Forening af Specialtandlæger i Tand- Mund- og Kæbekirurgi

Program 19.09.2010
The Danish Association for Oral & Maxillofacial Surgeons
(Foreningen af Specialtandlæger i Tand- Mund- og Kæbekirurgi)
Årsmøde: Fredag 29.oktober 2010- Lørdag 31.oktober 2010
Hindsgavl Slot, Middelfart, Fyn, Danmark
Årsmødet 2010 er en præsentation af specialet gennem indlæg fra de
kæbekirurgiske afdelinger og tandlægeskolerne.
Der bliver lejlighed til at få et indblik i den aktivitet der er i specialet her
i Danmark.
Som noget nyt vil der forud være abstracts fra de enkelte indlægsholdere.
Bestyrelsen byder velkommen til to spændene dage.
[1]

Program:
Fredag okt. 30., 2010
8.00- 9.00 Morgenmad
09.00- 09.05 Velkomst ved formanden Morten Schiødt
09.05-09.30 Janne Ingerslev & Jens Thorn, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg:
Knogletransplantation fra crista iliaca
09.35-09.45 Lars Johannesen, Aalborg Sygehus:
Klinisk og radiologisk undersøgelse af NobelDirect 3.0 implantater. 3 års
Resultater.
09.45-09.55 Bjarne Neuman Jensen, Aalborg Sygehus:
Ortokirurgisk, longitudinel, webbaseret kvalitets database i Aalborg.
09.55-10.05 Thomas Jensen, Aalborg Sygehus:
Behandling af zygomafraktur med intraoral adgang.
10.15-11.00 Kaffe og Udstilling
11.00-11.10 Elisa Kier-Swiatecka, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg:
IV Midazolam – et suppelemnt til ambulant kæbekirurgisk behandling i
lokalbedøvelse.
11.15-11.35 Inger Bertram, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg:
Chronic reccurrent osteomyelitis involving the mandible: case report.
11.40-11.55 Lilian Markussen, Odense Universitetshospital:
MAD-skinners betydning for snorken og søvnapnoe.
12.00-12.30 Sven Erik Nørholt, Århus Universitetshospital:
Distraktionsosteogenese – 16 års erfaringer
12.30-13.30 Frokost
13.30-13.45 Jytte Buhl, Århus Universitetshospital:
Sekundær rekonstruktion af hemimaxillecto-merede patienter med autolog knogle
og implantater.
13.50-14.05 Camilla Albeck Neldam, Københavns Tandlægeskole:
Korte Implantaters overlevelse set i relation til implantations site
14.10-14.20 Jens Hartlev, Århus Universitetshospital: Immidiate implant treatment
14.25-14.35 Anne E.B. Dan, Københavns Tandlægeskole:
Review og metaanalyse af Sinusgrafting litteratur
[2]

14.40-15.15 Kaffe og Udstilling
15.15-15.30 Morten Schiødt, Rigshospitalet:
Treatment of Bisphosphonate Related Osteonecroosis of the Jaws (BRONJ)
assessed by stage classification in a cohort of 41 Danish cases.
15.35-15.50 Thomas Kofod, Rigshospitalet:
Curvilinear Mandibular Distraction Osteogenese - 5 year experiences
15.50-16.05 Thomas Kofod, Rigshospitalet:
Marx’s Tent pole-based osseous reconstruction - initial experiences
18.30 Middag
Lørdag okt. 30., 2010
09.00-09.15 Søren Krarup, Rigshospitalet:
OsiriX/Landmarker - Patient # 1
09.20-09.30 Lone Fuks, Rigshospitalet:
Forlængningsosteotomi til behandling af malokklusion efter mandibelfraktur.
09.35-09.45 Henning Lorenzen, Odense Universitetshospital:
Behandling af patologike fraktur af bestrålet mandibel.
Erfaring fra Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital
09.50-10.00 Lene Helsted, Rigshospitalet:
Fremmedlegemer i sinus maxillaris. En kasuistik
10.00-12.30 Generalforsamling
12.30- Frokost
[3]

Abstracts:
09.05-09.30 Knogletransplantation fra crista iliaca
Janne Ingerslev, overtandlæge, & Jens Thorn, overtandlæge
Kæbekirurgisk Afdeling
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
X% af alle transplantationer fra crista iliaca blev i 2009 taget af specialtandlæger i TMK. Det er
endnu ikke dokumenteret, at vi udfører proceduren i overensstemmelse med bedste specialist
standard.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg fra
2001 til 2009 vil proceduren for både den anteriore og den posteriore crista iliaca blive beskrevet.
Det aktuelle materiale på 74 patienter vil blive beskrevet i relation til formål, knoglevolumen,
blodtab, udskrivningsdøgn, smerter fra donorsted i efterforløbet, komplikationer og patienternes
evaluering.
Afdelingens præferencer og anbefalinger afhængigt af formålet vil blive diskuteret.
09.35-09.45 Klinisk og radiologisk undersøgelse af NobelDirect 3.0 implantater. 3 års
resultater.
Johannesen L 1 , Schou S 2 , Ahlmann S 3 , Wenzel A 4
1 Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital; 2 Afdeling
for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Tandlægeskolen, Aarhus Universitet;
3 CODENT Dental laboratorium, Århus; og 4 Afdeling for Oral Radiologi,
Tandlægeskolen, Aarhus Universitet.
[4]

Baggrund: Et nyt implantat design (NobelDirect 3.0, NobelBiocare, Sverige) blev for få år siden
introduceret til brug i regioner med begrænset plads, dvs. sv.t maxillens laterale incisiv og
mandiblens incisiv region.
Formål: At undersøge implantat overlevelsen og vurdere det marginale knogleniveau ved
NobelDirect 3.0 implantater.
Materiale & metode: Der blev inkluderet 33 konsekutivt henviste patienter (17 kvinder, 16
mænd) og indsat 38 implantater (maxillen: 17, mandiblen: 21). Ved lateral atrofi sv.t. processus
alveolaris blev der 6 måneder forud for implantatindsættelse foretaget autolog
knogletransplantation. Implantaterne blev indsat efter vanlig protokol til sikring af optimal
primær stabilitet (> 35 Ncm). Hvis implantatets TiUnite overflade var eksponeret efter
indsættelsen, blev der foretaget lokal knogleopbygning med knoglespåner opsamlet ved
præparation. Der blev peroperativt foretaget aftrykstagning og indenfor 1 time blev en
provisorisk komposit krone indsat. Der blev efter 6 måneder indsat permanent erstatning.
Røntgenkontrol blev foretaget umiddelbart efter implantatindsættelse og efter 1, 2 og 3 år.
Resultat: Ingen implantater er gået tabt. Flere implantater er karakteriserede ved et større
knogletab. Detaljeret beskrivelse af det marginale knogleniveau præsenteres.
Konklusion: Undersøgelsen har vist en høj implantatoverlevelse, men det kraftige knoglesvind
marginalt peger mod at implantattypen ikke bør anvendes før årsagen til det udtalte knogletab er
belyst.
09.45-09.55 Ortokirurgisk, longitudinel, web-baseret kvalitetsdatabase i Aalborg
Bjarne Neumann-Jensen, overtandlæge
Kæbekirurgisk Afdeling
Aalborg Sygehus
549 patienter, som har gennemgået et orto-kirurgisk behandlingsforløb er registreret inden den
ortodontiske behandlingspåbegyndelse samt ½ år og 1½ år efter udført osteotomibehandling.
Patientens opfattelse af tyggeevne, talefunktion, led- og muskelsmerter, hovedpine (herunder
relateret analgetikaforbrug), psykosocial tyngde af kæbedeformiteten samt sensoriske
forstyrrelser i tunge og underlæbe/hage er registreret.
Desuden er der foretaget registrering af gabeevne, kæbeled (knæk, krepitation, låsning,
palpationsømhed) og muskelømhed (palpation af masseter, temporalis og nakkefæster). Endelig
er alder, køn, malokklusionstype, operationstype og operatør registreret.
Effekten af gennemført ortokirurgisk behandling på anførte symptomer og objektive fund vil
blive kort omtalt.
[5]

09.55-10.05 Behandling af zygomafraktur med intraoral adgang.
Thomas Jensen 1, overtandlæge, Linda Lindeberg 2
1 Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.
2 Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.
Formål: At undersøge behandlingsresultatet efter kirurgisk behandling af zygomafraktur med
intraoral adgang.
Materiale og metode: 149 patienter med zygomafraktur (119 mænd og 30 kvinder) blev initialt
undersøgt 2 dage (range: 0-60) efter traume. Cykeluheld, trafik og vold var de hyppigste
skademekanismer. 74 patienter blev behandlet kirurgisk og 75 konservativt. Affladning af
kindbenet var den hyppigste behandlingsindikation. Kirurgisk reposition blev foretaget med
intraoral adgang gennemsnitlig 3 dage (range: 0-11) efter traume og med 2 indlæggelsesdage
(range: 1-5). 84% af de kirurgisk behandlede zygomafrakturer blev stabiliseret med intraoral
osteosyntese, 28% ved sutura frontozygomaticus og 16% ved margo infraorbitalis. Orbitabunden
blev inspiceret hos 15% og rekonstrueret hos 12%. Præoperativt og ved afsluttende 1-års kontrol
blev der foretaget klinisk og røntgenologisk registrering af sensibilitetsforstyrrelser,
synsforstyrrelser, ansigtsasymmetri, sammenbid og gabevne.
Resultat: Postoperativ klinisk og røntgenologisk undersøgelse viste tilfredsstillende reposition af
samtlige kirurgisk behandlede zygomafrakturer. 69% af de kirurgisk behandlede patienter mødte
frem til afsluttende 1-års kontrol. Samtlige patienter tilkendegav normal gabeevne, tyggefunktion
og sammenbid. 21% havde fortsat nedsat sensibilitet svt. nervus infraorbitalis, 4% let affladning
af kindbenet, 9% skæmmende cicatrice eller ektropion og 4% synsforstyrrelser. 10% fik fjernet
det intraoral osteosyntesemateriale som følge af infektion.
Konklusion: Behandling af zygomafraktur med intraoral adgang er en sikker kirurgisk
procedure med få komplikationer.
11.00-11.10 IV Midazolam – et suppelemnt til ambulant kæbekirurgisk behandling i
lokalbedøvelse.
Elisa Kier-Swiatecka, overtandlæge
Kæbekirurgisk Afdeling
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Abstract:
”IV Midazolam – et supplement til ambulant kæbekirurgiske behandling i lokal bedøvelse”.
[6]

Mange patienter er ofte meget nervøse i forbindelse med udførelsen af mindre kæbekirurgiske
indgreb i mundhulen i lokal bedøvelse.
Hidtil har behandlingstilbuddet til ængstelige patienter været enten at behandle dem i fuld
narkose, hvilket er forbundet med større omkostninger samt øget risiko for komplikationer, eller
at tilbyde dem peroral sedation med f.eks. Halcion, hvis sedative effekt dog kan være meget
forskellig fra patient til patient.
For at kunne tilbyde udvalgte, ængstelige patienter en mere forudsigelig og optimal sedation, er
der i samarbejdet mellem kæbekirurgisk- og narkoseafdelingen, SVS, Esbjerg, udarbejdet en
protokol for IV sedation af ambulante kæbekirurgiske patienter med Midazolam (Dormicum).
Projektet er et pilotprojekt med opstart sommeren 2010.
Præsentationen vil være en gennemgang af delingens protokol og spæde erfarringer.
11.15-11.35 Chronic recurrent multifocal osteomyelitis involving the mandible: case reports.
Inger Bertram, overtandlæge
Kæbekirurgisk Afdeling
Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
Chronic recurrent multifocal osteomyelitis (CRMO) is an aseptic inflammatory disorder of
unknown cause occurring in children and adolescents. It is characterized by multifocal bone
lesions with pain and swelling recurring over months to years. Lesions usually involve the
metaphyses of the long bones and involvment of the jaw is rare. The clinical presentation,
radiographic appearance and histology of a case of CRMO involving the mandible in an 7 yearold
girl are documented. A simular case in a 10 year-old girl is also described.
11.40-11.55 MAD-skinners betydning for snorken og søvnapnø.
Lilian Markussen, tandlæge
Odense Universitetshospital:
[7]

Befolkningsundersøgelser viser, at op mod 40% af alle mænd og 30% af alle kvinder snorker.
Snorken kan være mere end blot en plage for både patienter og omgivelser. Det er tillige det
primære symptom på obstruktiv søvnapnø(OSA), som er en alvorlig medicinsk tilstand.
30-50% af alle snorkere lider i et eller andet omfang af OSA.
For at beskrive tilstandens sværhedsgrad anvendes et såkaldt apnø-hypopnø-index (AHI), der
angiver antal af respirationsepisoder(apnøer eller hypopnøer) per times søvn. Et AHI-index
større end 5 betragtes som patologisk.
De talrige respirationsstop resulterer i dårlig søvnkvalitet og forårsager betydelig stress for
hjertekarsystem, hormonbalance og nyrer.
Denne konstante stress factor vil resultere i træthed og øget risiko for fohøjt blodtryk og
cholesteroltal, hjertekar sygdom og endelig initiere insulin resistens, hvilket ledet til diabetes 2.
De mest almindelige behandlingsmetoder er Continuous Positive Airway Pressure – behandling
(CPAP), snorkeskinne/MAD-skinne og forskellige kirurgiske indgreb.
Der er betydelig geografisk variation i valg af behandling, der tilbydes OSA og snorkepatienter. I
Sverige er behandling med snorkeskinne (MAD-skinne) ofte førstevalg, hvor det i Danmark oftest
er CPAP behandling.
Principperne ved design af snorkeskinner har typisk fokuseret på en avancering af mandiblen.
(Mandibular Advancement Devices – MAD)
MAD skinnen fremstilles individuelt og hlder underkæben i et protruderet leje. Tungen holdes
væk fra den bløde gane og svælgvæggen og holder derved de øvre luftveje åbne. Desuden øges
muskeltonus i bløddelene i mund og svælg og forhindrer derved vævskollaps og snorken/OSA.
Der er mange uafklarede spørgsmål omkring snorken, OSA og den påvirkning lidelsen har på
den enkeltes helbred. I forsøget på at finde nogle af disse svar vil det være afgørende at erhverve
ny viden gennem forskning for at opnå præcise og objektive måleparametre. Desuden vil en
større fokus på tværfaglige vurderinger fra relevante specialer, herunder endokrinologi- og
lungemedicin, odontologi samt øre-, næse, hals, formentlig være forbundet med forbedret
outcome af patientens behandling. Gennem øget samarbejde foreligger muligheden for en bredere
diagnostik.
Der er en klar sammenhæng mellem diabetes og OSA, men der mangler forskning til at
specificere årsagssammenhængen.
OSA er en overset folkesygdom, hvis alvor bør give anledning til øget professionel
opmærksomhed.
12.00-12.30 Distraktionsosteogenese – 16 års erfaringer Abstract fra Kæbekirurgisk afdeling,
Århus Universitethospital
[8]

Distraktionsosteogenese
- 16 års erfaringer
Sven Erik Nørholt, overtandlæge
Kæbekirurgisk afdeling
Århus Universitetshospital
Der er på Kæbekirurgisk afdeling, Århus Sygehus siden 1994 foretaget behandling med
distraktionsosteogenese på omkring 200 patienter.
Behandlingsprincippet har på verdensplan været anvendt inden for kæbekirurgien i knap 20 år
og har omfattet alle knogler i ansigtsskelettet. Fordele ved metoden synes at være mindre
kirurgisk traume, mulighed for større kirurgiske flytninger, mindre behov for knogle- og
bløddelstransplantation samt mindre recidivtendens.
Behandlingerne udført i Århus omfatter:
Mandibeldistraktion
102 unilaterale
50 bilaterale
13 segment/alveolære
Maxildistraktion
21 LeFort 1
8 segment/alveolære
Mellemansigt
6 LeFort 3
1 Monoblok
Mandibula
Indikationsområdet for mandibeldistraktion har primært været vertikal ramusforlængelse mhp
korrektion af asymmetri eller hypoplasi af mandiblen.
Der blev de første år anvendt eksternt apparatur, men siden ´96 har der udelukkende været
anvendt internt apparatur. Principper for behandlingsplanlægning vil blive gennemgået ligesom
resultater af behandlingerne vil blive præsenteret.
Segmentostetomier har dels omfattet avancering af UK front fra 3- til -3 dels alveolære
distraktioner før implantatbehandling.
Maksil
Hos patienter med behov for mindst 10 mm avancering af maksillen vælges i de fleste tilfælde
distraktionsosteogenese. Størstedelen af disse patienter har haft læbe-ganespalte og derfor en
betydelig væksthæmning som følge af arvævsdannelser omkring maksillen. Der er til disse
behandlinger i den første periode anvendt eksternt apparatur, mens der i de seneste 5-6 år
udelukkende er anvendt internt apparatur. Der vil blive fremlagt eksempler på
behandlingsplanlægning og en oversigt over behandlingsresultater.
Alveolære og segmentdistraktioner har kun været anvendt i begrænset omfang.
Mellemansigt
Til fremføring af mellemansigtet på patienter med kraniofaciale misdannelser – overvejende
Crouzon og Apert syndrom – anvendes distraktionsosteogenese som primære behandlingstype, da
der kan opnås forudsigelige resultater med væsentlig mere skånsom operationsteknik. Eksempler
på behandlinger vil blive vist.
[9]

Sammenfatning
Distraktionsosteogenese medtages i overvejelserne ved planlægning af behandling af større
vækstforstyrrelser i ansigtsskelettet. Indikationerne er primært behov for store forskydninger og
forventet recidivtendens.
Timingen af behandlingen i forhold til patienternes vækst er vigtig, idet der skal tages hensyn til,
at man med distraktion kan opnå en stor knogleforlængelse, men ikke efterfølgende vækst af det
afficerede område. Hos børn kræves således en vis overkorrektion for at opnå gode
langtidsresultater, og man kan ved syndrompatienter forvente behov for sekundære korrektioner.
Der ses relativ få komplikationer til behandlingerne og der synes at være mindre risiko for
nerveskader.
13.30-13.45 Reconstruction of surgical defects after partial maxillectomies: A two stage
procedure.
Jytte Buhl, overtandlæge
Kæbekirurgisk afdeling
Århus Universitetshospital
Abstract: This article describes three cases of reconstruction of the maxilla after partial
maxillectomy with temporalis myofascial flap and secondary bone transplantation and implant
insertion.
In two cases the bone transplantation for reconstruction was performed intraorally by a
sencondary surgical bone transplantation procedure through the temporalis flap and in the third
case the bone transplantation was performed through a modified lip split procedure combined
with an incision through the temporalis flap. The implant procedure was performed four months
after the transplantation procedure.
The functional and aesthetic results have been excellent. ( satisfactory)
13.50-14.05 Korte implantaters overlevelse set i relation til implantations site
Camilla Albeck Neldam skolar stipendiat, Else Marie Pinholt DDS, M Sci dr.
Odont
Tandlægeskolen, Københavns Universitet
[10]

Baggrund: Installation af korte dentale implantater (≤8 mm) er indiceret i den atrofiske processus
alveolaris for ikke at interferere med anatomiske strukturer og for at undgå en forudgående
genopbygning af manglende knoglevolumen. Kendskab til korte implantaters overlevelse i
relation til installations site er derfor nødvendig.
Materiale og metode: I et forskningsårsstudium på afd. for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi,
Odontologisk Institut, Københavns Universitet blev der foretaget: 1) Et systematisk review af
faglitteraturen med henblik på korte dentale implantater, type, overlevelse, periimplantære
forhold, implantations site og observationstid. 2) Prospektivt blev 42 korte Astra Tech Osseospeed
dentale implantater, 6 mm i længde og 4 mm i diameter, fulgt 1 år efter installation og parvis
kobling i atrofisk maksil og mandibel på 13 patienter for at evaluere overlevelse samt det
marginale knogleniveau relateret til det specifikke implantations site af 6 mm Astra Tech
OsseoSpeed implantater.
Resultater:1)Systematiske review: 27 studier blev inkluderet. Data i de inkluderede artikler var
ikke-standardiserede og uegnet til at foretage en meta-analyse ud fra. Derfor blev en deskriptiv
analyse rapporteret.
2) Prospektive undersøgelse: Efter 1 år observeredes 100 % overlevelse af implantater installeret i
maksillens hjørnetands- præmolar- og molar region samt i mandiblens præmolar region, mens
90.5% af implantater installeret i mandiblens molar region overlevede. Knogletab var mindre end
0.3 mm efter 1 år og de perimplantære bløddele var stabile.
Konklusion: 1) Litteratur gennemgangen viste, at der ikke findes evidens for korte implantaters
overlevelse, knogleniveau eller periimplantære bløddeles tilstand i relation til implantatlængde,
installations site eller observationstid.
2) Prospektive undersøgelse: Dette studium er det første ,der rapporterer data om korte
implantaters overlevelse samt periimplantære forhold i relation til installationssite. Efter 1 års
installation var korte implantaters periimplantære forhold stabile og overlevelsen var 100 % i
maksillens hjørnetands-, præmolar- og molarregion samt mandiblens præmolar regio, mens den
var 90.5 % i mandiblens molarregion. Type IV knogle vanskeliggjorde integration af to korte
implantater.
Neldam CA, Pinholt EM: State of the art of short dental implants: A review of the literature. Clin
Impl Dent Rel Res. 2010. In Press., Neldam CA, PinholtEM: One year survival of short dental
implants. Clin Oral Impl Res. 2010. Submitted., Neldam CA; Pinholt EM. Two year survival of
short dental implants. Clin Impl Dent Rel Res. 2010. Submitted.
14.10-14.20 Immidiate implant treatment Abstract:
Jens Hartlev, udd., tdl.
Kæbekirurgisk afdeling
Århus Universitetshospital
Background and purpose: Immediate implant placement after tooth extraction has become more
commonly in the recent years. The standard procedure involves tooth extraction and implant
placement in the same surgical procedure. In addition a temporary abutment and crown can be
[11]

placed on the fixture. In this presentation there will be focused on the clinical outcome of
immediate implant treatment on the basis of current literature.
Furthermore there will be a short presentation of an ongoing study. In this study the standard
procedure for immediate implant placement has been modified. Instead of making a temporary
abutment there will be mounted a permanently, individually prepared abutment. The hypothesis
of the present study is that the periimplant soft tissue and marginal bone will be maintained by
this technique because the abutment is not removed from the fixture at any time during the
treatment procedure. Preliminary data from this study will be presented.
14.25-14.35 Review og metaanalyse af Sinusgrafting litteratur:
Effekten af autogene knoglegrafts indhold og størrelse, implantat-overflade,
implantat indsættelses tidspunkt efter sinusgraft, abutment-operations tidspunkt
samt typen af implantat belastning vurderes i forhold til Implant Survival Rate,
ved behandlingen af komplet tandløse patienter.
Anne E. B. Dan & Else M. Pinholt
Tandlægeskolen, Københavns Universitet
Formål:
Implantat indsættelse i den atrofisk overkæben kan udføres med sinus-grafting procedurer med
forskellige typer af graft materiale. Når man ser på komplet tandløse patienter rekonstrueret med
sinus-grafts og implantater forventes det, at indholdet af knogletransplantatet (kortikal /
trabekulær eller kombination), størrelsen af transplantatet (blok eller partikel), typen af
implantatet overflade (ru / glat), tidspunkt for implantat indsættelse efter sinus-grafting
(immediat / forsinket), typen af abutment-operation (I-eller II-stage) og type af implantat
belastning (forsinket / gradvis), alle påvirker den samlede Implant Survival Rate (ISR).
Materialer og metoder:
En systematisk (MESH) søgning af artikler fra 1994 til maj 2010 blev udført gennem MEDLINE
og relevante tidsskrifter. 14 artikler opfyldte de særlige inklusionskriterier, blev data ekstraheret
og grupperet alt efter knogle-graft indhold og størrelse, implantat overflade, implantat placerings
tidspunkt, abutment-operations type og belastning type. Yderligere inklusionskriterier blev
angivet for Meta-analysen; angivelsen af antallet af implantater til rådighed i begyndelsen af
opfølgnings-interval, antallet af implantater tabt under interval og antallet af implantater som
ikke blev evalueret i løbet intervallet. 8 artikler blev inkluderet i meta-analysen.
Resultater:
Brugen af trabekulær knogle resulterede i en generelt højere ISR forhold til mixet knogle (både
kortikal og trabekulær knogle). På grund af for få tilgængelige data kunne kortikal knogle ikke
sammenlignes ved hjælp af metaanalyse og yderligere forskning er påkrævet.
[12]

Brugen af partikuleret knogle resulterede ligeledes i en markant højere ISR end når der blev
benyttet blok-grafts.
Ru implantater resulterede i en højere ISR sammenlignet med glatte implantater og en forsinket
implantat indsættelse (efter sinus-graft procedurer) medvirkede til en højere ISR i forhold til
immediat implantatet indsættelse. Brugen af I-stage abutment-operation resulterede i en højere
ISR sammenlignet med II-stage, og en forsinket (Delayed) implantat belastning gav en højere ISR
i forhold til en gradvis (Gradual) belastning.
Konklusion:
Denne litteraturgennemgang og meta-analyse konkluderer at anvendelsen af følgende faktorer
medvirker til markant færre implantat-tab:
Partikuleret trabekulær knogle i sinus-inlay/onlay grafts. Implantater med en ru overflade, en
forsinket implantater indsættelse efter grafting-proceduren, en I-stage abutment-operation, samt
brugen af forsinket (Delayed) belastning af implantaterne.
15.15-15.30 Treatment of Bisphosphonate Related Osteonecrosis of the Jaws (BRONJ)
assessed by stage classification in a cohort of 41 Danish cases.
Morten Schiodt, DDS, Dr.odont, Chairman, Malene Hallund DDS, Nils Worsaae
DDS, Senior Consultant, Department of Oral & Maxillofacial Surgery, University
Hospital (Rigshospitalet), Copenhagen, Denmark, and Lars Thorbjorn Jensen,
Department of Clinical Physiology, Glostrup Hospital, Copenhagen, Denmark.
Aims:
To assess the natural history and treatment results by continued classification over time of
patients with Bisphosphonate Related OsteoNecrosis of the Jaws (BRONJ) in a
cohort of 41 consecutive patients treated in Copenhagen, Denmark.
Material and Methods:
All patients referred to Department of Oral & Maxillofacial Surgery at Glostrup Hospital, now
part of Rigshospitalet, Copenhagen, with BRONJ from 2005-2009 were included.
Each patient had oral and radiologic examination and most had combined bone
scintigraphy and CT-scan (SPECT-CT) of the jaws. On diagnosis each patient had a
clinical staging of BRONJ acc. to Ruggiero et al. (Oral Surg 2006;102:433-41).
Staging was performed at each control visit. The patients were followed for 17
months on average (range 1-50 months). Treatment principles were conservative in
stage-1, antibiotic and seqvestrectomy if needed in stage-2, and more aggressive
surgery in stage-3.
[13]

Results:
Fourty-one patients were included. Thirtythree had received i.v. bisphosphonate (BP), either
zolendronate or pamidronate or a combination, for multiple myeloma, breast cancer,
or prostate cancer, and 8 had received oral BP for osteoporosis. Clinical and
radiologic features of BRONJ were associated with a clear signal on SPECT-CT
corresponding to the areas of exposed bone. At initial examination patients were
classified as stage-1 in 21 cases (51 %), stage-2 in 16 cases (36%) and stage-3 in 4
cases (10 %). Treatment was conservative without antibiotics in 4 cases (10%).
Antibiotics were administered in 37 cases (90%). Seqvestrectomy was performed in
26 cases (63%) and continuity resection in 3 cases (7%). During the clinical course
the severity of BRONJ increased to stage-2 in 42% and to stage-3 in 24% of the
patients. However, after treatment, at latest follow-up examination, 12 patients
(29%) were clinically free of disease (stage-0), 18 patients in stage-1 (44%), 7 patients
in stage-2 (17%) and 4 patients in stage-3 (10%).
Summary:
Treatment and natural history of BRONJ was assessed in a Danish cohort of 41 patients. The
natural history of BRONJ is characterized by a general increase in severity as
assessed by stage classification. BRONJ could be controlled by conservative
treatment regimen in 30%, by seqvestrectomy in 63% and by continuity resection in
7%. By the present treatment regimen the proportion of patients at each stage was
moved towards a less severe stage. Thus, the proportion of stage-3 patients was
reduced from 24% to 10%, stage-2 patients reduced from 42% to 17%, and at latest
follow-up 29% were free of BRONJ (stage-0). It is concluded that the staging
classification is a useful tool for continuous monitoring of the natural history as well
as treatment assessment of BRONJ and may be used in controlled trials.
15.35-15.50 Curvilinear Mandibular Distraction Osteogenese - 5 year experiences
Kofod T,overtandlæge, Vedtofte P, overtandlæge, Madsen J.
Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Rigshospitalet
Patients with unilateral or bilateral mandibular hypoplasia have been treated using the Ostemed
curvilinear distraction apparatus for skeletal correction. Indications, Treatment
planning and Results will be presented and discussed.
15.50-16.05 Marx’s Tent pole-based osseous reconstruction - initial experiences
Kofod T. Department of Oral and Maxillofacial Surgery
Rigshospitalet
Four patients have had dental implant driven osseous reconstruction in case of extreme atrophic
of their mandibles. Indications and results will be presented and discussed.
[14]

Lørdag okt. 30., 2010
09.00-09.15 OsiriX/Landmarker ‐ Patient # 1
Søren Krarup, udd.tdl.
Rigshospitalet
Abstract
Ansigtets fysiognomi afspejler det underliggende ansigtsskelet. Sammenhængen mellem afvigelser
i ansigtsskelettet og ansigtets blødtvæv er fortsat ufuldstændigt belyst, og det samme er den
kirurgiske behandlings indflydelse på ansigtets blødtvæv.
CBCT samt 3dmd stereofotogrammetriske optagelser giver mulighed for at vurdere, hvilken
effekt et kirurgisk indgreb på ansigtsskelettet har på ansigtets blødtvæv.
Den anvendte software (Osirix/Landmarker) beskrives og resultaterne fra den første patient i
ph.d.‐projektet gennemgås.
09.20-09.30 Forlængningsosteotomi til behandling af malokklusion efter mandibelfraktur.
Lone Fuks, RH, udd.tdl.
Rigshospitalet
Abstrakt:
Blandt alle mandibelfrakturer er den subkondylære fraktur med ca. 40% den hyppigste og den,
der har den mest komplicerede kirurgiske tilgang. En del subkondylære frakturer
behandles operativt, men mange behandles fortsat non-operativt. Heling efter nonoperativ
behandling kan resultere i tab af ramushøjde og deraf følgende
malokklusion.
Formålet med behandling af kæbe- og ansigtsfrakturer er at genskabe tændernes okklusion,
kæbeleddets funktion og ansigtets normale fysiognomi. De fleste subkondylære
mandibelfrakturer heler på tilfredsstillende måde; hvorved patienternes habituelle
okklusion og underansigts symmetri genskabes, men et fåtal heler med forkortning
og malokklusion til følge.
Behandling af collum mandibulae frakturer har gennem en lang årrække væsentligst været nonkirurgisk
i form af immobilisering ved hjælp af dentale skinner og intermaxillær
fiksation. Også ved malokklusion har man typisk behandlet med intermaksillær
fiksation i håbet om at genskabe muskulær støtte, ramushøjde og ledstøtte efter
heling. Denne forudsætning har vist sig ikke at holde i en række tilfælde, hvor pt.
efter behandlingen har oplevet malokklusion.
Der er på Rigshospitalet i en 5-årig periode registreret 136 subkondylære frakturer med nonkirurgisk
behandling, hvoraf 6 (4,4%) patienter havde brug for korrigerende
[15]

forlængningsosteotomi. Patienterne er fulgt 3-12 måneder efter den korrigerende
operation med vurdering af både subjektive og objektive tilfredshedsresultat. Der er
fundet subjektiv og objektiv tilfredshed med den korrigerende osteotomi; på nær i et
subjektivt tilfælde.
At dømme efter hyppigheden af behovet for korrigerende forlængningsosteotomi, 4,4% i
nærværende materiale, forekommer det, at non-operativ behandling af udislocerede
og ikke displacerede subkondylære mandibelfrakturer fortsat har sin
veldokumenterede berettigelse.
09.35-09.45 Behandling af patologike fraktur af bestrålet mandibel.
Erfaring fra Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital
Henning Lorenzen, udd. tdl.
Odense Universitetshospital
Behandling af frakturer i en osteoradionekrotisk underkæbe er en stor udfordring og det
diskuteres i litteraturen, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at foretage åben reposition og
osteosyntese.
Der foretages en litteraturgennemgang af forskellige behandlingsprincipper som fibulagraft og
myokutane lapper og fremlægges erfaringer fra Odense af behandling af 6 patienter med åben
reposition og osteosyntese illustreret af en kasuistik
09.50-10.00 Fremmedlegemer i sinus maxillaris. En kasuistik
Lene Helsted, udd. tdl.
Rigshospitalet
Utilsigtet displacering af fremmedlegemer til de paranasale sinus ses af og til som komplikation til
klinisk praksis. De er ofte kommet igennem en oroantral fistel eller som følge af et traume og
forårsager oftest kronisk sinuitis. I denne kasuistik beskrives en patient henvist til kæbekirurgisk
afdeling for fjernelse af et efterladt bor i sinus maxillaris, fjernelse af dette og postoperativt
outcome.
[16]