Samlet jubilæumsskrift - Miljøministeriet

mim.dk

Samlet jubilæumsskrift - Miljøministeriet

Mi!jø- og Energiministeriet 1971-96:

Undfangelse, udvikling og udblik

Det er 25 Ar siden, Ministeriet for Forureningsbekmpelse

blev oprettet. Med dettejubi1um som anledning søger

denne bog at belyse baggrunden for ministeriets oprettelse,

og hvordan udviklingen har formet sig pA det, der flu er et

samlet Miljø- og Energiministeriums omrAde. Bogen giver

ogsA en rkke bud pA, hvad der buyer ministeriets opgaver

de nste 25 Ar.

Bogen bestAr afbidrag fra personer, der har fulgt ministeriet

gennem Arene - enten indefra eller udefra.


Tile! Pris

Miljø- og Energiministeriet 1971-96: Kr. 55,00 inkl. moms i

Undfangelse, udvikling og udblik. boghandelen diler ved

henvendelse til

Redaktion

Miljøbutikken

David Rehling i samarbejde med

LtderstrRde 1

Miljø- og Energiministeriets

departemeuts 2. kt.

Layout

Birthe Rosenfeldt,

Landsplanafdelingen

omslagsiilustration

Bo Bojesen

Tegninger

Bo Bojesen.

Papir

USg. Cyclus

100 % genbrugspapir

Tryk

Stougaard Jensen / Scantryk Al 5, København

Oplag

5.000 eksemplarer, 1. oplag

Henvendelse angâend.

publikationen

Miljø- og Energiministeriet

Departementet

2. kontor

Højbro Plads 4

12CC København K.

Telefon 33 92 76 00

1201 København K.

Telefon 33 37 92 92

Telefax 33 92 76 90

ISBN 87-601-6789-0

Publikationen kan citeres

med kildeangivelse

Oktober 1996


INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD AF MILJØ OG ENERGIMINISTER SVEND AUKEN 5

UNDFANGELSE

JENS KAMPMANN: DEN POLITISKE BAGGRUND 15

HOLGER LAVESEN: OPGAVER, STRUKTUR OG ARBEJTS

FORM 23

HANS SAND: MILJØREFORMEN 29

FOUL NIELSON: ENERGIMINISTERIETS START 39

HANS VON BULOW: ENERGISTYRELSENS FORSTE AR 45

METTE MIKKELSEN: DA PERSONALEPOLITIKKEN KOM TW

SLOTSHOLMEN 55

BODIL HANSEN: ALLE BLEV DUS 61

UDVIKLLNG

BENDT ANDERSEN: UDVIKLINGEN I MINISTERIETS RET

LIGE STYRINGSMIDLER FRA 1971 Tn. 1991 69

VEIT KOESTER: INTERNATIONALISERINGEN AF MINISTE

METS ARBEJDE 77

JOHN HOLTEN-ANDERSEN: SMA KLUMPER AF INDSIGT 85

TARJEI HAALAND: SOM EN GAMMEL GltSROD HAR SET

DET 97

NIELS F. GRAM: INDUSTRIENS SAMARBEJDE MED MILJ0-

MINISTERIET 105

JENS BILGRAV-NIELSEN: INTEGRATIONEN AF MILJØHEN

SYN I.ENERGIPOLITIKKEN 111

EVAN JENSEN: KOMMUNERNE KAN WERE STOLTE AF

RESULTATERNE 119

3


UDBLLK.

LEO BJ0RNSKOV: EKSEMPLETS MAGT 129

LONE DYBKJAR: VIHAR KUN DENNE ENE KLODE 141

PER STIG MØLLER: NØGTERNHED OG PALIDELIGHED 147

STEEN GADE: SYV BUD PA EN MILJOREVOLUTION 153

SVEND BICHEL: MINISTERIET FOR:TRO, RIB OG LYSSYN .. 163

PETER GAtMELKE: LANDISVENDENE SKAL KUNNE FORSTA

LOSNINGERNE 169

HANS SKOV CHRISTENSEN: INDUSTRIEN: FORTSAT

VIEKST MED RESPEKT FOR MILJØET 175

KRESTEN PHILIPSEN: REGIONERNES ROLLE VII. ØGES 1$3

BILAG 189

4


Forord

At Miljo- og energiminister Svend Auken

Jubilzumsbogen om Milje- og Energiministeriet rummer mange

spmdende ind1g om dannelse, historie, nutid og fremtid. Mini

stre, ansatte, eksperter og reprsehtanter for "brugerne" bar givet

et spndende og facetteret bilede af det 25 âr gamle ministerium.

Alle indlggene er bAret af en positiv grundindstilling. De, der

kender ministeriet indefra og tt pa udefra, er alle tydeligvis glade

for ministeriet. Det glder sâvel* "de grønne" som reprRsentanter

for industri og landbrug. Men det positive er ogs& kendetegnende

for de berørte politikere. I en tid, bvor enbver balvbagt populist

tilsyneladende ubesvnet kan bringe sig i fokus gennem iøs tale

om det diktatoriske miljøministeriurn og dets skrkkeiige styrel

ser ikke mindst den fredelige Skov- og Naturstyrelse lgges for

had, er det interessant kun at møde pothtive boidninger og kon

struktiv kritik. Men ks seiv!

Jeg vii gene slutte mig di de positive vurderinger. Miljøministeri

et blev oprettet samtidig med, at jeg kom i Folketinget okt. 1971,

s& jeg har som aktiv politiker kunnet følge ministeriet i hele den

levetid. Selv om jeg først har vret tt p de sidste knapt fire at,

har ministeriet ved sin kyndighed og sit engagement altid aftvun

get respekt.

Ministeriet er blevet et meget stort ministerium. Først var det

forureningsbekzmpelse i snver forstand. S. blev det miljø- og

naturbeskyttelse i bredere forstand. Selv om levnedsmiddelomrâ

det blev overfert til det nye sundhedsministerium, vedblev mini

sterief at vokse i takt med befollcningens og partiernes forstâeise

for miljøets betydning og i takt med det sagspres, der altid følger

efter detailregulering. Ministeriet voksede ogsa pa grund af ny

viden om og indsigt i miljøproblemernes alvor. Forskningen bar

med rette aid spillet en negierolie i ministeriet. I dag er Ca. en

tredjedel af ministeriets ansatte beskftiget ved ministeriets forsk

ningsinstitutioner.

Det største kvantitative og kvalitative spring skete imidlertid ved

5


samxnenlgningen af miljo- og energiministerierne efter valget i

1994.

Idéen om sammen1gningen var ikke fostret i Miljøministeriet,

hvor den mig bekendt aidrig har vret drøftet endsige analyseret.

Idéen stammer fra Statsministeriet - fra statsminister Poul Nyrup

Rasmussen selv. Jeg mener, at idéen er rigtig og fremsynet. Og

trods dagsaktuel polemik tror jeg ogsâ, atMiljø- og Energiministe

net vii forblive samlet.

Ved sammenlgningen var mm nrmeste medarbejder og stette

Leo Bjørnskov hovedkraften. I uger og mâneder sled ban med de

mange praktiske og menneskelige problemer ved at slâ to stoke og

deres unge alder iii trods hRderkronede ministerier sammen. Det

var et fremragende stykke arbejde.

Efter Poul Nyrup Rasmussens beslutning om det nyc ministerium

var alie enige om, at det i alt fald ikke skulle vre to ministerier

drevet af en minister. Erfaringerne med tidligere lignende kon

struktioner var ikke opiøftende. Og isr ikke for Energiministeri

et, der frygtede, at man igen skulle iii at vre et torsdag

eftermiddags-ministerium.

Kort forinden havde Miljøministeriet - 0 Leo Bjørnskovs foran

ledning - gennemført en revolutionerende reform med ansvanlig

gørelse og selvstxndiggøreise af ministeriets styrelser. Den klassi

ske arbejdsdeling og dobbeltarbejde mellem styrelse og et sags

behandlende og lovfprberedende departement blev afløst af et

system, hvor styrelsen ikke mind direktionen var ansvarlig for

en sags første begyndelse til ministerens underskrift.

Tilbage i departementet var - udover Landsplanafdelingen og bud

get- og sekretaniatsfunktioner - alene et udvidet sekretariat sil be

tjening af ministeren. Dette system blev lagt til grund ved sam

menlgningen af ministenierne, og det nye sekretariat bestâr

sammen med ministersekretrerne af Ca. 15 akademiske medar

bejdere. Det fungerer som ministefens øjne og ører, men det fore

tager ikke. selv sagsbehandling.

Styrelserne havde en svr omstilling til den nye struktur med

omlgning af arbejdsgange og fremme af indre kvalitetskontrol.

6


For mange dygtige medarbejdere betød omstillingexi en radikal

zndring i opfattelsen af deres roile. De var ikke lngere kun

"uvildige" eksperter. De skulie følge aile sager belt iii dørs. Ogsâ

de politiske aspekter.

Omstillingen har vzrec hard de mere end 100.000 Lnlige sager

skulie jo behandles samtidig, men det er g&et godt. Det en i al faid,

hvad jeg hører.

Den nye struktur har fert til andre forskydninger. Direktionemes

ansvar en blevet stynket, og navniig er der lagt nye byrden pa de

nye vicedinektøren i stynelsenne. For mange tror jeg nok, det opie

yes som lidt af et obenstnegimente med dinektørenne i ophøjet

men usvkket generaisposition.

Enengiministeriet skulie ahsâ ikke blot lzgges sammen med et

andet ministenium og acceptene det p&gldende ministeriums poli

tiske og administrative chefen - man skulle ogs& undenkaste sig en

ny departements-styreises stnuktur, der i Enengiministeriet matte

opleves endnu mere nevolutionenende end i Miljøministeniets til

fzlde. I Energiministeniet havde depantementet aitid varet det

politisk-administrative orndrejningspunkt. Det van skiftende mini

stnes og departementschefens faste overbevisning. Og det har sik

kent ogsa vnet en betydehg fondei for det nye ministenium. Enen

gistyrelsen var i sin tid udskilt fra departementet for at kiare en

keksagen og numme Energiministeniets faghge og tekniske kun

nen.

Alie funktionen var vigtige i Energiministeniet, men man gâr np

pe nogen for nn vd at sige, at depantementet nok føite sig lidt

"finene" end stynelsen. Det biev denfon af mange oplevet som et

hârdt slag bade at blive sammeniagt med et andet ministenium og

blive "depontenet" til Energistyreisen.

Men i dag er opfattelsen ungtelig en anden. I det gamle miljømi

nisteriums vinksomhedskultur van styneiseme stjennespiilerne. Sâ

langt, at Miljøstyrelsen og dens Chef offentlighedens bevidsthed

havde en rolie, den fuldt ud make sig med ministeniet og ministe

rens. I dag en Energistyrelsen utroiigt veifungerende og klzdeligt

selvbevidst og fabler dermed fint hid i ministeriets styrelseskuitur.

7


Forurenede krfter

9/3-90: Pa rniljokonferencen i Haag ndede man from U et

kompromia om, livordan den d9endo Nordso med tiden kan

reddes LII live.

8


Evem holder hele denne kmpemaskine af tne fonskningsinstitu

tioner, fire administrative stynelser, en gnøn fond og tre ankenvn

sammen?

Det gøn fonsynet, fnistes man iii at sige. Men i dets fnavn er det

bogstaveligt taft ministenen og depantementschefen. Det gøn det

lidt besvzrligt men uhyne intenessant at vre minister - og stres

sende indtil det umenneskelige at vane departementschf. Men

spnidende en det. Sâ spndende, at hver anbejdsdag - nsten - en

en glde.

Med til at give indhold er et stadigt mere aktivt Foiketing.

Folketingets Miljø- og Plankgningsudvaig har imge spillet en

heit afgørende nolie for ministeniet. Det holder mange beskdtiget

- i den seneste samling stillede udvalget mere end 1000 spergsm&l

og indkaldte nil 144 samr&d - og det en et forum for lødig debat.

Det en ogsa stedet, hvon ideen om det "grønne flental" biev vinke

hggjont. Siden begyndelsen af 1980-eme bar dette flental baret en

prognessiv dansk miljøpolitik. Og det eksisteren stadig i bedste

velgaende.

Ogsâ Folketingets Energiudvaig han spillet en vigtig rolie. Navnlig

i perioder, hvon tidligere ministne med held han segt at styne ener

gipolitikken fra Folketinget, har udvalget vRnet et betydningsfuidt

forum. Men ogsa i dag fungenen udvalget fint - og heldigvis søgen

man ikke at udkonkunnene Miljø- og Planignthgsudvalget i antal

let af spergsm&l. I seneste samling biev det til knap 400 spørgsmal

og til 27 samrad.

Brugerne uden for negening og Folketing har vnet mange og meget

engagenede. Det han givet ministeniet liv og farve, og pohtik

ken med stor abenhed, fagiighed og kompromisvilje han givet

smukke nesultaten.

Det en bievet almindeligt at skdde ud pa pressen, men i gruppen

af miljø- og enengijounnalisten er den i almindelighed tale om kni

tisk og infonmativ journalistik af høj karat. Nogie jounnialister en

sâ indsigtsfulde, at ministeriet nnmest betnagten dem som me

mestne. Hen kan man i sandlied tale om pnessen som "den knitiske

offentlighed".

9


Men vigtigst af alt har dog vret befollcningens medleven og støtte

vnet. Uden de sâkaidte gnsnødden og denes mange passive støtten

van dausk miljepolitik aldrig kommet s& langt, og enengipolitik

ken aldrig blevet s& miljøbevidst. Knitikken af myndighedernes

indsats bar ikke ahid vnet lige netfndig, men uden knitikkens og

engagementets medleven van dansk miljøpolitik for! lmgst bukket

under fon tungere økonomiske intenessen, sadan som det desvnne

en sket i mange andne lande.

I denne bog er den mange lødige bud pa Miljø- og Energiministeni

ets nolle og opgave i fnemtiden - idéer som fontjener nnmere

ovenvejeise.

Mm egen vision en, at ministeriet sammen med sine mange ailiene

de bliver drivkraften i at gøne Danmark nil et foregangsland i det

ny anhundrede.

Den økologiske knise vil gøne anvendeisen af natunnessouncen,

fonureningsbelastningen og energiforsyningen til de belt centnale

elementer pa den globale dagsonden. At ruste det danske samfund

og de danske virksomheden til det ny arhundredes vendensom

spadende . konkunrence og udfondninger vii knve noget af os

alle.

Danmank han meget at lxne af udlandet, og det en i vones intenesse

at gøne verden sa aben som mulig og det intennationale samanbejde

sa fonpiigtende som muligt. Samtidig skal vi udvikle styrkepositi

oner, hvorfra vi bade kan bidrage iii iøsning af de store gnnse

ovensknidende pnoblemen og betrygge vores egen veistand. I knaft

af et dygtigt erhvervsliv, en udviklet offenthg sekton og en yelud

dannet befolkning han vi med vones samfunds- og menneskesyn

alle betingelsen for at pâvirke udvikhngen i et samspii med andre.

Danmank skal ga fonan, hvor vi han sniige fonudstningen. Vi

skal møde den økoiogiske knise offensivt og med bevidstheden

om, at vi han noget vRndifuldt at byde pA.

Men hvis ‘vi vil gøre Danmank til et fonegangsland, knven det heie

befolkningens og erhvenvslivets medvinken, og de omrAden, man

vii satse pA, skal vRlges med on omhu. Vi skai ikke dkke heie

feket, men netop dnage fondel af den intennationale anbejdsdeling,

10


Ade nAn det g1den poiitik og økonomi. Vi skal vane Abne for

fornyelse og inspiration udefna, men vi skai have mod til at holde

fast i yore egne idealen og det bedste i det veifndssamfund, som

mange iudlandet misunder os.

Og vi skai tunde mankere yore opfattelsen. Danmanks aktive deka

geise i det intennationale samanbejde i eftenkrigstiden han netop

basenet pa, at vi ønskede at sige, hvad vi mente - i FN, i

NATO, i EU og i Nonden. Ikke at ville noget ekonomisk og poli

tisk i det 21. &nhundnedes verdensonden en en taben-stnategi for

Danmark og den vznste trussei mod det danske veifndssamfund.

Den skai vne respekt om Danmanks indsats i det intennationaie

samarbejde. Vi skal have vone meningers mod, men de skal ogsA

figes op i handling. SAdan som vi gør det i von bistandspoiitik:

Hovedvagten ligger pA udvikling og miljø i fattige lande. Fremme

af de gnundiRggende menneskenettigheden og iigestilling gennem

syner indsatsen, og det danske bistandsniveau en vendens højeste.

Det gAr ilcke up&agtet hen.

Den mangearige bistandsindsats har givet os vrdifulde enfaningen

med uddanneise, sundhed, infnastnuktur, landbrug, miijø og enengi

i en nkke af vendens fattigste lande. Beslutningenne om at hve

bistanden fna 1% til 1,5% af BNP han givet den danske indsats en

snlig tyngde pA miljø- og enengiomrAdet, og den nAn nu ud til en

videne kreds af lande i Centnal- og østeuropa, i Sydøstasien og i

det sydlige Afnika. I Central- og østeunopa en vi det enkeite land,

der yder mest til at afhjdpe miljøproblemenne.

Der en meget at bygge pA, hvis Danmank vii udbygge sin nolle som

fonegangsiand.

Vore kommencieile styrkepositionen i pnoduktion og fondling af

fødevaner, pA sundliedsomnAdet og i medicinaiindustnien, elektro

nik og instrumenten, skibe og skibsudstyn han lnge vnet basis

for Danmarks velstand. De stadig mene pAtrxngende krav om

miijøtilpasning vil stifle stone knav iii fortsat produktudvikling pA

alle disse omnAden og til nye, nessouncebespanende fnem.stillingsme

toden.

At gøne pnoduktion, fonbnugs- og trafikmønstre miijømssigt

11


nedygtige er en global opgave. Men som et bile veist&ende og

homogent samfund, hvon befoikningen han for vane at engagene

sig aktivt i de fRlies opgaven, han Danmank det bedst tnkelige

udgangspunkt fon at udvikle en iivsstil, der fonener modenne indu

stniei pnoduktion og velfnd med økoiogisk ansvanlighed.

Den muiighed skal vi gnibe, men samtidig skal Danmark give sit

svar pA fnemtidens anden stone udfondning: Den sociale udsted

ning!

Ny teknoiogi vii i fnemtiden ikke skabe sA mange job, som den

fjenner. Risikoen en denfor, at de tekniske fnemsknidt buyer opiat

tet som en tnussel og ikke som en gevinst.

Opgaven en at finde ud af, hvon vi som befoikning fAr mest ud af

de fnisatte menneskelige nessouncen. Skal det ske gennem en bedne

fondeling af anbejdet meilem mennesken og i et menneskes hvsfor

løb, og/eiier skal det ske ved at udvikle nye job - vanige job - pa

omr&der, hvon den er udxkkede behov. Vanskeiigheden ved det

sidste en at finansiere disse nye job pA en mAde, sA man undgAn en

massiv udvideise af den offentlige sektor.

Veifrdssam.fundet en et af Danmarks storste fontnin, men det

ovenbelastes af den sociale udstødning. Det pnobiem kan ikke

kiares med uddannelse alene - den mA ogsA en bevidst jobskabeises

strategi tii. Helst en j obskabeisesstnategi, den aktivt understetter

nye sociaie netvRnk og en økologisk ansvaniig livsstii.

Kan Danmank udvikie løsningen pA disse udfondringen, vil vi kun

ne yde vinkeiig betydningsfuide bidrag til den intennationale ud

vikhng. Men vi vii ogsA styrke von egen stilling og muligheden i

vendenssamfundet.

Fonegangsstnategien en fnemsynet og ansvanlig. Den vii øge en

hvervenes konkunnenceevne og give nye spzndende job. Og den

vil fenst og sidst appellene til menneskens engagement og idealisme

- ikke mindst de unges!

Menneskens aktive medvirken, initiativiyst og idénigdom en de

altafgørende fonuds.tningen for, at vi selv kan vzne med til at for

me fnemtiden og give von land en god start i det 21. Anhundnede.

12


Undfangelse


Den politiske baggrund

Oprettelsen af Ministeriet for Forureningsbekm

pelse - senere Miljeministeriet

Af Jens Kampmann

NAr vi skal finde starten til Miijøministeniet, skai vi tiibage til Jens Kanzpmann,

penioden 1968-71. Direktorfor Invest

Miljg AJS. Minister

Denne peniode van politisk interessant af flene Arsagen. Eften i for Forureningsbe

mange An at have støttet sociaidemoknatisk ledede negeningen, tip- kwmpelse 1971-73.

pede de radikaie i 1968 baiancen iii fordei fon en bongenlig regening

Direktor for Mu

- et ikke ukendt mønsten hverken dengang eiier nu. VKR- 19 78-90.

negeningen opnAede et betydeligt flental, og den van mange iedende

sociaidemoknaten, den frygtede, at det kunne tage artier at genvin

de negeningsmagten. Uden at vane sA pessimistisk van der nu iangt

meilem de sociaidemoknaten, den kunne forudse, at VKR-flertaliet

kun boUt een periode - til 1971.

Det van pA denne baggnund, at Jens Otto Knag som oppositionsle

den besluttede en betydeiig fornyeise af Socialdemoknatiets politi

ske gnundlag, samtidig med at han ved folketingsvalgene i 1966,

1968 og nogie vii sikkent ogsA sige 1971 havde "fAct" en betydelig

fonyngelse - ikke mindst af foiketingsgnuppen. Det 1A vel egentlig

dengang i kontene, at den kommende ledelse af Sociaidemoknatiet

skulle nekruttenes fna disse valgAngange, hviiket ogsA kom til at

passe helt op tii det nuvrende fonmandsvaig med den nok som

bekendte ekstnaondinne kongnes i Vejie.

En aktiy socialdemokratisk markening pA miljøomrAdet passede

som hAnd i handske til den hen besknevne baggnund. Miljøpno

blemerne van aiierede i form af enkeltsagen dukket op pA avisennes

fonsiden, og en nkke miljøonganisationer - dengang med NOAH i

spidsen - havde gjont denes entné. Ja selv dAsesagen van pA dagsor

denen i denne peniode, og nAn man betnken, at samme sag kan

optage sindene nu hen mene end 25 An eften, sA mA det nok enken

des, at udvildingen ikke pA aiie omrAden af miijøpolitikken han

udvist nogen snlig fomyelse. Som nvnt van det enkeitsagerne -

Cheminova, Gnindstedvrket med KjRngaand Piantage o.s.v. - den

15


van i fokus. Der van ikke nigtig taie om mere sammenhngende

miijebeskytteisesynspunkter, og nAr det drejede sig om fonure

ningsprobiemenne, van det aiene eksemplen fra industnien, den var

i fokus. Nutidens syndene som iandbnugs- og tnanspontsektoren

indgik nsten ovenhovedet ikke i diskussionen. Probiemstiilin

genne van nsten udeiukkende nationale, og i det omfang, de biev

penspektivenet en smule i gnmseovenskridende forstand, kunne

det dreje sig om østensøens eiler Nondsøens forunening, luftfon

uneningen fra østeunopa eiien Ruhndistniktet. Det globale per

spektiv manglede heit.

PA det nationale pian var administnationen tii iøsning af de fønste

foruneningssagen tiisvarende beskeden. Indgnebsgnundlaget fandtes

ofte i sundhedsvedtgtenne og sniovgivninger inden fon bi.a.

Landbrugsministeniets omrAde. Indsatsen var meget lidt poiitisenet

- det var lgenne og andre teknisk sagkyndige,den fonestod admi

nistnationen uden nogen sriig form for poiitisk indbianding.

PA denne baggnund og med det politiske ønske om at markene

fonnyeisen og fonyngelsen i Socialdemokratiet over for en borgen

hg regering, som forventedes at fA et iangt iiv, van det sRrdeies

fristende at komme med et egentligt miijepolitiske udspii omfat

tende forsiag iii:

- en om1gning af sAvel den centnale som den iokaie administrati

on med henbiik pA en effektivisering af foruneningsbekRmpeisen

- opretteise af et centralt fonsknings- og informationsinstitut

- negien til begrxnsning af iuft-, vand- og støjforureningen

- regler om kvantitativ kontrol med kemiske bekRmpelsesmidier i

forbindélse med en anmeldelsespiigt for impontonen af disse midicr.

Det første skud i bøssen blev affyret i forbindelse med regeringens

fonslag iii revision af Natunfnedningsioven, hvon undertegnede

som ondfører i foiketingsAret 1968/69 opfondrede regeringen til at

tage initiativet tii en central ledeise af forureningsbekmpeisen

"f.eks. i form af oprettelsen af et Naturfnednings- og forunenings

dinektorat". Regeringen arbejdede hen over sommenen 69 med

dette spøngsmii, og i fonbindeise med Foiketingets Abning i okto

ben 69 meddelte statsministeren i Abningstalen sA det fik da pnioni

tet!, at regeningen "havde nedsat et midlertidigt ForureningsnAd til

16


gennemgang af den eksisterende iovgivning og dennes øjebiikkei

ge muligheden samt til udanbejdeise af forsiag om den onganisatoni

ske tilrettelggelse af en permanent administration af disse pro

biemen". Til bistand for nAdet nedsattes et srligt teknisk ekspert

udvaig, og der biev til rAdet oprettet et seknetaniat af nogen styrke.

SA udviklingen van i skned.

Det van ikke ukendt fon negeringen, at sociaidemokrateme arbej

dede pA et mene bntfattende forsiag "til follcetingsbeslutning om

bekmpeise af fonunening", og at man til imødegAelse af slige forslag

fna den til enhven tid siddende opposition passende kunne

imødegA disse ved at henvise iii, at man for det pAgidende omnA

de nu havde igangsat det fonnødne udvaigsanbejde. Andre regenin

gen og andre oppositionen han pA andre tidspunkten anvendt samme

fnemgangsmAde! En mere positiv udigning en, at sAvei den

davnende negening som opposition fandt, at omnAdet van di

strRkkelig vigtigt til at blive "institutionalisenet og organisenet",

hvilket seivklart knvede udvalgsovervejelsen foninden ivaksat

teisen.

Det kan nu alligevel vRne intenessant hen i aniedning af 25-Ans

dagen fon Miljøministeriets dannelse at se, hvilke modargumenten

der biev invendt overfon det socialdemokratiske forsiag om en

central administnation pA miijøomrAdet. Dette fnemgAr af den

første egentlige mere omfattende miijødiskussion i Danmark i

Foiketinget den 31. oktober 1969. Indennigsministeren, den van

ansvanlig for omrAdet, "tvivlede pA, om det viiie vRre hensigts

mRssigt at opnette et nyt direktonat, et foruneningsdinektonat hen

hønende under et bestemt ministenium. De* yule utviyisomt med

føne betydeiige vanskeigheden ved fastsztteisen af onganets kom

peténce ovenfon ailenede eksisterende forvaitningsorganen. . . .Man

kunne skabe nye vanskelige koondineningspnoblemen. . . .Onganets

etablering tile i sig selv vinke forsinkende pA gennemfønelsen af

de ønskede fonanstaitningen og medføne en uhensigtsmssig dob

beltadministnation, som vile betyde ydenligene beiastning af ad

ministnationsappanatet." Den konseryative ordføner van endnu

mere dinekte. Han havde "ikke net meget fidus iii dinektonatstan

ken. Deis var enmet sA vidt, at det ‘spndte over stort set ale mi

nistenien mAske med undtageise af Kinkeministeniet, deis yule et

dinektorat i sager af denne karakter, hvon pnoblemet ofte en, at de

gAn pA tvns af ministenienne, ikke have nogen gennemslagskraft.

17


Proje/etshizofreni

15/10 71: Planerne Din motctvej ved Frntaotn kari godt give

anlednhig en Indre spud ho den nyudnevnte Crank- og

mlIjominIstet.

- Do bUyerndl IU at flytte dIt

18


Det viie ikke stne i stand til at fonmidle et samanbejde meilem

rninistenien, det tile bliye en hund i et spil kegien."

Det en jo en intenessant svada, nAr den betragtes her mere end 27

An efter. Man kan nok sige, at den pegedes pA nogle pnobiemen i

forbindelse med opnettelsen af et central miljeministenium med

et centralt fonuneningsdinektonat Miljestyrelsen tilknyttet, men

at eftentiden langt fna har vist, at ministeniet ikke skulie kunne

koondinene eller have nogen gennemsiagsknaft. Dc fleste vii sik

kent i dag sige tvnimod, og nogen vii tilføje, at gennemslagsknaf

ten i en nzkke sagen eften deres opfatteise nrmest han vret alt

for stor!

Der en ikke nogen grund iii ydenligere at fordybe sig i denne side

af histonikken. Fonsiaget fik ikke uventet by til at afvente de vide

ne aktiviteter i det nedsatte midientidige foruneningsnAd, og samme

skRbne fik forslaget med stort set samme indhoid, da det biev

genfnemsat i eftenAret 1970 med en efterføigende udvaigsbehand

iing, som afsiuttedes i september 1971, hvon det pAgidende ud

valg iakonisk den 3. september meddeite, at "man løbende havde

gjort sig bekendt med de af ForureningsrAdets seknetaniat afgivne

napporten nr. 1-15, uden at man havde nAet at tiiendebninge sit

arbejde i den davznende foiketingssamling."

Men sA en vi fremme ved vaiget i efterAnet 1971, og denefter kom

den som bekendt nye boiler pA suppen!

Den skal i denne fonbindeise indskydes en panentes, som ikke di

nekte havde noget at gøre med fonsiagene fra 1968-71 om bekam

peise af foruneningen, men med en udvikling som ailigevei fik stor

betydning fon Miijøministeniets senene onganisening - en udvikiing

som fandt sied i sarnxne periode. Jeg tRnken hen pA det sAkaldte

Korsbk-udvaig opkaldt eften formanden - et udvalg den ogsA iidt

dniiiende biev kaidt ungdomsudvaiget pA grund af en nRkke af

medlemmernes aider. Blandt disse mediemmen van Hoigen Lavesen

og Eiler Koch, som senene kom tii at spiie en henhoidsvis ingene

og kortere role i forbindelse med opretteisen af Ministeniet fon

Fonuneningsbekmpeise - senene Miljøministeniet. Udvaiget inte

nessenede sig nemlig for det man kunne kaide depante

ment/sekretariats- og styneisesmodelien. Men de hen nRvnte med

lemmen af udvaiget kunne nppe have forestiiet sig, at de sA hun-

19


tigt eften i pnaksis fik iov iii at føne udvalgets ideer ud i livet - i

Miijeministeriet - med en onganisationsform, som senene bnedte

sig tii en nkke andne ministenien i 70-enne og SO-enne som en ne

aktion mod og en nedbnydning af det meget spidse hierarkiske

system, som var et udtnyk for den gngse centnaiadministrative

opfatteise dengang, og som fortsat findes visse steden ingen navne

den dag i dag ye1 uden nogen sriig succes.

Det en mm bestemte opftteise, at netop vaiget af den nye fiadene

onganisationsstruktun med en betydeiigt størne uddeiegening af

indfiydeisen end indtil da kendt i Centnaiadministnationen i for

bindeise med de personen, som blev tiknukket bAde af denne

stnuktun og af anbejdets miijepoiitiske indhoid, har vret heit

afgørende fon den succes, som Miijøministeniet troth alt han haft i

de hidtil foriøbne 25 Ar.

Det van Jens Otto Knag, som i fonbindeise med sin sidste nege

ningsdannelse oktober 1971 skar igennem de tidligene Ans diskussi

on om onganiseringen af forureningsbekmpeise i Danmark. Det

en mig den dag i dag stadig en gAde, hvonfor Knag tiideite det ny

startede ministenium til undentegnede unge menneske, samtidig

med at han skuile vanetage et ganske stont og kompiicenet ministe

nium ved siden af - Ministeniet fon offentlige anbej

den/Tnafikministeniet. Ganske vist van der ikke dengang tradition

for at knkke haisen i Tnafikministeniet, men det havde dog hidtil

yanet en fuldtidsbeskRftigeise alene at passe det ministenium.

Sammenkobiingen meilem de to ministenien - passet af samme

unge minister - gay da ogsA aniedning iii iidt spydige kommentaner

i ptessen og andre steden i stil med hvem den nu i konkrete sagen

sejnede - trafikministeren oven miijøministenen eiien omvendt, og

da trafikministenen i samme peniode fik gennemfønt en an1gsiov

om sAvei Storeblt som Saithoim, van kritikken vei ikke belt uden

bid. Den bedste fonklaring jeg kan finde pA dobbeitministeniet van,

at man mAske ikke van 100% sikker pA, om "Forunenings

ministeniet" nu kunne holde i Anene fnemoyen, og sA havde den

unge ministen da et andet ministenium at faide tiibage pA! I okto

ber 1973 skan Anker Jøngensen igennem oven for denne probiem

stilling ved at tilføre ydenligene opgaven iii det nu omdobte miij 0ministenium,

samtidig med at Tnafikministeniet og Miijoministeni

et biev fondeit pA 2 ministne, hviiket vei kunne tages som udtryk

for, at den 2-Anige pnøvetid nu var overstAet, og at Miijoministeri

20


et denmed var blevet solidt plantet pA Danmankskortet, hvilket

eftentiden jo har vist van den rigtige besiutning.

Det van i øvrigt n kamp at fA ministeriet navngivet som Miijomi

nisteniet. Vi pnøvede allenede i oktober 1971, men andre ministne

med boligministeren i spidsen mente, at der iA fon nieget "miijø" i

denes ministenium til, at Ministeniet for Fonuneningsbekzmpeise

aiierede i 1971 kunne fA sit nigtige navn. Et navnemssigt gen

nembnud kom dog aiienede 1. april 1572, hvon vi oprettede Mu

jøstyneisen, som aitsA ikke kom til at hedde Stynelsen for Forune,

ningsbekRmpeise! Derefter var det egentiig kun et spøngsmAl om

tid og om visse pensonndninger, føn ministeniet fik sit nette navn!

At Ministeniet for Foruneningsbekmpeise aflerede i stanten fik

den opbygning, som vi i pnincippet gensen den dag i dag, kan vi

bi.a. take førnvnte Eiien Koch og Hoiger Lavesen fon - bi.a. var

Eiien Koch direkte rAdgivende for Jens Ottp Knag og undentegnede

i forbindeise med ministeniets danneise. Pensonalet kom hovedsa

geigt fra 3 eksistenende onganisationen - Indenrigsministeniet og

Sundhedsstyreisen samt ForureningsrAdets seknetariat. Man kan

noligt sige, at ministeriet denmed nepnsenterede 3 meget forskeili

ge kuiturer, og at det i sig selv var en betydelig opgave ilcke at

smelte disse kuituren belt samrnen, men tvzntimod at fasthoide et

vist srprg, som var meget frugtbart fon stanten af ministeriet,

samtidig med at man i samme peniode skuile tilvejebringe by

gnundiaget for miijøbeskytteisesanbejdet i Danmark, bl.a. i fonm af

miijøbeskyttebsesloven fremsat første gang i 1972 med rammer,

den han vist sig holdbane den dag i dag. At begge dele iykkedes,

kan vi bl.a. take Hoigen Lavesen for og mAske ogsA den ministen,

som tog ansvanet for dette spningavancement, samtidig med at

Heige Odd, som ioyak bustod det unge menneske i de første 5yne

mAneden af ministeriets start, fonberedtes til posten som den

fonste dinektor i Miljøstyrelsen ca. ½ An efter ministeniets start.

21


Opgaver, struktur 09 arbejdsform

Af Holger Lavesen

Forud for foiketingsvabget i 1971 havde Jens Otto Krag sagt til

Statsministeriets departementschef, Eigii Jøngensen, at han van

Holger Lavesen,

Admunustrerende

indstiiiet pA at opnette et miljøministerium, hvis han efter valget durekter for Dansk

skuiie danne regening. Jens Otto Knag bad denfon om, at Statsmini- flue og Naturgas

steniet udarbejdede et fonsiag til, hvilket nessont et "hUe"

"stort" miijoministerium kunne have.

og et A/S. Departenients

chef u Ministeruetfor

Foruren ingsbekann

Efter at den siddende statsministen, Hiimar Baunsgaard, havde

givet grønt lys, biev jeg bedt om at udanbede et notat om sagen.

pelsel97l-73,i

Mdjom:rnsterzet

1973 -83.

NAn jeg biev spurgt, hRngen det sammen med, at jeg pA debtid af og

til havde udfert nogie opgaver for Administnationsdepartementet,

den bb.a. beskRftigede sig med ministeniennes onganisation. Resson

tndninger kan - som ale pA Siotshoimen ved - bninge de ministe

nier, den skal afgive sagsomrAden, i affekt. Derfor skubie arbejdet

udfenes uden kontakt tii de ministenien, som skuile afgive sagen til

et eventuelt nyt ministenium. Opgaven mAtte derfon iøses med

udgangspunkt i Hof- og Statskaiendenens opbysninger om de im

phcenede ministeniens anbejdsopgaver. Den van dog den vsentlige

undtageise, at sagen kunne dnoftes med Zeuthen, den van depante

mentschef i Indennigsministeniet, hvor jeg dengang havde mit ar

bejde. Han van orienteret om pianenne. Hvis rninisteniet biev dan

net, skuile Indenrigsministeniet under aibe omstRndigheden afgive

en del af sine opgaven tii dette.

PA dette grundlag udarbejdede jeg en skitse til de opgaven, et bile

og et stort ministerium bunde have. Det liuie ministenium skuile

vanetage bekmpeisen af fonunening af vand, iuft, ievnedsmidier

m.m., mens det stone ministerium tillige skuiie have ansvanet for

den fysiske piankgning, fnedningen og statsskovvzsenet.

Da Jens Otto Knag efter vaiget dannede negening, besiuttede han

sig til at etabiere det iiie ministerium med Jens Kampmann som

ministen. Han biev samtidig minister for Offentiige Anbejden.

Derined fik kan ikke abene ansyanet for to vsentlige pohtiske

omrAder, men fik som minister en dinekte enfaring i, hvoniedes

konflikten melem et ministenium prget af store trafikinvestenin

23


ger og en enhvenvsmssig hoidning iii transportsektoren kunne

komme i koblision med et ministerium, hvis opgave var at opprio

ritere miljomssige hensyn bi.a. i denne sektor. Jeg menen, at

huske, at Jens Otto Krag nvnte, at det kunne vne ganske sundt

for en ny minister at se sagen fna begge sider.

11973 fik Miijoministeniet udvidet sit fonretningsomrAde i forbin

delse med, at Anker Jorgensen dannede sin regering nummer 2.

Der biev overfort opgaven fna Bobigministeriet den fysiske plan

ignin, Kuiturministeniet frednin og Landbrugsministeniet

statsskovvRsenet. Ministeniets officiele navn biev samtidig n

dnet di Miljoministeriet. Det van et navn, som ailenede havde yun

det hvd, selv om det officielle navii fra 1971-73 van Ministeniet

for Fonuneningsbekmpeise. Hvenken ministre elier embedsmnd

bnod sig om dette navn, for siet ikke at tale om den korte og mere

mundrette version "Fonuneningsministenen" og Fonuneningsmini

steniet’. Vi havde derfon fonsogt konsekvent at bruge navnet

"miljeministeren" og "Miijoministeniet", hvor fonmelie negien ikke

var di hinder for det.

Efter opretteisen af Ministeriet for Foruneningsbekmpeise i 1971,

mAtte den tages stiiling iii, hvoriedes arbejdet skulie organisenes.

Jens Kampmann var intenesseret i at prove nyc organisationsfor

mer, og dermed van vejen banet for, at embedsmndene kunne gA

i gang med pianbgningen af ministeniets struktur.

11971 havde en arbejdsgruppe Konsbk-udvalget nedsat af Ad

ministnationsdepartementet afgivet en redegereise vednonende

Centnaladministrationens organisation. Redegøneisen byggede pA

de synspunkter, som Adndnistnationsudvaiget af 1960 A-60 hay

de gjort sig di tabsmand for. Den grundbzggende tankegang van, at

fordebingen af et ministeniums opgaven skuile ske sAledes, at depan

tementet tog sig af iedebses- og pianbRgningsopgaven, som honte

tt sammen med ministenens virke som negeningsmedbem og pobi

tisk chef for sit forvaitningsomrAde. Ministeniets øvnige centraie

opgaver skulle igges i direktoraten styneiser.

Denne opgavefondeling medforte, at depantementets. opgaven og

bemanding biev vsentligt indskrnket. Derfor en det kanakteni

stisk for de ministenier, der omorganisenede deres administration

eften denne model, at de fik et i hvent fald i fonhold til tidbigene

24


ible depantement.

Det var overvejebsenne i A-60 og i Konsbk-udvaiget, den blev iagt

tii gnund for udfonmningen af ministeniets struktun i 1971 og igen

i 1973, da ministeriet fik tilfert nye opgaven. Skai jeg fremhRve

nogie vsentlige forhold vedrorende struktur og anbejdsform, mA

det biive føigende:

Organisation og opgavefordeling

I fonbindeise med etabieringen af Ministeniet fon Forureningsbe

kmpeise gennemfortes en struktun, hvor en ny styneise bbev etab

ienet: Miijostyrelsen. Det eksistenende Institut for Levnedsmidien

fik tiiført administrative opgaven og fuk senere navn af Leyneds

middebstyreisen. Depantementet biev beskedent af omfang. Den

udyideise af fornetningsornrAden, den biev tiifort i 1973, gay fodsel

tii tne nyc styneisen: Fnedningsstyneisen, Pianstynebsen og Skovsty

nelsen.

Med gennemforeisen af denne stnuktun biev Miijoministeniet det

ministenium, den mest konsekvent havde gennemfort modeiien

med et huie depantement og stone stynebsen. Under skiftende mini

stre en denne stnuktun bievet fasthoidt. Ved jubilet en den ført ud

i den indtil nu mest nadikaie form, hvor departementet han en i

forhoid tii ministeniet opgaven og pensonaietal ydenst beskeden

stab.

Personaleforhold

En vsentiig betingeise for at fA en ny onganisation tii at fungere

en, at pensonabet e posidv oven for den. Det lykkedes ganske godt.

Et nogiepunkt i personalepolitikken var nokeringsondningen for

junisten, ekonomer og andre "generahster". Den gjonde det mubigt

at flytte dem fna styneise iii departement og vice vensa. Og seivfob

geig ogsA mellem styreiserne. En kontorchef i depantementet vii

vane bedne kvalificeret iii sit job, hvis hun/han ogsA han anbejdet i

en styreise. Og det omvendte en ogsA tiifidet. Pensonabepoiitik

ken biev tilnetteiagt og udfent u et tt samanbejde med neprRsen

tanter fon medanbejdeme. Det kunne til tider give en noget tung

cig besvRriig anbejdsgang. Jeg menen, at det uanset dette van uma

gen vnd.

25


Blandet vandhandel

0/6 71: ØresundMiskerlet bar andret karakior pa Get aldate.

- Flotte, blanke slId, hg. U at bage op pa ygeu sum termomeler

de Cr smadderfyld* med kvlksaIv.

26


Kommuner og amter

Den nyc lovgivning om fonuneningsbekmpe1se og om fysisk

pbanlagning byggede pA, at kommuner og amter skule vne de

bnende eiementen i den iokabe og regionaie administration. Der

skete sAiedes en kommunalisening af disse to ornnAden.

Forhandlinger med erh vervsorganisationer

Ved lovfonbenedeiserne og ved udanbejdeise af bekendtgoneiser,

cinkukrer og vejbedninger biev den fastiagt en strategi, hvor man

inddnog de mest indflydeisesnige enhvenvsorganisationen - det vii

sige IndustnirAdet og bandbrugets onganisationen. Tidligere havde

det vnet abmindeiigt, at den bbev fonhandiet med de nespektive

enhvervsministenier, som songede for at fA onganisationennes syns

punkter frem. Det van vundeningen, at dinekte forhandiinger med

onganisationenne gjonde det muiigt at komme ingere med mini

steniets synspunkten, end hvis fonhandiingerne foregik indinekte.

Det van ikke aitid, man nAede tii enighed. Seiv om man ikke gjon

de det, gay fonhandbingenne en bedre fonstAebse for modpantens

synspunkten. Biev den opnAet enighed, havde sagen en bangt iettere

gang i negening og folketing.

Abenhed og debat

Miljopolitikken og debatten ont den var dengang som nu prRget

af en nkke feie1sesmssige attituder. Soiiditeten i dokumentatio

nen for de fonskeilig synspunkter, der biev gjort gidende, vanie

nede meget. Et af de storste pnobiemer van og en, at vinkningen af

fonunening af jond, vand, iuft og mennesker ofte fenst efter meget

lang tid kan dokumentenes med nimeiig sikkenhed.

Det var denfor vRsentiigt, at den van en Aben dialog om disse

spongsmAb biandt politikere og i offentligheden. Ministeniet havde

fna starten en informatuonsafdeling, som var med tii at fremme en

sAdan dialog. Og poiicy’en van, at styrelsennes direktonen og eks

petter kunne gA md i en sAdan debat, hyis de fandt det hensigts

mssigt. Jeg synes, at nesuitatet af denne Abne linie van tilfredsstii

iende. Den van af og til sager, hvor det kunne diskuteres, om man

havde fundet den nigtige balance mebiem onsket om Abenhed og

27


ioyalitet oven for den siddende minister. Men alt i alt menen jeg, at

linien var rigtig. Det er en nsten uoverkommeiig opgave at skille

kbinten fra hveden i miljospongsmAl, men en Aben debat given

tnods ait mere hvede og mindre kbinte.

28


Miljoreformen

Af Hans Sand

I lO-Aret for oprettebse af det forste miijoministenium biev der Hans Sand, Do/cu

taget adskiilige tilob til en samling af iovgivning og administnati- mentatuonsehefu

on, som van fordebt meiiem davrende Indennigs-, Landbrugs-, Miljostyrelsen 19 72-

Fiskeni- & Handeisministenium. 90. Konsulent i Mil

jolclagenwvnet

199193.

Det fremgik af navnet, at det nye ministenium skuiie bekmpe

forurening, men ailenede da var man opmnksom pA et bredere

omrAde - fna miljobeskytteise til nenere teknoiogi, naturforvabt

ning, enengi. Disse omrAden blev da ogsA med tiden inddraget. Det

nyc ministenium og de tilknyttede styneisen van missionsoniente

ret, hviiket var en passende modvgt overfor erhvervsministeni

erne.

Abienede i Anene eften den anden verdensknig forte mdringer i

erhvervs- og samfundsstruktun di beiastningen af mibjoet, som

dengang tnaditionek bbev opdelt i medienne jord, vand, huh samt

stoj. Bestnbelserne gik i denne peniode primnt ud pA at beskytte

menneskets sundhed og umiddebbare omgivelser imod fonurening

og skadelige fysiske og kemiske pAvirkningen. Sekundzrt sogte

man at opnA indirekte beskyttebser af f.eks. dyr og pianten ikke

biot pA grand af fodekden til mennesken.

Levnedsmidber indgik i denne peniode som et vRsentiigt aspekt i

beskytteisen. Dc oprindelige napporten om etableningen af Statens

Levnedsmiddelinstitut - nu Levnedsmiddebstyreisen indehoidt

forsiag om iaboratonier nettet imod kontnoi, undersøgelse og

fonskning af medienne iuft, vand og stoj, men disse opgaver indgik

ikke i den i 1959 vedtagne by om ievnedsmiddeinstituttet. Fra

vedtageise til gennemforebse af instituttet skuile den gA 10 An,

Man skab helt tilbage iii lovgivning fra 1858 om tiivejebningelse af

sundhedsvedtgter for at finde grundlaget fon regien, den neguiene

de vsentlige deie af miljoomnAdet indtii 1974. 11964 nedsatte

indennigsministeniet hygiejnekommissionen med henblik pA at

tilvejebringe en modemisening af forhobdene. Betznkning fnem

kom i efterAnet 1970.

29


I 1960-erne biev der i Foiketinget taget flere initiatiyer tii stynkebse

af det, som man da kaldte bekmpeise af forunening. Foiketinget

nedsatte sAiedes i 1965 et udvaig, som oprindeigt havde tii opgave

at danne sig et overblik oven regierne om anvendeise af gifte og

sundhedsfanbige stoffen, samt bekmpeisesmidben. Udvalget on

skede bi.a. en beskytteise af flora og fauna hangs veje og i hegn.

Udvaiget foretog noget fon den tid usdvanligt, idet den etabbere

des direkte kontakt mebiem udvabgets fonmand, professor Monten

Lange og ovenige Erik Uhi, Sundhedsstyrebsen. Denne pensonbi

ge kontakt forte di en udvidebse af udvalgets arbejdsomrAder di at

omfatte hebe miljobeskyttebsen. Den biev udarbejdet oversigter

over able regien vednonende mibjobeskyttebsen. Ovensigtenne van

medieopdeit, angav bovgivning, administnativ myndighed centralt

og decentnait, rAdgivende og tiisynsforende organer centnait og

bokait. Det fnemgik tydeigt af oversigten og de bedsagende kom

mentarer, at omrAdet pAkaidte sig at bhve samlet med en bedne

koordinering end den, flene fonmebie og uformeile kontaktonganer

f.eks. spiidevandskontaktudvalget kaidet SKU ebier MIX

udvaiget det ministerieile igeige, veteninne hygiejneudval

sogte at.tilvejebringe.

11967 udgav Dansk Ingenionfonening i transaktions nr. 3, 4, 5 og

6 rapponten om henhoidsvis forurening af yore omgivebser, stoju

bemper, iuftforurening og vandforurening. I rapportenne biev de af

Sundhedsstyrebsen til Folketinget udarbejdede oversigter gj on

alment tilgRngelige i ajourfont form.

Efter en regeringsbesiutning biev der i efterAret nedsat et nege

ningsudvaig med indennigsministeren som fonmand og med land

brugs-, handebs- og kubturministeren som medlemmen. Henunder

biev det midientidige forureningsrJi nedsat. ForureningsnAdet fik

amtmand K. 0. Mobien som formand og afdelingschefen fra Han

deis-, Landbrugs- og Boligministeriet som medbemmer. Forure

ningsnAdet nedsatte et teknisk foruneningsudvalg. ForureningsrA

det filc di opgave at kortbgge forurenings-probbemenne, underso

ge iovgivningsgrundiaget vednonende foruneningsbekmpeise,

udanbejde fonsiag iii nyc regber og indsatser til bekmpeise af for

unening, samt fonsiag iii den frewtidige onganisation af forure

ningsbekmpeisen, tilsyn, kontnoi og undersogeiser forskning.

FonuneningsrAdet og dets tekniske foruneningsudvalg nedsatte

30


udvaig vednorende de sAkaldte hovedomrAden vand, jond, iuft og

stoj. Hvert hovedomrAde fordebte sin opgave iii en rkke unden

udvalg, som sammen med hovedudvaigene udgav 29 rapporter i

perioden 1970 tii 1972. ForuneningsnAdet kom imidbertid ikke tii

at afsiutte sine opgaven, idet opretteisen af Ministeniet fpr Fonure

ningsbekRmpeise ved kongeiig nesoiution i oktober 1971 tiiveje

bragte begyndeisen til den fremtidige onganisation.

I samrne peniode foretog en nzkke bande, som Danmank kunne

sammenhgnes med, tiisvarende reonganisadonen. Ailerede i 1969

fik Sverige en miijobeskytteiseslov med Statens NaturvAndsvänk

som centnaladministnativ enhed. England fik sit mibjoministerium

i 1970 Department of the Environment, Fnankrig Ministére de

ba Qualitée de ia Nature et de i’Enyinonment i 1971 og Norge

Miijoverndepantementet i 1972.

De udenlandske og internationale rammer

11972 biev den i FN regi afholdt den forste miijokonfenence om

menneskets omgivebsen m Stockholm. Aret for forbenedtes denne

konfenence i mindre skaha i ECE negi, hvon debegationen bestAende

af poiitikene og embedsmnd ovede sig pi kunsten at kommuni

kere og iose politiske, administrative og teknisk vanskeiige pno

bbcmen i fonbindeise med bekmpeise af fonurening og beskyttebse

af miljoet. Miijo indgik ogsA i aktiviteterne i fiene onganisationen

bl.a. nordiske onganer, OECD, EunopanAdet, NATO CCMS,

samt i sekretaniater for en nzkke konventionen med opgaven for

beskytteise af miljoet.

Dc intennationale onganisationer kappedes nznmest i denne penio

de om at iyrkstte aktiviteten om miijo. FN og flere af FNs spe

ciaiisenede organisationer havde bang tradition for at beskzftige sig

med miljoet eiier debe heraf. Dette gjabdt bb.a. ECE, FAO, WHO,

WMO og ILO. Den gode vilje kunne man ikke nejse tyivi om,

men det kunne for et iiile land vre svnt at overkomme at delta

ge heihjentet i able aktiviteten. Da Danmank i 1972 tilsbuttede sig

EF, biev aktiviteteme her prionitenet pA bekostning af andre in

temationaie aktiviteten, seivom disse i fagiig henseende ofte yule

have vnet at foretrkke.

I udiandet biev der i denne periode opnettet mange foneninger

31


1313 70;

Med strøinmen

Ejendommehirt nok Cr dot tie sterste byhrveldyr, der foist bukker under

for epildevandet fra lndustrlefl.

32


med henbiik pA vanetagebse af snlige intenesser i foruneningsbe

kxmpebsen eiler miljobeskytteisen. Den var f.eks. tale om forenin

gen om nen buft, beskytteise imod stoj, vandforurening m.v. I

Danmank blev disse miljohensyn taget op af eksisterende fonenin

gen som Danmarks Natunfnedningsfonening, Danmanks Spontsfi

skerforbund, Onnitoiogisk Forening og NOAH denne fonening

biev i 1968 afledt af foreningen af studenende i natunhistorie og

geognafi NOA, hvilket stAr for Naturhistoniske Onsdags Aftenen.

NOAH stantede i siutningen af 60-erne.

Reorganisationen

Umiddelbant efter opnetteisen af Ministeniet for Foruneningsbe

kmpebse indbedte departementschef Holgen Lavesen forhandbin

gen - formentiig inspirenet af anbejdet i Korsbk-udvaiget om mo

dennisening af Centraladministnationen betnkning, januar 1972

mcd de ministenier, styrcisen og nAd, som skufle afgive sagsomrA

den til det nye niinistenium. Der biev forhandbet smid,igt - formebt

og uformeit. Den biev spurgt veifonberedt og iyttet.

Det personale, som havde arbejdsopgaver berort af den kongebig

resoiution, fik mubighed for at vige, om de onskede at fobge med

opgaven ebier biive. Personalet reprsentenede net forskeiiige tradi

tionen - kuituner vile man nok kaide det i dag. Aidensmssigt van

der ogsA tale om en fordeing, hvor der bAde van ildhu og enfaning

reprseflteret.

Eften fA niAneder fonbenedeise biev Miljostyneisen etabberet pn. 1.

april 1972. Helge Odd biev den forste dinektor.

Inden den nye stynebses navn blev accepteret, van. der en dei dis

kussion. Fna flere siden bbev der rejst indvendingen imod, at ondet

"miijo" biev anvendt. Adskiilige mente at have "patent" pA dette

begneb. Ailigevei endte det mcd, at den nyc styreisen fik naynet

Miljøstyrelsen. Styreisens pnimre onganisation blev flad - bestAen

de af service-, stabs-, jura- og tekniske enheder - aiie med dinekte

neferat til direktoren og hebst ogsA ministenen.

Man kunne ikke stnaks etabbere en nkke filesfunktionen bi.a et

fRiles jounnalsystem og en enhedsjournal. Da en sag i den opninde

lige organisation kunne fordeies, behandles og afgones i flere en-

33


heder, biey den i nogbe tilfzide, hvon der van fremsendt flere breve

omtrent samddigt om samme emne, oprettet mere end en sag. Det

hndte, at den i sAdanne tiifdde biev tnuffet afgoreisen, som var

uforenelige. Kom tilladeisen for afsiaget, bbev sidstnvnte annule

ret i konkrete sager

De Iovgivningsmwssige rammer regeireformen

I den af davnende kontonchef Nieis Bonre forfattede kommente

nede miljobeskytteiseslov Junistforbundets foniag, 1974 redegores

i indiedningen detaijeret for denne iovs tiibbiveise. Nicis Bonne van

chef for det konton, som administrativt udformede iovforsiag og

by. Det fnemgAr af hans indbedning, at hygiejnekommissionens

anbejde udgjonde et meget vsentiist grundlag for udarbejdeisen af

fonsiag tii iov om miljobeskyttebse. Loven kom ogsA di at indehob

de hjemmel tui gennemforeise af de fonanstaitningen, som van

anbefabet af ForuneningsnAdet.

Til miijobeskytteisesioven overfortes beskyttebse af grundvand og

overfiadevand fra henhoidsvis by om vandforsyning fra 1969 og

by om vandiob fna 1969. Disse iove og ievnedsmiddeloven biev

ale vedtaget i juni 1973 og tiivejebragte den sAkaidte miljøreform.

I iobet af meget kort tid biev den af et utal af anbejdsgruppen udan

bejdet mange bekendtgorebsen, cinkubzner og s’ejiedninger. At ait

dette bbev nAet og stont set iykkedes, mA set i bakspejiet anses for

at vne en enestAende pnstation. Matenialet fra hygiejnekommis

sionen og foruneningsnAdet udgjonde et uvundenhigt grundbag, da

den ikke i den periode ogsA van tid iii indsamling af data m.y.

I ovenensstemmeise med intentionenne i kommunairefonmen

debegenede miljobeskytteisesboven i vidt omfang administration,

tilsyn og kontnoi til kommuner og amtskommunen.

Kiage anke iii ministenen biev begrnset vzsentbigt. Miljoanke

nvnet nu Miijokiagenvnet biev i stedet etableret som kiagein

stans.

Tilsyn og kontrol

BAde hygiejnekommissionen og fonuneningsnAdet havde pApeget

34


nodvendigheden af en oget indsats med hensyn iii undensogeiser,

tilsyn og kontroi.

Ved etabieningen af ministeriet van Statens Levnedsmiddelinstitut

det natuniige udgangspunkt for tiivejebringelse af en decentral

undersogeises- og iaboratoriefunktion af bevnedsmidier, drikke

vand og miijoet buft, vand, jond, kemikaiien m.v..

Senere biev den pnimrt med organisatorisk tiiknytning iii Mu

jostynebsen etabienet forsknings- og iabonatoniefunktioner vedro

nende ferskvand, havet, iuft , stoj og kentiske stoffer.

Forholdet til offentligheden og medierne

Era stanten van heie ministeniet meget Abent.

En Sundhedsstyreisen og ForureningsrAdet overtog man en bo

bende overvAgning af pressen udmontet i aviskhp kopier fordeit

til en begrnset kreds. Oprindeiigt cirkuierede aviskiip og biev

konknet kopienet efter behoy, men antaliet af isene forte til ko

piening. Herom tabte man en sag om knmkeise af ophavsnet - ak

ja, men meningen var jo, at ale genne viie vre veiorientenede om

pressens miijostof.

Om alie vzsentbige forhoid bbev der udsendt pressemeddebeisen og

ofte ogsA afhoidt pnessemoder.

I fonbindeise med iovrefonmen biev den udsendt pjecer tib aimen

heden, industni, bandbrug og kommunen. Miijostyneisen afhoidt i

ale negionen fonedrag fon kommunaie politikene og medanbejdene.

Tnaditionen med kurser pA den KomnEinale Højskoie i GrenA

biev indbedt dengang. Det kom den meget godt ud af. "Han du

vnet pA kunsus?, Van det godt - bnte du noget?" "Jeg tnaf og bRrte

koiieger at kende og det van godt".

Do fysiske rammer

Det sigen sig seiv, at den ikke ved ministeniets opretteise stnaks

kunne stiles iokaien til nAdighed for departement og kort tid eften

for Mibjostyreisen. Depantementer skaffes den altid iokaien di -

seivom det kan vane et problem, om iokaiiseningen en pA Siots

35


holinen ellen tibstrRkkebig nr hewed.

Miijostyreisen biev ved etabberingen pn. 1. april 1972 spnedt pA

flere adressen. Da den var sA meget, den skulle nAs PA meget kort

tid, van dette et alvorbigt handicap. Fonst ved Mibjostyreisens ioka

lisering i Strandgade biev dette fonhobd iost tilfnedsstiHende.

Personalet

Det ved neonganisationen sammenbnagte personaie reprsentenede

med et biobogisk udtryk et diverst system. Det gj aidt pnimr ud

danneise sAvel praktisk som teoretisk, tnning pA jobbet, alder og

kon. Det gjaidt ogsA i nogen grad pAkiSningen - net mange ligne

de det, man dengang betegnede som knatiuskene den feitbioiogen,

men kbzden skaber jo ikke nodvendigvis fobk.

Veci begyndebsen vn det samlede pensonaie under 100. I bobet af fA

An voksede isn Miljostyneisens pcnsonaie til over 300. Hertil kom

- sA fA Ar senene iaboratoriernes personaie.

Da ministeniet i 1973 skiftede navn til Muijoministeniet, nAede

pensonaiet op omkrrng 1000.

Era fonste fxnd bbev ministeriet begavet med medarbejdere, som

ikke blot i deres arbejde udviste kneativitet, men soin ogsA bestod

af begavedc sangsknivere og skuespilene. FonhAbentbig en de sange,

som i Anenes iob han vret fremfort ved pensonaiekonferencen,

besigtigeisesture og andre fester bevaret for eftentiden. En af Mu

jostyneisens forste nevyen gay i ovnigt aniedning tii en af de utaibige

neonganisationen, som han fundet sted i Arenes iob. Reorganisation

en eftenhAnden bievet en dci af koncennens kuitun. Skam fA den

den tnken iide henom.

Pensonalepieje var et tidligt og vigtigt ebement i det nye ministeni

um. Den biev udanbejdet en pensonaiehAndbog, som indehoidt

nyttige opiysningen isn fon nyc medarbejdere, som alie fik intro

duktion til deres arbejdspiads. HAndbogen indehoidt eksempier pA

udfornming af panadigma iii skniyeisen f.eks. om anenkendeise af

modtagebse af ansogning, kiage m.v.

Som standard aflostes den hidtidige afsiutning af skniyeiser "Med

36


venhg hilsen". Dc, den modtog et afsbag, vile nok have fonetnuk

ket det hidtidige P. M. V. pA ministerens vegne eiier P. D. V. pA

dinektonens vegne. Hvis de ningede for at fA afgoreisen uddybet,

hoidt de sjident en bemzrkning tilbage herom. Det er nok histo

ric i dag.

Personaiet fik mulighed for nokening - nogbe, nemlig de sAkaldte

generalister, skule nokene med fA Ars intenvaiien. Det gay dem en

god og alsidig jobtrzning, men det van gay ikke i alie henseender

f.eks. i forhoid iii omvenden og ovnige kobieger en optimal situati

on.

37


Energiministeriets start

Af Poul Nielson -

Danmark var netop kommet sA nogeniunde gennem vinkningenne Pout Nielson, Mini

af den forste energiknise fra 1973-74, da det i 1979 igen trak sam- ster for udviklings

men di endnu en global enengiknise. Krigeñ melem Iran og Irak bistand S. Ener

satte et pnusstigningsboige i gang, og forsyningssikkenheden og giminister 1979-82.

afhngigheden af oiie biev heit afgorende faktorer for besbutnin

geme.

Dansk enengipolitik i 70-eme havde vnet koncentnenet om op

bygning af obiebenedskabsiagre, vedtagebsen af eifonsyningsioven i

1976, en uafkianet diskussion om kenneknaft, en rkke fonsog pA

at skabe storre aktivitet i Nordsoen og endeiig vedtageisen af an

irgsioven for naturgaspnojektet samt by om varmeforsyning. SV

negeningen, den mAske ikke genereit liar haft et smukt pohtisk

eftermRie, nAedc faktisk at fA tnuffet de afgorende pobitiske be

siutninger i forAnet 1979. Men gennemforeisen af dem stod tibbage,

da Energiministeniet blev dannet.

Jeg modte medarbejderne i det nyc energiministerium pA gangen i

Handebsministeniet, som samme dag skiftede navn til Industnimi

nisteriet. Det van en bile flok - faktisk alt for lube, hviiket pA man

ge mAden biev folt i de kommende An. Den van 33 i depantementet,

inki. piccoioen og chaufforen. Jeg var sA betsindig at udtale, at for

meget overanbejde var et udtnyk for en dArlig direttelzggeise af

arbejdet. Det hone jeg natunligvis en hei del for senene, men den

mangiede aidrig kampviije pA hoidet. Anene i Energiministeriet

stAn for mig ikke kun som nesuitatnige arbejdsAn men ogsA som en

peniode,’hvor jeg fik iov at opieve giden ved et Abent, tiilidsfuidt,

men ogsA knvende samarbejde med et "appanat", den virkelig var

engageret, og som fonstod det stone penspektiv i de opgaver, vi

stod med.

Det hebe skule kbares med det samme! Dc rent pnabctiske pnobie

men med bokalen, kontorudstyn, arkiv og betjente o.s.v. viste sig at

vzne stonre og vanskeligene, end jeg havde dnomt om, nAn nu det

van besiuttet at danne et selvstndigt energiministenium. Det tog

et par Ar, forend vi var nogenbunde bestykket. Det van en skuffei

39


30/5-80: Energiministeriet sager bevilhing Lii ficre akademiske

medarbejdere -

Sparerad

- Ksn dii ikke nojea med billigere arbejdakraft? Dc bchoverjo

hvcrken at ktsnnc inst tiler akrive, nhr der akal lavea kuntrak

ter

40


Se. Fonestilingen om, at pengene sidden iost i centrabadministrati

onen, blev i hvert fald ikke beknftet i den sammenhzng.

SA til sagerne: Naturgassen van kobt pA en "take on pay" kbausui,

sA den van en meget reel deadline pA det stone anigspnojekt. For at

kunne afgore, hvor natungasiedningerne skubie ligge, og hvon &

fabctisk endnu storne kommende Ars investeningen i udbygningcn

af fjennvanmenettene skubie pnioniteres, skuHe vanmepbanbgnin

gen - som i sig seiv- var en gigandsk adniinistnatiy og pohtisk sag -

gennemfores. Og det var ved regeningens tiitnden gjont kbart, at

der skule gennemfores en tilbundsgAende genfonhandiing af A. P.

Molers gamie koncession fra 1962. Dette hastede, men skubie

forbenedes grundigt.

Men det mest pnessenende van fakdsk at finde en bosning pA, hvad

vi rent praktisk og kommercieit skubie gore, hvis Saudi Arabiens

oiieminister Yamani pludseiig skulie svare positivt pA den danske

anmodning om kob af 1 mio. tons rAobie. Udennigsministen Hen

ning Christophensen havde besogt Yamani og nejst sagen, og han

deisminister Ame Chnisdansen havde fuigt op med skriftlige hen

vendeiser. Det van natuniigvis dengang attnaktivt for Danmark,

hvis vi kunne sikre os ieverancer i en direkte stat-ti-stat handel pA

Petromins standardvilkAn. I efterAnet 1979 var situationen altsA

den, at den, hvad dag det skule vne, kunne komme meddeleise

om, at nu var sagen i orden. Men den van intet fonbenedt med hen

syn til naffinering, bagring og videnesaig, sA vi risikerede at stA i en

penibei og under able omstndigheder kommercieit set meget

uheidig situation, hvis vi ikke havde en iosning pA disse spongsmAb,

inden obien mAtte komme.

Det var en aftale sidst pA Aret med oiieselskabet OK om en dei af

nAolien, den satte skned i sagen. Meget liurtigt fuigte stort set aibe

ovrige seiskaben efter - og vei at mznke pA samme kominencieile

betingeiser, bi.a. at DONG skuiie have en fortjeneste pA 3%. Det

betod, at den van en fonhAndsafkiaring om fordebingen melem de

danske sebskaber af den oiie, vi mAtte fA adgang di at kobe hos

Petnomin.

- Et af de storre seiskaber under raffinaderi i Danmank anfrgtede

senere de 3%, og Monopoitibsynet, den elers ikke gennem Arene

havde imponenet m.h.t. at sztte sig i nespekt over for denne bnan

41


che, pAiagde DONG at nedstte fortjenesten til 1%. Det var talcken

for, at statens olieseiskab for forste gang havde givet Mono-

- poitisynet et pAiidebigt rontgenbillede af heie kden af pniser fra

importen af rAobie og di fonbrugeme!

- Som bekendt iykkedes det faktisk i forsommeren 1980 at kobe 1

mio. tons/Ar hos Petromin pA standardvibkAr, og DOFAS, den

netop forinden var dannet fib fonmAbet med en AS-kapital pA 1

mio. kr, tjente i de kommende Ar ganske gode penge pA handelen.

Med den øgede adgang tii olie fra Nondsoen, som var en deb af

resuitatet af fonhandlingeme med A. P. MoHer Anet efter, var den

skabt et godt gnmdiag for DONGs vinke pA dette omrAde.

Men spongsmAlet om adgang ti raffinening pA ejerviikAr var et

problem. En dci af Saudi-olien skulbe-DOFAS szige i form af pro

dukten, hvorfon det var nødvendigt at iave aftaler med raffinaderi

eme. Her viste det sig at vne nodvendigt at gA iii udeniandske

raffinadenier for at fA skabt en passende konkurnence og her var

Monopobtisynet ikke ti megen hjlp. Det van derfon strategisk

interessant at kobe sig md i et dansk raffinadeni, og der var god

gang i forhandbingen herom i efterAret 1982. Men mm efterfoiger

Knud Enggaard afbrod uden videre disse med en bemrkning om,

at "vi ikke skab have noget statsiigt naffinaderi i Danmark". H Ar

eften havde vi to statslige raffinadenien i Danmark, nemlig Statoil i

Kalundborg og Q8 i Stigsns!

Handelen med Saudi Anabien gay store donninger, fordi det i en

dansk saminenhng var usdvaniigt, at en statsejet virksomhed

faktisk arbejdede konimercielt. Den gay ogsL aniedning til en tifø

jeise i Pobitikens Sbangondbog, om end citatet hen som able andre

steder fakdsk van forkert. Jeg sagde nemlig, at den var tale om "en

kbokkeren handel", som svan pA et sporgsmAl fra TV-avisens Hans

Bischoff om, hvorvidt der van biandet dansk meHemostpolidk

eiber leks. liandebspolitisk kompiicerende modkobsannngementer

hid i sagen. Og det var den ikke.

Forberedelseme iii forhandlingeme om undengrunden van mget

intense og metodiske. Staben i Enertiministeniet og Enengistynel

sen van nnmest gennem et orgie af eftenuddannelse Det gjaldt

ogsA medarbejdere i Justitsministeniet, Statsministeniet og Kam

mendvokaten. Ikke mindst sainarbejdet med konsuientfirmaet

42


DeGoiyer & MacNaughton bidrog tib en professionabisening af

hebe systemet, ligesom adgangen tib at se, livondan man i nonsk

undengrundsforvaitning gneb tingene an, gay impubsen, som den

danske fonvabtning jo ikke havde fAct i den tid, hvor den kun hay

de vRnet "en kunde i butikken".

Forst efter fnemstteisen og den positive 1. behandling i Foiketin

get af bovforsiagene om reguiering af vinksomheden i Nondsoen,

roriedningsioven m.v. i januar 1981 kom der som bekendt egent

big skred i fonhandlingenne. De fandt sted i dybeste hemmelighed

om aftenen og om natten pA sA fonskeiiige bokaliteten som Enen

giministeriet, Sokvsthuset, Assurandonernes Hus og Soiienod

Kno. Resuitatet mA siges at have vzret godt: Vi fnemtvang den

aktivitetsstigning, som van i iandets forsyningsmssige og oko

nomiske interesse, vi fik Abnet for nyc aktoren, som i de eftenfoi

gende runder har iagt miiliarder af knonen i eftenforskning, og vi

fik aniagt olieroriedningen, der en en god fnnetning for ale panter

- ikke mmndst for finansministeren, den inddnager 95% af DORAS’

fortjeneste. At det ogsA for Shel, A. P. Moler og Texaco var en

passende justening af den antikverede koncession fra 1962 kan

aflses af, at sebskabenne i DUC han meldt sig biandt ansogerne i

de seneste udbudsrunden.

Nu en den icke sA iRnge ti 2012, hvor tavien viskes nen, og med

det, den biev resuitatet med licensdincktivet i EU, stAr vi med netop

den handbefrihed i behold, som heie tiden han vret- afgorende

for varetagebsen af Danmarks interesser.

I indledningen understregede jeg betydningen af vanmepianbg

ningen. Det han vnet nogien tub de miliardbesparebser pA Danmarks

energinegning, vi nu drager fordei af Ar fon An. Det var en

fysisk planbgning, der umiddelbart biev fuigt op af handling. Vi

kmpede fra by tii by, og nogie gange fra gade tib gade. FA han

gjort sig kbart, at knaftvarmeudbygningen, den har kostet betyde

ligt mere end naturgasprojektet, ogsA viiie have vnet umubig uden

denne helliedsprzgede fremgangsmAde. Det gbden ogsA den sene

re bobge af decentrale kraftvanmevznken. Kommunenne ieverede

varen, bAde teknisk-administrativt og poiitisk. Og det van ikke

nogen nem sag. Det en der grund ti at hobde i enindring - ogsA i

forbindebse med de gentagne diskussioner om natungasprojektets

okonomi. Med de mngder og det cash flow, den nu realiseres i de

43


egionale seiskaber, en det i ovnigt mere end nogen sinde indbysen

de, at probiemerne med at tipasse stnuktun m.v. di en eHer anden

form for biberalisering af gasmarkedet buyer mindre for hvent An,

der gAr uden ndringer her i iandet.

44


Energistyrelsens første âr

Af Hans von Bülow

I oktober 1975, alt imens Handeisministeniet anbejdede pA hojtryk Hans von Bulow,

med at sknive det, den i fonAret 1976 biev til det forste sambede bud Clieffor Atom

pA en Dansk Energipolidk - DE 76, fremsatte det Radikabe Ven- energikommission

stne forslag til Lov om en energilvommission. Sigtet hermed var

dobbeit. Den i 1955 oprettede Atomenergikommission skule -

-

for Energistyrelsen

nedlgges og dens forskmngscenter - Riso - spores md pa banen, 1976 1988 Kommit

som den nye kommission skubie fastbgge. Enengikommissionen terd i Energimini

skulk vre et af regeningen uafhngigt energipoiitisk rAdgiv- steriets Departement

ningsongan med et eget sekretaniat, livis chef skulbe udpeges af 1988-1992.

statsministeren efter indstiibing fra kommissionen, og som skule

vre i besiddeise af en hoj grad af uaflingighed.

Forslaget om at skabe et af regeringsmagten uafhngigt rAdgiven

de organ med direkte kontakt ogsA til Foiketinget faidt ikke i god

jond hos negeningen, og det bbev da ogsA venligt, men bestemt,

afyist ved forstebehandiingen to uger senene.

Imidlentid fabdt fonslaget sammen med igangvrende overvejelser i

Handeisministeniet om at skabe en mere permanent organisation

til at varetage de energipolitiske opgayer, som i april 1974 var bie

vet samlet i ministeriet. Regeringens udspi kom i form af forsiag

til by om energipolithkeforanstaltninger.

Forsiaget indebar bi.a. nedbggeisen af Atomenergikommissionen,

etabieningen af en af ministeriet udpeget bestynelse til at bede for

sogsanlgget Riso og oprettebsen af en energi.styrelse.

Forsiaget om oprettebse af en energistyrelse bbev gennemgAende

modtaget positivt. Kun Fremskridtspartiet sagde heft fra, men de

fleste ondforere hftede sig ganske meget ved enkizningen om, at

forslagets gennemfoneise ikke viie koste noget, idet medanbejder

ne i Atomenergikommissionens seknetaniat van tnkt at skulie

udgone gnundstammen i den nyc styreise. Kun ondforeren fra So

cialdemokratiet udtnykte betznkelighed ved, at opgaveme pA

grund af spareiver skuble loses af en styreise med "et minimum af

ansatte".

45


1319 74: Under kong Oiavs bessg har man droftet energiforsynang

- Vi skal ye1 anakke oii-bu,incu, vi?

46

Før fyringsssonen


Lovforsiagets gang gennem Foiketinget ban prg af, at det for

regeringen van magtpAbiggende at fA bagt rammen for videne ener

gipoiitiske initiatiyer fast, inden den fremlagde sin enengipban.

Den socialdemokratiske niindretalsnegening havde denfor sikret sig

stone fra bAde K og V dl en hurtig behandbing

Under lovforslagets behandling i Folketinget dukkede pA ny

spongsmAbet op om, at Energistynebsen skule varetage koordine

ningen af de energifonsknings-, udviklings- og planigningsaktivi

teter, den ikke van omfattet af Risos anbejde med atomenergi. Lo

yen om energipolitiske aktiviteten bbev imidiertid vedtaget den 23.

april 1976 med stont flertal, nsten uzndnet i forhold tii ministeni

ets fonsiag.

Energistyrelsen b/ivet ti/ 1976-78

Konstruktionen at opnette en styrelse ved iov var ikke sdvanlig

pnaksis, men den skyldtes bi.a. det fonhoid, at Atdmenengikom

missionen kun kunne nedlgges ved by. At Energistyreisen der

ved filc en mere end szdvaniig permanent karakter van dog nppe

nogen ukRn sidegevinst for negeringen.

Lovens kapitel 2 fastsbAr, at

- Energistynelsen bistAn handebsministenen og andre myndigheder i

sporgsmAb inden for energiomnAdet.

- Styneisen skal folge og vundene den danske og den intemationale

udvikling i prodimktion, forsyning, forbnug og forskning pA

energiomrAdet.

- Ministeren kan ovendrage styrelsen at varetage opgaver, herun

den udove befojelser, inden for energuomrAdet, som eften ioygiv

ningen pAhvilër ministeren.

Handeisministeniets bekendtgonebse af 10. maj 1976 pnciseren

fonst styreisens genereiie opgayen og dernzst opremses de sRniige

opgaver, som pAigges styrelsen og de befojeiser, den udstynes

med. Era fonste frd van styreisen bestemt til at arbejde med en

meget bred vifte af opgaver. Med tiden kom det til at passe, men i

starten kneb det med at satte kod pA de mange sagsomnAden, be

kendtgoreisen opregnen.

47


Det ndrer imnidlertid ikke det genenele sigte, at Energistyrebsens

oprettelse i overensstemmeise med det sAkaldte Konsbkudvalgs

anbefaiing skule fremme adskilebsen af det administrerende ar

bejde fna det pbaniggende og policy orientenede.

Dc "gamle" atomenergikommissionsfoik bbev suppieret med en

hAndfubd medanbejdere, som i Handeisministeriets departement

isr havde befattet sig med oiiefonsyningsspongsmAl beredskabs

iagre og energistatistik, opgayer som nu bbev overfort til styreb

sen. Hertii kom 3 midbertidige ingeniorstilinger, som overfortes

dl styneisen med sporgsmAi vedronende elforsyning samt olie og

gas in mente.

Herved nAede Energistynelsen op pA at have godt tredive medar

bejdere. Uanset ambitionsniyeauet i DE 76 gik der et Ans tid, for

der biev taget ydenligere initiativer, som benonte Energistyrebsen;

men den 14. apnil 1977 nedsattes for en 2-Anig peniode Udvaiget

vedrorende Vanmepianigning, som alienede inden 1. oktoben

samme An skuHe aflevere "et forelobigt forsiag til overordnede

pnincipper for en iandsomfattende varmepians udfonmning, samt

i grove tnk fastbgge de geografiske hovedomrAder, hvor bestem

te opvarmningsmetoden bor pnioriteres". Mt dette med hovedvgt

pA fjernvanmefonsyningens forventede betydelige udvidelse og

"med sRrbig hensyntagen til mubigheden for, at naturgas kan kom

me tii at indgA i enengifonsyningen".

Det ambitiose mAl var at tiivejebringe et vrktoj, der kunne yirke

biggore den pianfiosofi, den var indehoidt i de forste energinedego

relser, og som med DE 76 nAede sit foreiøbige hojdepunkt. Enkebt

udtrykt bestod opgaven i at samordne anvendebsen af de iii rAdig

hed vzrende energikilder - herunden i srdebeshed overskudsvar

me fra elpnoduktionen og natungas - og at optimene deres samspii.

EnergiomnAdet tiitrak engagerede og gode medanbejdere ikke

mindst fra miijoomrAdet. Energistyrebsens direkton varetog for

mandskabet, men tii vanmepbanudvalgets sekretaniat rekrutteredes

navnlig medarbejdere med en baggnund i anden offentuig pianig

ningsvirksomhed. De medbragte andre arbejdsmetoder og i det

° hele tagét en ny stil sammeniignet med det mere konventionebie

buneaukrati, som styreisens grundstamme var nundet af. Det skab

te spzndinger og uengartetheder, som fonstrkedes af, at

48


"varmepbaniggenne" bbev anbragt for sig sebv i en renoveret byg

ning pA Widens Piads pA den anden side af kanalen. Afstanden

meHem styreisens kontoner u Strandgade 29 og "varmepian

vilaen" pA Widens Plads van storne end geografien alene betinge

de; og "Kanalcafeen" ofte omtalt som mødesab B biev sAledes

intenessant som neutral grund.

Den 22. april 1977 skete en ukontroleret udbksning "biow out"

af oiie og gas pA produktionspiatfonmen "Bravo" tiihonende Phi

bips i den norske Nondsosekton. Uafhzngig heraf indtraf alerede

den 14. oktoben samme Ar en tiisvanende hndeise pA efterforsk

ningsniggen "Mrsk Explorer" under boring pA febtet Vagn-1 i den

danske dei af Nordsoen.

Disse alvonlige uheid gay anbedning iii en praisering af styneisens

ansvan i fonbindeise med.tisynet med beviiingshaveme ti indyin

ding af olie og gas og ved samarbejdet med andre myndigheden.

Ved en ny bekendtgorebse af 17. január 1978 biev det fastsbAet, at

styreisen en stamens sagkyndige i sporgsmAi om udnyttelse af nA

stoffer i undergrunden, og som sAdan skai drage omsorg for at

indsathle den nodvendige viden om tekniske sporgsmAl i fonbin

deise med eftenfonskning og produktion sAveb for boremssige

fonhoid som for neservoinforhobd. Henudover skab styreisen kunne

bedomme okonomniske forhobd onikning eftenfonskning og md

vinding. Styreisen skal endvidere koordinere de silckerhedsmssi

ge spongsmAi omkning efterforskning og indvinding af olie og gas,

og som deitagen i tisynsanbejdet varetage specifikke opgaven,

hvonti blev iagt den koordinenende sikkerhedsfunktion omkring

aniRg og drift af naturgasbedninger. Ti at bestnide disse ydeniigene

opgaver fik styrebsen em sriigt kontor fon olie og gas og nAede

herved, udover varmepiansekretaniatet, op pA 37 ansatte.

VwkstArene 1979-82

Mt imens varmeplanudvalget havde skitseret rammerne for en

landsomfattende planlgningspnoces, havde ministeniet iagt an iii

besbutningen om, at naturgas fra den danske dci af Nondsoen for

trinsvis skuiie udnyttes i bandets eget energiforsyningssystem og

denmed ogsA dl en omfattende aniRgsaktivitet bAde offshore og pA

iand. I maj-juni 1979 opnAedes Folcetingets tiislutning hertil.

49


1116-79. Regeringen vii bruge sonimeren cii at finde rem cii en

energipoilcik

- Eoreiobig iCr dec Jo let og lyst ud.

50

Nul-løsning


Stynebsen fik tildelt 3 nye kontorer med tilliorende medanbejdene,

og det samlede personabe nAede henved op pA i aim 80 hebtidsstilin

ger, fondelt pA 5 kontorer.

Besiutningen herom indehobdt desuden boftestangen tii en ydenii

gene udvidelse, kaldet fase 2. Arbejdet med at neaiisere den var

opnindelig bestemt ti at skubie ivarksattes i oktober 1979, men

Energiministeniets oprettebse den 26. oktoben skabte en helt ny

situation, og i februar 1980 udboste det nedsttebsen af et hurtigt

arbejdende stnukturudvalg, som afgav rapport i maj 1980. Denne

120 sider lange rapport indehobden detaiibenede opiysningen om

styreisens forste Ar og kan anbefales den, som mAtte vane interes

seret i centnaiadministnationens anbejde med den danske naturgas

forsynings etabiening og med den pianlagning af fnemtidens van

mefonsyning, som van dens forudsnning;

Bortset fra at de beviigende myndigheden "kun" gay boy ti en

personaietiivakst pA ca. 50% og ikke den fordobbing, styneisen

havde lagt op til, biev rapportens anbefalinger storm set fuigt og

nealisenet i iobet af 1981, men da var den 3. betydelige udvidebse

alienede i stobeskeen.

I maj-juni 1981 indtraf en afgorende ny situation pA undengrunds

og havaniagsomnAdet. Eneretsbeviilingshavenen - A.P.Mobien -

havde den 19. maj med energiministenen aftait en gradvis tibbage

levering af det aibermeste af sitS opnindelige koncessionsomrAde.

Dermed muliggjordes en kraftig udvideise af eftenforskningen

efter kuibrinter. Den 10. juni 1981 vedtoges dennast Lov om an

vendebse af Danmarks undengnund, Lov om etabbening og benyt

telse af en oiienoniedning og Lov om visse havanbag. Sidstnavnte

reguberer sporgsmAb om sikkenheden pA efterfonsknings- og pro

duktionsaniag offshore.

Dette medforte i 1982 endnu en mankant udvidebse med 157 stii

linger dl energiomnAdet, heraf 34 tib Enengiministeriet og nesten di

Miijoministeniet, Industniministeniet og Arbejdsministeniet.

For styrebsens vedkommende en det i ovnigt vrd at erindre, at

vabcstpenioden ogsA var karaktenisenet ved en udstrakt brug af

ekstern bistand fra isan nAdgivende ingenioner. En vasentiig deb af

udgifterne tii disse "fremmede tjenesteydeiser" bbev imidlertid

51


nefundenet af de beviliings- og rettighedshavene, som styrebsen

forer tilsyn med i henhoid dl iovgivningen.

Det efterfoigende femAn pragedes af, hvad i forste omgang bbev

opfattet som en "ekspansionspause". Vaksten aflostes af en mod

ningsproces, som bb.a. forte di etabbering af kianere mAbsatninger

for institutionen og iii en pnodubctbevidsthed, som bb.a. kan afia

ses i "Nyt fra Energistynebsen" og i Arsnapporterne fra henhoidsvis

omnAdenne for ohe og gas OGO og fonsyning og forbrug FF0,

som sAledes ogsA udadti viste, at styneisen i vinkebigheden bestod

af 2 af hinanden uafhangige fagomnAder. Denne tendens biev

fremmet af, at ENS inge boede pA 2 fonskeibige adresser.

Afs/uttende kommentar

De fonste 12 An af Energistyreisens 20-Anige histonie blev, som det

fremgAr, praget af en vobdsom vakst, eftenfuigt af en stabihse

* ningspeniode i hviiken effektivitetshensyn biev fnemrnet af bud

getneduktionen.

Dc samme 12 Ar pragedes imidientid ogsA af den geneneHe udvik

ling i forholdet melem departement og stynebse, sorn med Miljo

ministeniets styreiser som "bannerforene" tnak i netning af stonre

seivstandighed og kompetence for styneiserne. For Enengistyneb

sens vedkommende biev dette foniob imidbertid stankt pAvirket af

Energiministeriets opnettebse i 1979. Fna at vane en af en snes di

nektonaten og styneiser under Handebsministeniet bbev Energisty

nelsen med et siag eneste stynebse under et politisk sandeles alctivt

Energiministerium.

I den beskrevne vakstpeniode gay dette sig bb.a. udslag i, at depar

tementet sorgede for sA at sige at "mandsopdzkke" styrelsen. Een

mand dl departementet for hver to ti styreisen. . Det pnincip forte

uvageriigt ti en ikke altid lige veibegrundet nessounceanvendebse.

Den omkalfatning, som fandt sted ved etabbeningen af det kombi

nerede Miljo- og Energiministçnium i 1994 og ovenfbytningen af

langt de fleste af energidepartementets medanbejdere dl styreisen,

han dramatisk andret herpA, vei at nnke uden at svakke den

politiske styring af Energistyreisen. I den nuvanende situation

- 52


snanene tvartimod, fonekommer det udefna set den pensionenede

forfatter dl denne artikeb.

53


Da personalepolitikken kom til Slotshol

men

Personalepolitik var fra første dag placeret højt pa

dagsordenen I det nye ministerium. Den gang var

meget nyt og farligt - i dag er det meste indført i

alle ministerier.

Af Mette Mikkelsen

Ministeniets* fonste depantementschef, Hobger Lavesen, var en hel Mate Mi/c kelsen,

deb yngre end gennemsnittet af Siotshobmens chefen, da han satte Kontorchefi Mi!

sig i stolen. Udover at yare embedsmand i Indennigsministeniet Jor perso

havde han ogsA en fontid som organisationsfonmand, og mAske var

nalekontor.

det en af gnundene tib, at han gik utnaditionebt ti yanks fna smarten.

I dag kan det mAske virke komnisk, men dengang var det bAde nyt

og fanligt, at han sagde "du" tib samtlige medanbejdere i ministeniet

og bad dem gone det samme dl ham. Tank sig, kunne en yngne

medarbejder virkelig sige du dl en abdre kontonchef og sAgar til

selveste depantementschefen?

Det kunne man, selvom omgangsformen dengang van meget for

mel i Centraladministrationen. Pensonalepolitik stod hebier ikke

hojt pA dagsordenen og begneben som medarbejdenindflydeise,

Abenhed og information var storm set ukendte ved opnettelsen af

Ministeniet for Forureningsbekampebse i efterAret 1971.

Et udvalg under økonomi- og Budgetministeniet havde ganske

vist netop det An bavet en betankning, der iagde op iii mere ind

flydelse ti samarbejdsudvalgene pA statens anbejdspiadser, men den

skule gA flere An, for tankenne i betankningen kom pA dagsonde

nen i de fleste ministenien - andeniedes biev det imidbertid i det nye

ministenium.

I bobet af fA mAneder skule den udarbejdes et fonsbag ti en miijo

by og en pian for, hvordan foruneningsbekampebsen skulie orga

niseres i fremtiden. Ministeriet skule aitsA bose nogie stone og

fagligt set knavende opgaver inden for en meget stnam tidspban,

5

55


Ren besked

iI,

VELKOMMEN T/L

ESTERHAVET

NOR DE UROPAS

510RSTE

* LOSSEPL.ADS

/1/i

19/10-87: Saglig og udforiig information Cr en betingeise, hvis

.dansk turisme skal felge med tiden, 51gev turiscfolkene.

¼-

56

HVAD DU FINDER

PA STRANDEN:

. BLAMUSL!NGER

B RU N A E R

HORDWOLJ EMNSK!

DØE FUGLE

KONDOMER

SP&NDENE

kEM1KALIER

BILER


samtidig med at de bobende sager naturbigvis fortsat skulie ekspe

denes. Den van dog det lible problem, at det nye ministenium ogsA

lige skulle bygges op - for eksempei skulie der site en ovenforseb af

personale dl ministeriet, den skule ovenfones bevilinger fra andre

ininistenier1 den skubbe opbygges journal og regnskabssystem, de1

skule ansattes nye medanbejdene og den skuibe selvfolgeiig ogsA

findes et domicii dl ministeniet, sA personalet kunne sambes under

samme tag.

Ministeniets samlede personale van omkning et halvt hundnede

mennesker, hvortib kom Statens Levnedsmiddeiinstitut, den bbev

ovenibyttet som en samlet enhed med opgaver og pensonaie. For

hurtigst mubigt at fA dette personabe med meget fonskellig bag

grund og kubturer "i fodsiag" og for at fA udnyddet den naturlige

usickerhed hos medarbejdenne var det nodvendigt med udstrakt

information og Abenhed, og da de store opgaven skule loses i en

voldsom fart og med meget ovenanbejde, var det naturiigt, at den

blev fort en tat dialog mebiem ledelse ogmedarbejdere.

Samtidig besiuttede departementschefen, at den skuibe holdes

ugentiige chefmoder, hvon ale sporgsmM af sthrre eler pnincipiel

karakten bbev droftet. Kontfattede neferater af disse moder udsend

tes ti samtlige medanbejdene, og biiag, der var udsendt ti moden

ne, lA til gennemsyn hos cheferne. Den form for Abenhed van ny

for de fleste.

Der van pA dette tidspunkt nappe nogensinde afhobdt et chefmode

i centraladministnationen. Og de chefen, den en gang ugentligt

mødtes om departementschefens modebord, havde en sA fonskeliig

baggrund, at det fcir mig, den tog neferater af disse møder, ofte

sirkede, som om de talte fonskeilige sprog. Nappe able chefer syn

tes, at ab den Abenhed var af det gode.

PA mAneder efter ministeniets opnettebse biev der afhobdt bn perso

nabekonference, hvor pbanerne for ministeniets onganisation og

samarbejdsformen blev dtoftet af heie pensonalet. Det var faktisk

den forstd pensonalekonference nogensinde i en statslig institution,

hvon aile medanbejdere var invitenet, og stort set ale debtog, selv

om konfenencen fandt sted en weekend.

Ministeriet blev bygget op efter synspunktenne i betankningen fra

57


det sAkaldte Korsbakudvaig. Der blev etabieret et bile departe

ment og en styrebse, Mibjostyrelsen. Depantementet skuble stA for

de ovenordnede pianlaggende og stynende funktionen pg vane.

seknetariat i videste forstand for rninisteren. Miijostynebsen skuibe

varetage den bobende statslige administnation af miijobeskyttelsen.

Forudsatningen for, at denne konstruktion kunne fungere, var en

meget nan kontakt melem departementet og styrebsen. I praksis

skuile dette give sig udslag i hyppige chefmoden med deltageise af

de nebevante chefen fra departementet og styrebsen samt fabies per

sOnale og personalepobitik.

Den gang biev en medanbejder enten ansat i et departement den

en styrebse, og den van noget mere prestige i en departemental an

satteise. I det nyc ministerium fit personalet hele ministeniet som

ansatteisesomnAde, og der skuile vane en fales personaiepoiitik

og en fleksibei stnuktur, sA det var mubigt hurtigt at tnakke perso

nale fna stynebsen di depantementet og onsvendt, nAn opgavenne

knavede det.

For at opfylde disse forudsatningen, og som en konsekvens af det

tattë samanbejde, der havde fungeret meHem iedeise og personaie i

ministeriets forste mAneder, bbev der i september 1972 indgAet en

samarbejdsudvalgsaftale. Aftaien van pA flere punkter mere pro

gressiv end regierne i et nyt cinkubane, som økonomi- og Bud

getministeriet havde udsendt om samarbejdsudvaig i februar samme

Ar. Saniarbejdsudvabget i Mibjoministeniet fik en mere direkte

indilydebse pA en rakke omrAder - for eksempeb pA ansattebser og

afskedigebser.

Samarbejdsaftalen skule eften de gaidende regier godkendes som

et forsog af det nyoprettede CentralrAd for Statens Samarbejdsud

valg. Men det biev ikke iet, Den var fra flere siden betankeighed

ved den relativt vidtgAende aftale, sA behandbingen af sagen trak i

bangdrag,’ og en afgorelse forebA endnu ikke, da Ministeriet for

Fonureningsbekampebse bbev omdannet di Miljoministeriet i sep

tember 1973.

Dannelsen af Miljoministeniet betod, at ministeriet bbev vasentligt

udvidet, og at omrAder med forskebiige samarbejdsformen og tnadi

tioner blev font sammen. Den var derfor meibem bedebse og penso

nabe enighed om, at forudsatningenne for det forsog, der var

58


ivarksat ved samarbejdsudvabgsaftalen i Ministeniet for Forure

ningsbekampelse, ikke bangene van ti stede. Den var imidbentid

ogsA enighed om, at princippenne om Abenhed, information, flek

sibihtet og medarbejdenindflydeise havde stAet sin prove og skubie

videnefores i Mibjoninisteniet.

I eftenAret 1975 bbev Mijoministeriets nye stnuktun gennemfont.

Ministeniet bestod derefter igen af et iiie departement og denne

gang en nakke administrative stynelsen.

Den biev deneften fonhandiet samarbejdsaftaber og en fOnmaiiseret

tvungen rokeningsondning for en stor gnuppe af ministeniets mcd

arbejdere, de sAkaidte genenaiister jurister, okonomer,

scient.poi’er m.fl.. For de ovnige personabegrupper i ninisteniet

biev der ikke indfont tvungne rokeningsordningen, men alie bedige

stiibinger i heie ministeniet biev - og buyer stadig - opsiAet internt,

inden de eventuelt gAr i ekstennt opsbag. Heie rninisteniet van fontsat

ét ansattelsesomrAde.

11986 - godt ii An senere biev hovedpnincipperne i Miijoministe

nets rokeningsordning faktisk indfont generek ved ovenenskomst

forhandbingerne som turnusondningen for fubdmagtige i staten.

Ministeriet for Forureningsbekampeise, senere Miijoministeniet,

gik i begyndebsen af l97Oerne fonan med en aktiv personalepoiitik

med de fordeie og uiemper, dette medfonte. En af fondebene var, at

ministeniet var attnaktivt for mange dygtige og engagenede medar

bejdere, og i iobet af kont tid fik ministeniet sin egen identitet og

gennemsbagskraft - ikke rnindst pA gnund af en stor anbejdsindsats

og fleksibihtet hos medarbejderne.

Af ubempeme kan navnes, at inddrageise af pensonaiet er tidskna

vende, og at andringerne af anbejdstiirettebaggelse, ansatteisesom

nAde, rokeningsordning m.v. blev indfort reiativt huntigt. Dette

lcunne ikke undgA at presse en dei aidne chefen og medarbejdere

net hArdt.

Jeg en ikke i tvivi om, at det i det stone og heie var en hensigts

massig og nodvendig fremgangsmAde, den bbev fuigt, og de an

dningen i omgangstone og samarbejdsfonmer, den skete, iA da ogsA i

naturlig fonbangebse af de stromninger, den generebt fandt sted i

59


samfundet i perioden. iEndringerne biev som navnt gennemfont

hurtigt, og selvom der biev gjort en dci fon at afbode ulemperne,

var det ikke heit uden omkostninger fon en deb af de implicerede.

Det er mAske vanskebigt at fôrstA i dag, hvor de fleste af disse pen

sonalepoiitiske tiltag er indfort overait i Centraladministnationen,

og hvor omstruktureringer i og melem ministenienne er hver

dagskost. * -

Abenhed, information og medarbejdenindfiydebse har stAet hojt pA

dagsordenen i ministeniet ogsA efter den forste pionerAnd.

Gennem de 25 An, ministeniet nu han eksisteret, en den selvfobgebig

kommet nyc personabepoiitiske udfondninger ti. Som i andre dde

af Centraladministrationen han der vanet nedskaningen. Det kra

yen svare besiutninger,- men vi er kommet fornuftigt igennem

dem - ikke mindst ved at fastbagge retningsbinjer eften drofteisen

med medarbejdennepnasentanterne.

Et omrAde, den ogsA han varet hojt prioritet gennem Arerne, er

efteruddannelsen af ministeniets medarbejdene og chefer. Kun

gennem iobende efteruddanneise kan vi sikre, at aiie han de nod

vendige kvalifikationer, samtidig med at eftenuddanneise natuniig

vis giver medarbejdere, der en mere motiverede og engagerede.

I dag er nogle af de storste udfondningen intennationabiseningen og

indforsben af ny teknologi. Intennationaliseringen stiier stone krav

dl ale medarbejdere, som bAde skal kunne begA sig pA Bonnhoim,

i Bruxeles og Bangkok. Den nyc teknobogi har gennem de seneste

Ar fort tib radikalt nyë jobviik&n for nasten abbe medarbejdere, og

udvikbingen vi uden tyivb fortsatte. SAdanne andringer indfones

ikke uden knasten pA vejen, og hvis knasterne icke skai bbive for

store, er det en forudsatning, at medarbejderne lobende informe

res, inddrages og efteruddannes.

60


Ate btev dus

At Bodil Hansen

Den mongen kort eften folketingsvalget i eftenAret 1971, hvon de Bodi! Hansen,

ansatte fra forureningsomnAdenne og ievnedsmidier bbev onientenet kontorfuldinwgtig i

om, at omrAdenne skuiie samles i et nyt ministenium, var skeisattende.

Endelig biev det, som en nakke ansatte havde fonventningen

om, for alvon sat i fokus.

Mi!]ostyrelsen.

De forste ansatte, i alt ca. 60, den eften det nyc Ministenium for

Fonureningsbckampeise biev opnettet, kom fra de naynte omrA

den.

Den gic kun nogie fA dage, inden medarbejdenne fik besog af den

nyudnavnte departementschef, Hoigen Lavesen, den forst og

fnenimest opiyste, at aibe uden uftdtageise var "dus". Dette gay

anledning tii diskussion hos en del af de ansatte, som ikke tidligene

havde varet vant ti fonmen.

Dus-fonmen fandt mange pudsige titalefonmuieninger i abminde

hghed, for ikke at taie om, hvad der kunne opstA af stibbrud, nAn

tiltabe i tnedje person skuibe andres. En af de morsomme episoden

skete, da en mandiig ansat iet bukkende, sidebans steppede md i

frokoststuen meddelte, "der en teiefon til amtmanden, det en din

kone".

Hobger Lavesen gay samtidig en narmere onientening om tankenne

bag ministeriets organisening og fnemtid. Hoiger Lavesens yisionen

om det fremtidige samarbejde med personaiet bbev ogsA modtaget

meget positivt. Den var ingen betankelige, men snanene tank

somme miner, efter at depantementschefen var gAet.

De bokalevikAr, det nyc ministenium fik, iokabisenet pA tne fonskeb

bige adressen i omrAdet omkning Kongens Nytorv og en i Monk

hoj, van et af de markbane pnobiemer, vi mAtte anbejde under. Der

manglede ganske enkebt et faibesskab meibem de ansatte pA de fine

adressen. PA den anden side van de fonskeibige lokabiseningen internt

en fasthobdeise af det falesskab, de ansatte heie tiden havde haft -

61


Det begransede antal personer, som havde tii huse pA de enkeite

iokaliteter, gjonde den dagbige frokost tib et ufonmelt mode, hvor

alskens fales probbemer bbev bragt til diskussion i en venbig og

dniagtig form, ivrigt kommenteret med diverse bidrag fra de dl

stedevanende.

Medanbejdenne van bevende interesseret i foruneningsbekampelsen,

og en del faglige emner blev javnligt diskutenet ved frokosten.

Den blev ogsA udveksbet en del historier, der gay aniedning ti at fA

non lattermuskienne.

Udvidelser og udvikling

Ministeniet udvidede snart antaliet af ansatte. Det var derfon kun

en kont tid, der van piads nok til ale. Tiistanden udvikiede sig

hurtigt tii, at vi sad "sidestykkerne" af hinanden.

Et af de gode tiltag, som personaiet satte stor pnis pA, var, at den

bbev afhoidt en personalekonfenence, hvor ale ansátte fik bejhghed

til at bane hinanden at kende. Det opiag, som depantementschefen

lagde fnem om struktunen for ministeriet, som helt naturligt for

Hobger Lavesen gik ud pA et bile depantement og en stor styreise,

blev diskuteret ivrigt. Ft ideoplag om en fremtidig samar

* bejdsaftabe melem bedebse og pensonaie blev ogsA vendt, og taget

med "hjem" ti videne bearbejdeise.

Ti stor tifredshed for de ansatte biev en samanbejdsaftabe efter

svensk forbibede, hvor samarbejdsudvaigct kunne traffe besbut

* ninger, bAde om det behagehge og mindre behageiige vedrorende

personalet, fonhandbet fandig i efterAret 1972. Denne modeb han

hobdt i en dci af ministeniet siden.

Strukturen iA fandig i begyndebsen af 1972. Det gay, som det sig

narmest hor ogbon, aniedning til en "Mie uro", og en del medan

bcjdere, som havde vanskeligt ved at se sig selv ansat i en

"styreise" kunne meget nemt vane bbevct domt for mas, ftc-is det

havde vanet hAndboid.

Miijostynebsen bbev etabieret den 1. april 1972. Styreisen fik adres

se i Store Kongensgade, men den van pA det tidspunkt ikke pbada dl

62


alle endnu. Dc ansatte i styrebsen var derfor i flene mAneder fontsat

pbacenet pA 3 forskeblige adresser.

Uanset den spredte placening kan den nappe vare tyivi om, at de

ansatte i hebe Ministeriet for Fonuneningsbekampelse van engage

rede og glade for at vare ansat iige netop den.

MiIjeministeriets ansatte

Den skubie dog ikke gA lang tid, for ministeniet fit nye og store

omrAder ovenubyttet fna andre ministerier. Aiierede i 1973 biev

ikke alene navnet pA ministeniet udskiftet til et efter de ansattes

opfatteise mere natunbigt og mundret navn. * Dc ansatte fra de

overflyttede omrAden skulie pbaceres i ministeniet. Den gik temme

iig bang tid, for dette bykkedes. I melemtiden biev de "nyc" ansat

te integnenet i ministeriet pA en nimeig mAde, og samarbejdet lyk

kedes bAde pA fagomrAdeme og de mere pensonalemassige omrA

der. PA de personabemassige omnAder skete dette nok bidt lang

somt, men med tiden fandt personaiet gode kommunikationsveje,

og det blev iettere at fonstA hinandens arbejdsviikAr og synspunk

ter. Den en dog sebv i dag store kubturfonskele meliem de forskeibi

ge ansattebsesteden. Det en fonmenthg ogsA derfor, at der en for

skei pA, hvon meget de fonskellige personalekategonier rokener

melem ministeriets ansattelscssteder.

Med tiden, som de enkeke styreiser og iabonatorien en blevet op

rettet, han hvert arbejdssted fAct sit samarbejdsudvalg. Dc ansatte

er mest intenessenede i at kunne forme pensonalepolidkken indivi

duelt pA denes ansattebsesomrAde og ikke interessenet i at skubie

passes hid under mere generele ditag. Abiigevei sker der en god

kommunikation meliem tilids- og personabereprasentanten bAde

indenfon de enkebte organisationsomnAder og pA tvars af organisa

tioneme pA de fonskelige arbejdssteder. Samanbejdet mebiem on

ganisationsreprasentantenne inden for de enkeite styrelsen og ia

bOiatonier sen ud tii at vare net tiifnedsstiliende, og det medfoner

ogsA, at der en en god tibfredshed hos de ansatte.

OgsA i dagligdagen er den en god og uformel tone meiiem de ansat

te i de enkebte kontorer og kontonerne imelem. Det sporgsniAb,

som han rejst sig hen ad vejen og mAske mest for dem, den har

63


Den.tda’

121580 angt tankynsotCh orer an" ikke hvilkt

51t,toff"

de tranSP0Tt"

- Pu Augt. eg trot agu vi drypptt.

64


vanet med fra begyndelsen, da ministeniet biev oprettet, en, at det

abtid en morsomt at vane med ti at static noget nyt. PA et tids

pnkt blev ministenium og styneisen af cii sAdan dimension, at det

biev vanskehgerc for dc ansatte narmere at foige andringer i on

ganisationen. Den kan efterhAnden gA mAneder, for man opnAn

kontakt med nyc ansatte. Nasten hvcr mAned stodcn man pA nye

"ansigter", som man ikke kenden.

Det sidste nAdes der dog bod pA ved pensonabekonfenencenne, den

finder sted hvent andct Ar. Personaiet en i aimindeiighed meget

gbade for denne tradition, og i sandeieshed betyder det meget for

de nyere ansatte at deluge. Dc kan ved sAdanne iejbigheder fA kon

takten med mange andre ansatte, end det en tiifabdet i hvendagen.

Dc eftenfoigende Ars mindre og storre andning af ministeriets nes

sort han ikke medfort store refleksionen blandt pensonaiet, bontset

fra biandt pcnsonalet i de pAgaidende styneiser, hvon andningenne

en foregAet. Udskibelsen af baboratonier fra Miijostyreisen og op

retteise af DMU og opretteisen af Miijo- og Energiministeniet my.

en dog skebsattende begivenheder for ministeniets ansatte, uanset

om de var direkte ebier indinekte benont.

For personalet fra Energiministeniet og - stynelsen m.v. han det

medfont storne eiier mindre andninger af organisationen og perso

naiepolitikken sAvei i positiv som negativ netning.

Som en af de stone andringen i ministeniet i de senene Ar er IT

omnAdet med dets indfoncbse af det "papiriose" kontor mm. Dette

pnojckt medfoncr vidtrakkende andningen for hele personalets

onganisering af dagbigdagen. iEndninger som formentlig vi nakke

videre, end pcrsonalct forestiien sig pA nuvarende tidspunk. Per

sonalet han modtaget pnojektet med intenesse og en positivt indgA

et i arbejdet med at fA projektet organiseret og impiementeret.

San,arbejdet mellem ledelse og personale

Samanbejdet melem iedeise og pensonaic en gcnncm Arcnc cfter

personalets opfattelse for det meste gAet upAkiagebigt. Den han

natunbigvis ogsA varet enkelte tnafninger, isar nAr bedebsen han

onsket at indfore nyc generebie netningshnier for aibe ansatte i

ministeniet. han han nedskaningerne i 80-erne givet anledning tib

uro og usikkerhed i personaiet. Den en vist ikke mange ansattei

65


sesstcder i ministeniet, den han undgAet afskedigebsen.

I ext peniode mAtte personaict visse steder ogsA modtage knitik fra

overste sted fon synligt at have deitaget pA Chnistiansborg Sbots

plads vcd demonstrationen mod overenskomsten og nedskaningen.

At deltage i sAdanne demonstrationer er ogsA et af de omrAden,

hvon pensonaiet pA de enkeite ansatteiscsstcder adskilber sig kubtu

rebt.

Den bilge revy

En tibbagcvendende begivenhed, som stont set ale ansatte pA et

clien andet tidspunkt han debtaget i enten som optnadende ebier

som tiiskuer, en den Anlige revy for heie ministeniet. En begiven

hed som hvent Ar giver aniedning dl stor interesse. Mange fonfat

tcr- og skuespiibentalenter han provet deres evner af og brugt alie

knaftnesenver for at more mest og pnovokere bidt.

66


C

0.

C

5.

Ca


Udviklingen i ministeriets retlige sty

ringsmidler fra 1971 til 1991

At Bendt Andersen

Som ramme for denne artikeb vib jeg fonstA udtnykket "sty- Bendt Andersen,

ringsmidler", sA det ikke blot omfatter ministeniets instrumenter

ti at "styne" forvaltningsappanatct uden for ministeniet, altsA midbenne

ti at pAvirke isan amten og kbmmunen tii at indtage bestem-

te hoidningen i bestemte situationer. Men at udtrykket ogsa - og

navniig - omfatten de vinkcmidlcn, hvorved enkekpensonens og

vinksonihpdcrs adfard soges direkte pAvirket. Og "rethge" styringsmidlen

vi jeg afgnanse meget bredt, sA stort set kun mini-

Forinandfor

Strandbeskytte!ses

kommissionen.

Kontorchefi Mi!

.

joministeriet 19 73-

77 Form andfor

Overfrednings

nwvnet 19 77-93.

steniets faktiske handiinger f.eks. forskning og skovdnift faiden Formandfor Na

udenfor.

Denne bnedc forstAcise en valgt, fordi den syncs bedst egnet til at

vise spandvidden i ministeriets funktion og bciyse nogbe tenden

sen. Det gor imidlertid emnet overvabdendc, og en blot nogenbun

de udforbig beskniveise en seivsagt ikke mulig i en kort antikel.

Derfon vi kun ministeniets centraie bovomnAden bhve navnt.

turk!agenwvnet

1992-95.

De centraie iovomrAder

I nogeniunde ovenensstemmeisc med opdèlingen i styrebser i pen

oden kan den udskilles 3 hovedomnAder, dog med benoningsfladen

og visse overlapningen, nemlig bovgivningen om henholdsvis mu

jobeskytteise, pianiagning og naturbeskyttebse. Udgangssituation

en i Anene omkning 1970 var fonskeliig for disse hovedomnAder. I

byset af den industniele udvikiing van mibjoomnAdet iovgivnings

massigt fonsomt. Bortset fra by- og iandzoneioven fna 1969 var

hebien ikke pianomnAdet bovregubenet pA tidssvarende mAde. Natur

fredningsboven fna 1969 var nok tidssvanendc i indhoid, men fast

holdt de kendte styningsmidlen, henunden vaig af administnenende

myndighed, klagcordning og manglende tiisyn. I øvnigt van den

inden for de 3 omrAder forskelhge bagrunde og tnaditioncr i vaig

af styningsmidler.

Omfattende revisioner var denfor pAkravet. Mibjobeskyttelsesbo

yen fra 1973 betegner den fonste stonne reform af ministeniets iov

69


givning. Samtidig hermed fontsattes planbovsrefonmen med regi

onpianlovenc fra 1973, og den afsbuttedes i 1975 med kommune

planboven. Eftcr gentagnc isolenede andninger af natunfnednings

boven blev alie 3 bovomrAden sogt harmonisenet under en fales og

omfattende revision i 1991. Lovenc fit da en kcme af fales for

mAisbestenpnciscr, som understnegen, at de udgor en heihed.

Regeistyrlng

Det tnaditionebie og stadig fnemherskende styningsmiddei en fast

satteise af regler for at hindre uonsket adfard. Heilen ikke lviii

joministeniet han hoidt sig tibage, nAr det galder antalet al helt

nyc regelsat. Og slet ikke, nAn talen en om andningen i de hidti

gabdende. Det skyldes i hoj grad mediemsskabet af EU, men ogsA

"udvikhngen", herunden en oget enkendebse og et af forskebligc

grunde oget behov for rcgulening. Et forsog i begyndelsen af

1980cme pA regelsanening gay ikke de stone nesultaten. Det biev

mest ti ogcdc kompetencen for kommunerne og tisvanende md

skrankning af statens indflydeise. Afreguiening en forblevet den

sjaldne undtagebse.

Generelle adfandsregber han kun den tisigtede vinkning, nAr de

bAde kendes og efterbeves enten fnivilligt ellen efter hAndliaveise.

Kendskabet forudsatten information, og hAndhavebsen fonudsat

tcr nonmalt et ret konsekvent tisyn. Et nycre eksempcl pA en

bidet effektiv negelstyning ved geneneile negier en vandiobsiovens

krav om dyrkningsfni brammer. Konkret ebier individueb adfands

regulening via systemen med konknete tiladebsen han vundct ud

bredeise og en - nAr systemet virken - mere mAlrettet med en højere

opfyidelsesgnad tii foige. Et ganske veibykket eksempel en god

kendelser efter mijobeskytteisesioven af sznbigt fonurenende virk

somhed, hvon dcr i ovnigt nu hyppigt optages vikAr om egenkon

trol.

Informationsbehovet han ministeniet pA fonbiledlig vis sogt op

fyidt pA mange mAden, bl.a. gennem mangfobdige pubbikationer.

Af sanlig betydning fon en regebstyning er vejlcdningerne fra de

respektive styrebser. Mange af Miljestyneisens vejbedningen han

filmed i praksis fAct status nasten som bindcnde rcgier. Offenthg

gorebse af kbagemyndighedernes pnincipiele afgoreisen f.eks.

"Overfnedningsnavnet Onienterer" og "Nyt fra Pianstyrelsen"

*

* 70


siden i977 og senene Skov- og Natunstyrebsens " 43-Nyt" han

ogsA haft betydning for styningscffekten.

Tilsyn og hAndhavelse han det knebet mere mcd. Lovandninger i

1984 medforte imidbertid en opstramning, og i de senene Ar han

domspraksis udvist skrappene neaktionen mod bovovertnadeiscr pA

miljoomrAdet. Den stonste adfardspAvirkning skyides mAske den

pensonhge kontakt nieilem myndighed og vinksomhed, som en

opnAet i takt med det fonbedrede tibsyn.

Rammestyrln

I ministeniets fonste leveAr biev styning ved hjabp af planer mere og

mere anvendt, ikke blot inden for Mibjoministcnicts nessont. Sty

ningsmekanismen bestAn i, at lovens mere genenele formAbsbe

stenunebse konkretiseres i en plan for et storre ebier mindre geo

grafisk omrAde, og at planen en mere ellen mindre bindende for

bAde offcntlig og pnivat handben.

Planbovsneformen forte til en bindcndc rammestyning ved hjabp af

helhedsorienterede planer, i fonste nakke med arealanvendeisen som

gcnstand for pbaniagningcn, men mcd muiighed for inddnagebse af

flere aspekter. Systemet en enkelt i sin opbygning, men nok sA

kompliceret at arbejde med i praksis. Det enkbe bestAr i en hie

nankisk opbygning af planiagning/planen, hvon den geografisk

mest omfattende en "stynende" for indholdet af den gcognafisk

mindre omfattende: fra bandsplanlagning isar ved sporadiske

landspiandinektiver oven amtsiige regionpbaner iii kommunepianen

og bokalplanen. Det komplicerede og ganske tidknavende bestAn

navnlig i samordningcn af de mangfoidigc data og afkbaningcn af

intenessemodsatninger. Alerede ved negionplanlovene blev ogs3.

offentlighedens inddnagelse i pianpnocessen introducenet.

Samtidig indfortes ved miijobeskyttelsesioven de forste bindende

sektorplaner inden for Miljoministenicts bovgivning pnimar

kommunale spildevandspbaner og amtskomniunale planer fon pla

cening af fonunenende vinksomhed. En bindende sektorpban

"styner" den umiddeibane forvaitning af det pAgaldende sagsomnA

de navniig derved, at den ikke mA gives tiladebser i stnid med pba

nen. Appetitten pA lovbestemte og formalisenede sektonplaner

71


Den nye bølge

-1

2/1271: Udenlandskr hotelkoncerner planlzgger remstod nor! det -No Cr deL yin pi tide, vi osse sorger for kystsikring indadeil.

vesijyske klittandskab

72


voksede gcnnem l97Oenne og begyndeisen af l98Oerne, ogsi i an

dre ministerier, og uheldigvis blev rcgbernc om regionpbanens tilve

jebningebse kopienct. OgsA som folge af fonskeilige kbageordninger

udvikjede dct sig eftenhAnden net kaotisk. "Al den pbaniagning -

hvorfor og hvondan?" van den sigende titeb pA en redegorelse i

1983 fra en arbejdsgruppe nedsat af Finansministeniet, men alene

de foninden havde Miljoministenict nAbt vagt i gevar Landspban

nedegorelse 1982. Affonmahsening af sektorplanlagningen skete

ved bovandringar i 1987. Sektonplanlagning en natunligvis pA

knavet, men en nu - som ogsA opnindelig fonudsat - alene uforma

iiserede input til den sammenfattende og intenesseafvej ende lands

og negionpianlagning.

Dc stnategiskc miljøhandlingsplaner siden midtcn af i9SOenne og

omnAdeudpegninger til opfoigning af EF-direktivcr ellen intennati

onale konventioner en nye vanianten af nammestyning. Dc vii

nemlig pAvirke den konknete adfandsnegulening vcd administrati

oncn af tilladelsesordningcn.

Kompetencer

Ved ethvert styningsmiddci han det betydning, hvem den tillagges

konipetencen ti at anvende det. Det galder ikke mindst ved den

konkrete adfardsnegulening med iandzonercglenne som et klan ek

sempeb. Kommunalneformen i 1970 gay gnundbagct for en /eom

munalisering af den umiddclbart administnenende myndighed. I

1974 forsvandt sundhedskommissionenne, i 1975 byudviklingsud

valgene og i 1979 fredningsplanudvalgene. Deres kompetencer

blev fondelt melem amtsrAdenc og kommunalbestynebserne - un

der konstant opmarksomhcd omkning fordclingen bb.a. fnikom

muneforsogene og med en del omfordeiingen i tidens lob iii foige.

Fredningsnavnene n nu de eneste "sarmyndigheden" pA de negio

nale og kommunale niveauen, men eften 1991 med starkt begran

set kompetence i fonhold ti tidiligene.

Ved bAde sektorplanerne og de sammenfattende planer var den op

nindebig knav om statslig godkendelse. Kommuneplanboven fra 1975

opgav godkendclseskravet for bAde bokalpianer og kommunepla

ner i forhold nil de tidbigere byplanvedtagten og dispositionspba

ncr. Knavet aflostes af nammestyningen supplenet med veto- og

indkaldebefojelser for staten og amterne. Afformahseningen af

73


scktorplanbagningen bctod ogsA et fanveb ti godkendelsen af disse

planer, og endebig bontfaldt i 1991 kravet om miijoministenens

godkendelse a regionplanen.

Procedurer

Dc mange love af betydning for anvendebsen af fast ejendom han

naturligt nok fnemkaldt et bchov for i det mindste en satntidig

sagsbehandling. En udvalgsbetankning fra 1985 havde smmpelthen

titben "Samtidig sagsbehandbing". Kun lidt bbevnAet. Stont bedre

gik det ikke med den alerede i 1980 prascnterede tanke om mere

genenelt at fonsyne bokalpianer med en "bonusvirkning", gentaget i

debatoplagget "Enkebt og effektivt" fra 1988. Sebv eften lovncvisi

onerne 11991 en det net begnanset, i hvilken udstnakning en lokal

plan kan enstatte dens nodvendige tilladelsen sAkaldt "vandret

bonus". Og en lokabplan kan fortsat ikke andre en overordnet

plan "bodnet bonus".

Kiageordning

Selv om det pnimare formAl med kbageondninger en et andet, han

det indvinkning pA styningseffekten, hvondan en sAdan ordning

indnettes, og hvem den skal afgone en klage. Udviklingen en gAet

fra ministeniet til sanlige navn som kbagemyndighed. Mibjoanke

navnet blev oprettet ailenede i 1974, Natunkbagcnavnet i 1992

med vasentligt udvidet sagsomnAde i fôrhold tib det Ovenfred

ningsnavn, som dct afloste. Navncne kan ikke modtage minis

teninstnuksen og kan ikke kaldes i samnAd i folketingsudvalg. For

sA vidt en ministeniets styningsmuligheden blevet fonninget.

Fbene fonsog pA helt at afskare klage i "bagatelsager" blev stort set

resultatlose. Men en vascntlig bcgransning af klagcmulighedcn

skete ved kommuneplanboven, som i overensstemmclsc med de

centraiiseningstanken begransede kiageinstansens provelse af afgo

nelsen efter boven til retlige spørgsma°1. Det hensigtsmassige i denne

begnansning er stadig omtvistet, men den en ekspontenct til andre

ministeriers lovgivning.

Andre retilge virkemidier

En aftale mellem myndigheden og borgeren kan vane et abtennativ

74


ti en fonvabtningsafgorelse. Adfardsnegulcning ved aftaber han fAct

en stonre udbnedebse end tidligere, navnlig pA naturbeskyttebses

omnAdet f.cks. aftalt naturpleje i stedet for fredningshjemlet, men

i de seneste Ar ogsA pA muijoomrAdct f.eks. om jordopnydning pA

nedlagte benzintankanlag.

En sAdan aftale omfatter ofte en okonomisk modydelse fna det

offentlige og en denmed beslagtet med det bokkemiddel, den udgo

res af de flere og flerc sta’tteordninger udcn forbindelse med pAbud

cler anden negebstyning og denfon med klan adfandsregubenende

formAl f.cks. tilskud ti fnemme af bovskov.

Afgiftspolitikken kan imidlertid i hojere grad vinke motiverende pA

borgennes og virksomhedernes adfand. Dc bedste eksempber en

nok afgiftsbcttelsen ved bbyfri benzin og indforebsen af afgift pA

vandforbnug. Godnings- og pcsticidafgiften er endnu ikke hidfort.

Som det fremgAr, han lvliljoministeniet anvendt en bred vifte af

netbige styningsmidlen og pA nogbe omrAder varet pA fonkant med

udviklingcn. I korthed kan linien siden ministeriets oprcttelse

besknives ved stikordene: oget regeistyning, decentralisening

kommunalisering, forbedret tilsyn og hAndhavclse, uafhangige

klagenavn og oget anvendelse af bovhjemlede okonomiske sty

ringsmidber.

75


Internationaliseringen at ministeriets ar

bejde

Af Veit Koester

Det van i starten af 70-enne, at det hele skete, nationait som inter- Veil Koester, Kon

nationak. Mankante begivenheden af International kanakter van

f.eks. Det Europaiske NaturbeskyttebsesAn i 1970, den fonste netorchefi

Skov- og

Naturstyrelsens

kontorfor okologi.

gionale ost-vest konfenenct om miljoproblemen i Prag i maj 1971

og FNkonfenencen om "the Human Envinonment" i Stockholm i

juni 1972. Hentil kommen den danske indtraden i EF den 2. janu

ar 1973 og EFs 1. miljohandlingsprognam fna eftenAret 1973. 25 An

efter kan det vane svart at se, hvad den udloste hvad. Men at acce

lenationen af det internationale miljosamarbejde og oprettebsen af

Ministeriet for Forureningsbekampelse i oktoben 1971 samt af

Miljoministeniet i september 1973 tidsmassigt en vavet tat sammen,

en ganskc indlysende.

Alerede i 1970/71 van det Abenbant, at den van bchov for en koon

dinenet dansk indsats i det internationalc miljosamarbcjde. Uden

nigsministeniet tog denfor initiativ nil, at den bbev udarbejdet og

publicenet en dansk strategi, iflnternationalt Samanbejde om Mijo

og Fonureningspnobbemernc" marts 1971. Dennc stnatcgi betod

osA, at hele den pobitisk vigtige del af den danske deltagelse i dct

iitennationale miljosamarbejde ti en vis gnad blev sat under

Udennigsministeniets ovenadministnation. Men strategien bagde

ogsA grunden til nogle danske synspunkter, som en bbevet forfag

tet med held til i dag - f.eks. at det ikke var EunoparAdets opgave

at beskaftige sig med foruneningspnoblemer.

Ministeniet blev fodt son "internationalisenct" udsagnet "miljo

og forureningspnobbemerne standsen ikke ved landegranser" gen

findes i Poub Flartlings forond ti Udennigsministeniets publikati

on, og nodvendigheden af at deltage i det internationale saman

bejde en derfon heler aidnig blevet betvivlct. Men ministeniet bbcv

ogsA - som et sandt barn - i dets fonstc An taget ved hAnden, plejet

og opdraget, nemlig af Udennigsministeniet, uden at det vist gay

anbcdning ti stonre pnoblemer. Tvantimod kvitterede ministeniet

senene for en god og omhyggelig pleje ved at dobe et af sine nib

joskibe "Gunnan Seidenfaden" eften den ambassador, der i en Ar-

77


nakke van ministeniets "nurse".

PA trods a Udennigsministeniets "opdragebse" bbev den gennem

Anene begAet mange elementane fejl. Og vi en mange, den han

"learned by doing". Selv glemmer jeg aldnig mere, at man til nogbe

konferencen han brug for en diplomatisk fuldmagt fna Udennigs

ministeniet, efter en gang i 70-erne at have rejst det halve af Jonden

nundt for sA at opdage, at jeg ikke kunne stemme pA Danmarks

vegne. At jeg troth alt fik en fuldmagt ved hjabp af en lokal

* dansk mobebhandiens sknivemaskine og et fint stempel, fondi mo

bebhandleren ogsA van dansk konsul og havde en god portion

civilcounagc, en en helt anden historic.

En r&cke pJstande om ministeriets internationaii

sering

Indenfon dc rammer, den en udstukket for dette bidnag, en dct ikke

muligt at nedegone detaillenct for ministeniets intennationabisening.

Fremstillingen mA nodvendigvis blive sporadisk, fA kanakten af

noglc punktncdsbag, anslA nogle temaen og blive net subjektivt

farvet. Visse genenaliseningen kan helen ikke undgAs.

Sen man pA peniodcn under ét, en mankante falbcstnak for ministe

nets internationale arbcjdsomrAde, at aktivitetenne stedse han Vanet

stigende, at integnationen mellem de nationale og de intennati

onale opgaver en blevet stadigt tattene, at den genenele politiske

intenesse han vanet stankt voksende, og at tyngdepunktenne - uan

set om man sen bont fra, at skiftende ministre har haft et vekslende

engagement i de intennationale dimension og natunligvis ogsA van

erende intcnessen og pobitiske vagtningen - tib stadighed han skiftet

kanakten.

MAske kan det ogsA havdes, at ininisteniet en blevet bedne iii bAde

at -alge fna og at vabge ti, med mindre det fonste bbot en udtryk

for nodvendighedens by bl.a. som en konsekvens af det sidste.

* Endvidene en det nok givet, at den han varet en permanent stig

ning I antallet af de medanbejdene, den en beskaftiget med det in

tennationale arbcjde, at intenessen fra medanbejdennes side for at

dekage i arbejdet han vanet voksende og nappe nogensinde varet

sA ston som i dag. Eftenuddannelsen en dog fortsat et net omt

78


punkt. GennemgAcnde brugcs den - bontset fra pA EU-omrAdet - alt

for mange knafter pA at skaffe sig viden om standandpnagcde og

nutinemassige fonhold, den en fables for able intennationale moden

pA rcgcningsniveau og denfor bunde vane umiddelbant tilgangcbige

for ale, den deitager i intennationale forhandbingen.

Alt i alt er den nok sket en slags afmytobogisening af det intennati

onale anbejde. Hvon den for van en tendens til at betnagte intenna

tionaic anbejdsopgaver som en slags frynsegoder, som man skuble

gone sig fontjent til, ellen som det af unansagelige gnunde van byk

kedes den pAgaldende at satte sig pA, en det i dag abmindeligt og

naturligt, at medarbejdene han en blanding af nationaic og intenna

tionale opgaven - og at de han et professionelt, ubenovet fonhold til

sidstnaynte.

En sporedisk og spinke! dokumentation

Nogle af de naynte udsagn kan dokumentenes med tome tal.

F.eks. yiser en oversigt i "Environmental Change and Internatio

nal Law" ed. Edith Bnown Weiss, United Nations Univensity

Press, 1992, at af de her udvabgte i alt ca. 140 vigtige, internationa

le miljoinstrumenten stammer knapt 40 fra for 1970 og de ca. 100

nestenende fna 1970 og fremeften. PA samme mAde visen et svan fra

ministenen til Folketingets Miljo- og Pbanlagningsudvalg fna 1995

2/10 1995, ahn.del bilag 956, spongsmAl 384 og 385, at ale de 24

miljokonventioner og - aftalen, som ministeniet har ansvanet for,

stammer fra 1971 og fremeften, aitsA fra de samme 25 Ar, hvor

ministeniet han eksistenet.

For EF en bilcdet det samme. Stont set albe ncsubtatcr pA mibjoom

rAdet - og den en ovenondentlig mange - stammer fna de sidste 25 Ar,

uanset at man indtil Fales Akten, den tnAdte i knaft 1/7 1987,

fgtede sig frem pA gnundbag af de noget genereble og upracise

bestemmelsen i ant. 100 og/ellen ant. 235 i det davanende traktat

gnundlag.

Andre udsagn kan fonmentlig undenbygges ved at analysene de

mange stnuktunbetankninger og -napponten, den er kommet fra

ministeniet og dets fonskeblige gmene i Anenes bob. En sAdan anabyse

en dog ikke gennemfort ved denne lejlighed. Betankningenne en

mange og lange og ikke udpraget morskabslasning. Desuden gAr

79


Markedsføring76/9-83: Varer tier Cr forbudi Ide vestlige lande, sE!ges task yak til - Market der betyder at produletet styrkcr k

u-Iandene, ,om ikke kan vurdere deres farlighed. bUyer I godt humor og smiler.

so


de i glemsben kort tid eften, at de en kommet. I bogstaveligste forstand

- for mestcndcls ender de meget huntigt i det stone gcnbnugs

knedslob.

Mest om strukturbetnkninger

Stikproven - pannet med fonfattenens hukommebse - synes genenelt

at vise en tendens i retning af en stedse stomne integnation af de

intemnationale opgaven i de enkeltc fagkontorer integrationsmo

del, i modsatning nil at sAvel sagsbehandbing som den direkte

neprasentation i de intemnationale fona vanetages af et enkelt kon

ton specialiseringsmodel. Stynebsenne han imidlentid nok altid i

det stone hele - omcnd med visse indbyndes fonskelle - varet pra

get af en nelativ hoj grad af integration, dog kombinenet med en

koordinationsfunktion af vekslende intensitet og med veksbende

fonankning. Det biaterale pnojektsamarbejde i styrelsemne em ikke

desto mindne basenet pA specialiseningsmodclen i form af 2-3 san

bige kontorer for dette omrAde i Miljostynebsen og et konton i

Skoy- og Natunstynebsen.

Depantementet ham mAske nok varet den nest statiske enhed i

ministemiet i nebation til intemnationalisening. Det fonste struk

turarbejdc i. Miljoministeniet, som fandt sted i 1975

"Miljoministeriets struktur", 1975, instituenede en konsulent i

intennationale sporgsmAl. Den van fna stanten fonmelt set ikke tale

om et konton men alhigevel en selvstandig enhed, den speciek

skulle tage sig af EF-opgaven. Denne enhed, son siden voksede og

blev ti et egentligt kontom, bestod i pnincippet 115 An, sebvom den

chefpost, der van knyttet til enheden, nok nanmest bbev betragtet

son et enkelt tnin pA kannierens himmelstige. Forst med "90 ‘ends

Depantement" 1990, blev det besluttet, at de intemnationale opga

yen med virkning fra 1/11991 skule integnenes i de davamende

styningskontoren. Dog bbev en sanlig EF-koordinationsfunktion

p.gn.a. "det sanlige og permanente koordinationsbehov" opret

holdt som en sarbig enhed i et af styningskontonenne, en enhèd den

fortsatte som sAdan ogsA efter andningemne i depantementets stmuk

tun med virkning fra 1/1 1993 "Rapport fna Departementets

Stnukturudvalg - Oprettebse af Landsplanafdelingen", 1992.

Denne depantementale funktion ovenlevede ogsA de. meget nadikale

* andningen af anbejdstilnettelaggelsen i hele Miljoministeniet, som

81


indeban en nedlaggelse af departementets styni.ngskontoner pm. 1/3

1994, dog nu som en funktion 1 ministerseknetaniatet. Font i

mans 1995 kom dodsstodet - nasten da - mcd opnettelsen af EU

koordinationskontoret i Miljostyrelsen. Tilbage em bb.a. den

kommittenede i intemnationale anliggendem med isam nogle FN

opgaver. Resten fortaber sig i nogen grad i tAgen. Boet efter depar

tementet blev aldnig gjont endeiigt op mcd en boopgonelse pA det

intennationale omnAde. En pragmatisk bosning, den han denne forfattens

sympati, sA lange dagiigdagens problemer gmibes pmagma

tisk an.

Internationailsering a! den overordnede ledeise

Den oyerordnede ledclsc har aitid haft et slags had-kamligheds

fomhold til det intemnationale anbejde. Knligheden gay sig udtryk

i smukkc ond on internationale dimensionen i strategien, planer og

den. mystiske kombination hemaf, nemlig strategipianen som i

ovnigt, sA vidt undentegnede bckendt netop bbev bnugt for fonste

gang i f.m. det internationale arbejde, nemlig "MA1 og midber i det

intemnationale miljosamanbejdc - En sebektiv dansk stmategiplan"

1990.

"Hadet" manifestemede sig, bl.a. nAn ledelsen opdagede, at netop

den medambejdem, man havde brug for, var ude at mejse og ikkc ti

at fA fat i. Tilstrakkebig mange oplevelsen af den kanakter udioste

sA beslutningem om, at den skuble udanbejdes oversigter oven det

intennationale arbejde, pnioniteningen, pbanem, opgorelsem af for

brug af nessourcen m.v. Mlc ovemsigten m.v. van imidlertid fomal

dede stont set lige fra fodsebsojeblikket. Hvem husker i dag f.eks.

den oyennavnte seiektive danske strategiplan fma 1990? De fbeste

nessourceopgonelser ham nappe vanet umagen yard. En de 10% af

arbejdskmaften, den eften et interview af Miljostyrebsens dimekton

DJØFBLADET nr. 11/96 s. 22 fO bruges ti intemnationalt arbej

de i Miljostynelsen, og som svarer til Ca. 35 Ansvamk, et stont ellen

lile tal? Og i forhold ti hvad? En Skoy- og Natunstynelsens resub

tat af en omIattende analyse i 1995, nembig knapt 3% af styrelsens

ambejdsmassige nessourcen, ovennaskende? Selvom man eventuelt

fondobber tallet, fondi man ikke tron pA det? Og hvad kan den hen

tes ved at prionitere, nAn dagsondenen for det intennationale arbej

de nasten aidmig sattes af Danmark abene og mestendebs mcd en

enkebtlands-indflydelse, den i det hele taget en minimal?

* 82


PAstanden en ikke, at man som overordnet ledclse ikke bom be

skaftige sig med det intemnationabe ambejde ud fna en strategisk,

pnioriteningsmassig ellen ncssounceokonomisk synsvinkel. Syns

punktet en alene, at sAdanne overvejelsen bom ske pA den nigtige

baggrund, og ikkc kun fomdi en stom dcl af anbejdet sker pA modem i

udlandet. Men mAske en dette letteme sagt end gjont, for det en

klan, at det medfomcn en fremmedgomelse over for det intemnatio

nale anbejdc og frustnationcm, nAn den ovenordnede bedelsc p.g.a.

dagligdagens byrder, kmav om tilgangelighed og oventegnede ka

lendene ham sA fA reelle mubigheder fon at deltage i det intennationa

be anbejde, som tilfabdet en.

Noget om internationalisering i pm/isis

Den stigende internationaliseming ham natumbigvis manifestenet sig

pA mange andre nAder, end hvad den fmemgAn af ovennavnte.

F.eks. udgives den i ministeniets negi en lang mkke fremmedspmo

gede pubbikationer. SAbedes forelA den kun ganske kort tid eften

offentliggorelsen af Natur- og Miljopolitisk Redegomeise en en

gelskspnoget udgave af nedegomebsens sammenfatning "Denmarks

Nature And Environment Policy 1995, Summary Report".

"Biologisk mangfoldighed - status og strategi" fra 1995 fonventes at

foreigge i en engeisk udgave i siutningen af 1996. Visse pubbikati

onem udgives endog dimekte og kun pA engeisk.

Ovemsattelsen af ministeniets bovgivning nib engelsk en legio. Det

startede vist allenede i 70-emne. Men ministeniets nesultatem i den

henseende en ikke imponenende. Kvaiiteten em ikke god. En strom

linet, effektiv og kvalitetsbetonet ovemsattelsesmekanisme en al

dnig blevet etablemet. Nasten ale, den fAr iii opgave at sorge for en

ovemsattelse, starter fomfna - nasten hver gang. Den opmark

somme danske laser af de engelske udgaver af de tne basale bove,

hhv. om miljobeskyttelse, natunbeskyttelse og pbanlagning vii

konstatere, at den "bnundtlandske" indledningsfanfare til disse om

en samfundsudvikling pA et banedygtigt grundlag em ovensat pA 3

fomskelige mAden.

Andre eksempber pA intemnationaliseningen em begneben og lign.,

den nasten en blevet folkeeje, pA godt og ondt, nogle gange mAske

mest det sidste. RamsarommAden, EF-fuglebeskyttebsesomnAder, EF

habitat-omrAden og Washington-konventionen homer med ill den

83


danske vimkelighed. Og hvem tanker i dag pA, at ordet

"vkdomr.Ade" blev konstnucmet af ffiv. dimektor Viggo Nielsen,

simpelthen fomdi vi havde brug for ordet ti en intemnationalt in

spirenet kampagne og i forbindelse med den danske oversattelse af

Ramsan-konventionen.

PA trods af alt dette kan det nok give anledning ti bAde eftertanke

og fonbehold, nAn man i et interview med Mijostynelsens direkton

DJØFBLADET Nn. 11/96 s. 22 if kan base fobgendc: "I lobet af

den naste halve snes Am kan vi komme demtil, at vi bliven nodt til

at holde intemne modem pA engeisk". Den em ikke noget gait med

intcrnationaliscring, men dem er hellen ikke noget gait med det

danske spmog.

84


Smâ kiumper af indsigt

Af John Holten-Andersen

En vundening af udvikbingen i mibjoets tibstand en ikke nogen sin- John Holienpci

opgave. Von ydne miljo og det natungrundlag, vi em en del af, Andersen, Forsk

em sA ovenmAdebig komplekst, at det bigger udenfon menneskets ningseltefi Afdel:n

fonmAen, at forstA det og beskmive det i sin heihed. Man kan fomsogets

for Systemana

lyse, Llanmarks

ge at skaffe sig en mdsigt 1 nogle sma afgmansede debe af dette

*

.

Msljoundersogelser.

komplekse system, og sa kan man fonsoge at samle disse sma

klumper af indsigt ti et mere samlet bilede. Videnskaben skaben

hverken vished eler visdom - men netop kun en mosaik bestAen

de af smA klumpem af indsigt. Og dette en vandifubdt nok. Fon nAn

denne mosaik stibles til nAdighed for offentligheden, gores nil gen

stand for diskussion og konfrontemes med menneskems bivsemfaning,

sA kan den mAske koinme enkendebse og visdorn ud af suppedasen.

Det folgende em mit udvalg af nogle smA kbumpem af viden, sat md

i en mosaik, son jeg ansen for betydningsfuld. Det en ikke sand

heden om mibjotilstanden - men mm fortobkning af en kompbeks

venden.

Jeg han valgt at tage udgangspunkt i det mibjo son Ministeniet ham

ansvamet for - nemlig det danske. Men da mibjoet jo ikke anenken

den nationale gnansem - og da en nakke af de mere alvonbige miljo

pnoblemem em globale i demes karaktem, en det uundgAehgt at skue

ud over landets gransem, hviket jeg isar vii gore i den sidste del af

artikien.

Danmark har en p&n facade

I 25-Aret for Mibjoministemiets dannelse, vii det ikke vane svart at

fomfatte en festtabe, den anslAr de stobte og selvtifmedse toner. For

det en faktisk imponerende, hvom meget man han nAet, hvon man

ge initiativem den er sat i soen, og hvom bnedt ud i able hjomner af

samfundets kmoge man han vamet i stand til at satte miljoet pA

dagsondenen. Og netop denne evne ill at satte mibjoet pA dagsom

denen ovemalt fomekommem at vare et samligt kendetegn ved

Danmamk. FA lande i vemden er kommet sA langt son vi. Den em

lande, den en langene fnemme med avancenet teknobogi pA nogle

85


omnAden. Den en andre lande, som en dygtigene ti at organiseme

demes fonskning pA udvalgte emneomnAdem. Men jeg kendem ingen,

den ham vamet istand tib at sprede flene ringe i vandet end vi.

Danmark em det band i Europa, den ham den suvenant hojeste dak

ningsprocent, nAn det galder spildevandsmensning. 98% af von

spibdevand ledes i dag gennem mensningsanbag, hvomaf hovedpar

ten undemgAr kemisk-biobogisk nensning. Som fobge henaf en ud

ledningemne af fosfon og onganisk stof ti vome fenske og marine

miljoem mankant nedsatte, hviket kan spores dels i fombedmet ba

devandskvalitet bangs yore kystem, debs i begyndende fombedmingen

i yore soems biobogiske kvalitet. OgsA kvabstof.udbedningene fma

spildevandet en blevet markant nedbnagt, men da denne kilde kun

udgor en mindre del af den sambede belastning, kan resubtatenne

ikke spores i miljoet.

Netop kvalstof-udledningemne har vanet og em fomtsat en hAnd nod

at knakke, idet de for ovem 80%s vedkommende stammer fra

landbruget, hvis pnoduktion pm. definition fomegAr spmedt og i et

Abent system. Til trods henfom en det bykkedes at nedbringe kval

stof-udvaskningen fna landbmuget med 15-20% fma midten af 80emne

til i dag, bl.a. i kraft af fombednet udnyttebse af husdyrgodnin

gen, bnaklagning og andmet afgmodesammensatning.

Svovludsbippet fra knaftvamken, industri og husholdningen em ogsA

mamkant nedbnagt. I dag udgom det mindne end 1/3 af udsbippet i

slutningen af 70-emne, og dette sammenholdt med hojeme skonstene

ham betydet en mankbam forbedning af luftkvaliteten i de storme

byen hvad svovl angAn. Da svovlnedfaidet i Danmark imidbertid

for 85%’s vedkommende stammer fra udlandet - og da de uden

landske neduktionen genemelt ikke ham varet sA kmaftige som de

indenbandske, en den genemele fomsuring endnu ikke aftaget markant.

Dette skybdes ogsA, at diverse kvaistofforbindebsen, den bi

dnagen til fonsumingen, fortsat udledes pA et hojt niveau.

PA enengiomrAdet homer Danmark iii de bande, den søgen at fast

holde det intennationale samfund pA mAlsatningenne om en stabi

bisening og eftemfolgende meduktion i udledningen af drivhusgasser,

sanbigt C02. Men’ ogsA i den pmaktiske implementening em Danmark

i front, nAr det gabdem udvikbingen af politikker, systemen

og teknologien til at mealisene disse mAb. PA omrAder som husisole

86


ing, kraftvammeudbygning og vindkmaft em Danmamk bbandt de

forende i venden, og Danmank en et af de fomste bande, den ham

indfort en C02-afgift.

Industnien em blevet en aktiv medspiler, nAn det dnejen sig om at

reducere de proces-melaterede udledningen. Dc dimekte udbedninger

fra industmien af fosfor, kvalstof og organisk stof en reducemet i

samme takt som de kommunale spildevandsudledninger, hvilket

han fonbednet miljotilstanden i fleme bokale mecipientem. Udbednin

gene af miljofmemmede stoffen tib spildevand og til luften em lige

ledes blevet markant neduceret, og det famlige affald hAndteres i et

sanspil med det offentlige via Kommunekemi. Reneme teknobogier

udvikbes pA mange fnontem til enstatning af miljobelastende pmoces

sen og pnoduktem. Et af de bysende eksempler er dansk industmis

effektive samspi med myndighedenne om en udfasning af de

ozon-nedbmydcnde CFC’ere og udvikbing af enstatningsteknobogi

en. I flere virksomheder indfomes i disse An mibjostymings- og mibjo

ledebsessystemem, den giver et samlet ovemblik oUem miljobebastnin

gene og demmed mulighed for en lobende pmiomitening af indsat

sen.

PA affaldsomrAdet ham Danmank vanet fonende mht. fomsvaniig

hAndteming af det fanlige affald, ligesom Danmark tidligt udbygge

de en stom áffaldsforbnandings-kapacitet. Deponeming af affald en

sAledes baveme i Danmamk end i de fleste Eumopaiske bande. PA gen

anvendebsesomrAdet em Danmark denimod ikke blandt de fonende -

og Danmamk honer til bbandt de lande, den producenen mest affald

pm. indbygger. Hertil kommem at der fortsat em betydelige pnobbe

mem med hAndteming af de miljofmemmede stoffem, den som spom

stoffem uvamgebigt fobger de stone affaldsstmomme og som for ebber

siden havner i miljoet under mere ellen mindre kontmolbemede formen.

PA natumbeskyttelsesomrAdet har Danmark fastholdt og videneud

vikbet en zonebovgivning, den han formAet at beskytte vasentlige

natunvandiem mod intensiv menneskebig udnyttebse. Det galdem

ikke mindst yore kyststnakningem. Hertib kommer beskyttelses

foranstaltningem i fonhold tib sambige omnAdem, font og fmemmest

fuglebeskyttelsesommAden omfattende i alt ca. 10.000 km2. Fra

midten af 80-emne em disse tiltag bbevet supplenet med en mere of

fensiv politik, gAende ud pA at genetabbere naturvamdiem og pA at

87


sikne natunkyaliteten i de ikke-beskyttede omnAden. Det mest

mankante eksempel em hen besbutningen on at fomdobbe skovanea

let over de naste 80 An suppberet med en mere natumomientenet

skovdnift. Det kan dog ikke skjules, at disse tibtag skem pA en dy

stem baggrund, idet udvikbingen de sidstè 100 Am han gjomt et knaf

tigt indhug i stomne natunanealem, sAsom hedem og vAdomrAder, og i

en lang nakke smAbiotopem, som moser, vandhulem, digen og

hegn. Resubtatet ham vamet en kraftig tibagegang for den del af

flonaen og faunaen, den ham vamet knyttet hertib.

Dc ovenstAende omnAder em eksempler pA nogle af de hovedemnen,

som han praget Mibjoministeniets arbejde i de sidste 25 An, og hvom

den em efterbadt synbige mesultatem. Med til billedet honen imidlertid

ogsA den uendebige vifte af initiativen og aktiviteten, som han vamet

sat i gang uden Mijoministemiet som centralt knaftcentem, men

mAske som inspimaton ellen katalysatom. Omtrent samtidig med

Ministeniets oprettebse startede nogle fA ildsjale med at udvikie

konceptenne for et okobogisk jomdbnug, og mere ellem mindne upA

agtet ham disse folk modnet konceptet til en pnaktisk dmiftsfomm,

i dag pA flene og flene omnAdem vinkem som inspinationskilde

for hele landbnuget. Tisvarende eksempbem findes indenfom energi

sektomen vindmoblen, biogas, industnien opbosningsmmddelfmie

rensevaskem, byggemiet lavenengihuse, byudviklingen hebe vif

ten af byokologiske initiativem. Disse og mange andre pnaktiske

initiativer em ofte gAet hAnd i hAnd med oplysningsvimksomhed,

fomskning og undtmvisning, som emvokset op i knaft af mange en

keltpersonems engagement. Fomenings- og hojskole Danmark ham

vist sin baredygtighed.

SA alt i alt fnemstAr Danmark i dag som et rent og pant band. I 70emne

fmygtede mange, at Danmank skulle udvikle sig til en bosse

plads - i sAvel bogstavelig som ovemfort betydning. SAdan gik det

ikke. Danmamk em fortsat i det store og hebe ct pant land at se pA -

og det en fommentlig ikke noget tilfalde og i hvert fald ikke uden

betydning, at von stomste ministemium netop en Mibjoministemiet,

von storste forening en Danmanks Natunfredningsfomening og von

stonste fimma em et menhobdningsfimma.

/-ivad er der bag den pane facade

SporgsmAlet em imidbertid hvad dem geimnem sig bag denne mene og

88


pane facade? Det mene og pane em jo menneskebige begneber og

udtmyk for menneskebige kvaiitetsmAl - og ikke nodyendigvis ud

tnyk for et bamedygtigt samspil med en natum i okologisk balance.

Netop fomstAelsen af natum som selvbamende okosystemem i dyna

misk bigevagt og af von kbode som en mosaik af veksebvinkende

okosystemem, homer fib blandt de nyc emkendelsem, son em vokset

fmem i de sidste 25 Ar. Lad os grave et spadestik dybeme. Vi starter i

jomden.

Jorden

Menneskets indgmeb i de okologiske babancer starter med vones

udnyttebse af jorden. Det en ikke sA lange siden, at vi betnagtede

jomden som en inert og dod men samtidig uendelig og evig nes

source, hvis anvendelse vi kunne pniomitere eftem fomgodtbefin

dende. PA det seneste em det gAet op for flene og fleme, at jonden em

et uhyre kornpbekst okologisk system, hvis fmugtbarhed em skabt

gennent tusinden af Ans geologiske, kemiske og biologiske pnoces

scm, og hvis stabibitet meget let kan bminges i fame. Befolknings

vaksten i den tnedje verden og det heraf afbedte behov for at md

drage jond til fodevanepnoduktion og anden menneskelig anven

debse, ham pA det gbobabe pban oget von bevidsthed om jomdens

okobogiske balancem. Skovrydning, intensiy afgmodepmoduktion,

ovengrasning osv. ham fort dl okobogiske sammenbmud og orken

dannebse pA enpmme anealen i Afmika, Latin- og Mellemamemika

samt i Asien. Selvom den fortsat inddnages ny j omd til menneskeig

anvendelse, sA en det areal, den mA udgA son folge af ovenudnyt

telse stonne, sA det sambede opdyrkede aneal p.t. em vigende.

Selvom problememne mAske en mest synbige i den tredje yemden, en

den imidlertid ogsA i Eumopa stigende pmoblemen med en bamedyg

tig anvendelse af j onden. Dramatiske emosionsepisoder ‘udgom en

voksende tmussel isam i de mellem- og sydeumopaiske lande, som

fobge af intensivenet bandbnugspnoduktion, dnaning og tunisme. 16

% af det totale Eumopaiske bandameal em udsat for alvombig emosi

onstmussei.

Fomuden erosion em jomden udsat for andningen af vitale biokemi

ske processer. Den mest kendte em fonsuming, den debs skyldes luft

bAmen fomunening med svovb og kvaistoffonbindebsem, debs skyldes

draning og valg af hurtigtydende men fomsunende pmoduktionem

89


v

Genbrug

9/1.78: Rastqffeme i dc jn.jrc danske firvande skal flu kortlaggcs af . Jeg vii ansiâ, at der Cr kviksolv nok ru en produktion at sygc

Danmarka Geologiake Undersagelser. termosnetre cii dem, der Cr bLevec kvikzolvforgiitet.

90


som nAbetraspmoduktion. Det vundemes, at omkning 9% af Eumopas

aneal em udsat for alvonlig fomsuning. Forsuning fomer til oget ud

vaskning af stoffen, son dels kan pAvimke det vandige mibjo og debs

nedsatte jomdens fmugtbamhed. Andre processen hanger sammen

med dnaning af fugtige j order, som ogen ilttibgangeigheden i de

ovme jondlag og denmed sattem gang i diverse ibtningspnocessen.

Den mest kendte effekt m Danmank henaf em okkemdannebse og

udvaskning af okker til de vestvendte danske vandbob, hvomaf ca.

50% en okkerbelastede. En tredje proces, den hidti icke ham vanet

samlig meget fokus pA, em nedbnydningen af jordens humusind

hobd. Igennem intensiv jomdbmug basenet pA tifonsel af kunstgod

ning, hvor den tilfomes naningsstoffen, som ikke em bundet ti kul

stof, sker den en nedbrydning af jondens humusindhold. Dette

fmigom dels store mangdem C02 til atmosfanen og fmigom kvalstof

til vandet, dels nedsatter det jondens natumlige fnugtbarhed og

nedsattem dens modstandsdygtighe4 mod pbantesygdomme og

skadedym. Som folge hemaf oges nodvendigheden af at bnuge pesti

cidem i pmoduktionen, og en dAnbig cirkeb em sat i bevagelse.

Pnesset pA jorden og fomningelsen af jondens fmugtbamhed en bAde

gbobalt, pA eumopaisk plan og hemtil lands et af fmemtidens alvombi

ge pmoblemer.

Vandet

Den intensive anvendelse af jonden gniber afgorende md i vandets

kmedsbob og pAvimkem det vandige mibjo pA mange mAdem. Den

omfattende draning af landet ham konvertemet store fugtige na

tunanealem ti landbrugsband dller bebyggelse. I Danmamk omfattem

dette Ca. 20% af ameabet. Denne fomm fom vandmegulening ham i an

dne egne af Europa fort ti katastrofale oversvommelsesepisodem. I

Danmank em effekten pnimart et tab af de vAde naturtypem og de

mes flora og fauna, samt ikke mindst demes filtemeffekt i fonhold tib

tilstnonming af kvalstof og fosfom, den i dag tmansporteres dinekte

ud i vandbøbene og.videme ud til det marine miljo. Den omfattende

dnaning, saminenholdt med et landbnug, den drives med et meget

stort ovenskud af isan kyalstof, ham fort til de kendte pmoblemem

med eutrofiering af de kystname harommAdem. Tiltnods for de sidste

10 Ams stone anstnengelsen med hensyn ti at hAndtere namingsstof

kmedsbobet i lindbmuget mere effektivt, ham det ikke fort til mark

91


are fonbedmingem i vandkvaliteten. Problemet em stmuktunebt og

hanger saminen med ei 100-Anig udvikling af en bandbnugsstruk

tun og praksis, som det en meget svan at andre.

En vigtig deb af vandets kmedsbob em gmundvandsdannelsen, som em

- en langsom pnoces, den fonegAm over en peniode fma 10 til 50 An. I

Danmamk, som ham en meget ston gnundvandsnessounce sammen

lignet med mange andre lande, ham rent gmundvand hidtil vanet

betnagtet som en ukrankelig gave Ira natunen. I det seneste 10 An

ham det imidlertid vist sig, at selv det ukmankebige ikke unddmager

sig menneskeig pAvinkning. Det store ovenskud af kvalstof i

landbmuget gennem mange Am ham sat sig tydeige spom i gmundvan

det, og ovemalt i landet ses et stigende indhold af nitmat i yore

gnundvandsmagasinen. I det sAkaldte "nitmatbalte" i Midtjybband

given samlige geologiske fonhold anbedning ti et nitratindhold

dnikkevandsboningenne, den narmer sig eliem ovemstigem den fast

lagte gransevamdi pA 50 mg/i. Andre pmoblemem med gmundvandet

hanger sammen med den stone vandindvinding, som mange steden

sanken vandspejlet flene meter og demmed bokalt andmen den hy

dnobogiske balance og den geokemiske ligevagt i undergrunden.

Fonhojet sulfat isan i KobenhavnsomnAdet em et mesultat af andre

de itningsfonhobd og fomhojet kbomidindhobd isam pA Sydsjabband

og Lobland-Falstem skybdes saltindtmangning i kystnxme gnund

vandsmagasinem. - -

Den storste opmamksomhed ham imidlenid i de senere An varet

nettet mod fundene af pesticidem i gnundvandet. I firsenne fonbod

det, at den nundt omkning i Europa, isar i Norditalien, bley fundet

pesticidresten i gnundvandet. Men det van dengang utankeligt i

Danmank. Vi blev klogeme her i 90-emne, hvon det ham yist sig, at

den findes pesticidem i alle lag og i ale egne, og jo flene pesticidem

man ledem eftem, desto stomme em chancen for fund. Leder man eftem

de 8 stoffer, som indgAn i det bandsdakkende ovenvAgningspno

gram finder man pesticidem i ca. 10% af pmovemne. Udvides spek

tnet af stoffen, stigem pnocentsatsen, som f.eks. i Sondenjybband,

hvom man ham undersogt for 18 stoffen og funclet et positivt md

hold i 38% af boningemne.

Det ukmankelige gmundvand en sAledes oven en bred front sat un

der pmes - og den danske hobdning om, at rent vand en rent vand

og icke mA indeholde detektembame mangdem af pesticiden, en sat

92


pA en kmaftig prove i EU.

Klimaet

Muligheden for vasentlige klimatislce fonandmingen pA kboden son

folge af en stamkt stigende befobknings krav om stigende levestan

dand viser, hvilket traume menneskeheden mA leve med. Vi sender

Amligt 20 milliander tons C02 ud i atmosfamen fomuden store

mangdem metan og andre dnivhusgassem, den andmen ved yammeba

bancen hem pA jonden. Koncentrationen af dmivhusgassen i atmosfa

men em sambet steget med 50% over de sidste 200 An, hvoraf de sid

ste 50 Am tegnem sig for over 80% af stigningen. Am 2030 fomventes

konéentnationen af dmivhusgasem at vame dobbelt sA hoj som for

industmiabismens gennembrud, og de fleste klimafomskeme vundemem,

at folgen vib vane en global tempenatumstigning pA 1-4 C. Kboden

em ikke en uendebig verden af biv og messouncem, den blot yentem

gavmildt pA vom virketmang. Vi pAvimker de mest fundamentale

betingebsem for liv - i et system, dem em sA ovemmAde komplekst, at

det en umubigt fom os at sige noget endegybdigt om omfanget og

noget pmacist on vinkningemne. Men at vimkningemne em neebbe - og

at konsekvensemne kan blive uovemskuelige, det en et faktum, den

stiller et fundamentalt spongsmAl ved hebe vom kultum og hele vor

tankning. For bigesA dramatisk som fonandningen af von klima

kan vane, bigesA vanskeligt fomekommem det at gone noget ved det

under de nuvarende socio-okonomiske og pobitiske fomhobd. Ven

denssamfundet besluttede i Rio i 1992 at ambejde for en begnans

ning af udbedningene af dnivhusgassem, fonst og fnemmest ved, at

de mige lande skulle stabiiseme demes udbedningen pA 1990-niyeauet

inden Ar 2000. Med Danmamk som een af de fA undtagelsen, sen

denne begmansede mAbsatning ikke ud tib at hobde, ikke engang

fon EU, hvis kbimapobitik méelt em bmudt sammnen. Og sebv i Dan

mank ham vi von hym med sebvbegmansningens kunst. For samtidig

med at mibjominstemen slAm fib byd for en langsigtet mamkbam me

duktion af von fombmug af fossile brahdslem, sA flydem nejsebuneau

emnes neklametryksagem over med feniemejsem tib stadigt fjemneme

egne af kloden, og tmafikken fortsattem med at vokse 2-4% om

Anet.

Biosfren

Menneskets ibandige vinketrang pAvinken ikke kun de helt stone

93


saminenhange og betingelsen for liv hem pA.kboden - men ogsA de

helt smA. Og dette ofte pA sA underfundig vis, at det fonekomrnem

umuligt, at opnA nogen sikker videnskabebig bevisfomelse fon fa

nomenemne.

Dc naturbige okosystemem ham udvikiet sig gennem miblionem af Ams

tipasning til bokale livsbetingelsem, og gennem en kombination af

konkunrence og samambejde em den etabbemet komplekse og stabile

bivsnetvank, hvom sobenengien under de givne vilkAr udnyttes op

timalt. Med menneskets intnoduktion af en okonomi basemet pA

fossil enemgi i stedet for solenengi em disse lokalt tipassede okosy

stemem blevet andnet fma gmunden. Mennesket kontroblenen pA

globalt plan i dag over 40% af biomassepnoduktionen - i et hoved

sageligt fossilt dnevent pmoduktionssystem. I alle udviklede bande

en landskabet i dag hovedsagebigt et kubturbandskab, og fonekom

sten af liv en dimekte ellen indinekte knyttet til menneskets behov.

Den mest synlige effekt em tilbagegangen for en nakke kendte

hojeme dymearten, som isam i Eumopa en vidt fmemskmeden. Tilbage

gangen fon østemsolaksen em bbot eet eksempel fna nyeme tid ud af

en alenbang biste. Histonien hemom em tankevakkende:

østemsolaksens tibbagegang begyndte med eliminening af dens gy

depbadsem i takt med udbygningen af vandbcraften og andre tibtag i

de Svenske og Finske dye. Man fonsogte at kompenseme henfom

ved at pAlagge kmaftvankemne at udsatte yngeb, og denne kunstige

nepnoduktion modvirkede nedgangen i bestanden. Imidbenid forte

den kunstige yngelpmoduktion til en meduktion af den genetiske

variation i baksebestanden, son tidligeme bestod af en mangfobdig

hed af stammer unikke for hven enkelt vandbob og gydested. -I

denne mindne diverse bestand udviklede der sig fra midten af 70enne

en fonsat uaflcbamet feniitetssygdom, den medfone en hoj

dodebighed for lakseyngben. I 90-erne ham dødeligheden vamet sA

hoj som 85% og hele anten em nu tmuet. Eksemplet visem, at tmoen

pA, at vi kan kontnollere naturen, em svam at fastholde.

Et andet eksempeb kommem fra en helt anden vemden. Miknoorga

nismemnes verden. I en netop offentliggjon rapport fra WHO om

verdens sundhedstibstand, sknives sAledes i indbedningen: "Vendens

Sundheds Rapport, 1996, visen at vi stAr ved tamskben af en global

knise i forhold dl de smitsomme sygdonune. Intet land kan vide

sig sikkem og intet band kan tilade sig at ignomeme denne trussel".

94


Baggnunden for denne emklaning em pA den ene side en stank op

bbussen af de klassiske infektionssygdomme som malaria og tu

benkubose og pA den anden side fmemvaksten af nyc sygdomme

mv/ADS og Ebola-feben. Fanomenen som kogalskab og

dens mubige overfomseb fra og ti andre arter sAsom mennesket

skaben ogsA ny bekymning. . -

Fnem ti slutningen af 80-emne tnoede vi, at vi kunne kontrollene

mikmoonganismemnes skadevimkning gennem en kombination af

hygiejne og antibiotilca. I dag em denne tmo svakket og Ansagenne em

iflg. WHO bl.a. folgende: 1 Menneskets udnyttelse af natumen

fremelskem ensidige okosystemem, hvom natumens egne bekampel

sesmekanismem svakkes ellen sattes ud af kmaft. 2 Den stigende

koncentmation af menneskem i bysamfund given ideelle betingelsem

fom smitte. 3 Den stigende intemnationale handel og pemsonudveks

ling fonem de skadelige miknoomganismem mundt pA hebe kboden og

4 Den udbmedte bmug a antibiotika sAvel indenfom sundhedssekto

men som indenfom f.eks. landbmug og fiskeopdnat han fnemelsket

mesistente stanimen pA stadigt fleme omnAden.

Et tnedje eksempel pA natunens lunen, em den mistanke, den i bobet

af 90-emne en vokset fmem i fonskebbige fomskemkmedse om, at visse

menneskeskabte kemiske stoffem i natumen forveksles med biobo

gisk fmemstilede stoffen og derved skaben ravage i vores hommon

system, med bl.a. faldende fertilitet til folge. Ham denne mistanke

noget pA sig, river den tappet yak under hele von i forvejen

starkt anstnengte system for meguleming af kemiske stoffer. For

denne regulening em basemet pA, at stoffene em giftige. Giftighed

kan man beskytte sig mod ved at opstile og hAndliave granse

vardiem, idet effekten fomst indtmaden oven en vis dosis. Dc hom

monlignende stoffers immitationseffekt optnadem demimod ved

meget smA koncentrationen og kan fommentlig kun undgAs ved

helt at undgA disse stoffer. Da mistanken samtidig em mettet mod

stoffem, som em vidt udbredte i maling, pbastic, vaskemidlen osv.,

stAr vi ovemfor en formidabel udfomdming.

Bredygtig udvik/ing?

Dc sidste 25 Ams miljoindsats ham son sagt oget von fomstAebse af

natumen som sammensatte, veksebvinkende, kompbekse og fol

somme okosystemem - og af menneskets indgniben i disse syste

95


mers vitabe funktionsmAde. Menneskets fanden pA kboden pAvim

ken de fineste biokemiske balancen i den ene ende af skalaen og de

store klimatiske betingelsem i den anden. Og md imellem disse to

ydempunbcten kan vi iagttage fundamentale fomandningem i livets

former og bivets betingebser. Hvon dette fomem hen, kan ingen sige

noget bestemt om - vi menneskem besiddem ganske enkelt ikke

evnen til at ovemskue og kontmoleme livet hem pA jomden, sebvom

man tit fAn det indtnyk, at vi selv bidem os denne evne md. -

For mig ham denne emkendelse impbikationem: Den indebanen, at vi

bom indtage en ydmyg indstilling til von natumgmundbag; at vi bom

trade vamsomt hem pA jomden; vise mespekt for og fomundmes oven

skabenvanket, snanene end at fonsatte med at flytte yore gransem

ud til den ydenste honisont. Det, den em behov for i de naste 25 Am,

em at pAbegynde en udvikling i den modsatte metning - at ivarksat

te en tilbagetmakning i god no og orden. Vi mA hvem isam og i fab

besskab lane at beve livet i mindre cinklem, i et baveme tempo og

omgivet af fnne ting. Vi bom lame at beve og acceptene det levende

- liv med dets lyse og momke sidem, i stedet for at jage en glimmer

lykke i en stadigt mere vinuel venden omgivet af stadigt flene

dode ting. Denne opgave stibler Miljoministeniet ovemfom nye -

men icke mindme spandende udfondmingem. Panalbelt med at de

gamle opgavem, gAende ud pA at styne de samfundsmassige stof- og

enemgistmomme og megubene ameabanvendelsen, fontsat skab loses, sA

skal den skabes bedre rammer for udviklingen af nyc livskvalitetem

i menneskems dagbigdag. Denne opgave makkem bangt udoven Mi

joministeniet - og hid i andre ministeniem og ud i hele samnfundet.

Allerede i dag sen vi sAdanne tanker i udfoldelse muncit omkming i

fonenings-Danmanks undemskov. SA den em i hoj grad noget at tage

fat i og bygge videne pA.

96


Som en gammel greesrod har set det

Af Tarjei Haaland

-

Det en fastelavn fon 15 Am siden. En rakke OOA-aktivisten ud- Tarjei Hauland, 60kladte

som meprasentanten for de emhvenvsgnupper, som vi bbiye

sarlig bemort a ellen inddmaget i benedskabet i tifabde af en Barseerne:

Aktivist i

Kampagnen mod

backulykke, em pA vej ti mode med Jens Kampmann i Miljostynelsen.

Heniblandt en skagget Jongen Steen Nielsen som mor tmak-

Atomvdben. A/div i

Energthevwgelsen

kende af sted med un entegnede don kyse og sut i en bannevogn.

*

jidovcn et pan menncsker pa Knippelsbno, som uforstaende gloede

en ekstna gang, km man ikke pAstA, at denne Bämseback-aktion fik

nogen stone bevAgenhed - og sbet ikke pressens.

Campaigneri

Greenpeace Dan-

mark 1992-96.

Da optoget stod form Miljostynelsen i Stmandgade, kom Kamp

mann fanende fonbi pA vcj op. "Jeg vil sgu ikke snakke med jen,

hvis I en udkladt som aben ellen sAdan noget". Det fomuioligede

ham sandsynligvis, at den kunne dukke joumnalisten med fotogna

fen op i forbindelse med det mode, vi havde bedt om. En bekym

ning, son viste sig helt ubegmundet. Kun en mindnc kmeds af Mi

jostymelsens medarbejdcne ovenvamede, at direktomen af fire on

kladte aktiyistcn fik ovemmakt en stonre OOA-nappont med kritik

af benedskabet, Bamseback og dets foraldede nodkolesystem.

Som effektfuld afslutning blev Kampmann opfdmdnet ti at deltage

i en eftenfolgende tondesbagning og bbev til fommAlet begavet med

en stom fastelavnskole, samt en mindne "nod-kolle", hvis den forste

skulle gA i stykkem. Endebig fik han og H.P. Ryder - stymebsens

benedskabsgenenal - mode nasem, fomdi de hvenken vile indrom

me, at den ikke km laves en tibfredsstilende bemedskabspban - ellen

deltage i tondeslagningen.

En efterfølgende omtale a sagen i Mijostymelsens intemne blad -

den eneste omtale overhovedet - afsborede, at den troth alt mA have

vamet en i Miljostynebsen, som havde fanget, at vi havde gjon et

fonsog pA vane spogefulde - omend ikke fomstAet pointen.

NAn man i dag talem om, at et demokmati ikke alene bevem af, at vi

som bomgene saner vores kmyds pA valgdagen, men em afhangigt af

lobende deltagelse fna borgemes side og offentlig debat, kan det

97


synes som en selvfolgelighed. Det van imidlenid alt andet end

lutten imodekommenhed, som modte os grasroddem, nAn vi modte

op i embedsvamkets bukkede hallen - hebbem icke, nAn vi ikke van

udkbadte. Snameme var dem i stanten tale om slet skjult panik oven at

blive kigget over skuidnene ellen Aben fjendtbighed mod, at menne

skem uden for det politiske magrappamat ønskede information,

Abenhed og indflydcbse. Den em sket meget pA 25 Am. Synet pA em

bedsvanket ham andret sig, og de gmonne organisationer em blevet

anemkendte deltagere i den politiske debat og pmoces. Og ikke

mmndst en den udviklet en gensidig respekt mebbem de fonskeblige

aktorem pA det mibjo- og energipolitiske omrAde.

Det, den pA andre politikommAdem km synés som en kon episode i

en stonne fortabling - de sidste 25 An - svamem for miljopolitikkens

vedkommende til hebe histonien. Det em sAbe.des ikke noget tifab

de, at Mibjoministcnict og Gneenpeace begge kan fejne 25 Ans fod

sebsdag i 1996 - og at eksempebvis NOAH kun em nogbe An abdne og

- OOA 3 An yngre. Den udvikling, dem nodvendiggjonde opmettelsen

af en selvstandig pobitisk og fomvabtningsmassig enhed ti hAndte

ring af miljospomgmAl, em den samme, son var baggnunden for

opblomstningen af en nakke bevagelser og omganisationen, den i

bredeste fonstand beskaftigede sig med mibjo- og enemgispomgsmAl.

Nappe noget andet enkebt politikommAde ham veb siden begyndeb

sen af 1970-eme tilstmukket sig stonre folkebig intenesse og engage

ment, end netop mibjo- og enemgiomrAdet.

Som aktiv i enemgi- og mibjobevagebsen - font i OOA, de sidste

fine An i Gneenpeace - ham jeg vanet med det meste af vejen, men

sen selyfolgeig udviklingen fra mm synsvinkel.

Atomkmaftdebatten yiste, at det, dem fma stanten lignede en umulig

kamp, kunne udvikbe sig til en bred folkelig pnotestbevagelse.

Ekspeners, embedsmands og hovedpanen af det politiske systems

skrAsikme pAstand on, at atomicraft van bilig, sikkem og men - og

uundvarlig - bbev i bobet af 11 Ams folkebig kampagne og offentbig

debat systematisk pillet fna hinanden. Det van ston set grasnod

demne mod Elvankemne, Atomenengikommissionen, Riso, Sund

hedsstyrelsen, Tilsynet med Nukleame Anlag, Enengiministemiet,

Mijostynelsen, Enengistymebsen m.fl.

At kampen bbev vundet - og et flenal i Folketinget i 1985 beslut

98


tede at tage atomknaft ud af planlagningen - skyldtes en kombina

tion af grasnodsarbejde, fobkebigt pres, saglige argumentem, frem

synede energifonskemc og geobogen sAvel pA Universitetemne som i

DGU, knitiske jounnalistem, og en rabcke - overvejende kvindelige

- politiceme, den lyttede og tog affare. Og sA nogle fA embeds

mnd, som tidligt tumde stile sig til rAdighcd med rebevante op

lysningem - ogsA til os grasroddem.

En af de sidstnavnte, Poub Snare - indtil for 3 Am siden ekspediti

onssekmetam i Energistynelsen - ham i en isan for embedsmand

samdeles basevamdig anikel, "Buneaukmatiet og systemets rod" fma

1984, besknevet sit fonste mode med en OOA-aktivist i 1974. Han

skmiven bl.a.:

"Jeg sA fombavset op fra mine papimem. Kontonbetjenten bukkede

omhyggcbigt domen bag sig og sagde med dampet stemm og en

hjalpebos gestus: "Den en en ung mand denude, den genne vil vide

bidt om Atomenengilcommissionen, tmom jeg nok - kan Dc tale med

ham?". Jeg indviligede i at holde denne pAtvungne pause i mit

arbcjde, og den besogende blev bukket md. Det van et hojt, ungt

menneske, dem straks tog sin tophue af; den van stmikket i adskili

ge farven, og hvemken den elem hans store, gule oiskinspjakken

og det store monke hAm- og skagvakst harmonenede mcd, hvad vi

van vant til i Atomenergikommissionens seknetaniat. Men han sA

ikke ud ti at vane egentig fomrykt

Han vile gemne vide, hvad Atomenergikommissionen bavede, og

han vile ogsA meget gerne have et eksemplar af de sidst udsendte

Amsbemetningen - benetningeme fma 1972 og 1973 - on kommissio

nens vinke. Det van sAdan set nok til at slA benene yak under mig.

Ti sidst, mens jeg ovenmakte mm gast et eksemplan a de attmAede

Arsbenetningen, spungte han venligt og bige ud, hvad jeg selv mente

om det hebe. SA havde jeg alligeveb taget fejl af ham. Havde han da

ikke fonstAet et ond af det hele? Embedsmand infommemer, bongen

ne infommemes. On sagen, i dens officiele vemsion, og rent pninci

pielt. Opklamende spongsmAl af saglig an vib kunne stibles til den

pAgaldende ekspert og bom i givet fald ikke afvises pA stedet, men

imodegAs med ydembigeme infonmationer og de af spongemen uva

genligt misfomstAede fonhold. Mm pemsonbige mening?

Bevam inig vel! Det vil jo fore os bangt yak fna den Arsbenetning,

han sad med i hAnden - og noget sagde mig, at det ogsA kunne

fore mig langt yak fra den stilling, jeg havde

99


Sundalarm17/6.77: 1 tilfzlde af en katastrofe pA A-kraftvrket I Barsebäck

- Jog skal anmode hver tredje per.on om ufortoret at begin aig

vii kun en deivis evakuering af Kobenhavn vre mulig.

Lii HovcdbanegArden og lage fonte afgAende tog Lii Oistykke.

100


Vanskelighedemc dukken fonst op, nAn befolkningen vil noget,

som du og dit system ikke vi - det vib sige, nAn grasnoddemne duk

ken op. SA skal vi bureaukraten til at fonholde os, mene noget sebv,

bekende kulom mAske - pA tvams af systemet, som ogsA em os selv.

Det em ikke alene forbudt, det en ogsA fonbistret svrt. Det en en

minge tmøst, at poitikenne ston set helen ikkc kan finde ud af det.

Men i det lange lob, for dig selv, kan det blive en bebonning, son

intet regelnet system kan give dig". -

Med 11 Ans enengidebat, 2 altemnative enengiplanem 1976 og 1983,

saint fmigjon enemgi og nyc muligheder i enemgiplanlagningcn med

atomkmaften ude af bilbedet var able - ikke mindst grasmodden og

embedsmand - sandeles velinfommemede on og pamate til det, den

skule komme - og son med mette kan kaldes et pamadigmeskift i

energi- og mibjoplanlagningen. I ebsektomen et skift fma pmimam

satsning pA elfomsyning, centraliseming, kul og atomkmaft tib langt

mere fokus pA elbespamebsem, decentrabiseming, nátungas og vedva

rende enemgi. -

Endeig kunne eksempelvis decentmal kmaftvamme begynde at fA sin

bemettigedc plads i dansk enengifonsyning eftem i Amevis at vane

hobdt ude af hensyn til den atomkmaft, son ogsA davamende enem

giministem Poul Nielson sA hedt onskede indfort. "De enemgioko

nomiske fondebe, der kunne opnAs ved opfomelse af mindre kmaft

vammevankem ham sit modstykke i, at den ved en spnedning af

elpnoduktionen ikke em samme mubigheden for udnyttelse af ken

neknaft son ved centnalisemet elpmoduktion pA stone yamkem", stod

den sAledes i hans "Enengipban 81".

1-ct stone skred blev sat i gang med Bmundtband-rappontcn i 1987,

som fon fomste gang tabte on nodvendigheden af en halvening af de

mige landes energifonbnug pen indbyggem i bobet af 30-50 Ar og de

miljonassige grunde henil. Og det blev Jens Bilgnav Nielsen, den

son ny - og modig - enemgiministen gay sine embedsmand kban

tegn ti, at nu skulle den hunigst muligt bayes en officieb dansk

enengiplan, den beskmev, hvondan fnentidens enengisysten skuble

skrues sammen - og hvilke virkemidlem den skal tages i brug - for at

anbefalingenne i FN-rapponen km indfmies. Det bbev i 1990 dl

"Energiplan 90" med mAbsatningen om 20% C02-neduktion i At

2005 - verdens fomstc officieble, nationale Bmundtband-plan.

101 -


Fna at vane uenige on det meste I enengipobitikken, van vi - gras

moddemne og de to ministeniem for enemgi og miljo - pbudsebig blevet

enige on en hel masse. Bilgmav Niebsen afhobdt efterfolgende en

stom konfemence on planen med dcltagebse af able aktorënne pA

onnAdet. Hojdepunktemne p& konfemencen van for mig at bagge

one ti alle de pbudseligt "omvendte" enemgiekspertens positive ontale

af de enemgilosningem, son vi "bamfodsgangemc, biodynami

keme, hjemmefodeme og andre, son abene laden folebsenne dikteme" -

i 15 Am havde angumentemet og sboges for. Og sA Bigmavs ovemha

bing on aftenen af visse ebvanksfobk, son ikke helt havde fonstAet,

at det ikke mere van den, den skulle fore dansk energipobitik.

Hebe pnocessen op til og efter Rio-topnodet i 1992 satte ydemligeme

gang i udviklingen. Miljopolitik blev onsidem et af de tunge omnA

den i debatten. Miljoninisteniet udvikbede sig fma en i fomhold ti

Enemgiministeniet oftest ovenset bibebmom til stonebnom - og et efter

hAnden vebvoksent nedben af den nilnistenieble familie. Abberede

fra stanen af 1980-eme havde posten son mibjominister i stigende

grad vanet betnagtet son politisk attmaktiv. Fon mibjoonganisatio

nemne van det afgonende ved denne udvikling font og fnemmest, at

ministemposten blev besat af dygtige og sbagknaftige politikeme; den

gic til opgaven med stom alvor, og son havde vagt bag ordene

intemnt m divemse megeningem.

Den endelige cenenteming af denne udvikbing var den ud fra en

miljomassig betragtning pA mange nAden gunstige samnenlag

ning af Mijonimnistemiet og Enengiministeniet i 1994. Og det viste

sig, at Svend Auken med gode nedambejdemes hjabp hunigt kom

ti at benestre og integneme ogsA den stone og teknisk kompliceme

de energisektor. Hemmed blcv Dannamk det forste og eneste land,

hvom man eksempelvis i kbimapolitikken natunbigt kan skabe

sammenhang meblem CO2-reduktionsmAb mibjopobitik og de

vascntligstc vinkcmidler enengipolitik.

En af fmugtemne af denne sammenbagning van udarbejdebsen af

"Enengi 21" og dens nange baggmundsnapponem, hvom nan ned

"planfombobet" ham vist, hvondan Danmamk - udovem at leve op til

nAlsatningen on 20% CO2-meduktion i Am 2005 - kan halveme

CO2-udsbippet i Am 2030. En mAbsatning son megemingen ham ved

taget, at Dannamk skal ambejde for tisbutning til fma andre 1-bande i

dc intemationale klinafomhandlingen. Planforbobet fomudsatten, at

102


den ilcke mdrmftsattes ydemligere kulfymede kraftvanken, og at kul

udfases i bobet af de nastc 30 An i takt med skrotnihgen af de eksi

stemende kubfynede kraftyankcn.

Det en denfom gladcigt, at Auken og Enengistymelsen - pA troth af

pnes fna mange siden - modigt og sagligt ham valgt at fastholde tno

vardigheden omkning "Energi 21" og sige nej til det debris kulfy

ncde Avcdomevamk 2. Endnu en vigtig mibepal i danskc miljo- og

enengipolitik. Demned en den skabt tid og nubigheden for udanbej

debse af altemnativem uden kul og pA bidt langenc sigt ogsA uden

olie og naturgas med maksinal udnyttelse af enemgieffektiviseming

og vedvanende enengi. Den pAhvilen nu ogsA os knitikeme et stort

ansvam for at komme med faglige udspib, give saglig knitik og gA

hid i et konstrubctivt samarbejde heron.

Den em dog bang vcj endnu pA dette ommAde, sAvcl son pA mange

andre af ministeniets onmAdcm. Udfasningen af de miljofnemnede

stoffem i lobet af de naste 25 An, son Danmark fompbigtede sig pA

ved sidste Ars Nondsokonfemence, em en anden ondentlig mundfuld.

Vi gatten pA, at arbejdet med inpbenenteningen henaf alerede ham

sat gmA hAm hovedet og nynken i panden pA adskillige i stymebsen.

Men vi vil fastholde Dannank pA denne 25-Amsplan, son jo ogsA

betydem, at de mest miljoskadelige stoffem skal udfases bangt hurti

gene. Vi menen eksempclvis, at pesticidem, PVC og ostrogenbig

nende stoffen skal afvicles albenede inden Am 2000.

Vi en sAledes langt mere utAlnodige end ministeriun og styrelsen,

selv on vi ofte em enigc on de stone linien. Denfon em den sikkert

stadig mange - ogsA I Mibjo- og Enengininistemiet - son nu og da

onskem os hen, hvon pcbemct grom. Det kan vi sagtcns beve ned.

Midt i vomes hjembige utAlnodighed skal vi dog ikke glenune, at

Dannamk pA mibjo- og enengiomrAdet intemnationalt bigger helt i

front. Og at den Abenhed og pnofessionalisne, som I dag karate

misemem Mibjo- og Enemgimmnisteniets fomhold tib offentligheden og

NGO-em, pA mange nAden em forbilledbig. Det en cksenpelvis yard

at huske, at nAn organisationen - bAde de gmonne og enhvemvslivets -

fond for hven EU-mibjoninistemrAdsmode indkaldes ti omiente

ring on - og fAn mubighed for at komnienteme - de emnem, son skal

behandles, sA en det enestAende i eunopaisk sammenhang.

103 -


En af de vigtigste enkcndelsem, jeg gjonde son gnasnod i 70-emne,

van at lade vane ned at betmagte ministenien og stynelsen son

"systemen", men son rammer for en lang nakke nenneskems dag

bige anbejde. Og at det van vigtigt at soge md bag facademne og fA

dinekte nenneskelig kontakt. SA denfom vil jeg afslutningsvis ti allc

de, den tilsammen udgor Miljo- og Enengiministeniet, sige til lykke

ned de fonste 25 An - og held og bykke med de naste.

Det bbiven den brug for - for niljoets skyld!

104


Industriens samarbejde med Miljomini

steriet

Af Niels F. Gram

.

Et lasenbrev i dagspnessen citemede for nybig en nomsomhed on Niels F. Gram,

offentige institutionem, son opnettes, nAn det pAgaldende sagson- Afdelingsclief I

mAde stort set en fomsvundet. Bb.a. skuble Vamedinektonatet vane

opmettet, da landet eftem kmigen nannest van tomt for vamem, og

, ,, .

Miljoministeniet kom netop pa banen, da natum og milyo ... yam

fonsvundct til fomdel fon parcelhuskvanemer og motorveje".

Industriradt* 1985-

92. Clieftonsulent i

DanskIndustri

1992-94.

Den en dog kun et fAtal, den finder, at ministcmict og dets indsats

gennem 25 An ham vanet ovenfbodig, og at den ikke siden 1971 han

vamct natun og mibjo at vane on. Uenighed om midlem, metodem

og tidspunkten han den naturbigvis varet, nen selv industniens

onganisationem fandt det betimeligt, at vi for 25 An siden fik Ct ni

nistcnium fon forurenlngsbekanpebse og snan cftem en sang boy

om mibjobeskyttelse.

PA den baggmund tnor mange, at miljobeskyttelse van noget, dr

fonst begyndte pA den tid. Rigtigt em det, at ondet miljo milieu

ikke var videne udbredt, og det blev nest bmugt i den opmindeige

franske betydning: midte - "det, nan em midt i". Betydningen:

den ufonstynmede den upAvinkcde natum kon efterhAnden ti. Men

fonuneningsbekanpelse var hvemken ny ellen ukendt i 1970.

11956 van jeg nedfonfattem til en fyldig anikel i "Ingenioren" on

moggasnensning i et mctabvamk, hvom det drejede sig om inyestemin

gem i mihlionklasen med det formAl at tilbagehobde tungthetalhob

digt stov. Anikbens sbutning indehobdt de pmofetiske omd: "Det kan

snant blive nodvendigt, at vi ovenalt i sanfundet konmen i gang

med at udnytte bAde fejeskamn og flyvestov ...". Men ondet mibjo

optnaden ikke!

I 1970-enne fik bAde Dannark og fleme andre lande miljobovgiv

ning, og en af de nyc miljoministme - jeg tnon, det van den nonske -

udtalte, at han gad se den vimksomhed, han ikke kunne fA bukket

med miljoboven I hAnden. Udtalebsen illustnemem meget godt, at de

nyc love van dimektc vendt nod industnien og hemundem de "sarligt

105


4

Rene ord

.4’ ‘t4

V,EGT P4’

MINIS7-g%ETS Sij Leg.,

STiGE,& GP,4a

JEG OVERBEV/S7-OM HAVE OG

A 9Rffo

dYER ER

pLERt ‘6’k MED ?7 AT 0QE LUFTPo,ugg./ RAG

N

M/$

8’4R ALLR&Dff oc

TRuFFy

M #ENBLIWp,ç FOPANSt,ILrNiMG

EN

ALVORLIG YDERSr

774

27/10-86: Dr truende aignater omen komtnende miijokatastrole

bar sat gang I polititterne

106

ND


forumenende vimksonteden", hvom jeg selv van med til at fonunene.

Det blev forst senene emkendt, at spildevandsnenseanlag ikke bare

rensede, men santidig van fonuneningskildem - for slet ikke at tale

on bandbnugct, son jo anbejdede i pagt ned selveste natumen.

I enkendelse af, at industmien stod for det neste af den synlige for

umening, gic IndustmimAdet i fonhandling ned politilcemne og med

Ministeniet fon Fomureningsbekanpelse on udfommningen af den

danske miljobeskyttebsesbov, og da minister Jens Kanpnann I

1973 fnensatte lovfonslaget i Folketinget, kunne han santidig

meddele, at det bl.a. havde IndustmimAdets opbakning.

Det en havdet, at loven demigennen blev dinekte industnivenbig, og

specielt, at yimksonhedemne fik alt for god nubighed for at klage

oven nyndighedemes afgonelsem i miljosagen. Industnien fandt

omvendt, at klageadgangen van nodvendig for yinksomhedennes

netssikkerhed ovenfom administrative afgonclsem, den ofte blev tmuf

fet uden nannene kendskab til industmiens vilkAn. Mere afgonende

van det imidlenid, at industmien son helhed acceptemede den nye

boy og onskede at eftembeve dens intentioner, snameme end at be

kampe megulemingen og nyndighedemne.

I mibjodebatten glenimes det ofte, at industnien lever pA kon

nencieble vilkAm; i det lange lob km en vinksonhed kun eksisteme,

hvis den em nentabeb. Miljokmav lean fomArsage, at pmoduktionen mA

nedlagges ellen flyttes til et land ned niindme nestniktive megben,

men en sAdan, negativ udvilcbing en det nogenlunde lykkcdes at

undgA. MAske ham miljomegubeningcn brenset eksistemende vimk

sonhedens vakst, nen at Danmamk ikke ham fornAet at tiltnakke

eblem opeiske ny industni I storne onfang, skyldes eftem nm me

ning i hojere grad andre forhold.

Mi/jest yrelsen

Miljostynebsen, den blev opmettet 1 1972, ovenog snan moblen son

industniens fonhandlingspannem i stedet for ninisteriet. Dc enkebte

vinksomhedem oplevede stymelsen son fonste kiageinstans I tilfalde

af stnid med de bokale miljonyndigheder, og I det daglige blev den

IndustnirAdets modpan i fonhandlingen on ny meguleming og vej

bedning til panemne.

107


Dde af industnien - nAske isam den keniske industni - gay ikke

Mijostynelsen mange "kokkehuen" i 1970-emne og begyndelsen af

80-enne; man fandt, at styrelsens sagsbehandlere ale kunne nubni

cemes son enten "node" eblen "dode". Santidig enkendtes det dog,

at sagligheden i afgomelsemne tiltog fmen gennen instansenne:

kommunens/antets tekniske forvaltning - Mibjostynelsen - Mibjo

ankenavnet.

Son nedarbejden i IndustnimAdets miljoafdebing havde jeg I syv Am

Miljostymebsen, og i hektiske fonhandbingsfaser pgsA ninistemiets

departenent, son fonhandbingspartnem on ny lovgivning, be

kendtgonelsen, aftalen o.n.a. Det van en overvejende positiv ople

velse. Industnien kunnc ikke altid acceptere behovet for ny regube

ning, men vi kunne nasten altid fomhandbe konstnuktivt on ud

fonmning og gennemfonebse. Ministemium og stynelse byttede til

industnien og havde forstAelse for yore synspunkter og mndven

dingem, sebv on de langtfma blev imodekonmet allesammen. -

En vanskcig pemiode havde vi dog, medens den i Folketinget van et

groin flenal udenon negemingen. I den tid van det mm oplevelse,

at Mibjostynelsen fomhandlede meme politisk og bmugte det gronne

flertal son angument oven fon yore tekniske indvendinger. Hel

digvis vanede det ikke ved, og vi vendte tibage ti en saglig diskus

sion pA de ti enhven tid givne, politiske pramissem.

Lobby

Det en ofte blevet knltisenet, at myndighedemne sAledes forhandlem

sig tib nette med lobbyen, og ender med at fremsatte lovfonslag,

son erhvenvene/industmien ham sat alt for mange fingenaftmyk pA.

Den knitik ham jeg taget bet; industnien ham aldnig kunnet ellen

vibbet fomhindme elben bnense bovgivningen. Demimod ambejdede vi

abtid pA at fA meglenne udfommet sAdan, at de van mere acceptable

for industnien. For eksenpeb ved at kontnobkmav tilpasses bran

chens dmiftpamanetne, ved at den gives bedre ovengangsneglen og

tidsfmistem, den ved at fnitage de mindste virksomheden, for hven

de nyc regler kunne yame unineigt bebastendç uden at give va

sentlige miljobidnag. PA den mAde kan sanambejdet stotte industni

udviking og beskaftigelse uden atlade miljoet i stikken.

Og den var nok at lave. Den kom andninger til Mibjobeskyt

108 -


telsesloven hven An - nindst; og da mange af dens neglem em be

nyndigelsespamagmaffen, blev den udstedt en strom af bekendt

gorebsen til udnontning af meglenne, og dem udanbejdedes fyldige

vejledninger til bekendtgorelsemnes fortolkning og anvendelse I

praksis. For icke at tale on udmedninger, betanknlnger og hand

lingspbanem for nyc miljotiltag.

Ministeniets ovnlge messortonnAden - kemikalien, genteknologi,

affald og genanvendelse, arealplanlagning, rAstoffen, natumbes

kyttelse og j ondfonurening - yam ikke udsat for heft sA hyppige

bovandmingem, nen tilsamnen udgjonde de ogsA et ston fom

handlingsfelt. Isam van fonhandbingeme om den nyc genteknologi

by og sçneme om gcnanvendebse og tibagetagning ganske ressoun

ceknayende.

Lovgivemne havde undentiden for tmaylt, syntes jeg; den ene megeb

nAede ikke at vinke, for den fonlangtes ydenbigeme opstmamning. PA

den anden side mA det enkendes, at mange negelandmingcn skybdtes

den ogede miljobevidsthed I samfundet, ellen nodvendiggjondes af

ny viden oth og erkendelse af miljoeffektem og denes geogmafiske

udbmedelse.

Medens det sAbedes en fomstAeigt, at regebsattet pA et "ungt" omnA

de son mibjo han vanet I hastig udvikling, han det undret denne

ned- og modspillem, at ministeniet og stymelsen ustandselig bbev

onstruktunemet ned andmet fondeling af sagsonnAden og flytning

af noglepensonem. Det fomtsRtter tilsyniebadende, eftem at de en nAet

til skelsAn og alder, og ogsA langt ud over, hvad den folger af den

ogsA forstAclige samnenbagning med Energiministeniet.

109


Integrationen af miljohensyn i energipo

Iitikken

At Jens Bilgrav-Nielsen

I juni 1988 danncdes KVR-megeningen, og son energiministen fik Jens Bilgrav

jeg ansvanet fom enengipolitikken fmen til decenber 1990. Det 1A Nielsen, Form and

ige for, at tiden van mdc til et skift i enengipobitikkcn. Pobitikken fo’ Friluftsrddet

og mesubtateme pA enemgionnAdet havde hidtil varet flotte. Hovcd-

Energiminister

netnmgen van god og stark, men den van behov fon en ny dimen

sion i cnengipolitikken. Mijo- og messoumcehensynenc skulbe have

neget stomne vagt i encmgipolitikken.

Hvon mange enemginessoumcer km vi tillade os at fonbmuge, og

hvon neget kan vi tillade os at belaste miljoet og kbinact?

Disse stadigt mere pAtnangende spmgsmAb kravede et svam.

Energipo/itisk status 1988

Eftem enenglkmisen i 1973 stod det klan, at den nAtte fonmuleres en

cnengipolitisk strategi ned dct formAl at gone Dannank mindme

sAmban over for fonsyningssvigt og oven for stamke pnisucisving pA

enengien. I 1970-enne og i 1980-erne blev sAledes forsyningssikkem

hed og samfundsokonomi nogleondene I enengipobitilcbcen.

Den bbev gennemfon bctydelige omlagningem i enengifomsyningen,

den havde ti fonnAb at fonmindske afhangigheden af olie. Elvan

kenne lagde pA kort tid on fna obie- ti kulfynng. Natungassen bbev

indfort, og knaftvamnen fra de store kmaftvarker blev udnyttet.

Vindmobler og andre vedvamende enengianlag blev udviklet.

Samtidig blev den via infonnationskampagnen, tiskudsondningem

og enengmafgiften gennemfon betydebige energibespamelsen.

Med disse betydelige enengipobitiske titag bbev gmunden bagt til en

nankant meduktion af Dannanks afhangighed af olie og en sra

sentbig fonbedning af enengieffektiviteten. Selvom mAlsatningeme

van forsyningssikkemhed og samfundsokonomi, han en nakke af

initiativemne ogsA vamet ned ti at reducene enengisektomens miljo

111


clastning. Heldigvis tmakkem ressoumcebevidsthed, niibjo, fomsy

ningssikkenhed og sanfundsokonomi ofte I samne netning.

Energisektorens miljofomhobd blev hAndtenet a Mibjoministeniet.

Den bbev indfomt kvoter for SO2 11984. Energiministeniet vametog

dengang de enengipoitiske interessen og delte f.cks. ebvankemncs

bckynming over for de okononiske konsekvensen af at gennemfo

me svoybkyoter. 11989 blev den indfort kvoten fon NON.

Brundt!and-rapporten

I 1987 kon napporten fna Vemdenskommissionen on miljo og

udviking - den sAkaldte Bnundtland-nappomt. Rapponen beskniven

de tnuende gbobale mibjo- og nessouncepmoblemem son folge af bI.a.

de industnialisencde landes energifonbrug. Konmissionen anbefa

ben, at de mndustnialisenede lande halvenen deres energifonbnug pm.

indbyggen oven de kommende 40-50 Ar.

Rapponten bbev fubgt op 1 flenesammenhange, bl.a. af det i 1988

opnettede Intemgoyemnmental Panel on Climate Change JPCC. I

1988 afhobdtes konfenencen "The Changing Atmosphere" i

Tononto med deltagebse af fagfolk, neprasentanten fra 48 nationen,

FN og andre intemationale organisationer. Konfenencen anbefale

de en stabiisening af de gbobabe COrudledningem inden Am 2000 og

en meduktion pA 20% inden An 2005 son international nAlsatning.

PA langt sigt anbefales en habvening af C02-udledningen.

Rapponens konklusionen fic stom opbakning i Folcetinget.

Det van baggrunden, da jeg overtog ansvaret for enengipobitikken i

juni 1988. Tiden van hide ti for alvon at fA sat miljohensynene pA

dagsomdenen I enemgipolitikken.

Regeringens handiingsplan for mi/fr og udvik/ing

Som opfobgning pA Bnundtland-napporten fnemlagde KVR

regeningen i decenber 1988 sin handlingspban for miljo og udvic

ling mcd en gennengang af de nAbsatningen og initiatiyen, den van

nodvendige inden fon alle sektomen med henbik pA at opnA en

bamedygtig udvikbing. Det van klan ved megeningsdannebsen i juni

1988, at regemingen skulle tage udfondningerne fna Bmundtland

112


mapponten op.

Under udanbejdelsen af enengiasnittet til nedegomelsen bbev det

hunigt klan fon mig og Enengiministenict, at den van behov for en

egentbig cnengipolitisk handlingspban. Jeg fik negcningens tilsbut

ning til at udanbejde en sAdan.

Abbe knaften i Energiministeniet og Energistynebsen blev deneften

sat hid pA at fA udarbcjdet en ny enengipban og fA fonnubemet en

sammenhangende energipolitik for en banedygtig udvikling.

Den bbev lagt ud med en konfenence, hvon enengisektonens mange

atoner bbev indbudt for at bidrage ned idéer og synspunktem.

Med deltagelse af ekspenen fma bl.a. fonsyningsselskaben, fonsk

ningsinstitutionen og myndigheden bbev den udambejdet en nalcke

tekniske udnedningem, den sammenfattede og vundenede den cksi

stencndc viden om nye og mere effektiye enemgiteknologiem og

enemgibesparebsesmuigheder. Resubtatemne af disse udredningen

udgjonde det tckniske og okonomiske grundbag for handlingspba

nen.

Den hidtil fone danske enengipobitic havde givet megct gode ne

sultatem. Den van et solidt fundamcnt at bygge videne pA. Opgaven

an at sikne en ny formulening af den danske energipoitik, sAledes

at vi fonsat kunne vane fonende i en tid, hvon abbe industmialiseme

de bande vile bbiye nodt ti at tage initiativen nil at neducene enen

giforbnuget og miljobclastningen henfna.

Energi 2000

I april 1990 bbev "Enengi 2000 - handbingsplan for en banedygtig

udvilding" fmemlagt. Hen blev mibjo- og messoumcehensynene lige

stillet med fomsyningssibdcerhed og samfundsokonorni.

Enengisektomens bidnag ti de gbobale miljopnobbemem knytten sig

isar ti udledningen a CO2 fna fombnandingen af fossie brand

slem.

Enengi 2000 byggede pA den gmundopfattebse, at den skubbe tages

initiativ tib en bangsigtet pobitik, son yilbe kunne sikne en nankant

113


6/7-92: Beboerprotester knit tilnyneladende Hike etoppe el

selekabernee plantning at nye ,nasteskove, som skel skaffe

dem indtgter fra det genforenede Tyskiand.

114

Volt Og magt


meduktion af enengisystenets skadebige mibjopAvinkning. Regemin

gen fastbagde med Enengi 200Q en nAlsatning on at reducene

CO2-udbedningen ned 20% fncn ti An 2005 i fonhobd ti 1988, og

et bmedt fiend i Folketinget tisbuttede sig denne nAlsatning.

Handbingspbanen yiste, at det van muligt at gennemfore den nod

vendigc omlagning af dansk enengipobitik i klan nene miljovenlig

netning, og det timed udcn at det gAn ud over fonsat okononisk

vakst.

Med Energi 2000 bbev miljop.obitilcken for alvon integnenet I enem

gipolitlkken. Og den kon dermed et stomne helliedssyn pA enemgi

sektoncn. -

Santidig ned Energi 2000 blev den fnemlagt en nakke initiativem

tib at beve op nil nAlsatningeme.

Regemingen og Socialdemoknatiet indgik den sAkaldtc 20. mans

aftale on omlagning dl decentmal knaftvamne. Det indebam, at ale

fjemnvannevanken skubbe omlagges til kmaftvamne basenet pA

tungas og bionasse. Omlagningen vile give en vasentbig fonbed

rIng af enengisektorens miljobebastning. Samtidig nedvirkede ini

tiativet ti en sikning af okonomien i natungaspnojektet.

Senene bbev Enemgi 2000 fubgt op ned indforebse af COrafgiftem.

Dcttc nodvendige element van fonudset, inden RV udtnAdte af

ncgenlngen, men blev stoppet af KV-rcgeningen. 5, SF og RV gen

nemfone sAbedes i 1991 CO2-pakken med COrafgiften og en mak

ke mAlnettedc tibskudsomdninger mod KV-negeningens stemmer.

Den nuvanende megcnlng ham sammen med SF og Enhedsbisten

videnefon C02-afgifteme med ydembigeme en CO2-afgiftspakke i

1995.

Barrierer pa ye/en mod en integreret mi//a- og ener

gipo/itik

Energi 2000 og integnationen af mibjohensynene I enengipolitikken

blev natunbigvis ikke nib uden en del svandsbag. Bannieremne for at

opnA en mere banedygtig udyikling pA enemgionmAdet kan opdebes

i tekniske, okonomiske, organisatomiske og politiske bammiemem.

115


Den teknobogiske udvikling satter gmansem fom, hvon langt vi kan

udnytte nyc fomsyningskilden som vedvarende encngi og mere

enengieffektivc appamaten, og I hvilccn takt de nyc teknologiem kan

introducenes. økonomien en hen en vasentbig paraneten. Ret

ningsllnien I Enengi 2000 van, at de samlede initiativen skule kun

ne gennemfones uden vasentlige nemomkostningem fom samfundet.

PA fonsynlngssiden em den stanke og dygtige omganisationem iii at

vametage intenessemne pA eb-, gas- og vamnesiden. Den vedvamende

energi og enengibespamebsemne ham ikke sanme organisatomiske

stynke. Det banes i vasentligt omfang af folkebige bevagebsem. Det

skaben en ubalance til ulempe for den vedvamende enengi og enem

gibesparebseme. Denfon ham det vamet nodvendigt med en makke

poitiske initiativen ti at stynkc disse nene banedygtige enemgifom

men med tilskud, aftaler ned energisebskabemne og pAbud.

Efter fncnlaggebsen af Enengi 2000 van den stark knitik fma elsek

tonen. Vissc dde af ebsektonen van Abenbant ikke vant til, at enem

gipolitibcken bbev fastbagt pA Chnistiansbong. Dialogen ned EL

SAM van til tidem noget anstnengt. OgsA industnien og stone debe af

fagbevagebscn yam stankt knitiske ovem for miljoonienteningen af

enengipolitikken.

Den van genenelt positiv tilsbutning til, at Danmamk satte en over

ondnet CO2-mAlsatning, men den van og han bige siden vamet bety

debig nodstand nod midbenne.

Jyllands-Posten fone ogsA et febttog nod enemgipobiticken. I en

leder mente sknibenten at kunne afsbore, at Dannank havde fAet

ilcke bbot en, men to miljoninistme - miljoministemen og enemgi

ministenen. Det kunne jeg kun opfatte son et konplinent, og jeg

sagde, at negeningen bunde have 19 mibjornlnistme. Albe ninistre

bon vane optaget at mibjoet.

Det internationa/e perspektiv

Verdens samlede energifonbnug og CO2-udledning em fortsat sti

gende. Samtidig bliven mebdingemne fma klinaekspenenne on fanen

for kbimaandningen nene alamnemende.

Udfomdnlngemne a denfon ikke blevet mindre for de enkebte landes

116


negeningen. Mange lande han stigendc encngifombnug og okononisk

vast. Nogle lande ham faldende enengifonbnug, men ogsA faldende

obconomisk vakst. Dannank en sA hebdig at hone dl i en eksklusiv

kmeds a lande med stagnenende/fabdende enengifonbnug og COr

udledning og santidig okonomisk vakst.

Dannark blev det fonste land i verden dl at fnemlagge en hand

lingspban pA enengiomrAdet tib nedbmingebse af CO2-udbedningemne.

Mange lande cm siden fulgt eftcr. Dannank ham ved at gA fonan fAct

mulighed fon at pmage dc intcnnationale fonhandllngem og ham givet

et cksenpeb til eftenfobgelse. Det han fuldt ud bekmaftet det nigtige

i at tage et tidligt og markant initiativ, son fremlaggebsen af Enen

gi 2000 var et udtryk for.

Opfø/gningen

I Enemgi 2000 van det klan fomnubenet, at planen ikke i sig selv

sikmem, at de opstilede nAb nAs. For at sicre at mAbene nAs, knaves

en stadig opfobgning og ivarksattebse af nyc vinkemidben og md

pasning af nye teknologicr my. i takt ned de indvundne enfamingen

og den teknobogiske udvikling.

Enengi 21, son megeningen han fmembagt i An, beknaften og fasthob

den Dannamks nationale nAbsatning on at neducene COr

udbedningen ned 20% i Ar 2005 og bagger santidig op ti ydembige

ne neduktioner dcneften Enengi 21 narkemen hemmed en konse

kvent opfobgning pA Enemgi 2000.

Den vib ogsA i fnemtiden vane behov fon ned mebbennun at gome

status og justene kumsen for til stadighed at kunne leve op ti mM

satningemne og fastholde Dannanks noble son fonegangsband for

en gbobal, bamedygtig udvikbing.

I den enengipolitiske debat ham den fna visse sidem vanet argunente

met for, at vi i Dannark skal vente pA andre bandes initiativen og

fonst gennenfore CO2-afgiftem n.m., nAn det sken intemnationabt

koondinenet. VI skal ikke satte skmappeme miljomAbsatningem I

Dannamk end andre bande gom, nenem nogle.

Mit synspunkt ham vanet og em stadig, at vi son et af de nest vel

stAende lande i venden og et af de bande ned den stonste COr

117


udledning pn. Indbyggem han pigten fib at handbe og pbigtcn nib at

gA fonan og vise et godt eksempel. PA bangeme sigt tron jeg - og

mange enfamingen visen det - at det ogsA en ti fordel for dansk en

hvemvsbiy og beskaftigelse, at vi fAm et fomspnIng med at udvIkbe og

anvende mere bamedygtige teknobogiem og pmoduktionsnetodem.

Under abbe onstandigheder en det fonnuftigt at holde hus med

vendens begransede energiressoumcen a hensyn tib yore eftem

kommeme.

Det gladen mig, at den kurs, den bbev udstukket i 1990, fonsat han

bred tilsbutning i Foilcetinget og god opbakning i befobkningen.

Med samnienkgningen af Mibjo- og Enengiministeniet 11994 em

Integmationen af miljohensynene i enemgipolitikken ydenligene

blevct fastslAet.

Den nyc enengihandlIngspban, Enengi 21, cm et godt medskab for de

kommende Ars cnengipobitiske besbutnlngem. Den holder kunsen

fna Energi 2000. Jeg hAben, kaptajnen og besatningen vil songe for

at fastholde kunsen ogsA i dc kommende Am.

118


Kommunerne kan vre stolte af

resultaterne

Af Evan Jensen.

Miljoministeniet en et ungt og dynamisk ministemium pA 25 Am - Evan Jensen,

etabbenet i enkendelse af, at miljobeskyttelsen ville blive en onfat- Borgmester i Lejre

tende og central fakton i det nodemne sanfund. En af de stone

mibepabe i ministemicts historic kon albenede Amet eften med miljobcskyttebscsbovcn.

En by den ham kunnet lagge hovedsponet ud

for dansk miljopohtik oven en neget bang og omskiftelig peniode.

Kommune L9.

Forinandfor Korn

,nunernes Lands

forening.

Fomumeneren-betalen-pnincippet, den decentnabe nibjoforvaltning

og fonsigtighedspnmncippet en eksenpben pA vcbgenncntankte

pnincippem i loven, son han vist denes styrke i de 25 An, den en gAet.

Kommuneme, son vi kenden den i dag, en ontnent lige sA unge

son Miljo- og Energiministeniet. Med kommunalmefomnen fra

1970 bbev den skabt konnunale enheden, son van velegnede ti at

lose en bang nakke opgaven. Hvom stom en del af miljoopgavenne,

den vametages I konmunenne, bbivem man kbam oven, nAn nan sen pA

kommunennes andel af den offcntbige sektons mibjoudgiftem. Mil

joudgiftennc udgjonde i 1995 godt 10 nia. km. fondebt ned 56% i

konmunenne, i staten og 9% i anteme. Det pnaktiske anbej

dc ned miljobeskyttebsen fonegAn sAledes i neget vid udstnakning i

konmunenne.

En makbce af de mibjotibtag, son Mibjoministeniet og komniunenne

ham sanambejdet om i de fombobne Ar, han givet nesubtatem, som vi i

international sammenligning kan vane stolte af. Vi ham I perioden

opbygget en velonganisemet og effektiv mibjosektor, son tagen vane

pA fomsyningsopgavemne indenfon affald, spildevand, vandfomsy

ning n.m. Og dc losningen, den em udvilcbet, kan samfundet nu fA

dobbelt gavn af at eksponene - det given bAde eksponindtagtem og

en begnansning af den gbobabe fomumening. SAbedes en f.eks. vomes

losningen for det famlige affald ned nodtagestationen og behand

lIng pA Kommunekemi, for spibdevandet med nodenne nensnlngs

anlag og fma enengisiden fjemnvamne- og knaftvanncbosningen ele

nentem i den danske miljopolitik, son giver basis fon ekspomt.

119


9/3.87: Et rundsporge aislorer den opfattelse, at kommunerne - I Cr v’ist no’en rigtig emS grisemikier!

gennemgende Cr for flinke over for fonirenende virksomheder.

120

Miljøvenlighed


Inden for fleme a de kommunale niljoopgaven kan det vane en

fondeb med stonre cnhedcn end den enkclte konmune. Dette van

forudsct ved konnunalmefornen, hvon den blev givet konmu

nemne mulighed fon at danne kommunale fallesskabem. I dag em

struictunen pA affaldsomrAdet stankt praget af kommunale sanam

bejden, men ogsft indenfon spildevandsnensning, vannefomsyning

og mibjo- og bevnedsmiddebtIlsyn en den dannet stomnc enhedcn,

hvom dct ham vanet den nest effektive bosning. Den ham til tidem

vamet fnensat onsken on, at denne udvikling kunne gA huntigenc,

nen det mA enkendes, at udvikbing af sananbejde tagen tid. Udyik

lingen af kommunale sananbejden forventen jeg vil fonsatte ogsA I

de konmende An i tat ned stomskalafondebene pA fonsyningson

mademe.

Hvon 70-enne dg 80-eme han vamet en peniode, hvon ministemiet

ham varet pnaget af opgaveme med etabbeming af bAde nyc pban

lagningsmassige admmnistnatiye systenen og meget store investe

ningen i nye anbag fon at klare fomsyningsopgaveme, en vagten af

egentbige etabbeningsopgaven gAet ned i 90-ennes miljo- og enengi

ministcniun. Til gengald ham f.eks. en effektivisening af admini

strationen og en kbamere konpetencefondeling haft betydebig vagt -

*isan natunigvis under det stone anbejde ned mevisionen af miljo

bovgivningen. Den administrative struictur fnenstAn denfon i dag pA

nasten ale ministeniets onnAden son en effektiv og tidssvamende

stnuktur ncn dog mcd enkeltonnAdem £eks. vandfonsyningsomrA

det, hvon komnunenne endnu sayner modemne kompetencefonde

hngspnincippem.

OgsA ninisteniet sebv ham i fonbindelse med sammenlagningen af

Miljøministeniet og Energiministeniet varet igennen en nodenni

sening.

Med det system, den nu en opbygget i konmunemne, staten og

antemne, stAr vi sAledes godt mustet tib at hAndtene de fnentidige

mibjoopgaver.

Inden for miljotisynet em konnunemne blevet knitisenet en hel deb

for en for lay pmionitening. Jeg skab genne vane den fonste til at

embcende, at den em kommunem, den han afsat fon fA nessoumcen dl

opgaven, og det ham vi fna bandsfoneningens side taget hAnd on.

Tib gengabd finder jeg det dybt urineigt, at det store fienal af

121


komniunen, son faktisk udfomer et flot stykke anbejde inden for

miljotibsynet, ogsA mistankeliggones. Det kommunale miljotisyn

son helhed fungeren godt, og skonhedspbettemne en vi i gang ned

at nette op pA.

Fremtidige udfordringer

Fon I tiden kunne det oftest konstatenes, at nibjopnoblenemne

stanmede dinekte fna produktionen - kemibcalien, den bbev opbagnet

uhensigtsnassigt den blev glent, spibdevand ellen mog, den bbev

udledt unenset og farbigt affald, den skule bomtskaffes.

I Mijoministeniets tid en den sket store fremskmidt I forhobd tib

megubeningen af produktionen. Dc enkcndte mibjobelastende ud

bedningen en bbevet negubenet og bevagen sig nu I den migtige met

ning - nedad. Vi han bost mange af de umiddebbant synbige probbe

men, og stAr nu ovenfon at skulbe neguleme mere kompbekse pro

bbemstibingen on nibjobelastnlngem, hvon vi nangben viden on

Ansagssammenhange. I nogbe tilfalde, hvon den tags nyc stoffen og

pnodukten i brug, ved vi mAske ikke engang, at yi en ved at skabe

et mlbjopnobben.

Hvon miljogodkendelsen og miljotilsyn ham givet stOn fokus pA de

vinksomheden, den enlangsonst ti at fombedme denes. miljofomhold,

en den i de senere Ar konnet en erkendelse a, at myndighederne

ikke bom glemme de virksonheden, den em positive overfon at gen

nenfone mibjofonbedningem. Det ban sat fokus pA nyc og bbodene

vimkenidlen I miljoneguleringen, sAson nenene teknobogi, gnonne

negnskaben og mibjostyming. Disse instrunenten bon iniidbertid

knyttes tattene ti de bokale nibjonyndighedem for at give maksi

nal effekt og for at undgA, at nyndighedenne sender usammen

hangcnde signalen til vinksomhedemne.

PA det seneste en den ogsA kommet stonme fokus pA det egentlige

nesubtat af pmoduktionen, nemlig pmodukteme. Fonbnuget af pro

duktenne kan skabe pnobbenen, idet stoffem kan blive spmdt ill

buft, vandmlbjo og jond, og den en ofte et affaldsprodukt, den skal

bomtskaffes.

Den en denfon behov fon en pnoduktomientenet mibjostrategi, hvom

den sigtes pA at mininene miljobebastningen ved forbmuget af pro-

122


duktet. Ebenenter i en sAdan stmategi kan vare udfasning af pro

bbenatiske stoffem og fastsattelse af pmoduktstandamdem. Dette vil

ofte kmave enighed pA EU eblem WTO-niveau, og vil fonnentlig

vane en bAde udfomdnende og vigtig opgave for Mibjoministemiet

frenovem. Og det vil blive en syar opgave at fA gennenfon pro

duktstandamden, den giver vasentbige mibjonassige fmenskmidt.

Man kan fmygte, at spillerunnet for at fastsatte hoje nationale

standamden kan bbive mindme, og at vii nogle tifabde pA grund af

intemnationale produktstandamdem nAske bigefmcn vil bbive tvunget

dl at meduceme votes miljoknav ti pmoduktem.

PA gnund af de pmaktiske vanskebigheder ned gennenfomelsen af en

pnoduktonientemet mibjostmategi, nA det ñok ses 1 ojnene, at de

mibjonassige resultatem, I Amene den konnen, i vasentlig grad skal

skabes i det bokale sanambejde neblen mibjotibsyn og virksomhe

dem og ned den gronne fombrugem son et vasentbigt tiskyndende

element

Der vil fomtsat vane et ston behov for en dinekte dialog ned de

enkebte vinksonhedem, f.eks. i fonbindebse ned nibjogodkendelsem,

hvon det galdem on at se pmoduktionen og pmoduktenne i en nil

jomassig sannenhang. Den en hen et behov for at stymke san

nenhangen nelen tibsyn og nyc titag indenfon nenene teknobogi,

mibjostyming, miljocentificeming og gronne regnskabem.

Det handler bb.a. on sridcneuddannelse af de kommunale miljo

nedanbejdeme og on udvikblng og fonbedning af medskaben ti los

ning af de enkelte ndljoopgaver. Mibjoministemict ham for og nu

yamet en dmivknaft I denne konstante udviklingspmoces. Santidigt

gives den mange neldingem fra kommunemne til Mibjoministemiet

on udviklingen I miljoprobbenemne og on hebe adniinistmationen

af mibjoonmAdet.

Det er vitalt for adninistnationen og timettelaggelsen af indsatsen

pA miljoomnAdet, at den konstant em denne dialog og udveksling af

enfamingem og v-urdenlngem af aktuelle pmoblenstilingem meblen

ministeniet og konnuneme, hviket ham vanct en del af grundla

get for de gode mibjomassige mesubtatem, den en opnAet I kommu

nenne.

Men pA troth af de gode nesubtatem dukker den nyc pnoblemen op.

123


29/178: - Begynder Dr at bygge, for kommunens tilladelse foretigger?

Sig mig, fl-or Dc, Dc er en Superfos?t

124

Store og smá


Den danske dnlkkevandsfomsyning ham yaret basemet pA en god og

nigelig grundvandsnessoumce, nen de seneste Ans desvarme talmigc

forumeningen af dnlkkevandsboninger viscn, at denne mdssoumcd I

dag en tmuet.

En central niljoopgave i de kommende Am blivem derfom sikningen

af den fnemtidige dnikkevandsfomsyning. Den em I denne sammen

hang albenede taget en nakke vasentbige initiativem fna Mijomini

steniets side, den bl.a. sigten pA en nAbmetning og pniomitening af den

offentlige indsats tib sikming af grundvandet og fmemtidens dmikke

vandsforsyning, og Kommunenncs Landsforening ham demfon kun

net tilsluttc sig ebenentemne i negemingens tipunktsplan til beskyt

telse af gnundsrandet fra december 1994.

Kommunennes Landsfonening finder det nigtigt, at den nu skem en

fonstarket indsats tib siknlng af grund- og dnikkesrand, og bokalt vil

konmunemne i sananbejde ned vandvarkemne alctivt medvinke i

initiativen, den kan suppbeme indsatsen for fonebyggende og afhjab

pepde fomanstabtningen ovenfom gnundvandsfonunenlng. Det bokabe

engagement en helt naturligt I denne samnenhang, idet lokalsan

fundet ikke kan ovenleve uden rent dmikkeyand.

Vi kan med Anden fra Rio-konfenencen fra 1992 i baghovedet run

de Anusindskiftet. I afnapporteningen fna konfemencen, den sAkald

te Agenda 21, bagges den stom vagt pA, at det bokale engagement og

den lokale deltagebse en nodvendige forudsatningem fon at opnA en

holdban udvikling inden for nibjoomrAdet. Den opfomdnes samti

digt dl, at dem bokalt udambejdes en Agenda 21, hvon den bl.a. fast

lagges en handlingspban for en banedygtig udvicling af sanfundet.

I Danmamk ham Miljoministeniet og landsfoneningen sammen va

net initiativtagene ti, at den bokalt udambejdes Agenda 21, og i

mange konmunem en opfomdningen albenede fulgt. EftenhAnden,

son ambejdet sknidem fmcn bokalt, vil den flndes mange nyc mibjo

opgaven og losningen pA pmoblemem, og det vib blive en natumlig

opgave for Mibjonilnistemiet at folge op pA dc bokale initiativcn, og

de nyc ideer og anbejdsnetoden kan nAske ogsA give inspimation I

Mijoninisteniet, nAn den fmentidige miljoindsats skal tilmettelag

ges.

Den en i dag intet, den tyden pA, at miljopnoblenenne "fonduften".

125


For liven pnobbem, den loses, dukken den ofte to nyc op - nyc stof

fer ellcm nyc effekter. Den em desvanre derfon ikke udsigt til, at

Mibjoministeniet Inden fon den narneste fnentid mister sIn missi

on. Men med de fonste 25 Ams enfaming stAr nlnistemiet godt rustet

oven for de frentidlge opgaver!

126


Udblik


Eksemplets magt

Af Leo Bjørnskov

Miljo- og enengipnoblenemne han nu for alvon stAet pA den politi- Leo BJernskov,

ske dagsonden i Dannamk i nere end 25 An. Eftenknigstidens oko- Departementschef i

noniske fneMgang nedfone, at konsekvensemne af det industmialisenede

samfunds produktionsmAde og bevevis bbev synbiggjort son

MiIJo og Energi

ininistenet.

alvonbige nibjoproblemen. I kobvandct pA miljopnobbenennes md

nanch bbev den vestlige sremdcn mant af en alvonlig cnengifonsy

ningsknise - den sAkabdte obiekmise - den skampede kmavene tib enen

gipobitikken.

Disse forhold van nedsrimkende til at Mibjoministeniet og Enengi

ministeniet bbev oprettet i den sanme epoke i den danske centraladministrations

histomie. Eften negenIngsdannebsen i september

1994 bbev de bagt sanunen nib ét nyt ministemiun: Mijo- og Enem

gIministeniet Demned blev to ninistenien, den hven pA demes mAde

han vanet ned tib at pnagc et kvant Arhundnede, nedlagt!

Det nuvanende Miljo- og Enengininistcmium bestAn i sagens natum

af samnenbragte born. Debe af Sundhedsstynebsen, Indennigsmini

stemiet og Landbnugsministemiet van fundanentet for det oprindeli

ge Ministenium for Fonuncningsbekampelse, den blev oprettet I

slutningen a 1971, men fA Ar eftem van srigtige dde af Bobignilniste

net, Kubturministenlet, Landbrugsministemiet og Ministeniet for

Offentlige Ambejder bbevet elenenten I det nyc og stomme Mijomi

nisteniun. Det nedfone et stonne bovanbejde. Naturfmedningsloven

og Lov on by- og landzonem van netop bbevet nevidemet 1 1969,

nen den fonste samlede miljobeskyttebsesbov kom 1 1973, boven

on bands- og regionpbanbagning sanrne Am og on konnuneplan

bagning I 1975. Den kon en samlet mAstofloy i 1977 og en ny vand

fomsyningslov i 1978. 11991 gennenfones en tvamgAende sanond

ning af bovstoffet pA hebe det davanende miljonlnistcmiuns onrA

de.

PA energionmAdet van udviklingen i Dannank praget af fomsy

ningssilckenhedsspongsnAl I kolvandet pA den fonste energikmise fra

1973-74, a kulbminteeftenfonskningen I Nondsoen og diskussio

neme for og mod atonkmaft. Ebfomsyningsboven blev vedtaget I

129


1976, anlagsloven for natungasprojektet og vanmefonsyningsboven

kon i 1979, og sanme An bbev Enengiministeniet fodt ud af det

tidligene Handebsministeniun dl at fore alle disse besbutningen ud I

bivet!

Desuden en den sket enkelte andre messonjusteningen: I 1986 bbev

beynedsmiddebomrAdet, den indgik son en del af det opnindelige

Ministemium fon Fonuneningsbekanpcbse, ovemfon fra Miljomini

stemiet dl det nyoprettede Sundhedsministemiun og efter nege

mingsdannebsen 1 1994 besluttedes det - udovem fusionen af mibjo

og enemgiomnAdet - at ovemfone ressonansyamet for pmivatskovbnu

get til detnyopnettcde mlnistenlum.

Ministeniet han i dag godt 3000 ansatte, hvomaf 1/3 cm beskaftiget

pA fomskningsinstitutionerne, og et udgiftsbudget pA godt 4 mill

arden, hyomaf de 2/3 udgones af forskeblige nationale og intemati- -

onale stotteomdningcn.

Institutionsmassigt bestAn det af Departementet mcd Landspla-.

nafdebingen, Mijostynelscn, Enemgistynelsen, Skov- og Natunsty

nebsen, RAstoffomvaltningen, Dannamks Mibjoundemsogebsem, Danmarks

og Gronlands Geobogiske Undemsogebse og Fonskningscen

tret for Skov & Landskab.

Igennen Anene cm stynelser, kontonem og ahdne enheder lobende

bbevet meonganisenet, nogbe em nedlagt og nye en opstAet, nen ho

yedfllosofien pA det onganisatoniske fra Mibjoministenicts start em

bibeholdt og fonstanket: Lille depamtenent, stone fagbigt

adninistnative stynebsem og sektorfonskningsinstitutionen. I fomsk

ningsinstitutioneme en den indsat sebvstandige bestynelsen son

gananten for fonsknlngens kvabitct og uafhangighed. Dc uafhangi

ge donstobslignende navn, Naturbcbagenavnet og Miljoklagenav

net, ham gennen Anene I stigende grad befastet denes stilling son

hojt nespektemede institutionen ned konpetence til at tnaffe ende

lige administrative afgonebsem. Det sidste skud pA denne stamme em

Enengikbagenavnet, den en oprenet i An.

NAn man skal gore status, kan nan gone det pA mange nAder, af

hangig af fonnAlet. Ud fna en snavem vinksomhedsnassig betnagt

nlng kan man konstateme, at ministeniet ham vamet i stank frem

gang. Dcts stonnelsc en mangedoblet I dc forbobne 25 Ar, bade nAn

130


vi mâler antalbet af ncdanbejdere og de bevillngcn, sanfundet

stilben til yones nAdighed. Status kan nAske siges at bhve endnu

bednc, hvis vi nAbem pA det antal love, bckcndtgonebsem og cimkuba

men, den gRlden fon vomes onmAde.

Hvis vi henil bagger befobkningens stadigt stigende intemesse for

mibjo- og enemgispongsnil, mA vi yist beskedent enkende, at yj ham

haft god vind I sejlene. Denne medvind I ninistcmiets udvikbing -

25 An uafbnudt vakst - bunde give det albenbedste udgangspunkt

for at sponge til den egentlige status for vinksonheden: Hvad em

den opnAet i den fysiske venden, og hvad mangler den at blive ud

fon?

Den Natun- og Mijopolitiske medegomebse, vi udsendte i 1995,

fnemvisen betydelige nesultaten, nen ogsA behov for ydenligere

lndsatsen. Den en kommet styr pA indvindingen af vand og mAstof

fer, men gnundvandet en ogsA neme udsat fon nedsivende forume

ning, end vi tidligenc han tmoet. Vi ham omtment eininenet luftfor

ureningen med svovb og bly, men luften i byemne odebagges stadig

af stojende trafik. Vi em ontrent sbuppet af ned de ozonlagsned

brydende stoffen, men vones udsbip af CO2 em ikke blevet reduce

net. Den en skabt en avancemet indsamling af able former for affald,

men den samlede stron a affald em stadig for ston og genanvendeb

sen for lilc. Abbe yore byers spidevand nenses nu fomsvanbigt, men

de fenskc vande og kystname farvande fomurenes stadig af nanings

salte, den udvaskes fma bandbrugsjonden. Industniens dinekte fom

umening en nedsat I neget betydebigt onfang, nen den en samtidig

gnunde dl voksende bekymming oven en nangde af kemiske stof

fen, bakteniem og yima, hyis udbmedebse og virkninger pA nenneskem,

dym og planter vi ikke kender nok ti. I byemne ambejdcs den ned

nyc okobogiske idéen og pA bandet em den sat gang i naturgenopnet

ning og skovtilpbantning. Men den em stadig bang vej igen, for vi

fon alvon em pA vej nod en bamedygtig udvikling, hvom abbe sekto

mem i samfundet som en sebvfolge bagger natum- og mibjohensyn nib

gmund for denes aktiviteten.

Det Eunopaiske Mibjoagentuns ovemsigt "Mibjoet I den Eunopaiske

Union i 1995", visen et lignende bilede: Den em opnAet gode nesul

tatem med at reducene udslippet af stoffer, den nedbmyder ozonba

get, af tungnetallem og af syoybdioxid. Kyabiteten af ovemfladeyan

det en ogsA fonbedmet. Men dem en behov for ydembigeme opnark

131


Gâpãmod

4 /cS7

14/4-91: Et nyt EF-direktiv hindrer, at farlige produkter for.

synea med de udferlige advarsier og dekiarationer, sore bid

Ui hat vnret krvet herlijemme.

- Thg dig flu gammon, Johansen. og lad os vise vores

europseiske konkurrenter, at vi danske Ikke or nogle

bangebukse!

132


somhed om blandt andet klinaandningen, fonsuning, affabdsfon

yaltning, luftkvalitct - isan i byenne -, gnundvandskvalitet og den

odebaggebse og opsplitning den sken af dyr og pbantens bevesteden.

Son et nyt og forsont pnobben navnes fonningebsen af scbve jondens

kyalitet. Det konstatenes, at forumeningsbekanpcbsen isar em

lykkedes fon punktkilden - ikke mindst industnicn - men at indsat

sen ovenfon de sAkaldte diffuse kilden - for eksenpeb enkeltpnoduk

ten - ikkc en bykkedes i samme onfang. Under ét vurdenen agentu

met, at fremsknidtene ikke tistnakkelig ti at fonbedne den samlede

niljokvalitet, og endnu mindne dl at opnA en banedygtig udvik

ling. Den em altsA behov for en stankene indsats, hvis niljobebast

ningenne ikke fonsat skal ovensknide sundhedsnassige standanden

og natunens baneevne. -

Energi 21, som bbcv fnemlagt I fonAret 1996, visem benankelses

vandige nesubtaten a dansk enengipobitic gennen dc seneste to

Anien. Vi bar hobdt det sanlcde enengifonbnug pA samme niveau

fra begyndebsen a 70-emnc, sebv om pnoduktionen en vokset med

mcnc end 50 %. Nondsoens ole- og gasneserven gon Dannank seby

fomsynende et godt stykke md i det naste &mtusind, og den em gen

nenfon stone Investemingen i en vclfungemende natungasfonsynlng.

Vedvanende enengi fAn stadig stonne betydning. Dansk knaftvamme

udbygning em et fonbilede for mange bande, og vi en i en konfon

tabeb fonsyningsmassig situation. Men sebvom den en nAet yasent

lige resubtatem, - ogsA fom nibjoet - sA em den fontsat behov fon en

betydelig indsats, fon at vi kan beve op ti mAbsatningen on i. 2005

at have nedsat udslippet a CO2 ned 20% i fombold ti 1988.

Men en den gnund til optimisne?

Hyis jeg skal besvame det sporgsnAb ned fA ord, vi jeg fomst og

frennest lagge vagt pA, at det em lykkedes bAde nationabt og in

temnationalt inden for en forhobdsyis kon histomisk peniode at fA

synbiggjon miljø- og enengispongsnAbene pA en sAdan nAde, at

intet politisk pani, ingen regemig den intemnational onganisation

kan ovenleve uden en fmenadncttet miljopolitisk dagsonden. Hen i

bandet kan yi denudovem gbade os oven, at betydebige dele af em

hycnysliyet ham pAtaget sig et akdvt niljoansvan - ikke mindst hvad

energianvendelsen angAn - og at det for det enkebte nenneske pA

mange onnAden em en sebvfobge at tage hensyn tib mibjoet I daglig

dagen. Dannanks mibjo- og energipobitik han helt klan placenet os

133


andt de nest anbitiose industnilande - sA klan, at vi pA en rakke

onrAden fncnstAr son et cksenpeb ti eftemfolgebse. Lad mig bbot

navne den enengieffektivisering, yi han gcnnenfon og den betyde

bige niljobistand, vi yden til Centnal- og østeunopa og ti den 3.

yenden.

NAn vi mcd nclennun - og ned nette - konstaterem, at yi ikkc en

nAet langt nok, bvenken hembjemme den intemationalt, en det

vigtigt santidig at noteme sig, at den faktisk em opnAet ganske neget

I de forbobne Aniem.

Lad mig bmuge et af de stone gbobabe nlbjo- og enemgipmoblenen

son eksempcl: Under fonhandbingem on FNs kbinakonsrention I

Genve i sonnem ovemnaskede den anenikanske delegation ved at

andre kuns og enklane sig son tihangem af at supplene konventi

onen med konkmete og junidiske fonpligtende nAb for COr

meduktion ved den ncvision den sigtes nod naste Am. Able ved, at

den em bang vej igen, nen jeg synes, at den anemlkanske cheffom

handler mante noget ccntnabt, da han pA spomgsnAlet: "Hvomdan

sen en gammel niljoaktivist son dig pA pnocessen?" svarede: "Hyis

nogcn for ii An siden bavde sagt ill inig, at vii dag vile vane i gang

med at fombandbc den anden fase I et gbobalt progman fon COr

neduktion, sA vile jeg have sagt, at de ikke van migtigt kloge.

SpomgsmAlet om dnivbuseffektcn bbev fomst sat pA dagsomdenen i

l98Oeme, og nu han vi albemede en konvention, et neget gnundigt

videnskabebigt mateniale og fomhandbinger i gang for at skanpe

indsatsen."

Dette nationabe og intemnationabe engagenent skal vi name og

vanne om. Det em ikke konmet af sig selv. Det em kommet, fordi

vemdens befobknlnger em bekynrede for mibjoet. Dc ham presset pA

via demes negeningem, folkeige omganisationem og den videnskabebi

ge venden. Dette pmes nA ikke fomsvinde.

Men vi mA ikke glenne, at for at bibehobde engagementet skab det

enkebte nenneske tmo pA og kunne se, at indsatsen Loner tib resulta-.

ten - pA koneme ellen langere sigt. Vi skab satse pA en sAdan nAde,

at den enkelte bomgem, den bokale bomgnesten og det enkelte folke

tingsnedben kan fA oje pA sit medansvan - hvom bile det end nAtte

vane - for at pensionistemne pA pbejehjernmet I Hejby kan se ud

oven demes natumgenopnettede so, hvor de bob pA skojten on vinte

134


nen i denes banndon, for fjemnebsen af bbyet fna benzinen, etabbe

ningen a den bokale vindnolbepank, ennebsen af pesticidenne fra

gmundvandet og for den nedsatte misiko for kbinaandningem.

Men hyordan kan vi bevare engagementet og et optimistisk biys

syn i en tid, hvon vi ved sA neget og yib komne til at vide cndnu

nenc on nlljopmoblememne og denfon bliven mere forskrakkede

over dem end tidbigere?

Vi skal son nyndighcd forst og fremrnest tmo pA, at borgemen godt

kan fonstA, at alle problemen ikke kan loses pA en gang, og at de

mange fonskebliganede pnobbenem, vi stodem md j, ikke nodven

digvis kan anskues unden ét. Vi kan ikke pbanlagge os ud af den

gmundbaggcnde usikkenhed pA, bvondan natumen en mndncttet, og

bvoitlan nenneskens aktivitetem pAvirker den. Derfom em vi nodt til

at turde tro pA, at borgemne godt kan accepteme, at den en pmobbe

mem, vi ikke ved noget on ellen nok on. Usikkenheden og pro

blememnes fonskebbiganetbed betyden ogsA, at vi ikke kan anvise en

enkelt vej tib at lose dern albe. Den em ingen nlnakelkume. Hvemt

enkebt problen nA tackbes ned et noje udtankt mix af vimkenid

len. Netop denfon skal vi ogsA gA ud fra, at abbe kan fonstA vamdien

og nytten af et ,godt kompmonis, bAde pA den nationale og intemna

tionale arena. Abenhed og opnigtighed en effektive og ofte under

vumdenede instrunenten I dialogen ned onvcmdenen - ogsA pA nil

joonnAdet.

Men Abenhed og opmigtighed em ikke tilstnakkelig. Vi mA vise

vibjen ti handling. Ogden banjo ide fomgangne Am vamet nassen af

gode eksempler: Opmettelsen af vendens fonste nlbjonlnisteniun

og den forste samlede miljolov, natumgaspmojektet, vamneplanbag

ningen, natumbeskyttebsesboven, vandmiljepbanen, indsatsen mod

pestic-idem og de gmonne afgiftem. PA albe disse omrAder ham Dan

nank vanet i front, nogle gange alene, andre gange sanmen ned

bigesindede lande. Ombagningen af skat fma skat pA ambejdskmaft dl

skat pA ressoumcem en begyndt sA smAt i Danmamk og enkebte andre

bande. De okononiske ministeniem ham igennen de senene Am i

Dannank vanet meget konstnuktive og inspinerende satnam

bejdspantneme for vones ministemiun. Svend Bichel, prasidenten

for Dannanks Naturfnedningsfonening, skmiven i en anden anikeb I

dette sknift, at Mibjo- og Energininisteniet mA lame at danse med

andre. Vi dansen genne ned yore okononiske nlnisteriem - ogsA i

135


The Markedsknefter

8/9-91: Vestens giftaffald forsoges nu that Ui here sovefre- Jamen fltjana, dot betyder at handelen med Vesteu

publikker mod betaling a! hird valuta. ropa en fuld gang alieredel

136


nolen son dame. I bven fald sA bange det en fmugtban!

Det en ikke noget nyt, at den nationale indsats pA miljo- og enen

giomnAdet ikke kan stA alene. Granseovensknidende fonurening og

gbobabe nibjopnoblenen ham fonbangst sat fonvaltningen af niljo

og energinessouncen pA den intemnationale dagsomden. Men sanan

bejdet en ogsA nodvendigt af okonomiske gninde. Hyis man vil

undgA, at libenalisemingenne af den intemnationale handel fomen fib

overudnyttelse af natummessouncenne og bigegyldigbed over for de

mibjo- og hebbnedsnassige konsekvensen af pnoduktion og for

bnug, skal handelspannemnes mibjoknav bninges i nogenlunde sam

klang ned binanden.

Sanomdnlngen a miljokmav inden for nammeme af det Eunopai

ske Falesskab ban demfon vanet et neget vasentigt ambcjdsfelt i

hele Mibjoministenicts historic. Netop I disse Ar en dct en hoved

opgave at tipasse enemglsektonen til det indre nanked uden at give

kob pA den miljoomientemede enengipobitik, som em et dansk sam

kende.

Sanondningen af nedbcnsbandcnes miljo- og energipoitik bar

ikke vne nogen bet opgave. Dc intenessemodsatningen, den skab

afbalanceres i fommuleningen af von egcn politic, findes naturligvis

ogsA pA eunopaisk plan, og deni kommen nyc modsatningen, som

han at gone ned fonskeble i cnhvervsstnuktun, I poli

tisk/administmativ kultum og ned holdningsnassige og rent geo

gnafiske fonskeblighedem. Ikkc desto mindrc mA det konstatenes, at

den niljopobitik, den efterhAnden en voksct fnen i EU, han fon ti

vasentlige fnensknldt i ale nedlemsbande - ogsA i Danmark.

Det gbobale sanambejde on miljo- og enengipnobbenen en ganske

yist bbevet mere intensivt i de senene An, nen det eunopalske sam

anbejdet om miljo- og cnengipobitlkken en stadig den mest onfat

tende deb af ministeniets mntemnationale anbejdc og det, den giver sig

de nest konkrcte udtnyk i den danske dagligdag. Samanbejdet om

Eunopas egne miljopnobbenen betyder i ovnigt, at det en bbevet

bettere for eunopaemne at optmade i fablesskab I de globale for

bandlingen, hvom det ban stom betydning, hvad den Eunopaiske

Union stAr fon. Som et bible band ned stanke neningen om de in

tennationale miljospongsnAl konstatenen yi gang pA gang, at det

Eunopaiske sarnanbejde om Leks. kblmaspongsnAlet, bevanelse af

137


den biologiske mangfoldighed, intemational affabdstnanspon og

bandel ned fanbige kemikaliem given Dannank mubigbeder for ind

flydebse, den bangt ovenstigem vomes stomnelse.

Nok en det vanskebigt ned den Eumopaiske Union - nen det em

umubigt uden.

Miljo- og enengiproblenemne i Centnal- og østeunopa og den 3.

venden kan synes uovenskuelige. Kan vi nagte at tage et nedan

svan ogsA for andre bandcs miljopmoblener? Skulle vi ikke heblcne

lose vone egne fonst?

SpongsnAlet on ansvan for knige, ulykkem, fattigdon og andre

pnobbenem I tibsynebadende emne bande kan rejse nange politiske

fmustnationcn I den sAkaldt nige verden. Mange sicken vebnenende

sjabe I vores deb af venden opfatten det son et unlnebigt hay, at

"yi" han en - nonalsk - fompbigtebse dl at gone nogct ved og betale

fom at lose pnoblemen, den synes neget fjemne i fonbobd ti de hjen

ige. Dc kan sAnand fomekomme uovenskuelige nok i sig sebv.

Den tyske fonfatter, Hans Magnus Enzensbengem, sigen i sin bog

"Med udsigt til bongenknigen", hvon ban diskutenen vobdsanvendeb

se og menneskemettigheder, at det en pA tide at sige farveb tib, hvad

ban kabden "de nonalske abmagtsfantasien". I bangden kan intct

samfund og intet enkeltnenneske ej helen tage ansvanct for andct

end det name, - sine bonn, sine naboen og sine umiddebbame ongi

yebsem, nenen Enzensbengem.

NAn vi talem om globabe miljopmoblemen son dnivhuseffekten,

fomningebsen a ozonbaget og yore oceanens tistand sA vedmomem de

os able; nen nan kan sebvfobgelig diskutene og have fonskelig op

fattcbsc a, hvon name ellen fjemne de en og denmed, hvon rebevante

de en for yore bonn, yore naboen og unilddelbare ômgivebser, son

Enzensbemgen sigen det. NAn det handben on enengi- og fonune

ningspmobbenen, ovenudnyttelse af natumncssouncen og nedsbidnlng

af natunen i andre egne pA kboden, kan det vane vanskeigene at fA

oje pA vones medansyan. Det fonaben sig bet i et vinvan af handebs

nebationer, produbctionspnocessen og fonskeble i nAden at beve pA,

og ddens idéen on banedygtig udvikling og okobogisk nAdenum en

ikke sA hAndgmibelige, at de gon det klan fom enbven.

Men for mig better det neget pA. dlskussionen on ansvamet for at

138


ose de tisynebadende fjeme pmoblemen at tale on at "tage et an

svan" i stedet fon at "have et ansvan". Det en ct bevidst vabg, kon

stmubctivt og fnemadmettet. Det en basenet i en opfattebse af, at vi

deben skabne, og det gom gladen ved selv snA fmensknidt I en dl

syneladende hAbbos venden sA neget desto stonre.

Vi kan med nette vane stolte oven, at skiftende danske megeninger

og fobketing ban valgt en sA nassiv indsats pA miljobistandsonnA

det tib Central- og østeumopa og den 3. venden. I hviket onfang,

notivemne ti denne gbobale indsats ham vamet egoistiske, og I hvi

ket onfang, de en nomabsk basemet, kan ikke eftenvises pnacist.

Men valget ham vamet klan. Hvad niljobistand angAm, en Danmank

det absobutte fonegangsland. Det skal vi vane stobte a - Ikke

mindst i et jubilaunsAr. -

Det en pA dette omrAde, at vi bom knytte de stonste forhAbningen

til eksenpbcts nagt.

139


Vi har kun denne ene kiode

At Lone Dybkjr

.

‘PA grund af knaftig luftfonunening fnanAdes befobkningcn i hele Lone Dybkfwr,

Nondeunopa stadig at bevage sig udenfon i dagtineme." MedL afEuropa

Parlamentet R. 2.

"Den sanbige gnanscpolitienhed knaven ncnc nandskab og bedre

nwstformandfor

udstyn. Kampe meilen pobiti og flygtninge emeftenhAnden dagige,

og denmebdes orn mange drabte og samede pa begge siden. Gnan-

sepohtiet nenem ikkc at bcunne kbane det stigende pncs uden tungeme

yAben."

MiIjo

udvaig. Miljo,nini

ster 1988-90.

"Den Maldiyiske negening ban endnu engang indtrangende bedt

om, at vemdenssamfundet gom en nassiv akut indsats for at be

kanpe driyhuseffekten. Maldivcme en son bekendt en af de hAr

dest ramte onrAden af. den ogede vandstand I havcne. Den en nu

kun een beboelig o tibage."

Pbuk fra nyhedemne Am 2005?

I An 2021 vi den vane godt 8 mia. menneskcn pA jonden - ca. 40 %

flene end i dag. Vaksten vil hovcdsagelig ske i Indien og Kina.

Det betydcn, at Ca. 50% af jondens bcfollcning vil vane unge under

15 Am. Dissc tab em selvfoigeig benegnct ud In den fonudsatnlng, at

jonden ikke nannies a stone epidemien, son det skete 11300 med

den sone do. Med andre ond: vi fAr en vemden, den sen tenmdig

forskelig ud fna den, vi ban I dag. Pomskelen melen indkonsten i

den nigeste og den fattigste fentedel af bcfolkningen en oget fra

30:1 11960 til 60:1 i 1991, den sagt med andre ond, 10 % af jondens

befobkningen bnugen 90% af messouncemne, mens 90 % af be

fobkningcn kun ham 10 % af nessounccmc inden for nakkcvidde.

Kan nan fonestibbe sig, at en sA stom fonskeb neblcm den nige og

fattige deb a yenden kan fastholdes, eblem em det ikke sandsynbigt,

at vi vi fA en nakke a folkevandningem som fobge af fattigdon,

sult, etniske problemem og pobitiske ovengneb? Og en det ikke bi

gebedes sandsynligt, at disse vandminger ib vane mettet mod de nige

bande al den stund, at de fattige bande pA gnund af TV ikke en uvi

dende om den luksus, yi lever i. Denne ukontnoblenede nigmation

141


kan blive yon stonste silckemhedspnobben I frentiden og endyideme

udgome en fametmuende belastning af det gbobale mibjo.

Fattigdon og ovenbefolkning i den tnedje venden og den nige yendens

overforbmug blnden sAledes kbodens befolkning sammen i et

skabnefalesskab. Vi en ale afhangige af kbodens ovembevebse - vi

han kun denne ene. Men nAn dit barn en ved at do a subt, en dit

stonste pnobben mad og icke mibjo. Det en denfon den nige vemdens

fonpigtelse, alene fondi den en rig, at pAtage sig ansvanet fom, at

kboden fonbliven et sted, vi kan opholde os. EU han son en

fonende okonomisk og politisk akton i den nige vemden et helt

sanbigt ansvan for, at mibjoet em ovenst pA dagsordenen.

Fa’emtidens problemer

Det em pA denne baggmund, vi skal se pA }ivilke mibjoproblenen, vi

konmen ti at stA oyemfon. Udgangspunktet en Abenbyst fon enbyen:

kboden kan ikke kline 8 nia. ncnncsken ned en bevestandard pA

nuvanende vestbigt niveau.

Den ovemondnede namme for Mijoninistcnicts indsats em demfor

nAlsatningen om at $idnage tib en forstanket international og ikke

mindst eunopaisk indsats. Det bctyden imidlenid Ikke, at nan

ikke skal lose de miljopnobbener, den nu engang en lokale. Selvfol

geig skal vi det. Men den egentige udfomdning, ovenstAende taget 1

betnagtning, bigger pA det intemnationalc niveau.

I international sammenhang en det forst og fnenmest gennem EU,

at Dannank skab ambejde. EU ham nulighed fon - og kan denfon

ikke undlade - at pAtage sig det globale ledenskab pA miljo. Og

Dannank ban ned sine tnadidoner og sin ekspenise pA miljoon

nAdet et sanbigt ansvan for, at EU kan indtage denne role.

Men hvad en EU 1 2021? FomhAbentlig ban EU en belt anden ston

nebse end nu. En udvidelse a EU en den stonste garanti fon fnedens

bèyanebse. Opgaven bbiyen santidig ned udyidebsen at fastholde

udvlkblngen I sananbejdet. Vi mA ikke slakke pA knavenc dl nil

joet. Vi skal hebe tiden songe for, at den sken fnensknidt - en van

skeig opgave, fordi sA mange a miljopnobberneme stammer fra

vones biysstil. Rapponen fna 1995 fra Det Europaiske Miljoagen

tum on tistanden I Eunopas Mibjo visen klan, at den kommende

142


ebastning pA natunen stammen fra tmanspon og tumisnesektoremne.

Abning af gmansemne, son i sig sebv em godt, vi oge pmobbenet.

Fremtidens Iøsninger

Hvilke fmentidlge bosningem em den bebov for ti de fmemtidige pro

blener? Et synes sicken: ale de I dag kendte "instnunentem" yi

fonsat skule tages I anvendebse:

Integration af nibjohensyn i ale sektomem, dataindsanbing, forsk

ning og udvilcllng, kontrob, ovenvAgnlng, napponeming og infor

mationssystenem; fonbud, pAbud og vejbedning f.eks. I fomn af

niljomarkning; miljovundening, fonsigtighedspmincippet, vugge tib

gnav konceptct ellen konnen vi ti at leve pA bossepbadsen,

EMAS-ondningen og bedst tilgangeigc teknobogi; bespamelsen,

pbanlagning og fnen fon alt oget bevidsthcd on bamedygtig pro

duktion og fombnug sant banedygtig ivssti.

Men det en ikke nok. Den em bchov for nyc ideem dl, bvomdan vi

km fA de eksistemende instmunenten ti at vinke nere effektivt nen

i allemhojeste grad ogsA for idccn ti nyc og utmaditioncle losnings

nodelen.

Skal hele vendcns befobkning udstyies ned ct okobogisk kbip

pekon straks fra fodslcn for at sikne et mininun af ighed? Skal yj

til fon alvom at udyikle begnebet det okologiske mAdemun pA yen

denspban?

Sikken, nen bad os starte pA det gbobale plan og definene det oko

bogisbce nAdenun son det, vi ham at gone godt ned pA miljokon

toen, sane kbane nanmer for fombmugsmulighedenne, etabbene et

gnont budget, og hven An vedtage loftem og pmioniteningem pA llnje

med finansloyen. SA kan vi godt bygge notonbmoem, nen den mA

skanes andre steden. Vi skal ned andre ond fon alvom tage fat pA at

udvilcbe bcgnebet banedygtighed. Og i den sannenbang vane

nealistiske og ikke fundamentalistiske. Det kan ikke nytte, vi

slyngen om os ned nAbsatninger, vi ikke ham en chance for at

Indfni, nAn vi skab give plads fom okonomisk vakst for den fattigste

deb af jordens befollcning.

Det okologiske nAdenun skal fondeles ved hjabp af de kendte in

143


24/7-88: let lserbrev anklages Potidken for daglig kritik alDet

Radikale Venstres indsats I regeringen. Dec vii vi ikke lade sidde

pA Os.

Godt ord igen

Miljominister Lone Dybkjrr gor virkelig, hnd hun kan

for et kennere miljo.

144

c


stnuinenten og nyudylklede markedsinstnunentem. Skem det ikke,

vi vi skuble ncgulene os igennem mibjoproblemcnne pA en mAde,

den fAn de ganle tistande i Central- og østeunopa til at ligne det

menc panadis. Mankedet en i vinkeligheden nok ogsA I det lange lob

det eneste fobkeligt acceptable. Og nigtigt udmontet bchoven oko

nomiske metodem ikke at vende den tunge ende nedad. Men det

knaven sebvfobgeig pobitisk vilje.

At okononien en et effektivt neguleningsinstnunent, km vi se pA

cnergionnidet. Vi han i Dannank ti troth for en ston okonomisk

vakst det samme enengifonbnug som 1 1972. Det skybdes en

ovenondnet polidsk bcslutning. Den yam sA I ovmigt I 1972 ikke

mange okononen, den mente, at dct kunne lade sig gone.

At fA sat pnis pA miljoet bliven en politisk tung opgave intenna

tionalt set. Det ved vi fna EU. Det em stadig ikke lykkedes at fA

vedtaget en C02-agift, og det km nok aldnig lade sig gone, hvis

ikkc vi fAn andnet knavet on enstcmmighcd tib flenalsbesbut

ningen. Det em egentblg helt utnoigt, at det skab vane sA syant. At

det en unubigt at ovenbcvise en makke landenes okononi- og fi

nansninistre on, at det en den eneste vej frem. NAn de nu yed, at

alternativet en nigide bureauknatiske negulemingem supplenet med

ovenvAgning og kontnol.

De okonomiske instnumenten skal ogsA kobbes til beskaftigebsen.

Son det frengAr af Delons I den benomte bvidbog "Vakst,

konkumnenceevne og beskaftigelse": Vi senden megningen for nil

jopnoblenennc videne ti naste generation og for ambejdsbosheden

ti statskassen. I den sammenbang mA begmebenne banedygdge

negionem diskutenes. En det sund fomuft, at yi spisen belgiske jomd

ban, nens vome egne marker bigger uplukkede hen? Qg em det for

nuftigt at sende kantoflen fma Fnanknig ti vask I Italien og netum.

Med andre ond, hvad kan og skal vi pmoduceme lokalt, og bvad en

en fonnuftig specialisening pA vemdcnsplan?

I de konmende Am blivem det afgonende, at vi bolder mibjospomgs

mAlene pA den polidske dagsomden. Sken det ikke, vil vi bAde lobe

hid I livstnuende katastrofer og stankt fonmlngede biysvilkAn.

Selvfolgebig em sothmerfugle ikke det hele - nen den em altsA kun en

tiendel af antallet tilbage, i fonhold til da jeg blev fodt. Gik yi til

bage til fon 25 An siden 1973, van vi pludsebig 1 en situation, hvom

145


encngipolitik glk fna bandelspolidk ti stonpobitik. Reagenen vi Ikke

oven for de mibjoproblemer, vi noden i dag, nisikener vi at havne I

en situation, bvon miljopolitik bbiven dl sikbcerhedspolitik, hvon

det handler on statems og nationems overlevebse - og hven havde

kunnet fonudse det for 25 An sidén?

Ordene en sagt, tankenne tankt, og alligcvel fejnen vi Mijomini

steniets 25 An fodselsdag med gentagelser. Den gAn ikke on 25 Am.

Vone eftenkonnene kan ned mctte sige: dc vidste, bvad de skule,

men de gjorde det ikke. De bod kun son on. Dc talte kun on de

andres ansyam, aldnig on denes eget. Det em nu pA tide, ondene on

sattes dl handling.

Hovedvagten i denne artikel er lagt pa miljoet, forth det en Miljøministeriet,

den fylder 25 an. Samnenlagningen af Miljø- og Enengiministeriet er selv

folgelig ikke noget tilfalde, men alligevel et udtnyk fon en politisk beslut

ning fra en negeringschefs side, nâr nessontomrAdeme skal fordeles. Af den

slags kan den ske meget de naste 25 An. Tank bane, hvis vi fAr en ny energi

knise som folge af nogle landes politiske strategien.

146


Nogternhed 09 pãlidelighed

Af Per Stig MøIIer

Hyis miljoindsatsen bykkes, vil Mlbjo- og Energimlnisteniet blive Per Stig Mailer,

nedlagt lange inden, den em gAet 25 Am, forth alle ninisteniem af sig Mediem afFolke

selv indtanken miljoet I dencs anbejdc. Man vil ikke bangenc bave tinget K. Miijc

minister 199043.

behov for det oyenministcniun, den udstikkem neglemne og bemegner

vinkningennc a! de andre minlstcmicms beslutnlngen, som Mibjomi

nistemiet indtil da vil have udviklet sig til.

PA vejen beni en den dog fleme nisici for, at miljoindsatsen falnen,

og at Mibjoninisteniets betydning tvantimod svinden md. Dene vil

blive dlfaldet, hvis vi i EU-omnAdet fAr en okonOmisk stagnati

ons- den bigefrcn tilbagegangspemiode. Ellen hvis den globale ud

vikbing bevagem sig nod stadig varme okonomiske, okobogiske og

poidske kmisen, son kan kulninere I katastrofen. Da vi knafteme

sanles om at komme nindst dAnbigt igenncn.

Tiden fna midten af 1960-enne til midten af 1980-enne kendetegne

des ved en voksende bevidsthed on miljopnoblememne. Tiden

deneftem kendetegnes ved nationale og globale besbutningem. Fren

tiden skal kendetegnes yed, at bcslutningemne gennemfomes. Lige

eftem topnodet I Rio sA denne fremdd ud til at vane anicommet.

Den kom en klinakonvention og en antsmangfoldighedskonven

tion, og I nask tenpo demeftem fubgte fombedninger af Oslo-Paris

konventionen og London-konventionen, skanpelsen I Kobenhavn

af Montneal-pnotokollen, opstmamningen af Baseb-konventionen,

udambejdelsen af skovkonventionen og onkenkonycntionen. I

Maastnicht-tnaktaten van miljohensynet pA dansk initiatiy blevet

indsat I pmaanblen. Fna OECD-landene blev den givet boften on

pane ovemfomslen a midlem til de fonde, som skal fmemme en bane

dygtig udvikling i den tmedje venden.

Men I takt med at den okcnomiske stagnation satte hid, og on

kostningenne ved at optage de nye denokmatier i øst- og Mellem

europa i det Eunopaiske, okonomiske sanambejde blev tydeligeme,

han nan nanket en afdanpning I det Eunopaiske nibjotenpo.

Ikke nindst eften at vesttyskemne opdagede, bvon dym genfonenin

gen i vimkeigheden van.

147


Derfon en okonomisk dlbageslag og fnygten fon, at den sociale

velfand ikke km opnetholdes I de vesteunopaiske sanfund, de

stonste tnuslem nod Mibjonlnisteniets nuligheden fom gennem suc

ces at ovenflodiggome sig sebv. Hvis bongenne skal valge melen at

fA udbctalt ubeskAnede pensioner og en nedsat mislko fon en global

kblmaeffekt, vil de valge pensioncnne. Og de vil vnage de politike

nc, den valgem omyendt. Det en ikke spongsnAlet on politisk nod,

nen om pobitiske nuligbedem, son afgon miljosagcn I fnentiden.

Følgebig vib Mibjømlnisteniets hovedopgave bestA i at frenmc

ovengangen ti en hensynsfuld vakst gennen udvikling og imple

nentcnlng af nen tcknologi. At denonstnene, at god okonomi og

god okologi hanger sammen. Det skal selvfolgeig fontsat nAde bod

pA fortidcns synder og fonhindne frenddens ubehagebige ovenra

skebsen som folge a vone dagcs pnoduktions- og bevenAde, nen

disse opgaven vi ikke vane fmenadnenede, on end de fonsat vi

vane omkostningstunge.

Demudoven vii Miljominlsteniet fA en betydeig opgave I at Infon

mere on de okologisk hensigstnzssige valg i hvendagen, fondi den

enkeltes daglige valg nok em en bagateb, men kan vane en katastno

fc, hvis milliarden dagligt tnaffen det samme valg. Og denne kata

stmofe vi nykke nannere, efterhAnden son Asiens mibbiarden

konmem med i den okonomlske udvlkbing. Isan vi det fnie valg af

enengi og tnanspon bbive indskmanket, I fald den ikke finden en

omlagning og en teknobogifomandning sted. Ti gengabd vib dem

vane nassen af energi til de nene end otte miblianden nennesker

on 25 Ar, hvis vi yel at narke fomlnden han udvikbet andre, doS

nerende enengifonnen end obie og natungas. Han vi ikke fomnAet

dette, vi venden stA ned et kmisescenaniun, son kan gA oven i et

katastnofescenanlun. Enten fondi den en knige on nessouncenne,

ellen fondi enengien en bbevet for dyr og denfom ogen afstanden nel

len de nige og de fattige pA kboden, indti ogsA de nige opleven en

okonomisk tilbagegang son fobge af den dyne og knappe enengi.

De okonomiske og teknologiske nubigheden fon at bose pmodukti

ons- og enengipnobbenemne. em inden for makkevidde, nen em den

politiske vije det ogsA? Svanet hempA afhangen af den okonomiske

udvikling pA hon sigt; thi det lange sigt en i denne fonbindelse for

lang.

148


For hvemken at kaste pengenc eftem de naststomste problenen ellen

at smidc miliandcm eften pmoblenem, den aligeveb ikke han boses af

en behjentct, national cncgang, nA Mibjoninistcmiet knivskanpt

pnioniteme og opdelc pnoblenenne. Den en ikke penge ti det bebc I

et velfamdssamfund ned en voksende fonsorgcnbyrde og det stankt

stigende antal pensionistem, son vil pnage samfundet de naste 25

An. Selv on fame I pnoduktionsscktomen producenen fleme eks

pont-vamem og denved fonnAn at opretholde vcbfandssanfundet,

frembningem dette ikkc fleme. ambejdspladsen, ned nindre skatte-,

anbejdsnamkeds- og emhvcrvssystememne lagges on. Evnen vi ikke

sñanest at gcnnemfone disse struktunfonandmingen, stigen beskat

ningcn af de enbyervsaktive, bvilket sri lqge ydembigere pnes pA

politikenne fon at fA mibjobevilingenne og energlafgiftcnne bmagt

ned ned henbbik pA at holde skatte- og agiftstkket I no og vel

fandsgodennc oppe. Og Mibjoministemiets indflydelse bliven Sn

dre.

Mibjoministeniet nA derfom sondre meblen miljopmoblenem, dem

godt kan fA boy at ligge lidt endnu, pnobbenem, den vil vokse, hvis

ikke den gmibes thd, og problenen, den skal undgAs fma stanen.

Desuden nA niinistemict opdebe probleniemne I dem, den loses nati

onalt, den, den loses negionalt, og den, den loses intemnationalt.

Eksempelvis en det en nation4 opgave at sikne rent grund- og

dnikkeyand saint giftfni jond. Vi han sebv skabt fonuneningen og

konmem selv ti at bide under den. At sikre rent havvand og fom

hindne ibtsvind en nok sA neget en regional opgave, eftemson

Nondsoen og østemsoen fomninges a! able de omliggende lande. Dog

given en national indsats her undem abbé onstandigheden gevinstcn,

nen en fubdkonmen bosning forudsatten en regionalt koomdinenet

indsats. At forhindne klinaeffekten og udtyndingen af ozonlaget

en deminod intennationale opgavem. En omkostnlngsfuld, national

enegang vii ikke fA nogen vimkning pA problenenne, nen ekspon

teren bbot ambejdspladsem, svakken okonomien og tagen nidlen fma

opgaven, nan ellers vile bave haft mAd ti at lose. Dc milliarder, vi

pinem ud af bongenne og virksomhedenne af hensyn dl klimaeffek

ten, vile vi have haft kontant og konkmet udbytte af, hvis de van

blevet anvendt ti jomdncnsnlng og slkning a! gnundvandet. Da vi

icke han bnuge de samme penge to gange, konnen vi folgebig for

skade at gone en synbolsk indsats oven fon klinaet, alt nens vi

fomskensem mulighedenne for at fnemtidssikme drikkevandet og

149


6/2-87: Hvad oflentligheden rar lid al miljodebatten Cr, at der

fortsat skal gives dispensation Lii udiedning afmodstridende rapporter

med stort indhold aftungsoploseligestatistikker og giflige

insinuationer.

150

Gylle


havcjonden. SA lange dem ikkc gores en hAndfast, international

indsats. En sAdan synes tib gengald ned held at vane gjomt over for

ozonlaget, son fom fomste gang nebdes I bedning. Ved denne, nubi

ge succeshistotie en den blot den hage, at udbedmingen ifolge be

megningenne under Kobenhaynem-konfemencen fonst skubbe indtnaf

fe hen nod midten a naste Amhundmedc. Komrner den alenede nu,

nA det enten skyldes, at nenneskets role slet ikkc har vanet sA

stor, son vi tnoede, den at vinkningemne I atmosfamen a! vomes

stoffen ikke em sA langvanige, son vi fornodede! Denne tisyneba

dende succeshistomie denonstmemen en af Mijoninistemiets afgo

mende funktionen nu og I frentiden:

At songe for fomnyet og fontsat opdatenct viden. Vi ved stadig ikkc

nok on eksenpelvis jordens selvnensende vimkning, on sanspilet

neblen jomdens egnc, biologiske systenem og de nenneskeskabte

pAvirknlngem af ongivelsemne, on fonholdet nelen tenpcnatun

stigningem, havstmonne, skylag, sodpanikben og vomes udpunp

ning af C02. Vi han stadig teknologiske landvmndingen ti gode

inden for enemgifmemstlllingen, natemiabeteknobogien, bioteknolo

glen, kemilcalicomnAdet og bandbnugspmoduktionen, n.y. - og det

vil vane Mijomlnisteniets og dets fonskningsinstitutionens opgave

at notivcne, mAdgive, medvmnke og netlede bl.a. henlndenfom. I en

global vakstokonomi vi nlljobevidstheden vokse oven alt og hen

mcd vcndensnarkedet for den danske miljoteknologi, son skal

medvirke til at opretholde yomes vclfandssamfund. Denfon vil en

dansk Sbjolndsats Ikke alene vane vinknlngsfuld over for yore

egnc ongivebsem, nen tilige have virkning pA nationalindkon

sten, hyis vi ye1 at namke bigger i front i vones miljopolitik. Den,

den bevager sig fonst, eksponeren. Den, den bevagem sig sidst, in

pontenen. Men den, den bevagen sig langt for de andre, fAm en bang

nase.

I fonlangelse. hera mA Mlbjoministeniet fortsat fonmidic den nye

viden og infonnene on vinkningen af miljoindsatsen pA en mAde,

sA ale kan folge ned og se, nan fAn noget for pengene, nemlig

bedne og sundenc ongivebser for nutiden og fremtidcn. Gennen

nogtemn og saglig infonnation skal det fomhindne den sensationa

bisme og katastrofisne, son abtid afledem opnanksomheden fna de

stonste problenen og denved ovenfomen midlen ti de mindme. En den

virkebig tale on en sensation ellem katastnofe, son konnem bag pA

ministemiet og tvingen det tib at onpniomiteme indsatsen, ham det

151


gjon et d&rligt pnlomiteningsarbejde, fonskennc ham fonsket det fon

kente sted, og enbcdsmandenc han beverct nangebfuld mAdgivning

af minister og Folketing.

I infonmationsalderen vii det nyldne ned sensationer, son km

sknanme bivet a enhyer. Dc forskeblige nyhedsmedier vi mcd

hvinende fryd emobne nankedsandele ved at blase en ny hypotese

op ti en lammende kendsgcnning. Offentligheden vi knave hand

ling NU, og politikenne vi stA I ko fon at kabde mlnistre I samnAd

og fonlange negeningsindgneb heleme I gAn end i dag. Med mindme

okononlen smelten ned, og anbejdsnankedet gAn I son, sib de pobi

tiske fonbrugene bliyc flene og dcmes knav on sunde vanen og nene

omgivelsen.vokse. Med sensationer kan man name den nogbe gan

ge, nen fonsogen nan at name den hebe dden, stAn de af namneskl

bet, hviket betyden, at miljobevidstheden ss’akkes og denned

vijen ti at ovcnfone de fomnodne nldiem til miljoonnAdet. Det en

denfor I Mijoministemiets egen intenesse at bagge luft til sensationa

bismen, sebv om den pA kon sigt nAne give det nogle ekstna bcyil

linger. PA bangt sigt vi det nemlig koste Mijoministenlet sAyeb

aiiseebse som indflydebse ikke at have tagct koligt pA mediennes

vanne luft.

Mijoministeniets nogtemhed og pAlidelighed vii vane afgonende

for, at vi son bongcne buyer i stand ti at sondne nellen sandt og

falskt, pnobbem og sensation og demned fonnAm at fasthobde vones

vije ti ikke blot at give yore omgivelsen videne I den tistand,

hyoni vi nodtog den, men ligefnen I en fombedrct og udbednet

tistand. Thi, den, den pbojen med mave, fAn knogede funen - og den

sbags en problenemne for stone og tiden for knap til.

152


Syv bud pA en miljørevolution

At Steen Gade

Igen og igen mA man sbide sig igennen den alt for endeice makke Steen Gade, Med

af advamslem on de katastnofabe udsigtcn fom kbodcns mibjo. Den en

ikke neget nyt I advanslerne, men til gengabd cm den nene og mene

sikkenhed for, at nenneskene hem .pA kloden han valgt en dinekte.

konfmontationskuns, nan det gabden den fales fmcmtid.

1cm a! Folketinget

59. Formandfor

Folketingets Miljø

og planlwgn:ngsud

vaig.

Det nest karaktemistiske for netop den sidste halvdel a! 90-ernie em,

at de videnskabelige vundeningem a! mlbjoets tilstand bliver mere og

mere ens - og samtidig stadig alvorligeme. Men i stedet for at fore

til oget pobitisk satsning pA nlbjoomnAdet blivem den pobitiske op

nanksomhed vobdsont anfagtet af knaftige politiske krav on

okonomisk vakst. Det em ikke lykkcdes at nedbryde den djavel

ske opfattelse, at satsning pA beskaftigebse kun kan lade sig gone

ned stadig stigende fomumening pm. indbygger; bAde i global san

nenhang, i Europa og hen I Dannank. Ja, md inellen kan nan fA

den tanke, at vendens topbedere slet ikke selv debtog I RIO

topnodet!

Men det gjomde de - I kod og bbod. Og netop det bor udnyttes

inspimadon for at skabe et vinkeligt gmont gennenbnud. Meget km

bade sig gone, hvis tistmakkelig nange satter vibje, engagement og

- isam - politisk yilje md pA at andme.

Dc udfordningen, vi stAn oven for, en kendte. Dc handler on de

stadigt. stigende nijoproblenen fma den alt fon billige tnansponsek

ton og det ovemhAndtagende tmanspomtambejde. Udfomdningemne

handiem ogsA om enemglpmoduktionen, hvom klodens samlede enen

gifombnug nu igen em stigende - on landbnugspmoduktionen, hvom

effektivitetsfmcmgangen I de sidste 30 An i voldsom grad em betalt

med pesticidforunening og fosfom - og kvalstoffonurcning af soem

og have, fornlnget gnundvandskvalitet - samt on det kemiske eks

peniment, son vi able em ufnivilige deltagere i, ned I tusindyis af

nlljofnemnede stoffem i yore ongivebsem.

Risikoen em klan ti stede for - og tendensen em da ogsA negistnemet -

at det grundiag for vakst i bevestandand og leveabden, son yi ham

153


opbevet I de sidste 30 An, nu kmaven sin pnis, bAde ned ningene

sundhedstistand, kbimaandningen og fomanmebse a! naturgmundia

get. Vakstens pnis skal betales.

Miijopmoblemenne I de naste 25 An handler dinekte on hele san

fundets indnetning - ogsA det mntemnationale. Den em brug for en

gron sanfundsnodeb og gnanseovemsknidende indsats. Hyis be

fobkningeme visem den nodvcndigc vilje tib at vende "Titanic

kunsen", vil det blive en reel politisk resolution.

Men inden denne nodeb han skitsenes, kan det vane nyttigt at se

pA udviklingen I nlbjopobiuilcken I de sidste 25 An. Den kan opfat

tes i 3 fasen.

Den ferste fase - fma Mibjoministeniets stan - handiede nest on at

enkende og megistnere miljopnoblenenne.

Den anden fase km kabdes "necipient-penioden" ellen de

"fonbangcde nons og skonstens-peniode", og den stnakkem sig hebt

op ti I dag.

Hen bbev nonene fma byspidevandet langene og bangere og endte

til sidst belt ude midv i omdcn. Skorstene bbev hojeme, og nan

talte nasten kun om, hyonvidt necipienten kunne tAle fonumenin

gen.

Den tredje fase dukkede op midt I SO-emne - handiingspbanemnes

fase. Bb.a. med pesticidhandiingsplanen, NPO-handiingspbanen og

vandmiljoplanen. Denne fase en kanaktenlsenet ved, at det ma en

kendes, at fomunenlngens mangde skab ned, og den fastlagges nAbtab

for fommindskebsen a! forumeningen. For fomste gang!

Men bandlingsplanernes fasc en ogsA kanaktenisenet yed, at yinke

midlemne ikke em sikme, og at den ikke pobitisk knaves en kbam

sammenkobbing nellem meduktionsnAb, og de anvendte vinkemid

ben. Demfon f.eks. de mange Ans venten pA resubtater, nAn det gabden

f.eks. kvaistof fna bandbnugct. Handbingspbanennes internationale

sidestykke em honventioneme med fine meduktionsnAb, men belt

uden nagt dl at sikne gennemfonebsen.

Netop nu stAr vi midt I et skift til en helt ny fase. I et vadested.

154


Dcnfom en det ogsA sarligt spandende at fA los dl at give et bud pA

de naste 25 Ans nibjopolitik.

Den skal blive langt mere helhedsomientemet, gore op med det ira

ditionelle vakstbegmeb og i stedet satse pA okobogisk omstilling og

gnen vahst I beskaftigelse og velfand.

En sAdan nibjomevolution bestAm af syv hoycdebementem.

1. Globale bindende miljøregler

Venden skmigen pA bindende intemnationalt miljosanambcjde. Her

em den nationale suvenanitet en afgomende begransning I ambejdet

for at opnA reele fremskmidt. Det hjabpem jo ikke Bangladesh, at

de ham ret iii at hejse nationalfiaget, hvis landet stAr under sand pA

gmund af dnivhuseffekten, fmemkabdt a! den mige vemdens overfor

brug.

Langt de fleste miljopmobbemem en gmanseovemskmidende. Blot man

kendem vindretningem og havstmommene, yil nan kunne forstA,

hvon afgonende det cm med bindende beslutningem. Modellen skal

vane, at rnlnimunismegben skal vedtages ovemnationalt, og den skal

vane met ti nationalt og negionalt at fastlagge skampede neglen.

Den nanglende politiske evne til at laggc afgift pA flybenzin em et

syniigt tegn pA, at verden nAder ovem alt for fA intennadonale magt

centne, hvom den kan tages beslutningem, son bandene skab mette sig

eftem. Den skal ambejdes for at etablcre et gbobalt beslutningscenten,

den kan vedtage bindende minimumsmeglen ved flenabsbeslutnin

gem. Det bon ske i FN, hvon den bor etablenes et megulamt miljøsik

kenhedsmAd. økologisk sikkcmhedspolitik bliven nemlig belt afgo

mende i en fmemdd, hvom mlbjofommingelsemne dimekte truer med at

fmemkalde knige og folkcvandmingem. MiljosikkemhedsmAdet skal

mAde oven egne indtagtem. F.eks. gennem en global afgift pA fly

benzin samt en mAstofafgift pA obieudvinding.

2. En dynamisk og integreret EU-miIjøpoIitik

En global mlljopolinik ned bindende meglen for medlemsbandene

bom vane det globale "guiv", hvompA megionem og cnkeltlande km

bygge videme. EU skab hen spibbe en afgomende noble. Fom det forste

som initiatistagen 1 den gbobabe nijodiskussion, hvor konkumnen

155


Naturmetoden

21/10-88: Der komnier stadig nyc forsiag om, livordan man - TM kendes for ret; Tiltalte idammes et dagligt bad I

bedst straffer grove overtrdeIser at miljeloven. 170 dage I udisbetIn hans virksonihed.

156


dessarne ikke en voldson stom netop nu. Og for det andet ved

at lade okonoml og okologi smelte samnen i en sammenhangen

de politik, hvon miljøhensyn skal vane stymende over de konsigte

d.c okonomiske bensyn. Inspinationen en Dcioms hvidbog om

vahst og beskaftigclse Qapitel 10, hvom den direkte eftenlyses en

hclt ny okonomisk model. Den skal udvikies I et samspil meblem

de enkelte medicmsbande og EU. Danmanks anbition skal blive at

udvikle modeblem, den deneftcr kan overfomes pA EU-niveau. Et

ckscnpeb em hem skiftet I skattepolitik fna beskatning af anbejds

knaft ti en okoboglsk skattenefonm, hvom det em fonumeningen, den

beshattes. EU skal altsA benyttes mere dynamisk, ogsA forth en

nakke vigtige inidativem - f.cks. en C02-agift fonst vimkem I fuldt

omfang, hvis den omfattem et ston geognafisk omrAde.

Det betydem bl.a. flenalsafgonelscr pA able miljoomrAdem, og det

bctyden, at nodstanden nod minimunsbestemmelser pA skatte

onnAdet heft skal opgives. Vi bom I stedet knave minlmunsmeglcn

pA able gmonne skattem.

3. Milfoministeriet som et styrende ministerium

I dag en det kun okonomlske panametme, den fungenem som sty

mingsmetoden 1 statens hushoidning. Son den selvfolgeligste ting i

venden sdllcn man sig tifmeds med at kende de forventede okono

mishe omkostningen den fonjenesten ved fonskeblige initiativen.

Budgettet skal lagges og holdes. Galden skal nedbminges. Abt

sammen fomnuftigt og nigtigt; selvfolgeigt. Men lige sA sebvfolgebigt

bunde vi styne og nedbninge den miljogald, vi skubber fonan os og

de mibjopnobbenem, son vi skaben.

Fom at bamle op ned Finansmlnisteniet og de okononlske sty

ningsmetodem, skal Miljoministemict udvikbes dl at blive et stynende

ministenium. Den skal fastlagges flemAmige mAbtal for nedbningebsen

a! forumeningen - basenet pA begmebet okobogisk nAdenun - og dem

skal udambejdes Arlige "mibjofinanslove." SAledes skal abbe fonslag

mijovundenes onhyggeligt,. og eventuele vedtagelsem, den ogen

fonumeningen ud oven "budgettet", skal nodsvanes af

"kompensenende bespanebsem".

Disse mibjofinansbove skal biange sannen med den stnategiske

miljoplanlagning, hvon den hele tiden vunderes, on de vedtagne

157


nidiem svanen dl de politiske fastlagte mM. Og hvis ikke, skal den

fnemlaggcs fomslag til det politiske system on skanpede vinkemid

len.

Denfon skal Finansnlnistenlets negnenodel ADAM have en sostem,

hvon den med lige sA stom kompetence udambejdes pnognoser for

fomunenlngscffekten af albe okonomiske dispositionem I samfundet.

Lad os kalde hende for EVA.

4. Mi/fe skal styre over ekonomien

Vdestens pit frenihonmen, fondi miljo ofte taben til kontsigtede

okonomiske angumenten. En ny mibjopolidk handier i stedet om,

at miljo skal stA oven okonomien. Den skal udvikles en ny gmon

okonomisk model, hvom able delen ambejdet, og hvom fomumeningen

pn. indbygger I von del af venden nedsattes dmastisk ti fomdel for

de fattige lande, den skal have mubighed fon en oget vebstand.

Fom at beve op til en sAdan tanke on Det økobogiske RAderum

skal den indfones en okobogisk skattemefomn, den flytten skat fna

anbejde dl skat pA forumening. Industmien og forbnugemne skal vane

helt tmygge ved det pobitiske system. Nemlig den tnyghed, den be

stAr I, at afgiftemne pA f.eks. enengi vi stige hven An med usvigebig

slkkenhed. SA vi den for alvon ske onpmionlteningem I vinksomhe

denne og hos fonbrugemne.

Ale onnAdcn af den okonomiske pobitik skal gennengAs fom at

afskaffe able omdningem, den fnennem fonumening. Og bovgivningen.

em fuld af neglen og bestemmebsen, der em dimekte skaclelige. Tank

blot pA EUs landbmugsondninger ellen f.eks. befondningsfradnaget.

5. Hejekra v 11/ produktionen

Alt fon lange han vi accepteret, at blot pnoduktionen blivem gen

nemfort under ovemhobdelse a udiedningskmav n.y., sA skab sam

fundet ikke blande sig ydenligeme. Men intet em mene fomkemt. San

fundet skab i gang med at stible heft kon?tante krav tib pmoduktem og

pmoduktion. Det en sAledes oplagt, at EU skal stille kmav til bibpmo

ducentenne on benzinokonomi og udvikling af abtemnativem dl

benzin og oliefonbnugende notonem. Men knavene skal vane

skmappe. Lad os bare a Califomnien.

158


I tusindvis af niljofmenmede stoffem skal forbydes og udfases I

lobet af en kon Amnakke, bigeson pnodukter, den ikke honen

bjemme I et knedsbobssanfund, son f.eks. PVC. Og nyc soiop

gangs-Industmiem skal opmuntmes ti at udvikle alternative netodem

og pnoduktem pA samme mAde, son vi I Dannank udvikbede

vindnolleindustnien. Den skal satses pA alternative energikildem

hemundem solceblen, og det offentlige skal fremme det ved

delsen af kontmakter n.m. MAlet skal vane at udvlkbe miljoindu

stnielle kompleksem, bvon den opstAn positiv synengieffckt, bAde

nAn det galdem mibjo, beskaftigelse og eksport. AltsA bAde r"

beskttjIigelse og fombedmet okonomi. Det en absobut muligt at bnyde

den eksisterendc sammenhang mellem mere beskaftigelse og me

re fonumening.

6. Stette UI hoIdningsndringer og nye vaner

Den offentlige indsats fon at opmuntme dl andmede saner skal vane

mangfoldig. I boj grad byggende pA anlig information og valgmu

ligheder. Alt for ofte em den nembig icke tabe on anbig infommation

og migtige valgnubigheden for den akdve bomgen og fombmugem. Men

den pobitiske fombmuger presser sig hcldigvis meme og neme pA og

kmaven at bbive taget alvomligt. Her kommen namkning og udyik

ling af neelle altemnativem stamkt md. økoboglske bandbmugspno

dukten van forst eften politisk indsats en reel valgmubighed for

fombmugenne. Og sA meagerem fonbrugemne positivt - ogsA selv on

landbnugsstotten stadigvak favomisenem det kemiske landbmug.

Gnonne megnskabem fra vinksomhedemne skal skampe opmarksom

heden on virksomhedennes produktion, ligeson konmunerne og

antemne bon udambejde gmonne negnskabem. Tank gbobalt, handi

bokalt bom gores bangt mere narvamendc gennem oget medinddma

gebse I besbutningspnocessen f.eks. gennem bokabe fobkeafstemnin

gen on bokalpbansagen med stemnemet ned.til 15 Am.

7. Forureneren skal be tale fuldt ud

Pnincippet on at fomumenenen skal betale stAr stort set i able miljo

vedtagelsem af betydning. Alligesel sib det vane en resolution, hvis

det blivem gennemfort I pmaksis.

Tank pA bandbmugets fomumening. Fiskedod og bundvendingem i

havene omkning Danmamk. Gmundsandsfonunening. Ellen tank pA

159


28/791: 1 de fiesta forureningasager buyer dot i den sidate

ende kominunerne og dermed skatteyderno, dor kommer til

at betaie for oprydningen efter virksomhedernes forsyndel

ser.

160


niljo- og ubykkesomkostningeme I tmafikken. Hvis able omkost

ningemne blcv Indregnet I pnisen for transponen.- BAde tnafikdnab,

tiskadekonne og miljofonmingclsem fra bAde luft- og jondfonure

nrng samt stoj.

To snA eksenpbcn den visen, at den vi ske voidsomme andningem I

hele mAden at tanke pA, hvis fonunenenen vimkelig konmen ti at

betale.

En miljonevolution eftem disse syv hovedlinjen vib vane et opgøn

med gmAdighed og kontsigtet tankegang og kmavc opgon med mange

sante opfattebser i nasten able bejme. Og det vii ba-ave en opbevebse

af fables ansvamlighed og vilje pa tvans af nasten abbe tankebige

typem af granser.

161


Ministeriet for:

Tro, Hâb og Lyssyn

At Svend Bichel

Hvad skal Mijo- og Enengiminlstemiet tage sig ti fnem dl 50 Ams

jubiact on 25 Ar? Det em fnistende at se son og midaldrende pA

spongsmalet. Bane at fnensknive problemcr pa rakke og geled:

Dc giftige og skadelige miljofmemmede stoffem, vi halden ud i on

glvelscnne, tnaflkken, dnivhusgassenne, enengi- og nessounceforbnu

get, landbnugs- og jomdfomunenlngen, affaldet, dnlkkevandet og s

videnc.

Ablesammen depninenende velkendte nogbeomd fma dagligdagen.

Alt tydcm pA, at de vi sane ned os - og ned Miljo- og Enengimini

stemiet - ogsA on 25 Ar.

Tag Nondsoen. Able bandene nundt on den en allerede cnigc on at

stoppe forumeningen I lobet a de kommende 25 An. Deneften em de

tilsyneladende enemgisk I gang med at lobe fna fompbigtebsen. Fnem

sknlven vi, bigger denne anbejdsopgave fon MIljo- og Enengiministe

Het abtsA fast for de naste 25 Am. Og vi ban en god fommodning on

status for nAlsatningen ved 50 An jubilact: Ikke opfybdt.

Den slags fomventningen - sorte hulen hvorfna Intet hAbets lys kan

undsiippe - kan vi finde overalt I Miljo- og Energlministeniets am

bejdsnark, hvis vi kiggen eften dem. Og konstateningen folges son

negel a! en evengneen: Det hele skybdes, at pobitlkenne manglem

vijen og nodet ti at lade handling folge ond.

PA den anden side em sonsynet mAske sin egen fonkbanlng ved netop

at bemove mange politikene silje og n1od. MAske kunne vi Linde

andre kendsgenningem, hvis vi iedte eftem dem.

Vendens fonste mibjomlnistçnium - vones - bbev dl inspimemet af en

PN-konfenence on vendens miljopnobbenem. FN og dens konfe

nencen em siden blevet en slags supensynbol pA det genemeble og

udbnedte fanomen, vi kaldcm pobidkcmbede. Udtnykt I betnagtnln

gen: Dc snakkem og snakker - og den sken ingenting.

163

Svend Bk/tel, Prw

sident for Damnarks

Naturfredningsfor

entng 1984-96.


Men faktisk cm den sket noget pA de 25 Am, hvis vi ebbems vil se det.

At vi han sAdan et ministemiun van nAske ikke tankt sAdan, men

em blevet et udtryk for enkendelse af voksende problemen og en

folelse af ansvan for at forholde sig til den. Vi ved I dag neget

mere om mlljopnoblenem - og en denfon ogsA neme fomsknakkede

oven den - end dengang. Vi han gjort noget ved en del a den.

Oven i kobet ban vi fonbednet fonholdene pA nogle omrAdem.

Sebv om vi Ikkc han opfyldt det ungdommeige total-handling-hen

og-nu knav, en den Ikke basis fom det tniste abt-ved-det-ganle son

syn.

Men hebber ikke for at bade sig blande af lyssyn. Mijo- og Enem

gininistemiet han sebv haft civilcoumage tib at pApege, at fombednin

genne ham vi opnAet, hvom det van nemt, fordi ingen nlgtig skuble af

med noget. Skab vi sideme, konncn dct tib at on icke gone ondt sA

blive ubekvemt, fon sA skab vi gone noget ved vomes bivssti og fom

brugsvanen.

Den blivem noget fon Miljo- og Enengiministeniet at bofte. Men

mAske ikke alene. Det unge Fomsknlngsministemium ham I sin map

pon on samfundets behos for forskning ogsA tandt en advansel

slampe: Vi han brag for at fomske I, hvomdan vi askaffen dogme;

on sakstens nodvendighed og Linden ud a!, hvordan vi kan hand

le pA natumens og miljoets pnamissen, "sA sore anssanlige beslut

nlngstageme - og samfundet som helbed - ikke kun nojes ned at

tale om mijoet, men ogsA handiem miljonlgtigt’.

Hvondan sen det i den bebysning ud med Mijo- og Enengiministe

nets opgaven de naste 25 An?

Som I An 0 kan vi hen I Am 25 tage udgangspunkt i en FN-konfe

nence. Denne gang i HABITAT II, son fandt sted I Tyrkiet i for

sommenen. Det van en konference eften emnet on vendens byem,

men eften nealiteten on semdens mibjoproblemen. Nogle fA gbimt a

den enomme dokumentation, den umetfandigt nok sjabdent ind

bnlngen FN andet end knitik, sbcitsemen en udvlkling, son satten en

ny namne for Miljo- og Enengimlnistenlets opgaven.

Anen menneske en sed at skifte levested fna landct til byen. Ved

164


Antuslndskiftct bon halsdelen a nennesbceheden I bymiljoen. 30 An

seneme bon dobbeft sA mange I byen son pA landet.

En sA gnundiaggende omstiling betydem enomme fonandningen pA

able bisets febten. Mcnneskets fmemtid blisen bestemt af, hvad den

sken i sores byer. MAske ogsA klodens:

Byen satten kolossalc fodaftnyk. Byen optagem to pnocent af yendens

landameal, men beslaglaggen 75 procent af dens nessouncen.

Mange a serdens miljopnobbemen skabes og skal loses af sendens

bye. Byemne en okonomlske trykkogene, hson alt fomegAr under

stort pres og folgemne em stoj, tnaflkpnoppem og fomumenlng af buften

og vandet fomuden sociabe og abbe nulige andre pnobbemen. Men

byeme en af sanme grand ogsA de steden, hson nenncskcne ska

ben nyc idecn, nye nuligheder og nyc losningen.

Vi beflndem os I Danmank bangt fmenune I denne pmoces. 85 procent

a os bon ablemede I byniljoen. Men vi en ikke imponerende

langt I emkendelsen a!, at det given os samligc nuligheden for at

skabe nyc ideem, nyc nuligheden og nyc bosningen. Dct blivem MIl

jo- og Enenginninistemiets opgase at gone det klan for os allesam

men, at byen en miljosenbige Indretningen - fonudsat at de en md

ncttet mcd fonnuft.

Byen en potentielt den nest effektise nAde at udnytte - spare -

enengl, tnansport og ale mulige messoumcen pA. Men lige sA poten

tielt em det hojkompnlnemede bylis basis for den stonste odselhed

og det sante spid a messouncen. Derfon er byem nAske den eneste

bosnlng pA, hsondan kboden skal osembeve, nAn en sA dominenende

art son nennesket en bleset sA talnig. Men de kan ogsA bbise en

dodsdom oven mange andre bissfonner. Det en menneskehedens

sabg.

Hen en det nAske pA sIn plads ned et bible gustent oserbag: HABI

TAT II dokumentener, at byens probbenem I pnlncippet en de

sanime, selv om den em stone fonskcble pA betingebsenne I mige og

fattige ellen stone og smA byen. Men sels on pnobbemenne i yendens

stone metmopoler og serdens fattige lande fonekomnem uende

ligt neget stonme og vanskeigene at lose end sores, sA em de grand

laggende de samme.

165


Naturens v2elde

3/6-85: Skraldproblemerne I hoyedstadsomrSdet soges nu lost - Ogher hvor havmigen ogden vwvre rout Sumter Mg, han

ved at anbringe lossepuadser I rckreatiye omrlder. den historisk interesserede finite skir af de sjzldne bn.ne

m.etkeflasker og fragtne.ter af b&ndoptagere Ira SOerne.

166


Alt eften udgangspunkt ligger den hen stone forpligtelsen ellen stone

fonretningsmassige rnubighedcn I at same besemingsdygtig I gode

losnlngcn pA de sanme pmoblenem I det nest bogstaselige scm

dcnsmanked, nan kan navne. Men lesemingsdygtigbeden fonud

satten, at man ham enkendt og fundet bnugeige bosnlngem pA pro

blenenne i god tid, Inden kundemne menderml dem.

At indnette byem med fomnuft en at pbanlagge dem omdentbigt. Og

pbanlagningen mA Linde sted med en enkendebse af, at den en og

skal sane fonskcl pA land og by. Byem en kun miljosenbigc, sA lan

ge de em klan afgrznsede son byen.

Man kan Ikke flytte pA bandet og fonuden henllghedssandicn sed

at sane tat pA natuncn knave at base abbe byens fondele med sig. I

byen mA man undsane den stone natun, men han bet adgang til

kultun- og pnoduktionslivet. Hsis de menheskcr, son salgem at bo

I det Abne landskab, skal base byboens adgang til byens tilbud,

fomsvindem landskabet og blisem dl by med huse og trafikanlag able

segne.

At bo I byen ellen pA landet nA Miljo- og Enengiministeniet med

planlagningen som nedskab gore ti et salg ned konseksensen.

Elens blisen det smukkeste sed Danmamk - det Abne landskab - til

en stor nodsammcn-by, hsor tnanspon ham aflost omtanke.

Tankegangen indebancr Ikke, at byer alene skal sane okonomiske

heksekcdien den maskinen ti at bo i. For at vane egnede leseste

den for anen nenneske skal de runme natumen I sig. Eksemplen:

Parker em Ikke bckvemme ncsense-byggegrunde fon anbitiose

komniunalpolitikeme. Dc en bongemnes - og nodsendige for demes

tnissel. Den hojest sandsatte naturvardi af able, stilhed, mA gen

indfomes I sores byem.

Nyc kan man Ikke kalde opgaseme. Men erkendelsen a!, at de I

fmemddcn sil same belt centrale opgasen for Mijo og Enengiminl

steniet en mAske font pA sej. For eksempeb sed vomes myndighedem

fonbassende meget mlndnc on, hvad vi bmuger anealenne I byeme,

menneskenes lesested, til end on, hvad den findes pA anealenne i

det Abne land uden fom byonnAdeme.

MIljo- og Enemglministeniet fAr eften alt at domme nok at fondnive

167


tiden med i de konmende 25 Ar. Erfaningenne fra de fonste 25 Ar

peger inildlendd pA, at ministeniets sigtigste osersejelse ikke bliser

et hvad, nen et hvordan.

Mijo- og Energiniinistemiet nA lane at danse. Hebt oplagt med sine

ned-ministcniem, men ogsA med mange andre pannere og af og tib I

molen son dame.

FN-konferenccn om byer bar dokumentemet en genenel emfaring

fra de mange stont anbagte FN-konfenencen gennem flene Anien.

Det en faktisk Fonenede Nationer og ikke Fomenede Regeringer.

Man kan kun planlagge og finde simksomme bosningen I tat sam

arbejde ned folkene - den, dem skal gennemfome og bese med los

ningerne. Den emke.ndelse kan vi hcmbjenrne linde en spire tib I

losglsningen on planlgning. Den ham neglen on at inddnage bon

genne. Men kun son en fonmel og sanskeligt tigangeig mubig

bed.

Det blivem Mibjo- og Energiministemiets opgase at udsikbe den

nodvendlge dialog til at sane tnosamdlg og brugebig for de almin

deige mcnneskcn, son skab deltage i den. Ellen son Fomsknifigs

ministeniet siger i sin rappon on sanfundets bebov for fonskning:

‘Vet em sigtigt at base for oje, at hvendagssiden og enfamlngsviden

hos os able er mindst lige sA sigtig som den videnskabebige siden.

Uden enfaningsviden taben nenneskct handbekmaft I forhold til sels

at tage et anssan for losning af miljopmoblenem fra sine daglige

gonemal og handimgem.

Alt det knasen, at Mijo- og Enenglministemiet erstattem fejlangst og

sdsbenethed ned handiegbade og silje dl at lade sig fore, nAn

pannenen kan bedst. At det tnon pA bomgennes engagenent og pA,

at indsatsen kan lykkes. At det kan indgyde able os andre bAb og

lyssyn, nAn vi selv skab tage fat.

MAske blivem den vigtigste opgase for Mijo- og Energiministeniet

de naste 25 An at omdobe sig sebs til Mlnistemiet fon Tno, HAb og

Lyssyn. Bane sAdan for Ikke at tabc grundiaget for det hebe a! sy

ne?

168


Landmfflnderie skal kunne forstâ

losningerne

Af Peter GmeIke

Det bedste bud pA frendden fAn nan son iegel ved at lane af for- Peter Gwmelke,

tiden. Denfom skal nIt bud pA de naste 25 An anbejdc I Mijomlni- Prwsident for

steniet stane ned et tibagebbik.

Landbrugsraadet

Miljoet ban baft sit eget ministcmiun siden 1971. Men det sam icke

landbnugets sager, den fybdte pA hyldemne dengang. Landbnuget

kon fonst nlgtigt pA dagsomdenen I niljospongsnAl omkming 1986-

87 - op mod sandmiljoplanens sedtagelse.

Her bigger nok en grand ti sebsransagelse, for Mijonlnistemiet

sAseb son for os sels I landbruget. For hasde det ikke samet 12-15

An, Inden vi for alson kom med I mlljodlskussionen, hasde vi sand

synligvls fAct en mere balanccnet og hamnonisk udvibcbing I bebe

nitratdcbatten, end den vi faktisk han opleset - I hsert fald set med

landbrugets ojne.

I bakspejlet mA nan desuden konstatene, at mlnisteniet ofte han

sanet en bnik I et spil, hsor enkeltsagen og nedlemne ham sat dags

ondenen. Herosemfom stAn dog, at vi i landbruget han oplevet en

boj gmad af lydhorhed over for some saglige angumenter hos Mi!

jomlnisteniet og dets medambejdere. Denne dialog ham ofte fort ti

pragmatiske bosnlnger ti gavn for bAde miljoet og bandbnuget.

Vi han natunbigt fonskebbige udgangspunktem, og demfom kan det seb

ikke undme, at vi ikke altid ham samet enige. Men diabogen og den

professionalisne, son ministemiet han opnAet gennen en omhyg

gebig opanbejdet erfanlng ned xniljeforbobd og konseksenser al

nijotibtag ns., ban vamet en fordeb Ion miljoambcjdet og bandbmu

get.

Sebs on vi son sagt ikke altid han sanet enige, kan vii falesskab

tilbage pA gode holdbame losningen pA nitrat- og pesticidonmA

det. OgsA Inden fom planlagnings- og natunbeskyttebsesonnAdet

han vi fundet fmen til bosnlnger, sels on afstanden inelbem os ham

169


sanet stonne hen.

MIne onsken fon de naste 25 An skal delfon bl.a. sane, at vi gen

nem en konbination a! bobende dialog, faglig siden og erhservs

massig indsigt sogcm at nA fren til pnagmatiske bosninger, og at vi

dcnlgennem opretholden et bolsamk mod cnkebtsagsstyning.

Samtidlg iron jeg ogsA, at vi fAr mere holdbane losninger ti gavn

for miljoet. Losnlngen, son kan fonstAs a vi landmand. Det en jo I

vIrkeigbeden os, den skal onsatte mibjopobldkken tib pnaktiske

handllngem.

Hsis landnandene ikke kan forstA baggnunden for de mange meglen

I mlljopobitikken, blisen det en ssagt fundenet politic. Og trom

landmandene ikke pA nodsendighcden ellen fomnuften af titagene,

vi det sigtigste miljoaktis - bandmandenes motivation - bide ska

de.

Den ham vanet talt on, at Mijoministemiet skulle nediagges, nAn

miljohensyn bles integnemet I de andre nessontomnAden. En sAdan

integration bom natumligsis ogsA ske - den stigende mangde god

ningsneglen son kontroblenes af Landbmugs- og Fiskenimlnistcniet

en et godt eksempeb benpA. Men af de gmunde, jeg bar nasnt ovenfor,

kan jeg icke pA nuvamende tidspunkt stotte tanken on en

oplosning af ninisteniet. Mlljoet bon ogsA i de naste 25 An base sit

eget ministenium. FonmAlet berned skal same, at Miljonlnlstemiet

optraden som samfundets sagthund pA det miljonassige omnAde -

son den myndighed, den ham det osemomdnede ansvan for at mAbe

sagt I gesam, nAm ny siden gon det nodsendlgt.

Opyaverne I fremtiden

Hsad fncntidens opgasen angAn, sA tyden alt pA, at Mibjoministemi

et ogsA I fnemdden skal beskaftige sig med de opgasen, son mini

steniet bidtib ham vanetaget. Mlbjomlnistemiet skal fontsat vane med

til at silcme

- ren luft

- rent sand

- gode vikAn for flona og fauna

- og plads I det Abne land dl abbe.

170


I den fonbindelse skal den natumligvis ogsA sane plads dl det landbrag,

vi ham I Danmark.

Mlljomlnistcnlet bon same mcd ti at skabe fomudsatningcnne for

en miljomassig nlgtig og okonomisk nadonel drift af landbmuget.

Det kan Isam ske sed, at sores silkAn Ikke andres oven nat. Vi skal

kunne planlagge for frentiden, og vi skal kunne insestene i tmyg

- forvisnlng on, at det en miljomassigt fonnuftige insestenlngem

ogsA I frentiden. Derfon mA det sane en sigtig opgase for ministe

net at sane med dl sikne et langsigtet gnundlag for den landbrugs

massige udnyttclse af Dannanks ressouncen.

Den em umlddelbant tme oplagte opgasem at tage fat pA:

Regefforenkling

En af de sigtlge em en regelforenkling pA ministemiets onnAde. Det

blisem stadig sanskeligeme at drive et landbmug og traffe dnlftsnas

sige besbutnlngen uden at skule sponge on ston set alt muligt.

Losgisningen og meglemne bon lkke gA ind pA dnlftsledemniseau.

Her bom afgonelsenne tmaffes af den enkebte landmand. Denfon em

en regelfonenkling titrangt.

Dette skal ikke same ensbetydende mcd, at vi skal slakke pA ben

synet til mibjoet.

Tsantlmod sil jeg og mine godt 67.000 koblegen gemne bidrage ti!

at slkne landets miljo og natun.

Jeg mener bl.a., at vi kan bmuge eksemplet med udbmedelsen a!

sbangesognene dl gyllespmedning ti at sise, at landmandene I boj

grad onsker at mindske miljopAsinkningen. OgsA den holcning,

som landbruget ban bagt fon dagen I kanpen for at meducene miljo

belastnlngen fra bekanpebsesnIdlcrne - bl.a. gennen accepten af

mlbjomlnisten Ssend Aukens sAkabdte "fonbudsbov" - siser dette.

Sidste An ham vi haft et oplag ti Goçlt Landmandsskab Am 2000 tib

diskussion blandt some mediemmem. NAn vi bar fAet de sidste tilba

genebdingem bempA, vi vi fastlagge, hsad si menem, den en godt

171


økologik

ag/k,,

6/583: Debatien on, bvorvidt det Cr landbruget eller industrien, - Det kan du selv vnre!

der forurener mest. Cr nu nâes belt ned pa niveau med grundvan

det -

C

172

,11


andmandskab I fncntiden. Sels on oplagget endnu lkkc en fan

dlgt, stAn det dog klan, at sebs om sundheden af some pnoduktem og

dynenes sebfard spiller en stadig stomne nolle, sA en det isan hensy

net til miljoet, den sil komme til at pnage det endelige sat regler.

Det Abne land

Det scneste udkast til en Landsplanredegomebse lagger op til nye -

nlljotitag og planer fon det Abne band. Her ligger en anden opga

ye fon et mibjoministenium.

Vi ban I de seneste An opbcset, hsondan landmandenes ejendonsnet

lobende en bbeset udhubet af de mange titag og meglem. Intetsteds

ban man spungt, on en sAdan udhubing af den enkebtes sanifunds

nassige itttigheden em nodsend.ig for at sikre niiljoet.

I stedet bon den skabes grundiag for en fables namme for en oven

ondnct politik, den sigtem pA fomenkbing af det Abne lands pbanlag

‘ning og megulenlng. Rammen bor skabe sammenhang og osersku

ebighed, sA de osenondncde konseksensen bbiven tydelige fon den

enkelte landmand og for andre bomgene. Det vi give bcdme mulig

heden for osenensstemmelse nellem befolkningens onskem og de

politiske nAb.

Em den sA onsken om at andre den nusamende aneabansendelse -

ebler on at IA gennemfon begnansningen I dymkningen af et omrA

de - bom dette i hojene grad ske gennen fnisibige aftabem ned land

manden og nod kompensation.

International samordnlng

Dansk bandbnug bigger langt foman de fleste andre landes landbrug,

nAn det gabden hensynet ti mibjoet.

Denne noble son banebmydene skal vi sane stolte af. Vi skal ogsA

songe for, at si Intcnnationalt fomblisem I spidsen for en mibjomas

sig nigtig udsikling. Og vi skab natunbigvis soge at udnytte sores

miljobesidsthed I narkedsfoningen af some pmodukter. PA denne

nAde kan si i landbnuget sane med ti at stinulere en tibssanende

udsikling I andre bande. -

- 173


Men det em naturligsis sigtigt for os, at de andre bande folgem med.

Hsis vi konmen mere end et hcstchosed fonan, sA mister si mar

keden. SA sil det gA for hArdt ud oven sores konkumnencedygtig

bed, og sore pnoduktem bbisem for dyne i en intennational sannen

hang.

Hem biggen - set ned mine ojne - en meget sigtig opgase fom et

dansk miljoministcniun. Dc lande, vi nommalt sammcnligner os

mcd, og de lande, vi bandiem med, mA bjabpes den sdmubemes tib

en udsikling, den bignem sores. Den skab sane en sis international

panallelitet, bsis det skal lykkes fom os at besame sores position

bAde son ekspomtor af landbmugssamem og som nlljomassigt fore

gangsland.

Landbnuget em mcd til at sIkre det danske sanfunds eksistens

grundiag, og landbruget ban sanet ned dl at gore det danske sanfund

til ct nigt sanfund.

Son et nlgt samfund han si naturligsls ogsA mAd til at gone noget

for at sikne sones natur og sores miljo. -

Jeg sen frem ti ogsA i frentiden at lose disse opgasen I et gensidigt

forpligtende sanambejde sanirncn med Mlbjoministemlet. Samnien

skal vi at skabe et nijomassigt bzmcdygtigt fundanent for dansk

bandbnug, sA vi kan bevane Dannank som et attmaktist og migt sam

fund.

174


Fortsat vfflkst med respekt for miljoet

Af Hans Skov Christensen -

Det en ikke uden betankeighed, jeg gisen mig til at spA on de Hans Skov Chris

komnendc 25 Am. Isam ikkc, nAn man vumdencn ud fma udsibcingen

af mlnistemlets opgasem I de fomgangne 25.

tenses, Administre

retide direktorfor

Dansk IndustrL

Den lissknaftlge og undemdden stojende baby, dem fodtes for 25 An

siden son Minlsteniet for Forureningsbekanpcbse, em nU kommct

oscn en lidt langhAret pubenet og en bleset fubdvoksen med den

gradsise tipasning tib sokscnliset, den borer sig ti

MinIstcnicts sakst I form af opgaser, medanbejdene og okonomi

ske nessounccn syncs dog ikke at dampes, scls on nisikoen for

osemsagt som bekendt titagen ned aldenen. Alerede I stanen af

habsfjendsenne sattc man sig pA natunfmedningen, statsskosbruget

og den fysiskc planlagning, lesnedsmidicnne kon og forssandt

igen, medens enengien fojedes til undem den anden Mynup-rege

rIng.

Under opsaksten andredes sokabulaniet fra spildesand og udied

nlngstilladelsen, lossepladser, niljogodkendebsen, fonsuning, flyse

aske, farlige kcniIkalicn og tungnetallen ti nyc ond for begneber,

man slet ikke basde tankt pA, da mijonefonmen gennenfon

tes: baredygtigbed, ozonlagshul, dnlsbuseffekt. bisscyklusanalysen,

mijomanker, pnoduktonlentenet miljopolitlk og okobogisk nAde

rum!

Mlnisteniets knaftige sakst I penioden en font og fmemmest et

symptom pA den opnamksomhed, den I ale de hojtudsilcbede ban

de ham saret pA mlljofomhobd. Den en sket I en peniode, bsom

Dannanks Natunfnedningsfonenlng med neme end en ksan thlbli

on mediemmen osenbalede sumnen a! danskene, dem en nediem a!

politisk parti, og hson et gmoht patti benbjemme n&tte opgises,

da de albemede etabberede partien Inddrog mijohensyn pA en fren

tnadende plads I deres panipnogmanmem.

I sanme peniode ham vi set EU-samambejdet on miljø stynket I to

ongange og sanet sidne ti, at fagministenienne inddnagen mibjø

175


hensyn I denes fonsaltning af landbrug, seje og traflk, enhsenss- og

ubandsstotte n.m.

I Industniens simksomheden em den ogsA sket en nisende udsikling.

Man sam aktise nedspilene, da miljonefonmen skule sosattes,

men kun de farneste industniledene hasde dengang forestllbet sig,

at nüljoet vile bbise placeret sA bojt pA dagsondenen, son det bbes

og fonsat en.

Som hidtil elier utopier

Det en sAledes med en sis fomsigtigbed, at jeg gisen et bud pA mini

steniets opgasen I de naste 25 An. Fnemtidsfomskcme kokettenen med

Abent at erkende, at de Ikke kan fomudse fnentiden, og de pegen pA

to abmindeige fejl, nAn nan albigesel fonsogen: nan fnenskniser I

for hoj gnad udsidlngen ud fra det kendte ellen man konstrucrer

fantasien ud fra fobelsesbetonede fonestilbingem.

Set ned mIne ojne en den mange - alt for mange - den tagem et fold

sesbetonet udgangspunkt, nAn de gon sig forestibingen on fnenti

den. I disse fonesdblingen osemskyggen tnuslennc langt nuligheden

ne, og de midler, den ansises ti at sende miljoudsikbingen, en ofte

fombassende big de midiem, den i andre politiske samnenhange

fnenfønes for en bedne senden, bsom -materiel selstand en fordelt

ligebigt og saksten koncentmenet pA immatenielle sandier.

Denne miljopessimismc og trang til selsbebrejdclscn fomer ingen

segne. Hsis vi mclden os ud af den industmialisenede serdens ud

siding og I miljoets navn ofren sores sebstandsudslkblng fon at

gasnc befolknlngemne i dc mindne pnlsilgemede lande, sA blisen det

blot en tom gestus, son bsenken gasnen miljoet ellen ubandene.

Venden omkming os sib fonsatte med ekspmestogsfant og knapt

anse, at der em bleset nediagt en station pA linien.

Fnenfon at falde I denne gmoft, sil jeg denfon bellenc mlsikene i for

boj grad at tage udgangspunkt I det, vi alcmcde kan base i den

sanende udsiding, sebs om jeg lkke vi afvise, at den ogsA han

ligge nogen onsketankning I mln version a! udsiklingen I de na

ste 25 An og denned I mine fonudsigelsem on ministemiets opgasem.

176


Fortsat vakst med respekt for mi/fret

Opgasen, vi stAr osenfom, em, bsondan vi kan have fonsat hoj ma

terIel sakst undem mespekt for miljoet. Ministemiets mole blisen at

same katalysatom for inddnagelse af mlljohensyn I de sammenhan

ge, hson de en melcsante. Derfon en det sigtigt, at ministemiet ydem

bigene udsikler den esne til dialog, son nan allemede ham sist talent

for bl.a. genncn de miljoaftalen, som en indgAet neblen industni

og ministenlum.

Set med industniens ojne si mijohensyn I fonsat stigende grad

blise integrenet I de industmielle fmemstilingspnocessen. Redskaben

blisem basemet pA sebsforvaltnIng gennem niiljostyring, biss

cyklusanalysen og mlljokommunIkadon med onsendenen.

Den udslkling en allencde i gang. Danske industnisinksonhcdcn em

fonegangsnand pA oxnnAdet, og Miljominiseniets noble si sane at

dcltage i udsidingen af samktojenne og i fonmidlingen henaf til de

gnuppen, den intenessenem sig fon produktionens og pmoduktennes

niljøfomhold. Det em sasentbigt, at niinistemiet bidmagen ti en dia

log meblem Industrl og sanfund, sant at ministeniet fonmidien

nogtemn Information on miljofomhold son gmundiag for dialogen.

Det en ogsA sigdgt, at udvikllngen I netning af virksomhedennes

selsforsabtning ikke tvinges igennem, men at den gIves tid dl at

flnde sit opdnale fomlob. Nogbeomdene en motisation og oplysning

og gode eksenpben sat a! andre industnisimksomheden son den

bedste adgangssej til udbnedelse af selsfonsaltning pA miljoonmA

det.

Det sil ogsA same ministeniets opgase at fominidie den fonsknings

nassige viden on mijofonbold, son sib vane en forudsatning

for, at simksomhedemne kan Indrette pnoduktionen og designe

pnodukteme, sA miljokonseksensenne mininenes under nespekt

for konkunrenceesnen.

Budskabet en altsA, at nok bliven det industnlen, son tmakkem en

stom del a slabet for at sirkeliggome miljofonbedninger, nen det

sken pA en mAde, bsom vi kan fonsatte saksten.

Ydenbigeme miljomegulening gennen fonskellige sinkemidier 5i den

natumbigsis ogsA blise tale om I fmemtiden, og hen vii Miljoniniste

177


11/4-83: Offentligheden afventernudentraditionelle forldaringpA - Det harjegikkeh.rt

den kemiske indusiris dumpning sf giftsffsid. ke sige noget urn.

Fabrikshemmelighed

178

... Detharjegikke.et ... Del kanjegik


net fonsat have en vasentlig nolbe. Regulerlngen sib imidienid

bbivc basemet belt oservejende pA intennationalt sanambejde I et

udsidet EU og I WTO.

Mi/joreguleringen internationailseres

Mlljoministeniets mA i de komnende Am satte fokus pA intemnatio

nalt niljoarbejde, nasnlig I EU. Jeg tnom, at en meget ston del a!

nedanbejdenne sib fA fast anbejdssted I Bruxebles. Den danske debat

vi flytte belt bon fma at se EU son en misiko fon mibjoet tib at se

det som det sascntligste forum ti at satte md mod gmanseosem

skmidende miljopnoblenem i bred fonstand.

Den em alenede styn pA de fleste bokabe mibjopnoblemer. Debs gen

nem genenele meguleningen, dels gennem silkAr I nlljogodkendel

sen. Alligcsel mA den fortsat forsentes probbenem, den loses gen

nem indisidueb myndigbedsbebandiing, f.eks. eftem naboklage.

Langt bosedpanen af disse bokale fonureningsforhold vi kunne

klares a den bokale tilsynsmyndighed, bsis kontmollant-mobbe bli

sen langt nindre nessoumcekrasende, I takt med at sinksonheden

nes sebsfomsabtning af mibjoet udsikles.

Men den helt dominenende nangde a! negulening, den sib sane

bebov for i de konnende 25 An, vi udspninge af gnanseoserskmi

dende miljopnoblcmen. Mijoeffekten af sAdan regubening afbangen

belt a, at en flembed af bande- sA mange son muligt - gAr sannen

on mAb og inldiem. Dette gabden I boj gmad ogsA de afgiftem, den

mAtte blise indfon for at indregne de miljomassige ekstennaliteter

I pmoduktionsomkostningemne.

Det en Abenban, at gmanseo’renskmidende luft- og bavfonumening

kun kan loses i sanarbejde neblem bande, men ogsA de sirkeinid

len, son kan tages I ansendcbse for at nA miljomassige nAi sia

knas dl pnoduktsammensatning elem funktionsnAde, kan kun

bruges effektivt I et intemnationalt samambejde.

Dette em sandt ud fna en inlljomassig synssinkeb, men ogsA fomdi

nealiseningen af EUs indme marked en af sital betydning fom dansk

industmis udsiklingsmuligbcdem og denned fom fonsat dansk sd

stand. Tilssamende bbisem fomnuftige bosningen pA samspiblet nd

len handel og mlbjo pA sendenspban sasentlige for at kunne hAnd-

179


tene dc globale miljopnoblemem. Mlbjominlstenlet mA sanç med til

at sogte oscn, at mibjohensyn ikke blisem tib skalkeskjul for han

debshindningen bsenken henhjemme den pA de udenlandske mar

keden. -

Mi/joforskningen prioriteres

Den tldilgene navnte miljopessimisme gon sig ogsA gabdende I

fiosofien on, at man, hson den ikke foreliggem videnskabelig sik

kenbcd, bon handle ud fna sidenskabebige hypotesen on sanmen

hange mellern bestemte stoffer og mibjo- ellen sundhedsskader.

Det en det sAkaldte fonsigtigbedspnlncip. Man forfalden ofte tib at

gone det dl et etisk spongsmAl, on nan en panat dl at handle pA et

usikken grundiag. Men neelt onsker man blot ud fma en belt anden

dagsonden at bestcnme osen udsikbingen pA et giset omnAde.

Hsis fomslgtigbedspnlncippet imidienid ansendes fomuftigt, sA

fonen det tll nogle konkbusionem, den fAn bctydniñg for Miljomini

steniets fmemtidige arbejde. Nogleondene en hen stomne siden og en

nogtemn sundening henaf.

For dct fonste bon den afsattes midier til en stamkene dansk fonsk

nlngsindsats, den sA sldt nuligt skal koondinenes med intemnatio

nalt fonskningsanbejde on pnionitenede miljospongsnAl. Santidig

ned, at vi satten flcne midlen a! ti fonskning, mA vi acceptene, at vi

en for bile et land til sels at udfonske alt. Et sAdant intennationalt

sanarbejde on miljofomskning mA Miljoministenlet sane med ti

at skabe nammenne for.

Fomsigtigliedspmincippet kan ogsA hun ansendes effektist ti at gore

noget for mibjoet, hsis dem intemationalt opnAs accept af, at den em

tale on sandsynlige - on end ikke fubdt ud dokumentemede - An

sagssammenbange, son indebamer sasentlige mlbjokonseksensen.

Dette knasen boj fomskningsmassig ksalitet, og at ministemiet

magtem ned sagt at fncmfome angumenten og synspunktem i de

intemationale fona, bsom det besluttes, on den skal gennemfones

en Intemnational negulemlng af bensyn dl miljoet.

Endelig liggem den en sasentlig opgase for ministemiet I at fonmidie

fonskningsmesultaten I tigangelig form ti de pmaktikemç pA sink

somhedenne, den ham anssamet for mlbjoanbejdet. Hensed muliggo

180


nes en esentueb justering a! pnodukt og pnoduktionsfonn I fombin

delse med simksomhedemes mijostymingsanbejde.

Var det a/f?

Sclvfolgebig Ikke. Den sib utvislsomt sane en nakke opgaser, son

ninistemiet ogsA I Anene frenosen skal tage sig af.

Mine pointer en tendnsem, den sib pmage udvikbingen i opgasem.

Jeg tmom ikke, at Mijoministeniet on 25 An sib base taget soldsont

pA I sagt. Tvanimod vi ct nindre ministeniun ti den tid I hojere

grad fungeme son katalysator, nedens miljoindsatsen i endnu ho

jene grad end i dag loses a! sirksomhedemne, fonbrugemne, fagmini

stemieme oss.

Det em en fonnuftig udsilding, son ogsA loser det problem, at nil

jobensynene bet oseneksponenes, hsis f.eks. enhservspobltikken

fomes I mibjoregi den enemgipolitikken tilssarende belt undemlag

ges miljobensyn.

Mijoet skal den tages hensyn ti sed nasten ale handiingem, og

ligesom knig em fof vigtig til at oserlade ti genemalen, sA em miljoet

fon sigtigt til at osemlade til ét ninisteniun. -

- 181


Regionernes rolie vii øges

Af Kresten Philipsen

25 Ar em en god alder. Teenage-Anene em osemstAet. Det spandende Kresten Phillipsen,

soksenlis en I Mid gang. Ti iykke ned det. Dc nusarende antem Amtsborgm ester I

em med 26 An pA bagen nastcn jzsnaldrende ned MIbjo- og Enemgiministeniet.

Vi bar gennem ale Amene samet I tat kontaict og

kender hinanden godt. Vi ham ganske enkebt brag fon hinanden.

SonderjyllandsAim

Y9. Forinandfor

Amtsrddsforeningen

Amtcme sA andenbedes ud fom 5, 10 og 25 An siden. Det gjonde Mib

jonilnisteniet ogsA- Ret beset en den sel kun en kenne tibbage af de

opnindebige opgascn. Nogle af de gamle pnoblemen en - heldigvis -

blesct lost. Andre en kommet ti - Leks. tmussel mod dmikkesandet

fna spmojtemldiem. Enengiopgasenne en kommet til. Mlnisteniet bar

sanet pA engelsk-kursus, fomdi stadig fleme opgase bigger i udiandet.

Hsis nogle sonseene sed ministeniets stan troede, at folk bunigt

vile blive tratte af ab den negen snak on mibjo, ham de mAttet tro

om igen. Mijobcsidstheden og onsket on "bamedygtighed" en

konmet for Rise.

Men den stigende miljobesidsthed en ogsA pA det seneste bbevet

fubgt af en bokal neaktion mod de detaijenede reguleningen I fonbin

delse med naturbeskyttebse og - planlagning. Modnedaktionen

skybdes mAske, at negubeningen opfattes son noget, den pAduttes en

fna et fjennt sted - f.eks. Bruxelbes. Han Mibjo- og EnengimInisteniet

lod og deli denne meaktion? MAske. Det folkebige opnon synes ikke

I samme omfang at namme de ovnige nInistenien.

Udvikllngen af ministeriets opga ver i de kommende

‘4,

Mlbjoopgaserne osenbades stadig oftene til andre fagninistemien,

f.eks. til Landbmugsministemiet. En stigende del a! mibjomegubenin

gen fonegAr gennen pAsirkning af bongemes adfand - Leks. via

afgiftem, den I dag admlnistneres af Tobd og Skat. Den bbisen alene

a disse grunde fame opgasen tibbage dl Mijo- og Enengiministemi

ct.

183


Minlstenlet mA fonsentes at begmanse sit anbejde med detaijen og

enkeltsagen - I hsen fald I fombold ti opgaselosnlngen I amteme.

Fna Sondenjyllands Ant kenden vi tendcnsenne I reinIng a! at overlade

en stadig stomne del af opgasebosningen til amtct, ogsA om

kmlng opgasen med intennationalt tisnit, f.eks. I forbold tib beskyt

telsen af Vadebaset og Tonden-namsken. Arsagen en Ikke alene, at

bokalbcfolkningen neagenen skarpene nod indgreb fna en stynelse I

Kobenhasn, men ogsA, at antsnAdene son negel magtem at lose de

konfliktfybdte sagcn.

Amtemes fonsaltnlngen en i dag udbygget med ekspcnise, sA de

ogsA fnemosem kan sanetage ydemblgeme opgasem I takt ned, at det

politisk besluttes at udiagge den. Jeg kan sane lidt mene usikken

pA, bsondan det sib gA I forhold til pninankonmuneme, den bar

en meget uensanet stomnelse. Dc mindste kommunem han alenede I

dag base ssan sed belt at lese op ti de myndighedsnassigc for

pligtelsem. I et fonsog pA at afbjalpe ssagbedenne en den etablemet

fableskommunalc selskaben pA en nakke omnAden. Jeg bnyden mig

sels ikkc meget on disse selskabem, fordi den politiske kontmob

med fallcskommunale selskaber en ssag. Borgeme fAr ssan ved at

stible anssarlige politikene til ansvan. I son naboband Tyskland han

nan sabgt at lade amtet lose fabbesopgasen I stedet for falbeskon

nunale enbeden.

Et udbygget samanbcjde nellen antemne om bosningen fon nye

ambejdsomrAden kan I osnigt overfiodiggore den del a! ministeniets

arbejde, son bestAr I at udanbejde sejledningem til amtemes mcd

anbejdeme. I mange tilfalde em den pmimame bnugenkneds af dlsse

sejledningen ganske snasem, nAske kun en enkelt nedanbejden I

hsent ant. Det em ikke hobdbant, at ministeniet fomtsat skniser sej

bedningen til sA fA nedarbejdene. Ministeniets opgase nA I stedet

bestA i at somge for, at den bbisem fastsat de fomndne meglem og gen

ne ned klame nAl, som skab nAs. SA mA det same op til antenne sels

at finde den bedste og nest effektive mAde at udfylde mammemne

pa, sA mAlet nAs - seisfolgelig bebst til tiden.

I takt med Danmanks intemationaliseming fomegAm en stadig

deb af megebdannelsen I onganen og organisationen udenfon landets

gnawer. Sanbigt EU-losgisningen spiller en stadig stomne mile, og

det en en udslkllng, son sil fomtsatte frenosem. Det em samtidig

felt, hsor niinisteniets indsats nA stynkes vasentligt fom at holde

184


nit med de mange dygtige embedsmand fna de osnige nediens

bande, men ogsA for at fA det danske bagland inddnaget pA nette

nAde og i mette tid.

Standamdiseningen kan eksempelsis fA ston betydning for dansk

Industni, nye bindende fales meguleningem af natun- ellen muljofon

bold kan sane mere den mindne bensigtsnassige ti danske fon

bold. Fnenosen skal ministeniet derfon I hojeme grad satte hid for

at pAsinke udslklingcn pA en mAde, den ogs3. ssaren ti Dannanks

behov. I dette anbejde vi det sane nodsendigt at udbygge kontak

teme ti konmunen og anten, sA indsatscn kan mettes nod bosnin

gem, den ogsA kan fonventes at fungene i det mcget decentrabe dan

ske system. Reglemne skal ikke bbot indrettes eften fonbobdene I de

store centmalistiske lande I Centmaleunopa.

Amtenne ban sels etablcmet dimekte kontakter ned negionale nyn

digheden I andre bande. I Sonderjybland en det gnanseosemsknldende

saxnanbejde under stadig udbygning, Ikke mindst pA natum- og nil

joomrAdet, og i en rakke tifalde en gnanseosenskmidende pnojek

ten medflnansienet fra EU. Den seneste udvikbing gAn I metning af,

at regionemne i sores del af landet fonsogen, I sanunbejde med na

bo-neglonen i Holland og Tyskland, at hanmonisene adnlnistmatio

nen a! EU-reglem I de tme lande for at udgA ubensigtsmassighedcn. I

naste fase fomem dette natumligt ti, at negionemne ogsA sels sogen at

pAvinke megeldannelsen I EU-systenet gennen dimekte kontakten

nellem megioneme og EU. Allcncde I dag ham negionenne I bAde

Dannamk, Tyskland og Holand ansat bobbyisten I Bnuxeles for

dinckte at saretage neglonemnes intenessem.

Mi/jo- og Energiministeriets opgaver om 25 âr

On 25 An en ministemlets stonmcbse nok stankt meducenet. Detail

administmationen em lagt ud til amteme - ellen hsad negionenne nu

kalden slg til den tid. Restenne af Mibjostyrelsen bg Skos- og Na

tunstynelsen en for lzngst lagt sanmen og indgAr son et konton I

mlnisteniets departenent, fordi man bar erkendt, at natum- og mu

joopgasemne hanger uloseligt sammen. Med bjalp fra Dannanks

Mijoundensogelsen samlem ministemiet de fonnodne oplysningem

sanmen fna amtemne og kommunenne for at sane ajour med natu

mens og mlbjoets aktuele tilstand og for at opfylde Dannarks in

tennationale, tnaktatnassige osensAgningsforpligtelser. Det em ogsA

185


Kontorlandskab

14/10-85: En lorenkling a1miIjopIanIgningen ovenejes, efier at

man outsider har fondet ud a1 at den danake natur er ved at

kvIes i ovcradministntjon.

186


en fonudsatnlng for at kunne nAdgise ministeren og samtidig siknc

Fobicetinget den nodsendige siden til at melesante initiatisen.

Ministeniets decentnale forsaltningsenbedem, skosdistniktemne, ham

for langst udspilet denes rolle, og administration, natunbeskyttel

se og naturgenopnetningen pA statsejede naturarealen og I resersa

teme m.s. loses a! amtenne sanmen ned osnige opgasen a! lignen

de kanaktem. Hcrsed cm den kommet mere hclhed md ansendel

sen a! de statsejede naturamealer I samspil med ale de pmisatejede,

son amteme I forvejen udoser nyndigbedsopgasen I fonhold tIL.

Statens amealen indgAm son en sigtig bmik I slkningen af nent grund

sand ti de komnende genemationen.

Nye lose og regier fmemkonmen bangt oservejende son konse

ksens af foromdningem og dinektisen fma EU, og opgasemne bestAn I

at ind!one negbemne I Dannank og koomdineme I fonbold til allerede

bestAcnde negulening pA omrAdemne. Andelen af mlnisteniets ned

anbejdere, den en beskaftiget med Intennationalt ambejde on inter

nationale konventionen eller I !ombobd ti EU, FN og andre inter

nationale samarbejdsomganen, en ganske stom. En he! dci af den cm

fast udstationenet I Bnuxelles.

Regubcnlngen pA natur- og miljoonnAdet I fonhold ti anter og

konmuncr ham karaktcn a! mAl- og nanmestynlng, og I !orbobd ti

det private embsersslis og husholdnlngenne negulenes adfamden pA

mange omrAdcn via afgiften. Det en osembadt til de decentmale nyn

digheden sebs at !inde ud af, hsondan opgasenne bedst loses inden

fon den cnkebte admInistratIve enbed, sA niAlet opfybdes til tiden og

pA en mAde, den passem bedst ti de bokale fonhold. Amten og

kommuner songen sels !om, at de fonnodne sejlednlngen udanbej

des, nAn den em bebos derfon.

Konseksensen af udsiklingen ham samet, at den brede befolkning

fonstAm og bakken op om besanlngen af natur- og miljosandien,

son adminlstnemes a! denes egne bokale og negionale fobkesalgte

onganen. Ikke nindst de stone sanmenhangende natumomrAder,

den en ctabbcnct I de forbobne Ar, ban giset pbads ti, at natunen pA

ny kunnc brede sig. Mange tidilgene fonssundne anten en genind

sandret, og de stonne udryddebsestnuede dyn flndes nu I stone dele

af landet I lissknaftige bestande. Santidig em det lykkedes at besane

rent grundsand, som Ikke alene dakken det danske behos, men

187


son ogsA bar skabt gmundiaget for en belt ny og hastigt voksende

ebcsponlndustnl, den salgem ment og sebsmagende dnikkesand tib

hele det eunopalske marked. -

188


MILJ0MINISTRE:

Jens -Kampmann 5 1971-73

Helge Nielsen S 1973

Hobgen Hansen V 1973-75

Helge Nielsen S - 1975-77

Ssend Jacobsen S 1977

Niebs Mathiassen 5 1977-78

Isam Nongaamd S 1978-80

Enik Holst 5 1980-82

Christian Christensen KRF 1982-88

Lone Dybkjam R 1988-90

Pen Sdg Mollcn K 1990-93

Ssend Auken S 1993-94

ENERGIMINISTRE:

Poul Nielson 5 1979-82

Knud Enggaard V 1982-86

Ssend Enik Hosmand V 1986-88

Jens Bignas Nielsen R 1988-90

Anne Bingltte Lundholt K 1990-93

Jan Sjursen KRF 1993-94

MILJØ- OG ENERGIMINISTRE:

Ssend Auken 5 1994- -

191


MILJØMINISTERIETS

DEPARTEMENT

Holgen Lasesen 1971-83

Mogens Bundgaamd-Nielsen 1983-90

Leo Bjomnskos 1990-94

ENERGIMINISTERIETS

DEPARTEMENT

Ole Bech 1980-84

Michael Lunn - - 1984-91

Sonen Skafte 1991-94

MILJ0- OG ENERGIMINI

STERIETS DEPARTEMENT

Leo Bjomskos 1994-

192


ADMINISTRATIVE STYRELSER

MILJØSTYRELSEN opt. 1972

Helge Odd 1972-77

Ejler Koch 1977-78

Jens Kampmann 1978-90

Eric Lindegaand 1990-

ENERGISTYRELSEN opt. 1976

Hans son Billow 1976-88

Eric Lindegaard 1988-90

lb Larsen - 1990- -

DIREKTORATET FOR STATS

SKOVBRUGET/SKOVSTYRELSEN

mdi. 1973, "nedi." 1987

S. H. Prolund 1958-87

FRLDNTNGSSTYRELSEN

opr. 1975, "ned!." 1987

Viggo Nielsen 1975-87

SKOV- OG NATURSTYRELSEN

opn. 1987

Leo Bjomnskos 1986-90

Karen Westenbye-Juhb 1990-

193


PLANSTYRELSEN

opr. 1975, ned!. 1992

Vagn Rud Nielsen 1976-83

Mogens Bundgaamd-Nielsen 1983-84

Henning Huinmelnose 1983-91

Bingit Hcnslund 1991-92

LEYNESMIDDELINSTITUTTET/-STYRELSEN

mdl. 1971, afgmvet 1989

N.J. Bbom-Hanscn 1968-74

Niebs C. N. Borne 1974-89

RASTOFFORVALTNINGEN

FOR GRØNLAND

mdl. 1987

- Gent Vigh 1979-

194


FORSKNTNGSINSTITUTIONER

DANMARKS GEOLOGISKE

UNDERSØGELSE Indi. 1974

0. Benthelsen 1965-83

Hans Hennlk Scheibel 1984-90

Ole Winter Christensen 1990-95

GRØNLANDS GEOLOGISKE

TJNDERSØGELSE mdl. 1987

Franz Martin Gbislen 1984-95

DANMARKS OG GRØNLANDS

GEOLOGISKE UNDERSØGELSE

GEUS

Ole Winthen Cbnistcnsen 1995-

Franz Martin Ghislcn 1995-

DANMAIIKS MILJØUNDER

SØGELSER opr. 1989 -

Hennik Sandbech 1989-

FORSKN1NGSCENTERET FOR

SKOV OG LANDSKAB indL 1994

Niels Elems Koch 199 1-

195


KLAGE-/ANKEN2flrN

OVERFREDNTNGSN1EVNET/

NATURKLAGENIVNET

mdl 1973

Joban Garde 1970-77

Bendt Andersen 1977-95

Lars Busck 1995-

MILJØANKENVNET/

MILJØKLAGEN2VNET

opt. 1974

N.J. Blom-Hanscn 1974-85

Ole Jacobsen 1985-

196


Organisation og ressort

Ministeriet for forureningsbekmpeIse:

1971

Minlstemiet for fonureningsbekampe!se opnettes. Den sanibes og

udbygges sagsomrAden fma Indennigsministenict sandfonsyning,

besnedsmidlen, Landbnugsministcniet sandafledning, kemikalie

kontnol, Fiskeriministemiet beskyttelsc af ferske og salte sande,

Handelsmlnistenlet olie- og kemikalieaffald.

Inst.: Depantcmentet, Lesnesmiddelinstituttet.

1972

Miljostyrebsen opnettes.

Inst.: Depantcnentet, Miljostyrebsen, Lesnesmiddcbinstituttet.

Miljøministeriet:

1973

Mlnisteniet omdannes tib Mlljoministemiet. Den osenfones sager fna

Boligministeniet by-, lands- og negIonsplanbanin, Indennlgsmi

nisteniet los on tilbudspllgt, Landbrugsministeniet skosvasen

n.s., Mm. for Kultureble Anbiggenden fnednlngssasen, herundem

!ortidsiiindeforsaltnin, Mi fom O!fentlige Arbejdem rAstoflos

og los onkystfrednIn.

Inst.: Depantementet, Dinektonatet for Statsskosbnug, Kbitdimekto

natet, Osem!nedningsnasnet. -

197


1974 - -

Den ti!omes ydenligene opgaser fra Landbnugsministemiet lands

sasenmetter og Mm. for Of!entlige Anbejdem Danmanks Geobogi

ske Undensogelse, Dannanks Geologiske Undemsogebse. -

Mibjoankenasnet oprettes.

Inst.: Departementet, Mibjostymebsen, Dimektomatet for Statsskos

bnug, Klitdinektomatet, Oser!nedningsnasnet, og Dannanks Geo

bogiske Undensogelse og Miljoklagenasnet.

1975 -

Skosstyrebsen, P!anstynebsen og Fnedningsstymebsen opnettes.

Sagem sedr. udryddebse a! rotter osemfomes fma Indenrigsministemiet

ti Miljostymebsen.

Inst.: Depantenentet, Miljèstynebsen, Skosstyrebsen, Pbanstynelsen,

Fredningsstynebsen, Lesnesmiddebinstituttet, Danmanks Geologi

ske Undensogelse, Oserfmedningsnasnet, Mijoklagenasnet.

1976

Fra Undersisningsministeniet osenfores Tilsynet ned Nukleare

Anlag til Miljostynebsen - -

1977

Begunstigelser !or memgelselskaben osenfones tib Landbnugsministe

Het.

1982

Los om Statens Bygge- og Boligfond ovenflyttes til Bobig

ministeret.

198


1983

Ankaologisk undensogelsessirksomhed flyttes ti Kultunninisteni

et og samtidig a!gas dette ininistemium los on histoniske skibssrag

til Miljoministeniet Fnedningsstynelsen.

Los on landsasensnetten henlagges ti Justitsministeniet.

1985

Statens Lesnedsmiddelinstitut andmen nasn til Lesnedsniddel

stymelsen.

Inst.-: Departementet, Miljostynebsen, Skosstynebsen, Pbanstynelsen,

Fmedningsstyme!sen, Lesnesmiddebstynelsen, Dannanks Geoboglske

Undensogelse, Oserfnedningsnasnet, Miljokbagenasnet.

1987 - -

Fredningsstynelsen og Skosstymelsen sammenbagges ti Skos- og

Natunstyrebsen.

Tilsynet ned Nukbeare Anbag nedlagges og ressontommidet oser

tages a! Indennigsministeniet.

Inst.: Depantementet, Miljostyne!sen, Skos- og Natumstynebsen,

Planstyrebsen, Lesnesmiddebstynelsen, Danmanks Geologiske Un

densøgebse, Osenfmedningsnasnet, Miljokbagenasnet.

1989

Danmarks Miljoundemsogelsen, Danmarks Mijoundersogelsen,

oprettes sed at sammenbagge Miljostynelsens labonatonien fon has

fonurening, fersksand, luftfonurening, analytisk kemi og center

for jondokologi.

Vildtfomvaltningen og administration af jagtlosen osenfores fna

Landbnugsministeniet. Opgasemne placemes i Skos- og Naturstymel

sen.

199


-

Lesnedsniddebstynebsen afgises ti det nyoprettede Sundhedsnti

stemium. - -

Inst.: Depantementet, Miljostynelsen, Skos- og Natunstynebsen,

Pbanstynelsen, Danmarks Geologiske Undensogelse, Dannanks

Mijoundensogebsen, Oserfnedningsnasnet, Miljoklagenasnet.

1990 -

Administration af los on genteknologi osemfones fra Sund

hedsministeniet dl Mijostynebsen. -

1993 - - -

Pbanstymelsen nedlagges og opgasemne osenflyttes til departenen

- tet Landsplanafdelmngen, Skos- og Natunstyrebsen bygningsbe

saming og -restaumening, Natunklagenasnet klagesagem p& pbanon

- n&det og Mijostymelsen tnafik.

Oserfnedningsnasnet andren nasn tib Natunklagenasnet og Mil

joankenasnet blisen ti Mibjoklagenasnet

Som konseksens af negeningens betankning om Danmamks intem

nationale indsats tilfones den ministeniet midlem til en mibjoindsats I

udsikbingsbande og Anktis. Pen negionale indsats gennemfomes I

samanbejde ned Udennigsministemiet, sâbedes at Mibjo- og Enengi

ministeniets del finansienes osen MIKA-nammen.

Inst.: Depamtementet, Mijostyrelsen, Skos- og Natunstyrelsen,

Dannanks Geobogiske Undensogebse, Danmarks Mibjoundersogeb

sem, Natunklagenasnet, Mibjokbagenasnet.

1994 - - -

Ambejdstibnettebaggebsen i Mibjoministeniez andmes, sa anssanet for

ministerbetjeningen I hojeme grad decentnalisenes til de administna

tise stymelsem. Styningskontoremne for Miljostymelsen og Skos- og

Natunstynebsen nedlagges, og den opmettes et ledelsessekretaniat.

200 -


Energiministeriet:

1976 -

Enemgistyrebsen opmettes under. Handebsministeniet og samtidig

nedlagges Atomenengikommissionen op-nettet 1955.

1979 - -

Enpmgiministemiet oprettes sed oserfonelse af Handebsministemiets

Energiafdeling. Forsogsanlag Riso opmettet 1957 og Enengistyreb

sen henlagges under det nye ninisteniun. Dansk Olie og Natum

gas A/S sonterer ogs under ministeniet. -

Inst.: Departementet, Energistyrelsen, Riso.

Sebskaben: DONG A/S.

1987 - - -

Ved ned!aggebsen af Mm. for Gnonland osenfores sagsomridet

sedn. den gnonlandske dstoffonsabtning Râstoffonvabtningen fom

Gnonland indgik I departenentet. Unden Râstoffonsaltningen son

wren Gronbands Geobogiske Undensogelse, Gnonlands Miljounden

sogelser samt det af staten og Gronlands Hjemmestyme i fablesskab -

ejede Nunaoil A/S.

Inst.: Departenentet, Râstoffonvabtningen for Gronland, Enemgi

stymebsen, Gronlands Geologiske Undensogelse, Gnonbands Mlljo

undersogebsen, Riso. -

Sebskabem: DONG A/S, Nunaoil A/S.

1993 -

Riso osenflyttes dl det nyoprettede Fonskningsministemiet.

201


Inst.: Depantementet, Râstoffomsabtningen for Gnonland, Enengi

stynelsen, Gnonlands Geobogiske Undensogelse, Gronlands Mijo

undersogebser.

Selskaben: DONG A/S, Nunaoil A/S.

Milje- og Energiministeriet

1994

Miljoministeniet og Enengiministemiet sammenlagges ti Miljo- og

Enengiministeniet. Stonstedeben af Enemgiministemiets depantement

sammenbxgges med Enengistymebsen ti en ny og stomme styrebse.

Den opmettes et enengiledelsessekretaniat I depantementet.

Porskningscentnet for Skos & Landskab, Fomskningscentemet for

Skos og Landskab, Skosskoben sant administnationen sedm. pni

satskosene osenfores fma Landbrugsministemiet -

Inst.: Depantementet, Enengistymelsen, Mijostyrebsen, Skos- og

Natunstynebsen, Danmanks Mijoundensogebser, Danmanks Geobo

giske Undensogebse, Ponskningscentenet fon Skos og Landskab, -

Gronlands Geobogiske Undensogebse, Gronlands Mibjoundensogeb

sen, Natunkbagenasnet og Miljoklagenzsnet.

1995

Danmanks Geobogiske Undersogelse og Gronbands Geologiske

Undersogelse sammenlagges ti Dannanks og Gmonbands Geobogi

ske Undemsogebse GEUS og Gnonlands Mijoundensogelsen- an

dmes ill Anktisk Afdeling under Dannamks Mibjoundemsogebsem.

Samtidig andrer Râstoffomsaltningen for Gronland status dl sty

nelse. - -

Den gnonne a!giftspakke pa 11 lose sedtages med henblik pa at

neduceme Dannanks udledning CO2 og SO2. Pakken indlioldem

bade gnonne afgiftem, aftabe- og tibskudsordningem.

Inst.: Departementet, Enengistymebsen, Mijostynebsen, Skos- og

Natunstyrelsen, Danmarks Mibjoundersogelsen, Danmanks og

202


Gmonlands Geologiske Undemsogebse GEUS, Ponskningscentenet

for Skos og Landskab, Naturklagenasnet, Miljokbagenasnet.

1996

Energiankenasnet opmettes ti at behandbe kbagen osen Enemgisty

nebsens afgomelser sedn. sagen on CO2-begnansningem for sisse

sinksomhedem med stont enemgifombmug

Inst.: Departementet, Enengistynebsen, Mijostymebsen, Skos- og

Natunstynelsen, Danmamks Miljoundensogebsen, Danmarks og

* Gmonlands Geobogiske Undersogebse GEUS, Forskningscenteret

for Skos og Landskab, Natunkbagenasnet, Miljoklagenasnet,

Energiankenasnet.

203

More magazines by this user
Similar magazines