curriculumteori og institutionsdidaktik

Inge SOLVEIG Hobolth, ih 1374976
moralske stemme i dag ikke bliver verdensborgerens, har hele dannelses- og uddannelsessystemet
spillet fallit” (Kemp 2005, 23). Jan Tønnesvang er valgt dels fordi, han med begrebet
”kvalificeret selvbestemmelse” som dannelsesbegreb opererer med en tosidig tilværelses-
kompetence (Tønnesvang 2004, 48) i tråd med den danske folkeskoles formålsparagraf, dels fordi
han i sin teori anvender kompetencebegrebet – et begreb, der som nævnt i indledningen er ét
blandt flere eksempler på fælles international begrebsudvikling.
6. De to skolesystemer
Idet det ifølge Thyge Winther-Jensen er forskelle i konteksten, som er interessante for den
komparative analysen (2004, 70), vil jeg i de følgende to afsnit kort præsentere de to
skolesystemers historiske baggrund og særlige kendetegn inden for de to nationalstaters
uddannelses og dannelsestraditioner.
6.1 Det amerikanske skolesystem
Traditionelt er det amerikanske skolesystem ekstremt decentraliseret (Winther-Jensen, 2004, 28).
De enkelte stater har været suveræne i forhold til uddannelsesspørgsmål. Det har været
almindeligt yderligere at uddelegere ansvaret til de lokale School Boards. 5 Finansiering af de
enkelte skoler har været helt afhængig af den politiske og økonomiske situation i det pågældende
distrikt og den pågældende stat. Ifølge Thyge Winther-Jensen er det amerikanske skolesystem
desuden kendetegnet ved, at skolerne vier en betydelig del af undervisningstiden til socialisering,
til at forberede eleverne til det amerikanske samfund og til at udvikling af sociale og
kommunikative færdigheder (Ibid.). I 1965 blandede kongressen sig for første gang på ved lov i
uddannelsespolitiske spørgsmål (Buch adm. 2003, 2). Kongressen har siden da været med til at
skabe ”hundreds of programs intended to address problems in education” (Ibid). I 1980 oprettede
regeringen et “U. S. Department of Education” og med det fulgte en række uddannelsesrapporter
- fx rapporten fra 1983 “A Nation at Risk” (Nielsen, 1983). Det er med henvisning til lignende
uddannelsesrapporter, både nationale og internationale, at Buch administrationen begrunder det
nyeste uddannelsespolitiske tiltag i det amerikanske uddannelsessystem – loven No Child Left
Behind 6 (Buch adm. 2003, 2). NCLB opfattes af mange amerikanere som et udtryk for en meget
central styring af det amerikanske uddannelsessystem: ”NCLB reduces local control of schools”
5 En skolebestyrelse, som er valgt ved offentlig afstemning og som har ansvar for samtlige skoler i ét skoledistrikt.
6 Jeg vælger i den resterende del af denne opgave udelukkende at anvende initialordet NCLB ved omtale af den
besluttede lovændring.
5