Klik her for at se PDF'en - Air Greenland

airgreenland.gl

Klik her for at se PDF'en - Air Greenland

suluk

2008 # 04

Tigoriannguaruk!

Tag suluk med hjem!

Your personal copy!

ASS./FOTO/PHOTO: CARSTEN EGEVANG · ARC-PIC.COM


Hvis du er vinelsker

og bor i Grønland,

så er Club Vino

noget for dig...

I Club Vino arbejder vi på at fi nde frem

til gode kvalitetsprodukter med relationer

til vinens forunderlige verden. Disse

produkter kan købes på vores hjemmeside

så længe lager haves.

Vi ønsker desuden at fremme vinkulturen

i Grønland gennem forskellige

til tag.

Vi har nedsat en lille redaktion af forskellige

eksperter, som sammen udarbejder

et interessant og gratis kvartalsblad

med spændende artikler. Vi tilbyder

vinsmagninger og vinrejser for dem

der er interesseret i en ek stra oplevelse.

Foruden dette giver vi alle vores medlemmer

mulighed for at præge hvilke

emner, der skal fokuseres på.

Læs mere om klubben og dens aktiviteter

på www.clubvino.gl...

www.clubvino.gl

Viinnit nuannarigukkit

nunatsinnilu

najuga qarlutit

Club Vino ilinnut

naleqqutissaaq...

Viinnit silarsuannut attuumassuteqartitsilluta,

vinniit nioqqutissiarineqarnermikkut

pitsaasut ujartortuarlugit Club

Vino-mi suliatsinnik ingerlatsivugut.

Nioq qutissallu taakkua toqqorsivitsinni

pigitillugit, nittartagarput iserfi galugu

pisiarineqarsinnaapput.

Kiisalu aamma suliniutit assigiinngitsut

aqqutigalugit, Kalaallit Nunaanni viinnit

pillugit piorsarsimassuseq siuarsarusupparput.

Aaqqissuisoqarfi mmik anginngitsunngua

mik pilersitsisimavugut immikkut

piginnaasalinnik inuttalikkamik.

Taakkualu suleqatigiillutik qaammatit

pingasukkaarlugit saqqummertartussamik

soqutiginartumik akeqanngitsumillu

qup persakkamik (aviisimik)

saqummer sitsisassapput pissanganartunik

ima qar tartussamik. Immikkullu

misigisa qarusuttunut viinninik ussiisitsinerit

aammalu viinnit pillugit angalanerit

soqutiginnittunut ingerlattarpagut.

Tamakkualu saniatigut qulequttanik sunik

aallussinerusinnaaneq pillugu, ilaasortagut

sunniuteqarnissaannut aamma

periarfi ssikkusuppagut.

Klubbe aammalu sammitittagai pillugit

annertunerusumik atuarsinnaavatit,

una iserfi galugu www.clubvino.gl...


SHOP ON TOP

OF THE WORLD

Stort udvalg,

lave priser

Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin,

spiritus, cigaretter, chokolade og

parfume til absolut konkurrencedygtige

priser.

Husk at du kan handle både ved

ankomst og afrejse eller bestille varer

inden afrejse på www.dutyfree.gl.

Så kan det ikke være nemmere. God

rejse!

Qinigassat arlallit,

akit appasissut

Immiaaqqanik, viinninik, imigassanik,

cigaritsinik, sukkulaatinik tipigissa atinillu

pitsaasunik akimikkut unammillersinnaasunik

qinigassaateqarpugut.

Eqqaamallugu www.dutyfree.gl- imut

tikinninni aallannginnermilu pisi ni arsinnaagavit

imaluunniit piniarsin naagavit.

Pisariinnerusinnaanngilaq.

Angalalluarina!

www.dutyfree.gl

Prischeck

Wide selection,

low prices

Our shop has a large selection of

quality beer, wine, spirits, cigarettes,

chocolate and perfume at very competitive

prices.

Please note that you can shop upon

arrival and departure or place your

order online at www.dutyfree.gl prior

to departure. It’s that easy. Have a

good trip!

Taxfreepriser

Kastrup

Taxfreepriser

Grønland

Skandinaviske cigaretter (Prince, Cecil, Look) 199,- 175,-

Tanqueray Special Dry Gin (100 cl) 139,- 119,-

Smirnoff Vodka Red Label (100 cl) 105,- 74,-

Grand Marnier Gul (100 cl) 199,- 189,-

Bushmill Whiskey 10 Years (100 cl) 229,- 199,-

Gucci Envy Eau de Toilette (50 ml) 375,- 295,-

Hugo Boss In Motion Eau de Toilette (40 ml) 289,- 220,-

Priser pr. 01-06-2008


Imai

News 5

Kalaallit Nunaannit imeq

nunarsuarmi atuisartunut 12

Assit torrallatat 24

Hotel Arctic

pitsanngorsarluinnarneqartoq 32

Qitinnertalimmik isiginnaartitsisut

nuannarineqarluartut 39

Allanngoriartorneq ilungersunartoq 48

Juulip naasui juullimut

snapsiliaralugit 60

Meeqqat quppernerat 70

Ingerlaviit nunap assingani 74

Timmisartuutit 75

Suluk # 04 2008 2

Suluk er grønlandsk

og betyder »vinge«

Suluk is the Greenlandic

word for »wing«.

Indhold

News 5

Grønlandsk vand til

verdens forbrugere 14

Lige i øjet 27

Top tunet Hotel Arctic 34

Danseteater med succes 41

Dramatiske forandringer 52

Fra juliplante til julesnaps 62

Børnesiderne 70

Rutekort 74

Flyflåde 75

Contents

News 5

Water from Greenland

to consumers worldwide 16

Focus on photos 28

Top-tuned Hotel Arctic 36

A Dance Theatre Success 43

Dramatic transformation 55

From summer plants to

winter aquavit 64

For kids 70

Route map 74

The fleet 75


Air Greenland inflight magazine 3

SULUK

AG-mit Air Greenland a/s sinnerlugu

saqqummersinneqarpoq

SULUK produceres af AG for Air Greenland a/s

SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG

P.O. Box 39, 3900 Nuuk, Greenland

Aaqqissuisut/Redaktion/Editing

Inga Dora G. Markussen (akisuss./ansv./ed. in chief)

Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.)

Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/

Redaktionsudvalg/Editorial Board

Annie Busk Lennert,

Inga Dora G. Markussen,

Christian Schultz-Lorentzen &

Linda Rachlitz

Nutserisut/Oversættelse/Translation

Maria Holm & Gâbánguaq Johansen

Ussassaarutit/Annoncer/Advertising

Salgsafdelingen

E-mail: annoncer@ag.gl

P.O. Box 929, 3900 Nuuk

Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83

Ilusilersorneqarfia/

Grafisk tilrettelægning/Layout

Linda Rachlitz

AG Reklame, P.O. Box 929, 3900 Nuuk

Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83

Naqiterneqarfia/Tryk/Printing

Color Print, Vadum

ISNN 0904-7409

Timmisartumut tikilluaritsi.

Air Greenlandip

timmisartuussinerani

ilorrisimaarnartumik

ingerlanissassinnik kissaappassi

Velkommen ombord

Vi ønsker Dem en god og

behagelig rejse

Air Greenlands rutenet

Welcome on board

We wish you a pleasant journey

with Air Greenland

Inussiarnersumik inuulluaritsi/

Med venlig hilsen/With kind regards

Air Greenland’s Crew


BLUE WATER GREENLAND

Blue Water Greenland blev etableret i Grønland

i 1988 og er i dag repræsenteret med egne

kontorer i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og via

agenter i alle grønlandske hovedhavne.

Servicen der tilbydes grønlandske firmaer og

privatpersoner omfatter transport af fødevarer

og stykgods pr. skib og fly til og fra Danmark

såvel som resten af verden. Desuden tilbydes

toldbehandling, vareforsikring, oplagring

m.v. - en pakkeløsning fra dør til dør inklusiv

dokumentation.

Udover disse aktiviteter sørger Blue Water for

klarering af trawlere og skibe, som anløber de

grønlandske havne. Havneagenten arrangerer

lodsassistance, kajplads, stevedoring, catering,

mandskabsskift, bestilling af diverse

forsyninger til skibene såvel som reservation

af fly, hotel, m.v. til officerer og besætning.

Blue Water optræder som agent for Lloyd’s.

Blue Water Greenlands veluddannede

personale er sammen med Blue Water

kontorerne i Danmark og det øvrige udland

Deres fragtmæssige forbindelse til hele

verden - døgnet rundt.

Blue Water Greenland A/S, Industrivej 22, P.O. Box 1380, 3900 Nuuk, Tel.: 325 410, Fax: 325 411, e-mail: bwgnuuk@bws.dk

Blue Water Greenland A/S, Postboks 250, Muunup Aqquserna, B1319, 3911 Sisimiut, Tel.: 866 365, Fax: 864 470, e-mail: sisimiut@bws.dk

Blue Water Greenland A/S, Aron Mathiesenip Aqqutaa 9, Postboks 380, 3952 Ilulissat, Tel: 942 210, Fax: 942 280, e-mail: ilulissat@bws.dk


Julie filmiliaritittoq

■ Erinarsortartutut tusaamasan

ngulertorsimavoq maan -

nalu Kalaallit Nunaanni

pop pimik nipilersortartut

erinarsortar tullu tusaamaneqarnerpaaq

kalaallit filmiliaanni

siuller mi »Nuummioq«-mi

filmi liortit se qatigiiffimmit

3900 Pictu resi -

mit aggustimi Nuummi,

Kapisilinni Kangerluarsunnguamilu

immiunneqartumi

pernaammik peqataalluni.

Julie on

the silver screen

■ She made a fast break

through as a singer and

now Greenland’s most

well-known pop musician

is making her debut

as an actress in the first

Greenlandic-produced feature

film »Nuummioq«,

which was filmed by 3900

Pictures in August in Nuuk,

Kapisillit and Kobber Fjord.

Although Julie Berthelsen

is a well-established celebrity

in the Danish and

Greenlandic worlds of pop

music, the film company has

not speculated in her advertising

value. There are no

free tickets to »Nuummioq«.

- Julie is a wonderful

actress. She displayed talent

for the work already during

casting and she has since

perfected her skill by taking

acting classes. We needed

an actress who could

express charm and sweetness

and at the same time

be a person who knew what

she wanted. Julie was able

to do this, tells Otto Rosing,

director of »Nuummioq«

where Julie has a big role as

the woman the main character

falls in love with.

Air Greenland inflight magazine 5

Julie Berthelsen Kalaallit

Nunaanni Danmarkimilu

nipi lersornerup silarsuaani

inissisimaffeqarluarluni tu -

saamasaagaluartoq nittarsaassinikkut

naleqassusaa

atorluarniarlugu filmiliortitseqatigiiffimmitisumaliutiginnittoqarsimanngilaq.

»Nuummioq« imaaliallaannaqpeqataaffigineqarsinnaanngilaq.

■ Julie aggustip aallaqqaataani Tivoli

tusarnaartitsereeruni Nuuliassaaq

isiginnaartitsisutut suliaqarnermik

misiliiartorluni.

Julie på film

■ Hun bragede hurtigt igennem

som sangerinde, og

nu debuterer Grønlands

mest kendte popmusiker

som skuespiller i den første

grønlandskproducerede spillefilm

»Nuummioq«, som

filmselskabet 3900 Pictures

optog i august i Nuuk,

Kapisillit og Kobberfjorden.

Selv om Julie Berthelsen er

en veletableret berømthed i

N e w s

- Julie isiginnaartitsisartutut

pikkorilluinnartuuvoq.

Inuttassarsiorluni misiliisitsisoqarneranipiginnaaneqarnerminik

erseqqissumik taku -

titsereerpoq kingornalu isi ginnaar

titsisartutut sungiu saq -

qin nermigut pik korissaqqis -

simalluni. Isiginnaartitsisartumikinussiarnisaarsinnaanermikpitsaasaarsinnaanermillu

ersersitsisinnaasumik

■ Efter Julie fyrede den af fra den

store scene i Tivoli den 1. august,

drog sangerinden til Nuuk for at

prøve kræfter med skuespillerfaget.

den grønlandske og danske

popverden, har filmselskabet

imidlertid ikke spekuleret i

hendes reklameværdi. Der

udstedes ikke fribilletter til

»Nuummioq«.

- Julie er en fantastisk

skuespiller. Hun viste et klart

talent for faget allerede

under castingen og har siden

dygtiggjort sig yderligere

ved at tage skuespillerun-

tamatumalu peqatigisaanik

suniarnerminik ilisimaarinnittumikpissarserusussimavugut.

Julie taamaaliorsinnaavoq,

»Nuummioq«-mi

pingaarnertut inuttaasup

arnamut Juliep inuttaaffigisaanut

asannilersoorfigisaani

taamalu Juliep nuimasumik

inissisimaffigisaani ilitsersuisoq,

Otto Rosing, oqaluttuarpoq.

■ After Julie has given all she’s got

on the big scene in Tivoli on August

1st, the singer is going to Nuuk to

tackle some acting work.

dervisning. Vi skulle have

en skuespiller, der kunne

udtrykke både charme og

sødme og samtidig være en

person, som ved, hvad hun

vil. Det kan Julie, fortæller

Otto Rosing, filminstruktør

på »Nuummioq«, hvor

Julie kommer til at spille

en fremtræden rolle som

den kvinde, hovedpersonen

forelsker sig i.


noma – den bedste News

■ Restaurant noma i København,

der blandt andet har

grønlandske råvarer på sit

eksklusive nordiske menukort,

er blevet kåret som den

bedste restaurant i Europa.

Hædren kommer fra rejseportalen

TripAdvisors hjemmeside,

der har 25 millioner

månedlige besøg og 15 millioner

anmeldelser af hoteller

og restauranter fra hele verden.

Noma har dermed overhalet

El Bull i Spanien, der

i mange år er blevet kåret

til såvel Europas som ver-

noma – the best

■ The noma restaurant in

Copenhagen, which includes

Greenlandic produce on

its exclusive Nordic menu,

has been voted the best

restaurant in Europe. The

honour has been bestowed

by the travel homepage

TripAdvisors which has 25

million hits each month and

15 million reviews of hotels

and restaurants from all

over the world. Noma has

therefore overtaken El Bull

in Spain, which for many

years was voted the best

restaurant in Europe and in

the world. Behind this success

as the best restaurant

in the world is chef and

co-owner Rene Redzepi

who works exclusively with

■ Igasut pisortaat

Rene Redzepi

neriniartarfimmi

nomami sulisoq.

■ Chefkok Rene

Redzepi i arbejdstøjet

i restaurant

noma.

Suluk # 04 2008

6*

dens bedste restaurant. Bag

nomas succes står chefkok

og medejer Rene Redzepi,

der udelukkende arbejder

med nordiske rå -varer, og

således indirekte er med til

at brande grønlandske seafoodvirksomheder

som Royal

Greenland og Polar Seafood.

Skulle man have lyst til at

gæste restauranten ved havnefronten

i København, gælder

det om at være tidligt

ude. Der er op til tre måneders

ventetid på et bord.

Nordic products and therefore

takes part indirectly

in branding Greenlandic

seafood com panies such as

Royal Greenland and Polar

Seafood. Should you want

to dine out at the restaurant

on the harbour front in

Copenhagen, you must book

early. There is a three month

waiting list for a table.

■ Chef Rene

Redzepi in his

work clothes at

noma.

noma – neriniartarfiit pitsaanersaat

■ Neriniartarfik noma

Københavnimiittoq, ilaatigut

nerisassiassanik pitsaalluinnartunik

nunanit avannarlerneersuniksassaalliuteqartarnermini

nerisassiassanik

Kalaallit Nunaanneersunik

aamma sassaalliuteqartartoq,

Europami neriniartarfiit

pitsaanerpaartaattut toqqarneqarpoq.

Ataqqinaammik

tunniussisoq tassaavoq nittartagaq

angalanermut tunngasoq

TripAdvisor, qaammammut

25 millioninit alakkarneqartartoq

nunar suarlu

tamakkerlugu akunnittarfiit

neriniartarfiil lu pilllugit 15

millioninik nalunaarutiginniffiusartoq.

Noma-mit

taamaalilluni Spaniamiittoq

El Bull ukiorpassuarni

Europami nunarsuarmilu

tamarmi neriniartarfiit pitsaanersaattuttoqqarneqartarsimasoq

qaangerneqarpoq.

Nomap ingerlalluarneranut

tunuliaqutaasoq tassaavoq

igasut pisortaat piginneqataasorlu

Rene Redzepi, neri -

sassiassanik nunanit avannarlerneersuinnarniksuliaqartartoq,

taamaalillunilu

toqqaannanngikkaluamik

Kalaallit Nunaanni seafoodinik

tunisassiorfinnik soorlu

Royal Greenlandimik aamma

Polar Seafoodimik nittarsaasseqataasoq.

Københavnimi

neriniartarfik umiarsualiviup

killinnguaniittoq neriniarfigiumallissagaluaraannisiusinaarnissaq

pisariaqarpoq.

Nerrivimmik pissarsinissamut

qaammatini pingasuni

utaqqisoqartarpoq.


Kalaallit siulliit

■ Inuit siulliit ukiut 4.500-t

miss. matuma siorna Kalaallit

Nunaannut tikittut inunnik

ullumikkut Ruslandip kangi -

sinnersaani, eqqoqqissaartumik

oqaatigalugu Manerassuup

avannarpasissuani Alaskap

kujataani qeqertarpanni

Aleutini najugalinnik Sibiriallu

avannaata kangisissuani

najugalinnik Seriniki Yuitinik

ilaqutaqarsimapput. Taman -

na Københavnip Universite-

De første grønlændere

■ De første mennesker, som

kom til Grønland for cirka

4.500 år siden, var beslægtede

med folk, som i dag

bor i det østligste Rusland,

helt præcist med beboere

på ø-gruppen Aleuterne i

det nordlige Stillehav syd for

Alaska og Seriniki Yuit i det

nordøstlige Sibirien.

■ The first people who came

to Greenland about 4,500

years ago were related to

the people who today live in

eastern Russia, more precisely

to the inhabitants of the

Aleutian Islands situated in

the Northern Pacific, south

of Alaska and Seriniki Yuit in

northeastern Siberia.

Air Greenland inflight magazine * 7

tiani ilisimatusarnermit

nutaamit ilisimatusaqatigiit

DNA-mik ilisimatusartumit

nunarsuarmi tusaamasaasumit

professor Eske Willer s -

levimit siuttuuffigineqartut

ingerlataannit takutinneqarpoq.

Kalaallit Nunaannut

nunasisut siulliit, Saqqaqkulturimeersut,

taamaalillutik

maannamut ilimagineqarsimagaluartututtassaasimanngillat

Amerika Avannarlermi

Det viser nye forskning på

Københavns Universitet

fra et forskerhold under

ledelse af den verdenskendte

DNA-forsker, professor

Eske Willerslev. De første

indvandrere i Grønland,

Saqqaq-folket, var således

hverken indianere fra det

nordamerikanske kontinent

This is the result of new

research at Copenhagen

University by a team of

researchers and scientists

lead by world famous

DNA expert Professor Eske

Willerslev. The first immigrants

to Greenland, the

Saqqaq people were therefore

neither Indians from the

eqqillit ima luunniit Canadap

avannaani inuit. Saqqaq-kulturimeersut

aamma ullumikkut

Kalaallit Nunaata inuinik,

Thule-eski muuneersunik

ukioq 1200-p missaani

Canadamit nunasisunik,

ilaqutaqanngillat. Paasisat

nutaat Qasigiannguit eq -

qaanni Qeqertasussummi

nassaanik DNA atorlugu

misissueqqissaarnikkut pissarsiarineqarput.

Kulturikkut

eller inuitter fra Canada,

som man hidtil har antaget.

Saqqaq-folket er heller

ikke i slægt med Grønlands

nuværende befolkning,

Thuleeskimoerne, der

indvandrede fra Canada

omkring år 1200. Den nye

viden er opnået gennem

DNA-analyser af fund på

North American Continent

or Inuit from Canada, as

was previously thought.

The Saqqaq People are not

related to Greenland’s present

inhabitants, the Thule

Eskimos who came from

Canada about the year

1200. This new knowledge

has been acquired through

■ Ujaqqanik saanernillu sakkut

Saqqaq-kulturimeersut.

■ Redskaber af sten og ben fra

Saqqaq-kulturen.

■ Tools of stone and bone from

the Saqqaq Culture.

ikiariissiternerni qererujussuarsimasuni

itsarnisarsiuut

1980-ikkunni saanernik nutsanillu

ataatsimoortunik arlalinnik

inunneersunik nassaarsimapput,

taakkunan ngalu

ilisimatu sartut DNA-mik

ilisarnaatinik ukioq manna

siusinnerusukkut tigusisinnaasimapput.

øen Qeqertasussuk ved

Qasigiannguit. I et dybfrossent

kulturlag fandt arkæologer

tilbage i 1980’erne

knogler samt flere store hårtotter

fra mennesker, som

det tidligere på året lykkedes

forskere at udtage en DNAprofil

fra.

The first Greenlanders N e w s

DNA analyses of finds from

the island of Qeqertasussuk

in Qasigiannguit. Back in

the 1980’s in a deep-frozen

culture layer, archaeologists

found human bones and

several tufts of human hair.

Earlier this year, scientists

succeeded in extracting DNA

from these finds.


Kuultisiornerup nalaa

■ Kalaallit Nunaanni aatsi -

tassarsioqatigiiffik NunaMinerals

piginneqataassutit amerlineqarnerisigutaningaasaatinik

112 millioner koruuninik

pissarsivoq. Naak aqutsisunit

226-263 millioner koruunit

siunniunneqarsimasut aatsitassarsioqatigiiffimmitpissarsiarineqaqqajanngikkaluartut

angusaq naammaginartutut

■ Kujataani kuultisiorfimmi

Nalunaq Gold Minemi sulisartut

sullittut.

Good times

■ The Greenlandic mineral

exploration company

NunaMinerals new share

issue has raised DKK

112 million new capital.

Although the company far

from reached the DKK 226-

263 million anticipated by

the board, the company

considers the result to be

satisfactory seen in the light

Suluk # 04 2008 8

isumaqarfigineqarpoq, pappialanik

nalilinnik niuerfinni

eqqissisimanngittoqarnera

aningaasarsiornikkullu

ingerlalluarnerulernissamik

utaqqimaartoqarnera eqqarsaatigalugu.

NunaMinerals

Kalaallit Nunaanni kuultisiorfiit

siullersaannik, Kujataani

Nanortallip eqqaani Nalunaq

Gold Minemik, aatsitassar-

■ Minearbejdere på

arbejde i Nalunaq Gold

Mine i Sydgrønland.

of the nervous and declining

market trend, where people

are waiting for better times.

NunaMinerals took part in

starting Greenland’s first

gold mine, Nalunaq Gold

Mine in Nanortalik, South

Greenland together with

Crew Gold Corporation.

Today, NunaMinerals is

working on a series of min-

sioqatigiiffik Crew Gold

Corporation suleqatigalugu,

aallarneeqataasimavoq.

NunaMinerals ullumikkut

aatsitassaqarneranik misissueqqissaarnernik

arlalin nik

ingerlataqarpoq. Ilaa tigut

Nuup eqqaani Qeqertarsuarmi,

Kalaallit Nunaanni

kuultisiorfiit tulliata ammarneqarfigisassaatutilimagine-

■ Miners at work in Nalunaq

Gold Mine in South Greenland

er al exploration projects.

One of these is on Storø

near Nuuk, where Greenland’s

next goldmine could

open. Exploration is taking

place in competition with a

series of foreign companies

that are undertaking feasibility

stud ies in connection

with commercial exploitation

of rubies and diamonds.

qartumi. Misissueqqissaarneq

aatsitassarsioqatigiiffiit nuna -

nit allaneersut arlalissuit

unammillertigalugit ingerlanneqarpoq,

taakkunannga ilaatigut

rubininik diamantinillu

aningaasarsiutigalugu qalluisinnaalernissamut

periarfissat

misissorneqarmata.

Gyldne tider

■ Det grønlandske mineralefterforskningsselskab

NunaMinerals har med en

aktieudvidelse fået tilført

112 millioner kroner i ny

kapital. Selv om selskabet

langt fra nåede op på de

226-263 millioner kroner,

som ledelsen havde lagt

op til, betegner selskabet

resultatet som tilfredsstillende

i betragtning af et

nervøst og vigende børsmarked,

hvor mange venter

på bedre økonomiske tider.

NunaMinerals var med til

at starte Grønlands første

guldmine, Nalunaq Gold

Mine, ved Nanortalik i Sydgrønland,

i samarbejde

med selskabet Crew Gold

Corporation. NunaMinerals

er i dag i færd med en

række mineralefterforskninger,

blandt andet på Storø

ved Nuuk, hvor Grønlands

næste guldmine måske vil

åbne. Efterforskningen sker i

konkurrence med en række

udenlandske selskaber, der

blandt andet undersøger

muligheden for en kommerciel

udvinding af rubiner og

diamanter.

News


Qalasersualerngusaanneq

■ Issittumi avannarlermi

assersuutit atorlugit sorsuun -

neq nunat tallimat Sikuiuitsup

avannarliup imartaanut,

gassimik uuliamillu annertoorsuarmik

imaqartutut

ilimagineqartumut, sineriaqartut

akornanni suleqatigiinnerupsukumiinerulersinneqarnissaannikaalajangersakkamik

taarserneqarpoq.

Taama ataatsimeersuarneq

Norgep, Ruslandip,

Canadap aamma USA-p

Ilulissanut Danmarkimi

■ Sikuiuitsup

Avannarliup Imartaa

sikuersimasoq gassimik

uuliamillu

isumalluutinik annertoorsuarnik

immap

naqqani nassaassaasututisumaqarfigineqartunikisumalluutiginnilernissamut

ammaassissaaq.

■ Et isfrit Arktisk

Ocean vil åbne op

for en udnyttelse af

de enorme gas- og

olieressourcer, som

menes at gemme sig

i havbunden.

The battle for the North Pole

■ A war of symbols in the

northern Polar Regions has

been replaced by a declaration

regarding intensified

efforts for cooperation

between the five countries

bordering the Arctic Ocean,

an area which is thought to

contain enormous gas and

oil reserves.

This was the result of a

conference hosted by Danish

Air Greenland inflight magazine 9

nunanut allanut ministerimit

Per Stig Møllerimit naalakkersuisullu

siulittaasuannit

Hans Enoksenimit qaaqquneqarfigisimasaatinerneqarpoq.

Ataatsimeersuarnermi

peqataasunit isumaqatigiissutigineqarpoq

FN-imi

nunat toqqaviinut ataatsimiititaliarsuaq

Sikuiuitsup

avannarliup imartaani, Qalasersuaq

Kalaallit Nunaannit

Danmarkimillu aamma

Ruslandimit piumasaqaateqarfigineqartussatutilima-

■ An ice-free Arctic

Ocean would open

up for exploitation

of the enormous

gas and oil reserves

which are thought

to be hidden under

the sea.

Foreign Minister Per Stig

Møller and Premier Hans

Enoksen for guests from

Norway, Russia, Canada and

USA in Ilulissat. At the meeting,

participants agreed that

the UN’s Commission on

the Limits of the Continental

Shelf will, on the basis of

scientific documentation,

determine future claims by

countries on areas in the

N e w s

gineqartoq ilanngullugu,

nunat ilisimatuussutsikkut

uppernarsaasiussat tunngavigalugit

siunissami piumasaqaatigisinnaasaannut,

aalajangiisuujumaartoq.

Issittup sikuata aakkiartuaarnerata

peqatigisaanik sumiiffik

pineqartoq naalagaaffinnut

Sikuiuitsup avannarliup

imartaanut sineriaqartunut

pingaaruteqaleriartuinnarpoq,

tamatumanilu Kalaallit

Nunaat Danmarkilu isumaqarput

malittarisassanik

Kampen om Nordpolen

■ En krig på symboler i de

nordlige polaregne er blevet

afløst af en erklæring om

et intensiveret samarbejde

mellem de fem lande, der

grænser op til Det Arktiske

Ocean, som formodes at

indeholde enorme mængder

gas- og oliereserver.

Det blev resultatet af en

konference som den danske

udenrigsminister Per Stig

Møller og landsstyreformand

Hans Enoksen havde

indbudt Norge, Rusland,

Canada og USA til i Ilulissat.

På mødet blev deltagerne

enige om, at det er FN’s

Sokkelkommission, der på

baggrund af videnskabelig

dokumentation afgør landenes

fremtidige krav på områ-

Arctic Ocean, including

the North Pole which both

Greenland-Denmark and

Russia are expected to lay

claim to. In step with the

melting of ice, the Arctic

is becoming an important

region for coastal states

around the Arctic Ocean

and Greenland-Denmark

indicated the importance of

setting down a set of com-

ataatsimoorussanik aalajangersaanissaqpingaaruteqartuusoq.

Canada Ruslandilu

tamarmik immikkut issittumi

sakkutooqatigiinnik pilersitsiartuaaleruttorput,

USA-lu

aasariartulernerani Alaskap

sineriaata sioraani sakkutuut

5000-it, timmisartut sorsuutit

120-t umiarsuillu sorsuutit

arlallit atorlugit ullunik aqqaneq-marlunniksivisussuseqartumik

sakkutooqarnikkut

sungiusarluni.

der i Det Arktiske Ocean,

herunder Nordpolen som

både Grønland Danmark og

Rusland menes at ville gøre

krav på. I takt med afsmeltningen

i Arktis udgør området

et stadig vigtigere område

for kyststaterne til Det

Arktiske Ocean, og Grønland

Danmark mente, at det var

vigtigt at få fastslået et sæt

fælles spilleregler. Canada

og Rusland er begge i færd

med at opbygge en særlig

arktisk militærenhed, mens

USA i forsommeren gennemførte

en storstilet 12

dage lang militærøvelse med

5000 soldater, 120 kampfly

og flere krigsskibe ud for

Alaskas kyst.

mon rules and regulations.

Canada and Russia are both

busy building a special Arctic

military unit, whilst last

spring, the USA carried out

12 day long, large scale military

manoeuvres with 5000

soldiers, 120 fighter planes

and several war ships off the

coast of Alaska.


Garmin Forerunner 405

Garminip nutaaliai kingulliit tassaapput

pimoorullugu sungiusarnermi tunisassiat.

Forerunner 405 GPS-eqarpoq, taamaasilluni

nalinginnaasumik piffissamut tillernermullu

paasissutissat saniatigut sungiusarninni

malinnaavigisinnaavatit sukkassutsit,

qanoq isorartutigisumik arpannerit aammalu

sumiinnerit – aqqusinermi qaqqamiluunniit

arpakkaluaruit, sikkileraluaruit sisoraraluaruilluunniit.

Garmins nyeste skud på stammen af seriøse

træningsprodukter. Forerunner 405 er udstyret

med GPS så du udover de gængse

tids- og pulsinformationer kan følge med i

tempo, distance og position under træningen

- uanset om du er på vej eller i fjeld, på

cykel eller ski.

akia/pris: kr. 2.499,-

Garmin Forerunner 305

GPS-ilik Forerunner 405-itullu periarfissiisoq.

305 aamma kalibrererneqassanngilaq

aammalu 405-itulli pc-mut attavilerneqarsinnaalluni

taamaasilluni sungiusarnerit

takusinnaallugu, misissorsinnaallugu pilersaarusiorsinnaallugulu.

Med GPS og giver dig muligheder som

Forerunner 405. 305 skal heller ikke kalibreres

og kan som 405 kobles til pc så du

kan indlæse, analysere og planlægge din

træning.

akia/pris: kr. 1.799,-

Garmin Forerunner 50 HR+SD

Footpodilik, tillernermut unngersalik pcmullu

attavilerneqarsinnaammat 50 HR+SD

-mik pimoorullugu arpaqatitaassaatit. Ilaatigut

takusinnaavatit sungiusarnerpit sivisussusia,

pace, isorartussuseq, kaloriat,

tillernerpit agguaqatigiissinnera annerpaaffialu.

Sungiusareernerup kingorna

sungiusarnerit takusinnaallugulu misissorsinnaavat

kiisalu tullianik sungiusarnissat

pilersaarusiorsinnaallugu. Footpod arpariaatsikkut

kalibrererneqassaaq.

Med footpod, pulsbælte og tilslutning til pc

har du med 50 HR+SD en seriøs løbemakker.

Du kan bl.a. aflæse træningstid, pace,

distance, kalorier, gennemsnits og maksimum

puls. Efter træning kan du indlæse og

analysere træningen samt planlægge næste

træningspas. Footpod’en skal kalibreres til

din løbestil.

akia/pris: kr. 1.299,-

Garmin Forerunner 50 HR

Ilinnut tillernermut uuttuummik akikitsumik

ajornaatsumillu ilusilersorluakkamik ingerlalluarsinnaasumillu

pisaarusuttumut. Takutissinnaavai

tillerneq nalunaaquttallu

atortui na li nginnaasut. PC-mut attavilerneqarsinnaavoq,

taamasilluni sungiusarnerit

pilersaarusiorsinnaallugulu misissorsinnaallugu.

Til dig som søger et prisbilligt og simpelt

pulsur med godt design og god funktionalitet.

Viser puls og har de gængse urfunktioner.

Kan tilsluttes pc så du kan planlægge

og analysere din træning.

akia/pris: kr. 749,-

Styr på tid, puls

og position med

Garmin Forerunner

atorlugu piffissaq,

uummativit tillernera

sumiissutsillu nakkutigikkit

Garmin Forerunner 405

akia/pris kr. 2.499,-

Garmin Forerunner 305

akia/pris kr. 1.799,-

Garmin Forerunner 50

akia/pris kr. 1.299,-/749


ittu@ittu.net . Tlf. 32 72 03 . Fax 32 72 02



Kalaallit Nunaannit

imeq nunarsuarmi

atuisartunut

Ajunnginnerpaamik pisoqarsimassappat atuisartunit

Kalaallit Nunaata ernga akimasumik inissisimaffeqartoq

imerneqarsinnaalissaaq

Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen

Imeq Kalaallit Nunaata sermersuaniit

aattoq ukiut 60.000-it angullugit

pisoqaassusilik. Puilasup ernga qaammaarilluinnartoq

nunap iluani puilasuneersoq.

Imeq tatsinit minguit sunit

avinngarussimasuneersoq.

Kalaallit Nunaanni imissamaatit

annertoorsuuinnaratillu pissarsiariuminaannanngillat.

Imeq minguissutsimigut

mamassutsimigullu aamma

asseqanngilaq. Kalaallit Nunaata

ernganik puiaasanut maqitanik asseqanngitsumik

aningaasarsiutigalugu

tunisassiulernissamut tunngavilersuutit

pingaaruteqarluinnartut sisamat.

Tunisassiulernissarlu sulissutigineqarpoq.

Ajunnginnerpaamik pisoqarpat

puiaa saq siulleq Kalaallit Nunaata

ernganik imalik ukioq ataaseq qaangiutsinnagu

maqiterivimmit avammut

nioqqutigineqarsinnaalissaaq.

Tama tumani pineqarput Greenland

Ice Water A/S, Ilulissani sermersuarmit

imermik aatsitamik puiaasanut maqitamik

tunisassiorniartoq kiisalu imermik

allatut tunisassiornissamut nioqquteqalerniartoq.

Kiisalu Greenland Spring

Water ApS, Qeqertarsuarmi qangali

Suluk # 04 2008 12

utaqqisaasumik puilasup ernganik

tunisassiulernissaminik pilersaaruteqartoq.

Taakkua saniatigut marlunnik

ingerlatseqatigiiffeqarpoq Kalaallit

Nunaata ernganik tunisassioreersunik.

Taakkunani imeq tunisassianut

allanut atorneqarpoq. Greenland Ice

Cap Production A/S ukiuni arlaqartuni

sermimit sikuaraliortarsimavoq ilaatigut

Danmarkimi kunngikkormiunit

atorneqartartunik, maannakkorpiarlu

sermimik aatsitamik Canadamiut

tunisassiaannut Siku Vodkamut iluatsilluar

tumik pilersuisuulluni, tamatumanilu

Hollandimi imigassaliorfimmi

sermeq imigassamut akuliullugu

aatsinneqartarluni. Narsamilu Kalaallit

Nunaanni immiorfeeqqat siullersaannit,

Greenland Brewhousemit, sermeq

aatsitaq immiaaqqat assigiinngitsut

tunisassiarineqarnerannut atorneqartarpoq.

Misigisassaq

Nunarsuarmi niuerfinnut isorartoorsuunera

pissutigalugu Kalaallit Nunaata

sermianik ernganillu tunisassiornermut

atatillugu assartuinermi annertuumik

aningaasartuuteqartoqartarpoq. Taa -

maattumik suliffeqarfinnit aallaqqaammut

niuerfiit akimasut tuniniaanermi

siunniunneqarsimapput. Tunngavilersuutissallu

naammapput. Imaluunniit

Greenland Ice Waterimik piginnittup,

Morten Kelsenip, oqarneratut:

- Nunarsuarmi imeq minguinnerpaaq

pineqarpoq. Allanit tamanit neruminnerullunilu

tungusunninneruvoq.

Kisianni imermik ulluinnarni atugassamik

nioqquteqassanngilagut. Imermik

ilaatigooriarluni alutorsaatigalugu

imigarineqartartussamik nioqquteqassaagut.

Misigisassamik nioqquteqarusuppugut,

Morten Kelsen, Ilulissat

kangerluata Kangiata anigguani atuinissamutakuersissuteqarfigineqarsimasoq,

naliliivoq. Tamaani iluliamernit

ukiunik tuusintinik arlalinnik pisoqaassusillit

aalisartunit qallorneqartassapput

nunamullu assartorneqartassallutik.

Narsamiit sermeq aatsitaq 24.000

liiterit taamaaqatigisaa usitut qerisutut

Atlantikup avannaatigut nassiunneqartassaaq,

imerlu Jyllandimi Brandemi

Danish Bottling Compagnimi puiaasanut

maqinneqartassalluni. Kingorna

sermimik aatsitsisarnerup Ilulissani

ingerlanneqalernissaa taamalu illoqarfimmi

suliffissanik amerlanernik pilersitseqataanissaq

siunertarineqarpoq.

Puilasup ernga

Qeqertarsuarmi puilasut minguitsut

attorneqarsimanngitsut Greenland

Spring Water ApS-imit tunisassiorfigissallugit

siunniunneqarsimapput,

tamatumanilu suliffeqarfik toqqaannartumik

maqitsisarnissamut akuersissuteqarfigineqarsimavoq.

Greenland

Spring Water pilersaarummik aallaqqaammut

ilaatigut maqiterivimmik

pilersitsinissamut nittarsaassinissamullu

300 millioner koruunit missaannik

missingersuuteqarfiusimasumik

ukiuni arlaqalersuni suliaqarsimavoq.

Ullumikkut puilasup ernganik tunisassiulernissamik

pilersaarut aningaasartuutissatigutannikillileriffigineqarsimavoq.

Kisianni aappaagumiit tunisassiulernissaq

naatsorsuutigineqarpoq.

- Aallaqqaammut akunnermut puiaasanik

9.600-nik puilasup er nganik

imalinnik tunisassiorsinnaassaagut,

taakkulu Kinami, Japanimi

Tysklandimilu nioqqutigineqassapput.

Annikitsumik aallartittariaqarpugut

innaallagissiorfik annerusumik ingerlatsinermut

malinnaasinnaanngim-


mat. Taamaattorli innaallagissiorfiup

naammassisinnaa sai annertusineqarpata

tunisassior nerulernissaq pilersaarutaavoq,

Ove Berthelsen, Greenland

Spring Waterimut siunnersorti, oqarpoq.

Siunissaq isumalluarnartoq

Kujataani Greenland Ice Cap Production

A/S-imi sermitoqarsuarmik Siku

Vodkamik tunisassiornermut atugassamik

pilersuisarnermi toqqaannartumik

angusarissaartoqareersimavoq.

Pilersuineq annertoorsuunngikkaluarpoq,

tamannali allanngortinneqarsinnaalluni.

- Siku Vodka atuagassiani nerisassiornermut

tunngasuni ataqqisaasuni

naliliisarnerni arlaleriarluni ajugaatinneqareersimavoq.

Tamatuma

saniatigut vodka nunarsuaq tamakkerlugu

niuerfinni arlalinni siuariartortuarpoq,

taamaattumik siunissaq

isumalluar nartutut isigaarput. Minnerunngitsumik

Amerikami niuerfimmit

Siku Vodkap nioqqutigineqalerfissaatut

naatsorsuutigineqartumit takutinneqartalersut

nutaar luinnaat

isumal luarnartullu pissutigalugit.

Taamatuttaaq immaqa Siku Gin

aamma tunisassiarineqalissaaq,

Michael Lings, Greenland Ice Cap

Production A/S-imi, Canadami Siku

Vodkamik tunisassiortumit piginneqataaffigineqartumi

siulersuisunut ilaasortaq,

oqarpoq. Siunissami imermik

sermimit aatsitamit pisumik tunisassiulernissaq

aamma Michael Lingsimit

kissaatigineqarpoq.

- Isumaga naapertorlugu imeq

sermimit aatsitamit pisoq puilasup

er nganit allaanerulluinnartumik

pitsaassuseqarpoq. Imeq sermimit

aatsitamit pisoq tupinnaannartumik

minguitsuuvoq mamassutsiminilu

Pilersaarutit

Kalaallit Nunaata ernganik aningaasarsiutigalugu

iluaqutiginninnissamik

ine riartortitsineq oqartussanit malittareqqissaarneqarpoq.

2001-imi nunarsuarmi

sermimik imermillu tunisassiornermut

inatsisit siullersaat namminersornerusunit

akuersissutigineqarpoq,

2004-milu tunisassianik taakkuninnga

avammut nioqquteqartalernissaq pillugu

pilersaarusiaq 2013-ip tungaanut atuut-

Air Greenland inflight magazine 13

■ Ilulissat eqqaanni aalisartut

iluliaminernik qalluisut.

nerumittuulluni. Akimarpasissuseq

tunisassiarissagaanni niuerfissaqartutut

ilimanaateqarluinnartoq, Michael Lings

oqarpoq.

Immiorfeeqqami Greenland Brewhousemi

isumalluarneq taama

annertutiginngilaq. Sermersuup

ernganik nutaaliorluni immiaaraliortalernermi

ajunngilluinnartumik

aallartittoqa reersorlu immiorfeeraq

ukiut arlaqan ngitsut ingerlaneranni

2 millioner ko ruuninik amigartooruteqalersimavoq.

Tamanna annermik

■ Fiskere ved Ilulissat fisker

isskosser op af fjorden.

tussaq suliarineqarluni. Siunissamut

ungasissumut pilersaarusiorneq ingerlanneqarpoq

piffissap sivikitsup ingerlanerinnaani

inuussutissarsiummik

nutaarluinnarmik pilersitsisoqarsinnaannginnera

nassuerutigalugu. Siunissaq

ungasissoq eqqarsaatigalugu aningaasaliinerit

kiisalu misissueqqaarnerit annertuut

pineqarput.

■ Fishermen at Ilulissat fishing

ice floes out of the fjord.

nioqquteqarnissamut isumaqatigiissutinut

atatillugu aqutsinermi ajornartorsiutinik

pissuteqarpoq. Matuma

allaaserineqarnerani pisortamik nutaamik

atorfinitsitsinikkut namminersornerusuni

aningaasalersuisarnermik

ingerlatseqatigiiffimmit Greenland

Venturemit immiaaqqanik nunatsinneersunik

nunat tamalaat akornanni

nersornaaserneqarsimasunik tamannalu

tunngavigalugu siunissami ingerlalluarnissamik

periarfissariaqartunik

tunisassiornermi pissutsit ilorraap

tungaanut saatsinniarneqarput.

Piffissami aggersumi sermimik imermillu

tunisassiornissamut periarfissanik nittarsaassineq

namminersornerusunit

sukumiinerulersinniarneqarpoq ilaatigut

tunisassiornissamut periarfissat allattorsimaffiannik

suliaqarnikkut. Tamatuma

saniatigut nittartagaq iceandwater.gl

pilersinneqarsimavoq.



Grønlandsk vand til

verdens forbrugere

Om et år vil forbrugerne i bedste fald kunne skrue låget

af en flaske grønlandsk prestigevand

Af Christian Schultz-Lorentzen

Smeltevand fra den grønlandske indlandsis

med en alder på op til 60.000

år. Krystalklart kildevand fra underjordiske

kilder. Overfladevand fra rene,

afsidesliggende søer.

De grønlandske vandressourcer er

ikke blot enorme og lettilgængelige.

Vandet er også unikt i sin renhed og

smag. Fire væsentlige argumenter

for iværksættelsen af en kommerciel

produktion af eksklusivt, grønlandsk

flaskevand. Og der arbejdes på sagen.

Den første vandflaske med grønlandsk

vand forlader i bedste fald tappehallen

inden for et år. Det drejer sig om

Greenland Ice Water A/S, der i Ilulissat

vil lave afsmeltet indlandsis på flaske

samt videresælge vand til anden

produktion. Samt Greenland Spring

Water ApS, der planlægger at starte

en længe ventet kildevandsproduktion

i Qeqertarsuaq.

Herudover findes der to selskaber,

som allerede producerer grønlandsk

vand. Men her indgår vandet i andre

produkter. Greenland Ice Cap Production

A/S har i flere år lavet isterninger,

Suluk # 04 2008 14

som bruges af blandt andet det danske

kongehus, og har i øjeblikket stor

succes med levering af smeltevand til

den canadiskproducerede Siku Vodka,

hvor isen optøs sammen spiritussen

på et destilleri i Holland. Og i Narsaq

benytter Grønlands første minibryghus,

Greenland Brewhouse, afsmeltet

indlandsis i produktionen af en række

ølprodukter.

En oplevelse

På grund af den lange afstand til

verdensmarkederne er der forbundet

betydelige transportomkostninger

ved produktion og eksport af grønlandsk

is og vand. Derfor målretter

virksomhederne i første omgang deres

salg mod et eksklusivt marked. Og

argumenter er der nok af. Eller som

Morten Kelsen, ejer af Greenland Ice

Water, siger:

- Der er tale om verdens reneste vand.

Det er blødere og sødere end alt

andet. Men vi skal ikke sælge vand

til hverdagsbrug. Vi skal sælge vand,

man nyder engang imellem. Vi vil

sælge en oplevelse, lyder vurderingen

fra Morten Kelsen, der har fået

koncessionstilladelse til et område

ved mundingen af Isfjorden i Ilulissat.

Her skal isskosserne med flere tusinde

år gammelt smeltevandsis fiskes op

af fiskere og transporteres i land.

Fra Narsaq sendes en fryselast svarende

til 24.000 liter smeltevand over

Nordatlanten, hvor vandet tappes på

flasker hos Danish Bottling Compagny

i Brande i Jylland. Senere er det hensigten

at smeltningen skal foregå i

Ilulissat og dermed bidrage til flere

arbejdspladser i byen.

Kildevand

I Qeqertarsuaq har Greenland Spring

Water ApS rettet opmærksomheden

mod de jomfrueligt rene kilder på

Diskoøen, som virksomheden har fået

koncessionstilladelse til at tappe direkte

fra. Greenland Spring Water har i

flere år arbejdet med projektet, der

oprindelig havde et budget i omegnen

af 300 millioner kroner til etablering

af blandt andet tappeanlæg samt

markedsføring. I dag har kildevandsprojektet

gennemgået en økonomisk

slankekur. Men pilen peger fortsat

mod en start af en produktion næste

år.

- I første omgang vil vi kunne producere

9.600 flasker kildevand i

timen, som skal sælges i Kina, Japan

og Tyskland. Vi er nødt til at starte

småt, fordi elværket ikke kan klare

mere. Men på sigt er det planen at

øge produktionen, når elværkets ydeevne

er blevet forstærket, siger Ove

Berthelsen, konsulent for Greenland

Spring Water.

En lys fremtid

Hos Greenland Ice Cap Production A/S

i Sydgrønland har man allerede opnå-


et en kontant succes med levering af

ældgammelt is til produktion af Siku

Vodka. Ikke de store mængder, men

det kan der blive lavet om på.

- Siku Vodka har vundet en række

blindtests i ansete madmagasiner.

Dertil kommer, at vodka generelt vinder

stadig flere markedsandele på verdensplan,

så vi ser lyst på fremtiden.

Ikke mindst på grund af de helt nye

og positive signaler på det amerikanske

marked, hvor Siku Vodka ventes at

kunne blive introduceret. Dertil kommer,

at der måske også skal produceres

en Siku Gin, siger Michael Lings,

bestyrelsesformand for Greenland Ice

Cap Production A/S, der har den canadiske

producent af Siku Vodka som

medejer. På Michael Lings ønskeliste

står også en fremtidig smeltevandsproduktion.

- Smeltevand er efter min mening

af en helt anden kvalitet end kildevand.

Smeltet indlandsis er utroligt

rent og blødt i sin smag. En eksklusivitet,

som der givetvis vil være et marked

for, siger Michael Lings.

Knap så optimistisk er stemningen hos

minibryggeriet Greenland Brewhouse.

Efter en forrygende start med nyskabelsen

af øl brygget på grønlandsk

indlandsis, har selskabet på få år

oparbejdet et underskud på to millioner

kroner. Det skyldes fortrinsvis

ledelsesmæssige problemer omkring

salgsaftaler. I skrivende stund forsøger

Hjemmestyrets kapitalformidlingsselskab

Greenland Venture med indsættelsen

af en ny direktør at vende

Strategi

Udviklingen af den kommercielle udnyttelse

af grønlandsk vand følges nøje af

myndighederne. Hjemmestyret vedtog

i 2001 verdens første is- og vandlov,

og udarbejdede i 2004 en strategiplan

for eksport af disse produkter frem til

2013. Den langsigtede strategi sker

i erkendelse af, at man ikke skaber

et helt nyt erhverv på kort tid. Der er

Air Greenland inflight magazine 15

skuden for produktionen af de grønlandske

ølprodukter, der har høstet

international anerkendelse og i hvert

fald ud fra den betragtning bør have

en fremtidsmulighed.

tale om langsigtede investeringer samt

omfattende forundersøgelser.

Den kommende tid vil Hjemmestyret

intensivere markedsføringen af is- og

vandpotentialet ved udarbejdelse

af blandt andet et produktkatalog.

Desuden har man oprettet hjemmesiden

iceandwater.gl

■ Qeqertarsuarmi puilasoq tunisassiornermi puilasup

ernganik qalluiffiusussaq Greenland Spring

Water ApS-imi sulisumit misissorneqartoq.

■ En medarbejder fra Greenland Spring Water ApS

undersøger kilden på Diskoøen, der skal levere

kildevand til en produktion.

■ An employee from Greenland Spring Water ApS

investigates the spring on Disko Island which is

to supply water for production.

Den første

vandflaske med

grønlandsk vand

forlader i bedste fald

tappehallen inden

for et år.



Water from Greenland

to consumers worldwide

In a year, if all goes well, consumers will be able to unscrew the lid of

a bottle of prestigious, Greenlandic water

By Christian Schultz-Lorentzen

Up to 60,000 year-old melt water

from Greenland’s inland ice! Crystal

clear spring water from underground

springs! Surface water from pure,

remote lakes!

Greenland’s water resources are not

only enormous and easily accessible;

the taste and the purity of the water

are also unique. These are four important

arguments for starting a commercial

production of exclusive, bottled

water in Greenland. Preparations are

already under way.

If all goes well, the first bottle filled

with Greenlandic water will leave

the bottling plant within a year.

Greenland Ice Water A/S in Ilulissat

wants to fill bottles with melted inland

Suluk # 04 2008 16

ice and to sell water for production

purposes. Greenland Spring Water

ApS is also planning to start a longawaited

spring water production in

Qeqertarsuaq.

Two other companies are already

producing Greenlandic water. But

in these cases, the water is part of

another product. For several years,

Greenland Ice Cap Production A/S has

produced ice cubes which are used,

for example, by the royal family in

Denmark and at present the company

is experiencing great success supplying

melt water for the Canadianproduced

Siku Vodka, where the ice

is melted together with the alcohol at

a distillery in Holland. And in Narsaq,

Greenland’s first micro-brewery,

If all goes

well, the first bottle

filled with Greenlandic

water will leave the

bottling plant within

a year.

Greenland Brewhouse, uses melted

inland ice in the production of a series

of beers.

An experience

Distances to the world markets are

enormous, so considerable transport

costs are involved with production

and export of Greenlandic ice and

water. Companies are therefore focusing

at first on the exclusive markets.

And there are plenty of good reasons.

Or, as owner of Greenland Ice Water,

says:

- This is the purest water in the world.

It is softer and sweeter than any

other water. But we mustn’t sell it for

everyday use. We should sell water

that is to be enjoyed occasionally. We

must sell an experience, offers Morten

Kelsen, who has a concession for an

area at the mouth of the Ice Fjord in

Ilulissat. Here, many thousand yearold

ice-floes are fished up by fishermen

and transported ashore. From

Narsaq a freezer load equal to 24,000

litres of melt water is sent across

the North Atlantic to be filled into

bottles by Danish Bottling Company

in Brande in Jutland. At a later date

it is the intention to melt the water

in Ilulissat, thus creating jobs in the

town.

Spring water

In Qeqertarsuaq, Greenland Spring

Water ApS has turned its attention

to the pure, virginal springs on Disko

Island, from which the company has a

licence to tap direct. For several years,


Greenland Spring Water has been

working on a project to establish a

bottling facility and undertake promotion.

The original budget was around

DKK 300 million. Today, the spring

water project has slimmed down economically.

But everything still indicates

the start of production next year.

In the beginning, we will be able

to produce 9,600 bottles of spring

water an hour and we can sell them

in China, Japan and Germany. We

have to start on a small scale because

the power station can’t handle higher

output. In the long term, we plan to

increase production when the power

station’s capacity has increased,

says Ove Berthelsen, consultant for

Greenland Spring Water.

A bright future

Greenland Ice Cap Production A/S in

South Greenland has already achieved

Strategy

The development of commercial exploitation

of water in Greenland is being

closely monitored by the authorities.

In 2001, Greenland’s Home Rule

Government passed the world’s first

ice and water legislation and in 2004

it prepared a strategy for export of

Air Greenland inflight magazine 17

steady success by supplying age-old

ice for the production of Siku Vodka.

The quantity isn’t huge, but that can

change.

- Siku Vodka has won a series of blind

tests in reputed food magazines. In

addition, vodka is generally increasing

its market share worldwide so

the future is looking bright. Not least

because of the new and positive signals

from the American market, where

Siku Vodka is expected to be introduced.

Furthermore, there might one

day be a Siku Gin, says Michael Lings,

chairman of the board for Greenland

Ice Cap Production A/S, who has the

Canadian producer of Siku Vodka as

co-owner. Michael Ling’s wish list for

the future includes melt water production.

- In my opinion, melt water is of a

completely different quality to spring

these products up to the year 2013.

The long-term strategy was formulated

in recognition of that fact that it is not

possible to create a completely new

industry in just a short time. It takes

long-term investments and comprehensive

feasibility studies.

■ Immiorfeeraq Greenland Brewhouse, imeq

sermersuarmit aatsitaq atorlugu immiaaraliortartoq,

ukiut marlussuit matuma siorna

Tivolimi Kalaallit Nunaata ulluani immiaaqqanik

saqqummiussinermi.

■ Minibryggeriet Greenland Brewhouse, der

brygger øl på smeltevand fra indlandsisen,

under sin lancering af øllet ved Grønland i

Tivoli for et par år siden.

■ Micro brewery Greenland Brewhouse, which

brews beer using melt water from the inland

ice, at the launching of its beer on Greenland

Day in Tivoli a few years ago.

water. Melted inland ice is unbelievably

pure and soft in taste. It has

exclusivity and there will definitely be

a market for this, says Michael Lings.

The mood is not quite so optimistic

at the micro-brewery Greenland

Brewhouse. After a terrific start with

the innovative beer brewed with

Greenland’s inland ice, the company

has accumulated a deficit of DKK

2 million in only a few years. This

is mainly due to problems involving

management of sales agreements.

At time of writing, the Home Rule’s

venture capital broker, Greenland

Venture, has hired a new director in

an attempt to turn the ship around

for the production of Greenlandic

beer products that have won international

acclaim. For this reason alone

they deserve to have a future.

In time to come, the Home Rule

Government will intensify promotion

of the ice and water potential by, for

example, preparing a product catalogue.

There is also a website called

iceandwater.gl


Uku pisinnaatitaaffiit

pillugit paasisaqarnerorusukkuitNamminersorneq

pillugu

Isumalioqatigiissitap

isumaliutissiissutaanni,

eqikkarnerani

www.nanoq.gl-milu

misissuisinnaavutit.

Namminersorneq

nammineersinnaatitaanerlu

Namminersorneq Kalaallit Nunaanni eqqunneqarpat Namminersornerullutik Oqartussaanerup aalajangersagaanit

periarfissat nutaat ammaanneqassapput. Namminersornerullutik Oqartussaalluni aaqqissuussinerup

periarfissarititai tamangajalluinnarmik akisussaaffigineqalereerput, taamaammallu Kalaallit Nunaat Namminersornermut

ingerlariaqqissanersoq innuttaasut taasissutigissavaat. Tamatuma kingunerisinnaassavaa

inuiaat kalaallit soorlu FN-ip ataani aalajangersakkat iluini inuiattut ineriartoqqinnissamut periarfissarissaarnerulernissaat.

Namminersorneq pillugu inatsimmi oqaatsit paasinnittaatsillu inuiaat tamat inatsisaannut naapertuunnerusut

atorneqarput (nunat tamat inatsisaat – soorlu FN-imi). Taamaalilluni Kalaallit Nunaata pisinnaatitaaffini inuiaat

tamat inatsisaat tunngavigalugit siornatigornit takusinnaanerulissavai.

Matuma kinguliini takusinnaavatit aalajangersakkanut pisinnaatitaaffinnullu nutaanut ataasiakkaanut assersuutit

ilai.

Inuiaat kalaallit nunat tamat inatsisai

naapertorlugit inuiattut akuerineqarput

Namminersorneruneq pillugu inatsimmi Kalaallit Nunaanni

innuttaasut taaneqarput ”danskit naalagaaffianni

inuiaqatigiiffik immikkut ittoq”. Nunat tamat

inatsisaanni oqariaaseq ”inuiaqatigiiffik immikkut

ittoq” ilisimaneqanngilaq, taamaattumillu oqariaaseq

nunat tamat inatsisaat aqqutigalugu pisinnaatitaaffinnik

kinguneqanngilaq.

Inuiattut akuerineqarnikkut inuiaat namminneq

aalajangiisinnaanerat akuerineqarpoq. Innuttaasut

inuiannut ilaasut tassaapput Inatsisartunut qinersisinnaatitaasut.

Inuiaat inuiattut akuerineqarpata pisinnaatitaaffiit

allat arlallit malinnaagajuttarput:

Nunap pisuussutaanut

piginnittussaatitaaneq

Inuiattut akuerineqarnikkut inuiaat nunap pisuussutaanut

pisinnaatitaanerat nukittorsarneqartarpoq.

Tassalu inuiaat kalaallit aatsitassanut ikummatissanullu

tunngasut tiguneratigut aatsitassanut ikummatissanullu

piginnittussaatitaaneq tigussavaat. Aamma

Kalaallit Nunaata aatsitassanit ikummatissanillu

isertitat pissavai namminerlu aalajangersinnaalerlugu

Kalaallit Nunaanni aatsitassanik ikummatissanillu

ujarlernissamut iluaquteqarnissamullu kikkut

akuerineqassanersut. Namminersorneruneq pillugu

inatsimmi atuuttumi oqaasiliaavoq; nunaqavissut

nunamut tunngaviusumik oqaasissaqartitaasut.

Oqaasertaliussaq ersernerluppoq, oqaasertaliussarlu

taanna atorlugu Kalaallit Nunaat pisuussutinut piginnittussanngorsinnaasimanngilaq.Namminersornerunermik

aaqqissuussinerup ataani danskit folketingimi

politikerit aalajangeeqataasarput Kalaallit Nunaanni

aatsitassanik ikummatissanillu ujarlernissamut

iluaquteqarnissamullu kikkut akuerineqassanersut.

Kalaallit oqaasii

pisortatigoortumik oqaasiulissapput

Inuiattut akuerineqarnerup pissusissamisoortumik

ilagisaatut kalaallit oqaasii pisortatigoortumik oqaasinngussapput.

Tamatumuunakkut kalaallit oqaasii

qaffasinnerusumik inatsisitigut akuerineqassapput

ataqqineqarlutillu siornatigut taamaassimanatik.

Ilaatigut Inatsisartut Naalakkersuisullu aalajangissavaat

taamatut nutaamik inissisimalerneq inuiaqatigiinni

kalaallini qanoq kinguneqassanersoq

kinguneqassagunimi.

Pisortat sulianik aqutsineranni suliat suliarineqartarnerat

pillugu inatsimmi qulakkeerneqarpoq kalaallit

danskillu oqaasii pisortat aqutsineranni atorneqarsinnaasut

– aamma Namminersornerup ataani.

Kalaallit, danskit tuluillu oqaasii peqqissaartumik

aamma atuartitsissutigineqartussaassapput.

Nunani Avannarlerni oqaatsit pillugit isumaqatigiissut

nunatsinni atuuttuassaaq. Isumaqatigiissutip

kinguneraa nunani avannarlerni innuttaasoq kinaluunniit

Nunat Avannarliit iluanni pisortanut oqaatsini

atorlugit saaffiginnissinnaassasoq sullinneqarluni.

Kalaallit Nunaanni kalaallit oqaasii ullumikkut tassaapput

”oqaatsit pingaarnerit” danskisullu peqqissaartumik

ilinniartitsisoqassaaq. Inuiaat tamat

inatsisaannut tunngatillugu ”oqaatsit pingaarnerit”

qanoq paasisariaqarnersoq nalorninarpoq.

Namminiilivissinnaatitaaneq

Namminersorneruneq pillugu aaqqissuussinermut

sanilliullugu namminiilivinnissamut pisinnaatitaaneq

ersarissoq nutaaliaavoq, inuiaallu namminneq aalajangiisinnaatitaanerannut

takussutissaalluni. Namminersorneruneq

pillugu inatsimmi namminiilivinnissaq

pillugu aalajangersagaqanngilaq. Kalaallit Nunaanni

namminersorneq eqqunneqassappat namminiilivinnissap

piviusunngortinnissaa anguniarlugu

ingerlanissamut aalajangersagaqassaaq, namminiilivinnissarlu

kalaallit aalajangiutissappassuk aalajangersakkat

suleriaqqinnermi tunngavigineqassaaq.

Namminiilivinnissaq pillugu aalajangersakkani piumasaqaataapput

innuttaasut taasisinneqarnissaat;

danskit kalaallillu naalakkersuisuisa akornanni namminiilivinnissap

piviusunngortinnissaanut suliassat

pillugit isumaqatigiinniarneq; aamma nunatsinni

Inatsisartut Folketingillu akuersinissaat. Namminersornerup

ataani malugilluartariaqarpoq namminiilivinnerup

piviusunngortinnginnerani innuttaasut

tusarniaaffiginissaat piumasaammat.


Du kan læse mere

om disse rettigheder

i Selvstyrekommissionens

betænkning,

betænkningens

resumé og på

www.nanoq.gl

Selvstyre og selvbestemmelse

Selvstyre i Grønland vil medføre en række nye bestemmelser i forhold til den gamle hjemmestyreordning.

Hjemmestyrets beføjelser er i dag næsten udtømte, og en folkeafstemning skal

afgøre om Grønland skal tage skridtet til Selvstyre. Det grønlandske folk vil under Selvstyret

kunne udvikle sig yderligere i overensstemmelse med FN´s bestemmelser.

I selvstyreloven benyttes ord og begreber, som i højere grad stemmer overens med folkeretten

(international lovgivning – f.eks. i FN). På den måde vil Grønland bedre end før kunne læne

sig op ad folkeretten for at fastslå sine rettigheder.

Nedenfor kan du se nogle eksempler på enkelte af de nye bestemmelser og rettigheder.

Det grønlandske folk anerkendes

som folk i henhold til folkeretten

I hjemmestyreloven omtales den grønlandske

befolkning som ”et særligt folkesamfund i

det danske rige”. Betegnelsen, ”et særligt folkesamfund”,

kendes ikke i folkeretten (int.

lovgivn.), og derfor følger ingen rettigheder

gennem folkeretten med betegnelsen. Med

anerkendelsen som folk anerkendes folkets

ret til selvbestemmelse. De borgere som er

en del af folket, er de som har stemmeret ved

landstingsvalg.

Når et folk er blevet anerkendt som et folk,

følger en række andre rettigheder ofte med:

Ejendomsretten til

landets ressourcer

Med anerkendelsen som folk, styrkes folkets

ret til landets ressourcer. Det grønlandske

folk vil således ved overtagelsen af råstofområdet

overtage ejendomsretten til råstofferne.

Grønland får også indtægterne fra

råstofferne, og vil selv kunne afgøre hvem

der skal have tilladelser til at søge og udnytte

råstoffer i Grønland.

I den nuværende hjemmestyrelov findes

formuleringen ”grundlæggende rettigheder”

til ressourcerne. Formuleringen er uklar, og

Grønland har ikke kunnet få ejendomsretten

til ressourcerne med denne formulering.

Danske folketingspolitikere er under hjemmestyreordningen

med til at bestemme,

hvem der skal have tilladelser til at søge og

udnytte råstoffer i Grønland.

Det grønlandske sprog

bliver det officielle sprog

En naturlig udløber af anerkendelsen som

folk, er ophøjelsen af det grønlandske sprog

til landets officielle sprog. Det grønlandske

sprog får herved en højere lovgivningsmæs-

sig anerkendelse og respekt, som det tidligere

ikke har haft. Det er op til bl.a. landstinget

og landsstyret at afgøre hvorledes, og

om, denne nye status skal have konsekvenser

i det grønlandske samfund.

Loven om sagsbehandling i den offentlige

forvaltning sikrer, at både grønlandsk og

dansk kan benyttes i den offentlige administration

– også under Selvstyret. Og der vil

skulle undervises grundigt i grønlandsk,

dansk og engelsk.

Den Nordiske Sprogkonvention vil stadig

gælde i landet. Konventionen betyder, at

enhver nordisk borger indenfor Norden skal

kunne rette henvendelse til det offentlige og

blive betjent på sit sprog.

I dag er det grønlandske sprog ”hovedsproget”

i Grønland og der skal undervises

grundigt i dansk. Betydningen af ”hovedsprog”

er usikker i forhold til folkeretten.

Retten til selvstændighed

En klar ret til selvstændighed er en nyskabelse

i forhold til hjemmestyre-ordningen,

og er et udtryk for folkets ret til selvbestemmelse.

Hjemmestyreloven har ingen bestemmelser

vedrørende selvstændighed.

Hvis Selvstyret indføres i Grønland, vil der

foreligge en klar køreplan for hvorledes selve

gennemførelsen af selvstændighed skal forløbe,

hvis Grønland beslutter sig for selvstændighed.

Køreplanen indeholder krav om

folkeafstemning; forhandlinger mellem regeringen

og landsstyret om aftalen for de praktiske

forhold ved selvstændighedsgennemførelsen;

og samtykke i landstinget og folketinget.

Det er værd at bemærke, at der under

Selvstyret vil være et krav om, at høre folket

forud for den eventuelle gennemførelse af

selvstændighed.


Amernik kavaajaliat issimut

■ Arnaq kinamita amernik

kavaajaliamik pilerinarluinnartumikpitsaassuseqarluarnermik

ersersitsisumik, tamatumali

aamma peqatigisaanik

ilorrisimaarnassuseqarluarnerminik

takutitsisumik,

takorluugaqarsimannginnerpa?

Great Greenlandip

ukiarsiutinik ukiorsiutinillu

Suluk # 04 2008 20

atisaliaanut, ukioq manna

qulequttat arlallit tunngavigalugitsuliarineqarsimasunut,

oqaatsit pingaarnerit

tamakkorpiaat atorneqarput.

Ilaatigut 20-kkunnut

30-kkunnullu eqqaanartut

allapalaakkat kusanartut

amernik kavaajalianut mersuunneqarsimasut

kiisalu

illoqarfimmiorpalaartumik

timersortartorpalaartumillu

isikkullit. Great Greenlandip

aamma angutit qaatiguuinik

ilusilersuisarnini tunisassiortarninilu

ukioq manna

timi mut attuumassunngorlugit

suliarineqarsimasut

ingerla teqqippai. Arnanut

angutinullu atisaliat Bente

Pels til kulden

■ Hvilken kvinde har ikke

drømt om en lækker pels,

der emmer af stil og kvalitet,

men samtidig udstråler

afslappet luksus? Det er

netop kodeordene for Great

Greenlands efterårs- og

vinterkollektion, der i år er

holdt i flere temaer. Blandt

andet et touch fra 20-erne

og 30-erne med smukke

broderier syet på pelsene

samt et både city og sporty

Houmann Andersenimit ilusilersorneqarsimapput,taassumalu

ilusilersukkamini puisit

amiinik kavaajaliat pissuseqqaamissutassigiinngitsorpassuarnik

allallit immikkut

isiginiarsimavai.

look. Great Greenland

fortsætter også sit design

og produktion af herrefrakker,

som i år koncentrerer

sig om det kropsnære snit.

Både dame- og herrekollektionen

er designet af Bente

Houmann Andersen, der

som et gennemgående træk

har sat fokus på den særprægede

natursælskindspels

mange naturlige nuancer.


Air Greenland inflight magazine 21

Furs in the cold

■ What woman hasn’t

dreamt of an exquisite fur,

oozing style and quality with

relaxed luxury? These are

precisely the code words for

Great Greenland’s autumn

and winter collections which

have several themes this

year. There are, for example,

hints of the 20’s and 30’s

with beautiful embroidery

sewn on the furs and there

is both a city look and a

sporty look. Great Greenland

is also continuing its design

and production for men and

the coats have a tighter cut

this year. Collections for

both men and women are

designed by Bente Houmann

Andersen. The thread in her

designs focuses on the many

special natural nuances

found in natural seal skin

furs.


hotellet i centrum

45 værelser

9 hotel lejligheder

Restaurant Hvide Falk

Thairestaurant Lotus

Pub Falkereden

www.santa.gl

www.katuaq.gl

www.natmus.gl

www.kunstmuseum.gl

www.hhe.gl

Postboks 20, 3952 Ilulissat

Telefon: +299 943343 fax: +299 943508

www.hotelhvidefalk.dk

e-mail: reception@hotelhvidefalk.dk

Suluk # 04 2008 22

www.nuuk-tourism.gl • info@nuuk-tourism.gl • Tel. +299 32 27 00

DE STØRSTE VINOPLEVELSER FINDER DU HOS

Industrivej 2D • 3900 Nuuk • Postboks 456

Tlf. 31 18 50 • e-mail: vinslottet@greennet.gl

Adventure to the Ice cap in Kangerlussuaq

Take a walk to the incredible indland ice www.sisimiut.gl

www.reklame.gl


Assigiinngissut malugiuk

Nuuk kalaallit Nunaanni illoqarfiit anginersaattut nunarsuarmilu

illoqarfiit pingaarnerit mikinersaasa ilaattut asseqanngilaq,

tassaniikkamik pisoqqat nutaallu alutornartumik akuleriissinneqartut.

Tassani Kalaallit Nunaanni qitiusumik inerisaaffiusoq

misigisinnaavat atortussat nutaaliaasut tamaasa periarfissaralugit,

oqaluttuarisaaneq inussiarnisaarnerlu pigalugit.

Nuummi ”illoqarfissuaq” naapissavat periarfissarpassualik

– imaaliallaannarlu pinngortitarsuaq alianaaqisoq tupinnaannartumik

pinnissusilik eqqissinartorlu tikissinnaallugu. Tamaaniipput

arferit kangerlummi isorartuumi pinnguarnerat misigissavat

aammalu tassani illoqarfimmit pissarsiat tassanilu

inuunermit tunniussat isumassarsiorfigissavatit.

Mærk forskellen

Nuuk er som Grønlands største by og en af verdens mindste

hovedstæder et unikt sted, hvor gammelt og nyt mødes

og kombineres på forunderlig vis. Her oplever du Grønlands

kraftcenter med alle moderne fornødenheder, indhyllet i historie

og gæstfri kultur.

I Nuuk møder du ”storbyen” med dens mange muligheder

– og få øjeblikke efter den enestående naturs næsten utrolige

skønhed og ro. Her oplever du hvalernes meditative leg i den

vidstrakte fjord og her inspireres du af byens inputs og liv.

Feel the Difference

Nuuk is the largest town in Greenland, and one of the worlds

smallest capitals, a unique place where old and new meet

combined in a magnificent way. Here you will experience the

heart of Greenland offering every modern convenience, wrapped

in history and hospitable culture.

In Nuuk you will meet the ”metropole” with all its possibilities,

– and just a few moments after arrival, the unique nature with

its most incredible beauty and peace. Here you can experience

the meditative play of whales in the fjord and here you

will be inspired by the impressions and life of the city.

Nuup Kommunea

www.nuuk.gl

reklame.gl



Assit torrallatat

Biolog Carsten Egevang assilisanik

suliffeqarfimmik qaqutigoortumik

pitsaassutsimik isiginninniarfiunermigut

Kalaallit Nunaanni pinngortitamik

takutitsilluartumik pilersitsisuuvoq

Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen

- Isumaqarluinnarama aviisini, atuagassiani

atuakkanilu assigiinngitsuni assit

atorneqartut takusartakkama Kalaallit

Nunaannilu pinngortitami kusanassutsip

tupinnaannartup akornanni naleqqatigiinnginneqartoq.

Taama biolog Carsten Egevang 2004mi

qarasaasiakkut assilisanik suliffeqarfimmik

ARC-PIC.COM-imik, ullumikkut

assiliisartut arfineq-marluk amerlanerit

Kalaalllit Nunaanni Qaqortumiit

Qaanaamut najugaqartut kattuffigisaannik,

pilersitsinerminut tunuliaqutaasoq

pillugu oqaluttuarpoq.

- Kalaallit Nunaanni assilisassaqarpoq

nunarsuarmi sumiiffinni allani nassaas-

Suluk # 04 2008 24

saanngitsunik. Pinngortitami assilisassanik

soorlu sikunik qaqqanillu, kisiannili

aamma kalaallit qangatut inooriaasiat,

piniartutut kultureqarnerup

ilaal luinnarfigisaa, ilanngutissallugu

pissanganarluinnartuuvoq. Assiliinermi

qaamanermik pissusissamisoortumik

atorluaasinnaaneq pineqarluinnartarpoq,

Kalaallit Nunaannilu qaamaneq

tupinnarluinnartuuvoq, Carsten

Egevang, Kalaallit Nunaanni timmissat

imarmiut misissuiffigiartorlugit angalanermini

assiliinermik soqutigisaqalersimasoq,

oqaluttuarpoq.

- Piffissami sivisuumi pinngortita mi

najugaqartarnerit pitsaasumik assiliinissamut

ammaassisuupput. Tamatumani

uumasut pissusilersoriaa siisa paasiniar-

nissaannut qanorlu tullianik aalariarnissaannik

siumoortumik eqqoriaaniarnissamut

atatillugu assilii vilerluni

qanillattuiniarnermi qaamanerup

eqqoqqissaartup utaqqinissaanut piffissaq

pisariaqartoq pigineqartarpoq.

Aallaqqaammut ARC-PIC.COM

taamaallaat pinngortitamik uumasunillu

assilisanik pilersuisarpoq.

Ullumikkut assilisarineqartartunut

illoqarfiit, nunaqarfiit nunaminertaqarfiillu

aamma ilanngunneqarsimapput.

Assini ukunani Kalaallit Nunaanni

assiliillammaat torrallallugit assilisaasa

ilaannik alutorsaatiginnissinnaavutit.


Air Greenland inflight magazine 25


Suluk # 04 2008 26



Lige i øjet

Biologen Carsten Egevang er

initiativtager til et billedbureau,

der med sjælden sans for kvalitet

yder den grønlandske natur

retfærdighed

Af Christian Schultz-Lorentzen

- Jeg synes simpelthen, at der var

et misforhold mellem den ufattelige

skønhed i den grønlandske natur og

så kvaliteten af de fotos, jeg så brugt i

forskellige blade, magasiner og bøger.

Sådan fortæller biologen Carsten

Egevang om baggrunden for, at

han i 2004 oprettede on-line-billedbureauet

ARC-PIC.COM, der i dag er

en sammenslutning på syv fotografer,

hvoraf størstedelen er bosiddende fra

Qaqortoq til Qaanaaq i Grønland.

- I Grønland er der motiver, som ikke

findes andre steder i verden. Både i

Air Greenland inflight magazine 27

form af naturmotiver som is og fjeld,

men også den traditionelle grønlandske

levevis, hvor fangstkulturen er dybt

integreret, er et spændende indslag.

Fotografering handler i høj grad om

at kunne udnytte det naturlige lys,

og lyset i Grønland er helt fantastisk,

siger Carsten Egevang, der fik interesse

for fotografering under sit feltarbejde

med at studere grønlandske

havfugle.

- Disse lange perioder, hvor man

bor midt i naturen, er nøglen til det

gode foto. Her han man den nødvendige

tid til at vente på det rigtige lys,

til at afkode dyrenes adfærd og prøve

at forudse deres næste bevægelse,

og hvordan de vil reagere, når man

prøver at snige sig ind på dem med

telelinsen.

I starten leverede ARC-PIC.COM

kun billeder af natur og dyr. I dag er

udvalget udvidet til også at omfatte

byer, bygder og landområder.

På disse billeder kan du nyde et

udvalg af de grønlandsk mesterfotografers

pletskud.



Focus on

photos

Biologist Carsten Egevang

is the originator behind a

photo bureau that, with a

rare understanding for quality,

does justice to Greenland’s

nature

By Christian Schultz-Lorentzen

Suluk # 04 2008 28

- I really believe that there was a discrepancy

between the unbelievable

beauty of the nature of Greenland and

the quality of the photos I saw in various

periodicals, magazines and books.

Biologist Carsten Egevang explains

why he, in 2004, started the on-line

photo bureau ARC-PIC.COM. Today,

it consists of a group of seven photographers

who, for the most part,

live in Greenland in places ranging

from Qaqortoq to Qaanaaq.

- There are motifs in Greenland that

are not found anywhere else on earth.

There are natural subjects such as ice

and mountains, but the traditional

way of life with its deeply integrated

hunting culture also provides interesti

ng features. Photography is all about

exploiting the natural light and the

light in Greenland is fantastic, says

Carsten Egevang. He acquired his interest

in photography during field work

studying Greenland’s sea birds.

- These long periods spent outside

in nature are the key to a good photo.

Out here, there is time to wait for the

right light, to read the animals’ behavior

patterns and to try to predict their

next move and how they will react

when you attempt to sneak up close

with a telephoto lens.

At first, ARC-PIC.COM only provided

pictures of nature and animals. Today,

the selection has been expanded to

include towns, settlements and areas

of land.

Enjoy a selection of these superb

photos taken by Greenland’s master

photographers.


Air Greenland inflight magazine 29


HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser

• egen indgang

• eget toilet / bad

• eget køkken

• møntvaskeri

• telefon

• fjernsyn

• satellit TV

• stereoanlæg

• fuldt møbleret

• internet

Lejligheder fra 30 - 75 m 2

2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum

Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk

Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00

E-mail: nordbo@greennet.gl • www.hotelnordbo.dk


A population of more than 5000 inhabitants makes Ilulissat

the biggest town and municipality in the northern region of

Greenland. Ilulissat is located in North Greenland near the

most productive glacier in the northern hemisphere and the

famous Ilulissat Ice Fiord which has now been inscribed in

UNESCO’s World Heritage List.

Ilulissat is a productive, dynamic and busy town dominated

by fishing and tourism which make Ilulissat a naturally leading

centre for North Greenland.

Within fishing the Greenlandic Ice Fiord halibut is dominant

being leniently fished from skiffs and by means of dog sledges

in the UNESCO approved Ice Fiord complex placing Ilulissat

as a world leading town in this respect. In addition to the

Greenlandic Ice Fiord halibut species like shrimps, snow crabs

and cod are fished and processed as primary species to be

exported. Utilization of a wide range of other exotic fish species

is being explored and has an export potential.

As a natural part of tourism development the Ice Fiord complex,

the glacier and the tall icebergs are highlighted. These

can be enjoyed on foot, from helicopter and by boat, not

least during the time of the midnight sun in the summer

period. In addition an exciting and challenging settlement

tourism is offered.

Ilulissat Commercial Council is a major force in respect of

development within fishing, oil and mineral industries, and

local commerce in general, and is a helper and solid partner

for both established and new companies, from entrepreneurs

to bigger projects.

The future strategy of Ilulissat, both in respect of fishing and

tourism, is directed towards regional cooperation within

North Greenland, a development with a high priority. This

also forms the basis for viable development possibilities focusing

on high value processing and promotion in accordance

with our belief that many small opportunities are in total

Greenland’s greatest opportunity.

Info Design aps · 11/2007



Hotel Arctic

pitsanngorsarluinnarneqartoq

Ineeqqat nutaat 33-t ataatsimeersuartarfillu

nutaaq aqqutigalugit Air Greenlandip

akunnittarfiutaa Ilulissaniittoq Kalaallit

Nunaanni nutaaliaanerpaatut inissisimalerpoq

Allattooq: Christian Schultz-Lorentzen

Suluk # 04 2008 32

Illoqarfik

aamma issittumi

ilisimasassarsiortartorsuup

tusaamasap Knud Rasmussenip

inunngorfigaa, taassumalu

meeraalluni angerlarsimaffigisimasaa

ullumikkut

katersugaasiviuvoq.

Hotel Arctic akunnittarfiup immikkoortortaanik

nutaamik 33-nik ineerartalimmik

quleriinnut pingasunut

agguataarneqarsimasunik ammaavoq.

Ineeqqat tamarmik nunat tamalaat

akornanni qaffasissumik pitsaassuseqarput

inissinneqarsimallutillu Kalaallit

Nunaanni takornarianit ornigarneqarnerpaanut

Iluliarsuarnut, Qeqertarsuup

Tunuanut Ilulissallu illoqarfiannut

ku sanarluinnartumik isikkivilerlugit.

Akunnittarfiup immikkoortortaa

nu taaq Kajakfløjimik taaneqartartup

Hotel Arcticimit ukioq 2000-imi atoqqaartinneqartup

ilassutaatut inissisimavoq.

Taamaattumik akunnittarfiup

immikkoortortaata »Umiaq«-mik atserneqarnera

pissusissamisoorluinnarpoq.

Taa maalillunili Hotel Arcticimi Air

Green landip pigisaani pilersitat nu -

taat tamaanga killeqanngillat. Ataatsimiittarfik

ataatsimeersuartarfillu

nutaaq qaammatialuit qaangiuppata

– januaarimi 2009-imi – atorneqalernissaminut

piareeriissaaq, taannalu

aallaqqaammulli tallimanik ulloriannatsinneqassaaq.

Ataatsimeersuartarfik

massakkumiit atorumallugu inniminniiffigineqarlualereersoqataatsimeersuarianut

120-nut inissaqassaaq, taak -

kunanngalu avatangiisit atortorissaa-


■ Hotel Arcticimi isersimaartarfik ammaannartumik kissarsuutitalik. ■ Pejsestuen i Hotel Arctic. ■ The fireplace lounge at Hotel Arctic.

rutillu alutornarluinnartut qilanaarineqaannarsinnaapput.Ataatsimeersuartarfiup

immikkoortortaa nutaaq

Hotel Arcticip isaariaata eqqannguani

sananeqarpoq, tassanngaanniillu

Iluliarsuarnut Ilulissallu illoqarfiannut

5000-ingajannik innuttaqartumut

taamalu amerlatigingajattunik qimuttulimmut

alutornarluinnartumik isikkiveqarpoq.

Illoqarfik aamma issittumi

ilisimasassarsiortartorsuup tusaamasap

Knud Rasmussenip inunngorfigaa,

taassumalu meeraalluni angerlarsimaffigisimasaa

ullumikkut katersugaasiviuvoq.

Akunnittarfiup immikkoortortaata

nutaap, Umiap, atorneqalerneratigut

Hotel Arctic 184-inik siniffissaateqalerpoq

ineeqqanut 87-inut illuaqqanullu

illuikkatut ilusilinnut tallimanut agguataarneqarsimasunik.

Ataatsimeersuartarfiup nutaap sananeqarneranut

atatillugu akunnittarfiup

immikkoortortaani pisoqaanerusumi

ineeqqat avannamut sammisut tamar -

mik atorunnaarsinneqassapput. Tama -

tuma kingorna Iluliarsuit, Qeqertarsuup

Tunua Ilulissallu illoqarfiat akun -

nittarfimmi ineeqqanit tamanit isikkivigineqalissapput

– mamarsaak-

Air Greenland inflight magazine 33

kanik neriniartarfik Ulo, brasserie

Takanna taaneqareersutullu ataatsimeersuartarfik

ilanngullugit.

2009-mi aasaanerani akunnittarfimmit

aamma akunnittarfiup immikkoortortaani

nutaami Umiami init allerpaat

ammarneqassapput, tassanilu ilorrisimaarnissamut

timigissarnissamullu

qitiusoqarfik nuannerluinnartoq inissisimassaaq.

Taamaalilluni Hotel Arctic takornariat

nalinginnaat tusaamasallu Kitaani

sapanngatut alutornassusilimmut

tassunga takornariarniarlutik aalajangertartut

amerliartuinnartut tikilluaqqunissaannutupalungaarsarluinnarsimalissaaq.

Taaneqartut kingulliit,

tusaamasat, ukiuni kingullerni arlalissuusimapput.

Tusaamasat akornanniipput

Amerikami præsidentitut

qineqqusaartoq senatoriusorlu John

McCain, EU-kommissionimut siulittaasoq

Jose Manuel Barroso, Tysklandip

forbundskansleria Angela Merkel,

Ruslandip nunanut allanut ministeria

Sergej Lavrov, Islandimiu erinarsortartoq

Björk, ministeriuneq Anders Fogh

Rasmussen kiisalu Danmarkimi, Japanimi

Thailandimilu kunngikkormiut.

Webcam

Hotel Arctic nittartakkamik

nutaamik pilersitsivoq,

www.hotelarctic.com-imilu

nu taarsiassat ilaat tassaavoq

assiliivik qarasaasiamut atassutilik

webcam Ilulissat kangerluanut

Kangianut toqqaannartumik

sammisoq.

Assiliivik aqqutigalugu isikkivik

akunnittarfimmi innisimasunit

misigineqarsinnaasoq eqqoqqissaartumik

takutinneqarpoq – assiliivik

ineeqqat ilaannut inissinneqarsimammat.

Assilisanit allanngorartunit

Kangiata 56 km-inik

takissusillip anigguani angallatit

aalisariat iluliarsuillu takutinneqarput.

Iluliarsuit nunarsuup affaani

avannarlermi sermit iigartartut

aniatitsinersaannit Sermeq

Kujallermit pisuupput, taakkulu

immap naqqani kiviorarnernut

ikkarlittarput. Taakku aatsaat ulinnerani

imaluunniit neriorneqarnerup

kinguneranik assallakkaangamik

kaanngartarput.



Top tunet Hotel Arctic

33 nye værelser og nyt konferencecenter placerer Air Greenlands

hotel i Ilulissat som det mest moderne i Grønland

Af Christian Schultz-Lorentzen

Hotel Arctic har slået dørene op til

en ny fløj med 33 værelser fordelt

på tre etager. Alle nye værelser er af

høj international standard og placeret

med enestående udsigt mod Isbanken,

Diskobugten og Ilulissat by – de mest

besøgte turistattraktioner i Grønland.

Den nye fløj på hotellet er placeret i

forlængelse af Kajakfløjen, som Hotel

Arctic indviede i år 2000. Den nye fløj

er derfor meget passende navngivet

»Umiaq«, som er det grønlandske ord

for konebåd.

Hermed er det imidlertid ikke slut

med nyskabelserne på Hotel Arctic,

som ejes af Air Greenland. En ny

møde- og konferenceafdeling står klar

til brug allerede om få måneder – i

januar 2009 – og belønnes fra start

med fem stjerner. Konferencecentret,

som der allerede nu bookes flittigt til,

får plads til 120 deltagere, der kan

se frem til fascinerende omgivelser

og faciliteter. Konferencecentrets nye

del bygges ved indkørslen til Hotel

Suluk # 04 2008 34

Arctic, hvorfra der er en imponerende

udsigt over Isbanken og llulissat by,

der tæller knap 5000 indbyggere og

næsten lige så mange hunde. Byen

var desuden fødested for den berømte

polarforsker Knud Rasmussen, hvis

barndomshjem i dag er museum.

Med indvielsen af den nye Umiaqfløj

har Hotel Arctic en kapacitet på 184

senge fordelt på 87 værelser og fem

iglohytter.

Alle nuværende nordvendte hotelværelser

i den ældre fløj nedlægges

i forbindelse med byggeriet af

det nye konferencecenter. Herefter

vil der være udsigt mod Isbanken,

Diskobugten og Ilulissat by fra samtlige

værelser på hotellet – samt fra

gourmetrestauranten Ulo, brasserie

Takanna og som nævnt konferencefaciliteterne.

I sommeren 2009 åbner hotellet desuden

dørene til den nederste etage

af den nye Umiaqfløj, hvor en helt og

aldeles skøn verden venter i form af et

wellness- og fitnesscenter.

Dermed er Hotel Arctic mere

end veltrimmet til at modtage den

stadigt stigende strøm af almindelige

turister og berømtheder, som

vælger at lægge vejen forbi perlen i

Vestgrønland. Sidstnævnte har der

været en del af de senere år. Det

gælder blandt andre den amerikanske

præsidentkandidat og senator

John McCain, formand for EU-kommissionen

Jose Manuel Barroso, den

tyske forbundskansler Angela Merkel,

den russiske udenrigsminister Sergej

Lavrov, den islandske sangerinde

Björk, statsminister Anders Fogh

Rasmussen samt medlemmer af såvel

det danske, japanske og thailandske

kongelige hof.


■ Saaffiginnittarfik. ■ Receptionen. ■ Reception.

Webcam

Hotel Arctic har lanceret en ny hjemmeside,

og blandt nyhederne på www.

hotelarctic.com er et webcam, som

peger mod Isfjorden.

Air Greenland inflight magazine 35

Kameraet viser præcis den udsigt,

gæster på hotellet kan opleve – det er

placeret i vinduet på et af værelserne.

De skiftende billeder viser fiskerbåde

og iskolosser i mundingen af den 56

km lange Isfjord, De enorme isbjerge

■ Suiteni taamatut sinittoqartarpoq.

■ Sådan sover man i suiterne.

■ Sleeping accommodation in the suites.

■ Kangia iluliarsuarnik aniatitsisarnini pillugu nunarsuarmi

tusaamasaavoq.

■ Isfjorden er verdensberømt for sin produktion af isfjelde.

■ The Ice Fjord is world-famous for producing icebergs.

Byen var

desuden fødested

for den berømte

polarforsker Knud

Rasmussen, hvis

barndomshjem i dag

er museum.

kommer fra den mest produktive gletsjer

på den nordlige halvkugle, Sermeq

Kujalleq, og strander på en underjordisk

morænebanke. De kommer først fri ved

højvande, eller når de er så eroderede,

at de tipper over.



Top-tuned Hotel Arctic

33 new rooms and a new conference centre make Air Greenland’s

hotel in Ilulissat one of the most modern in Greenland

By Christian Schultz-Lorentzen

Hotel Arctic has opened the doors

to a whole new wing with 33 rooms

spread over three floors. All the new

rooms are of high, international standard

and all have unique views of the

Ice Bank, Disko Bay and Ilulissat town

– the most popular tourist attractions

in Greenland.

The hotel’s new wing is situated as

an extension of the Kayak Wing which

Hotel Arctic opened in the year 2000.

The new wing is therefore appropriately

named »Umiaq«, which is the

Greenlandic word for women’s boat.

But this is not the end of the

innovations at Hotel Arctic, which

is owned by Air Greenland. A new

meeting and conference centre will

be available for use in a few months

– in January 2009 – and it has already

been acknowledged with five stars.

The conference centre, which is

already receiving bookings, will be

able to accommodate 120 participants

Suluk # 04 2008 36

■ Illuaqqat illuikkatut ilusillit nuannarineqarluartut.

■ De populære iglohytter.

■ The popular igloo huts.

who can look forward to fascinating

surroundings and fine facilities. The

new part of the conference centre is

being built in the driveway to Hotel

Arctic. From here, there is a magnificent

view across the Ice Bank and

the town of Ilulissat with its almost

5000 inhabitants and almost just as

many dogs. The town was the birthplace

of famous polar explorer Knud

Rasmussen, whose childhood home

today is a museum.

With the opening of the new

Umiaq Wing, Hotel Arctic has 87

rooms and five igloo huts with a total

capacity of 184 beds.

All the present, north-facing hotel

rooms in the older wing will be closed

in connection with the building of the

new conference centre. Subsequently

there will be views of the Ice Bank,

Disko Bay and Ilulissat town from all

the hotel’s rooms as well as from the

gourmet restaurant Ulo, the Takanna

brasserie and the conference facilities.

In the summer of 2009 the hotel will

open the doors to the lower floor of

the Umiaq Wing where a new and

entirely wonderful world awaits in the

form of a wellness and fitness centre.

With this, Hotel Arctic is very well

equipped to receive the increasing

stream of tourists and celebrities who

choose to visit this jewel in West

Greenland. The hotel has been visited

by several celebrities over recent

years, e.g. American presidential candidate

and senator John McCain, the

chairman of the EU Commission Jose

Manuel Barroso, German Chancellor

Angela Merkel, the Russian foreign

minister Sergej Lavrov, the Icelandic

singer Björk, Prime Minister Anders

Fogh Rasmussen and members of

both the Danish, Japanese and Thai

royal courts.


The

town was the

birthplace of famous

polar explorer Knud

Rasmussen, whose

childhood home today

is a museum.

■ Hotel Arcticimi neriffiusinnaasut

arlaqarput. Restaurant Ulo nerisassiassanik

nunatsinneersunik mamarsaakkanik

sassaalliuteqartarpoq.

■ Der er flere muligheder for at

spise på Hotel Arctic. Restaurant Ulo

byder på gourmetmad af

grønlandske råvarer.

■ There are several places to eat at

Hotel Arctic. The Ulo restaurant offers

Greenlandic produce.

Webcam

Hotel Arctic has launched a new home

page and one of the innovations on

www.hotelarctic.com is a webcam,

aimed at the Ice Fjord.

■ Niuertoq sulinissamut pitsaasunik

atugassaqartitaavoq.

Air Greenland inflight magazine 37

■ Forretningsmanden har gode

arbejdsbetingelser.

The camera shows precisely the same

view that can be experienced by the

guests at the hotel, as it is placed in

the window of one of the rooms. The

changing pictures show fishing boats

and gigantic icebergs at the mouth of

the 56 km long ice fjord. The enormous

■ The buisnessman has good

conditions.

icebergs come from the most productive

glacier on the Northern Hemisphere,

Sermeq Kujalleq, and they run aground

on an underground moranic bank. They

re-float at high tide or when they are so

eroded, they tip over.


NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT · GRØNLANDS HJEMMESTYRE

Asasara Angalasoq

Nunatsinnut asangaakkatsinnut Kalaallit Nunaannut

tikilluarit.

Nunarput assissaqanngitsumik alianaatsorsuuvoq,

allaat uagutsinnut maani inunngortunut peroriartorsimasunullu

ajasoornartuulluni. Pinngortitarsuaq

avatangiisivullu inuunitsinnut naalagaapput, taamaattumillu

sumiikkaluaraangattaluunniit pinngortitaq

ataqqillugu inuuvugut. Kukkunimininnguimmi

naakkittaatsumik kinguneqartitsisarnerat kinguaariit

ukiorpassuit ingerlaarnerini misillerfi gisimaqaagut.

Silaannaap kissatsikkiartornerata kinguneri Kalaallit

Nunaanni ukiuni makkunani misigisimaqaagut.

Sermersuaq aakkiartupiloorpoq silalu naatsorsoruminaatsumik

allanngoralernikuulluni. Taamaattumik

Kalaallit Nunaat avatangiisinik mianerinninnissamik

pisussaaffi gisaminik aallussiuarniarpoq, nukissiuutinillu

piujuartunik soorlu erngup nukinganik atuinermik

annertusaaniarluni.

Pinngortitaq avatangiisivullu mianerissavagut,

kisiannili peqatigisaanik nunatta aningaasaqarnera

siuarsarniartariaqarparput piumasallu taakku marluk

imminnut assortuuttuusariaqanngillat.

Kalaallit Nunaat aatsitassalissuuvoq. Aaatsitassarsiorniartut

uuliasiorniartullu ukiuni makkunani aatsaat

taamak amerlagilerput. Aatsitassarsiorfi it nutaat

tallimat ukiuni aggersuni tallimani ammarneqarnissaat

naatsorsuutigaarput. Gulti, aligoqqiit, rubiinit

aatsitassallu allat piiarneqalersussaapput. Peqatigitillugu

Kalaallit Nunaata imartaani ilippanaateqarluartuni

nunarsuarmi uuliasiorfi utileqatigiiffi ssuit

arlalippaaluit uuliamik ujarlernissaannut uuliasiulersinnaanissaannullu

akuersissutinik tunineqarnikuusut

aatsaat taama amerlatigilerput. Siunissaq ungasinnerusoq

eqqarsaatigalugu aatsitassarsiornerup

uuliasiulersinnaanissallu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit

pingaarnersaat aalisarneq pingaarnerujunnaarsissinnaavaat.

Suluk # 04 2008 38

Aatsitassarsiulernissanik pilersaarutit tamakkiisumik

isiginiarlugit avatangiisit mingutsinneqannginnissaannik

piumasaqaatit sakkortunerpaat malinneqarnissaannik

piumasaqarpugut.

Kalaallit Nunaanni politikkikkut ineriartorneq ukiuni

makkunani pissanganartumik inisseqqavoq. Pisortani

allaffi ssornikkut ingerlatsineq pisariillisaavigaarput,

tassa kommunit ullumikkut 18-iusut eqiterlugit sisa -

maannanngortissavagut pisinnaatitaaffi inillu annertusaaniarluta.

Peqatigitillugu sumiiffi nni innuttaasut

oqartussaaqataanerisa nukittorsarneqarnissaat

anguniarparput.

Kalaallit Nunaanni Namminersornerup eqqunneqarnissaa

anguniarlugu ukiormanna november-ip naalernerani

innuttaasunik taasititsisoqarnissaa pilersaarutigaarput.

Kalaallit danskillu Namminersorneq pillugu

Isumalioqatigiissitaa ukiut arlerlugit sulereerpoq, tamatumani

aamma Namminersorneq pillugu inatsissaq

Kalaallit Nunaata aningaasarsiornikkut ineriartornissaanut

sinaakkutissiisussaq ilanngullugu suliarineqarluni.

Kalaallit iniuiaat kissaatigissappassuk Namminersorneq

Namminersornerullutik Oqartussaanermut

taarsiisussaq 2009-miit atuutilissagaluarpoq.

Paasineqarsinnaasutut inuiaqatigiit kalaallit siunissami

aggersumi unammilligassarpassuaqarput.

Taamaattumik Naalakkersuisuniit ilinniagaqarsimassutsip

qaffassarneqarnissaa kiisalu inunnik isumaginninnermut

tunngassuteqartut pingaartinnerullugit

suliniutit pimoorullugit ukiuni makkunani ilungersuunneqarnissaat

aaliangiusimaneqarpoq.

Angalalluarnissassinnik kissaallusi!

Hans Enoksen

Naalakkersuisut siulittaasuat

www.ag.gl • www.arc-pic.com



Qitinnertalimmik isiginnaartitsisut

nuannarineqarluartut

Kalaallit isiginnaagassiaat nuannarineqarsimaqisoq Polaroid takuteqqinniarneqalerpoq,

maannakkullu nunatsinni, Europa-p avannaanilu angallanniarneqalerluni. Upernaarulu USA-mut

All.: Christian Schultz-Lorentzen

Sisimiut, Nuuk, Estland, Lithauen,

Nordirland, Danmark kiisalu Alberquerque,

New Mexico. Immaqalu taakkuinnaassanatik.

Angalanissamummi

suli allat pilersaarutigineqarput.

Kalaallit qitinnertalimmik isiginnaagassiaat

»Polaroid – What’s really going

on around the North Pole«, siuller -

mik 2006-imi takutinneqartoq isiginnaarusuttunit

assut pilerigineqa lersimavoq.

Ukioq manna aasap naalernerani

isiginnaagassiaq angallanniarneqarluni

piareersaqqinnneqarpoq,

tamatumanilu kalaallit isiginnaartitsisartut

Nukaaka Coster-Waldau, Varste

Mathæussen, Vivi Sørensen, Kristian

Mølgaard kiisalu savalimmiormioq

qitittartoq Kristina Sørensen Odgaard

peqataallutik.

Isiginnaartitsinermut NAPA tunuliaqutaavoq,

taamaaliornikkullu Kalaallit

Nunaanni isiginnaartitsineq, ukiuni

14-ini ilinniarfissaqarani ingerlanne-

Air Greenland inflight magazine 39

qarsimasoquummarsaqqinneqaqqissimavoq. Nunami 56.000-iinnarnik inuttalimmi

isiginnaartitsisussanik ilinniarfeqarniarneq

imaannaanngitsuuvoq. Taamaakkaluartorli

Kalaallit Nunaanni piginnaassusillit,

nunarsuaq tamakkerlugu

takorusunneqartut, imaaginnaavipput.

Qitinnertalimmik isiginnaartitsissut

ilitsersuisumit Norge-miumit Jo Strømgren-imit

suliarineqarsimavoq, taannaalu

isiginnaartitsinikkut tamatigoortuunermigut

tusamasaalluartuuvoq,

qitinnerup isiginnaartitsinerullu killigisinnaasaasa

ataatsimut nipitinneqartarnerinik

pikkorilluinnartuulluni.

»Polaroid – What’s really going

on around the North Pole«-imik

atserlugu isiginnaagassiami Inuit

anersaavat eqqorniarneqarpoq,

ataatsimut isigi niarneqarpoq, iternga

tikillugu saqqummersinniarneqar-

poq mumittaqattaar niarneqarlunilu.

Isiginnaagassiami qitinneq, isiginnaartitsineq,

qullilersorneq, nipitalersuineq,

isiginnaartitsiviup kiluani aaqqissuussisarnermik

ilisimasat atisallu atorneqartut

– tamarmik Inuit ileqqutoqaat

najoqqutaralugit takutinneqarput.

Isiginnaagassiap takuteqqinneqarnera

pissutissaqarluarpoq. 2006-imi takuteqqaarnerata

kingorna Norge-mi,

Danmark-imi, Sverige-mi, Kalaallit

Nunaanni, Åland-imi Savalimmiunilu

takutinneqaqattaarpoq. Taama angalanerat

isiginnaartitsinerup siluarsuaani

annertuumik maluginiarneqarsimavoq.

Ima nuannarineqartigisimavoq ilaatigut

Norge-imi ukiarmi nuna tamakkerlugu

angalatillugu takutitassatut aalajangiunneqarsimalluni,

tamakkiisumillu

»Polaroid – What’s really going on

around the North Pole« 28-eriarluni

takutinneqarsimalluni.


Suluk # 04 2008

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT · GRØNLANDS HJEMMESTYRE

Kære Rejsende

Hjertelig velkommen til vort elskede land Kalaallit

Nunaat, Grønland.

Grønland er et storslået og smukt land, der tager

pusten fra selv os som har tilbragt hele vort liv

i landet. Naturen er herre over vort liv og vi har

derfor altid respekt for dets luner hvor end vi bevæger

os. Selv en lille manglende opmærksomhed

kan have ubarmhjertige konsekvenser – det har vi

sandet igennem generationer.

Grønland mærker i disse år klimaforandringerne

tydeligt med smeltende is og ekstrem skiftende

vejrlig. Derfor vil Grønland til stadighed arbejde

for at efterleve sine miljømæssige forpligtelser og

arbejder på at intensivere brugen af vedvarende

energi - såsom vandkraft.

Vi skal værne om naturen og miljøet, men samtidig

er vi nødt til at styrke vores økonomi og disse to

størrelser behøver ikke at være modsatrettede.

Grønland er mineralernes land, og vi har i de senere

år oplevet en nærmest eksplosiv interesse for vore

mange forskellige mineraler og kulbrinter. Således

forventer vi åbningen af 5 miner indenfor de næste

5 år. Her vil blandt andet guld, diamanter, rubiner

og andre mineraler blive udvundet. Der ud over

er der aldrig givet så mange efterforskningstilladelser

til en række internationale olieselskaber

søgende efter olie og naturgas i en række meget

lovende områder. Ad åre er det muligt, at mineindustrien

vil overhale fi skeriet som Grønlands

vigtigste indtægtskilde.

40

Fælles for alle disse aktiviteter er, at der fra

Grønlands side stilles de strengeste miljøkrav til

mineselskabernes aktiviteter.

Politisk går Grønland i disse år en spændende tid

i møde. Vi er i gang med at effektivisere den offentlige

forvaltning, hvilket rent praktisk betyder,

at vi sammenlægger 18 kommuner til 4 storkommuner

med større kompetencer. Målet er at gøre

administrationen mere effektiv, men også at

styrket nærdemokratiet.

I slutningen af november i år planlægges en folkeafstemning

om indførelse af Selvstyre i Grønland.

Forud ligger et fl erårigt forberedende arbejde i

Den Grønlandsk-danske Selvstyrekommission,

hvor blandt andet et forslag til Lov om Grønlands

Selvstyre samt en ramme for hvorledes Grønlands

økonomi kan udvikles er udfærdiget. Hvis

det grønlandske folk ønsker selvstyret indført til

erstatning for det ældre hjemmestyre-system, vil

selvstyret blive indført i år 2009.

Som man kan se er det store udfordringer, der står

foran det grønlandske folk og samfund. Derfor er

det også vigtigt, at folket styrkes med en forøget

uddannelsesindsats, og en styrket social indsats.

Disse punkter står højt på det grønlandske Landsstyres

dagsorden.

God rejse!

Hans Enoksen

Landsstyreformand

www.ag.gl • www.arc-pic.com



Danseteater med succes

Den grønlandske succesforestilling Polaroid er genopstået og draget

på turné i Grønland, Nordeuropa, mens USA venter til foråret

Af Christian Schultz-Lorentzen

Sisimiut, Nuuk, Estland, Lithauen,

Nordirland, Danmark og Alberquerque

i New Mexico. Det kan måske ikke

engang gøre det. For turneplanen

vokser stadig i skrivende stund.

Der er rift om den grønlandske danseteaterforestilling

»Polaroid – What’s

really going on around th North Pole«,

der så dagens lys i 2006. Denne

sensommer genopstod forestillingen

for igen at turnere med sin oprindelige

rollebesætning, de grønlandske

skuespillere Nukaaka Coster-Waldau,

Varste Mætheussen, Vivi Sørensen,

Kristian Mølgaard samt den færøske

danser Kristina Sørensen Odgaard.

Air Greenland inflight magazine 41

Bag forestillingen står Nordens Institut

i Grønland, NAPA, som med stykket

har pustet nyt liv i det grønlandske

teaterliv, der i 14 år har været uden

nogen uddannelsesinstitution for

scenekunst. Med 56.000 indbyggere

er det sin sag økonomisk at uddanne

scenekunstnere. Men trods det lille

befolkningstal er Grønland en guldmine

af talenter, som verden vil se.

Danseteaterforestillingen er kreeret af

den norske koreograf Jo Strømgren,

som er kendt for sit multitalent indenfor

scenekunst, hvor grænsen mellem

dans og skuespil flyder sammen.

Med titlen »Polaroid – What’s going

on around the North Pole« forsøger

stykket at fange inuitånden, samler,

dissekerer og vender op og ned på

den. Alt sammen i et visuelt bombardement

bestående af dans, teater, lys,

lyd, scenografi og kostymer på inuits

præmisser.

Det er god grund til, at forestillingen

relanceres. Efter premieren i 2006

var forestillingen på turne i Norge,

Danmark, Sverige, Finland, Grønland,

Åland og Færøerne. En turné, som

gav betydelig genlyd i teaterverdenen.

Så meget at blandt andet Norge i

dette efterår indlemmede forestillingen

som en del af sine »rigskoncerter«

med ikke færre end 28 op førelser

af »Polaroid – What’s going on

around the North Pole«.


Suluk # 04 2008

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT · GRØNLANDS HJEMMESTYRE

Dear Travellers

A warm welcome to our beloved Kalaallit Nunaat

- Greenland.

Greenland is a magnifi cent country whose beauty

can take your breath away, even for us who have

lived here all our lives. Nature lords over our lives

and therefore we always respect her moods and

whims, no matter where we are. She can be merciless,

even after the briefest moment of carelessness

– as we have learnt to our cost through

generations.

In recent years, Greenland has seen clear signs

of climate change, with melting ice and extreme

chang es in the weather. Therefore Greenland

will work relentlessly to meet her environmental

obligations and to intensify the use of renewable

energy such as hydro power.

We must safeguard nature and the environment,

but at the same time we have to strengthen our

economy - and these two goals don’t have to

confl ict with each other.

Greenland is the land of minerals and in recent

years we have seen an almost explosive interest

in our wealth of different minerals and hydrocarbons.

We expect to see the opening of fi ve mines

over the next fi ve years. These will extract gold,

diamonds, rubies and other minerals. Furthermore,

never before have we issued so many exploration

licenses to international oil companies searching

for oil and natural gas in several extremely promising

areas. In future years it is possible that mining

will overtake fi shing as Greenland’s most important

source of revenue.

42

But all these activities share Greenland’s stringent

environment requirements for mining company

activities.

Politically, Greenland is entering a very interesting

period. We are in the process of making the public

administration more effi cient, and in practice this

means that 18 municipalities will be merged into

four large municipalities with greater competences.

The goal is not only to make municipalities

more effi cient, but also to strengthen local democracy.

A referendum is planned for the end of November

this year on the introduction of Self-Governance in

Greenland. Several years of work lie ahead for the

Greenland-Danish Self-Governance Commission,

which will include a Bill for Greenland Self-Governance

as well as a framework for how Greenland’s

economy can be developed. If the people of

Greenland want the new enhanced type of political

system as a replacement for the old Home Rule

system, it will be introduced in 2009.

As you can see the people of Greenland are facing

great challenges. Therefore it is also important

that the people are strengthened with more education

initiatives and enhanced social efforts. These

points are high on the Greenland Government’s

agenda.

Have a nice trip!

Hans Enoksen

Premier of the Greenland Government

www.ag.gl • www.arc-pic.com



A Dance

Theatre Success

The Greenlandic dance theatre »Polaroid« has arisen from the

ashes and will be setting out on tour within Greenland and

to Northern Europe, while the USA will have to wait until the

spring of 2009, to see this popular show

By Christian Schultz-Lorentzen

Sisimiut, Nuuk, Estonia, Lithuania,

Northern Ireland, Denmark and

Alberquerque, New Mexico; but that’s

just the start of the adventure, for the

tour plan continues to grow!

There have been many »feelers« out

for »Polaroid – What’s really going

on around the North Pole?« since

its creation in 2006. This summer,

liken a Phoenix, Polaroid arose in

its original form with the original

cast of performers: The Greenlandic

actors Nukaaka Coster-Waldau,

Varste Mathæussen Berndtsson, Vivi

Sørensen, Kristian Mølgaard and the

Faroese dancer Kristina Sørensen

Odgaard.

Behind the Polaroid success is the

Nordic Institute of Greenland/NAPA,

who has taken it upon itself to fan

Air Greenland inflight magazine 43

the flames of the Greenlandic theatre

scene which has been without a

theatre school for over 14 years. With

a population of a little more than

56,000 finding the funding to educate

performing artists is a challenge in

its self. But even this cannot stop the

gold mine of creative talents, just

waiting to show themselves to the

world.

The performance is the work of the

Norwegian choreographer Jo Strømgren,

who is known for his multifaceted

artistic talent. In his pieces the

boundaries between dance and theatre

are erased and blend together. The

title »Polaroid – What’s really going

on around the North Pole?« is a mirror

into the Inuit spirit of the piece, a

dance theatre that gathers together,

dissects and turns topsy-turvey this

very spirit. The show is a virtual assault

of the senses, with dance, theatre,

lights, sound and costumes that are

presented within the Inuit’s own terms

of reference. There are several good

reasons why the production is being

launched again. After the première in

2006, Polaroid hit the road and was

on tour in Norway, Denmark, Sweden,

Finland, Greenland, the Åland Islands

and the Faroe Islands. The success of

the tour gave resonance and this year

Norway broke tradition and made

the Greenlandic production a part

of the official concert tour for 2008.

»Polaroid – What really going on

around the North Pole?« will play 28

shows in Norway alone and it will be

the first time that a foreign production

is an official part of the national

concert tour.


Remember the permit

When you are buying Greenlandic

handicrafts made from animals covered by CITES

For further information, please contact/Mere information kontakt:

Department of Environment and Nature/Direktoratet for Miljø og Natur

P O Box 1614, 3900 Nuuk, Greenland

e-mail: citeskontor@gh.gll

Phone: +299 34 67 26, fax +299 32 52 86

www.nanoq.gl

Nuuk

tel.: +299 34 92 90

fax: +299 34 92 89

portagent@ral.gl

Suluk # 04 2008 44

Luftfragt Vi leverer dør til dør

Søfragt Vi udfærdiger dokumenter

Aalborg

tel.: +45 99 30 32 27

fax: +45 99 30 30 90

København

tel.: +45 32 50 27 33

fax: +45 32 50 27 69

EQQAAMAJUK CITES-imit akuersissut

Kalaallit sanalugaannik uumasut nujuartat

ilaanit sanaanik pisigaangavit

Husk CITES- beviset

Når du køber grønlandsk kunsthåndværk

fremstillet af dele fra vilde dyr omfattet af CITES

Skib/fly Vi har et billigt alternativ til ren luftfragt

Havneagent Vi servicerer trawlere og

krydstogtskibe


DanceTheatrePerformance

Nukâka Coster Waldaû Kristian Mølgaard Vivi Sørensen

Varste Mathæussen Berndtsson Kristina Sørensen Ougaard

reklame.gl

Polaroid Tour 2008 - Jo Strømgren Kompani

19. August Taseralik Culture House Sisimiut, Greenland

22. August Katuaq Greenland Culture House Nuuk, Greenland

23. August Katuaq Greenland Culture House Nuuk, Greenland

24. August Katuaq Greenland Culture House Nuuk, Greenland

06. September Tartu, Estonia

09. September Fringe Festival Dublin, Northern Ireland

10. September Fringe Festival Dublin, Northern Ireland

11. September Fringe Festival Dublin, Northern Ireland

12. September Fringe Festival Dublin, Northern Ireland

13. September Fringe Festival Dublin, Northern Ireland

14. September Fringe Festival Dublin, Northern Ireland

19. September National Drama Theatre Vilnius, Lithuania

20. September National Drama Theatre Vilnius, Lithuania

24. September Europahallen Ålaborg, Denmark

13. October Namsos Norway

14. October Steinkjer Norway

15. October Oppdal Norway

16. October Åndalsness Norway

17. October Ålesund Norway

19. October Ørsta Norway

20. October Sogndal Norway

21. October Ål Norway

22. October Raufoss Norway

23. October Lillehammer Norway

25. October Elverum Norway

27. October Haugesund Norway

29. October Bø Norway

30. October Skien Norway

31. October Nøtterøy Norway

03. November Sandnes Norway

06. November Nydalen Norway

07. November Nydalen Norway

11. November Tromsø Norway

12. November Harstad Norway

14. November Bodø Norway

17. November Drammen Norway

18. November Ullensaker Norway

19. November Frederikstad Norway

20. November Horten Norway

21. November Arendal Norway

POLAROID TOUR 2009 - Jo Strømgren Kompani

27. March Global Dance Festival Alberqerque, USA

28. March Grobal Dance Festival Alberqerque, USA

Nordisk Kulturfond

Kulturkontakt Nord

What’s really going on

around the North Pole


Nordisk Ministeråd


Eqqaavik 1335

P.O. Box 172

3912 Maniitsoq

Greenland

tel. +299 81 38 59 / 63

fax +299 81 38 62

mob. +299 48 76 26

come2maniitsoq@greennet.gl

www.come2maniitsoq.com

Suluk # 04 2008 46*

CONTRACTING

CONSTRUCTION

CONSULTING

CAMP SOLUTIONS

COASTAL OPERATIONS

Welcome to Greenland Mining Services A/S

- a world of opportunities for the oil,

gas and mining industry in Greenland

P.O. Box 821 · 3900 Nuuk · Greenland

Tel.: +299 32 7913 · Fax: +299 32 7914 · Mail: gms@gms.gl

www.gms.gl Out of office hours: Mobile: +299 52 24 40

Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland

Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17

Mail : email@nuna-law.gl Web : www.nuna-law.gl


Air Greenland inflight magazine *



Allanngoriartorneq

ilungersunartoq

Silap pissusaata allanngornera Tunup avannaarsuani

pinngortitap allanngornerujussuanik malitseqassaaq.

Ajornerpaamik pisoqarpat tamanna nunarsuarmi silap

pissusaanut sunniuteqassaaq nunarsuarmi allannguutinut

»uterartitsinerit« aqqutigalugit

Allattut: Hans Meltofte, Morten Rasch aamma Martin Stendel

Nunarsuup kiatsikkiartornera nunani

issittumiittuni sakkortunerpaamik ma -

lunniutissaaq. Silap pissusaata allanngoriartorneranut

najoqqutassiani

nutaani Issittup ukiut tulliuttut 100-t

ingerlaneranni 8 gradit angullugit kiannerulersinnaanera

tikkuarneqarpoq.

Tunup avannaarsuani Zackenbergimi

ukiuni qulini ilisimatusarnikkut paasisani

takutinneqarpoq, tamanna issittumi

pinngortitami pissuseqatigiinnermut

annertuumik kingunipiloqassasoq,

kingunipiluillu tamakku immaqa aamma

nunarsuarmi silap pissusaanut ilungersunartumik

sunniuteqarumaartut. Ta -

matumunnga pissutaasut pingaarnerit

marluupput.

Siullermik Tunup avannaarsuata

sioraani imaq nillertoq sakkortuumik

kiviorartarpoq. Kiviorarneq taanna

»imavissuit uummataattut nillertutut«

taaneqartartoq, nunarsuaq tamakkerlugu

immap sarfaanik ingerlatitsisuuvoq

taamalu aamma kujataaniit avannaanut

■ Issittup amarua qaqortoq ukiut 30-t matuma

siorna Kalaallit Nunaata issinnerusortaani uumasooqqilerpoq

piniarianit norskinit qallunaanillu

nungunneqareersimalluni.

Suluk # 04 2008 48

ingerlaartup kissartup ilarujussuanik.

Golfip sarfaa Europap avannaata kippasissuanik

silap pissusaata nerumittuuneranik

qulakkeerinneqataasoq eqqarsaatigineqaannarsinnaavoq.

Kiviorarnerli

Tunup avannaarsuata sioraani nillissutsimik

immallu sikusarneranik isumalluuteqarluinnarpoq.

Kiannerulerpat

annikinnerusumillu sikuusalerpat pumpi

»sakkukillissaaq« taamalu immap sarfai

aamma annikillissallutik. Qanoq sakkukitsigilernissaa

apeqqutaaginnarpoq.

Ilisimaneqanngitsup annertuup aappaa

tassaavoq issoq annertoorsuaq

Issittumi katersuussimasoq qanoq pissanersoq.

Naatsorsorneqarsimavoq

nunarsuarmi kulstoffip uumassusilinnut

pituttorneqarsimasup 20 procentia

issuni qaleriiaani tamakkunaniittoq.

Kiannerulerpat issoq asiujartulissaaq

taamalu kulstoffi kultveiltitut metanitullu

iluseqarluni silaannarsuarmut

akuliutissalluni, tamannalu suli kiannerulernermik

il.il. kinguneqassalluni.

■ Den hvide polarulv genindvandrede i højarktisk

Grønland for 30 år siden efter at være blevet

udryddet af norske og danske fangstmænd.

Issittumi pinngortitami pissuseqatigiinnermi

pi sartut amerlanersaat assigalugit

aputip aakkiartortarnera kulstoffip

oqimaaqatigiissuseqarneranut aalajangiisuulluinnarpoq,

naasut naajoralerfiat

kultveiltip metanillu qeriuaannartup

silaannar suullu akornanni aasap

ingerlanerani aniatinneqartut qanoq

annertutiginerannut aalajangiisuulluinnartarmata.

Taamaattumik aputip aakkiartulerfia

tassa naasoqassutsimut uumasoqassutsimullu

sunniutit paasineqarnissaannut

qitiulluinnarpoq, aammali Issittumi silap

pissusaata allanngornerata siunissami

sunniutissaanut. Aamma taamaattumik

aputip aakkiartortarnera siunnerfeqartumik

ilisimatusarfigineqarsimavoq,

tamatumanilu paasisat tulliuttuni qanimut

qimerloorneqassapput.

Silap pissuseqarfii arlallit

Issittoq issittoqarfiup issinnerusortaanut

aamma issittoqarfiup issaasan-

■ The white Arctic wolf re-immigrated to high

Arctic Greenland 30 years ago after being exterminated

by Norwegian and Danish hunters.


■ Aputip siusissukkut kingusissukkulluunniit

aanneranut naasut qisuariartarnerat ilaatigut misileraanerit

aputaajaanikkut imaluunniit

aputilersuinikkut ingerlanneqartarput,

taamaaliornikkut misissugassat piffissani

assigiinngitsuni aputaariartortarmata.

■ Planternes reaktion på tidlig eller sen

snesmeltning undersøges bl.a. ved

eksperimenter, hvor man enten graver sneen væk

eller skovler sne på, så studiefelterne smelter fri på

forskellige tidspunkter.

■ The reaction of the plants to snow melting

early or late is being studied in experiments

where the snow is either shovelled away or

shovelled over, so snow in the test squares

melts away at different times.

nerusortaanut agguarneqartarpoq.

Issittoqarfiup issaasannerusortaa naggorissuugajuttarpoq

orpigaqartarluni

naasoqartarlunilu seeqqut tikillugit portutigilersartunik,

issittoqarfiullu issinnerusortaani

taamaallaat naasoqartarluni

singerneq tikillugu portutigilersartunik,

tamaanilu qaammatit kiannerpaartaanni

agguaqatigiissillugu 6 gradit sinnerlugit

nalinginnaasumik kiatsigilertanngilaq.

Tamatuma saniatigut issittoqarfiup

issinnerusortaani aputikinnerujussuusarpoq.

Kalaallit Nunaata kujataani aput

nakkartoq avannaarpiarsuani, »puilasuitsoqarfittut

silaannalimmi« ukiumut

25 mm-inik nakkaasoqartartumi, nakkartumit

100-riaammik annerusarpoq.

Kitaa tamakkerluni issittoqarfiup

issaasannerusortaanut ilaavoq,

Kalaallit Nunaata avannaarsua Tunullu

avannaarsua taamalu aamma Nuna

Eqqissisimatitaq Avannaarsuaniillunilu

Tunup avannaarsuaniittoq issittoqarfiup

issinnerusortaanut ilaallutik. Taamaattoqarneranut

sinerissap avataani

kilometerinik untritilinnik arlalinnik

ippertussuseqartunik sikorsuaqarajuttarnera

pissutaa voq. Sikorsuaqarujussuartillugu

Tunup Avannaarsuani nunaviup

silaannaa panertoq atuuttarpoq,

sikorsuaqarpallaartinnagulu sinerissap

silaannaa ukiuu nerani aputitalerujussuusartoq

aasaa neranilu pujorajuttaqisoq

atuuttarluni. Taamaattumik

Tunup sineriaani sikor suaqassuseq

Air Greenland inflight magazine 49

Tunup Avannaarsuani silap pissusaanut

aalajangiisuulluin nartarpoq. 1800-kkut

naajartulernerani Kalaallit Nunaata

kitaata sineriaani uuttortaa sarnerit

Danmarks Meteorologiske Institutimit

(DMI) aallarnerneqarmatali 1940-p

missaa tikillugu kiatsikkiartorsimavoq.

Tamatuma kingorna 1965-ip tungaanut

piffissaq nillingaatsiartoq atuuppoq

taamanerniillu ullumikkumut sumiiffikkuutaartumik

kianneruleriartorsimalluni.

Ukiuni kingullerni 40-ni kiatsikkiartornera

Tunumi annertunerpaasimavoq,

tamaani ukiunut qulikkuutaanut ataatsinut

1-2 °C-mik kiannerulersarsimalluni.

Silaannaap gassinik kiatsikkiartortitsisartunik

akoqarnerulernera nunarsuup

sinneranut sanilliullugu sikuiuitsoqarfinni

sakkortunerusumik sunniuteqassaaq

»uterartitsinerit« assigiinngitsut pissutaallutik,

soorlu apummit-sikumit uterartitsinermik

taaneqartartut pissutaallutik.

Seqernup qinnguaasa ilarpassui apummit

sermimillu avataarsuanut uterartinneqartarput,

kiannerulerpalli aput

sermerlu annertuneq aakkiartulissapput

nunalu saqqummernerulissalluni imarluunniit

siuariartulissalluni. Nuna imarlu

apummit sermimillu taarnerummata

qinngornerit ilaat annertuneq unerartinneqalissaaq,

tamannalu suli kiannerulernermik

malitseqassalluni aputip sermillu

aakkiartornerisa annertunerulernerannik

aamma malitseqartumik il.il.. Immap

sikua aappat aamma najukkami silap

pissusaa sakkortuumik allanngussaaq,

imaanerusalissalluni. Ukiut untritillit uku

ingerlaneranni taamatorluinnaq Tunup

Avannaarsuani pisoqarnissaa ilimagaarput.

Qaffariaat sakkortooq

Silap pissusaanut najoqqutassiaq suku -

miilluinnartoq atorlugu naatsorsui ner -

tigut takutinneqarpoq Kalaallit Nunaanni

2080-ip tungaanut sumiiffinni aputaarussimallutillu

sikuerussimasuni kiassuseq

sakkortoorujussuarmik qaffariassasoq.

Ukiut tulliuttut 60-70-it ingerlaneranni

Kitaata sineriaa atuarlugu 7-8

gradinik kiannerulernissaa, Tunup sineriaa

atuarlugu 12 gradit angullugit kiannerulernissaa

Svalbardillu nalaani 18

gradersuit angullugit kiannerulernissaa

ilimagaarput! Kiatsinnerunera annermik

ukiuunerani upernaakkullu malunniuttarpoq,

allannguutillu ukiakkut pingaartumillu

aasakkut annikinnerusarlutik.

Najoqqutassiani sumiiffik tamakkerlugu

nakkaasoqarnerulernissaa naatsorsuutigineqarpoq.

Kujataani qaffariaat

30 procentit missaanniissasoq Kalaallit

Nunaata avannarpasinnerusortaani

nakkaasut 60 procentinik qaffariaateqarnissaatnaatsorsuutigineqarsinnaavoq

– sumiiffiillu ilaanni allaat pinga -

soriaammik nakkaasoqarnerulersinnaalluni.

Kiannerulernerata peqatigisaanik

tamanna Ilulissanit aamma Ittoqqortormiinit

kujasinnerusuni sineriak siner -

LARS HOLST HANSEN


lugu sumiiffinni tamani siallernerusalissaaq

apinikinnerusalissalluni, pingaartumik

silapilunnerata nalaanisut siallertigisalerluni.

Upernaakkut aputeqartarnera

Ilisimatusartut amerlanerpaartaat

aputaareeraangat naasullu naajoraleruttoraangata

Issittumut tikittarput.

Taamaalineranili issittup pinngortitaani

pisartut pingaarnerpaat amerlanersaat

qaangiutereersimasarput. Ukiut

qulit sinnerlugit Zackenbergimi misissuisarnitsigut

takutinneqarpoq issittup

isinnerusortaani pinngortitami pissuseqatigiinnermut

aputip aakkiartulerfiata

nalaa pingaaruteqarnerpaasartoq.

Aputip aakkiartulerfiata nalaa ingerlarnalu

ukiuunerani nakkaasimasunit,

anorersuit apummik nussuisarnerannit

upernaallu kiassusaanit aalajangiivigineqartarpoq.

Pissutsit taakku pingasut

tamarmik siunissami malunnaatilerujussuarmik

allanngussapput, taakku

■ Qeriuaannartup masarsoqarfiata

silaannarsuullu akornanni

kultveiltimik metanimillu aniatitsineq

Zackenbergimi pingaarutilimmikilisimatusaatigineqarpoq,

paasinarsivorlu aputip

aannerata nalaa aasap ataatsip

ingerlanerani tamakkiisumik

aniatitanut pingaaruteqarluinnartartoq.

■ Udvekslingen af kultveilte og

metan mellem tundraen og

atmosfæren er et vigtigt forskningsemne

ved Zackenberg, og

det viser sig, at tidspunktet for

snesmeltningen har stor betydning

for den enkelte sommers

totale »budget«.

Suluk # 04 2008 50

Atlantikup avannaani silap pissusaanit

Tunullu avannaarsuata sineriaata avataani

sikorsuaqassutsimit sunnersimaneqartarmata.

Aputip aakkiartornermini nungunnerata

nalaa kiassutsimik ilallugu naasut

qaqugukkut naajartulernerannut

taamalu qaqugukkut sikkeralernissaannut

aalajangiisuulluinnartarpoq. Aput

aatsaat juunip ingerlanerani seqernup

qutsinnerpaaffiata nalaani nungulluni

aattarmat naasut qanoq siusitsigisukkut

naajartulernissaannut pingaaruteqarluinnartarpoq.

Naasut naajartulernerat

sikkeralernerallu siusinnerutillugu

seqernup sakkortunerpaaffia iluaqutigineqarnerusarpoq.

Naasullu sikkeralernissaat

siusinnerutillugu naatsiiassat

siusinnerusukkut inerikkiartorsinnaasarput.

Ukiuni aputip kingusissukkut aaffigisimasaanni

naasorpassuaqartarpoq

naatsiiassanik naammatsillugit inerititaqanngitsoortunik.

■ The exchange of carbon

di oxide and methane

between the tundra and the

atmosph ere is an important

subject for research at

Zackenberg, and it turns out

that the time when the snow

melts has great significance for

the individual summer’s total

»budget«.

ERIK THOMSEN

Taamatuttaaq aputip sermillu aannerisa

nalaat upernaakkut sullineqassut simut

kiisalu tatsini taseqqanilu uumasoqassutsimut

aalajangiisuulluinnartarpoq,

soorluttaaq ukiuni annertuumik aputeqarfiusimasuni

timmissat naloraa rusillit

manniliulersarnerat sa paatip-akun nerinik

marlunniit pi ngasunut kingusinaarsinnaasartoq.

Ukiuni tamakkunani

piaqqat kingusinnerusukkut tukertarput,

taamaalillutillu tukernerminniit

sapaatip-akunneri arfiniliinnaat quliinnaallu

akornanni qaangiunneranni

Atlantikup avannaatigut Europami

Afrikamilu ukiivissaminnut ingerlaalersinnatik

angisuunngornissamut nukittuunngornissamullupiffissakinnerulersarlutik.

Aput umimmaallu

Aputip aannerata nalaa aamma umimmaat

nunamik iluaqutiginnittarnerannut

pingaarutilerujussuuvoq, ukiuuneranili

issangertarnera umimmaqassutsimut

aarlerinartorsiortitsisuulluinnartarpoq.

Piffissami Tunup Avannaarsuani pissutsinik

ilisimaarinniffigisimasatsinni

umimmaat nunap ilarujussuani arlaleriarlutiknungutaangajalluinnartarsimapput

nuna naasullu sermernarneranit

pukammik qallerneqaraangat,

taamaalillutimmi umimmaat neriniarsinnaajunnaartarput

taamalu perleralersarlutik.

Ukiuunerani nittaalartarnerata

annertussusaa taamalu aputip issussusaa

siunissami malunnaatilerujussuarmik

annertuseriassaaq, tamatumali

peqatigisaanik upernaakkut kiannerusalissaaq

taamalu aakkiartortarneq

annertunerulissalluni, taamaattumik

pissutsit taakku marluk imminnut

nalimmassaavigeqatigiikannersinnaassapput.

Aputeqassutsip ukiumiit

ukiumut allanngorarnerulernissaa

ilimanaatilerujussuuvoq, taamalu ukiut

siusissukkut aputaaruffiusartut ukiullu

kingusisso rujussuakkut aputaaruffiusartut

assigiinngissutaat malunnaateqarnerulissalluni.

Ukiuni aputeqarujussuarfiusuni

nillertunillu upernaaqartuni

naasorpassuit uumasorpassuillu

kinguaas siorsinnaarpiartassanngillat.

Tamakku tamarmik kingunerisaannik

Tunup Avannaarsuani pinngortitaq

annertuumik allannguuteqarfiusussanngorpoq,

tamatumalu peqatigisaanik

sunniutinut aallaavimmik, immap sarfaanut

taamalu nunarsuup silaannaanut

ilungersunar luinnartumik sunniuteqarsinnaasussanut,

pigisaqarluni.


■ Terianniaq Tunup Avannaarsuani kiisortut

nalinginnaanersaraat, teriannialli amerlassusaat

narlumu kaaqassuseq malillugu allanngorangaatsiartarpoq.

Zackenberg

Ilisimatusarfik Zackenberg

Tunup Avannaarsuani Nunami

Allanngutsaaliukkami qiterpasissumik

inissisimaffeqarpoq, tamaanilu issittumi

ilisimatusarnerit annertunerpaartaasa

ataqatigiinnerpaartaasalu

ilaat ingerlanneqartarpoq Dansk

Polarcenter, Københavns Universitet,

Danmarks Miljøundersøgelser Århus

Universitetimiittoq Kalaallit Nunaannilu

ilisimatusarfiit, Asiaq aamma

Air Greenland inflight magazine 51

■ Polarræven er det hyppigste rovdyr i Nordøstgrønland,

men antallet af ræve svinger stærkt med

antallet af lemminger.

Pinngortitaleriffik, siulersortigalugit.

Zackenberg, Namminersornerullutik

Oqartussanit pigineqartoq Dansk

Polarcenterimillu ingerlatarineqartoq

ilisimatusarfiuvoq nutaaliaasoq katillugit

qulinik mikisunik angisuunillu

illutalik namminerisaminillu mittarfilik.

Ilisimatusarfik maajip naalerneraniit

septembarip aallaqqaataata missaanut

nalinginnaasumik ammasarpoq.

1995-imiilli ilisimatuunit qallunaanit

nunanillu allaneersunit untritilinnik arla-

■ The Arctic fox is the most common predator in

Northeast Greenland, but the number of foxes

varies, corresponding to the number of lemmings.

linnik amerlassusilinnit Zackenbergip

eqqaani issittup issinnerusortaani

pinngortitami misissuiffigineqarsinnaasut

tamarmik uppernarsaasersorneqarsimapput.

Misissuinerit tamakku

ataatsimoortunngorlugit atuakkamut

’High-Arctic Ecosystem Dynamics in

a Changing Climate – Ten years of

Monitoring and Research at Zackenberg

Research Station, Northeast Greenland’imut,

Academic Press-imit saqqummersitamut

katersorneqarsimalerput.

LARS HOLST HANSEN


■ Zackenbergimi ilisimatusarfik ukiakkut aperlaami.


Dramatiske forandringer

Klimaændringerne vil medføre store forandringer i Nordøstgrønlands

natur. Det kan i værste fald påvirke det globale klima via forskellige

»feedback«-mekanismer.

Af Hans Meltofte, Morten Rasch og Martin Stendel

Den globale opvarmning slår stærkest

og hurtigst igennem i de arktiske egne.

Nye klimamodeller peger på, at temperaturen

i Arktis kan stige op til otte

grader de næste 100 år. Resultaterne

af 10 års forskning ved Zackenberg i

Nordøstgrønland viser, at det vil få vidtrækkende

konsekvenser for de arktiske

økosystemer, ligesom konsekvenserne

kan påvirke klimaet på resten af kloden.

Det er der væsentligst to årsager

til, men for begge gælder, at der er

stor usikkerhed om, hvad der vil ske.

Først og fremmest foregår der en

voldsom nedsynkning af koldt havvand

udfor Nordøstgrønland. Denne

nedsynkning, som kaldes »oceanernes

kolde hjerte«, driver havstrømmene

overalt på Jorden og dermed en stor

del af varmetransporten fra syd til

nord. Tænk bare på Golfstrømmen,

som er med til at sikre det milde klima i

Nordvesteuropa. Men nedsynkningen er

stærkt afhængig af temperaturen udfor

Nordøstgrønland samt af dannelsen af

havis. Hvis temperaturen stiger, og der

dannes mindre is, vil pumpen gå ned i

Suluk # 04 2008 52

■ Forskningsstationen ved Zackenberg i efterårets

første nysne.

»omdrejninger« og havstrømmene dermed

aftage. Spørgsmålet er blot, hvor

meget den vil svækkes.

Den anden store ubekendte er,

hvad der vil ske med de store mængder

tørv, som er ophobet i Arktis. Man

har beregnet, at 20 procent af verdens

biologisk bundne kulstof ligger i disse

tørvelag. Når temperaturen stiger, vil

tørven gå i forrådnelse, så kulstoffet frigives

til atmosfæren i form af kultveilte

og metan, som så yderligere vil forstærke

drivhuseffekten, som vil give endnu

mere opvarmning osv., osv. Ligesom

med de fleste andre økologiske processer

i Arktis, er snesmeltningen en helt

afgørende faktor for kulstofbalancen,

idet vækstsæsonens start i høj grad

bestemmer, hvor meget kultveilte og

metan, der udveksles mellem tundraen

og atmosfæren i løbet af sommeren.

Tidspunktet for snesmeltningen er altså

en nøglefaktor i forståelsen af fremtidens

effekter af klimaændringerne i

Arktis. Den har derfor været genstand

for en målrettet forskning, som vi skal

se nærmere på i det følgende.

■ The research station at Zackenberg, here seen in

the first new snow of autumn.

Arktis har navn efter det græske ord for

stjernebilledet Store Bjørn – Arktós –

nær Nordstjernen. Her er gennemsnitstemperaturen

for den varmeste måned

under 10-12 graders varme. Arktis

opdeles yderligere i en højarktisk og en

lavarktisk zone. I den lavarktiske zone

er der ofte frodigt med buske og andre

planter i knæhøjde, mens der i den

højarktiske zone kun er planter i ankelhøjde,

og her når middeltemperaturen

for den varmeste måned normalt ikke

over seks graders varme. Yderligere

falder der langt mindre sne i Højarktis.

På sydspidsen af Grønland falder der

således 100 gange så meget sne som

i det nordligste Grønland, hvor der er

»ørkenklima« med ned til 25 mm nedbør

pr. år.

Hele Vestgrønland er lavarktisk,

mens Nord- og Nordøstgrønland og

dermed hele Nationalparken i Nord-

og Nordøstgrønland ligger i Højarktis.

Grunden til det er, at Storisen ofte ligger

i et flere hundrede kilometer bredt

bælte ud for kysten. I perioder med

meget Storis er der tørt kontinentalt

HENRIK PHILIPSEN


klima i Nordøstgrønland, mens der i

perioder med mindre Storis er kystklima

med meget sne om vinteren og

meget tåge om sommeren. Mængden

af Storis, der driver ned langs Øst grønlands

kyst, er således helt afgørende for

klimaet i Nordøstgrønland.

Feedbacks

Klimaet i Arktis og specielt i Grønland

er meget variabelt. Siden Danmarks

Meteorologiske Institut (DMI) begyndte

målingerne langs den grønlandske vestkyst

i slutningen af 1800-tallet, er der

blevet registreret en positiv temperaturændring

frem til ca. 1940, efterfulgt af

en periode med forholdsvis lave temperaturer

frem til 1965 og siden hen stedvis

opvarmning frem til i dag. I andre

dele af Arktis har der været væsentlig

mere opvarmning, så der de sidste

40 år har været temperaturstigninger

i størrelsesordenen 1-2 °C pr. tiår i

bl.a. Canada, Nordsibirien og Østgrønland.

Menneskeskabte temperaturændringer

på grund af den øgede koncentration

af drivhusgasser i atmosfæren vil

have en større effekt i polarområderne

end på resten af kloden på grund af

forskellige »feedbacks« (tilbagekoblinger),

såsom den såkaldte sne-is albedo

Air Greenland inflight magazine 53

feedback. Sne og is kaster en stor del

af Solens stråling tilbage til verdensrummet,

men når det bliver varmere,

smelter mere af sneen og isen, så jorden

eller havvandet kommer frem. Da

jord og havvand er betydelig mørkere

end sne og is, absorberes en større

del af strålingen, som derfor medfører

yderlige opvarmning, som så igen smelter

mere sne og is, osv., osv. Desuden

ændrer lokalklimaet sig meget voldsomt,

når havis bliver erstattet af åbent

vand. Det er præcis det, vi forventer

i Nordøstgrønland i løbet af dette

århundrede.

Voldsom stigning

Beregninger med en meget detaljerede

klimamodel viser således, at temperaturen

i Grønland frem til 2080 vil stige

meget voldsomt præcis der, hvor isen

og sneen forsvinder. Vi forventer en

temperaturøgning i løbet af de næste

60-70 år i størrelsesordenen 7-8 grader

langs vestkysten, op til 12 grader langs

østkysten og hele 18 grader i Svalbardregionen.

Størstedelen af disse temperaturændringer

sker om vinteren og

om foråret, mens ændringerne er mindre

om efteråret og specielt om sommeren.

THOMAS B.G. BERG

Modellerne forventer mere nedbør i

hele området. Mens der er en øgning

på ca. 30 procent i Sydgrønland, kan

der forventes 60 procent mere nedbør

i de nordlige dele af Grønland – nogle

steder endda en tredobling. Sammen

med temperaturøgningen betyder det,

at der vil falde mere regn og mindre

sne overalt langs kysterne syd for hhv.

Ilulissat/Jakobshavn og Ittoqqortoormiit/

Scoresbysund, især med hyppigere

uvejrsagtige regnmængder.

Forårets snedække

De fleste forskere ankommer til Arktis,

når sneen er væk, og planterne står

i fuldt flor. Men på det tidspunkt er

mange af de vigtigste processer i den

arktiske natur for længst forbi. Vores

undersøgelser gennem mere end 10

år ved Zackenberg viser, at tidspunktet

for snesmeltningen er langt den

sentligste faktor for de højarktiske

økosystemer. Tidspunktet og forløbet af

snesmeltningen bestemmes af en kombination

af vinterens nedbør, stormenes

omfordeling af sneen og forårets temperaturer.

Alle tre forhold vil ændre sig

markant i fremtiden, idet de både er

påvirkede af det nordatlantiske klimasystem

og af udbredelsen af Storis udfor

Nordøstgrønland.

■ Ukiut tamarluinnaasa Zackenbergip kuuatigut

marraq, sioqqat ujaraaqqallu annertulluinnartut

kuugussaasarput. Agguaqatigiissillugu ukiumut

42.500 tonsit ukiumi ataatsimi 130.000 tonsinik

annertunerpaaffeqartut. Matumani erngup kuuttup

annertussusaa uuttortarneqarpoq.

■ Det er voldsomme mængder ler, sand og grus,

der årligt skyller ud gennem Zackenbergelven. I

gennemsnit er det 42.500 ton pr. år med et maksimum

på 130.000 ton på et enkelt år. Her måles

vandføringen.

■ Each year, enormous quantities of clay, sand and

gravel are washed out by the Zackenberg River. On

average, it amounts to 42.500 tons annually, with

a maximum of 130.000 tons in a single year. Here,

the flow of water is being measured.


■ Narlumukaat amerlassusaasa

allanngorarnerat teriannissat

kiisortullu allat piaqqiorsinnaanerannutpingaarutilerujussuusarpoq.

Tamanna aamma uppinnut,

ukiuni narlumukaarpassuaqarfiusuni

aatsaat piaqqiortartunut,

atuuppoq. Matumani angutiviaq

arnavissamut ulluniittumut narlumukaamik

tikiussivoq.

Tidspunktet for snedækkets bortsmeltning

kombineret med temperaturerne

er helt afgørende for, hvornår plantevæksten

kommer i gang og dermed

for, hvornår planterne blomstrer. Da

sneen først smelter bort i løbet af juni,

hvor Solen står højest på himlen, så har

det stor betydning, hvor tidligt planterne

kommer i gang. Jo tidligere de

kan begynde væksten og blomstre, jo

mere gavn har de af Solens maksimale

kraft. Og jo tidligere, de kan blomstre,

jo tidligere udvikles frøene. I år med sen

snesmeltning er der mange planter, der

ikke når at færdigudvikle frøene.

Tilsvarende er fremkomsten af

flyvende insekter om foråret og livet i

Forskningsstation Zackenberg

Nordøst- og Nordgrønland udgør sammen

med en stor del af Indlandsisen

verdens største nationalpark, som

er så godt som mennesketom.

Forskningsstation Zackenberg ligger

centralt i Nordøstgrønland, og her

foregår et af de mest omfattende og

sammenhængende forskningsprogrammer

i Arktis under ledelse af Dansk

Polarcenter, Københavns Universitet,

Danmarks Miljøundersøgelser og de

grønlandske sektorforskningsinstitutio-

■ Svingningerne i antallet af lemminger

har stor betydning for

ynglemulighederne for ræve og

andre rovdyr. Det gælder også

sneuglerne, som kun yngler i

år med mange lemminger. Her

ankommer hannen med en lemming

til hunnen på reden.

Suluk # 04 2008 54

■ Fluctuations in numbers of

lemmings have great significance

for the breeding opportunities

for foxes and other predators.

This also applies to the snowy

owls which only breed during

years with many lemmings.

Here, a male brings a lemming

to a female on the nest.

søer og damme også helt afhængige af

tidspunktet for sne- og issmeltningen,

ligesom vadefuglenes æglægning kan

være forsinket i op til 2-3 uger i år med

særlig omfattende snedække. I sådanne

år klækker ungerne tilsvarende senere,

og de har dermed mindre tid til at

vokse sig store og stærke, inden de i en

alder af kun 6-10 uger skal ud på det

lange træk til overvintringsområderne i

Europa og Afrika.

Dyb og langvarig sne om vinteren

gavner lemmingerne, som bygger deres

vinterreder under sneen, så de er bedre

beskyttede mod polarrævene. Længden

af perioden med et egentligt snedække

er således vigtigt for lemmingernes

ner, Asiaq og Grønlands Naturinstitut.

Zackenberg ligger ca. 450 km nord

for den nærmeste egentlige by,

Ittoqqortoormiit/Scoresbysund, og kun

cirka 20 km nord for Siriuspatruljens

base i Daneborg. Zackenberg, der ejes

af Grønlands Hjemmestyre og drives

af Dansk Polarcenter, er en moderne

forskningsstation med i alt 10 små og

store huse og med egen landingsbane.

Stationen er normalt åben fra sidst i

maj til omkring 1. september.

ERIK THOMSEN

trivsel. Det er en af forklaringerne på de

meget voldsomme variationer i antallet

af lemminger fra år til år, som kendes

næsten overalt i Arktis.

Sneen og moskusokserne

Tidspunktet for snesmeltningen har

også stor betydning for moskusoksernes

udnyttelse af landskabet, men

tøvejr om vinteren er en alvorlig trussel

mod bestanden. I den tid, hvor vi har

kendt til forholdene i Nordøstgrønland,

er moskusokserne således næsten blevet

udryddet flere gange i store dele

af landet, når overisninger har »glaseret«

landskabet og vegetationen, så

moskusokserne ikke har kunnet komme

til føden, og derfor er døde af sult.

Mængden af vinternedbør og

dermed snedækkets tykkelse vil øges

betydeligt i fremtiden, men samtidig

vil forårstemperaturerne og dermed

afsmeltningen stige, så de to faktorer i

nogen grad kan udligne hinanden. Det

er meget sandsynligt, at variationen fra

år til år i blandt andet snedækket samtidig

vil blive betydeligt større, således

at der vil blive væsentligt større forskel

mellem år med tidlig snesmeltning og

år med ekstremt sen snesmeltning. Især

er effekten af længerevarende tøvejrsperioder

om vinteren og om foråret en

ubekendt faktor, da sneen måske kan

smelte bort i perioder, allerede inden

foråret indtræffer. Omvendt kan år med

store snemængder og et koldt forår

forårsage noget nær total mangel på

forplantning hos mange planter og dyr.

Alt dette betyder, at Nordøstgrønlands

– og dermed Nationalparkens – natur

går store forandringer i møde.

Siden 1995 har flere hundrede danske

og udenlandske forskere dokumenteret

hvert et observerbart hjørne af den

højarktiske natur ved Zackenberg. Deres

undersøgelser er nu føjet sammen til en

helhed i bogen ’High-Arctic Ecosystem

Dynamics in a Changing Climate – Ten

years of Monitoring and Research at

Zackenberg Research Station, Northeast

Greenland’, som er udgivet af Academic

Press.


CHARLOTTE SIGSGAARD


Dramatic transformation

Climate changes will result in a dramatic transformation of nature in

Northeast Greenland. In a worst case scenario, this could affect the global

climate through the so-called »global feed-back« mechanisms

By Hans Meltofte, Morten Rasch and Martin Stendel

■ Zackenbergimi sulianut tamanut qitiusoq tassaavoq

silasiorfik isumaminik ingerlatitaq, ukioq kaajallallugu

silap pissusaanut tunngasunik arlalissuarnik

nalunaarsuisartoq.

The impact of global warming is felt

most strongly in the Arctic regions.

New climate models indicate that the

temperature in the Arctic could increase

by up to eight degrees over the next

100 years. The results of 10 years of

research at Zackenberg in Northeast

Greenland show that there will be farreaching

consequences for the Arctic

eco-systems and that these consequences

could have a dramatic effect

on the climate in the rest of the world.

There are two major factors involved.

First and foremost, enormous quantities

of cold sea water sink in waters

off Northeast Greenland. This sinking,

which is called »the cold heart of the

oceans«, drives ocean currents all over

the globe and is therefore responsible

for much of the transportation of

warmth from south to north. Think of

the Gulf Stream which ensures the mild

climate in North West Europe. But the

Air Greenland inflight magazine 55

■ Centeret for alt arbejdet i Zackenberg er en automatisk

vejrstation, som året rundt registrerer en

lang række klimatiske parametre.

sinking is highly dependent on the temperature

off Northeast Greenland and

on the formation of sea ice. If the temperature

increases and less ice is formed,

the pump’s action will slow down

and the currents will become weaker.

The question is, how much weaker?

The other great unknown factor is

what will happen with the enormous

amount of peat that is accumulated in

the Arctic. It has been calculated that

20 per cent of the world’s biologically

bound carbon is contained in these

peat layers. When the temperature

increases, the peat will start to decay

releasing the bound carbon into the

atmosphere in the form of carbon

di oxide and methane. This will exacerbate

the greenhouse effect, which will

result in even more global warming

and so on and so on. Just as with most

other ecological processes in the Arctic,

melting snow is a decisive factor for

■ The centre for all the work at Zackenberg is an

automatic weather station that registers a long

series of climatic parameters all year round.

the carbon balance, as the start of the

growing season to a high degree determines

how much carbon dioxide and

methane is exchanged between the

tundra and the atmosphere during the

summer.

The time when the snow melts is a key

factor in the understanding of not only

the effects on plant and animal life,

but also the effects of future climate

chang es in the Arctic. The melting

snow has therefore been the subject of

targeted research and we will subsequently

take a closer look at the results.

Several climate zones

The Arctic is divided into a high Arctic

and a low Arctic zone. The low Arctic

zone is often fertile, with bushes and

other knee-high plants, whilst the

high Arctic zone only has ankle-high

plants. Here, the mean temperature for

the warmest month does not usually


THOMAS B.G. BERG

rise above plus six degrees. In addition,

much less snow falls in the high

Arctic. The south tip of Greenland gets

100 times more snow than northern

Greenland where there is a »desert

climate« with as little as 25 mm of

annual precipitation.

The whole of West Greenland is low

Arctic whilst North and Northeast

Greenland, including the entire National

Park in North and Northeast Greenland,

is high Arctic. The reason for this is

that the sea ice often covers a several

hundred kilometre wide belt off the

coast. During periods with a lot of sea

ice, the continental climate in Northeast

Greenland is dry, whilst during periods

with less sea ice there is a coastal climate

with lots of snow in the winter

and a lot of fog in the summer. The

amount of sea ice that drifts down past

the coast of East Greenland is therefore

crucial for the climate of Northeast

Greenland.

Feedbacks

From the end of the 1800’s, when

Denmark’s Meteorological Institute

(DMI) starting recording data along

Greenland’s west coast, the temperature

increased until about 1940. This

was followed by a period with comparatively

low temperatures until 1965

and since then, there have been regional

increases up to today. Warming

over the last 40 years has been greatest

in East Greenland, where the tempe-

Suluk # 04 2008 56

rature has increased by one to two

degrees Celsius each decade.

The increased concentration of greenhouse

gasses in the atmosphere will

have a greater impact on the Polar regions

than the on the rest of the world

because of various »feedbacks« such as

the so-called snow-ice albedo feedback.

Snow and ice reflect a great deal of

the sun’s energy back into space, but

as it gets warmer, more of the snow

and ice will melt, exposing ground and

seawater. Since ground and seawater

are much darker than snow and ice,

they absorb a greater part of the sun’s

energy and this gives rise to further

warming, which again melts more

snow and ice and so on and so on. In

addition, the local climate will change

drastically when the sea ice melts and

there is open water. This is precisely

what we are expecting in Northeast

Greenland during the next century.

Severe increase

Calculations using a very elaborate climate

model show that the temperature

in Greenland up to 2080 will increase

drastically, precisely in those areas

where the ice and snow disappear. We

expect an increase in temperature over

the next 60-70 years in the range of

7-8 degrees along the west coast, up

to 12 degrees along the east coast and

a whole 18 degrees in the Svalbard

region! The increase in temperature will

predominantly take place in the win-

ter and spring, whilst changes will be

milder in autumn and especially in the

summer.

The models predict more precipitation

throughout the entire area. Whilst

there will be an increase of about 30

per cent in South Greenland, 60 per

cent more precipitation is expected in

the northern part of Greenland – in

some places even three times as much.

Combined with higher temperatures,

this means that there will be more rain

and less snow everywhere along the

coasts south of Ilulissat/Jacobshavn and

Ittoqqortoormiit/Scoresbysund, respectively

with more frequent, storm-like

showers.

Spring snow cover

Most scientists come to the Arctic when

the snow has gone and the plants are

in full bloom. But by this time, many of

the most important processes in nature

in the Arctic have long since finished.

Our studies show that the time when

the snow melts is by far the most

significant factor for the high Arctic

ecosystems. The time and progress of

the snow melt is determined by a combination

of the winter’s precipitation,

the re-distribution of snow by storms

and the spring temperature. All three

conditions will change dramatically in

the future, since they are affected both

by the North Atlantic climate system

and by the prevalence of sea ice off

Northeast Greenland.


The time when the snow cover melts

away combined with the temperatures

is crucial for the start of plant growth

and for the time when the plants

bloom. Since the snow doesn’t melt

until June, when the sun is highest in

the sky, it has great bearing how early

the plants start growing. The earlier

they start growing and blooming, the

more they benefit from the full energy

of the sun. In years with a late snow

melt, there are many plants that do not

produce mature seeds.

Similarly, the emergence of flying

insects in spring and life in lakes and

ponds is completely dependent on the

time when the snow and ice melts.

The egg-laying of wading birds can be

delayed for up to 2-3 weeks in years

with particularly widespread snow

cover. In such years, the young are

hatched correspondingly later and therefore

have less time to grow big and

strong before, at the age of just 6 - 10

weeks, they must undertake the long

migration across the North Atlantic to

their winter quarters in Europe and

Africa.

Snow and the musk-oxen

The time of the snow melt has also

great significance for the musk-oxen’s

exploitation of the countryside, al -

though periods with thaw in winter

are a serious threat to the population.

In the period during which we

have knowledge of the conditions in

Air Greenland inflight magazine 57

Northeast Greenland, the musk-oxen

have almost been eradicated several

times in large parts of the country

when glaze ice has covered the countryside

and the vegetation. This has

prevented the musk-oxen from obtaining

food and they have starved to

death.

The amount of winter precipitation

and thereby the thickness of the snow

cover will increase significantly in the

future, but this factor will, to a certain

extent, be counteracted by the higher

spring temperatures which will cause

a faster snow melt. It is very likely that

there will be greater fluctuations from

year to year in the amount of snow

cover and at the same time there will

be a greater variation between years

with an early snowmelt and years with

an extremely late snowmelt. In years

with large amounts of snow and a

cold spring there could be an almost

total lack of reproduction on the part

of many plants and animals. All this

means that Northeast Greenland’s

nature is facing big changes, but it also

means that conditions could originate

here, that could have dramatic consequences

for the ocean currents and

thereby the global climate.

■ Tatsini taseqqanilu uumasoqassutsimut

qaqugukkut aputip aannera sunniutilerujussuusarpoq.

Matumani qeriuaannartup masarsoqarfiani

taseqqami qaleruallit assigiinngitsut

akornanni sunniivigeqatigiinneq misissorneqarpoq.

■ Livet i søer og damme påvirkes stærkt af,

hvornår isen smelter. Her undersøges samspillet

mellem de forskellige krebsdyr i en dam på

tundraen.

■ The time when the ice melts has a strong

effect on life in the lakes and ponds. Here, the

interaction between the various crustaceans in

a pond on the tundra is studied.

Zackenberg

The research station at

Zackenberg is centrally situated

in the National Park in Northeast

Greenland and it is here that one

of the most comprehensive and

cohesive research programmes

in the Arctic is being carried

out under the leadership of the

Danish Polar Centre, Copenhagen

University, the National Environmental

Research Institute at

Århus University and the Greenlandic

sector research institutes

Asiaq and the Greenland Nature

Institute. Zackenberg, which is

owned by the Greenland Home

Rule Government and run by

Danish Polar Centre, is a modern

research station with a total of 10

big and small houses and its own

runway. The station is normally

open from the end of May until

around September 1st.

Since 1995, several hundred

Danish and foreign researchers

and scientists have documented

every observable corner of the

high Arctic nature at Zackenberg.

Their research has now been collected

in its entirety in the book

»High-Arctic Ecosystem Dynamics

in a Changing Climate – Ten

years of Monitoring and Research

at Zackenberg Research Station,

Northeast Greenland« which is

published by Academic Press.


Suluk # 03 2008 58

Thule Air Base

en unik arbejdsplads i Grønland

Greenland Contractors driver det lille basesamfund i Thule med

arbejdsopgaver der spænder vidt.

På den unikt placerede arbejdsplads beskæftiger vi ca. 400

medarbejdere inden for talrige, spændende jobfunktioner.

Læs mere om virksomhedens aktiviteter og om de forskellige

jobmuligheder på

www.gc.gl


Air Greenland inflight magazine

Exploring the mineral potential of Greenland

59

Qaqortoq

A green town with

many colours and

absolutely an

experience worth

visiting!

Visit our main homepages

for complete information:

www.qaq.gl &

www.qaqortoq.gl

Kongerigets eneste børsnoterede mineralselskab,

noteret på Dansk Autoriseret Markedsplads A/S

(www.danskamp.dk)

NunaMinerals A/S

Issortarfimmut 1 · P. O. Box 790 · DK-3900 Nuuk · Greenland

Phone +299 36 20 00 · Fax +299 36 20 10

Mail: info@nunaminerals.com www.nunaminerals.com



Juulip naasui

juullimut

snapsiliaralugit

Kalaallit Nunaanni asimi naasut silaqanngitsumut

akoorutigalugit atorneqarajuttarput. Illit

nammineq tamakku snapsimut akugalugit

usserusukkukkit najoqqutassaqqissut ilaat

aamakku

All. ass.: Peter Fr. Rosing

■ Kuanneq maanna

aamma illoqarfiup

iluani siammaakkiartorpoq.

■ Kvanen er i dag også

udbredt i byerne.

Suluk # 04 2008 *60

■ Angelica is also widespread

in towns.

Kalaallit Nunaanni aasarissinerani

naasut ilarpassui silaqanngitsumut,

snapsimut,

allasunnitsunnguutigalugit

akussatut piukkunnarluinnartuupput.

Minnerunngitsumik

ilaqutariinni julefrokosternissaq

siusinaarluni piareersarniaraanni

silaqanngitsumut

akoorutissanik taamaalinerani

katersilluni piareersamisaartoqarsinnaavoq.

Juulip qiteqqukkiartornerani

kangerluk naaruttorsimasarpoq,

soorlu Nuup Ka -

ngerluani Qooqqunut, sukkasuuliamik

Nuummiit nal.

akunnera missiliuinnarlugu

ornittarissamut, pulalaarusun

narsisarluni. Tamaani

naasut silaqanngitsumut

akoorutissaqqissut minnerpaamik

qulit missaat siumugassaasarput.

Matumani

naammagissava vut naasut

assigiinngitsut sisamaannaat

kiisalu aqissip puiaata imai.

Qajaasap (grønlandsk

post/ledum groenlandicum)

pilutai akuutissanut kimeqarnerpaanut

ilaapput. Aamma

’qajaasaaqqap’ pilutai atorneqarsinnaapput,

ilami kimeqarneruppulluunniit.

Pilutaat issukullaat kisiisa

atorneqassapput, avalequtee

rartaat sungarnilersitsisarmata.

Qajaasat pilutaat Brøndumsnapsimutikiorarneqassapput,

isseriarlutillu qaammatit

marlussuit tassani kinisimassallutik.

Taamaalippat

silaqanngitsoq akuusigaq

taanna imertariaannanngussaaq,

’aasarsunnialaartumik’

mamaqalerluni. Taamaattoq

ukioq ataaseq marlulluunniit

uninngasinnaasaraangami

tungusunniaanngualersar-


poq, neringajalernermi siuleqqiutissaqqissilluni.

Akuutissat aappaattut toqqarparput

sorlak, imaluunniit

tullerunnaq (rosenrod/rhodiola

rosea). Sorlaap pilutai

aamma issusuujusut kanaartaannit

piiarlugit silaqanngitsumut

ikissavavut, tassanilu

minnerpaamik qaammatini

marlussunni kinissapput isserat

anitserlugu.

Kalaallit Nunaata naasuinit

silaqanngitsumut

akuginiak katta tulleraat

kuannip (kvan/ angelica

archangelica) sorlaa. Soorunami

kuannip kanaartai,

pilutai issullilluunniit naatsiiassartai

aamma atorneqarsinnaapput,

ki sian ni

sorlaa kimeqarnerpaavoq.

Qajassuullugu kuannip mannguata

killinga assallugu

amuneqassaaq, peeraannilu

plasticposemut ikillugu

Air Greenland inflight magazine * 61

■ Silaqanngitsumik akoorisup akuukkami ilaat nittarterai.

■ Forfatteren med nogle af sine færdige kryddersnapse.

■ The author with some spiced aquavit ready to drink.

qeri tiinnariaalluni. Taava

silaqanngitsumut atornialeraanni

qalipaajariarlugu

kitserneqassaaq. Kuannip

sorlaa ginisunnialaartumik

susunnilik isseqarluartuuvoq,

taamaakkamilu silaqanngitsoq

taamaattuligaq sap.

akunneri marlussunnguit

uninngaannarluni kuannersunnillualereertarpoq.

Naasut silaqanngitsumut

akuginiakkatta sisamaat

tassaavoq tupaarnaq (skotsk

timian/thymus praecox

ssp. arcticus). Tupaarnaq

sivingarngit saqqaartani

sioraannaangajaasuni siumugassaanerusarpoq.

Naasoq

iluunngarmi tipigissuuvoq

kimeqarluarlunilu, taamalu

panertiinnariaalluni qeritiinnariaalluniluunniit.

Pilutaarai

sikkersuilu panertut gule

eertanut tipigissaatigalugit

nakkalaarneqarsinnaaginnaratik

aamma silaqanngit-

sumutakoorutissaqqilluarput, qaammatini marlussunni

kinisimasussaallutik.

Allakkajaalaartoq

Silaqanngitsumut akoorutissat

kingullersaattut atorniarpavut

aqissip puiaata

imai. Aqisseq qanoq ilinikkut

pisaasimanersoq apeqqutaalluni

puiaa ilaanni orpikkat

sikkersussaannik paarnanillu

assigiinngitsunik ulikkaavittarpoq.

Aqissip puiaata imai imer -

mut errortulaarlugit panerserneqarsinnaapputplasticinnguamilluunnit

poorlugit qe -

ritinneqarsinnaallutik. Aqissip

puiaa matumani atugarput

assigiinngitsorpassuunngitsunik

imaqarpoq, taamaammallu

imai parnanik kimmernanillu

marlussunnguanik

akuavut, silaqanngitsoq

aappaluaartumik qalipaateqalersillugu.

Aqissip puiaata

imai nalinginnaasumik allanik

ilanagit silaqanngitsumut

akuutigiuminartaqaat, silaqanngitsoq

kajuaartumik

qalipaasertarlugu sungarnialaartunngorlugu.

Naasut taagorneqartut

tamarmik sissap qulinnguaniit

qummut siumugassaasarput,

akuutigineqartullu

sivikinnerpaamik qaammatini

marlunniit ukiup qeqqanut

silaqanngitsumi kinisimallutik

susunneqarnerpaasarput.

Aamma inassutigerusunnarpoq

silaqanngitsumineq

soorlu marmeladip puukuanut

naasut taaneqartut

pisataannik amerlanaarlugit

akullugu matulluarlugu

kimittorserluarneqassasoq.

Taava akuugaq taanna qallersugartorluniiggisigiumalleraanni

Brøndumsnapsimik

akoqqingaatsiaannarlugu

atorneqarsinnaavoq.

Takanna!



Fra juliplante

til julesnaps

Hjemmelavet kryddersnaps brygget på den

grønlandske natur er en tradition i mange

hjem. Her et par let anvendelige råd, hvis

du selv vil fange smagen i glasset

Af Peter Fr. Rosing

■ Silaqanngitsuliat ilaat nillertillugit allallu nillorsernagit

iiuminarnerusarput.

Suluk # 04 2008 * 62

Den grønlandske sommer

byder på mange spændende

planter, som kan give en

vidunderlig krydret smag på

snapsen. En mulighed, der

ikke mindst kan højne det

store julefrokostbord med

familien, hvis man forbereder

sig i god tid.

Fjordens flora er i fuldt

flor i den første halvdel

af juli, og det er ved den

tid, man blandt andet

kan sejle ind til Qooqqut i

Godthåbsfjorden – en times

sejlads i en speedbåd fra

Nuuk. Området byder på

mindst en halv snes velegnede

planter til krydring af

■ Nogle af kryddersnapsene glider bedst ned nedkølede,

mens andre fremhæver smagen bedre i

stuetemperatur.

snapse. Her nøjes vi med fire

slags foruden indholdet af

rypens kro, som kan byde på

en herlig blanding af forskellige

knopper fra bl.a. lyng og

tundrapil og bær.

Man får mest krydderi

og smag af de kajakformede

blade fra qajaasaq, grønlandsk

post (ledum groenlandicum).

Men man kan

også bruge bladene fra den

’lille qajaasaq’, Mose-post,

der har mindre og smallere

blade, som giver en endnu

kraftigere smag.

De tykke blade afrives

fra stænglerne, så man ikke

medtager kvistene, der giver

■ Some of the spiced aquavits are best when they

are cold, whilst others taste best at room temperature.


■ Qajaasaq kangerlummi siumugassaajuartoq qaqortunik sikkersoqartarpoq.

■ Grønlandsk post er udbredt i fjordene og bærer hvide blomster.

■ Labrador tea, which is widespread in the fjords, has white flowers.

en bitter smag. Bladene

overhældes med Brøndumsnaps

i et syltetøjglas og

skal trække mindst et par

måneder, hvorefter snapsen

er drikkeklar og har smag

’af den grønlandske sommer’.

En qajaasaq-snaps, der

har ligget et år eller to, har

en dejlig sødlig smag og er

velegnet som aperitif eller

halvbitter.

Den hurtige kvan

Krydderplante nummer to

er sorlak, rosenrod (rhodiola

rosea). Her trækker man

ligeledes de tykke blade af

stænglen og putter dem i

snapsen, hvor de skal trække

i mindst et par måneder.

Det tredje krydderi fra

den grønlandske flora er

roden af kvan (angelica

archangelica). Selvfølgelig

kan man bruge stængler,

Air Greenland inflight magazine * 63

blade eller frøene fra blomsten,

men der er klart mest

smag i kvanroden. Roden

graves forsigtigt fri og kan

fryses ned i en plasticpose.

Når den skal i snapsen, skal

den skrælles ren og skæres i

skiver. Kvanroden, som giver

en gin-agtig smag, driver

nærmest af smagsessens og

skal blot trække et par uger

før den er drikkeklar. Som

ved de fleste krydderier til

snaps, vinder den dog ved at

trække i længere tid.

Som det fjerde plantekrydderi

bruger vi tupaarnaq,

skotsk timian (thymus

praecox ssp. arcticus). Den

findes for det meste på

sydvendte, sandede skrænter,

ikke langt fra stranden.

Planten dufter dejligt og

kraftigt, så den blot kan tørres

eller fryses ned. udover

at bladene og blomsterne af

■ Sorlak/tullerunnaq qanga kalaallit nerisaminnut ilanngullugu atorluartuuaat

vitaminisugaralugu.

■ Rosenrod var i gamle dage et vigtigt kosttilskud for grønlænderne.

■ In olden days, roseroot was an important dietary supplement for

Greenlanders.

den tørrede plante giver et

dejligt krydderi til gule ærter,

er tupaarnaq et dejligt snapsekrydderi,

som har godt

af at trække i mindst et par

måneder.

En særlig variant

Som det sidste i rækken af

denne lille samling krydderier

fra den grønlandske fjordvegetation

bruger vi indholdet

af rypekroen. Alt efter hvornår

på efteråret eller vinteren,

rypen er skudt, kan den

indeholde en herlig blanding

af knopper fra forskellige

planter og buske samt flere

slags bær.

Rypekroen tømmes for

indholdet, som skyldes i

koldt vand og derefter tørres

eller nedfryses i plasticpose.

I dette tilfælde er variatio -

n en i indholdet begrænset,

hvorfor vi tilsætter blandin-

gen nogle stykker tyttebær

og sortebær (fjeld-revling),

som giver snapsen et smukt,

rødligt skær. Normalt er kroindholdet

rigeligt til at krydre

snapsen, som får en let ram

smag og en brunlig farve.

For alle de nævnte krydderplanter

gælder det, at

planterne findes lige fra

strandkanten og opefter, og

at de anvendte dele af planterne

får lov til at trække i

mindst to-tre måneder, subsidiært

et halv til et helt år.

Endvidere er det tilrådeligt,

at man tilstræber at lave en

kraftig krydderi-essens ved

at bruge en større mæng de

til et beskedent mål Brøndumssnaps

i et tæt lukket

syltetøjsglas. Når man så

vil drikke en kryddersnaps

til frokosten, kan man blot

spæde op med mere snaps.

Velbekomme!



From summer plants

to winter aquavit

Home-made, spiced aquavit using what nature in Greenland

can offer is a tradition in many homes. Here is some useful

advice if you want to capture the taste for yourself

By Peter Fr. Rosing

Summer in Greenland brings

an abundance of interesting

plants that can give a wonderfully

spicy taste to aquavit.

Used in this way and prepared

well in advance, the

aquavit can give a boost to

a traditional Christmas lunch

with the family.

The flora of the fjords is

in full bloom in the first half

of July and this is a good

time to sail to Qooqqut in

Godthåb Fjord. It’s about

a one hour trip in a speed

boat from Nuuk. The area

offers at least 10 or more

plants suitable for flavouring

aquavit. Here, we make do

with four different plants

Suluk # 04 2008 64

and the contents of a ptarmigan

crop which can contain

a delightful mixture of e.g.

buds of heather and Arctic

marsh willow and berries.

You get most spiciness

and flavour from the kayak-

formed leaves from qajaasaq,

bog Labrador tea

(ledum groenlandicum). But

you can also use the leaves

from lille qajaasaq, narrow

leafed Labrador tea with

its smaller, narrower leaves

that have an even stronger

flavour.

The thick leaves are

pull ed from the stems,

thus avoid ing the twigs

which give a bitter taste.

Put the leaves in a jar, pour

Brøndum aquavit over them

and leave to infuse for at

least a couple of months.

The aquavit is now ready to

drink and has the taste of a

»Greenlandic summer«. A

one to two year old qajaasaq-aquavit

has a lovely

sweet taste and is suitable as

an aperitif or mild bitter.

Quick angelica

Herb number two is sorlak,

roseroot (rhodiola rosea). As

before, the thick leaves are

pulled from the stems, put

into the aquavit and left to

infuse for a few months.

The third herb from Greenland’s

flora is angelica root

(angelica archangelica). You

can use stems, leaves or

seeds from the flowers, but

the root has absolutely the

best taste. Once the root

has been dug up carefully,

it can be placed in a plastic

bag and kept in the freezer.

When it’s time to put it in

the aquavit, it must be clean -

ed, peeled and cut into

slic es. The angelica root,

which provides a gin-like

taste, drips with flavour

and only needs to infuse

for a few weeks before the

aquavit is ready to drink.

However, as with most spicy


aquavits, it will improve if

left to infuse for longer.

The fourth herb we use

is tupaarnaq, Arctic thyme

(thymus praecox ssp. arcticus).

It is found predominantly

on southern-facing

sandy slopes close to the

beach. The plant has a wonderful,

strong scent and only

needs to be dried or frozen.

The leaves and flowers of

the dried plant are wonderful

for flavouring lentil dishes

and are also great in aqua-

■ Qooqqut qinnguat Kuuersariaq alianaatsoq

aamma aasarsiortarfinnik illoqarfinngorpoq.

Air Greenland inflight magazine

vit. This aquavit improves if

allowed to draw for at least

a couple of months.

A special variation

The last in this little series of

herbs found in Greenland’s

fjord vegetation is the contents

of the ptarmigan crop.

According to where the ptarmigan

has lived, its crop can

contain a splendid mixture

of buds and shoots from different

plants and different

kinds of berries.

65

■ Aqissit puiaat manuanniittoq ilaanni silaqanngitsumut

akoorutissaqqissunik imalerujussuusarpoq.

Aqissip puiaa tukimut 5 cm miss. angissuseqarpoq.

Aqissip puiaata imai errortulaarlugit panertiinagassaapput.

■ Selve kroen er ca. 5 cm i tværsnit.

Kroen sidder på toppen af rypens bryst og indeholder

ofte mange plantedele velegnede som snapsekrydderi.

Indholdet af rypekroen skylles og tørres.

■ The crop is found at the top of the ptarmigan’s breast and

is often filled with many plant parts suitable for flavouring snaps.

The crop itself is about 5 cm across.

The contents of the ptarmigan crop are rinsed and dried.

Empty the contents of the

ptarmigan crop and rinse

in cold water and then dry

or freeze in a plastic bag. In

our case, the variation of the

contents was limited, so we

added some mountain cranberries

and crowberries to

give the aquavit a beautiful

reddish colour. Usually the

contents of the crop are sufficient

to flavour the aquavit,

giving it a brown colour.

All the mentioned herbs

are found from the edge of

■ Det smukke Kuuersariaq i bunden af Qooqqutfjorden

er også blevet et yndet sommerhusområde.

the beach and inwards. All

the plant parts that are used

should infuse for at least

two to three months and

up to six to twelve months.

It is also advisable to make

a strong-flavoured essence

by using a large quantity of

herbs in a modest amount

of Brøndum aquavit in a

tightly closed jar. When you

want to serve the aquavit at

lunch you can dilute it with

aquavit.

Enjoy!

■ Beautiful Kuuersariaq at the head of Qooqqut

Fjord has become a popular place for summer

cottages.


Suluk # 03 2008 64

Det nye Hotel Qaqortoq

– Dit hjem, hjemmefra

Værelserne: Hotel Qaqortoq har

netop færdiggjort renoveringen

af alle sine værelser. I dag

fremstår Hotel Qaqortoq som et

internationalt hotel med grønlandske

aner. Værelserne er alle

med dobbeltseng, fl adskærme

m/16 tv-kanaler, welcomes tray

m/the og kaffe, strygebræt og

meget meget mere.

Café Mikisoq: en Italiensk

inspireret Café hvor alle, både

hotellets egne gæster og folk

udefra, kan komme og nyde en

vellavet Cappuchino, Caffé Latté,

Expresso eller blot en almindelig

kop kaffe.

Der er endvidere mulighed for at

spise frokost i Cafeen, og nyde et

glas rødvin eller en kold grønlandsk

øl.

Café Mikisoq har installeret

komfortable lænestole på podiet

med en fantastisk udsigt over

Qaqortoqs travle havn og gamle

bydel. Café Mikisoq – Det skylder

man sig selv!.

Restauranten: Restauranten satser

at tilberede alá carte med

grønlandske råvarer og et velassorterede

vinkort. En god aften

nydes bedst i Hotel Qaqortoqs

restaurant med den fantastiske

udsigt over havnen og fjorden.

TlF: +299 64 82 22

Fax: +299 64 12 34

e-mail: mail@hotel-qaqortoq.gl

Hjemmeside: www.hotel-qaqortoq.gl


TASTE THE DIFFERENCE

www.royalgreenland.com

Arctic adventure - Dog sledging in Sisimiut

Experience ancient traditions and the true Arctic www.sisimiut.gl

Air Greenland inflight magazine 67

www.reklame.gl


Suluk # 04 2008

Nuuk

tel.: +299 34 92 90

fax: +299 34 92 89

Tel.: +299 70 1234

www.banken.gl

portagent@ral.gl

Timmisartukkut nassiussineq Nassiussat apuutivillugit

isumagisarpagut

Umiarsuakkut nassiussineq Uppernarsaatissat allagartaat

suliarisarpagut

Umiarsuakkut/timmisartukkut Timmisartukkuinnaq nassiussinermit

akikinnerusumik periarfissiivugut

Umiarsualivinni kiffartuussineq Kilisaatit aamma umiarsuit takornarianik

angallassisut kiffartuuttarpagut

Aalborg

tel.: +45 99 30 32 27

fax: +45 99 30 30 90

København

tel.: +45 32 50 27 33

fax: +45 32 50 27 69

The Bank of Greenland has great expertise and many years’ experience

in servicing the Greenland business sector. Therefore, we are able to

provide competent advising and we have a keen appreciation of business in

Greenland no matter what trade and geography we are dealing with.

We can help your company with almost any need, - it could be:

• Production financing

• Plant financing for buildings and working plants

• Yield optimization of surplus available funds

• Cash Management

• Foreign business

• Guarantees

We look forward to welcoming you.

68


Barbecue on the summer terrace

Illulissat Ice Fjord – within walking

distance of the hotel

Brasserie “Takanna”

The buffet, Restaurant ULO

Complementary bus service

Complementary bus service

between the centre and the hotel

- every hour.

@

Hotel Igloos (open may-october)

Hotel Arctic offers wireless internet

communication throughout the intire hotel

and also a PC in the reception

area for our guests to use.

Air Greenland inflight magazine 71

Tikilluarit - Welcome to Hotel Arctic

Our two famous restaurants

offer gastronomy and views

of world class.

Illulissat Ice Fjord entered the UNESCO World Heritage List in 2004.

From the two restaurants at Hotel Arctic you can enjoy spectacular

views across the Ice Fjord all through the summer while you spoil

yourself with exciting gastronomy – both Greenlandic and inter -

national cuisine.

Every Monday all through the summer – according to our tradition –

Restaurant Ulo serves the sumptuous Greenlandic evening buffet and

every Saturday we serve our Greenlandic barbeque in the evening

sunlight on the hotel’s terrace. Please remember to book your table.

The name of the hotel’s brasserie, “Takanna”, is a Greenlandic invi -

tation to come and dine – to experience the range of menu items

that elegantly combine the different qualities of the cafe, the bar and

the á la carte restaurant. The brasserie offers light, hot, quality food

served quickly and at reasonable prices.

★★★★

Postboks 1501, DK-3952 Ilulissat · Greenland

Tel.: +299 94 41 53 · Fax: +299 94 40 49

www.hotel-arctic.gl · E-mail: info@hotel-arctic.gl

Read about our 2 restaurants

www.ulo.gl samt www.takanna.gl.

UNESCO World Heritage

– Illulissat Ice Fjord

The hotel’s sun terrace

Newly renovated standard room

Superior room

The view from the suite

The fireplace room

(designed by Lin Utzon)

The view of the hotel and Illulissat

WWW.JGC-MARKETING.DK


Timmiaaraq

Tænder

–dem har vi svært ved at undvære.

Hvis vi har mistet både mælketænderne og

voksentænderne, skaffer vi os som regel et

gebis.

Kigutit

– pinngitsoorsinnaanngilavut.

Immuttuutit inersimasutullu kigutit

katassimagutsigit nalinginnaavoq

kigutaasaqalersarneq.

Uanga

tassaavunga ”Bakteeria”

ajortoq mikisoq sukkunik

perusuttoq.

Jeg er den stygge lille “Bakteria”

og jeg vil have sukker.

I am the nasty

little “Bacteria” and I

want sugar.

Teeth

– It’s hard to do without them.

If we have lost both our milk teeth and

our adult teeth we usually get

false teeth.

Uumasut miluumasut amerlanerpaat allat uumanerminni aamma

ataasiaannarlutik allanik kigutitaartarput, akerlianilli paarmortut

aalisakkallu ilaat arlalippassuariarlutik kigutitaaqqittarlutik.

Assersuutigalugu eqalussuit ilaat ullut arfi neq-pingasunngornerit

qulinngornerilluunniit tamaasa ipittorujussuarnik kigutitaaqqittarput!

Eqalussuit kigutaannik illersuisoqarsimassappat, taanna

ulapingaatsiar tarsimassaaq.

De fl este andre pattedyr skifter også kun tænder én gang i livet,

mens krybdyr og nogle fi sk skifter dem mange gange. F.eks. skifter

nogle hajarter de knivskarpe spidse tænder hver 8-10 dag! Hvis der

fi ndes en hajtandfe, så må hun have rimeligt travlt.

Most other mammals change their teeth only once in a lifetime, whilst reptiles and some

fi sh change several times. For example, some types of shark change their razor-sharp

teeth every eight to ten days! If there is a shark tooth fairy, she must be very busy.

Uumasut ilaasa kigutitik immikkut illuinnartumik atortarpaat: Imangertaq

mikisoq aammik milluaasartoq Amerika Kujallermi uumasuusoq piniakkani

kigutiminik kaperiarlugu aammik milluaasarpoq, pulateriaarsuillu

toqunartullit kigutitik toqunartullit atorlugit toqunartumik aniatitsisarput.

Uha, uha!

Pamiortooq eqqissisimaneruvoq: kiguterujussuani siuaani atorlugit orpiit

mangiariarlugit sapusiortarpoq.

Nogle dyr bruger tænderne til noget helt specielt: Den lille vampyrfl agermus i

Sydamerika stikker hul i sit bytte og suger blod, og giftslangerne sprøjter gift

gennem kanaler i deres gifttænder. Uha, uha!

Bæveren er mere fredelig: den gnaver træstammer over med sine store

fortænder og bygger

dæmninger.

Some animals use their teeth in a special way.

The small vampire bat in South America makes

a puncture wound in its prey so it can suck blood.

Poisonous snakes inject venom through canals in their fangs. Uh oh!

The beaver is more inoffensive: it gnaws through tree trunks with its huge

front teeth and builds dams.

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages


Uumasut kiisortut neqituumasuugamik kigutinik

nukittuunik ipittunillu atorfi ssaqartitsisarput.

Uumasut naasortuumasut kigutinik

nukittuunik manissunik atorfi ssaqartitsisarput

ivikkanik naasunillu allanik iluamik

sequtserisarsinnaajumallutik. Uumasut

naasortuumasut tamakku ilaat tassaavoq

nagguaatsoq. Taanna naasunik ima neritigisarpoq

uumanermini arfi nileriarluni allanik kigutitaartarluni!

Tuugaarsuili kusanartut marluk allanik

taarserneqartanngillat, ukiut tamarluinnaasa

talliartortuartaramik naggataatigullu ataaseq 100 kiilungajannik

oqimaassuseqalersarluni. Tuugaat kusassaataannaanngillat. Sakkutut

aamma ajatsissutitut kivitsissutillu atorneqartarput.

Rovdyr har brug for stærke og skarpe tænder, fordi de er

kødædere.

De dyr, der er planteædere, har brug for stærke, fl ade tænder,

så de rigtig kan male og kværne det seje græs og andre planter.

En af disse planteædere er elefanten. Den spiser så meget

planteføde, at den må skifte tænder 6 gange i livet! Dog ikke de

2 fl otte stødtænderne, som bare vokser år for år, og som kan

ende med at veje næsten 100 kg stykket. Stødtænderne er

ikke bare til pynt. De bruges som våben og til at skubbe og

løfte med.

Predators need strong, sharp teeth because they are carnivores.

Animals that are herbivores need strong, fl at teeth so they can really grind and chew tough

grasses and other plants. One of these herbivores is the elephant. It eats so much plant fodder

that it must change teeth six times during its life! But it doesn’t change the two beautiful tusks

which just grow longer each year and can end up weighing almost 100 kilos each. The tusks

are not just for decoration. They are used as weapons and for pushing and lifting.

Tuloriarujussuit aamma ilaatigut puulukinit nujuartanit imarmiutarsuarnillu

nalunngilavut maanilu Kalaallit Nunaanni aamma aavernit qilalukkanillu qernertanit

qipisumik (3 meter angullugu takissuseqalersartumik) tuugaaqartartunit.

Uumasut tamakku kigutit (”tuugaat”) pillugit inunnit piffi ssap ingerlanerani

pisarineqartuartarsimapput, eqqissisimatitsisoqalerneratigulli piniarneq killilersimaneqartorujussuanngorsimalluni.

Naammattorsuarnik uumasoqarallarmat inuit ilarpassui kigutinik kusanartunik

uumasunik imaluunniit ”tupilannik” qiperugaliortarput.

Some animals have gigantic eye-teeth,

for example the wild boar and the

hippopotamus, and here in Greenland

we have the walrus and the narwhal

with its one (up to three metre-long)

twisted tooth.

Throughout time, man has hunted

these animals for their teeth

(ivory), but preservation

has resulted in greatly

reduced hunting activity.

When there were plenty

of animals, the Inuit made beautiful

fi gurines in ivory of animals or

“tupilaks”

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages

Gigantiske hjørnetænder kender vi

også fra bl.a. vildsvin og fl odheste

og her i Grønland fra hvalrossen og

narhvalen med dens ene lange (op til

3 m) snoede tand.

Mennesker har gennem alle tider

nedlagt disse dyr for tændernes skyld

(“elfenben”), men gennem fredning

er jagten efterhånden stærkt begrænset.

Da der var dyr nok, lavede mange

inuitter fl otte fi gurer af tænderne,

dyrefi gurer eller “tupilakker”.

© ASTRID VEBÆK


Aajuku kigutaasallit assigiinngitsut, suliaminnut naleqquttunik tamarmik immikkut kigutaasaqartut.

Sunik suliaqartarnerat takusinnaaviuk?

Her er en fl ok skøre gebisbrugere, som hver især har valgt et gebis, der passer til deres job.

Kan du se, hvad slags job de har?

Here’s a group of users of false teeth. Each user has chosen false teeth that go with the job.

Can you see what kind of job they have?

”Bakteeria” amiilaarnartoq

mikisoq

mamakujuttunik

mamarisalimmut nukappiaqqamukarpoq.

Sukkut ingerlassava?

Den skrækkelige

lille “Bakteria” er på

vej hen til drengen, som

elsker slik. Hvilken vej

skal hun gå?

The nasty little “Bacteria” is

on its way to the boy who loves

sweets. Which way should she go?

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages

1

2

3

4

5

6

7

8

Atuakkiortoq

Forfatter

Author

Sanasoq

Tømrer

Carpenter

Kuultinik pinnersaasiortoq

Guldsmed

Goldsmith

Igalaalerisoq

Glarmester

Glazier

Skakkertartoq

Skakspiller

Chess-player

Kaniinaatilik

Kaninavler

Rabbit-breeder

Pattattartoq

Pianist

Pianoplayer

Qarmaasoq

Murer

Brick-layer


Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes

Quiasaarut · Vits · Joke

Sooq kigutigissaatit

kigutinullu qaqorsaat atorlugit alersitit errorpigit?

Hvorfor vasker du sokker med tandbørste og tandpasta?

Why are you washing your socks with a toothbrush

and tooth paste?

Aap,

putoqalinnginniassammata!

Jo, for så kommer der ikke huller i dem!

So they don’t get holes!!

Akissutit/Svar/Answers: A:5, B:7, C:2, D:8, E:3, F:4, G:1, H:6. “Bakteeria/Bakteria/Bacteria”: C

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages

© ASTRID VEBÆK



Qaanaaq

Sisimiut

Aasiaat

Maniitsoq


Qaarsut


Nuuk

Paamiut

Upernavik




✈ ✈



Ivittuut

Ilulissat

Suluk # 04 2008 74

Kangerlussuaq

Kulusuk


Akureyri

Airbus 330

Boeing 757

Dash-7

Sikorsky S-61/Bell 212

Narsarsuaq København



Eqqaamiunik timmisartuussineq

helikopterimik pisarpoq.

Distriktsbeflyvning udføres med helikopter-materiel.

The servicing of the districts is carried out by helicopters.


NAMMINEQ TIMMISARTUUTIT EGEN FLYFLÅDE FLEET

AIRBUS 330-200

Number: 1

Max. no of seats: 245

Average speed km/t: 870

Max. altitude m: 13,666

BOEING 757-200

Number: 1

Max. no of seats: 200

Average speed km/t: 860

Max. altitude m: 14,000

DHC-7 (DASH-7)

Number: 6

Max. no of seats: 50

Average speed km/t: 450

Max. altitude m: 6,200

Max. take-off weight kg: 20,000

DHC-6-300 (TWIN OTTER)

Number: 2

Max. no of seats: 18

Average speed km/t: 290

Max. altitude m: 8,113

Max. take-off weight kg: 5,700

BEECH SUPER KING AIR 200

Number: 1

Max. no of seats: 7

Average speed km/t: 480

Max. altitude m: 10,670

Max. take-off weight kg: 5,700

Bell 222U

Number: 4

Max. no of seats: 8

Average speed km/h: 240

Max. take-off weight kg: 3700

Max. range km: 684

SIKORSKY S-61N

Number: 2

Max. no of seats: 25

Average speed km/t: 220

Max. altitude m: 3,650

Max. take-off weight kg: 9,300

BELL 212

Number: 4

Max. no of seats: 9

Average speed km/t: 185

Max. altitude m: 3,000

Max. take-off weight kg: 5,080

Eurocopter AS-350B2 & B3

Number: 8

Max. no of seats: 5

Average speed km/h: 234

Max. altitude m: 7.000

Max. take-off weight kg: 2.250

Air Greenland inflight magazine 75

Max. take-off weight kg: 230,000

Max. range km: 10,500

Length m: 58.37

Wingspan m: 60.3

Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney

Max. take-off weight kg: 113,400

Max. range km: 7,315

Length m: 47.3

Wingspan m: 38.0

Engines: 2 pcs. Rolls Royce

Max. range km: 2,300

Length m: 24.58

Wingspan m: 28.35

Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney

PT6A-50, Turbo Props

Total engine power HP: 4,480

Max. range km: 1,435

Length m: 15.77

Wingspan m: 19.81

Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney

PT6A-27, Turbo Props

Total engine power HP: 1,240

Max. range km: 2,400

Length m: 13.4

Wingspan m: 16.6

Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney

PT6A-41

Total engine power HP: 1,700

Lenght m (incl. rotor) m: 15,38

Rotordiameter m: 12,80

Engines: 2 pcs. Honeywell LTS 101-750C-1

Total engine power HP: 2x684

Number of Bell 222U in Air Greenland

fleet: 4

Max. range km: 600

Length m. (excl. rotor): 18.00

Rotor diameter m: 18.9

Engines: 2 pcs. General Electric

CT58-140-2

Total engine power HP: 3,000

Max. range km: 370

Length m. (incl. rotor): 17.42

Rotor diameter m: 14.63

Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney

PT6T-3B

Total engine power HP: 1,800

Max. range km: 670

Lenght m (incl. rotor) m: 12,94

Rotordiameter m: 10,69

Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel 1D1/2B/2B1

Total engine power HP: 732/847


NUUK NUUK

NUUK

Åben onsdag - lørdag

Aften kl. 18 00 - 22 30

Lørdag og søndag – Brunch kl. 11:00-14:00

Hans Egedesvej 29, 1 sal

Postboks 337 • 3900 Nuuk

Telefon: 32 12 10 • Telefax: 31 10 01

Suluk # 04 2008 76

GRAFISK PRODUKTION



Reklamebureau















Produktudvikling

Funktionel grafisk design




Rationel produktion

Alle slags tryksager

God service

Info Design kan også kontaktes, såfremt De skal i kontakt med:

Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central.

Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk

Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41

E-mail: infodesign@greennet.gl www.infodesign.gl





NUUK

NUUK


NUUK

NUUK

Nunatta Katersugaasivia

Allagaateqarfialu



SAQQUMMERSITAT:






UDSTILLINGER:






HANS EGEDESVEJ 8 • P.O.BOX 145 • DK-3900 NUUK

TEL. 32 26 11•FAX 32 26 22•nka@natmus.gl

Homepage: www.natmus.gl

GREENLANDIC ART, HANDICRAFT AND FUR

Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland

Tlf./Fax: 327874 · anori@greennet.gl

OPEN 7 DAYS A WEEK

Air Greenland inflight magazine 77

EXHIBITIONS:

KATERSUGAASIVIUP AMMASARFII:

ÅBNINGSTIDER FOR MUSEET:

OPENING HOURS FOR THE MUSEUM:

1. oktober - 31. maj: 13-16








Vi er en spændende og

udfordrende arbejdsplads

Vi er Grønlands

største og mest

moderne trykkeri

• trykning

• bogbinding

• grafisk produktion

Vi har idéerne

Vi har løsningerne

Vi har vejledningen

Vi sætter

tryk på tilværelsen

P. O. Box 1139 · 3900 Nuuk · Greenland

Tel +299 32 10 66 · Fax +299 32 38 66

naqitat@naqitat.gl · www.naqitat.gl

Grønlandsk musik

Filmfremkaldelse

Kodak film

Fotobatterier

Radio & TV

Service værksted

TEL. PHOTO: TEL. SHOP:

94 4619 94 4601

www.irt.gl

Panasonic Center · Kodak Express

Bose Partner · Panasonic Office Center

Greenlandic music

Development

Kodak film

Photofilm battery

Radio & TV

Service workshop

NUUK

ILULISSAT MANIITSOQ


NUUK

NUUK

NUUK

NARSAQ

Piniarnermut aalisarnermullu

atortut suulluunniit

• aallaasit • patruunit • aalisanermut

atortut • sullisit • allunaasat • qassutit

• snellit – allarpassuillu...

– pisiniarfimmut alakkaagit,

atorfissaqartitannik ikiussavatsigit!

VAGTMOBIL: 55 87 35

Nibo Nuuk Aps · Aqqusinersuaq 32 st.tv. · Boks 1221 · 3900 Nuuk · Telefon: 32 65 63 · Fax: 32 63 65 · Mobil: 55 87 35 · www.nibo.gl

lpinvest@greennet.gl

Suluk # 04 2008 78

LP-Invest

Postboks 485

Tlf. 55 77 55

Fax 32 38 55

Fra Nuussuaq 363600

Fra Qinngorput 363602

Mail: nuuktaxi@greennet.gl

Fax: 320469

Hotel Narsaq Aps.

Vandrehjem Niviarsiaq

Tlf ........... : +299 661290

Mobil ... : +299 497728 - 497569

Fax ......... : +299 661890

E-mail:hotelniv@greennet.gl

Hjemmeside: www hotel-narsaq.com

Alt til fangst og fiskeri

• våben • ammunition • fiskegrej

• arbejdstøj • tovværk • garn

• sneller – og meget, meget mere...

– kig ind i butikken,

så finder vi det

du har brug for!

NIBO

ANINGAASALEERIAATSIT

KAPITALFORMIDLING

Kalaallit Nunaanni

inuussutissarsiutitigut

aningaasaliisarfi k

Grønlands Ventureselskab

Kapitalformidling til

erhvervslivet i Grønland

Kuuttartoq B 1077, 4 etage

Postboks 368, 3912 Maniitsoq

Telefon :81 23 00

Telefax :81 24 00

Email: greenland@venture.gl

Homepage: www.venture.gl

MANIITSOQ

NUUK


NUUK

NUUK

KALAALLIT NUNAAT : GRØNLAND : GREENLAND

1:2.500.000 · 1:5.000.000 · 1:7.100.000 · 1:10.000.000 · 1:11.800.000

7

6

3

5

2

4

Kangerlussuaq/

Søndre Strømfjord

1

BLÅ SERIE

1:500.000

1 cm = 5 km

Polar circ le 66º33 '

Narsarsuaq

NUUK

VIKING

Polar Cruise Series

www.sagamaps.com

This series covers the areas where the VIKINGS

set their footprints during the 500 years

starting in 982 A.D.

1:500.000 (1 cm = 5 km)

SPINDLERSBAKKE 2B • POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK

CAFÉ SANDWICH-BAR

ÅBENT: MANDAG-FREDAG . . . 8.00-17.00

LØRDAG-SØNDAG . . . . . . . . . . 10.00-18.00

LEVERING AF MAD UD AF HUSET

Frokoster

Receptioner

Rejsegilder

Buffet’er m/koldt og lunt

Sejlerpakker og meget andet.

Få vores menuforslag tilsendt.

TLF. 32 15 06

FAX. 32 35 06

Greenland inflight magazine 79

8

Kulusuk

9

10

12

11

1 cm = 5 km

GRØNLANDS KONTORFORSYNING A/S

Box 430 · 3900 Nuuk Tlf. 32 18 30 · Fax 32 30 18 · Email kontorforsyning@kontorforsyning.gl

Spar mig for iskold rådgivning

I SPARBANK gør vi os umage

med den personlige kontakt

Tag en uforpligtende snak med os, og se om ikke

det passer. Du er altid velkommen her i fi lialen eller

på sparbank.gl.

ILULISSAT - T 00 299 94 79 00

NUUK - T 00 299 34 79 00

SISIMIUT - T 00 299 86 79 00

WWW.SPARBANK.GL

Fax 66 13 33

Telefon 66 13 13

3921 Narsaq

www.inuili.gl

Inuussutissalerinermik ilinniarfik

Levnedsmiddelskolen

NUUK

NARSAQ


NUUK

NUUK

NUUK

S P I N D L E R S B A K K E 1 0 C • 3 9 0 0 N U U K • W WW. B A R I S T A . G L

L O U N G E S T Y L E , H O T S P O T & E S P R E S S O

S P E C I A L T I E S

A F S L A P P E T A T M O S F Æ R E , H O T S P O T & K A F F E

B R Y G G E T P Å E S P R E S S O

OPEN / ÅBEN 10 - 24

NON- S M O K I N G E N V I R O N M E N T

RØ GF R I A T M O S F Æ R E

S T Y L E, P E R F O R M A N C E & C O M F O R T - C Y B E R C A F É

S T I L, K R A F T F U L D & B E H A G E L I G - I N T E R N E T C A F É

Postboks 1885 • 3900 Nuuk

Telefon 27 12 57 • Mail: simik@greennet.gl

Suluk # 04 2008 80

Malermester

H. Nørgaard

Box 1018 • 3900 Nuuk

Tlf. (299) 324096

Fax:(299) 322690

e-mail: unik@unik.gl

www.unik.gl

Nuersagassat • Strikkegarn

Annoraamerngit • Metervarer

Puisit amii • Sælskind

Nalunaaquttat/nalunaaqutaaqqat • Ure

Pinnersaatit kuultit sølvillu • Guld- og sølvsmykker

Timersortartut pinnattaassaat • Sportspokaler

Tiit • The

NARSARSUAQ QAQORTOQ


NUUK

NUUK






























NIUERNERMIK ILINNIARFIK,NUUK

KREATIVITET KOMPETENCE UDVIKLING TEAMWORK

NOGLE AFVIKLER UDDANNELSER VI UDVIKLER VIDEN

Uddannelser

TNI & TNI basis, TNI-18,

NI-1, Finansuddannelsen,

NI-2 Akademiuddannelserne,

Vejledergrunduddannelsen

og mange flere uddannelser.

Kursusafdelingen

Juridisk Sagsbehandler,


Ammaassisoq og mange

flere uddannelser.


kurser - f.eks. kursusfag i

Akademimerkonom,


Sprog og mange andre


Ledelsesakademiet

Mange forskellige kurser,

seminarer og uddannelser

indenfor ledelse, strategi,

projekt og meget mere.

Se mere om Niuernermik

Ilinniarfik, Nuuk - og se


www.ninuuk.gl.

Nioqqutissanik Danmarkimi

pisinermi momsimik

utertitsisinnaaneq

Takuuk: www.atuisoq.gl

Aamma sianerfigisinnaavatsigut

nal. 9 - 16 akornani tlf. 32 80 33

Refusion af moms på varer,

købt i Danmark

Se: www.atuisoq.gl

Du kan også ringe til os

mellem kl. 9 og 16 på 32 80 33

NUUK

NUUK


Adventures in Greenland

Greenland is all about experiences for life – start exploring at:

Greenland.com

More magazines by this user
Similar magazines