Klik her for at se PDF'en - Air Greenland

More documents

Recommendations

Info

■ Fra juliplante til julesnaps Hjemmelavet kryddersnaps brygget på den grønlandske natur er en tradition i mange hjem. Her et par let anvendelige råd, hvis du selv vil fange smagen i glasset Af Peter Fr. Rosing ■ Silaqanngitsuliat ilaat nillertillugit allallu nillorsernagit iiuminarnerusarput. Suluk # 04 2008 * 62 Den grønlandske sommer byder på mange spændende planter, som kan give en vidunderlig krydret smag på snapsen. En mulighed, der ikke mindst kan højne det store julefrokostbord med familien, hvis man forbereder sig i god tid. Fjordens flora er i fuldt flor i den første halvdel af juli, og det er ved den tid, man blandt andet kan sejle ind til Qooqqut i Godthåbsfjorden – en times sejlads i en speedbåd fra Nuuk. Området byder på mindst en halv snes velegnede planter til krydring af ■ Nogle af kryddersnapsene glider bedst ned nedkølede, mens andre fremhæver smagen bedre i stuetemperatur. snapse. Her nøjes vi med fire slags foruden indholdet af rypens kro, som kan byde på en herlig blanding af forskellige knopper fra bl.a. lyng og tundrapil og bær. Man får mest krydderi og smag af de kajakformede blade fra qajaasaq, grønlandsk post (ledum groenlandicum). Men man kan også bruge bladene fra den ’lille qajaasaq’, Mose-post, der har mindre og smallere blade, som giver en endnu kraftigere smag. De tykke blade afrives fra stænglerne, så man ikke medtager kvistene, der giver ■ Some of the spiced aquavits are best when they are cold, whilst others taste best at room temperature.
■ Qajaasaq kangerlummi siumugassaajuartoq qaqortunik sikkersoqartarpoq. ■ Grønlandsk post er udbredt i fjordene og bærer hvide blomster. ■ Labrador tea, which is widespread in the fjords, has white flowers. en bitter smag. Bladene overhældes med Brøndumsnaps i et syltetøjglas og skal trække mindst et par måneder, hvorefter snapsen er drikkeklar og har smag ’af den grønlandske sommer’. En qajaasaq-snaps, der har ligget et år eller to, har en dejlig sødlig smag og er velegnet som aperitif eller halvbitter. Den hurtige kvan Krydderplante nummer to er sorlak, rosenrod (rhodiola rosea). Her trækker man ligeledes de tykke blade af stænglen og putter dem i snapsen, hvor de skal trække i mindst et par måneder. Det tredje krydderi fra den grønlandske flora er roden af kvan (angelica archangelica). Selvfølgelig kan man bruge stængler, Air Greenland inflight magazine * 63 blade eller frøene fra blomsten, men der er klart mest smag i kvanroden. Roden graves forsigtigt fri og kan fryses ned i en plasticpose. Når den skal i snapsen, skal den skrælles ren og skæres i skiver. Kvanroden, som giver en gin-agtig smag, driver nærmest af smagsessens og skal blot trække et par uger før den er drikkeklar. Som ved de fleste krydderier til snaps, vinder den dog ved at trække i længere tid. Som det fjerde plantekrydderi bruger vi tupaarnaq, skotsk timian (thymus praecox ssp. arcticus). Den findes for det meste på sydvendte, sandede skrænter, ikke langt fra stranden. Planten dufter dejligt og kraftigt, så den blot kan tørres eller fryses ned. udover at bladene og blomsterne af ■ Sorlak/tullerunnaq qanga kalaallit nerisaminnut ilanngullugu atorluartuuaat vitaminisugaralugu. ■ Rosenrod var i gamle dage et vigtigt kosttilskud for grønlænderne. ■ In olden days, roseroot was an important dietary supplement for Greenlanders. den tørrede plante giver et dejligt krydderi til gule ærter, er tupaarnaq et dejligt snapsekrydderi, som har godt af at trække i mindst et par måneder. En særlig variant Som det sidste i rækken af denne lille samling krydderier fra den grønlandske fjordvegetation bruger vi indholdet af rypekroen. Alt efter hvornår på efteråret eller vinteren, rypen er skudt, kan den indeholde en herlig blanding af knopper fra forskellige planter og buske samt flere slags bær. Rypekroen tømmes for indholdet, som skyldes i koldt vand og derefter tørres eller nedfryses i plasticpose. I dette tilfælde er variatio - n en i indholdet begrænset, hvorfor vi tilsætter blandin- gen nogle stykker tyttebær og sortebær (fjeld-revling), som giver snapsen et smukt, rødligt skær. Normalt er kroindholdet rigeligt til at krydre snapsen, som får en let ram smag og en brunlig farve. For alle de nævnte krydderplanter gælder det, at planterne findes lige fra strandkanten og opefter, og at de anvendte dele af planterne får lov til at trække i mindst to-tre måneder, subsidiært et halv til et helt år. Endvidere er det tilrådeligt, at man tilstræber at lave en kraftig krydderi-essens ved at bruge en større mæng de til et beskedent mål Brøndumssnaps i et tæt lukket syltetøjsglas. Når man så vil drikke en kryddersnaps til frokosten, kan man blot spæde op med mere snaps. Velbekomme!
Page 1 and 2:
suluk 2008 # 04 Tigoriannguaruk! Ta
Page 3 and 4:
SHOP ON TOP OF THE WORLD Stort udva
Page 5 and 6:
Air Greenland inflight magazine 3 S
Page 7 and 8:
Julie filmiliaritittoq ■ Erinarso
Page 9 and 10:
Kalaallit siulliit ■ Inuit siulli
Page 11 and 12:
Qalasersualerngusaanneq ■ Issittu
Page 13 and 14: ittu@ittu.net . Tlf. 32 72 03 . Fax
Page 15 and 16: mat. Taamaattorli innaallagissiorfi
Page 17 and 18: et en kontant succes med levering a
Page 19 and 20: Greenland Spring Water has been wor
Page 21 and 22: Du kan læse mere om disse rettighe
Page 23 and 24: Air Greenland inflight magazine 21
Page 25 and 26: Assigiinngissut malugiuk Nuuk kalaa
Page 29 and 30: ■ Lige i øjet Biologen Carsten E
Page 33 and 34: A population of more than 5000 inha
Page 35 and 36: ■ Hotel Arcticimi isersimaartarfi
Page 37 and 38: ■ Saaffiginnittarfik. ■ Recepti
Page 39 and 40: The town was the birthplace of famo
Page 41 and 42: ■ Qitinnertalimmik isiginnaartits
Page 43 and 44: ■ Danseteater med succes Den grø
Page 45 and 46: ■ A Dance Theatre Success The Gre
Page 47 and 48: DanceTheatrePerformance Nukâka Cos
Page 49 and 50: Air Greenland inflight magazine *
Page 51 and 52: ■ Aputip siusissukkut kingusissuk
Page 53 and 54: ■ Terianniaq Tunup Avannaarsuani
Page 55 and 56: klima i Nordøstgrønland, mens der
Page 57 and 58: CHARLOTTE SIGSGAARD ■ Dramatic tr
Page 59 and 60: The time when the snow cover melts
Page 61 and 62: Air Greenland inflight magazine Exp
Page 63: poq, neringajalernermi siuleqqiutis
Page 67 and 68: aquavits, it will improve if left t
Page 69 and 70: TASTE THE DIFFERENCE www.royalgreen
Page 71 and 72: Barbecue on the summer terrace Illu
Page 73 and 74: Uumasut kiisortut neqituumasuugamik
Page 75 and 76: Kukkunerit tallimat nassaarikkit ·
Page 77 and 78: NAMMINEQ TIMMISARTUUTIT EGEN FLYFL
Page 79 and 80: NUUK NUUK Nunatta Katersugaasivia A
Page 81 and 82: NUUK NUUK KALAALLIT NUNAAT : GRØNL
Page 83 and 84: NUUK NUUK
show all

Klik her for at se PDF'en - Air Greenland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?