DF 05-2012_web.pdf - Dansk Folkeparti

Nr. 5 • oktober 2012 • 16. årgang
Alt om det
historiske årsmøde 2012
(læs Pias og Kristians taler s. 6-9)
Jeg fi k en klump i halsen s. 17
Varm tak fra Pia s. 19
Mød Jens Henrik Thulesen Dahl s. 24-25
Detektiv på fi re ben s. 26-27

Leder
Ebberød Bank: Coca-Cola producerer
en masse sodavand i
Fredericia. De fragtes på osende
lastbiler sydpå, hvor de lander i
tyske butikker lige syd for grænsen.
Hertil valfarter danskere hver
dag i tusindvis i biler og busser for
at købe de selvsamme sodavand.
Og køre dem tilbage til Fredericia –
nu uden danske afgifter. Den røde
regering har målrettet fremmet
denne udvikling. Det er ren kickstart
– i Tyskland.
Over grænsen
GRÆNSEHANDEL – Da en god kollega og
jeg for nylig smuttede en tur ned over grænsen
for lige ved selvsyn at inspicere danskernes
nye, tiltagende tidsfordriv, grænsehandel, var
vi pinligt bevidste om, at der var nogen, der
havde sagt til os, at det var sådan lidt vulgært
at storshoppe i BorderShoppen eller de tyske
grænsebutikker.
Ordet ”vulgært” rungede i vore baghoveder.
Og ordet dukkede også jævnt hen op i vores
konversation. Den var der nok af, for det tager
immervæk nogle timer at bevæge sig fra
Storkøbenhavn til Puttgarden og tilbage igen.
Og det var da også lige før, at vi følte os
lige så vulgære og pinlige som to skoledrenge
i korte rør, der er blevet taget i at smugkigge
ind i pigernes omklædningsrum, da vi stod der
i køen med en indkøbsvogn fuld af sodavand
og øl, toppet med en snaps og en Ragusa.
Men vi bed det i os – for her, i denne indkøbsvogn,
var der herligheder, der i snit kostede
ca. det halve af, hvad vi skulle betale
der, hvor vi normalt køber vores øl, sodavand,
snaps og chokolade. Og det er en konservativ
beregning.
Halvanden liter Coke i Danmark koster i en
bøvet og uhandy plastikflaske 20-25 kroner,
når der ikke lige er tilbud. Vi betalte for det
tilsvarende kvantum cola i dåser en ti’er – og
det var endda ikke på tilbud den dag, vi ramte
BorderShoppen.
Det vil føre for vidt her at redegøre for,
hvorfor cola fra dåse bare er bedre end fra en
kæmpe plastflaske. Sådan er det bare.
Og ingen ved sine fulde fem køber dåsesodavand
i Danmark. Men sammenligner man
prisen dåse mod dåse i Tyskland og Danmark,
2
skal man som udgangspunkt gange med næsten
fire… plus pant.
Garvede grænsehandlere fortæller os, at i de
store varehuse i Flensburg-området kan man
med stor fordel købe alt fra stanniol, papir,
pølse over skinke til smør og margarine. Foruden
altså slik, chokolade, dansk marcipan og
den slags uundværligheder.
En fortæller, at margarine, der nemt koster
en 20’er i Danmark, kan købes til 47 cent i
Tyskland – mindre end fire kroner. Jeg er helt
ærgerlig over, at jeg kun sjældent bruger margarine
til noget.
Alle politikere ved, at man ikke bare kan
poste afgift på afgift på alle varer, eller forhøje
dem, der allerede er der. Danmark er ikke
en ø, løsrevet fra, hvad priserne er i Tyskland
og Sverige. Men regeringen er åbenbart undtagelsen
fra denne indsigt.
Vores grænsehandelstur var som at rejse tilbage
i en tidslomme.
I min barndom boede jeg en årrække i Sønderjylland.
Mine forældre havde den grundholdning,
at man handlede sine dagligvarer
lokalt – vores genbo til den ene side var f.eks.
købmanden og på den anden side mejeriet.
Naboen var områdets navnkundige slagter og
smørrebrødsforretning.
Men - naboerne og deres børn var tit i
Tyskland, enten bare på indkøb ved Kruså eller
på tur med spritbådene i Flensburg Fjord. I
vore barneøjne det rene Slaraffenland.
Det her var 60’erne, før globaliseringen, så
de havde slik, man ikke kendte eksistensen af
i Danmark, i størrelser og pakninger, danske
børn kun kunne drømme om. Og Nutella.
De er billige. I Tyskland. Men hver
gang, vi drikker en sodavand eller
en øl, købt i Tyskland, går Danmark
glip af de afgifter, der ellers
ville være kommet i kassen. Så når
afgifterne sættes op, som regeringen
har gjort, falder salget i Danmark.
Vi bliver ikke sundere, for vi køber
bare bajerne og sukkervandene
i Tyskland. Og samfundet taber
penge. Miljøet mærker det også,
fordi vi ræser sydpå tur-retur i biler
og busser. Og dåserne? Dem kyler vi
da ud, for der er ikke pant på.
Min far bøjede sig til sidst for presset, og vi
kom på grænsehandelsture ind i mellem. Eller
blev inviteret med naboens børn.
Det var dengang man smuglede, hvis man
tog spiritus med over grænsen eller mere end
nogle få flasker vin eller hedvin. Begrebet
hedvin blev derfor kendt af næsten ethvert
barn.Og tolderne tog hårdt fat. Ingen pardon,
hvis man havde mere med end det lidt, man
lovligt måtte indføre. Bøde og afgift på stedet!.
I dag er der kun toldere på den tyske side
af grænsen, og man kan indføre ubegribelige
mængder øl og sodavand på trailere – bare det
er til eget forbrug.
Nu eksploderer grænsehandlen, for afgifterne
på fedt, sukker, nødder, chokolade, øl m.v.
jager danskerne sydpå igen-igen. Orkestreret
af en regering, der ganske enkelt ikke har blik
for, eller er bedøvende ligeglade med, hvordan
almindelige danske borgere har det, eller
hvor meget det betyder for dem, både reelt og
psykologisk, ikke at købe varerne for dyrt.
Og trængslen på p-pladserne ved BorderShoppen
stod i bedrøvelig kontrast til de gabende
tomme p-pladser ved købmandsbutikkerne
lige nord for grænsen.
Hjemturen var lystig, men tankevækkende.
Læs også reportagen side 23
Sønd.
Foto: Karsten Lorentzen

Nyhedsbrev
Mange tak
for tilliden
Lørdag den 15. september 2012. Den dag vil
jeg aldrig glemme. Den dag blev jeg valgt til
ny formand for Dansk Folkeparti. Det skete
under Dansk Folkepartis årsmøde i Herning,
hvor Pia Kjærsgaard valgte at træde tilbage
som formand efter en lang række af succesrige
år siden Dansk Folkepartis stiftelse i 1995.
Og sikke en modtagelse, jeg fik. Den er jeg
dybt taknemmelig for! Erkendt: Fik en kæmpe-klump
i halsen!
Det er et stort ansvar at overtage posten efter
Pia. Men jeg er klar til at påtage mig den
opgave. Jeg har heldigvis været forberedt på
dette skifte længe. Og samtidig er det glædeligt,
at Pia springer ud som værdiordfører for
Dansk Folkeparti i Folketinget – et område,
som hun jo virkelig brænder for – og bliver
vores repræsentant i Folketingets ledelse;
Præsidiet.
Betyder en ny formand så også en ny politisk
linje? Sådan er der nogle, der tænker.
Men sådan tænker jeg ikke. Vi skal tværtimod
værne om de mærkesager, som har kendetegnet
Dansk Folkeparti siden vores stiftelse i
1995. Mens andre partier –ingen nævnt, ingen
glemt – har skiftet politik nærmest konstant de
seneste år, har Dansk Folkeparti gang på gang
stået fast: Man ved, hvor man har os - sådan
vil det også være fremover!
Vi laver ikke om i vores værdi- og udlændingepolitik.
Og hvis Dansk Folkeparti får
parlamentarisk indflydelse efter næste folketingsvalg,
skal værdi- og udlændingepolitikken
normaliseres igen. Regeringen er jo godt
og grundigt i gang med at rive de landvindinger
i værdi- og udlændingepolitikken, som
Dansk Folkeparti fik igennem efter skiftet i
2001, ned.
Her tænker jeg blandt andet på regeringens
lempelser af asylreglerne og afskaffelsen
af starthjælpen, loftet over kontanthjælp,
500-kroners-nedsættelse, 225 timers regel,
introduktionsydelse osv. Med disse tiltag har
regeringen gjort det langt mere attraktivt for
udlændinge at søge til Danmark – og vi ser det
i indrejsetallene.
Det har allerede ført til, at man er i gang
med oprette det ene asylcenter efter det andet
rundt om i landet eller udvide eksisterende
centre. De nyeste tal fra Rigspolitiets nationale
udlændingecenter viser, at der er kommet
3108 asylansøgere til Danmark i 2012. Især
fra Syrien og Somalia. I hele 2011 var det
samlede antal 3936. Hvis udviklingen fortsætter
lige så hurtigt som de seneste måneder, kan
antallet af asylansøgere nemt nå op på over
6000, inden året er omme.
Et andet stort politisk emne i øjeblikket er
dansk økonomi. Det går desværre ikke godt
med økonomien. Væksten udebliver og arbejdsløsheden
vokser. Finanskrisen fra 2008
spøger stadig –også i Danmark.
Den stigende arbejdsløshed har skabt stor
utryghed i mange danske hjem. Lige nu er
over 160.000 danskere arbejdsløse. Regeringen
har desværre ikke en løsning på denne
udvikling. De har sagt, at de har lavet en
kickstart af dansk økonomi med bl.a. 8000
nye job i 2012. Men reelt har det ikke hjulpet.
Ingen ny vækst, men flere arbejdsløse siden
regeringen kom til. Og samtidig hjælper regeringen
østarbejdere i tusindvis til landet for
at arbejde. Der er over 60.000 østarbejdere i
Danmark i øjeblikket på grund af EU’s regler
om vandrende arbejdstagere. Dette burde regeringen
gøre noget ved. Men intet sker. Det
er paradoksalt!
Dansk Folkeparti vil til gengæld gerne
hjælpe de arbejdsløse. Vi vil skabe mere tryghed
for dagpengemodtagere, som kæmper for
at få et job, men som er ved at falde ud af systemet.
Vi foreslår en midlertidig forlængelse
af dagpengeperioden fra nytår.
Samtidig medvirker vi gerne til at gøre
mere for at hjælpe danske arbejdsløse i job og
skaffe nye job. Blandt andet er en genindførelse
af det såkaldte håndværkerfradrag en god
ting. Det kan skaffe flere tusinde nye arbejdspladser,
som er målrettet små og mellemstore
danske virksomheder frem for store firmaer
med østeuropæisk arbejdskraft. Og så vil vi
kæmpe for at afskaffe fedt- og sukkerafgifter,
som er blevet pålagt de danske virksomheder.
En annullering af disse afgifter er afgørende
for, at fødevarevirksomhederne beholder deres
produktion her i landet og dermed også
mange arbejdspladser.
Regeringen har tydeligvis slet ikke tænkt så
langt. Dansk Folkepartis rolle her i efteråret
bliver at presse regeringen til blandt andet at
få fokus tilbage på den problematiske situation
på arbejdsmarkedet.
Danmark har brug for Dansk Folkeparti!
3

Årsmøde 2012
Ingen nitter
Blandt de faste indslag ved Dansk Folkepartis årsmøde er DF-tombolaen,
som i år havde særlig fine præmier på hylderne. Det fik mange til
at prøve lykken.
”Det er gået fint. Man kan godt nok mærke krisen, men det har trods
alt været en rigtig fornuftig aktivitet,” siger formand for DF-lokalforeningen
i Herning, Svend Sørensen, der her ses sammen med kolleger
fra lokalforeningen Spomenka Kristensen og Egon Grøndahl. (Det er
Svend Sørensen th).
Selvom man risikerede at trække nitter, var der alligevel gevinst.
Win-win-situationen skyldes, at overskuddet fra tombolaen deles ligeligt
mellem DF og DF i Herning, som blandt andet bruger overskuddet
til politiske aktiviteter og annoncer.
4
DFU for 30+
DF-Ungdom har succes med at tegne sponsorater i form af
en støttemedlemsordning for 30+’ere. Så ikke underligt at
DFU’ere ved årsmødet i Herning havde brede smil på. Der
var nemlig rigtig mange, der tegnede støttemedlemsskaber til
200 kr. pr. stk. Samtidig kan DF-Ungdom glæde sig over markant
flere medlemmer. Det fik smilene frem hos Nadja Nielsen,
DFU Haslev, Jacob Hull Kristensen, DFU Køge og Krista
Bjerknæs Fallesen, DFU Nordsjælland.
Bar politik
Vanen tro var der stor søgning til DF’s politiske spørgebar, hvor partiets
folketingsmedlemmer stillede op for at svare på henvendelser fra årsmødedeltagerne.
Her er det EU- og ligestillingsordfører Pia Adelsteen samt
klima- og energiordfører Mikkel Dencker, der har overtaget ”baren”.
Gang i butikken
”Vi kan ikke klage. Masser af
kunder, god omsætning, spændende
nye varer.” Kristian
Niebuhr, DF lokalforening i
Gladsaxe, stod ved disken i DF-
Butikken, hvor bøger, smykker
og pins var blandt de populæreste
varer. ”Især den nye DF-pin
(foto, red.), der er markant større
end den hidtidige model, er et
hit,” konstaterede han.
1000 pølser
Svensk visit
Rickard Håkansson og
Jens Leandersson fra
Sverigedemokraterne
gæstede årsmødet. Her
er det Jens Leandersson,
som fik en snak
med DF’s forsvarsordfører,
MF Marie Krarup.
Pølsevognene foran årsmødesalen
var vanen tro rene magneter for
de mange årsmødedeltagere. Pølsemutter:
”Ingen krise her. Vi har
vel solgt godt og vel 1000 pølser.
De røde og naturfarvede er lige
populære, mens hapsdogs halter
en smule efter,” lød det fra de velduftende
vogne...

Tak for din støtte, Pia
Forældre og søster til den dansk-norske Hanne Fjallestad, der blev myrdet på Utøya i juli sidste år,
besøgte Dansk Folkepartis årsmøde.
Af René Teige
Familien Balch Sørensen, Yvonne og Per samt
datteren Else Marie fra Herning mistede datteren
og søsteren Hanne Fjalestad, da Anders
Breivik fredag den 22. juli sidste år myrdede
løs på den lille norske ø Utøya i Tyrifjorden.
Søndag den 16. september besøgte familien
Dansk Folkepartis årsmøde i Herning Kongres
Center for at sige Pia Kjærsgaard tak for
støtte, blomster og kondolence i tiden efter
familiens tab.
Usmagelig teaterplan
Det var umiddelbart efter de grusomme hændelser
på Utøya, at Pia Kjærsgaard mødte familien.
Pia i DFU
Dansk Folkepartis Ungdom lancerede ved
DF’s årsmøde en ny støtteordning, som skal
sikre DF-Ungdom større økonomisk råderum
i forbindelse med organisationens politiske
arbejde.
Blandt dem, der tegnede støttemedlemsskab
var Pia Kjærsgaard.
Det skete i DR Aftenshowet i forbindelse
med oplysninger om, at det københavnske Caféteatrets
leder Christian Lollike ville sætte et
stykke op, baseret på massemorderen Anders
Breiviks manifest.
”Jeg synes bare, at de skulle stoppe Det er,
hvad jeg mener om den sag,” sagde Per Balch
Sørensen dengang om teatrets planer.
Også Pia Kjærsgaard kritiserede den københavnske
teaterleders plan voldsomt.
”Det er alt for ufølsomt og usmageligt overhovedet
at tænke på at gøre denne ufattelige
tragedie til et teaterstykke,” sagde Pia Kjærsgaard
i Aftenshowet på DR. En udsendelse,
hvor også Familien Sørensen var til stede.
Foto: Carsten Lundager
Pia Kjærsgaard sammen med
Yvonne Sørensen, Per Balch
Sørensenmistede deres datter
og Else
Det betød rigtigt meget
Efter at kameraerne var slukket, mødtes den
daværende formand for Dansk Folkeparti med
familien, som hun talte med og siden sendte en
stor buket røde, hvide og blå farver
”Pia Kjærsgaards medfølelse og støtte betød
og betyder rigtigt meget,” sagde Per Balch Sørensen.
Det var denne snak og blomster, som mor,
far og søster til den myrdede Hanne Anette
Balch Fjalestad, ville takke for.
Det skete roligt og værdigt, udenfor det
blitzlys, som DF’s årsmøde ellers var badet i.
5

Årsmøde 2012
Pia Kjærsgaards årsmødetaale: Jeg har væ
Af Karsten Lorentzen
Det blev Pia Kjærsgaards 17. årsmødetale
som formand for Dansk Folkeparti. Det blev
også den sidste. En tydeligt bevæget Pia
Kjærsgaard talte for næsten 1000 delegerede
og gæster, og ind i mellem måtte hun kæmpe
mod tårerne. For selv om ønsket om at træde
tilbage som formand, og selv om stafetten er
overladt til de bedste hænder, var der alligevel
tale om en vemodig og gribende stund.
”Det er vemodigt. Jeg ville lyve, hvis jeg
sagde andet”, slog Pia Kjærsgaard fast. Selv
om Dansk Folkepartis afgående formand bestemt
ikke er færdig med politik, kan hun se
tilbage på 28 år som reel politisk leder – først
i Fremskridtspartiet og siden i Dansk Folkeparti,
som hun stiftede sammen med blandt
6
andre Kristian Thulesen Dahl og Poul Nødgaard
i 1995.
Pia Kjærsgaard understregede, at hun efterlader
et Dansk Folkeparti i topform til Kristian
Thulesen Dahl:
”Vi har flere medlemmer end nogensinde
før. Stille og roligt melder flere danskere sig
ind i Dansk Folkeparti. Og de fleste bliver
heldigvis år efter år. Mens de for eksempel
fosser ud af andre partier.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal lægge i, at
det er strømmet ind med medlemmer både til
Dansk Folkeparti og DF Ungdom den seneste
måneds tid efter, at det blev kendt, at jeg ikke
genopstiller som formand…
Men jeg kan kun glædes og fornøjes ved
det!”, sagde Pia Kjærsgaard.
Hun understregede samtidig, at Dansk Folkeparti
har den bedste folketingsgruppe nogensinde
i partiets historie og benyttede i den
forbindelse lejligheden til også at takke dem,
der ikke genopstillede, og dem, der desværre
ikke opnåede genvalg. Endelig fremhævede
Pia Kjærsgaard, at Dansk Folkeparti i dag har
den stærkeste partiorganisation samt en top
loyal, og voksende ungdomsafdeling i Dansk
Folkepartis Ungdom – Danmarks kommende
toppolitikere.

et på bjergtoppen
Frie fugle
Pia Kjærsgaard konstaterede, at Dansk Folkepartis
tilværelse som frie fugle efter valget har
været til gavn for partiet.
”Jeg sagde det på valgnatten i september
sidste år, i dag for præcis et år siden, at vi
trængte til det, at vi ville udnytte vores nye
position – og at hvis nogen gik og håbede, at
vi ville sætte os sure hen i et hjørne, så tog de
fejl! Og tog de fejl? Ja, det gjorde de!
Alle dem, der bare mente, at så blev der lukket
ned for DF og Pia Kjærsgaard i en rum
tid, de fandt efter få måneder ud af, at nej, det
blev der ikke.
Det samme gjaldt dem, der så inderligt håbede,
at jeg, Kristian, Peter, Søren, Martin - og
alle andre i DF – ville gå en tilværelse som
hengemte og småglemte i møde.
DF fylder fortsat. Vi er Danmarks tredjestørste
parti. Vi kan indgå aftaler, både sammen
med vore venner og alene med vore fjender,
hvis det tjener landet bedst. Kort sagt; vi
kan handle, agere – udføre vores arbejde.
Og skal vi tro på meningsmålingerne – og
det må man godt, når de er positive… - så er
danskerne helt uændret med os. I det seneste
års målinger går vi stille og roligt frem og er
over valgresultatet”, sagde Pia Kjærsgaard.
Radikalt misregimente
Da Pia Kjærsgaard holdt sin tale, var det præcis
et år siden, danskerne stemte ved folketingsvalget.
Derfor var det naturligt at kommentere
Ministeriet Helle Thorning-Schmidts
præstationer gennem det første år med en rød
regering.
”Med statsminister Helle Thorning-Schmidt
i spidsen har den røde regering vel nærmest
verdensrekord i løftebrud, snakken uden om
og i opfindelser af mærkelige ord, de gemmer
sig bag ved, når de ikke kan svare.
Hvor ofte har vi for eksempel ikke hørt om
regeringens såkaldte kickstart?
Mens danskerne ikke kan finde arbejde, har
regeringen sat gang i skabelsen af arbejdspladser
ikke i Danmark men syd for grænsen,
i de tyske grænsebutikker, der med annoncer
og reklameaviser omdelt så langt op som i
Nordsjælland lokker afgiftsramte danskere
over grænsen i stort tal.
Mens danskerne ikke kan finde arbejde,
lade regeringen uhindret østeuropæere piske
Danmark rundt og nappe arbejdet – for statsministeren
er ”europæer af hjertet”!, sagde Pia
Kjærsgaard.
Heller ikke Socialistisk Folkeparti, der i
modsætning til Dansk Folkeparti er kastet ud
i formandskamp og fløjkrig, forblev unævnt i
Pia Kjærsgaards tale:
”Vi har alle sammen, med tiltagende undren,
iagttaget SF’s forvandling fra Socialistisk
Folkeparti til SF, den strømlinede, politiske
torpedo, der steg brat og dramatisk i
målingerne til uanede højder, lovede vælgerne
både guld, grønne skove, betalingsmure, billige
busbilletter, mere velfærd og mere lighed.
INTET af det, har SF leveret.
Tværtimod. Ufinansierede skattelettelser til
de rigeste, mere ulighed og endda færre togafgange
er blandt det, SF medvirker i nu. Og
hvorfor?
Jo, Villy Søvndal, Ole Sohn og deres ungersvend
Thor Möger er blevet ministre.
For SF-toppen var regeringsmagten målet,
ikke midlet. De blæser på, hvad de bruger
magten til, bare de har den. Sådan vil det aldrig
blive med Dansk Folkeparti”, sagde Pia
Kjærsgaard.
Hun skosede også regeringen for dens mange
løftebrud siden folketingsvalget i september
og understregede, at det er Det Radikale
Venstre, der svinger taktstokken i regeringen.
”Følgerne af Thorning-Schmidt regeringens
totale svigt på udlændingeområdet i det
seneste år, og dermed hendes svigt af løfterne
om ikke at lempe udlændingepolitikken, som
den stod i 2011, ser vi i dag.
Vi ser det med balladen i Vollsmose for
en måneds tid siden, og på Vesterbro i København,
hvor de asylansøgere, som regeringen
ønsker flere af, og som den vil installere
rundt om i landet, frit og uhindret kan sælge
narko!Hvad er det for et samfund, man byder
danskerne?Mens vi er samlet her i Herning
holder de radikale deres møde på Fyn.Derovre
sidder regeringens stærke dame og svinger
taktstokken. Over den radikale flok, regeringen,
økonomien og værdipolitikken.
Hendes parti og regeringen må Margrethe
Vestager i grunden gøre med, hvad hun vil.
Og fører det, hun gør, til et valg i utide, er det
mere end velkomment!
Men de radikales evige anslag mod danskhed,
værdierne og traditionen er ødelæggende.
Vi kan være sikre på, at hvor Dansk Folkeparti
mener ét, mener de radikale noget andet.
Og for tiden har de desværre magten til
for eksempel at spolere fællesskabet i folkekirken,
ødelægge integrationspolitikken og
bryde familiemønstrene.
Alt det, jeg har fremhævet som banebrydende
og fremragende fra 2001 til 2011, giver
de radikale kvalme. Og kan de rulle det hele
baglæns, og lidt til, gør de det. Jo hurtigere,
det radikale misregimente brydes, jo bedre for
Danmark, sagde Pia Kjærsgaard.
Dansk Folkeparti i regering
Over for årsmødedeltagerne garanterede Pia
Kjærsgaard, at Dansk Folkeparti på et tidspunkt
kommer i regering, men at regeringsmagten
for Dansk Folkeparti er et middel og
ikke et mål.
”For os er det, og vil altid være, hvad vi laver
af politik, ikke om vi laver det som ministre
eller blot MF´er. For som jeg lige sagde:
Jeg har været på bjergtoppen. Det kommer.
Måske ikke i min tid. Men det kommer. Og
oprigtigt talt: Min liste over ministeremner i
Dansk Folkeparti består allerede af dygtigere
emner end dem, der i dag er ministre. LANGT
dygtigere! Med LANGT mere erfaring!”.
Ros til Kristian Thulesen Dahl
Pia Kjærsgaard lagde i sin tale vægt på, at den
ikke var noget politiske testamente – for hun
er her jo endnu, men uden det tyngende ledelsesansvar.
Det er nu overladt til Kristian Thulesen
Dahl, som fik rosende ord med på vejen:
Andre tager over, hvor jeg slipper. Og jeg er
ikke et sekund i tvivl om - og det vil jeg godt
sige til jer alle - at hvis Årsmødet her om nogle
timer vælger Kristian Thulesen Dahl som
ny formand for Dansk Folkeparti, så får vi en
formand, der bærer partiet fremad og opad.
Kristian har været min faste makker i alle
årene, uopslidelig, arbejdsom, konstruktiv,
kreativ og målrettet.
Han er umådelig dygtig og respekteret.
Og når folk siger, at:
”Nåh, er han ikke sådan lidt en kedelig
talknuser-nørd?”Så skal I bare svare:
”Næh. Men hvad nu hvis?
Har vi ikke en finanskrise, vi skal have løst?
Og er det ikke godt at vide noget om samfundsøkonomi,
når vi skal have styr på den og
bekæmpe arbejdsløsheden?”
Og så ved vi her jo noget, nogle måske har
overset:
Kristian er alt andet end kedelig og nørdet
men elsker tværtimod fester, fodboldkampe
og ferier på en campingplads!
At han så samtidig kan bukke begge ender
sammen på en finanslov skal jo ikke komme
ham til skade! Kristian er en ny generation,
der bærer DF-faklen ind i fremtiden”, sagde
Pia Kjærsgaard.
7

Årsmøde 2012
8
Mit Danmark
Kristian Thulesen Dahl holdt sin første tale som formand for Dansk Folkeparti
ved DF’s årsmøde i Herning søndag den 16. september. Han indledte med en
kærlighedserklæring til Danmark, som han satte i relief ved at henvise til en
netop afholdt ferie i Kina.
Af René Teige
”Lad mig lige kort begynde et helt andet sted,
end I måske regner med. Et kæmpestort sted
meget langt borte. Et sted, de færreste af jer
– hvis overhovedet nogen – har været. I den
kæmpestore kinesiske provins Sichuan i byen
Chengdu.
Jeg besøgte Kina i forsommeren og rejste
rundt i det store land. Og hold da op!
Der ér langt fra Danmark til Kina. På alle
måder. Det ved vi godt, og det vidste min familie
og jeg også. Men SÅ langt…!
Jeg kan fortælle jer, at i Kina er sådan noget
som personligt kropsrum og intimzoner en by
i, ja, en by i Danmark. Så man står tæt.
Det var en stor oplevelse, og samtidig gjorde
rejsen det klart for mig, at vi har så meget
at passe på herhjemme.
Hvor godt, vi har det i Danmark.
Hvor fantastisk et udgangspunkt, vi har –
som folk, som nation, som fællesskab.
Og hvor nemt det reelt er at gøre tingene
endnu bedre for danskerne og Danmark.
Hvis vi vil…”
Og så foretog DF’s formand et kvantespring
og landede i mere end tusind år gamle Danmark.
Det Danmark, der er blevet passet, plejet
og pløjet af generationer af danskere.
Danmark, der har verdens ældste kongehus,
verdens ældste flag og en af verdens ældste
grundlove.
Danmark er et lille land, men det er ikke
størrelsen, det kommer an på. Det er gørelsen.
”Det, MIT DANMARK ikke har i udstrækning,
det har vi i formidable præstationer i
erhvervslivet, indenfor forskningen og i sportens
verden.
MIT DANMARK er et fredeligt, hyggeligt
sted med et omgængeligt og lykkeligt folk,
der både vil os selv og andre det godt.
Der er folk og folkeslag nok, der vil sig selv
Dansk Folkepartis formand, Kristian
Thulesen Dahl understregede ved årsmødet:
”Vi laver i Dansk Folkeparti
ikke et komma om på vores værdipolitik.
Vi mener det samme, som vi hele
tiden har ment!”
det godt og alle os andre det skidt!
Vi danskere har taget turen fra vilde vikinger
til mere rolige roligans.
Fra turen over havene i vikingeskibe - til
turen ned til fodboldfest og fadøl i idrætsanlægget.
Vi er - med eller uden øl - glade for vores
land, vores flag og vores dronning.
Flaget er med på bilen, på camping, i kolonihaven
og i lagkagen.
Hygge må gerne smage godt. Og kan man
pynte oplevelsen med det rød-hvide flag, så er
det kun endnu bedre”.
Kristian Thulesen Dahls og DF’s Danmark
er et land, hvor en stor grad af lighed er vigtig.
Det er det som et middel til fællesskab, solidaritet
og velfærd.
”Ligheden har medført, at vi udvikler hele
samfundet hurtigere og mere samlet end andre,”
sagde han blandt andet.
Foto: Carsten Lundager

Der er meget godt i Danmark. Og der er meget,
vi kan gøre endnu bedre. Danmark er i os
alle, og hver især har vi noget, som vi sætter
særlig stor pris på.
Men hele landet er vores.
Kan I med mine få ord her genkende det
Danmark, I gerne vil have?
Kan I genkende det land, vi skal overgive til
vores børn og børnebørn?
Så er Dansk Folkeparti det rigtige sted at
være!”
Kampen for værdierne
Siden formandsskiftet i Dansk Folkeparti blev
kendt under partiets sommergruppemøde i
Silkeborg, har især et spørgsmål domineret:
Hvad skal der ske i dansk værdipolitik?
Kristian Thulesen Dahls svar er kort og tindrende
klart:
”Vi laver i Dansk Folkeparti ikke et komma
om på vores værdipolitik. Vi mener det samme,
som vi hele tiden har ment!
Værdipolitikken, kulturkampen er et fundament
for DF, ligesom det i bredeste forstand er
et fundament for mig!
Det er det, fordi kampen for værdierne er
afgørende for danskernes fremtid!”
Kristian Thulesen Dahl understregede kort
og godt:
”Fremtiden for det land, jeg holder af og
trives i, afhænger af, om vi taber eller vinder
kampen for værdierne.”
Det faktum, at danskerne har et fællesskab
og en solidaritet er en årsag til, at vi gang på
gang i internationale undersøgelser får titlen
som ’Verdens lykkeligste folk’. Så vi har virkelig
noget at værne om.
”Vi elsker de fælles traditioner med dåb,
konfirmation, skikkene til jul og påske, og at
vi alle taler det samme sprog, har en fælles arv
og historie.
Vi har bogstaveligt talt: ”Gud, dronningen
og fædrelandet” til fælles,” sagde Kristian
Thulesen Dahl, som konstaterede:
”De fleste af os er døbt og konfirmeret og
tror på den hellige, almindelige kirke, og vi
er på samme måde fælles om folkeskolen for
alle, den frie adgang til læge- og sygehusbehandling,
folkepension for alle - og hjælp til
alle, der har behov, uanset persons anseelse,
politisk ståsted, tro eller hudfarve.
Sammen har vi opbygget et solidarisk velfærdssamfund,
hvor få har for meget og færre
for lidt, hvor korruption er et fremmedord og
hvor vi i udgangspunktet kan stole på myndighederne
– uanset, om det er politiet eller
socialkontoret.
Og vi deler de samme værdier, der, uanset
om vi hver især er troende eller ej, hviler på
vores fælles historie og vores kristne kulturarv.”
Så lad være at spise med
De værdier, vi deler, er ikke selvfølgelige
størrelser. Og det er slet ikke selvfølgeligt, at
vore værdier er fremtidssikret, noget vi trygt
kan regne med kan gives i dåbsgave til kommende
generationer:
”Skal vi eksempelvis selv i Danmark kunne
bestemme, om der skal være stormoskeer?
Med minareter højere end Rundetårn. Med
stormoskeer, der kalder til bøn? Med den
åbenlyse dyrkelse af underkastelse, afstandtagen
og fjendtlighed, der desværre mange
steder følger med?
Ja! Selvfølgelig skal vi det!
Og vi kan jo også spørge, om det er udtryk
for naturlig integration, at madpakker i vores
børns institutioner skal indrettes på en særlig
måde, fordi en lille gruppe ikke vil spise det,
der er resultatet af den danske madkultur?
Er det ikke rimeligt nok, at vi siger, at maden
til børnene foruden at være sund, skal
være varieret og afspejle almindelig god,
dansk kost – hvilket altså også er en frikadelle
eller en flæskestegsmad?
Jo, selvfølgelig er det da rimeligt!”
Kristian Thulesen Dahl understregede, at
Dansk Folkeparti ikke vil tvinge nogen til at
spise svinekød.
”Slet ikke. Aldrig. Det må man da selv om.
Men man skal ikke komme rendende her og
gøre det til et problem, at der serveres svinekød
i Danmark.
Man kan bare lade være at spise med.
Der er brug for en regering, der tager dette
alvorligt!
Nu har den ikke længere helt nye, men til
gengæld allerede meget slidte, regering i stedet
helt afskaffet integrationsministeriet og
givet kulturministeriet til de Radikale. Ak ja!”
Hvad sagde vi
Den ikke mere helt nye regering har givet kulturministeriet
til de radikale. Så nu får Fregatten
Jylland, Den Gamle By i Århus og danske
mindesmærker i udlandet kniven. DF’s formand
affejede det herskende uvæsen kort og
kontant:
”Antallet af asylsøgere er markant stigende.
Udlændinge handler med narko – helt åbenlyst.
Som finale på ramadanen blev en skadestue
smadret”.
Derfor remsede Kristian Thulesen Dahl op:
”Vi skal have et pointsystem igen, have turbo
på repatrierings-indsatsen og øge hjælpen til
flygtninge i nærområderne i stedet for at åbne
flere asylcentre i Danmark”.
DF’s løfte er, at efter et regeringsskifte skal
udlændingepolitikken normaliseres, fastslog
DF-formanden.
Og så fik den berømte kolos på lerfødder,
EU, en bredside. Vi skal ikke glæde os over
EU’s problemer og euroens forventede kollaps.
Men Kristian Thulesen Dahl kunne ikke
stå for fristelsen til at sige:
”Hvad sagde vi..?”
Hvis euroen skal reddes, skal der bygges
en føderation ovenpå, mener Barroso. Den
opfordring har ingen gang på jorden. EU’s i
hvert fald.
”Det handler ikke om for eller imod EU,
men hvilket EU man ønsker at være del af.
Jeg kunne godt have drømt om en dansk
statsminister, der først og fremmest var
DANSK af hjertet.
Jeg tror, at vi får national suverænitet tilbage.
At vi får selvbestemmelsen tilbage. At
vi får grænsekontrollen tilbage.
Ikke bare fordi vi i Dansk Folkeparti vil det.
Men fordi realiteterne vil tvinge landene til
det – uanset, hvad EU-kommissionen så måtte
mene.”
Det handler om mennesker
Den politiske situation i Danmark, fik også
ord med på vejen, selvom Kristian Thulesen
Dahl måtte medgive, at Villy Søvndals afgang
som formand og Lars Barfoeds krav om en
regering uden DF kun kalder på smil, al den
stund meningsmåling efter meningsmåling
sender de konservative mod afgrunden.
Og så er der en statsminister, som man mest
ser i klip fra udenlandske tv-stationer. Men
Margrethe Vestager fik også ord med på vejen:
”Mens Margrethe Vestager forsøgte – lidt
kækt, synes jeg, og bestemt ufølsomt – at
konstatere fakta, prøvede hun samtidig at sno
sig uden om den kendsgerning, at et stort antal
medborgere kommer i klemme i de dagpengeregler,
vi lavede for godt og vel to år siden.
Om det er 2000, 5000 eller 20.000 er principielt
helt underordnet.
Det kan fagbevægelsen og a-kasserne på
den ene side og arbejdsgiverne på den anden
bruge deres liv på at mundhugges om.
Jeg tror, at vi alle sammen - med nogle radikale
som mulige undtagelser - kan forstå, at
politisk og social ansvarlighed består i at hjælpe
rigtige mennesker med rigtige problemer.
Jeg ser mennesker og ikke et tal,” lød det fra
DF-formanden.
9

Dansk Folkeparty
10
Far og søn. Folketingskandidaterne
og medlemmer af
Ringsted Byråd, Per og Daniel
Nørhave på vej til årsmødefest.
Pia Kjærsgaard og Henrik
Thorup morede sig begge
kosteligt over Kristian
Thulesen Dahls fortællinger
om Pia Kjærsgaards
moderlige omsorg for den
i 1994 nyvalgte Kristian
Thulesen Dahl.
Dansk Folkepartis medlem af EU-
Parlamentet, Morten Messer-
schmidt i selskab med Dot Wesmann.
Som altid møder
DF´erne op i god tid.
I år skulle der mere
end 800 deltagere
gennem indgangen.
Igen i år var der
trængsel, men på
den gode og opstemte
måde.
Dansk Folkepartis udenrigsordfører
Søren Espersen med sin hustru Yvette,
der sidder i byrådet i Vordingborg
Kommune for Dansk Folkeparti. I
forbindelse med formandsskiftet har
Søren Espersen overladt sin plads
i Folketingets Præsidium til Pia
Kjærsgaard.

Et brag af en
årsmødefest
– som altid
Af Karsten Lorentzen
Foto: Carsten Lundager
Hvilket parti holder de bedste og sjoveste fester?
Hvilket parti har medlemmer, der altid
søger mod dansegulvet allerede før desserten?
Hvor morer man sig bedst? Svaret er helt
rigtigt: Dansk Folkeparti, naturligvis. Her er
ingen undtagelser, der bekræfter reglen. Her
har alle det bare sjovt – også de mange journalister,
som bare skal have festen med – enten
for at gøre kollegerne hjemme på redaktionen
misundelige eller bare for at lave sjov med de
stakkels journalister, som samme aften dækker
en trist fest hos regeringspartiet Det Radikale
Venstre, hvor menuen med garanti står på
råkost, klidkiks, økologisk bulgur og sure vine
fra en økologisk vingård i Sverige, efterfulgt
af spandevis af caffé latte fra et bæredygtigt
kaffebrug i Nicaragua.
Men i Dansk Folkeparti er man hverken
bange for sovs og kartofler eller god underholdning.
Og så er man i øvrigt heller ikke
bange for at grine og have det sjovt. Sådan
var det også i år på det historiske årsmøde,
hvor Pia Kjærsgaard gav formandsstafetten
videre til Kristian Thulesen Dahl. Her var ingen
fløje, kampvalg, sure miner eller ”brokkerøve”
som i andre partier, men derimod en
masse glade delegerede og gæster, der fandt
formandsskiftet helt naturligt. De ved nemlig,
at deres parti befinder sig i trygge hænder og
er rustet til fremtiden – og næste valg.
Mange medier har betegnet Dansk Folkepartis
nyudnævnte formand, Kristian Thulesen
Dahl, som sådan en lidt tør og kedelig
teknokrattype uden folkelig appel. Men så kan
det kun være fordi de ikke kender ham – eller
fordi de ikke hørte hans underholdende
og stærkt selvironiske tale til DF´erne ved
årsmødefesten. Her fortalte en veloplagt Kristian
Thulesen Dahl til festsalens udelte moro
blandt andet om, hvordan han som nyvalgt
medlem af Folketinget blev installeret hjemme
hos Pia Kjærsgaards mor, så han kunne
passe sine mødetider – og hvordan Pia Kjærsgaard
lånte sin mands skjorter ud til ham, hvis
hun ikke syntes om hans påklædning.
Men underholdningen bød på meget mere
end det. Under middagen musicerede Dansk
Folkepartis faste ”pianist” Henrik Schouw,
og mellem hovedret og dessert var der lagt op
til herlig underholdning med hele Danmarks
Jørgen de Mylius – blandt andet kendt fra Melodi
Grand Prix og talrige musikprogrammer
i DRs monopoldage samt sangerinden Gry
Johansen – kendt for ”Kloden drejer” og for
sit ”rejehop”, som hun underviste DF´erne i.
Jørgen de Mylius og Gry Johansen tog salen
med tilbage i tiden fra før verden gik af lave
med et potpourri af velkendte slagere og hits.
Efter dessert og kaffe spillede professionelle
og behagelige ”Davids Decible” for alvor
op til dans, hvorefter festen som altid varede
til ud på de små timer. Også den
17. årsmødefest vil blive husket
længe og gå over i partiets
historiebøger.
Sjov ved personalebordet. Dansk Folkepartis dygtige personale præsterer altid et stort
arbejde for at få årsmødet til at fungere. Også dette år bød på udfordringer. Men her
slapper medlemssekretær Ulla Spaanheden, medlemssekretær Allan Lønborg, HR-assistent
Charlotte Larsen og sekretariatsmedarbejder Daniel Nørhave af.
Kristian Thulesen Dahl
leverede et gedigent
onemanshow, fyldt med
humor og selvironi.
Men mellem linjerne
fornemmede man en dyb
hengivenhed over for
Pia Kjærsgaard.
Hele Danmarks Jørgen de
Mylius tog de mere end 800
glade festdeltagere tilbage til
en tid, da der var noget der
hed ”Radio Luxembourg” og
”Radio Mercur”.
Dengang havde
Danmarks Radio kun
to programmer, og
rock´n´roll var ikke
noget, man havde
forstand på.
En skål på et vellykket formandsskifte.
Ingen partier
kan gøre Dansk Folkeparti
dén kunst efter – spørg bare i
Socialistisk Folkeparti.
11

Dansk Folkeparty Bandet ”Davids Decible” har to år i
træk leveret den helt rigtige musikalske
blanding, der kan drive selv den sløveste
bænkevarmer ud på dansegulvet.
12
Dansk Folkepartis næstformand
Peter Skaarup hører
bestemt heller ikke til tørvetrillerne,
når der bliver spillet
op til dans – her er han på
dansegulvet med fru Therese.
Morten Messerschmidt i selskab med to repræsentanter
fra den amerikanske ambassade i Danmark. Dansk Folkepartis
årsmøder er ikke kun af interesse for Danmark,
men har også udlandets bevågenhed.
Hovedbestyrelsesmedlem
Susanne
Eilersen sagde ikke
nej tak, da MF Hans
Kristian Skibby bød
op til dans.
Og så blev der ellers danset
til den lyse morgen. Hvad
var mere naturligt, end at
den afgående og nyvalgte
formand åbnede ballet for
rullende kameraer?
Gruppebillede med formænd. Pia
Kjærsgaard og Kristian Thulesen
Dahl i godt selskab med Jørgen de
Mylius og Gry Johansen.

Ja, det er ikke til at se det,
hvis man ikke lige ved det.
Men manden, der står på
hovedet er hele Dansk Folkepartisorganisationskonsulent
Steen Thomsen, der
her har valgt at imponere en
forundret Pernille Bendixen,
der er medlem af Odense
Byråd, med sine mange
akrobatiske kunster og spilopper
på et dansegulv.
For de mange feststemte
årsmødedeltagere, er årsmødet
også lejligheden til at
få en god snak og hygge sig
med andre partimedlemmer.
Derfor sidder DF´erne til
bords med medlemmer fra
deres egen storkreds. Her er
der høj stemning i Københavns
Omegns Storkreds.
Dejlige Gry Johansen
har såmænd ikke forandret
sig meget, siden hun
som blot 19-årig i 1983
repræsenterede Danmark
ved Det Internationale
Melodi Grandprix med
hittet ”Kloden drejer”.
Gry har hverken glemt,
hvordan man synger,
eller hvordan man laver
det berømte ”rejehop”,
der betog hele nationen.
Dansk Folkepartis dygtige personalechef,
Jeanie Nørhave, er sammen med partisekretær
Poul Lindholm Nielsen en vigtig del af
drivkraften bag de altid vellykkede årsmøder.
Ingen har som de to sans for netop de små
deltaljer, der gør den store forskel. Her er
Jeanie på dansegulvet med sønnen Daniel.
13

EU
Morten Messerschmidt:
Europa er alt det,
EU ikke er
A Karsten Lorentzen
En veloplagt Morten Messerschmidt gik i sin
årsmødetale til angreb på både EU, statsminister
Helle Thorning-Schmidt og de konservative,
som ved sidste valg lod sig forlove med
Det Radikale Venstre og i øvrigt har udskiftet
”Gud, Konge og Fædreland”, med menneskerettigheder,
Margrethe Vestager og EU.
”Det kan virke helt surrealistisk som medlem
af EU-parlamentet at følge mediernes
dækning af den amerikanske præsidentvalgkamp.
Her har man et halvt kontinent, hvor
politikere i årevis slås for bare at blive kandidat
til præsidentposten. Og derefter følger
en opslidende kampagne stat efter stat, hvor
millioner af dollars bruges på oplysningskampagner
og møder. Hvor tusindvis af aktivister
kæmper for deres kandidat. Og hvor det hele
kulminerer med et valg i alle 50 stater, hvor
vælgerne afgiver deres stemme. I EU vælges
præsidenten over en middag! Her er ingen
kampagner. Her er ingen oplysning. Og her er
ingen valg. For gad vide, om europæerne nu
også ville vælge den præsident, som Bruxelles
gerne vil have?? Næppe – og derfor lader man
være med at spørge!!”, sagde Morten Messerschmidt.
EU skal ikke være en forbundsstat
Han berørte i den forbindelse kommissionsformand
Barrosos ”nye vision” for Europa.
En vision, der blandt andet omfatter en egentlig
føderation for EU´s land. Ikke et samarbejde
mellem selvstændige lande, men en
forbundsstat.
”En super-stat, som kan dominere ude i den
store verden. EU skal føre vores udenrigspolitik.
EU skal være verdens mest konkurrencedygtige
økonomi. EU skal gå foran i klimaforhandlingerne
og trække både Kina, USA og
Rusland med – sådan ser man fra Bruxelles på
virkeligheden.
Men helt ærligt – hvem i Kina har hørt om
præsident Rompoy? Vi kender ham end ikke
her i Europa. Hvem i Rusland har hørt om Baronesse
Ashton? De ville tro, at vi sendte en
reminiscens fra det britiske aristokrati. Man
14
skal lide af alvorlig virkelighedsfornægtelse
for at tro, at EU med den slags folk nogensinde
kommer til at dominere noget som helst
i denne verden. Og tak for det! For et EU, der
ikke engang kan blive enig om, i hvilket land
parlamentet skal ligge – hvordan skal de kunne
regere verden?
I et EU, hvor man ikke engang kan få sine
egne revisorer til at godkende regnskaberne
– hvordan skal de skabe vækst?I et EU, hvor
man er så forstokket, at man end ikke tør lade
europæerne selv vælge deres egen præsident
– hvordan skulle de kunne belære nogen om
demokrati?
Nej – Barroso. EU skal ikke være nogen
forbundsstat. EU skal ikke være nogen super
stat. For Europa er ikke noget forbund; europæerne
er ikke noget folk. Vi er danskere, tyskere,
englændere, franskmænd, portugisere,
polakker, svenskere mv. – og vi er stolte af
det”, sagde Morten Messerschmidt.
Det virkelige Europa er noget andet
Morten Messerschmidt holdt herefter EU op
imod det historiske Europa, hvor demokratiet
opstod, og hvor de første økonomiske markedsteorier
blev udtænkt. Et Europa bestående
af dynamiske nationalstater i sund og
naturlig kappestrid.
”Det var her i Europa, at tankerne om den
moderne retsstat blev formuleret. Tredelingen
af magten. Uafhængige domstole. Sikring af
retfærdigheden. Bekæmpelsen af korruption.
Ja, det var her i Europa, vi fandt ud af, at politik
og religion måtte adskilles. Ikke den sekulære
stat – for intet af det, jeg her har nævnt
ville have været muligt uden kristendommen.
Men den klare adskillelse af politik og religion.
Giv til Kejseren, hvad der hans!
Alt dette – det er Europa. Og vel at mærke et
Europa, der har kunnet udvikle, skabe, opfinde,
styre og være ledestjerne for hele verden
– uden EU. Uden enevældige kommissærer i
Bruxelles. Uden gamle DDR-kontrollanter i
nye uniformer. Og uden umyndiggørende dekreter.
Men med ansvarlige regenter. Med fol-
Morten Messerschmidt
har for længst afskrevet de
konservative som konservatismens
forvaltere. De har
nemlig erstattet ”Gud, Konge
og Fædreland” med ”Menneskerettigheder,
Margrethe
Vestager og EU”.
kevalgte politikere. Med engagerede borgere.
Med demokrati. Med frihed. Kort sagt – med
ALT DET, som EU NETOP IKKE ER. Dét er
Europa”.
Thorning-Schmidt som mini-Barroso
Morten Messerschmidt gik i rette med statsminister
Helle Thorning-Schmidt, som ikke
bare kunne kalde sig statsminister, men som
i hele seks måneder også var formand for EU.
En statsminister, der kaldte sig ”europæer af
hjertet”.
”Jeg ved godt, at nogen af jer syntes, at jeg
gik lidt for hårdt til vores statsminister, da hun
var på besøg i EU-parlamentet. Jeg ved godt,
at jeg måske gik over stregen, da jeg forudså,
at Helle Thorning snart ville være over alle
stepper på vej mod en international toppost i
EU. Og måske var jeg der en smule for overilet.
For ærligt talt – hvem skulle have lyst til
at ansætte hende?? (her blev Messerschmidt
afbrudte af et rungende NEJ fra salen, KL)
Meget kan man sige om Europas ikke-valgte
elite. Men de holder trods alt, hvad de lover.
Og derfor er de også meget ærlige om, hvad
de vil. Hvem skulle stoppe dem, når de ikke er
på valg? Her duer det ikke, at man først lover
guld og grønne skove for så derpå at trække
i land. Her gælder løfterne også efter man er
udnævnt. Så der passer Helle Thorning vel
næppe ind…?
Selvom det unægtelig ville pynte i Bruxelles
med lidt botox og smarte lak-tasker, så
er det jo trods alt ikke kun det ydre, der gælder.
Og måske er det også nok, at kun én i den
familie slipper for at betale skat i Danmark?
sagde Morten Messerschmidt.

Hvad er konservatisme?
Dansk Folkepartis EU-parlamentariker
spurgte retorisk, om den konservative formand
Lars Barfoed mon helt er med på,
hvad konservatisme i grunden er, men garanterede
samtidig, at Dansk Folkeparti
nok skal hjælpe til, hvis det kniber med
forståelsen.
”Det konservative er det nære. Det er
respekt for traditionerne og institutioner.
Kærlighed til fædrelandet. Fællesfølelse
med historien, med folket, flaget og nationen.
Er det Barfoeds politik?
Husker I sidste års forlovelse med de
radikale? Helt ærligt - hvad kunne være
mere u-konservativt end det radikale venstre?
Husk, hvordan de konservative støttede
navneloven; indførte det kønsneutrale
ægteskab; opgøret med tvangsarven; den
grønlandske hjemmestyreordning – jeg
kunne blive ved. Det er som om, at Gud,
Konge og Fædreland er udskiftet med
menneskerettigheder, Margrethe Vestager
og EU. Den slags er ikke værd at samle på.
Nej, i England – der er der konservative
til. Her har man for længst fået nok af at
blive kostet rundt af Bruxelles. Man vil
genforhandle relationen til EU. For naturligvis
skal vi samarbejde. Men det skal ske
med respekt for vore allesammens fædrelande.
Måtte jeg foreslå, at Danmark lagde
samme kurs som England?”, sagde Morten
Messerschmidt.
Foto: Carsten Lundager
Morten Messerschmidt:
Til kamp mod EU-fråds
Af Karsten Lorentzen
De fleste har sikkert allerede en instinktiv
fornemmelse af, at pengene fosser ud af EU’s
kasser. Men det er formentligt de færreste, der
kender de tåbelige formål, som EU vælger at
støtte med deres rundhåndede omgang med
europæernes skattepenge. Danmark - og dermed
de danske skatteydere – indbetaler hvert
år omkring 20 milliarder kroner til EU-kassen
og får kun ca. 16 milliarder tilbage. Og kun til
nogle af EU øremærkede projekter, der langt
fra altid giver mening.
Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet,
Morten Messerschmidt, har sat sig for
at afdække en række af de fjollede og unødvendige
ting, som EU finder det nødvendigt at
støtte. I sin blog på Jyllands-Postens hjemmeside
præsenterede han hver dag i september
læserne for en ny overraskelse. Indtil videre
kan nævnes nogle eksempler:
3,5 millioner til ”Glad dans” i de afrikanske
lande Mali og Burkina Faso. En milliard
kroner til et ”Hus for Europæisk Historie” i
Bruxelles, hvor der ellers ikke mangler oplysninger
om præcis det emne. EU-midler til
Spanien med krav om propaganda om EU.
EU-landbrugsstøtte til britiske golfklubber
og flyselskaber. 1,5 millioner kroner til den
britiske dansetrup ”De flyvende gorillaer”, og
”De dansende nomader i Østrig. Og så er der
alle de penge, som havner, hvor de ikke hører
hjemme – eksempelvis i lommerne på den italienske
mafia.
EU lever højt på opgivende holdning
”Jeg synes ærlig talt, at danskerne har krav på
at vide, hvad deres penge går til. Fælles for
alle de projekter, jeg har nævnt, er ikke kun,
at de lyder underlige, for det er ikke den egentlige
pointe; den er, at det ikke er nogen sag
for EU, men derimod noget, det enkelte medlemsland
burde tage stilling til. Her er magthaverne
demokratisk valgte, og borgerne kan
sætte dem fra bestillingen, hvis de er utilfredse
med deres præstationer og omgang med borgernes
penge. Det kan de ikke med de ansigtsløse
bureaukrater, der uddeler penge efter helt
andre kriterier og ikke behøver at tage hensyn
til noget så ubehageligt som vælgere af kød og
blod”, siger Morten Messerschmidt.
Han peger på, at EU trods finanskrise og
alvorlige økonomiske problemer hvert år har
ladet budgetterne stige.
”EU befinder sig i et utilgængeligt parallelunivers,
hvor alle økonomiske love er sat
ud af kraft. Det betyder, at EU ikke behøver
sætte tæring efter næring som alle andre i
Europa, men blot kan fortsætte med at bruge
løs uden at tage hensyn til andre. Hvor europæerne
kendte det fulde omfang af det skamløse
pengespild, er jeg overbevist om, at der
ville udbryde revolution. EU’s store held er, at
de fleste trækker opgivende på skuldrene. Det
er præcis denne opgivende holdning, EU lever
højt på”, beklager Morten Messerschmidt.
Dansetrupper, golfbaner og overflødige museer. Det skorter ikke på gavmildhed i EU. Problemet er, at
pengene ville falde på et tørt sted i medlemslandenes kasser – hvor befolkningerne i øvrigt ville have
indflydelse på deres anvendelse. Det har de ikke i forhold til EU, der som en anden enevældig fyrste
uddeler til højre og venstre efter forgodtbefindende.
Morten Messerschmidts blogindlæg kan læses på: http://blogs.jp.dk/messerschmidt/
15

DF på Tinge
Nye poster i DF
I forbindelse med det nye folketingsår, som blev indledt tirsdag den 2. oktober
2012, er der sket en række politisk, organisatoriske ændringer.
Hovedbestyrelsen:
Pia Kjærsgaard er udtrådt af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, mens Karin Nødgaard er nyt
medlem af denne, som herefter har følgende sammensætning: Kenneth Kristensen Berth, Kristian
Thulesen Dahl (formand), Carl Christian Ebbesen (org. næstformand), Susanne Eilersen,
Preben Elmenhoff, Søren Espersen (politisk næstformand), Martin Henriksen, Karin Nødgaard,
Anders Vistisen, Peter Skaarup og Steen Thomsen.
Dansk Folkepartis folketingsgruppe (pr.28. september 2012)
Pia Adelsteen: EU-ordfører, ligestillingsordfører,
medlem af Europaudvalget,
Ligestillingsudvalget, Retsudvalget, Beskæftigelsesudvalget
og Udenrigsudvalget samt
stedfortræder: Nordisk Råd.
Karina Adsbøl: Boligordfører, handicapordfører,
medlem af By- og boligudvalget,
Socialudvalget, Skatteudvalget, Udvalget for
landdistrikter og øer samt Sundhedsudvalget.
Alex Ahrendtsen: Uddannelsesordfører,
kulturordfører (minus medier, idræt, post og
blade), medlem af Udvalget for forskning,
innovation og videregående uddannelser,
Kulturudvalget, Børne- og undervisningsudvalget
samt By- og boligudvalget.
Liselott Blixt: Sundhedsordfører, psykiatriordfører
(§ 71), medlem af Sundheds- og
forebyggelsesudvalget, § 71-udvalget (formand),
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd
samt Ligestillingsudvalget.
Bent Bøgsted: Beskæftigelsesordfører, tingssekretær,
medlem af Beskæftigelsesudvalget
(næstformand). Udvalget til valgs prøvelse,
Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri
samt Udvalget for landdistrikter og øer.
René Christensen: Ordfører for fødevarer,
landbrug og fiskeri, delt familieordfører
(social- og forældreansvarsloven, medlem af
Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri
(formand), Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget,
Klima-, energi- og bygningsudvalget,
Europaudvalget, Miljøudvalget samt
Finansudvalget.
Kim Christiansen: Transportordfører, IPU,
medlem af Transportudvalget, Erhvervs-,
vækst- og eksportudvalget, Dansk interparlamentarisk
gruppes bestyrelse, Retsudvalget
og Klimaudvalget.
Jens Henrik Thulesen Dahl: Ordfører for
videnskab og forskning, ordfører ift. forebyggelse,
medlem af Udvalget for forskning,
16
innovation og videregående uddannelser,
Sundheds- og forebyggelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget
samt Klima-, energi- og
bygningsudvalget.
Kristian Thulesen Dahl:
Finansordfører, medlem af
Finansudvalget (næstformand),
Grønlandsudvalget, Færøudvalget
og Det Udenrigspolitiske
Nævn samt stedfortræder i
Nordisk Råd.
Mette Hjermind Dencker: Familie- og
forbrugerordfører, ordfører for Landdistrikter
og øer, medlem af Socialudvalget, Udvalget
for landdistrikter og øer, By- og boligudvalget,
Kommunaludvalget, Miljøudvalget,
Sundheds- og forebyggelsesudvalget samt
Erhvervs-, vækst- og eksportudvalget.
Mikkel Dencker: Klima- og energiordfører,
ordfører for Nordisk Råd, medlem af Klima-,
energi- og bygningsudvalget, Kommunaludvalget,
Skatteudvalget samt Europaudvalget.
Stedfortræder i OSCE, IPU.
Jørn Dohrmann: Miljøordfører, medlem
af Miljøudvalget, Transportudvalget samt
Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Søren Espersen: Udenrigsordfører,
ordfører for Grønland
og Færøerne, medlem af
Det Udenrigspolitiske Nævn,
Udenrigsudvalget, Grønlandsudvalget,
Færøudvalget,
Forsvarsudvalget, Kirkeudvalget, Udvalget
for forretningsordenen samt Kontaktudvalget
for det tyske mindretal.
Dennis Flydtkjær: Dyrevelfærdsordfører,
skatte- og it-ordfører, medlem af Retsudvalget,
Skatteudvalget, By- og boligudvalget,
Erhvervs-, vækst- og eksportudvalget,
Børne- og undervisningsudvalget, udvalget
for fødevarer, landbrug og fiskeri samt Kommunaludvalget.
Martin Henriksen: Integrationsordfører,
ordfører for Europarådet, medlem af Udvalget
for udlændinge- og integrationspolitik,
Forsvarsudvalget, Ligestillingsudvalget,
Børne- og undervisningsudvalget, Grønlandsudvalget
samt Færøudvalget.
Pia Kjærsgaard: Værdiordfører,
medlem af Folketingets
Præsidium, medlem af Det
Udenrigspolitiske Nævn,
Kulturudvalget, Udenrigsudvalget,
OSCE’s parlamentariske
forsamling, Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Stedfortræder: Dansk
Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse.
Marie Krarup: Forsvarsordfører, beredskabsordfører
og ordfører for Gymnasie- og
HF-uddannelsen, medlem af Forsvarsudvalget,
Indfødsretsudvalget, Børne- og undervisningsudvalget,
Udvalget for udlændinge- og
integrationspolitik, Udvalget for forskning,
innovation og videregående uddannelser,
Grønlandsudvalget, Færøudvalget samt
Kirkeudvalget og stedfortræder vedrørende
Det etiske Råd.
Christian Langballe: Kirkeordfører,
indfødsretsordfører, medlem af Indfødsretsudvalget
(formand), Kirkeudvalget, Udvalget
for udlændinge- og integrationspolitik samt
Europaudvalget.
Morten Marinus: Kommunalordfører samt
ordfører for dele af kulturområdet (medier,
post og bladdistribution), medlem af
Kirkeudvalget, Kommunaludvalget, Kulturudvalget,
Transportudvalget, Udvalget for
landdistrikter og øer samt Nordisk Råd.
Karin Nødgaard: Socialordfører, idrætsordfører,
medlem af Kulturudvalget og Socialudvalget
samt stedfortræder i Nordisk Råd.
Hans Kristian Skibby: Erhvervsordfører,
ordfører for udviklingsbistand, medlem
af Udvalget til valgs prøvelse, Erhvervs-,
vækst og eksportudvalget, Forsvarsudvalget,
Ligestillingsudvalget, Miljøudvalget, Skatteudvalget,
Udenrigsudvalget samt Udvalget
for forskning, innovation og videregående
uddannelser.
Peter Skaarup: Retsordfører,
medlem af Retsudvalget,
Udvalget for udlændinge- og
intergrationspolitik (næstformand),
Udvalget for forretningsordenen,Udenrigsudvalget,
NATO’s parlamentariske forsamling
samt Underudvalget for FO. Stedfortræder:
Det Udenrigspolitiske Nævn.

Kristian Thulesen Dahl
Jeg fik en klump i halsen
Af René Teige
Dansk Folkepartis nye formand, Kristian Thulesen Dahl, vil have lov at være sig selv, gå
i træsko i Brugsen i Thyregod og betragte politik mere som en livsstil end som et job.
”Hvor længe jeg har vidst det..? I knap et års
tid,” svarer Kristian Thulesen Dahl om det
formandsskifte, som tog de fleste på sengen
og var breaking news på al landsens tv- og
avisredaktioner og naturligt nok imponerede
de fleste for udramatisk og velgennemført formandsskifte:
Fra Pia til Kristian med stående
minutlange bifald ved Dansk Folkepartis årsmøde
15. og 16. september.
”Jeg har jo i længere tid vidst, at det var
oppe over, at det var sandsynligt, at når Pia
meddelte, at hun ikke ønskede at være formand
mere, så ville jeg være den sandsynlige
formandskandidat. Men jeg har altid haft det
sådan, at det politiske arbejde, jeg har lavet, er
gjort, fordi jeg kan lide det – ikke fordi jeg har
siddet og ventet på, at jeg skulle være formand
for Dansk Folkeparti” understreger Kristian.
Et skræmmeeksempel på, hvordan det at
vente på at blive formand i stedet for formanden
kan spænde af, var jo den nuværende
overborgmester i København, den socialdemokratiske
Frank Jensen, der ventede og
ventede på sin tur, men som blev skuffet, da
han blev vraget. Eller det dybt splittende formandsopgør
– man fristes til at kalde det krig,
i Socialistisk Folkeparti
Jeg vil være mig selv
Kristian har ry for at være talknuser og lidt
nørdet, når han med tommetykke bøger med
masser af gule lapper har sat kursen mod Finansministeriet
for at forhandle Danmarks
husholdningsbudget på plads.
I forbindelse med DF’s årsmøde i september
kom så en måling, der viste, at Kristians
troværdighed ligger helt i top tre blandt partiledere
og ministre på Christiansborg. Den nye
formand fik ligefrem skudsmålet: Mr. Troværdighed.
Men når det gælder karisma og humor
er man mere afventende.
”Jeg har en grundregel. Jeg vil ikke forsøge
at lave mig selv om. Politikere bliver kunstige
og utroværdige, hvis de spiller roller.
Når man er sig selv i forskellige situationer,
er der forskellige ting, der træder frem.
Eksempelvis, når jeg har været finansordføreren,
så er den del af mig trådt markant frem.
Til gengæld blev der ikke gjort så meget ud
af, at jeg på valgaftenen sang ”Der står et billede
af dig på mit bord.” Havde jeg gjort det i
rollen som partiformand, var det blevet anderledes
eksponeret.
Men det har jeg det fint med. Jeg bliver ikke
lavet om…”
I beskidt tøj og træsko
Kristian bor med sin kone og sine børn i Thyregod
ved Vejle, sådan cirka midt i landet. Det
må da alt andet lige være en fordel..?
”Jamen, det er mest et spørgsmål om, hvor
man falder til. Jeg kunne bo andre steder, men
i et lille samfund som Thyregod, kender man
hinanden. Man kan gå i Brugsen i beskidt tøj
og træsko. Det synes folk er ok.
Men det er også givende at bo i et område
af Danmark, hvor der er en bred befolkningssammensætning.
Det giver et tættere indblik
i, hvordan de regler, der bliver lavet på Christiansborg,
påvirker folk. Som den forkortede
dagpengeperiode. Når man er så tæt på hinanden,
kan man tage den åbne snak. Folk fortæller,
hvordan tingene rammer dem.”
Politik som livsstil
”Når jeg ser TV-avisen om aftenen, gør jeg
det, fordi jeg er interesseret, ikke fordi jeg er
på arbejde,” siger Kristian, der betragter politik
mere som en livsstil end et job.
”Familien skal se det på samme måde. Hvis
min familie begynder at tælle overarbejdstimer
før kl. 08 og efter kl. 16.00, så går det
ikke.”
Det er næppe nogen hemmelighed, at der
ville have været ganske mange overarbejdstimer
de seneste uger, hvis man opgjorde dem
efter ovenstående model. Især i dagene omkring
DF’s årsmøde.
Hvordan oplevede du det?
”Jeg var og er overvældet. Jeg troede, at
jeg havde forberedt mig på alt. Men da vores
organisatoriske næstformand, Carl Christian
Ebbesen fra talerstolen sagde, at hovedbestyrelsen
indstillede mig til formandstitlen,
og årsmøde deltagerne spontant rejste sig og
klappede. Da fik jeg en klump i halsen.
Jeg følte mig båret ind på pladsen på en
måde, jeg slet ikke havde regnet med.
Tusind tak, alle sammen,” slutter Kristian
Thulesen Dahl.
17

Ude i Danmark
DF-Hovedbestyrelse
Berth, Kenneth Kristensen dfkekr@ft.dk - 3337 5174
Dahl, Kristian Thulesen, form. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102
Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk - 3337 5172
Eilersen, Susanne, susanne@lunddalvej.dk - 2330 2490
Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk - 3539 9221
Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124
Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129
Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125
Anders Vistisen Anders@df-ungdom.dk - 4023 6737
Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk - 3337 5113
Thomsen, Steen dfstth@ft.dk - 3337 5185
Partisekretær:
Nielsen, Poul Lindholm, 3337 5161
DF-folketingsmedlemmer
Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 3337 5121
Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) - 3337 5137
Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk - 3337 5105
Blixt, Liselott dflibl@ft.dk - 3337 5120
Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk - 3337 5101
Christensen, René dfrech@ft.dk - 3337 5122
Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) - 3337 5148
Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk - 3337 5126
Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102
Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk - 3337 5118
Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk - 3337 5106
Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk - 3337 5109
Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124
Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk - 3337 5112
Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129
Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk - 3337 5124
Krarup, Marie dfmakr@ft.dk - 3337 5134
Langballe, Christian dfchla@ft.dk - 3337 5110
Marinus, Morten dfmomj@ft.dk - 3337 5114
Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125
Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk - 3337 5128
Skaarup, Peter dfpesk@ft.dk - 3337 5113
Dansk Folkeparti
Christiansborg 3337 5199
1240 København K. Fax: 3337 5191
df@ft.dk
www.danskfolkeparti.dk
DF-europaparlamentsmedlemmer
Morten Messerschmidt, MEP
Tlf.: 0032 228 45738
morten.messerschmidt@europarl.europa.eu
Dansk Folkepartis Ungdom
Postbox 2297
1025 København K
Tlf.: 2193 0093
DANSK FOLKEBLAD
Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.
16. årgang, nr. 2/2012. ISSN: 1397-3975
Ansv. redaktør: Søren Søndergaard
Redaktionschef: René Teige
I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene
MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen
og Karsten Lorentzen.
Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis
Dansk Folkepartis synspunkter.
Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K.
Tlf: 33375199. Fax: 33375191.
www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk
Næste nr. udkommer fredag 02.11.2012
Deadline for kalender o.l. er 10.10.2012.
Forsidefoto: Carsten Lundager
Layout & tryk: KLS Grafisk Hus
Vi ved, et fjeld kan sprænges,
og tvinges kan en elv,
men aldrig kan et folk forgå,
som ikke vil det selv.
18
KALENDER
Tag bussen til Borgen
DF-Gribskov arrangerer tur til Christiansborg
den 26. oktober 2012 med
rundvisning af Martin Henriksen fra kl.
19.00 til 21.00. Turen er arrangeret for
medlemmer med ledsagere. Der er gratis
fælles kørsel i bus. Tilmeldingstidspunkt
og telefon er udsendt med brev til
medlemmerne.
EU i Varde
DF-Varde arrangerer åbent EU-møde
på Hodde Kro. Politisk næstformand i
Dansk Folkeparti, MF Søren Espersen
taler. Alle er velkomne til mødet, også
ikke-medlemmer. Efter Søren Espersens
indlæg vil der blive mulighed for
at stille spørgsmål. Mødet bliver afholdt,
onsdag den 14. november 2012.
kl. 19.00 på: Hodde Kro, Vejlevej 4.
Hodde, 6862 Tistrup
Klummen
Det er op ad bakke
I tirsdags holdt Helle Thorning-
Schmidt sin anden åbningstale,
som statsminister. Det må have
været en meget vanskelig tale at
både forberede og at aflevere. For
S, SF, R-regeringen har jo ikke
ligefrem leveret varen – hvis da
ikke man regner løftebrudene
med.
Det begyndte før valget 15. september
sidste år. Fair Forandring
blev fulgt af Fair Løsning. Det
blev hverken eller.
Jamen det vi sagde, kunne vi
kun gennemføre, hvis vi havde
fået 90 mandater, lød forklaringen
fra Helle og Villy. Der er næppe
nogen i Danmark, som troede på,
at Socialdemokratiet og Socialistisk
Folkeparti (inklusive de to
partier selv) der troede på nævnte
90 mandater.
”Vi gjorde det,” lød det skingert
fra den nye statsminister. Gjorde
Pia Kjærsgaard besøger Greve
Onsdag den 14. november kl. 19.00 får
Dansk Folkeparti i Greve og Solrød
kommuner, besøg af Pia Kjærsgaard.
Besøget har efterhånden udviklet sig til
en årlig tilbagevendende begivenhed,
der hver gang fylder Greve Borgerhus
store sal til bristepunktet. Mødet er offentligt
og der er mulighed for at købe
øl, vin, vand og kaffe. Arrangement:
Gert Poul Christensen tlf. 2614 0911
Opstillingsmøde
DF-Slagelse afholder opstillingsmøde
for kandidater til kommunevalget i
2013. Opstillingsmøde afholdes den 1
november kl. 19.00 i Medborgerhuset
Skolegade 1, 4220 Korsør.
Yderligere oplysninger hos lokalformand
Frederik Pedersen
hvad? Tabte så mange mandater,
at de blev afhængige af Radikale
Venstre.
S og SF tordnede før valget mod
ufinansierede skattelettelser for de
rigeste. Piben fik som bekendt en
anden lyd – efter valget.
DF derimod sagde klart før valget,
hvad partiet ville efter valget.
Statsministerens åbningstale
gjorde ikke noget som helst
mere rosenrødt. Og mens Helle
Thorning-Schmidt leverede sin
åbningstale, demonstrerede flere
tusind arbejdere på Christiansborg
Slotsplads imod regeringens
manglende sociale profil.
Regeringen sendte ikke folk ud
for at tale med ”deres vælgere”.
Jo, det er op ad bakke.
tei

Pia Kjærsgaard
En varm tak fra Pia
Pia Kjærsgaard siger tak for de mange taler, søde ord og gaver,
som hun fik ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning.
Af René Teige
”Lige et øjeblik. Jeg skal lige have skrevet
disse papirer under…”
Pia Kjærsgaards skrivebord på det hyggelige
kontor på 1. sal i Proviantgården ligner
sig selv.
Papirbunkerne på skrivebordet er ikke blevet
færre. Computeren er tændt ligesom tv’et.
Her er travlt – på den gode måde.
Men travlheden betyder ikke, at Pia Kjærsgaard
har skubbet medlemmernes andel i et
helt fantastisk årsmøde den 15. og 16. september
i Herning fra sig.
Hun har bestemt ikke glemt de mange ord,
gaver og blomster fra årsmødedeltagerne, som
virkelig har rørt hende, men som et travlt program
hindrede hende i at takke hver enkelt for.
”Det, der skete på årsmødet, var, at jeg
prøvede at lytte så godt jeg kunne. Mange af
talerne var jo henvendt til mig, men engang
imellem skulle jeg ud og tale med journalister.
Det var simpelthen nødvendigt. Så derfor
vil jeg her i Dansk Folkeblad rette en varm
tak for alle de mange pæne, venlige og søde
ord, som blev tildelt mig på årsmødet,” siger
Pia Kjærsgaard.
Jeg er meget taknemmelig
”Jeg vil sige, at de taler, jeg ikke selv hørte,
dem hørte min mand Henrik, der har gengivet
talerne for mig. Jeg ville gerne have været
til stede og hørt dem alle selv, men det kunne
bare ikke lade sig gøre at sidde i salen hele
tiden.
Der blev hevet i mig fra alle sider, især af
pressen.
Så jeg vil meget gerne understrege, at jeg er
meget glad for talerne og gaverne. Folk havde
forberedt sig hjemmefra. Jeg vil gerne sige
tak for alle de hilsner, jeg hørte selv og ellers
har fået refereret. Jeg var meget, meget overvældet
og havde slet ikke regnet med det i det
omfang overhovedet.
Jeg er meget taknemmelig”.
Stadig aktiv og udadvendt
Pia Kjærsgaard ryster smilende på hovedet
over de mange kategoriske meldinger om, at
den nu tidligere formand for Dansk Folkeparti
stopper. Det er heldigvis en voldsom overfortolkning
af formandsskiftet i DF – for nu at
Pia Kjærsgaard modtog et tre minutter
og 20 sekunder langt bifald efter
sin årsmødetale. Og så var der lige
alle talerne, gaverne og blomsterne
fra DF-medlemmer, som får en
dybfølt tak fra Pia Kjærsgaard.
sige det pænt…
”Jamen alle siger: Tillykke med din beslutning,
hvordan er det så at få mere tid..?”
Pia slår en hjertelig latter op.
”Jeg må sige, at det har jeg ikke lige oplevet
– og jeg tror heller ikke, at jeg kommer til det.
Jeg tror, at jeg vil have præcis lige så travlt.
Det bliver så bare på en anden måde.
Det, der er væsentligt for mig, det er, at ansvaret
for stort og småt ligger nu hos Kristian
som partiformand. Men jeg vil jo stadig være
aktiv og udadvendt. Jeg glæder mig til at arbejde
i Folketingets Præsidium. Det er ikke
udadvendt men en udfordring, som jeg har
taget på mig, og som jeg glæder mig til.
Men derudover vil jeg bestemt også være
en aktiv politiker. Og jeg vil stadig sige min
mening, kan du godt hilse folk mange gange
og sige...
19
Foto: Carsten Lundager

Årets gæstetaler
Dahl lykønskede Dahl
Årets gæstetaler ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning
var drabschef Ove Dahl, som blandt andet understregede,
at der skal grænsekontrol og internationalt samarbejde til
for at dæmme op for østeuropæiske kriminelle.
Af René Teige
En let forkølelse er ikke ligefrem morsom at
trækkes med. Det er mordsager heller ikke.
Alligevel fi k den tidligere kriminalinspektør
og drabschef, Ove Dahl, latteren frem blandt
årsmødedeltagerne, da han med et lydeligt
nys lykønskede alle DF’ere med deres nye
formand – med det fl otte efternavn…
Der blev også plads til en hurtig reklame for
Ove Dahls nye bog, ”Drabschefen”, inden alvoren
satte ind.
”Opklaring af mordsager har været en stor
del af min dagligdag de seneste 20 år, konstaterer
Ove Dahl, som i sin nye bog har valgt at
omtale 11 spektakulære drabssager fra perioden
2005-2010.
”Det er afgørende for opklaring af mordsager,
at efterforskere, støttet af kriminaltekni-
20
Efter et kik ind i en ufattelig grum verden
var det tid til, at omtalte udgivelse blev
tilbudt årsmødedeltagerne – med rabat og
personlig signering. Og der var kø for at
benytte det tilbud.
Foto: Carsten Lundager
kere, retsmedicinere og borgere deltager,”
siger Ove Dahl, der i karrieren har haft med
cirka 60 mordsager at gøre.
I Herning blev sager, som har domineret i
pressen på grund af særlig brutalitet og råhed,
hevet frem: Stewardessemordet, Hue-drabet
og Amagermand-sagen. Det gjorde også Danmarks
pivåbne grænser, som omrejsende kriminelle
har nemt ved at krydse.
Grænseoverskridende efterforskning
”Penge og normering!” Sådan lyder svaret fra
Ove Dahl på spørgsmålet om, hvad politiet
først og fremmest har behov for, når det gælder
efterforskning af drabssager.
Tidligere drabschef
Ove Ove Dahl er aktuel
med bogen ”Drabschefen”.
Men der er også andre og mere økonomisk
spiselige måder at optimere efterforskningsforholdene
på.
”Der er to ting på ønskesedlen. Vi skal have
en øget grænsekontrol, så man ikke bare kan
rejse over grænserne, som man har lyst til.
Og så skal man optimere politisamarbejdet på
kryds og tværs over grænserne.
Det nytter ikke, at man sidder på højt plan
og klapper hinanden på skuldrene. Der skal
virkelig sættes efterforskningsmæssigt ind.
Danske efterforskere skal frit kunne rejse over
grænserne til eksempelvis Norge, Tyskland og
Polen og sætte sig sammen med kolleger med
samme problemer,” siger Ove Dahl.
Folk vil alligevel bidrage
Den tidligere drabschef holder i øjeblikket tre
foredrag om ugen. Han møder folk over hele
Danmark, og det giver ham mulighed for at
kommentere de enkelte tilhøreres holdning til
borgerhjælp og politiets generelle indsatsområder.
”Der er en fi residet angrebsvinkel, som involverer
henholdsvis befolkningen, de enkelte
borgere, vidner og pressen.
Det er vigtigt for efterforskningen, at der er
kontakt til nævnte.
Men det er også vigtigt at slå fast, at der
ikke er grund til, at folk siger: Nej, jeg skal
ikke rodes ind i noget. Jeg medvirker ikke.
Her oplever politifolk ofte, at når de tager
ud og taler med folk, så vil de alligevel gerne
bidrage.
”Jeg vil gerne understrege, at danskerne
kan færdes trygt. Når folk spørger mig, om vi
lever i et farligt land, så må jeg sige, at i forhold
til Venezuela og Sydafrika, så har vi det
meget fredeligt. Såmænd også sammenlignet
med Norge og Sverige!”

Hilsen fra DF Ungdom
Team
Tulle
Dansk Folkepartis nye formand,
Kristian Thulesen Dahl fik ved
Dansk Folkepartis årsmøde
15.-16. september en dansk
landsholdstrøje med indskriften
”Team Tulle” af DF Ungdoms
formand, Anders Vistisen.
Af René Teige
”Vi har valgt indskriften ”Team Tulle” for at
illustrere, at det nu er dig, der har anførerbindet
på og skal gå forrest i kampen mod nye
sejre for Dansk Folkeparti. Og lige meget
hvad: Vi i Dansk Folkeparti og DF-Ungdom
er ét hold. Jeg kender ikke et eneste medlem
af DF-Ungdom, der ikke ville stille op i en
holdformation med dig som anfører.”
DF-Ungdoms formand, Anders Vistisen,
fik både de store smil og de varme klapsalver
frem, da han placerede sin årsmødehilsen
i de historiske rammer, som formandsskiftet i
Dansk Folkeparti hører hjemme i.
”Kære Pia: Du har - som du efterhånden
har for vane - overrasket, forbløffet og ikke
mindst imponeret hele Danmark med meddelelsen
om din afgang som partiformand.
Høj som lav, ven som fjende, borger, journalist
eller kommentator – du tog os alle på
sengen med meddelelsen om din afgang,”
sagde DFU-formanden.
”Du har altid været en fighter, du har altid
stået på mål for det, du tror på, og du har altid
haft modet til at gøre det rigtige - på det rigtige
tidspunkt.
Selvom alle der er til stede her i dag gerne
havde set, at du – mindst – havde taget et par
valg mere, så tjener det dig til ære, at du havde
modet til at gå med værdighed, på dine egne
præmisser og under ordnede forhold – kort
sagt: Som vi kender dig.”
Villy på glatis
Som en lang række medier havde bemærket,
fandt formandsskiftet i Dansk Folkeparti sted
Formand for Dansk Folkepartis Ungdom, Anders Vistisen udtrykte både en dybfølt tak til Pia og et
varmt velkommen til Kristian.
på værdig vis og under ordentlige forhold.
Nærmest i skærende kontrast til betonsocialisterne
i Socialistisk Folkeparti, hvor gloser
som ”uden styring”, ”usikkerhed” og ”kaos”
udgjorde, og udgør, indholdet i de trykte mediers
rubrikker og de elektroniskes direkte kommentarer
fra det ene røde kaos til det næste…
”Vi der kan huske filmene ”Befri Willy” kan
tydeligt se i hvert fald tre paralleller mellem
Villy Søvndal og hvalen Willy:
1) de oplever begge, at der bliver færre og
færre af deres artsfæller.
2) de har mange naturlige fjender
3) Og sidst men ikke mindst, så ender de begge
i dag oftest i medierne, når de er gået eftertrykkeligt
på grund.
En karriere i DF
”Kære Pia: Det er få politikere, der som dig
formår og forstår at gå lige ind i danskerne og
tale til dem i den situation, som de befinder
sig i. Du er det, som kommentatorerne kalder
folkelig.
Men du er mere end det, for det parti du i
dag har videregivet til Kristian, er ikke som
i Søvndals tilfælde et politisk fallitbo. Du har
formået at gøre det, som 70ernes personligheder
og partistiftere ikke kunne. Du overlader
et parti, der er velfunderet, godt organiseret og
vigtigst af alt levedygtigt,” konstaterede Anders
Vistisen med et dundrende bifald til følge.
Herefter fik Pia Kjærsgaard overrakt en CD
med ni fædrelandssange og salmer.
Dansk Folkepartis MF’ere på Christiansborg
indleder alle gruppemøder med at synge
en sang fra Højskolesangbogen. Og som Anders
Vistisen understregede:
”Der går rygter om, at det er en betingelse
for at sidde i DF’s folketingsgruppe, at man
kan synge klart igennem.
CD’en er lavet for at forberede de unge
mennesker til en karriere i Dansk Folkeparti,”
forklarede DF Ungdoms formand til stor
moro blandt tilhørerne.
Kristian – et tilløbsstykke
Og så sluttede Anders Vistisen af med en beretning
fra det virkelige liv, som cementerede
DF Ungdoms tro på Kristian Thulesen Dahl
og hans folkelige evner. Eksemplet er fraVejle
Handelsskole.
” Kristian var det store tilløbsstykke – alle
de unge ville have en snak med Kristian, og
du klarede det i vanlig sikker stil.
Dagens højdepunkt var, da en ung lyshåret
studine gik forbi standen. Hun fik som så
mange andre den morgen et belevent ”ha’ en
god dag” med fra Kristian.
Den korte replik fik pigen til at vende sig
om – hun giver Kristian det helt store elevatorblik
– kigger ham dybt i øjnene, og svarer
med en stemme, som kun en teenagepige, der
lige har mødt en rockstjerne, fodboldspiller
eller et andet idol kan gøre det:
”Det er jeg sikker på, den bliver – nu hvor
jeg har mødt dig.”
21
Foto: Carsten Lundager

Til vore veteraner
Af René Teige
22
15.000 kr. til veteranhjem
Årets modtager af overskuddet
fra salget af Dansk Folkepartis
julemærke blev Danske
Veteranhjem v./ bestyrelsen for
Veteranhjem København, som gør
en kæmpemæssig, frivillig indsats
for de mange soldater, der er
kommet hjem fra udstationering
– både dem, der er vendt hjem
stærkere, end da de drog ud, og dem,
der har brug for hjælp.
Det er landets soldater- og marineforeninger,
der fik idéen til etablering af veteranhjemmene
i Fredericia, Aalborg og København.
Og hjemmene er blevet store succeser, især på
områder, hvor det offentlige system ikke har
kunnet hjælpe.
Hjemmene drives af frivillige, men pengene
er små og kan langt fra dække de aktiviteter,
som brugerne efterspørger. Derfor faldt
checken på 15.000 kroner fra DF på et tørt
sted…
Formand for bestyrelsen i Veteranhjem København,
Lars Boe Nielsen, forklarer:
Veteranhjemmene åbnede 31. august 2010.
Vi har således netop kunnet markere to årsdagen
for initiativet.
Hjemmene er på forsøgsordning med 1,5
millioner kroner via Forsvarsforliget. Det er
en halv million kroner til hvert hjem og pengene
dækker lige nøjagtigt husleje, vand, lys
og varme. Desuden bidrager en række fonde.
Men 1. januar 2013 er kassen tom,” siger han.
Efterlyser officiel anerkendelse
Derfor leder bestyrelsen nu med lys og lygte
efter frivillige, der vil tage en tørn på veteranhjemmene.
Det kan eksempelvis være frivilligt
arbejde i en firetimers periode. Alle interesserede
kan henvende sig på tlf. 66 11 00 66
eller via hjemmesiden veteranhjem.dk.
”Det nytter. Vi har i de seneste to år fået 60
veteraner videre. Folk siger, at hvis vi ikke
havde været der, var det slet ikke gået,” siger
Lars Boe Nielsen.
DF’s retsordfører, Peter Skaarup, overrakte
checken på 15.000 kroner til Dennis Dencker,
bestyrelsesmedlem i Veteranhjem København.
Han mener, at veteranhjemmene har brug
for officiel anerkendelse.
”Og så har vi brug for et fælles talerør. I
øjeblikket er der cirka 30 foreninger, som
trækker i hver sin retning,” siger bestyrelsesformanden.
Der er brug for frivillige
Foto: Carsten Lundager
Han bliver bakket op af bestyrelsesmedlem
Dennis Dencker, der hårdt såret blev fløjet
hjem fra Afghanistan i august 2009.
”Jeg mistede min ene fod og havde virkelig
brug for støtte, da jeg kom hjem til Danmark.
Jeg fik støtte, og blev hjulpet så godt, at jeg
meldte mig som frivillig til Veteranhjem København,”
siger han.
Dennis Dencker understreger, at det der
mangler lige nu, er muligheder for at tilgodese
impulsive ønsker fra hjemmenes brugere. Eksempelvis
en tur i biffen eller teatret.
”Det hjælper donationen fra DF til, siger
han.

Hul i kassen
Grænsehandelen går amok
– regeringen er ligeglad
Af Karsten Lorentzen
Naboen gør det. Vennerne gør det. Handler syd
for grænsen. Og efter at fedtafgiften er blevet
en realitet, og sukkerafgiften bliver indført
efter årsskiftet, rykker grænsen for, hvornår
det kan betale sig at grænsehandle længere og
længere nordpå i landet. Grænsebutikker som
Fleggaard og Bordershop, som særligt østdanskerne
kender til, reklamerer og omdeler også
deres reklamer i Helsingør – 172 kilometer fra
Rødby og færgen til Puttgarden.
Sønderjylland er hårdest ramt. Her har hver
tiende dagligvarebutik måtte dreje nøglen
om siden 2009 – og alt tyder på, at den triste
tendens fortsætter. Det betaler sig ikke kun at
købe øl og sodavand, men også en lang række
helt almindelige dagligvarer og serviceydelser
såsom tandlægebesøg og service på bilen.
Tyskland lokker. Danmark eksporterer arbejdspladser
i tusindvis. Kickstarten har sønderjyderne
ikke set noget til, og NNF – forbundet
for ansatte i fødevareindustrien – har
sendt flere desperate appeller til regeringen
om at indføre et afgiftsstop. Ellers vil yderligere
danske arbejdspladser gå tabt.
Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard,
hører bestemt ikke til dem, der normalt
handler syd for grænsen. Men med bopæl
i Helsingør blev hans nysgerrighed vakt
Fakta om grænsehandel:
Danskerne handler hvert år for ca. 12
milliarder kroner ved grænsen.
Hver fjerde øl og sodavand, der drikkes
i Danmark er købt ved grænsen.
Grænsehandlen belaster miljøet med
ekstra 150.000 tons CO2 om året.
Næsten seks ud af 10 danskere har
hentet varer syd for grænsen inden
for det seneste år.
En husstand vil med den nye afgift
på sukker kunne spare samlet set
over 2.600 kr. ved at handle sukkerafgiftsramte
fødevarer, sodavand,
øl, vin, spiritus, chokolade og slik i
Tyskland.
Den tyske moms på fødevarer udgør
syv procent – i Danmark 25 procent.
af de mange glitrende reklamer fra Bordershop
i Puttgarden, der hver uge havner i hans
postkasse. Kan det virkelig betale sig, spurgte
han sig selv. Det måtte afprøves med en tur til
Bordershop.
”Jeg må indrømme, at jeg blev overrasket
over, hvor mange penge, man kan spare på
sodavand og alt muligt andet. I min familie er
vi storforbrugere er Coca Cola Light – og her
får man tre gange 24 styk cola for 139 kroner.
Det er dælme billigt”, konstaterer Søren
Søndergaard, som tilføjer, at den specielle
Bordershop ikke forhandler almindelige fødevarer,
og at han derfor ikke har fået tjekket
besparelserne på helt almindelige dagligvarer.
Men han påpeger, at regeringen har et kæmpemæssigt
problem – og at det er en god sag
for Dansk Folkeparti at arbejde for en nedsættelse
af afgifterne.
”Den røde regering taler hele tiden om
kickstart og om at skabe arbejdspladser, men
den gør lige præcis det modsatte ved arrogant
at ignorere virkeligheden ude hos danskerne.
De handler, hvor det bedst kan betale sig. De
kan ikke tillade sig andet. Helt forrykt bliver
det, når jeg opdager, at de colaer, jeg har købt,
såmænd er tappet i Fredericia og kørt til Tyskland,
hvor jeg så henter dem og kører dem tilbage
til Danmark igen. Ren Ebberød Bank”,
siger Søren Søndergaard.
Grænsehandel truer
samfundsøkonomien
Denne kritik bliver bekræftet af Dansk Folkepartis
formand, Kristian Thulesen Dahl,
der betegner det som et problem for hele
samfundsøkonomien, at den røde regering
eksporterer arbejdspladser til Tyskland i rekordtempo.
”Flertallet af danskerne kan sagtens se, at
det ikke er hensigtsmæssigt at køre til Tyskland
for at handle, og jeg er sikker på, at langt
Søren Søndergaard med
indkøbsvognen i Bordershop:
”Hvor ville det være meget
bedre, hvis disse varer kunne
hentes til nogenlunde samme
pris i Føtex rundt om hjørnet”.
de fleste helst ville lægge pengene i Danmark.
Men det stigende afgiftsniveau i kombination
med krisen og frygten for tab af egen arbejdsplads
tvinger danskerne til at handle økonomisk
rationelt – med andre ord til at handle,
hvor det bedst kan betale sig. Vi taler ikke om
danskere, der kører ned og handler luksusvarer.
Det handler om, at helt almindelige, basale
fødevarer er blevet alt, alt for dyre i Danmark”,
siger Kristian Thulesen Dahl.
Han tilføjer, at grænsehandlen desuden er
en belastning for vejene, miljøet og dermed
måske også det klima, som regeringen går så
meget op i.
”Det siger sig selv, at grænsehandlen både
belaster vejnettet og miljøet. Først transporterer
hele vogntog af danske lastbiler varer til
Tyskland, hvorefter danskerne kommer kørende
med trailere og henter dem tilbage igen. Det
er jo vanvid. Regeringen bør foretage en vurdering
af de samlede konsekvenser af grænsehandlen
– først og fremmest det milliarddyre
tab i form af manglende provenu til statskassen
og dernæst de miljømæssige omkostninger”,
siger Kristian Thulesen Dahl, som lover,
at fjernelsen af fedt- og sukkerafgifterne har
højeste prioritet på Dansk Folkepartis ønskeliste
til finansloven.
23

På besøg hos:
Jens Henrik Thulesen Dahl
er helt sin egen
Af Karsten Lorentzen
Nogle gange lyder der kritik af, at dansk politik
er præget af familieklaner. At politik bliver
en slags levevej for hele familier. Navne som
Hækkerup og Helveg dukker op på den indre
nethinde med det samme. Men måske er der i
virkeligheden blot tale om, at politik for nogle
familier ganske enkelt er noget, der fanger, og
noget som er en naturlig del af hverdagen, noget
der går i arv.
Jens Henrik Thulesen Dahl (55) har måske
ikke gjort sig voldsomt bemærket efter kun et
år som medlem af Folketinget. Han er måske
heller ikke indehaver af de mest højtprofilerede
ordførerskaber. Men storebroren til Dansk
Folkepartis nyudnævnte formand, Kristian
Thulesen Dahl, er ikke desto mindre en politiker
med klare holdninger – og en politiker,
der bestemt ikke eksisterer i skyggen af sin
landskendte bror.
Dansk Folkeblad har fået lejlighed til at tale
om stort og småt med Jens Henrik Thulesen
Dahl umiddelbart efter Dansk Folkepartis
historiske 17. årsmøde i Herning. Her i de
idylliske omgivelser i nærheden af Assens på
Vestfyn går nogle af spørgsmålene på, hvordan
det har været at være bror til en så markant
skikkelse som Kristian Thulesen Dahl,
om det at være politiker og om at tage skridtet
ind i landspolitikkens ofte turbulente verden.
24
Politikere skal tage ansvar
Lidt udenfor Assens i landlig idyl og ro bor Jens Henrik Thulesen Dahl med sin
familie. Kontrasten til hovedstaden og Christiansborg kan næsten ikke blive større
Jens Henrik Thulesen Dahl er en venlig og afdæmpet
mand. Ikke den frembrusende politikertype,
der er på evig jagt efter en mikrofon
eller et kamera, men snarere den efterhånden
sjældne politikertype, der interesserer sig for
selve substansen og indholdet i den politiske
beslutningsproces. Det er da også først og fremmest
hans baggrund som civilingeniør og kommunalt
ansat, der har åbnet hans øjne for rækkevidden
af de beslutninger, politikere træffer.
”Det var nok allerede midt i 1990´erne, da
jeg havde arbejdet en del år i Århus Kommune
som kommunalt ansat. Dér kunne jeg godt
se mange ting på det kommunale område, som
kunne gøres bedre eller anderledes. Det var
nok det, der blev vejen ind i politik. Jeg har
arbejdet tæt på det politiske system, og nok
følt, at der var nogle ting, jeg kunne gøre bedre,
end dem, der er der nu. Det gav grunden til
ideen”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der
i 2009 flyttede med familien til Assens, hvor
han samme år blev valgt til byrådet for første
gang – sideløbende med arbejdet som ansat i
kommunen, hvor han var beskæftiget med arbejdsmiljøet
for de kommunalt ansatte.
Han tilføjer, at det for ham handlede om,
at politikernes måde at beslutte på havde en
enorm indflydelse på medarbejdernes trivsel:
”For eksempel er politikerne sommetider
meget hurtige til at gå ud og skælde ud på deres
egne medarbejdere i kommunerne. Men
som politikere har vi også et stort ledelsesansvar
over for vores medarbejdere og en pligt
til at omtale dem ordentligt. Og så ellers tage
ansvaret for de beslutninger, man tager som
politiker i stedet for at sende problemerne videre”,
fastslår han.
Politiske diskussioner
Skridtet ind i landspolitikken kom ved valget
i 2011, fortæller Jens Henrik Thulesen Dahl.
I første omgang faldt det ham ikke ind selv at
stille op, men der skulle findes nogle kvalificerede
kandidater i Fyns Storkreds.
”Beslutningen om at gå ind i kommunalpolitik
var helt min egen, men i forhold til det
folketingspolitiske var det meget den lokale
kreds, der pressede på. Vi ledte efter nogle,
der ville stille op, og det lykkedes ikke. Jeg
havde nok en opfattelse af, at det med Folketinget
kunne have ventet nogle år, så jeg kunne
samle mere erfaring. Jeg kan også huske, at
jeg diskuterede det med Kristian for at høre,
hvad han mente. Han sagde, at jeg skulle være
helt klar over, hvad jeg gik ind til. Han mente
da bestemt, at det ville være spændende, hvis

jeg gjorde det på et tidspunkt, men han gjorde
også meget ud af at fortælle mig om risiciene”,
siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der dog
aldrig har savnet politisk indflydelse:
”Jeg har altid haft en oplevelse af, at jeg ved
at diskutere med Kristian kunne påvirke hans
holdninger, og så fik jeg jo faktisk den største
indflydelse, man overhovedet kan forestille
sig.”
Netop det politiske kom tidligt ind i blodet.
Allerede i barndomshjemmet var politiske
diskussioner en fast bestanddel ved middagsbordet
hjemme hos familien Thulesen Dahl,
hvor de tre brødre, Jens Henrik, Jacob og Kristian
sammen med deres far, som var formand
for den lokale radikale vælgerforening, øvede
sig i kunsten at argumentere for en sag.
”Der var nok en tendens til, at vi valgte
forskellige politiske positioner. Der er jo ikke
meget diskussion i at være enige. Så det vil
sige, at hvis Kristian tog ét synspunkt, så var
jeg nødt til at tage et andet og vores bror et
tredje. Så kom der en bedre diskussion ud af
det. Så kunne man også opleve, at vi byttede
om på rollerne. Det vigtigste var diskussionen
og evnen til at underbygge sine synspunkter.
Dér har vi lært meget. Jeg har da oplevet at
have diskuteret med Kristian, og hvor han
ikke ville give mig ret, men efterfølgende
brugte han så alligevel mine argumenter i
offentligheden, fortæller Jens Henrik med et
smil.
Men i modsætning til Kristian Thulesen
Dahl, der allerede påbegyndte sin politiske
karriere i Fremskridtspartiets Ungdom og i
1995 var med til at stifte Dansk Folkeparti,
valgte Jens Henrik en anden vej. Han læste til
civilingeniør på Aalborg Universitet og kom
i Aarhus Kommune til at arbejde tæt på det
politiske miljø. Men med navnet Thulesen
Dahl har det altid været svært at være anonym
– navnlig siden stiftelsen af Dansk Folkeparti.
”Det begyndte, da Kristian for alvor kom i
medierne. Jeg blev vant til på min arbejdsplads
og i alle mulige sammenhænge at skulle, jeg
vil ikke sige forsvare, for det har altid været
sådan med Kristian, at der ikke var nogen, der
syntes, at han var dum eller usympatisk, men
så i hvert fald forklare, at det kan godt være,
at nogle ville synes, det var lidt træls, og hvis
jeg nu havde været medlem af Enhedslisten,
så kan det da godt være, at det havde været
irriterende. Men jeg har jo altid været enig et
meget langt stykke hen ad vejen, og tit er jeg
gået ind i diskussioner og har taget dialogen.
Så har jeg forklaret Dansk Folkepartis politik.
Så man kan sige, at jeg også derigennem har
Arbejdsdagene er blevet lange, når både byråds- og folketingsarbejdet skal passes.
Jens Henrik Thulesen Dahl har
valgt vejen ind i landspolitik, selv om
udgangspunktet var kommunalpolitikken
i Assens, hvor han i 2009 blev
medlem af byrådet.
fået meget træning”, siger Jens Henrik Thulesen
Dahl.
Forskning handler om velfærd
I Dansk Folkeparti sidder Jens Henrik Thulesen
Dahl inde med to væsentlige ordførerskaber,
forskning og forebyggelse. Især posten
som forskningsordfører anser han for meget
vigtig. Det handler nemlig først om fremmest
om Danmarks fremtid og vores evne til at konkurrere
internationalt. Her er der samtidig en
arv at løfte fra daværende folketingsmedlem
Jesper Langballe, der som forskningsordfører
skabte stor respekt omkring Dansk Folkeparti.
Jeg kender selv til universitetsverdenen, og
så ser jeg forskningsområdet som hele grundlaget
for at vi kan bevare og styrke vores velfærdssamfund.
Det forudsætter, at vi har masser
af viden, uddannelse og forskning. Og at vi
får investeret i de områder, og får det optimale
ud af de ressourcer, vi bruger. Uanset hvor
jeg er kommet i universitetsverdenen har jeg
kun hørt positivt om, at Dansk Folkeparti har
været med til at sikre midler til grundforskningen
og meget andet – samt at vi har haft stor
forståelse for de problematikker, der findes
på området. Det er dejligt at kunne stille sig
på skuldrene af det arbejde. Det er et rigtigt
godt udgangspunkt” siger Jens Henrik Thulesen
Dahl, der vil arbejde for, at den viden, der
produceres også virkelig kommer samfundet
og erhvervslivet til gode:
”Akademikere i virksomheder giver en stor
værditilvækst – så erhvervslivet skal også
være mere åbent over for de kvalifikationer,
som kandidaterne kommer med. Både humanister
og andre kan være en gevinst for en
virksomhed”.
25

Danmarks bedste narkohund
Mesterdetektiv på fire ben
Basil er Danmarks bedste narkohund og for kort tid siden blev han en flot nummer 10 ved Europamesterskaberne.
Af René Teige
Den hedder ”Fleetwood Basil.” ”Fleetwood”
efter kennelen, den er erhvervet fra og ”Basil”
efter hovedpersonen fra Walt Disneys herlige
tegnefilm, bygget over Conan Doyles Sherlock
Holmes, hvor den piberygende detektiv
er erstattet af Basil Mus, der er på stadig jagt
efter forbryderrotten ”Rottigan.”
Det navn passer forrygende til en ”snushane”
som Basil (hund), som endda er Danmarksmester
udi afsløring af smugler-narkotika.
Og Basil snuser da også logrende rundt i og
omkring den store sofa i Copenhagen Go Hotels
store vestibule.
Rap, rap, lyder det noget overraskende fra
Basil, som har fået sit yndlingslegetøj med, en
lege-and, der på det nærmeste ligner en tyk,
grå skisok med påmonteret andrik hoved – og
så det indbyggede andesprog: RAP, RAP!
Basil og hans menneske, Kathrine Andersen,
er sammen med syv øvrige hunde og
hundeførere på kursus i Københavns Lufthavn
i Kastrup for at træne de fantastiske snuder,
som afslører alt fra narko over doping til
penge, sprængstoffer og våben.
Basil er to et halvt år og narkohund, Danmarks
bedste og nummer 10 ved de netop afholdte
Europamesterskaber.
26
Den bedrift er årsagen til, at vi sidder i nævnte
hotelvestibule, Deres udsendte, tilsynsførende
fra SKAT, Bent Nielsen og narkohundeførerne
Kathrine Andersen og Jesper Pedersen.
Kathrine og Basil har sammen med de to-
og firbenede kolleger netop fået fyraften.
Man skal ikke være bange
Bent forklarer, at Basil er noget særligt.
”Man vinder ikke et DM og bliver nummer
10 ved EM, uden at der er brugt meget tid på
træning og opbakning fra ledelsen med hensyn
til den tid, der skal investeres.
Vi har kontakt til en række seriøse kenneler,
og så får vi anvisninger på gode emner.
Politiet ringer også med oplysninger om lovende
kuld, og så tjekker vi. Det er evnerne,
det handler om, men først og fremmest går vi
efter jagtgenet. Når vi har fundet en lovende
hund, begynder træningen,” siger han.
Hundeførerne skal have erfaring på toldkontrolområdet,
de må gerne være lidt yngre
– uden at vi dermed bedriver aldersdiskrimination.
Men hundeførerne skal også have
hundekendskab og en række andre spidskompetencer.
Man skal ikke være bange for at stå
alene i mørket eller blive talt til på en endog
meget grim måde,” siger Bent.
Det er en livsstil
Hundene bliver ikke blot trænet af hundeførerne,
de bor hjemme hos dem, og de er familiedyr,
når de har fri.
”Det er et 24-timers job at være hundefører
– en livsstil,” svarer Kathrine på spørgsmålet
om, hvordan samarbejdet mellem hunde og
mennesker finder sted.
”Det her er ikke et otte- til 16 job. Man smider,
hvad man har í hænderne, når alarmen lyder
og man bliver kaldt ud,” siger hun.
Og selvom Basil både er professionel og familiehund,
er det dog ikke helt så enkelt.
Det kan godt være, at moster Ernas vuffelivov
får lov at tigge ved bordet. Det gør Basil
ikke.
”Hvis den bliver fodret med sandwich, risikerer
man jo, at den i lufthavnen springer op
ad en person, som går og nyder netop en sandwich,”
siger Kathrine.
Det handler altså i høj grad om koncentration…
Et menneske kan ikke undersøge og scanne
et lager for ulovlige varer, selv ikke med kostbart
udstyr. Men en hund som Basil kan gennemgå
lageret hurtigt og effektivt. Eksempelvis
kan en hund gennemgå og tjekke to biler
på 10 minutter.
Nyt liv til de gamle skånske stednavne
ANMELDELSE: Jesper Asmussen - Tvillingebøgerne
”På historisk rundrejse
i Skåne” (dansk udg.) og ”Skåne - på
historisk rundresa” (svensk udg,),
2012, 256 s., Forlaget Globe.
Af Søren Espersen
Lad mig starte med at slå fast, at Jesper Asmussen
har begået et par herlige rejsebøger!
Den ene er på svensk, den anden på dansk,
men begge handler de om skønne Skåne - vort
tabte land. Som Palle Lauring udtrykte det: Et
gammelt dansk land, men altså sandelig også
nu et gammelt svensk land.
Med Øresundsforbindelsen blev Sjælland og
Skåne bundet sammen - det samme med København
og Malmø, og interessen for Skånes
dansk-svenske historie har aldrig været større
på begge sider af Sundet. I Malmø snakker man
ligefrem om at genindføre de oprindelige danske
gadenavne i den den gamle bydel.
I løbet af en periode på cirka 30 år, fra 1670
til 1700, blev nemlig snart sagt samtlige skånelandske
stednavne forsvensket - og tilmed
ofte forvansket. En stor opgave har det været,
for vi taler om henved 3.000 lokaliteter af blot
nogenlunde størrelse. Opgaven, som i korthed
lød på at ændre stednavnene, ”så de ikke længere
lød dansk”, var centralt styret, men blev
løst lokalt af de nyindsatte svenske præster
samt af de lokale myndighedspersoner.
Moro for nørder
Nu arbejder historieinteresserede med at kortlægge
de i tusindvis af stednavne ude i Skåne,

Og så er der steder, hvor man kun kan bruge
hunde. Man kan eksempelvis ikke scanne et
skib,” understreger hun.
De tre folk fra SKAT mindes en sag for et
par år siden i Fredericia. Der var tale om en
som blev ændret efter den svenske overtagelse
af landsdelen. Det er ikke lige til, for man
må faktisk granske gamle skøder på ejerskifter
for at finde det oprindeligt danske. Jesper
Asmussen anfører da også korrekt, at når han
i den danske udgave bruger danske stednavne,
er det med forbehold, for ingen kan jo vide,
hvorledes retskrivningen af stednavnene ville
have udviklet sig, hvis Skåne ikke var overgået
til Sverige.
Men hvor er det dog morsomt for den stednavn-nørd,
jeg er, at åbne Skåne-landkortet i
den danske udgave og finde et væld af navne,
som vi kender dem fra Sjælland, Bornholm,
Fyn og Jylland...!
trailer, der blev taget fra til kontrol. Hundene
reagerede, og det viste sig, at der lå en tank
i bunden af traileren. Den indeholdt kemikalierne
PMK og BMK (sidstnævnte anvendes
til produktion af amfetamin). Det var aftapningshanerne
på tanken, som hundene afslørede.
Havde de ikke reageret, havde vi ikke
afsløret transporten.
34 toptrænede snuder
”Vi kan slet ikke undvære vores hunde. De er
ekstremt effektive og mobile, og så er de billige
i drift,” siger Bent, der også tager det som
et skulderklap, da den daværende regering bevilgede
otte hunde og otte hundeførere i 2010.
Nu er der 34 hunde med de helt specielle
evner i Danmark. I øjeblikket er cirka halvdelen
som nævnt på kursus i Københavns Lufthavn.
”Vi bruger figuranter blandt andet fra en
pensionistklub. Og så er der en 8. klasse, som
får den helt store tur med politi og det hele,”
siger Jesper Pedersen. Det giver både gode
kursusresultater og en god måde at komme i
forbindelse med de unge mennesker på,” siger
han.
”RAP, RAP,” lyder det som en bekræftelse
fra sofaen, og Danmarksmester Basil…
Men Jesper Asmussens bøger er altså først
og fremmest rigt illustrerede rejse-guider, og
vil som sådan være guld værd for de danskere
eller svenskere, som agter sig på ferietur rundt
i Skåne - som her bredt skal forstås som Skånelandene:
Skåne med Bornholm, Halland og
Bleking.
Lige til handskerummet
Asmussen fortæller levende med anekdoter -
om ikke mindst om det særlige skånske gemyt,
som ligger så tæt på vort eget. Om de
farverige mennesker, som befolker og befolkede
egnen. Og om den dansk-svenske hi-
Fakta om Basil:
Basil fandt
intet narko i
hotellets sofa.
Basil er to og et halvt år ung og af
racen Labrador (F1, skulle vi hilse
at sige, red.)
Hans livret er rå oksekødben fra
slagteren.
Basil er en rigtig vandhund, der
tager hav-bad hver dag
Basil elsker at sove i sit bur - og
så er han mere interesseret i sit
arbejde end i tæver
Bedste legetøj: En bamseand…
storie, som berører hver enkelt herregård og
slot, hver enkelt kirke, by og landsby. For mit
vedkommende, vil bøgerne komme til at ligge
fast i bilen - så jeg flittigt vil bruge dem, når
jeg og familien kører rundt i Skåneland.
Det er i øvrigt glædeligt at kunne konstatere,
at alt dette nu frit kan fortælles såvel i
Danmark og i Sverige - og helt uden den særdeles
dårlige stemning omkring emnet, som
herskede så sent som helt op i slutningen af
1980erne. De seneste års forskning, skoleundervisning
og store historiske interesse for det
danske Skåne har betydet, at skåningerne i
dag i høj grad er bevidste om deres fortid.
27

Nyt fra Borgen
28
DF besøger FN
Dansk Folkepartis udlændinge og integrationsordfører, MF Martin
Henriksen deltager i disse dage i FN’s 67. generalforsamling i New
York.
Netop i år er FN i særlig grad på den nordiske og dermed danske
agenda, idet de nordiske lande er enige om, at Finland, som Nordens
kandidat skal overtage et såkaldt ”ikke-permanent sæde i Sikkerhedsrådet
i 2013 – 2014. I alt fem lande er på valg til et ikke-permanent
sæde i Sikkerhedsrådet.
Udover FN’s generalforsamling, som fandt sted 25. september,
er der også lagt op til FN-Dagen den 24. oktober, hvor man mindes
grundlæggelsen af FN i 1945. Denne FN-dag er blevet fejret hvert år
siden 1948
FN-dagen er også dagen, hvor De Blå Baretter – soldater, der har
været udsendt i FN-tjeneste – bliver fejret.
Martin Henriksen deltager i FN’s generalforsamling
Foto: Carsten Lundager
DF’er hjulede for syge børn
Kolding Storcenter dannede ramme om et storstilet arrangement
til fordel for Børnecancerfonden. Lokalpolitikere samt
enkelte folketingsmedlemmer hoppede på de tohjulede i en
særdeles god sags tjeneste. Der blev nemlig trampet i pedalerne
til fordel for Børnecancerfonden. Og selvom skolernes
sommerferie var sat i gang, da cykelindsamlingen rullede, blev
både fremmøde og indsamlingsbeløb imponerende.
Der blev samlet cirka 270.000 kroner ind til formålet. En af
dem, der trampede for de syge børn, var DF’s Karina Adsbøl.
Poul
Lindholm
Nielsen
65 år
Partisekretær Poul Lindholm Nielsen, som er tovholder på
det organisatoriske arbejde i Dansk Folkeparti, rundede tirsdag
den 11.september 65 år.
Poul har været medlem af DF, siden partiet blev stiftet i
1995, og han har fungeret som ”blækstrutte” med styr på et
væld af administrative og praktiske opgaver. Blandt andet
tillidsmandsmøder, årsmøder samt DF’s årlige Skt. Hansarrangementer
og Grundlovsmøder.
Poul Lindholm Nielsen er merkonom i markedsføring og
har siden sin befalingsmandstid i Forsvaret arbejdet med
salg og markedsføring,
1. marts 2004 blev han ansat som partisekretær i Dansk
Folkeparti, hvor han styrer den organisatoriske del sammen
med Carl Christian Ebbesen og Steen Thomsen.
Han er desuden sekretær for hovedbestyrelsen
Poul bor i Odense og pendler hver dag med tog til Christiansborg.
Han er gift med Cherry, som er vært på en radiostation i
Taipei i Taiwan
I de ganske få timer, som udgør Pouls fritid, dyrker han
motionscykling og er iøvrigt ved at lære kinesisk.
Dansk Folkeblad ønsker tillykke.

Bogen om Kristian
De cirka 900 deltagere på Dansk Folkepartis 17. årsmøde fik ikke blot en ny partiformand,
de fik også en enestående mulighed for at lære ham særdeles godt at kende.
Bogen om Kristian Thulesen Dahl blev nemlig givet som gave til årsmødedeltagerne,
søndag den 16. september.
Og selvom der var rigtig mange, som ønskede at benytte sig af muligheden for at få
bogen signeret af Kristian, satte formanden sig for at efterkomme ønsket.
Mindeord
En kæmpe i kommunalpolitik, en respekteret
politiker, kollega og ven, Lars
Rydhard, er ikke mere.
Natten til den 19. september døde
Dansk Folkepartis næstformand i lokalforeningen
Aabenraa - og mangeårig byrådsmedlem.
Han blev 70 år.
Lars Rydhard blev født på Fyn, hvor
han voksede op. Senere flyttede han til
Sønderjylland, hvor han få år efter DF’s
stiftelse i 1995 blev medlem af partiet.
Indtil kommunalvalget i 2009 havde
han siddet i Aabenraa byråd i 12 år. Han
var i en fireårig periode også formand
for teknisk udvalg.
Lars Rydhard har i sit politiske virke
været et fyrtårn i Aabenraa. Hans kontante,
direkte stil tiltalte mange, og han
var en velkommen debattør både blandt
politiske tilhængere og modstandere.
Han var også en stor lokalpolitisk arbejdskraft
og er blandt andet kendt for
at forfatte slogans og lave udkast til
valgplakater, som han selv kørte ud og
hængte op, både ved lokalvalg og folketingsvalg.
Lars Rydhard var ansat i politiet gennem
36 år og var i 32 af disse køreprøvesagkyndig
i Aabenraa. Han stoppede i
politiet på grund af hjerteproblemer for
syv år siden, hvor han fik foretaget en
bypass-operation.
Trods denne operation valgte han at
være aktiv til det sidste. Hans store passion
var rejser med sin hustru, han skrev
om færdselsforhold i regionalavisen
Budstikken, var ivrig amatørfotograf.
Han holdt sig i form med golf og ved at
køre lange ture på sin el-cykel.
Lars Rydhard efterlader sig hustruen
Bente Marie, en søn og en datter samt
fire børnebørn.
Vore tanker går til familien
Ære være Lars Rydhards minde
29

Månedens DF’er
? Hvorfor er du medlem af DF?
30
Navn: Hans Peder Thomsen (HP)
Alder: 73 år
Status: Enkemand
Erhverv: Pensionist, tidligere taxivognmand
og EDB-koordinator
Bor i: Mørkholt. 7080 Børkop
Medlem
af DF siden: 2004
Det er da logisk. Det er det eneste sted, jeg
føler mig hjemme. Dansk Folkeparti har de
helt rigtige holdninger: Vi sætter mennesket i
højsædet. Min kone sagde til mig inden hun
døde, at jeg skulle melde mig ind i Dansk Folkeparti,
for det er din hjertesag, så det gjorde
jeg så i 2004.
? Hvad er dine politiske mærkesager?
Det er de to yderpunkter børn og unge og så
ældre. Jeg har været meget aktiv i frivilligt arbejde
i Billund Idrætsforening, hvor jeg er blevet
udnævnt til æresmedlem. Ældrepolitikken
er vigtig, for det er ikke altid, at vi behandler
de ældre så godt, og det skal vi naturligvis.
? Jeg kan se, at du har lagt et billede
af Vejlegården ud på internettet, og
du skriver, at du græmmer dig over at
have været medlem af 3F (dengang
SID) i mange år?
Hele sagen er simpelthen grotesk. Vejlegården
har en lovlig overenskomst, og hvorfor
pokker kan 3F ikke anerkende en lovlig
overenskomst?! Det er uhyggeligt, og det er
bundhamrende forkert. Jeg har betalt til SID i
femten-tyve år, og jeg var endda tillidsmand,
og jeg synes, det er forfærdeligt, at 3F nu gør
det her. Det er også det store samtaleemne her
på egnen. Så sent som i går var jeg ude og
spille golf, og da var det Vejlegården, som vi
talte mest om.
? Efter mange år i Billund, er du nu
flyttet ”på landet”. Hvorfor nu det?
Jeg har altid ønsket mig et fristed på landet.
Her har jeg udsigt over Vejle Fjord, og det er
noget så dejligt. Her har jeg også mulighed for
at lave en masse havearbejde, og det sætter jeg
stor pris på.
? I medlemskampagnen ”Mit valg”,
der blev afsløret på Dansk Folkepartis
årsmøde, er du en af dem, der fortæller,
hvorfor du er medlem af DF. Hvordan
var det at være med?
Det varede en to-tre timer, og det var sjovt.
Nu har mange allerede set mig stå og svinge
med en golfkølle. Jeg blev spurgt, om jeg ville
være med, og det ville jeg gerne. Jeg vil naturligvis
gerne hjælpe DF med det, jeg nu kan
bidrage med.
? Jeg ved, at du er bidt af håndbold,
men spiller golf. Hvorfor?
Jo, jeg havde været elitehåndbolddommer
i en årrække, men faldt for aldersgrænsen,
der dengang var 45 år. Derefter spillede jeg
oldboys-håndbold, men da jeg ikke altid fik
varmet ordentligt op og den slags, så fik jeg
mange skader. Til sidst sagde min kone, at det
altså ikke gik, at jeg humpede rundt hele tiden,
så hun fik mig til at spille golf i stedet for.
Men jeg ser stadigvæk meget gerne håndbold.

? Hvorfor er du medlem af DF?
Dansk Folkeparti er det parti, der ligger absolut
tættest på mine holdninger i forhold til,
hvilken retning Danmark skal bevæge sig i.
Hvis vi skal fortsætte med at have et velfærdssystem,
som vi har i dag, kræver det netop et
parti som os.
? Hvad er dine politiske
mærkesager?
Børn og unge betyder meget for mig, og især
de udsatte børn og unge. Jeg mener, at alle
vore børn og unge skal have det trygt og godt.
Alle har ret til muligheden for et godt liv og
muligheden for en god fremtid.
Navn: Dea Larsen
Alder: 34 år
Status: Samlevende, to børn.
Erhverv: Uddannet farmakonom,
arbejder nu som konsulent
Bor i: Roskilde
Medlem
af DF siden: 2001
? Du var sølle 77 stemmer fra at
komme i Folketinget ved sidste
Folketingsvalg, hvordan havde du det
lige efter valget?
Jeg havde det faktisk rigtig godt. Det var et
langt bedre valg, end jeg havde turdet håbe på.
Et eller andet sted havde jeg nok tænkt min
opstilling som en engangsoplevelse. Men det
gode valg gør at jeg meget gerne vil prøve
igen. Måske nogen vil sige, at det var ærgerligt
med ”lige ved og næsten”, men jeg følte
det faktisk som en personlig sejr.
? Men faktisk har du været i
Folketinget som afløser for Pia
Kjærsgaard i tre uger tilbage i 2011,
hvordan var det?
Det var en stor oplevelse og fantastisk spændende.
Jeg nåede at få mulighed for at være
ordfører på et lovforslag, holde min ”jomfrutale”
fra Folketingets talerstol og jeg fik stillet
spørgsmål til ministre. Det var simpelthen
super-spændende.
? Nogle DF’ere har måske set dig i
kampagnen ”Mit valg”, hvor du står
med en faldskærm over skulderen,
hvordan var det at være med?
Først og fremmest vil jeg sige, at det var rigtigt,
rigtigt sjovt. Jeg synes, det er rigtig godt,
at vi viser, at vores parti rummer enhver slags
dansker. Danskere med mange forskellige
interesser, baggrund og dåbsattester. Vi er et
alsidigt parti, og det er positivt, at vi nu gør en
aktiv indsats for at få ændret den stereotype
opfattelse af, hvad en ”DF’er” er.
? Er det ikke farligt at springe i
faldskærm?
Nej, det er befriende. Jeg fik et gavekort til et
faldskærmsudspring i 18-års fødselsdagsgave,
men det blev aldrig til noget. Så fik jeg en kæreste,
der dyrkede det, og så fik jeg endelig
taget mig sammen, men jeg var altså 30-31
år, da jeg endelig fik indløst gavekortet. Jeg
elsker det, men udspring kræver meget tid og
er ikke helt billigt, så det bliver desværre ikke
til så meget, som jeg godt kunne tænke mig.
31

Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K . Ved adresseændring, kontakt tlf.: 33 37 51 99
Magasinpost SMP
ID nr.: 46654
DF-dommer i Femernbyggeriet
Fehmern Belt Days 2012 i den tyske hansestad Lübeck blev et tilløbsstykke.
Dansk Folkepartis ordfører for landdistrikter og øer, herunder yderområder,
MF Mette Hjermind Dencker var bedt om at være dommer ved femerndagenes
vigtigste programpunkt: Idea Factory.
Mette Hjermind Dencker i koncentreret dialog med sine dommerkolleger.
Af René Teige
Femern Bælt Udviklingsselskab, som har
tidligere MF Svend Erik Hovmann, som formand
bad specifikt om at få Dansk Folkepartis
Mette Hjermind Dencker med i dommerpanelet,
da godt 200 erhvervs- og turismefolk,
politikere og repræsentanter fra universiteter
og journalister deltog i en tre timer lang
idéudvikling, som skulle styrke det enorme
anlægsprojekts påvirkning af Femern Bælt
Regionen, som strækker sig fra Göteborg via
København, Øst- og Sydsjælland til Hamborg.
”Jeg gjorde det klart, at det var for at sikre
vækst, job og muligheder for yderområderne,
at jeg gik til opgaven,” siger Mette Hjermind
Dencker.
”Det er oplagt, at vi betinger os, at yderområderne
bliver aktive medspillere,” siger hun
og fremhæver en række forslag fra nævnte
idékonkurrence som meget spændende.
Det gælder forslag som udvikling af regionale
tv-programmer med præsentationsudsendelser,
der trækker yderområderne ind mod
den kommende Femernforbindelses centrum.
Et højhastighedstog med tilslutning til yderområder
og/eller stationer samme steder
”Vi skal have formidlet alle de gode historier,
som da Anne Hjarnøe (Annemad, red.)
drager på rundtur mellem de danske øer,” siger
Mette Hjermind Dencker.
Mange job på spil
Men også udbygning af genbrug og affaldssortering
på Lolland og Falster er i spil. Både
svenskerne og tyskerne er langt foran os på
det område.
Her producerer man eksempelvis grillriste
af gamle jogurtbægre og plastposer, og den
teknologi har skabt tusindvis af arbejdspladser.
En cykelrute fra Sverige til Tyskland for andre
grupper end lige backpackers – eksempelvis
luksusmotionsferie med wellness-hoteller
langs ruten og biltransport af bagage.
”Man kan også forestille sig, at Skåne,
Øst- og Sydsjælland samt Nordtyskland kan
gå sammen om at arrangere store sportsbegivenheder
for at tiltrække vækst,” siger Mette
Hjermind Dencker, der dog understreger, at
der trods de mange positive muligheder i forbindelse
med femernprojektet også er tidsler
og torne på vejen…
Der er mellem 6.000 og 7.000 arbejdspladser
i femern-byggeriet. Men da vi skal udlicitere
opgaverne som følge af EU’s udbudsregler,
kan vi frygte, at mange af disse job bliver
taget af Østeuropæere.
Jeg håber, at vi i de kommende år kan finde
en løsning på det problem,” slutter Mette
Hjermind Hjermind Dencker.