Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet

det videre stalking forløb og den efterfølgende
fase. Det er i erkendelsesfasen, at den
udsatte begynder at opfatte stalkerens gerninger
som problematiske og intimiderende.
Tidspunktet for denne erkendelse varierer
meget i de forskellige forløb, men der er en
tendens til, at de, der udsættes for fysisk
vold, eller som ikke er bekendt med stalkerens
identitet, erkender stalkingen tidligere
end de andre udsatte.
Overvågning og chikane
Stalkere benytter sig ofte af en lang række
forskellige taktikker til at stalke. I rapporten
inddeles disse i overvågning og chikane.
Overvågning foregår ved, at den udsatte
bliver forfulgt af stalkeren enten direkte eller
indirekte, ved at denne opsøger den udsattes
netværk. En del af overvågningen foregår
også ved hjælp af moderne elektronisk udstyr
som GPS eller via internettet, hvor stalkeren
kan få oplysninger om den udsatte ved
at oprette falske profiler på sociale medier.
Hovedparten af de udsatte var udsat for
overvågning, og mest udbredt var det blandt
udsatte med en intim relation til stalkeren.
De hyppigste overvågningsformer er fysisk
forfølgelse ved eksempelvis at køre efter eller
holde øje med den udsatte fra gaden eller
bygninger tæt på dennes bopæl.
Chikane kan tage mange forskellige
former og spænde fra telefonopkald til grov
fysisk vold eller mere subtile former som
trusler og rygtespredning. Størstedelen af de
stalkingramte har oplevet flere former for chikane.
Chikane gennem samværsordning om
fælles børn er en særlig chikaneform, der kun
forekommer blandt de stalkingramte, der har
barn med stalkeren. Denne chikaneform kan
bestå i, at barnet ikke afleveres eller hentes
til aftalt tid, eller at stalkeren tager kontakt
til barnets netværk med henblik på at sprede
rygter om den udsatte.
De udsatte med en intim eller bekendt
relation til stalkeren oplevede generelt flere
og grovere stalkingtaktikker, end når stalkeren
var ukendt. Rapporten konkluderer således,
at der typisk er en sammenhæng mellem
stalkingens karakter og relationen mellem
udsat og stalker.
De udsattes håndtering
af stalking
De stalkingramte benytter sig af en række
forskellige måder til at håndtere stalkingen
på. Overordnet set kan vi skelne mellem
den interne håndtering, der er den måde, de
udsatte forsøger at håndtere stalkingen på
gennem ændring af adfærd og rutiner, og den
eksterne håndtering, der udgør de uformelle
og formelle veje, som de udsatte går for at få
støtte og hjælp fra netværk og myndigheder.
Den interne håndtering består ofte i, at
de udsatte begrænser deres daglige færden og
gøren for at undgå stalkeren. Disse rutine- og
adfærdsændringer udgør en selvregulering,
der bunder i, at stalkerens gerninger helt
grundlæggende er uforudsigelige for den
udsatte. I undersøgelsen er der en tendens
til, at selvreguleringen hænger proportionelt
sammen med karakteren af stalkingen, dvs. jo
grovere stalking desto mere selvregulering.
Den eksterne håndtering består dels af
kontakt til familie, venner og kollegaer, og
dels af kontakt til myndigheder og organisationer.
De nære relationer er ofte den primære
støtte for de udsatte og benyttes derfor før, at
organisationer og myndigheder involveres.
Sidstnævnte kontaktes typisk senere i forløbet,
når den udsatte erfarer, at han/hun ikke
kan stoppe stalkeren. Hovedparten af alle
udsatte har haft kontakt til politiet. I lighed
med den interne håndtering er der i den
eksterne håndtering en stærk sammenhæng
imellem karakteren af stalkingen og behovet
for hjælp og støtte.
Konsekvenser af stalking
For hovedparten af de udsatte i undersøgelsen
har stalkingen haft omfattende psykiske,
fysiske, sociale og økonomiske konsekvenser,
både under og efter stalkingen stod på. I
undersøgelsen er der en klar sammenhæng
imellem stalkingens karakter, dens intensitet
og konsekvenserne. Det er de udsatte med en
intim relation til stalkeren, der har oplevet de
mest alvorlige konsekvenser. Hovedparten af
de udsatte har haft én eller flere af følgende
psykiske følger på grund af stalkingen: angst,
posttraumatisk stress, selvmordstanker/-forsøg,
koncentrationsbesvær og hukommelses-
Stalking i Danmark · Statens Institut for Folkesundhed 6