Under alteret - Bornholms Historiske Samfund

et stilebogshefte, hvor den kulturelt interesserede
og dannede prins dagligt beskrev sine
oplevelset
Fra besigtigelsen af kirken nævnes først
gravstenen over Schweder Ketting og hans
to hustruer >ligefor Altaret.< 8 Men en decideret
beskrivelse er det desværre ikke blevet
til; alene noteres, at Ketting var befalingsmand
herovre 1572. Om freskeme siges, at
de er malet gråt i gråt, ligesom deres bibelske
motiver nævnes. Blandt de ltibske
våbenskjolde bed tronfplgeren alene mærke
i von Wickedes.
Det er beklageligt, at den ellers så skarpt
iagttagende og velskrivende forfatter ikke
har beskrevet yderligere detaljer. Generelt
vel grundet på travlhed ved prinsebesøget
jævnfør hastværket ved officielle besøg i
vore dage. Specielt for kalkmaleriemes vedkommende
også af den grund, at de da var
ved at gå helt til.
Prinsens rejsejournal tryktes først i indeværende
århundrede (1925), hvorfor den
kun har været alment tilgængelig i de sidste
par menneskealdre. Alligevel er den et væsentligt
vidnesbyrd om Aakirke og dens indretning,
inden de gennemgribende ændringer
blev iværksat senere i det 19. århundrede
(1874).
Det er kendt, at denne istandsættelse og
restaurering af kirken - sk6nt mere hensynsfuld
end så mange andre steder herovre - bevirkede
endog meget store forandringer. Betragtelige
dele af kirkens oprindelige udseende
og inventar gik helt til grunde - således
den af Ravn omtalte mindre sten og det dekorerede
vindue, der omtales af de Thurah,
som begge havde forbindelse til Ketting.
Især var det et beklageligt tab af uerstattelige
kulturværdier, at kalkmalerieme - både
på vægge og skibets arkademure. som i
hvert fald delvis kunne relateres til
Itibeckerne - forsvandt, da man helt enkelt
nedrev disse støttemure.9
Vore dages Aakirke opstod gennem disse
ændringer. Den kirke, som vi glæder os over
136
EBBE GERT RASMUSSEN
idag, blev i princippet udformet ved denne
lejlighed.
Den liibsk tid
Efter flere århundreders forvaltning af ærkesædet
i Lund som len var Hammershus
og Bornholm i 1522 blevet inddraget af den
danske krone. Den nye værdighed som integreret
del af riget blev imidlertid kun et intermezzo.
Allerede 1525 måtte kronen atter
overdrage slot og land som len. Nu til den
vendiske hansestad Llåeck som betaling for
byens hjælp til Frederik I.s (1523-33) fordrivelse
af Cbristian II. Ved efterfølgende
forhandlinger fastsattes overdragelsens varighed
til 50 ar. lo
Ved nyordningen beholdt kongen ganske
vist den verdslige højhedsret og den gejstlige
jurisdiktion. Han kunne fortsat have en
landsdommer og en foged herovre, ligesom
han kunne dømme i tvistighedeq der kunne
opstå i forholdet mellem bornholmerne og
de tyske herrer Men i alle andre henseender
trådte den liibske pantindehaver i hans sted,
dog indenfor rammerne af rigets love og
øens egne vedtægter. Skatter og afgifter
skulle nu som før svares på Hammershus -
men nu til Liibeck. Den liibske foged, der
indsattes på slottet, måtte hverken lade dette
eller andre bygninger forfalde. På den anden
side måtte han heller ikke bygge nyt uden
kongens tilladelse. Endelig skulle pantets
indehaver forsvare slot og land mod rigets
ydre ll
lender
Li.ibeck bragte med sit herredømme bornholmerne
fred. De idelige overfald udefra,
som i de foregående menneskealdre havde
bragt den forsvarsløse befolkning tab og lidelser,
hørte nu op. Når den liibske pantsætning
alligevel blev en særdeles blandet forngjelse,
har det flere årsager
Det står fast, at de slotsfogder, som i tidens
løb forvaltede på Hammershus, ikke altid
har besiddet de fornødne personlige
egenskaber og saglige kvalifikationer til at
forestå styret afen øbefolkning, der fra gam-