Nr. 4 - 17. august - Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

4 August
DSOG
bladet
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Formandens klumme 3
Meddelelser fra redaktøren 4
DSOG’s bestyrelse 6
Artikler og debat
Fra Historisk Arbejdsgruppe 8
Medicinhistorisk Quiz 10
Berømte operationer 10
Trettende afsnit af den Saxtorphske Samlings historie 11
DSOG-information
DSOG’s Novembermøde 25.-26. november 2011 14
Giv kniven videre – lær din kollega det, du er bedst til 14
DSOG’s FIGOfond 15
The NFOG FUND, Call for applications Deadline 1 October 2011 16
ENTOG udveksling 2011 England 17
Møder og kurser
Gynækologiske Guidelines 2011 22
Specialistkursus i vulvalidelser 23
Kære Kollega 24
DFKO
Nyt fra DFKO 26
FYGO
Formandens klumme 29
FYGO kursus: Onkologisk Gynækologi 29
2011 • Årgang 32

Formandens klumme
Europakommissionen har udarbejdet et arbejdsdokument
vedr. »Professional Qualifications
Directive« som omhandler den fri bevægelighed
af arbejdskraft og anderkendelse af
professionelle kvalifikationer, og som således
også omfatter speciallægeanderkendelser indenfor
EU. Direktivet skal revideres i 2012, og
dokumentet er i høring, herunder i EBCOG,
som har udarbejdet et omfattende høringssvar.
Vi har diskuteret begge dele i bestyrelsen.
Direktivet lægger op til en harmonisering og
en central kvalitetssikring af specialistuddannelsen.
Det er en proces vi må være aktive i,
hvis vi skal have indflydelse på den, for det vil
også på kort sigt kunne få stor betydning for
danske gynækologer og obstetrikere. Vi får
uden tvivl brug for input og hjælp fra flere af
jer kompetente medlemmer ude i landet.
EBCOG er orienteret om, at vi gerne går ind i
arbejdet.
De nationale retninglinier for fedmekirurgi
blev et af forårets hede diskussionsemner. Processen,
udefraset, kunne have været kønnere.
Det der gør debatten relevant for DSOG, er
hvor udarbejdelse af nationale retningslinier
skal ligge, og om en skrantende økonomi kan
og bør influere på indholdet i kliniske retningslinier.
Skal denne eller hin anbefaling
medinddrage en vurdering af cost-benefit?
I mine øjne er der slet ingen tvivl om, at nationale
kliniske retningslinier skal udarbejdes i
regi af de relevante videnskabelige selskaber.
DSOG's mangeårige og stolte tradition for at
udarbejde retningslinier, baseret på bedste
faglige evidens, er i høj grad værd at bevare.
Det betyder ikke, at vi ikke skal forholde os til
prioritering, men bedste faglige anbefaling kan
aldrig erstattes af bedste billigste anbefaling.
Med udgangspunkt i en artikel i BMJ, debatterede
lægeforeningen i foråret nationale
kliniske retningslinier, og uvildigheden i disse
når de udarbejdende eksperter er på lægemiddelindustriens
lønningsliste. Også pressen
problematiserede dette med henvisning til for-
3
skellige verserende sager. Der må naturligvis
aldrig herske den mindste tvivl om lægers habilitet
når der udarbejdes retningslinier, der
skal sikre den bedste behandling til alle patienter
i hele landet. Lægeforeningen ser de videnskabelige
selskaber i en nøglerolle som garanter
for uvildigheden i retningslinierne. Det
tror jeg er helt rigtigt set. Måden vi i DSOG
sammensætter guideline grupperne på, har
næsten en indbygget sikring af habiliteten. Her
tænkes på kravene til ung/gammel, øst/vest
osv. Men emnet skal løbende diskuteres, og
rammerne omkring sikring af uvildighed være
tydelige. Kun derved sørger vi for, at de nationale
kliniske retningslinier forbliver i vort regi.
Mange af jer lagde en masse kræfter i besvarelse
af diverse henvendelser fra DSOG i
forsommeren. TAK for det!
I løbet af efteråret høster vi frugten af jeres
anstrengelser. Dels får vi på baggrund af
den omfattende dimensioneringsplan, et rigtig
godt indblik i arbejdstyrkens sammensætning
på landsplan, og dermed også uddannelsesbehovet
på landsplan. Det er bl.a vigtigt for vores
tilbagemelding til Sundheddstyrelsen vedr. antal
uddannelsesstillinger i specialet.
På baggrund af efteruddannelsesenquetten
får vi et rigtigt godt indblik i speciallægernes
syn på, og behov for, efteruddannelse. På
denne baggrund vil vi udarbejde spørgsmål,
som vi kan gå i dybden med, i en række focusgruppe
interview, som et skridt på vejen mod
en formaliseret efteruddannelse af speciallæger.
Så nogle af jer bliver kontaktet igen om
emnet. Tag godt imod os – det er i vore alles interesse.
På DSOG's vegne og med ønsket om en fortsat
god sommer,
Charlotte Hasselholt Søgaard

Meddelelser fra
redaktøren
Deadlines og udgivelsesdatoer
for medlemsbladet i 2011:
1. september/5. oktober
1. november/7. december
Husk at bladet kun kommer 6 gange
årligt, og vær opmærksom på forholdet
mellem deadline og udgivelsesdato.
Da kalenderen findes opdateret på DSOGs
hjemmeside, bliver den ikke længere udgivet
i trykt form.
DSOGs hjemmeside: www.dsog.dk
Indlæg sendes på e-mail til:
Lise Lotte Torvin Andersen
Organisatorisk sekretær DSOG
Overlæge Gynækologisk-obstetrisk
afdeling D, Odense Universitetshospital
E-mail: ll.torvin@dadlnet.dk
4
Annoncer sendes til: forlaget@dadl.dk
DSOG er medlemsblad for Dansk
Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Ansvarlig redaktør i henhold til
presseloven: Lise Lotte Torvin Andersen
ISSN: 1602-5385
Design og grafisk produktion:
Lægeforeningens forlag
Annoncer: Lægeforeningens forlag
Annonceafdelingen, Tina Sperling
Telefon: 35 44 83 09. E-mail: ts@dadl.dk
Tryk: Scanprint a/s, Viby J

DSOG’s bestyrelse
Formand
Charlotte Hasselholt Søgaard, Overlæge, ph.d
Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y
Århus Universitetshospital, Skejby
Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus
Telefon: 89 49 63 07
Privat: Hyldevej 5, 8240 Risskov
Telefon: 86 21 70 21 Mobil: +45 29 61 95 21
E-mail: charsoeg@rm.dk
Næstformand
Kresten Rubeck Petersen Overlæge, dr.med.
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling D
Odense Universitetshospital,
Sdr.Boulevard 29, 5000 Odense C
Telefon: 65 41 23 20 eller 29 64 71 97
E-mail: kresten.rubeck.petersen@
ouh.regionsyddanmark.dk
Organisatorisk sekretær
Lise Lotte Torvin Andersen, Overlæge
Gynækologisk-obstetrisk afdeling D
Odense Universitetshospital,
Sdr.Boulevard 29, 5000 Odense C
Telefon: 65 41 23 12
Privat: Engvej 64, 5230 Odense C
Telefon: 65 91 26 91 Mobil: +45 20 16 19 24
E-mail: ll.torvin@dadlnet.dk
Kasserer
Kristina Renault, Afdelingslæge.
Gynækologisk-obstetrisk afdeling 537,
Hvidovre Hospital,
Kettegårds Alle 30, 2650 Hvidovre
Privat: Fodbygårdsvej 4, 4700 Næstved
Telefon: 20 25 06 77
Email: krenault@dadlnet.dk
Bilag for rejsefefusion mv. bedes sendt til
hjemadressen
Videnskabelig sekretær
Anette Tønnes Pedersen, Overlæge, ph.d.
Gynækologisk-obstetrisk Klinik
Rigshospitalet, Juliane Marie Centret,
6
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Telefon: 35 45 89 34
Privat: Solhøjpark 19, 3520 Farum
Telefon: 44 99 18 34 Mobil: 26 70 18 34
E-mail: atp@dadlnet.dk
Bestyrelsesmedlem (DFKO)
Charlotte Floridon, Speciallæge ph.D
Gynækologisk Klinik, Middelfart
www.drlund.dk
Odensevej 25, 5500 Middelfart
Telefon: 40 93 45 21
E-mail: floridon@yahoo.com
Bestyrelsesmedlem
Elise Hoffmann Munk Nielsen, Reservelæge
Gynækologisk Obstetrisk afd. Roskilde Sygehus
Roskilde Køgevej 7, 4000 Roskilde sygehus
Telefon: 46 32 32 00
Privat: Nørrebrogade 164 a 5. sal 2200 KBH N.
Telefon: 20 25 20 17
E-mail: Elisehoffmann@gmail.cm
Formand for FYGO
Marie Storkholm
Reservelæge
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
Århus Universitetshospital, Skejby
Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N
Telefon: 89 49 63 80
Privat: Ny Munkegade 66 8000 Århus C
Telefon: 61 26 38 49
E-mail: mariestorkholm@mac.com
Formand for DFKO
Flemming Sørensen , Speciallæge
Greve midtby Center 14 G, 2670 Greve
Telefon: 43 60 19 21
Privat: Knæhøj 1, 4000 Roskilde
Telefon: 25 88 69 96
E-mail: flemming@flemso.dk
Formand for undervisningsudvalget
Ellen Løkkegaard, afd.læge, ph.d
Gynækologisk-obstetrisk afd. Hillerød Hospital

Dyrehavevej 29 3400 Hillerød
Telefon: 48 29 62 49
E-mail: ecl@hih.regionh.dk
Privat: Damsholtevej 1 2970 Hørsholm
Telefon: 30 31 65 71
E-mail: loekkegaard@dadlnet.dk
Formand for efteruddannelsesudvalget
Ali Shokouh-Amiri
Gynækologisk & Obstetrisk afdeling G
Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Telefon: 88 73 67 12
Privat: Lysvang 25, 6400 Sønderborg
Telefon: 50 45 27 72
E-mail: shokouhamiri_ali@yahoo.com
Webmaster
Peter Secher, Overlæge
Gynækologisk-obstetrisk afdeling,
Ålborg Sygehus Nord, Reberbahnsgade,
9000 Ålborg
Telefon: 99 32 28 34
Privat: Espedalen 31, 8240 Risskov
Telefon: +45 61 30 13 62
E-mail: secher@dadlnet.dk
7

Fra Historisk
Arbejdsgruppe
Alle indsendere havde naturligvis de rigtige
løsninger på quizzerne i sidste nummer af
DSOG-bladet. Lodtrækningen gav følgende vindere:
Hanne Christensen, Dorthe Furstrand og
Vibeke Vestermark.
Vinderne har allerede fået tilsendt de velfortjente
bogpræmier.
Løsning på Quiz nr. 1 i DSOG-bladet
nr. 3, 2011
Gennem mange år var det et stort ønske at
kunne undgå graviditet ved at indtage en pille.
Men desværre havde man ikke tilstrækkelig
kendskab til den humane reproduktionsfysiologi,
så man kunne udvikle en tablet til prævention.
Man kom dog et stort skridt nærmere,
da man i 1920-erne fik større kendskab til
kvindens hormonfunktioner og kunne observere,
at kvindens ægløsninger standsede pga.
den fortsatte progesteronproduktion, når de
blev gravide.
Efterhånden fik man identificeret flere
østrogener, og i 1941fik man fremstillet progesteron;
i løbet af 1950-erne blev de syntetiske
gestagener norethisteron og norethynodrel
fremstillet. Og disse stoffer viste sig at være
virksomme, når de blev indtaget peroralt.
Gregory Goodwin Pincus begyndte allerede
tidligt i sin karriere at interessere sig for reproduktionsfysiologi.
Han begyndte at forske i
hormonel kontraception via Worchester Foundation
for Experimental Biology, og takket
8
ARTIKLER OG DEBAT
være fondsmidler, inspireret af Margaret Sanger
og med hjælp fra sin assistent – Min Cheuh
Chang – kunne han i 1953 publicere et arbejde
med titlen The Effects of Progesterone and Related
Compounds on Ovulation and early Development
in the Rabbit.
Fem år senere offentliggjorde Pincus og
medarbejdere i American Journal of Obstetrics
and Gynecology et arbejde med titlen Fertility
Control with Oral Medication. Og omkring 1960
var den første p-pille tilstrækkeligt gennemprøvet
til at blive introduceret til almindelig
brug. Den blev godkendt af American Food and
Drug Administration den 9. maj 1960. Den var
fremstillet af firmaet Searle and Company og
fik navnet Enovid. Den indeholdt 10 mg progesteron
i form af norethynodrel og 150 mikrogram
mestranol.
De hormonelle kontraceptive tabletter fik
navnet p-piller, hvor p-et står for Pincus. De
blev første gang introduceret i Danmark i 1966
under navnet Anovlar. Tabletterne var ganske
vist virksomme, men de indeholdt så store
mængder af de aktive stoffer, at bivirkningerne
var ganske betydelige. Senere er der udviklet
nye stoffer, som i mindre mængder både
var mere effektive og samtidig forbundet med
langt færre bivirkninger end de første præparater.
Gregeory Goodwin Pincus blev også kaldt
Goody. Han blev født den 9. april 1903 i Woodbine
i New Jersey. Forældrene var indvandret
til USA fra Rusland, og inspireret af to onkler
fik han allerede tidligt interesse for at forske.
Han blev bachelor i landbrug i 1924 fra Cornell
Universitetet og biolog fra Harvard i 1927.
Samme år fik han et tre-årigt stipendiat, som
han benyttede til et studieophold både ved
universitetet i Cambridge i England og ved Kaiser
Wilhelm instituttet for biologi i Berlin, hvor
han udførte forskningsopgaver.
I 1930 vendte han tilbage til USA og blev
instruktør i fysiologi ved Harvard University og
siden blev han assisterende professor samme
sted.
Under Anden Verdenskrig forskede han i

virkningerne af stress for United States Air
Force and Navy. Men da han efter krigen ikke
kunne få fastansættelse ved Harvard Universitetet,
var han med til at grundlægge Worchester
Foundation for Experimentel Biology, i
hvis regi han som nævnt senere udførte sin
forskning omkring hormonel antikonception.
I 1945 blev Pincus udnævnt til professor
ved Tufts Medical School i Boston, og i 1951
blev han professor ved Boston University. Her
døde han den 22. august 1967 af myeloid leukæmi.
Pincus fik aldrig nogen økonomisk gevinst
ud af sin indsats med at udvikle p-pillen.
Kilder:
1. Mogens Osler. Præventionens og familieplanlægningens
historie. København: Medicinsk Museion
2006
2. www.wikipedia.org
3. Thomas F. Baskett. On the Shoulders of Giants. 2.
udg. London: RCOG Press 2008
Løsning på Quiz nr. 2 i DSOG-bladet
nr. 3, 2011
Den sterilisationsmetode, som blev udviklet af
Ralph Hayward Pomery, er ganske simpel og
samtidig meget effektiv. Den bliver udført ved,
at man trækker salpinges op i en slynge og ligerer
slyngens ben med en sutur af absorberbart
materiale. Herefter eksciderer man slyngen,
og det betyder, at tubaenderne trækker
sig fra hinanden og fibroserer efterhånden,
som suturen absorberes.
Pomeroys sterilisationsmetode er meget
enkel at udføre, og samtidig er den meget effektiv.
Derfor har den været anvendt i mange
lande. Den blev ikke beskrevet af Pomeroy selv,
men af to af hans medarbejdere nogle år efter
hans død, nemlig den 6. juni 1929 ved et møde
i New York State Medical Society. På det tidspunkt
var metoden uden problemer blev anvendt
i flere end hundrede konsekutive tilfælde,
og man havde ikke kendskab til tilfælde,
hvor sterilisationsmetoden havde svigtet.
Efter mødet blev indgrebet udførligt beskrevet
i New York State Journal of Medicine i
9
et arbejde fra 1930 med titlen A simple method
of tubal sterilisation.. Forfatterne skrev
om operationen: Its simplicity lies in the fact
that it is nothing more or less than that a loop
in the loose, middle portion of the tube is ligated
with absorbable suture material and resected.
Pomeroy blev født i New York den 12. januar
1867. Han var niende generation efter Eltweed
Pomeroy, som bosatte sig i Dorchester i
Massachusetts i 1630. Han studerede ved Wesleyan
University i Middletown i Connecticut
og blev læge fra Long Island College Hospital i
Brooklyn i 1887.
Efter et ophold på Charity Hospital blev
han instruktør i obstetrik og nedsatte sig som
praktiserende fødselslæge i Brooklyn. Senere
var han med til at grundlægge Williamsburg
Hospital samme sted og blev i øvrigt assisterende
professor i fødselshjælp.
Senere blev Pomeroy Consultating Obstetrician
ved adskillige af Brooklyns hospitaler,
og desuden havde han en lang række tillidsposter.
Således blev han bl.a. valgt til præsident
for Kings County Medical Society i 1916. Desuden
er den eneste, der nogensinde er blevet
valgt to gange til præsident for New York Obstetrical
Society.
Som ung havde Pomeroy en hoftelidelse,
der betød, at han måtte holde senge i flere måneder,
og som medførte, at han blev lam i benene.
Også set i lyset af dette, er hans karriere
meget imponerende.
Han advokerede tidligt og stærkt for, at fødekvinder
skulle tilbydes smertestillende midler.
Han gav udtryk for, at hensigten var to convent
primiparae into undamaged, unterrified
and competent multiparae. Dertil kom, at han
beskrev en manøvre til korrektion af en fosterstilling
ved atmanipulere med fosterets skulder.
Ralph Pomeroy blev kaldt Pom af sine nærmeste
venner. Han døde den 22. august 1925.
Kilder:
1. Torsten Sørensen & Poul Ladehoff. Sterilisation

af kvinder – metoder, komplikationer og effektivitet.
Månedsskrift for praktisk lægegerning
1979;57:611-623.
2. Torsten Sørensen. Personen bag navnet -. Ralph
Hayward Pomeroy. www.dsog.dk
3. Thomas F. Baskett. On the Shoulders of Giants. 2.
udg. London: RCOG Press 2008
4. Harold Speert. Obstetrics & Gynecologic Milestones.
New York & London: The Parthenon Publishing
Group 2000.
?
Medicinhistorisk Quiz
stisk betydning ved undersøgelse af gravide.
Quiz nr. 1
Over den nederste del af ryggen aftegnes
ved normal knoglebygning en rude
eller rombe, som ændres ved visse abnormiteter
i bækkenet. Det har diagno-
Romben har navn efter en tysk læge.
Hvilke læge? Hvornår levede han, og hvor
boede han, da han døde?
Quiz nr. 2
I 1871 beskrev John Braxton Hicks et fænomen,
som han mente havde betydning, når man
skulle stille en graviditetsdiagnose
Hvilket fænomen? Hvornår levede John
Braxton Hicks, og ved hvilket hospital læste
han medicin?
Løsninger kan senest den 23. august 2011
sendes til e-postadressen: torsten.soerensen@
dadlnet.dk med angivelse af indsenderens
navn og adresse af hensyn til fremsendelse af
evt. bogpræmie.
Torsten Sørensen
10
Berømte operationer
Den første ovariotomi
Af Torsten Sørensen
En af de mest berømte operationer i gynækologien
blev udført juledag 1809. Det var to hundrede
år siden i 2009, og denne mærkedag blev
desværre forbigået i stilhed. Det råder Historisk
Arbejdsgruppe hermed bod på. Patienten
hed Jane Todd Crawford, og kirurgens navn var
Ephraim McDowell.
Jane Crawford var 47 år og boede med sin
mand og fire børn i en lille by ca. 60 miles fra
Danville i Kentucky i USA. Hun havde lagt
mærke til, at maven voksede. Og de læger, hun
opsøgte, mente, at hun var gravid med tvillinger.
Hun havde da også symptomer, der lignede
plukkeveer. Men selv om tiden gik, skete
der ingenting. Der var simpelthen ingen tegn
på en forestående fødsel.
Da hun syntes, at hun havde ventet længe
nok, opsøgte hun lægen Ephraim McDowell for
at få hans hjælp til at sætte fødslen i gang.
Han undersøgte hende og konstaterede, at hun
slet ikke var gravid, men at hun derimod
havde en stor cyste i abdomen. Han var villig
til at operere hende, hvis hun ville komme til
Danville, hvor han boede. I øvrigt lagde han
ikke skjul på, at indgrebet var farligt; derfor
skulle Jane Crawford være villig til at dø for sagen.
Og det var hun!
Operationstidspunktet blev aftalt til juledag
1809, og nogen tid inden red Jane Crawford
de 60 miles på hesteryg til Danville, hvor hun
hvilede sig nogle dage inden operationen.
Tidspunktet for indgrebet var valgt med
omhu. McDowell var nemlig meget religiøs og
mente, at der netop i julen ville være de mest
optimale forbindelser mellem Vorherre og jorden,
så enhver form for bøn om hjælp ville
blive besvaret omgående fra oven.
Inden operationen skrev McDowell en bøn
på et stykke papir, som lagde i lommen. Patienten
blev lagt på et almindeligt bord, og

McDowell lagde et ni tommer langt snit lateralt
for venstre m. rectus abdominis. I mens
sang patienten salmer!
I det øjeblik, hvor McDowell var kommet
intraabdominalt, prolaberede tarmene frem på
bordet. Og da tumor var meget stor, var det
ikke muligt at reponere dem, før svulsten var
fjernet. Da det var sket, lukkede McDowell såret.
Hele operationen varede 20 minutter, og
den fjernede tumor vejede i alt ca. 10 kg.
Fem dage efter indgrebet stod Jane Crawford
op og redte sin seng. Og 25 dage senere
red hun de ca. 60 miles tilbage til sit hjem ad
den vej, hun var kommet.
Både patient og læge blev siden meget berømt.
Et monument af McDowell blev rejst i
den lokale bypark, som fik navnet McDowell
Park. I 1929 blev han valgt til at repræsentere
staten Kentucky i Hall of Fames i Washington,
hvor der blev opstillet en statue af ham.
I 1959 udkom et frimærke med McDowells
portræt, og hans hjem i Danville er i dag omdannet
til et museum for ham og hans virke.
Museet har naturligvis sin egen hjemmeside:
www.mcdowellhouse.com.
Som nævnt blev også Jane Crawford berømt.
De rute, hun havde redet for at blive
opereret, fik i 1932 navnet Jane Todd Crawford
Trail. Og et hospital i Greensburg er opkaldt efter
hende og hedder Jane Todd Crawford Memorial
Hospital.
Operationen på Jane Crawford blev indledningen
til hele den moderne abdominale
kirurgi. Nu vidste man, at man kunne passere
peritoneum uden, at patienten nødvendigvis
døde.
Kilde:
Torsten Sørensen. Træk af ovariotomiens historie.
Privathospitalet på Jelling Mark. Dansk Medicin
Historisk Årbog 2008, p. 41-56.
11
Trettende afsnit af den
Saxtorphske Samlings
historie
Af Mogens Osler
Dette afsnit vil omhandle cefalotriber og kranioklaster,
der er store, tunge og drabelige instrumenter,
hvis anvendelse var vanskelig og
indebar stor risiko for læsioner hos den fødende.
Princippet bag brugen af disse instrumenter
bestod i, at de skulle knuse fosterhovedet
og derved formindske dets størrelse, således at
fosteret herefter kunne trækkes ned gennem
bækkenet.
Baudelocques cefalotribe fra 1829 var en
52 cm lang, svær tang, hvis knusevirkning blev
opnået ved hjælp af en skrue-anordning med
et stort håndsving. Den blev forbilledet for de
senere fremstillede cefalotriber.
Fig. 1. Baudelocques cefalotribe

Fig.2. Brauns kranioklast
Brauns kranioklast fra 1862, som minder
en del om Baudelocques cefalotribe, blev benyttet
således, at den solide ske blev anbragt
på fosterkraniets basis og den fenestrerede ske
over fosterets ansigt. Det angives, at det deflekterede
hoved blev trukket ud i ansigtsstilling.
Øvrige cefalotriber i den Saxtorphske samling:
Depauls cefalotribe, Paris 1811-83
Rizzolis cefalotribe Bologna 1856.
Baudelocques cefalotribe Paris 1829.
Simpsons cefalotribe.
Schöllers cefalotribe Berlin.
Breiskys cefalotribe, Salzburg 1832-81.
Disse instrumenter har mange fælles træk.
Øvrige cranioclaster eller tilsvarende instrumenter
i den Saxtorphske samling:
Simpsons cranioclast.
Tarniers basiotribe fra 1883 er et instrument,
med hvilket man perforerede fostercraniet
12
med det dolkformede midterske perforatorium.
Derpå anlægges højre tangarm, der så
bringes i articulation med perforatoriet. Til
sidst anlægges venstre tangarm, og instrumentet
låses.
Kilder:
1. Ingerslev, Mogens: Katalog over samlingerne i Museum
Saxtorphianum 1950.
2. Osler, Mogens: Fødselshjælpens historie. Fadl’s
Forlag København 2002.

DSOG’s Novembermøde
25.-26. november 2011
Afholdes i år på Nationalmuseet og traditionen
tro med middag, fest, musik og dans på
Domus Medica.
Tilmelding og endeligt program kan findes på
DSOGs hjemmeside snarest
Fredag 25. november 11.30-17.30
Overskrift for fredagens program er:
Hormoner og cancer
SSRI og graviditet.
19.00: Middag og fest i Domus Medica
Lørdag 26. november arrangeres
af FYGO og UU
Overskrift for lørdagens program:
Forskellige vinkler på kirurgisk træning.
14
DSOG-INFORMATION
FYGO udsendte i starten af maj vores kampagnemateriale
»Giv kniven videre« med posten –
pakken indeholdt plakater, USB med
power point præsentation med debatoplæg om
kirurgisk oplæring i vores speciale mm.
Tanken bag kampagnen er, at en uddannelsessøgende
skal fremlægge debatoplægget
til en morgen/eftermiddagsundervisning e.l.
for afdelingens læger og at oplægget vil skabe
en konstruktiv debat om den kirurgiske oplæring
på afdelingen. I materialet er også en
lange række gode ideer til tiltag, der kan forbedre
den kirurgiske uddannelse. Vi håber, at
materialet kan bruges som inspiration til forbedringer
hvor det er muligt, da vi også er bevidst
om, at rigtig mange steder foregår oplæringen
allerede rigtig godt!
Plakaterne kan ophænges i konferencerum,
OP, omklædningsrum eller?
Derudover indeholder kampagnematerialet
også en konkurrenceplakat, hvor de uddannelsessøgende
bedes registrere deres operatio-

ner. Vi ønsker, at det er de uddannelses søgende
selv, der definere om en operation har
haft uddannelsesmæssig værdi – det kan derfor
også være deloperationer, komplicerede
sectio og lignende operationer med uddannelsesværdi
for den enkelte.
Konkurrencen er ment med et glimt i øjet,
men også så man rent fysisk på afdelingen
kan synliggøre hvor mange operationer de uddannelsessøgende
udfører. Vi indsamler konkurrenceplakaterne
1/10 og premiere den afdeling
der har give flest operationer videre pr.
uddannelsessøgende.
I kampagnematerialet er også 2 kopier af
OSATS (Objective structured assessment of
technical skill) – skemaer, der kan kopieres og
uddeles til de uddannelsessøgende på afdelingerne.
De uddannelsessøgende kan bruge skemaerne
til, sammen med de superviserende kirurger,
at sætte fokus på evaluering af operative
kompetencer og derved øge fokus på egne
kompetencer og udviklingsområder i det kirurgiske
felt.
Derudover vil der være videoklip at finde
på hjemmesiden, hvor forskellige repræsentanter
for specialet taler om konkrete gode uddannelsestiltag
og inspirerende ideer til at forbedre
den kirurgiske oplæring af kommende
gynækologer og obstetrikere.
Med ønsket om et par mdr. med ekstra fokus
på den kirurgiske oplæring!
På FYGO´s bestyrelses vegne
Marie Storkholm
15
DSOG’s FIGOfond
DSOG's FIGO fond indkalder løbende ansøgninger
vedrørende støtte fra fonden.
Medlemmer af Dansk Selskab for Obstetrik
og Gynækologi er berettiget til at søge – eller
indstille til – støtte fra fondens midler til følgende
formål:
Udlandsophold / studieophold
Kurser ( ikke kongresser ), specielt udenfor
Danmark
U-landsrelaterede projekter / arrangementer
Efteruddannelse, specielt udenfor Danmark
Kursusarrangementer, specielt til dækning
af udgifter til udenlandske lærerkræfter
som inviteres til Danmark
Der kan ikke søges retrospektivt; ansøgninger
skal derfor indsendes forud for det ophold/
kursus/arrangement hvortil der søges støtte.
Ansøgninger kan indsendes løbende året
rundt, men behandles kun på de to årlige møder,
der afholdes sædvanligvis marts og september
måned.
Der anvendes ansøgningsskema. Ansøgningen
skal kort beskrive og begrunde formålet
for ønsket om støtte fra fonden. Der skal altid
vedlægges budget og oplysninger om evt. opnået
støtte fra andre instanser. Vedrørende
støtte til studieophold vedlægges plan for opholdet
samt tilsagn fra den udenlandske værtsafdeling.
Vedrørende støtte til kurser og kursusarrangementer
vedlægges program for kurset.
Curriculum vitae ( max. 3 sider ) skal altid
vedlægges hvor der er tale om en personlig ansøgning.
Ansøgning indsendes i 10 eksemplarer til
næstformand for fonden:
Overlæge Lisa Bang, Gynækologisk-obstetrisk
afd. G, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75,
2730 Herlev.

Ansøgninger til næste runde skal senest
være modtaget med morgenposten på Herlev
Hospital d. 23. september 2011. Ansøgningerne
bliver behandlet på bestyrelsesmøde d. 7. oktober
2011.
Evt. forespørgsler er velkomne pr. e-mail
til formand for fonden Søren Brostrøm på
soren@brostrom.dk eller tlf. 4245 4245
DSOGs FIGOfond er ved at have opbrugt
sin formue, og oktober 2011 bliver formentlig
sidste regulære uddelingsrunde. Alle ansøgere
opfordres derfor til samtidig at ansøge NFOGs
fond m.v.
The NFOG FUND,
Call for applications
Deadline 1 October 2011
The NFOG General Assembly at
the the 37th Nordic Congress of
Obstetrics and Gynecology 15-
18 June 2010 in Copenhagen
decided to establish the NFOG
Fund. It will replace the NFOG Visitor and Collaborative
Programs and provide support for a
wider range of activities.
Purpose:
The purpose of the NFOG Fund is to support
further development of professional skills,
research, and clinical and scientific collaboration
in the fields of obstetrics and gynecology.
Who can apply:
Members of the national societies of NFOG
who are specialists in obstetrics and gynecology
or trainees who have completed two years
of specialist training (at the time of application
deadline) .
The following fields within obstetrics and
gynecology can be covered:
1: Clinical or scientific visits outside coun-
16
try of residence with the purpose of improving
skills and/or developing and sharing
expertise.
2: Voluntary or project work in developing
countries.
3: Courses outside the applicant´s country of
residence.
4: Collaborative clinical or scientific projects
between members of the national societies
of NFOG.
5: Each national society can apply once per
year for the coverage of expenses to bring
one lecturer from another Nordic country
to speak at one annual meeting arranged
by the society.
In case the number of applications exceed the
funding, applications regarding activities within
the Nordic countries will have the highest
priority. In general support is given for one
year at a time and for no longer than three years
with new updated application for each
year.
The grants will only cover:
Course fee.
Traveling expenses: Public transport, air
fare on economy class, only one return
ticket.
Modest accommodation. For longer visits
hotels are not accepted. Accommoda -
tion will only be covered for the duration
of the stay and no longer than one month.
Meeting expenses for collaborative projects
(point 4 above)
Modest expenses required in order to
work in developing countries (point 2
above)
Only expenses of NFOG members will be
covered by the grants. This rule does not
apply for lecturers at societies annual
meetings (point 5),
Grants will not be given for:
Congresses, symposias, pre and post congress
courses.

Courses arranged by NFOG.
Salary or daily allowance shall not be covered
Training of other professions than gynaecologists/obstetricians.
Only future activities will be considered
for support. Retrospective applications
will not be taken into consideration.
Application must include:
Applicant should be submitted on a special
NFOG Fund application form which
can be found at www.nfog.org and should
include:
Applicant’s motivations and reasons for
applying.
Short Curriculum Vitae (no more than
two pages). In collaborative projects,
short CV from the principal investigator
of each participating Nordic country
Detailed budget.
Copy of course announcement (point 3)
In collaborative projects, short description
of the research / clinical project, including
information on appropriate approvals.
Total length up to five pages.
Letter of recommendation from head of
department, including comment in relation
to the budget of the clinic (points 1-
3).
In case of clinical visit or voluntary work:
acceptance letter from head of department
at the clinic where the visit is to
take place or the organization which is
responsible for the program.
Information on whether or not the applicant
has applied for or received other
grants for the same purpose, and how
much.
A short written report to the NFOG Board must
be send to the NFOG Treasurer within 3
months after the activity. The report will be
published on the Website. Expenses will be refunded,
when the NFOG Treasurer receives documentation
of expenses and the written re-
17
port. Claim form can be found at www.nfog.
org.
Deadline for applications
Application dates are March 1st and October
1steach year. Applicants will be notified within
two months of the application dates. The next
deadline is October 1st 2011:
Applications must be submitted as a single
file, preferably pdf, with file named with
applicant´s name to nfogfund@nfog.org.
Further information
Further instructions can be found at
www.nfog.org or obtained from members of
the NFOG Scientific Committee (see NFOG
webpage)
Alexander Kr Smárason
Chairman of the Scientific Committee
Department of Obstetrics and Gynaecology
Akureyri Hospital
600 Akureyri
Iceland
ENTOG udveksling 2011
England
Af Trine Lunde Perin, Bente Braad Sander og
Jeppe Schroll
ENTOG er en europæisk sammenslutning af
uddannelsessøgende i gynækologi og obstetrik
som bl.a. har til formål at sætte fokus på uddannelse.
Hvert år tager 2-3 FYGO medlemmer
på udveksling i et andet EU land og dette år
var vi 3 heldige, der tog til England og var i
hhv. Manchester, Nottingham og London.
UK uddannelse
Efter 5 år på medicinstudiet har briterne 2 år
turnus og søger derefter speciale. Gyn / obs tager
7 år, og der er to store eksamener undervejs.
Én af eksamenerne har en praktisk del

hvor man skal lave vabrasio og bliver testet i
akut obstetrik. De første to år bliver primært
brugt med journalskrivning og stuegang. I slutningen
af uddannelsen kan de vælge blokke af
4 måneder i føtalmedicin, onko-gyn eller hvad
de ellers måtte ønske. Subspecialer tager yderligere
2-3 år, men kan påbegyndes allerede i
hoveduddannelsen. Speciallæger skal løbende
bestå prøver for at beholde deres autorisation!
Uddannelsen er præget af mesterlære,
hvilket bl.a. indebærer at man som uddannelsessøgende
følger én speciallæge i nogle måneder
af gangen. Den uddannelsessøgende har
både ambulatorium og operationsdag sammen
med speciallægen, så hele teamet kender patienten
og hinanden.
North Middlesix, London
Som en del hospitaler i England er det blevet
købt af en privat investor, men drives fortsat af
18
det offentlige, som lejer sig ind i bygningerne.
Hospitalet var for nyligt bygget ud og fremstod
derfor på én gang topmoderne og nedslidt alt
efter hvor på hospitalet man var. Det meste af
gyn-obs lå i den gamle del, hvilket satte sit
præg på indretningen. F.eks. lå gyn.amb. inde
midt i bygningen og havde således ingen vinduer,
det samme gjaldt det meste af fødegangen.
Det kunne gå hen og blive nogle lange
dage uden dagslys i små bitte rum, hvor der
ikke engang var gynækologiske lejer, for det
var der ikke råd til, så patienterne blev undersøgt
på en alm. Briks. Der var heller ingen ULskannere
i ambulatoriet, for i England er det
kun sonografer og specialuddannede gynækologer
der må skanne! Dvs. at heller ikke de
akutte patienter blev skannet før en sonograf
havde tid til det, hvilket ofte gav nogle noget
besværlige arbejdsgange.
Hospitalet lå i en nordlig forstad til Lon-

don, som var kendetegnet ved en patientgruppe
bestående primært af dårligt socialt
stillede samt indvandrere specielt af tyrkisk og
somalisk herkomst, hvoraf mange ikke talte
engelsk. Dette oplevede man i det daglige ved
at der bl.a. var skiltning på tyrkisk overalt på
hospitalet og at der var oprettet et helt team af
tyrkisk talende jordemødre samt sygeplejersker.
Det var en enorm hjælp i mange situationer.
Desuden var der arrangeret et frivilligt
team af udenlandske kvinder, som tidligere
havde født på afdelingen, som kunne tilkaldes
i tilfælde af at der var behov for ekstra pleje og
kommunikation med de indlagte ikke engelsktalende
kvinder. En spændende idé!
Sammensætningen af lægernes nationaliteter
var også noget anderledes end man ser i
Danmark. Der var kun få etnisk engelske speciallæger
(Consultants) på afdelingen. Langt de
fleste var fra Asien eller mellemøsten, simpelthen
fordi specialet ikke kan tiltrække engelsk
arbejdskraft. Årsagen var angivelig, at gyn-obs
i England er et speciale med mange klager og
sagsanlæg, hvorfor mange vælger ikke »farlige«
specialer i stedet. De uddannelsessøgende
(Registrars) var meget interesserede i at
høre om de danske forhold og var specielt begejstrede
for vores arbejdsforhold, herunder timetal.
I England er der som udgangspunkt 48
timers arbejdsuge, men de fleste arbejder
mere og for det meste arbejder man i 12 timers
skift, samt 24 timer i weekends.
Forholdende for de vagthavende er ikke
værd at fremhæve: Et par lænestole med et
tæppe i et lille rum på fødegangen til deling
med anæstesilægen, som til gengæld var til
stede på fødegangen HELE tiden!
Nottingham
Nottingham ligger 200 km nord for London,
har 700.000 indbygger og huser Englands ældste
pub samt Robin Hoods ærkefjende: »Sheriffen
fra Nottingham«.
Nottingham har én gyn / obs afdeling fordelt
på to matrikler, som hver har ca. 5000 årlige
fødsler. De fysiske rammer på hospita-
19
lerne var overraskende ikke af moderne
standard. Store økonomiske problemer i det
britiske sundhedsvæsen har gjort, at der ikke
er blevet renoveret og bygget nyt. Én af årsagerne
er måske at det maksimale timetal for
nyligt blev sat ned til 48 pr uge. Det har medført,
at der skal bruges flere læger til at dække
vagterne, med deraf følgende øgede udgifter
samt problemer med lægemangel. Bagvagterne
blev dækket af kursister i slutningen af
forløbet og speciallægerne gik ikke i tilstedeværelsesvagt.
Operationsstuen var et hektisk sted med
minimum 4 »gulvassistenter«, der løb frem og
tilbage, for at finde de instrumenter som operatøren
undervejs ønskede. Speciallægen var
ansvarlig, men ofte opererede den seniore kursist
med assistance fra en yngre kursist. Introlægen
lagde kateder! Tidligere opererede lægerne
i deres eget tøj, men for nylig er der
kommet krav om grønt operationstøj. Flere af
operatørerne bar ikke maske! De refererede til
et studie med over 3000 operationer hvor halvdelen
blev opereret uden at operationspersonalet
bar maske, og den anden halvdel blev
opereret af maskebærende personale. Der var
ingen forskel i infektioner (PMID: 1853618)!
Nottingham havde én enkelt privat praktiserende
gynækolog. Hun havde sin egen klinik,
men opererede også sine egne patienter på hospitalet,
hvor hun lejede sig ind.
I England bruger de primært tang ved instrumentale
forløsninger, men de havde også
kopper. På fødegangen blev der ugentligt holdt
»sektiomøder« for at holde sektiofrekvensen
nede. Den lå på ca. 21%. I Nottingham brugte
de ikke STAN, angiveligt fordi de var bekymrede
for de beskyldninger der har været om videnskabelig
uredelighed. Forfatterne er dog –
som bekendt – siden blevet renset af Lunds
universitet. Det resulterede i mange skalp
ph’er og – da der ikke var centralovervågning –
brugte yngre læger meget tid på fødestuen.
Jordmødrene forløste børnene, men havde ikke
samme kompetence og uddannelsesniveau
som de danske jordmødre.

Uddannelseskonference
Efter opholdet på hospitalet, som varede 3-4
dage, var der en konference i London om uddannelse
og simulation. Konferencen havde
deltagelse af repræsentanter fra mere end 20
forskellige lande og alle havde de været på forskellige
hospitaler i England. Vi diskuterede de
forskellige landes uddannelsesprogrammer.
Variationen var stor! I nogle lande skulle de seniore
kursister kæmpe for at lave kejsersnit. I
den anden ende af spektret var USA, hvor introlægerne
lavede 100 sektioer, 30 hysterektomier
(heraf 5 vaginale) det første år. Sidste del
af konferencen handlede om simulationstræningen.
Vi prøvede en livagtig simulator til
transvaginal ultralyd med »force feedback« og
forsøgte at forløse fastsiddende skulder på et
fantom med indbygget plexus brachialis
strækmåler. Der var flere laparoskopiske simulatorer
tilstede og Christian Riffbjerg Larsens
video fra BMJ blev vist til stor begejstring. Lørdag
bød på generalforsamling hvor vi fik en
dansk repræsentant i bestyrelsen!
Konklusion
Det engelske sundhedssystem er økonomisk
presset og de fysiske rammer er ikke optimale.
Undervisning bliver prioriteret, men de yngste
læger laver opgaver med meget lidt læringsværdi
og som i Danmark ville blive varetaget
af sygeplejersker. Uddannelsen virker unødigt
lang, men det skyldes nok at de fleste går i
gang med speciallægeuddannelsen direkte efter
turnus. Det tætte makkerskab mellem speciallæge
og uddannelsessøgende havde store
fordele for indlæringen, specielt på operationsgangen.
De indlagte prøver styrkede bestemt
de engelske kursisters teoretiske viden og
gjorde at speciallægerne holdte sig ajour uden
for deres eget subspeciale.
Vi havde en fantastisk tur og vil bestemt
anbefale andre at tage af sted.
For yderligere information om Entog se
www.entog.org. Opslag om ansøgning til udveksling
2012 vil blive opslået på www.fygo.dk
20

Gynækologiske
Guidelines 2011
Hindsgavl 2011
16.–17. september
Årets guideline møde holdes som vanligt på
Hindsgavl slot, den 16. og 17. september med
start fredag kl. 9.00 og afslutning lørdag kl.
14.00. I år holder vi 10-års jubilæum.
Tilmelding: Foregår ved mail til Solveig Brixen
Larsen (brixen@dadlnet.dk). Husk at angive:
Navn samt om og evt. med hvem man vil dele
værelse. Samtidig indbetales relevant beløb til
DSOG’s konto i Lægernes Pensionsbank. Reg nr
6771. Konto nr. 6225663. Tilmelding er først
gyldig, når beløbet figurerer på DSOG’s konto.
Priser: Deltagelse i mødet med overnatning:
2200 kr. Deltagelse i mødet uden overnatning:
1200 kr.
Program
Fredag den 16. september
9.00-9.30 Ankomst og kaffe
9.30- 9.35 Velkomst og introduktion
9.35-10.30 Udredning af blødningsforstyrrelser
(Annette Settness)
10.30-11.00 Minihysteroskopi (Lotte Clevin)
11.00-11.30 Kaffe
11.30-12.00 Polypper (Eva Dreisler)
12.00-12.30 Kontrol af kvinder i tamoxifenbehandling.
(Kirsten Jochumsen)
12.30-13.30 Frokost
13.30-14.15 Adnextorsion (Ellen Løkkegaard)
22
MØDER OG KURSER
14.15-14.45 Lokal hormonbehandling (Søren
Brostrøm)
14.45-15.15 SST. Revideret screeningsprogram
for livmoderhalskræft.
Erik Søgård.
15.15-15.45 Kaffe
15.45-16.30 Sphincterruptur (Hanne Brix
Westergaard/Marianne Glavind-
Kristensen)
16.30-17.15 Debatindlæg. »Gynækologiske
guidelines – før, nu og i fremtiden«
v. professor, dr.med, formand
for Retslægerådet Bent
Ottesen
Fælles løb, svømning og rundbold.
19.00 Festmiddag med festtaler, musik
og dans.
Lørdag den 17. september
9.00-10.30 TIGRAB-Tidlige graviditetskomplikationer.
(Øjvind Lidegaard)
Spontan abort og missed
abortion, 1.+2. trimester provokeret
abort.
10.30-10.45 Kaffe
10.45-11.30 Peri- og postmenopasusal hormonbehandling
(Anette Tønnes)
11.30-11.45 Frugt, vand, strække ben
11.45-12.30 Labiareduktion. (Mette Meinert)
12.30-13.00 Sandwich
13.00-14.00 Hysterektomi reference programmet
(Ulla Breth Knudsen)
14.00 Slut

Specialistkursus i
vulvalidelser
Tidspunkt: 6. oktober 2011
Sted: Auditorium opgang 24, Roskilde Sygehus
Pris: 1000 kr.
Tilmeldingsfrist: 28. august
Arrangører: Susanne Christau, praktiserende
speciallæge i gynækologi. Gregor Jemec, Professor,
ledende overlæge, dr. med, Dermatologisk
afd., Roskilde Sygehus. Christina Damsted
Petersen, ph.d., kursusreservelæge i gynækologi
og obstetrik, Rigshospitalet
Tilmelding til Christina Damsted Petersen på
mail: cdamsted@dadlnet.dk.
Venligst anfør ansættelsessted, speciale,
navn, adresse og e-mail som kontaktoplysninger.
Deltagergebyr skal indbetales på konto i
Lægernes Pensionsbank: 6771 636 7026
Program
Ordstyrer: Gregor Jemec
09.30-10.00 Registrering
10.00-10.10 Velkomst
Praktiserende speciallæge
Susanne Christau
10.10-10.30 Den normale vulva
Læge PhD Christina Damsted
Petersen, RH
10.30-11.10 Vulvodyni. Etiologi/ fysiologi
Overlæge dr.med Nina Bohm-
Starke Stokholm
11.10-11.25 Kaffepause
11.25-11.50 Fysioterapi beh. til vulvodyni
Fysioterapeut Birthe Bonde, Kbh
11.50-12.10 Tværfaglig beh. af vulvodyni
Overlæge dr.med Nina Bohm-
Starke Stokholm
12.10-12.40 Smertebeh. til kroniske smerter
23
Overlæge Jette Højsted, tværfaglig
smerte, RH
12.40-13.00 Psykoseksuel beh. af vulvodyni
Læge PhD Christina Damsted
Petersen, RH
13.00-13.15 Spørgsmål til panelet
Ordstyrer: Christina Damsted Petersen
13.15-14.15 Frokost pause
14.15-14.45 Hidrosadenitis
Professor dr.med Gregor Jemec
derm. Roskilde
14.45-15.10 RVVC
Læge PhD Ditte Saunte, derm.
Gentofte
15.10-15.35 Lichen Sclerosus
Praktiserende gynækolog
Susanne Christau
15.35-15.55 Kaffepause
15.55-16.35 Lichen Planus + DIV
Praktiserende gynækolog
Susanne Christau
16.35-16.55 Sår i Vulva
Afd. Læge Helle Kiellberg
Larsen,derm.BBH
16.55-17.15 Pigmenterede læsioner
Overlæge Henrik Lorentzen,
derm.OUH
17.15-17.45 VIN,VAIN
Overlæge PhD Ingrid Thranov,
gyn.RH
17.45-18.00 Spørgsmål til panelet

Kære Kollega
København har fået tildelt værtskabet for 9th
Congress of the European Society of Gynaecology,
der afholdes i det nye kongres center Tivoli
fra d. 8.-11 september 2011.
I samarbejde med selskabets videnskabelige
komite har den lokale organisationskomite,
støttet af DSOG og NFOG, sammensat
et videnskabeligt program som omfatter væsentlige
og aktuelle emner indenfor såvel gynækologi
og obstetrik som tilgrænsende specialer.
Programmet lægger vægt på en tvær-diciplinær
tilgang til de enkelte emner, der vil
blive behandlet under overskrifterne: New Insights,
Future Strategies, Best Clinical Practice,
Cross Talks Between Disciplines and Basic
Science.
24
Herudover vil der være Plenary Lectures,
Workshops, Educational Pro- Con Debates,
Society arranged Sessions, Sponsored Symposia,
Young Scientist Sessions, Posters og Free
Communications.
Vi håber at du vil finde programmet interessant
og håber at se dig i København til september!
Du kan læse mere om kongressen på:
www.seg2011.com
På organisationskomiteens vegne
Sven O. Skouby
Gynækologisk Obstetrisk afdeling,
Herlev Hospital
Kresten Rubeck Petersen
Gynækologisk Obstetrisk afdeling,
Odense Universitetshospital

Nyt fra DFKO
Som tidligere beskrevet her i
spalten er der kommet ny
overenskomst for praktiserende
speciallæger. Ud over de tidligere beskrevne
begrænsninger i omsætningen i praksis
– er der andre nye tiltag som vil udfordre
praksissektoren.
Der er stillet krav om at alle skal tage diagnosekodning
og datafangst i brug efterhånden
som disse værktøjer udvikles. Der er afsat et
eengangsbeløb til etablering af dette på 7500
kr. Det er næppe den pris, som vore udbydere
af lægesystemer vil lande på – plus at der
bliver en månedlig afgift for at benytte et sådant
system. Sidstnævnte er der ingen tilskud
til.
Der stilles desuden krav til speciallægerne
om at indberette til kliniske databaser – der vil
forhåbentlig kunne etableres datafangst til
denne del af aftalen – så det ikke giver ekstra
arbejde.
Der er desuden krav om at alle speciallæger
har gennemført en undersøgelse af patientoplevet
kvalitet inden overenskomstens
udløb i 1014.
En anden ny ting er friholdelse af op til 20
% af kapaciteten i praksis til nærmere definerede
opgaver. Det er meningen at denne kapacitets
indhold aftales mellem grupper eller enkelt-praksis
og regionen. Det fremgår ikke helt
tydeligt hvad det er man vil bruge denne del af
overenskomsten til – men vi må henstille til
vore tillidsrepræsentanter – at de er vågne når
der skal forhandles om disse områder.
Fa 1.6. 2011 har det været pligtigt for alle
praktiserende speciallæger at opdatere oplysninger
om den enkelte praksis, inklusive ventetider,
på sundhed.dk.
Alle skal inden udgangen af 2011 være tilsluttet
det Fælles Medicin Kort. Der bliver givet
tilskud til etablering på 2500 kr.
Reglerne for ansættelser af assisterende
speciallæge og vikarer bliver også strammet op
26
DFKO
Der er stillet krav om at alle skal tage diagnosekodning og
datafangst i brug efterhånden som disse værktøjer udvikles.
således at der kun kan være én vikar ad gangen
og at der kun kan ansættes vikar for fravær
der dækkes af sygefonden.
Alt i alt en del nye ting at tage stilling til i
en travl hverdag.
Flemming Sørensen
Formand for DFKO

27
Speciallægevikar søges
Dynamisk og travl speciallægepraksis i Hillerød
søger vikar fra efteråret 2011.
I første omgangpå deltid, som kan tilpasses Din
hovedbeskæftigelse, men med mulighed for fastansættelse
samt senere medejerskab og overtagelse.
Klinikkens faglige fokusområder er barnløshed (inkl.
satellit-IVF), blødningsforstyrrelser – med hysteroskopiskkirurgi
og endometrieablation – samt
inkontinens.
Har Du viden og erfaringpå andre områder end
disse og passer de ind i Klinikkens profi l i øvrigt, får
Du naturligvis mulighed for at arbejde videre med
Dine interesseområder.
Udover et fagligt højt niveau er Klinikkens
varemærke en stor respekt for den enkelte kvindes
integritet herunder hendes aktive inddragelse i valg
af behandling. Vi taler og skriver på dansk – også
vore journaler – og vi bruger Klinikkens hjemmeside
www.gynækologen.dk til at give kvinderne
yderligere mulighed for refl eksion over mulige valg
af behandling.
Du må være god til at scanne, have dokumenteret
erfaring med fertilitetsbehandling (stimulation og
insemination) samt være villig til at blive del af
dén kultur, som er bygget oppå Klinikken i dens
10-årige levetid.
Du må gerne have erfaring og i hvert fald lyst til at
arbejde med IT til patientdialog og kommunikation.
Du skal kunne trives i et lille team på 4-5 personer,
og Du må have en sund humoristisk sans.
Ønsker Du at vide mere eller komme at se
Klinikken, er Du velkommen til at skrive til mig på
henrik@gynaekologen.dk
Speciallæge Henrik Skensved,
Frederiksgade 2 A, 3400 Hillerød.

Kære FYGO medlemmer
Nu hvor vi alle nyder sensommeren, er vi i
FYGO´s bestyrelse ved at være klar med arbejdsprogrammet
for det næste år. Der er
planlagt en række spændende kurser i efteråret
– hold øje med opslag på hjemmesiden og
i DSOG bladet.
Vi vil i år også afholde 1-2 kurser specielt
rettet mod hoveduddannelseslæger. Emnerne
vil være et bagvagtskursus og en kursus med
titlen »speciallæge – og hvad så?«, hvor formålet
er at formidle information og vejledning
om karrieremulighederne efter endt speciallægeuddannelse.
Endnu en ansættelsesrunde til hoveduddannelsesforløb
er nu afsluttet i alle regioner.
Et stort tillykke til de nye kursister. Der har i år
været mange ansøgere til relativt få uddannelsespladser,
da de mange afdelingsfusioner og
en hel del barselsforløb, har bevirket at der
f.eks. i Region Nord kun har været opslået
3 H-forløb i denne runde.
En gruppe under DSOG, med deltagelse af
FYGO-repræsentanter, har her i foråret arbejdet
med at opdatere speciallægeprognosen for
Gyn-Obs for de næste 10 år, resultaterne er lige
på trapperne og vil blive brugt som grundlag
for DSOG´s høringssvar til Sundhedsstyrelsen
angående dimensioneringsplanen for speciallægeuddannelse
2013-2017. Vi har som speciale
nu et meget dækkende og opdateret billede
af vores speciallæger, hvilket giver et godt
grundlag for at komme med et kvalificeret bud
på hvordan fremtiden ser ud for os under uddannelse.
FYGO har stor opmærksomhed på
problematikken omkring antallet af nyuddannet
speciallæger og jobmulighederne i de kommende
år.
FYGO planlægger i år lørdagsprogrammet
på DSOG´s Novembermøde d. 25-26/11, dagen
vil omhandle forskellige aspekter af kirurgisk
træning og dygtiggørelse både før og efter speciallægeuddannelsen.
Næste års spændende FYGO internat er
29
FYGO
ved at tage form, emnet bliver »gynækologisk
og obstetrisk ultralyd«, hvor vi vil høre om
nogle af de spændende nye muligheder for
diagnostik og behandling UL giver os. Vi vil
også fastholde, at have tid til fælles diskussion
af et aktuelt uddannelsesemne inden generalforsamlingen.
Ligeledes forsøger vi at planlægge
hands on sessioner på fredagsprogrammet.
Sæt kryds i kalenderen 22-23 marts, 2012.
Med ønsket om en solfyldt sensommer og
et lærerigt efterår!
På bestyrelsens vegne
Marie Storkholm
Formand for FYGO
FYGO kursus:
Onkologisk Gynækologi
Tid: Mandag d. 10. oktober kl. 17-21
Sted: Rigshospitalet, lokale oplyses senere.
Målgruppe: Prækursister og yngre kursister
Programmet: Kurset kommer til at dække både
den gynækologiske og den onkologiske side af
de gynækologiske cancer sygdomme vi hyppigst
ser.
Programmet vil cirka se ud som følger:
17.00-17.45 Gynækologisk behandling af cervix
cancer. (incl symptomer, diagnostik,
henvisning osv)
17.50-18.35 Onkologisk behandling, opfølgning
og recidiv.
18.35-19.10 Spisepause
19.10-19.55 Gynækologisk behandling af corpus
og ovarie cancer (incl symptomer,
diagnostik og henvisning)
20.05-20.50 Onkologisk behandling, opfølgning
og recidiv af corpus og ovarie
cancer
20.50-21.00 Afslutning og evaluering

Undervisere: Professor Claus Høgdall,
Gynækologsik afd., Rigshospitalet og Overlæge
Thomas Broe, Onkologisk afd., Herlev Hospital
Pris: 200 kr for medlemmer af FYGO, 500 kr for
ikke-medlemmer. Aftensmad og forfriskninger
er inkluderet i prisen.
Tilmelding og kursusleder: Der sendes en e-mail
med oplysninger om navn, arbejdssted og nuværende
stilling til Carsten Fagö-Olsen på emailadressen
carstenlo@gmail.com og kursusgebyret
indbetales samtidig på Reg 6771 Konto
6848385 med teksten FYGO kursus, samt tydelig
angivelse af navn.
Tilmelding og indbetaling senest 15/9 2011. Der
er plads til ca. 25 deltagere og pladserne fordeles
efter først-til-mølle-princippet når indbetaling
er modtaget. Efterfølgende tilmeldte kan
komme på venteliste mhp. evt. afbud. Vi glæder
os til at se jer!
Arrangører fra FYGO Kursusudvalg Øst:
Carsten Fagö-Olsen og Trine Lunde Perin
30

Lægeforeningens Forlag
Postboks 2707
2100 København Ø
Adressemærkaten er udskrevet
fra Lægeforeningens edb-register.
Adresseændringer m.v. bedes
meddelt til Lægeforeningen,
Medlemsregistreringen,
Kristianiagade 12,
2100 København Ø.
Retuneres ved varig adresseændring