beStyrelSen - Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

soh.dk

beStyrelSen - Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

indHold

5

Forord

9

40

54

56

58

60

62

66

68

Skanderborg-odder HandelSSkole i 125 år

VUC Skanderborg-odder gennem 40 år

beStyrelSen For Skanderborg-odder Center For UddannelSe

Hg merkantil

HHX

internationaliSering

HF og aVU

adminiStrationen

edUCtor

3


Forord

Skanderborg-odder

Center For UddannelSe Fejrer i år Sit

125 årS jUbilæUm

Vi er stolte og glade for her at kunne

præsentere jubilæumsskriftet.

Vi er en innoVatiV og visionær institution,

der ser fremad i stort ser alt, hvad vi gør. I forbindelse

med jubilæet er vi imidlertid rejst tilbage

i tiden for en stund for at blive klogere på,

hvilken udvikling institutionen har gennemlevet.

Rejsen er interessant, fordi den sætter nutiden

i perspektiv og danner et godt fundament for

fremtiden.

i 1860 – 1880’erne blev de første handelsskoler

etableret i Danmark. I 1884 slog Skanderborg

Handelsskole dørene op for første gang – så allerede

på det tidspunkt var vi med på noderne.

baggrunden for handelsskolerne var

den begyndende industrialisering, handlen med

omverdenen og den manglende teoretiske undervisning

af lærlinge. Incitamenter der nu, 125

år senere, er højaktuelle, når vi taler om globalisering

og livslang læring for alle.

Udgangspunktet for handelsskolens eksistens

var et lokalt behov for undervisning. Først langt

senere blev handelsskolernes uddannelser

landsdækkende. Det betød i mange år en særlig

organisering som selvejende institution, i mange

år under ledelse af handelsstandforeningerne.

i den første tid udbød vi aftenundervisning

i fag som bogholderi, korrespondance og regning.

Selvom vi indledningsvist gav udtryk for, at

vi er på forkant med tiden, udbyder vi til stadighed

disse fag. Dette illustrerer grundstammen i

handelsskolens virke.

i 1969 påbegyndtes det, som blev til VUC i Skanderborg.

Vi har valgt også at fortælle historien

om denne 40­års­jubilar, som siden 2007 er en

del af Skanderborg­Odder Center for Uddannelse.

jubilæumsskriftet sætter fokus på den

enorme udvikling SkanderborgOdder Center

for Uddannelse har gennemlevet i de 125 år;

skiftende aktiviteter, kriser, succeser, adresser,

ledelser og fusioner.

tak til redaktionsgruppen, Klaus Bjerre,

Nanna Holm og Gert Lauge Nielsen, for et stort

arbejde med at samle, redigere og opsætte materialet

til dette jubilæumsskrift.

Også en stor tak til Skanderborg Historiske Arkiv

for venlig hjælp og lån af materialer.

God læselyst!

Bestyrelsesformand Direktør

jan amnitzbøl jan lind

4 5


6 7


Skanderborg-odder HandelSSkole i 125 år

en talemåde siger, at ”man ikke kan se

sko ven for bare træer”. At se skoven kræver afstand.

Man må se bort fra det enkelte træ for at

gøre sig en forestilling om skoven. Dette billede

gælder også for et praktisk skoleliv. Optagethed

af de nærmeste krav har oftest fået fokus, så

bevidstheden om at være en del af en større,

samfundsmæssig udvikling ikke altid har været

til stede. Søren Kierkegaard har udtrykt det

samme om livet: ”liVet skal leVes forlæns

og forstås baglæns”. Her, på en

uddannel sesinstitution, er det et vilkår.

der er forskel på det, man ser, når man er

til stede i nuet, og det, som fremtræder i tilbageblik.

Når vi skal vurdere en beslutning eller en

konflikt, kender vi ofte resultatet og kan se de

afgørende vendepunkter.

de, der for 125 år siden rykkede en annonce

i avisen om undervisning i teoretiske fag

for handelslærlinge, har ikke haft en forestilling

om, hvad det kunne udvikle sig til. De har sikkert

taget deres initiativ ud fra øjeblikkets behov og

ikke så meget set sig som en del af en industriel

og handelsmæssig udvikling i Danmark. De har

næppe heller set deres initiativ som et nødvendigt

resultat af laugenes afskaffelse, som gjorde

at uddannelsesansvar havnede i et tomrum.

deltagerne i en lang, stilfærdig vækstperiode

fra 1897 til 2. Verdenskrig har ikke nødvendigvis

været opmærksomme på den 3­4

dobling af aktiviteterne, der har fundet sted.

Mere sandsynligt er det, at man i 1950erne har

været opmærksom på forbindelsen mellem videregående

undervisning og den udvikling, der

fandt sted i folkeskolerne, hvor land og by blev

forbundet i fælles struktur, og hvor centralskolerne

blev bygget overalt i landet omkring 1960.

I perioden fra 1952 til 1974 tredobles den del af

samfundets ressourcer, der blev anvendt på uddannelsesformål.

Det er næppe gået ubemærket

hen i nogen del af uddannelsessektoren.

Baggrunden var behov for kvalificeret arbejdskraft

i et land i forvandling. Her krævedes mere

uddannelse og langtidsholdbarhed i forhold til

vekslende krav. Samtidig blev tilbud om uddannelse

set som en udvidelse af demokratiet, og

man nærede en (desværre for optimistisk) tro

på uddannelse som vejen til større lighed.

i dag taler Vi om ”restgruppen” og sætter

mål for, hvor stor en del af en årgang, der

skal have en ungdomsuddannelse. Debatten

om globalisering og outsourcing forbinder vi

måske med det skifte fra opnåede kvalifikationer

til kompetence, der er gennemført i uddannelserne.

Måske er vi også opmærksomme på,

at vi gennem uddannelse statistisk set forøger

den enkeltes chance for et godt helbred, en

god indkomst, udnyttelse af biblioteker, teatre,

museer etc. Måske er vi bevidste om, at et hierarkisk

beslutningssystem er erstattet af netværk

og refleksioner – ikke bare på et overordnet

samfundsmæssigt plan, men også i vores

dagligdag.

handelsskolens 125 års historie er en

beretning om de begivenheder, der har fundet

sted og udgør skolens særlige identitet, men

også en tolkning af den sammenhæng, skolen

har haft med hele sektorens, med erhvervs livets

og med samfundets udvikling.

9


Starten

den 2. oktober 1884 kan man læse

følgende i skanderborg amts aVis:

”Industri- og Haandværkerforeningens Aften-

og Tegneskole begynder sin Undervisning

Mandag den 6te ds., Aften Kl. 71/2, i de sædvanlige

Lokaler. Der undervises 5 Søgneaftener

om Ugen fra Kl. 71/2 til 91/2 - torsdag Aften

fri – i de sædvanlige Fag: Frihaandstegning,

geometri, stereometrisk og Fagtegning, Regning

og Retskrivning, samt i Regnskabsføring

og Brevskrivning. Undervisningen er gratis for

Haandværks og Handelslærlinge. Bestyrelsen.”

kilden fortæller os om en start, men

samtidig om såvel ”…de sædvanlige lokaler”

samt ”..- i de sædvanlige Fag ”. Indforståetheden

fortæller, at undervisningen er foregået før.

Der har altså været taget hånd om et lokalt

behov. Selv i laugstiden (laugsbestemmelser

regu lerede forholdene 1682 ­ 1857) skulle en

lærling kende mål og vægt, kende cirkulerende

pengesorter og kunne regne og bogføre. Vi

kan ikke følge udviklingen de følgende år. Der

har været ringe tilslutning fra 1886 og måske

ingen undervisning fra 1888 til 1892. I disse år

blev der ikke udbetalt penge fra Handelsstandsforeningen,

måske fordi lærlingeloven af 1889

i mellemtiden har fastslået, at principalerne

skal betale. Men i 1892 sker der noget nyt. På

et møde på Hotel Phønix (27. september) bliver

der enighed om, at der vil være ca. 30 elever ” …

Kommis´er som Lærlinge..” til en Handelsskole.

Man mener samtidig, at lærerkræfterne kan

hentes i ”Byen” og i ”Aarhus”. Handelsstandsforeningen

(stiftet 1883) tager herefter til Århus

for at høre et foredrag af Overlærer Christensen

i Aarhus Handels­ og Kontorforening. Planen er

senere at bringe ham til byen, så han kan holde

foredrag der. Undervisningen skal støttes økonomisk

af Handelsstandsforeningen og foregå i

en kommuneskole.

D. 17. april 1897 kan man i Skanderborg Amts

Avis læse:

Skanderborg Handelsstandsforening har atter

i Vinter ladet afholde det sædvanlige Handelskursus,

der har været ledet af Lærer Pedersen.

Samtidig har der i denne Tid været Afgangseksamen

for de Elever, der har gjennemgaaet et

treårigt Kursus.”

der er altså tale om både et handelskursus

og en treårig uddannelse. Det fremgår af artiklen,

at eksamen overværedes af en stor del

af byens købmænd. Der var 5 eksaminander, ”…

lutter flinke unge Mennesker, hvis Kundskaber i

Vexelret og Handelsret viste sig at være meget

grundige.”

den 23. april kan man læse resultatet af den

skriftlige eksamen (6 prøver) i en meddelelse fra

”Foreningen af Jyske Handelsforeningers Eksamens­komitee”.

man har fået statstilskud fra 1893.

Undervisningsindholdet var for kurset lokalt

bestemt, mens indholdet for den treårige

uddannelse var bestemt af Provinshandelsforeningernes

Fællesudvalg for Skolevæsen.

Fra 1891, hvor Jysk Handelsstand holder møde

herom, er der fælles undervisningsplan, eksamensplan

og censorer. Fra 1889 har vi en

lærlingelov, som giver købmændene pligt til at

give lærlingene lejlighed og tid til at søge Handelsskolen,

hvis en sådan lå inden for en afstand

af 7 km., og til at betale for undervisning og

bøger. Fællesordning for landets handelsskoler

(inkl. København) blev etableret i 1909. Handelsskolerne

var altså under privat ledelse til

1920, hvor indhold og tilsyn blev lagt i statslige

rammer i Handelsministeriet med regler for tilsyn,

uddannelse af lærere på sommerkursus,

eksamen ­ alt under ledelse af en direktør. I

1920 etableres der desuden en ”grendeling”

mellem butik og kontor samt særlig kontorretning

for elever med realeksamen og en linje

for korrespondenter. Revselsesretten afskaffes i

øvrigt med lærlingeloven af 1921.

Stabil UdVikling

Vi er heldige at have en eksamensprotokol

for Skanderborg Handelsskole, som sammenhængende

beskriver udviklingen fra 1897 til

1938. Derefter kan vi med stor sikkerhed udtale

os om elevtal på baggrund af terminsprøver, så

vi kan lave en samlet oversigt over udviklingen i

elevtal frem til 1950.

Kilde: Eksamensprotokol for Skanderborg Handelsskole

(Eksamen vedrører elever på 3. år)

År Elever År elever

1897 5 1921 15

1898 6 1922 10

1899 4 1923 19

1900 8 1924 16

1901 4 1925 23

1902 8 1926 17

1903 4 1927 19

1904 5 1928 18

1905 - 1929 11

1906 10 1930 17

1907 8 1931 14

1908 6 1932 12

1909 4 1933 18

1910 4 1934 10

1911 7 1935 12

1912 9 1936 12

1913 4 1937 16

1914 6 1938 14

1915 5

1916 7

1917 9

1918 4

1919 7

1920 7

Kilde: Elevtallene er konstrueret på baggrund af

terminsprøver og forsømmelsesprotokoller.

År elever

1939 11

1940 13

1941 14

1942 13

1943 13

1944 13

1945 16

1946 16

1947 19

1948 11

1949 18

1950 19

den lange periode fra 1897 til 1950 er

præget af en stabil, men stilfærdig udvikling.

Som man kunne forvente, sker den kraftigste

udvikling i 1920´erne. Grundlaget er for småt

til, at vi kan sige, at krisen i 1930´erne har sat sit

præg på udviklingen. Der er dog tale om et fald

i elevtallet i kriseårene efter 1933.

10 11


under året 1917/18 kan man læse

følgende i skanderborg handelsskoles

protokol:

”Efter at handelsskolen i 20 år har haft lokaler

i Teknisk Skole i Vestergade, er den i efteråret

1917 flyttet tilbage til Kommuneskolen, hvor

den åbnedes den 7. September. Nedenstående

regler er af handelsforeningens bestyrelse

vedtaget til efterfølgelse for eleverne.”

§1.”Eleverne bør møde i rette tid og højst

5 min. før den fastsatte mødetid. De begiver

sig straks til deres lokale og sætter

sig stille og roligt på deres pladser.

§2.Som regel tillades det ingen at forlade

klassen i undervisningstiden. Skulle det i et

sjældent tilfælde være nødvendigt, må kun

det dem anviste WC benyttes og intet andet.

§3.Tobaksrygning er absolut forbudt (på skolens

grund, såvel i gården som) i gangene og klasserne.

§4.Ingen beskadigelse af skolens materiel

eller andet må finde sted. Al beskadigelse

bliver fuldt at erstatte af vedkommende elev.

§5.Efter endt undervisning skal eleverne uden

ophold og uden støj og uorden begive sig roligt

hjem.

læse om ”Undervandskrigen” og uro i Rusland

­ kan man læse følgende tale af Handelsstandsforeningens

formand Hr. Bruun i Skanderborg

Amts Avis:

Han ”..rettede en Appel til de unge om at

fortsætte deres Uddannelse til Dygtiggørelse i

deres Fag, saa at det blev dem muligt at skabe

sig selv en Livsstilling og at udfylde deres plads

som gode Samfundsborgere. Han pegede især

på, at den (”sættenissen”, gn) efter Krigens Ophør

sikkert ville være større Muligheder for unge,

dygtige handelsfolk i Udlandet.”

Optimismen er med andre ord ved at komme

igen efter svære tider i krigens sidste år (og man

er ved at reducere sikringsstyrken).

Man kunne sagtens forestille sig, at en dimissionstale

i dag ville anbefale unge at prøve mulighederne

i udlandet. Måske ville det være lidt

usikkert, hvad ”gode samfundsborgere” egentlig

betød. At tale om en ”Livsstilling” ville være

utænkeligt, og man ville næppe tale om ”Fag”.

Knudsen, Redaktør Knudsen, A. Blom og Søn,

Boghandler Back, Kæmnerkontoret, Valdemar

Halkier, Banken for Skanderborg og Omegn,

Handels og Landbrugsbanken og Oscar Bruun

og Co.

Eleverne har i skoleåret modtaget undervis ning

i regning (60 timer), bogføring (58 timer), kontorlære

56 timer) og handelslære (56 ti mer). I

1. og 2. klasse undervises der desuden i dansk

og skrivning. Først et par år senere afholdes

der tillægsprøve i tysk og engelsk for dele af

årgangen. Fra 1921 og frem findes enkelte

poster i regnskabet med løn til undervisning i

stenografi.

Lærernes timebetaling har været 3,83 kr. (det

ældste, bevarede regnskab fra 1909 anfører

timelønninger på henholdsvis 1,50 og 2,00

kr.) Derved har de 3 lærere tjent henholdsvis

980,48 kr., 735,36 kr. og 980,48 kr. i løbet af de

8 måneder, skoleåret varede (start 1. september

og sidste eksamen 27. april). Forstanderen

har fået 287,50 kr., skolebetjenten 250 kr. og

tilsyn ved skriftlig eksamen 64 kr. Da der endvidere

er anvendt 5,25 kr. til porto, 90,95 kr. til

læremidler, 42 kr. til præmier og 140,60 kr. til

andre udgifter, har de samlede udgifter for skolen

dette skoleår været 3576,62 kr. Indtægterne

består af skolepenge: 1115 kr., ”Institutionelle

Personer”: 963 kr., statstilskud:1098 kr. og kommunetilskud:

400 kr. Det offentlige betaler altså

her en væsentlig del af udgifterne, ligesom vi kan

se statens rolle i en fodnote, hvor ”Direktøren

for Handelsskolerne har nægtet Hr. Rasmussen

at faa sin Anciennitet fra Skolen (underforstået

folkeskolen, gn) overført”. Noten fortæller dog

også, at det retter man sig ikke efter.

Det samlede elevtimetal for skoleåret har været

3464 i 3. klasse. Det samlede antal protokolførte,

forsømte elevtimer er 498. Fraværsprocenten

har her i gennemsnit ligget på 14,38. Det kan

man jo tænke over. Den er her væsentlig højere

end de ca. 5 procent, som ser ud til at være normalen.

En enkelt person fra årgangen er ikke

indstillet til eksamen.

I spredte bemærkninger til regnskaberne ses,

at elever forlader skolen undervejs. Således en

der ”vilde til søs” og en, der ”udtoges til Soldat”

(1909/10). Et par får bemærkninger med

på vejen. Om en hedder det: ”- er af dem, der

ikke mener det nødvendigt at lære noget”. Om

en anden: ”- var uden Energi og Stabilitet og

for øvrigt ikke videre vel begavet.”(1909/10).

Principalerne får også betragtninger med:

”hans principal har aldrig villet lade ham møde

til tiden, han kom hver aften for sent, tit endog

7 kvarter”.

Man aner måske, at kommuneskolen ikke har

Når vi vil danne os et billede af, hvordan skolen

har fungeret i dagligdagen, kan vi se på et enkelt

år. Her er året 1931 valgt, fordi kilderne her

været helt glad for den nye ordning, og at to- tillader os et kig ind i skolen. I ældste klasse ud af

baksrygning har været et diskussionsemne. de tre årgange sidder 13 elever, hvoraf 5 er piger.

Man må huske, at undervisningen foregik om

Deres principaler er: Baltica, Oscar Bruun og Co,

aftenen efter en fuld arbejdsdag.

12

Den 1. maj 1917 ­ mens man samtidig kan Brugsforeningen, Andelsslagteriet, Overbetjent

13


af en beVaret kassebog fra odder

handelsskole kan Vi se, at der for

året 1928 anføres eksamensgebyr på

130 kr. for 10 eleVer. Det lader sig næppe

gøre at beregne det præcise elevtal år for år, da

man i regnskabet nogle år blander eksamen på

alle tre niveauer og til tider posterer skolepenge

og bogpenge samlet, andre gange hver for sig,

men forstander Bomholt får revideret og godkendt

regnskaberne. Skolen synes at have en

fornuftig økonomi. År efter år starter med en

kassebeholdning svarende i størrelse til næste

års lønudgifter, selv om det bliver vanskeligere

at bevare dette forhold efter 1950. Kommunen

giver tilskud i form af husleje, lys, varme

og rengøring. Desuden er der årlige tilskud fra

lokale banker og statstilskud af samme størrelse

som i Skanderborg. I 1945 ser vi udgifter til

undervisning i maskinskrivning. Skoleåret efter

(1946­47) er der indklæbet en maskinskrevet

regnskabsoversigt i kassebogen. Dette gentager

sig ikke. Kassebogen føres og revideres med pen

frem til 1956. Til gengæld er der i årene efter

1945 udgifter til rensning, transport og reparation

af en skrivemaskine.

udgiftsposterne er de samme år efter år:

Lønninger, forsikring, avishold, forstanderens

telefon, transporttilskud til elever, enkelte rejseudgifter

og kurser, eksamensudgifter og annoncer.

Der er tale om få anskaffelser, men en

enkelt springer i øjnene: I skoleåret 1950­51

ind købes 4 stk. ”Norden” skrivemaskiner for

850 kr. Et anseeligt beløb i forhold til, at de samlede

udgifter i 1929 er 7204,27 kr. og i regnskabet

1. august 1956 24.979,49 kr.

der afholdes fra 1940’erne årlige kurser i

stenografi, dekoration og skilteskrivning. Under

krigen møder vi første gang særskilt udbetaling

af feriepenge og en lovpligtig krigsforsikring af

løsøre. Desværre knyttes der ingen kommentarer

til, at man i 1948 har betalt skolepenge

tilbage.

i ”skanderborg social­demokrat” kan

man 20. juni 1947 læse en dimittendtale af skolens

daværende formand, direktør Olaf Nielsen.

Talen holdes på 50­årsdagen for skolens første

dimittendhold, efter at skolen i 1892 efter besøg

i Aarhus er bragt i overensstemmelse med fælles

regler for handelsskoler. Det bliver i artiklen anført,

at faderen til skolens leder (1947) “var med

til at starte skolen med statsanerkendelse”.

Arbejdet, end Tilfældet var i tidligere Tid, hvor

man maatte arbejde fra 7 til 20 om Aftenen,

hvorefter man maatte besøge Handelsskolen.”

Det handler jo nok mindre om, at eleverne har

ændret karakter eller lyst og mere om, at arbejdsforholdene

er ændret. Først og fremmest

giver det os indsigt i, hvor lang arbejdsdagen

har været for unge handelsskoleelever.

Talen fortsætter: ”Det er Skoleledelsens håb, at

alle Elever maa se bort fra Tidens Forhold og

lære gode Handelskundskaber, thi den Verden,

Handelen i Dag lever i er snøret i Restriktioner,

hvorfor det er klogt at benytte Tiden til intensiv

Uddannelse.”

de omtalte ”restriktioner” er den første

efterkrigstids fortsatte rationeringer, som fortsætter

helt til 1953, hvor brændselsrationeringen

som den sidste bliver ophævet. Mere generelt

afspejler dette situationen i Europa, hvor det engelske

produktionsapparat og økonomi er nedslidt

efter krigen, og hvor situationen i Tyskland

er kaotisk, ikke så meget på grund af et nedslidt

produktionsapparat som p.g.a. en ikke­fungerende

økonomisk infrastruktur. Først året efter

(i 1948) skabes OEEC og den Marshall­hjælp,

som sætter gang i Europa efter krigen. England

og Tyskland er på daværende tidspunkt de to

største markeder for dansk eksport.

Man kan endelig bemærke, at talen tager den

konsekvens at anbefale uddannelse i krisetid.

Den logik kommer til at udfolde sig senere.

artiklen fortæller desuden, at skole inspektør

Pedersen (1894 – 1923) overtog ledelsen

efter Jørgensens far (1892­94), og at Steffen Rasmussen

(1923­47) netop har trukket sig tilbage.

SammenSlUtning og

”den gamle Skole”

en afgørende begiVenhed i skolens historie

finder sted den 10. august 1965. På ”Konditoriet”

i Odder stifter repræsentanter for

Skanderborg Handelsstandsforening, Odder

Handelsstandsforening, Odder sogneråd og

Handelsskoleforstander Wagner Nielsen (Odder)

”Handelsskolen i Odder og Skanderborg”.

Alle aktiver overdrages den nye institution.

Skanderborg Byråd og Kontorfunktionærernes

Forbund bliver sammen med stifterne repræsenteret

i bestyrelsen. Vedtægterne er forud for

mødet godkendt af Undervisningsministeriet.

På bestyrelsesmøde 17. november indsendes

Wagner Nielsens ansøgning om stillingen som

forstander til godkendelse i Undervisningsministeriet.

”Forstanderen skal normalt være at

træffe hver dag på begge skoler.” Det vedtages

i øvrigt, at principalerne selv køber undervisningsbøger

(undtagen sprogbøger). På møde

16. marts ansættes Sven Christiansen – med

Undervisningsministeriets tilladelse ­ som handelslærer

pr. 1. august 1966. Sven Christiansen

overtager – efter en inspektørperiode ­ stillingen

som forstander to år efter. Den sammenlagte

skole har en åbningsstatus på 88.356 kr.

sammenslutningen skal ses som en

reaktion på, at man oplever fremtiden som usikker.

I ministeriet har der været diskussioner om

minimumsstørrelser på handelsskoler. Kravene

bliver nedjusteret til et minimum af 5 klasser

med mindst 16 elever i hver. Begge skoler kan

opfylde kravet. Odder har 160 elever, Skanderborg

225 i forbindelse med sammenlægningen.

Men flere forhold tyder på problemer. Over hele

landet udvider folkeskolerne med 9.­ og 10.klasser.

Det betyder en midlertidig udsættelse

af starten på handelsskole. Alvorligst er nok, at

principalerne ønsker handelseksamen i stedet

for handelsmedhjælpereksamen. Problemet ligger

i nyordningen fra 1956 (i kraft fra 1964), hvor

skoletiden kommer til at ligge mellem klokken 8

og klokken 18 på ugens første fem dage. Selv om

der var vækst i slutningen af halvtredserne og

begyndelsen af tresserne, kunne nyordning en

med dagundervisning og krav til holdstørrelser

tegne en mindre lys fremtid. Bestyrelsesformand

Waage Petersen afkræfter dog over for

Jyllands Posten rygter om, at handelsskolen vil

lukke og fortsætter:

”Derimod er det rigtigt, at handelsskolerne

over hele landet for tiden oplever tilbagegang

i elevtallet – i fjor en tilbagegang i elevtallet på

helt op til 25 pct. for en del handelsskoler. Det

skyldes ikke blot, at principalerne i voksende

omfang foretrækker at lade deres lærlinge tage

handelseksamen i stedet for handelsmedhjælper

eksamen, men også at mange principaler

nu først tager lærlinge ind, når de er fyldt 18 år.

Har de realeksamen – og det har mange i den

aldersgruppe i dag – slipper principalerne for at

sende disse unge på handelsskole.”

sammenlægningen finder sted i en markant

højkonjunktur, hvor Danmarks velstand vokser

som aldrig før. Det sætter den midlertidige

stagnation i perioden 1966 til 1970 i perspektiv.

Viden og dermed uddannelse er for udsætning for

fortsat vækst og omstilling fra landbrugssamfund

til industrisamfund. Her sker en vækst i ansatte

inden for handel, og i perioden fra 1950 til 1979

en fordobling af ansatte ved administration. I perioden

fra 1960 til 1972 stiger antallet af ansatte ved

undervisning og forskning med 8 pct. om året. Den

almindelige udvikling i samfundet afspejler sig efter

1970 tydeligt i Skanderborg­Odder Handelsskole.

Dette navn får skolen for at undgå forveksling med

Handelskostskolen i Odder 11. maj 1976.

første projekt efter sammenlægningen er at

tilvejebringe en tilfredsstillende lokalesituation.

Dermed er et afgørende tema for de næste 43 år

sat på dagsordenen.

I talen hedder det: ”Det er som den Ungdom,

der i Dag besøger Skolen, føler mere Lyst til

14 15


Sammenlægningen

finder sted i en markant

højkonjunktur,

hvor Danmarks velstand

vokser som aldrig før

planer og tegninger til 3 lokaler som start

til ”Skolen på torvet” lå klar i marts 1966 Ombygning

til 500.000 kr. blev iværksat. Samtidig

havde man et inventarbudget på 65.ooo kr.

Foreløbig bevarede man 4 lokaler i Møllegade.

Allerede året efter havde man ”Kontakt med

ministeriet for at undersøge muligheden for at

sikre skolens udvidelse med henblik paa den udvikling,

der er i gang i Skanderborg”(12.6.67).

Kommunaldirektør Stelfeldt oplyser senere

på året skriftligt, at man må udvide på torvet

efter behov. Det kommer til at betyde, at handelsskolen

i etaper fortrænger ungdomsklub,

politiet, kørelærere og motorvejskontor fra de

kommunale bygninger. Man holder foreløbig

indvielsesfest for den nye skole på torvet den

28. november 1967. Samme år indkøber man et

pengeskab for 2700 kr. plus oms.

den 23. april 1971 drøfter bestyrelsen første

gang mulighederne for at bygge en ny skole. Ministeriets

godkendelse af byggeriet på grunden,

købt af Skanderborg kommune, sker 17. november

1977, og man kan holde rejsegilde 8. december

1978 og indvielsesfest 23. november 1979.

Baggrunden for den omfattende byggeaktivitet

er selvfølgelig vækst i kerneaktiviteten: Undervisning.

i 1970 får skolen tilladelse til at oprette

handelseksamen. Det sker ikke uden problemer.

Man har ansøgt om dette siden 1967. Ansøgningen

støttes i 1979 af Ry, Odder og Skanderborg

handelsstandsforeninger, Ry Sogneråd, Hørning

Sogneråd og Skanderborgs borgmester.

ansøgningen gennemgår befolkningsgrundlaget

og henviser til prognoser om, at den nye

bydel ”Skanderborg Øst” i 1975 vil rumme 5000

mennesker, og at der i 1972 vil blive bygget et

nyt gymnasium, samt i 1973 en ny kommuneskole.

I budgetoplysningerne til bestyrelsen

kan man læse om 2 nye klasser på kontorlinjen,

2 nye klasser på butikslinjen og 2 klasser på

kursus til handelseksamen. Desuden er der på

aftenkursus 20 kursister til regnskabslære, 20 til

bogføring, 30 til personaleledelse, 20 til data,

30 i virksomhedsøkonomi og 30 i organisation.

Regnskabstal fra regnskabet 1971 illustrerer udviklingen:

Regnskab 70-71 Budget 72-73

Lærlingeskolen 290.000 258.000

Handelsskolen 196.000 514.000

Aftenskolen 48.000 94.000

det er tydeligt, at handelseksamen medfører

stor vækst (der er fuldt hus på 120 elever og 6

klasser på den første årgang), og det er tydeligt,

at aftenskoleaktiviteterne har stor fremgang.

Forstander Sven Christiansen udtaler på Skanderborg

Handelsstandsforenings generalforsamling

(i 1972), at perioden siden 1964 havde været

en ”brydningstid” og siger om handelseksamen:

”Når denne uddannelse har haft så stor succes,

tror jeg blandt andet, det skyldes forældrenes

ønske om at give børnene en længere og bedre

uddannelse.”

Fra indvielsen i 1967

16 17


merkonomkurserne starter i 1969. I

1966 er der 209 elever i Skanderborg og 134

i Odder. I april 1967 overvejes det at opsige

lejemålet i Odder, ”da der sikkert ikke bliver til

en ny klasse i Odder”. Til gengæld opstår i 1966

kursus for fotolærlinge fra hele landet (på 3

gange 14 dage) for statens regning – som der

står ”intet overskud, intet underskud.” Der er

dog dimitteret 36 elever i Odder i 1968. Udviklingen

peger på en samling af undervisningen

i Skanderborg og oprettelse af handelskostskole

i Odder. ”Den selvejende institution

Specialhandelens Kostskole i Odder” oprettes

september 1966 af – i første omgang – 10

brancheforeninger.

Perioden er præget af ansættelse af en række

nye lærere, som kommer til at præge handelsskolen

i en generation. Sven Christiansen

(ansat 1.8.66, inspektør og forstander 6.6.68),

Karen Elisabeth Pedersen (sekretær 9.6.66, kort

efter lærer og inspektør), Stern Møller (pedel

14.9.66), Lone Sparre Mikkelsen (1.4.70), Mogens

Holm (23.08.71), Inge La Cour (1.1.71), Georg

Bang Mikkelsen (6.4.74), Grethe Mørk Hansen

(4.12.74), Ulla Knudsen (24.9.75), Christian Juul

Nielsen (11.5.76), Keld Slemming (11.5.76), Henning

Mikkelsen, Peder Tværmose, Erl Thordal

(1.08.77) og Bengt Jacobsen (1.08.78).

(HH). Den 9. april 1981 får skolen tilladelsen,

og kan i april indrykke annoncer for den

2­ årige højere handelseksamen pr. august

1981. Man kan samtidig opslå stillinger som

timelærer, handels(over)lærer og adjunkt/lektor

pr. 1. august 1981. Samtidig annoncerer

man efter reduktionsinspektører (15 %).

Det betyder samlet, at den nye skole på

Højvang ens Torv 2 fra starten er for lille. Skolens

formand, købmand Waage Petersen, udtaler til

Horsens Folkeblad 11. maj 1977:

”Det er dystre udsigter, nu hvor direktoratet

for erhvervsuddannelser har godkendt det nye

handelsskolebyggeri, som påbegyndes næste

forår. Direktoratet har ikke villet høre på handelsskoleforstander

Sven Christiansen og andres

forudsigelser med hensyn til voksende elevtal.”

Samtidig er der ventelister til Handelsskolens

merkonomuddannelser.

”Elevtallet er snart fordoblet”, hedder det i

ugebladet 13. maj 1977, og bladet kan samtidig

ci tere forstanderen for, at han forventer

at oprette den nye 1­årige HH for studenter i

skoleåret 1982­83, hvilket dog må vente nogle

år endnu.

Uanset om vi måler på lokaler, elevtal, læreran- Når alt dette er sagt, må vi også omtale Jytte

sættelser eller budgetter, er der tale om en be- Sterns stegte sild. Der er tjenestebolig til pedeltydelig

aktivitetsvækst – og den tager til under len på ”Skolen på torvet”. Trods vækst er der en

Inge la Cour udtrykker sig sådan:

1970´ernes økonomiske krise. Lige så afgørende vis hjemlig hygge i en lille skole. De stegte sild til

er det imidlertid, at staten spiller en større rolle. fredagsfrokosten kan være symbolet på dette.

”Da jeg i januar 1971 blev ansat på skolen som

Skolepengene bortfalder, og læremidlerne bli­

barselsvikar, var vi ca. 8 lærere i alt. Vi havde et

ver gratis for såvel handelsmedhjælpereksamen

lille bitte lærerværelse (ikke røgfrit), som også

som handelseksamen (dette sker i 1975). Den

blev brugt, når en af os havde fødselsdag, eller

22. februar 1977 får skolen besked om, at efg

vi bare trængte til lidt godt om fredagen, for

starter fra august. Handelsuddannelsen starter

så lavede Jytte frokost til os – altid den samme

herefter (normalt) med en 1­årig basisuddan-

menu - stegte sild og leverpostej med champignelse

og fortsætter med 2­3 års andendelsnon,

bacon og rødbeder, alt hjemmelavet

uddannelse, organiseret som vekseluddannelse

forstås. Jeg mener også, der blev serveret øl og

(praktik/ skoleophold). Under overskriften ”Ny

basisuddannelse kan forventes til august” ud-

snaps til dem, der ville have det…”

taler forstanderen til Horsens Folkeblad:

Samtidig er noget nyt på vej. 4. november 1976

er edb­behandling af løn m.m. på bestyrelsens

”Der er ingen tvivl om, at ændringen kommer

dagsorden. EDB er desuden på skemaet i 2.

nu. Arbejdsmarkedets to parter er blevet enige

semester af den nye efg­uddannelse. På den

om, at den traditionelle mesterlære skal falde

gamle skole havde man en enkelt edb­maskine,

bort til fordel for Efg-uddannelsens basis-år med

som stod i pedellens skab. Skulle man bruge

efterfølgende praktikperiode” (16.3.77).

den, måtte man først ringe til regnecentralen.

Nye ”elektronregnere” er indkøbt i april 1974.

Reformen afspejler uddannelsens betyd ning

27 elever har været på Englandsrejse i påsken

under en ret voldsom samfundsmæssig forand­

1971, og der har været rejse til Berlin i 1973.

ring. Den 9. september 1980 søger skolen om

Den nye efg stiller også krav om studievejled­

18

tilladelse til at oprette Højere Handelseksamen

ning. Skolen har fået nye vedtægter.

19


HøjVangenS torV

og nye byggeSager

den lokale udvikling. Samtidig opfordrer Undervisningsministeriet

i brev af 10. december 1980

til, at man gør noget ved manglen på praktikpladser.

Begge dele skal udvikle sig til det værre.

planen er ud over de 7 lokaler og grupperum

at bygge et auditorium på 220 m2. Imidlertid går

sagen i stå. Først afventes Undervisningsministeriets

udbygningsplan for handelsskolerne, så

afventes finanslovsforslag, og endelig afventes

amtets samlede plan for udbygning på handelsskoleområdet.

Vi skal helt frem til 1984, før

sagen finder en foreløbig løsning: Ministeriet

tillader byggeri af 2 klasselokaler og sikringsrum.

Omkostninger: 6 mio. kr. Tilladelsen til at

bygge klasselokaler hænger oven i købet sammen

med sikringsstyrelsens krav om udvidelse

af sikringsrum. Det ville være usædvanligt at

bygge en sikringskælder uden lokaler oven på.

Undervejs i forløbet har Handelskostskolen i

Odder søgt om tilladelse til at oprette efg­klasser

(i 1983). Planen opgives i 1986 p.g.a. et for

beskedent elevgrundlag.

ansøgte kommunen om dispensation m.h.t.

fjernelse af pavillonerne. Bestyrelsen var i gang

med at undersøge mulighederne for endnu en

byggesag, da man holdt rejsegilde 19. september

1986 oven på sikringsrummet, og mens

man fik endelig tilladelse til udvidelse af administrationsfløjen

(6. februar 1987).

Ved indVielsen af den nye skole siger

På landsplan er over 30.000 mennesker i 1978

i gang med ekstraordinær beskæftigelse eller

uddannelse. Mens skolens vækst i en årrække

er sket som resultat af generel og lokal vækst,

mens kompetencefordelingen i byg-

forstander sVen christiansen under er den yderligere vækst nu delvist et resultat af

gesager mellem forstander og bestyrelse blev

spisningen på skanderborghus:

ungdomsarbejdsløshed. I 1982 ansættes en ”de-

diskuteret, udvidede skolen med en (bevilget)

tektiv” (Knud Erik Momme) til at opsnuse prak-

4. HH­klasse (160 ansøgere/139 kvalificerede).

”Kun få ved, at forhandlingerne om at bygge tikpladser ved at besøge lokale virksomheder. I

Direktoratet anbefaler (25. november 1987), at

den nye skole startede omkring 1970, og at de april 1983 kan man i Ugebladet læse ­ med for-

skolens lokaleproblemer løses via lejemål. Den

første forhandlinger med Undervisningsministanderen som kilde – at ”Hver tiende elev får

foreløbige løsning af lokaleproblemerne blev

steriet fandt sted i 1972, så byggeriet har altså ikke praktikplads”. Året før var det hver 8. elev.

leje af 6 lokaler på Niels Ebbesenskolen (pr. 31.

ikke varet 1½ år. Det har optaget os mere eller Situationen er dog bedre end på landsplan.

januar 1989).

mindre i snart 10 år”. (Aarhus Stiftstidende 24. Først i midten af 1990´erne har små årgange

november 1979)

og generelt økonomisk opsving ændret praktik­

i foråret 1988 tilbyder priVate inVepladssituationen,

så der på dette tidspunkt bli­

skuffelsen Var stor, og selv om der storer at finansiere skolebyggeri, men

i 1978 er der 9 klasser på dagskolen, og der er ver mangel på praktikanter. Dette kan man bl.a.

som udgangspunkt var tale om uindfriede afVises af underVisningsministeriet.

bevilget 16 kurser, mens der er elever til 19. Den se af en længere avisdebat om, hvad unge bør

forventninger rettet mod Undervisningsmini­

6. maj 1980 er der bevilget 9 efg­klasser til 280 vejledes til i folkeskolen.

steriet, Byggedirektoratet og amtet, skabte Hvis man skal konkludere på det omstænde-

elever og søgt om yderligere klasser. I april 1981

sagen intern frustration mellem mange aklige forløb af byggesagerne, må det være, at

er der 78 elever til den nye HH pr. 3. august aktiViteten for skoleåret 1982­83 fortører:

forstander, bestyrelse, ingeniør, arki- økonomireformen fra 1991 åbnede mulighe­

1981, fordelt med 2 erhvervsøkonomiske klasventes at slå ny rekord med 12 efg­klasser, 3 nye

tekt, kommune og amtskommune. Bestyrelsen der for en smidigere arbejdsgang, hvilket var

ser og en erhvervssproglig (HH er frem til 1995 første­års HH­klasser og 2 anden­års HH­klasser,

skiftede undervejs formand, idet Eigil Knud- velkomment. Byggesagsforløbet vidnede om

en to­årig overbygning på efg). Knapt er man idet de 2 økonomiske slås sammen. Dertil komsen

blev erstattet af Ib Øgaard (13.2.1985). for mange dagsordener hos for mange aktører

færdig med rundvisning – bl.a. til udsmykningmer andendels­undervisning i butiksdrift og all­

Værst var, at lokaleproblemerne ikke var løst. og om, at ministeriets afgørelser forplantede sig

en i kantinen (for 100.000 kr. i samarbejde med round. Derfor er det afgørende at få startet nyt

Skolen havde 10 efg­klasser og 7 HH­klasser til interne frustrationer.

Statens Kunstfond) ­ reception og middag for byggeri.

(heraf en 1­årig) i 1985.

indbudte ­ før man må starte en ny byggesag og

med økonomireformen skabtes en over-

søge pladsproblemerne løst midlertidigt med på bestyrelsesmøde 19. februar 1982

bestyrelsen haVde knap afsluttet den reordnet rammestyring for uddannelser, idet vi fik

opstilling af 4 pavilloner (dette sker i 1981). hedder det i bestyrelsesreferatet:

ducerede byggesag, før en ny startede. Denne udmeldt tilskud pr. årselev og et grundtilskud

Regnskabet for den nye skole afsluttes med en

gang mindre ambitiøs. De samlede udgifter til til resten – herunder bygninger. At taxameter-

samlet udgift på 17.555.207 kr.

”Det meddeltes, at skolen havde fået lov til

”udvidelse af administration og normalklassetilskuddet pr. årselev blev sat for lavt i sam-

at indsende byggeprogram for en tilbygning

lokaler” blev anslået til 4 mio. Den 14. novemmenligning med det almene gymnasium er en

lokalt er opfattelsen nok, at Undervis­ bestående af 7 undervisningslokaler samt nødber

1986 gives tilladelse til offentlig licitation. anden sag, som fik (og får) en del plads i debat

20

ningsministeriet og amtet lægger en dæmper på vendige fællesfaciliteter.”

Lokalemanglen var hermed ikke løst, og man og diskussioner.

21


Praktikservice i 1993

taXameter - overgang til rammestyring

1980’erne Var præget dels af byggesager,

dels af nye uddannelser – efg og HH skifter fokus,

bl.a. som følge af den nye økonomireform, hvor

man går over til taxameterprincippet. Skolen

kan nu inden for nogle økonomiske rammer disponere

og til en vis grad selv bestemme antallet

af klasser, ansættelser og hvilke uddannelser,

der udbydes.

Vedtægterne fra 1984 revideres i 1990, og

der laves oplæg til strategi. Weekendmøde for

pædagogisk udvikling afholdes første gang i

1989. Indkøb af Edb­udstyr optræder med mellemrum

i bestyrelsesreferaterne. Gentagne

UddannelSeSreFormer

reformen i 1991 handlede om selveje og

taxa meter på det økonomiske område. Med

Bertel Harders ord fik Handelsskolerne nu “det

privilegium at kunne gå konkurs”. På HHX var

målet at sikre såvel studiekompetence som det

er hvervsøkonomiske indhold, mens efg og lærlingeuddannelserne

samordnedes.

fra august 1996 revideres HG­ uddannelsen.

Som udgangspunkt er den herefter 2­årig. Tilrettelæggelsen

bliver tematisk med rullende

skema. Undervisningen bliver opdelt i grundfag,

studiefag, temafag og valgfag. Faglige kompetencer,

personlige kompetencer og mere

praksisnær undervisning er nøgleord. Både 1.

og 2. år indeholdt temaprojekter. Uddannelsen

forlænges fra 3 til 4 år. Reformen er en revision

af det regelsæt, som erstattede efg med Hg fra

1991. Igen i 2000 reformeres uddannelsen.

den pædagogiske debat tager udgangspunkt

i slagordet ”ansvar for egen læring”. Dette

betyder ikke, at ansvaret for undervisningen

lægges over på eleverne, men at vi er mere bevidste

om, at undervisning ikke nødvendigvis betyder,

at eleverne lærer noget. Læring foregår i

eleverne, og det forudsætter en bevidst aktivi tet

gange iværksætter Undervisningsministeriet

jobkampagner. Generelt gik det godt med

beskæftigelsen for HH­eleverne og mindre godt

for efg­eleverne.

oVerordnet sættes dagsordenen i 1990’erne

af reformer på såvel økonomiområdet (i 1991)

som undervisningsområdet. Sven Christiansen

udtaler, at ”Handelsskolereformen i 1991 er den

fjerde justering af uddannelserne siden 1975.”

(Dimissionstale 24. juni 1989).

fra elevernes side. Undervisningen skal derfor i

højere grad medtænke elevernes egne processer.

HH­uddannelsen bliver fra 1995 3­årig (den

såkaldte ”kongevej”). Dermed er de gymnasiale

uddannelser ligestillede og fagene efter timetal

inddelt i a­, b­ og c­fag på alle gymnasiale uddannelser.

Samtidig bliver der sat fokus på

højere faglighed, personlige kvalifikationer og

elevinddragelse i undervisningsplanlægningen.

Skolen sætter som følge af uddannelsesreformer

en pædagogisk udvikling i gang for at udvikle

lærerrollen, praksisnær undervisning og

inddragelse af informationsteknologi. På HH

bliver der flere projekter, og fra 1999 indføres

den store skriftlige opgave som udtryk for en

styrkelse af det studieforberedende element.

samtidig erstattes de centralt fastsatte arbejdstidsaftaler,

som detailreguleret løn­ og arbejdstid,

af decentrale og generelle rammer, som

kan forhandles og udfyldes med lokalaftaler og

lokalløn. Da dette skete samtidig med diverse

spareforanstaltninger, var der en udbredt opfattelse

af at yde mere for mindre. Der var enighed

mellem ledelse og medarbejdere om ikke at

ændre på forberedelsestiden, idet dette ville

kvalitetsforringe kerneydelsen: Undervis ning.

i 1998 er der et bestyrelsesreferat med titlen:

”Den professionelle bestyrelse”. Betegnelsen er

nok dækkende for de krav, der stilles til bestyrelsen

i forbindelse med den nye rammestyring.

Det er tydeligt, at papirmængden (dagsorden,

referat, bilag, redegørelser m.m.) som passerer

bestyrelsens bord, fylder enormt i forhold til de

protokoloptegnelser og beslutningsreferater, vi

har fra tiden før 1991. Arbejdsdelingen mellem

forstander og bestyrelse ændres, og der laves

et forretningsudvalg og fra 1997 et formandskab.

Fra sommeren 1992 vælger forstander

Sven Christiansen at lade sig pensionere efter at

have været ansat på skolen siden 1966 og efter

at have fejret sin 60­års fødselsdag med åbent

hus på skolen 9. februar 1988. Efter en konstitutionsperiode

ansættes Lars Andersen som ny

forstander.

i 1990 laves det første strategioplæg for skolen.

I 1991 har skolen en strategiplan. I 1992 startes

en værdigrundlagsdebat, og der laves skitser til

et udviklingsprogram. Formuleringen sker efter

formlen:” Det er værdifuldt at… derfor vil vi…

”. De ansatte tager på strategiudviklingsdage i

Gjern den 16–17. april 1993. I 1995 udfærdiges

et værdigrundlag. Kvalitetsudvikling fortsætter

i 1997 i samarbejde med ministeriet under

betegnelsen Q90. Her er der både tale om en

fortsættelse af arbejdet med værdigrundlag og

om resultat­vurdering. På et bestyrelsesmøde i

oktober 1998 bliver skolens eksistensgrundlag

og vision fastlagt:

skolens eksistensgrundlag formuleres

sådan: ”Skolens formål er at tilbyde, udvikle

og gennemføre undervisning inden for erhvervsuddannelserne

og tilgrænsende uddannelses- og

kursusvirksomhed i overensstemmelse med den

gældende lovgivning herom. Skolen tilbyder endvidere

rådgivning og ydelser med tilknytning til

undervisnings- og kursusvirksomhed.”

UdFordring til beStyrelSen

skolens Vision har følgende formulering:

”Vi vil aktivt og opsøgende skabe rammerne

og indholdet for at områdets unge og

voksne kan kvalificere sig til at blive kompetente,

selvstændige samfundsborgere –”klædt på til”

erhvervslivet nationalt og internationalt.”

Kerneværdierne kan sammenfattes til

slagordene ”økonomisk handlefrihed til udvikling”,

”eleverne i centrum”, ”medarbejderne

som ressource” og ”samarbejde med skoler og

erhvervsliv”.

Der er en del konkrete planer over bestyrelsens

bord. Nogle realiseres – andre ikke:

Fra 1993 til 1995 planlægges og drives et

sportscollege i Gjern. Formålet er at kombinere

uddannelse til idrætsinstruktør med grunduddannelsen.

Der er samtidig planer for et sportscollege

i Skanderborg, på Samsø eller i Odder.

Fjernundervisning, aktivering af langtidsledige,

undervisning på Samsø, samarbejde med Skanderborg

VUC, samarbejde med Finanssektorens

Uddannelsescenter, erhvervsrådets planer

om en teknisk skole i Skanderborg, kursus­ og

feriecenter på ”HK­grunden” og mulighed for

opførelse af kollegium er på bestyrelsens dagsorden.

I forbindelse med diskussionen om placeringen

af TV2, som borgmesteren ønsker til

Skanderborg, diskuteres også oprettelse af en

medieuddannelse.

i 1995 ansættes en administrationschef. Budgetterne

kommer 4 gange om året på bestyrelsens

dagsorden. Sammenfattende er der tale om udvidelse

af områderne økonomistyring og vision.

Der er således sket et skifte fra administrativ til

strategisk ledelse.

24 25


edb og it-Strategi

i 1992 kan man købe billige, aflagte skrivemaskiner

af den ikke­elektriske slags på skolen.

Der udarbejdes en investeringsplan på EDBområdet.

3 EDB­undervisningslokaler indrettes.

Et sted mellem 1992 og 1997 skifter ordvalget:

EDB erstattes af it. De tilgængelige informationer

på skærmen er vokset enormt med internettets

gennemslag, så det giver ikke længere

mening at kalde dem data. It­teknologiens tilstedeværelse

er nok den mest synlige ændring

af skolen: Overalt er maskiner tilgængelige.

Overalt arbejdes der ved skærme: i administration

og ledelse, i undervisningen, i frikvartererne,

hos pedellerne, hjemme modtages mails,

eleverne registreres elektronisk, og arkiverne er

elektroniske.

i 1996 planlægges anvendelse af 6 mio. kr.

over 3 år på it. It­strategien tages op årligt. Der

indrettes et ”mediatek” – også kaldet ”open­

internationaliSering

i 1992 har bestyrelsen et internationaliseringsprogram

på dagsordenen. Ideen er at erstatte

de traditionelle studieture – oftest til en storby

og planlagt i samarbejde mellem en klasse og et

par lærere ­ med et rejseprogram for alle elever.

Udveksling med partnerskoler, privat indkvartering

og undervisning på fremmedsprog

er hovedmål. Skolen har i 1997 partnerskoler i

England (3), Tyskland (3), Østrig (1), Sverige (2),

og Schweiz (1). Programmet er fuldt udbygget i

1998. Rejseaktiviteterne kommer til at omfatte

både HG og HH på alle årgange.

learning­center”, der bliver centrum for vejledning

i forbindelse med det stigende antal rapporter

og projekter i både faglig og tværfaglig

sammenhæng. I 1995­96 har skolen over 100

pc’ere som i løbet af skoleåret bliver koblet på

internettet. I 1997 får skolen egen hjemmeside.

Året efter får alle elever e­mail­adresse.

i det hele taget er udviklingen på det

teknologiske område forbløffende. En imponerende

mængde af stencils, stencilbrændere,

duplikatorer, kassettebåndoptagere, U­matic

videomaskiner, VHS­maskiner, filmapparater

(12 mm), lysbilledapparater, kameraer, overheadprojektorer,

regnemaskiner, skrivemaskiner,

fotokopimaskiner, fax´er og tv­apparater er

blevet forældet bare på Højvangens Torv. Dertil

kommer, at vi er adskillige generationer henne

i hardware og software på it­området. Regnestokken

er så forældet, at den indgår i ”Hvad

Er Det?”­ konkurrencen ved juletid.

rUm-programmet

betegnelsen ”rum­programmet” dækker

undersøgelser af skolens fremtidige pladsbehov.

Ønsket er en helhedsløsning.

i 1995 får skolen besked om, at den ikke

mere kan råde over lokaler på Niels Ebbesenskolen.

Kursusafdelingen kan afstå et par lokaler

til ungdomsafdelingen i forbindelse med køb

af kontorlokaler på Th. Helstedsvej. Der kan

også lejes lokaler på Danmarksvej. Alligevel er

det nødvendigt at opstarte byggeri i 1997. Der

budgetteres med byggeri for 20 mio. kr. Skolen

får ny kantine med køkken, en række klasseværelser,

grupperum og storrum, som kan laves

til klasseværelser ved hjælp af foldedøre. Den

gamle kantine bliver herefter til mediatek. Den

nye afdeling er i rigtig 1990’er–stil med højt til

loftet og store vinduespartier. 26. februar 1999

opgøres de samlede udgifter til 19.181.888,65

kr. Et succesfuldt byggeri, som blev billigere end

forventet.

aktiVitetSniVeaU

En samlet oversigt over samtlige afdelingers aktiviteter i nyere tid ville være omfattende og ikke tilsvarende oplysende. Større

bevægelser er beskrevet som baggrund for udviklingsretninger. Her skal vises et par af mange eksempler på de løbende informationer,

bestyrelsen er blevet forelagt.

i Skoleåret 1995-96 Var der:

• 4 Hg-klaSSer (heraf en voksenklasse)

• 3 HH-klaSSer (1. år af ny 3-årig HH)

• 3 HH-klaSSer (1. år af 2-årig HHX, gammel ordning, elever med HG- eksamen)

• 3 HH-klaSSer (2. år af 2-årig HH, gammel ordning)

• 2 HH-klaSSer (1-årig, for elever med HF/ studentereksamen)

Gennemgående har der været 3 eller 4 HH­ klasser pr. årgang og 2 klasser på HG 1. år og 1 eller to klasser på HG 2. år. Det

valgte skoleår viser samtidig, hvordan en reform påvirker tilrettelægge lsen med overgangsordninger. Af afgørende betydning

har det været at få elevtal og klasseantal til at give en økonomisk og samtidig pædagogisk fornuftig klassekvotient. Bestyrelsens

holdning har som udgangspunkt været et ønske om en klassekvotient på max. 28.

kUrSUSaFdelingen HaVde i 1. HalVår aF 1996 en række projekter:

• edb-UddannelSe aF 35o medarbejdere Fra odder kommUne (Word, Excel)

• kUrSer i regnSkab og bogFøring For inStitUtionSledere i Skanderborg

• kUrSer i miCroSoFt projekt og eXCel For Vejdirektoratet.regnearkkUrSer For SamSø SerViCeCenter

• grUndlæggende aCCeSS For ForHiStoriSk arkæologi

• 15 åbne He-kUrSer i diV. edb programmer og i Salg og kommUnikation

• VejledningSForløb For ledige Hk’ere og Sid’ere i a-kaSSen i odder

• aktiVitetSForløb For det regionale arbejdSmarkedSråd.

deSUden Var en række projekter endnU ikke indHoldSUdFyldt:

• merkonom

• FlekSibel merkonom

• enkeltFag

• korte kUrSer

• Samarbejde med FinanSSektorenS UddannelSeSCenter

• Samarbejde med jenSenS bUreaU

• Samarbejde med jySk teleFon

Kurserne har haft forskelligt omfang og varighed og været arrangeret på forskelligt grundlag. Vilkårene for kurserne har

været afgørende for det bidrag, kursusafdelingen har kunnet give til den samlede økonomi. I hele perioden fra 1995 til 2000

har HHX haft et negativt dækningsbidrag og fortsætter med det, trods en takstrevision i 2001. Taxametertilskud for HHX var i

2006 på 52.574 kr. pr. årselev. Til sammenligning er taxametertilskud for STX for 2006 på 76.370 kr. pr. årselev.

26 27


årtUSindeSkiFte

og SparerUnder

omkring årtusindeskiftet var skolens

økonomi presset. Dette prægede selvfølgelig

livet på skolen. Bestyrelsen havde budgetter

og besparelser på dagsordenen i et hidtil uset

omfang, og lærerne oplevede, at en pædagogisk

dagsorden blev ”kapret” af økonomidiskussionen.

Overordnet skyldtes den vanskelige

økonomiske situation det lave taxametertilskud

til elever på vore ungdomsuddannelser. Hertil

kom et faldende elevtal i forhold til budgetforventningerne.

Endelig lagde 1999­reformen

af Erhvervsuddannelsesreformen af 1991 pres

på skolen. Mens ministeriet i 1991 ønskede at

forbedre kvaliteten gennem økonomisk frihed

og konkurrence, var hensigten i 1999 at skabe

større enheder og dermed opnå en rationaliseringsgevinst.

Sådan tolkedes situationen i

bestyrelsen. Metoden til at opnå rationalisering

var at lægge pres på skolerne gennem sparekrav.

Kursusafdelingen blev ramt hårdest, men ”salamimetoden”

lagde pres på hele skolen. Bedre

blev det ikke af, at overenskomsten i 1997 indførte

”Ny Løn”, hvorefter lokalløn skulle udgøre

en betydelig del af personalets samlede løn. Der

var ikke økonomisk råderum til at udnytte de ledelsesmuligheder,

der lå her. Endelig kom der

en ny tjenestetidsaftale i 2000.

på kort sigt var løsningen at finkæmme budgetterne

og lave prioriteringer. For at løse problemerne

på længere sigt havde bestyrelsen mere

åbne diskussioner, som handlede om, hvordan en

lille skole skulle klare sig i et ”større system.”

Der kan hentes lærebogseksempel på, hvordan

Skanderborg­Odder Handelsskole gennem iagttagelse

af det store systems ”konkurrencemål for

statslige midler” dels iagttager medspillere i uddannelsessektoren

med henblik på strategiske alliancer,

og dels vender blikket mod skolens egne

prioriteringer og organisering. Det er mentalt set

længe siden, skolen var del af et formaliseret hierarki,

hvor man lokalt skulle udtrykke behov og

ministeriet derefter træffe beslutninger. Det var

vigtigt at lave langsigtede mål, mens en intakt

egenkapital gav en vis handlefrihed.

Konkret kan man se en række initiativer:

i 1999 foretages en vedtægtsændring. Mens

mission, vision, kerneværdier ikke ændres, sker

en ændring i formuleringen af de strategiske

indsatsområder:

”Skolen indgår strategiske samarbejdsalliancer

med andre uddannelsesinstitutioner med det

formål, at sikre et godt og varieret uddannelsestilbud

i lokalområdet samt at sikre lokale unge

og voksne studerendes muligheder for at opnå

progression i deres uddannelse regionalt og nationalt.”

i første omgang sigtede man mod et lokalt

og regionalt samarbejde, men senere etableredes

et samarbejde mellem en række små og

mellemstore erhvervsskoler under navnet: 11skolesamarbejdet

– senere kaldet Synergi sko­

lerne. Samarbejdet omfattede i første omgang

skolerne i Assens, Tønder, Haderslev, Ribe,

Grindsted, Skjern, Ringkøbing, Lemvig, Nakskov,

Nyborg­Kerteminde og Skanderborg­Odder. Det

strategiske samarbejde handlede om omkostningsreduktion

og kvalitetsudvikling, og det

handlede om ledergangen, uddannelsesretninger,

pædagogisk og faglig udvikling, kantine,

kundesegmenter, it etc. I august 2001 etableres

et fælles internationaliseringsprogram mellem

Synergiskolerne.

bestyrelsen iagttog fusioner i handelsskoleverdenen

og overvejede forskellige

sam arbejdsmuligheder på delområder med

flere skoler.

samme år ændres organisationsstrukturen.

Ledergruppen omstruktureres. Ulla Poulsen

og Grethe Damsgaard ønskede ikke at modtage

de stillinger, de i den sammenhæng blev

tilbudt. Jan Thykær overtog lederfunktioner

på HH som uddannelsesleder, og Niels Lund

overtog den ene del af kursusafdelingen, mens

den anden del blev forventet besat i 2000.

Samtidig måtte skolen afskedige en række

timelærere, hvoraf et par blev genansat. Årsagen

var et fald i elevtallet på ca. 100.

at der Var udbredt utilfredshed i handelsskolesystemet

fremgår ikke alene af, at HFI

(Handelsskolernes Forstander­ og Inspektørforening)

er i løbende dialog med Ministeriet.

Landet over strejker og demonstrerer elever

den 14. december 2000 (12.9.2001).

john fauerskoV er ikke tilfreds med situationen,

hvor det har handlet om at skabe stabile

forhold – bl.a. gennem ”betydelige besparelser”,

da han overlader formandsposten i bestyrelsen

til Robert Pedersen 11. september 2001. John

Fauerskov er til gengæld tilfreds med samarbejdet

gennem 8 år.

det er Vanskeligt at måle, hvordan stabiliserings­

og besparelsesperioden har påvirket

skolens dagligdag. Imidlertid kan man sige, at to

forhold har præget de ansattes oplevelse. Dels

har besparelser været følelige, dels har forventningerne

til medarbejderne i forbindelse med

gennemførelse af reform og udviklingsparathed

været stærkt voksende. Arbejdsbyrden er øget

– ikke alene på grund af konkrete reformer, nye

arbejdstidsaftaler og inddragelse af it – men

også på grund af en pædagogisk udvikling, som

kortest kan beskrives som en udvikling fra undervisning

til læring, hvor den enkelte elevs

læring stilles i centrum. Samtidig fylder det

tværfaglige og projektarbejdet mere i skemaet.

Den almindelige tolkning har nok været, at de

to afgørende forventninger ikke hang sammen,

og slet ikke hang sammen med ønsket om at

forøge antallet af unge, som fik en kompetencegivende

uddannelse i det skolesystem, som

modtager flest elever fra hjem uden tradition

for lang uddannelse.

30 31


Frem mod

jUbilæUm

fra 2002 lykkes det at skabe ”økonomisk

råderum”. Regnskaberne ender med fornuftige resultater.

Der kan holdes færre bestyrel sesmøder,

og der er en mere visionær dagsorden.

der er stadig pres på skolens økonomi, idet

finanslovene ifølge Undervisningsministeriets

brev af 29. januar 2002 lægger op til besparelser

Skanderborg­Odder Handelsskole i 2002finansloven

på 4,1 % og ved overslag på yderligere

3,1 % i 2003, 3,0 % i 2004 0g 2,9 % i 2005.

Når det alligevel ser fornuftigt ud, skyldes det et

stigende elevtal frem til 2005 og god indtjening

i kursusafdelingen EDUCTOR.

eleVtallet er frem til 2005 større end estimeret.

Der er tale om en jævn stigning i

årselevtallene på såvel ungdomsuddannelserne

som kursusvirksomhed. På HG stiger tallet fra

100,7 i år 2000 til 136,0 i 2004, og på HH er

der i tilsvarende tale om en stigning fra 243 til

286,5. Fra 2005 falder årselevtallet en smule

på HH på grund af lukning af den 1­årige HH.

Kursusafdelingen har ­ samlet set – en betydelig

vækst, som forventes at fortsætte. Fald i

årselevtallet på ungdomsuddannelserne 2006

og 2007 er ikke helt forklarlige. Der er ikke en

klar sammenhæng mellem den demografiske

udvikling og antal tilmeldte. Dette gælder også

en stigning på HG i 2007­08 og et fald i elevtal

på HH 2007­08, samt elevoptaget 2008­09, der

er under det forventede.

bestyrelsen iVærksætter ny strategiudvikling

2002­2005 gennem en analyse af

markedet, muligheder og trusler. Samarbejdsrelationer

og interne indsatsområder overvejes.

Undervisningsmiljøet – fysisk, psykisk

og æstetisk – kommer på dagsordenen. Igen

fra 2007 arbejdes der med vision og strategi.

Nøg leord er, at vi skal være internationale, men

forankret i det lokale, vi skal være medspiller fra

start til slut i et karriereforløb og være generator

for udviklingen. Vi skal skabe erhvervsparathed,

men også hele mennesker.

eductor etableres fra årsskiftet 2002­03.

Skanderborg Odder Handelsskole, Vejle Handelsskole

og Tietgenskolen i Odense har indgået

et samarbejde om at lave kurser og efteruddannelsesforløb,

målrettet den offentlige sektor.

Det økonomiske resultat deles i 3 lige store dele.

Allerede i 2003 har EDUCTOR aktiviteter i ca. 50

kommuner. Kurserne retter sig mod ”omsorgssystemer”.

Hurtigt retter kurser sig også mod

private virksomheder på e­læringsområdet og

mod ”kæder”. Skanderborg­Odder afdelingen

er langt den største. Fra 2005 samles al skolens

efteruddannelsesaktivitet i EDUCTOR, som ledes

af Jan Lind. Kursusafdelingen har haft nedgang

i aktiviteterne i skolens nærområde. I budget

2006 forventer EDUCTOR en indtægt over 30

mio. kr. Visionen handler om HR, administration

og ledelse. Man er opmærksom på behov i forbindelse

med reform af amter og kommuner.

11­skolesamarbejdet – fra sommeren 2003

kaldet ”Synergiskolerne” ­ får en formandsgruppe,

en skoleledergruppe, en styregruppe og

udviklings­ og driftsgrupper, og fra 2001 et udviklingsbudget.

Fra 2003 anser man Synergiskolerne

for at være i driftsfasen. I 2004 laver man

udviklingsprojekter for Undervisningsministeriets

midler omkring læringsstile, samfundsfag,

faglige miljøer og studiekompetence. Internationaliseringsprogrammet

er dog det største

samarbejdsområde.

hg­reformen pr. august 2003 og HHreformen

pr. august 2004 har lagt beslag på

en stor del af den interne udviklingsenergi.

HG­reformen lægger vægt på flere valgmuligheder

og niveauer, realkompetencevurdering

hos den enkelte elev, større faglighed, et valgfrit

introduktionsforløb og større fleksibilitet i

grundforløbet. Fokus sættes på en personlig uddannelsesplan

og på forskellige læringsstile.

hh­reformen handler overordnet om at give

de gymnasiale uddannelser en ensartet struktur.

Der indføres et grundforløb på ½ år, hvorefter

eleven vælger studieretning, der tager 2½år.

I grundforløbet arbejdes med virksomhedsøkonomiske

problemstillinger, samfundsøkonomiske

problemstillinger og kulturelt­sproglige

problemstillinger. Studieretningsforløbet indeholder

obligatoriske fag, 3 studieretningsfag,

valgfag og studieområdet, som anvendes til

sammenhæng mellem fagene. Tilrettelægningen

tager udgangspunkt i tre hovedlinjer: en

økonomisk, marketing og en international.

Inden for disse hovedlinjer udbyder skolen

studieretninger. Fagene beskrives mere ud fra

kompetencemål end ud fra en indholdsmæssig

bestemmelse. Reformen har givet anledning

til en del debat såvel i den gymnasiale verden

som internt. Navnlig de tværfaglige elementer

har nødvendiggjort en del udviklingsarbejde på

skolen.

oVen i reformen indføres en ny

karakterskala med færre karakterer

og ændrede kriterier.

i 2006 anbefaler bestyrelsen en sammenlægning

med VUC, hvis situation er ændret i forbindelse

med kommunalreformen. Sammenlægningen

godkendes af Undervisningsministeriet

i december 2006. Det medfører selvfølgelig en

del diskussioner af overenskomster og arbejdstidsaftaler

og ændringer af logo, vedtægter og

budget samt etablering af en fysisk forbindelsesgang

mellem Handelsskolen og VUC. Ud

over de indlysende stordriftsfordele og synergieffekter,

er det af betydning, at EDUCTOR

kan udbyde VUC’s fag.

allerede i foråret 2006 pålægger bestyrelsen

direktøren at forfølge en tankegang om

”Campus Højvangen”. Ideen er at samle ungdomsuddannelserne:

HG, HH, HF, AVU, STX,

9.­10. klasse, brobygning, ordblindeundervisning

og FVU. Mere som vision tales der om:

engelsksproget undervisning, folkeuniversitet,

oplysningsforbund, produktionsskole og flyt-

ning af EDUCTOR til Højvangen. Visionen giver

selvfølgelig anledning til at overveje de barrierer,

der skal arbejdes med.

bestyrelsen havde ud over strategidebat

en række mere konkrete punkter på dagsordenen.

Fastholdelsespolitik på alle afdelinger,

administrative og driftsmæssige fællesskaber,

etablering af nyt uddannelsesudvalg, oprettelse

af 2­årig HF, etablering af 10.klasse på

Højvangen og indeklima kan nævnes.

arbejdet bleV afbrudt, da skolens direktør

gennem 16 år, Lars Andersen, døde pludseligt på

tjenesterejse i Singapore sidst i oktober måned.

Fra oktober til marts arbejdede skolen med en

konstitueret ledelse, hvorefter Jan Lind blev

udnævnt til ny direktør.

”campus højVangen” bleV fastholdt

som oVerordnet strategi

jan lind etablerede ny ledelse og redegjorde

over for bestyrelsen for de nærmeste planer:

”Campus Højvangen” betyder en hurtig tilbygning

og nedsættelse af et byggeudvalg. Den

fortsatte vækst indebærer etablering af et

10.klasse­center for hele kommunen fra 2011.

HF vokser til 5 klasser i 2010. SOSU­skolerne i

Århus og Silkeborg vil i samarbejde leje 3 lokaler

hos os og flere på længere sigt. Jan Lind

konkluderer, at vi vil komme til at mangle 2500

m2, hvis Campus Højvangen skal blive en realitet.

økonomi, bygningsfunktion og lønfunktion er

samlet i én fysisk enhed.

jubilæet holdes i forventning om stigende

elevtal på grund af stigende ungdomsårgange

og på grund af etableringen af flere uddannelser

under samme tag.

trods finanskrise og udgiftsstop hos kommunerne

er der forventning om vækst og tro

på Campus­strategien.

32 33


jUbilæUm

mange af de ansatte har været på skolen i

en generation. Livet skal leves forlæns og forstås

mange af de ansatte har været på skolen i

en generation. Livet skal leves forlæns og forstås

baglæns, så vi bliver aldrig kloge på nuet. Men

i undervisningen mødes nuet af et dobbeltblik:

Et der vender fremad og et, der vender bagud.

Vi oplever det tydeligst ved dimission. Det skaber

mening.

skolens historie er først og fremmest

elevernes historie. Alligevel kommer de mest til

syne i kilderne som et antal og som en karakter.

Ofte bliver der spurgt, om de har ændret

sig. Svaret er selvfølgelig et ja, for samfundet

og dermed skolen har ændret sig. Den væsentligste

ændring er resultat af, at en stigende del

af en årgang får en længere, teoretisk uddannelse.

Ikke alle ville selv have valgt dette. En

stigende andel af eleverne får en højere uddannelse

end deres forældre. Nogle ser på skolen

som en fremmed kultur. Det stiller nye krav til

pædagogikken og til skolens kultur. Der er ikke

i samme omfang som tidligere tale om samme

normer og værdier i skole og hjem.

skolen må forhandle, også det, vi før fik

gratis. I et samfund med ringe udvikling kan man

sigte mod at opnå kvalifikationer – og så kan

man sit fag. I et samfund under forandring må

man opstille kompetencemål – man skal kunne

tage det indlærte med sig i nye situationer, og

man skal lære at lære – kunne forandre sig og tilpasse

sig. Der er stor forskel på den medbragte

begrebsramme, eleverne tolker ud fra. Det må

skolen forholde sig til. En del af den frie pædagogik,

som blev udviklet i 1970’erne, er blevet

en forudsætning for at opnå kompetencemål i

nutiden. Samtidig må skolen fastholde sine mål.

Skolen er ikke nogen dagligstue, men et tilbud

om en anden verden end den, eleverne i forvejen

kender. Skolen repræsenterer kulturen,

struktureringen og prioriteringen, som eleverne

tilbydes med ”A graceful kind of authority”.

Hvor intet andet er nævnt, refererer datoer til

bestyrelsesreferater.

ForStandere / direktører

n.p. peterSen 1892 – 1923

H. jørgenSen 1923 – 1925

S. raSmUSSen 1925 – 1946

H. jørgenSen 1946 – 1955

C. a. CHriStenSen 1955 – 1963

b. SVenStrUp 1963 – 1965

W. nielSen 1965 – 1968

S. CHriStianSen 1968 – 1992

l. anderSen 1992 – 2008

j. lind 2009 –

Formænd For

HandelSSkolenS beStyrelSe

Frem til sammenslutningen mellem Odder og Skanderborg

handelsskoler tegnes skolerne af de respektive formænd for

handelsstandsforeningerne. Skolen slettes i Skanderborg

Handelsstandsforenings statutter 15. februar 1966. I Skanderborg

har Handelsstandsforeningen følgende formænd

(jf. Handelsstandsforeningens jubilæumsskrift 1983):

manUFaktUrHandler emil SkoVgaard 1983 – 1985

købmand Fr. peterSen 1885 – 1892

agent, købmand j. poUlSen 1892 – 1897

købmand Simon SaSS 1897 – 1909

købmand oSCar brUUn 1909 – 1931

iSenkræmmer Fr. SCHmidt 1931 – 1936

manUFaktUrHandler SopHUS SørenSen 1936 – 1937

direktør olaF nielSen 1937

groSSerer SkoV larSen 1937 – 1942

direktør olaF nielSen 1942 – 1956

manUFaktUrHandler erik e. peterSen 1956 – 1958

manUFaktUrHandler erik k. raSmUSSen 1958

købmand Waage peterSen 1958 – 1969

Formænd For

Skanderborg-odder HandelSSkole

eFter SammenSlUtningen:

Waage peterSen 1965 – 1977

SVend bonneSen 1977 – 1982

eigil knUdSen 1982 – 1985

ib øgaard 1985 – 1993

joHn FaUerSkoV 1993 – 2001

robert pederSen 2001 – 2009

jan amnitzbøl 2009 –

35


kilder

ForHanDlinGSprotokol For HanDElSSkolEn i oDDEr oG SkanDErborG. 1965 – 1981.

ForHanDlinGSprotokol For bEStyrElSEn For SkanDErborG-oDDEr HanDElSSkolE 1981- 1990.

rEFEratEr bEStyrElSEn 1990 – 1996.

rEFEratEr Fra bEStyrElSEn 1997 – 2005.

rEFEratEr Fra bEStyrElSEn 2006-2007.

rEFEratEr Fra bEStyrElSEn 2008-2009. SkanDErborG-oDDEr CEntEr For uDDannElSE. intranEttEt.

MappE MED EkStErn koMMunikation 1969.

oDDEr HanDElSSkolES kaSSEboG 1928- 1956.

kaSSEboG For oDDEr HanDElSSkolE 1956-67.

kaSSEboG oDDEr (uDEn titEl), 1943-66.

SkanDErborG HanDElSSkolE. ForSøMMElSESprotokol. 1909-1930 (MED HullEr).

SkanDErborG HanDElSSkolE. 1931. ( blanDEDE oplySninGEr oM klaSSEr, tiMEtal)

SkanDErborG HanDElSSkolEr. tErMinSprøvEr 1945-50.

iii klaSSE. (optEGnElSEr MED HullEr 1936-1949).

SkanDErborG HanDElSSkolE. tErMinSprøvEr. (1937–1945).

EkSaMEnSprotokol For SkanDErborG HanDElSSkolE 1897–1938.

EkSaMEnSprotokol For SkanDErborG HanDElSSkolES ynGStE HolD 1910-1944.

tErMinSprøvEr SkanDErborG 1929 – 36 (karaktErEr).

ForSøMMElSESprotokol 1932-36.

ForSøMMElSESprotokol StEnoGraFi 1921-24.

DriFtSrEGnSkabEr oDDEr (uDEn titEl) 1944-59.

MøDEkontrolboG SkanDErup-StillinG.

MappE MED CirkulærEr oG bEkEnDtGørElSEr 1920´ErnE – 1940´ErnE.

MappE M. blanDEDE papirEr. 1950´ErnE.

SkanDErborG SoCial-DEMokrat 20. juni 1947.

”oDaS uDklipSSaMlinG”: 4 binD MED aviSuDklip Fra 1968 til 1995.

FremStillinger

HanDElSSkolE 1884- 1984 (jubilæuMSSkriFt For SkanDErborG-oDDEr HanDElSSkolE).

SkanDErborG HanDElSStanD 100 år 1883- 1983.

SvEnD aaGE HanSEn oG inGriD HEnrikSEn vElFærDSStatEn 1940-78 ( DanSk SoCialHiStoriE bD.7, 1980).

EinEr torStinG: opDraGElSE oG unDErviSninG i DanMark (bD. 2, 1949).

37


PER ØSTERLUND JØRN HJORTSHØJ ANN BERING PETERSEN GERT LAUGE NIELSEN MARIANNE NyGAARD KOLDING

ROBERT PEDERSEN LARS LANGKILDE CONNy GRAAKJæR PETERSEN PEDER TVæRMOSE ANDERSEN TORBEN MØLGAARD

BIRGITTE KJØRUP CARLSSON KJELD SLEMMING ALICE QVIST

BENDy KJæR IPSEN ELSA LORENZEN LISBETH yDE SIMONSEN NAJA PANDURO DAMKJæR

INGE LIS PEDERSEN LENE ZüLAU AMSTRUP MICHAEL KIRKEBy LENE JOHANSEN PETER SKOV

ANNA JOSEFINE DANIELSEN JONNA HAUGE AAS DORTHE BJERRE MAKNE ANITA PEDERSEN RIKKE HEROLD

DORTHE LUND GEORG BANK-MIKKELSEN KRISTIN LANGE JAN THyKæR

LONE JüRGENSEN

GITTE BRUUN ALLAN HEDEGAARD JETTE GRAVESEN KIRSTEN JEPSEN KAMILLA WIESE

HENRIK HAUGE

KAREN AARUP IVERSEN ANNE SOPHIE FLØRNæSS TINA DyRGAARD KRISTIAN LANGE POUL CHRISTENSEN

RIKKE SVANE HANSEN

ELSE KROG KIRSTEN JöHNK KRISTIAN WINTHER POULSEN GITTE CHRISTENSEN CLAUS HEDEGAARD EVA BROW SIMONSEN

ANNE SKAARUP POUL RIIS RASMUSSEN BO CHRISTENSEN JOHN DAMSGAARD JAN LIND

TINA LINNEBJERG JAKOBSEN CHARLOTTE RyDAHL LARS BO CHRISTENSEN CARSTEN SØBy JENSEN ALLAN PETERSEN

FINN GADE NINETTE MOGENSEN ROBERT JAKOBSEN KLAUS BJERRE

NANNA HOLM PERNILLE MACUCCI FREDERIKSEN LONE RAHR SØNNICHSEN MALENE THORNGAARD LARS BRUUN ANDERSEN KIM LUND LARSEN

MARTIN MOLLERUP FLEMMING WODSTRUP BODIL SMIDT-JENSEN HANNE JORDANSEN BJERREGAARD SØREN JARBæK POULSEN

JACOB HVIDTVED LARSEN CASPER NICOLAJSEN MARTIN ZICKERT GRAVERHOLT KASPER THORDAHL MØLLER BJARNE LARSEN

MONA HENRIKSEN GITTE JENSEN MORTEN BOWMAN RIKKE NORUP JAKOBSEN

KNUD CHRISTIANSEN JENS JUUL MORTENSEN MORTEN KJæR THOMAS PETERSEN THOMAS GJERULLF

38 TORBJØRN SKJERNOV HELLE JENNy LAUTRUP DAVID VIFTRUP

ANNE PEDERSEN POUL ERIK LAURIDSEN

KIRSTEN ANDREASEN THOMAS KROMANN NIELSEN LARS NIELSEN

ANNI BENGTSEN JETTE BECH MORTENSEN

39

JETTE FISKER

THOMAS HEy RIKKE FOLDAGER GLENN PEDERSEN

JEANNE WALKUSCH GRAVERSEN ANNE HUUSMANN

CHARLOTTE POULSEN

HANNE SIVERTSEN MARIA BARNUNG DENNIS OVERGAARD ZACHO INGE BACH BENTSEN TIM KRüGER KIRSTEN WISSING

MALENE KØPKE RASMUSSEN

ANNETTE RASMUSSEN


VUC

Skanderborg-odder gennem 40 år

Vuc står på hoVedet, men lander på benene

– sådan indledtes i 1998 en pressemeddelelse

fra VUC Skanderborg­Odder. VUC har

ofte stået på hovedet, både før og siden. Men

altid er skolen landet på benene og er kommet

videre.

som underVisningsminister Ole Vig Jensen

i 1996 anerkendende sagde, skal et VUC

have en mobil karakterfasthed. Mobil for at

kunne tilpasse sig skiftende samfundsbehov og

kursistgrupper. Karakterfast for aldrig at slippe

af syne, at man må være rummelig og vidtfavnende,

og at man kun kan imødekomme en meget

forskelligartet kursistgruppes behov ved at

etablere ligeværdige relationer mellem kursister

og lærere.

Vuc skanderborg­odder kan i 2009 fejre

40­årsjubilæum. I 1969 etableredes nemlig

Hørning Kommunes Forberedelseskursus, som

inden længe blev fulgt af Oplysningsforbundenes

Forberedelseskursus i Skanderborg og

i 1972 af Odder Forberedelseskursus. Disse

kurser blev samlet i én institution i 1970’erne

og hed efter 1988 VUC­Skanderborg­Odder.

VUC Skanderborg­Odder blev i 2007 slået sammen

med Skanderborg­Odder Handelsskole,

der snart tog navneforandring til Skanderborg­

Odder Center for Uddannelse. Her er VUC landet

solidt på benene og er i 2009 gået frem med

stormskridt. Der er i august 2009 oprettet et toårigt

HF med to fulde klasser, og der har været

en betydelig fremgang i aktiviteten på de øvrige

VUC­aktiviteter: 20 % på AVU (Almen Voksenuddannelse)

og 42 % på enkeltfags­HF. Hertil

kommer FVU og Ordblindeundervisning.

langtidstrenden for Vuc har Været

Vækst

aktiViteten startede i det små med prøveforberedende

undervisning i lokaler på folkeskoler

og med adminstrationen placeret i lederens

privatbolig. Fritidslovens tilskudsregler og

ansættelsesvilkår medførte at lærerne oftest var

fastansat andre steder, eller de var studerende,

der supplerede studiestøtten ved at undervise.

Århus Amt overtog i 1978 som følge af ny lovgivning

den prøveforberedende undervisning, der

kom i mere faste rammer. Nu kunne lærer­ og

lederstillinger besættes som faste stillinger i lighed

med andre skoleformer.

men Væksten har ikke været hverken uproblematisk

eller ubrudt. Nogle gange har væksten

medført, at man var ved at sprænge snævre

bygningsrammer. Andre gange har der været

tilbageslag i kursisttilgangen og VUC har følt sig

truet på livet.

i det følgende skal Vi følge Vuc’s og

forgængernes udVikling siden 1969

da de tre forberedelskurser startede i

Hørning, Skanderborg og Odder i 1969 og årene

derefter, var det under fritidslovgivningen. Det

var da også AOF og FOF der stod bag oprettelsen

i Skanderborg og Odder, mens det var

Hørning Kommune, der stod bag oprettelsen af

kurset i Hørning.

det Var en nyskabelse, at der med Lov om

Fritidsundervisning i 1969 blev givet mulighed

for at oprette prøveforberedende kurser for

voksne. Baggrunden var, at den økonomiske

vækst og erhvervsudviklingen tog fart i netop

disse år. Forberedelseskurserne skulle skabe

”muligheder for at samle de halvspildte kræfter

op”, hvorved der mentes, at flere kunne kvalifi-

cere sig til de ny krav i erhvervslivet. I modsætning

til Teknisk Forberedelseseksamen, som var

blevet tilbudt nogle steder siden 1959, skulle

den prøveforberedende undervisning ikke sigte

snævert mod omskoling og specialiserede uddannelser.

Der blev talt om ”at leve i et demokratisk

samfund”, ”at tage medansvar” og om

”rig menneskelig udvikling”. Almenuddannelse

er en proces, der må fortsætte livet igennem,

blev det fremført, og lovbetænkningen udtrykte,

at ”ingen elevemner bør på forhånd afvises”.

Deltagerne skulle kun betale et beskedent administrationsgebyr,

for som undervisningsminister

Jørgen Jørgensen (RV) udtrykte det: ”Ligesom

den højere undervisning står åben for alle,

må der vel være en vis rimelighed i, at der er

fri adgang til undervisning for den jævne befolkning.

Aftenskolen er den jævne mands uddannelsessted;

det ville være udemokratisk, om

den brede befolkning skulle betale for denne

undervisning.” Og da det var vigtigt, at forberedelseskurserne

blev ”etableret i fornødent omfang”,

fastsatte loven en forpligtelse til at oprette

undervisningen, når mindst 10 havde tilmeldt

sig. Undervisningen blev betalt af staten (2/3)

og kommunen (1/3).

i 1973 var der i Odder 60 kursister og 9 deltidsansatte

lærere. Fire år efter var der 108 kursister og

10 lærere. I samme periode steg tallene i Skanderborg

fra 40 kursister og 9 lærere til 126 kursister og

14 lærere, mens tilgangen i Hørning gik tilbage.

40 41


Man har set censorer

se betuttede ud, når de kom

igennem et rum, hvor

de overnattende gæster

med slåbrok og morgenhår

spiste morgenmad

i 1976 bleV der for første gang tilbudt

hf­underVisning i såVel skanderborg

som i odder. det skete på forsøgsbasis.

først i 1978 fik enkeltfags­hf et egentligt

loVgrundlag.

i 1976 opleVede man den første fusion, idet

Hørning Kommunes Forberedelseskursus blev

slået sammen med Oplysningsforbundenes

Forberedelseskursus Skanderborg til Skanderborg­Ry­Hørning

Forberedelseskursus. Der

blev i nogle år tilbudt undervisning i alle de tre

byer, som indgik i navnet.

da aktiViteten i 1978 blev overført til amterne,

blev betegnelsen ”forberedelseskurser”

erstattet af ”prøveforberedende undervisning”

og ”enkeltfagsundervisning”, men kurserne fik

forskellige navne rundt om i landet. I Skanderborg

blev navnet fra 1980 Center for Voksenuddannelse,

Skanderborg Enkeltfagskursus – Ry

og Hørning gik ud af navnet. Efter en fusion

med Odder Enkeltfagskursus i 1982 blev navnet

Center for Voksenuddannelse. Skanderborg­

Odder Enkeltfagskursus. Først fra 1988 blev

betegnelsen ”VUC” anvendt overalt, og fra dette

år hed vor skole VUC Skanderborg-Odder.

i 1978 flyttede kurset i Skanderborg fra

Morten Børup­skolen til Niels Ebbesen­skolen.

Hvor den tidligere leder, Jens Møller­Vestergaard

havde haft administrationen i sit hjem,

fik den nye leder, Ebbe Juul­Heider (1978­1991)

et kondirum på 14 m2 til administrationen.

allerede året efter, i 1979, fik man for

første gang egne lokaler, 4 klasseværelser, i

Håndværkerforeningens bygning på Adelgade

35. Nu kunne der etableres dagundervisning,

og man kunne ansætte egne lærere i faste stillinger.

i odder foregik undervisningen på Parkvejens

Skole, men da man omkring 1980 oprettede

dagundervisning, måtte det ske i lokaler under

Odder Bibliotek, hvor man kæmpede med

bridge­klubben om faciliteterne. Kort efter

sammenlægningen med Skanderborg i 1982

kunne Odder­afdelingen flytte til en rummelig

amtskommunal bygning på Stiftelsesvej. Men

da en nødvendig renovering blev sparet bort

i en amtslig sparerunde, måtte man kort efter

flytte til lokaler i Åbygade 10. Forholdene

her var dog så trange, at man måtte henlægge

del af undervisningen til gymnasiet. Først

i 1990’erne fik kurset til huse i det nedlagte

mejeri i Åholmsgade. I denne bygning var der

også en slags sleep­in, hvor feriegæster og andre

kunne overnatte, og kantinen blev lejet ud

til selskaber. Man har set censorer se betuttede

ud, når de kom igennem et rum, hvor de

overnattende gæster med slåbrok og morgenhår

spiste morgenmad. Videre op ad en trappe

kom man ind klasselokaler i sære størrelser og

facon’er. I mange år var der 4 egentlige klasselokaler,

men i de sidste år blev der indrettet

nogle ekstra nødtørftige lokaler, bl.a. i en

tidligere garage.

i 1982 flyttede Skanderborg­afdelingen fra

Adelgade til Vestergade 14, i den bygning som

var opført til Teknisk Skole i 1897, og som også

i en årrække har huset handelsskolens undervisning.

Her var tre gode og lyse klasselokaler

plus to mindre, men administrationen og studievejledningen

måtte finde sig til rette i en

lavloftet kælder.

Administrationen var i kælderen

42 43


44

Den stigende aktivitet betød, at

rammerne blev for snævre

der Var en fortsat Vækst i aktiviteten.

Undervisningspligten var udvidet fra 7 til 9 år i

1972, men omkring 1980 var der fortsat mere

end 800.000 lønmodtagere, der havde mindre

end 8 års skolegang bag sig, og knap en million

havde ingen erhvervsuddannelse.

Vigtigt for den stigende aktivitet var dels, at

mange voksne fandt, at de havde et uddannelsesefterslæb,

men også at arbejdsløsheden fra 1974

var betydelig. Voksenuddannelserne blev dels

søgt af voksne, der ønskede at anvende en ledighedsperiode

til uddannelse og evt. et sporskifte

til en anden type arbejde ­ dels blev mange henvist

fra arbejdsformidlingen og fra kommunen.

den stigende aktiVitet betød, at rammerne

blev for snævre. Navnlig i Skanderborg

kneb det, og i 1994 offentliggjorde amtet planer

om at flytte VUC til lokaler på Skanderborg

Amtsgymnasium. Denne plan mødte modstand

fra gymnasiets side, og forstander Birthe Fournais

(1991­1997) udtrykte ønske om at man fik

lokaler på en måde, så der fortsat kunne være

et selvstændigt voksenmiljø. I 1995 var der tale

om at bygge enten ved Højvangens Torv i forbindelse

med butikscentret, hvor der var nogle

ledige lokaler, eller en nybygning ved bystien.

Amtsrådsmedlem Johs. Flensted­Jensen pegede

på den stærke uddannelsesmæssige ”ø”

der kunne dannes ved at have folkeskolen, handelsskolen,

gymnasiet og VUC liggende tæt på

hinanden; han forudså at der fremover kunne

komme et stadig tættere samarbejde mellem

de forskellige skoleformer.

i 1989 trådte Lov om Almen Voksenuddannelse

(AVU­loven) i kraft. Hermed kappede man bin-

dingen til folkeskolens læseplaner og prøver og

fastsatte egne rammer for undervisning og prøver.

Det blev dog fastslået, at den kompetence,

man opnåede ved AVU­prøverne, havde samme

adgangsgivende værdi som folkeskolens prøver.

i loVens formål nævnes tre kompetencedimensioner:

en demokrati­dimension som

i folkeoplysningen: ”uddannelsen skal styrke

voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i

samfundslivet og for at forstå og påvirke egen

livssituation.”, en videreuddannelsesdimension:

”almene forudsætninger for fortsat uddannelse”

og en arbejdsmarkedsdimension ”almene kundskaber

og færdigheder, som er relevante i forhold

til arbejdsmarkedet”. Der blev indført nye

fag (hidtil havde dansk, regning/matematik og

engelsk været helt dominerede). Læseplanerne

var ”formuleret nedefra” med en vægt på anvendelsesaspektet

frem for en videnskabsfagligsystematik.

Voksenrelevante emner samt selvvalgte

emner styrkede voksenprofilen.

som et supplement til holdundervisningen

blev der indført et krav om ”værkstedsundervisning”:

Der skulle være et studieværksted, hvor

kursisterne individuelt eller i grupper kunne arbejde

selvstændigt med en vis lærerstøtte. Det

var et krav, som man i Skanderborg og Odder

havde svært ved at opfylde pga. de lokalemæssige

forhold.

endelig skete der en vis modulisering som

en tilpasning til voksnes livssituation, for at de

kan bruge undervisningstilbuddet i forskellige

sammenhænge.Lokalt kom der også mange

særlige tilrettelæggelsesformer. I Århus Stiftstidende

kunne man 22.9.1991 læse, at 16 ansatte

på Nordisk Tekstil kom på VUC en dag om ugen

gennem halvandet år for at blive undervist i engelsk,

matematik og psykologi. Dette havde som

sideeffekt, at virksomheden kunne sikre yderligere

tre arbejdspladser. Samtidig gennemførte

VUC i Skanderborg i samarbejde med fagforeninger,

kommunen og AOF et kursus for 22

langtidsledige syge­ og hjemmehjælpere, hvor

man både havde typiske AVU­fag og fag som afspænding.

Forstander Birthe Fournais nævnede

som en af effekterne, at deltagerne kunne opnå

bedre forudsætninger for at tale med klienterne

om et emne som døden. Man ser her, hvordan

det almendannende og det arbejdsmarkedsrelaterede

kan gå hånd i hånd.

aVu­reformen betød større ændringer,

mens HF kun blev justeret. Det skete i 1991.

Den væsentligste ændring var, at VUC nu kunne

tilbyde, at man kunne sammenstykke enkeltfagene

til en hel HF­eksamen over 2 år. Indtil 1991

skulle en HF­eksamen på et VUC tilrettelægges

over mindst tre år. Det blev hurtigt et krav, at

det også skulle kunne ske i såvel Skanderborg

som Odder. Det var ikke mange som tog en hel

HF­eksamen over to år, men muligheden skulle

være der.

det Var et tilbageVendende problem at

opretholde et tilstrækkelig bredt fagudbud på

afdelingerne i Odder og Skanderborg. Der var

ikke kursister nok til at oprette alle ønskede fag,

men ved at tilrettelægge nogle fag som ”hvertandet­års­fag”

kunne det lade sig gøre at tage

en hel HF­eksamen over to år.


nogle kursister tog til VUC Århus for at få

de HF­fag, der ikke blev udbudt lokalt. Men det

kom til at betyde et dræn for de små kurser: Når

skemaerne lokalt og i Århus ikke passede sammen,

valgte kursisten ofte at tage alle sine fag

i Århus. Transportmæssigt, men også mentalt,

viste det sig at afstanden var så stor, at kun ganske

få kursister ville pendle mellem Skanderborg

og Odder.

I 1997 kom spørgsmålet om VUC’s placering til at

indgå i valgkampen forud for amtsrådsvalget i november.

VUC havde besluttet at markere 100­året

for bygningen på Vestergade. Industri­ og Håndværkerforeningen,

som ejede bygningen, deltog,

og mange håndværkere, der havde gået på Teknisk

Skole før den lukkede i 1964, troppede op.

Uddannelsestraditionerne i Skanderborg blev

trukket frem i lyset. Men opmærksomheden

blev vendt mod fremtiden, da udvalgsformand

Ove Mikkelsen fra Amtet nævnte, at VUC måske

kunne rykke ind på det gamle sygehus, i

Amtscentrets lokaler, da dette mere hensigtsmæssigt

kunne ligge i Århus. Denne tanke fik en

meget ilde medfart hos borgmester Aleksander

Aagaard, der fremhævede at Amtscentralens

placering var en kompensation for sygehusets

nedlæggelse få år tidligere. Kim Andersen (V)

forfulgte sagen og afkrævede den socialdemokratiske

amtsborgmester­kandidat et klart svar.

I november kunne man i pressen læse at 51 jobs

på amtscentralen ville blive bevaret i Skanderborg,

og at Kim Andersen og Flensted Jensen nu

var enige om at arbejde for, at VUC kunne placeres

tæt ved gymnasiet og handelsskolen.

Der var dog stadigvæk tvivl om VUCs fremtidige

placering. Industri­ og Håndværkerforeningen

præsenterede en skitse med en tilbygning i

Vestergade, men den blev i marts 1998 afvist

af amtsborgmester Johs. Flensted­Jensen, der

fandt at det ville være alt for dyrt at gøre bygningen

i Vestergade tidssvarende og handicapvenlig.

”der skal findes en løsning indenfor

et par år eller tre” bleV det loVet,

men indtil Videre måtte man klare sig

i Vestergade.

Som nævnt indeholdt AVU­reformen 1989 et

krav om at der skulle være ”værkstedsundervisning”:

der skulle være et studieværksted, hvor

kursisterne individuelt eller i grupper kunne

arbejde selvstændigt med en vis lærerstøtte. I

1998 blev dette krav indfriet ved, at man ind-

drog kursisternes opholds­ og frokoststue øverst

i bygningen, og at kursisterne i stedet kunne anvende

Medborgerhusets kantine i nabobygningen.

Bogsamlingen var placeret i skabe og smårum

rundt på skolen.

i noVember 1999 var amtet i seriøse forhandlinger

med ejerne af butikscentret på Højvangens

Torv om at omdanne dette til et VUC, men

i juni 2000 blev det offentliggjort at man købte

en byggegrund på 4400 m2 for 1,3 mio. kr. med

henblik på at kunne tage en nybygning på 1500

m2 i brug i 2002. Nu gik det hurtigt med arkitektkonkurrence

mv. Ledelse og medarbejdere

fik høringsret om hvilken løsning, der var bedst,

og amtet fulgte skolens indstilling om at vælge

det forslag, som arkitektfirmaet AART havde udarbejdet.

I november kunne Århus Stiftstidende

meddele at ”Markant VUC­bygning er færdig i

marts 2002” samt bringe en tegning af den kommende

bygning.

Nanna Frost tager det første spadestik med en gravko

46 47


Forstander nanna Frost fremhævede,

at grundstenen symboliserede noget

solidt og væsentligt og at bygningen var

flot og fremadrettet

i august 2001 blev grundstenen til den nye

bygning nedlagt. Amtsborgmester Flensted

Jensen fremhævede at VUC er ”mulighed for

en chance til” og at byggeriet var udtryk for

amtets holdning til VUCs vigtige funktion, bl.a.

i forhold til dem, der ikke har haft en optimal

skolegang. Forstander Nanna Frost (1997­2004)

fremhævede, at grundstenen symboliserede

noget solidt og væsentligt og at bygningen var

flot og fremadrettet. Den 8. april 2002 tog VUC

den nye brygning i brug. For første gang i skolens

historie havde man lokaler nok, og tidssvarende

lokaler. Men i Odder var man stadig i det

gamle mejeri.

samtidig med at der Var optimisme over

at lokaleforholdene i Skanderborg fik en meget

tilfredsstillende løsning, var der dog bekymring

over tilgangen af kursister. Dette var ikke noget

lokalt fænomen. I hele landet kunne man konstatere

en nedgang i søgningen til VUC. Der var

flere grunde til den faldende søgning. For det

første var der stigende beskæftigelse. For det

andet omlagde man finansieringen af aktivering/lediges

deltagelse i efteruddannelse, så

kommuner og arbejdsformidlingen fra 2000

skulle købe uddannelsespladser til de ledige.

Herefter så man, at kommunerne i højere grad

satsede på billigere kommunale aktiveringsprojekter,

og at arbejdsformidlingen satsede på jobtræning

og korte kurser. På landsplan faldt VUCaktiviteten

med 14 % i kursusåret 2000­2001.

I 2002 indførtes deltagerbetaling for uddannelse

på VUC. Amterne kunne kræve en deltagerbetaling

på op til 900 kr. pr. fag for de såkaldte

”ikke centrale grundfag”, hvilket stort set svarede

til tilbudsfagene på AVU og tilvalgsfagene

på HF. Politisk begrundedes deltagerbetalingen

med en harmonisering i forhold til oplysningsforbundene.

Man så helt bort fra, at VUC jo

tilbyder kompetencegivende eksamensfag og

at VUC snarere kunne sammenlignes med folkeskolen

og det toårige HF. I både Skanderborg

og Odder protesterede kursisterne mod deltagerbetalingen

ved at blokere skolen. Kursisterne

sagde til Horsens Folkeblad, at for nogle af dem

ville deltagerbetalingen beløbe sig til 5400 kr.

om året, og det ville kunne blokere for deres

uddannelsesvalg. Godt nok var der mulighed

for at få beløbet tilbage, hvis man fuldførte en

samlet eksamen, men pengene skulle erlægges

ved skoleårets start.

i oktober 2002 modtog skolen fra amtet et

notat om strukturovervejelser. Den faldende

tilgang af kursister medførte behov for at sikre

”mere robuste institutioner” Man pegede på de

små centres akilleshæl, som vi havde oplevet i

mange år: “På små centre kan aflysning af enkelte

hold få en meget uheldig afsmittende virkning.

En del kursister, især på hf, følger mange fag

samtidigt, idet de sammensætter en hel hf-eksamen

over nogle år. Hvis disse kursister kommer i

den situation, at der ikke er tilstrækkelig bredde

i tilbuddet, så de bremses i deres uddannelsesplan,

kan de være nødt til at finde andre løsninger.

De vil derfor framelde sig de øvrige fag, som

det herefter kan være vanskeligt at opretholde”.

Endelig fandt man, at det var ”ønskeligt, at lærergruppen

har en vis størrelse for at det faglige

miljø kan sikres”.

amtet fandt, at man kunne imødegå disse

problemer ved at fusionere VUC Skanderborg­

Odder med VUC Silkeborg. På skolen fandt

man ikke argumenterne overbevisende, men

da amtet klart havde udmeldt, at et muligt

alternativ kunne være at nedlægge Odderafdelingen,

valgte man at arbejde med på den

foreslåede fusion.

fusionen med Vuc silkeborg viste sig

at være meget lidt heldig. Hvor Skanderborg­

Odder tidligt affandt sig med beslutningen

om en fusion, var der betydelig modvilje

i Silkeborg, hvor man vist følte at man var

blevet underlagt Skanderborg. I Skanderborg­

Odder var man skuffede over at hovedkontoret

kom til at ligge i Silkeborg, Skanderborg lå jo i

midten, og Skanderborg­Odder havde 32 %

flere fagkursister end Silkeborg. Der viste sig

også at være ret forskellige skolekulturer. På

VUC Skanderborg­Odder havde man – til dels

tvunget af nye elevtyper ­ i de foregående år

arbejdet en del med pædagogisk udvikling,

relationskompetence og åben dør. Det viste sig

vanskeligt at skabe en fælles forståelse af, hvad

der var den rette VUC­kultur. Den kulturelle

afstand stor, men den geografiske afstand

var også en væsentlig hindring; der er 52 km.

mellem Odder og Silkeborg. Derfor var meget

begrænset, hvad der blev af fælles fagligt eller

pædagogisk miljø. Og ingen kursister pendlede

mellem afdelingerne.

48 49


der bleV gjort forsøg på at få fusionen med

VUC Silkeborg til at lykkes, og det kostede både

penge, tid og energi. I november 2004 havde

lærerne på VUC Skanderborg­Odder fået nok. De

foretog sig det usædvanlige skridt at skrive til den

ansvarlige områdechef i amtet. Man påpegede, at

de hensigter, der lå bag fusionen, ikke var blevet

realiserede og foreslog at der skete en adskillelse

fra VUC Silkeborg og i stedet en fusion med VUC­

Århus. Amtet reagerede positivt, men sagde at

man ville søge en lokalt baseret løsning.

i januar 2005 kunne man i Stiftstidende læse

overskriften ”Gymnasiet og VUC i giftetanker”.

Amtet undersøgte mulighederne for at lægge

VUC sammen med Skanderborg Amtsgymnasium,

men i juni sagde undervisningsminister Bertel

Haarder fra overfor sådanne giftetanker, idet der

ikke var lovhjemmel for noget sådant, når der

ikke var tale om tyndt befolkede områder. På sigt

kunne der i stedet blive mulighed for at lægge

VUC Silkeborg­Skanderborg­Odder sammen med

T.H. Langs HF­kursus i Silkeborg, og ministeren

lovede at ville se positivt på en ansøgning om at

oprette et 2­årigt HF også i Skanderborg.

hVis Vi skal blive i giftermåls­sammenligningen,

kan man sige, at der i sommeren 2005 kom en

bejler: VUC Horsens kunne se nogle muligheder

for synergi ved at blive lagt sammen med VUC

Skanderborg­Odder. Ledelsen og et udvalg af

lærere kom fra Horsens til Skanderborg for at

drøfte sådanne muligheder. Det stod hurtigt klart

at skolekulturen i Horsens ikke lå så langt fra den

i Skanderborg­Odder, og man arbejdede videre

på planen ind i 2006.

men i Vucs bestyrelse mødte Horsensplanen

modstand. Jonna Grønver (V), der

repræsenterede kommunen, mente at

man måtte finde en lokal løsning. Nu kom

fusionen med Handelsskolen på dagsordenen.

Medarbejderne på VUC var meget skeptiske:

hVad er en handelsskole? ­ hVorfor

Vil de os? – Vuc­horsens ligner os

meget mere!

arbejdet med fusionen med Handelsskolen

skred fremad i 2006. Det var de færreste på

VUC, der havde ønsket den, men hurtigt blev

man enige om, at nu måtte man arbejde positivt

med på det, som blev beslutningen. Man havde

siden 2003 erfaret, hvad gold modstand kan

føre med sig.

fra 1. januar 2007 Var Vuc

skanderborg­odder skilt fra Vuc

silke borg og nu en del af Skanderborg­Odder

Handelsskole og VUC. Stiftstidende havde forud

brugt formuleringen at ”VUC og Handelsskolen

smelter sammen”, men sådan blev det ikke

oplevet. Handelsskolens ledelse var påpasselig

med at lade VUC bevare sin egen identitet og

kultur, og indtil mellemgangen blev bygget,

var der en fysisk barriere mellem VUC og

Handelsskolen. På VUC mærkede man, at man

havde et bedre økonomisk rygstød derved, at det

endelig blev muligt at forlade det gamle mejeri i

Odder. Sammen med EDUCTOR kunne man leje

sig ind i langt bedre bygninger på Skovdalsvej

i Odder. Fællesskabet med Handelsskolen og

EDUCTOR gjorde det også muligt at gøre en

ekstra indsats for at få markeret oprettelsen af

det 2­årige HF.

i 2009 er der etableret en fælles

kantineordning og det 2­årige HF har lokaler

”på den anden side”, altså i Handelsskolens

lokaler. Netop fordi der ikke er lagt pres på for

at afdelingerne skal være ens, er afdelingerne i

færd med at vokse mere og mere sammen.

anVendt materiale:

EBBE JUUL-HEIDER: VUC SKANDERBORG/ODDER, I VOKSENUDDANNELSESCENTRE I ÅRHUS AMTSKOMMUNE, 1991

ERLING KLINKBy: HISTORIEN OM VUC – FRA TEKNISK FORBEREDELSE TIL LIVSLANG LæRING, 2004

LOKALAVISER I SKANDERBORG HISTORISKE ARKIV SAMT I SKOLENS ARKIV. FOR DE SIDSTE ÅRGANGE TILLIGE ”INFOMEDIA”

50 51


54

beStyrelSen

for Skanderborg – odder Center for uddannelse

jan amnitzbøl formand udpeget af HK

else hougård næstformand udpeget af HK

klaus bjerre udpeget af personalet

marianne bojsen udpeget af HK

søren brandt udpeget af Skanderborg Byråd

johan christensen udpeget af DA

jonna grønVer udpeget ved selvsupplering

benjamin kaan­kristensen, elev­ og kursistrådet

thomas pedersen udpeget af Køb Odder

anne mette skydt, udpeget ved selvsupplering

hanne thVilum udpeget af Odder Byråd

gert torstensson udpeget af HK

knud Vestergaard udpeget af DA

Vakant plads Skanderborg Handelsstandsforening

desuden er følgende medlemmer udpeget til bestyrelsen ­ uden stemmeret:

john damsgaard udpeget af personalet

chilie bruun andersen elev­ og kursistrådet

55


56

Hg merkantil

HMX, EFG, Erhvervsuddannelse,

Handelsskolens Grunduddannelse, HG Merkantil

- kært barn har mange navne...

… og der skal ikke herske tvivl om, at Handelsskolernes

Grunduddannelse, som i dag er den

Merkantile indgang i erhvervsuddannelserne har

været genstand for store forandringer og spændende

udfordringer igennem de seneste 15 år.

nogen mindes måske klokken, der kimede,

når timen begyndte? Elever, der sad pænt

på deres pladser, parate til at modtage ny lærdom

uden at der var nogen, der tænkte på differentiering

af undervisningen? Ofte kunne man

høre en knappenål falde til jorden og se en skov

af fingre, når læreren docerede ved tavlen.

meget er der sket siden. Undervisningsmetoderne

har ændret sig radikalt i takt med

udviklingen i samfundet og ikke mindst i ungdomskulturen.

I dag arbejder vi tværfagligt, helhedsorienteret,

casebaseret og med virtuelle

undervisningsprogrammer. Vi kobler teori og

praksis – vi arbejder med viden, der virker her

og nu. Det er helt naturligt at tale om forskellige

læringsstile i vores undervisning for at tilgodese

den enkelte elevs behov, så indlæringen bliver

optimal. Elev­involvering er vigtig del af hverdagen

på HG Merkantil på Skanderborg­Odder

Handelsskole. Vi tror på større ejerskab hos eleverne,

når de selv er en aktiv del af beslutningsprocessen

– de er bl.a. med til at sætte rammerne

for nye fraværsprocedurer, således at skolen

bliver et endnu bedre sted at være for eleverne

og vi har den holdning, at ”nye elever ikke arve

skal gamle adfærdsregler”. Arbejdsmarkedets

parter er i høj grad også med til at sætte ram-

merne for uddannelsen, som derfor løbende

justeres i takt med det samfund, vi lever i og det

erhvervsliv, som eleverne skal ud at agere i.

hg merkantil er i dag en selvstændig erhvervsuddannelse,

som ruster eleverne til en

spændende fremtid i erhvervslivet. HG Merkantil

er vejen til job i mange spændende virksomheder

i forskellige brancher og med gode muligheder

for udvikling og karriere for eleverne.

Eleverne kan uddanne sig inden for både private,

offentlige, nationale og internationale virksomheder.

HG Merkantil er baseret på vekseluddannelsesprincippet

og kombinerer således

1­2 års undervisning på Handelsskolen med en

praktisk læretid i virksomheder. Uddannelsen

varer typisk ialt 4 år og sigter mod job inden for

butik, handel og kontor. Når skoledelen og læretiden

er gennemført og den afsluttende fagprøve

er bestået, har man bevis på en faglært

uddannelse.

som faglært inden for butik, kontor, handel

eller finans vil eleverne stå meget stærkt.

I de kommende år vil der være mangel på

dygtige mennesker med en afsluttet erhvervsuddannelse,

og der vil være en række forskellige

jobtilbud at vælge imellem. På baggrund

af en individuel kompetencevurdering, kan

man som faglært endvidere få adgang til uddannelserne

på Erhvervsakademierne, f.eks.

markedsføringsøkonom, handelsøkonom og

finansøkonom.

de seneste 15 år har været præget af mange

reformer på erhvervsuddannelsesområdet.

Det mest epokegørende skete imidlertid i 2005

i forbindelse med den omfattende gymnasiereform,

hvorved HG og HHX endegyldigt blev to

selvstændige uddannelser, der henvender sig til

hver sin målgruppe, og HG Merkantil fik således

muligheden for at få sin helt egen profil.

på skanderborg­odder handelsskole er

det vores mål at klæde eleverne bedst muligt på

såvel fagligt som personligt til at klare udfordringerne

i erhvervslivet. Dette gør vi bl.a. via vores

profil, hvor innovation, iværksætteri, internationalisering

og personlig udvikling er i absolut højsæde.

Et af vore fokusområder er desuden den

tætte kontakt til det lokale erhvervsliv. Med udgangspunkt

i det praksisnære i uddannelsen er

det vores mål løbende at have lokale erhvervsdrivende

med som gæsteundervisere, hvilket også

giver vores elever mulighed for at skabe kontakt

med virksomheder eventuelt med henblik på

senere ansættelse som elev. Et andet fokusområde

er at sikre det rigtige match mellem elev og

virksomhed i forbindelse med, at eleverne går i

lære. Det rigtige match er med til at fastholde

eleven i uddannelse, således at vi undgår frafald,

hvilket er et af Undervisningsminister Bertel

Haarders store krav til erhvervsuddannelserne.

en af Vore ambitioner for det kommende

skoleår 2010/11 er at være en del af den landsdækkende

organisation young Enterprise. young

Enterprise er en del af Selvstændighedsfonden.

Vores mål er at inspirere eleverne til innovations­

og selvstændighedskulturen. Regeringens

mål er, at Danmark i 2015 skal være blandt de

samfund i verden, hvor der nystartes flest vækstvirksomheder,

da innovation og iværksætteri

er en forudsætning for at opretholde vort velstandsniveau,

og det vil vi gerne være med til at

bidrage til. young Enterprise er støttet af større

danske erhvervsvirksomheder gennem sponsorater

samt af Undervisningsministeriet og Erhvervs­

og Byggestyrelsen.

young enterprise vil således være en af

kommende profiler på Handelsskolens Grunduddannelse.

Elever fra alle vore uddannelser vil få

tilbuddet om at deltage i young Enterprise og de

mange spændende aktiviteter og netværk, det

fører med sig både lokalt, regionalt og nationalt.

skanderborg­odder handelsskole

udbyder følgende uddannelser:

den 2­årige hg merkantil

det 12­ugers hg­forløb for studenter

den 1­årige hg for Voksne

ny mesterlære

grundlæggende Voksenuddannelse

på hg er der i 2009: 3 HG 1. klasser med i alt

70 elever og 2 HG 2. klasser med i alt 46 elever.

Det forventes, at der starter en HGS/HG Voksenklasse

i januar 2010.


HHX

”Har vi et handelsgymnasium i Skanderborg?”

jo, vi har et handelsgymnasium i

Skanderborg, og vi er ganske stolte

af det...

Det er imidlertid ikke ret mange år siden, at vi

blev konfronteret med ovenstående spørgsmål.

Og det oven i købet af en fast gæst på skolen.

Den pågældende lyste gevaldigt op, da vi forklarede,

at det jo var hhx, der var handelsgymnasiet.

I handelsskoleverdenen gør vi det heller ikke altid

let for udenforstående at holde styr på vores

uddannelser, navnene på disse samt hvilke forkortelser,

der anvendes. F.eks. er vi ofte blevet

mødt med, at den og den skal optages på HG – ja

handelsgymnasiet!

Og hvad er det nu, HG er – nå, det gamle EFG.

Endelig hedder HH efter Gymnasiereformen

ikke længere HH men derimod hhx – som regel

stavet med små bogstaver, men her er der heller

ikke enighed. I den sammenhæng kan man godt

være lidt misundelig på det almene gymnasium:

Et navn for uddannelsen, som er blevet anvendt

siden Arilds dage og navnesammenfald mellem

uddannelsesstedet og uddannelsen – nok et af

Danmarks stærkeste brands. Ambitionen må

være at få markeret handelsgymnasiet lige så

stærkt.

fra niels brock til gymnasiereformen

I forbindelse med vedtagelsen af gymnasiereformen

i 2005 blev de sidste forskelle mellem

handelsgymnasiet og det almene gymnasium

fjernet, og uddannelserne blev formelt ligestillet.

Det var kulminationen på en udvikling af uddannelsen,

der blev påbegyndt i 1880’erne, hvor

uddannelsen til højere handelseksamen startede

på Niels Brocks Handelsskole i København.

En væsentlig milepæl i udviklingen blev nået i

1972, hvor dimittender med hhx på lige fod med

studenter fra det almene gymnasium opnåede

studiekompetence, og uddannelsen dermed

blev adgangsgivende til videregående uddannelse,

bl.a. handelshøjskole og universitet. På

Skanderborg­Odder Handelsskole blev hhxuddannelsen

udbudt fra 1981, knap 100 år efter

skolens grundlæggelse og er i dag skolens største

ungdomsuddannelse med knap 300 elever.

Med reformen i 1995 blev endnu et afgørende

skridt taget i udviklingen frem mod den uddannelse,

vi kender i dag: Hhx blev et tre­årigt integreret

gymnasialt forløb. Uddannelsen havde

hidtil været en to­årig gymnasial overbygning

på Handelsskolens Grunduddannelse – HG. I

samme omgang blev adgang til uddannelsen

betinget af, at eleven fra folkeskolen var blevet

erklæret gymnasieegnet.

Endelig fik alle de tre­årige gymnasiale uddannelser

med gymnasiereformen i 2005 samme

struktur. Uddannelserne er opbygget med et

grundforløb og et studieretningsforløb, hvor

optagne elever inden for grundforløbet frit kan

skifte mellem de tre gymnasiale uddannelser

uden tab af uddannelsestid. Hermed blev systemet

med 4 gymnasiale uddannelser (stx, hhx,

htx, HF) med hver sin profil cementeret.

fra lærlinge til studerende

Uddannelsens formål har i samme periode været

igennem en udvikling fra at dimittenderne

hovedsageligt fortsatte i erhvervsuddannelsesforløb

– lærepladser inden for handels­ og

kontorområdet – til at uddannelsen har et klart

studieforberedende sigte. Målet er, at eleverne

efter endt uddannelse fortsætter på kortere­

eller længerevarende videregående uddannelser.

Også vores egen selvforståelse og vores syn på

eleverne har ændret sig. Fra at eleverne blev

opfattet som kommende lærlinge, der efter uddannelsen

skulle ud i en elevplads, og at uddannelsen

blev legitimeret ud fra de kompetencer,

der er relevante i et erhvervsuddannelsesforløb,

til nu at opfatte eleverne som kommende studerende,

hvor uddannelsen skal give studiekompetence

til videregående uddannelse.

Målt i forhold til overgangsfrekvensen til videregående

uddannelse er denne udvikling gået meget

hurtigt. Fra at ca. 1/3 af hhx­eleverne fortsatte

i videregående uddannelse midt i 90’erne

er andelen næsten fordoblet på 10 år til over 60

%. Vi har altså været i stand til at ændre fokus og

løfte opgaven ganske succesfuldt.

en succesfuld gymnasial

uddannelse med en merkantil

og international profil

Handelsgymnasiet anno 2009 står rigtig godt

placeret som den næststørste ungdomsgymnasiale

uddannelse efter det almene gymnasium

med en klar profil i forhold til de øvrige

ungdomsuddannelser. På Skanderborg­Odder

Handelsgymnasium er den merkantile profil

kombineret med et omfattende og ambitiøst

internationaliseringsprogram, hvor vi tilbyder

eleverne internationale aktiviteter på hver årgang,

så de ikke kun er klædt på til erhvervslivet

nationalt men også internationalt. Gennem

rejseaktiviteter opnår eleverne kompetencer, så

de er i stand til at begå sig i andre lande både

job­ og uddannelsesmæssigt.

handelsgymnasiets udfordringer

de kommende år

Hvis vi skal se fremad, hvad er så Handelsgymnasiets

udfordringer de kommende år? Selvom

hhx står stærkt profileret både på landsplan og

lokalt og er den næststørste gymnasiale ungdomsuddannelse,

er en af de store udfordringer

at øge overgangsfrekvensen fra folkeskolen til

handelsgymnasiet. Den politiske målsætning er

klar: Man ønsker, at en større andel af de unge,

der tager studentereksamen på det almene

gymnasium, i stedet bør tage hhx eller htx. Det

skyldes, at arbejdsmarkedet har behov for, at en

større andel af de unge anspores til en teknisk

eller en merkantil videregående uddannelse.

Et af midlerne er samarbejdet med UU – Ungdommens

Uddannelsesvejledning. UU forestår

vejledningen af folkeskolens elever til ungdomsuddannelserne,

så i arbejdet på at øge overgangsfrekvensen

er UU helt central. Vores mål

er fortsat at styrke samarbejdet, så UU kan give

så god og seriøs vejledning til vore uddannelser

som muligt.

Den store udfordring ligger imidlertid i, hvordan

man får gymnasieegnede elever til seriøst at

overveje alternativer til det almene gymnasium.

Den opgave kræver en væsentlig større og bredere

indsats med at styrke handelsgymnasiets

image både på landsplan og lokalt.

En forudsætning for øget overgangsfrekvens er

at produktet – uddannelsen – er i orden. Og det

er den på Skanderborg­Odder Handelsgymnasium.

Eleverne udtrykker meget stor tilfredshed

med uddannelsen og skolen. I eksterne undersøgelser

og evalueringer bliver vi vurderet rigtig

godt. Og endelig bliver vores internationaliseringsprogram

rost højt både eksternt og internt.

Et område hvor vi ligger i toppen på landsplan

blandt samtlige ungdomsuddannelser.

Så vi har god grund til at være stolte af vores uddannelse,

og vi har et rigtig godt udgangspunkt

for at tilbyde handelsgymnasial uddannelse af høj

kvalitet for områdets unge i de kommende 125 år.

58 59


60

internationaliSering

i dag er internationalisering et

indsatsområde for skanderborgodder

center for uddannelse.

Begrebet internationalisering skal forstås som

en bred vifte af internationale aktiviteter, som

skolen har gennemført gennem årene. Disse

aktiviteter har haft og har til formål at øge

både undervisernes og elevernes forståelse af

fremmede kulturers livsanskuelser, værdier og

normer.

når man er et lille land, afhængigt af

samhandel og samarbejde med udenlandske

forretningsforbindelser, er det vigtigt, at man

kan interagere hensigtsmæssigt med sine

udenlandske partnere. Det kan man bedst, når

man taler fremmede sprog og har indsigt i sine

partneres måde at tænke og agere på.

underVisningen i fremmedsprog starter

som bekendt allerede tidligt i folkeskolen.

Fremmedsprogsundervisning har i mange år

også været en fast bestanddel af handelsskoleelevers

hverdag, uanset om man er HG­elev eller

HHX­elev. I de seneste år er faget kulturforståelse

også blevet en del af pensum på HHX.

før kulturforståelse kom på skemaet

som et selvstændigt fag, var det det til en vis

grad integreret i andre fag, og det har således

været et begreb, som handelsskoleelever har

stiftet bekendtskab med på det teoretiske plan.

det Var derfor oplagt, at skolen i 1992

besluttede at optimere undervisningens internationale

element ved at igangsætte aktiviteter,

som ville bringe skolens elever i kontakt

med andre kulturer gennem studierejser og

internationale arrangementer på skolen. Da

ingen på skolen havde erfaringer med internationale

aktiviteter, var der brainstorming i det

nedsatte internationaliseringsudvalg. Udvalget

kom gennem nogle år med mange idéer,

gennemførte mange tiltag, og samlede mange

erfaringer. Derfter blevdet internationale arbejde

placeret hos en international konsulent,

hvis opgave det blev at igangsætte og gennemføre

den politik for internationalt samarbejde,

som var blevet en del af skolens værdigrundlag

og indskrevet i dens strategiplan.

i 1993 fik internationalisering status som indsatsområde,

og det blev vedtaget at skolen

skulle tilbyde internationale aktiviteter på alle

årgange på både HG og HHX. Efter mange erfaringer

med udenlandske gæstelærere og

forelæsere og med forskellige former for studierejser

tog skolens nuværende internationaliseringsprogram

efterhånden form.

den 11. september 2001 indgik skolen i et

begrebet internationalisering

skal forstås som en

bred vifte af internationale

aktiviteter, som skolen

har gennemført

gennem årene

formaliseret samarbejde med et antal andre

små og mellemstore handelsskoler, Synergiskolerne,

om blandt andet det internationale

program. Det gav skolen en ekstra mulighed

for at øge antallet af rejsedestinationer for eleverne

I dag omfatter Synergiskolernes internationaliseringsprogram

tilbud om studierejser

fra én til 4 uger til partnerskoler i 5 europæiske

lande samt Australien, USA, Kina og Indien.

fælles for studierejserne er, at de indeholder

undervisning i elementer fra de fag, der

undervises i på enten HG eller HHX. Endvidere

er der på alle studierejser indlagt flere besøg

af kulturel art samt for nogles vedkommende

også besøg hos virksomheder, økonomiske og

politiske organisationer og institutioner.

for at styrke eleVernes forståelse

af forskellige kulturer, er det skolens politik,

at alle elever, som deltager i studierejser,

indkvarteres hos værtsfamilier i det land, de

besøger. Samtidig med at de får et førstehåndskendskab

til landets kultur, giver den private

indkvartering eleverne rig mulighed for at

praktisere deres sprogfærdigheder.

status for studierejsearrangementerne i

2009 er, at der har været 288 elever på studierejse

arrangeret af Skanderborg­Odder Center

for Uddannelse.


HF og almen

VokSenUddannelSe

Vuc i skanderborg og odder tilbyder

hf, som er en gymnasial uddannelse. hf

tilbydes i 2 tilrettelæggelsesformer.

hf­enkeltfag

HF­enkeltfag har altid været en VUC­uddannelse.

Kursisterne melder sig til i løbet af maj, juni,

juli og august. Optagelsen foregår via studievejledningen,

således at hver enkel kursist skal

tale med studievejlederen for at afklare fag og

niveau. Undervisningen foregår både om dagen

og om aftenen.

I begyndelsen var hovedparten af kursisterne

aftenkursister, der ønskede gymnasiale fag, de

enten kunne anvende i forbindelse med deres

arbejde eller som kunne opfylde drømmen om

”at vide mere”. Disse kursister tog i sagens natur

kun et enkelt eller to fag ad gangen.

Gennem årene er det i stadig højere grad blevet

dagkursister, der kommer på HF. For dem

er det muligheden for at få den gymnasiale uddannelse,

som de ikke fik i umiddelbar forlængelse

af folkeskolen. Kursisterne tilrettelægger

sammen med studievejlederen deres uddannelse,

så de enten kan sammenstykke enkeltfagene

til en hel HF­eksamen i løbet af 2 eller

3 år, eller de kan sammensætte en fagpakke,

som giver adgang til en mellemlang videregående

uddannelse.

Tilgangen til enkeltfags­HF har gennem årene

været stærkt svingende. Udefrakommende

faktorer, især antallet af ledige, har haft stor

betydning. I dag modtager langt de fleste HFkursister

SU, og de betragter enkeltfags­HF

som en gymnasial uddannelse, der giver dem

mulighed for individuelt at tilrettelægge undervisningen,

så den passer ind i deres livssituation.

I skoleåret 2009/10 har VUC Skanderborg­Odder

564 holdkursister. I dette tal indgår en person

flere gange, når personen følger flere hold.

Der er 119 personer, der går på HF­enkeltfag.

2­årigt hf

Siden august 2009 har VUC Skanderborg udbudt

den 2­årige ungdomsuddannelse HF. Eleverne

her søger om optagelse pr. 15. marts,

samtidig med de andre ungdomsuddannelser.

Eleverne skal opfylde nogle specifikke optagelseskrav,

hvis de kommer direkte fra folkeskolens

10. klasse. De, der har været ude af skolesystemet

1 eller 2 år, skal opfylde samme krav,

eller de kan via en samtale i studievejledningen

optages efter et konkret skøn.

Eleverne går i klasser, hvor de følges ad begge

år i de obligatoriske fag. Eleverne deltager også

klassevis i introforløb, hytteture og ekskursioner.

I valgfagene blandes klassernes elever

og enkeltfagskursisterne. VUC Skanderborg

har første år valgt ikke at tone HF­klasserne. I

fremtiden vil én af klasserne muligvis blive tonet

i en social­pædagogisk retning, og en anden

i retning af mediefagene.

Det er i høj grad elevernes ønske om senere at

blive optaget på en videregående uddannelse,

der har styret deres valg af 2­årigt HF. Det er

ikke alle, der ved helt præcist hvilken uddannelse

de vil vælge, men de er overbevist om, at

uddannelse er vejen frem.

I dette skoleår er der optaget 67 elever i alderen

17­22 år. Heraf kommer 17 direkte fra folkeskolens

10. klasse.

almen Voksen uddannelse, forberedende

Voksenuddannelse og ordblindeunderVisning

i 2009

almen Voksenuddannelse (aVu),

er en uddannelse, der i sværhedsgrad svarer til

folkeskolens 9. og 10. klasses prøver.

Man kan tage AVU­fagene ét ad gangen eller i

en kombination med flere fag. Man kan også

kombinere AVU­fagene med andre enkeltfag

på FVU og/eller HF.

Der er i det sidste år sket en stigning i aktiviteten

på over 20 % inden for AVU­området.

Der er en ligelig fordeling af antal kursister på

afdelingerne i Odder og i Skanderborg. Der er

665 ’holdkursister’; i dette tal indgår en person

flere gange, når personen følger flere hold. Antal

personer, der gik på AVU i september 2009,

var 320.

Stigningen kan ses i antallet af primært unge

mennesker, der deltager i dansk­, matematik­,

og engelskundervisningen i dagtimerne. Fælles

for de unge er, at de alle skal bruge undervisningen

til at komme videre på en ungdomsuddannelse.

Som noget nyt er der nu mulighed for at

erhverve sig en Almen Forberedelses­eksamen

ved at bestå dansk, matematik og engelsk på

niveau D, samt historie D eller samfundsfag G.

Almen Forberedelseseksamen (AF) giver adgang

til HF.

Der er også en stor stigning i aktiviteten i antallet

af kursister, der er lidt oppe i årene og efter

et langt arbejdsliv har tid til at følge et AVUhold.

Efter den en reform, der trådte i kraft d. 1.

august 2009, er der åbnet muligheder for at

udbyde elementer af fag, og dette er sket med

stor succes.

fVu, forberedende VoksenunderVisning,

er for den, der gerne vil blive bedre til at læse,

stave, skrive eller regne.

Ordblindeundervisning er dansk for voksne

med læse­, stave­ og skriveproblemer. Undervisningen

forgår på meget små hold med 3­6

deltagere, da den skal tilrettelægges efter deltagernes

individuelle behov.

Vi mærker en fremgang i FVU og ordblindeundervisningen,

og der forventes en stigende aktivitet

fremover.

62 63


adminiStrationen

frem til sidst i 80’erne bestod den samlede

administration af 1 forstander, 2 deltidsinspektører,

1 assistent for fuldtidsuddannelserne

(efg­basis, efg 2. del og HH som 2­årigt

hhv. 1­årigt kursus) og 1 assistent for kursusafdelingen

(merkonom og enkeltfag). Desuden

var der ansat 2 medarbejdere i løn og bogholderi,

1 assistent i receptionen samt 1 allround

kontorelev.

i forbindelse med overgangen til taxameterfinansiering

i begyndelsen af 90’erne voksede

administrationen lidt efter lidt. De 2 deltidsinspektører

afløstes af 2 fuldtidsinspektører.

Omfanget af økonomiopgaver blev større, så

der måtte ansættes en administrations­/og

økonomichef.

samtidig bleV ny teknologi taget i brug.

Sidst i 80’erne håndterede man elever og kursister

på papir og kartotekskort. Breve og eksamensbeviser

blev skrevet på IBM­skrivemaskiner

med kuglehoved. Skrivemaskinerne blev

efterfulgt af skærmterminaler og sidenhen

af PC’ere. Elever, kursister og medarbejdere

håndteres nu i de studieadministrative systemer

EASy (handelsskolen) og LUDUS (VUC).

Frem til 1992 var det en del af elevadministrationens

arbejde at sørge for, at teknologien

fungerede optimalt. Herefter overtog den første

fuldtids systemadministrator opgaven.

I takt med øgede aktiviteter (bl.a. godkendelse

til gennemførelse af AMU­kurser og Akademimerkonom

kurser) blev der ansat flere faste

medarbejdere i løn­/elev­ og kursusadministrationen.

I 2004 blev kursusafdelingen delt

i to. To administrative medarbejdere og en uddannelsesleder

flyttede med den ”gamle” kursusafdeling

til Nørregade i Odder og den nye

kursusafdeling EDUCTOR etablerede sig med

egen uddannelseschef, konsulenter og administrative

medarbejdere med adresse på Kielberghus.

Efter en periode med nedgang i aktiviteterne

blev afdelingen i Odder lukket i 2005

og de 2 administrative medarbejdere flyttet til

EDUCTOR.

i forbindelse med sammenlægningen med

VUC pr. 1. januar 2007 blev staben af administrative

medarbejdere udvidet yderligere.

Siden først i 90’erne er der jævnligt sket æn-

dringer i den måde, hvorpå administrationen er

organiseret. Eksempler herpå er etableringen

af ”servicekontoret ”– adskilt fra den øvrige

administration – idet kontoret er placeret tæt

på eleverne og netop har til formål at servicere

eleverne. Seneste eksempel er etableringen af

et stort økonomikontor, hvor løn­ og økonomiopgaver

for hele institutionen er samlet.

de fysiske rammer for administrationen

har ændret sig løbende. Sidst i 80’erne lagde

administrationen beslag på 3 kontorer. 1 forstanderkontor,

et stort kontor til 4 medarbejdere

samt et lille kontor til 2 medarbejdere i

løn/bogholderi. Det store kontor fungerede

samtidig som frokoststue. En reol udgjorde

spisebordet. Det ændrede sig med tilbygningen

i 1988. I dag ligger de øvrige administrative

kontorer spredt – dels i Skanderborg på Krøyer

Kielbergsvej, Højvangens Torv 2, Højvangen 6,

dels i Odder på Skovdalsvej 4.

administrationen på Vuc fandt i de første

år sted i de enkelte lederes hjem, evt. suppleret

med at ægtefællen var lønnet for nogle timers

ugentligt arbejde. Fra 1982 bestod administrationen

af en forstander, en viceforstander, en

kontorassistent i Skanderborg og en halvtidsansat

kontorassistent i Odder. Længe blev

kursisterne tilmeldt manuelt på kartotekskort,

klasselisterne skrevet på skrivemaskine og eksamensbeviserne

udfyldt manuelt, men fra

1986 begyndte man at eksperimentere med

edb­løsninger. I de første år efter sammenlægningen

af Skanderborg­ og Odder­afdelingerne

søgte man at fordele administrationen ligeligt

mellem de to afdelinger, men efterhånden gik

mere og mere til Skanderborg, hvor der blev

ansat en ekstra kontorassistent.

administrationen bleV fra 1990 støttet

af ”PAM’ere”, lærere der brugte en del af deres

arbejdstid som Pædagogisk­Administrativ

Medhjælp. Der blev i årene, hvor VUC var fusioneret

med VUC Silkeborg ­ 1993­1996 ­ brugt

megen tid på at få de administrative systemer

sammenlagt og derefter adskilt igen. Efter fusionen

med Handelsskolen i 2007 er løn­ og

økonomiadministrationenfælles, men administrationen

af kursister og elever foregår hver

for sig på Handelsskolen og VUC.

i dag ligger de øvrige

administrative kontorer spredt – dels i

Skanderborg på krøyer kielbergsvej,

Højvangens torv 2, Højvangen 6,

dels i odder på Skovdalsvej 4

66 67


68

edUCtor – udvikling og uddannelse

eductor bleV etableret fra årsskiftet

2002­03. Skanderborg­Odder Handelsskole,

Vejle Handelsskole og Tietgenskolen i Odense

indgik et samarbejde om at lave kurser og efteruddannelsesforløb,

navnlig AMU­kurser. I

2003 havde EDUCTOR kursusaktiviteter i en del

kommuner, og meget hurtigt derefter begyndte

man at udbyde kurser også til den private

sektor. Den rivende vækst betød, at EDUCTOR

i 2004 flyttede fra Højvangen til egen lokalitet.

Det nye ”hjem” for skolens kursusaktivitet blev

5. sal på Kielberghus, et tidligere pakhus overfor

Skanderborg Station, der er renoveret til

kontorformål. Her har EDUCTOR haft til huse i

smukke lyse lokaler med en imponerende udsigt

over Skanderborg og omegn, og benytter i

dag 3 af etagerne på Kielberghus.

I dag har EDUCTOR, foruden lokalerne på Krøyer

Kielbergsvej, også lokaler i Odder (Skovdalsvej)

og i Århus (Søren Frichsvej).

centralt for eductor har altid været et

ønske om udvikling af fagområderne og af de

ydelser, der leveres, til gavn for de mennesker,

der i sidste ende skal bruge den uddannelse,

der tilbydes. Dette afspejles i navnet EDUC-

TOR: ”den, der fører frem (eller til)”. Det inde-

bærer blandt andet et stærkt kundefokus, hvor

kunderelationer og opsøgende salg prioriteres

frem for alt andet.

Det har ligeledes været vigtigt at kunne realisere

udviklingspotentialet via en fornuftig økonomi,

og EDUCTOR har siden sin start altid haft

overskud.

i løbet af de første 5 år voksede EDUC-

TOR med stor hast, både i antal medarbejdere

og omfang af aktiviteter. EDUCTOR har siden

starten været præget af stor vækst og udvikling,

et fænomen der også afspejler sig i antallet

af årselever: Med 220 årselever i 2008 er

EDUCTOR en af Danmarks største udbydere af

AMU­fag inden for området Handel, Administration,

Kontor og Ledelse (også kaldet HAKL).

EDUCTOR har i dag en medarbejderstab svarende

til 50 fuldtidsansatte.

eductor tilbyder foruden amu­kurser

desuden ydelser indenfor indtægtsdækket virksomhed

som coaching, uddannelsesrådgivning,

projektstyring og e­læring. Igennem mange år

har EDUCTOR haft en egen udviklingsafdeling

for e­læring, hvor der produceres innovative

løsninger ved brug af video, animationer og lyd

og billede. Tusindvis af kursister har via internettet

gennemført undervisning via EDUCTORs

e­læringsplatform SABA. Også på dette område

har ønsket været at være firstmover og at

kunne tilbyde de bedste ydelser. Desuden har

EDUCTOR arbejdet med kompetencestyringssystemet

SABA siden sin start og er i dag Danmarks

mest erfarne SABA­konsulenthus.

I dag har EDUCTOR mere end 70 af landets

kommuner (svarende til 71% af samtlige kommuner)

og mange af landets største private

virksomheder på kundelisten. Samtidig er

EDUCTOR stærkt lokalt forankret. I de senere

år har der været en øget aktivitet i lokalområdet,

senest i samarbejde med Østjysk Kompetencecenter,

et samarbejde om vejledning og

uddannelse mellem 7 uddannelsessteder i de 4

østjyske kommuner.

Fra 2009 ejes EDUCTOR alene af Skanderborg­

Odder Center for Uddannelse.

et innoVatiVt, kundeorienteret og ud­

Viklingsminded miljø og en ditto arbejdspladskultur

har gjort det muligt for EDUCTOR

at kombinere det bedste fra 2 verdener: Konsulentverdenen

og erhvervsskolen.


72

HandelSSkolen og HandelSgymnaSiet

HøjvanGEnS torv 2

8660 SkanDErborG

tElEFon: 87 93 30 20

www.soh.dk

HF Skanderborg - VUC Skanderborg

HøjvanGEn 6

8660 SkanDErborG

tElEFon: 87 93 30 70

www.vuc-skanderborg.dk

www.hfskanderborg.dk

VUC odder

SkovDalSvEj 4

8300 oDDEr

tElEFon: 87 93 30 50

edUCtor Skanderborg

krøyEr kiElbErGS vEj 3

8660 SkanDErborG

tElEFon: 70 26 05 60

www.eductor.dk

edUCtor odder

SkovDalSvEj 4

8300 oDDEr

tElEFon: 70 26 05 60

More magazines by this user
Similar magazines