OPLEVELSER PÅ STEDER OM NATTEN - UDVIKLING AF ...

nobelbiblioteket.au.dk

OPLEVELSER PÅ STEDER OM NATTEN - UDVIKLING AF ...

OPLEVELSER STEDER OM NATTEN

- UDVIKLING AF NATTILTAG DANSKE SPILLESTEDER

NAVN: CECILIE VAD VEJE, 20050917

VEJLEDER: BRITTA TIMM KNUDSEN

INSTITUT: NORDISK SPROG OG LITTERATUR – ÅRHUS UNIVERSITET

DATO FOR AFLEVERING: 9 AUGUST 2010

ANTAL TEGN: 118.433


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

DET MED SMÅT

COPYRIGHT © CECILIE VAD VEJE, 2010

TITEL: ”OPLEVELSER STEDER OM NATTEN

- UDVIKLING AF NATTILTAG TIL DANSKE SPILLESTEDER

NAVN: CECILIE VAD VEJE, 20050917

VEJLEDER: BRITTA TIMM KNUDSEN

INSTITUT: NORDISK SPROG OG LITTERATUR

– ÅRHUS UNIVERSITET

DATO: 9 AUGUST 2010

ANTAL TEGN: 118.433

DESIGN: LOUISE AGERLUND

AGERLUND.DK

INDHOLDSFORTEGNELSE

04 20

07

09

12

12

15

17

1.INDLEDNING

1.1 Den metodiske tilgang

1.2 Præsentation af aktører

1.3 Observation af felten

1.4 Problemformulering

1.5 Anvendelsesområdet

2. OVERBLIK OVER DE 3 TEMAER DER REPRÆSENTERER DE KULTURELLE FORANDRINGER VED STED

2.1 Sted – globalisering

2.2 Sted – medieringer

2.3 Sted – praksisformer

3. ANALYSE

3.1 Analyse – globaliseringens indvirkning på sted

3.2 Analyse – medieringernes rolle i synliggørelsen af sted

3.3 Analyse – praksisformernes betydning for sted

4. OVERBLIK OVER DET – TRE LEDDET STRATEGIARBEJDE

5. FØRSTE DEL AF STRATEGIARBEJDET – STEDETS POTENTIALER OG DESIGNKONCEPT

5.1 Første del – gruppesammensætning, ”state of mind” og designopgave

5.2 Anden del – praksisformer og hovedfunktioner

5.3 Tredje del – målgruppe

5.4 Fjerde del – brugsformer og designkoncepter

5.5 Femte del – konkretisering af designkoncept

5.6 Sjette del – præsentation af endeligt designkoncept

5.7 Opsummering af workshop

6. ANDEN DEL AF STRATEGIARBEJDET – MEDIERINGSSTRATEGIEN

6.1 Medieringerne

6.2 Blikket

6.3 De kulturelle moods - virkelighedshunger og autenticitet

7. TREDJE DEL AF STRATEGIARBEJDET – TERITORIEL STRATEGI

7.1 Første præmis – materialitet

7.2 Anden præmis – erindringen

7.3 Første iscenesættelsesniveau: Den kropslige involvering

7.4 Andet iscenesættelsesniveau: Oplevelsens stadier

21

25

27

28

29

30

8. MÅLET MED STRATEGIARBEJDET – ATMOSFÆRE OG MENINGSFULD OPLEVELSE

8.1 Atmosfære

8.2 Den meningsfulde oplevelse

9. PRODUKTPRÆSENTATION

9.1 Præsentation af intervention – den strategiske model

9.2 Scenarie

10. PROCESREFLEKSION

10.1 Hvordan opstod ideen – udgangspunkt i en selv

10.2 Runddansen mellem teori, metode og data

10.3 Teori og praksis

10.4 Anomali, proces og produkt

10.5 Den entrepreneurielle proces – en iterativ proces

11. KONKLUSION

12. ENGELSK RESUME

13. LITTERATURLISTE

14. BILAG

3


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

1. INDLEDNING

1 ACTIONHYGGE KLIMAFEST BILLEDER FRA RITZ I ISTEDGADE

”Jeg står midt ude i Valby i en situation, der er som taget ud af Peter Sommers

sang ”Valby Bakker”, men nej dette er ikke den idylliske forestilling om Valby;

jeg er på vej til et af Københavns største arrangementer dette år, arrangeret af

folkene bag Københavnerbloggen Actionhygge.dk. Foran mig høres en råben

fra den københavnske ungdom, flasker der smadres mod jorden og toner fra

et enormt soundsystem. Jeg er på vej til fest i klimafængslet – en fest der er

kendetegnet ved raven, laserlys, store bygninger og masser af bas, ungdom

og uhørt opførsel.”

”Benzinstanderne er der stadig. Dog drypper der ikke længere benzin ud af

dem, men i stedet danner de rammen om denne fest, som folkene bag Natkultur

arrangerer på en nedlagt tankstation i det indre København. Disken, hvorfra

der tidligere var ekspedition, er gjort til bar, og det før så anonyme rum er

nu fyldt med festglade og dansende mennesker.”

”Folk løber forvirrede op og ned ad Studiestræde i indre København frustrerede

over at vide, at i denne gade, på et hemmeligt sted, ligger byens nye

festspot. Vi finder den rustikke træport, der er skjult i et lejlighedskompleks og

banker på tre gange. Døren åbnes, og vi modtages af en dørmand, der tysser

på os og spørger om vore navne, hvorpå han fører os gennem gården ned i

en kælder og ind i et stort, hvidt rum. Rummet bærer præg af en intim stemning,

som var vi til en privatfest, hvor der drikkes vin, ryges, kysses og danses.

Gæsterne er som taget ud af det københavnske kendisliv og tæller musikere,

designere og kunstnere og en lille blanding af almindelige mennesker som os

– personer som for en enkelt aften inviteres indenfor i det elitære selskab for

at møde en verden, de ikke troede fandtes.”

Ovenfor har jeg præsenteret tre nattelivsoplevelser, der karakteriserer nogle af

de tilbud, der er at finde i det danske klubmiljø. Fælles for de tre oplevelser

er, at de beskæftiger sig med den nye type aktør, som er opstået i det danske

klubmiljø – en aktør der har vendt op og ned på hierarkiet, og som beskæftiger

sig med en ny måde at arbejde med udviklingen af nattiltag på. Denne nye aktør,

”den uafhængige aktør”, har ikke noget fast tilhørsforhold til organisationer

eller steder, men arbejder med konstruktionen af fest og oplevelser på en ny

måde, hvor stedet er i centrum. Således vælger de gang på gang nye steder til

deres fester og lader stedet være styrende for den oplevelse, som de præsenterer.

Denne nye aktør har bevirket, at der er sket en

ændring i det danske klubmiljø, og at det ikke

længere er klubberne på de danske spillesteder,

der er galionsfigurer for det danske klubmiljø. “De

uafhængige arrangører” har med deres nye fokus

på udviklingen af nattiltag gjort, at natklubberne på

de danske spillesteder ikke har kunnet følge med

udviklingen og derfor har mistet brugere, status og

økonomi. Netop dette søger indeværende speciale

at ændre ved at skabe en designløsning til udvikling

af nattiltag på et spillested. Dette speciale

ser ikke “de uafhængige arrangører” som en trussel,

men som en inspirationskilde, og fokus er således

på udviklingen af oplevelser på steder om natten,

og at arbejde med steder vha. stedskonstruktion,

stedsiscenesættelse og stedsbrug.

1.1 DEN METODISKE TILGANG

Der er forskellige tilgange til det metodiske arbejde

og det at være i felten, men oftest er et

oplevelsesøkonomisk metodearbejde kendetegnet

ved en kvalitativ tilgang og en runddans mellem

teori, metode og data. Dette er også gældende for

den metodiske tilgang, jeg har valgt at benytte i

dette speciale og til at beskrive tilgangen, tager

jeg udgangspunkt i Cato Wadells teori, der netop

beskriver denne runddans. Han gør opmærksom

på, at kvalitativt orienterede forskere oftest er

kendetegnet ved sjældent at have en fast strategi

at arbejde ud fra, men at de i stedet føler sig frem

gennem felten. Hermed menes, at det er felten, der

er styrende for forskerne og designerne, og vedkommende

kan tilpasse og ændre teori, hypotese,

metode og data efterhånden som vigtige informationer

dukker op, og feltarbejdet skrider frem. 2

Gældende for min metodiske tilgang er, at jeg

har brugt meget tid på at være ude i felten, og at

1 BILLEDER: KENNETH NGUYEN PHOTOGRAPHY 2 WADELL 1991:130 3 BILAG 1

denne har været yderst styrende for mit arbejde,

og den intervention jeg har ønsket at skabe. Jeg

startede med at besøge forskellige barer, mindre

klubber og ”uafhængige arrangørers” arrangementer

i Aalborg, Århus og København.

Sideløbende med dette besøgte jeg ugentlig

natklubarrangementer på de danske spillesteder

og qua denne sideløbende tilstedeværelse i de to

miljøer – henholdsvis ”de uafhængige arrangører”

og spillestedernes natklubverden, så jeg en anomali

og et uudnyttet potentiale. Som dette feltarbejde

skred frem var det tydeligt, at ”de uafhængige arrangører”

havde nogle færdigheder og nye tilgange

til arbejdet med fester, som natklubberne på spillestederne

paradoksalt nok ikke havde – selv om

det umiddelbart var dem, der havde økonomien, faciliteterne

og personalet til at strukturere og skabe

den innovative festoplevelse.

De værktøjer jeg har benyttet i mit feltarbejde er;

deltagerobservationer, semistrukturerede interviews

og spørgeskemaer. Deltagerobservationen har været

et vigtigt element i mit arbejde i felten, og her har

fokus været på, at jeg ikke måtte opfattes som

oplevelsesøkonom, men i stedet skulle opfattes

som almindelig gæst. Dette har været yderst vigtigt,

da mange af de steder jeg har besøgt har været undergrundssteder,

hvor man skal være del af en lille

udvalgt skare for at få adgang til de unikke oplevelser.

Mit feltarbejde og min observation af miljøet

har budt på en masse interessante og vidt forskellige

oplevelser. Igennem mit feltarbejde har jeg

samlet besøgt 89 forskellige natklubber og events,

der tæller oplevelser i det danske klubmiljø og to

feltrejser til henholdsvis Berlin og Amsterdam – to

af de byer der er mest kendt for deres innovative

klubmiljø. I bilag 1 præsenterer jeg en oversigt over

de steder, jeg har besøgt. 3

Skal jeg kort beskrive nogle af de mest opsigtsvækkende oplevelser, jeg har

haft i det danske klubmiljø, er de tre oplevelser, jeg har præsenteret i indledningen

nævneværdige. Derudover var jeg til fest i Ritz, en svedende, minimalistisk

indrettet 40 kvadratmeters kælder i Istedgades slemmeste del, hvor øllene

blev serveret på dåse og drinks i papkrus, lyset på toiletterne var sparet væk til

fordel for levende lys, og borde og stole var fjernet til fordel for siddepladser i

vindueskarmen.

En anden interessant oplevelse var et bal på skibet Stubnitz, der er en festbåd,

som ligger til kaj i forskellige større byer, hvor ”de uafhængige arrangører” lejer

sig ind. Her var der i de gamle motorrum bygget musikscener og dansegulve,

og øllene måtte købes for ”Stubnitz penge”, som man måtte ned i en skjult,

mørk kælder for at få vekslet til. Derudover har jeg været til ”Swingerklubben”,

et århusiansk festkoncept der først havde til huse et fast sted i Pustervigs

kælder, men senere har flyttet rundt på hemmelige steder. Disse fester emmer

af en erotisk stemning og via et arbejde med at forene stedets materialitet med

selve temaet ”swingerklub”, har ”den uafhængige arrangør” lagt op til praksisformer

som kysseri i sofaer, erotisk dans og svedende folk, der smider tøjet og

hæmningerne, efterhånden som de danser sig varme.

Derudover har min rejse til Berlin budt på fest i, hvad flere turistguides kalder

verdens bedste klub. Det interessante derved er, at det kun er forholdsvis

få, der må komme ind, gæsterne venter i kø i to timer, og når de kommer til

døren, er det stedets mørkklædte, halvautonome dørmænd, der ene og alene

og som følge af en uigennemskuelig dørpolitik afgør, om man har, hvad det

kræver for at komme ind. Når man entrerer Berghain, kommer man ind i en

stor hal, hvor der er mennesker over alt og et flertal af homoseksuelle, der ofte

iklæder sig outrerede outfits. Efterfølgende går man ind i et homo-rum, hvor

der er gynger fra loftet, dæmpet, rødt lys og indgang til et darkroom – et rum

med himmelsenge hvor folk kan have sex.

Derudover var jeg på en hemmelig russisk bar ved

navn CS skjult i Mitte af Berlin. Baren lignede udefra

en varmestue, men da man trådte ind, blev man

mødt af et lille rum med velour-duge og -møbler,

dødningehoveder og penge hængende i loftet, en

dj der spillede på en pult, der lignede en art tivoli

og en bar med alverdens nipsgenstande, forskellige

flasker samt bartendere, der stod i vest og skjorte

og talte gebrokkent, men charmerende tysk med en

russisk accent.

På min rejse til Amsterdam besøgte jeg et af Europas

mest interessante spillesteder, der også fungerer

som natklub. Stedet hedder Paradiso og ligger

i en gammel kirke i midten af byens festkvarter.

Når man træder ind i kirken, mødes man først af

et meget anonymt og kedeligt rum med garderobe

og en enkelt, helt almindelig hvid dør. Denne fører

til det såkaldte festrum, og da jeg åbnede døren,

var det, som trådte jeg ind i himlen. Rummet,

der mødte en, var på én gang mørkt og lyst, med

mørke gardiner foran de store vinduer og lysinstallationer,

der gav associationer til temaet ”God is

a dj”. Prædikestolen var lavet om til dj-pult, og

herover var der lærreder, hvorpå der blev vist visuals.

Kirkebænkene var fjernet til fordel for et enormt

dansegulv, og loftet var fyldt med installationer,

der havde til hensigt at skabe den bedste akustik i

lokalet.

BERGHAIN UDEFRA & CS INDEFRA

5


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

PARADISO INDE OG UDEFRA

Udover Paradiso besøgte jeg også et andet spillested med tilhørende natklub,

Melkweg. Her var der flere forskellige natklubber og rum i klubben, og kendetegnende

for rummene var, at materialiteten fungerede i tråd med temaet. Var

temaet eksempelvis jazzklub var der en trompetist, højborde med hvide duge

og blomster, champagne på køl og loungemiljø.

Derudover besøgte jeg Trou, et spillested og diskotek, lidt udenfor centrum.

Stedet var et nedlagt avistrykkeri med en fantastisk materialitet i form af et

stort rum, hvor der i den ene ende var restaurant og i den anden ende koncertscene

– uden at de to elementer var forstyrrende for hinanden.

Kendetegnende for de deltagerobservationer, som jeg har gjort mig er, at jeg

har oplevet et utal af forskellige festtyper, der har givet mig en helt unik indsigt

i et miljø og en udvikling, der for mange kan være svært at få adgang til og

viden om.

1.2 PRÆSENTATION AF AKTØRER

I dette speciale beskæftiger jeg mig med to aktører, ”den uafhængige arrangør”

og natklubberne på de danske spillesteder. ”Den uafhængige arrangør” kan

karakteriseres som en aktør, der ikke er knyttet til noget fast sted som eksempelvis

en specifik bar eller et spillested, men i stedet arbejder ud fra egen

fri vilje og flytter sine fester rundt på forskellige steder, afhængig af det tema

og den oplevelse, som vedkommende ønsker at præsentere for sine gæster.

Netop manglen på et tilhørsforhold er af afgørende betydning for oplevelsesdimensionen

i de fester, som ”den uafhængige arrangør” præsenterer, da dette

er medvirkende til, at vedkommende konstant fornyer sit koncept og giver brugeren

unikke og alternative oplevelser til det ellers så trivielle klubmiljø. ”Den

uafhængige arrangør” arbejder strategisk med planlægningen af sine fester,

og det er selve stedet, som eksempelvis skatehaller, gamle fabriksbygninger,

forladte lejlighedskomplekser, parker og tankstationer, der er fokus på. Stedet

bliver det styrende element i den oplevelse, arrangøren søger at præsentere, og

ud fra stedets materialitet og erindring lægger vedkommende op til bestemte

praksisformer, der former de oplevelser, hun tilbyder sin gæst.

Som en modsætning til ”den uafhængige arrangør” er den anden type aktør,

som jeg beskæftiger mig med i dette speciale, nemlig natklubberne på de danske

spillesteder. De er kendetegnet ved oftest at have en natklubchef, der er i

kontrol med alt fra booking af musik til image og selve oplevelsen af stedet.

Vedkommende er således ansvarlig for alt fra promotion af klubben til daglig

drift. Natklubberne på spillestederne er kendetegnet

ved at tilbyde storladne oplevelser, da de ofte er

de klubber, der har faciliteterne til dette. Sådanne

oplevelser indeholder elementer som lysinstallationer,

kunst, flere etager med forskellige sale, små

klubber i den store klub, professionel service og

stjerne-dj’s. Profitten er styrende for oplevelsen, og

det handler ofte om at få flest gæster ind pr aften

og sælge en masse drikkevarer.

1.3 OBSERVATION AF FELTEN

På baggrund af min tilstedeværelse i det danske

klubmiljø har jeg observeret, at fælles for ”de uafhængige

arrangører” og natklubberne på de danske

spillesteder er, at de er de to mest synlige aktører i

klubmiljøet, og begge har været igennem en turbulent

periode, hvor der er blevet vendt op og ned på

hierarkiet i det danske klubmiljø. I start 00´erne var

natklubberne på de danske spillesteder i centrum

og spydspids med deres unikke oplevelser, som kun

de havde økonomien og rammerne til at præsentere.

4 Tiden var til store fester og ekstravagante

oplevelser, og gæsterne ønskede hver weekend at

hylde dj´ens kunst, være del af en ophøjet stemning

og bruge flere hundrede kroner på indgang og

drikkevarer samt sole sig i festfotografernes blitz. 5

I slutningen af 2007 startede en modbevægelse

imidlertid og med folk som electro og homodronningen

Djuna Barnes, kunstneren Annika Lori

og det kreative ArtRebels-kollektiv ved roret, blev

der stillet spørgsmål ved klubmiljøets udvikling.

De var Danmarks svar på en ny kreativ kulturelite,

og via deres arbejde i Kødbyen, et slagtermiljø der

blev transformeret til festområde for utal af unge

københavnere, fik de vendt fokus på den danske

klubscene fra storladen til mindre og intim. Der

blev åbnet et utal af mindre barer og klubber som

Jolene, Kødboderne 18, Mesteren & Lærlingen og

Karrierebar – barer der alle var kendetegnet ved en

høj kunstnerisk profil, nytænkning, en intim stemning

og fest én masse. I kølvandet derpå opstod

flere af ”de uafhængige arrangørers” fester, og flere

mindre barer blev åbnet. Fokus var nu på guldøl og

ikke cocktails, raflen med terninger, hygge og snak

og ikke længere raven og danseorgier. 6

Denne udvikling forårsagede, at natklubberne

på spillestederne kunne mærke krisen kradse,

gæsterne udeblev til fordel for de nye initiativer

og lige meget, hvor store produktionerne var, var

festen ikke den samme. Cocktails og fadøllene

blev ikke drukket i så store mængder, og det blev

sværere at opretholde facaden som ”førende” i det

danske klubmiljø. 7 Dette resulterede i et magtskifte,

der har gjort, at det danske klubmiljø i dag, anno

2010, er styret af ”de uafhængige arrangører”, og

natklubberne på de store spillesteder kæmper for

overlevelse og for igen en dag at blive galionsfigurer

for det danske klubmiljø.

Jeg har ud fra mit feltarbejde derfor observeret

en ny udvikling indenfor det danske klubmiljø.

Magtskiftet er tydeligt og den udvikling, som

natklubberne på spillestederne har gennemgået,

har bevirket, at der må handles og tænkes innovativt

for at sikre, at stederne overlever. Man kan

dog spørge, hvorfor og om det er nødvendigt, at

natklubberne på de danske spillesteder overlever?

For vil det danske klubmiljø ikke være rigt nok med

de oplevelser, som ”de uafhængige arrangører”

præsenterer?

Her vil jeg imidlertid introducere tanken om dynamikken

mellem ”de uafhængige arrangører” og

natklubberne på spillestederne. For selvom de to

aktører er forskellige og ser hinanden som konkurrenter,

er de en nødvendighed for hinandens overlevelse.

MESTEREN OG LÆRLINGEN

”De uafhængige arrangører” har nemlig brug for natklubberne på spillestederne

for at have noget at distancere sig fra. For en lille klub kan det være svært at

definere og kommunikere deres position, hvis ikke det er i forhold til noget

større og mere etableret. Man kan altså hævde, at natklubberne på de danske

spillesteder er en nødvendighed i det danske klubmiljø for at opretholde

dynamikken mellem de forskellige aktører.

Netop dynamikken mellem ”de uafhængige arrangører” og natklubberne på

spillestederne var en af de observationer, jeg gjorde mig på mine feltrejser i

Berlin og Amsterdam. Her var det tydeligt, at natklubberne på spillesteder som

Trou, Melkweg, Paradiso og klubben Berghain var inspireret af ”de uafhængige”

arrangører og omvendt. I stedet for at distancere sig fra hinanden, var de inspireret

af hinanden, og dette ledte til en række interessante samarbejder, hvor

natklubberne på spillestederne inviterede ”de uafhængige arrangører” indenfor

til at lave klubaftener i deres rammer – for derpå at få nye ideer til at skabe

fester. Dette skabte en interessant konstellation indenfor klubmiljøet samt en

rød tråd i det udbud af oplevelser, som miljøet kunne tilbyde. Netop denne

dynamik imellem de to typer aktører har været endnu en inspiration for dette

speciale.

1.4 PROBLEMFORMULERING

Hvordan kan et arbejde med en oplevelsesøkonomisk løsning sikre, at de

truede natklubber på de danske spillesteder overlever krisen?

1.5 ANVENDELSESOMRÅDET

Dette speciale og dets intervention er udarbejdet til kunstneriske chefer, natklubchefer

og hovedproducenter på de danske spillesteder, som er ansvarlige

for stedets nattiltag såsom natklubber og efterfester til koncerter. Specialets

intervention skal ses som et strategisk redskab til at udvikle deres nattiltag og

er en måde, hvorpå de kan rette fokus mod at sikre, at brugeren får en oplevelse

før, under og efter et besøg på stedet.

2. OVERBLIK OVER DE TRE TEMAER

DER REPRÆSENTERER DE KULTURELLE

FORANDRINGER VED ET STED

I ovenstående har jeg præsenteret de observationer,

jeg har gjort via mit feltarbejde, og det er

derved åbenlyst, at jeg har arbejdet med klubsteder

i et kulturelt perspektiv og undersøgt forskellige

stedstematikker i det danske klubmiljø. Som følge

heraf kan der opstilles et overordnet tema for dette

speciale, nemlig sted og ibrugtagning af sted. I den

forbindelse vil jeg opstille tre tematikker, der på

hver deres måde fokuserer på sted.

Den første tematik omhandler globaliseringen og

dennes indvirkning på lokaliteter. Anden tematik

er medieringer og deres rolle i konstruktionen af

steder, og tredje og sidste tematik er praksisformer,

og hvorledes der er opstået en ny type bruger, der

søger en mere åben brug af territorielle steder.

2.1 STED – GLOBALISERING

I det følgende afsnit vil jeg vise den indvirkning,

globaliseringen har haft på lokaliteter. Her vil jeg

præsentere en ny global forståelse af verden, derpå

vise hvorledes der er sket en transformation af det

lokale, for afslutningsvis at pege på hvorledes globaliseringen

har bevirket en ny og mere kompleks

forståelse af sted.

Fra en verden præget af orden, struktur og systemer,

kan globaliseringen opfattes som et stort kaos,

hvor mennesker, medieringer, teknologi og kapital

flyder side om side uden nogen form for logisk

orden. Appadurai gør dog op med det umiddelbart

problematiske ved denne tankegang og mener, at

vi må acceptere dette kaos og lære at navigere

deri, og han opstiller således en teori baseret på

kaos-tanken og peger på, hvorledes de disjunktive

flows skaber en global kulturel interaktion. w I den

forbindelse opstiller han fem forskellige scapes, der

dækker over globaliseringen og den dynamik, der

er opstået mellem personer, teknologi, kapital og

kultur: 9

ETHNOSCAPES (PERSONER OG KULTUR)

MEDIASCAPES (MEDIEREDE RUM)

TECHNOSCAPES (TEKNOLOGISKE FORMER)

FINANCESCAPES (KAPITAL FORMER)

IDEOSCAPES (POLITIK OG IDEOLOGI)

De forskellige scapes kan ses som kulturelle flows,

der er afhængige af hinanden, og sker der en

ændring i det ene scape, påvirker dette de andre

scapes. Derfor må man forholde sig til den kompleksitet

og diversitet, der opstår, når de krydser

hinanden, og dermed synliggøres det, hvordan den

globale sammenhængskraft er langt større end

først antaget. Disse scapes har også bevirket en ny

forståelse af det lokale, og i den forbindelse vil jeg

ved brug af termerne deterritorialisering, fantasmogoriske

steder, reterritorialisering og glokalisering

vise, hvorledes der er sket en transformation af

deraf.

Tomlinson introducerer termen deterritorialisering, 10

hvormed han peger på, hvorledes moderniteten

er kendetegnet ved et tab af den naturlige relation

mellem kultur, geografiske og sociale steder,

og hvorledes det lokale ikke længere udgør den

altoverskyggende rolle i dannelsen af et steds

identitet. 11 Dette betyder dog ikke, at det lokale

har mistet sin betydning for stedet, men blot at

4 HTTP://WWW.DR.DK/PIRATTV/KLIP/OEJET-I-NATTEN-DOKUMENTAR 5 VINDERNE OM JEAN VON BADEN: HTTP://WWW.DR.DK/DR2/VINDERNE/ 6 HTTP://WWW.DR.DK/PIRATTV/PROGRAMMER/UNDER-KOEBENHAVN/UNDER-KOEBENHAVN-SW-16-59 8 VEGA OG JAZZHOUSE FÅR KRISEPAKKE: HTTP://IBYEN.DK/MUSIK/ARTICLE699977.ECE 8 APPADURAI 2005:46 9 APPADURAI 2005:34 10 TOMLINSON 1999:106 11 TOMLINSON 1999:107


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

individet er blevet mere bevidst om, at det ikke længere kun er det lokale, der

spiller ind ved sted, men også globale faktorer – lig Appadurais scapes. Tomlinson

peger på, at individets forhold til det lokale nu er karakteriseret ved en art

ambivalens, og at lokale steder tager form som fantasmagoriske, da det lokale

i højere grad end tidligere er et produkt af det globale. 12

Eksempelvis har flere kaffebønder i Brasilien valgt at udvide deres forretning til

også omfatte samarbejder med større udenlandske producenter, for gør de ikke

dette, mister de kapital og dermed rådighed over deres jord. Dog er det også

nævneværdigt, at flere af bønderne aftaler klausuler, der sikrer, at producenterne

betaler 20% mere for varen - hvoraf en procentdel går til ”det lokale” – til

fx at oprette skoler, hvor bøndernes børn kan gå. Der sker altså en reterritorialisering,

hvor det lokale søger at re-lokalisere det kulturelle miljø på nye måder

og skabe nye tilhørsforhold. 13 Det handler således om, hvordan det globale

påvirker det lokale og omvendt, og hvordan de står i et dynamisk forhold til

hinanden.

Robertson beskæftiger sig også med lokal/global-optikken og dynamikken

herimellem og udvikler i forlængelse deraf termen det glokale. Hermed udtrykker

han, hvorledes sted i dag er kendetegnet ved de to niveauer, der sammenvæves

og former hinanden. 14 Det er derfor tydeligt, hvorledes der er sket en

udvikling med det lokale, at det er under påvirkning af det globale, og at de to

niveauer nu står i et dynamisk forhold. Denne glokale tilgang til verden skaber

også et nyt syn på arbejdet med steder og har medvirket, at sted ikke blot

bør ses som noget territorielt, afgrænset og fastforankret, men som et mere

komplekst begreb.

I den forbindelse vil jeg se nærmere på termen sted og inddrage Doreen

Massey og hendes arbejde med globaliseringens indvirkning på sted, Edward

W. Soyas forståelse af sted som en art Third space og John Thackaras’ fokus på

Design for Locality. Disse nyfortolkere af stedsbegrebet er fælles om at mene,

at steder skal ses som noget dynamisk, processuelt og i evig forandring. De er

af den overbevisning, at steder opstår gennem handlinger, materielle forhold,

symbolske konstruktioner og forskellige medieringsprocesser.

Massey peger på, at for at kunne forstå sted i lyset af moderniteten, må der

ske en gentænkning af stedet, hvor fokus er på en global følelse af det lokale

og en global følelse af sted. 15 Med denne nye globale tanke om stedet, flyttes

fokus fra stedet som afgrænset, territorielt og havende en identitet. I stedet bevirker

globaliseringens nye flow af tid, sted og mennesker, at sted må ses som

en art mulighedernes rum kendetegnet ved at have

forskellige identiteter og være åben for forskellige

betydningsdannelser. I forlængelse deraf bør Soya

og hans arbejde med Third space 16 inddrages. Han

beskæftiger sig med Third space som en måde at

transcendere en dikotomisk opstilling af tilgangene

til at forstå rum og transformerer dikotomierne til

”både – og” og herved forene rum og forskellige

betydningsniveauer. Third space er rummet, hvor

alle steder er mulige at se fra alle vinkler, hvor materialiteten,

det forestillede, og det sociale forenes.

Hvor subjektiviteten, objektiviteten, det abstrakte,

det konkrete, det virkelige og det forestillede finder

sammen i en hybrid og kompleks forståelse af sted.

Sted, og især arbejdet med at designe dertil, må

derfor ses ud fra et nyt glokalt perspektiv og kan

således anskues ud fra Thackeras begreb Design for

Locality. Dette begreb opererer også med at forstå

stedet ud fra en multidimensionel tilgang, der rummer

og beskæftiger sig med kompleksiteten af sted:

” Design for locality is not about a return to

simplicity; it involves dealing with more com

plexity, not less” 17

2.2 STED - MEDIERINGER

I ovenstående har jeg haft fokus på globaliseringens

virkning på det lokale og beskrevet hvorledes,

der er opstået en ny forståelse af sted. En

forståelse hvor sted ikke længere anskues som en

fastforankret enhed, men skal ses som dynamisk og

langt mere kompleks. I den forbindelse vil jeg gå

i dybden med medieringer, som også kan anskues

som Appadurais Mediascapes og som et af de nye

og mere komplekse lag i arbejdet med sted. I arbejdet

med medieringerne vil jeg vise, hvorledes der

med globaliseringen er kommet fokus på nye steder

som det virtuelle, fokusere på dynamikken mellem

det territorielle og virtuelle og vise, hvorledes disse

sammenvæves af medieringer. Jeg vil også vise,

hvilken afgørende betydning, de har for konstruktionen

af sted.

Sandvik peger på, at grænsen mellem on og off

line-steder og -aktiviteter er sløret, og at territorielle

og virtuelle steder sammenvæves i en ny, kompleks

tilgang til og forståelse af sted. 18 Denne nye

forståelse af sted er kendetegnet ved en medieringsproces,

der påvirker brugerens perception af

stedet. Forstået således, at vedkommende ofte har

enten set, hørt eller læst om stedet i forskellige

medier, inden han opsøger det. Disse medieringer

beskriver Sandvik som en process of augmentation,

og det er dem, der sammenvæver forståelsen

af sted. 19 Sandvik peger på, at medieringerne er en

art imaginært beredskab, der kan intensivere steder,

tilføje nye lag af mening dertil og repræsentere

stedet i diverse medier – hvilket senere spiller ind

på den oplevelse, brugeren har på det territorielle

sted. Således vil jeg benytte hans arbejde til at se

nærmere på, hvordan medieringer er en form for

kognitivt indhold, som brugeren trækker på, når

vedkommende afkoder et sted.

I Sandviks arbejde med medieringerne fokuserer

han på et strategiarbejde, som har til hensigt at

skabe et augmented place. Således er strategiarbejdet

kendetegnet ved at være en proces, hvor der

fokuseres på måder, hvorpå afsender kan skabe et

unikt indhold til medieringerne, som brugeren tager

med sig for senere at inkorporere det i mødet med

stedet og derpå afkode det. I mødet med stedet

trækker vedkommende nemlig på medieringerne, og

dermed kan man sige, at der abonneres på mixed

medias i afkodningen, da den både trækker på

viden, brugeren tidligere har fået og er i besiddelse

af samt de observationer, hun gør sig på stedet.

Med sted som en hybrid kendetegnet ved komplekse

lag, som det territorielle og det virtuelle,

er medieringerne altså blevet et vigtigt strategisk

redskab, hvormed de to lag sammenvæves, og som

hos brugeren skaber en ny forståelse af stedet.

2.3 STED - PRAKSISFORMER

I følgende afsnit vil jeg vise, hvorledes der med den

nye og mere komplekse forståelse af sted er opstået

en ny type bruger af stederne. En bruger der

er draget af dette tilsyneladende kaos, som forstår

at navigere deri, og som søger stederne og approprierer

dem på en ny måde.

Jannson beskæftiger sig med denne nye type bruger

til de nye og mere komplekse steder. Hans opfattelse

af brugeren udspringer af et hedonistisk aspekt

og en tanke om vedkommendes længsel efter at

opleve forskellige kropslige nydelser på et givent

sted. I arbejdet med forståelsen af denne nye bruger

viser han, hvorledes der er sket et skift fra den

”realistiske bruger”, der søger de samme steder

igen og igen til vores tids ”fantasifulde bruger”, der

er en dagdrømmer. 20 Hvad der styrer og kendetegner

arbejdet med ”denne nye fantasifulde bruger”

er medieringerne og de mediegenerede drømme om

stedet.

I mit arbejde med denne nye type bruger til stederne,

hyperbrugeren, er det ikke blot medieringerne,

der er i fokus, men også den måde brugeren

approprierer stedet og de muligheder, og den brug

som vedkommende ser deri. Dette beskæftiger

Franck og Quentin sig med i form af termen Loose

Space, hvor de peger på, hvordan steder åbnes op

og er tilgængelige for appropriering. Loose Space

termen opererer med forskellige temaer, og især

loose – tight-optikken er interessant. Denne bør

ikke ses som en dikotomi, men i stedet som en

måde at anskueliggøre, hvordan brugeren nu ser sted som en art mulighedernes

rum. 21 Lige meget hvor åbent stedsdesigneren konstruerer et sted, vil

det altid indeholde en loose – tight-tematik, da steder, til trods for hvor åbne

de kan virke, også altid vil indeholde en række restriktioner. 22 Eksempelvis må

man ikke træde på græsset i parken, man må ikke svinge sig over balkonen

på spillestederne, og man må ikke slå lejr i indgangen af supermarkedet.

Disse restriktioner kendetegner et tight-element, men skaber også potentiale

for en kreativ appropriering, og man kan sige at loose & tight står i et dynamisk

forhold. Inden hyperbrugeren besøger stedet, er det som tidligere nævnt

medieringerne, der er afgørende, og det er delvis også tilfældet på stedet,

hvor der abonneres på mixed media. Men i mødet med stedet er det også de

elementer, der gør stedet tight, der drager brugeren og bevirker, at vedkommende

ønsker at appropriere stedet for at gøre det til sit eget. Således kan

man pege på, at forholdet mellem loose og tight og brugerens kreative appropriering

giver det territorielle sted liv og vitalitet og gør det unikt, eftersom

brugeren tillægger stedet en værdi, som kun vedkommende kan skabe qua

sin tilegnelse deraf. Stedsdesigneren må derfor konstruere stedet ud fra en

mere åben tilgang. Forstået på den måde at stedsdesigneren i konstruktionen

af praksisformerne må fokusere på en loose & tight-dynamik, hvor hun delvis

benytter materialitet til at skabe oplagte praksisformer, men også inkorporere

elementer, der lægger op til, at brugeren overskrider restriktionerne på stedet

for at appropriere det, og udøve praksisformer som bevirker, at stedet bliver

deres eget. Dermed tydeliggøres det, hvor vigtigt det er, at stedsdesigneren i

konstruktionen af stedet har for øje, at stedet har brug for en loose – tightdynamik

for at vække brugerens interesse.

12 IBID. 13 TOMLINSON 1999:148 14 ROBERTSON 1995:25 15 MASSEY 1994:156 16 SOYA 1989 17 THACKERA 2005:7 18 SANDVIK 2009:139 19 SANDVIK 2009:140 20 JANNSON 2002:437 21 FRANCK OG QUENTIN 2007:2 22 FRANCK OG QUENTIN 2007:4

3. ANALYSE

Grundlaget for denne analyse er ”de uafhængige

arrangørers” arbejde med at skabe fester, og på

baggrund af observationer og semistrukturerede

interviews med ”de uafhængige arrangører” har det

været muligt at opstille et billede af en ny type aktør,

der har en bestemt tilgang til dét at skabe fest.

En tilgang der er kendetegnet ved et arbejde med

sted, medieringer, brugere og praksisformer. Fælles

for de uafhængige arrangører er, at det er unge

mennesker, der alle har en stor kærlighed til deres

by og dens steder. De ønsker via deres arbejde med

at skabe fester at ændre på dét, de ser som en

negativ udvikling for den urbane mosaik. Deres fester

er ikke bundet op på ét bestemt sted, har ikke

blot ét udtryk og har ikke ét bestemt publikum.

I stedet er det fester, der er kendetegnet ved at

være en hybrid indeholdende forskellige komplekse

lag, der sammenvæves i det tilsyneladende kaos.

Udgangspunktet for denne analyse vil således være

at belyse de uafhængige arrangørers arbejde med

at skabe fester ud fra en optik, der anskuer sted og

kultur som noget processuelt frem for essentielt. I

min analyse vil jeg arbejde ud fra de tre tematikker,

som jeg har belyst i ovenstående og vise, hvorledes

der er opstået en ny tilgang til arbejdet med fest –

en tilgang der fokuserer på arbejdet med sted.

Forud for denne analyse ligger forskellige samtaler

med arrangører inden for ”de uafhængige

arrangørers” miljø. Disse samtaler har ikke fundet

sted som et interview, hvor jeg har siddet og stillet

spørgsmål, som de har besvaret, hvorpå jeg har

noteret deres svar. Dette skyldes, at ”de uafhængige

arrangørers” miljø er et elitært fællesskab, hvor

det er svært at få adgang til inderkredsen. Derfor

var jeg bevidst om, at opstillede jeg en stram interviewguide,

ville de sandsynligvis ikke svare. I stedet

valgte jeg at søge stederne, møde op på dem

og snakke med de ”uafhængige arrangerer” i form

9


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

BILLEDER AF DE FEM UAFHÆNGIGE ARRANGØRER

af samtaler og semistrukturerede interviews, hvor jeg kunne udspørge dem i en

uformel tone omkring deres arbejde. Det er samtaler (og uddybende spørgeskemaer)

med fem af ”de uafhængige arrangører”, der ligger til grund for denne

analyse. Disse fem uafhængige arrangører er Pelle Peter Jensen – studerende

på Music Management i København, manager for Specktors, dj og arrangører

af Face Club og andre hiphop fester; Nicholas Muzzleflash – tidligere manager

for Vinnie Who, har sit eget label og er arrangør af festerne House of Moves;

Ophelia Borup - studerende ved Æstetik og Kultur, nyfeminist og arrangør af

De Gyldne Damers Klub; Esben Weile – 18 år og Danmarks yngste ”uafhængige

arrangør”, tidligere studerende på Frontløberne og manden bag Mejlgade for

Mangfoldighed samt Morten Løwenstein - studerende, en af Danmarks mest

succesfulde dj’s i udland og arrangør af Loco-festerne. Disse fem ”uafhængige

arrangører” er blot et udsnit af dem, jeg har snakket med, men fælles for dem

er, at de beskæftiger sig med arbejdet med fester ud fra et nyt og interessant

grundlag, og jeg mener, at de i fremtiden vil være del af en ny dansk

kulturelite. 23

3.1 ANALYSE – GLOBALISERINGENS INDVIRKNING STED

Første del af denne analyse vil fokusere på globaliseringens indvirkning på

sted og belyse den måde, hvorpå det har påvirket ”de uafhængige arrangører”

og deres arbejde. Til trods for at de fem arrangører, som jeg har præsenteret i

ovenstående, kommer fra forskellige byer som København og Århus, har de dét

til fælles, at de alle er skeptiske overfor den ensretning, der har fundet sted i

klubmiljøet og er frustrerede over den måde, hvorpå fremmede kræfter indvirker

på deres by. Eksempelvis påpeger Ophelia Borup at:

”Århus er ramt af en kulturbølge, hvor alle skal brande sig som del af Kul

turhovedstad 2017 – ikke ud fra byens unikke kulturelle potentialer, men ud

fra hvad en bestemt global optik ser som kultur, og København er ramt

af en ensrettethed, hvor alt skal være som i andre storbyer, og hvad der

ikke passer ind, skæres væk.” 24

Man kan altså pege på, at hvad de ”uafhængige arrangører” efterlyser er en

tanke om at fremhæve de unikke potentialer, der ligger i deres lokalitet, og

man kan derfor hævde, at de vil fokusere på det lokale i det globale. I forlængelse

deraf er der med ”de uafhængige arrangører” opstået en ny ”Do-it-yourself-undergrund”,

der kæmper imod den måde, det lokale har fået en fantasmagorisk

karakter, hvor det i højere grad er et produkt af globale kræfter. Således

mener de, at denne globale overstrømning har forårsaget, at det lokale er

blevet deterritorialiseret. Men hvor der er en deterritorialisering,

er der også en reterritorialisering. ”De

uafhængige arrangørers” kamp for det lokale tager

nemlig form som en reterritoralisering, hvor de

ønsker at generobre det lokale og tilføre det en ny

hjemlighed. De ”uafhængige arrangører” mener dog

ikke, at man kan fornægte det globale. Deres pointe

er blot, lig Robertson, at gøre opmærksom på

det lokale i det globale og derved vise, hvorledes

de forskellige dynamikker sammenvæves i en ny

glokal forståelse af sted. Eksempelvis kan man se,

hvorledes arbejdet med nye stedskonstellationer,

nye praksisformer og nye tendenser indenfor musikken

alle er globale strømninger, som Appadurais

scapes, der har flyttet sig til Danmark. I forlængelse

deraf kan man pege på tre globaliseringsbølger, der

beskriver den måde, globaliseringen har påvirket

det danske klubmiljø de seneste 10 år:

1. STANDARDISERING: En ensrettethed blandt

arrangørerne, fordi alle ønskede at være del af

den nyeste udvikling, såsom klubber i ”meat

packing districts” og slumkvarterer.

2. KONKURRENCE: Konkurrence imellem arrangørerne,

der alle ønskede at være unikke og anderledes

end ”normalen” for at skille sig ud og tiltrække

nye brugere.

3. INSPIRATION: En inspirationsbølge, hvor aktørerne

har udskiftet konkurrencen og ikke længere

stjæler med arme og ben, men anerkender og

inspireres af hinanden (Det er denne tredje bølge,

der netop er opstået, som jeg søger at fokusere

på med dette speciale.)

Som det anskueliggøres i ovenstående er der i ”de

uafhængige arrangørers” arbejde med at skabe

fester opstået en ny forståelse af sted, hvor der

fokuseres på en ny kompleks tilgang til arbejdet

med sted. Thackara fokuserer på Design for Lo-

cality, og denne tilgang til arbejdet med steder,

kendetegner også ” de uafhængige arrangører”.

Her er stederne nemlig i centrum, og det er ud fra

en multidimensionel tilgang, ”de uafhængige arrangører”

jonglerer med kompleksiteten i sted, og

dermed kan man mene, at de arbejder med stedet

som en art Third space. Kendetegnende for ”de

uafhængige arrangører” er, at de i arbejdet med at

skabe fest, lader byens steder styre dem. Forstået

på den måde, at de finder et unikt sted, som kan

danne udgangspunkt for deres fest. Stedet bliver

således det centrale i arbejdet med festen, og det

er stedets materialitet og erindring, der er styrende

for den fest, de vil skabe. Som hhv. Pelle Peter

Jensen og Ophelia Borup forklarer:

”Der er altid bundet et udtryk, en målgruppe,

en musikprofil og en brandingværdi til et

givent sted.”

”Lokation og brand hænger uløselig sammen” 25

I og med at stedets materialitet og erindring er konstituerende

for den fest, og det brand der skabes,

vil nogle mene, at stedets identitet allerede er givet

på forhånd og kendetegnet ved en mangel på åbenhed.

Dette mener jeg dog er en fejlagtig betragtning,

for hvad ”de uafhængige arrangører” netop

gør er at transcendere denne dikotomiske forståelse

af sted ved at lege med stedets forskellige lag.

”De uafhængige arrangører” skaber en identitet til

stedet, men gør netop plads til forskellige betydningskodninger

deri, og derved gør de det muligt at

se stedet fra forskellige vinkler, hvor materialiteten,

det forestillede og det sociale forenes, og hvor

subjektiviteten, objektiviteten, det abstrakte, det

konkrete, det virkelige og det forestillede forenes i

netop deres sted og fest.

3.2 ANALYSE – MEDIERINGERNES ROLLE I SYNLIGGØRELSEN AF STED

I arbejdet med klubsteder har ”de uafhængige

arrangører” forstået, at synliggørelsen af stedet er

yderst vigtig, da det netop er dén, der udgør forskellen

på de mange steder, der inspireres af hinanden.

Flere klubber kan nemlig have samme koncept,

men være forskellige fordi de synliggør sig på forskellige

parametre. I arbejdet med synliggørelsen er

medieringerne i centrum, og i det følgende afsnit vil

jeg skitsere de tre måder, hvorpå ”de uafhængige”

arrangører tilgår arbejdet med dem.

”De uafhængige arrangører” mener, medieringer

kan dække over alt fra arbejdet med internet, tv og

magasiner til tiltag på gadeplan og skattejagter på

stedet. Således kan ”de uafhængige arrangørers”

arbejde med medieringer opdeles i tre kategorier:

- MEDIERINGER TIL DE TRADITIONELLE MEDIER

- MEDIERINGER DER KAN SES SOM OPLEVELSESMARKEDSFØRING

- MEDIERINGER DER AUGMENTER STEDET.

I arbejdet med medieringer til de traditionelle

medier, kan nævnes pressemeddelelser, ”grupper”

på Facebook.com og tekster på kulturblogs, såsom

Actionhygge.dk, Kidu.dk og Eventuelt.org. Medieringer

der kan ses som oplevelsesmarkedsføring er

tiltag, som har til hensigt at generere en oplevelse

om medieringen, såsom ”Swingerklubben”, der lavede

et penis-træ midt i Århus by - et træ, hvor de

ophængte udklippede peniser og nedenfor opsatte

et skilt, der forklarede træet, hensigten dermed

og samtidig præsenterede deres sted og fest. 26 Et

andet eksempel er Art Rebels, der i forbindelse med

deres Trailerpark festival lavede en guerilla videokampagne,

der havde til hensigt at fremvise byen

og deres festspots på nye og anderledes måder. 27

Fremhæves kan også drengene bag VICE-festerne,

der opstillede isblokke i Århus og Københavns

midtby, som indeholdt nedfrosne sprutflasker, hvorpå der stod unik viden om

deres sted og fest.

Medieringer, der augmenter stedet, er de fortællinger, der benyttes på det territorielle

sted, og som har til hensigt at fortælle en historie på stedet og derved

forhøje brugerens ”her – og nu”-oplevelse. Eksempler på dette er skattekort,

som leder brugeren til nye spots på det territorielle sted, og som præsenterer

nye historier om stedet. Eller fysiske nøgler som uddeles til bestemte personer

og giver adgang til hemmelige rum på stedet, der præsenterer nye unikke

fortællinger om stedet.

I ovenstående har jeg præsenteret forskellige måder, hvorpå ”de uafhængige

arrangører” har leget med medieringerne, og det at intensivere oplevelsen af

deres sted og fester. Denne brug af medieringer kan ses som en leg med mixed

medias og en måde, hvorpå ”de uafhængige arrangører” lægger op til at brugeren

augmenter stedet. De forsøger dermed at præsentere forskellige medieringer,

som brugeren kan trække på i afkodningen af stedet, og som skal være

med til at skabe en unik oplevelse af stedet.

3.3 ANALYSE – PRAKSISFORMERNES BETYDNING FOR STED

I forlængelse af ”de uafhængige arrangørers” arbejde med at konstruere fester,

er der opstået en ny type bruger og gæst, hyperbrugeren. Denne vælger oplevelser

og fester ud fra deres tillokkende og fascinerende indhold, og her spiller

medieringerne en rolle for stedet. Medieringerne er nemlig afgørende for den

måde, som brugeren nærmer sig stedet, og det er derfor vigtigt, at det territorielle

sted og festerne kan leve op til medieringerne. ”De uafhængige arrangører”

er yderst bevidste om den nye type bruger og beskæftiger sig derfor også med

at imødekomme brugerens forventning om stedet. I den forbindelse spiller

materialiteten en vigtig rolle, og her beskæftiger ”de uafhængige arrangører”

sig med loose – tight-dynamikken, hvormed de forsøger at lægge op til alt fra

lovlige til mere ulovlige praksisformer. Pelle Peter Jensen forklarer, at han arbejder

med materialiteten og praksisformerne:

”... ved at inddele rummet således, at der er mulighed for at forfølge den af

vores hensigter, man umiddelbart fanges af; dansegulv til festfolket, stole og

borde til hyggefolket og rygeområde.” 28

I arbejdet med praksisformerne forsøger ”de uafhængige arrangører” at undgå

at være være for tight og have for mange regler. Eksempelvis er der ofte ikke

EKSEMPEL VICES KAMPAGNE I ÅRHUS 2010

23 FOR OVERSIGT OVER SPØRGESKEMAER SE BILAG 2 - 6 24 BILAG 2 25 BILAG 2 & 3 26 HTTP://WWW.FACEBOOK.COM/?REF=HOME#!/VIDEO/VIDEO.PHP?V=1173148803246&SUBJ=740330972 27 HTTP://COPENHIPSTER.DK/POST/865305768/VIRAL-TRAILERPARK-FESTIVAL-REKLAME-SOM-B-R-SIKRE 28 BILAG 3 29 BILAG 4

noget vagtpersonale, der fortæller brugeren, at hun

ikke må stå i sofaen, og der hænger ikke nogen

seddel på toilettet om, at hun ikke må ryge der.

Derved åbnes op for, at det er brugeren selv, der

afgør, hvor loose vedkommende ønsker, at stedet

skal være. Nicolas Muzzleflash peger på et andet

meget interessant element i arbejdet med praksisformerne:

”Vi vil gerne bringe kropsligheden

tilbage til dansegulvet” 29

Netop kropsligheden er et yderst vigtigt element i

arbejdet med at skabe steder og fester til denne

nye hyperbruger, da brugeren netop søger stederne

for at være kropsligt tilstede på det sted, som

medieringerne præsenterer. Således kan man pege

på, at ”de uafhængige arrangører” via arbejdet med

medieringerne og materialiteten kan iscenesætte

stedet på en bestemt måde og forsøge at lægge op

til en ibrugtagning af stedet, hvor brugeren augmenter

stedet og betydningssætter det med henblik

på at få en følelse af at være ”in situ” og på det

”rigtige” sted.

11


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

4. OVERBLIK OVER DET TRE

– LEDDET STRATEGIARBEJDE

I ovenstående har jeg vist, hvorledes ”de uafhængige arrangører” beskæftiger

sig med det at skabe fest, hvor de arbejder ud fra en ny tilgang, der fokuserer

på stedet. I mit arbejde med at udvikle en redningsplan til natklubberne på de

danske spillesteder er jeg yderst inspireret af ”de uafhængige arrangører”, og i

det kommende afsnit vil jeg vise, hvorledes deres arbejde med stedet ligger til

grund for dette speciales intervention, der har resulteret i et strategioplæg til

natklubberne på de danske spillesteder.

Strategiarbejdet er kendetegnet ved tre led:

1. STEDETS POTENTIALER & DESIGNKONCEPT

2. MEDIERINGSSTRATEGI

3. TERRITORIEL STRATEGI

Første led, stedets potentialer & designkoncept, fokuserer på workshoppen

dimension grid, hvor stedsdesigneren samler en gruppe mennesker, der kender

stedet med henblik på, at de, ud fra de forskellige lag i workshoppen, kan

finde frem til stedets potentialer og et koncept, der arbejder med disse potentialer.

Medieringsstrategien arbejder videre med det endelige designkoncept

og beskæftiger sig med at udvikle medieringer, der præsenterer konceptet og

stedet, skaber et bestemt blik derpå og synliggøre det udadtil, så brugerne

søger det. Den territorielle strategi, som kendetegner tredje del, søger at

arbejde med det territorielle sted og forme det, så det tilpasser sig designkonceptet

samt imødekommer og udfordrer de forventninger, som medieringer har

skabt om stedet. Gældende for dette strategiarbejde er, at de tre led ikke kan

adskilles, men fungerer i forlængelse af hinanden og står i et dynamisk forhold.

I de kommende afsnit vil jeg først præsentere de tanker, der ligger bag arbejdet

med stedets potentialer og dét at udvikle et koncept, der passer dertil. Efterfølgende

vil jeg arbejde med medieringsstrategien og den territorielle strategi, og

afslutningsvis præsenteres målet med dette strategiarbejde: at skabe en unik

atmosfære der bliver til en meningsfuld oplevelse for forbrugeren.

5. FØRSTE DEL AF STRATEGIARBEJDET

- STEDETS POTENTIALER OG DESIGNKONCEPT FIGUR 2: OVERSIGT OVER PRAKSISFORMER I DIMENSION GRID SKEMA

FIGUR 3: OVERSIGT OVER MÅLGRUPPER I DIMENSION GRID- SKEMA

I dette afsnit fokuserer jeg på første del af strategiarbejdet,

og her ønsker jeg at vise, hvorledes

stedsdesigneren skal udvikle et koncept, der

fokuserer på stedets potentialer. I den forbindelse

vil jeg introducere workshoppen dimension grid,

der beskæftiger sig med sted, finder stedets potentialer

og udvikler et designkoncept, der netop

fokuserer på stedet og dets potentialer.

Dimension grid er en workshop med dertilhørende

teknikker, der udspringer af HIT-metoden, som

beskæftiger sig med processen mod udviklingen

af et designkoncept. Jannie Friis Kristensen 30 har

videreudviklet formen, og det er hendes tanker jeg

inddrager i den version, jeg benytter i denne første

del af mit strategiarbejde. Her fokuserer jeg på en

proces, som arbejder med seks forskellige faser:

FIGUR 1: OVERSIGT OVER DIMENSION GRID WORKSHOP

1. GRUPPESAMMENSÆTNING, STATE OF MIND & DESIGNOPGAVE

2. PRAKSISFORMER OG HOVEDFUNKTIONER

3. MÅLGRUPPE

4. BRUGSFORMER OG DESIGNKONCEPTER

5. KONKRETISERING AF DESIGNKONCEPT

6. PRÆSENTATION AF ENDELIGT DESIGNKONCEPT

30 KRISTENSEN 2009

5.1 FØRSTE DEL - GRUPPESAMMENSÆTNING, ”STATE OF MIND” &

DESIGNOPGAVE

Første led i processen er at sammensætte en gruppe

af forskellige deltagere, der alle har en viden om

stedet, og som kan inkorporere denne i arbejdet

med at forme et koncept til stedet. Når gruppen er

sammensat introduceres brugerne til en bestemt

”state of mind”, der karakteriserer den måde, de

skal tilgå processen for at få mest muligt ud af den.

Herefter introduceres de for den designopgave,

som de skal løse i arbejdet med workshoppen, og i

dette speciales tilfælde lyder den således:

“Skab en intervention på jeres udvalgte lokation,

der synliggør stedets potentialer, forbedrer det

for interaktion og giver brugeren en unik

oplevelse deraf.”

5.2. ANDEN DEL - PRAKSISFORMER & HOVEDFUNKTIONER

Når gruppen er introduceret til designopgaven, er

de klar til at påbegynde anden del af workshoppen,

der er en brainstorm, som søger at identificere de

grundlæggende funktioner og praksisser på stedet.

Brainstormen skal vare 15 minutter, og i den tid

skal deltagerne være open minded og acceptere

de ideer, der præsenteres, da hensigten er at få

kortlagt alle mulige praksisser på stedet. Når tiden

starter, skiftes deltagerne til at sige en funktion/

praksis på stedet, imens den nedskrives på en post

it. Efterfølgende grupperes de forskellige post its i

seks hovedfunktioner, der skaber et overblik over

de forskellige praksisser og funktioner, der kan

findes på stedet. Disse hovedfunktioner skrives

horisontalt ind i dimension grid-skemaet.

MØDESTED UDDANNELSE UNDERHOLDNING STILHED ............... ............... MØDESTED

5.3. TREDJE DEL - MÅLGRUPPE

I tredje del af workshoppen skal deltagerne arbejde videre med de seks hovedfunktioner,

som de fandt i første del, og brainstorme på målgrupper, der passer

til de forskellige funktioner. Disse målgrupper placeres i det samme dimension

grid-skema, som blev brugt i første del – men her placeres de dog vertikalt. Det

er vigtigt, at understrege, at i arbejdet med at finde målgrupper må deltagerne

ikke være for fastlåste, men skal sørge for at arbejde med en bredde. Eksempelvis

kunne det være alder, typer og musik. Dette gør, at stedsdesigneren

ikke fastlåser sig i et syn på stedet, men sikrer at det henvender sig til alle og

skaber en åbenhed om stedet.

BIBLIOTIKAREN

PETER 5

PENSIONISTEN

DEN

ARBEJDSLØSE

FORRETNINGS-

MANDEN

UDDANNELSE UNDERHOLDNING STILHED ............... ...............

5.4 FJERDE DEL – BRUGSFORMER OG DESIGNKONCEPTER

Derpå påbegyndes tredje fase af workshoppen, der er en brainstorm på fyrre

minutter. I de første 20 minutter skal deltagerne brainstorme over mulige

brugssituationer. Her samles de omkring dimension grid - skemaet og ser nærmere

på de hovedfunktioner og målgrupper, der står overfor hinanden og hvilke

brugsformer, der passer dertil. Fx kan en brugsform til målgruppe hjemløse og

hovedfunktionen mødested være suppekøkken. Når de har fundet de forskellige

brugsformer, skriver de dem ind i skemaet.

Efterfølgende påbegyndes de sidste 20 minutter, hvor deltagerne skal udvikle

forskellige designkoncepter, der passer til de hovedfunktioner, målgrupper og

brugsformer, som de har indskrevet i dimension grid-skemaet. Her vælger de en

brugsform, som de vil arbejde med, hvorpå de sætter et kryds i dimension gridskemaet

for at indikere, at den ide er taget. Den ide, de arbejder med, skrives

ned på et stykke papir, og der må kun være én ide på hvert papir. Når deltageren

er færdig med sine inputs til ideen, sender han den videre til sin nabo,

som arbejder videre derpå. Sådan kører processen i 20 minutter, og her gælder

det for deltagerne om at finde på flest mulige designkoncepter.

13


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

FIGUR 4: OVERSIGT OVER BRUGSFORMER I DIMENSION GRID-SKEMA

BIBLIOTIKAREN

PETER 5

PENSIONISTEN

DEN

ARBEJDSLØSE

FORRETNINGS-

MANDEN

MØDESTED

UDDANNELSE UNDERHOLDNING STILHED ............... ...............

5.5 FEMTE DEL – KONKRETISERING AF DESIGNKONCEPT

Når deltagerne er færdige med at udvikle deres designkoncepter, læser de dem

op for hinanden og grupperer dem i overordnede temaer, som de navngiver.

Dernæst snakker de sig frem til den bedste ide, navngiver den og er klar til at

arbejde med den som et konkret designkoncept. I den forbindelse skal de se

nærmere på:

• KONCEPTGRUNDLAGET FOR DERES DESIGNKONCEPT

• VILKEN OPLEVELSE OG HISTORIE SOM IDEEN SKAL KUNNE TILBYDE

• HVILKE GRUNDLÆGGENDE BRUGERBEHOV DEN IMØDEKOMMER

• HVORDAN DEN SUPPLERER DE MULIGHEDER, SOM DE SER I STEDET

OM DEN LØSER DEN STILLEDE DESIGNOPGAVE.

Når deltagerne i fællesskab har reflekteret over deres designkoncept, skal de

arbejde med oplevelsesaspekterne deri. I den forbindelse inddrager de nedenstående

model, som præsenterer konceptet grundlag. Her placeres konceptets

navn i midten af modellen og ud fra de forskellige pile placeres et oplevelsesaspekt

ved designkonceptet. Disse aspekter beskriver centrale elementer

af oplevelsens materialitet, etablerede praksis og værdier.

FIGUR 5: OVERSIGT OVER OPLEVELSESASPEKTER

5.6 SJETTE DEL – PRÆSENTATION AF ENDELIGT DESIGNKONCEPT

Afslutningsvis nedskriver gruppen designkonceptet i

nedenstående model og præsenterer en mindre prototype

deraf. I første del beskrives designkonceptet

ud fra et brugerscenarie, hvor gruppen præsenterer

deres koncept, som det fungerer optimalt.

Dernæst beskrives baggrundsviden og designudfordring,

der forklarer den udfordring, som har været

i designkonceptet, og hvorfor konceptet er berettiget

og hvilke udfordringer, det løser. Afslutningsvis

beskrives designdimensionerne i konceptet, der er

en kort beskrivelse af tankerne bag konceptet.

FIGUR 6: PRÆSENTATION AF ENDELIGT DESIGNKONCEPT

ILLUSTRER, TEGN ELLER

BYG JERES DESIGNKONCEPT

SOM EN DEL AF FORBERE-

DELSEN TIL PRESENTATI-

ONEN.

BESKRIV JERES

DESIGNKONCEPT:

BRUGERSENARIE:

BAGGRUNDSVIDEN OG

DESIGNUDFORDRING

DESIGNDEMENSSIONER:

5.7 OPSUMMERING AF WORKSHOP

I ovenstående har jeg præsenteret første del af

mit strategiarbejde, hvor jeg viser, hvordan stedsdesigneren

og en gruppe af individer, der kender

stedet kan finde frem til dets stedspotentialer og et

endeligt koncept. Jeg mener, at stedsdesigneren må

lave workshoppen flere gange for at kunne skabe

et udvalg af designkoncepter og derpå finde frem

til dét, som hun mener er mest interessant, og som

præsenterer og arbejder bedst med stedet.

6. ANDEN DEL I STRATEGIARBEJDET

- MEDIERINGSSTRATEGIEN

Medieringsstrategien, der er andet led i mit strategiarbejde, fokuserer på arbejdet

med konstruktionen af medieringer, som brugeren kan trække på i afkodningen

af stedet. Således skal medieringerne ses som en måde, hvorpå stedsdesigneren

kan fylde stedet og konceptet med forskellige former for indhold,

der kan frame det på forskellige måder. Arbejdet med medieringerne bevirker,

at stedet synliggøres på interessante måder og samtidig har et konsistent og

sammenhængende udtryk, at brugerens interesse for stedet forhøjes, og at det

skiller sig ud fra konkurrenterne grundet de mange muligheder for afkodning.

Forud for medieringsstrategien er tre teoretiske forudsætninger; medieringer,

blik og kulturelle moods. Fælles for dem er, at de fokuserer på brugerens

opfattelse af et ukendt sted og måden, hvorpå vedkommende nærmer sig det.

Første forudsætning er medieringerne, hvor jeg vil arbejde med files of representation

og måden, hvorpå stedsdesigneren konstruerer medieringer og fylder

dem med interessant indhold. Dernæst er den anden forudsætning, blikket,

hvor jeg ønsker at vise, hvorledes medieringerne skaber et bestemt blik på

stedet og afslutningsvis er tredje forudsætning, de kulturelle moods, hvor der

fokuseres på brugerens hunger efter mødet med stedet og konstruktionen af

det autentiske sted.

6.1 MEDIERINGERNE

Chris Rojek beskæftiger sig med at skabe indhold til medieringer. En af hans

pointer er arbejdet med myten, hvor han peger på, at steder ofte kan føles

fjernt fra brugeren, men at fantasien, det imaginære og myten kan være et

vigtigt redskab til mentalt at flytte steder tættere på brugeren. 31 Således

tydeliggøres det, hvor vigtigt det er, at medieringerne appellerer til brugeren

for at kunne gøre stedet attraktivt. I den forbindelse introducerer Rojek termen

files of representation, der dækker over elementer som symboler, tegn og

billeder, der fylder medieringerne med unikt indhold og gør stedet genkendelig

for brugeren. 32 I arbejdet med at konstruere de medieringer, der skal gøre

stedet interessant, kan stedsdesigneren lege med opbygningen deraf. Dette

gøres ved termen dragging of elements from files, der refererer til, hvorledes

stedsdesigneren kan tage separate filer, her forstået som indholdselementer, og

sammensætte dem i nye interessante kombinationer og derved skabe ny værdi

for stedet. 33 Således kan dragging-begrebet ses som en måde, hvorpå stedsdesigneren

kan lege med medieringerne og frame stedet på forskellige måder, og

derved genererer drømme om stedet hos brugeren.

Nick Couldry beskæftiger sig også med medieringerne

og deres indvirkning på brugerens forståelse

af det territorielle sted. Han fokuserer på medieringerne

som en art fortælleteknik, der genererer et

behov for mødet med det medierede sted. I den

forbindelse opstiller han to former for syn; ”watching”

og ”seeing”. ”Watching” er dét, brugeren gør

hjemmefra, og ”seeing” er dét, som vedkommende

gør, når hun oplever selve stedet. Medieringerne er

koblet op på synet ”watching”. Denne måde at se

sted på skaber et behov for et møde med stedet

med henblik på at kunne bekræfte, at stedet ér,

som det fremstilles i medieringerne. De bevirker

således, at brugeren iværksætter en mediegeneret

pilgrimsrejse, som tjener at bekræfte medieringerne.

34 Besøget på stedet skaber en følelse af at

være ”in situ” – at være på det rigtige sted, der

hvor medieringerne og stedet kommer til live og

således kan man mene, at vi besøger steder for at

få bekræftet medieringerne. 35

6.2 BLIKKET

I forlængelse af ovenstående vil jeg introducere den

anden teoretiske forudsætning, blikket,der beskæftiger

sig med det blik, som medieringerne skaber

hos brugeren, og som vedkommende ser på stedet

med. Her vil jeg først introducere begrebet, for derpå

at vise hvilken udvikling blikket har gennemgået

og hvordan det forstås i dag.

Urry introducerer termen the tourist gaze, som jeg

definerer som blikket. 36 Med termen ønsker han at

fokusere på det specielle blik, som brugeren kaster

på et sted og en oplevelse, og her opstiller han tre

former for blik: 37

1. ET BESTEMT BLIK SIGHTS. Dette kan være berømte

steder, som Paris der er synonym med kærlighe

dens by.

2. TURISTENS KONSUMERING AF TEGN. Hvorledes indholdet

i medieringerne og repræsentationen skaber

en bestemt forestilling om stedet. Eksempelvis

hvorledes Odense er kendetegnet ved mediering

er, der fremstiller det som H.C. Andersens hjem

– og brugeren derfor ser Odense på baggrund af

dette.

3. TURISTENS BLIK FOR DET EKSTRAORDINÆRE I DET ORDINÆRE.

Eksempelvis hvorledes dét at bo i slummet i In

dien kan ordinært for beboerne, men for turisten

er ekstraordinært og et møde med det fremmede.

De tre former for blik er forskellige måder, hvorpå

brugeren ser på stedet, men det er vigtig at være

kritisk overfor dem. Som jeg tidligere har beskrevet

er forståelsen af sted blevet mere kompleks, og det

samme er blikket. Sted er ikke længere ens for alle,

og således kan man kritisere Urry for at have et for

essentielt, stereotypt, nostalgisk og etnocentrisk

blik på steder. Jansson arbejder videre med blikket,

og ser det i lyset af moderniteten. Han peger her

på, at blikket er styret af medierepræsentationer,

og det territorielle sted blot er råt materiale for

medierepræsentanterne. 38

I ovenstående skitserede jeg nogle temaer, som var

gældende for forståelsen af mit arbejde med sted.

Her præsenterede jeg den nye type bruger til de

nye mere komplekse steder, og netop hyperbrugerens

blik på sted kendetegner min mere komplekse

forståelse af blikket. Dette blik søger nemlig at

bryde med den stereotype forståelse af, at praksisform

og sted hører sammen, og fordi man fx er til

strand, interaktion og sjov, er man til grisefest på

Mallorca. I stedet leger brugeren med de medieringer,

som vedkommende kan finde på eksempelvis

31 ROJEK: 2000:53 32 IBID 33 ROJEK 2000:54 34 COULDRY 2005:72 35 COULDRY 2005:73 36 URRY 2001:1 37 URRY 2001:3 38 JANNSON 2002:432

15


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

nettet, i tekst og i tale, og således kan man pege på, at der ikke kun sker en

dragging of files på afsenderniveau. Brugeren sammensætter nemlig et blik på

stedet ud fra de kulturelle symboler og repræsentationer, som vedkommende

finder interessante, og dermed kan man hævde, at brugeren har en væsentlig

rolle i konstruktionen af sted.

6.3 DE KULTURELLE MOODS – VIRKELIGHEDSHUNGER OG AUTENTICITET

Ud fra ovenstående har jeg vist, hvorledes medieringerne er uundgåelige for

arbejdet med sted. I arbejdet med konstruktionen af det indhold, der skal fylde

medieringerne, er det yderst vigtigt, at afsender er bevidst om at skabe forskellige

udgaver, som kan placeres i forskellige kontekster og derved appellere til

forskellige former for blik på stedet. Arbejdet med medieringerne og blikket har,

udover at give brugeren et bestemt syn på stedet, også til hensigt at skabe et

behov hos brugeren for at møde det territorielle sted, og i den forbindelse vil

jeg introducere den tredje forudsætning, der fokuserer på de kulturelle moods,

som genereres som følge af medieringerne.

Termen Virkelighedshunger dækker over de spor, som lægges ud til modtageren

og gør, at vedkommende oplever en hunger efter mødet med objektet. 39 I den

forbindelse kan man se på medieringerne og blikket som en måde, hvorpå

stedsdesigneren lægger spor ud til brugeren, der har til hensigt at inspirere og

vække brugerens interesse for stedet, så vedkommende får en hunger efter det

originale og dét at komme helt tæt på det sted, som de har læst og hørt om.

I forlængelse af virkelighedshungeren er det interessant at se nærmere på

næste kulturelle mood, autenticiteten. Her vil jeg præsentere de former, som

jeg mener er interessante i arbejdet med sted og vise den endelige form, som

er relevant for mit strategiarbejde.

Autenticitetsbegrebet er som følge af moderniteten blevet en mere kompleks

analytisk term, der dækker over elementer som ægthed, forventningshorisonter,

meningsfylde og følelsen af at være levende. I det følgende vil jeg vise

de forskellige former for autenticitet, som jeg mener er i spil i det moderne;

symbolsk, konstrueret, indeksikal og eksistentiel. 40 Disse sammenvæver jeg til

to former, som jeg vil præsentere i følgende skema. Her ser jeg hhv. på deres

analytiske term, den form som de fokuserer på, hvad der er kendetegnende for

dem og deres relation til sted.

ANALYTISK TERM:

FORM:

KENDETEGN:

STED:

FIGUR 7: PRÆSENTATION AF AUTENTICITETSFORMER

KONSTRUERET AUTENTICITETSFORM KROPSLIG AUTENTICITETSFORM

SYMBOLSK AUTENTICITET

KONSTRUERET

MEDIERINGERNE ER STYRENDE

FOR DEN AUTENTICITETSFORM,

SOM BRUGEREN SØGER. HER

HANDLER DET OM, AT STEDET

LEVER OP TIL BRUGERENS FOR-

VENTNINGER.

DET TERRITORIELLE STED HAR

INGEN BETYDNING. DET HANDLER

I STEDET OM, HVORVIDT STEDET

LEVER OP TIL MEDIERINGERNE OG

BRUGERENS FORVENTNING.

KONSTRUERET AUTENTICITET

KONSTRUERET

HER ER OBJEKTET KONSTRUERET,

MEN PRÆSENTERET SOM AUTEN-

TISK. KONSTRUKTIONEN ER MERE

ÅBEN OG ÅBNER DERMED OP FOR

FLERE FORSKELLIGE LÆSNINGER,

OG BRUGEREN KAN LÆSE SIN

EGEN AUTENTICITET IND I STEDET.

DET TERRITORIELLE STED HAR

INGEN BETYDNING. AFSENDER

FRAMER DET, SOM VEDKOMMENDE

VIL.

INDEKSIKAL

PRAKSIS STED

EN KROPSLIG FØLELSE – OG EN

FØLELSE AF AT VIDE, AT MAN

ER DET STED, HVOR NOGET

ER SKET. HER SPILLER STEDETS

ERINDRING OG MATERIALITETEN

ALTSÅ EN AFGØRENDE ROLLE.

DET TERRITORIELLE STED HAR

STOR BETYDNING, DA DET

ER STEDETS ERINDRING OG

MATERIALITET, DER SPILLER EN

ROLLE I BRUGERENS AFKODNING

AF STEDET.

EKSISTENTIEL

PRAKSIS STED

HANDLER OM FØLELSEN

HOS BRUGEREN. PRAKSISFORMEN

ER DÉT, DER GØR OPLEVELSEN

AUTENTISK. DENNE FORM ANGÅR

ALTSÅ IKKE OBJEKTET. FORMEN

KAN YDERLIGERE INDDELES I EN

NY FORM: DEN INTRA-PERSONALE

SOM MANIFESTERER SIG SOM EN

KROPSLIG FØLELSE, EKSEMPELVIS

SOM EN RE-ENACTMENT.

DET TERRITORIELLE STED HAR

STOR BETYDNING, DA ERINDRIN-

GEN OG MATERIALITETEN LÆGGER

OP TIL BESTEMTE PRAKSISFORM-

ER, SOM BRUGEREN BENYTTER TIL

AT AFKODER STEDET.

Kendetegnende for de to former er, at de præsenterer

et mere moderne syn på autenticiteten som

henholdsvis noget konstrueret og som en mere

kropslig følelse. Den konstruerede autenticitetsform

har fokus på medieringerne, som skaber et bestemt

billede af stedet. I arbejdet med at skabe indhold

til de medieringer, der kendetegner den konstruerede

form, er fiktionen ofte i centrum. Mødet med

stedet handler således ikke om et møde med det

originale, men om et møde med medieringerne,

og dermed kan man mene, at stedets autenticitet

afhænger af, om det lever op til brugerens forestilling

derom.

Den anden form for autenticitet, som er i spil, er

den kropslige autenticitet, hvor fokus er på brugerens

praksis på det territorielle sted. Her handler

det om, at stedet skal påvirke brugeren emotionelt

og sætte brugerens krop i affekt qua tanken om

stedets erindring og om, at en bestemt historisk

handling er sket der, hvor vedkommende befinder

sig.

I flere stedsdesigneres arbejde med at konstruere

autentiske steder, er der sket en drejning væk fra

det originale og til et arbejde med kopierne. Et eksempel

på dette er ”Palmestranden” i Frederikshavn

med strandbar, tangparasoller og strandskygge,

som stedsdesignerne mener er ligeså autentisk som

Mallorca. Autenticitet bliver derfor et spørgsmål om

en forventningshorisont, og hvorvidt stedet lever

op til brugerens forventning. I arbejdet med denne

forventningshorisont vil jeg væk fra tanken om, at

kopierne og de konstruerede steder er ligeså autentiske

som de originale. I stedet vil jeg fokusere på

originalerne og den måde eksempelvis deres erindring

kan påvirke brugeren af stedet – mere herom

senere.

Derfor ønsker jeg at tage det bedste fra hver sin

form og præsentere en ny autenticitetsform, den

performative autenticitet. 41 Den spiller på henholdsvis

medieringernes rolle og den kropslige følelse,

som brugeren oplever på stedet. Medieringerne

har en stor betydning for arbejdet med sted, da de

som vist i ovenstående fylder stedet med indhold

og skaber en hunger efter mødet med det. Dette

speciale søger dog væk fra tanken om, at medieringernes

indhold kan være opbygget af fiktion og

konstrueret, og i stedet mener jeg, at medieringerne

må tage udgangspunkt i det territorielle og originale

sted samt dets erindring og unikke historie.

Sådanne medieringer, der er fyldt med originalt

indhold, genererer nemlig et nyt behov for et møde

med stedet og et ønske om at være på det originale

sted – hvor en historisk handling er sket. Når

brugeren besøger det medierede, men originale

sted, er det kombinationen af mixed medias som

medieringerne, som præsenterer stedets erindring

og følelsen af at være på dette historiske sted, der

sætter brugerens krop i affekt og giver vedkommende

en unik følelse af at være på det autentiske

sted.

7. TREDJE DEL AF STRATEGIARBEJDET

– TERRITORIEL STRATEGI

I det kommende afsnit vil jeg beskæftige mig med tredje led, den territorielle

strategi. Denne søger at arbejde med det territorielle sted, så stedets potentialer

synliggøres, og stedet imødekommer og udfordrer de medieringer, der er

skabt derom. I den forbindelse vil jeg fokusere på stedsdesignerens arbejde

med konstruktionen af det territorielle sted, og hvordan vedkommende lægger

op til, at brugeren har en omgang med stedets materialitet, som senere

påvirker hendes oplevelse af stedet.

Jeg opstiller to præmisser, der er uundgåelige for arbejdet med den territorielle

strategi; materialiteten og erindringen. Fælles for dem er deres fokus på materialiteten

og udforskningen af dens praktiske betydninger for brugeren. I arbejdet

med præmissen, materialiteten, ønsker jeg at anskueliggøre, hvordan materialiteten

har udviklet sig fra at blive set på som døde ting til i dag, ved termen

”materiel kultur”, at blive anskuet som en aktiv kultur-aktør. I forlængelse deraf

introducerer jeg anden præmis, ”erindringen”, hvor jeg søger at vise, hvordan

stedets erindring ikke blot finder sted mentalt, men også kan ses som noget,

der involverer kropslig aktivitet med stedets materialitet. I forlængelse heraf vil

jeg konkretisere denne tilgang til arbejdet med en fortidsforvaltning og præsentere

forskellige former, der arbejder med stedet og dets erindring. Efterfølgende

vil jeg opstille to iscenesættelsesniveauer; den kropslige appropriering og oplevelsens

stadier, der begge beskæftiger sig med at iscenesætte det territorielle

sted og skabe en særlig fornemmelse derfor.

7.1 FØRSTE PRÆMIS - MATERIALITET

Lene Otto peger på, hvordan det moderne vestlige samfund tidligere har skelnet

mellem personer og ting, og anskuet ting der ikke erfarer, føler, har hensigter,

aktivitet eller indgår i relationer som døde. 42 Denne opdeling af verden

i to sfærer; en menneskelig og en materiel, ønsker hun dog at gøre op med,

og i den forbindelse introducerer hun tanken om at optage materialiteten i

kulturbegrebet med henblik på at frembringe et symmetrisk kulturbegreb, hvor

menneskelige og ikke-menneskelige aktører i samspil former kulturen. 43 I den

forbindelse anskuer hun materialitet som henholdsvis fysikalitet og praksis.

Med fysikalitet mener hun de fysiske ting, der omgiver brugeren i hverdagen såsom

forbrugsgenstande, håndværk, design og teknologi. Med praksis fokuseres

på selve omgangen med tingene og brugerens tilegnelse af kompetencer og

færdigheder i en materiel og sansemæssig kontekst. 44 De to niveauer sammenvæves

i dette nye symmetriske kulturbegreb og en nyt felt, den materielle

39 KNUDSEN & THOMSEN 2002 40 WANG 1999:351 41 KNUDSEN 2010:2 42 OTTO 2005:8 43 IBID 44 OTTO 2005:7

17


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

kultur, der arbejder med en ny og komplekst tilgang til materialiteten og er

kendetegnet ved at være et spændingsfelt af dynamikker. Fokus i arbejdet med

den materielle kultur er at anskue den materielle verden som mere og andet

end bare ting, men som en aktiv aktør i skabelsen af de kulturelle processer.

Med den materielle kultur menes altså, at kulturel betydning skabes i praksis,

og det er omgangen med tingene, der er essentiel, fordi brugerens forståelse

af sig selv og den omgivende verden formes gennem omgangen med materialiteten.

Med den materielle kultur overskrides det synspunkt, at materialiteten

kun er interessant i kraft af den mening og betydning, den tillægges af mennesker.

De materielle strukturer og omgivelser bidrager nemlig også til at forme

såvel menneskers bevægelser, handlinger, erfaringer og erindringer. Sagt på en

anden måde: materialiteten er medvirkende i konstitueringen af menneskets

generelle væren i verden. 45

7.2 ANDEN PRÆMIS- ERINDRINGEN

I ovenstående tematiseres, hvorledes kultur og materialitet er gensidig afhængige,

og materiel kultur har betonet materialiteten som en aktør i skabelsen,

vedligeholdelsen og forandringen af kultur. 46 Således synliggøres det altså,

hvordan kulturel betydning skabes i praksis, og hvordan omgangen med materialiteten

former brugerens oplevelse af et sted. I forlængelse heraf vil jeg

præsentere anden præmis, erindringen, og med Otto vise, hvorledes denne kan

ses som en materielt forankret proces – der også arbejder med forbindelsen

mellem materialitet og praksis.

Otto peger på, at der i den vestlige verden er en tendens til, at det at opleve

fortiden, og hermed erindringen om noget, sker ved, at brugeren først søger en

række medieringer, der ender op med en ritualiseret aktivitet i form af et besøg

på et museum – hvor erindringen er noget individet oplever via glasmontre og

afskærmede udstillinger. 47 Dette syn på erindringen, mener jeg dog, er forældet,

og noget der må brydes med. Brugeren og publikum må ikke reduceres

til passive tilskuere, men skal i stedet være aktive deltagere i iscenesættelsen

af fortiden. Erindring skal ikke ses på som noget rent mentalt, men som noget

der skabes i processer, der involverer kropslig aktivitet. Fortiden omdannes til

erindring gennem deltagelse i forskellige former for mere eller mindre tilrettelagte

oplevelser af fortiden i ritualer, vandringer og gennem omgang med erindringsgenstanden.

48 Således tydeliggøres det, hvordan oplevelser og erfaringer

først bliver til erindring, når de forankres i den materielle verden, og brugeren

oplever en interaktion med de materielle omgivelser, der ligger bag erindrin-

gen. Dette arbejde med materialiteten og erindringen

kan ses som et erindringsarbejde, som er en

nødvendig del i stedsdesignerens arbejde med det

territorielle sted.

David Lowenthal peger på forskellige former, som

kan benyttes i et erindringsarbejde, og i den forbindelse

har han to tilgange til arbejdet; den materielle

tilgang og den mentale. Jeg har i arbejdet med

den territorielle strategi har valgt at fokusere på

den materielle tilgang. 49 I arbejdet med den materielle

tilgang og dét at inkorporere erindringen i

det territorielle sted, mener jeg, at autenticiteten er

relevant, da den form man abonnerer på, skal være

lig den form for erindring, som man beskæftiger

sig med. Derfor har jeg også valgt at fremhæve de

erindringsformer, som jeg mener kan ses i forlængelse

af den autenticitetsform, jeg beskrev tidligere;

Protecting, readapting og re-enactments. Protecting

er en ren form for erindring, hvor erindringen

og materialiteten ikke kan ændres, fordi stedet er

kendt for dets unikke fortid, der er synonym med

materialiteten, såsom Det skæve tårn i Pisa og

Rundetårn i København. 50 En anden interessant

form for erindring er re-adapting, der fokuserer på

”new uses for old structures”, hvor fortiden må

tilføjes nutidige lag for, at brugeren får mest mulig

ud af erindringsarbejdet. Eksempler på dette kan

være territorielle steder, der har brug for teknologi

for at kunne fungere i en nutidig kontekst. 51 Tredje

og sidste form i arbejdet med erindringen er reenactment,

der ofte gennem underholdning og nye

former for oplevelsesdesign søger at overbevise

brugeren om fortidens berettigelse. Her inviteres

brugeren til at opleve fortiden på deres egen krop,

eksempelvis gennem byvandringer såsom Jack The

Ripper tur i London. Således kan man pege på, at

formen re-enactment søger at genoplive fortiden for

brugeren. 52

I arbejdet med de to præmisser, materialiteten og

erindringen, har jeg fokuseret på materialitetens

rolle i stedsdesignerens arbejde med at konstruere

det territorielle sted og ønsket at synliggøre forbindelsen

mellem materialitet og praksis samt skabe

en erkendelse af, at det er igennem omgangen med

materialiteten og vores kroppe i bevægelse, at vi

sanser, erfarer, oplever og fortolker steder.

7.3 FØRSTE ISCENESÆTTELSESNIVEAU - DEN KROPSLIGE INVOLVERING

I forlængelse af de to præmisser ønsker jeg med

dette første iscenesættelsesniveau, den kropslige

involvering, at vise, hvorledes steder konstitueres

gennem menneskers kropslige involvering, og hvorfor

det som stedsdesigner er nødvendigt at være

optaget af at iscenesætte en særlig fornemmelse for

stedet. I den forbindelse vil jeg først belyse fænomenologien,

derpå synliggøre hvorledes kendskab til

steder er noget, der erfares horisontalt, for derved

at vise hvad fænomenologien kan bidrage med til

stedsteorien, og afslutningsvis pege på vigtigheden

af at indbyde til at kroppen har en rolle i stedet.

I det 20 århundrede begynder flere tænkere i deres

arbejde med stedet at være optaget af at reflektere

over kroppens betydning. En af de centrale

skikkelser i den forbindelse er Merleau-Ponty,

der arbejder med det faktum, at vores kropslige

tilstedeværelse i verden, bestemmer vores måde

at være til på og måde at forstå verden på. 53 Han

beskriver, hvorledes den levende krop betinger

erfaringen af stedet, og således kan han altså lære

os, at bevidstheden er situeret i et engagement i

verden, og vi er på et sted, fordi vi er i en krop.

Men hvad kan fænomenologien bidrage med til

stedsteorien? Fænomenologien er en filosofisk tilgang,

der undersøger menneskelig erfaring og peger

på vigtigheden af at undersøge virkeligheden, som

vi erfarer den. Den kan bidrage til stedsteorien ved

at arbejde med den komplekse erfaring af steder,

og hvordan dét, at vi er kropsligt situeret påvirker

vores måde at forstå og erfare sted samt knytte os

emotionelt dertil.

I forlængelse af fænomenologien er det værd at

inddrage Tim Ingold, der lig Merleau-Ponty beskæftiger

sig med kroppens erfaring af stedet og udvider

denne tanke til at omhandle brugerens bevægelser

på stedet. En af hans hovedpointer er, at kendskab

til steder er noget, der erfares horisontalt, altså ”we

know as we go, not before we go”. 54 I den forbindelse

eliminerer han tanken om et kartografisk blik

og mener, at mennesker kender til steder gennem

deres handlinger og interaktion med stedet.

David Crouch kan ses i forlængelse af fænomenologien

og Ingold, da han også fokuserer på brugerens

kropslige engagement i stedet. Han peger på, at

legemliggørelsen er en proces, hvormed brugeren

indskriver sig i stedet, oplever stedet og gennem

sanserne erfarer og betydningssætter stedet. 55

Således åbner han op for, at steder ikke kun er

medierede, men den kropslige tilstedeværelse er en

nødvendighed, og denne bevirker et behov for at

opleve nye dele af stedet – jf. afsnittet Sted- praksisformer,

hvor jeg beskriver brugerens kreative

appropriering af steder.

Med dette iscenesættelsesniveau ønsker jeg at

synliggøre, hvorledes steder ikke blot iscenesættes

gennem medieringer, men at den kropslige tilstedeværelse

og interaktion med stedet er en

nødvendighed, eftersom mening skabes gennem

igangværende aktivitet i materielle omgivelser. Som

stedsdesigner må man altså være bevidst om, at

den måde man iscenesætter det territorielle sted og

opfordrer til interaktion dermed er medvirkende til

den måde, brugeren erfarer, sanser og fortolker ste-

det. De materielle omgivelser er altså afgørende for den måde, hvorpå vedkommendes

krop sættes i affekt og den oplevelse, hun har på stedet.

7.4 ANDET ISCENESÆTTELSESNIVEAU - OPLEVELSENS STADIER

I ovenstående har jeg beskrevet, hvordan stedsdesigneren ved første iscenesættelsesniveau

må arbejde med de materielle omgivelser, og hvorledes

brugeren erfarer, sanser og fortolker stedet kropsligt. I forlængelse deraf vil

jeg præsentere andet iscenesættelsesniveau, oplevelsens stadier, hvor jeg vil

beskæftige mig med, hvorledes stedsdesigneren via de materielle omgivelser

kan lægge op til forskellige stadier i oplevelsen, hvilket bevirker, at brugeren

gennemgår en indre transformation. I den forbindelse vil jeg fokusere på

ritualiseringen som en platform, hvorfra stedsdesigneren kan skabe et rum for

transformation.

Der opereres med to typer af ritualisering, hverdagsritualiseringen og overgangsritualiseringen

og fælles for dem er, at de fokuserer på individets behov for

konkrete og kropslige ritualer, der kan bringe ham eller hende videre i livet.

I dette speciale fokuserer jeg på overgangsritualiseringen, hvor ritualiseringen

kan ses som en handling, der udføres med en særlig intention, som ikke

nødvendigvis fremgår af handlingen selv, og som involverer en demarkering fra

almindelige handlinger, fra dagligdagen og fra den faktiske handlings dagligdags

betydning.56 Handlingen udføres altså med henblik på at skabe en forskel

mellem forskellige “rum” og faser af “tid” (før og nu). At brugeren er rituelt

aktiv handler derfor om, at stedsdesigneren producerer anderledes oplevelser,

der lægger udenfor hverdagen og markerer en transformation fra én sfære til en

anden.

Turner beskæftiger sig med ritualiseringen og opstiller en femleddet model,

som synliggør den transformation, brugeren skal igennem. Her fokuserer han

på ritualets kerne, hvilken han definerer som liminaliteten, der beskrives som

limen, tærsklen og tunnelen til transformation. 57 I arbejdet med liminaliteten

introducerer han den uvante tilstand, som individet kommer i nemlig, between

& betwixt. Denne tilstand ser han som ”neither –this-nor-that, here-nor-there,

one-thing-not-the-other.” og et stadie, hvor vedkommende har en ud af kroppen

oplevelse. 58 De fem faser som individet skal gennemgå for at opnå en

transformation er: Initialfase, separationsfase, liminalitet/liminalfase, reintegrationsfasen

og finalfasen. I initialfasen er individet frustreret og har en krise,

der leder til at vedkommende søger en forandring i hverdagen. Dette leder til

separationsfasen, hvor vedkommende forbereder sig på at noget nyt skal ske,

45 OTTO: 2005:10 46 IBID 47 OTTO, 2005:34 48 OTTO 2005:35 49 LOWENTHAL 1985:264 50 LOWENTHAL 1985:275 51 LOWENTHAL 1985:288 52 LOWENTHAL 1985:295 53 MERLEAU-PONTY 1994[1945] 54 INGOLD 2003 55 CROUCH 2000:68 56 SCHJØDT 1992:15 57 TURNER 1977:2 58 IBID

hvilket ender op i liminaltilstanden.

Her gennemgår personen forskellige liminale riter

(handlinger), der bevirker, at hun kommer i denne

betwixt og between tilstand, hvor hun oplever en

forandring. Efterfølgende træder vedkommende

ind i reintegrationsfasen, hvor hun forbereder at

komme tilbage til livet – men på en ny måde.

Afslutningsvis er femte og sidste fase, finalfasen,

hvor vedkommende er tilbage i hverdagen med en

ny viden og erkendelse.

FIGUR 8: MODEL, PRÆSENTERENDE RITUALISERINGS FEMLEDDET PROCES

LIMINALE RITER

INITIALFASE

SEPERATIONSFASE

LIMINALFASE

(BETWIXT & BETWEEN)

FINALFASE

REINTEGRATIONSFASE

19


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

Med andet iscenesættelsesniveau har jeg ønsket at

vise, hvordan de materielle omgivelser kan benyttes

i arbejdet med at skabe en bestemt oplevelse for

brugeren. Derudover har jeg synliggjort, at dét at

skabe en oplevelse, der involverer et territorielt

sted, kræver struktur og dybdegående arbejde, for

er dér elementer, som ikke er sammenhængende

med de øvrige, vil de falde udenfor oplevelsen

og påvirke den i en negativ art. Netop derfor er

den femleddet model, som Turner opstiller et godt

redskab for stedsdesigneren til at opdele oplevelsen

i forskellige faser, som hun kan gå i dybden

med. Således kan hun sikre sig, at oplevelsen

iscenesættes korrekt fra start til slut, og at brugeren

oplever at have små oplevelser i den store, der alle

er medvirkende til at skabe en indre transformation

og give vedkommende en følelse af en unik oplevelse

på stedet.

8. MÅLET MED STRATEGIARBEJDET

9. PRODUKTPRÆSENTATION

- ATMOSFÆRE & DEN MENINGSFULDE OPLEVELSE • EN FØLELSE AF LEG

Følgende afsnit præsenterer dette speciales intervention, der er en strategisk

FIGUR 10: SPECIALETS INTERVENTION

I ovenstående har jeg beskæftiget mig med henholdsvis at finde stedets potentialer

og skabe et koncept, der passer dertil, udvikle en medieringsstrategi

der synliggør stedet og en territoriel strategi, der arbejder med det fysiske sted.

Som tidligere nævnt er de forskellige led gensidigt afhængige, og til sammen

danner de et overordnet strategiarbejde, der har ét mål: at skabe en unik atmosfære

på stedet, som bevirker, at stedet og oplevelsen deraf bliver meningsfuld

for brugeren. I de følgende afsnit vil jeg først vise, hvilke elementer der er

konstituerende for produktionen af en atmosfære, der også kendetegnes ved

den meningsfulde oplevelse.

8.1 ATMOSFÆRE

Ordet atmosfære er ofte svært at definere, og spørger man folk, hvad det

betyder, kan de ikke konkretisere, hvor eller hvordan det opstår. Blot at det er

en bestemt følelse, der fylder rummet. Dette ønsker Gehard Böhme at ændre

på, og derfor introducerer han en ny æstetik, der fokuserer på perceptionen

og produktionen af det, som er imellem mennesker og steder - nemlig atmosfæren.

59 I denne nye æstetik tages udgangspunkt i materialiteten og perceptionen,

og det er ud fra de materielle omgivelser, at brugeren sanser oplevelsen

og opnår en bodily state of being. 60 Således karakteriseres atmosfæren som en

kropslig følelse, der handler om, hvordan brugeren føler, når vedkommende er

på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. 61

Som beskrevet i ovenstående involverer produktionen af en atmosfære et arbejde

med materialiteten og kroppen, og således handler det for stedsdesigneren

om at skabe en perfekt kobling mellem disse niveauer, så brugeren påvirkes

affektiv, jf. de to iscenesættelsesniveauer, hvor jeg beskriver hvorledes stedsdesigneren

arbejder med dette.

8.2 DEN MENINGSFULDE OPLEVELSE

I forlængelse af ovenstående er det værd at se nærmere på konstruktionen af

den meningsfulde oplevelse, der lig atmosfæren kan defineres som en unik

følelse indeni brugeren. Albert Bosjwik peger på, at det at have en indsigt i at

opleve, og hvordan dette giver mening for et individ, er af stor betydning for

stedsdesigneren, hvis vedkommende ønsker at kunne skabe sådanne meningsfulde

oplevelser.

Han beskriver den meningsfulde oplevelse som en

proces of experiencing, kendetegnet ved en femleddet

fase, der skal skabe en indre transformation

hos brugeren. 62

FIGUR 9: OVERSIGT OVER DEN MENINGSFULDE OPLEVELSE

1. SENSORY PERCEPTION

2. EMOTIONS

3. EXPERIENCE

4. MEANINGFUL EXPERIENCE

5. GIVING MEANING

59 BÖHME 1993:114 60 BÖHME 1993:118 61 BÖHME 1993:120 62 BOSJWIK 2007:20

Ved første fase, Sensory perception, er perceptionen

i centrum, og fokus er på de lave sanser

såsom lugte-, smags- og følesansen.

Anden fase, Emotions, har fokus på, hvordan at

perceptionen sætter vores krop i affekt og skaber

en række uforudsigelige følelser hos brugeren.

Disse frembringer en art evaluering af oplevelsen,

som er afgørende for resten af processen.

Disse følelser bevirker, at brugeren træder ind

i tredje fase, Experience, der skal ses som den

afgørende fase. I fald brugeren tidligere har oplevet

positive følelser, vil der i denne fase opstå en flowtilstand

hos vedkommende, som også kan defineres

som den optimale oplevelse, der indeholder:

• EN FØLELSE AF AT VÆRE I KONTROL OVER SITUATIONEN

• EN FØLELSE AF KONTROL

• EN FØLELSE AF TILFREDSHED

• EN FØLELSE AF TAB AF FORNEMMELSEN FOR TID

• EN GOD BALANCE MELLEM UDFORDRINGEN

OG VEDKOMMENDES EVNER

Denne flowtilstand leder brugeren ind i en fjerde

fase, Meaningful experience, hvor vedkommende

reflekterer over den oplevelse, hun har haft. I takt

med at brugeren reflekterer og evaluerer, opstår en

indre transformation hos personen, hvor hun oplever,

at oplevelsen har bidraget med noget nyt og

skabt en indre transformation. Således går oplevelsen

fra at have været en oplevelse til at blive en

erfaring (Erlebnis – Erfahrung), der har gjort hende

rigere oplevelsesmæssigt, og derved indtræder vedkommende

i sidste og femte fase, Giving meaning,

hvor oplevelsen giver mening.

I ovenstående har jeg ønsket at vise, hvorledes

det at skabe en oplevelse, der giver mening for

brugeren, ikke er et tilfældigt arbejde, men er en

struktureret proces, hvor stedsdesigneren må arbejde

målrettet med de forskellige lag i oplevelsen,

jf. ovenstående iscenesættelses lag. Formår stedsdesigneren

at arbejde struktureret med oplevelsens

lag og sætte brugeren i en flowtilstand, vil vedkommende

have opnået det optimale ved arbejdet

med oplevelsen nemlig, at den bliver meningsfuld

for brugeren og er en erfaring, som vedkommende

vender tilbage til samt fortæller videre til sine

nærmeste. Derved sikrer stedsdesignerens sig, at

brugeren placerer sig i toppen af loyalitetspyramiden

samt muliggør en tilstrømning af nye kunder.

model til udviklingen af nattiltag til de danske spillesteder. Vedlagt dette

speciale er en produktdel, der tager form som en håndbog til de kunstneriske

chefer, natklubcheferne og hovedproducenterne på de danske spillesteder, hvori

jeg søger at præsentere den strategiske model og beskriver, hvordan de kan

arbejde med de forskellige led deri. Nedenfor vil jeg først præsentere selve

modellen, for derpå at opstille et scenarie der viser brugen af selve håndbogen

og den strategiske model.

9.1 PRÆSENTATION AF INTERVENTION – DEN STRATEGISKE MODEL

STEDSDESIGNERENS PLATFORM

1.LED I STRATEGIARBEJDET: STEDETS POTENTIALER OG DESIGNKONCEPT

+

2. LED I STRATEGIARBEJDET: MEDIERINGSSTRATEGI ;

MEDIERING, BLIK OG KULTURELLE MOODS

+

3. LED I STRATEGIARBEJDET: TERRITORIEL STRATEGI:

2 PRÆMISSER: MATERIALITET & ERINDRING

2 ISCENESÆTTELSESNIVEAUER: KROPSLIG INVOLVERING & OPLEVELSENS STADIER

=

ATMOSFÆRE + MENINGSFULD OPLEVELSE

=

NYT NATTILTAG SPILLESTED

– OVERSIGT OVER DEN TRE-LEDDET STRATEGISKE MODEL

Den strategiske model er resultatet af dette speciales

intervention og skal ses som et redskab til de

kunstneriske chefer, natklubcheferne og hovedproducenterne

på de danske spillesteder, hvormed de

kan udvikle nye nattiltag til deres steder. Modellen

tager udgangspunkt i et arbejde med selve stedet

og dets unikke potentialer, og derudfra beskæftiger

den sig med alle led i processen, lige fra

udklækningen af selve ideen, til hvorledes denne

synliggøres og iscenesættes på selve stedet.

Første led i strategiarbejdet er “stedets potentialer

og designkonceptet”. Her arbejder stedsdesigneren

med en workshop, der finder frem til stedets

potentialer og et passende designkoncept. Dernæst

påbegyndes anden del, “medieringsstrategien”, der

arbejder med designkonceptet og søger at synliggøre

det ved medieringer. De forskellige medieringer

har til hensigt at skabe blikke på stedet, der

genererer en hunger hos brugeren efter at opleve

stedet kropsligt. Derpå igangsættes tredje led, ”den

territorielle strategi”, der beskæftiger sig med, hvordan

det territorielle sted kan synliggøre og arbejde

med designkonceptet samt imødekomme de forventninger,

som medieringerne har skabt om stedet.

Her igangsættes et iscenesættelsesarbejde, der handler

om at iscenesætte stedet via dets materialitet

og erindring. I arbejdet med iscenesættelsen er det

vigtigt at fokusere på, hvorledes der via materialiteten

kan skabes forskellige dele i oplevelsen, der

skaber en interaktion med brugerens krop.

Det er vigtigt at understrege, at til trods for at dette

strategiarbejde er treleddet, kan de tre led ikke

adskilles. De fungerer i forlængelse af hinanden

og står i et dynamisk forhold. De tre led i arbejdet

21


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

med strategiarbejdet har ét mål; at skabe en unik atmosfære på stedet og give

brugeren en meningsfuld oplevelse.

9.2 SCENARIE

Det smukke, gamle koncertsted, Pumpehuset, gik konkurs for få måneder

siden. Nu har Københavns Kommune imidlertid proklameret, at da stedet er

en gammel kulturinstitution, bevilliger de penge, så det kan starte på ny som

koncertsted og natklub. 63 I den forbindelse er der hyret en ny styregruppe, der

har til opgave at ansætte en ny stab, som kan få stedet til at blomstre på ny.

Styregruppen har været ude i felten og snakket med en række unge aktører,

og i den forbindelse har de fået øje på Katrine. 64 Således har de tilbudt hende

et job som natklubchef og projektleder på Pumpehuset nye nattetiltag, hvilket

hun har takket ja til.

Katrine er lige mødt ind på Pumpehuset, klar til at gå i gang med udfordringen

- at skabe et nyt nattiltag. Som hun sidder dér med sin kaffe og kigger ud af

vinduet, kommer hun pludselig i tanke om, at Peter, som hun mødte i lørdags

på Rust, fortalte, at en færdiguddannet Oplevelsesøkonom havde skrevet speciale

om dét at skabe natklubber til spillesteder og udviklet en håndbog, der

præsenterer et strategisk arbejde til dette. Hun skynder sig at gribe telefonen

og får fat i Peter, der lover, at han vil maile hende linket til håndbogen. En

time senere tjekker hun mailboksen, og der ligger den: ”Moduler til strategi til

nattiltag på spillested”.

Efter at have læst håndbogen beslutter hun, at hun vil tage den med til mødet

med projektgruppen og vise dem håndbogen og den strategiske model, som

hun mener, de skal arbejde ud fra. Onsdag eftermiddag begynder de første

fra projektgruppen at dukke op, og efter de har sat sig omkring bordet og

snakket om alt fra weekendens fest til deres respektive arbejdssituationer,

tager Katrine ordet:

” Som I nok alle er bevidst om, er Pumpehuset i en situation, hvor vi skal

genopfinde os selv natklubmæssigt. I den forbindelse har jeg samlet jer for

at hjælpe med at udvikle et nyt og innovativt nattiltag. I tænker måske,

hvordan vi gør dét – og her har jeg hentet lidt ekstra hjælp til os. Jeg har

nemlig fået fat i den her håndbog, der fokuserer på, hvordan man strategisk

udvikler natklubber til spillesteder. Jeg har printet en kopi til jer alle, som jeg

gerne vil, at I skimmer igennem nu, og efterfølgende går vi i gang med

første del af modellen – en workshop der har til hensigt at finde de unikke

potentialer, Pumpehuset har og derudfra udvikle

et koncept, som inkorporerer de elementer.”

Da alle har læst færdig, sætter de sig om bordet

og går i gang med første del af strategiarbejdet:

”Stedets potentialer & designkonceptet”. Her

starter Katrine med første del af workshoppen, hvor

hun introducerer deltagerne til en bestemt tankegang,

og den designopgave, som de skal løse med

workshoppen:

“Skab en intervention på jeres udvalgte location,

der synliggør stedets potentialer, forbedrer det

for interaktion og giver brugeren en unik

oplevelse deraf.” 65

Efterfølgende går de ind i anden fase, der arbejder

med at finde praksisformer på stedet, hvor de kommer

frem til, at Pumpehuset ligger op til følgende:

• Kys

• Dans

• Rygen

• Druk

• Koncerter

• Afslapning

• Snak

• Socialisering

• Flirt

• Debat

• Events

• Historisk fremvisning

• Modeshow

• Kunst

63 PUMPEHUSET HAR PT. IKKE FÅET BEVILLIGET PENGE TIL AT STARTE NY, DETTE ER BLOT FIKTION. 64 KATRINE ER EN FIKTIV PERSON. 65 DET ER VIGTIGT AT UNDERSTREGE, AT STEDSDESIGNEREN SELV KAN FORME DESIGNOPGAVEN SOM HUN VIL, MEN DET ER VIGTIGT AT DEN FOKUSERER SELVE STEDET OG DETS POTENTIALER

DISSE PRAKSISFORMER SAMMENFATTES TIL 6 HOVEDFUNKTIONER, DER PLACERES I DIMENSION GRID-SKEMAET:

Efterfølgende går de ind i tredje del af workshoppen, hvor deltagerne ud fra de

seks hovedfunktioner skal brainstorme på målgrupper, der passer dertil og til

Pumpehuset:

MUSIKERE

STUDERENDE

CLUBKIDS

KREATIVE FOLK/

KUNSTNERKOLLEKTIV

ROCK’N’ROLLERE

MØDESTED EVENTS KONCERTER FRISTED DANNELSE KUNST

MØDESTED

EVENTS KONCERTER FRISTED DANNELSE KUNST

Derpå påbegynder de tredje fase, hvor deltagerne skal finde brugssituationer

og derudfra udvikle designkoncepter. Her ser de nærmere på de hovedfunktioner

og målgrupper, der står overfor hinanden, for derefter at finde de brugsformer,

som passer dertil og indskrive dem i skemaet:

MUSIKERE

STUDERENDE

CLUBKIDS

FIRMAER

KREATIVE FOLK/

KUNSTNERKOLLEKTIV

ROCK’N’ROLLERE

MØDESTED

NET-

WORKING

FREDAGS-

BAR

UDENDØRS

FREDQAGS-

BAR

FOLKEKØK-

KEN

BILLIG BAR

EVENTS

FESTER FOR

STUDIER

IPOD- STORE

BATTLES/

RAVE/FESTER

CLUBNAVNE

MESSER

LOPPE-

MARKED

ROCK’N’

ROLL-AFTEN

KONCERTER

STORE

KONCERTER

GYMNASIE/

KONCERTER

SESSIONS

MED

UPCOMMING

BANDS

FRISTED

EKSTRA-

ORDINÆRE

OPLEVELSER

KREATIV

APPRO-

PRIERING

AF RUM

BRANCHE

FESTER

GRAFITTI-

MURE

BORD-

FODBOLD

DANNELSE

FOREDRAG

OM

BRANCHEN

UDDAN-

NELSES

MESSER

OPLÆG/

BRANCHE-

MØDER

KUNST

OPTAGELSE

AF

OPTRÆDEN

VISUALS +

TREDIMEN-

SIONEL

KUNST

PERFOR-

MANCE

INSTALLA-

TIONER

Efterfølgende sætter deltagerne sig sammen for at udvikle designkoncepter,

der passer til de hovedfunktioner, målgrupper og brugsformer i dimension

grid-skemaet. Nogle af de ideer de kommer frem til er:

• CLUBBINGKIDS + EVENTS: Udvikling af koncept, der

fokuserer på fire årlige fester, hvor der

præsenteres store djs.

• ROCK´N´ROLLERE + KONCERTER: Lave samarbejder med

forskellige pladeselskaber og organisationer og

præsentere live sessions med upcoming bands.

• STUDERENDE + MØDESTED: Holde billige fredagsbarer,

hvor studerende inviteres efter skole til billige

øl samt får gratis indgang til aftenens fester.

Efter at have siddet og kigget på de forskellige

designkoncepter er gruppen klar til femte del af

workshoppen, hvor de skal konkretisere deres

koncept. Her kommer gruppen frem til, at det er

svært for dem at lave en natklub, der kan køre hver

fredag og lørdag, da der er så mange andre tilbud

i miljøet. Derfor vælger de som en start at udvikle

tre forskellige koncepter, der kan fylde stedet med

nattelivsindhold én gang om måneden. Her foreslår

Katrine, at de i denne workshop fokuserer på

clubkids og arbejder videre med dét designkoncept,

der præsenterede fire årlige fester med store dj’s

og live-bands. Efterfølgende konkretiserer de konceptet

ud fra nogle af de punkter, som håndbogen

præsenterer:

• NAVN: ”De 4 verdenshjørner”

• MISSION: At skabe fire årlige events, der har til

hensigt at være de største og bedste fester i

byen. Eventen skal have et kunstnerisk indhold

på et højt niveau i form af stjerne-dj’s og

-bands, installationskunst, visuals og surprising

moments.

• VÆRDIER: Ærlig, kvalitet, enkel, imødekommende,

& livlig.

23


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

Afslutningsvis går de ind i sjette fase, hvor de skal præsentere det endelige

designprojekt. Dette gør de ud fra et brugerscenarie, baggrundsviden &

designudfordring og designdimensioner.

Torsdagen efter er det tid til endnu en gang at mødes for at fokusere på, hvordan

konceptet og Pumpehuset skal synliggøres. Her finder de igen håndbogen

frem og kigger under medieringsstrategien, der arbejder med medieringerne,

et bestemt blik på stedet og at skabe en hunger hos brugeren efter at møde

stedet.

I arbejdet med at skabe indhold til medieringerne, er de alle enige om, at de

skal fokusere på Pumpehuset og synliggøre det og deres koncept på forskellige

måder. Her vælger Katrine, at de skal arbejde ud fra de potentialer, stedet

har, samt dem de fandt i workshoppen. Hun beder gruppen sætte sig i mindre

grupper og braine på forskellige medieringer. Efterfølgende præsenterer

de det indhold, de har fundet frem til for hinanden for at finde ud af, hvilke

medieringer der er bedst. Peter og Louise har arbejdet med stedets erindring,

og taget udgangspunkt i stedet som Pumpen, der forsynede København med

vand. Her laver de en nutidig version: “Festen pumper stadig i den gamle

vandtank”, hvor de ønsker at fokusere på, hvordan Pumpehuset forsyner den

københavnske ungdom med musikalske oplevelser. Katrine og Sara har taget

udgangspunkt i stedets materialitet og fokuseret på de rå omgivelser, der er

base for konceptet “ De 4 årstider”. Her ønsker de at synliggøre, hvorledes

det kun er Pumpehuset, der kan præsentere sådanne oplevelser, grundet deres

placering, scenefaciliteter og forskellige rum. Disse medieringer arbejder de

videre med og konkretiserer samt brainer over grafisk indhold dertil. På denne

måde skaber de en række symboler, tegn og billeder om Pumpehuset og ”De 4

årstider”, der skal vække brugerens interesse.

Herefter peger Katrine på, at de må braine over placeringen af medieringerne,

da det ikke er tilstrækkeligt bare at lave en facebook-event og en flyer. Peter

og Louise peger straks på, at de gerne vil braine over oplevelsesmarkedsføring

såsom en guerilla-kampagne, der skal køre i tre uger på henholdsvis

Vesterbro, Nørrebro og Indre by, hvor de ønsker at lave en pumpe på en cykel,

der ”pumper” musik ud, og som skal opstilles på forskellige steder, hvor der

spilles bidder af den nye musik, Pumpehuset præsenterer.

Derudover vil Katrine arbejde med traditionel markedsføring såsom at udvikle

pressemeddelelser, hvor hun fokuserer på stedets historie og ”De 4 årstider”.

Målet med de forskellige tiltag er at lave en art puslespil, der tilsammen

skaber et billede af det nye Pumpehus.

Efter de har fundet frem til medieringernes indhold

og placeringen af dem, er det tid til at arbejde med

blikket, der fokuserer på det syn, som de gerne vil

skabe på stedet. Her foreslår håndbogen tre modeller,

hvoraf gruppen vælger at fokusere på:

1. AT SKABE ET HELT BESTEMT BLIK STEDET: Som det

førende nattiltag indenfor store musikalske

oplevelser.

2. BRUGERENS KONSUMERING AF TEGN: Indholdet i medier

ingerne skaber en bestemt forestilling om stedet

som et unikt sted, der grundet dets location kan

skabe helt specielle musik- og nattelivsoplevelser

for brugeren.

Efter de har arbejdet med medieringsstrategien,

spørger Katrine gruppen, om de har nået målet

dermed, nemlig at skabe en hunger efter mødet

med det autentiske sted. Det mener de alle, at

de har, men som Matz pointerer, må de nok tage

lidt stikprøver og høre brugerne, om de finder det

interessant. Derpå mener Katrine, det er tid til at

arbejde med tredje del af strategiarbejdet, hvor

de fokuserer på at arbejde med selve stedet, og

hvordan de kan imødekomme brugerens forventninger

om dette. Forud for det peger hun på de

to præmisser, materialiteten og erindringen, og

forklarer, at det er vigtigt, at de arbejder med dem

i måden, de iscenesætter stedet på. Derudover

fokuserer hun på, at de laver tiltag, der skaber en

kropslig kontakt mellem bruger og sted og skaber

forskellige lag i oplevelsen.

Matz peger på, at han har en ide til, hvordan

de kan arbejde med materialiteten, den kropslige

involvering og dét at skabe forskellige lag i

oplevelsen. Han bladrer i håndbogen og finder

siden med den femleddede model for oplevelsens

lag. Udfra den viser han, hvorledes de kan udnyttes

stedets potentialer ved at starte oplevelsen

i indgangen, derpå føre brugeren ind i foyeren,

så opad den rustikke trappe, og derpå ind i det

store koncertrum, ud gennem en skjult trappe, før

vedkommende til sidst ender på gaden, hvor hun

får en varm afsked. Ydermere peger han på, at de

via teknologi som visuals, lasere og tredimensionel

kunst kan skabe uventede oplevelser på stedet og

synliggøre stedets potentialer via nye midler.

De andre er fascinerede af hans ide, men mener

at de alle skal gå hjem og braine videre derover

for, at de kan komme på forskellige ideer til fysisk

indhold i oplevelsens stadier. Efterfølgende sidder

Katrine tilbage, stolt over at se hvordan gruppen

arbejdede sammen, og lykkelig for at have fundet

denne håndbog og strategiske model, der kan

hjælpe hende med at skabe en helt unik atmosfære

på Pumpehuset og give meningsfulde oplevelser til

deres brugere.

10. PROCESREFLEKSION

“…..entepreneurship [is] the examination of how,

by whom and with what effect opportunities to

create future goods and services are discovered,

evaluated, and exploited” …“ 66

Således beskrives den entrepreneurielle proces og

tilgangen til arbejdet med at skabe en intervention

og en designløsning, der har rod i virkeligheden.

Den entrepreneurielle proces er også kendetegnende

for dette speciale og følgende afsnit er en refleksion

over tilgangen til processen, hvad jeg har sat i

værk empirisk for at få viden, og hvordan dette har

påvirket min intervention.

10.1 HVORDAN OPSTOD IDEEN – UDGANGSPUNKT I ÉN SELV

Man kan spørge, hvordan jeg fik ideen til at arbejde

med det danske klubmiljø, og om det ikke er en

konfus og uhåndgribelig arena, der er svær at gøre

til genstand for teori og analyse? Dette er muligt

for udefrakommende i klubmiljøet, men umiddelbart

ikke for mig, da jeg har haft kendskab til

felten i mange år - både som gæst og som del af

et arbejde som ”uafhængige arrangør”. Netop det

at have kendskab til den felt og arena, som man

beskæftiger sig med, peger Saras D. Sarasvathy på

vigtigheden af og understreger med effectuationbegrebet,

at en god proces tager udgangspunkt i,

hvem man er, hvad man kan, og hvem man kender.

67 Dette har også været kendetegnende for dette

speciale, hvor jeg samme tid har udnyttet, hvem jeg

var som person, de mange færdigheder jeg har fået

gennem min uddannelse som oplevelsesøkonom,

og det kendskab jeg har til felten gennem mine

mange år som henholdsvis gæst, dj og ”uafhængig

arrangør”.

Klubmiljøet har i mange år haft min interesse, og

allerede da jeg var 18 år, oplevede jeg, at felten var

66 SHANE OG VENKATARAMAN 2000:218

67 SARASVATHY 2005: 543

dragende pår mig, hvorfor jeg begyndte at deltage i en masse fester, hvorpå

jeg selv begyndte at spille som dj samt lave en del fester som ”uafhængig arrangør”

i Århus. Som følge af de år jeg har været til stede i felten, har jeg set

en række ændringer, som jeg har fundet interessante, og netop derfor valgte

jeg at beskæftige mig med denne arena i dette speciale.

10.2 RUNDDANSEN MELLEM TEORI, METODE OG DATA

Til trods for at ideen til dette speciale udsprang af min egen arena, og jeg

allerede havde en viden om felten, har jeg været meget fokuseret på et metode

og feltarbejde, der kunne bidrage med mere og ny viden og vise nye anomalier

indenfor felten. Derfor valgte jeg at fokusere på et metodearbejde, der beskæftigede

sig med en kvalitativ tilgang og en runddans mellem teori, metode og

data. Udgangspunktet for dette metodearbejde var at gå til felten med en åben

tilgang for at kunne få mest mulig viden via de observationer, jeg gjorde mig.

Således kan man altså pege på, at jeg har arbejdet ud fra en vinkel, hvor felten

blev styrende for mit arbejde, og dermed tilpassede jeg også teori, metode og

data, som vigtige observationer dukkede frem.

Ser man retrospektivt på min metodiske tilgang og feltarbejdet, har der tegnet

sig et billede af en entrepreneuriel proces, der har forløbet over et halvt

år fra marts til august 2010. Processen er kendetegnet ved tre faser: En research-,

en planlægnings- og en afprøvningsfase. De første tre måneder af mit

feltarbejde benyttede jeg på en researchfase, hvor jeg konstant var i felten og

observerede. Her så jeg klubmiljøet fra en masse nye vinkler, og således observerede

jeg også nye anomalier. Disse observationer og anomalier kortlagde

jeg, for derpå at finde en anomali som jeg ville beskæftige mig med at finde en

designløsning, hvilket resulterede i dette specialearbejde. Efter at have fundet

anomalien gik jeg ind i en planlægningsfase, hvor jeg arbejdede mere strategisk

med udviklingen af den intervention, der kunne være svar derpå. Denne

fase var især kendetegnet ved et teoretisk fokus, hvor jeg benyttede den viden,

jeg havde samt fandt ny teori, der kunne give indsigt i det felt, jeg beskæftigede

mig med og hjælpe med udviklingen af min intervention. Sideløbende

med dette var jeg stadig i felten, hvor jeg konstant søgte nye viden, som

kunne understøtte mit strategiske arbejde. Efterfølgende påbegyndte jeg en

afprøvningsfase, hvor jeg færdigudviklede min intervention, og afprøvede den

på potentielle brugere, såsom natklubchefer, kunstneriske chefer og hovedproducenter

på de danske spillesteder.

Således dækker de tre faser over en iterativ proces

og en intervention, der langsomt har taget form,

som jeg har fået ny viden fra felten, segmenteret

deri og tilføjet relevant teori dertil – mere herom

senere.

10.3 TEORI OG PRAKSIS

I mit metodearbejde valgte jeg at benytte følgende

værktøjer; deltagerobservation, semistrukturerede

interviews og spørgeskemaer, men ikke alle var lige

anvendelige, hvilket jeg fandt ud af, som jeg brugte

dem i praksis.

Inden jeg påbegyndte feltarbejdet mente jeg, at det

var forskellige interviews, der skulle være bærende

for min kortlægning af felten. Jeg startede derfor

med at tage kontakt til diverse arrangører pr. mail

for at forklare om specialets fokus, men fandt

hurtigt ud af, at jeg bare faldt i ét med de mange

andre mails, der var fra personer, som gerne ville i

kontakt med arrangørerne. Dette affødte en frustration

hos mig, da jeg følte, at jeg stod over for et

inspirerende felt, der dog var umulig at få tilgang

til, når man havde videnskabens briller på. Netop

derfor måtte jeg revidere min tilgang til felten, og

derfor gik jeg i gang med et stort observationsarbejde,

hvor jeg valgte at skjule min baggrund som

oplevelsesøkonom og i stedet påtage mig en rolle

som almindelig gæst.

Her valgte jeg at være i felten hver torsdag, fredag

og lørdag i de tre første måneder, hvor jeg

søgte interessante arrangementer, drak øl med arrangørerne,

vendte plader til festerne, flirtede med

bartenderne og dansede med gæster – alt sammen

for at kunne få den viden, jeg havde brug for. Efter

tre måneders fest, nye venskaber og et nyt kendskab

til et utal af interessante mennesker, kom det

gennembrud jeg ønskede, hvor jeg fik mulighed

25


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

for at få samtaler og interviews med arrangørerne.

Dette var dog ikke interviews, hvor jeg sad og skrev

ned eller havde en båndoptager med, men i stedet

interviews der tog form som semistrukturerede og

uforpligtende samtaler om deres liv og arbejde.

Samtaler der kom i hus ved, at jeg inviterede arrangørerne

på besøg og dér, et sted over eftermiddagskaffe

og fyraftensøl, begyndte der at tegne

sig et billede af et felt, der havde gennemgået en

række ændringer og et skift i tilgangen til arbejdet

– hvilket senere skulle vise sig at blive kilden

til min anomali og designløsning. Efter at have

snakket med flere af ”de uafhængige” arrangører,

fortalte jeg dem om mit arbejde, og at de var en

stor inspirationskilde samt spurgte dem, om de ville

svare på nogle spørgsmål i et spørgeskema. Det

ville flere af dem heldigvis. Netop disse spørgeskemaer

var en måde, hvorpå jeg kunne få bekræftet

flere af de observationer, jeg havde gjort mig samt

uddybet og udfordret mine pointer.

Således kan man pege på, at jeg har gjort mig en

række vigtige erfaringer igennem mit feltarbejde

såsom, at teori og praksis ikke altid harmonerer.

Eksempelvis var det sværere at få adgang til felten

end først antaget - og jeg måtte derfor igennem et

etisk dilemma i forhold til, hvor meget jeg skulle

afsløre om mig selv og mit projekt. Derudover lærte

jeg også, at ikke alle værktøjer fungerer i praksis.

Eksempelvis måtte jeg gradbøje arbejdet med at

få interviews og skære min interviewguide væk,

til fordel for samtaler der kunne give interessant

viden. Dermed har jeg lært, at felten sætter sine

egne begrænsninger, og man som oplevelsesøkonom

må arbejde ud fra feltens præmisser for at få

den fornødne viden, man ønsker. Dette har ikke

blot været en yderst vigtig pointe i arbejdet med

dette speciale, men også for mit fremtidige virke

som oplevelsesøkonom.

10.4 ANOMALI, PROCES OG PRODUKT

Udover at fokusere på ovenstående værktøjer har jeg også været opmærksom

på at have en entrepreneuriel tilgang til processen, som har kunnet fungere

som en art metaniveau, der specialet igennem har sikret ligevægt mellem proces

og produkt.

Udgangspunktet i en entrepreneuriel proces er de anomalier eller disharmonier,

der er at finde i ens personlige arena. Disse kan ses som væsentlige forhold,

der plager en, og enten vælger man at leve med dette, eller også går man til

dem. Som oplevelsesøkonom vælger man sidstnævnte løsning, og dette var

også, hvad jeg gjorde, hvorfor jeg ønskede at udvikle en intervention, der

kunne få natklubberne på de danske spillesteder til at blomstre på ny og

genoprette dynamikken i det danske klubmiljø.

I arbejdet med at skabe en designløsning til min anomali, arbejdede jeg ud fra

følgende tankegang – der fokuserer henholdsvis på proces og produkt:

FIGUR 11: OVERSIGT OVER DETTE SPECIALES TILGANG TIL PROCES OG PRODUKT

VERDEN NU

INNOVATION VERDEN EFTER INNOVATION

MULIGHED

Her startede jeg med at fokusere på min verden/felt og hvilke anomalier, der

var at finde der såsom, at natklubberne på spillestederne var i krise, og de

måtte have hjælp for at overleve. Derefter beskæftigede jeg mig med, hvordan

jeg ønskede at verden skulle se ud efter min designløsning. Her var fokus på,

at natklubberne på spillesteder kunne overleve, fordi de nu havde en række

værktøjer til at arbejde med udviklingen af deres tiltag. Efterfølgende holdte jeg

de to tilstande op mod hinanden og fokuserede på, hvilke mulighedsrum det

skabte, hvor jeg kom frem til, at en strategisk model til udviklingen af nattiltag

ville være en mulig løsning.

10.5 DEN ENTREPRENEURIELLE PROCES – EN ITERATIV PROCES

Som man kan læse i ovenstående har mit specialearbejde og min proces været

kendetegnet ved, at jeg skiftevis har været i felten og observere, for derpå at

være hjemme på kontoret og sortere i mine data og tilføje teori. Således kan

man hævde, at jeg har haft iterativ proces, hvor designarbejdet har vekslet

mellem empiri og teori, og at jeg haft et ønske om at forene dette i udviklingen

af et design. 68 Dermed kan man argumentere for, at

min vigtigste læring i dette speciale og som oplevelsesøkonom

er: at proces og produkt står i et dynamisk

forhold og forenes disse led, resulterer det

i en gennemarbejdet, struktureret og bæredygtig

intervention.

FIGUR 12: OVERSIGT OVER DEN ENTREPRENEURIELLE PROCES

PERSPEKTIV

ANALYSER AF DATA

TEORI

NUVÆRENDE

KONCEPTSCENARIE

68 SCHØN 1983:139

LABORATORIEARBEJDE EMPIRISK ARBEJDE

ETNOGRAFISK

FELTSTUDIER

ETNOGRAFISK

FELTSTUDIER

ETNOGRAFISK

FELTSTUDIER

11. KONKLUSION

”Copenhagen Ratpack har nu slået sig ned som

en månedlig klub på Jazzhouse, hvor de vil ud

nytte historien, energien og mulighederne i ste

det til at skabe den perfekte stemning for en

varm, intim og positiv fest.” 69

Således udtaler festkollektivet Copenhagen Ratpack,

der i samarbejde med natklubben Copenhagen Jazzhouse

inviterer brugerne indenfor til fest en lørdag

om måneden. Citatet er yderst sigende for dette

speciale, der har beskæftiget sig med det danske

klubmiljø, og den udvikling det har gennemgået.

Her har jeg nemlig qua mit feltarbejde observeret

en ny tendens indenfor miljøet, hvor stedet er i

centrum og udgangspunkt for ”de uafhængige arrangørers”

arbejde med fest.

Via mit feltarbejde blev det tydeligt for mig, at ”de

uafhængige arrangører” arbejder med stedet, en

iscenesættelse af stedet og en ibrugtagning af stedet.

Det interessante er imidlertid, at de ikke selv

er særlig bevidste om det arbejde, de laver. Det er

aldrig blevet italesat for dem, hvad det er, de gør,

og hvor fantastisk dygtige de er til deres arbejde.

Netop derfor kom det også som en overraskelse

for flere af dem, da jeg pointerede over for dem, at

de ikke blot var festarrangører, men også stedsdesignere

der via deres arbejde tilførte den urbane

mosaik nyt liv.

Netop tanken om ”de uafhængige arrangører” som

en art stedsdesignere var banebrydende for dette

speciale, og derfor valgte jeg at fokusere på sted,

stedsbrug og stedsiscenesættelse i det danske

klubmiljø. Det blev tydeligt for mig, at ikke alle var

lige gode til arbejdet med sted. De unge ”uafhængige

arrangører” gik til arbejdet med sted uden

nogle fordomme, og netop dette bevirkede, at de

så det smukke i stederne i form af stedets poten-

69 TTP://WWW.FACEBOOK.COM/HOME.PHP?#!/EVENT.PHP?EID=114440328592112

tialer, som de ønskede at dele med den danske ungdom. Den anden spiller i

miljøet, natklubberne på de danske spillesteder, var et helt andet sted, hvor

de kæmpede med deres sted – i kraft af at synliggøre deres sted og lokke

brugerne indenfor, så de kunne tjene penge og sikre deres location på længere

sigt. Således blev det altså tydeligt for mig, at jeg beskæftigede mig med to aktører,

der arbejdede med sted på hver deres måde: ”De uafhængige arrangører”

fokuserede på stedets potentialer og så stedet som deres styrke, mens natklubberne

på spillestederne så stedet som en hæmsko, der låste dem fast i én

position og skærpede deres arbejde med udviklingen af nye tiltag. Netop denne

observation og anomali dannede grundlag for dette speciales problemformulering,

der fokuserer på, hvordan en oplevelsesøkonomisk løsning kan sikre de

truede natklubber på de danske spillesteder.

Mit svar på problemformuleringen udsprang af selv samme felt, hvor anomalien

var at finde - nemlig i det danske klubmiljø. Her så jeg med nye øjne på felten

og valgte at se aktørerne som hinandens inspirationskilder frem for som rivaler.

Dette ledte til en designløsning til natklubberne, der tog udgangspunkt i ”de

uafhængige arrangørers” arbejde, og jeg fokuserede således på deres kunnen,

strukturerede denne og udviklede derudfra en strategisk model, som natklubberne

på de danske spillesteder kunne benytte i konstruktionen af nye nattiltag

til deres sted.

Afslutningsvis kan man altså pege på, at dette speciale og dets intervention og

designløsning kan ses som en hyldest til de mange steder i det danske klubmiljø.

Med specialets og designløsningen ytres et ønske om, at de to aktører i

det danske klubmiljø vil inspireres af hinanden og muligvis også samarbejde,

således brugerne i fremtiden forsat kan nyde spændende oplevelser i form af

fester om natten på interessante steder.

27


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

12. ENGELSK RESUME

This dissertation is the result of a half years intensive study in Experience

Economy at Aarhus University, where I have concerned myself with the Danish

club environment, the development that the field has undergone and how this

has resulted in the big players, the nightclubs at the Danish music venues are

in crisis. In connection with that I wanted to create an intervention, which could

offer a solution to the crisis the music venues experienced, and this resulted in

a hand book which presents a strategic model that is a rescue plan of sorts for

the night clubs at the Danish music venues that is meant to make them flourish

again.

When I began my fieldwork I wanted to focus on tools such as interviews and

participant observations, which I thought would give me access to the field.

Therefore, I contacted several of the organisers and asked them if they wanted

to participate in an interview – but without result. Right there it dawned on

me that the field as I was about to enter was elitist and extremely hard to access.

Therefore, I had to reconsider my plan and chose to focus on participant

observation instead. The first three months of my fieldwork I therefore visited

a great numbers of night clubs and events every Thursday, Friday and Saturday.

It resulted in dance with guests, talks with couples in love, DJ jobs with the

organisers and flirting with the bartenders – all of these things was supposed

to create insight for me into this closed field. During the half year my field

work lasted, I have visited 89 night clubs and events in Denmark – including

Aalborg, Århus and Copenhagen, been on field trips to Amsterdam and Berlin

and spoken with a great number of people to be able to map the field and the

development it has undergone.

Through my field work I discovered a tendency that proved ground breaking for

my work: that the big night clubs at the Danish music venues have lost their

status as front figures and are in crisis, because they cannot present the same

experiences as the new grouping of strong entrants that have emerged. This

strong entrant is characterised by being part of a new ”do-it-yourself” generation,

which can be described as an ”independent entrant”. This ”independent

entrant” does not have any affiliation with organisations or venues but, in a

new way, works with the creation of parties and experiences where the venue

and its materiality and remembrance is at the centre of attention. Thus, they

choose new locations time after time for their parties and let the venue be governing

for the experience they present. The ”independent entrants” can seem

like a threat to the nightclubs at the Danish music venues but instead of focusing

on them as competitors, I have chosen to view them as inspiration and a

source of renewal for the nightclubs at the Danish

music venues.

Thus, the inspiration I have received through my

field work, my participant observations and my

interviews with the ”independent entrants” have

resulted in a new strategic model which is meant

as inspiration for the artistic managers, night club

managers, the executive producers at the Danish

music venues who are responsible for the nightly

initiatives such as night events and after parties at

concerts. In working with the model it became clear

to me that the nightclubs of the Danish music venues

neither can nor shall shirk from their location

but should instead take advantage of the unique

surroundings they have and work with the potential

that lies within. Therefore, the threefold strategic

model I have developed has its starting point in a

work with the venue and its potential.

Three sides characterize the strategic work: 1. The

potentials of the venue and the design concept.

2. Mediation strategy. 3. Territorial strategy. The

first side, the potential of the venue and design

concept, focuses on the work shop dimension grid

in which the interior designer gathers a group of

people that knows the venue, so they can discover

potentials on the basis of the different layers of the

workshop and find a concept that works with these

potentials. Second side, the mediation strategy,

works with the final design concept and is concerned

with developing mediations, which present

the concept and the venue, create a specific view

on it and make it publicly visible so that the users

seek it out. The territorial strategy, which characterises

the third side, seek to work with the territorial

location and shape it so it accommodates the design

concept, plus accommodating and challenging

the expectations that the mediations have created

about the venue. For this strategic work it goes that

despite it being threefold the three sides cannot

be separated. They function in continuation of one

another and are standing in a dynamic relationship

I am of the conviction that if the Danish music

venues incorporate my intervention in their work –

the strategic model or parts of it – they will have

a good point of departure for creating successful

night initiatives and unique experiences for their

users.

13. LITTERATURLISTE

Appadurai, A. (2005): Disjuncture and Difference in

the Global Cultural Economy, I Modernity at Large –

Cultural Dimensions of Globalization, Public worlds,

Volume 1, Univerity of Minnesota Press, Minneapolis

London

Boswijk, A., Thijssen, T. & Peelen, E. (2007): Kap

2+3 I The New Economy, A New Perspective. Amsterdam:

Pearson Practice Hall (MANGELR DER NOGET

HER)

Böhme, G. (1993): Atmosphere as the Fundamental

Concept of a New Aesthetics, Thesis Eleven (36),

Massachuserrs Institute of Technology

Crouch, D. (2000): Surrounded by place: Embodied

Encounters, Routledge London and New York

Couldry, N. (2005): On the actual street, I Crouch,

David, Jackson, Rhonda & Thompson, Felix, The

Media & Tourist Imagination, Routledge, Abingdon,

Franck, K. og Quentin, S. (2007): Loose Space,

Routledge, London, New York.

Ingold, T. (2003): Three in one: How an ecological

approach can obviate the distinctions between

body, mind and culture, I Imagining Nature – Practices

of Cosmology, Roepstorff, Andreas m.fl., Aarhus

University Press

Jannson, A. (2002): Spatial Phantasmogoria, The

Mediatization of Tourism Wxperience, i European

Journal of Communication, Vol 17 (4), London, Thousands

Oaks and New Delhi

Knudsen, B. (2009): Introduction – from representational

to perceived authenticity in Contemporary

culture and economy, i Re-investing Authenticy,

Tourism, Place and Emotions, Leeds, Leeds Metropolitan University

Knudsen, B. & Thomsen, BM. (2002): Indledning i Virkelighedshunger – nyrealisme

i visuel optik, Tiderne Skifter, København

Kristensen, J. (2009): Dimension grid workshop, Århus Universitet

Lowenthal, D. (1985): The Past is a Foreign Country, University Press, Cambridge

Massey, D. (1994): Space, Place and Gender Polity Press and Blackwell Publishers,

Oxford

Merleau-Ponty, M. (1994 [1945]): Kroppens fænomenologi, Det lille Forlag,

Frederiksberg

Otto, L. (2005): Introduktion til Forskningsfeltet, I Materialitet og dannelse – En

studiebog, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, København

Otto, L. (2005): Materialitet, identitet og erindring, I Materialitet og dannelse –

En studiebog, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, København

Robertson, R. (1995): Glocalization: Time – Space and homogeneity - Heterogeneity

I Mike Featherstone, Scott Lash and Roland Robertson Global Modernities,

London, Thousand Oaks & New Delhi

Rojek, C. (2000): Indexing, Dragging and the Social Construction of Tourist

Sights, I Rojek, Chris, Urry, John, Touring Cultures, Transformations of Travel and

Theory, Routledge, London og Newyork

Sandvik, K. (2009): Crime scenes as augmented reality, Models for enhancing

places emotionally by means of narratives, fictions and virtual reality, I Re- investing

Authenticity, Tourism, Place and Emotions, Leeds: Leeds Metropolitan

University

Sarasvathy, S. (2005): New Market Creation through Transformation. Journal of

Evolutionary Economics. Vol. 15, No. 5

Schjødt, J.P, (1992): Ritualstruktur og ritualklassifiktaion, I Religionsvidenskabligt

tidskrift 20

Schön, D. (1983): The reflecsive practioner, Temple

Smith

Scott, S. og Venkataraman, S (2000): The Promise

of Entrepreneurship as a Field of Research. Academy

of Management Review, Vol. 25, No. 1

Soja, E., W. (1989): Postmodern Geographies – The

Reassertion of Space in Critical Social Theory, Verso,

London New York

Thackara, J. (2005): In the Bubble- Designing in a

Complex World, The MIT Press Cambridge, Massachusetts,

London

Tomlinson, J. (1999): Globalization and Culture Polity

Press, Cambridge

Turner, V. (1977):Variations on a Theme of liminality,

I Moore & Meyerhoff, Secular Ritual, Van Gorcum

Urry, J. (2001): The Tourist Gaze, I The Tourist Gaze,

London, Thousands Oaks, New Delhi

Wadel, C. (1991): Feltarbeid som ”runddans” mellem

teori, metode og data,

I Feltarbeid i egen Kultur, Flekkefjord

Wang, N. (1999): Rethinking authenticity in Tourism

Experience, I Annals og Tourism Research, Vol 26 (2)

UK: Pergamon

29


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

HJEMMESIDER

1. Copenhagen Ratpack

http://www.facebook.com/home.php?#!/event.

php?eid=114440328592112

2. Swingerklub penistræ video

http://www.facebook.com/?ref=home#!/video/video.

php?v=1173148803246&subj=740330972

3. Trailerpark Viral Video

HYPERLINK “http://copenhipster.dk/

post/865305768/viral-trailerpark-festivalreklame-som-b-r-sikre”

http://copenhipster.dk/

post/865305768/viral-trailerpark-festival-reklamesom-b-r-sikre

4. Under København

HYPERLINK “http://www.dr.dk/pirattv/programmer/

under-koebenhavn/under-koebenhavn-sw-16-59”

http://www.dr.dk/pirattv/programmer/under-koebenhavn/under-koebenhavn-sw-16-59

5. VEGA og Jazzhouse får krisepakke

http://ibyen.dk/musik/article699977.ece

6. Vinderne om Jean Von Baden

http://www.dr.dk/DR2/Vinderne/

7. Øjet i natten

HYPERLINK “http://www.dr.dk/pirattv/klip/oejet-inatten-dokumentar”

http://www.dr.dk/pirattv/klip/

oejet-i-natten-dokumentar

14. BILAG

!"#$%&'(()*+",-.*)$(/*)*

!"#$%&'()('*+,*-.$*-+(/!.*!%012)%34

BILAG 1: KORTLÆGNING AF DET SANSKE KLUBMILJØ BILAG 1: KORTLÆGNING AF DET SANSKE KLUBMILJØ

0/1- 2%3)%1/45* 615* 615*$574) 8)3%*,1)&3)$934).+5:&)1)&3)3.,")-3,5-;

6*;G*GH*G;A:CN*6;N*>@ " Q@?:=7 ,;BC6*GH*>B6B?C6:I>*?;C;N@HA>@E*A8=C?IE*?56

!?CD*(;*(; PL@:67;FF>@*(;*(; "NB@:@*U*NHA ,;BC6*GH*>B6B?C6:I>*?;C;N@HA>@E*A8=C?IE*?56

0GR;N> #86NC6*#>B5? #:A>LC6>7 Q@?:=7 ,;BC6*GH*:@E*67;@*6R>E*?:??>*GCD?:N

#;RB*P8F>>< +8?D;@= 0=>E*:7

/:NG>? 2>77>*/O@>< "NB@:@*U*NHA ,;BC6*GH*>B6B?C6:I>*?;C;N@HA>@E*A8=C?IE*?56E*D8@E*6;F8=@CGG>@:?()-@/1-

1C@67>@ 3>8E*?56E*A8=C?IE*D8@*

$/*D8@ $L;N86*28AI:= Z[ 0=>NN?:=*D8@E*F;BC6*GH*:7?6>@*;=*AJ

1877?>*;F *P;G>< !>@ \8E*R;RB78:?6E*FO?>?6>?:7M@*=@CGG>

3;?> -JC< 0=>< 0=>87:I*D8@*:*:*!DLE*:67>@D@; 0=>*D8@E*F;BC6*GH*@CNE*NO@B>E*NC6:BE*68?=*8F *O?

AB/7@C-D,D)$/**/-D?*)*A

0/1- 2%3)%1/45* 615* 615*$574) 8)3%*,1)&3)$934).+5:&)1)&3)3.,")-3,5-;

@6*!?CD "GL>?:8*1;@CG /K85 2HA?:=7 ,;BC6*GH*67>NF8< V;_L8?? Q@?:=7 )7E*6AE*NC6:BE*B;@7E*NO@B>

2>J?=8A>*F;@*28A .6D>:?>*!JM@ "NB@:7*B@>87:I>E*A8=C?IE*6;R:8?>*I:8*NOD?>@E*CA6N5BNRL> \C67>@I:= 0=>7*@HE*6?:A7*:@:O@E*L>?7*NO@B7*?56

2;5*\8@75 P8@67>:@I:= SI>@*U*NHA ,;BC6*GH*;?A6RL;;?*NOD?>@E*CA6N5BA

#C6B; '>;@=*#86NC66>< \CNG>LC6>7 Q@?:=7 -CD67>G8@@8N>A*F;BC6*GH*NO@B>E*A8*\C665*(;K +?>_8@*1>A*F;BC6*GH*NC6:BE*FM??>66B8DE*BC@I:= 2HA?:=7 ,;BC6*GH*AJ>*NOD?>@E*?56

%;R; +86*%>NRL> P?CD*\8@8A:6 2HA?:=7 ,;BC6*GH*BCA*F;BC6*GH*B;@7>@E*6R>E*:@8B7:;<

!?CD*!8@6> $;=>@6*3O@=>< '>F8@?:RL 2HA?:=7 ,;BC6*GH*@CNN>7E*D8@*;=*AJ*:*R>*D;@A>

3;L 2HA?:=7 ,;BC6*GH*AJE*@CNE*6;R:8?>E*6?:A7>*NOD?>@E*@H*:@:O@E

,8R>R?CD \>??>*\>7>@*3>< "NB@:87:I>*>?>N>@E*

"I>@A@>I>7 "NB@:@>A*F;BC6*GH*A8E*@CNN>7E*AJE*A8C@I:6E*A8=C?IE*D8

!?CD*!8@ #C67 2HA?:=7 ,;BC6*GH*:7E*AJE*L5==>E*R;RB78:?6E*?;CN:?JOE*6;F8>@

V:??:8@= #C67 0=>JA>*N>A*67>A>7*:*F;@N*8F *:*B@;=>

(>K*!:A6*"*->RB6 (8J88@8dC>*(:R;?: -C? 2HA?:=7 ,;BC6*GH*NO@B>E*6>67E*6N8A@>7*@CNE*RL8NG8=E*AJ

S;C6>*;F *N;I>6 (:R;?86*2C99?> 3899L;C6> 2HA?:=7 ,;BC6*GH*A:6R;E*>?:7M@7E*RL8NG8=E*?;CE*F?OJ>?E*I:6C8?6E*@CN

(87BC?7C@ 3;L8< $8@*U*NHA ,>67*GH*78J> !\S*L8? Q@?:=7 "ND5==>@*@H*D>7;@E*6G>R:8?NOD?>@E*7M?GG>@

/5=*%5A -8I:A*S8I67>:< "NB@:@*U*NHA ,;BC6*GH*6;CNE*CA>67E*O?E*C*P8@ 2>77>*"L?>G8@B>< Q@?:=7 $8=>@*=8NN>?*6B87>68?*;=*;ND5==>@*N>A*G;A:>@E*:A?8=7>*L8??>@ SI>@*U*NHA %>=*N>A*?;B8?:7>7E*N87>@:8?:7>7*;=**6>_C8?:77>7c**

!?:N8F>67 +R7:;cAB V8?D5*!?:N8*,M? .*D;_ 2HA?:=7 2O@B*F:@B87*@CN*CA6*I:8*N:?JOE*GC?7*>7R*7:?*87*6B8D>*:;@=*#86NC66>< V>=8 SI>@*U*NHA

#CD*8*-CD*/C 0=>@*=O@>6*I:8*67;?>E*GC?7*>7R*7:?*I>@

3899L;C6> 3>8 0=>?:7M@7*N:?JOE*?;CE*AJE*6;F8N:?JOE*A8=C?I

$>=6>@:>D>876 V>=8 2HA?:=7 !?CD*N>A*F;BC6*GH*BC=>67C>< 2:B>*+=8 2HA?:=7 !@>87:I*B?CD*A>@*L8@*F;BC6*GH*BC=*N>A*@CN*;=*G@8B6:6F;@N>@

/I>AL577>< $L:*(8N*(8N V>=8 0=>*67;?>E*>7R*D5==>@*@CNN>7*;N*7:?*L577>

'8@8=>< $L;N86*3>G6>< #C67 0=>7*;N6B8D>6*I:8*NOD?>@E*LOI?>DM7R*7:?*=8@8=>

8)*&,-

0/1- 2%3)%1/45* 615* 615*$574) 8)3%*,1)&3)$934).+$5:&)1)&3)3.,")-3,5-;

P6*18@ 2:A7>*1>@?:< 0=>A*AOAA>@*:*?;F7>7E*NO@B>E*@C66:6B>*D8@7>@>

^>>B>*1>@?:< 0=>@=L8:< 0A>< 0=>@A>*B?CDE*L;N;67>AE*>?:7M@7E*NO@B7E*F;BC6*GH*@CN

E"34)*./"

2%3)%1/45* 615* 615*$574) 8)3%*,1)&3)$934).+$5:&)1)&3)3.,")-3,5-;

\8@8A:6; +N67>@A8N*P>E*A>@*FC@>@*6;N*6G:??>767>A*;=*7

->G +N67>@A8N*P>NN>?:=*G;G*CG*??:=>*?;R87:;?BK>= +N67>@A8N*P>@@>7*67>A*N>A*F;@6B>??:=>*>78=>@*;=*7>N8>@

$@;CK ************************************************************************************************'8NN>?7*8I:67@5BB>@E*A>@*@*6G:??>67>A*;=*A*?:I>*NC6:B*;=*A8@A8N*P>


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

INTRO TIL BILAG 2-5:

Følgende tekst er intro til Bilag 2-5, men forekommer kun denne ene gang i

bilaget, for at undgå gentagelser:

SPØRGESKEMA OM DET DANSKE KLUBMILJØ

Dette speciale er resultatet af et halvt års intensivt studie på Oplevelsesøkonomi

på Århus Universitet, hvor jeg har beskæftiget mig det danske klubmiljø,

den udvikling felten har gennemgået og hvordan dette har forårsaget, at de

store spillere, natklubberne på de danske spillesteder, er i krise.

Igennem mit feltarbejde opdagede jeg en tendens, der har været banebrydende

for mit arbejde: Nemlig at de store natklubber på de danske spillesteder

har mistet deres status som Gallionsfigurer og er krise, fordi de ikke kan

præsentere samme oplevelser som den nye gruppering af stærke aktører, der

er opstået: En ny “do it- your-self” generation kendetegnet ved at være “en

uafhængig aktør”.

“Denne uafhængige aktør” har ikke noget tilhørsforhold til organisationer eller

steder, men arbejder med konstruktionen af fest og oplevelser på en ny måde,

hvor stedet og dets materialitet og erindring er i centrum. Således vælger de

gang på gang nye steder til deres fester og lader stedet være styrende for den

oplevelse som de præsenterer. “De uafhængige arrangører” kan virke som en

trussel for natklubberne på de danske spillesteder, men istedet for at fokusere

på dem som en konkurrent har jeg valgt at se dem som en inspiration og en

kilde til fornyelse for natklubberne på de danske spillesteder.

Jeg betragter netop dig som del af “den uafhængige arrangør” som jeg beskriver

ovenfor, og netop derfor vil det være en stor hjælp, hvis du vil svare på

nedenstående spørgsmål, der er med til at uddybe de observationer jeg har

gjort mig i felten. Dine svare vil være afgørende for den senere analyse dette

speciale vil præsentere.

I selve specialet vil du selvfølgelig blive akkrediteret for dit bidrag. Mange tak

for din hjælp.

Med Venlig Hilsen

Cecilie Veje

Oplevelsesøkonom

BILAG 2 - OPHELIA

OVERORDNET

- Hvad er navnet på din klub/event?

De gyldne damers klub

Hvor mange involverede er I i arbejdet med udviklingen

af jeres klub/event?

To

- Hvornår opstod den?

Efteråret 2009, november.

- Hvor har den location (skriv gerne hvis i flytter

location for hver fest i holder)?

Sway, Århus.

- Hvor ofte holder i arrangementer?

1 gang pr. mrd.

MATERIALITET

- I arbejdet med udviklingen af arrangementer, hvor

stor betydning har selve jeres location for Jer?

Vores arrangement er tilpasset vores lokations

forliggende stil. Damer, bajere, bordfodbold.

- Er jeres location del af jeres brand – hermed ment

en måde at lokke folk til at komme til jeres arrangementer?

Ja det vil jeg bestemt sige.

- Hvordan arbejder i med jeres location og hvad er

målet derfor?

Lokation og brand hænger uløselig sammen.

- Hvordan arbejder i med udefrakommende materialitet,

fx i form at kunstnere der laver installationer,

visuals eller andre sjove indslag?

Vi har ikke arbejdet med vores lokation i form af

kunstnere, installationer mv. Dog har vi haft goodiebags

til de første gæster som indtil uddelingen

fungerede som en art udsmykning.

- Hvordan udnytter i den materialitet der er på

locationen, hiver i fx gamle borde ind som benyttes

på bestemte måder, eller rulleborde der ombygges

til shotsbarer etc?

Vi omarrangere ikke interiør, men bruger dog duge

mv for at skabe et andet look end sædvanligt.

ERINDRING

- I arbejdet med udviklingen af arrangementer, hvor

stor betydning har selve det lokalmiljø som jeres

location er i?

Nu er Århus centrum ikke særlig stort, men det er

selvfølgelig en fordel at Sway er placeret i centrum.

- Benytter i selve miljøets og jeres locations erindring

og historie i udviklingen af arrangementer

eller som inspiration?

Ja i høj grad!

PRAKSISFORMER

- Hvilke praksisformer, hermed ment handlinger

ønsker i at folk forfølger til jeres arrangementer? (fx

ønske om dans, hygge, flirt etc).

Der er lagt op til rocket tøsehygge; et forum hvor

gyldne damer møder andre gyldne damer (networking);

konceptet tiltrækker selvfølgelig også en hel

del mænd senere på aftenen (flirt).

- Hvordan lægger i op til at folk forfølger de handlinger

i ønsker de skal udføre?

Ved at tøserne bliver inviteret til at komme den

første time til gratis guld øl (tøse-networking samt

en hyldest til vores køn) mange damer mange

mænd mange mennesker.

- Hvordan benytter i materialiteten til at understøtte

de praksisformer/ handlinger som i ønsker folk

skal forfølge? ( fx. et ekstra opstillet podium foran

scene, der skal få folk til at danse).

Bordfodbold, snak frem for dans (intet

dansegulv),ved kun at invitere damer og ingen

mænd elimineres et konkurrence element omkring

mænd god stemning. Vi bruge som sådan ikke lokationen

på anden vis end den sædvanligt bruges.

OPLEVELSEN

- Hvad er det vigtigste for Jer når i skaber et arrangement

og en oplevelse til jeres gæst?

At gæsten går fra vores arrangement med en

følelse af at være en del af en stor tøsegruppe/enhed

(noget der ellers tillægges mænd der er bedre

til at mødes i store grupper), at de har oplevet en

afslappet stemning og evt fået en fyr med hjem.

Derudover er Århus ramt af en kulturbølge, hvor

alle skal brande sig som del af Kulturhovedstad

2017 og ikke ud fra byens unikke kulturelle potentialer,

men ud fra hvad en bestemt global optik

ser som kultur, og København er ramt af en ensrettethed,

hvor alt skal være som i andre storbyer

og hvad der ikke passer ind, skæres væk. Netop

derfor handler det også for os om at lave noget

der passer ind i vores lokalmiljø og som viser dette

frem.

- Er jeres arrangement/oplevelse inddelt i forskellige

lag? (fx en startfase, en midt fest fase og en slutfase)

og hvordan påvirker de helhedsoplevelsen?

Ja, den første timer er der kun piger, derefter kommer

mændene ligeså langsomt, til sidst er vi lige

mange af hvert køn.

- Hvordan mener I at i skaber mindeværdige oplevelser,

altså får gæsten til at vende tilbage til Jeres

næste fest?

Vi skaber en ny type af rum/forum, hvor piger

kan få lov at være sig selv igennem en afslappet

stemning i form af rock, guldøl og damer (modsat

at stå i en bar med en fin cocktail nedbrydelse af

stereotype billeder af piger) samt eliminering af

konkurrence elementet omkring mænd. Desuden

bidrager vores lokation til samtale/networking (pga

minus dans) guld damer møder andre guld damer

ny form for powerfølelse/stolthed omkring det at

være kvinde (nyfeminisme).

BILAG 3: PELLE

OVERORDNET

- Hvad er navnet på din klub/event?

Alt fra Face Club til HipHop+ til Fake Diamond + alt det løse

- Hvor mange involverede er I i arbejdet med udviklingen af jeres klub/event?

1-10

- Hvornår opstod den?

Det opstår ofte ud af en trang til at gøre noget selv. En god idé eller et begreb

om at der mangler et eller andet.

- Hvor har den location (skriv gerne hvis i flytter location for hver fest i holder)?

Små og store barer og klubber i Kbh

- Hvor ofte holder i arrangementer?

Månedligt- Semimånedligt.

MATERIALITET

- I arbejdet med udviklingen af arrangementer, hvor stor betydning har selve

jeres location for Jer?

Stor – der er altid bundet et udtryk, en målgruppe, en musikprofil og en kraftig

brandværdi til et givent sted.

- Er jeres location del af jeres brand – hermed ment en måde at lokke folk til at

komme til jeres arrangementer?

Ja. Se ovenstående

- Hvordan arbejder i med jeres location og hvad er målet derfor?

Det skal være et godt eller sjovt sted, der i forvejen har en hyggelig

kundekreds eller en speciel vinkel, og derfor har et solidt grundlag for at

bygge en god fest ovenpå.

- Hvordan arbejder i med udefrakommende materialitet, fx i form at kunstnere

der laver installationer, visuals eller andre sjove indslag?

I tilfælde af at det passer ind i eventen bruges det. Men det er ikke et primært

fokus.

33


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

- Hvordan udnytter i den materialitet der er på locationen, hiver i fx gamle

borde ind som benyttes på bestemte måder, eller rulleborde der ombygges til

shotsbarer etc?

Vi udnytter ofte blot de rammer der allerede er, og pynter evt. op. Men det

afhænger af eventet. Nogle steder kan pynt tage fokus fra det seje og fede der

er i forvejen.

ERINDRING

- I arbejdet med udviklingen af arrangementer, hvor stor betydning har selve

det lokalmiljø som jeres location er i?

Mellemstor. Det kommer an på mange ting. Hvis det er en stor og god fest,

vil folk tage langt for at komme dertil. Er det en lille hyggeting, skal den helst

være placeret strategisk korrekt for at tiltrække mennesker.

- Benytter i selve miljøets og jeres locations erindring og historie i udviklingen

af arrangementer eller som inspiration?

Vores events har ikke været i en retning hvor det ville give mening. Men det

kan bestemt være en god idé.

PRAKSISFORMER

- Hvilke praksisformer, hermed ment handlinger ønsker i at folk forfølger til

jeres arrangementer? (fx ønske om dans, hygge, flirt etc)

Dans, fest, hygge, snak, en uformel, social og glad stemning.

- Hvordan lægger i op til at folk forfølger de handlinger i ønsker de skal udføre?

Ved at sætte gode djs på der kender deres rolle og stemningskurven. Bage

boller og uddele dem med smør, så folk hurtigt får et element af hygge midt

i al rusen, og bliver gjort lidt menneskelige hvis de måske er lidt smarte.

Snakker med folk selv. Sørger for at der er rum og plads til afslapning.

- Hvordan benytter i materialiteten til at understøtte de praksisformer/ handlinger

som i ønsker folk skal forfølge? ( fx. et ekstra opstillet podium foran

scene, der skal få folk til at danse)

Ved at indele rummet således at der er mulighed for at forfølge den af vores

hensigter man umiddelbart fanges af – dansegulv til festfolket, stole og borde

til hyggefolket, rygeområde til den slags osv.

OPLEVELSEN

- Hvad er det vigtigste for Jer når i skaber et arrangement og en oplevelse til

jeres gæst?

At vedkommende har en rigtig sjov og god aften

hvor han/hun ikke tænker for meget over festen,

men blot surfer rundt og hygger med nye og gamle

venner til en stemning der gør at det ikke føles

mærkeligt at socialisere.

- Er jeres arrangement/oplevelse inddelt i forskellige

lag? (fx en startfase, en midt fest fase og en slutfase)

og hvordan påvirker de helhedsoplevelsen?

Ja, som festarrangør skal man både skabe og absorbere

stemningen. Og det giver ingen mening at

trække en festhat ned over hovedet på folk i form

af en hyper dj, hvis kl er elleve og folk egentlig

blot vil have en sjus og en bajer, og lige skal

varme sig selv op. Desuden er det vigtigt at bevare

den hygge, selv når festen er på sit højeste.

- Hvordan mener I at i skaber mindeværdige oplevelser,

altså får gæsten til at vende tilbage til Jeres

næste fest?

Ved at levere et kvalitetsprodukt med et twist.

Noget mindeværdigt og solidt der samtidig får

vedkommende til at smile.

BILAG 4: NICOLAS

OVERORDNET

- Hvad er navnet på din klub/event?

House of Moves

- Hvor mange involverede er I i arbejdet med udviklingen

af jeres klub/event?

2

- Hvornår opstod den?

Har eksisteret som ide et stykke tid, men havde

første gang 5 marts 2010

- Hvor har den location (skriv gerne hvis i flytter

location for hver fest i holder)?

Copenhagen Jazzhouse

- Hvor ofte holder i arrangementer?

En gang pr. Måned

MATERIALITET

- I arbejdet med udviklingen af arrangementer, hvor

stor betydning har selve jeres location for Jer?

I forbindelse med dette klub koncept er selve

locationen helt essentiel. Vores plan har fra starten

af været at lave et alternativ til den herskende klub

scene i København, her spiller Jazzhouse en kæmpe

rolle i og med at selve huset har så meget historie

samtidig med at selve udformningen af lokalerne er

eminente.

- Er jeres location del af jeres brand – hermed ment

en måde at lokke folk til at komme til jeres arrangementer?

Ja og nej. Vi har fra starten været ret bevidste om

at vi var en klub i klubben. Dvs at vi ville kunne

rykke location hvis vi ville. På den anden side er vi

lidt forankrede i en scene der historisk har været

meget tæt forankret i jazz scenen. Dette gør at

vi kan lave en synergi og skabe mere ”historiefortælling”

i vores outlet.

- Hvordan arbejder i med jeres location og hvad er

målet derfor?

Vi prøver at ændre de fysiske rammer i lokalet ved

at rykke rundt på placering af pult og scene for

at man med det samme får et indtryk af at man

træder ind i en selvstændig klub. Ydermere lægger

vi utroligt meget vægt på den visuelle del i kraft af

vores hus vj der i lige så høj grad sætter sit præg

på universet.

- Hvordan arbejder i med udefrakommende materialitet,

fx i form at kunstnere der laver installationer,

visuals eller andre sjove indslag?

Vi er ret forankrede i kunstscenen og får forskellige

kunstnere til at lave vores flyers og visuelle

udtryk. Det er på sigt også planen et dette vil

blive en mere substantiel del af det fysiske udtryk

på aftenerne dette kunne være deciderede kunst

installationer etc.

- Hvordan udnytter i den materialitet der er på

locationen, hiver i fx gamle borde ind som benyttes

på bestemte måder, eller rulleborde der ombygges

til shotsbarer etc?

se ovenfor

ERINDRING

- I arbejdet med udviklingen af arrangementer, hvor

stor betydning har selve det lokalmiljø som jeres

location er i?

Der har i lang tid været en tendens til at de

kreative natmiljøer rykker ud mod broerne specielt

vesterbro og nørrebro. Indre by har forvandlet

sig til en ørken af forkromede bardiske og ”bordfester”.

Vi har hele tiden været bevidste om at det

ville være en udfordring at skulle lave en anderledes fest i indre by. Jazzhouse

har i mange år haft et lidt blakket ry som et bankfunktionær hangout med lady

gaga i højtalerne. Dette er dog helt skåret fra til fordel for en mere organisk

lyd med vægt på kvalitet.

- Benytter i selve miljøets og jeres locations erindring og historie i udviklingen

af arrangementer eller som inspiration?

Se ovenfor

PRAKSISFORMER

- Hvilke praksisformer, hermed ment handlinger ønsker i at folk forfølger til

jeres arrangementer? (fx ønske om dans, hygge, flirt etc)

Vores mål er at folk skal danse fra de kommer til de går.

- Hvordan lægger i op til at folk forfølger de handlinger i ønsker de skal udføre?

Ved at lave de bedst mulige rammer for selv samme. Fx omstrukturering af de

fysiske rammer, visuals og i høj grad den musikalske profil. Udover det er der

helt klassiske ting som lyssætning der spiller ind. Der skal fx ikke være for lyst

hvis man skal have folk til at smide deres hæmninger.

- Hvordan benytter i materialiteten til at understøtte de praksisformer/ handlinger

som i ønsker folk skal forfølge? ( fx. et ekstra opstillet podium foran

scene, der skal få folk til at danse)

Se ovenfor

OPLEVELSEN

- Hvad er det vigtigste for Jer når i skaber et arrangement og en oplevelse til

jeres gæst?

At vi formår at skabe et alternativt koncept og bygge bro til en scene der

eksisterer i bedste velgående i de fleste andre byer pånær København. Samtidig

er det vigtigt for os at vi kan skabe en positiv fest hvor folk rent faktisk

danser med hinanden og ikke bare står solo og venter på det næste break. Vi

vil gerne bringe kropsligheden tilbage til dansegulvet

- Er jeres arrangement/oplevelse inddelt i forskellige lag? (fx en startfase, en

midt fest fase og en slutfase) og hvordan påvirker de helhedsoplevelsen?

Vi er meget bevidste om opbygningen af festen og gulvet. Dette indebærer at

man ikke starter med 130 bpm og bare banker derudaf. Der har været en tendens

til at mange dj’s de senere år slet ikke har fokuseret på musikalsk opbyg-

ning og nærmest lægger ud med at spille i højeste

gear. Vi fokuserer på at publikum skal føres ind i et

univers hvor det ikke handler om det seneste hit.

For os handler det ikke om at spille hvad der er

”rigtigt” lige nu, men snarere hvad der har en hvis

kvalitet.

- Hvordan mener I at i skaber mindeværdige oplevelser,

altså får gæsten til at vende tilbage til Jeres

næste fest?

Ved at skabe et alternativ til hvad der ellers er i

det danske klublandskab. Vi lægger meget arbejde

bag vores research af de bookinger vi laver, for os

er det vigtigt at de dj’s der gæster os ikke bare har

et enkelt hit, men er virkelig dygtige dj’s først og

fremmest. Alle og enhver kan efterhånden stille sig

op og kalde sig selv for dj og downloade en masse

playlister fra store dj’s, men det er ikke det samme

som at man har forståelse for et dansegulv og at

skabe ekstraordinære oplevelser. Musikken er klart

i fokus men også hele ånden bag konceptet er med

til at skabe noget unikt. Som vi også skriver på

vores side så er det lige så meget en ”bevægelse”

som det er en klub.

35


CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE

BILAG 5: ESBEN

OVERORDNET

- Hvad er navnet på din klub/event?

Mejlgade for Mangfoldighed

- Hvor mange involverede er I i arbejdet med udviklingen

af jeres klub/event?

6 personer

- Hvornår opstod den?

2010

- Hvor har den location (skriv gerne hvis i flytter

location for hver fest i holder)?

Mejlgade // hele Århus // Finalparty: havnen // sommer:

Roskilde Festival.

- Hvor ofte holder i arrangementer?

En gang om året. og de mindre events vi laver

finder ca sted 5 gange om året.

MATERIALITET

- I arbejdet med udviklingen af arrangementer, hvor

stor betydning har selve jeres location for Jer?

I MFM har location en kæmpe betydning da vi

arbejder med byrum og mangfoldighed. gaden er

rammen for vores koncept og er altafgørende for

oplevelsen og betydningen.

- Er jeres location del af jeres brand – hermed

ment en måde at lokke folk til at komme til jeres

arrangementer?

Hundrede procent. projektet ville ikke kunne finde

sted andet end på gadeplan.

- Hvordan arbejder i med jeres location og hvad er

målet derfor?

At gøre byrummet mere demokratisk og skabe en

kæmpe fest der samler byen kreative vækstlag og

skaber brobygning mellem kultur og stat/kommune.

- Hvordan arbejder i med udefrakommende materialitet,

fx i form at kunstnere der laver installationer,

visuals eller andre sjove indslag?

Vi samarbejder i år med bl.a Berghain i Berlin og

Blitz i Sverige. vi prøver på den måde at bring

vores projekt udover danske grænser og inspirere

kreative danskere med kultur fra andre storbyer.

- Hvordan udnytter i den materialitet der er på

locationen, hiver i fx gamle borde ind som benyttes

på bestemte måder, eller rulleborde der ombygges

til shotsbarer etc?

Vi gør en alt for at skabe nogen rammer der udfordre

den location vi arbejder med. bl.a via rullegræs

skaber vi en oase i centrum.

ERINDRING

- I arbejdet med udviklingen af arrangementer, hvor

stor betydning har selve det lokalmiljø som jeres

location er i?

Vi holder stormøder og beboermøder og prøver den

vej at involvere beboerne i området så det også

bliver en god oplevelse for dem.

- Benytter i selve miljøets og jeres locations erindring

og historie i udviklingen af arrangementer

eller som inspiration?

Ja vores titel har bl.a rod i en gammel modstands

fest der blev holdt i Mejlgade efter 2. verdenskrig.

PRAKSISFORMER

- Hvilke praksisformer, hermed ment handlinger

ønsker i at folk forfølger til jeres arrangementer? (fx

ønske om dans, hygge, flirt etc)

Vi ønsker at skabe et rum hvor folk kan del i vores

projekt og ikke bare komme og få et oplevelse

serveret. vi vil skabe kultur med det kreative Århus

og ikke for dem.

samtidig ønsker vi at skabe stemning af grænse

nedbrydning og får folk til at slå sig løs og danse

til den lyse morgen og opleve sig selv på andre og

nye måder.

- Hvordan lægger i op til at folk forfølger de handlinger

i ønsker de skal udføre?

Gennem vores PR (trailer, plakat, pressemeddelser

og gade events.)

OPLEVELSEN

- Hvad er det vigtigste for Jer når i skaber et arrangement

og en oplevelse til jeres gæst?

At vores gæster tænker kreativt og får mange oplevelser

de ikke regner med. Derfor holder vi meget

hemmeligt for at skabe overraskelsesmomenter.

- Er jeres arrangement/oplevelse inddelt i forskellige

lag? (fx en startfase, en midt fest fase og en slutfase)

og hvordan påvirker de helhedsoplevelsen?

Vi arbejder med 4 faser ( Open Space, Learning

Space, Public Space, No Space) det giver vores

gæster et overblik og en helhedsoplevelse som

involvere.

- Hvordan mener I at i skaber mindeværdige oplevelser,

altså får gæsten til at vende tilbage til Jeres

næste fest?

Alle overraskelserne, kunsten, installationerne, det

grænseoverskridende og åbne som finder sted i

alle 4 faser.

BILAG 6: MORTEN

OVERORDNET

- Hvad er navnet på din klub/event?

LOCO THURSDAYS (LOCO)

- Hvor mange involverede er I i arbejdet med udviklingen

af jeres klub/event?

3

- Hvornår opstod den?

2006

- Hvor har den location (skriv gerne hvis i flytter

location for hver fest i holder)?

Cafe Paradis, G-Bar plus diverse.

- Hvor ofte holder i arrangementer?

1 gang pr. måned.

MATERIALITET

- I arbejdet med udviklingen af arrangementer, hvor

stor betydning har selve jeres location for Jer?

Den har meget stor betydning, i og med at den

musikprofil og stemning vi ønsker, langt fra kan

passe på alle lokationer.

- Er jeres location del af jeres brand – hermed ment

en måde at lokke folk til at komme til jeres arrangementer?

Til dels vil jeg sige. Men det har ikke stor betydning

tror jeg.

- Hvordan arbejder i med jeres location og hvad er

målet derfor?

Vi forsøger så vidt muligt at arbejde sammen med

location således at det bliver bedst for begge parter.

Det kan være svært men som regel lykkes det.

Hvis begge parter er tilfredse er der større chancer

for at festen bliver succesfuld.

- Hvordan arbejder i med udefrakommende materialitet, fx i form at kunstnere

der laver installationer, visuals eller andre sjove indslag?

Det har vi arbejdet rigtig meget med. Nogle steder skal folk have eksempelvis

musik, serveret i en indpakning der er mere tilgængelig for mange. Altså folk

går ikke ud for at høre musik, men for en samlet fest. Vi ønsker at lære folk

musikken, og derfor er det nogle gange nødvendigt at pakke det ind i noget

andet. Ville ønske det ikke nødvendigvis var sådan, men det er det nogle

gange.

- Hvordan udnytter i den materialitet der er på locationen, hiver i fx gamle

borde ind som benyttes på bestemte måder, eller rulleborde der ombygges til

shotsbarer etc?

Vi har ofte skiftet den pågældende locations møbler ud, med gamle møbler…

For dels at det ligner et andet sted, plus at det måske endda kan ligne et helt

nyt sted.

ERINDRING

- I arbejdet med udviklingen af arrangementer, hvor stor betydning har selve

det lokalmiljø som jeres location er i?

Det har meget stor betydning.

- Benytter i selve miljøets og jeres locations erindring og historie i udviklingen

af arrangementer eller som inspiration?

Nej.

PRAKSISFORMER

- Hvilke praksisformer, hermed ment handlinger ønsker i at folk forfølger til

jeres arrangementer? (fx ønske om dans, hygge, flirt etc)

Dans, fest, snav.

- Hvordan lægger i op til at folk forfølger de handlinger i ønsker de skal udføre?

Igennem promotion, musik, udsmykning.

- Hvordan benytter i materialiteten til at understøtte de praksisformer/ handlinger

som i ønsker folk skal forfølge? ( fx. et ekstra opstillet podium foran

scene, der skal få folk til at danse)

Ikke rigtig så meget.

OPLEVELSEN

Små - Hvad klubber/mindre er det vigtigste barer for Jer når i skaber et arrangement

og en oplevelse til jeres gæst?

Navn At folk har en god fest! Og det ikke bare er et eller

andet ligegyldigt musik der bliver spillet.

Jylland

Lyst - Er jeres arrangement/oplevelse inddelt i forskellige

RØK lag? (fx en startfase, en midt fest fase og en slut-

Ministry fase) og of hvordan sound påvirker de helhedsoplevelsen?

Rømer Meget. night Det er meget svært, som arrangør at sige

Girlpower hvordan det påvirker, da man selv er der igennem

Klub alle No tre No faser.

Upcome

Rock - Hvordan Cafeenmener

I at i skaber mindeværdige oplev-

Sway elser, altså får gæsten til at vende tilbage til Jeres

Simpel næste fest?

København Sammenhæng, kontinuitet og kvalitet frem for alt.

Burn Fester

Zen

IAM

TS bar

Battle of Copenhagen

Jolene

Drone

Mesteren & lærlingen

Monkey bar

Ritz

Eksekvator

Atle Stewhouwer

Christian Østergaard

Ricki

Onassis Kayal

Christoffer No No

Rasmus Rekyl

Benni K

Mette Sørensen

Jean Von Baden

Remee

Samir Souid

Thomas Madvig

Kenneth Shiver

Djuna Barnes

Rita Biza

Anders Kastrup

37

More magazines by this user
Similar magazines