SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SA) - Grønlands Naturinstitut

Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø (NNPAN) 

Postboks 1614, 3900 Nuuk 

SA 15.3.2010 

SÆRLIG 

ARBEJDSBESKRIVELSE 

for udførelse af samtlige arbejder 

Bådhus i Vestre Vig for Grønlands Naturinstitut, Nuuk

Bådhus til Grønlands Naturinstitut, Nuuk I 

Indholdsfortegnelse 

I. INDHOLDSFORTEGNELSE 

I Indholdsfortegnelse I/1 

II Tegningsfortegnelse II/1-3 

III Forundersøgelser forekommer ikke 

1. Almindelige bestemmelser for alle fag 1/1-8 

2. Nedrivningsarbejde forekommer ikke 

3. Udgravning og jordarbejde 3/1-5 

4 Kloakarbejde se afsnit 18 

5 Terrænbefæstelsesarbejde 5/1-2 

6 Vandledningsarbejde se afsnit 19 

7 Beton- og jernbetonarbejder 7/1-5 

8 Murerarbejde 8/1-6 

9 Tømrerarbejde 9/1-23 

10 Tagdækningsarbejde 10/1-3 

11 Snedkerarbejde 11/1-11 

12 Glarmesterarbejde er indeholdt i 11 

13 Blikkenslagerarbejde er indeholdt i 9 & 11 

14 Smedearbejde 14/1-4 

15 Specielle gulvbelægninger er indeholdt i 9 

16 Malerarbejde 16/1-10 

17 Særligt inventar (bygherreleverance) forekommer ikke/ udbydes senere 

18 Indvendige spildevandsledninger 18/1-5 

19 Koldt- og varmtvandsinstallation samt sanitet 19/1-9 

20 Varmeanlæg 20/1-10 

21 Ventilation 21/1-8 

22 Køleanlæg forekommer ikke 

23 Isolering af tekniske installationer 23/1-5 

24 Gasinstallationer forekommer ikke 

25 Brandslukningsudstyr Er indeholdt i afsnit 20 

26 El-installationer 26/1-10 

27 Køle- og fryserum forekommer ikke 

28 Svagstrømsanlæg forekommer ikke 

1

Bådhus til Grønlands Naturinstitut, Nuuk II 

TEGNINGSFORTEGNELSE 

Tegningsfortegnelse 

Tegn. nr. Emne: Mål Dato: 

Arkitekttegninger 

A010-0 Stueplan 1:50 15.03.2010 

A011-0 1. salsplan/ indskudt dæk 1:50 15.03.2010 

A015-0 Tværsnit A-A 1:50 15.03.2010 

A016-0 Tværsnit B-B 1:50 15.03.2010 

A017-0 Tværsnit C-C 1:50 15.03.2010 

A020-0 Facade mod nord og syd 1:100 15.03.2010 

A021-0 Facade mod øst og vest 1:100 15.03.2010 

A030-0 Opstalter, døre og vinduer 1:50 15.03.2010 

A040-0 Trapper og gelændere 1:20 15.03.2010 

A055-0 Vandrette detaljer V.1-V-9 1:5 15.03.2010 

A056-0 Lodrette detaljer L.1-L.14 1:5 15.03.2010 

1


Terræn-tegninger 


I 100-0 Situationsplan 1:1.000 15.03.2010 

I 101-0 Terrænplan og snit 1:100/1:20 15.03.2010 

I 110-0 Vandledning 

Detaljer 1:20/1:10 15.03.2010 

Konstruktions-tegninger 

I 200-0 Fundamentsplan 1:50 15.03.2010 

I 201-0 Betondetaljer 1:20 15.03.2010 

I 210-0 Stålkonstruktioner, Plan 1:50 15.03.2010 

I 211-0 Stålkonstruktioner 

Rammeoversigt 1:50 15.03.2010 

I 212-0 Stålkonstruktioner (eftersendes) 

Detaljer 1:50 15.03.2010 

I 220-0 Tømmer detaljer (eftersendes) 1:50/1:20 15.03.2010 

VVS-tegninger 

I 301-0 Fundamentsplan 

I 302-0 Stueplan 

I 303-0 Stueplan 

VVS-installationer 1:50 15.03.2010 

Afløb og brugsvand 1:50 15.03.2010 

Varme og ventilation 1:50 15.03.2010 

I 304-0 Indskudt dæk og bådhal 

Varme og ventilation 1:50 15.03.2010 

I 305-0 Principsnit 

VVS-installationer 1:50 15.03.2010 

I 310-0 Diagram 1:~ 15.03.2010 

2


Afløb 


I 311-0 Diagram 1:~ 15.03.2010 

Brugsvand 

I 312-0 Diagram 1:~ 15.03.2010 

Varme 

I 313-0 Diagram 1:~ 15.03.2010 

Eltegninger 

Ventilation 

E-400 Situationsplan 1:500 15.03.2010 

E-401 Hovedstrømsskema 1:~ 15.03.2010 

Tavle 

E-402 Nøgleskema 1:~ 15.03.2010 

M-93 

E-403 Koblingsdiagram 1:~ 15.03.2010 

El-frostsikringsanlæg 

E-404 Forsidetegning 1:5 15.03.2010 

TLF og EDB X-felt 

E-410 Plantegning, stueplan 1:50 15.03.2010 

El-lysinstallationer 

E-411 Plantegning, 1. salsplan 1:50 15.03.2010 

El-lysinstallationer 

E-420 Plantegning, stuen 1:50 15.03.2010 

El-kraft/svagstrømsinstallationer 

E-421 Plantegning, 1. salsplan 1:50 15.03.2010 

El-kraft/svagstrømsinstallationer 

3

Bådhus til Grønlands Naturinstitut, Nuuk SA 01 

Almindelige bestemmelser for alle fag 

1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ALLE FAG 

1.1. ARBEJDETS OMFANG 

Arbejdets omfang og grundlag fremgår af de SÆRLIGE BETINGELSER (SB). 

1.2. INDLEDNING 

Grønlands Selvstyre, Departement for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, ønsker at 

opføre et bådhus til Grønlands Naturinstitut. 

Projektet omfatter opførelse af et bådhus, udført som halbyggeri. Bådhuset placeres delvist 

på nyt opfyld i bunden af Vestre Vig, Nuuk. Der etableres et rampeanlæg til ophaling af 

instituttets både. 

Der foreligger godkendt lokalplan 1B1-3, Vestre Vig, vedr. havneorienterede funktioner, 

herunder Naturinstituttets bådhus. 

1.3. PROJEKT 

Projektet består af følgende: 

Nærværende arbejdsbeskrivelse, særlige betingelser, samt dertil hørende tegninger. 

1.3.1. SA er fagvis opdelt 

I hver fagbeskrivelse er angivet hvilke arbejder, der normalt henregnes under det 

pågældende fag. 

Alle ikke nævnte biydelser, der er nødvendige for arbejdets fuldstændige færdiggørelse, 

henregnes også til det pågældende fagarbejde. 

Den samlede beskrivelse skal gennemlæses, da en biydelse til et fag eventuelt har 

tilknytning til et andet fag og kun står anført herunder. 

1.3.2. Tegninger og beskrivelser supplerer hinanden 

Således at en anvisning har gyldighed, selvom den kun er angivet et af stederne. 

Dersom nogen anvisning i projektmaterialet måtte være uklar, utilstrækkelig eller 

divergerende for entreprenøren eller for leverandøren, er de pligtigt til at indhente nærmere 

oplysninger hos byggeledelsen. 

Entreprenøren er pligtig til at foretage denne henvendelse i så god tid, at arbejdets 

udførelse ikke forsinkes. 

Entreprenøren må i denne forbindelse være opmærksom på, at byggeledelsen har pligt til, 

og må have tid til, at forelægge ethvert spørgsmål om ændringer af eller afvigelser fra 

projektet, for bygherren. 

Tegninger i større mål, gælder frem for tegninger i mindre målestok, f.eks. 1:20 foran 1:50. 

Evt. senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette. 

1



1.3.3. Arbejdsgang 

Byggeriet/ byggeprocessen kan kort beskrives som følgende hovedfaser: 

1. Jord- og terrænarbejder 

2. Betonarbejder 

3. Stålkonstruktioner, lukning af råhus, tømrer- og snedkerarbejder og murerarbejder 

4. Installationer, VVS- og El-arbejder 

5. Malerarbejde 

1.3.4. Tegninger 

Alle tegninger forsynes med tegnestuens tegningshoved og alle tegninger forsynes med 

tegningsnummer. Tegningsnummeret opbygges af ”A” for Arkitekttegning, et løbenummer 

iht. nedenstående oversigt. 

Arkitekttegninger 

Tegningsnummer fra A.xxx vedrørende arkitekttegninger (udarbejdet af Qarsoq Tegnestue 

ApS) 

VVS-tegninger og diverse ingeniørtegninger 

Tegningsnummer I.xxx vedrører ingeniørtegninger (udarbejdet af INUPLAN A/S) 

El-tegninger 

Tegningsnummer E.xxx vedrører el-installationer (udarbejdet af Sarfaa) 

1.3.5. Revisioner 

Evt. revisioner betegnes med løbenumre, f.eks. revision nr. 1 – tegn. nr. A020-1 

1.4. GRUNDLAG FOR ALLE ARBEJDER 

1.4.1. Gældende bestemmelser 

Arbejdet skal udføres i nøje overensstemmelse med følgende bestemmelser, hvoraf 

førstnævnte har gyldighed frem for en efterfølgende: 

1. De i Grønland gældende love og offentlige forskrifter knyttet til byggeri og 

anlægsarbejder, herunder bygningsreglement BR 2006 samt diverse cirkulærer, 

anvisninger, regulativer, normer, henvisninger, vejledninger og rapporter. 

2. Byggeledelsens ordrer. 

3. Eventuelle godkendte arbejds- og materialeprøver. 

4. Betingelser gældende i henhold til særlig skriftlig aftale. 

5. Nærværende arbejdsbeskrivelse. 

6. De for arbejdet gældende tegninger. 

2



1.4.2. Forskrifter 

• Grønlands Bygningsreglement af 2006. 

• Grønlands Hjemmestyre: 

Forskrifter for beregning af bygningers varmetab 

• Dansk Ingeniørforenings: 

Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, DS 409, 1. udgave. Juni 1982. 

Norm for last på konstruktioner, DS 410, 3. udgave, 1983. 

• Stærkstrømsreglementet af 1962 og Fællesregulativet af 1983, begge med senere 

ændringer og tilføjelser. 

• Fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg, Grønland, bind I og II. 

• Arbejdstilsynets publikationer. 

1.4.3. Mål og vægt 

Alle betegnelser i henseende til mål og vægt er danske, når ikke andet er bestemt eller 

fremgår af selve betegnelsen. 

1.5. MATERIALER 

1.5.1. Leverancer 

Under alle fagafsnit hører leverancer til de af arbejdsydelserne fornødne materialer. 

1.5.2. Kvalitet på materialer 

Materialer, der ikke i arbejdsgrundlaget er specificeret på anden måde, skal være af kvalitet 

svarende til gode handelsvarer. 

Materialer, der er behæftet med skadelige eller skæmmende fejl, må ikke anvendes i 

bygværket. 

1.5.3. Materialer og produkter 

Den krævede dokumentation for anvendte materialer og produkter, eksempelvis i form af 

produktcertifikater, recepter eller lignende, skal forelægges byggeledelsen for gennemsyn. 

I projektmaterialet kan materialer og produkter være foreskrevet ved bestemte fabrikater. 

Der kan anvendes andre fabrikater, hvis disse er ligestillet med de foreskrevne. 

Dokumentation herfor skal forelægges byggeledelsen. 

1.5.4. Standardiserede materialer 

Materialer, for hvilke standardisering er gennemført, skal tilfredsstille Dansk Standards 

forskrifter med hensyn til kvalitet, mål og vægt m.m., såfremt dette ikke strider mod de i 

arbejdsgrundlaget givne specifikationer. 

1.6. ARBEJDETS UDFØRELSE 

1.6.1. Kvalitet 

Arbejdet udføres efter arbejdsgrundlaget. 

3



Bortset fra særlige krav, der måtte fremgå af dette, skal alle arbejder udføres smukt, solidt 

og i enhver henseende som førsteklasses håndværksarbejde. 

Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med de i Ingeniørforeningens normer, forskrifter 

og betingelser, givne arbejdsanvisninger og i henhold til fabrikantens anvisninger, når 

sådanne foreligger, for bestemte materialers vedkommende. 

Hvor tegninger, beskrivelser med mere, ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til enkelte 

arbejders udførelse, eller hvis noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå 

entreprenøren uklar, skal entreprenøren i tide indhente nærmere instruks herom hos 

byggeledelsen. 

1.6.2. Beskyttelsesforanstaltninger 

Inden for alle fag skal arbejdets gode udførelse sikres mod skadelig indvirkning af 

naturforholdene ved iagttagelse af de fornødne forholdsregler, f.eks. tørholdelse af gruber, 

beskyttelse mod regn og sne, respektivt mod udtørring, varme og frost. 

De udførte konstruktioner skal sikres tilsvarende, så længe skade kan indtræffe. 

For arbejde ved lave temperaturer skal ” Vinterforholdsregler ved anlægs – og 

byggearbejder ” udgivet af Byggecentrum, være retningsgivende. 

Sikringsforanstaltninger henregnes under det fag, hvis arbejde skal sikres. 

Der skal ligeledes træffes foranstaltninger for, at allerede udførte konstruktioner ikke 

beskadiges under udførelse af senere arbejder. Disse foranstaltninger henhører, hvor ikke 

andet er nævnt, under de arbejder, hvis udførelse kan forvolde skaderne. 

Foranstaltningerne skal opretholdes, så længe der er behov herfor, også for andre fag. 

1.6.3. Afdækning og afskærmning 

Det påhviler entreprenøren at sørge for nødvendige afdækninger og afskærmninger under 

arbejdets udførelse til beskyttelse af såvel materialer, som udstyr og mandskab. 

1.6.4. Efterreparationer 

Udføres af hvert fag i fornøden udstrækning, inden arbejdets aflevering - om nødvendigt i 

flere omgange. 

1.6.5. Renholdelse 

Det indskærpes entreprenørerne til stadighed at holde alt i ryddelig stand. 

Emballagematerialer og andet affald holdes ude af byggepladsen. 

1.6.6. Rengøring og oprydning 

Udføres overalt af hver entreprenør efter egne arbejder. Oprydning skal foretages senest 

arbejdstids ophør. Offentlig veje og gangarealer skal holdes fri for alt affald. 

4



1.6.7. Arbejdsledelse 

Samtlige entreprenører er forpligtiget til at holde sig orienteret om byggeriets stade, således 

at unødige forsinkelser undgås. 

Entreprenørerne er samtidig forpligtiget til at underrette anden entreprenør, såfremt dette er 

nødvendigt for at færdiggøre et arbejdsforløb. 

I tvivlstilfælde kontaktes byggeledelsen øjeblikkelig. 

1.6.8. Kvalitetssikring 

Kvalitetssikring udføres i henhold til vejledning vedrørende "Kvalitetssikring i 

udførelsesfasen", samt "Entreprenørens kvalitetssikring" udarbejdet af Grønlands 

arbejdsgiverforening. Arbejdet skal kontrolleres af entreprenøren i henhold til de i 

udbudskontrolplanerne anførte positioner, samt bygherrens stikprøvekontrol med udførte 

arbejder. 

Entreprenørerne skal udføre kvalitetssikring af de anvendte materialer og de udførte 

arbejder. 

Entreprenøren skal udarbejde en kvalitetssikringshåndbog, hvori det skal anføres, hvornår 

de enkelte arbejder er aftjekket og evt. fejl eller mangler skal anføres og omgående 

udbedret. 

Entreprenøren skal en uge efter accept af tilbud fremsende udkast til 

kvalitetssikringshåndbog til godkendelse hos byggeledelsen. 

1.6.9. Sikkerhedsforanstaltninger 

1.6.10. Affald 

Sikkerhedsforanstaltninger ved brug af åben ild på byggepladsen. 

Det påhviler entreprenøren at drage omsorg for, at ethvert arbejdshold, som han sættes til 

at udføre, som er brandfarligt arbejde, selv medbringer et sæt håndslukningsmateriel 

bestående en 6 kg kulsyreslukker og en 10 l håndsprøjte, og at holdets leder er instrueret i 

brugen og vedligeholdelsen deraf. Materiellet skal være klargjort til brug og anbragt let 

tilgængelig, så nær det brandfarlige arbejdssted, som det er forsvarligt. 

Det påhviler endvidere alle entreprenører at følge Dansk Brandteknisk Instituts: 

Brandteknisk vejledning for varmt arbejde nr. 10, 10A og 10B. 

Alle entreprenører skal hver især sørge for oprydning og bortkørsel af egen affald. 

Dette skal foretages fortløbende, således at affald ikke er til gene for andre entreprenører og 

byggeriets videre gang. 

5


Udgravnings- og jordarbejdet 

3 UDGRAVNING OG JORDARBEJDE 

3.1 ARBEJDETS OMFANG 

3.1.01 Almindelige bestemmelser 

Fremgår af afsnit 1. 

3.1.02 Arbejdet omfatter 

al jordarbejde for samtlige i denne beskrivelse, og på tilhørende tegninger viste parkerings-, 

lednings- og terrænanlæg. Endvidere udgravning, tilfyldning for bygningsfundamenter, herunder 

i det væsentligste: 

3.2 MATERIALER 

� Udgravning for terrænanlæg, vandstikledning olieudskiller og samletank samt 

fundamenter i terræn. 

� Tilfyldning i ledningsgrav. 

� Påfyldning for terrænanlæg. 

� Tilfyldning uden for fundament til underside bærelag 

� Indfyldning i fundament med knuseros 

� Kapillarbrydende lag 

� Påfyldning med knuseros på topfyldt sprængstensbærelag for terrænanlæg 

3.2.01 Materialer til tilfyldning 

skal være grove, ikke frostfarlige materialer uden indhold af organiske dele m.m. 

Materialet skal altid være filterstabilt overfor det omgivende materiale. 

Om nødvendigt må tilfyldningen udføres i lag af materiale med forskellig kornkurve. Alternativt 

kan der benyttes filterdug. 

Største tilladelige stenstørrelse er 40 cm, hvor andet ikke er krævet. Det skal dog understreges 

at komprimeringsmateriel, lagtykkelse og max. stenstørrelse skal afpasses efter 

hinanden jvf. senere punkt i nærværende afsnit. 

3.2.02 Filterdug 

skal være fabrikat Fibertex type F-2B eller med non-woven fiberdug med tilsvarende tykkelse 

på min. 110 g/m 2 .



3.3 ARBEJDETS UDFØRELSE 

3.3.01 Afsætning og opmåling 

Afsætning sker i henhold til afsætningsplanen. 

Al afsætning og afklaring af evt. tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt før arbejderne påbegyndes. 

Afsætningen skal sikres solidt og omhyggeligt for at undgå fejl i udførelsen. 

3.3.02 Ledninger, kabler m.v. 

Der træffes uopfordret sådanne foranstaltninger, at kabler, ledninger, udgravninger, fundamenter 

og bygværker, som er direkte synlige, vist på tegninger eller kendt på anden måde, 

ikke beskadiges under arbejdets udførelse. 

Før arbejdets påbegyndelse i nærheden af elektriske ledninger, skal Nukissiorfiits godkendelse 

af de trufne forholdsregler indhentes i hvert enkelt tilfælde. 

Før arbejdet påbegyndes i nærheden af telekabler, skal Tele Greenlands godkendelse af de 

trufne foranstaltninger indhentes i hvert enkelt tilfælde. 

Såfremt der herudover under arbejdets udførelse uventet mødes ledninger, gamle fundamenter 

m.v., skal dette meddeles tilsynet, som træffer bestemmelse om dispositioner i denne 

anledning. 

I øvrigt gøres opmærksom på, at placering af alle på planerne viste ledninger og kabler kun 

er omtrentlige, og at entreprenøren bærer det fulde ansvar for evt. beskadigelser af eksisterende 

anlæg. 

3.3.03 Udgravning 

Der udgraves for fundamenter, samletank, olieudskiller, vandledning, afvandingstrug, parkerings-, 

adgangs- og oplagsareal iht. tegningsmaterialet og i øvrigt i den udstrækning, det er 

nødvendigt for arbejdets gennemførelse. 

Eksisterende nedgravede målepunkter opgraves. Der udgraves til underside fundamenter, 

dog min. til bæredygtig bund. Afgravet bund afrettes med mindre sprængsten og komprimeres 

med pladevibrator (min. 400 kg) til plan, fast og bæredygtig overflade 

3.3.04 Vandlænsning 

Under arbejdet skal arbejdspladsen tørholdes i nødvendigt omfang, for at undgå opblødning 

af jordlag i funderingsniveau. 

3.3.05 Afstivning 

af udgravninger udføres i et sådant omfang, at arbejdets rette udførelse sikres, ligesom arbejdernes 

sikkerhed skal tilgodeses i henhold til AT-bekendtgørelse nr. 1348 af 15. december 

2005 og nr. 305 af 24. juni 1986 for Grønland om arbejdets udførelse.



3.3.06 Påfyldning 

Der påfyldes for de på tegninger viste terrænanlæg og rampe. Det aktuelle niveau for påfyldning 

afpasses efter befæstelsens samlede tykkelse. 

Påfyldning under befæstede arealer skal udføres med sprængsten eller alternativt med vejlgraduerede 

grove materialer fra udgravninger i fraktionerne sten, grus og sand. 

Al påfyldning udføres ved udlægning af fyldmaterialer i lag, hvis tykkelse afpasses det valgte 

komprimeringsmateriel. Vedr. stenstørrelse, lagtykkelse og komprimering, se nedenfor. 

Over sprængstensbærelagets overflade udlægges der et lag knuseros, som reguleres og 

komprimeres. 

Opfyldte og afgravede skråninger udføres med hældning 1:1,5, hvor intet andet er angivet. 

Overfladen udføres ved udlægning af sprængsten, så der opnåes en jævn og ensartet overflade. 

Udlægning og afretning forudsættes udført med maskine. 

Sprængstensopfyldning: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede, tolerance +0/- 

50 mm. 

Knuseros: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede – tolerance +10/-30 mm 

Skråninger: Kontrolleres med skråningsmåler eller vaterpas og kontrolleres for jævnhed. 

3.3.07 Tilfyldning for bygninger 

Der tilfyldes langs fundamenter med grove ikke-frostfarlige, ikke-muldholdige og ikke-frosne 

materialer, jvf. pkt. 3.2.01. 

Tilfyldningen må først ske, når konstruktionerne har opnået den nødvendige styrke. 

Tilfyldningen udføres med lagtykkelser i løst mål på højst 30 cm, og hvert lag komprimeres 

omhyggeligt, før næste lag påføres. 

Tilfyldning mod betonfundamenter skal udføres samtidig på begge sider. 

Indenfor fundament skal tilfyldning ske med knuseros til underside af skærvelag. Tilfyldning 

skal ske lagvis, og hvert lag skal komprimeres omhyggeligt. 

3.3.08 Tilfyldning, ledningsgrave samt olieudskiller og samletank 

Ledningsgravens bund afrettes med et min. 15 cm tykt lag singels/skærver (16-32). Før udlægning 

af skærvelaget lægges en bane filterdug i ledningsgravens fulde bredde. Afretningslaget 

komprimeres med pladevibrator. 

Udjævnings- og beskyttelseslaget udføres af sand/grusmaterialer der har en sigtekurve som 

er beliggende indenfor det område der angives iht. gældende ”Anvisning i projektering af 

helårsvandledninger i Grønland” 4. udgave januar 2005 udarbejdet af Nukissiorfiit.



Ledningerne skal, hvor intet andet er angivet , omgives af beskyttelseslag mindst iht. tegninger. 

Inden komprimering af beskyttelseslag, skal det sikres , at der opnås friktion mellem 

fiberdug og rørgravens sider. 

Filterdugen udlægges rundt om udjævnings- og beskyttelseslaget med mindst 300 mm 

overlæg i såvel længde som tværsamlinger. Hvor der jvf. ovenstående sker ændringer i udjævnings- 

og beskyttelseslagets kornkurve adskilles materialerne ligeledes af filterdug. 

Der tilfyldes omkring stikledningventil og spindelbeskytter med samme slags materialer 

som i beskyttelseslaget. 

Ved udskiftning af blød bund anvendes skærver. Omkring og indtil 20 cm over top af ledning 

tilfyldes med groft sand eller grus, der håndstampes (min. 15 kg) 3 gange. 

Den resterende tilfyldning sker med egnede materialer af sand, grus og/eller stenfraktioner. 

Lagtykkelsen må højst være 30 cm og der udføres omhyggelig komprimering efter hvert lag. 

Stenstørrelsen for evt. sprængsten max. 2/3 af lagtykkelsen, dog maks. 125 mm. Påfyldningen 

skal ske i lag, der følger terrænets fremtidige overflade. 

Tilfyldning omkring olieudskiller og samletank udføres i princippet på samme måde som ledninger 

med fiberdug og sand.



3.3.09 Tilfyldning og komprimering, generelt 

Tilfyldning udføres i lag, hvor tykkelse afhænger af det benyttede komprimeringsmateriel. 

Flg. kombination af vibrationsplade, lagtykkelse og max. stenstørrelse kan godkendes. 

Vibrationsplade, Lagtykkelse Stenstørrelse Antal over kørsler 

Min egenvægt 

kg cm cm 

400 30 20 4 

600 60 40 4 

Envalset vibrationstromle Lagtykkelse Stenstørrelse Antal overkørsler 

min. statisk linielast 

t/m cm cm 

2,5 60 40 6 

Hvis der benyttes andre kombinationer, skal der i god tid forinden arbejdets påbegyndelse 

indhentes godkendelse herfor. 

3.3.10 Bortkørsel 

Overskydende udgravet materiale bortkøres til depot anvist af byggeledelsen.


Terrænbefæstelsesarbejder 

5 TERRÆNBEFÆSTELSESARBEJDE 



Alle befæstelsesarbejder, afvandingstrug mv. i omfang, som vist på tegningerne og 

nedenfor beskrevet, herunder i det væsentlige: 


� Skråningssikring 

� Afvandingstrug 

� Parkerings-, oplags- og adgangsarealer. 

� Retablering af alle berørte arealer 

5.2.1 Alle stenmaterialer 

skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke bjergarter. 

5.2.2 Grusbefæstede arealer 

Udføres ved udlægning og komprimering af mekanisk stabilt grus. Færdigtromlet lagtykkelse 

60 mm. 

5.2.3 Mekanisk stabilt grus 

til grusbefæstede arealer og underlag for befæstede arealer, udføres af knuste 

velgraduerede materialer. 0 - 32 mm med et uensformighedstal større end 7. 


5.3.1 Afsætning 

Arbejdet omfatter afsætning ud fra bygninger. Sikring af denne afsætning påhviler 

entreprenøren. 

5.3.2 Udlægning af stabilt grus. 

Stabilt grus udlægges i en tykkelse, så det i færdigkomprimeret stand bliver af den 

forskrevne tykkelse. 

Afvigelse fra en 6 m retskede må ikke overstige ± 2 cm på det færdige gruslag.


Terrænbefæstelsesarbejder 

Komprimeringen foretages ved minimum 4 passager med en envalset vibrationstromle med 

statisk linielast på 2,5 tons pr. m eller alternativt 4 overkørsler med en pladevibrator på 350 

kg (statisk vægt). 

5.3.3 Reetablering af terrænbefæstelser 

Eksisterende terrænbefæstelser som berøres af arbejderne reetableres.

Bådhus til Grønlands Naturinstitut, Nuuk SA 6A 

Vandledningsarbejde 

6A. VANDLEDNINGSARBEJDE. 

6A.1. ARBEJDETS OMFANG 

6A.1.1. Almindelige bestemmelser 


6A.1.2. Arbejdets omfatter 

Arbejdet omfatter levering og montering af de i nærværende SA og på tegningerne viste 

ydelser for etablering af ny vandstikledning til nyt bådhus i Nuuk. 

Arbejdet omfatter i hovedtræk følgende: 

• Etablering af nye vandstikledninger. 

• Etablering af stikledningsventil. 

• Tilkobling til eksisterende hovedvandledning i duktilt støbejern. 

• Kloring af samtlige vandledninger før ibrugtagning. 

• Trykprøvning. 

6A.1.3. Generelle krav 

Næstefter nærværende SA gælder: 

1. Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland, 4. udg. 

januar 2005, udarbejdet af Nukissiorfiit. 

2. Dansk Ingeniørforenings "Norm for vandinstallationer" med tilhørende kommentarer. 

Arbejdet betragtes ikke som afsluttet, før rettede indmålingstegninger er afleveret til tilsynet. 

6A.1.4. Arbejdets tilrettelæggelse 

Før materialebestilling skal entreprenøren gennemgå ledningstracé, og herunder foretage 

en endelig fastlæggelse af materialeleverancens omfang. 

6A.2. MATERIALER 

6A.2.1. Følgende forkortelser er anvendt: 

VVS = Rørforeningens kataloger. 

6A.2.2. Nedenstående kvalitetsfordringer 

til de anvendte materialer gælder overalt. 

1



6A.2.3. Præisolerede rør 

Ledningsanlægget opbygges i sin helhed af præisolerede elfrostsikrede rørlængder og 

præisolerede fittingsstykker. 

Skal være præisoleret rør som fabrikat Logstor Industri: 

Ny vandstikledning: 

Medierøret skal være PE-rør, ø40 mm PN 10 i h.t. DS 2119, kvalitet PE 80. 

Ledningerne opskummes fra fabrik med CFC fri PUR skum i et kapperør. 

Kapperør for ledninger under terræn er PE, ø140mm PN 2,5. 

Isolering og kapperør udføres efter EN 253. 

Rør for elfrostsikring, 3 stk. Ø20x2 mm PELM-rør, fastlimet til medierøret i position 2 stk. kl. 

12 og 1 stk. kl. 18.00, med indlagt trækketråd og varmefordelingssystem i alutape som 

ringtape type RPPI 903 pålægges ab fabrik. 

6A.2.4. Fittingsstykker 

Præfabrikerede og præisolerede fittingstykker leveres med specifikationer som lige rør. 

Medierør skal være tryktrin 10 bar. 

Rørsamlinger og øvrige formstykker udføres med elektrosvejsemuffer som Frialen tryktrin 

PN10. 

Fittings skal, så vidt muligt, leveres præisolerede som de lige rørstykker. 

Til svejsning anvendes Frialen svejsesystem. 

Fabriksfremstillede fittings skal underkastes samme trykprøve som krævet for 

ledningsanlægget i øvrigt. 

Prøvningsattest skal medleveres de fabriksfremstillede fittings. 

6A.2.5. Samling af PE-medierør 

Udføres med elektrosvejsemuffer. Fittings og svejseapparat skal være af samme fabrikat. 

6A.2.6. Isoleringsrørskåle, samlinger 

Skal være Rørskåle af polyurethanskum med samme specifikationer som isolering anvendt i 

præisolerede rør, i 2 lag. 

Rørskåle leveres i overlængde og tilskæres på stedet, så de passer til samlingerne. 

6A.2.7. Samling af PE kappe 

Udføres med krympe-/skydemuffe af PE fabrikat Logstor Industri, i henhold til 

tegningsmaterialet. 

Hvor det ikke er muligt at anvende krympemuffe over rørskåle, kan der efter aftale med 

tilsynet, anvendes Bituthene. 

2



Krympemuffer påkrympes med jævn varme, indtil der er opnået en jævn tæt kontakt uden 

luftlommer og blåfarvning. 

Påkrympningen må ikke afbrydes før hele arbejdsprocessen er afsluttet. 

6A.2.8. Samling ved stikledningsventiler. 

6A.2.9. Tape 

Udføres med polystyrenblokke der tilpasses i h.t. tegningsmaterialet. 

Hulrum omkring ventilen fyldes op med polystyrenkugler, så vidt muligt pakket i poser eller 

lignende. 

Polystyrenplader klæbes sammen med tape, og der påklæbes et lag Bituthene over hele 

samlingen. Påkrympningen må ikke afbrydes før hele arbejdsprocessen er afsluttet. 

Skal være trækfast tape, bredde min. 50 mm, type LASSOTAPE. 

6A.2.10. Bituthene. 

skal være som type Bitu 1000. 

Generelt skal påkrympning foretages til der er opnået en jævn tæt kontakt uden luftlommer 

og blåfarvning 

6A.2.11. Endekappe 

På rørender som angivet i tegningsmaterialet skal være fabrikat Logstor Industri. 

6A.2.12. Reduktionsmuffer 

6A.2.13. Flanger 

Elsvejsereduktionsmuffer på PE-ledninger skal være fabrikat Frialen type MR, i dimension 

som angivet på tegning. 

Svejseflanger til afgreninger samt overgange fra PE til støbejernsledninger skal være fabrikat 

Frialen type EFL. 

Ved indskæring i på støbejernsledninger anvendes AVK combi-flange til støbejern VVS nr. 14 

3311 med trækfast pakningssæt VVS nr. 14 3315 som overgang til ventiler/flangerør. 

Hulantal og hulafstand ved sammenbygningselementer kontrolleres inden bestilling. 

Bolte og møtrikker der anvendes til flanger skal være i rustfrit stål. 

6A.2.14. Flangepakringe 

skal være af EPDM-plade med stålindlæg type G-ST, VVS nr. 00 0664. 

6A.2.15. Stikledningsventil 

På afgrening fra hovedvandledning skal være som DN40 AVK skydeventil med flange/PE-rør, 

VVS. nr. 14 1408.040 (PE100-PN10). 

PE-spidsende samt afgreningsstuds på T-stykke afkortes således, at samling med svejsemuffe 

til T-stykke gøres så kort som muligt. 

3



6A.2.16. Tilslutning til eksisterende støbejernsledning 

Der indskæres på eksisterende ø200 mm duktilt støbejernshovedledning ved montering af 

ø200 mm støbejerns flange-T VVS nr. 13 1130. 

Der medleveres teleskopisk garniture VVS nr. 145124.047 

For overgang til eksisterende hovedledning anvendes AVK combi-flange som beskrevet under 

pkt. ”6.2.13 Flanger”. 

6A.2.17. Spindelsbeskytter 

Der leveres og monteres spindelbeskytter som vist på tegning afsluttet med hanedæksel og 

betonplade (betonplade henhøre under andet fagafsnit). 

6A.3. ARBEJDETS UDFØRELSE 

6A.3.1. Optagning og bortkøring 

Materialer der ikke genanvendes, køres til dump. 

6A.3.2. Ledningsarbejde generelt 

Afsætning af ny ledning sker i overensstemmelse med tegningsmaterialet. 

Mindre korrektioner kan komme på tale for at opnå en optimal ledningsføring. 

Det skal sikres, at rørene ikke beskadiges ved transport og håndtering. 

Defekter kan medføre senere utætheder. Dette gælder i særdeleshed kapperørsenderne, hvor 

samlingen skal hæfte vandtæt. 

Aflæsning og nedlægning. 

Aflæsning og nedlægning af komponenter skal ske med 150 mm brede nylonstropper, aldrig 

med wire eller kæde. 

Stropper placeres symmetrisk omkring rørets midte med en indbyrdes afstand på maksimum 4 

m. 

Komponenterne må aldrig tippes eller kastes fra transportvogne eller lignende. 

Aflægning skal ske på jævnt underlæg, så røret har størst mulig understøtningsflade. 

Underlaget må ikke indeholde sten, der kan beskadige kappen. 

Hvis komponenterne skal ligge i længere tid, skal de opbevares beskyttet mod direkte sollys og 

vejrlig og afproppes. 

Rør, der er skadet eller deformeret (banan form), og det kan godtgøres, at anvisninger ikke er 

fulgt, kan blive kasseret. 

Rørene må ikke stables højere end 2 m. 

Det skal sikres, at der i forvejen er forberedt en jævn liggeplads på et tørt sted med de 

nødvendige planker m.v. for understøtning og afstivning af rørstabel. 

4



Krympemuffer skal opbevares køligt for at undgå at materialet krymper i utide. 

Mufferne skal opbevares lodret, så de hviler på den ene ende. 

Den bedste oplagringsmåde for lige rørlængder er at udlægge dem på et plant og fast underlag 

af stenfrit sand. For at hindre tilsmudsning af rørenderne ved regnskyl understøttes rørende 

ikke på den yderste meter i begge ender. Nederste kapperør skal være hævet mindst 0,2 m 

over jorden. 

Ved oplagring på strøer skal de anbringes, så rørene er understøttede på ca. 10 % af længden. 

Ved højere stabel anbringes strøerne tættere, eller der anvendes bredere strøer. 

Gummibelægning kan være nødvendig for større rørdimensioner. 

Det skal sikres at kapperørenderne ikke lider overlast under arbejdet. 

6A.3.3. Ventilers placering 

Alle ventiler m.m. skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem brug heraf og med 

plads for fuld betjeningsmanøvre. 

6A.3.4. Samling af PE-rør 

udføres efter fabrikantens anvisninger med elektrosvejsemuffer af personale med gyldigt 

svejsecertifikat til muffesvejsning efter DS 2383 USME 10. 

I den forbindelse skal entreprenøren dokumentere at vedkommende, der skal udføre 

elektromuffesamlingerne, tidligere har udført tilsvarende arbejder (referenceliste). 

Specielt skal nedenstående instruktioner for udførelse af en elektrosvejsesamling nøje følges. 

Overfladerne skal være helt tørre og rene ved samlingen. Svejsning må ikke foretages i 

tilfælde, hvor samlingen vil komme i kontakt med vand under svejseprocessen, eller hvor der 

kan opstå tryk i røret under svejseprocessen. 

Samlemuffer og T-stykker: 

1. Skær røret vinkelret af og fjern alle grater. 

2. Anbring de rør der skal samles således, at de ligger nogenlunde på linie med 

rørenderne stødende op til hinanden. 

3. Anbring formstykket - uden at fjerne beskyttelsesemballagen - langs med rørene og 

således, at formstykkets midte er placeret ud for rørendernes sammenstødningspunkt. 

4. Brug en speedmarker eller lignende til afmærkning på rørene af formstykkets længde + 

20 mm i hver ende. 

5. Afskrab hele røroverfladen fra det mærkede punkt til rørenden. Gentag samme 

procedure for den anden rørende. 

6. Hvor det er muligt, er det lettest at foretage afskrabningen ved at dreje røret og skrabe 

ovenfra. Såfremt dette ikke er muligt, bør afskrabningen begynde fra rørets underside. 

7. Når begge rør er afskrabet, bør man undgå tilsmudsning af overfladerne f.eks. ved at 

trække en ren plastpose over hver rørende. 

8. Fjern formstykkets emballage og skub formstykkets ene muffepart ind over en af 

rørenderne til der opnås kontakt med centerstoppet. Afmærk indstikningsdybden på 

røret. Indsæt på samme vis det andet rør og afmærk ligeledes indstikningsdybden. 

9. Enhver bevægelse af samlingen under svejseprocessen skal undgås. Der skal altid 

anvendes fikseringsklemmer i tilfælde af anvendelse af rør, der leveres i spoler. Det 

5



tilrådes - men er ikke altid nødvendigt - at anvende fikseringsklemmer ved samlinger 

på rør leveret i lige længder. 

10. Fjern de røde beskyttelseshætter over formstykkets elektriske tilslutningsstik og tilslut 

svejsekablerne fra kontrolenheden. 

11. Kontroller opvarmnings- og køletiden, som angivet på formstykket. 

12. Tænd for kontrolenheden ved at dreje den røde knap mod uret. Indtast det antal 

sekunder, der er angivet som svejsetiden. Kontrollér på digitaldisplayet at den korrekte 

tid er indtastet. Tryk derefter på startknappen. Digitaldisplayets indtastede værdi 

reduceres efterhånden som svejsetiden forløber. 

13. Når svejsetiden er udløbet på displayet, vil der være trængt smeltet materiale ud i 

indikeringshullerne, der befinder sig på formstykket umiddelbart ved siden af hvert 

tilslutningsstik. 

14. Fjern svejsekablerne. Lad samlingen i ro under den angivne afkølingstid, som er 

angivet på formstykket. Såvel opvarmnings- som afkølingstiderne skal følge 

anvisningerne. 

BEMÆRK: Tidskompensationen for variable omgivelsestemperaturer er ikke påkrævet inden 

for temperaturområdet -20 oC til + 40 oC. 

6A.3.5. Gevindsamlinger 

anvendes til samling af galvaniserede rør samt mellem overgangsstykker og nipler på 

afgreninger. 

Alle gevind skæres lige op i såvel retning som længde og dybde. 

Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og løse spåner 

skal fjernes. 

Gevind pakkes omhyggeligt med pakgarn og paksalve og skrues helt sammen. 

Overflødigt pakgarn og grater fra brugen af værktøj fjernes overalt 

6A.3.6. Trykprøvning 

Inden pålægning af varmekabler og samling af kapperør foretages trykprøvning. 

Sektionsvis trykprøvning tillades, og kan i øvrigt blive nødvendig, afhængig af lokale forhold. 

Eksisterende vandstikledning trykprøves ikke. 

Afspærring af ledningsstrækninger, der skal trykprøves, skal ske med blindflanger eller 

propper, der afstives forsvarligt. 

Efter vandpåfyldning skal ledningen udluftes omhyggeligt, og vandet skal henstå i så lang tid, at 

vandtemperaturen under prøvningen kan regnes konstant. 

Vandledningen skal dog minimum stå vandfyldt i et døgn. 

Prøvetryk skal være 13 bar. 

Trykkes øges til prøvetryk og vedligeholdes ved efterfyldning af vand. 

Inspektion påbegyndes 15 minutter efter nået trykniveau. 

Trykprøven skal have en varighed af minimum 2 timer, og til alle samlinger er inspiceret. 

6



Hvis der konstateres utætheder, skal de utætte samlinger repareres, og trykprøven 

gennemføres på som ovenfor beskrevet. 

Der skal altid afsluttes med en samlet trykprøvning af hele strækningen efter sektionsvis 

trykprøvning. 

6A.3.7. Isolering af ventiler ved stikledningsventiler. 

For isolering af nye ventiler anvendes polystyrenplader som tilpasses omkring, over og 

under ventilen med overlæg til rør. Inden låg sættes på, fyldes hulrum omkring ventilen op 

med polystyrenkugler. 

Polystyrenplader klæbes sammen med tape, og der påkrympes et lag Bituthene over hele 

samlingen. 

Der skal under påkrympningen tages fornødent hensyn således, at der ikke sker skade på 

PE kappe og fiberdug.. 

6A.3.8. Samling af PE-kapperør (ledning i terræn) 

Efter samling og trykprøvning isoleres samlingerne med rørskåle. 

Samling af ledningens kappe udføres ved at krympe-/skydemuffe anbringes og muffe- 

/manchetter påkrympes med jævn varme, indtil der er opnået en jævn tæt kontakt uden 

luftlommer. 


6A.3.9. Samling på afgreninger 

Efter samling og trykprøvning isoleres afgreninger med rørskåle. 

Samling af ledningens kappe udføres ved at krympe-/skydemuffe anbringes og muffe- 

/manchetter påkrympes med jævn varme, indtil der er opnået en jævn tæt kontakt uden 

luftlommer. 


I forbindelse med samlinger på afgreninger skal det påses, at el-tracing, isolering og 

kappelukning udføres i én arbejdsgang, således at ingen samling står åben med 

risiko for vandskade på elfrostsikringskomponenterne. 

6A.3.10. Gennemskylning og renholdelse 

Da ledningerne skal anvendes til forsyning med rent drikkevand, er det vigtigt, at alt arbejde 

med åbne ledningsstrækninger udføres således, at forurening af ledningerne undgås. 

Ledningerne skal derfor være omhyggeligt afproppede, således at opstuvet vand hindres i at 

trænge ind i ledningerne. 

Specielt skal det fremhæves, at omgangen med brændstof i nærheden af åbne ledninger 

skal ske med yderste agtpågivenhed. 

Forinden ledningerne tilkobles og afleveres, skal der ske en effektiv gennemskylning og 

kloring i samarbejde med Nukissiorfiit. 

6A.3.11. Efterreparationer 

Udføres også efter andre håndværkere. Bolteforbindelser o.l. skal efterses og efterspændes 

på så sent et tidspunkt som muligt inden entreprisens afslutning. 

7



Synlige og tilgængelige bolteforbindelser skal efterses og efterspændes umiddelbart inden 

aflevering. 

Alle nødvendige efterreparationer udføres på en sådan måde, at de ikke ses. 

6A.3.12. Indkøring 

Der foretages indkøring af anlægget i samarbejde med el-entreprenøren og bygherren. 

6A.3.13. Opmåling og dokumentation 

Før ledninger tildækkes skal entreprenøren indmåle alle vandledningens knæk, afgreninger 

og ventiler. 

Entreprenøren afleverer dokumentation for indmåling af alle ventiler, ventilbrønde og 

retningsændringer plan og niveau. 

Samtlige indmålinger dokumenteres på tegninger med trepunktsmåling samt med GPSkoordinater. 

8


Beton- og jernbetonarbejder 

7. BETON- OG JERNBETONARBEJDE 


7.1.1. Arbejdet omfatter 

alle i nærværende beskrivelse anførte og på tegningerne viste arbejder, hvoraf særlig kan 

nævnes: 

a) Fundamenter for bygning 

b) Terrændæk 

c) Fundamenter for udvendige trapper, spil, og tanke. 

d) Betonomstøbning af spindelbeskyttere 

e) Indstøbning for VVS. 


7.2.1. Betonens delmaterialer 

Kravene i "Forskrifter for betonkonstruktioner" 1. udgave 1996, til betonens delmaterialer: 

Cement, vand, tilslagsmaterialer, plastificerende og luftindblandende tilsætningsstoffer, skal 

overholdes. 

Betonarbejdet henregnes til aggressiv miljøklasse. 

7.2.2. Armeringsjern 

Armeringen skal leveres mærket således, at armeringens oprindelse og kvalitet fremgår. 

Der anvendes følgende armeringstype: 

varmvalsede ribbestål med en karakteristisk øvre flydegrænse på minimum 550 MN/m2. 

7.2.3. Bindetråd og afstandsholdere 

må ikke være udført af materialer, som kan skade armeringen eller beton. 

Afstandsholdere skal have tilstrækkelig styrke og stivhed og udformes således, at krav til 

dæklag overholdes, og en effektiv omstøbning sikres. Afstandsholdere må endvidere ikke 

forringe dæklagets kvalitet. 

Al bindetråd skal være min. 1,5 mm udglødet. 

7.2.4. Isolering under terrændæk. 

Under terrændæk som Sundolitt G150. 

1



7.2.5. Klæbeankre, bolte, profiler m.m. 

Klæbeankre og bolte skal mindst være kvalitet 8.8. Stålbeslag leveres under smedearbejdet. 

7.2.6. Brønddæksel til samletank 

Skal være som Ulefos 40T Ø415 med Flydende karm og fjedrelås. 


7.3.1. Generelt 

Betonarbejdet udføres og kontrolleres efter kontrolklassen: Normal kontrol, i DS 411, 3. 

udgave marts 1984, samt "Forskrift for betonkonstruktioner" udarbejdet af Bygge- og 

Anlægsstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, 1. udgave, september 1996, med de tilføjelser 

og ændringer, der fremgår af nærværende SA. 

Betonarbejdet henregnes til aggressiv. 

7.3.2. Blandingsforhold til jernbeton 

Beton type 1:2:3 anvendes såfremt andet ikke er specielt anført. 

Prøveblanding kræves udført, såfremt betonen blandes på byggepladsen. 

7.3.3. Blandingsforhold til klaplag og rensebeton 

Beton type 1:4:6 anvendes til f.eks. klaplag og rensebeton. 

7.3.4. Betonkontrol 

Såfremt betonen blandes på fabrik, deles betonarbejdet i mindst følgende kontrolafsnit: 

1. Fundamenter 

2. Terrændæk 

Såfremt betonen blandes på byggepladsen forøges kontrolafsnittene, til det dobbelte antal, 

idet hver af ovenfor anførte kontrolafsnit skal betragtes som 2 kontrolafsnit. 

7.3.5. Fundering. 

7.3.6. Støbning 

Der funderes overalt på bæredygtigt sprængstensopfyld. Funderingsdybden fremgår af 

tegning. 

Støbning mod frossent underlag må ikke forekomme. Støbeskel skal være rene og 

vandmættede, men overfladetørre inden støbning af ny beton. 

2



Armering, foringsrør, forankringselementer og indstøbningsdele må ikke forskubbes eller 

lide overlast under vibreringen. 

7.3.7. Betonens beskyttelse i hærdeperioden 

Frie overflader skal beskyttes mod kritisk udtørring og konstruktionen som helhed mod 

skadelige temperaturpåvirkninger. 

7.3.8. Støbeforskalling 

Materialer der anvendes til forme, må ikke kunne skade betonen. 

Behandling af forme må ikke bevirke misfarvning af synlige betonoverflader eller på anden 

måde have skadelig virkning. 

Alle udadgående vandrette, og lodrette synlige kanter affases ved indlægning af trekantlister 

af 25 mm bredde i formene, medmindre andet er angivet. 

7.3.9. Placering i form 

Armeringen skal fastholdes på en sådan måde, at dens placering i den endelige 

konstruktion er i overensstemmelse med de angivne krav. Foranstaltninger til fastholdelse af 

armeringen må ikke forhindre god omstøbning af armeringen. 

Armeringen skal før støbning, være uden løs rust, olie, jord, snavs, mørtel mv. 

Armeringen må ikke placeres eller nedstikkes i beton, der er udtømt i form, medmindre 

forsvarligheden heraf kan dokumenteres. Det skal sikres, at armeringsstængerne er 

tilstrækkeligt fastholdt mod bevægelse under støbningen 

Indstøbte profiler skal efter afsætning placeres solidt, uden risiko for forrykning hverken 

under støbning eller hærdning. Der støbesop til 150mm fra overkant profil, efter montering 

af profiler understøbes den manglende del med ekspanderende mørtel. 

7.3.10. Afformning 

Afforskallingen skal foretages på en sådan måde og på sådant et tidspunkt, at 

konstruktionen ikke beskadiges eller får større deformationer end forudsat. 

Formhuller udstøbes straks efter afformningen. 

7.3.11. Reparation og finish 

Ved valg af materialer og udførelsesmetoder for reparation og finish skal det dokumenteres, 

at krav til konstruktionens holdbarhed og funktion opretholdes. 

7.3.12. Transport og opbevaring 

Transport og opbevaring af armeringsstål på arbejdsplads skal ske således, at mærkning er 

tydelig og sammenblanding af dimensioner og ståltyper undgås. 

Armeringen må ikke beskadiges, og den skal holdes fri for stoffer, som kan ødelægge 

denne eller betonen, samt forringe vedhæftningen mellem armering og beton. 

3



7.3.13. Tolerancer 

7.3.14. Indstøbninger 

a) Indstøbte profiler skal i særdeleshed krydstjekkes, kote og placering må 

maks afvige +/-5mm i forhold til den i tegning angivne placering. 

b) Vægflader må maksimalt afvige 5 mm fra lodlinien, og hulheder, positivt og 

negativt, målt ud fra en 2 meter lang retskede, må højst være 2 mm. 

c) Vægfundamenters placering må højst afvige 10 mm fra det teoretisk rigtige, 

bestemt udfra væggenes placering i forhold til modullinier. 

d) Ingen vægdels placering må afvige mere end ± 10 mm fra den på 

tegningerne viste teoreti ske placering. 

e) Afstand mellem tværvægge (modulafstand) ± 10 mm. 

f) Bygningens bredde og totallængde ± 1 o/oo. 

g) Koter ± 10 mm. 

h) Vægtykkelser ± 5 mm. 

j) Dæktykkelser: - 0 mm 

+ 10 mm 

a) Fundamentselektrode. 

b) Profiler HE160B profiler for understøtning af stålkonstruktioner. 

c) Klæbeanker for stål. 

d) Afløb for VVS 

De i pkt. a anførte indstøbninger udføres i samråd med el-arbejdet . 

De i pkt. b og c anførte indstøbninger udføres i samråd med stålarbejdet. 

De i pkt. d anførte indstøbninger udføres i samråd med VVS-arbejdet. 

7.3.15. Huller for gennemføring af installationer 

Der udspares udføres huller ved boring i fundamentsvægge, og der tilstøbes efter udførte 

installationsgennemføringer . VVS-entreprenør afmærker hullernes placeringer, hvorefter 

betonentreprenøren udfører hulboringerne og tilstøbningerne. 

7.3.16. Udlægning af isolering 

150 mm isolering udlægges iht. producentanvisning. 

Der opsættes 50 mm isolering mod fundamentsvægge, svarende til en pladebredde (600 

mm) fra underside dækisolering. Isoleringen monteres med isoleringdybler, der indbores i 

fundamentsvægge. 

Antal isoleringsdybler der skal anvendes pr. m2 er iht. leverandørens anvisninger. 

4



7.3.17. Understøbning af stålsøjler. 

Understøbning af stålsøjler udføres med ekspanderende mørtel. 

5


Murerarbejde 

8. MURERARBEJDE 


8.1.1. Almindelige bestemmelser 



Entreprisen omfatter alle de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste 

nødvendige ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt 

henhører under murerarbejdet til arbejdets fuldstændige færdiggørelse, herunder eventuelle 

ikke omtalte biydelser. 

Entreprenøren bærer det fulde ansvar for arbejdets håndværksmæssige kvalitet. 

Entreprenøren er pligtig til at gennemlæse hele beskrivelsen for at få fuld klarhed over egen 

entreprises omfang og relation til andre håndværkere. 

Entreprenøren sørger selv for bortkørsel til godkendt affaldsplads/dump af overskuds 

materialer og emballage hidrørende fra leverede produkter. 

Endvidere skal alt være udpakket / anbragt / indbygget på byggepladsen hvor det skal 

anvendes, samt efter arbejdets færdiggørelse være fri for mærkater og indpakninger. 

8.1.3. Arbejdet omfatter i hovedtræk 

a. Lægning af Densitop LT skridsikkert slidlag i hal, kontor/ laboratorium og værksted. 

Slidlag med faldopbygning mod gulvrender og gulvafløb 

b. Etablering af dilatationsfuger i hal ved modullinie E, C og 3, således at gulvflader 

delt op i 6 felter. 

c. Støbte opkanter under vægge i toilet/ bad 

d. Lægning af afretningslag med trådvæv som svindarmering i vindfang/ gang, toilet/ 

bad. Afretningslag med faldopbygning mod gulvafløb 

e. Lukning og fugning omkring gennemføringer 

f. Påføring af vandtæt lag i vådzoner i toilet/ bad. 

g. Lægning af gulvklinker inkl. sokkelklinker i toilet/ bad 

h. Opsætning af vægfliser i bad/ wc 

i. Fugearbejder 

j. Afdækning 

k. Udstøbninger omkring rørgennemføringer i vægge, gulvafløb, toiletter og afløbsrør, 

vand/varmerør og øvrige kanaler, samt efterreparationer. mv. som er nødvendige 

for arbejdets afslutning. 

l. Øvrige ydelser til fuldstændig færdiggørelse 

8.2. YDELSER TIL OG FRA ANDEN ENTREPRENØR. 

8.2.1. El-entreprenør. 

Inden udlægning af afretningslag etablerer El-entreprenør tilslutninger på armeringsnet i 

gulv samt forbereder for udligningsforbindelse. 

1


Murerarbejde 

8.2.2. Alle entreprenører. 

Klinkegulve afdækkes omhyggeligt med 2 lag 4 mm masonitte gulvplader, der samles med 

tape. Tildækning vedligeholdes indtil aflevering, på hvilket tidspunkt den fjernes, og gulvene 

rengøres og vaskes over med Partek Evers keramik sæbe eller Probat. 

8.2.3. VVS-entreprenør. 

Afsætning og etablering af huller i vægge for rørgennemføringer udføres af VVS- og elentreprenør 

i tæt samarbejde med murerentreprenør. Gulvafløb leveres og monteres af vvsentreprenør. 

8.3. MATERIALER. 

8.3.1. Gulvklinker. 

Skal være AGROB Buchtal, basis 3, 147 x 147 x 10,5 mm, nr. 601500-070, farve titanit. 

Skridsikkerhed R10/A. 

8.3.2. Vægfliser 

Fa.: AGROB Buchtal, Østre Alle 6, 9530 Støvring, tlf. + 45 24 20 51 48 / 40 86 91 32. 

Skal være AGROB Buchtal eller tilsvarende, 147 x 147 x 5,0 mm, nr. 531911-148, farve 

Weiss matt. 

8.3.3. Betonmørtel. 

Til afretningslag under gulvfliser skal være i blanding 1:2½:3. Der skal tilsættes 

plastificeringsmiddel. 

8.3.4. Slidlag i hal, laboratorium, kontor og værksed 

Skal være som Densitop LT, fremstillet af højstyrke cementbaseret mørtel (Densitop Basic) 

og tilslag (Densidur S2-5), der blandes med vand. 

Nødvendige tilsætninger som Bauxit til forøgelse af slid og tryksstyrke, Stålfibre til forøgelse 

af slagstyrke, Densit Primer, Densitop Basic, Densidur S2-5, Densit Curing Compound til 

beskyttelse mod udtørring og sandmætningsmateriale Densidur 00, medleveres. 

8.3.5. Svindarmering. 

Svindarmering i afretningslag op til 50 mm. skal der være 1 lag trådvæv, 

Over 50 mm. skal der være 2 lag trådvæv. 

Dæklag for svindarmering skal være min. 30 mm 

Trådvæv, maskestørrelse 1”x 1” tråd nr. 15. 

Fa.: Dansk Trådvarefabrik Industrivangen 22, 2635 - Ishøj. 

8.3.6. Polystyrenplade 

Forekommer ikke. Henhører under betonentreprise 

2


Murerarbejde 

8.3.7. Ekspanderende mørtel til lukning af rørgennemføringer. 

Skal være SikaGrout-212. 

8.3.8. Lægnings- og opsætningsmasse. 

Skal være Alfix Universalmørtel grå oprørt med Alfix Specialbinder, 

tykkelse ca. 3 mm. 

Leverandørens anvisninger følges. 

Fa.: Alfix H. C. Ørstedsvej 13, 6000 - Kolding. 

8.3.9. Vandtætning. 

8.3.10. Primer: 

Skal være Alfix tætningsmasse 2K + Rapid-cement til vandtætning, samt Alfix tætningsbånd. 

Alfix filterdug, polyesterfilt 

Alfix afløbsmanchetter for tætning af alle gulvafløb, str. 300x300, tykkelse 1 mm. 

Leverandørens anvisning skal følges nøje. 


Toiletter/bad/baderum: 

Skal være Alfix gipsprimer ved gipsunderlag. 

Leverandørens anvisning i brug følges nøje. 


8.3.11. Fugemasse. 

Fugemasse til vægfliser og gulvklinker: 

Skal være Alfix flisefuge, grå til fuger over 5 mm. 


8.3.12. Elastisk fugemasse. 

Skal være Alfix M-Silicon, farve afstemt vægfliser, med tilhørende primer. 

Alfix sikkerhedsforanstaltninger skal følges ved anvendelse af fugemasser. 

Fa.: Sika-Beton A/S, Box. 10, Nordkransvej 17, DK-3540 Lynge. 

Gulvfuge i afretningslag: 

1-Komponent elastisk og kemiske resistent fugemasse som Sika SIkaflex-PRO 3 WF, 

udføres iht. leverandør anvisning. Farve aftales med byggeledelsen. 

3


Murerarbejde 

Producent- og/eller leverandøranvisninger for valgte eller foreskrevne materialer og 

produkters korrekte anvendelse og indbygning skal følges. 


8.4.1. Krav til underlag: 

Ved afretningslag med tilstræbt fast forankring, er underbetonens beskaffenhed afgørende 

for et godt resultat. Store forskelle i kvalitet og styrke mellem underbeton og afretningslag 

øger risikoen for brud. For at opnå god vedhæftning til underbetonen skal overfladen være 

ru. 

8.4.2. Forvanding: 

Underbetonen bør holdes fugtig i 3-5 dage før udlægning af afretningslag. 

8.4.3. Svumning: 

For at opnå bedst mulig vedhæftning kræves en behandling af overfladen, f.eks. ved 

svumning. Blandingsforhold efter rumfang, cement og sand 1:1. Sandets kornstørrelse 2-4 

mm, V/C-tal 0,3-0,4. 

8.4.4. Afretningslag i bade og toilet rum. 

Gulvet i baderum udføres med fald mod gulvafløb på 1 cm pr. meter. Overside af 

afretningslag i bruseniche ligger 10 mm under øvrige gulve. 

Afretningslaget udlægges vådt i vådt, tykkelse af afretningslaget på højeste sted mellem 40- 

50 mm. 

Tykkelse af afretningslaget på højeste sted ca. 50 mm med fald mod afløb. For at sikre at 

gulvet som et bassin, skal der udføres 100 mm støbt opkant som underlag for vægge. 

Bemærk! El-entreprenør leverer og ilægger trådnet for etablering af udligningsforbindelse. 

Afretningslaget lægges efter ledere. Overfladen afrettes med retholt, gennemarbejdes godt 

og afrives med rivebræt og glattes med stålbrædt. Så snart overfladen kan tåle afdækning 

og senest efter 1 døgns forløb, afdækkes med plastfolie i min. 1 uge. 

Afretningslaget skal blandes af 1 del cement og 2,5 dele granitgrus med kornstørrelse 2-5 

mm. Konsistensen skal være som "jordfugtig". Der ilægges 1 lag svindarmering i top og i 

bund, med et dæklag på ca.15 mm. 

Planhedskrav til afretningslaget med hensyn til højde og rethed, skal opfylde +/- 2 mm på et 

2 meter retholt. Den færdige overflade skal være rengjort for støv, fedt, cementslam og løse 

partikler etc. 

8.4.5. Afretningslag i gange. 

Tykkelse af afretningslaget tilpasses øvrige gulvhøjder. Afretningslaget udlægges vådt i 

vådt, tykkelse af afretningslaget på højeste sted mellem 40- 50 mm. 

Afretningslaget lægges efter ledere. Overfladen afrettes med retholt, gennemarbejdes godt 

og afrives med rivebræt og glattes med stålbrædt. Så snart overfladen kan tåle afdækning 

og senest efter 1 døgns forløb, afdækkes med plastfolie i min. 1 uge. 

4


Murerarbejde 

Afretningslaget skal blandes af 1 del cement og 2,5 dele granitgrus med kornstørrelse 2-5 

mm. Konsistensen skal være som "jordfugtig". Der ilægges 1 lag svindarmering i top og i 

bund, med et dæklag på 15 mm. 

8.4.6. Vægfliser. 

Der opsættes vægfliser i bruseniche ved bad/toiletter, fra færdige gulv til færdigt loft i 

henhold til plan og opstalter af bad/wc. 

Fliserne klæbes til gipsvægge efter leverandørens anvisninger med Alfix Universalmørtel. 

Før opsætning primes underlaget med Alfix gipsprimer. 

Fugning sker med Alfix flisefuge iht. leverandørens anvisning. 

Vægfliser fordeles med ens afskæring i begge sider og skal følge midte klinkefuger. 

ALFIX. H.C. Ørstedsvej 13. DK - 6000 Kolding 

Tlf. 75 52 90 11. Fax. 75 50 40 11. 

8.4.7. Gulvklinker i bade og toilet rum. 

Gulvene belægges med gulvklinker efter leverandørens anvisninger. 

Klinker lægges efter leverandørens lægningsanvisning. 

Alfix afløbsmanchetter monteres på alle gulvafløb 

Før udlægning af klinker primes afretningslag med Alfix specialbinder og vand 1:1, 

armeringsvæv monteres med alfix 2K tætningsmasse, og der påføres Tætningsmasse 2K 

vandtætningslag i ca. 1 mm. tykkelse med glat spartel, her følges leverandørens 

lægningsanvisning nøje. 

Ved overgange mellem væg/gulv, samt omkring tekniske gennemføringer tilpasses stykker 

af ALFIX tætningsbånd. 

Tætningsmassen føres min. 300 mm op af væggen. 

BEMÆRK at der langs alle vægge opsættes sokkelklinke. Soklen sættes før gulvklinker 

udlægges. 

Klinker udlægges overalt i Alfix Universalmørtel, og fuges med Alfix flisefuge. 

Ved alle ind- og udadgående hjørner mellem flise og sokkel samt mellem dørbundstykke og 

karm udføres elastisk fuge. 

Faldene kontrolleres ved aflevering med vandprøve. 

I øvrigt i henhold til leverandørs forskrifter. 


Alle hjørner ved gulv mod vægge, og lodrette væghjørner fuges med Alfix M-Silicon 

højelastisk fugemasse. Fuger skal stå glittet, synlig og pænt. 

5


Murerarbejde 

Murerentreprenøren skal i sit tilbud regne med eftergåelse af samtlige sikafuger 1/2 år efter 

afleveringen og ved 1 års garanti gennemgang. 

8.4.9. Udlægning af slidlag med Densitop LT 

Omfatter overalt på gulve hvor der ikke er gulvfliser. Det gælder hal, laboratorium, kontor og 

værksted. 

Underlaget klargøres ved afrensning, spuling, vandmætning og primning. Derefter udlægges 

Densitop LT, som er en sammenblanding af Densitop Basic tørmørtel og Densidur S2-5 

tilslag, der blandes med rent vand i tvangsblander. 

Mørtelen fordeles under vibration i 15-25 mm tykkelse, hvorefter der udlægges nyt lag til 

man opnår min. 50 mm tykt slidlag. 

Overfladen glittes med glittemaskine og beskyttes mod udtørring med Densit Curing 

Compound. 

I øvrigt i henhold til leverandørs forskrift. 

8.4.10. Dilatationsfuge i hal 

Dilatationsfuge i hal udføres i felterne langs modul E, C og 3, således at slidlaget opdeles i 6 

felter i selve hallen. 

Murerentreprenøren skal i sit tilbud regne med eftergåelse af samtlige sikafuger 1/2 år efter 

afleveringen og ved 1 års garanti gennemgang. 

8.4.11. Rengøring 

Murer fjerner al overskydende materialer/affald efter arbejdets afslutning for efterfølgende 

entreprenør, men ikke udlagt gulvafdækning på flisegulve. 

Rester fra fugning og cement skal være afvasket og gulve- og fliser rengjort. 

8.4.12. Kvalitetssikring 

Entreprenøren skal udføre kvalitetssikring af arbejdet iht. det i SB beskrevne 

udbudskontrolplan. 

6


Tømrerarbejde 

9. TØMRERARBEJDE. 

9.1. ARBEJDETS OMFANG. 

9.1.1. Arbejdet omfatter. 

Forarbejdelse, levering og montage af alt tømrerarbejde, vist i projektet, samt nedenfor 

beskreven. Endvidere alt hvad der normalt henhører under tømrerarbejdet, for arbejdets 

fuldstændige færdiggørelse. 

a. Smedearbejder, se SA afsnit 14 og projekt 

b. Ydervægskonstruktioner. 

c. Tag- og loftskonstruktioner. 

d. Gulvkonstruktioner/ indskudte dæk. 

e. Indvendige vægge. 

f. Isolering, membraner m.v. 

g. Lægning af linoleumsgulve i indskudte dæk 

h. Indvendige trapper og gelændere 

i. Reposer og udvendig trappe i hovedindgang 

j. Nødvendige ydelser for fuldstændig færdiggørelse. 


9.2.1. Relation til andre arbejder 

Forudgående arbejder / bygningsdele: 

Entreprenøren skal selv, inden arbejdet påbegyndes, ved visuel- og målekontrol sikre sig, at 

forudsætningerne for konditionsmæssig udførelse af eget arbejde er til stede. 

Entreprenøren skal straks, og inden arbejdet påbegyndes, rette henvendelse til 

byggeledelsen, såfremt det konstateres, at forudsætningerne for konditionsmæssig 

udførelse af eget arbejde ikke er til stede. 

9.2.2. Jordarbejde. 

Trappe med repos tilpasses adgangsveje i tæt samarbejde med jordentreprenør. 

9.2.3. Betonarbejde. 

Beslag, bolte og ankre der indstøbes for fastgørelse af stålkonstruktioner og 

tømmerkonstruktioner i fundamenter leveres under tømrerentreprisen. 

9.2.4. Smedearbejde 

Montering af elementer til vægge, stålbjælkelage og tagkonstruktion skal udføres i tæt 

samarbejde med smed. Alt nødvendige påsvejsning for fastgørelse af træværk til 

stålkonstruktion og diverse beslag udføres fuldt ud af smed i tæt samarbejde med tømrer. 

1



9.2.5. Tømrerarbejde. 

Tømreren sørger for alle nødvendige hulafsætninger i beton, herunder levering, nedboring 

og indstøbning af bolte og ankre, der vedrører eget arbejde. 

9.2.6. Tagpaparbejde. 

Rockwooltagplader med påklæbet underpap leveres og opsættes af tømreren. 

Krydsfinertagplader med påklæbet underpap leveres og opsættes af tømreren. 

Inddækninger ved tag sammenskæringer leveres og opsættes af tømreren. 

Sterne/vindskeder, inddækninger leveres og opsættes af tømreren. 

9.2.7. Snedkerarbejde. 

Døre og vinduer monteres af og i samarbejde med snedker. 

Inddækninger ved døre og vinduer leveres og monteres i samarbejde med snedker. 

9.2.8. Malerarbejde. 

Alle synlige skarpe kanter på trædele, skal malerbehandles og affases. 

Maler grunder og giver 1. gang på alt udvendig beklædning, inddækninger mm inden 

opsætning. 

a. Ru træværk: 

Overfladen skal være ren, uden partikler af jord, humus og mørtel, samt ujævnheder fra 

overfladeopfugtning. Fugtighed max. 18 %. 

b. Høvlet træværk: 

Overfladen skal være ren, uden partikler af jord, humus, mørtel og imprægneringsslam ved 

imprægneret træværk, samt glatte, uden ujævnheder fra overfladeopfugtning og uden 

skader fra maskinbearbejdning. Svagt synlige kutterslag er tilladt. Revner max. Bredde 1 

mm. og 30 % af emnet. Udvendige kanter skal blødt afrundes. Samlinger skal være tætte. 

Propning er tilladt. Fugtighed max. 18 %. 

c. Gips: 

Gipspladerne skal have forsænket kant for stimler og spartling. Pladerne skal være uden 

skader i hjørner og kanter. Karton, som forbliver synlig skal være glat, hel og uden oprivning 

bortset fra huller fra montageskruer. Åbninger i samlinger max. 4 mm. Udsatte kanter skal 

være forsynet med beskyttelsesprofil 

d. Gips, glat loft: 

Pladerne skal være uden skader i hjørner og kanter. Karton, som forbliver synlig skal være 

glat, hel og uden oprivning bortset fra huller fra montageskruer. Ingen åbninger i samlinger. 

e. Krydsfiner: 

2



Overfladen skal være glat, hel, tør og ren og uden mekaniske skader. Søm må ikke være 

dykkede og skruer ikke undersænkede. Plader skal være uden skader i hjørner og kanter, 

samt uden flossede kanter efter tilskæring. 

9.2.9. El-arbejde. 

9.2.10. VVS 

9.2.11. Stillads 

Underlag og udskæring for målerskab udføres efter El - entreprenørens anvisning. 

Gruppetavle monteres i samråd med El-entreprenøren. 

Gennemføring i gulve, lofter og ydervægge og skillevægge udføres i samarbejde med 

tømrer. VVS-entreprenøren udføre alle gennemføringshuller for egne arbejder inkl. 

tilstøbninger og lukninger af huller. Alle huller lukkes forsvarligt mod brand og lydisolering. 

Alle gennemføringer skal lukkes fuldstændigt. Nødvendige forboring i stålkonstruktioner for 

opsætning af venlilationsanlæg udføres af VVS-entreprenør. 

Inddækning af konstruktioner for gennemføring af ind- og udsugningshætte udføres af vvsentreprenør. 

Det henhører under tømrerarbejdet for levering, opstilling og vedligeholdelse af stilladser. 

Stilladser skal kunne benyttes af alle entreprenører til hvilket som helst tidspunkt indtil 

afleveringen har fundet sted. Tømreren stiller stillads til rådighed indvendigt i bygningen 

såvel udvendigt for bygningen. 

9.2.12. Nærværende entreprenør. 

Nærværende entreprenør skal kontrollere mål og evt. tolerance som skal overholdes. Alle 

mål kontrolleres på stedet. Uanset kontrolmålinger fra byggeledelsens side, bærer 

entreprenøren alene ansvaret for sine afsætningers rigtighed. 

Entreprenøren skal under hele byggeperioden tilråde stilladser for arbejdets afvikling, såvel 

indvendigt og udvendigt. 

9.3. NORMER OG STANDARDER. 

Se SA afsnit 1. 


9.4.1. Forskrifter 

Udførsel af træ for bærende konstruktioner skal være iht. DIF norm for trækonstruktioner, 

DS 413 4. udgave. 

Træ og træbaserede produkter skal være iht. til DS 413 pkt. 3. 

Træ for snedkerformål skal være iht. DS/EN 942. 

Konstruktions- og snedkertræ leveres sorteret efter DS/EN 518 og/el. DS/EN 519. 

Styrkeegenskaber for konstruktionstræ skal være iht. DS/EN 384. 

3



Limtræ skal være iht. DS/EN 386 og leverandør skal være DTC-certificeret eller tilsvarende. 

Krydsfiner skal være iht. DS/EN 636. 

9.4.2. Konstruktionstræ. 

Træet skal opfylde kravene til klassificeret konstruktionstræ i h.t. norm med tilhørende krav 

til kvalitet, sortering og mærkning. 

Træ til konstruktioner skal opfylde kravene til uklassificeret konstruktionstræ i henhold til DS 

413. 

Fugtighedsindholdet må ikke overstige 18 % ved træets levering fra forhandler eller ved 

indbygningen. Dette gælder alt træ til ud- og indvendigt tømrerarbejde, hvor andet ikke er 

nævnt. 

Alt træ skal have plane på hinanden vinkelrette sider uden vindskævheder. 

Tømmer skal leveres med mål svarende til Dansk Standard DS 146 og må ikke være 

behæftet med bomkant i større omfang end at samlinger, beslag m.v. kan monteres i 

henhold til projektet. 

Før malerbehandling foretages, skal træet opfylde følgende udfaldskrav: 

Træ, massivt og ru: 

Overfladen skal være fast, ren (slamfri) og tør. Fugtindhold max. 20 vægt %. 

9.4.3. Brædder, lægter og planker. 

Træ skal være standardklasse V efter DS. 

Dimensioner og profilering fremgår af tegningerne. 

9.4.4. Træbeskyttelse. 

Alt træ som vender mod fjeld/jord og beton, stryges 2 gange med Gori 44, træbeskyttelse. 

Endetræ mod fjeld/jord dyppes i GORI 44. 

Fa.: Dyrup A/S, Gladsaxevej 300, 2860 Søborg. - http://www.gori.dk 

9.4.5. Fugtstandsende pap. 

Producent- og/eller leverandøranvisninger for valgte eller foreskrevne materialer og 

produkters korrekte anvendelse og indbygning skal følges. 

Ved samlinger, hvori der indgår forskellige legeringstyper og ved samlinger mellem to 

forskellige metaller, skal der anvendes mellemlæg. Det gælder også hvor der er 

imprægneret afstandslister mod mineraluldspaneler. 

Mellem beton og træværk skal være asfalt murpap, vægt 2,5 kg/m2 

Asfaltpap. 

4



Asfaltpap skal være asfaltimprægneret pap som PF 2000 med tilhørende asfaltklæber. Pap 

ilægges som vist på tegninger. Alle samlinger, både lodrette og vandrette skal udføres med 

minimum 100 mm. overlæg og sammenklæbes (fuldklæbes) med asfaltklæber. 

9.4.6. Søm og skruer 

9.4.7. Bolte 

Skal være varmforzinkede til udvendigt brug. Der må ikke anvendes dykkere i krydsfinér. 

Hvor der ikke er foreskrevet andet, anvendes firkantede søm med karreret hoved og længde 

= 2 x emnetykkelse + 25 mm. 

Kamsøm skal være fa. BMF i dimension som angivet i projekt. 

Skruer til samlinger og til fastgørelse af beslag skal være i dertil afpassede dimensioner. 

Skruer i udvendige arbejder skal være varmforzinkede. 

Ved fastgørelse af beslag skal der overalt anvendes søm/skruer af tilsvarende materiale og 

overfladebehandling svarende til det pågældende beslag. 

Bolte skal være varmforzinkede og mindst kvalitet 8.8 efter DS 990.2. 

Med bolte leveres tilhørende møtrikker, underlagsskiver og -plader. 

Ekspansionsbolte skal være som HILTI HAS. Ankertype i henhold til tegningsmateriale. 

Montage (herunder kantafstande, indboringsdybde, tilspændingsmoment o.s.v.) foretages i 

nøje overensstemmelse med producentens anvisninger. 

9.4.8. Gennemstiksankre 

Skal være el- og eller varmforzinkede. 

Montage, herunder kantafstande, indboring, tilspændingsmoment o.s.v. foretages i nøje 

overensstemmelse med forskrifter. 

9.4.9. Underlagsplader 

9.4.10. Beslag 

Skal være, hvor andet ikke er vist, 60x60x6 med boltehul svarende til bolte/anker diameter + 

2 mm (jf. DA 412), i materiale iht. SA 14. 

Beslag er fortrinsvis de på arkitekt- og ingeniørtegninger viste BMF sømbeslag i de angivne 

typer og dimensioner. 

Andre beslag skal være iht. SA 14. 

9.4.11. Opklodsninger 

Til opklodsning af fodremme anvendes krydsfinerbrikker med murpap mod beton. 

9.4.12. Krydsfiner. 

Nedennævnte kvalitetsbetegnelser refererer til American Plywood Association 

5



9.4.13. Limtræ. 

For at sammenligne de nedennævnte kvalitetsbetegnelser for krydsfiner fra Canada, 

Sverige, og Finland henvises til TRÆ32 afsnittet Produktoversigt. 

Hvor andet ikke er nævnt, er krydsfinerpladerne 1220 x 2440 mm, tykkelser fremgår også af 

tegningerne. 

A. 12 mm Exterior C-C-C med fer og not. min. 5 lag med påsvejst Phønix PF 2500 SBS 

underpap, tagplader ved overgange til Rockwool tagplader, 

B. Til underlag for inddækninger, 12 mm Exterior C-C-C. 

c. Til skillevægge og ydervægge: 

12 x 1220 x 2440 mm krydsfiner Expousure med overfladekvalitet, C-C-C, min. 4 lag WBPlimet 

fenol-limmet uden tilsætning af ureaformaldehyd. 

Limtræ skal være L-40. Limtræ skal opfylde de i =DS= 413 (DS 413/Till. 4:2007), stillede 

krav for laminerede konstruktionstræ. Limtræ skal være L-mærket. 

Leverandør: 

Lilleheden A/S - Hovedvejen 114 - DK-9850 Hirtshals - Tel.: +45 88 96 92 00 - Fax: +45 88 

96 92 50 eller 

9.4.14. Varmeisoleringsmaterialer 

Skal være ISOVER eller ROCKWOOL type A (kl. 39) i tykkelser som angivet på tegninger. 

Hvori på tegninger er angivet stenuld, skal isolering være som ”Rockwool” stenuld/ brandbatts. 

Isolering indbygges og fastholdes i vægge, tag, lofter, skillevægge. 

Hvori på tegninger er angivet mineraluld, skal isolering være som ”Isover” mineraluld. 

Isolering i skillevægge fastholdes med danogips isoleringsholdere. 

Til lofter og skråvægge anvendes 2 mm ståltråd til fastholdelse af mineraluld. Stålhegnskramper 

til fastgørelse, længde min. 25 mm. 

9.4.15. Mineraluldspaneler/ Præfabrikerede ydervægselementer 

Der anvendes ydervægselementer af mineraluldspaneler med stålplade ind- og udvendigt. 

Elementopbygning: 

Paroc mineraluldspanel AST-S 200 (200 mm) til udvendige vægge i normal anvendelse i 

bygninger med normale brandkrav. 

U-værdi = 0,20 W/m²K, Vægt = ca. 28 kg/m². 

Mineraluldspaneler dimensioneres til vindlast forhold i Nuuk som er på 1,6 kN/m² og der 

regnes med sikkerhedsfaktor på 1,3. 

Desuden skal elementerne kunne optage last fra beklædninger såvel som udvendig 

beklædning og indvendige beklædning, jf. tegningsmaterialer. Udvendig 25x150 mm 

6



9.4.16. Eternit. 

klinkebeklædning på 38x70 mm imprægneret afstandslister (m. pap mellemlæg mod 

PAROC) og indvendige forsatsvægge i laboratorium, kontor og værksted. 

Mineraluldspanel med indv. af 0,5 mm behandlet stål med PE-belægning og udv. overflade 

af hhv. 0,6 mm behandlet stål med PVDF-belægning i standardfarve. Tykkelsen af 

stålplade skal dog være tilpasset forudsætningerne af vindforhold i Nuuk samt last fra 

ønskede beklædningstyper i bygningen. 

Inddækninger: 

Paroc leverer samtlige nødvendige tilbehør, skuer, monteringsskruer og inddækninger til 

arbejdet fuldstændige færdiggørelse. 

Hjørnesamling (udadgående hjørne) og lodrette samlinger med standard inddækning. 

Bund: Paroc U-profil med drypkant, hvor der på tegningen er vist drypkant. 

Hjørnesamling (indadgående hjørne ved mellemgang): ca. 75 x 75 mm vinkelinddækning. 

Inddækningsprofiler fremgår i øvrigt på tegninger. Alle nødvendige fastgørelsesbeslag, 

skruer, bolte m.m. leveres og skal være indregnet. 

Monteres på facader ved hovedindgang og ved ledhejseport, samt underbeklædning ved 

hovedindgang: 

Skal være 8 mm. Eternit Plan, gennemfarvet fibercement, farve nr. 21: Flint i facader og 

underbeklædning. 

Der medleveres EPDM gummilister, 3x90 mm som underlag for plane plader, DE-flex 

facadeskruer SL-SW 4,5 x 41 mm, leveres i farve sort som beklædning, samt 

pulverlakerede afslutningsprofiler i alu ved hjørnesamlinger for beklædning. 

Fa. Cembrit A/S, Sohngårdsholmsvej 2, 9100 Aalborg. http://www.cembrit.dk 

9.4.17. Vindspærre. 

Skal være 9 mm Internit Windstopper, materiale – fibercement, farve grå. 

Der anvendes DE-flex montageskruer 4,2x45 i stål 500 S.S.T. til Internet, til montering i 

træunderstøtninger. 

Ved pistolsømning skal anvendes, tagpapsøm 3,0 x 25-38 mm, varmtgalvaniseret eller 

klammer 13 x 38-50 mm, varmtgalvaniseret stål. 

Der anvendes De-flex 13 H- skinne ved alle lodrette samlinger, samt Z-stålskinne på 

vandrette samlinger uden bagved liggende understøtning. 

Fa. Cembrit A/S, Sohngårdsholmsvej 2, 9100 Aalborg. http://www.cembrit.dk 

9.4.18. Vindtætning. 

Skal være Tyvek vindspærre, type 1060B, hvor på tegningen er vist vindtætning. 

Leverandør: V. Burcharth & Søn A/S, Egegårdsvej 5, DK-5260 Odense S 

7



Tlf.: +45 66 11 99 66, Fax: +45 66 11 92 79 

9.4.19. Dampspærre 

Skal være Tyvek dampbremse, type SD2. 

Leverandør: V. Burcharth & Søn A/S, Egegårdsvej 5, DK-5260 Odense S 

Tlf.: +45 66 11 99 66, Fax: +45 66 11 92 79 

9.4.20. Profilerede udvendig beklædning 

Træ skal være standardklasse V efter DS/R 1030. 

Vandrette beklædninger i ydervægskonstruktioner skal være: 

FT profil nr. 933, 25x150 mm klinkbeklædning med ru forside og afspændingsspor på 

bagside. 

Leverandør: 

Frøslev træ A/S, Korshøjvej 2, DK-6330 Padborg, Tlf.: +45 74 67 06 00, Fax: +45 74 67 47 

01 

9.4.21. Danogips på indvendige vægoverflader. 

13 mm Danogips type A1 på vægge mod ydervægge og skillevægge. 

Fa.: Danogips A/S, Kløvermarksvej, DK-9500 Hobro, fax. +45 98 52 54 27. 

9.4.22. Gipsplader til brandisolering af stålsøjler 

Til brandsikring af stålsøjler og stålrammer, anvendes 2 x 15 mm Knauf Fireboard med 

kantprofil nr. 3 fra Danogips, der opbygges med underkonstruktion. 

Brandgipsplader fastgøres hhv. med CD-profil 60/27 med tilhørende låseclips samt 

vinkelprofil 30/30. 

Udsatte kanter forsynes med HS hjørnebeskyttere. 

Plader skal have MK-godkendelse svarende til MK 6.10/1008. Dimensionering og montage 

udføres i overensstemmelse med producentens anvisninger. 

Fireboardspartelmasse i 20 kg sækker medleveres. 

9.4.23. Gipsonite på loftsoverflader. 

Lofter med 15/900 mm gips type F1, kant nr. 1 spartelforsænkning på langkanter. 

15 mm brandbeskyttelsesgipsplader anvendes til danogips BS-60 etagedæksystem. 

Fa.: Danogips A/S, Kløvermarksvej, 9500 Hobro. - http://www.danogips.dk 

9.4.24. Stålprofiler og tilbehør til indvendige overflader. 

Følgende stålprofiler og tilbehør leveres til vægoverflader med gipsonite og fibergips: 

8



A. FR 70 og FR 95 mm stållægter pr. 400 mm i lette skillevægge. 

B. Top- og bundskinner til 70 og 95 mm skillevægge, skal være med filt. 

D. Hjørnestolper skal være HR 60/60, monteres på alle indadgående hjørner. 

E. Hjørneprofiler skal være H 50/50 som skrueskinner mod hjørne iht. detaljetegninger. 

F. Hjørnebeskyttere HSK galv. stål, monteres på alle udadgående hjørner. 

G. Monteringsprofil som Danogips type S 25/85 tykkelse 0,56 mm som ”spredt 

forskalling” pr. c/c 600 mm for træbeton. 


9.4.25. Danogips bivæg. 

Følgende materialer anvendes til lukninger af ”bølge toppe” i trapez stålplader ved 

krydsninger på stålkonstruktioner: 

A. Danogips Bivæg art nr. 1695 stenuldsblokke. 

B. Danogips Mørtel til sammenklæbning og overfladebehandling af bivægge. 


9.4.26. Masterboard vådrumsplader. 

2 lag 12,5 mm Ivarsson Masterboard på indv. side af vægflader i vådrum med badeværelse. 

Ved opsætning skal firmaets vejledning nøje følges. 

Fa.: Ivarsson & Co. A/S, Kometvej 26, DK - 6230 Rødekro, fax. +45 74 66 10 20 

9.4.27. Gulvbjælker til BS-60 etagedæk 

Skal være danogips C-250 stålprofiler, type 250/97/88-3.0 

C-profiler fastgøres med IFB 250 vinkler som primære vinkelbeslag ved stålkonstruktioner. 

Der anvendes egnede profilskruer til fastgørelse i stålkonstruktioner, se dog 

ingeniørtegninger. 

Fa.: Danogips A/S, Kløvermarksvej, DK-9500 Hobro, fax. +45 98 52 54 27. 

9.4.28. Lydbøjler- og monteringsprofiler 

Til danogips BS-60 etagedæksystem leveres: 

S 25/85 monteringsprofil 

LB1 lydbøjler i rustfrit stål til monteringsprofil S25/85 


9



9.4.29. Trapezplader 

Til danogips BS-60 etagedæksystem leveres profilerede stålplade i galvaniseret udførelse, 

Type LLP20 trapezplade 


9.4.30. Undergulve af gipsplader 

Skal være 19 mm Knauf GF 231/19 med fer og not 


9.4.31. Trapezplader i tagkonstruktion. 

9.4.32. Isover 

ASJ 135 profileret stålplader galvaniserede, tykkelse iht. ingeniørprojekt. 

4,0x11 mm Popnitter til sideoverlægsamlinger og bolteforbindelser og skruer på stålbjælker 

iht. ingeniørtegninger. 

Fa.: Planja Mineralvej 6-8, DK-9100 Aalborg. - http://www.plannja.dk 

Skal være Isover 37 mineraluldbatts eller rullefilt hvor der er foreskrevet Isover. 

Isoleringsdimensioner fremgår af tegningerne. 

Fa.:Isover a/s Østermarksvej 4 6580 Vamdrup. - http://www.isover.dk 

9.4.33. Rockwool. 

Ydervægge og skillevægge: 

Rockwool Flexi A-batt i skillevægge og ydervægge, hvor der er foreskrevet Rockwool. 

Dimensioner fremgår af tegninger. 

Tagkonstruktion: 

A. 130x600x2000 mm. Rockwool Hardrock tagisolering som sidste lag, med påsvejst 

pap. 

B. 50x1200x2000 mm. Rockwool Hardrock tagisolering uden underpap som første lag. 

C. Rockwool Trapez stave til udlægning på bølgedale i Planja ASJ 135 profileret tag 

stålplader. 

Fa.: Rockwool A/S, 2640 Hedehusene. - http://www.rockwool.dk 

9.4.34. Dampspærre. 

Følgende dampspærre skal være som nedennævnte: 

Skal være 0,20 mm, 4 meter bred Blå Elefanthud Polyethylenfolie. 

Alle samlinger forsegles med PE-Tape: 5 cm x 20 m 

10



Butyl dobbeltklæber: 3 cm x 30 m anvendes som hæfteklæb mod stålprofiler 

Fa.: Icopal A/S, Mileparken 3, 82730 Herlev. - http://www.icopal.dk 

9.4.35. Div. lister og spredt forskalling. 

25 x 100 mm spredt forskalling pr. 300 mm. i forsatsvægge. 

25 mm S25/85 monteringsprofiler til lofter i indskudt dæk 

45 mm S45/93 monteringsprofiler til Troldtekt loftsplader. 

Øvrige lister og profiler fremgår på detaljetegninger. 

9.4.36. Troldtekt loftplader 

Skal være 25x600x1200 mm troldtekt loftsplader til montering på stålunderlag/ forskalling. 

Træbeton overflade: finuldet. Farve natur - lys. 

Træbetonpladerne skal opfylde følgende klassifikationer: Brand:B-s1,d0 (klasse A) 

L. Hammerich A/S, Sletvej 2 – 4, DK - 8310 Tranbjerg J 

Tlf.: +45 8747 8100, Fax: +45 8747 8111 

info@troldtekt.dk/ www.troldtekt.dk 

9.4.37. Linoleum i indskudt dæk 

Skal være FORBO Marmoleum Real nr. 3160, 3,2 mm med tilhørende svejsetråd, i samme 

farvetone. 

Fa. FORBO, Nørgaardsvej 26, 2800 Lyngby. 

9.4.38. Spartelmaterialer til linoleumsgulve. 

Spartelmasse skal være stærk bindende til underlaget og brudfast mod almindelig færdsel, 

herunder brug af rullehjul. Gulvlæggeren har det fulde ansvar for, at den anvendte 

spartelmasse er den til det pågældende arbejde bedst egnede. 

9.4.39. Klæbestoffer. 

Der skal anvendes klæbemidler af anerkendt kvalitet, der er anbefalet af leverandøren af 

linoleum, og skal være det efter forholdene bedst egnede. Klæbemidlerne skal være 

"ledende" (antistatisk). 

De må ikke krystallisere eller på anden måde dekomponere og miste deres bindeevne. 

9.4.40. Afdækningspap. 

Alle færdige gulvoverfalder afdækkes omhyggeligt med 600 g/m² gulvpap, der samles med 

tape. På indvendige trappe trin, trinforkanter og gangarealer endvidere 3,5 mm masonite. 

Tildækning vedligeholdes indtil aflevering, på hvilket tidspunkt den fjernes, og gulvene 

rengøres. 

11



Dette er af stor vigtighed, da gulvet ikke kræver yderligere efterbehandling 

9.4.41. Elastisk fugemasse, acrylfugemasse og skum. 

9.4.42. "Værk". 

Der anvendes Sikaflex 15 LM, 1 komponent elastisk polyuretanmasse, hvor der på 

tegninger foreskrives fugemasse. 

Der anvendes SIKACRYL-GP hvor der foreskrives acrylfuger. 

Der anvendes SikaBoom hvor der foreskrives polyuretanskum. 

Fa. Sika A/S, Nordkranvej 17 - 3540 Lynge. 

Hvor det angives i tegninger, Isover fugefilt. 

9.4.43. Poly rundprofiler. 

Dafa Polyethylen rundprofiler anvendes overalt som bagstopningsmateriale for Sikaflex. 

Montering af bagstopningsmaterialet omkring vinduer, yderdøre og fodremme, udføres i 

forbindelse med lukning af råhuset. 

9.4.44. Ind- og udvendige trapper og gelænder for indskudt dæk. 

Leveres og monteres i henhold til tegning nr. A 040-0 

Leverandøren skal fremsende produktionstegninger til godkendelse ved rådgiver, inden 

igangsætning af produktion. 

Leverandøren skal udføre monteringsanvisninger. 

Fa.: Weland & Sønner A/S, Rugvænget 32, Postboks 164, DK-2630 Taastrup. 

9.4.45. Flydemørtel. 

9.4.46. Lim. 

Alle fjeldankre, beslag og ankre i forbindelse med limtræskonstruktioner istøbes med 

DANROC 310 flydemørtel. 

eller Sikadur 42 

Skal være vandfast og frostsikkert lim af anerkendt fabrikat. 

9.4.47. Renovationsstativer. 

2 stk. leveres og opsættes, placering efter aftale med bygherren. Leveres som Miljøstativ “ 

SANA B 83” CFP.08.6878.99, code 831. 

9.4.48. Afdækningspap. 

Alle gulve afdækkes omhyggeligt med 600 g/m² gulvpap, der samles med tape. På 

gangarealer endvidere 3,5 mm masonit. 

12



Tildækning vedligeholdes indtil aflevering, på hvilket tidspunkt den fjernes, og gulvene 

rengøres og gulve plejes med egnede rengøringsmiddel. 

9.4.49. Øvrige materialer. 

som ikke er beskrevet i ovenstående, men er nævnt i forbindelse med arbejdets udførelse 

eller forekommer nødvendige for opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, leveres 

også i tømrerentreprisen og skal svare til gode handelsvarer fra anerkendte fabrikker. 

9.5. ARBEJDETS UDFØRELSE. 

9.5.1. Alment 

Arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt og iht. tegninger, beskrivelse og DS 413. 

Det skal påses, at de bestræbelser, der ved planlægningen er udvist for at få bygningen tæt, 

bliver efterkommet ved overlæg af membraner, stopning og fugning m.m. Hvor 

gennembrydning af membran er nødvendig, tætnes der omhyggeligt med tape. 

Udfaldskrav til de enkelte overflader er angivet på deres respektive MBK-blade, indhæftet 

under malerbeskrivelsen SA 16. 

9.5.2. Træets opbevaring. 

9.5.3. Mål. 

Træet skal opbevares hensigtsmæssigt, beskyttet således mod fugtændringer og 

beskadigelser, at træet stadig overholder kravene til den foreskrevne sorterings-klasse. 

Træet skal ved oplagring beskyttes mod overlast i form af en ordentlig og plan 

understøtning. 

Træ, der lokalt er knust eller på anden måde overbelastet under transporten, må ikke 

anvendes. 

Der skal drages omsorg for, at konstruktionerne under opbevaring, transport og mon¬tage 

ikke udsættes for store spændinger eller deformationer. 

Tømrerentreprenøren udfærdiger 1 sæt målelægter til brug ved udførelse af afbinding og 

rejsning. 

Ved tildannelser af målelægter skal der anvendes stålmålebånd for opnåelse af nøjagtige 

målelægter. 

Målene afsættes på målelægterne som en opsummering af de enkelte modulmål. 

9.5.4. Konstruktioner alment. 

Afbindning- og limtræskonstruktioner udføres som vist på tegninger, med de viste 

forankringer, beslag og afstivninger. 

Alt udføres i nøje overensstemmelse med DIF's norm for trækonstruktioner =DS= 413. Det 

påhviler entreprenøren under hele byggeperioden at sørge for de behørige afsværtninger af 

og i bygningen, således at der ikke opstår uheldige deformationer. Såfremt der skulle være 

tvivl kontaktes byggeledelsen. 

13



9.5.5. Bindingsværk 

De på tegningerne viste stolpeplaceringer er retningsgivende for udførelsen af de viste ind- 

og udvendige overfladers afslutninger mod tilstødende bygningsdele. 

Alt tømmer skal være i så hele stykker som muligt, og alle stykker skal have mindst 2 

fastgørelser. 

9.5.6. Sømforbindelser 

Udføres som angivet i DS 413. 

Sømplaceringen skal være omhyggelig og i nøje overensstemmelse med tegningerne for at 

undgå revnedannelser i træet. 

9.5.7. Bolteforbindelser 

Alle boltesamlinger udføres med stram tilpasning, og der efterspændes, når udtørring har 

fundet sted. Der skal benyttes underlagsskiver under møtrikker hvor boltesamlinger udføres 

uden stålbeslag anvendes underlagsplader. 

9.5.8. Efterreparationer og efterspændning af bolteforbindelser. 

Alle efterreparationer i tømrerarbejdet, udføres af tømrer, også efter andre håndværkere. 

Bolteforbindelser m.v. skal i byggeperioden efterses og efterspændes, samt efterhånden 

som træet tørrer ud, og umiddelbart før lukning af råhus. 

9.5.9. Stopning 

9.5.10. Fugning 

Kalfatringsfuger stoppes tæt og fast fra begge sider med værk eller fugefilt. 

Stopningen skal godkendes af byggeledelsen inden luk¬ning eller fugning. 

Udføres overalt, hvor det er vist i projektet samt, hvor man normalt foretager fugning for at 

forhindre vandindtrængning og luftgennemgang. 

Der fuges indvendigt omkring alle gennembrydninger i klimaskærm med elastisk 

fugemasse, som vist på tegninger. 

Fuger skal slutte helt tæt til membraner og karme. 

Alle forskrifter fra leverandør skal nøje følges. 

Udvendigt tætnes med fugebånd. Leverandørens anvisninger vedrørende ekspansion ved 

lave temperaturer skal iagttages. 

9.5.11. Reparationer 

Udlapninger, reparationer med plastisk træ eller lignende, må ikke forekomme, når der er 

foreskrevet knastfrit træ. 

I andre sorteringer skal eventuelle reparationsmåder på forhånd være godkendt af 

byggeledelsen. Reparationer må ikke være skjult af spartling eller maling. 

14



9.5.12. Udskæringer. 

Tømmerentreprenøren udfører alle udskæringer for gennemføringer, herunder og 

armaturer, sanitet, El og VVS rør, vægventiler, m.v. 

Sådanne udskæringer må ikke gå ind i bærende eller stabiliserende konstruktioner, 

nødvendig udvekslinger udføres. 

9.5.13. Vindtæt membran. 

Alle vandrette samlinger og stød på Internit Windstopper samles med H-profil, samt ved 

lodrette samlinger uden bagvedliggende understøtning. 

9.5.14. Isoleringsarbejde. 

Isoleringen skal i videst muligt omfang ske indefra. 

Isoleringen tilpasses overalt omhyggeligt, således at samlinger og tilslutninger mod andre 

materialer bliver stramt og tætte. 

Tildannelsen af isoleringsmaterialet skal ske med et skærende værktøj. Materialet skal have 

1-2 % større bredde/længde end det mellemrum, hvori det skal indsættes. 

Hvor isoleringen ligger i flere lag, skal samlingerne forskydes for hinanden. 

Isoleringsarbejdet skal godkendes af tilsynet, inden konstruktionen lukkes. 

Fasthold af isolering 

Isolering i træværk fastholdes med 2 mm jerntråd pr. max. 300 mm. 

Fastholdt isolering i stållægter udføres med isoleringsholder fastgjort på stållægter. 

9.5.15. Dampspærre 

Ved opsætning af dampmembran skal det påses, at der udføres klemte samlinger overalt. 

Ved vindues- og døråbninger føres dampmembran ud i lysninger, så den danner underlag 

for senere fugning. Det samme gælder ved øvrige tilstødninger. Der udføres min. 300 mm 

overlæg og samlinger tapes. 

Arbejdet skal godkendes af tilsynet, inden lukning udføres. 

9.5.16. Beklædning med gipsplader, generelt 

Ved alle synlige kantafslutninger og udadgående hjørner monteres Danogips 

hjørnebeskyttere. Hjørnebeskyttere monteres med Clich on, søm eller skruer. 

Profiler, der ligger an mod andre bygningsdele, skal forsynes med kantprofil K13. 

Der benyttes el-skruetrækker, der kan forsænke skruerne ½ - 1 mm. 

Alle flader, kanter og hjørner skal være ubeskadigede. Udadvendte tildannede kanter skal 

forsynes med kantskinner, ligesom kanter tildannet på stedet ikke må indgå i knasfuge. 

15



Når første vægsides 1. pladelag er monteret, tætnes med fugemasse i væggenes hele 

omkreds. Alle udskæringer for el- og VVS-installationer fuges omhyggeligt efter med 

gipsmørtel. 

Valg af første vægside vil generelt falde på den side, hvori der skal udføres flest 

installationer. 

Efter at installationer er tilendebragt, udføres isolering af vægge iht. type-betegnelse. 

Derefter monteres anden vægside efter samme retningslinier som første. 

Alle huller i gipsvæggene bores/skæres af tømrerentreprenøren efter opmærkning fra de 

pågældende installatører. 

Der skal under vægmontagen etableres et nært samarbejde med de installatører, der har 

arbejder i og ved gipsvægge. 

9.5.17. Ydervægselementer 

Ydervægselementer opsættes og forankres til stålsøjler med fabrikantens anviste 

montageskruer pr. max. 300 mm. Elementer monteres vandret. 

Udskæring over vinduer og ved tagafslutninger, samt overgange ved overdækket vindfang 

skal udføres, og der opsættes U-profiler som afstivning iht. det på detaljetegninger viste 

profilering. U-profilet skal dimensioneres af fabrikanten af hensyn til spændvidde. 

Paroc udfærdiger element- og montageplan samt styklister. 

I øvrigt skal Paroc monteringsvejledning nøje følges. 

Stiksav eller speciale el-værktøj anvendes til små udskæringer. Ved lange snit anvendes 

rundsav med specialklinge til stål. Der må ikke anvendes vinkelsliber, da det beskadiger 

belægningen. 

Inddækninger monteres med 100 mm overlæg og med tætningsmasse mellem overlægget. 

Inddækningerne fastgøres ved hjælp af stålpladeskruer eller popnitter af stål, min. ø 4,8 mm 

med en afstand på max. 300 mm. 

Beklædning udenpå PAROC elementer udføres og fastgøres i henhold til ingeniørtegninger. 

Klinkebeklædning på underlag af 38x70 mm imprægneret lister. Mellem afstandslister og 

PAROC elementer skal der være materialeadskillende pap, jf. detaljetegninger. 

Fastgørelse af afstandslister til PAROC elementer jf. ingeniørtegninger. 

9.5.18. Ydervægge med bindingsværk. 

Bindingsværket tildannes og rejses som vist på tegninger. 

Udvendigt opsættes 9 mm internit vindstopper, som fastgøres med fakrikantens egne 

pladesøm. Sømafstand fra pladekant 15 mm og indbyrdes 150 mm. 

I alle lodrette samlinger uden anvendes H-profiler. 

Ovenpå monteres 38 x 56 og hhv. 38 x 70 mm imprægneret afstandslister over hver stolpe, 

remme og løsholter, der sømmes med galv. søm pr. 300 mm. Der skal være min. 20 mm. 

ventilationsåbning mellem vandrette og lodrette afstandslister. 

16



Mellem stolperne isoleres der med min. 195 mm fastholdt klasse A mineraluld. 

Fastholdelsen kan udføres som 2 mm. udglødet jerntråd pr. max. 300 mm. eller 80 mm 

søm, der skråsømmes pr. 300 mm. på begge sider i alle stolper i henhold til GBR 2006, 

bilag 1 – brandtekniske eksempler. Fastholdelse med søm skal opfylde, såfremt sømmene 

når mindst 35 mm ind i mineralulden og mindst 30 mm ind i træet. 

Der opsættes vandrette stållægter hvor ophængning af radiatorer m.m., gør det nødvendigt. 

Løsholter for radiatorer afsættes i samråd med VVS-entreprenøren. 

12 mm krydsfiner opsættes, Bemærk! at krydsfiner skal fastgøres til fundaments remme for 

at danne vægskive. 

Krydsfiner sømmes med 34/60 kamsøm. 

Sømafstand fra pladekanter: 17 mm. og indbyrdes 100 mm ved pladekanter og vandrette og 

mellemunderstøtninger pr. 150 mm. 

Dampspærre opsættes således at samlinger kommer ud for fast underlag, og overlægget 

skal være min. 200 mm. dampspærre opsættes med hæfteklammer. Samlinger og klammer 

tapes over med Monarfoltape, således at fuldstændig lufttæt samling opnås. 

13 mm gipsplader opsættes, med Danogipsskrue nr. TA 35 pr. 150 mm ved pladesamlinger, 

ellers pr. 300 mm. Samling forskydes i forhold til underlaget. 

Ved indvendige hjørner og stød mod andet materiale udføres dilatationsfuge på min. 5 mm. 

og fuges med SIKA acrylfugemasse. 

Udvendig beklædning med træ: 

Profilerede klinkebrædder sømmes med 2 stk. 31/80 gavl. søm pr. stolpe/ løsholter 

Udvendig beklædning med Eternit plan: 

38x56 / 38x70 mm afstandslister sømmes mod stolper og løsholter 

Der monteres EPDM gummilister på spredt forskalling/ afstandslister. 

Bemærk! Der skal udføres tætning med Dæk-O-fol vindspærre ved overgange ved facader 

og overdækning, se i øvrigt detalje tegninger A 056-0 L3, L7, L11, L13, dvs. overgange fra 

Paroc element til fodremme, løsholter og overdækning. 

8 mm. Eternit Plan, farve: 21 Flint, påskrues med, DE-flexskruer indfarvede TX20 rustfri 

skruer, pr. 400 mm. på alle understøtninger, kantafstand = 25 mm på forborede huller. 

Alu indskudslister nr. 1 monteres ved vandrette samlinger for beklædning. 

Eternit Plan facadeplader leveres i opskåret i mål, men der skal regnes med tildannelser og 

forboring på byggepladsen. Eternit Plan skal tildannes med skarpt og velegnet 

hårdmetalsværktøj, der er tilsluttet et støvsugningsudstyr. F.eks. en rundsav monteret på 

fastbord. Ved opskæring og forboring fjernes skære og borestøvet omgående. 

Der skal altid forbores i pladerne, hulstørrelse for DE-flex skruer Ø= 6,5 mm 

9.5.19. Gulvkonstruktioner 

Der udføres og monteres Danogips etagedæksystem mellem bærende stålkonstruktoner, se 

tegninger. 

17



Bjælkelage, C-profiler: 

I konstruktionsstål (IPE- stålkonstruktioner) skydes IFB-vinkler fast til konstruktionsstålets 

krop. Etagedækkets C-profiler oplægges og fastgøres til IFB-vinklerne med skrue C/C 32. 

Profildimensioner og skrueantal iht. tegninger. Udvekslinger i etagedækket udføres ved at 

indlægge ekstra C-profiler. 

Trapezplader: 

Trapezpladerne udlægges og fastgøres med skruer C/C 32. Der anvendes 1 skrue i hver 

anden bølgedal for hver C-profil. Der skrues således, at skruerne forskydes i bølgedalene 

fra C-profil til C-profil. Der skrues i bunden af trapezpladen. Overlæg sidevis skal være min. 

en bølgebredde, og der skrues på begge sider af samlingen. Overlæg endevis skal være 

min. 100 mm. Samlingerne skal placeres over et C-profil og skal være forskudt fra række til 

række. Der skrues i hver bølgedal ved samlingen. Der fuges med Danogips fuge nr. 1 i 

trapezpladesamlinger for at hindre skidt i at trænge ind i mellem pladerne og ligesom at 

hindre knirkelyde. 

Danogips undergulve udlægges på tværs af trapezpladerne og fastskrues hertil med skrue 

fabrikantens egnede skruer. 

Med modsat pladeretning påklæbes Danogips gulvplade type GP til det første pladelag med 

Danogips gulvlim. Langs alle vægge, omkring rør, søjler o.lign. opsættes Knauf 

mineraluldskant strimler. 

Planhedstolerance: 

Bemærk at færdigt gulv som danner et underlag for linoleumsgulve max. må afvige +/- 2 mm 

på et 2 meter retskede. Planhedstolerance skal overholdes, derfor skal der fuldspartles med 

min. 2 mm Knauf special gulvspartelmasse type F 415. 

Montage af lydbøjle og monteringsprofil 

Lydbøjle med sigtehul for placering af lydbøjler efter opmærkning. Lydbøjlen fastgøres til Cprofil 

med 2 stk. skruer F/F 13 eller C/C 32 pr. max 1200 mm. S 25/85 monteringsprofil pr. 

450 mm klemmes op i lydbøjlen. Monteringsprofilet samles med flyverstød med overlap på 

200 mm. Monteringsprofilet fastskrues til hver anden lydbøjle i hver anden række med 2 stk. 

skruer F/F 13. 

Isolering 

Der udlægges kantisolering med 2x100 mm isolering langs facader og mellem C-profiler og 

der isoleres under hele gulvarealet yderligere med 30 mm mineraluld/ stenuld som placeres 

mellem C-profiler og monteringsprofiler. 

Loftbeklædning 

1. Første lag 15 mm Danogips plade type F1 monteres med 15 stk. skruer pr. m². 

2. Andet lag 15 mm Danogips plade type F1 monteres med 15 stk. skruer pr. m². 

Samlinger forskydes i forhold til første pladelag og kortkantsamlinger skal være 

understøttede. Skrueafstand for begge pladelag: 

200 mm langs kanter, 300 mm inde på pladen. 

Samlingerne spartles i henhold til Knauf Danogips Spartelvejledning 

18



9.5.20. Stålskillevægge med gipsonite. 

Loft- og gulvskinne monteres og fastgøres pr. max. 400 mm. Afhængigt af underlaget 

bruges søm, skruer eller dybler. 

Skillevæg er FR 70 og FR 95 mm. Stålskelet monteres i loft- og gulvskinne med en 

stolpeafstand på max. 400. Stolper skrues i loft- og gulvskinner med Danogips skruer R/R 

13. Omkring døråbninger skal sidestolper udføres i et stykke i hele væg højden, samt der 

skal udføres træforstærkninger som vist i Danogipsmanualen på side 191. På alle 

indadgående hjørner monteres hjørnestolper HR 60/60. 

2 x 13 mm gipsplader opsættes på begge sider, med selvskærende danogipsskruer nr. TA 

35 pr. 150 mm ved pladesamlinger, ellers pr. 300 mm. Samling forskydes i forhold til 

underlaget. 

Bemærk! Der må ikke anvendes længere skruer for at el føringsveje ikke beskadiges. 

Ved indvendige hjørner og stød mod andet materiale udføres dilatationsfuge på min. 5 mm. 

og fuges med SIKA akrylfugemasse. 

Hjørnebeskyttere HSK monteres på udadgående hjørner. HSK fastgøres pr. 150 mm. med 

en Clinch-On, der skal bruges gummihammer. Hjørnebeskytter overspartles i forbindelse 

med senere overfladebehandling. 

9.5.21. Brandbeskyttelse af stålsøjler og bjælker 

Udføres i henhold til Danogips vejledning. 

Stålsøjler og -dragere brandbeskyttes til BS-Bygningsdel 60. 

Brandisolering udføres med Knauf Fireboard i overensstemmelse med producentens 

anvisninger. Systemet skal være som ”stål- og drager med underkonstruktion” 

Pladerne monteres med clips-on system iht. Knauf Danogips monteringsvejledning. Se i 

øvrigt detaljer. 

9.5.22. Installationsskakte: 

Udføres ved stålsøjler i modul B og C. Omfang: Se plan tegning 

Installationsskakte for VVS- og el føringsveje udføres i samme princip som for skillevægge 

med 70 mm stålskellet, beklædt med 12 mm krydsfiner, der påskrues med 4,2x25 NKT 

KUNA pladeskruer. 

9.5.23. Tag- og loftkonstruktion. 

Stålrammekonstruktioner skal være tildannet og rejst. 

Stålbyggeplade ASJ 135 udlægges og fastgøres til stålrammer og på et underlag af 

kileskårne remme/ træklodser. Stålbyggeplader boltes fast og monteres i hver bølgedal mod 

alle understøtninger. Boltedimension fremgår på ingeniørtegninger. 

Langsgående samlinger (overlapninger) popnittes pr. 200 mm., hvor ikke andet er nævnt på 

tegning - med 4,0x11 mm popnitter til sideoverlægsamlinger, eller den af fabrikanten 

anbefalede nitte. 

19



Rockwool Trapez isoleringsstave i bølgedale på ASJ stålplader monteres, samt ekstra 

kuldebroisolering ”trapezstave” som vist på detaljetegninger. 

50 + 130 mm Rockwool Hardrock tagplader udlægges. 

Dampspærre udlægges mellem 2 lag tagplader, således at samlinger kommer ud for fast 

underlag, og overlægget skal være min. 250 mm. Samlinger tapes over med Monarfoltape, 

således at fuldstændig lufttæt samling opnås. 

Ved udlægning af dampspærre mod stålplader anvendes Butyl dobbeltklæber som 

hæfteklæb mod stålplader eller stålprofiler. 

Rockwool Hardrock tagplader fæstes mekanisk til stålplader med den af fabrikanten anviste 

selvskærende skrue med metalskive, antal og fordeling pr. tagplader. 

Der regnes med en vindlast på 1,6 kN/m² til fastgørelsen af ASJ stålbyggeplader og 

Rockwool Hardrock tagplader. 

9.5.24. Loftsbeklædning med Troldtekt loftsplader 

Underlag: 

Danogips type S 45/93 monteringsprofiler (hat-profiler) monteres med c/c afstand på max. 

600 mm. som ”spredt forskalling”. Monteringsprofiler påskrues pr. max.600 mm mod ASJ 

stålbyggeplader med 2 stk. Danogipsskrue nr. F/F 13. 

Forskallingen fordeles jævnt i rummet således, at der ved væggene/ bjælkerne langs 

pladernes langsider ikke forekommer afstande på mindre end 300 mm fra midt forskalling til 

væg. 

Forskallingen placeres med en vandret nøjagtighed på +/- 10 mm ift. placeringen af 

pladernes længdesamlinger. 

Forskallingen monteres med en højdemæssig nøjagtighed på +/- 5 mm under hensyntagen 

til den konkrete pladetykkelse. 

Forskallingen udføres med en tolerance i vandret plan på +/- 3 mm på en 2,4 m retskede. 

Loftsbeklædning 

Troldtekt akustikplader med kant 11, finuldet, lys, plademål: 25x600x1200 mm monteres på 

S45/93 monteringsprofiler, der skrues med fabrikantens anviste selvskærende skrue. 

Opsætning skal udføres med størst muligt omhu, da loftsplader ikke behandles yderligere. 

Der skal være lige store udskæringer og tilpasning for start, slut og endestød, således at 

ensartet loftsplader og udskæringer opnås. Der opsættes loftlister ved stød mellem lofter, 

vægge, søjler og bjælker. 

Der skal tages hensyn til følgende tekniske komponenter ved loftmontagen: 

Ventilationsarmaturer, brandmeldere og belysningsarmaturer m.m. 

Træbetonplader monteres iht. leverandøranvisninger. 

Skruer placeres 25 mm fra pladekanter og med c/c max. 600 mm. 

20



Overskridelser af disse mål må kun ske efter aftale med byggeledelsen og iht. 

leverandøranvisninger for træbetonplader. 

Montageprøve 

Inden bygningsdelen påbegyndes, udføres prøve indeholdende et indv. hjørne med 

tilpasninger til vægge, længdesamlinger samt min. 3 rækker påbegyndt og 3 hele plader i 

hver række. 

Prøven opsættes efter aftale med byggeledelsen. 

Prøven, der skal danne norm for resten af bygningsdelen, kan efter godkendelse indgå som 

del af det færdige bygværk. 

Lokalisering af prøven skal til enhver tid være kendt. 

9.5.25. Danogips Bivæg´s system: 

Til lukninger af ”bølge toppe” i trapez stålplader ved krydsninger på stålbjælker anvendes 

Danogips Bivæg´s system, der består af specialfremstillede små stenuldsblokke, der 

monteres/tilpasses (opmures) ved hjælp af Danogips mørtel. 

Konstruktionen klæbes sammen, blok for blok, og kan derfor let tilpasses selv på vanskeligt 

tilgængelige steder. Når Bivægsblokkene er klæbet sammen og tørret nogle timer, påføres 

et tyndt dæklag (pudslag) på begge sider. 

Både sammenklæbningen og pudslaget udføres med Danogips mørtel. Mørtelfugerne giver 

sammen med pudslaget væggen dens stabilitet. 

Pladevæggen føres op til undersiden af trapez stålplader og afsluttes der. 

9.5.26. Tagplader. 

Tagplader med påsvejst underpap ved overgange til Rockwool tagplader. Tagplader 

fastgøres på remme/ bjælker på opklodsning som vist på detaljetegninger. 

Tagplader sømmes med 40/60 BMF kamsøm pr. 150 mm ved alle understøtninger. 

Tagplader oplægges med kortsider vinkelret på facader. 

9.5.27. Lægning af linoleum. 

Krav til byggepladsen: 

Linoleum udlægges på afretningslag når bygningen er permanent lukket og tør, dvs. med en 

temperatur på mellem 15 og 25 °C og en relativ fugtighed højst 85 %. 

Alle installationer skal være udført. Det permanente varmeanlæg skal være i drift både før 

og under udførelsen af gulvarbejdet. 

Krav til afretningslaget: 

Inden udlægning kontrolleres underlaget på afretningslaget med hensyn til højde og rethed, 

kravet til planhed skal være +/- 2 mm på et 2 meter retholt, Afretningslaget rengøres og 

renses for eventuelle slamlag. 

21



Udførelse: 

Primning udføres med den af leverandøren anbefalede primer, rummet der primes skal 

være lukket for støvtilgang. 

Spartling af afretningslaget udføres med den af leverandøren anbefalede spartlemasse. 

Spartelmassen blandes og udlægges i henhold til leverandørens anvisninger. 

Linoleum skal opbevares i opvarmet rum (min. + 18 °C) og skal udrulles i tilpas god tid 

forinden klæbning (mindst 48 timer) således en tilstrækkelig akklimatisering er opnået. 

Baner lægges parallelt lysretningen med passende overlæg for renskæring og tilskæring tæt 

til indfatninger og rør m.v. Banerne skal udrulles/udlægges med samme retning for at undgå 

nuanceskift. Der accepteres ikke synlige farvenuancer. 

Banerne klæbes i fuld flade og enhver belægning skal efter klæbning nedtromles med en 

gummibelagt tromle med vægt min. 70 kg. 

Samlinger og hængefolder belastes i fornødent omfang, til klæbemidlet er fuldstændig 

afbundet, og spor af klæbemiddel i samlinger osv. fjernes straks efter klæbningen på en 

sådan måde, at den af fabrikanten anbefalede anvendte rensevæske ikke trænger ned og 

ødelægger klæbestoffets bindeevne. 

Belægningen skal ligge plant og uden ujævnheder og skygger fra materialet eller 

underlaget. 

Alle fuger mellem baner varmluftsvejses med svejseautomat, og udføres nøje efter 

leverandørens anvisninger og skal være fuldstændig tætte. 

Det færdige gulv skal, når det er klæbet og svejset, fremtræde fuldstændigt plan, glat og 

uden buler og inden aflevering af arbejdet, renses linoleum for eventuelle pletter på sådan 

en måde, at der ikke efterlades skjolder. 

I øvrigt gælder, at fabrikantens lægningsanvisninger nøje skal følges for de enkelte 

produkter. 

9.5.28. Indvendige trapper og gelændere. 

Opstilles og fastgøres i h.t. fabrikkens anvisninger. 

Trin afdækkes indtil byggeriet afleveres. 

9.5.29. Elastiske fuger. 

Arbejdet omfatter alle i beskrivelsen og på tegninger omtalte/viste arbejder og leverancer, 

hvor fugning er vist, og såfremt de ikke udtrykkeligt er krævet udført eller leveret af andre. 

Der anvendes overalt en fugemasse svarende til Sikaflex 15 LM. 

Der anvendes generelt grå fugemasse. 

Bagstop skal være lukket fyld af grå polyethylen skum og i profiler i dimension passende til 

fugebredden. Der anvendes værk/fugestrimmel som Isover fugestrimmler, hvor der på 

tegninger eller beskrivelse foreskrives dette. 

22



Fugedybden for elastiske fuger bør normalt være halvdelen af fugebredden, dog må 

fugedybden ikke være under 10 mm (vedhæftning). 

Fugeprofilet bør være tyndest på midten, dog min. 6 mm. 

Før fugningen skal fugerne være helt tørre, rene og omhyggeligt rensede for eventuelle 

fedtstoffer og alle ikke fastsiddende materialer, tømrerentreprenøren hæfter selv for udgifter 

i forbindelse evt. afrensning, hvis fugerne ikke er renset tilstrækkeligt inden arbejdet 

påbegyndes. 

Alt fugearbejde udføres efter de i FUGEBRANCHENS SAMARBEJDS- OG 

OPLYSNINGSRÅD `s "FSO Fugemappen" angivne krav. 

Gælder både arbejdets udførelse, valg og kontrol af materialer. 

9.5.30. Forankringer til beton. 

Alle fjeldankre, beslag og ankre i forbindelse med konstruktioner til faststøbning anvendes 

DANROC 310 flydemørtel eller Sikadur 42. Faststøbningen udføres i h.t. leverandørens 

forskrifter. Borehuller opvarmes til min. 5 °C inden ankrene anbringes. 

9.5.31. Efterreparationer, efterspændinger m.m. 

Alle efterreparationer i tømrerarbejdet, udføres af tømrer, også efter andre håndværkere. 

Bolteforbindelser m.v. skal i bygge- og garantiperioden med mellemrum efterses og 

efterspændes, efterhånden som træet tørrer ud. Bolte til fodremme efter spændes 

umiddelbar før facader lukkes. 

23


Tagpapdækning 

10. TAGPAPDÆKNING 

10.1. ARBEJDETS OMFANG. 

10.1.1. Arbejdet omfatter. 

Levering af de i afsnit 10.4 anførte og på tegningerne viste materialer, samt emner, som 

sædvanligvis og naturligt indgår i de beskrevne ydelser. 

Arbejdet omfatter endvidere udførelse af de afsnit 10.4 beskrevne arbejder, inkl. ikke 

omtalte biydelser, som traditionelt henhører under tagdækningsarbejdet, således den 

samlede færdige ydelse resulterer i et komplet og håndværksmæssigt korrekt udført 

arbejde. 

I hovedtrækkene omfatter arbejdet levering og udførelse af følgende: 

• Strimling af tagplader og tagisolering med påsvejst underpap 

• Diverse inddækninger i tagpap 

• Påsvejsning af overpap 

• Lukning og tætning af tagflade iht. detaljer. 


Rockwooltagplader med påklæbet underpap leveres og opsættes af tømreren. 

Krydsfinertagplader med påklæbet underpap leveres og opsættes af tømreren. 

Inddækninger ved tag og sammenskæringer leveres og opsættes af tømreren. 

Sterne/vindskeder, inddækninger leveres og opsættes af tømreren. 


10.3.1. Garanti. 

- Tagpapbranchens oplysningsråd, TOR - pjecerne nr. 17, revideret okt. 1988. 

- Dansk Brandværnskomite, vejledning nr. 10, tagdækningsarbejde og brand, 4. 

udgave 1987. 

- I øvrigt: Se endvidere bygningsdelsbeskrivelserne. 

Entreprenøren skal yde mindst 10 års garanti for tæthed og holdbarhed af tagpapdækning. 


10.4.1. Underpap. 

Phønix PF 2000, varmklæbet på krydsfinertagplader og Rockwool tagplader 

(tømrerleverance). 

1



10.4.2. Svejseunderpap. 

10.4.3. Overpap. 

(strimling af samlinger og skrue- og sømhuller). 

Phønix PF 3500 i 20 cm bredde. 

Phønix PF 5000 SBS - Polarpap i egnede bredder. 

10.4.4. Kantinddækninger. 

10.4.5. Søm. 

Phønix underpap PF 3500 og Phønix inddækningsmembran PF 5000 SBS i egnede 

bredder. 

Galvaniserede 3/4" tagpapsøm. 

10.4.6. Opbevaring af tagpap m.v.. 

Tagpapmaterialet skal opbevares på overdækket lagerplads, så det sikres, at pappet holdes 

tørt. 

Rullerne skal opmagasineres lodret i henhold til leverandørens anvisninger, med max. 2 

ruller oven på hinanden, med krydsfiner eller lignende som trykfordeler. 

Undgå direkte solvarme og undgå derfor ”solopvarmning”. 

I tilfælde af tagdækning i frostvejr, skal pappen opbevares i opvarmet rum et døgn før 

anvendelsen. 


10.5.1. Generelt. 

Phønix Tag's lægningsvejledninger skal nøje overholdes, således det færdige resultat med 

hensyn til udseende, styrke, holdbarhed og tæthed opnås. 

10.5.2. Tagpaparbejder i Grønland. 

Udover Phønix Tag's almindelige vejledninger skal Phønix specielle pjece om tagdækning i 

Grønland følges (ekskl. materialetyperne). 

Pjecen beskriver krav til underlag samt arbejdsudførelse af inddækninger, gennemføringer 

m.v. 

10.5.3. Underpap. 

Omfang og udførelse: henhører under tømrerentreprisen. 

Bemærk: Der skal strimles umiddelbart efter at tømrer har oplagt Rockwool- og 

krydsfinerspladerne med den påsvejste underpap. Overpap lægges inden for max. 3 

måneder, for at undgå nedbrydning af underpap. 

2



10.5.4. Strimling og forstryning. 

Omfang: 

Samtlige pladesamlinger og skrue- og sømrækker. 

Udførelse: 

Påsvejsning af 20 cm brede strimler Phønix svejseunderpap PF 3500. 

Forstryning med grundingsasfalt. 

Omfang: 

På alle metaldele som skal påsvejses overpap. 

Udførelse: 

For at sikre effektiv vedhæftning af overpappen, skal forstrygningen udføres omhyggeligt i 

h.t. vejledningen. 

10.5.5. Påsvejsning af overpap. 

Omfang: 

Samtlige tage i bebyggelsen. 

Udførelse: 

Underlaget skal være rent og tørt inden overpappen påsvejses. 

Papbaner oplægges vinkelret på tagfoden og svejses efter kappemetoden med min. 80 mm. 

overlæg. 

Papbanerne må ikke betrædes før nedkøling. 

Metalkanter afleveres rengjorte og uden spor af bitumen/asfalt. 

3


Snedkerarbejde 

11. SNEDKERARBEJDE. 

11.1. ARBEJDET OMFATTER 

Forarbejdning, levering og montage af alt snedkerarbejde, vist i projektet, samt nedenfor 

beskrevet. 

Endvidere alt hvad der normalt henhører under snedkerarbejder, for arbejdets fuldstændige 

færdiggørelse. 

11.1.1. Arbejdet omfatter i hovedtræk, levering og montering af følgende: 

1. Schüco vinduer med isolerede karmprofiler 

2. Levering og montering af Ledhejseport 

3. Ind- og udvendige døre. 

4. Tilsætninger inkl. isolering ved døre og vindueslysninger 

5. Snedkerarbejde iht. nærværende beskrivelse/projekt. 


11.2.1. Smed 

11.2.2. Tømrer. 

11.2.3. Maler. 

Det påhviler entreprenøren inden modtagelse og påbegyndelse at sikre sig, at 

forudsætningerne for hans eget arbejdes konditionsmæssige udførelse er tilstede, herunder 

at måltolerancer er overholdt. 

Den udførende skal rette henvendelse til bygherrens tilsyn, såfremt forudsætningerne for et 

konditionsmæssigt arbejde ikke anses for at være tilstedet. 

Samarbejde mellem andre udførende fremgår af nedenstående. 

Montering og befæstelse af beslag, drivmotorer og stålskinner til ledhejseport skal udføres i 

tæt samarbejde med smed. Smed leverer og monterer nødvendige skruefast underlag/ 

stålplade til montering af drivmotor, portskinner m.m. 

Vinduer og døre monteres i samarbejde med tømrer. 

Diverse inddækninger monteres i samarbejde med tømrer. 

Synligt træ og andre dele, der skal males/lakeres, behandles fuldt ud af maler. 

Tilsætninger og inddækninger grundes af maler inden montage. 

Udvendige beklædning, lægter/ vandnæser ved vinduer/døre og hjørnelister skal inden 

montage forbehandles, grundes og stryges 1. gang af maler. Døre og vinduer leveres 

færdigmalet fra fabrik. 

1



11.2.4. VVS. 

VVS-entreprenøren tilslutter afløbs- og vandforsyning til vaske, toiletter m.m. Bemærk, at 

vaskeborde, arbejdsborde m.m. i laboratorium & værksted er bygherreleverance. 

11.2.5. Elektriker. 

EL – entreprenøren tilslutter strøm/ forsyning til Crawford 542 sektionsopdelt ledhejseport 

som leveres med elektrisk betjeningssystem. 


Høvlet træ, DS 1002, 4. udg. 1981, tværsnitsmål. 

Fyrretræ, DS/R 1030, standardklasse II med et fugtindhold på max. 12 +/- 3% af tørvægt. 

Dansk Vindueskontrol - tekniske bestemmelser - 5. udg. 

Jfr. forskrifter i de enkelte delbeskrivelser. 

Beslag og befæstigelser mod tilstødende bygningsdele. 

Rustfrit stål iht. DS 412. Aluminium iht. DS 419. Varmforzinket stål efter DS/ISO 1459, 1460 

og 1461. I henhold til detailtegning. Rustfrie stålskruer A4. 

11.3.1. Krav til underlag/overflader for malerbehandling. 

a. Høvlet træværk: 

Overfladen skal være ren, uden partikler af jord, humus og mørtel, uden ujævnhed fra 

overfladeophobning og glatte uden skader fra maskinbearbejdning og meget synlige 

kutterslag. Barkerings- og rådknaster, knasthuller og harpikslommer må ikke forekomme. 

Revner max. Bredde 1 mm. og længde 30 % af emnet. Samlinger skal være tætte og i plan. 

Knastmål max. 30 mm. Propning er tilladt. 

Fugtighed 8 +/- 2 %. 

b. Tilsætninger og FRCW plader: 

Overfladen skal være glat, hel, tør, ren og uden misfarvning fra biologiske påvirkninger, 

samt uden mekaniske skader. Søm skal være dykkede og skruer undersænkede. Overflade 

skal være uden revner, tæt og velpudset, samt uden skader i hjørner og kanter og uden 

flossede kanter/oprivninger efter tilskæring 

11.4. ANVISNINGER/ REFERENCER 

11.4.1. Arbejdet udføres i henhold til følgende: 

Grønlands Bygningsreglement 2006. 

DS 409 – DIF norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner. 

DS 410 – DIF norm for last på konstruktioner 

DS 412 – DIF norm for stålkonstruktioner. 

DS 419 – DIF norm for aluminiumkonstruktioner. 

EN 573 Aluminiumprofil. 

EN 1202 Tolerancer for aluminiumprofiler 

2



DS 446 – DIF norm for tyndpladekonstruktioner. 

DS 1094 – DIF norm for termoruder, kvalitetskrav. 

DS 1459 og DS 1461 vedrørende korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner. 

EN 13116 - norm for max udbøjning for facadesystemer 

EN 12152 – norm for fugetæthed for facadesystemer under specielle forhold. 

EN 12154 – norm for slagregnstæthed for facadesystemer. 

EN 12210, 12208 og 12207 norm for fuge- og slagregnstæthed for vinduessystemer. 

EN 13830 – norm for CE mærkning af facadesystemer. 

Anvisning aluminiumprofilsystem iht. systemleverandørens retningslinjer og anvisninger. 

11.4.2. Mål og tolerancer 

Tolerancer til ret- og planhed inden for bygningsdelen skal overholde ± 1 mm. 

Entreprenøren skal eftervise, hvordan glaslukning systemet kan optage måltolerancer fra 

omgivende bygningsdele og bevægelser i lukningssystemet, så de fugetolerancer, der 

fremgår af bygningsdelsbeskrivelser og tegninger, opnås. 


11.5.1. Produkter 

Aluminiumsystemleverandør skal være godkendt iht. ISO 9001. 

Termoruder skal være GS garantimærket med produktions nr. og fabrikationstidspunkt. Hvis 

ikke skal leverandøren dokumentere, at de leverede termoruder opfylder kvalitetskrav jvf. 

DS 1094. 

Aluminium leveres i ekstruderede profiler, legering AlMgSi 0,5 F 22 i anodiseringskvalitet iht. 

DS 419. 

Alle forankringsbeslag og forbindelsesmaterialer skal udføres af ikke rustende stål eller 

aluminium iht. DS 412. 

11.5.2. Kvalitet af træ. 

11.5.3. Beslag. 

Fyr af standardklasse II efter DS/R 1030 med et fugtindhold på højst 12 %. 

Når der specielt ikke er angivet fyrretræ, skal det være svarende til handelskvalitet prima. 

Alt snedkerarbejde forsynes med beslag ifølge tegninger og beskrivelser. 

Hvor beslag ikke er beskrevet, skal der anvendes beslag af god kvalitet i gangbare typer og 

i forsvarlig styrke. 

Til snedkerarbejde, som skal males, anvendes parkiserede beslag, når der ikke er forlangt 

andet. 

Småbeslag af jern skal være blødstøbte. 

Alt forniklet eller forkromet beslag, skal være af metal. 

Beslag er beskrevet efter Carl F. Beslag katalog eller Beslaco. 

3



11.5.4. Skruer. 

11.5.5. Lim. 

Til samlinger og til fastgørelse af beslag, skal være i dertil afpassede dimensioner. 

Ved fastgørelse af beslag skal der overalt anvendes skruer af tilsvarende materialer, 

behandlet ligesom de pågældende beslag. 

Skal være vandfast snedkerlim af anerkendt fabrikat, der ikke må indeholde fedt eller syre. 

11.5.6. Schüco systemer, vinduer. 

Leveres fra firma der er tilsluttet Dansk Vindues Kontrol, (DVK) og opfylde 10 års 

produktgaranti. 

Vinduer: 

Profilsystem 

Kuldebroisolerede aluminiumprofiler og tilhørende komponenter skal være af fabrikat 

SCHÜCO system FW50+SI, Passivhus certificeret. 

Ovennævnte Schüco aluminiumsystemer skal være kuldebroisolerede aluminiumprofiler og 

tilhørende komponenter skal være af fabrikat SCHÜCO system inkl. alle former for 

aluminium ind - og afdækninger og løskanter ved facader, glas og vinduer. 

Der dimensioneres til 1,6 KN/m² for pulserende vindtryk for ovennævnte Schüco 

aluminiumsystemer. Nødvendige forstærkningsprofiler medleveres. 

Endvidere omfatter entreprisen alle nødvendige arbejder i forbindelse med ovennævnte 

mht. befæstigelsesbeslag, kuldebrosisolering, anlægsskinner, tætningslister, alle former for 

åbne- lukkebeslag, greb, fugelukninger, nødvendige sammenbygningsarbejder/tætninger til 

andre bygningsdele. 

Entreprenøren og leverandøren er ansvarlig for de leverede vinduers stabilitet, funktion, 

tæthed og udførelse samt for overfladernes holdbarhed og forankring til omgivende 

bygningsdele. 

Det af entreprenøren montage tegninger og beskrivelser fra Schüco skal godkendes af 

tilsynet/ bygherren. 

Fa.: Schüco International Danmark, Stamholmen 149, - 2650 Hvidovre. 

11.5.7. Termoruder. 

Samtlige ruder leveres som 2-lags lavenergiruder og skal opfylde 5T-garanti. Glastykkelse 

er i henhold til rudearealet. 

11.5.8. Glasisætningsmateriale 

Skal udføres med EPDM tætninger som i deres beskaffenhed, mål og udformning skal 

modsvare anvendelsesformålet. De skal kunne bibeholde deres elasticitet, specielt hvad 

angår trækpåvirkninger, ved alle forekommende temperaturer. 

Falsgrund mellem termoruderne tætnes med selvklæbende butylfolie betrukket med 

aluminium. 

4



11.5.9. Inddækninger 

Inddækninger udføres med aluminiumplade 2 S halvhård, behandlet som profiler tilhørende 

system. 

Diffusionsåben vind- og vandspærre. 

11.5.10. Ind- og udvendige døre. 

Indvendige og udvendige døre leveres i fabrikat DALOC danmark A/S. Udvendige dør 

leveres med kuldebroisolerede karmprofiler. 

Med RUKO dørgrebe og beslåning. 

Al egnede beslag/ hængsler og montageskruer med dækpropper medleveres. 

Tilsætningskarme i rustfrit stål medleveres fra DALOC, se detaljer. 

Se i øvrigt detaljer og døre og vinduesopstalter, tegning nr. A-030-0. 

Fa.: DALOC Danmark A/S, Blommevej 32, 8900 Randers. 

11.5.11. Indvendige døre. 

Toiletdøre og døre mellem gang og kontor/ laboratorium skal leveres som Swedoor Jeldwen 

i.h.t. ”Snedkeroversigt”. 

Fa.: Jeld-Wen Danmark A/S, Europavej 1, - 7280 Sdr. Feldning. www.swedoor.dk 

11.5.12. Dørlukkere. 

Til BD-60 døre mod hal leveres og monteres Dorma TS 77 dørlukkere. 

Fa. Dorma Danmark A/S, – 2610 Rødovre. 

11.5.13. Dørstoppere. 

Til alle indvendige døre skal være CFP nr. 093851, kode 02043. 

11.5.14. Ledhejseport 

Skal være som Crawford 542 sektionsopdelt ledhejseport, isoleret sandwichspanel i stål. 

Mål på ledhejseport fremgår på tegningen. Mål skal kontrolleres på stedet inden bestilling. 

Skinnesystem: lavt løft og speciel skinnesæt som tilpasses stålrammekonstruktioner. 

Rammesektion – 242 portsektion RAL 2002 indvendig og RAL 7016 udvendigt som 

standard farver. 

Gangdør i sektionsport – 810x1860 mm (2050 mm fra gulv) 

DARP firkantede dobbeltruder (3+2 mm) i akryl. Lysåbning/ rude 604x292 mm med sort 

polykarbonat vinduesrammer. 

Låse: tilpasses hovednøgle. 

Portkonstruktionen dimensioneres til 1,6 KN/m² for vindtryk og med sikkerhedsfaktor på 1,3. 

Nødvendige forstærkningsprofiler/ skinner medleveres og dimensioneres. 

Skinnesættene til Crawford 542 sektionsopdelt ledhejseport specialdesignes, så porten kan 

monteres på de omgivende konstruktioner. Bemærk at porten monteres med lavt løft og der 

tages hensyn til installationer, varmeanlæg, bjælker etc. 

5



Sikkerhed: wirebrudsikring. Port skal udstyres med faldsikringsanordning 

En Crawford 542 sektionsopdelt ledhejseport leveres med elektrisk betjeningssystem. 

11.5.15. Garderobeskabe. 

Iht. særskilt inventarprojekt. Leveres som bygherreleverance. Udbydes særskilt. 

11.5.16. Løst inventar. 

11.5.17. Lister. 

Iht. særskilt inventarprojekt. Leveres som bygherreleverance. Udbydes særskilt. 

Indfatninger nr. 2 som IC-profiler, fyr. 

Fodlister iht. detaljetegninger. 

11.5.18. Tilsætninger. 

Skal være 15 mm Bodex-A med kantlimet fyr. Profilering fremgår på detaljetegninger. 

11.5.19. Poly rundprofiler. 

11.5.20. "Værk". 

Dafa Polyethylen rundprofiler anvendes overalt som bagstopningsmateriale for Sikaflex. 

Montering af bagstopningsmaterialet omkring vinduer og yderdøre, udføres i forbindelse 

med lukning af råhuset. 

Hvor det angives i tegninger, Glasuld fugefilt. 

11.5.21. Fugebånd. 

Der anvendes DAFA illmod 600 fugebånd 30/13-24 mm omkring vinduer og udvendige 

døre. 

Fa. DAFA A/S , Holmstrupgårdvej 12 - 8220 Brabrand . 


Der anvendes SIKAFLEX 15 LM, 1 komponent Polyurethanmasse, hvor der i tegninger 

foreskrives fugemasse. 

Leverandørens anvisninger følges nøje hvad angår priming og brugen af fugemassen. 

11.5.23. Cylinderlåse. 

Alle indvendige døre og hovedindgangsdør og portdør leveres med Ruko cylindere, og 

leveres med 4 stk. nøgler pr. døre. 

Cylindere tilpasses Naturinstituttets nøglesystem, der udarbejdes i samarbejde med 

bygherren. 

6



11.5.24. Piktogrammer. 

Er nærmere beskrevet i særskilt inventarprojekt – udarbejdet af Tegnestuen Arkitekti ApS. 

Leveres som bygherreleverance. Udbydes særskilt. 

11.5.25. Øvrige materialer. 

Vil være nærmere specificeret i tegninger. 


11.6.1. Reparationer 

Udlapninger og reparationer med plastisk træ eller lignende må ikke fore-komme. 

11.6.2. Maskinarbejde 

Der skal tages hensyn til øget svind forårsaget af tørt klima i Grønland. 

11.6.3. Efterpasning 

Alt snedkerarbejde efterpasses umiddelbart efter sidste gang strygning. 

Eftereparationer ved garantiårets udløb skal foretages i mindst følgende ud-strækning: 

Svind, der ved dørkarmfalse giver større åbning end 4 mm, skal afhjælpes ved efterkiling af 

karmen. 

Rammestykker med gennemgående sprækker udskiftes. 

Alt snedkerarbejde og beslag, der sidder løst, skal fastgøres. 

11.6.4. Efterreparationer 

Der udføres efterreparationer efter egne som øvrige entreprenørers arbejder i nødvendigt 

omfang og om fornødent i flere omgange. 

Reparationerne skal udføres, så de ikke ses og ikke savnes. 

11.6.5. Beslåning 

11.6.6. Beslag 

Beslåning udføres omhyggeligt og på fagmæssig måde. Alt beslåningsarbejde udføres på 

værksted, med mindre andet er udtrykkeligt nævnt, eller særlig aftale er truffet. 

Montering af beslag på bygningen såsom påsætning af greb, knager, skilte m.v. skal ske 

efter malerarbejdets udførelse. 

11.6.7. Kalfatring 

udføres bag alle tilsætninger. 

Stopningen skal være fast i hele tilsætningsbredden. 

Ved alle indvendige døre stoppes tæt i hele dørkarmens fulde bredde, inden indfatninger 

monteres. 

7



11.6.8. Transport og opbevaring 

11.6.9. Nøgler 

Snedkermaterialer skal snarest efter losning bringes under tag eller presenning, 

omhyggeligt stablet og opklodset. 

Snedkerarbejde, der skal stå blankt, må særlig beskyttes mod skader af en-hver art. 

Snedkeren er ansvarlig for nøgler til døre. 

Nøgler skal opbevares under arbejdets gang, og må ikke udleveres til anden person uden 

forud indhentet skriftlig tilladelse af byggeledelsen. 

Ved aflevering afleveres nøglerne på nummereret nøglebræt. 

11.6.10. Samlinger: 

Samlinger udføres omhyggeligt på fagmæssig måde. Således skal modsvarende flader ved 

stød, fugninger, pløjninger, tapninger, sinkninger og andre samlinger ligge tæt mod 

hinanden. Ved geringer skal de sammenløbende profiler ved opsætning passe nøje mod 

hinanden. 

11.6.11. Efterpasning: 

Alt snedkerarbejde efterpasses umiddelbart inden malerens sidste gangs strygning. 

Efterreparationer ved garantiårets udløb skal foretages i mindst følgende udstrækning: 

- svind, der ved dørkarmfalse giver større åbning en 4 mm, skal afhjælpes ved 

efterkiling af karmen. 

- rammestykker med gennemgående sprækker udskiftes. 

- alt snedkerarbejde og beslag, der sidder løst fastgøres. 

11.6.12. Schüco, vinduer. 

Entreprisen omfatter levering og komplet montage af alle Schüco vinduer. 

Ovennævnte Schüco aluminiumsystemer skal være kuldebroisolerede aluminiumprofiler og 

tilhørende komponenter skal være af fabrikat SCHÜCO system inkl. alle former for 

aluminium ind- og afdækninger og løskanter ved facader, glas, vinduer. 

Der dimensioneres til 1,6 KN/m² for pulserende vindtryk for ovennævnte Schüco 

aluminiumsystemer. 

Endvidere omfatter entreprisen alle nødvendige arbejder i forbindelse med ovennævnte 

mht. befæstigelsesbeslag, kuldebrosisolering, anlægsskinner, tætningslister, alle former for 

åbne- lukkebeslag, greb, fugelukninger, nødvendige sammenbygningsarbejder/tætninger til 

andre bygningsdele. 

ANDRE YDELSER: 

Projektering: 

Entreprisen er at betragte som en systemleverance, der detailprojekteres og monteres af 

entreprenøren. Tegningsmateriale, detaljer og den medfølgende beskrivelse angiver 

facadens geometri og udfaldskrav samt nærværende SA som projekteringsgrundlag. 

8



Entreprenøren som før arbejdets igangsættelse forlægger nøjagtige konstruktionstegninger i 

målforholdet 1:1, er ansvarlig for de leverede konstruktioners stabilitet, funktion, tæthed og 

udførelse samt for overfladernes holdbarhed og forankring til omgivende bygningsdele. 

Det af entreprenøren udarbejdede tegningsmateriale, montage tegninger og beskrivelser 

skal godkendes af bygherren. 

Garantierklæring vedr. vind- og vandtæthed: 

Den udførende skal kunne forevise prøveattester fra anerkendt institut. 

Kvalitetskontrol: 

Planlægning af kontrolprocedure 

Dokumentation vedrørende montagekontrol 

Dokumentation vedrørende proceskontrol 

Dokumentation vedrørende slutkontrol 

Driftsoplysninger: 

I forbindelse med byggeriets aflevering skal den udførende levere en drifts- og 

vedligeholdelsesvejledning for den beskrevne entreprise. 

ARBEJDETS KVALITET 

Aluminiumsystemleverandør skal være godkendt iht. ISO 9001. 

Termoruder skal være GS garantimærket med produktions nr. og fabrikationstidspunkt. Hvis 

ikke skal leverandøren dokumentere, at de leverede termoruder opfylder kvalitetskrav jvf. 

DS 1094. 

Aluminium leveres i ekstruderede profiler, legering AlMgSi 0,5 F 22 i anodiseringskvalitet iht. 

DS 419. 

Alle forankringsbeslag og forbindelsesmaterialer skal udføres af ikke rustende stål eller 

aluminium iht. DS 412. 

Mål og tolerancer: 

Tolerancer til ret- og planhed inden for bygningsdelen skal overholde ± 1 mm. 

Entreprenøren skal eftervise, hvordan glaslukning systemet kan optage måltolerancer fra 

omgivende bygningsdele og bevægelser i lukningssystemet, så de fugetolerancer, der 

fremgår af bygningsdelsbeskrivelser og tegninger, opnås. 

Kvalitetskontrol, dokumentation: 

Kontrolprocedure skal aftales mellem den udførende og bygherrens tilsyn, inden arbejdets 

påbegyndelse. 

11.6.13. Indvendige døre. 

Udførelse: 

Karme centreres med vægtykkelser, således at karme rager lige meget ud på hver side af 

vægoverflader. Døre opkiles og fastgøres iht. leverandørens anvisninger, skruehuller 

afproppes med dækprofiler. Der skal være 18 mm. ”luft” under dørplade til toiletrum. Karme 

stoppes med mineraluld og der fuges på bagstop. 

9



11.6.14. Udvendige dør. 

Indsætning udføres med den af fabrikantens egnede og godkendte skruer. 

Hullerne i karmprofiler afproppes med dækpropper, hvid. 

Der fastgøres min. 30 cm fra hjørner, og max. afstand mellem fastgørelsesskruer er 80 cm. 

Der monteres DAFA Illmod fugebånd udvendig hele vejen rundt om karmen. 

Før montering af fugebånd sikres der, at konstruktionsdele er fri for evt. rim, is og 

smuds/støv. Stopning udføres med mineraluld. 

Der fuges omkring vindueskarme fra indvendig side mod karme med elastisk fugemasse på 

bagstop hele vejen rundt om karmen. 

Fuge glittes til glat overflade med glittepind, der er fugtet i sæbevand. 

Se i øvrigt detalje tegninger. 

11.6.15. Ledhejseport 

Crawford 542 sektionsopdelt ledhejseport monteres efter anvisning fra producenten/ 

fabrikanten som har systemleverance. 

Projektering: 

Entreprisen er at betragte som en systemleverance, der detailprojekteres af leverandøren/ 

fabrikanten og monteres af entreprenøren. Tegningsmateriale, detaljer og den medfølgende 

beskrivelse angiver facadens geometri og udfaldskrav samt nærværende SA som 

projekteringsgrundlag. 

Entreprenøren som før arbejdets igangsættelse forlægger nøjagtige konstruktionstegninger i 

målforholdet 1:1, er ansvarlig for de leverede portkonstruktioners stabilitet, funktion, tæthed 

og udførelse samt for overfladernes holdbarhed og forankring til omgivende bygningsdele. 

Det af entreprenøren og leverandørens udarbejdede tegningsmateriale, montage tegninger 

og beskrivelser skal godkendes af bygherren. 

11.6.16. Elastiske fuger. 

Arbejdet omfatter alle i beskrivelsen og på tegninger omtalte/viste arbejder og leverancer, 

hvor fugning er vist, og såfremt de ikke udtrykkeligt er krævet udført eller leveret af andre. 

Der anvendes overalt en fugemasse svarende til Sikaflex 15 LM. 

Der anvendes generelt grå fugemasse. 

Bagstop skal være lukket fyld af grå polyethylenskum og i profiler i dim. passende til 

fugebredden. Der anvendes værk/fugestrimmel som Isover fugestrimmler, hvor der på 

tegninger eller beskrivelse foreskrives dette. 

Fugedybden for elastiske fuger bør normalt være halvdelen af fugebredden, dog må 

fugedybden ikke være under 10 mm (vedhæftning). 

Fugeprofilet bør være tyndest på midten, dog min. 6 mm. 

Før fugningen skal fugerne være helt tørre, rene og omhyggeligt rensede for eventuelle 

fedtstoffer og alle ikke fastsiddende materialer, tømrerentreprenøren hæfter selv for udgifter 

i forbindelse evt. afrensning, hvis fugerne ikke er renset tilstrækkeligt inden arbejdet 

påbegyndes. 

10



Alt fugearbejde udføres efter de i FUGEBRANCHENS SAMARBEJDS- OG 

OPLYSNINGSRÅD `s "FSO Fugemappen" angivne krav. 

Gælder både arbejdets udførelse og valg og kontrol af materialer. 

11.6.17. Dørstoppere. 

Monteres ved indvendige døre i velfærdsafdeling til fastskruning på vægge eller gulv. 

11.6.18. Dørlukkere. 

Til BD-60 døre leveres og monteres Dorma TS dørlukkere. 

11.6.19. Justeringer. 

Der skal medregnes justeringer af alle vinduer, ud- og indvendige døre, samt port ved 

aflevering og ved 1 års garanti eftersyn. 

11


Smedearbejder 

14. SMEDEARBEJDER – RÅHUS I STÅL 





samtlige stålarbejder i forbindelse med levering, forarbejdning og opførelse af: 

- Stålrammer 

- Vindafstivning i tag og facade 

- Bjælke- og søjlesystem til indskudt dæk og ventilationsaggregat 

- Levering af profiler til indstøbning i fundamenter. 

Endvidere omfatter arbejdet udarbejdelse af de nødvendige arbejdstegninger og 

montagetegninger. 


14.2.1. Stål, generelt 

Som konstruktionsmateriale skal anvendes stål i henhold til DS 412, materialegruppe I, der 

opfylder kravene i DS/EN 10025. 

Stålet skal være svejseligt med hensyn til den anvendte svejsemetode. 

Alt stål skal leveres med certifikat efter DS/EN 10204 eller andet certifikat der mindst 

modsvarer dette. 

Certifikater skal foreligge inden materialerne udsendes til Grønland. 

Prøvningsomfanget skal mindst svare til omfanget i DS/EN 10025. 

Bestillingen af stål samt den tekniske del af stålfremstillerens ordrebekræftelse skal 

forelægges byggeledelsen til godkendelse. 

Alt stål skal være mærket således, at mærkningen på det tilhørende certifikat sikrer entydigt 

identifikation af materialet. 

Stålet skal være fri for overfladefejl. Tæringer som følge af rustangreb må max. udvise 

rustgrad B efter ISO 8503-1. Slaggeindeslutninger, revner, lagdeling, buler mm, der er 

skadelig for konstruktionens fremstilling, anvendelse og styrke må ikke forefindes. 

Stål, der under og efter forarbejdningen viser sig, at være af utilfredsstillende beskaffenhed 

til givne formål, må ikke anvendes. 

Der henvises til DS/EN 10163-1 og DS/EN 10163-2 vedrørende overflade-kvalitet og 

fjernelse af eventuelle fejl. 

Stålplader skal leveres med tolerancer for planhed, mål og vægt iht DS/EN 10029. 

1


Smedearbejder 

14.2.2. Elektroder 

De anvendte tilsatsmaterialer skal være afpasset efter de anvendte grundmaterialer og den 

anvendte svejsemetode. Svejsemetallet skal være klassificeret og mærket efter EN 499 i 

mindst samme styrke- og kvalitetsklasse som grundmaterialet. 

Til manuel lysbuesvejsning skal anvendes tilsatsmaterialer, som er afprøvet i henhold til DS 

317.1. Tilsatsmaterialerne må kun anvendes til stillings-svejsning, såfremt de er afprøvet 

med tilfredsstillende resultat hertil. Disse krav anses for opfyldt, såfremt tilsatsmaterialet og 

maksimal dimension for stillingssvejsning er anført på den senest udsendte 

tilsatsmaterialeliste fra FORCE Technology. 

Anvendes andre svejsemetoder, skal det ved procedureprøver dokumenteres, at de 

anvendte tilsatsmaterialer ved den valgte svejsemetode giver svejsesømme med 

tilfredsstillende egenskaber. Procedureprøvning skal i givet fald udføres i henhold til DS/EN 

288-3. 

Tilfredsstillende resultater skal foreligge, før svejsearbejdet må indledes. 

14.2.3. Plader og pladetildannelse 

Alle svejseflader, der indgår i stumpsømme, skal normalt være maskin-flammeskårne, 

såfremt pladetykkelsen er over 8 mm. Dog tillades skærpning af pladekanter med roterende 

maskinsaks for pladetykkelser op til 12,5 mm, når stålet mindst opfylder kravene til 

kvalitetsklasse B efter DS/EN 10025. 

For pladetykkelser til og med 8 mm er klipning med slagsaks uden særlig efterbehandling 

tilladt. 

14.2.4. Stålkvalitet 

14.2.5. Bolte m.v. 

For profiler og vindkryds skal være S235JR iht. DS 10027-1. 

Bolte skal være af kvalitet 8.8. Alle dele skal være varm-galvaniseret. 

14.3. AREJDETS UDFØRELSE 

14.3.1. Generelt 

Entreprenør har ansvaret for, at de leverede materialer er i overensstemmelse med de 

specificerede krav samt at svejsearbejdet udføres i henhold til de foreliggende planer 

gældende for arbejdet. 

Udførende har ansvar for montagearbejdet udføres i henhold til de foreliggende planer 

gældende for arbejdet. 

Senest 2 uger før værkstedsarbejdet påbegyndes, skal der til tilsynets orientering og evt. 

kommentering afleveres arbejdstegninger for værksteds- og montagearbejder. 

Ved udsendelse af materialer til montagepladsen (ved skibstransport til Grønland o.l.) skal 

der tages de nødvendige forholdsregler for at sikre, at materialerne ikke beskadiges. 

Konstruktionerne henregnes til normal sikkerhedsklasse. 

2


Smedearbejder 

14.3.2. Svejsesamlinger 

Alle svejsesømme skal udføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i henhold 

til sømklasse B, efter DS 412. 

Svejsesømme udføres i videst muligt omfang kontinuerligt om pladekanter. Radius for 

aflastningshuller er 25 mm. 

Reparationer af svejsefejl skal udføres ved opmejsling eller fugning af de defekte dele 

efterfulgt af eftersvejsning. 

Uregelmæssigheder i og på pladeoverfladerne hidrørende fra svejsning (svejsestænk, 

slaggerester mv.) skal fjernes. 

Svejsearbejdet skal udføres af folk, som har certifikat i henhold til gældende dansk 

standard. 

14.3.3. Prøvesamling og opmærkning 

Det må på forhånd sikres, f.eks. ved prøvesamling, at konstruktionerne kan samles, således 

at de foreskrevne tolerancer overholdes. 

De enkelte konstruktionsdele opmærkes i forbindelse med prøvesamlingerne, og der 

udarbejdes et sæt montagetegninger med opmærkningen. 

14.3.4. Overfladebehandling 

14.3.5. Montage 

Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes i overensstemmelse med DIF´s anvisning for 

"Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner", NP-154-R, 

1 udgave, febr. 1982. 

Indvendige stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes ved malerbehandling i henhold til 

korrosionsklasse 2. 

Hvor boltehuller bores på pladsen, skal ubehandlet stål beskyttes med zink-spray. 

Stålkonstruktioner skal monteres således, at de på tegningerne angivne hovedmål på 

stålkonstruktionerne overholdes i henhold til tolerancekravene. 

Det må påses, samlingernes anlægsflader er nøjagtig plane, passer nøje sammen og er 

uden urenheder såsom snavs, olie, fedt, mv. Enhver skade, som eventuelt er opstået i 

anlægsfladerne skal omhyggeligt udbedres. Bolte, møtrikker og underlagsskiver skal være 

let olierede samt helt fri for rust og andre urenheder. Der anvendes underlagsskiver under 

møtrik. 

Stålkonstruktionens forbindelse til fundament iform af indstøbte profiler og betonankre 

placeres af betonentreprenør i samråd med stålentreprenør. 

14.3.6. Beskyttelse af stålkonstruktioner 

Entreprenøren skal indtil arbejdet er afleveret, beskytte stålkonstruktioner mod 

deformationer og beskadigelse af overfladebehandlingen. 

3


Smedearbejder 

Udbedring af skader må kun ske efter aftale med byggeledelsen og de beskadiget dele kan 

forlanges kasseret. 

Aftalte udbedringer af skader på konstruktioner, der er korrosionsbeskyttet ved 

varmforzinket, foretages, iht NP-154-R, pkt. 3.3.3.8 Montageskader. 

4


Malerarbejde 

16. MALERARBEJDE 


I hovedtræk omfatter entreprisen alle de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende 

tegninger viste nødvendige ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad 

der normalt henhører under malerarbejdet for arbejdets fuldstændige færdiggørelse. 

Entreprenøren er pligtig til at gennemlæse hele beskrivelsen for at få fuld klarhed over sin 

egen entreprises omfang og relationer til andre håndværkere. 



Særlige forskrifter 

- Leverandørens anvisninger 

- Farvesætningen er efter NCS- farvesystem 

- Gittersnitsprøve jf. DS/ISO 2409 

- Forskrifter i de enkelte delbeskrivelser 


alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste ydelser til opnåelse af det 

foreskrevne resultat, samt alt, hvad der normalt henhører under arbejdet for arbejdernes 

fuldstændige færdiggørelse. 

16.1.3. Arbejdet omfatter i hovedtræk følgende: 

Udvendigt, overalt: 

Malerbehandling af udvendige synligt træværk, overalt 

Indvendigt, overalt: 

Malerbehandling af indvendige vægoverflader, overalt ekskl. PAROC elementer 

Malerbehandling af al ubehandlede træværk, tilsætninger, lister, skyggelister mv., overalt 

Malerbehandling af gipslofter, overalt 

Alt snedkerarbejde der ikke er færdigbehandlet fra fabrik. 

Malerbehandling af synlige rør, beslag, bæringer og stål/ vindkryds, overalt 

Efterreparationer efter andre håndværkere 

Rengøring, overalt 

Øvrige arbejder og biydelser, herunder følgearbejder af ovenstående for fuldstændig 

færdiggørelse. 

1


Malerarbejde 

16.2. YDELSER TIL OG FRA ANDEN ENTREPRENØR 

16.2.1. Efterreparationer. 

16.2.2. Stillads 

Malerentreprenøren er pligtig til, ud over hvad der er fastsat i "Almindelige bestemmelser 

gældende for alle fagentrepriser", at udføre mindre reparationer efter andre håndværkere, 

samt almindeligt forekomme malerreparationer i et omfang af indtil 5 % af malerentreprisen. 

For reparationer i større omfang træffes betalingsaftale skriftligt med byggeledelsen. 

Reparationer skal udføres, så de ikke ses; men heller ikke savnes. 

Malerentreprenøren må selv sørge for stillads til malerarbejdets afvikling. 

16.2.3. Tømrer/snedker. 

Udvendige brædder (klinkebrædder) grundes og 1. Gang malerbehandlet på tømrerens 

værksted inden opsætning. 

Alt indvendigt snedkertræ overdrages forsvarligt emballeret af tømrer for grunding og 

afleveres af maler efter grunding i tilsvarende emballering. 

Alle ind- og udvendige døre, vinduer og radiatorer er malerbehandlet fra fabrik. 

Alt synligt træ og andre dele, der skal males/lakeres, behandles fuldt ud af maler. 

16.2.4. Vvs-entreprenør 

Vvs-entreprenør må ikke opstille diverse sanitetsudstyr som håndvaske, spejle, 

toiletpapirholdere mv. før maleren har færdigbehandlet væg- og loftsoverflader. Mindre 

reparation må påregnes. Rør males sidst. 

16.2.5. Installationer 

Omkring installationer, rørgennemføringer mv. anvendes bøsninger. Alle 

gennemføringshuller skal fuges og lukkes af installatører. 


Se SA-afsnit 1 

16.4. FORUDSÆTNINGER TIL UNDERLAGET. 

16.4.1. Udvendige træværk, ny. 

a. Ru træværk: 

Overfladen skal være ren, uden partikler af jord, humus og mørtel, samt ujævnheder fra 

overfladeopfugtning. Fugtighed max. 18 %. 

b. Høvlet træværk: 

Overfladen skal være ren, uden partikler af jord, humus, mørtel og imprægneringsslam ved 

imprægneret træværk, samt glatte, uden ujævnheder fra overfladeopfugtning og uden 

2


Malerarbejde 

skader fra maskinbearbejdning. Svagt synlige kutterslag er tilladt. Revner max. Bredde 1 

mm og 30 % af emnet. Udvendige kanter skal blødt afrundede. Samlinger skal være tætte. 

Propning er tilladt. Fugtighed i vinduer 12 ±3 %, i fritstående og udvendig beklædning max. 

18 %. 

c. Savskåret træ: 

Overfladekarakter afhængig af maskintype til savskæring. Overfladen skal være ren (uden 

partikler af jord, humus og mørtel) og uden ujævnhed fra overfladeopfugtning. Fugtighed 

max. 18 %. 

d. Krydsfiner: 

pladekvalitet: exterior/ WBP gaboon monteret med lodrette fiberretning yderst. 

Synlige flader skal være glatte, hele, rene, tørre og uden misfarvning fra biologisk angreb. 

Søm må ikke være dykkede og skruer ikke undersænkede. Overfladefiner skal være uden 

revner, tæt og velpudset. Plader skal være uden skader i hjørner og kanter og uden 

oprivning af kanter efter tilskæring. Fugtighed 6-10 vægt%. 

16.4.2. Indvendige overflader. 

a. Gipsplader: 

Gipspladerne skal have forsænket kant for tapning og spartling. Pladerne skal være uden 

skader i hjørner og kanter. Karton, som forbliver synlig skal være glat, hel og uden oprivning 

bortset fra huller fra montageskruer. Åbninger i samlinger max. 4 mm. Udsatte kanter skal 

være forsynet med beskyttelsesprofil 

b. Knauf Fireboard 

Plader har samlinger for spartling. Gipskarton er erstattet med glasvæv. Plader skal være 

uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være ensartet glat uden oprivninger eller 

skæmmende ujævnheder. Ingen væsentlig afsmitning. Hvidtør overflade. Udsatte kanter 

skal være forsynet med beskyttelsesprofiler. 

c. Bodex A til tilsætninger til døre, vinduer mv. 

Synlige flader skal være glatte, hele, rene, tørre og uden misfarvning fra biologisk angreb. 

Søm skal være dykkede og skruer undersænkede. Overfladefiner skal være uden revner, 

tæt og velpudset. Plader skal være uden skader i hjørner og kanter og uden oprivning af 

kanter efter tilskæring. Fugtighed 6-10 vægt %. 

16.4.3. Øvrige indvendige overflader. 

a. Synlige beslag: 

Elektrolytisk forzinkning skal være udført efter DS 2023/2081. Overfladen skal være ren, hel, 

glat og uden huller, buler, slagmærker eller dybe ridser. 

b. Sorte rør: 

Varmvalset kulstofstål (med glødeskal og/eller rust), godstykkelse over 3 mm. Max. 

Rustgrad, udendørs B, indendørs C (DS 2019, 2. udgave 1967). Pladelus og lamineringer 

må ikke forekomme. Svejsninger skal være ubrudte, og svejsestænk skal være bortslebet. 

Skårne og klippede kanter og hjørner skal være rundede. 

3


Malerarbejde 

c. Kobberrør/ventiler: 

Overfladen skal være fri for revner, grater, skræmmende skrammer og løstsiddende 

pakmateriale. 

16.5. MATERIALER OG ARBEJDETS UDFØRELSE 

16.5.1. Generelt. 

De foreskrevne behandlinger, udfaldskrav og godkendte alternativer og prøveudførelser er 

samlet i det kontraktlige grundlag for arbejdet. 

Malerentreprenøren skal stille nødvendigt materiel for arbejdets gennemførelse, og 

forebygge stænkpletter af maling m.v. på færdige overflader ved tildækning i fornødent 

omfang. 

Malervarerester o.lign. må ikke tømmes i bygningens afløb; men skal samles i beholdere og 

fjernes fra byggepladsen. 

Bemærk! Ved stød mod andet materiale, samt i lodrette hjørner der opskæres, fuges med 

hvid akrylfuge. På udvendige hjørner opsættes glasvæv med rundt. 

16.5.2. Materialekvalitet 

De foreskrevne materialer, som skal leveres og anvendes skal være i originalemballage, 

hvor det i efterfølgende beskrevne materialer skal være min. normer for kvalitet af 

materialer. I øvrigt skal materialerne svare til normer for malervarer, udarbejdet af De 

danske Maleres Forsøgsstation og Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri. 

Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at der i beskrivelsen er søgt anvist at bruge 

miljøvenlige malervarer med kodenummer 0/1 (vandbaserende). I øvrigt skal 

Arbejdstilsynets vejledning om foranstaltninger mod sundhedsfare ved bygningsmalerarbejde 

nr. 360/1 nøje følges. 

16.5.3. Behandlingskvalitet. 

Alle behandlinger refererer til MBK, hvor behandlingen foreskrevet i SA´en er 

sammenlignelig med MBK. 

Alle færdig behandlede flader skal være faste, fri for fede kanter, knopper og ujævnheder, 

som ikke hidrører fra underlaget, og i øvrigt leve op til de i selve behandlingsbeskrivelsen 

fastsatte udfaldskrav. 

Alle behandlinger skal udføres omhyggeligt og svare til "god håndværksmæssig kvalitet". 

Malingsfilmen skal stå jævn og ensartet uden rynker, løbere eller klatter. Beskæringer skal 

være ført med sikker, professionel hånd. Malingen skal endvidere have en ensartet glans og 

farve. 

Efter 1. gangs strygning udsættes (spartles) alle sømhuller omhyggeligt, således at de 

forsvinder i den færdigmalede flade. 

Al strygning med maling fordrives, således at alle færdige flader står uden striber og 

skjolder, knopper eller synlige penselstrøg. 

4


Malerarbejde 

Ved reparationer må det ikke være til at skelne det reparerede sted fra den omkringliggende 

flader. 

Faller og rigler, samt låse og lignende bevægelige beslagdele skal være fuldstændige 

rensede. 

Malerpletter og stænk fjernes overalt. 

Farverester opsamles i beholder og fjernes efter aftale. 

16.5.4. Prøvemetoder. 

Der skal opnås en tilfredsstillende vedhæftning til underlaget og sammenhæng mellem 

lagene hvorfor der i arbejdets førløb kan foretages kontrol af vedhæftning. Alle 

prøvemetoder refererer til MBK, hvor behandlingen foreskrevet i SA´en er sammenlignelig 

med MBK. 

Maleren skal påregne de eventuelle efterreparationer der kan fremkomme ved anvendelse 

af tapeprøver, krydssnit, gittersnit eller lignende. Maler skal være tilstedet når prøver 

foretages. 

16.5.5. Beskæringer 

Det skal påregnes, at der altid skal udføres beskæring mellem forskellige behandlingstyper 

og ved behandlingernes begrænsning mod ubehandlede områder samt mod færdige emner. 

Beskæringerne skal udføres i alle behandlingerne, det vil sige bund- og 

færdigbehandlingerne. 

Farvebeskæringer ved ind- og udvendige væghjørner i udvendige arbejder, kan forekomme. 

16.5.6. Kulører og farveprøver 

Hvor intet andet er angivet på beskrivelsen er kulører angivet i NCS (Natural Color System) 

koder og efter Dyrup farvekort. 

Entreprenøren skal afsætte farveprøver, inden endelige farver bestemmes i samråd med 

byggeledelsen. Der skal udføres prøver af alle kulører, udført med de påtænkte produkter 

på de aktuelle materialer, og justeringer skal påregnes. Prøver forelægges i god tid. 

Vedtagne farver skal godkendes af tilsynet efter hver gang strygning, og entreprenøren skal 

uden ekstrabetaling være villig til at foretage ændringer i den pågældende strygning. 

16.5.7. Efterreparationer. 

Malerentreprenøren er pligtig til, ud over hvad der er fastsat i "Almindelige bestemmelser 

gældende for alle entrepriser", at udføre mindre reparationer efter andre håndværkere 

(eventuelt i flere omgange), når de kan udføres med oliekit, sandspartelmasse eller limgips, 

samt almindeligt forekomne malerreparationer i et omfang af indtil 5 % af malerentreprisen. 

For reparationer i større omfang træffes betalingsaftale skriftligt med byggeledelsen. 

Reparationer skal udføres, så de ikke ses; men heller ikke savnes. 

5


Malerarbejde 

16.5.8. Tildækning 

Malerentreprenøren skal forebygge stænkpletter af maling m.v. på facader, belægninger, 

elementer og udstyr med færdigbehandlet overflade etc. ved fornøden afdækning, således 

at forurening og beskadigelse under malerentreprisens gennemførelse undgås. 

16.5.9. Materialeoplag. 

Det påhviler malerentreprenøren selv at sørge for passende materialeoplag på 

byggepladsen. Evt. materialeoplag på malerens værksted skal aftales med tilsynet. 

16.5.10. Belysning. 

Malerentreprenøren skal etablere den for arbejdets upåklagelige udførelse fornødne 

kunstige belysning på hvert arbejdssted. 

16.5.11. Rengøring 

Malerpletter og stænk fjernes overalt. 

Maling fjernes fra faller, rigler o. lign. bevægelige beslagdele. 

Rengøring foretages inden arbejdets aflevering af malerentreprenøren eller - ved hans 

foranstaltning og under hans ansvar - af et rengøringsselskab og omfatter rengøring af alle 

lokaler, herunder rengøring af sanitetsudstyr, fliser og trægulve, trapper, vinyl og linoleum, 

skabe, køkkenbordsplader m.v., samt vask og polering af samtlige glasflader/ vinduer. 

Der må ikke anvendes vand i så stor udstrækning, at der kan opstå skader, eller anvendes 

ætsende rengøringsmidler eller redskaber, der kan beskadige de pågældende bygningsdele 

eller udstyr. 

Bygningen skal være klar til ibrugtagning efter rengøring. 

16.5.12. Spartling og tapening 

Tape skal være multiflex og sparteltape (glasfiber) fra Danogips 

Spartelmasse til gipsvægge- og lofter skal være Danogips 

16.5.13. Malervarer 

Der forudsættes, hvor ingen anden leverandør er nævnt, anvendt produkter af: 

Beck og Jørgensens produkter. 

Nærværende beskrivelse henviser til behandlinger og materialer som beskrevet i 

Malerfagligt Behandlingskatalog, MBK. De i beskrivelsen anførte materialer af bestemt 

fabrikat angiver type og kvalitet af de materialer, der skal anvendes. Det står tilbudsgiver frit 

at anvende materialer af andet fabrikat, dog skal det så udtrykkeligt anføres i tilbuddet, og 

det påhviler tilbudsgiver at påvise, at kvaliteten af de foreslåede materialer svarer til det i 

beskrivelsen anførte. 

Andre materialer kan anvendes med byggeledelsens godkendelse. 

6


Malerarbejde 

16.5.14. Farver 

Farver refererer til NCS- farvesystem, nedennævnte farver skal følges hvor andet specifikt 

ikke er nævnt i arbejdets udførelse. 

16.6. BEHANDLINGER 

16.6.1. Udvendige træværk 

Behandling med udvendige trætjære, farve sort. 

Omfatter ydervægsbeklædning, dækbrædder ved vinduer og døre, hjørnelægter osv. 

1. Afstøvning af overflader overalt 

2. Behandling med hurtigtørrende trætjæreolie, dæksolie på alle flader og kanter på 

tømrerens værksted 

3. 1 gang behandling med trætjæremaling som Fyra Vindar, på alle flader og kanter på 

tømrerens værksted 

4. 2 gange behandling med trætjæremaling efter opsætning. 

Mellemslibning og afstøvning er indehold 

Produktet er fra Fyra Vindars produkter som er terpentinfri, MAL-kode 0-3. Farve, sorte. 

Ovennævnte behandlingsanvisninger er kun retningsgivende og danner grundlag for 

prissætning/ udbudsgrundlag. 

Producentens behandlingsanvisning skal nøje følges. 

Forventet udfald: Dækket og lukkede flader. 

16.6.2. Vinduer- og udvendige døre. 

Er færdigmalet fra fabrik. Se farveskema 

16.6.3. Indvendige døre inkl. karmtræ. 

Er færdigmalet fra fabrik. Se farveskema 

16.6.4. Glasvæv på gipsplader på vægge og . 

Omfatter alle vægge i bygningen 

MBK behandlingsanvisning V2678 

Behandles som følgende: 

1. Spartling af samlinger med gipsfiller og ilægning af glasvævsstrimler. 

2. 2 gange spartling af samlinger og langs profiler og 2 gange pletspartling af 

søm/skruehuller med gipsfiller. 

3. Slibning af spartlede områder. 

4. Grunding med acrylgrunder Mikrodispers. 

5. Opsætning af Flügger glasvæv nr. 45100 forbehandlet 

7


Malerarbejde 

6. 1 gang plastvævfylder 

7. 2 gange plastvægmaling. 

Udfaldskrav: Dækket, lukket jævn og struktureret flade. 

Indvendige gipspladevægge, tværvæg – mod bådhal. 

Kulør: NCS S 1040-G60Y, Sart grøn. Glans 7-10. 

Udfaldskrav: Dækket lukket, glat og jævn flade. 

Vedhæftning: Tapeprøve, kl. 0-1 

Indvendige gipspladevægge, tværvæg – mod rum nr. 001, 002, 003 og 004. 

Kulør: NCS S 1050-Y40R, Sart orange. Glans 7-10. 



Øvrige vægge: 

Kulør: NCS S 0500-N hvid. Glans 7-10. 



Afsmitning: Kl. 6-10 

16.6.5. Behandling af gipsplader på lofter 

Omfatter gipslofter under indskudte dæk, overalt 

MBK behandlingsanvisning V1236 


1. Spartling af samlinger med gipsfiller og ilægning af glasvævsstrimler. 

2. 2 gange spartling af samlinger og langs profiler og 2 gange pletspartling af 

søm/skruehuller med gipsfiller. 

3. Slibning af spartlede områder 

4. Grunding med vanding alkydgrunder 

5. Opsætning af armeringsfilt 

6. 1 gange plastvævfylder 

7. 2 gange plastloftmaling/ plastvægmaling. 

Udfaldskrav: Dækket, lukket, glat og udfyldt flade. 

Remser/ glasvævstrimler må ikke kunne ses efter slutbehandling 

Farve: NCS S 0502-R, Knækket hvid, Glans 7-10. 

8


Malerarbejde 

16.6.6. Glasvæv på gipsplader ”vådrumsbehandling på wc” 


spartling af samlinger og ilægning af strimmel samt spartling af profiler og skruehuller, 

udføres efter den pågældende gipspladeleverandørs anvisning 

slibning af spartlede flader 

1. Grunding med alkydgrunder, vandig. 

2. Opsætning af glasvæv (Lav struktur). 

3. 1 gang plastkridering i svær konsistens, rulning til ensartet struktur. 

4. Slibning og afbørstning 

5. 2 gange acrylplastvægmaling på væv 

Udfaldskrav: Dækket, lukket jævn og struktureret flade. 

Glans: se farveskema 

Pladevægge i vådrum udføres efter By og Byg Anvisning 200. 

16.6.7. Behandling af indvendige træværk 

Omfatter gerigter, fodpaneler, skyggelister, vinduesplader, lysninger og tilsætninger. 

Behandlingsanvisning med blad nr. V 4178 

1. grunding med plastalkydgrundmaling på alle kanter, inden opsætning 

2. 1 gange pletspartling med akrylplastspartelmasse inden opsætning 

3. 2 gang fuldspartling med akrylplastspartelmasse inden opsætning 

4. 1 gang plastmellemmaling 

5. 3 gange plastemalje 

Isolering/shellakering, kitning, mellemslibning og afstøvning er indeholdt. 

Udfaldskrav: Dækket, lukket og glat flade, ensartet kulør og glans. 

Indfatninger og lysningspaneler: 

Hvid acrylplastemalje, NCS S 0502-R, glans 40, halvblank. 

Indvendigt træværk – Dørkarme og fodlister 

behandles med acrylplastemalje, NCS 2010-Y10R, glans 40, halvblank. 

16.6.8. Ventilationsrør. 

Fremstår ubehandlet 

16.6.9. Rør og bæringer uden isolering. 

Omfatter synlige rør og bæringer. Omfang se vvs-tegninger. 


9


Malerarbejde 

1. Rensning for fedt, olie, ir og belægninger med slibesvamp i opløsning af 

grundrengøringsmiddel, efterfulgt med skyldning med rent vand. 

2. Slibning af overfladen til vedhæftning. 

3. 1 gang alkydgrundmaling, rusthindrende kode 1/2. 

4. 2 gang akrylplastemalje. 

Udfaldskrav. Dækket lukket og glat flade. Glans 50, halvblank, i væggens kulør NCS S 

0500-N. 

16.6.10. Radiatorer. 

16.7. FARVER 

16.7.1. Farver. 

Er færdigbehandlet fra fabrik. 

Farver refererer til NCS- farvesystem, nedennævnte farver skal følges hvor andet specifikt 

ikke er nævnt i arbejdets udførelse. 

Farvevalg er nærmere beskrevet på vedhæftet farveskema og farveoversigt. 

16.7.2. Farveprøver: 

Maleren skal i sit tilbud indregne udførelse af farveprøver på ovennævnte til godkendelse for 

tilsynet. 

10


FARVER 

FARVER 

I tilknytning til SA-tømrer, snedker og maler bestemmes flg. farver og glansgrader for 

afsluttende malerbehandling 

Bygningsdel 

Udvendige: 

Farve NCS-kode Glans 

Udv. facadebrædder på klink Fyra Vindar Sort 

+ hjørnebrædder Trætjære 

Udv. vinduesindfatninger 

Yderside af entredør 

Kn. hvid S 1002-B50G 25 

Dækplanker udv. Farveløs olie 

Bygningsdel 

Indvendige: 

Farve NCS-kode Glans 

Vægge i rum 001,002,003 og 

004 og samtlige søjler 

Kn. hvid S 0500-N 7-10 

Tværvæg mod 

rum 001,002,003 og 004 

Sart orange S 1050-Y40R 7-10 

Tværvæg mod bådhal Sart grøn S 1040-G60Y 7-10 

Gipslofter i rum 001,002,003 

og 004 

Kn. hvid S 0502-R 10 

Lysningspaneler og 

vinduesindfatninger 

Kn. hvid S 0502-R 40 

Dørplader Anthr.grå 4005-R20B 40 

Inderside af entredør Kn. hvid S 1002-B50G 40 

Dørkarme og fodlister Sart grå 2010-Y10R 40

Farveplan 

_______________________________________________________________________________________________________

Farveplan 

_______________________________________________________________________________________________________ 

Emailadresse: arkitekti@greennet.gl, CVR nr.: 12332823

Farveplan 

_______________________________________________________________________________________________________ 

Emailadresse: arkitekti@greennet.gl, CVR nr.: 12332823


Indvendige spildevandsledninger 

18 INDVENDIGE SPILDEVANDSLEDNINGER 





alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder for spildevandsinstallationer 

i forbindelse med etablering af nyt bådhus i Nuuk. 

I hovedtræk omfatter arbejdet: 

• Etablering af afløbsinstallation for gulvafløb, vaske og kloset samt kondensafløb 

fra ventilationsanlæg 

• Etablering af olieudskiller med tilhørende inspektionsbrønd 

• Etablering af afløb under terrændæk og tilslutning til ny samletank 

Arbejdet omfatter samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af det 

fuldt driftsklare og afprøvede anlæg incl. alle efterreparationer efter egne arbejder. 

18.1.03 Arbejdsgrundlag 

18.1.04 Huller 

Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder: 

Nærværende SA med til tilhørende tegninger. 

• DIF's "Norm for afløbsinstallationer" DS 432, 2.udgave 1994 med tilhørende kommentarer. 

• SBI-anvisning 185, 2. udgave, afløbsinstallationer. 

Der udføres huller i det omfang der er angivet på betontegningerne af betonentreprenøren. 

Det henhører under nærværende afsnit at udføre øvrige huller for installationens korrekte 

udførelse. Huller bores i nødvendigt omfang, således at installationerne incl. evt. bøsningsrør 

netop kan føres igennem, og der er plads til at udføre efterfølgende tætning, udstøbning 

og efterreparation. 

Det henhører ligeledes under nærværende fagafsnit, at sørge for fastgørelse af ekspansionsbolte 

m.v. til ophængning af rør og øvrige VVS-komponenter. 

Efterreparationer efter huller i lette vægge o.lign. hører under nærværende fagafsnit, mens 

tilstøbninger og tilmuringer efter huller i beton og murværk hører under et andet fagafsnit. 

1




18.2.01 Følgende forkortelser er anvendt 


18.2.02 Afløbsrør og faconstykker 

skal være i PE som fabrikat Geberit PE afløbssystem VVS nr. 18 4011 -18 41, samlet med 

El-muffe svejsning. 

18.2.03 Olieudskiller 

Skal være fabrikat Wavin type EuroPEK Omega 3 l/s VVS nr. 22 3203.003 

Komplet med alarm. 

Olieudskilleren skal bestilles/tilpasses til at have en total højde på 2180 mm. 

Der leveres et lufttæt dæksel til olieudskiller 

18.2.04 Udluftning fra olieudskiller 

Udføres i PE-rør som øvrige afløbsrør. 

18.2.05 Kontrolbrønd 

Skal være som fabrikat Wavin type Tegra 425 brønde med korrugeret opføringsrør ø 425 og 

lufttæt kørebanedæksel. 

18.2.06 Samletank 

Skal være fabrikat Wavin PE-samletank type LOKA 6000 VVS nr. 22 3186.206. 

Komplet med alarm og forankringsstropper for opdrift. 

18.2.07 Tømmekobling 

På tømmeledning fra samletank skal være kuglekobling i dimensionen ø 110 mm som fabrikat 

Ajva. 

18.2.08 Gulvafløb 

skal være BLÜCHER afløbsskål med sideindløb VVS nr. 153328.213 

Med indbygningsvandlås VVS nr. 153415.526 

Der medleveres nødvendige overgangstykker til afløbsledning. 

Ikke anvendte sideindløb afproppes. 

2



18.2.09 Afløbsrender 

skal være BLÜCHER afløbsrende uden sump (237x1500 mm) varenummer 670 D H 015-00 

Med sikurv, varenummer 780.107.110.05 S 

Med støbt rist, varenummer 697.250.200.50 

18.2.10 Afløb fra rengøringsvask 

Skal være i PP som universalvandlås VVS nr. 188801.000 

Der medleveres nødvendig overgang til kugleafløbsventil (se SA-afsnit 19). 

18.2.11 Afløb fra køkkenvask 

Skal være i PP med fleksibel afløbsslange som VVS nr. 188869.050 

Der medleveres nødvendig overgang til afløbsledning 

18.2.12 Vacuumventil 

Ved køkkenvask skal være fabrikat DURGO VVS nr. 173914.050. 

18.2.13 Afløb fra håndvask 

For afløbstilslutning til øvrige håndvaske henvises til SA-afsnit 19. 

18.2.14 Klosettilslutning 

18.2.15 Bæringer 

Tilslutningsferule VVS nr. 617854.116 

Klosetbøjning med vacuumventil VVS nr. 613911.000 

Faldstammeudluftninger fastgøres lodret med rørbærere VVS nr. 160375. 

Fritliggende plastledninger understøttes af rørbærere af plast som VVS nr. 176931. 

18.2.16 Taghætte for faldstammeudluftning over tag 

udføres af zinkplade, der foroven føres 50 mm ned i faldstammen og forneden forsynes 

med krave til inddækning i tagniveau og med den aktuelle taghældning. 

3




18.3.01 Ledningsarbejde generelt 

Det skal sikres, at rørene ikke beskadiges ved transport og håndtering. 

Defekter kan medføre senere utætheder. 

Aflægning skal ske på jævnt underlæg, så røret har størst mulig understøtningsflade. Underlaget 

må ikke indeholde sten, der skal beskadige rør. 

18.3.02 Liggende dele 

af afløbsledningerne placeres som angivet på tegningerne og med det forlangte fald. Hvor 

der ikke er angivet noget fald påses det, at faldet er min. 20 o/oo. 

18.3.03 Placering 

Ledningsføringer til sanitetsgenstande m.v. placeres som angivet på tegningerne og med 

vandrette muffer og skåle. 

Højder på gulvafløb må afsættes ud fra den på arkitekttegning angivne gulvkonstruktion, således 

at fald mod gulvafløb kan opnås. 

18.3.04 Afkortning og samling af afløbsrør 

skal udføres i nøje overensstemmelse med fabrikantens anvisning og de tilhørende VAgodkendelser. 

Det skal bemærkes, at formstykker ikke må afkortes. 

18.3.05 Gevindsamlinger 


udføres omhyggeligt med pakgarn og paksalve og skrues helt sammen. 

Hovedafløbsledning og sidegrene ophænges med max. 2 m mellem bæringerne. Der skal 

ved alle retningsændringer anbringes bæring, dette gælder ved både vandrette og lodrette 

retningsændringer. 

18.3.07 Udluftning af afløbssystem 

Der udføres udluftning for afløbssystemet som vist på tegninger. 

18.3.08 Gulvafløb 

Ubenyttede sideindløb i gulvafløb skal være lukket . 

4



18.3.09 Tæthedsprøve 

Byggeledelsen/tilsynet kan forlange materialer og ledninger prøvet for ydre og indre tryk, 

samt for vandtæthed som foreskrevet i normerne. 

Når en ledningsstrækning er færdigmonteret, fyldes rørene op med vand til overkant af dæk, 

idet samleledningen afproppes. 

Eventuelle utætheder udbedres, og der foretages fornyet tæthedsprøve. Nævnte cyklus fortsættes, 

til der er opnået fuldstændig tæthed. Det er en forudsætning for prøvens godkendelse, 

at afløbssystemet er fuldt færdigmonteret med alle opstropninger. 

Tæthedsprøvninger skal overværes af tilsynet. 

18.3.10 Kontrol af alarm for olieudskiller 

Efter afløbssystemet er færdig monteret og umiddelbart før aflevering skal olietank- og samletankens 

alarmfunktion afprøves i henhold til fabrikantens anvisninger. 

18.3.11 Renholdelse 

Åbne ender af systemet skal holdes midlertidigt lukket under arbejdets gang, og ved arbejdets 

aflevering skal hele systemet udskylles og renses for fremmedlegemer af enhver art. 

Under arbejdets gang fjernes alle riste fra gulvafløb, og disse holdes midlertidigt lukkede. 

Ristene skal ved afleveringen være fuldstændig rene. 

Til afpropning skal anvendes plastpropper eller lignende. Isoleringsmateriale må under ingen 

omstændigheder anvendes. 

5


Koldt- og varmtvandsinstallationer samt sanitet 

19 KOLDT- OG VARMTVANDSINSTALLATION SAMT SANITET. 





alle i nærværende SA anførte og på tilhørende tegninger viste arbejder, omfattende, samtlige 

leverancer og ydelser for sanitetsgenstande med tilhørende brugsvandsinstallationer. 


• Etablering af brugsvandsinstallationer og sanitetsgenstande i forbindelse med 

etablering af nyt bådhus i Nuuk. 





• Nærværende SA med tilhørende tegninger. 

• Dansk Ingeniørforenings "Norm for vandinstallationer". DS 439 2. udgave 1989. 

• SBI-anvisning 165, vandinstallationer. 

19.1.03 Hulafsætninger 

Det påhviler VVS-entreprenøren selv at hugge og bore i konstruktioner for fastgørelse af 

ekspansionsbolte m.v. til ophængning af rør og øvrige VVS-komponenter. Entreprenøren 

må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge og dæk, samt sørge for efterreparationer 

ved disse rørgennemføringer. 




19.2.02 Brugsvandsrør 

skal være hårde sømløse kobberrør VVS nr. 040102. 

1



Dog skal rør i vægge være Pex rør i rør system, fabrikat Wirsbo Tomrør, Pex-medierør og 

vinkelkoblinger. 

PEX-rør for brandskab 18 mm indlagt i tomrør skal være VVS nr. 08 7220.122 

PEX-rør for øvrige rør 15 mm indlagt i tomrør skal være VVS nr. 08 7220.115 

Dobbelt koblingsdåse til rengøringsvask model II skal være VVS nr. 08 7269.115 

Enkelt koblingsdåse til spulehane model II skal være VVS nr. 08 7267.115 

Universal koblingsdåse til brandskab skal være VVS nr. 08 7278.138 

Der skal anvendes tætningsmembran VVS nr. 08 7267.169 

Overgang fra koblingsdåse til armatur anvendes 

forkromet tilgangsstykke med afspærring VVS nr. 72 8627.104 

Og vægroset VVS nr. 08 7269.070 

Overgangsnipler til kobberrør som VVS nr. 04 5160 

19.2.03 Loddefittings 

Skal være trukne fittings som fabrikat Bänninger. 

19.2.04 Loddemetal 

skal være sølvholdigt VVS nr. 043212.000 

med tilhørende flusmiddel VVS nr. 043219.000 

19.2.05 Særlige fittings 

19.2.06 Pakgarn 

af rødgods eller messing, der anvendes ved overgang fra kobberrør til ventiler m.v., skal 

være som fabrikat Bänninger. 

19.2.07 Paksalve 

Pakgarn til gevindsamlinger skal være prima heglet hør. 

Paksalve til gevindsamlinger skal være fabr. UNIPAK. 

19.2.08 Bøsninger og rosetter 

Hvor rør passerer vægge anvendes "Karfa rosetbøsning som VVS nr. 015503 med tilhørende 

dækkappe. 

2



Hvor rør passerer loftsflader samt skabssider og væg til installationsskakt, benyttes der rosetter 

VVS nr. 015233. 

19.2.09 Rørbærere 

Hvor rør føres uisolerede og synlige på vægge samt i skabe anvendes rørbærere af rødgods 

VVS nr. 042835. 

Hvor rør føres skjult i vægge må der anvendes rørbærere af plast VVS nr. 042830. 

For isolerede rør ophængt under loft samt på vægge anvendes rørbærere VVS nr. 016534 

med forlængerstykker VVS nr. 016535 og plastindlæg af PE VVS nr. 016578. 

Mellem bæringer og rør indlægges der overalt 2 lag tape ”Slip-Knot”. 

19.2.10 Ventiler og haner m.m. 

Der anvendes overalt ventiler for tryktrin 10. 

Hvor intet andet er opgivet er armaturet i dimension som ledningen. 

19.2.11 Kuglehaner 

Ved vaske og sanitetgenstande monteres kuglehanerne som VVS nr. 74 3522 med PIPE- 

FIX omløbere. Se i øvrigt ”fortegnelse over sanitetsvare og armaturer”. 

Før opvaske- og vaskemaskiner benyttes kuglehaner med indbygget kontraventil fabr. Ballofix 

VVS nr. 74 3830.004 med plasthåndtag. 

19.2.12 Bundaftap 

Skal være VVS nr. 407101.004 

med slutmuffe og kæde VVS nr. 407139.904 

19.2.13 Kontraventiler 

Skal være VVS nr. 430331 

i dimension svarende til rør ventilen indbygges i. 

19.2.14 Afspærringsventiler 

skal være VVS nr. 418013 

i dimension svarende til rør ventilen indbygges i. 

19.2.15 Vandmåler 

Rekvireres fra Nukissiorfiit. 

3



19.2.16 Brandskab 

skal være fabrikat NOHA type 3 (796 x 796 x 135 mm indbygningsskab) med 

25 m ¾” slange VVS nr. 399213.296. 

19.2.17 Varmtvandsbeholder 

Skal være som fabrikat Scanboiler/ACV, type SL 160, med rustfri stålbeholder. 

19.2.18 Cirkulationspumpe 

Skal være fabrikat Grundfos 

type Alpha 2, 25-40N 180 VVS nr. 380401.142 

19.2.19 Termostatisk cirkulationsventil 

Skal være fabrikat TA, type TA-THERM VVS nr. 406881.004 

Indstilles til 45 o C 

19.2.20 Termometer 

Skal være som VVS nr. 48.0523.000. 

19.2.21 Termostatisk blandeventil (55 0 C) 

Skal være VVS nr. 723051.226 

19.2.22 Sikkerhedsventil 

Med afblæsningstryk 6 bar, skal være VVS nr. 432203.306 

19.2.23 Spulehane 

Skal være VVS nr. 742474.204. 

Vægkoblinger Broen wallfix ligeløbende VVS nr. 744454.366 

Med nødvendige overgangsstykke til spulehane 

19.2.24 Fleksible slanger 

For tilslutning til køkkenvaske som angivet på tegninger, skal være VVS nr. 74 4767 med 

længde 1000 mm. 

19.2.25 Armaturer 

Blandingsbatterier, aftapningshaner og lignende skal være i forkromet udførelse og have 

forkromningen i et tæt og ensartet lag uden blærer og afskalninger. 

4



19.2.26 Sanitet 

Håndvaske, blandingsbatterier etc. er angivet i sanitetsfortegnelsen. Alle sanitetsgenstande 

skal være uden ridser, revner og blærer eller misfarvninger, og de skal ved afleveringen være 

rensede for både snavs og påklistret papir. 

19.2.27 Fortegnelse over sanitetsvarer og armaturer 

Laboratorie 

Køkkenvask samt blandingsbatteri hertil, leveres og monteres under andet fagafsnit 

1 stk. affaldsstativ VVS nr. 77 6213.004 

1 stk. Kroge VVS nr. 77 5262.000 

1 stk. Papirshåndklædeholder VVS nr. 77 6210.106 

1 stk. Øjenskyller Falch øjenskyller V nr. 7272 

På blandingsbatterier på vaske monteres FLOWFIX 

vandstrømsregulatorer VVS nr. 74 4890. 

Værksted 





Bådhal 

1 stk. Rengøringsvask med spanderist VVS nr.692864.800 

Vægkoblinger Broen wallfix ligeløbende VVS nr. 744454.366 

1 stk. Blandingsbatteri Børma minilux VVS nr. 725718.104 

1 stk. Udløbstud ”S”, F =150 mm VVS nr. 728000.115 





5



Bad/WC (toiletrum) 

1 stk. IFØ SIGN kloset VVS nr. 60 1030.200 

1 stk. IFØ klosetsæde med softclosing VVS nr. 61 4543.200 

1 stk. Håndvaske (der medleveres bæringer) VVS nr. 62 3052.100 

1 stk. Pungvandlås VVS nr. 75 0001.044 

1 stk. Vinkelløbende afløbsrør VVS nr. 75 0233.010 

1 stk. Roset VVS nr. 75 0337.010 

1 stk. Børme lux blandingsbatteri med bundventil VVS nr. 70 1714.104 

med bundventil 

1 stk. Spejl VVS nr. 77 1553.050 

1 stk. Spejlklemmer VVS nr. 77 1801.104 

1 stk. Spejlhylde VVS nr. 77 2675.504 



1 stk. Affaldsstativ VVS nr. 77 6213.004 

1 stk. Toiletpapirholder VVS nr. 77 6357.100 

1 stk. Reservepapirholder VVS nr. 77 6561.000 

1 stk. termostatisk bruseblandingsbatteri VVS nr. 72 2230.104 

Håndbruserarrangement bestående af: 

1 stk. glidestang VVS nr. 737619.504 

1 stk håndbruser VVS nr. 737919.604 

Badeforhængsstænger VVS nr. 77 7243.000 

Leveres med springringe og hvidt badeforhæng 

På blandingsbatteri på håndvask monteres FLOWFIX 

vandstrømsregulatorer VVS nr. 74 4890. 

6




19.3.01 Arbejdets kvalitet 

Alt rør- og sanitetsmontage skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt. 

Rørplacering: 

19.3.02 Rosetter 

Hvor flere rør følger hinanden, skal de lægges parallelt og i nøje overensstemmelse med 

tegningerne. 

Før trækning af rør påbegyndes, kræves at entreprenøren gennem skitser (evt. optegning 

på de relevante vægge/lofter) redegør for, hvorledes han havde tænkt sig at føre rørene, og 

at byggeledelsens accept herfor indhentes. 

Der skal herved tages hensyn til placering af øvrige rør og installationsgenstande. 

Der skal desuden tages hensyn til, at rør sikres mulighed for ekspansion ved længdeudvidelse 

der sker ved opvarmning. 


Rosetflangerne fastklæbes på de pågældende anlægsflader. 

Alle kobberrør ophænges med max. afstand 1 m. 

19.3.04 Samling af kobberrør med loddefittings 

Afskæring af rør skal foretages fuldstændig vinkelret på rørets længderetning. 

Efter afskæring skal alle grater såvel udv. som indv. fjernes. 

For at opnå den bedst mulige kvalitet af lodningen, skal der foretages kalibrering. Den nødv. 

tolerance er 0,1 - 0,2 mm mellem rørende og fittingsmuffe. 

Der benyttes kalibreringsværktøj VVS nr. 043110. Ligeledes skal rørenden være absolut cirkulær. 

Forinden lodning skal rørende og muffe rengøres med ståluld. 

Der må ikke anvendes smergellærred. 

Alle retningsændringer på synlige rør udføres med loddefittings/bøjninger og vinkler. 

19.3.05 Særlige fittings 

Ved overgang fra rør til ventiler anvendes overgangsnipler fabrikat 

BÄNNINGER. 

7



19.3.06 Rør i vægge 

For at undgå at rørene slår mod indvendige side af væggene når der tappes, omvikles rørene 

med rockwoolmåtte i ca. 20cm længde pr. 100 cm. 

Den udvendige diameter efter omviklingen med måtten skal være så stor, at rør med måtten 

fastklemmes imellem gipspladerne. Måtten fastgøres til rørene ved omvikling med ståltråd. 

I gipsvægge må kun udføres samlinger mellem rør og armatur, dvs. der må ikke udføres 

længdesamlinger, afgreninger m.v. 

19.3.07 Alle ventiler, aftapningshaner m.v. 

Skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem brug heraf og med plads for fuld betjeningsmanøvre. 

19.3.08 Gennemskyldning 

Rørsystemet udskylles for rust, snavs og andre fremmedlegemer med min. 60° C varmt 

vand. 

19.3.09 Krydsfinerplader for bæring 

Af vaske og blandingsbatterier m.v. leveres og montres af anden entreprenør. Huller for 

blandingsbatterier, afløb m.v. skæres under nærværende afsnit. 

19.3.10 Sanitetsvarer, generelt 

Sanitetsvarerne skal opsættes på forsvarlig og håndværksmæssig korrekt måde, idet der 

drages omsorg for, at disse overalt sikres solid ophængning og understøtning. 

19.3.11 Badeværelsestilbehør 

Toiletpapirholder og kroge m.v. monteres i h.t. arkitekttegninger og tilsynets anvisninger. 

19.3.12 Armaturer 

19.3.13 Prøvning 

Må ikke bære mærker af det anvendte værktøj. 

Før isolering af rør og samling af kappen på præisolerede rør skal der foretages trykprøvning. 

Når installationen er færdigmonteret og vandpåfyldning skal ledningen udluftes omhyggeligt, 

og vandet skal henstå i så lang tid, at vandtemperaturen under prøvningen kan 

regnes konstant. 

Prøvetryk skal være 10 bar. 

8



Trykket skal uden pumpning forblive konstant i 15 min., men under alle omstændigheder i 

så lang tid, at alle samlinger kan inspiceres. Hvis trykket ikke holder, eller der på anden måde 

konstateres utætheder, skal de utætte samlinger repareres, og trykprøven gentages. 

Trykprøvningen må om fornødent foretages etapevis. 

19.3.14 Rengøring til maling 

Ved uisolerede rør skal alt overflødigt pakgarn samt alle grater m.m. fra brugen af rørtænger 

og andet værktøj fjernes. 

Overflødigt tin og flusmiddel skal fjernes. 

19.3.15 Indregulering 

Det færdigisolerede varmtvandsanlæg indreguleres som angivet i tegningsmaterialet således, 

at temperaturen ved det yderste tapsted ikke er mere end 5 oC under temperaturen i 

varmtvandsbeholderen, når der ikke tappes på anlægget. 

Inden afleveringen kontrollerer entreprenøren, at denne temperatur er tilstede ved yderste 

tappested. 

19.3.16 Aflevering 

Der skal til afleveringen af anlægget leveres revideret tegninger ”as build” 

De fuldt færdig og idriftværende anlæg skal demonsteres for bygherren eller dennes repræsentant. 

9


Centralvarmeanlæg 

20 VARMEANLÆG 





alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder for etablerng af centralvarmeanlæg 

til byt Bådhus i Nuuk 


• Indføring af fjernvarmeledninger i bygningen, afsluttet 0.5 meter fra fundament og 

0.15 meter over gulv. 

• Etablering af el-kedel 

• Etablering af radiatoranlæg 

• Etablering af varmtluftblæseranlæg i bådhal 

• Etablering af varmeforsyning til ventilationsanlæg i bådhal 

• Etablering af varme for varmt brugsvand 





Nærværende SA med tilhørende tegninger. 

• DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave, marts 

1986. 

• DS 469 ”Varmeanlæg med vand som varmebærende medium” af 1991 med tilhørende 

tillæg 1 af 2002 og tillæg 2 af 2007. 

1



20.1.04 Huller 

Det henhører under nærværende afsnit at afsætte og udføre de huller der er nødvendig for 

installationens korrekte udførelse samt tilstøbe huller efter udført rørmontage 

Huller bores, således at installationerne incl. evt. bøsningsrør netop kan føres igennem, og 

der er plads til at udføre efterfølgende tætning, udstøbning og efterreparation. 

Det påhviler ligeledes VVS-entreprenøren selv at hugge og bore i konstruktioner for fastgørelse 

af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af rør og øvrige VVS-komponenter. Entreprenøren 

må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge og dæk, samt sørge for 

efterreparationer ved disse rørgennemføringer. 

20.1.05 Varmeanlæggets opbygning 

Bygningen opvarmes med varme fra en elektrokedel. 

Bygningens varmeanlæg er forberedt for fremtidig tilslutning til fjernvarme. 

Ved el-kedel og i tracé med vandstikledningen indføres fjernvarmestikledninger i form af en 

bøjning, således at det vil være muligt at tilslutte fjernvarmeledninger i terræn og i bådhal 

uden indgreb i bygningens konstruktioner. 

Fjernvarmeledningerne er dimensioneret i henhold til følgende: 

Fjernvarme temperaturer: (FJF): 90 °C, (FVR):50 °C dimensionerende 

Fjernvarme temperaturer: (FJF): 70 °C, (FVR):45 °C sommer 

Bygningens varmeanlægget er dimensioneret for følgende temperaturer: 

Elektrokedelkreds er udlagt for temperatursættet 80/40 o C, hvilket vil svarer til fremtidig sekundærkreds 

ved fjernvarmetilslutning. 

Rumopvarmningen fordeles på følgende varmekredse: 

- Laboratorie og værkstedsafdeling opvarmes primært via radiatorer med termostatventiler. 

- Bådhal opvarmes primært via varmtluftblæsere, der reguleres efter en ønsket 

rumtemperatur via føler placeret i bådhal. 

- Derudover etableres varmekreds til varmefladen i ventilationsanlægget, der forsyner hele 

bygningen med comfortventilation. 

Anlægget deles i en shuntkreds for varmefladen i ventilationsanlægget samt en shuntkreds 

for radiator og varmluftblæseranlægget. 

For produktion af varmt brugsvand, etableres der varmekreds til varmtvandsbeholderen opsat 

i bådhal. 

Det dimensionerende varmebehov til opvarmning er fordelt som følger: 

Bådhal 25 KW 

Laboratorium og værksted 4 KW 

Ventilation 27 KW 

Brugsvand (Varmtvandsbeholder) 10 KW 

2



Shuntkredsen for radiator og varmtluftblæsere forsynes med automatik der regulerer fremløbstemperaturen 

på varmekredsen via shuntpumpen i afhængighed af ude temperaturen. 

Fremløbstemperatur 55 o C ved 20 o C ude 

Fremløbstemperatur 80 o C ved -20 o C ude 

Varmen leveres fra en elektrokedel med en maksimal effekt på 75 kW. 



20.2.02 Rør 

VVS nr. = Rørforeningens kataloger. 

Præisolerede fjernvarmerør i terræn for indføring i bygning, skal være præisoleret stålrør 

som fabrikat Logstor type præisoleret fjernvarmerør, fastrør system, serie 3, rør dimension 

Ø42,4x2,6 mm med kappe diameter Ø140 mm. 

Medierøret samles ved svejsning. 

Fjernvarmeledningerne skal være forsynet med elektronisk overvågnings-system, der melder 

om fugt i isoleringen. 

Fjernvarmerør (bøjning for indføring i bygningen) skal færdigfremstilles på fabrik inden udsendelsen, 

således at der på byggepladsen kun skal udføres lægning af rørene. 

Øvrige varmerør skal være middelsvære, sømløse sorte gevindrør som VVS nr. 021001. 

samlet med gevindsamlinger. 

20.2.03 Endekappe 

På rørende af præisolerede rør skal være fabrikat Logstor Industri. 

20.2.04 Gennemføringer 

20.2.05 Fittings 

Ved gennemføringer i fundament m.m. monteres gummilabyrint. 

Til gevindrør anvendes blødstøbte sorte +GF+ eller +SA+ randfittings med strøm. På radiatorstik 

dog uden strøm. 

På kobberrør skal være trukne fittings som Bänninger. 

3



20.2.06 Loddemetal. 

20.2.07 Pakgarn 

skal være sølvholdigt VVS nr. 043212.000 

med tilhørende flusmiddel. VVS nr. 043219.000 

20.2.08 Paksalve 

Skal være prima heglet hør. 

Til varmeanlæg skal være UNIPAK 

20.2.09 Bøsninger og rosetter 

Hvor rør passerer vægge anvendes "Karfa rosetbøsning som VVS nr. 015503 med tilhørende 

dækkappe. 

Hvor rør passerer loftsflader samt skabssider og væg til installationsskakt, benyttes der rosetter 

VVS nr. 015233. 

Omkring bøsninger tætnes der med fugemasse, fabrikat SIKA, type Sikafinish HM. 

20.2.10 Rørbærere 

For uisolerede rør på væg anvendes VVS nr. 016534. 

For uisolerede rør på væg/loft anvendes VVS nr. 016534. 

For isolerede rør VVS nr. 016534 

med forlængerstykker VVS nr. 016535. 

20.2.11 Ventiler og haner m.m. 

Hvor intet andet er anført, skal disse være i dimension som de tilstødende ledninger. 

20.2.12 Afspærringsventiler 

Skal til isolerede rør være kuglehaner VVS nr. 418012 

skal til uisolerede rør være kuglehaner VVS. Nr. 418011 

i dimension som den pågældende ledning. 

20.2.13 Elektrokedel 

Skal være Fabrikat Varmeteknikk type MB 2075 med en maksimal effekt på 75 kW. 

Kedlen leveres i 400 V udgave og med udeføler for udetemperaturkompensering af kedeltemperaturen. 

4



Leverandør: Varmeteknikk AS 

20.2.14 Varmtluftblæsere 

Postboks 6 Alnabru, 

NO-0614 Oslo 

Tlf: 23375500, Fax 23375510 

E-Mail: post@Varmeteknikk.no 

Skal være fabrikat Novenco type VMB 43 (1 x 230 V) VVS nr. 35 4741.432 

Jalousilameller type J1 VVS nr. 35 4749.314 

Rumtermostat NV 515 VVS nr. 35 4749.805 

Regulator type NV 341, 2,5 amp. 1-5 trin VVS nr. 35 4749.711 

Rumtermostat og regulator overdrages til el-entreprenør for montage og el-tilslutning af 

Varmeventilatoren. 

El-entreprenøren udfører ligeledes styring, således at varmtluftblæsere afbryder ventilatordelen 

når der gives signal fra hæveportens automatik ved åben port samt at ventilatorer 

genstartes ved lukket port. 

20.2.15 Returløbsventil 

Skal være som en Danfoss returløbsventil Type FJV VVS nr. 40 6010.006. 

Indstilles til en returtemperatur på 40 o C. 

20.2.16 Varmtvandsbeholder 

Se afsnit 19 

20.2.17 Temperatorventil 

Skal være som en Danfoss type AVTB VVS nr. 45 1009.228 

Indstilles til en beholdertemperatur på 45 o C. 

20.2.18 Radiatorer 

Nye radiatorer skal være af fabrikat Rio, færdigmalet fra fabrik i farven hvid. Type og størrelse 

er angivet på tegninger. 

20.2.19 Termostatiske radiatorventiler 

Skal være fabr. DANFOSS type RA-2000. 

5



Ventil, type RA-N (½") ligeløbende VVS nr. 403202.004 

Følerelement VVS nr. 403225.180 

20.2.20 Radiatorforskruninger 

Skal være som VVS nr. 405200/405201 

20.2.21 Luftskruer 


20.2.22 Radiatoraftap 


20.2.23 Automatiske luftudladere 

Skal være som VVS nr. 447023.003 

20.2.24 Strengreguleringsventil 

Skal være fabrikat TA, type STAD VVS nr. 406965 

Dimension samt forindstilling fremgår af tegningerne. 

20.2.25 Bundhane 

Skal være VVS nr. 40 7101. 

med slutmuffe VVS nr. 40 7139. 

20.2.26 Snavssamler 

Skal være som VVS nr. 449110 

20.2.27 Sikkerhedsventilarrangement på elektrokedelkreds 

Skal være et Pneumatex samlesæt 11/4” med 2 stk ¾”-1” type GS VVS nr. 371103.330 

20.2.28 Ekspansionsbeholder 

Ekspansionsbeholder skal være som 

Pneumatex type PND 35 med fortryk 0,5 bar. VVS nr. 371014.335 

6



20.2.29 Pumpe 

P1 skal være fabrikat Grundfos type UPS 32-55, der indstilles til konstanttrykregulering 

for 3,5 MVS. 

P2 skal være fabrikat Grundfos type Alpha2 25-60 

Nødvendige tillægsmoduler for ekstern kommunikation (se diagramtegning for omfang) 

medleveres. 

20.2.30 Automatisk strengreguleringsventil 

Skal være automatisk strengreguleringsventil som Danfoss type ASV-PV Plus, med tilhørende 

måle- og afspærringsventil ASV-M. 

Dimension og forindstilling fremgår af diagramtegninger for varmeanlægget. 

20.2.31 Motorventil 

Motorventil Type 1, leveres sammen med ventilationsaggregat. 

20.2.32 Termometer 

Skal være som VVS nr. 480470.004 

20.2.33 Brandslukker 

I bådhal: 

leveres og opsættes 1 stk. 12 kg pulverslukkere med vægbeslag og ubrudt plumpe samt 1. 

stk. 5 kg CO 2 slukker. 

I værksted: 

leveres og opsættes 1 stk. 12 kg pulverslukkere med vægbeslag og ubrudt plumpe samt 1. 

stk. 5 kg CO 2 slukker. 

20.2.34 Frostsikringsvæske 

Efter gennemskyldning af det færdige anlæg, fyldes anlægget med en blanding af 

vand/glykol opblandet til - 30 0 C 


20.3.01 Rør 

Alt rørarbejde skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt. Rørene skal være lige, og 

alle gevind skæres lige op i såvel retning som længde og dybde. 

7




skal fjernes. 

20.3.02 Oplægning af rør 

Rørene oplægges i lige flugter, idet der tages hensyn til udluftning og aftapning. Rørene 

lægges sædvanligvis parallelt med vægge, og hvor flere rør ligger ved siden af hinanden 

ved loft, skal disse være parallelle og med centerlinie i samme plan. Der skal ved rørenes 

indbyrdes afstand tages hensyn til fornøden arbejdsplads for isolering. 


Alle rør skal sikres fri ekspansionsmulighed. 

Ingen rørledning må isoleres, før den er trykprøvet og godkendt af byggeledelsen. 

Alle rør ophænges med max. afstand 1,5 m + 20xDN målt i m, f.eks. DN 25 afstand 2 m. 

Dog skal olieledninger ophænges pr. max. 1,0 m 

20.3.04 Gevindsamlinger 

skal anvendes til samling af alle gevindrør. Alle gevind skæres lige op i såvel retning som 

længde og dybde. 


skal fjernes. 

Gevind pakkes omhyggeligt med pakgarn og paksalve og skrues helt sammen. 

Overflødigt pakgarn og grater fra brugen af værktøj fjernes overalt, hvor ledninger ikke isoleres 

eller er synlige. 

20.3.05 Ventilers placering 

Alle ventiler, aftapninger m.m. skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem brug 

heraf og med plads for fuld betjeningsmanøvre. 

Radiatorventiler monteres i henhold til fabrikantens forskrifter. 

Rør og armaturer fastgøres forsvarligt med rørbærere. 

20.3.06 Bøsninger 

Hvor rørledninger passerer etageadskillelser, vægge m.m., anbringes bøsninger, som beskrevet. 

Rosetter og dækskåle limes til overflade. 

20.3.07 Radiatorer 

Ophænges i standardbæringer som fastholdes til væg med franske skruer i de af tømreren 

monterede løsholter og ekspansionsbolte i beton/stenvægge. 

8



20.3.08 Unioner 

Ovnene forbindes med metalforskruninger til ledningerne, og de skal hænges vandret og 

med fuld betjeningsfrihed for ovnventiler, luftskruer m.m. 

Der monteres unioner ved afspærringsventiler for eventuelt senere udskiftning. 

20.3.09 Trykprøvning 

Når installationerne er færdigmonteret, og der har været varme på, skal der trykprøves med 

6 bar, og evt. utætheder skal pakkes om. Kedel undtages for trykprøve. 

Efter prøvningen skal rørsystemet udskylles grundigt for rust, snavs og andre fremmedlegemer 

og atter fyldes til brug. 

Udskylningen skal udføres systematisk på en sådan måde, at hver enkelt radiator gennemskylles 

for sig. 

I frostvejr tæthedsprøves med 1 atm luft, herunder skal alle samlinger afsæbes til konstatering 

af utætheder. 

Tæthedsprøven skal senere efterfølges af en trykprøve med vand. 

20.3.10 Forindstilling 

Entreprenøren foretager de på diagrammet foreskrevne forindstillinger af radiatortermostatventilerne 

og strengreguleringsventiler. 

20.3.11 Indregulering 

Udover ovennævnte forindstillinger skal entreprenøren, når anlægget er færdigt og i normal 

drift, foretage finjustering af termostatventilerne og strengreguleringsventiler. 

Indregulering af anlægget må ikke udføres, førend samtlige arbejder i bygningen er helt afsluttet, 

og håndværkerne har forladt denne. 

Med kontakttermometer aflæses frem- og returtemperatur på samtlige radiatorer. Tallene 

noteres i skema. Efter sammenligning af differenstemperaturerne foretages finjustering, idet 

det anbefales ikke at justere med mere end højst een delstreng ad gangen. 

Efter justeringen ventes et døgn, hvorefter differenstemperaturen atter aflæses og yderligere 

justering foretages. Som endeligt resultat vil kunne godkendes afvigelser på ca. +/- 20 % 

af gennemsnittet. 

Vejrkompensatoren indstilles som angivet under afsnit 20.1.05. 

For ovennævnte indreguleringer udfærdiges der målerapport som afleveres til tilsynet. 

20.3.12 Tilslutning og varmepåsætning 

Ved varmepåsætning skal dette udføres således, at temperaturstigningen ikke sker hurtigere 

end 30°C pr. time. 

9



20.3.13 Frostvæske 

Anlægget tilsættes anti-frostvæske således, at anlægget er sikret ned til 

minus 30 0 C. 

20.3.14 Rengøring til maling 

Ved uisolerede rør skal fjernes alt overflødigt pakgarn samt alle grater m.m. fra brugen af 

rørtænger og andet værktøj. 

20.3.15 Aflevering 

Rapport over de udførte målinger på varmeanlægget skal afleveres til byggeledelsen. 

Målerapporten skal indeholde: 

1. Endelig frem- og returtemperatur på alle varmeovne og gulvvarmekredse. 

2. Endelige forindstillinger af radiatorventiler. 

3. Endelige forindstillinger af strengreguleringsventiler. 

4. Endelige indstillinger af fremløbstemperatur i afhængighed af ude temperaturen. 

5. Endelig indstillinger af alle pumper. 

6. Endelig skal der leveres ”as built” tegninger, udført med håndtegning 

på projekttegningerne. 

De fuldt færdig og idriftsatte anlæg skal demonstreres for bygherren eller dennes repræsentant. 

Der ud over skal der levers drift- og vedligeholdelse manualer. 

10


Ventilation 

21 VENTILATION 

21.1 ARBEJDETS OMFANG. 




alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste ydelser i forbindelse med etablering 

af nyt båhus i Nuuk. 


• Etablering af anlæg for comfortventilering af bådhal, laboratorie og værksted 

samt balanceret ventilation i vindfang og toilet. 

Arbejdet omfatter samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af det fulde 

driftsklare og afprøvede anlæg incl. alle efterreparationer efter egne arbejder. 

21.1.03 Huller til kanalgennemføringer. 

Det påhviler VVS-entreprenøren selv at opmærke og etablere huller for kanalgennemføringer 

i konstruktioner og tag samt, at hugge og bore i konstruktioner for fastgørelse af ekspansionsbolte 

m.v. til ophængning af rør og øvrige VVS-komponenter. 

Entreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for kanaler i lette vægge, samt sørge 

for efterreparationer ved disse kanalgennemføringer. 

Det påhviler ligeledes VVS-entreprenøren selv at sørge for retablering af tag samt tagpapinddækning 

ved taggennemføring. 

21.1.04 Indregulering, igangsætning og instruktion. 

Der skal foretages indregulering og igangsætning af anlæggene med demonstration for bygherren 

eller dennes repræsentant i betjening af anlægget. 

Endvidere skal der udarbejdes afleveringsrapport samt drifts- og vedligeholdelsesinstruktion 

for anlæggene. 

21.1.05 Arbejdsgrundlag. 

Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder : 

• Nærværende SA med til tilhørende tegninger. 

• DIF's " Norm for ventilationsanlæg " DS 447, 1.udgave 1981. 

• DIF's " Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg " DS 

428, 2.udgave 1986. 

1


Ventilation 

21.1.06 Tæthedskrav. 

• DIF's " Automatiske reguleringssystemer ". 

Anlægget skal opfylde normens krav om tæthed efter tæthedsklasse B. 

21.1.07 Krav til maks. lydtrykniveau. 

Anlægget skal opfylde normens krav til maksimale lydtrykniveauer, tabel V2.3 i det følgende 

værdier skal overholdes. 

De maksimale tilladelige lydniveau [dB(A)] forårsaget af ventilation i: 

Bygnigen: 35 Lpa dB 

21.1.08 Tolerancer for volumenstrømme 

skal være i overensstemmelse med normens vejledning, tabel V2.5. 

21.1.09 Anlægsbeskrivelse 

Anlægget består af et centralt ventilationsaggregat med varmegenvinding der forsyner laboratorie, 

værksted og bådhal med komfortventilation. 

Endvidere udsuger anlægget fra toiletrum og indblæser i vindfang. 

Anlægget er behovsstyret, således at ventilationen hele tiden tilpasses det aktuelle behov. 

Anlægget opbygges efter Exhausto’s skoleventilationssystem ESV 21 eks. 3 for ”zone-styret 

ventilation, automatisk overstyring”. 

Indblæsningstemperaturen styres efter en temperatur på 20 o C i udsugningskanalen. Indblæsningstemperatur 

begrænses dog til min. 15 o C. 

Anlægget startes og stoppes af et ugeur, men kan også betjenes manuelt fra TOUCH-panel 

placeret ved varmtvandsbeholder i bådhal således, at anlægget kan startes og stoppes 

udenfor normal arbejdstid. 

Via TOUCH-panel kan der opnås forskellige forudindstillede driftniveauer. 

Indstilling af natsænkningsperiode på hastighedsregulatorens ugeur aftales med bygherren. 

Derudover etableres der i bådhal, laboratorium og værksted bevægelsescensorer, således 

at anlægget overgår til økonomidrift (50%) når der i ingen af lokalerne registreres personer 

inden for den af ugeuret bestemte driftperiode. 

Overordnet reguleres anlæggets luftmængder efter et konstant tryk i udsugningskanalen. 

Trykket i indsugningskanaler reguleres proportionalt efter trykket i udsugningskanalen. 

Ventilationsaggregatet er placeret på stålramme monteret på væg over det indskudte dæk i 

bådhal med indtag og afkast ført over tag. 

2


Ventilation 


21.2.01 Ventilationsaggregat 

skal være som fabrikat Exhausto type VEX 160-EC (horisontal model). 

Studse placeres som angivet på diagramtegning I 313. 

Aggregatet leveres med: 

Kassettefiltre indblæsning F5 

Kassettefiltre udsugning F5 

HCW vandvarmeflade på min. 27 kW (∆t = 40 o C) ved tf / tr 90 0 C/50 0 C 

MVM modulerende motorventil (KVs=1,6) 

Brandtermostat BT 40 

Brandtermostat BT 70 

Lukkespjæld afkast LSA 

Lukkespjæld indtag LSF 

Montagesokkel for VEX 160H type MS-VEX160H 

Der medleveres et ekstra sæt kassettefiltre for henholdsvis indblæsning og udsugning. 

Automatik VEX 100 serie med følgende tilbehør: 

Display-panel EON-DISPLAY-8 

TOUCH-panel EON-TOUCH-6 

Bevægelsesføler type PIR-sencor (3 stk.) 

Trykføler til konstantrykregulering type PRESSURE 

Tilisningsdetektering via måling af tryktab over krydspladeveksleren. 

Aggregatet leveres med standard temperaturføler i indblæsnings- og udsugningsstudse. 

21.2.02 Fleksible forbindelse 

Ventilationsaggregat forsynes med fleksibel forbindelse på til- og afgang, der er som fabrikat 

Exhausto type FLF-60. 

21.2.03 Cirkulære kanaler 

Skal være af fabrikat Lindab type Lindab Safe , SR, med dimensioner som angivet på ventilationsdiagrammet. 

21.2.04 Samlinger 

Samlinger af cirkulære kanaler skal foretages med nipler af fabrikat Lindabsafe, type NPU, 

og samlinger af formstykker foretages med muffer af fabrikat Lindabisol, type MF. 

3


Ventilation 

21.2.05 Montagebøjler og bånd 

skal være som fabrikat Lindab type UV 40 og type FB 40. 

21.2.06 Cirkulære lyddæmpere 

skal være fabrikat Lindab type SLGU svarende til kanal og længde som angivet på diagram. 

For lyddæmperbøjninger ved ventilationsaggregat anvendes fabrikat Lindab type BSLCU- 

100-500. 

Længder og type af lyddæmper skal fastlægges ved en beregning. Længder tegnet på plantegninger 

er kun vejledende. 

21.2.07 Indreguleringsspjæld 

skal være af fabrikat Lindab irisblænde, type DIRU i dimension som tilstødende kanal, og 

forindstilling som angivet på tegning. 

21.2.08 Udsugningsarmaturer 

I laboratorium og værksted: 

Skal være rundrørsriste fabrikat Lindab type RGS-4-425-75: 

I toilet: 


I bådhal: 


21.2.09 Indblæsningsarmaturer 

I laboratorium og værksted: 


I vindfang: 


I bådhal: 


21.2.10 Endebund 

skal være af fabrikat Lindab, type EPFH, med dimension som angivet på ventilationsdiagrammet. 

4


Ventilation 

21.2.11 Kondensafløb 

Fra ventilationsaggregatet tilsluttes afløbsinstallation i installationsskakt via 15 mm kobberrør. 

21.2.12 Afkast/taggennemføring 

Afkast skal være jethætte fabrikat Lindab type HN Ø500. 

Taggennemføring skal være fabrikat Lindab type GSLU-500 med Taginddækning type VHIN 

og regnkrave type WKR. 

Mellem regnkrave og taggennemføring fuges med elastisk fugemasse. 

Taggennemføring og jethætte leveres sortlakeret. 

21.2.13 Indtag/taggennemføring 

Indtagshætte skal være fabrikat Lindab type VH Ø500. 

Taggennemføring skal være fabrikat Lindab type GSLU-500 med Taginddækning type VHIN 

og regnkrave type WKR. 

Mellem regnkrave og taggennemføring fuges med elastisk fugemasse. 

Taggennemføring og indtagshætte leveres sortlakeret. 

21.2.14 Bøsninger 

Hvor kanaler passerer vægge, indlægges bøsninger af en dimension sværere plade end 

kanalerne. Bøsningerne fastholdes med pånittede ankre. 

Mellem kanal og bøsning tætnes med Rockwool fugebånd. 

Ved samtlige synlige væggennemføringer fuges med elastisk fugemasse mellem kanal og 

væg. 

21.2.15 Mærkning 

Alle komponenter skal mærkes med tydelige skilte som i klar tekst oplyser om komponentnavn, 

anlægsbetegnelse, luftmængder m.v., og hvilke lokaler anlægget betjener. 

Mærkningen skal være af en sådan omfatning at en udenforstående let skal kunne orienteres 

om funktionerne vor ventilationsanlægget er opstillet. 

5


Ventilation 


21.3.01 Arbejdet skal udføres 

således, at anlægget med sikkerhed kan præstere de angivne luftmængder m.v. samt overholde 

det i pkt. 21.1.07 anførte lydkriterier. Ventilator og kanaler skal forsynes med svingningsdæmpere 

i fornødent omfang. 

21.3.02 Samling af spiralfalsede kanaler 

udføres med nippel- eller muffesamling med pålidelige dobbelte gummitætninger. Hvor der 

forekommer samlinger uden gummitætninger, skal der tætnes med klæbende elastisk fugemasse 

og dækkes med selvklæbende, lufttæt tape. 

21.3.03 Lyddæmpende foranstaltninger 

På diagrammet er angivet placering af lyddæmpere. Der må for overholdelse af de stillede 

lydkrav om nødvendigt suppleres med lydsluser ved ventilator, spjæld etc. samt lyddæmpning 

i kanaler. 

21.3.04 Ophængning af kanaler 

Kanalerne ophænges i pr. max. 2 meter. Der skal ved ophængningen tages fornødent hensyn 

til øvrige installationer og lette konstruktioner. Kanalerne skal ophænges i lige vandrette 

flugter. 

Taggennemføringer skal fastgøres til spær med galv-stålbeslag. 

Derudover etableres der bardunwire for fasthold af taghætter. 

21.3.05 Tæthedsprøve 

Kanalsystemets tæthed skal opfylde kravene i DS 447, således at der ikke transporteres 

unødig luft. 

Tæthedsprøven skal udføres så tidligt, at det er muligt at udbedre konstaterede mangler 

uden at demontere bygningsdele. 

Der tæthedsprøves en delstrækning ad gangen; fra luftafkast til anemostat. Tæthedsprøve 

skal finde sted i overværelse af tilsynet, der tilkaldes i rimelig tid forinden. Tilsynet skal udpege 

den strækning, som skal tæthedsprøves. 

Alt prøvemateriale skal stilles til rådighed og betjenes af nærværende entreprenør. 

Vedrørende bedømmelse af målinger henvises til Nuna-Tek's anvisning nr. 4 af 1988. 

6


Ventilation 

21.3.06 Aflevering af ventilationsanlæg 

Der foretages demonstration for bygherren eller dennes repræsentant i betjening af anlæggene. 

Anlæggene skal afprøves og indreguleres efter færdiggørelsen, så de forlangte luftmængder 

og lydniveauer ved de betjente rum svarer til de projekterede. 

a) Luftmængder 

Indregulering af luftmængder skal foretages efter "proportionalmetoden", således 

som denne er beskrevet i Nuna-Tek's anvisning nr. 4 af 1988. 

Til brug for ovennævnte indregulering forsynes anlægget med trykudtag for 

henholdsvis relative og absolutte målinger. 

Disse målepunkter udføres og placeres efter retningslinier anført i nævnte 

publikation. 

b) Lydmålinger 

Entreprenøren skal dokumentere krævede lydniveauer overholdt ved måling 

udført efter stikprøvevis udvælgelse. Samtlige målinger skal om fornødent foretages 

om natten for minimering af evt. baggrundsstøj. 

Der forbeholdes ret til at kræve ændringer i anlægget på entreprenørens regning, 

såfremt ovennævnte stikprøvemålinger udviser uacceptable måleværdier. 

c) Automatik 

Indregulering og afprøvning af automatik udføres i henhold til leverandørernes 

beskrivelser. 

d) Afleveringsrapport og målerapport 

skal have følgende indhold: 

1. Et sæt komplette, rettede detailtegninger af anlæggene. 

Fast indstillede reguleringsspjæld skal være angivet. 

2. Et sæt projekttegninger med målte luftmængder, anlæggets kapacitet og 

lydforhold. 

3. Oversigt over indstillingsværdier på termostater, brandtermostater o.s.v. 

Der udføres kontrol af målerapporten, som angivet i SBI-rapport 63 "Klargøring 

af ventilationsanlæg". 

7


Ventilation 

e) Drifts- og vedligeholdelsesinstruktion 

med følgende indhold for udsugningsanlæg incl. automatik: 

1. Beskrivelse af anlæg med angivelse af placering og udformning. 

2. Beskrivelse af styring med angivelse af indstillingsparametre. 

3. Beskrivelse af typiske fejlmuligheder og deres afhjælpning. 

4. Checklister for systematisk gennemgang af anlæggene med angivelse 

af indgreb i anlæg og komponenter ved: 

a. dagligt eftersyn. 

b. ugentligt eftersyn. 

c. månedligt eftersyn. 

d. årligt eftersyn. 

5. Komponentfortegnelse med brochurer, reservedelslister og angivelse af 

forhandler. 

6. Relevante tegningsbilag. 

Nævnte instruks - på dansk - skal udleveres i 3 eksemplarer ved aflevering af 

anlæggene. 

8


Isolering af tekniske installationer 

23 ISOLERING AF TEKNISKE INSTALLATIONER 





alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder for isolering af tekniske installationer 

i forbindelse med etablering af nyt bådhus i Nuuk. 


23.1.03 Isoleringskrav 

• Isolering af alle brugsvands- og varmeledninger i bådhal. 

• Isolering af brugsvandsledninger hvor koldt, varmt og cirkulationsledning opsættes 

på væg under loft. 

• Isolering af varmeledninger opsat på væg under loft 

• Isolering af varmeledninger i installationsskakt 

• Brandisolering af rør i rør til brandskab i væg 

• Rørmærkning af alle isolerede rør i teknikrum. 

Arbejdet skal udføres i nøje overensstemmelse med: 


23.2.01 Lamelmåtter 

• " Foreskrifter for termisk isolering af tekniske installationer " 2. udg. april 1995 fra 

Grønlands Hjemmestyre, bygge- og anlægsstyrelsen. 

som Glasuld Lamelmåtter eller Rockwool Lamelmåtte. 

23.2.02 Mineraluldsmåtte type 2 

Som Rockwool måtte 2 med sort imprægneret crepepapir. 

1



23.2.03 Trådvævsmåtte 

Som Rockwool måtte med påsyet trådvæv på en side og belagt med alufolie. 

23.2.04 Fleksible rørskåle 

Skal være som 24 mm rørskåle VVS. Nr. 49 8260. 

23.2.05 Dampspærre 

Skal være af stiv type med rulningstendens og svært antændelig i h.t. DIN 53382. Tykkelse 

min. 0,35mm. Samlinger klæbes. 

23.2.06 Bindetråd 

23.2.07 Plastfolie 

skal være galvaniseret eller fortinnet, udglødet jerntråd. 

skal være lysegrå PVC-isoleringsfolie, tykkelse 0,5 mm som 

VVS nr. 49 0340.050, og lysegrå PVC-tape. 

23.2.08 Svejsebøjninger 

23.2.09 Tape 

23.2.10 Lim 

skal være som VVS nr. 490370. 

til plastfolie skal være lysegrå PVC-tape som VVS nr. 490402.302. 

til plastfolie skal være som VVS nr. 061700.001. 

til fleksible rørskåle skal være som VVS nr. 498268 

23.2.11 Rørmærkning 

Skal være fabrikat FLO-Code. Pile skal være i standardtekst og standardfarve. 

2




23.3.01 Isoleringstykkelse, 

Flg. minimumstykkelser skal være overholdt for nyisoleret ledninger: 

Brugsvandsledninger i bådhal 30 mm 

Brugsvands- og varmeledninger på væg u. loft m.v. 25 mm 

Varmeledninger i installationsskakt 24 mm 

23.3.02 Isoleringens opbygning, nye ledninger 

(nævnt indefra): 

Brugsvand koldt i Bådhal og på væg under loft: 

• Mineraluldsmåtte 

• Jerntråd i spiral. 

• Dampspærre med tapede samlinger 

• PVC-isoleringsfolie der limes 

Brugsvand varmt og cirkulation samt varmeledninger på væg under loft: 

• Lamelmåtte 

• Jerntråd i spiral. 

• PVC-isoleringsfolie der limes 

Varmeledninger i installationsskakt: 

• Fleksibel rørisolering der limes 

Brandisolering af rør i rør til brandskab i væg: 

• trådvævsmåtte 

• trådvæv syes sammen med jerntråd. 

3



23.3.03 Arbejdets påbegyndelse 

Isolering af ledninger må ikke foretages, før de pågældende ledninger er tætheds- eller trykprøvet. 

Isolering af ventilationskanal i kælder nå ikke udføres før anlægget er indreguleret. 

23.3.04 Rørledningers overflade 

renses, inden isoleringen pålægges. Måtterne tilskæres, så de støder stump mod hinanden 

på langs og på tværs. 

Længdesamlinger lægges på oversiden af røret og parallelt med rørets midterlinie. 

23.3.05 Måtterne pålægges 

i den foreskrevne tykkelse og fastsnøres med bindetråde, hvor der maximum er en afstand 

på 8-10 cm mellem omgangene. 

Hvis der anvendes måtter i 2 lag, må der ikke forekomme gennemgående fuger. 

23.3.06 PVC-isoleringsfolie pålægges 

samles med plastnitter efter fabrikantens anvisninger. 

Samtlige samlinger limes og der påføres tape. 

PVC-isoleringsfolien skal ligge glat, fast og tæt til underlaget. 

23.3.07 Svejsebøjninger 

skal udføres ved samtlige retningsændringer for isolerede ledninger der er påført PVCisoleringsfolie. 

Samlinger limes og tapes. 

23.3.08 Isoleringens afslutning 

Hvor rørisoleringen afbrydes ved væggennemføringer m.m. afbrydes denne ca. 10 mm herfra. 

Isoleringen afsluttes her med fastsnøret aluminium manchet. 

Ved bøjninger, afgreninger, studse m.m. udføres isolationen som for lige rørstrækninger. 

Ved rørbærere, termometre, skalaer på ventiler m.m. må der foretages særlig tilpasning. 

Det må påses, at PVC-isoleringsfolien ikke kommer i direkte berøring med varme metaldele. 

23.3.09 Ventiler, målere m.v. 

Isoleres som rør, idet det påses, at isoleringen overlapper rørisoleringen med min. 50 mm 

på begge sider. Dog isoleres indstillingsskalaer, ventilspindel m.v. ikke, således at alle installationsgenstande 

bevarer deres fulde funktion. 

4



23.3.10 Rørmærkning 

Der foretages rørmærkning pr. 10m samt ved alle afgreninger og ventiler. 

Ved væg-/ loftgennemføringer monteres mærkning på begge sider. Pile skal overalt vende i 

strømretningen. 

Rørmærkningen udføres, efter ledningerne er færdig isolerede og evt. malet. 

23.3.11 Efterreparationer 

også efter andre håndværkere, skal foretages i det omfang, det måtte være nødvendigt. 

5


El-arbejder 

26. EL-ARBEJDER 





Arbejdet omfatter de i nærværende beskrivelse med de tilhørende tegninger specificerede 

installationer inkl. alle for arbejdets fuldstændige færdiggørelse nødvendige arbejder og 

leverancer, kun med udeladelse af sådanne, der udtrykkeligt er krævet udført eller leveret af 

andre. 

Endvidere afprøvning, udførelse af kontrolmålinger, samt demonstration for bygherrens 

repræsentanter. 

Arbejdet skal omfatte udførelse af de komplette installationer for lys, kraft, svagstrøm og elfrostsikring 

af vandledning, herunder mærkning og skiltning af komponenter, hvor dette 

kræves i SBG-6, nærværende beskrivelse eller tilsynets anvisninger. 

Endvidere tilslutning af alle strømforbrugende VVS komponenter, selv om disse er leveret 

under anden SA afsnit, samt levering og montering af tavler, belysningsarmaturer, lyskilder 

samt sikringer 

26.2. Ydelser til og fra andre entreprenører 

26.2.1. VVS. 

26.2.2. Beton 

Elfrostsikring af vandledning udføres i nært samarbejde med VVS-entreprenør. 

El-entreprenør etablerer el-installation og tilslutning af alle strømforbrugende VVS 

komponenter inkl. ventilationsanlæg. 

Udligningsforbindelser til rørinstallationer skal udføres før isolering af rør. 

Udligningsforbindelserne skal godkendes af tilsynet før isolering. 

Der indstøbes fundamentselektrode inden der støbes beton. 


Alle materialer skal være nye og fejlfrie. Monteringsmateriel skal være af fabrikat LK og tavle 

skal være som Tabula i pladekapslet udgave. 

Ledningsmateriel og kabler skal i kvalitet svare til NKT`s fabrikater i PVC og halogenfri 

typer. 

El-materiel skal være D-mærket eller anført på liste over registreret materiel. 

1


El-arbejder 

26.4. Arbejdsgrundlag 

26.4.1. Love, regler og normer. 

Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser, herunder 

skal fremhæves: 

1) Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 (SBG-6). 

2) Fællesregulativet af 2009 med tilhørende Grønlandsk tillæg. 

3) Anvisning i udførelse af elfrostsikring af helårsvandledninger i Grønland, udgivet af 

Nukissiorfiit. 

4) Nærværende arbejdsbeskrivelse med tilhørende tegninger. 

5) SKARFOR’s foreskrifter omkring AIA anlæg C og sikringsniveau II. 

6) Grønlands bygningsreglement af 2006. 

7) Byggeledelsens ordre. 

Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette. 

Tegninger og beskrivelser supplerer hinanden således, at en anvisning har gyldighed, 

selvom den kun er givet et sted. 

Entreprenøren har pligt til at gennemgå det samlede projektmateriale, herunder specielt 

bygnings og VVS tegninger. 

Entreprenøren har pligt til at holde sig underrettet om arbejdets gang og skal fremme sit 

arbejde på en sådan måde, at det ikke forsinker andre entrepriser, og således koordinerer 

arbejdet med de øvrige fagentrepriser. 

26.4.2. Tegningsmateriale. 

Hvor der af entreprenøren udføres installationsarbejder, der ikke direkte er angivet på det 

udsendte tegningsmateriale eller, hvis der under arbejdets udførelse aftales nødvendige 

ændringer til projektmaterialet, skal entreprenøren fremkomme med oplysninger, tegninger, 

skitser og lignende til tilsynet, til brug ved udarbejdelse af endeligt tegningsmateriale. En 

entreprise betragtes ikke som afsluttet, før rettede tegninger er indleveret til byggeledelsen 

og, at der er leveret teknisk dokumentation over installationens udførelse i h.t. (SBG-6). 

Der er i tegningerne anvendt NKT's betegnelser for kabler, bevægelige ledninger m.v. De på 

installationsplanerne anvendte symboler har den i Danske Standard og DIN angivne 

betydning. 

26.4.3. Autorisation. 

Installatøren skal være autoriseret af Grønlands Elmyndighed til udførelse af elinstallationer. 

Installatøren skal føre et indgående og sagkyndigt mestertilsyn, ligesom det 

skal påses, at arbejdet bliver af god håndværksmæssig udførelse. 

2


El-arbejder 

26.4.4. Kvalitetssikring. 

Der udfærdiges dokumentation for udført kvalitetssikringsarbejde, på niveau som anbefalet i 

cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder. 

26.4.5. Anmeldelser m.v. 

Det påhviler installatøren at sørge for indsendelse af alle formularer, tegninger samt, 

tilmeldinger i det omfang det forlanges af Nukissiorfiit. Der skal altid fremsendes kopi af 

tilmeldinger til byggeledelsen/tilsynet. 

26.4.6. Generelt vedrørende el-projektet. 

Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med tegninger og beskrivelse. Hvor 

projektmaterialet ikke yder tilstrækkelig vejledning til arbejdets udførelse, eller noget i det 

foreliggende materiale må stå entreprenøren uklart, skal entreprenøren i tide indhente 

nærmere instruks herom hos byggeledelsen, der i særlige tilfælde søger om tilladelse til 

ændring af projektet. Alle ændringer i installationers udførelse skal påføres de udsendte 

tegninger, og straks efter arbejdets udførelse leveres et sæt rettede tegninger til 


Entreprisen betragtes ikke som afsluttet, før de rettede tegninger er indleveret til 


26.5. AREJDETS UDFØRELSE 

26.5.1. Installation. 

Installationen udføres i h.t. installationstegninger som skjult kabel/rørinstallation, dog 

udføres der synlig kabelinstallation i hal, værksted og laboratorium. 

Alle kabler skal være PVC og halogenfri. 

26.5.2. Gennemføringer. 

Ved entreprisens aflevering skal alle gennemføringer og huller der går igennem brandceller 

og brandsektioner tætnes med materiale der minimum har den samme klassifikation som 

den pågældende væg, loft og gulv konstruktion og således leve op til SBG-6 afsnit 527. 

Tætningsmaterialet samt metode skal godkendes af tilsynet. 

26.5.3. El-stikledning. 

Der udføres en stikledning fra eksisterende kabelskab K-038 placeret på syd facaden af B- 

3112 

Stikledningen udføres som en 4X240 NOIK-AL kabel der nedgraves og bekyttes med T-179 

kabelbeskyttelsesstål. 

3


El-arbejder 

26.5.4. Lys installation. 

26.5.4.1. Afbrydere, stikkontakter og dåser/underlag: 

Installationen udføres i h.t. tegning E-410 og E-411. 

Afbrydere, stikkontakter og dåser/underlag skal svare til installations måde, d.v.s. planforsænket 

materiel i rum med skjult installation, kapslingsklasse afhængig af rummets 

kategori. Alt monterings materiel som ikke er beskrevet, skal for små afbryderes vedkommende 

være LK OPUS66 i grå og i hal og værksted og laboratorium OPUS74 i grå. 

På konstruktion mod det fri anvendes underlag og synlig installation. 

Dåser/underlag og montage genstande skal passe til hinanden og el-installatøren vælger 

selv den dåse/underlags type, der er bedst egnet, afhængig af bygningskonstruktionen, hvor 

dåsen/underlaget skal opsættes. Hvor andet ikke er beskrevet skal afbryder materiel 

opsættes med øverste kontakt 1,1 m. o.f.g. og med en afstand på 2 cm fra dør gerigter. 

Alle frie stikkontakter monteres hvor andet ikke er beskrevet med overkant 500mm over 

færdig gulv. 

26.5.4.2. Indvendig belysning: 

Der leveres og installeres faste belysningsarmatur i h.t. tegning E-410 og E-411. 

26.5.4.3. Udvendig belysning: 

Der udføres udvendig belysning i h.t. tegning E-410 og E-411. 

26.5.4.4. Belysning generelt: 

Alle nye indendørs lysrørsarmaturer skal udføres med elektroniske forkoblinger, elinstallatøren 

sørger selv for alle nødvendige komponenter til forsvarlig og forskriftsmæssig 

montering og ophængning af alle armaturer. Lysstofrør skal være med farven 83. 

26.5.5. Kraft installation. 

26.5.5.1. Måler: 

26.5.5.2. Tavle: 

2 stk. transformer målere indbygges i tavle. 

Den ene anvendes til el-varme og det andet til måling af almindelig strøm. 

Der leveres og installeres en ny tavle på indskudt dæk i h.t. tegning E-421. 

Tavlen bestykkes som tegning E-401 samt E-402 og udføres med automatik for 

elfrostsikringsanlæg, samt grupper for alle afgange fra tavlen. 

Tavlen udføres som en pladekapslet Tabula tavle med 25% ledig plads. 

Tavlen skal være beskyttet mod indirekte berøring og skal opmærkes i h.t. 

SBG-6. 

4


El-arbejder 

26.5.5.3. Ekstrabeskyttelse: 

Til sikring mod, at der ved isolationsfejl kan opstå farlige berøringsspændinger på 

brugsgenstandenes steldele, skal installationerne udføres med ekstrabeskyttelse. 

Ekstrabekyttelsen udføres ved hjælp af HPFI afbrydere samt skilletransformere for 

elfrostsikringsanlæg, i henhold til SBG-6 almindelige bestemmelser. 

26.5.5.4. Ekstrabeskyttelse generelt: 

Alle tilslutningssteder i el-installationer skal være forsynet med virksom Jordkontakt 

henholdsvis virksom Jordklemme, ligesom brugsgenstande og hjælpeapparater i el-installationer 

skal ekstrabeskyttes. 

26.5.5.5. Fundamentselektrode: 

Der indstøbes en fundamentselektrode i ranfundament omkring hele bygningen i h.t. tegning 

E-420. Fundamentselektroden udføres med en 50 mm² blank kobberleder. 

Jordlederen tilsluttes midt på den åbne ring, idet fundamentselektroden trækkes ud i en 

sløjfe. Opmærksomheden henledes specielt på SBG-6 kap. 54. 

26.5.5.6. Jordleder: 

Jordlederens tilslutning til fundamentselektroden foretages ved hjælp af krydsklemme. Fra 

fundamentselektroden føres jordlederen som 1G10 mm² NOIK til hovedjordskinne i tavlen. 

Jordlederen opmærkes i h.t. SBG-6. 

26.5.5.7. Hovedudligningsforbindelser: 

Der skal udføres hovedudligningsforbindelser i bådehal så tæt på det sted hvor rørledninger 

føres ind i bygningen. Hovedudligningsforbindelserne skal forbindes til alle ledende dele, 

herunder ventilationsrør, koldtvandsrør, varmtvandsrør og afløbsrør. 

Som hovedudligningsforbindelse anvendes 1G10 mm² NOIK kabel. 

Hovedudligningsforbindelserne fastgøres på rørledningerne med rørtilslutninger fra Dan 

Delektron type RTL, hvortil kablet fastgøres. Alle forbindelser opmærkes i h.t. SBG-6. 

26.5.5.8. Føringsveje 

Der udføres gitterbakker i h.t. tegning E-421. 

Retningsændringer, afgreninger, samlinger på føringsvejene udføres med originale 

standardtilbehør. 

Gitterbakker monteres på ophængningsbeslag pr. 1,5m. 

I alle gitterbakke udføres der deleskinner/delestykker således at stærkstrømskabler og 

svagstrømskabler holdes fuldstændig adskilt. 

5


El-arbejder 

26.5.5.9. Ventilation 

26.5.5.10. Varme 

El-entreprenøren udfører installation for ventilationsanlæg i h.t. fabrikantens anvisninger. 

Der monteres desuden PIR følere i laboratoriet, værksted og i hallen. 

De skal fortrådes til aggregatet og styringen. 

Alle komponenter til ventilationsanlægget på nær sikkerhedsafbryder leveres under anden 

SA afsnit. 

Alle elektriske tilslutninger og deltagelse under afprøvning, udføres under nærværende SA 

afsnit. 

Der udføres varmeinstallation for 3 stk. varmeblæsere, 1 stk. elektrokeddel og 2 pumper. 

Varmeblæserne og pumper tilsluttes via sikkerhedsafbryder. 

Styringen udføre således at varmeblæserne stopper når porten åbner og starter igen når 

porten er helt lukket.. 

26.5.5.11. Port åbner 

Der udføres installation for port åbner i h.t. fabrikantens anvisninger. 

Alle komponenter til port åbneranlægget på nær sikkerhedsafbryder leveres under anden 

SA afsnit. 


afsnit. 

26.5.5.12. Alarm for samletank og olieudskiller 

Der udføres installation for alarm anlæg for samletank og olieudskiller i h.t. fabrikantens 

anvisninger. 

Alle komponenter til alarm anlæg leveres under anden SA afsnit. 

Begge alarm signaler aktivere en indikationslampe som leveres under nærværende SA 

afsnit. 


afsnit. 

26.5.5.13. El-frostsikring: 

For at sikre vandstikledning mod frostsprængning, skal den elfrostsikres med varmekabler. 

Automatik type M-93 indbygges i tavlen i h.t. tegning E-401 og E-402. 

Oversigt over varmekabelanlæg, se tegning E-400. 

Alle følerkabler er 5X1,5mm² PVIK. Alle samlinger i terræn mellem koldkabler og 

varmekabler, samt følerkabler udføres med presmuffer og krympeflex med lim. 

6


El-arbejder 

El-frostsikringsanlæggene skal udføres nøje i henhold til Nukissiorfiit`s anvisning i udførelse 

af elfrostsikring af helårsvandledninger i Grønland, samt anvisning i projektering af 

helårsvandledninger i Grønland. 

Varmekabeltyper samt koblinger af disse, fremgår af koblingsdiagrammer for 

frostsikringsanlæg, E-403. 

Følerne er TRAFAG type Ni 1000. Følere placeres fordelt på strækningen og i h.t. tegning 

for installationer i kælder og tegning for installationer i terræn. Følerne fastgøres direkte på 

rørledningerne med tape RFP 33646 på modsat side af varmekablerne. 

Følere skal sikres med ekstra krympeflex i overgangen mellem føler og gummikabel. 

Da varmekablerne er sårbare, skal der ydes forsigtighed ved udlægningen. Pålægningen af 

varmekablerne skal godkendes af tilsynet. 

Varmekabel på vandstikledningen føres uden på medierør. 

26.5.5.14. Installationer for krafttilslutninger og kraftstik: 

Der udføres kraftinstallationer i h.t. tegning E-420. 

26.5.6. Særlige anlæg. 

26.5.6.1. Telefoninstallation: 

Der udføres telefoninstallationer i PDS kategori 5 installation i h.t. tegning E-420. 

Alt materiel vedrørende telefoninstallation leveres under nærværende entreprise. 

Alle telefonstik skal monteres på underlag eller dåse ved siden af almindelige stikkontakter. 

Alle PDS kabler monteres i patchpanelerne og i PDS stik, og der udføres målerapport for 

hvert enkelt telefonstik som skal opfylde kategori 5 normer. 

Patchpanelerne skal være i kategori 5 udførelse og skal i antal svare til de i tegning for X-felt 

viste panelstik. 

Tele Greenland A/S fremfører og monterer telehovedkabel i bunden af X-felt i RJ-45 stik der 

anvendes som TPC punkt. 

26.5.6.2. EDB-installation: 

Der leveres og udføres EDB installation i h.t. tegninger for E-420 der udføres i form af PDS 

netværk i kategori 5. 

Alle svagstrømstik skal monteres på underlag eller dåse ved siden af almindelige 

stikkontakter. 

Alle PDS kabler monteres i patchpanelerne og i PDS stik, og der udføres målerapport for 

hvert enkelt data udtag som skal opfylde kategori 5 normer. 

7


El-arbejder 

Patchpanelerne skal være i kategori 5 udførelse og skal i antal svare til de på tegningerne 

viste panelstik. 

26.5.6.3. X-felt for TLF og EDB: 

X-krydsfelt består af 19” rack, som er fælles for telefon og EDB installationerne. Placering af 

krydsfelt fremgår af tegning E-421. 

Der leveres og installeres desuden 2 stk. 230V rackpaneler med hver 5 EDB 230V stik i Xfeltet. 

Servere, switche, hubs patchkabler og programmel er bygherreleverance. 

X-feltskabet er 19” rack med låsbare låger som vægrack af fabrikat Solar type CC198. Xfeltskabet 

er 900mm i højden og bestykkes med patchpaneler som vist på tegning E-404. 

26.5.6.4. Automatisk indbrudsalarm: 

Der udføres Automatisk indbrudsalarmanlæg i h.t. tegning E-420 og E-421. 

Bevægelsesmeldere, dørmagneter, I/O moduler og kabler er beskrevet i tegning og leveres 

af el-entreprenør. 

Der skal være sabotagesikring på alt materiel. 

Der skal være 72 timers batteri backup på centralen. 

Der skal anvendes hele længder kabler, der må således ikke udføres samlinger af kabler 

uden for de i tegningerne viste komponenter. 

Af hensyn til den automatiske overvågning for jordslutning, skal kablernes jordtråde 

omhyggeligt forbindes inden for hver enkelt detektorgruppe. Samling af jordtråde skal ske 

med muffer. 

Installationen udføres hvor det er muligt som skjult kabelinstallation. 

26.5.7. Maskinelt udstyr. 

Der leveres og installeres ingen maskinelt udstyr. 

26.6. AFSLUTTENDE ARBEJDER. 

26.6.1. Dokumentation 

Foruden ”som udført” tegninger, som overdrages bygherren, overdrages alle 

brugsanvisninger, brugervejledninger, vedligeholdelsesinstruktioner og deslige i en mappe 

til bygherren senest ved aflevering. 

Installatøren skal ligeledes og senest på afleveringsdagen, have afleveret en kopi af sin KShåndbog 

til bygherren. 

8


El-arbejder 

26.6.2. Kabler. 

Generelt skal alle installationer overholde Elektriske installationer i Grønland 

stærstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, og Fællesregulativet af 2009, samt Grønlands 

Elmyndigheds fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg, Grønland. 

Elfrostsikringsanlæggene skal udføres i henhold til Nukissiorfiit`s Anvisning i udførelse af elfrostsikringsanlæg 

af rørledninger i Grønland, samt anvisning i projektering af 

helårsvandledninger i Grønland. 

AIA anlæg skal overholde Skafor’s anvisninger for klasse II anlæg. 

Der må ikke være beskadigelser på kabelkapperne. 

Bøjningsradius skal være overholdt, oplægning og fastgørelse skal være i h.t. SA. 

Der skal udføres målerapport over isolationsmålinger for alle isolerede kabler, idet der 

anvendes egnet og godkendt spændingsprøveapparat. 

Ved isolationsmåling skal alle bestemmelser i Elektriske installationer i Grønland 

stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, samt kabelfabrikantens maksimalt tilladelige 

prøvespænding overholdes. 

26.6.3. Elektriske installationer og anlæg. 

Installation og anlæg kontrolleres. 

Der udføres installations og idriftsætningsrapport over alle installationer og anlæg hvor 

funktioner og specifikationer afprøves og rapporteres. 

26.6.4. Føringsveje. 

Føringsveje kontrolleres løbende. 

26.6.5. Ekstrabeskyttelsesanlæg. 

Ekstrabeskyttelsesanlæg gennemgås og der udføres målerapport. 

Der udføres funktionskontrol på HPFI relæer. 

26.6.6. Udbudskontrolplan. 

På udbudskontrolplanen beskrives den kontrolaktivitet og dokumentation, installatøren som 

minimum skal gennemføre inden for modtage-, proces- og slutkontrol. En række 

supplerende bestemmelser til kontrollerne, er anført i foranstående SA-afsnit og det øvrige 

projektmateriale. 

Bygherren skal have adgang til at overvære installatørens kontrol, ligesom bygherren kan 

forlange supplerende kontrol. Såfremt den supplerende kontrol dokumenterer manglende 

kravs opfyldelse, betales omkostningerne ved kontrollen af installatøren. 

Bygherren kan ligeledes ønske, at gennemføre en egen kontrol, der da vil være en 

stikprøvekontrol. 

9


El-arbejder 

Installatøren skal til hvert byggemøde redegøre for, hvilke kontroller der er planlagt 

gennemført i den kommende periode, og hvilke nye aktiviteter der begynder i perioden. 

Bygherrens overværelse af kontrol eller bygherrens eventuelle stikprøvekontrol, fritager 

ikke installatøren for kontrolansvar. 

10

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SA) - Grønlands Naturinstitut

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?