bilag 3 - KEA

kea.dk

bilag 3 - KEA

arTIkel af anne skare nielsen & liselotte lyngsø

sIDe 42

mega

TrenDs

mod 2020

lønmodtagerkulturen er død, amatørernes æra slutter,

papirskubbernes tid rinder ud, og det bliver godt at være en

rigtig original. anne & liselotte fra Future navigator

fortæller i dette og de næste tre numre af tid & tendenser om

de megatrends, der vil forme vores liv i de kommende år.


Det er svært at spå, især om fremtiden - hvis ikke man

gider. At man ikke kan forudsige fremtiden er noget

sludder. Der findes adskillige metoder til at lave fremskrivning,

og i løbet af de kommende år vil teknologi til at fornemme,

hvad der venter om hjørnet blive allemandseje. Google

trends bruges f.eks. allerede i dag til at forudsige influenzaepidemier,

mens den finansielle sektors algoritmer tracker, monitorerer

og vurderer hvor dine sparepenge skal placeres henne. Supermarkeder

høster data over dine indkøb, så de kan forudsige hvad du

gerne vil købe, før du selv ved det.

I jagten på det gode liv logger vi data, som i en ikke så fjern fremtid

vil kunne bruges til at forebygge og behandle lidelser. Vi er

på vej mod en fremtid, hvor den enkelte (eller nogle af os) kan

vide rigtig meget om alting, men hvor det vil være svært at finde

ret meget mening med det hele, hvis ikke vi begynder at bruge

vores intelligens på en bedre måde. For fremtiden er jo ikke bare

en fremskrivning. Det afgørende er, om vi kan hæve os op over

egne behov og nutidige kvababbelser, for vi har redskaberne til

at forstå, forme og ændre på tingenes tilstand. I dag hylder vi de

såkaldt ”visionære”, som gør det af sig selv – fra Gandhi til Steve

Jobs. Men at være visionær er en teknik, du kan lære. I fremtiden

vil filosofi, refleksion, psykologi, meditation, spiritualitet og anden

indsigt i sindet blive mere afgørende for succes, ligesom vi skal

lære at handle mindre dekadent og mere intelligent, dvs. lære at

udsætte vores impulsive behov, fordi vi godt kan se, at det bringer

os et dårligt sted hen, hvis vi altid prioriterer de kortsigtede og

behagelige løsninger. Og så udvikle vores kollektive intelligens i

stedet.

Det gode liv er helt vildt besværligt

Det gode liv er ikke længere det nemme liv. Det gode liv er helt

vildt besværligt, og det betyder, at vi vil få rigtig meget lyst til at

uddelegere det til nogen andre. Men lad være med det, for de

næste ti år bliver en fantastisk tid – en periode, hvor alle kortene

ligger på bordet, og hvor man sagtens kan vinde, selvom man sidder

med en dårlig hånd. Det afgørende er ikke, at du er klog,

veluddannet og rig, men at du ikke er bange for kompleksitet, for

at lære af andre, fræk nok til at bruge det, du har, og til at eksperimentere.

Amatørernes æra er snart slut, papirskubbernes ligeså,

lønmodtagerkulturen er død, og hvis der lugter af gammel prut

hjemme hos dig, så se at få luftet ud. De konstruktive visioners

æra er startet, og det betyder, at vi rigtig gerne vil følge dem, der

vil noget andet – altså noget bedre. Også selvom de ikke rigtig

ved, hvad det er.

Fremtidsforskere over hele verden er enige om, at den tid, vi lever

i lige nu, er transitionernes tid. Vi står midt i en omlægning af

”hvad det vil sige at være menneske”, som startede i 1950’erne,

og som vil vare mange, mange år endnu. For dem, der vælger et

perspektiv i livet, der ikke rækker længere end til festen på fredag,

næste kvartalsregnskab eller me, myself & I, kan det selvfølgeligt

være uendeligt ligegyldigt. Men for den, der står op om morgenen

og ikke har som primær tanke: ”what’s in it for me”, bliver årene,

der kommer, en opdagelsesrejse mod det uendelige univers.

Nej tak til sur, gammel prut

Første opgave er at sig nej tak til sur, gammel prut. Du ved, hvad vi

mener – de der tankebøvser, som vi alle engang imellem lukker ud,

og som dræner os selv og andre for energi. På arbejdspladsen skal

vi sige farvel til pruttelyde som:

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

Indkalder du til et møde?

Vi har brug for noget mere data på det her!

Lad os nedsætte et udvalg!

Hvor er evidensen for det, du siger?

Kunderne vil ikke betale for kvalitet!

Vi har prøvet (én gang). Det virker ikke!

Det ved vi godt!

Det tror jeg ikke på!

Det har vi hørt før!

Vi har ikke tid!

Vi har ikke råd!

Vi har ikke organisationen til det!

Nu skal vi lige have fokus på bundlinjen!

Vi skal lige have styr på sagerne først!

”Dem, der betyder noget, er dem, der ikke er ligeglade, men som giver

pokker i konventionerne. Det er dem, der tør gøre, som de synes, er det

mest rigtige og det mest interessante – og ikke, som man plejer og ”bør”

gøre. Det er dem, vi har brug for”. (Niels Hausgaard i verdens måske

kedeligste blad – Djøfbladet).

tid & tendenser #02 april 2012 sIDe 43


Luk op for din indre Robin Hood

Hvis du synes, du selv lyder som Sheriffen af Nottingham, så er

tiden moden til at åbne op for din indre Robin Hood. For du

kan også spå. Du er født som fremtidsforsker. Din basis for at

fornemme, forstå, reagere på og måske endda forme fremtiden

er faktisk på plads fra du tager dine første spæde skridt. Professionelle

fremtidsforskere får penge for at gøre det hele tiden, men

du er også fremtidsforsker hver dag.

For ganske få år siden (hen ved 100.000) kravlede vi ned fra

træerne, og siden da har vi mere eller mindre tilfældigt søgt at

påvirke vores omgivelser og muligheder, så morgendagen kunne

blive en anden end den, der bare ville komme af sig selv. I høj

hastighed derefter fandt vi på stammesamfund, sprog, ild, hulemalerier,

familiemønstre, religion, ploven, krudtet, læbestifter,

menneskerettigheder, ligestilling, containertransport, andelsbevægelsen,

detailhandel, mobiltelefoner, reality tv, nyt nordisk

køkken og meget, meget mere. Ikke noget under, hvis du i dag

føler, at du er ved at drukne i nye ting, støj, forstyrrelser, larm og

ligegyldigheder. Alt andet lige – når man ser på menneskehedens

ultra-mega-exceptionelt hurtige udvikling - er det egentligt ufatteligt,

at du ikke hver morgen står foran spejlet og tænker ”wooha,

lækker krop. Sporadisk hårvækst, ingen væskende sår eller bylder

og ret så hvide tænder”. Hver gang du tog dine briller på, burde

du løbe eksalteret rundt i stuen og råbe ”jeg kan se, jeg kan se”.

Og hvad med at flyve? Hvor vildt er det lige? Hvornår satte du

selv virkeligt pris på, at du skal leve måske 30-40-50-60 år endnu?

De fleste læsere af TID & tendenser er sikkert enige i, at der ikke

sidder en gammel, hyggelig gut i himlen et sted med en grandios

plan, hvorfor den udvikling vi i dag høster godt af, kunne have

taget mange andre retninger. Titanic kunne godt være sejlet uden

om isbjerget, Hitler kunne godt have vundet 2. Verdenskrig, og

du kunne sagtens have valgt en anden uddannelse, eller ikke have

mødt din kæreste.

Når du står op om morgenen, tænker du garanteret over, hvad

dagen vil bringe. Hvis du hører, der er kø den vej, du plejer at

køre, vælger du sikkert en anden og mere farbar. Afhængig af

hvor meget du holder af at tage en risiko, vil du lade dine valg i

livet styre af det, du kender, eller det du endnu ikke har oplevet.

sIDe 44

mega

TrenDs

mod 2020

det afgørende er, om vi kan hæve os op over

egne behov og nutidige kvababbelser

Ofte lægger du planer om, hvad du skal gøre i morgen for at leve

et bedre liv i fremtiden (motionere, spise anderledes, lade være

med at udføre alle de overspringshandlinger, ikke være utro, ryge,

sige nej til kedelige opgaver osv.) kun for at falde i, når fristelsen

byder sig foran din næse – når duften af nybagte boller, cigaret,

chokolade, dame, dyne eller dovenskab lokker. I fagsproget kaldes

det kognitiv dissonans; en uoverensstemmelsen mellem vilje og

styrke, mellem forpligtelsen for fremtiden og behovstilfredsstillelsen

i nutiden. Kognitiv dissonans skaber en følelse af ubehag i

kroppen, som du vil kende som dårlig samvittighed, uro, selvlede,

moralske tømmermænd osv. Vi konkluderer fejlagtig, at vi er svage

og uduelige, og ikke fortjener alt det gode, livet har at byde på.

Men det er slet ikke sandt.

Nej, du kan ej (i hvert fald ikke alene)

Den verden, vi lever i, bygger på en række grundantagelser om den

menneskelige natur. Enhver samfundsmodel er i virkeligheden altid

et socialt eksperiment. Tag folkeskolen, de åbne kontorfællesskaber

og tidens fokus på kreativitet og innovation som eksempel. Vi antager,

at alle mennesker kan og skal lære, at vi kan og skal dele viden,

og at vi kan og skal skabe fremtiden på denne måde. Vi har en forkærlighed

for ungdom, skønhed, velbehag, leg og hurtige successer

selvom al fortids visdom fortæller os, at mådehold, hårdt arbejde,

visdom og eftertænksomhed også kan være ret godt. Ny forskning

postulerer f.eks., at fordybelse og ”nørderi” er ligeså vigtigt for

innovation som åbenhed og nye input, at mange mennesker ikke

har de store evner til at skabe forandringer i deres liv, at endnu flere

ikke magter at forestille sig, at tingene kan blive anderledes i morgen,

end de var i går, og at vi sjældent ændrer på noget af os selv,

før vi er blevet trætte nok af det, vi sidder i.

Frihed er megatrend

Vi er i høj grad frie. At vi så vælger at brænde friheden af på

at gøre som de andre, det er en anden sag. Det er jo ikke fordi,

vi ikke gerne vil, men fordi vi drukner i muligheder, regler og

information. Fordi vi lader os styre af andres forventninger og

begrænsninger. Og så er vi bange - for det ukendte, for kaos og for

succes. For tab af kontrol og for ikke at blive elsket. Mennesker vil


hellere leve med uretfærdighed end med kaos, i hvert fald indtil vi

bliver trætte nok af det vi sidder i. Rebellerne og originalerne er

dem, der først gør oprør, for de trives med kaos – og så følger vi

andre efter. Tænk engang: Hvis 700.000 frihedskæmpere lavede

en facebook-gruppe for folk, der ikke vil være medlem af et parti,

så ville denne gruppe kunne vælge den næste statsminister. Der

er ingen tvivl om, at politik og sociale medier går i seng med hinanden

og laver nogle rigtig mærkelige børn i dette århundrede. Og

så får vi enten mere dekadent politik med fokus på ”instant happiness”,

eller mere intelligent og visionær politik, hvor politikere er

mennesker, som vi faktisk synes er bedre end os selv til at varetage

vores gode liv på længere sigt.

Frihed er nok menneskehedens største megatrend – selvom vi

ofte bliver slået tilbage, stræber vi alle sammen efter det. Selvom

vi indordner os efter hinanden, vil der altid være noget i os, der

ikke kan tæmmes, forstås eller kontrolleres. Det betyder også, at

verden bliver mere original, kaotisk og mangfoldighed, og at det

er enormt vigtigt, at vi lærer at elske hinanden meget højere. For

vi har brug for hinanden. Intet menneske vil i fremtiden blive en

succes alene, og vil man gerne sætte sit præg på den tid, man lever

i – lokalt som globalt – så skal vi til at blive mere helhedstænkende

og kollektivt intelligente. Du kan ikke alene – men vi kan godt

sammen. Hvis vi gider.

Lær at navigere i fremtiden

Nu skal vi kaste os over tidens megatrends med det klare formål,

at du skal blive bedre klædt på til at påvirke din fremtid, din for-

BEDRE

MERE

MEGA

TRENDS

KOMPLEK-

SITET

SIMPLEXITET

DEN GODE

HISTORIE

HUMAN

DOINGS

MIN

HISTORIE

HUMAN

BEINGS

model med de 16 megatrends. her vises de 4 første.

retning, din omverden og dit liv til det bedre. Det tager tid, men

enhver der ønsker at lede og gå foran har brug for at få trænet

megatrends-musklen. Og som bonus vil du aldrig igen løbe tør for

spændende og interessante middagssamtaleemner.

Megatrends er for fremtidsforskning, hvad havstrømme er for

vejrudsigten. Vi ser dem ikke i det daglige, men de påvirker alt,

og hvis de ændrer sig, ændrer det meste på overfladen sig også.

Megatrends fortæller dig ikke, hvor du skal sejle hen, men når

du ved, hvordan de bevæger sig, får du meget nemmere ved at

læse det, der foregår på overfladen. Så kan du vurdere, hvad det

betyder for dig.

Fornem og forstå megatrends

I modellen har vi samlet 16 megatrends for de næste ti år i én model.

Over fire numre af TID & tendenser får du essensen af, hvad

de betyder. Som fremtidsforsker rejser du med fornemmelsen før

forståelsen. Det er ikke meningen, du skal forstå det hele, men at

du skal skabe dig en fornemmelse for det ”det store billede”: Megatrends

lægger blot rammerne i puslespillet, og det er først, når

du selv begynder at lægge flere brikker på fra din egen hverdag, at

ideer, alternative muligheder og indlysende forbedringer springer

frem. Megatrends er på ingen måde et quick fix, men et redskab

der tager tid at lære at bruge rigtigt. Hæng modellen op på en

tavle og begynd at samle ”bevismateriale” fra dig eget liv – tanker,

eksempler, idéer, osv.

For fremtiden kommer uanset om vi taler om den eller ej, men

den tilhører dem, der holder mest af at være med til at skabe den.

tid & tendenser #02 april 2012 sIDe 45


sIDe 46

mega

TrenDs

mod 2020

no 1

megaTrenD


fra mere TIl beDre

80’erne og 90’erne var egentlig blot et stort

spil matador - en deroute, hvor jagten var

på “mere” - ikoniseret i gordon gekkos

“Greed is good” i filmen Wall Street, hvor

børshajen fik lov til at give den max gas.

Så fik vi finanskrisen, som betød tæsk til en

masse virksomheder, der egentligt var på

vej mod “det bedre”, (f.eks. vestas). nogle

af virksomhedernes store personligheder er

undervejs ligefrem røget direkte i fængsel.

Finanskrisen har også gjort det ulækkert at

flashe en indholdsløs materialisttilværelse.

vi er derfor nu i en ny tid. succes i fremtiden

vil være at gøre det bedre – og give det

videre.

Inspiration: ”Man kan ikke løse et problem med

det tankesæt, der skabte det”, Albert Einstein

I dag:

Vi vil altid være forbrugere, og vi vil altid i en hvis udstrækning udtrykke

vores lykke og identitet gennem køb af ting. Med det lange

liv, den tiltagende globalisering og øget velfærd vil stadig flere mennesker

tidligere i livet erkende, at man på et eller andet tidspunkt får

nok. En salami bliver ikke 10 gange bedre af, at den koster 10 gange

så meget. Pris er på ingen måde et kvalitetskriterium. Løn motiverer

kun til et vist niveau. Virksomheder som IKEA og McDonalds har

seriøse samtaler med det formål at få folk til at købe mindre. For

IKEA’s vedkommende, fordi de skal bruge to planeter i 2020 bare

til deres egen produktion, og McDonalds, fordi deres kernekunder

æder sig selv ihjel. Og så er der jo også værdi i at være stolt af det,

man laver og at udvikle noget, som folk virkelig har brug for, og som

ikke futter planeten af i processen.

I morgen:

Fra mere til bedre bliver lige så hård business som alt muligt andet.

For jo; du skal have styr på etik, moral, anstændighed, retfærdighed,

balance og principper, men helt basalt skal der ikke meget

andet til end et bredere værdibegreb og mere langsigtet investering.

I 2020 laver McDonalds sund, økologisk fastfood. Hvorfor

skulle de ikke det? De har jo ikke nogen interesse i at slå deres eget

publikum ihjel. Man behøver ikke komme til ”det bedre” med

hjertet først. Som den berømte bankrøver Willy Sutton svarede,

da han blev spurgt om, hvorfor han røvede banker: ”ja, det er da

fordi, det er der, pengene er”.

Barriere:

Det er totalt skræmmende at stå med det etablerede erhvervsliv og

erfare, at de overhovedet ikke ejer en referenceramme for at diskutere,

hvad “bedre” er - f.eks. et bedre produkt, en bedre finansiel

sektor, eller et bedre hospital - hvis ikke de må bruge mængder og

penge som mål. Fra mere til bedre har været undervejs i 50 år, og

vil vare 50 år endnu, så spørgsmålet er ikke om man vil med men

på hvilken måde? Spørgsmålet er også, vi vil have et mere dekadent

samfund - eller om vi vil have et mere intelligent.

Booster:

Alle de mennesker, der ikke er gået på mental folkepension og

som gerne vil skabe noget bedre selv. Alle former for crowdsourcing,

crowdfunding osv., hvor folk organiserer sig og deler viden; f.eks.

Windowfarming, hvor man kan lære at dyrke grøntsager i sine

vinduer.

Start med:

Fra mere til bedre er for folk, der vil noget andet. Dem, der ikke

gider “mere”. Dem, der ikke synes, at kontrol og struktur er lykken,

og som ikke ser sig selv som forbrugere, men som skabere.

For dem er sikkerhed og forudsigelighed ikke et must, for man vil

leve et liv, hvor man udnytter sit fulde potentiale. “Bedre” er en

muskel, der skal trænes, så start i det små:

» Drik ikke mere kaffe, men bedre kaffe.

» Hold ikke flere møder, men bedre møder.

» Træn ikke mere, men bedre.

» Lyt højere! Tænk, for helvede.

» Tag ansvar – folk ved ikke altid, hvad der er godt for dem, og vi

har brug for at blive tvunget til at tænke langsigtet og ikke altid

få tilfredsstillet vores impulsive her-og-nu-behov.

tid & tendenser #02 april 2012 sIDe 47


sIDe 48

mega

TrenDs

mod 2020

no 2

megaTrenD

fra kompleksITeT TIl sImpleksITeT

når vi skaber en verden, som vi alle i princippet er for dumme til at

leve i, får vi brug for overblik, helhedstænkning og smarte “simplekse”

løsninger frem for mere uddannelse og øget kompleksitet.

Inspiration: ”Der vil altid være

nogen, der har en interesse i at

overbevise dig om, at livet er så

kompliceret, at du ikke kan finde

ud af at leve det selv”, Ronald

Reagan.

I dag:

Hvis du ikke i løbet af de seneste uger har

taget dig selv i at tænke: ”Jeg fatter simpelthen

ikke en skid af, hvad der foregår” eller

har følt, at du er ved at stå af - så er der

noget galt med dig. Så kommer du simpelthen

for lidt ud. At samfundet er blevet

hyperkomplekst, er der ikke noget nyt i.

Men kompleksitet er en lineær og tiltagende

trend, som i de kommende år vil vælte

ind over os som en tsunami. Det betyder,

at vi reelt har skabt en verden, som vi alle

sammen er for dumme til at leve i. Kompleksiteten

vil overhale den menneskelige

intelligens. Der er intet enkeltindivid, der

vil kunne skabe en forandring eller opnå

en succes alene.

I morgen:

Tag den finansielle sektor som eksempel.

Det, der er sket her i løbet af de seneste

100 år, er nok til at blæse pomadehåret

af Hans Christian fra Matador. En dansk

bankdirektør fortæller, at han som ung

- for ikke engang 40 år siden - fik medvind

i sin karriere, fordi han var rigtig

god til at regne i hovedet. I dag bliver

der bygget enorme datacentre – såkaldte

co-locations – uden for verdens storbyer.

”Big Data” banker på døren. Supermarkedskæden

Tesco får 1,5 milliarder datapunkter

ind pr. måned, som de bruger til

at læse og forudsige kunders behov, adfærd

og dermed, hvad de skal sælge, og

hvad det skal koste. IBM har lavet en ny

computer “Watson”, der skal hjælpe os

med at skabe mening i det enorme hav af

information, for ingen enkeltperson kan

længere følge med. For 20 år siden kunne

Hr. Møller eksaminere sine redere i deres

respektive områder, fordi han vidste mere

om deres arbejde, end de selv gjorde. En

sådan indsigt vil næsten være umulig at

have i dag. Selv rengøring er kommet et

kompleksitetsniveau op. Hvad der tidligere

var et tilgængeligt job kræver i dag, at

man kan det samme - at gøre rent - men

det kræver også, at man kan noget mere:

Blande kemikalier, arbejde ergonomisk,

udvise selvstændighed osv. Det oplagte

svar på den stigende kompleksitet lyder

”mere uddannelse”. Hvis vi er for dumme,

må vi udsættes for et kvalitetsløfte, så vi

kan ”følge med”. Problemet er desværre,

at man sjældent bliver klogere af mere uddannelse

– man bliver som regel bare meget

bedre til at gøre tingene endnu mere

komplicerede. I kommunerne anbefaler

man i disse år, at der ansættes flere jurister,

fordi kommunal ledelse bliver stadig mere

kompliceret. Set med fremtidsbriller på er

det en fejlslutning. Kompleksitet skal ikke

løses med endnu mere kompleksitet, men

med simpleksitet. Hvis ikke vi erkender, at

mennesker kun bliver klogere ved at lave

fejl og eksperimentere (med virkelighe


den), så vil vi blive ved med at lave komplicerede

og idiotiske løsninger på komplicerede

problemstillinger. Det bliver stort,

det bliver dyrt, og det virker ikke.

Barriere:

At det forekommer for banalt. Det kræver

en evne til at løfte sig over og kunne se på

et komplekst område i sin helhed, uden

nødvendigvis at kunne forstå enhver detalje

- og så ellers gøre det i samarbejde

med en masse andre mennesker, for at

kunne sætte fingeren på “the blinding

flash of the obvious”. Det skulle angiveligt

være muligt at halvere verdens sygdomme

ved blot at give folk mulighed

for at vaske hænder. Sæbe er en simpleks

løsning – der er intet banalt ved den, men

den er genial i sin enkelhed. Det fjerner

ikke verdens problemer, men tager blot

en ordentlig bid af dem. Og så kom vi da

så langt. I fik for nylig denne pointe med

på vejen fra en sygeplejerske. Hun havde

hørt, at årsagen til, at håndhygiejnen var

blevet ringere på hospitalerne er, at man mange steder har sparet

hygiejnesygeplejersken væk. Goddaw do.

Booster:

Det enorme kick vi får, når vi finder ud af, at vi har alt det, vi skal

bruge. Vi skal blot sørge for, at det bliver sat sammen og anvendt på

den rigtige måde. Vi skal ikke hitte på mere nyt og smart, men sætte

os ind i det vi allerede har, og anvende det mest optimalt. Vi vil

opdage, at det faktisk er ret fedt at skabe bedre løsninger sammen

med andre dygtige mennesker.

Start med:

At give slip på behovet for at forstå alt. Og slip samtidig følelsen af

at være bagud eller for dum. Sådan har alle de andre det også.

» Nyd verdens kompleksitet – det er da fantastisk, at vores nutid

er så rig på løsninger og muligheder.

» Læs The Checklist Manifesto. Floating on crap er en rigtig god

livsstrategi.

» Vælg nogle få ting som er vigtige for dig i livet at forstå og have

styr på, og lad resten sejle og udvikle sig.

»

Og husk at være åben, nysgerrig og lære nyt hele livet igennem.

tid & tendenser #02 april 2012 sIDe 49


sIDe 50

mega

TrenDs

mod 2020

no 3

megaTrenD

fra Den goDe hIsTorIe TIl mIn hIsTorIe

min historie gør dig til den eneste mulige indgang til din verden.

du bliver dit eget meningsfulde perspektiv på verden. og det er

ikke fordi, vi er egoister. det er fordi, verden bliver stadig mere

kompliceret, og vi godt ved, at det er for banalt at adoptere én stor

samlende historie, der skal give mening til alt.


Inspiration: ”When the going gets weird the weird

turn pro”, Hunter Thompson

I dag:

Mennesker har altid fortalt historier. Faktisk mener nogen, at det

er derfor den menneskelige hjerne er blevet så stor – det er for at

kunne skabe eventyr, mentale billeder og mening. Vi har altid fortalt

historier for at formidle en følelses af samhørighed, retning eller

lærdom - også da vi sad i dyreskind omkring bålet og kiggede på

hulemalerier. Dengang frygtede vi alt undtagen måske hinanden.

Sikkert fordi det er rigtigt, at man frygter det, man ikke forstår,

og mht. den menneskelige natur var der dengang ikke så mange

dybder at fare vild i. Vi passede på hinanden, fordi alternativet var

værre. Deraf udsprang alt muligt underligt som f.eks. forpligtelse,

kærlighed, hierarkier og organisationsformer. Historier skaber sammenhængskraft,

kontrol og kontinuitet. De store politiske, religiøse

og ideologiske historier har på godt og ondt samlet mennesker og

fået os til at gøre både rædselsfulde og fantastiske ting. Det gælder

alt lige fra at bygge katedraler, ofre liv og lemmer for at forsvare

fædrelandet, tage os af de fattige, udøve folkemord osv.

I morgen:

De store samlende historier har længe været i krise – religionen,

nationalstaten, EU, politik, fagforeninger osv. Det er ikke det, at vi

ikke har brug for dem, eller at de ikke vil blive ved med at være der.

Det er dét, at vi ikke fødes ind i dem, at vi ikke regner det for givet,

at vi skal være medlem af det. Og endnu mere vigtigt er det, at vi

ikke er en del af de samme fælles historier. Hvis grundantagelsen

er, at mennesker er onde, og at vi har brug for regler, struktur og

fælles rammer, hvis ikke vi skal slå hinanden ihjel, så er det naturligt

nok enormt skræmmende med en verden, der ikke har en forståelig,

samlende og tilgængelig mening. Hvis vi ikke længere kan eller skal

se verden gennem et overskueligt antal kikkerter, men gennem flere

milliarder kalejdoskoper, så kan man opleve et enormt tab af kontrol

(en af de ting gamle, tykke mænd frygter mest i tilværelsen).

Medieverdenen er det nemmeste sted i dag at få øje på MIN historie.

For få år siden var der monopol og et begrænset antal af gode

historier, som man kunne abonnere på. I dag blogger, skriver, deler,

dokumenterer, følger og læser vi hinandens historier. Medierne ejer

ikke længere deres læsere. Vi vil godt se nyheder, men ikke nødvendigvis,

når de bliver sendt.Vi interesserer os for EU, men ikke nødvendigvis

når andre synes, at vi skal. Livet er et enormt puslespil,

som vi alle går og samler brikker til – og som vi oplever stor glæde

ved, når nogle af brikkerne begynder at passe sammen.

Barriere:

MIN historie er egentligt 100 procent respekt for det enkelte menneske

kombineret med troen på, at vi godt selv kan finde ud af at

indrette det gode liv uden en dirigent eller et manuskript. Desværre

er det også bare superhårdt. Jagten på mening og MIG, kræver

rummelighed og accept af det anderledes, og den har vi ikke i dag,

hvor vi i stedet lystigt diagnosticerer folk i alle aldre med ADHD,

depression, stress, neuroser osv. Frihed er en lineær megatrend,

som har det med at rykke tre felter frem og to tilbage.

Booster:

De sociale medier. At rejse og opleve at verden og livet kan leves

anderledes. Den store interesse for levnedsbeskrivelser og selvbiografier.

Trenden med realityprogrammer udvikler sig fra at være

pop og overflade og gøre grin med folk, til (også) at gå i dybden

med den personlige udvikling og klæde folk på til det bedre liv. At

det lange liv giver mennesker mulighed for at genopfinde sig selv

flere gange.

Start med:

At tage en tur til Berlin. At anerkende, at livet er hårdt og det er

svært at være menneske. Se verden med andre menneskers øjne. At

lave noget, du selv synes, er fedt, for jo mere attraktiv din historie

er, jo større er sandsynligheden for, at andre har lyst til at være en

del af den.

» Vær arrogant på en ydmyg måde: Der er ikke mangel på gode

historier, så man skal turde stille sig op og sige ”min historie er

meget bedre end alle de andre”.

» Vær ambitiøs: Man skal ville sine kunder, ville skabe værdi, gøre

sig umage og skabe en ny mening.

» Vær ydmyg og sig til dig selv: ”Det kan godt være, at jeg har verdens

bedste butik, men jeg ved jo intet om DIG og DIN historie,

når du kommer ind i den”.

» Vær der, hvor folk er, og lad være med at forstyrre dem med al

mulig gejl.

tid & tendenser #02 april 2012 sIDe 51


sIDe 52

mega

TrenDs

mod 2020

no 4

megaTrenD


fra human DoIngs TIl human beIngs

human doing: gør noget, udret noget, nå noget, arbejd,

producer, ryd op, lav mad, studer, sælg, løb, køb, flyt, træn

– så er du noget værd. human being: du er helt ok lige

præcis, som du er.

Inspiration: ”Raise your glass if

you are wrong, in all the right

ways”, Pink

I dag:

Mennesker skal indrette sig efter samfundet.

Man skal tale, se ud og opføre sig på

bestemte måder i bestemte virksomheder.

Falder man udenfor, f.eks. fordi man bliver

syg, er handicappet, får stress eller går

ned med en depression, så er man mindre

værd. Jim Collins, forfatteren til succesbøgerne

Good to Great og Build to last, har

sagt at “The next wave of enduring great

institutions will not be built by technical or

product visionaries but by social visionaries

– those who see their organization,

what it stands for, and how it operates as

their ultimate creation”. I takt med at industrisamfundet

udfases, vil det blive normalt

at organisere for succes og se mennesker,

som dem, der skaber værdi - og ikke

som en del af produktionsapparatet eller

som en udgift. Der er ingen, der i dag vil

betale for, at man har en lang videregående

uddannelse, og hvis alt, man laver i dag,

er at skubbe papirer fra den ene ende af

bordet til den anden, tale i telefon eller lave

analyser, så får man det mægtig svært på

fremtidens arbejdsmarked.

I morgen:

Når man kan skabe værdi gennem det

menneske, man er, er det godt at være noget

ganske særligt. Hvilket i virkeligheden

bare betyder, at man skal være den bedste

udgave af sig selv på godt og ondt. Ved at

“være i verden”, ved at være bevidst, lyttende

og sansende er teorien, at man kan

udrette meget mere gennem sin menneskelighed

som human being, end man

kunne som human doing. Arbejdspladser

indrettes til mennesker som f.eks. ”Specialisterne”,

der kun ansætter mennesker med

autisme i kernestaben. Eller Egehøj Champignon,

der ansætter østeuropæiske kvinder

og faktisk behandler dem som mennesker,

og ikke som polske landarbejdere.

Barriere:

Manglende tålmodighed, tolerance og rummelighed.

Mennesker roder, bøvser, kommer

for sent, har syge børn, forstår ikke

hvad der bliver sagt og kan ikke huske ret

meget. De laver fejl og fjumser rundt, spilder

tiden og kan være megairriterende. Til

gengæld er mennesker også overraskende,

nyskabende hjælpsomme, og man skal aldrig

undervurdere deres evner til at finde

på løsninger. Human beings lyder som om

man bare skal sidde og fise den af, mens human

doings tager slæbet. Tesen er både, at vi

som human doings spilder en masse energi

på at indrette os efter nogle normer, der ikke

giver mening, og at vi alle har et potentiale,

som vi ikke prioriterer udfoldelsen af.

Booster:

Ny banebrydende forskning i den menneskelige

natur og intelligens.The quantified

self movement, som måler, vejer og sammenligner

deres egen adfærd for at hacke

deres livsstil. I fremtiden vil vi sikkert

grine af, at vi alle sammen skulle spise efter

den samme kostpyramide eller sove på

det samme tidspunkt. Viljen og styrken er

desuden ved at blive skilt. Det er tilsyneladende

sådan, at nogle mennesker har masser

af vilje og styrke, og så er der nogen der

intet har. Og så kan det godt være, at man

gerne vil, men hvis ikke man har styrken,

er man dømt til fiasko. Human beings er

dog ikke afhængige af vilje og styrke, men

kan omkode sig selv i stedet.

Start med:

At mærke efter. Du er ok som du er. Og

det er dine børn også. Det er derfor vores

forfædre gav os menneskerettigheder.

» Hvis du har børn, så sig til dem: “skat,

det der med karakterer i skolen. Det er

lidt lige meget. Det vigtige er at du gør

dig umage. Du skal gøre dit bedste, for

der er en grund til at du er blevet født,

og det er det, du skal finde ud af mens

du går i skole. Og så må du i øvrigt blive

boende hjemme hos mig ligeså længe

du vil”.

tid & tendenser #02 april 2012 sIDe 53

More magazines by this user
Similar magazines