Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne ...

unw.dk

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne ...

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er

komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og indsatser for bl.a. sygemeldte.

Det er umuligt at konkretisere hele sygedagpengelovgivningen, da indsatsen altid vil tage

udgangspunkt i den enkeltes sygeforløb og sygemeldingsårsag. Jeg vil derfor i det følgende nævne

nogle af de områder i loven, som kan være relevant for personer, som er / har været ramt af en

arbejdsskade.

Sygedagpenge er en korttidsydelse og udbetaling af sygedagpenge stopper derfor som hovedregel, når

der er udbetalt sygedagpenge i 52 uger inden for de seneste 18 måneder. Kommunen skal, inden de

stopper udbetaling af dine sygedagpenge, undersøge, om der er grundlag for en forlængelse af

sygedagpengeperioden.

Inden kommunen standser dine sygedagpenge, skal kommunen tage stilling til om, der er behov for

andre former for hjælp for at bringe dig tilbage til arbejdsmarkedet. Kommunen skal give dig skriftligt

besked om afgørelsen, og afgørelsen skal begrundes.

Den aktive sygemelding:

Opfølgningssamtaler

Jobcentret skal holde opfølgningssamtaler med de sygemeldte inden udgangen af den 8. sygeuge.

Herefter skal der løbende holdes sygeopfølgningssamtaler - hver 8. uge for sygemeldte i match 1 og 3,

og hver 4. uge for sygemeldte i match 2 (risikosager).

Ved hver samtale skal Jobcentret vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den

sygemeldte kan vende delvist tilbage til arbejdet.

Match 1:

Personer, som forventes at være raskmeldt indenfor 3 måneder

Match 2:

Personer med en risikosag. Der er usikkerhed om diagnose, varighed og konsekvens

Match 3:

Alvorligt syge med en diagnose, der normalt fører til langvarig sygdom

Sygedagpengelovgivningen – specielt vedr. arbejdsskader (§ 34)

En person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om

sikring mod følger af arbejdsskade, og som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, har ret til

sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag, uanset at personen ikke opfylder

beskæftigelseskravet efter § 32.

Sygedagpengelovgivningens 7 forlængelsesregler:

En persons sygdom er på den ene side en nødvendig, men på den anden side ikke altid en tilstrækkelig

betingelse for at kunne forlænge sygedagpengene. Selv om en person lider af en sygdom, er det

således ikke dermed givet, at betingelserne for at anvende en af forlængelsesreglerne er opfyldt.

§ 27, stk. 1, nr. 1

Når det er overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes revalidering

Hvis kommunen på det foreliggende grundlag anser det for overvejende sandsynligt, at der vil blive

iværksat revalidering, herunder virksomhedspraktik, kan sygedagpengeperioden forlænges, indtil den

egentlige revalidering iværksættes.

Forlængelse kan kun ske, hvis der er tale om en realistisk revalideringsmulighed, som kan forventes at

føre til, at sygedagpengemodtageren kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til

beskæftigelse på normale vilkår.

§ 27, stk. 1, nr. 2

Når det er nødvendigt at afklare den sygemeldtes arbejdsevne

Kommunen kan efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, fortsætte udbetalingen af sygedagpenge ud over

varighedsbegrænsningen, hvor det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik,

1


arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger for at skabe klarhed over den sygemeldtes

arbejdsevne.

Sygedagpengeperioden kan forlænges i op til 39 uger. Der er i forhold til forlængelsesperioden ikke

mulighed for at se bort fra ventetid, f.eks. i forbindelse med etablering af virksomhedspraktik.

Forlængelse kan ske i de situationer, hvor der ikke inden varighedsgrænsen er sket en sådan afklaring

af sygedagpengemodtagerens arbejdsevne, at der kan træffes beslutning om, hvilke tilbud, der kan

iværksættes, herunder om der skal rejses sag om førtidspension, ske visitering til fleksjob eller anden

afklarende foranstaltning. Det skal på tidspunktet for forlængelsen være vurderingen, at en sådan

afklaring vil kunne ske inden udløbet af forlængelsesperioden (39 uger).

§ 27, stk. 1, nr. 3:

Når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og forventes arbejdsdygtig inden for 2

gange 52 uger

Det er en betingelse for at forlænge sygedagpengene, at der efter en lægelig vurdering er en sikker

forventning om, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52

uger regnet fra datoen for varighedsbegrænsningens indtræden.

En forlængelse af sygedagpengeperioden efter lovens § 27, stk. 1, nr. 3, kan også finde sted efter

varighedsbegrænsningens indtræden, hvis der forinden er sket en forlængelse af sygedagpengene

efter en af de øvrige regler i lovens § 27, stk. 1. Perioden skal beregnes fra varighedsbegrænsningen.

Den sygemeldte er kun berettiget til sygedagpenge i den del af perioden, der er tilbage, når der regnes

fra varighedsbegrænsningens indtræden.

§ 27, stk. 1, nr. 4:

Når den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan

vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den

sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden

forlænges i op til 26 uger,

Hvis det vurderes, at den sygemeldte skal have et fleksjob, skal sygedagpengene standses, og den

pågældende skal have et fleksjob eller overgå til ledighedsydelse.

Retten til sygedagpenge kan ikke bevares under fortsat jobtræning / arbejdsprøvning efter visitation til

fleksjob og overgang til ledighedsydelse.

§ 27, stk. 1, nr. 5:

Når der foreligger en livstruende sygdom

Sygedagpengeperioden kan forlænges uden tidsbegrænsning, hvis sygedagpenge-modtageren er

sygemeldt på grund af en livstruende sygdom, der skønnes uhelbredelig. Sygdommen skal være aktuel

livstruende.

Selv om en forlængelse bliver givet uden tidsbegrænsning, skal der fortsat foretages en opfølgning i

sagen, herunder en vurdering af, om der sker ændringer i den sygemeldtes helbredsforhold.

§ 27, stk. 1, nr. 6

Når der er rejst sag om erstatning for en arbejdsskade

Hvis der ved varighedsbegrænsningens indtræden er rejst sag om ret til erstatning efter lov om

arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, kan udbetalingen af

sygedagpenge fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om

erhvervsevnetabserstatning,

Det er således en betingelse, at der verserer en arbejdsskadesag, og at sygemeldingen helt eller delvis

har forbindelse med den verserende sag.

Det er desuden en betingelse for at fortsætte udbetalingen af sygedagpengene, at lovens øvrige

betingelser for udbetaling af sygedagpenge – f.eks. kravet om uarbejdsdygtighed – er opfyldt. Det er

dog ikke en betingelse, at der er tale om fuld uarbejdsdygtighed.

Sygedagpengeperioden kan forlænges, hvis blot anmeldelse af arbejdsskaden til Arbejdsskadestyrelsen

eller forsikringsselskabet er sket, inden udbetalingen af sygedagpengene faktisk er standset,

2


Derimod kan bestemmelsen ikke anvendes, hvis anmeldelse først sker efter, at udbetalingen af

sygedagpenge er ophørt.

§ 27, stk. 1, nr. 7

Når der er påbegyndt en sag om førtidspension

Sygedagpengeperioden kan forlænges, når der er påbegyndt en sag om førtidspension.

En forlængelse er betinget af, at pensionssagen er påbegyndt, inden retten til sygedagpenge ophører.

Retten til sygedagpengene efter lovens § 27, stk. 1, nr. 7, forlænges uden tidsbegrænsning, d.v.s.

indtil det tidspunkt, hvor der tilkendes pension eller der gives afslag på pension.

Støtte og kompensationsordninger for sygemeldte medarbejdere:

� Delvis rask- eller sygemelding

� Ny jobfunktion eller midlertidig omplacering til skåneopgaver

� Personlig assistance

� Tilskud til arbejdsredskaber eller arbejdspladsindretning

� Mentorordning

� §56-aftale om dagpengerefusion fra første sygedag

Delvis rask- eller sygemelding:

En delvis rask- eller sygemelding kan være et godt redskab til at afkorte sygefraværet. Fordelen er, at

virksomheden stadig kan trække på medarbejderens kvalifikationer, kompetencer og viden.

For medarbejderen er fordelen, at hun/han opretholder faglig og social kontakt til sin arbejdsplads og

har mulighed for at holde kvalifikationer, kompetencer og viden ved lige.

Ny jobfunktion / omplacering:

Alt efter sygdommens art, kan virksomheden og medarbejderen indgå aftale om, at hun/han i en

periode varetager nye jobfunktioner i virksomheden, som er mindre belastende. Fordelen er, at

virksomheden fastholder medarbejderen og medarbejderen fastholder tilknytningen til arbejdspladsen.

Personlig assistance:

Hvis en medarbejder er sygemeldt på grund af en varig funktionsnedsættelse eller et handicap, kan

virksomheden søge om støtte til en personlig assistent til medarbejderen. Personlig assistance kan

gives til ansatte både i ordinær beskæftigelse og i fleksjob, i løntilskudsjob og i virksomhedspraktik.

En personlig assistent kan udføre de praktiske opgaver, som medarbejderen ikke selv kan udføre, og

som er nødvendige for at fastholde medarbejderen i virksomheden. Den personlige assistent må

derimod ikke udføre den faglige del af medarbejderens arbejde. Virksomheden kan få delvist

refunderet lønnen til den personlige assistent.

Arbejdsredskaber / arbejdspladsindretning:

Virksomheden kan søge om tilskud til nødvendige arbejdsredskaber, der støtter en medarbejder, der

vender tilbage til arbejdet efter sygdom.

Det samme gælder, hvis medarbejderen kun kan vende tilbage til arbejdet, hvis arbejdspladsens

indretning ændres. Ordningen har til hensigt at aflaste eventuelle mén efter sygdom. Jobcentret

behandler ansøgningen og kan vælge at dække udgifterne helt eller delvist.

Mentorordning:

Der er mulighed for at yde tilskud til en mentor til en medarbejder i nye jobfunktioner, hvis

medarbejderen har været sygemeldt. En mentor er en person, der støtter den tilbagevendte

medarbejder i en periode. Hvis den tidligere sygemeldte medarbejder får nye arbejdsområder, er

mentoren en faglig og personlig sparringspartner. Mentoren introducerer den tilbagevendte til de nye

arbejdsfunktioner, hjælper med kontakten til nye kolleger og deltager i planlægningen af

arbejdsopgaverne.

Virksomheden kan selv stille en mentor til rådighed, som frikøbes af Jobcentret til at varetage

funktionen. Virksomheden og Jobcentret indgår aftale om omfang og indhold i mentorordningen.

3


§ 56-aftale:

Indgår virksomheden en aftale med Jobcentret om en § 56-aftale, betyder det at virksomheden kan få

sygedagpengerefusion fra første sygedag.

Fordelen er, at virksomheden fastholder medarbejderen og får refusion for de timer, hvor

medarbejderen er fraværende på grund af behandling m.m. Medarbejderen fastholder sin tilknytning til

virksomheden og har mulighed for at få nødvendige behandlinger så sygdommen ikke forværres.

§ 56-aftalen er relevant, hvis:

� En medarbejder har øget sygefravær p.g.a. en varig lidelse, f.eks. slidgigt eller migræne

� En medarbejder har haft stort fravær p.g.a. behandling eller indlæggelse

Hvad er et fleksjob?

Tilbud som Fleksjob kan først bevilges, når alle andre muligheder for at vende tilbage til det ordinære

arbejdsmarked er udtømte. Det vil sige, at mulighederne for at skifte til et andet job eventuelt gennem

revalidering skal være udelukket.

Hvis det viser sig, at du ikke kan hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet via revalideringsstøtte, kan du

være berettiget til et fleksjob.

For at kunne få et fleksjob skal din arbejdsevne være varigt og væsentligt nedsat. Fleksjob kan

oprettes både hos private og offentlige arbejdsgivere. Det er Jobcentret, der vurderer din arbejdsevne.

Arbejdet i et fleksjob vil blive tilrettelagt alt efter dine skånebehov.

Hvad er revalidering?

Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter, der kan bidrage til, at du kan fastholdes eller komme ind

på arbejdsmarkedet, hvis du har begrænsninger i arbejdsevnen.

Uanset om du er i arbejde eller ledig, vil du kunne få tilbud om revalidering, såfremt du opfylder

betingelserne herfor. Revalidering er et tilbud, du kan benytte, hvis du har eller er i fare for at miste

dit job af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Det er en forudsætning for revalidering, at initiativerne

kan hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet.

Alt efter din situation kan der være tale om afprøvning i en virksomhedspraktik, omskoling eller

uddannelse.

Hvordan kan man få førtidspension?

Er din arbejdsevne nedsat til en ubetydelighed, og det viser sig umuligt at hjælpe dig tilbage til

arbejdsmarkedet, kan du være berettiget til førtidspension.

Sideløbende med at du modtager førtidspension, vil du have mulighed for at få et ”skånejob” (job med

løntilskud) og udnytte den arbejdsevne, du har tilbage.

Gode råd til sygemeldte:

� Deltag aktivt i sygeopfølgningen i tæt samarbejde med Jobcentret (og din arbejdsplads /

fagforening / interesseorganisation f.eks. LFA)

� Ressourceprofilen (arbejdsevnemetoden) er et vigtigt værktøj i afklaring af arbejdsevnen

� Du har ret til at have en bisidder med til møder med Jobcentret

� Du har ret til aktindsigt

Helle Hockerup

Afdelingsleder for sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse, revalidering og skånejob

Jobcenter Aabenraa

4

More magazines by this user
Similar magazines