Eternitten Workshop - Aalborg Kommune

aalborgkommune.dk

Eternitten Workshop - Aalborg Kommune

Industri - Workshoppen

Eternitten

En opsamling af resultater, diskussioner og inspirationer fra industri workshoppen på Eternitten den 2. april 2005 /// Sohngårdsholmsvej 2


Indhold

Indledning

Områdebeskrivelse

Velkomst

Introduktion

Gruppearbejde

Diskussion

Erfaringer

Billeder

Bilag

Formandskabets forord, program, sponsorer

Kort overblik over Eternitten

Henrik Thomsen /// Rådmand

Knud Tranholm /// Stadsarkitekt

Lars Nielsen /// FLS / Real Estate

Niels Hurup /// Sven Allan Jensen as

Gruppe > 01 /// Anvendelse, Markedsføring, Kulturhistorien

Gruppe > 02 /// Miljø, Landskab, Anvendelse

Gruppe > 03 /// Byarkitektur, Genanvendelse, Kulturhistorien

Gruppe > 04 /// Landskabet, Det grønne, Tilgængelighed

Gruppe > 05 /// Kunsten, Markedsføring, Kulturhistorien

Gruppe > 06 /// Kulturhistorien, Genanvendelse, Tilgængeligheden

Gruppe > 07 /// Byarkitektur, Kultur og idræt, Markedsføring

Gruppe > 08 /// Landskab, Kultur og idræt, Genanvendelse

Gruppe > 09 /// Anvendelse, Tilgængelighed, Kulturhistorie

Opsamlende diskussion

Forløb og resultat

Glimt fra workshoppen

Synspunkt /// Ruth Jørgensen

Synspunkter /// Fra ArkitekturForums hjemmeside www.aalborg.dk/arkitektur

...04

...06

...10

...12

...14

...16

...18

...20

...22

...24

...26

...28

...30

...32

...34

...36

...38

...42

...44

...46


FORMANDSKABETS FORORD

Aalborg er under forvandling

Dette hæfte dokumenterer en nyligt afholdt workshop om

Eternittens fremtidige anvendelsesmuligheder. Workshoppen

blev afholdt ’on location’ i en tidligere farveri-hal på Eternitfabrikken,

som er et af de mange industriarealer i Aalborg, der

potentielt står for omdannelse.

I hæftet findes bl.a. workshoppens resultater og nogle refleksioner

herpå, og materialet indgår som et indlæg i udviklingen

af området, som pt. er nået til den offentlige fordebat.

Aalborg er under forvandling. Den industri, som har kendetegnet

byen i årtier forlader byen, og arealerne skal omdannes

til viden-, service- og konsumsamfundets nye formål. For at

anspore debatten igangsatte ArkitekturForum Aalborg* kampagnen

’Industrikultur – bevar mig vel?’ Temaet industrikultur

er valgt som en aktuel og konkret indgangsnøgle til en debat

om vores bys markante industrier, hvoraf nogle er lukkede eller

aktuelt står over for en lukning, eksempelvis: Nordkraft – Slagteriet

Eternitten – DAC – Aalborg Værft – Kvægtorvet etc.

Hvad skal der ske med bygningerne, når produktionen er ophørt

– ’Nyt liv eller nedriv’

Debatten omkring industriarealernes nye anvendelsesmuligheder

er særdeles central for en by som Aalborg, hvor industriens

markante volumener tegner landets mest markante skyline!

Det mest aktuelle af arealerne er Eternitfabrikken, som lukkede

produktionen i Aalborg pr. årsskiftet 2004/05. En epoke er

slut – og det store fabriksområde på 363.000 m 2 tæt på Aalborg

Midtby står over for en omdannelse og nye udviklingsmuligheder.

Rammerne for, hvad der nu kan ske, lægges fast i løbet af

det næste års tid.

4 Industri workshoppen på Eternitten

Igennem en workshop med deltagelse af både forskellige

interessenter samt den almindelige borger blev temaet sat til

debat. Man vil ved læsning af hæftet få et indblik i både konkrete

synspunkter og visioner om nye udviklingsmuligheder for

Eternitgrunden.

Workshoppen, som udgjorde højdepunktet i kampagnen ’Industrikultur

– bevar mig vel?’, blev tilrettelagt af ArkitekturForum

i samarbejde med Eternittens ejer, FLS Real Estate, Aalborg

Kommunes Tekniske Forvaltning og Aalborg Universitet, Arkitektur

& Design og gennemført med økonomisk støtte fra Fonden

Realdania og Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning.

Trine Skammelsen/

ArkitekturForum Aalborg

* ArkitekturForum Aalborg er et rådgivende fagligt forum til

fremme af den arkitektoniske dialog i Aalborg Kommune. ArkitekturForum

sammensættes af en bred kreds af repræsentanter

for faglige lokale interesseorganisationer og aktører inden for by-

og landskabsplanlægning, byggeri og anlæg, samt relaterede

fagområder.

Følgende organisationer og institutioner er repræsenteret i ArkitekturForum

Aalborg Historiske Museum

Erhvervsforum Aalborg

Byggesocietetet

PAR – Praktiserende Arkitekters Råd

FAB – Foreningen af Byplanlæggere

AA – Akademisk Arkitektforening

Fabrik

Danske Landskabsarkitekter

IDA – Ingeniørforeningen i Danmark

Aalborg Industri og Handelskammer

Foreningen for Havnefronten

Aalborg Erhvervsråd

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur

Nørresundby Erhvervsforening

Aalborg City

Aalborg Universitet – Arkitektur & Design

Aalborg Kommune – Teknisk forvaltning


Indledning

WORKSHOPPENS ORGANISERING

Formandskabets forord, program, sponsorer

Ca. 90 mennesker deltog i workshoppen. De blev fordelt i 9

grupper, som hver på forhånd var tildelt 3 ud af de 11 temaer,

der var for workshoppen. Temaerne var:

• Anvendelsen

• Genanvendelse

• Kulturhistorien

• Tilgængelighed

• Byarkitekturen

• Kultur og idræt

• Miljøet

• Landskabet

• Det grønne

• Kunsten

• Markedsføringen

DAGENS FORLØB

Introduktion

10.00 Velkomst v/ rådmand Henrik Thomsen, medlem af ArkitekturForum’s

formandsskab

10.20 Introduktion til den aktuelle problematik: industrien – byens

identitet v/ stadsarkitekt Knud Tranholm, Aalborg Kommune

10.10 Introduktion til stedet samt planlægningsmæssig status

v/ Lars Nielsen, FLS, Real Estate

10.30 Introduktion til workshoppen: dagens program, formål,

gennemgang af temaerne, forvent ninger til produkt v/ arkitekt

Niels Hurup, Sven Allan Jensen as

Gruppearbejde, visions- og idéfase 1

10.45 Ca. 10 grupper arbejder ved bordene. 10 assistenter + 10

personer fra ArkitekturForum (gruppeledere > er markeret

med * i gruppeoversigten) er parat til at yde faglig og teknisk

bistand (til rådighed i hver gruppe: kort, luftfoto, skumplastblok,

bærbare pc’er, digitalt kamera, div. modelredskaber,

papir og blyanter) Desuden vil der være adgang til 2 pcopkoblinger

på net og printer. I denne fase skal gruppen

koncentrere sig om de overordnede bevaringshensyn for

industriarki tekturen og visionen for Eternitten. Efterfølgende

eller samtidigt tages der hul på de på forhånd tildelte temaer.

Og så skal der vælges formidlingsform: visuelt og/eller

verbalt – det står deltagerne frit. Assistenterne står til rådighed

og alle må deltage.

12.30 Frokost

Gruppearbejde, visions- og idéfase 2

13.15 Gruppearbejdet fortsættes. I denne fase skal grupperne

forsøge at udmønte de overord nede visioner i konkrete mål

og forslag for de valgte temaer. Arbejdsgangen kan være en

glidende proces, hvor grupperne går fra verbale formuleringer

til konkret formgivning, enten i form af principtegninger

på grundlag af kortet i 1:1000, modeller på grundlag af luftfotoet

eller noget helt tredie. Det er også muligt med hjælp

fra assistenterne at lave digitale modeller, hurtige skitser

mv. Kun fantasien og de tilstedeværende redskaber sæt ter

grænser for udtryksformen.

16.00 Grupperne fremlægger. Hver gruppe får max 3 minutter

til fremlæggelsen. Fremlæggel sen skal ikke være et referat

af gruppediskussionen, men en hurtig stikordsstyret gennemgang

med en håndskrevet planche eller en PDF af gruppens

konklusioner.

16.30 Opsamlende diskussion v/ Niels Hurup

18.00 Tak for i dag: fadøl / pindemadder og Det Hem’lige Teater

Industri workshoppen på Eternitten

5


Sønderbro

6 Industri workshoppen på Eternitten

Østre Allé

Sohngårdsholmsvej


Områdebeskrivelse

Fakta om arealet

> Området er 36 ha

Kort overblik over Eternitten

> Cementfabrikken »Danmark« blev

etableret omkring århundredeskiftet

> I 1927 blev produktionen omlagt

til Eternit

> Ved årsskiftet 2004/2005 stoppede

produktionen i Aalborg

> Området ligger i dag inden for

en afstand af 500 m fra Aalborg

midtby

Eternitten

Aalborg midtby

Industri workshoppen på Eternitten

7


8 Industri workshoppen på Eternitten


Områdebeskrivelse

Billeder fra Eternitgrunden

Industri workshoppen på Eternitten

9


Henrik Thomsen indledte med at udtrykke stor glæde over,

på ArkitekturForums vegne at kunne byde alle velkomne til

industri-workshoppen om Eternitten og industriarkitekturen i

Aalborg.

Henrik Thomsen takkede de studerende for hjælpen og FLS

RealEstate og Lars Nielsen, fordi de så venligt havde udlånt hal

og arbejdskraft til arrangementet.

Henrik Thomsen sagde i øvrigt:

Konferencen tager udgangspunkt i Eternitten, men det er

ArkitekturForums ønske, at vi i dag også generelt får debatteret

anvendelse og bevaring på de gamle industriarealer.

Mange gamle industriarealer i Aalborg er inden for de seneste

10-15 år blevet ledige. Sidst er det Eternitten, der er blevet

lukket. Før da er mange arealer, især langs fjorden blevet frigjort,

og flere områder vil givet følge. Det er selvfølgelig trist, at

arbejdspladser forsvinder; men på den anden side giver det os

en masse nye muligheder. Moderne virksomheder og aktiviteter

kan placeres i attraktive områder, tæt på nye spændende boliger,

og vi behøver ikke at udlægge store nye byudviklingsområder.

I næsten alle de gamle erhvervsområder ligger de gamle industribygninger

og vidner om en epoke i samfundsudviklingen.

Hvordan bevarer vi vidnesbyrd om den tid, og hvilke bygninger

og strukturer kan og skal vi bevare?

INDUSTRIKULTUR! Bevar mig vel?

10 Industri workshoppen på Eternitten

Oversigt over udviklingsområder i Aalborg med industriel

historie. Eternitgrunden ligger tæt på byen og er godt forbundet

til det eksisterende vejsystem

Nordkraft


Velkomst

Henrik Thomsen /// Rådmand

Billedet viser produktionsanlægget anno 2004

Badmintonhal er opført i 1938

Industri workshoppen på Eternitten

11


Eternitten og Aalborg – har den udspillet sin rolle eller kan den

blive en platform for nye kreative vækstlag og kulturelle entreprenører

samt attraktiv sted for bosætning

Eternitten er et stort fabriksområde i Aalborg, der efter 100

års produktion har lukket ned. Industriproduktioner flytter øst

på: Østeuropa: Malaysia, Kina, etc. Sådan er vores virkelighed

Det store tema i den overordnede politiske diskussion er

derfor helt naturligt: Hvordan skaber vi nye former for bæredygtig

erhverv, her i vores del af verden? Hvordan, vil jeg afholde

mig fra at bevæge mig ind på, kun nævne det der gentages og

gentages: Forskning, uddannelse, flere iværksættere, innovation

og synergi via opbygning af netværk. Hertil må det hele

gerne krydres og tilsættes kunst og kultur, der kan fremme den

kreative proces.

Vi har et universitet, vi har mange uddannelsesinstitutioner,

kulturinstitutioner og mange andre institutioner og organisationer,

så råstoffet har vi.

Hvordan kommer Eternitten ind i billedet, den ligger der grå

og trist. Den dynamik, der kendetegnede virksomheden og

området, er slut. Det store åbne spørgsmål er: HVAD DER SÅ

SKAL SKE – jeg vil prøve at beskrive tre scenarier.

Ny byudviklingsplan

Vi laver en fin plan, med nye boliger, nye smukke erhvervsbygninger

og store grønne områder, der pakker det hele fint

ind. Vi kan også genetablere Blegkilde, ulempen er dog at idyllen

i dag vil forstyrres af trafikstøjen fra Sønderbro. Væk med

fabrikken og det gamle skidt, og udvikl den store vision, uden

forstyrrende bindinger.

Begrænset behov nye boliger og erhvervslokaler – Genbrug af

bygninger

Brug bygninger til det for hånden værende, f.eks. virksomheder

der presses ud af andre erhvervsområder, fordi de er

for miljøbelastende. Magasin for genbrug, campingvogne og

diverse skrammel.

Perspektivet: Området forslummes yderligere og vil med sin

centrale placering være en dårlig fremtidshistorie for byen.

Skab en positiv proces

En tredje og helt anden vej: Udvikl nye strategier, der er

mere fokuseret på at skabe de positive processer frem for den

endelige plan. Sæt gerne nogle visionære, men dog realistiske

mål.

- Styrk mangfoldigheden i kontraster i landskabet, flader

kontra stejle skråninger, det store udsyn kontra lukkede landskabsrum.

12 Industri workshoppen på Eternitten

Genanvendelse af hallerne

- Lær af andre, der med stor succes har udnyttet gl. industribygninger,

og givet dem en ny dynamisk rolle

- Riv ned og byg nyt med omtanke

Perspektivet: Udviklingsforløb der kobler Eternitten ind i en

nutidig social, funktionel og kulturel sammenhæng med byen

og det omgivende landskab.

Elementerne i en positiv proces

Fabriksbygningerne i ny historisk sammenhæng. Der kan

hentes inspiration andre steder f.eks.

- Emscher Park i Ruhr-området i storskala

- Kabelfabrikken i Helsingfors

- Gl. industribygninger i Oslo

- Skibsskruefabrikken i Hamborg

- Sojakagefabrikken på Islands Brygge

- Nordkraft

Det der karakteriserer byer og regioner, der med succes

søger at genbruge bygninger, er, at de er førende og har en

gunstig udvikling. Ønsket om at genbruge de gl. bygninger kan

f.eks. forklares således:

- Repræsenterer noget der på den ene side lægger distance

til den traditionelle tilgang til fredning, dvs. den museale.

- Men er samtidig bærer af en særlig historie, der kan videreføre

en identitet og kan indgå i byen som helhed, som et

levende og dynamisk arkiv for byens borgere

- Industribygninger er kraftfulde, er ofte irregulære sammensat

af udbygninger og påbygninger. Som samlet kompleks

har det noget af middelalderbyens uforudsigelighed, som

giver nye tolkningsmuligheder, f.eks. “Den toscanske Landsby”


Introduktion

Knud Tranholm /// Stadsarkitekt

- Repræsenterer stor oplevelsesværdi sammenlignet med den

nutidsarkitektur, der kan være fattig i udtryk og indhold.

Eternitten det gamle skidt, har det kvaliteter der kan bæres

ind i en ny historieskrivning. Nogle vil sige ja, andre nej. I amtets

forslag til Regionplan 2005 som netop er offentliggjort er

Eternitfabrikken medtaget som et kulturmiljøområde, som en

del af vores kulturarv, som skal søges beskyttet.

En bevaring bør ikke ses som noget, der vedrører en bygning

der og en silo her, men anskues ud fra en helhed, dvs. det

bør omfatte et samlet kompleks, som samlet tegner et billede

som er genkendeligt. Tilsvarende med landskabet, her kan

misforstået beplantning og bebyggelse sløre oplevelsen af de

forskellige plateauer og skrænter.

Vi kan lære af, hvad andre har gjort, men den store udfordring

ligger i at mobilisere egne ressourcer. Knytte nye netværk

mellem uddannelsesinstitutioner, kultur- og kunstinstitutioner,

erhvervsinstitutioner og nye iværksættere. Men det kommer

ikke af sig selv, men Eternittens bygninger udfordrer og antaster

og er en kraft, der bør udnyttes.

Landskabet, med de flade plateauer og stejle skrænter,

skabt af mange års kridtgravning, og kildevældet der stadig

indeholder masser af vand, er også bærer af en historie, som

giver muligheder, som også bør medtages i den fremtidige byudvikling

og kan i sig selv blive en fantastisk legeplads for børn

og voksne.

I den videre byudviklingsproces, efter der er skabt klarhed

for den fremtidige udvikling af de tunge fabriksområder langs

Sønderbro og Østre Alle, kan der også bygges nye boligområder.

Området kunne være velegnet for centralt beliggende familieboliger,

der kunne være et godt alternativ, til en udflytning til

forstæderne og oplandsbyerne.

Identitetsskabende elementer i nye byparker

»Småparceller« med nye funktioner i den gamle struktur

Den grønne kontrast

Industri workshoppen på Eternitten

13


Hos FLS ser vi gode perspektiver i at inddrage mange forskellige

synspunkter og ideer som grundlag for planlægningen

af Eternittens fremtid. Jeg er meget glad for at ArkitekturForum

har valgt Eternitten som emne for sit første store arrangement,

og ser frem til en god dialog både på dagen og i de kommende

måneder.

Med sin størrelse og beliggenhed i byen påkalder Eternitten

sig stor interesse fra offentligheden, og som ejer har FLS en

central rolle i planlægningen. Derfor vil jeg nævne, hvordan FLS

søger at udfylde denne rolle på en seriøs måde.

Man hører nogle gange, at FLS’ interesser er i modstrid med

borgernes interesser, men sådan forholder det sig ikke. Det er

rigtigt, at vi skal sælge til en god pris – FLS har en legitim interesse

i at tænke på pengene, men det skal også fremhæves at

FLS har ejerens interesser - ikke developerens interesse.

Eternitten er på størrelse med Aalborg bymidte, og hvis

de første bygninger kommer til at skade området, vil det også

skade de næste jordstykker, man sælger – for hvem vil bo ved

siden af en kedelig nabo?

Mht. hvordan vi griber opgaven an, har vi fra starten valgt at

gøre det i åbenhed og samarbejde med kommunen, og det har

været en god og positiv oplevelse. Desuden har vi valgt at gøre

et grundigt forarbejde for at afsøge rammerne for, hvad der er

fysisk og praktisk mulighed for at bruge Eternitten til. Det gælder

fx trafikale forhold, spildevand samt spørgsmål om trafikstøj

og jordforurening.

Så nu gælder det oplægget til planlægningen og Arkitektur-

Forum skal have stor tak for at samle et forum af interesserede

deltagere til en spændende dag.

14 Industri workshoppen på Eternitten


Introduktion

Lars Nielsen /// FLS / Real Estate

Eternitgrunden - potentialer og udfordringer

Industri workshoppen på Eternitten

15


Konferencen i dag handler om, hvordan og på hvilken

måde, vi bevarer den fysiske og arkitektoniske arv i de gamle

industriområder. Hvilke bygninger og produktionsanlæg er bevarings-

eller ligefrem fredningsværdige? Hvilke strukturer skal

vi bevare? Hvordan genbruger og fornyr vi områderne? Hvem

betaler? Og hvad er behovet og potientialet?

Det er kildne spørgsmål, fordi mange interesser er involveret.

Grundejerne vil gerne presse den sidste profit ud af området.

Høj udnyttelse og kommunal medfinansiering er vigtige

midler i den sammenhæng. Kommunen vil gerne skabe et attraktivt

område –fadæserne mellem broerne, Kennedyarkaden

og i fortiden flere projekter, skal ikke gentages.

Bevaringsinteresserne er ikke entydige, hvor går grænsen

mellem bevarings- og nedrivningsværdigt? Og skal den ligge

det samme sted i alle områderne? Hvis Eternitten vurderes efter

de samme kriterier som spritfabrikken, er det ikke sikkert, at

der skal lades ret meget - om noget – tilbage.

Siloer skaber fascinerende effekter

16 Industri workshoppen på Eternitten

I forbindelse med den nyligt afholdte konkurrence om Eternittens

fremtid, har kommunen givet et bud på bevaringsværdierne

i området. Den vurdering kan i høj grad diskuteres, især

hvis man i vurderingen inddrager de nødvendige renoveringsomkostninger.

Kommunens vurdering ligger på bordene.

Jeg vil i dag gerne bede jer om både at tage de visionære og

de pedantiske briller på. Se den store vision! Men prøv også at

være realistisk og udpeg grænserne for, hvad der kan lade sig

gøre på Eternitten og i Aalborg! Kort sagt er håbet, at I bruger

hele paletten af mål og midler, og at I bruger både gasblusset

og syrebadet.

Og husk så lige på, at vi i Aalborg allerede med stor succes

har omdannet adskillige gamle industriområder til velfungerende

og integrerede dele af byen, Obels fabrikker til universitet,

Margarinefabrikken til kontorer og detailhandel, Urban til kontorer

osv. Men se også på, hvordan man har gjort det andre steder

i verden. Tyskerne er dygtige til denne her disciplin og ikke

kun i Ruhr-området, men også mange andre steder i Tyskland.


Introduktion

Eksempler på nyanvendelse

af gamle industriområder

i Danmark og Tyskland

Niels Hurup /// Sven Allan Jensen as

Medienhafen Düsseldorf og Papirfabrikken Silkeborg

På den gamle sporvognsfabrik Falkenried i Hamborg er der

bygget en ny bydel med blandede funktioner

Historisk udvikling af Eternitten

1944 1954

1965

1974

Industri workshoppen på Eternitten

17


Følgende er referat fra gruppe 1, og det skal ses som brudstykker

af diskussionerne fra workshoppen, hvor de vigtigste

pointer og emner er medtaget:

Indgangsvinklen til området var at se på industriens rolle i

fremtiden. Det er vigtigt at huske, at der er også negative sider

forbundet med bevaringen, og ikke alle har gode minder omkring

Eternitfabrikken, og hvad den står og har stået for.

Strategien er blandet byliv. Dermed skal det hverken være et

rent bolig- eller erhvervsområde, idet det er ønsket at sikre et

vist byliv og aktivitetsniveau på forskellige tider af døgnet.

18 Industri workshoppen på Eternitten

Et andet generelt spørgsmål, som blev diskuteret i gruppen

var, hvad vi lige nu kan gøre for at få en generator til at sætte

området i gang. Inddeling i 3 faser/stadier: nu (hvor der mangler

generatorer – kaotisk overgangssituation), mellem (afvikling og

formentlig nedrivning af industribygninger) og langsigtet strategi

(hvordan området skal se ud i fremtiden).

En måde, hurtigt at få liv på grunden kunne være, at FLS

havde billige lejemål, som folk hurtigt kunne komme ind i – og

samtidig ud af, hvis forretningen er dårlig. Denne fleksibilitet

vil forhåbentlig bidrage til at en masse iværksættere vil komme

– vil det medføre et kreativt miljø, som kan blive Eternittens nye

brand/kendetegn?

Eternitten er en mulighed for at manifestere en ny identitet.

Tiltrække kreativ klasse. Etablering af et iværksætter-miljø.


Gruppearbejde

Adrian Carter*

Eva Møller Sørensen

Leif Heinzl

Desuden skal arbejdes med områdets opkobling til den

øvrige kontekst. Der skal ske noget med de tilstødende zoners

opfattelse af Eternitten, så det bliver til en del af aalborgensernes

mentale Aalborgkort – frem for at opfatte grunden som et

lukket, indhegnet og utilgængeligt areal. De skal føle, at det er

et område, man må bruge. Området skal afgiftes – både i fysisk

og mental forstand! For at ændre denne holdning skal der være

dialog med byen.

Spørgsmål om kvalitet og ægthed ved bevaring er desuden

et emne, som blev diskuteret. Høj kulturel balance er ønskelig.

Landskabet – måske et samlet landskabeligt greb - kan være

Allan Højgaard Jensen

Tinna Rita Engqvist Andersen

Ole Knudsen

Gruppe > 01 /// Anvendelse, Markedsføring, Kulturhistorien

det redskab, som kan skabe interesse omkring grunden og få

folk til at flytte dertil. Desuden skal være en balance mellem

kulturelle aktiviteter samt bolig og erhverv.

Det er en fordel, at området ikke skal behandles ud fra arkitektonisk

baggrund, idet mange af bygningerne som sådan ikke

hører ind under traditionelle bevaringsværdige bygninger. (- i

modsætning til bl.a. meget havneindustri)

Når området skal ’sættes i gang’ er det så nødvendigt med

’livrem og seler’? Hvor meget skal sikres for at offentligheden

må komme ind? Vil og skal de få en oplevelse af det autentiske

industrimiljø, og vil det inkludere ’farlige’ steder e.a.?

Patchwork som fremtidig organisering af området

Industri workshoppen på Eternitten

19


Miljø, landskab, anvendelse

Generelt blev der snakket om programmer i området, og

hvordan de forskellige volumener kunne udnyttes. Det var dermed

mest anvendelsesspørgsmålet, der blev taget stilling til.

Cementfabrikken

Størstedelen af gruppen mente, at cementfabrikken skulle

bevares, dog var der nogle, der ikke mente, at der var økonomisk

rentabelt. Der blev snakket en hel del om at lave et lokalhistorisk

arkiv i den gamle cementfabrik, hvor de specielle ovne

står. Hvis den gamle cementfabrik bevares, skal andre højder

ikke overstige dette område. Hovedprogrammet i området blev

et iværksættermiljø indenfor kreative/håndværksmæssige fag.

Der skulle oprettes diverse værksteder til brug for offentligheden.

Dette blev tænkt placeret i den gamle cementfabrik.

20 Industri workshoppen på Eternitten

Lagerhallen

Lagerhallen skal bevares. Den kunne eventuelt bruges til

forskellige indendørs sportsaktiviteter. Der blev bl.a. nævnt

fodbold, beachball og spacesport (fremtidsscenarie). Hallen

kunne også bruges til fællesværksteder. En anden idé til brug

af lagerhallen var at lave en basar og eventuelt et grønttorv om

vinteren.

Kridtgraven

Der kom forskellige forslag frem til hvad/hvordan kridtgraven

skulle bruges. En ide var at fylde hele kridtgraven op med jord,

så den oprindelige bakke blev genskabt. Et andet forslag var at

bruge den til amfiteater og eventuelt overdækket. Herefter kom

en idé med at overdække kridtgraven med et drivhus, så det

specielle kalkmiljø kunne bruges til at skabe et unikt miljø, da

der så ville dannes grobund for, at nogle specielle planter kunne

leve der.

Miljø

En del af området omdannes til grønt område. Man kan begrønne

tagene, dvs. lade græs og stenurter gro på tagene, så

der dannes en grøn sammenhæng til vandbakken.

Div.

Åben vandløb gennem området. I den forbindelse kunne

man lave en vandlegepark (eksempel fra Silkeborg)

Vision: Den gamle cementfabrik bevares > anvendelse

»kreativ landsby« > værksteder til kunstnere, iværksættere, forskere,

erhverv


Gruppearbejde

Palle Hurwitz*

Torben Søgaard

Mogens Husted Kristensen

Lars Pedersen

Jørgen Vineke Pedersen

Jørgen Løgstrup

Lars Egelund

Gruppe > 02 /// Miljø, Landskab, Anvendelse

Elementer: nedrive shettagshaller, i stedet bypark i sammenhæng

med vandbakken > Boligbebyggelse nederst mod

syd-øst.

Delmål > nedrive mod Østre Allé, bevare farveri-hallen,

udvikle nye sportsgrene > Der efterlyses etablering af kreativt

miljø kombineret med småerhverv, kunstneriske værksteder til

plast, træ, metal > Stedet giver mulighed for at arbejde med

dynamisk vandløb

Industri workshoppen på Eternitten

21


Analyse

Fra en ejendomsmæglers synspunkt: Området skal afsættes på

et tidspunkt. I øjeblikket er der fokus på bebyggelser i havneområde

og flere andre steder i byen, men der er simpelthen ikke nok aftagere

til meget mere byggeri. Der er nødt til at ske en prioritering,

så markedet ikke mættes. Potetialerne for området er placeringen

2 km fra Nytorv (altså i midtbyen) og variation i landskabet (højdeforskel).

Det er desuden muligt at skabe nogle unikke boliger med

god udsigt på skrænterne, lave en overgang med kontor, erhverv

og institutioner for at ende med retail mod Østre Allé nord i området.

Hvis området opdeles til forskellige aftagere, er det vigtigt

med en overordnet helhed i planlægningen. Der skal flere programmer

rettet mod flere grupper, et mix, ind for at fylde området.

Skrækeksemplet er Kennedyarkaden og de nye bebyggelser

Mellem Broerne, der er bygget for tæt.

Forurening: Asbestdepotet er ikke et miljøproblem, det forsegles

i jorden og kan ikke sive i grundvandet. Der er hotspots på området

hvor man skal være særlig opmærksom på forhold med forurening,

det viser sig dog ved undersøgelser, at de fleste ikke er et problem.

Det store problem er hallerne bygget i asbestholdige materialer, da

de er meget dyre at fjerne. Asbesten er et sort kapitel i Aalborgs

historie.

De store haller er i meget dårlig stand, men kan midlertidigt bruges

pga. de store arealer og specielle rumoplevelser med tagkonstruktionen.

De takkkede tage er et ikon for industrien.

Logistikken er god til området pga. de store veje, der dog er meget

trafikerede. Trafik og støj på området kan være et problem. Der

er lavet en undersøgelse af COWI for kommunen. Området skal

ikke deles af en forbindelsesvej, men holdes som et helt område.

En stor vej er en barriere.

22 Industri workshoppen på Eternitten

Genanvendelse:

Tilgængelighed er vigtig, man må åbne op, så man kan se de

smukke strukturer i området. Man kan vælge strategiske punkter,

bygninger, forløb mm af stor værdi i fht. Kultur, historie og genanvendelse.

En developer vil helst have en tom grund, men placering

og logistik er vigtigt, hvilket dog er opfyldt her på grunden. Der er

nogen, der er nødt til at investere i de gamle bygninger, der skal

bevares, for at det hele kan sættes i gang. Som udgangspunkt er

det ikke »in« at bevare, men det bliver det.

Områdets grænser: Håndværkerkvarter, boligkvarterer. Man skal

have hegnet væk både fysisk og psykisk. Man kan åbne op og

skabe opmærksomhed om området og derved forhøje værdien.

Er bevaring romantik? Det kræver gode argumenter at bevare,

da Danmark er et ungt industriland i fht. England og Tyskland, der

har et helt andet forhold til deres industrihistorie. Boligerne omkring

området kom pga. industrien. Aalborg er præget af industrien-

stor koncentration i byen. Bevaring kan være musealt (mange

bygninger ligner nærmest katedraler), men det handler i høj grad

også om genanvendelse. Industrien kan være vartegn, landmarks,

hvis de f.eks har en arkitektonisk værdi. Det er vigtigt at bevare

nogle af de skift, der er mellem intime og åbne rum i området.

Brug: B&W fabrikken i KBH. Kreative programmer der kunne opholde

sig der midlertidigt. Liv og dynamik. Man kan leje ud til brug.

Man kan tale om brug i stedet for bevaring. Der skal skabes fysiske

og mentale forbindelser til hele byen

Strategi:

Der laves en plan for, hvilke bygninger der ønskes bevaret. Disse

markeres som højtprioriterede, deles resten af bygningerne op

efter hvilke potentialer de indeholder. Nogle bygninger kan måske

bruges i 5 år før de fjernes , nogle i 10 år osv. Der laves en plan

over, hvilke bygninger der først kan rives ned eller ændres, og

hvilke der ikke må røres ved. Som udgangspunkt fjernes ingen

bygninger. Det er vigtigt at sikre bevaringen af de højprioriterede

bygninger gennem en lokalplan.

Klassificering- arkitektonisk, kulturhistorisk, struktur, arealer,

hotspots

Forslag:

A - urban, tæt, aktivt, kompleks, eksisterende bygninger

I midten af området dannes et centrum, hvor koncentrationen

Klassificering af bygningsmasse i forhold til bevaringsværdi


Gruppearbejde

Thomas Birket-Smith*

Peter Mandal Hansen

Poul Nielsen

Steen Royberg

af bevaringsværdige bygninger er høj. Her skal også gadeforløb og

rumdannelser bevares i nogen udstrækning. Især ved den gamle

cementfabrik. Der foreslås bl.a. aktiviteter for hele familien, offentlige

tilbud, bolig og handel i dette område. Teknovision, eksperimentarium,

universitarium og meget mere. Dette omåde deler hele

eternitgrunden op i en intimdel mod nord og en åben del mod syd

B - handel, retail, bevaring af struktur

Mod nord planlægges et retailområde, hvor de gamle hallers

strukturer bevares i det nye byggeri. Der planlægges parkering på

taget af bygningerne. Dog skal der være regulering med byggeriet,

da dette også er ansigtet udadtil, til byen. Dette område er primært

til retail.

C - alternativ udnyttelse af arealer, haller, sport

Området ved de eksisterende haller kan bruges til sportsaktiviteter.

Der er mange gode overdækkede kvadratmeter til tennis,

skateboard mm. Der kan dannes en offentllig plads med plads til

Jens Brandt

Lars Egelund

Mario Hesse

Gruppe > 03 /// Byarkitektur, Genanvendelse, Kulturhistorien

larm- alt det der ikke er plads til inde i midtbyen. Man kunne evt.

fjerne facaderne af bygningen og kun lade taget stå. Hvad mon der

så ville ske? Brugen af hallerne kunne være midlertidig og skifte i

løbet af dage, uger, måneder eller år. Det kan på den måde optage

byens behov.

D - grønt, aktivitet, event

Mod syd i »lommen« kan planlægges et grønt område, der

kobles med Vandbakken. Der skal være aktivitet i området f.eks.

amfiteater, åben scene, sport osv. Plads til musik og kulturelle

formål. Der er meget skygge på området om vinteren - kunne evt,

også bruges til vintersport eller lign. Skifter program mellem sommer

og vinter.

E - bolig

Område mod sydvest ved skrænterne tænkes forskellige typer

af boliger. Dog ligger kulturhistorien også i landskabet.

Områdets disponering

Industri workshoppen på Eternitten

23


Gudrun: Det er vigtigt at fortælle historien om, hvad der er sket

her og bevare energien i landskabet.

Rikke: Vandbakken som offentligt tilgængeligt område, og tilgængeligheden

bør tænkes ind i det.

Lars: Det bebygelsesmæssige klar fra starten. Sammenhængen

med omgivelserne.

Gudrun. Vigtigt at få noget grønt for beboelseområderne.

Mogens: Der er kun Sønderbroskolen som er lukket med hegn

og Østre Anlæg, der benyttes i meget høj grad og er af stor

kvalitet. Der er langt til sportsaktiviteter. De haller, der er, er

booket op af en masse foreninger. Boldbaner eller områder

med luft omkring er der langt til.

Rikke: Hvilken historie er det, man vil fortælle? Skal svares på,

før man begynder at se på de enkelte bygninger.

Gudrun: Hvilke behov er der?

Oase-karakter i bunden af kridtgraven og action mod Sohngårdsholmsvej

24 Industri workshoppen på Eternitten

Historier der skal fortælles:

Tilgængelighed - fysiske sammenhænge til byens andre

grønne områder, trafik

Landskab - Hvilke elementer der er vigtige at bevare, Bevaring

af det rå landskab ;;; Landskabet tænkes ikke isoleret,

men afhænger også af, hvad der sker mht. bebyggelsen –evt.

tættere bebyggelse i den nordlige del ;;; Valget er at friholde et

grønt landskab på den sydlige del og laver en tættere bebyggelse

i syd.

Tilgængelighed:

Bevægelse mellem Øgade kvarteret og grunden er besværlig,

der skal ske noget med krydset ved Sohngårdsholmsvej

og Østre Allé. Der er adgangsvej fra Sønderbro ved jernbanesporet,

det er også ejet af FLS, to venstre svingsbaner og to

højresvingsbaner, samme sted hvor det vil være ideelt at lave

en grøn forbindelse. Adgangsvej midt for ved Østre Alle. Den

eksisterende skal flyttes af hensyn til evt. øget trafik). Fra Sohngårdsholmsvej

kan der laves en adgangsvej efter Biblioteksbygningen,

og der er mulighed for en ved krydset ved Blegkilde,

hvor der kan føres veje langs og ned ad skrænterne.


Gruppearbejde

Gitte Vestergaard Jørgensen*

Gudrun Schack Østergaard

Rikke Geertsen

Der er mange barrierer for at komme ind i området for cyklister

og gående, så der skal være mulighed for at parkere sin

bil der og så færdes internt i området. Der bør være parkeringspladser

med tilgængelighed til den grønne del af området. Evt.

tunnel under vejen for dem der kommer fra de grønne områder

ved golfparken. Evt. en bro fra toppen af vandbakken til Blegkilde.

Funktioner:

> Sports og fritidsaktiviteter, oplevelser,

> Sammenhæng med de grønne områder.

> Tilgængelighed, forbindelser udadtil

> Rekreative programmer

> Svømmehal

> Sportshaller(for lokalsamfundet),

De to nyeste haller kan bruges i en overgangsperiode, hvor

evt. sport eller andre funktioner kan tage plads og forbedre

områdets profil, mens resten af området udvikles og i og med

at der så sker noget på området være med til at sætte gang i

udviklingen. (Færdigvarelageret og adm. og laboratoriebygn. Er

foreløbigt blivende funktioner.) Færdigvarelageret er en bygning

der står som en mur, hvor der ellers skulle være en flot indgang

til Aalborg, derfor bør der arbejdes med dennes facade, så længe

at den bevares så bygningen kan åbne mere op. Vandbakken

er en integreret del af den landskabelige del som også omfatter

hele det sydlige skræntområde. Bevaringen af landskabet

er også med til at fortælle stedets kulturhistorie. Hvis der skal

bygges i den sydlige del så skal det være på skrænten ved

Sohngårdsholmsvej, som er sydvest vendt. Lav bebyggelse.

Udpegning af felter og tilgænglighed

Lars Overvad Nielsen

Mogens B. Andersen

Lars Egelund

Gruppe > 04 /// Landskabet, Det grønne, Tilgængelighed

Funktioner i Landskabet (brainstorm):

> Attraktioner

> Aktiv park: action, adrenalin, armgang henover slugten, svævebane,

en naturlegeplads for voksne (Skal brande Aalborg

som en rå by, turist attraktion)

> Ro, vand, meditation, forsinkelsesbassiner som skøjtebaner.

> Tilgroningsområde, beplantning, man kan lade området stå!

Evt. skabe kontraster ved at lave et decideret planlægt parkanlæg

i en lille del aaf det og så lade resten stå.

> Aktiviteter for børn.

> Udendørs svømmeanlæg.

> Kropslig BEVÆGELSE er et nøgleord

> Blomster er for pænt til et så råt område.

> Skulpturer noget der fylder noget.

> Evt. open air monumental industrihistorisk udstilling.

> Industriskulpturer

> Ex. Duisburg nord: der er lavet legeplads i nogen af bygningerne

> Man kunne bruge elementer af bygningerne en legeplads

ude i landskabet…

> Landskabet er meget bearbejdet, men virker uberørt.

> Måske skal det ikke være industrielementer der bruges i

landskabet, men noget andet og så er det selve grunden der

skaber forbindelsen til historien.

> Amfiteater, men vil det blive brugt i vores klima!

> En rolig oase.

> Event baserede begivenheder.

> Udendørs eksperimentarium, hvor man ledes rundt.

> Evt. en historiefortælling, hvor man ledes rundt.

> Der behøver måske ikke være nogen bestemte programmer,

i og med at det er et forbindelsesled mellem flere stier og

området er spændende i forvejen.

> Der er dog også mange muligheder for at bruge den.

> Rulleskøjteskier, Skøjtebane, Skaterbane, Cykelstier.

> Solbadning

> IKKE alm. Bypark

> Synliggørelse via Sohngårdsholmsvej.

> Arbejde med terrasserne i terrænet for at skabe et endnu

mere spændende område. Terræn bearbejdning. Udnyttelse

af landskabet

> Der skal være noget at samles om, plateauerne kan evt.

bruges.

> Økologisk landsby ( anderledes bebyggelser)

> (Kan disse funktioner evt. også være styrende for resten af

området???)

Industri workshoppen på Eternitten

25


Den indledende diskussion omkring eternittens fremtid bød

på mange forskellige forslag til fremtidige aktiviteter heriblandt

basar, badeanstalt, iværksætter firmaer og gøre plads til subkulturer

med potentiale til at bibringe kvalitet til området. Ønsket

om et område med rum til forskelligheder og et mix af forskellige

aktiviteter var gennemgående for formiddagens diskussion.

Christiania i en pænere udgave var et af billederne på det

nye miljø, der kunne skabes på Eternitten, med Christiania

menes der et ikke friseret/traditionelt planlagt område, men i

stedet et område, som bygger videre på de karaktertræk, der

findes på Eternitgrunden i dag. En diffus og rå karakter, med

potentiale til at tiltrække kreativt mindede folk, hvilket bl.a.

er sket på Sydhavnen i KBH. Ideen er ligeledes at etablere et

åbent område med minimalt lovgivningsmæssige indgreb, således

at området får lov til at blomstre frit. Dilemmaet var dog

at det derved muliggjorde at investorer kunne opkøbe grunden

i mindre bider, og overså grunden med parcelhuse, hvilket ikke

ville kunne bidrage med kvalitet til Aalborg som helhed. For at

undgå at investorer eliminerer potentialerne var der et forslag

om, at kommunen kunne opkøbe grunden og leje lokalerne ud

til midlertidige formål, eller etablere et rekreativt område. Men

med henvisninger til områder, hvor kommunen tidligere er gået

ind og været en aktiv aktør i planlægningen, blev det nedstemt

med argumentationen om at kommunen ikke havde formået at

skabe succes i de pågældende områder (bl.a. ved havnefronten).

26 Industri workshoppen på Eternitten

Selvbærende kreativt

kvarter

Generelt var holdningen til bevaring af de gamle industribygninger,

at de eller strukturerne i området skulle bevares, for at

vidne om Aalborgs historie som industri by.

Aalborg er ligeledes i en de-industrialiserings fase, hvor nye

erhverv er påkrævet for at undgå en stigende arbejdsløshed og

affolkning af byen. Derfor er det vigtig at Aalborg kan tiltrække

den kreative klasse, som kan skabe mulighed for ny vækst i

byen. Ved at iscenesætte eternitten som et åbent, alternativt

miljø, med rum til eksperimenter er det muligt at tiltrække den

kreative klasse. Mht. de-industrialiseringen og den deraf kommende

lavvækst i boliger og erhverv er eternitten ikke specielt

attraktiv i forhold til salg, derimod kunne man ved at åbne

området op for borgerne, skabe gennemgang i området ved

etablering af cykelsti fra midtbyen til universitet gøre borgerne

bevidste om områdets skønhed og muligheder. Bygningerne

kunne lejes billigt ud til forskellige foreninger, og folk med lyst

til at skabe midlertidige aktiviteter og installationer i området.

Derfor opfordres F.L.S. til at beholde hele grunden i en periode

på fem år, hvor det lige økonomisk skal køre rundt ved at leje

nogle af bygningerne ud, resten skal stå til fri afbenyttelse af

borgerne.

Hegnet fjernes for at signalere at området er åbnet for alle.

For at sikre at der bliver genereret aktivitet i området udvalgte

projektgruppen fem punkter på grunden, hvor der blev indlagt

aktiviteter, som grill anlæg med bænke, skater bane etc. Tanken

er at disse punkter, via den aktivitet de skaber, har potentiale

til at tiltrække andre aktiviteter. Derved skabes der basis for et

attraktivt alternativt offentligt rum skabt ud fra naturlige forefindende

behov. Nye erhverv kan ligeledes blomstre op pga. billige

opstartsomkostninger, med tanke på den billige leje F.L.S.

skulle kræve i opstartsfasen.


Gruppearbejde

Anne Iversen Hansen*

Peter Strøyberg

Hans Kiib

Gruppe > 05 /// Kunsten, Markedsføring, Kulturhistorien

Berlinmurs - event!

Strategie: 6 Atombomber

Interferens - området gror!

Lars Pedersen

Thina Wallin

Jes Severinsen

Industri workshoppen på Eternitten

27


Indledningsvis i runde NR. 1 ...

... blev der diskuteret for og imod bevaring, hvor det indledende

forslag om at det enten skulle ses som et stykke exceptionelt

kulturhistorie, hvor direktøren boede på grunden, eller

at acceptere at der sker forandringer hele tiden og derfor rydde

det hele, så det står som et jomfrueligt område.

Derefter var synspunkterne for bevaring, bl.a. ting som:

> Amtet har peget på Eternitgrunden og Portland som to bevaringsværdige

industrigrunde i Aalborg.

> Hvis noget skal bevares skulle det være et stykke helhed,

hvorfor den gamle cementfabrik kunne være oplagt.

> Den gamle industrihistorie kunne bruges til at skabe nye

arbejdspladser. Som i Ruhr distriktet hvor man har lagt fordommene

omkring industri væk og set nye muligheder og

potentialer.

> Det er et centralt beliggende industriområde, som har haft

stor indflydelse på byens udvikling og i kraft af at den kun

ganske nyligt er stoppet med produktion, står den stadig

stærkt i manges bevidsthed. Den har også et godt omdømme

blandt borgere.

28 Industri workshoppen på Eternitten

Argumenter imod bevaring:

> Bygningerne er bare standard industribygninger.

> Bygningerne kræver meget vedligeholdelse, store vedligeholdelses

udgifter

> At kigge på fabrikken ikke kun positiv side, men også en fabrik

med etiske og miljømæssige problemer.

> Bygningerne er bygget som ramme for produktionsanlæg og

er derfor bygget til andre formål end mennesker.

> Omkostninger – hvad kan fås ud af helheden?

> Produktions anlægget/maskinerne kunne bevares som museumsgenstande,

da folk har ikke lyst til at kigge på fabriksanlæg

> At bevare noget giver mange bindinger for fremtiden.

Hvad kunne være et bevaringsgrundlag?

Et spørgsmål om hvilken historie som skal fortælles – der

er mange lag. Flere måder at bevare på, ikke kun bygninger,

man kunne også bevare strukturer/mønstre. Det karakteristiske

derude er det menneskeskabte landskab. Landskabet er det

Strukturer som bevares


Gruppearbejde

Jørgen Elsøe-Jensen*

Jacob Blegvad

Maj Bjerre Dalsgaard

Kim Jacobsen

unikke for Aalborg. (Aldo Rossi betragter Landskab, Monumenter,

Bygninger, Mennesker med hver sin længde livscyklus, hvor

landskabet har den længste.)

Det er også op og ned i samfundet, hvor meget historien

betyder for mennesker. Bevarer man bedst ved at lade det stå

og forfalde, eller bevarer man bedst ved at infiltrere med nyt og

dermed skabe kontraster? Bevare i forhold til specielle idéer,

hvis der umiddelbart forelå en mulighed eller oplagt idé til anvendelse?

Bevare i forhold til forskellige formål; karakteristisk,

æstetisk, anvendelse? Det væsentlige er at åbne grunden op til

byen, da den har været meget lukket.

Runde NR. 2 ...

...fortsatte egentlig på den forrige diskussion, med mange

af de samme emner. Dog blev der også diskuteret emner som

hvorledes man kan »holde på hjernerne« i Aalborg

> hvis niveauet på eternit grunden er højt, løftes niveauet

rundt om

Jan W.Hansen

Mai Langeland

Knud Tranholm

Gruppe > 06 /// Kulturhistorien, Genanvendelse, Tilgængeligheden

> man kunne braklægge det

> man kunne lade en pænere del af håndværkerkvarteret indtage

en del af det til at finansiere resten

> se det mere procesorienteret og bruge området til på længere

sigt at skabe økonomisk vækst, ved at lade funktioner

som Dreamhouse og Novi komme til, som ville blive mere

interesseret på en mere favorabel grund

> andre måder at holde på hjernerne kunne være at lade dem

leje sig billigt ind i de eksisterende bygninger

> det specielle ved området skulle være mangfoldighed

…samt hvordan man sikrer et fællesskab.

> børnefamilier gode i området, individuelle men samtidig meget

fokuseret på fællesskab

> man ville få miljøer med kontrastfyldte haver til kridtørkenen

og måske kunne hvert boligområde få en hal til fri afbenyttelse

Overordnet disposition af funktioner

Industri workshoppen på Eternitten

29


Indledende diskussionsrunde om bevaring af industriarkitekturen:

Gruppen finder det vigtigt at holde fast på de enkelte byers

identiteter - Aalborg ER en industriby, kvægtorvets bevaring kan

dog ses som et eksempel, hvor det mere er følelser, der har

spillet ind. Det er ikke alt, der er værd at bevare, og man skal

passe på ikke for tidligt at bestemme, hvad bygningerne skal

bruges til – men snarere finde de rumlige kvaliteter, der skal

bevares.

…men man kan dog også sige, at det er de store gamle haller,

der er folks billede af området, og man kunne måske bevare

strukturerne, så historien/billedet af området bevares. Folk forbinder

det med noget grimt, noget der har slidt ned på folk, og

der er generelt et negativt billede af området. Hvordan kan man

bevare det alligevel?. Hvordan formidler man det ud, så folk får

et indblik i det, og hele Aalborg deltager i debatten. Det er vigtigt

at bruge området til at vise historien – men det kan gøres

på mange måder…det behøver måske ikke at fokusere på den

enkelte bygning, når området arealmæssigt er så stort.

Branding: kan industriarkitekturen bruges til at gøre Aalborg

interessant? Man skal prøve at gå fordomsfrit til det…men nok

ikke tro, at det kan konkurrere med områder som Ruhr-området.

Det er meget vigtigt, at man gør det, fordi man har en interesse

i området.

Et andet væsentligt punkt er, at Aalborg skal finde sit eget

størrelsesforhold sammenlignet med industribyer andre steder.

Det er måske ikke muligt at trække folk til, men dog sørge for,

at dem der kommer i byen får et indtryk af byens karakter og historie.

Det koster penge at lade bygningerne stå, så der vil være

mange interesser i området. Herved kommer man ikke uden

om at diskutere, hvad der skal ske med stedet.

Kriterier for udvælgelse?

Hvordan sikrer man at man tager de rigtige valg? - der må

være noget, som man kan genkende, fx produktionsgang, ikke

noget man udmiddelbart kan genkende – men noget man kan

bruge til at fortælle en historie….åbne øjnene og se hvad der

er særegent…. Er der rum i byrådet til denne diskussion? – ja,

men der mange interesser og hensyn,der skal gå op i en højere

enhed….er jo nogen der ejer det. Skal kommunen købe eller

lade det være privat?

30 Industri workshoppen på Eternitten

Vigtigt at en by viser forskellighed….der skal være noget

grimt ind imellem, Aalborg er f.eks. en af de første byer i Danmark

med »sky-line«. Områdets beliggenhed – resulterer i en

kolossal politisk bevågenhed, mange interesser i området – dog

mange andre steder i Aalborg, hvor der kræves en indsats.

Stemningen – skal der være boliger?

Har set på FLS og andre forslag – men længere er de heller

ikke. Kan betragtes som en investering, et færdigt areal der så

kunne sættes i spil, når behovet opstår – for boligbehovet er

ikke stort i øjeblikket. Behovene ændrer sig … Har jo størrelsen

til at det kunne være et lille minisamfund – mini-Christiania?…

Positivt at man tager diskussionen, før man går i gang. Planmæssigt

kan man sikre, at området skal bruges til bestemte

ting – men ikke sikre, at grunden udstykkes i mindre bidder.

Bedste ville jo være et samlet område med en identitet – ’nitten’,

ville måske forsvinde, hvis områderne blev opkøbt…byrådet

ville nok fastlægge hele områdets anvendelse – men kan i

sidste ende ikke forhindre det. Hvis man vil bevare helheden

– skal man så ikke ret tidligt beslutte, HVAD der skal bevares

– og hvad man VIL med området….have det overordnede billede

før man beslutter at gå i gang. Industrilandskabet – skal

også tages med i betragtningerne….

Hvad skal man? Bevare for enhver pris?

Det offentlige kan give eksempler på at man kan skabe interesse,

inspirere….give input - for at undgå at bevaringsværdige

bygninger rives ned …. Flere og flere får jo også øje på kvaliteterne

, andre værdier der i dag gør sig gældende. Ville tænke

på kvaliteterne i byrummene. Folk er mere interesserede i at bo

med historien … Det offentlige har en forpligtelse for helheden

i omdannelse af de større industriområder…planlægningsmæssigt

med det gode eksempel og viden…

Kunne man se på alternativer? Måske ikke bare traditionelt

bolig og erhverv…. “Kultur by aalborg” – kultur er jo også folkelighed!

Aalborg skal passe på ikke at blive for pæn!!, synd at

omdanne den rå havn til noget den ikke er…Aalborg er jo en rå,

grim industriby – hvorfor ikke finde de positive potentialer….?


Gruppearbejde

Poleret overflade? Er det det vi vil ha’?

Trine Skammelsen / Sune

Ribergaard Henriksen*

Erik Ravn

Esben Colding Broe

Det er ikke alt, der lader sig planlægge, men man må stå

frem, parat til at gribe ideerne, inden de forsvinder igen. Være

stolt af det man er, være stolt af det, Aalborg kan! Nordkraft

frem for musikkens hus!! - man skal ikke forudsætte en bestemt

adfærd – kan ikke planlægge de innovative, kreative

Stisystem gennem området binder sportsfaciliteter sammen

Vibeke Gamst

Anne-Mette Agermark

Kristine Dagnæs-Hansen

Gruppe > 07 /// Byarkitektur, Kultur og idræt, Markedsføring

miljøer – men man kan lade de åbne, potentielle rum stå til fri

afbenyttelse ... Folk der uddannes i byen, søger væk igen, når

de er færdige….byens beliggenhed langt fra Kbh, kunne have

en chance, hvis byen koblede på Århus/trekantsområdet….kun

1 time i bil mellem Århus. Folks opfattelse af afstande og tid

kunne udfordres … Ligger et potentiale i beliggenheden – porten

til byen fra syd og koblingen til motorvejen…

Industri workshoppen på Eternitten

31


Industriarkitektur

Eternitfabrikken – i forhold til byen

Kvalitet i Arkitekturen

Initierende problemstillinger

Fascinerende og flot, vi skal foretage en selektiv udvælgelse.

En vurdering og overvejelse vedrørende funktionsanvendelse.

Er Aalborg »Industriby nr. 1« eller ej? – hvor meget fylder dette

billede i beboernes bevidsthed? Vi forlader industrisamfundet,

men hvad skal vi have i stedet for? Kan bygningerne bruges til

at fremme en eventuel vækst?

Det drejer sig om en brobygning; om en kombination af

teori og praksis. Hvilke funktioner kan flytte ind for at skabe

den vækst, der er nødvendig? Områdets størrelse giver mulighed

for mange forskellige funktioner. I forhold til økonomisk

styring – har kommunen mulighed for at investere i grunden?

En sådan investering ville skabe mulighed for udarbejdelsen af

en samlet helhedsplan, der kunne sikre en vision for hele området.

Derved ville frasalg og kortsigtede løsninger blive undgået.

Et forpligtende samspil mellem kommune, FLS, beboere og andre

investorer er nødvendigt for at en overordnet planlægning

kan blive succesfuld! Landskabet er en vigtig faktor for hele

området.

En bevaring af bygningerne og en bevaring af landskabet

skal spille sammen – det kommer helt an på den historie man

ønsker at fortælle. En sammenhængende fortælling. Et fokus

på industribygningernes og landskabets potentiale; fortællingen

om fortiden skal fortælles gennem en bevaring. Herudover kan

en tilføjning af nye funktioner bringe de arkitektoniske og landskabelige

strukturer ind i fremtiden.

Det handler om en strategi, der rækker videre end et koncept.

I forhold til rækkefølgen på tiltag – først indtænkes miljøet!

Et ønsket miljø kan sikres gennem en genanvendelse af

eksisterende strukturer.

En langsigtet strategi er vigtig, både tidsperspektivet og fleksibiliteten.

Sådanne langsigtede planer skal være nøje planlagt

i forhold til zoneinddelinger. Inddragelsen af områder kan konfliktere

med et midlertidigt brug, der er blevet en vane. I forhold

til kobling til vores område – En oplagt mulighed med en forbindelse

vest-øst over grunden. Derudover er der mange muligheder

i forhold til koblinger med andre industrifortætningspunkter

32 Industri workshoppen på Eternitten

i Aalborg som Havnen, Nordkraft osv. Indfaldsvejene kan også

inddrages aktivt – indgang til byen/branding. Tætheden af arkitekturen

– karrebebyggelsen kan udvides ind i området; eller

man kan gentage industri-ikonongrafien.

Et multifunktionelt område/landskab – mulighed for utraditionelle

funktionssammenhænge. Planlægge med interessenterne;

evt. Ikea. Skab en balance mellem punktet og fladen

– i forbindelse med eventuelle høje bygninger. Funktionelt set

– Nedslag med forskellige væksthuse hvor et ældre/kultur/

idrætscenter kunne være et bud på en funktion. Kunne bruge

de gamle bygninger til at huse de offentlige bygninger. I forhold

til boliger kunne de rumme forsamlingshuse. Skal det være en

lokal hemmelighed eller en international turistattraktion? Også

i forhold til målgruppen ... I og for sig er de eksisterende strukturer

for små til at bære i sig selv, nye funktioner må føre historien

videre. En mulighed kunne være en bazar, de eksisterende

haller er ideelle hertil. Der kunne skabes rum til subkulturer i en

begyndende planlægning, potentialet i området ville komme i

fokus ved en sådan brug. Senere skulle mere bæredygtige funktioner

tage over. Forskellige igangsættere, håndværkere og så

videre. Et rummeligt miljø.

Vision

Det handler om miljø – vi ønsker at sikre et fundament, hvor

der umiddelbart kan sikres et miljø der kan bruges med det

samme. Vi sikrer vejsystemet og indlægger et grønt lag, der

kan indeholde et link med retning vest-øst. Derudover bevares

nogle af de eksisterende bygninger, med nye funktioner. De

forskellige funktioner placeres som væksthuse, der til at starte

med kan være af midlertidig karakter men senere hen skal mere

bæredygtige funktioner tage over. Funktioner med et midlertidigt

islæt; subkulturer og iværksættere

Lag:

· det grønne underlag

· vejsystem

· bygninger

Kultur, sundhed og rekreation.


Gruppearbejde

Erik Iversen*

Lea Louise Andersen

Helge Bekke-Hansen

Camilla Holm Christensen

Bo Pehrson

Lotte Rolighed

Gruppe > 08 /// Landskab, Kultur og idræt, Genanvendelse

Trin 1 > oprydning, skramlet væk, også det som sidder

fast på bygninger + bruge bygninger som de er - evt. suppleret

med nye tilbygninger

Trin 2 > etablering af boliger langs Sohngårdsholmsvej

+ park med sport. Vigtigt at bevare det hemmelige skær over

Eternitten. Det grønne: fra vildt til kultiveret.

Trin 3 > Eksisterende bygningsmasse (overlevet fra

trin 1) - opdeles i gult: bevaring + blåt: strukturer bevares.

Vigtigt: stedet / bygningerne er ikke et museum.

Enkelte lag og det

»Væksthus i sportskultiveret

landskab«

Industri workshoppen på Eternitten

33


I gruppen var der konsensus om at workshoppens output

skulle være en række spørgsmål – at opstille nogle forslag til

debat frem for et færdigt forslag.

Arbejdet blev indledt med en præsentationsrunde. Efterfølgende

startede en brainstorm af ideér og tanker om området.

Kortet blev anvendt som ’tavle’ - et fælles underlag, hvorpå

idéerne blev noteret.

Diskussionen om Eternittens fremtidige udvikling kan deles

i to tråde:

> Selve området, et overordnet forslag, en strategi for den

fremtidige udvikling.

> Specifikke løsninger til udnyttelse at eksisterende bygninger

og landskabet.

Mangfoldig anvendelse:

En overordnet vision for området er at kombinere programmerne

bolig og erhverv, for derigennem at opnå en mangfoldig

anvendelse, skabe liv og aktivitet i den nye bydel. Dette kan

opnås ved at organisere programmerne i enklaver/lommer, der

vil tegne et mønster af fortætninger og spredninger. Herved kan

programmerne gribe ind i, og overlappe hinanden.

Genbrug og fornyelse:

Med hensyn til genanvendelse af eksisterende bygninger

og strukturer, er det vigtigt at der er et formål med bevaringen.

Industristrukturerne skal fungere som »fundament« for en fremtidig

bebyggelse. Bygningsmasserne kan opløses – brydes op,

gennemskæres og bruges til nye formål.

34 Industri workshoppen på Eternitten

»En indendørs by« er et forslag til hvordan de eksisterende

bygninger bruges som en skal omkring nye bygninger/

konstruktioner, en form for isolering der muliggør eksperimenterende

arkitektur. Eksempelvis kan et nyt kollegium bestående

at enheder placeres i farverihallen, hvor også en indendørs cykelparkering

og svømmehal kan indrettes. Genanvendelse kan

også ses i forhold til bevaring af eksempelvis eksisterende spor

og aftryk. Disse kan antyde nye stiforløb, pladser o.l.

Infrastruktur

Et vigtigt aspekt for områdets fremtidige udvikling er en

udbygning af de infrastrukturelle forhold, tilgængeligheden til

grunden. Der forslås indkørselsmulighed fra Øster Allé, Sohngårdsholmvej

og Sønderbro. Som en grøn forbindelse gennem

området anvendes de eksisterende veje til et grønt stiforløb,

hvorpå programmer (bygningsmæssige og landskabelige) kan

hægte sig på. Stien skal bevæge sig gennem området i på de

forskellige plateauer, hvorved det karakteristiske landskab bevares

og fremhæves.

Strategien:

En succesfuld udvikling af området over tid, kan understøttes

af en markant branding - en synliggørelse af grunden. Dette

kan opnås ved at eksponere områdets kant gennem en massiv

og markant bebyggelse. Overordnet bør området tænkes

udefra og ind, for på den måde at forhindre en »pizzamodel«,

hvor fyldet er samlet på midten! En defineret kant vil skabe en

markant overgang til grunden.

Omvendt pizzamodel: når omdannelse tænkes indefra, fås som regel en kedelig skorpe - pizzafyldet skal ud mod omverdenen


Gruppearbejde

Bevaring i trin efter trin

Nye måder at bevare på

»Giraffer« i bybilledet

Nicolai Steinø*

Jørgen Hedegaard

Jens Broberg

Grethe Helledi

Birgit Vanghaug

Lene Klitgaard

Martin Heide

Gruppe > 09 /// Anvendelse, Tilgængelighed, Kulturhistorie

Kollegiet i farverihallen

Ny vejforbindelse

Pizzakanten

Industri workshoppen på Eternitten

35


Synspunkter fra den opsamlende diskussion

> Vigtigt at bevare dette sted som et levende sted – lad

være med at rive noget ned før det er nødvendigt, bygningerne

kan jo bruges som de.

> Det interessante ved Eternitten er industriens anlæg, som

en ekstrem vigtig del af Aalborg industri-historie. Forskellige

bevaringsbehov er repræsenteret – lad tiden vise, hvad vi vil

bevare. Identitetsskabende elementer skal måske være en offentlige

opgave at få bevaret (store siloer eksempelvis)

> Er identiteten entydig positiv?

> Unikke rumlige oplevelser – kig godt på bygningerne: mulighed

for at skabe særlig autentisk arkitektur.

> Dilemma: de bygninger, som er mest bevaringsværdige er

mest nedslidte.

> Stor landskabelig bevaringsværdi – det væsentligste i det

lange perspektiv

36 Industri workshoppen på Eternitten

> Lav status ej ønskeligt – skal undgås. Et sekretariat skal

sørge for balanceret udvikling

> Haller symboler på vækst / liv. Husk: ny historie bliver

også gammel – udviklingen går hurtigt, vær ikke for hurtig med

at rive ned.

Muligt at stille krav til arkitekturen: ej som havnefronten: opført

over for kort tid, resultatet for ensartet / for kedeligt

> Man kan ikke lave regler for middelmådighed – det vil

være der alligevel.

> Mangfoldighed: Indvandrerne har noget at byde på. Marked

/ bazar (Rosdahl på havnen indskrænker åbningstiden) – en

moske?

> Vigtigt at tiltrække store virksomheder ved bevidst at tiltrække

en bestemt type mennesker.

> Er Aalborg mon stor nok til at tiltrække ’the creative

class’?

Mangfoldigheden synes at være enighed om.


Diskussion

Opsamlende diskussion

> Investor ønsker højst mulig udnyttelsesgrad – legitimt.

Særlig kvalitet: rum for at skrige / hvine. Den kvalitet har vi

her – den må ikke forsvinde herfra. Fx: svært med etablering af

et større grønt område – så vil eksisterende kvalitet forsvinde.

Pas på med at gøre det halvt – pas på middelmådigheden.

> Vigtigt at indtænke landskabet.

> Ønskes liv må vi lære af erfaringerne fra ’mellem broerne’,

som er blevet tomt. Nødvendigt at placere attraktioner.

> Synes at være et generelt problem at fylde nye byområder

med liv (lykkedes på Potzdammer Plats).

> Idé: international konkurrence med udgangspunkt i det

landskabelige.

> Området skal have kontakt til omgivelsernes grønne strukturer

> Hvor gør vi af bilerne – til handel, boliger etc.

> Fantastisk idé med Event vedr. nedbrydning af hegnet

– overvejes om det er muligt.

> Idéen med grønne kiler, hvorfor egentlig? (Harerne dør

alligevel når de skal passere Sønderbro….) – En bydel kan i sig

selv udgøre et grønt element.

> Grønne korridorer, vigtige i betydningen grønne forbindelser

fra grønt område til grønt område

> Lad landskabet gro / leve videre som det er – samme tankegang

som at genbruge bygningsmassen

> Ikke nødvendigvis en god idé at begrønne al kalken, ud

fra et bæredygtigt perspektiv er det fx et værdifuldt materiale

(rensende)

> Vigtigt ikke at lægge et lag muld ud over det hele – kvaliteten

skjules. Eksisterende forskellige landskabelige kvaliteter

bevares: vand, skrænter….

> Vi har i Aalborg fine eksempler på bevaring af kridtgrave,

hvor den særlige landskabskvalitet er bevaret. Kemira et

eksempel på hvordan vi ikke skal gøre: kun tomhed står tilbage…..

> Når vi taler landskab taler vi måske i virkeligheden om terræn…….

Industri workshoppen på Eternitten

37


Forløb og resultat

- arrangørernes betragtninger over arrangementet

Konferencen blev arrangeret af ArkitekturForum. Sekretær

på opgaven var arkitekt Bodil Henningsen og til at bistå var

nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemmer af ArkitekturForums

bestyrelse, og som konsulent Sven Allan Jensen as

ved arkitekt Niels Hurup med skiftende medarbejdere samt ad

hoc forskellige studerende fra Arkitektur & Design på Aalborg

Universitet.

Der blev lavet en invitation og folder, som blev sent ud til en

række udvalgte personer og organisationer, og der blev annonceret

på ArkitekturForums hjemmeside. Da tilmeldingsfristen

nærmede sig, blev der sent indbydelse og til alle arkitekekter

i DAL’s nordjyllandskreds. Med sekretærer og gruppeledere

endte vi på ca. 90 deltagere. Vi havde regnet med 100, så det

var tilfredsstillende.

Invitationsfolderen beskrev en række temaer, og deltagerne

blev bedt om at prioritere de temaer, de helst ville arbejde med.

Det gjorde langt de fleste, og på den baggrund sammensatte

Bodil og Niels enevældigt grupperne. Vi mener, at der på den

måde blev sammensat nogle ret funktionsduelige grupper. At

de så ikke helt kunne holde sig til temaerne, da gruppearbejdet

gik i gang, er er en anden historie.

Konferencen var planlagt til at vare en dag og målet var:

1. at igangsætte en generel debat om industriarkitekturen i

Aalborg

2. at få visioner og ideer til hvad der skal ske på Eternitten

3. at afprøve en ny metode til borgerinddragelse

Der blev undervejs i planlægningen sat spørgsmålstegn

ved, om det ville være muligt at opfylde alle tre mål. En generel

debat om industriarkitektur er svær at håndtere. Det er svært

at fastlægge niveauer eller generelle retningslinier for, hvornår

og på hvilket grundlag bevaring skal ske. Bevaring generelt bør

omhandle arkitekturen, kulturhistorien og bebyggelsesstrukturen,

og indenfor hver af disse temaer kan der gøres et væld af

meget nuancerede betragtninger. Det var derfor et synspunkt,

at konferencen alene burde tage udgangspunkt i forholdene på

Eternitten og lade debatten om arkitekturpolitikken udspringe

af den konkrete diskussion om, hvad man gør på Eternitten.

ArkitekturForum endte dog med at fastholde, at konferencen

skulle behandle arkitekturpolitikken som et selvstændigt emne.

Gruppearbejdet blev derfor delt op på en formiddagsdel, hvor

38 Industri workshoppen på Eternitten

man primært skulle fokusere på arkitekturpolitikken og en eftermiddagsdel,

hvor man tog fat på Eternitten.

Arbejdsgruppen erkendte meget hurtigt, at det nok ikke ville

blive et tilløbsstykke for bydelens, endsige Aalborgs borgere.

Konferencen blev derfor fra da af tilrettelagt i bevidstheden

om, at stort set samtlige deltagere ville blive mere eller mindre

professionelle fagfolk. Dvs. at vi vidste, at der i alle 9 grupper

ville sidde folk med fantasi, visioner og evner til at bruge mange

forskellige fremstillingsmetoder. Der skulle være metodefrihed i

grupperne. Derfor skulle alle grupper have adgang til så mange

fremstillingsmidler som muligt. Kort og luftfoto på papir og digitalt,

3D-model af Eternitten, manyfold, blyanter, spritter, skumplast,

knive mv. og så var der naturligvis laptops i alle grupper.

Sekretærer i grupperne var A&D’ere, som vi regnede med alle

kunne arbejde i 3D digitalt og i øvrigt mestre alle de gængse

skrive-, layout- og tegneprogrammer. Gruppelederne var alle

erfarne arkitekter, som er vant til at arbejde i teams og styre en

flyvsk debat. Forud for konferencen fik sekretærer og gruppeledere

tilsendt en instruks om gruppearbejdet, og de roller de

skulle spille. Og et par timer inden konferencen blev gruppeledere

og sekretærer instrueret om, hvordan vi forestillede os, at

gruppearbejdet skulle forløbe.

Der var således på forhånd søgt at tage højde for de problemer,

som de 3 formål kunne afstedkomme. Hvad angår

borgerinddragelsesmetoden vidste vi således godt, at vi ikke

kunne drage mange nye erfaringer, der kunne bruges i andre

borgerinddragelsesprocesser. Men på de præmisser, som konferencen

så blev afviklet på, kan der drages mange erfaringer,

som vi senere vil komme ind på.

Vi kendte også faren ved at sammenblande den generelle

arkitekturpolitik og de konkrete forslag til Eternitten, men den

valgte vi frygtløst at udfordre.

Samarbejdet med Eternitten

Konferencen blev arrangeret i tæt samarbejde med Eternitfabrikken,

og Lars Nielsen fra FLS RealEstate sponsorerede

borde, stole, mandskab, rengøring og en overdådig forplejning.

Helt uvurderlig var hjælpen fra Norman Lambrechtsen, tidligere

miljø- og kvalitetschef på fabrikken, men også en stor tak til de

andre medarbejdere på Eternitten.

Et af samarbejdsprojekterne var et stort luftfoto af Eternitten

med omgivelser, som var limet på gulvet i den store malerhal,

hvor konferencen fandt sted. Udmærket sted i øvrigt. Luftfo-


Erfaringer

Forløb og resultat

toet var et scoop. Det blev i løbet af konferencen meget ofte

konsulteret og udviklede sig i dagens løb til et mødested for

deltagerne.

Dagens forløb

Det blev en rar sollys dag med en vældig god og hyggelig

stemning. Medvirkende til den gode stemning var det også, at

workshoppen fandt sted on location i Eternittens gamle malerhal,

hvor 2/3 fodboldbane under tag gav rigeligt med plads, og

hvor besigtigelse kunne finde sted lige uden for døren.

Som forventet kom vi lidt for sent i gang

Rådmand Henrik Thomsen bød velkommen og redegjorde

for kommunens interesser. Henrik overholdt sin taletid. Det

gjorde stadsarkitekt Knud Tranholm ikke, til gengæld holdt han

et fint og inspirerende oplæg om de forskellige muligheder, der

er på Eternitten, illustreret med eksempler fra udlandet.

Lars Nielsen fra FLS RealEstate redegjorde for deres interesser

og erklærede sig åben overfor utraditionelle forslag, men

understregede, at deres legitime interesse også er at tjene

penge på afviklingen af fabrikken og udviklingen af området.

Niels Hurup fortalte om dagens formål og forløb og supplerede

Knuds oplæg med yderligere eksempler på genanvendelsesmuligheder

i området, herunder nogle af de mange gode

eksempler på genanvendelse af industriarkitektur, vi allerede

har i Aalborg.

Gruppearbejdet

Det lader på reaktionerne fra deltagerne til, at der var gode

diskussioner i grupperne, fantasien fik frit spil og alle kom til

orde. De forskellige faggrupper kunne inspirere hinanden og

forskellige grader af mere eller mindre præcise indlæg blev da

også resultatet.

»Det Hem’lige Teater«

Industri workshoppen på Eternitten

39


Noget tyder på, at det var svært at isolere den generelle

debat om industriarkitekturpolitikken. Den flød hurtigt sammen

med snakken om, hvad der skal ske på Eternitten.

Det har måske også været lidt svært for grupperne at finde

det rette kommunikationmedium. I hvert fald ser det ud til af de

lidt mere avancerede og tidskrævende midler ikke blev taget i

anvendelse. Det gælder fx 3D, digitale tegninger og modelbyggeri.

Gammeldags håndtegning og ord er det mest gængse.

Reaktionerne tyder endvidere på, at i nogle af grupperne gik

debatten lidt død om eftermiddagen. Emnet var måske udtømt,

eller der manglede et indspark, der kunne sætte nyt liv i gruppearbejdet.

Plenum

Plenum blev præget af, at grupperne ikke overholdt påbudet

om, at man kun måtte bruge 3 min. Fremlæggelsen blev derfor

for langstrakt, og den efterfølgende debat ikke lang nok. Nogle

har efterspurgt mere præcise konklusioner på plenum. Det har

aldrig været et krav, at konferencen skulle munde ud i entydige

konklusioner. Det ville kun være et ekstra plus, hvis det blev

tilfældet. Arrangørerne er meget tilfredse med dagens resultat.

Debatten blev åbnet og bredt ud, og resultatet kan ses på

de foregående sider. Nu er det op til Aalborg Kommune efter

afslutningen af den offentlige debat om Eternitten at samle op

og formulere Aalborg Kommunes ønsker og krav til bevaring og

udbygning på Eternitten.

Det er svært at opsamle den gode diskussion, plenum lyder

til at have været ’for tynd’ set i forhold til det faktiske udbytte

man havde haft i gruppe-diskussionerne. Gruppeindlæggene

var, med enkelte undtagelser, for lange. Det efterlod for lidt tid

til diskussion bagefter. Plenum kunne måske have været struktureret

noget mere med fokus på fastlagte temaer. Mødelederen

prøvede at følge den simple model med først at tage den

generelle debat om industriarkitekturen for derefter at følge op

med Eternitten konkret. Men også i plenum viste det sig meget

svært at debattere bevaring og industriarkitektur generelt.

Konklusionen må nok være, at bevaring altid skal forholde sig til

de konkrete forhold på stedet. Bygnings- og byarkitektur, der er

bevaringsværdig et sted, er det ikke nødvendigvis et andet.

I debatten om bevaring på Eternitten var der enighed om,

at bygningskomplekset omkring cementfabrikken er bevaringsværdigt.

Resten af Eternitten kunne i forskelligt omfang og afhængig

af anvendelsen bevares og ombygges. Fantasien i grupperne

var meget stor – som det også afspejles i referaterne

40 Industri workshoppen på Eternitten

– og fælles for dem alle er ønsket om at skabe et byområde på

Eternitten med en ganske særlig identitet, et sted for både den

kreative klasse og de skæve eksistenser, hvor by, bygninger og

bylandskab herunder det grønne og det hvide tilsammen danner

et unikt byrum, der bevarer den særlige og meget særegne

stemning, der er på stedet. Det er det nærmeste workshoppen

kom en fælles holdning til Eternittens fremtid. Konkret er

der ret stor enighed om, at der bør være boliger i den inderste

del mod syd og de store skrænter. Det er også her, man bør

starte byomdannelsen. Tiden må herefter modne omdannelsen

af fabriksområdet. Der var stemning for en strategi, der i den

indledende fase overdrager de gamle fabriksbygninger til lejere/

brugere, der ikke kan betale en høj husleje, men som kan være

med til at sætte liv i området med kreative aktiviteter. Næste

fase kan så være en gradvis overdragelse til mere rentable aktiviteter,

men med bevaring af mangfoldigheden.

Workshoppen viste også, at bevaring kan forstås i mange

lag: i helheden, konstruktionen, aftrykket, strukturer, mindet

om en god arbejdsplads, andre livsbetingelser, en anden visuel

virkelighed osv. Der var også enighed om, at det fysiske levn

har betydning i forhold til at fastholde en fremtidig identitet,

bl.a. fremkom der spændende betragtninger om at opfatte det

forladte industri-kompleks som »bar mark« med »skygger«, der

inspirerer til nye muligheder i anvendelse / rumlighed / sanselighed

etc.

Workshoppens formål er set i det lys i høj grad opnået. Målet

har været at vise, at der er uanede muligheder på Eternitten.

Her er ikke behov for et stort parcelhusområde eller anden ensidig

anvendelse. Konsensus er bygherrens og byrådets opgave

og ikke ArkitekturForums. Vi har vist, at Eternitten appellerer til

fantasien, og at Aalborg måske savner en legeplads for voksne

mennesker. Og måske – hvem ved – så kan der tjenes gode

penge på det.

Workshoppens succes ligger i den gode diskussion i de 9

grupper. Her skete en frugtbar og øjenåbnende udveksling af

viden mellem forskellige fag- og interessegrupper. Flere har

efterfølgende givet udtryk for, at det vil de gerne medvirke i en

anden gang. ArkitekturForum skal fokusere på, hvordan man

kommer videre fra den gode diskussion imellem deltagerne og

iværksætte initiativer, der kan holde debatten om industriarkitekturen

i gang.

Da plenumdebatten ebbede ud, pebbede Det Hem’lige Teater

dagen op og leverede en tankevækkende forestilling, som

både lavede fis med os og perspektiverede debatten.


Erfaringer

Forløb og resultat

Industri workshoppen på Eternitten

41


42 Industri workshoppen på Eternitten


Billeder

Glimt fra workshoppen

Industri workshoppen på Eternitten

43


»ETERNITTEN«

Der skal laves en skulpturpark, et monument, et kunstværk

over STORINDUSTRIEN og ARBEJDERKULTUREN I AALBORG

- en Folkets Park - en blanding af Christiania og Vigelandsparken

i Oslo blot på et lidt højere plan.

Området skal hedde ETERNITTEN - det hedder det jo allerede

i folkemunde (Hvorfor tror I Skråen hedder Skråen)?Det må

absolut ikke ligne noget andre steder i Danmark (Europa?) - Det

skal være unikt og helt sig selv.

Det må gerne tage 10 år før vi er færdige. Det er væsentligt,

at det »gror« naturligt op - det er menneskers behov og

drømme, der skal opfyldes og dækkes.Væsentlige profiler på

området skal bibeholdes (også selvom det måske er grimt) - der

skal indrettes eksklusive boliger - studenterboliger - pensionistboliger

- udstillingsrum - specielle værksteder - haller - lagerrum

osv.Ingen biler på arealet - cykler måske og et tipvognstog. (dog

varetransport til kl. 1100).

Hvem skal lave arbejdet og beslutte hvordan?

Det skal DE STUDERENDE I AALBORG som deres afgangsprojekt

- og som kræver et fabelagtigt samarbejde på tværs:

Arkitekter, Ingeniører, Økonomer, Designere, Teknisk Skole,

Kokke/tjenere, Advokater, IT-folk. Vi skal samarbejde - ikke konkurrere

med Museerne, Teatrene, Sporten, Fagforeningerne,

Græsrødderne, Aftenskolerne, Biograferne, Kongrescentret

m.fl.. Samarbejdet behøver ikke at foregå på chefplan - der må

være ildsjæle ansat her også.

Lidt om mig:

Jeg hedder Ruth Jørgensen. Jeg bor i Vadum. Jeg er Aalborgenser

af hjertet. Jeg er født i 1935 på Østerbro, og vi flyttede

kort før krigen til Færøgade, hvor vi boede i kælderen under

krigen - vi så Eternitten blive bombet; vi fik en kugle igennem

vinduet (blokkene og alt + Sønderbroskolen var slet ikke bygget

dengang). Min far var maskinarbejder og ansat på De Smithske

på Vesterbro. Min ungdomsveninde arbejdede på Obel.Derfor

dette indlæg.For øvrigt mener jeg, at Aalborg skal skrotte Musikhuset

(dette er dog ikke min personlige mening) - men den

folkelige modstand i byen er meget stor.

Vent - til vi er færdige med Kedelhallen og godt i gang med

ETERNITTEN og byg så det rigtige Musikhus - ikke en skrabet

model - og overvej om Musikkens Hus ikke bør lægges på Solsi-

44 Industri workshoppen på Eternitten

den på slagterigrunden, så dette kan være med til at løfte Nørresundby

ud af det dødvande, som Aalborg har bragt det i - efter

den første kommunesammenlægning.

Dette oplæg/indlæg i debatten om Eternitgrunden - kommer

som sagt fra »folket«- jeg ved godt at det er urealistisk - og at jeg

gentager og måske også modsiger mig selv - men det skulle

glæde mig, om det kunne tjene til inspiration og glæde for jer,

der skal føre tingene ud i livet.

God arbejdslyst!

Ruth Jørgensen

Synspunkt

1. ADMINISTRATION:

Der skal udnævnes en kompetent ildsjæl til museumsdirektør.

Et evt. adgangssystem skal placeres her.

2. AFTENSKOLERNE:

Mannequinopvisninger udendørs og indendørs fra Designskolerne.

Udstilling af folkekunst udført på aftenskolerne.

3. BEBOELSER:

Hvis Universitetet har en god/prominent gæstelærer - skal

hun/han kunne flytte ind i et rimeligt luksuriøst hus med familien

Eternitten. Pensionister (ikke plejehjem) af en rimelig størrelse

og standard. Enkelte luksus »hotel«lejligheder. Bofællesskaber

f.eks. handicappede. Studenterhybler - 2 vær. eller 1½

vær. Til rimelige priser fortrinsvis for de grupper, som arbejder

med at få Eternitten op at stå. Kunstnerbolig m/atelier og/eller

værksted. Hun/han skal kunne bo frit f.eks. ½ år, og så er hans/

hendes kunst Aalborgs.

4. BUTIKKER/BODER

Snapsebod. Tobakskiosk m/håndgjorte cigarer m/adgang til

at se, hvordan en pensioneret tobaksarbejder ruller m/værktøjer

og ved specielle pulte). En ølbutik m/Urban øl. En garnbutik m/

hjemmespundet farvet garn. En pølsebar m/hjemmegjorte pølser.

En saft- og syltetøjsbod. Alle boder skal være unikke - og det

skal være sådan, at det næsten er det eneste sted vi kan købe

disse specielle ting. Vil en pensioneret bager/slagter o. lign. lave

unikke madvarer og tjene lidt ved siden af pensionen?


5. DYREHOLD:

Bilag

Ruth Jørgensen

Synspunkt

Kan vi have »glade grise« i en fold - økologiske?

Kan får afgræsse skrænterne?

Kan vi have ponyridning?

Kan vi have en andedam eller en hønsegård?

6. FAGFORENINGER

Der skal etableres et kontor, der skal være altdækkende. Her

skal man hyre og aflønne »løsarbejdere« korrekt. Holde styr på

at de møder og afregne løn til dem. Man skal også i samarbejde

med administrationschefen hyre professionelle fagfolk, der skal

sørge for, at »løsarbejderne« får udført det rigtige arbejde - de

rigtige steder: Administrationschef (museumsdirektør), kontorassistent

(leder), gartner (leder), rengøringschef, kok - køkkenchef,

økonoma, elektriker, IT-specialist mm. De studerende, pensionister

o. lign, der bor på Eternitten, skal kunne via kontoret få et

antal timer - som det nu passer ind i studierne og som er »næn«

om Eternitten - såkaldte løsarbejdere som: rengøringspersonale,

kontorpersonale, gartnere, gadefejere, tjenere, hotelfolk o. lign.

7. GADEBELYSNING:

Lamperne skal af en kunstner laves af skrotjern af eternitrester

og i cement.

8. GADENAVNE:

Gadenavne bevares og udbygges med navne som: Tekstilvej,

Værftstorvet, Tobaksgade, Syre-pladsen (hov - den var vist

ikke go’?)

9. GARTNERE:

De gamle træer skal bevares og udvides med (måske) frugttræer

- der skal plantes nye træer, når de gamle dør eller fældes.

Masser af græsplæner, som gerne må betrædes. Ingen blomsterbede

- men masser af krukker og kasser (af cement) til grønt

- blomster – buske og måske lys.

10. HALLERNE:

Saluhal (efter svensk mønster) Non Food Hal: Hvor vore

indvandrende medborgere også kan folde sig ud - og hvor de

kunst-amatører, som evt. har udstillet, kan sælge deres ting, hvis

de ønsker det. Det skal måske være gratis i 3 måneder at leje

sig ind (derefter er huslejen en vis % del af omsætningen). Der

er kasseapparater i hver bod, som har delvis forbindelse med

administrationskontoret. Der skal være en loppemarkedshal,

hvor alle fra børn til pensionister kan leje en stand for kortere

eller længere tid. Julehal: Også for alle, her kan byens andre

forretningsdrivende også leje en plads. Der kan måske laves

forskellige temaer i eksempelvis en måned - hvor alle 4 haller

er involveret. Sportshal: En reservehal for byen som kun bruges

til træning - og når byen har store arrangementer. Arbejdshal:

Hvor man samler og opmagasinerer gamle møbler for senere

restaurering. Det kan ske i aftenskoleregi, hvor man maler og

reparerer disse, som så skal anvendes til Eternittens forskellige

offentlige bygninger: Udstillingslokaler, administration, omklædningsrum

o. lign. (De der gider gøre det for fællesskabet, skal

ikke betale aftenskolegebyr).

11. HUMANITÆRE INSTITUTTER:

Røde Kors vil være godt for fællesskabet med kontor, samaritter,

en sygeplejerske osv.. Retshjælp - kontor. Nicolai Tjenesten

(men ingen varmestue).

12. KUNST/KULTUR:

Der bør laves et maleri på endevæggen i de store haller,

der viser hvordan Aalborg så ud som industriby - eller bare

et naivistisk billede med alle de store industrier tegnet ind

på hver side af fjorden. Skal vi have graffiti på de bortvendte

gavle? Indendørs: Værktøjer, måleinstrumenter o. lign. fra:

De Smithske, Tekstilfabrikken, Syren, Obel, Værftet, Eternitten,

Cementfabrikkerne osv.. Spørg evt. Historisk Museum.

Kan man finde et mindre ophugningsklart skib og plante det

i en græsplane (bygget på værftet forstå’s). De små bølgede

cementsten på nogle af stierne skal bevares. Hvis man er nødt

til at lave en væg/afskærmning, skal den laves af »bølge«plader

med ting påsat eller kunst som relaterer til industrien. Springvand

(også det gamle Blegkilde): Skulpturer/udendørs Det skal

være maskiner, vogne, tromler eller lign. som har været brugt

i industrierne i Aalborg. Der må godt broderes videre på dem.

Det kan også være en afstøbning af en elektrisk manøvrevæg.

Dette skal udføres af professionelle kunstnere - gerne i en konkurrence.

Kunstnere skal være med til at vælge farver udvendig.

Kunstneren skal bruge de »værktøjer« maskiner, som industrien

og arbejderne har anvendt (måske kan der blive en skulptur

ud af arbejdernes private skabe). Kunstværket skal relateres til

Arbejderbyen Aalborg. Kunstværkerne skal kunne berøres. En

Industri workshoppen på Eternitten

45


kunstner udtænker gadelygter, belysninger af materialer, som

har været anvendt på arbejdspladserne (eller evt. kopier heraf).

Blomsterkasser (cementrør). Siddepladser? (sladrebænke)?

Belægninger på veje og stier. Men det behøver vel ikke at være

ens overalt. Konkurrence udskrives blandt kunstnere om at give

tilbud på: Papirkurve, skraldespande, ure, bænke, gadelygter,

opslagstavler (hvert sted + ud til Østre Alle-Sohngårdsholmsvej),

gadebelægning, trapper (både bestående og nye), farver. Der

skal være Land Art overalt gamle maskiner »kørt« gennem en

kunstners hjerne - brugt i nye sammenhænge.

13. MINIATUREHUSE:

Jeg mener, at der i Vestbyen et sted findes en klub, der bygger

gl. eller markante Aalborg-huse i forholdet 12-1, og jeg tror,

at de allerede udstiller i Vestbyen. Kan vi få dem til at bygge

bare enkelte af de store industrihuse? Værftet m/flydedok og

vand, Glasværket, Den gamle havnefront, Norden, De Smithske.

14. MUSEUMSBUTIK:

Hvor man sælger kopier af gammelt værktøj og billeder.

15. NETCAFE:

Ja der bør osse være een netcafe.

16. RESTAURANTER O. LIGN.:

I toppen af dobbeltsiloerne skal der indrettes en luksus

restaurant m/køkkener, forhal, garderober, toiletter, trapper,

elevatorer - og under restauranten skal der indrettes et selvbetjeningshotel.

Blegkilde - traktørsted, hvor man må medbringe

madkurv. Folkekøkken, der skal hedde Tutten, og hvor man på

ugedagen serverer det samme, dvs. fra 1. april til 1. oktober

kan man hver mandag få æggekage og i vinterhalvåret, hver

mandag: gule ærterå. Kun een ret hver dag og kun gammeldags

mad: stegt flæsk m/persillesovs hver tirsdag året rundt og

hakkebøf m/bløde løg, frikadeller, stegt lever osv., således at

hele Aalborg hurtigt vil lære på ugedag: »I dag er det min yndlingsret«,

der serveres og til en pris, der kan betales. Et Aalborg

værtshus, hvor man kan få Urban øl/spørg bryggeriet på Gl. Torv)

og røde pølser. Pølsemanden skal have et hul i væggen også -

så man kan få en hotdog uden at skulle gå på værtshus.

17. ETERNITRÅDET:

bestående af beboere, arbejdere på arealet, oprindelige

idemagere, museumsdirektør, kunstner osv. (højst 9 personer).

46 Industri workshoppen på Eternitten

Alle skal vælge en yngre »kronprins«. Rådet mødes 2 gange om

året for at forkaste/støtte forslag, der er indkommet og lave evt.

ændringer. Da det er levende mennesker, der bor, arbejder og

bruger Eternitten - vil der forhåbentlig opstå nye praktiske og

spændende behov - og gamle vil blive fjernet og uddø - så det

fortsat vil være et levende museum. Der må ikke ændres fundamentalt

ved de opr. bevarede bygninger - og det skal altid være

en skulpturpark over arbejderbyen Aalborg.

18. SCENER:

Udendørs og indendørs. Måske med sammenhængende

depotrum - kunstnergarderober o. lign.. Vil Skråen flytte? eller

måske have 2 scener, hvor vi kan tilbyde en større. Det Hem’lige

Teater?. Biograf. Cirkusplads (til små cirkus). Storskærme

19. SPORTSANLÆG:

Pentonquebaner. En klatrevæg. Svømmehal udendørs/

indendørs. Måske overise den udendørs om vinteren til isbane

(spørg AaB om målene).

20. TRANSPORT:

Der findes en masse spor på anlægget, der må også være

vogne, der kan køre på dem. Der er så vidt jeg ved togentusiaster

i byen - spørg om de vil hjælpe. Ingen biler på anlægget

(undtagen varekørsel til kl. 1100). Hvis der skal være fællescykler,

skal de være teglrøde - der er nogle grimme cykelskure,

som måske bør bevares. Hvis sporene ikke vil blive benyttet

- kan de måske bibeholdes som en slags »kunst« i gulvet.

21. UDSTILLINGER:

Strikkede ting, fotokunst, restaurerede møbler, patchwork, pileflet,

selskabskjoler, dekupage osv. Alt sammen udført af amatører

fra diverse undervisninger aftenskoler/husflidsforeninger

private forsamlinger (f.eks. strikkeklubber). Udstillingerne bør

laves i samarbejde med museerne, aftenskolerne og den enkelte

udøver.

22. UNIVERSITETET:

Et slags museum/bibliotek/lokalhistorisk arkiv, hvor man samler

alverdens ting og sager- film, billeder eet sted, hvor der så er

adgang for os alle, men også plads til, at man på et højt seriøst

plan kan forske i Aalborgs historie. Spørg Aalborgenserne om

man må få eller arve ting, som henhører til industrien i Aalborg

- og det bør være alt lige fra askebægre til billeder og præmier.


23. VÆRKSTEDER:

Mother Theresas strikkeklub. Bogtrykker. Byen har lige arvet

et gammeldags bogtrykkerværksted, hvor man skal kunne købe

eksklusivt håndsat brevpapir - visitkort - ex-libris (til hende/ham

der har alt). Vægtvogterne kontor + motionsrum + restaurant

m/også mad ud af huset. Kunstnerværksted. Værksted til restaurering

af gl. møbler. Værksted til miniaturebyggere. Værksted til

fremstilling af div. kopier t/museumsbutikker.

24. ØKONOMI:

Måske skal det koste 30 kr. at komme ind på »Eternitten«

- hvilket kan laves elektronisk (dvs. et sølvbrudepar, der køber

en aften i luksusrestauranten, køber adgangstegn den bestemte

dag - og betaler for evt. hotelreservationer samtidig). Beboerne

betaler over huslejen. Kommunen, som jo ejer grunden, får husleje

ind fra de forskellige lejemål, og lejer de enkelte parceller

ud på betingelser i max. 99 år - og kommunen vil så være nødt

til at finansiere de nødvendige ombygninger/moderniseringer.

En økonom under uddannelse må som eksamensopgave finde

ud af, hvordan finansieringen skal ske (også den daglige drift),

og hvor store huslejerne skal være - samt finde ud af tilskud fra

det offentlige, tipsmidlerne, EU, Fonde (C.W. Obels Fond f.eks.).

Af praktiske og sikkerhedsmæssige grunde bør så mange af

betalingerne foregå via administrationskontoret (bortset fra de

reelle butikker).

25. DIVERSE:

Bilag

Der skal være en børnehavelegeplads, gammeldags med

vipper/gynger - en kør rundt af sig selv, sandkasser.

Konkurrencer må kunne udskrives og uddelegeres om mange

af opgaverne - ikke kun de kunstneriske.

26. KOMMENTARER:

Ruth Jørgensen

Synspunkt

Ingen »normale« butikker, ingen »Føtex«, ingen parkeringspladser,

men gerne et delvis underjordisk parkeringshus. Skal

vi bevare hovedindgangen. Alt udvendigt er bestemt af universitetsstuderende

- kommunen og Lars Pedersen (den ledende

kunstner), mens det indvendige, som ikke er offentlig, bestemmes

af den enkelte. Lukketid: Der må ikke være aktiviteter

noget steds på anlægget (bortset fra luksusrestauranten, når der

er sølvbryllup mellem kl. 2300 aften og næste morgen kl. 600,

men indenfor dette tidsrum må man holde åbent som man vil.

Der skal kunne komme mennesker på Eternitten næsten døgnet

rundt - det skal ikke være et »dødt museum«. Det skal være professionelle

kunstnere, der udarbejder Eternitten, men det skal

være folkekunsten, der fylder rummene. Skal håndværkerne fra

Håndværkerhuset hjælpe os? Bør garnisonsbyen Aalborg også

være repræsenteret. De takkede gavle skal bevares. Vi vil ikke

have glaspustere, hånddyppede lys, tørrede blomster, tøjforretninger

o. lign. repræsenteret, vi vil ikke konkurrere med byens

forretninger - vi vil samarbejde.

Der er også arbejdspladser i dette.

Vadum, den 30. marts 2005

Ruth Jørgensen

Industri workshoppen på Eternitten

47


.....

.....

Synspunkt: Personligt synes jeg det er rigtig fint, at man bevarer

sine historiske bygninger, heriblandt også gamle industribygninger.

Man ser jo København som med stor succes på Holmen

har bevaret de gamle pakhuse, kasserne og tildels også de

B og W industribygninger. Nu er jeg selv lærerstuderende med

historie og geografi som linjefag, og det er rigtig godt, at man

stadig kan se ex det gamle Nordkraft. Eleverne kan dermed se

med deres egne øjne de gamle bygninger fremfor fotografier.

Derudover er arkitekturen også noget helt specielt, her tænker

jeg bl.a. på Sukkerfabrikken, Nordkraft og kvægtorvet som jo besidder

mange detaljer og en helt specielt bygningsti, der aldrig

vil blive genskabt. Alt i alt er bevarelsen af de gamle industribygninger

med til at varierer det gamle look i midtbyen af Aalborg,

som i forvejen rummer mange fantastiske historiske bygninger.

Morten Melgaard Krabbe

Synspunkt: Jeg bor i nærheden af den gamle eternitfabrik,

Dansk Eternit, og kan se hvordan det prægtige område på

toppen af bakken (Blegkilde Allé) er ved at blive forvandlet til

endnu et produkt af Aalborgs manglende evne til at kombinere

park- og byliv. Med det mener jeg, at man ikke vil kombinerer

bygninger med parker. Vi ser den manglende evne til en sådan

kombination overalt i Aalborg, hvor der en lille grøn plet eller

hvor der lige er blevet væltet en bygning. Disse områder bliver

straks bebygget med noget af det typiske » Aalborg-byggeri«

(det kedelige, lidt ikke visionære blokbyggeri). Hvorfor ikke

bygge husene lidt højere og så have grønne områder omkring

bygningen. Denne mangel på åbne områder bringer mig frem

til nogle væsentlige ting, jeg synes man kunne bruge Dansk

Eternits grund til.

Vi kan se i den daglige debat, at der er ved at udbryde en

fedme-epidemi i verden. Den epidemi kan også nemt ramme

Aalborg, hvis vores byplanlæggere fortsat kan overtale politikerne

til at hoppe med på vognen, om kvantitet frem for kvalitet

(overbebyggelse frem for grønne områder). Dette må absolut

ikke ske med eternitgrunden da dens placering i forhold til infrastrukturen

i Aalborg og de omkringliggende boligområder gør

den ideel til min plan for grunden. Hvis vi skal have det maksimale

udbytte ud af en sådan grund med den størrelse og placering

skal området gøres tilgængeligt for alle. Det mener jeg ikke,

at området vil blive, hvis man vælger at opføre endnu et meningsløst

boligkvarter som det sker på Blegkilde Allé. Det ideelle

byggeri, der kunne opføres på grunden ville være et eventcenter,

som skulle indeholde et bowlingcenter, spillehal, måske en

skydebane, squashbaner, og en masse andre ting der kan få folk

48 Industri workshoppen på Eternitten

.....

ud og røre sig. Hovedattraktionen skulle være en udendørs kunstig

skibakke, der skulle gå fra toppen af den gamle kridtgrav og

ned til bunden. Man kunne så lave en park omkring bygningen,

hvor man kunne etablere fodboldbane, volleyballbane, og andre

aktiviteter. Samtidig kunne man lave nogle stier der kunne bruges

til løbe og gåture. En af siloerne kunne bevares og bruges

til klatring, eller anden aktivitet. Hele området egner sig i hvert

fald bedst til en sådan udnyttelse frem for beboelse, da jeg mener

man ville skulle rense jorden før man vil kunne opføre beboelse

der. Samtidig vil et sådan eventcenter kunne huse Seaport

Funcenter og Q-ball, hvilket kunne flytte de to bygninger væk fra

havnen, og samtidig give dem et attraktivt sted at være. Jeg ser

mulighederne for sådan et aktivitetsområde og mener, at dette

vil være det rigtige at gøre, da et eventcenter både skaber en

del job, og samtidig kunne udformes arkitektonisk korrekt - altså

lave bygningen seværdig så der bliver en chance for at tiltrække

endnu flere folk til byen. Derfor håber jeg inderligt, at politikerne

og byplanlæggerne vil tage min ide som et godt alternativ til de

andre forslag om beboelse. Hvis der er noget, som har vækket

jeres interesse, og jeg ikke har fået gjort det helt klart er I velkomne

til at kontakte mig.

Claus Madsen

Synspunkt: Med udganspunkt i de 6 bygninger der omtales

på hver af de 6 billeder.

- Nordkraft: Absolut bevaringsværdigt, har en interessant

størrelse i forhold til indrettelse af spillested med multiple etager

til barer og publikum, jeg kan forstå at Skråen vil indrette sig der

- en fremragende ide! Desuden har bygningen udefra betragtet

nogle arkitektoniske værdier, den er markant men har samtidig

nogle lækre kurver kombineret med det firkantede.

- Slagteriet i Nrsb.: En gennemført grim, trist og uinspirende

at se på, væk med det. I stedet byg nogle smukke boliger vinkelret

på fjorden så der bliver bedre udsyn fra Thistedvejen. Og

husk at gør plads til rigeligt med blomster og grønt.

- De to store runde siloer ved siden af det kommende musikhus

kan med fordel omdannes til boliger bygget på rundt om,

nøjagtig som det er gjort på Islands Brygge i København med to

næsten identiske siloer.

- Eternitten er hysterisk grim og grå at se på og en skamplet i

et ellers så smuk dal med bakker omkring. Jeg vil foreslå spredt

bebyggelse af boliger og ellers parkområde med små kunstige

søer, med små broer over og masser af planteliv. Man kan

overveje om den runde silo ud til den store vej kunne laves til et

boligtårn ala Lindholm Brygge.


.....

Bilag

- Den gamle indutri bygning på Lindholm Brygge matcher

perfekt den renoverede på den anden side af vejen og bør for

alt i verden bevares og renoveres. Den er gennemgående smuk

med masser buer. Hvis den bevares vil det være konsistent med

bygningen på den anden side af vejen.

- Bygningen nede ved det gamle værftsareal er også smuk

og bør bevares. Jeg vil umiddelbart foretrække at det blev til et

spillested med cafe og restaurant - ikke et diskotek i traditionel

forstand men noget mere sofistikeret der afspejler byens udvikling

fra industriby til kreativ by. Et eksempel kunne være noget

hvor lokale bands, DJ’s og VJ’s har et dejligt stort rum med øverum

hvor der kan eksperimenteres med store arrangementer.

Det er sådanne steder hvor fremtidens succesbands udvikles.

Det kan være alt fra elektronisk musik med visuelle effekter til

rock, metal, pop eller jazz. Det er vigtigt at adgangen til det er

nemt, både infrastruktur mæssigt (bus eller tog) og at kommunen

kan yde støtte til det så lokale bands og kreative mennesker

kan udfylde deres drømme uden at det koster en bondegård.

Måske med tiden det kan blive et anerkendt sted hvor folk fra

det øvrige land vil komme for at se arrangementer og deltage

indenfor innovativ kultur.

En sidste bemærkning; Jeg synes det er vigtigt i alle disse

potentielle projekter i omdannelse af gamle markante bygninger,

at der også er noget at se på efter mørkets frembrud. Det

kunne være interessant at lave lysamaturer af forskellige art og

farver som giver bygninger spil om aftenen. Det giver psykologisk

også et indtryk af en levende by der aldrig sover. Nøgleordet

her er: »City Lights«.

Henrik Lunardi Weide

Synspunkt: Den del af industriarkitekturen, der har en vis

æstetisk kvalitet bør helt klart bevares (med en ændret anvendelse

naturligvis). Det vil ødelægge Aalborgs identitet at ødelægge

varemærket for den industri, der har præget byen så meget,

både fysisk og mentalt. For arbejderkulturen er en rodfæstet

del af Aalborgs identitet, som er med til at gøre byen til noget

særligt blandt Danmarks byer.

Men ikke alt skal bevares for bevaringens skyld. Vælg det

gode af de mange eksempler, og gør det i relativt afgræsede

områder, så de gode tiltag ikke spredes ud over hele byen med

en udvanding til følge.

Held og Lykke til Aalborg!

Karen Margrethe Høj

Fra ArkitekturForums hjemmeside www.aalborg.dk/arkitektur

Synspunkter

.....

.....

Synspunkt: Jeg er lige flyttet til Lindholm, hvilket jeg synes

er en dejlig bydel. Når man tænker på Lindholm, tænker man

næsten af sig selv på den lidt specielle »kæmpekatedral« på Siemenskaj

som afbilledet på den 5. forside ovenfor. Den kan ses

vidt og bredt omkring og den bygning synes jeg skal bevares

alene fordi den er noget for sig selv.

Men det ville egentlig være synd at gøre dette store monster

til noget »normalt« så som bolig, virksomhed eller vandrerhjem.

Kan den ikke bare blive stående som en rå klods? Måske kunne

man få nogle kunstnere til at give den et endnu mere dramatisk

udtryk udvendig. De kunne også montere diverse installationer

(spøgelseseffekter) indeni, som man kun skulle kunne betragte

på een måde: ved at gå op på en udendørs trappe til en udkigsplatform

og derfra tage en rutchebane igennem hele herligheden

inden i et stort, gennemsigtigt rør! Den slags ville være

utraditionelt og give byen en ny (familie)-attraktion for billige

penge. Tilføj den cykelsti langs med Jernbanebroen som vi er

mange der har efterlyst igen og igen og igen, og området i Nørresundby

med Strandparken og (ikke mindst) den nye, store flotte

Fjordpark ud mod Lufthavnen ville kunne glæde mange flere.

Motionister og turister ville desuden kunne tage på rundtur på

de to havenfronter, der derved kunne få en DAGLIG funktion (i

modsætning til Tall Ships konceptet).

Med industribygninger synes jeg generelt, at man må tage i

betragtning om de ligger tæt på hvor mennesker færdes - eller

afsides. De afsides er lidt mere ligegyldige.

Anders Wested

Synspunkt: Hej

Nu hvor Eternitfabrikken lukker og godsbaneområdet tilsyneladende

er under afvikling, der er praktisk taget ikke godstog

længere, synes jeg, det vil være en god idet, hvis der kan etableres

et grønt område fra Jyllandsgade til Etanitfabrikkens sø

(ved Kjærsmølle å). der vil herved blive en grøn sti-forbindelse

fra Jyllandsgade til Sydskoven. Stien er etableret fra Kjærsmølle/

Grabriel.

Selv om Kjærsmølle å ikke længere løber under Østerå,

synes jeg det vil være oplagt at finde den frem ved/under det

gamle Nordkraft og åbne den ud til fjorden, måske helt fra Jyllandsgade.

Det vil da være attraktiv i forbindelse med det kommende

musikhus.

Jens Hanghøj

Industri workshoppen på Eternitten

49


.....

.....

.....

Synspunkt: Jeg bor tæt på de gamle fabrikker i Nr Sundby,

lindholm. Jeg synes de er rigtig smukke og har altid haft lyst til

at købe en gammel fabrik og lave den om til min drømmebolig

med atelier og et kæmpe musikrum med rigtig flot akkustik. Når

man har sådan nogle enorme rum af beton er det jo oplagt at

bruge dem til klassiske koncerter eller øverum, men det er der

nok ikke marked for med det nye Nordkraft. Alligevel synes jeg

de karaterristiske buer skal bevares og bruges til noget konstruktivt.

Kunne man ikke lave et hotel/vandrehjem? Det er jo tæt på

limfjorden og Lindholmhøje og smukke naturområder, det er da

værd at tage i betragtning.

Hvad med en stor idrætshal?

Jane Øster

Synspunkt: For tiden fremgår ideen om at brande Aalborg

meget i lokale medier Jeg syntes at der på de gamle byggegrunde

er chance for at skille sig ud og ikke køre business as

usual.

Jeg har et håb om at økologiske boligformer kunne komme

i centrum, enten i etage boliger eller rækkehuse. Således kan

bygningen gå fra produktion til at være mere i pagt med de

mange målsætninger om bæredygtighed

Yderligere en ide kun være kun at klargøre boliger spartansk,

for på den måde at kunne åbne op for at folk etablerer deres

egne bolig lignende det de 4 par fra det populære program

Huset på Tv2 formåede. Dette kunne give især unge par muligheden

for at komme ind i ejer bolig til en pris der ikke er skruet

så voldsom op som det er på det etablerede boligmarked.

Jes Severinsen

Synspunkt: Hej med Jer!

Det er et rigtig fedt initiativ I har taget, stor ros for det!

Når der skal bygges nyt er det måske nærliggende at tænke:

»Lad os få revet noget af det gamle skidt ned og få bygget noget

nyt«, men derved går en stor del af Aalborgs historie tabt for

stedse. Og desværre er den ny bygning ikke altid bedre eller

kønnere end den som den erstattede... Tag f.eks den ny Kennedy-arkade,

det er blevet en sørgelig, stor og tung klods som

skæmmer udsigten fra midt på Boulevarden og hele vejen ned

til J.F. Kennedys Plads... Det er trist at man ikke byggede dels en

mere ’luftig’ bygning (evt. med meget mere glas) dels prøvede

at tænke lidt mere alternativt og spændende end at bygge en

stor, firkantet rød klods! Hvis det er fordi de lokale arkitekter

mangler evnen til nytænkning (hvad jeg ikke tror er tilfældet), så

50 Industri workshoppen på Eternitten

burde man dels udskrive en international arkitektkonkurrence

i stil med det ny musikhus, og dels ikke være så bange for at

tænke nyt og anderledes! Hvorfor ikke få en bygning som kan

vække international opmærksomhed i stedet for afsky?

Jeg mener, at man, når man skal bygge nyt, burde prøve at

integrere dele af den gamle bygning, som skal erstattes, i den

nye bygning. I.fb.m udskrivningen af arkitektkonkurrencen til

Musikkens Hus skulle man have stillet det krav, at Kvægtorvet

(eller dele heraf) skulle indgå i den ny bygning! Derved ville

man have fået en bygning som dels var ny og moderne, dels

ville man have sikret, at Kvægtorvet ville blive helt eller delvist

bevaret til glæde for fremtidige generationer!

I.fb.m havnefronten på begge sider af fjorden, så mener jeg

at man allerede nu burde overvejen en strategi for fremtidig

bebyggelse. Fra Limfjordsbroen og vestpå på Aalborgsiden er

der fuldt udbygget, og jeg går ud fra, at der allerede nu er lagt

planer for, hvad der skal bygges i tilsvarende retning på Nørresundby-siden.

Men hvad med fra Limfjordsbroen og østpå på

begge sider af fjorden? På Nørresundby-siden ligger der pt. en

masse grå og triste beton-kolosser. Umiddelbart ville det være

fristende at rive det hele ned, men hvis man ser ordentlig efter

er der tale om nogle meget spændende bygninger (i hvert fald

set indefra) Kan man ikke overveje at bygge nyt, samtidig med

at man bevarer dele af de gamle industribygninger? Der er ingen

tvivl om at havnefronten bliver en særdels attraktiv bopæl,

både for kontorer og private, især hvis bygningerne bliver spændende

og anderledes udformet. S’følig skal man sørge for, at de

nye bygninger passer ind i det samlede bybillede, men hvorfor

skal alt nyt være 5 etager højt og opført i mursten?

Sidst, men ikke mindst, lider Aalborg under mangel på

parkeringspladser i den indre by. Jeg er godt klar over, at privatbilismen

ønskes stærkt begrænset i centrum, men det er nok

(desværre) utopi at forestille sig en bilfri midtby. Alene i Aalborg

centrum er der alskillige 10000-vis m2 parkeringspladser, for

ikke at tale om parkeringshuse, områder som snildt kunne bruges

til andre formål end at parkere sin bil på. Hvorfor bygger

man ikke en stor parkeringskælder lidt uden for centrum, evt. på

havnen? Hvis bilerne bliver parkeret under jorden kunne man

bruge pladsen oven på parkeringskældren til rekreative områder,

parker, åbne pladser eller lignende... Jeg ved godt at det

rent økonomisk er meget dyrere at bygge ned i jorden i stedet

for op i luften, men det endelige resultat bliver meget pænere

at se på, hvilket vil gavne Aalborgs borgere og de mange turi-


.....

.....

.....

.....

Bilag

ster som hvert år besøger vor by! Så kunne man også rive det

utroligt grimme parkeringshus ved Magasin ned (og evt. erstatte

det af en parkeringskælder). Derved kunne man også slippe af

med al den forurenede jord som må formodes at findes under

Metax-stationen lige rundt om hjørnet!

Mvh > Søren C. P. Bøgel

Synspunkt: Hej igen!

Jeg glemte helt at nævne Eternitten! I stedet for at rive det hele

ned kunne det give et flot og spændende resultet hvis man

bevarede nogle (eller dele) af de gamle bygninger. Især i.fb.m

etablering af et nyt boligområde tror jeg med fordel man kunne

benytte de gamle bygninger til at skabe et spændende (og

smukt) resultat! Flot (og anderledes) at se på, og spændende at

bo i!

Mvh > Sørenn C. P. Bøgel

Synspunkt: De gamle og utidssvarende produktions- og lagerbygninger

bør nedrives for at gøres plads til mere »rum« og

luft ned til fjorden. Som nævnt i en kommentar til dette emne,

så mener jeg også der er mere brug for adgang til fjorden og

grønne områder ned til vandet.

B. Stenbro

Synspunkt: Aalborg har altid været kendt som en arbejderby

og de gamle fabrikker har været byens ansigt udad til. Nu er

industrien på vej ud, mange bygninger står tomme og byen er

ude i en identitetskrise. jeg mener man bør bevare så mange

af de gamle industribygninger som muligt, for hvis man fjerner

de gamle bygninger fjerner man en vigtig del af byens kulturarv.

Det kan da godt være at de har udtjent deres formål som industribygninger,

men tilgengæld er det kun fantasien der sætter

grænser for hvad man ellers kan benytte dem til, det synes jeg

planerne for det gamle nordkraft er et rigtigt godt eksempel på.

Jeppe Fink

Synspunkt: Afhængig af bygningsstand er det værd at bevare

så meget som muligt. Det ses jo i andre byer hvor godt det kan

udnyttes, og hvor smukt det kan vise byens tidligere industristatus.

Charlotte Gulbæk

Fra ArkitekturForums hjemmeside www.aalborg.dk/arkitektur

Synspunkter

.....

.....

Synspunkt: Hej Workshop! Der er klart bygninger der skal

bevares og bygninger der ikke skal. Men hvad angår industribygningerne

i Aalborg syntes jeg klart at størstedelen bør

fjernes. Nordkraft og bygningerne ved siemenskaj syntes jeg

bør bevares pga henholdsvis brugbarhed og rå industri historie,

samt for siemenskaj bygningerne, et faktisk ok arkitektonisk ydre

( Runde former, som fjorden!)

Kvægtorvet er øjeguf og historie, samt »betalt« så det bør

blive. Eternitten m.m må ofres for at skabe et nyt syn på Aalborg

uden for nordjylland. Vi bør gemme noget til eftertiden, men

også ryde op i noget af det! selv om vi er nordjyder som frygter

alt nyt!

MVH Claus Bisgaard

Synspunkt: Husk på hvad arkitektur reelt set er. Det er en metode

til at skabe arealer der giver mennesker mest mulig glæde.

At en bygning engang var formidabel, er irrelevant hvis

den ikke længere kan leve op til de behov samfundet har. I det

tilfælde er det ligegyldigt hvor kendt arkitekten var eller hvor

meget han var omtalt. hvis arealet har udlevet sin brugbarhed,

må konstruktionen væk.

Aalborg er en by ved fjoeden, men det ved meget få. I realiteten

er aalborg ikke forbundet med fjorden, for aalborgenserne

han ikke komme i nærheden af den, uden at skulle ligte til DLG’s

stank, eller sidde på en betonmole. Det er ærgeligt og vil være

realiteten i de næste 26 år som DLG har kontrakt på endnu.

Vi må blot håbe, at man i de kommende år tænker mere på

de mennesker der skal bo i byen, end på de mennesker der sidder

i byrådet med egen agenda.

Jeg håber dette initiativ vil være med til at skabe større fokus

på det der glæder. Isbanen i cantrum, bilerne væk fra centrum,

sikringen af de grønne arealer, kulturhuset, caféerne.

Den kommende tid burde måske helliges børnene og børnefamilierne.

Der er behov for at tænke lidt mere på den kommende

generation, og lidt mindre på den afgående »Charlie

generation« - de klarer sig fint uden hjælp.

Thomas Ørgaard Bredgaard

Industri workshoppen på Eternitten

51


Kataloget er udarbejdet af ArkitekturForum Aalborg, i samarbejde med konsulent > Sven Allan Jensen as, Aalborg 05/2005

Workshoppen er støttet af Fonden Realdania og Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning.

More magazines by this user
Similar magazines