beStyrelSen - Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

indHold
5
Forord
9
40
54
56
58
60
62
66
68
Skanderborg-odder HandelSSkole i 125 år
VUC Skanderborg-odder gennem 40 år
beStyrelSen For Skanderborg-odder Center For UddannelSe
Hg merkantil
HHX
internationaliSering
HF og aVU
adminiStrationen
edUCtor
3

Forord
Skanderborg-odder
Center For UddannelSe Fejrer i år Sit
125 årS jUbilæUm
Vi er stolte og glade for her at kunne
præsentere jubilæumsskriftet.
Vi er en innoVatiV og visionær institution,
der ser fremad i stort ser alt, hvad vi gør. I forbindelse
med jubilæet er vi imidlertid rejst tilbage
i tiden for en stund for at blive klogere på,
hvilken udvikling institutionen har gennemlevet.
Rejsen er interessant, fordi den sætter nutiden
i perspektiv og danner et godt fundament for
fremtiden.
i 1860 – 1880’erne blev de første handelsskoler
etableret i Danmark. I 1884 slog Skanderborg
Handelsskole dørene op for første gang – så allerede
på det tidspunkt var vi med på noderne.
baggrunden for handelsskolerne var
den begyndende industrialisering, handlen med
omverdenen og den manglende teoretiske undervisning
af lærlinge. Incitamenter der nu, 125
år senere, er højaktuelle, når vi taler om globalisering
og livslang læring for alle.
Udgangspunktet for handelsskolens eksistens
var et lokalt behov for undervisning. Først langt
senere blev handelsskolernes uddannelser
landsdækkende. Det betød i mange år en særlig
organisering som selvejende institution, i mange
år under ledelse af handelsstandforeningerne.
i den første tid udbød vi aftenundervisning
i fag som bogholderi, korrespondance og regning.
Selvom vi indledningsvist gav udtryk for, at
vi er på forkant med tiden, udbyder vi til stadighed
disse fag. Dette illustrerer grundstammen i
handelsskolens virke.
i 1969 påbegyndtes det, som blev til VUC i Skanderborg.
Vi har valgt også at fortælle historien
om denne 40­års­jubilar, som siden 2007 er en
del af Skanderborg­Odder Center for Uddannelse.
jubilæumsskriftet sætter fokus på den
enorme udvikling Skanderborg–Odder Center
for Uddannelse har gennemlevet i de 125 år;
skiftende aktiviteter, kriser, succeser, adresser,
ledelser og fusioner.
tak til redaktionsgruppen, Klaus Bjerre,
Nanna Holm og Gert Lauge Nielsen, for et stort
arbejde med at samle, redigere og opsætte materialet
til dette jubilæumsskrift.
Også en stor tak til Skanderborg Historiske Arkiv
for venlig hjælp og lån af materialer.
God læselyst!
Bestyrelsesformand Direktør
jan amnitzbøl jan lind
4 5

6 7

Skanderborg-odder HandelSSkole i 125 år
en talemåde siger, at ”man ikke kan se
sko ven for bare træer”. At se skoven kræver afstand.
Man må se bort fra det enkelte træ for at
gøre sig en forestilling om skoven. Dette billede
gælder også for et praktisk skoleliv. Optagethed
af de nærmeste krav har oftest fået fokus, så
bevidstheden om at være en del af en større,
samfundsmæssig udvikling ikke altid har været
til stede. Søren Kierkegaard har udtrykt det
samme om livet: ”liVet skal leVes forlæns
og forstås baglæns”. Her, på en
uddannel sesinstitution, er det et vilkår.
der er forskel på det, man ser, når man er
til stede i nuet, og det, som fremtræder i tilbageblik.
Når vi skal vurdere en beslutning eller en
konflikt, kender vi ofte resultatet og kan se de
afgørende vendepunkter.
de, der for 125 år siden rykkede en annonce
i avisen om undervisning i teoretiske fag
for handelslærlinge, har ikke haft en forestilling
om, hvad det kunne udvikle sig til. De har sikkert
taget deres initiativ ud fra øjeblikkets behov og
ikke så meget set sig som en del af en industriel
og handelsmæssig udvikling i Danmark. De har
næppe heller set deres initiativ som et nødvendigt
resultat af laugenes afskaffelse, som gjorde
at uddannelsesansvar havnede i et tomrum.
deltagerne i en lang, stilfærdig vækstperiode
fra 1897 til 2. Verdenskrig har ikke nødvendigvis
været opmærksomme på den 3­4
dobling af aktiviteterne, der har fundet sted.
Mere sandsynligt er det, at man i 1950erne har
været opmærksom på forbindelsen mellem videregående
undervisning og den udvikling, der
fandt sted i folkeskolerne, hvor land og by blev
forbundet i fælles struktur, og hvor centralskolerne
blev bygget overalt i landet omkring 1960.
I perioden fra 1952 til 1974 tredobles den del af
samfundets ressourcer, der blev anvendt på uddannelsesformål.
Det er næppe gået ubemærket
hen i nogen del af uddannelsessektoren.
Baggrunden var behov for kvalificeret arbejdskraft
i et land i forvandling. Her krævedes mere
uddannelse og langtidsholdbarhed i forhold til
vekslende krav. Samtidig blev tilbud om uddannelse
set som en udvidelse af demokratiet, og
man nærede en (desværre for optimistisk) tro
på uddannelse som vejen til større lighed.
i dag taler Vi om ”restgruppen” og sætter
mål for, hvor stor en del af en årgang, der
skal have en ungdomsuddannelse. Debatten
om globalisering og outsourcing forbinder vi
måske med det skifte fra opnåede kvalifikationer
til kompetence, der er gennemført i uddannelserne.
Måske er vi også opmærksomme på,
at vi gennem uddannelse statistisk set forøger
den enkeltes chance for et godt helbred, en
god indkomst, udnyttelse af biblioteker, teatre,
museer etc. Måske er vi bevidste om, at et hierarkisk
beslutningssystem er erstattet af netværk
og refleksioner – ikke bare på et overordnet
samfundsmæssigt plan, men også i vores
dagligdag.
handelsskolens 125 års historie er en
beretning om de begivenheder, der har fundet
sted og udgør skolens særlige identitet, men
også en tolkning af den sammenhæng, skolen
har haft med hele sektorens, med erhvervs livets
og med samfundets udvikling.
9

Starten
den 2. oktober 1884 kan man læse
følgende i skanderborg amts aVis:
”Industri- og Haandværkerforeningens Aften-
og Tegneskole begynder sin Undervisning
Mandag den 6te ds., Aften Kl. 71/2, i de sædvanlige
Lokaler. Der undervises 5 Søgneaftener
om Ugen fra Kl. 71/2 til 91/2 - torsdag Aften
fri – i de sædvanlige Fag: Frihaandstegning,
geometri, stereometrisk og Fagtegning, Regning
og Retskrivning, samt i Regnskabsføring
og Brevskrivning. Undervisningen er gratis for
Haandværks og Handelslærlinge. Bestyrelsen.”
kilden fortæller os om en start, men
samtidig om såvel ”…de sædvanlige lokaler”
samt ”..- i de sædvanlige Fag ”. Indforståetheden
fortæller, at undervisningen er foregået før.
Der har altså været taget hånd om et lokalt
behov. Selv i laugstiden (laugsbestemmelser
regu lerede forholdene 1682 ­ 1857) skulle en
lærling kende mål og vægt, kende cirkulerende
pengesorter og kunne regne og bogføre. Vi
kan ikke følge udviklingen de følgende år. Der
har været ringe tilslutning fra 1886 og måske
ingen undervisning fra 1888 til 1892. I disse år
blev der ikke udbetalt penge fra Handelsstandsforeningen,
måske fordi lærlingeloven af 1889
i mellemtiden har fastslået, at principalerne
skal betale. Men i 1892 sker der noget nyt. På
et møde på Hotel Phønix (27. september) bliver
der enighed om, at der vil være ca. 30 elever ” …
Kommis´er som Lærlinge..” til en Handelsskole.
Man mener samtidig, at lærerkræfterne kan
hentes i ”Byen” og i ”Aarhus”. Handelsstandsforeningen
(stiftet 1883) tager herefter til Århus
for at høre et foredrag af Overlærer Christensen
i Aarhus Handels­ og Kontorforening. Planen er
senere at bringe ham til byen, så han kan holde
foredrag der. Undervisningen skal støttes økonomisk
af Handelsstandsforeningen og foregå i
en kommuneskole.
D. 17. april 1897 kan man i Skanderborg Amts
Avis læse:
”Skanderborg Handelsstandsforening har atter
i Vinter ladet afholde det sædvanlige Handelskursus,
der har været ledet af Lærer Pedersen.
Samtidig har der i denne Tid været Afgangseksamen
for de Elever, der har gjennemgaaet et
treårigt Kursus.”
der er altså tale om både et handelskursus
og en treårig uddannelse. Det fremgår af artiklen,
at eksamen overværedes af en stor del
af byens købmænd. Der var 5 eksaminander, ”…
lutter flinke unge Mennesker, hvis Kundskaber i
Vexelret og Handelsret viste sig at være meget
grundige.”
den 23. april kan man læse resultatet af den
skriftlige eksamen (6 prøver) i en meddelelse fra
”Foreningen af Jyske Handelsforeningers Eksamens­komitee”.
man har fået statstilskud fra 1893.
Undervisningsindholdet var for kurset lokalt
bestemt, mens indholdet for den treårige
uddannelse var bestemt af Provinshandelsforeningernes
Fællesudvalg for Skolevæsen.
Fra 1891, hvor Jysk Handelsstand holder møde
herom, er der fælles undervisningsplan, eksamensplan
og censorer. Fra 1889 har vi en
lærlingelov, som giver købmændene pligt til at
give lærlingene lejlighed og tid til at søge Handelsskolen,
hvis en sådan lå inden for en afstand
af 7 km., og til at betale for undervisning og
bøger. Fællesordning for landets handelsskoler
(inkl. København) blev etableret i 1909. Handelsskolerne
var altså under privat ledelse til
1920, hvor indhold og tilsyn blev lagt i statslige
rammer i Handelsministeriet med regler for tilsyn,
uddannelse af lærere på sommerkursus,
eksamen ­ alt under ledelse af en direktør. I
1920 etableres der desuden en ”grendeling”
mellem butik og kontor samt særlig kontorretning
for elever med realeksamen og en linje
for korrespondenter. Revselsesretten afskaffes i
øvrigt med lærlingeloven af 1921.
Stabil UdVikling
Vi er heldige at have en eksamensprotokol
for Skanderborg Handelsskole, som sammenhængende
beskriver udviklingen fra 1897 til
1938. Derefter kan vi med stor sikkerhed udtale
os om elevtal på baggrund af terminsprøver, så
vi kan lave en samlet oversigt over udviklingen i
elevtal frem til 1950.
Kilde: Eksamensprotokol for Skanderborg Handelsskole
(Eksamen vedrører elever på 3. år)
År Elever År elever
1897 5 1921 15
1898 6 1922 10
1899 4 1923 19
1900 8 1924 16
1901 4 1925 23
1902 8 1926 17
1903 4 1927 19
1904 5 1928 18
1905 - 1929 11
1906 10 1930 17
1907 8 1931 14
1908 6 1932 12
1909 4 1933 18
1910 4 1934 10
1911 7 1935 12
1912 9 1936 12
1913 4 1937 16
1914 6 1938 14
1915 5
1916 7
1917 9
1918 4
1919 7
1920 7
Kilde: Elevtallene er konstrueret på baggrund af
terminsprøver og forsømmelsesprotokoller.
År elever
1939 11
1940 13
1941 14
1942 13
1943 13
1944 13
1945 16
1946 16
1947 19
1948 11
1949 18
1950 19
den lange periode fra 1897 til 1950 er
præget af en stabil, men stilfærdig udvikling.
Som man kunne forvente, sker den kraftigste
udvikling i 1920´erne. Grundlaget er for småt
til, at vi kan sige, at krisen i 1930´erne har sat sit
præg på udviklingen. Der er dog tale om et fald
i elevtallet i kriseårene efter 1933.
10 11

under året 1917/18 kan man læse
følgende i skanderborg handelsskoles
protokol:
”Efter at handelsskolen i 20 år har haft lokaler
i Teknisk Skole i Vestergade, er den i efteråret
1917 flyttet tilbage til Kommuneskolen, hvor
den åbnedes den 7. September. Nedenstående
regler er af handelsforeningens bestyrelse
vedtaget til efterfølgelse for eleverne.”
§1.”Eleverne bør møde i rette tid og højst
5 min. før den fastsatte mødetid. De begiver
sig straks til deres lokale og sætter
sig stille og roligt på deres pladser.
§2.Som regel tillades det ingen at forlade
klassen i undervisningstiden. Skulle det i et
sjældent tilfælde være nødvendigt, må kun
det dem anviste WC benyttes og intet andet.
§3.Tobaksrygning er absolut forbudt (på skolens
grund, såvel i gården som) i gangene og klasserne.
§4.Ingen beskadigelse af skolens materiel
eller andet må finde sted. Al beskadigelse
bliver fuldt at erstatte af vedkommende elev.
§5.Efter endt undervisning skal eleverne uden
ophold og uden støj og uorden begive sig roligt
hjem.
læse om ”Undervandskrigen” og uro i Rusland
­ kan man læse følgende tale af Handelsstandsforeningens
formand Hr. Bruun i Skanderborg
Amts Avis:
Han ”..rettede en Appel til de unge om at
fortsætte deres Uddannelse til Dygtiggørelse i
deres Fag, saa at det blev dem muligt at skabe
sig selv en Livsstilling og at udfylde deres plads
som gode Samfundsborgere. Han pegede især
på, at den (”sættenissen”, gn) efter Krigens Ophør
sikkert ville være større Muligheder for unge,
dygtige handelsfolk i Udlandet.”
Optimismen er med andre ord ved at komme
igen efter svære tider i krigens sidste år (og man
er ved at reducere sikringsstyrken).
Man kunne sagtens forestille sig, at en dimissionstale
i dag ville anbefale unge at prøve mulighederne
i udlandet. Måske ville det være lidt
usikkert, hvad ”gode samfundsborgere” egentlig
betød. At tale om en ”Livsstilling” ville være
utænkeligt, og man ville næppe tale om ”Fag”.
Knudsen, Redaktør Knudsen, A. Blom og Søn,
Boghandler Back, Kæmnerkontoret, Valdemar
Halkier, Banken for Skanderborg og Omegn,
Handels og Landbrugsbanken og Oscar Bruun
og Co.
Eleverne har i skoleåret modtaget undervis ning
i regning (60 timer), bogføring (58 timer), kontorlære
56 timer) og handelslære (56 ti mer). I
1. og 2. klasse undervises der desuden i dansk
og skrivning. Først et par år senere afholdes
der tillægsprøve i tysk og engelsk for dele af
årgangen. Fra 1921 og frem findes enkelte
poster i regnskabet med løn til undervisning i
stenografi.
Lærernes timebetaling har været 3,83 kr. (det
ældste, bevarede regnskab fra 1909 anfører
timelønninger på henholdsvis 1,50 og 2,00
kr.) Derved har de 3 lærere tjent henholdsvis
980,48 kr., 735,36 kr. og 980,48 kr. i løbet af de
8 måneder, skoleåret varede (start 1. september
og sidste eksamen 27. april). Forstanderen
har fået 287,50 kr., skolebetjenten 250 kr. og
tilsyn ved skriftlig eksamen 64 kr. Da der endvidere
er anvendt 5,25 kr. til porto, 90,95 kr. til
læremidler, 42 kr. til præmier og 140,60 kr. til
andre udgifter, har de samlede udgifter for skolen
dette skoleår været 3576,62 kr. Indtægterne
består af skolepenge: 1115 kr., ”Institutionelle
Personer”: 963 kr., statstilskud:1098 kr. og kommunetilskud:
400 kr. Det offentlige betaler altså
her en væsentlig del af udgifterne, ligesom vi kan
se statens rolle i en fodnote, hvor ”Direktøren
for Handelsskolerne har nægtet Hr. Rasmussen
at faa sin Anciennitet fra Skolen (underforstået
folkeskolen, gn) overført”. Noten fortæller dog
også, at det retter man sig ikke efter.
Det samlede elevtimetal for skoleåret har været
3464 i 3. klasse. Det samlede antal protokolførte,
forsømte elevtimer er 498. Fraværsprocenten
har her i gennemsnit ligget på 14,38. Det kan
man jo tænke over. Den er her væsentlig højere
end de ca. 5 procent, som ser ud til at være normalen.
En enkelt person fra årgangen er ikke
indstillet til eksamen.
I spredte bemærkninger til regnskaberne ses,
at elever forlader skolen undervejs. Således en
der ”vilde til søs” og en, der ”udtoges til Soldat”
(1909/10). Et par får bemærkninger med
på vejen. Om en hedder det: ”- er af dem, der
ikke mener det nødvendigt at lære noget”. Om
en anden: ”- var uden Energi og Stabilitet og
for øvrigt ikke videre vel begavet.”(1909/10).
Principalerne får også betragtninger med:
”hans principal har aldrig villet lade ham møde
til tiden, han kom hver aften for sent, tit endog
7 kvarter”.
Man aner måske, at kommuneskolen ikke har
Når vi vil danne os et billede af, hvordan skolen
har fungeret i dagligdagen, kan vi se på et enkelt
år. Her er året 1931 valgt, fordi kilderne her
været helt glad for den nye ordning, og at to- tillader os et kig ind i skolen. I ældste klasse ud af
baksrygning har været et diskussionsemne. de tre årgange sidder 13 elever, hvoraf 5 er piger.
Man må huske, at undervisningen foregik om
Deres principaler er: Baltica, Oscar Bruun og Co,
aftenen efter en fuld arbejdsdag.
12
Den 1. maj 1917 ­ mens man samtidig kan Brugsforeningen, Andelsslagteriet, Overbetjent
13

af en beVaret kassebog fra odder
handelsskole kan Vi se, at der for
året 1928 anføres eksamensgebyr på
130 kr. for 10 eleVer. Det lader sig næppe
gøre at beregne det præcise elevtal år for år, da
man i regnskabet nogle år blander eksamen på
alle tre niveauer og til tider posterer skolepenge
og bogpenge samlet, andre gange hver for sig,
men forstander Bomholt får revideret og godkendt
regnskaberne. Skolen synes at have en
fornuftig økonomi. År efter år starter med en
kassebeholdning svarende i størrelse til næste
års lønudgifter, selv om det bliver vanskeligere
at bevare dette forhold efter 1950. Kommunen
giver tilskud i form af husleje, lys, varme
og rengøring. Desuden er der årlige tilskud fra
lokale banker og statstilskud af samme størrelse
som i Skanderborg. I 1945 ser vi udgifter til
undervisning i maskinskrivning. Skoleåret efter
(1946­47) er der indklæbet en maskinskrevet
regnskabsoversigt i kassebogen. Dette gentager
sig ikke. Kassebogen føres og revideres med pen
frem til 1956. Til gengæld er der i årene efter
1945 udgifter til rensning, transport og reparation
af en skrivemaskine.
udgiftsposterne er de samme år efter år:
Lønninger, forsikring, avishold, forstanderens
telefon, transporttilskud til elever, enkelte rejseudgifter
og kurser, eksamensudgifter og annoncer.
Der er tale om få anskaffelser, men en
enkelt springer i øjnene: I skoleåret 1950­51
ind købes 4 stk. ”Norden” skrivemaskiner for
850 kr. Et anseeligt beløb i forhold til, at de samlede
udgifter i 1929 er 7204,27 kr. og i regnskabet
1. august 1956 24.979,49 kr.
der afholdes fra 1940’erne årlige kurser i
stenografi, dekoration og skilteskrivning. Under
krigen møder vi første gang særskilt udbetaling
af feriepenge og en lovpligtig krigsforsikring af
løsøre. Desværre knyttes der ingen kommentarer
til, at man i 1948 har betalt skolepenge
tilbage.
i ”skanderborg social­demokrat” kan
man 20. juni 1947 læse en dimittendtale af skolens
daværende formand, direktør Olaf Nielsen.
Talen holdes på 50­årsdagen for skolens første
dimittendhold, efter at skolen i 1892 efter besøg
i Aarhus er bragt i overensstemmelse med fælles
regler for handelsskoler. Det bliver i artiklen anført,
at faderen til skolens leder (1947) “var med
til at starte skolen med statsanerkendelse”.
Arbejdet, end Tilfældet var i tidligere Tid, hvor
man maatte arbejde fra 7 til 20 om Aftenen,
hvorefter man maatte besøge Handelsskolen.”
Det handler jo nok mindre om, at eleverne har
ændret karakter eller lyst og mere om, at arbejdsforholdene
er ændret. Først og fremmest
giver det os indsigt i, hvor lang arbejdsdagen
har været for unge handelsskoleelever.
Talen fortsætter: ”Det er Skoleledelsens håb, at
alle Elever maa se bort fra Tidens Forhold og
lære gode Handelskundskaber, thi den Verden,
Handelen i Dag lever i er snøret i Restriktioner,
hvorfor det er klogt at benytte Tiden til intensiv
Uddannelse.”
de omtalte ”restriktioner” er den første
efterkrigstids fortsatte rationeringer, som fortsætter
helt til 1953, hvor brændselsrationeringen
som den sidste bliver ophævet. Mere generelt
afspejler dette situationen i Europa, hvor det engelske
produktionsapparat og økonomi er nedslidt
efter krigen, og hvor situationen i Tyskland
er kaotisk, ikke så meget på grund af et nedslidt
produktionsapparat som p.g.a. en ikke­fungerende
økonomisk infrastruktur. Først året efter
(i 1948) skabes OEEC og den Marshall­hjælp,
som sætter gang i Europa efter krigen. England
og Tyskland er på daværende tidspunkt de to
største markeder for dansk eksport.
Man kan endelig bemærke, at talen tager den
konsekvens at anbefale uddannelse i krisetid.
Den logik kommer til at udfolde sig senere.
artiklen fortæller desuden, at skole inspektør
Pedersen (1894 – 1923) overtog ledelsen
efter Jørgensens far (1892­94), og at Steffen Rasmussen
(1923­47) netop har trukket sig tilbage.
SammenSlUtning og
”den gamle Skole”
en afgørende begiVenhed i skolens historie
finder sted den 10. august 1965. På ”Konditoriet”
i Odder stifter repræsentanter for
Skanderborg Handelsstandsforening, Odder
Handelsstandsforening, Odder sogneråd og
Handelsskoleforstander Wagner Nielsen (Odder)
”Handelsskolen i Odder og Skanderborg”.
Alle aktiver overdrages den nye institution.
Skanderborg Byråd og Kontorfunktionærernes
Forbund bliver sammen med stifterne repræsenteret
i bestyrelsen. Vedtægterne er forud for
mødet godkendt af Undervisningsministeriet.
På bestyrelsesmøde 17. november indsendes
Wagner Nielsens ansøgning om stillingen som
forstander til godkendelse i Undervisningsministeriet.
”Forstanderen skal normalt være at
træffe hver dag på begge skoler.” Det vedtages
i øvrigt, at principalerne selv køber undervisningsbøger
(undtagen sprogbøger). På møde
16. marts ansættes Sven Christiansen – med
Undervisningsministeriets tilladelse ­ som handelslærer
pr. 1. august 1966. Sven Christiansen
overtager – efter en inspektørperiode ­ stillingen
som forstander to år efter. Den sammenlagte
skole har en åbningsstatus på 88.356 kr.
sammenslutningen skal ses som en
reaktion på, at man oplever fremtiden som usikker.
I ministeriet har der været diskussioner om
minimumsstørrelser på handelsskoler. Kravene
bliver nedjusteret til et minimum af 5 klasser
med mindst 16 elever i hver. Begge skoler kan
opfylde kravet. Odder har 160 elever, Skanderborg
225 i forbindelse med sammenlægningen.
Men flere forhold tyder på problemer. Over hele
landet udvider folkeskolerne med 9.­ og 10.klasser.
Det betyder en midlertidig udsættelse
af starten på handelsskole. Alvorligst er nok, at
principalerne ønsker handelseksamen i stedet
for handelsmedhjælpereksamen. Problemet ligger
i nyordningen fra 1956 (i kraft fra 1964), hvor
skoletiden kommer til at ligge mellem klokken 8
og klokken 18 på ugens første fem dage. Selv om
der var vækst i slutningen af halvtredserne og
begyndelsen af tresserne, kunne nyordning en
med dagundervisning og krav til holdstørrelser
tegne en mindre lys fremtid. Bestyrelsesformand
Waage Petersen afkræfter dog over for
Jyllands Posten rygter om, at handelsskolen vil
lukke og fortsætter:
”Derimod er det rigtigt, at handelsskolerne
over hele landet for tiden oplever tilbagegang
i elevtallet – i fjor en tilbagegang i elevtallet på
helt op til 25 pct. for en del handelsskoler. Det
skyldes ikke blot, at principalerne i voksende
omfang foretrækker at lade deres lærlinge tage
handelseksamen i stedet for handelsmedhjælper
eksamen, men også at mange principaler
nu først tager lærlinge ind, når de er fyldt 18 år.
Har de realeksamen – og det har mange i den
aldersgruppe i dag – slipper principalerne for at
sende disse unge på handelsskole.”
sammenlægningen finder sted i en markant
højkonjunktur, hvor Danmarks velstand vokser
som aldrig før. Det sætter den midlertidige
stagnation i perioden 1966 til 1970 i perspektiv.
Viden og dermed uddannelse er for udsætning for
fortsat vækst og omstilling fra landbrugssamfund
til industrisamfund. Her sker en vækst i ansatte
inden for handel, og i perioden fra 1950 til 1979
en fordobling af ansatte ved administration. I perioden
fra 1960 til 1972 stiger antallet af ansatte ved
undervisning og forskning med 8 pct. om året. Den
almindelige udvikling i samfundet afspejler sig efter
1970 tydeligt i Skanderborg­Odder Handelsskole.
Dette navn får skolen for at undgå forveksling med
Handelskostskolen i Odder 11. maj 1976.
første projekt efter sammenlægningen er at
tilvejebringe en tilfredsstillende lokalesituation.
Dermed er et afgørende tema for de næste 43 år
sat på dagsordenen.
I talen hedder det: ”Det er som den Ungdom,
der i Dag besøger Skolen, føler mere Lyst til
14 15

Sammenlægningen
finder sted i en markant
højkonjunktur,
hvor Danmarks velstand
vokser som aldrig før
planer og tegninger til 3 lokaler som start
til ”Skolen på torvet” lå klar i marts 1966 Ombygning
til 500.000 kr. blev iværksat. Samtidig
havde man et inventarbudget på 65.ooo kr.
Foreløbig bevarede man 4 lokaler i Møllegade.
Allerede året efter havde man ”Kontakt med
ministeriet for at undersøge muligheden for at
sikre skolens udvidelse med henblik paa den udvikling,
der er i gang i Skanderborg”(12.6.67).
Kommunaldirektør Stelfeldt oplyser senere
på året skriftligt, at man må udvide på torvet
efter behov. Det kommer til at betyde, at handelsskolen
i etaper fortrænger ungdomsklub,
politiet, kørelærere og motorvejskontor fra de
kommunale bygninger. Man holder foreløbig
indvielsesfest for den nye skole på torvet den
28. november 1967. Samme år indkøber man et
pengeskab for 2700 kr. plus oms.
den 23. april 1971 drøfter bestyrelsen første
gang mulighederne for at bygge en ny skole. Ministeriets
godkendelse af byggeriet på grunden,
købt af Skanderborg kommune, sker 17. november
1977, og man kan holde rejsegilde 8. december
1978 og indvielsesfest 23. november 1979.
Baggrunden for den omfattende byggeaktivitet
er selvfølgelig vækst i kerneaktiviteten: Undervisning.
i 1970 får skolen tilladelse til at oprette
handelseksamen. Det sker ikke uden problemer.
Man har ansøgt om dette siden 1967. Ansøgningen
støttes i 1979 af Ry, Odder og Skanderborg
handelsstandsforeninger, Ry Sogneråd, Hørning
Sogneråd og Skanderborgs borgmester.
ansøgningen gennemgår befolkningsgrundlaget
og henviser til prognoser om, at den nye
bydel ”Skanderborg Øst” i 1975 vil rumme 5000
mennesker, og at der i 1972 vil blive bygget et
nyt gymnasium, samt i 1973 en ny kommuneskole.
I budgetoplysningerne til bestyrelsen
kan man læse om 2 nye klasser på kontorlinjen,
2 nye klasser på butikslinjen og 2 klasser på
kursus til handelseksamen. Desuden er der på
aftenkursus 20 kursister til regnskabslære, 20 til
bogføring, 30 til personaleledelse, 20 til data,
30 i virksomhedsøkonomi og 30 i organisation.
Regnskabstal fra regnskabet 1971 illustrerer udviklingen:
Regnskab 70-71 Budget 72-73
Lærlingeskolen 290.000 258.000
Handelsskolen 196.000 514.000
Aftenskolen 48.000 94.000
det er tydeligt, at handelseksamen medfører
stor vækst (der er fuldt hus på 120 elever og 6
klasser på den første årgang), og det er tydeligt,
at aftenskoleaktiviteterne har stor fremgang.
Forstander Sven Christiansen udtaler på Skanderborg
Handelsstandsforenings generalforsamling
(i 1972), at perioden siden 1964 havde været
en ”brydningstid” og siger om handelseksamen:
”Når denne uddannelse har haft så stor succes,
tror jeg blandt andet, det skyldes forældrenes
ønske om at give børnene en længere og bedre
uddannelse.”
Fra indvielsen i 1967
16 17

merkonomkurserne starter i 1969. I
1966 er der 209 elever i Skanderborg og 134
i Odder. I april 1967 overvejes det at opsige
lejemålet i Odder, ”da der sikkert ikke bliver til
en ny klasse i Odder”. Til gengæld opstår i 1966
kursus for fotolærlinge fra hele landet (på 3
gange 14 dage) for statens regning – som der
står ”intet overskud, intet underskud.” Der er
dog dimitteret 36 elever i Odder i 1968. Udviklingen
peger på en samling af undervisningen
i Skanderborg og oprettelse af handelskostskole
i Odder. ”Den selvejende institution
Specialhandelens Kostskole i Odder” oprettes
september 1966 af – i første omgang – 10
brancheforeninger.
Perioden er præget af ansættelse af en række
nye lærere, som kommer til at præge handelsskolen
i en generation. Sven Christiansen
(ansat 1.8.66, inspektør og forstander 6.6.68),
Karen Elisabeth Pedersen (sekretær 9.6.66, kort
efter lærer og inspektør), Stern Møller (pedel
14.9.66), Lone Sparre Mikkelsen (1.4.70), Mogens
Holm (23.08.71), Inge La Cour (1.1.71), Georg
Bang Mikkelsen (6.4.74), Grethe Mørk Hansen
(4.12.74), Ulla Knudsen (24.9.75), Christian Juul
Nielsen (11.5.76), Keld Slemming (11.5.76), Henning
Mikkelsen, Peder Tværmose, Erl Thordal
(1.08.77) og Bengt Jacobsen (1.08.78).
(HH). Den 9. april 1981 får skolen tilladelsen,
og kan i april indrykke annoncer for den
2­ årige højere handelseksamen pr. august
1981. Man kan samtidig opslå stillinger som
timelærer, handels(over)lærer og adjunkt/lektor
pr. 1. august 1981. Samtidig annoncerer
man efter reduktionsinspektører (15 %).
Det betyder samlet, at den nye skole på
Højvang ens Torv 2 fra starten er for lille. Skolens
formand, købmand Waage Petersen, udtaler til
Horsens Folkeblad 11. maj 1977:
”Det er dystre udsigter, nu hvor direktoratet
for erhvervsuddannelser har godkendt det nye
handelsskolebyggeri, som påbegyndes næste
forår. Direktoratet har ikke villet høre på handelsskoleforstander
Sven Christiansen og andres
forudsigelser med hensyn til voksende elevtal.”
Samtidig er der ventelister til Handelsskolens
merkonomuddannelser.
”Elevtallet er snart fordoblet”, hedder det i
ugebladet 13. maj 1977, og bladet kan samtidig
ci tere forstanderen for, at han forventer
at oprette den nye 1­årige HH for studenter i
skoleåret 1982­83, hvilket dog må vente nogle
år endnu.
Uanset om vi måler på lokaler, elevtal, læreran- Når alt dette er sagt, må vi også omtale Jytte
sættelser eller budgetter, er der tale om en be- Sterns stegte sild. Der er tjenestebolig til pedeltydelig
aktivitetsvækst – og den tager til under len på ”Skolen på torvet”. Trods vækst er der en
Inge la Cour udtrykker sig sådan:
1970´ernes økonomiske krise. Lige så afgørende vis hjemlig hygge i en lille skole. De stegte sild til
er det imidlertid, at staten spiller en større rolle. fredagsfrokosten kan være symbolet på dette.
”Da jeg i januar 1971 blev ansat på skolen som
Skolepengene bortfalder, og læremidlerne bli­
barselsvikar, var vi ca. 8 lærere i alt. Vi havde et
ver gratis for såvel handelsmedhjælpereksamen
lille bitte lærerværelse (ikke røgfrit), som også
som handelseksamen (dette sker i 1975). Den
blev brugt, når en af os havde fødselsdag, eller
22. februar 1977 får skolen besked om, at efg
vi bare trængte til lidt godt om fredagen, for
starter fra august. Handelsuddannelsen starter
så lavede Jytte frokost til os – altid den samme
herefter (normalt) med en 1­årig basisuddan-
menu - stegte sild og leverpostej med champignelse
og fortsætter med 2­3 års andendelsnon,
bacon og rødbeder, alt hjemmelavet
uddannelse, organiseret som vekseluddannelse
forstås. Jeg mener også, der blev serveret øl og
(praktik/ skoleophold). Under overskriften ”Ny
basisuddannelse kan forventes til august” ud-
snaps til dem, der ville have det…”
taler forstanderen til Horsens Folkeblad:
Samtidig er noget nyt på vej. 4. november 1976
er edb­behandling af løn m.m. på bestyrelsens
”Der er ingen tvivl om, at ændringen kommer
dagsorden. EDB er desuden på skemaet i 2.
nu. Arbejdsmarkedets to parter er blevet enige
semester af den nye efg­uddannelse. På den
om, at den traditionelle mesterlære skal falde
gamle skole havde man en enkelt edb­maskine,
bort til fordel for Efg-uddannelsens basis-år med
som stod i pedellens skab. Skulle man bruge
efterfølgende praktikperiode” (16.3.77).
den, måtte man først ringe til regnecentralen.
Nye ”elektronregnere” er indkøbt i april 1974.
Reformen afspejler uddannelsens betyd ning
27 elever har været på Englandsrejse i påsken
under en ret voldsom samfundsmæssig forand­
1971, og der har været rejse til Berlin i 1973.
ring. Den 9. september 1980 søger skolen om
Den nye efg stiller også krav om studievejled­
18
tilladelse til at oprette Højere Handelseksamen
ning. Skolen har fået nye vedtægter.
19

HøjVangenS torV
og nye byggeSager
den lokale udvikling. Samtidig opfordrer Undervisningsministeriet
i brev af 10. december 1980
til, at man gør noget ved manglen på praktikpladser.
Begge dele skal udvikle sig til det værre.
planen er ud over de 7 lokaler og grupperum
at bygge et auditorium på 220 m2. Imidlertid går
sagen i stå. Først afventes Undervisningsministeriets
udbygningsplan for handelsskolerne, så
afventes finanslovsforslag, og endelig afventes
amtets samlede plan for udbygning på handelsskoleområdet.
Vi skal helt frem til 1984, før
sagen finder en foreløbig løsning: Ministeriet
tillader byggeri af 2 klasselokaler og sikringsrum.
Omkostninger: 6 mio. kr. Tilladelsen til at
bygge klasselokaler hænger oven i købet sammen
med sikringsstyrelsens krav om udvidelse
af sikringsrum. Det ville være usædvanligt at
bygge en sikringskælder uden lokaler oven på.
Undervejs i forløbet har Handelskostskolen i
Odder søgt om tilladelse til at oprette efg­klasser
(i 1983). Planen opgives i 1986 p.g.a. et for
beskedent elevgrundlag.
ansøgte kommunen om dispensation m.h.t.
fjernelse af pavillonerne. Bestyrelsen var i gang
med at undersøge mulighederne for endnu en
byggesag, da man holdt rejsegilde 19. september
1986 oven på sikringsrummet, og mens
man fik endelig tilladelse til udvidelse af administrationsfløjen
(6. februar 1987).
Ved indVielsen af den nye skole siger
På landsplan er over 30.000 mennesker i 1978
i gang med ekstraordinær beskæftigelse eller
uddannelse. Mens skolens vækst i en årrække
er sket som resultat af generel og lokal vækst,
mens kompetencefordelingen i byg-
forstander sVen christiansen under er den yderligere vækst nu delvist et resultat af
gesager mellem forstander og bestyrelse blev
spisningen på skanderborghus:
ungdomsarbejdsløshed. I 1982 ansættes en ”de-
diskuteret, udvidede skolen med en (bevilget)
tektiv” (Knud Erik Momme) til at opsnuse prak-
4. HH­klasse (160 ansøgere/139 kvalificerede).
”Kun få ved, at forhandlingerne om at bygge tikpladser ved at besøge lokale virksomheder. I
Direktoratet anbefaler (25. november 1987), at
den nye skole startede omkring 1970, og at de april 1983 kan man i Ugebladet læse ­ med for-
skolens lokaleproblemer løses via lejemål. Den
første forhandlinger med Undervisningsministanderen som kilde – at ”Hver tiende elev får
foreløbige løsning af lokaleproblemerne blev
steriet fandt sted i 1972, så byggeriet har altså ikke praktikplads”. Året før var det hver 8. elev.
leje af 6 lokaler på Niels Ebbesenskolen (pr. 31.
ikke varet 1½ år. Det har optaget os mere eller Situationen er dog bedre end på landsplan.
januar 1989).
mindre i snart 10 år”. (Aarhus Stiftstidende 24. Først i midten af 1990´erne har små årgange
november 1979)
og generelt økonomisk opsving ændret praktik­
i foråret 1988 tilbyder priVate inVepladssituationen,
så der på dette tidspunkt bli­
skuffelsen Var stor, og selv om der storer at finansiere skolebyggeri, men
i 1978 er der 9 klasser på dagskolen, og der er ver mangel på praktikanter. Dette kan man bl.a.
som udgangspunkt var tale om uindfriede afVises af underVisningsministeriet.
bevilget 16 kurser, mens der er elever til 19. Den se af en længere avisdebat om, hvad unge bør
forventninger rettet mod Undervisningsmini­
6. maj 1980 er der bevilget 9 efg­klasser til 280 vejledes til i folkeskolen.
steriet, Byggedirektoratet og amtet, skabte Hvis man skal konkludere på det omstænde-
elever og søgt om yderligere klasser. I april 1981
sagen intern frustration mellem mange aklige forløb af byggesagerne, må det være, at
er der 78 elever til den nye HH pr. 3. august aktiViteten for skoleåret 1982­83 fortører:
forstander, bestyrelse, ingeniør, arki- økonomireformen fra 1991 åbnede mulighe­
1981, fordelt med 2 erhvervsøkonomiske klasventes at slå ny rekord med 12 efg­klasser, 3 nye
tekt, kommune og amtskommune. Bestyrelsen der for en smidigere arbejdsgang, hvilket var
ser og en erhvervssproglig (HH er frem til 1995 første­års HH­klasser og 2 anden­års HH­klasser,
skiftede undervejs formand, idet Eigil Knud- velkomment. Byggesagsforløbet vidnede om
en to­årig overbygning på efg). Knapt er man idet de 2 økonomiske slås sammen. Dertil komsen
blev erstattet af Ib Øgaard (13.2.1985). for mange dagsordener hos for mange aktører
færdig med rundvisning – bl.a. til udsmykningmer andendels­undervisning i butiksdrift og all­
Værst var, at lokaleproblemerne ikke var løst. og om, at ministeriets afgørelser forplantede sig
en i kantinen (for 100.000 kr. i samarbejde med round. Derfor er det afgørende at få startet nyt
Skolen havde 10 efg­klasser og 7 HH­klasser til interne frustrationer.
Statens Kunstfond) ­ reception og middag for byggeri.
(heraf en 1­årig) i 1985.
indbudte ­ før man må starte en ny byggesag og
med økonomireformen skabtes en over-
søge pladsproblemerne løst midlertidigt med på bestyrelsesmøde 19. februar 1982
bestyrelsen haVde knap afsluttet den reordnet rammestyring for uddannelser, idet vi fik
opstilling af 4 pavilloner (dette sker i 1981). hedder det i bestyrelsesreferatet:
ducerede byggesag, før en ny startede. Denne udmeldt tilskud pr. årselev og et grundtilskud
Regnskabet for den nye skole afsluttes med en
gang mindre ambitiøs. De samlede udgifter til til resten – herunder bygninger. At taxameter-
samlet udgift på 17.555.207 kr.
”Det meddeltes, at skolen havde fået lov til
”udvidelse af administration og normalklassetilskuddet pr. årselev blev sat for lavt i sam-
at indsende byggeprogram for en tilbygning
lokaler” blev anslået til 4 mio. Den 14. novemmenligning med det almene gymnasium er en
lokalt er opfattelsen nok, at Undervis­ bestående af 7 undervisningslokaler samt nødber
1986 gives tilladelse til offentlig licitation. anden sag, som fik (og får) en del plads i debat
20
ningsministeriet og amtet lægger en dæmper på vendige fællesfaciliteter.”
Lokalemanglen var hermed ikke løst, og man og diskussioner.
21

Praktikservice i 1993
taXameter - overgang til rammestyring
1980’erne Var præget dels af byggesager,
dels af nye uddannelser – efg og HH skifter fokus,
bl.a. som følge af den nye økonomireform, hvor
man går over til taxameterprincippet. Skolen
kan nu inden for nogle økonomiske rammer disponere
og til en vis grad selv bestemme antallet
af klasser, ansættelser og hvilke uddannelser,
der udbydes.
Vedtægterne fra 1984 revideres i 1990, og
der laves oplæg til strategi. Weekendmøde for
pædagogisk udvikling afholdes første gang i
1989. Indkøb af Edb­udstyr optræder med mellemrum
i bestyrelsesreferaterne. Gentagne
UddannelSeSreFormer
reformen i 1991 handlede om selveje og
taxa meter på det økonomiske område. Med
Bertel Harders ord fik Handelsskolerne nu “det
privilegium at kunne gå konkurs”. På HHX var
målet at sikre såvel studiekompetence som det
er hvervsøkonomiske indhold, mens efg og lærlingeuddannelserne
samordnedes.
fra august 1996 revideres HG­ uddannelsen.
Som udgangspunkt er den herefter 2­årig. Tilrettelæggelsen
bliver tematisk med rullende
skema. Undervisningen bliver opdelt i grundfag,
studiefag, temafag og valgfag. Faglige kompetencer,
personlige kompetencer og mere
praksisnær undervisning er nøgleord. Både 1.
og 2. år indeholdt temaprojekter. Uddannelsen
forlænges fra 3 til 4 år. Reformen er en revision
af det regelsæt, som erstattede efg med Hg fra
1991. Igen i 2000 reformeres uddannelsen.
den pædagogiske debat tager udgangspunkt
i slagordet ”ansvar for egen læring”. Dette
betyder ikke, at ansvaret for undervisningen
lægges over på eleverne, men at vi er mere bevidste
om, at undervisning ikke nødvendigvis betyder,
at eleverne lærer noget. Læring foregår i
eleverne, og det forudsætter en bevidst aktivi tet
gange iværksætter Undervisningsministeriet
jobkampagner. Generelt gik det godt med
beskæftigelsen for HH­eleverne og mindre godt
for efg­eleverne.
oVerordnet sættes dagsordenen i 1990’erne
af reformer på såvel økonomiområdet (i 1991)
som undervisningsområdet. Sven Christiansen
udtaler, at ”Handelsskolereformen i 1991 er den
fjerde justering af uddannelserne siden 1975.”
(Dimissionstale 24. juni 1989).
fra elevernes side. Undervisningen skal derfor i
højere grad medtænke elevernes egne processer.
HH­uddannelsen bliver fra 1995 3­årig (den
såkaldte ”kongevej”). Dermed er de gymnasiale
uddannelser ligestillede og fagene efter timetal
inddelt i a­, b­ og c­fag på alle gymnasiale uddannelser.
Samtidig bliver der sat fokus på
højere faglighed, personlige kvalifikationer og
elevinddragelse i undervisningsplanlægningen.
Skolen sætter som følge af uddannelsesreformer
en pædagogisk udvikling i gang for at udvikle
lærerrollen, praksisnær undervisning og
inddragelse af informationsteknologi. På HH
bliver der flere projekter, og fra 1999 indføres
den store skriftlige opgave som udtryk for en
styrkelse af det studieforberedende element.
samtidig erstattes de centralt fastsatte arbejdstidsaftaler,
som detailreguleret løn­ og arbejdstid,
af decentrale og generelle rammer, som
kan forhandles og udfyldes med lokalaftaler og
lokalløn. Da dette skete samtidig med diverse
spareforanstaltninger, var der en udbredt opfattelse
af at yde mere for mindre. Der var enighed
mellem ledelse og medarbejdere om ikke at
ændre på forberedelsestiden, idet dette ville
kvalitetsforringe kerneydelsen: Undervis ning.
i 1998 er der et bestyrelsesreferat med titlen:
”Den professionelle bestyrelse”. Betegnelsen er
nok dækkende for de krav, der stilles til bestyrelsen
i forbindelse med den nye rammestyring.
Det er tydeligt, at papirmængden (dagsorden,
referat, bilag, redegørelser m.m.) som passerer
bestyrelsens bord, fylder enormt i forhold til de
protokoloptegnelser og beslutningsreferater, vi
har fra tiden før 1991. Arbejdsdelingen mellem
forstander og bestyrelse ændres, og der laves
et forretningsudvalg og fra 1997 et formandskab.
Fra sommeren 1992 vælger forstander
Sven Christiansen at lade sig pensionere efter at
have været ansat på skolen siden 1966 og efter
at have fejret sin 60­års fødselsdag med åbent
hus på skolen 9. februar 1988. Efter en konstitutionsperiode
ansættes Lars Andersen som ny
forstander.
i 1990 laves det første strategioplæg for skolen.
I 1991 har skolen en strategiplan. I 1992 startes
en værdigrundlagsdebat, og der laves skitser til
et udviklingsprogram. Formuleringen sker efter
formlen:” Det er værdifuldt at… derfor vil vi…
”. De ansatte tager på strategiudviklingsdage i
Gjern den 16–17. april 1993. I 1995 udfærdiges
et værdigrundlag. Kvalitetsudvikling fortsætter
i 1997 i samarbejde med ministeriet under
betegnelsen Q90. Her er der både tale om en
fortsættelse af arbejdet med værdigrundlag og
om resultat­vurdering. På et bestyrelsesmøde i
oktober 1998 bliver skolens eksistensgrundlag
og vision fastlagt:
skolens eksistensgrundlag formuleres
sådan: ”Skolens formål er at tilbyde, udvikle
og gennemføre undervisning inden for erhvervsuddannelserne
og tilgrænsende uddannelses- og
kursusvirksomhed i overensstemmelse med den
gældende lovgivning herom. Skolen tilbyder endvidere
rådgivning og ydelser med tilknytning til
undervisnings- og kursusvirksomhed.”
UdFordring til beStyrelSen
skolens Vision har følgende formulering:
”Vi vil aktivt og opsøgende skabe rammerne
og indholdet for at områdets unge og
voksne kan kvalificere sig til at blive kompetente,
selvstændige samfundsborgere –”klædt på til”
erhvervslivet nationalt og internationalt.”
Kerneværdierne kan sammenfattes til
slagordene ”økonomisk handlefrihed til udvikling”,
”eleverne i centrum”, ”medarbejderne
som ressource” og ”samarbejde med skoler og
erhvervsliv”.
Der er en del konkrete planer over bestyrelsens
bord. Nogle realiseres – andre ikke:
Fra 1993 til 1995 planlægges og drives et
sportscollege i Gjern. Formålet er at kombinere
uddannelse til idrætsinstruktør med grunduddannelsen.
Der er samtidig planer for et sportscollege
i Skanderborg, på Samsø eller i Odder.
Fjernundervisning, aktivering af langtidsledige,
undervisning på Samsø, samarbejde med Skanderborg
VUC, samarbejde med Finanssektorens
Uddannelsescenter, erhvervsrådets planer
om en teknisk skole i Skanderborg, kursus­ og
feriecenter på ”HK­grunden” og mulighed for
opførelse af kollegium er på bestyrelsens dagsorden.
I forbindelse med diskussionen om placeringen
af TV2, som borgmesteren ønsker til
Skanderborg, diskuteres også oprettelse af en
medieuddannelse.
i 1995 ansættes en administrationschef. Budgetterne
kommer 4 gange om året på bestyrelsens
dagsorden. Sammenfattende er der tale om udvidelse
af områderne økonomistyring og vision.
Der er således sket et skifte fra administrativ til
strategisk ledelse.
24 25

edb og it-Strategi
i 1992 kan man købe billige, aflagte skrivemaskiner
af den ikke­elektriske slags på skolen.
Der udarbejdes en investeringsplan på EDBområdet.
3 EDB­undervisningslokaler indrettes.
Et sted mellem 1992 og 1997 skifter ordvalget:
EDB erstattes af it. De tilgængelige informationer
på skærmen er vokset enormt med internettets
gennemslag, så det giver ikke længere
mening at kalde dem data. It­teknologiens tilstedeværelse
er nok den mest synlige ændring
af skolen: Overalt er maskiner tilgængelige.
Overalt arbejdes der ved skærme: i administration
og ledelse, i undervisningen, i frikvartererne,
hos pedellerne, hjemme modtages mails,
eleverne registreres elektronisk, og arkiverne er
elektroniske.
i 1996 planlægges anvendelse af 6 mio. kr.
over 3 år på it. It­strategien tages op årligt. Der
indrettes et ”mediatek” – også kaldet ”open­
internationaliSering
i 1992 har bestyrelsen et internationaliseringsprogram
på dagsordenen. Ideen er at erstatte
de traditionelle studieture – oftest til en storby
og planlagt i samarbejde mellem en klasse og et
par lærere ­ med et rejseprogram for alle elever.
Udveksling med partnerskoler, privat indkvartering
og undervisning på fremmedsprog
er hovedmål. Skolen har i 1997 partnerskoler i
England (3), Tyskland (3), Østrig (1), Sverige (2),
og Schweiz (1). Programmet er fuldt udbygget i
1998. Rejseaktiviteterne kommer til at omfatte
både HG og HH på alle årgange.
learning­center”, der bliver centrum for vejledning
i forbindelse med det stigende antal rapporter
og projekter i både faglig og tværfaglig
sammenhæng. I 1995­96 har skolen over 100
pc’ere som i løbet af skoleåret bliver koblet på
internettet. I 1997 får skolen egen hjemmeside.
Året efter får alle elever e­mail­adresse.
i det hele taget er udviklingen på det
teknologiske område forbløffende. En imponerende
mængde af stencils, stencilbrændere,
duplikatorer, kassettebåndoptagere, U­matic
videomaskiner, VHS­maskiner, filmapparater
(12 mm), lysbilledapparater, kameraer, overheadprojektorer,
regnemaskiner, skrivemaskiner,
fotokopimaskiner, fax´er og tv­apparater er
blevet forældet bare på Højvangens Torv. Dertil
kommer, at vi er adskillige generationer henne
i hardware og software på it­området. Regnestokken
er så forældet, at den indgår i ”Hvad
Er Det?”­ konkurrencen ved juletid.
rUm-programmet
betegnelsen ”rum­programmet” dækker
undersøgelser af skolens fremtidige pladsbehov.
Ønsket er en helhedsløsning.
i 1995 får skolen besked om, at den ikke
mere kan råde over lokaler på Niels Ebbesenskolen.
Kursusafdelingen kan afstå et par lokaler
til ungdomsafdelingen i forbindelse med køb
af kontorlokaler på Th. Helstedsvej. Der kan
også lejes lokaler på Danmarksvej. Alligevel er
det nødvendigt at opstarte byggeri i 1997. Der
budgetteres med byggeri for 20 mio. kr. Skolen
får ny kantine med køkken, en række klasseværelser,
grupperum og storrum, som kan laves
til klasseværelser ved hjælp af foldedøre. Den
gamle kantine bliver herefter til mediatek. Den
nye afdeling er i rigtig 1990’er–stil med højt til
loftet og store vinduespartier. 26. februar 1999
opgøres de samlede udgifter til 19.181.888,65
kr. Et succesfuldt byggeri, som blev billigere end
forventet.
aktiVitetSniVeaU
En samlet oversigt over samtlige afdelingers aktiviteter i nyere tid ville være omfattende og ikke tilsvarende oplysende. Større
bevægelser er beskrevet som baggrund for udviklingsretninger. Her skal vises et par af mange eksempler på de løbende informationer,
bestyrelsen er blevet forelagt.
i Skoleåret 1995-96 Var der:
• 4 Hg-klaSSer (heraf en voksenklasse)
• 3 HH-klaSSer (1. år af ny 3-årig HH)
• 3 HH-klaSSer (1. år af 2-årig HHX, gammel ordning, elever med HG- eksamen)
• 3 HH-klaSSer (2. år af 2-årig HH, gammel ordning)
• 2 HH-klaSSer (1-årig, for elever med HF/ studentereksamen)
Gennemgående har der været 3 eller 4 HH­ klasser pr. årgang og 2 klasser på HG 1. år og 1 eller to klasser på HG 2. år. Det
valgte skoleår viser samtidig, hvordan en reform påvirker tilrettelægge lsen med overgangsordninger. Af afgørende betydning
har det været at få elevtal og klasseantal til at give en økonomisk og samtidig pædagogisk fornuftig klassekvotient. Bestyrelsens
holdning har som udgangspunkt været et ønske om en klassekvotient på max. 28.
kUrSUSaFdelingen HaVde i 1. HalVår aF 1996 en række projekter:
• edb-UddannelSe aF 35o medarbejdere Fra odder kommUne (Word, Excel)
• kUrSer i regnSkab og bogFøring For inStitUtionSledere i Skanderborg
• kUrSer i miCroSoFt projekt og eXCel For Vejdirektoratet.regnearkkUrSer For SamSø SerViCeCenter
• grUndlæggende aCCeSS For ForHiStoriSk arkæologi
• 15 åbne He-kUrSer i diV. edb programmer og i Salg og kommUnikation
• VejledningSForløb For ledige Hk’ere og Sid’ere i a-kaSSen i odder
• aktiVitetSForløb For det regionale arbejdSmarkedSråd.
deSUden Var en række projekter endnU ikke indHoldSUdFyldt:
• merkonom
• FlekSibel merkonom
• enkeltFag
• korte kUrSer
• Samarbejde med FinanSSektorenS UddannelSeSCenter
• Samarbejde med jenSenS bUreaU
• Samarbejde med jySk teleFon
Kurserne har haft forskelligt omfang og varighed og været arrangeret på forskelligt grundlag. Vilkårene for kurserne har
været afgørende for det bidrag, kursusafdelingen har kunnet give til den samlede økonomi. I hele perioden fra 1995 til 2000
har HHX haft et negativt dækningsbidrag og fortsætter med det, trods en takstrevision i 2001. Taxametertilskud for HHX var i
2006 på 52.574 kr. pr. årselev. Til sammenligning er taxametertilskud for STX for 2006 på 76.370 kr. pr. årselev.
26 27

årtUSindeSkiFte
og SparerUnder
omkring årtusindeskiftet var skolens
økonomi presset. Dette prægede selvfølgelig
livet på skolen. Bestyrelsen havde budgetter
og besparelser på dagsordenen i et hidtil uset
omfang, og lærerne oplevede, at en pædagogisk
dagsorden blev ”kapret” af økonomidiskussionen.
Overordnet skyldtes den vanskelige
økonomiske situation det lave taxametertilskud
til elever på vore ungdomsuddannelser. Hertil
kom et faldende elevtal i forhold til budgetforventningerne.
Endelig lagde 1999­reformen
af Erhvervsuddannelsesreformen af 1991 pres
på skolen. Mens ministeriet i 1991 ønskede at
forbedre kvaliteten gennem økonomisk frihed
og konkurrence, var hensigten i 1999 at skabe
større enheder og dermed opnå en rationaliseringsgevinst.
Sådan tolkedes situationen i
bestyrelsen. Metoden til at opnå rationalisering
var at lægge pres på skolerne gennem sparekrav.
Kursusafdelingen blev ramt hårdest, men ”salamimetoden”
lagde pres på hele skolen. Bedre
blev det ikke af, at overenskomsten i 1997 indførte
”Ny Løn”, hvorefter lokalløn skulle udgøre
en betydelig del af personalets samlede løn. Der
var ikke økonomisk råderum til at udnytte de ledelsesmuligheder,
der lå her. Endelig kom der
en ny tjenestetidsaftale i 2000.
på kort sigt var løsningen at finkæmme budgetterne
og lave prioriteringer. For at løse problemerne
på længere sigt havde bestyrelsen mere
åbne diskussioner, som handlede om, hvordan en
lille skole skulle klare sig i et ”større system.”
Der kan hentes lærebogseksempel på, hvordan
Skanderborg­Odder Handelsskole gennem iagttagelse
af det store systems ”konkurrencemål for
statslige midler” dels iagttager medspillere i uddannelsessektoren
med henblik på strategiske alliancer,
og dels vender blikket mod skolens egne
prioriteringer og organisering. Det er mentalt set
længe siden, skolen var del af et formaliseret hierarki,
hvor man lokalt skulle udtrykke behov og
ministeriet derefter træffe beslutninger. Det var
vigtigt at lave langsigtede mål, mens en intakt
egenkapital gav en vis handlefrihed.
Konkret kan man se en række initiativer:
i 1999 foretages en vedtægtsændring. Mens
mission, vision, kerneværdier ikke ændres, sker
en ændring i formuleringen af de strategiske
indsatsområder:
”Skolen indgår strategiske samarbejdsalliancer
med andre uddannelsesinstitutioner med det
formål, at sikre et godt og varieret uddannelsestilbud
i lokalområdet samt at sikre lokale unge
og voksne studerendes muligheder for at opnå
progression i deres uddannelse regionalt og nationalt.”
i første omgang sigtede man mod et lokalt
og regionalt samarbejde, men senere etableredes
et samarbejde mellem en række små og
mellemstore erhvervsskoler under navnet: 11skolesamarbejdet
– senere kaldet Synergi sko­
lerne. Samarbejdet omfattede i første omgang
skolerne i Assens, Tønder, Haderslev, Ribe,
Grindsted, Skjern, Ringkøbing, Lemvig, Nakskov,
Nyborg­Kerteminde og Skanderborg­Odder. Det
strategiske samarbejde handlede om omkostningsreduktion
og kvalitetsudvikling, og det
handlede om ledergangen, uddannelsesretninger,
pædagogisk og faglig udvikling, kantine,
kundesegmenter, it etc. I august 2001 etableres
et fælles internationaliseringsprogram mellem
Synergiskolerne.
bestyrelsen iagttog fusioner i handelsskoleverdenen
og overvejede forskellige
sam arbejdsmuligheder på delområder med
flere skoler.
samme år ændres organisationsstrukturen.
Ledergruppen omstruktureres. Ulla Poulsen
og Grethe Damsgaard ønskede ikke at modtage
de stillinger, de i den sammenhæng blev
tilbudt. Jan Thykær overtog lederfunktioner
på HH som uddannelsesleder, og Niels Lund
overtog den ene del af kursusafdelingen, mens
den anden del blev forventet besat i 2000.
Samtidig måtte skolen afskedige en række
timelærere, hvoraf et par blev genansat. Årsagen
var et fald i elevtallet på ca. 100.
at der Var udbredt utilfredshed i handelsskolesystemet
fremgår ikke alene af, at HFI
(Handelsskolernes Forstander­ og Inspektørforening)
er i løbende dialog med Ministeriet.
Landet over strejker og demonstrerer elever
den 14. december 2000 (12.9.2001).
john fauerskoV er ikke tilfreds med situationen,
hvor det har handlet om at skabe stabile
forhold – bl.a. gennem ”betydelige besparelser”,
da han overlader formandsposten i bestyrelsen
til Robert Pedersen 11. september 2001. John
Fauerskov er til gengæld tilfreds med samarbejdet
gennem 8 år.
det er Vanskeligt at måle, hvordan stabiliserings­
og besparelsesperioden har påvirket
skolens dagligdag. Imidlertid kan man sige, at to
forhold har præget de ansattes oplevelse. Dels
har besparelser været følelige, dels har forventningerne
til medarbejderne i forbindelse med
gennemførelse af reform og udviklingsparathed
været stærkt voksende. Arbejdsbyrden er øget
– ikke alene på grund af konkrete reformer, nye
arbejdstidsaftaler og inddragelse af it – men
også på grund af en pædagogisk udvikling, som
kortest kan beskrives som en udvikling fra undervisning
til læring, hvor den enkelte elevs
læring stilles i centrum. Samtidig fylder det
tværfaglige og projektarbejdet mere i skemaet.
Den almindelige tolkning har nok været, at de
to afgørende forventninger ikke hang sammen,
og slet ikke hang sammen med ønsket om at
forøge antallet af unge, som fik en kompetencegivende
uddannelse i det skolesystem, som
modtager flest elever fra hjem uden tradition
for lang uddannelse.
30 31

Frem mod
jUbilæUm
fra 2002 lykkes det at skabe ”økonomisk
råderum”. Regnskaberne ender med fornuftige resultater.
Der kan holdes færre bestyrel sesmøder,
og der er en mere visionær dagsorden.
der er stadig pres på skolens økonomi, idet
finanslovene ifølge Undervisningsministeriets
brev af 29. januar 2002 lægger op til besparelser
på Skanderborg­Odder Handelsskole i 2002finansloven
på 4,1 % og ved overslag på yderligere
3,1 % i 2003, 3,0 % i 2004 0g 2,9 % i 2005.
Når det alligevel ser fornuftigt ud, skyldes det et
stigende elevtal frem til 2005 og god indtjening
i kursusafdelingen EDUCTOR.
eleVtallet er frem til 2005 større end estimeret.
Der er tale om en jævn stigning i
årselevtallene på såvel ungdomsuddannelserne
som kursusvirksomhed. På HG stiger tallet fra
100,7 i år 2000 til 136,0 i 2004, og på HH er
der i tilsvarende tale om en stigning fra 243 til
286,5. Fra 2005 falder årselevtallet en smule
på HH på grund af lukning af den 1­årige HH.
Kursusafdelingen har ­ samlet set – en betydelig
vækst, som forventes at fortsætte. Fald i
årselevtallet på ungdomsuddannelserne 2006
og 2007 er ikke helt forklarlige. Der er ikke en
klar sammenhæng mellem den demografiske
udvikling og antal tilmeldte. Dette gælder også
en stigning på HG i 2007­08 og et fald i elevtal
på HH 2007­08, samt elevoptaget 2008­09, der
er under det forventede.
bestyrelsen iVærksætter ny strategiudvikling
2002­2005 gennem en analyse af
markedet, muligheder og trusler. Samarbejdsrelationer
og interne indsatsområder overvejes.
Undervisningsmiljøet – fysisk, psykisk
og æstetisk – kommer på dagsordenen. Igen
fra 2007 arbejdes der med vision og strategi.
Nøg leord er, at vi skal være internationale, men
forankret i det lokale, vi skal være medspiller fra
start til slut i et karriereforløb og være generator
for udviklingen. Vi skal skabe erhvervsparathed,
men også hele mennesker.
eductor etableres fra årsskiftet 2002­03.
Skanderborg Odder Handelsskole, Vejle Handelsskole
og Tietgenskolen i Odense har indgået
et samarbejde om at lave kurser og efteruddannelsesforløb,
målrettet den offentlige sektor.
Det økonomiske resultat deles i 3 lige store dele.
Allerede i 2003 har EDUCTOR aktiviteter i ca. 50
kommuner. Kurserne retter sig mod ”omsorgssystemer”.
Hurtigt retter kurser sig også mod
private virksomheder på e­læringsområdet og
mod ”kæder”. Skanderborg­Odder afdelingen
er langt den største. Fra 2005 samles al skolens
efteruddannelsesaktivitet i EDUCTOR, som ledes
af Jan Lind. Kursusafdelingen har haft nedgang
i aktiviteterne i skolens nærområde. I budget
2006 forventer EDUCTOR en indtægt over 30
mio. kr. Visionen handler om HR, administration
og ledelse. Man er opmærksom på behov i forbindelse
med reform af amter og kommuner.
11­skolesamarbejdet – fra sommeren 2003
kaldet ”Synergiskolerne” ­ får en formandsgruppe,
en skoleledergruppe, en styregruppe og
udviklings­ og driftsgrupper, og fra 2001 et udviklingsbudget.
Fra 2003 anser man Synergiskolerne
for at være i driftsfasen. I 2004 laver man
udviklingsprojekter for Undervisningsministeriets
midler omkring læringsstile, samfundsfag,
faglige miljøer og studiekompetence. Internationaliseringsprogrammet
er dog det største
samarbejdsområde.
hg­reformen pr. august 2003 og HHreformen
pr. august 2004 har lagt beslag på
en stor del af den interne udviklingsenergi.
HG­reformen lægger vægt på flere valgmuligheder
og niveauer, realkompetencevurdering
hos den enkelte elev, større faglighed, et valgfrit
introduktionsforløb og større fleksibilitet i
grundforløbet. Fokus sættes på en personlig uddannelsesplan
og på forskellige læringsstile.
hh­reformen handler overordnet om at give
de gymnasiale uddannelser en ensartet struktur.
Der indføres et grundforløb på ½ år, hvorefter
eleven vælger studieretning, der tager 2½år.
I grundforløbet arbejdes med virksomhedsøkonomiske
problemstillinger, samfundsøkonomiske
problemstillinger og kulturelt­sproglige
problemstillinger. Studieretningsforløbet indeholder
obligatoriske fag, 3 studieretningsfag,
valgfag og studieområdet, som anvendes til
sammenhæng mellem fagene. Tilrettelægningen
tager udgangspunkt i tre hovedlinjer: en
økonomisk, marketing og en international.
Inden for disse hovedlinjer udbyder skolen
studieretninger. Fagene beskrives mere ud fra
kompetencemål end ud fra en indholdsmæssig
bestemmelse. Reformen har givet anledning
til en del debat såvel i den gymnasiale verden
som internt. Navnlig de tværfaglige elementer
har nødvendiggjort en del udviklingsarbejde på
skolen.
oVen i reformen indføres en ny
karakterskala med færre karakterer
og ændrede kriterier.
i 2006 anbefaler bestyrelsen en sammenlægning
med VUC, hvis situation er ændret i forbindelse
med kommunalreformen. Sammenlægningen
godkendes af Undervisningsministeriet
i december 2006. Det medfører selvfølgelig en
del diskussioner af overenskomster og arbejdstidsaftaler
og ændringer af logo, vedtægter og
budget samt etablering af en fysisk forbindelsesgang
mellem Handelsskolen og VUC. Ud
over de indlysende stordriftsfordele og synergieffekter,
er det af betydning, at EDUCTOR
kan udbyde VUC’s fag.
allerede i foråret 2006 pålægger bestyrelsen
direktøren at forfølge en tankegang om
”Campus Højvangen”. Ideen er at samle ungdomsuddannelserne:
HG, HH, HF, AVU, STX,
9.­10. klasse, brobygning, ordblindeundervisning
og FVU. Mere som vision tales der om:
engelsksproget undervisning, folkeuniversitet,
oplysningsforbund, produktionsskole og flyt-
ning af EDUCTOR til Højvangen. Visionen giver
selvfølgelig anledning til at overveje de barrierer,
der skal arbejdes med.
bestyrelsen havde ud over strategidebat
en række mere konkrete punkter på dagsordenen.
Fastholdelsespolitik på alle afdelinger,
administrative og driftsmæssige fællesskaber,
etablering af nyt uddannelsesudvalg, oprettelse
af 2­årig HF, etablering af 10.klasse på
Højvangen og indeklima kan nævnes.
arbejdet bleV afbrudt, da skolens direktør
gennem 16 år, Lars Andersen, døde pludseligt på
tjenesterejse i Singapore sidst i oktober måned.
Fra oktober til marts arbejdede skolen med en
konstitueret ledelse, hvorefter Jan Lind blev
udnævnt til ny direktør.
”campus højVangen” bleV fastholdt
som oVerordnet strategi
jan lind etablerede ny ledelse og redegjorde
over for bestyrelsen for de nærmeste planer:
”Campus Højvangen” betyder en hurtig tilbygning
og nedsættelse af et byggeudvalg. Den
fortsatte vækst indebærer etablering af et
10.klasse­center for hele kommunen fra 2011.
HF vokser til 5 klasser i 2010. SOSU­skolerne i
Århus og Silkeborg vil i samarbejde leje 3 lokaler
hos os og flere på længere sigt. Jan Lind
konkluderer, at vi vil komme til at mangle 2500
m2, hvis Campus Højvangen skal blive en realitet.
økonomi, bygningsfunktion og lønfunktion er
samlet i én fysisk enhed.
jubilæet holdes i forventning om stigende
elevtal på grund af stigende ungdomsårgange
og på grund af etableringen af flere uddannelser
under samme tag.
trods finanskrise og udgiftsstop hos kommunerne
er der forventning om vækst og tro
på Campus­strategien.
32 33

jUbilæUm
mange af de ansatte har været på skolen i
en generation. Livet skal leves forlæns og forstås
mange af de ansatte har været på skolen i
en generation. Livet skal leves forlæns og forstås
baglæns, så vi bliver aldrig kloge på nuet. Men
i undervisningen mødes nuet af et dobbeltblik:
Et der vender fremad og et, der vender bagud.
Vi oplever det tydeligst ved dimission. Det skaber
mening.
skolens historie er først og fremmest
elevernes historie. Alligevel kommer de mest til
syne i kilderne som et antal og som en karakter.
Ofte bliver der spurgt, om de har ændret
sig. Svaret er selvfølgelig et ja, for samfundet
og dermed skolen har ændret sig. Den væsentligste
ændring er resultat af, at en stigende del
af en årgang får en længere, teoretisk uddannelse.
Ikke alle ville selv have valgt dette. En
stigende andel af eleverne får en højere uddannelse
end deres forældre. Nogle ser på skolen
som en fremmed kultur. Det stiller nye krav til
pædagogikken og til skolens kultur. Der er ikke
i samme omfang som tidligere tale om samme
normer og værdier i skole og hjem.
skolen må forhandle, også det, vi før fik
gratis. I et samfund med ringe udvikling kan man
sigte mod at opnå kvalifikationer – og så kan
man sit fag. I et samfund under forandring må
man opstille kompetencemål – man skal kunne
tage det indlærte med sig i nye situationer, og
man skal lære at lære – kunne forandre sig og tilpasse
sig. Der er stor forskel på den medbragte
begrebsramme, eleverne tolker ud fra. Det må
skolen forholde sig til. En del af den frie pædagogik,
som blev udviklet i 1970’erne, er blevet
en forudsætning for at opnå kompetencemål i
nutiden. Samtidig må skolen fastholde sine mål.
Skolen er ikke nogen dagligstue, men et tilbud
om en anden verden end den, eleverne i forvejen
kender. Skolen repræsenterer kulturen,
struktureringen og prioriteringen, som eleverne
tilbydes med ”A graceful kind of authority”.
Hvor intet andet er nævnt, refererer datoer til
bestyrelsesreferater.
ForStandere / direktører
n.p. peterSen 1892 – 1923
H. jørgenSen 1923 – 1925
S. raSmUSSen 1925 – 1946
H. jørgenSen 1946 – 1955
C. a. CHriStenSen 1955 – 1963
b. SVenStrUp 1963 – 1965
W. nielSen 1965 – 1968
S. CHriStianSen 1968 – 1992
l. anderSen 1992 – 2008
j. lind 2009 –
Formænd For
HandelSSkolenS beStyrelSe
Frem til sammenslutningen mellem Odder og Skanderborg
handelsskoler tegnes skolerne af de respektive formænd for
handelsstandsforeningerne. Skolen slettes i Skanderborg
Handelsstandsforenings statutter 15. februar 1966. I Skanderborg
har Handelsstandsforeningen følgende formænd
(jf. Handelsstandsforeningens jubilæumsskrift 1983):
manUFaktUrHandler emil SkoVgaard 1983 – 1985
købmand Fr. peterSen 1885 – 1892
agent, købmand j. poUlSen 1892 – 1897
købmand Simon SaSS 1897 – 1909
købmand oSCar brUUn 1909 – 1931
iSenkræmmer Fr. SCHmidt 1931 – 1936
manUFaktUrHandler SopHUS SørenSen 1936 – 1937
direktør olaF nielSen 1937
groSSerer SkoV larSen 1937 – 1942
direktør olaF nielSen 1942 – 1956
manUFaktUrHandler erik e. peterSen 1956 – 1958
manUFaktUrHandler erik k. raSmUSSen 1958
købmand Waage peterSen 1958 – 1969
Formænd For
Skanderborg-odder HandelSSkole
eFter SammenSlUtningen:
Waage peterSen 1965 – 1977
SVend bonneSen 1977 – 1982
eigil knUdSen 1982 – 1985
ib øgaard 1985 – 1993
joHn FaUerSkoV 1993 – 2001
robert pederSen 2001 – 2009
jan amnitzbøl 2009 –
35

kilder
ForHanDlinGSprotokol For HanDElSSkolEn i oDDEr oG SkanDErborG. 1965 – 1981.
ForHanDlinGSprotokol For bEStyrElSEn For SkanDErborG-oDDEr HanDElSSkolE 1981- 1990.
rEFEratEr bEStyrElSEn 1990 – 1996.
rEFEratEr Fra bEStyrElSEn 1997 – 2005.
rEFEratEr Fra bEStyrElSEn 2006-2007.
rEFEratEr Fra bEStyrElSEn 2008-2009. SkanDErborG-oDDEr CEntEr For uDDannElSE. intranEttEt.
MappE MED EkStErn koMMunikation 1969.
oDDEr HanDElSSkolES kaSSEboG 1928- 1956.
kaSSEboG For oDDEr HanDElSSkolE 1956-67.
kaSSEboG oDDEr (uDEn titEl), 1943-66.
SkanDErborG HanDElSSkolE. ForSøMMElSESprotokol. 1909-1930 (MED HullEr).
SkanDErborG HanDElSSkolE. 1931. ( blanDEDE oplySninGEr oM klaSSEr, tiMEtal)
SkanDErborG HanDElSSkolEr. tErMinSprøvEr 1945-50.
iii klaSSE. (optEGnElSEr MED HullEr 1936-1949).
SkanDErborG HanDElSSkolE. tErMinSprøvEr. (1937–1945).
EkSaMEnSprotokol For SkanDErborG HanDElSSkolE 1897–1938.
EkSaMEnSprotokol For SkanDErborG HanDElSSkolES ynGStE HolD 1910-1944.
tErMinSprøvEr SkanDErborG 1929 – 36 (karaktErEr).
ForSøMMElSESprotokol 1932-36.
ForSøMMElSESprotokol StEnoGraFi 1921-24.
DriFtSrEGnSkabEr oDDEr (uDEn titEl) 1944-59.
MøDEkontrolboG SkanDErup-StillinG.
MappE MED CirkulærEr oG bEkEnDtGørElSEr 1920´ErnE – 1940´ErnE.
MappE M. blanDEDE papirEr. 1950´ErnE.
SkanDErborG SoCial-DEMokrat 20. juni 1947.
”oDaS uDklipSSaMlinG”: 4 binD MED aviSuDklip Fra 1968 til 1995.
FremStillinger
HanDElSSkolE 1884- 1984 (jubilæuMSSkriFt For SkanDErborG-oDDEr HanDElSSkolE).
SkanDErborG HanDElSStanD 100 år 1883- 1983.
SvEnD aaGE HanSEn oG inGriD HEnrikSEn vElFærDSStatEn 1940-78 ( DanSk SoCialHiStoriE bD.7, 1980).
EinEr torStinG: opDraGElSE oG unDErviSninG i DanMark (bD. 2, 1949).
37

PER ØSTERLUND JØRN HJORTSHØJ ANN BERING PETERSEN GERT LAUGE NIELSEN MARIANNE NyGAARD KOLDING
ROBERT PEDERSEN LARS LANGKILDE CONNy GRAAKJæR PETERSEN PEDER TVæRMOSE ANDERSEN TORBEN MØLGAARD
BIRGITTE KJØRUP CARLSSON KJELD SLEMMING ALICE QVIST
BENDy KJæR IPSEN ELSA LORENZEN LISBETH yDE SIMONSEN NAJA PANDURO DAMKJæR
INGE LIS PEDERSEN LENE ZüLAU AMSTRUP MICHAEL KIRKEBy LENE JOHANSEN PETER SKOV
ANNA JOSEFINE DANIELSEN JONNA HAUGE AAS DORTHE BJERRE MAKNE ANITA PEDERSEN RIKKE HEROLD
DORTHE LUND GEORG BANK-MIKKELSEN KRISTIN LANGE JAN THyKæR
LONE JüRGENSEN
GITTE BRUUN ALLAN HEDEGAARD JETTE GRAVESEN KIRSTEN JEPSEN KAMILLA WIESE
HENRIK HAUGE
KAREN AARUP IVERSEN ANNE SOPHIE FLØRNæSS TINA DyRGAARD KRISTIAN LANGE POUL CHRISTENSEN
RIKKE SVANE HANSEN
ELSE KROG KIRSTEN JöHNK KRISTIAN WINTHER POULSEN GITTE CHRISTENSEN CLAUS HEDEGAARD EVA BROW SIMONSEN
ANNE SKAARUP POUL RIIS RASMUSSEN BO CHRISTENSEN JOHN DAMSGAARD JAN LIND
TINA LINNEBJERG JAKOBSEN CHARLOTTE RyDAHL LARS BO CHRISTENSEN CARSTEN SØBy JENSEN ALLAN PETERSEN
FINN GADE NINETTE MOGENSEN ROBERT JAKOBSEN KLAUS BJERRE
NANNA HOLM PERNILLE MACUCCI FREDERIKSEN LONE RAHR SØNNICHSEN MALENE THORNGAARD LARS BRUUN ANDERSEN KIM LUND LARSEN
MARTIN MOLLERUP FLEMMING WODSTRUP BODIL SMIDT-JENSEN HANNE JORDANSEN BJERREGAARD SØREN JARBæK POULSEN
JACOB HVIDTVED LARSEN CASPER NICOLAJSEN MARTIN ZICKERT GRAVERHOLT KASPER THORDAHL MØLLER BJARNE LARSEN
MONA HENRIKSEN GITTE JENSEN MORTEN BOWMAN RIKKE NORUP JAKOBSEN
KNUD CHRISTIANSEN JENS JUUL MORTENSEN MORTEN KJæR THOMAS PETERSEN THOMAS GJERULLF
38 TORBJØRN SKJERNOV HELLE JENNy LAUTRUP DAVID VIFTRUP
ANNE PEDERSEN POUL ERIK LAURIDSEN
KIRSTEN ANDREASEN THOMAS KROMANN NIELSEN LARS NIELSEN
ANNI BENGTSEN JETTE BECH MORTENSEN
39
JETTE FISKER
THOMAS HEy RIKKE FOLDAGER GLENN PEDERSEN
JEANNE WALKUSCH GRAVERSEN ANNE HUUSMANN
CHARLOTTE POULSEN
HANNE SIVERTSEN MARIA BARNUNG DENNIS OVERGAARD ZACHO INGE BACH BENTSEN TIM KRüGER KIRSTEN WISSING
MALENE KØPKE RASMUSSEN
ANNETTE RASMUSSEN

VUC
Skanderborg-odder gennem 40 år
Vuc står på hoVedet, men lander på benene
– sådan indledtes i 1998 en pressemeddelelse
fra VUC Skanderborg­Odder. VUC har
ofte stået på hovedet, både før og siden. Men
altid er skolen landet på benene og er kommet
videre.
som underVisningsminister Ole Vig Jensen
i 1996 anerkendende sagde, skal et VUC
have en mobil karakterfasthed. Mobil for at
kunne tilpasse sig skiftende samfundsbehov og
kursistgrupper. Karakterfast for aldrig at slippe
af syne, at man må være rummelig og vidtfavnende,
og at man kun kan imødekomme en meget
forskelligartet kursistgruppes behov ved at
etablere ligeværdige relationer mellem kursister
og lærere.
Vuc skanderborg­odder kan i 2009 fejre
40­årsjubilæum. I 1969 etableredes nemlig
Hørning Kommunes Forberedelseskursus, som
inden længe blev fulgt af Oplysningsforbundenes
Forberedelseskursus i Skanderborg og
i 1972 af Odder Forberedelseskursus. Disse
kurser blev samlet i én institution i 1970’erne
og hed efter 1988 VUC­Skanderborg­Odder.
VUC Skanderborg­Odder blev i 2007 slået sammen
med Skanderborg­Odder Handelsskole,
der snart tog navneforandring til Skanderborg­
Odder Center for Uddannelse. Her er VUC landet
solidt på benene og er i 2009 gået frem med
stormskridt. Der er i august 2009 oprettet et toårigt
HF med to fulde klasser, og der har været
en betydelig fremgang i aktiviteten på de øvrige
VUC­aktiviteter: 20 % på AVU (Almen Voksenuddannelse)
og 42 % på enkeltfags­HF. Hertil
kommer FVU og Ordblindeundervisning.
langtidstrenden for Vuc har Været
Vækst
aktiViteten startede i det små med prøveforberedende
undervisning i lokaler på folkeskoler
og med adminstrationen placeret i lederens
privatbolig. Fritidslovens tilskudsregler og
ansættelsesvilkår medførte at lærerne oftest var
fastansat andre steder, eller de var studerende,
der supplerede studiestøtten ved at undervise.
Århus Amt overtog i 1978 som følge af ny lovgivning
den prøveforberedende undervisning, der
kom i mere faste rammer. Nu kunne lærer­ og
lederstillinger besættes som faste stillinger i lighed
med andre skoleformer.
men Væksten har ikke været hverken uproblematisk
eller ubrudt. Nogle gange har væksten
medført, at man var ved at sprænge snævre
bygningsrammer. Andre gange har der været
tilbageslag i kursisttilgangen og VUC har følt sig
truet på livet.
i det følgende skal Vi følge Vuc’s og
forgængernes udVikling siden 1969
da de tre forberedelskurser startede i
Hørning, Skanderborg og Odder i 1969 og årene
derefter, var det under fritidslovgivningen. Det
var da også AOF og FOF der stod bag oprettelsen
i Skanderborg og Odder, mens det var
Hørning Kommune, der stod bag oprettelsen af
kurset i Hørning.
det Var en nyskabelse, at der med Lov om
Fritidsundervisning i 1969 blev givet mulighed
for at oprette prøveforberedende kurser for
voksne. Baggrunden var, at den økonomiske
vækst og erhvervsudviklingen tog fart i netop
disse år. Forberedelseskurserne skulle skabe
”muligheder for at samle de halvspildte kræfter
op”, hvorved der mentes, at flere kunne kvalifi-
cere sig til de ny krav i erhvervslivet. I modsætning
til Teknisk Forberedelseseksamen, som var
blevet tilbudt nogle steder siden 1959, skulle
den prøveforberedende undervisning ikke sigte
snævert mod omskoling og specialiserede uddannelser.
Der blev talt om ”at leve i et demokratisk
samfund”, ”at tage medansvar” og om
”rig menneskelig udvikling”. Almenuddannelse
er en proces, der må fortsætte livet igennem,
blev det fremført, og lovbetænkningen udtrykte,
at ”ingen elevemner bør på forhånd afvises”.
Deltagerne skulle kun betale et beskedent administrationsgebyr,
for som undervisningsminister
Jørgen Jørgensen (RV) udtrykte det: ”Ligesom
den højere undervisning står åben for alle,
må der vel være en vis rimelighed i, at der er
fri adgang til undervisning for den jævne befolkning.
Aftenskolen er den jævne mands uddannelsessted;
det ville være udemokratisk, om
den brede befolkning skulle betale for denne
undervisning.” Og da det var vigtigt, at forberedelseskurserne
blev ”etableret i fornødent omfang”,
fastsatte loven en forpligtelse til at oprette
undervisningen, når mindst 10 havde tilmeldt
sig. Undervisningen blev betalt af staten (2/3)
og kommunen (1/3).
i 1973 var der i Odder 60 kursister og 9 deltidsansatte
lærere. Fire år efter var der 108 kursister og
10 lærere. I samme periode steg tallene i Skanderborg
fra 40 kursister og 9 lærere til 126 kursister og
14 lærere, mens tilgangen i Hørning gik tilbage.
40 41

Man har set censorer
se betuttede ud, når de kom
igennem et rum, hvor
de overnattende gæster
med slåbrok og morgenhår
spiste morgenmad
i 1976 bleV der for første gang tilbudt
hf­underVisning i såVel skanderborg
som i odder. det skete på forsøgsbasis.
først i 1978 fik enkeltfags­hf et egentligt
loVgrundlag.
i 1976 opleVede man den første fusion, idet
Hørning Kommunes Forberedelseskursus blev
slået sammen med Oplysningsforbundenes
Forberedelseskursus Skanderborg til Skanderborg­Ry­Hørning
Forberedelseskursus. Der
blev i nogle år tilbudt undervisning i alle de tre
byer, som indgik i navnet.
da aktiViteten i 1978 blev overført til amterne,
blev betegnelsen ”forberedelseskurser”
erstattet af ”prøveforberedende undervisning”
og ”enkeltfagsundervisning”, men kurserne fik
forskellige navne rundt om i landet. I Skanderborg
blev navnet fra 1980 Center for Voksenuddannelse,
Skanderborg Enkeltfagskursus – Ry
og Hørning gik ud af navnet. Efter en fusion
med Odder Enkeltfagskursus i 1982 blev navnet
Center for Voksenuddannelse. Skanderborg­
Odder Enkeltfagskursus. Først fra 1988 blev
betegnelsen ”VUC” anvendt overalt, og fra dette
år hed vor skole VUC Skanderborg-Odder.
i 1978 flyttede kurset i Skanderborg fra
Morten Børup­skolen til Niels Ebbesen­skolen.
Hvor den tidligere leder, Jens Møller­Vestergaard
havde haft administrationen i sit hjem,
fik den nye leder, Ebbe Juul­Heider (1978­1991)
et kondirum på 14 m2 til administrationen.
allerede året efter, i 1979, fik man for
første gang egne lokaler, 4 klasseværelser, i
Håndværkerforeningens bygning på Adelgade
35. Nu kunne der etableres dagundervisning,
og man kunne ansætte egne lærere i faste stillinger.
i odder foregik undervisningen på Parkvejens
Skole, men da man omkring 1980 oprettede
dagundervisning, måtte det ske i lokaler under
Odder Bibliotek, hvor man kæmpede med
bridge­klubben om faciliteterne. Kort efter
sammenlægningen med Skanderborg i 1982
kunne Odder­afdelingen flytte til en rummelig
amtskommunal bygning på Stiftelsesvej. Men
da en nødvendig renovering blev sparet bort
i en amtslig sparerunde, måtte man kort efter
flytte til lokaler i Åbygade 10. Forholdene
her var dog så trange, at man måtte henlægge
del af undervisningen til gymnasiet. Først
i 1990’erne fik kurset til huse i det nedlagte
mejeri i Åholmsgade. I denne bygning var der
også en slags sleep­in, hvor feriegæster og andre
kunne overnatte, og kantinen blev lejet ud
til selskaber. Man har set censorer se betuttede
ud, når de kom igennem et rum, hvor de
overnattende gæster med slåbrok og morgenhår
spiste morgenmad. Videre op ad en trappe
kom man ind klasselokaler i sære størrelser og
facon’er. I mange år var der 4 egentlige klasselokaler,
men i de sidste år blev der indrettet
nogle ekstra nødtørftige lokaler, bl.a. i en
tidligere garage.
i 1982 flyttede Skanderborg­afdelingen fra
Adelgade til Vestergade 14, i den bygning som
var opført til Teknisk Skole i 1897, og som også
i en årrække har huset handelsskolens undervisning.
Her var tre gode og lyse klasselokaler
plus to mindre, men administrationen og studievejledningen
måtte finde sig til rette i en
lavloftet kælder.
Administrationen var i kælderen
42 43

44
Den stigende aktivitet betød, at
rammerne blev for snævre
der Var en fortsat Vækst i aktiviteten.
Undervisningspligten var udvidet fra 7 til 9 år i
1972, men omkring 1980 var der fortsat mere
end 800.000 lønmodtagere, der havde mindre
end 8 års skolegang bag sig, og knap en million
havde ingen erhvervsuddannelse.
Vigtigt for den stigende aktivitet var dels, at
mange voksne fandt, at de havde et uddannelsesefterslæb,
men også at arbejdsløsheden fra 1974
var betydelig. Voksenuddannelserne blev dels
søgt af voksne, der ønskede at anvende en ledighedsperiode
til uddannelse og evt. et sporskifte
til en anden type arbejde ­ dels blev mange henvist
fra arbejdsformidlingen og fra kommunen.
den stigende aktiVitet betød, at rammerne
blev for snævre. Navnlig i Skanderborg
kneb det, og i 1994 offentliggjorde amtet planer
om at flytte VUC til lokaler på Skanderborg
Amtsgymnasium. Denne plan mødte modstand
fra gymnasiets side, og forstander Birthe Fournais
(1991­1997) udtrykte ønske om at man fik
lokaler på en måde, så der fortsat kunne være
et selvstændigt voksenmiljø. I 1995 var der tale
om at bygge enten ved Højvangens Torv i forbindelse
med butikscentret, hvor der var nogle
ledige lokaler, eller en nybygning ved bystien.
Amtsrådsmedlem Johs. Flensted­Jensen pegede
på den stærke uddannelsesmæssige ”ø”
der kunne dannes ved at have folkeskolen, handelsskolen,
gymnasiet og VUC liggende tæt på
hinanden; han forudså at der fremover kunne
komme et stadig tættere samarbejde mellem
de forskellige skoleformer.
i 1989 trådte Lov om Almen Voksenuddannelse
(AVU­loven) i kraft. Hermed kappede man bin-
dingen til folkeskolens læseplaner og prøver og
fastsatte egne rammer for undervisning og prøver.
Det blev dog fastslået, at den kompetence,
man opnåede ved AVU­prøverne, havde samme
adgangsgivende værdi som folkeskolens prøver.
i loVens formål nævnes tre kompetencedimensioner:
en demokrati­dimension som
i folkeoplysningen: ”uddannelsen skal styrke
voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i
samfundslivet og for at forstå og påvirke egen
livssituation.”, en videreuddannelsesdimension:
”almene forudsætninger for fortsat uddannelse”
og en arbejdsmarkedsdimension ”almene kundskaber
og færdigheder, som er relevante i forhold
til arbejdsmarkedet”. Der blev indført nye
fag (hidtil havde dansk, regning/matematik og
engelsk været helt dominerede). Læseplanerne
var ”formuleret nedefra” med en vægt på anvendelsesaspektet
frem for en videnskabsfagligsystematik.
Voksenrelevante emner samt selvvalgte
emner styrkede voksenprofilen.
som et supplement til holdundervisningen
blev der indført et krav om ”værkstedsundervisning”:
Der skulle være et studieværksted, hvor
kursisterne individuelt eller i grupper kunne arbejde
selvstændigt med en vis lærerstøtte. Det
var et krav, som man i Skanderborg og Odder
havde svært ved at opfylde pga. de lokalemæssige
forhold.
endelig skete der en vis modulisering som
en tilpasning til voksnes livssituation, for at de
kan bruge undervisningstilbuddet i forskellige
sammenhænge.Lokalt kom der også mange
særlige tilrettelæggelsesformer. I Århus Stiftstidende
kunne man 22.9.1991 læse, at 16 ansatte
på Nordisk Tekstil kom på VUC en dag om ugen
gennem halvandet år for at blive undervist i engelsk,
matematik og psykologi. Dette havde som
sideeffekt, at virksomheden kunne sikre yderligere
tre arbejdspladser. Samtidig gennemførte
VUC i Skanderborg i samarbejde med fagforeninger,
kommunen og AOF et kursus for 22
langtidsledige syge­ og hjemmehjælpere, hvor
man både havde typiske AVU­fag og fag som afspænding.
Forstander Birthe Fournais nævnede
som en af effekterne, at deltagerne kunne opnå
bedre forudsætninger for at tale med klienterne
om et emne som døden. Man ser her, hvordan
det almendannende og det arbejdsmarkedsrelaterede
kan gå hånd i hånd.
aVu­reformen betød større ændringer,
mens HF kun blev justeret. Det skete i 1991.
Den væsentligste ændring var, at VUC nu kunne
tilbyde, at man kunne sammenstykke enkeltfagene
til en hel HF­eksamen over 2 år. Indtil 1991
skulle en HF­eksamen på et VUC tilrettelægges
over mindst tre år. Det blev hurtigt et krav, at
det også skulle kunne ske i såvel Skanderborg
som Odder. Det var ikke mange som tog en hel
HF­eksamen over to år, men muligheden skulle
være der.
det Var et tilbageVendende problem at
opretholde et tilstrækkelig bredt fagudbud på
afdelingerne i Odder og Skanderborg. Der var
ikke kursister nok til at oprette alle ønskede fag,
men ved at tilrettelægge nogle fag som ”hvertandet­års­fag”
kunne det lade sig gøre at tage
en hel HF­eksamen over to år.

nogle kursister tog til VUC Århus for at få
de HF­fag, der ikke blev udbudt lokalt. Men det
kom til at betyde et dræn for de små kurser: Når
skemaerne lokalt og i Århus ikke passede sammen,
valgte kursisten ofte at tage alle sine fag
i Århus. Transportmæssigt, men også mentalt,
viste det sig at afstanden var så stor, at kun ganske
få kursister ville pendle mellem Skanderborg
og Odder.
I 1997 kom spørgsmålet om VUC’s placering til at
indgå i valgkampen forud for amtsrådsvalget i november.
VUC havde besluttet at markere 100­året
for bygningen på Vestergade. Industri­ og Håndværkerforeningen,
som ejede bygningen, deltog,
og mange håndværkere, der havde gået på Teknisk
Skole før den lukkede i 1964, troppede op.
Uddannelsestraditionerne i Skanderborg blev
trukket frem i lyset. Men opmærksomheden
blev vendt mod fremtiden, da udvalgsformand
Ove Mikkelsen fra Amtet nævnte, at VUC måske
kunne rykke ind på det gamle sygehus, i
Amtscentrets lokaler, da dette mere hensigtsmæssigt
kunne ligge i Århus. Denne tanke fik en
meget ilde medfart hos borgmester Aleksander
Aagaard, der fremhævede at Amtscentralens
placering var en kompensation for sygehusets
nedlæggelse få år tidligere. Kim Andersen (V)
forfulgte sagen og afkrævede den socialdemokratiske
amtsborgmester­kandidat et klart svar.
I november kunne man i pressen læse at 51 jobs
på amtscentralen ville blive bevaret i Skanderborg,
og at Kim Andersen og Flensted Jensen nu
var enige om at arbejde for, at VUC kunne placeres
tæt ved gymnasiet og handelsskolen.
Der var dog stadigvæk tvivl om VUCs fremtidige
placering. Industri­ og Håndværkerforeningen
præsenterede en skitse med en tilbygning i
Vestergade, men den blev i marts 1998 afvist
af amtsborgmester Johs. Flensted­Jensen, der
fandt at det ville være alt for dyrt at gøre bygningen
i Vestergade tidssvarende og handicapvenlig.
”der skal findes en løsning indenfor
et par år eller tre” bleV det loVet,
men indtil Videre måtte man klare sig
i Vestergade.
Som nævnt indeholdt AVU­reformen 1989 et
krav om at der skulle være ”værkstedsundervisning”:
der skulle være et studieværksted, hvor
kursisterne individuelt eller i grupper kunne
arbejde selvstændigt med en vis lærerstøtte. I
1998 blev dette krav indfriet ved, at man ind-
drog kursisternes opholds­ og frokoststue øverst
i bygningen, og at kursisterne i stedet kunne anvende
Medborgerhusets kantine i nabobygningen.
Bogsamlingen var placeret i skabe og smårum
rundt på skolen.
i noVember 1999 var amtet i seriøse forhandlinger
med ejerne af butikscentret på Højvangens
Torv om at omdanne dette til et VUC, men
i juni 2000 blev det offentliggjort at man købte
en byggegrund på 4400 m2 for 1,3 mio. kr. med
henblik på at kunne tage en nybygning på 1500
m2 i brug i 2002. Nu gik det hurtigt med arkitektkonkurrence
mv. Ledelse og medarbejdere
fik høringsret om hvilken løsning, der var bedst,
og amtet fulgte skolens indstilling om at vælge
det forslag, som arkitektfirmaet AART havde udarbejdet.
I november kunne Århus Stiftstidende
meddele at ”Markant VUC­bygning er færdig i
marts 2002” samt bringe en tegning af den kommende
bygning.
Nanna Frost tager det første spadestik med en gravko
46 47

Forstander nanna Frost fremhævede,
at grundstenen symboliserede noget
solidt og væsentligt og at bygningen var
flot og fremadrettet
i august 2001 blev grundstenen til den nye
bygning nedlagt. Amtsborgmester Flensted
Jensen fremhævede at VUC er ”mulighed for
en chance til” og at byggeriet var udtryk for
amtets holdning til VUCs vigtige funktion, bl.a.
i forhold til dem, der ikke har haft en optimal
skolegang. Forstander Nanna Frost (1997­2004)
fremhævede, at grundstenen symboliserede
noget solidt og væsentligt og at bygningen var
flot og fremadrettet. Den 8. april 2002 tog VUC
den nye brygning i brug. For første gang i skolens
historie havde man lokaler nok, og tidssvarende
lokaler. Men i Odder var man stadig i det
gamle mejeri.
samtidig med at der Var optimisme over
at lokaleforholdene i Skanderborg fik en meget
tilfredsstillende løsning, var der dog bekymring
over tilgangen af kursister. Dette var ikke noget
lokalt fænomen. I hele landet kunne man konstatere
en nedgang i søgningen til VUC. Der var
flere grunde til den faldende søgning. For det
første var der stigende beskæftigelse. For det
andet omlagde man finansieringen af aktivering/lediges
deltagelse i efteruddannelse, så
kommuner og arbejdsformidlingen fra 2000
skulle købe uddannelsespladser til de ledige.
Herefter så man, at kommunerne i højere grad
satsede på billigere kommunale aktiveringsprojekter,
og at arbejdsformidlingen satsede på jobtræning
og korte kurser. På landsplan faldt VUCaktiviteten
med 14 % i kursusåret 2000­2001.
I 2002 indførtes deltagerbetaling for uddannelse
på VUC. Amterne kunne kræve en deltagerbetaling
på op til 900 kr. pr. fag for de såkaldte
”ikke centrale grundfag”, hvilket stort set svarede
til tilbudsfagene på AVU og tilvalgsfagene
på HF. Politisk begrundedes deltagerbetalingen
med en harmonisering i forhold til oplysningsforbundene.
Man så helt bort fra, at VUC jo
tilbyder kompetencegivende eksamensfag og
at VUC snarere kunne sammenlignes med folkeskolen
og det toårige HF. I både Skanderborg
og Odder protesterede kursisterne mod deltagerbetalingen
ved at blokere skolen. Kursisterne
sagde til Horsens Folkeblad, at for nogle af dem
ville deltagerbetalingen beløbe sig til 5400 kr.
om året, og det ville kunne blokere for deres
uddannelsesvalg. Godt nok var der mulighed
for at få beløbet tilbage, hvis man fuldførte en
samlet eksamen, men pengene skulle erlægges
ved skoleårets start.
i oktober 2002 modtog skolen fra amtet et
notat om strukturovervejelser. Den faldende
tilgang af kursister medførte behov for at sikre
”mere robuste institutioner” Man pegede på de
små centres akilleshæl, som vi havde oplevet i
mange år: “På små centre kan aflysning af enkelte
hold få en meget uheldig afsmittende virkning.
En del kursister, især på hf, følger mange fag
samtidigt, idet de sammensætter en hel hf-eksamen
over nogle år. Hvis disse kursister kommer i
den situation, at der ikke er tilstrækkelig bredde
i tilbuddet, så de bremses i deres uddannelsesplan,
kan de være nødt til at finde andre løsninger.
De vil derfor framelde sig de øvrige fag, som
det herefter kan være vanskeligt at opretholde”.
Endelig fandt man, at det var ”ønskeligt, at lærergruppen
har en vis størrelse for at det faglige
miljø kan sikres”.
amtet fandt, at man kunne imødegå disse
problemer ved at fusionere VUC Skanderborg­
Odder med VUC Silkeborg. På skolen fandt
man ikke argumenterne overbevisende, men
da amtet klart havde udmeldt, at et muligt
alternativ kunne være at nedlægge Odderafdelingen,
valgte man at arbejde med på den
foreslåede fusion.
fusionen med Vuc silkeborg viste sig
at være meget lidt heldig. Hvor Skanderborg­
Odder tidligt affandt sig med beslutningen
om en fusion, var der betydelig modvilje
i Silkeborg, hvor man vist følte at man var
blevet underlagt Skanderborg. I Skanderborg­
Odder var man skuffede over at hovedkontoret
kom til at ligge i Silkeborg, Skanderborg lå jo i
midten, og Skanderborg­Odder havde 32 %
flere fagkursister end Silkeborg. Der viste sig
også at være ret forskellige skolekulturer. På
VUC Skanderborg­Odder havde man – til dels
tvunget af nye elevtyper ­ i de foregående år
arbejdet en del med pædagogisk udvikling,
relationskompetence og åben dør. Det viste sig
vanskeligt at skabe en fælles forståelse af, hvad
der var den rette VUC­kultur. Den kulturelle
afstand stor, men den geografiske afstand
var også en væsentlig hindring; der er 52 km.
mellem Odder og Silkeborg. Derfor var meget
begrænset, hvad der blev af fælles fagligt eller
pædagogisk miljø. Og ingen kursister pendlede
mellem afdelingerne.
48 49

der bleV gjort forsøg på at få fusionen med
VUC Silkeborg til at lykkes, og det kostede både
penge, tid og energi. I november 2004 havde
lærerne på VUC Skanderborg­Odder fået nok. De
foretog sig det usædvanlige skridt at skrive til den
ansvarlige områdechef i amtet. Man påpegede, at
de hensigter, der lå bag fusionen, ikke var blevet
realiserede og foreslog at der skete en adskillelse
fra VUC Silkeborg og i stedet en fusion med VUC­
Århus. Amtet reagerede positivt, men sagde at
man ville søge en lokalt baseret løsning.
i januar 2005 kunne man i Stiftstidende læse
overskriften ”Gymnasiet og VUC i giftetanker”.
Amtet undersøgte mulighederne for at lægge
VUC sammen med Skanderborg Amtsgymnasium,
men i juni sagde undervisningsminister Bertel
Haarder fra overfor sådanne giftetanker, idet der
ikke var lovhjemmel for noget sådant, når der
ikke var tale om tyndt befolkede områder. På sigt
kunne der i stedet blive mulighed for at lægge
VUC Silkeborg­Skanderborg­Odder sammen med
T.H. Langs HF­kursus i Silkeborg, og ministeren
lovede at ville se positivt på en ansøgning om at
oprette et 2­årigt HF også i Skanderborg.
hVis Vi skal blive i giftermåls­sammenligningen,
kan man sige, at der i sommeren 2005 kom en
bejler: VUC Horsens kunne se nogle muligheder
for synergi ved at blive lagt sammen med VUC
Skanderborg­Odder. Ledelsen og et udvalg af
lærere kom fra Horsens til Skanderborg for at
drøfte sådanne muligheder. Det stod hurtigt klart
at skolekulturen i Horsens ikke lå så langt fra den
i Skanderborg­Odder, og man arbejdede videre
på planen ind i 2006.
men i Vucs bestyrelse mødte Horsensplanen
modstand. Jonna Grønver (V), der
repræsenterede kommunen, mente at
man måtte finde en lokal løsning. Nu kom
fusionen med Handelsskolen på dagsordenen.
Medarbejderne på VUC var meget skeptiske:
hVad er en handelsskole? ­ hVorfor
Vil de os? – Vuc­horsens ligner os
meget mere!
arbejdet med fusionen med Handelsskolen
skred fremad i 2006. Det var de færreste på
VUC, der havde ønsket den, men hurtigt blev
man enige om, at nu måtte man arbejde positivt
med på det, som blev beslutningen. Man havde
siden 2003 erfaret, hvad gold modstand kan
føre med sig.
fra 1. januar 2007 Var Vuc
skanderborg­odder skilt fra Vuc
silke borg og nu en del af Skanderborg­Odder
Handelsskole og VUC. Stiftstidende havde forud
brugt formuleringen at ”VUC og Handelsskolen
smelter sammen”, men sådan blev det ikke
oplevet. Handelsskolens ledelse var påpasselig
med at lade VUC bevare sin egen identitet og
kultur, og indtil mellemgangen blev bygget,
var der en fysisk barriere mellem VUC og
Handelsskolen. På VUC mærkede man, at man
havde et bedre økonomisk rygstød derved, at det
endelig blev muligt at forlade det gamle mejeri i
Odder. Sammen med EDUCTOR kunne man leje
sig ind i langt bedre bygninger på Skovdalsvej
i Odder. Fællesskabet med Handelsskolen og
EDUCTOR gjorde det også muligt at gøre en
ekstra indsats for at få markeret oprettelsen af
det 2­årige HF.
i 2009 er der etableret en fælles
kantineordning og det 2­årige HF har lokaler
”på den anden side”, altså i Handelsskolens
lokaler. Netop fordi der ikke er lagt pres på for
at afdelingerne skal være ens, er afdelingerne i
færd med at vokse mere og mere sammen.
anVendt materiale:
EBBE JUUL-HEIDER: VUC SKANDERBORG/ODDER, I VOKSENUDDANNELSESCENTRE I ÅRHUS AMTSKOMMUNE, 1991
ERLING KLINKBy: HISTORIEN OM VUC – FRA TEKNISK FORBEREDELSE TIL LIVSLANG LæRING, 2004
LOKALAVISER I SKANDERBORG HISTORISKE ARKIV SAMT I SKOLENS ARKIV. FOR DE SIDSTE ÅRGANGE TILLIGE ”INFOMEDIA”
50 51

54
beStyrelSen
for Skanderborg – odder Center for uddannelse
jan amnitzbøl formand udpeget af HK
else hougård næstformand udpeget af HK
klaus bjerre udpeget af personalet
marianne bojsen udpeget af HK
søren brandt udpeget af Skanderborg Byråd
johan christensen udpeget af DA
jonna grønVer udpeget ved selvsupplering
benjamin kaan­kristensen, elev­ og kursistrådet
thomas pedersen udpeget af Køb Odder
anne mette skydt, udpeget ved selvsupplering
hanne thVilum udpeget af Odder Byråd
gert torstensson udpeget af HK
knud Vestergaard udpeget af DA
Vakant plads Skanderborg Handelsstandsforening
desuden er følgende medlemmer udpeget til bestyrelsen ­ uden stemmeret:
john damsgaard udpeget af personalet
chilie bruun andersen elev­ og kursistrådet
55

56
Hg merkantil
HMX, EFG, Erhvervsuddannelse,
Handelsskolens Grunduddannelse, HG Merkantil
- kært barn har mange navne...
… og der skal ikke herske tvivl om, at Handelsskolernes
Grunduddannelse, som i dag er den
Merkantile indgang i erhvervsuddannelserne har
været genstand for store forandringer og spændende
udfordringer igennem de seneste 15 år.
nogen mindes måske klokken, der kimede,
når timen begyndte? Elever, der sad pænt
på deres pladser, parate til at modtage ny lærdom
uden at der var nogen, der tænkte på differentiering
af undervisningen? Ofte kunne man
høre en knappenål falde til jorden og se en skov
af fingre, når læreren docerede ved tavlen.
meget er der sket siden. Undervisningsmetoderne
har ændret sig radikalt i takt med
udviklingen i samfundet og ikke mindst i ungdomskulturen.
I dag arbejder vi tværfagligt, helhedsorienteret,
casebaseret og med virtuelle
undervisningsprogrammer. Vi kobler teori og
praksis – vi arbejder med viden, der virker her
og nu. Det er helt naturligt at tale om forskellige
læringsstile i vores undervisning for at tilgodese
den enkelte elevs behov, så indlæringen bliver
optimal. Elev­involvering er vigtig del af hverdagen
på HG Merkantil på Skanderborg­Odder
Handelsskole. Vi tror på større ejerskab hos eleverne,
når de selv er en aktiv del af beslutningsprocessen
– de er bl.a. med til at sætte rammerne
for nye fraværsprocedurer, således at skolen
bliver et endnu bedre sted at være for eleverne
og vi har den holdning, at ”nye elever ikke arve
skal gamle adfærdsregler”. Arbejdsmarkedets
parter er i høj grad også med til at sætte ram-
merne for uddannelsen, som derfor løbende
justeres i takt med det samfund, vi lever i og det
erhvervsliv, som eleverne skal ud at agere i.
hg merkantil er i dag en selvstændig erhvervsuddannelse,
som ruster eleverne til en
spændende fremtid i erhvervslivet. HG Merkantil
er vejen til job i mange spændende virksomheder
i forskellige brancher og med gode muligheder
for udvikling og karriere for eleverne.
Eleverne kan uddanne sig inden for både private,
offentlige, nationale og internationale virksomheder.
HG Merkantil er baseret på vekseluddannelsesprincippet
og kombinerer således
1­2 års undervisning på Handelsskolen med en
praktisk læretid i virksomheder. Uddannelsen
varer typisk ialt 4 år og sigter mod job inden for
butik, handel og kontor. Når skoledelen og læretiden
er gennemført og den afsluttende fagprøve
er bestået, har man bevis på en faglært
uddannelse.
som faglært inden for butik, kontor, handel
eller finans vil eleverne stå meget stærkt.
I de kommende år vil der være mangel på
dygtige mennesker med en afsluttet erhvervsuddannelse,
og der vil være en række forskellige
jobtilbud at vælge imellem. På baggrund
af en individuel kompetencevurdering, kan
man som faglært endvidere få adgang til uddannelserne
på Erhvervsakademierne, f.eks.
markedsføringsøkonom, handelsøkonom og
finansøkonom.
de seneste 15 år har været præget af mange
reformer på erhvervsuddannelsesområdet.
Det mest epokegørende skete imidlertid i 2005
i forbindelse med den omfattende gymnasiereform,
hvorved HG og HHX endegyldigt blev to
selvstændige uddannelser, der henvender sig til
hver sin målgruppe, og HG Merkantil fik således
muligheden for at få sin helt egen profil.
på skanderborg­odder handelsskole er
det vores mål at klæde eleverne bedst muligt på
såvel fagligt som personligt til at klare udfordringerne
i erhvervslivet. Dette gør vi bl.a. via vores
profil, hvor innovation, iværksætteri, internationalisering
og personlig udvikling er i absolut højsæde.
Et af vore fokusområder er desuden den
tætte kontakt til det lokale erhvervsliv. Med udgangspunkt
i det praksisnære i uddannelsen er
det vores mål løbende at have lokale erhvervsdrivende
med som gæsteundervisere, hvilket også
giver vores elever mulighed for at skabe kontakt
med virksomheder eventuelt med henblik på
senere ansættelse som elev. Et andet fokusområde
er at sikre det rigtige match mellem elev og
virksomhed i forbindelse med, at eleverne går i
lære. Det rigtige match er med til at fastholde
eleven i uddannelse, således at vi undgår frafald,
hvilket er et af Undervisningsminister Bertel
Haarders store krav til erhvervsuddannelserne.
en af Vore ambitioner for det kommende
skoleår 2010/11 er at være en del af den landsdækkende
organisation young Enterprise. young
Enterprise er en del af Selvstændighedsfonden.
Vores mål er at inspirere eleverne til innovations­
og selvstændighedskulturen. Regeringens
mål er, at Danmark i 2015 skal være blandt de
samfund i verden, hvor der nystartes flest vækstvirksomheder,
da innovation og iværksætteri
er en forudsætning for at opretholde vort velstandsniveau,
og det vil vi gerne være med til at
bidrage til. young Enterprise er støttet af større
danske erhvervsvirksomheder gennem sponsorater
samt af Undervisningsministeriet og Erhvervs­
og Byggestyrelsen.
young enterprise vil således være en af
kommende profiler på Handelsskolens Grunduddannelse.
Elever fra alle vore uddannelser vil få
tilbuddet om at deltage i young Enterprise og de
mange spændende aktiviteter og netværk, det
fører med sig både lokalt, regionalt og nationalt.
skanderborg­odder handelsskole
udbyder følgende uddannelser:
den 2­årige hg merkantil
det 12­ugers hg­forløb for studenter
den 1­årige hg for Voksne
ny mesterlære
grundlæggende Voksenuddannelse
på hg er der i 2009: 3 HG 1. klasser med i alt
70 elever og 2 HG 2. klasser med i alt 46 elever.
Det forventes, at der starter en HGS/HG Voksenklasse
i januar 2010.

HHX
”Har vi et handelsgymnasium i Skanderborg?”
jo, vi har et handelsgymnasium i
Skanderborg, og vi er ganske stolte
af det...
Det er imidlertid ikke ret mange år siden, at vi
blev konfronteret med ovenstående spørgsmål.
Og det oven i købet af en fast gæst på skolen.
Den pågældende lyste gevaldigt op, da vi forklarede,
at det jo var hhx, der var handelsgymnasiet.
I handelsskoleverdenen gør vi det heller ikke altid
let for udenforstående at holde styr på vores
uddannelser, navnene på disse samt hvilke forkortelser,
der anvendes. F.eks. er vi ofte blevet
mødt med, at den og den skal optages på HG – ja
handelsgymnasiet!
Og hvad er det nu, HG er – nå, det gamle EFG.
Endelig hedder HH efter Gymnasiereformen
ikke længere HH men derimod hhx – som regel
stavet med små bogstaver, men her er der heller
ikke enighed. I den sammenhæng kan man godt
være lidt misundelig på det almene gymnasium:
Et navn for uddannelsen, som er blevet anvendt
siden Arilds dage og navnesammenfald mellem
uddannelsesstedet og uddannelsen – nok et af
Danmarks stærkeste brands. Ambitionen må
være at få markeret handelsgymnasiet lige så
stærkt.
fra niels brock til gymnasiereformen
I forbindelse med vedtagelsen af gymnasiereformen
i 2005 blev de sidste forskelle mellem
handelsgymnasiet og det almene gymnasium
fjernet, og uddannelserne blev formelt ligestillet.
Det var kulminationen på en udvikling af uddannelsen,
der blev påbegyndt i 1880’erne, hvor
uddannelsen til højere handelseksamen startede
på Niels Brocks Handelsskole i København.
En væsentlig milepæl i udviklingen blev nået i
1972, hvor dimittender med hhx på lige fod med
studenter fra det almene gymnasium opnåede
studiekompetence, og uddannelsen dermed
blev adgangsgivende til videregående uddannelse,
bl.a. handelshøjskole og universitet. På
Skanderborg­Odder Handelsskole blev hhxuddannelsen
udbudt fra 1981, knap 100 år efter
skolens grundlæggelse og er i dag skolens største
ungdomsuddannelse med knap 300 elever.
Med reformen i 1995 blev endnu et afgørende
skridt taget i udviklingen frem mod den uddannelse,
vi kender i dag: Hhx blev et tre­årigt integreret
gymnasialt forløb. Uddannelsen havde
hidtil været en to­årig gymnasial overbygning
på Handelsskolens Grunduddannelse – HG. I
samme omgang blev adgang til uddannelsen
betinget af, at eleven fra folkeskolen var blevet
erklæret gymnasieegnet.
Endelig fik alle de tre­årige gymnasiale uddannelser
med gymnasiereformen i 2005 samme
struktur. Uddannelserne er opbygget med et
grundforløb og et studieretningsforløb, hvor
optagne elever inden for grundforløbet frit kan
skifte mellem de tre gymnasiale uddannelser
uden tab af uddannelsestid. Hermed blev systemet
med 4 gymnasiale uddannelser (stx, hhx,
htx, HF) med hver sin profil cementeret.
fra lærlinge til studerende
Uddannelsens formål har i samme periode været
igennem en udvikling fra at dimittenderne
hovedsageligt fortsatte i erhvervsuddannelsesforløb
– lærepladser inden for handels­ og
kontorområdet – til at uddannelsen har et klart
studieforberedende sigte. Målet er, at eleverne
efter endt uddannelse fortsætter på kortere­
eller længerevarende videregående uddannelser.
Også vores egen selvforståelse og vores syn på
eleverne har ændret sig. Fra at eleverne blev
opfattet som kommende lærlinge, der efter uddannelsen
skulle ud i en elevplads, og at uddannelsen
blev legitimeret ud fra de kompetencer,
der er relevante i et erhvervsuddannelsesforløb,
til nu at opfatte eleverne som kommende studerende,
hvor uddannelsen skal give studiekompetence
til videregående uddannelse.
Målt i forhold til overgangsfrekvensen til videregående
uddannelse er denne udvikling gået meget
hurtigt. Fra at ca. 1/3 af hhx­eleverne fortsatte
i videregående uddannelse midt i 90’erne
er andelen næsten fordoblet på 10 år til over 60
%. Vi har altså været i stand til at ændre fokus og
løfte opgaven ganske succesfuldt.
en succesfuld gymnasial
uddannelse med en merkantil
og international profil
Handelsgymnasiet anno 2009 står rigtig godt
placeret som den næststørste ungdomsgymnasiale
uddannelse efter det almene gymnasium
med en klar profil i forhold til de øvrige
ungdomsuddannelser. På Skanderborg­Odder
Handelsgymnasium er den merkantile profil
kombineret med et omfattende og ambitiøst
internationaliseringsprogram, hvor vi tilbyder
eleverne internationale aktiviteter på hver årgang,
så de ikke kun er klædt på til erhvervslivet
nationalt men også internationalt. Gennem
rejseaktiviteter opnår eleverne kompetencer, så
de er i stand til at begå sig i andre lande både
job­ og uddannelsesmæssigt.
handelsgymnasiets udfordringer
de kommende år
Hvis vi skal se fremad, hvad er så Handelsgymnasiets
udfordringer de kommende år? Selvom
hhx står stærkt profileret både på landsplan og
lokalt og er den næststørste gymnasiale ungdomsuddannelse,
er en af de store udfordringer
at øge overgangsfrekvensen fra folkeskolen til
handelsgymnasiet. Den politiske målsætning er
klar: Man ønsker, at en større andel af de unge,
der tager studentereksamen på det almene
gymnasium, i stedet bør tage hhx eller htx. Det
skyldes, at arbejdsmarkedet har behov for, at en
større andel af de unge anspores til en teknisk
eller en merkantil videregående uddannelse.
Et af midlerne er samarbejdet med UU – Ungdommens
Uddannelsesvejledning. UU forestår
vejledningen af folkeskolens elever til ungdomsuddannelserne,
så i arbejdet på at øge overgangsfrekvensen
er UU helt central. Vores mål
er fortsat at styrke samarbejdet, så UU kan give
så god og seriøs vejledning til vore uddannelser
som muligt.
Den store udfordring ligger imidlertid i, hvordan
man får gymnasieegnede elever til seriøst at
overveje alternativer til det almene gymnasium.
Den opgave kræver en væsentlig større og bredere
indsats med at styrke handelsgymnasiets
image både på landsplan og lokalt.
En forudsætning for øget overgangsfrekvens er
at produktet – uddannelsen – er i orden. Og det
er den på Skanderborg­Odder Handelsgymnasium.
Eleverne udtrykker meget stor tilfredshed
med uddannelsen og skolen. I eksterne undersøgelser
og evalueringer bliver vi vurderet rigtig
godt. Og endelig bliver vores internationaliseringsprogram
rost højt både eksternt og internt.
Et område hvor vi ligger i toppen på landsplan
blandt samtlige ungdomsuddannelser.
Så vi har god grund til at være stolte af vores uddannelse,
og vi har et rigtig godt udgangspunkt
for at tilbyde handelsgymnasial uddannelse af høj
kvalitet for områdets unge i de kommende 125 år.
58 59

60
internationaliSering
i dag er internationalisering et
indsatsområde for skanderborgodder
center for uddannelse.
Begrebet internationalisering skal forstås som
en bred vifte af internationale aktiviteter, som
skolen har gennemført gennem årene. Disse
aktiviteter har haft og har til formål at øge
både undervisernes og elevernes forståelse af
fremmede kulturers livsanskuelser, værdier og
normer.
når man er et lille land, afhængigt af
samhandel og samarbejde med udenlandske
forretningsforbindelser, er det vigtigt, at man
kan interagere hensigtsmæssigt med sine
udenlandske partnere. Det kan man bedst, når
man taler fremmede sprog og har indsigt i sine
partneres måde at tænke og agere på.
underVisningen i fremmedsprog starter
som bekendt allerede tidligt i folkeskolen.
Fremmedsprogsundervisning har i mange år
også været en fast bestanddel af handelsskoleelevers
hverdag, uanset om man er HG­elev eller
HHX­elev. I de seneste år er faget kulturforståelse
også blevet en del af pensum på HHX.
før kulturforståelse kom på skemaet
som et selvstændigt fag, var det det til en vis
grad integreret i andre fag, og det har således
været et begreb, som handelsskoleelever har
stiftet bekendtskab med på det teoretiske plan.
det Var derfor oplagt, at skolen i 1992
besluttede at optimere undervisningens internationale
element ved at igangsætte aktiviteter,
som ville bringe skolens elever i kontakt
med andre kulturer gennem studierejser og
internationale arrangementer på skolen. Da
ingen på skolen havde erfaringer med internationale
aktiviteter, var der brainstorming i det
nedsatte internationaliseringsudvalg. Udvalget
kom gennem nogle år med mange idéer,
gennemførte mange tiltag, og samlede mange
erfaringer. Derfter blevdet internationale arbejde
placeret hos en international konsulent,
hvis opgave det blev at igangsætte og gennemføre
den politik for internationalt samarbejde,
som var blevet en del af skolens værdigrundlag
og indskrevet i dens strategiplan.
i 1993 fik internationalisering status som indsatsområde,
og det blev vedtaget at skolen
skulle tilbyde internationale aktiviteter på alle
årgange på både HG og HHX. Efter mange erfaringer
med udenlandske gæstelærere og
forelæsere og med forskellige former for studierejser
tog skolens nuværende internationaliseringsprogram
efterhånden form.
den 11. september 2001 indgik skolen i et
begrebet internationalisering
skal forstås som en
bred vifte af internationale
aktiviteter, som skolen
har gennemført
gennem årene
formaliseret samarbejde med et antal andre
små og mellemstore handelsskoler, Synergiskolerne,
om blandt andet det internationale
program. Det gav skolen en ekstra mulighed
for at øge antallet af rejsedestinationer for eleverne
I dag omfatter Synergiskolernes internationaliseringsprogram
tilbud om studierejser
fra én til 4 uger til partnerskoler i 5 europæiske
lande samt Australien, USA, Kina og Indien.
fælles for studierejserne er, at de indeholder
undervisning i elementer fra de fag, der
undervises i på enten HG eller HHX. Endvidere
er der på alle studierejser indlagt flere besøg
af kulturel art samt for nogles vedkommende
også besøg hos virksomheder, økonomiske og
politiske organisationer og institutioner.
for at styrke eleVernes forståelse
af forskellige kulturer, er det skolens politik,
at alle elever, som deltager i studierejser,
indkvarteres hos værtsfamilier i det land, de
besøger. Samtidig med at de får et førstehåndskendskab
til landets kultur, giver den private
indkvartering eleverne rig mulighed for at
praktisere deres sprogfærdigheder.
status for studierejsearrangementerne i
2009 er, at der har været 288 elever på studierejse
arrangeret af Skanderborg­Odder Center
for Uddannelse.

HF og almen
VokSenUddannelSe
Vuc i skanderborg og odder tilbyder
hf, som er en gymnasial uddannelse. hf
tilbydes i 2 tilrettelæggelsesformer.
hf­enkeltfag
HF­enkeltfag har altid været en VUC­uddannelse.
Kursisterne melder sig til i løbet af maj, juni,
juli og august. Optagelsen foregår via studievejledningen,
således at hver enkel kursist skal
tale med studievejlederen for at afklare fag og
niveau. Undervisningen foregår både om dagen
og om aftenen.
I begyndelsen var hovedparten af kursisterne
aftenkursister, der ønskede gymnasiale fag, de
enten kunne anvende i forbindelse med deres
arbejde eller som kunne opfylde drømmen om
”at vide mere”. Disse kursister tog i sagens natur
kun et enkelt eller to fag ad gangen.
Gennem årene er det i stadig højere grad blevet
dagkursister, der kommer på HF. For dem
er det muligheden for at få den gymnasiale uddannelse,
som de ikke fik i umiddelbar forlængelse
af folkeskolen. Kursisterne tilrettelægger
sammen med studievejlederen deres uddannelse,
så de enten kan sammenstykke enkeltfagene
til en hel HF­eksamen i løbet af 2 eller
3 år, eller de kan sammensætte en fagpakke,
som giver adgang til en mellemlang videregående
uddannelse.
Tilgangen til enkeltfags­HF har gennem årene
været stærkt svingende. Udefrakommende
faktorer, især antallet af ledige, har haft stor
betydning. I dag modtager langt de fleste HFkursister
SU, og de betragter enkeltfags­HF
som en gymnasial uddannelse, der giver dem
mulighed for individuelt at tilrettelægge undervisningen,
så den passer ind i deres livssituation.
I skoleåret 2009/10 har VUC Skanderborg­Odder
564 holdkursister. I dette tal indgår en person
flere gange, når personen følger flere hold.
Der er 119 personer, der går på HF­enkeltfag.
2­årigt hf
Siden august 2009 har VUC Skanderborg udbudt
den 2­årige ungdomsuddannelse HF. Eleverne
her søger om optagelse pr. 15. marts,
samtidig med de andre ungdomsuddannelser.
Eleverne skal opfylde nogle specifikke optagelseskrav,
hvis de kommer direkte fra folkeskolens
10. klasse. De, der har været ude af skolesystemet
1 eller 2 år, skal opfylde samme krav,
eller de kan via en samtale i studievejledningen
optages efter et konkret skøn.
Eleverne går i klasser, hvor de følges ad begge
år i de obligatoriske fag. Eleverne deltager også
klassevis i introforløb, hytteture og ekskursioner.
I valgfagene blandes klassernes elever
og enkeltfagskursisterne. VUC Skanderborg
har første år valgt ikke at tone HF­klasserne. I
fremtiden vil én af klasserne muligvis blive tonet
i en social­pædagogisk retning, og en anden
i retning af mediefagene.
Det er i høj grad elevernes ønske om senere at
blive optaget på en videregående uddannelse,
der har styret deres valg af 2­årigt HF. Det er
ikke alle, der ved helt præcist hvilken uddannelse
de vil vælge, men de er overbevist om, at
uddannelse er vejen frem.
I dette skoleår er der optaget 67 elever i alderen
17­22 år. Heraf kommer 17 direkte fra folkeskolens
10. klasse.
almen Voksen uddannelse, forberedende
Voksenuddannelse og ordblindeunderVisning
i 2009
almen Voksenuddannelse (aVu),
er en uddannelse, der i sværhedsgrad svarer til
folkeskolens 9. og 10. klasses prøver.
Man kan tage AVU­fagene ét ad gangen eller i
en kombination med flere fag. Man kan også
kombinere AVU­fagene med andre enkeltfag
på FVU og/eller HF.
Der er i det sidste år sket en stigning i aktiviteten
på over 20 % inden for AVU­området.
Der er en ligelig fordeling af antal kursister på
afdelingerne i Odder og i Skanderborg. Der er
665 ’holdkursister’; i dette tal indgår en person
flere gange, når personen følger flere hold. Antal
personer, der gik på AVU i september 2009,
var 320.
Stigningen kan ses i antallet af primært unge
mennesker, der deltager i dansk­, matematik­,
og engelskundervisningen i dagtimerne. Fælles
for de unge er, at de alle skal bruge undervisningen
til at komme videre på en ungdomsuddannelse.
Som noget nyt er der nu mulighed for at
erhverve sig en Almen Forberedelses­eksamen
ved at bestå dansk, matematik og engelsk på
niveau D, samt historie D eller samfundsfag G.
Almen Forberedelseseksamen (AF) giver adgang
til HF.
Der er også en stor stigning i aktiviteten i antallet
af kursister, der er lidt oppe i årene og efter
et langt arbejdsliv har tid til at følge et AVUhold.
Efter den en reform, der trådte i kraft d. 1.
august 2009, er der åbnet muligheder for at
udbyde elementer af fag, og dette er sket med
stor succes.
fVu, forberedende VoksenunderVisning,
er for den, der gerne vil blive bedre til at læse,
stave, skrive eller regne.
Ordblindeundervisning er dansk for voksne
med læse­, stave­ og skriveproblemer. Undervisningen
forgår på meget små hold med 3­6
deltagere, da den skal tilrettelægges efter deltagernes
individuelle behov.
Vi mærker en fremgang i FVU og ordblindeundervisningen,
og der forventes en stigende aktivitet
fremover.
62 63

adminiStrationen
frem til sidst i 80’erne bestod den samlede
administration af 1 forstander, 2 deltidsinspektører,
1 assistent for fuldtidsuddannelserne
(efg­basis, efg 2. del og HH som 2­årigt
hhv. 1­årigt kursus) og 1 assistent for kursusafdelingen
(merkonom og enkeltfag). Desuden
var der ansat 2 medarbejdere i løn og bogholderi,
1 assistent i receptionen samt 1 allround
kontorelev.
i forbindelse med overgangen til taxameterfinansiering
i begyndelsen af 90’erne voksede
administrationen lidt efter lidt. De 2 deltidsinspektører
afløstes af 2 fuldtidsinspektører.
Omfanget af økonomiopgaver blev større, så
der måtte ansættes en administrations­/og
økonomichef.
samtidig bleV ny teknologi taget i brug.
Sidst i 80’erne håndterede man elever og kursister
på papir og kartotekskort. Breve og eksamensbeviser
blev skrevet på IBM­skrivemaskiner
med kuglehoved. Skrivemaskinerne blev
efterfulgt af skærmterminaler og sidenhen
af PC’ere. Elever, kursister og medarbejdere
håndteres nu i de studieadministrative systemer
EASy (handelsskolen) og LUDUS (VUC).
Frem til 1992 var det en del af elevadministrationens
arbejde at sørge for, at teknologien
fungerede optimalt. Herefter overtog den første
fuldtids systemadministrator opgaven.
I takt med øgede aktiviteter (bl.a. godkendelse
til gennemførelse af AMU­kurser og Akademimerkonom
kurser) blev der ansat flere faste
medarbejdere i løn­/elev­ og kursusadministrationen.
I 2004 blev kursusafdelingen delt
i to. To administrative medarbejdere og en uddannelsesleder
flyttede med den ”gamle” kursusafdeling
til Nørregade i Odder og den nye
kursusafdeling EDUCTOR etablerede sig med
egen uddannelseschef, konsulenter og administrative
medarbejdere med adresse på Kielberghus.
Efter en periode med nedgang i aktiviteterne
blev afdelingen i Odder lukket i 2005
og de 2 administrative medarbejdere flyttet til
EDUCTOR.
i forbindelse med sammenlægningen med
VUC pr. 1. januar 2007 blev staben af administrative
medarbejdere udvidet yderligere.
Siden først i 90’erne er der jævnligt sket æn-
dringer i den måde, hvorpå administrationen er
organiseret. Eksempler herpå er etableringen
af ”servicekontoret ”– adskilt fra den øvrige
administration – idet kontoret er placeret tæt
på eleverne og netop har til formål at servicere
eleverne. Seneste eksempel er etableringen af
et stort økonomikontor, hvor løn­ og økonomiopgaver
for hele institutionen er samlet.
de fysiske rammer for administrationen
har ændret sig løbende. Sidst i 80’erne lagde
administrationen beslag på 3 kontorer. 1 forstanderkontor,
et stort kontor til 4 medarbejdere
samt et lille kontor til 2 medarbejdere i
løn/bogholderi. Det store kontor fungerede
samtidig som frokoststue. En reol udgjorde
spisebordet. Det ændrede sig med tilbygningen
i 1988. I dag ligger de øvrige administrative
kontorer spredt – dels i Skanderborg på Krøyer
Kielbergsvej, Højvangens Torv 2, Højvangen 6,
dels i Odder på Skovdalsvej 4.
administrationen på Vuc fandt i de første
år sted i de enkelte lederes hjem, evt. suppleret
med at ægtefællen var lønnet for nogle timers
ugentligt arbejde. Fra 1982 bestod administrationen
af en forstander, en viceforstander, en
kontorassistent i Skanderborg og en halvtidsansat
kontorassistent i Odder. Længe blev
kursisterne tilmeldt manuelt på kartotekskort,
klasselisterne skrevet på skrivemaskine og eksamensbeviserne
udfyldt manuelt, men fra
1986 begyndte man at eksperimentere med
edb­løsninger. I de første år efter sammenlægningen
af Skanderborg­ og Odder­afdelingerne
søgte man at fordele administrationen ligeligt
mellem de to afdelinger, men efterhånden gik
mere og mere til Skanderborg, hvor der blev
ansat en ekstra kontorassistent.
administrationen bleV fra 1990 støttet
af ”PAM’ere”, lærere der brugte en del af deres
arbejdstid som Pædagogisk­Administrativ
Medhjælp. Der blev i årene, hvor VUC var fusioneret
med VUC Silkeborg ­ 1993­1996 ­ brugt
megen tid på at få de administrative systemer
sammenlagt og derefter adskilt igen. Efter fusionen
med Handelsskolen i 2007 er løn­ og
økonomiadministrationenfælles, men administrationen
af kursister og elever foregår hver
for sig på Handelsskolen og VUC.
i dag ligger de øvrige
administrative kontorer spredt – dels i
Skanderborg på krøyer kielbergsvej,
Højvangens torv 2, Højvangen 6,
dels i odder på Skovdalsvej 4
66 67

68
edUCtor – udvikling og uddannelse
eductor bleV etableret fra årsskiftet
2002­03. Skanderborg­Odder Handelsskole,
Vejle Handelsskole og Tietgenskolen i Odense
indgik et samarbejde om at lave kurser og efteruddannelsesforløb,
navnlig AMU­kurser. I
2003 havde EDUCTOR kursusaktiviteter i en del
kommuner, og meget hurtigt derefter begyndte
man at udbyde kurser også til den private
sektor. Den rivende vækst betød, at EDUCTOR
i 2004 flyttede fra Højvangen til egen lokalitet.
Det nye ”hjem” for skolens kursusaktivitet blev
5. sal på Kielberghus, et tidligere pakhus overfor
Skanderborg Station, der er renoveret til
kontorformål. Her har EDUCTOR haft til huse i
smukke lyse lokaler med en imponerende udsigt
over Skanderborg og omegn, og benytter i
dag 3 af etagerne på Kielberghus.
I dag har EDUCTOR, foruden lokalerne på Krøyer
Kielbergsvej, også lokaler i Odder (Skovdalsvej)
og i Århus (Søren Frichsvej).
centralt for eductor har altid været et
ønske om udvikling af fagområderne og af de
ydelser, der leveres, til gavn for de mennesker,
der i sidste ende skal bruge den uddannelse,
der tilbydes. Dette afspejles i navnet EDUC-
TOR: ”den, der fører frem (eller til)”. Det inde-
bærer blandt andet et stærkt kundefokus, hvor
kunderelationer og opsøgende salg prioriteres
frem for alt andet.
Det har ligeledes været vigtigt at kunne realisere
udviklingspotentialet via en fornuftig økonomi,
og EDUCTOR har siden sin start altid haft
overskud.
i løbet af de første 5 år voksede EDUC-
TOR med stor hast, både i antal medarbejdere
og omfang af aktiviteter. EDUCTOR har siden
starten været præget af stor vækst og udvikling,
et fænomen der også afspejler sig i antallet
af årselever: Med 220 årselever i 2008 er
EDUCTOR en af Danmarks største udbydere af
AMU­fag inden for området Handel, Administration,
Kontor og Ledelse (også kaldet HAKL).
EDUCTOR har i dag en medarbejderstab svarende
til 50 fuldtidsansatte.
eductor tilbyder foruden amu­kurser
desuden ydelser indenfor indtægtsdækket virksomhed
som coaching, uddannelsesrådgivning,
projektstyring og e­læring. Igennem mange år
har EDUCTOR haft en egen udviklingsafdeling
for e­læring, hvor der produceres innovative
løsninger ved brug af video, animationer og lyd
og billede. Tusindvis af kursister har via internettet
gennemført undervisning via EDUCTORs
e­læringsplatform SABA. Også på dette område
har ønsket været at være firstmover og at
kunne tilbyde de bedste ydelser. Desuden har
EDUCTOR arbejdet med kompetencestyringssystemet
SABA siden sin start og er i dag Danmarks
mest erfarne SABA­konsulenthus.
I dag har EDUCTOR mere end 70 af landets
kommuner (svarende til 71% af samtlige kommuner)
og mange af landets største private
virksomheder på kundelisten. Samtidig er
EDUCTOR stærkt lokalt forankret. I de senere
år har der været en øget aktivitet i lokalområdet,
senest i samarbejde med Østjysk Kompetencecenter,
et samarbejde om vejledning og
uddannelse mellem 7 uddannelsessteder i de 4
østjyske kommuner.
Fra 2009 ejes EDUCTOR alene af Skanderborg­
Odder Center for Uddannelse.
et innoVatiVt, kundeorienteret og ud­
Viklingsminded miljø og en ditto arbejdspladskultur
har gjort det muligt for EDUCTOR
at kombinere det bedste fra 2 verdener: Konsulentverdenen
og erhvervsskolen.

72
HandelSSkolen og HandelSgymnaSiet
HøjvanGEnS torv 2
8660 SkanDErborG
tElEFon: 87 93 30 20
www.soh.dk
HF Skanderborg - VUC Skanderborg
HøjvanGEn 6
8660 SkanDErborG
tElEFon: 87 93 30 70
www.vuc-skanderborg.dk
www.hfskanderborg.dk
VUC odder
SkovDalSvEj 4
8300 oDDEr
tElEFon: 87 93 30 50
edUCtor Skanderborg
krøyEr kiElbErGS vEj 3
8660 SkanDErborG
tElEFon: 70 26 05 60
www.eductor.dk
edUCtor odder
SkovDalSvEj 4
8300 oDDEr
tElEFon: 70 26 05 60