Forening af Specialtandlæger i Tand- Mund- og Kæbekirurgi

fstmk.dk

Forening af Specialtandlæger i Tand- Mund- og Kæbekirurgi

Program 19.09.2010

The Danish Association for Oral & Maxillofacial Surgeons

(Foreningen af Specialtandlæger i Tand- Mund- og Kæbekirurgi)

Årsmøde: Fredag 29.oktober 2010- Lørdag 31.oktober 2010

Hindsgavl Slot, Middelfart, Fyn, Danmark

Årsmødet 2010 er en præsentation af specialet gennem indlæg fra de

kæbekirurgiske afdelinger og tandlægeskolerne.

Der bliver lejlighed til at få et indblik i den aktivitet der er i specialet her

i Danmark.

Som noget nyt vil der forud være abstracts fra de enkelte indlægsholdere.

Bestyrelsen byder velkommen til to spændene dage.

[1]


Program:

Fredag okt. 30., 2010

8.00- 9.00 Morgenmad

09.00- 09.05 Velkomst ved formanden Morten Schiødt

09.05-09.30 Janne Ingerslev & Jens Thorn, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg:

Knogletransplantation fra crista iliaca

09.35-09.45 Lars Johannesen, Aalborg Sygehus:

Klinisk og radiologisk undersøgelse af NobelDirect 3.0 implantater. 3 års

Resultater.

09.45-09.55 Bjarne Neuman Jensen, Aalborg Sygehus:

Ortokirurgisk, longitudinel, webbaseret kvalitets database i Aalborg.

09.55-10.05 Thomas Jensen, Aalborg Sygehus:

Behandling af zygomafraktur med intraoral adgang.

10.15-11.00 Kaffe og Udstilling

11.00-11.10 Elisa Kier-Swiatecka, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg:

IV Midazolam – et suppelemnt til ambulant kæbekirurgisk behandling i

lokalbedøvelse.

11.15-11.35 Inger Bertram, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg:

Chronic reccurrent osteomyelitis involving the mandible: case report.

11.40-11.55 Lilian Markussen, Odense Universitetshospital:

MAD-skinners betydning for snorken og søvnapnoe.

12.00-12.30 Sven Erik Nørholt, Århus Universitetshospital:

Distraktionsosteogenese – 16 års erfaringer

12.30-13.30 Frokost

13.30-13.45 Jytte Buhl, Århus Universitetshospital:

Sekundær rekonstruktion af hemimaxillecto-merede patienter med autolog knogle

og implantater.

13.50-14.05 Camilla Albeck Neldam, Københavns Tandlægeskole:

Korte Implantaters overlevelse set i relation til implantations site

14.10-14.20 Jens Hartlev, Århus Universitetshospital: Immidiate implant treatment

14.25-14.35 Anne E.B. Dan, Københavns Tandlægeskole:

Review og metaanalyse af Sinusgrafting litteratur

[2]


14.40-15.15 Kaffe og Udstilling

15.15-15.30 Morten Schiødt, Rigshospitalet:

Treatment of Bisphosphonate Related Osteonecroosis of the Jaws (BRONJ)

assessed by stage classification in a cohort of 41 Danish cases.

15.35-15.50 Thomas Kofod, Rigshospitalet:

Curvilinear Mandibular Distraction Osteogenese - 5 year experiences

15.50-16.05 Thomas Kofod, Rigshospitalet:

Marx’s Tent pole-based osseous reconstruction - initial experiences

18.30 Middag

Lørdag okt. 30., 2010

09.00-09.15 Søren Krarup, Rigshospitalet:

OsiriX/Landmarker - Patient # 1

09.20-09.30 Lone Fuks, Rigshospitalet:

Forlængningsosteotomi til behandling af malokklusion efter mandibelfraktur.

09.35-09.45 Henning Lorenzen, Odense Universitetshospital:

Behandling af patologike fraktur af bestrålet mandibel.

Erfaring fra Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital

09.50-10.00 Lene Helsted, Rigshospitalet:

Fremmedlegemer i sinus maxillaris. En kasuistik

10.00-12.30 Generalforsamling

12.30- Frokost

[3]


Abstracts:

09.05-09.30 Knogletransplantation fra crista iliaca

Janne Ingerslev, overtandlæge, & Jens Thorn, overtandlæge

Kæbekirurgisk Afdeling

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

X% af alle transplantationer fra crista iliaca blev i 2009 taget af specialtandlæger i TMK. Det er

endnu ikke dokumenteret, at vi udfører proceduren i overensstemmelse med bedste specialist

standard.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg fra

2001 til 2009 vil proceduren for både den anteriore og den posteriore crista iliaca blive beskrevet.

Det aktuelle materiale på 74 patienter vil blive beskrevet i relation til formål, knoglevolumen,

blodtab, udskrivningsdøgn, smerter fra donorsted i efterforløbet, komplikationer og patienternes

evaluering.

Afdelingens præferencer og anbefalinger afhængigt af formålet vil blive diskuteret.

09.35-09.45 Klinisk og radiologisk undersøgelse af NobelDirect 3.0 implantater. 3 års

resultater.

Johannesen L 1 , Schou S 2 , Ahlmann S 3 , Wenzel A 4

1 Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital; 2 Afdeling

for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Tandlægeskolen, Aarhus Universitet;

3 CODENT Dental laboratorium, Århus; og 4 Afdeling for Oral Radiologi,

Tandlægeskolen, Aarhus Universitet.

[4]


Baggrund: Et nyt implantat design (NobelDirect 3.0, NobelBiocare, Sverige) blev for få år siden

introduceret til brug i regioner med begrænset plads, dvs. sv.t maxillens laterale incisiv og

mandiblens incisiv region.

Formål: At undersøge implantat overlevelsen og vurdere det marginale knogleniveau ved

NobelDirect 3.0 implantater.

Materiale & metode: Der blev inkluderet 33 konsekutivt henviste patienter (17 kvinder, 16

mænd) og indsat 38 implantater (maxillen: 17, mandiblen: 21). Ved lateral atrofi sv.t. processus

alveolaris blev der 6 måneder forud for implantatindsættelse foretaget autolog

knogletransplantation. Implantaterne blev indsat efter vanlig protokol til sikring af optimal

primær stabilitet (> 35 Ncm). Hvis implantatets TiUnite overflade var eksponeret efter

indsættelsen, blev der foretaget lokal knogleopbygning med knoglespåner opsamlet ved

præparation. Der blev peroperativt foretaget aftrykstagning og indenfor 1 time blev en

provisorisk komposit krone indsat. Der blev efter 6 måneder indsat permanent erstatning.

Røntgenkontrol blev foretaget umiddelbart efter implantatindsættelse og efter 1, 2 og 3 år.

Resultat: Ingen implantater er gået tabt. Flere implantater er karakteriserede ved et større

knogletab. Detaljeret beskrivelse af det marginale knogleniveau præsenteres.

Konklusion: Undersøgelsen har vist en høj implantatoverlevelse, men det kraftige knoglesvind

marginalt peger mod at implantattypen ikke bør anvendes før årsagen til det udtalte knogletab er

belyst.

09.45-09.55 Ortokirurgisk, longitudinel, web-baseret kvalitetsdatabase i Aalborg

Bjarne Neumann-Jensen, overtandlæge

Kæbekirurgisk Afdeling

Aalborg Sygehus

549 patienter, som har gennemgået et orto-kirurgisk behandlingsforløb er registreret inden den

ortodontiske behandlingspåbegyndelse samt ½ år og 1½ år efter udført osteotomibehandling.

Patientens opfattelse af tyggeevne, talefunktion, led- og muskelsmerter, hovedpine (herunder

relateret analgetikaforbrug), psykosocial tyngde af kæbedeformiteten samt sensoriske

forstyrrelser i tunge og underlæbe/hage er registreret.

Desuden er der foretaget registrering af gabeevne, kæbeled (knæk, krepitation, låsning,

palpationsømhed) og muskelømhed (palpation af masseter, temporalis og nakkefæster). Endelig

er alder, køn, malokklusionstype, operationstype og operatør registreret.

Effekten af gennemført ortokirurgisk behandling på anførte symptomer og objektive fund vil

blive kort omtalt.

[5]


09.55-10.05 Behandling af zygomafraktur med intraoral adgang.

Thomas Jensen 1, overtandlæge, Linda Lindeberg 2

1 Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.

2 Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.

Formål: At undersøge behandlingsresultatet efter kirurgisk behandling af zygomafraktur med

intraoral adgang.

Materiale og metode: 149 patienter med zygomafraktur (119 mænd og 30 kvinder) blev initialt

undersøgt 2 dage (range: 0-60) efter traume. Cykeluheld, trafik og vold var de hyppigste

skademekanismer. 74 patienter blev behandlet kirurgisk og 75 konservativt. Affladning af

kindbenet var den hyppigste behandlingsindikation. Kirurgisk reposition blev foretaget med

intraoral adgang gennemsnitlig 3 dage (range: 0-11) efter traume og med 2 indlæggelsesdage

(range: 1-5). 84% af de kirurgisk behandlede zygomafrakturer blev stabiliseret med intraoral

osteosyntese, 28% ved sutura frontozygomaticus og 16% ved margo infraorbitalis. Orbitabunden

blev inspiceret hos 15% og rekonstrueret hos 12%. Præoperativt og ved afsluttende 1-års kontrol

blev der foretaget klinisk og røntgenologisk registrering af sensibilitetsforstyrrelser,

synsforstyrrelser, ansigtsasymmetri, sammenbid og gabevne.

Resultat: Postoperativ klinisk og røntgenologisk undersøgelse viste tilfredsstillende reposition af

samtlige kirurgisk behandlede zygomafrakturer. 69% af de kirurgisk behandlede patienter mødte

frem til afsluttende 1-års kontrol. Samtlige patienter tilkendegav normal gabeevne, tyggefunktion

og sammenbid. 21% havde fortsat nedsat sensibilitet svt. nervus infraorbitalis, 4% let affladning

af kindbenet, 9% skæmmende cicatrice eller ektropion og 4% synsforstyrrelser. 10% fik fjernet

det intraoral osteosyntesemateriale som følge af infektion.

Konklusion: Behandling af zygomafraktur med intraoral adgang er en sikker kirurgisk

procedure med få komplikationer.

11.00-11.10 IV Midazolam – et suppelemnt til ambulant kæbekirurgisk behandling i

lokalbedøvelse.

Elisa Kier-Swiatecka, overtandlæge

Kæbekirurgisk Afdeling

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Abstract:

”IV Midazolam – et supplement til ambulant kæbekirurgiske behandling i lokal bedøvelse”.

[6]


Mange patienter er ofte meget nervøse i forbindelse med udførelsen af mindre kæbekirurgiske

indgreb i mundhulen i lokal bedøvelse.

Hidtil har behandlingstilbuddet til ængstelige patienter været enten at behandle dem i fuld

narkose, hvilket er forbundet med større omkostninger samt øget risiko for komplikationer, eller

at tilbyde dem peroral sedation med f.eks. Halcion, hvis sedative effekt dog kan være meget

forskellig fra patient til patient.

For at kunne tilbyde udvalgte, ængstelige patienter en mere forudsigelig og optimal sedation, er

der i samarbejdet mellem kæbekirurgisk- og narkoseafdelingen, SVS, Esbjerg, udarbejdet en

protokol for IV sedation af ambulante kæbekirurgiske patienter med Midazolam (Dormicum).

Projektet er et pilotprojekt med opstart sommeren 2010.

Præsentationen vil være en gennemgang af delingens protokol og spæde erfarringer.

11.15-11.35 Chronic recurrent multifocal osteomyelitis involving the mandible: case reports.

Inger Bertram, overtandlæge

Kæbekirurgisk Afdeling

Sygehus Sønderjylland, Sønderborg

Chronic recurrent multifocal osteomyelitis (CRMO) is an aseptic inflammatory disorder of

unknown cause occurring in children and adolescents. It is characterized by multifocal bone

lesions with pain and swelling recurring over months to years. Lesions usually involve the

metaphyses of the long bones and involvment of the jaw is rare. The clinical presentation,

radiographic appearance and histology of a case of CRMO involving the mandible in an 7 yearold

girl are documented. A simular case in a 10 year-old girl is also described.

11.40-11.55 MAD-skinners betydning for snorken og søvnapnø.

Lilian Markussen, tandlæge

Odense Universitetshospital:

[7]


Befolkningsundersøgelser viser, at op mod 40% af alle mænd og 30% af alle kvinder snorker.

Snorken kan være mere end blot en plage for både patienter og omgivelser. Det er tillige det

primære symptom på obstruktiv søvnapnø(OSA), som er en alvorlig medicinsk tilstand.

30-50% af alle snorkere lider i et eller andet omfang af OSA.

For at beskrive tilstandens sværhedsgrad anvendes et såkaldt apnø-hypopnø-index (AHI), der

angiver antal af respirationsepisoder(apnøer eller hypopnøer) per times søvn. Et AHI-index

større end 5 betragtes som patologisk.

De talrige respirationsstop resulterer i dårlig søvnkvalitet og forårsager betydelig stress for

hjertekarsystem, hormonbalance og nyrer.

Denne konstante stress factor vil resultere i træthed og øget risiko for fohøjt blodtryk og

cholesteroltal, hjertekar sygdom og endelig initiere insulin resistens, hvilket ledet til diabetes 2.

De mest almindelige behandlingsmetoder er Continuous Positive Airway Pressure – behandling

(CPAP), snorkeskinne/MAD-skinne og forskellige kirurgiske indgreb.

Der er betydelig geografisk variation i valg af behandling, der tilbydes OSA og snorkepatienter. I

Sverige er behandling med snorkeskinne (MAD-skinne) ofte førstevalg, hvor det i Danmark oftest

er CPAP behandling.

Principperne ved design af snorkeskinner har typisk fokuseret på en avancering af mandiblen.

(Mandibular Advancement Devices – MAD)

MAD skinnen fremstilles individuelt og hlder underkæben i et protruderet leje. Tungen holdes

væk fra den bløde gane og svælgvæggen og holder derved de øvre luftveje åbne. Desuden øges

muskeltonus i bløddelene i mund og svælg og forhindrer derved vævskollaps og snorken/OSA.

Der er mange uafklarede spørgsmål omkring snorken, OSA og den påvirkning lidelsen har på

den enkeltes helbred. I forsøget på at finde nogle af disse svar vil det være afgørende at erhverve

ny viden gennem forskning for at opnå præcise og objektive måleparametre. Desuden vil en

større fokus på tværfaglige vurderinger fra relevante specialer, herunder endokrinologi- og

lungemedicin, odontologi samt øre-, næse, hals, formentlig være forbundet med forbedret

outcome af patientens behandling. Gennem øget samarbejde foreligger muligheden for en bredere

diagnostik.

Der er en klar sammenhæng mellem diabetes og OSA, men der mangler forskning til at

specificere årsagssammenhængen.

OSA er en overset folkesygdom, hvis alvor bør give anledning til øget professionel

opmærksomhed.

12.00-12.30 Distraktionsosteogenese – 16 års erfaringer Abstract fra Kæbekirurgisk afdeling,

Århus Universitethospital

[8]


Distraktionsosteogenese

- 16 års erfaringer

Sven Erik Nørholt, overtandlæge

Kæbekirurgisk afdeling

Århus Universitetshospital

Der er på Kæbekirurgisk afdeling, Århus Sygehus siden 1994 foretaget behandling med

distraktionsosteogenese på omkring 200 patienter.

Behandlingsprincippet har på verdensplan været anvendt inden for kæbekirurgien i knap 20 år

og har omfattet alle knogler i ansigtsskelettet. Fordele ved metoden synes at være mindre

kirurgisk traume, mulighed for større kirurgiske flytninger, mindre behov for knogle- og

bløddelstransplantation samt mindre recidivtendens.

Behandlingerne udført i Århus omfatter:

Mandibeldistraktion

102 unilaterale

50 bilaterale

13 segment/alveolære

Maxildistraktion

21 LeFort 1

8 segment/alveolære

Mellemansigt

6 LeFort 3

1 Monoblok

Mandibula

Indikationsområdet for mandibeldistraktion har primært været vertikal ramusforlængelse mhp

korrektion af asymmetri eller hypoplasi af mandiblen.

Der blev de første år anvendt eksternt apparatur, men siden ´96 har der udelukkende været

anvendt internt apparatur. Principper for behandlingsplanlægning vil blive gennemgået ligesom

resultater af behandlingerne vil blive præsenteret.

Segmentostetomier har dels omfattet avancering af UK front fra 3- til -3 dels alveolære

distraktioner før implantatbehandling.

Maksil

Hos patienter med behov for mindst 10 mm avancering af maksillen vælges i de fleste tilfælde

distraktionsosteogenese. Størstedelen af disse patienter har haft læbe-ganespalte og derfor en

betydelig væksthæmning som følge af arvævsdannelser omkring maksillen. Der er til disse

behandlinger i den første periode anvendt eksternt apparatur, mens der i de seneste 5-6 år

udelukkende er anvendt internt apparatur. Der vil blive fremlagt eksempler på

behandlingsplanlægning og en oversigt over behandlingsresultater.

Alveolære og segmentdistraktioner har kun været anvendt i begrænset omfang.

Mellemansigt

Til fremføring af mellemansigtet på patienter med kraniofaciale misdannelser – overvejende

Crouzon og Apert syndrom – anvendes distraktionsosteogenese som primære behandlingstype, da

der kan opnås forudsigelige resultater med væsentlig mere skånsom operationsteknik. Eksempler

på behandlinger vil blive vist.

[9]


Sammenfatning

Distraktionsosteogenese medtages i overvejelserne ved planlægning af behandling af større

vækstforstyrrelser i ansigtsskelettet. Indikationerne er primært behov for store forskydninger og

forventet recidivtendens.

Timingen af behandlingen i forhold til patienternes vækst er vigtig, idet der skal tages hensyn til,

at man med distraktion kan opnå en stor knogleforlængelse, men ikke efterfølgende vækst af det

afficerede område. Hos børn kræves således en vis overkorrektion for at opnå gode

langtidsresultater, og man kan ved syndrompatienter forvente behov for sekundære korrektioner.

Der ses relativ få komplikationer til behandlingerne og der synes at være mindre risiko for

nerveskader.

13.30-13.45 Reconstruction of surgical defects after partial maxillectomies: A two stage

procedure.

Jytte Buhl, overtandlæge

Kæbekirurgisk afdeling

Århus Universitetshospital

Abstract: This article describes three cases of reconstruction of the maxilla after partial

maxillectomy with temporalis myofascial flap and secondary bone transplantation and implant

insertion.

In two cases the bone transplantation for reconstruction was performed intraorally by a

sencondary surgical bone transplantation procedure through the temporalis flap and in the third

case the bone transplantation was performed through a modified lip split procedure combined

with an incision through the temporalis flap. The implant procedure was performed four months

after the transplantation procedure.

The functional and aesthetic results have been excellent. ( satisfactory)

13.50-14.05 Korte implantaters overlevelse set i relation til implantations site

Camilla Albeck Neldam skolar stipendiat, Else Marie Pinholt DDS, M Sci dr.

Odont

Tandlægeskolen, Københavns Universitet

[10]


Baggrund: Installation af korte dentale implantater (≤8 mm) er indiceret i den atrofiske processus

alveolaris for ikke at interferere med anatomiske strukturer og for at undgå en forudgående

genopbygning af manglende knoglevolumen. Kendskab til korte implantaters overlevelse i

relation til installations site er derfor nødvendig.

Materiale og metode: I et forskningsårsstudium på afd. for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi,

Odontologisk Institut, Københavns Universitet blev der foretaget: 1) Et systematisk review af

faglitteraturen med henblik på korte dentale implantater, type, overlevelse, periimplantære

forhold, implantations site og observationstid. 2) Prospektivt blev 42 korte Astra Tech Osseospeed

dentale implantater, 6 mm i længde og 4 mm i diameter, fulgt 1 år efter installation og parvis

kobling i atrofisk maksil og mandibel på 13 patienter for at evaluere overlevelse samt det

marginale knogleniveau relateret til det specifikke implantations site af 6 mm Astra Tech

OsseoSpeed implantater.

Resultater:1)Systematiske review: 27 studier blev inkluderet. Data i de inkluderede artikler var

ikke-standardiserede og uegnet til at foretage en meta-analyse ud fra. Derfor blev en deskriptiv

analyse rapporteret.

2) Prospektive undersøgelse: Efter 1 år observeredes 100 % overlevelse af implantater installeret i

maksillens hjørnetands- præmolar- og molar region samt i mandiblens præmolar region, mens

90.5% af implantater installeret i mandiblens molar region overlevede. Knogletab var mindre end

0.3 mm efter 1 år og de perimplantære bløddele var stabile.

Konklusion: 1) Litteratur gennemgangen viste, at der ikke findes evidens for korte implantaters

overlevelse, knogleniveau eller periimplantære bløddeles tilstand i relation til implantatlængde,

installations site eller observationstid.

2) Prospektive undersøgelse: Dette studium er det første ,der rapporterer data om korte

implantaters overlevelse samt periimplantære forhold i relation til installationssite. Efter 1 års

installation var korte implantaters periimplantære forhold stabile og overlevelsen var 100 % i

maksillens hjørnetands-, præmolar- og molarregion samt mandiblens præmolar regio, mens den

var 90.5 % i mandiblens molarregion. Type IV knogle vanskeliggjorde integration af to korte

implantater.

Neldam CA, Pinholt EM: State of the art of short dental implants: A review of the literature. Clin

Impl Dent Rel Res. 2010. In Press., Neldam CA, PinholtEM: One year survival of short dental

implants. Clin Oral Impl Res. 2010. Submitted., Neldam CA; Pinholt EM. Two year survival of

short dental implants. Clin Impl Dent Rel Res. 2010. Submitted.

14.10-14.20 Immidiate implant treatment Abstract:

Jens Hartlev, udd., tdl.

Kæbekirurgisk afdeling

Århus Universitetshospital

Background and purpose: Immediate implant placement after tooth extraction has become more

commonly in the recent years. The standard procedure involves tooth extraction and implant

placement in the same surgical procedure. In addition a temporary abutment and crown can be

[11]


placed on the fixture. In this presentation there will be focused on the clinical outcome of

immediate implant treatment on the basis of current literature.

Furthermore there will be a short presentation of an ongoing study. In this study the standard

procedure for immediate implant placement has been modified. Instead of making a temporary

abutment there will be mounted a permanently, individually prepared abutment. The hypothesis

of the present study is that the periimplant soft tissue and marginal bone will be maintained by

this technique because the abutment is not removed from the fixture at any time during the

treatment procedure. Preliminary data from this study will be presented.

14.25-14.35 Review og metaanalyse af Sinusgrafting litteratur:

Effekten af autogene knoglegrafts indhold og størrelse, implantat-overflade,

implantat indsættelses tidspunkt efter sinusgraft, abutment-operations tidspunkt

samt typen af implantat belastning vurderes i forhold til Implant Survival Rate,

ved behandlingen af komplet tandløse patienter.

Anne E. B. Dan & Else M. Pinholt

Tandlægeskolen, Københavns Universitet

Formål:

Implantat indsættelse i den atrofisk overkæben kan udføres med sinus-grafting procedurer med

forskellige typer af graft materiale. Når man ser på komplet tandløse patienter rekonstrueret med

sinus-grafts og implantater forventes det, at indholdet af knogletransplantatet (kortikal /

trabekulær eller kombination), størrelsen af transplantatet (blok eller partikel), typen af

implantatet overflade (ru / glat), tidspunkt for implantat indsættelse efter sinus-grafting

(immediat / forsinket), typen af abutment-operation (I-eller II-stage) og type af implantat

belastning (forsinket / gradvis), alle påvirker den samlede Implant Survival Rate (ISR).

Materialer og metoder:

En systematisk (MESH) søgning af artikler fra 1994 til maj 2010 blev udført gennem MEDLINE

og relevante tidsskrifter. 14 artikler opfyldte de særlige inklusionskriterier, blev data ekstraheret

og grupperet alt efter knogle-graft indhold og størrelse, implantat overflade, implantat placerings

tidspunkt, abutment-operations type og belastning type. Yderligere inklusionskriterier blev

angivet for Meta-analysen; angivelsen af antallet af implantater til rådighed i begyndelsen af

opfølgnings-interval, antallet af implantater tabt under interval og antallet af implantater som

ikke blev evalueret i løbet intervallet. 8 artikler blev inkluderet i meta-analysen.

Resultater:

Brugen af trabekulær knogle resulterede i en generelt højere ISR forhold til mixet knogle (både

kortikal og trabekulær knogle). På grund af for få tilgængelige data kunne kortikal knogle ikke

sammenlignes ved hjælp af metaanalyse og yderligere forskning er påkrævet.

[12]


Brugen af partikuleret knogle resulterede ligeledes i en markant højere ISR end når der blev

benyttet blok-grafts.

Ru implantater resulterede i en højere ISR sammenlignet med glatte implantater og en forsinket

implantat indsættelse (efter sinus-graft procedurer) medvirkede til en højere ISR i forhold til

immediat implantatet indsættelse. Brugen af I-stage abutment-operation resulterede i en højere

ISR sammenlignet med II-stage, og en forsinket (Delayed) implantat belastning gav en højere ISR

i forhold til en gradvis (Gradual) belastning.

Konklusion:

Denne litteraturgennemgang og meta-analyse konkluderer at anvendelsen af følgende faktorer

medvirker til markant færre implantat-tab:

Partikuleret trabekulær knogle i sinus-inlay/onlay grafts. Implantater med en ru overflade, en

forsinket implantater indsættelse efter grafting-proceduren, en I-stage abutment-operation, samt

brugen af forsinket (Delayed) belastning af implantaterne.

15.15-15.30 Treatment of Bisphosphonate Related Osteonecrosis of the Jaws (BRONJ)

assessed by stage classification in a cohort of 41 Danish cases.

Morten Schiodt, DDS, Dr.odont, Chairman, Malene Hallund DDS, Nils Worsaae

DDS, Senior Consultant, Department of Oral & Maxillofacial Surgery, University

Hospital (Rigshospitalet), Copenhagen, Denmark, and Lars Thorbjorn Jensen,

Department of Clinical Physiology, Glostrup Hospital, Copenhagen, Denmark.

Aims:

To assess the natural history and treatment results by continued classification over time of

patients with Bisphosphonate Related OsteoNecrosis of the Jaws (BRONJ) in a

cohort of 41 consecutive patients treated in Copenhagen, Denmark.

Material and Methods:

All patients referred to Department of Oral & Maxillofacial Surgery at Glostrup Hospital, now

part of Rigshospitalet, Copenhagen, with BRONJ from 2005-2009 were included.

Each patient had oral and radiologic examination and most had combined bone

scintigraphy and CT-scan (SPECT-CT) of the jaws. On diagnosis each patient had a

clinical staging of BRONJ acc. to Ruggiero et al. (Oral Surg 2006;102:433-41).

Staging was performed at each control visit. The patients were followed for 17

months on average (range 1-50 months). Treatment principles were conservative in

stage-1, antibiotic and seqvestrectomy if needed in stage-2, and more aggressive

surgery in stage-3.

[13]


Results:

Fourty-one patients were included. Thirtythree had received i.v. bisphosphonate (BP), either

zolendronate or pamidronate or a combination, for multiple myeloma, breast cancer,

or prostate cancer, and 8 had received oral BP for osteoporosis. Clinical and

radiologic features of BRONJ were associated with a clear signal on SPECT-CT

corresponding to the areas of exposed bone. At initial examination patients were

classified as stage-1 in 21 cases (51 %), stage-2 in 16 cases (36%) and stage-3 in 4

cases (10 %). Treatment was conservative without antibiotics in 4 cases (10%).

Antibiotics were administered in 37 cases (90%). Seqvestrectomy was performed in

26 cases (63%) and continuity resection in 3 cases (7%). During the clinical course

the severity of BRONJ increased to stage-2 in 42% and to stage-3 in 24% of the

patients. However, after treatment, at latest follow-up examination, 12 patients

(29%) were clinically free of disease (stage-0), 18 patients in stage-1 (44%), 7 patients

in stage-2 (17%) and 4 patients in stage-3 (10%).

Summary:

Treatment and natural history of BRONJ was assessed in a Danish cohort of 41 patients. The

natural history of BRONJ is characterized by a general increase in severity as

assessed by stage classification. BRONJ could be controlled by conservative

treatment regimen in 30%, by seqvestrectomy in 63% and by continuity resection in

7%. By the present treatment regimen the proportion of patients at each stage was

moved towards a less severe stage. Thus, the proportion of stage-3 patients was

reduced from 24% to 10%, stage-2 patients reduced from 42% to 17%, and at latest

follow-up 29% were free of BRONJ (stage-0). It is concluded that the staging

classification is a useful tool for continuous monitoring of the natural history as well

as treatment assessment of BRONJ and may be used in controlled trials.

15.35-15.50 Curvilinear Mandibular Distraction Osteogenese - 5 year experiences

Kofod T,overtandlæge, Vedtofte P, overtandlæge, Madsen J.

Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Rigshospitalet

Patients with unilateral or bilateral mandibular hypoplasia have been treated using the Ostemed

curvilinear distraction apparatus for skeletal correction. Indications, Treatment

planning and Results will be presented and discussed.

15.50-16.05 Marx’s Tent pole-based osseous reconstruction - initial experiences

Kofod T. Department of Oral and Maxillofacial Surgery

Rigshospitalet

Four patients have had dental implant driven osseous reconstruction in case of extreme atrophic

of their mandibles. Indications and results will be presented and discussed.

[14]


Lørdag okt. 30., 2010

09.00-09.15 OsiriX/Landmarker ‐ Patient # 1

Søren Krarup, udd.tdl.

Rigshospitalet

Abstract

Ansigtets fysiognomi afspejler det underliggende ansigtsskelet. Sammenhængen mellem afvigelser

i ansigtsskelettet og ansigtets blødtvæv er fortsat ufuldstændigt belyst, og det samme er den

kirurgiske behandlings indflydelse på ansigtets blødtvæv.

CBCT samt 3dmd stereofotogrammetriske optagelser giver mulighed for at vurdere, hvilken

effekt et kirurgisk indgreb på ansigtsskelettet har på ansigtets blødtvæv.

Den anvendte software (Osirix/Landmarker) beskrives og resultaterne fra den første patient i

ph.d.‐projektet gennemgås.

09.20-09.30 Forlængningsosteotomi til behandling af malokklusion efter mandibelfraktur.

Lone Fuks, RH, udd.tdl.

Rigshospitalet

Abstrakt:

Blandt alle mandibelfrakturer er den subkondylære fraktur med ca. 40% den hyppigste og den,

der har den mest komplicerede kirurgiske tilgang. En del subkondylære frakturer

behandles operativt, men mange behandles fortsat non-operativt. Heling efter nonoperativ

behandling kan resultere i tab af ramushøjde og deraf følgende

malokklusion.

Formålet med behandling af kæbe- og ansigtsfrakturer er at genskabe tændernes okklusion,

kæbeleddets funktion og ansigtets normale fysiognomi. De fleste subkondylære

mandibelfrakturer heler på tilfredsstillende måde; hvorved patienternes habituelle

okklusion og underansigts symmetri genskabes, men et fåtal heler med forkortning

og malokklusion til følge.

Behandling af collum mandibulae frakturer har gennem en lang årrække væsentligst været nonkirurgisk

i form af immobilisering ved hjælp af dentale skinner og intermaxillær

fiksation. Også ved malokklusion har man typisk behandlet med intermaksillær

fiksation i håbet om at genskabe muskulær støtte, ramushøjde og ledstøtte efter

heling. Denne forudsætning har vist sig ikke at holde i en række tilfælde, hvor pt.

efter behandlingen har oplevet malokklusion.

Der er på Rigshospitalet i en 5-årig periode registreret 136 subkondylære frakturer med nonkirurgisk

behandling, hvoraf 6 (4,4%) patienter havde brug for korrigerende

[15]


forlængningsosteotomi. Patienterne er fulgt 3-12 måneder efter den korrigerende

operation med vurdering af både subjektive og objektive tilfredshedsresultat. Der er

fundet subjektiv og objektiv tilfredshed med den korrigerende osteotomi; på nær i et

subjektivt tilfælde.

At dømme efter hyppigheden af behovet for korrigerende forlængningsosteotomi, 4,4% i

nærværende materiale, forekommer det, at non-operativ behandling af udislocerede

og ikke displacerede subkondylære mandibelfrakturer fortsat har sin

veldokumenterede berettigelse.

09.35-09.45 Behandling af patologike fraktur af bestrålet mandibel.

Erfaring fra Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital

Henning Lorenzen, udd. tdl.

Odense Universitetshospital

Behandling af frakturer i en osteoradionekrotisk underkæbe er en stor udfordring og det

diskuteres i litteraturen, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at foretage åben reposition og

osteosyntese.

Der foretages en litteraturgennemgang af forskellige behandlingsprincipper som fibulagraft og

myokutane lapper og fremlægges erfaringer fra Odense af behandling af 6 patienter med åben

reposition og osteosyntese illustreret af en kasuistik

09.50-10.00 Fremmedlegemer i sinus maxillaris. En kasuistik

Lene Helsted, udd. tdl.

Rigshospitalet

Utilsigtet displacering af fremmedlegemer til de paranasale sinus ses af og til som komplikation til

klinisk praksis. De er ofte kommet igennem en oroantral fistel eller som følge af et traume og

forårsager oftest kronisk sinuitis. I denne kasuistik beskrives en patient henvist til kæbekirurgisk

afdeling for fjernelse af et efterladt bor i sinus maxillaris, fjernelse af dette og postoperativt

outcome.

[16]

More magazines by this user
Similar magazines