirammer

og fem Kroner af Træ (til Malerier af J. S. AVahl)

— 1725 iire ovale udskaarne Spejirammer af Træ til Pavillonen

i Amalieborg Have; — 1726 Indskriftstavlen over Døren paa

Hospitalet i Frederiksborg; 28 Kaminer af Bremersten til de

syv Fløje paa Fredensborg; ni Kaminer til Kavallerhuset ibid.;

— 1727 Kamin af hvidt og broget Marmor i Pr. Charl. Amalies

Avdiens-Gemak paa Kbhvns. Slot; to Stentrapper til Vallø; •

1728 ubetydel. Arb. paa Frederiksberg; — 1729 to Piedestaler

el. Fodstykker til Frelsers Kirke.

Henningsen, Isak, Kbrst. (se AVeilb.). 1759 200 Rd. aarl. i 2 Aar.

Død c. 1760.

Hofmann, Skildrer. 1724 et Skilderi efter Heimbrodts (s. d.) Vox-

niaske af hs. Prinsesse Kristi ne Amalie.

— ;


183

Holtzbecker (Joh. Kristof), kgl. Perspektivmaler, født 1700 (Sandvig),

synes desuagtet at have været slet og ret Malermester;

havde i mange Aar 300 Rd. af Part. K. ; døde 6te Novbr. 1762;

— 1741 „Anstreichung des Modeils von dem Besidence Schlosz

Christiansbiirg'^ ; — 1746 maler Brennos Arb. i det kinesiske

Lysthus i Frederiksborg; — 1756 forsølver „die von Bhauer.

Arb. gemachte Historie Loths'' (af J. L. W. Rants).

Hubner, Johann Kristof, Bhugger. 1731 og 1734 Stenhuggerarb.

paa det store firekantede Taarn paa Kronborg.

Hån el. Joh. Fr., Bhugger., faar i Mars 1747 Betal, for Udbedring

af Træbilledst. i Rosenborg Have; — 1749 Spejlraramer o. lign.

til Kristiansborg; — 1750 ff. paa Fredensborg; — 1754 „Bild-

chen" af Sten: Fædrelandskjærlighed, til Kristiansborg; — 17 5 5

udbedrer Blystatuer paa Frydenlund, polerer Marmor- og Alabastkister

i de kgl. Begravelser i Roskilde, ligesaa Kr. 111. og

Fr. 11. s Mausoleer, hvorhos Kongen d. 26. April approb., at

Hånel for Istandholdelse af de kgl. Mon. i Roskilde aarl. skulde

nyde 200 Rd.; — 1756 polerer Dr. Margrethes Billede ibid.; —

175 7 ni ornerede Konsolborde til det Brockdorflske Palæ (hvor

Prinsen af Hessen boede); Trumeau til Sorgenfri; ved Resol. af

28. Maj s. A. anvistes der 2,775 Rd. til Forfærdigelse af nye og

Udbedring af gi. Billeder i Rosenborg Have (samtidig udgik en

stor Del „ganz untaugliche Bilder" af Inventariet), hvilket skulde

udføres af Hånel ; — 1758 elleve store dek. Konsolborde til det

BrockdortTske Palæ, to nye „Antique Kopfe", Rep. af 17 lign.

ældre, af Kronen paa Hovedportalen og af Kirkeportalen, alt paa

Kronborg; tre store Vaser af Sandsten til Portalen foran Prinsen.^

Palæ; lire nye Statuer af gull. Sten, over naturlig St., til Rosenborg

Have: Minerva, Mars, Venus og Diana; nyt „Kind" af

gull. Sten ibid.; nye Ornam. til Fodst., hvor de to Kobberløver

ligge, ibid.; udbedrer „die steinerne Statuen von dem Konige

Johanne und seiner Gemahlin" , som den Gang stode i Kunstkammerets

nederste Vestibule og nu i Opgangen til det kgl.

Bibi.; ny Pyramide m. m. til Roskilde Domkirke (ud mod Latinskolen);

— 1759 gjør „etliche neue Brust-Kopfe" til Rosenborg

Slots- og Taarnvinduer m. m.; gjør to nye Statuer af Sandsten

til Rosenborg Have: Engel m. Blomsterkrans i Haanden, Barn

m. Lanse i Haanden: — 1760 fire nye Vaser af Tra^ til Ind-

kjørselsportene til Frederiksberg Have (og ud mod Kongevejen);

Marmorarb. (Dekoration) til Kronborg; tre nye Vaser af gull.

Sten til Altanen ud til Gaden, paa Prinsens Palæ; — 1761, 31.

Oktbr., kgl. Resol.: at Hånels Enke, „die nunmehro mit dem

Bildhauer Grund verheyrathet ist", maatte beholde Arb. i Ros-

kilde Domkirke, saa længe hun holdt sig den med Hånel (se


184

ovenfor) al'sl. Kontrakt efterrettelig; dette Arb. gik saaledes

over til Grund.

Horner, Johan, kg-l. Hofskildrer, svensk af Fødsel. 1753 tolv

Original Kabinets Malerier: to Natstykker, et „Smede Stycke",

et „med 1 Glas j)OcaV\ et do. mindre „med en mahlet rame-',

to smaa Fuglest. p. Træ, to Frugtst. med ,^Miloner", et do. med

„Kips", to Natst. ; —

1754 et Natst. „vor Lysningen Kommer in

fra et annet Gemach og falder paa et natbord vor et fruntimer

staar eg ser vad Kloken kan vare", kom til Frederiksborg; —

1756 tre ^atst.: to smaa og et større „Kycken vor der lages

mat" og med spisende Personer.

Høyer, Kornelius, berømt Min. -Maler. 1759 et „Ovidisk Hyrdest.",

Min.; samme noget større, Elfenb. ; „et bibelsk Historie-Stykke";

— 1760 Mose Optagelse af Nilen, Min., Elfenb.; — 1762 Slan-

gens Ophøjelse i Ørken, Mm.; — 1763 to Portt. af Fr. V., Min.;

— 1764 ved kgl. Resol. af 23. Juni 400 Rd. paa tre Aar; tre

Portt. af Fr. V., Min.; — 1767 300 Rd., Gave til Hjemrejse; —

1769 et Min.-Portr. 100 Rd. ; Kopi af dette.

J.

Jacob i, Bhugger. 1734 tolv i Træ udskaarne Ørne til Hørsholm.

Jakobsen, Aaron, Gravør og Ædelstenakærer. 1759 Fr. V. i Onyx

100 Rd.; — 1761 Fr. V. i Karniolonyx; — 1764 Fr. V., Basrel.,

Karniolonyx, 200 Rd.; — 1765 Juliane Marie, Basrel., Karniolonyx;

— 1766 Fr. V., Relief å l'antique, Karniolonyx; havde

siden 1744 aarlig 100 Rd. mod hvert Nytaar at levere H. M. et

Arbejde uden Betl.

Joch, Gottfr. , tysk Stukkatør, gjør 1706 tillige med Biener (s. d.)

tre Stykker Stukkaturarb. i Riddersalen p. Rosenborg.

Jonsch, Joh. Kristian, Ædelstensskjærer. 1731 et Kammersegl; —

1734 to skaarne Stene (kgl. Navn og Chiffer og Signet).

K.

Karleby, Jens, Bhugger. 1767 Fr. Y., Buste i Marmor, til Frede-

riksberg, 100 Rd.; — 1768 Kr. VI., Buste ital. M. m. Fodst.

150 Rd. (Wiedewelt og Ad. Gottl. Moltke bevidne, at Arb. er

„godt og nett udført"); — 1771 og 1772 ikke ubetydel. Bharb.

(Dekoration) p. Frederiksberg, navnl. ved Indretningen af et

Marmorliad i Hovedbygningen ;

(hor arb. ogsaa Wiedewelt,

Mandelberg, Fossati og den senere bekjendte Arkitekt Peter

Meyn [som Opsynshavende med Arbejderne]).

Kern, Erik, Bhugger. 1758 ,.et Canipement'-^ i Vox; — 1761 faar

200 Rd. aarl. af Part. K. for at kunne besøge Akad. — ; 1762

den afd. Dr. Lovises Buste i Vox; — 1763 de fem Enevolds-


185

konger i "Vox; de syv første oldenb. Konger i Yox; Fr. V. til

Hest, Vox; Fr. V.. Buste i Vox; de fem første Enevoldskongers

syv Dronninger, Vox; — 1764 Fr. V., Elfenb.; en Æresøjle af

Perlemor m. Fr. V.s Portr. ; Fr. V., Brystb.; de otte første

oldenb. Dronninger, Vox; — 17«5 Fr. V,, Vox, p. en Pyramide.

Knebel, Kristian, Bhugger. og Stukkatør. 1707 Zirater af Stuk

til Rosenborg.

Kock, George Eberhard, Bhugger., havde i Frederik I V.s sidste

Tid foretaget en Generalbesigtigelse af Sten- og Billedhuggerarb.

p. Frederiksborg og derved paadraget sig en Udgift af 40 Rd.,

som han i Ansøgning af 10. Mars 1731 med grædende Taarer

udbeder sig betalt; han klager sig bittert, han vilde gjerne

„langsteu die Unterthanigste Freiheit genommen Ew. konigl

Mayd. eine kleine Statue Von einem Kindel ausz Gothlånder

Stein zu præsendieren . håbe aber keinen in der gantzen Stadt

bekomen konmn. Nur håbe anzeigen wollen mit diesem Stiicke,

was ich ohngefehr præstieren kan-'. Han fik 30 Rd.

Kolm, Wilh. v.. kalder sig Hofmodellerer fra Hannover, opholdt

sig nogen Tid i Kbhvn. 1760 St. l'eter og St. Paulus, Buster i

Vox; enGibsfigur 14 Rd.: — 1761 Fr. V. og den heil. Hieronymus,

begge i Vox.

Krieger, Joh. K


186

1400 Rd.; — 1738 „wegen der alhier anzulegenden Mahler- und

Zeichen-Acacleniie, weshalb Ihr konigl. Maytt. fiir das erste

Jahr 500 Rd.. fiir die folgende Jahre aber jåhrl. 300 Rd. aller-

gnadigst bewilliget, auf deren Abschlag dann (12. Novbr.) be-

zahlt worden 200 R. C"; — „Dommedag" kostede 400 Rd. (Kvitt.

Kbhvn. 11. Juli 1721; — hans Enke solgte 1740 Kongen 254

Kobbere og 369 Tegninger og fik 100 Rd. aarl. Pension.

li.

Lassen, Johan Jørgen, Hofmaler, gav sig ogsaa af med Kunst-

maleri. 1745 f. fire „Schildereyen" til Krborg. og gjør 13 ældre

Malerier s. St. større.

Leinberg, Kristian, „Historien Schildrer", skulde ifølge kgl. Resol.

i 1740 gjøre 7 „Schildereyen" til Bregentved; if. Attest fra Gart-

neren der vare i 1741 de fire da afleverede til den store Sal

og efter Eigtved „nach der Kunst wohl ausgefiihret". De ko-

stede 100 Daler Stykket. 27. Juni 1742 faar Leinberg Betaling

for de sidste tre.

Lo de, Odvardt Helmoldt von, (saaledes skriver han selv sit Navn).

1742 stikker Kongens Navnechiffer paa en fra Augsburg kommen

Theservice; — 1754, 29. Novbr. Ansøgn. til Kongen: han

er bragt i stor Nød ved at have kaveret for andre, særlig for

en Kjøbmand Nordborg (Johanne Fosies Svoger?), som var

gaaet fallit, og Kreditorerne havde nu taget alt, hvad Lode

ejede, endogsaa hans Arbejdstøj. Ogsaa havde han tabt mange

Penge ved sin afdøde Svoger Dr. Bing og led nu Nød med

Kone, gamle Moder og Søskende. Han beder derfor om at

ma,atte stikke de tolv oldenb. Konger i Kobber og faa nogle

hundrede Daler Eorskud paa dette Arb. 3. Decbr. kvitterer

han for 500 Rd. Forskud; — 1757 faar kgl. Gave af 24 Rd. til

sex Fv. Brænde. „Karen v. Lode Sal. Lodes efterlatte" (Enke,

født Nordrup) faar 1758 kgl. Gave af 15 Rd.

Lotsche, Georg, Stukkatør (se Abr. Stoy).

von Luck, Ludvig, Bhugger. (se Nyrop) 1752 kgl. Gave af 75 Rd.

Lund, Jens Pedersen, Maler. 1757 Syndfloden 80 Rd. (o: Kopi af

hans Præmiestykke).

Lymann (Johannes Samuel) Kbrst. 1761 Preisler faar 300 Rd.

aarl. for at oplære ham. Han var født 1742. Hans Moder var

ventelig Enke efter Bogbinder Lymann i Kbhvn.. som nævnes

1737 og senere.

Lutz eller Lucius, Josef, Sten- el. Bhugger. (se D. Gercken). Død

1731. Enke: Maren Rasmusdatter Liitz.

Løffler (Ernst Heinr.?) M. H. t. Weilb., S. 438, Noten, bemærkes,

at en Heinrich Løffler i 1757 var Portner ved Kristiansborg.


187

1751 to Dørstykker, Blomster, i Dronn. store Kabinet p. Frederiksberg;

— 1769 for at forgylde Heststatuen p, Kongens

Nytorv (da den udbedredes af Petzoldt, s. d.) „mit darunterliegenden

Neid, die Plate (o: Plinthen) nebst toappen und

chiffre' med ægte Dukatguld osv. 292 Rd.

M.

Mader, Rhugger. 1748 to Portr. i Vox af den højsalig „Cron-

Printz" (ilet ene til Kunstkammeret, det andet givet til Overhofmesterinde

Holstein). Mulig Bhugger. Kristof M. fra Bøhmen,

som døde i AVien 1761.

oval


Mand elber g. 176 1

Neptun utj fullenkommen lebens størelse, 50 Rd. ;

Plafond i den store Sal paa Kronborg:

1867

Gratifikation 300 Rd. i Anl. af det „pressirie Arbeit" og de

havte Udgifter til Piafonden i Kristiansborgs Riddersal; —

1769 for Arb., Festons m. ni. i den store Sal p. Frederiksberg

2,224 Rd. og 736 Rd. for lign. Arb. i to andre Sale og ,.Bou-

tiquen" s. St. (i Anl. af Festiigh. ved Dr.s Fødselsdag); — 1771

og 1772 Arb. for et Par tusende Daler til Frederiksbci-g Slot

(se Karleby).

Mare, Nicolas, Bhugger. 1742 Bharb. p. en kgl. Karusselvogn,

Meusling, Bhugger. 1720 Træhest til Kronpr. Kristian.

Mi an i, Hieronimo. „An die Professores der hiesigen Zeicheii- und

Mahler Academie, wegea der Kosten zu deren Unterhaltung,

welcherhalber, vermoge allergn. Res. d. d. 24. Aug. a. c. (o: 1740),

von Imo Januarii h. a. an jahrl. 500 Rd. Cour., ohne Abzug,

allergn. bewilligt, und welche solchemnach bis ult Septbr. a. c.

fiir 3 Quartalen betragen 375 jR. C." De nævnte „Professores"

vare Mi an i og le C ler c (se Krock og le Clerc); — 1741,

2. Oktbr. „an den Mahler Miahi, vi-elehem, zum besten gedachter

Academie, auf 3 Jahr, vermoge allergn. Resolution unterm 16.

Septbr. a. c. jahrl. 200 R. Co-ur. ohne Abzug bewilliget" den

ham saaledes fra 1. Septbr. tilk. Løn. Den 30. Aug. 1744

„cessirte"-' altsaa „sothane Pension"; — 1745 „le Clerc u. Miani

als Professores der hiesigen Zeichen- und Mahler Academie

behuef der Unkosten und deren Unterhaltung fiir das 3te und

4te Quartal 1743 (!) 250 Rthl. An den erstern, nachdem letz-

terer dimittirat worden, fiir das 1ste und 2te Quartal 1744

250 Rthl."; — 18. Juni (1745) betaltes der, i Følge kgl. Ordre

af 26. Maj , „an den Mahler Miani, welchem Ihr. kiinigl. Maytt.

aus l)esondercr ko!)igl. Clemence auf deszen allerunterthanigstes

Memorial, allergniidigst bewilliget. dasz demselben, wegen deszen

Zuriick Reise von hier nach seiner Heymath in Italien, an

Reisekosten, und zu deszen Snstentation zu einem allergnådigsten


188

Geschencke, bezahlet werden mogen 500 R. C." Miani kvitterer

s. D. for denne betydelige Sum.

Miihle, Joh., Guldsmed og Bhugger. (el. Billedskærer). 171.5 Kapitæler

til Alteret i Frelsers Kirke; — 1716 opforgylder en

Merkur i Rosenborg Have.

Muller, Antonius, Maler, Akademiets første Pensionær. Resol. 15.

Juli 1752, 200 Rd. aarl. i to Aar; — Resol. 14. Septbr, 1754,

paany for tre Aar 400 Rd. aarl.; — 1753 for nogle fra Paris til

Kongen sendte „Schildereyen" (hvilke, nævnes ikke) 200 Rd.

Muller, Vilh. Andr., berømt Min.-Maler. Resol. 17. Septbr. 1763

300 Rd. aarl. Fr. V. og Dr., Min. å 60 Rd.; Fr. V., Min.; —

1764 to Min.-Portr. af Fr. V., til Daaser; Fr. V., Min.; — 1765

to Portr. af Fr. V.; Pr. Lovise, Min.; to Portr. af Fr. V., til

Daaser og et til en Ring; — 1766 Pr. Sofie Magdalene, Min.;

Kr. VIL, Min.; — 1768 to Portr. af Kr. VIL, til Daaser.

Natter, Joh. Lorens, bekj. Ædelstensskjærer. 1744 Kr. VI. i Agat;

kgl. Signet: Jupiter Serapis mellem Himmeltegn, i Karneol; en

Elefant i Jaspis; et Medaillestempel, alt 1375 Rd. ; Prinsen af

"Wales, Krpr. Lovises Portt. og to Signeter 500 Rd. ; —

1757

Fr. V. i en Topas 618 Rd.

Neander, (.Johan?), Maler, havde kgl. LTnderstøttelse, 50 D. aarl.,

for at besøge Akad. ; forlod dette af egen Drift, hvorfor Underst.

.jCesserede'" 1766; — 1761 omtales Joh. Adam Neander, der

stud. under Saly og ligel. havde 50 Rd. af Kongen.

Nerger, Kristian, Bhugger. 1707 tolv Børnestatuer af Sten til

Rosenborg Have; — 1708 fire do. af Gull. Sten ibid.; to Marmorkaminer

„zum nt-uen hausze (p. Frederiksberg); Rep. af 32

Træbørn (Frederiksberg Have); — 1710 og 1711 faar „des

Geweszenen Steinhauers Christian Nergers Erben" Betl. for Mar-

mor.v'aminer, to Marmorbørn, fire Børn af Gull. Sten m. m. (Se

Meier i „Ude og Hjt-mnie" 1878, Nr. 57).

Nielsen, Niels, Musketer, viste Anlæg for Bhuggerkunsten , blev

derfor afsk. af Kongens Tjeneste og sat i Lære hos le Clerc

1740. (Mulig den af Spengler: art. Eff. 52 omtalte).

Niemeyer, Andreas, Sten- og Bhugger. 1709 to nye Portaler til

Rosenborg Have, (af de fjorten Portaler, der stode ved den firekantede

„Teich" eller Bassin); — 1711 Marmorportal til Alteret

i Frederiksberg Slotskirke.

Nindel, Andreas, Bhugger., udførte i 1737 og f. det Bhuggerarb.,

Heimbrodt (s. d.) var død bort fra, i den store Sal paa Hørsholm;

— 1734 Dekorationsarb. p. Galeriet og de tolv Portal

døre s. St.

-


189

Norrman, Niels Peter, Maler (ventelig Søn af Mme. N. — der

formodentlig var Enke efter Medailløren Anton Norrman (1702),

— p. Ulfeldts Plads, hvor Saleman (s. d.) boede, og altsaa

maaske Lærling af denne Kunstner); — 1768 tre Min.-Portt. af

Kr. VII ; tre andre Portt. (ventelig Karoline Mathildes); to

Portt. å 100 Rd. (ventelig Kongen og Dr.).

P.

Pavona, Francesco, i sin Tid berømt Maler, død 1775 i Venedig,

sælger 1748 Fr. V. Pastelskilderier for halvtredje hundrede

Daler. Har muligvis den Gang opholdt sig nogen Tid i Kbhvn.

Petersen, Maler eller Skildrer, gjør 1766—1767 en Plafond af Olieog

Limfarve i Gibsloftet paa Kristiansborg Slots Hoftheater.

Denne Plaf. forestillede et Bjælkeloft. Er ventelig den af Weinwich

S. 198 nævnte Petersen.

Petzoldt (Joh. Kristofer), Bhugger 1741 til Hørsholms Have sex

store og en lille Statue af blød Dresdner Sandsten: Høsten,

Vinteren, de fire Dagstider, Dyden. Disse Billedstøtter behagede

det i Juni 1771 hans Majestæt Kong Kr. VII., assisteret af sin

sorte og sin hvide Dreng, egenhændig at sønderslaa, tilligemed

meget andet (Suhm; se Andreoli); — 1749 tvende ,, Posituren"

Prudentia og Constantia, (se le Clerc) mellem Søjlerne p. Krborg.

Slots store Portal ud til den gi. Slotsplads ved gi. Strand (opsatte

i Decbr. 1749); — to Trofæer p. Portalbalustradens Fod

ibid.; ved kgl. Resol. 12. April 1749 aarl. 200 Rd. uden Afdrag;

omtales først i 1751 som Prof. vedAkad. ; udbedrede

tarvelige Sml. af Gribsafstøbn. ; —

ofte dettes

1755 udbedrede han de paa

Eigtveds Foranstaltning gjorte Modeller af Statuen, der skulde

staa paa Amalieborg Plads, og af de fire Palæer der, „obschon

sothane Modellen sehr mangelhaft und zerbrochen sind". Disse

Modeller stode paa Modelkamnieret; havde Bolig i Kongens

Hus bag blaa Taarn; da dette i 1755 udbedredes, var Petzoldt

meget misfornøjet hermed, hvorfor der blev givet Thurah Ordre

til at udbedre Huset, saaledes som Petzoldt vilde have det

(1757); — 1756 for to „antiques Gibsz Statuen ^ Bachante (nat.

St.) und Gladiateur (over nat. St.) genannt" (o: Afstøbninger) i

Charlb. Riddersal 220 Rd.; — 1757 salig Dr. Lovises Aasyn af-

formct i Vox og to Afstøbn. resp. Gibs og Vox, til Kunstk. ; et

efter salig Eigtveds Ordre til Krborg. gjort „Kind" af norsk

Sandsten; det var hans sidste Arb. her; s. A. drog han bort;

se iøvrigt Texten.

Pi lo, K. G., Maler. Kgl. Resol. 28. Jan. 1745 aarl. 500 Rd.; —

1748 Fr. V., Knæst. ; s. Brystbill. (i Reglen betaltes et Brystb.

med 20 Rd., Knæst. .50 Rd., helt Korpus 100 til .500 Rd.); —

.


190

1749 Fr. V., Legemsst. ; s. to Gange i Knæst. ; Prinsessen af

Hildburghausen , Brystb.; — 1750 Fr. V. i Brystb. fem Gange;

s. Legemsst.; — 1751 S. i Knæst., skjænket af Kongen til Khr.

Wind);' s. i do. (til Moltke); s. i do.; s. i Brystb. (til Hohen-

lohe); s. i Legemsst., i „Salfnings/m&if , med

Ramme af S.Stan-

ley, (til Gehr. Juel); — 1752 to Brystb. af Dr. Lovise „bebuf

des Castro doloris" ; s. Legemsst.; Fr. V., Knæst. (t. Khr.

Cheuse); s. Kabinetsst. ; — 1753 S. Knæst. (t. Ges. i Stockholm

Wedel Friis); s. i do. og Dr. Lovise i do. (begge t. Hertug-

inden af Ostfriesland); Krpr. Kristian, halvt Korpus; — 1754

Fr. V., Knæst. (t. Ges. Bachof i Wien); s. Legemsst. til Hest,

600 Ed. (t. Overkhr. Pless); s. i do. (t. Groskanslerinde Holstein);

s. Knæst. (t. Hertuginden af Brunsvig); s. Legemsst.

(sendt t. det brunsvigske Hof); s. Brystb. („som er blefvet bortsent");

s Knæst. og Dr. Lovise, Knæst. (begge t. Khr. Eosenkrants);

Dr. Lovise, Legemsst.; — 1755 Fr. V., til Hest, med

Eamme af S. Stanley, (t. Moltke; to Aar efter skjænkede Kongen

dette Billede til Dehn og godtgjorte Moltke dets Værdi m.

600 Rd.); s. Legemsst. (t. Kunstakad.); Dr. Lovise, Brystb.

(Fredensborg); — 1756 Fr. V., Knæst. (t. Generall. Rantzau i

Rendsborg) ; s. Brystb. (t. Ges. Asseburg i Stockh.); s. Knæst.;

s. do.; s. Legemsst. (t. Gehr. v. Osten); Pr. Vilh. Karoline,

64 Rd.; — 1757 Fr. V., helt Korpus og Dr. Jul. Marie, do.

(.begge til Sorgenfri); Fr. V., Legemsst.; s. Knæst.; s. do.; Dr.

.lul. Marie , i do. [de to sidste Billeder m. Rammer af Stanley],

(t. Ges. Gahler i Konstantinopel); Fr. V., Legemsst. (t. Berkentin);

— 1758 S. i do. og Dr. Jul. Marie i do. (begge t. det Brock-

dorfske Palæ); to Brystb. (Kongens og Dronningens?); Fr. V.,

Knæst. (t. Ges. Haxthausen); s. do. (t. Bachof); s. fuldt Korpus

(t. Staldm. Laurvig) ; s. til Hest, 600 Rd. (t. Gehr. Desmerciéres);

— 1759 S. Knæst. (t. Gehr. Beust); s. Legemsst. (t. Jægerm.

Gram); s. til Hest (t. Hert. af Pløen); — 1760 S. Legemsst.;

s. Knæst.; s. Knæst. (t. Khr., Ges. Schack i Stockh.); s. do.

(t. Khr., Greve Schack); — 1761 S. do. (t. Khr. Kaspar Moltke);

s. do. (t. Grev Knuth) ; —

(t. Khr. Larai, Ges. i Madrid); s. do. ; —

1763 S. i Min. (t. Reventlow) ; s. Knæst.

1765 Krpr. Sofie Magd.,

Knæst.; Pr. Lovise, do.; to p. Flor malede Stykker (Blomster

og Fugle) til Kongens inderste Kabinet p. Kristiansborg; —

1766 Karol. Mathilde, 60 Rd.; Dr. Lovise, fuldt Korp., i Ramme

af Grund; Karol. Mathilde i Pastel; Pr. Sofie Magd., i Ramme

af Grund (kom til Sverige til Prins Gustaf); Kongens (?)

Portr., Træ, til Overkhr. Moltke (?); — 1767 Kr. VIL, 80 Rd.

(til Grev Bothmar) ; — 1768 Kr. VIL, Legemsst. (til Overhofm.

Moltke); Knæst. af Kr. VIL, af Pilo (?), skjænket Gymn. i


191

Altona af Koni'r., Overpræs. Giihler der St. ; „Friedr. III. Fa-

milienstiick, wo Chr. V., Fr. IV., Chr. VI. u. Fr. V. angebraclit

sind" forstørredes i 1748 af Pilo.

Pohl, Hinr. Jak., Min.-Maler. 1732 Kr. VI. ,.iu amalie"; Sofie

Magd. i Min.; s. i Min. ,.gantz klein" 70 Rd.; — 1738 Sofie

Magd., til en Ring til Kongen; — 1747 Dr. Lovise i Størrelse

som Kabinetsst. — Havde fra 1737 aarl. 150 Rd. af Part. K.

Pozzi, Carlo Maria, ital. Stukkatør. 1706 tre Stykker Stukkaturarb.

til Rosenborg.

Prehn (Naaman H.) døde 21. Febr. 1754, efterlod sig Brødre.

Havde efter Krocks Død af Part. K. havt 300 Rd. aarl.

Q.

Quadri, Francesco, Ital., Bhugger. 1708 for Stukkaturarb. i ni

Værelser p. Frederiksberg (se Carbonetti) 1080 Rd. (Piaten

anviser); 300 Rd. for Loftet i Entréen, over Trappen foran

Kongens Forgemak og Cornicherne i de to kongl. Gemakker

ibid. at forfærdige; 400 Rd. (Piaten anviser) for Loftet i den

store Sal i Bygningen ved Kblivns. Slots Ridebane at forfærdige

Lofterne i begge Lysthuse ved Rosenborg; — 1709 Stukkaturarb.

til tolv Kaminer p. Frederiksberg. Mulig var han en Slægtning

af den ikke uberømte Arkitekt og Kobberstikker Gianlodovigo

Quadri af Bologna (født 1700).

R.

Rach, Johannes, Perspektivskildrer. 1747 Ottensen, Altona, Vejle,

Moss, Tønsberg; — 1748 „Loppen in Finmarcken''^ , Skiløbere,

Slædefart med Rener, „Weiber ihr Habit^\ „Finnen ihr Execution^

Finner paa Laxefangst om Natten, Kongsberg, Fladstrand,

Thorshavn, Rønne, Amalieborg, Kristianshavn , Frydenlund,

Holmens Kirke, Petri K.. Charlottelund, Eremitagen, Kjøbenhavn

set fra Langebro, Sorgenfri, Skudesnæs Havn, Avolsnæs

Kirke, Flensborg, Sofienberg, det kgl. Orangeri og Skydehus

ved Hørsholm, Hammerfest, Prøvestenen, Dokken, to Frugtst.

— 17 49: Ulve jage Rener, Finner samle Rener, spænde dem

for Slæder, Finners Rejse om Vinteren, „die Finnen ihr Slagt-

ning", Finner opslaa Telte i Vildnis, Rener liggende, Finner i

Vintertelt, „die Finnen ihr Rune Bohte'^\ „die Finnen ihr

Divertesemang mit ein feif tobag", Finner paa Jagt efter vilde

Rener, „in der Brunstseid mit die Rendiere^^, Finner drive

Rener i Marken, Finner bevare Rensdyrkjød i Kjældere, „die

Finnen ihr Stolpe-Bo"., Finners Sørejse om Sommeren, Finner

rejse til Lands om Sommeren, Finners ..Mæven und i?«/>efangst".

Missionær- og Kbmdsdragt., Fiimers stort Fiskeri, Finners Røge-

;


192

stue, Finner vogte Rener, Finner dyrke deres Vintermark, Ulv

yadakiercr^ Rener, Finner jage Rener paa Søen, Finner bade

sig, Finner i Jordhytte, ,.die Finnen ihr Gullegarne" ^ Finne-

bryllup udenfor Kirken, „die Finnen ihr Heustabu''^ ^ Billesborg,

Helliggjæsts Kirke i Kbhvn. , Trinitatis K. ibid.. Holmens K..

Kvæsthuset, Kunstkamret, Charlotteborg, Giethuset, Ulfeldts PL.

(rroskanslerindens Gaard, Eremitagen, Toldboden, Takkelhuser,

Asiat. Komp.s Hus, Lavrvigs Palæ, Hovedvagten, Kadetakad.,

Roskilde Palæ, Nikolaj K., Frelsers K., Trin. K., Reform. K.,

Frue K., Børsen, Tugthuset, Justitsraad Barkmanns Gaard, kgl.

Lysthus p. Dokken, Marechalsgaarden p, Kjøbmagerg., Lavrvigs

Grd. i store Kongensg., Gehejmeraad Grams Grd., Holsteins

Grd., Madame Griins Grd. p. Østerg., Vesterport, engelske Ge-

sandts Grd., Walkendorffs KolL, General Nummersens Grd.,

Citadelskirken, Ehlers Koll. , Gen. Lerches Grd., Guldensteins

Grd., Stenbocks Grd. ved gi. Strand, Kramers Hus p. Hj. af

store Kongensg , Assistenshuset, Danneskjolds Grd., Køkkeninsp.

Beckers Grd., Ortmanns Grd. i Gotersg., Kancelliet, Nørreport,

Justitsr. Klockers Grd. i store Kongensg. , Gehr. Råbes Grd.,

Regensen, Sigelers Grd. ved Stranden, Amagerport, Østerport,

Apotheker Beckers Grd., Byens Arresthus , Studiegaarden , Vartov,

Steus Grd. i Klareboderne, Rosenborgs Orangeri; — 1750:

Sorø Akad., Vemmeltofte, Husum Slot, Odense Slot, Tønder

Slot, Vordingborg Slot, Eremitagen i Rosenborg Have, Sønder-

borg Slot, „Amager Marck", norske Hus i Hørsholms Have,

Vailø , Sorgenfri ud mod Haven, Toldkammeret i Helsingør,

Vaisenhuset i Kbhvn. , Generalfeltmarechal Schulenburgs Grd. i

Slesvig, Sorø Akademis Kirke, det nye Hus ved Frederiksborg

Have, Herlufsholm, kgl. Slotskirke i Kbhvn., Faaborg. Foranstaaende

144 Malerier kostede Kongen ialt — 688 Rd. 3 Mk.

Rachette, Dom., fransk Bhugger. 1763 „Historisk Gibs Stocke

om Israels Børn igjennem det Røde Hav, som bliver til Akads.

Brug". Akad. Inv.-R. Kgr. Ark.

Rantzow, Aug. Fr., „Mahler". 1747 „fiir 3 Piecen Mahlereyen"

100 Rd. (Synes snarere at have været Malerihandler).

Rasch, Jens, Schildrer. 1734 100 Daler af Kongen, var da i Paris,

død 1744; — 1746 faar hans Broder (se Texten) 500 Rd. for

hans efterladte Malerier.

Rasch, Johannes, Kbrst. 1747 for tre Tomer Kobberst., svenske

Prospekter 70 Rd.

Rask, Jens, „Maler zu Hobbels bei Spydeberg in Danemark, arb.

um 1760. Er malte Bildnisse u. a. Darstell." (Nagler). Hvis

der ikke sigtes til ovennævnte Jens Rasch (død 1744), synes

denne Maler kun at være til i Naglers Fantasi.


193

Regen fuss, Frants Mikael, Kbrst. 1754 til sin Hidrejse fra Niirnberg

2000 Kigsgylden = 1075 Rd. 1 Mk. 10 Sk. = c. 5000 Kr.;

— 1755 aarl. 400 Rd, Kur.

Reuer eller Rey er, P., Bhugger. 1745 Arb. p. to Konsoll)orde

til Prinsens Palæ; — 1746 „2 holtzerne Drachen mit 14 Papp

Kopfen ingl. 2 gemachte Posituren mit 4 Kopfen wegen des

Exercitii im Reit-Hause" (o: Karussellet i Kristiansborg Slots

Ridehus 28. April 1745).

Ri bolt, Wilcken, Maler. 1708 Rep. af 13 Skilderier p. Frederiksberg;

s. Arb. p. 4 Malerier, Rosenborg; — 1709 s. Arb. p. Ro-

senborg, •— 1710 s. Arb. og „Rangirung der Schildereyen" p,

Frederiksberg, og for 6 „Schildereyen" ibid. (hvilke, nævnes ikke)

,,zu liefern" 180 Rd. ; — 1711 ..fiir gelieferte Schildereyen (til

Frederiksberg) zu den Cremachern, bezahlt, alsz 13 stiick" 4.50 Rd.

Robberson, T., Bhugger. 1744 f. Arb. p. en kgl. Vogn ogBærestol;

Figg., Vaser osv. til Illumination og Gaiataffel p. Kristiansborg.

Rocciues, Barth, Kbrst. 1740 beg. han at stikke Plader i Anl. af

Kr. VI.s norske Rejse; — 1742 ff. blev en Del af Betl. herfor

indeholdt til hans Kreditorer.

Roggen, Jakob, Bhugger. 1715 34 Flammer med Løvværk af

Egetræ til de to Stakitporte for den store Have ved Frederiks-

berg; — 1716 arb. han p. Portalen til Ridebanen s. St.

Rånts, Joh. Lorents Vilh., Bhugger. 1756 for Kopi af hans Præ-

miestykke: Loths Udgang af Sodoma (blev forsølvet af Holtz-

becker (s. d.) 60 Rd.

S.

Salcman, Georg, Min. - Maler. 1717 Portr. — efter Prisen at

dømme Knæst. — af Fyrstinden af Slesvig (o: Anna Sofie

Reventlow); — 1729 tre Min.-Malerier. Boede hos Mm. Norman

(se Norrman) p. Ulfeldts Plads.

Saly. Foruden det af Thiele anførte har Saly i Kbhvn. gjort (til

Akad. Forsaml. -Sal og Bibi.): en „Bachante eller Scliæffer" og

en ..Copido udj liiden levnets stoerclsze", begge i Gibs. (Akad.

Invent. 1759, Kgr. Ark.); — 1760, 10. Maj, kgl. Resol. 1000 Rd.

aarl. for Livstid.

Scheidinger, Mathias, Bhugger. el. Stukkatør. 1707 Zirater af

Stuk til Rosenborg.

Schmitt, Frantz, Bhugger. i Odense. 1728 Bharb. p. den kgl. Stol

i Odense Slots Kirke.

Schrader, Hans Jakob, Guldsmed og Emaillemaler. 1751 Kongens

og Dr. Portt. i Emaillc 100 Rd. ; tre Emaillemalerier (hvilke,

nævnes ikke); — 1752 to Emaillest. (hvilke nævnes ikke); —

1753 to p. Guld emaillerede pousserede Portr., ventelig Kongens

18


194

og Dronningens; to emaill. Guldplader m. Fr. V.s Portr. p.

blaa Grund.

Schwabe, Leonhard, Bhugger. 1707 „fiir ein stiick so den einen

Theil der Welt vorstellet" (se Biener) 36 Rå., Rosenborg Slots

Riddersal; 35 Rd. „fiir 4 Soldaten und 1 Lieutenant in Stuccatur-

arbeit zu machen" (se Biener) ibid.; et ikke nærmere omtalt

stort og dyrt Stukkaturarb., ligel. til Rosenborg; — 1708 36 Ka-

pitæler til begge Trapperne p. Frederiksberg; 4 Stenbørn til

Rosenborg Have; — 1709 4 Englehoveder m. Vinger og 22 jon.

Kapitæler til de store Pilastre i Frederiksberg Slotskirke; —

1710 36 Rd. for 36 Kirkestole ibid. „mit Zierathen Zu machen".

Seest. Kristian, Hof- Bhugger. 1742 Gave af 50 Rd. til Bh. Seest

i Paris; — 17.54 150 Rd. af Part. K. til S. i London „zu seiner

Instandsetzung".

Sp en gi er, Laurenz. Af denne berømte Kunstdrejers Arb. nævne

vi: 1745 Lysekrone af Bernsten m. 400 Pendelokker, 200 smaa

Roser og 24 Arme 450 Rd. — ;

17.50 „12 kleine von Feine

Nordsche Fett Steine verf. Statuen'-'; — 17.57 Gruppe i Elfenb.:"

Centavr og tre andre Figg.; — 1759 to store Grupper: Danmark

og Norge siddende under et Palmetræ og Apollo med

Fr. V.s Portr.; — 1764 en stor Gruppe af Elfenben: allegoriske

..Kinder" med Dyr; to Figg. af Elfenben o. m. — ; 1765 to Figg.

af Elfenben: — 1766 Dianagruppe af Elfenben.

Stanley, Simon Karl, Bhugger. 1748 en med Bhuggerarb. prydet

Niche (Kunstkamret?); — 1749 sex Portr. af den kgl. Familie

i hvidt Vox; to Grupper af ital. M. 400 Rd. (hvilke disse vare,

nævnes ikke; rimeligvis Vertumnus, Pomona og Amor, Venus,

Adonis og Amor); — 1750 Ramme til et Maleri; — 1751 to

dito til Portr. af Kongen (til Gesandten Juel i Stockholm); —

17 52 et forgyldt „mit Ornamenten verfertigtes Geweih" til

.Jægersborg; — 1753 Kroner til Malerirammer; — 1754 to

store og et lille Hjortehoved, i Skjolde, m. Festons, Ornamenter

og Indskrift, skjænket til Overjægermester Gram; en af sjællandsk

Sten gjort lille Statue til Kristiansborg; — 17 55 Ornamenter

og Krone til en stor Fedtstens Ovn (hvor?); 200 Rd. for en

Ramme til det Moltke skjænkede Portr. af Fr. V. til Hest (af

Pilo); Bhuggerarb. p. den store forg. Lænestol p. Kunstakad.;

faar kgl. Gave af 200 Rd. ; — 1756 Kongen sætter Thomas

Bruun (s. d.) i Huset hos Stanley at nyde Logis , Kost og

TJnderv. — ; 17 57 Ramme til et Portr. af Fr. V.; to Piedestaler

af norsk M. til Fredensborg Have; Diana, Statue af Sandst. til

Jægersborg (nu i Fredensborg); Fodst. af n. M., Fredensb. ; —

1758 Bhuggerarb. p. kgl. Vogne; to Hjortehoveder i Skjolde

til Kronprinsen; to dito til Jægersborg; — 175 9 Bhuggerarb.

p. Maleriramme; — 176 p. kgl. Vogne. Havde flere Aar før


195

sin Død Tilsyn med „Porcellænsfabriken"' (s. Nyrop) og fik

jævnljci' ikke ubetydelige Sumnier udbetalt til de ved denne

„vorfallenden Ausgaben".

Stanley, Karl Frederik, Bhugger., S. af foranst. Ved kgl. Resol.

af 24. Mars 1759 i sex Aar aarl. 400 Rd.; faar 60 Rd. af Kongen

for en Kopi af sit l'ræmiestykke , Noæ Ofring; — 1763

hjemsender til Akad. et Basrelief og nogle Tegn.; — 1765 kgl.

Gave af 400 Rd. til Hjemrejse; — 1767 Piedestal af hvidt ital.

M. m. Bronceornamenter til et fra Paris kommet Ur (Krborg.);

22 joniske Kapitæler til Hoftheatret, to Konsoller m. Elefanthoveder,

fire Palmegrene under Kongens Stol og to under den

lige over for denne værende, to Løvehoveder m. Ring i Munden

og Guirlander, alt ibid.; — 1768 slutter Jardin Kontrakt med

Stanley om i fire Aar at gjøre Dr. Lovises Mon. i Roskilde for

6000 Rd. Kur. med fri Transport af Mat., og Kontrakt om at

gjøre ti Marmor-Søjlekapitæler af korinth. Orden til Marmorkirkens

Portal

Kur. ; —

ud mod Torvet i Frederiksstaden for ialt 6600 Rd.

1770 to Roser

1769 Rose af n. M. til en Bue, ibid. ; —

til Buei-, ibid.

Steltzer, Joh. Paul, Stukkatør. 1739 for Arb. p. Lofter p. Frede-

riksborg Slot 1750 Rd.; — 1740 Ornamenter til en Ovn i Konsejlgemakket

i Residens-Slottet og Gibsarb. i Højesteretssalen ibid.

Stoy, Abraham, Stukkatør og Arkitekt el. Murermester. 1725 ff.

p. Fredensborg; — 1726 p. Kbhvns. Slot sammen m. Auzoni; —

1728 ligel. sammen m. Auzoni og Stukkatøren Georg Lotsche;

— 1730 Gibs- og Stukkaturarb. i to og tyve Værelser og Kabinetter

p. Vallø; — 1731 p. Kbhvns. Slot; — 1732 sammen med

Gercken „in der Thumb-Kirche zu Rothschild in déi- dortigen

Ktinigl. begrabniszen und Capellen'^ , hvor der foretoges ikke

ubetydelige Forandr, og Rep. ; — 1733 Stukkaturer p. Jægersborg

200 Rd.; — 1734 p. Frederiksberg. 31. Decbr. 1734 nævnes

„Abraham Stoys Wittwe".

Sturmberg, J. C. Hans Hovedværker ere nævnte foran. Fire

Herkulesstøtter p. Holmens Bro (efter AVeinwichs Antagelse;

maaske snarere gjorte af Warnheim, s. d.); — 1711 fire Børne-

statuer af Sten (til Rosenborg Have); tre do. af do. (til Jægers-

borg Have); — 1716 (i Samlag m. Warnheim) Statuer og Billeder

til et kgl. Karussel; otte Børnestatuer, to Vaser, en Merkur,

alt af Egetræ, til Anna Sofies lille Triangelhave ved Pa-

læet bag Børsen ; ti Børnestatuer af Sten (til Nicherne p. det

af Ernst opførte Boldhus ved Kbhvns. Slot;; Zirater i Frontspidsen

af Kronprinsens Stald og af Boldmesterhuset, ibid.; —

1717 udbedrer Stukkaturlofter p. Frederiksberg; gjør „3 zu Verjagung

der Vogeln aus der Orangerie zu Rosenbiirg verfertigte

13*


196

Falcken" ; udbedrer Blybjorte i Bassinet ved Frederiksborg- Slot

(sml. Ehbisch); g-jør af Egetræ: ,.2 grosze bilther ein see gott

und gottin das stick 10 rthl., 2 kindter jedes uor 5 rthl., 2 satir,

1 lewen, 1 schilth mith dem uertzogenen Nahmenn" (o: Navne-

chiffer); af Bly: ,.1 Aff'en mith Zwey jungen, 2 Eidegsen oder

fihrbein, 4 schlangen, 5 frosche"; af Malm og Stenkit: ,.Edtliche

grosse muscheln und scbnecken und alle cucillien damid fest

gesetzt; alier Hånd sohmer fogel und andere tliier", alt til den

nyanlagte Grotte i Triangelhaven ved Palæet bag Børsen; —

1719 to store Stukplafonds i to Sale i s. Palæ; 30 smaa Billeder

af Egetræ og Stukkaturer i et Kabinet ibid.; „Vor Ihro Hoch

Fiirstliche Durchleuchtigkeit von Schleszwig Grott Durpf Håbe

die Gott Sehlige Printzeszin das Angesicht Brust Arm und

Bein abgegibst und hernachlier von Weisze Wax gegoszen wovor

12 Rth. Coppenhagen d. 24. Angusty Anno 1719. Johan Chri-

stoph SturDiherg'^- — Zirater og karyatideagtige Figg. i det ital.

Glaskabinet p. Rosenborg; — 1720 udbedrer en Gibsplafond

„in der leremitasche'-^ i Palæet bag Børsen; 16 Kd. for at have

„die grothe Rebarired welche bey dem Brandt beschådiget und

Bestollen worden", ibid.; 3 nye „Eidexen oder fihrbein von

Bley, 4 Frosche von Bley Ney gemacht, Schnecken" o. 1., „und

mein Bruder Hat alle die beschadigte Kinder Rebarired in

beithe gardensz" (den egl. Have og Ti'iangelhaven), alt ibid. ; —

1721 gjør Himlen over og Bhuggerarb. p. Prædikestolen i Fre-

deriksberg Slotskirke; udskaarne Træbilleder til „das Postiment

zu dem Uhr Gehåusz" p. Rosenborg; — 1723, 25. Juli, faar

hans Enke Betl. for 16 Morhoveder og 16 Satyrhoveder af Pap

og malede. ,.zum "\Vasser-Carro?fseW bey Rosenburg'-'.

Succow, Kristian, Bhugger. 1749 en Bordfod: kgl. Gaver af 20

og af 25 Rd. — ; 1750 Bhuggerarb. p. kgl. Karosser.

T.

Thaulau, Heinrich, Maler; i mange Aar fast aarl. Understøttelse

af Part. K. ; — 1763 Raadstueskriver i Kristianssand. Arb. af

ham nævnes ikke. Solgte gjent. Gange Kongen Kobberstik.

Thiele, Joh. Herman, Kbrst. 1740 for et Stik af Hørsholm 75 Rd.

Thielo, Joh. Gerh. Vilh., Maler. 1758 for Kopi af sit Medaillestykke:

Noæ Ofring, 80 Rd.

Thornborg, Andr., Min.- og Vaabenmaler. 1756 og ff. Vaabenmalerier;

— 1757 Fr. V., Min.; — 1758 div. Daaser og Etuier m.

Min.-Portr. ; 30 Portr. af Konger og Dr. af d. oldenb. St.; tolv

Portr. p. Perg. og i Min. af oldenb. Konger samt Kronprinsens

Portr.: — 1761 Fr. V., Min., fuldt Korpus.

Truchon, Bhugger., Franskm. 1708 tyve Pilastre (se Unverzagt)

til Haven ved Bygn. p. Kbhvns. Slots Ridebane; — 1709 For-


197

gylderarbejde p. Frederiksberg; en „Ruhebank" til Løngangen

fra Kbhvns. Slot til Kancelliet; — 1710 Zirater i Kabinetter,

en Cornicbe, fire Løvefødder m. m. til Frederiksberg Slot; 30

udhuggede Blomstervaser til Slotspladsen s. St.; — 1711 Zirater

til Prins Karls og Prinsesse Sofie Hedevigs Kabinetter p. Fre-

deriksberg Slot.

Tuscher, Markus, Maler, Kbrst. m. m. 1745 for et af ham i Florens

gjort lille Bordblad 157 Rd. Hans Enke aarl. 150 Rd. af P. K.

u.

TJnverzagt, Hans Heinrich, Bhugger. 1708 20 Trækapitæler til

Haven ved Kbhvns. Slots Ridebane (se Truchon).

V.

Vallon, fransk Maler. 175« Betl. for fem af ham gjorte „tableaux"

og en Kopi af ,.en Centaiir af Memnon'\ samt for Rejser til

Fredensborg.

Vette. Heinrich, Bhugger. 1727 20 joniske Kapitæler og 36 af

,.CorinthischeY und Comjwsitischer Ordnung"; 250 Sparrehoveder

til Udsmykning af en korinthisk Gesims, alt til Kbhvns. Slot.

Villars, Adam Edvard de, Major og Maler. Sælger 1751 Kongen

tre af ham forf. Malerier og en Del Tegninger. Havde alle-

rede fra 1719 (maaske før) 700 Rd. aarl. af P. K.

W,

Wahl, treorg Yilh., Hofmedaillør (m. 200 Rd. aarl.). Lærer ved

Kunstakad., siden Medaillør ved Mønten. Da Vallø blev ind-

viet, gjorde baade AVahl og hans Lærer, den navnkundige

Hedlin ger, Stempler til Med. i den Anl. Wahls Revers blev

foretrukken for Hedlingers, „fiir welche Stempeln Hedlinger,

in Ansehung, er fiir einen groszen Kiinstler ^jrtssiret", dog fik

958 Rd. ; — 1741 to Portt. i hvidt Vox af Krpr. Lovise og Pr.

Charl. Amalie.

AVahl, Joh. Sal. (Værker af ham fra 1724 og 1728 ere anførte i

Texten). — 1727 ni „stiick Confre/aifen" (ventelig den kgl, Fam.);

— 1728 ,.,Roi-Poutrait Schiiderer T7aW"; — 1731 Fr. IV.,

Brystbill., Gave til Overhofmesterinde Grabau; — 1732 Kr. VI.

Knæst. (til Danneskjold); Kr. VI., Brystb. i Salvingsdragt; Sofie

Magd., Legemsst.; Kr. VI., Legemsst.; endnu en Gang Kr. VI.,

Legemsst.: — 1733 Kr. VI., Knæst.; — 1734 Kr. VL, Knæst.

(til Stiftamtm. Holstein); to Knæst.: Kongen og den fr. Ges.

GrevPlelo; — 1737 Krpr. Lovise i Legemsst.; — 1738 Kr. VL,

Legemsst. (til Vallø); s. to G. i Brystb.; — 1739 Fr. IV.,

Knæst., og Fr. Aug., Konge af Polen; Kr. VL, Legemsst.; Kopi

af s.; Kr. VL, Legemsst. (skjænket til Pr. Charl. Amalie); —


198

1740 Kopier af Fr. IV. og Dr. Lovise, til Hørsholm; — 1741

to Brystb. af Kongen; Knæst. af Fr. IV.s Dr. Lovise; Kr. VL^

Brystb. ; gjør Dr.s Brystb. til Knæst.; — 1742 ^.reparation bey

2 Verdorbenen Schildereyen welche Africa und die Maszigkeit

Vorstellen" ; Kr. VL, Knæst.; Kronprinsen, Knæst.; Kr. VI.,

Legemsst. (oversendt til Minister og Generalm. Grrliner i Stockholm);

Kr. VI., Legemsst.; — 1743 Fr. IV., Figur i Vox, m.

Paryk og karmosinrødt Fløjls Klæder ni. m. 52 Rd.; Fr. IV.,

Knæst.; Dr. Lovise, Knæst.; Dr. Lovise, Fig. i Vox, m. Klæder

osv. ; Portr. af Kr. V.; Portr. af Czarinden; Ivr. VI., Knæst.; —

1744 Dr. Anna Sofie i Vox osv.; Kr. VI., Legemsst. (til Gehr.

Holstein i Petersborg); Kr. VL, Legemsst. (til Ambassadør,

Baron Sølenthai i Engl.) ; Kr. VL, Brystb. (til Hofmester Juel);

— 1745 Kr. VL, Knæst. (til Gehr. og Amtm. Holstein i Tønder;

Fr. IV. og Dr. Lovise (til Kunstk.); Kr. VI. , Legemsst; —

174*3 rep. 19 p. den ostfriesl. Avktion kjøbte Malerier: Hyrderne

og Englene, Kirke, lille Kirke, Cranach: Luther, stort Landskab,

Landsk. , Landsk. m. Vandfald, Marine, Vinterstykke, Landsk.,

Jagtst. , Marine, Marine, udskaaret Stykke under Glas, malet

lille Gaard ('?), ital. Blomsterst., Cranach: Kurfyrst Joh. Fr. af

Sachsen, Cranach: gi. Mands Hoved, hvide Fasaner; Fr. V.,

Brystb. (til Gehr., Amtm. Beulwitz); Dr. Lovise, Legemsst.;.

Kr. VL, Legemsst.; Sofie Magd., Legemsst.; — 1747 Fr. V.,

Knæst. (til Grev Rantzau i Altona); Fr. V., Knæst. (til Gehr.

Moltke); 1748 Kr. VL, lille Format, Kunstk.; — 17 51 Kr. VL,

Knæst., Kunstk.; — 17 53 „Portt. af nogle tyske Hertuger",

Kunstk.; — 1754 Kr. VL, Brystb. (til det kgl. Galeri); —

17 55 Sal. Dr. Lovise og Dr. Anna Sofie; — 1757 Dr. CharL

Amalie (til Kunstk.).

AVarnheim, Erik, Bhugger., arb. mest ganske haandværksmæssigt:

Rep. af Kroner p. Pyramiderne ved Ridebanen, kgl. Vogne osv.

Nævnes allerede i 1716. — 1729 fire Mohrstatuer foran Slotsbroen

ved Kbhvns. Slot; — 1733 Dekoration over Kongens

Portr. og over Kaminen i Markgrevindens Gemak p. Hørsholm;

— 1741 sex ,,Formen Blåtter" til en Ovn til Frederiksborg; —

1744 arb. p. Prinsens Palæ ved Frholms. Kanal (som i 1743 og

— 1751 Bhuggerarb. p. et Skab i Kongens Kabinet og to forg.

Konsoler, Kristiansborg (omtales endnu 1757).

Weis, Kornelius, Stenh., arb. c. 1730 sammen med J. A. Sturmberg

f. A. blev ombygget), 30 Tyrke- og Mohrhoveder til Karussel;

o. a. p. Kronborg; 1733 omtales han som „entwichen" (for Gj æld).

Weise el. Weis, Bhugger., ventelig Søn af foranstaaende Bhugger.,

ejede et Sted i Landemærket. Postr., Septb. 1749.

Weisse, Joh., (Maler?) leverer i 1757 en Bataille mellem Tyrker

og Kristne (af Cortesi i Rom) til Kunstkammeret.


199

AVichmaun, Nikolaj. Skildrer. 1717 rep. IB „Skilderier" i Løngangen

(ved Slottet i Kbhvn.) ; — 1718 kopierer to Portt. af

Fr. IV.; — 1725 Portr. af Fr. IV. „som blef foreret til Mons

Wester Man": — 1729 forlangte han 120 Pd. og fik 80 Rd.

„ftir die durch seinen Sohn Copiirte 4 Stiicken Schildereyen

naoh des Mahler Tam seine Arbeit". Sønnen, Peter "Wichniann.

Wiedemann. Ludv. , indkaldt for at støbe Fr. V.s Rytterstatue.

17.ol ..Obrist Ludvig Wiedemann" 100 Sp. Dukater; — 1753

300 Rd.: — 1754, 14. Aug.. Enkeoberstinde AViedemann kgL Gave

af 200 Rd.

Wiedewelt, Johannes. 1750, 18. April kgl. Grave af 50Rd.; 13. Maj,

Majestæternes Buster p. Postara., Tin, 100 Rd. (og ikke, som af

os andet Steds anført, de forlangte 120 R. Det var Skik og Brug

den Gang, at der i ,.Faveur''^ af Kongens Partikulærkasse aftingedes

Kunstnerne større ell. mindre Beløb, undertiden endog

kun et Par Daler ell. tre, i den af dem for ydede Arb. forlangte

Betal.); — 17.58, 22. Decbr.. 100 Rd. Forskud p. et til Kongen

„zu verfertigendes Stiick" (Reprise af hans Receptionsstykke;

de Reciperede og Medaillisterne plejede den Gang at skafte sig

en Indtægt ved at sælge Kongen Kopi af deres Receptions- ell.

Medaiilestykker) ; — 17.59, 30. Juli, af Akad. 100 Rd. til Betal,

af Fragt og Transport af tre Kasser med tolv Gibsstykker, fra

Livorno; (af Akad.s Inventarieregnskab for 1759, i Kongr. Ark.,

erfares det, at de tolv Stykker vare: ..L. Antino''^ [o: L'Antino,

Antinous; i 1761 blev der gjort et Fodstykke til denne sex Fod

høje Statue, efter Jardins Tegn.], Buster af ,,Comodo lebens

Stoerelse, Marcaurelli og Faustiita'' , Hoved af Cæsar og af

Apollo, to Børnebuster, Hoved af ,.Cicerong^\ tre liggende Figg.,

Modeller ,.af M. Avgc Bounarottr') — ; 1761 Wiedewelt som

Stanley ved Porcell.-Fabr. (se Stanley); — 1764 salig Dr. Lovises

Portr., Gibs (Afstøbning) til Kunstkammeret, 70 Rd.; — 1765 kgl.

Resol. af 28. April, at der til Arb. p. Fredensborg aarl. skulde

anvendes 8000 Rd., hvoraf ^\. skulde gjøre for 6000 Rd., Grund

for 2000 Rd. Kongen vilde selv befale, hvad de to Kunstnere

skulde udføre; — 1771 og 1772 ,.fur versch. Bild- und Stein-

hauerarbeit" (p. Frederiksberg, se Karleby) 129 Rd. *)

AVeyse el. AV eis, Johann, Bhugger. 1716 udbedrer to Tabouretter

p. Rosenborg; — 1718 Dekorationsarb. p. Stole og Lænestole

8. St., ligesaa 1719.

*) Tilføjelser og Rettelser til vore ,.Eftrn. om Bh. Wied. osv."

S. 66 og 267: Thygesons Mon. er nu i Klovborg Kirke; »S. 83

Lowsons Sarkofag er nedsænket i Lyngby Kirkegaard; S. 141

Kønsbergs Mon. gik ikke til Grunde ved Kikolnj Kirkes Brand

det er nu indmuret i Trinittitis Kirkes nordre Sideskib; S. 164.

Brockenhuus" og Hustrus Sarkofager findes i Jungshoved Kirke;

S. 197: Mollerup, læs: Mullerup.


200

Wust, Joh. Ludvig, Kbrst. 1747 for til Kongen selv leverede

Kobbere 30 Rå. (Weinwich o. a. kalde ham Carl Ludvig Wiist).

Z.

Ziesenis (Joh. Georg), Maler, f. i Kbhvn., levede mest i Udlandet.

1766 „an einem Nahmens Gudmann aut Friederichsberg bey

welchem ein Schilderer nahmens Sisenitz einlogiret gewesen

6 Rd. Kur.". Septb. s. A. faar Ziesenis til sin Kejse kgl. Gave

af 400 Rd.

Følgende leverede Malerier til de kgl. Samlinger:

Becker, „Proviantsinspektør"'. 1751 fjorten Stykker „unterschiedliche

Bruun,

Gemahlde" å 6 Rd.

Generalavditør. 1762 sælger til Kristiansborg Slot atten

store Perspektivskilderier af sjællandske Byer.

Darbés, Hofviolon. 17 52 to Malerier af Nasari;

rini, to Landskaber; Ricci, fire Landskaber;

— 1754 Lazza-

Nasari, Hoved;

Amiconi, Hoved; Nogari, to Hoveder; Zaise, to Landskaber;

Maggiotto, Billede m. to halve Figg. ; Bibiena. to Prospekter m.

Ruiner; Diziani, S. Franciscus; samme do.; Polazzi, lire „Baccaneaux

masq^iés^^ samt Kobberslik; — 1755 Rotari, to Hoveder;

— 1762 Guarana, Juno; samme, Diana; Tauras, to

Arkitekturstykker, to Alen høje, m. „des figures danoises''' (Matroser,

Off., af Cramer).

Gambarini. 1732 „an den Italiener Cliarl. August de Gamharini^'for

et Skilderi 700 R. K. Han kvitterer saalunde: ,.Rcceu . . .

La Somme de Sept cents Rixdollars ^jour le compte du Tdhleau

de La S'e Famille de Rajfade que Sa Majéste a achepté'' ; 60 Rd.

for „la Figure antique d'or representant Vantumne^^ som kom

paa Rosenborg; — 1734 for fire „Tahleaux'' 1000 Rd.

Gether, Johan, Kabinetslakaj, kjøber 1754 efter kgl. Ordre paa en

Auktion følgende ti Malerier for i alt 125 Rd.: et bibelsk Stykke;

et do. ..tiber Jacobs Lob-Gesang"; „Eine J?ow«nsche Historia^'

„Eine Ovidische Historia'^ „Eine Original Landschafft" ; to gi.

;

Hoveder; lille Landskab; Natstykke; do. Mestrene anføres ikke.

de Longueville leverer „f/e la part de Mr. le major de Wegby^^

Fr. V. fire norske Landskabsbilleder, som kom til Kristiansborg.

Morell, G. Fortegnelse over ikke færre end 120 af Morell til

Kongen solgte Malerier af fremmede Mestere og Angivelse af,

hvad

P. K.

disse Malerier have kostet hans M., findes i Bilagene til

Regnskaber for 1745 og 1756—61, begge disse Aar indbef.

(G. Ark.).

Wallich, Filip, Hofjøde. Sælger til Kongen i 1750: fire Landskabsbilleder,

et do. mindre, et Natstykke, et Vinterstykke, to

Stykker m. „Bettlergeselscliaften" og to Slagbilleder; — i 1751

ikke nærmere betegnes, og 16

ligel. fjorten Kabinetsst. ,

„Schildereyen", som heller

som

ikke specificeres; — i 1752 sex Bill.,

i 1753 atter sex, i 1755 ligel. sex, hvoraf fire paa Elfenb. og to

paa Perg.

Winckler, J. C, sælger i 1756 Medailler og Portt. (mulig Kbrst.)

til Kongen.

;


PLEASE DO NOT REMOVE

CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

BRIEF

NX

0041467