PDF : 0.8 Mb

PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 33 / nummer 3 / maj / 2001
Tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 31 nummer 4 september 1999
Et rektorat
takker af
De Danske
Apotekers Historie
plexus 3 maj 2001

PLEXUS • tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 33 / nummer 3 / maj 2001
Indhold:
3
6
10
11
14
15
16
18
19
20
22
24
24
28
Et rektorat takker af
Tanker ved et sceneskifte
Ingen nye centerbevillinger
De Danske Apotekers Historie bind VII
Nyt fra DSR
Slut med trykte tidsskrifter?
Kvalitet i uddannelsen?
ULLA-sommerskolen i London
Farmaceut-Cup 2001
Nyt fra de studerende i studienævnet
Virksomhedsbesøg
Nyt om navne
Ph.d.
Find hinanden!
Plexus nummer 3 • maj 2001 • volume 33
Udgives af Danmarks Farmaceutiske Højskole.
Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) e-mail: jemu@dfh.dk
Redaktionsudvalg: Bente Gammelgaard (A), Lene Gudiksen (M), Hanne
Mørck Nielsen (F), Anne Zimmerman (stud.), Bente Helgeneseth (stud.).
Forsidefoto: Jesper Munck
Layout: Mads Frederik / grafisk design MDD
Tryk: Centraltrykkeriet Skive
Deadline for næste nummer, som udkommer 31. august
er d. 17. august 2001.
Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Højskolens mening.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg.
Indlæg sendes på diskette eller via e-mail skrevet med enkelt linieafstand
og uden koder. Illustrationer sendes som hardcopies eller
som separate grafikfiler.
Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Højskolen.
ISSN: 1399-6606
Annoncer: ADVICE DK ApS, Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg,
tlf. 70 20 77 77. E-mail: salg@advice.dk
2 plexus 3 maj 2001
Vision og vilje
– nøgleparametre i den nye DFH-formel
DFH er på vej ind i en ny tid – en ny faglig tidsalder. Vores
farmaceutiske arbejdsmark er under hastig forandring. Der
opstår konstant nye udfordringer. Der dukker nye konkurrenter
op. Det fagområde, som vi let tilbagelænede har
betragtet som suverænt vores, har fået nye medspillere. Kravene
til alle vore aktiviteter stiger i takt med konkurrencen.
Hvad er så DFH’s svar på disse påtrængende udfordringer?
Har vi ressourcer og kræfter til at bringe DHF ind i den positive
skrue, der skal trække os frem i en uantastet førerposition?
Og hvem er vi? Lad os tage det sidste spørgsmål først. Vi
er alle dem, der gør DFH levende – VIP og TAP, både de faste
og løst ansatte, og ikke mindst de studerende. Alle har travlt,
meget travlt, og det udløser ofte refleksbemærkningen ”jeg
har altså ikke tid også til det”. Det er forståeligt; men det kan
også afspejle, at produktiv travlhed fra tid til anden glider over
i ufrugtbar fortravlethed. Men vi skal have, og vi har, kræfterne
til at dreje skruen opad. Jeg har en stærk følelse af, at motivationen
er der. Med forskelligt tidsperspektiv nærer alle et
ønske om at gøre en ekstra indsats, nu hvor det gælder. Og
motivationen er platformen, som vi kan tage afsæt i. Drivkraften
i afsættet skal være en vision for DFH’s fremtid. Vi
skal ved fælles hjælp opbygge en vision. Den skal være realistisk,
baseret på viden – ikke tomme ord og varm luft. Højskolens
samlede ledelse skal tage føringen og omstøbe ideerne
til planer. Vi skal øge vidensniveauet, men der skal være
mere plads til fordybelse, både i undervisningen og
forskningen. Nøgleordene bliver prioritering, samkøring,
samarbejde og integration. Den nye DFH formel kan og skal
udledes.
Jeg bruger megen tid på at snakke med folk omkring mig –
ikke mindst om visioner for DFH’s fremtid. Når talen falder
på visioner, bliver de fleste først lidt fjerne i blikket. Men så
lyser de op, og pludselig summer det med ønsker, planer og
perspektiver – som er komponenterne i formlen for vision.
Der ligger en begejstring og en vilje til at komme i gang.
Netop viljen er så vigtig.
Vi må formulere visionen og slippe den løs, så vil viljen trække
og skubbe DFH ind i den positive skrue – det bliver spændende!
Povl Krogsgaard-Larsen, rektor

Et rektorat takker af
Onsdag den 25. april var det uigenkaldeligt sidste gang makkerparret
Birthe Jensen og Jens Dencker styrede begivenhedernes gang i Konsistorium.
Ikke mindre end fire gange er Birthe
Jensen blevet valgt og genvalgt til
rektorposten på Danmarks Farmaceutiske
Højskole. Fra første det første
valg i 1988 skulle det blive til i alt 13 år
på posten. I 1991 valgtes Jens Dencker
som prorektor, og lige siden har disse
to udgjort det ledelsesmæssige makkerpar,
som den 27. april takkede af
ved en reception på Højskolen.
Tekst og foto: Jesper Munck
Jens Denckers periode som prorektor skulle
egentlig have fortsat i endnu to år, men han har valgt at
trække sig, for at bane vejen for Højskolens nye rektorat,
som pr. 1. maj 2001 består af Povl Krogsgaard-Larsen som
rektor og Bjarne Fjalland som ny prorektor.
Det var et stabilt makkerpar der blev sagt farvel til, og som
understregning af dette kunne administrator Judith Christiansen
fortælle, at vi i samme periode havde haft ikke mindre
end tre undervisningsministre og fire forskningsministre –
og at Højskolen havde flyttet ministerium to gange!
Birthe Jensen har ikke i perioden været eneste høne i Rektorkollegiet,
som det blev sagt. Men hun har været det i den
altovervejende del af perioden, og i al fald står der efter den
1. maj i år lutter haner i spidsen for landets universitetsinstitutioner.
Omtanke og forsigtighed
Det var i en periode med bevillingsmæssige reduktioner, at
Birthe Jensen trådte til som rektor. Mens bevillingerne reduceredes,
steg det politiske krav om at man skulle optage flere
studerende. Det var også i slutningen af 80’erne, at man på
Højskolen gennemførte en institutomlægning i forbindelse
med indførelsen af en ny studieordning og omprioritering af
forskningsressourcerne. Alt i alt var der ikke tale om en nem
og problemfri start for den nye rektor.
Til gengæld begyndte der at blæse mildere vinde da vi var
plexus 3 maj 2001
3

4
Et rektorat takker af
nået et stykke ind i 90’erne. Der tilbageførtes tidligere
besparelser til universitetssektoren, og sammen med andre
tiltag - taxameterbevillinger og ny universitetslov - gav det
nye manøvremuligheder. Ikke at makkerparret Jensen og
Dencker af den grund gav sig til at rutte med pengene:
omtanke og forsigtighed givende sig udslag i stabile budgetter,
har gennem hele perioden været kendetegnende for den
førte politik.
Dialog
De studerende har hele tiden været i centrum for både Birthe
Jensen og Jens Dencker. Begge har de således gennem
hele perioden fortsat og værdsat deres undervisning. At der
af og til fra rektoratets side har måttet gribes ind med påtaler
for ”uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse med festlige
lejligheder,” bortvisker ikke et indtryk af, at der har været
tale om et godt forhold til de studerende, hvor dialogen har
været i centrum.
Omsorgen for kvaliteten i kandidatuddannelsen ligger bl.a.
til grund for Birthe Jensens holdning til bacheloruddannelsen,
som hun - i enighed med resten af Højskolen - lige
til det sidste har søgt at holde tre skridt fra livet.
plexus 3 maj 2001
1985: Højskolens
nybagte rektor
Birthe Jensen
sammen med de
tidligere rektorer
Jørgen Rassing
(1979-82) og
Henning Gjelstrup
Kristensen
(1982-88).
Højskolens administrator Judith Christiansen ser ud til at have
held med at vække begejstringen hos Birthe Jensen.

Et rektorat...
Året er 1965 og Birthe Jensen er nyansat på DFH.
Rektorposten ligger 23 år længere fremme.
I en tid, hvor det farmaceutiske område spredes, har Birthe
Jensen personligt været meget aktiv for at holde sammen på
faget – ikke mindst i bestræbelserne for at fastholde den farmaceutiske
enhedsuddannelse.
De fysiske rammer
De fysiske rammer på Højskolen har været på dagsordenen
i alle årene. Ikke mindst i forbindelse med færdiggørelsen af
den nye bygning til Institut for Medicinalkemi i 1999 har
forskningen fået bedre pladsforhold.
Auditorierne er blevet forskønnet og forbedret i perioden.
Men undervisningsarealerne og plads til studentersociale
formål lader stadig meget tilbage at ønske – noget som rek-
toratet ikke har forsømt stedse at minde ministerierne og
Byggedirektoratet om.
Begejstring og skepsis
Hos personen Birthe Jensen går begejstring og skepsis hånd
i hånd. Musik og sang hører til det, der kan begejstre, mens
det er skepsis der tager over, når der kommer eksterne krav
til universiteterne, der trækker ressourcer fra de primære
faglige aktiviteter: undervisning og forskning. Begejstringen
for at skulle bruge ikke uvæsentlige ressourcer på at udarbejde
virksomhedsregnskaber og udviklingskontrakter med
tilhørende tillægskontrakter og udfylde spørgeskemaer har
derfor været til at overse.
Endelig vil Birthe Jensen som rektor blive husket for sin
uhøjtidelige væremåde og en i bogstaveligste forstand gennemført
udgave af ”den åbne dørs politik.”
Jens Dencker takkede af efter 10 år på posten som prorektor.
plexus 3 maj 2001
5

6
Tanker ved et
sceneskifte
– Det ligner måske kaos, men normalt ved jeg hvor jeg lægger mine bunker.
Lektor, dr.pharm. Birthe Jensen
stoppede den 1. maj efter 13 år i
rektorstolen på Danmarks Farmaceutiske
Højskole.
Tekst og foto: Jesper Munck
Birthe Jensen tiltrådte rektorposten i 1988 under den
gamle styrelseslov. Vedtagelsen af den nye universitetslov,
som trådte i kraft 1. januar 1993, ændrede på mangt og meget.
Konsistoriums opbygning med den repræsentationen af forskellige
grupper vi ser i dag, er et af de synlige resultater. Plexus
plexus 3 maj 2001
taler med den nu forhenværende rektor for Danmarks Farmaceutiske
Højskole om tiden dengang – og dagen i morgen.
Godt og skidt
- For nu at få overstået det værste: hvad tænker du tilbage på med
mindst glæde?
- Den periode vi havde i begyndelsen 90’erne, hvor vi var
nødt til at afskedige folk, var bestemt ikke sjov. Der blev skåret
ned på de økonomiske ressourcer, og en såkaldt SL-ratio
betød, at der skulle flere og flere studerende pr. lærer – det
var inden taxameterordningen. Det var ekstremt ubehageligt,
og den stemning der opstod i systemet grundet afskedigelserne
i de år var meget lidt frugtbar.

Om forskningspolitik
- Hvis nu man i tide havde sørget for de tilsyneladende
skrøbeligere vækster i bagrunden, kan det godt
være, at der var vokset noget ekstremt interessant og
levedygtigt frem. Det har det ikke fået chancen for
her. Man skal naturligvis sørge for det gode og stærke
kan forblive stærkt og godt, men man skal også give
mulighed for de ny vækster – hvilket ikke er kendetegnende
for forskningspolitikken nu om dage. Der er
trods alt grænser for hvor meget man skal være
“under dine vingers skygge.”
- Det har betydet meget for den måde vi har lagt budgetter
på siden hen, for at institutionen ikke skulle komme i den
situation igen.
- Den glædelige side?
- Højskolen har jo været i konstant pladsnød. Så det er
ingen hemmelighed, at jeg har været meget glad for den
store gevinst det er, at have fået en ny bygning til Institut for
Medicinalkemi.
- Jeg ville ønske at vi på tilsvarende vis havde fået bedre
pladsforhold for de studerende, men jeg kan desværre ikke
engang se, hvordan vi her og nu skal kunne løse problemet.
Den nye huslejebevilling betyder, at vi ikke umiddelbart kan
betale for mere plads. Hvis nogen i bygning 22 (UP 4) skulle
finde på at flytte til andre lokaliteter, vil huslejebevillingen
ikke være tilstrækkelig til at betale lejen for de ledige lokaler.
Bevillingen udregnes ud fra forsknings- og undervisningsaktiviteterne,
så med flere kvadratmeter følger der ikke
øgede bevillinger. I den forbindelse skal vi også huske på, at
der heller ikke fulgte øgede bevillinger med til drift, da vi tog
Institut for Medicinalkemis nye bygning i brug – og den koster
immervæk i varme og ventilation osv.
Flere studerende?
- Flere studerende og flere uddannelser giver øgede bevillinger…
- Jeg synes det er en udmærket idé at tage flere studerende
ind, så længe de har de forudsætninger der skal til, for at de
med rimelighed kan klare sig gennem studiet. Der har været
et optag på 120 studerende, så 140, 160, 180 og nu 200 studerende
om året, og der mangler stadig farmaceuter. Men på
et tidspunkt var det nu snarere et politisk ønske om, at vi skulle
tage flere studerende for at mindske det samlede antal af
studerende, der fik afslag på en videregående uddannelse, end
det var for at afhjælpe en farmaceutmangel hos vore aftagere.
- I dag står de nye kandidater i den favorable situation, at
de alle kan få job. Vi befinder os på et marked, hvor uddannelserne
hænger nøje sammen. Når der ikke bliver uddannet
så mange ingeniører, som man kunne ønske sig, så bli-
Om tak
- Det har i perioden været en stor glæde at kunne
trække på al den kreativitet og entusiasme der er i
huset hos både VIP’er, TAP’er og studerende. Samtidig
er det også nødvendigt for at kunne bestride hvervet
som rektor. Så jeg har god grund til at sige tak til
de mange, jeg har været i berøring med i årenes løb.
ver der flere pladser til eksempelvis farmaceuter. Så grundet
de forbundne kar, er det er umuligt nøjagtigt at regne ud
hvor mange farmaceuter, samfundet egentlig har brug for.
- Så det hører med til den glædelige del at se den store
efterspørgsel der er efter de farmaceutiske kandidater – også
at hospitalerne nu også er ved at få øjnene op for den nytte,
farmaceuterne kan gøre der.
Selvstændighed godt for faget
- Jeg håber at Højskolen også fremover kan få lov til at fungere
som den enhed den er, med alle de forskellige aspekter
inden for lægemiddelområdet.
- Vel også at Højskolen stadig er selvstændig institution?
- Bestemt! Jeg tror ikke, at der i øjeblikket er nogen kræfter,
der går med tanker om at ændre på Højskolens status som
selvstændig institution. Vi har et godt ry.
- Men det hænger vel sammen med, at vi afleverer et godt produkt.
plexus 3 maj 2001
7

8
Tanker ved et
sceneskifte
- Det er klart. Havde vi ikke fungeret godt, var der nok
nogen, der havde været vedholdende med deres ideer om at
lægge os sammen med andre. Og det er ikke bare godt for
Højskolen, at vi kan holde os fri, det er også godt for faget.
Andre steder undervises også i kemi, men det er forskellige
aspekter der prioriteres. Det er vigtigt for os, at vores studieordning
afspejler, at det er farmaceuter, der skal uddannes.
- Det har været trist at se, i hvor ringe grad de unge har søgt
ind til de rene kemiuddannelser. På den baggrund er det da
godt, at de to nye uddannelser i Odense og Århus i henholdsvis
farmaceutisk kemi og lægemiddelkemi synes at
kunne tiltrække studerende. De unge vil gerne læse kemi,
når de kan se hvad kemien praktisk kan bruges til. Det fak-
Om at være rektor
- Udfordrende, spændende – og frustrerende kan det
være. Men kedeligt er det ikke!
tum skyldes også vor uddannelses succes.
- Kan det ikke betyde, at vi ikke kan rekruttere tilstrækkeligt
med studerende?
- Vi må bestræbe os på at fortælle, at det at læse sin fagkombination
her på Højskolen er spændende og at det giver
mange muligheder. Det er galt hvis vi siger, at vi vil have det
hele for os selv, og dermed vil forhindre andre i at lave en
god uddannelse. Vi skal naturligvis sørge for, at forskningsmulighederne
ikke her er underlegne i forhold til andre steder.
Overbygning
- Kommer vi til at tilbyde andet og mere end farmaceutuddannelsen
i årene fremover?
- Jeg tror ikke vi kommer til at tilbyde andre uddannelser
helt fra grunden. Men jeg tror, at folk vil komme på Højsko-
plexus 3 maj 2001
len fra andre institutioner og tage de sidste par år herinde.
Det kan de ikke i øjeblikket, hvor vi kun uddanner farmaceutiske
kandidater. Men vi kunne sagtens tilbyde en overbygning
for eksempelvis biologistuderende, der gerne vil
ændre deres profil, så den bliver mere attraktiv for medicinindustrien.
Men inden man kaster sig ud i det, skal Højskolen
afklare om man har råd til det, for jeg tror ikke ud fra en
snæver økonomisk betragtning det kan betale sig. Men derfor
kan det jo godt være fornuftigt for Højskolen at gøre det
alligevel. Når jeg siger det ikke kan betale sig, er det fordi de
sidste år med valgfri kurser er dyrere end de første, mens tilskuddene
er de samme. En STÅ er en STÅ.
Det fungerer – trods alt
- Der kom i 1993 en ny styrelseslov….
- Det lå i ånden dengang, og dermed også i sammensætningen
af Konsistorium, at input skulle komme fra mange
sider. Men faktisk blev mangt og meget mindre bureaukratisk
med den nye styrelseslov, og selv om mange sikkert
Om rekruttering
- Der er så mange der lægger deres kræfter i et universitetsmiljø.
Vi ved det er svært at rekruttere folk til
forskning, og vi ved, at der er mange problemer i den
sammenhæng. Vi kender dem særdeles godt her på stedet!
Alligevel er der heldigvis stadig mange der går ind i
jobbet, og vi håber at det vil være tilstrækkeligt mange.
At sørge for det, er et af de problemer vi står over for.
oplever det hele som meget bureaukratisk i dag, så var det
faktisk værre førhen! At få spurgt de rigtige mennesker i den
rigtige rækkefølge, var en kunst i sig selv.
- Er loven tidssvarende som verden tager sig ud i dag? Eller
hæmmer den manøvredygtigheden så vi kommer til at opleve

flere universitetsinstitutioner med en ledelsesstruktur som den,
man har indført på DTU?
- Jeg ved det ikke. Men på DTU stod man med svære ressourcemæssige
problemer, som skulle løses på en eller
anden måde. Hertil kommer, at der har været et politisk
ønske om ændringer. Hvor stort ønsket egentlig har været
internt på DTU er svært at blive klog på. Fra Rektorkollegiets
side har vi spurgt ministeriet, om andre universitetsinstitutioner
kunne få samme forhold hvis de ville – samtidig
med, at vi understregede, at det var der ikke nogen der lige
for øjeblikket var interesseret i. Vi har ikke fået noget svar.
- Nu er det ikke sådan, at man styrer ens efter styrelsesloven
på de forskellige universitetsinstitutioner. KVL har en
særstyreordning, som de er glade for, men ellers foregår det
vel sådan, at man rundt omkring prøver at bøje loven efter
hvordan man hver især ønsker at have det. På KU gør de
meget store fakulteter, at det hele fungerer meget anderledes
end her på Højskolen. Men loven er så fleksibel, at det ikke
er dens skyld, hvis tingene ikke fungerer.
- En institution som vores er utrolig afhængig af, hvad
medarbejdere vil fremme. Det er den drivende kraft i udviklingen
på det forsknings- og undervisningsmæssige område.
Hvis ikke medarbejderne brænder for det, de har med at
gøre, er man ilde stedt. Men det fungerer, selv om vi kan se,
at der blandt mange er frustrationer.
- Jeg kan godt forstå de frustrationer, fordi der nok i mange
sammenhænge er et misforhold mellem de forventninger,
man har til ansatte i universitetsverdenen, og de muligheder
man giver dem. Men det har ikke med loven at gøre.
- Er det som også for lektorer i perioden blevet mere administrativt
tungt at være rektor?
Om at rose
Jeg håber at Højskolen også fremover kan få lov til
at fungere som den enhed den er.
- Universitetsverdenen er generelt ikke nogen ”roseklub”.
Der er konkurrence i dagligdagen, og vi er ikke
gode til at påskønne hinanden. I hvert fald kommer
det ikke i tilstrækkelig grad til udtryk. Så jeg vil da
benytte lejligheden til at opfordre til, at det – at vi
husker at udtrykke påskønnelse for hinandens arbejde
– i højere grad vil komme til at præge hverdagen
herinde fremover.
- Der er kommet mere administrativt arbejde, men jeg ved
ikke om det er rektor selv, der har fået mere. Der er meget,
og hvis man ikke værger for sig bliver man mast. Men der er
en prorektor, og det er bestemt ikke uvæsentligt - og så er der
administrationskontoret. Man skal som rektor virkelig passe
på med ikke at blive en administrator.
- Hvad skal der ske nu?
- Jeg skal være lektor – undervise i organisk kemi, og det
glæder jeg mig til. Jeg har nu hele tiden i min rektorperiode
haft klassetimer, hvilket der ikke er noget krav om. Så det
har været mit eget valg.
plexus 3 maj 2001
9

10
Ingen nye centerbevillinger
til Danmarks Farmaceutiske Højskole i denne omgang
Et afslag på midler fra Større Tværgående
Forskergrupper får økonomiske
konsekvenser for Højskolen.
Tekst og foto: Jesper Munck
I sidste nummer af Plexus kunne vi fortælle, at to af
Højskolens centre, NeuroScience PharmaBiotec og Center
for Drug Design and Transport, trods fine evalueringer skal
nedlægges fra årsskiftet på grund af manglende bevillinger
ved centerprogrammernes udløb.
Et anderledes koncept i bevillingsmæssig henseende kom
til udtryk i det, der betegnes som Større Tværgående Forskergrupper.
Ideen er nu at give forskningsmidler til centerstrukturer,
der er væsentligt bredere funderet end hidtil.
Eller er det nu også sådan?
DFH tog og opslaget for pålydende
- Vi må nu se i øjnene, at den interessetilkendegivelse vi
sendte af sted ikke slap igennem det første, afgørende nåleøje:
prækvalifikationen, fortæller Højskolens nye rektor Povl
Krogsgaard-Larsen.
- Vi har i vores interessetilkendegivelse meldt meget bredt
ud i overensstemmelse med de opstillede kriterier. Men
noget kunne desværre tyde på, at man i Forskningsforums
(Forskningsforum har ansvaret for udmøntningen af midlerne i
STF, red.) evalueringsfase har lagt vægt på noget andet, end
hvad man oprindeligt tilkendegav. Der synes at være en tendens
til, at de, der har taget opslaget for pålydende hvad
angår meget stor faglig bredde, ikke er blevet tilgodeset,
mens projekter af mere begrænset karakter, og dermed med
mere begrænsede budgetter, primært er kommet i betragtning.
Det farmaceutiske virke usynligt
i det statslige forskningssystem
192 forskergrupper søgte om at få del i midlerne til Større
Tværgående Forskergrupper. 26 går videre til anden runde.
Fra Højskolens side fremsendtes interessetilkendegivelse
vedrørende Postgenomic Drug Design and Development. Focus
on Integrated Research and Research Training med professor
Tommy Liljefors som koordinator og Povl Krogsgaard-Larsen
som medansøger i sin egenskab af leder af DFH’s Forskerskole.
Andre fra Højskolen har fremsendt ansøgninger i
samarbejde med interessenter uden for Højskolen.
- Det gør ikke det hele bedre, at der slet ikke optræder projekter
med farmaceutisk sigte blandt de udvalgte, fortsætter
Povl Krogsgaard-Larsen. - Ingen har tilsyneladende været
opmærksomme på de farmaceutiske perspektiver i genomforskningen
– et område, som man ellers fra virksomheder-
plexus 3 maj 2001
nes side betragter som noget helt centralt. Hvis vi ser på de
udvalgte projekter, er det udelukkende det biologisk/medicinske
og det medicinske perspektiv, der er blevet tilgodeset.
Det afspejler desværre, at det farmaceutiske virke kun i
begrænset omfang slår igennem i det statslige forskningssystem.
Der synes at være en tilbøjelighed til at betragte det
medicinske arbejdsfelt som det eneste inden for sundhedsområdet.
Økonomisk bet
- Vi prøver naturligvis at søge igen, når nye midler bliver stillet
til rådighed, men her og nu betyder lukningen af de to
igangværende centre og afslag på det nye en økonomisk bet
til Højskolen på omkring seks millioner kroner i tabte tilskudsmidler.
- Vi håber på at nogle af de midler, der var allokeret til centrene,
kan blive indlejret i Højskolens budget, som det var
tilfældet efter lukningen af PharmaBiotec centeret, så aktiviteterne
i et vist omfang kan bevares. Pt. er situationen imidlertid
helt uafklaret, slutter Povl Krogsgaard-Larsen.
Povl Krogsgaard-Larsen: – Overordentlig beklagelig udvikling.

De Danske Apotekers Historie
bind VII
Plexus går tæt på den længe savnede
fremstilling af apotekervæsenets historie
i Danmark
Tekst og foto: Jesper Munck
De Danske Apotekers Historie - hovedværket
inden for dansk farmacihistorie - har en lang tilblivelseshistorie.
Skønt det første bind først så dagens lys i 1925, begyndte
arbejdet med værket allerede omkring århundredeskiftet.
Farmaceut Emil Dam (1863-1915), senere apoteker på
Taarbæk Apotek, havde fået til opgave at skrive de danske apotekers
historie, men dør uventet i 1915 på et tidspunkt hvor
forberedelserne til de to første bind var ved at være afsluttet.
49 år med De Danske
Apotekers Historie
Herefter ligger arbejdet stille i et års tid, førend farmaceut
Aage Schæffer (1884-1971), senere apoteker på Kultorvets
Apotek i København, i 1916 bliver anmodet om at gøre arbejdet
færdigt. Yderligere ni år skulle gå, før det første bind af
De Danske Apotekers Historie så dagens lys i 1925.
Frem til 1966 udkom yderligere fire bind - stadig med
Aage Schæffer som redaktør - og disse første fem bind indeholder
en samlet beskrivelse af alle apoteker i Danmark fra
deres oprettelse frem til 1964 og af samtlige indehaveres levnedsløb.
De første fire bind (bind IV udkommer i 1947) er kronologisk
inddelt efter apotekernes oprettelsesår og fører os historisk
frem til 1922. Det betyder, at apoteker oprettet i perioden
1923-64 - og samtlige allerede i bind I-IV omtalte apotekers
historie fra 1923-64 skal findes i bind V - fra 1966, som
dermed udgør et supplementsbind til de første fire. – Og for
at det hele ikke skal være for forudsigeligt, er dette bind ikke
ordnet kronologisk, men alfabetisk…
At Aage Schæffers hjem myldrede med kartotekskasser kan
vel ikke undre, når man påtænker, at han arbejdede med sit
livsværk i ikke mindre end 49 år. Det fik ham nu ikke til at
ligge på den lade side i andre forhold. Han var bl.a. grundlæggeren
af Dansk Farmacihistorisk Selskab i 1953 og af tidsskriftet
Theriaca – samtidig med at han passede sit apotek på
Kultorvet. Ved Danmarks Farmaceutiske Højskoles 75-års
jubilæum i 1967 udnævntes han til æresdoktor ved Højskolen
for sin indsats med De Danske Apotekers Historie.
En historie på 5000 sider
På initiativ af Danmarks Apotekerforening udkom i 1985
som et supplement et sjette bind redigeret af apoteker Pre-
ben Hahn-Thomsen (1918-1991), der omhandler apotekerne
i Danmark og deres indehavere i perioden 1965-1984. Altså
en videreførelse af værket fra hvor Aage Schæffer slap.
I 1997 besluttede Danmarks Apotekerforening, at der skulle
udgives et nyt og tredje supplementsbind - et bind VII.
Bindet ajourfører de tidligere bind indtil 1. oktober 1999,
men som noget nyt indeholder bind VII som selvstændig del
en oversigt over apotekervæsenets historie i Danmark fra
dets etablering i midten af 1500-tallet og frem til i dag.
Denne oversigt er tillige udkommet som selvstændigt værk
under titlen Apotekervæsenets historie i Danmark (se anmeldelse
i Plexus 2/2001).
Med bind VII og foreløbig sidste i rækken er vi nu oppe på
mere end 5000 siders historie om danske apoteker – og apotekere.
Og for overhovedet at kunne finde rundt i det omfattende
materiale, er der i bind VII placeret udførlige registre,
hvori der henvises til de tidligere bind.
Væsenets historie
Redaktøren af det nyudkomne bind VII er lektor, dr.pharm.
Poul Kruse, som i 1997 sammen med apoteker, ph.d. Niels
Møller blev kontaktet af Danmarks Apotekerforening med
henblik på endnu en gang at føre De Danske Apotekers Historie
ajour.
- Jeg og Niels Møller, som er medredaktør på værket, overvejede
henvendelsen fra Apotekerforeningen, og stillede
som betingelse, at det, der er blevet til oversigten Apotekervæsenets
historie i Danmark, kom til at indgå som en del af
arbejdet, fortæller Poul Kruse. - Dette skal ses i lyset af, at jeg
fra forespørgsler i mit virke ved, hvad det er, folk stiller
spørgsmål om, og som man ikke hidtil har kunnet finde svar
på i De Danske Apotekers Historie eller i andre let tilgængelige
bøger.
De Danske Apotekers Historie er nemlig en lidt misvisende
titel. Hvis man vil vide noget om apotekervæsenets historie
og apoteksvirksomhedens historie er man hidtil blevet
slemt skuffet ved opslag i værket. Disse aspekter indgår
nemlig ikke i værkets første 4400 sider.
- De Danske Apotekers Historie er et 76 år gammelt værk,
som stadig er levedygtigt, for det bruges hyppigt som
opslagsværk. Ikke mindst i provinsbyerne, hvor apotekerne
har en stor lokalhistorisk betydning, fortæller Poul Kruse og
fortsætter: - Apoteket har tit været med fra byens start, og
ofte er apoteket den ældste eksisterende virksomhed i bymiljøet.
Apoteket har gennemlevet byens liv. Det betyder, at De
Danske Apotekers Historie er kilden, når der skal skrives
historie i den forbindelse – der findes ikke umiddelbart
andre muligheder.
- Men skal lokale museer arrangere udstillinger om apoteket
og apotekshåndværket, kommer de til kort i sidstnævnte
tilfælde hvad angår opslag i De Danske Apotekers Historie.
plexus 3 maj 2001
11

12
De Danske Apotekers Historie
bind VII
Stigende interesse for
det historiske aspekt af farmacifaget
Også fra andre steder oplever man stigende interesse for
apotekervæsenets og -virksomhedens historie: kulturhistorikere,
videnskabshistorikere, samtidshistorikere og mange
specialestuderende fra landets forskellige universitetsinstitutioner
retter i stadig større omfang henvendelse med
spørgsmål om emner i relation til apotekervæsenet. Hertil
kommer at radio og fjernsyn ofte mangler oplysninger til
deres kulturhistoriske programmer osv. Og henvendelserne
dirigeres i vid udstrækning til Poul Kruse.
- Alt i alt kan vi konstatere, at vi i allerhøjeste grad har oplevet
behovet for en almen historie, der kan give svar på de stillede
spørgsmål. For jeg kan, hvor gerne jeg end ville, ikke
fortælle hele farmaciens historie hver gang nogen retter
henvendelse til mig. Jeg har ikke tidligere kunnet henvise til
sammenfattende litteratur om farmacifaget og dets mange
plexus 3 maj 2001
aspekter – det kan jeg nu! Og da De Danske Apotekers Historie
er et kendt værk, hvor folk naturligt vil gå hen og søge
disse oplysninger, var det naturligt at placere historien dér.
Hvorfor gik det som det gjorde?
Efter aftale med Danmarks Farmaceutiske Højskole blev
Poul Kruse i hele 1998 projektansat i Apotekerforeningen
for at koncentrere sig om den arbejdsopgave at forestå udarbejdelsen
og redigeringen af værkets bind VII.
- Det har været os magtpåliggende, at få de emner belyst,
som vi som farmaceuter finder væsentlige – formidlet på en
måde og i et omfang, som gør, at historien bliver læst og
anvendt, påpeger Poul Kruse om oversigten Apotekervæsenets
historie i Danmark.
I Sverige udgav man for to år siden et stort tre-bindsværk
Svensk farmaci under 1900-talet, der som titlen mere end
antyder kun beskriver det sidste århundrede.
- Jeg tror ikke, det er den måde, man skal formidle vort fags
Der er ikke mange fag, der som farmacien i tidens løb har lagt så stor en kunstnerisk udfoldelse ind i materialerne
til håndværkets udførelse. Apotekervæsenets historie i Danmark bringer talrige eksempler på dette.

historie på over for en bred offentlighed. Vi
har fundet det mere interessant at sende en
publikation på markedet af et omfang og med
en opsætning som gør, at folk vil læse den. Vi
tror der er et potentiale, og det er årsagen til,
at Apotekervæsenets historie i Danmark også er
udsendt som selvstændigt værk.
- Vi gør rede for en udvikling inden for apotekervæsenet,
som vi har bestræbt os på at
sætte i et samfundsmæssigt perspektiv. Hvorfor
gik det som det gjorde? er et spørgsmål, vi
stiller og søger at besvare i oversigten, som
altså ikke kun har karakter af at være refererende,
som den slags ofte er.
God melodisk samklang
Poul Kruse har primært skrevet den historiske
del, mens Niels Møller især har taget sig af
den mere samtidshistoriske del.
- Og jeg vil gerne fastslå, at selv om jeg havde
forventet det, så har der været tale om et fantastisk
frugtbart samarbejde omkring tilblivelsen
af værket. For det er vigtigt, at både de
tilvalg og fravalg, der ligger til grund for værket, samt deltaljeringsgraden
foregår i nøje samklang. På det område har vi
begge været gode til at finde melodien, understreger Poul
Kruse.
Niels Møller er da også en gammel kending af både Poul
Kruse og Højskolen, idet han i 23 år indtil 1985 var ansat
som lektor på Institut for Farmaci på Danmarks Farmaceutiske
Højskole – en stilling han forlod for at blive apoteker i
Odense.
Apotek og detailhandel
Beskrivelsen af apotekervæsenets historie bærer naturligt
præg af den lægemiddelfremstilling, som i den altovervejende
del af perioden fandt sted på apotekerne.
Udviklingen gjorde imidlertid, at det blev mere rentabelt at
indkøbe færdigforarbejdede lægemidler hos grossisterne
end selv at fremstille dem på apotekerne. Det fik på et tidspunkt
myndighederne til at henlede apotekernes opmærksomhed
på, at lægemidlerne i videst muligt omfang burde
fremstilles i apotekernes egne laboratorier, for at farmaceuter
derigennem ”…får den øvelse i tilberedelsen af de pågældende
præparater, som enhver farmaceut bør have..”, og for
ikke at ”apotekervirksomheden mere og mere får karakteren
af en almindelig detailhandel,” som kunne medføre, at ”apotekerne
dem selv uafvidende kommer til at udlevere varer,
der ikke svarer til forudsætningerne…”. Her skriver vi 1896!
- Der fandtes enorme mængder af kumuleret faglig viden
inden for det gamle apotekshåndværk, og uddannelsen var
selvfølgelig tilrettelagt herefter. Den viden er forsvundet fra
apotekerne, for der er ikke længere brug for den. Derfor er
det vigtigt at få fortalt om den store viden fra dengang.
Videnskabs- og kulturhistorisk er det vigtigt, at det hele ikke
bare forsvinder.
- Men også inden for vort eget fag – for farmaceuter og farmakonomer
og fagenes studerende – er det vigtigt at vide,
hvordan tingene så ud engang - for at få tingene sat i perspektiv,
mener Poul Kruse.
Til rådighed
Poul Kruse: – Det er vigtigt at vide hvordan tingene
så ud engang – for at få sat tingene i perspektiv.
For Poul Kruse og Niels Møller har det personligt været tilfredsstillende
at sikre et værk, der ikke bare udfylder det hul,
som forfatterne tæt på emnet har oplevet, men som også er
af interesse langt ud over fagets grænser.
Det grundlæggende arbejde er nu gjort. Når historikere
eller andre senere skal bygge videre på farmaciens eller apotekervæsenets
historie, kan disse trygt anvende Apotekervæsenets
historie i Danmark som basis.
Hvad med videreførelsen af De Danske Apotekers Historie?
- Jeg står til rådighed, hvis det ellers er af interesse, slutter
Poul Kruse.
plexus 3 maj 2001
13

14
Af Rasmus Engelbrecht, Formand DSR
Afgående/ny rektor
Det har ikke været uden en vis spænding i de studerendes
rækker, at vi har imødeset udskiftningen på rektor- og prorektorposten.
Vil en ny rektor lytte til de studerende og vores
ønsker for Højskolens udvikling og virke? Det kan vi selvfølgelig
ikke svare på endnu, men det er glædeligt, at der allerede
inden 1. maj har været spiren til en fast dialog mellem
rektoratet og de studerende, der er aktive i de kollegiale organer.
Som modtagere af den undervisning der udbydes, er de
studerendes bidrag yderst væsentlige for en fortsat kvalitetsudvikling
af vores studium. Vi er bredt repræsenteret i
Højskolens organisation, vi har en god intern koordinering,
og vi er rede til at diskutere alle emner vedrørende de studerendes
vilkår. Det håber vi også det nye rektorat er, og vi vil
gerne benytte lejligheden her til at sige tak til det gamle rektorat
og samtidig byde velkommen til det nye makkerpar,
der skal udgøre Højskolens øverste ledelse i en årrække.
EPSA-kongres
Fra 15.-22. april afholdtes EPSA-kongres i Lissabon med deltagelse
af hele 13 delegerede farmaceutstuderende fra Danmark.
Emnet lød ”Quality in Pharmacy” og det blev dækket
bredt med forelæsninger af portugisiske og britiske eksperter
på områder inden for apoteksvæsen, grossistvirksomhed,
industri og uddannelse. Til generalforsamlingen blev vi bl.a.
præsenteret for EPSA-kassererens arbejde det seneste år, og
det var ingen mindre end Peter Bacher, der havde haft den
post.
plexus 3 maj 2001
Nyt fra DSR
EPSA-finanserne viste sig at være lidt lavvandede, så der er
hårdt brug for sponsorer til organisationen. Peter har især
brugt tid på at revidere bogføringen, som ikke var særlig
gennemskuelig, og han har medvirket til at formulere en
strategisk treårsplan for EPSA’s udvikling. Desuden blev vi
præsenteret for arbejdet med EPSA’s hjemmeside, der var
fundamentalt omstruktureret. Også her med dansk engagement
af Nikolaj Skak Brendorp – se resultatet på
www2.pharmweb.net/epsa.html
Kongressen bød desuden på sociale aktiviteter med muligheder
for at diskutere farmaci med studerende fra over 20
forskellige europæiske lande. Jeg tror alle de deltagende
varmt vil anbefale vores medstuderende fra Danmark
mindst én gang i deres studetid, at prøve et sådant arrangement.
Oplevelserne hænger ved længe efter hjemkomsten
og det skader vel næppe at knytte bånd med kommende (og
nuværende!) farmaceuter i udlandet.
Aftenarrangement for studerende
I samarbejde med D-sektionen arrangerede DSR den 9. maj
en ph.d-aften, hvor vi inviterede en række nuværende og
færdige ph.d.er til at fortælle om deres indtryk af at vælge en
karriere som forskere. Arrangementet skal ses som et startskud
til flere forskellige slags aftenarrangementer i næste og
forhåbentlig følgende semestre, hvor D-sektionen og DSR
vil samarbejde om at finde interessante foredragsholdere.
Vi ved godt det kan være svært at hive de studerende tilbage
på Høskolen om aftenen, derfor bestræber vi os på, at der
ud over et spændende program, også vil være et traktement
og at aftenerne forbliver gratis. Enhver studerende er selvfølgelig
meget velkommen til selv at foreslå et tema eller en
person, de gerne vil høre.
Rådets sekretær
Til slut vil vi på Rådet gerne byde vores sekretær Tina rigtig
hjertelig velkommen tilbage til Rådet. Hun har været savnet
i de tre måneder, hun var eksproprieret af administrationen.
Den mellemliggende tid har været præget af lettere kaos og
forringet service af vores medstuderende og vi håber, at man
fremover vil gennemtænke, inden vi udsættes for lignende.
De studerende har ifølge Universitetsloven krav på en sekretær,
og det skal ikke de ligge de studerende til byrde at fremskaffe
en kvalificeret sekretær, sådan som det nærmest har
været tilfældet. Rådets sekretær er uhyre vigtig og central i
vores arbejde og det bør honoreres fra administrationens
side, når det som tilfældet er, at vi har en dygtig, stabil medarbejder
på posten.

Slut med trykte tidsskrifter?
Alice Nørhede, biblioteksleder
Det lysner
Adgangen til de elektroniske tidsskrifter er kontrolleret via
IP-adresser og giver ikke anledning til problemer for de
ansatte ved DFH – heller ikke hvis man forestiller sig en
højere grad af hjemmearbejde, hvor man som forsker eller
underviser kobler sig op mod Højskolens netværk for at
bruge de elektroniske ressourcer på institutternes egne fællesdrev
eller bibliotekets ressourcer på DFH-netværket eller
på Internettet i øvrigt.
De studerende er ikke i samme grad storforbrugere af tidsskriftartikler,
men også for denne brugergruppe lysner det,
idet der på flere fronter arbejdes på at skaffe bedre adgangsbetingelser
til pc’er i almindelighed og DFH’s netværk i særdeleshed.
De elektroniske tidsskrifter tilbydes fortrinsvis i "pakker"
fra forlagene. Biblioteket forsøger at give adgang til så
mange "pakker" som muligt via DADS’en , men f.eks. tids-
skrifter fra American Chemical
Society kan ikke fås i fulltext
via DADS med forskellige
tillægsydelser, som ACS
udelukkende tilbyder fra sin
hjemmeside. Ligeledes er Elseviers egen oplægning af tidsskrifter
via ScienceDirect meget brugervenlig og foretrækkes
måske af denne grund, frem for adgangen via DADS’en.
Hvad læses der?
Foretrækker elektroniske tidsskrifter frem for papirudgaver
30
25
20
15
10
5
0
1 2 3 4 5 6 7
Studerende
Forskere, undervisere m.v.
Forskerne på Danmarks Farmaceutiske Højskole har taget godt imod de elektroniske tidsskrifter. Statistikkerne
viser, at de elektroniske adgangsveje til information bliver brugt og bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
dokumenterede, at godt halvdelen af de adspurgte forskere – i varierende grad - foretrak elektroniske
tidsskrifter frem for trykte. I forbindelse med ovenstående figur lød spørgsmålet: "Jeg foretrækker
de elektroniske tidsskrifter frem for papirudgaverne". Værdien 1 illustrerer udsagnet "Helt uenig"
mens 7 symboliserer udsagnet "Helt enig". Værdien på y-aksen viser antal besvarelser.
Statistikudtræk fra de to forlag, som IKKE medtager brug af
samme forlags titler via DADS, giver mulighed for nærmere
overvejelser.
I sidste kvartal af 2000 blev der i alt trukket 1254 full-text
artikler via American Chemical Society. Topscorere var Journal
of Amrican Chemical Society, Journal of Medicinal Chemistry
og Journal of Organic Chemistry med henholdsvis 216,
324 og 315 artikler. Alle 3 tidsskrifter findes også i biblioteket
i trykt form.
Hvad der er nok så interessant, er brugen af titler, som
biblioteket ikke selv tilbyder, men som man får med, i kraft
af den model, som de elektroniske tidsskrifter i øjeblikket
distribueres under.
Her er det første, der springer i øjnene Organic Letters. Fra
dette tidsskrift er der
nedtaget 115 artikler i
oktober kvartal.
Andre interessante
afsløringer er brugen
af Journal of Chemical
Information and Computer
Science (34
artikler), Journal of
Agricultural and Food
Chemistry (33 artikler)
og Environmental Science
and Technology
(27 artikler).
Disse titler findes
ikke i trykt form i Danmarks
Farmaceutiske
Bibliotek. Forskerne
har åbenbart syntes, at
de var så interessante,
plexus 3 maj 2001
15

16
Slut med...
at de har brugt tid på enten at printe dem ud eller downloade
dem til en computer.
Uden den elektroniske adgang havde disse artikler enten
skulle rekvireres via bibliotekets indlånsservice eller den
pågældende forsker skulle selv have bevæget sig hen på et
andet bibliotek for at kopiere eller læse artiklen.
Elektronisk adgang
fører til flere artikler
For Elsevier eksisterer en statistik fra januar og februar
2001.
I disse to måneder er der i alt nedtaget 660 artikler i form
af html-dokumenter eller pdf-dokumenter.
Her er det mest brugte tidsskrift International Journal of
Pharmceutics (38), skarpt forfulgt af Tetrahedron og Tetrahedron
Letters. Alle 3 titler findes i trykt form på biblioteket.
Derefter er billedet temmelig diffust. Man kan kun glæde
sig over at forskerne på DFH både har fået øje på så forskellige
titler som Brain Reseach, Gene, Health Policy, Computers
and Education, Neuropharmacology, Social Science and
Medicine, Water Research og The Lancet!
Via Elsevier er der adgang til over 1200 tidsskrifter i elektronisk
form inden for mange forskellige emneområder– på
Danmarks Farmaceutiske Højskole har man i løbet af disse
2 måneder brugt ca. 160 forskellige titler.
De fleste af de udtrukne artikler (ca. 450) er fra tidsskrifter
biblioteket IKKE har i sin trykte samling – igen drejer det
sig om artikler, der enten skulle være fremskaffet via biblioteket
eller ved at forskeren selv havde skullet frekventere et
andet biblioteket.
Et spørgsmål man også kan fundere over er, om forskerne
overhovedet var blevet opmærksomme på disse åbenbart
relevante artikler uden den nemme, elektroniske adgang til
at søge i en meget stor tidsskriftmasse , hvor man – i modsætning
til søgning i bibliografiske databaser – hurtigt kan
overbevise sig om, om en artikel nu også er så interessant
som titel og/eller forfatter antyder?
plexus 3 maj 2001
Temaet for dette års EPSA(European
Pharmaceutical Students’ Association)kongres
var ”Quality in Pharmacy”, og
et af hovedemnerne var kvalitet i den
farmaceutiske uddannelse.
Marianne Hald Larsen deltog i en
workshop med titlen ”Quality and
Education”.
Marianne Hald Larsen, studienævnet, DSR.
Workshoppen blev indledt med et oplæg omhandlende
”Quality in Higher Education”, som blev afholdt af
Professor Ian Bates fra University of London. En af de ting
han lagde ud med at gøre klart var, at vi aldrig bliver 100%
tilfredse med vores uddannelse. Der er jo altid et eller andet,
der kan gøres bedre. Kvalitet er ikke noget man kan opnå en
gang for alle, men det er noget, man løbende skal arbejde
med, for der vil hele tiden komme nye og større krav til kvaliteten
af den uddannelse, vi modtager. Og som han sagde,
”Der ville heller ikke være nogen grund til at tage denne
debat, hvis vi var fuldstændig tilfredse.”
Hvad er kvalitet?
Et af de største problemer vi støder på, når vi taler om kvalitet
i vores uddannelse er hvad vi overhovedet forstår ved kvalitet?
Er kvalitet antallet af undervisningstimer? Hvilket
karaktergennemsnit en årgang kommer ud med? Hvor selvstændige
vi er som færdiguddannede? Hvor gode laboratoriefaciliteter
vi har? Eller..?
Professor Bates nævnte i sit oplæg nogle af de grunde, han
mener kan være årsag til manglende tilfredshed med kvaliteten
af den uddannelse, vi modtager i dag. F.eks. nævnte
han emner som: manglende prestige ved god undervisning,
institutionernes akademiske opbygning, forskning der prioriteres
før undervisning, individuelle tiltag til ændringer af
undervisning samt manglende kommunikation mellem
underviser og studerende.
Det kommer an på…
Mange kunne nikke genkendende til de emner, han ridsede
op, men svaret på hvad kvalitet i uddannelsen er, synes alligevel
ikke at være entydigt.
Efter at have debatteret spørgsmålet med studerende fra
hele Europa, kan jeg konkludere, at forståelsen af begrebet
kvalitet i uddannelsen tydeligvis afhænger af, de vilkår, man
kommer fra. Selvfølgelig kan man godt fastsætte internatio

Den danske delegation i galla.
nale guidelines for, hvad kvalitet i uddannelse er, men jeg
tror ikke, det nødvendigvis vil være opskriften på en god
uddannelse for uddannelsesinstitutioner i alle lande. Det var
en fælles opfattelse, at vi i de enkelte lande selv må tage initiativ
til at diskutere, hvad vi forstår ved kvalitet i vores
respektive uddannelser, og afgøre om vi på den baggrund er
tilfredse med den uddannelse vi har.
Stil krav
Det er altså vigtigt, at vi hele tiden stiller krav - og det gælder
ikke mindst de studerende - til vores uddannelse og stiller
mål op for, hvordan vi gerne vil have, at den udvikler sig på
alle niveauer. Gør vi det, vil vi også blive bedre rustet til
fremtides konkurrence med andre universiteter.
På DFH har vi allerede i dag den såkaldte ”Udviklingskontrakt”,
hvori den enkelte institution skal opstille mål og visioner
for den fremtidige udvikling. Det er for så vidt godt nok,
men set med de studerendes øjne, så er spørgsmålet nok,
hvor stor betydning for kvalitetsudviklingen af vores uddannelse
og undervisning den nuværende kontrakt egentlig har
haft…. og jeg er sikker på, at det sagtens kan gøres endnu
bedre i fremtiden.
Kvalitet i uddannelsen?
Der måles og vejes i England
Kigger vi i krystalkuglen og over til vores naboer i England,
så ser vi, at de fra regeringens side er ved at indføre et kvalitetssikringssystem
af uddannelsesinstitutionerne og deres
undervisning. Ifølge professor Bates stiller den engelske
regering krav til den enkelte institution og til varen der leveres,
og de omhandler også den pædagogiske undervisning.
F.eks. er der på regeringens initiativ blevet indført en mentorordning,
der er blevet stillet krav til ekstra pædagogisk
uddannelse af undervisere og man har promoveret opbygningen
af et kreativt og inspirerende undervisningsmiljø.
Der er desuden blevet oprettet et ”Quality Assurance Agency”
til at måle kvaliteten af den undervisning, den enkelte
institution leverer. Man kan så kun spørge sig selv om, hvornår
dette koncept spreder sig til f.eks. Danmark, hvis det
viser sig at være en god forretning for englænderne.
Tifredshed i de nordiske lande
Afslutningsvis skal det siges, at vi kan være ganske godt tilfredse
på DFH. For det første er der som nævnt allerede
taget initiativer til at kvalitetsikre vores uddannelse, og for
det andet ser det ud til, at de studerende er ganske godt tilfredse
med den vare de modtager. EPSA har i årets løb haft
en større spørgeskemaundersøgelse i gang, som netop
omhandlede de studerendes tilfredshed med deres uddannelse.
Tendensen er, at studerende i de nordiske lande generelt
er dem, der er mest tilfredse med deres uddannelse - og
det kan vi jo kun glæde os over.
Trods forskelligheder i europæiske farmaceutuddannelser er sammenholdet
ubrydeligt blandt de studerende på tværs af landegrænserne.
plexus 3 maj 2001
17

ULLA-sommerskolen i London
Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen
Så er programmet for den næste ULLA-sommerskole snart
på trapperne! Sommerskolen afholdes i London fra tirsdag
den 21. august til lørdag den 1. september 2001.
I første omgang skulle der komme en elektronisk version
af programmet, som sendes til Højskolens ph.d.-studerende
midt i maj. Senere følger en trykt brochure. Tilmeldingsfristen
vil være midt i juni 2001.
Der bliver udbudt en række kurser, såkaldte “redskabskurser”
som:
• Teaching and Learning Strategies
• Scientific Writing
• Presentation Skills
18 plexus 3 maj 2001
• Statistics and Strategies for Experimental Design
• Development of Teaching Skills
• Bioinformatics
Af mere generelle kurser kan nævnes:
• Basic Course in Medicinal Chemistry
• Near-Infrared Spectroscopy
• New Trends in Analytical Luminescent Spectroscopy
• Combinatorial Chemistry
• Cell Culture and Cell Lines in Pharmaceutical Research
• Safety Assessment of Medicinal Products
• Drug Research in Humans: Practical and Ethical
Aspects
• Licencing of Human Medicines
• Macromolecules in Pharmaceutical Sciences
Endelig er der specifikke kurser som:
• Genomics in Drug Research and Development - Possibilities
and Pitfalls
• Drug Transport to the Brain - Basic Aspects and Therapeutic
Implications
• Microdialysis in Drug Research
• Apoptosis in Drug Discovery and Safety
• Applied Protein Purification
• Cancer Chemotherapy - Worse than the Disease?
• Drug Metabolism: Recent Developments and Approaches
Sommeskoledeltagere
på
kanalrundfart år
2000 i København

Sidste års deltagere på ULLA-sommerskolen i København på virksomhedsbesøg
på Novo Nordisk A/S.
• Natural Products Research
• Pulmonary Drug Delivery
• Drug Metabolism: Significance for Drug Use and Development
• Biopharmaceutics Drug Classification
• Steroid Action on the Brain in Health and Disease
• Cloning Vectors and Strategies for Bacteria
• Colloidal Systems for the Delivery of Oligonucleotides
and Peptides
• Colloidal Carriers
• Immunotoxicology: Principles and Applications
• G-Protein Coupled Receptors
Der er dog stadig forbehold for ændringer i ovennævnte kurser,
og enkelte nye kurser kan forekomme i det endelige kursusprogram.
Udover 7 kursusdage vil deltagernes postere være tilgængelige
under hele sommerskolen og blive bemandet på en
posterdag lørdag den 25. august i forbindelse med afholdelsen
af et symposium om “Non-Viral Gene Delivery”. Dr.
Gerrit Borchard fra LACDR organiserer symposiet med deltagelse
af bl.a. John-Paul Behr fra Strasbourg Universitet og
Claus Lehr fra Saarbrücken Universitet.
Derudover vil der være en række sociale aktiviteter, og mon
ikke der i den forbindelse skal konkurreres om ULLA-pokalen?
Farmaceut-Cup
2001
Traditionen tro blev Farmaceut-Cup i
indendørs fodbold afholdt i Nørrebrohallerne
lørdag den 31. marts. Det var
28. gang at studerende fra Højskolen,
uddannede farmaceuter og andre med
tilknytning til faget tørnede sammen i
et arrangement hvor hyggen er i højsædet
– uden at det dog betyder at
der ikke bliver gået til vaflerne under
kampene.
Casper Clemmensen, Farmaceut-Cup udvalget
Igen i år var der stor opbakning omkring arrangementet
– både blandt de studerende, og blandt de forskellige
medicinalvirksomheder, apoteker og lignende, der altid dukker
trofast op. Vinderholdene i de forskellige rækker vil ikke
blive remset op her (man kunne have mødt op til 3. halvleg
og set dem bunde kirsebærvin til tonerne af ”We are the
champions”), men dog skal nævnes nogle få af de ellers så
mange præstationer i topklasse.
Det bør fremhæves, at de sidste mange års arrangører af
Farmaceut-Cup, der imidlertid i år havde overladt ansvaret
til undertegnede, ikke viste nogen form for medlidenhed og
vandt en knusende sikker sejr i Herre-rækken.
I Stud-herre-rækken var det et helt nyt hold bestående
hovedsageligt af 1.-årsstuderende (dog krydret med et par
afdankede ældre studerende, der havde sneget sig med på
udskiftningsbænken i håb om en sejr i Farmaceut-Cup i 11.
time), der røg helt til tops på bekostning af de sidste to års
vindere.
Det skal også nævnes at De Studerendes Råd (DSR) gjorde
en flot figur på banerne, hvor det blev til en 2. plads i Studmix-rækken.
Normalt bør man ikke blande politik og sport,
men i dette tilfælde var det på sin plads.
Til sidst skal der gives en tak til Ronald (”manden med
skabsnøglerne”) og Mads Krabbe, der var dommere hele
dagen igennem, samt en tak til de forskellige virksomheder
for alle sponsorgaverne.
Efter sidste fløjt på banerne gik turen til kantinen på DFH,
hvor 3. halvleg traditionen tro afholdes.
Det blev en god fest, der fortsatte til de sene nattetimer
hvor der blev danset, drukket og diskuteret
fodbold til den helt store
sølvmedalje (de #@§#%! 1.års
tog jo guldet).
Spøg til side. Bak op om
Farmaceut-Cup næste år enten
som deltager, tilskuer
eller mød blot op til 3. halvleg,
der er en gratis DFH-fest,
hvor alle er velkomne.
plexus 3 maj 2001
19

20
Nyt fra de studerende
i studienævnet
Af stud.pharm. Jacob Grønne, Studienævnet.
Arbejdet i Studienævnet har på det seneste
drejet sig om blandt andet evaluering af forskellige studieenheder.
Blandt andet har underviserne i farmakoterapi
udarbejdet en evaluering af kurset på baggrund af en on-line
spørgeskemaundersøgelse, som vi vil opfordre til, at man
læser på kursushjemmesiden. Senere på året skal Studienævnet
på baggrund af undersøgelsen tage stilling til den
fremtidige evalueringsform, som er det, der er blevet kritiseret
mest ved studieenheden. Ellers er der rosende ord til
faget, som betragtes som meget relevant og spændende tilrettelagt.
Studienævnet er ligeledes positivt indstillet over
for, at man i et nyt fag vælger at integrere problembaseret
undervisning og IKT.
Farmakognosi
Studieenheden farmakognosi er blevet drøftet i en arbejdsgruppe
nedsat af Studienævnet, og også dette arbejde er
taget til efterretning. Det vil blandt andet resultere i nogle
justeringer i undervisningsforløbet fra efteråret 2002. Der
vil blive mere sammenhæng mellem forelæsninger og klassetimer,
og en gruppe af undervisere er ved at se på hvordan
øvelseskurset kan optimeres.
Sikkerhedskurset
I forbindelse med sikkerhedskurset, der afholdes i løbet af
efteråret på 1. semester, har en arbejdsgruppe blandt andet
givet forslag til hvorledes et kompendium i laboratoriesik-
plexus 3 maj 2001
kerhed kunne tage sig ud. Dette kompendium i sikkerhed er
også anvendeligt i senere laboratoriekurser.
Svar på spørgsmålet!
Endelig har studenterrepræsentanter fra Studienævnet sammen
med underviserne i mikrobiologi drøftet eksamen i
mikrobiologi. Fra semestermøderne er der udtrykt stor tilfredshed
med selve undervisningsforløbet. Men mange studerende
oplever eksamen som tidspresset og føler ikke at
man kan nå at demonstrere sin viden fuldt ud. Hertil blev
det konkluderet, at der til en del spørgsmål svares alt for
omfattende og ligegyldigt. Det blev fremhævet, at man skal
svare på det der bliver spurgt om, og at der ikke skal foretages
en udredning af noget, der er ligegyldigt for det stillede
spørgsmål. Lige så vigtigt er det, at man svarer på en måde,
som modsvarer den stillede opgaveformulering.
Husk adfærdstermerne
Dette gælder selvfølgelig også ved andre eksamener. Sagt
med andre ord er det en god investering at være bevidst
omkring Højskolens definerede adfærdstermer, som er udarbejdet
af Studienævnet med det formål at præcisere de forskellige
formuleringer, der anvendes i forbindelse med
skriftlige eksamener. De er at finde i Regelsamlingen, september
2000, side 89 (se næste side). De er med til at sikre,
at man eksempelvis ikke begynder at skrive flere sider
omkring et givet fænomen, hvis man kun er blevet bedt om
at definere fænomenet. Vi vil opfordre til, at man altid medbringer
regelsamlingen til skriftlige eksamener, så man kan
slå de forskellige betydninger op og følge dem.
Studenterpolitik på DFH
Desuden har studenterpolitikere fra institutbestyrelserne,
Konsistorium og Studienævnet holdt en informationsforelæsning
for de studerende på 2. semester omkring studenterpolitik
på DFH. Forelæsningen lå samme eftermiddag
som der holdtes kittelfest, men der var trods det et rimeligt
fremmøde til vores information, der er lagt senere i studiet
end normalt. Orienteringen plejer at foregå i tutortimerne
på 1. semester, men denne praksis er ændret for at fordele
mængden af informationer. I øvrigt kan henvendelse om
stort og småt til studenterpolitikere altid foregå via e-mail.
Diverse e-mail adresser er at finde på Højskolens studenterweb
www.student.dfh.dk

Definerede adfærdstermer
ved skriftlige eksamener på DFH.
Anfør/angiv: Giv et kort svar i form af få ord, sætninger
eller tal.
Anvend: Brug en opgiven formel og tilhørende
værdier til beregning af udtrykkets værdi.
Begrund: Bruges synonymt med ”gør rede for” (se
dette).
Beregn: Opskriv formel og begrund valg heraf,
indsæt talstørrelser og udregn resultat
med angivelse af enhed.
Beskriv: Giv en systematisk, sammenhængende
fremstilling med relevante kvalitative og
kvantitative angivelser, men uden særlige
teoretiske overvejelser om årsagsvirkningssammenhænge
eller funktionelle/strukturelle
sammenhænge.
Beskriv kort: Beskriv uden detaljer.
Definer: Giv en kort eksakt beskrivelse.
Diskuter: Fremhæv de forskellige sider ved et forhold
og argumenter for og imod.
Gør rede for: Giv en systematisk, sammenhængende
fremstilling med relevante kvalitative og
kvantitative angivelser, med teoretiske
overvejelser om årsagsvirkningssammenhænge
eller funktionelle/strukturelle
sammenhænge.
Gør kort rede for: Gør rede for uden detaljer.
Karakteriser: Angiv kort funktionelle/strukturelle
hovedtræk.
Klassificer: 1) Gruppér i kategorier eller klasser
2) Indplacer et stof, emne eller begreb i
en relevant gruppering.
Nævn: Foretag en simpel opremsning.
Skitsér: Afbild principielt korrekte sammenhænge
1) grafisk (uden akseinddelinger)
2) i en struktur, en formel eller et apparat.
Tegn: Skitsér under iagttagelse af korrekte
kvantitative forhold.
Udled: Opskriv en trinvis overgang fra et udtryk
til et andet.
Vurder: Bruges synonymt med ”diskuter”
(se dette)
Generalforsamling
i Kunstforeningen
Der afholdes ordinær generalforsamling i
Kunstforeningen ved DFH mandag d. 21.
maj 2001 kl. 16.00 i Højskolens kantine med
følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Forelæggelse af regnskab og meddelelse
af decharge til bestyrelsen.
4. Budget for indeværende år og fastsættelse
af kontingent.
5. Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne.
6. Forslag fra bestyrelsen.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
8. Valg af revisorer.
9. Valg af den, der skal foretage den efterfølgende
lodtrækning.
10. Eventuelt. Kom og vær med. Vi trækker
lod om fine præmier og der serveres
kaffe og kage.
Bestyrelsen
plexus 3 maj 2001
21

22
Virksomhedsbesøg
I de sidste to uger før påske arrangerede
DSR virksomhedsbesøg for de
studerende, som dermed fik et indblik
i det virkelige liv uden for Højskolens
beskyttende mure.
Af Bente Helgeneseth, De Studerendes Råd
Vi ønskede som udgangspunkt at tilbyde et bredt
udbud at relevante virksomheder, og de, som vi kontaktede,
takkede ja, og syntes ideen var god. Desværre opstod der
nogle uforudsete problemer, som betød, at tre af de seks
planlagte besøg måtte aflyses. Det var ærgerligt under alle
omstændigheder, og specielt i det ene tilfælde, hvor mange
havde vist deres interesse for at deltage allerede inden tidspunktet
for besøget var endeligt fastsat.
Ny tilmeldingsprocedure
Nyt fra i år var måden man tilmeldte sig besøgene. Tidligere
har alle kunnet tilmelde sig ved at skrive sig på en liste. Det
betød, at kun et fåtal af de tilmeldte rent faktisk dukkede op.
Det var selvfølgelig ikke tilfredsstillende med tanke på den
arbejdsindsats og det engagement, som mange personer har
lagt for at give de studerende mulighed for at opleve en virksomhed
på nært hold og se hvordan tingene fungerer i det
virkelige liv uden for DFH’s mure.
I år søgte vi at imødegå problemerne ved personlig tilmelding
og ved at udstede billetter, men desværre var der ikke så
mange som meldte sig. Hvorfor forstår vi ikke, for virksomhederne
gør deres yderste for at sikre succesfulde besøg for
de deltagende. Muligvis har placeringen spillet en rolle, idet
de lå sent i semesteret. Det kunne selvfølgelig også skyldes,
at de virksomheder vi havde valgt, ikke var tilstrækkeligt
interessante, men på den anden side så har samme virksomheder
ved tidligere lejligheder været meget populære.
Nye i år var besøgene til Fødevareregion København og
H:S Apoteket, hvor interessen for sidstnævnte var en del
større end vi kunne imødekomme.
Fødevareregion?
Fødevareregion og farmaci? Hvordan hænger det sammen?
Det er jo sådan, at nogle af de farmaceutstuderende gerne vil
beskæftige sig med human ernæring, og i de tilfælde vil
Fødevareregionen være et oplagt valg. Vi fik en orientering
om hvad de arbejder med og en gennemgang af både det
biologiske og kemiske laboratorium, hvor man klart kunne
nikke genkendende til elementer fra diverse af Højskolens
øvelseskurser - specielt fra fagene mikrobiologi og organisk
plexus 3 maj 2001
kemi. Der arbejdedes med en masse forskellige dyrkningsmedier
og nogen af de bakteriestammer, som vi har mødt i
undervisningen. Af mere kemisk relevante sager, var der
apparater, som vi også kunne genkende fra Højskolen: spektrofotometre,
HPLC, GLC mm. Nogle ”skrækbilleder” og
praktiske råd fik vi også med os i bagagen derfra.
Sygehusapotek og klinisk farmaci
Besøget på sygehusapoteket på Rigshospitalet var der knyttet
særlig spænding til, specielt fra undertegnede. Hvordan
foregår tingene egentlig på et sygehusapotek, som på en
måde fremstår isoleret fra andre farmaceutiske arbejdspladser?
Man har jo ikke direkte kontakt med brugergruppen,
patienterne, men fungerer alligevel som apotek.
Vi fik en grundig gennemgang af opbygningen af H:S Apoteket,
og hvad der adskiller det fra et almindelig apotek,
efterfulgt af et foredrag om og en rundvisning i deres produktionsafdeling.
Endelig var klinisk farmaci på dagsordenen. Vi fik et godt
indblik i hvad det for tiden så populære arbejdsområde går
ud på, samt et indblik i fremtiden som den tegner sig for
både klinisk farmaci og arbejdet på sygehusapoteker.
A/S GEA
På GEA fik de fem tilstedeværende fuld opmærksomhed
med foredrag om både historien og bedriften sideløbende
med en omfattende teoretisk gennemgang. Men også et indblik
i det virkelige liv på afdelingerne blev der plads til. Farmaceutisk
Udviklings laboratorium var meget fascinerende.
Her bliver den første batch til. Alt udstyr er i miniformat -
eksakte kopier af dem som står i produktionsafdelingen. De
som har haft Lægemiddelfremstilling ved godt hvad jeg
snakker om!
Kom med ønsker
Alt i alt må jeg sige at besøgene var yderst interessante og
relevante, og det tror jeg også de deltagende synes. Alle virksomhederne
tog sig virkelig tid til os, fortalte villigt og svarede
entusiastisk på vores spørgsmål. TAK til dem, som stillede
op i år og gjorde det mulig for os at arrangere virksomhedsbesøg.
Det som er så fint med dette arrangement er, at vi selv i høj
grad kan påvirke besøget og bestemme, hvad vi ønsker at få
ud af det. - Og til næste år må I gerne komme med virksomhedsønsker
og tilkendegive hvad I ønsker at høre om.
Jeg håber at der er flere studerende, som fremover vil
benytte sig af dette tilbud. Både for at få set lidt om hvad
man kan forvente som færdiguddannet og som en fin afkobling
fra bøgerne og læsningen en formiddag.

Erhvervsforskeruddannelsen
- giver dig mulighed for at gennemgå en
3-årig forskeruddannelse i et samarbejde mellem
et universitet og en virksomhed. Uddannelsen
fører til en ph.d.-grad og titlen Erhvervsforsker.
Som erhvervsforskerstuderende er du ansat i en
virksomhed, hvor du skal gennemføre dit
forskningsprojekt med vejledning fra både virksomhed
og universitet. Du vil derfor skulle
opholde dig skiftevis i virksomheden og på universitetet.
Erhversforskeruddannelsen giver dig mulighed
for studieophold i udlandet og for deltagelse i
konferencer. Universitetsdelen af uddannelsen
kan også gennemføres alene på et udenlandsk
universitet.
Er du ved at afslutte din kandidatuddannelse,
eller blevet færdig inden for en kortere årrække,
og kender du til en virksomhed, hvis
forskningsaktiviteter du gerne vil engagere dig i,
bør du overveje en erhvervsforskeruddannelse.
På www.atv.dk/atvefu oplyses om ansøgningsfrister,
ansøgningsskema, vejledning, betingelser
og uddannelsens opbygning.
Kontakt ATV, hvis du har brug for flere oplysninger.
Erhvervsforskeruddannelsen administreres af Akademiet
for de Tekniske Videnskaber og finansieres af Erhvervs-fremme
Styrelsen og private fonde.
Lundtoftevej 266
2800 Lyngby
Tlf.: 4596 0817
Fax.: 4588 1351
efu@atv.dk
Docent, dr.scient. Harald S. Hansen, Institut for Farmakologi,
er af ministeren for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri blevet beskikket til at være medlem af
Ernæringsrådet i perioden 1. maj 2001 - 30. april
2004.

24
Nyt om navne
Institut for Analytisk og Farmaceutisk Kemi
Tiltrådt:
Anne Kruse Lykkeberg er ansat som ph.d.-studerende fra den
1. april 2001.
Institut for Farmaci
Tiltrådt:
Dorrit Johnsen er ansat som laboratorieoverassistent fra den
1. maj 2001.
Jacob Bower er ansat i et ph.d.-stipendiat fra den 15. maj
2001.
Institut for Farmakologi
Tiltrådt:
Rudy Petersen er ansat som rengøringsassistent fra den
1.april 2001.
Anne-Mette Krogsriis er ansat som laborant fra den 15. april
2001.
Alan Sarup er ansat som forskningsassistent fra den 1. maj
2001.
Institut for Medicinalkemi
Tiltrådt:
Peter Larsen Elm er ansat som forskningsassistent fra den 5.
februar 2001 - 30. juni 2001.
Christina Høj Fischer er ansat som forskningsassistent fra
den 21. marts 2001 - 22. juni 2001.
Christian Adam Olsen er ansat i et ph.d.-stipendiat fra den 1.
maj 2001 - 30. april 2004.
Susanne Pedersen er ansat som overassistent fra den 1. maj
2001.
Anne Lund er ansat som overassistent fra den 1. juni 2001.
Ph.d.
Ph.d.-forsvar
Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.pharm. Simon
Bjerregaard Jensen en offentlig forelæsning med efterfølgende
forsvar onsdag den 23. maj 2001 kl. 14.00 i Auditorium
3. Emnet er: ”Parenterale depotemulsioner til hydrofile lægemiddelstoffer”
Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.scient. Birgit
Sehested Hansen en offentlig forelæsning med efterfølgende
forsvar onsdag den 23. maj 2001 kl. 14.00 i Auditorium
4. Emnet er: ”Karakterisering af effekten af forskellige væksthormon-sekretagoger
på afgivelsen af væksthormon fra rottehypofyseceller”
plexus 3 maj 2001
Fratrådt:
Gerda Friedrichsen, ph.d. fra den 30. april 2001.
Orlov:
Anne Nordly har orlov fra den 1. maj 2001 - 1. maj 2005.
Institut for Samfundsfarmaci
Tiltrådt:
Merete Willemoes Nielsen er ansat som ph.d.-studerende fra
den 1. april 2001.
Fratrådt:
Laila Dam Frandsen, forskningsassistent fra den 31. marts
2001.
Administrationen
Tiltrådt:
Tina Lund Jørgensen er efter tre måneder i Økonomisk Forvaltning,
vendt tilbage til sin gamle stilling som assistent ved
Økonomisk Forvaltning og De Studerendes Råd fra den 16.
april 2001.
Jane Petersen er ansat som overassistent i Økonomisk Forvaltning
fra den 17. april 2001.
Villy Dahl Jensen er ansat som økonomichef fra den 1. maj
2001.
Anne Nordly er ansat som kontorfuldmægtig i Sekretariatet
fra den 1. maj 2001.
Fratrådt:
Rikke Christensen, assistentvikar i Økonomisk Forvaltning
fra den 6. april 2001.
Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.polyt. Niels
Hønberg Zangenberg en offentlig forelæsning med efterfølgende
forsvar torsdag den 7. juni 2001 kl. 14.00 i Benzon
Auditoriet. Emnet er: ”A Dynamic in vitro Lipolysis Model”
Ph.d.-graden
Anette Gemal Jensen tildeltes den 10. april 2001 ph.d.graden.
Gitte E. Terp tildeltes den 26. april 2001 ph.d.-graden.
Gerda Marie Frederiksen tildeltes den 1. maj 2001 ph.d.graden.

The Graduate School of Drug Research and
Center for Drug Design and Transport
invites to a mini-symposium:
ADME in Drug Research
Tools for Evaluation and Prediction of Absorption,
Distribution, Metabolism and Excretion
Thursday, June 21, 2001, 9.00 – 16.00
The Royal Danish School of Pharmacy, Auditorium 3,
Universitetsparken 2, Copenhagen, Denmark
9.00 – 9.15 Wellcome
Sven Frøkjær, Royal Danish School of Pharmacy
9.15 – 10.00 The use of ADME in the discovery of orally active growth
hormone secretagogues - a case study
Michael Ankersen, Novo Nordisk, Denmark
10.00 – 10.30 Coffee
10.30 – 11.15 ADMEscreen: Correlating surface activity of drugs to their ADME
Paavo K.J. Kinnunen, University of Helsinki, Finland
11.15 – 12.00 Cell culture methods for prediction of intestinal drug absorption
Staffan Tavelin, Uppsala University, Sweden
12.00 – 13.00 Lunch
13.00 – 13.45 Computational and mechanism-based prediction of metabolism
by Cytochrome P450s
Nico P.E. Vermeulen, Vrije Universiteit, The Netherlands
13.45 – 14.30 In-Silico ADME Properties: Applications in Drug Discovery
Anne Hersey, GlaxoSmithKline, U.K.
14.30 – 15.00 Coffee
15.00 – 15.45 Poor Aqueous Solubility - An Industry Wide Problem in ADME
Screening
Christopher A. Lipinski, Pfizer, U.S.A.
15.45 – 16.00 Concluding remarks
Flemming Steen Jørgensen, Royal Danish School of Pharmacy
Free admission. Registration by e-mail no later than June 1 to jbb@dfh.dk (Jette Buur,
Graduate School of Drug Research, Royal Danish School of Pharmacy). Abstracts will be
available at www.dfh.dk/activities/gradschool/
Højskolen har udarbejdet
virksomhedsregnskab for 2000. I
regnskabet præsenteres resultater
og mål i lyset af den udviklingskontrakt,
som Højskolen i 2000
indgik med Forskningsministeriet
og Undervisningsministeriet for
en fireårig periode. Virksomhedsregnskabet
viser en institution, der
præsterer mange gode resultater
på det uddannelsesmæssige og
forskningsmæssige område, og
som står over for den udfordrende
opgave at videreudvikle de faglige
aktiviteter samtidig med at der
gennemføres et planmæssigt generationsskifte
blandt de videnskabelige
medarbejdere. Virksomhedsregnskabet
kan rekvireres i
Økonomisk Forvaltning, så længe
lager haves og kan ses Højskolens
hjemmeside www.dfh.dk/publicat/
plexus 3 maj 2001
25

26
Opstartsseminar til dansk NSU-kreds
Tema: ’Fagets videnskabsteori’
Indførelsen af et naturvidenskabeligt filosofikum i Danmark
25. Juni på Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelser
kl. 10.00 – 16.00
Thomas B. Thrigers Gade 48, 5000 Odense C
Der indbydes hermed til seminar om ’Fagets videnskabsteori’
og dannelse af et dansk netværk omkring emnerne
naturvidenskab, etik og didaktik.
Et lignende netværk er allerede under Nordisk Sommer
Universitet (http://nsuweb.net) blevet en realitet, og Evitekgruppen
(initiativgruppen bag netværket) vil gerne udbygge
dette initiativ med et tættere dansk samarbejde omkring
det nævnte problemfelt. Vi håber et sådant netværk vil
kunne danne basis for en dybere debat af mulige forbedringer
på de naturvidenskabelige uddannelser.
Som start på netværket har vi valgt at afholde et seminar,
som reflekterer den aktuelle diskussion omkring genindførelsen
af en form for filosofikum på universiteterne. Vi har
indbudt flere talere til at klarlægge situationen på området.
Først gennem en præsentation af Rektorkollegiets indstilling
til og aftale med ministeren om den nye filosofikum-
plexus 3 maj 2001
ordning “Fagets Videnskabsteori”, hvori det blandt andet
hedder, at “der arbejdes på at indføre studieelementet i
alle universitetsuddannelser, dvs. at det inden for en 3-årig
periode søges indarbejdet i de enkelte uddannelsers studieordninger.
Det betyder, at studieelementet forventes at
indgå i alle universitetsuddannelser senest fra 1. september
2004.” Det er dermed meget aktuelt at diskutere det reelle
indhold i dette kursus, da påbudet fra ministeren ikke indeholder
konkrete indholdsanvisninger.
Til seminaret vil man desuden kunne høre om filosofikumerfaringer
fra Norge, hvor en filosofikumordning har kørt i
en lang årrække, og sidst men ikke mindst vil der være
mulighed for at høre lidt om den teoretiske begrundelse,
der ligger bag det nye filosofikum “Fagets videnskabsteori”.
Vi håber at blandt andet, at mange institutledere vil møde
op for at deltage i diskussionen, der i højere grad vil fokusere
på det reelle indhold og implementeringen af det nye
påbud fra Undervisningsministeren end på diskussionen for
eller imod filosofikum. Seminaret såvel som netværket er
også en mulighed for at uddannelsespolitikere og lokale
fagansvarlige kan være med til at præge udviklingen af
‘Fagets videnskabsteori’, ved at deltage i et levende netværk
med fokus på de didaktiske og etiske mål med faget,
såvel som den praktiske og konkrete udmøntning heraf.
For nærmere information, endeligt program samt tilmelding
– kontakt Steen Hvid, DEL, Rosenørns Allé 31,
Frederiksberg C, steen.hvid@delud.dk.
Publikationer
Forskningsstyrelsen:
Årsberetning 2000 fra Forskningsforum, forskningsrådene og
Forskeruddannelsesrådet.
Analyseinstitut for Forskning:
Folk og Forskning - opfattelser og holdninger, 1997-2000.
Danmarks Forskningsråd:
Årsrapport 2000. Kvalitet og fornyelse gennem rekruttering til
den offentlige forskning.
Ovenstående publikationer kan ses hos Anne Sørensen i
Sekretariatet.

Musikforeningen:
Find hinanden!
- og få stablet et band eller to på benene.
Casper Clemmensen, Musikforeningens bestyrelse
Det er nok de færreste der er klar over det, men der findes
faktisk en musikforening på DFH. Foreningen blev
oprettet for knap 10 år siden af nogle studerende i samarbejde
med to af lektorerne på Højskolen – Erik Bechgaard og
Uffe Kristiansen (hovedmændene bag jazzbandet SSS – Stoney
Street Stompers, der også spiller i foreningen), og består
i dag af et rytmisk øvelokale indeholdende blandt andet
sanganlæg, forstærkere, keyboards, trommesæt mm.
Musikforeningen er forbeholdt studerende på DFH og alle
kan melde sig ind og få en fast øvetid. Kontingentet er i øjeblikket
100 kroner pr. studerende pr. semester, hvilket er et
symbolsk beløb der blot bruges til vedligeholdelse af udstyret.
Før i tiden har musikforeningen været mere synlig for de
studerende, da forskellige bands har spillet til fredagsbaren
ved flere lejligheder. Og hvis man tænker over det, kunne
det da også nogle gange være rart med lidt afveksling fra de
10-20 CD’er der altid spilles til den nuværende fredagsbar –
især hvis man kender dem der spiller i bandet.
Det er en af Musikforeningens visioner at skabe et DFHband,
der skal bestå af studerende på tværs af årgangene, og
hvor man hele tiden sørger for at skifte ud med nye musikere
så snart de ”gamle” bliver kandidater og går ud. På den
måde vil man altid have et band, der kunne stille op til fredagsbar
eller fester, og sørge for lidt livemusik. At det kan
lade sig gøre bevises af Revy-bandet, der udelukkende består
af musikere fra Højskolen og hovedsagelig fra Musikforeningen,
men som desværre kun opstår en uge om året op
til revyen.
Et andet projekt der for tiden arbejdes med i foreningen er
at få en Musikforeningsfredagsbar op at stå, hvor alle de
udøvende bands, der spiller i foreningen får et tidsrum (20-
30 min) på scenen. Dette kunne eventuelt laves som et slags
Melodi Grand Prix så der opstår en konkurrence der også
kunne involvere “publikum”.
Der er selvfølgelig
tale om et større projekt, og
man kunne måske indgå
et samarbejde med Festudvalget
eller Frebaren.
En af grundene til dette indlæg
i Plexus er, at musikforeningen
efterhånden mest
består af bands fra de ældre
årgange og af forhenværende
studerende. Det er for så
vidt også fint nok så længe
der er øvetider nok, men
tendensen holder ikke i
længden. Foreningens eksistensgrundlag
er studerende,
der går på Højskolen, så
lad dette være en opfordring
til de musikinteresserede
på Højskolen om at
finde hinanden og få stablet
et band eller to på benene.
Musikforeningen på DFH
gerne benytte lejligheden til
at takke Odontologisk
Boghandel for deres legat.