Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 ...

maritime.museum.dk

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 ...

SS

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1.

Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland.

1 Stk. 14-6 NHK. - 513 IHK. Compoundmaskine.

Cylinderdiameter: 25-56" Slaglængde: 36"

Fabrikat: North Eastern Marine Engineering Co. Ltd.,

Klinkbygget af Jern.

1 Dæk og Well Deck. 2 Master. Luger.

Sunderland.

Bak 32 Fod. Overbygning midtskibs 59 Fod. Halvdæk 88 Fod.'

4- vandtætte Skodder.

Vandballast: 4-2o Tons.

241,9 x 3^,2 x 19,6 Fod.

3o$ / 1.693 dw. 1.391 brutto 858 netto.

Som ss "Whitby Abbey" bygget til:

18 solgt til:.

og omdøbt til "Ganger Rolf".

Ifølge Anmeldelse Hr. 566/1900 dat. 11/12 19oo er

Skibet indkøbt fra det norske Rederi af:

Dampskibs-Aktieselskabet Myren, København,

og omdøbt til "Kai".

Paa Rejse fra Melilla til Port Talbot med Jernerts

i Konvoj, hvorfra "Kai" dog var sakket agterud, blev

Skibet den 5* November 1917 torpederet i Atlanterhavet

af en tysk Undervandsbaad. Besætningen reddet. Skibets

Værdi Kr. 24-8.915i95« Assurance Kr. l.o9o.ooo.-

Udslettet af dansk Register 9/1 1918 - Udslettelsesprotokol

Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 15 - 126.

vend,


27/12 19ol indkommen til Terneuzen fra Riga efter

haard Rejse. Skibet havde faaet en Del

ovenbords Skader, en Del af Dækslasten

var skyllet overbord og Vandet var

trængt ned i Lasten og havde ødelagt

en Del Korn og Hør.

13/5 19o6 Kollision i Korsør med ss "H. V. Fisker 1 '

og faaet nogen Skade.

/lo 19o7 grundstødt ved Refsnæs Puller.

5/1 19o9 paa Rejse fra Burntisland til København

med Kul grundstødt ved Anholt.

Bragt flot af Svitzer og assisteret

til Frederikshavn for Undersøgelse.

2o/2 191o paa R jse fra Aarhus til København i

Ballast grundstødt paa Hesselø Sydøstrev,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kaja ex Bjorkfors Ho. 2. N S K J. j I - 1.

Registréringsprotokoller: IX-297.

Registreringsdato: 6/7 1880.

Certifikat: 6/1 1880.

Københavns Skibsregister

II - 270.

Bygget 1872 i G-ota Kanals Skibsdok pr. Soderkoping

af A. JL Schylander, ifølge Bilbrev dat. S'dderkSping

16/6 1879.

1 Stk. 10 NHK. = IHK* Compoundmaskine.

Cylinderdiameter: Slaglængde:

Part:

fabrikat: Motala mekaniska Verkstads Å/B. 1873.

Kravelbygget af Eg og fyr paa Jernspant.

1 Dæk. 1 Mast.

Glat Stævn. AgterskiD med rundt Spejl.

Ruf midtskibs. Sideruf forude.

Ufuldstændig Inderklædning.

længde:! 79 , 1". Bredde: 14'6". Dybde: 6*6".

dw. 72,92 brutto. 51,54 netto.

Ifølge Købekontrakt dat. København 22/6 1880

og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København

30/6 1880 indkøbt fra Malmø som ss "B;j*6rkfors

Ho . 2" af:

fhv.i Skibsfører C. N. Schjønning, København.

Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns

Toldkammer 2/7 1880 betalt med Kr. 270.-,

som er W> &f Købesummen Kr. 9.000.-

Iføljge Generaldirektoratets Skrivelse af 16/5

1882 solgt i St. Petersborg til Udlandet. (Ifølge

mundtlig Opgivende er Skibet solgt til russisk

Ejendom 1 for Kr. 12.000.-). Nationalitetsmærker

udhuggede og Certifikat afleveret.

Registrering afsluttet 23/5 1882. (Udslettelsesprotokol

Nr. 1).


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

ss Kalfsund ex Vidar ex Tu - Ting. N H K C. Int. -1.

Bygget 1856 - 0. Telander & Hammer, Bergsund, ifølge Bilbrev

idat. Stockholms Raadhus 16/7 1856.

1 Stk. 35 NHK. - IHK. 2 cyl. Lavtryksmaskine.

Cylinderdiameter: Slaglængde:

Fart:! 7 Knob.

Fabrikat: 0. Telander & Hammer.

Klinkbygget af Jern,

1 Dæk. 2 Haster.

Middelfyldig Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt

Spejl.

Hytte agter. 2 Huse midtskibs i Borde.

Fuldstændig Inderklædning.

3 vandtætte Skodder.

Længd|e: 98,0 Bredde: 2o,6 Dybde: 9,6

dw. 132,2o brutto. 81,17 netto,

ifølge Maalebevis fra 1868.

Ifølge Købekontrakt dat. Stockholm 22/4- 1864- og Nationalitets-

og Ejendoms Erklæring dat. Sanders og København

jVH og 5/11 1868 tilhørende:

Skibsreder Poul Frederik Petersen, Randers

Peter Tobias Petersen,

Jens Hornsyld Petersen, København

1- Frederik Petersen, Horsens.

hver med 1/4- Part.

Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns;

Toldkammer 14-/6 1864- betalt med 5S5 Rigsdaler 3

Skilling, som er 3% af Købesummen, 15-ooo Rigsdaler.

Ifølge Bevilling dat. 14-/5 1864- er det tilladt, at

Skibets Navn forandres fra "Tu - Ting" til "Vidar".

Ifølge Skøde dat. København 28/12 l8?o og Nationalitets-I

og Ejendoms erklæring dat. København 3o/l 1871 solgt

til: ,

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.

Den samlede Købesum for Dampskibene "Vidar", "Brage",

"Randers" og "Ydun" andrager ifølge Registrerings Anmeldelse

idat. København 3o/l 1871 I80.000 Rigsdaler.

Ommaalt 1873 paa Grund af Ombygning af Rum paa Dæk:

151,56 brutto 90,4-o netto.

Ommaalt I876 paa Grund af Ombygning og Indsætning af

ny Maskine:

1 StkL 35 NHK. - 12o IHK. Compoundmaskine.

Cylinderdiameter: 15-35" Slaglængde: 18"

Fart: : 7 Knob.

Fabrikat: Burmeister & Wain.

Ny Tonnage: 153,76 brutto. 9o,32 netto.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

ss Kalfsund ex Vidar ex Tu - Ting. N H K C Int. -

^Ommaalt efter Ombygning ifølge Maalebevis dat. København

12/3 I883 - Hytte agter - 2 Sideruf midtskibs - Kommandohus

- Maskin- og Kabysruf - 3 Luger - ufuldstændig

Inderklædning;

155,V8 brutto. 9o,27 netto.

Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København 3/1 l8°A

er "Vidar" (Kendingsbogstaver: N B P S) solgt til:

.C. J. Nilson, Gøteborg,

for Kr. 13.5oo.- og omdøbt "Kalfsund" med Hjemsted i Gøteborg.

Certifikat afleveret og Nationalitetsmærker udhugget.

Registrering foretaget ll/l 1894-.

(Udslettelsesprotokol Nr. III-2)

Ifølge Anmeldelse Nr. 4-o8/l895 dat. 2o/9 1895 er

Skibet indkøbt fra ovennævnte svenske Ejer af:

A/S. Dampskibsselskabet Kalfsund, København,

Navnet "Kalfsund" er ikke forandret. Hjemsted er København.

Selskabets Forretningsfører er Ditlev Emanuel Torm, København.

Registrering foretaget 11/11 l895»

Ifølge Anmeldelse Nr. 32o/l9oo dat. 1/6 19oo er Skibet

i Henhold til Bestyrelsens Skrivelse dat. Rønne 3o/5 og

København 1/6 19oo solgt til:

Bjargnings- och Bogserings A/B. Bjorn (G. W. Lundquist),

Gøteborg,

for Kr. 9.5oo.- og omdøbt til "Isbjorn I" med Hjemsted i

Gøteborg.

Registrering foretaget 2/6 19oo.

(Udslettelsesprotokol Nr. III-2)


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KROMBORG

I y

c** yy&~

i M / (7 x ~~ '


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kalfsund ex Vidar ex Tu - Ting. N H K C. II - 1.

Tysk Strandingsberetning dat. Stralsund 3o/ll 1895*

Den 5o. November 1395,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kallundborg. III - 1.

Næstved, 13. Januar: -Dampskibet "Kallundborg 11 ,

Capt. C. H. Kirkman, som afgik fra Karrebæksminde

Torsdagen den 19de December om Morgenen og var bestemt

til Kjøbenhavn, maatte om Aftenen ankre op ved

Ulfshale paa Grund af Taagen. Medens Dampskibet laa

der, kom en Mængde lis drivende, som førte Skibet

med sig, skjøndt det havde Damp oppe og begge Ankre

ude, og satte det op paa den udfor Steensby Skov liggende

Sandbanke "letten", hvor det kom til at staa

aldeles tørt paa Grunden. Derefter skruede lisen sig

saa haardt mod Skibet, at det krængede om paa Siden

og laa. med Masterne langs med Isen, men efter ca. 4

Timers Forløb var al Isen dreven vesterpaa. I fire

Døgn maatte derefter Besætningen opholde sig ombord,

uden at det var muligt for Nogen at kunne komme til

eller fra Skibet, Provianten og Yandforraadet slap

op, og' den fjerde Dag havdes der intet at spise. Endelig

den 5te Dag lykkedes det Capitainen at komme

iland ved Steensby Mølle og proviantere og slutte

Accord med lodserne fra Tærø og flere andre Søfolk

om at tage Skibet af Grunden. Dette lykkedes ogsaa

efter flere Dages Arbeide, og efterat alt Ombordværende

var blevet losset for at lette Skibet. Den

28de December var Skibet atter flot, men skjøndt det

var tæt ogx&fø ubeskadiget, kunde det dog paa Grund

af Isen ikke fortsætte Reisen "til Kjøbenhavn, men

maatte søge ind til Stubbekjøbing, hv/ortil det ankom

med en Jagt fra Kallehave paa Slæb, som ligeledes var

bestemt til Kjøbenhavn, men som Isen havde tilføjet

saa stor en Læk, at den ikke var langtfra at være

synkfærdig. (B-r^ Onsdag 15/1 1868)

Berlingske Tidende Lørdag Aften 9- Mai 1868;

Skibsauction.

Torsdagen den 14. Mai førstkommende, Eftei middag

Kl. 2,bliver ifølge Forlig og Execution ved offentlig

Auction opbuden til absolut Bortsalg:

Det i Kallundborg hjemmehørende, men fortiden her

liggende Dampskib "Kallundborg", drægtig 10,5 danske

Commercelæster, med tilhørende Inventarium,

staaende og løbende Redskaber m. m.

Skibet, der er beliggende ved Toldvæsenets Havnecontoir

ved Børsen, er til Eftersyn hver Søgnedag

mellem Kl. 12 og 2.

Auctionen holdes paa Skibet.

Auctionsdokumenterne, Taxationsf orretningen, Inventarielisten

tilligemed samtlige Skibet vedkommende

Documenter ville forinden være til Eftersyn paa

mit Contoir, 3? or tuns træde Ur. 5 I.

M. Møller, Overretsprocurator.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Kallundborg. III - 2.

Berlingske Tidende Fredag Morgen ;>o. April 1869.

Tirsdagen den ^de Mal 1869, Eftermiddag Kl. !•£-, bliver

ifølge Execution og Udlæg ved en eneste Auction, der afholdes

paa Auctionscontoiret i Haad- og Domhuset paa Nytorv

her i Staden, opraabt og uden flere Auctioners Afholdelse

absolut bortsolgt

Skruedampskibet "Kallundborg"

med staaende og løbende Redskab og øvrigt Inventarium,

drægtigt lo^- danske Commercelæster, og især tjenligt til

Kystfart.

Skibet er beliggende ved forrige Wilders (Georg Pedersens)

Plads paa Christianshavn og kan besees af Lysthavende.

Conditionerne og Vurderingsforretningen, hvorefter

Skibet med Tilbehør er vurderet til 2.^00 Rigsdaler, ere

til Eftersyn hos Udlægshaveren, Fuldmægtig Hansen, Store

Kannikestræde 18.

Det bemærkes, at det høieste Bud ved den den Ikde d.

M. over Skibet m.v. afholdte Auction var 8lo Rigsdaler.

Kjøbenhavn, den 26. April 1869.

Hs. Hansen.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kallundborg ex Denewell. N L K T.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

ss Kallundborg ex Denewell. N L K T. Int. - 1,

Bygget I898 - E. Duncan & Co. Ltd., Port Glasgow.

Byggenummer 281.

1 Stk. 156 MK. - 850 IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 19-3ol-5o" Slaglængde: 36"

1 Stk. skotsk Kedel med 3 glatte Kanaler.

Eisteflade 67 Kvadratfod. Hedeflade 2.^35 Kvadratfod.

Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk.

Kedler og Maskine fra Dunsmuir & Jackson, Glasgow.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master, k Luger.

Bak 28 Fod. Overbygning midtskibs 62 Fod. Poop 23 Fod.

k vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 359 Tons

259,3 x 37,1 x 21,3 Fod.

Agterpeaktank 23 -

2oo / 2.^oo dw. 1.59o brutto l.oo^ netto.

til:

Som ss "Denewell" bygget til:

G. N. Patterson, Newcastle.

Ifølge Anmeldelse Nr. 3o7/19ol dat. 15/6 19ol solgt

A/S. Dampskibsselskabet Neptun, København,

for Kr. kSl.315*- og omdøbt til "Kallundborg". Reg. s.D.

19/^ 1917 rekvisitioneret af den engelske Begering

og administreret af Sir Edward Hain, St. Ives.

5/6 1917 sænket i Middelhavet under engelsk Flag.

Udslettet af dansk Eegister 13/8 1917 - Udslettelsesprotokol

Nr. 5 - I ~ Registreringsprotokol Nr. 16 - 7-

23/7 191^ Kollision i Malmø med svensk Galease "Eenuga",


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kallundborg ex Denewell. N L K T. II - 1.

Søforhør 1 København 22/9 19o2 og 27/5 19o3:

Den 23. Juli 19o2 Kl. 1,^5 Fm. grundstødte "Kailund- ;

borg", Kapt. N. P. Lund, fra Wasa til Terneuzen med 712

Kubikfavne Træ, som med Lods ombord styredes gennem et

afprikket Farvand ved Wasa, hvori der antoges at være ca.

5 Favne Vand. Da "Kallundborg" blev læk og ikke ved egen

Hjælp kunde komme flot antoges Assistance fra Bjergnings- .

selskabet Neptun mod en Bjergeløn af Kr. l8.ooo.- Samme

Aften begyndte Arbejdet med at tætne "Kallundborg" og

efter at ca. 5o Kubikfavne Trælast var udlosset, bragtes

"Kallundborg" den 2A-/7 atter flot og opankredes I k Favne

Vand. Efter fornyet Dykkerundersøgelse viste det sig nødvendigt

at søge Havn for Reparation. En transportabel

Pumpe bragtes ombord i "Kallundborg", som derpaa, efter

at være blevet yderligere tætnet, og efter at den udlossede

Del af Ladningen atter var indtaget, afsejlede til Stockholm

under Ledsagelse af Bjergningsdamperen. Den 27/7 ankom

"Kallundborg" til Stockholm, hvor midlertidig Separation

foretoges, og allerede den 3°/7 fortsattes Egjsen.

Åarsagen til Grundstødningen var, at Grunden hvorpaa Skibet

stødte, var ukendt.

Søforhør i København 31/5 19o2:

Den 3o. Marts 19o2 grundstødte "Kallundborg", Kapt.

P. N. Lund, fra Sevilla til Ayr med Jernerts paa Guadalquivir.

Kl. 8,3o Fm. grundstødte "Kallundborg", som med fuld

Fart og under Lodskommando styrede ned ad Floden, paa en

Sandbanke i Sejlløbet. Under Forsøget paa at forcere "Kallundborg",

som kun stod fast med Forskibet, over Grunden,

skiftede Strømmen og herved svingede Agterskibet tværs I

Løbet, saaledes at "Kallundborg" kom til at hænge paa

Grunden' med begge Ender, medens der var dybt Vand midtskibs.

Flere Trosser førtes i Land og fastgjordes til Træstammer,

hvorpaa det ved Højvande og under Forcering af

Maskine og Spil lykkedes at arbejde "Kallundborg" flot,

men som Følge af Mørke og fordi en anden Damper var fortøjet

i Nærheden, kunde Eejsen ikke fortsættes, og "Kallundborg"

fortøjedes for Natten ved Flodbredden. Om Morgenen

stod "Kallundborg" saa fast, at alle Forsøg paa at

komme flot mislykkedes. Baade den l/k og 2/k foretoges

Forsøg ved hvert Højvande, men da det stadig var forgæves j

blev ca,. l8o Tons losset i Pramme den 3/k og Dagen efter

kom "Kallundborg" flot. Straks efter blev det imidlertid

stærk Taage, under hvilken "Kallundborg" atter grundstødte,

men da det om Eftermiddagen klarede af, kom Skibet flot,

hvorefter Ladningen igen indtoges. Den 5/^ grundstødte

"Kallundborg" igen 2 Gange, men kom dog flot ved egen

Hjælp, hvorefter Barren ved Bonzona passeredes den 6/k.

Ved et den 21. April foretaget Eftersyn viste det sig,

at "Kallundborg" havde faaet flere Buler 1 Bunden, ligesom

Skrue og Aksel havde taget Skade.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kallundborg ex Denewell. N L K T. II - 2.

Søforhør I København 31/5 19o2:

Den 28. April 19o2 med Lods ombord og assisteret af

Slæbedamper forhaledes "Kallundborg", Kapt. P. N. Lund,

ud af Dokken i Barry, hvorefter 3agbords Anker sattes og

Slæbedamperen fik Trossen agter fra for at slæbe Skibet

agter efter til Kulspouten. Da "Kallundborg" imidlertid,

skønt der var stukket 3o Favne Kæde paa Bagbords Kætting,

dog som Følge af Storm drev med Forskibet, sattes ogsaa

Styrbords Anker, men dette hjalp heller ikke og "Kallundborg"

drev ned paa 2 engelske Dampere, som laa fortøjede

ved og i Nærheden af Spouten. Ved Kollisionen fik "Kallundborg"

betydelig Skade paa det opstaaende, medens den

ene af disse Dampere, ss "Eegnant", fik en mindre Skade,

som erstattedes af "Kallundborg".


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kallundborg ex Denewell. N L K T. V. - 1.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur:


ms Kalundborg. 0 X B S

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET > "^^ ~

PÅ KRONBORG

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 5. Januar 1954:

Statsbanernes Ruteskib "Kalundborg", der i Søndags

fik en Trosse viklet ind i Skruen, kom først

af sted fra Aarhus El. 14,15 i G-aar Eftermiddags,

efter at man det meste af et Døgn havde arbejdet

paa at .faa Skruen fri. - Nogle Hundrede Rejsende

maatte henvises til Toget, og da Skibet gik, medførte

det Biler og G-ods, men næsten ingen Passagerer.

Paa Grund af den stærke Brænding anløb Skibet

ikke Koldby Kaas paa Samsø.

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24. Pebruar 1954

Kalundborg, Tirsdag Aften:

Paa Kalundborg - Aarhus Overfarten har man nu

givet op over for Ismasserne i Aarhus Bugten. Ruteskibet

"Ealundborg" havde i Eftermiddag saa store

Vanskelighedermed at komme igennem til Trods for,

at der var Isbryderassistance, at DSB har besluttet

at aflyse regelmæssig Drift.

"Kalundborg" gik fra Aarhus El. godt 12 i Middags,

men naaede først Samsø i Aften. Herfra fortsatte

det mod Kalundborg El. 18,4-5• Paa den sidste

Del af Turen er der ingen Vanskeligheder, og man

gennemfører derfor i Morgen en Tur fra Kalundborg

til Samsø med Afgang El. 11. Skibet returnerer derefter

til Ealundborg, og hvis Vanskelighederne i

Aarhus bugten vedvarer, vil Ruten fortsat være afkortet,

saaledes, at DSB kun paatager sig at sikre

Samsingerne Forbindelse med Sjælland.


•HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

.PÅ KRONBORG

^?iJt z Jyrxx.&^#?rxy^ ^y^Lx'y^x^/

-prX..

jjtø

l )H^x

l f)7-H

N$f)/ h y(h lø.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

FÅ KRONBORG

'k-u^cU^, X ' f f^~?' 3f •' d*^>^y>^£^y

JC '


;- OG

ss Kalø ex Estonia. N M H S. Int 1.

Bygget 19o3 - W. Gray & Co. Ltd., West Hartlepool.

Byggenummer 667.

1 Stk. 195 NHK. - 875 IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 21-33-56" Slaglængde: 36"

2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler.

Eisteflade 72 Kvadratfod. Hedeflade 3*olk Kvadratfod.

Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk.

Fabrikat: Central Marine Engine Works, W. Hartlepool.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk og Welldæk. 2. Master, k Luger.

Bak 3o Fod. Overbygning midtskibs 7k Fod. Poop 16 Fod.

k vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 360 Tons

281,2 x ^2,2 x 2o,7 Fod.

Agterpeaktank 37 -

184 / 3.0I6 dw. 1.936 brutto 1.23^ netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 276/19o3 dat. 13/3 19o3 er

Skibet som ss "Estonia" bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Inga, København.

Indregistreret 13/5 19o3-

7/11 191o anmeldt solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København,

for Kr. 35o.ooo.-

23/11 191o anmeldt omdøbt til "Kalø".

17/6 1912 anmeldt solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København,

for Kr. 350.000.-

23/3 1917 rekvisitioneret i Glasgow af den engenske

Regering - Shipping Controller - og disponeret af

Lambert Bros. Ltd., LonMon.

13/6 1918 forlist under engelsk Flag og med engelsk

Besætning.

Udslettet af Register 22/6 1918 - Udslettelsesprotokol

Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 22 - 121.


HANDELS- OG SØFARTSMUSES!

ss Kalø ex Estonia. N M H S. Int. - 2.

Korrigering til Blad Int. - 1.:

Ifølge Anmeldelse Nr. ^58/1910 dat. 21/lo 191o er

A/S. Dampskibsselskabet Inga, København, traadt I Likvidation.

Registreret 22/lo 191o.

Ifølge Anmeldelse Nr. 49Vl91o dat. 8/11 191o har

Likvidationsboet solgt Skibet til:

A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København,

for Kr. 33o.ooo.- Intet Navneskifte.

Registreret 9/11 I9I0.

Ifølge Anmeldelse Nr. 331/1910 dat. 23/H 191o har

Skibet forandret Navn til "Kalø".

Registreret 25/11 191o.

Ifølge Anmeldelse Nr. 272/1912 dat. 17/6 1912 er

Skibet solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København,

for Kr. 35o.ooo.- Intet Navneskifte.

Registreretl9/6 1912.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kalø ex Xatuk ex Victoria Park. 0 Y I A.

k \


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kalø ex Tatuk ex Victoria Park. 0 Y I A. III -

Berlingske Tidende Mandag Morgen 25. Oktober 1954

L ond on, 3øndag:

Lloyds meddeler, at den danske Damper "Kalø",

2.824 Tons, har anmodet om Hjælp, efter at den i

G-aar har mistet Skruen i Hærheden af Cayo Megano

det nordlige Cuba.

Skibet ligger nu for Anker, og Bugserbaaden

"Atlas" er afgaaet til Assistance. Den ventes at

være fremme i Eftermiddag.

Jydske Tidende Fredag Morgen 24. December 1954:

Miami, Florida, Torsdag:

Den 2.824 Tons store danske Fragtdamper "Kalø"

af København løb sent i Aftes paa G-rund ca. 10 Sømil

syd for Miami paa Floridas Kyst, men kom i Bag

flot og fortsatte sin Rejse til Cuba.

"Kalø", der tilhører Dampskibsselskabet Bothnia

har en Besætning paa 26 Mand. Den var paa Vej fra

Korfolk i Virginia til Havana paa Cuba med en Kulladning,

da den gik paa Orund.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG i

ss Kalø. ex Tatuk ex Victoria .£ark. 0 Y I A. III

Berlingske Tidende Søndag 30. Oktober 1955:

Det 4.625 Tons store Pragtskib "Kalø", som tilhører

Dampskibsselskabet "Bothnia", har haft Maskinskade

i Nordsøen ud for den tysk-hollandske Kyst.

Vesttysklands stærkeste Bugserbaad "Seefalke" er

gaaet til Assistance fra Guxhaven og er nu i Pærd

med at bjerge det danske Skib.

"Kalø" ventes til Rotterdam i Løbet af Søndagen,

og før har man ikke noget Overblik over den skete

Skade.


UJ

Q

S: m

to o

o fe

^<

CO

i X :

i « .

X-

Ar

5^


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Kambodia ex Brandenburg. 0 X T H. i III

B. T. 4/10 1954. (2):

den forsvundne, og et norsk Tankskib meddelte, at

det vilde ændre Kurs og gennemsøge det paagældende

Parvand, man hørte ikke senere noget fra dette Skib.

Kaptajn Nielsen formodede, at den forsvundne er

kravlet op paa Dønningen og er faldet over Bord og

druknet, uden at andre af Besætningen har set eller

hørt noget. Hovmesteren, hans Medhjælper og de Polk

der havde været paa Dækket, bekræftede Kaptajnens

Forklaring.

Søforhøret blev overværet af Plemming Jacobsens

Forældre, og Retten udtalte sin Deltagelse med de

efterladte.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Kambodia ex Brandenburg. 0 X T H. i III

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 23. September 1954

Aarhus, Ons dag:

ØK's 12.000 Tons Motorskib "Kambodia" ventes i

Eftermiddag til Aarhus'Havn fra &dynia med havareret

Skrue, der har nedsat Farten med næsten 50 Procent.

Skibet kan ikke repareres i Aarhus, hvortil det

har Last, men skal enten paa Værft i København eller

Nakskov.

Berlingske Tidende Fredag Morgen 24. September 1954

Aarhus, Torsdag:

ØK 8 s 10.600 Tons store Skib "Kambodia" er ankommet

til Aarhus efter en Rejse til Østen, under hvilken

Skibet har været forfulgt af en Række af Ulykker.

Den alvorligste Ulykke indtraf i Middelhavet. Tre

Timer før Skibets Ankomst til Kreta druknede Messedreng

Flemming Jacobsen, han var søsyg og havde sat

sig paa Rælingen, men faldt pludselig over Bord og

forsvandt. Eftersøgningen var resultatløs.

I japansk Havn maatte Kaptajnen efterlade en anden

Messedreng paa Hospitalet med en Hudsygdom. Han

er ikke udskrevet endnu. Under Losning i den arabiske

Havn Aden fik en af Skibets Matroser tre Fingre

klippet af i en Trosse og maatte sendes til Danmark

med Flyvemaskine.

Rejsen har varet i et halvt Aar, og Skibet kom

hjem stærkt forsinket af et Skrue-Havari. Da man befandt

sig i det indiske Ocean begyndte Skibet pludselig

at ryste og knage. Det viste sig, at Styrbords

Skrue var faldet af. Da det skete i rum Sø, har man

ikke hidtil kunnet opklare Åarsagen til dette Uheld*

Berlingske Tidende Mandag Morgen 4. Oktober 1954: |

I Sø- og Handelsretten er afholdt Søforhør i An- ;

ledning af en Ulykke paa ØK's ms "Kambodia"s sidste !

Rejse, hvorved en Messedreng, Flemming Jacobsen, i

forsvandt, og maa anses for druknet. ;

Af Føreren, Kaptajn Chr. Nielsens Rapport frem- !

gik, at Hovmesteren den 50. August, da Skibet var !

paa Rejse fra Beyrouth til G-enoa, meddelte, at den |

unge Mand ikke var til at finde om Bord. Han var ;

sidst set af Hovmesterens Medhjælper, Nøhr Petersen,;

Kl. 7,25, og Skibet vendte da straks og sejlede til-l

bage med Udkig paa Bak, Poop, øverste Bro og i beggej

Salinger. Samtidig blev Skibet grundigt undersøgt, |

uden at man fandt Spor af den forsvundne. Efter 4 !

Timers Forløb blev Eftersøgningen opgivet som for- ;

gæves, og Skibet fortsatte Rejsen. Der udsendtes \

samtidig med, at "Kambodia" begyndte Eftersøgningen I

i Søen, gennem Radioen Oplysning til andre Skibe om ,

i


S

•S \?- x J bl ^ v ^ 4> H- v

^ ^ A^* ^ S

N

\

.(V. v/\

.vy

r "iA £> ^ ^ f

< •*. M

^ ^ F r ** >* ?*

^ „s&

I 1

1 . 1 *%

't

i

w

-J

o

® ^

w o

o A:

ti. IH

< O

iJJ

Hi

CO

r>

S


^

•^1

^ ^

^

V

>


c,

^ ^


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kamma. (I), ex Black Prince ex York Minster. Int. - 1,

Bygget 1883 - Palmers Co. Ltd., Newcastle.

1 Stk. 15o NHK. - IHK. Compoundmaskine.

Cylinderdiameter: 50-58" Slaglængde: 56"

N H Q C.

1 Stk. enkeltbundet Kedel med k glatte Fyrgange.

Arbejdstryk 80 Pund pr. Kvadrattomme. Risteflade 61 Kva- •

dratfod. Hedeflade 2.323 Kvadratfod.

1 Stk. Donkeykedel med 85 Pund Arbejdstryk, nyindsat

Baade Kedler og Maskine fra Palmers Co. Ltd.

Klinkbygget af Jern.

1 Dæk - Well Deck. 2 Master.

Bak 30' Bro 52' Ealvdæk 96'

k vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbund 283 Tons

Agterpeak 2k -

251,8 x 35,2 x 19,8

/ dw. I»5l4 brutto 960 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 149/1896 dat. 16/4 I896 er

Skibet som ss "Black Prince" købt fra England af

A/S. Dampskibsselskabet Hejmdal, København­

for Kr. 197.856.- og omdøbt til '»Kamma" med Hjemsted

i København.

Registrering foretaget 27/4 1896.

Ifølge Anmeldelse Nr. 286/l9o7 dat. 29/4 19o? er

Skibet solgt til:

Skibsreder N. P. Svensson, Helsingborg,

for Kr. 118.00c-

Udslettet af Register 29/4 19o7 - Udslettelsesprotokol

Nr. k - 2. - Registreringsprotokol Nr. 12 - 42.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

ss Kamma. (2) N R L T. ' Int. - 1.

Bygget 191o - Wood, Skinner & Co., Ltd., Newcastle.

1 Stk. 139 NHK. _ 650 IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 171-29-48"" Slaglængde: 33 u

1 Stk. skotsk Kedel med 3 corrugerede Kanaler.

Risteflade 51 Kvadratfod. Hedeflade 2.088 Kvadratfod.

Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk.

Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co.,

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master. 4 Luger.

Bak 29mFod. Brodæk 60 Fod. Poop 22 Fod.

4 vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 359 Tons

237,7 x 35A x 16,5 Fod.

Forpeaktank 63 -

Agterpeaktank 23 -

3o9 / 1.761 dw. 1.271 brutto 754 netto.

Ltd., Newcastle.

Ifølge Anmeldelse Nr. 473/l91o dat. 28/I0 19I0 er

Skibet bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Heimdal, København.

Byggepris 15»95o Pund Sterling.

Indregistreret 28/I0 191o.

Ifølge Anmeldelse Nr. 411/1914 dat. 17/9 1914 er

Skibet den 18/9 1914 minesprængt I Nordsøen 25 Sømil

øst for Coquet Island paa Rejse fra Odense til Dunston

I Ballast. 3esætningen reddét. Skibets Værdi 300.000 Kr.

Som Følge af det af Tyskland udlagte Minefelt i

Nordsøen, fik Føreren ved Afgangen fra Odense Ordre til

at følge Ruten Skagen til Lindesnæs og derfra mod Vest

til Skotland og ned langs østkysten. Ved Passage af

Hirtshals ændrede Føreren imidlertid Kursen mod Coquet

Island og dermed ind i det nævnte Minefelt med Sprængningen

til Følge.

Udslettet af Register 18/9 1914 - Udslettelsesprotokol

Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 22 - 114.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Kamma. (2) N R L T. V, - 1.

Billeder: "Træk af dansk Skibsfarts Historie" Pag. 182.

Negativer,

Litteratur:


KANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kamma (2). N R L T. Bilag I - 1,

Udskrift af Søforhørsprotokollen ved

Sø- og Handelsretten i København:

Aar 1914 den lo. September Kl. 2,3o blev Ekstraret

sat af Rettens Formand: J. Koch og dens Medlemmer, Kommandør

Bræstrup og Kaptajn Larsen og foretoges:

Nr. 73/1914. Søforhør i Anledning af, at Dampskibet

"Kamma" i Nordsøen er blevet sprængt af en flydende

Mine den 1. September 1914.

n

Fra Dampskibet Kamma" mødte:

Føreren, Kaptajn F. Løffler,

1. Styrmand H. C. Præst,

2. Styrmand Moyel,

1. Maskinmester Max Hansen,

Z-, Maskinmester Chr. Jensen,

Assistent S. Larsen,

Matros Hans Hansen,

Matros Valdemar Nielsen,

Letmatros Valdemar Nielsen,

Letmatros Emanuel Andersen og

Messedreng Bruno Lund.

For Rhederiet, Dampskibsselskabet Heimdal, mødte

Overretssagfører Fenger og Skibsinspektør Matzen.

Der fremlagdes et Brev og 2 Telegrammer.

Brevet er saalydende:

Grimsby, den 3*

Hr. Direktør M. Carl, København.

Som De har erfaret, stødte vi paa en Mine ca. 4o

Kvartmil NO. t. 0. fra Tynen, men alle er bjærgede.

Efter at være passeret Hirtshals styrede jeg misvisende

Vest, senere V. t. N. med nordlig Vind, til Mandag

Morgen, derefter V. -g- S. til Tirsdag Morgen Kl. 6,

forandrede da til VSV. % V. og skulde saa tage Landet

ved Coquet. Kl. 8 saa jeg to Bøjer forude, den ene med

engelsk Flag og tog dem derfor for Fiskebøjer, men drejede

ikke desmindre nordover, saa jeg passerede dem i

ca. 1 Kvartmils Afstand, men lige efter at være passeret

dem sprængtes hele Forskibet ved Nr. 1 Luge i Luften,

saa Dele af Skærstok og Luger faldt ned paa Agterdækket,

og 5 Minutter efter Eksplosionen var hele Forskibet

under Vand i Højde med Overbygningen midtskibs.

2 af Fyrbøderne var i Lukafet, da Minen sprang,

men slap helskindede derfra. Da jeg af Forsigtighedshensyn

allerede ved Hanstholm havde løftet begge Rednlngsbaade

og svunget dem udenbords og firet dem af

i Højde med Overbygningen, fik vi dem hurtigt i Vandet

og roede bort fra Skibet, alt Tøj maatte selvfølgelig

efterlades, og sejlede saa mod Land. Kl. 11 saa vi

Skibet Rejse Agterenden i Vejret og kort efter forsvinde,

Kl. 1 blev vi taget op af Trawleren "Pearl" herfra,

men da han havde Fisk ombord, kunde han ikke løbe til

Tynen med os. Her har jeg henvendt mig til Konsulatet


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kamma (2). N R L T. Bilag 1-2.

og derigennem faaet Mandskabet forsynet med det nødvendige

samt indlogeret dem i Sailors Home og afventer nu

Lejlighed hjemefter fra Vestkysten, thi Østkysten er

usikker fra Peterhead og sydover.

Med megen Agtelse

F. Løffler.

Den fremlagte Skrivelse blev oplæst og gennemgaaet

med de mødende, der henholdt sig til den.

Kaptajnen paavlste paa Rettens Kort, hvoromtrent

Stedet, hvor Minesprængningen fandt Sted, er beliggende.^

Han forklarer, at den Afstand fra Land, som han har opgivet

i det ene Telegram, er opgivet efter den Angivelse som

Fisketrawleren "Pearls" Fører fremkom med som sit Skøn.

Efter Vidnets Skøn (baseret paa Beregninger efter Kursen

og den udløbne Distance samt paseret paa den Omstændighed,

at man et Par Timer efter at være kommet i

Baadene, og før man var optaget af Trawleren, fik Land

i Sigte) skete Sprængningen noget nordligere og betyde- ;

ligt nærmere ved Land, antagelig ca. 25 Sømil fra dette.

Han havde som forklaret faaet de to Bøjer at se forude

ved 8-TIden om Morgenen. Han styrede saa noget nordligere

for ikke at komme ind paa dem. Sprængningen skete ;

omtrent Kl. 8,3o, kort efter at man havde haft Bøjerne

tværs om Bagbord i omtrent en Sømils Afstand.

Komparenten forklarer paa Anledning, at "Kamma"

var gaaet i Ballast fra Odense for at hente Kul i Newcastle.

Hans Rhederi havde stillet ham frit med Hensyn

til, om han under de forhaandenværende Forhold vilde gaa.

eller ikke, men havde givet ham åen Ordre, at han, hvis '

han gik, skulde gaa op under Norges Kyst og derefter

vestpaa over til Skotland og derefter følge Skotlands >

Kyst sydpaa. Han ansaa det imidlertid ikke for nødven- \

digt at være saa forsigtig og styrede derfor de i Skrivelsen

angivne Kurser, som fører noget nordligere, end

om man havde sat Kursen direkte efter Newcastle.

Paa Anledning af Overretssagfører Fenger, bemærker

Kaptajnen, at Afstanden fra den ene af de to Bøjer

til den anden antagelig var mellem 2-3oo Fod.

Han tilføjer, at der, da Minesprængningen fandt

Sted, Ikke var nogen Udkig paa Bakken, da der aldrig

plejer.at være det i klart Vejr. Det var den paagældende

Morgen stille Vand og Solskin. Paa Broen opholdt

sig, da Sprængningen skete, Vidnet, 1. Styrmand og Let- :

matros : Emanuel Andersen, der stod til Rors. Der var

intet at se paa det Sted I Vandoverfladen, hvor Minen

har befundet sig.

Samtlige de øvrige mødende henholdt sig til Kaptajnens

Forklaring, idet Styrmand Præst og Letmatros

Emanuel Andersen navnlig forklarer overensstemmende

med Kaptajnen med Hensyn til Observationen af Bøjerne

m. m.

Oplæst og vedtaget.

Kaptajnen forklarer, at Ulykken skete den 1. Sep- ;

tember. "Kamma" var gaaet fra Odense den 29- August. ;

Den Dag, han gik, havde han i Vinduerne i et Aviskon-


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kamma (2). N R L T. Bilag 1-3-

tor set Opslag om, at en Svendborg Skonnert var stødt

paa en Mine 27 miles 0N0. af Sunderland, samt at en

norsk Damper var stødt paa en Mine 27 engelske Mil NO.

for Tynen. Endelig vidste han, at en islandsk Trawler

noget tidligere var stødt paa en Mine 35 miles øst for

Tynen. Han forstod altsaa godt Grunden til Rhederiets

Ordre, men havde ment, at han styrede tilstrækkeligt

fri af det farlige Felt. De Kurser, han styrede, mente

han, som nævnt i Skrivelsen, vilde føre ham mod Cochet

Island eller rettere sagt lidt nordligere. Han mener

ogsaa omtrent at være kommen derhenimod, nøjagtig kan

han ikke angive Stedet for Minesprængningen.

De mødende forklarer, at den Trawler, der optog

dem, før den mødte dem, altsaa nordligere, tildels betydelig

nordligere (ca. 4o miles), havde observeret

noget, som den antog for Miner. Vidnerne ved, at dette

er blevet rapporteret videre til Autoriteterne.

Samtlige de Mødende forklarer, at ingen af de Ombordværende

kom til Skade.

Oplæst og vedtaget.

Søforhøret udsat.

Retten hævet.

J. Koch.

C. Bræstrup. V. Larsen.

Aar 1914 den 14. September Kl. 12 blev Ekstraret

sat af Rettens Formand: J. Koch og dens Medlemmer:

Kommandør Bræstrup og Kaptajn Larsen, og foretoges:

Nr. 73/1914. Forhøret fortsat:

Mødt var fra Dampskibet "Kamma":

Hovmester Niels Hermann Krøyer,

Tømmermand Lars Peter Petersen,

Kok Johannes Ottesen,

Fyrbøder Christian Dichmann,

Ungmand Jørgen Peter Johansen.

Endvidere var mødt paany Kaptajn Løffler; Skibsinspektør

Matzen og Overretssagfører Fenger mødte for

Rhederiet.

Den fremlagte Skrivelse fra Kaptajn Løffler og de

under Søforhøret afgivne Forklaringer blev gennemgaaede

med de i Dag fra Skibet mødende, der henholdt sig til

dem og: Ikke havde noget dertil at erindre.

Tømmermand Petersen og Ungmand Johansen forklarede

begge, at der paa "Kamma" var 6 Mands Dæksbesætning,

3 Mand paa hver Vagt. Om Natten og i Taage holdtes der

Udkig fra Bakken, men om Dagen i klart Vejr aldrig.

Om Dagen plejede imidlertid Kaptajnen ofte at opholde

sig paa Broen sammen med den vagthavende Styrmand og

Rorgængeren.

Oplæst og vedtaget.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kamma (2). N R L T. Bilag 1-4.

Kaptajn Løffler havde intet til de i Dag afgivne

Forklaringer at erindre.

Der fremlagdes en Rapport med et af Kaptajn Løffler

afleveret Bilag.

Rapporten og Bilaget lyder efter hinanden saaledes:

Udskrift af PolitirapportprotokollejJ

ved Sø- og Handelsretten i København.

Aar 1914 den 12. September foretoges Afhøring af

Skibsfører Løffler, Fører af Dampskibet "Kamma".

Mødt var Kaptajn Frederik Ludvig Løffler, født 1

Svendborg den 11. December I858, der med Hensyn til det .

Sted, hvor "Kamma" sank, afleverer et Papir, hvorpaa

2. Styrmand efter Konference med første Styrmand havde

udregnet Bestikket for "Kamma" fra Hirtshals til Kl.

8,3o om Morgenen den 1. September. 2. Styrmand havde

udregnet Bestikket og viste det igaar til Komparenten,

men denne sagde til ham, at det var ikke rigtigt, da

Afdriften ikke var taget med i Beregningen. Naar 2. Styrmand

vilde regne det ud, hvad Komparenten ikke havde

opfordret ham til, mente han, at det skulde gøres saa

nøjagtigt som muligt. 2. Styrmand regnede det om med

-jr Stregs Afdrift for nogle af Kurserne. Komparenten mener

ogsaa, Styrmændene, der fører Journalerne og Kladderne

:Og hver 4de Time nedskriver Distancer og Kurser,

bedre kan erindre disse end Komparenten, der alene kon- •

trollerer Styrmændene.

Han forklarer, at han paa Kortet havde mærket sig

de Steder, hvor "Gæa", den islandske Trawler og den norske

Damper ss "Gottfried" af Haugesund var stødte paa

Miner uden dog at afsætte disse Steder, og da han fra

Hirtshals satte sin Kurs, satte han den en Del, vel ca.

45 Kvartmil nordligere, indtil han Kl. ca. 5 Eftermiddag

den 31« August drejede lidt sydligere til en Kurs,

der vilde tage Landet ved Longstone, og de sidste 3 Timer

før Sprængningen styredes atter -£- Streg sydligere,

saaledes at Kursen nu vilde tage Landet lidt sønden for

Longstone, men han mener stadig at have været norden

for det Farvand, hvor de 3 Skibe gik ned. Alle de modgaaende

Dampere "Kamma" mødte, og som styrede efter

Hanstholm, gik betydeligt sydligere, og en norsk medgaaende

Damper, der skulde til Tynen efter Kursen at

dømme,, styrede en Streg sydligere.. Denne Damper passeredes

Mandag den 31« August Kl. ca. 2 Eftermiddag,

og Komparenten udtalte til 1. Styrmand: "Se, der er en,

der styrer lige paa Tynen". Han mente under disse Omstændigheder

at være paa den sikre Side med sin Kurs.

Med Hensyn til Rhederiets Ordre om at gaa op under

Norge forklarer han, at han Lørdag den 29. om Morgenen

ved lo-ll Tiden havde en Telefonsamtale med Rhederiet,

hvor han talte med Skibsinspektør Matzen. Hr. Matzen

sagde,' at Rhederiet vilde overlade det til Komparenten, '

om han vilde sejle eller Ikke, og han erindrer nu, at

det blev tilføjet: "men hvis De vil gaa, skal de tage

en nordlig Kurs op under Norge og derfra over til Skotland".

Komparentens Opmærksomhed under Samtalen hæftede

sig navnlig ved, at det blev overladt til ham selv, om

han vilde gaa eller Ikke. Den Afgørelse, som han egentlig

mener, Rhederiet selv burde have truffet. Han beslut-


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Kamma (2). N R L T. Bilag 1-5.

tede sig til at sejle og tog den Kurs han tog, og som

han som sagt ansaa for sikker. Skibsinspektørens Ordre

om at tage Norgeskysten var gaaet ham af Minde.

Han mener, at det maa være en Borgen for, at han

handlede efter bedste Overbevisning, at han Ikke blot

udsatte Mandskabets Liv, men ogsaa sit eget.

Saaledes passeret.

ss "Kamma".

Aage Llcht.

Ass.

Paa Rejse fra Odense til Dunston.

Søndag den 3o. August Kl. 11 Fm. Hirtshals tværs,

Afstand 5 Sømil.

Derfra styredes til Kl. lo Em. devierende Vest 93

Sømil.

Fra Kl. lo Em. til 8 Fm. den 31- August devierende

V. t. N. 75 Sømil, 1 Streg afdrift.

Fra 8 Fm. til Middag den 31. August devierende V.,

36 Sømil.

Fra Middag til 5 Em. den 31. August devierende

V. i S., 44 Sømil.

Fra 5 Em. til 5,3o Fm. den 1. September devierende

VSV. |- V. 25 Sømil.

Misvisning 14 Grader V. Deviation 2 Grader Øst.

Distancerne er nedskrevne saa nøjagtige som mulig

efter Hukommelse.

Retvisend« e

sejlet Kurs.

N. 12 Gr. V.

s. 78 - -

-

-

84 -

78 -

-

-

-

-

72 -

67 -

_

-

- 61 -

Distance.

5

93

75

36

44

lo4

25

N.

4, 9

4, 9

0. S.

19,3

7,8

7,5

13,6

4o,6

12,1

loo, 9

4,9

96,0

V.

1,0

91,o

74,6

35,2

41,8

95,7

21,9

361,2

1,36 forand. Brd.s lo,59 forandret Længde V.

57,35 affard. N. Brd 9,57° affarende 0. Lgd.

55,59 paak. N. Brd. 1,2 ° paak. V. Lgd.

Skibets Plads den 1. September efter Bestikket

55 59' nordlig Bredde. 1 2' vestlig Længde.


•HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kamma (2). N P L T. Bilag 1-6.

Kaptajn Løffler vedtog den ham forelæste Rapport.

Han gentager, at den Ordre, han havde faaet om at gaa

op til Norge, var telefonisk. Dagen før havde han faaet

en telegrafisk Ordre fra Rhederiet, der blot sagde, at

han fra Skagen skulde gaa vestefter til Skotland. Denne '•.

sidst omtalte først modtagne Ordre har han i det væsentlige

fulgt. Han gentager, at den telefoniske Ordre tænkte

han Ikke paa paa Rejsen.

Skibet havde foruden Kaptajnen og 2 Styrmænd en

Dæksbesætning paa 6 Mand, 3 paa hver Vagt. Om Natten og

i Taage var der Udkig paa Bakken, men ellers ikke i

klart Vejr. Komparenten har slet ikke tænkt paaT da man

nærmede sig den skotske Kyst, af Hensyn til mulige Miner,

at holde særligt Udkig. Han maa erkende, at der er Mulighed

for, at en Undervandsmine, som ikke saas fra Broen,

kunde være bleven set og set i Tide af en Udkigsmand,

der stod paa Bakken, eller maaske især af en Udkigsmand,,

der var anbragt til Vejrs. De 2 Mand, der foruden Rorgængeren

havde Vagt, da Ulykken skete, var beskæftigede

med andet Arbejde paa Dækket. Der var i og for sig intet

til Hinder for, at en af dem kunde være sendt paa

Udkig. Naar han ikke havde tænkt paa at beordre en Mand

paa Udkig, var det udelukkende fordi han gik i den Overbevisning,

at han var et godt Stykke norden for det Felt,

han ansaa for minefyldt.

Oplæst og vedtaget.

Kaptajn Løffler bemærkede med Hensyn til den af de

2 Styrmænd foretagne Udregning af Skibets Plads efter

Bestikket, at han selv regnede med, at Skibet paa Grund

af Afdriften kunde være forsat længere mod Syd, men han

mente desuagtet at være godt norden for Minefeltet.

Anm. :

Oplæst og vedtaget.

Søforhøret sluttet.

Retten hævet.

J. Koch.

C. Bræstrup. V. Larsen.

Skibsfører F. L. Løffler blev ved en den 31. December

1914 Inden Sø- og Handelsretten afsagt Dom i Medfør

af Sølovens § 293 anset med en Statskassen tilfaldende

Bøde paa 2oo Kr.


1

.&

" 3 tf "y '

»•I 1

s a c

:

3

;

: t

'• 1

\.A.''

w^r-

^ ^ ^

3S«1

liBlf

W i

I

I

W I

W I

{=> I

t

O I

i

I

1

. I

a i

ni i

R I

I

ti I

I

I

I

^

• t

C? t

LU

Q

øg

. '


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kamma Dan. 0 U L Q. III - 1,

Aarhuus Stiftstidende 9- Januar 1949:

Igaar søsattes fra Aalborg Værft et nyt stort Skib

til Rederiet J. Lauritzen. Det blev den hurtigste Stabelafløbning

i Værftets Historie, idet Nybygningen gik

i Vandet i Løbet af 24 Sekunder. Skibet blev navngivet

af Fru Karen Kurzenberger, gift med Direktør Kurzenberger

fra Rederiet, og fik Navnet "Kamma Dan".

Direktør Knud Lauritzen oplyste, at Rederiet J. Lauritzen

i Øjeblikket faar bygget seks Skibe paa Aalborg

Værft, og desuden har man en Nybygning i Ordre i England

og et Tankskib paa l6.3oo Tons I Gøteborg. Det bliver

Rederiets første Tankfartøj. De nye Skibe er i Størrelsen

fra 6.5oo til l6.3oo brutto Tons. Rederiet raader

derefter over en Tonnage paa loo.000 brutto Tons og er

Danmarks fjerdestørste Selskab i sin Art.

Berlingske Tidende 2c Maj 1949:

Et nyt Dampskib til Rederiet J. Lauritzen, ss "Kamma

Dan", lige afleveret fra Aalborg Værft, kom i Gaar

til Langelinie, hvor Skibet blev beset af en Række indbudte

og vakte megen Beundring.

"Kamma Dan" er en oliefyret Damper, lukket Shelterdækker

paa ca. 4.loo Tons d. w. Maskinkraften er paa

2.loo IHK., og Skibets Fart 13,1 Knob. Det er udstyret

med alle moderne Hjælpemidler baade til Lastens Transport

og til Navigationen.- Gyroskop med Selvstyring,

Undervandslog o. m. m. Som sædvanlig paa J. Lauritzens

Skibe er ogsaa Mandskabets Beboelsesforhold ganske udmærkede.

Der findes agter til Mandskabet 8 Enmarxds- og

2 Tomandskamre, et særligt udstyret Baadsmandskammer og

en Opholdssalon, Mandskabets Spisesalon eller Messe

findes i det store Dækshus midtskibs, hvor Officererne

har deres Kahytter og Opholdsrum.

"Kamma Dan" vil nu indtil videre gaa ind i Rederiets

Rute mellem Chile og New York. Skibet føres af Kaptajn

Charles Nielsen, og dets Maskinchef er G. Widstrup,

Det er den fjerde Nybygning, der indgaar i Rederiets

Flaade siden Krigsslutningen, og yderligere fire nje

Skibe er bestilt.

Børsen 2o. Maj 1949:

Rederiet J. Lauritzens Nybygning, Damperen "Kamma

Dan", der i Tirsdags blev afleveret fra Aalborg Værft,

ankom i Gaar til København og lagde til ved Langelinie-

Molen.

"Kamma Dan" er et moderne Fragtskib af Shelterdækstypen

paa 4.loo Tons Dødvægt. Skibet er oliefyret med

en Maskinkraft paa 2.loo Hk., der giver Skibet en Fart

paa godt 13 Knob.

Mandskabsrummene er agter, hvor der findes 8 I-Mandskamre

og 2 2-Mandskamre, et særligt udstyret Baadsmandskammer

og en Opholdssalon. Alle Kamre er elektrisk ventilerede.

Der er indrettet et Vaskeri med elektrisk

Vaskemaskine. Den øvrige Del af Skibets Besætning bor


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kamma Dan. 0 U L Q. III - 2.

Børsen 2o/5 1949- (2):

midtskibs, hvor der ogsaa findes Messer for Mandskabet

og Restaurationspersonalet. Skibet er forsynet med Radio,

Ekkolod, Undervandslog og Gyroselvstyreanlæg.

I Prøveturen deltog Skibsreder Ivar Lauritzen og

Frue og Skibsreder Knud Lauritzen og Frue. Fra Rederiet

deltog endvidere Direktør A. Christiansen, Direktør M.

Kurzenberger, Civilingeniør Ove Holm, Skibsinspektør

Axel Nielsen, cand. jur. K. Strandgaard og flere Teknikere.

Fra Aalborg Værft deltog Direktør Poul Hansen

og Underdirektør H. Hermann i Spidsen for en Række af

Værftets Funktionærer. Endvidere deltog Fru Margit Dugdale,

Kaptajn Helgo Andersen og Kaptajn H. Chr. Hansen.

Skibet, hvis første Rejse gaar til Amerika, føres af

Kaptajn Charles Nielsen, og Maskinchef er G. Widstrup.

Dansk Sofartstidende 27. Maj 1949:

Tirsdag den 17- Maj kunde Aalborg Værft aflevere

sin Nybygning Nr. 76, ss "Kamma Dan", til Rederiet J.

Lauritzen, København, efter en vellykket Prøvetur.

Skibet er bygget som et fuldt moderne Fragtskib

af Shelterdæktypen og er udstyret med de sidste nye

tekniske Hjælpemidler. Hoveddimensionerne er følgende:

Længde o. a. 32o,8, Bredde paa Spant 46,6, Dybde til

Shelterdæk 3o,o (alt i Fod). Skibets Dødvægt er paa ca.

4.1oo Tons med et Dybgaaende paa 21'4". Det er bygget

til British Lloyds højeste Klasse med Forstærkninger

for Sejlads i Is samt til nyeste danske Lov om Tilsyn

med Skibe, ogsaa for Tropefart.

Skibets fem Luger betjenes af lo Stk. Damplossespil,

Bommene er beregnet til at kunne løfte 5 Tons. Fokkeog

Stormasten er forsynet med Sværgodsbom beregnet for

henholdsvis 25 og 15 Tons. Skibet er fornyet med de

mest moderne Hjælpemidler.

Hovedmaskineriet bestaar af en Frederiksstad Dampmotor

Nr. 8, 4-cyl. dobbelt Compound-Maskine, der udvikler

2.loo IHK. ved llo O/M. og som giver Skibet en

Fart af 13,1 Knob.

Beboelsesforholdene for alle Kategorier ombord er

indrettet meget smukt og hensigtsmæssigt, dels i Dækshuset

midtskibs og dels agter, hvor der findes 8 I-Mands

Kamre og 2 2-Mands Kamre til Mandskabet.


^» i

.HANDELS- OG SØFARTSMUSEET S

5- OG SØFARTSMUSEET > ' ?y -.

jeA KRONBORG ~2.^ttrr^ r ".J^ ^ ^


u •JJiUd,

*& i Jiir XXX

ii

ii

Ui7 4 i

3

^

1 I

**ié^mfmimffrtii^^j^


ss Kamma Dan. 0 U i Q,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG I IV

22/12 1953 ank„ C-alveston til Houston

51/12 afg. New Orleans for sydgaaende

8/1 1954 ank. Buenaventura for sydgaaende

16/1 afg. Callao for sydgaaende

22/1 afg. Antofagaste for nordgaaende

27/1 afg. Callao for nordgaaende

4/2 pass. Panamakanalen til Corpus Chri-

sti.

12/2 af g. Corpus Chris ti

14/2 ank* New Orleans til Europa


V &£?,

I

7/ /y. TP , >-

ffo.

'fy &$**%

4&&~£c &%*jz,

y>?xzjz&

/S-, i'C-.;^^,

y fy$*"?^~f£c~&«*r

^ W ^^Jt—f, J^iX^-v—* ti^^-^.

K //- X

^^£

Jk«W f?6


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Karen ex Bengar. N K V F.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

;s Karen ex Benpar. N K V F. • Int

,rrl ^T- 9. n, , Stockton

1 Stk. 14? KHK. - 65o IHK. Iregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 18-29-48" Slaglængde: 36".

2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler.

Risteflade 63 Kvadratfod. Hedeflade 2.4o5 Kvadratfod.

Arbejdstryk 15o Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.

Kedler og Maskine fra Carr & Co. Ltd., Sunderland.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk og Well Deck. 2 Kaster. 4 Luger.

Bak 26 Fod. Bro 59 Fod. Halvdæk agter 8? Fod.

4 vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 3 1 -9 Ions

234,3 x 33,5 x 19,3 Fod.

Forpeaktank 66 -

Agterpeaktank 18 -

22o / 1.91o dw. 1.4o8 brutto 88l netto.

Ifølge Anmeldelse Kr. 167/I9oo dat. 2/4 19oo er

Skibet købt fra

som ss "Hengår" af:

A/S. Dampskibsselskabet Jylland, Esbjerg,

og omdøbt til "Karen".

Registrering foretaget 3/4 19oo.

6/I0 19o8 paa Rejse fra Riga til Bordeaux med Træ, returneret

til Riga med brækket Stormast og lab

af Dækslast.

/8 19o9 ved Tvangsauktion overtaget af:

A/S. Dampskibsselskabet Dania, Esbjerg.

og omdøbt til "Fanny". s.d.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karen. HVKW/OUHS.

C

-\

/ Q\ fl

0:

,-"*f


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karen. NVKW/OUHS

c n °) o

Q

Wfn^Tvnå mXX&mt-- 'J8HHIE


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karen. NVKW/OUES

Med Maskinskade ved Algier November 195o»


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karen. NVKW/OUHS. -III -

Lloyds List & Shipping Gazette 25« Oktober 195o:

Tunisia to Watchet - "Karen", 9oo t. - llo sh. per ton

- esparto grass - Nov. 6 - 3*

Berlingske Tidende 19* November 195o

Bjergningsdamperen "Herakles" er afgaaet fra sin

Station i Gibraltar til Algier for at hente Dampskibsselskabet

Progress' Damper "Karen".

"Karen", der ligger i Algiers Havn med Maskinskade,

skal bugseres tværs over Middelhavet til Neapel.

Berlingske Tidende 24. November 195oi

Dampskibet "Karen", tilhørende Dampskibsselskabet

Progress maatte, som omtalt, hentes for nogle Dage siden

af Bjergningsdamperen "Herakles", fordi det laa med Maskinskade

ved Algiers Kyst.

Efter en heldig Bugsering er "Karen" Onsdag Aften

vel ankommen til Neapel.

Lloyds List & Shipping Gazette 24. November 195o

Naples, Nov. 23*• - Danish steamer "Karen" - Thorshavn

for Genoa - arrived here yesterday in tow of Swedish

salvage tug "Herakles", with boller trouble. Bureau

Veritas surveyor is attending. Permanent repairs at Naples

due to be completed on Dec. 1.

Lloyds List & Shipping Gazette 4. December 195o'.

Naples, Dec. 3*: - Steamer "Karen" left here yesterday

for Saffi.


;HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

WfCw % K&. re n

--4-1--;

:/',. At£t:lH^ S'f*?-^ %' feyg


ss Karen. OUHS.

4/1

9/1

22/1

3/2

6/2

10/2

1954 afg.

ank.

ank«

afg*

ank«,

ank*

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ IY ~

PÅ KRONBORG !

Pont Brulé

Gøteborg

forventelig

Graves end

Ghent

Antverpen


^ANDELS- OG SØFARTSMUSEET^"" ' ' ^ ^ G U V $

s / l-X ' P M.RONBORG

iu y u, ^ ?-^—^

^

***« ^ c

'V. A «

y

'7 ' ^ ^ / ^ = .

C'L '' - &*** fy*

n « Xg • Cfr.

y. -'

•f •--! "V\_ , t f /

^ .- y: /


H.

r * n

•i£-s-£»iS^s-

7/i**+*4/L.

f-X //fMi>ft-s>c;

6 Z 4£, 4

y,

7

•sy ,* 't^x*>6-:. (gs-s>?

"SW

4} f-„

*-


ms

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Karen Mærsk. (I). (Tankskib)* 0 T N LT.

X-_.r

KALI S KJL I ik

^ll«iyilf|re'"^tWpWMJKMi


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Karen Mærsk. (I). (Tankskib). 0 Y N U. \ Int. - 1,

Bygget 1952 - Eriksbergs mekaniska Verkstads A/B., Gøteborg

Byggenummer 429- Gudmoder 15/9 1952: Fru Grete Raun. j

1 Stk. 9-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. j

Cylinderdiameter: ?4o mm. Slaglængde: 1.4oo mm. (

9.000 IHK. j

Fabrikat: Eriksbergs mekaniska "Verkstads A/B. j

Bygget af Staal. Skroget delvis svejst. 1

i

1 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine agteri

vandtætte Skodder. I

Vandballast: i

559,o x 69,lo x 30,5f Fod.

l8.57o dw. 11.756 brutto 6.852 netto.

Ifølge Anmeldelse dat. 25/H 1952 bygget til Interessentselskab,

bestaaende af:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.

Indregistreret 25/11 1952.

3/11 196o anmeldt solgt til:

Mar Ligure Societa di Navigazione, Genoa,

og omdøbt til §Mar Tirreno".

Udslettet af dansk Register 5/11 1960.

i

!


1 i


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Karen Mærsk. (I). (Tankskib). 0 Y N U, V. - 1.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1

ms Karen Mærsk. (II), (Tankskib). 0 Z J A. Int. - 1.

Bygget 1964 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 168.

Gudmoder 5/11 1963: Mrs, William Mc. Cormick Blair.

Prøvetur 29/2 1964.

1 Stk. 8-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor.

Cylinderdiameter: Slaglængde:

12.9oo IHK. Fart 16 Knob paa Last.

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København.

Bygget af Staal.

1 Dæk. 1 Mast. 2 Lademaster. Overbygning midtskibs. Krydserhæk.

Maskine agter.

vandtætte Skodder.

Vandballast:

686,2 x 83,6 x 47,6 Fod.

34.5oo dw. 21.612,93 brutto 12.128,81 netto.

Ifølge Anmeldelse dat. 13/2 1964 er Skibet hygget

til Interessentselskab bestaaende af:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.

Indregistreret 13/2 1964.


V?

V?

* • $

A

^

AU

§r

tt

yy&^-^XL^.

'^~~ 4*^* ^(^-"x^-c^c-is-

^

'fcd /£&*

ELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

£ i

-S sf*-^-£»Æ«n

'. A

i, S&-


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Karen Mærsk. (II). (Tankskib). 0 Z J A. V. - 1.

Billeder: Mærsk Post Januar 1964 (Stabelafløbning)

Negativer:

- April - (Prøvetur)

Litteratur: Mærsk Post Januar 1964 (kort Beskrivelse)

April ( - )


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karen Toft ex Plotterston ex Starkad. 0 Y I T. 1.

Or


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karen Toft ex Flotterston ex Starkad. 0 Y I T* 5.

6l-i fti


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karen Toft ex Plotterston ex Starkad. 0 Y I T. 4

wt-- * -"''AM

9fflHBI


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karen Toft ex ^lotterston ex Starkad. 0 Y I T. 3


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karen Toft ex Plotters ton ex Starkad. 0 Y I T. 2


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karen Toft ex Flotterston ex Starkad. 0 T I T* III -

Berlingske Tidende 2. Marts 1949:

Rederiet Jens Tofts Damper "Karen Toft", der var

paa Rejse fra Amsterdam til Malmø med en Ladning Koks,

udsendte i Gaar Morges Nødssignaler fra en Position i

Nærheden af Den Helder. Skibet stod i Fare for at drive '

ind paa Kysten.

Heldigvis skiftede Vinden noget, og den værste Fare

drev over. De sidste Meldinger, der i Aftes indløb til .

Rederiet, gik ud paa, at Skibet for egen Maskine, men

med en Slæbebaad i Nærheden, var paa Vej ind til Emden*.

Alle ombord var i god Behold. Der var ingen Skade sket .

paa Skibet, kun var en Del af Dækslasten gaaet overbord.

Berlingske Tidende 22. November 1949:

Søfyrbødernes Blad "Faklen" indeholdt i sit Nr. 6

fra August under Overskriften: "Tilsøs uden skalkede

Luger" en Notits om Damperen "Karen Toft", der i Marts

havde været i Havsnød udfor Hollands Kyst. Blaadet paastod,

at Aarsagerne til Skibets Vanskeligheder alene

havde været, at der ikke var Presenninger over Lugerne,

samt at Folkene havde paatalt dette, uden at det hjalp«

Endelig klagedes der ogsaa over, at Forholdet ikke kom

frem ved Søforhøret i København i Juli Maaned.

Ved et supplerende Søforhør i_.den Anledning forklarede

Damperens Fører, Kaptajn Erhardt Shhultz, at

han med velberaadet Hu havde undladt at lægge Presenninger

paa Lugerne, da "Karen Toft" paa denne Rejse kun

var lastet til 17 Fod og 74" Tomme, medens Skibet ellers

med Last stikker 19« Fod og 6,5 Tommer og saaledes faktisk

var 2 Fod for let lastet. Han ansaa det derfor for

upaakrævet at lægge Presenninger paa, og der var da heller

ingen af Mandskabet, der havde paatalt dette. Damperen

tog saa godt som intet Vand ind i Lasten.

Grunden til, at Damperen paa nævnte Rejse drev

mod Land, var saaledes ikke, at den havde taget Vand

i Lasten og laa med Næsen i Søen, som det hed i Notitsen,

men den haarde Orkan og Sø, Damperen var blevet

overrasket af, hvorved Rorledningen af og til kom i

Klemme og dermed gjorde Dampren mindre manøvredygtig

for ikke at sige hjælpeløs i det haarde Vejr*


HANDELS- OG SØFARTSMUSEE

PÅ KRONBORG

ss Karen Toft ex Elotterston ex Starkad.

O Y I I.

Berlingske Tidende Lørdag Morgen 23- Januar 1954:

I Kieler-Kanalen, paa Østersø-Siden ved Holtenau,

er der i G-aar mellem et dansk og et russisk Skib

sket et Sammenstød, som vil medføre Kanalens Spærring.

Det danske Skib er Damperen "Karen Toft", der i

Gaar Eftermiddags ved Holtenau kolliderede med den

russiske Damper "Ligovo", som fik saa alvorlig en

Læk, at Skibet begyndte at synke. "Ligovo", der er

paa 1.700 Brutto Tons ligger ca. 20 Heter fra Kanalbredden

med Slagside, og Dækket er under Vand. Kanalens

Bund er paa dette Sted Y-formet? og det russiske

Skib glider langsomt ud mod Midten. Trafikken

i Kanalen er spærret.

"Karen Toft", som tilhører Aktieselskabet Jens

Toft, er paa Hejse til København med ca. 2.800 Tons

Koks fra IT ordenham i Wesermundingen. Skibet føres

af Kaptejn E. H. Easmussen og har 23 Mands Besætning.

Skibsreder Ove Toft har, efter hvad R.B. oplyser,

i Aftes været i telefonisk forbindelse med Kaptejn

E. M. Rasmussen, der oplyser, at hans Skib "Karen

Toft" ved Kollisionen i Kielerkanalan med den russiske

Damper fik et ca. 10 Fod stort Hul over Vandlinien,

men da Forpeaken er løbet fuld af Vand, er

der ogsaa Lækage under Vandlinien.

Skotterne til den øvrige Del af Skibet holder

tæt.

"Karen Toft" skal nu til Dykkerundersøgelse og

midlertidig Reparation i Kiel for eventuelt at faa ,

Sødygtighedspas til København med Ladningen.

Kaptejnen oplyser, at det er muligt, Kollisionen 1

skyldes den engelske Damper, Runciman-Liniens,

"Isaac Carter", som maaske har haft for stærk Fart

paa, da den passerede Russeren "Ligovo" paa Vigepladsen,

og dermed ved Skruevandet har suget den udj

i Kanalen.

i

Fra Kiel meddeles senere: ;

Efter Sammenstødet mellem "Karen Toft" og den i

russiske Damper "Ligovo" er Kieler-Kanalen indtil

videre spærret for Trafik.

Fra Kiel har man sendt Bugserbaade med Dykkere

om Bord til ulykkesstedet for at yde det russiske

Skib Assistance.

Berlingske Tidende Søndag 24- Januar 1954:

Kiel, Lørdag:

Damperen "Karen Toft", der i G-aar havde et Sammenstød

med den russiske Damper "Ligovo" og derved

paadrog sig en Læk, ankom i Aftes for egen Kraft

til Kiel og blev bugseret til Howaldtsværftet. Da

III


i TTT —

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i

PÅ KRONBORG

ss Karen Toft es Flotterston ex Starkad.

B. T. Søndag 24/l 1954 fortsat:

O Y I T.

Skibet lækker, formoder man, at det ogsaa er beskadiget

under Vandlinien. Kaptejnen haaber dog at kunne

fortsætte til København i Morgen. Trafikken i

Kielkanalen var ogsaa i Dag indskrænket paa G-rund af

Uheldet. Skibe paa over 8.000 Tons eller med et Dybdegaaende

paa over 8 Meter maa ikke passere det sunkne

russiske Skib,

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 3. Februar 1954:

Kiel, Tirsdag:

Søretten erklærede i G-aar en tysk Lods ansvarlig

for Sammenstødet i Kielerkanalen den 22. Januar, da '

det russiske Dampskib "Ligovoa (1.742 Tons) sank ef-i

ter at være blevet paasejlet af det danske Skib "Karen

Toft" (s.249 Tons).

Lodsen, Hermann Huse, bragte det britiske Skib

"Isaac Carter" (5.525 Tons) gennem Kanalen. Retten i

erklærede, at dette Skib sejlede for hurtigt, idet

det passerede det modgaaende "Karen Toft", og at

Strømningerne, det skabte, kastede det lettere dan-ske

"Karen Toft" mod "Ligovo".

Som bekendt blev det russiske Skibs Side revet op

hvorefter det sank. Skaden ved Sammenstødet anslaas"

til 3 Millioner Mark. "Ligovo" ligger stadig paa

Kanalens Lund.

Berlingske Tidende tredag Morgen 12. Februar 1954:

Der blev i G-aar i Sø- og Handelsretten afholdt

Søforhør i Anledning af Rederiet Jens Tofts Damper

"Karen Tofts" Kollision i Kieler Kanalen med det

russiske Dampskib "Ligova".

For Rederiet mødte Skibsreder Ove Toft, for Skibet

Kaptejn Erik M. Rasmussen, 2. Styrmand Krakau

Hielsen og 3- Mester Aage Malmberg.

For Kaskoassurandøren Assurancekompagniet "Bal*tiea"

mødte Kaptejn Lorentsen. For den rumænske Dam-i

per "Ligova" mødte Firmaet Chr. Jensen ved Prokurist!

A. V. Anders-en og Kaptejn H. Lund, og for den engelske

Damper "Isaac Carter" og dens Rederi mødte Firmaet

C. K. Hansen ved Kaptejn Th. Christensen og

Landsretssagfører Torben Stein.

Fra Føreren af Damperen "Karen Toft", Kaptejn

Rasmussen, forelaa en Rapport, hvorefter Skibet var

paa Rejse fra Nordenham til København med 2.800 Tons;

Koks og passerede Kieler Kanalen i Svinget ved Vige—

plads "Gross Hordsee" den 22. Januar Kl. 14.30. Der :

kom to modgaaende Dampere i kort Afstand, og den

tyske Lods beordrede Maskinen paa "Karen Toft" til j

"Langsom Frem". Damperen laa i Kanalens Midte og j


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karen Toft ex Flotterston ex Starkad.

B. T. Fredag Morgen 12/2 1954 fortsat:

0 Y I T.

trak mod Styrbords Side for at give yderligere Plads

til den første af de modgaaende Dampere "Isaac Carter".

Denne havde stor Fart paa, hvilket antages at

skyldes, at den lige havde overhalet den rumænske

Damper "Ligova". Ved Passagen sejlede "Karen Toft"

stadig med langsom Fart, og da "Isaac Carter" var

tværs af den danske Damper, bevirkede Skruesuget fra

"Isaac Carter", at "Karen Toft" drejede haardt mod

Bagbord. Derfor blev Damperens Ror øjeblikkelig lagt

haardt Styrbord. "Ligova", der fulgte efter "Isaac

Carter", var da i en Afstand af 200-300 Meter fra

"Karen Toft".

Den danske Kaptejn Erik M. Rasmussen, der lige

forinden var kommet op paa Broen, hørte den tyske

Lods beordre haardt Styrbords Ror til Kanalstyreren

ved Roret og "Fuld Kraft Frem" til Maskinen. Lodsen

betjente selv Maskintelegrafen og slog meget hurtig

om til "Fuld Kraft Bak" paa Telegrafen til Maskinen,

da der var opstaaet umiddelbar Fare for en Kollision

hvorfor han ogsaa hurtigt beordrede Ankrene kastet

ud.

"Karen Tofts" Bagbords Bov ramte "Ligovas" Forskib

i Bagbords Side og "Ligova" begyndte straks at

synke, ligesom "Karen Toft" sank med Forskibet, der

hang fast paa "Ligova". Det lykkedes dog senere den

danske Damper at komme fri af den rumænske Damper,

og "Karen Toft" fortøjede saa ved nordlige Side af

Vigepladsen.

De to tyske Kanalstjrrere, der var om Bord, havde

forklaret Kaptejnen, at "Karen Toft" havde styret

upaaklageligt hele Tiden.

"Karen Toft" kunde selv sejle til Værft i Kiel

for at blive synet og faa Sødygtighedsattest, og

sejlede derefter til København og lossede sin Koksladning,

hvorefter Damperen sejlede til Flensborg,

hvor dens Skader, der endnu ikke er opgjort, bliver

udbedret.

Der bliver herefter sandsynligvis Retssag mellem

de tre i Sagen nævnte Skibes Rederier om, hvem der

skal betale Skaderne, hvis Størrelse endnu ikke har

kunnet opgøres endeligt.

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Februar 1954:

I Dag hæves den sovjetrussiske Damper "Ligovo", der sank

den 22. Januar efter et Sammenstød med det danske Skib "Karen

Toft" i Kielerkanalen. Det er Hensigten at sætte "Ligo-,

vo" midlertidigt paa Grund i Kanalen, saa det ikke generer .

Skibsfarten. Idag er Kanalen delvis spærret.

Berlingske Tidende Mandag Morgen 22. Marts 1954:

Hamb org, S øndag:

Kieler-Kanalen har siden i Formiddag atter været

III -


i III -

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET |

PÅ KRONBORG 1

ss Karen Toft ex Flotterston ex Starkad

Berlingske Tidende 22/3 1954 (2):

0 T I T

fri for Skibe af alle Størrelser. Efter otte Ugers

Anstrengelser lykkedes det at hæve den 1.742 Tons

store russiske Damper "Ligovo" og fjerne den fra

Sejlruten. "Ligovo" sank den 22, Januar efter et

Sammenstød med det danske Skib "Karen Toft", 2.248

Tons,

"Søfart" Er. 4 - 1954:

Dampskibsselskabet Jutlandia har solgt Damperen

"Karen Toft" ex "Flotterston" paa 2.249 brutto, til

et italiensk Rederi, Messrs. Altiero Frulio & Palombo,

Neapel.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET / .

- PÅ KRONBORG y is '-i , ,

r ^/irt>£* f/hr£~ Y& -ztUo: >^ fP^^ Z^/X../ JL>^^- ^/-'M^^W' ^

'•'V

Ctø>*Yl*2*^HL'64 YX : /fy/ %* r/falr


A & -^

^ &

21

' I

o

>v

* ! > •

?>

f \ ^

>.


Yyl/lYx>

%

~pt

*%

%

tf

7/

/r/

72.L

y

/£-£*£*

4fø

éLc-s-Tr

y J

>y.xx^r y

øyy*i>?y

Od&s&^-y

•*~ yr Jy

y.%ji*s~^x

tf-fc*te«s&«y

/

^%/

^4- / f?

£7?y$2s£ s? s fx-

Y J £~ c ~s-&izy

//

• J 7 /

ris •c-c^.iy^a^-M y*^./

Zx 7T, é

y^^xyfc J*L-ts?-i'?- ..c

4 4f% Yiyi^, L


•A-N

f 5 ^

'^ »

ih ^


FA r

^*>£v M^fA^

f {

1 P h • f i

«N

'^ ^

?\^x ^ ^ fc*

£

£

• s •J r- > A


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,

PÅ KRONBORG

ss Karla. N R C G. : Int. - 1.

Bygget 19o8 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft

Byggenummer 75-

1 Stk. 79 NHK. - ^38 IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 1^-23-37" Slaglængde: 2k u

2 Stk. skotske Kedler hver med 2 corrugerede Kanaler.

Risteflade *fo Kvadratfod. Hedeflade I.300 Kvadratfod.

Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme.

Kedler og Maskine fra Byggeværftet.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master. 5 Luger.

Bak 21 Fod. Brodæk 59 Fod. Poop22 Fod.

k vandtætte Skodder*

Vandballast: Dobbeltbundtanke 237 Tons

211,2 x 3o57 x l652 Fod.

Forpeaktank 39 -

Agterpeaktank 26 -

65 / 1.135 dw. 787 brutto kk3 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. l6/19o9 dat. 8/1 19o9 er

Skibet bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg.

Indregistreret 15/1 19o9»

Ifølge Anmeldelse Nr. ^36/1916 dat. l4/6 1916 er

Skibet den 21/5 1916 minesprængt ved Hufvudskar. Besætningen

reddet. Skibets Værdi Kr. 25c.000.-

Udslettet af Register 15/6 I916 - Udslettelsesprotokol

Nr. 5 - 1 - Registreringsprotokol Nr, 21 - 122.

/Il 1913 indkommen til Hamborg med Skrueskade.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karla. K R C G. il ae; I - 1.

Sø- og Handelsretten i København gør vitterligt:

Aar 1916 den 2k. Maj Eftermiddag Kl. l,3o blev ;

Ekstraret sat af Retsformand J. Koch og Rettens Medlem- :

mer: Kommandør Bræstrup og Kaptajn Møller, og foretoges:;

Nr. 75/1916. Søforhør i Anledning af, at Dampskibet "Karla"

af Esbjerg er sunket som Følge af Eksplosion af un- .

dersøisk Mine.

For Retten mødte:

Skibsfører Broder Rielsen

1. Styrmand Jens Hansen Poulsen :

2. Styrmand Lars Peter Petersen

1. Maskinmester C. Borreschmidt Christensen

2. Maskinmester Fr. Krogsgaard. :

Matroserne:

Chr. P. Ørum Bertelsen

Aug. Valdemar Nielsen og

Jørgen Chr. Hansen. ;

Dæksdrengene:

And. Jessen og

C. Dreyer Madsen.

Fyrbøderne:

Thorvald E. Otterdahl Nielsen \

Sofus Marinus Nielsen og

Karl Christensen.

Hovmester Chr. Georg Hilbert Meisner og

Koksmath Frits Johannes Jørgensen.

For Rhederiet Dampskibsselskabet Vesterhavet mødte :

Firmaet J. Lauritzen ved Skibsinspektør Christoffersen. ;

For Krigsforsikringen mødte Kaptajn Fenger.

Rhederiets Repræsentant bemærkede, at Besætningen :

var ankommen hertil i Dag, men man havde ønsket Søforhøret

optaget i Dag, der havde imidlertid ej været Tid

til at tage Afskrift af Kladdejournalen, der var tilstede

i Retten. Selve Dagbøgerne gik ned med Skibet.

De mødende af Besætningen gjordes bekendt med Vid- •

ners Sandhedspligt.

Kladde journalen for Tiden fra Søndag Middag 21. d. M

oplæstes for de mødende, der godkendte Rigtigheden her- '

af.

Kaptajnen forklarer, at han havde læst Efterretninger

for Søfarende Kr. 19, hvori var tilraadet enten

at gaa ind ved Landskrona eller, hvis man gik nordpaa

langs Kysten, da at holde sig indenfor 3 Mils Grænsen.

Da "Karla" nærmede sig Landsort, var det saa tykt over

Land, at han ikke ansaa det for sikkert at gaa indenskærs

der, og han gik derfor videre langs Kysten, idet

det var hans Hensigt at holde sig indenfor 3 Mil fra

Land og tage Lods ved Sandhamn. Ved Hufvudskar viste

en Pejling 3 Sømil fra Land, han ændrede derfor Kursen

lidt indefter.

Vidnet har ment at være inden for 3 Mils Grænsen

da Eksplosionen skete. Ganske nøjagtig kan han ikke


Karla.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

N R C G. Jila

angive Stedet, men efter Tiden skal der være ca,

fra Eksplosionsstedet til Almagrundets Fyrskib.

8 Sømil

Da Vidnet kom til dette Fyrskib, blev det sagt, at

der var kommen en Advarsel fra Tyskland gaaende ud paa,

at man agtede at udlægge et Minefelt mellem Almagrundet,

Hufvudskar og Gotska Sandoen. Han hørte ligeledes, at en

svensk Damper var gaaet til Bunds omtrent paa samme Sted

for 12 Timer siden.

Oplæst. Vedtaget.

Der fremlagdes Afskrift af Skibsdagbogen.

Den fremlagte Afskrift af Skibsdagbogen lyder saaledes:

Uddrag af Kladde til Skibsdagbog for

Skruedampskibet "Karla".

Registrerings- (Signal-) Bogstaver: N R C G.

Register Tons brutto: 786,52

Register Tons netto: Mt2,86

Hjemmehørende i Esbjerg.

Søndag den 21. Maj 19l6 Kl. 2,55 Em. Hyfvudskar

tværs Afstand 3 Sømil. Log 35• Retvisende sejlet Kurs

N. 49° 0. Vind: Sydlig 3- Sø: 3. Regn.

Kl. k,3o skete en Eksplosion under Skibets Styrbords

Side, antagelig ret under Forrigningen, Vandet strømmede :

hurtigt ind og fyldte Forlasten. Mandskabet ordredes

straks til begge Redningsbaadene, som blev firede af, og'.

roede bort fra Skibet, samme rejste sig hurtig lodret i

Vejret med Agterenden, tog med Sfævnen mod Havbunden og

sank derefter igen agterover og forsvandt. Tiden, som

medgik fra Eksplosions©jeblikket til Skibet forsvandt,

var, efter hvad vi konstaterede, 5 Minutter. Vi nærmede

os derfor hinanden med Baadene og blev enige om at sætte'

Sejl og hurtigst søge Almagrundets Fyrskib, som efter et

Kvarters Forløb kom i Sigte, alle kom vel om Bord i Fyrskibet

Kl. 6,3o Em., men da Sø og Vind var urolig, besluttedes

at overnatte og næste Dag med Fyrskibets Motorbaad

forsøge at naa ind til Sandhamn.

Næste Dag, Mandag den 22. var Vind og Sø stadig

urolige. Kl. 2,3o Em. flovede samme og gik Kaptajnen og

2. Styrmand i Land og fik Lodserne til at afhente det

tilbageblevne Mandskab samt Baadene, der indtraf i Sandhamn

Kl. ll,oo Em.

Nr. 75/1916. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 2km

Maj 1916.

Helland, Ass.

Søforhøret sluttet. Retten hævet.

J. Koch. C. Bræstrup. J. Møller.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,

PA KRONBORG

ss Karla. (2). NCDW/OTJHU.

t£3H

4*&

Tik


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,

PA KRONBORG

;s Karla. (2). N C D W. / 0 U H U,

s i.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.

PÅ KRONBORG

ss Karla. (2). N C D W / 0 U H U,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET)

PA KRONBORG

ss Karla. (2). N C D W / 0 U H U. ', III -

'København" 5« Januar 19^7:

Store nordiske Telegrafselskab modtog for et Par

Dage siden fra Tallin (tidligere Reval) telegrafisk Melding

om, at dets Kabeldamper "Krala" kort før Nytaar i

den finske Bugt var blevet ramt af en Ulykke. Skibet var

minesprængt og straks gaaet til Bunds, og af den kk Mand

store Besætning savnedes 16 Mand, medens 28 Mand i god

Behold var indbragt til Tallin.

I Store nordiske Telegrafselskab, hvor Direktør

Ussing meddeler, at man desværre savner yderligere Oplysninger

om de nærmere Omstændigheder vedrørende det

frygtelige Forlis, har man tilbageholdt Meddelelsen,

indtil alle Familier og Paarørende af hele Besætningen

var underrettet. Det er nu sket, udtaler Direktøren, og

det gælder baade dem, hvis Mænd savnes og de reddedes

Familier.

Udover den telegrafiske Melding fik vi at vide, at i

de 28 Mand var indlagt paa et Marinehospital. Fyrbøder

S. J. Hansen, København, er saaret, idet han har faaet

Kvæstelser i Brystet, men der er ikke Brud paa hverken

Ribben eller Rygsøjle. Alle de øvrige reddede er i god

Behold.

Kabeldamperen "Karla", der hele Sommeren har arbejdet

paa Istandsættelsen af Selskabets mange Telegraf*

kabler, der strækker sig fra Reval udover Størstedelen

af Østersøen, bl. a. til Bornholm og til Rødvig paa .".':

Sjælland, var nu ved det afsluttende Arbejde med at gennemgaa

Kablet mellem -&eval og Helsingfors. I Løbet af

mindre end Ik Dage vilde Arbejdet være tilendebragt,

hvorefter "Karla" vilde vende hjem til København. Skibet

var sidst hjemme i November, og den 3o. gik det ud

paa sit Afslutningstogt, der skulde ende saa sørgeligt.

i

Damperen "Karla", der tidligere har tilhørt Rede- •

riet J. Lauritzen, var paa I.580 Tons d. w. og bygget

192o paa Atlas Werke i Bremen.

Det vakte nogen Opsigt, da Store nordiske Telegrafselskab

i April Maaned 19^1 købte dette Skib for '

980.000 Kr.

Åarsagen hertil var imidlertid, at Russerne havde '

taget Selskabets Kabeldamper "Kabel", der laa i Tallin,

og det var derfor ganske paakrævet, at man sikrede sig

en Stedfortræder.

Der blev imidlertid paa Grund af den fortsatte j

Krig ikke Anvendelse for Skibet, og man lod det saa

indgaa i almindelig Fragtfart med Befragter Wm. Brown 1

som Leder. Under hele Krigen, indtil hen i 19^5? sej- j

lede "Krala" i Fragtfart med alle mulige Produkter til I

Landets Forsyning og derved indtjente ret betydelige j

Beløb, hvorved der kunde afskrives en Del paa Skibet. j

I Slutningen af 19^5 lod man "Karla" gennemgaa en

meget stor Ombygning hos Burmeister & Wain. Skibet blev

indrettet til sit Formaal, og der blev anbragt forskellige

Værksteder for Haandværkere samt Kahytter og anden;

Aptering til den store Arbejderstab, der, som nævnt, !

var paa tilsammen kk Mand. i

Da der ikke foreligger nogen som helst Oplysning i

om Katastrofen, udover det korte Telegram, som de rus- !

i


ss

KANDELS- OG SØFARTSMUSEET;

PA KRONBORG

Karla. (2). N C D W / 0 U H U. III -

"København" 5/1 19^7. (2)

siske My&digheder i Tallin har tilsendt Selskabet, maa

man afvente de reddedes Hjemkomst. Det er ikke endnu

paa dette Tidspunkt muligt at sige noget om, hvornaar

de overlevende fra Forliset kan ventes til København,

heller ikke i Store nordiske Telegrafselskab kan man

sige noget bestemt herom. Der er sendt telegrafisk Henstilling

om at faa en Indberetning.

Den Mulighed er til Stede, at de 28 Mand fra "Karla"

har naaet at faa Forbindelse med den finske Rutedamper

"Årcturus", der Lørdag Middag Kl. 12 gik fra Helsingfors

til København. I modsat Fald vil de antagelig

komme med Det Forenedes Rutedamper, som afsejler fra

Helsingfors næste Lørdag.

Af de Omkomne er Skibets Fører, Kaptajn A. V. Kickel,

der gennem mange Aar har sejlet i Store Nordiske

Telegrafselskabs Skibe, dels med "Pacific" i Østasien

og dels med "Eduard Suenson" i de hjemlige Farvande.

Han afløste Kaptajn Køller, der sidste Sommer trak sig

tilbage fra Sølivet. Ogsaa Maskinmester Karl Th. Nissen

har gennem en Aarrække gjort Tjeneste i Selskabets

Skibe, og det gælder saa godt som alle de Mænd, der omkom

midt under deres Gerning.

Berlingske Tidende 6. Januar 19^7:

Det Store Nordiske Telegraf-Selskab har i Aftes

udsendt følgende supplerende Oplysninger om "Karlas"

Forlis:

Som meddelt Lørdag Aften er de Overlevende fra den

frygtelige Katastrofe alle ankommet i god Behold fra

Tallin til Helsingfors, hvortil de blev ført paa to

russiske Minestrygere.

Fra Helsingfors har Ingeniør Strarup telegrafisk

indsendt følgende om Forliset:

- "Karla" minesprængtes 1. Januar Kl. lo.k5 dansk

Tid og sank paa 5 Minutter, En Styrbordsbaad blev sat

i Vandet, men kæntredes af Suget fra Skibet.

Ledsagende russiske Minestrygere ilede straks til

Hjælp. Kaptajnen stod i Forstavnen og ledede Kabelarbejdet

og blev antagelig dræ^t ved Eksplosionen. Hans

Lig blev senere optaget af en Minestryger.

De Overlevende blev af Minestrygeren indbragt til

Tallin, hvor de modtog den allerbedste Behandling og

omsorgsfuld Pleje fra de russiske Myndigheders Side.

Om de øvrige Savnede har Selskabet til sin dybe

Beklagelse ikke Efterretninger« -

I Forbindelse med Ingeniør Strarups Happort ønsker

Selskabet at anføre, at der ved denne sidste Ka- ;

belreparation, ligesom i øvrigt ved talrige tidligere

Kabelreparationer indenfor russisk Minestrygningsomraade

er givet Kabeldamperen ekstraordinær stor Minestrygerbeskyttelse

foruden anden fornøden Assistance fra de

russiske Marinemyndigheder. Denne rigelige Minestrygerbeskyttelse

og den øjeblikkelige Assistance kan det


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

Karla. (2). N C D W / 0 U H U. III -

B. T. 6/1 19^7. (2):

Utvivlsomt, hvad Selskabet er meget taknemligt for, tilskrives,

at det under de i Ingeniørens Rapport omtalte

meget kritiske Omstændigheder, at Skibet saa hastigt

sank, og at den søsatte Redningsbaad kæntrede, dog lykkedes

at redde 28 danske Søfolk.

Oplysninger, indhentede af den danske Marineattache

i Moskva, lader formode, at en sunken Overflademine,

som derfor ikke har kunnet stryges, men samtidig ikke

har været en Fare for Sejladsen, er fulgt op med Kablet

under Optagning af dette og er bragt til Eksplosion ved

Kontakt med Skibshunden.

Chefen for Selskabets Station i Helsingfors meddeler,

at de Overlevende foreløbig er indkvarteret paa Marinekasernen

i Helsingfors. Forskellige Vanskeligheder

i Forbindelse med den sene Ankomst til Helsingfors og

de to sammenhængende Helligdage (Hellig Trekonger) overvandtes

med sædvanlig Imødekommenhed fra finske Myndigheders

Side. Endvidere meddeles det, at de Overlevendes

Hjemrejse vil blive arrangeret snarest muligt.

Det kgl. danske Gesandtskab i Moskva og i Helsingfors

og den danske Marineattache i Moskva har taget sig

varmt af Sagen.

Deres Majestæter Kongen og Dronningen har udtalt

hjertelig Deltagelse ved "Karlas" Forlis.

Fra flere danske Institutioner er modtaget Sympatitilkendegivelser,

saaledes fra Ministeriet for offentlige

Arbejder og Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet*

Fra Kommunikationsministeriet i Moskva er indløbet

følgende Telegram: - Kommunikationsministeriet udtrykker

sin Deltagelse over for Selskabet i Forbindelse med

den Katastrofe, som er sket med Damperen "Karla", og beder

Dem overbringe de Forlistes Familier vor dybeste

Medfølelse i Anledning af den store Ulykke, som har

ramt disse. -

Finlands Post- og Telegrafstyrelse telegraferer:

- Finlands Post- och Telegrafstyrelse ber hermed fremfora

sitt djupa deltagande i anledning af den stora

olyckan paa finska viken. -

De skibbrudne danske Søfolk fra Kabeldamperen

"Karla" har tilbragt en rolig Nat i Helsingfors. I Marinekasernen,

hvor de er indkvarteret, har man skaffet

dem Mad og Tobak, og den danske Koloni er traadt i Virksomhed

for at gøre Opholdet saa hyggeligt som muligt for

de 28 Landsmænd. Deres Afrejse fra Helsingfors kan næppe

finde Sted før paa Tirsdag.

Den finske Presse kender ikke nærmere Detailler

vedrørende Søulykken, da hverken Journalister eller Fo-.

tografer faar Adgang til den danske Besætning.

1. Styrmand Kaj Nielsen oplyser overfor Berlingske

Tidendes Korrespondent, at alle de reddede efter Omstændighederne

befinder sig godt, der er ingen af dem, der •

behøver noget Hospitalsophold. Vi vil, siger Styrmand

Nielsen, helst hurtigst muligt hjem til Danmark. Alle

vore Ejendele gik tabt ved Forliset, vi har kun de rus-


ss

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Karla. (2). N C D W / 0 TJ H U. ; III -

B. T. 6/1 19^7. (5)

siske Marineuniformer, vi gaar i. Hvis vi faar Lov at

beholde dem, vil det blive et særpræget Minde om Kata- i

strofen.

Styrmand Nielsen siger, at Besætningen aflagde Be- .

vis paa virkeligt Sømandsskab, da Ulykken indtraf. Der .

udbrød ingen Panik, og alle hjalp hinanden, saa godt det

lod sig gøre. Var Hjælpen ikke kommet saa hurtigt, vilde|

Katastrofens Omfang være blevet endnu større. Allerede

da frøs Arme og Ben paa Mændene, som kæmpede for at holde

sig fast paa Redningsbaadens Køl eller Flaaderne.

Den finske Presse karakteriserer de danske Søfolk

som prægtige Mænd, alvorlige efter de svære Strabadser,

de har udstaaet, men præget af godt Kammeratskab. Besætningen

skal idag bese Byen og senere være Gæster vedj

en Sammenkomst, der arrangeres af den danske Koloni.

Berlingske Tidende 9* Januar 19^7:

De 28 Overlevende fra Kabeldamperen "Karlas" Minesprængning

i den finske Bugt vendte i Aftes hjem med

Malmø-Baaden, der ankom til København Kl. 22.

Trods Kulden og det sene Tidspunkt havde der allerede

inden Skibets Ankomst samlet sig fire Hundrede Mennesker

ved Toldbodbygningen i Havnegade for at modtage

de hjemvendene - Hustruer og BEsrn, Fædre, Mødre og Brødre

til de Overlevende, enkelte Venner og Sømandskamme- ,

rater var der ogsaa i den store Skare.

Vi vekslede, medens Skibet lagde til, nogle Ord

med de danske Søfolk, der alle havde samlet sig ved

Lønningen. De var alle iført varme, russiske Marineuniformer,

og næsten alle havde de Pelshuer paa. De

var raske at se til, og de forsikrede, at de alle hav- .

de det godt. Selv den ene Mand, der havde brækket nogle

Ribben, var fremme ved Rælingen. Han saa helt frisk ud

og erklærede, at det ikke gjorde nævneværdigt ondt mere

paa Brudstedet.

Selve Ulykken vilde de helst ikke udtale sig om,

og i alt Fald kun i de korteste Vendinger. Et Par Medlemmer

af Besætningen, som ikke ønskede deres Navne

nævnt i Avisen, kunde dog oplyse, at "Karla" var blevet

ramt ikke af een, men af to Minér.

Det drejede sig om to Hornminer, der var gaaet til

Bunds, formentlig efter at være blevet sænket ved Skydning.

De var nede paa Havbunden kommet til at hænge

fast i det Telegrafkabel, "Karla" var ved at hale ind,

og sammen med det blev de trukket op, indtil den ene

af dem ramte Kabelskibets Forstavn og eksploderede.

Endnu før Redningsarbejdet kunde begynde - der var ikke

gaaet et Minut - saa ogsaa eksploderede den anden Mine,

og nu gik "Karla" hurtigt til Bunds.

Alle de Søfolk, vi talte med, havde kun Lovord tilovers

for den Behandling, de havde faaet af Russerne i

Reval og den danske Koloni i Helsingfors og af Finnerne.

I Reval, hvor de blev bragt ind i meget forkommen


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karla. (2). NCDW/OUHU. * III -

B. T. 9/1 19^7. (2):

Tilstand, og de fleste næsten uden Tøj paa Kroppen,

blev de straks klædt i gode, nye russiske Uniformer,

fik Mad og varme Drikke og Tobak og kom i Seng»

Ogsaa da de kom til Helsingfors, blev der baade

fra finsk og dansk Side gjort alt for at glæde dem og

adsprede Tankerne.

Saa snart Landgangen var lagt, stormede Sømændene

i Land. De havde ingen Bagage, saa Toldeftersynet var

hurtigt overstaaet.

Uden for Skranken ventede deres Kære, og der udspandt

sig mange gribende Gensynsscener mellem de Hjemvendende,

der saa lykkeligt havde undgaaet Døden, og

deres Hustruer og Børn og Forældre. Toldbodbygningen og

den tilstødende Del af Havnegade var i en halv Time et

uigennemtrængeligt Menneskemylder.

Dansk Søfarts Tidende lo. Januar 19^7:

Det Store Nordiske Telegraf-Selskabs Kabeldamper

"Karla" blev Nytaarsdag minesprængt og sank i den finske

Bugt. 16 Mand af Besætningen, deriblandt Skibets

Fører, Kaptajn A. V. Nickel, savnes, medens 28 Mand

blev reddede.

Fyrbøder E. J. Hansen, København, blev saaret,

idet han har faaet Kvæstelser i Brystet, men der er

ikke Brud paa Ribben eller Rygsøjle.

"Karla" minesprængtes den 1. Januar Kl. lo,k5

dansk Tid og sank paa 3 Minutter. En Redningsbaad blev

sat i Vandet, men kæntrede i Suget fra Skibet.

Otte ledsagende russiske Minestrygere ilede straks

til Hjælp. Kaptajnen-stod i Stævnen og ledede Kabelarbejdet

og blev antagelig dræbt af Eksplosionen. Hans

Lig blev senere optaget af en Minestryger.

De Overlevende blev af Minestrygeren indbragt til

Tallin, hvor de modtog den allerbedste Behandling og

omsorgsfuld Pleje fra de russiske Myndigheders Side for

senere at blive ført til Helsingfors, hvorfra de nu er

vendt hjem. Om de øvrige Savnede har Selskabet til sin

dybe Beklagelse ikke Efterretninger.

Oplysninger indhentede af den danske Marineattache

i Moskva, lader formode, at en sunken Overflademine,

som derfor ikke har kunnet stryges, men samtidig

ikke har været en Fare for Sejladsen, er fulgt op med

Kablet under Optagning af dette og er bragt til Eksplosion

ved Kontakt med Skibshunden.

De Omkomne er:

Kaptajn August Vilhelm Nickel, f. 3o/lo 19ol i Haderslev.

Adresse: Hvedevej 11, Brønshøj.

1. Mester Karl Th. Nissen, f. 12/6 1896 i Vamdrup.

Adresse: Vennemindevej 19? ®»

3. Mester Emanuel Pedersen, f. 3o/k 19l8 i Mørdrup.

Adresse: Elbagade 18. S.


SS

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Karla. (2). N C D W / O U H U. III

D. S. T. lo/l 19^7. (2):

Hovmester Poul Vilhelm Boas, f. 1/12 I896 i Marstal.

Adresse: Bulowsvej ^-o. F.

Baadsmand Hans Einar Marius Nielsen, f. 1/1 I889 i

Aalborg. Adresse: Ryparken 6. 0.

Baadsmand Eduard Alfred Luhkin, f. 28/2 1899 i Letland.

Adresse: Ryparken 6. 0.

Tømmermand Kristian ørum, f. 9/9 1923 i Lemvig. Adresse

Nansensgade kl* K.

Matros Peter Nielsen, f. 7/6 191o i Neksø. Adresse:

Rømersgade 23B- K.

Matros Helge Kaspersen Jensen, f. 2o/ll 192o i Raabylille.

Adresse: Roskildevej *fl, Holbæk-

Ungmand Tage Svendsen, f. 9/7 1927 paa Samsø. Adresse:

Stengade 17. N.

Dreng Kurth Arthur Jensen, f. 7/3 193o i København.

Adresse: Polensgade 28. S.

Storekeeper Peter Jørgensen, f. 28/1 19o7 i Bramme.

Adresse: Buddinge Hovedgade 22^, Buddinge.

Fyrbøder Albin Fabian Grøndahl, f. 18/1 1917 paa iland.

Adresse: Dannebrogsgade 16. V.

Fyrbøder Niels Kristian Vilh. Larsen, f. 9/k 19o2 i

Middelfart. Adresse: Carl Langes Vej 5k, Valby.

Ungkok Arthur Nicolaj Jensen, f. 2h/l I898 i København.

Adresse: Polensgade 28. S.

Tjener Kurt Thor Jensen, f. 27/1 1927 i Stubbekøbing.

Adresse: Vestergade 33? Stubbekøbing.

Berlingske Tidende Lørdag Morgen 11* Januar 19^7:

Det var et, for et dansk Retslokale at være, ejendommeligt

Sceneri, der i Gaar udfoldede sig i Sø- og

Handelsrettens Forlokale, da Kabeldamperen "Karlas"

Forliss i den finske Bugt skulde tages op til retslig

Belysning. De fleste Overlevende fra "Karla", der var

tilsagt som Vidner, mødte i deres russiske Marineuniform

med Pelshue og blanke Knapper. Man kunde et Øjeblik

næsten føle sig hensat til et russisk Retslokale.

Det vigtigste, der skete under Søforklaringen,

var iøvrigt det, at alle de Tilstedeværende fra "Karla"

paa Retspræsident Hvidts udtrykkelige Forespørgsel

erklærede, at der næppe var Haab om, at nogen af de

16 Medlemmer af "Karlas" Besætning, der var opgivet som

savnet, kunde være i Live: - Man maatte gaa ud fra, at

de alle var druknede ved Forliset.

Mange af de Savnedes Paarørende havde givet Møde

i Retten, og adskillige af dem benyttede sig af Retspræsidentens

Opfordring til at stille Spørgsmaal til

Vidnerne. Men der fremkom ved disse Forespørgsler intet,

som kunde være af Betydning undtagen for den nærmeste

Familiekreds.


SS

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Karla. (2). N C D W / 0 U H U. III -

B. T. 11/1 19^7. (2):

Inden Retsmødet sluttede, oplæste Retspræsident

Hvidt Navnene paa alle de Omkomne, og medens de Tilstedeværende

rejste sig op, udtalte han Rettens Medfølelse

med de Efterladte.

Selve Forhøret bragte kun lidt nyt udover, at det

blev bekræftet, at der skete to Eksplosioner. Fra Førstestyrmand

Kaj Ejnar Nielsen forelaa en Rapport, som

han supplerede med en mundtlig Forklaring.

Det fremgik, at "Karla" havde været beskæftiget

med Reparation af et af Store Nordiskes Kabler, der

gaar mellem Wiborg og Lollas (Finland), bistaaet af

syv russiske Minestrygere, der strøg forankrede Miner

i en Dybde af 5o Meter. Under dette Arbejde havde Minestrygerne

sat Bøjer, der markerede Midterlinien i det

strøgne Felt. "Karla" havde netop befundet sig ved en

af disse Bøjer, da Eksplosionen skete.

Vanddybden paa Stedet var ca. 9o Meter. "Karla"

havde Kablet over Rullen. Kaptajnen stod helt forude

ved Rullen, medens Førstestyrmand stod i Døren til Fordækket.

Pludselig havde Styrmanden hørt en voldsom Eksplosion,

efterfulgt af en stor Vandsøjle. Samtidg mærkedes

et stærkt Stød i Skibet. Ca. 1 Minut senere, da

Styrmanden var paa Vej agterud for at lede Redningsarbejdet,

mærkede han endnu et Stød. Der opstod ikke Panik

ombord. Redningsarbejdet foregik i god Ro og Orden.

Men Skibet gik meget hurtigt ned, og naar saa mange af

de Ombordværende blev reddet, skyldtes det, efter Styrmandens

Mening, først og fremmest de fire Redningsflaader

paa "Karla".

Denne Forklaring blev bekræftet af alle de tilstedeværende

Besætningsmedlemmer fra "Karla".

De russiske Minestrygere, som havde taget de Overlevende

op, blev paa Stedet i to Timer for om muligt at

finde flere af "Karlas" Besætning i Live, men maatte

derefter opgive Eftersøgningen som haabløs.

Dansk Søfarts Tidende 17- Januar 19^7:

Ved Sø- og Handelsretten i København blev der forleden

Dag afholdt Søforhør i Anlednings af Kabeldamperen

"Karlas" Minesprængning i Finskebugten.

1. Styrmand Kaj Ejnar Nielsen forklarede, at "Karla"

sejlede fra København 3o. November efter at være

blevet afmagnetiseret Dagen før. Der var Minesikringskabel

paa Skibet, men der var ikke sat Strøm til det, da

Eksplosionerne skete.

- Vi arbejdede med Libau - Jollas Kablet i Nærheden

af Helsingfors, og jeg stod i Døren til Fordækket, da

Ulykken skete, sagde 1. Styrmand. Det var omtrent stille,

diset Vejr. Vi havde lokaliseret et Brud paa Kablet,

som vi var paa Vej hen til, idet Kablet gik op over

Rullen i Stævnen. Farten var halvanden til to Mil i Timen,

og Kaptajnen stod helt forude ved Rullen.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karla. (2). N C D W / 0 U H U. j XII -

D. S. T. 17/1 19V7. (2)

Pludselig mærkede jeg en voldsom Eksplosion og saa |

en Søjle Vand. Et Minut efter var jeg paa Vej agterover

og mærkede et Stød til.

Videre forklarede Styrmanden, at "Karla" ledsagedes

af syv russiske Minestrygere, der strøg et Bælte foran.

De nærmeste var et Par Mil borte. Efterhaanden som Bæltet

blev minestrøget, udlagde Russerne Bøjer, og "Karla" !

befandt sig netop ved en saadan Bøje, da Eksplosionerne

kom. Farvandet var omkring 9o Meter dybt paa Ulykkess- j

stedet, og der blev strøget Miner i en Dybde af ca. 30 j

Meter. |

Til Slut understregede 1. Styrmand i sin Forklaring, 1

at "Karlas" fire Redningsflaader var af afgørende Betyd- !

ning for Besætningens Redning.

2. Styrmand Johan Poul Hansen bekræftede 1. Styrmands

Forklaring og udtalte, at han befandt sig paa Agterkanten

af Bakken, da Ulykken skete. Efter Tur stod de

reddede frem, idet de godkendte 1. Styrmands Forklaring. !

3. Styrmand James Schack Meyer oplyste, at han havde væ- j

ret paa Vej ned for at se efter Bøjen, da han paa Løbebroen

mærkede en Eksplosion. Han havde ogsaa hørt to Eksplosioner.

Ingen af de øvrige havde noget at tilføje, men gav

paa Retspræsidentens Foranledning Oplysninger til de Paarørende

om, hvor enkelte af de Savnede befandt sig, da

Ulykken skete.

Mens alle rejste sig sagde Retspræsident Hvidt til •

sidst: - Jeg udtaler Rettens Deltagelse over for denne

store Ulykke, som har ramt dansk Skibsfart. Vi havde

haabet, at vi i det store og hele havde overvundet Krigens

Følger paa Havene, og Retten udtaler sin specielle

Deltagelse overfor de Paarørende til de mange gode danske

Mænd, der har sat Livet til under deres betydningsfulde

Arbejde. -


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karla Dan ex Nordlys. N T W 3. / 0 Z Z A.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Karla Dan ex Nordlys. N T W B. / 0 Z Z A. Int

Bygget 19l6 - A/S. Burmeister & Wain, København.

1 Stk. 364 NHK. - I.650 IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 25v-^2-7o" Slaglængde: 45"

3 Stk. skotske kedler hver med 3 corrugerede Kanaler.

Risteflade 124 Kvadratfod. Hedeflade 5.7oc Kvadratfod.

Arbejdstryk l8o Pund pr, Kvadrattomme.

Kedler OP* Maskine fr3 Bvn*^*eværftst

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk og Shelterdæk,, 2 Master, 2 SaAisor.poster. 5 Luger.

6 vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke l„o5o Tons

Forpeaktank 78 -

Agterpeaktank 82 -

331-000 cbf. Korn - 337.000 cbf. Stykgods.

362,0 x 51,3 x 23,4 Fod. Dybgang paa Last 23,6-5 Fod.

360 / 6»39o dw. 3.718 brutto 2.313 ieti;o.

Ifølge anmeldelse ^r. 447/1916 dat- 2o/6 1916 er

Skibet som ss "Nordlys" bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Norden. København.

Byggepris Kr. I.I98.300.-

Tncr-proi s + r> P T- P +" 2"* / ^ 1 Ol £•

Ifølge Anmeldelse dat. 24/4 1946 er Skibet solgt til

Rederiet Ocean A/S., København,

og omdøbt til "Karla Dan".

Ifølge Anmeldelse dat. 6/11 19^7 er Skibet solgt ti

Merivienti O/Y., Helsingfors,

for I60.000 Pund Sterling cg omdøbt til "Tornator".

Udslettet af Pegister 6/11 1947 - Udslettelsesprotokol

Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 51 - 168.

Lloyd 1948-1954 Tornator - Merivienti O/Y., Helsingfors.

Ophugget 1954,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,

PÅ KRONBORG

ss Karla Dan ex Nordlys. N T W B. / 0 Z Z A, V. - 1,

billeder: Arkiv

Negativer•

Litteratur:


tyyi_Æl:7±.

i'H'yy

'fy-lo

• 2.C

OG SØFARTSMUSEET

\, KROMBORG

2- Lgfr-'UaCøCt,

/'fr-te Yo/7 -yj~- -/ f-^^^ -/£^v

\i£cy •% '-


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET;

ss Karsavina ex Lysander. N S E F. Int. - 1.

Bygget I898 - Edwards Bros., North Shields.

1 Stk. 52 NHK. - 3oo IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiaraeter: 12-2o-32" Slaglængde: 22-ir"

1 Stk. skotsk Kedel med 2 glatte Kanaler.

Risteflade 31 Kvadratfod. Hedeflade 82o Kvadratfod.

Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme.

Kedel og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co

Ltd., Sunderland.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master. Trawler.

Bak 2o Fod. Halvdæk 46 Fod.

3 vandtætte Skodder.

Vandballast:

llo,5 x 21,2 x lo,7 Fod.

dw. 174 brutto 7o netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 237/1914 dat. 27/4 1Q14 er

Skibet som ss "Lysander" indkøbt fra:

af:

Orient Steam Fishing Co., Ltd., Crimsby,

Eksportør Gustav Emil Forum, Esbjerg,

og omdøbt til "Krasavina".

Indregistreret 28/4 1914.

Ifølge Anmeldelse Nr. 124/1915 dat. 25/3 1915 er

Skibet solgt til:

Orient Steam Fishing Co., Ltd., Grimsby,

og omdøbt til "Lysander".

Udslettet af Register 25/3 1915.

Lloyd 1918-1932 Lysander - Orient Steam Fishing Co.

1932-1935 - - T. W. Bascomb, Grimsby

1935-194o Bernicia - East Anglia Steam Fishing

Co., Ltd., Grimsby.

Derefter ikke i Register.


HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Kasa ex Asa. (Isbryder). NLQD. / 0 X Z X. Int. - 1.

Bygget 19ol - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft.

Byggenummer 24.

1 Stk. NHK. - 95 IHK. Compoundmaskine.

Cylinderdiameter: Slaglængde:

Fabrikat: Byggeværftet.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. Ingen Master.

2 vandtætte Skodder.

Vandballast 7 Tons.

52,o x l4,o x 8,o Fod.

9 / dw. 32 brutto lo netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 453/19ol dat. 26/lo 19ol er

Skibet bygget til:- som ss "Åsa":

Københavns Havnevæsen, København.

Indregistreret 28/I0 19ol.

9/2 I960 anmeldt omdøbt til "Kasa".

Registreret 9/2 1960.


Dl

OJ

CSJ

.J

Uf

O

-s*

<

X

E-f

K CC

< o

Li. CO

w o

,_ CC

..i

15'

tu

CO

I ' '


HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET]

PA KRONBORG

ss Kasan. N T R V. 2.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.

PÅ KRONBORG

ss Kasan. N T E T. ! X _ i.

Registreringsprotokoller: X-256. 2-98.

Københavns Skibsregister

II - 392. |

Registreringsdato: 6/8 1883. '

l/l 1894• (Omregistrering).

Certifikater: 6/8 1883. ;

Bygget 1883 af A/S. Burmeister & Wain, København,

ifølge Bilbrev dat. København 4/8 1883.

1 Stk. 150 MK. = 750 IHK. Dobbeltcompoundmaskine. ;

(Tandemmaskine).

i

Cylinderdiaraeter: 24"x2. 48"x2. Slaglængde: 32". i

Fart:

Fabrikat* A/S. Burmeister & Wain 1883. :

2 Stk. skotske Kedler hver med 2 Fyrgange.

Diameter: 12•1". længde: 10»2".

Hedeflade: Kvadratfod. Risteflade: 84 Kvadratfod.

;

Pabrikat: A/S. Burmeister & Wain 1883.

Klinkbygget af Jern og Staal. i

1 Dæk og Mellemdæk midtskibs. 2 Master, 1 Lademast. 1

5 Luger: 11'S"^'5".- 23 , 0"x8 , 5" -2a 19 , 2 n x8 , 5 n .

Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt

Spejl.

Bak 27'. Jernruf midtskibs til Maskinrum, Kabys og,

Havigationsrum 34'. Hytte agter 146'• 2 Sideruf

midtskibs. Ruf agter. .

Ufuldstændig Inderklædning. j

i

5 vandtætte Skodder. j

Yandballast: Dobbeltbund 250 Tons >

Porpeak 35 " j

Agterpeak 16 " lait 301 Tons. !

i

Kubik: 74.000 cbft. Korn j

67.000 " Stykgods. |


HANDELS- OG SØFARTSMUSES!

PÅ KRONBORG

ss Kasan. N T R Y. 1-2.

Længde: 235*0". Bredde: 14'5". Dybde: 14*5".

Dybgang paa Last: 15'2".

110 / 1.140 dw. 1.132,48 brutto. 734,21 netto

Ifølge Bilbrev dat. København 4/8 1883 og Nationalitets-

og Ejendoms Erklæring dat. København 4/8

1883 bygget til:

A/S Det Porenede Dampskibs Selskab, København,


HANDELS- OG SØ FARTS MUSEETj

PÅ KRONBORG

ss Kasan. ET I E Y. Y - 1.

Billeder: Arkiv - K.

D. P. D. S. 1866-1906. Pag. 35.

Yikingen Kr. 1 / 1927.


ms Kaskelot. 0 Y H Z.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, (

PÅ KRONBORG IJII -

Kolding Folkeblad Torsdag 13. Maj 195^-

Kysttrafiken paa Grønland skal nu udvides ved, at Motorskibet

"Kaskelot" indsættes i fast Rutefart mellem Godthaab,

Færingerhavn, Diskobugten og Kutdligssat. Sydpaa skal det sej'

le Kul, nord paa Olie og Benzin samt muligvis Salt. Skibet

skal medføre et Antal grønlandske Blever i Stedet for to Matroser,

idet man vil give unge Grønlændere, der vil til Søs

en praktisk Uddannelse.

Kolding Folkeblad Torsdag 2o. Maj 195^:

Folketingets Finansudvalg har bevilget 185.000 Kr. til

Indsættelse af Motorskibet "Kaskelot" i den grønlandske Kysttrafik,

som ikke kan besørges tilstrækkelig effektivt af Damperen

"Julius Thomsen" og Motorskibet "Tikerak".


Vn


i^ AA

UJ

a

z

<

.j

Og

... m

Q e

") O

| O

K CC

i O

IH

(f)

^

fts


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,

PA KRONBORG

ss Kastrup es Starkad. 23" S E V. ' I -

Registreringsprotokoller: 12-387. KIV-18. 1-19-

Begistreringsdato: 24/6 1881.

Københavns Skibsregister

II - 338.

1/1 1894. (Omregistrering).

Certifikaterj 24/6 1881. 12/7 1882. 24/11 1890.

21/4 1899.

Bygget 1874 af Kockums mekaniska Werkstads A/B.,

Malmø, ifølge Bilbrev dat. Malmø 12/11 1874.

1 Stk. 35 NHK. = 200 IHK. Compoundmaskine.

Cylinderdiameter: 18" - 30". Slaglængde: 22 IS .

Fart:

Fabrikat: Kockums mekaniska Werkstads A/B.

Klinkbygget af Jern.

1 Dæk. 1 Mast med Sluprigning.

Skarpt Forskib. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl.

Huse midtskibs i hver Side.

Fuldstændig Inderklædning.

2 vandtætte Skodder. |

længde: 88'6". Bredde: 16«2". Dybde: 10*3".

'. 106,84 brutto. 42,25 netto. i

Som ss "Starkad", ifølge Skøde dat. lillesand

11/6 1881, indkøbt fra denne By af:

Fa. Casper & Co., Frederikshavn,

for Kr. 26.000.-

Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets

Brev af 25/5 1881 beregnet med 3S& af Købesummen,

Kr. 26.000., og er berigtiget med en Anvisning,

stor Kr. 780.-

Ifølge 8 Skøder dat. Frederiksnavn 16/6 1881 og


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Kastrup ez Starkad. N S E V. 1-2

Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Frederikshavn

21/6 1881 solgt til et Partrederi, bestaaende

af:

Skibsreder og Købmand Niels Chr. Aistrup, Frederiks-p

havn, med 6/30 Part

Skibsreder Otto Jessen Berg, Frederikshavn,

med 7/30 part I

Skibsreder og Købmand Valdemar Klitgaard, Frederiks-

havn, med 6/30 Part |

Dampskibsfører Jacob Christiansen, Frederikshavn,

med 5/30 Part j

Købmand Peter Severin Møller, Frederikshavn, j

med 2 / 30 Part , !

Konsul og Købmand Johan Pahlmann Thorsøe, Frederiks­

havn, med 3/30 Part

Købmand Michael Fr. lund, Frederikshavn,

med 1/30 Part

Salgssummen var Kr. 30.000.-

Ifølge Skøde dat. Frederikshavn 14/4 1882 og

Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København

12/5 1882 solgt til:

Skibsreder Oscar Petersen (Fa. Oscar Petersens

Bjergnings Entreprise), Kastrup.

Ifølge Rederiets Begæring har Generaldirektoratet

ved Resolution af 23/5 1882 bevilget, at Skibet

maa føre Navnet "Kastrup".

Efter Ombygning af Opbygninger - Skibet har nu

af disse kun Ruf forude og Klosetskab, Hesten er

fjernet - ifølge Maalebevis dat. 13/10 1884:

brutto: 104,29. netto: 41,10.

Ifølge Skøde dat. København l/ll 1890 og Nationalitets-

og Ejendoms Erklæring dat. København

27/9 1890 solgt til:

A/s. Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise,

København.

l

i

i


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,

PÅ KRONBORG

ss Kastrup ex Starkad. N S R V. 1-3.

Ifølge Skøde af 26/10 1898 solgt til:

A/S. Det Danske Damper og Lægter Kompagni, Kbhvn,

(Anmeldt 13/1 1899, registreret 8/3 1899).

Ommaalt ifølge Maalebevis dat. København 9/2

1899 s

Skarp Boug med glat Stævn. Ufuldstændig Inderklædning.

Navigationsruf. Maskinruf.

Længde: 85 *2". Bredde: 18 f l". Dybde: 10/3".

Længde af Maskinrum: 22*0".

brutto: 104,98. Kubik: 297,09 Kubikmeter.

nettos 25,85. " 73,15 "

Ifølge Anmeldelse dat. København 15/7 1901 fra

Selskabets Bestyrelse er Skibet ved Skøde dat. 15/7

1901 solgt til:

Flensburger Schiffsbaugesellschaft, Flensburg,

for Kr. 26.000.- og omdøbt til "Schiffsbau".

Certifikatet afleveret. Udslettet af Registret

i Henhold til Registrings Bureauets Beslutning af

22/7 1901. (Udslettelsesprotokol Nr. 3 - II).


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kastrup ex Starkad. N S R V. Int. - 1,

Sø Ulykkestatistik 1894-38: 15/4 1894 bjerget Galease "Augusta"

af Aalborg ved Malmø.

1894-48: 27/9 1894 bjerget Barkskib

"Exaudi" af Frederiksstad ved

Søndre Røse.

1894-51: 21/4 1894 bjerget Ladning fra

Evert "Sirene" af Haseldorf

ved Møen.

1895-54: 12/lo 1395 bjerget 3m. Skonnert

"Mecklensburg's Hauswirthe"

af Rostock ved Dragør.

1899-56: 8/I0 1899 bjerget Lægter "Danske

Tre" grundstødt under Bugsering

ved Stielow.

l899-7o: 28/12 1899 bjerget ss "Mars"

af København i Mariager Fjord.

Lloyds 19o4/o5 - 1919/20: "Schiffsbau" - Flensburger

Schiffsbau Ges.

Flensburg.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ms Kate Mærsk. (I) ex Solstad. 0 I C H.


ms

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

Kate Mærsk (i) ex Solstad. (Tankskib). 0 Y C H. Int. - 1.

Bygget 1927 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 26.

Gudmoder:

1 Stk. 6-cyl. Firetakts, enkeltvirkende Dieselmotor.

Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: l-5oo mm.

498 NHK. - 2.850 IHK. Diesel. Fart Paa Last 11 Knob.-

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk med Trunk. 2 Master. Maskine agter.

Bak 3o Fod. Overbygning midtskibs 37bFod. Poop 98 Fod.

lo vandtætte Skodder.

Vandballast: 841 Tons.

Bunkerolie: 9oo Tons.

391,o x 53,7 x 31,7 Fod. Dybgang paa Last 26,6f Fod.

8.565 dw. 5.952 brutto 3-455 hetto. ifølge Interims

Nationalitets Certifikat.

Som ras "Solstad" bygget til:

Skibs A/S. Solstad (A. F. Klaveness & Co.), Lysaker.

23/2 1948 anmeldt solgt til Interessentselskab bestaaende

af:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København,

Indregistreret 1/3 1948. Skibet har efter dansk Maaling

følgende Tonnage:

8.17o dw. 5.793 brutto 3-393 netto.

25/11 1954 anmeldt solgt til Ophugning i Hamborg.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Kate Mærsk (I) ex Solstad. (Tankskib). 0 Y C H. III - 1.

Shipbuilding & Shipping Record 1/9 1927:

ms "Solstad" er det første af en Kække Motortankskibe

som Odense Staalskibsværft bygger til A. F. Klaveness & Co.,

Oslo, og blev leveret i sidste Maaned efter en vellykket

2 Dages Prøvetur.

Hovedmaal: L. o. a. 4ll,6 Fod

L. b. p. 39o,o -

Bredde 53,6 -

Dybde 31,3T Fod

Dybgang 25,8£ -

Tons dw. 8.17 o dw.

Skibet er bygget til Norske Veritas højeste Klasse

+:- 1. A. 1. som Tankskib efter Foster Kings System med 2"

langskibsløbende Skodder gennem alle Lasttanke. Der er

8 Hovedtanke og 8 Sidetanke. Skibet har et gennemløbende

Dæk, Bak, Bro og Poop, Trunk 16 Fod bred og 4,9 Fod høj

fra Bak til Poop. I Dækshus paa Broen findes Beboelse for

Fører, Dæksofficerer, et enkelt Passagerkammer, Telegraf- .

rum og Korthus, medens Maskinofficerer og Mandskab har Beboelse

paa og under Poopdæk agter. Der findes elektrisk

Lys overalt, Radiostation og Kølerum for Proviant.

I Pumperummet midtskibs findes 2 Heyward-Tyler Duplex

Lastoliepumper med 6oo Tons Ydelse pr. Time. Pumperne

faar Damp fra Kedelanlæg i Maskinrum. I Ågterkant af

Maskinrum paa en hævet Dørk over Tunnellen findes en alm.

skotsk Kedel med 2.ooo Kvadratfod Hedeflade for Oliefyring

og i Maskinrummets Styrbords Side en Kedel for Udstødsgas

med 54o Kvadratfod Hedeflade. Disse Kedler leverer Damp

til alle Spil. Styremaskinen er elektrisk drevet.

Hovedmaskineriet bestaar af 1 Stk. 6-cyl. enkeltvirkende,

Firetakts omstyrbar Dieselmotor af Burmeister & Wains

Standardtype, udviklende 3*ooo IHK. ved lo5 Omdrejninger

pr. Minut og beregnet at give Skibet en Fart af 11 Knob.

Prøveturen fandt Sted i Kattegat, hvor de forskellige,

Prøver afholdtes og Pumperne sattes i Gang for at fylde

Tankene og bringe Skibet ned paa Lastliniemærket. For Natten

ankredes ved Kerteminde og næste Dag, 4. August, fort-!

sattes Prøverne i Storebælt, hvor følgende Resultater naa~

edes: Ved Fartprøve over maalt Mil opnaaedes 11,44 Knob

ved 3-3o3 IHK. og lo8,l Omdrejninger. Forbrugsprøven udviste

et Olieforbrug af samtlige Motorer paa 133,6 Gram

pr. IHK. Time.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ms Kate Mærsk ex Solstad. (Tankskib). 0 Y C H. [III -

Berlingske Tidende Søndag 28. November 1954:

A. P. Møllers Tankskib "Kate Mærsk", der sammen

med to andre, af Eederiets ældre Tankbaade gennem længere

Tid har været oplagt i Nordhavnen, afgik i G-aar

til Emden for at blive hugget op. Bugseringen foreto-i

ges af Svitzers "Sigyn". ;

Sagen før Afsejlingen havde "Kate Mærsk" det '

Uheld, da Bundtankene skulde fyldes, at faa en ret be

tydelig Slagside. Skibet hældede sig op ad sin Nabo \

"Bente Mærsk", og de fik begge nogen ovenbords Skade.!

"Kate Mærsk", der er bygget i Odense 1927, havde !

en lasteevne paa godt 8.000 Tons. ;'

Berlingske Tidende Mandag Morgen 29. November 1954:

Eederiet A. P. Møllers Motortanker "Kate Mærsk",

5.793 BET. bygget 1927 paa Odense Staalskibsværft,

er solgt til Ophugning ved Nordseewerke i Etuden gennem

Firmaet Schrotthandel, Dusseldorf. "Kate Mærsk"

er overtaget i København af Køberne og bugseret til

Emden af Svitzer.


& •

SANDELS- OG SØFARTSMUSEET ^ _ ^ ^

PA KRONBORG v • / t'iCcU x*~C- i--C^ CY£

/ /

^ yy

'7 -£-. stsb?*« &r -t-i-o

A-*£l>-o*. _/t-


A ^ ' ^ 1 ^ . l^jAf, J.f , ^

^ ^ fA •J si &

^

•x

o

1

i s

£

A,,-- 1 -

^ jf

«


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KROMBORG

ms Kate Mærsk (I) ex Solstad. (Tankskib). 0 Y G H. V. - 1.

Billeder: Arkiv (baade "Solstad" og "Kate Mærsk")

Negativer:

Shipbuilding & Shipping Record 1/9 1927:

Prøvetursbillede og 3 General Arrangements.

Litteratur: Shipbuilding & Shipping Record 1/9 1927,

(Beskrivelse)


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Kate Mærsk. (II). (opr. Tankskib). 0 U N L.

Bygget 1955 - Mitsui Shipbuilding & Engineering Co., Tama-

no. Byggenummer 600. Gudmoder 26/8 1955: Mrs. C. H. Davies.

1 Stk. 7-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor.

Cylinderdiameter: 7^o mm. Slaglængde: I.600 mm.

9.2oo IHK.

Fabrikat: Mitsui Zosen, Tamano, paa B. & W. Licens.

3 Stk. Donkeykedler med l8o Pund Arbejdstryk. Den ene

Kedel er forsynet med Overheder.

Bygget af Staal. Skroget delvis svejst.

1 Dæk. Krydserhæk. Maskine agter.

vandtætte Skodder.

Vandballast:

5^9,11 x 72,2 x 31,6 Fod.

19.72o dw. 12.765 brutto 7-^66 netto.

Ifølge Anmeldelse dat. 29/1o 1955 er Skibet bygget

til Interessentselskab bestaaende af:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.

Indregistreret l/ll 1955*

Efter Forlængelse og Ombygning til Tørlastskib er

Skibet i Januar I965 ommaalt til:

25.31o dw. 16.550,78 brutto lo.l59,29 netto.

Typebetegnelsen er derefter: ms.

25/8 1967 anmeldt solgt til:

Brigantine Transport Corporation, Monrovia,

og omdøbt til "Byzantine".

Udslettet af dansk Register 25/8 1967. j

1968 solgt til: I

Interseas Shipping Co. Inc., Panama, i

uden Navneskifte. !

1

197o overført fra Liberia til Panamaflag. Intet Ejerskifte,

Int. - 1,


ss Katholm. N P C T.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Katholm. N P C T. Int. - 1,

Bygget 19o4- - Societe Anonyme Chantier Naval Anversois,

Antverpen.

1 Stk. 132 NHK. - 7oo IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 17-28-46" Slaglængde: 53"

1 Stk. skotsk Kedel med 3 glatte Kanaler.

Risteflade 60 Kvadratfod. Hedeflade 2.159 Kvadratfod.

Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.

Fabrikat af Kedler og Maskine: North Eastern Marine Engineering

Co., Ltd., Newcastle.

Fart paa Last: 9 Knob.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk og Well Deck. 2 Master, k Luger.

Bak 26 Fod. Brodæk 5k Fod. Halvdæk 87 Fod.

k vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 358 Tons

Dybtank agter 18 -

Forpeaktank 5° ~

Agterpeaktank 12 -

229s8 x 35s6 x 18,0 Fod. Dybgang paa Last 16,0 Fod.

325 / 1.675 dw. 1.32^ brutto 797 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 535/190^ dat. 9/12 19o4 er

Skibet bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Steam, København.

Indregistreret 9/12 19o*f.

Ifølge Anmeldelse Nr. 372/l9o9 dat. k/8 19o9 er

Skibet solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet Codan, Aktieselskab,

København,

med Skibsmægler Niels William Schaldemose, København,

som bestyrende Reder.

Registreret 5/8 19o9- Blad 2,


ss Katholm.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1

PÅ KRONBORG

N P C T.

Ifølge Anmeldelse Nr. 226/1917 dar. 1/3 1917 er

Skibet solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet Carl, København.

Registreret6/3 1917. Købesum Kr. 297.583,98.

Ifølge Anmeldelse Nr. 227/1917 dat. 6/3 1917 er

Skibet den 3o/7 19 16, paa Rejse fra Newport Mon. -

Malta med Kul, sænket af tysk U-baad ved Cape Bon i

Middelhavet. Besætningen reddet.

Skibets Værdi Kr. 175.000.- Assurance Kr. 3^5.000.-

Udslettet af Register 6/3 1917 - Udslettelsesprotokol

Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 18 - 93.

2o/4 19o8

19/8 19o8

21/10 19o;

9/lo 1911

9/1 1912

under Ophold i Hamborg blev Skibet ramt af

Lynet. Der anrettedes en Del Skade og der

dræbtes en Mand.

Kollision i Cuxhaven med Fiskekutter, der

maatte sættes paa Grund for ikke at synke.

Kollisionen fandt Sted ved Kugelbaake.

Kutteren blev ramt midtskibs om Bagbord og

løb fuld af Vand. Den danske Damper blev

kendt skyldig i Kollisionen, da den ikke

havde givet Signal for at tilkendegive de

forskellige Manøvrer.

Ved Afgang fra Hamborg kolliderede Skibet

med ss "Uranus" af Hamborg og fik saa betydelig

Skade under Vandlinien, at det maatte

returnere for Reparation.

paa Rejse fra Reval til Rotterdam med 1.53o

Tons Havre og 419 Fade Olie grundstødte

Skibet paa Dragør Sandrev. Efter forgæves

Fors øg paa selv at komme flot, blev Svitzer

tilkaldt og fik Skibet flot. Bjergeløn

Kr. 3-5oo.-

grundstødt ved Hull.

Int. - 2.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Katholm. N P C T. !V. - 1.

Billeder: Arkiv

Negativer

Litteratur


,HAND£LS. OG SØFARTSMUSEET

.PA KRONBORG (

/VChfB I ^ Kk r h 01 nn .

>>< X VC{ ,-r ; /

v^,.- c fydccZijiiL** £** fø*£4& ^kc^i^id^u-^/^-^^^t fyrets fywi


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.

PÅ KRONBORG

ss Katholm ex Avanti. NCHB/OUHV,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Katholm ex Avanti. NCHB/OUHV. III -

Lloyds List &"Shipping Gazette 14. November 195©

Hamburg, Nov. 13«: - Danish steamer "Katholm", Copenhagen

for London, cargo general, was in collision on Nov.

11. in the Kiel Canal with Finnish steamer "Årcturus",

Antwerp for Helsinki, cargo general. The "Katholm" sustained

indentations in two upper counter piates and knocked

over canal dolphin. The "Årcturus" sustained damage

to rail and stanchions on starboard side. Both vessels

proceeded.

Berlingske Tidende 16. December 195o:

Det Forenedes Damper "Katholm" gik paa Rejsen fra

Antverpen til København via Cuxhaven i Gaar Morges paa

Grund paa en Sandbanke i Elbmundingen. Der var ingen Fare

paa Færde, og "Katholm" fik ikke Brug for tililende

Assistance, men kom i Gaar Eftermiddags flot ved egen

Hjælp og fortsatte Rejsen ind til Cuxhaven. Skibet har

næppe taget Skade af nogen Betydning.

Berlingske Tidende 2o. December 195o:

I Sø- og Handelsretten er afholdt Søforhør i Anledning

af, at D. F. D. S.'s Damper "Katholm" har været ude

for baade Kollision og Grundstødning i Kieler-Kanalen.

Føreren, Kaptajn Kai Agerskov, forklarede herom: - Kollisionen

skete den 11. November d. A. paa Rejse fra København

til London, idet "Katholm" kolliderede med den

finske Rutedamper "Årcturus", der drev ned paa "Katholm",

hvis Hæk fik en 2 Meter lang Bule. Samtidig blev den danske

Damper af Blæsten tvunget ned mod Dolphin Nr. 2k, der

knækkede, og Kaptajn Agerskov mente, at Åarsagen var, at

man om Bord i "Årcturus" paa Grund af Blæsten og Damperens

ringe Fart ikke har haft tilstrækkeligt Herredømme

over dens Manøvrer.

Grundstødningen fandt Sted den l*f. December d. A.

paa Rejse fra Antverpen til København i Nærheden af Suxhaven

og skyldtes Taage. Der var Lods ombord i "Katholm",

og efter Samraad med denne tilkaldtes Slæbedamper "Jason"

fra Cuxhaven. Med Hjælp af denne og Brug af Damperens

egen Maskine lykkedes det hurtigt at faa "Katholm" bragt

flot, og da der ikke var sket Skade af Betydning, kunde

Rejsen fortsættes til København.

Berlingske Tidende 7. Oktober 1951:

Den danske Damper "Katholm", 15o8 Tons, stødte igaar

Morges i tæt Taage paa Themsen mod det engelske Motorskib

"Warwich Castle", 17-383 Tons, der laa for Anker ud for

Gravesend. Begge Skibe blev en Del beskadiget, men ingen

om Bord kom til Skade.

"Katholm" tilhører Det Forenede Dampskibs Selskab og

er hjemmehørende i Aalborg. Selskabet i København har

straks efter Underretningen om Kollisionen givet London-

Kontoret Besked om at sende en Mand til Gravesend, hvor

"Katholm" ligger for Anker, for at besigtige Skaden.


*&-/ ty&,

AT/

/J

4*7

- ^

i 2-..'

x?/

L

Zz,

n

%.

/r

^ A

X ••

^-*-^.if

4J&^A

7y( - /

/'-O 'i^-8-r—;/ /'-S-S*,

«*«v **• /&*/!#£

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER

PÅ KRONBORG

A"

u*ov\ kss w ^ t ^ k « " y ! 'S^^iy^^^rixL^y

?i»i sis^^^-x-

/. /.

\*t

/

.^

- Ji^^eA^r-^-

ÆX-tK'

i*&t~~ &3 Jyy - i^^-:-s-'^u>Jc-? - , •£


*££ ^

t-4

^

^


^ I r I 4 1 -r *! i ^I\^å*f J. ^ I; 11 * i&>\ z $x&

« «* 4 '^4; ^;

1 : J. * I

\-

«

A 3

«t 3 ! >fr

N$~

^:?>r$* ^i^i^ fjffi^fijf

© i ^

O "I

^ • <

CO O

N*

UJ

W

r3


r yi

J

-A

4

^ 1

V>

6!

^

1

^

I

o

i

*.

+^

y.

S

y


J| £ •! ^ st -1 .>; i\ $ t i 41 I ^ Il ^ I #• Jj ^ I ^ l ^ i r I

;N^!^4

"^i ^4

!*4- V

'i

' = -C!

J

S«;

! 3 • i "i , I 41

A^i

I

A

ISl

^

^l^lf

-SS

NTi .^ ^A ^ L> ' ^ ^a>

^^

\? s

^

J! \

s&l

^

i i

N^

*Ns>

A^

r ^

ril

41

*?

k rf

i.

^i

*


J; ^ J ^

* ' A ^ • 1 f J *; j

* :J ' JA ] •

#| ^ ,; ,; j

i .

V N ^ ^ ^ ^ ^

£

«:

V

i

^.

r

.w


1 ' i \ i t

tf *T > i / .

^

^IKS

'j rj ^ J «j

^« ^ i

, -i. -.

; * V i

) t » * i i '

p S? v ' > ' ' ' ' ' ' i i i • i .

J

^

' M

v/

0/


$>llMM«lJ> r

( i T4T

^ i

v5 ... \j» vx < ^ O


ss Katholm ex Avanti. 0 U H T.

PÅ KROMBORG ' || XV

2/1 1954 afg. Aalborg til Manchester, Køben­

havn, Hæstved, Aarhus og Aal­

borg.

9/1 ank. Manchester. Afgaar forventelig

15/1 til København, rTæstved,

Aarhus og Aalborg.

18/1 afg. Sllesmere Port til København .

27/l ank. København til Uæstved, Aarhus i

i

og Aalborg.

3/2 afg. København til Hæstved

9/2 ank. Aalborg


I

HANDELS. OG SØFARTSMUSEET

PÅ KROMBORG

3 fcfj i^AK^^U~$*{ t/h j£$føn«*/i f%Jctk*s*é €oy^ju^ øndT,

hf/.

//

«$

f/o

//o

i/-l*>

&-«—wÆj

y§é£&é*t/

£**•&• .C^-x^i,-

r?

r& **

**» i-fSft-é-sy K& £$-tb*' J\&-G** i ~triS~


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.

PÅ KRONBORG

ss Katja Lau ex Katja ex Carmen ex Catalonier. N D S R /

« fN

/.

zj\

ft - • » I ~ SS 1

0 Y B J.


HANDELS- OG SØFAR iSMUSEtT.

PÅ KRONBORG '•

ss Katja Lau ex Katja ex Carmen ex Catalonier. i III -

Berlingske Tidende 31. Oktober 19^6:

NDSR/OYBJ.

I Sø- og Handelsretten i København er der afholdt

Søforhør i Anledning af, at den 62-aarige Hovmester Ejnar

Thorvald Jensen, der er født i København og sidst boede i

Langøgade 2o, København, er forsvundet fra Dampskibsselskabet

Vesterhavets Damper "Katja Lau" af Esbjerg i Søndags.

Føreren, Kaptajn J. Sørensen forklarede, at Damperen

Søndag den 27. Oktober d. A. var afsejlet fra Kolding

og Mandag den 28. ankrede paa Københavns Red Kl. 55lo*

Kl. 6 kom der Lods om Bord, og man lettede for at gaa i

Havn. Kl. 7,^o, da Skibet var ved at lægge til Kaj, med- ,

delte Messedrengen, at Hovmesteren ikke var til at finde. ;

En grundig Eftersøgning gav heller ikke noget Resultat. !

Kaptajnen tilføjede, at han sidst havde talt med HovmesteH

ren Søndag Kl. 7.00 og der var da intet usædvanligt at

mærke paa ham. Kok Bergenholz har talt med Hovmesteren

Kl. ca. 2o,5o Søndag Aften. Hovmesteren var da mere stille

og ikke saa snaksom, som han plejede at være. Hans Køje

var urørt, saa han ikke kan have været til Køjs, men iøv- .

rigt kunde ingen oplyse nærmere om hans Forsvinden.


*/JM OY3 7.

ir

f/$

/*v

Zi

%

>m.

''2.

tX^!/

r s

1/y ij p HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

*Ww,

•c^.

f rf

f" X fi $

/ 46« & -6A^< 'G*^&&!s ;

•s*y fHv s 'f*Si-^-. it£*cszs(


77 '7

fy/

%

'*7*

LX,

*


^um^^ -


^ i S -r [ 1 . J rJ i r'Tf

N 'A ^ ^ N M £ •M M

b b y

4 t \ I \ ( ' 1 .

i *

} i i l \ i i

N N

^ * -^ -

I J «

I t

t I . . I t '

1 I

^

•H4

4

1 v?


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Katrine Mærsk (I) ex Varg. 0 Y P H.

^åhi^ta^A^^.^ iÆ^^ÅÅgfia* 1 iw3 l * .


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Katrine Mærsk (I) ex Varg. (Tankskib). O Y P H. Int. - 1.

Bygget 1928 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 29.

Gudmoder:

1 Stk. 6-cyl. Firetakts, enkeltvirkende Dieselmotor.

Cylinderdiameter: 29 1/8" Slaglængde: 59 1/16"

^9o NHK. - 3-000 IHK. Fart paa Last 11 Knob.

Olieforbrug pr. Døgn 9,95 Tons.

1 Stk. Donkeykedel med 150 Pund Arbejdstryk.

1 - - IkZ -

Under Dæk er Hjælpemaskineri dels elektrisk dels dampdrevet.

Paa Dækket udelukkende Damp.

Kedler og Motor fra A/S. Burmeister & Wain, København.

Klinkbygget af Staal.

I Dæk. 2 Master. Maskine agter. Brooverbygning midtskibs.

Bak 3k Fod. Bro 32 Fod. Poop loo Fod.

II vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 23^ Tons

Dybtank for 338 -

Forpeaktank 230 -

Agterpeaktank lol -

39o,6 x 53,2 x 31,o Fod. Dybgang paa Last 23,7i Fod.

8.600 dw. 5»33o brutto 3.169 netto.

Som ms "Varg" bygget til:

Dampskibsselskabet Atlantica (Leif Høegh), Oslo.

1936 købt af Interessentselskab bestaaende af:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København,

for Kr. 1.^6^.806.- og omdøbt til "Katrine Mærsk" (I).

8/8 19^2 anmeldt solgt til:

Compania Arrendataria del Monopolie de Petroleos,

S. A., Gijon,

for 2.000.000 Dollars og omdøbt til "Campana".

Udslettet af dansk Register 19/8 19^2 - Udslettelsesprotokol

Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. k3 - 82.


AA"-..

o

\ \

J


ms

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Katrine Mærsk (I) ex Varg. (Tankskib). OYPH. V.-l,

Billeder: Arkiv (baade "Varg" og "Katrine Mærsk").

Negativer:

Litteratur.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Katrine Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W K G,

i

t

< y


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Katrine Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W K G. 2.

Ill HlW ^ ,-"**—~a-a-— ^ -

• " — dl

^Krfspfs:]

a^M^-"*^

-SJK—" '•»"KSTSs* s-*"" '•'•~ s, l


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Katrine Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W K G. . Int. - 1,

Bygget 19*1-5 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 88.

Søsat 27/8 19^1 uden Daab.

1 Stk. 8-cyl. Firetakts, enkeltvirkende Dieselmotor.

Cylinderdiameter: 29 1/8" Slaglængde: 59 1/16"

653 NHK. - 5.64o IHK.

2 Stk. Donkeykedler med 180 Pund Arbejdstryk.

Kedler og Motor fra A/S. Burmeister & Wain, København.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master. Maskine agter. Bro midtskibs. Krydserhæk.

Bak 41 Fod. Bro 35 Fod. Poop lo2 Fod.

13 vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 443 Tons

Vingetanke i Maskinrum

476 -

Dybtank for 472 -

Forpeaktank 167 -

Agterpeaktank 138 -

5o2,o x 65,9 x 33,8 Fod. Dybgang paa Last 28,71 Fod.

15.56o dw. lo.o43 brutto 6.o97 netto.

Ifølge Anmeldelse dat. 21/6 1945 er Skibet bygget

til Interessentselskab bestaaende af:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.

28/12 1959 anmeldt solgt til:

Udslettet af dansk Register 28/12 1959,


J *• • mm- j^.^ifijVijf jf ,>j*

$'

i' '

H. ¥,

*v

•v

tf

„- -- A^ -i A 1 v.

* * $ $ $ ^ x- ^ * *

^ ^ M N

^ A^ ^ l^ ^ J? K ^ ^ ^

V I

I '

^

^

y i

V

's?


$

5i 4 N*. ^

i A!J^

^•i^irjr. Jr> j^J-tfj^J'^r]

i

A

OS

;s

> ^

•si ^

o

V


J7-,

J7A

?/.

yr

HANDELS- OG SØFARTSMUSE!

PÅ KRONBORG

l >£-r£>&&•• yxf-&^-

'&*& ,^£>Æ

CAA-P^^r- -s~-v

r- xiz. AA C

4, S-i^. S^yf-fS-c-tSV-C?

f t A A" '

A-


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,

PÅ KRONBORG

ms Katrine Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W K G. V. - 1.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur:


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Katrine Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Z K F,

mate


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

BDR,

ss Katrine Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Z K F. Int. - 1.

Bygget 196l - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 154.

Gudmoder 3/lo I960: Mrs. H. Wilkinson.

Høj- og Lavtryksturbine Maskineri.

13.loo IHK. Fart paa Last 16 Knob.

Fabrikat: International General Electric U. S. A.

2 Stk. Foster Wheeler Kedler for Højtryksdamp, hver med en

Hedeflade paa 49o Kvadratmeter.

Bygget af Staal.

I Dæk. 2 Master. 4 Sanisonposter. Bro midtskibs. Bak og Poop.

Krydserhæk. Maskine agter.

II vandtætte Skodder.

Vandballast:

655,0 x 915o x 48,8 Fod. Dybgang paa Last 36,7 3/8 Fod.

39-2oo dw. 24.527 brutto 15.382 netto.

Ifølge Anmeldelse dat. 19/9 1961 er Skibet bygget til

et Interessentselskab bestaaende af:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.

Indregistreret 22/9 196l.

Ifølge Anmeldelse dat. 2/3 197o er Skibet solgt til:

Orchid Maritime Corporation, Monrovia,

og omdøbt til "Kismet".

Udslettet af dansk Register 2/3 197o.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.

PÅ KRONBORG

tss Katrine Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Z K F Int. - 1,

Bygget 1961 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 154.

Gudmoder 3/1 o 196o: Mrs. H. Wilkinson.

Høj- og Lavtryks Turbine Maskineri.

13.loo IHK. Fart paa Last l6 Knob.

Fabrikat: International General Electric U. S. A.

2 Stk. Foster Wheeler Kedler for Højtryksdamp, hver med

en Hedeflade paa 49o Kvadratmeter.

Staalskib.

I Dæk. 2 Master. 4 Sarasonposter. Bro midtskibs. Bak og ;

Poop. Krydserhæk. Maskine agter.

II vandtætte Skodder.

Vandballast:

655,o x 91,o x 48,8 Fod. Dybgang paa Last 36,7 3/8 Fod,

39.200 dw.. 24.527 brutto 15.382 netto.

Ifølge Anmeldelse dat. 19/9 196l er Skibet bygget

;il et Interessentskab bestaaende af:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.

Indregistreret 22/9 1961.

til:

Ifølge Anmeldelse dat. 2/3 197o er Skibet solørt

Orchid Maritime Corporation, Monrovia,

og omdøbt til "Kismet".

Udslettet af Register 2/3 197o.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Katrine Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Z K F. V. - 1.

Billeder: Arkiv

Mærsk Post Januar 1962

Negativer:

Litteratur:


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kattegat. NKYP. /OYOC.

r~ y

^y - \

? C* (_ ' O: "A

/ i" VJ ' J

•I ,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.

PÅ KRONBORG

ss Kattegat. (Bjergningsdampskib). BT K T P.

Registreringsprotokoller: VI-143• 1-14.

Registreringsdato: 4/12 1873.

O Y 0 C.

1/1 1894. (Omregistrering).

Certifikater: 4/12 1873. 25/7 1882. 23/H 1900.

17/9 1913.

Bygget 1873 af A/S. Burmeister & Wain, København

ifølge Bilbrev dat. København 4/12 1873.

1 Stk« 120 NHK. = 560 IHK. Dobbeltcompoundmaskine.

Cylinderdiameter: 21 n x2 - 44"x2. Slaglængde: 24".

Part: 10 Knob.

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain.

Klinkbygget af Jern.

1 Dæk. 2 Master. i

Skarpt Eorskib med lodretstaaende Stævn. Hækbygget j

Agterskib med rundt Spejl. ]

i

!

2 Huse midtskibs.

Elektrisk lys.

Ufuldstændig Inderklædning.

5 vandtætte Skodder.

Vandballast: 61 Tons.

Længde: 138*6". Bredde: 24*0". Dybde: H'9".

45 / 70 dw. 272,96 brutto. 132,56 netto.

Ifølge Bilbrev dat. København 4/12 1873 og Nationalitets-

og Ejendoms Erklæring dat. København

4/12 1873 hygget til:

A/S. Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise, Kbhvn,

Efter Ombygning - Tilbygning af Jernruf til Maskinrum

og Kabys - er Tonnagen ifølge Maalebevis

dat. København 17/7 1882 forandret til:

275,68 brutto. 132,81 netto.

I - 1


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kattegat. (Bjergningsdampskib). H K V P.

0 Y 0 C.

Efter Omregistrering 1/1 1894 er Hovedmaal:

Længde: 134*6". Bredde: 24*5". Dybde: ll*9 n .

Længde af Maskinrum: 33'6".

2 Sideruf. Ruf.

Ifølge Maalebevis dat. København 19/11 1900 er

Tonnagen:

brutto: 250,49. Kubik: 708,89 Kubikmeter.

netto: 81,76. Kubik: 231,39 "

Efter Tilbygning af Navigationsruf er Tonnagen

ifølge Maalebevis dat. København 2/9 1913 forandret

til:

brutto: 278,31- Kubik: 787,61 Kubikmeter.

netto: 84,10. Kubik: 238,00 «

Længde: 135*1".

Ifølge Maalebevis dat. København 2l/l0 1920 er

Tonnagen:

brutto: 284,80. Kubik: 805,98 Kubikmeter.

netto: 95,16. Kubik: 269,30 "

Yed Skøde dat. 16/8 1934 solgt til:

Entreprenør Henry Andersen, København.

Ifølge Anmeldelse dat. København-Yanløse 18/12

1934 fra Ejeren, er Skibet ophugget, hvorfor det

udslettes af Registret i Henhold til Bureauets Beslutning

af 2l/l2 1934. Certifikat afleveret.

Udslettelsesprotokol Nr. 6. Afdeling III).

1-2.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kattegat. (Bjergaingsdampskib). N K V P.

Nationaltidende 23- Maj 1877 Morgen:

0 Y 0 0.

Den 18. Maj indkom, ifølge "Bornholms Avis", i

Rønne Havn &aleasen "Tre Søskende", Kaptajn E. R.

Petersen, af Bergen, der paa Rejse fra Leith til

St. Petersborg med Stenkul, var blevet oversejlet

den foregaaende Nat af Dykkerdampskibet "Kattegat",

som tog den paa Slæb.

III -


S Kattegat MK ^^ Em * Z " Svitzers Bjergnings entreprise, København.

Nationaltidende lørdag 1* Marts 1879 Aftens HANDELS- OG SØFARTSMUSEET;

Fra en Meddeler, der nylig paa bjergningsdamperen Kattegat har gjort en stø2

rundrejse i Isen, n«.ve vi modtaget en Skildring af denne vinterlige Part. Tj

Indledning hedder det, skal kun nævnes, at Kattegat ved Februars Begyndelse

laa nede ved Skaanes Sydside, hvor den engelske Damper Joseph Fernes var sti

det paa Kullagrunden, ikke langt fra Trelleborg, den kom fra Riga med Havre.

Linsæd osvs samt med en stor Masse russisk Fuglevildts der nu for længe side

over Land maa være kommet til London, Kattegat arbejdede i adskillige Dage c

havde meget Besvær med at komme ind til Joseph Fernes, med at faa den pumpel

læns, tættet og slæbt af G-runden, men end større "Vanskelighed var der forbui

med at faa den slæbt til København. Alene kunde Kattegat lettelig.have klare

Parten, men med det store Skib paa Slæb gik det kun smaat. Først naaede de 1

Fartøjer langt om længe hen under Amager, saa maatte de af Hensyn til Isen £

ind i Køge Bugt og hen til Stevns, senere førtes de helt hen mod Fakse, fres

deles maatte de ty over til Falsterbo, og først paa fjerde Dag tillod Porno]

dem at komme frem gennem Drogden til København, hvor Englænderen blev sat ps

Jed'",5 n°" ~^°xr!: .Ksf ^-hale;. ! en o

-jet rar Tirsdag den 11. Februar, at denne Forretning lykkelig var b3

til.Endes men ufortøvet gaves der Ordre til at gaa videre nord paa og rundt

Kattegattet, hvorfra det var meldt, at adskillige Skibe var sete, ilde stedl

ved at være fastfrosne i Isen. K&t'ui-^c.'c gik da gennem Øresundet, fik i Helsj

det mindre Bjergningsfartøj Drogden med sig og stod nordefter, indtil det OIJ

Aftenen mødte Isen lidt nord for Kullen. Det vil her være rimeligt at tale e

Par Ord om Isdannelsen. Særlig for Kattegattets Vedkommende har denne Yintei

i saa Henseende været mer end almindelig lærerig. Man kan skjelne mellem tr*

Slags Is i den aabne Sø0 En Del danner sig paa Stedet, naar Frosten er stærl

hvormed der næsten altid følger roligt Vejr, tilnærmelx^ts sesvis Vindstille

og saa godt som spejlblank Søa Den Is, der da dannes, have nogle givet Havns

Grund- eller Bundis, fordi den kommer fra Dybet, hvor dybt nede den dannes,

turde dog være Lisikkert, men den fremtræder som mer eller mindre runde og

flade Kager, stundom af nogle faa Tommers^ stundom af et Par Alens Gjennemsnit,

de løftes - til sine lider i store Mængder - op mod Vandskorpen, og ns

de ligge paa Overfladen, formes de i Reglen ved at nyt Lag af Klar og fin Is

Da Frosten selvfølgelig plejer at være stærkere om Natten, kaldes denne Is

ogsaa Natte Is eller blot Frost Is. Den er forunderlig haard, skør, ganske

som Glas, og af et Dampskib med nogenlunde heldig Bygning og ikke altfor rii

Maskinkraft gennemsejles den med Lethed, idet Isen splintres og springer ti:

Siderne i Tusinder af ganske smaa Stykker, belv om denne is har en vis Mass:

vitet, hindrer den altsaa ikke Dampskibssejladsen, i al Fald ikke hvad Bjer^

ningsdamperne angaar. Værre stiller Forholdet sig med den anden Form for Is:

som kaldes Grødis« Dexme har vel først været Bund Is eller Natte is, som ve<

Kuling og Strøm er slaaet i Stykker, som har suget Vand I sig, og som derhos

hyppig er blandet med Sne. Derved forvandles den til en grødlignende, sejg

Masse, der minder meget om Guttaperka. ikke blot lukker den sig straks omkr:

og efter Fartøjet, men åen trænger ind i Bundhanerne og lukker Ventilerne,

for saa vidt det ikke kan lykkes Maskinmesteren at puste den ud ved Dampens

HjælD, stopper den altsaa Maskineriet og gør Skibet hjælpeløst. Dog vil der

i og" for sig ingen Fare være forbunden herved, naar man har r Fid til at vent*

med mindre den hele Ismasse, hvori man sidder fast, bliver drevet af Vind oi

Strøm op imod Landet eller Grundene. Ligge disse altsaa paa Læsiden, vil de;

blive et forøget Tryk fra Vindsiden, saasnart Isen paa Læsiden stoppes af G:

ene indenfor, udefra tilføres der stedse mere og mere Is, den ene Flage sky<

o-o ove^ den anden, og der fremstaar i forbavsende Fart en Kæde af Isbjerge,

som uafbrudt forøges og føres mere og mere henover Grundene. Skibet, som de

møde« er i saa Fald afmægtigt. Selv om alle Folk sættes i Gang med at løfte

Flagerne ov fra Luv- og hive dem hen og ned over Læsiden^ eitersom de skrue;

ov mod Skrog og Lønning, kan Arbejdet dog blive uoverkommeligt, og naar_ise]

virker med egen Magt og stor Kraft, spadserer den over Dækket, raserer ciett


ss Kattegat NKYP 3HS Z, Svitzers ^ieraninas Wntre^riseJfØbi^feS!^:? yUSEET

s bjergnings Entreprise,"Køben^^

og vil lettelig kunne bryde selve Skibet itu. Denne Skrue- eller Landis er

saaledes den egentlige Fare for Sejlerne* Dog er det en Selvfølge, at der

allerede paa et tidligere Stadium kan blive langt større Fare for Sejl- end

for Dampskibe. Vel kommer Frosten, som sagt, i Reglen med stille Vind og Sø,

saa at Fartøjerne sjelden blive synderlig vaskede, men helt fri kunne de dog

ikke holdes, og er der nogen Kuling, lægger hver Duvning et nyt Lag Is paa

Skibet^ stundom ogsaa paa hvert Tov. Et saaledes overiset Sejlskib er yderst

ilde stedte Dets Tyngdeforhoid forrykkes, dets Bevægelighed formindskes, hve:

Ende Tov er haard som Sten og skærer som Knive i de valne, sprukne Hænder, o"

alt maa der øses med hedt Vand, hvor en Line skal føres igennem, Kræfterne

slappes ved Kulden og ved Glatheden, og Kravene til Manøvrering forøges, saa

længe Skibet skal føres frem, snart i Vinden, snart op imod den, eftersom de:

synes at være mere fremkommeligt hist eller her, medens Snefog og Tykke ofte

hindrer Landkending, og medens de sædvanlige Sømærker enten er fjernede med

Forsæt eller maaske drevne bort, saa at de vise sig' paa urette Sted og blive

vildledende i Stedet for vejledende,

Vi vende tilbage til Kattegat og se paa dets Udstyrelse« Det er nu

^mtrent 7 Aar gammelt, og naar man ikke tager de egentlige Bolar Ekspedition

skibe i Betragtning, er .éet vistnok et af Nutidens bedste Fartøjer til ISDTJ

ninge- Skjønt kun 130 Ions drægtigt, har det 120 Hestes Kraft, og lige som de'

er svært bygget, saaledes er dets Form særligt indrettet paa at gaa i is. Boer

nemlig stærkt underløbende dvs. at Stævnen og den forreste Del af Kølen g

i eet, dannende en meget flad og jævn Bue. Medens de fleste Skibe med spidse

og skarpere Bygning løbe ind i Isen og bore sig fast i denne, glider Kattega

op paa de mødende Isflader og brækker dem itu ved sin Vægt3 lykkes det ikke

første Gang, bakkes der med Skruen, som endnu ligger nede i Vandet, og Skibe

glider da tilbage, ved gentagne Tilløb vil det da nok faa Isen til at give s

hvor åen ikke er -pakket altfor enormt, og hvor der er dybt nok til at give P

til, at den sønderbrudte Is delvis kan skydes til Side hen under den faste,

samt hvor Isen ikke grøder sig paa den ovenfor omtalte Maade, der hindrer Sk

Bevægelser og umuliggør kraftige Tilløb« Endelig tage vi fat igen paa Beskri

elsen af vort Togt* Onsdag Morgen ved Daggry begyndte Kattegat at se sig om

sit Natteleje ud for Kulien^ og den øjnede da aabent Vande mod Nordøst, hvor

den satte Kurs i denne Retning. Først ved Morup, udfor Varberg, fandt den at

fast Is, og her mødste den - det var nu Middagstid - en tysk Damper, der sto

sydover, og som rapporterede, at den havde set 3 Skibe liggende fast i Isen,

jmtrent hvor Kobbergrundens Fyrskib plejer at have Station. Nu gik Kattegat

altsaa vestefter, men jo læggere det kom frem, desto værre stillede Forholde

sig« Selvfølgelig søges der altid efter skøre Punkter og aabne Vaager. Aldel

fast ligger et Parvand som Kattegat vel næsten aldrig, men ved Siden af Isma

T)aa mange Kvadratmile er der Vaager, hyppigst hvor Strømmen sætter stærkest,

altsaa i de dybere Løb, men dette er dog ikke ubetinget til at stole paa, og

hvert Fald skifte Vaagerne ofte Form. De kunne være et Par mile lange, og la

strakte ere de i Almindelighed, men de ere ofte kun et Bar Kabellængder lang

OK hvppi^ indsnævres de lidt efter lidt, medens man sejler i dem, indtil de_

lukker sis helt for eller bag Skibet. Kattegat fandt nu stedse færre og mine

Vaager, brugte et Kvarter om at stange sig en Skibslængde frem gennem aen xs

Is og overfaldtes derhos af et forrygende Snevejr. Saaledes enate Onsdagens

anstrengende Arbejde med overmaade slette Udsigter, Torsdag Morgen gik det s

nordpaaT og nu kom der en Stund flere Vaager, ogsaa fandt man den af Kobbergrundens

Fyrskib efterladte Vager, men derimod øjnedes intet i-'artøj. og aog

var Veiret - himlen var nu klar med stærk Frost, vel omtrent en halv^nes -yt

_ ^-^.-rii^t klart. Man kunde fra ...attegat se Jyllands Aas ovre i T/endsyss

vist*"o>~i ^"l6 Miles Afstand, og selv den lave Læsø med sine smaa nuse næve

sis paa en saa skuffende Maade langt borte, at man mente, da Synet først tvt

frem i Horisonten, at det kunde være de eftersøgte Skibe. Gennem en ualmmck

lan£ Vaap-e langs Østsiden af Læsø kom Kattegat op ved Trindelen, men her vi£

der sig nu ikke andet end uoverskuelige Ismarker, baade moa mx og moa v^-fc.

medens Vaagen blev smallere og smallere mod.Nord. Nu holdtes Skibsraad, og i

-hpsl-nttede at -orøve -paa at slippe nord om Læsø hen mod Frederikshavn, xyiaiet


-r _j_ . -r- JOELS- OG SØFARTSMUSE

ttl ^tlltttl^Z^

Em ^ ' 6m hjTitsers Bjergnings Entreprise, EøbéntfgrøPPRQ

det ikke, maatte man søge at komme nordpaa, for at man kunde have større Souu

synlighedfor, ay østlige Vinde ikie stalde føre Fartøjet, naar det var'indekl

i Fsen, op mod u-rundene om Læsø og bringe det ind i knusende Skrueis, Men det

lykkedes at naa Frederikshavn, skjønt naturligvis ikke uden talløse Svingning

uden om Fastis, gentagende Tilløb og møjsommelige Manøvrer, Ved HIrtsholm«ne

var der for øjeblikket utilgængeligt, men ved Frederikshavn var der aabent, o

p-attegat - med Drogden i Følge - slap ind i Havnen Torsdag Aften, Kattegat

fejlede da ikke noget, men Drogden havde faaet et Hul i Boven, som først maat

tættes og lappes. Derefter gik Turen tilbage, denne Gang gennem Læsø Rende (

for øen ) og fremdeles nord om Anholt hen mod Øst, dvs. ad Varberg eller Mora

til. Her mødtes atter Sen faste Is, og her traf Kattegat en hel Flotille af D

pere, der havde prøvet at komme frem fra Helsingør, de maatte nu til Plofee ven

om.

Det TB? mærkeligt nok og formentlig et sjældnere Fænomen, at Isen i

Kattegat i denne Vinter har været saa særdeles slem, meget værre end i øresun

og de andre danske Farvande, vistnok ogsaa værre end i wstersøen. Åarsagen ma

sandsynligvis søges i Udeblivelse af stærkere Storme og medfølgende Strømning

•^ra Atlanterhavet og Nordsøen, saa at Kattegat ikke har nydt godt, saadan som

jt plejer at være Tilfældet, af Golfstrømmen, medens Kulden har været usædva

stærk med temmelig svage østlige Vinde« Besynderligt er det forøvrigt, hvorie

Vinden altid kuler op over hver Vaage med aabent Vande Saalænge man arbejder

den faste Is, er der i Seglen ganske stille, men saa snart man kommer ud i en

Yaage, rejser der sig en Brise, som ikke altid er åaa ganske ringe0 Tilsidst

skal det blot bemærkes, at Skagerak har været forholdsvis fri for Is. mange

Partøjer ere uden væsentlig Hindring komne vesterfra, indtil de have havt Ska

Fyrtaam i Syd, saa have de arbejdet sig et kortere eller længere Stykke vide

indtil de have faaet Fyret i Vest3 men om Natten ere de da gerne drevne tilba

saa"at de have kunnet begynde forfra* Men ret langt vest for Skagen synes Kat

gatsisen ikke at have kunnet holde sig*,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,

PÅ KRONBORG

v/cv?. %/Ya^fes^t (&/•)

-/- ; /føj -/?: % /faJ "" % C*stor - - ~ fé^t—J

7fr7- 7?: ty fføf -~ %j>e/cs. rf. f-& ^^i p~^^t

f$


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kattegat. (Bjergningsdampskib) N K Y P.

Billeder! Arkiv - K.

0 Y 0 C.

G. Caroc; Billeder af danske Dampskibe

V - 1.


J^turU, JY^ /9f7-fy-- iyJT^^x

- iff >rz? • ;

HANDELS- OG SØFARTSMU

FÅ KRONBORG

•-7*-

ijtr^-cf: Corona - Jx^-ir7^4 ?• $ éc, J^Z^~^

OZeX. XY&UPO .

'?/3''.f : ?&7i>o*r7$e. - £*y^Uf'*~j ft-clt, 4 7 ^A s.S.éo. 4^/YfAj/-^)

- fr r4-x- Yhu

"ftj-k •

If/XhSo 'Vi :

€Ucff\ ,,! 7'h-

g ipz-yy

7'k-iy

: 'Xl'~x%

Yy-rt,

'ryy,

^^'00 - 'yy^j

'^f-J

ste&z ,L i Lc*~x7fL;^J

« ^ r? tz


to i

w f

£s !

_i

UJ

Q

Z.

X <

hq

CiJ

\

\

M


Si IL ro ^

CO o

„, CL"


O

tf UJ

w

(3:

M

A<

o


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

ss Kay. (Sandpumper) NLGK. / 0 U H W. :Int. - 1.

Bygget 19ol - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft.

Byggenummer 29.

2 Stk. NHK. - 25o IHK. Compoundmaskiner.

Cylinderdiameter: Slaglængde: :

Fabrikat: Byggeværftet. j

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 1 Mast. 1 Luge.

5 vandtætte Skodder. i

Vandballast: k3 Tons.

127,^ x 28,5 x 9,o Fod.

16 / 38k dw. 3o4,l4 brutto 160 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 7I/190I dat. 16/2 19ol er

Skibet bygget til:

A/S. Ny Kalkbrænderi, København.

Indregistreret 18/2 19ol.

2R /8 191o anmeldt solgt til:

A/S. Københavns Mørtelværker, København.

— __ *

ifølge Anmeldelse Nr. *fo7/L91o. Registreret 3o/8 191o

vend.


14/7 19^3 Kollision i Københavns Havn med Motorgalease

"Glaciera", der fik en

Del Skade. Da "Kay" ved at staa ind

i Hovedløbet fra Frederiksholmsløbet

uden at give Signal og i for kort Afstand

fra Galeasen, der havde haft

utilstrækkelig Udkig, havde Hovedskylden,

dømtes Rederiet til at betale 2/3 af

de forlangte Kr. 3-765*- for Skaden paa

Galeasen med Kr. 1.783«- + 2oo Kr. i

Sagsomkostninger.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kay. (Sandpumper) N L G K. / 0 U H W. • II - 1,

Søforhør i København 7/3 og 17/3 19o3:

Den 2. Marts 19o3 Kl. lo,*f5 Fm. afgaves fra "Kay",

Kapt. J. ]?. Petersen, som med halv Fart (3,3 Sømil)

styrede nordefter i Gasværkshavnen, det reglementerede

Fløjtesignal samtidig med at Flag hejstes paa Toppen for

at give til Kende, at Passage gennem Langebro ønskedes.

Straks efter vistes Signal fra Broen for at Passage sydfra

kunde foretages. Som en Følge af en stærk medgaaende

Strøm, 3 Sømil, sattes "Kay" over mod den vestlige Side

af Løbet. For at undgaa Kollision med et ved Bolværket

liggende Dampskib, blev det nødvendigt at sætte Maskinen

paa fuld Kraft frem, men derved kom "Kay" saa hurtig til

Broaabningen, at Svingbroen ikke var helt aabnet, da Passagen

foregik. Saasnart "Kay" var kommet klar af Dampskibet,

kastedes Maskinen fuld Kraft bak, men omtrent 1

Minut senere tørnede "Kay" med Styrbords Bov mod Svingbroen

og fik Skade paa Stævnen. Yed Kollisionen førtes

Stævnen vest over og "Kay" blev af Strømmen sat ned mod

Uddybningsmaskine Nr. 7, tilhørende Københavns Havnevæsen.

Styrbords Anker sattes, men trods Udstikning ag 13

a 2o Favne Kætting, kunde "Kay" ikke stoppes og tørnede

mod Nr. 7's Stævn, hvorved hegge Fartøjerne tog en Del

Skade forude.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET]

PÅ KRONBORG

ss Kay. NLGK/OUHW. HI _

Berlingske Tidende 23 • Juli I9V7:

Mørtelværkernes Sandpumpedamper "Kay" har den 8. ds,

for udgaaende midt i Knippelsbro haft en Kollision med

den ene af to Pramme, der var fortøjet Side om Side og

paa Slæb af Bugserbaaden "Aktiv", hvorefter "Kay" blev

tvunget til Styrbord og tørnede mod Bropillen paa Christianshavn-Siden,

og der her opstod en mindre Skade.

"Kay"s Fører, Kaptajn Aa. Brettenschneider, forklarede

i Sø- og Handelsretten, at Bugserbaaden med Prammene

var i den forkerte Side af Broløbet, og at dette

alene var Grunden til Kollisionen, og samme Opfattelse

havde Brofoged Olsen, der havde set det hele.

Berlingske Tidende 26. December 19^7:

Den 17. December d. A. skete der ud for Soyakagefabrikken

ved Islands Brygge en Kollision mellem D. F.

D. S. ss ;"Oregon" og Mørtelværkernes Sandpumpedamper

"Kay", hvorved der skete betydelig Skade paa begge Skibe,

og "Oregon" iøvrigt bagefter tog Grunden under Drejning

indtil Teglværkshavnen.

"Oregon" var under Forhaling fra Langelinie til Sydhavnen

med Lods ombord, og Føreren, Kaptajn C. Brinck,

forklarede i Sø- og Handelsretten, at "Oregon" førte

Flaget "D 1 " paa Signalraaen for at tilkendegive, at "Oregon"

ikke kunde vige til nogen af Siderne, da der ellers

var Fare for, at Skibet med sit Dybgaaende kunde løbe paa

Grund i Løbets Sider, medens Føreren af "Kay", Kaptajn

Breittschneider, der var nordgaaende med "Kay" forklarer,

at han havde regnet med, at "Oregon" vilde holde sig tilbage,

saa "Kay" kunde passere mellem dette Skib og en

Flydekran: inde ved Kajen. Iøvrigt mente de to Førere "begge

at have navigeret fuldt forsvarligt under de givne Forhold

og Spørgsmaalet om hvem, der skal betale den skete

Skade vil. antagelig nu blive afgjort ved en Setssag.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG ' J III -

ss Kay. (Sandpumper). 0 U H V/.

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 26. Januar 1954:

I selve Gennemsejlingen til Langebro skete der i

G-aar Kl. 14,30 et Sammen stød mellem Bugserbaaden

"Pan" og Sandsugeren "Kay". De to Skibe blev efter

Kollisionen presset op mod Afviserpælene paa ~begge

Sider af Broen.

Skaden paa Skibene og paa Afviserpælene var ikke

særlig stor, men Sammenstødet medførte, at Broen

maatte holdes aaben i hele 10 Minutter, hvilket medførte

en ret betydelig Ophobning af Trafik paa he^ge

Sider af Broen.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kay. (Sandpumper) NLGK. /OUHW. V. - 1.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur:


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kejserinde Dagmar ex Almeriana. WPLM. / 0 U H X,

n


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kejserinde Dagmar ex Almeriana. NPLM. / 0 U H X.

Bygget 19o3 - R. Duncan & Co., Ltd., Port Glasgow.

1 Stk. 192 NHK. - 8oo IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 191-32-53" Slaglængde: 36"

2 Stk. skotske Kedler hver med 3 glatte Kanaler.

Eisteflade 99 Kvadratfod. Hedeflade 3.078 Kvadratfo<

Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk.

Kedler og Maskine fra Rankin 8c Blackmore, Greenock.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master. *f Luger.

Bak 27 Fod. Brodæk 67 Fod. Poop 23 Fod.

k vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke V7I Tons.

26o,2 x 37,2 x 21,3 Fod.

Agterpeaktank 36 -

29o / 2.^1o dw. 1-399 brutto 987 netto

Som ss "Almeriana" bygget til:

Ifølge Anmeldelse Nr. 3/19o6 dat. 6/1 19o6 købt frådet

engelske Rederi af:

A/S. Alfred Christensen & Co., Aktieselskab, Kbhvn,

og omdøbt til "Kejserinde Dagmar".

Grosserer Alfred Christensen er kontrollerende Direktør

og Formand, Direktørerne Harald Andreas Christensen og

Andreas Ferdinand Christensen, begge København, er administrerende

Direktører.

Indregistreret 8/1 1906.

Ifølge Anmeldelse Nr. 83/1916 dat. 3/2 1916 er Firmaet

A/S. Alfred Christensen & Co., Aktieselskab, København,

traadt i Likvidation med Direktør Andreas Ferdinand Christensen,

København, som Likvidator.

Registreret 3/2 1916.

Ifølge Anmeldelse Nr. 8V1916 dat. 31/1 1916 har A/S.

Alfred Christensen & Co., Aktieselskab, København, solgt

Skibet til:

Firmaet Alfred Christensen & Co., København,

en

Int 1.

med Grosserer Andreas Ferdinand Christensen, København,

som eneste Indehaver. Blad 2.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kejserinde Dagmar ex Almeriana. N P L M. / 0 U H X.

Registreret 3/2 1916.

Ifølge Anmeldelse Nr. 523/1916 dat. 19/7 1916 er

Skibet solgt til:

A/S. Dampskibs-Aktieselskabet Skagerak, København.

for Kr. 1.675*ooo.-

Registreret 19/7 1916.

Ifølge Anmeldelse Nr. /1927 dat. 2/8 1927 er

Skibet solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet Progress, København,

for Kr. 3oo.3oo.- eller 16.000 Pund Sterling.

Registreret / 1927-

Ifølge Anmeldelse dat. 27/7 19^4 er Skibet den 2/k

19 Vf minesprængt ved Borkum paa R jse fra Fredericia til

Emden. 1 Mand af Besætningen omkom.

Udslettet af Register 29/7 19^ - Udslettelsesprotokol

Nr. - Registreringsprotokol Nr.

Il/lo 19o6 paa R jse fra Grangemouth til Køge med Kul

grundstødt paa Middelgrunden.

11/3 1933 grundstødt paa Smaagrundene ved Saltholm i

tæt Taage paa Rejse fra Gdynia til Bayonne.

2/k 19^2 Kollision med ss "Tula" og ss "Effie Mærsk"

under Sejlads i Is. Da Isbryderen "Isbjørn"

gav S oppesignal, blev der straks slaaet

stop og straks efter fuld Kraft bak, men

Skibet havde saa meget Fart, at det med sin

Bagbords Bov tørnede "Tulas" Hæk, hvorved

begge Skibe tog Skade. Straks efter tørnede

"Effie Mærsk", der kom bagefter, med sin

Bagbords Bov mod "Kejserinde Dagmars" Hæk,

hvorved der opstod nogen Skade. Kapt. C. P.

Callesen havde flere Gange raabt til "Tula"

om at gaa langsom frem, men "Tula" var formentlig

stoppet af Is.

Int. - 2.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kejserinde Dagmar ex Almeriana. N P L M./ 0 U H j X.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur.

> V. - 1.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kentucky, (l). N J F K,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kentucky. (1). N J F K. r^ -,

xn -" « — !•

Bygget 1897 - A/S. Burmeister & Wain, København.

1 Stk. 280 NHK. - 1.2oo IHK. x regangsmaskine.

Cylinderdiameter: 2k~ko-6k" Slaglængde: kz n

2 Stk. Kedler - Arbejdstryk 175 Pund pr. Kvadrattomme

1 - Donkeykedel - loo - -

Fart paa Last: 11 Knob.

Kedler og Maskine fra A/S. Burmeister & Wain.

klinkbygget af Staal

2 Dæk og Awning Deck. 2 Master, k Luger.

Poop 71'

6 vandtætte Skodder.

Vandballast: 772 Tons.

33o93 x 45,2 x 21,4 (29,2)

335 / 4.16$ dw. 3.622 brutto 2.351 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 455/1897 dat. 25/8 I897 er

Skibet bygget til:

A/S. Det forenede Kampskibs Selskab, København.

Registrering foretaget 25/8 1897.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kentucky, (l). N J F K. II - 1,

Søforklaring i Kristiania 26/9 19o3-

Søforhør i København l4/lo 19o3 =

Den'25. September 19o3 grundstødte "Kentucky",

Kapt. P. : A. C. Thiedemann, fra New York til Kristiania

i Kristianiafjord.

Efter at have ligget til Ankers ved Horten for tæt

Taage9 afgik "Kentucky" omtrent Kl. 5*3o Fm., da Taagen

lettede noget, og styrede med Lods ombord Fjorden ind.

Indtil K1.6,2o Fm. navigeredes med halv Fart, hvorefter,

da Taagen atter tætnede, med langsom Fart. Omtrent 25

Minutter•senere saas pludselig Landet forude. Roret lagdes

Bagbord og straks efter kastedes Maskinen fuld Kraft

bak, men et Øjeblik efter grundstødte "Kentucky". Efter

at det forgæves var forsøgt ved egen Hjælp at bringe

"Kentucky", som ingen Skade havde lidt, da Grundstødningen

var sket med ganske ringe Fart og paa blød Bund,

af Grunden, antoges Assistance af ss "C. P. A. Koch" af

København og i Løbet af kort Tid var "Kentucky" atter

flot og fortsatte Rejsen.

Åarsagen var Taage og Strømsætning.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.

PÅ KRONBORG

ss Kentucky. (1). N J F K. . v - 1,

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur;

Burmeister & Wain 19oo Pag 69.

1872 - 1922 Pag 128,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kentucky ex Generalkonsul Pallisen. NPHG/OYPB,

\ Å

•'•>

tf~iTt K, J. ^


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kentucky (II) ex Generalkonsul Pallisen. N P H G Int.

0 I P B.

Bygget 19o5 - Clyde Shipbuilding 8c Engineering Co., Ltd.,

Port Glasgow.

1 Stk. l6l NHK. - 1.25o IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 22~35~59 n Slaglængde: 39"

2 Stk. skotske Kedler hver med 3 glatte Kanaler.

Risteflade lo6 Kvadratfod. Hedeflade 3-3oo Kvadratfod.

Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.

Kedler og Maskine fra Byggeværftet.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master. 4 Luger.

Bak 33 Fod. Brodæk 172 Fod. Poop 27 Fod.

5 vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 6o5 Tons

29k,7 x 42,o x 22,8 Fod.

Agterpeaktank 63 -

15o / 3-55o dw. 2.13o brutto 1.35o netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 329/l9o5 dat. 13/6 19o5 er

Skibet som ss "Generalkonsul Pallisen" bygget til:

A/S. Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab, København,

Registreret 14/6 19o5.

Ifølge Anmeldelse Nr. /192o dat. 16/4 192o er

Skibet solgt til:

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.

Registreret /

Ifølge Anmeldelse Nr. /1923 dat. 31/1o 1923 er

Skibet omdøbt til "Kentucky". ;

Registreret / Blad 2.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

.PÅ KRONBORG

ss Kentucky (II) ex Generalkonsul Pallisen. N P H G

Ifølge Anmeldelse dat. / 1953 er Skibet

solgt til:

0 Y P B,

Cia. de Nav. Costarince "San Juan", Ltds., Puerto

Limon,

og omdøbt til "Lugano".

Udslettet af Register / 1953 - Udslettelsesprotokol

Nr. - Registreringsprotokol Nr.

1957 solgt til:

Cia. de Navs. San Rocca S. A., Puerto Limon,

Intet Navneskifte.

19 solgt til:

Dorset Shipping Co, Panama,

Intet Navneskifte.

2/8 1964 ankom til Split for Ophugning hos Brodos.

pas, Split.

21/8 1924 grundstødt paa Quoys Ness, Pentland Firth.

17/2 19^1 grundstødt ved den tyske Nordsøkyst. Skibet

var under Kommando af Lods og det menes, at

Isdrlft har ført Skibet mere Styrbord over

end beregnet. Efter 5 Timer flot i uskadt

Stand.

Int.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kentucky ex Generalkonsul Pallisen. N P H G /

Berlingske Tidende 9. Maj 1953:

0 Y P B.

Den:italienske Regering har nedlagt Forbud mod et

italiensk Rederis Køb af to danske Handelsskibe. Det paagældende

Rederi købte for kort Tid siden Dampskibene

"Brynhild" og "Kentucky" af D. F. D. S., og Handelen var

i Orden, : da de italienske Myndigheder ganske uventet nægtede

at give Importtilladelse for Skibene. Handelen, der

drejer sig om ca. 1,2 Mill. Kroner, er derfor nu gaaet

tilbage. :Forhandlingerne med det italienske Rederi fortsætter

dog, idet Rederiet nu har til Hensigt at købe

Skibene og indregistrere dem i Schweiz.


N ^ M M A ^

*y

- ^

J*>

s^.

tf

^ >^ >•$ K^ \^

^

r V?>

1 ^

* i

^

oc •

sJ.'NA -A<

0- el ^.r^

tf i

^

4

v\

•V

v,_

t

i 4

i '

&

XJ

1 ( X

i i


y

M-- -•— —: -^

ft-c-t

i,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

_^.J?f« f^^:„.A-^-

«£ "

% Ye~Jri&k^. °Y?&

y .: ' ^ _.-.. ..-.. - -

..^^../fe^rMi— -

^-Æ^y; . » _""... 7^^ ... ~~

'7ttt-C^.

*~f fevc^^t-riv ^ ^ . . . " t


J | ^ f ^Hl/ i^f\^.i*y\Ui#if}.*ji*i

i

« a ;

•^ I

^

N^: N^ fi* N ; ^ ! *N)

o« I h2? • A» O! -5° JS^ o*> Q V * s? : V? v? •

^$

«

A*>

.v

*!


^_ YY^^y.

Y"k_ _ _ l^r- ^ & *** t 'l l y?rJ

"y :

fi -—6 ..%'^Ycch^^--

__'_ føu~J

z^{

-1


fs£L~c*.i

>{ y^_

>*^w

•tgfW'wJi|.' i-

4 " """ " ""'

1 r

.! Ofr«*,

2 ' 4 kX

V/j

>T. jU^^.""

VK

Ky~to \.$d**i. o r~?s

-tt4-*jb*6-&4


4- * > > i >. i i I i 1 l \ i 4 ) V \ I \

r'ir.

1

^ > ^ u

^ !

i i f

I I I I ' 1 I t \*J

\

1 1 t \ I I » i i i

^^^^^^%-^^m^^^^^^^^y^-« 1 ^

u 4*

v

J

I o i j-

^^£

< i

»i 11

I

O * S) 'J ~;\\

M

AV


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Kentucky (II) ex Generalkonsul Pallisen. N P H G

Billeder:

Negativer

Litteratur

0 I P B,

V. - 1.


as Eet ty Danielsen. 0 T H D.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KROMBORG j III -

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Marts 1954

Motorskibet "Ketty Danielsen" af Købenahavn har

søgt Kødhavn i Esbjerg. Skibet var "undervejs til Antverpen,

da det fik Maskinskade i Nordsøen. Ved egen

Hjælp klarede Skibet sig i Hagn.

Berlingske•Tidende Tirsdag Morgen 1^. April 195k:

Forsikringen af danske Fiskefartøjer, København, og

Fiskeskipper Jens Poulsen, Frederikshavn, havde ved Sø- og •

Handelsretten i København krævet Rederiet Otto Danielsen,

København, dømt til at betale en Erstatning paa k,65k Kr.

i Anledning af et Sammenstød, som Poulsens Fiskekutter

"Holger" den 29« April 1953 havde med Otto Danielsens Motorskib

"Ketty Danielsen". Kollisionen fandt Sted i tæt

Taage i den minestrøgne Rute 35*

Retten fandt, at Fiskeskipperen ikke har udvist fornoden

Agtpaagivenhed ved ikke at kappe Vaadlinerne, da Taagen

satte ind.•Hovedskylden for Kollisionen fandtes dog at paa^

hvile "Ketty Danielsen", der har fortsat Sejladsen i Tavngs

ruten uanset Taagen., ligesom Udkiggen havde svigtet. Ska- .

den findes derfor at kunne fordeles mellem Skibene, saale- ;

des at Skibsreder Danielsen blev dømt til at betale Fiske- •

skipper Poulsen 2.725 Kr. i Erstatning og 7oo Kr. i Sagsomkostninger.

Vikingen 1. Maj 195^:

Fra Søretten.

Den 29* April 1953 om Morgenen fandt der i den minestrøgne

Rute Nr. 35 SSØ. af Hirtsholmen Fyr i tæt Taage

en Kollision Sted mellem Fiskekutteren "Helga", der laa

forankret under Fiskeri med Snurrevod, og ms "Ketty Danielsen",

der kom sydfra. "Helga" ejes af Fiskeskipper

Jens Poulsen og er forsikret af Foreningen af danske

Fiskefartøjer, og havde forinden Kollisionen hejst en

Kugle i Fokkestaget og havde afgivet Taagesignal ved

Ringning med Klokken. "Ketty Danielsen" gik i sin Styrbords

Side af Ruten med nedsat Fart og afgav regelmæssige

Taagesignaler. Ved Kollisionen ramte "Ketty Danielsen"

med Stævnen "Helga" paa Styrbords Side, hvorved "Helgas"

Fokkemast, Rigning og Ankergrejer blev beskadiget.

Der opstod nu Uenighed om Ansvaret for Kollisionen,

og Sagen blev indbragt for Sø- og Handelsretten, hvor

Forsikringsselskabet og Fiskeskipper Poulsen gjorde gældende,

at Kollisionen skyldtes Fejl fra "Ketty Danielsen",

hvis Rederi man paastod dømt til at betale dels for Reparation

af Skaden paa "Helga" og dels for Næringstab i de

2o Dage, Reparationen havde staaet paa.

"Ketty Danielsens" Rederi paastod Frifindelse og gjorde

gældende, at "Helga" var Skyld i Kollisionen.

Under Sagen bestred Fiskeskipper Jens Poulsen, at der

for de i Tvangsruten opankrede Fiskefartøjer af "Helgas"

Størrelse (13,26 Tons) er Pligt til foruden Taagesignal


ms Ketty Danielsen. 0 Y N D,

Vikingen 1. Maj 195^ (2):

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

at afgive særligt Opmærksomhedssignal, selv om der høres

Taagesignal fra et Skib, der nærmer sig, eller at det skul

de være forbudt for Fiskefartøjer under 2o Register Tons

at fiske i Tvangsruten. Det var derimod en Fejl fra "Ketty

Danielsens" Side, at man ikke var gaaet med moderat

Fart i Taagen, som det er foreskrevet i Søvejsreglerne,

og efter Poulsens Mening var der ikke holdt ordentlig Udkig

paa "Ketty Danielsen".

"Ketty Danielsens" Rederi bestred, at man ikke skulde

have sejlet med moderat Fart eller at have undladt behøri

gb Udkig. Hertil kom, at "Helgas" Besætning, skønt man

hørte "Ketty Danielsen"s Signaler i længere Tid, intet

foretog sig for at afværge den truende Fare ved at slække

paa Linerne, saa der i givet Fald kunde manøvreres.

Fra Fiskeriministeriet forelaa Erklæring om, at man

ikke havde ment at kunne tiltræde et absolut Forbud mod

Fiskeri i de minestrøgne Ruter.

Under Hensyn hertil fandt Retten ikke ved Afgørelsen

at kunne tillægge det Betydning, at der var fisket umiddelbart

før Kollisionen. Men "Helga" havde undladt at udvise

fornøden Agtpaagivenhed ved ikke, da Taagen satte

ind, at kappe Linerne og søge udenfor Tvangsruten, Selv

med Udsigt til Tab af Fangst burde dette være sket under

Hensyn til den Fare, som "Helgas" Forbliven i Tvangsruten .

frembød.

Hovedskylden lagdes dog paa "Ketty Danielsen", der i

Strid med de af Marineministeriet i Bilag til Efterretninger

for Søfarende givne Forholdsregler, havde fortsat

Sejladsen i Tvangsruten uanset den nedsatte Sigtbarhed^

og Skaden og den skønsmæssigt fastsatte Erstatning for

"Helgas" Næringstab l.ooo Kr. blev herefter fordelt med

£ paa "Ketty Danielsen" og £ paa "Helga".

III -


ss Kiew. 11 S V L.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

C y

y l 7

••' r


W I

• i

3= i

o i

•ri t

> I

W I

!

S i

ir

<

© u.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Kiew. K S V 1. I -

Registreringsprotokoller: X-15. XI-74. 2-105.

Eegistreringsdato: l/lO 1881.

Københavns Skibsregister

II -299.

l/l 1894* (Omregistrering).

Certifikater: l/lO 1881. 15/11 1884. 19/3 1891.

Bygget af A/3. Burmeister & Wain- København, 1881,

ifølge Bilbrev dat. København 29/9 1881.

1 Stk. 150 UHK. = 750 IHK. Dobbeltcompoundmaskine.

Cylinderdiameter: 24 !, x2 - 48"x2. Slaglængde: 30".

Fart:

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain,

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk, Well Deck. 2 Master. 5 Luger.

Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt

Spejl.

Bak. 2 Sideruf midtskibs. Hytte agter. Euf agter.

Kommandohus. Maskin- og Kabysruf paa Hytten.

Ufuldstændig Inderklædning.

5 vandtætte Skodder.

Tandballast: 301 Tons.

Længde: 234 H". .bredde: 26 »8". Dybde: 14'5" •

110 / 1.140 dw. 1.131,60 brutto. 732,33 netto.

Ifølge Bilbrev dat. København 29/9 1881 og Nationalitets-

og Ejendoms Erklæring dat. København

29/9 1881 bygget *il:

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.

Ifølge Maalebevis dat. København 18/3 1891 er


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

/VS Vi. . *7s /Y/e UA

^lyJU^hY^rx/r / 7?7-%; */,/f9j ifz^f^y^ ^yyh^yyy é/c. fio/a y: ££Æ-É^-U-

^ ^y/U'-Zé : &f£r*——^

7yy£


ss Kiew. H S V L.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEe

PÅ KRONBORG

Skibets Tonnage nedsat til:

1.121,93 brutto. 722,66 netto,

efter Borttagelse af Euffet agter med Hedgang og An-;

bringeise af et ikke maalingspligtigt Nedgangsruf• I

Ved Generaldirektoratets Eesolution af 16/3 1891 i

bevilget, at der maaudstedes nyt Certifikat, idet |

det txdligere udstedte er gaaet tabt ved et Havari, j

2.


HANDELS- OG 50FARTSMUSEE1

PA KRONBORG

ss Kiew. H S V L. T - 1.

Billeder: Arkiv - K.

Vikingen Hr. 16 - 1940.

More magazines by this user
Similar magazines