Eternitten Workshop

Industri - Workshoppen 

på Eternitten 

En opsamling af resultater, diskussioner og inspirationer fra industri workshoppen på Eternitten den 2. april 2005 /// Sohngårdsholmsvej 2

Indhold 

Indledning 

Områdebeskrivelse 

Velkomst 

Introduktion 

Gruppearbejde 

Diskussion 

Erfaringer 

Billeder 

Bilag 

Formandskabets forord, program, sponsorer 

Kort overblik over Eternitten 

Henrik Thomsen /// Rådmand 

Knud Tranholm /// Stadsarkitekt 

Lars Nielsen /// FLS / Real Estate 

Niels Hurup /// Sven Allan Jensen as 

Gruppe > 01 /// Anvendelse, Markedsføring, Kulturhistorien 

Gruppe > 02 /// Miljø, Landskab, Anvendelse 

Gruppe > 03 /// Byarkitektur, Genanvendelse, Kulturhistorien 

Gruppe > 04 /// Landskabet, Det grønne, Tilgængelighed 

Gruppe > 05 /// Kunsten, Markedsføring, Kulturhistorien 

Gruppe > 06 /// Kulturhistorien, Genanvendelse, Tilgængeligheden 

Gruppe > 07 /// Byarkitektur, Kultur og idræt, Markedsføring 

Gruppe > 08 /// Landskab, Kultur og idræt, Genanvendelse 

Gruppe > 09 /// Anvendelse, Tilgængelighed, Kulturhistorie 

Opsamlende diskussion 

Forløb og resultat 

Glimt fra workshoppen 

Synspunkt /// Ruth Jørgensen 

Synspunkter /// Fra ArkitekturForums hjemmeside www.aalborg.dk/arkitektur 

...04 

...06 

...10 

...12 

...14 

...16 

...18 

...20 

...22 

...24 

...26 

...28 

...30 

...32 

...34 

...36 

...38 

...42 

...44 

...46

FORMANDSKABETS FORORD 

Aalborg er under forvandling 

Dette hæfte dokumenterer en nyligt afholdt workshop om 

Eternittens fremtidige anvendelsesmuligheder. Workshoppen 

blev afholdt ’on location’ i en tidligere farveri-hal på Eternitfabrikken, 

som er et af de mange industriarealer i Aalborg, der 

potentielt står for omdannelse. 

I hæftet findes bl.a. workshoppens resultater og nogle refleksioner 

herpå, og materialet indgår som et indlæg i udviklingen 

af området, som pt. er nået til den offentlige fordebat. 

Aalborg er under forvandling. Den industri, som har kendetegnet 

byen i årtier forlader byen, og arealerne skal omdannes 

til viden-, service- og konsumsamfundets nye formål. For at 

anspore debatten igangsatte ArkitekturForum Aalborg* kampagnen 

’Industrikultur – bevar mig vel?’ Temaet industrikultur 

er valgt som en aktuel og konkret indgangsnøgle til en debat 

om vores bys markante industrier, hvoraf nogle er lukkede eller 

aktuelt står over for en lukning, eksempelvis: Nordkraft – Slagteriet 

– Eternitten – DAC – Aalborg Værft – Kvægtorvet etc. 

Hvad skal der ske med bygningerne, når produktionen er ophørt 

– ’Nyt liv eller nedriv’ 

Debatten omkring industriarealernes nye anvendelsesmuligheder 

er særdeles central for en by som Aalborg, hvor industriens 

markante volumener tegner landets mest markante skyline! 

Det mest aktuelle af arealerne er Eternitfabrikken, som lukkede 

produktionen i Aalborg pr. årsskiftet 2004/05. En epoke er 

slut – og det store fabriksområde på 363.000 m 2 tæt på Aalborg 

Midtby står over for en omdannelse og nye udviklingsmuligheder. 

Rammerne for, hvad der nu kan ske, lægges fast i løbet af 

det næste års tid. 

4 Industri workshoppen på Eternitten 

Igennem en workshop med deltagelse af både forskellige 

interessenter samt den almindelige borger blev temaet sat til 

debat. Man vil ved læsning af hæftet få et indblik i både konkrete 

synspunkter og visioner om nye udviklingsmuligheder for 

Eternitgrunden. 

Workshoppen, som udgjorde højdepunktet i kampagnen ’Industrikultur 

– bevar mig vel?’, blev tilrettelagt af ArkitekturForum 

i samarbejde med Eternittens ejer, FLS Real Estate, Aalborg 

Kommunes Tekniske Forvaltning og Aalborg Universitet, Arkitektur 

& Design og gennemført med økonomisk støtte fra Fonden 

Realdania og Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning. 

Trine Skammelsen/ 

ArkitekturForum Aalborg 

* ArkitekturForum Aalborg er et rådgivende fagligt forum til 

fremme af den arkitektoniske dialog i Aalborg Kommune. ArkitekturForum 

sammensættes af en bred kreds af repræsentanter 

for faglige lokale interesseorganisationer og aktører inden for by- 

og landskabsplanlægning, byggeri og anlæg, samt relaterede 

fagområder. 

Følgende organisationer og institutioner er repræsenteret i ArkitekturForum 

Aalborg Historiske Museum 

Erhvervsforum Aalborg 

Byggesocietetet 

PAR – Praktiserende Arkitekters Råd 

FAB – Foreningen af Byplanlæggere 

AA – Akademisk Arkitektforening 

Fabrik 

Danske Landskabsarkitekter 

IDA – Ingeniørforeningen i Danmark 

Aalborg Industri og Handelskammer 

Foreningen for Havnefronten 

Aalborg Erhvervsråd 

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur 

Nørresundby Erhvervsforening 

Aalborg City 

Aalborg Universitet – Arkitektur & Design 

Aalborg Kommune – Teknisk forvaltning

Indledning 

WORKSHOPPENS ORGANISERING 

Formandskabets forord, program, sponsorer 

Ca. 90 mennesker deltog i workshoppen. De blev fordelt i 9 

grupper, som hver på forhånd var tildelt 3 ud af de 11 temaer, 

der var for workshoppen. Temaerne var: 

• Anvendelsen 

• Genanvendelse 

• Kulturhistorien 

• Tilgængelighed 

• Byarkitekturen 

• Kultur og idræt 

• Miljøet 

• Landskabet 

• Det grønne 

• Kunsten 

• Markedsføringen 

DAGENS FORLØB 

Introduktion 

10.00 Velkomst v/ rådmand Henrik Thomsen, medlem af ArkitekturForum’s 

formandsskab 

10.20 Introduktion til den aktuelle problematik: industrien – byens 

identitet v/ stadsarkitekt Knud Tranholm, Aalborg Kommune 

10.10 Introduktion til stedet samt planlægningsmæssig status 

v/ Lars Nielsen, FLS, Real Estate 

10.30 Introduktion til workshoppen: dagens program, formål, 

gennemgang af temaerne, forvent ninger til produkt v/ arkitekt 

Niels Hurup, Sven Allan Jensen as 

Gruppearbejde, visions- og idéfase 1 

10.45 Ca. 10 grupper arbejder ved bordene. 10 assistenter + 10 

personer fra ArkitekturForum (gruppeledere > er markeret 

med * i gruppeoversigten) er parat til at yde faglig og teknisk 

bistand (til rådighed i hver gruppe: kort, luftfoto, skumplastblok, 

bærbare pc’er, digitalt kamera, div. modelredskaber, 

papir og blyanter) Desuden vil der være adgang til 2 pcopkoblinger 

på net og printer. I denne fase skal gruppen 

koncentrere sig om de overordnede bevaringshensyn for 

industriarki tekturen og visionen for Eternitten. Efterfølgende 

eller samtidigt tages der hul på de på forhånd tildelte temaer. 

Og så skal der vælges formidlingsform: visuelt og/eller 

verbalt – det står deltagerne frit. Assistenterne står til rådighed 

og alle må deltage. 

12.30 Frokost 

Gruppearbejde, visions- og idéfase 2 

13.15 Gruppearbejdet fortsættes. I denne fase skal grupperne 

forsøge at udmønte de overord nede visioner i konkrete mål 

og forslag for de valgte temaer. Arbejdsgangen kan være en 

glidende proces, hvor grupperne går fra verbale formuleringer 

til konkret formgivning, enten i form af principtegninger 

på grundlag af kortet i 1:1000, modeller på grundlag af luftfotoet 

eller noget helt tredie. Det er også muligt med hjælp 

fra assistenterne at lave digitale modeller, hurtige skitser 

mv. Kun fantasien og de tilstedeværende redskaber sæt ter 

grænser for udtryksformen. 

16.00 Grupperne fremlægger. Hver gruppe får max 3 minutter 

til fremlæggelsen. Fremlæggel sen skal ikke være et referat 

af gruppediskussionen, men en hurtig stikordsstyret gennemgang 

med en håndskrevet planche eller en PDF af gruppens 

konklusioner. 

16.30 Opsamlende diskussion v/ Niels Hurup 

18.00 Tak for i dag: fadøl / pindemadder og Det Hem’lige Teater 

Industri workshoppen på Eternitten 

5

Sønderbro 


Østre Allé 

Sohngårdsholmsvej


Fakta om arealet 

> Området er 36 ha 

Kort overblik over Eternitten 

> Cementfabrikken »Danmark« blev 

etableret omkring århundredeskiftet 

> I 1927 blev produktionen omlagt 

til Eternit 

> Ved årsskiftet 2004/2005 stoppede 

produktionen i Aalborg 

> Området ligger i dag inden for 

en afstand af 500 m fra Aalborg 

midtby 

Eternitten 

Aalborg midtby 


7

8 Industri workshoppen på Eternitten


Billeder fra Eternitgrunden 


9

Henrik Thomsen indledte med at udtrykke stor glæde over, 

på ArkitekturForums vegne at kunne byde alle velkomne til 

industri-workshoppen om Eternitten og industriarkitekturen i 

Aalborg. 

Henrik Thomsen takkede de studerende for hjælpen og FLS 

RealEstate og Lars Nielsen, fordi de så venligt havde udlånt hal 

og arbejdskraft til arrangementet. 

Henrik Thomsen sagde i øvrigt: 

Konferencen tager udgangspunkt i Eternitten, men det er 

ArkitekturForums ønske, at vi i dag også generelt får debatteret 

anvendelse og bevaring på de gamle industriarealer. 

Mange gamle industriarealer i Aalborg er inden for de seneste 

10-15 år blevet ledige. Sidst er det Eternitten, der er blevet 

lukket. Før da er mange arealer, især langs fjorden blevet frigjort, 

og flere områder vil givet følge. Det er selvfølgelig trist, at 

arbejdspladser forsvinder; men på den anden side giver det os 

en masse nye muligheder. Moderne virksomheder og aktiviteter 

kan placeres i attraktive områder, tæt på nye spændende boliger, 

og vi behøver ikke at udlægge store nye byudviklingsområder. 

I næsten alle de gamle erhvervsområder ligger de gamle industribygninger 

og vidner om en epoke i samfundsudviklingen. 

Hvordan bevarer vi vidnesbyrd om den tid, og hvilke bygninger 

og strukturer kan og skal vi bevare? 

INDUSTRIKULTUR! Bevar mig vel? 


Oversigt over udviklingsområder i Aalborg med industriel 

historie. Eternitgrunden ligger tæt på byen og er godt forbundet 

til det eksisterende vejsystem 

Nordkraft

Velkomst 

Henrik Thomsen /// Rådmand 

Billedet viser produktionsanlægget anno 2004 

Badmintonhal er opført i 1938 


11

Eternitten og Aalborg – har den udspillet sin rolle eller kan den 

blive en platform for nye kreative vækstlag og kulturelle entreprenører 

samt attraktiv sted for bosætning 

Eternitten er et stort fabriksområde i Aalborg, der efter 100 

års produktion har lukket ned. Industriproduktioner flytter øst 

på: Østeuropa: Malaysia, Kina, etc. Sådan er vores virkelighed 

Det store tema i den overordnede politiske diskussion er 

derfor helt naturligt: Hvordan skaber vi nye former for bæredygtig 

erhverv, her i vores del af verden? Hvordan, vil jeg afholde 

mig fra at bevæge mig ind på, kun nævne det der gentages og 

gentages: Forskning, uddannelse, flere iværksættere, innovation 

og synergi via opbygning af netværk. Hertil må det hele 

gerne krydres og tilsættes kunst og kultur, der kan fremme den 

kreative proces. 

Vi har et universitet, vi har mange uddannelsesinstitutioner, 

kulturinstitutioner og mange andre institutioner og organisationer, 

så råstoffet har vi. 

Hvordan kommer Eternitten ind i billedet, den ligger der grå 

og trist. Den dynamik, der kendetegnede virksomheden og 

området, er slut. Det store åbne spørgsmål er: HVAD DER SÅ 

SKAL SKE – jeg vil prøve at beskrive tre scenarier. 

Ny byudviklingsplan 

Vi laver en fin plan, med nye boliger, nye smukke erhvervsbygninger 

og store grønne områder, der pakker det hele fint 

ind. Vi kan også genetablere Blegkilde, ulempen er dog at idyllen 

i dag vil forstyrres af trafikstøjen fra Sønderbro. Væk med 

fabrikken og det gamle skidt, og udvikl den store vision, uden 

forstyrrende bindinger. 

Begrænset behov nye boliger og erhvervslokaler – Genbrug af 

bygninger 

Brug bygninger til det for hånden værende, f.eks. virksomheder 

der presses ud af andre erhvervsområder, fordi de er 

for miljøbelastende. Magasin for genbrug, campingvogne og 

diverse skrammel. 

Perspektivet: Området forslummes yderligere og vil med sin 

centrale placering være en dårlig fremtidshistorie for byen. 

Skab en positiv proces 

En tredje og helt anden vej: Udvikl nye strategier, der er 

mere fokuseret på at skabe de positive processer frem for den 

endelige plan. Sæt gerne nogle visionære, men dog realistiske 

mål. 

- Styrk mangfoldigheden i kontraster i landskabet, flader 

kontra stejle skråninger, det store udsyn kontra lukkede landskabsrum. 


Genanvendelse af hallerne 

- Lær af andre, der med stor succes har udnyttet gl. industribygninger, 

og givet dem en ny dynamisk rolle 

- Riv ned og byg nyt med omtanke 

Perspektivet: Udviklingsforløb der kobler Eternitten ind i en 

nutidig social, funktionel og kulturel sammenhæng med byen 

og det omgivende landskab. 

Elementerne i en positiv proces 

Fabriksbygningerne i ny historisk sammenhæng. Der kan 

hentes inspiration andre steder f.eks. 

- Emscher Park i Ruhr-området i storskala 

- Kabelfabrikken i Helsingfors 

- Gl. industribygninger i Oslo 

- Skibsskruefabrikken i Hamborg 

- Sojakagefabrikken på Islands Brygge 

- Nordkraft 

Det der karakteriserer byer og regioner, der med succes 

søger at genbruge bygninger, er, at de er førende og har en 

gunstig udvikling. Ønsket om at genbruge de gl. bygninger kan 

f.eks. forklares således: 

- Repræsenterer noget der på den ene side lægger distance 

til den traditionelle tilgang til fredning, dvs. den museale. 

- Men er samtidig bærer af en særlig historie, der kan videreføre 

en identitet og kan indgå i byen som helhed, som et 

levende og dynamisk arkiv for byens borgere 

- Industribygninger er kraftfulde, er ofte irregulære sammensat 

af udbygninger og påbygninger. Som samlet kompleks 

har det noget af middelalderbyens uforudsigelighed, som 

giver nye tolkningsmuligheder, f.eks. “Den toscanske Landsby”

Introduktion 

Knud Tranholm /// Stadsarkitekt 

- Repræsenterer stor oplevelsesværdi sammenlignet med den 

nutidsarkitektur, der kan være fattig i udtryk og indhold. 

Eternitten det gamle skidt, har det kvaliteter der kan bæres 

ind i en ny historieskrivning. Nogle vil sige ja, andre nej. I amtets 

forslag til Regionplan 2005 som netop er offentliggjort er 

Eternitfabrikken medtaget som et kulturmiljøområde, som en 

del af vores kulturarv, som skal søges beskyttet. 

En bevaring bør ikke ses som noget, der vedrører en bygning 

der og en silo her, men anskues ud fra en helhed, dvs. det 

bør omfatte et samlet kompleks, som samlet tegner et billede 

som er genkendeligt. Tilsvarende med landskabet, her kan 

misforstået beplantning og bebyggelse sløre oplevelsen af de 

forskellige plateauer og skrænter. 

Vi kan lære af, hvad andre har gjort, men den store udfordring 

ligger i at mobilisere egne ressourcer. Knytte nye netværk 

mellem uddannelsesinstitutioner, kultur- og kunstinstitutioner, 

erhvervsinstitutioner og nye iværksættere. Men det kommer 

ikke af sig selv, men Eternittens bygninger udfordrer og antaster 

og er en kraft, der bør udnyttes. 

Landskabet, med de flade plateauer og stejle skrænter, 

skabt af mange års kridtgravning, og kildevældet der stadig 

indeholder masser af vand, er også bærer af en historie, som 

giver muligheder, som også bør medtages i den fremtidige byudvikling 

og kan i sig selv blive en fantastisk legeplads for børn 

og voksne. 

I den videre byudviklingsproces, efter der er skabt klarhed 

for den fremtidige udvikling af de tunge fabriksområder langs 

Sønderbro og Østre Alle, kan der også bygges nye boligområder. 

Området kunne være velegnet for centralt beliggende familieboliger, 

der kunne være et godt alternativ, til en udflytning til 

forstæderne og oplandsbyerne. 

Identitetsskabende elementer i nye byparker 

»Småparceller« med nye funktioner i den gamle struktur 

Den grønne kontrast 


13

Hos FLS ser vi gode perspektiver i at inddrage mange forskellige 

synspunkter og ideer som grundlag for planlægningen 

af Eternittens fremtid. Jeg er meget glad for at ArkitekturForum 

har valgt Eternitten som emne for sit første store arrangement, 

og ser frem til en god dialog både på dagen og i de kommende 

måneder. 

Med sin størrelse og beliggenhed i byen påkalder Eternitten 

sig stor interesse fra offentligheden, og som ejer har FLS en 

central rolle i planlægningen. Derfor vil jeg nævne, hvordan FLS 

søger at udfylde denne rolle på en seriøs måde. 

Man hører nogle gange, at FLS’ interesser er i modstrid med 

borgernes interesser, men sådan forholder det sig ikke. Det er 

rigtigt, at vi skal sælge til en god pris – FLS har en legitim interesse 

i at tænke på pengene, men det skal også fremhæves at 

FLS har ejerens interesser - ikke developerens interesse. 

Eternitten er på størrelse med Aalborg bymidte, og hvis 

de første bygninger kommer til at skade området, vil det også 

skade de næste jordstykker, man sælger – for hvem vil bo ved 

siden af en kedelig nabo? 

Mht. hvordan vi griber opgaven an, har vi fra starten valgt at 

gøre det i åbenhed og samarbejde med kommunen, og det har 

været en god og positiv oplevelse. Desuden har vi valgt at gøre 

et grundigt forarbejde for at afsøge rammerne for, hvad der er 

fysisk og praktisk mulighed for at bruge Eternitten til. Det gælder 

fx trafikale forhold, spildevand samt spørgsmål om trafikstøj 

og jordforurening. 

Så nu gælder det oplægget til planlægningen og Arkitektur- 

Forum skal have stor tak for at samle et forum af interesserede 

deltagere til en spændende dag. 


Introduktion 

Lars Nielsen /// FLS / Real Estate 

Eternitgrunden - potentialer og udfordringer 


15

Konferencen i dag handler om, hvordan og på hvilken 

måde, vi bevarer den fysiske og arkitektoniske arv i de gamle 

industriområder. Hvilke bygninger og produktionsanlæg er bevarings- 

eller ligefrem fredningsværdige? Hvilke strukturer skal 

vi bevare? Hvordan genbruger og fornyr vi områderne? Hvem 

betaler? Og hvad er behovet og potientialet? 

Det er kildne spørgsmål, fordi mange interesser er involveret. 

Grundejerne vil gerne presse den sidste profit ud af området. 

Høj udnyttelse og kommunal medfinansiering er vigtige 

midler i den sammenhæng. Kommunen vil gerne skabe et attraktivt 

område –fadæserne mellem broerne, Kennedyarkaden 

og i fortiden flere projekter, skal ikke gentages. 

Bevaringsinteresserne er ikke entydige, hvor går grænsen 

mellem bevarings- og nedrivningsværdigt? Og skal den ligge 

det samme sted i alle områderne? Hvis Eternitten vurderes efter 

de samme kriterier som spritfabrikken, er det ikke sikkert, at 

der skal lades ret meget - om noget – tilbage. 

Siloer skaber fascinerende effekter 


I forbindelse med den nyligt afholdte konkurrence om Eternittens 

fremtid, har kommunen givet et bud på bevaringsværdierne 

i området. Den vurdering kan i høj grad diskuteres, især 

hvis man i vurderingen inddrager de nødvendige renoveringsomkostninger. 

Kommunens vurdering ligger på bordene. 

Jeg vil i dag gerne bede jer om både at tage de visionære og 

de pedantiske briller på. Se den store vision! Men prøv også at 

være realistisk og udpeg grænserne for, hvad der kan lade sig 

gøre på Eternitten og i Aalborg! Kort sagt er håbet, at I bruger 

hele paletten af mål og midler, og at I bruger både gasblusset 

og syrebadet. 

Og husk så lige på, at vi i Aalborg allerede med stor succes 

har omdannet adskillige gamle industriområder til velfungerende 

og integrerede dele af byen, Obels fabrikker til universitet, 

Margarinefabrikken til kontorer og detailhandel, Urban til kontorer 

osv. Men se også på, hvordan man har gjort det andre steder 

i verden. Tyskerne er dygtige til denne her disciplin og ikke 

kun i Ruhr-området, men også mange andre steder i Tyskland.

Introduktion 

Eksempler på nyanvendelse 

af gamle industriområder 

i Danmark og Tyskland 

Niels Hurup /// Sven Allan Jensen as 

Medienhafen Düsseldorf og Papirfabrikken Silkeborg 

På den gamle sporvognsfabrik Falkenried i Hamborg er der 

bygget en ny bydel med blandede funktioner 

Historisk udvikling af Eternitten 

1944 1954 

1965 

1974 


17

Følgende er referat fra gruppe 1, og det skal ses som brudstykker 

af diskussionerne fra workshoppen, hvor de vigtigste 

pointer og emner er medtaget: 

Indgangsvinklen til området var at se på industriens rolle i 

fremtiden. Det er vigtigt at huske, at der er også negative sider 

forbundet med bevaringen, og ikke alle har gode minder omkring 

Eternitfabrikken, og hvad den står og har stået for. 

Strategien er blandet byliv. Dermed skal det hverken være et 

rent bolig- eller erhvervsområde, idet det er ønsket at sikre et 

vist byliv og aktivitetsniveau på forskellige tider af døgnet. 


Et andet generelt spørgsmål, som blev diskuteret i gruppen 

var, hvad vi lige nu kan gøre for at få en generator til at sætte 

området i gang. Inddeling i 3 faser/stadier: nu (hvor der mangler 

generatorer – kaotisk overgangssituation), mellem (afvikling og 

formentlig nedrivning af industribygninger) og langsigtet strategi 

(hvordan området skal se ud i fremtiden). 

En måde, hurtigt at få liv på grunden kunne være, at FLS 

havde billige lejemål, som folk hurtigt kunne komme ind i – og 

samtidig ud af, hvis forretningen er dårlig. Denne fleksibilitet 

vil forhåbentlig bidrage til at en masse iværksættere vil komme 

– vil det medføre et kreativt miljø, som kan blive Eternittens nye 

brand/kendetegn? 

Eternitten er en mulighed for at manifestere en ny identitet. 

Tiltrække kreativ klasse. Etablering af et iværksætter-miljø.

Gruppearbejde 

Adrian Carter* 

Eva Møller Sørensen 

Leif Heinzl 

Desuden skal arbejdes med områdets opkobling til den 

øvrige kontekst. Der skal ske noget med de tilstødende zoners 

opfattelse af Eternitten, så det bliver til en del af aalborgensernes 

mentale Aalborgkort – frem for at opfatte grunden som et 

lukket, indhegnet og utilgængeligt areal. De skal føle, at det er 

et område, man må bruge. Området skal afgiftes – både i fysisk 

og mental forstand! For at ændre denne holdning skal der være 

dialog med byen. 

Spørgsmål om kvalitet og ægthed ved bevaring er desuden 

et emne, som blev diskuteret. Høj kulturel balance er ønskelig. 

Landskabet – måske et samlet landskabeligt greb - kan være 

Allan Højgaard Jensen 

Tinna Rita Engqvist Andersen 

Ole Knudsen 

Gruppe > 01 /// Anvendelse, Markedsføring, Kulturhistorien 

det redskab, som kan skabe interesse omkring grunden og få 

folk til at flytte dertil. Desuden skal være en balance mellem 

kulturelle aktiviteter samt bolig og erhverv. 

Det er en fordel, at området ikke skal behandles ud fra arkitektonisk 

baggrund, idet mange af bygningerne som sådan ikke 

hører ind under traditionelle bevaringsværdige bygninger. (- i 

modsætning til bl.a. meget havneindustri) 

Når området skal ’sættes i gang’ er det så nødvendigt med 

’livrem og seler’? Hvor meget skal sikres for at offentligheden 

må komme ind? Vil og skal de få en oplevelse af det autentiske 

industrimiljø, og vil det inkludere ’farlige’ steder e.a.? 

Patchwork som fremtidig organisering af området 


19

Miljø, landskab, anvendelse 

Generelt blev der snakket om programmer i området, og 

hvordan de forskellige volumener kunne udnyttes. Det var dermed 

mest anvendelsesspørgsmålet, der blev taget stilling til. 

Cementfabrikken 

Størstedelen af gruppen mente, at cementfabrikken skulle 

bevares, dog var der nogle, der ikke mente, at der var økonomisk 

rentabelt. Der blev snakket en hel del om at lave et lokalhistorisk 

arkiv i den gamle cementfabrik, hvor de specielle ovne 

står. Hvis den gamle cementfabrik bevares, skal andre højder 

ikke overstige dette område. Hovedprogrammet i området blev 

et iværksættermiljø indenfor kreative/håndværksmæssige fag. 

Der skulle oprettes diverse værksteder til brug for offentligheden. 

Dette blev tænkt placeret i den gamle cementfabrik. 


Lagerhallen 

Lagerhallen skal bevares. Den kunne eventuelt bruges til 

forskellige indendørs sportsaktiviteter. Der blev bl.a. nævnt 

fodbold, beachball og spacesport (fremtidsscenarie). Hallen 

kunne også bruges til fællesværksteder. En anden idé til brug 

af lagerhallen var at lave en basar og eventuelt et grønttorv om 

vinteren. 

Kridtgraven 

Der kom forskellige forslag frem til hvad/hvordan kridtgraven 

skulle bruges. En ide var at fylde hele kridtgraven op med jord, 

så den oprindelige bakke blev genskabt. Et andet forslag var at 

bruge den til amfiteater og eventuelt overdækket. Herefter kom 

en idé med at overdække kridtgraven med et drivhus, så det 

specielle kalkmiljø kunne bruges til at skabe et unikt miljø, da 

der så ville dannes grobund for, at nogle specielle planter kunne 

leve der. 

Miljø 

En del af området omdannes til grønt område. Man kan begrønne 

tagene, dvs. lade græs og stenurter gro på tagene, så 

der dannes en grøn sammenhæng til vandbakken. 

Div. 

Åben vandløb gennem området. I den forbindelse kunne 

man lave en vandlegepark (eksempel fra Silkeborg) 

Vision: Den gamle cementfabrik bevares > anvendelse 

»kreativ landsby« > værksteder til kunstnere, iværksættere, forskere, 

erhverv

Gruppearbejde 

Palle Hurwitz* 

Torben Søgaard 

Mogens Husted Kristensen 

Lars Pedersen 

Jørgen Vineke Pedersen 

Jørgen Løgstrup 

Lars Egelund 

Gruppe > 02 /// Miljø, Landskab, Anvendelse 

Elementer: nedrive shettagshaller, i stedet bypark i sammenhæng 

med vandbakken > Boligbebyggelse nederst mod 

syd-øst. 

Delmål > nedrive mod Østre Allé, bevare farveri-hallen, 

udvikle nye sportsgrene > Der efterlyses etablering af kreativt 

miljø kombineret med småerhverv, kunstneriske værksteder til 

plast, træ, metal > Stedet giver mulighed for at arbejde med 

dynamisk vandløb 


21

Analyse 

Fra en ejendomsmæglers synspunkt: Området skal afsættes på 

et tidspunkt. I øjeblikket er der fokus på bebyggelser i havneområde 

og flere andre steder i byen, men der er simpelthen ikke nok aftagere 

til meget mere byggeri. Der er nødt til at ske en prioritering, 

så markedet ikke mættes. Potetialerne for området er placeringen 

2 km fra Nytorv (altså i midtbyen) og variation i landskabet (højdeforskel). 

Det er desuden muligt at skabe nogle unikke boliger med 

god udsigt på skrænterne, lave en overgang med kontor, erhverv 

og institutioner for at ende med retail mod Østre Allé nord i området. 

Hvis området opdeles til forskellige aftagere, er det vigtigt 

med en overordnet helhed i planlægningen. Der skal flere programmer 

rettet mod flere grupper, et mix, ind for at fylde området. 

Skrækeksemplet er Kennedyarkaden og de nye bebyggelser 

Mellem Broerne, der er bygget for tæt. 

Forurening: Asbestdepotet er ikke et miljøproblem, det forsegles 

i jorden og kan ikke sive i grundvandet. Der er hotspots på området 

hvor man skal være særlig opmærksom på forhold med forurening, 

det viser sig dog ved undersøgelser, at de fleste ikke er et problem. 

Det store problem er hallerne bygget i asbestholdige materialer, da 

de er meget dyre at fjerne. Asbesten er et sort kapitel i Aalborgs 

historie. 

De store haller er i meget dårlig stand, men kan midlertidigt bruges 

pga. de store arealer og specielle rumoplevelser med tagkonstruktionen. 

De takkkede tage er et ikon for industrien. 

Logistikken er god til området pga. de store veje, der dog er meget 

trafikerede. Trafik og støj på området kan være et problem. Der 

er lavet en undersøgelse af COWI for kommunen. Området skal 

ikke deles af en forbindelsesvej, men holdes som et helt område. 

En stor vej er en barriere. 


Genanvendelse: 

Tilgængelighed er vigtig, man må åbne op, så man kan se de 

smukke strukturer i området. Man kan vælge strategiske punkter, 

bygninger, forløb mm af stor værdi i fht. Kultur, historie og genanvendelse. 

En developer vil helst have en tom grund, men placering 

og logistik er vigtigt, hvilket dog er opfyldt her på grunden. Der er 

nogen, der er nødt til at investere i de gamle bygninger, der skal 

bevares, for at det hele kan sættes i gang. Som udgangspunkt er 

det ikke »in« at bevare, men det bliver det. 

Områdets grænser: Håndværkerkvarter, boligkvarterer. Man skal 

have hegnet væk både fysisk og psykisk. Man kan åbne op og 

skabe opmærksomhed om området og derved forhøje værdien. 

Er bevaring romantik? Det kræver gode argumenter at bevare, 

da Danmark er et ungt industriland i fht. England og Tyskland, der 

har et helt andet forhold til deres industrihistorie. Boligerne omkring 

området kom pga. industrien. Aalborg er præget af industrien- 

stor koncentration i byen. Bevaring kan være musealt (mange 

bygninger ligner nærmest katedraler), men det handler i høj grad 

også om genanvendelse. Industrien kan være vartegn, landmarks, 

hvis de f.eks har en arkitektonisk værdi. Det er vigtigt at bevare 

nogle af de skift, der er mellem intime og åbne rum i området. 

Brug: B&W fabrikken i KBH. Kreative programmer der kunne opholde 

sig der midlertidigt. Liv og dynamik. Man kan leje ud til brug. 

Man kan tale om brug i stedet for bevaring. Der skal skabes fysiske 

og mentale forbindelser til hele byen 

Strategi: 

Der laves en plan for, hvilke bygninger der ønskes bevaret. Disse 

markeres som højtprioriterede, deles resten af bygningerne op 

efter hvilke potentialer de indeholder. Nogle bygninger kan måske 

bruges i 5 år før de fjernes , nogle i 10 år osv. Der laves en plan 

over, hvilke bygninger der først kan rives ned eller ændres, og 

hvilke der ikke må røres ved. Som udgangspunkt fjernes ingen 

bygninger. Det er vigtigt at sikre bevaringen af de højprioriterede 

bygninger gennem en lokalplan. 

Klassificering- arkitektonisk, kulturhistorisk, struktur, arealer, 

hotspots 

Forslag: 

A - urban, tæt, aktivt, kompleks, eksisterende bygninger 

I midten af området dannes et centrum, hvor koncentrationen 

Klassificering af bygningsmasse i forhold til bevaringsværdi

Gruppearbejde 

Thomas Birket-Smith* 

Peter Mandal Hansen 

Poul Nielsen 

Steen Royberg 

af bevaringsværdige bygninger er høj. Her skal også gadeforløb og 

rumdannelser bevares i nogen udstrækning. Især ved den gamle 

cementfabrik. Der foreslås bl.a. aktiviteter for hele familien, offentlige 

tilbud, bolig og handel i dette område. Teknovision, eksperimentarium, 

universitarium og meget mere. Dette omåde deler hele 

eternitgrunden op i en intimdel mod nord og en åben del mod syd 

B - handel, retail, bevaring af struktur 

Mod nord planlægges et retailområde, hvor de gamle hallers 

strukturer bevares i det nye byggeri. Der planlægges parkering på 

taget af bygningerne. Dog skal der være regulering med byggeriet, 

da dette også er ansigtet udadtil, til byen. Dette område er primært 

til retail. 

C - alternativ udnyttelse af arealer, haller, sport 

Området ved de eksisterende haller kan bruges til sportsaktiviteter. 

Der er mange gode overdækkede kvadratmeter til tennis, 

skateboard mm. Der kan dannes en offentllig plads med plads til 

Jens Brandt 

Lars Egelund 

Mario Hesse 

Gruppe > 03 /// Byarkitektur, Genanvendelse, Kulturhistorien 

larm- alt det der ikke er plads til inde i midtbyen. Man kunne evt. 

fjerne facaderne af bygningen og kun lade taget stå. Hvad mon der 

så ville ske? Brugen af hallerne kunne være midlertidig og skifte i 

løbet af dage, uger, måneder eller år. Det kan på den måde optage 

byens behov. 

D - grønt, aktivitet, event 

Mod syd i »lommen« kan planlægges et grønt område, der 

kobles med Vandbakken. Der skal være aktivitet i området f.eks. 

amfiteater, åben scene, sport osv. Plads til musik og kulturelle 

formål. Der er meget skygge på området om vinteren - kunne evt, 

også bruges til vintersport eller lign. Skifter program mellem sommer 

og vinter. 

E - bolig 

Område mod sydvest ved skrænterne tænkes forskellige typer 

af boliger. Dog ligger kulturhistorien også i landskabet. 

Områdets disponering 


23

Gudrun: Det er vigtigt at fortælle historien om, hvad der er sket 

her og bevare energien i landskabet. 

Rikke: Vandbakken som offentligt tilgængeligt område, og tilgængeligheden 

bør tænkes ind i det. 

Lars: Det bebygelsesmæssige klar fra starten. Sammenhængen 

med omgivelserne. 

Gudrun. Vigtigt at få noget grønt for beboelseområderne. 

Mogens: Der er kun Sønderbroskolen som er lukket med hegn 

og Østre Anlæg, der benyttes i meget høj grad og er af stor 

kvalitet. Der er langt til sportsaktiviteter. De haller, der er, er 

booket op af en masse foreninger. Boldbaner eller områder 

med luft omkring er der langt til. 

Rikke: Hvilken historie er det, man vil fortælle? Skal svares på, 

før man begynder at se på de enkelte bygninger. 

Gudrun: Hvilke behov er der? 

Oase-karakter i bunden af kridtgraven og action mod Sohngårdsholmsvej 


Historier der skal fortælles: 

Tilgængelighed - fysiske sammenhænge til byens andre 

grønne områder, trafik 

Landskab - Hvilke elementer der er vigtige at bevare, Bevaring 

af det rå landskab ;;; Landskabet tænkes ikke isoleret, 

men afhænger også af, hvad der sker mht. bebyggelsen –evt. 

tættere bebyggelse i den nordlige del ;;; Valget er at friholde et 

grønt landskab på den sydlige del og laver en tættere bebyggelse 

i syd. 

Tilgængelighed: 

Bevægelse mellem Øgade kvarteret og grunden er besværlig, 

der skal ske noget med krydset ved Sohngårdsholmsvej 

og Østre Allé. Der er adgangsvej fra Sønderbro ved jernbanesporet, 

det er også ejet af FLS, to venstre svingsbaner og to 

højresvingsbaner, samme sted hvor det vil være ideelt at lave 

en grøn forbindelse. Adgangsvej midt for ved Østre Alle. Den 

eksisterende skal flyttes af hensyn til evt. øget trafik). Fra Sohngårdsholmsvej 

kan der laves en adgangsvej efter Biblioteksbygningen, 

og der er mulighed for en ved krydset ved Blegkilde, 

hvor der kan føres veje langs og ned ad skrænterne.

Gruppearbejde 

Gitte Vestergaard Jørgensen* 

Gudrun Schack Østergaard 

Rikke Geertsen 

Der er mange barrierer for at komme ind i området for cyklister 

og gående, så der skal være mulighed for at parkere sin 

bil der og så færdes internt i området. Der bør være parkeringspladser 

med tilgængelighed til den grønne del af området. Evt. 

tunnel under vejen for dem der kommer fra de grønne områder 

ved golfparken. Evt. en bro fra toppen af vandbakken til Blegkilde. 

Funktioner: 

> Sports og fritidsaktiviteter, oplevelser, 

> Sammenhæng med de grønne områder. 

> Tilgængelighed, forbindelser udadtil 

> Rekreative programmer 

> Svømmehal 

> Sportshaller(for lokalsamfundet), 

De to nyeste haller kan bruges i en overgangsperiode, hvor 

evt. sport eller andre funktioner kan tage plads og forbedre 

områdets profil, mens resten af området udvikles og i og med 

at der så sker noget på området være med til at sætte gang i 

udviklingen. (Færdigvarelageret og adm. og laboratoriebygn. Er 

foreløbigt blivende funktioner.) Færdigvarelageret er en bygning 

der står som en mur, hvor der ellers skulle være en flot indgang 

til Aalborg, derfor bør der arbejdes med dennes facade, så længe 

at den bevares så bygningen kan åbne mere op. Vandbakken 

er en integreret del af den landskabelige del som også omfatter 

hele det sydlige skræntområde. Bevaringen af landskabet 

er også med til at fortælle stedets kulturhistorie. Hvis der skal 

bygges i den sydlige del så skal det være på skrænten ved 

Sohngårdsholmsvej, som er sydvest vendt. Lav bebyggelse. 

Udpegning af felter og tilgænglighed 

Lars Overvad Nielsen 

Mogens B. Andersen 

Lars Egelund 

Gruppe > 04 /// Landskabet, Det grønne, Tilgængelighed 

Funktioner i Landskabet (brainstorm): 

> Attraktioner 

> Aktiv park: action, adrenalin, armgang henover slugten, svævebane, 

en naturlegeplads for voksne (Skal brande Aalborg 

som en rå by, turist attraktion) 

> Ro, vand, meditation, forsinkelsesbassiner som skøjtebaner. 

> Tilgroningsområde, beplantning, man kan lade området stå! 

Evt. skabe kontraster ved at lave et decideret planlægt parkanlæg 

i en lille del aaf det og så lade resten stå. 

> Aktiviteter for børn. 

> Udendørs svømmeanlæg. 

> Kropslig BEVÆGELSE er et nøgleord 

> Blomster er for pænt til et så råt område. 

> Skulpturer noget der fylder noget. 

> Evt. open air monumental industrihistorisk udstilling. 

> Industriskulpturer 

> Ex. Duisburg nord: der er lavet legeplads i nogen af bygningerne 

> Man kunne bruge elementer af bygningerne en legeplads 

ude i landskabet… 

> Landskabet er meget bearbejdet, men virker uberørt. 

> Måske skal det ikke være industrielementer der bruges i 

landskabet, men noget andet og så er det selve grunden der 

skaber forbindelsen til historien. 

> Amfiteater, men vil det blive brugt i vores klima! 

> En rolig oase. 

> Event baserede begivenheder. 

> Udendørs eksperimentarium, hvor man ledes rundt. 

> Evt. en historiefortælling, hvor man ledes rundt. 

> Der behøver måske ikke være nogen bestemte programmer, 

i og med at det er et forbindelsesled mellem flere stier og 

området er spændende i forvejen. 

> Der er dog også mange muligheder for at bruge den. 

> Rulleskøjteskier, Skøjtebane, Skaterbane, Cykelstier. 

> Solbadning 

> IKKE alm. Bypark 

> Synliggørelse via Sohngårdsholmsvej. 

> Arbejde med terrasserne i terrænet for at skabe et endnu 

mere spændende område. Terræn bearbejdning. Udnyttelse 

af landskabet 

> Der skal være noget at samles om, plateauerne kan evt. 

bruges. 

> Økologisk landsby ( anderledes bebyggelser) 

> (Kan disse funktioner evt. også være styrende for resten af 

området???) 


25

Den indledende diskussion omkring eternittens fremtid bød 

på mange forskellige forslag til fremtidige aktiviteter heriblandt 

basar, badeanstalt, iværksætter firmaer og gøre plads til subkulturer 

med potentiale til at bibringe kvalitet til området. Ønsket 

om et område med rum til forskelligheder og et mix af forskellige 

aktiviteter var gennemgående for formiddagens diskussion. 

Christiania i en pænere udgave var et af billederne på det 

nye miljø, der kunne skabes på Eternitten, med Christiania 

menes der et ikke friseret/traditionelt planlagt område, men i 

stedet et område, som bygger videre på de karaktertræk, der 

findes på Eternitgrunden i dag. En diffus og rå karakter, med 

potentiale til at tiltrække kreativt mindede folk, hvilket bl.a. 

er sket på Sydhavnen i KBH. Ideen er ligeledes at etablere et 

åbent område med minimalt lovgivningsmæssige indgreb, således 

at området får lov til at blomstre frit. Dilemmaet var dog 

at det derved muliggjorde at investorer kunne opkøbe grunden 

i mindre bider, og overså grunden med parcelhuse, hvilket ikke 

ville kunne bidrage med kvalitet til Aalborg som helhed. For at 

undgå at investorer eliminerer potentialerne var der et forslag 

om, at kommunen kunne opkøbe grunden og leje lokalerne ud 

til midlertidige formål, eller etablere et rekreativt område. Men 

med henvisninger til områder, hvor kommunen tidligere er gået 

ind og været en aktiv aktør i planlægningen, blev det nedstemt 

med argumentationen om at kommunen ikke havde formået at 

skabe succes i de pågældende områder (bl.a. ved havnefronten). 


Selvbærende kreativt 

kvarter 

Generelt var holdningen til bevaring af de gamle industribygninger, 

at de eller strukturerne i området skulle bevares, for at 

vidne om Aalborgs historie som industri by. 

Aalborg er ligeledes i en de-industrialiserings fase, hvor nye 

erhverv er påkrævet for at undgå en stigende arbejdsløshed og 

affolkning af byen. Derfor er det vigtig at Aalborg kan tiltrække 

den kreative klasse, som kan skabe mulighed for ny vækst i 

byen. Ved at iscenesætte eternitten som et åbent, alternativt 

miljø, med rum til eksperimenter er det muligt at tiltrække den 

kreative klasse. Mht. de-industrialiseringen og den deraf kommende 

lavvækst i boliger og erhverv er eternitten ikke specielt 

attraktiv i forhold til salg, derimod kunne man ved at åbne 

området op for borgerne, skabe gennemgang i området ved 

etablering af cykelsti fra midtbyen til universitet gøre borgerne 

bevidste om områdets skønhed og muligheder. Bygningerne 

kunne lejes billigt ud til forskellige foreninger, og folk med lyst 

til at skabe midlertidige aktiviteter og installationer i området. 

Derfor opfordres F.L.S. til at beholde hele grunden i en periode 

på fem år, hvor det lige økonomisk skal køre rundt ved at leje 

nogle af bygningerne ud, resten skal stå til fri afbenyttelse af 

borgerne. 

Hegnet fjernes for at signalere at området er åbnet for alle. 

For at sikre at der bliver genereret aktivitet i området udvalgte 

projektgruppen fem punkter på grunden, hvor der blev indlagt 

aktiviteter, som grill anlæg med bænke, skater bane etc. Tanken 

er at disse punkter, via den aktivitet de skaber, har potentiale 

til at tiltrække andre aktiviteter. Derved skabes der basis for et 

attraktivt alternativt offentligt rum skabt ud fra naturlige forefindende 

behov. Nye erhverv kan ligeledes blomstre op pga. billige 

opstartsomkostninger, med tanke på den billige leje F.L.S. 

skulle kræve i opstartsfasen.

Gruppearbejde 

Anne Iversen Hansen* 

Peter Strøyberg 

Hans Kiib 

Gruppe > 05 /// Kunsten, Markedsføring, Kulturhistorien 

Berlinmurs - event! 

Strategie: 6 Atombomber 

Interferens - området gror! 

Lars Pedersen 

Thina Wallin 

Jes Severinsen 


27

Indledningsvis i runde NR. 1 ... 

... blev der diskuteret for og imod bevaring, hvor det indledende 

forslag om at det enten skulle ses som et stykke exceptionelt 

kulturhistorie, hvor direktøren boede på grunden, eller 

at acceptere at der sker forandringer hele tiden og derfor rydde 

det hele, så det står som et jomfrueligt område. 

Derefter var synspunkterne for bevaring, bl.a. ting som: 

> Amtet har peget på Eternitgrunden og Portland som to bevaringsværdige 

industrigrunde i Aalborg. 

> Hvis noget skal bevares skulle det være et stykke helhed, 

hvorfor den gamle cementfabrik kunne være oplagt. 

> Den gamle industrihistorie kunne bruges til at skabe nye 

arbejdspladser. Som i Ruhr distriktet hvor man har lagt fordommene 

omkring industri væk og set nye muligheder og 

potentialer. 

> Det er et centralt beliggende industriområde, som har haft 

stor indflydelse på byens udvikling og i kraft af at den kun 

ganske nyligt er stoppet med produktion, står den stadig 

stærkt i manges bevidsthed. Den har også et godt omdømme 

blandt borgere. 


Argumenter imod bevaring: 

> Bygningerne er bare standard industribygninger. 

> Bygningerne kræver meget vedligeholdelse, store vedligeholdelses 

udgifter 

> At kigge på fabrikken ikke kun positiv side, men også en fabrik 

med etiske og miljømæssige problemer. 

> Bygningerne er bygget som ramme for produktionsanlæg og 

er derfor bygget til andre formål end mennesker. 

> Omkostninger – hvad kan fås ud af helheden? 

> Produktions anlægget/maskinerne kunne bevares som museumsgenstande, 

da folk har ikke lyst til at kigge på fabriksanlæg 

> At bevare noget giver mange bindinger for fremtiden. 

Hvad kunne være et bevaringsgrundlag? 

Et spørgsmål om hvilken historie som skal fortælles – der 

er mange lag. Flere måder at bevare på, ikke kun bygninger, 

man kunne også bevare strukturer/mønstre. Det karakteristiske 

derude er det menneskeskabte landskab. Landskabet er det 

Strukturer som bevares

Gruppearbejde 

Jørgen Elsøe-Jensen* 

Jacob Blegvad 

Maj Bjerre Dalsgaard 

Kim Jacobsen 

unikke for Aalborg. (Aldo Rossi betragter Landskab, Monumenter, 

Bygninger, Mennesker med hver sin længde livscyklus, hvor 

landskabet har den længste.) 

Det er også op og ned i samfundet, hvor meget historien 

betyder for mennesker. Bevarer man bedst ved at lade det stå 

og forfalde, eller bevarer man bedst ved at infiltrere med nyt og 

dermed skabe kontraster? Bevare i forhold til specielle idéer, 

hvis der umiddelbart forelå en mulighed eller oplagt idé til anvendelse? 

Bevare i forhold til forskellige formål; karakteristisk, 

æstetisk, anvendelse? Det væsentlige er at åbne grunden op til 

byen, da den har været meget lukket. 

Runde NR. 2 ... 

...fortsatte egentlig på den forrige diskussion, med mange 

af de samme emner. Dog blev der også diskuteret emner som 

hvorledes man kan »holde på hjernerne« i Aalborg… 

> hvis niveauet på eternit grunden er højt, løftes niveauet 

rundt om 

Jan W.Hansen 

Mai Langeland 

Knud Tranholm 

Gruppe > 06 /// Kulturhistorien, Genanvendelse, Tilgængeligheden 

> man kunne braklægge det 

> man kunne lade en pænere del af håndværkerkvarteret indtage 

en del af det til at finansiere resten 

> se det mere procesorienteret og bruge området til på længere 

sigt at skabe økonomisk vækst, ved at lade funktioner 

som Dreamhouse og Novi komme til, som ville blive mere 

interesseret på en mere favorabel grund 

> andre måder at holde på hjernerne kunne være at lade dem 

leje sig billigt ind i de eksisterende bygninger 

> det specielle ved området skulle være mangfoldighed 

…samt hvordan man sikrer et fællesskab. 

> børnefamilier gode i området, individuelle men samtidig meget 

fokuseret på fællesskab 

> man ville få miljøer med kontrastfyldte haver til kridtørkenen 

og måske kunne hvert boligområde få en hal til fri afbenyttelse 

Overordnet disposition af funktioner 


29

Indledende diskussionsrunde om bevaring af industriarkitekturen: 

Gruppen finder det vigtigt at holde fast på de enkelte byers 

identiteter - Aalborg ER en industriby, kvægtorvets bevaring kan 

dog ses som et eksempel, hvor det mere er følelser, der har 

spillet ind. Det er ikke alt, der er værd at bevare, og man skal 

passe på ikke for tidligt at bestemme, hvad bygningerne skal 

bruges til – men snarere finde de rumlige kvaliteter, der skal 

bevares. 

…men man kan dog også sige, at det er de store gamle haller, 

der er folks billede af området, og man kunne måske bevare 

strukturerne, så historien/billedet af området bevares. Folk forbinder 

det med noget grimt, noget der har slidt ned på folk, og 

der er generelt et negativt billede af området. Hvordan kan man 

bevare det alligevel?. Hvordan formidler man det ud, så folk får 

et indblik i det, og hele Aalborg deltager i debatten. Det er vigtigt 

at bruge området til at vise historien – men det kan gøres 

på mange måder…det behøver måske ikke at fokusere på den 

enkelte bygning, når området arealmæssigt er så stort. 

Branding: kan industriarkitekturen bruges til at gøre Aalborg 

interessant? Man skal prøve at gå fordomsfrit til det…men nok 

ikke tro, at det kan konkurrere med områder som Ruhr-området. 

Det er meget vigtigt, at man gør det, fordi man har en interesse 

i området. 

Et andet væsentligt punkt er, at Aalborg skal finde sit eget 

størrelsesforhold sammenlignet med industribyer andre steder. 

Det er måske ikke muligt at trække folk til, men dog sørge for, 

at dem der kommer i byen får et indtryk af byens karakter og historie. 

Det koster penge at lade bygningerne stå, så der vil være 

mange interesser i området. Herved kommer man ikke uden 

om at diskutere, hvad der skal ske med stedet. 

Kriterier for udvælgelse? 

Hvordan sikrer man at man tager de rigtige valg? - der må 

være noget, som man kan genkende, fx produktionsgang, ikke 

noget man udmiddelbart kan genkende – men noget man kan 

bruge til at fortælle en historie….åbne øjnene og se hvad der 

er særegent…. Er der rum i byrådet til denne diskussion? – ja, 

men der mange interesser og hensyn,der skal gå op i en højere 

enhed….er jo nogen der ejer det. Skal kommunen købe eller 

lade det være privat? 


Vigtigt at en by viser forskellighed….der skal være noget 

grimt ind imellem, Aalborg er f.eks. en af de første byer i Danmark 

med »sky-line«. Områdets beliggenhed – resulterer i en 

kolossal politisk bevågenhed, mange interesser i området – dog 

mange andre steder i Aalborg, hvor der kræves en indsats. 

Stemningen – skal der være boliger? 

Har set på FLS og andre forslag – men længere er de heller 

ikke. Kan betragtes som en investering, et færdigt areal der så 

kunne sættes i spil, når behovet opstår – for boligbehovet er 

ikke stort i øjeblikket. Behovene ændrer sig … Har jo størrelsen 

til at det kunne være et lille minisamfund – mini-Christiania?… 

Positivt at man tager diskussionen, før man går i gang. Planmæssigt 

kan man sikre, at området skal bruges til bestemte 

ting – men ikke sikre, at grunden udstykkes i mindre bidder. 

Bedste ville jo være et samlet område med en identitet – ’nitten’, 

ville måske forsvinde, hvis områderne blev opkøbt…byrådet 

ville nok fastlægge hele områdets anvendelse – men kan i 

sidste ende ikke forhindre det. Hvis man vil bevare helheden 

– skal man så ikke ret tidligt beslutte, HVAD der skal bevares 

– og hvad man VIL med området….have det overordnede billede 

før man beslutter at gå i gang. Industrilandskabet – skal 

også tages med i betragtningerne…. 

Hvad skal man? Bevare for enhver pris? 

Det offentlige kan give eksempler på at man kan skabe interesse, 

inspirere….give input - for at undgå at bevaringsværdige 

bygninger rives ned …. Flere og flere får jo også øje på kvaliteterne 

, andre værdier der i dag gør sig gældende. Ville tænke 

på kvaliteterne i byrummene. Folk er mere interesserede i at bo 

med historien … Det offentlige har en forpligtelse for helheden 

i omdannelse af de større industriområder…planlægningsmæssigt 

med det gode eksempel og viden… 

Kunne man se på alternativer? Måske ikke bare traditionelt 

bolig og erhverv…. “Kultur by aalborg” – kultur er jo også folkelighed! 

Aalborg skal passe på ikke at blive for pæn!!, synd at 

omdanne den rå havn til noget den ikke er…Aalborg er jo en rå, 

grim industriby – hvorfor ikke finde de positive potentialer….?

Gruppearbejde 

Poleret overflade? Er det det vi vil ha’? 

Trine Skammelsen / Sune 

Ribergaard Henriksen* 

Erik Ravn 

Esben Colding Broe 

Det er ikke alt, der lader sig planlægge, men man må stå 

frem, parat til at gribe ideerne, inden de forsvinder igen. Være 

stolt af det man er, være stolt af det, Aalborg kan! Nordkraft 

frem for musikkens hus!! - man skal ikke forudsætte en bestemt 

adfærd – kan ikke planlægge de innovative, kreative 

Stisystem gennem området binder sportsfaciliteter sammen 

Vibeke Gamst 

Anne-Mette Agermark 

Kristine Dagnæs-Hansen 

Gruppe > 07 /// Byarkitektur, Kultur og idræt, Markedsføring 

miljøer – men man kan lade de åbne, potentielle rum stå til fri 

afbenyttelse ... Folk der uddannes i byen, søger væk igen, når 

de er færdige….byens beliggenhed langt fra Kbh, kunne have 

en chance, hvis byen koblede på Århus/trekantsområdet….kun 

1 time i bil mellem Århus. Folks opfattelse af afstande og tid 

kunne udfordres … Ligger et potentiale i beliggenheden – porten 

til byen fra syd og koblingen til motorvejen… 


31

Industriarkitektur 

Eternitfabrikken – i forhold til byen 

Kvalitet i Arkitekturen 

Initierende problemstillinger 

Fascinerende og flot, vi skal foretage en selektiv udvælgelse. 

En vurdering og overvejelse vedrørende funktionsanvendelse. 

Er Aalborg »Industriby nr. 1« eller ej? – hvor meget fylder dette 

billede i beboernes bevidsthed? Vi forlader industrisamfundet, 

men hvad skal vi have i stedet for? Kan bygningerne bruges til 

at fremme en eventuel vækst? 

Det drejer sig om en brobygning; om en kombination af 

teori og praksis. Hvilke funktioner kan flytte ind for at skabe 

den vækst, der er nødvendig? Områdets størrelse giver mulighed 

for mange forskellige funktioner. I forhold til økonomisk 

styring – har kommunen mulighed for at investere i grunden? 

En sådan investering ville skabe mulighed for udarbejdelsen af 

en samlet helhedsplan, der kunne sikre en vision for hele området. 

Derved ville frasalg og kortsigtede løsninger blive undgået. 

Et forpligtende samspil mellem kommune, FLS, beboere og andre 

investorer er nødvendigt for at en overordnet planlægning 

kan blive succesfuld! Landskabet er en vigtig faktor for hele 

området. 

En bevaring af bygningerne og en bevaring af landskabet 

skal spille sammen – det kommer helt an på den historie man 

ønsker at fortælle. En sammenhængende fortælling. Et fokus 

på industribygningernes og landskabets potentiale; fortællingen 

om fortiden skal fortælles gennem en bevaring. Herudover kan 

en tilføjning af nye funktioner bringe de arkitektoniske og landskabelige 

strukturer ind i fremtiden. 

Det handler om en strategi, der rækker videre end et koncept. 

I forhold til rækkefølgen på tiltag – først indtænkes miljøet! 

Et ønsket miljø kan sikres gennem en genanvendelse af 

eksisterende strukturer. 

En langsigtet strategi er vigtig, både tidsperspektivet og fleksibiliteten. 

Sådanne langsigtede planer skal være nøje planlagt 

i forhold til zoneinddelinger. Inddragelsen af områder kan konfliktere 

med et midlertidigt brug, der er blevet en vane. I forhold 

til kobling til vores område – En oplagt mulighed med en forbindelse 

vest-øst over grunden. Derudover er der mange muligheder 

i forhold til koblinger med andre industrifortætningspunkter 


i Aalborg som Havnen, Nordkraft osv. Indfaldsvejene kan også 

inddrages aktivt – indgang til byen/branding. Tætheden af arkitekturen 

– karrebebyggelsen kan udvides ind i området; eller 

man kan gentage industri-ikonongrafien. 

Et multifunktionelt område/landskab – mulighed for utraditionelle 

funktionssammenhænge. Planlægge med interessenterne; 

evt. Ikea. Skab en balance mellem punktet og fladen 

– i forbindelse med eventuelle høje bygninger. Funktionelt set 

– Nedslag med forskellige væksthuse hvor et ældre/kultur/ 

idrætscenter kunne være et bud på en funktion. Kunne bruge 

de gamle bygninger til at huse de offentlige bygninger. I forhold 

til boliger kunne de rumme forsamlingshuse. Skal det være en 

lokal hemmelighed eller en international turistattraktion? Også 

i forhold til målgruppen ... I og for sig er de eksisterende strukturer 

for små til at bære i sig selv, nye funktioner må føre historien 

videre. En mulighed kunne være en bazar, de eksisterende 

haller er ideelle hertil. Der kunne skabes rum til subkulturer i en 

begyndende planlægning, potentialet i området ville komme i 

fokus ved en sådan brug. Senere skulle mere bæredygtige funktioner 

tage over. Forskellige igangsættere, håndværkere og så 

videre. Et rummeligt miljø. 

Vision 

Det handler om miljø – vi ønsker at sikre et fundament, hvor 

der umiddelbart kan sikres et miljø der kan bruges med det 

samme. Vi sikrer vejsystemet og indlægger et grønt lag, der 

kan indeholde et link med retning vest-øst. Derudover bevares 

nogle af de eksisterende bygninger, med nye funktioner. De 

forskellige funktioner placeres som væksthuse, der til at starte 

med kan være af midlertidig karakter men senere hen skal mere 

bæredygtige funktioner tage over. Funktioner med et midlertidigt 

islæt; subkulturer og iværksættere 

Lag: 

· det grønne underlag 

· vejsystem 

· bygninger 

Kultur, sundhed og rekreation.

Gruppearbejde 

Erik Iversen* 

Lea Louise Andersen 

Helge Bekke-Hansen 

Camilla Holm Christensen 

Bo Pehrson 

Lotte Rolighed 

Gruppe > 08 /// Landskab, Kultur og idræt, Genanvendelse 

Trin 1 > oprydning, skramlet væk, også det som sidder 

fast på bygninger + bruge bygninger som de er - evt. suppleret 

med nye tilbygninger 

Trin 2 > etablering af boliger langs Sohngårdsholmsvej 

+ park med sport. Vigtigt at bevare det hemmelige skær over 

Eternitten. Det grønne: fra vildt til kultiveret. 

Trin 3 > Eksisterende bygningsmasse (overlevet fra 

trin 1) - opdeles i gult: bevaring + blåt: strukturer bevares. 

Vigtigt: stedet / bygningerne er ikke et museum. 

Enkelte lag og det 

»Væksthus i sportskultiveret 

landskab« 


33

I gruppen var der konsensus om at workshoppens output 

skulle være en række spørgsmål – at opstille nogle forslag til 

debat frem for et færdigt forslag. 

Arbejdet blev indledt med en præsentationsrunde. Efterfølgende 

startede en brainstorm af ideér og tanker om området. 

Kortet blev anvendt som ’tavle’ - et fælles underlag, hvorpå 

idéerne blev noteret. 

Diskussionen om Eternittens fremtidige udvikling kan deles 

i to tråde: 

> Selve området, et overordnet forslag, en strategi for den 

fremtidige udvikling. 

> Specifikke løsninger til udnyttelse at eksisterende bygninger 

og landskabet. 

Mangfoldig anvendelse: 

En overordnet vision for området er at kombinere programmerne 

bolig og erhverv, for derigennem at opnå en mangfoldig 

anvendelse, skabe liv og aktivitet i den nye bydel. Dette kan 

opnås ved at organisere programmerne i enklaver/lommer, der 

vil tegne et mønster af fortætninger og spredninger. Herved kan 

programmerne gribe ind i, og overlappe hinanden. 

Genbrug og fornyelse: 

Med hensyn til genanvendelse af eksisterende bygninger 

og strukturer, er det vigtigt at der er et formål med bevaringen. 

Industristrukturerne skal fungere som »fundament« for en fremtidig 

bebyggelse. Bygningsmasserne kan opløses – brydes op, 

gennemskæres og bruges til nye formål. 


»En indendørs by« er et forslag til hvordan de eksisterende 

bygninger bruges som en skal omkring nye bygninger/ 

konstruktioner, en form for isolering der muliggør eksperimenterende 

arkitektur. Eksempelvis kan et nyt kollegium bestående 

at enheder placeres i farverihallen, hvor også en indendørs cykelparkering 

og svømmehal kan indrettes. Genanvendelse kan 

også ses i forhold til bevaring af eksempelvis eksisterende spor 

og aftryk. Disse kan antyde nye stiforløb, pladser o.l. 

Infrastruktur 

Et vigtigt aspekt for områdets fremtidige udvikling er en 

udbygning af de infrastrukturelle forhold, tilgængeligheden til 

grunden. Der forslås indkørselsmulighed fra Øster Allé, Sohngårdsholmvej 

og Sønderbro. Som en grøn forbindelse gennem 

området anvendes de eksisterende veje til et grønt stiforløb, 

hvorpå programmer (bygningsmæssige og landskabelige) kan 

hægte sig på. Stien skal bevæge sig gennem området i på de 

forskellige plateauer, hvorved det karakteristiske landskab bevares 

og fremhæves. 

Strategien: 

En succesfuld udvikling af området over tid, kan understøttes 

af en markant branding - en synliggørelse af grunden. Dette 

kan opnås ved at eksponere områdets kant gennem en massiv 

og markant bebyggelse. Overordnet bør området tænkes 

udefra og ind, for på den måde at forhindre en »pizzamodel«, 

hvor fyldet er samlet på midten! En defineret kant vil skabe en 

markant overgang til grunden. 

Omvendt pizzamodel: når omdannelse tænkes indefra, fås som regel en kedelig skorpe - pizzafyldet skal ud mod omverdenen

Gruppearbejde 

Bevaring i trin efter trin 

Nye måder at bevare på 

»Giraffer« i bybilledet 

Nicolai Steinø* 

Jørgen Hedegaard 

Jens Broberg 

Grethe Helledi 

Birgit Vanghaug 

Lene Klitgaard 

Martin Heide 

Gruppe > 09 /// Anvendelse, Tilgængelighed, Kulturhistorie 

Kollegiet i farverihallen 

Ny vejforbindelse 

Pizzakanten 


35

Synspunkter fra den opsamlende diskussion 

> Vigtigt at bevare dette sted som et levende sted – lad 

være med at rive noget ned før det er nødvendigt, bygningerne 

kan jo bruges som de. 

> Det interessante ved Eternitten er industriens anlæg, som 

en ekstrem vigtig del af Aalborg industri-historie. Forskellige 

bevaringsbehov er repræsenteret – lad tiden vise, hvad vi vil 

bevare. Identitetsskabende elementer skal måske være en offentlige 

opgave at få bevaret (store siloer eksempelvis) 

> Er identiteten entydig positiv? 

> Unikke rumlige oplevelser – kig godt på bygningerne: mulighed 

for at skabe særlig autentisk arkitektur. 

> Dilemma: de bygninger, som er mest bevaringsværdige er 

mest nedslidte. 

> Stor landskabelig bevaringsværdi – det væsentligste i det 

lange perspektiv 


> Lav status ej ønskeligt – skal undgås. Et sekretariat skal 

sørge for balanceret udvikling 

> Haller symboler på vækst / liv. Husk: ny historie bliver 

også gammel – udviklingen går hurtigt, vær ikke for hurtig med 

at rive ned. 

Muligt at stille krav til arkitekturen: ej som havnefronten: opført 

over for kort tid, resultatet for ensartet / for kedeligt 

> Man kan ikke lave regler for middelmådighed – det vil 

være der alligevel. 

> Mangfoldighed: Indvandrerne har noget at byde på. Marked 

/ bazar (Rosdahl på havnen indskrænker åbningstiden) – en 

moske? 

> Vigtigt at tiltrække store virksomheder ved bevidst at tiltrække 

en bestemt type mennesker. 

> Er Aalborg mon stor nok til at tiltrække ’the creative 

class’? 

Mangfoldigheden synes at være enighed om.

Diskussion 

Opsamlende diskussion 

> Investor ønsker højst mulig udnyttelsesgrad – legitimt. 

Særlig kvalitet: rum for at skrige / hvine. Den kvalitet har vi 

her – den må ikke forsvinde herfra. Fx: svært med etablering af 

et større grønt område – så vil eksisterende kvalitet forsvinde. 

Pas på med at gøre det halvt – pas på middelmådigheden. 

> Vigtigt at indtænke landskabet. 

> Ønskes liv må vi lære af erfaringerne fra ’mellem broerne’, 

som er blevet tomt. Nødvendigt at placere attraktioner. 

> Synes at være et generelt problem at fylde nye byområder 

med liv (lykkedes på Potzdammer Plats). 

> Idé: international konkurrence med udgangspunkt i det 

landskabelige. 

> Området skal have kontakt til omgivelsernes grønne strukturer 

> Hvor gør vi af bilerne – til handel, boliger etc. 

> Fantastisk idé med Event vedr. nedbrydning af hegnet 

– overvejes om det er muligt. 

> Idéen med grønne kiler, hvorfor egentlig? (Harerne dør 

alligevel når de skal passere Sønderbro….) – En bydel kan i sig 

selv udgøre et grønt element. 

> Grønne korridorer, vigtige i betydningen grønne forbindelser 

fra grønt område til grønt område 

> Lad landskabet gro / leve videre som det er – samme tankegang 

som at genbruge bygningsmassen 

> Ikke nødvendigvis en god idé at begrønne al kalken, ud 

fra et bæredygtigt perspektiv er det fx et værdifuldt materiale 

(rensende) 

> Vigtigt ikke at lægge et lag muld ud over det hele – kvaliteten 

skjules. Eksisterende forskellige landskabelige kvaliteter 

bevares: vand, skrænter…. 

> Vi har i Aalborg fine eksempler på bevaring af kridtgrave, 

hvor den særlige landskabskvalitet er bevaret. Kemira et 

eksempel på hvordan vi ikke skal gøre: kun tomhed står tilbage….. 

> Når vi taler landskab taler vi måske i virkeligheden om terræn……. 


37


- arrangørernes betragtninger over arrangementet 

Konferencen blev arrangeret af ArkitekturForum. Sekretær 

på opgaven var arkitekt Bodil Henningsen og til at bistå var 

nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemmer af ArkitekturForums 

bestyrelse, og som konsulent Sven Allan Jensen as 

ved arkitekt Niels Hurup med skiftende medarbejdere samt ad 

hoc forskellige studerende fra Arkitektur & Design på Aalborg 

Universitet. 

Der blev lavet en invitation og folder, som blev sent ud til en 

række udvalgte personer og organisationer, og der blev annonceret 

på ArkitekturForums hjemmeside. Da tilmeldingsfristen 

nærmede sig, blev der sent indbydelse og til alle arkitekekter 

i DAL’s nordjyllandskreds. Med sekretærer og gruppeledere 

endte vi på ca. 90 deltagere. Vi havde regnet med 100, så det 

var tilfredsstillende. 

Invitationsfolderen beskrev en række temaer, og deltagerne 

blev bedt om at prioritere de temaer, de helst ville arbejde med. 

Det gjorde langt de fleste, og på den baggrund sammensatte 

Bodil og Niels enevældigt grupperne. Vi mener, at der på den 

måde blev sammensat nogle ret funktionsduelige grupper. At 

de så ikke helt kunne holde sig til temaerne, da gruppearbejdet 

gik i gang, er er en anden historie. 

Konferencen var planlagt til at vare en dag og målet var: 

1. at igangsætte en generel debat om industriarkitekturen i 

Aalborg 

2. at få visioner og ideer til hvad der skal ske på Eternitten 

3. at afprøve en ny metode til borgerinddragelse 

Der blev undervejs i planlægningen sat spørgsmålstegn 

ved, om det ville være muligt at opfylde alle tre mål. En generel 

debat om industriarkitektur er svær at håndtere. Det er svært 

at fastlægge niveauer eller generelle retningslinier for, hvornår 

og på hvilket grundlag bevaring skal ske. Bevaring generelt bør 

omhandle arkitekturen, kulturhistorien og bebyggelsesstrukturen, 

og indenfor hver af disse temaer kan der gøres et væld af 

meget nuancerede betragtninger. Det var derfor et synspunkt, 

at konferencen alene burde tage udgangspunkt i forholdene på 

Eternitten og lade debatten om arkitekturpolitikken udspringe 

af den konkrete diskussion om, hvad man gør på Eternitten. 

ArkitekturForum endte dog med at fastholde, at konferencen 

skulle behandle arkitekturpolitikken som et selvstændigt emne. 

Gruppearbejdet blev derfor delt op på en formiddagsdel, hvor 


man primært skulle fokusere på arkitekturpolitikken og en eftermiddagsdel, 

hvor man tog fat på Eternitten. 

Arbejdsgruppen erkendte meget hurtigt, at det nok ikke ville 

blive et tilløbsstykke for bydelens, endsige Aalborgs borgere. 

Konferencen blev derfor fra da af tilrettelagt i bevidstheden 

om, at stort set samtlige deltagere ville blive mere eller mindre 

professionelle fagfolk. Dvs. at vi vidste, at der i alle 9 grupper 

ville sidde folk med fantasi, visioner og evner til at bruge mange 

forskellige fremstillingsmetoder. Der skulle være metodefrihed i 

grupperne. Derfor skulle alle grupper have adgang til så mange 

fremstillingsmidler som muligt. Kort og luftfoto på papir og digitalt, 

3D-model af Eternitten, manyfold, blyanter, spritter, skumplast, 

knive mv. og så var der naturligvis laptops i alle grupper. 

Sekretærer i grupperne var A&D’ere, som vi regnede med alle 

kunne arbejde i 3D digitalt og i øvrigt mestre alle de gængse 

skrive-, layout- og tegneprogrammer. Gruppelederne var alle 

erfarne arkitekter, som er vant til at arbejde i teams og styre en 

flyvsk debat. Forud for konferencen fik sekretærer og gruppeledere 

tilsendt en instruks om gruppearbejdet, og de roller de 

skulle spille. Og et par timer inden konferencen blev gruppeledere 

og sekretærer instrueret om, hvordan vi forestillede os, at 

gruppearbejdet skulle forløbe. 

Der var således på forhånd søgt at tage højde for de problemer, 

som de 3 formål kunne afstedkomme. Hvad angår 

borgerinddragelsesmetoden vidste vi således godt, at vi ikke 

kunne drage mange nye erfaringer, der kunne bruges i andre 

borgerinddragelsesprocesser. Men på de præmisser, som konferencen 

så blev afviklet på, kan der drages mange erfaringer, 

som vi senere vil komme ind på. 

Vi kendte også faren ved at sammenblande den generelle 

arkitekturpolitik og de konkrete forslag til Eternitten, men den 

valgte vi frygtløst at udfordre. 

Samarbejdet med Eternitten 

Konferencen blev arrangeret i tæt samarbejde med Eternitfabrikken, 

og Lars Nielsen fra FLS RealEstate sponsorerede 

borde, stole, mandskab, rengøring og en overdådig forplejning. 

Helt uvurderlig var hjælpen fra Norman Lambrechtsen, tidligere 

miljø- og kvalitetschef på fabrikken, men også en stor tak til de 

andre medarbejdere på Eternitten. 

Et af samarbejdsprojekterne var et stort luftfoto af Eternitten 

med omgivelser, som var limet på gulvet i den store malerhal, 

hvor konferencen fandt sted. Udmærket sted i øvrigt. Luftfo-

Erfaringer 


toet var et scoop. Det blev i løbet af konferencen meget ofte 

konsulteret og udviklede sig i dagens løb til et mødested for 

deltagerne. 

Dagens forløb 

Det blev en rar sollys dag med en vældig god og hyggelig 

stemning. Medvirkende til den gode stemning var det også, at 

workshoppen fandt sted on location i Eternittens gamle malerhal, 

hvor 2/3 fodboldbane under tag gav rigeligt med plads, og 

hvor besigtigelse kunne finde sted lige uden for døren. 

Som forventet kom vi lidt for sent i gang 

Rådmand Henrik Thomsen bød velkommen og redegjorde 

for kommunens interesser. Henrik overholdt sin taletid. Det 

gjorde stadsarkitekt Knud Tranholm ikke, til gengæld holdt han 

et fint og inspirerende oplæg om de forskellige muligheder, der 

er på Eternitten, illustreret med eksempler fra udlandet. 

Lars Nielsen fra FLS RealEstate redegjorde for deres interesser 

og erklærede sig åben overfor utraditionelle forslag, men 

understregede, at deres legitime interesse også er at tjene 

penge på afviklingen af fabrikken og udviklingen af området. 

Niels Hurup fortalte om dagens formål og forløb og supplerede 

Knuds oplæg med yderligere eksempler på genanvendelsesmuligheder 

i området, herunder nogle af de mange gode 

eksempler på genanvendelse af industriarkitektur, vi allerede 

har i Aalborg. 

Gruppearbejdet 

Det lader på reaktionerne fra deltagerne til, at der var gode 

diskussioner i grupperne, fantasien fik frit spil og alle kom til 

orde. De forskellige faggrupper kunne inspirere hinanden og 

forskellige grader af mere eller mindre præcise indlæg blev da 

også resultatet. 

»Det Hem’lige Teater« 


39

Noget tyder på, at det var svært at isolere den generelle 

debat om industriarkitekturpolitikken. Den flød hurtigt sammen 

med snakken om, hvad der skal ske på Eternitten. 

Det har måske også været lidt svært for grupperne at finde 

det rette kommunikationmedium. I hvert fald ser det ud til af de 

lidt mere avancerede og tidskrævende midler ikke blev taget i 

anvendelse. Det gælder fx 3D, digitale tegninger og modelbyggeri. 

Gammeldags håndtegning og ord er det mest gængse. 

Reaktionerne tyder endvidere på, at i nogle af grupperne gik 

debatten lidt død om eftermiddagen. Emnet var måske udtømt, 

eller der manglede et indspark, der kunne sætte nyt liv i gruppearbejdet. 

Plenum 

Plenum blev præget af, at grupperne ikke overholdt påbudet 

om, at man kun måtte bruge 3 min. Fremlæggelsen blev derfor 

for langstrakt, og den efterfølgende debat ikke lang nok. Nogle 

har efterspurgt mere præcise konklusioner på plenum. Det har 

aldrig været et krav, at konferencen skulle munde ud i entydige 

konklusioner. Det ville kun være et ekstra plus, hvis det blev 

tilfældet. Arrangørerne er meget tilfredse med dagens resultat. 

Debatten blev åbnet og bredt ud, og resultatet kan ses på 

de foregående sider. Nu er det op til Aalborg Kommune efter 

afslutningen af den offentlige debat om Eternitten at samle op 

og formulere Aalborg Kommunes ønsker og krav til bevaring og 

udbygning på Eternitten. 

Det er svært at opsamle den gode diskussion, plenum lyder 

til at have været ’for tynd’ set i forhold til det faktiske udbytte 

man havde haft i gruppe-diskussionerne. Gruppeindlæggene 

var, med enkelte undtagelser, for lange. Det efterlod for lidt tid 

til diskussion bagefter. Plenum kunne måske have været struktureret 

noget mere med fokus på fastlagte temaer. Mødelederen 

prøvede at følge den simple model med først at tage den 

generelle debat om industriarkitekturen for derefter at følge op 

med Eternitten konkret. Men også i plenum viste det sig meget 

svært at debattere bevaring og industriarkitektur generelt. 

Konklusionen må nok være, at bevaring altid skal forholde sig til 

de konkrete forhold på stedet. Bygnings- og byarkitektur, der er 

bevaringsværdig et sted, er det ikke nødvendigvis et andet. 

I debatten om bevaring på Eternitten var der enighed om, 

at bygningskomplekset omkring cementfabrikken er bevaringsværdigt. 

Resten af Eternitten kunne i forskelligt omfang og afhængig 

af anvendelsen bevares og ombygges. Fantasien i grupperne 

var meget stor – som det også afspejles i referaterne 


– og fælles for dem alle er ønsket om at skabe et byområde på 

Eternitten med en ganske særlig identitet, et sted for både den 

kreative klasse og de skæve eksistenser, hvor by, bygninger og 

bylandskab herunder det grønne og det hvide tilsammen danner 

et unikt byrum, der bevarer den særlige og meget særegne 

stemning, der er på stedet. Det er det nærmeste workshoppen 

kom en fælles holdning til Eternittens fremtid. Konkret er 

der ret stor enighed om, at der bør være boliger i den inderste 

del mod syd og de store skrænter. Det er også her, man bør 

starte byomdannelsen. Tiden må herefter modne omdannelsen 

af fabriksområdet. Der var stemning for en strategi, der i den 

indledende fase overdrager de gamle fabriksbygninger til lejere/ 

brugere, der ikke kan betale en høj husleje, men som kan være 

med til at sætte liv i området med kreative aktiviteter. Næste 

fase kan så være en gradvis overdragelse til mere rentable aktiviteter, 

men med bevaring af mangfoldigheden. 

Workshoppen viste også, at bevaring kan forstås i mange 

lag: i helheden, konstruktionen, aftrykket, strukturer, mindet 

om en god arbejdsplads, andre livsbetingelser, en anden visuel 

virkelighed osv. Der var også enighed om, at det fysiske levn 

har betydning i forhold til at fastholde en fremtidig identitet, 

bl.a. fremkom der spændende betragtninger om at opfatte det 

forladte industri-kompleks som »bar mark« med »skygger«, der 

inspirerer til nye muligheder i anvendelse / rumlighed / sanselighed 

etc. 

Workshoppens formål er set i det lys i høj grad opnået. Målet 

har været at vise, at der er uanede muligheder på Eternitten. 

Her er ikke behov for et stort parcelhusområde eller anden ensidig 

anvendelse. Konsensus er bygherrens og byrådets opgave 

og ikke ArkitekturForums. Vi har vist, at Eternitten appellerer til 

fantasien, og at Aalborg måske savner en legeplads for voksne 

mennesker. Og måske – hvem ved – så kan der tjenes gode 

penge på det. 

Workshoppens succes ligger i den gode diskussion i de 9 

grupper. Her skete en frugtbar og øjenåbnende udveksling af 

viden mellem forskellige fag- og interessegrupper. Flere har 

efterfølgende givet udtryk for, at det vil de gerne medvirke i en 

anden gang. ArkitekturForum skal fokusere på, hvordan man 

kommer videre fra den gode diskussion imellem deltagerne og 

iværksætte initiativer, der kan holde debatten om industriarkitekturen 

i gang. 

Da plenumdebatten ebbede ud, pebbede Det Hem’lige Teater 

dagen op og leverede en tankevækkende forestilling, som 

både lavede fis med os og perspektiverede debatten.

Erfaringer 



41


Billeder 

Glimt fra workshoppen 


43

»ETERNITTEN« 

Der skal laves en skulpturpark, et monument, et kunstværk 

over STORINDUSTRIEN og ARBEJDERKULTUREN I AALBORG 

- en Folkets Park - en blanding af Christiania og Vigelandsparken 

i Oslo blot på et lidt højere plan. 

Området skal hedde ETERNITTEN - det hedder det jo allerede 

i folkemunde (Hvorfor tror I Skråen hedder Skråen)?Det må 

absolut ikke ligne noget andre steder i Danmark (Europa?) - Det 

skal være unikt og helt sig selv. 

Det må gerne tage 10 år før vi er færdige. Det er væsentligt, 

at det »gror« naturligt op - det er menneskers behov og 

drømme, der skal opfyldes og dækkes.Væsentlige profiler på 

området skal bibeholdes (også selvom det måske er grimt) - der 

skal indrettes eksklusive boliger - studenterboliger - pensionistboliger 

- udstillingsrum - specielle værksteder - haller - lagerrum 

osv.Ingen biler på arealet - cykler måske og et tipvognstog. (dog 

varetransport til kl. 1100). 

Hvem skal lave arbejdet og beslutte hvordan? 

Det skal DE STUDERENDE I AALBORG som deres afgangsprojekt 

- og som kræver et fabelagtigt samarbejde på tværs: 

Arkitekter, Ingeniører, Økonomer, Designere, Teknisk Skole, 

Kokke/tjenere, Advokater, IT-folk. Vi skal samarbejde - ikke konkurrere 

med Museerne, Teatrene, Sporten, Fagforeningerne, 

Græsrødderne, Aftenskolerne, Biograferne, Kongrescentret 

m.fl.. Samarbejdet behøver ikke at foregå på chefplan - der må 

være ildsjæle ansat her også. 

Lidt om mig: 

Jeg hedder Ruth Jørgensen. Jeg bor i Vadum. Jeg er Aalborgenser 

af hjertet. Jeg er født i 1935 på Østerbro, og vi flyttede 

kort før krigen til Færøgade, hvor vi boede i kælderen under 

krigen - vi så Eternitten blive bombet; vi fik en kugle igennem 

vinduet (blokkene og alt + Sønderbroskolen var slet ikke bygget 

dengang). Min far var maskinarbejder og ansat på De Smithske 

på Vesterbro. Min ungdomsveninde arbejdede på Obel.Derfor 

dette indlæg.For øvrigt mener jeg, at Aalborg skal skrotte Musikhuset 

(dette er dog ikke min personlige mening) - men den 

folkelige modstand i byen er meget stor. 

Vent - til vi er færdige med Kedelhallen og godt i gang med 

ETERNITTEN og byg så det rigtige Musikhus - ikke en skrabet 

model - og overvej om Musikkens Hus ikke bør lægges på Solsi- 


den på slagterigrunden, så dette kan være med til at løfte Nørresundby 

ud af det dødvande, som Aalborg har bragt det i - efter 

den første kommunesammenlægning. 

Dette oplæg/indlæg i debatten om Eternitgrunden - kommer 

som sagt fra »folket«- jeg ved godt at det er urealistisk - og at jeg 

gentager og måske også modsiger mig selv - men det skulle 

glæde mig, om det kunne tjene til inspiration og glæde for jer, 

der skal føre tingene ud i livet. 

God arbejdslyst! 

Ruth Jørgensen 

Synspunkt 

1. ADMINISTRATION: 

Der skal udnævnes en kompetent ildsjæl til museumsdirektør. 

Et evt. adgangssystem skal placeres her. 

2. AFTENSKOLERNE: 

Mannequinopvisninger udendørs og indendørs fra Designskolerne. 

Udstilling af folkekunst udført på aftenskolerne. 

3. BEBOELSER: 

Hvis Universitetet har en god/prominent gæstelærer - skal 

hun/han kunne flytte ind i et rimeligt luksuriøst hus med familien 

på Eternitten. Pensionister (ikke plejehjem) af en rimelig størrelse 

og standard. Enkelte luksus »hotel«lejligheder. Bofællesskaber 

f.eks. handicappede. Studenterhybler - 2 vær. eller 1½ 

vær. Til rimelige priser fortrinsvis for de grupper, som arbejder 

med at få Eternitten op at stå. Kunstnerbolig m/atelier og/eller 

værksted. Hun/han skal kunne bo frit f.eks. ½ år, og så er hans/ 

hendes kunst Aalborgs. 

4. BUTIKKER/BODER 

Snapsebod. Tobakskiosk m/håndgjorte cigarer m/adgang til 

at se, hvordan en pensioneret tobaksarbejder ruller m/værktøjer 

og ved specielle pulte). En ølbutik m/Urban øl. En garnbutik m/ 

hjemmespundet farvet garn. En pølsebar m/hjemmegjorte pølser. 

En saft- og syltetøjsbod. Alle boder skal være unikke - og det 

skal være sådan, at det næsten er det eneste sted vi kan købe 

disse specielle ting. Vil en pensioneret bager/slagter o. lign. lave 

unikke madvarer og tjene lidt ved siden af pensionen?

5. DYREHOLD: 

Bilag 


Synspunkt 

Kan vi have »glade grise« i en fold - økologiske? 

Kan får afgræsse skrænterne? 

Kan vi have ponyridning? 

Kan vi have en andedam eller en hønsegård? 

6. FAGFORENINGER 

Der skal etableres et kontor, der skal være altdækkende. Her 

skal man hyre og aflønne »løsarbejdere« korrekt. Holde styr på 

at de møder og afregne løn til dem. Man skal også i samarbejde 

med administrationschefen hyre professionelle fagfolk, der skal 

sørge for, at »løsarbejderne« får udført det rigtige arbejde - de 

rigtige steder: Administrationschef (museumsdirektør), kontorassistent 

(leder), gartner (leder), rengøringschef, kok - køkkenchef, 

økonoma, elektriker, IT-specialist mm. De studerende, pensionister 

o. lign, der bor på Eternitten, skal kunne via kontoret få et 

antal timer - som det nu passer ind i studierne og som er »næn« 

om Eternitten - såkaldte løsarbejdere som: rengøringspersonale, 

kontorpersonale, gartnere, gadefejere, tjenere, hotelfolk o. lign. 

7. GADEBELYSNING: 

Lamperne skal af en kunstner laves af skrotjern af eternitrester 

og i cement. 

8. GADENAVNE: 

Gadenavne bevares og udbygges med navne som: Tekstilvej, 

Værftstorvet, Tobaksgade, Syre-pladsen (hov - den var vist 

ikke go’?) 

9. GARTNERE: 

De gamle træer skal bevares og udvides med (måske) frugttræer 

- der skal plantes nye træer, når de gamle dør eller fældes. 

Masser af græsplæner, som gerne må betrædes. Ingen blomsterbede 

- men masser af krukker og kasser (af cement) til grønt 

- blomster – buske og måske lys. 

10. HALLERNE: 

Saluhal (efter svensk mønster) Non Food Hal: Hvor vore 

indvandrende medborgere også kan folde sig ud - og hvor de 

kunst-amatører, som evt. har udstillet, kan sælge deres ting, hvis 

de ønsker det. Det skal måske være gratis i 3 måneder at leje 

sig ind (derefter er huslejen en vis % del af omsætningen). Der 

er kasseapparater i hver bod, som har delvis forbindelse med 

administrationskontoret. Der skal være en loppemarkedshal, 

hvor alle fra børn til pensionister kan leje en stand for kortere 

eller længere tid. Julehal: Også for alle, her kan byens andre 

forretningsdrivende også leje en plads. Der kan måske laves 

forskellige temaer i eksempelvis en måned - hvor alle 4 haller 

er involveret. Sportshal: En reservehal for byen som kun bruges 

til træning - og når byen har store arrangementer. Arbejdshal: 

Hvor man samler og opmagasinerer gamle møbler for senere 

restaurering. Det kan ske i aftenskoleregi, hvor man maler og 

reparerer disse, som så skal anvendes til Eternittens forskellige 

offentlige bygninger: Udstillingslokaler, administration, omklædningsrum 

o. lign. (De der gider gøre det for fællesskabet, skal 

ikke betale aftenskolegebyr). 

11. HUMANITÆRE INSTITUTTER: 

Røde Kors vil være godt for fællesskabet med kontor, samaritter, 

en sygeplejerske osv.. Retshjælp - kontor. Nicolai Tjenesten 

(men ingen varmestue). 

12. KUNST/KULTUR: 

Der bør laves et maleri på endevæggen i de store haller, 

der viser hvordan Aalborg så ud som industriby - eller bare 

et naivistisk billede med alle de store industrier tegnet ind 

på hver side af fjorden. Skal vi have graffiti på de bortvendte 

gavle? Indendørs: Værktøjer, måleinstrumenter o. lign. fra: 

De Smithske, Tekstilfabrikken, Syren, Obel, Værftet, Eternitten, 

Cementfabrikkerne osv.. Spørg evt. Historisk Museum. 

Kan man finde et mindre ophugningsklart skib og plante det 

i en græsplane (bygget på værftet forstå’s). De små bølgede 

cementsten på nogle af stierne skal bevares. Hvis man er nødt 

til at lave en væg/afskærmning, skal den laves af »bølge«plader 

med ting påsat eller kunst som relaterer til industrien. Springvand 

(også det gamle Blegkilde): Skulpturer/udendørs Det skal 

være maskiner, vogne, tromler eller lign. som har været brugt 

i industrierne i Aalborg. Der må godt broderes videre på dem. 

Det kan også være en afstøbning af en elektrisk manøvrevæg. 

Dette skal udføres af professionelle kunstnere - gerne i en konkurrence. 

Kunstnere skal være med til at vælge farver udvendig. 

Kunstneren skal bruge de »værktøjer« maskiner, som industrien 

og arbejderne har anvendt (måske kan der blive en skulptur 

ud af arbejdernes private skabe). Kunstværket skal relateres til 

Arbejderbyen Aalborg. Kunstværkerne skal kunne berøres. En 


45

kunstner udtænker gadelygter, belysninger af materialer, som 

har været anvendt på arbejdspladserne (eller evt. kopier heraf). 

Blomsterkasser (cementrør). Siddepladser? (sladrebænke)? 

Belægninger på veje og stier. Men det behøver vel ikke at være 

ens overalt. Konkurrence udskrives blandt kunstnere om at give 

tilbud på: Papirkurve, skraldespande, ure, bænke, gadelygter, 

opslagstavler (hvert sted + ud til Østre Alle-Sohngårdsholmsvej), 

gadebelægning, trapper (både bestående og nye), farver. Der 

skal være Land Art overalt gamle maskiner »kørt« gennem en 

kunstners hjerne - brugt i nye sammenhænge. 

13. MINIATUREHUSE: 

Jeg mener, at der i Vestbyen et sted findes en klub, der bygger 

gl. eller markante Aalborg-huse i forholdet 12-1, og jeg tror, 

at de allerede udstiller i Vestbyen. Kan vi få dem til at bygge 

bare enkelte af de store industrihuse? Værftet m/flydedok og 

vand, Glasværket, Den gamle havnefront, Norden, De Smithske. 

14. MUSEUMSBUTIK: 

Hvor man sælger kopier af gammelt værktøj og billeder. 

15. NETCAFE: 

Ja der bør osse være een netcafe. 

16. RESTAURANTER O. LIGN.: 

I toppen af dobbeltsiloerne skal der indrettes en luksus 

restaurant m/køkkener, forhal, garderober, toiletter, trapper, 

elevatorer - og under restauranten skal der indrettes et selvbetjeningshotel. 

Blegkilde - traktørsted, hvor man må medbringe 

madkurv. Folkekøkken, der skal hedde Tutten, og hvor man på 

ugedagen serverer det samme, dvs. fra 1. april til 1. oktober 

kan man hver mandag få æggekage og i vinterhalvåret, hver 

mandag: gule ærterå. Kun een ret hver dag og kun gammeldags 

mad: stegt flæsk m/persillesovs hver tirsdag året rundt og 

hakkebøf m/bløde løg, frikadeller, stegt lever osv., således at 

hele Aalborg hurtigt vil lære på ugedag: »I dag er det min yndlingsret«, 

der serveres og til en pris, der kan betales. Et Aalborg 

værtshus, hvor man kan få Urban øl/spørg bryggeriet på Gl. Torv) 

og røde pølser. Pølsemanden skal have et hul i væggen også - 

så man kan få en hotdog uden at skulle gå på værtshus. 

17. ETERNITRÅDET: 

bestående af beboere, arbejdere på arealet, oprindelige 

idemagere, museumsdirektør, kunstner osv. (højst 9 personer). 


Alle skal vælge en yngre »kronprins«. Rådet mødes 2 gange om 

året for at forkaste/støtte forslag, der er indkommet og lave evt. 

ændringer. Da det er levende mennesker, der bor, arbejder og 

bruger Eternitten - vil der forhåbentlig opstå nye praktiske og 

spændende behov - og gamle vil blive fjernet og uddø - så det 

fortsat vil være et levende museum. Der må ikke ændres fundamentalt 

ved de opr. bevarede bygninger - og det skal altid være 

en skulpturpark over arbejderbyen Aalborg. 

18. SCENER: 

Udendørs og indendørs. Måske med sammenhængende 

depotrum - kunstnergarderober o. lign.. Vil Skråen flytte? eller 

måske have 2 scener, hvor vi kan tilbyde en større. Det Hem’lige 

Teater?. Biograf. Cirkusplads (til små cirkus). Storskærme 

19. SPORTSANLÆG: 

Pentonquebaner. En klatrevæg. Svømmehal udendørs/ 

indendørs. Måske overise den udendørs om vinteren til isbane 

(spørg AaB om målene). 

20. TRANSPORT: 

Der findes en masse spor på anlægget, der må også være 

vogne, der kan køre på dem. Der er så vidt jeg ved togentusiaster 

i byen - spørg om de vil hjælpe. Ingen biler på anlægget 

(undtagen varekørsel til kl. 1100). Hvis der skal være fællescykler, 

skal de være teglrøde - der er nogle grimme cykelskure, 

som måske bør bevares. Hvis sporene ikke vil blive benyttet 

- kan de måske bibeholdes som en slags »kunst« i gulvet. 

21. UDSTILLINGER: 

Strikkede ting, fotokunst, restaurerede møbler, patchwork, pileflet, 

selskabskjoler, dekupage osv. Alt sammen udført af amatører 

fra diverse undervisninger aftenskoler/husflidsforeninger 

private forsamlinger (f.eks. strikkeklubber). Udstillingerne bør 

laves i samarbejde med museerne, aftenskolerne og den enkelte 

udøver. 

22. UNIVERSITETET: 

Et slags museum/bibliotek/lokalhistorisk arkiv, hvor man samler 

alverdens ting og sager- film, billeder eet sted, hvor der så er 

adgang for os alle, men også plads til, at man på et højt seriøst 

plan kan forske i Aalborgs historie. Spørg Aalborgenserne om 

man må få eller arve ting, som henhører til industrien i Aalborg 

- og det bør være alt lige fra askebægre til billeder og præmier.

23. VÆRKSTEDER: 

Mother Theresas strikkeklub. Bogtrykker. Byen har lige arvet 

et gammeldags bogtrykkerværksted, hvor man skal kunne købe 

eksklusivt håndsat brevpapir - visitkort - ex-libris (til hende/ham 

der har alt). Vægtvogterne kontor + motionsrum + restaurant 

m/også mad ud af huset. Kunstnerværksted. Værksted til restaurering 

af gl. møbler. Værksted til miniaturebyggere. Værksted til 

fremstilling af div. kopier t/museumsbutikker. 

24. ØKONOMI: 

Måske skal det koste 30 kr. at komme ind på »Eternitten« 

- hvilket kan laves elektronisk (dvs. et sølvbrudepar, der køber 

en aften i luksusrestauranten, køber adgangstegn den bestemte 

dag - og betaler for evt. hotelreservationer samtidig). Beboerne 

betaler over huslejen. Kommunen, som jo ejer grunden, får husleje 

ind fra de forskellige lejemål, og lejer de enkelte parceller 

ud på betingelser i max. 99 år - og kommunen vil så være nødt 

til at finansiere de nødvendige ombygninger/moderniseringer. 

En økonom under uddannelse må som eksamensopgave finde 

ud af, hvordan finansieringen skal ske (også den daglige drift), 

og hvor store huslejerne skal være - samt finde ud af tilskud fra 

det offentlige, tipsmidlerne, EU, Fonde (C.W. Obels Fond f.eks.). 

Af praktiske og sikkerhedsmæssige grunde bør så mange af 

betalingerne foregå via administrationskontoret (bortset fra de 

reelle butikker). 

25. DIVERSE: 

Bilag 

Der skal være en børnehavelegeplads, gammeldags med 

vipper/gynger - en kør rundt af sig selv, sandkasser. 

Konkurrencer må kunne udskrives og uddelegeres om mange 

af opgaverne - ikke kun de kunstneriske. 

26. KOMMENTARER: 


Synspunkt 

Ingen »normale« butikker, ingen »Føtex«, ingen parkeringspladser, 

men gerne et delvis underjordisk parkeringshus. Skal 

vi bevare hovedindgangen. Alt udvendigt er bestemt af universitetsstuderende 

- kommunen og Lars Pedersen (den ledende 

kunstner), mens det indvendige, som ikke er offentlig, bestemmes 

af den enkelte. Lukketid: Der må ikke være aktiviteter 

noget steds på anlægget (bortset fra luksusrestauranten, når der 

er sølvbryllup mellem kl. 2300 aften og næste morgen kl. 600, 

men indenfor dette tidsrum må man holde åbent som man vil. 

Der skal kunne komme mennesker på Eternitten næsten døgnet 

rundt - det skal ikke være et »dødt museum«. Det skal være professionelle 

kunstnere, der udarbejder Eternitten, men det skal 

være folkekunsten, der fylder rummene. Skal håndværkerne fra 

Håndværkerhuset hjælpe os? Bør garnisonsbyen Aalborg også 

være repræsenteret. De takkede gavle skal bevares. Vi vil ikke 

have glaspustere, hånddyppede lys, tørrede blomster, tøjforretninger 

o. lign. repræsenteret, vi vil ikke konkurrere med byens 

forretninger - vi vil samarbejde. 

Der er også arbejdspladser i dette. 

Vadum, den 30. marts 2005 



47

..... 

..... 

Synspunkt: Personligt synes jeg det er rigtig fint, at man bevarer 

sine historiske bygninger, heriblandt også gamle industribygninger. 

Man ser jo København som med stor succes på Holmen 

har bevaret de gamle pakhuse, kasserne og tildels også de 

B og W industribygninger. Nu er jeg selv lærerstuderende med 

historie og geografi som linjefag, og det er rigtig godt, at man 

stadig kan se ex det gamle Nordkraft. Eleverne kan dermed se 

med deres egne øjne de gamle bygninger fremfor fotografier. 

Derudover er arkitekturen også noget helt specielt, her tænker 

jeg bl.a. på Sukkerfabrikken, Nordkraft og kvægtorvet som jo besidder 

mange detaljer og en helt specielt bygningsti, der aldrig 

vil blive genskabt. Alt i alt er bevarelsen af de gamle industribygninger 

med til at varierer det gamle look i midtbyen af Aalborg, 

som i forvejen rummer mange fantastiske historiske bygninger. 

Morten Melgaard Krabbe 

Synspunkt: Jeg bor i nærheden af den gamle eternitfabrik, 

Dansk Eternit, og kan se hvordan det prægtige område på 

toppen af bakken (Blegkilde Allé) er ved at blive forvandlet til 

endnu et produkt af Aalborgs manglende evne til at kombinere 

park- og byliv. Med det mener jeg, at man ikke vil kombinerer 

bygninger med parker. Vi ser den manglende evne til en sådan 

kombination overalt i Aalborg, hvor der en lille grøn plet eller 

hvor der lige er blevet væltet en bygning. Disse områder bliver 

straks bebygget med noget af det typiske » Aalborg-byggeri« 

(det kedelige, lidt ikke visionære blokbyggeri). Hvorfor ikke 

bygge husene lidt højere og så have grønne områder omkring 

bygningen. Denne mangel på åbne områder bringer mig frem 

til nogle væsentlige ting, jeg synes man kunne bruge Dansk 

Eternits grund til. 

Vi kan se i den daglige debat, at der er ved at udbryde en 

fedme-epidemi i verden. Den epidemi kan også nemt ramme 

Aalborg, hvis vores byplanlæggere fortsat kan overtale politikerne 

til at hoppe med på vognen, om kvantitet frem for kvalitet 

(overbebyggelse frem for grønne områder). Dette må absolut 

ikke ske med eternitgrunden da dens placering i forhold til infrastrukturen 

i Aalborg og de omkringliggende boligområder gør 

den ideel til min plan for grunden. Hvis vi skal have det maksimale 

udbytte ud af en sådan grund med den størrelse og placering 

skal området gøres tilgængeligt for alle. Det mener jeg ikke, 

at området vil blive, hvis man vælger at opføre endnu et meningsløst 

boligkvarter som det sker på Blegkilde Allé. Det ideelle 

byggeri, der kunne opføres på grunden ville være et eventcenter, 

som skulle indeholde et bowlingcenter, spillehal, måske en 

skydebane, squashbaner, og en masse andre ting der kan få folk 


..... 

ud og røre sig. Hovedattraktionen skulle være en udendørs kunstig 

skibakke, der skulle gå fra toppen af den gamle kridtgrav og 

ned til bunden. Man kunne så lave en park omkring bygningen, 

hvor man kunne etablere fodboldbane, volleyballbane, og andre 

aktiviteter. Samtidig kunne man lave nogle stier der kunne bruges 

til løbe og gåture. En af siloerne kunne bevares og bruges 

til klatring, eller anden aktivitet. Hele området egner sig i hvert 

fald bedst til en sådan udnyttelse frem for beboelse, da jeg mener 

man ville skulle rense jorden før man vil kunne opføre beboelse 

der. Samtidig vil et sådan eventcenter kunne huse Seaport 

Funcenter og Q-ball, hvilket kunne flytte de to bygninger væk fra 

havnen, og samtidig give dem et attraktivt sted at være. Jeg ser 

mulighederne for sådan et aktivitetsområde og mener, at dette 

vil være det rigtige at gøre, da et eventcenter både skaber en 

del job, og samtidig kunne udformes arkitektonisk korrekt - altså 

lave bygningen seværdig så der bliver en chance for at tiltrække 

endnu flere folk til byen. Derfor håber jeg inderligt, at politikerne 

og byplanlæggerne vil tage min ide som et godt alternativ til de 

andre forslag om beboelse. Hvis der er noget, som har vækket 

jeres interesse, og jeg ikke har fået gjort det helt klart er I velkomne 

til at kontakte mig. 

Claus Madsen 

Synspunkt: Med udganspunkt i de 6 bygninger der omtales 

på hver af de 6 billeder. 

- Nordkraft: Absolut bevaringsværdigt, har en interessant 

størrelse i forhold til indrettelse af spillested med multiple etager 

til barer og publikum, jeg kan forstå at Skråen vil indrette sig der 

- en fremragende ide! Desuden har bygningen udefra betragtet 

nogle arkitektoniske værdier, den er markant men har samtidig 

nogle lækre kurver kombineret med det firkantede. 

- Slagteriet i Nrsb.: En gennemført grim, trist og uinspirende 

at se på, væk med det. I stedet byg nogle smukke boliger vinkelret 

på fjorden så der bliver bedre udsyn fra Thistedvejen. Og 

husk at gør plads til rigeligt med blomster og grønt. 

- De to store runde siloer ved siden af det kommende musikhus 

kan med fordel omdannes til boliger bygget på rundt om, 

nøjagtig som det er gjort på Islands Brygge i København med to 

næsten identiske siloer. 

- Eternitten er hysterisk grim og grå at se på og en skamplet i 

et ellers så smuk dal med bakker omkring. Jeg vil foreslå spredt 

bebyggelse af boliger og ellers parkområde med små kunstige 

søer, med små broer over og masser af planteliv. Man kan 

overveje om den runde silo ud til den store vej kunne laves til et 

boligtårn ala Lindholm Brygge.

..... 

Bilag 

- Den gamle indutri bygning på Lindholm Brygge matcher 

perfekt den renoverede på den anden side af vejen og bør for 

alt i verden bevares og renoveres. Den er gennemgående smuk 

med masser buer. Hvis den bevares vil det være konsistent med 

bygningen på den anden side af vejen. 

- Bygningen nede ved det gamle værftsareal er også smuk 

og bør bevares. Jeg vil umiddelbart foretrække at det blev til et 

spillested med cafe og restaurant - ikke et diskotek i traditionel 

forstand men noget mere sofistikeret der afspejler byens udvikling 

fra industriby til kreativ by. Et eksempel kunne være noget 

hvor lokale bands, DJ’s og VJ’s har et dejligt stort rum med øverum 

hvor der kan eksperimenteres med store arrangementer. 

Det er sådanne steder hvor fremtidens succesbands udvikles. 

Det kan være alt fra elektronisk musik med visuelle effekter til 

rock, metal, pop eller jazz. Det er vigtigt at adgangen til det er 

nemt, både infrastruktur mæssigt (bus eller tog) og at kommunen 

kan yde støtte til det så lokale bands og kreative mennesker 

kan udfylde deres drømme uden at det koster en bondegård. 

Måske med tiden det kan blive et anerkendt sted hvor folk fra 

det øvrige land vil komme for at se arrangementer og deltage 

indenfor innovativ kultur. 

En sidste bemærkning; Jeg synes det er vigtigt i alle disse 

potentielle projekter i omdannelse af gamle markante bygninger, 

at der også er noget at se på efter mørkets frembrud. Det 

kunne være interessant at lave lysamaturer af forskellige art og 

farver som giver bygninger spil om aftenen. Det giver psykologisk 

også et indtryk af en levende by der aldrig sover. Nøgleordet 

her er: »City Lights«. 

Henrik Lunardi Weide 

Synspunkt: Den del af industriarkitekturen, der har en vis 

æstetisk kvalitet bør helt klart bevares (med en ændret anvendelse 

naturligvis). Det vil ødelægge Aalborgs identitet at ødelægge 

varemærket for den industri, der har præget byen så meget, 

både fysisk og mentalt. For arbejderkulturen er en rodfæstet 

del af Aalborgs identitet, som er med til at gøre byen til noget 

særligt blandt Danmarks byer. 

Men ikke alt skal bevares for bevaringens skyld. Vælg det 

gode af de mange eksempler, og gør det i relativt afgræsede 

områder, så de gode tiltag ikke spredes ud over hele byen med 

en udvanding til følge. 

Held og Lykke til Aalborg! 

Karen Margrethe Høj 

Fra ArkitekturForums hjemmeside www.aalborg.dk/arkitektur 

Synspunkter 

..... 

..... 

Synspunkt: Jeg er lige flyttet til Lindholm, hvilket jeg synes 

er en dejlig bydel. Når man tænker på Lindholm, tænker man 

næsten af sig selv på den lidt specielle »kæmpekatedral« på Siemenskaj 

som afbilledet på den 5. forside ovenfor. Den kan ses 

vidt og bredt omkring og den bygning synes jeg skal bevares 

alene fordi den er noget for sig selv. 

Men det ville egentlig være synd at gøre dette store monster 

til noget »normalt« så som bolig, virksomhed eller vandrerhjem. 

Kan den ikke bare blive stående som en rå klods? Måske kunne 

man få nogle kunstnere til at give den et endnu mere dramatisk 

udtryk udvendig. De kunne også montere diverse installationer 

(spøgelseseffekter) indeni, som man kun skulle kunne betragte 

på een måde: ved at gå op på en udendørs trappe til en udkigsplatform 

og derfra tage en rutchebane igennem hele herligheden 

inden i et stort, gennemsigtigt rør! Den slags ville være 

utraditionelt og give byen en ny (familie)-attraktion for billige 

penge. Tilføj den cykelsti langs med Jernbanebroen som vi er 

mange der har efterlyst igen og igen og igen, og området i Nørresundby 

med Strandparken og (ikke mindst) den nye, store flotte 

Fjordpark ud mod Lufthavnen ville kunne glæde mange flere. 

Motionister og turister ville desuden kunne tage på rundtur på 

de to havenfronter, der derved kunne få en DAGLIG funktion (i 

modsætning til Tall Ships konceptet). 

Med industribygninger synes jeg generelt, at man må tage i 

betragtning om de ligger tæt på hvor mennesker færdes - eller 

afsides. De afsides er lidt mere ligegyldige. 

Anders Wested 

Synspunkt: Hej 

Nu hvor Eternitfabrikken lukker og godsbaneområdet tilsyneladende 

er under afvikling, der er praktisk taget ikke godstog 

længere, synes jeg, det vil være en god idet, hvis der kan etableres 

et grønt område fra Jyllandsgade til Etanitfabrikkens sø 

(ved Kjærsmølle å). der vil herved blive en grøn sti-forbindelse 

fra Jyllandsgade til Sydskoven. Stien er etableret fra Kjærsmølle/ 

Grabriel. 

Selv om Kjærsmølle å ikke længere løber under Østerå, 

synes jeg det vil være oplagt at finde den frem ved/under det 

gamle Nordkraft og åbne den ud til fjorden, måske helt fra Jyllandsgade. 

Det vil da være attraktiv i forbindelse med det kommende 

musikhus. 

Jens Hanghøj 


49

..... 

..... 

..... 

Synspunkt: Jeg bor tæt på de gamle fabrikker i Nr Sundby, 

lindholm. Jeg synes de er rigtig smukke og har altid haft lyst til 

at købe en gammel fabrik og lave den om til min drømmebolig 

med atelier og et kæmpe musikrum med rigtig flot akkustik. Når 

man har sådan nogle enorme rum af beton er det jo oplagt at 

bruge dem til klassiske koncerter eller øverum, men det er der 

nok ikke marked for med det nye Nordkraft. Alligevel synes jeg 

de karaterristiske buer skal bevares og bruges til noget konstruktivt. 

Kunne man ikke lave et hotel/vandrehjem? Det er jo tæt på 

limfjorden og Lindholmhøje og smukke naturområder, det er da 

værd at tage i betragtning. 

Hvad med en stor idrætshal? 

Jane Øster 

Synspunkt: For tiden fremgår ideen om at brande Aalborg 

meget i lokale medier Jeg syntes at der på de gamle byggegrunde 

er chance for at skille sig ud og ikke køre business as 

usual. 

Jeg har et håb om at økologiske boligformer kunne komme 

i centrum, enten i etage boliger eller rækkehuse. Således kan 

bygningen gå fra produktion til at være mere i pagt med de 

mange målsætninger om bæredygtighed 

Yderligere en ide kun være kun at klargøre boliger spartansk, 

for på den måde at kunne åbne op for at folk etablerer deres 

egne bolig lignende det de 4 par fra det populære program 

Huset på Tv2 formåede. Dette kunne give især unge par muligheden 

for at komme ind i ejer bolig til en pris der ikke er skruet 

så voldsom op som det er på det etablerede boligmarked. 

Jes Severinsen 

Synspunkt: Hej med Jer! 

Det er et rigtig fedt initiativ I har taget, stor ros for det! 

Når der skal bygges nyt er det måske nærliggende at tænke: 

»Lad os få revet noget af det gamle skidt ned og få bygget noget 

nyt«, men derved går en stor del af Aalborgs historie tabt for 

stedse. Og desværre er den ny bygning ikke altid bedre eller 

kønnere end den som den erstattede... Tag f.eks den ny Kennedy-arkade, 

det er blevet en sørgelig, stor og tung klods som 

skæmmer udsigten fra midt på Boulevarden og hele vejen ned 

til J.F. Kennedys Plads... Det er trist at man ikke byggede dels en 

mere ’luftig’ bygning (evt. med meget mere glas) dels prøvede 

at tænke lidt mere alternativt og spændende end at bygge en 

stor, firkantet rød klods! Hvis det er fordi de lokale arkitekter 

mangler evnen til nytænkning (hvad jeg ikke tror er tilfældet), så 


burde man dels udskrive en international arkitektkonkurrence 

i stil med det ny musikhus, og dels ikke være så bange for at 

tænke nyt og anderledes! Hvorfor ikke få en bygning som kan 

vække international opmærksomhed i stedet for afsky? 

Jeg mener, at man, når man skal bygge nyt, burde prøve at 

integrere dele af den gamle bygning, som skal erstattes, i den 

nye bygning. I.fb.m udskrivningen af arkitektkonkurrencen til 

Musikkens Hus skulle man have stillet det krav, at Kvægtorvet 

(eller dele heraf) skulle indgå i den ny bygning! Derved ville 

man have fået en bygning som dels var ny og moderne, dels 

ville man have sikret, at Kvægtorvet ville blive helt eller delvist 

bevaret til glæde for fremtidige generationer! 

I.fb.m havnefronten på begge sider af fjorden, så mener jeg 

at man allerede nu burde overvejen en strategi for fremtidig 

bebyggelse. Fra Limfjordsbroen og vestpå på Aalborgsiden er 

der fuldt udbygget, og jeg går ud fra, at der allerede nu er lagt 

planer for, hvad der skal bygges i tilsvarende retning på Nørresundby-siden. 

Men hvad med fra Limfjordsbroen og østpå på 

begge sider af fjorden? På Nørresundby-siden ligger der pt. en 

masse grå og triste beton-kolosser. Umiddelbart ville det være 

fristende at rive det hele ned, men hvis man ser ordentlig efter 

er der tale om nogle meget spændende bygninger (i hvert fald 

set indefra) Kan man ikke overveje at bygge nyt, samtidig med 

at man bevarer dele af de gamle industribygninger? Der er ingen 

tvivl om at havnefronten bliver en særdels attraktiv bopæl, 

både for kontorer og private, især hvis bygningerne bliver spændende 

og anderledes udformet. S’følig skal man sørge for, at de 

nye bygninger passer ind i det samlede bybillede, men hvorfor 

skal alt nyt være 5 etager højt og opført i mursten? 

Sidst, men ikke mindst, lider Aalborg under mangel på 

parkeringspladser i den indre by. Jeg er godt klar over, at privatbilismen 

ønskes stærkt begrænset i centrum, men det er nok 

(desværre) utopi at forestille sig en bilfri midtby. Alene i Aalborg 

centrum er der alskillige 10000-vis m2 parkeringspladser, for 

ikke at tale om parkeringshuse, områder som snildt kunne bruges 

til andre formål end at parkere sin bil på. Hvorfor bygger 

man ikke en stor parkeringskælder lidt uden for centrum, evt. på 

havnen? Hvis bilerne bliver parkeret under jorden kunne man 

bruge pladsen oven på parkeringskældren til rekreative områder, 

parker, åbne pladser eller lignende... Jeg ved godt at det 

rent økonomisk er meget dyrere at bygge ned i jorden i stedet 

for op i luften, men det endelige resultat bliver meget pænere 

at se på, hvilket vil gavne Aalborgs borgere og de mange turi-

..... 

..... 

..... 

..... 

Bilag 

ster som hvert år besøger vor by! Så kunne man også rive det 

utroligt grimme parkeringshus ved Magasin ned (og evt. erstatte 

det af en parkeringskælder). Derved kunne man også slippe af 

med al den forurenede jord som må formodes at findes under 

Metax-stationen lige rundt om hjørnet! 

Mvh > Søren C. P. Bøgel 

Synspunkt: Hej igen! 

Jeg glemte helt at nævne Eternitten! I stedet for at rive det hele 

ned kunne det give et flot og spændende resultet hvis man 

bevarede nogle (eller dele) af de gamle bygninger. Især i.fb.m 

etablering af et nyt boligområde tror jeg med fordel man kunne 

benytte de gamle bygninger til at skabe et spændende (og 

smukt) resultat! Flot (og anderledes) at se på, og spændende at 

bo i! 

Mvh > Sørenn C. P. Bøgel 

Synspunkt: De gamle og utidssvarende produktions- og lagerbygninger 

bør nedrives for at gøres plads til mere »rum« og 

luft ned til fjorden. Som nævnt i en kommentar til dette emne, 

så mener jeg også der er mere brug for adgang til fjorden og 

grønne områder ned til vandet. 

B. Stenbro 

Synspunkt: Aalborg har altid været kendt som en arbejderby 

og de gamle fabrikker har været byens ansigt udad til. Nu er 

industrien på vej ud, mange bygninger står tomme og byen er 

ude i en identitetskrise. jeg mener man bør bevare så mange 

af de gamle industribygninger som muligt, for hvis man fjerner 

de gamle bygninger fjerner man en vigtig del af byens kulturarv. 

Det kan da godt være at de har udtjent deres formål som industribygninger, 

men tilgengæld er det kun fantasien der sætter 

grænser for hvad man ellers kan benytte dem til, det synes jeg 

planerne for det gamle nordkraft er et rigtigt godt eksempel på. 

Jeppe Fink 

Synspunkt: Afhængig af bygningsstand er det værd at bevare 

så meget som muligt. Det ses jo i andre byer hvor godt det kan 

udnyttes, og hvor smukt det kan vise byens tidligere industristatus. 

Charlotte Gulbæk 

Fra ArkitekturForums hjemmeside www.aalborg.dk/arkitektur 

Synspunkter 

..... 

..... 

Synspunkt: Hej Workshop! Der er klart bygninger der skal 

bevares og bygninger der ikke skal. Men hvad angår industribygningerne 

i Aalborg syntes jeg klart at størstedelen bør 

fjernes. Nordkraft og bygningerne ved siemenskaj syntes jeg 

bør bevares pga henholdsvis brugbarhed og rå industri historie, 

samt for siemenskaj bygningerne, et faktisk ok arkitektonisk ydre 

( Runde former, som fjorden!) 

Kvægtorvet er øjeguf og historie, samt »betalt« så det bør 

blive. Eternitten m.m må ofres for at skabe et nyt syn på Aalborg 

uden for nordjylland. Vi bør gemme noget til eftertiden, men 

også ryde op i noget af det! selv om vi er nordjyder som frygter 

alt nyt! 

MVH Claus Bisgaard 

Synspunkt: Husk på hvad arkitektur reelt set er. Det er en metode 

til at skabe arealer der giver mennesker mest mulig glæde. 

At en bygning engang var formidabel, er irrelevant hvis 

den ikke længere kan leve op til de behov samfundet har. I det 

tilfælde er det ligegyldigt hvor kendt arkitekten var eller hvor 

meget han var omtalt. hvis arealet har udlevet sin brugbarhed, 

må konstruktionen væk. 

Aalborg er en by ved fjoeden, men det ved meget få. I realiteten 

er aalborg ikke forbundet med fjorden, for aalborgenserne 

han ikke komme i nærheden af den, uden at skulle ligte til DLG’s 

stank, eller sidde på en betonmole. Det er ærgeligt og vil være 

realiteten i de næste 26 år som DLG har kontrakt på endnu. 

Vi må blot håbe, at man i de kommende år tænker mere på 

de mennesker der skal bo i byen, end på de mennesker der sidder 

i byrådet med egen agenda. 

Jeg håber dette initiativ vil være med til at skabe større fokus 

på det der glæder. Isbanen i cantrum, bilerne væk fra centrum, 

sikringen af de grønne arealer, kulturhuset, caféerne. 

Den kommende tid burde måske helliges børnene og børnefamilierne. 

Der er behov for at tænke lidt mere på den kommende 

generation, og lidt mindre på den afgående »Charlie 

generation« - de klarer sig fint uden hjælp. 

Thomas Ørgaard Bredgaard 


51

Kataloget er udarbejdet af ArkitekturForum Aalborg, i samarbejde med konsulent > Sven Allan Jensen as, Aalborg 05/2005 

Workshoppen er støttet af Fonden Realdania og Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning.

Eternitten Workshop - Aalborg Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Eternitten Workshop - Aalborg Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?