Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet - Danmarks ...

More documents

Recommendations

Info

40 konventionen og for Vadehavet via Vadehavssamarbejdet. I Vadehavet omfatter undersøgelsen ud over sediment, muslinger og fisk også undersøgelse af indholdet af en række miljøfremmede stoffer i fugleæg (Essink et al., 2005). Forskningsbehov Tohovedet ålekvabbeyngel tilskrives påvirkning med miljøfremmede stoffer ligesom kønsforandringerne hos snegle. Tilsvarende omfatter NOVANA effektundersøgelser i form af undersøgelser af celleskader hos muslinger og målinger af aktiviteten af afgiftningsenzymer i fisk. Disse effekter tilskrives ligeledes påvirkninger af miljøfremmede stoffer. Der er identificeret og dokumenteret sammenhæng mellem TBT og kønsforandringer hos snegle, men det er ikke tilsvarende identificeret, hvilke stoffer der udløser de andre effekter, der indgår i overvågningen. Der er et forskningsmæssigt behov for at få identificeret disse sammenhænge. P-triestere er den stofgruppe blandt de organiske miljøfremmede stoffer, der bliver udledt i størst mængde fra renseanlæggene. Der er meget ringe viden om stoffernes effekt i miljøet. I lyset af den store udledning er der behov for at få klarlagt om stofferne har nogen effekt på miljøet. Introduktionen af pesticider som minimidler, dvs. pesticider som er virksomme i meget lave koncentrationer, og derfor anvendes i lavere koncentrationer end de traditionelle pesticider, giver anledning til at overveje, om der skal tages nye metoder i brug til prøveopsamling. En mulighed kan være passiv sampling, hvor et stof i en periode opfanges fra vandet og bindes til en adsorbent, så man til sidst opnår målbare koncentrationer.
7 Tungmetaller og andre uorganiske sporstoffer Tungmetaller og andre uorganiske sporstoffer findes i jordens geologiske udgangsmateriale og frigives herfra ved kemiske, fysiske og biologiske nedbrydningsprocesser. Stofferne er således en naturlig del af de terrestriske og akvatiske økosystemer, og det naturlige indhold af metaller i jorden er på grund af geologiske variationer yderst varieret. Siden midten af det forrige århundrede har menneskets industrielle aktiviteter resulteret i, at metaller bundet i fossile brændstoffer og andre geologiske materialer er frigivet til miljøet. Dette har resulteret i, at tungmetaller forekommer i miljøet i koncentrationer, der ligger over baggrundsniveauet. Forbruget af råmaterialer har medført en global spredning af tungmetaller via atmosfærisk nedfald eller lokal forurening, eksempelvis på grund af anvendelse af restprodukter som slagger og flyveaske fra kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg (Miljøstyrelsen, 1999a) samt gødning. Stofferne kan findes i vandområder i koncentrationer, som er væsentligt højere end det naturlige baggrundsniveau. I forbindelse med oppumpning af store vandmængder kan sænkning af grundvandsspejlet betyde, at der frigives tungmetaller og andre uorganiske sporstoffer til grundvand og overfladevand. Tungmetallerne kan inddeles i tre grupper: • de toksiske, der har sundheds- og miljømæssigt skadelige effekter, selv ved små koncentrationer (As, Pb, Cd, Hg) • de essentielle, der omfatter stoffer, som er nødvendige for alle levende organismer i små mængder, men som er sundhedsskadelige og økotoksiske i større koncentrationer (Ni, Cr, Cu, Zn) • stoffer, som normalt ikke optræder i så høje koncentrationer, at de udgør et problem, men som under særlige omstændigheder kan have både human- og økotoksikologiske effekter (GEUS, 2004). Cadmium og kviksølv er blandt Liste I-stofferne og på vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer (Miljø- og Energiministeriet, 1996; Europa-parlamentet, 2001). Det betyder, at udledningen af disse metaller skal begrænses mest muligt med mål om at udledningen ophører. De øvrige metaller er blandt Liste II-stoffer. Udledningen af Liste II-stoffer skal begrænses, så koncentrationen i miljøet ikke overstiger fastsatte kvalitetskrav. 7.1 Overvågningsprogrammet I tabel 7.1 er vist hvilke tungmetaller og uorganiske sporstoffer, der var med i overvågningen af de forskellige typer af vandområder og forureningskilder. 41
Page 1 and 2: Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4: Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Su
Page 7 and 8: Forord Miljøfremmede stoffer og tu
Page 9 and 10: Perspektivering Resultaterne fra ov
Page 11 and 12: ia as a good environmental state. C
Page 13 and 14: 2 Indsats mod forurening med tungme
Page 15 and 16: Figur 3.1 DPSIR diagram med princip
Page 17 and 18: Tabel 3.1 Oversigt over NOVA-2003 o
Page 19 and 20: I de tilfælde, hvor et analyseresu
Page 21 and 22: Figur 3.3 Målestationer for tungme
Page 23 and 24: 2002 blev der undersøgt 45 prøver
Page 25 and 26: Figur 3.5 Vandløb hvor koncentrati
Page 27 and 28: 0 50 km I alt 19 stationer indgik i
Page 29 and 30: 4 Kvalitetskrav for vandområder De
Page 31 and 32: 5 Sikring af analysekvalitet For at
Page 33 and 34: markant for bly, hvilket i vid udst
Page 35 and 36: Figur 6.1 Hyppigheden af fund af gl
Page 37 and 38: det af LAS i slam var væsentligt l
Page 39 and 40: Organotin (µg Sn/kg vådvægt) 10.
Page 41: undersøgelser er der fundet kønsf
Page 45 and 46: miljøet. Landbrugsjord er blevet t
Page 47 and 48: Cr, Cd (ng/m 3) As, Ni (ng/m 3) 4 3
Page 49 and 50: Figur 7.5 Middelkoncentration og 95
Page 51 and 52: Tabel 7.5 Mediankoncentrationer af
Page 53 and 54: 0 50 km Arsen er det mest problemat
Page 55 and 56: Metalkoncentration (mg/kg tørvægt
Page 57 and 58: Figur 8.1 Udviklingen i mængden af
Page 59 and 60: Tabel 8.1 Oversigt over pesticider
Page 61 and 62: Tabel 8.2 Opgørelse af de 15 aktiv
Page 63 and 64: Dybde til top af indtag (m) Resulta
Page 65 and 66: Tabel 8.4 De hyppigst fundne stoffe
Page 67 and 68: Der er generelt fundet højere maks
Page 69 and 70: 9 Phenoler og chlorphenoler Phenole
Page 73 and 74: Tabel 9.2 Hyppighed af overskridels
Page 75 and 76: Figur 10.1 Fundhyppighed af nonylph
Page 77 and 78: Figur 10.4 Median- og maxkoncentrat
Page 79 and 80: 11 Phthalater - blødgørere Phthal
Page 83 and 84: Koncentration (µg/kg tørstof) 1.4
Page 85 and 86: Figur 12.1 Udvikling i salget af LA
Page 87 and 88: Grundvand Vandløb Spildevand 13.2
Page 89 and 90: Figur 13.2 Middelkoncentation og 95
Page 91 and 92: Figur 13.6 Hyppighed af fund af ali
Page 93 and 94:
Tabel 14.1 Oversigt over polyaromat
Page 95 and 96:
Middelkoncentration (µg/kg tørsto
Page 97 and 98:
Koncentration (µg/kg tørstof) 4,0
Page 99 and 100:
Figur 15.1 Udvikling i salget af P-
Page 101 and 102:
16 Alifatiske aminer Dimethylamin o
Page 103 and 104:
17 PCB, dioxiner og chlorerede pest
Page 105 and 106:
Figur 17.2 Median og makskoncentrat
Page 107 and 108:
Figur 18.1. Imposex i en konksnegl.
Page 109 and 110:
Figur 18.2 TBT-koncentration i sedi
Page 111 and 112:
Figur 18.6 Andel af hunner med impo
Page 113 and 114:
Dambrugsfisk behandles mod bakterie
Page 115 and 116:
20 Referencer Arnbjerg-Nielsen, K.,
Page 117 and 118:
Ludvigsen, G.H. & Lode, O. 2001: Jo
Page 119 and 120:
Scott-Fordsmann, J.J., J. Jensen, M
Page 121 and 122:
1.3 Tungmetaller i overløb fra fæ
Page 123 and 124:
2.2 Pesticider i slam fra renseanl
Page 125 and 126:
3.3 Phenoler i separat regnvandsudl
Page 127 and 128:
Stofnavn og gruppe Middel 4.4 Alkyl
Page 129 and 130:
Stofnavn og gruppe Middel 5.5 Samle
Page 131 and 132:
Stofnavn og gruppe Middel µg/l 95
Page 133 and 134:
Stofnavn og gruppe Middel µg/kgTS
Page 135 and 136:
Stofnavn og gruppe Middel µg/l 8 P
Page 137 and 138:
8.4 Polyaromatiske kulbrinter (PAH)
Page 139 and 140:
9.2 Polychlorede biphenyler (PCB) o
Page 141 and 142:
Stofnavn og gruppe Middel µg/l 11.
Page 143 and 144:
Danmarks Miljøundersøgelser Danma
Page 145 and 146:
[Tom side]
show all

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet - Danmarks ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?