Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet

ting, som han senere benægter at have gjort
med henblik på at få den voldsramte til at
betvivle sin egen hukommelse og virkelighedsopfattelse.
Det kan eksempelvis være
ved at benægte, at tidligere hændelser har
fundet sted, eller at udføre handlinger med
det formål at desorientere den udsatte (Gass
& Nichols 1988; Walker & Meloy 1998). I
de tilfælde, hvor kvinderne er blevet udsat
herfor, forsætter teknikkerne typisk også
som en del af stalkingen. Eksempler på disse
kan være at gemme ting for kvinden, slukke
for strømmen, fjerne kæledyr og pludselig
komme tilbage med dem igen. Den mest markante
gaslighting-teknik blandt de udsatte er
dog vedvarende beskyldninger om psykisk
sygdom, der også kendes som en del af partnervold
i udenlandske undersøgelser (Walker
& Meloy 1998). I disse tilfælde har stalkeren
typisk ringet til kvindens familiemedlemmer,
sundhedsplejerske, læge og/eller arbejde og
fortalt, at hun er psykisk ustabil.
Kvinderne har generelt først italesat
handlingerne som psykisk vold, når de har
været i kontakt med organisationer som
Mødrehjælpen eller kvindekrisecentre, hvor
de har fået hjælp til at identificere adfærden
som vold. Denne identificeringsproces
genfindes også i litteraturen om partnervold.
At voldsramte har behov for hjælp til identificeringen
af volden skyldes ifølge bl.a. den
svenske forsker Eva Lundgren, at volden er
blevet normaliseret som en del af parforholdet
(Lundgren 2005).
Foruden psykisk vold har fem af de partnerstalkingramte
kvinder også været udsat
for fysisk vold i forholdet. I lighed med den
psykiske vold identificerer kvinderne typisk
ikke volden før efter forholdets ophør.
Mona: ”Han har faktisk taget kvælertag
på mig i vores forhold. Det er vel vold.
Men på det tidspunkt ser jeg det ikke som
fysisk vold, for han har ikke slået eller
sparket, så da kommunen spurgte, om
han var voldelig, sagde jeg ’nej’. Han har
også skubbet mig ind i møbler. Men det
er bare ikke fysisk vold i min verden.”
Interviewer: ”Hvorfor tænker du, at det
ikke er fysisk vold?”
Mona: ”Jamen fordi jeg altid har forestillet
mig, at det var, når man slog, og han
havde ikke slået mig.”
(Mona, 31 år)
Identificeringen af vold afhænger både af
den udsatte og voldsudøverens såvel som
eventuelle beskueres tolkning af handlingen
i den pågældende situation (Riches 1986).
Forestillingen om, hvordan vold kommer til
udtryk, påvirker således disse kvinders måde
at opfatte og forholde sig til deres situation.
De voldsudøvende mænd, der efterfølgende
stalker, beskrives af såvel de udsatte
kvinder som af fagpersonerne som personer
med et ekstremt kontrolbehov, og som ofte er
meget manipulerende og i besiddelse af gode
overtalelsesevner. Som en kvinde fortæller,
”han er rigtig dygtig til at mingelere rundt
med folk, så de fortæller ham det, som han
gerne vil vide.” Mændene beskrives endvidere
generelt som meget velfungerende
udadtil og med forholdsvis høje stillinger.
Den bekendte relation
Syv af interviewpersonerne er eller har været
udsat for stalking af en person, som de har
haft et forudgående kenskab til, dog ikke af
intim karakter. For tre af personernes vedkommende
pågik stalkingen stadigvæk. Den
bekendte relation udgøres af forskellige relationer
mellem stalker og udsat. Således er tre
blevet stalket af en tidligere kollega, to af en
nabo, én af en tidligere studerende og én af
en daværende ekskærestes nye kæreste. To af
de syv stalkingramte er mænd, der begge har
haft et professionelt forhold til deres stalker,
som i begge tilfælde er en kvinde. Resten af
de udsatte er kvinder, der foruden én alle er
blevet stalket af mænd.
Grundlæggende kan man skelne imellem
de udsatte, der har haft et professionelt
forhold til stalkeren, og de, der har haft et
privat forhold. Dog peger datamaterialet ikke
på, at der er forskel på stalkingens karakter
afhængig af, om relationen har været professionel
eller privat. Generelt har de fire
personer, der kendte stalkeren igennem deres
arbejde, haft et tættere forhold til stalkeren,
end de to, der kendte stalkeren fra deres
Stalking i Danmark · Statens Institut for Folkesundhed 27