Høring om lægeordineret heroin - 25. maj 2007 - Teknologirådet

Erfaringer fra Holland – heroinstøttet behandling i
Holland
Af Dr. Vincent Hendriks, leder af Parnassia Addiction Research Center (PARC),
seniorforsker Centrale Commissie Behandeling heroïnverslaafden (CCBH)
Resume af forskningsresultater og beskrivelse af den aktuelle situation. Vincent M. Hendriks, W. van den
Brink, Peter Blanken, Ineke Huijsman, Jan van Ree.
Baggrund og rationale
I de foregående årtier har det formodede antal heroinbrugere i Holland ligget stabilt på omkring 28.000
[1]. I Holland har inhalering fra aluminiumsfolie (“chasing the dragon”) altid været et vigtig led i selvadministreret
heroinindtagelse, men siden 1990’erne er det blevet den fremherskende teknik blandt
flertallet (75 – 90%) af alle heroinbrugere [2]. Det generelle epidemiologiske billede af brugen af heroin i
Holland melder om en relativt stabil og aldrende population med en lav forekomst af nye tilfælde og en
lav mortalitetsrate (dødelighed) [3]. Denne population serviceres af et omfattende behandlingssystem,
som indbefatter en række forskellige abstinensorienterede behandlingsfaciliteter (f.eks. terapeutiske
fællesskaber og afgiftning med eller uden hospitalsindlæggelse) og faciliteter, der fokuserer på stabilisering
og skadesreduktion (f.eks. vedligeholdelsesbehandling med metadon, uddeling af rene sprøjter og
nåle, arbejdsprojekter, beskyttede boliger, fixerum). På årsbasis er cirka 60% af alle heroinafhængige i
kontakt med behandlingssystemet, hvoraf hovedparten (75%) modtager vedligeholdelsesbehandling
med metadon. Det anslås, at mellem 5.000 og 8.000 patienter ikke har tilstrækkelig gavn af denne metadonbaserede
vedligeholdelsesbehandling. Disse patienter vedbliver at bruge ulovlig heroin og at have
alvorlige fysiske og psykiske helbredsproblemer, ligesom de vedbliver at leve under socialt marginaliserede
omstændigheder, der er præget af deltagelse i berigelseskriminalitet og mangel på sociale kontakter
uden for narkomiljøet [4].
For at tilfredsstille disse behandlingsresistente metadonpatienters behandlingsbehov har man tidligere
udført en række forskellige eksperimenter i mindre målestok med intravenøst indtaget morfin, intravenøst
indtaget metadon og oralt indtaget dextromoramid i Holland. Disse eksperimenter har imidlertid
ikke været ledsaget af den nødvendige videnskabelige evaluering, ikke produceret samstemmende resultater,
eller også har de været rettet mod at lindre symptomer. På den baggrund og på baggrund af de positive
resultater, man havde opnået med lægeordineret heroin i Schweiz, udgav den hollandske
sundhedsstyrelse i 1995 en rapport, som blandt andet opfordrede til, at man gennem lægevidenskabelige
forsøg undersøgte, hvilke positive og negative konsekvenser det vil kunne have at udskrive heroin til
stærkt heroinafhængige patienter, som ikke reagerer tilstrækkelig godt på de farmakologiske interventioner,
man rådede over på daværende tidspunkt [5]. Den hollandske regering tog denne opfordring til
følge og etablerede i 1996 Centrale Commissie Behandeling Heroïneverslaafden (CCBH - Centralkomite
for behandling heroinafhængige), som fik til opgave at udvikle og gennemføre den videnskabelige undersøgelse
[6]. Nærværende tekst opsummerer undersøgelsens metodiske tilgang og resultater, den heroinstøttede
behandlings omkostningseffektivitet, de langsigtede resultater af co-ordineret heroin, og den
aktuelle situation i Holland, hvad heroinbehandling angår.
24