Eternitten Workshop - Aalborg Kommune
Eternitten Workshop - Aalborg Kommune
Eternitten Workshop - Aalborg Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Industri - Workshoppen
på Eternitten
En opsamling af resultater, diskussioner og inspirationer fra industri workshoppen på Eternitten den 2. april 2005 /// Sohngårdsholmsvej 2
Indhold
Indledning
Områdebeskrivelse
Velkomst
Introduktion
Gruppearbejde
Diskussion
Erfaringer
Billeder
Bilag
Formandskabets forord, program, sponsorer
Kort overblik over Eternitten
Henrik Thomsen /// Rådmand
Knud Tranholm /// Stadsarkitekt
Lars Nielsen /// FLS / Real Estate
Niels Hurup /// Sven Allan Jensen as
Gruppe > 01 /// Anvendelse, Markedsføring, Kulturhistorien
Gruppe > 02 /// Miljø, Landskab, Anvendelse
Gruppe > 03 /// Byarkitektur, Genanvendelse, Kulturhistorien
Gruppe > 04 /// Landskabet, Det grønne, Tilgængelighed
Gruppe > 05 /// Kunsten, Markedsføring, Kulturhistorien
Gruppe > 06 /// Kulturhistorien, Genanvendelse, Tilgængeligheden
Gruppe > 07 /// Byarkitektur, Kultur og idræt, Markedsføring
Gruppe > 08 /// Landskab, Kultur og idræt, Genanvendelse
Gruppe > 09 /// Anvendelse, Tilgængelighed, Kulturhistorie
Opsamlende diskussion
Forløb og resultat
Glimt fra workshoppen
Synspunkt /// Ruth Jørgensen
Synspunkter /// Fra ArkitekturForums hjemmeside www.aalborg.dk/arkitektur
...04
...06
...10
...12
...14
...16
...18
...20
...22
...24
...26
...28
...30
...32
...34
...36
...38
...42
...44
...46
FORMANDSKABETS FORORD
Aalborg er under forvandling
Dette hæfte dokumenterer en nyligt afholdt workshop om
Eternittens fremtidige anvendelsesmuligheder. Workshoppen
blev afholdt ’on location’ i en tidligere farveri-hal på Eternitfabrikken,
som er et af de mange industriarealer i Aalborg, der
potentielt står for omdannelse.
I hæftet findes bl.a. workshoppens resultater og nogle refleksioner
herpå, og materialet indgår som et indlæg i udviklingen
af området, som pt. er nået til den offentlige fordebat.
Aalborg er under forvandling. Den industri, som har kendetegnet
byen i årtier forlader byen, og arealerne skal omdannes
til viden-, service- og konsumsamfundets nye formål. For at
anspore debatten igangsatte ArkitekturForum Aalborg* kampagnen
’Industrikultur – bevar mig vel?’ Temaet industrikultur
er valgt som en aktuel og konkret indgangsnøgle til en debat
om vores bys markante industrier, hvoraf nogle er lukkede eller
aktuelt står over for en lukning, eksempelvis: Nordkraft – Slagteriet
– Eternitten – DAC – Aalborg Værft – Kvægtorvet etc.
Hvad skal der ske med bygningerne, når produktionen er ophørt
– ’Nyt liv eller nedriv’
Debatten omkring industriarealernes nye anvendelsesmuligheder
er særdeles central for en by som Aalborg, hvor industriens
markante volumener tegner landets mest markante skyline!
Det mest aktuelle af arealerne er Eternitfabrikken, som lukkede
produktionen i Aalborg pr. årsskiftet 2004/05. En epoke er
slut – og det store fabriksområde på 363.000 m 2 tæt på Aalborg
Midtby står over for en omdannelse og nye udviklingsmuligheder.
Rammerne for, hvad der nu kan ske, lægges fast i løbet af
det næste års tid.
4 Industri workshoppen på Eternitten
Igennem en workshop med deltagelse af både forskellige
interessenter samt den almindelige borger blev temaet sat til
debat. Man vil ved læsning af hæftet få et indblik i både konkrete
synspunkter og visioner om nye udviklingsmuligheder for
Eternitgrunden.
Workshoppen, som udgjorde højdepunktet i kampagnen ’Industrikultur
– bevar mig vel?’, blev tilrettelagt af ArkitekturForum
i samarbejde med Eternittens ejer, FLS Real Estate, Aalborg
Kommunes Tekniske Forvaltning og Aalborg Universitet, Arkitektur
& Design og gennemført med økonomisk støtte fra Fonden
Realdania og Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning.
Trine Skammelsen/
ArkitekturForum Aalborg
* ArkitekturForum Aalborg er et rådgivende fagligt forum til
fremme af den arkitektoniske dialog i Aalborg Kommune. ArkitekturForum
sammensættes af en bred kreds af repræsentanter
for faglige lokale interesseorganisationer og aktører inden for by-
og landskabsplanlægning, byggeri og anlæg, samt relaterede
fagområder.
Følgende organisationer og institutioner er repræsenteret i ArkitekturForum
Aalborg Historiske Museum
Erhvervsforum Aalborg
Byggesocietetet
PAR – Praktiserende Arkitekters Råd
FAB – Foreningen af Byplanlæggere
AA – Akademisk Arkitektforening
Fabrik
Danske Landskabsarkitekter
IDA – Ingeniørforeningen i Danmark
Aalborg Industri og Handelskammer
Foreningen for Havnefronten
Aalborg Erhvervsråd
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur
Nørresundby Erhvervsforening
Aalborg City
Aalborg Universitet – Arkitektur & Design
Aalborg Kommune – Teknisk forvaltning
Indledning
WORKSHOPPENS ORGANISERING
Formandskabets forord, program, sponsorer
Ca. 90 mennesker deltog i workshoppen. De blev fordelt i 9
grupper, som hver på forhånd var tildelt 3 ud af de 11 temaer,
der var for workshoppen. Temaerne var:
• Anvendelsen
• Genanvendelse
• Kulturhistorien
• Tilgængelighed
• Byarkitekturen
• Kultur og idræt
• Miljøet
• Landskabet
• Det grønne
• Kunsten
• Markedsføringen
DAGENS FORLØB
Introduktion
10.00 Velkomst v/ rådmand Henrik Thomsen, medlem af ArkitekturForum’s
formandsskab
10.20 Introduktion til den aktuelle problematik: industrien – byens
identitet v/ stadsarkitekt Knud Tranholm, Aalborg Kommune
10.10 Introduktion til stedet samt planlægningsmæssig status
v/ Lars Nielsen, FLS, Real Estate
10.30 Introduktion til workshoppen: dagens program, formål,
gennemgang af temaerne, forvent ninger til produkt v/ arkitekt
Niels Hurup, Sven Allan Jensen as
Gruppearbejde, visions- og idéfase 1
10.45 Ca. 10 grupper arbejder ved bordene. 10 assistenter + 10
personer fra ArkitekturForum (gruppeledere > er markeret
med * i gruppeoversigten) er parat til at yde faglig og teknisk
bistand (til rådighed i hver gruppe: kort, luftfoto, skumplastblok,
bærbare pc’er, digitalt kamera, div. modelredskaber,
papir og blyanter) Desuden vil der være adgang til 2 pcopkoblinger
på net og printer. I denne fase skal gruppen
koncentrere sig om de overordnede bevaringshensyn for
industriarki tekturen og visionen for Eternitten. Efterfølgende
eller samtidigt tages der hul på de på forhånd tildelte temaer.
Og så skal der vælges formidlingsform: visuelt og/eller
verbalt – det står deltagerne frit. Assistenterne står til rådighed
og alle må deltage.
12.30 Frokost
Gruppearbejde, visions- og idéfase 2
13.15 Gruppearbejdet fortsættes. I denne fase skal grupperne
forsøge at udmønte de overord nede visioner i konkrete mål
og forslag for de valgte temaer. Arbejdsgangen kan være en
glidende proces, hvor grupperne går fra verbale formuleringer
til konkret formgivning, enten i form af principtegninger
på grundlag af kortet i 1:1000, modeller på grundlag af luftfotoet
eller noget helt tredie. Det er også muligt med hjælp
fra assistenterne at lave digitale modeller, hurtige skitser
mv. Kun fantasien og de tilstedeværende redskaber sæt ter
grænser for udtryksformen.
16.00 Grupperne fremlægger. Hver gruppe får max 3 minutter
til fremlæggelsen. Fremlæggel sen skal ikke være et referat
af gruppediskussionen, men en hurtig stikordsstyret gennemgang
med en håndskrevet planche eller en PDF af gruppens
konklusioner.
16.30 Opsamlende diskussion v/ Niels Hurup
18.00 Tak for i dag: fadøl / pindemadder og Det Hem’lige Teater
Industri workshoppen på Eternitten
5
Sønderbro
6 Industri workshoppen på Eternitten
Østre Allé
Sohngårdsholmsvej
Områdebeskrivelse
Fakta om arealet
> Området er 36 ha
Kort overblik over Eternitten
> Cementfabrikken »Danmark« blev
etableret omkring århundredeskiftet
> I 1927 blev produktionen omlagt
til Eternit
> Ved årsskiftet 2004/2005 stoppede
produktionen i Aalborg
> Området ligger i dag inden for
en afstand af 500 m fra Aalborg
midtby
Eternitten
Aalborg midtby
Industri workshoppen på Eternitten
7
8 Industri workshoppen på Eternitten
Områdebeskrivelse
Billeder fra Eternitgrunden
Industri workshoppen på Eternitten
9
Henrik Thomsen indledte med at udtrykke stor glæde over,
på ArkitekturForums vegne at kunne byde alle velkomne til
industri-workshoppen om Eternitten og industriarkitekturen i
Aalborg.
Henrik Thomsen takkede de studerende for hjælpen og FLS
RealEstate og Lars Nielsen, fordi de så venligt havde udlånt hal
og arbejdskraft til arrangementet.
Henrik Thomsen sagde i øvrigt:
Konferencen tager udgangspunkt i Eternitten, men det er
ArkitekturForums ønske, at vi i dag også generelt får debatteret
anvendelse og bevaring på de gamle industriarealer.
Mange gamle industriarealer i Aalborg er inden for de seneste
10-15 år blevet ledige. Sidst er det Eternitten, der er blevet
lukket. Før da er mange arealer, især langs fjorden blevet frigjort,
og flere områder vil givet følge. Det er selvfølgelig trist, at
arbejdspladser forsvinder; men på den anden side giver det os
en masse nye muligheder. Moderne virksomheder og aktiviteter
kan placeres i attraktive områder, tæt på nye spændende boliger,
og vi behøver ikke at udlægge store nye byudviklingsområder.
I næsten alle de gamle erhvervsområder ligger de gamle industribygninger
og vidner om en epoke i samfundsudviklingen.
Hvordan bevarer vi vidnesbyrd om den tid, og hvilke bygninger
og strukturer kan og skal vi bevare?
INDUSTRIKULTUR! Bevar mig vel?
10 Industri workshoppen på Eternitten
Oversigt over udviklingsområder i Aalborg med industriel
historie. Eternitgrunden ligger tæt på byen og er godt forbundet
til det eksisterende vejsystem
Nordkraft
Velkomst
Henrik Thomsen /// Rådmand
Billedet viser produktionsanlægget anno 2004
Badmintonhal er opført i 1938
Industri workshoppen på Eternitten
11
Eternitten og Aalborg – har den udspillet sin rolle eller kan den
blive en platform for nye kreative vækstlag og kulturelle entreprenører
samt attraktiv sted for bosætning
Eternitten er et stort fabriksområde i Aalborg, der efter 100
års produktion har lukket ned. Industriproduktioner flytter øst
på: Østeuropa: Malaysia, Kina, etc. Sådan er vores virkelighed
Det store tema i den overordnede politiske diskussion er
derfor helt naturligt: Hvordan skaber vi nye former for bæredygtig
erhverv, her i vores del af verden? Hvordan, vil jeg afholde
mig fra at bevæge mig ind på, kun nævne det der gentages og
gentages: Forskning, uddannelse, flere iværksættere, innovation
og synergi via opbygning af netværk. Hertil må det hele
gerne krydres og tilsættes kunst og kultur, der kan fremme den
kreative proces.
Vi har et universitet, vi har mange uddannelsesinstitutioner,
kulturinstitutioner og mange andre institutioner og organisationer,
så råstoffet har vi.
Hvordan kommer Eternitten ind i billedet, den ligger der grå
og trist. Den dynamik, der kendetegnede virksomheden og
området, er slut. Det store åbne spørgsmål er: HVAD DER SÅ
SKAL SKE – jeg vil prøve at beskrive tre scenarier.
Ny byudviklingsplan
Vi laver en fin plan, med nye boliger, nye smukke erhvervsbygninger
og store grønne områder, der pakker det hele fint
ind. Vi kan også genetablere Blegkilde, ulempen er dog at idyllen
i dag vil forstyrres af trafikstøjen fra Sønderbro. Væk med
fabrikken og det gamle skidt, og udvikl den store vision, uden
forstyrrende bindinger.
Begrænset behov nye boliger og erhvervslokaler – Genbrug af
bygninger
Brug bygninger til det for hånden værende, f.eks. virksomheder
der presses ud af andre erhvervsområder, fordi de er
for miljøbelastende. Magasin for genbrug, campingvogne og
diverse skrammel.
Perspektivet: Området forslummes yderligere og vil med sin
centrale placering være en dårlig fremtidshistorie for byen.
Skab en positiv proces
En tredje og helt anden vej: Udvikl nye strategier, der er
mere fokuseret på at skabe de positive processer frem for den
endelige plan. Sæt gerne nogle visionære, men dog realistiske
mål.
- Styrk mangfoldigheden i kontraster i landskabet, flader
kontra stejle skråninger, det store udsyn kontra lukkede landskabsrum.
12 Industri workshoppen på Eternitten
Genanvendelse af hallerne
- Lær af andre, der med stor succes har udnyttet gl. industribygninger,
og givet dem en ny dynamisk rolle
- Riv ned og byg nyt med omtanke
Perspektivet: Udviklingsforløb der kobler Eternitten ind i en
nutidig social, funktionel og kulturel sammenhæng med byen
og det omgivende landskab.
Elementerne i en positiv proces
Fabriksbygningerne i ny historisk sammenhæng. Der kan
hentes inspiration andre steder f.eks.
- Emscher Park i Ruhr-området i storskala
- Kabelfabrikken i Helsingfors
- Gl. industribygninger i Oslo
- Skibsskruefabrikken i Hamborg
- Sojakagefabrikken på Islands Brygge
- Nordkraft
Det der karakteriserer byer og regioner, der med succes
søger at genbruge bygninger, er, at de er førende og har en
gunstig udvikling. Ønsket om at genbruge de gl. bygninger kan
f.eks. forklares således:
- Repræsenterer noget der på den ene side lægger distance
til den traditionelle tilgang til fredning, dvs. den museale.
- Men er samtidig bærer af en særlig historie, der kan videreføre
en identitet og kan indgå i byen som helhed, som et
levende og dynamisk arkiv for byens borgere
- Industribygninger er kraftfulde, er ofte irregulære sammensat
af udbygninger og påbygninger. Som samlet kompleks
har det noget af middelalderbyens uforudsigelighed, som
giver nye tolkningsmuligheder, f.eks. “Den toscanske Landsby”
Introduktion
Knud Tranholm /// Stadsarkitekt
- Repræsenterer stor oplevelsesværdi sammenlignet med den
nutidsarkitektur, der kan være fattig i udtryk og indhold.
Eternitten det gamle skidt, har det kvaliteter der kan bæres
ind i en ny historieskrivning. Nogle vil sige ja, andre nej. I amtets
forslag til Regionplan 2005 som netop er offentliggjort er
Eternitfabrikken medtaget som et kulturmiljøområde, som en
del af vores kulturarv, som skal søges beskyttet.
En bevaring bør ikke ses som noget, der vedrører en bygning
der og en silo her, men anskues ud fra en helhed, dvs. det
bør omfatte et samlet kompleks, som samlet tegner et billede
som er genkendeligt. Tilsvarende med landskabet, her kan
misforstået beplantning og bebyggelse sløre oplevelsen af de
forskellige plateauer og skrænter.
Vi kan lære af, hvad andre har gjort, men den store udfordring
ligger i at mobilisere egne ressourcer. Knytte nye netværk
mellem uddannelsesinstitutioner, kultur- og kunstinstitutioner,
erhvervsinstitutioner og nye iværksættere. Men det kommer
ikke af sig selv, men Eternittens bygninger udfordrer og antaster
og er en kraft, der bør udnyttes.
Landskabet, med de flade plateauer og stejle skrænter,
skabt af mange års kridtgravning, og kildevældet der stadig
indeholder masser af vand, er også bærer af en historie, som
giver muligheder, som også bør medtages i den fremtidige byudvikling
og kan i sig selv blive en fantastisk legeplads for børn
og voksne.
I den videre byudviklingsproces, efter der er skabt klarhed
for den fremtidige udvikling af de tunge fabriksområder langs
Sønderbro og Østre Alle, kan der også bygges nye boligområder.
Området kunne være velegnet for centralt beliggende familieboliger,
der kunne være et godt alternativ, til en udflytning til
forstæderne og oplandsbyerne.
Identitetsskabende elementer i nye byparker
»Småparceller« med nye funktioner i den gamle struktur
Den grønne kontrast
Industri workshoppen på Eternitten
13
Hos FLS ser vi gode perspektiver i at inddrage mange forskellige
synspunkter og ideer som grundlag for planlægningen
af Eternittens fremtid. Jeg er meget glad for at ArkitekturForum
har valgt Eternitten som emne for sit første store arrangement,
og ser frem til en god dialog både på dagen og i de kommende
måneder.
Med sin størrelse og beliggenhed i byen påkalder Eternitten
sig stor interesse fra offentligheden, og som ejer har FLS en
central rolle i planlægningen. Derfor vil jeg nævne, hvordan FLS
søger at udfylde denne rolle på en seriøs måde.
Man hører nogle gange, at FLS’ interesser er i modstrid med
borgernes interesser, men sådan forholder det sig ikke. Det er
rigtigt, at vi skal sælge til en god pris – FLS har en legitim interesse
i at tænke på pengene, men det skal også fremhæves at
FLS har ejerens interesser - ikke developerens interesse.
Eternitten er på størrelse med Aalborg bymidte, og hvis
de første bygninger kommer til at skade området, vil det også
skade de næste jordstykker, man sælger – for hvem vil bo ved
siden af en kedelig nabo?
Mht. hvordan vi griber opgaven an, har vi fra starten valgt at
gøre det i åbenhed og samarbejde med kommunen, og det har
været en god og positiv oplevelse. Desuden har vi valgt at gøre
et grundigt forarbejde for at afsøge rammerne for, hvad der er
fysisk og praktisk mulighed for at bruge Eternitten til. Det gælder
fx trafikale forhold, spildevand samt spørgsmål om trafikstøj
og jordforurening.
Så nu gælder det oplægget til planlægningen og Arkitektur-
Forum skal have stor tak for at samle et forum af interesserede
deltagere til en spændende dag.
14 Industri workshoppen på Eternitten
Introduktion
Lars Nielsen /// FLS / Real Estate
Eternitgrunden - potentialer og udfordringer
Industri workshoppen på Eternitten
15
Konferencen i dag handler om, hvordan og på hvilken
måde, vi bevarer den fysiske og arkitektoniske arv i de gamle
industriområder. Hvilke bygninger og produktionsanlæg er bevarings-
eller ligefrem fredningsværdige? Hvilke strukturer skal
vi bevare? Hvordan genbruger og fornyr vi områderne? Hvem
betaler? Og hvad er behovet og potientialet?
Det er kildne spørgsmål, fordi mange interesser er involveret.
Grundejerne vil gerne presse den sidste profit ud af området.
Høj udnyttelse og kommunal medfinansiering er vigtige
midler i den sammenhæng. Kommunen vil gerne skabe et attraktivt
område –fadæserne mellem broerne, Kennedyarkaden
og i fortiden flere projekter, skal ikke gentages.
Bevaringsinteresserne er ikke entydige, hvor går grænsen
mellem bevarings- og nedrivningsværdigt? Og skal den ligge
det samme sted i alle områderne? Hvis Eternitten vurderes efter
de samme kriterier som spritfabrikken, er det ikke sikkert, at
der skal lades ret meget - om noget – tilbage.
Siloer skaber fascinerende effekter
16 Industri workshoppen på Eternitten
I forbindelse med den nyligt afholdte konkurrence om Eternittens
fremtid, har kommunen givet et bud på bevaringsværdierne
i området. Den vurdering kan i høj grad diskuteres, især
hvis man i vurderingen inddrager de nødvendige renoveringsomkostninger.
Kommunens vurdering ligger på bordene.
Jeg vil i dag gerne bede jer om både at tage de visionære og
de pedantiske briller på. Se den store vision! Men prøv også at
være realistisk og udpeg grænserne for, hvad der kan lade sig
gøre på Eternitten og i Aalborg! Kort sagt er håbet, at I bruger
hele paletten af mål og midler, og at I bruger både gasblusset
og syrebadet.
Og husk så lige på, at vi i Aalborg allerede med stor succes
har omdannet adskillige gamle industriområder til velfungerende
og integrerede dele af byen, Obels fabrikker til universitet,
Margarinefabrikken til kontorer og detailhandel, Urban til kontorer
osv. Men se også på, hvordan man har gjort det andre steder
i verden. Tyskerne er dygtige til denne her disciplin og ikke
kun i Ruhr-området, men også mange andre steder i Tyskland.
Introduktion
Eksempler på nyanvendelse
af gamle industriområder
i Danmark og Tyskland
Niels Hurup /// Sven Allan Jensen as
Medienhafen Düsseldorf og Papirfabrikken Silkeborg
På den gamle sporvognsfabrik Falkenried i Hamborg er der
bygget en ny bydel med blandede funktioner
Historisk udvikling af Eternitten
1944 1954
1965
1974
Industri workshoppen på Eternitten
17
Følgende er referat fra gruppe 1, og det skal ses som brudstykker
af diskussionerne fra workshoppen, hvor de vigtigste
pointer og emner er medtaget:
Indgangsvinklen til området var at se på industriens rolle i
fremtiden. Det er vigtigt at huske, at der er også negative sider
forbundet med bevaringen, og ikke alle har gode minder omkring
Eternitfabrikken, og hvad den står og har stået for.
Strategien er blandet byliv. Dermed skal det hverken være et
rent bolig- eller erhvervsområde, idet det er ønsket at sikre et
vist byliv og aktivitetsniveau på forskellige tider af døgnet.
18 Industri workshoppen på Eternitten
Et andet generelt spørgsmål, som blev diskuteret i gruppen
var, hvad vi lige nu kan gøre for at få en generator til at sætte
området i gang. Inddeling i 3 faser/stadier: nu (hvor der mangler
generatorer – kaotisk overgangssituation), mellem (afvikling og
formentlig nedrivning af industribygninger) og langsigtet strategi
(hvordan området skal se ud i fremtiden).
En måde, hurtigt at få liv på grunden kunne være, at FLS
havde billige lejemål, som folk hurtigt kunne komme ind i – og
samtidig ud af, hvis forretningen er dårlig. Denne fleksibilitet
vil forhåbentlig bidrage til at en masse iværksættere vil komme
– vil det medføre et kreativt miljø, som kan blive Eternittens nye
brand/kendetegn?
Eternitten er en mulighed for at manifestere en ny identitet.
Tiltrække kreativ klasse. Etablering af et iværksætter-miljø.
Gruppearbejde
Adrian Carter*
Eva Møller Sørensen
Leif Heinzl
Desuden skal arbejdes med områdets opkobling til den
øvrige kontekst. Der skal ske noget med de tilstødende zoners
opfattelse af Eternitten, så det bliver til en del af aalborgensernes
mentale Aalborgkort – frem for at opfatte grunden som et
lukket, indhegnet og utilgængeligt areal. De skal føle, at det er
et område, man må bruge. Området skal afgiftes – både i fysisk
og mental forstand! For at ændre denne holdning skal der være
dialog med byen.
Spørgsmål om kvalitet og ægthed ved bevaring er desuden
et emne, som blev diskuteret. Høj kulturel balance er ønskelig.
Landskabet – måske et samlet landskabeligt greb - kan være
Allan Højgaard Jensen
Tinna Rita Engqvist Andersen
Ole Knudsen
Gruppe > 01 /// Anvendelse, Markedsføring, Kulturhistorien
det redskab, som kan skabe interesse omkring grunden og få
folk til at flytte dertil. Desuden skal være en balance mellem
kulturelle aktiviteter samt bolig og erhverv.
Det er en fordel, at området ikke skal behandles ud fra arkitektonisk
baggrund, idet mange af bygningerne som sådan ikke
hører ind under traditionelle bevaringsværdige bygninger. (- i
modsætning til bl.a. meget havneindustri)
Når området skal ’sættes i gang’ er det så nødvendigt med
’livrem og seler’? Hvor meget skal sikres for at offentligheden
må komme ind? Vil og skal de få en oplevelse af det autentiske
industrimiljø, og vil det inkludere ’farlige’ steder e.a.?
Patchwork som fremtidig organisering af området
Industri workshoppen på Eternitten
19
Miljø, landskab, anvendelse
Generelt blev der snakket om programmer i området, og
hvordan de forskellige volumener kunne udnyttes. Det var dermed
mest anvendelsesspørgsmålet, der blev taget stilling til.
Cementfabrikken
Størstedelen af gruppen mente, at cementfabrikken skulle
bevares, dog var der nogle, der ikke mente, at der var økonomisk
rentabelt. Der blev snakket en hel del om at lave et lokalhistorisk
arkiv i den gamle cementfabrik, hvor de specielle ovne
står. Hvis den gamle cementfabrik bevares, skal andre højder
ikke overstige dette område. Hovedprogrammet i området blev
et iværksættermiljø indenfor kreative/håndværksmæssige fag.
Der skulle oprettes diverse værksteder til brug for offentligheden.
Dette blev tænkt placeret i den gamle cementfabrik.
20 Industri workshoppen på Eternitten
Lagerhallen
Lagerhallen skal bevares. Den kunne eventuelt bruges til
forskellige indendørs sportsaktiviteter. Der blev bl.a. nævnt
fodbold, beachball og spacesport (fremtidsscenarie). Hallen
kunne også bruges til fællesværksteder. En anden idé til brug
af lagerhallen var at lave en basar og eventuelt et grønttorv om
vinteren.
Kridtgraven
Der kom forskellige forslag frem til hvad/hvordan kridtgraven
skulle bruges. En ide var at fylde hele kridtgraven op med jord,
så den oprindelige bakke blev genskabt. Et andet forslag var at
bruge den til amfiteater og eventuelt overdækket. Herefter kom
en idé med at overdække kridtgraven med et drivhus, så det
specielle kalkmiljø kunne bruges til at skabe et unikt miljø, da
der så ville dannes grobund for, at nogle specielle planter kunne
leve der.
Miljø
En del af området omdannes til grønt område. Man kan begrønne
tagene, dvs. lade græs og stenurter gro på tagene, så
der dannes en grøn sammenhæng til vandbakken.
Div.
Åben vandløb gennem området. I den forbindelse kunne
man lave en vandlegepark (eksempel fra Silkeborg)
Vision: Den gamle cementfabrik bevares > anvendelse
»kreativ landsby« > værksteder til kunstnere, iværksættere, forskere,
erhverv
Gruppearbejde
Palle Hurwitz*
Torben Søgaard
Mogens Husted Kristensen
Lars Pedersen
Jørgen Vineke Pedersen
Jørgen Løgstrup
Lars Egelund
Gruppe > 02 /// Miljø, Landskab, Anvendelse
Elementer: nedrive shettagshaller, i stedet bypark i sammenhæng
med vandbakken > Boligbebyggelse nederst mod
syd-øst.
Delmål > nedrive mod Østre Allé, bevare farveri-hallen,
udvikle nye sportsgrene > Der efterlyses etablering af kreativt
miljø kombineret med småerhverv, kunstneriske værksteder til
plast, træ, metal > Stedet giver mulighed for at arbejde med
dynamisk vandløb
Industri workshoppen på Eternitten
21
Analyse
Fra en ejendomsmæglers synspunkt: Området skal afsættes på
et tidspunkt. I øjeblikket er der fokus på bebyggelser i havneområde
og flere andre steder i byen, men der er simpelthen ikke nok aftagere
til meget mere byggeri. Der er nødt til at ske en prioritering,
så markedet ikke mættes. Potetialerne for området er placeringen
2 km fra Nytorv (altså i midtbyen) og variation i landskabet (højdeforskel).
Det er desuden muligt at skabe nogle unikke boliger med
god udsigt på skrænterne, lave en overgang med kontor, erhverv
og institutioner for at ende med retail mod Østre Allé nord i området.
Hvis området opdeles til forskellige aftagere, er det vigtigt
med en overordnet helhed i planlægningen. Der skal flere programmer
rettet mod flere grupper, et mix, ind for at fylde området.
Skrækeksemplet er Kennedyarkaden og de nye bebyggelser
Mellem Broerne, der er bygget for tæt.
Forurening: Asbestdepotet er ikke et miljøproblem, det forsegles
i jorden og kan ikke sive i grundvandet. Der er hotspots på området
hvor man skal være særlig opmærksom på forhold med forurening,
det viser sig dog ved undersøgelser, at de fleste ikke er et problem.
Det store problem er hallerne bygget i asbestholdige materialer, da
de er meget dyre at fjerne. Asbesten er et sort kapitel i Aalborgs
historie.
De store haller er i meget dårlig stand, men kan midlertidigt bruges
pga. de store arealer og specielle rumoplevelser med tagkonstruktionen.
De takkkede tage er et ikon for industrien.
Logistikken er god til området pga. de store veje, der dog er meget
trafikerede. Trafik og støj på området kan være et problem. Der
er lavet en undersøgelse af COWI for kommunen. Området skal
ikke deles af en forbindelsesvej, men holdes som et helt område.
En stor vej er en barriere.
22 Industri workshoppen på Eternitten
Genanvendelse:
Tilgængelighed er vigtig, man må åbne op, så man kan se de
smukke strukturer i området. Man kan vælge strategiske punkter,
bygninger, forløb mm af stor værdi i fht. Kultur, historie og genanvendelse.
En developer vil helst have en tom grund, men placering
og logistik er vigtigt, hvilket dog er opfyldt her på grunden. Der er
nogen, der er nødt til at investere i de gamle bygninger, der skal
bevares, for at det hele kan sættes i gang. Som udgangspunkt er
det ikke »in« at bevare, men det bliver det.
Områdets grænser: Håndværkerkvarter, boligkvarterer. Man skal
have hegnet væk både fysisk og psykisk. Man kan åbne op og
skabe opmærksomhed om området og derved forhøje værdien.
Er bevaring romantik? Det kræver gode argumenter at bevare,
da Danmark er et ungt industriland i fht. England og Tyskland, der
har et helt andet forhold til deres industrihistorie. Boligerne omkring
området kom pga. industrien. Aalborg er præget af industrien-
stor koncentration i byen. Bevaring kan være musealt (mange
bygninger ligner nærmest katedraler), men det handler i høj grad
også om genanvendelse. Industrien kan være vartegn, landmarks,
hvis de f.eks har en arkitektonisk værdi. Det er vigtigt at bevare
nogle af de skift, der er mellem intime og åbne rum i området.
Brug: B&W fabrikken i KBH. Kreative programmer der kunne opholde
sig der midlertidigt. Liv og dynamik. Man kan leje ud til brug.
Man kan tale om brug i stedet for bevaring. Der skal skabes fysiske
og mentale forbindelser til hele byen
Strategi:
Der laves en plan for, hvilke bygninger der ønskes bevaret. Disse
markeres som højtprioriterede, deles resten af bygningerne op
efter hvilke potentialer de indeholder. Nogle bygninger kan måske
bruges i 5 år før de fjernes , nogle i 10 år osv. Der laves en plan
over, hvilke bygninger der først kan rives ned eller ændres, og
hvilke der ikke må røres ved. Som udgangspunkt fjernes ingen
bygninger. Det er vigtigt at sikre bevaringen af de højprioriterede
bygninger gennem en lokalplan.
Klassificering- arkitektonisk, kulturhistorisk, struktur, arealer,
hotspots
Forslag:
A - urban, tæt, aktivt, kompleks, eksisterende bygninger
I midten af området dannes et centrum, hvor koncentrationen
Klassificering af bygningsmasse i forhold til bevaringsværdi
Gruppearbejde
Thomas Birket-Smith*
Peter Mandal Hansen
Poul Nielsen
Steen Royberg
af bevaringsværdige bygninger er høj. Her skal også gadeforløb og
rumdannelser bevares i nogen udstrækning. Især ved den gamle
cementfabrik. Der foreslås bl.a. aktiviteter for hele familien, offentlige
tilbud, bolig og handel i dette område. Teknovision, eksperimentarium,
universitarium og meget mere. Dette omåde deler hele
eternitgrunden op i en intimdel mod nord og en åben del mod syd
B - handel, retail, bevaring af struktur
Mod nord planlægges et retailområde, hvor de gamle hallers
strukturer bevares i det nye byggeri. Der planlægges parkering på
taget af bygningerne. Dog skal der være regulering med byggeriet,
da dette også er ansigtet udadtil, til byen. Dette område er primært
til retail.
C - alternativ udnyttelse af arealer, haller, sport
Området ved de eksisterende haller kan bruges til sportsaktiviteter.
Der er mange gode overdækkede kvadratmeter til tennis,
skateboard mm. Der kan dannes en offentllig plads med plads til
Jens Brandt
Lars Egelund
Mario Hesse
Gruppe > 03 /// Byarkitektur, Genanvendelse, Kulturhistorien
larm- alt det der ikke er plads til inde i midtbyen. Man kunne evt.
fjerne facaderne af bygningen og kun lade taget stå. Hvad mon der
så ville ske? Brugen af hallerne kunne være midlertidig og skifte i
løbet af dage, uger, måneder eller år. Det kan på den måde optage
byens behov.
D - grønt, aktivitet, event
Mod syd i »lommen« kan planlægges et grønt område, der
kobles med Vandbakken. Der skal være aktivitet i området f.eks.
amfiteater, åben scene, sport osv. Plads til musik og kulturelle
formål. Der er meget skygge på området om vinteren - kunne evt,
også bruges til vintersport eller lign. Skifter program mellem sommer
og vinter.
E - bolig
Område mod sydvest ved skrænterne tænkes forskellige typer
af boliger. Dog ligger kulturhistorien også i landskabet.
Områdets disponering
Industri workshoppen på Eternitten
23
Gudrun: Det er vigtigt at fortælle historien om, hvad der er sket
her og bevare energien i landskabet.
Rikke: Vandbakken som offentligt tilgængeligt område, og tilgængeligheden
bør tænkes ind i det.
Lars: Det bebygelsesmæssige klar fra starten. Sammenhængen
med omgivelserne.
Gudrun. Vigtigt at få noget grønt for beboelseområderne.
Mogens: Der er kun Sønderbroskolen som er lukket med hegn
og Østre Anlæg, der benyttes i meget høj grad og er af stor
kvalitet. Der er langt til sportsaktiviteter. De haller, der er, er
booket op af en masse foreninger. Boldbaner eller områder
med luft omkring er der langt til.
Rikke: Hvilken historie er det, man vil fortælle? Skal svares på,
før man begynder at se på de enkelte bygninger.
Gudrun: Hvilke behov er der?
Oase-karakter i bunden af kridtgraven og action mod Sohngårdsholmsvej
24 Industri workshoppen på Eternitten
Historier der skal fortælles:
Tilgængelighed - fysiske sammenhænge til byens andre
grønne områder, trafik
Landskab - Hvilke elementer der er vigtige at bevare, Bevaring
af det rå landskab ;;; Landskabet tænkes ikke isoleret,
men afhænger også af, hvad der sker mht. bebyggelsen –evt.
tættere bebyggelse i den nordlige del ;;; Valget er at friholde et
grønt landskab på den sydlige del og laver en tættere bebyggelse
i syd.
Tilgængelighed:
Bevægelse mellem Øgade kvarteret og grunden er besværlig,
der skal ske noget med krydset ved Sohngårdsholmsvej
og Østre Allé. Der er adgangsvej fra Sønderbro ved jernbanesporet,
det er også ejet af FLS, to venstre svingsbaner og to
højresvingsbaner, samme sted hvor det vil være ideelt at lave
en grøn forbindelse. Adgangsvej midt for ved Østre Alle. Den
eksisterende skal flyttes af hensyn til evt. øget trafik). Fra Sohngårdsholmsvej
kan der laves en adgangsvej efter Biblioteksbygningen,
og der er mulighed for en ved krydset ved Blegkilde,
hvor der kan føres veje langs og ned ad skrænterne.
Gruppearbejde
Gitte Vestergaard Jørgensen*
Gudrun Schack Østergaard
Rikke Geertsen
Der er mange barrierer for at komme ind i området for cyklister
og gående, så der skal være mulighed for at parkere sin
bil der og så færdes internt i området. Der bør være parkeringspladser
med tilgængelighed til den grønne del af området. Evt.
tunnel under vejen for dem der kommer fra de grønne områder
ved golfparken. Evt. en bro fra toppen af vandbakken til Blegkilde.
Funktioner:
> Sports og fritidsaktiviteter, oplevelser,
> Sammenhæng med de grønne områder.
> Tilgængelighed, forbindelser udadtil
> Rekreative programmer
> Svømmehal
> Sportshaller(for lokalsamfundet),
De to nyeste haller kan bruges i en overgangsperiode, hvor
evt. sport eller andre funktioner kan tage plads og forbedre
områdets profil, mens resten af området udvikles og i og med
at der så sker noget på området være med til at sætte gang i
udviklingen. (Færdigvarelageret og adm. og laboratoriebygn. Er
foreløbigt blivende funktioner.) Færdigvarelageret er en bygning
der står som en mur, hvor der ellers skulle være en flot indgang
til Aalborg, derfor bør der arbejdes med dennes facade, så længe
at den bevares så bygningen kan åbne mere op. Vandbakken
er en integreret del af den landskabelige del som også omfatter
hele det sydlige skræntområde. Bevaringen af landskabet
er også med til at fortælle stedets kulturhistorie. Hvis der skal
bygges i den sydlige del så skal det være på skrænten ved
Sohngårdsholmsvej, som er sydvest vendt. Lav bebyggelse.
Udpegning af felter og tilgænglighed
Lars Overvad Nielsen
Mogens B. Andersen
Lars Egelund
Gruppe > 04 /// Landskabet, Det grønne, Tilgængelighed
Funktioner i Landskabet (brainstorm):
> Attraktioner
> Aktiv park: action, adrenalin, armgang henover slugten, svævebane,
en naturlegeplads for voksne (Skal brande Aalborg
som en rå by, turist attraktion)
> Ro, vand, meditation, forsinkelsesbassiner som skøjtebaner.
> Tilgroningsområde, beplantning, man kan lade området stå!
Evt. skabe kontraster ved at lave et decideret planlægt parkanlæg
i en lille del aaf det og så lade resten stå.
> Aktiviteter for børn.
> Udendørs svømmeanlæg.
> Kropslig BEVÆGELSE er et nøgleord
> Blomster er for pænt til et så råt område.
> Skulpturer noget der fylder noget.
> Evt. open air monumental industrihistorisk udstilling.
> Industriskulpturer
> Ex. Duisburg nord: der er lavet legeplads i nogen af bygningerne
> Man kunne bruge elementer af bygningerne en legeplads
ude i landskabet…
> Landskabet er meget bearbejdet, men virker uberørt.
> Måske skal det ikke være industrielementer der bruges i
landskabet, men noget andet og så er det selve grunden der
skaber forbindelsen til historien.
> Amfiteater, men vil det blive brugt i vores klima!
> En rolig oase.
> Event baserede begivenheder.
> Udendørs eksperimentarium, hvor man ledes rundt.
> Evt. en historiefortælling, hvor man ledes rundt.
> Der behøver måske ikke være nogen bestemte programmer,
i og med at det er et forbindelsesled mellem flere stier og
området er spændende i forvejen.
> Der er dog også mange muligheder for at bruge den.
> Rulleskøjteskier, Skøjtebane, Skaterbane, Cykelstier.
> Solbadning
> IKKE alm. Bypark
> Synliggørelse via Sohngårdsholmsvej.
> Arbejde med terrasserne i terrænet for at skabe et endnu
mere spændende område. Terræn bearbejdning. Udnyttelse
af landskabet
> Der skal være noget at samles om, plateauerne kan evt.
bruges.
> Økologisk landsby ( anderledes bebyggelser)
> (Kan disse funktioner evt. også være styrende for resten af
området???)
Industri workshoppen på Eternitten
25
Den indledende diskussion omkring eternittens fremtid bød
på mange forskellige forslag til fremtidige aktiviteter heriblandt
basar, badeanstalt, iværksætter firmaer og gøre plads til subkulturer
med potentiale til at bibringe kvalitet til området. Ønsket
om et område med rum til forskelligheder og et mix af forskellige
aktiviteter var gennemgående for formiddagens diskussion.
Christiania i en pænere udgave var et af billederne på det
nye miljø, der kunne skabes på Eternitten, med Christiania
menes der et ikke friseret/traditionelt planlagt område, men i
stedet et område, som bygger videre på de karaktertræk, der
findes på Eternitgrunden i dag. En diffus og rå karakter, med
potentiale til at tiltrække kreativt mindede folk, hvilket bl.a.
er sket på Sydhavnen i KBH. Ideen er ligeledes at etablere et
åbent område med minimalt lovgivningsmæssige indgreb, således
at området får lov til at blomstre frit. Dilemmaet var dog
at det derved muliggjorde at investorer kunne opkøbe grunden
i mindre bider, og overså grunden med parcelhuse, hvilket ikke
ville kunne bidrage med kvalitet til Aalborg som helhed. For at
undgå at investorer eliminerer potentialerne var der et forslag
om, at kommunen kunne opkøbe grunden og leje lokalerne ud
til midlertidige formål, eller etablere et rekreativt område. Men
med henvisninger til områder, hvor kommunen tidligere er gået
ind og været en aktiv aktør i planlægningen, blev det nedstemt
med argumentationen om at kommunen ikke havde formået at
skabe succes i de pågældende områder (bl.a. ved havnefronten).
26 Industri workshoppen på Eternitten
Selvbærende kreativt
kvarter
Generelt var holdningen til bevaring af de gamle industribygninger,
at de eller strukturerne i området skulle bevares, for at
vidne om Aalborgs historie som industri by.
Aalborg er ligeledes i en de-industrialiserings fase, hvor nye
erhverv er påkrævet for at undgå en stigende arbejdsløshed og
affolkning af byen. Derfor er det vigtig at Aalborg kan tiltrække
den kreative klasse, som kan skabe mulighed for ny vækst i
byen. Ved at iscenesætte eternitten som et åbent, alternativt
miljø, med rum til eksperimenter er det muligt at tiltrække den
kreative klasse. Mht. de-industrialiseringen og den deraf kommende
lavvækst i boliger og erhverv er eternitten ikke specielt
attraktiv i forhold til salg, derimod kunne man ved at åbne
området op for borgerne, skabe gennemgang i området ved
etablering af cykelsti fra midtbyen til universitet gøre borgerne
bevidste om områdets skønhed og muligheder. Bygningerne
kunne lejes billigt ud til forskellige foreninger, og folk med lyst
til at skabe midlertidige aktiviteter og installationer i området.
Derfor opfordres F.L.S. til at beholde hele grunden i en periode
på fem år, hvor det lige økonomisk skal køre rundt ved at leje
nogle af bygningerne ud, resten skal stå til fri afbenyttelse af
borgerne.
Hegnet fjernes for at signalere at området er åbnet for alle.
For at sikre at der bliver genereret aktivitet i området udvalgte
projektgruppen fem punkter på grunden, hvor der blev indlagt
aktiviteter, som grill anlæg med bænke, skater bane etc. Tanken
er at disse punkter, via den aktivitet de skaber, har potentiale
til at tiltrække andre aktiviteter. Derved skabes der basis for et
attraktivt alternativt offentligt rum skabt ud fra naturlige forefindende
behov. Nye erhverv kan ligeledes blomstre op pga. billige
opstartsomkostninger, med tanke på den billige leje F.L.S.
skulle kræve i opstartsfasen.
Gruppearbejde
Anne Iversen Hansen*
Peter Strøyberg
Hans Kiib
Gruppe > 05 /// Kunsten, Markedsføring, Kulturhistorien
Berlinmurs - event!
Strategie: 6 Atombomber
Interferens - området gror!
Lars Pedersen
Thina Wallin
Jes Severinsen
Industri workshoppen på Eternitten
27
Indledningsvis i runde NR. 1 ...
... blev der diskuteret for og imod bevaring, hvor det indledende
forslag om at det enten skulle ses som et stykke exceptionelt
kulturhistorie, hvor direktøren boede på grunden, eller
at acceptere at der sker forandringer hele tiden og derfor rydde
det hele, så det står som et jomfrueligt område.
Derefter var synspunkterne for bevaring, bl.a. ting som:
> Amtet har peget på Eternitgrunden og Portland som to bevaringsværdige
industrigrunde i Aalborg.
> Hvis noget skal bevares skulle det være et stykke helhed,
hvorfor den gamle cementfabrik kunne være oplagt.
> Den gamle industrihistorie kunne bruges til at skabe nye
arbejdspladser. Som i Ruhr distriktet hvor man har lagt fordommene
omkring industri væk og set nye muligheder og
potentialer.
> Det er et centralt beliggende industriområde, som har haft
stor indflydelse på byens udvikling og i kraft af at den kun
ganske nyligt er stoppet med produktion, står den stadig
stærkt i manges bevidsthed. Den har også et godt omdømme
blandt borgere.
28 Industri workshoppen på Eternitten
Argumenter imod bevaring:
> Bygningerne er bare standard industribygninger.
> Bygningerne kræver meget vedligeholdelse, store vedligeholdelses
udgifter
> At kigge på fabrikken ikke kun positiv side, men også en fabrik
med etiske og miljømæssige problemer.
> Bygningerne er bygget som ramme for produktionsanlæg og
er derfor bygget til andre formål end mennesker.
> Omkostninger – hvad kan fås ud af helheden?
> Produktions anlægget/maskinerne kunne bevares som museumsgenstande,
da folk har ikke lyst til at kigge på fabriksanlæg
> At bevare noget giver mange bindinger for fremtiden.
Hvad kunne være et bevaringsgrundlag?
Et spørgsmål om hvilken historie som skal fortælles – der
er mange lag. Flere måder at bevare på, ikke kun bygninger,
man kunne også bevare strukturer/mønstre. Det karakteristiske
derude er det menneskeskabte landskab. Landskabet er det
Strukturer som bevares
Gruppearbejde
Jørgen Elsøe-Jensen*
Jacob Blegvad
Maj Bjerre Dalsgaard
Kim Jacobsen
unikke for Aalborg. (Aldo Rossi betragter Landskab, Monumenter,
Bygninger, Mennesker med hver sin længde livscyklus, hvor
landskabet har den længste.)
Det er også op og ned i samfundet, hvor meget historien
betyder for mennesker. Bevarer man bedst ved at lade det stå
og forfalde, eller bevarer man bedst ved at infiltrere med nyt og
dermed skabe kontraster? Bevare i forhold til specielle idéer,
hvis der umiddelbart forelå en mulighed eller oplagt idé til anvendelse?
Bevare i forhold til forskellige formål; karakteristisk,
æstetisk, anvendelse? Det væsentlige er at åbne grunden op til
byen, da den har været meget lukket.
Runde NR. 2 ...
...fortsatte egentlig på den forrige diskussion, med mange
af de samme emner. Dog blev der også diskuteret emner som
hvorledes man kan »holde på hjernerne« i Aalborg…
> hvis niveauet på eternit grunden er højt, løftes niveauet
rundt om
Jan W.Hansen
Mai Langeland
Knud Tranholm
Gruppe > 06 /// Kulturhistorien, Genanvendelse, Tilgængeligheden
> man kunne braklægge det
> man kunne lade en pænere del af håndværkerkvarteret indtage
en del af det til at finansiere resten
> se det mere procesorienteret og bruge området til på længere
sigt at skabe økonomisk vækst, ved at lade funktioner
som Dreamhouse og Novi komme til, som ville blive mere
interesseret på en mere favorabel grund
> andre måder at holde på hjernerne kunne være at lade dem
leje sig billigt ind i de eksisterende bygninger
> det specielle ved området skulle være mangfoldighed
…samt hvordan man sikrer et fællesskab.
> børnefamilier gode i området, individuelle men samtidig meget
fokuseret på fællesskab
> man ville få miljøer med kontrastfyldte haver til kridtørkenen
og måske kunne hvert boligområde få en hal til fri afbenyttelse
Overordnet disposition af funktioner
Industri workshoppen på Eternitten
29
Indledende diskussionsrunde om bevaring af industriarkitekturen:
Gruppen finder det vigtigt at holde fast på de enkelte byers
identiteter - Aalborg ER en industriby, kvægtorvets bevaring kan
dog ses som et eksempel, hvor det mere er følelser, der har
spillet ind. Det er ikke alt, der er værd at bevare, og man skal
passe på ikke for tidligt at bestemme, hvad bygningerne skal
bruges til – men snarere finde de rumlige kvaliteter, der skal
bevares.
…men man kan dog også sige, at det er de store gamle haller,
der er folks billede af området, og man kunne måske bevare
strukturerne, så historien/billedet af området bevares. Folk forbinder
det med noget grimt, noget der har slidt ned på folk, og
der er generelt et negativt billede af området. Hvordan kan man
bevare det alligevel?. Hvordan formidler man det ud, så folk får
et indblik i det, og hele Aalborg deltager i debatten. Det er vigtigt
at bruge området til at vise historien – men det kan gøres
på mange måder…det behøver måske ikke at fokusere på den
enkelte bygning, når området arealmæssigt er så stort.
Branding: kan industriarkitekturen bruges til at gøre Aalborg
interessant? Man skal prøve at gå fordomsfrit til det…men nok
ikke tro, at det kan konkurrere med områder som Ruhr-området.
Det er meget vigtigt, at man gør det, fordi man har en interesse
i området.
Et andet væsentligt punkt er, at Aalborg skal finde sit eget
størrelsesforhold sammenlignet med industribyer andre steder.
Det er måske ikke muligt at trække folk til, men dog sørge for,
at dem der kommer i byen får et indtryk af byens karakter og historie.
Det koster penge at lade bygningerne stå, så der vil være
mange interesser i området. Herved kommer man ikke uden
om at diskutere, hvad der skal ske med stedet.
Kriterier for udvælgelse?
Hvordan sikrer man at man tager de rigtige valg? - der må
være noget, som man kan genkende, fx produktionsgang, ikke
noget man udmiddelbart kan genkende – men noget man kan
bruge til at fortælle en historie….åbne øjnene og se hvad der
er særegent…. Er der rum i byrådet til denne diskussion? – ja,
men der mange interesser og hensyn,der skal gå op i en højere
enhed….er jo nogen der ejer det. Skal kommunen købe eller
lade det være privat?
30 Industri workshoppen på Eternitten
Vigtigt at en by viser forskellighed….der skal være noget
grimt ind imellem, Aalborg er f.eks. en af de første byer i Danmark
med »sky-line«. Områdets beliggenhed – resulterer i en
kolossal politisk bevågenhed, mange interesser i området – dog
mange andre steder i Aalborg, hvor der kræves en indsats.
Stemningen – skal der være boliger?
Har set på FLS og andre forslag – men længere er de heller
ikke. Kan betragtes som en investering, et færdigt areal der så
kunne sættes i spil, når behovet opstår – for boligbehovet er
ikke stort i øjeblikket. Behovene ændrer sig … Har jo størrelsen
til at det kunne være et lille minisamfund – mini-Christiania?…
Positivt at man tager diskussionen, før man går i gang. Planmæssigt
kan man sikre, at området skal bruges til bestemte
ting – men ikke sikre, at grunden udstykkes i mindre bidder.
Bedste ville jo være et samlet område med en identitet – ’nitten’,
ville måske forsvinde, hvis områderne blev opkøbt…byrådet
ville nok fastlægge hele områdets anvendelse – men kan i
sidste ende ikke forhindre det. Hvis man vil bevare helheden
– skal man så ikke ret tidligt beslutte, HVAD der skal bevares
– og hvad man VIL med området….have det overordnede billede
før man beslutter at gå i gang. Industrilandskabet – skal
også tages med i betragtningerne….
Hvad skal man? Bevare for enhver pris?
Det offentlige kan give eksempler på at man kan skabe interesse,
inspirere….give input - for at undgå at bevaringsværdige
bygninger rives ned …. Flere og flere får jo også øje på kvaliteterne
, andre værdier der i dag gør sig gældende. Ville tænke
på kvaliteterne i byrummene. Folk er mere interesserede i at bo
med historien … Det offentlige har en forpligtelse for helheden
i omdannelse af de større industriområder…planlægningsmæssigt
med det gode eksempel og viden…
Kunne man se på alternativer? Måske ikke bare traditionelt
bolig og erhverv…. “Kultur by aalborg” – kultur er jo også folkelighed!
Aalborg skal passe på ikke at blive for pæn!!, synd at
omdanne den rå havn til noget den ikke er…Aalborg er jo en rå,
grim industriby – hvorfor ikke finde de positive potentialer….?
Gruppearbejde
Poleret overflade? Er det det vi vil ha’?
Trine Skammelsen / Sune
Ribergaard Henriksen*
Erik Ravn
Esben Colding Broe
Det er ikke alt, der lader sig planlægge, men man må stå
frem, parat til at gribe ideerne, inden de forsvinder igen. Være
stolt af det man er, være stolt af det, Aalborg kan! Nordkraft
frem for musikkens hus!! - man skal ikke forudsætte en bestemt
adfærd – kan ikke planlægge de innovative, kreative
Stisystem gennem området binder sportsfaciliteter sammen
Vibeke Gamst
Anne-Mette Agermark
Kristine Dagnæs-Hansen
Gruppe > 07 /// Byarkitektur, Kultur og idræt, Markedsføring
miljøer – men man kan lade de åbne, potentielle rum stå til fri
afbenyttelse ... Folk der uddannes i byen, søger væk igen, når
de er færdige….byens beliggenhed langt fra Kbh, kunne have
en chance, hvis byen koblede på Århus/trekantsområdet….kun
1 time i bil mellem Århus. Folks opfattelse af afstande og tid
kunne udfordres … Ligger et potentiale i beliggenheden – porten
til byen fra syd og koblingen til motorvejen…
Industri workshoppen på Eternitten
31
Industriarkitektur
Eternitfabrikken – i forhold til byen
Kvalitet i Arkitekturen
Initierende problemstillinger
Fascinerende og flot, vi skal foretage en selektiv udvælgelse.
En vurdering og overvejelse vedrørende funktionsanvendelse.
Er Aalborg »Industriby nr. 1« eller ej? – hvor meget fylder dette
billede i beboernes bevidsthed? Vi forlader industrisamfundet,
men hvad skal vi have i stedet for? Kan bygningerne bruges til
at fremme en eventuel vækst?
Det drejer sig om en brobygning; om en kombination af
teori og praksis. Hvilke funktioner kan flytte ind for at skabe
den vækst, der er nødvendig? Områdets størrelse giver mulighed
for mange forskellige funktioner. I forhold til økonomisk
styring – har kommunen mulighed for at investere i grunden?
En sådan investering ville skabe mulighed for udarbejdelsen af
en samlet helhedsplan, der kunne sikre en vision for hele området.
Derved ville frasalg og kortsigtede løsninger blive undgået.
Et forpligtende samspil mellem kommune, FLS, beboere og andre
investorer er nødvendigt for at en overordnet planlægning
kan blive succesfuld! Landskabet er en vigtig faktor for hele
området.
En bevaring af bygningerne og en bevaring af landskabet
skal spille sammen – det kommer helt an på den historie man
ønsker at fortælle. En sammenhængende fortælling. Et fokus
på industribygningernes og landskabets potentiale; fortællingen
om fortiden skal fortælles gennem en bevaring. Herudover kan
en tilføjning af nye funktioner bringe de arkitektoniske og landskabelige
strukturer ind i fremtiden.
Det handler om en strategi, der rækker videre end et koncept.
I forhold til rækkefølgen på tiltag – først indtænkes miljøet!
Et ønsket miljø kan sikres gennem en genanvendelse af
eksisterende strukturer.
En langsigtet strategi er vigtig, både tidsperspektivet og fleksibiliteten.
Sådanne langsigtede planer skal være nøje planlagt
i forhold til zoneinddelinger. Inddragelsen af områder kan konfliktere
med et midlertidigt brug, der er blevet en vane. I forhold
til kobling til vores område – En oplagt mulighed med en forbindelse
vest-øst over grunden. Derudover er der mange muligheder
i forhold til koblinger med andre industrifortætningspunkter
32 Industri workshoppen på Eternitten
i Aalborg som Havnen, Nordkraft osv. Indfaldsvejene kan også
inddrages aktivt – indgang til byen/branding. Tætheden af arkitekturen
– karrebebyggelsen kan udvides ind i området; eller
man kan gentage industri-ikonongrafien.
Et multifunktionelt område/landskab – mulighed for utraditionelle
funktionssammenhænge. Planlægge med interessenterne;
evt. Ikea. Skab en balance mellem punktet og fladen
– i forbindelse med eventuelle høje bygninger. Funktionelt set
– Nedslag med forskellige væksthuse hvor et ældre/kultur/
idrætscenter kunne være et bud på en funktion. Kunne bruge
de gamle bygninger til at huse de offentlige bygninger. I forhold
til boliger kunne de rumme forsamlingshuse. Skal det være en
lokal hemmelighed eller en international turistattraktion? Også
i forhold til målgruppen ... I og for sig er de eksisterende strukturer
for små til at bære i sig selv, nye funktioner må føre historien
videre. En mulighed kunne være en bazar, de eksisterende
haller er ideelle hertil. Der kunne skabes rum til subkulturer i en
begyndende planlægning, potentialet i området ville komme i
fokus ved en sådan brug. Senere skulle mere bæredygtige funktioner
tage over. Forskellige igangsættere, håndværkere og så
videre. Et rummeligt miljø.
Vision
Det handler om miljø – vi ønsker at sikre et fundament, hvor
der umiddelbart kan sikres et miljø der kan bruges med det
samme. Vi sikrer vejsystemet og indlægger et grønt lag, der
kan indeholde et link med retning vest-øst. Derudover bevares
nogle af de eksisterende bygninger, med nye funktioner. De
forskellige funktioner placeres som væksthuse, der til at starte
med kan være af midlertidig karakter men senere hen skal mere
bæredygtige funktioner tage over. Funktioner med et midlertidigt
islæt; subkulturer og iværksættere
Lag:
· det grønne underlag
· vejsystem
· bygninger
Kultur, sundhed og rekreation.
Gruppearbejde
Erik Iversen*
Lea Louise Andersen
Helge Bekke-Hansen
Camilla Holm Christensen
Bo Pehrson
Lotte Rolighed
Gruppe > 08 /// Landskab, Kultur og idræt, Genanvendelse
Trin 1 > oprydning, skramlet væk, også det som sidder
fast på bygninger + bruge bygninger som de er - evt. suppleret
med nye tilbygninger
Trin 2 > etablering af boliger langs Sohngårdsholmsvej
+ park med sport. Vigtigt at bevare det hemmelige skær over
Eternitten. Det grønne: fra vildt til kultiveret.
Trin 3 > Eksisterende bygningsmasse (overlevet fra
trin 1) - opdeles i gult: bevaring + blåt: strukturer bevares.
Vigtigt: stedet / bygningerne er ikke et museum.
Enkelte lag og det
»Væksthus i sportskultiveret
landskab«
Industri workshoppen på Eternitten
33
I gruppen var der konsensus om at workshoppens output
skulle være en række spørgsmål – at opstille nogle forslag til
debat frem for et færdigt forslag.
Arbejdet blev indledt med en præsentationsrunde. Efterfølgende
startede en brainstorm af ideér og tanker om området.
Kortet blev anvendt som ’tavle’ - et fælles underlag, hvorpå
idéerne blev noteret.
Diskussionen om Eternittens fremtidige udvikling kan deles
i to tråde:
> Selve området, et overordnet forslag, en strategi for den
fremtidige udvikling.
> Specifikke løsninger til udnyttelse at eksisterende bygninger
og landskabet.
Mangfoldig anvendelse:
En overordnet vision for området er at kombinere programmerne
bolig og erhverv, for derigennem at opnå en mangfoldig
anvendelse, skabe liv og aktivitet i den nye bydel. Dette kan
opnås ved at organisere programmerne i enklaver/lommer, der
vil tegne et mønster af fortætninger og spredninger. Herved kan
programmerne gribe ind i, og overlappe hinanden.
Genbrug og fornyelse:
Med hensyn til genanvendelse af eksisterende bygninger
og strukturer, er det vigtigt at der er et formål med bevaringen.
Industristrukturerne skal fungere som »fundament« for en fremtidig
bebyggelse. Bygningsmasserne kan opløses – brydes op,
gennemskæres og bruges til nye formål.
34 Industri workshoppen på Eternitten
»En indendørs by« er et forslag til hvordan de eksisterende
bygninger bruges som en skal omkring nye bygninger/
konstruktioner, en form for isolering der muliggør eksperimenterende
arkitektur. Eksempelvis kan et nyt kollegium bestående
at enheder placeres i farverihallen, hvor også en indendørs cykelparkering
og svømmehal kan indrettes. Genanvendelse kan
også ses i forhold til bevaring af eksempelvis eksisterende spor
og aftryk. Disse kan antyde nye stiforløb, pladser o.l.
Infrastruktur
Et vigtigt aspekt for områdets fremtidige udvikling er en
udbygning af de infrastrukturelle forhold, tilgængeligheden til
grunden. Der forslås indkørselsmulighed fra Øster Allé, Sohngårdsholmvej
og Sønderbro. Som en grøn forbindelse gennem
området anvendes de eksisterende veje til et grønt stiforløb,
hvorpå programmer (bygningsmæssige og landskabelige) kan
hægte sig på. Stien skal bevæge sig gennem området i på de
forskellige plateauer, hvorved det karakteristiske landskab bevares
og fremhæves.
Strategien:
En succesfuld udvikling af området over tid, kan understøttes
af en markant branding - en synliggørelse af grunden. Dette
kan opnås ved at eksponere områdets kant gennem en massiv
og markant bebyggelse. Overordnet bør området tænkes
udefra og ind, for på den måde at forhindre en »pizzamodel«,
hvor fyldet er samlet på midten! En defineret kant vil skabe en
markant overgang til grunden.
Omvendt pizzamodel: når omdannelse tænkes indefra, fås som regel en kedelig skorpe - pizzafyldet skal ud mod omverdenen
Gruppearbejde
Bevaring i trin efter trin
Nye måder at bevare på
»Giraffer« i bybilledet
Nicolai Steinø*
Jørgen Hedegaard
Jens Broberg
Grethe Helledi
Birgit Vanghaug
Lene Klitgaard
Martin Heide
Gruppe > 09 /// Anvendelse, Tilgængelighed, Kulturhistorie
Kollegiet i farverihallen
Ny vejforbindelse
Pizzakanten
Industri workshoppen på Eternitten
35
Synspunkter fra den opsamlende diskussion
> Vigtigt at bevare dette sted som et levende sted – lad
være med at rive noget ned før det er nødvendigt, bygningerne
kan jo bruges som de.
> Det interessante ved Eternitten er industriens anlæg, som
en ekstrem vigtig del af Aalborg industri-historie. Forskellige
bevaringsbehov er repræsenteret – lad tiden vise, hvad vi vil
bevare. Identitetsskabende elementer skal måske være en offentlige
opgave at få bevaret (store siloer eksempelvis)
> Er identiteten entydig positiv?
> Unikke rumlige oplevelser – kig godt på bygningerne: mulighed
for at skabe særlig autentisk arkitektur.
> Dilemma: de bygninger, som er mest bevaringsværdige er
mest nedslidte.
> Stor landskabelig bevaringsværdi – det væsentligste i det
lange perspektiv
36 Industri workshoppen på Eternitten
> Lav status ej ønskeligt – skal undgås. Et sekretariat skal
sørge for balanceret udvikling
> Haller symboler på vækst / liv. Husk: ny historie bliver
også gammel – udviklingen går hurtigt, vær ikke for hurtig med
at rive ned.
Muligt at stille krav til arkitekturen: ej som havnefronten: opført
over for kort tid, resultatet for ensartet / for kedeligt
> Man kan ikke lave regler for middelmådighed – det vil
være der alligevel.
> Mangfoldighed: Indvandrerne har noget at byde på. Marked
/ bazar (Rosdahl på havnen indskrænker åbningstiden) – en
moske?
> Vigtigt at tiltrække store virksomheder ved bevidst at tiltrække
en bestemt type mennesker.
> Er Aalborg mon stor nok til at tiltrække ’the creative
class’?
Mangfoldigheden synes at være enighed om.
Diskussion
Opsamlende diskussion
> Investor ønsker højst mulig udnyttelsesgrad – legitimt.
Særlig kvalitet: rum for at skrige / hvine. Den kvalitet har vi
her – den må ikke forsvinde herfra. Fx: svært med etablering af
et større grønt område – så vil eksisterende kvalitet forsvinde.
Pas på med at gøre det halvt – pas på middelmådigheden.
> Vigtigt at indtænke landskabet.
> Ønskes liv må vi lære af erfaringerne fra ’mellem broerne’,
som er blevet tomt. Nødvendigt at placere attraktioner.
> Synes at være et generelt problem at fylde nye byområder
med liv (lykkedes på Potzdammer Plats).
> Idé: international konkurrence med udgangspunkt i det
landskabelige.
> Området skal have kontakt til omgivelsernes grønne strukturer
> Hvor gør vi af bilerne – til handel, boliger etc.
> Fantastisk idé med Event vedr. nedbrydning af hegnet
– overvejes om det er muligt.
> Idéen med grønne kiler, hvorfor egentlig? (Harerne dør
alligevel når de skal passere Sønderbro….) – En bydel kan i sig
selv udgøre et grønt element.
> Grønne korridorer, vigtige i betydningen grønne forbindelser
fra grønt område til grønt område
> Lad landskabet gro / leve videre som det er – samme tankegang
som at genbruge bygningsmassen
> Ikke nødvendigvis en god idé at begrønne al kalken, ud
fra et bæredygtigt perspektiv er det fx et værdifuldt materiale
(rensende)
> Vigtigt ikke at lægge et lag muld ud over det hele – kvaliteten
skjules. Eksisterende forskellige landskabelige kvaliteter
bevares: vand, skrænter….
> Vi har i Aalborg fine eksempler på bevaring af kridtgrave,
hvor den særlige landskabskvalitet er bevaret. Kemira et
eksempel på hvordan vi ikke skal gøre: kun tomhed står tilbage…..
> Når vi taler landskab taler vi måske i virkeligheden om terræn…….
Industri workshoppen på Eternitten
37
Forløb og resultat
- arrangørernes betragtninger over arrangementet
Konferencen blev arrangeret af ArkitekturForum. Sekretær
på opgaven var arkitekt Bodil Henningsen og til at bistå var
nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemmer af ArkitekturForums
bestyrelse, og som konsulent Sven Allan Jensen as
ved arkitekt Niels Hurup med skiftende medarbejdere samt ad
hoc forskellige studerende fra Arkitektur & Design på Aalborg
Universitet.
Der blev lavet en invitation og folder, som blev sent ud til en
række udvalgte personer og organisationer, og der blev annonceret
på ArkitekturForums hjemmeside. Da tilmeldingsfristen
nærmede sig, blev der sent indbydelse og til alle arkitekekter
i DAL’s nordjyllandskreds. Med sekretærer og gruppeledere
endte vi på ca. 90 deltagere. Vi havde regnet med 100, så det
var tilfredsstillende.
Invitationsfolderen beskrev en række temaer, og deltagerne
blev bedt om at prioritere de temaer, de helst ville arbejde med.
Det gjorde langt de fleste, og på den baggrund sammensatte
Bodil og Niels enevældigt grupperne. Vi mener, at der på den
måde blev sammensat nogle ret funktionsduelige grupper. At
de så ikke helt kunne holde sig til temaerne, da gruppearbejdet
gik i gang, er er en anden historie.
Konferencen var planlagt til at vare en dag og målet var:
1. at igangsætte en generel debat om industriarkitekturen i
Aalborg
2. at få visioner og ideer til hvad der skal ske på Eternitten
3. at afprøve en ny metode til borgerinddragelse
Der blev undervejs i planlægningen sat spørgsmålstegn
ved, om det ville være muligt at opfylde alle tre mål. En generel
debat om industriarkitektur er svær at håndtere. Det er svært
at fastlægge niveauer eller generelle retningslinier for, hvornår
og på hvilket grundlag bevaring skal ske. Bevaring generelt bør
omhandle arkitekturen, kulturhistorien og bebyggelsesstrukturen,
og indenfor hver af disse temaer kan der gøres et væld af
meget nuancerede betragtninger. Det var derfor et synspunkt,
at konferencen alene burde tage udgangspunkt i forholdene på
Eternitten og lade debatten om arkitekturpolitikken udspringe
af den konkrete diskussion om, hvad man gør på Eternitten.
ArkitekturForum endte dog med at fastholde, at konferencen
skulle behandle arkitekturpolitikken som et selvstændigt emne.
Gruppearbejdet blev derfor delt op på en formiddagsdel, hvor
38 Industri workshoppen på Eternitten
man primært skulle fokusere på arkitekturpolitikken og en eftermiddagsdel,
hvor man tog fat på Eternitten.
Arbejdsgruppen erkendte meget hurtigt, at det nok ikke ville
blive et tilløbsstykke for bydelens, endsige Aalborgs borgere.
Konferencen blev derfor fra da af tilrettelagt i bevidstheden
om, at stort set samtlige deltagere ville blive mere eller mindre
professionelle fagfolk. Dvs. at vi vidste, at der i alle 9 grupper
ville sidde folk med fantasi, visioner og evner til at bruge mange
forskellige fremstillingsmetoder. Der skulle være metodefrihed i
grupperne. Derfor skulle alle grupper have adgang til så mange
fremstillingsmidler som muligt. Kort og luftfoto på papir og digitalt,
3D-model af Eternitten, manyfold, blyanter, spritter, skumplast,
knive mv. og så var der naturligvis laptops i alle grupper.
Sekretærer i grupperne var A&D’ere, som vi regnede med alle
kunne arbejde i 3D digitalt og i øvrigt mestre alle de gængse
skrive-, layout- og tegneprogrammer. Gruppelederne var alle
erfarne arkitekter, som er vant til at arbejde i teams og styre en
flyvsk debat. Forud for konferencen fik sekretærer og gruppeledere
tilsendt en instruks om gruppearbejdet, og de roller de
skulle spille. Og et par timer inden konferencen blev gruppeledere
og sekretærer instrueret om, hvordan vi forestillede os, at
gruppearbejdet skulle forløbe.
Der var således på forhånd søgt at tage højde for de problemer,
som de 3 formål kunne afstedkomme. Hvad angår
borgerinddragelsesmetoden vidste vi således godt, at vi ikke
kunne drage mange nye erfaringer, der kunne bruges i andre
borgerinddragelsesprocesser. Men på de præmisser, som konferencen
så blev afviklet på, kan der drages mange erfaringer,
som vi senere vil komme ind på.
Vi kendte også faren ved at sammenblande den generelle
arkitekturpolitik og de konkrete forslag til Eternitten, men den
valgte vi frygtløst at udfordre.
Samarbejdet med Eternitten
Konferencen blev arrangeret i tæt samarbejde med Eternitfabrikken,
og Lars Nielsen fra FLS RealEstate sponsorerede
borde, stole, mandskab, rengøring og en overdådig forplejning.
Helt uvurderlig var hjælpen fra Norman Lambrechtsen, tidligere
miljø- og kvalitetschef på fabrikken, men også en stor tak til de
andre medarbejdere på Eternitten.
Et af samarbejdsprojekterne var et stort luftfoto af Eternitten
med omgivelser, som var limet på gulvet i den store malerhal,
hvor konferencen fandt sted. Udmærket sted i øvrigt. Luftfo-
Erfaringer
Forløb og resultat
toet var et scoop. Det blev i løbet af konferencen meget ofte
konsulteret og udviklede sig i dagens løb til et mødested for
deltagerne.
Dagens forløb
Det blev en rar sollys dag med en vældig god og hyggelig
stemning. Medvirkende til den gode stemning var det også, at
workshoppen fandt sted on location i Eternittens gamle malerhal,
hvor 2/3 fodboldbane under tag gav rigeligt med plads, og
hvor besigtigelse kunne finde sted lige uden for døren.
Som forventet kom vi lidt for sent i gang
Rådmand Henrik Thomsen bød velkommen og redegjorde
for kommunens interesser. Henrik overholdt sin taletid. Det
gjorde stadsarkitekt Knud Tranholm ikke, til gengæld holdt han
et fint og inspirerende oplæg om de forskellige muligheder, der
er på Eternitten, illustreret med eksempler fra udlandet.
Lars Nielsen fra FLS RealEstate redegjorde for deres interesser
og erklærede sig åben overfor utraditionelle forslag, men
understregede, at deres legitime interesse også er at tjene
penge på afviklingen af fabrikken og udviklingen af området.
Niels Hurup fortalte om dagens formål og forløb og supplerede
Knuds oplæg med yderligere eksempler på genanvendelsesmuligheder
i området, herunder nogle af de mange gode
eksempler på genanvendelse af industriarkitektur, vi allerede
har i Aalborg.
Gruppearbejdet
Det lader på reaktionerne fra deltagerne til, at der var gode
diskussioner i grupperne, fantasien fik frit spil og alle kom til
orde. De forskellige faggrupper kunne inspirere hinanden og
forskellige grader af mere eller mindre præcise indlæg blev da
også resultatet.
»Det Hem’lige Teater«
Industri workshoppen på Eternitten
39
Noget tyder på, at det var svært at isolere den generelle
debat om industriarkitekturpolitikken. Den flød hurtigt sammen
med snakken om, hvad der skal ske på Eternitten.
Det har måske også været lidt svært for grupperne at finde
det rette kommunikationmedium. I hvert fald ser det ud til af de
lidt mere avancerede og tidskrævende midler ikke blev taget i
anvendelse. Det gælder fx 3D, digitale tegninger og modelbyggeri.
Gammeldags håndtegning og ord er det mest gængse.
Reaktionerne tyder endvidere på, at i nogle af grupperne gik
debatten lidt død om eftermiddagen. Emnet var måske udtømt,
eller der manglede et indspark, der kunne sætte nyt liv i gruppearbejdet.
Plenum
Plenum blev præget af, at grupperne ikke overholdt påbudet
om, at man kun måtte bruge 3 min. Fremlæggelsen blev derfor
for langstrakt, og den efterfølgende debat ikke lang nok. Nogle
har efterspurgt mere præcise konklusioner på plenum. Det har
aldrig været et krav, at konferencen skulle munde ud i entydige
konklusioner. Det ville kun være et ekstra plus, hvis det blev
tilfældet. Arrangørerne er meget tilfredse med dagens resultat.
Debatten blev åbnet og bredt ud, og resultatet kan ses på
de foregående sider. Nu er det op til Aalborg Kommune efter
afslutningen af den offentlige debat om Eternitten at samle op
og formulere Aalborg Kommunes ønsker og krav til bevaring og
udbygning på Eternitten.
Det er svært at opsamle den gode diskussion, plenum lyder
til at have været ’for tynd’ set i forhold til det faktiske udbytte
man havde haft i gruppe-diskussionerne. Gruppeindlæggene
var, med enkelte undtagelser, for lange. Det efterlod for lidt tid
til diskussion bagefter. Plenum kunne måske have været struktureret
noget mere med fokus på fastlagte temaer. Mødelederen
prøvede at følge den simple model med først at tage den
generelle debat om industriarkitekturen for derefter at følge op
med Eternitten konkret. Men også i plenum viste det sig meget
svært at debattere bevaring og industriarkitektur generelt.
Konklusionen må nok være, at bevaring altid skal forholde sig til
de konkrete forhold på stedet. Bygnings- og byarkitektur, der er
bevaringsværdig et sted, er det ikke nødvendigvis et andet.
I debatten om bevaring på Eternitten var der enighed om,
at bygningskomplekset omkring cementfabrikken er bevaringsværdigt.
Resten af Eternitten kunne i forskelligt omfang og afhængig
af anvendelsen bevares og ombygges. Fantasien i grupperne
var meget stor – som det også afspejles i referaterne
40 Industri workshoppen på Eternitten
– og fælles for dem alle er ønsket om at skabe et byområde på
Eternitten med en ganske særlig identitet, et sted for både den
kreative klasse og de skæve eksistenser, hvor by, bygninger og
bylandskab herunder det grønne og det hvide tilsammen danner
et unikt byrum, der bevarer den særlige og meget særegne
stemning, der er på stedet. Det er det nærmeste workshoppen
kom en fælles holdning til Eternittens fremtid. Konkret er
der ret stor enighed om, at der bør være boliger i den inderste
del mod syd og de store skrænter. Det er også her, man bør
starte byomdannelsen. Tiden må herefter modne omdannelsen
af fabriksområdet. Der var stemning for en strategi, der i den
indledende fase overdrager de gamle fabriksbygninger til lejere/
brugere, der ikke kan betale en høj husleje, men som kan være
med til at sætte liv i området med kreative aktiviteter. Næste
fase kan så være en gradvis overdragelse til mere rentable aktiviteter,
men med bevaring af mangfoldigheden.
Workshoppen viste også, at bevaring kan forstås i mange
lag: i helheden, konstruktionen, aftrykket, strukturer, mindet
om en god arbejdsplads, andre livsbetingelser, en anden visuel
virkelighed osv. Der var også enighed om, at det fysiske levn
har betydning i forhold til at fastholde en fremtidig identitet,
bl.a. fremkom der spændende betragtninger om at opfatte det
forladte industri-kompleks som »bar mark« med »skygger«, der
inspirerer til nye muligheder i anvendelse / rumlighed / sanselighed
etc.
Workshoppens formål er set i det lys i høj grad opnået. Målet
har været at vise, at der er uanede muligheder på Eternitten.
Her er ikke behov for et stort parcelhusområde eller anden ensidig
anvendelse. Konsensus er bygherrens og byrådets opgave
og ikke ArkitekturForums. Vi har vist, at Eternitten appellerer til
fantasien, og at Aalborg måske savner en legeplads for voksne
mennesker. Og måske – hvem ved – så kan der tjenes gode
penge på det.
Workshoppens succes ligger i den gode diskussion i de 9
grupper. Her skete en frugtbar og øjenåbnende udveksling af
viden mellem forskellige fag- og interessegrupper. Flere har
efterfølgende givet udtryk for, at det vil de gerne medvirke i en
anden gang. ArkitekturForum skal fokusere på, hvordan man
kommer videre fra den gode diskussion imellem deltagerne og
iværksætte initiativer, der kan holde debatten om industriarkitekturen
i gang.
Da plenumdebatten ebbede ud, pebbede Det Hem’lige Teater
dagen op og leverede en tankevækkende forestilling, som
både lavede fis med os og perspektiverede debatten.
Erfaringer
Forløb og resultat
Industri workshoppen på Eternitten
41
42 Industri workshoppen på Eternitten
Billeder
Glimt fra workshoppen
Industri workshoppen på Eternitten
43
»ETERNITTEN«
Der skal laves en skulpturpark, et monument, et kunstværk
over STORINDUSTRIEN og ARBEJDERKULTUREN I AALBORG
- en Folkets Park - en blanding af Christiania og Vigelandsparken
i Oslo blot på et lidt højere plan.
Området skal hedde ETERNITTEN - det hedder det jo allerede
i folkemunde (Hvorfor tror I Skråen hedder Skråen)?Det må
absolut ikke ligne noget andre steder i Danmark (Europa?) - Det
skal være unikt og helt sig selv.
Det må gerne tage 10 år før vi er færdige. Det er væsentligt,
at det »gror« naturligt op - det er menneskers behov og
drømme, der skal opfyldes og dækkes.Væsentlige profiler på
området skal bibeholdes (også selvom det måske er grimt) - der
skal indrettes eksklusive boliger - studenterboliger - pensionistboliger
- udstillingsrum - specielle værksteder - haller - lagerrum
osv.Ingen biler på arealet - cykler måske og et tipvognstog. (dog
varetransport til kl. 1100).
Hvem skal lave arbejdet og beslutte hvordan?
Det skal DE STUDERENDE I AALBORG som deres afgangsprojekt
- og som kræver et fabelagtigt samarbejde på tværs:
Arkitekter, Ingeniører, Økonomer, Designere, Teknisk Skole,
Kokke/tjenere, Advokater, IT-folk. Vi skal samarbejde - ikke konkurrere
med Museerne, Teatrene, Sporten, Fagforeningerne,
Græsrødderne, Aftenskolerne, Biograferne, Kongrescentret
m.fl.. Samarbejdet behøver ikke at foregå på chefplan - der må
være ildsjæle ansat her også.
Lidt om mig:
Jeg hedder Ruth Jørgensen. Jeg bor i Vadum. Jeg er Aalborgenser
af hjertet. Jeg er født i 1935 på Østerbro, og vi flyttede
kort før krigen til Færøgade, hvor vi boede i kælderen under
krigen - vi så Eternitten blive bombet; vi fik en kugle igennem
vinduet (blokkene og alt + Sønderbroskolen var slet ikke bygget
dengang). Min far var maskinarbejder og ansat på De Smithske
på Vesterbro. Min ungdomsveninde arbejdede på Obel.Derfor
dette indlæg.For øvrigt mener jeg, at Aalborg skal skrotte Musikhuset
(dette er dog ikke min personlige mening) - men den
folkelige modstand i byen er meget stor.
Vent - til vi er færdige med Kedelhallen og godt i gang med
ETERNITTEN og byg så det rigtige Musikhus - ikke en skrabet
model - og overvej om Musikkens Hus ikke bør lægges på Solsi-
44 Industri workshoppen på Eternitten
den på slagterigrunden, så dette kan være med til at løfte Nørresundby
ud af det dødvande, som Aalborg har bragt det i - efter
den første kommunesammenlægning.
Dette oplæg/indlæg i debatten om Eternitgrunden - kommer
som sagt fra »folket«- jeg ved godt at det er urealistisk - og at jeg
gentager og måske også modsiger mig selv - men det skulle
glæde mig, om det kunne tjene til inspiration og glæde for jer,
der skal føre tingene ud i livet.
God arbejdslyst!
Ruth Jørgensen
Synspunkt
1. ADMINISTRATION:
Der skal udnævnes en kompetent ildsjæl til museumsdirektør.
Et evt. adgangssystem skal placeres her.
2. AFTENSKOLERNE:
Mannequinopvisninger udendørs og indendørs fra Designskolerne.
Udstilling af folkekunst udført på aftenskolerne.
3. BEBOELSER:
Hvis Universitetet har en god/prominent gæstelærer - skal
hun/han kunne flytte ind i et rimeligt luksuriøst hus med familien
på Eternitten. Pensionister (ikke plejehjem) af en rimelig størrelse
og standard. Enkelte luksus »hotel«lejligheder. Bofællesskaber
f.eks. handicappede. Studenterhybler - 2 vær. eller 1½
vær. Til rimelige priser fortrinsvis for de grupper, som arbejder
med at få Eternitten op at stå. Kunstnerbolig m/atelier og/eller
værksted. Hun/han skal kunne bo frit f.eks. ½ år, og så er hans/
hendes kunst Aalborgs.
4. BUTIKKER/BODER
Snapsebod. Tobakskiosk m/håndgjorte cigarer m/adgang til
at se, hvordan en pensioneret tobaksarbejder ruller m/værktøjer
og ved specielle pulte). En ølbutik m/Urban øl. En garnbutik m/
hjemmespundet farvet garn. En pølsebar m/hjemmegjorte pølser.
En saft- og syltetøjsbod. Alle boder skal være unikke - og det
skal være sådan, at det næsten er det eneste sted vi kan købe
disse specielle ting. Vil en pensioneret bager/slagter o. lign. lave
unikke madvarer og tjene lidt ved siden af pensionen?
5. DYREHOLD:
Bilag
Ruth Jørgensen
Synspunkt
Kan vi have »glade grise« i en fold - økologiske?
Kan får afgræsse skrænterne?
Kan vi have ponyridning?
Kan vi have en andedam eller en hønsegård?
6. FAGFORENINGER
Der skal etableres et kontor, der skal være altdækkende. Her
skal man hyre og aflønne »løsarbejdere« korrekt. Holde styr på
at de møder og afregne løn til dem. Man skal også i samarbejde
med administrationschefen hyre professionelle fagfolk, der skal
sørge for, at »løsarbejderne« får udført det rigtige arbejde - de
rigtige steder: Administrationschef (museumsdirektør), kontorassistent
(leder), gartner (leder), rengøringschef, kok - køkkenchef,
økonoma, elektriker, IT-specialist mm. De studerende, pensionister
o. lign, der bor på Eternitten, skal kunne via kontoret få et
antal timer - som det nu passer ind i studierne og som er »næn«
om Eternitten - såkaldte løsarbejdere som: rengøringspersonale,
kontorpersonale, gartnere, gadefejere, tjenere, hotelfolk o. lign.
7. GADEBELYSNING:
Lamperne skal af en kunstner laves af skrotjern af eternitrester
og i cement.
8. GADENAVNE:
Gadenavne bevares og udbygges med navne som: Tekstilvej,
Værftstorvet, Tobaksgade, Syre-pladsen (hov - den var vist
ikke go’?)
9. GARTNERE:
De gamle træer skal bevares og udvides med (måske) frugttræer
- der skal plantes nye træer, når de gamle dør eller fældes.
Masser af græsplæner, som gerne må betrædes. Ingen blomsterbede
- men masser af krukker og kasser (af cement) til grønt
- blomster – buske og måske lys.
10. HALLERNE:
Saluhal (efter svensk mønster) Non Food Hal: Hvor vore
indvandrende medborgere også kan folde sig ud - og hvor de
kunst-amatører, som evt. har udstillet, kan sælge deres ting, hvis
de ønsker det. Det skal måske være gratis i 3 måneder at leje
sig ind (derefter er huslejen en vis % del af omsætningen). Der
er kasseapparater i hver bod, som har delvis forbindelse med
administrationskontoret. Der skal være en loppemarkedshal,
hvor alle fra børn til pensionister kan leje en stand for kortere
eller længere tid. Julehal: Også for alle, her kan byens andre
forretningsdrivende også leje en plads. Der kan måske laves
forskellige temaer i eksempelvis en måned - hvor alle 4 haller
er involveret. Sportshal: En reservehal for byen som kun bruges
til træning - og når byen har store arrangementer. Arbejdshal:
Hvor man samler og opmagasinerer gamle møbler for senere
restaurering. Det kan ske i aftenskoleregi, hvor man maler og
reparerer disse, som så skal anvendes til Eternittens forskellige
offentlige bygninger: Udstillingslokaler, administration, omklædningsrum
o. lign. (De der gider gøre det for fællesskabet, skal
ikke betale aftenskolegebyr).
11. HUMANITÆRE INSTITUTTER:
Røde Kors vil være godt for fællesskabet med kontor, samaritter,
en sygeplejerske osv.. Retshjælp - kontor. Nicolai Tjenesten
(men ingen varmestue).
12. KUNST/KULTUR:
Der bør laves et maleri på endevæggen i de store haller,
der viser hvordan Aalborg så ud som industriby - eller bare
et naivistisk billede med alle de store industrier tegnet ind
på hver side af fjorden. Skal vi have graffiti på de bortvendte
gavle? Indendørs: Værktøjer, måleinstrumenter o. lign. fra:
De Smithske, Tekstilfabrikken, Syren, Obel, Værftet, Eternitten,
Cementfabrikkerne osv.. Spørg evt. Historisk Museum.
Kan man finde et mindre ophugningsklart skib og plante det
i en græsplane (bygget på værftet forstå’s). De små bølgede
cementsten på nogle af stierne skal bevares. Hvis man er nødt
til at lave en væg/afskærmning, skal den laves af »bølge«plader
med ting påsat eller kunst som relaterer til industrien. Springvand
(også det gamle Blegkilde): Skulpturer/udendørs Det skal
være maskiner, vogne, tromler eller lign. som har været brugt
i industrierne i Aalborg. Der må godt broderes videre på dem.
Det kan også være en afstøbning af en elektrisk manøvrevæg.
Dette skal udføres af professionelle kunstnere - gerne i en konkurrence.
Kunstnere skal være med til at vælge farver udvendig.
Kunstneren skal bruge de »værktøjer« maskiner, som industrien
og arbejderne har anvendt (måske kan der blive en skulptur
ud af arbejdernes private skabe). Kunstværket skal relateres til
Arbejderbyen Aalborg. Kunstværkerne skal kunne berøres. En
Industri workshoppen på Eternitten
45
kunstner udtænker gadelygter, belysninger af materialer, som
har været anvendt på arbejdspladserne (eller evt. kopier heraf).
Blomsterkasser (cementrør). Siddepladser? (sladrebænke)?
Belægninger på veje og stier. Men det behøver vel ikke at være
ens overalt. Konkurrence udskrives blandt kunstnere om at give
tilbud på: Papirkurve, skraldespande, ure, bænke, gadelygter,
opslagstavler (hvert sted + ud til Østre Alle-Sohngårdsholmsvej),
gadebelægning, trapper (både bestående og nye), farver. Der
skal være Land Art overalt gamle maskiner »kørt« gennem en
kunstners hjerne - brugt i nye sammenhænge.
13. MINIATUREHUSE:
Jeg mener, at der i Vestbyen et sted findes en klub, der bygger
gl. eller markante Aalborg-huse i forholdet 12-1, og jeg tror,
at de allerede udstiller i Vestbyen. Kan vi få dem til at bygge
bare enkelte af de store industrihuse? Værftet m/flydedok og
vand, Glasværket, Den gamle havnefront, Norden, De Smithske.
14. MUSEUMSBUTIK:
Hvor man sælger kopier af gammelt værktøj og billeder.
15. NETCAFE:
Ja der bør osse være een netcafe.
16. RESTAURANTER O. LIGN.:
I toppen af dobbeltsiloerne skal der indrettes en luksus
restaurant m/køkkener, forhal, garderober, toiletter, trapper,
elevatorer - og under restauranten skal der indrettes et selvbetjeningshotel.
Blegkilde - traktørsted, hvor man må medbringe
madkurv. Folkekøkken, der skal hedde Tutten, og hvor man på
ugedagen serverer det samme, dvs. fra 1. april til 1. oktober
kan man hver mandag få æggekage og i vinterhalvåret, hver
mandag: gule ærterå. Kun een ret hver dag og kun gammeldags
mad: stegt flæsk m/persillesovs hver tirsdag året rundt og
hakkebøf m/bløde løg, frikadeller, stegt lever osv., således at
hele Aalborg hurtigt vil lære på ugedag: »I dag er det min yndlingsret«,
der serveres og til en pris, der kan betales. Et Aalborg
værtshus, hvor man kan få Urban øl/spørg bryggeriet på Gl. Torv)
og røde pølser. Pølsemanden skal have et hul i væggen også -
så man kan få en hotdog uden at skulle gå på værtshus.
17. ETERNITRÅDET:
bestående af beboere, arbejdere på arealet, oprindelige
idemagere, museumsdirektør, kunstner osv. (højst 9 personer).
46 Industri workshoppen på Eternitten
Alle skal vælge en yngre »kronprins«. Rådet mødes 2 gange om
året for at forkaste/støtte forslag, der er indkommet og lave evt.
ændringer. Da det er levende mennesker, der bor, arbejder og
bruger Eternitten - vil der forhåbentlig opstå nye praktiske og
spændende behov - og gamle vil blive fjernet og uddø - så det
fortsat vil være et levende museum. Der må ikke ændres fundamentalt
ved de opr. bevarede bygninger - og det skal altid være
en skulpturpark over arbejderbyen Aalborg.
18. SCENER:
Udendørs og indendørs. Måske med sammenhængende
depotrum - kunstnergarderober o. lign.. Vil Skråen flytte? eller
måske have 2 scener, hvor vi kan tilbyde en større. Det Hem’lige
Teater?. Biograf. Cirkusplads (til små cirkus). Storskærme
19. SPORTSANLÆG:
Pentonquebaner. En klatrevæg. Svømmehal udendørs/
indendørs. Måske overise den udendørs om vinteren til isbane
(spørg AaB om målene).
20. TRANSPORT:
Der findes en masse spor på anlægget, der må også være
vogne, der kan køre på dem. Der er så vidt jeg ved togentusiaster
i byen - spørg om de vil hjælpe. Ingen biler på anlægget
(undtagen varekørsel til kl. 1100). Hvis der skal være fællescykler,
skal de være teglrøde - der er nogle grimme cykelskure,
som måske bør bevares. Hvis sporene ikke vil blive benyttet
- kan de måske bibeholdes som en slags »kunst« i gulvet.
21. UDSTILLINGER:
Strikkede ting, fotokunst, restaurerede møbler, patchwork, pileflet,
selskabskjoler, dekupage osv. Alt sammen udført af amatører
fra diverse undervisninger aftenskoler/husflidsforeninger
private forsamlinger (f.eks. strikkeklubber). Udstillingerne bør
laves i samarbejde med museerne, aftenskolerne og den enkelte
udøver.
22. UNIVERSITETET:
Et slags museum/bibliotek/lokalhistorisk arkiv, hvor man samler
alverdens ting og sager- film, billeder eet sted, hvor der så er
adgang for os alle, men også plads til, at man på et højt seriøst
plan kan forske i Aalborgs historie. Spørg Aalborgenserne om
man må få eller arve ting, som henhører til industrien i Aalborg
- og det bør være alt lige fra askebægre til billeder og præmier.
23. VÆRKSTEDER:
Mother Theresas strikkeklub. Bogtrykker. Byen har lige arvet
et gammeldags bogtrykkerværksted, hvor man skal kunne købe
eksklusivt håndsat brevpapir - visitkort - ex-libris (til hende/ham
der har alt). Vægtvogterne kontor + motionsrum + restaurant
m/også mad ud af huset. Kunstnerværksted. Værksted til restaurering
af gl. møbler. Værksted til miniaturebyggere. Værksted til
fremstilling af div. kopier t/museumsbutikker.
24. ØKONOMI:
Måske skal det koste 30 kr. at komme ind på »Eternitten«
- hvilket kan laves elektronisk (dvs. et sølvbrudepar, der køber
en aften i luksusrestauranten, køber adgangstegn den bestemte
dag - og betaler for evt. hotelreservationer samtidig). Beboerne
betaler over huslejen. Kommunen, som jo ejer grunden, får husleje
ind fra de forskellige lejemål, og lejer de enkelte parceller
ud på betingelser i max. 99 år - og kommunen vil så være nødt
til at finansiere de nødvendige ombygninger/moderniseringer.
En økonom under uddannelse må som eksamensopgave finde
ud af, hvordan finansieringen skal ske (også den daglige drift),
og hvor store huslejerne skal være - samt finde ud af tilskud fra
det offentlige, tipsmidlerne, EU, Fonde (C.W. Obels Fond f.eks.).
Af praktiske og sikkerhedsmæssige grunde bør så mange af
betalingerne foregå via administrationskontoret (bortset fra de
reelle butikker).
25. DIVERSE:
Bilag
Der skal være en børnehavelegeplads, gammeldags med
vipper/gynger - en kør rundt af sig selv, sandkasser.
Konkurrencer må kunne udskrives og uddelegeres om mange
af opgaverne - ikke kun de kunstneriske.
26. KOMMENTARER:
Ruth Jørgensen
Synspunkt
Ingen »normale« butikker, ingen »Føtex«, ingen parkeringspladser,
men gerne et delvis underjordisk parkeringshus. Skal
vi bevare hovedindgangen. Alt udvendigt er bestemt af universitetsstuderende
- kommunen og Lars Pedersen (den ledende
kunstner), mens det indvendige, som ikke er offentlig, bestemmes
af den enkelte. Lukketid: Der må ikke være aktiviteter
noget steds på anlægget (bortset fra luksusrestauranten, når der
er sølvbryllup mellem kl. 2300 aften og næste morgen kl. 600,
men indenfor dette tidsrum må man holde åbent som man vil.
Der skal kunne komme mennesker på Eternitten næsten døgnet
rundt - det skal ikke være et »dødt museum«. Det skal være professionelle
kunstnere, der udarbejder Eternitten, men det skal
være folkekunsten, der fylder rummene. Skal håndværkerne fra
Håndværkerhuset hjælpe os? Bør garnisonsbyen Aalborg også
være repræsenteret. De takkede gavle skal bevares. Vi vil ikke
have glaspustere, hånddyppede lys, tørrede blomster, tøjforretninger
o. lign. repræsenteret, vi vil ikke konkurrere med byens
forretninger - vi vil samarbejde.
Der er også arbejdspladser i dette.
Vadum, den 30. marts 2005
Ruth Jørgensen
Industri workshoppen på Eternitten
47
.....
.....
Synspunkt: Personligt synes jeg det er rigtig fint, at man bevarer
sine historiske bygninger, heriblandt også gamle industribygninger.
Man ser jo København som med stor succes på Holmen
har bevaret de gamle pakhuse, kasserne og tildels også de
B og W industribygninger. Nu er jeg selv lærerstuderende med
historie og geografi som linjefag, og det er rigtig godt, at man
stadig kan se ex det gamle Nordkraft. Eleverne kan dermed se
med deres egne øjne de gamle bygninger fremfor fotografier.
Derudover er arkitekturen også noget helt specielt, her tænker
jeg bl.a. på Sukkerfabrikken, Nordkraft og kvægtorvet som jo besidder
mange detaljer og en helt specielt bygningsti, der aldrig
vil blive genskabt. Alt i alt er bevarelsen af de gamle industribygninger
med til at varierer det gamle look i midtbyen af Aalborg,
som i forvejen rummer mange fantastiske historiske bygninger.
Morten Melgaard Krabbe
Synspunkt: Jeg bor i nærheden af den gamle eternitfabrik,
Dansk Eternit, og kan se hvordan det prægtige område på
toppen af bakken (Blegkilde Allé) er ved at blive forvandlet til
endnu et produkt af Aalborgs manglende evne til at kombinere
park- og byliv. Med det mener jeg, at man ikke vil kombinerer
bygninger med parker. Vi ser den manglende evne til en sådan
kombination overalt i Aalborg, hvor der en lille grøn plet eller
hvor der lige er blevet væltet en bygning. Disse områder bliver
straks bebygget med noget af det typiske » Aalborg-byggeri«
(det kedelige, lidt ikke visionære blokbyggeri). Hvorfor ikke
bygge husene lidt højere og så have grønne områder omkring
bygningen. Denne mangel på åbne områder bringer mig frem
til nogle væsentlige ting, jeg synes man kunne bruge Dansk
Eternits grund til.
Vi kan se i den daglige debat, at der er ved at udbryde en
fedme-epidemi i verden. Den epidemi kan også nemt ramme
Aalborg, hvis vores byplanlæggere fortsat kan overtale politikerne
til at hoppe med på vognen, om kvantitet frem for kvalitet
(overbebyggelse frem for grønne områder). Dette må absolut
ikke ske med eternitgrunden da dens placering i forhold til infrastrukturen
i Aalborg og de omkringliggende boligområder gør
den ideel til min plan for grunden. Hvis vi skal have det maksimale
udbytte ud af en sådan grund med den størrelse og placering
skal området gøres tilgængeligt for alle. Det mener jeg ikke,
at området vil blive, hvis man vælger at opføre endnu et meningsløst
boligkvarter som det sker på Blegkilde Allé. Det ideelle
byggeri, der kunne opføres på grunden ville være et eventcenter,
som skulle indeholde et bowlingcenter, spillehal, måske en
skydebane, squashbaner, og en masse andre ting der kan få folk
48 Industri workshoppen på Eternitten
.....
ud og røre sig. Hovedattraktionen skulle være en udendørs kunstig
skibakke, der skulle gå fra toppen af den gamle kridtgrav og
ned til bunden. Man kunne så lave en park omkring bygningen,
hvor man kunne etablere fodboldbane, volleyballbane, og andre
aktiviteter. Samtidig kunne man lave nogle stier der kunne bruges
til løbe og gåture. En af siloerne kunne bevares og bruges
til klatring, eller anden aktivitet. Hele området egner sig i hvert
fald bedst til en sådan udnyttelse frem for beboelse, da jeg mener
man ville skulle rense jorden før man vil kunne opføre beboelse
der. Samtidig vil et sådan eventcenter kunne huse Seaport
Funcenter og Q-ball, hvilket kunne flytte de to bygninger væk fra
havnen, og samtidig give dem et attraktivt sted at være. Jeg ser
mulighederne for sådan et aktivitetsområde og mener, at dette
vil være det rigtige at gøre, da et eventcenter både skaber en
del job, og samtidig kunne udformes arkitektonisk korrekt - altså
lave bygningen seværdig så der bliver en chance for at tiltrække
endnu flere folk til byen. Derfor håber jeg inderligt, at politikerne
og byplanlæggerne vil tage min ide som et godt alternativ til de
andre forslag om beboelse. Hvis der er noget, som har vækket
jeres interesse, og jeg ikke har fået gjort det helt klart er I velkomne
til at kontakte mig.
Claus Madsen
Synspunkt: Med udganspunkt i de 6 bygninger der omtales
på hver af de 6 billeder.
- Nordkraft: Absolut bevaringsværdigt, har en interessant
størrelse i forhold til indrettelse af spillested med multiple etager
til barer og publikum, jeg kan forstå at Skråen vil indrette sig der
- en fremragende ide! Desuden har bygningen udefra betragtet
nogle arkitektoniske værdier, den er markant men har samtidig
nogle lækre kurver kombineret med det firkantede.
- Slagteriet i Nrsb.: En gennemført grim, trist og uinspirende
at se på, væk med det. I stedet byg nogle smukke boliger vinkelret
på fjorden så der bliver bedre udsyn fra Thistedvejen. Og
husk at gør plads til rigeligt med blomster og grønt.
- De to store runde siloer ved siden af det kommende musikhus
kan med fordel omdannes til boliger bygget på rundt om,
nøjagtig som det er gjort på Islands Brygge i København med to
næsten identiske siloer.
- Eternitten er hysterisk grim og grå at se på og en skamplet i
et ellers så smuk dal med bakker omkring. Jeg vil foreslå spredt
bebyggelse af boliger og ellers parkområde med små kunstige
søer, med små broer over og masser af planteliv. Man kan
overveje om den runde silo ud til den store vej kunne laves til et
boligtårn ala Lindholm Brygge.
.....
Bilag
- Den gamle indutri bygning på Lindholm Brygge matcher
perfekt den renoverede på den anden side af vejen og bør for
alt i verden bevares og renoveres. Den er gennemgående smuk
med masser buer. Hvis den bevares vil det være konsistent med
bygningen på den anden side af vejen.
- Bygningen nede ved det gamle værftsareal er også smuk
og bør bevares. Jeg vil umiddelbart foretrække at det blev til et
spillested med cafe og restaurant - ikke et diskotek i traditionel
forstand men noget mere sofistikeret der afspejler byens udvikling
fra industriby til kreativ by. Et eksempel kunne være noget
hvor lokale bands, DJ’s og VJ’s har et dejligt stort rum med øverum
hvor der kan eksperimenteres med store arrangementer.
Det er sådanne steder hvor fremtidens succesbands udvikles.
Det kan være alt fra elektronisk musik med visuelle effekter til
rock, metal, pop eller jazz. Det er vigtigt at adgangen til det er
nemt, både infrastruktur mæssigt (bus eller tog) og at kommunen
kan yde støtte til det så lokale bands og kreative mennesker
kan udfylde deres drømme uden at det koster en bondegård.
Måske med tiden det kan blive et anerkendt sted hvor folk fra
det øvrige land vil komme for at se arrangementer og deltage
indenfor innovativ kultur.
En sidste bemærkning; Jeg synes det er vigtigt i alle disse
potentielle projekter i omdannelse af gamle markante bygninger,
at der også er noget at se på efter mørkets frembrud. Det
kunne være interessant at lave lysamaturer af forskellige art og
farver som giver bygninger spil om aftenen. Det giver psykologisk
også et indtryk af en levende by der aldrig sover. Nøgleordet
her er: »City Lights«.
Henrik Lunardi Weide
Synspunkt: Den del af industriarkitekturen, der har en vis
æstetisk kvalitet bør helt klart bevares (med en ændret anvendelse
naturligvis). Det vil ødelægge Aalborgs identitet at ødelægge
varemærket for den industri, der har præget byen så meget,
både fysisk og mentalt. For arbejderkulturen er en rodfæstet
del af Aalborgs identitet, som er med til at gøre byen til noget
særligt blandt Danmarks byer.
Men ikke alt skal bevares for bevaringens skyld. Vælg det
gode af de mange eksempler, og gør det i relativt afgræsede
områder, så de gode tiltag ikke spredes ud over hele byen med
en udvanding til følge.
Held og Lykke til Aalborg!
Karen Margrethe Høj
Fra ArkitekturForums hjemmeside www.aalborg.dk/arkitektur
Synspunkter
.....
.....
Synspunkt: Jeg er lige flyttet til Lindholm, hvilket jeg synes
er en dejlig bydel. Når man tænker på Lindholm, tænker man
næsten af sig selv på den lidt specielle »kæmpekatedral« på Siemenskaj
som afbilledet på den 5. forside ovenfor. Den kan ses
vidt og bredt omkring og den bygning synes jeg skal bevares
alene fordi den er noget for sig selv.
Men det ville egentlig være synd at gøre dette store monster
til noget »normalt« så som bolig, virksomhed eller vandrerhjem.
Kan den ikke bare blive stående som en rå klods? Måske kunne
man få nogle kunstnere til at give den et endnu mere dramatisk
udtryk udvendig. De kunne også montere diverse installationer
(spøgelseseffekter) indeni, som man kun skulle kunne betragte
på een måde: ved at gå op på en udendørs trappe til en udkigsplatform
og derfra tage en rutchebane igennem hele herligheden
inden i et stort, gennemsigtigt rør! Den slags ville være
utraditionelt og give byen en ny (familie)-attraktion for billige
penge. Tilføj den cykelsti langs med Jernbanebroen som vi er
mange der har efterlyst igen og igen og igen, og området i Nørresundby
med Strandparken og (ikke mindst) den nye, store flotte
Fjordpark ud mod Lufthavnen ville kunne glæde mange flere.
Motionister og turister ville desuden kunne tage på rundtur på
de to havenfronter, der derved kunne få en DAGLIG funktion (i
modsætning til Tall Ships konceptet).
Med industribygninger synes jeg generelt, at man må tage i
betragtning om de ligger tæt på hvor mennesker færdes - eller
afsides. De afsides er lidt mere ligegyldige.
Anders Wested
Synspunkt: Hej
Nu hvor Eternitfabrikken lukker og godsbaneområdet tilsyneladende
er under afvikling, der er praktisk taget ikke godstog
længere, synes jeg, det vil være en god idet, hvis der kan etableres
et grønt område fra Jyllandsgade til Etanitfabrikkens sø
(ved Kjærsmølle å). der vil herved blive en grøn sti-forbindelse
fra Jyllandsgade til Sydskoven. Stien er etableret fra Kjærsmølle/
Grabriel.
Selv om Kjærsmølle å ikke længere løber under Østerå,
synes jeg det vil være oplagt at finde den frem ved/under det
gamle Nordkraft og åbne den ud til fjorden, måske helt fra Jyllandsgade.
Det vil da være attraktiv i forbindelse med det kommende
musikhus.
Jens Hanghøj
Industri workshoppen på Eternitten
49
.....
.....
.....
Synspunkt: Jeg bor tæt på de gamle fabrikker i Nr Sundby,
lindholm. Jeg synes de er rigtig smukke og har altid haft lyst til
at købe en gammel fabrik og lave den om til min drømmebolig
med atelier og et kæmpe musikrum med rigtig flot akkustik. Når
man har sådan nogle enorme rum af beton er det jo oplagt at
bruge dem til klassiske koncerter eller øverum, men det er der
nok ikke marked for med det nye Nordkraft. Alligevel synes jeg
de karaterristiske buer skal bevares og bruges til noget konstruktivt.
Kunne man ikke lave et hotel/vandrehjem? Det er jo tæt på
limfjorden og Lindholmhøje og smukke naturområder, det er da
værd at tage i betragtning.
Hvad med en stor idrætshal?
Jane Øster
Synspunkt: For tiden fremgår ideen om at brande Aalborg
meget i lokale medier Jeg syntes at der på de gamle byggegrunde
er chance for at skille sig ud og ikke køre business as
usual.
Jeg har et håb om at økologiske boligformer kunne komme
i centrum, enten i etage boliger eller rækkehuse. Således kan
bygningen gå fra produktion til at være mere i pagt med de
mange målsætninger om bæredygtighed
Yderligere en ide kun være kun at klargøre boliger spartansk,
for på den måde at kunne åbne op for at folk etablerer deres
egne bolig lignende det de 4 par fra det populære program
Huset på Tv2 formåede. Dette kunne give især unge par muligheden
for at komme ind i ejer bolig til en pris der ikke er skruet
så voldsom op som det er på det etablerede boligmarked.
Jes Severinsen
Synspunkt: Hej med Jer!
Det er et rigtig fedt initiativ I har taget, stor ros for det!
Når der skal bygges nyt er det måske nærliggende at tænke:
»Lad os få revet noget af det gamle skidt ned og få bygget noget
nyt«, men derved går en stor del af Aalborgs historie tabt for
stedse. Og desværre er den ny bygning ikke altid bedre eller
kønnere end den som den erstattede... Tag f.eks den ny Kennedy-arkade,
det er blevet en sørgelig, stor og tung klods som
skæmmer udsigten fra midt på Boulevarden og hele vejen ned
til J.F. Kennedys Plads... Det er trist at man ikke byggede dels en
mere ’luftig’ bygning (evt. med meget mere glas) dels prøvede
at tænke lidt mere alternativt og spændende end at bygge en
stor, firkantet rød klods! Hvis det er fordi de lokale arkitekter
mangler evnen til nytænkning (hvad jeg ikke tror er tilfældet), så
50 Industri workshoppen på Eternitten
burde man dels udskrive en international arkitektkonkurrence
i stil med det ny musikhus, og dels ikke være så bange for at
tænke nyt og anderledes! Hvorfor ikke få en bygning som kan
vække international opmærksomhed i stedet for afsky?
Jeg mener, at man, når man skal bygge nyt, burde prøve at
integrere dele af den gamle bygning, som skal erstattes, i den
nye bygning. I.fb.m udskrivningen af arkitektkonkurrencen til
Musikkens Hus skulle man have stillet det krav, at Kvægtorvet
(eller dele heraf) skulle indgå i den ny bygning! Derved ville
man have fået en bygning som dels var ny og moderne, dels
ville man have sikret, at Kvægtorvet ville blive helt eller delvist
bevaret til glæde for fremtidige generationer!
I.fb.m havnefronten på begge sider af fjorden, så mener jeg
at man allerede nu burde overvejen en strategi for fremtidig
bebyggelse. Fra Limfjordsbroen og vestpå på Aalborgsiden er
der fuldt udbygget, og jeg går ud fra, at der allerede nu er lagt
planer for, hvad der skal bygges i tilsvarende retning på Nørresundby-siden.
Men hvad med fra Limfjordsbroen og østpå på
begge sider af fjorden? På Nørresundby-siden ligger der pt. en
masse grå og triste beton-kolosser. Umiddelbart ville det være
fristende at rive det hele ned, men hvis man ser ordentlig efter
er der tale om nogle meget spændende bygninger (i hvert fald
set indefra) Kan man ikke overveje at bygge nyt, samtidig med
at man bevarer dele af de gamle industribygninger? Der er ingen
tvivl om at havnefronten bliver en særdels attraktiv bopæl,
både for kontorer og private, især hvis bygningerne bliver spændende
og anderledes udformet. S’følig skal man sørge for, at de
nye bygninger passer ind i det samlede bybillede, men hvorfor
skal alt nyt være 5 etager højt og opført i mursten?
Sidst, men ikke mindst, lider Aalborg under mangel på
parkeringspladser i den indre by. Jeg er godt klar over, at privatbilismen
ønskes stærkt begrænset i centrum, men det er nok
(desværre) utopi at forestille sig en bilfri midtby. Alene i Aalborg
centrum er der alskillige 10000-vis m2 parkeringspladser, for
ikke at tale om parkeringshuse, områder som snildt kunne bruges
til andre formål end at parkere sin bil på. Hvorfor bygger
man ikke en stor parkeringskælder lidt uden for centrum, evt. på
havnen? Hvis bilerne bliver parkeret under jorden kunne man
bruge pladsen oven på parkeringskældren til rekreative områder,
parker, åbne pladser eller lignende... Jeg ved godt at det
rent økonomisk er meget dyrere at bygge ned i jorden i stedet
for op i luften, men det endelige resultat bliver meget pænere
at se på, hvilket vil gavne Aalborgs borgere og de mange turi-
.....
.....
.....
.....
Bilag
ster som hvert år besøger vor by! Så kunne man også rive det
utroligt grimme parkeringshus ved Magasin ned (og evt. erstatte
det af en parkeringskælder). Derved kunne man også slippe af
med al den forurenede jord som må formodes at findes under
Metax-stationen lige rundt om hjørnet!
Mvh > Søren C. P. Bøgel
Synspunkt: Hej igen!
Jeg glemte helt at nævne Eternitten! I stedet for at rive det hele
ned kunne det give et flot og spændende resultet hvis man
bevarede nogle (eller dele) af de gamle bygninger. Især i.fb.m
etablering af et nyt boligområde tror jeg med fordel man kunne
benytte de gamle bygninger til at skabe et spændende (og
smukt) resultat! Flot (og anderledes) at se på, og spændende at
bo i!
Mvh > Sørenn C. P. Bøgel
Synspunkt: De gamle og utidssvarende produktions- og lagerbygninger
bør nedrives for at gøres plads til mere »rum« og
luft ned til fjorden. Som nævnt i en kommentar til dette emne,
så mener jeg også der er mere brug for adgang til fjorden og
grønne områder ned til vandet.
B. Stenbro
Synspunkt: Aalborg har altid været kendt som en arbejderby
og de gamle fabrikker har været byens ansigt udad til. Nu er
industrien på vej ud, mange bygninger står tomme og byen er
ude i en identitetskrise. jeg mener man bør bevare så mange
af de gamle industribygninger som muligt, for hvis man fjerner
de gamle bygninger fjerner man en vigtig del af byens kulturarv.
Det kan da godt være at de har udtjent deres formål som industribygninger,
men tilgengæld er det kun fantasien der sætter
grænser for hvad man ellers kan benytte dem til, det synes jeg
planerne for det gamle nordkraft er et rigtigt godt eksempel på.
Jeppe Fink
Synspunkt: Afhængig af bygningsstand er det værd at bevare
så meget som muligt. Det ses jo i andre byer hvor godt det kan
udnyttes, og hvor smukt det kan vise byens tidligere industristatus.
Charlotte Gulbæk
Fra ArkitekturForums hjemmeside www.aalborg.dk/arkitektur
Synspunkter
.....
.....
Synspunkt: Hej Workshop! Der er klart bygninger der skal
bevares og bygninger der ikke skal. Men hvad angår industribygningerne
i Aalborg syntes jeg klart at størstedelen bør
fjernes. Nordkraft og bygningerne ved siemenskaj syntes jeg
bør bevares pga henholdsvis brugbarhed og rå industri historie,
samt for siemenskaj bygningerne, et faktisk ok arkitektonisk ydre
( Runde former, som fjorden!)
Kvægtorvet er øjeguf og historie, samt »betalt« så det bør
blive. Eternitten m.m må ofres for at skabe et nyt syn på Aalborg
uden for nordjylland. Vi bør gemme noget til eftertiden, men
også ryde op i noget af det! selv om vi er nordjyder som frygter
alt nyt!
MVH Claus Bisgaard
Synspunkt: Husk på hvad arkitektur reelt set er. Det er en metode
til at skabe arealer der giver mennesker mest mulig glæde.
At en bygning engang var formidabel, er irrelevant hvis
den ikke længere kan leve op til de behov samfundet har. I det
tilfælde er det ligegyldigt hvor kendt arkitekten var eller hvor
meget han var omtalt. hvis arealet har udlevet sin brugbarhed,
må konstruktionen væk.
Aalborg er en by ved fjoeden, men det ved meget få. I realiteten
er aalborg ikke forbundet med fjorden, for aalborgenserne
han ikke komme i nærheden af den, uden at skulle ligte til DLG’s
stank, eller sidde på en betonmole. Det er ærgeligt og vil være
realiteten i de næste 26 år som DLG har kontrakt på endnu.
Vi må blot håbe, at man i de kommende år tænker mere på
de mennesker der skal bo i byen, end på de mennesker der sidder
i byrådet med egen agenda.
Jeg håber dette initiativ vil være med til at skabe større fokus
på det der glæder. Isbanen i cantrum, bilerne væk fra centrum,
sikringen af de grønne arealer, kulturhuset, caféerne.
Den kommende tid burde måske helliges børnene og børnefamilierne.
Der er behov for at tænke lidt mere på den kommende
generation, og lidt mindre på den afgående »Charlie
generation« - de klarer sig fint uden hjælp.
Thomas Ørgaard Bredgaard
Industri workshoppen på Eternitten
51
Kataloget er udarbejdet af ArkitekturForum Aalborg, i samarbejde med konsulent > Sven Allan Jensen as, Aalborg 05/2005
Workshoppen er støttet af Fonden Realdania og Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning.