Under alteret - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

mel tid i vidt omfang havde vænnet sig til en vis grad af selvstændighed. At den første af høvedsmændene, B ernt Knop ( I525-43 ), i al fald ikke demonstrerede hverken den største indsigt i civilforvaltning eller forståelse for øens noget særegne forhold, blev en konfliktskabende begyndelse. Hans meget nidkære optræden og kraftige udbygning af Hammershus som fæstning skabte hurtigt ondt blod. Uomtvisteligt er irnidlertid også, at den danske kongemagt med tiden viste vilje til at gøre sin overhøjhed gældende. Endnu i Frederik I.s sidste år gav dette ikke anledning til sammenstød. Men under Grevens Fejde, hvor Liibeck tog parti for den afsatte og nylig tilfangetagne Christian II.s sag mod den afdøde konges søn, Christian III (1534136- 59), som efterhånden tilkæmpede sig kongemagten. blev det derimod til[ældet. <strong>Under</strong> magtkampen kom bornholmerne - som så ofte før og senere - i klemme. Men at de heller ikke selv kan fritages for skyld i den ophobede spænding i forholdet til liibeckeme er givet. Hvad de snart - med rette eller urette - opfattede som utidige indgreb i hævdvundne rettigheder udmøntedes i genstridighed og klager over de fremmede, som disse oftest stod uforstående overfor. Dette gødede jordbunden for åben konflikt.l2 En sammensværgelse mod det liibske her redømme forberedles i dølgsmål iargøst 15-15 i Skåne under kongens hylding mellem denne selv, den bomholmske landsdommer og andre fremtrædende bornholmere. Foretagenet blev dog en fiasko. Det bornholmske folkeopbuds fatale møde med liibske ildvåben ved Ugleenge/Eglaenge lidt syd for Aakirkeby og kongens manglende evne til at fpre den lovede forstærkning frem over havet blev en dyr lære for øboerne. Vel normaliserede det f6lgende års fredsslutning mellem Danmark og Ltibeck forholdene mellem riget og den tyske panthaver Men den svage kongemagt måtte herved 138 EBBE CERT RASMUSSEN love hansestaden en yderligere forlængelse på 50 år udover den hidtil fastsatte forpantningsperiode. Utvivlsomt var det især det påfplgende retsopgør på gen mod de genstridige og opsætsige 13, der lærte bornholmerne, at væbnet opstand ikke duede mod kamptrænede tyske landsknægte. De fplgende års udvikling blev fredelig, skgnt årsageme til fortsat spænding og åben konflikt ikke var fjemet. Forhandlinger mellem danske og ltibske udsendinge herovre - i 1538 og igen i 1543 - førte da heller ikke de store resultater med sig la. Men utvivlsomt åndede mange bornholmere lettet op, da Knop sidstnævnte år havde fået nok og fik sin afsked. I hans sted kom smidigere mænd som den unge junker B/asløs yon Wickede ( 1543-47) og den åndeligt interesserede jurist llermarut Botttn (1547-56), der begge havde mere åbent blik for den opgave, der af deres by var betroet dem på øen. Sidstnævntes virke for 6ens forhold kom til udtryk i hans deltagelse i reformationens rolige gennemførelse herovre, ligesom hans bidrag til genåbningen af pens eneste latinskole, det nuværende amtsgymnasium, fik blivende betydning. Men det skal heller ikke overses, at Boitin fortsatte forgængernes bestræbelser på at indskrænke øboernes lokale retshåndhævelse mest muligt. l5 Forholdene var altså ikke paradisiske. Klagepunkteme over Knop var ikke afhjulpet og suppleredes af nye stridigheder med hans efterfplgere. Afgørende blev nu den danske kongemagts styrkede stilling. Ved de dansk-liibske forhandlinger 1553 i Kolding lykkedes det ganske vist ikke at få tilvejebragt forlig mellem stridens parter, da kongen gnskede afgørelsen henskudt til et nyt fællesmøde. l6 Men under de fornyede forhandlinger 1555 på Maglegaard i Østermarie kom gennembruddet 17. For de danske rådskommissærer og de liibske udsendinge mødte ialt .l16 bornholmere fra land og by med deres
klager'. der pa 5 nrcr alle huvdc rocl i Knops lirrialtning. Nlccl en erkelt Lrndtugclsc lik allc llrgclnc' tilkeltlterstatlirg cllcl lirrnr l!'n rt Scli\\'cdcr Kclling.u ssont nu tiill poske skall hlilluc l.iibskcls logitt hcr' pll Hrnrttcrsshus. sklLIl betalle oc lirlnoqhc" (lcn li)[lfe11eLie. A1 l-Llbcck nrilllL'udrede en slnrlct clstal ning pri -i(XX) locl sitlr til tlc skrdclidtc. r lr' en opre-jsninu lor bornholnrelne t)9 c1 nlrrk balt irttlgrcb i de liibskc irdtlrglcr el ocn. NuI I'omnrissionen dcsuclcl donrtc Liibt'cl, til bctulin-s al i6l5 /, cliin\ke nriLrl' lil I'(Jnqcl 1br urctnlussite opkllrr nil-rcl nl kirke llodsct. \'iir det cn kllr sc jr' lor krorl!'n ()S cn vclcrl i gclc 1-dnrlgelsc lirl hiinsestirclcn. Del nc blcv nrclnresl total. dri I-Llbeck tilrnccl Iralltc iicceptere cr) llsl orrlning lrl bondenrcs skatter og rrlcilicr. F'f nu ul !lil rlct Longe rllrlttcn. clcl lor'lc dct stole o|d. St htr ttlt,t Ktttirt,q At dcl liibskc liLcl red Boitirts llllfrf(leu dr't lolgcncle ri| uclnir\ n1c Schri'cdcr KcttiDli til 1,.,1, ,111t1,,t1,1 / i.,,- ' ' i. .[\' \' !l\" i . t .1, rcrclc c|kcnclelse a1' de lrlrdrcrlc nrlglli)r holcl. I Ians udnlcr,nc'lsc r ll clog lirlbcledt i gocl titl. Sllcclcs hurdc hun lirlinrlcn clcllu gcl i\cn\onurerens lirlhlncllingel pu \'liLg le!itiir(l. Kctlin-s holte hjenrnrc i sirr b\ s lelhillcrl (lc trofgerslnlld og lcvcdc i goclc ol.onoruiskc kiiir. GrLrndla-llct li)r' hllns velslno(l \ rr \ irk soruhcclcn som blt'tgel ot hirnrlehlnillcr'. At han 155-{ nlrvles sorn nrccllirstaldel al dcl ticlligcrc donrinikunclklostel LlLrls r idne r' onr dcr ir-stels!' o-c tillid. hun nocl i bor'lrcr I i
Page 1 and 2: Under alteret Det liibske gravmonum
Page 3 and 4: UNDERAUTERET Fig. 1. Gravsten i Aak
Page 5: UNDER ALIERET Fig.2.cruvnoltuntentc
Page 9 and 10: ; ^,1 ,.: i ln I \T)Llt.\l- l ljllI
Page 11 and 12: ført til Bornholm, hvor han blev g
Page 13 and 14: ejder ved kirken 1853 foretoges en

Under alteret - Bornholms Historiske Samfund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?