curriculumteori og institutionsdidaktik

detvirtuellegalleri.dk

curriculumteori og institutionsdidaktik

Synopsis til eksamination på modulet curriculumteori og institutionsdidaktik

En komparativ analyse af synet på dannelsesopgaven

i det danske og det amerikanske skolesystem,

som det kommer til udtryk i centrale

styredokumenter for modersmålsundervisningen

Udarbejdet af

Inge Solveig Hobolth, studienummer ih1374976

Vejleder

Jeppe Bundsgaard

Omfangskrav

5 – 8 A4 sider a 2400 anslag = 12.000 - 19.200 anslag + et concept map

Opgavens omfang

8 sider – i alt 19.189 anslag + print af concept map vedlagt i A3 format


Indholdsfortegnelse

Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Indholdsfortegnelse ..................................................................................................................... 2

1. Indledning ............................................................................................................................... 3

2. Problemformulering med yderligere konkretisering ................................................................. 3

3. Præsentation af analysedata ..................................................................................................... 4

4. Metode .................................................................................................................................... 4

5. Teori ........................................................................................................................................ 4

6. De to skolesystemer ................................................................................................................. 5

6.1 Det amerikanske uddannelsessystem .................................................................................. 5

6.2 No Child Left Behind ......................................................................................................... 6

6.3 Det danske uddannelsessystem ........................................................................................... 6

6.4 Afrundende perspektivering på afsnittet ............................................................................. 7

7. Analysen ................................................................................................................................. 7

7.1 Sammenligning af de to styredokumenters forord .............................................................. 8

7.2 Sammenligning af de to styredokumenters indhold ............................................................ 9

Bilag 1 – Sammenligning af de to styredokumenters forord ....................................................... 11

Bilag 2 – Sammenligning af de to styredokumenters indhold ..................................................... 13

Litteraturliste ............................................................................................................................. 16

Pensumliste ............................................................................................................................... 18

2


Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

1. Indledning

Den globaliserede verden har ifølge professor ved Institut for Pædagogisk Sociologi ved DPU

Thyge Winther-Jensen tvunget nationalstaterne ind i et øget uddannelsespolitisk samarbejde

(Winther-Jensen 2004, 8) – et samarbejde som er præget af en vertikal komparativ pædagogik i

form af blandt andet OECD, UNESCO og EU og af en fælles begrebsudvikling omfattende

eksempelvis ”livslanglæring” og ”kompetencer” (Ibid.). Denne tese fremsat af Thyge Winther-

Jensen har givet mig anledning til at overveje om og i givet fald hvilken indflydelse denne

udvikling har haft på den nationale læseplan for faget dansk. Er det mon muligt ved anvendelse af

den komparative metode i forhold til centrale styredokumenter for modersmålsundervisning at få

indsigt i udvalgte nationers syn på dannelsesopgaven? Eller vil der qua globaliseringen være så

stort sammenfald i udformningen af læseplanerne, at synet på dannelsesopgaven udelukkende

kan udledes af styredokumenternes kontekst? Disse overvejelser leder mig frem til følgende

problemformulering:

2. Problemformulering med yderligere konkretisering

En komparativ analyse af synet på dannelsesopgaven i det danske og det amerikanske skolesystem, som

det kommer til udtryk i centrale styredokumenter for modersmålsundervisningen.

Amerika er valgt som kontrapart til Danmark, dels fordi jeg under læsning af dette semesters

pensum har fået øje på en højere grad af horisontalt komparativt samarbejde omkring

pædagogiske tanker og ideer mellem de to nationalstater end jeg tidligere har været opmærksom

på, 1 dels grundet en række eksisterende eksempler på pædagogisk låntagning mellem de to lande,

hvor tidlige komparative studier har resulteret i en påviselig påvirkning af amerikansk

skoletænkning inden for det danske skolesystem og vice versa. 2

1 Som et eksempel kan nævens afsnit II i bogen ”Mesterlære – læring som social praksis” hvor henholdsvis professor

i pædagogik ved University of California Jean Lave, dr.phil. Ole Dreier ved Københavns Universitet og ph.d. adjunkt

på Institut for Kommunikation Klaus Nielsen flere gange refererer til fælles forskningsopgaver (Nielsen, K. & Kvale,

S. 2004).

2 Blandt andet kan her nævnes den danske skolelærer og magister i fysik Hanne Adlers studier af det amerikanske

skolesystems brug af fællesskoler for piger og drenge og en pædagogik inspireret af børnepsykologien og disse

studiers indflydelse på det danske skolesystem (Winther-Jensen 2004, 42) og tidligere omtalte amerikanske professor

Jean Laves studier af den danske mesterlære og disse studiers indflydelse på det amerikanske uddannelsessystem

under Clinton administrationen (Nielsen, K. & Kvale, S. 2004, 12).

3


Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Amerika er tillige valgt som nation ud fra et ønske om at anskue modersmålsundervisningen i et

komparativt perspektiv med empiri fra et land, som trods de ovenfor anførte eksempler på

pædagogisk låntagning ikke er præget af den kontinentale didaktiske tradition, som traditionelt

har præget dansk skoletænkning (Jank & Meyer 2006, 9), men derimod af curriculum traditionen

(Schnack 2004, 9).

3. Præsentation af analysedata

Som data i den komparative analyse har jeg valgt ”Fælles Mål Faghæfte 1 – dansk” 3 og

“Reading/Language Arts Framework for California Public Schools.” 4 Disse tekster er valgt med

henvisning til Thyge Winther-Jensens pointering af, at der i en komparativ analyse skal foreligge

”mindst to forskellige enkeltinstanser af det samme eller beslægtede fænomener,” før en

sammenligning kan foretages (Winther-Jensen, 2004, 52). Der bør desuden være ”en eller anden

grad af anerkendt lighed mellem de to instanser, som sammenlignes” (Winther-Jensen, 2004, 53).

4. Metode

Den komparative analyse er valgt som metode ud fra et ønske om gennem studier af andre

uddannelsessystemer i højere grad at blive i stand til at forstå det aktuelle syn på

dannelsesopgaven i det danske uddannelsessystem. Jeg har i opgavens analysedel valgt at tage

udgangspunkt i kontrastmetoden med elementer fra den idiografiske retning, som metodisk

grundlag. Sammenligningens emne er de ovenfor anførte faghæfter, mens sammenligningens

analysegenstand er de to nationalstater Danmark og USA. Jeg vil i analysen lade sammen-

ligningens natur være eksplikativ og sammenligningens hovedsynspunkt vil være dynamisk.

5. Teori

I en diskussion af de to skolesystemers syn på dannelsesopgaven mener jeg, at det vil være

relevant at inddrage aktuelle dannelsesidealer. Til det formål har jeg valgt at fokusere på

professor i filosofi på DPU Peter Kemp (1937- ) og lektor, viceinstitutleder ved Psykologisk

Institut Århus Universitet Jan Tønnesvang (1963- ). Professor Peter Kemp er valg som teoretiker

fordi hans ideal forholder sig til globaliseringsproblematikken. I bogen verdensborgeren skriver

han bl.a. ”Børnene formes nødvendigvis moralsk og socialt af skolens liv … Hvis denne

3 Undervisningsministeriet 2003 Fælles Mål. Faghæfte 1 – dansk. Lokaliseret på WWW den 14. december 2007

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/formaal.html

4 The California Department of Education (2007) writing, speaking, reading, listening - Reading/Language Arts

Framework for California Public Schools. Lokaliseret på WWW den 14. december 2007

http://www.cde.ca.gov/re/pn/fd/documents/rlafw.pdf Download fredag den 14. december 2007

4


Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

moralske stemme i dag ikke bliver verdensborgerens, har hele dannelses- og uddannelsessystemet

spillet fallit” (Kemp 2005, 23). Jan Tønnesvang er valgt dels fordi, han med begrebet

”kvalificeret selvbestemmelse” som dannelsesbegreb opererer med en tosidig tilværelses-

kompetence (Tønnesvang 2004, 48) i tråd med den danske folkeskoles formålsparagraf, dels fordi

han i sin teori anvender kompetencebegrebet – et begreb, der som nævnt i indledningen er ét

blandt flere eksempler på fælles international begrebsudvikling.

6. De to skolesystemer

Idet det ifølge Thyge Winther-Jensen er forskelle i konteksten, som er interessante for den

komparative analysen (2004, 70), vil jeg i de følgende to afsnit kort præsentere de to

skolesystemers historiske baggrund og særlige kendetegn inden for de to nationalstaters

uddannelses og dannelsestraditioner.

6.1 Det amerikanske skolesystem

Traditionelt er det amerikanske skolesystem ekstremt decentraliseret (Winther-Jensen, 2004, 28).

De enkelte stater har været suveræne i forhold til uddannelsesspørgsmål. Det har været

almindeligt yderligere at uddelegere ansvaret til de lokale School Boards. 5 Finansiering af de

enkelte skoler har været helt afhængig af den politiske og økonomiske situation i det pågældende

distrikt og den pågældende stat. Ifølge Thyge Winther-Jensen er det amerikanske skolesystem

desuden kendetegnet ved, at skolerne vier en betydelig del af undervisningstiden til socialisering,

til at forberede eleverne til det amerikanske samfund og til at udvikling af sociale og

kommunikative færdigheder (Ibid.). I 1965 blandede kongressen sig for første gang på ved lov i

uddannelsespolitiske spørgsmål (Buch adm. 2003, 2). Kongressen har siden da været med til at

skabe ”hundreds of programs intended to address problems in education” (Ibid). I 1980 oprettede

regeringen et “U. S. Department of Education” og med det fulgte en række uddannelsesrapporter

- fx rapporten fra 1983 “A Nation at Risk” (Nielsen, 1983). Det er med henvisning til lignende

uddannelsesrapporter, både nationale og internationale, at Buch administrationen begrunder det

nyeste uddannelsespolitiske tiltag i det amerikanske uddannelsessystem – loven No Child Left

Behind 6 (Buch adm. 2003, 2). NCLB opfattes af mange amerikanere som et udtryk for en meget

central styring af det amerikanske uddannelsessystem: ”NCLB reduces local control of schools”

5 En skolebestyrelse, som er valgt ved offentlig afstemning og som har ansvar for samtlige skoler i ét skoledistrikt.

6 Jeg vælger i den resterende del af denne opgave udelukkende at anvende initialordet NCLB ved omtale af den

besluttede lovændring.

5


Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

(Drummer, 2004). Denne påstand medfører en væsentlig ændring i opfattelsen af det amerikanske

skolesystem og dermed en ændring af den komparative analyses ene analysegenstand i forhold til

den traditionelle opfattelse af analysegenstanden. Jeg finder det derfor væsentligt i indeværende

opgave at bruge plads på at danne mig et overblik over NCLB-programmet.

6.2 No Child Left Behind

Det var præsident Buch som i 2001 fremlagde loven for kongressen, og Buch administrationen

som den 8. januar 2002 fik loven vedtaget og indført i den amerikanske forfatning. 7 Jeg har valgt

i denne opgave at præsentere tankerne bag loven i form af et begrebskort, for på den måde at

skabe en let tilgængelig oversigt af den kontekst, som den komparative analyse blandt andet bør

diskuteres i forhold til. Begrebskortet er primært udarbejdet på baggrund af et blueprint 8

udarbejdet af Buch administrationen (Buch adm. 2003) og Lori Drummers kommentarer til kritik

rettet mod NCLB (Drummer 2004). I det omtalte blueprint fra 2003 opereres der med tidsrammer

på henholdsvis tre og fem år for implementeringen af NCLB. Amerikanerne er med andre ord

midt i en evalueringsfase. Grundet omfanget af denne opgave vil jeg her blot fremhæve det

væsentligste af hovedkritikpunkterne nemlig, at lærere som følge af NCLB’s fokus på

præstationer er begyndt "to teach to the test." Der er derfor i kongressen lagt op til en omfattende

revision af NCLB med henblik på en ”reauthorization” som skal ”provide states much greater

freedom from NCLB's controls and punishments” (Ed in the U. S. 2007).

6.3 Det danske skolesystem

Mens det amerikanske skolesystem oprindeligt var decentralt, har der i Danmark været tradition

for at ”staten fik tildelt rollen som primær initiativtager og vogter af kvaliteten på

uddannelsesområdet …” (Winther-Jensen 2004, 83). Hvilke færdigheder og hvilket syn på

verden staten ønsker at administrere, kommer i dansk skolelovgivning til udtryk i

folkeskolelovens formålsparagraf. Denne formålsparagraf er blevet ændret flere gange siden den

første folkeskolelov fra 1814, 9 senest i 2003, og skal angive ”den overordnede indholdsramme

7 Ændringer af den amerikanske forfatning gennemføres ved tilføjelser (engelsk: amendments). Man ændrer altså

ikke, som det sker i andre lande, blandt andet Danmark, den gældende forfatnings tekst.

http://da.wikipedia.org/wiki/USA's_forfatning

8 Forstået som en gennemarbejdet plan præsenteret som en rettesnor

9 ”Folkeskolen blev indført i Danmark med skoleloven 1814” Psykologisk pædagogisk opslagsbog 2001. Gyldendal

6


Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling.” 10 Uddannelse betragtes

traditionelt i Danmark som ”et lighedsfremmende redskab” hvilket blev stadfæstet med loven af

1975 med indførelsen af en 9-årig udelt enhedsskole (Winther-Jensen 2004, 154). Udviklingen

inden skolelovgivningen har været præget af to konkurrerende dannelsesidealer henholdsvis

nyhumanisme og romantikken (Ibid), hvilket blandt andet afspejles i måden hvorpå skiftende

undervisningsministre vælger at tolke skolens formålsparagraf (Schnack 2004, side 18).

6.4 Afrundende perspektivering på afsnittet

En væsentlig divergens mellem de to kontinenter, som denne analyses emne skal ses i lyset af, er,

at mens det danske skolesystem er bygget op omkring en formålsparagraf som ramme for

folkeskolens indhold, så er en sådan ikke eksisterende i det amerikanske skolesystem. Værdier og

prioriteringer i forhold til de to skolesystemers syn på dannelsesopgaven kan altså ikke findes i

en overordnet parallel og umiddelbar sammenlignelig rammesætning omkring de to udvalgte

styredokumenter. På baggrund af en artikel udarbejdet af det amerikanske under-

visningsministerium april 2002 (EdSource 2002) mener jeg dog, at det vil være relevant i

sammenligningen at inddrage demokratibegrebet; herunder Prof. ved Institut for Curriculum-

forskning Karsten Schnacks artikler om handlekompetencer (Schnack 1993, 2005).

7. Analysen

Den komparative analyse af de to faghæfter vil være delt i to. Første del fremgår af bilag 1, og er

en sammenligning af de to faghæfters forord med henblik på at kortlægge divergens og

kongruens i ord og vendinger, som kan antyde værdier og holdninger i forhold til de to

skolesystemers syn på dannelsesopgaven. Forordene er valgt som emne, dels fordi de placeret på

samme sted i de to styredokumenter, og dels fordi de umiddelbart fremstår som to enkeltinstanser

med en høj grad af lighed. De to forord er gengivet i et skema i form af udvalgte formuleringer.

Disse formuleringer er opstillet over for hinanden som 12 par mærket A til L med henblik på at

gøre sammenligningen overskuelig. Umiddelbart før hver formulering er angivet en talværdi som

viser i hvilken rækkefølge de forskellige udsagn er prioriteret i den oprindelige tekst. De

californiske formuleringer er gengivet i oprindelig prioriteret rækkefølge, mens de danske udsagn

primært er refereret med det formål at matche et tilsvarende californisk udsagn.

10 Citatet stammer fra undervisningsminister Bertel Harders forord til Fælles Mål. Lokaliseret på WWW den 14.

december 2007 http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/formaal.html

7


Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Analysens anden del fremgår af bilag 2. Efter at have gennemlæst de to faghæfter har jeg valgt at

skabe overblik over deres respektive indhold ved brug af et skema indeholdende 3 kolonner.

Første kolonne er numerisk stigende med det formål at skabe en referenceramme. Anden og

tredje kolonne indeholder overskrifter fra de to faghæfters indholdsfortegnelser. Hvor jeg har

fundet det særligt relevant, er disse overskrifter uddybet med formuleringer hentet fra det

pågældende afsnit. Det fremgår af skemaet, at der er en høj grad af sammenfald i valgte emner i

de to faghæfter, mens der ikke er absolut overensstemmelse i de to hæfternes prioriteringer af

emnernes rækkefølge. Derfor har jeg flere steder valgt at lade en overskrift fra ét faghæfte stå

overfor en anderledes placeret men indholdsmæssigt forbundet formulering fra det oppositionelle

faghæfte (markeret med gul baggrundsfarve) med angivelse af, hvor i det pågældende faghæfte

formuleringen er hentet.

7.1 Sammenligning af de to styredokumenters forord

Som det fremgår af skemaet er der ved punkterne C, D, E, G, I og dele af L en høj grad af

sproglig kongruens 11 som kunne pege i retning af, at ”begrebet pædagogisk låntagning er vokset

under indflydelse af internationale organisationer og fora” (Winther-Jensen 2004, 110). Men ved

en nærlæsning af punkterne fremstår de med undtagelse af punkt B primært refererende,

vejledende og formanende. Punkt I er det eneste af de kongruerende punkter, som fremstår med

en direkte angivelse en prioriteret værdi, som skal være styrende for dannelsesopgaven. Ved de

øvrige seks punkter i skemaet fremstår formuleringerne i de to tekster enten uimodsagte eller

mere eller mindre divergerende. Jeg vil i det følgende knytte en kort kommentar til punkterne B,

F, H, J og K.

Punkterne B og F mener jeg lægger op til en diskussion af, om de to faghæfter repræsenterer to

forskellige didaktiske retninger i forhold til måder at håndtere rammerne for dannelsesopgaven

på. Forordet i det californiske faghæfte pointerer, at hæftet indeholder ”instruction necessary to

help students achieve proficiency” og lægger dermed umiddelbart op til at være repræsentant for

en uddannelsestænkning med ”a strong classificaton and strong framing” (Bernstein 1975).

Heroverfor står den danske undervisningsministers formulering om, at ”det er i den enkelte

11 Der skal i forhold til dette resultat tages forbehold for, at ikke alle parametre kan oversættes direkte, og at den

påståede kongruens derfor alene beror dels på min oversættelse og dels på min opfattelse af de udvalgte ords

intentionsdybde.

8


Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

kommune og på den enkelte skole, at kvaliteten skabes,” hvorved forordet lægger op til at

repræsentere en uddannelsestænkning med ”a weak classification and weak framing” (Ibid). En

diskussion af dette analyseresultat mener jeg bør inddrage yderligere retningsgivende dokumenter

inden for de to skolesystemer - eksempelvis NCLB og rapporten ”Fremtiden danskfag.”

Punkt J er en opfordring til at tænke faghæfternes kontekst ind i en diskussion for at kunne

skabe et billede af, om der er reel divergens mellem de to formuleringer eller om den

tilsyneladende divergens udelukkende udspringer af den helhed, som hæfterne fremstår som en

del af. I den californiske udgave refereres åbenlyst til resultater fra undersøgelser, som pointerer,

at der i den amerikanske befolkning eksisterer et ”achievement gap” mens den danske

undervisningsminister henviser til statens historiske patent på at have ansvar for ”kvalitet i

skolen” (se afsnit 6.3) velvidende, at OECD resultater de seneste år har spillet en stor rolle i

dansk uddannelsespolitik.

Punkt K er et eksempel på, hvordan det amerikanske skolesystem på nogle områder fortsat

umiddelbart fremstår som værende decentralt. President Ken Noonan vælger i sit forord ikke at

referere til NCLB og den af Buch administrationen formulerede hensigt med loven “to build the

mind and character of every child … in America” (Buch 2003), mens undervisningsminister

Bertel Haarder fremhæver den danske folkeskoles formålsparagraf som overordnet

indholdsramme. I en diskussion af hvorvidt punkt K er udtryk for en divergens mellem det

danske og det amerikanske skolesystem, mener jeg, at det vil være relevant at inddrage NCLB

loven med dens angivelse af retningslinjer for efterlevelse af lovens krav.

7.2 Sammenligning af de to styredokumenters indhold

I en diskussion af synet på dannelsesopgaven i de to skolesystemer på baggrund af det valgte

indhold i faghæfterne mener jeg, at det vil være relevant at fokusere på afsnit 3 og 8 med

inddragelse af blandt andet professor ved institut for curriculum-forskning Frede V. Nielsens

sammenfattende model over ”kriterier for valg af undervisnings-indhold” (Nielsen 2006, 269),

adjunkt ved samme institut Jeppe Bundsgaards argumentation for en ”kompetenceorienteret

curriculumlogik” (Bundsgaard 2006). Begge teorier kan diskuteres med eksempler fra afsnit 11

og 17.

9


Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Afsnit 5 og 7 mener jeg lægger op til at diskutere dannelsesidealer som ramme for

dannelsesopgaven. Dels fordi ordet ”Economic” går igen flere gange i den californiske tekst

beskrevet som del af et mål 12 , dels fordi samme tekst opererer med et mere eller mindre centralt

bestemt indhold uden et tilhørende nationalt formål. 13

Endelig mener jeg at særligt afsnittene 9 og 20 lægger op til en diskussion af evalueringsmetoder

anvendt i arbejdet med dannelsesopgaven med inddragelse af ”a five-dimensional freamwordk

for authentic assessment” (Gulikers 2004) indeholdende de fem parametre ”task, physical

context, Social context, result or form, criteria” (Ibid.), cand. comm. & hist. Jesper Tynells

kommentarer til det danske undervisningsministeriums anbefaling af brugen af elevsamtaler i

evalueringsprocesser i folkeskolen (Tynell 2002) og cand. pæd. Frode Boye Andersens

pointering af ”de Klare Måls dilemma” i en evalueringssammenhæng (Andersen 2003).

12

Ved ”mål” forstår jeg noget der er formuleret som hjælp til evaluering, noget målbart, noget man ønsker at opnå

ved en given handling.

13

Ved ”formål” forstår jeg beskrivelse af en hensigt med en grad af idealisme. Det er ikke nødvendigvis

meningsfuldt at eksaminere i et meningsfuldt formål.

10


Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Bilag 1 – Sammenligning af de to styredokumenters forord

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

Jack O’Connell

State superintendent of Public Instruction

Ken Noonan

President, California State Board of

Education

(1) Literacy is the key to participating and

succeeding in a democratic society and

global economy.

(2) System of instruction based on insight

gained from current and confirmed research

on how children learn to read and write

(3) commitment to the academic success of

students who acquire literacy skills with ease

and of those who struggle to read,

comprehend and write.

(4) … a blueprint for implementation of the

English-Language Arts Content Standards

(5) The content students should master by

the end of each grade level and form the

basis of curriculum development at every

grade level.

(6) Describes the curriculum and instruction

necessary to help students achieve

proficiency.

(7) The full range of learners from

kindergarten through grade twelve

(8) Developing the highest levels of language

arts.

(9) Close the achievement gap and

11

Bertel Haarder

Undervisningsminister

(7) Lærere og børnehaveklasseledere har

frihed og ansvar.

(11) Nogle børn lærer ikke hvad de skal, og

andre får ikke tilstrækkelige udfordringer.

(4)Vejledende læseplaner.

(3) Bindende nationale mål i form af

fagformål, centrale kundskabs- og

læsefærdighedsormåder (slutmål) og trinmål

samt mål og bindende indholdsbeskrivelser

for børnehaveklassen.

(9) Det er i den enkelte kommune og på den

enkelte skole at kvaliteten skabes.

(5) Fra børnehaveklassen til de forlader

folkeskolen.

(6) Tage udgangspunkt i det enkelte barns

stærke og svage sider.

(1) Styrke fagligheden

(2) Sikre kvalitet i folkeskolen.


K

L

Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Jack O’Connell

State superintendent of Public Instruction

Ken Noonan

President, California State Board of

Education

(10) Enable all students to participate fully in

a democratic society and the world of work.

(11) Instilling in our children a deep

appreciation of literary and informational

texts and the ways in which print expands

our universe and opportunities is a shared

responsibility. Teachers, administrators,

librarians, parents, students and all other

stakeholders must work together to meet this

responsibility.

12

Bertel Haarder

Undervisningsminister

(8) Skolens formålsparagraf angiver den

overordnede indholdsramme.

(10) Skolen har en væsentlig plads at udfylde

i det enkelte barns liv, og et godt samarbejde

med forældrene er en forudsætning for, at

skolen kan løse sine opgaver.


Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Bilag 2 – Sammenligning af de to styredokumenters indhold

Reading/language Arts Framework for

California Public Schools

1 Foreword Forord

2 Acknowledgments

3 Introduction to the Framework

designate what to teach

provide guidelines

the individual differences of the

students

guiding principles:

- must be fluent readers

- a preventive rather than a remedial

approach

- all students can learn to read

4 Fra “introduction to the Framework”:

10 guiding principles

5 Fra “introduction to the Framework”:

The mission of all public schools must be to

ensure that students acquire that proficiency

to enhance their civic participation and their

academic, social, personal and economic

success in today’s society and tomorrow’s

world.

6 Fra “introduction to the Framework”:

Organization of the Framework

7 Fra “Foreword”:

Literacy is the key to participating and

succeeding in a democratic society and

global economy

8 Fra “The charge to educators” side 4

… to ensure that all children educated in

California Public Schools will graduate with

the knowledge and skills that allow them to

access and employ the power of the printed

word.

13

Fælles Mål - Dansk

Henvisningen på faghæftets næstsidste side

til projektet ”Fremtidens danskfag” og til

udgivelsen af den dertilhørende rapport

Indledning

Folkeskolens formål

Om Fælles Mål

Signalement af faget

Formål for faget


9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Goal and Key Components of Effective

Language Arts Instruction

- classroom instructional and management

practises

- motivation

- effort

Content Standards and Instructional Practices

Reading

Writing

Written and oral English language

conventions

Listening and speaking

14

Slutmål

En tilsvarende inddeling af indhold ses i det

danske faghæftes trinmål, beskrivelser og

læseplan:

Det talte sprog

Det skrevne sprog – læse

Det skrevne sprog – skrive

Sprog, litteratur og kommunikation

Kindergarten through Grade Three Trinmål efter 2. klassetrin

Content Standards and Instructional Practices

Reading

Writing

Written and oral English language

conventions

Listening and speaking

En tilsvarende inddeling af indhold ses i det

danske faghæftes trinmål, beskrivelser og

læseplan:

Det talte sprog

Det skrevne sprog – læse

Det skrevne sprog – skrive

Sprog, litteratur og kommunikation

Grades Four Through Eight Trinmål efter 4. og 6. klassetrin

Content Standards and Instructional Practices

Reading

Writing

Written and oral English language

conventions

Listening and speaking

En tilsvarende inddeling af indhold ses i det

danske faghæftes trinmål, beskrivelser og

læseplan:

Det talte sprog

Det skrevne sprog – læse

Det skrevne sprog – skrive

Sprog, litteratur og kommunikation

Grades Nine Through Twelve Trinmål efter 9. og 10. klassetrin

Trinmål – synoptisk opstillet

Beskrivelser

Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet

Undervisningsvejledning


20

21

22

23

24

25

Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Assessment of Proficiency in the Language

Arts.

Examples on what and when to assess

the starting place

the routes to take

the points at which to change routes

the destination

entry-level assessment

monitoring of progress

summative assessment

fully integrate assessment and

instruction

Universal Access to the Language Arts

Curriculum

Responsibilities and Support for Proficiency

in the Language Arts

Criteria for Evaluation Instructional

Materials: Kindergarten Through Grade

Eight

Appendix A: Matrix for the English-

Language Arts Content Standards, by Grade

Appendix B: Representative Content

Standards and Instructional Connections for

the Language Arts

26 Glossary

27

28

Works Cited

15

Undervisningsvejledningen side 112: Mål og

evaluering: I planlægningen og

tilrettelæggelsen af undervisningen må

evalueringsformen fastlægges og

tilrettelægges …

Undervisningsvejledningen side 110: Eleven

og danskundervisningen

Afsnittet fra ministerens forord: Det er i den

enkelte kommune og på den enkelte …

Trinmål – synoptisk opstillet

Undervisningsvejledningen side 115: Dansk i

samarbejde

Additional References Liste over uddannelsesstyrelsens

håndbogsserie


Litteraturliste

Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Andersen, Frode Boye (2003) En evalueringsdidaktik Tidsskriftet KVAN 2003(65), 96 - 106

Bernstein, B (1975) On the classification and framing of educational knowledge. I: Class, Codes

and Control Vol 3. London, Routledge & Kegan Paul.

Buch administrationen (2003) No Child Left Behind Publiceret 12. marts 2003. Omfang 18

sider. Lokaliseret på World Wide Web den 14. december 2007

http://www.whitehouse.gov/news/reports/text/no-child-left-behind.html

Bundsgaard, Jeppe (2006): Nøglekompetencer med bud til de humanistiske fagområder I:

Cursiv. 1:1, København: Danmarks Pædagogiske Universitet. www.dpu.dk/cursiv

Drummer, Lori (2004) Top 10 Myths about No Child Left Behind ... and Why You Shouldn't

Believe Them. Omfang 3 sider. The Heartland Institute. Lokaliseret på World Wide Web den 14.

december 2007 http://www.heartland.org/Article.cfm?artId=15833

EdSource (2002) The Civic Purposes of Public Schools. Omfang 12 sider. Californien:

EdSoruce. Lokaliseret på World Wide Web den 14. december 2007

http://www.edsource.org/pdf/CivicReport_Final.pdf

Education in the United States (2007) Omfang 2 sider. Lokaliseret på World Wide Web den 14.

december 2007 http://en.wikipedia.org/wiki/Education_in_the_United_States

Gulikers, T.M., Bastians, T.J & Kirschner, P.A. (2004). A Five-Dimensional Framework for

Authentic Assessment. Educational Technology, Research and Development 52(3), 67-76

Hedegaard, Egon (2005) Komparativ Pædagogik hjemmeside … eller … På sporet af

uddannelses-elevatoren komparativt set - afsnit 3.3. Omfang 7 sider. Oprindelig publiceret i 2003

med forventning om løbende opdatering. København: Københavns Dag- og Aftenseminarium.

Lokaliseret på World Wide Web den 14. december 2007

http://www.kdassem.dk/undervis/komparativ/komparativ.htm#_3.3_Det_amerikanske

Jank, W. & Meyer, H. (2006) Didaktiske modeller København: Gyldendal

Kemp, Peter (2005) Verdensborgeren som pædagogisk ideal København: Hans Reitzels Forlag

Kvale, S & Nielsen, K (2004) Mesterlære – læring som social praksis København: Hans Reitzels

Forlag

Lerche Nielsen, Jørgen (1984) Amerikansk Skolesystem – netop nu Magisterbladet, Hæfte: 5l,

25-27

16


Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Nielsen, F.V. (2004): Fagdidaktikkens kernefaglighed. I: K. Schnack (Ed.), Didaktik på kryds og

tværs. København: DPUs Forlag. Side 25-45

Nielsen, F.V. (2006): Didaktikkens indholdsbegreb og kriterier for valg af undervisningsindhold.

I: B. Gorm Hansen & A. Tams (Eds.). Almen didaktik. Relationer mellem undervisning og

læring. København: Billesø & Baltzer. Side 249-271

Schnack, K. (1993). Handlekompetence og politisk dannelse. Nogle baggrunde og indledende

betragtninger. I: Jensen, B.B. & Schnack, K. (Red.). Handlekompetence som didaktisk begreb,

Didaktiske studier bd. 2, (s. 5-15). København: Danmarks Lærerhøjskole

Schnack, K. (2004) Dannelsens indhold som didaktikkens emne. I: Schnack, K. (Red.) Didaktik

på kryds og tværs, København: DPU’s forlag.

Schnack, K. (2005). Handlekompetence. I: Bisgaard, N.J. & Rasmussen, J. (Red.). Pædagogiske

teorier (4. udg.), København: Billesø & Baltzer

Tønnesvang, Jan (2004) Selvet i pædagogikken – selvpsykologiens bidrag til en moderne

dannelsespædagogik Århus: Klim

Tynell, Jesper (2002) ”Det er min egen skyld” – nyliberale styringsrationaler inden for Human

Ressource Management Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. arg. Nr. 2, side 7 - 24

U. S. Department of Education (2007:1) Answers to Questions About No Child Left Behind

Lokaliseret på World Wide Web den 17. december 2007 http://www.ed.gov/searchResults.jhtml

U. S. Department of Education (2007:2) Overview Lokaliseret på World Wide Web den 17.

december 2007 http://www.ed.gov/about/landing.jhtml?src=gu

Winther-Jensen, T. (2004) Komparativ pædagogik – faglig tradition og global udfordring

København: Akademisk Forlag A/S.

17


Pensumliste

Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Basil Bernstein (1975): “On the classification and framing of educational knowledge” i Class,

Codes and Control. Vol.3. London: Routledge & Kegan Paul. (s. 85-115)

Benn, Jette. Illum, Bent, Kragelund, Minna. (2004). Praktisk klogskab. Hverdagens

erfaringsrum i fagdidaktisk perspektiv. In Schnack, Karsten. (red) (2004). Didaktik på kryds og

tværs. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. København

Bundsgaard, Jeppe (2006): Nøglekompetencer med bud til de humanistiske fagområder I:

Cursiv. 1:1, København: Danmarks Pædagogiske Universitet. www.dpu.dk/cursiv

Busch, H., Elf, N. F. & Horst, S. (2004). Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens

forudsætninger, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 2, Undervisningsministeriet, København,

kap 1 (pp. 19-27). Kan hentes på www.nyfaglighed.emu.dk

Dalin, P. (1994). Utdanning for et nytt århundre, Oslo: Universitetsforlaget. (s. 151-167)

Gulikers, T.M., Bastians, T.J & Kirschner, P.A. (2004). A Five-Dimensional Framework for

Authentic Assessment. Educational Technology, Research and Development 52(3), 67-76

Illeris, Knud (2006): Læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Kap. 1-4, 9 og 13-14

Illum, B. (2003). Processens dialog. I: Sandven, J. (red.), Fagkultur og kernefaglighed. NordFo.

Techne serien.

Jensen, B.E. (2004). Om at skifte (fag)didaktisk paradigme – en eksemplarisk historie? I: K.

Schnack (Ed.), Didaktik på kryds og tværs (s. 25-45). København: DPUs Forlag

Jensen, B.E. (2007). Fag og faglighed – et didaktisk morads. København: DPU’s Forlag, side

115-159.

Jørgensen, P. S. (1999). Hvad er kompetence? – Og hvorfor er det nødvendigt med et nyt

begreb?, Uddannelse 9, pp. 4-13. Kan hentes på http://udd.uvm.dk/?menuid=4515

Kragelund, Minna (red) (2004). Tingenes fortællinger – om at lære det gode liv. København:

Danmarks Pædagogiske Universitet

Laursen, P. F. (1999, 2003). Didaktik og kognition. En grundbog. Gyldendal. Kap. 8.

Nielsen, F.V. (1998): Almen musikdidaktik, 2. udg. København: Akademisk Forlag. Kapitel 1,

side 13-51

18


Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Nielsen, F.V. (2004): Fagdidaktikkens kernefaglighed. I: K. Schnack (Ed.), Didaktik på kryds og

tværs. København: DPUs Forlag. Side 25-45

Nielsen, F.V. (2004): Perspektiver på faglighed. Et notat om faglighedsbegreber. I: F.V. Nielsen

& S. Graabræk Nielsen (Eds.). Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok 7. Oslo: Norges

Musikkhøgskole. Side 133-136

Nielsen, F.V. (2006): Didaktikkens indholdsbegreb og kriterier for valg af undervisningsindhold.

I: B. Gorm Hansen & A. Tams (Eds.). Almen didaktik. Relationer mellem undervisning og

læring. København: Billesø & Baltzer. Side 249-271

Nielsen, K. & Kvale, S. (1999). Mesterlære: Læring som social praksis. København: Hans

Reitzel.

Nielsen, M. (1978). Om pædagogiske teorier som slogansystemer, I Goldbach & Henriksen

(red.). Pejlinger. Pædagogisk-filosofiske studier, København: Gyldendal

Niss, M. & Jensen, T.H. (red.) (2002). Kompetencer og matematiklæring – Idéer og inspiration

til udvikling af matematikundervisning i Danmark, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 18,

Undervisningsministeriet, København, kap. 3, 4 og 8 (pp. 39-72 og 113-122). Kan hentes på

www.nyfaglighed.emu.dk

Niss, M. (1999). Kompetencer og uddannelsesbeskrivelse, Uddannelse 9, pp. 21-29. Kan hentes

på http://udd.uvm.dk/?menuid=4515

Schnack, K. (1978). Pædagogiske opfattelser i erkendelsesteoretisk perspektiv, I Goldbach &

Henriksen (red.). Pejlinger. Pædagogisk-filosofiske studier, København: Gyldendal

Schnack, K. (1993). Handlekompetence og politisk dannelse. Nogle baggrunde og indledende

betragtninger. I: Jensen, B.B. & Schnack, K. (Red.). Handlekompetence som didaktisk begreb,

Didaktiske studier bd. 2, (s. 5-15). København: Danmarks Lærerhøjskole

Schnack, K. (1994). Some further comments on the action competence debate. I: Jensen, B.B. &

Schnack, K. (Eds.). Action and action competence as key concepts in critical pedagogy,

Didaktiske studier bd. 12, (p. 185-190). København: Danmarks Lærerhøjskole

Schnack, K. (1999). Er didaktik og curriculum det samme?, Notat fra Novo Nordisk Projekt

Schnack, K. (2002). Vejen skal ikke bare vises, den skal også gås. Asterisk nr. 5, 16-17

19


Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976

Schnack, K. (2005). Handlekompetence. I: Bisgaard, N.J. & Rasmussen, J. (Red.). Pædagogiske

teorier (4. udg.), København: Billesø & Baltzer

Sørensen, Birgitte Holm (2005). ICT and the Gap between School Pedagogy and Children’s

Culture. Pedagogy, Culture and Society. Vol 13(1).

Sørensen, Birgitte Holm (2005): Nye organisationsformer og digitale medier – pædagogisk

videnledelse. In. Buhl, Mie & Meyer, Bente (Eds.) Medier og it – læringspotentialer. Danmarks

Pædagogiske Universitets Forlag

Sørensen, Birgitte Holm, Danielsen, Oluf & Nielsen, Janni (2007). Children’s Informal

Learning in the Context of Schools of the Knowledge Society. Education and Information

Technologies. Springer. 12, 17-27.

Ulriksen, Lars (2004): Den implicitte studerende. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr.3, september

2004. (pp.48 – 59)

Aarkrog, Vibe (2003): ”Læring i detailhandel” i Klaus Nielsen & Steinar Kvale (red.):

Praktikkens læringslandskab. At lære gennem arbejde. København: Akademisk Forlag (pp.43-54)

20

More magazines by this user
Similar magazines