fortaellinger_om_vaekst2.pdf

vhsjaelland

Fortællinger

om vækst 2

7 veje til vækst for

virksomheder i region Sjælland


fortæl

om

vækst

vækstforum

Sjælland

Vækstforum Sjælland skaber og udvikler rammerne for erhvervsudviklingen

i Region Sjælland. Det sker i samspil mellem erhvervsliv,

kommuner, regionen, uddannelses­ og forskningsinstitutioner

og parterne på arbejdsmarkedet. Målet er økonomisk vækst i Region

Sjælland og midlet er at udvikle rammebetingelserne, så de

matcher fremtidens krav og sikrer grundlaget for velfærd i vores

samfund.

væksthus

Sjælland

Årligt arbejder Væksthus Sjælland med 500 virksomheder i Region

Sjælland. Efter en kortlægning af virksomhedens udfordringer

tilbyder Væksthusets Vækstkonsulenter sparring om mulighederne

for vækst. Virksomhederne bliver derefter vist videre til et stort

netværk af relevante private og offentlige rådgivere og aktører.

Fokus er at skabe vækst i Region Sjælland.

Fortællinger

om vækst

7 veje til vækst for

virksomheder i Region Sjælland

Nogle gange har vi behov for at se, at det virkelig kan lade sig

gøre. Behov for at se fortællingen om de succesfulde iværksættere

og vækstvirksomheder folde sig helt ud. For at se dem skabe

den fremdrift, der er så nødvendig og livgivende. For at lære af

hvordan de har overvundet barrierer og udfordringer. Og vigtigst

af alt har vi behov for at inspirere andre til at gå i samme fodspor.

For andet år i træk udgiver Vækstforum Sjælland og Væksthus

Sjælland en casebog, hvor vi dyrker de gode historier fra vækstvirksomhederne

i Region Sjælland. I denne udgave sætter vi fokus

på de 3 vækstdrivere internationalisering, innovation og adgang til

kapital, som medvirker konkret til at skabe vækst i den enkelte

virksomhed. Samtidig halter vi i Region Sjælland bagefter landsgennemsnittet

inden for disse områder.

Historierne i denne casebog fortæller, hvordan 7 af regionens virksomheder

har knækket koden, hvad angår vækstdriverne. På hver

sin måde har virksomhederne skabt en succesfuld forretning ved

målrettet at arbejde med én eller flere af disse vækstdrivere.

Læs eksempelvis historien om affugtervirksomheden fra Skælskør,

der har taget springet til de attraktive vækstmarkeder i

BRIK­landene. Eller iværksætteren fra Lejre, der har lavet en god

forretning ud af et gammelt husmoderråd mod hvepsestik. Eller

læs historien om vækstfabrikanten fra Holbæk, der har modtaget

kapital til udvikling og markedsføring af et nytænkende fodringsprincip

til grise.

De syv virksomheder, du kan læse om i denne casebog, er langt

fra enkeltstående succeshistorier. De er eksempler, der synliggør

det væld af udviklende, innovative og vækstskabende virksomheder,

som Region Sjælland er så fuld af.

Rigtig god læselyst!

2 3


internationale

4

vejen til vækSt går via de

internationale markeder

Virksomhederne i Region Sjælland er i dag de mindst eksporterende

i Danmark – både opgjort som andelen af eksporterende

virksomheder og på værdien af eksporten. Det er et problem. For

internationalisering giver mulighed for at afsætte varer og serviceydelser

på flere markeder. Det spreder virksomhedens økonomiske

risiko f.eks. under en finanskrise.

De knap 9 % af virksomhederne i Region Sjælland der eksporterer

til udlandet, afsætter primært deres varer eller serviceydelser

på de nære markeder i Norden og Nordtyskland. De sjællandske

virksomheders fokus på hjemmemarkedet og nære markeder har

en række konsekvenser:

• Afsætningsmulighederne er mere begrænsede

• Indtjeningen er mere konjunkturfølsom

• Kravet om innovation – og dermed udvikling – fra internationale

kunder og konkurrenter er mindre

• Vækstraterne er lavere end på de fjerne markeder i f.eks.

BRIK­landene, som omfatter Brasilien, Rusland, Indien

og Kina

Der er altså god ræson i at komme langt ud over Danmarks grænser.

Jo flere markeder en virksomhed er aktiv på, des større er mulighederne

for vækst. Samtidig gør det internationale engagement

den enkelte virksomhed mere innovativ og mindre eksponeret over

for konjunkturudsving og ændringer i markedsvilkår.

Det har de tre virksomheder, som du kan læse om på de følgende

sider, forstået. De internationale markeder udgør en fast del af

deres forretningskoncept, og det internationale aspekt afspejler

sig i virksomhedernes måde at drive forretning på og deres virksomhedskultur.

kun 8,7 % af virksomhederne i

region Sjælland eksporterer

varer eller serviceydelser til

udlandet i modsætning til et

landsgennemsnit på 12,6 %

i hele 59 % af de eksporte rende

virksomheder i region Sjælland

udgør eksporten

mindre end 25 %

af virksomhedens samlede omsætning

kun i 12 % af de

eksporteren de virksomheder er

mere end 75 %

af virksomhedens samlede

omsætning baseret på eksport

Cotes a/S’ produkter spænder lige fra de mindste

affugtere, som anvendes i private husstande, til

store industrielle anlæg i millionklassen. affugtere

bruges inden for en lang række områder. Fra

fødevare- og medicinalindustrien til skøjtehaller.

Cotes a/S’ internationale satsning sker i samarbejde

med Cat invest Zealand, der har investeret fem

millioner i virksomhedens vækstplaner.

en fokuseret

ekSportindSatS

Affugterfabrikanten Cotes A/S har de seneste år fokuseret intensivt

på eksportmarkedet og er i øjeblikket ved at etablere sig i de attraktive

BRIK-lande, dvs. Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Nøglen

til succes på de internationale markeder er ifølge Skælskør-virksomheden

at fokusere indsatsen på udvalgte markeder og aldrig glemme

vigtigheden af den gode relation.

Da Søren Olesen grundlagde Cotes A/S i 1986, var udgangspunktet

ambitiøst: Virksomheden skulle producere verdens bedste affugtere.

Ifølge salgsdirektør Thomas Larsen betød det, at virksomheden

i mange år koncentrerede sig mere om produktudvikling

end salg.

Men da Thomas Rønnow, der er Søren Olesens søn, for fire år

siden overtog direktørstolen i Cotes A/S, betød det en kulturændring:

”Hvis Cotes A/S skulle kunne vokse til et nyt niveau, var det

ganske enkelt nødvendigt med en mere salgsdreven tilgang. Dette

har givet sig udslag i en struktureret eksportindsats”, siger adm.

direktør Thomas Rønnow.

Salgsdirektør Thomas Larsen supplerer: ”Via enkeltstående distributører

var vi allerede repræsenteret i 33 lande, men en virksomhed

af vores størrelse vil ikke kunne håndtere at satse på dem

alle. I stedet har vi valgt at prioritere færre markeder, hvor vi til

gengæld skal profilere os intensivt”.

Brik-Brohoveder

Blandt de markeder, som Cotes A/S netop nu satser på, er BRIKlandene.

”Meget industri er flyttet til disse markeder, så vækstpotentialet

er enormt” siger Thomas Larsen og fortæller, at indsatsen

forventes at kunne skabe en fordobling af virksomhedens

nuværende omsætning inden for tre år.

Men hvordan etablerer en mindre dansk virksomhed sig på de

store BRIK­markeder? Ifølge Thomas Larsen er løsningen et snævert

fokus. ”Affugtere kan afsættes i hundredevis af forskellige

industrier, men det nytter ikke at satse på dem alle sammen.

Tager vi Brasilien som eksempel, så har vi her valgt at koncentrere

os om deres store kødproduktion. Derfor har vi taget kontakt til

landets tre største slagterier, for får vi først skabt et positivt ry her,

så har vi et fantastisk afsæt videre”.

relationer er alt

Ifølge Thomas Larsen er det nemlig essentielt at forstå vigtigheden

af netværk: ”Salg er helt grundlæggende relationsbaseret. Det

er så vigtigt at få de rigtige kontakter. Skal man ind på et nyt

marked, så find ud af hvem der kender til det. Tag kontakt til

folk og virksomheder og brug f.eks. ambassadernes know­how og

netværk”.

Men det handler ikke kun om at etablere netværk. Det handler

også om at pleje dem. ”Jeg er f.eks. i Rusland 3­4 gange årligt for

at møde vores forretningsforbindelser personligt. Gør man det, så

husker de dig og dit produkt – og ikke konkurrentens”, siger Thomas

Larsen. ”Det er selvfølgelig vigtigt at etablere kontakter, men

tror man, at arbejdet er færdigt her, så tager man fejl” slutter han.

5


eksport Skal

være en paSSion

Mølbro A/S er kendt for at producere innovative kvalitetsprodukter.

Men når virksomheden fra Broby ved Sorø er en eksportsucces,

skylde s det også en virksomhedskultur, hvor man virkelig brænder

for internationalisering.

Sliddele til landbrugsmaskiner er ikke et ”multi­million­dollar”felt.

Det er et globalt nichemarked, hvor Mølbro A/S, der siden

1947 har produceret udstyr til jordbearbejdning, i den grad har

foden indenfor. Hele 90 % af produkterne sælges i udlandet, og

virksomheden eksporterer til mere end 30 lande, hvor særligt

Central­ og Østeuropa er store aftagere. ”På den ene side er vores

produkt eksporterbart af natur, men Mølbros ejere har også altid

haft en vision om eksport”, siger direktør Per Møller.

Ifølge Per Møller er passion og interesse absolut nødvendigt for

eksportsucces. For ikke alene er det slidsomt at etablere sig på

et nyt marked. Det er også vigtigt at forstå, at man ikke bare kan

overføre danske forretningsmetoder til udlandet.

international indstilling til dagligt

”Eksport kræver selvfølgelig en indsigt i markedet, men det er

også essentielt, at man forstår kulturen og sproget som fundamentale

elementer. Hvis man for eksempel tror, at man bare kan

nøjes med at tale engelsk med en russisk forbindelse, så tager

man fejl”, beretter Per Møller.

mølbro a/S blev grundlagt af paul og

Carl møller i 1947.

per møller er tredje generation i familievirksomheden

mølbro a/S.

Firmaet har 30 ansatte.

mølbro a/S er officiel sponsor for flere af

de danske ”superpløjere”, der deltager i

internationale mesterskaber i pløjning.

Den internationale indstilling er en integreret del af hverdagen

på fabrikken i Broby. Her vil man aldrig opleve, at en udenlandsk

kunde får en sekretær i telefonen, der taler gebrokkent engelsk.

På samme vis er medarbejderne også vant til at gebærde sig på

tysk. ”Nogle gange taler vi tysk selv efter at vores gæster er gået.

Det er ganske enkelt en så indgroet del af vores indstilling, at det

er helt naturligt at fortsætte”, fortæller Per Møller.

at kende sine markeder

Den internationale kultur i Mølbro A/S afspejles også i virksomhedens

sammensætning af medarbejdere. I salgsafdelingen finder

man tyske, tjekkiske og russiske medarbejdere, og Mølbro A/S

har også faste medarbejdere i Tyskland og Tjekkiet. Alt sammen

tiltag der skal sikre den vigtige forståelse af eksportmarkedet og

dets kultur.

Tidligere rettede virksomheden også blikket mod Asien, men de

erfarede, at deres produkter ikke i tilstrækkelig grad matchede

efterspørgslen på det asiatiske marked. ”Der var en stor forskel,

både når det kom til produkter og processer, i forhold til det asiatiske

marked, og derfor udeblev den vækst, vi havde håbet på”,

siger Per Møller. Derfor er Mølbro A/S i dag tilbage ved sit eksportudgangspunkt:

satsningen på de europæiske nærmarkeder,

særligt i Central­ og Østeuropa. ”Det er de markeder vi kender

og forstår, og som vi derfor kan tale til”, konstaterer Per Møller.

Foto: Lars Møller

gloBalt Fra Start

Når Warranty Hotel med høj fart har kurs mod de udenlandske

marked er, er det ikke kun fordi Roskilde-virksomheden tilbyder en

løsning på et globalt forbrugerproblem. Det skyldes også, at Warranty

Hotel lige siden opstarten i 2009 har insisteret på at tænke deres

produkt internationalt.

”Det er bare en god idé”, siger Henrik Peter Reisby Nielsen, direktør

for Warranty Hotel. Warranty Hotel tilbyder digital opbevaring

af kvitteringer og garantibeviser. Som kunde kan man gemme sine

dokumenter her, og er butikken som man handler i tilmeldt ord­

ideen til Warranty Hotel opstod, da Henrik peter

reisby nielsen ejede en inspiration-butik. Her

printe de han en dag en kvittering på halvanden

meter til en kunde. kunden bemærkede, at hvis man

kunne komme på et system, hvor kunden undgik at

skulle gemme de mange bonner, så havde man opskriften

på en succes.

eksportrådet er den del af Udenrigsministeriet,

som løser opgaver for private virksomheder inden

for eks port, internationalisering og investeringsfremme.

ningen, kan de sende dokumenterne direkte til kundens konto.

”Det er en fordel for kunden, som på denne måde altid kan finde

sine kvitteringer og garantibeviser. Men det er også en fordel for

butikken, fordi det forbedrer reklamationsprocessen”, siger Henrik

Peter Reisby Nielsen. Han påpeger samtidig, at forsvundne

garantibeviser og ulæselige bonner er et universelt problem for

forbrugere, hvad enten de befinder sig i New York, New Dehli

eller Næstved.

vi går også efter de største

Warranty Hotel har fra begyndelsen fokuseret på deres internationale

potentiale. ”Indstillingen har altid været, at vi også går efter

de største kæder i verden”, smiler Henrik Peter Reisby Nielsen.

”Da vi udviklede systemet var det derfor vigtigt at sikre, at det

kunne integreres i alle kassesystemer og alle onlineshops, og samtidig

skulle det være uafhængigt af specifikke betalingsmidler.

Derfor kan systemet i dag let integreres overalt. Derudover har vi

også sørget for, at vi lever op til internationale lovkrav”.

Således er Warranty Hotel klædt på til den store internationale

interesse, som konceptet har vakt, og lige nu arbejder Roskildevirksomheden

på at etablere et amerikansk datterselskab.

kvalificeret hjælp

Selvom den internationale bevidsthed altid har været til stede

hos Warranty Hotel, understreger Henrik Peter Reisby Nielsen betydningen

af samarbejdet med partnere som Væksthus Sjælland.

”Det har været vildt godt! Både rådgivningen og deres evne til

hele tiden at sætte os op med de rigtige netværk”.

Det er bl.a. via disse netværk, at Warranty Hotels USA­eventyr er

kommet i stand. Her fik de nemlig kontakt til Udenrigsministeriets

Eksportråd, der er virksomhedens partner i den amerikanske

satsning.

”Ikke alene muliggør deres fysiske rammer, at vi kan etablere os

stille og roligt i USA. De bidrager også med et kæmpe markedskendskab

og ­netværk. Derfor undgår vi en masse af de læringsfejl,

som man normalt ville begå. Derfor kan jeg – uanset hvor stor

tiltro man har til sit koncept – kun opfordre til, at man tager imod

den slags hjælp”, siger Henrik Peter Reisby Nielsen.

6 7


innovation

Et

innovation bringer den

gode ide til markedet

Den globale konkurrence betyder, at det sjællandske erhvervsliv

skal konkurrere på viden og på evnen til at skabe nye produkter

og serviceydelser samt nye produktions­ og forretningsmetoder.

Det har derfor alvorlige konsekvenser for vækstmulighederne, når

virksomhederne undlader at investere i innovation.

Innovation handler om andet og mere end blot at få en god idé.

Innovation handler også om at udføre idéen i praksis, introducere

det nye produkt på markedet, eller indføre en ny arbejdsproces

i virksomheden. Der er fortsat et stort behov for at prioritere innovationsindsatsen

højt. Virksomhederne i Region Sjælland ligger

sidst i innovationsfeltet både hvad angår produktinnovation, procesinnovation

og markedsføringsinnovation.

I den globale konkurrence får Region Sjællands virksomheder

derfor sværere ved at klare sig. Ikke­innovative produkter og processer

kan nemlig efterlignes af konkurrenter, og konkurrencen

på disse produkter foregår i højere grad på pris. Hér står Region

Sjælland overfor skarp konkurrence fra lavtlønsområder i bl.a.

Østeuropa og Asien.

På de følgende sider kan du læse om, hvordan to innovative idéer

har dannet grobund for to nye virksomheder med et stærkt forretningskoncept.

kun 23 % af virksomhederne

i region Sjælland er produkt- eller

procesinnovative. i de øvrige

danske regioner kan mindst 30 %

af virksomhederne betegnes som

produkt- eller procesinnovative

region Sjællands virksomheder

investerer i gennemsnit

mindre end 1 %

af deres omsætning på

forskning og udvikling

virksomhederne i region

Hovedstaden investerer

mere end 22 gange så

meget i forskning og udvikling

som virksomhederne i

region Sjælland

Fra Svirrende idé til

flyvefærdigt produkt

plaster der kan lindre bi- og hvepsestik. Så simpel er idéen, der har

gjort Martin Wenckens fra Lejre til iværksætter. Bee-patch er historien

om det gode indfald, der blev ført ud i livet og i dag sælges landet

over, og allerede nu stikker brodden mod det internationale marked.

Martin Wenckens har en ph.d. i medicinalkemi. Men han behøvede

hverken kittel eller laboratorium for at udklække ideen bag

Bee­Patch: ”Jeg fik idéen en sommer for seks år siden, hvor ét

af mine børn blev stukket af en hveps. Vi fulgte det gamle husmoderråd

og brugte en fugtet sukkerknald til at trække giften ud

med. Men det er jo besværligt, fordi sukkeret klistrer og smuldrer,

så hvorfor ikke placere sukkeret inde i et plaster?”spørger Martin

Wenckens.”

Idéen var indlysende, og Martin Wenckens skyndte sig at få den

patentbeskyttet. Herefter forsøgte han at sælge konceptet til internationale

medicinalvirksomheder, der dog pænt takkede nej.

Men idéen fik mange rosende ord på vejen, og det overbeviste

Martin Wenckens om forretningspotentialet.

styr på de små ting

Da Martin Wenckens i 2008 pludseligt stod uden job, besluttede

han sig for at satse 100 % på projektet: inden for ét år skulle

plastret være på markedet. Ambitionen lykkedes, men ikke uden

hovedbrud: ”Det tager to minutter at få idéen. Men så kommer alt

det praktiske: Hvilken slags sukker, hvilken type klister, hvordan

får man produktet godkendt, produceret osv. Og hvordan er det

bee-patch virker ligesom en sukkerknald.

inde i plastret er der en patenteret sukkermembran,

som ved hjælp af osmose

trækker giften effektivt ud af huden og op

i plastret.

Som et led i markedsføringen overtalte

martin Wenckens komikeren jacob Wilson

til at lade sig stikke af en bi ”live” i en

radioudsendelse for derefter at afprøve

bee-patch. Wilsons bedømmelse: plastret

virker.

lige med stregkoder? Småting, som jeg intet vidste om” fortæller

Martin Wenckens.

Vejen til viden går ifølge plastermageren gennem sparring: ”Det

bedste råd, jeg kan give andre, er at finde ud af, hvor meget hjælp

man kan få ­ gratis. Spar med venner og bekendte, lignende firmaer

og ikke mindst organisationer som f.eks. Væksthus Sjælland

og CONNECT Denmark”.

kreativitet og internationalt potentiale

Med et begrænset marketingsbudget måtte Martin Wenckens

tænke kreativt, da plastret endelig lå klar til salg: ”Jeg kontaktede

forhandlere direkte og forsøgte at få gratis reklame gennem

medierne og fik bl.a. omtale i Berlingske, Politiken og Børsen”.

I løbet af 14 dage var plastret at finde i 78 butikker, fortrinsvis

apoteker. Siden kom aftaler med kæder som COOP Danmark og

Spar­kæderne til. ”Økonomisk er det stadig på et beskedent plan.

Men siden starten er salget hvert år tredoblet. Det giver en årlig

vækst på 300 %!” siger Martin Wenckens.

At Bee­patch har et stort potentiale, har udlandet også fået øjnene

op for. Allerede nu sælges plastret i syv lande, og Bee­Patch

forhandler i øjeblikket med større spillere på det amerikanske

marked. Hvad der startede med et hvepsestik, er altså nu en spirende

forretning. Dét har givet idémageren mod på mere:

”Joh, jeg er så småt begyndt at tænke lidt over plastre til myggestik…”

8 9


10

grøn innovation

til kølediSken

To erhvervskonsulenter fra Holeby på Lolland ledte efter et sundere

og mere bæredygtigt alternativ til de populære smoothies. Det kunne

de ikke finde, og så må man jo selv opfinde det. Sådan lyder tilblivelseshistorien

om Planteriet. De insisterer på, at produkter med god

samvittighed også er god forretning.

Tine Vinther Clausen og Christian Lorenz Bagger har begge arbejdet

som erhvervskonsulenter hos Grønt Center. Det var her ideen

til Planteriet spirede frem.

”Vi var tit på messer sammen, og her så vi masser af smoothieprodukter,

som havde det fællestræk, at de var lavet på udenlandske

frugter, havde et højt kalorieindhold og derfor ikke var så velegnede

som ”lystdrikke”, siger Tine Vinther Clausen.

Christian Lorenz Bagger tilføjer: ”Denne her type produkter er lavet

af importeret, eksotisk frugt, men vi begyndte at spørge os

selv: hvorfor egentlig det? Heraf kom vi på ideen om at producere

sunde og kalorielette drikke lavet af lokal frugt og fuldkorn ­ og

ikke andet. Det var ganske enkelt en ny plantedrik, som vi selv

havde lyst til at drikke”.

en tår til tidsånden

Planteriets motor er grundlæggernes store personlige engagement

i produkterne og den forbrugervision, der ligger bag: ”Vores produkter

udtrykker en klar holdning, og det er også den, man skal

købe”, siger Christian Lorenz Bagger.

planteriet har indtil videre et sortiment på seks

plantedrikke. most fra lokale æbler og fuldkornshavre

er de gennemgående ingredienser, som

kombineres med alt fra solbær og tomater til

lavendel-te og citrongræs.

Fonden grønt Center er et erhvervs- og forskningscenter

der arbejder sammen med jordbruget,

agroindustrien og den miljøteknologiske industri.

planteriet har produktionslokaler og laboratorium

hos grønt Center, der har hjemme på råhavegård

ved Holeby på lolland.

Derfor afviser han også, at man vil kunne finde Planteriets plantedrikke

hos eksempelvis discountsupermarkeder. Målgruppen er

snarere special­ og helsebutikker.

Men Planteriet er langt fra flippet mikro­makro­romantik. Tine

Vinter Clausen fremhæver produkternes store salgspotentiale:

”Drikkene har det populære smoothie­element. De er kalorielette,

og så er de klart et udtryk for tendensen til at fokusere på bæredygtighed

og lokale råvarer. På den måde placerer vi os i direkte

forlængelse af en række eksisterende forbrugertrends”.

unikt produkt

Men hvis Planteriets produkter går hånd i hånd med tidsånden,

så er de lollandske lokalproducerede lystdrikke samtidig et ganske

enestående produkt: ”Der findes ikke andre, der laver det, vi

gør”, siger Tine Winther Clausen. ”Vi begyndte jo netop at fremstille

drikkene, fordi produkter af denne type, hvor en kalorielet

smoothie kombineres med lokale råvarer og en ernæringsrigtig

sammensætning bl.a. med fuldkorn, ganske enkelt ikke fandtes

på markedet tidligere”.

Det er den slags huller på fødevarehylderne, som Planteriet også

i fremtiden vil fylde ud med flere nyskabende lækkerier. I kortene

ligger nemlig en ny snacklinje, der – med vanlig fokus på både

naturlig og økonomisk bæredygtighed – selvfølgelig skal fremstilles

af de overskydende råvarer fra drikkeproduktionen.

11


kapital

12

kapital Skaber

grobUnd For

Fornyet vækSt

Adgangen til kapital er en væsentlig forudsætning for virksomheders

muligheder for at investere i innovation og vækst. Men kapitalfremskaffelse

er fortsat en markant udfordring for virksomhederne

i Region Sjælland. I en undersøgelse fra 2009 tilkendegiver

52 % af de sjællandske virksomheder, at de ikke har tilstrækkelig

adgang til kapital. På sigt er konsekvensen at virksomhederne bliver

overhalet i vækstkapløbet af mere kapitalstærke konkurrenter.

Det er imidlertid ikke kun adgangen til kapital, der er en udfordring.

En ny undersøgelse fra 2011 viser, at 58 % af virksomhederne

i Region Sjælland end ikke har forsøgt at fremskaffe ny

kapital. Der er mange årsager til tilbageholdenheden, men nogle

af årsagerne er:

• Et utilstrækkeligt kendskab til eksterne finansieringsmuligheder

• Frygt for at miste indflydelse i virksomheden, når eksterne

investorer inddrages

• Manglende kompetencer til at gennemføre en ansøgningsproces

om tilførsel af ny kapital

Udfordringen med at tiltrække kapital til sin virksomhed handler

først og fremmest om at opsøge mulighederne. Men det handler

også om at vælge finansieringspartnere, der giver plads til udviklingen

af virksomheden. På de følgende sider kan du læse om to

virksomheder, der har gjort netop dette.

52 % af virksomhederne

i region Sjælland

tilkendegiver, at de kun

”i mindre grad” eller

”slet ikke” har adgang til

tilstrækkelig

ekstern kapital

58 % af virksomhederne i

region Sjælland har ikke

søgt om kapital i løbet af

det seneste år

region Sjælland er den region,

hvor færrest virksomheder

modtager kapital fra

vækstfonden i form af

vækstkaution og kom-i-gang-lån

Foto: Lene K

kapitaltilFørSel

med plads til

visioner

Dengang We Do Wood indledte processen med at skaffe kapital til en

produktionsudvidelse, var udfordringen ikke kun at finde investorer

til en mindre virksomhed. Det var også at finde investorer, der gav

plads til firmaets vision om unikke bambusmøbler og bæredygtighed.

Løsningen blev CAT Zealand Invest.

We Do Wood skal være garant for kvalitetsdesign med fokus på

bæredygtighed. Disse kerneværdier afspejler sig i det sortiment

af bambusmøbler som designerne Henrik Thygesen og Sebastian

Jørgensen har udviklet. Og bambusmøblerne har allerede fundet

vej til førende danske møbelforhandlere.

”Men vi vil gerne have produkterne ud til mange flere forhandlere”

siger administrerende direktør Christina Bredsgaard, der

sammen med de to designere udgør firmaets ledelse. Den ambition

kræver etablering af en industriel produktion og et forstærket

salgsapparat. Og dét kræver tilførsel af kapital.

We Do Wood blev grundlagt af Henrik Thygesen

i 2006. I dag findes virksomhedens

produkter i bl.a. Illums Bolighus, Designdelicatessen

og Casa Shop, såvel som

i enkelte butikker i større byer i Europa,

Australien og Japan.

We Do Wood producerer møbler af bambus,

fordi bambus er et bæredygtigt materiale,

som binder meget CO 2 og tillader en

hurtig fornyelse af fældede bevoksninger.

Prototypefremstilling og en del af produktionen

finder sted på We Do Woods møbelsnedkeri

i Holbæk. Derudover etablerer

virksomheden produktion i Kina, hvor

bambus kan sources lokalt.

cat: finanser i et vakuum

For halvandet år siden indledte We Do Wood derfor jagten på investorer.

”Venture­markedet var en ukendt verden for os”, siger

Christina Bredsgaard. Selvom konceptet og forretningsplanen var

på plads, var We Do Wood ikke synderligt attraktive for mange

investorer. ”Det var svært, fordi vi primært kunne fremvise potentiale.

Vi befandt os lidt i et tomrum. Vi var for små til mange

venture­fonde, hvor kravet er en omsætning over 20 millioner.

Samtidig var vi for etablerede til dem, der investerer i idéer”,

fortæller Christina Bredsgaard.

Til sidst fandt We Do Wood dog stedet, hvor de passede ind: CAT

Invest Zealand, som investerer i små­ og mellemstore virksomheder

med vækstpotentiale i Region Sjælland.

den rigtige partner

Gennem en investering på to millioner kr. fra CAT Invest Zealand,

et Vækstkautionslån samt finansiering fra en privat investor, er We

Do Wood i dag i gang med at etablere produktion i Kina, samt at

udvide til nye markeder.

Christina Bredsgaard understreger betydningen af partnerskabet

med CAT Invest Zealand. ”Det vigtige er også deres holdning.

Deres interesse er dansk vækst, men ikke bare afkastet her og nu.

For firmaer i vores situation er det vigtigt at spørge sig selv, om

jeg kan se mig selv vokse med denne her partner? Hvis ikke, så

don’t go there. Hos CAT skal det selvfølgelig også hænge sammen

økonomisk, men de giver samtidig plads til ens koncept”.

13


14

kapital kræver

ogSå rådgivning

Én af iværksætterens største udfordringer er den første kapitalfremskaffelse.

Derfor opfordrer Anders Christensen fra Holbæk-virksomheden

Astute til at tænke kreativt og være åben overfor uforudsete

muligheder, når man søger investorer. Men et kapitalindspark løser

ikke noget, hvis det ikke følges op af kvalificeret rådgivning.

Anders Christensen er både it­uddannet og økologisk landmand.

Kombinationen gjorde, at han tilbage i 2005 var i stand til at

opfinde en innovativ foderløsning til sin egen besætning af får. En

løsning der reducerede spild af foder, men som også sikrede en

højere grad af dyrevelfærd.

”En landbrugskonsulent øjnede det kommercielle potentiale i opfindelsen,

og han foreslog, at jeg forsøgte at videreudvikle ideen

til svineproduktion”, siger Anders Christensen. Med konsulentens

hjælp fik Anders Christensen tildelt forskningsmidler fra FødevareErhverv.

Hermed fødtes ideen bag Astute.

åBent investeringssind

I juli 2010 var Anders Christensen så langt i udviklingsprocessen,

at han følte sig parat til at begynde en mindre produktion. Det

krævede investorer, og løsningen blev fundet i grundlæggerens

eget netværk, hvor seks personer hver investerede 50.000 kr.

Ifølge Anders Christensen er det nødvendigt at overveje sådanne

utraditionelle investeringsveje: ”Særligt når ens projekt har etiketten

”landbrug” er reaktionen ofte ekstremt tilbageholdende”.

Derfor skal man også være åben overfor de muligheder, der byder

sig: ”Sidste efterår var vi på en messe i Herning, og her stod det

lige pludseligt klart, at den helt store interesse kom fra England”,

siger Anders Christensen.

”Sammenlignet med Danmark opdrættes flere svin udendørs i

England. Det er den type produktion vores foderløsning er perfekt

til. Derfor blev det klart, at det var det engelske marked, vi skulle

satse på”.

værdien af rådgivning

Når Anders Christensen understreger, at rådgivning nærmest er

vigtigere end kapital, skyldes det den slags erfaring. ”Paradokset

er altså, at kapital ikke løser noget, hvis den ikke guides hårdt. Og

det kan ofte ikke gøres af iværksætteren selv”.

Astute er i dag tilknyttet Vækstfabrikken i Holbæk, og Anders

Christensen fremhæver deres mentorordning som en glimrende

vej til kvalificeret rådgivning. ”Men det handler også om at finde

den rigtige partner, der vil investere penge, men også sig selv og

sin erfaring”.

For Anders Christensen kom løsningen igen fra en uventet kant.

Med Astutes ændrede markedsfokus fik et perifert bekendtskab,

der tidligere havde boet i England, interesse for Astute. Og han

endte med at investere i firmaet.

”Det handler om at gribe de chancer, der byder sig. Og her fik jeg

både kapitalen, men også en partner, som kan og vil være med til

at styre projektet i den rigtige retning”.

Astutes’ opfindelse fodrer udendørs svinebesætninger.

Baseret på RFID­mærker

i ørerne på grisene, fodres grisene

individuelt i små portioner løbende

over hele døgnet. Derved reduceres foderspildet

markant.

Der findes seks Vækstfabrikker i Region

Sjælland. Udover Holbæk er de

placeret i Greve, Næstved, Roskilde,

Stege og Slagelse. Derudover åbner tre

nye Vækstfabrikker på Lolland­Falster

samt i Faxe og Ringsted i begyndelsen

af 2012. Vækstfabrikkerne tilbyder en

fuldt udstyret arbejdsplads, et vækstforløb

med sparring fra Væksthus Sjællands

konsulenter, en mentorordning

og gode rammer for erfaringsudveksling

med andre iværksættere.

Vækstforum Sjælland har bevilliget

støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

til etablering af de ni

Vækstfabrikker.

15


”Fortællinger om vækst” er udviklet i samarbejde

mellem Vækstforum Sjælland og Væksthus Sjælland.

For mere information kontakt analysekonsulent Pernille

Middelboe Frederiksen på telefon 29 72 21 97 eller

e­mail: pmf@vhsj.dk eller kommunikationskonsulent

Stefan Poulsen på telefon 31 60 20 40 eller e­mail:

sp@vhsj.dk

Foto: Finn Brasen m.fl.

vejen til vækSt

går via de

internationale

markeder

innovation

bringer den

gode ide til

markedet

kapital Skaber

grobUnd For

Fornyet vækSt

More magazines by this user
Similar magazines