Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet - Danmarks ...

www2.dmu.dk

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet - Danmarks ...

Danmarks Miljøundersøgelser

Miljøministeriet

Miljøfremmede stoffer og

tungmetaller i vandmiljøet

Tilstand og udvikling, 1998-2003

Faglig rapport fra DMU, nr. 585


[Tom side]


Danmarks Miljøundersøgelser

Miljøministeriet

Miljøfremmede stoffer og

tungmetaller i vandmiljøet

Tilstand og udvikling, 1998-2003

Faglig rapport fra DMU, nr. 585

2006

Susanne Boutrup (red.)

Patrik Fauser

Marianne Thomsen

Ingela Dahlöff

Martin M. Larsen

Jakob Strand

Ole Sortkjær

Thomas Ellermann

Danmarks Miljøundersøgelser

Per Rasmussen

Lisbeth F. Jørgensen

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Mette Wolstrup Pedersen

Lis Morthorst Munk

Miljøstyrelsen


Datablad

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet.

Undertitel: Tilstand og udvikling, 1998-2003.

Forfattere: S. Boutrup 1

(red.), P. Fauser 2

, M. Thomsen 2

, I. Dahlöff 3

, M.M. Larsen 3

, J. Strand 3

, O.

Sortkjær 4

, T. Ellermann 5

, P. Rasmussen 6

, L.F. Jørgensen 6

, M. W. Pedersen 7

, L. M.

Afdelinger:

Munk 7

Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 585

Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser©

Miljøministeriet

URL: http://www.dmu.dk

Udgivelsestidspunkt: Juni 2006

1 2

Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Afdeling for Systemanalyse,

3 Afdeling for Marin Økologi, 4 Afdeling for Ferskvandsøkologi, 5 Afdeling for

Atmosfærisk Miljø, 6

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse,

7

Miljøstyrelsen

Faglig kommentering: Jens M. Andersen, DMU; relevante fagdatacentre

Finansiel støtte: Ingen ekstern finansiering.

Bedes citeret: Boutrup, S. (red.), Fauser, P., Thomsen , M., Dahlöff, I., Larsen, M.M., Strand, J.,

Sortkjær, O., Ellermann, T., Rasmussen, P., Jørgensen, L.F., Pedersen, M.W., Munk,

L.M. 2006: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet. Tilstand og udvikling,

1998-2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 140 s. - Faglig rapport fra DMU nr.

585. http://faglige-rapporter.dmu.dk.

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse.

Sammenfatning: Denne rapport indeholder resultater fra 1998-2003 af overvågning af miljøfremmede

stoffer og tungmetaller i vandmiljøet som en del af det nationale program for overvågning

af vandmiljø (NOVA-2003) i Danmark. Rapporten indeholder en beskrivelse

af kilderne til stofferne samt deres forekomst i grundvand, vandløb, søer, havet og en

vurdering af betydningen af stoffernes forekomst. Grundlaget for rapporten er de årlige

rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneområder. Disse

rapporter er baseret på data indsamlet og rapporteret af amterne.

Emneord: Miljøfremmede stoffer, pesticider, tungmetaller, uorganiske sporstoffer, imposex,

miljøtilstand, grundvand, vandløb, søer, havet, terrestrisk natur, habitatområder,

atmosfærisk nedfald, spildevand, gylle.

Layout: Grafisk Værksted, Silkeborg

ISBN: 978-87-7772-936-2

ISSN (elektronisk): 1600-0048

Sideantal: 140

Internet-version: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU’s hjemmeside

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR585.pdf

Købes hos: Miljøministeriet

Frontlinien

Rentemestervej 8

2400 København NV

Tel. 70 12 02 11

frontlinien@frontlinien.dk

www.frontlinien.dk


Indhold

Forord 5

Sammenfatning 6

Summary 8

1 Indledning og formål 10

2 Indsats mod forurening med tungmetaller og miljøfremmede

stoffer 11

2.1 Internationale tiltag 11

2.2 Nationale tiltag 11

3 Overvågningen af vandmiljøet 13

3.1 Behovsstyret overvågning 13

3.2 Oversigt over overvågningsprogrammet 1998-2003 14

3.3 Spildevand og slam 14

3.4 Luft 18

3.5 Landbrugsoplande 19

3.6 Grundvand 21

3.7 Vandløb 22

3.8 Søer 23

3.9 Marine områder 24

4 Kvalitetskrav for vandområder 27

5 Sikring af analysekvalitet 29

6 Sammenfatning af overvågningsresultater for de enkelte

stofgrupper 30

6.1 Tungmetaller 30

6.2 Pesticider 31

6.3 Phenoler og chlorphenoler 33

6.4 Alkylphenoler 33

6.5 Blødgørere - phthalater 34

6.6 Anioniske detergenter 34

6.7 Opløsningsmidler 35

6.8 Polyaromatiske kulbrinter 35

6.9 P-triestere 36

6.10 Alifatiske aminer 36

6.11 PCB, dioxiner og chlorerede pesticider 36

6.12 Organotinforbindelser 37

6.13 Medicinstoffer 38

6.14 Perspektivering 38


7 Tungmetaller og andre uorganiske sporstoffer 41

8 Pesticider 55

9 Phenoler og chlorphenoler 67

10 Alkylphenoler 72

11 Phthalater - blødgørere 77

12 Anioniske detergenter 82

13 Opløsningsmidler 84

14 Polyaromatiske kulbrinter – PAH 90

15 P-triestere 96

16 Alifatiske aminer 99

17 PCB, dioxiner og chlorerede pesticider 101

18 Organotinforbindelser 105

19 Medicinstoffer i gylle og dambrug 110

20 Referencer 113

Bilag 118

Danmarks Miljøundersøgelser

Faglige rapporter fra DMU


Forord

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller har i en årrække været højt

prioriteret på den miljøpolitiske dagsorden. Det skyldes at forskellige

stoffer ikke bare påvirker natur og miljø men også kan have sundhedsmæssige

effekter på mennesker.

Det nationale overvågningsprogram blev etableret i 1988 for at følge

effekterne af Vandmiljøplan I. Derfor var der i de første år størst fokus

på næringsstoffer og organisk stof. Ved en revision af overvågningsprogrammet

i 1998 skete der en opprioritering af overvågningen

af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Denne rapport sammenfatter

resultaterne af denne del af overvågningen i NOVA-2003 i

1998-2003.

Overvågningen af miljøfremmmede stoffer og tungmetaller omfatter

målinger ved kilder til stoffernes forekomst i vandmiljøet, herunder

renseanlæg, udvaskning fra dyrkede marker og atmosfærisk deposition.

Status for og udvikling af stoffernes forekomst i vandmiljøet

omfatter målinger i grundvand, vandløb, søer og marine områder.

Rapportens kapitel 1-5 giver en introduktion til tilrettelæggelsen og

strategien for overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller.

Kapitel 6 indeholder en sammenskrivning og vurdering af resultaterne

af overvågningen, og i kapitel 7-19 er resultaterne af de

enkelte stofgrupper uddybet. Disse kapitler indeholder en beskrivelse

af stoffernes forekomst, anvendelse og miljøkarakteristika samt en

præsentation og vurdering af overvågningsresultaterne. I det omfang

der foreligger grænseværdier, er resultaterne vurderet i forhold til

disse.

5


6

Sammenfatning

Overvågningen har vist, at helt overordnet er koncentrationen af

miljøfremmede stoffer og tungmetaller i de fleste tilfælde lave og

uden miljømæssig betydning. Overvågningen har imidlertid og

dokumenteret, at der er områder, hvor der er miljømæssige påvirkninger,

eller hvor danske grænseværdier og kvalitetskrav er overskredet.

Pesticider mest udbredt i grundvand og fersk overfladevand

I grundvand og fersk overfladevand blev der fundet pesticider, mens

de øvrige organiske miljøfremmede stoffer stort set ikke blev fundet.

Pesticiderne blev fundet oftere i søer end i vandløb, men koncentrationerne

var generelt lavere i søerne end i vandløbene.

Ophobning i det marine miljø

Der blev kun i enkelte tilfælde fundet andre organiske miljøfremmede

stoffer end pesticider i vandløb og søer. Selv de stoffer, der er fundet

hyppigst i udløb fra renseanlæg eller er udledt i størst mængde,

er kun fundet i få prøver fra vandløb og søer. Det gælder eksempelvis

blødgøreren DEHP. Til gengæld blev en række af stofferne fundet i

sediment, muslinger og fisk i det marine miljø. Der var typisk tale om

vanskeligt nedbrydelige og akkumulerbare stoffer, bl.a. DEHP som

blev fundet udbredt i sediment i kyst- og fjordområder. Nogle af de

stoffer, der blev fundet i sediment, muslinger og fisk, bliver ikke længere

anvendt i Danmark. Det gælder bl.a. DDT. I nogle tilfælde optrådte

stofferne i så høje koncentrationer, at de kan udgøre en miljømæssig

risiko.

Tungmetaller i vandmiljøet

Tilførslen af tungmetaller via nedbør og luft til land- og vandområder

har været faldende siden 1990erne. I fersk overfladevand var koncentrationerne

i 2003 lave i forhold til danske kvalitetskrav, mens de

fleste metaller i det marine miljø blev fundet i koncentrationer, der

var højere end de niveauer, der karakteriserer god tilstand i henhold

til OSPAR’s kvalitetskriterier. I grundvand var koncentrationen af

enkelte naturligt forekommende metaller så høj, at de kan udgøre et

sundhedsmæssigt problem, hvis vandet anvendes til drikkevand.

Kønsforandringer hos snegle

Som supplement til målingerne af koncentrationerne af de miljøfremmede

stoffer er effekten af TBT (tributyltin) i det marine miljø

undersøgt. TBT har bl.a. været anvendt i bundmaling til skibe. Stoffet

virker specifikt på snegle ved at kunne føre til hormonforstyrrelser og

kønsforandringer. Kønsforandringerne blev fundet meget udbredt

med størst hyppighed i nærheden af havne, hvor belastningen med

TBT har været størst.


Perspektivering

Resultaterne fra overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller

har, ud over anvendelsen til at beskrive udviklingen og tilstanden

i vandmiljøet, haft en konkret anvendelse i forbindelse med

Vandrammedirektivets basisanalyse. Endvidere har resultaterne

dannet grundlag for en optimering af overvågningen af miljøfremmede

stoffer og tungmetaller i forbindelse med revisionen af NOVA-

2003, idet de stoffer der ikke eller kun i ubetydeligt omfang var blevet

fundet, blev taget ud af programmet.

Vandrammedirektivet forpligter medlemslandene til at overvåge en

række prioriterede miljøfremmede stoffer og tungmetaller. De fleste

af stofferne er med i det danske overvågningsprogram. De stoffer der

endnu ikke er med i overvågningen, vil først blive inddraget efter at

det ved en screeningsundersøgelse er dokumenteret at det er relevant

at inddrage dem. Denne strategi anvendes for alle ”nye” stoffer.

Overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller omfatter

primært måling af stofkoncentrationer i forskellige medier. Koncentrationsmålingerne

var i det marine program i NOVA-2003 suppleret

med undersøgelse af effekt i form af kønsforandringer hos snegle.

Ved revisionen af NOVA-2003 blev der derudover implementeret

enkelte andre effektundersøgelser i det marine program.

7


8

Summary

The Danish Nationwide Monitoring and Assessment Programme for

the Aquatic Environment (NOVA-2003) run over the period 1998-

2003. The programme monitored the air, wastewater treatment plants

and other point sources, agricultural catchments, the groundwater,

watercourses, lakes and marine waters. The Danish monitoring programme

was established in 1987 in order to follow development in

the aquatic environment and record the effects of the reduction in

discharges. In 1998 monitoring of hazardous substances and heavy

metals was added to the programme. The monitoring results were

reported yearly and the present report gives an overview of the results

for the entire period.

The overall picture shows that hazardous substances and heavy metals

are generally found in low concentrations and with no environmental

significance. The monitoring results have further documented

that some areas are impacted or the Danish permitted limits or quality

criteria have been exceeded.

Pesticides found most frequently in groundwater and fresh surface

water

Pesticides were found in groundwater and fresh surface water while

other organic hazardous substances were hardly present. Pesticides

were found more frequently in lakes than in watercourses, but concentrations

were generally lower in the lakes than in the watercourses.

Accumulation in the marine environment

Among the organic hazardous substances only pesticides occurred in

a few cases in watercourses and lakes. Even the substances which

were found most often in outlets from wastewater treatment plants or

substances discharged in large amounts were found in only a few

samples from watercourses and lakes. This applies, for example, to

the softener DEHP.

A number of substances were found in sediment, mussels and fish

from marine areas. It was typically slowly degradable and accumulative

substances such as DEHP, which were found widely in sediment

in fjords and coastal areas. Some of the substances which occurred in

sediment, mussels and fish are not used in Denmark any longer. DDT

is one example. Some of the substances occurred in such high concentration

that they may pose an environmental risk.

Heavy metals in the aquatic environment

The amount of heavy metals transported to inland areas and surface

waters has been decreasing since the 1990s. In 2003 heavy metal concentrations

in fresh surface waters were low compared to the Danish

quality criteria, while most metals in marine areas were found in concentrations

exceeding the level described by the OSPAR quality crite-


ia as a good environmental state. Concentrations of a few naturally

occurring metal in groundwater were so high that they could pose

health problems, if the water is used for drinking water.

Sexual changes in snails

The effect of TBT (tributyltin) in marine waters has been investigated

in supplement to the measurements of concentrations of hazardous

substances. TBT has been used as antifouling agent in ship painting.

The substance acts specifically on snails by causing hormone disturbances

and sexual changes. The sexual changes were widespread

with the highest frequencies close to harbours, where there was the

largest TBT impact.

9


10

1 Indledning og formål

Denne rapport sammenfatter resultaterne af seks års overvågning af

organiske miljøfremmede stoffer, tungmetaller og andre uorganiske

sporstoffer i Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet i

perioden 1998-2003, også kaldet NOVA-2003.

Rapporten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i

samarbejde med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

(GEUS) og Miljøstyrelsen på baggrund af data indsamlet af amterne

og Københavns og Frederiksberg Kommuner. DMU har forestået

dataindsamlingen vedrørende atmosfæren og de åbne havområder.

Organiske miljøfremmede stoffer kan være såvel menneskeskabte

som naturligt forekommende. Dette er PAH-forbindelser et godt eksempel

på. PAH’er dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk

materiale, hvad enten det er en naturlig forbrænding, eller det er

menneskeskabt afbrænding af olieprodukter. PAH’er er naturligt

forekommende, men findes også mange steder i højere koncentrationer

end de naturlige som følge af menneskelig aktivitet.

Det samme er tilfældet for tungmetallerne og række andre uorganiske

sporstoffer, som behandles sammen med tungmetallerne i rapporten.

Tungmetallerne og sporstofferne indgår i jordens mineraler

og er således naturligt forekommende stoffer. En række metaller og

sporstoffer findes i forhøjede koncentrationer i miljøet som følge af

menneskelig aktiviteter.

Naturligt forekommende stoffer - såvel organiske som uorganiske -

var med i overvågningen, hvis de kunne findes i miljøet i koncentrationer,

hvor de er farlige for miljøet.

Formålet med rapporten er at give en samlet oversigtlig beskrivelse

af forekomsten af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i vandmiljøet

og at redegøre for sandsynlige miljøeffekter af forekomsterne,

bl.a. ved sammenligning med fastsatte kvalitetskrav.


2 Indsats mod forurening med

tungmetaller og miljøfremmede

stoffer

2.1 Internationale tiltag

I starten af 1990erne blev det erkendt, at der var behov for foranstaltninger

over for flere stoffer end det begrænsede antal, der hidtil havde

været i fokus. I 1995 kom der på Nordsøkonferencen i Esbjerg et

væsentligt gennembrud i bestræbelserne på at mindske forureningen

af vandmiljøet med miljøfremmede stoffer. Dette blev udtrykt i følgende

målsætning i Esbjerg-deklarationen §17:

Forhindring af forurening af Nordsøen skal ske ved fortsat at reducere udledninger,

udslip til luften og diffuse bidrag af miljøfarlige stoffer for derved

at bevæge sig mod målet om at bringe disse til ophør inden for én generation

(25 år) med det endelige mål at opnå koncentrationer i miljøet nær baggrundsværdierne

for naturligt forekommende og koncentrationer tæt på nul

for menneskeskabte syntetiske stoffer.

Efterfølgende vedtog deltagerne på ministermøder i 1998 tilsvarende

målsætninger for Nordsø-området og det baltiske område samt mere

konkrete strategier for at følge op på Esbjerg-deklarationens målsætning.

Det skete gennem politisk tilslutning til Oslo-Pariskonventionen

(OSPAR) og Helsingfors Kommissionen (HELCOM).

Med vedtagelsen af UNEP’s globale handlingsplan for havet i

Washington i 1995 blev der taget initiativ til en global regulering af

de svært nedbrydelige eller ikke nedbrydelige organiske stoffer

(POP’er).

En uddybning af indholdet i de internationale marine aftaler kan findes

i Dahllöff & Andersen (2005).

2.2 Nationale tiltag

Parallelt med de internationale tiltag blev der i Danmark taget initiativer

til at mindske forbruget af pesticider. Målet med den første Pesticidhandlingsplan

fra 1986 var, at det samlede forbrug af pesticider

samt hyppigheden af behandlinger med pesticider skulle halveres

inden 1. januar 1997. Derudover skulle forbruget omlægges mod

mindre farlige stoffer. I en status for handlingsplanen i 1997 blev det

konkluderet, at salget af aktivstoffer var faldet med 36%, men at behandlingshyppigheden

stort set var uændret. I 1999 var salget af aktivstoffer

faldet svarende til 59% i forhold til 1986. Med Pesticidhandlingsplan

II fra 2000 blev der sat mål om at mindske belastningen

yderligere, bl.a. ved at etablere randzoner langs målsatte vandløb

og søer og udpege særligt pesticidfølsomme områder (Miljø- og Energiministeriet

& Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2000). I den

11


12

seneste Pesticidhandlingsplan 2004-2009 er der sat fokus på fortsat at

mindske brugen af pesticider og af behandlingshyppigheden.

I 1998 udgav Miljøstyrelsen den første liste over uønskede stoffer.

Listen er et signal om og en vejledning til producenter, produktudviklere,

indkøbere og andre aktører inden for kemikalieområdet,

hvor brugen på længere sigt bør mindskes eller helt stoppes. Listen er

efterfølgende blevet revideret i 2000 og 2003 (Miljøstyrelsen, 2004a). En

række af de uønskede stoffer er med i overvågningen i NOVA-2003.


Figur 3.1 DPSIR diagram med

principbeskrivelse af

miljøsammenhænge og

beslutningsproces på et

videnbaseret grundlag.

DPSIR står for “Driving

forces”, “pressures”, “state”,

“impact” og “responses”.

ØKONOMI

Relevante

sektorer:

Landbrug

Industri

Energi

Husholdning

Etc.

Makroøkonomiske

virkemidler

Produktion

og

produktionsstruktur

Anvendelse

af

teknologi

Forbrug

3 Overvågningen af vandmiljøet

Formålet med overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller

har været at beskrive forekomst og udvikling i grundvand, ferske

og marine vandområder. Overvågningen har omfattet kilderne til

forekomsten, dvs. punktkilder samt luft som transportvej.

Overvågningen skulle imødekomme Danmarks forpligtigelser i forhold

til internationale direktiver og konventioner, samt nationale

behov for f.eks. at følge effekten af indsatsplaner.

3.1 Behovsstyret overvågning

Overvågningsprogrammet er tilrettelagt ud fra det såkaldte DPSIRkoncept

(figur 3.1). Ideen i konceptet er kvantitativt at beskrive sammenhængene

mellem de samfundsmæssige aktiviteter, der involverer

brugen af stofferne, emissioner og udledning af stofferne til omgivelserne,

tilstanden i omgivelserne, virkningen i omgivelserne og endelig

effekten af den indsats, der gøres for at undgå miljøpåvirkningerne.

D P S I

Sektorspecifik

politik

Emissioner

Brug af

naturressourser

Incl.

arealudnyttelse

Miljøpolitik

POLITIK OG HANDLINGSPLANER

Biologisk tilstand:

Biodiversitet

R

MILJØ OG NATUR

Fysisk tilstand:

Hydrologi

Landskab

Ressourcer

Kemisk tilstand:

Luftkvalitet

Vandkvalitet

Jordkvalitet

Fastsættelse

af mål

Økosystemfunktion

Havet

Ferskvand

Skov

Etc.

Effekter på miljø:

Respons

Indikator

Effekter på

andre temaer

Effekter på

økonomi:

Omkostninger

af afværgeforanstalt.

Økonomi

konsekvenser

Prioritering

Resultaterne af overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller

i NOVA-2003 indgår i dokumentationen af den effekt indsatsplaner

og reguleringer har haft på miljøet. Omkring en tredjedel

af de ca. 260 stoffer i overvågningen var begrundet i Nordsøkonferencer,

OSPAR eller HELCOM, og lidt under en tredjedel i Drikkevandsdirektivet.

Derudover blev en række stoffer overvåget, fordi

der er fastsat kvalitetskrav til overfladevand. Endelig var enkelte stoffer

med for at fastlægge baggrundsniveauet i grundvand eller for at

skaffe viden om forekomsten af stoffer, som var under mistanke for

at udgøre et miljøproblem. I Programbeskrivelsen for NOVA-2003,

bilag 1 (Miljøstyrelsen, 2000), er det for de enkelte stoffer anført, hvad

grundlaget har været for at medtage dem. På DMU’s hjemmeside

(www.dmu.dk) findes en samlet oversigt over de forpligtelser, der er

til at overvåge og rapportere stofferne via national lovgivning eller i

internationale aftaler (Miljøstyrelsen, 2001a).

13


14

Ved overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i NO-

VA-2003 blev der primært fokuseret på påvirkninger (P) og tilstand

(S) og i mindre udstrækning på effekter (I), jf. figur 3.1.

3.2 Oversigt over overvågningsprogrammet 1998-

2003

Tungmetallerne bly, cadmium, kobber, kviksølv, nikkel og zink indgik

i alle dele af overvågningen, mens overvågningen af uorganiske

sporstoffer kun foregik i grundvand.

Omfanget af overvågningen af de organiske miljøfremmede stoffer

var i vid udstrækning bestemt af stoffernes fysiske og kemiske egenskaber.

Stoffer med lipofile 1 egenskaber indgik primært i overvågningen

af slam, sediment og biota, mens stoffer med hydrofile 2 egenskaber

primært indgik i overvågningen af spildevand, overfladevand og

grundvand.

Omfanget af overvågningen har været forskelligt for de forskellige

typer af vandområder (tabel 3.1). Prøvetagningen har været hyppigere

i vandområder med store tidslige variationer, fx i vandløb, hvor

der er målt 6-12 gange hvert år. I andre dele af miljøet er variationen

mindre, fx i marint sediment, hvor der er målt to gange i løbet af den

6-årige programperiode.

3.3 Spildevand og slam

Overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i spildevand

har været tilrettelagt primært med henblik på at tilvejebringe en

oversigt over tilførsler til vandområder fra forskellige typer af punktkilder

samt at opfylde de internationale forpligtelser. Overvågningen

omfattede målinger ved renseanlæg, virksomheder med egen udledning

og regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede og separatkloakerede

områder. Desuden indgik oplysninger fra ferskvandsdambrug

og saltvandsbaseret fiskeopdræt samt udledninger fra

spredt bebyggelse.

De målte indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevand

og slam er præsenteret i bilag 1 og angivet som gennemsnit af

koncentrationerne ved de undersøgte spildevandsanlæg.

1 lipofil: fedtelskende. Lipofile stoffer er opløselig fedt og de fleste organiske opløs-

ningsmidler. Stofferne bindes i vid udstrækning til partikler.

2 hydrofil: vandelskende. Hydrofile stoffer kan opløses i vand.


Tabel 3.1 Oversigt over NOVA-2003 overvågningsprogrammet for miljøfremmede stoffer, tungmetaller og andre

uorganiske sporstoffer for perioden 1998-2003.

Punktkilder Gylle AtmosGrundVand- Søer Marine områder

Spilde- Slam RegnfærevandløbHavSedi-

Biota

vandvandvandment

Tungmetaller x x x x x x x x x x x

Uorganiske

sporstoffer

Pesticider x x x x x x x x

Phenoler og

chlorphenoler

x x x x x x x x x x

Alkylphenoler x x x x x x x x

Blødgørere x x x x x x x x x

Anioniske

detergenter

x x x x x x

Opløsningsmidler

x x x x x x

Ether (MTBE) x x x x x x

PAH x x x x x x x x

P-triestere x x x

Alifatiske aminer

x x

PCB x x x x

Chlorerede

pesticider

Dioxiner og

furaner

Organotinforbindelser

x x x x x x

Medicinstoffer x

x

Omkring en tredjedel af de stoffer, der er målt for på de 38 renseanlæg,

er omfattet af et forbud, et delvist forbud, frivillige aftaler eller af

POP-konventionen 3

. En del af disse reguleringer er af nyere dato og

har derfor ikke påvirket måleresultaterne. Cirka en fjerdedel af stofferne

er blevet regulereret via lovgivningen inden NOVA-2003 periodens

start, dvs. før 1998.

Som hovedregel har der været gennemført to målerunder på hvert af

de undersøgte renseanlæg. Første målerunde blev gennemført i perioden

1998-2000 og anden målerunde i perioden 2001-2003. Én målerunde

har bestået af analyser på 4 ugeblandprøver, som hver bestod

af 5 døgnprøver. Indholdet af stoffer er bestemt ved analyse af ugeblandprøven.

Resultaterne er derfor udtryk for den gennemsnitlige

udledning over tid uden information om de maksimale koncentrationer.

3

x

x x

POP-konventionen (Persistant Organic Pollutant). International konvention,

hvis formål er at forbyde produktion og forbrug af 12 svært nedbrydelige

organiske stoffer.

15


Figur 3.2 Placering af de 38

renseanlæg, der er med i

overvågning af miljøfremmede

stoffer og tungmetaller.

16

100 km

Databehandling

Der er beregnet middelværdier af koncentrationerne af stoffer i udløb

og slam samlet for alle anlæg. Hvis et stof er målt ved fem eller færre

anlæg, er det ikke medtaget i datapræsentationen. Hvis mere end

10% af analyseresultaterne for et stof har været under detektionsgrænsen,

er der ikke beregnet en middelværdi.

Den samlede nationale middelværdi af koncentrationen i udløbet er

beregnet som en middelværdi fra det enkelte renseanlæg og derefter

en national middelværdi ud fra alle disse renseanlæg. Middelværdien

er ikke vægtet efter renseanlæggets størrelse, da det har vist sig

ikke at have indflydelse på niveauet på landsplan. 95%-fraktilen for

koncentrationerne i udløb og i slam er beregnet på baggrund af

spredningen i middelværdierne for de enkelte anlæg.

Ved beregningerne er analyseresultater under detektionsgrænsen

indregnet ud fra følgende to kriterier:

• hvis mere end 50% af analyserne er over detektionsgrænsen, er

resultater under detektionsgrænsen sat til ½ gange detektionsgrænsen

• hvis færre end 50% af analyserne er over detektionsgrænsen, er

resultater under detektionsgrænsen sat til nul.


I de tilfælde, hvor et analyseresultat ved beregning af en middelværdi

er sat til nul, vil der højst sandsynligt ske en mindre underestimering.

Enkelte stoffer er på enkelte anlæg fundet i meget høje middelkoncentrationer.

Dette medfører stor spredning på den beregnede nationale

middelværdi, samt at middelværdien bliver meget høj i forhold

til medianværdien. I tilfælde, hvor den beregnede middelværdi er en

faktor 10 større end medianen, er middelværdien for det pågældende

stof markeret med en stjerne i datapræsentationen i bilag 1.

Den samlede årligt udledte mængde af stoffer fra renseanlæg er beregnet

ved at multiplicere den nationale middelværdi af koncentrationen

af stofferne i udløbet i perioden 1998-2003 med den gennemsnitlige

samlede årligt udledte vandmængde. Usikkerheden på beregningerne

er forholdsvis stor.

Virksomheder med separat udledning

Overvågningen af virksomheder med direkte udledning af spildevand

til et vandområde omfattede udledningen fra 14 virksomheder,

herunder også udledninger fra deponeringsanlæg og afværgeforanstaltninger

i forbindelse med jordforureninger. Udledningerne var

udvalgt, så de i videst muligt omfang kunne give et repræsentativt

billede.

Der er gennemført to målerunder på hver virksomhed. Hver målerunde

har bestået af analyser af 4 ugeblandprøver, som hver bestod

af 5 døgnprøver. Derudover er øvrige data fra amternes tilsyn med

udledningerne og fra virksomhedernes egenkontrol inddraget.

For de 14 virksomheder er de udledte stofmængder beregnet efter

samme metodik som for renseanlæggene som et gennemsnit i 2001-

2003. Der er stor usikkerhed knyttet til beregningerne, da de enkelte

udledere ikke indgår i overvågningen hvert år.

Regnbetingede udledninger

Ved regnbetingede udløb er overvågningen gennemført med henblik

på at give en samlet vurdering af disse udløbs betydning for tilførslen

af stofferne til vandområderne. I perioden 1998–2000 er der målt på

overløb fra et fælleskloakeret opland i Nordjyllands Amt (Frejlev) og

i perioden 2001-2003 på udløb fra et separatkloakeret opland i Nordjyllands

Amt (Sulsted) og et fælleskloakeret opland i Københavns

Kommune (Toftøjevej).

De estimerede udledte stofmængder fra overløb fra fælleskloakerede

områder er baseret på målingerne ved det fælleskloakerede opland i

Nordjyllands Amt multipliceret med den samlede årligt udledte

vandmængde fra overløb fra alle fælleskloakerede oplande.

Spredt bebyggelse

Den samlede udledning af tungmetaller fra spredt bebyggelse er

estimeret ud fra oplysninger om antal ejendomme, forventet antal PE

17


18

pr. ejendom, renseforanstaltninger på ejendommene samt forventede

rensegrader. Mængden af tungmetaller pr. PE (personækvilant) er

estimeret ud fra målinger på ni renseanlæg, som alene får tilført husspildevand.

Der er ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag til at kunne

foretage tilsvarende estimater for miljøfremmede stoffer.

Dambrug

Fra ferskvandsdambrug blev der indsamlet oplysninger om det

samlede forbrug af medicin og hjælpestoffer, mens der for saltvandsbaserede

fiskeopdræt alene var oplysninger om samlet forbrug af

medicin.

3.4 Luft

Luftovervågningen i NOVA-2003 omfattede målinger af tungmetaller

i våddeposition og luftens indhold af partikelbundne tungmetaller.

Målingerne har så vidt muligt fulgt fælles europæiske retningslinier

(EMEP 4 ).

Der er målt ved seks hovedstationer, og våddepositionen af tungmetaller

er målt ved yderligere tre stationer (figur 3.3). Målestationerne

var placeret, så de gav en rimelig geografisk dækning. Ud fra tidsserierne

kan udviklingstendenser, og hermed effekten af tiltag til at

begrænse emissionerne, vurderes. Det er antaget, at den gennemsnitlige

deposition ved målestationerne er repræsentativ for de danske

land- og vandområder. Den samlede deposition er beregnet som

summen af våd- og tørdepositionen.

Våddeposition af tungmetaller

Målingerne af våddepositionen er sket ved at opsamle nedbørsmængden

gennem en måned og analyse den for indholdet af tungmetaller.

Den årlige våddeposition er beregnet som summen af de

månedlige depositioner.

Tørdeposition af tungmetaller

Luftens indhold af partikulært bundne tungmetaller blev opsamlet

med filterpack opsamlere på 6 målestationer, hvor luftens indhold af

partikler blev opsamlet gennem et døgn ved at suge luft gennem

partikelfiltre. Døgnprøverne er opsamlet året rundt.

Tørdeposition af de partikelbundne tungmetaller er beregnet på baggrund

af de målte mængder af tungmetaller på filtrene og de beregnede

hastigheder for deposition af luftens partikler under antagelse

af en gennemsnitlig partikeldiameter på 0,8 µm (ACDEP-modellens

tørdepositionsmodul er beskrevet af Ellermann et al., 2005).

4

Co-operative programme for Monitoring and Evaluation the Long-range Transmission

of Air Pollutants in Europe (se f.eks. Ellermann et al., 2004)


Figur 3.3 Målestationer for

tungmetaller i partikler i

luften (aerosoler) og i

nedbøren (våddeposition)

(Ellermann et al., 2004)

Hansted

Ulborg

Lindet

100 km

Tange

Keldsnor

Årsmiddelkoncentrationerne i luften er bestemt ved at beregne gennemsnittet

af døgnresultaterne. For krom og cadmium, hvor koncentrationerne

ofte var under detektionsgrænsen, er de årlige gennemsnitlige

koncentrationer dog beregnet efter en transformation af data

til log-normal fordeling af målingerne over detektionsgrænsen (typisk

40-160 målinger for hver målestation).

3.5 Landbrugsoplande

Anholt

Gunderslevholm

Tungmetalmålinger

Aerosoler

Nedbør

Frederiksborg

Pedersker

Overvågningen i landovervågningsoplandene (LOOP) omfattede

målinger af pesticider i jordvand, drænvand, grundvand og vandløb.

Desuden indgik målinger af tungmetaller og organiske forureninger i

grundvand og vandløb. Endelig omfattede programmet målinger i

gylle.

Overvågningen i LOOP foregik i fem små landbrugsdominerede

vandløbsoplande, hvert på 5-15 km 2

. Oplandene var udvalgt, så de

repræsenterede landsgennemsnittet bedst muligt med hensyn til

jordbund, klima, bedriftstyper, antal husdyr og deres fordeling samt

afgrødefordeling. Der var oplande i Nordjyllands, Århus, Sønderjyllands,

Fyns og Storstrøms amter (figur 3.4).

19


Figur 3.4 Grundvandsovervågningsområder

(GRUMO)

og landovervågningsområder

(LOOP) i NOVA-2003.

20

Nykøbing

Thisted

Skive

Klosterhede

Haderup

Skerping

Tornby

Drastrup

Albæk

Råkilde

Gislum

Odderbæk

Viborg

Rabis Bæk

Kasted

Havdal

Homå

Grundvandsovervågning

Grundvandsovervågningsområde

Grundvandsovervågningsområde

med begrænset program

Landovervågningsopland

Herning Hvinningdal

Herborg

Asserbo

Horndrup Bæk

Espergærde

Finderup

Nord-Samsø Nykøbing

Endrup

Brande Ejstrupholm

Fillerup

Jyderup

Attemose

Ølgod Thyregod

Skuldelev Søndersø

Skov

Gladsaxe

Grindsted

Holbæk

Brokilde

Frederiksberg

Forumlund

Follerup

Store Torkildstrup

Glim

Vorbasse

Jullerup

Ishøj

Fuglede

Asemose

Bramming

Munke Osted

Trudsbro Harndrup

Bjergby Hjelmsølille

Nyborg

Rødding

Borreby

Christiansfeld

Store

Eggeslevmagle

Nørre Søby

Heddinge

Bolbro Bæk

Lillebæk

Bedsted

Svendborg

Abild

Frøslev

Mjang

Dam

Vesterborg

Højvands

Sibirien

Rende

Holeby

Smålyng

100 km

Måleprogram

Strategien for overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller

i LOOP har primært været at følge stoffernes skæbne fra de er

blevet anvendt på til de er forekommet i de forskellige dele af vandkredsløbet.

Ved interview er der i perioden 1993-2004 indhentet oplysninger fra

ca. 160 ejendomme indenfor LOOP om anvendelsen af pesticider på

marker, som til sammen dækker ca. 5.000 ha landbrugsjord. For en

del marker, hvor der blev taget prøver af grundvandet under marken,

blev der også indhentet information om forbruget i de foregående

år.

Målingerne af pesticider i vandløb og drænvand er gennemført med

flest prøver indenfor sprøjtesæsonen, hvor der måtte forventes de

højeste koncentrationer af pesticider. Målingerne af de øvrige stoffer i

drænvand og vandløb (tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer)

er gennemført månedligt. Resultaterne herfra er behandlet sammen

med data fra den øvrige grundvandsovervågning, jf. kap. 3.6. Resultaterne

fra vandløbene er behandlet sammen med data fra den øvrige

vandløbsovervågning, jf. kap. 3.7.

Undersøgelserne af gylle blev gennemført som en begrænset undersøgelse

i 2001 efterfulgt af en mere omfattende undersøgelse i 2002. I


2002 blev der undersøgt 45 prøver af gylle fra fire forskellige besætningstyper

i de 5 LOOP oplande: 17 prøver fra konventionelle kvægbrug,

8 prøver fra økologiske kvægbrug, 18 prøver fra konventionelle

svinebrug og 2 prøver fra blandede konventionelle besætninger. Resultaterne

er vurderet på baggrund af fundprocenter og den gennemsnitlige

koncentration i prøver med koncentrationer over detektionsgrænsen.

Undersøgelsen af grundvand i LOOP omfattede overfladenært

grundvand i 1-5 m´s dybde.

3.6 Grundvand

Overvågningen af grundvandet omfattede 70 grundvandsovervågningsområder

(GRUMO) med over 1100 indtag, samt ca. 120 indtag i

fem landovervågningsoplande, jf. kap. 3.5. Områderne er spredt ud

over landet og dækker bredt de forskellige geologiske forhold i Danmark

(figur 3.4). Derudover er resultaterne fra boringskontrollen ved

vandværkernes ca. 10.000 boringer blevet inddraget (Miljø- og Energiministeriet,

2001) .

Overvågningen af grundvandet i Danmark skal sikre en løbende opbygning

af viden om grundvandets kvalitet og egnethed til produktion

af drikkevand, og viden om i hvilken grad grundvandets kvalitet

medfører forurening af vand- og vådområder, som grundvandet

strømmer til. Især i drikkevandssammenhænge er forekomsten af

miljøfremmede stoffer uønsket, og grænseværdierne er for nogle stoffer

identisk med de detektionsgrænser, der kunne analyseres med, da

grænseværdierne blev fastsat. For en del af de tungmetaller og uorganiske

sporstoffer, som forekommer naturligt i grundvandsmagasiner,

er grænseværdierne for drikkevand typisk fastsat ud fra sundhedsmæssige

betragtninger.

Overvågningen af tungmetaller og uorganiske sporstoffer skal beskrive

indholdet generelt og desuden vise betydningen for grundvandets

kvalitet af de forskellige geologiske forhold og anvendelser

af arealer. Endelig skal overvågningen dokumentere forekomst, koncentration

og udvikling af ikke-naturligt betingede høje koncentrationer

i grundvandet. Alle de stoffer, der var med i overvågningen, har

haft udbredt anvendelse i Danmark eller forekommer naturligt.

Strategien for overvågning af grundvand var baseret på kategorisering

af grundvandet som ungt eller gammelt, ud fra tritium- eller

CFC-datering 5 . ”Gammelt” grundvand, dvs. grundvand dannet før

1950 er typisk kun undersøgt for organiske miljøfremmede stoffer én

gang i perioden 1998-2003, da disse stoffer ikke formodes at være

anvendt på det tidspunkt, hvor grundvandet blev dannet. Gammelt

grundvand er undersøgt for naturligt forekommende stoffer 2 gange i

perioden.

”Ungt” grundvand kan være påvirket af de seneste 50 års aktiviteter

og er typisk undersøgt mindst 2 gange i perioden. Visse stoffer, ek-

5 Datering af alder ud fra vandets isotopsammensætning i CFC-gasser

21


22

sempelvis pesticider, er der undersøgt for hvert år eller flere gange

om året. I landovervågningsoplandene, hvor grundvandsindtagene

var placeret terrænnært, er der udtaget prøver op til 4 gange årligt.

Vandværkernes boringskontrol er udført i den enkelte boring hvert 3.

til 5. år, afhængig af vandindvindingens størrelse.

Resultatvurdering

Resultaterne fra grundvandsovervågning i såvel GRUMO, LOOP

som vandværkernes boringskontrol er beskrevet ud fra hyppigheden,

som de enkelte stoffer er fundet med i de undersøgte filtre og ved

median- og maksimumkoncentrationer for perioden 1998-2003.

Fundprocenterne er opgjort som procenter af fund henholdsvis over

og under grænseværdien for stofferne i drikkevand i det omfang, der

findes grænseværdier.

For pesticiderne er der lavet en årlig opgørelse af hyppigheden af

filtre eller boringer med fund af et eller flere pesticider over og under

grænseværdien for pesticider i drikkevand.

3.7 Vandløb

Strategien for overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller

i vandløb har været tilrettelagt med henblik på at:

• dokumentere den generelle baggrundsforekomst af miljøfremmede

stoffer og tungmetaller

• dokumentere forekomsten af miljøfremmede stoffer i vandløb i

forbindelse med brugen i oplandet, f.eks. i sprøjtesæsonen for pesticider,

hvor tab til vandløb kan forekomme ved vinddrift og

uhensigtsmæssig rengøring af sprøjtemateriel

• fastlægge forekomsten af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i

forbindelse med naturlige episodiske hændelser i oplandet - f.eks.

store mængder af nedbør og snesmeltning

• kvantificere transporten og dermed tabet af miljøfremmede stoffer

og tungmetaller fra hele oplandet.

Overvågningen i vandløb omfattede tre forskellige typer af vandløb

jævnt fordelt over hele landet: fem udvalgte ”store” vandløb (MT1),

21 mindre vandløb i områder med forskellige jordbundsforhold

(MT2) og endelig vandløbene i landovervågningsoplandene (LOOP)

(MT3), jf. kap. 3.5 (figur 3.5).

Oplandene til de fem store vandløb udgør 11% af det samlede danske

opland. Overvågningen i disse vandløb omfattede tungmetaller, pesticider

og andre organiske miljøfremmede stoffer, og resultaterne af

de månedlige målinger er brugt til at kvantificere transporten af stofferne

til de marine områder.

Overvågningen i de mindre vandløb har haft fokus på det dyrkningsrelaterede

tab af pesticider. Strategien for prøvetagning blev tilrettelagt

med henblik på at optimere ”fangsten” af udslip af pesticider til

vandløbene. I vandløb i områder med forskellige jordbundsforhold

blev der udtaget seks årlige prøver fordelt indenfor sprøjteperioderne


Figur 3.5 Vandløb hvor

koncentrationen af

miljøfremmede stoffer og

tungmetaller er målt.

om foråret og om efteråret. I vandløbene i LOOP blev der udtaget 16

årlige prøver med seks i sprøjtesæsonen og de resterende som månedlige

prøver på nær i juli og august.

Skjern Å

100 km

Vurdering af resultater

Vurderingen af resultaterne af overvågningen af pesticider i vandløb

er baseret på hyppigheden af fund af de enkelte stoffer og på de maksimale

koncentrationer. Vurderingen af de øvrige miljøfremmede

stoffer og tungmetaller er baseret på medianværdier af de målte koncentrationer.

De fundne koncentrationer er desuden sammenlignet

med kvalitetskrav til stofferne i overfladevand i det omfang der foreligger

kvalitetskrav.

Forekomsten af tungmetaller i vandløb er alene beskrevet ud fra målingerne

i 2001, da metoden blev ændret i 2000.

3.8 Søer

Gudenå

Bygholm Å

Odense Å

LOOP-vandløb (MT3)

Mindre vandløb (MT2)

Store vandløb (MT1)

Damhus Å

Overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i søer

skulle beskrive stoffernes generelle forekomst. Der forventedes ikke

at være store tidslige variationer i forekomsten i de enkelte søer, og

antallet af prøver fra søerne har derfor været væsentligt lavere end

antallet af prøver fra vandløb. Tilførslen af miljøfremmede stoffer og

23


Figur 3.6 Søer med måling af

miljøfremmede stoffer og

tungmetaller.

24

tungmetaller til en sø vil kunne måles i en længere periode, hvor lang

tid vil være bestemt af vandets opholdstid i søen og af omsætning og

sedimentation.

Otte søer blev undersøgt for miljøfremmede stoffer med seks vandprøver

i 2001 og i 2003 og for tungmetaller med seks vandprøver i

2001. Prøvetagningen har været fordelt så der blev udtaget to prøver i

juni og juli og en prøve i august og september. Overvågningen omfattede

otte udvalgte søer som vist i figur 3.6.

Bryrup Langsø

Søgård Sø

100 km

Hinge Sø

Resultatvurdering

Vurderingen af resultaterne fra overvågningen i søerne er foretaget

ud fra samme principper som for vandløb.

3.9 Marine områder

Arreskov Sø

Borup Sø

Bastrup Sø

Furesø

Damhus Sø

Beskrivelsen af den geografiske udbredelse og tidslige variation i

forekomsten af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i det marine

miljø er baseret på målinger af indhold i muslinger og fisk samt i sediment.

Vandfasen er undersøgt for enkelte vandopløselige miljøfremmede

stoffer, som ikke eller kun i mindre grad ophobes i levende

organismer (biota) eller sediment. I vandfasen er indholdet af

tungmetaller og miljøfremmede stoffer undersøgt hvert 2. eller 3. år.


0 50 km

I alt 19 stationer indgik i overvågningen af miljøfremmede stoffer og

tungmetaller i det marine miljø (figur 3.7). Omfanget af overvågningen

har været tilrettelagt under hensyntagen til lokale forhold.

Figur 3.7 Marine stationer med måling af miljøfremmede stoffer og tungmetaller.

Biologisk effekt

Muslinger

Fisk

Sediment

Blåmuslinger, skrubber og rødspætter er egnede til at beskrive niveauet

for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i fjordog

kystområder, da de er stationære og forekommer vidt udbredte.

Desuden filtrerer blåmuslinger store mængder vand og kan derfor

optage og ophobe de forurenende stoffer fra vandet. En måling af

koncentrationen i vandfasen giver alene et øjebliksbillede af koncentrationen,

hvorimod koncentrationen i biota afspejler koncentrationen

over en længere periode.

Skrubber og rødspætter indgik i overvågningen på få stationer, hvor

der tidligere er målt på disse fisk. Der er udtaget prøver én gang

hvert år, alle prøver er indsamlet i oktober-november måned.

I 2000 og i 2003 blev sediment undersøgt på tre lokaliteter langs en

gradient fra en punktkilde. Prøverne af sediment blev fortrinsvis udtaget

i områder med en sedimentationsrate på 1-2 mm pr. år. En prøve

af den øverste cm vil derfor indeholde de seneste 5-10 års aflejringer.

Analyserne er lavet på den fraktion af sedimentet, som er mindre

end 2 mm i diameter. I enkelte prøver blev der også analyseret på en

fraktion < 63 µm.

25


26

Prøver af muslinger og sediment blev så vidt muligt indsamlet så

geografisk tæt på hinanden at man kan forvente, at prøverne fra de to

stationer er påvirkede af de samme kilder.

Organiske tinforbindelser (antibegroningsmidler) fra skibsmaling kan

føre til kønsforandringer hos snegle. Undersøgelser af disse forandringer

er de eneste biologiske påvirkninger, der er undersøgt i NO-

VA-2003. Der er indsamlet prøver af sediment til undersøgelse af

organotinforbindelser og snegle til overvågning af kønsforstyrrelser

(imposex) på de samme stationer eller på stationer så tæt på hinanden

som muligt.

Muslinger og fisk

Der foreligger data fra 14 stationer med muslinger og 3 stationer med

fisk (dog kun 1 med organoklorforbindelser).

Tidsserierne for metaller i fisk omfatter data for op til 25 år. Data for

blåmusling (Mytilus edulis) eller sandmusling (Mya arenaria) omfatter

tre uafhængige delprøver pr. station pr. år. Hver delprøve består af

25-50 muslinger. Data for skrubbe (Platichthys flesus) eller rødspætte

(Pleuronectes platessa) består af 25 individer pr. station pr. år for metaller

og 10 individer pr. station pr. år for organoklorforbindelser.

Indholdet af alle de organiske og uorganiske miljøfarlige stoffer i

muslingerne er angivet pr. kg tørstof. I fiskene er koncentrationen af

organoklorforbindelser angivet pr. kg fedtindhold, og for metallerne

pr. kg tørstof. Eneste undtagelse er kviksølv, der er angivet pr. kg

vådvægt for at kunne sammenligne med data fra før 1998.

Udviklingen i indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller er

vurderet ud fra en statistisk baseret analyse anbefalet af ICES (International

Council for the Exploration of the Sea). I analysen indgår

stationer, hvor der er mindst 5 års målinger på enten muslinger eller

fisk.

Sediment

Der er analyseret 1-2 prøver pr. station med to prøvetagninger på

seks år.

I 1985 og 1990/91 blev der foretaget en international undersøgelse af

koncentrationerne af tungmetaller i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

(Pedersen, 1996). Fem af stationerne fra denne undersøgelse falder

sammen med stationerne i NOVA-2003, og måleresultaterne har derfor

kunnet bruges til at vurdere, om der er sket en udvikling.


4 Kvalitetskrav for vandområder

De målte indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er vurderet

i forhold til kvalitetskrav, kvalitetskriterier eller grænseværdier

eller forslag hertil.

Overfladevand

Kvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer findes i Bekendtgørelse

nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder

og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer

eller havet (Miljø- og Energiministeriet, 1996). Derudover har Miljøstyrelsen

for visse stoffer udmeldt forslag til vandkvalitetskriterier til

brug for amternes endelige fastsættelse af vandkvalitetskrav.

Normalt vil udledningen fra et renseanlæg blive fortyndet mindst 10

gange i det vandområde, vandet ledes ud til. Der vil dog være undtagelser,

f.eks. ved udledning til vandløb med en lille sommervandføring.

Udledninger til marine områder vil til gengæld ofte have en

større fortynding. Ved vurderingen af om krav til vandmiljøet generelt

set kan forventes opfyldt, er der i denne rapport regnet med en 10

ganges fortynding.

Grundvand og drikkevand

Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitetskrav

og tilsyn med vandforsyningsanlæg indeholder grænseværdier som

gælder for drikkevand (Miljø- og Energiministeriet, 2001). Der er ikke

fastsat grænseværdier gældende for grundvand, og grundvandet er

derfor vurderet i forhold til grænseværdierne for drikkevand.

Marin biota og sediment

Der er ikke fastsat danske grænseværdier for tungmetaller eller organiske

miljøfremmede stoffer i sediment eller biota i det marine miljø.

Resultaterne af overvågningen i marin biota er primært vurderet i

forhold til de vejledende økotoksikologiske vurderingskriterier, "Ecotoxicological

Assessment Criteria" (EACs), udarbejdet af OSPARkommissionen

(OSPAR, 1998). EAC-værdien er opgivet som et koncentrationsinterval.

Den øvre grænse (EACHøj) er fastlagt således at hvis koncentrationen

overstiger denne værdi, kan langtidspåvirkninger medføre risiko for

effekter på de mest følsomme arter i økosystemet. Hvis koncentrationen

ligger indenfor intervallet, kan det ikke udelukkes, at der kan

forekomme effekter, mens der sandsynligvis ikke vil opstå skader på

miljøet, hvis koncentrationen er lavere end den nedre grænse (E-

ACLav).

27


28

Koncentrationen af metaller i muslinger er vurderet i forhold til det

vejledende norske klassificeringssystem udarbejdet af Statens Forurensningstilsyn

(SFT, 1997). Systemet inddeler forureningsgraden

(miljøtilstanden) i en femdelt klassificering:

I. Ubetydeligt til lidt forurenet (god tilstand)

II. Moderat forurenet (mindre god tilstand)

III. Markant forurenet (noget dårlig tilstand)

IV. Stærkt forurenet (dårlig tilstand)

V. Meget stærkt forurenet (meget dårlig tilstand).

Slam

Bekendtgørelse nr. 623 om anvendelse af affald til jordbrugsformål af

30. juni 2003 (Slambekendtgørelsen) (Miljøministeriet, 2003) fastsætter

grænseværdier for nogle tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Slammets indhold af de pågældende stoffer skal være lavere end

grænseværdien for at slammet må udbringes på markjord.


5 Sikring af analysekvalitet

For at sikre analysekvaliteten skal laboratorierne i videst muligt omfang

være akkrediterede til de analyser, der indgår i overvågningen.

Ved starten af NOVA-2003 var det imidlertid ikke muligt at få en

række analyser af tungmetaller og miljøfremmede stoffer lavet som

akkrediterede analyser. Det blev derfor besluttet, at Miljøstyrelsen

skulle udpege laboratorier til de enkelte analyser i de enkelte typer af

prøver. Miljøstyrelsen har udpeget laboratorierne på baggrund af

resultatet af præstationsprøvninger. I de tilfælde, hvor der ikke har

været gennemført en præstationsprøvning, er udpegningen sket på

baggrund af tilsvarende dokumentation. Miljøstyrelsens liste over

udpegede laboratorier er opdateret en gang årligt.

Flere af stofferne i NOVA-2003 havde ikke tidligere været analyseret i

de prøvetyper, hvor de skulle analyseres. Der skulle derfor først udvikles

analysemetoder, inden der kunne udpeges laboratorier. Problemerne

blev løst i løbet af programperioden, så der i de sidste år

har været udpeget laboratorier til alle stoffer. For enkelte stoffer viste

det sig, at omkostningerne ved at løse de analysemæssige problemer

ville overstige nytteværdien af analyseresultaterne. Det gælder eksempelvis

for fluoreddikesyre i spildevand og sølv i grundvand. Disse

stoffer er derfor udeladt af NOVA-2003.

For enkelte stoffer har det vist sig, at det ikke var muligt at imødekomme

kravene til detektionsgrænser. Der er løbende taget stilling til

om detektionsgrænsen kunne hæves, eller om analyseresultatet ville

være uinteressant med en højere detektionsgrænse, og målingerne

derfor skulle stilles i bero indtil detektionsgrænsekravet kunne opfyldes.

Kravene til udførelse af prøvetagningen i NOVA-2003 er beskrevet i

tekniske anvisninger (Kronvang et al., 1998; Kaas & Markager, 1999;

GEUS, 1999; Miljøstyrelsen, 1999c). Der er tale om bindende retningslinier

som skulle sikre, at prøvetagningen blev udført korrekt og ensartet.

29


30

6 Sammenfatning af

overvågningsresultater for de

enkelte stofgrupper

Udledning fra renseanlæg er en væsentlig årsag til, at tungmetaller

og organiske miljøfremmede stoffer findes i vandmiljøet. Metallerne

er samlet set den gruppe der i 1998-2003 blev udledt i størst mængde

(tabel 6.1). Blandt de organiske miljøfremmede stoffer var det den

alifatiske amin dimethylamin, der blev udledt i størst mængde.

Tabel 6.1 Samlet gennemsnitlig årlig udledning af metaller og organiske miljøfremmede stoffer fra renseanlæg i

1998-2003, samt fundhyppighed og middelkoncentration. Tabellen indeholder de 20 stoffer, der blev udledt i størst

mængde.

Stof Stofgruppe Udledning fra

renseanløb

(kg/år)

Kviksølv Metal 66 32 0,09

*) beskrevet under opløsningsmidler

Resultatet af undersøgelserne af forekomsten af de enkelte stoffer i

miljøet er i det følgende resumeret stofgruppevis.

6.1 Tungmetaller

Fundhyppighed

(% af analyserede prøver)

Middelkoncentration

(µg/l)

Zink Metal 69.147 100 91

Kobber Metal 5.066 88 6,7

Nikkel Metal 4.817 93 6,4

Dimethylamin Alifatisk amin 2.695 92 3,6

TCPP P-triester 1.581 99 2,1

Bly Metal 1.402 64 1,9

DEHP Blødgører 1.361 57 1,8

Arsen Metal 981 42 1,3

Phenol Phenol 368 82 0,5

Toluen Aromatisk kulbrinte* 341 44 0,5

MTBE Ether 323 51 0,4

Tributylphosphat P-triester 276 89 0,4

Nonylphenoler Alkylphenol 228 68 0,3

Diethylamin Alifatisk amin 160 11 3,6

Diethylphthalat Blødgører 158 31 0,2

Bisphenol A Phenol 155 45 0,2

Dibutylphthalat Blødgører 95 15 0,1

Xylen Aromatisk kulbrinte* 76 13 0,1

Cadmium Metal 72 34 0,09

Emissionen af tungmetaller til luften er faldet siden 1990, og den atmosfæriske

deposition er faldet tilsvarende. Faldet har været mest


markant for bly, hvilket i vid udstrækning tilskrives udfasning af bly

fra benzin.

Ved at sammenligne den atmosfæriske deposition af metaller til

landområder og indre farvande og et estimat af udledningen med

spildevand finder man, at den atmosfæriske deposition af de enkelte

metaller har været 3-20 gange højere end udledningen med spildevand

i Danmark.

I udløb fra renseanlæg blev kobber som det eneste metal i nogle tilfælde

fundet i koncentrationer, der var højere end Miljøstyrelsens

forslag til kvalitetskriterium for kobber i overfladevand, men ikke i

forhold til gældende vandkvalitetskrav. Kobber var også det tungmetal,

hvor der blev fundet det mindste fald i emissionen til luften.

For grundvands vedkommende blev de højeste koncentrationer af

tungmetaller og de hyppigste overskridelser af grænseværdierne for

drikkevand fundet i det overfladenære grundvand i landovervågningsoplandene.

Arsen skilte sig ud ved at være fundet i højeste koncentrationer

i dybereliggende grundvand. De høje arsenkoncentrationer

er formentlig geologisk betingede. Metaller tilbageholdes i nogen

grad ved vandværkernes vandbehandling, og metallerne er derfor

ikke nødvendigvis et problem i forhold til anvendelsen til drikkevand.

Visse steder giver de høje koncentrationer af nikkel og arsen

dog problemer.

I vandløb var koncentrationen af tungmetaller lav i forhold til kvalitetskravene

i overfladevand. Koncentrationen i søerne var generelt

lavere end i vandløb. Kviksølv udgjorde en undtagelse, idet koncentrationerne

i søerne syntes at ligge på niveau med og i nogle tilfælde

højere end i vandløb. Dette skyldes en ophobning af kviksølv fra tidligere

udledninger i søsedimentet, hvorfra kviksølvet langsomt frigives.

I muslinger i det marine miljø var middelindholdet af de fleste metaller

på et niveau svarende til ”mindre god tilstand”. Niveauet for

bly svarede til ”god tilstand”, mens indholdet af kobber svarede til

”dårlig tilstand”. På de fleste stationer har der ikke været signifikant

udvikling i koncentrationen i perioden 1998-2003, dog har der på

enkelte stationer været signifikant stigende koncentrationer af kobber,

cadmium, bly og kviksølv. På en enkelt station er koncentrationen

af nikkel faldet signifikant.

6.2 Pesticider

Pesticidforurening i grundvand skyldes i de fleste tilfælde BAM og

gruppen af triaziner. BAM stammer fra nedbrydning af dichlobenil

(Prefix og Casoron G) og chlorthiamid (Casoron). Moderstofferne til

BAM har været anvendt til bekæmpelse af ukrudt på udyrkede arealer

f.eks. langs veje, stier, fortove og jernbane/stationsarealer. Anvendelsen

af de to pesticider blev forbudt i 1997. Gruppen af triaziner

omfatter de aktive stoffer atrazin, hexazinon, terbutylazin og simazin.

Anvendelsen af de to førstnævnte er udfaset, mens de to sidstnævnte

fortsat må anvendes. Simazin er blandt de pesticider, der har været

anvendt i størst mængde i landovervågningsoplandene og på offent-

31


32

lige arealer. Ud over moderstofferne er der fundet en række nedbrydningsprodukter

af triaziner.

I grundvand har hyppigheden af pesticidfund i 2001-2003 været

uændret på ca. 27%, og ca. 10% af indtag har overskredet grænseværdien

for drikkevand på 0,1 µg/l. Andelen af vandværksboringer

med overskridelse af grænseværdien for drikkevand er i samme periode

faldet til ca. 5%. Andelen af vandværksboringer, der overskrider

grænseværdien, er lavere end andelen af indtag i grundvandsovervågningen

(GRUMO-indtag) med overskridelse af grænseværdien

fordi vandværksboringer med for høje koncentrationer af pesticider

løbende er taget ud af drift.

I vandløb og søer var det i vid udstrækning de samme pesticider, der

blev fundet hyppigst. Disse pesticider er i nogen udstrækning og

de pesticider, som blev fundet hyppigst i grundvand (tabel 6.2).

Tabel 6.2 Oversigt over de hyppigst fundne pesticider og nedbrydningsprodukter i vandløb og søer i 1998-2003

samt grundvand i GRUMO, LOOP og ved vandværkernes boringer opgjort samlet for perioden 19993-2003.

Fundprocenterne er angørt i parentes. I vandløb og søer er fundprocenten opgjort i forhold til antallet af analyserede

prøver, i grundvand i forhold til antallet af analyserede indtag/boringer. Data fra Bøgestrand (red.), 2004;

Jensen et al., 2004 og GEUS, 2004.

Vandløb

(168 prøver)

Søer

(48 prøver)

GRUMO

(ca. 1.000 indtag)

LOOP

(50-100 indtag)

Vandværker

(220-5.500 boringer)

AMPA (91%) TCA (61%) BAM (20%) 4-nitrophenol (39%) BAM (21%)

BAM (83%) AMPA (54%) DEI-atrazin (9,0%) DEI-atrazin (30%) 4-nitrophenol (3,2%)

Glyphosat (82%) BAM (54%) DIP-atrazin (7,4%) DIP-atrazin (23%) 4CPP (2,6%)

TCA (52%) 4-nitrophenol (50%) DE-atrazin (6,8%) AMPA (23%) Atrazin (2,6%)

MCPA (32%) Glyphosat (38%) 4-nitrophenol (6,6%) Bentazon (21%) DE-atrazin (2,6%)

Terbutylazin (32%) DNOC (26%) Atrazin (5,3%) Glyphosat (16%) Bentazon (1,9%)

Bentazon (32%) MCPA (23%) Dichlorprop (4,3%) DE-atrazin (15%) Mechlorprop (1,9%)

Glyphosat og AMPA er fundet hyppigst i såvel drænvand som

vandløb og søer. Stofferne blev også fundet hyppigt i grundvand, om

end det ikke var de hyppigst fundne og med en væsentlig lavere

hyppighed end i overfladevand (figur 6.1). Hyppigheden var større i

det yngre overfladenære grundvand i landovervågningsoplandene

end i det dybereliggende grundvand. Det samlede salg af glyphosat

var stigende i løbet af 1990’erne. I 2003 tegnede glyphosat sig for 32%

af det samlede salg af pestcider til landbrugsformål og 46% af det

samlede salg af herbicider.

Koncentrationen af pesticider i drænvand under marker var med

enkelte undtagelser lavere end grænseværdien for pesticider i drikkevand.

I overfladevand er der generelt fundet lave koncentrationer,

med lavere mediankoncentrationer i søerne end i vandløbene. Til

gengæld var fundhyppigheden højere i søerne end i vandløbene.

Maksimumkoncentrationerne i søerne var på niveau med eller lidt

under maksimumkoncentrationerne i de undersøgte større vandløb,

og i de undersøgte små vandløb generelt højere end i både store

vandløb og søer.


Figur 6.1 Hyppigheden af

fund af glyphosat og AMPA i

vandløb og søer i 2003 samt i

grundvand i LOOP, GRUMO

og vandværksboringer i 1998-

2003. Hyppigheden af fund i

vandløb og søer er opgjort

som % af analyserede prøver

med fund og i grundvand

som % analyserede indtag

med fund.

Fundhyppighed (%)

100

80

60

40

20

0

Der er fastsat danske kvalitetskrav til otte forskellige pesticider i

overfladevand. I et enkelt tilfælde blev der i vandløb fundet koncentrationer,

som var højere end de danske kvalitetskrav for fire forskellige

pesticider. For enkelte stoffer, hvortil der ikke er fastsat kvalitetskrav

(dinoseb, isoproturon og propinicol), blev der i nogle tilfælde

fundet så høje koncentrationer, at det vurderes, at det ikke kan skyldes

normal anvendelse af stofferne, men sandsynligvis skyldes direkte

udslip til vandløbet, evt. med skyllevand fra rengøring af

sprøjteudstyr.

6.3 Phenoler og chlorphenoler

Phenoler og chlorphenoler blev fundet i små mængder i udløb fra

renseanlæg. Pentachlorphenol indgik som den eneste af phenolerne i

overvågning af overfladevand. Stoffet blev ikke fundet i havvand

eller i fire af de fem vandløb. I et enkelt vandløb blev der i enkelte

tilfælde fundet pentachlorphenol i koncentrationer, som var væsentlig

højere end det gennemsnitlige niveau i udløb fra punktkilder, men

i alle tilfælde lavere end kvalitetskravet i overfladevand.

I grundvand blev der fundet både phenol og chlorphenoler. Forekomsten

var hyppigst i det overfladenære grundvand i landovervågningsoplandene.

I enkelte tilfælde var koncentrationen højere end

grænseværdien for stofferne i drikkevand.

I gruppen af phenoler og chlorphenoler var phenol det stof, der blev

fundet hyppigst i grundvand. En kilde hertil kan være, at phenol kan

dannes naturligt ved omsætning af organisk stof. Desuden kan det på

baggrund af det fundne høje indhold af phenol i gylle ikke udelukkes,

at den hyppige forekomst af phenol i overfladenært grundvand

skyldes nedsivning efter udbringning af gylle på landbrugsjord. 2,4dichlorphenol

kan dannes ved nedbrydning af pesticider i gruppen af

fenoxysyrer, hvilket kan være årsagen til, at stoffet kan findes i

grundvand.

6.4 Alkylphenoler

Glyphosat

AMPA

Vandløb Søer LOOP GRUMO Vandværksboringer

Alkylphenolerne, nonylphenoler og nonylphenolethoxylater blev

fundet i udløb og slam fra renseanlæg samt i gylle. Nonylphenoler

33


34

blev fundet i det meste af det undersøgte slam og var samtidig blandt

de hyppigst fundne stoffer i udløb fra renseanlæg.

I vandløb blev der i enkelte tilfælde fundet nonylphenoler, men ikke i

de undersøgte søer. Der var ikke indikation på, at der har været tilledning

af nonylphenoler eller -ethoxylater.

I grundvand blev nonylphenoler fundet hyppigst i det overfladenære

grundvand, hvilket kan hænge sammen med tilførsel med gylle eller

slam eller udprøjtning af pesticider. Der blev ikke fundet overskridelse

af grænseværdien for nonylphenoler og -ethoxylater i drikkevand.

Nonylphenoler blev fundet udbredt i sediment i fjord- og kystområder.

Der er ikke fastsat kvalitetskrav eller tilsvarende for nonylphenoler

i sediment, og det er derfor ikke muligt at vurdere den miljømæssige

risiko af de fundne koncentrationer.

6.5 Blødgørere - phthalater

Blødgørere blev fundet udbredt i spildevand og slam med di(2ethylhexyl)phthalat

(DEHP) som den dominerende. DEHP var blandt

de stoffer, der blev fundet hyppigst og i størst mængde i udløb fra

renseanlæg. Miljøstyrelsens forslag til kvalitetskriterium for DEHP i

overfladevand på 0,1 µg/l har sandsynligvis i nogle tilfælde været

overskredet, mens de fundne koncentrationer i slam var væsentligt

lavere end slambekendtgørelsens grænseværdi for udbringning af

slam på landbrugsjord. Ved ca. 2/3 af renseanlæggene er tilførslen af

DEHP til renseanlæggene faldet fra 1998-2000 til 2001-2003.

På trods af den hyppige forekomst af DEHP i udløb fra renseanlæg

blev stoffet kun i meget begrænset omfang fundet i vandløb og søer.

Den hyppigste forekomst var i Damhusåen. De fundne koncentrationer

i vandløb og søer var tæt på detektionsgrænsen på 0,5 µg/l.

DEHP blev fundet udbredt i sedimentet i kyst- og fjordområder. Der

er ikke fastsat kvalitetskriterier for DEHP i marint sediment. Det er

derfor ikke muligt at vurdere den miljømæssige risiko af de fundne

koncentrationer.

I grundvand blev dibutylphthalat (DBP), som er den mest vandopløselige

af phthalaterne, fundet med størst hyppighed i det overfladenære

grundvand. DBP blev desuden fundet i gylle og slam. En forklaring

på forekomsten i det overfladenære grundvand kan derfor

være udvaskning efter udbringning af gylle eller slam på marker. I

enkelte tilfælde blev der i såvel det overfladenære som det dybereliggende

grundvand fundet koncentrationer, som var højere end grænseværdien

for drikkevand.

6.6 Anioniske detergenter

LAS er fundet i 69% af de undersøgte slamprøver. Salget af LAS er

faldet i de senere år. Det har afspejlet sig i et fald i middelkoncentrationen

af LAS i indløb til renseanlæg og i slam fra spildevand. Indholdet

af LAS i slam faldt i perioden 1997-2002 med ca. 62%. Indhol-


det af LAS i slam var væsentligt lavere end slambekendtgørelsens

grænseværdi for udbringning på landbrugsjord.

LAS blev kun fundet i få prøver af udløb fra renseanlæg, og kun i et

enkelt af de undersøgte vandløb (Damhusåen). Forekomsten i Damhusåen

kan ikke umiddelbart tilskrives udledning af spildevand fra

renseanlæg.

Indholdet af LAS i gylle var langt lavere end grænseværdien for LAS

i slam. Det er vurderet, at indholdet af LAS i gylle ved udbringning

på landbrugsjord ikke inden for de første 50 år vil medføre overskridelse

af de nuværende økotoksikologiske jordkvalitetskriterier (Scott-

Fordsmand et al., 1995).

6.7 Opløsningsmidler

Gruppen af opløsningsmidler omfattede aromatiske kulbrinter, halogenerede

alifatiske og aromatiske kulbrinter samt etheren MTBE.

Stofferne blev med enkelte undtagelser fundet i meget ringe omfang i

udløb fra renseanlæg og i overfladevand. Chloroform og toluen blev

fundet i henholdsvis 50% og 44% af de analyserede prøver fra udløb

fra renseanlæg. De fundne koncentrationer vurderes ikke til at være

problematiske i forhold kvalitetskravene til overfladevand.

I slam var de aromatiske kulbrinter de hyppigst fundne opløsningsmidler

og samtidig den stofgruppe, der blev fundet i højeste koncentrationer.

De aromatiske kulbrinter var samlet set blandt de stoffer,

der blev fundet hyppigst i slam.

I grundvand var toluen det hyppigst fundne opløsningsmiddel i såvel

det overfladenære grundvand i landovervågningsoplandene som

i det dybereliggende grundvand i grundvandsovervågningen og ved

vandværkerne. Chloroform blev fundet hyppigt i det dybereliggende

grundvand, men ikke i det overfladenære grundvand. Undersøgelser

har vist, at chloroform kan dannes naturligt, f.eks. under skovjorde

(Engvild, 2000). Dette kan være en forklaring på, at chloroform kun

findes i det dybereliggende grundvand. I enkelte tilfælde blev der i

grundvandet fundet koncentrationer, der var højere end grænseværdien

for drikkevand.

6.8 Polyaromatiske kulbrinter

De polyaromatiske kulbrinter (PAH) blev alle fundet i langt de fleste

prøver af slam fra renseanlæg, men kun i en lille del af prøverne fra

udløbene fra renseanlæg. Indholdet af PAH i slam har i nogle tilfælde

været for højt til at slammet ville kunne udbringes på marker.

Indholdet af PAH-forbindelser i gylle var væsentligt lavere end i

slam. De lette PAH-forbindelser blev fundet med størst hyppighed,

mens de tunge forbindelser ikke eller kun i ringe omfang blev påvist.

I grundvand blev der i enkelte tilfælde fundet naphthalen i koncentrationer

under grænseværdien i drikkevand. I vandløb og søer blev

der fundet koncentrationer tæt på detektionsgrænsen af en række

35


36

PAH-forbindelser. Det nationale kvalitetskrav for PAH i overfladevand

er fastsat generelt ud fra de mest problematiske af PAHerne.

Det betyder at kvalitetskravet er meget lavt (0,001 µg/l) og lavere end

detektionsgrænsen (0,01 µg/l).

I marine kystnære og åbne farvande blev PAH fundet udbredt i både

sediment og muslinger. Anthracen blev i visse områder fundet i

muslinger i koncentrationer, der kan medføre effekter. I sediment

blev såvel lette som tungere PAH-forbindelser fundet i koncentrationer,

der måske kan medføre effekter.

6.9 P-triestere

Trichlorpropylphosphat (TCPP) var det mest dominerende stof

blandt P-triesterne i såvel spildevand som slam. Stoffet blev fundet i

stort set alle undersøgte prøver og var blandt de stoffer, der blev udledt

fra renseanlæg i størst mængde. Der er meget begrænset viden

om effekten af P-triestere i miljøet. For en enkelt af P-triesterne er der

fastsat et kvalitetskrav til overfladevand, og de målte koncentrationer

i spildevand var langt lavere end dette. P-triestere har ikke været

med i andre dele af overvågningen i NOVA-2003.

6.10 Alifatiske aminer

Alifatiske aminer er ikke en stofgruppe, der har været i fokus, da der

ikke er tale om stoffer som bioakkumuleres eller som er karakteriseret

ved stor giftighed. Diethylamin og dimethylamin, som indgik i overvågningen

ved renseanlæg, blev i vid udstrækning fundet i såvel

slam som spildevand, men den miljømæssige effekt heraf vurderes

samlet set at være ringe. Middelkoncentrationerne af diethylamin og

dimethylamin i udløb fra renseanlæg var lavere end kvalitetskravene

for de to stoffer i overfladevand.

6.11 PCB, dioxiner og chlorerede pesticider

PCB, chlorerede pesticider og furaner nedbrydes meget langsomt, og

vil derfor kunne findes i omgivelserne længe efter at brugen eller

udledningen af stofferne er ophørt. PCB blev fundet udbredt i slam.

Det fortæller, at selv om brugen af PCB er forbudt, findes PCB fortsat

i urenset spildevand. I det omfang, der kunne ses en udvikling i indholdet

af PCB i marint sediment, var der tale om faldende koncentration.

Dioxiner og furaner blev fundet i stort set alt det undersøgte slam. De

fleste stoffer forekom med meget lave middelkoncentrationer. Fire

stoffer afveg herfra med markant højere middelkoncentrationer,

blandt andet som følge af enkelte tilfælde af meget høje koncentrationer.

Koncentrationen i slam er for tre af disse fire stoffer i perioden

1998-2003 faldet på de fleste renseanlæg.

PCB og chlorerede pesticider blev ikke fundet i hverken udløb fra

renseanlæg eller vandløb.


Organotin (µg Sn/kg vådvægt)

10.000

1.000

100

10

1

Sediment

Tributyltin (TBT)

Dibutyltin

Monobutyltin

Triphenyltin

Ålegræs

Blæretang

Chlorerede pesticider blev fundet i muslinger i det marine miljø,

men ikke i sediment. Forekomsten af chlorerede pesticider i det marine

miljø skyldes tidligere tiders tilførsler.

6.12 Organotinforbindelser

Blandt organotinforbindelserne har særligt tributyltin (TBT) været i

fokus på grund af dets specifikke virkning på kønsorganerne hos

snegle.

TBT blev fundet udbredt i såvel sediment som muslinger i kystnære

områder med de højeste koncentrationer nær havneområder. Tilsvarende

blev effekten i form af imposex og forekomst af sterile

hunsnegle fundet med størst hyppighed nær havneområder.

TBT har vist sig også at være særdeles giftig overfor larvestadier af

f.eks. muslinger og snegle, hvilket er en faktor, der kan hæmme rekrutteringen

af nye generationer. Da mange arter af snegle ikke har

fritsvømmende larvestadier, vanskeliggøres rekrutteringen yderligere.

En forringet rekruttering kan medføre en skævvridning af populationsstrukturer,

hvis ikke sneglene forsvinder helt. Det er mere

usikkert om der forekommer effekter på populationer i større afstande

fra havnene.

TBT og andre organiske tinforbindelser ophobes i alle led af havets

fødekæde f.eks. i bløddyr, fisk, fugle og pattedyr, selv i mennesker

(figur 6.2). De højeste koncentrationer er målt i marsvin. TBT optages

fortrinsvis gennem føden. De enkelte arters evne til at nedbryde og

udskille stofferne har stor betydning for hvor høje niveauer, de akkumulerer.

Blåmusling

Konksnegl*

Krabbe

Torsk*

Figur 6.2 TBT og andre organiske tinforbindelser ophobes i forskellige led af havets fødekæde. De højeste koncentrationer

er målt i marsvin. De her præsenterede data er fra Bælthavet med undtagelse af gråsæler som er fra

den svenske del af Østersøen og mennesker fra Fyn. * angiver om prøver af lever er analyseret. Bemærk den

logaritmiske skala.

Skrubbe*

Knopsvane*

Ederfugl*

Svartbag*

Skarv*

Gråsæl*

Marsvin*

Menneske*

37


38

6.13 Medicinstoffer

Kun gylle blev i NOVA-2003 undersøgt for medicinstoffer, og heraf

kun antibiotika. Der blev fundet antibiotika i 30 af 45 prøver. De højeste

koncentrationer blev fundet i gylle fra svin.

Forbruget af medicin og hjælpestoffer i dambrug har ifølge indberetninger

fra dambrugerne været på samme niveau i perioden 1998-

2003. En undersøgelse af forekomsten af antibiotika i vandmiljøet

omkring dambrug har vist, at antibiotika brugt i dambrugene i flere

tilfælde kunne påvises i vandfasen i vandløbene nedstrøms for dambrugene

(Pedersen et al., 2004). I sedimentet i dambrugene blev der

ligeledes fundet antibiotika. Koncentrationen i dambrugssedimentet

af et enkelt antibiotikum var ca. 3 gange højere end koncentrationen i

svinegylle.

Pedersen et al., 2004 undersøgte for resistensudvikling i forbindelse

med antibiotika-behandling. Resistensniveauet blandt de undersøgte

fiskepatogene bakterier var lavt i dambrugene og på samme niveau

som i vandløb, som er upåvirkede af dambrug.

6.14 Perspektivering

Optimering af overvågningen af miljøfremmede stoffer og

tungmetaller

De seks års overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i

NOVA-2003 viste, at en række stoffer ikke eller kun i ubetydeligt omfang

kunne findes i miljøet. Disse stoffer blev udeladt ved revisionen

af overvågningen, således at programmet blev optimeret til at omfatte

stoffer, som der var vished for, at det ville være relevant at

overvåge. Stoflisten blev slanket fra at omfatte ca. 250 stoffer til at

omfatte ca. 190. Den største udfasning af stoffer var blandt pesticiderne.

Der blev inddraget enkelte nye stoffer, som tidligere undersøgelser

havde bekræftet var relevante at inddrage, heriblandt bromerede

flammehæmmere.

Strategi for ”nye” stoffer

Ved revisionen af programmet blev der indført screeningsundersøgelser

af ”nye” stoffer parallelt med den ”rutinemæssige” overvågning.

Resultaterne af screeningsundersøgelserne skal danne grundlag

for stillingtagen til, om det er relevant at inddrage de undersøgte

stoffer i den rutinemæssige overvågning. Eksempelvis skal der gennemføres

screeningsundersøgelse for de få stoffer på Vandrammedirektivets

liste over prioriterede stoffer, som ikke allerede er med i

overvågningen. Der gennemføres i 2005/06 screeningsundersøgelser

for organotinforbindelser og PFAS (perflorerede alkylerede stoffer)

samt beryllium i grundvand og i 2006/07 for lægemidler og triclosan.

Effekter på snegle og fisk

De kønsforandringer der blev fundet hos snegle ved overvågningen i

NOVA-2003, kan direkte relateres til påvirkning af TBT. Ved andre


undersøgelser er der fundet kønsforandringer hos fisk i vandløb, men

der er ikke fundet en tilsvarende sammenhæng med udledning af

miljøfremmede stoffer til de undersøgte vandløb, omend udenlandske

undersøgelser indikerer, at der skulle være en sammenhæng.

Undersøgelsen er udført af Århus Amt i samarbejde med Syddansk

Universitet (Århus Amt, 2001).

Overvågningen blev i 2004 udvidet til at omfatte flere effektundersøgelser.

Fundene af tohovedet ålekvabbeyngel i sommeren 2005 var et

af de første resultater heraf. Fundene af tohovedet ålekvabbeyngel

tilskrives påvirkninger af miljøfremmede stoffer, men det er ikke

muligt at udpege et eller flere specifikke stoffer som årsagen.

Miljø og sundhed

Overvågningsprogrammet er tilrettelagt alene med henblik på at beskrive

tilstand og udvikling i natur og miljø. Flere af stofferne i overvågningen

har imidlertid også været i fokus i forhold til påvirkning

af mennesker, bl.a. i forhold til fertilitet. Vi kan som mennesker få

stofferne gennem luften, drikkevandet eller føden.

Overvågningen blev i 2004 udvidet med undersøgelser af organiske

miljøfremmede stoffer i nedbør og luft. I de større byer er luften siden

begyndelsen af 1980’erne blevet undersøgt for indhold af partikler og

en række sundhedsskadelige stoffer alene af hensyn til menneskers

sundhed. Drikkevandet bliver undersøgt ved vandværkernes kontrol.

Fødevarestyrelsen overvåger fødevarer for indhold af kemiske forureninger,

heriblandt en række af de stoffer der indgår i miljøovervågningen.

Vandrammedirektivet og andre direktiver

Vandrammedirektivet er et EU-direktiv som har til formål at sikre

beskyttelse af vandløb, søer, kystvande og grundvand.

Resultaterne fra overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller

har været et af grundlagene for den vurdering af miljøtilstanden

i vandforekomsterne, som amterne har lavet i forbindelse

med Vandrammedirektivets basisanalyse. I forhold til Vandrammedirektivet

vil den operationelle overvågning af vandområder, som er

i risiko for ikke at opfylde de fastsatte miljømål i 2015, blive tilrettelagt

med udgangspunkt i basisanalysen. Det gælder også en vurdering

af i hvilket omfang den operationelle overvågning skal omfatte

miljøfremmede stoffer og tungmetaller.

Overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i NOVA-

NA (det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur i

2004-2009) vil bl.a. imødekomme Vandrammedirektivets forpligtelse

til kontrolovervågning. I de tilfælde hvor vandområder, der er med i

NOVANA, er i risiko for ikke at opfylde deres miljømål, vil NOVA-

NA imødekomme dele af forpligtelsen til operationel overvågning.

Den marine overvågning gennemføres koordineret med de lande,

som grænser op til de pågældende marine områder. Det gælder for

Østersøen via HELCOM-konventionen, for Nordsøen via OSPAR-

39


40

konventionen og for Vadehavet via Vadehavssamarbejdet. I Vadehavet

omfatter undersøgelsen ud over sediment, muslinger og fisk og

undersøgelse af indholdet af en række miljøfremmede stoffer i fugleæg

(Essink et al., 2005).

Forskningsbehov

Tohovedet ålekvabbeyngel tilskrives påvirkning med miljøfremmede

stoffer ligesom kønsforandringerne hos snegle. Tilsvarende omfatter

NOVANA effektundersøgelser i form af undersøgelser af celleskader

hos muslinger og målinger af aktiviteten af afgiftningsenzymer i fisk.

Disse effekter tilskrives ligeledes påvirkninger af miljøfremmede stoffer.

Der er identificeret og dokumenteret sammenhæng mellem TBT

og kønsforandringer hos snegle, men det er ikke tilsvarende identificeret,

hvilke stoffer der udløser de andre effekter, der indgår i overvågningen.

Der er et forskningsmæssigt behov for at få identificeret

disse sammenhænge.

P-triestere er den stofgruppe blandt de organiske miljøfremmede

stoffer, der bliver udledt i størst mængde fra renseanlæggene. Der er

meget ringe viden om stoffernes effekt i miljøet. I lyset af den store

udledning er der behov for at få klarlagt om stofferne har nogen effekt

på miljøet.

Introduktionen af pesticider som minimidler, dvs. pesticider som er

virksomme i meget lave koncentrationer, og derfor anvendes i lavere

koncentrationer end de traditionelle pesticider, giver anledning til at

overveje, om der skal tages nye metoder i brug til prøveopsamling.

En mulighed kan være passiv sampling, hvor et stof i en periode opfanges

fra vandet og bindes til en adsorbent, så man til sidst opnår

målbare koncentrationer.


7 Tungmetaller og andre uorganiske

sporstoffer

Tungmetaller og andre uorganiske sporstoffer findes i jordens geologiske

udgangsmateriale og frigives herfra ved kemiske, fysiske og

biologiske nedbrydningsprocesser. Stofferne er således en naturlig

del af de terrestriske og akvatiske økosystemer, og det naturlige indhold

af metaller i jorden er på grund af geologiske variationer yderst

varieret.

Siden midten af det forrige århundrede har menneskets industrielle

aktiviteter resulteret i, at metaller bundet i fossile brændstoffer og

andre geologiske materialer er frigivet til miljøet. Dette har resulteret

i, at tungmetaller forekommer i miljøet i koncentrationer, der ligger

over baggrundsniveauet. Forbruget af råmaterialer har medført en

global spredning af tungmetaller via atmosfærisk nedfald eller lokal

forurening, eksempelvis på grund af anvendelse af restprodukter

som slagger og flyveaske fra kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg

(Miljøstyrelsen, 1999a) samt gødning.

Stofferne kan findes i vandområder i koncentrationer, som er væsentligt

højere end det naturlige baggrundsniveau. I forbindelse med

oppumpning af store vandmængder kan sænkning af grundvandsspejlet

betyde, at der frigives tungmetaller og andre uorganiske sporstoffer

til grundvand og overfladevand.

Tungmetallerne kan inddeles i tre grupper:

• de toksiske, der har sundheds- og miljømæssigt skadelige effekter,

selv ved små koncentrationer (As, Pb, Cd, Hg)

• de essentielle, der omfatter stoffer, som er nødvendige for alle

levende organismer i små mængder, men som er sundhedsskadelige

og økotoksiske i større koncentrationer (Ni, Cr, Cu, Zn)

stoffer, som normalt ikke optræder i så høje koncentrationer, at de

udgør et problem, men som under særlige omstændigheder kan

have både human- og økotoksikologiske effekter (GEUS, 2004).

Cadmium og kviksølv er blandt Liste I-stofferne og på vandrammedirektivets

liste over prioriterede stoffer (Miljø- og Energiministeriet,

1996; Europa-parlamentet, 2001). Det betyder, at udledningen af disse

metaller skal begrænses mest muligt med mål om at udledningen

ophører. De øvrige metaller er blandt Liste II-stoffer. Udledningen af

Liste II-stoffer skal begrænses, så koncentrationen i miljøet ikke overstiger

fastsatte kvalitetskrav.

7.1 Overvågningsprogrammet

I tabel 7.1 er vist hvilke tungmetaller og uorganiske sporstoffer, der

var med i overvågningen af de forskellige typer af vandområder og

forureningskilder.

41


Tabel 7.1 Oversigt over tungmetaller og uorganiske sporstoffer i NOVA-2003. Ved de industrielle udledninger er

der alene analyseret for de metaller, der er relevant for den pågældende industri.

42

Luft

Marint GrundVand- Punktkilder

Sediment Biota Vand

vandløb, søer

Spildevand

Slam Regnbetinget

Aluminium (Al) x x

Antimon (Sb) x x

Arsen (As) x x x x x x x

Barium (Ba) x x

Beryllium (Be) x x x x

Bly (Pb) x x x x x x x x x

Bor (B) x x

Cadmium (Cd) x x x x x x x x x

Kobber (Cu) x x x x x x x x x

Kobolt (Co) x

Krom (Cr) x x x x x x x

Kviksølv (Hg) x x x x x x x x

Molybdæn (Mo) x x x x x

Nikkel (Ni) x x x x x x x x x

Selen (Se) x x

Sølv (Ag) x x

Tellur (Te) x

Thallium (Th) x x

Tin (Sn) x x

Uran (U) x

Vanadium (Va) x x

Zink (Zn) x x x x x x x x x

Jern (Fe) x x x

Mangan (Mn) x x x

7.2 Forureningskilder

Industri

Metaller bliver anvendt indenfor et stort antal industrigrene, hvor der

fremstilles eller forarbejdes emner i metal, som f.eks. støberier, valseværker,

maskinfabrikker, metalvarefabrikker, elektrotekniske virksomheder,

skibsværfter og virksomheder med overfladebehandling

(metallisering og lakering).

Vejtrafik er en væsentligt kilde til spredning af cadmium, krom, kobber,

nikkel, zink og bly, idet metallerne indgår i blandt andet bremsebelægninger.

Slagger og flyveaske, der bl.a. anvendes i asfaltbelægninger,

indeholder ligeledes en række metaller, der kan sive mod

grundvandet.

Anvendelse af handelsgødning, husdyrgødning og slam fra rensningsanlæg

og fra produktion af eksempelvis genbrugspapir kan

ligeledes være kilder til forhøjede koncentrationer af tungmetaller i


miljøet. Landbrugsjord er blevet tilført cadmium med handelsgødning,

fordi råfosfat til gødning ofte har et betydeligt cadmiumindhold.

Denne tilførsel er dog reduceret fra 4,4 t Cd/år i midten af firserne

til 0,2 t Cd/år i 2003 (Miljøstyrelsen, 2004b).

Kviksølv anvendes i termometre, tandfyldninger, lamper og elektronisk

udstyr, og det frigives fra naturlige kilder som vulkaner, klipper

og jord.

Sænkning af grundvandsspejlet kan resultere i iltning af eksempelvis

pyrit (FeS 2 ) i jorden under dannelse af svovlsyre. Herved går jern og

andre tungmetaller i opløsning og kan forurene både grundvand og

overfladevand, i form af frigivelse af tungmetaller til grundvandet,

fx. nikkel i Køge Bugt området, og i form af fx. okkerforurening af

vandløb.

Metallerne kan spredes i miljøet som luftbåren forurening, efter udledning

med spildevand og efter udvaskning fra jorden. Forsuret

regnvand kan medføre øget udvaskning af metaller fra de øvre jordlag.

I erkendelse af at tungmetaller kan udgøre en risiko for planter, dyr

og mennesker har Danmark sammen med de øvrige OECD-lande

gennemført en række tiltag for at regulere brugen og spredningen af

tungmetaller, f.eks. regulering i brugen af cadmium-nikkelbatterier,

udfasning af bly fra benzin i 1994 og fastsættelse af krav til det maksimale

indhold af tungmetaller i handelsgødning og i slam, der udbringes

på jorden.

Emission til atmosfæren

Der bliver hvert år lavet en opgørelse over emissionen til atmosfæren

af bly, cadmium, kviksølv, arsen, chrom, kobber, nikkel og zink fordelt

på sektorerne energi, produktion og konstruktion, transport,

industri og øvrige (Illerup et al., 2004).

For alle metaller er der sket en reduktion i emissionen i perioden 1990

– 2003 (tabel 7.2). Reduktionen er størst for bly (97%), mens den er

mindst for kobber (15%) og zink (38%).

Tidligere var transport den primære kilde til blyemissionen, men det

gradvise skift til blyfri benzin har betydet, at det i dag er affaldsforbrænding,

der er den væsentligste kilde (figur 7.1).

De væsentligste kilder til cadmium- og kviksølv-emissionen er affaldsforbrænding

og metalforarbejdning.

Tabel 7.2 Emissioner af tungmetaller til atmosfæren i Danmark i 1990 og 2003 (Illerup et al., 2004).

Emissioner Pb Cd Hg As Cr Cu Ni Zn

1990 (t/år) 122 1,14 3,34 1,50 6,33 10,2 25,2 35,5

2003 (t/år) 3,95 0,57 1,24 0,73 1,14 8,76 10,5 22,2

Reduktion (%) 97 50 63 51 82 15 59 38

43


Figur 7.1 Fordeling af danske

emissioner til luft af

tungmetaller i sektorerne

energi, produktion og

konstruktion, transport,

industri og øvrig i 2002

(Illerup et al., 2004). (%)

44

100

80

60

40

20

0

As Cd Cr Cu Hg Ni Pb Zn

Industri Øvrig Transport Produktion og konstruktion Energi

For alle metaller undtagen kobber er emissionsbidraget fra energisektoren

større end ca. 30% af de totale emissioner (figur 7.1). Reduktionen

i emissionen af tungmetaller skyldes primært, at der på stationære

forbrændingsanlæg, inklusive affaldsforbrænding, sker en bedre

rensning af afkastet fra forbrændingsprocessen. Det største bidrag

til emission af kobber kommer fra transport, hvilket skyldes kobberholdige

additiver i smøreolie. Der er dog stor usikkerhed på denne

opgørelse

Deposition fra luften

Tungmetaller, der frigives ved forbrænding, vil være bundet til meget

små partikler eller være på gasform (kviksølv). Med tiden kan

partiklerne koagulere og danne større partikler, men partiklerne vil

overvejende være så små (dvs. mindre end 1 µm), at de kan spredes

over store afstande. På grund af den store mobilitet i atmosfæren er

tungmetalforurening ikke kun et lokalt problem, og en stor del af de

tungmetaller, der findes i atmosfæren over Danmark, stammer fra

antropogene kilder uden for Danmark. Partikler i størrelsesordenen 2

- 20 µm fra f.eks. havsprøjt og jordstøv har større tilbøjelighed til at

deponere, og de transporteres derfor ikke over større afstande.

Tungmetalindholdet i partikler af denne størrelse er dog relativt lav.

Udviklingen i luftens indhold af udvalgte metaller og deres deposition

er målt siden 1989 (Ellermann et al., 2004) (figur 7.3 og 7.4).

Luftens indhold af metaller er siden 1979 faldet markant for alle metaller

(figur 7.2). Våddepositionen er også tydeligt faldet for bly, zink

og cadmium (figur 7.3). Depositionen af kobber er faldet i mindre

grad, svarende til at emissionerne heller ikke er reduceret meget i

samme periode (tabel 7.2). Det er dog væsentligt at påpege, at de

estimerede emissioner i tabel 7.2 er danske, mens de viste eksempler

på våddeposition og koncentration i figur 7.2 og 7.3 er stærkt påvirkede

af emissioner i udlandet. En opdeling af emissioner fra kildeområder

i Øst-, Vesteuropa samt Danmark viser, at der er god overensstemmelse

mellem faldet i emissionerne og såvel luftkoncentrationer

(partikler) som depositioner (figur 7.4).


Cr, Cd (ng/m 3)

As, Ni (ng/m 3)

4

3

2

1

0

7

6

5

4

3

2

1

0

1979

1979

Cr

Cd

83

Ni

Fe

83

87

87

91

91

As

Mn

95

95

99

99

2003

2003

16

12

8

4

0

350

300

250

200

150

100

50

0

Mn (ng/m 3)

Fe (ng/m 3)

Figur 7.2 Udvikling i luftens koncentration af tungmetaller i perioden 1979-2003. Kurverne repræsenterer gennemsnit

af målinger ved Keldsnor og Tange (Ellermann et al., 2004).

Bly (mg/m 2/år)

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0

Zink

Bly

1990 2003

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Zink (mg/m 2/år)

Zn, Pb (ng/m 3)

Cadmium (mg/m 2/år)

80

70

60

50

40

30

20

10

0

1979

0,16

0,14

0,12

0,10

0,08

0,06

0,04

0,02

0

83

87

91

Cadmium

Pb

Zn

95

99

Cu

1990 2003

Figur 7.3 Våddepositionen i mg metal pr m 2 pr år for bly, zink, cadmium og kobber over en 14 årig periode (Ellermann

et al., 2004).

Kobber

2003

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Cu (ng/m 3)

Kobber (mg/m 2 /år)

45


Figur 7.4 Målinger i Danmark

af våddeposition og partikelkoncentration

i luften sammenlignet

med emissioner fra

lande i Øst- og Vesteuropa

samt Danmark. Måleresultaterne

repræsenterer middelværdier

over treårsperioder

omkring de angivne år. Alle

resultater er normeret til 100 i

1990. Emissionsdata er fra

Vestreng, 2003 (Ellermann et

al., 2004).

46

Bly (indeksværdier)

Zink (indeksværdier)

100

80

60

40

20

0

100

80

60

40

20

0

Luftkvalitet:

Kilder:

1990 1995 1999 2002

1990 1995 1999 2002

Partikler Deposition

Østeuropa Vesteuopa Danmark

Variationen i depositionen fra år til år skyldes ud over variationer i

aktuelle emissioner også variationer i meteorologiske forhold som

vindretning, nedbør, antallet af byger, samt sammenfald mellem

regnhændelse og forekomst af luftmasser med højt indhold af tungmetaller.

Spildevand og slam

Der er fundet stor spredning på indholdet af tungmetaller i udløb fra

renseanlæg (figur 7.5). Spredningen afspejler forskelle i spildevandssammensætningen

fra anlæg til anlæg afhængig bl.a. af hvilke industrier,

der er tilsluttet de enkelte anlæg.

Kobber, nikkel og zink er fundet i udledningerne på de højeste koncentrationsniveauer.

Zink er påvist i alle udløbsprøver, mens cadmium

og kviksølv er påvist med laveste hyppighed med fund i ca. 1/3

af de analyserede prøver (bilag 1).

Udledningen af metaller fra renseanlæg har generelt ikke resulteret i

overskridelse af kvalitetskrav for overfladevand eller forslag til kvalitetskriterier,

jf. bilag 1. For kobber indikerer de målte koncentrationer

dog, at der kan have været forhøjede niveauer i forhold til Miljøstyrelsens

forslag til kvalitetskriterium på 1,0 µg/l for overfladevand.


Figur 7.5 Middelkoncentration

og 95%-fraktil af metaller i

udløb fra renseanlæg i

perioden 1998-2003. Antal

analyser: 265-281.

Middelkoncentration (µg/l)

30

25

20

15

10

5

0

91

(95% fraktil: 161)

Arsen Bly Cadmium Krom Kobber Kviksølv Nikkel Zink

Udledningen af tungmetaller fra industri direkte til vandmiljøet refererer

til ganske få virksomheder. De industrielle udledninger har

samlet set kun bidraget i mindre omfang med tilførsel af tungmetaller

til vandmiljøet (tabel 7.3), men med store lokale variationer.

Tabel 7.3 Samlet gennemsnitlig årlig udledning af tungmetaller fra renseanlæg i perioden 1998-2003, fra industri i

perioden 2001-2003, estimeret årlig udledning i regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder (Miljøstyrelsen,

2005a) samt skønnet årlig udledning fra spredt bebyggelse.

Udløb fra

renseanlæg

(kg/år)

Udledning fra industri

(kg/år)

Overløb fra fælleskloakerede

områder 1)

(kg/år)

Skønnet udledning fra

spredt bebyggelse

(kg/år)

Pb 1402 8,49 368 – 2579 223

Cd 72 4,10 3.7 – 55 12

Hg 66 0,94 0.2 – 7.4 6

As 981 4,52 55 – 553 105

Cr 1762 36,5 18 – 1474 167

Cu 5066 73,5 147 – 7368 1090

Ni 4817 128 37 – 737 329

Zn 69147 277 3684 – 18420 6017

1) Skønnes ud fra den gennemsnitlige samlede udledte vandmængde i et normalår for perioden 1998-2003 og skønnet

koncentration (Miljøstyrelsen, 2002).

I slam var indholdet af tungmetaller langt højere end i spildevand,

fordi de fleste tungmetaller i høj grad bindes til det organiske stof i

slammet. Som i spildevand var der stor spredning på slamkoncentrationerne

(figur 7.6).

I indløb til renseanlæg er der sket en reduktion i den tilførte kviksølvmængde

fra perioden 1998-2000 til perioden 2001-2003. Det har

ikke været muligt på baggrund af de foreliggende data at vurdere,

om der har været en tilsvarende reduktion for andre metaller i tilførsel

til eller udløb fra renseanlæg eller i spildevandsslam.

47


Figur 7.6 Middelkoncentration

og 95%-fraktil af metaller i

slam i perioden 1998-2003.

Antal analyser: 73-75.

48

Middelkoncentration (mg/kg tørstof)

700

600

500

400

300

200

100

0

Tværgående sammenligning af kilder

En sammenligning af den samlede våddeposition af tungmetaller

landjorden, søer og vandløb (43.000 km 2 ) og indre danske farvande

(31.500 km 2 ) med et estimat af udledningen fra punktkilder til overfladevand

og emissionen til luften er vist i tabel 7.4.

For bly, cadmium, arsen, krom, kobber og zink var våddepositionen

over land og vand større end emissionen til luften. Dette indikerer, at

en stor del af tungmetallerne i atmosfæren er transporteret langvejs

fra kilder udenfor Danmark, og de er deponeret i Danmark. Udledningen

til overfladevand fra punktkilder er på niveau med emissionen

til luften.

Zink

1

Ellermann et al., 2004

490 85 22

7.3 Vandløb

789

(95% fraktil: 1.400)

Arsen Bly Cadmium Krom Kobber Kviksølv Nikkel Zink

Tabel 7.4 Estimeret samlet deposition til land og de indre danske farvande i

2003, udledninger fra punktkilder i perioden 1998-2003 (jvf. tabel 7.3), og emissioner

fra forskellige sektorer i 2003 (jvf. tabel 7.2).

Estimeret samlet

deposition 1

(t/år)

Estimat af udledninger

med spildevand

(t/år)

Emissioner til

luften i Danmark

(t/år)

Bly 82 3,1 4,0

Cadmium 3 0,12 0,57

Kviksølv ikke angivet 0,077 1,2

Arsen 10 1,4 0,73

Krom 10 2,7 1,1

Kobber 78 10 8,8

Nikkel 20 5,7 11

Zink, nikkel og kobber er de metaller, der er fundet i vandløb med de

højeste mediankoncentrationer, mens kviksølv og cadmium er fundet

med mediankoncentrationer tæt på eller under detektionsgrænsen

(tabel 7.5).


Tabel 7.5 Mediankoncentrationer af tungmetaller i fem store vandløb i 2001 (Bøgestrand (red.), 2002).

Gudenå

(µg/l)

u.d.: under detektionsgrænsen.

Skjern Å

(µg/l)

Koncentrationsniveauet var for alle metaller lavest i Bygholm Å, som

er karakteriseret ved, at oplandet primært er landbrugsområde. De

højeste koncentrationer er fundet i Damhusåen, som ligger i et byområde.

I 12 tilfælde var enkeltmålingerne højere end kvalitetskravene til

overfladevand (tabel 7.6), de højeste koncentrationer var op til 15

gange højere end kvalitetskravene. Blykoncentrationen var højere

end kvalitetskravet i ca. 10% af de analyserede prøver og arsenkoncentrationen

i 5%.

Cr 60 43 1 80 10

Cu 60 51 1 14 12 (1,0 + 0,25)

1)

Forslag til vandkvalitetskrav fra Miljøstyrelsen på 1 µg/l tilføjet til baggrundskoncentration estimeret til 0,25µg/l (DHI,

2000)

1

7.4 Søer

Bygholm Å

(µg/l)

Odense Å

(µg/l)

Damhusåen

(µg/l)

Gennemsnits

median konc.

(µg/l)

Pb 0,23 0,21 u.d. u.d. 2,2 1,28

Cd 0,016 0,062 u.d. u.d. 3,4 0,046

Hg 0,002 0,002 u.d. u.d. u.d. 0,002

As 1,0 0,76 u.d. u.d. 2,2 1,3

Cr 1,9 2,0 u.d. 1,15 1,1 1,5

Cu 1,0 1,1 0,67 1,1 7,3 2,2

Ni 2,9 4,3 u.d. 1,6 7,4 4,1

Zn 7,4 13 u.d. 6,4 31 14

Tabel 7.6 Antal overskridelser af kvalitetskrav til metaller i overfladevand i fem store vandløb i 2001 (Bøgestrand

(red.), 2002).

Antal målinger Antal målinger over

detektionsgrænsen

Antal

overskridelser

Maks. konc.

(µg/l)

Kvalitetskrav til overfladevand

(µg/l)

Pb 60 36 7 50 3.2

As 60 36 3 12 4

Der er i NOVA-2003 målt for otte tungmetaller i fem søer (Borup Sø,

Damhussøen, Furesø, Bastrup Sø og Arreskov Sø) i 1999 og 2001.

Der er generelt fundet lave metalkoncentrationer i de undersøgte søer

(tabel 7.7). Med undtagelse af kviksølv er der fundet lavere koncentrationer

i søerne end i de undersøgte vandløb. De højere kviksølvkoncentrationer

i søerne kan sandsynligvis forklares ved, at der fra

sedimentet i søerne frigives kviksølv, som stammer fra tidligere spildevandsudledninger

(Jensen et al., 2004).

Der er ikke i nogen af de undersøgte søer fundet koncentrationer højere

end danske kvalitetskrav til overfladevand eller norske grænseværdier

for økotoksikologiske effekter i ferskvand.

49


Tabel 7.7 Minimum-, median- og maksimumkoncentrationer af tungmetaller i fem søer i 1999 og 2001. Til sammenligning

er anført danske kvalitetskrav til overfladevand og norske grænseværdier for økologiske effekter i

ferskvand (Miljø- og Energiministeriet, 1996; Statens Forurensningstilsyn, 1997).

Stof Antal

prøver

u.d.: under detektionsgrænsen.

50

Min.konc.

(µg/l)

Median konc.

(1999-2001)

(µg/l)

7.5 Grundvand

Max. konc.

(µg/l)

Kvalitetskrav til

overfladevand

(µg/l)

Norske grænseværdier

for effekter

(µg/l)

Pb 96 0,15 0,28–0,49 0,58 3.2 1

Cd 96 u.d. 0,019–0,002 0,14 5 0.1

Hg 96 u.d. 0,0018–0,0006 0,20 1 -

As 96 u.d. 1,00–0,96 3,1 4 5

Cr 96 0,04 0,31–0,21 2,5 10 5

Cu 96 0,23 0,66–0,57 2,1 12 3

Ni 96 0,18 0,87–0,88 2,5 160 15

Zn 96 0,8 3,7–1,5 7,9 110 20

Koncentration (µg/l)

100.000

10.000

1.000

100

10

1

0,1

0,01

0,001

0,0001

Kviksølv

Cadmium

Bly

Krom

Antimon

Metallerne bly, kobber, nikkel, aluminium og zink er fundet i grundvand

i koncentrationer, som generelt var højere i det overfladenære

grundvand i LOOP end i det dybereliggende grundvand i GRUMO

og vandværkernes boringer (figur 7.7).

Nikkel er dog også fundet i høje koncentrationer i det dybereliggende

grundvand. Det skyldes primært iltning af sulfidmineraler (f.eks.

bravoit og pyrit), enten i forbindelse med sænkning af grundvandsspejlet

eller ved udskiftning af luften i den umættede zone under

tætte lerlag via åbne boringer, den såkaldte barometerånding (Jensen

et al., 2003). En efterfølgende retablering af grundvandsspejlet kan

yderligere øge frigivelsen af nikkel til grundvandet i en periode.

Thallium

Selen

LOOP GRUMO Vandværk

Sølv

Tin

Kobber

Nikkel

Figur 7.7 Median- og max-koncentrationer af tungmetaller og andre uorganiske sporstoffer i grundvandet i

LOOP, GRUMO og vandværksboringer i perioden 1993-2003. Bemærk at skalaen er logaritmisk.

Vanadium

Molybdæn

Arsen

Cyanid

Aluminium

Zink

Jodid

Lithium

Bor

Barium

Bromid


0 50 km

Arsen er det mest problematiske af de målte metaller i grundvand i

forhold til grundvandets anvendelse til drikkevand. Arsen er generelt

fundet i højere koncentrationer i det dybereliggende grundvand end i

det overfladenære med den hyppigste overskridelse af grænseværdien

for drikkevand i grundvandet i Storstrøms, Fyns og Århus amter

(figur 7.8). Arsen i grundvandet i Danmark har formentlig i alle tilfælde

naturlig oprindelse, idet det findes naturligt i sedimenter af

marin oprindelse og mobiliseres typisk i dybtliggende reduceret

grundvand. Da arsen er giftigt og kræftfremkaldende, er grænseværdien

for drikkevand med drikkevandsbekendtgørelsen gældende fra

2001 sænket fra 50 µg/l til 5 µg/l, og samtidig er stoffet gjort obligatorisk

i boringskontrollen (Miljø- og Energiministeriet, 2001).

For en række af de øvrige metaller er der ligeledes fundet overskridelse

af grænseværdierne i drikkevand. Overskridelserne er fundet

med de størst hyppigheder for bly, cadmium, nikkel og zink i LOOP

(tabel 7.8).

Arsen i vandforsyningsboringer 1993-2003

Miocæn Københavnkalk

Oligocæn Bryozokalk

Eocæn

Skrivekridt

Paloecæn Ældre en skrivekridt

> 5 µg/l

≤ 5 µg/l

Figur 7.8 Arsenindhold i vandværksboringer 1998 – 2003, vist i forhold til aflejringer ældre end istiderne (GEUS,

2004). Det skal bemærkes, at analyse for arsen først blev obligatorisk i 2004, og at ikke alle vandværksboringer

er med på figuren.

51


Tabel 7.8 Hyppighed af fund over grænseværdien for drikkevand af tungmetaller i grundvand i GRUMO, LOOP

og vandværkernes boringskontrol i perioden 1998-2003.

i.m. ikke målt

52

Grænseværdi

for

drikkevand

(µg/l)

Mindst én

analyse

over

(%)

GRUMO LOOP Boringskontrol

Alle

analyser

over

(%)

Mindst én

analyse

over

(%)

I større vandværker med vandbehandling og velfungerende sandfiltre

tilbageholdes uorganiske sporstoffer i nogen grad, hvorfor overskridelser

i grundvandet af grænseværdierne for drikkevand ikke

nødvendigvis er problematisk for drikkevandskvaliteten. Der er

igangsat forskning med henblik på at optimere vandværkernes

vandbehandling, således at bl.a. udfældningen af arsen i vandværkernes

sandfiltre forbedres.

7.6 Marine områder

Alle

analyser

over

(%)

Mindst én

analyse

over

(%)

Pb 5 1 < 1 39 0 < 1 0

Alle

analyser

over

(%)

Cd 2 < 1 1 3 0 0 0

Hg 1 0 0 i.m. i.m. < 1 0

As 5 15 5 8 0 17 3

Cr 20 0 0 0 0 < 1 0

Cu 100 < 1 0 0 0 0 0

Ni 20 6 1 56 5 4 1

Zn 100 6 1 46 8 2 0

Blyindholdet i muslinger var ved alle målinger lavere end det niveau,

der klassificeres som ”ubetydeligt til lidt forurenet” i den norske

klassificering af forureningsgrader (Statens Forurensningstilsyn, 1997)

(figur 7.9). For de øvrige metaller er der fundet middelværdier svarende

til ”moderat forurenet”, og for kobber middelværdier op til

klassificeringen ”stærkt forurenet”. De højeste kobberkoncentrationer

er fundet i sandmuslinger fra Ringkøbing Fjord. Det skal bemærkes,

at der ikke er blåmuslinger i Ringkøbing Fjord, og at sandmuslingers

levevis adskiller sig fra blåmuslinger, hvorfor klassifikationsgrundlaget

for blåmuslinger måske ikke er direkte anvendeligt. I Øresund er

der fundet en kviksølv- og cadmiumkoncentration i muslinger svarende

til ”markant forurenet”, og der er også her fundet den højeste

blykoncentration.

På de fleste af de undersøgte stationer kan der ikke ses en udvikling i

metalindholdet i muslinger i perioden 1998-2003. Koncentrationen af

cadmium, kobber, bly og kviksølv har været stigende på enkelte stationer,

mens nikkelkoncentrationen har været aftagende på en enkelt

station (tabel 7.9).


Metalkoncentration (mg/kg tørvægt)

Metalkoncentration (mg/kg tørvægt)

Ni Cu Zn

30 300 300

25

20

15

10

5

0

Hg Cd Pb

0,6 6 6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0

250

200

150

100

50

0

5

4

3

2

1

0

250

200

150

100

50

0

5

4

3

2

1

0

Vadehavet

Ringkøbing

Fjord

Limfjorden

(V)

Zn Cu Ni

Vadehavet

Ringkøbing

Fjord

Limfjorden

(Ø)

Limfjorden/

Langerak

Randers

Fjord

Randers

Fjord

Århus Bugt

Århus Bugt

Horsens

Fjord

Horsens

Fjord

Lillebælt

Flensborg

Fjord

Lillebælt/

Flensborg

Fjord

Pb Cd Hg Hg+Cd (II) Hg+Cd (I)

Fynske

fjorde

Ved sammenligning af sedimentets indhold af tungmetaller med resultaterne

fra en baggrundsundersøgelse fra 1985 og 1990 ser det ud

til, at sedimentets indhold af kobber og nikkel er generelt faldet,

mens indholdet af cadmium og kviksølv er øget i visse områder, og

mindsket i andre (Pedersen, 1996). For øvrige metaller er der ikke væsentlige

forskelle.

Storebælt

Storebælt

Fynske

fjorde

Roskilde

Fjord

Cu (I) Cu (II) Cu (III) Ni (I) Ni(II),Zn(I)

Figur 7.9 Koncentrationer af de 6 målte tungmetaller i blåmuslinger (sandmuslinger i Ringkøbing Fjord) i 2003.

De vandrette linier refererer til SFTs klassificeringssystem af forureningsgraden; I: Ubetydeligt til lidt forurenet

(god tilstand), II: Moderat forurenet (mindre god tilstand), III: Markant forurenet (noget dårlig tilstand), IV:

Stærkt forurenet (dårlig tilstand), V: Meget stærkt forurenet (meget dårlig tilstand) (Ærtebjerg et al., 2004).

Roskilde

Fjord

Tabel 7.9 Antal muslingestationer med signifikant stigende, signifikant faldende

eller ingen signifikant udvikling i perioden 1998-2003 (Ærtebjerg et al., 2004).

Øresund

Nivå Bugt

Øresund

Cd Cu Ni Pb Zn Hg

Ingen udvikling 12 12 13 11 14 13

Stigende koncentration 2 2 0 3 0 1

Faldende koncentration 0 0 1 0 0 0

53


54

I Østersøen er der i sedimentet fundet bly- og cadmiumkoncentrationer,

hvor der ifølge OSPARs vejledende kvalitetskriterier (OSPAR,

1998) kan være risiko for, at langtidspåvirkninger medfører effekter

på de mest følsomme arter. Zink-, kobber- og kviksølv-koncentrationerne

var på et niveau, hvor langtidseffekter på økosystemet ikke kan

udelukkes.

Indholdet af tungmetaller i skrubber er målt på 3 stationer siden 1975.

I de fleste tilfælde har der ikke været nogen signifikant udvikling i

metalindholdet, på en station i Øresund er der fundet stigende indhold

af cadmium og faldende indhold af kviksølv.


Figur 8.1 Udviklingen i

mængden af solgt aktivstof og

behandlingshyppigheder fra

1990-2003 i forhold til

referenceperioden 1981-85

(Grant et al., 2004).

Tons aktivstof (solgt)

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Tons aktivt stof ialt

Herbicider

8 Pesticider

Pesticider er en samlebetegnelse for midler til ukrudtsbekæmpelse

(herbicider), insektbekæmpelse (insekticider), svampebekæmpelse

(fungicider) og til væksthæmning (stråforkortere). Midler til ukrudtsog

insektbekæmpelse samt stråforkortere har udbredt anvendelse i

landbrug, frugtavl og skovbrug. Ukrudtsmidler har desuden udbredt

anvendelse på udyrkede arealer som f.eks. sportspladser, fortove,

jernbaneterræn og golfbaner.

Ikke alle pesticider bliver fuldstændig nedbrudt efter brugen, og derfor

findes både pesticider og deres nedbrydningsprodukter spredt i

miljøet.

I Pesticidhandlingsplanen fra 1987 var det et krav, at salget af aktivstoffer

skulle halveres inden 1997 i forhold til referenceperioden 1981-

85. Dette reduktionsmål blev på landsplan nået i 1999. I 2003 var

mængden af aktivstof reduceret med 58% i forhold til referenceperioden

(figur 8.1).

Fungicider inkl. bejsemidler

Behandlingshyppigheder (gl. metode)

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

I Pesticidhandlingsplanen fra 2003 blev der sat et mål om at reducere

behandlingshyppigheden fra 2,04 i 2002 til 1,7 inden 2009. I 2003 var

behandlingshyppigheden på landsplan 2,17 (figur 8.1). Behandlingshyppigheden

varierer meget mellem de fire pesticidgrupper. Herbiciderne

udgjorde i 2003 63% af den samlede behandlingshyppighed,

fungiciderne 22%, insekticider 11% og vækstregulatorer 4%. Også

målt i mængde solgt aktivstof er herbiciderne den dominerende

gruppe.

8.1 Overvågningsprogrammet

0

Vækstregulatorer Insekticider

Samlet behandlingshyppighed

Mål for Pesticidplan 2004-09

1981-85 91 93 95 97 99 01 2003

1981-85 91 93 95 97 99 01 2003

Overvågning af pesticider sker i alle dele af vandmiljøet (tabel 8.1). I

grundvand og vandløb overvåges primært herbicider, der anvendes i

landbrug eller skovbrug, og i spildevand og slam fra renseanlæg

samt i marine områder de såkaldte driner (aldrin, dieldrin, endrin,

isodrin) samt lindan. Drinerne hører til gruppen af tungtnedbrydelige

chlorerede pesticider, og er beskrevet i kapitel 17.

55


Figur 8.2 Udvikling i salget af

glyphosat i perioden 1991-

2004. (Miljøstyrelsens

bekæmpelsesmiddelstatistik).

56

8.2 Forureningskilder

Pesticidanvendelse i landbrug

Miljøstyrelsen laver årlige opgørelser af de solgte mængder pesticider

samt behandlingshyppigheden opgjort som det antal gange, det dyrkede

areal kunne være behandlet, hvis den godkendte dosis for hvert

pesticid var blevet anvendt. Behandlingshyppigheden beregnes teoretisk

på baggrund af salgsstatistik, afgrødefordeling og det dyrkede

areal.

Glyphosat og AMPA er blandt de pesticider og nedbrydningsprodukter,

der er fundet hyppigst i vandmiljøet. Det samlede salg af

glyphosat har været stigende i løbet af 1990’erne (figur 8.2). I 2003

tegnede glyphosat sig for 43% af det samlede salg af herbicider og

32% af det samlede salg af pestcider til landbrugsformål (Miljøstyrelsen,

2005c).

Tons aktivt stof

1.200

1.000

800

600

400

200

0

1991

Øvrige

Landbrug

92

93

94

95

96

97

2004

I landovervågningsoplandene (LOOP) er der lavet årlige opgørelser

af den faktiske pesticidanvendelse og behandlingshyppighed på

markerne, bl.a. ved interviewundersøgelser med den enkelte landmand.

Behandlingsindekset i LOOP var i 2003 for de hyppigst dyrkede

afgrøder meget lig behandlingshyppigheden på landsplan

(Grant et al., 2004).

I tabel 8.2 er angivet de 15 aktivstoffer, der blev anvendt i størst

mængde i 2003 i LOOP samt andelen af det areal i oplandet, der er

behandlet med de enkelte pesticider.

98

99

00

01

02

03


Tabel 8.1 Oversigt over pesticider i NOVA-2003. Ved de industrielle udledninger er der alene analyseret for de

pesticider, der er relevant for den pågældende industri.

Vandløb Grundvand Søer Punktkilder Marin

Aldrin x x x

AMPA x x x x

Atrazin x x x x x

Azinphos-ethyl x

Azinphos-methyl x

Bentazon x x x

Bromoxynil x x x x

Carbofuran x x x x

Chloreddikesyre x

2-(4-chlorphenoxy)propionsyre x

Clopyralid x

Chloridazon x x x

Chlorsulfuron x x x

Cyanazin x x x

2,4-D x x x x

Dalapon x x x

DDT x x x

DDE x x x

2,6-dichlorbenzamid (BAM) x x x x

2-(2,6-dichlorphenoxy)propionsyre x

Desethylatrazin x x x

Desethyldeisopropylatrazin x x x

Desethylterbuthylazin x x x

Desisopropylatrazin x x x

Dichlobenil x x x x

Dichlorprop x x x x

Dichlorvos x

Dieldrin x x x

Dimethoat x x x x

Dinoseb x x x x

Diuron x x x x

DNOC x x x x

Endosulfan x

Endrin x x x

Esfenvalerat (pyrethorid) x x x

Ethofumesat x x x x

Ethylenthiourea (ETU) x x x

Fenitrothion x

Fenpropimorph x x x x

Fluazifop-p-butyl x

Fluoreddikesyre x

Furathiocarb x

Glufosinat-ammonium x

57


58

Vandløb Grundvand Søer Punktkilder Marin

Glyphosat x x x x

Haloxyfop-ethoxy ethyl x

Hexazinon x x x

Hydroxyatrazin x x x

3-hydroxycarbofuran x x x

Hydroxysimazin x x x

Hymexazol x

Isodrin x

Gamma-Lindan (HCH) x x x

Ioxynil x x x

Irgarol x

Isodrin x x

Isoproturon x x x

Lenacil x x x

Malathion x

Maleinhydrazid x x x

MCPA x x x x

Mechlorprop x x x x

Mercaptodimethur x

Metabenzthiazuron x

Metamitron x x x x

Metazachlor x

Metoxuron x

Metribuzin x x x

Metsulfuron methyl x x x

Mevinphos x

4-nitrophenol x x x

Parathion x

Parathion-methyl x x

Pendimethalin x x x

Permethrin x

Phenmedipham x

Pirimicarb x x x x

Propachlor x

Propaquizafop x

Propiconazol x x x x

Simazin x x x x x

Terbuthylazin x x x

Thiram x x x x

Trichloreddikesyre (TCA) x x x x

Trifluralin x x x


Tabel 8.2 Opgørelse af de 15 aktive stoffer, som blev anvendt i størst mængde i

fem landovervågningsoplande i 2003. Stofmængden er givet som et gennemsnit

for hele oplandsarealet. Arealet behandlet med det enkelte stof er angivet i %.

g stof ha -1 opland behandlet areal i opland %

Glyphosat 118 16

Prosulfocarb 114 15

MCPA 78 10

Pendimethalin 60 14

Metamitron 40 2,3

Mencozeb 39 0,5

Chlormequat-chlorid 39 5

Terbutylazin 34 8

Pirimicarb 28 1,5

Captan 25 0,6

Fenpropimorph 20 15

Pyridat 19 6

Biternatol 16 0,3

Bentazon 16 5

Ioxynil 16 26

Brug af pesticider på offentlige arealer

I 1998 indgik Miljø- og Energiministeriet, Amtsrådsforeningen og

Kommunernes Landsforening en aftale om udfasning af brugen af

pesticider på offentlige arealer. Dette har resulteret i, at pesticidforbruget

i amterne og staten i 1999 var reduceret med henholdsvis 79%

og 42% i forhold til forbruget i 1995 (Kristoffersen et al., 2001). I kommunerne

blev forbruget reduceret med 74% fra 1995 til 2000. Forbruget

bestod i 1999 overvejende af midler med glyphosat som det aktive

stof.

En opgørelsen i 2002 viste, at kommuner, amter og stat var nået langt

med udfasningen af brugen af pesticider på de offentlige arealer.

Forbruget var faldet fra 28,8 tons aktivt stof i 1995 til ca. 6,3 tons aktivt

stof i 2002 og udgjorde i 2002 under 2 promille af det samlede

pesticidforbrug i Danmark.

Anden pesticidanvendelse

Pesticider anvendes udbredt i haver og på arealer, hvor plantevækst

er uønsket. Specielt anvendelse på udyrkede arealer så som langs veje

og stier har været i fokus på grund af hyppige fund af BAM, som er

nedbrydningsprodukt af de aktive stoffer dichlobenil og chlorthiamid

i ukrudtbekæmpelses-midlerne Prefix og Casoron. Brugen af disse to

stoffer har været forbudt siden 1997.

Atrazin har været almindeligt anvendt som ukrudtsmiddel langs

jernbaner. Nogle af de første danske fund af pesticider i grundvand

tilbage i 1994 var fund af atrazin, hvor årsagen blev tilskrevet denne

anvendelse. Brugen af atrazin blev udfaset i 1994.

59


60

Spildevand

Pesticidovervågning i spildevand har kun omfattet én industriel udledning.

I hovedparten af målingerne herfra blev der ikke fundet pesticider,

og samlet set blev der kun udledt små mængder (bilag 1).

I udløbet fra et enkelt separatkloakeret villaområde i Nordjyllands

Amt er der fundet AMPA og glyphosat i koncentrationsintervaller på

henholdsvis 0,17-0,85 µg/l og 0,082-9 µg/l (Nordjyllands Amt, 2004).

Drænvand

I 2000-2002 er der ved analyse af prøver fra fire drænarealer i

landovervågningsoplandene fundet pesticider i drænvandet alle fire

steder (tabel 8.3).

Fire af de fundne stoffer er stoffer, som det er tilladt at anvende: ioxynil,

pendimethalin, glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AM-

PA. De øvrige stoffer, der blev fundet i drænvand, eller deres moderstoffer

har senest været tilladt i 1997, dog med undtagelse af isoproturon,

som har været forbudt siden 2001.

Tabel 8.3 Fund af pesticider i drænvand fra fire dræn i 2000-2002. Resultaterne fra de fire dræn er adskilt ved en

linie. I to dræn er der ikke undersøgt i 2000 (felter med gråt) (Grant et al., 2003).

Antal

fund/

prøver

2000 2001 2002

Max.

konc.

µg/l

Antal

fund/

prøver

Max.

konc.

µg/l

Antal

fund/

prøver

Max.

konc.

µg/l

Anvendt

på mark

Glyphosat 1/6 0,016 1/4 0,058 1995

AMPA 1/6 0,012 1/4 0,14 1995

Desethyldesisopropylatrazin 5/6 0,21 4/4 0,19 1994

Glyphosat 3/6 0,023 1999

AMPA 3/6 0,030 1999

BAM 1/6 0,031 Ikke 89-01

Desethyldesisopropylatrazin 4/6 0,11 3/4 0,067 Ikke 89-01

4-nitrophenol 1/6 0,015 Ikke 89-01

Glyphosat 1/6 0,017 1999

Ionyxil 1/5 0,023 Ikke 98-01*

Pendimethalin 1/5 0,040 2000

Isoproturon 3/5 23 4/12 0,082 2000

TCA 1/5 0,077 1/12 0,014 Ikke 98-01*

DNOC 1/5 0,075 Ikke 98-01*

AMPA 1/5 0,014 Ikke 98-01*

4-nitrophenol 1/5 0,79 1/12 0,078 Ikke 98-01*

Desethyldesisopropylatrazin 2/2 0,059 5/6 0,068 1992

Desethylatrazin 2/2 0,041 6/6 0,031 2/2 0,028 1992

Hydroxyatrazin 2/2 0,020 6/6 0,031 2/2 0,028 1992

Desisopropylatrazin 1/6 0,032 1992

*) der foreligger ikke oplysninger om pesticidanvendelse på marken forud for 1998.


Dybde til top af indtag (m)

Resultaterne af drænvandsundersøgelserne er, da der kun indgår 4

dræn, ikke repræsentative for drænvand, men alene for de marker,

hvorfra udvaskningen er sket

8.3 Grundvand

I perioden 1998 til 2003 er der fundet pesticider i ca. 50% af det højtliggende

grundvand i intervallet 0-20 meter under terræn. Antallet af

fund falder med tiltagende dybde (figur 8.3).

Grundvandsovervågning Vandværksboringer

0-10

10-20

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

70-80

80-90

90-100

0 10 20 30 40 50 60 70 0 10 20 30 40 50 60 70

Pesticidfund (%) Pesticidfund (%)

Fund over grænseværdien for drikkevand Fund

Figur 8.3 Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen og ved vandværkernes

boringskontrol fra forskellige dybdeintervaller i 1998-2003. Der forekommer spredte fund under de viste intervaller

(GEUS, 2004).

Grænseværdien for pesticider i drikkevand er for hvert enkelt stof 0,1

µg/l og for summen 0,5 µg/l. Grænseværdien er ikke fastsat ud fra

sundhedsmæssige hensyn, men som et signal om at pesticider er

uønskede i drikkevand.

I grundvandsovervågningen har andelen af indtag med fund af pesticider

og nedbrydningsprodukter i 2001 stabiliseret sig på ca. 27%

(figur 8.4). Andelen af indtag med fund over grænseværdien for

drikkevand på 0,1 µg/l var ca. 10% i perioden 2001-2003. I perioden

1998-2003 er der samlet set fundet pesticider i mere end 40% af de

undersøgte indtag, og andelen af indtag i grundvandsovervågningen,

hvor koncentrationen i samme periode en eller flere gange har været

over grænseværdien var ca. 15% (GEUS, 2004).

I vandværksboringerne er den årlige andel af boringer med overskridelse

af grænseværdien for drikkevand i samme periode faldet fra ca.

10% til ca. 5%, især fordi boringer med pesticidindhold er blevet lukket.

61


% indtag med fund

62

40

30

20

10

0

GRUMO Vandværksboringer

1998 99 00 01 02 2003 1998 99 00 01 02 2003

Pesticider og nedbrydningsprodukter Over grænseværdien for drikkevand

Figur 8.4 Indtag med pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen og ved vandværkernes

boringskontrol 1998-2003 (GEUS, 2004).

BAM, triaziner og triazin-nedbrydningsprodukter er fundet hyppigt i

grundvandsovervågningen (tabel 8.4). Triazin-nedbrydningsproduktet

deethylisopropylatrazin er fundet i stadigt stigende omfang. Disse

stoffer er sammen med mechlorprop, dichlorprop og bentazon ligeledes

fundet hyppigt i vandværkernes indvindingsboringer. BAM er

ikke blandt de hyppigst fundne pesticider i landovervågningsoplandene,

4-nitrophenol er her det hyppigst fundne.

Deethylisopropylatrazin er som det hyppigst fundne af triazinnedbrydningsprodukterne

fundet i ca. 30% af indtagene i det højtliggende

unge grundvand i LOOP, i ca. 9% af de undersøgte indtag i

grundvandsovervågningen og i ca. 3% af de analyserede boringer i

vandværkernes boringskontrol. Atrazin blev sidste gang anvendt

lovligt i Danmark i 1994. Det skønnes, at der i rodzonen må være

opbygget en pulje af stoffet, som langsomt nedbrydes og frigives

(GEUS, 2003).

BAM er fundet hyppigt sammen med andre pesticider og nedbrydningsprodukter

i højtliggende grundvandsmagasiner, og stoffet kan

derfor anvendes som indikator for andre pesticider i f.eks. små vandforsyningsanlæg,

der ofte indvinder grundvand fra højtliggende magasiner.

De relativt hyppigere fund af BAM i grundvandsovervågningen

og vandværkernes boringskontrol end i landovervågningsoplandene

skyldes, at moderstofferne primært har været anvendt på

udyrkede arealer.

4-nitrophenol er et nedbrydningsprodukt af parathion. Parathion er

et insekticid, som har været anvendt i perioden 1956-1990 bl.a. ved

dyrkning af kartofler og roer (Miljøstyrelsen, 1997a). Parathion er ikke

fundet i grundvandet, mens 4-nitrophenol er blandt de hyppigst

fundne stoffer i såvel LOOP, GRUMO som vandværkernes boringskontrol.


Tabel 8.4 De hyppigst fundne stoffer i landovervågningen, grundvandsovervågningen og vandværkernes boringskontrol.

Der er for hvert program anført de 15 hyppigst fundne. Tallene i kursiv er data om stoffer, som er

blandt de hyppigst fundne i et af de andre programmer (GEUS, 2004).

2,6-dichlorbenzamid,

BAM

Atrazin,

deethylisopropyl-

Atrazin,

desisopropyl-

Landovervågning (1993-2003) Grundvandsovervågning (1993-2003) Boringskontrol (1992-2003)

Antal

analyser

Indtag

med analyser

Indtag

med

fund

Indtag

med

fund

>0,1 µg/l

Antal

analyser

8.4 Vandløb

Indtag

med analyser

Indtag

med

fund

Indtag

med fund

>0,1 µg/l

Antal

analyser

Indtag

med analyser

Indtag

med

fund

Indtag

med

fund

>0,1 µg/l

(antal) (antal) (%) (%) (antal) (antal) (%) (%) (antal) (antal) (%) (%)

777 91 8,8 1,1 5.851 1.058 20 8,1 12.019 5.681 21 5,6

445 47 30 10,6 3.871 952 9,0 2,6 i.a.

843 94 23 8,5 5.653 1.053 7,4 1,4 9.012 5.449 1,9 0,1

Atrazin, deethyl- 866 100 15 2,0 5.678 1.053 6,8 1,4 9.147 5.500 2,6 0,1

4-nitrophenol 501 54 39 3,7 3.794 944 6,6 0,3 290 218 3,2 -

Atrazin 1.145 118 6,8 1,7 7.975 1.123 5,3 1,2 11.695 5.825 2,6 0,2

Dichlorprop 1.137 118 6,8 - 7.972 1.121 4,3 1,1 11.987 5.875 1,7 -

Bentazon 912 103 21 1,0 5.681 1.054 4,3 1,3 9.097 5.498 1,9 0,4

Mechlorprop 1.133 118 11 - 7.970 1.121 3,4 0,7 11.945 5.869 1,9 0,2

AMPA 517 62 23 9,7 4.062 959 2,6 0,7 404 315 1,0 0,3

Glyphosat 520 62 16 11 4.972 960 2,6 0,2 405 292 1,7 -

Atrazin, hydroxy- 709 77 7,8 - 4.973 1.013 2,6 0,2 7.464 4.858 0,7 0,1

Ethylenthiurea 487 48 - - 4.178 952 2,2 0,3 88 80 - -

Simazin 1.132 118 2,5 - 7.964 1.121 2,1 0,4 11.782 5.862 1,3 0,1

Metribuzin 616 63 7,9 - 4.488 997 1,9 0,6 799 559 - -

Metamitron 825 95 12 - 5.293 1.034 0,2 - i.a.

MCPA 1.137 118 9,3 - 7.948 1.121 1,2 0,2 11.752 5.865 0,5 0,1

Isoproturon 930 103 8,7 2,9 5.652 1.052 0,2 - 8.878 5.462 0,3 -

4-CPP 20 13 7,7 - 188 133 3,6 3,0 1.550 946 2,6 0,4

Simazin, hydroxy- 473 51 2,0 - 3.194 907 0,2 - 358 250 1,6 0,4

Hexazinon 790 77 3,9 - 5.638 1.050 1,9 0,6 9.271 5.504 1,5 0,2

Der er målt for ca. 65 pesticider eller nedbrydningsprodukter i vandløb

hvert år i perioden 2000–2003. Samtidig er der gennemført undersøgelser,

der belyser pesticiders forekomst i dræn og vandløb, ikke

mindst en større undersøgelse af Lillebæk og Odderbæk (Miljøstyrelsen,

2003a).

Antallet af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter varierer kun

lidt år for år og ligger mellem 16 og 24% af de analyserede prøver

(tabel 8.5).

Tabel 8.5 Antal prøver og pesticidfund i vandløb i 2000-2003.

2000 2001 2002 2003

Antal prøver 235 263 226 168

Antal pesticider fundet i en eller flere prøver 47 43 45 40

63


Figur 8.5 Hyppighed af

pesticidfund i undersøgte

vandløb i perioden 2000-2003

(Bøgestrand (red.), 2004).

64

Der har været betydelige variationer i fundprocenterne for de enkelte

pesticider i de fire år, der er analyseret, men det været de samme 19

pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf, der har været dominerende.

Enkelte pesticider som fenpropimorph, propiconazol, simazin og

MCPA er fundet med stigende hyppighed i løbet af de 4 år, mens der

for atrazin og dets nedbrydningsprodukter hydroxyatrazin, desethylisopropylatrazin

samt isoproturon har der været tale om et fald i

fundprocenterne. For hovedparten var der variationer år for år, men

der var ingen trend i udviklingen af fundprocenten.

Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA er fundet i henholdsvis

77 og 86% af alle prøver (figur 8.5). BAM blev i 2003 fundet i

83% af alle analyserede prøver og AMPA i 92%. Mange af de øvrige

pesticider er kun fundet i meget få prøver, 19 af de analyserede stoffer

er slet ikke fundet i de undersøgte vandløb.

Aminomethylphosphonsyre (AMPA)

2,6-dichlorbenzamid (BAM)

Glyphosat

Trichloreddikesyre (TCA)

Terbuthylazin

Bentazon

Isoproturon

MCPA

Diuron

4-nitrophenol

DNOC

Desethylterbuthylazin

Mechlorprop

Desethylisopropylatrazin

Simazin

Hydroxyatrazin

Desisopropylatrazin

Pendimethalin

Hydroxysimazin

Propiconazol

Atrazin

Metamitron

Hexazinon

Dichlorprop

Bromoxynil

Ethofumesat

Ioxynil

Ethylenthiourea (ETU)

Desethylatrazin

Dinoseb

2,4_D

Metabenzthiazuron

Dalapon

Pirimicarb

Dimethoat

Fenpropimorph

Cyanazin

Dichlobenil

DDT, p,p'

Endosulfan, beta

Endosulfan, alpha

Maleinhydrazid

Metsulfuron methyl

Aldrin

Metribuzin

Trifluralin

3-hydroxycarbofuran

Isodrin

Azinphos-methyl

Fenitrothion

Metazachlor

Chlorsulforon

Lenacil

Chloridazon

Esfenvalerat (Pyrethorid)

0 20 40 60 80 100

Pesticidfund (%)


Der er generelt fundet højere maksimumkoncentrationer i de små

vandløb end i de store vandløb (tabel 8.7). Kun i få tilfælde er der

fundet koncentrationer, der er højere end de danske kvalitetskrav til

overfladevand (tabel 8.6). Det skete i 2001 for simazin, atrazin og

fenitrothion, og i 2002 og 2003 i et enkelt tilfælde for TCA.

Glyphosat, AMPA og BAM er fundet i både drænvand i LOOP og i

vandløb. De fundne maksimumskoncentrationer i drænvand er lavere

end maksimumskoncentrationerne i vandløb.

Tabel 8.6 Kvalitetskrav til overfladevand.

Azinphosmethyl 0,01 µg/l

2,4-D 10 µg/l

Endosulfan 0,001 µg/l

Fenitrothion 0,01 µg/l

Parathion 0,01 µg/l

Simazin 1 µg/l

Trifluralin 0,1 µg/l

Atrazin 1 µg/l

Tabel 8.7 Maksimumkoncentrationer af hyppigt fundne pesticider i store

vandløb, små vandløb og søer (Data fra Jensen et al., 2004).

For nogle af de stoffer, der ikke er fastsat danske kvalitetskrav for, er

der fastsat norske (Ludvigsen et al., 2001) eller hollandske kravværdier

(Crommentuijin et al., 1997). Der er i enkelte tilfælde fundet koncentrationer,

som er højere end disse kravværdier. Stofferne dinoseb,

isoproturon og propinicol er i nogle tilfælde fundet i så høje koncentrationer,

at det vurderes, at det ikke kan skyldes normal anvendelse

af stofferne, men sandsynligvis direkte udslip til vandløbet.

8.5 Søer

Store vandløb

(µg/l) (n=5)

Små vandløb

(µg/l) (n=20)

Søer

(µg/l) (n=8)

Glyphosat 1,8 1,4 0,38

AMPA 1,1 0,52 0,29

BAM 0,18 0,61 0,16

Terbutylazin 0,58 1,26 0,03

Isoproturon 0,13 2,1 0,06

Diuron 0,07 0,36 0,22

Bentazon 0,03 1,2 0,07

Fenpropiomorph 0 0,11 0,02

Dimethoat 0,03 0,12 0,07

Samtlige 48 pesticider og nedbrydningsprodukter blev i de undersøgte

otte søer fundet i en eller flere prøver. I langt de fleste tilfælde

var koncentrationen dog på niveau med detektionsgrænsen på 0,01

µg/l, mediankoncentrationerne var på 0,01-0,02 µg/l. Kun for otte

65


66

stoffer var mediankoncentrationerne over detektionsgrænserne. Det

gjaldt for BAM, AMPA, desethyl-isopropylatrazin, diuron, DNOC,

glyphosat, hydroxyatrazin og TCA. Maksimumkoncentrationerne i

søerne er på niveau med eller lidt under maksimumkoncentrationerne

i større vandløb (tabel 8.7). De hyppigst fundne stoffer er BAM,

AMPA, maleinhydrazid, TCA og glyphosat med fundhyppigheder

på mellem 75 og 40%. Glyphosat, AMPA og diuron er fundet i de

højeste koncentrationer på henholdsvis 0,38, 0,23 og 0,22 µg/l (Jensen

et al., 2004).

Flere af pesticiderne blev fundet i alle prøver i 2003 (tabel 8.8). Det er

de samme stoffer, der er fundet i de fleste af de undersøgte søer.

TCA, AMPA og BAM blev fundet i 7 af de undersøgte 8 søer, mens

glyphosat, DNOC og 4-nitrophenol blev fundet i 6 af søerne. Flere af

disse stoffer eller deres moderstoffer er forbudte eller udfasede, eksempelvis

blev dichlobenil og chlorthiamid forbudt i 1997, og TCA

har været forbudt i mere end 10 år.

Der er ikke fundet koncentrationer højere end kvalitetskravene til

overfladevand i nogen af de undersøgte søer.

Tabel 8.8 Fundprocent af de mest almindeligt forekommende pesticider og nedbrydningsprodukter i de otte

undersøgte søer (Jensen et al., 2004).

Arreskov Bastrup Bryrup Borup Damhus Furesø Hinge Søgård

Glyphosat 20 16 100 50 33 83

AMPA 50 40 16 100 75 66 83

TCA 83 80 33 100 80 16 100

MCPA 66 16 100

DNOC 33 40 50 16 50 16

BAM 50 20 66 100 70 50 66

4-nitrophenol 33 66 100 60 33 100

Total antal stoffer 10 9 8 6 12 8 11 24


9 Phenoler og chlorphenoler

Phenoler og chlorphenoler er stoffer, som dannes ved nedbrydning af

naturligt organisk stof, ved nedbrydning af pesticider eller som er

syntetisk fremstillede. De kan have såvel økotoksikologiske som humantoksikologiske

effekter.

9.1 Overvågningsprogrammet

Overvågningen af phenoler og chlorphenoler omfattede i alt 15 stoffer.

Heraf var otte alene med i programmet for industrielle udledere,

mens de resterende var med i alle dele af punktkildeprogrammet

(tabel 9.1). Pentachlorphenol blev som det eneste stof undersøgt i alle

dele af vandmiljøet. Phenol, cresoler og 4-chlor-3-methylphenol var

med i den indledende undersøgelse af gylle.

Bisphenol A og pentachlorphenol er på EU’s liste over stoffer med

dokumentation for hormonforstyrrende effekt. De to stoffer er ligeledes

på Listen over uønskede stoffer 2004 (se kap. 2.2).

Tabel 9.1 Oversigt over phenoler og chlorphenoler i NOVA-2003. Ved de industrielle udledninger er der kun

analyseret for de phenoler og chlorphenoler, der er relevant for den pågældende industri.

Grundvand Vandløb

Punktkilder Marin

Spildevand Slam Industri Regnvand Vand

Bisphenol A x x x x

Phenol x x x x x

2-methylphenol x

4-methylphenol x

2,4-dimethylphenol x

4-chlor-2-methylphenol x

4-chlor-3-methylphenol x x x x

6-chlor-2-methylphenol x

2,4-dichlorphenol x x x x x

2,6-dichlorphenol x x

4,6-dichlor-2-methylphenol x

2,4,5-trichlorphenol x x x x

2,4,6-trichlorphenol x x x x

2,3,4,4-tetrachlorphenol x

Pentachlorphenol x x x x x x x

Phenolerne og chlorphenolerne er alle med undtagelse af pentachlorphenol

letopløselige i vand. Pentachlorphenol er meget lipofilt

og har dermed stor evne til adsorption til partikler og evne til at blive

bundet i slam og sediment.

67


Figur 9.1 Fundhyppighed

fund af phenoler og chlorphenoler

i udløb fra renseanlæg

og slam i perioden

1998-2003. Hyppigheden er

opgjort som % prøver med

fund af antallet af analyserede

prøver. n=antallet af prøver.

68

9.2 Forureningskilder

Phenoler indgår i mange industrielt producerede varer, bisphenol A

anvendes eksempelvis i isolationsmaterialer, hærdere og udfyldningsmidler

samt som blødgører og bindemiddel. Phenoler kan desuden

dannes ved nedbrydning af almindeligt organisk stof i naturen.

Stofferne findes bl.a. i spildevand, der løber til renseanlæg, i gylle og i

tjære.

Chlorphenoler anvendes i den kemiske industri bl.a. ved produktion

af pesticider, og de kan dannes i omgivelserne ved nedbrydning af

pesticider. Et eksempel herpå er 2,4-dichlorphenol, som dannes ved

nedbrydning af 2,4-D, dichlorprop og mechlorprop, som tidligere har

haft udbredt anvendelse til ukrudtsbekæmpelse, men som i dag kun

er tilladt i meget begrænset omfang (Miljøstyrelsen, 2005b). Pentachlorphenol

har i perioden 1956-1979 været anvendt til træimprægnering

i mængder på op til 4.300 kg/år (Miljøstyrelsen,1997a). 4-chlor-

3-methylphenol anvendes bl.a. i midler til overfladebehandling af

papir og pap, i køle- og smøremidler, i poler- og plejemidler samt i

maling.

Spildevand og slam

I udløb fra renseanlæg er phenol og bisphenol A de hyppigst fundne

blandt phenoler (figur 9.1). Phenol er samtidig det stof, der er fundet i

højeste koncentrationer i udløbsvand (figur 9.2). Den samlede udledning

af phenol er opgjort til 368 kg/år og af bisphenol A til 155 kg/år

(bilag 1).

Fundhyppighed (%)

100

80

60

40

20

0

Phenol

Bisphenol A

2,4-dichlorphenol

Udløb (n=132-159)

Slam (n=25-30)

Blandt chlorphenolerne er 2,4-dichlorphenol fundet hyppigst, dog i

meget lave koncentrationer. Der blev udledt ca. 53 kg 2,4dichlorphenol

pr. år og under 10 kg/år af de øvrige chlorphenoler

(figur 9.2 og bilag 1).

2,4,5-trichlorphenol

2,4,6-trichlorphenol

4-chlor-3-methylphenol

pentachlorphenol


Figur 9.2 Middelkoncentration

og 95%-fraktil af phenoler og

chlorphenoler i udløb fra

renseanlæg i perioden 1998-

2003.

Middelkoncentration (µg l -1)

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0

Phenol

Bisphenol A

I slam var middelkoncentrationen af phenol i perioden 1998-2003 på

29 mg/kg TS, men medianværdien 10 gange mindre (bilag 1). Forskellen

mellem middelkoncentrationen og medianværdien skyldes, at

der er fundet enkelte meget høje koncentrationer, 95%-fraktilen er

således 126 mg/kg TS. Indholdet af chlorphenoler i slam var betydeligt

lavere med middelkoncentrationer i intervallet 0,004-0,064 mg/kg

TS.

De industrielle udledninger af phenoler og chlorphenoler var væsentligt

mindre end udledningerne fra kommunale renseanlæg (bilag

1).

For regnvandsbetingede udledninger er der kun få data. I et fælleskloakeret

bolig- og industriområde i Københavns Kommune er der

fundet værdier for phenol på 0,4-8 µg/l, mens der i et separat regnvandsudløb

i et villaområde i Nordjyllands Amt er fundet

phenolindhold i intervallet 0,1-0,4 µg/l (median 0,1 µg/l) (Københavns

Kommune, 2004; Nordjyllands Amt, 2004).

De fundne koncentrationer af phenol, pentachlorphenol og 2,4dichlorphenol

i udløb fra renseanlæg er væsentligt lavere end de

danske kvalitetskriterier for overfladevand på 1.000 µg/l for phenol,

10 µg/l for 2,4-dichlorphenol og 1 µg/l for pentachlorphenol (Miljøog

Energiministeriet, 1996).

Gylle

I den indledende undersøgelse af gylle blev phenol og m- og p-cresol

(methylphenol) fundet i alle undersøgte prøver og det var samtidig

de stoffer, der samlet set blev fundet i de højeste koncentrationer. De

gennemsnitlige phenolkoncentrationer var i intervallet 255-520

mg/kg TS, m-cresol i intervallet 185-2.600 mg/kg TS og p-cresol i

intervallet 1.350-3.270 mg/kg TS. Phenolindholdet i gylle var således

langs højere i gylle end i spildevandsslam

2,4-dichlorphenol

2,4,6-trichlorphenol

Pentachlorphenol

69


Figur 9.3 Hyppighed af fund

af phenol, 2,4-dichlorphenol

og pentachlorphenol i udløb

fra renseanlæg, Damhusåen

og grundvandsindtag i

LOOP, GRUMO samt i

vandværksboringer i perioden

1998-2003. n angiver

antallet af prøver af udløb fra

renseanlæg og vandløb samt

undersøgte grundvandsindtag

i LOOP, GRUMO og

vandværksboringer.

Figur 9.4 Mediankoncentration

af phenol, 2,4-dichlorphenol

og pentachlorphenol i

prøver med fund i grundvand

i LOOP, GRUMO og i vandværksboringer

i perioden

1998-2003. Max-koncentrationer

i µg/l er anført ved

hver søjle.

70

9.3 Grundvand

Phenol er fundet i overfladenært grundvand i LOOP i halvdelen af

prøverne og i ca. en femtedel af prøverne i GRUMO, mens der er

fundet phenol ved vandværkernes boringskontrol i ca. 10% af prøverne

(figur 9.3). Der blev fundet samme koncentrationsniveauer i

GRUMO og vandværksboringer med fund, mens koncentrationsniveauet

i LOOP er højere (figur 9.4). I GRUMO og i vandværksboringerne

er der fundet enkelte høje værdier, formentlig som følge af lokale

punktkilder.

Fundhyppighed (%)

100

80

60

40

20

0

n=140

Udløb fra

renseanlæg

n=57

Vandløb

(Damhusåen)

LOOP

n=1.100

GRUMO

Phenol

2,4-dichlorphenol

Pentachlorphenol

n=2.300-3.800

Vandværksboringer

Overskridelser af grænseværdien for phenol i drikkevand er fundet

med omtrent samme hyppighed (1,4 – 2,1%) i det overfladenære

grundvand (LOOP) og det dybereliggende grundvand (GRUMO og

vandværksboringer). Det er ikke afklaret, hvor meget naturligt produceret

phenol, henholdsvis forureningskilder bidrager til overskridelserne.

2,4-dichlorphenol er fundet hyppigere i det overfladenære end i det

dybereliggende grundvand (figur 9.3), men på samme koncentrationsniveau

i boringerne med fund (figur 9.4).

Koncentration (µg l -1)

0,15

0,12

0,09

0,06

0,03

0

0,76

21

Phenol

16

Pentachlorphenol er fundet i koncentrationer over grænseværdien for

drikkevand på 0,01 µg/l i 0,3-1,4% af de analyserede indtag i dybereliggende

grundvand i GRUMO og ved vandværkerne, men der er

ikke fundet overskridelser i LOOP områderne (tabel 9.2).

n=55

0,09 0,34

0,27

2,4-dichlorphenol

LOOP

GRUMO

Vandværksboringer

0,12

0,08

Pentachlorphenol


Tabel 9.2 Hyppighed af overskridelse af grænseværdien for phenol, 2,4-dichlorphenol og pentachlorphenol i drikkevand

i grundvandet i LOOP, GRUMO og vandværkernes boringer (GEUS, 2004).

Grænseværdi i

drikkevand

Andel af analyserede indtag med overskridelse af grænseværdien

for drikkevand i 1998-2003 (%)

LOOP GRUMO Vandværksboringer

Phenol 0,5 µg/l 2,1 1,4 1,4

2,4-dichlorphenol 0,1 µg/l - 0,9 0,1

Pentachlorphenol 0,01 µg/l - 1,4 0,3

9.4 Overfladevand

Pentachlorphenol er ikke fundet i fire af de fem undersøgte store

vandløb. I Damhusåen er pentachlorphenol fundet i enkelte prøver

(figur 9.3) i koncentrationer på 0,02 – 0,57 μg/l. De fundne koncentrationer

er lavere end det danske kvalitetskrav til pentachlorphenol i

overfladevand på 1 µg/l.

Pentachlorphenol er ikke fundet i havvand.

71


72

10 Alkylphenoler

Alkylphenolerne nonyl- og octylphenoler bruges i store mængder i

vaske- og rengøringsmidler som nonioniske detergenter i form af

ethoxylater. Alkylphenol-ethoxylaterne består af en phenolgruppe og

en ethoxylatgruppe, der er en forgrenet kæde af forskellig længde.

Kæden i alkylphenolethoxylaterne nedbrydes forholdsvis let, særligt

under anaerobe forhold til enten en kortere kæde (monoethoxylater

eller –diethoxylater) eller til den ”rene” alkylphenol-forbindelse uden

ethoxylat-kæde. Nonylphenoldiethoxylater (NP2EO), nonylphenolmonoethoxylater

(NP1EO) og nonylphenoler (NP) er nedbrydningsprodukter,

som er langt mindre nedbrydelige end de langkædede

nonylphenolethoxylat-forbindelser, og de findes derfor i højere grad i

omgivelserne.

Octylphenoler dannes på tilsvarende måde ved nedbrydning af octylphenolethoxylater.

Octylphenolerne blev af analysemæssige årsager

kun målt i punktkilder i begrænset omfang.

Nonylphenol og 4-tert-octylphenol er på EU’s liste over stoffer med

dokumenteret hormonforstyrrende effekt. Såvel nonylphenoler som

octylphenoler er desuden på Listen over uønskede stoffer 2004 (se

kap. 2.2). Der er ikke fastsat kvalitetskrav for stofferne i vandområder,

men der er et forslag fra Miljøstyrelsen til kvalitetskriterier for

overfladevand.

10.1 Overvågningsprogram

Nonylphenoler og nonylphenolethoxylater indgik i NOVA-2003 i de

fleste dele af overvågningen, mens octylphenoler blev kun målt i

spildevand (tabel 10.1).

Tabel 10.1 Oversigt alkylphenoler i NOVA-2003. Ved de industrielle udledninger er der kun analyseret for de alkylphenoler,

der er relevant for den pågældende industri.

Alkylphenoler

LOOP GrundVand- Søer

Punktkilder Marin

Gylle

vandløbSpilde- Slam InduRegnSedivandstrivandment Nonylphenoler x x x x x x x x x

Nonylphenolethoxylater x x x x x x x

Octylphenoler x x x

10.2 Kildetyper og tilførsler

Nonylphenoler anvendes stort set udelukkende i den kemiske industri

ved fremstilling af andre kemikalier, herunder nonylphenolethoxylater.

40% af den mængde nonylphenolethoxylater, der blev

solgt i Danmark i 2002, blev anvendt i vaske- og rengøringsmidler,

9% til binde- og klæbemidler og 7% i landbrugspesticider. Det samlede

salg af nonylphenoler i Danmark udgjorde i 2002 120 t, mens sal-


Figur 10.1 Fundhyppighed af

nonylphenoler (NP), nonylphenol-mono-ethoxylater

(NP1EO), nonylphenol-diethoxylater

(NP2EO) i udløb

fra renseanlæg og slam i

perioden 1998-2003.

Hyppigheden er opgjort som

% prøver med fund af antallet

af analyserede prøver.

n=antallet af analyserede

prøver.

Figur 10.2 Middelkoncentration

og 95%-fraktil af nonylphenoler

(NP), nonylphenolmono-ethoxylater

(NP1EO),

nonylphenol-di-ethoxylater

(NP2EO) i udløb fra

renseanlæg i perioden 1998-

2003.

get af nonylphenolethylater udgjorde 215 t (SPIN-databasen). Octylphenolethoxylater

anvendes primært i vaskemidler. Salget af octylphenolethoxylater

udgjorde i 2000-2001 12-18% af salget af nonylphenolethoxylater

i Danmark.

På grund af de lipofile egenskaber ophobes stofferne i slam og sediment

og kan bioakkumuleres i vandlevende organismer (OSPAR,

2001). Nonylphenoler tilføres vandområder med spildevand, og

grund af ophobningen i slam kan de også spredes ved tilførsel af

spildevandsslam til marker.

Spildevand og slam

Nonylphenoler og nonylphenolethoxylater hører til de stoffer, der er

fundet hyppigst i udløb fra renseanlæg (figur 10.1), mens ethoxylaterne

ikke er fundet i samme hyppige omfang. Tilsvarende er nonylphenoler

fundet i højere koncentrationer end nonylphenolethoxylater

(figur 10.2).

Fund (% af analyserede)

Middelkoncentration (µg/l)

100

80

60

40

20

0

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0

NP

Udløb (n=190-211)

NP1EO

Slam (n=54-74)

NP2EO

NP NP1EO NP2EO

73


Figur 10.3 Middelkoncentration

og 95%-fraktiler af

nonylphenoler (NP),

nonylphenol-monoethoxylater

(NP1EO),

nonylphenol-di-ethoxylater

(NP2EO) i slam i perioden

1998-2003.

74

Stoffernes evne til at blive bundet til partikler afspejler sig i, at de er

fundet endnu hyppigere i slam end i spildevand. Nonylphenoler er

fundet i højere koncentrationer end nonylphenolethoxylater (figur

10.3), hvilket er i overensstemmelse med, at nonylphenoler er langt

mindre nedbrydelige end nonylphenolethoxylater.

Koncentration (µg/kg tørstof)

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

Octylphenol er stort set ikke fundet i udløb fra renseanlæg, mens der

i slam er fundet octylphenol i 20% af 45 analyserede prøver. Middelkoncentrationen

af octylphenol i slam var 49 µg/kg TS, hvilket er

væsentligt lavere end niveauet for nonylphenoler.

De industrielle udledninger har kun i ringe omfang bidraget til tilførslen

af alkylphenoler til vandmiljøet. Ligeledes må det ud fra de

foreliggende undersøgelser forventes, at de regnbetingede udledninger

fra fælleskloakerede områder og separatkloakerede udløb kun i

mindre grad bidrager til udledning af alkylphenoler (bilag 1).

De fundne indhold af nonylphenoler og nonylhenolethoxylater i udløb

fra renseanlæg er lavere end Miljøstyrelsens forslag til kvalitetskriterier

for overfladevand på 1 µg/l (Miljøstyrelsen, 1995). Derimod

var gennemsnitsindholdet i slam højere end slambekendtgørelsens

grænseværdi for udbringning på landbrugsjord på 10 mg/kg TS.

Det betyder, at kun en del af slammet har kunnet anvendes til gødskning.

Gylle

Nonylphenoler og nonylphenolethoxylater er fundet i henholdsvis to

og otte af de 43 undersøgte gylleprøver. Middelkoncentrationen af

nonylphenoler i de prøver, hvor stoffet blev fundet, var 1,6 mg/kg TS

og tilsvarende 1,3 mg/kg TS for nonylphenolethoxylater. Såvel fundhyppighed

som koncentrationsniveau var således væsentligt lavere i

gylle end i slam.

10.3 Grundvand

NP NP1EO NP2EO

I grundvand er der ikke fundet nonylphenoler i nogen af de undersøgte

vandværksboringer, mens der blev fundet nonylphenoler i

2,4% af de analyserede indtag i GRUMO og 24% i LOOP. Der er i

ingen af de undersøgte indtag fundet nonylphenolethoxylater.


Figur 10.4 Median- og maxkoncentration

af nonylphenoler

i grundvand i LOOP,

GRUMO og vandværksboringer

i perioden 1993-2003.

Den hyppigere forekomst i det overfladenære grundvand end i det

dybereliggende grundvand er i overensstemmelse med, at forekomsten

af nonylphenoler i grundvand må antages at skyldes nedsivning

fra overfladen, eksempelvis efter udbringning af slam på landbrugsjord

eller udsprøjning af pesticider på marker.

Der er ikke fundet koncentrationer højere end grænseværdien for

summen af octyl- og nonylphenol i drikkevand på 20 µg/l (figur

10.4).

Koncentration (µg/l)

5

4

3

2

1

0

10.4 Vandløb og søer

I Damhusåen er der fundet nonylphenoler i ca. 30% af de undersøgte

prøver. I tre af de øvrige 4 undersøgte vandløb var der i hvert vandløb

et enkelt fund af nonylphenoler. Koncentrationsniveauet i prøverne

med fund fra såvel Damhusåen som øvrige vandløb var på

0,05–0,15 µg/l, hvilket var lavere end det koncentrationsniveau, der

blev fundet i udløb fra renseanlæg.

Der er ikke fundet nonylphenolethoxylater i nogen af de undersøgte

vandløb.

I søerne er der fundet nonylphenoler i ca. 10% af de undersøgte prøver,

fundene er fordelt på fem af de otte undersøgte søer, og der var i

alle tilfælde tale om koncentrationer tæt på detektionsgrænsen (0,05

µg/l). Nonylphenolethoxylater er ikke fundet i nogen af de undersøgte

søer.

10.5 Marine områder

LOOP GRUMO Vandværksboringer

Nonylphenoler er fundet udbredt i sedimentet i kyst- og fjordområder

(figur 10.5). De laveste koncentrationer er fundet i de åbne dele af

Nordsøen og Skagerak, mens de højeste koncentrationer er fundet i

Bælthavet og Århus Bugt samt Vadehavet. Det er ikke muligt at vurdere

en eventuel miljømæssig risiko ved de fundne niveauer, da der

ikke er fastsat kvalitetskriterier.

75


Koncentration (µg NP/kg tørstof)

76

700

600

500

400

300

200

100

0

Vadehavet Nordsøen

&

Skagerrak

Kattegat Limfjorden

&

Langerak

Forskellige

fjorde

Bælthavet

&

Århus Bugt

Øresund Østersøen

Figur 10.5 Median- og maks-koncentration af nonylphenoler i sediment fra kystnære samt åbne dele af danske

farvande i 2003.


11 Phthalater - blødgørere

Phthalater anvendes som blødgører i en lang række forskellige plastprodukter

fra tagrender til injektionsslanger. Phthalaterne har været

medvirkende til, at plastmaterialer har kunnet udvikles til produkter

med meget forskellige egenskaber. Phtalaterne har imidlertid sundheds-

og miljømæssige effekter, og anvendelsen af phthalater er derfor

i dag omfattet af en række begrænsninger. Således er phthalater i

legetøj til børn i alderen 0-3 år blevet forbudt efter at dyreforsøg har

vist, at phthalater kan nedsætte menneskers forplantningsevne (Miljø-

og Energiministeriet, 1999).

Blødgørerne har forskellig opløselighed i vand. Mindst vandopløselig

er di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), mens dibutylphthalat (DBP) har

størst vandopløselighed. DEHP og di(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) er

de mest lipofile og har dermed størst tendens til at blive bundet i

slam og sediment.

Blandt phthalaterne er butylbenzylphthalat (BBP), DEHP og DBP på

EU’s liste over stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende

effekt og på Listen over uønskede stoffer 2004 (se kap. 2.2)

11.1 Overvågningsprogrammet

NOVA-2003 omfattede i alt syv blødgørere, hvoraf de seks er phthalater

og en enkelt er et adipat. Hovedvægten i overvågningen af

blødgørere var på punktkilder (tabel 11.1).

Tabel 11.1 Oversigt over blødgørere i NOVA-2003. Ved de industrielle udledninger er der kun analyseret for de

blødgørere, der er relevant for den pågældende industri.

Blødgørere - phthalater

LOOP GrundVand- Søer

Punktkilder Marin

Gylle

vandløbSpilde- Slam InduRegnSedivandstrivandment Butylbenzylphthalat (BBP) x x x x

Di(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) x x x x

Di(2-ethylhexyl)phthalat

(DEHP)

x x x x x x x

Diisononylphthalat (DIP) x x x x

Di-n-octylphthalat (DnOP) x x x x

Dibutylphthalat (DBP) x x x x x x

Diethylphthalat (DEP) x x x x

11.2 Forureningskilder

DEHP var den af blødgørerne, der blev solgt i størst mængde i 2000,

men salget er siden faldet betydeligt til det samme niveau som de

øvrige blødgørere. Den samlede mængde er samtidig faldet omtrent

tilsvarende (figur 11.1).

77


Figur 11.1 Udvikling i salget

af phthalater i perioden 2000

til 2002 (SPIN-database).

Figur 11.2 Fundhyppighed af

blødgørere i udløb fra

renseanlæg og slam i perioden

1998-2003. Fundhyppigheden

er opgjort som %

prøver med fund af antallet af

analyserede prøver. n =

antallet af analyserede prøver.

78

Forbrug af phthalater (tons/år)

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

DnOP

DBP

Phthalater bindes ikke kemisk i de plastmaterialer, hvor de anvendes,

og de kan derfor afgives enten ved fordampning, ved kontakt med

andre materialer eller ved udvaskning. Det betyder, at phthalaterne

kan spredes på mange måder og findes stort set overalt i omgivelserne.

Phthalater kan nedbrydes mikrobielt i jord og slam. Nedbrydningshastigheden

afhænger af iltforholdene, idet hastigheden er signifikant

lavere under anaerobe forhold end under aerobe forhold. DEHP

og DBP er tilsyneladende persistente i slam under anaerobe forhold.

Spildevand og slam

DEHP er den blødgører, der er fundet oftest i såvel udløb fra renseanlæg

som i slam (figur 11.2). Generelt er blødgørerne fundet hyppigere

i slam end i udløb fra renseanlæg, hvilket hænger sammen med

stoffernes lipofile egenskaber.

Fundhyppighed (%)

100

80

60

40

20

0

BBP

BBP

2000

DEHP

Udløb (n=201-213)

DEHA

DEHA

2001

Slam (n=48-71)

DEHP

De blødgørere, der er fundet hyppigst i udløb fra renseanlæg og i

slam, er også fundet på de højeste koncentrationsniveauer (figur 11.3

og 11.4).

DBP

DEP

DEP

DIP

2002

DNP

DOP


Figur 11.3 Middelkoncentration

og 95%-fraktion af

blødgørere i udløb fra renseanlæg

i perioden 1998-2003. I

figuren er kun medtaget de

blødgørere hvor mere end

10% af resultaterne er over

detektionsgrænsen. Prøveantal:

201-213.

Figur 11.4 Middelkoncentration

og 95%-fraktion af blødgørere

i slam i perioden 1998-

2003. Bemærk at skalaen er

logaritmisk. Prøveantal: 48-

71.

Middelkoncentration (µg/l)

Middelkoncentration (µg/kg tørstof)

7

6

5

4

3

2

1

0

100.000

10.000

1.000

100

10

1

DEHP DBP DEP

BBP DEHP DEHA DBP DEP DIP DOP

DEHP er blandt de hyppigst fundne stoffer i udløb fra renseanlæg og

blandt de stoffer, der er udledt fra renseanlæg i størst mængde, ca.

1.360 kg/år (bilag 1). Tilførslen af DEHP med spildevandet er ved ca.

2/3 af renseanlæggene reduceret med mellem 3 og 50% fra 1988-2000

til 2001-2003. Dette er i overensstemmelse med reduktionen i salget af

DEHP fra 2000 til 2002 (figur 11.1).

Industrielle udledninger har kun i ringe omfang bidraget med tilførsel

af blødgørere til vandmiljøet, ca. 1,8 kg/år.

I regnbetingede udledninger fra separatkloakerede områder er der

fundet indhold af blødgørere på niveau med koncentrationerne i

udløb fra renseanlæg (Nordjyllands Amt, 2004; Miljøstyrelsen, 1997b).

Miljøstyrelsen har udmeldt et forslag til kvalitetskriterium for DEHP

i overfladevand på 0,1 µg/l (Miljøstyrelsen, 1995). Selv om udledningen

fra et renseanlæg normalt bliver fortyndet mindst 10 gange i det

modtagende vandområde, vil der sandsynligvis have været overskridelser

af kravforslaget.

Niveauet for indholdet af DEHP i slam er ca. halvdelen af slambekendtgørelsens

grænseværdi for udbringning på landbrugsjord på 50

mg/kg TS.

79


80

Gylle

I gylle er DEHP fundet i ca. en femtedel af de undersøgte prøver og

dibuthylphthalat (DBP) i ca. en tiendedel af prøverne. Middelkoncentrationen

af DEHP i de prøver, hvor stoffet blev fundet, var en

tiendedel af koncentrationsniveauet i slam, mens middelkoncentrationen

af DBP var på samme niveau som middelkoncentrationen i

slam.

11.3 Grundvand

Blødgøreren DBP er fundet i ca. en tredjedel af de analyserede indtag

i overfladenært grundvand i LOOP (figur 11.5), hvilket var væsentlig

hyppigere end i det dybereliggende grundvand i GRUMO. I prøver

med fund var indholdet af DBP i det dybereliggende grundvand tilsyneladende

højere end i det overfladenære grundvand (figur 11.6),

men antallet af prøver er for lille til at drage konklusioner herom.

Indholdet af DBP var i ca. 3% af de analyserede indtag i GRUMO

over grænseværdien for phthalater i drikkevand på 1 µg/l. DBP blev

også i det overfladenære grundvand i LOOP fundet i koncentrationer,

der var højere end grænseværdien for drikkevand (figur 11.5).

Fundhyppighed (%)

40

30

20

10

0

Fund

LOOP

GRUMO

Over grænseværdi

for drikkevand

Figur 11.5 Fundhyppighed af DBP i

grundvand i LOOP og GRUMO i perioden

1993-2003. Fundhyppigheden er

opgjort som % prøver med fund af

antallet af analyserede prøver.

Vandløb og søer

I Damhusåen er DEHP hvert år i perioden 2000-2003 fundet i ca. 20%

af de analyserede prøver, i de fire øvrige vandløb er DEHP kun fundet

i enkelte prøver. I alle vandløb var de målte koncentrationer tæt

på detektionsgrænsen (0,5 – 1,3 µg/l).

DEHP er kun fundet i Damhussøen, hvor fundhyppigheden var ca.

60%. Koncentrationsniveauet var på ca. 2 µg/l, dvs. af samme størrelsesorden

som i vandløb.

Koncentration (µg/l)

10

8

6

4

2

0

LOOP GRUMO

Figur 11.6 Median- og maks-koncentration

af DBP i grundvand i prøver med

fund i LOOP og GRUMO i perioden

1993-2003.


Koncentration (µg/kg tørstof)

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

Vadehavet Nordsøen

&

Skagerrak

11.4 Marine områder

I marint sediment er DEHP fundet udbredt i kyst- og fjordområder

(figur 11.7). De højeste koncentrationer er fundet i Bælthavet og Århus

Bugt, mens de laveste koncentrationer er fundet i de åbne dele af

Nordsøen og Skagerrak.

Det er ikke muligt at vurdere en eventuel miljømæssig risiko ved de

fundne niveauer for DEHP i marint sediment, da der ikke er fastsat

EAC-værdier eller tilsvarende kvalitetskriterier.

Kattegat Limfjorden

&

Langerak

Forskellige

fjorde

Bælthavet

&

Århus Bugt

Øresund Østersøen

Figur 11.7 Median- og maks-koncentration af DEHP i sediment fra kystnære samt åbne dele af danske farvande

i 2003.

81


82

12 Anioniske detergenter

Anioniske detergenter er overfladeaktive stoffer, der især bruges i

vaskemidler. Vaskemiddeleffekten beror på stoffernes evne til at

mindske grænsefladespændingen mellem vand og olie, og derved få

snavs til at gå i opløsning i vaskevandet. Anioniske detergenter er

vandopløselige salte, hvor detergentegenskaben er forbundet med

saltets organiske anion.

Lineære alkylbenzensulfonater (LAS) er en gruppe af stoffer med

forskellige isomere sulfonatgrupper, som hører til de anioniske detergenter.

LAS er nedbrydeligt under iltede forhold både i renseanlæg

og i naturen. LAS er giftigt for vandlevende organismer, og

Listen over uønskede stoffer 2004 (se kap. 2.2), da stoffet tilhører

gruppen af overfladeaktive stoffer, der ikke nedbrydes fuldstændigt

under iltfattige forhold.

12.1 Overvågningsprogrammet

Tabel 12.1 Oversigt over anioniske detergenter i NOVA-2003.

Detergenter Gylle Grundvand

Lineære alkylbenzensulfonater

(LAS)

Sumparameter – anioniske

detergenter

Ved overvågning af anioniske detergenter i NOVA-2003 er der undersøgt

for LAS i spildevand, vandløb, søer og havvand (tabel 12.1).

I grundvand er der analyseret for summen af anioniske detergenter

med en metode, som giver et analyseresultat, der er forbundet med

stor usikkerhed (GEUS, 2002). Resultatet vil derfor ikke blive behandlet

i nærværende rapport.

Vandløb

Søer

12.2 Forureningskilder

Spildevand

Punktkilder Marin

Slam Industri

x x x x X x x

(x)

Vand

LAS udledes med vaskevandet til kloaksystemet og bliver på renseanlæggene

nedbrudt eller bundet til slam. Slam er en væsentlig kilde

til tilførsel af LAS til omgivelserne.

Miljøstyrelsen gennemførte i 1999 sammen med kommunerne en

kampagne for at få forbrugerne til at købe vaske- og rengøringsmidler,

der ikke indeholder LAS. Salget af LAS var i 2002 reduceret til ca.

en tiendedel af salget i 2001 (figur 12.1).


Figur 12.1 Udvikling i salget

af LAS i perioden 2000 til 2002

(SPIN-databasen).

LAS (t/år)

100

80

60

40

20

0

2000

Spildevand og slam

LAS blev primært fundet i slam. Således blev LAS fundet i 69% af

slamprøverne, men kun i 6% af prøverne af udløb fra renseanlæg.

Middelkoncentrationen af LAS i slam var i perioden 1998-2003 ca. 850

mg/kg TS, mens 95% fraktilen var ca. 3.300 mg/kg TS. De fundne

koncentrationer var generelt væsentligt lavere end Slambekendtgørelsens

grænseværdi for udbringning på landbrugsjord på 1.300

mg/kg TS.

I indløbet til renseanlæggene var der fra 1998-2000 til 2001-2003 en

reduktion i LAS-indholdet ved mere end 90% af renseanlæggene, dog

med stor variation i størrelsen af reduktionen mellem de enkelte anlæg.

Samme tendens er fundet i slam.

Gylle

I såvel kvæggylle som svinegylle blev LAS fundet i 65-100% af prøverne.

Det gennemsnitlige indhold var 15-20 mg/kg TS, hvilket er

langt mindre end i slam.

12.3 Vandløb, søer og marine områder

I Damhusåen blev LAS fundet i 40% af prøverne, mens der kun blev

fundet LAS i enkelte prøver fra de øvrige vandløb. Koncentrationsniveauet

i prøverne med fund fra såvel Damhusåen som de øvrige

vandløb var på 2-10 µg/l, hvilket er på niveau med detektionsgrænsen

på 3 µg/l. Miljøstyrelsens forslag til kvalitetskriterium for LAS i

overfladevand er på 10 µg/l (DHI, 2000).

I søer blev LAS fundet i fem af 96 prøver, hvoraf de fire fund var fra

Damhussøen. Koncentrationsniveauet i prøverne med fund var på

niveau med detektionsgrænsen.

Der er ikke fundet LAS i havvand.

2001

2002

83


84

13 Opløsningsmidler

De fleste af de opløsningsmidler, som var med i NOVA-2003, er flygtige

stoffer, og de er så opløselige i vand, at de kan give miljøproblemer,

især i grundvand og vandforsyning.

En undtagelse fra stoffernes fælles egenskab som flygtige og opløselige

er den aromatiske halogenerede kulbrinte hexachlorbenzen, som

er langsomt nedbrydelig og bioakkumulerbar.

Hexachlorbenzen er på EU’s liste over stoffer med dokumenteret

hormonforstyrrende effekt. Dichlormethan, trichlormethan og tetrachlorethylen

er på Listen over uønskede stoffer 2004 (se kap. 2.2).

13.1 Overvågningsprogrammet

Følgende stofgrupper var med i overvågningen af opløsningsmidler:

aromatiske kulbrinter, halogenerede alifatiske kulbrinter, halogenerede

aromatiske kulbrinter samt etheren methylterbutyl-ether

(MTBE) (tabel 13.1). Overvågningen omfattede i alt 45 opløsningsmidler,

heraf var en del kun med i punktkildeprogrammet. De flerringede

aromatiske kulbrinter biphenyl, napthalen og methylerede

naphthalenforbindelser er omtalt under afsnittet om PAH, kap. 14.

Tabel 13.1 Oversigt over opløsningsmidler: aromatiske kulbrinter, halogenerede alifatiske kulbrinter, aromatiske

kulbrinter og MTBE i NOVA-2003. Ved de industrielle udledninger er der kun analyseret for de opløsningsmidler,

der er relevant for den pågældende industri.

Aromatiske kulbrinter

Grundvand

Vandløb

Spildevand

Punktkilder Marine områder

Slam Industri

Regnvand

Benzen x x x x

Ethylbenzen x x x

Isopropylbenzen x x x

Toluen x x x x

Xylener x x x x

5-tert-butyl-2,4,6-trinitro-m-xylen

Halogenerede alifatiske kulbrinter

x x x

3-chlorpropen x x x

1,2-dichlorethan x x x x x

1,1-dichlorethylen x x x

1,2-dichlorethylen x x x

Dichlormethan x x x

1,2-dichlorpropan x x x x

1,3-dichlorpropen x

1,2-dibromethan x x

Hexachlorbutadien x

Hexachlorcyklohexan x

Vand Biota Sediment


Grundvand

Vandløb

Spildevand

13.2 Forureningskilder

Punktkilder Marine områder

Slam Industri

Methylchlorid x x x

Regnvand

Vand Biota Sediment

Pentachlorethan x x x

1,1,2,2-tetrachloethan x x x

Tetrachlorethylen x x x x x

Tetrachlormethan x x

1,1,1-trichlorethan x x x x

1,1,2-trichlorethan x x x

Trichlorethylen x x x x x

Trichlormethan x x x x x

1,1,2-trichlortrifluorethan x x x

Vinylchlorid

Halogenerede aromatiske kulbrinter

x x x x

Benzylchlorid x x

Chlorbenzen x x x

1-chlornaphthalen x x x

2-chlornaphthalen x x x

1-chlor-2-nitrobenzen x x x

1-chlor-3-nitrobenzen x x x

1-chlor-4-nitrobenzen x x

4-chlor-2-nitrotoluen x x

2-chlortoluen x x x

3-chlortoluen x x x

4-chlortoluen x x x

2,5-dichloranilin x x x

3,4-dichloranilin x x

1,2-dichlorbenzen x x x

1,3-dichlorbenzen x x x

1,4-dichlorbenzen x x x

1,2-dichlor-4-nitrobenzen x x

1,4-dichlor-2-nitrobenzen x x

Hexachlorbenzen x x x x x x

1,2,4-trichlorbenzen x x x

Ether

Methylterbutyl-ether (MTBE) x x

+søer

x x x x

Opløsningsmidler anvendes i virksomheder til rengøring og affedtning

samt i farve-lak industriens produkter og i renserier. De aromatiske

kulbrinter indgår i olie og benzin. Methylterbutyl-ether (MTBE)

er et hjælpestof, der tilsættes benzin i stedet for bly for at øge oktantallet

og fremme forbrændingen i motoren.

85


Figur 13.1 Hyppighed af fund

af aromatiske kulbrinter,

halogenerede alifatiske kulbrinter,

aromatiske kulbrinter

og MTBE i udløb fra renseanlæg

og slam i perioden

1998-2003. Fundhyppigheden

er opgjort som % prøver med

fund af antallet af analyserede

prøver. n=antallet af prøver.

86

Hexachlorbenzen har været anvendt som bekæmpelsesmiddel (fungicid),

det har dog aldrig været godkendt til anvendelse i Danmark

(Miljøstyrelsen, 2004c). Derudover har stoffet været anvendt som biocid

til træbeskyttelse samt til bl.a. fyrværkeri, fremstilling af farve,

PVC og syntetisk gummi og som veterinært lægemiddel mod fnat.

Både produktion og anvendelse af hexachlorbenzen er stort set ophørt

i Europa.

Udvaskning fra jordforureninger med såvel opløsningsmidler som

olie- og benzinrester kan være kilder til stoffernes forekomst i

vandområderne.

Spildevand og slam

Opløsningsmidlerne er kun i mindre omfang fundet i udløb fra renseanlæg.

Blandt de hyppigst fundne er de aromatiske kulbrinter toluen

og xylener, og de halogenerede alifatiske kulbrinter chloroform og

tetrachlorethylen, som alle er fundet i mere end 10% af de analyserede

prøver af udløb fra renseanlæg (figur 13.1). Chloroform, MTBE og

toluen er fundet hyppigst i henholdsvis 50% , 50% og 44% af de analyserede

prøver.

Fundhyppighed (%)

100

80

60

40

20

0

Benzen

Ethylbenzen

Isopropropylbenzen

Toluen

Xylen

Muskxylener

Chloroform

De fundne koncentrationer af aromatiske og halogenerede alifatiske

kulbrinter er væsentligt lavere end kvalitetskravene til stofferne i

overfladevand (bilag 1). Der er for alle stoffer tale om middelkoncentrationer

tæt på detektionsgrænsen på 0,1 µg/l, en undtagelse er toluen

som er fundet med en middelkoncentration på 0,5 µg/l (figur

13.2).

Dichlormethan

Tetrachlorethylen

Trichlorethylen

Udløb (n=89-128)

1,4-dichlorbenzen

Slam (n=29-36)

2,5-dichloranilin

Hexachlorbenzen

MTBE


Figur 13.2 Middelkoncentation

og 95%-fraktil af

aromatiske kulbrinter,

alifatiske halogenerede

kulbrinter og MTBE i udløb

fra renseanlæg. I figuren er

medtaget opløsningsmidler,

som er fundet i mere end 10%

af analyserede prøver.

Prøveantal: 39-144.

Figur 13.3 Middelkoncentration

og 95%-fraktil af aromatiske

kulbrinter, alifatiske

halogenerede kulbrinter og

aromatiske halogenerede

kulbrinter i slam i perioden

1998-2003. I figuren er medtaget

opløsningsmidler, som

er fundet i mere end 10% af

analyserede prøver. Bemærk

at skalaen er logaritmisk.

Prøveantal: 29-42.

Middelkoncentration (µg/l)

I slam er en række aromatiske kulbrinter ( benzen, ethylbenzen, isopropylbenzen,

toluen og xylen) samt nogle halogenerede aromatiske

kulbrinter (1,4-dichlorbenzen, 2,5-dichloranilin og hexachlorbenzen)

fundet med forskellig hyppighed (figur 13.1) og på forskellige koncentrationsniveauer

(figur 13.3). Bortset fra dichlormethan er halogenerede

alifatiske kulbrinter stort set ikke fundet i slam (bilag 1).

Koncentration (µg/kg tørstof)

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0

100.000

10.000

1.000

100

10

1

Benzen

Benzen

Ethylbenzen

Udledningen af opløsningsmidler fra særskilte industrielle udledninger

har været beskeden (bilag 1).

13.3 Vandløb

Toluen

Isopropylbenzen

Xylen

Toluen

I vandløb er der stort set ikke fundet halogenerede kulbrinter.

Xylen

MTBE er fundet i ca. 15% af prøverne fra fem vandløb i perioden

2000-2003. Der var store variationer mellem de undersøgte vandløb

(figur 13.4).

Chloroform

Muskxylener

Tetrachlorethylen

Dichlormethan

1,4-dichlorbenzen

Trichlorethylen

2,5-dichloranilin

MTBE

Hexachlorbenzen

87


Figur 13.4 Hyppighed af fund

af MTBE i de undersøgte

vandløb i perioden 2000-2003

(søjler) samt middelkoncentration

i prøver med fund

over detektionsgrænsen

(prik).

Figur 13.5 Hyppighed af fund

af aromatiske kulbrinter i

grundvand i LOOP, GRUMO

og vandværkernes boringskontrol

i perioden 1998-2003.

Hyppigheden er opgjort som

% indtag med fund i mindst

én prøve af antallet af

analyserede indtag. n=

antallet af analyserede indtag.

88

Fundhyppighed (%)

Fundhyppighed (%)

30

25

20

15

10

5

0

50

40

30

20

10

0

Guden Å

Benzen

13.4 Grundvand

Skjern Å

Bygholm Å

Toluen

Odense Å

Damhusåen

Toluen er i grundvandet det hyppigst fundne af opløsningsmidlerne i

såvel LOOP, GRUMO som vandværkernes indvindingsboringer (figur

13.5).

Blandt de øvrige opløsningsmidler blev trichlormethan (chloroform)

fundet hyppigst i GRUMO og i vandværksboringer med overskridelse

af grænseværdien for drikkevand på 1 µg/l i 1,1% af de analyserede

indtag i GRUMO og i 0,4% af de analyserede vandværksboringer

(figur 13.6). Chloroform blev ikke fundet i LOOP

MTBE er fundet i 6% af vandværksboringerne og i 2% af indtagene i

GRUMO. Grænseværdien for MTBE i drikkevand på 5 µg/l var overskredet

i 0,3-0,4% af prøverne.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0

LOOP (n= 37)

GRUMO (n=1.000)

Vandværker (n=2.500)

M-+p-xylen

Middelkoncentration (µg/l)


Figur 13.6 Hyppighed af fund

af alifatiske halogenerede

kulbrinter og aromatiske

halogenerede kulbrinter i

grundvand i GRUMO og

vandværkernes boringskontrol

i perioden 1998-2003.

Hyppigheden er opgjort som

% indtag med fund i mindst

én prøve af antallet af

analyserede indtag.

Fundhyppighed (%)

12

10

8

6

4

2

0

1,2-dichlormethan

Tetrachlorethylen

GRUMO (n=1.000)

>grænseværdi for drikkevand

13.5 Marine områder

Tetrachlormethan

Vandværksboringer (n=2.400)

>grænseværdi for drikkevand

Indholdet af hexachlorbenzen blev målt i lever fra fladfisk i marine

områder. Fedtprocenten kan have indflydelse på de koncentrationer,

der er akkumuleret i en organisme. Såvel fiskenes fedtprocent som

indholdet af hexachlorbenzen var på det samme niveau i alle de undersøgte

områder (tabel 13.2).

Tabel 13.2 Middelkoncentration og standardafvigelse af hexachlorbenzen i lever

fra fladfisk samt % ekstraherbart fedt i leveren.

1,1,1-trichlorethan

Hexachlorbenzen (µg/kg vv)

middel +/- std. afv.

Trichlorethylen

Trichlormethan

Vinylchlorid

Ekstraherbar fedt (%)

middel + std. afv.

København 1,1 +/- 0,2 10,2 +/- 1,6

Vedbæk 0,9 +/- 0,1 9,5 +/- 1,7

Storebælt 1,1 +/- 0,2 11,7 +/- 1,3

Vadehavet 0,7 +/- 0,1 9,6 +/- 0,9

Nordsøen 1,8 +/- 0,3 12,0 +/- 1,4

89


90

14 Polyaromatiske kulbrinter – PAH

Polyaromatiske kulbrinter (PAH) er en gruppe af organiske stoffer,

der er sammensat af flere benzenringe. Antallet af benzenringe har

afgørende betydning for stoffernes forekomst og skæbne i miljøet.

Som hovedregel gælder, at jo flere ringe stofferne har, jo mindre nedbrydelige

og mindre vandopløselige er de, og jo større tilbøjelighed

har de til at blive bundet i slam og sediment.

PAH er en væsentlig bestanddel i mange typer af råolie og stenkulstjære.

PAH bliver ofte omtalt som tjærestoffer. PAH dannes desuden

ved ufuldstændig forbrænding af organisk stof. Nogle PAH er

kræftfremkaldende. Napthalen er på Listen over uønskede stoffer

2004 (se kap. 2.2).

14.1 Overvågningsprogrammet

Overvågningen af PAH omfattede i alt 23 stoffer. Nogle af stofferne

består af flere isomere forbindelser. Udover det i tabel 14.1 skitserede

omfang af overvågningen var naphthalen med i overvågningen af

grundvand.

14.2 Forureningskilder

Forekomst af PAH i omgivelserne skyldes såvel naturlig dannelse

som menneskelig aktivitet, f.eks. forbrænding af brændstof i trafikken,

boligopvarmning eller produktion af elektricitet. Spredningen af

PAH sker især gennem luften. PAH findes også i forbindelse med

tjæreforureninger.

Spildevand og slam

PAH er kun fundet i en mindre andel af udløbene fra renseanlæg

(figur 14.1). Den største fundhyppighed ses blandt de ”lette” forbindelser

(forbindelser med 2-3 benzenringe). I slam er alle PAHforbindelser

fundet i stort set alle prøver uden nævneværdig forskel

på fundhyppigheden mellem ”lette” og ”tunge” PAH.

Middelkoncentrationerne af PAH-forbindelser i udløb fra renseanlæg

var under eller på niveau med detektionsgrænsen på 0,01 µg/l (bilag

1). Ved en undersøgelse af udledningen fra separate regnvandsudløb

i et villaområde i Nordjyllands Amt (Nordjyllands Amt, 2004) blev en

række PAH fundet på samme koncentrationsniveau. De fundne koncentrationer

var på et lavt niveau i forhold til tidligere undersøgelser

fra et motorvejsområde i Bagsværd og fra et forstadsområde i Skovlunde

(Miljøstyrelsen, 1997b).


Tabel 14.1 Oversigt over polyaromatiske kulbrinter (PAH) i NOVA-2003. Ved de industrielle udledninger er der

kun analyseret for de PAH, der er relevant for den pågældende industri.

2-ringede

Gylle Vandløb

Søer

Spildevand

Punktkilder Marine områder

Slam Industri

Regnbet.

udled.

Biota Sediment

Biphenyl x x x x

Naphthalen x x x x x x x

1-methyl-naphthalen x x x x x

2-methyl-naphthalen x x x x x x

Dimethyl-naphthalener x x x x x x

Trimethyl-naphthalener

3-ringede

x x x x x x

Acenaphthylen x

Acenaphthen x x x x x x x x x

Anthracen x x x x x x x x

Fluoren x x x x x x x x x

Phenanthren x x x x x x x x

Dibenzothiophen x x x x x x x x

3,6-dimethylphenanthren x x x x

2-methylphenanthren x x x x x x x x

1-methylpyren x x x x

2-methylpyren

4-ringede

x x x x

Fluoranthen x x x x x x x x

Pyren x x x x x

Benzo(a)anthtracen x x x x x x x x x

Benzo(a)fluoren x x x x

Chrysen/triphenylen

5-ringede

x x x x x x x x x

Benzo(a)pyren x x x x x x x x x

Benzo(e)pyren x x x x x x x x

Dibenzo(a,h)anthracen x x x x x x x x x

Perylen

6-ringede

x x x x

Benzo(ghi)perylen x x x x x x x x x

Benzo(b+j+k)fluoranthener x x x x x x x x x

Indeno(1,2,3-cd)pyren x x x x x x x

91


Fundhyppighed (%)

92

100

80

60

40

20

0

Naphthalen

1-methylnaphalener

2-methylnaphalener

Udløb (n=120-210)

Dimethylnaphthalener

Trimethylnaphthalener

Acenaphthen

Anthracen

Slam (n=50-70)

Fluoren

Phenanthren

Figur 14.1 Fundhyppighed af PAH udløb fra renseanlæg og slam i perioden 1998-2003. Fundhyppigheden er

opgjort som % prøver med fund af antallet af analyserede prøver. n=antallet af analyserede prøver.

Kvalitetskravet til overfladevand for PAH på 0,001 µg/l gælder for

alle PAH med undtagelse af antracen og de 2-ringede forbindelser.

Kvalitetskravet er fastsat på baggrund af de mest problematiske stoffer

og er derfor for andre PAH skærpede i forhold til en sandsynlig

miljøpåvirkning. Selv om de fundne PAH-koncentrationer i udløb fra

renseanlæg generelt er lave, må det forventes, at der har været tilfælde

af overskridelse af kvalitetskravene.

Slambekendtgørelsens grænseværdi for udbringning på landbrugsjord

er for PAH på 3 mg/kg TS bestemt som summen af indholdet af

acenaphten, phenanthren, fluoren, fluoranthen, pyren, benzfluoranthener

(b+j+k), benz(a)pyren, benz(ghi)perylen og indeno(1,2,3cd)pyren.

Summen af middelkontrationerne af de pågældende PAH i

slam var 3,2 mg/kg TS. En del af slammet har derfor sandsynligvis

ikke kunnet udbringes på landbrugsjord.

Gylle

Der er fundet PAH i alle de undersøgte prøver af gylle. De lette forbindelser

er generelt fundet med størst hyppighed og i de højeste

koncentrationer (figur 14.2). Phenanthren er fundet med høj hyppighed

uden at der er nogen forklaring på dette.

14.3 Grundvand, vandløb og søer

Benz(a)anthracen

Pyren

Crysen/triphenylen

Naphthalen er fundet i grundvandet i såvel LOOP, GRUMO som

vandværkernes boringskontrol med fundhyppigheder på henholdsvis

2,7; 1,7 og 1,4%. Der var i ingen af tilfældene tale om koncentrationer

over grænseværdien for drikkevand på 2 µg/l.

Fluoranthen

Benz(a)pyren

Dibenz(a,h)anthracen

Benz(ghi)perylen

Indeno(1,2,3)pyren

Benzfluoranthen b+j+k


Middelkoncentration (µg/kg tørstof)

1.000

800

600

400

200

0

Naphthalen

1-methylnaphalener

2-methylnaphalener

Dimethylnaphthalener

Trimethylnaphthalener

Acenaphthylen

Acenaphthen

Anthracen

Fluoren

Phenanthren

Figur 14.2 Middelkoncentration og fundhyppighed af PAH i gylle. Antallet af prøver er 45 fordelt på gylle fra

svine-, kvæg-, økologisk kvæg- og blandede besætninger. Søjlerne angiver koncentrationerne og prikkerne

fundhyppigheden.

I vandløb og søer er der i enkelte tilfælde fundet spor af flere PAHforbindelser.

I vandløb er målingerne primært lavet med henblik på at beregne

transporten via vandløbene til marine områder. Kun i Damhusåen

har der for nogle få stoffer været fundhyppigheder, som er tilstrækkeligt

høje (> 50%) til, at der med rimelighed har kunnet beregnes en

stoftransport gennem vandløbet (tabel 14.2). Den årlige transport har

for disse stoffer været ca. 100 g.

I søerne var mediankoncentrationen for alle stoffer på 0,01 µg/l og

maksimum koncentrationen var 0,03 µg/l.

Tabel 14.2 Median- og maks-koncentration samt årlig transport af PAH i Damhusåen i 2001 og 2002. Transporten

er kun beregnet for de stoffer, der er fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen på 0,01 µg/l i mindst halvdelen

af prøverne.

Fund

(%)

Median

værdi

(µg/l)

Benz(a)anthracen

Crysen/triphenylen

14.4 Marine områder

Pyren

Fluoranthen

I sediment i marine områder er de tunge PAH (4-6 ringe) fundet med

størst hyppighed, dog med undtagelse af de undersøgte områder i

Limfjorden, hvor methylerede naphthalener er dominerende (figur

14.3). Koncentrationer af såvel 2-, 3-, 4- som 5-ringede PAH forbin-

Benz(a)pyren

Dibenz(a,h)anthracen

Benz(ghi)perylen

Indeno(1,2,3)pyren

2001 2002

Maks.

værdi

(µg/l)

Årlig

transport

(kg)

Fund

(%)

Median

værdi

(µg/l)

Benzfluoranthen b+j+k

Maks.

værdi

(µg/l)

100

80

60

40

20

0

Fundhyppighed (%)

Årlig

transport

(kg)

Acenaphthen 50 0,008 0,025 0,061 50 0,009 0,025 0,099

Benz(b)fluoranthener 50 0,009 0,049 0,069


Figur 14.3 Median og makskoncentrationen

af PAH i

sediment fra kystnære samt

åbne dele af danske farvande

i 2003.

Koncentration (µg/kg tørstof)

94

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

4-6 ring PAH

2-3 ring PAH

Methylerede naphthalener

Vadehavet Nordsøen

&

Skagerrak

Figur 14.4 Middel- og makskoncentration

af PAH i muslinger

fra kystnære danske

farvande sammenholdt med

Norges kvalitets-klasse I (Statens

Forureningstilsyn, 1997).

Koncentration (µg/kg tørstof)

250

200

150

100

50

0

Vadehavet

Ringkøbing Fjord

Limfjorden/

Langerak

delser var på et niveau, hvor de på baggrund af vejledende økotoksikologiske

kvalitetskriterier (Ecotoxcological Assessment Criteria –

EAC udarbejdet af OSPAR-kommissionen) (OSPAR, 1998) vurderes

til at kunne udgøre en risiko for miljøet.

Kattegat Limfjorden

&

Langerak

Forskellige

fjorde

Bælthavet

&

Århus Bugt

Øresund Østersøen

PAH-indholdet i muslinger varierede ikke i samme omfang imellem

stationerne som indholdet i sediment (figur 14.4). Det kan skyldes, at

muslinger er et mere homogent prøvemateriale end sediment.

PAH-koncentrationerne i muslinger var i de fleste områder på niveau

med eller lige over koncentrationen svarende til den norske klassificering

”ubetydeligt forurenet”. Dog blev anthracen i visse områder

fundet i koncentrationer over OSPAR’s EAC-lav værdi (figur 14.5),

hvilket betyder, at det ikke kan udelukkes, at der har været miljømæssige

effekter.

Randers Fjord

Århus Bugt

4-6 ring PAH 2-3 ring PAH Methylerede naphthalener PAH (kl. 1)

Horsens Fjord

Lillebælt/

Flensborg Fjord

Storebælt

Fynske Fjorde

Roskilde Fjord

Øresund


Koncentration (µg/kg tørstof)

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0

Vadehavet

Ringkøbing Fjord

Limfjorden/

Langerak

Randers Fjord

Århus Bugt

Figur 14.5 Middel- og maks-koncentration af anthracen i muslinger fra kystnære danske farvande sammenholdt

med OSPARs EAC-lav værdi (den vandrette stiplede linie).

Horsens Fjord

Lillebælt/

Flensborg Fjord

Storebælt

Fynske Fjorde

Roskilde Fjord

Øresund

95


96

15 P-triestere

Fosfor-triestere (P-triestere) er en gruppe af fosforholdige organiske

stoffer, som især bruges i bygningsmaterialer og elektriske artikler

som overfladeaktivt stof, blødgører, brandhæmmer og udfyldningsmiddel.

Det mest anvendte af stofferne er TCPP, trichlorpropylphosphat.

Der er begrænset viden om stoffernes miljømæssige effekt. Tributylphosphat

er som den eneste i gruppen af P-triestere vurderet til

at være moderat toksisk overfor vandlevende organismer (Miljøstyrelsen,

1995).

P-triestere er opløselige i vand og har moderat evne til at blive bundet

til partikler.

15.1 Overvågningsprogrammet

Overvågningen af P-triesterne omfattede fire stoffer i programmerne

for punktkilder og gylle (tabel 15.1). To af stofferne blev i den indledende

undersøgelse af gylle kun fundet i en enkelt af 29 analyserede

prøver, og blev derefter ikke undersøgt yderligere. P-triestere blev

herefter alene målt i spildevand og slam.

Tabel 15.1 Oversigt over måleprogrammet for P-triestere i NOVA-2003. Ved de

industrielle udledninger er der kun analyseret for de P-triestere, der er relevant

for den pågældende industri.

Gylle

15.2 Forureningskilder

Punktkilder

Spildevand Slam Industri

Tri-n-butylphosphat x x x x

Trichlorpropylphosphat x x x

Tricresylphosphat x x x x

Triphenylphosphat x x x x

Anvendelsen af P-triestere som flammehæmmere i elektriske og

elektroniske produkter medfører, at stofferne afgives til omgivelserne

ved afdampning eller anden afgivelse og herefter tilføres til spildevandssystemet

(Miljøstyrelsen, 2003b). Trichlorpropylphosphat

(TCPP) er den af P-triesterne, der afgives i størst mængde. TCPP er

ligeledes den af P-triesterne, der i 2000-2002 blev solgt i størst mængde

og i væsentlig større mængder end de øvrige P-triestere (figur

15.1).

I undersøgelser udført af Århus Amt er der fundet indikation på, at

TCPP efter slamgødskning kan findes i markjord (Århus Amt, 1998).

TCPP er fundet i sediment i Brabrand Sø, som gennem tiderne har

været kraftig påvirket af spildevandsudledning (Århus Amt, 1996).


Figur 15.1 Udvikling i salget

af P-triestere i perioden 2000

til 2002 (SPIN-databasen).

Figur 15.2 Hyppighed af fund

af P-triestere i udløb fra

renseanlæg og slam i perioden

1998-2003. Hyppigheden

er opgjort som % prøver

med fund af antallet af analyserede

prøver. n= antallet af

prøver.

Udvikling i salg (tons/år)

300

250

200

150

100

50

0

2000

TCPP

2001

Tributylphosphat

2002

Tricresylphosphat Triphenylphosphat

Spildevand og slam

TCPP er fundet i næsten alle prøver i udløb fra renseanlæg og i slam

mens de øvrige P-triestere er fundet med forskellig hyppighed (figur

15.2). P-triesterne TCPP, tributylphosphat og triphenylphosphat er

blandt de stoffer, der samlet set blev fundet hyppigst i udløb fra renseanlæg.

Fundhyppighed (%)

100

80

60

40

20

0

TCPP

Udløb (n=157)

Tributylphosphat

Slam (n=41)

Tricresylphosphat Triphenylphosphat

Samtidig med at TCPP er fundet med størst hyppighed, er stoffet

fundet med markant højere middelkoncentration end de øvrige Ptriestere

(figur 15.3). Samme forhold gør sig gældende i slam (figur

15.4).

97


Figur 15.3 Middelkoncentration

og 95%-fraktil af Ptriestere

i udløb fra renseanlæg.

I figuren er ikke

medtaget tricresylphosphat,

da det er fundet i mindre end

10% af analyserede prøver.

Figur 15.4 Middelkoncentration

og 95%fraktil af Ptriestere

i slam.

98

Middelkoncentration (µg/l)

Middelkoncentration (µg/kg tørstof)

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

TCPP Tributylphosphat Triphenylphosphat

TCPP Tributylphosphat Tricresylphosphat Triphenylphosphat

Kvalitetskravet for tributhylphosphat i overfladevand er 100 µg/l og

et forslag til vandkvalitetskriterium er 10 µg/l (Miljøstyrelsen, 1995).

De fundne koncentrationer af tributylphoshat er lavere end såvel

kvalitetskravet som forslaget til kvalitetskriterium.

I regnbetingede udledninger er der fundet P-triestere i koncentrationer

på samme niveau som i udløb fra renseanlæg og altså langt lavere

end eksisterende og foreslåede kvalitetskrav (Københavns Kommune,

2004; Nordjyllands Amt, 2004) (bilag 1). De fundne koncentrationer i

regnbetingede udledninger var på nogenlunde samme niveau som i

en tidligere undersøgelse fra et motorvejsområde i Bagsværd og fra et

forstadsområde i Skovlunde (Miljøstyrelsen, 1997b).


16 Alifatiske aminer

Dimethylamin og diethylamin anvendes bl.a. som pH-regulerende

midler og bekæmpelsesmidler. EDTA (ethylendiamintetraedddikesyre)

anvendes primært i vaske- og rengøringsmidler. Chloraminer har

desinficerende virkning og anvendes bl.a. i svømmebade. Mono- og

trimethylamin har primært industriel anvendelse.

Alifatiske aminer er letopløselige i vand, og har dermed ikke udpræget

tendens til at blive adsorberet til partikler eller bundet og ophobet

i sediment.

16.1 Overvågningsprogrammet

Alifatiske aminer indgik i NOVA-2003 alene i punktkildeprogrammet.

Overvågningen omfattede otte stoffer, hvoraf de to er målt i

spildevand og slam, mens alle er målt i spildevand fra industrielle

udledere (tabel 16.1).

Tabel 16.1 Oversigt over alifatiske aminer i NOVA-2003. Ved de industrielle

udledninger er der kun analyseret for de alifatiske aminer, der er relevant for

den pågældende industri.

16.2 Kildetyper og tilførsler

Punktkilder

Spildevand Slam Industri

Chloraminer x

Diethylamin x x x

Dimethylamin x x x

EDTA x

Monomethylamin x

Trimethylamin x

Alifatiske aminer tilføres spildevandet fra såvel husholdninger som

industrien. Tilførslen til vandmiljøet sker via spildevand.

Spildevand og slam

Dimethylamin er den af de alifatiske aminer, der blev fundet med

størst hyppighed og i højeste koncentrationer i såvel spildevand som

slam (figur 16.1 og 16.2).

Dimethylamin blev på trods af stoffets vandopløselighed og ringe

tendens til at blive partikulært bundet fundet i stort set alt det undersøgte

slam. Diethylamin er ligeledes fundet hyppigt i slam.

99


Figur 16.1 Fundhyppighed af

alifatiske aminer i udløb fra

renseanlæg og slam i perioden

1998-2003. Hyppigheden

er opgjort som % prøver med

fund af antallet af analyserede

prøver. n=antallet af prøver.

Figur 16.2 Middelkoncentration

og 95%-fraktil af

alifatiske aminer i udløb fra

renseanlæg og slam i

perioden 1998-2003.

Middelkoncentration (µg/l)

100

12

10

8

6

4

2

0

Fundhyppighed (%)

100

80

60

40

20

Diethylamin Dimethylamin

0

Udløb (n=20)

Slam (n=81-86)

Diethylamin

Dimethylamin

Kvalitetskravet for overfladevand for diethylamin og dimethylamin

på henholdsvis 100 µg/l og 10 µg/l. De fundne middelkoncentrationer

af alifatiske aminer er lavere end begge disse kvalitetskrav.

Middelkoncentration (µg/kg tørstof)

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

Diethylamin Dimethylamin


17 PCB, dioxiner og chlorerede

pesticider

Polychlorerede biphenyler (PCB), dioxiner og chlorerede pesticider

med DDT som en af de mest kendte er blandt nogle af de første miljøgifte,

der kom fokus på tilbage i 70’erne. Sammenkædningen mellem

miljøgiftene og tyndskallede æg hos fugle var med til at kaste lys

på problemer med miljøfremmede stoffer. Stofferne hører til det såkaldte

beskidte dusin, der omfatter tolv stoffer eller stofgrupper, der

er kendetegnet ved at være svært nedbrydelige, bioakkumulerbare og

forekomme i stigende koncentrationer op gennem fødekæden.

Polychlorerede biphenyler (PCB) er en gruppe af chlorerede organiske

stoffer. Dioxiner er en gruppe af polychlorerede dibenzo-pdioxiner

(PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF).

Gruppen af chlorerede pestcider omfatter en række ”gamle” pesticider,

som opfører sig i miljøet på en måde som svarer til PCB.

PCB, DDT og pesticidet gamma-HCH (lindan) samt visse dioxin- og

furanforbindelser er på EU’s liste over stoffer med dokumentation for

hormonforstyrrende effekter, og en række PCB-forbindelser og furaner

er på listen over potentielt hormonforstyrrende stoffer (se kap.

2.2).

17.1 Overvågningsprogrammet

PCB, dioxiner og chlorerede pesticider indgik i overvågningen af

punktkilder og marine områder (tabel 17.1). I alt 17 forskellige forbindelser

af dioxiner og furaner var med i overvågningen af slam. De

chlorerede pesticider var med i overvågningen af grundvand og

vandløb.

Tabel 17.1 Oversigt over PCB, dioxiner og furaner samt chlorerede pesticider i NOVA-2003. Ved de industrielle

udledninger er der kun analyseret for de stoffer, der er relevant for den pågældende industri.

Polychlorerede biphenyler (PCB)

PCB #28, #31, #52, #101, #105,

#118, #138, #153, #156, #180

Grundvand

Vandløb

Punktkilder Marin

Spildevand Slam Industri Biota Sediment

x x x x x

Dioxiner og furaner x x

Chlorerede pesticider

DDT x x x x

DDE x x x x

Dieldrin x x x x x x

Endrin x x x x x x

Isodrin x x x x x

Gamma- HCH (lindan) x x x x x x

101


Figur 17.1 Fundhyppighed

(bolle) og middelkoncentration

samt 95-fraktil (søjle) af

PCB forbindelser i slam i

perioden 1998-2003. Middelkoncentrationen

er ikke

beregnet for forbindelser med

fundhyppighed under 10%.

Prøveantal: 58-65.

102

17.2 Forureningskilder

PCB er meget stabile stoffer, som er gode til at lede varme. Disse

egenskaber gør dem egnede som elektriske isolatorer. Samtidig har

de svært ved at brænde. Dette har betydet, at PCB har haft udbredt

anvendelse i kondensatorer, transformatorer og visse andre elektriske

apparater.

Siden 1998 har det været forbudt at sælge og importere apparater

med PCB, og samtidig blev der indført restriktioner på anvendelse af

apparater, som indeholder PCB. På trods af dette forbud findes PCB

fortsat i omgivelserne, primært på grund af PCBs langsomme nedbrydelighed

og evne til at bioakkumulere. Derimod bør yderligere

tilførsel af PCB til omgivelserne være af meget begrænset omfang og

alene begrundet i afgivelse fra de PCB-holdige produkter, der stadig

er i anvendelse eller som kasseres.

Dioxiner og furaner kan dannes ved afbrænding af klorholdigt organisk

materiale, hvilket betyder at tilførslen af disse stoffer til omgivelserne

sker via luften ved atmosfærisk deposition. Forbrændingstemperaturen

er afgørende for, om stofferne dannes.

Det har siden 1992 været forbudt at anvende de ”gamle” chlorerede

pesticider i Danmark (Miljøministeriet, 1992). Dette udelukker imidlertid

ikke, at stofferne forekommer i importerede produkter. Der er

fastsat grænseværdier for indholdet i fødevarer. Som for PCB skyldes

stoffernes forekomst i omgivelserne i dag primært tidligere tiders

tilførsel af stofferne og deres langsomme nedbrydning samt evne til

at bioakkumulere.

17.3 Spildevand, slam og marine områder

PCB

Der er ikke fundet PCB i udløb fra renseanlæg. I spildevandsslam er

de forskellige PCB forbindelser fundet i 2-46% af de analyserede prøver,

middelkoncentrationen af de enkelte stoffer var mindre end 5

µg/kg TS (figur 17.1).

Middelkoncentration (µg/kg tørstof)

20

16

12

8

4

0

PCB

#28

PCB

#31

PCB

#52

PCB

#101

PCB

#105

PCB

#118

PCB

#138

PCB

#153

PCB

#156

PCB

#180

50

40

30

20

10

0

Fundhyppighed (%)


Figur 17.2 Median og makskoncentration

af PCB (sum af

7) i sediment fra kystnære og

åbne dele af danske farvande.

Koncentration (µg/kg tørstof)

35

30

25

20

15

10

5

0

Vadehavet Kattegat Limfjorden

&

Langerak

Figur 17.3 Median- og makskoncentration

af PCB (sum af

7) i muslinger i kystnære dele

af danske farvande samt

OSPARs EAClav og EAChøj

(Ærtebjerg et al., 2004).

Koncentration (µg/kg tørstof)

25

20

15

10

5

0

Vadehavet

Ringkøbing Fjord

Limfjorden/

Langerak

PCB EAC_l PCB EAC_h

I marine områder er PCB fundet i både sediment og biota i varierende

koncentrationer med den højeste mediankoncentration i sediment

i Øresund (figur 17.2). PCB-indholdet i lever fra fladfisk i Øresund er

en faktor to til tre gange højere end i de øvrige områder, hvor fiskelever

indgår i overvågningen.

Forskellige

fjorde

Bælthavet

&

Århus Bugt

max: 49 µg/kg TS

Øresund Østersøen

I muslinger var PCB-indholdet i de fleste af undersøgte områder i

intervallet mellem OSPARSs økotoksikologiske kvalitetskriterier E-

AC-lav og EAC-høj (figur 17.3). EAC-værdierne er fastlagt således, at

der sandsynligvis ikke vil opstå skader på miljøet, hvis koncentrationen

er lavere end EAC-lav. Hvis koncentrationen overstiger EAC-høj,

er der risiko for, at langtidspåvirkninger kan medføre effekter på de

mest følsomme arter i økosystemet (OSPAR, 1998).

Randers Fjord

Århus Bugt

Horsens Fjord

Lillebælt/

Flensborg Fjord

Ved 2 ud af 14 stationer er der konstateret et signifant fald i PCBkoncentrationerne

i muslinger i perioden 1998-2003, mens der er en

stigning i PCB-indholdet i fiskelever i Storebælt.

Dioxiner og furaner

Dioxiner og furaner er fundet hyppigt i spildevandsslam (figur 17.4).

De fleste af stofferne er fundet i lave koncentrationer med middel-

Storebælt

Fynske Fjorde

Roskilde Fjord

Øresund

103


Figur 17.4 Fundhyppighed

(bolle) og middelkoncentration

(søjle) samt 95%-fraktil

af dioxiner og furaner slam i

perioden 1998-2003.

*) Der indgår enkelte meget

høje værdier i beregningen,

95%-fraktilen for OCDD og

1234678 HpCDD er henholdsvis

48 og 9,2 µg/kg TS.

104

koncentrationer på 0,5 µg/kg TS og derunder og 95%-fraktiler på op

til 3,2 µg/kg TS.

Fire stoffer: 1234678-HpCDD, 1234678-HpCDF, OCDD og OCDF er

fundet med markant højere middelkoncentrationer end de øvrige.

Det er samtidig de stoffer, der er fundet med størst hyppighed. Middelkoncentrationerne

var for alle fire stoffer mere end 10 gange højere

end medianværdien, hvilket skyldes enkelte høje koncentrationer.

For tre af de fire stoffer er der i perioden 1998-2003 sket en reduktion

i perioden 1998-2003. Indholdet af OCDD er reduceret på cirka 90% af

renseanlæggene, og indholdet af 1234678-HpCDD og 1234678-

HpCDF på cirka 2/3 af renseanlæggene.

Middelkoncentration (µg/kg tørstof)

75

60

45

30

15

0

*1234678-HpCDD

1234678-HpCDF

1234789-HpCDF

123478-HxCDD

123478-HxCDF

123678-HxCDD

123678-HxCDF

123789-HxCDD

123789-HxCDF

Chlorerede pesticider

Der blev ikke fundet chlorerede pesticider i udløb eller slam fra renseanlæg,

i de undersøgte vandløb eller i grundvand.

I muslinger fra marine områder er der fundet et lavt indhold af chlorerede

pesticider svarende til den norske klassificering ”ubetydelig til

moderat forurenet” (Statens Forurensningstilsyn, 1997). I fiskelever var

indholdet af DDT og nedbrydningsprodukter heraf samt af HCHforbindelser

højere i Øresund og Storebælt end i de øvrige undersøgte

områder. Der ikke påvist indhold af chlorerede pesticider i marint

sediment.

Koncentrationen af HCH i muslinger er i perioden 1998-2003 faldet

signifikant i fem af de ni undersøgte områder, og DDE-koncentrationen

er faldet signifikant i to ud af tolv områder.

234678-HxCDF

12378-PeCDD

12378-PeCDF

23478-PeCDF

2378-TCDD

2378-TcDF

*OCDD

OCDF

100

80

60

40

20

0

Fundhyppighed (%)


Figur 18.1. Imposex i en

konksnegl. Penis og sædleder

er udviklet i tillæg til hunnens

normale kønsorganer.

18 Organotinforbindelser

Tributyltin er den af organotinforbindelserne, der har været mest i

fokus, da stoffet har en specifik effekt på kønsorganerne hos snegle.

Tributyltin (TBT) er et giftstof, der i vid udstrækning har været anvendt

i bundmalinger til skibe for at forhindre begroning på skibsskrogene.

TBT anses for at være et af de mest giftige stoffer, der med

fortsæt er tilført havmiljøet. Danske farvande er særligt belastede

pga. intens skibstrafik.

TBT og triphenyltin (TPhT) er lipofile stoffer der vil blive bundet i

sediment, ligesom stofferne bioakkumuleres og er langsomt nedbrydelige.

Det betyder, at man kan forvente, at TBT og de deraf følgende

effekter forekommer i havmiljøet i en betydelig årrække, efter at brugen

af stoffet er udfaset.

TBT og TPhT er på EU’s liste over stoffer med dokumenteret hormonforstyrrende

effekt. De to stoffer er ligeledes på Listen over uønskede

stoffer 2004 (se kap. 2.2).

Effekt af tributyltin

TBT kan meget specifikt fremprovokere kønsændringer i ellers normalt

særkønnede havsnegle selv ved meget lave koncentrationer

(mindre end 1 milliardedel gram per liter). Undersøgelse af denne

effekt hos snegle indgår i overvågningen af TBT.

Hos langt de fleste arter af skalbærende havsnegle er kønnene normalt

adskilte hele livet, og havsneglene adskiller sig derfor fra de

fleste landsnegle. De unormale kønsændringer giver sig udslag i, at

hunsnegle begynder at udvikle synlige hanlige kønskarakterer (figur

18.1). Fænomenet kaldes imposex eller intersex. Kønsændringerne

sker, fordi TBT forrykker balancen mellem hanlige og hunlige kønshormoner,

dvs. androgener og østrogener, i en grad så niveauet af det

hanlige kønshormon testosteron øges i sneglene. På grund af den

maskuliniserende effekt virker TBT anderledes end mange andre

kendte hormonforstyrrende stoffer, der i de fleste tilfælde virker feminiserende.

Sædleder udviklet fra

penis til kønsåbning

105


106

Hidtil er imposex eller intersex påvist i 10 danske arter af havsnegle.

Der er dog betydelige artsmæssige forskelle i, hvor følsomme de er.

Hos visse arter som purpursnegl og rødkonk har størstedelen af hunnerne,

hvis ikke alle, udviklet disse kønsændringer, selv i de åbne

danske farvande.

18.1 Overvågningsprogrammet

Organotinforbindelser indgik alene i overvågningen af det marine

miljø (tabel 18.1). Overvågningen omfattede fire stoffer, hvoraf TBT

og TPhT er aktive stoffer, mens monobutyltin (MBT) og dibutyltin

(DBT) er såvel aktive stoffer som nedbrydningsprodukter af TBT .

Tabel 18.1 Oversigt over organotinforbindelser i NOVA-2003.

18.2 Forureningskilder

Marine områder

Sediment Biota (muslinger) Snegle

n-Monobutyltin (MBT) x x

Dibutyltin (DBT) x x

n-Tributyltin (TBT) x x

Triphenyltin (TPhT) x x

Imposex x

TBT blev introduceret i skibsmalinger i 1960’erne. To hændelser satte

fokus på problemerne ved TBT. I starten af 1980’erne indtraf der

pludselig en dramatisk nedgang i den franske produktion af østers i

visse fjordområder. Yderligere opdagede man, at purpursnegle var

forsvundet fra flere områder i England. Disse problemer blev specifikt

koblet til brugen af TBT i bundmalinger.

Siden 1991 har der været et dansk forbud mod brug af TBT på lystbåde

(< 25 m), men opmærksomheden har efterfølgende også været

rettet mod den fortsatte brug på de store skibe, bl.a. inden for EU og

den internationale søfartsorganisation, IMO. Det har resulteret i, at

der arbejdes hen mod et endeligt forbud mod TBT på de ydre overflader

af skibsskrogene gældende fra 2008.

TPhT har også været anvendt som antibegroningsmiddel til skibe.

Derudover har TPhT været anvendt som fungicid i bl.a. kartoffelavl.

DBT og MBT har været anvendt industrielt i visse plast- og silikonematerialer.

TBT er i Danmark fundet i spildevand og slam samt i ferskvandsmiljøer

i bl.a. en undersøgelse i Århus Amt (Århus Amt, 1998).


Figur 18.2 TBT-koncentration i

sediment i forskellige typer af

danske marine områder i

1997-2002 (Ærtebjerg et al.,

2004). n=prøveantal.

TBT-koncentration (ng Sn/g tørvægt)

Koncentration (µg/kg tørstof)

10.000

1.000

100

10

1

160

140

120

100

80

60

40

20

0

n=41 n=93

1997

-

1999

2000

-

2002

Trafik, industri og

fiskerihavne

Vadehavet Nordsøen

&

Skagerrak

18.3 Marine områder

TBT er fundet i sedimentet i alle de undersøgte kystvande. De højeste

TBT koncentrationer forekom inde i og i umiddelbar nærhed af havneområder

(figur 18.2), men også i flere fjordområder forekom der

høje niveauer (figur 18.3). I de åbne farvande var koncentrationen i

vandet næsten overalt lavere end detektionsgrænsen på 1μg/kg TS,

som imidlertid var 20 gange højere end EAC-høj. Ved koncentrationer

højere end EAC-høj kan der forventes udbredt forekomst af effekter.

I alle de undersøgte kystvande er der fundet koncentrationer,

der var højere end denne værdi, hvilket betyder, at der kan forventes

udbredte effekter.

n=11 n=5

1997

-

1999

2000

-

2002

n=14

1997

-

1999

n=36

2000

-

2002

1997

-

1999

2000

-

2002

1997

-

1999

2000

-

2002

Skibsværfter Lystbådehavne Kystvande Åben farvande

Kattegat Limfjorden

&

Langerak

Forskellige

fjorde

I muslinger var der i alle de undersøgte kystnære områder så højt

TBT-indhold, at der ved en vurdering ud fra OSPARs vejledende

kvalitetskriterier var en væsentlig risiko for forekomst af effekter (figur

18.4).

n=24

Bælthavet

&

Århus Bugt

n=83

n=10

n=13

Øresund Østersøen

Figur 18.3 Median- og maks-koncentration af TBT i sediment fra kystnære samt åbne dele af danske farvande.

107


Koncentration (µg/kg)

108

60

50

40

30

20

10

0

Vadehavet

Ringkøbing

Fjord

Limfjorden/

Langerak

TBT TBT EAC_H

Randers

Fjord

Århus Bugt

Figur 18.4 Middel- og maks-koncentration af TBT i muslinger fra kystnære områder (Ærtebjerg et al. 2004).

Figur 18.5 Andelen af hunner

med imposex i dværgkonk

aftager med afstanden til

nærmeste større havn i

forskellige kystnære områder.

Horsens

Fjord

Lillebælt/

Flensborg Fjord

Fynske

fjorde

Imposex i snegle

I de indre danske farvande er der i perioden fra 1997 til 2000 med en

enkelt undtagelse fundet tegn på imposex hos alle 330 undersøgte

hunner af rødkonk. I andre arter som f.eks. almindelig strandsnegl

blev der kun fundet kønsændringer i nærheden af havneområder.

Omkring havneområder var kønsændringerne også oftest de mest

fremskredne, og mange steder forekom der sterile snegle (figur 18.5).

Hyppigheden af imposex i dværgkonk og alm. strandsnegl var aftagende

med afstanden fra havneområder.

% imposex

100

80

60

40

20

0

Horsens

I de åbne danske farvande er der fundet synlige effekter på almindelig

konk og rødkonk selv på 100 m’s dybde i Nordsøen og Skagerrak,

men i mildere grad end i de indre danske farvande (figur 18.6).

Storebælt

København Århus

Roskilde

Fjord

0 5 10 15 20 25 30

Afstand til større havn (km)

Horsens Fjord 1998-1999 Århus Bugt 1999 Limfjorden 1999

Øresund 1998-1999 Hevring Bugt 1999

Øresund


Figur 18.6 Andel af hunner

med imposex hos rødkonk og

alm. konk fra 5 danske farvandsafsnit

i 2000, angivet

som min.- og maks.-værdier

omkring vægtede middelværdier.

Figur 18.7 Sammenhæng

mellem andelen af konksnegle

med imposex og TBTkoncentrationen

i sediment.

Data er kun medtaget hvor

både snegle og sediment er

indsamlet i samme områder.

% imposex

100

80

60

40

20

0

Nordsøen Skagerrak Kattegat Storebælt Øresund

Rødkonk Alm. konk

Høje niveauer af imposex forekom selv i rødkonk indsamlet i områder,

hvor TBT-koncentrationen i sediment var mindre end 1 µg/kg

(figur 18.7).

% imposex

100

80

60

40

20

0

1 10 100 1.000

TBT-kocentration i sediment (µg Sn/kg tørstof)

Rødkonk Dværgkonk Alm. konk

Imposex var ikke observeret i Danmark i almindelig konk og rødkonk,

før TBT blev introduceret på markedet.

109


110

19 Medicinstoffer i gylle og dambrug

Medicinrester bliver udskilt fra organismen i urin eller fæces, det

gælder hvad enten der er tale om mennesker, husdyr eller dambrugsfisk.

Udskillelsen sker uden omdannelse af stofferne eller efter omdannelse

til metabolitter, som kan tilføres til omgivelserne via spildevand

eller direkte udledning.

Medicinstoffer og deres metabolitter er stoffer med forskellige kemiske

egenskaber, og er derfor ikke en stofgruppe der har samme egenskaber

og opførsel i omgivelserne.

19.1 Undersøgelsesprogrammet

Medicinstoffer indgik i overvågning af gylle og ved dambrug. Der

indgik ikke undersøgelse af andre kilder til medicinstoffer, f.eks. tilførsel

til renseanlæg.

Gylleundersøgelsen omfattede følgende antibiotika:

• sulfadiazin

• sulfadimidin

• sulfatroxazol

• sulfadoxin

• sulfamethoxazol

• trimethoprim

• tylosin

• tiamulin.

De 8 antibiotika udgjorde mindre end 30% af antibiotikaforbruget i

landbruget i 2001, der var på ca. 91 tons. De resterende 70%, som fordeler

sig mellem tetracykliner, penicilliner eller aminoglycosider, er

ikke medtaget i undersøgelsen, da der ikke forelå anvendelige analysemetoder

på undersøgelsestidspunktet.

Ved ferskvands- og saltvandsdambrug indgik medicinstofferne i

overvågningen i form af indberetning af oplysninger om dambrugenes

forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. Der er i

andre undersøgelser gennemført målinger af forekomsten af antibiotika

i vandmiljøet, bl.a. i en undersøgelse af biologiske halveringstider,

sedimentation og omdannelse af hjælpestoffer og medicin i damog

havbrug (Pedersen, 2004).

19.2 Forureningskilder

Den humane medicin vil kunne føres videre med urin og fæces til

rensningsanlæg, hvorfra det med spildevand eller slam kan føres

videre ud i miljøet. Medicin, der anvendes i landbrug, vil blive ført til

gylle, der ligesom slam fra rensningsanlæg spredes ud på markerne.

Fra marken kan det videreføres til dræn og vandløb, enten bundet til

partikler eller i opløst form.


Dambrugsfisk behandles mod bakterielle sygdomme med antibiotika

belagt på tørre foderpiller, som tilføres direkte til vandet i dammen,

hvor fiskene snapper dem. Behandlingen gentages dagligt i 8-10 dage.

Antibiotika kan formodentlig ”lække” fra foderpillerne, eller medicinen

kan udskilles over gællerne til vandfasen. Fra fækalierne kan

der opløses medicin, eller stofferne kan bindes i slammet som senere

spredes på markerne. Mængden af medicin, der tilføres vandområderne

er ikke opgjort. Bidragene fra gylle og dambrug vil være mindre

end de her opgjorte indhold og forbrug.

Gylle

I 67% af de undersøgte gylleprøver blev der fundet et eller flere af de

analyserede antibiotika med størst hyppighed af sulfadiazin og sulfadimidin

(tabel 19.1). Trimethoprim og sulfamethoxazol blev ikke

fundet i nogen af prøverne.

Tabel 19.1 Fund af antibiotika i gylle (Schwærter et al., 2003).

Antibiotika Total

fund

%

Kvæggylle

fund %

(n=19)

Kvæggylle-øko

fund %

(n=8)

Svinegylle

fund %

(n=18)

Sulfadiazin 24 24 13 33

Sulfadimidin 24 41 50 0

Sulfatroxazol 18 0 0 33

Sulfadoxin 9 0 0 22

Sulfamethoxazol 0 0 0 0

Trimethoprim 0 0 0 0

Tylosin 7 0 0 17

Tiamulin 22 0 0 50

De højeste koncentrationer blev fundet i svinegylle. Gennemsnitskoncentrationen

i svinegyllen var på 1,3 ± 1,88 mg antibiotika

/kg tørstof, mens den i henholdsvis kvæggylle og økologisk kvæggylle

var 0,12 ± 0,16 mg/kg TS og 0,093 ± 0,12 mg/kg TS.

Dambrug

På ferskvandsdambrug har forbruget af medicin og hjælpestoffer

været stort set uændret i perioden 1998-2003 (tabel 19.2).

For havbrug og saltvanddambrug er der alene oplysninger om forbrug

af antibiotika, jf. tabel 19.3. Forbruget synes ikke at være faldende.

111


Tabel 19.2 Forbrug af medicin og hjælpestoffer i ferskvandsdambrug, 1998-2003 (Miljøstyrelsen, 2005a).

Stoftype 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Hjælpestoffer

kalk, tons 1.251 1.491 1.243 1.299 1.100 1.130

formalin, liter 163.634 92.252 108.843 136.608 134.751 151.284

blåsten, (CuSO4), kg 10.190 8.052 7.294 7.809 8.772 7.747

kloramin-T, kg 10.481 8.020 7.352 9.652 8.769 7.147

brintoverilteprod., liter 389 1.114 4.178 2.941 7.210 5.271

natriumcarbonater, kg 1.140 20.306 11.696 8.434 23.703 3.598

natrium Chlorid, kg 2.175 90 400 8.550 67.100 41.200

Benzalkoniumchlorid

Medicin, antibiotika, kg aktivt stof

- - - - - 10

Amoxylin 48 22 30 1 0,2 -

Amoxylintrihydrat 24 19,5 10 0,5 18 8

Oxylinsyre 163 248 283 157 337 141

Oxytetracyclin 1 7 28 4 6 13

Sulfadiazin 3 136 344 324 800 746

Trimethoprim - - 121 168 169 156

Benzokain 2 3,5 2,5 - - -

Florfenicol - - 28 1 41 55

vacciner (liter)

Foder m. antibiotika, kg

18 31 678 227 1.178 1.001

Tribissen 28.353 1.440 - - - -

Aquavet 41.371 415 - - - -

Florfenicol - - - - - 2.853

Tabel 19.3 Forbrug af antibiotika i saltvandsbaseret fiskeopdræt, 1995-2003 (Miljøstyrelsen, 2005a).

Stoftype 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

anbibiotika, kg 1.428 1.094 2.749 841 2.455 798 933 2.039 1.361

112


20 Referencer

Arnbjerg-Nielsen, K., Hvidtved-Jacobsen, T., Ledin, A., Auffarth, K.,

Mikkelsen, P.S., Baun, A., Kjølholt, J. 2002: Bearbejdning af målinger

af regnbetingede udledninger fra Npo og miljøfremmede stoffer

fra fællessystemer i forbindelse med NOVA-2003. Miljøprojekt

nr. 701 fra Miljøstyrelsen.

Bøgestrand, J. (red.) 2002: Vandløb 2001. NOVA 2003. Danmarks

Miljøundersøgelser. 40s. – Faglig rapport fra DMU nr. 422 (elektronisk).

http://faglige-rapporter.dmu.dk.

Bøgestrand, J. (red.) 2004: Vandløb 2004. NOVA 2003. Danmarks

Miljøundersøgelser. 54 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 516.

http://faglige-rapporter.dmu.dk.

Crommentuijin, T., Kalf, D.F., Polder, M.D., Posthumus, R. & van de

Plasscke, E.J. 1997: Maximum permissible concentrations and negligible

concentrations for pesticides. Annex to report no. 601501

002. National Institute of Public Health and the Environment. Bilthoven,

the Netherlands.

Dahllöff, I & Andersen, J.H. 2005: Contaminants in Danish Marine

waters. In press.

DHI-Institut for Vand og Miljø 2000: Forslag til vandkvalitetsstandarder

for udvalgte tungmetaller, B-stoffer og PAH’er. Notat af

juni 2000 til Miljøstyrelsen.

Ellermann, T., Hertel, O., Ambelas Skjøth, C., Kemp, K. & Monies, C.

2004: Atmosfærisk deposition 2003. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser.

47 s.- Faglig rapport fra DMU, nr. 519.

http://faglige-rapporter.dmu.dk.

Ellermann, T., Andersen, H.V., Monies, C., Kemp, K., Bossi, R., Mogensen,

B.B., Løfstrøm, P., Christensen, J. & Frohn, L.M. 2005: Atmosfærisk

deposition 2004. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser.

76 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 555. http://fagligerapporter.dmu.dk.

Engvild, K.C. 2000: Naturlige Halogenforekomster. I: Kemiske stoffer

i miljøet (Red: Helweg, A.).

Essink, K., Dettmann, C., Farhe, H., Laursen, K., Lüerβen, G., Marencic,

H. & Wiersinga, W. 2005: Wadden Sea Quality Status Report

2004. Wadden Sea Ecosystem No. 19.

Europa-parlamentets og rådets beslutning nr. 2455/2001/EF om

vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik

og om ændring af direktiv 2000/60/EF af 20. november 2001.

Fødevarestyrelsen http://www.foedevarestyrelsen.dk/FDir/ Publications/2005001/Rapport.pdf.

113


114

GEUS 1999: Teknisk anvisning for grundvandsovervågning.

GEUS 2002: Grundvandsovervågning 2002.

GEUS 2003: Grundvandsovervågning 2003.

GEUS 2004: Grundvandsovervågning 2004.

Grant, R., Blicher-Mathiesen, B., Pedersen, M.L., Jensen, P.G., Pedersen,

M. & Rasmussen, P. 2003: Landovervågningsoplande, 2002.

NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser 132 s. – Faglig rapport

fra DMU nr. 468 (elektronisk). http://faglige-rapporter.dmu.dk.

Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.G, Clausen, B., Pedersen,

M.L. & Rasmussen, P. 2004: Landovervågningsoplande, 2003.

NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser 118 s. – Faglig rapport

fra DMU nr. 514 (elektronisk). http://faglige-rapporter.dmu.dk.

Illerup, J.B., Nielsen, M., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Lyck, E.,

Hoffmann, L. & Fauser, P. 2004: Annual Danish Emissions Inventory

Report to UNECE. Inventories 1990-2002. National Environmental

Research Institute. - Research Notes from NERI 202: 490

pp. (electronic). Internet udgave

Jensen, J.P., Søndergaard, M., Bjerring, R., Lauridsen, T.L., Jeppesen,

E., Poulsen, A. & Sortkjær, L. 2002: Søer 2001. NOVA 2003. Danmarks

Miljøundersøgelser 80 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 421

(elektronisk). http://faglige-rapporter.dmu.dk.

Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Lauridsen, T.L., Liboriussen,

L., Landkildehus, F. & Sortkjær, L. 2004: Søer 2003. NOVA

2003. Danmarks Miljøundersøgelser 88 s. – Faglig rapport fra

DMU nr. 515 (elektronisk). http://faglige-rapporter.dmu.dk.

Jensen, T.F., Larsen, F., Kjøller, C. & Larsen, J.W. 2003: Nikkelfrigivelse

ved pyritoxidation forårsaget af barometerånding/-pumpning.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 5.

Kaas H. & Markager, S. 1998: Teknisk anvisning for marin overvågning.

Danmarks Miljøundersøgelser. http://www.dmu.dk/Overvågning/Fagdatacentre/Det+Marine+Fagdatacenter/Tekniske+

anvisninger+NOVANA+2004-2009/Tekniske+anvisninger+ NO-

VANA+2004-2009.htm.

Kronvang, B., Søndergaard, M., Mogensen, B., Nyeland, B., Andersen,

K.J., Schwærter, R.C. & Nielsen, P.V. 1999: Overvågning af

miljøfremmede stoffer i ferskvand. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser

27 s. - Teknisk anvisning fra DMU nr. 17.

Kristoffersen, P: & Møller, J. 2001: Undersøgelse af pesticidforbruget

på offentlige arealer i 1999 og 2000. Bekæmpelsesmiddelforskning

fra Miljøstyrelsen nr. 54.

Københavns Kommune 2004: Notat af 2004 om opland Toftøjevej.


Ludvigsen, G.H. & Lode, O. 2001: Jordmonnsovervåking i Norge.

Pesticider 1999. Landbruksdepartementet, Statens Fourensningstilsyn.

109 s. - Jordforsk rapport nr. 22/01 (elektronisk)

http://www.sft.no/publikasjoner/overvaking/1786/ta1786.pdf.

Miljøministeriet 1992: Bekendtgørelsen nr. 208 om forbud mod bekæmpelsesmidler,

der indeholder visse stoffer af 26. marts 1992.

Miljøministeriet 2003: Bekendtgørelse nr. 623 om anvendelse af affald

til jordbrugsformål af 30. juni 2003.

Miljø- og Energiministeriet 1996: Bekendtgørelsen nr. 921 om kvalitetskrav

for vandområder og krav til udledning af visse farlige

stoffer til vandløb, søer eller havet af 8. oktober 1996.

Miljø- og Energiministeriet 1999: Bekendtgørelsen nr. 151 om forbud

mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler

m.v. af 15. marts 1999.

Miljø- og Energiministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri 2000: Pesticidhandlingsplan II. http://www.mst.dk

/kemi/Word/03020400.doc.

Miljø- og Energiministeriet 2001: Bekendtgørelsen nr. 871 om vandkvalitetskrav

og tilsyn med vandforsyningsanlæg af 21. september

2001.

Miljøstyrelsen 1995: Water quality criteria for selected priority substances.

Working Report No. 44.

Miljøstyrelsen 1996: Bekæmpelsesmiddelstatistik 1995. Orientering

nr. 8.

Miljøstyrelsen 1997a: Boringskontrol på vandværker. Vejledning nr.

2.

Miljøstyrelsen 1997b: Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning

fra befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355.

Miljøstyrelsen 1999a: Restprodukters påvirkning af grund- og indvindingsvand.

Miljøprojekt nr. 467.

Miljøstyrelsen 1999b: Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998. Orientering

nr. 5.

Miljøstyrelsen 1999c: Teknisk anvisning for prøvetagning for punktkilder.

Version 2, november 1999.

Miljøstyrelsen 2000: NOVA-2003. Programbeskrivelse for det nationale

program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003. Redegørelse

fra Miljøstyrelsen nr. 1.

Miljøstyrelsen 2001a: Opgørelse af Miljøstyrelsens overvågningsbehov

frem til 2009. Notat af 19. september 2001. www.dmu.dk.

Miljøstyrelsen 2001b: Punktkilder 2000. Orientering fra Miljøstyrelsen

nr. 13.

115


116

Miljøstyrelsen 2002: Bearbejdning af målinger fra regnbetingede udledninger

af Npo og miljøfremmede stoffer fra fællessystemer i

forbindelse med NOVA-2003. Miljøprojekt nr. 701.

Miljøstyrelsen 2003a: Pesticides in Streams and Subsurface Drainage

Water within Two Arable Catchmentss in Denmark: Pesticide Application,

Concentration, Transport and Fate. Pesticide Research

nr. 69.

Miljøstyrelsen 2003b: Afgivelse og vurdering af stoffer fra udvalgte

elektriske og elektroniske produkter. www.mst.dk. Opdateret

27/06/2003.

Miljøstyrelsen 2004a: Listen over uønskede stoffer 2004. Orientering

fra Miljøstyrelsen nr. 8.

Miljøstyrelsen 2004b: Tilførsel af cadmium til dansk jordbrug via fosforholdig

handelsgødning 1984-2002. www.mst.dk/kemi

/02310000.htm. Opdateret 12/05/2004.

Miljøstyrelsen 2004c: 22 hormonforstyrrende aktivstoffer - kortlægning

over anvendelse i andre produkter end plantebeskyttelsesmidler.

Miljøprojekt nr. 933. http://www.mst.dk/ default.asp?Sub=http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/8

7-7614-314-7/html/kap02.htm.

Miljøstyrelsen 2005a: Punktkilder 2003 revideret udgave. Orientering

fra Miljøstyrelsen nr. 1 .

Miljøstyrelsen 2005b: Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler.

http://www.mst.dk/.

Miljøstyrelsen 2005c: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2004. Orientering

nr. 6.

Nordjyllands Amt 2004: Det intensive måleprogram for de regnbetingede

udløb 2001-2003 – Sulsted oplandet, april 2004.

OSPAR 1998: Report of the Third OSPAR Workshop on Ecotoxicological

Assessment Criteria. (EAC), The Hague: 25-29 November

1996, Oslo and Paris Commissions, 1998.

OSPAR 2001: Nonylphenol/Nonylphenolethoxylates. Hazardous

substances series.

Pedersen, B. 1996: Trace metals in the Danish Marine Environment. –

OSPAR Proceedings for North Sea Quality. Status Report 1993: pp.

332-333.

Pedersen, L-F., Sortkjær, O., Bruun, M. S., Dalsgaard, I. og Pedersen,

P. B. 2004: Undersøgelse af biologiske halveringstider, sedimentation

og omdannelse af hjælpestoffer og medicin i dam- og havbrug,

samt parameterfastsættelse og verifikation af udviklet dambrugsmodel.

Supplerende teknisk anvisning til DFU-rapport nr.

135-04.


Scott-Fordsmann, J.J., J. Jensen, M.B. Pedersen & P.Folker-Hansen

1995: Økotoksikologiske jordkvalitetskriterier. Udvalgte stoffer og

stofgrupper. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr.

13.

Schwærter, R. C. og Grant R. 2003: Undersøgelse af miljøfremmede

stoffer i gylle. Danmarks Miljøundersøgelser. 62 s. - Faglig rapport

fra DMU, nr. 430. http://faglige-rapporter.dmu.dk.

SPIN-database: http://www.spin2000.net/spin.html.

Statens Forurensningstilsyn (SFT) 1997: Klassificering av miljøkvalitet

i fjorde og kyst farvann. Statens Forurensningstilsyn (SFT), Oslo,

Norge. Vejledning nr. 97:03.

Vestreng, V. 2003: Review and Revision, Emission data reported to

CLRTAP, MSC-W Status Report 2003 EMEP/MSC-W NOTE

1/2003, Norsk Meteorologisk Institutt, Oslo. http://www.emep

.int/reports/mscw_note_1_2003.pdf og WEBDAB (2004)

http://webdab.emep.int/.

Ærtebjerg, G. & Andersen, J.H. (red.), Bendtsen, J., Carstensen, J.,

Christiansen, T., Dahl, K., Dahllöf, I., Ellermann, T., Fossing, H.,

Greve, T.M., Gustafsson, K., Hansen, J.L.S., Henriksen, P., Josefson,

A.B., Krause-Jensen, D., Larsen, M.M, Markager, S., Nielsen,

T.G., Ovesen, N.B., Petersen, J.K., Riemann, B., Risgaard-Petersen,

N., Ambelas Skjøth, C., Stedmon, C., Strand, J., Nielsen, S.P., Jensen,

J.B & Madsen, H.B. 2004: Marine områder 2003 – Miljøtilstand

og udvikling. Danmarks Miljøundersøgelser 97 s. – Faglig rapport

fra DMU nr. 513. http://faglige-rapporter.dmu.dk.

Århus Amt 1996: Undersøgelser af miljøfremmede stoffer i Århus

Amt – fase 1, 1996. Teknisk rapport.

Århus Amt 1998: Undersøgelser af miljøfremmede stoffer i Århus

Amt – fase 2 og 3, 1997 - 1998. Teknisk rapport.

Århus Amt 2001: Intersex og andre effekter på reproduktionssystemet

i skalle og bækørred - relationer til østrogener og østrogenlignende

stoffer. Teknisk rapport.

117


118

Bilag

1 Tungmetaller

1.1 Tungmetaller i udløb fra renseanlæg, 1998-2003

Stofnavn Udløb

Middel

µg/l

95 %

µg/l

Antal

analyser

Andel

analyser

> DG, %

Kvalitetskrav til

overfladevand*

µg/l

arsen 1,3 5,3 276 42 **

bly 1,9 5,3 276 64 5,6(salt); 3,2 (fersk)

cadmium 0,09 0,5 265 34 2,5 (salt); 5,0 (fersk)

chrom 2,3 9,5 276 67 1,0 (salt); 10 (fersk)

kobber 6,7 23 282 88 2,9 (salt); 12 (fersk)***

kviksølv 0,09 0,3 265 32 0,3 (salt); 1,0 (fersk)

nikkel 6,4 16 284 93 8,3 (salt); 160 (fersk)

zink 91 252 281 100 86 (salt); 110 (fersk)

*Bekendtgørelse om kvalitetskrav til overfladevand nr. 921 (Miljø- og Energiministeriet,

1996)

** Miljøstyrelsens forslag: 1 µg/l (DHI, 2000)

*** Miljøstyrelsens forslag: 1,0 µg/l tilføjet til baggrundskoncentration på ca. 0,25 µg/l.

1.2 Tungmetaller i slam fra renseanlæg, 1998-2003

Stofnavn Middel 95 %

fraktil

Slam

Antal

analyser

Andel analyser

over DG

mg/kgTS mg/kgTS %

arsen 7 16 74 97

bly 64 126 75 100

cadmium 1,7 3,8 75 100

chrom 29 57 73 100

kobber 287 580 75 100

kviksølv 1,3 4,3 73 99

nikkel 26 50 75 100

zink 789 1.400 75 100


1.3 Tungmetaller i overløb fra fælleskloakerede

områder

Stofnavn Skønnet koncentration*

µg/l

Overløb fælleskloak

Skønnet mængde

kg/år

arsen 1,5 - 15 55 - 553

bly 10 - 70 368 - 2.579

cadmium 0,1 - 1,5 3,7 - 55

chrom 0,5 - 40 18 - 1.474

kobber 4 - 200 147 – 7.368

kviksølv 0,005 - 0,2 0,2 – 7,4

nikkel 1 - 20 37 - 737

zink 100 - 500 3.684 - 18.420

* Reference: Miljøprojekt nr. 701/2002, ”Bearbejdning af målinger af regnbetingede

udledninger af Npo og miljøfremmede stoffer fra fællessystemer i forbindelse med

NOVA 2003.”

1.4 Tungmetaller i separat regnvandsudløb i

Sulsted, Nordjyllands Amt*

Stofnavn Median

µg/l

Separat regnvandsudløb

Måleinterval

µg/l

bly 5,4 3,8 – 12

chrom 1,6 1,0 – 4,6

kobber 3,7 1,0 - 11

zink 63 5 - 130

* Reference: Nordjyllands Amt, ”Det intensive måleprogram for de regnbetingede

udløb 2001-2003 – Sulsted oplandet”, april 2004.

119


Stofnavn Udløb renseanlæg

(1998-2003)*

120

1.5 Samlet udledning af tungmetaller

Industrielle udledninger

(2001-2003)

kg/år kg/år

* Baseret på gennemsnit af udledte vandmængde over årene 1998-2003

**Reference: Personbelastningen er beregnet på baggrund af tilløbmålinger på ni renseanlæg belastet alene med

husspildevand. Målingerne dækker årene 1998- 2003, jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1/2005 ”Punktkilder 2003”,

side 44.

*** Reference: Anvendte rensegrader fremgår af Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 13/2001 ”Punktkilder 2000”, side 60.

2 Pesticider

Personbelastning**

mg/PE/døgn

2.1 Pesticider i udløb fra renseanlæg, 1998-2003

isodrin - 196 0

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen

* Bekendtgørelse om kvalitetskrav til overfladevand nr. 921 (Miljø- og Energiministeriet, 1996).

Spredt bebyggelse

Skønnet mængde***

kg/år

arsen 981 4,52 0,80 105

bly 1.402 8,49 3,05 223

cadmium 72 4,10 0,09 12

chrom 1.762 36,5 2,3 167

kobber 5.066 73,5 15 1.090

kviksølv 66 0,94 0,06 6

nikkel 4.817 128 2,5 329

zink 69.147 277 59 6.017

Stofnavn og gruppe Middel

µg/l

95 % fraktil

µg/l

Antal

analyser

Udløb

Andel analyser

> DG (%)

Kvalitetskrav til

overfladevand, µg/l *

aldrin - 200 0 0,01

dieldrin - 195 0 0,01

endrin - 195 0 0,005

gamma lindan (HCH) - 195 0 0,01


2.2 Pesticider i slam fra renseanlæg, 1998-2003

Slam

Stofnavn Middel 95 % fraktil Antal

analyser

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen.

Andel analyser

> DG

µg/kgTS µg/kgTS %

aldrin - 43 0

dieldrin - 43 0

endrin - 43 0

gamma lindan (HCH) - 43 0

isodrin - 43 0

2.3 Pesticider i separat regnvandsudløb i Sulsted,

Nordjyllands Amt*

Stofnavn Median

µg/l

Separat regnvandsudløb

Måleinterval

µg/l

AMPA 0,41 0,17 – 0,85

glyphosat 1,55 0,082 - 9

* Reference: Nordjyllands Amt, ”Det intensive måleprogram for de regnbetingede

udløb 2001-2003 – Sulsted oplandet”, april 2004.

2.4 Samlet udledning af pesticider fra industri,

2001-2003.

Stofnavn Industrielle udledninger

kg/år

2-(2,6-dichlorphenoxy)propionsyre (2,6-DCPP) 0,6

2,4-dichlorphenoxyeddikesyre (2,4-D) 1,4

2-(4-chlorphenoxy)propionsyre (4-CPP ) 1,4

bromoxynil 0,06

clopyralid 1,7

dichlorprop 0,7

dimethoat 0,008

ethofumesat 2,8

2-methyl-4-chlorphenoxyeddikesyre (MCPA) 0,3

mechlorprop 1,0

permethrin 0,001

pirimicarb 0,009

simazin 0,009

121


Stofnavn og gruppe Middel

µg/l

Phenoler

122

3 Phenoler, chlorphenoler

3.1 Phenoler og chlorphenoler i udløb fra

renseanlæg, 1998-2003

95 % fraktil

µg/l

Udløb

Antal

analyser

Andel analyser

> DG, %

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen

* Bekendtgørelse om kvalitetskrav til overfladevand nr. 921 (Miljø- og Energiministeriet, 1996).

3.2 Phenoler og chlorphenoler i slam fra

renseanlæg, 1998-2003

Kvalitetskrav til overfladevand,

µg/l *

phenol 0,5 1,1 151 82 1.000

bisphenol A

Chlorphenoler

0,2 0,7 205 45

2,4,5-trichlorphenol - 134 0 1 (trichlorphenoler)

2,4,6-trichlorphenol 0,01 0,04 155 23 1 (trichlorphenoler

2,4-dichlorphenol 0,07 0,1 132 45 10

4-chlor-3-methylphenol - 147 1

pentachlorphenol 0,01 0,03 159 18 1

Stofnavn og gruppe Middel

µg/kgTS

95 % fraktil

µg/kgTS

Slam

Antal

analyser

Andel analyser

> DG, %

Phenoler

phenol 29.187* 126.000 29 100

bisphenol A

Chlorphenoler

895 2.820 54 74

2,4,5-trichlorphenol - 18 6

2,4,6-trichlorphenol 3,6 1,9 28 14

2,4-dichlorphenol 39 123 25 60

4-chlor-3-methylphenol 64 272 29 28

pentachlorphenol 26 116 30 27

*: middelværdi er en faktor 10 højere end medianen.

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen.


3.3 Phenoler i separat regnvandsudløb i Sulsted,

Nordjyllands Amt*

Stofnavn Median

µg/l

Separat regnvandsudløb

* Reference: Nordjyllands Amt, ”Det intensive måleprogram for de regnbetingede

udløb 2001-2003 – Sulsted oplandet”, april 2004.

3.4 Samlet udledning af phenoler og

chlorphenoler

Måleinterval

µg/l

phenol 0,1 0,1 – 0,4

bisphenol A 0,17 0,1 – 0,29

Stofnavn Udløb renseanlæg

(1998-2003)*

Phenoler

Industrielle udledninger

(2001-2003)

kg/år kg/år

phenol 368 2,0

2,4-dimethylphenol 25,1

2-methylphenol 3,3

4-methylphenol 1,7

bisphenol A

Chlorphenoler

155 0,02

2,4,5-trichlorphenol 0,011

2,4,6-trichlorphenol 6,5 0,064

2,4-dichlorphenol 53 0,20

2,6-dichlorphenol 0,10

4,6-diclor-2-methylphenol 0,12

4-chlor-3-methylphenol 0,13

4-clor-2-methylphenol 5,49

6-clor-2-methylphenol 0,27

pentachlorphenol 4,7 0,036

*: Baseret på gennemsnit af udledte vandmængde over årene 1998-2003

123


Stofnavn og gruppe Middel

124

µg/l

4 Alkylphenoler

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen

*Reference: Miljøstyrelsen, 1995.

4.1 Alkylphenoler i udløb fra renseanlæg, 1998-

2003

95 % fraktil

µg/l

Antal

analyser

Udløb

Andel analyser

> DG

%

Forslag til kvalitetskriterium

for overfladevand

µg/l*

nonylphenoler (NP) 0,3 0,6 211 68 1

nonylphenol monoethoxylater

(NP1EO)

nonylphenol diethoxylater

(NP2EO)

0,07 0,2 190 15

0,05 0,1 185 10

nonylphenolethoxylater 0,08 0,4 23 17 1

octylphenol - 191 1

4.2 Alkylphenoler i slam fra renseanlæg, 1998-2003

Stofnavn og gruppe Slam

Middel

µg/kg TS

95 % fraktil

µg/kg TS

Antal

analyser

octylphenol 49 354 45 20

*: middelværdi er en faktor 10 højere end medianen.

4.3 Alkylphenoler i separat regnvandsudløb i

Sulsted, Nordjyllands Amt*

Andel analyser

> DG, %

nonylphenoler (NP) 17.255 46.200 74 95

nonylphenol monoethoxylater

(NP1EO)

2.768 7.395 54 80

nonylphenol diethoxylater

(NP2EO)

536 2.625 54 46

nonylpheonolethoxylater 11.079 40.850 12 83

Stofnavn Median

µg/l

Separat regnvandsudløb

Måleinterval

µg/l

nonylphenoler 0,19 0,1 – 0,35

* Reference: Nordjyllands Amt, ”Det intensive måleprogram for de regnbetingede

udløb 2001-2003 – Sulsted oplandet”, april 2004.


Stofnavn og gruppe Middel

4.4 Alkylphenoler i overløb fra fælleskloakerede

områder

Stofnavn Skønnet koncentration*

µg/l

* : Reference: Miljøprojekt nr. 701/2002, ”Bearbejdning af målinger af regnbetingede

udledninger af Npo og miljøfremmede stoffer fra fællessystemer i forbindelse med

NOVA 2003.”

4.5 Samlet udledning af alkylphenoler

octylphenol 0,07

*: Baseret på gennemsnit af udledte vandmængde over årene 1998-2003

5 Blødgørere, phthalater

Overløb fælleskloak

Skønnet mængde

kg/år

nonylphenoler 0,01-1 0,4 - 37

Stofnavn Udløb renseanlæg

(1998-2003)*

Industrielle udledninger

(2001-2003)

kg/år kg/år

nonylphenoler (NP) 228 0,6

nonylphenol monoethoxylater

(NP1EO)

nonylphenol diethoxylater

(NP2EO)

57 0,4

36 1,5

nonylphenolethoxylater 60 0,5

5.1 Blødgørere i udløb fra renseanlæg, 1998-2003

µg/l

95 % fraktil

Udløb

di-n-octylphathalat (DOP) - 209 2 1**

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen

*Reference: DHI, 2000

**Reference: Miljøstyrelsen, 1995.

µg/l

Antal

analyser

Andel analyser

> DG

%

Forslag til kvalitetskriterium

for overfladevand

µg/l

benzylbuthylphthalat (BBP) - 211 8

di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) 1,8 6,1 213 57 0,1*

di(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) - 211 5

dibuthylphthalat (DBP) 0,1 0,4 212 15

diethylphthalat (DEP) 0,2 0,6 203 31

diisononylphthalat (DIP) - 201 1

125


126

5.2 Blødgørere i slam fra renseanlæg, 1998-2003

Stofnavn og gruppe Slam

Middel

µg/kg TS

*: Middelværdi er en faktor 10 højere end medianen.

95 % fraktil

µg/kg TS

Antal

analyser

5.3 Blødgørere i overløb fra fælleskloakerede

områder

Andel

analyser

> DG, %

benzylbuthylphthalat (BBP) 119 452 57 40

di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) 22.700 40.600 71 96

di(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) 74 580 59 14

dibuthylphthalat (DBP) 313 1.235 58 53

diethylphthalat (DEP) 32 130 51 27

diisononylphthalat (DIP) 4.557* 19.950 48 81

di-n-octylphathalat (DOP) 76 476 59 22

Overløb fælleskloak

Stofnavn Skønnet koncentration*

µg/l

Skønnet mængde

kg/år

butylbenzylphthalat (BBP) 0,1-5 3,7 - 184

di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) 1-20 37 - 737

dibuthylphthalat (DBP) 0,1-10 3,7 - 368

* : Reference: Miljøprojekt nr. 701/2002, ”Bearbejdning af målinger af regnbetingede

udledninger af Npo og miljøfremmede stoffer fra fællessystemer i forbindelse med

NOVA 2003.”

5.4 Blødgørere i separat regnvandsudløb i Sulsted,

Nordjyllands Amt*

Stofnavn Median

µg/l

Separat regnvandsudløb

Måleinterval

µg/l

di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) 0,73 0,5 – 2,7

* Reference: Nordjyllands Amt, ”Det intensive måleprogram for de regnbetingede

udløb 2001-2003 – Sulsted oplandet”, april 2004.


Stofnavn og gruppe Middel

5.5 Samlet udledning af blødgørere fra industri,

2001-2003.

*: Baseret på gennemsnit af udledte vandmængde over årene 1998-2003

6 Detergenter

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen

*Reference: DHI, 2000.

Stofnavn Udløb renseanlæg* Industrielle udledninger

kg/år kg/år

benzylbuthylphthalat (BBP) 0,04

di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) 1.361 1,8

dibuthylphthalat (DBP) 95 0,15

diethylphthalat (DEP) 158 0,7

diisononylphthalat (DIP) 0,07

6.1 Detergenter i udløb fra renseanlæg, 1998-2003

µg/l

95 % fraktil

µg/l

Antal

analyser

Udløb

Andel analyser

> DG

%

Forslag til kvalitetskriterium

for overfladevand

µg/l*

LAS (alkylbenzensulfonat) - 206 6 10

6.2 Detergenter i slam fra renseanlæg, 1998-2003

Stofnavn og gruppe Slam

Middel

mg/kgTS

95 % fraktil

mg/kgTS

Antal

analyser

Andel analyser

> DG, %

LAS (alkylbenzensulfonat) 854 3.340 64 69

*: middelværdi er en faktor 10 højere end medianen.

6.3 Samlet udledning af detergenter fra industri,

2001-2003.

Stofnavn Industrielle udledninger

kg/år

LAS (alkylbenzensulfonat) 13,4

127


Stofnavn og gruppe Middel

Aromatiske kulbrinter

128

µg/l

7 Opløsningsmidler (aromatiske

kulbrinter, halogenerede alifatiske

og aromatiske kulbrinter samt

MTBE)

7.1 Diverse opløsningsmidler (aromatiske

kulbrinter, halogenerede alifatiske og

aromatiske kulbrinter samt MTBE) i udløb fra

renseanlæg, 1998-2003

95 % fraktil

µg/l

Antal

analyser

Andel

analyser

> DG, %

Udløb

Kvalitetskrav til

overfladevand

µg/l*

Forslag til kvalitetskriterium

for overfladevand

µg/l**

1-methylnapthalen 0,01 0,05 115 15

2-methylnaphtalen 0,01 0,03 141 16

benzen 0,01 0,03 91 10 2

biphenyl 0,005 0,01 130 14 1

dimethylnaphthalener 0,05 0,2 171 18

ethylbenzen - 91 1 10

isopropylbenzen - 102 0 1

m+p-xylen - 57 7 10 (xylener)

methylnaphthalen 0,02 0,09 66 20

moskusxylener - 134 0

naphtalen 0,02 0,06 184 26 1

o-xylen - 54 0 10 (xylener)

toluen 0,5 1,1 89 44

trimethylnaphtahlener 0,03 0,06 182 12

xylener 0,1 0,5 39 13 10

Halogenerede alifatiske kulbrinter

1,1,1-trichlorethan - 129 2 100

1,1,2,2-tetrachorethan - 120 1

1,1,2-trichlorethan - 120 1 100

1,1-dichlorethylen - 98 2 100

1,2-dichlorethan - 128 0 10

1,2-dichlorethylen - 37 0

1-2-dichlorpropan - 128 0 10

3-chlorpropen - 98 1 100

chloroform 0,05 0,1 105 50 10


Stofnavn og gruppe Middel

µg/l

95 % fraktil

µg/l

Antal

analyser

Andel

analyser

> DG, %

Udløb

Kvalitetskrav til

overfladevand

µg/l*

cis-1,2-dichlorethylen - 75 8

dichlormethan - 96 6 10

hexachlorethan - 127 0

pentachlorethan - 127 0 10

tetrachlorethylen 0,01 0,08 120 13 10

trans-1,2-dichlorethylen - 76 3

trichlorethylen 0,01 0,07 117 10 10

vinylchlorid - 91 1

Halogenerede aromatiske kulbrinter

1,2,4-trichlorbenzen - 126 0 0,1

1,2-dichlor-4nitrobenzen

- 123 0

1,2-dichlorbenzen - 118 0 10

1,3-dichlorbenzen - 129 0 10

1,4-dichlor-2-

- 129 0 1 (dichlornitronitrobenzenbenzener)

1,4-dichlorbenzen - 136 7 10

1-chlor-2-nitrobenzen - 129 0 1

1-chlor-3-nitrobenzen - 129 0 1

1-chlornaphthalen - 130 0 1

2,5-dichloranilin - 129 7

2-chlornaphthalen - 130 0

2-chlortoluen - 129 0 1

3,4-dichloranilin - 129 1 1

3-chlortoluen - 129 0 1

4-chlor-2-nitrotoluen - 128 0 1

4-chlornitrobenzen - 112 0

4-chlortoluen - 128 0 1

benzylchlorid - 129 0 10

chlorbenzen - 117 1 1

hexachlorbenzen

Ether

- 125 1 0,01

MTBE 0,4 1,7 144 51

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektiongrænsen.

* Bekendtgørelse om kvalitetskrav til overfladevand nr. 921 (Miljø- og Energiministeriet, 1996).

**Reference: Miljøstyrelsen, 1995

Forslag til kvalitetskriterium

for overfladevand

µg/l**

129


130

7.2 Diverse opløsningsmidler (aromatiske

kulbrinter, halogenerede alifatiske og

aromatiske kulbrinter samt MTBE) i slam fra

renseanlæg, 1998-2003

Stofnavn og gruppe Middel

µg/kgTS

Aromatiske kulbrinter

95 % fraktil

µg/kgTS

Slam

Antal

analyser

Andel analyser

> DG, %

1-methylnapthalen 662 2.400 21 76

2-methylnaphtalen 660 3.075 36 78

benzen 46 237 35 37

biphenyl 235 1.022 35 80

dimethylnaphthalener 2.241 8.857 56 91

ethylbenzen 123* 680 35 58

isopropylbenzen 13 63 35 29

methylnaphthalen 691 2.825 32 91

moskusxylener 6,6 13 29 10

naphtalen 298 1.045 58 93

toluen 3.320* 13.600 35 94

trimethylnaphtahlener 1.470 7.590 56 88

xylen 571 2.525 36 89

Halogenerede alifatiske kulbrinter

1,1,1-trichlorethan - 32 0

1,1,2,2tetrachorethan

- 32 0

1,1,2-trichlorethan - 32 9

1,1-dichlorethylen - 31 0

1,2-dichlorethan - 31 0

1,2-dichlorethylen - 8 0

1-2-dichlorpropan - 32 0

3-chlorpropen - 34 0

chloroform - 32 3

cis-1,2-dichlorethylen - 24 0

dichlormethan 512 1.870 32 31

hexachlorethan - 32 3

pentachlorethan - 31 0

tetrachlorethylen - 32 3

trans-1,2dichlorethylen

- 24 0

trichlorethylen - 32 0

vinylchlorid - 32 0

Halogenerede aromatiske kulbrinter

1,2,4-trichlorbenzen - 42 2

1,2-dichlor-4nitrobenzen

- 34 3


Stofnavn og gruppe Middel

µg/kgTS

95 % fraktil

µg/kgTS

Slam

Antal

analyser

Andel analyser

> DG, %

1,2-dichlorbenzen - 34 0

1,3-dichlorbenzen - 34 0

1,4-dichlor-2nitrobenzen

- 34 0

1,4-dichlorbenzen 46 103 41 59

1-chlor-2-nitrobenzen - 34 0

1-chlor-3-nitrobenzen - 34 0

1-chlornaphthalen - 34 0

2,5-dichloranilin 2.622 11.800 34 41

2-chlornaphthalen - 32 0

2-chlortoluen - 34 0

3,4-dichloranilin - 34 0

3-chlortoluen - 34 6

4-chlor-2-nitrotoluen - 34 0

4-chlornitrobenzen - 31 0

4-chlortoluen - 34 0

benzylchlorid - 34 0

chlorbenzen - 34 3

hexachlorbenzen

Ether

1,6 12 42 21

MTBE - 35 3

*: middelværdi er en faktor 10 højere end medianen.

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen.

7.3 Aromatiske kulbrinter i overløb fra

fælleskloakerede områder

Stofnavn Skønnet koncentration*

µg/l

Overløb fælleskloak

Skønnet mængde

kg/år

dimethylnaphthalener 0,1-0,5 3,7 - 18

1-methylnaphthalen 0,001-0,1 0,04 - 3,7

2-methylnaphthalen 0,001-10 0,04 - 368

naphthalen 0,005-5 0,2 - 184

trimethylnaphthalener 0,1-1 3,7 - 37

*: Reference: Miljøprojekt nr. 701/2002, ”Bearbejdning af målinger af regnbetingede

udledninger af Npo og miljøfremmede stoffer fra fællessystemer i forbindelse med

NOVA 2003.”

131


132

7.4 Samlet udledning af diverse opløsningsmidler

(aromatiske kulbrinter og halogenerede

alifatiske og aromatiske kulbrinter)

Stofnavn Udløb renseanlæg

(1998-2003)

Aromatiske kulbrinter

Industrielle udledninger

(2001-2003)

kg/år kg/år

1-methylnapthalen 7,9 0,001

2-methylnaphtalen 5,0 0,20

benzen 6,6 0,013

biphenyl 3,5 0,30

dimethylnaphthalener 38 0,73

methylnaphthalen 15

ethylbenzen 0,007

naphtalen 12 0,12

toluen 341 0,19

trimethylnaphtahlener 20 0,53

xylen

Halogenerede alifatiske kulbrinter

76 0,53

1,1,2-trichlorethan 7,18

1,2-dichlorethan 0,0007

chloroform 35 0,034

tetrachlorethylen 9,9 1,91

tetrachlormethan 1,92

trichlorethylen

Halogenerede aromatiske kulbrinter

8,7 0,17

2,5-dichloranilin

Ether

7,84

MTBE 323


Stofnavn og gruppe Middel

µg/l

8 Polyaromatiske hydrokarboner

(PAH)

8.1 Polyaromatiske kulbrinter (PAH) i udløb fra

renseanlæg, 1998-2003

95 % fraktil

µg/l

Udløb

Antal analyser Andel analyser

> DG

%

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektiongrænsen

* Bekendtgørelse om kvalitetskrav til overfladevand nr. 921 (Miljø- og Energiministeriet, 1996).

**Kravet er fastsat generelt for PAHer på baggrund af de mest problematiske af stofferne.

Kvalitetskrav til

overfladevand

µg/l*

1-methylpyren - 203 1 0,001**

2-methylphenanthren 0,002 0,01 203 12 0,001**

2-methylpyren - 147 1 0,001**

acenaphthen - 210 9 0,001**

anthracen - 209 8 0,01

benz(a)anthracen - 209 5 0,001**

benz(a)fluoren - 199 2 0,001**

benz(ghi)perylen - 207 3 0,001**

benzfluranthen b+j+k - 205 9 0,001**

benzo(e)pyren - 198 7 0,001**

benz(a)pyren - 200 4 0,001**

chrysen - 118 8 0,001**

dibenz(ah)anthracen - 207 3 0,001**

dimethylphenanthren - 201 3 0,001**

fluoranthen 0,002 0,01 210 11 0,001**

fluoren 0,003 0,01 204 12 0,001**

indeno(1,2,3-cd)pyren - 206 5 0,001**

phenanthren 0,01 0,03 212 20 0,001**

pyren 0,003 0,02 210 15 0,001**

triphenylen 0,001 0,003 29 21 0,001**

133


134

8.2 Polyaromatiske kulbrinter (PAH) i slam fra

renseanlæg, 1998-2003

Stofnavn og gruppe Middel

µg/kgTS

95 % fraktil

µg/kgTS

Slam

Antal

analyser

Andel analyser

> DG, %

1-methylpyren 53 130 50 78

2-methylphenanthren 195 688 50 88

2-methylpyren 73 157 34 85

acenaphthen 121 589 69 64

anthracen 101 320 58 98

benz(a)anthracen 147 342 59 92

benz(a)fluoren 122 302 49 84

benz(ghi)perylen 213 432 70 90

benzfluranthen b+j+k 546 910 65 97

benzo(e)pyren 190 437 50 96

benz(a)pyren 289 480 67 96

chrysen 228 481 44 95

dibenz(ah)anthracen 37 124 60 70

dimethylphenanthren 61 222 49 69

fluoranthen 805 1.380 69 100

fluoren 267 829 70 91

indeno(1,2,3-cd)pyren 241 712 69 96

phenanthren 917 1.970 69 99

pyren 748 1.255 70 100

8.3 Polyaromatiske kulbrinter (PAH) i overløb fra

fælleskloakerede områder

Stofnavn Skønnet koncentration*

µg/l

Overløb fælleskloak

Skønnet mængde

kg/år

acenaphthen 0,01-1 0,4 - 37

benzo(a)pyren 0,01-0,5 0,4 - 18

benzo(e)pyren 0,01-0,5 0,4 - 18

benzfluranthen b+j+k 0,01-0,5 0,4 - 18

fluoren 0,01-1 0,4 - 37

indeno(1,2,3-cd)pyren 0,02-0,5 0,7 - 18

phenanthren 0,01-0,5 0,4 - 18

*: Reference: Miljøprojekt nr. 701/2002, ”Bearbejdning af målinger af regnbetingede

udledninger af Npo og miljøfremmede stoffer fra fællessystemer i forbindelse med

NOVA 2003.”


8.4 Polyaromatiske kulbrinter (PAH) i separat

regnvandsudløb i Sulsted, Nordjyllands Amt*

Stofnavn Median

µg/l

Separat regnvandsudløb

Måleinterval

µg/l

benzfluranthen b+j+k 0,019 0,01 – 0,74

crysen/triphenylen 0,015 0,01 – 0,3

fluoranthen 0,022 0,011 – 0,43

indone(1,2,3-cd)pyren 0,01 0,01 – 0,29

phenanthren 0,024 0,013 – 0,083

pyren 0,022 0,011 – 0,38

* Reference: Nordjyllands Amt, ”Det intensive måleprogram for de regnbetingede

udløb 2001-2003 – Sulsted oplandet”, april 2004.

8.5 Samlet udledning af polyaromatiske kulbrinter

(PAH) fra industri, 2001-2003.

Stofnavn Udløb renseanlæg

(1998-2003)

Industrielle udledninger

(2001-2003)

kg/år kg/år

1-methylpyren 0,25

2-methylphenanthren 1,4 0,30

2-methylpyren 0,0007

acenaphthen 0,15

anthracen 0,16

benz(a)anthracen 0,21

benz(a)fluoren 0,27

benz(ghi)perylen 0,22

benzfluranthen b+j+k 0,54

benz(a)pyren 0,18

chrysen 0,24

chrysen/triphenylen 0,0002

dibenz(ah)anthracen 0,20

dimethylphenanthren 0,28

fluoranthen 1,5 0,25

fluoren 1,9 0,18

indeno(1,2,3-cd)pyren 0,23

phenanthren 4,5 0,22

pyren 2,4 0,25

triphenylen 0,4

135


Stofnavn og gruppe Middel

µg/l

136

9 PCB

9.1 Polychlorede biphenyler (PCB) i udløb fra

renseanlæg, 1998-2003

95 % fraktil

µg/l

Udløb

Antal analyser Andel analyser

> DG, %

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektiongrænsen

* Bekendtgørelse om kvalitetskrav til overfladevand nr. 921 (Miljø- og Energiministeriet, 1996).

Kvalitetskrav til

overfladevand, µg/l*

PCB - 29 0 0,01

PCB 28 - 241 0

PCB 31 - 183 0

PCB 52 - 259 0

PCB 101 - 259 0

PCB 105 - 231 0

PCB 118 - 257 2

PCB 138 - 262 0

PCB 153 - 260 0

PCB 156 - 229 0

PCB 180 - 260 0


9.2 Polychlorede biphenyler (PCB) og dioxiner i

slam fra renseanlæg, 1998-2003

Stofnavn og gruppe Middel

µg/kgTS

Dioxiner

95 % fraktil

µg/kgTS

Slam

Antal

analyser

*: middelværdi er en faktor 10 højere end medianen.

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen.

Andel analyser

> DG, %

1234678HpCDD 6,9* 9,2 59 98

1234678-HpCDF 5,5* 7,5 59 97

1234789-HpCDF 0,5 1,4 47 74

123478-HxCDD 0,2 1,1 54 78

123478-HxCDF 0,5 3,2 56 88

123678-HxCDD 0,3 1,7 57 86

123678-HxCDF 0,3 2,8 55 87

123789-HxCDD 0,2 1,5 55 82

123789-HxCDF 0,2 0,8 55 65

12378-PeCDD 0,2 0,7 54 74

12378-PeCDF 0,2 1,9 53 77

234678-HxCDF 0,3 2,2 57 93

23478-PeCDF 0,4 1,6 57 88

2378-TCDD 0,01 0,01 50 48

2378-TCDF 0,3 0,8 56 96

OCDD 56* 48 60 98

OCDF

Polychlorede biphenyler

11* 0,9 58 98

PCB 25 4 25

PCB 28 - 58 5

PCB 31 3,6 18 65 29

PCB 52 4,0 14 65 45

PCB 101 - 59 8

PCB 105 1,7 8,1 65 15

PCB 118 5,1 16 65 46

PCB 138 4,2 13 65 46

PCB 153 - 57 2

PCB 156 2,5 15 65 22

PCB 180 - 64 8

137


138

10 Dioxiner og furaner

10.1 Samlet udledning af dioxiner fra industri,

2001-2003.

Stofnavn Industrielle udledninger

11 P-triestere

11.1 P-triestre i udløb fra renseanlæg, 1998-2003

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen.

11.2 P-triestre i slam fra renseanlæg, 1998-2003

*: middelværdi er en faktor 10 højere end medianen.

kg/år

OCDD 0,00002

OCDF 0,00001

Stofnavn og gruppe Middel

µg/l

95 % fraktil

µg/l

Udløb

Antal

analyser

Andel analyser

> DG, %

TCPP 2,1 3,2 157 99

tributhylphosphat 0,4 1,7 156 89

tricresylphosphat - 157 4

triphenylphosphat 0,03 0,06 157 57

Stofnavn og gruppe Middel

µg/kgTS

95 % fraktil

µg/kgTS

Slam

Antal

analyser

Andel analyser

> DG, %

TCPP 2.309 4.960 41 93

tributhylphosphat 925 4.350 41 34

tricresylphosphat 227 1.350 41 37

triphenylphosphat 127 284 40 73


Stofnavn og gruppe Middel

µg/l

11.3 P-triestre i separat regnvandsudløb i Sulsted,

Nordjyllands Amt*

Stofnavn Median

µg/l

Reference: Nordjyllands Amt, ”Det intensive måleprogram for de regnbetingede udløb

2001-2003 – Sulsted oplandet”, april 2004.

11.4 Samlet udledning af p-triestre fra renseanlæg,

1998-2003.

12 Alifatiske aminer

Separat regnvandsudløb

12.1 Alifatiske aminer i udløb fra renseanlæg, 1998-

2003

dimethylamin 3,6 11 86 92 10

”-”: mindre end 10 % af analyserne er over detektiongrænsen

* Bekendtgørelse om kvalitetskrav til overfladevand nr. 921 (Miljø- og Energiministeriet, 1996).

Måleinterval

µg/l

TCPP 0,064 0,05 – 0,2

triphenylphosphat 0,046 0,02 – 0,1

Stofnavn Udløb renseanlæg

(1998-2003)

Industrielle udledninger

(2001-2003)

kg/år kg/år

TCPP 1.581 0,004

tributhylphosphat 276

triphenylphosphat 23 0,0007

95 % fraktil

µg/l

Antal

analyser

Udløb

Andel analyser

> DG, %

Kvalitetskrav til overfladevand,

µg/l*

diethylamin 0,2 0,6 81 63 100

139


140

12.2 Alifatiske aminer i slam fra renseanlæg, 1998-

2003

Stofnavn og gruppe Middel

µg/kgTS

95 % fraktil

µg/kgTS

*: middelværdi er en faktor 10 højere end medianen.

Slam

Antal analyser

Andel analyser

> DG, %

diethylamin 13* 100 20 50

dimethylamin 482* 1.420 20 95

12.3 Samlet udledning af alifatiske aminer fra

renseanlæg, 1998-2003.

Stofnavn Udløb renseanlæg

kg/år

diethylamin 160

dimethylamin 2.695


Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Miljøundersøgelser – DMU – er en forskningsinstitution i Miljøministeriet.

DMU’s opgaver omfatter forskning, overvågning og faglig rådgivning inden for natur og miljø.

Henvendelser kan rettes til: URL: http://www.dmu.dk

Danmarks Miljøundersøgelser Direktion

Frederiksborgvej 399 Personale- og Økonomisekretariat

Postboks 358 Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariat

4000 Roskilde Afd. for Systemanalyse

Tlf.: 46 30 12 00 Afd. for Atmosfærisk Miljø

Fax: 46 30 11 14 Afd. for Marin Økologi

Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi

Afd. for Arktisk Miljø

Danmarks Miljøundersøgelser Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariat

Vejlsøvej 25 Afd. for Marin Økologi

Postboks 314 Afd. for Terrestrisk Økologi

8600 Silkeborg Afd. for Ferskvandsøkologi

Tlf.: 89 20 14 00

Fax: 89 20 14 14

Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Grenåvej 14, Kalø

8410 Rønde

Tlf.: 89 20 17 00

Fax: 89 20 15 15

Publikationer:

DMU udgiver populærfaglige bøger (“MiljøBiblioteket”), faglige rapporter, tekniske anvisninger samt årsrapporter.

Et katalog over DMU’s aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter er tilgængeligt via World Wide Web.

I årsrapporten fi ndes en oversigt over det pågældende års publikationer.


Faglige rapporter fra DMU/NERI Technical Reports

2005

Nr. 541: Regulatory odour model development: Survey of modelling tools and datasets with focus on building

effects. By Olesen, H.R. et al. 60 pp. (electronic)

Nr. 542: Jordrentetab ved arealekstensivering i landbruget. Principper og resultater.

Af Schou, J.S. & Abildtrup, J. 64 s. (elektronisk)

Nr. 543: Valuation of groundwater protection versus water treatment in Denmark by Choice Experiments and

Contingent Valuation. By Hasler, B. et al. 173 pp. (electronic)

Nr. 544: Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2004, Part 1 Measurements.

By Kemp, K. et al. 64 pp. (electronic)

Nr. 545: Naturbeskyttelse og turisme i Nord- og Østgrønland. Af Aastrup, P. et al. 131 pp. (electronic)

Nr. 546: Environmental monitoring at the Nalunaq Mine, South Greenland, 2004.

By Glahder, C.M. & Asmund, G. 32 pp. (electronic)

Nr. 547: Contaminants in the Atmosphere. AMAP-Nuuk, Westgreenland 2002-2004.

By Skov, H. et al. 43 pp (electronic)

Nr. 548: Vurdering af naturtilstand. Af Fredshavn, J & Skov, F. 93 s. (elektronisk)

Nr. 549: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper.

Af Dahl, K. et al. 39 s. (elektronisk)

Nr. 550: Natur og Miljø 2005. Påvirkninger og tilstand. Af Bach, H. (red.) et al. 205 s., 200,00 kr.

Nr. 551: Marine områder 2004 – Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. NOVANA.

Af Ærtebjerg, G. et al. 94 s. (elektronisk)

Nr. 552: Landovervågningsoplande 2004. NOVANA. Af Grant, R. et al. 140 s. (elektronisk)

Nr. 553: Søer 2004. NOVANA. Af Lauridsen, T.L. et al. 62 s. (elektronisk)

Nr. 554: Vandløb 2004. NOVANA. Af Bøgestrand, J. (red.) 81 s. (elektronisk)

Nr. 555: Atmosfærisk deposition 2004. NOVANA. Af Ellermann, T. et al. 74 s. (elektronisk)

Nr. 557: Terrestriske naturtyper 2004. NOVANA. Af Strandberg, B. et al. 58 s. (elektronisk)

Nr. 558: Vandmiljø og Natur 2004. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning.

Af Andersen, J.M. et al. 132 s. (elektronisk)

Nr. 559: Control of Pesticides 2004. Chemical Substances and Chemical Preparations.

By Krongaard, T., Petersen, K.K. & Christoffersen, C. 32 pp. (electronic)

Nr. 560: Vidensyntese indenfor afsætning af atmosfærisk ammoniak. Fokus for modeller for lokal-skala.

Af Hertel, O. et al. 32 s. (elektronisk)

Nr. 561: Aquatic Environment 2004. State and trends – technical summary.

By Andersen, J.M. et al. 62 pp., DKK 100,00.

Nr. 562: Nalunaq environmental baseline study 1998-2001. By Glahder, C.M. et al. 89 pp. (electronic)

Nr. 563: Scientifi c and technical background for intercalibration of Danish coastal waters.

By Petersen, J.K.& Hansen, O.S. (eds.) et al. 72 pp. (electronic)

2006

Nr. 564: Styringsmidler i naturpolitikken. Miljøøkonomisk analyse.

Af Schou, J.S., Hasler, B. & Hansen, L.G. 36 s. (elektronisk)

Nr. 565: Dioxin in the Atmosphere of Denmark. A Field Study of Selected Locations. The Danish Dioxin

Monitoring Programme II. By Vikelsøe, J. et al. 81 pp. (electronic)

Nr. 567: Environmental monitoring at the Nalunaq Gold Mine, south Greenland, 2005.

By Glahder, C.M. & Asmund, G. 35 pp. (electronic)

Nr. 569: Anskydning af vildt. Konklusioner på undersøgelser 1997-2005. Af Noer, H. 35 s. (elektronisk)

Nr. 572: Søerne i De Vestlige Vejler. Af Søndergaard, M. et al. 55 s. (elektronisk)

Nr. 573: Monitoring and Assessment in the Wadden Sea. Proceedings from the 11. Scientifi c Wadden Sea

Symposium, Esbjerg, Denmark, 4.-8. April 2005. By Laursen, K. (ed.) 141 pp. (electronic)

Nr. 574: Økologisk Risikovurdering af Genmodifi cerede Planter i 2005. Rapport over behandlede forsøgsudsætninger

og markedsføringssager. Af Kjellsson, G., Damgaard, C. & Strandberg, M. 22 s. (elektronisk)

Nr. 575: Miljøkonsekvenser ved afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse. Scenarieanalyse for

et udvalgt opland. Af Schou, J.S. et al. 42 s. (elektronisk)

Nr. 576: Overvågning af Vandmiljøplan II – Vådområder 2005. Af Hoffmann, C.C. et al. 127 s. (elektronisk)

Nr. 577: Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003. Empiriske modeller for sammenhæng til næringsstoftilførsler,

klima og hydrografi . Af Markager, S., Storm, L.M. & Stedmon, C.A. 219 s. (elektronisk)

Nr. 578: Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi , næringsstoftilførsel, bundfauna og fi sk i Limfjorden fra 1897 til

2003. Af Christiansen, T. et al. 85 s. (elektronisk)

Nr. 579: Aquatic and Terrestrial Environment 2004. State and trends – technical summary.

By Andersen, J.M. et al. 136 pp. (electronic)


[Tom side]


Denne rapport indeholder resultater fra 1998-2003 af overvågning af

miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet som en del af det

nationale program for overvågning af vandmiljø (NOVA-2003) i

Danmark. Rapporten indeholder en beskrivelse af kilderne til stofferne

samt deres forekomst i grundvand, vandløb, søer, havet og en vurdering

af betydningen af stoffernes forekomst. Grundlaget for rapporten er de

årlige rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte

emneområder. Disse rapporter er baseret på data indsamlet og

rapporteret af amterne.

Danmarks Miljøundersøgelser ISBN 978-87-7772-895-5

Miljøministeriet ISSN 1600-0048

585 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet

More magazines by this user
Similar magazines