FOR FREMTIDIG VÆKST - Offshore Center Danmark

offshorecenter.dk

FOR FREMTIDIG VÆKST - Offshore Center Danmark

Distribueres sammen med Børsen den 8. september 2011.

HELE DETTE TILLÆG ER EN ANNONCE FRA OFFSHORE CENTER DANMARK

Mere vækst

på vandet

En ny undersøgelse viser, at de danske offshoreleverandø

rer klarer sig flot på verdensmarkedet,

og at der er potentiale til at vinde større

markedsandele. SIDE 16-17

FOR FREMTIDIG VÆKST

HAVVINDMØLLER

I MEDVINDD

At Kina og USA satser atser

på havvindmøller r er til

Danmarks fordel. . SIDE 26

PENGE I

OLIERIGGE

Der er millioner af

kroner i vedligehold

af rigge. Semco

Maritime klarer sig

godt i konkurrencen.

SIDE 6

BRASILIANSK

POTENTIALE

Danske virksomheder

står stærkt i

konkurrencen om

brasiliansk olie

for 225 milliarder

kroner.

SIDE 10-11


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

2

10

16 DANSKE

INDHOLD

6

SORT GULD I

BRASILIEN

Danmark har mulighed for at få del i

de 225 milliarder dollar, som investeres

i olie og gas i Brasilien.

12

14

KOMPETENCER

I HØJ KURS

Mere politisk opbakning

kan føre

til større markedsandele

i offshorebranchen,

viser ny

undersøgelse.

18

20

22

POTENTIALE I RIGGE

Der er gode penge i at renovere og reparere

olierigge. Semco Maritime er et blandt de

firmaer, der tilbyder deres service.

FØRST TIL MØLLE

Danmark var først med havvindmøller

og rykker nu ud på verdenshavene

med ekspertise.

ESBJERGS

FORVANDLING

At Esbjerg har skiftet fisk ud med olie, har

givet byen et nyt liv med arbejdspladser,

vækst og kulturliv.

TÅRNHØJE MØLLER

Havvindmøllerne har vokseværk, og det stiller krav til

A2SEA, der er verdens førende i opsætning af møller.

AKTIVITET I GRENAA

Grenaa Havn bliver base for etableringen af

Anholt Havmøllepark, og det vil skabe aktivitet

i havnen og byen.

FLERE ARBEJDSPLADSER

PÅ HAVET

I takt med, at arbejdspladserne på havet

vokser, stiller det nye krav til transport af

møller og mandskab.

Spørgsmål om indholdet besvares af

Søren Dybdahl eller Morten Holmager

hos Offshore Center Danmark

Tlf: 36 97 36 70,

E-mail: info@offshorecenter.dk

www.offshorecenter.dk

32

40 FORSKNING

26

28 CHARMEBESØG

30 SPEEDDATING

36 STYR

Produceret af: Tabloid Nordic Projektleder: Stefan Grevle

Redaktør: Marianne Sommer Grafi sk Udformning: David Eliasson

Repro: Bildrepro Trykning: Dansk AvisTryk A/S

Information om annoncetillæg i Børsen fås hos

Stefan Grevle, 44 94 94 94.

MEDVIND FOR

HAVVINDMØLLER

Kina og USA satser på vindenergi, og det er

en fordel for danske leverandører, der har

stor ekspertise.

I

UDLANDET

Offshore Center Danmark hjælper danske

leverandører med at åbne døre til nye

markeder i vækst.

GIVER ORDRER

Speeddating er en god måde at høste nye

ordrer på, erfarer flere virksomheder, som

har deltaget i B2B-event.

HISTORIENS VINGESUS

Om knapt ti år forventes det dansk-tyske

havvindmølleprojekt Kriegers Flak at stå

klart. Det er en milepæl i historien.

PÅ MØLLERNE ØLLERNE

Ved hjælp af sensorer, er, der måler

vibrationer på havvindmøllerne, ndmøllerne, kan

firmaet Brüel & Kjær Vibro forudse

fejl i god tid.

I

FLYDENDE HAVVINDMØLLER

Der forskes i flydende havvindmøller som en

mulighed i fremtiden. Flere forsøg er i gang

– blandt andet i Norge.

44

ØGET

45

EU

FOKUS PÅ

SIKKERHEDEN

DONG Energy har øget fokus på

sikkerhed efter katastrofen i Den

Mexicanske Golf.

ARBEJDER PÅ

SIKKERHED

EU arbejder på lovgivning, der

kan sikre ulykker som i Den

Mexicanske Golf.

www.tabloidnordic.dk


LEDER

Peter Blach, direktør,

Offshore Center Danmark.

Betragter man udviklingen i den danske offshoresektor,

er der grund til at være fortrøstningsfuld.

Gennem 40 år har danske virksomheder medvirket til

at sikre energiforsyningen gennem udnyttelse af olie

og naturgas fra Nordsøen, og der er ingen grund til at

tro, at fremtiden skulle se mindre lys ud.

Danmark vil være uafhængig af udenlandske energiressourcer

i mange år frem på grund af en effektiv

udnyttelse af olie og gas fra Nordsøen. Danske virksomheder

har endvidere den ekspertise, der skal til

for at komme i betragtning til opgaver fra udlandet.

Det kan vi se, når store, olieproducerende lande som

Qatar, Angola, Brasilien og Norge til stadighed vælger

danske leverandører. Der venter også i fremtiden

opgaver til danske virksomheder internationalt, og

derfor investeres der fortsat betydelige beløb i styrkelse

og professionalisering af branchen.

De seneste år er energi fra olie og naturgas blevet

suppleret med energi fra havvindmøller, og da det

i mange tilfælde er de samme virksomheder, som

er underleverandører til begge energiformer, står

Danmark stærkt i energisektoren.

Så væksten i den danske offshoreindustri vil fortsætte

mange år frem, også selvom produktionen i

Nordsøen ikke længere vil være det bærende mar-

ked. Ud over en stadig fokus på professionalisering af

branchen som helhed er det vigtigt at skabe optimale

forhold for unge, som ønsker en fremtid inden for

energisektoren. Der er mange andre job i branchen

end som borebisse på en platform, og derfor skal vi

bruge mange kræfter på at overbevise unge uddannelsessøgende

om mulighederne i offshoresektoren.

Esbjerg – et naturligt omdrejningspunkt

Et naturligt omdrejningspunkt for dansk offshoreindustri

er Esbjerg, som har Danmarks største erhvervshavn

og huser størsteparten af virksomhederne

i offshoreindustrien. Esbjerg vil også fremover udgøre

krumtappen i dansk offshoreindustri, men et udtryk

for den fortsatte vækst i branchen er den knopskydning

af initiativer, som ses i den øvrige del af landet.

Mange offshorevirksomheder inden for olie og

gasindvinding har i dag hovedsæde i Københavnsområdet,

og fle re kommuner i hele landet iværksætter

initiativer, der skal tiltrække havvindmølleindustrien

til deres lokalområde. Således er der iværksat

en række initiativer rundt i landet, mange i samarbejde

med Offshore Center Danmark. Eksempler er

Grenaa, der arbejder på at skabe de bedste betingelser

for offshoreindustrien i forbindelse med etableringen

af Anholt Havvindmøllepark, Vordingborg og

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

En fremtid med

dansk offshore-energi

Danske virksomheder er med

til at sikre energiforsyningen

i Danmark, samtidig med at

udenlandske opgaver skaber

arbejdspladser.

TEKST: OFFSHORE CENTER DANMARK

FOTO: ROBERT ATTERMANN

Den danske offshorebranche vil

vokse de næste mange år – både

inden for olie og gas samt vindenergi,

konstaterer Peter Blach

fra Offshore Center Danmark.

FAKTA

OFFSHORE CENTER DANMARK

Guldborgsund, der forbereder sig til den kommende

Kriegers Flak-havvindmøllepark ud for Møn,

Ringkøbing, der har fokus på de forventelige nye

havmølleparker ud for fjorden, samt ikke mindst

Esbjerg, der har store igangværende arbejder på engelske,

tyske og vestjyske havmølleparker. Flere andre

steder i landet arbejder kommuner og brancheorganisationer

på en udbygning af offshoreindustrien,

herunder Nordjylland, der længe har haft fokus på

offshoreindustrien.

Ethvert initiativ til styrkelse af dansk offshoreindustri

er et opgør med den opfattelse, at olieeventyret

er slut lige om lidt. Dels vil verdenssamfundet være

afhængig af olie og gas som energiformer i mange år

frem, dels har dansk offshoreindustri bevist, at branchen

er i stand til at navigere efter markedets behov

og dermed fremtidssikre mange arbejdspladser.

En solid dansk offshoreindustri vil skabe en stabilitet

i energiforsyningen, som vil sikre det danske

velfærdssamfund i fremtiden, samtidig med at danske

virksomheder formår at markere sig internationalt.

Og det er der grund til at være stolt af.

Peter Blach

Direktør

Offshore Center Danmark

Offshore Center Danmark er det nationale innovationsnetværk og videncenter for

offshoreindustrien – altså sektoren beskæftiget inden for olie- og gasindvinding,

havvindmøller samt bølgeenergi.

Offshore Center Danmark blev etableret i 2003 og har i dag 225 medlemsvirksomheder.

3


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

4

Kunsten at fylde hullerne

Der er ikke mange huller i ordrebøgerne hos Aarsleff , der leverer og installerer fundamenter ti l og monterer vindmøller på store vindmølleprojekter verden

over. Virksomheden satser benhårdt på, at ordrerne kommer i forlængelse af hinanden, snarere end oveni hinanden.

Det lakker mod enden for London

Array – eller snarere mod begyndelsen.

I 2012 står verdens største havmøllepark

færdig og 750.000 husstande vil

få strøm fra London Arrays møller. Per

Aarsleff A/S har siden 2009 arbejdet

på projektet, og bagefter venter der nye

opgaver. Hos Aarsleff er man nemlig

meget optaget af at sikre kontinuitet i

opgaverne, sådan at der planlægges og

bydes på opgaver, der nogenlunde følger

hinanden:

”Når man som vi har haft de store

projekter, som vi har haft og derfor fået

den erfaring, der skal til, så ændres

fokus lidt i forhold til at hive ordrerne

hjem fra ”så mange som muligt” til, at

de hellere skal komme i forlængelse af

hinanden end oveni hinanden. Det er

både fordi ordrerne er så store, at det

kan være svært at håndtere for mange

på én gang, men det er også fordi,

at kontinuitet i opgaverne er med til

at fastholde de dygtige medarbejdere.

Hvis der opstår for store huller, så risikerer

man, at alle erfaringerne ryger

ud af døren, mens vi venter på den næste

ordre”, forklarer afdelingsdirektør i

Aarsleff Jesper Kristian Jacobsen om

dét, der efterhånden er en fast del af

virksomhedens forretningsstrategi.

Virksomheden er især bevidst om, at

medarbejdere, der ”ligger stille” for længe,

søger andre steder hen. Efterspørgs-

len er stor efter erfarne medarbejdere i

offshorebranchen:

”Vi bliver nødt til hele tiden at sikre, at

vores medarbejdere har mulighed for at

udvikle sig gennem at løse nye opgaver.

Derfor gør det os attraktive overfor medarbejderne,

men bestemt også kunderne,

at vi har en kontinuerlig opgaveporteføjle”,

forklarer Jesper Kristian Jacobsen.

Planlægning, planlægning ...

Men det er sin sag for en virksomhed at

planlægge noget, der i den sidste ende alligevel

ikke helt kan planlægges. For om

de får opgaven eller ikke er jo i høj grad

op til kunden, og derfor er der altid en

ubekendt faktor, der afgør om ordrebogen

hele tiden er fyldt ud:

”Det kræver rigtig meget, og vi planlægger

så meget, som vi overhovedet

kan. Vi skeler selvfølgelig til det, vi allerede

har i ordrebogen, når vores nuværende

projekter begynder at ebbe ud. Og

så byder vi ellers ind på de opgaver, der

passer os bedst – både i forhold til tidspunkt

og opgavens art. Kun på den måde

kan vi sikre, at vi er attraktive for vores

kommende kunder: at vi har den erfaring

og de medarbejdere, der skal til for

at løse netop deres opgave. Derfor byder

vi heller ikke bare ind på alt, hvad der

rører sig, sådan som nogle af de nye aktører

på markedet bliver nødt til at gøre,

netop for at få de erfaringer vi allerede

har bygget op gennem mange, mange

år”, siger Jesper Kristian Jacobsen, der

også peger på, at en effektiv udnyttelse

af det meget dyre specialudstyr, der oftest

bliver investeret i på disse projekter,

også er meget vigtig i forhold til at

kunne tilbyde kunderne en konkurrencedygtig

pris. Netop erfaringen og kontinuiteten

er noget, Aarsleff hører kunder

vende tilbage til, når de skal begrunde

deres valg:

”Det vi hører fra vores kunder er klart,

at vores erfaringer med at gennemføre de

her projekter betyder noget: de vil langt

hellere binde an med os, der er i stand til

at stå på mål for en realistisk tidsplan,

frem for nogle af de nye aktører, der nok

har en tendens til at lave ambitiøse tidsplaner,

men ikke har erfaringen til at

bakke gennemførslen op. På det område

er mange af vores kunder skruet sådan

sammen, at selvom det lyder forjættende

med hurtige gennemførsler af deres store

projekter, så vil de hellere arbejde sammen

med en leverandør, der kan holde,

hvad vi lover og ved, hvad der kan lade

sig gøre inden for en bestemt tidsramme

og de konkrete fysiske forhold”.

Det koster noget at ville noget

Jesper Kristian Jacobsen erkender også,

at det derfor kan være sværere og sværere

for nye aktører at komme ind på markedet,

men at der stadig er opgaver nok til

de spillere, der er på markedet. Det er bare

ikke alle opgaver Aarsleff som nævnt

byder ind på:

”Vi vil ikke lave det hele, netop fordi

vi hellere vil have, at vores ordrebog har

et naturligt fl ow, så erfaringerne bygger

ovenpå hinanden, og så vi kan ”fl ytte”

medarbejdere og specialudstyr fra projekt

til projekt, frem for at erfaringerne

stritter i alle retninger, og medarbejdere

og udstyr ligger brak i perioder. Kun på

den måde kan vi bevare en sund virksomhed,

hvor vi kan sige til vores medarbejdere,

at nu er der noget at rive i 1-2-3 år

frem i tiden. Og kun på den måde, kan

vi tilbyde vores kunder et konkurrencedygtigt

og attraktivt produkt. Det betyder

selvfølgelig, at vi indimellem også

må tage chancen og forpasse en mulighed

mens vi satser på en anden, men det

har vi det helt fi nt med. Det passer til

vores ambitioner og som alle i offshorebranchen

ved: så koster det noget at

ville noget”.


Der bliver brug for Aarsleffs ekspertise,

når havmølleparken DanTysk skal op og

stå i Vesterhavet ca. 70 kilometer fra øen

Sylt lige ved den maritime grænse mellem

Danmark og Tyskland. Virksomheden

skal nemlig fremstille og installere

80 såkaldte monopælfundamenter i

vanddybder på op til 32 meter. Direktør

i Aarsleff Lars M. Carlsen siger:

”Alle projekter har sine særlige problemstillinger,

men vi føler bestemt

ikke, at vi bevæger os ud på for dybt

vand, tværtimod. Vi har gennem de sidste

mange år haft fokus på etablering

af havmølleparker i Nordeuropa og har

kontinuerligt løst vanskelige opgaver,

teknisk kompetent og til tiden. Vor erfaring

og samarbejdsform gør, at vi er

den aktør på markedet, der er bedst rustet

til at levere lige netop de løsninger

projektet DanTysk kræver med hensyn

til teknik, kvalitet, økonomi og tid. Det

var også årsagen til, at kunden valgte

netop os”.

Enorm opgave på fl ere måder

Havmølleparken DanTysk er en stor opgave

for Aarsleff på mere end én måde.

THANET

HORNS REV 2

SPROGØ

NYSTED FINO 2 RØDSAND 2

LONDON ARRAY

Dygtige på dybt vand

DANTYSK

Aarsleff s erfaringer med havmølleparker var afgørende, da de i foråret sammen med tyske Bilfi nger Berger GmbH

indgik kontrakt om etablering af havmølleparken DanTysk.

DanTysk kommer til at levere strøm til

mere end 500.000 husstande, men også

undervejs bliver der helt konkret også

tale om store opgaver: monopælene, der

er en del af fundamenterne til havmøllerne

er op til 65 meter lange og vejer

op til 730 tons. Foruden selve monopælen

består fundamentet af et overgangsstykke

med en vægt på 250 tons og en

længde på op til 27 meter:

”Det er bestemt en udfordrende opgave,

men det er jo også det vi kan. Vores

kunder sætter netop pris på at vores

ekspertise på det her område konstant

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

MONOPÆLE (STÅL) = ~ 450 stk GRAVITATION (BETON) = ~ 170 stk FUNDAMENTER I ALT = ~ 620 stk

Aarsleff har gennem årene arbejdet bevidst for at opnå kontinuerlighed i opgaveløsningen. Særligt efter 2006 er strategien lykkedes til fulde.

bliver brugt til at udvikle nye innovative,

optimale og gennemførlige løsninger.

De får ikke bare en standardvare,

men en vare der er på forkant med udviklingen

– på en gang nyt, men også

robust og gennemførligt”, siger Lars M.

Carlsen.

FAKTA

DANTYSK

Projektet løber fra er fra 2011 til

2013. Bag projektet står et konsortium

bestående af Vattenfall i

Tyskland (51 procent) og Stadtwerke

München (49 procent).

AARSLEFF

Virksomheden blev grundlagt af

civilingeniør Per Aarsleff da han i

1947 forlod en sikker stilling hos

den danse stat, købte sig en gravemaskine,

lejede to og åbnede

et brunkulsleje i Midtjylland.

Siden er virksomheden vokset til

en international koncern med

over 3.200 medarbejdere og en

omsætning på knap fem milliarder

kroner. Aarsleff har godt fat i

offshorebranchen generelt, og

har i de senere år haft betydelige

opgaver især inden for etablering

af havmølleparker.

www.aarsleff .com

5


6

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

OLIERIGGE

Reparation og vedligeholdelse

af rigge er et indbringende

forretningsområde

Skyline af rigge

Opgraderinger og modifikationer

af rigge er opgaver, hvor der

kæmpes om ordrere på mange

millioner kroner. Et af de firmaer,

der er med i kampen, er Semco

Maritime.

TEKST: MAREN URBAN SWART FOTO: ROBERT ATTERMANN

Når en olierig skal repareres eller renoveres, vælger mange

operatører at trække den ind til Esbjerg Havn. Det er

der en helt særlig grund til: Firmaerne langs kajen i den

vestjyske by har nemlig igennem de sidste årtier specialiseret

sig i denne form for opgaver. Et af dem er firmaet

Semco Maritime.

”Tidligere havde Semco Maritime en ganske lille

riggruppe. Da vi købte Esbjerg Oilfield Services i

2006, slog vi riggrupperne sammen og lavede en strategisk

plan for at få projekter i hus. På den måde er vi

gået fra projekter til 20 millioner til flere hundrede

VIDSTE DU, AT...

...der ved indgangen til 2011 var i alt

55 platforme og 19 producerende

olie- og gasfelter med tilsammen cirka

400 aktive brønde i den danske del af

Nordsøen? Kilde: Energistyrelsen

Jo mere et firma arbejder i branchen, jo mere kendt bliver

det. Det er en branche, hvor der er 10-12 meget store

selskaber, som opererer rigge rundt omkring i verden, og

lige så mange små selskaber. Så vi har ikke i tusindvis af

kunder, men tusindvis af kontakter,” forklarer Hans-Peter

Jørgensen, der er senior vice president for rig projects i

Semco Maritime.

millioner kroner om året,” forklarer senior vice president

for rig projects, Hans-Peter Jørgensen.

Opgavernes omfang varierer fra projekt til projekt

og kan koste fra et par hundred tusind kroner til flere

hundred millioner af kroner. Semco Maritimes primære

opgave er at agere project manager og stå for

projektstyringen. Når firmaet får tilbudt et større projekt,

sættes en task force op med en tilbudsgruppe, der

beregner, hvad de forskellige ting vil koste. Samtidig

sendes der en forespørgsel til underleverandører om,

hvad deres ydelser skal koste.

Opgaver ude og hjemme

Semco Maritimes hovedfokus er Nordsøen, England,

Danmark og Norge, men firmaet har også operationer

andre steder i verden. Når arbejdet foregår ved den

vestjyske havn, bruges underleverandørerne fra Esbjerg,

mens firmaet i andre tilfælde hyrer lokale håndværkere.

”Designopgaven løses i Danmark, og der sættes en

projektleder på, der finder ud af, hvilke medarbejdere

der skal arbejde på projektet. Det kan ikke svare sig

55x

at flyve alt mandskab fra Danmark til Fjernøsten. I

sådan en situation sender vi nogle dygtige smede og

formænd herfra og hyrer nogle smede fra vores fjernafdelinger,”

fortæller Hans-Peter Jørgensen.

Troværdighed

Det vigtigste parameter for at klare sig godt i branchen

er ifølge Hans-Peter Jørgensen at være troværdig og vælge

sine kampe med omhu.

”Vi laver ikke opgaver i Den Persiske Golf, fordi der

allerede er to stærke selskaber, og det kræver mange

ressourcer at komme ind på det marked,” siger han og

fortsætter:

”Troværdighed er utrolig vigtigt. Det koster mellem

en halv og tre millioner kroner om dagen for ejeren, når

en rig ligger stille. Så det kan godt være, at konkurrenten

er billigere, men vi kan gøre arbejdet hurtigere, og

derfor bliver vi valgt.”

Hans-Peter Jørgensen forudser, at markedet vil blive

ved med at vokse i takt med, at der kommer flere investeringer,

nye teknologier og større rigge.


”Vi har gennem de sidste fem år strategisk

placeret vores ordrer på rigge, der

vil kunne være med til at indfri vores

ambition om at blive en af de ledende

aktører i ultradybtvandssegmentet, og

om at blive tre gange større end vi var

i 2005. Det betyder, at vi hele tiden arbejder

med udviklingen af riggene; vi

køber ikke bare en serie, hvis teknologi

bliver gammel før tiden. Vi vil gerne have

noget, der også langt ude i fremtiden

kan leve op til vores mål om at levere

effektivitet og sikkerhed på et konstant

højt niveau”, forklarer direktør i Maersk

Drilling, Claus V. Hemmingsen.

Ultradybtvandsmarkedet er et af de

meget attraktive markeder i disse år i

offshoreindustrien, og Maersk har timet

investeringen med omhu:

”Der er efterspørgsel i markedet,

fordi meget af den olie, der skal

produceres, skal fi ndes ude på det dybe

vand. Fordi vi nu gennem de senere år

har testet, at de produkter vi har bragt

på markedet, er de rigtige, og at vi godt

kan levere mere, så er vores investeringer

sket på det helt rigtige tidspunkt.”

På nye dybder

En del af det, de nye boreskibe kan, er at

operere på 3,6 kilometers vanddybde mod

før ’kun’ 3 kilometer. Selve boredybden har

også fået et hak nedad, fordi man nu vil

kunne bore helt ned til 40.000 fod under

havbunden mod før 30.000 fod. Der er med

andre ord sket store spring i mulighederne

for at hente olie på fra det ultradybe hav:

”Det er vigtigt, at kunderne får disse

nye, større vanddybder og boredybder,

men det er endnu vigtigere, at vi kan gøre

boreoperationen effektiv med en vedvarende

høj standard på både ydeevne og

sikkerhed. Boreoperationen skal kunne

komme i gang hurtigt, kunne gøre hurtige

fremskridt, men fastholde et højt sikkerhedsniveau.

Det mener vi klart, at vi

kan gøre bedre end vores konkurrenter”,

siger Claus V. Hemmingsen.

Sikker og sund arbejdsplads

Sikkerheden er som sagt vigtigt, og den

er faktisk også meget højere offshore

end den er i andre brancher. De dage,

hvor arbejdet på en borerig var tungt,

beskidt og farligt er for længst forbi:

”I dag er det arbejdspladser, hvor

man arbejder med den nyeste teknologi

i kabiner med joysticks og computerskærme.

Der er ikke længere mulighed

for de samme uheld eller den samme

belastning som før i tiden. Oven i købet

er komforten for medarbejderne på

riggene blevet langt højere; de spiser

sundt, der er fritidsaktiviteter, ja på de

nye rigge er der sågar 150 enkeltmands

sovekabiner. Så der er sket store fremskridt

også på det område”, fortæller

Claus V. Hemmingsen.

Netop den høje sikkerhed, den lave

belastning og de gode forhold er noget,

der tiltrækker ny medarbejdere. Og nye

medarbejdere bliver der brug for i den

kommende tid: Maersk Drilling skal

samlet set rekruttere 2.000 medarbejdere

i de kommende år. De tusind skal

bruges på de nye rigge, men der er også

en pensionsbølge, der rammer branchen

i nær fremtid. Sammen med naturlig aftrædelse

skal der derfor hyres endnu tusind

medarbejdere:

”Nogle af dem uddanner vi selv: vi

kører en masse trainee-programmer

både på ingeniørsiden og på offshore-

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

En investering i vækst

Maersk Drilling investerer i fremtiden

– både når det gælder udstyr og medarbejdere.

Milliarderne ruller i Maersk Drilling,

men de ruller alle den rett e vej: med

endnu en besti lling på to nye dybvandsboreskibe

ti l en pris af 6,7 mia.

kr. og en opti on på to mere, har

Maersk Drilling igen slået fast, at når

det kommer ti l at investere i fremti -

den, så er virksomheden med i absolut

front:

Maersk Drilling investerer milliarder i at

blive førende på boringer på ultradybt vand.

siden, vi er ved at udbygge vores træningscenter

ovre i Svendborg og vi indgår

i samarbejder rundt omkring i verden

om uddannelse og efteruddannelse

af både den nuværende og kommende

stab. Kort sagt vækster vi bedst, når

vi også investerer i at have rette antal

medarbejdere med de rette kompetencer

til at løse fremtidens opgaver.”

FAKTA

Milliardinvesteringer

Siden årsskiftet har Maersk

Drilling investeret omkring 3,8

mia. dollar eller 19,5 mia. kroner

i to såkaldte jack-up rigge

og i fire boreskibe.

www.maersk-drilling.com

7


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

8

Vi kan kombinere

vores ingeniørydelser,

vores prakti

ske udførelse af

ti ngene, og det at vi

har modifi kati ons-

og fabrikati onsfacilitet

på havnen.

På den måde er vi

med ti l at levere hele

løsninger ti l kunden,”

fortæller CEO

Steen Brødbæk.

Strategisk udvikling

– Semco Maritime klar til fortsat vækst!

Semco Mariti me ti lbyder en bred vift e af kompetencer ti l olie, gas og vindsektoren.

Selskabet kan glæde sig over mange nye, store ordrer og forventer

at projekterne vil blive endnu større i fremti den. Man har derfor budt

rigti g mange nye kollegaer velkommen og fl ere vil komme ti l.

Virksomheden etablerede sin første

offshore afdeling i Esbjerg i 1980, og

igennem de sidste 30 år har man udviklet

sig til en international virksomhed

med 1.500 ansatte, der kan håndtere

de ofte store og komplicerede projekter

inden for offshore olie og gas, rigopgraderinger

og infrastruktur i form

af kraftværker, transmissionssystemer

og telekommunikation. I de senere år

har man udviklet offshorekompetencerne

til projekter inden for offshorevind,

hvor man har stor fordel af den

mangeårige erfaring med offshore-olie

og gasprojekter.

Den strategiske satsning netop i forhold

til offshorevind, større olie- og gasprojekter

og rigopgradeinger har været

en succes. I 2011 har Semco Maritime

bl.a. fået store ordrer på vindprojekter

i Nordsøen og designopgaver i forbindelse

med transformerstationen ved

Anholt vindmølleparken. Også når det

gælder olie og gas har man fået mange

nye projekter, bl. a. et EPCI projekt,

hvor Semco Maritime har ansvaret for

vedligehold og modifi kation på DONGs

platforme Nini og Cecilie i Nordsøen

og for de operationer, som DONG kommer

til at få i Norge og i England. Endelig

er der gang i rigopgraderingerne,

herunder to store projekter for verdens

største rigselskab, Transocean.

Kvalitet og sikkerhed er

platf ormen for succes

Selv om konkurrencen er stor, er det

lykkedes for Semco Maritime at manifestere

sig på markedet og bevare sin

position. Kvalitet og sikkerhed er en

stor del af denne succes.

”Vi har stor fokus på kvalitet og sikkerhed

og arbejder løbende på at forbedre

os”, forklarer Steen Brødbæk

og fortsætter ”I vores bestræbelser på

kontinuerligt at udvikle vores evne til

at leve op til kundernes forventninger,

er det absolut nødvendigt, at vi lærer

af tidligere udførte projekter. I denne

proces spiller vores NCRapportering

(Non-Conformance Report) en utrolig

vigtig rolle. Enhver NCR skal lære os at

forbedre os, så uhensigtsmæssig adfærd

ikke gentager sig”.

Semco Maritime kan in-house klare

hovedparten af alle de discipliner der

kræves i de store projekter og har omkring

500 højt kvalifi cerede ingeniører

og teknikere samt dygtige medarbejdere

til installation, idriftsætning, opstart

og service. Desuden har vi udviklet en

række koncepter, produkter og teknologier

til gavn for kunderne.

Udvidelser på Esbjerg Havn

Semco Maritime gør sig i øjeblikket

klar til at modtage fl ere rigge i Esbjerg

ved at udvide det nuværende areal med

10.400 kvadratmeter. Arealet kan bruges

til mange multidisciplinære projekter,

blandt andet skal Semco Maritime

bruge området til at ombygge skibe til

montering af offshore vindmøllefundamenter

og senere montering af møllevinger.

”Det er et område, vi har stor succes

med. Vi haft rigtig mange ombygninger.

Faktisk kan man sige, at vi stort

set har bidraget til alle havvindmølleparkerne

på den ene eller anden måde,”

fortæller Steen Brødbæk.

Rekrutt ering i stor sti l

For at være klar til vækst rekrutterer

Semco Maritime i stor stil. Man har allerede

i år ansat næsten 100 nye medarbejdere

og fortsætter rekrutteringen.

Med en ny strategi med fokus på øget

vækst vil medarbejderne blive en del af

en spændende, international virksomhed

i vækst.

www.semcomariti me.com


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

9


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

NYE MARKEDER

Der er et stort potentiale i Brasilien

for de danske offshorevirksomheder.

10

VIDSTE DU, AT...

...der siden 2000 er investeret mellem fire og

syv milliarder kroner om året i udvikling og

udvidelse af platforme og andre installationer i

den danske del af Nordsøen?

Kilde: Energistyrelsen

Brasiliansk olie

for 225 milliarder

Danske virksomheder har

store muligheder og kun få

barrierer at overkomme for

at få andel i det brasilianske

marked for olie og gas, mener

konsulent med speciale i landets

offshoremarked.

TEKST: MARIANNE SOMMER FOTO: CC PEDRO GERSON

Over 225 milliarder dollar. Så meget har den halvstatslige

energigigant Petrobras planer om at investere i at

hive olie og gas op af undergrunden i Brasilien i løbet

af de næste fem års tid. Og danske virksomheder har

et stort potentiale for at være med i dette olieeventyr,

mener virksomhedskonsulent Arne Borg Pedersen fra

ABP Offshore. Han er bosiddende i Rio de Janeiro på

tredje år og har en solid erfaring som rådgiver inden

for ledelse, administration og indkøb inden for offshore.

”Brasilianerne har svært ved at få en hel forsyningskæde

op at stå med kvalitetsprodukter, der kommer til

tiden, og en effektiv og kompetent arbejdskraft til at

håndtere dem. Samtidig er priserne på produkterne me-

FACTS DET BRASILIANSKE

MARKED

Firmaer, der allerede er repræsenteret på det

brasilianske marked: Mærsk, Aalborg Industries

A/S, Thrane & Thrane, Hempel, DEIF.

4-7

milliarder kroner om året

get højere end i Europa på grund af de høje skatter,”

siger han og fortsætter:

”Her har Danmark en fordel. For brasilianerne ved

godt, at hvis de bestiller et produkt fra Danmark, så er

prisen og kvaliteten i orden, og det leveres til tiden. Og

det er utrolig vigtigt. For det er gået op for branchen,

hvor dyrt det er at have en platform stående, der ikke

producerer noget.”

Ingen grund til tøven

Til trods for de gode muligheder erfarer Arne Borg

Pedersen dog, at mange danske virksomheder tøver med

at erobre markedet.

”Jeg oplever, at mange virksomheder er skræmt af

landets bureaukrati og lovgivning om, at en del af produktionen

skal ligge i Brasilien. Og officielt er det også

korrekt, at cirka 65 procent af varerne til nye projekter

skal produceres i landet, men det er muligt at få dispensation,

hvis varerne er unikke og ikke i forvejen produceres

i Brasilien. Og desuden lykkes det mange udenlandske

virksomheder at etablere produktion i landet.

Man skal dog væbne sig med tålmodighed, for det tager

mellem tre til fem måneder at få et cvr-nummer. Og den

videre proces med at importere, sælge og fabrikere varer

tager endnu længere tid,” siger Arne Borg Pedersen.

Han anbefaler derfor, at virksomhederne uddelegerer

Danske olie-

og gasfelter.

offshore-gasfelt

offshore-oliefelt

olie-pipeline

gas-pipeline

offshore-gasfelt

offshore-oliefelt

olie-pipeline

gas-pipeline

papirarbejdet og i stedet koncentrerer sig om deres kernekompetencer.

Og i den forbindelse ser han ikke de

høje danske lønninger som et problem.

”Lønninger i chef-positioner samt enkelte stillinger

inden for offshore aflønnes højere i Brasilien end

i Danmark på grund af konkurrencen om arbejdskraften.

Og da produktiviteten i Brasilien ofte ikke er særlig

høj, vil det ofte være muligt for danskerne at organisere

arbejdet sådan, at man klarer sig med langt færre ansatte

til at løse opgaverne. Men ønsker virksomhederne at beholde

deres dygtige offshoremedarbejdere, skal de være

indstillet på at betale mere i løn end gennemsnittet på

grund af den hårde konkurrence,” siger han og opfordrer

danske virksomheder i branchen til at handle nu.

For Brasilien har verdens ottendestørste økonomi, og

FN spår, at landet vil ligge på femtepladsen i 2015. Den

økonomiske fremgang betyder, at priserne for at etablere

sig stiger samtidig med, at der bliver flere og flere

om buddet, påpeger konsulenten.


CO2-udledning fra

produktionsanlæg i

Nordsøen

Når et produkt skal afsættes i Vesten,

er det ofte vigtigst, at produktet er i

orden, dernæst prisen og derefter

kommunikationen mellem kunde og

leverandør. I Brasilien er kommunikationen

med kunden derimod

nummer et, fortæller offshorekonsulent

Arne Borg Pedersen fra

ABP Offshore.










Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

Artcti c Base Supply har stor succes med at tænke lokalt og globalt på samme ti d.

Rette selskab på

rette sted

Logisti kselskabet Arcti c Base Supply tænker lokalt og globalt på samme

ti d, og det har vist sig at være nøglen ti l succes.

Man skal vælge sine dansepartnere

med omhu, og det gjaldt også for

joint ventureselskabet Arctic Base

Supply, da Danbor Service A/S bød

Royal Arctic Line op til dans i det

grønlandske:

”Det lange anspring

til det grønlandske

olie- og gaseventyr,

hvor ingen var

sikre på, om det

blev til noget, for

Steen O. Hansen

Direktør i Arcti c

Base Supply

så at overgå til en

voldsomme interesse

for den grønlandske

undergrund

fra olieselskabernes side, sagde os, at

der ville komme til at ske noget heroppe,

og at der ville være et forretningspotentiale

de kommende år. Udfordringen

ville være i hvor høj grad

man kunne sikre en forankring i det

grønlandske, der ikke ville være til at

komme udenom for olie- og gasselskaberne,”

forklarer direktør i Arctic Base

Supply, Steen O. Hansen om baggrunden

for den joint venture mellem

Danbor Service A/S og Royal Arctic

Line A/S, der er endt med at blive til

virksomheden Arctic Base Supply.

Og det har vist sig at være et klogt

partnervalg, for logistikselskabet

Arctic Base Supply har vist sig at være

rette selskab på rette sted og fået større

og større succes efterhånden som

koncessionerne til den grønlandske

undergrund er blevet udvidet fortæller

Steen O. Hansen:

”Det grønlandske olie- og gasmarked

var jo et særdeles jomfrueligt område,

og da vi så mulighederne her,

var der ikke noget logistikselskab,

der havde de kompetencer og erfaringer,

som vores kombination har. Beslutningen

om at tage en lokal partner

med ind i almindelighed, og i særdeleshed

at det blev Royal Arctic Line,

har hjulpet os gevaldigt. Vi komplimenterer

hinanden, tænker lokalt og

globalt på samme tid, og er i det hele

taget dygtige til at danse sammen.”

FAKTA

Arctic Base Supply blev etableret

i begyndelsen af 2010 som

serviceprovider og shorebase

for de olie- og gasselskaber,

som har licens til at bore i det

grønlandske felt. Virksomheden

leverer en række støttefunktioner

som logistik, transport, bemanding,

forsyninger af vand

og brændstof, affaldshåndtering

og havneoperationer.

www.abs.gl

11


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

HAVVINDMØLLER

De udenlandske markeder for

havvindmøller vokser

12

-30%

CO2

Havvindmøller på

vej ud i verden

I år er det 20 år siden, den

første havvindmølle blev

opstillet. Ambitionen var, at

der i dag skulle være et væld af

kraftværker på havet, men sådan

er det ikke helt gået.

TEKST: MAREN URBAN SWART FOTO: ROBERT ATTERMANN

Der er sket meget, siden den første havvindmølle

blev opstillet i 1991 for at demonstrere, at der kunne

bygges kraftværker på havet. I løbet af de 20 år er

havvindmøllerne kapacitet vokset fra 0,5 megawatt

til 5 megawatt, rotorerne er blevet større, og møllerne

er rykket længere ud på vandet.

”Danske offshore vindselskaber er på vej til at skabe

en industri, hvor alt kører på samlebånd. Men for at

nå i mål kræver det, at produktionen bliver forfinet,

så møllerne kan bruges på alle windsites uden at skulle

specialdesignes,” fortæller manager renewables Morten

Holmager fra Offshore Center Danmark og forklarer, at

VIDSTE DU, AT...

...Tyskland, Frankrig

og England er klar til

at øge målet om CO

²

-

reduktion fra 20 % til 30 %

sammenlignet med 1990?

I takt med at udlandet efterspørger havvindmøller,

vil de danske offshorevirksomheder rykke til udlandet,

spår manager renewables Morten Holmager

fra Offshore Center Danmark.

det også er noget, virksomhederne har fokus på.

At Danmark overhovedet skulle blive det første land,

der stak en mølle i havbunden, skyldes ifølge Morten

Holmager traditionen for udnyttelse af den danske vind

og de gode støtteordninger, som var et resultat af oliekrisen

i 70’erne.

”I modsætning til Danmark har England, som også

har gode muligheder for at udnytte vindenergien, været

meget sent ude med fornuftige støtteordninger. Dette

har givet danske virksomheder et markant forspring”

forklarer han.

Skruer man tiden tilbage og tænker på, hvilke ambitioner

og spådomme folkene bag projektet i 1991 havde

om offshorevind anno 2011, vil nutiden nok ikke helt

stemme overens med forventningerne.

”De havde nok regnet med en kraftigere vækst, men

for mange projekter er blevet bremset,” fortæller Morten

Holmager.

Et spørgsmål om penge

Et af de steder, hvor der er blevet lagt forhindringer ud,

er i Tyskland, hvor tilladelsen til opsætning skal gives af

en lang række myndigheder. Hvis bare én instans siger

-80-95% CO2

VIDSTE DU, AT...

...hvis det lykkes for EU at bringe

udslippet ned med 30 % inden

2020, er man godt på vej til at

nå målet om 80–95 % reduktion

i 2050?

KILDE: EWEA

nej, skal hele ansøgningen laves om.

”Det gør processen utrolig bureaukratisk tung. Oven

i det kommer de strenge miljøkrav, der blandt andet betyder,

at naturbeskyttelsen problematisere kabelføring

gennem vadehavet samt nedramning af fundamenter”

fortæller Morten Holmager.

Men også på dansk grund er tingene ikke helt gået

efter drejebogen. Derfor er de fem planlagte demonstrationsanlæg

kun blevet til to.

”Både i England og Tyskland er mange projekter sendt

i udbud, mens vi herhjemme kun er i gang med Anholt

og har Kriegers Flak på tegnebrættet,” forklarer han.

Ud i verden

Når Morten Holmager skal give sit bud på fremtiden,

er det, at danske offshore-vindvirksomheder i stigende

grad vil etablere sig rundt omkring i udlandet i takt

med, at møllerne rykker ud på verdenshavene.

”Jeg tror, at produktionen af hardwaren vil rykke tættere

på opsætningsstederne, mens vidensdelen vil blive

i Danmark. Om 10– 15 år vil vi have flere parker, men

opgaverne for de danske virksomheder vil i stigende

grad skulle hentes udenfor vores grænser,” spår han.


Rønland

9.

VIDSTE DU, AT...

...Vestas største havvindmølle V164-7.0

måler 164 meter fra havoverfladen til

den øverste vingespids? Det svarer til 4

Rundetårne oven på hinanden. Et enkelt

rotorblad er 80 meter langt.

5.

Horns Rev II

4. Horns Rev I

2.

8.

7.

Frederikshavn

13.

Tunø Knob

Samsø

11.

1.

Rødsand II

Anholt

Sprogø

Vindeby

12. 6.

IDRIFTSATTE HAVMØLLEPARKER

1. Vindeby – 1991. 11 møller, 5 MW

2. Tunø Knob – 1995. 10 møller, 5 MW

3. Middelgrunden – 2000. 20 møller, 40 MW

4. Horns Rev I – 2002. 80 møller, 160 MW

5. Rønland – 2003. 8 møller, 17 MW

6. Nysted – 2003. 72 møller, 165 MW

7. Samsø – 2003. 10 møller, 23 MW

8. Frederikshavn – 2003. 3 møller, 7 MW

9. Horns Rev II – 2009. 91 møller, 209 MW

164m

10.

Nysted

3.

Middelgrunden

Avedøre Holme

10. Avedøre Holme – 2009/10.

3 møller, 10-13 MW

11. Sprogø – 2009. 7 møller, 21 MW

12. Rødsand II – 2010. 90 møller, 207 MW

AKTUELLE HAVMØLLEPARKER

13. Anholt . 400 MW

14. Frederikshavn. 6 demonstrationsmøller

Når Esvagt skift er sit mandskab ti l

søs ifører alle inklusive kokken, maskinmesteren

og kaptajnen sig redningsdragt

og overføres i Fast Rescue

Båden. På den måde holdes

hele mandskabet i form ti l at tackle

nødsituati oner.

Rederiet Esvagt blev stiftet i 1981 og

leverer en bred vifte af ydelser til olie-,

gas og vindbranchen – fra fl ytning af

rigge, undervandsundersøgelser, hotelskibe

og transport af gods. Men virksomhedens

hovedfokus er redning og

transport af mandskab offshore.

”Vi er det eneste rederi i DK, der har

dette forretningsområde, og er fast baseret

i Esbjerg. Vores vision er at være

de bedste til redning til søs,” fortæller

Commercial Manager, Ib Hansen.

I dansk oliesektor er det et lovkrav,

at der skal være et redningsskib indenfor

fem minutter fra arbejdspladser

offshore, som kan tage alle ombordværende

op og give dem førstehjælp.

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

Vi sætter en stor ære i sikkerhed


Esvagt har DONG, Mærsk Olie & Gas,

Hess og Vestas som danske kunder og

har i sin levetid transporteret mere end

50.000 mennesker til og fra deres arbejdspladser

offshore og reddet 114

personer.

”Vi er det eneste rederi i Danmark,

der bruger det her udstyr så meget.

Så for at have de bedste forudsætninger

for redning og sikker transport af

mandskab, bygger vi selv vores både,

ud fra de erfaringer vi gør os,” fortæller

Ib Hansen.

I øjeblikket er rederiet i gang med

at bygge sit andet skib til Statoil, der

skal kunne redde mennesker i et stort

område, bjærge spildt olie, slæbe fartøjer

væk fra området og kunne sejle 17

knob i fi re meters bølger.

Safety at Sea

www.esvagt.dk

13


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

ØKONOMISK

VÆKST

Olien i Esbjerg har bidraget til

økonomisk vækst samt til byens

kulturliv

14

Siri

Cecilie

Lulita

Harald

Syd Arne

Tyra

Gorm

Nini

Det sorte

gulds

indmarch

Olieindustrien på den danske del af Nordsøen har ikke blot lagt

milliarder i den danske statskasse, men også sat sig synlige spor

i den danske oliemetropol Esbjerg. Her har ”offshoren” skabt

arbejdspladser og vækst, men også sat præg på byens kulturliv.

TEKST: MAREN URBAN SWART FOTO: ROBERT ATTERMANN

”Engang var Esbjerg en fiskeby uden særlig meget kulturliv.

I dag er Esbjerg en kulturby uden lugt af fisk.” Sådan

beskriver direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg,

Morten Hahn-Pedersen, udviklingen i den vestjyske by.

Forklaringen på denne transformation er primært afledt

af det danske olieeventyr på Nordsøen.

Det tog dog tid, før olieaktiviteterne satte sig spor i

Esbjerg.

”Dan-feltet gik som det første danske felt i produk tion

i 1972, men DUC (Dansk Undergrunds Consortium,

red.) mødte mange tekniske udfordringer i forbindelse

med udvindingen, fordi feltets tætte kridtreservoirer

vanskeliggjorde oliens gennemstrømning til brøndene.

Først efter to udbygninger af Dan-feltet i årene 1975–77

kom udbyttet op på det oprindeligt forventede niveau.

Udfordringerne betød, at det tog tid, før DUC fik de

fornødne kræfter til at opbygge flere felter,” forklarer

Morten Hahn-Pedersen.

Mangel på hoveder

Men det var ikke kun olieudvindingen, der var en udfordring,

det samme gjaldt de danske kompetencer. På det

tidspunkt var en ”køb dansk-klausul” en gældende praksis.

Klausulen betød, at halvdelen af omsætningen og

arbejdspladserne i forbindelse med udbygningen skulle

tilfalde Danmark. Problemet var her, at dansk industri

slet ikke var rustet til den type opgaver; man havde ingen

erfaring på området, og det kneb med bud på opgaverne.

”A.P. Møller - Mærsk (dengang A.P. Møller) arrangerede

sammen med Dansk Ingeniørforening et par store

konferencer, hvor de opfordrede danske virksomheder

til at alliere sig med selskaber, der havde erfaring på området.

Det handlede om i udlandet at skaffe knowhow

og kompetencer, som de danske firmaer kunne koble sig

på,” forklarer museumsdirektøren.

Som sagt, så gjort. Danske virksomheder begyndte

at se sig om efter udenlandske partnere. Det skabte et

olieboom i Esbjerg samtidig med, at antallet af offshorevirksomheder

steg.

Ligesom det for alvor begyndte at gå fremad, satte

Flisø

Nybro ybro yb

Ll. Torupp

Fredericia Frederic

Hørsh Hørsholm

Stenlille

Saudi-Arabien gang i den omvendte oliekrise i 1985-86,

da landet druknede det internationale marked i billig

olie. Det gav betydelige udfordringer for oliebranchen

generelt og da ikke mindst på de danske nordsøfelter, der

både var dyre at udnytte og samtidig gav beskedent udbytte.

Indvindingsprocenten på de danske felter lå dengang

på blot 6–7 procent af de tilstedeværende reserver.

Mærsk Olie og Gas var på dette tidspunkt lige blevet

eneoperatør for DUC, og den omvendte oliekrise blev

deres første store prøve. Svaret blev et koncept baseret på

en kombination af bl.a. vandrette boringer, vandinjektion

og ubemandede satellitplatforme. Det blev begyndelsen

på en ny æra i den danske olieindustri.

”Da Mærsk Olie og Gas skulle implementere nye teknologier

på felter, der samtidig skulle holdes i drift, var

det uhyre vigtigt, at de projekterende ingeniører var i

tæt kontakt med driftsfolkene. Derfor flyttede Mærsk

Olie og Gas hele sin ingeniørafdeling til Esbjerg. Det

betød , at ingeniørerne ikke blot kom tæt på driftsfolkene,

men også på underleverandørerne, og det skabte

en ny synergi og dannede basis for opkomsten af en

kompetenceklynge,” forklarer Morten Hahn-Pedersen.

Mange penge i spil

Satellitopbygning af felter tog fart, og nye felter blev

også fundet. I 1999 fandt DUC f.eks. Halfdan-feltet,

som blev sat i drift på rekordtid, og siden 1990'erne har

oliebranchen vokset sig større og større i Esbjerg.

”I runde tal går fem ud af de 10 milliarder kroner, der

omsættes for i Nordsøen, til danske virksomheder. Disse

fem milliarder kroner genererer samlet en omsætning på

omkring 10 milliarder kroner i Danmark, og ud af dem

omsættes 7–7,5 milliarder kroner i Esbjerg,” fortæller

Morten Hahn-Pedersen, der har lavet studier af væksten

og arbejdsstyrken i branchen i henholdsvis 2001 og 2006.

”I 2006 var der - målt på direkte og indirekte beskæftigede

- en arbejdsstyrke på 6.100 årsværk i olie- og gasindustrien

i Esbjerg-området. Hertil kom yderligere cirka

3.400 inducerede årsværk skabt på basis af offshoreansattes

privatforbrug og skattebetaling med videre. Altså

alene i Esbjerg-området i alt omkring 9.500 årsværk skabt

på basis af olie- og gasinvesteringerne på Nordsøen. I dag

VIDSTE DU, AT...

...størstedelen af den olie og gas, som indvindes

i Nordsøen, transporteres via et rørsystem til

fastlandet? Olieledningen fører til raffinaderiet i

Fredericia og er 330 km lang, heraf 220 km til søs.

Naturgassen føres via to rørledninger til Nybro

nord for Esbjerg.

skal hertil føjes effekten af offshore-vindmølleparker,

som har sat yderligere skub i udviklingen,” forklarer han.

Oliens afl edte effekt

Det sorte guld har ikke kun sat sit præg på den vestjyske

by, men afledt også haft effekt andre steder. Offshorens

indtog faldt sammen med store omstruktureringer i

dansk fiskeri. Da olien kom, var Esbjerg Danmarks suverænt

største fiskeriby med en hjemmehørende flåde på

godt 600 fartøjer. I dag er der kun knap en snes fiskefartøjer

tilbage i Esbjerg.

”At Esbjerg fik et alternativ til fiskeriet, har haft stor

betydning for ”Udkantsdanmark”, fordi det har betydet,

at fiskeriet i de senere år er rykket til steder som

f.eks. Thyborøn, hvor alternativerne måske ikke ligefrem

stod i kø,” forklarer Morten Hahn-Pedersen.


VIDSTE DU, AT...

...selskabet Nord Stream AG er i

færd med at etablere to parallelle

1.220 km lange naturgasrørledninger

fra Vyborg i Rusland gennem

Østersøen til den tyske kyst

nær Greifswald?



At Esbjerg er skiftet fra at være en fiskeby til en

oliemetropol, mærkes på flere måder. Blandt andet

på kulturlivet, fortæller direktør for Fiskeri- og

Søfartsmuseet i Esbjerg Morten Hahn, der er på

besøg i Musikhuset Esbjerg, der er et eksempel

herpå.

Hvordan ville Danmarks femtestørste by have set ud

i dag, hvis det ikke var for olien, kunne man spørge.

”Ville vi have haft universitet, store museer, musikhus,

multihus, gallerier, caféliv, svømmestadion og moderne

idrætspark, hvis det ikke var for olien? Meget af

det er kommet af nødvendighed, fordi der skal nogle

aktiviteter til at lokke højtuddannede til byen,” påpeger

Morten Hahn og stiller også spørgsmål ved, om

Danmark var kommet så langt med havvindmølleparker,

hvis det ikke var, fordi denne branche kunne høste

af de mange erfaringer fra oliesektoren.

”Den historie, vi har gennemlevet med offshore, har

været fantastisk god både for det danske samfund generelt

og for Esbjerg specielt. Offshoresektorens afledte

resultater skal måles på ufattelig meget andet end på

branchen selv,” understreger museumsdirektøren.

FACTS


• Siden olie- og gasproduktionen

blev indledt i 1972,

har statens indtægter fra

skatter og afgifter på olie

og gas samlet udgjort omkring

250 milliarder kroner.

• I 2009 hentede den danske

stat ca. 25 milliarder

kroner hjem i skatter og

afgifter på nordsøaktiviteterne.

Hertil kom positiv

effekt på såvel betalings-

som handelsbalance.

2011

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

J.A.K. ANTIFLAME/

ANTISTATIC WORKWEAR

- is subject to the requirements from the

offshore industry.

J.A.K. Workwear antiflame/antistatic program is subject to the

requirements of international and European standards, which

place special requirements on the design and performance of

safety workwear.

DS/EN 340, DS/EN 1149-5, DS/EN ISO 11611 and DS/EN

ISO 11612 are your security that your employees are protected

against heat and fire, as well as during demanding processes

such as welding etc., which are part of their duties.

The CE marking on our antiflame/antistatic products is an obvious

proof that they have been tested and certified by an authorised

organisation.

Please order catalogue by phone or email.

Energivej 11

6700 Esbjerg

info@jak.as

W O R K W E A R

Vallensbækvej 46

2605 Brøndby

brondby@jak.as

Vølundsvej 1

3400 Hillerød

hillerod@jak.as

113774 11

15


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

VÆKSTPOTENTIALE

Danske offshorevirksomheder har

et stort potentiale for at erobre flere

markedsandele i udlandet

16

VIDSTE

DU, AT...

...omkring halvdelen

af al transport på

verdenshavene er

fragt af olie?

Potentiale for

vækst på vandet

De danske offshoreleverandører

klarer sig flot på verdensmarkedet,

men der er potentiale

til større markedsandele. Det dokumenterer

en ny undersøgelse

i udviklingsprojektet Energi på

havet, som Offshore Center Danmark

har taget initiativ til. Større

politisk opbakning kan give

branchen et løft.

TEKST: MARIANNE SOMMER FOTO: ROBERT ATTERMANN

Den danske offshorebranche er i høj kurs på verdensmarkedet,

og den har potentiale til at vokse sig meget

større. Det viser en ny undersøgelse fortaget i forbindelse

med udviklingsprojektet Energi på havet – et af

Offshore Center Danmarks udviklingsprojekter, som

har til formål at skabe vækst i offshoresektoren. At give

kunderne ekstra valuta for pengene, være repræsenteret

på de udenlandske markeder samt mere politisk opbakning

er tre faktorer, som vil fremme branchen.

”Kendetegnet ved branchen er, at virksomhederne

er meget operationelle, fleksible og hurtige til at omstille

sig. Derudover leverer de en høj kvalitet, som er

afstemt til kunden. De er også gode til at please kunderne

med et højt serviceniveau og ved at levere varer

til tiden. Det er vigtigt, når virksomhederne skal klare

sig i markedet og skabe potentiale til mere forretning

Hvis danske virksomheder skal klare sig godt på eksportmarkedet,

er det vigtigt, at de giver deres kunder

ekstra valuta for pengene, mener erhvervsrådgiver

Michael Ahring Petersen fra Business Kolding.

50% Smøreolier,

fremover,” konstaterer projektleder Michael Ahring

Petersen, der igennem de sidste 22 år har arbejdet som

konsulent inden for vækst i virksomheder.

Det gælder om at gøre det samlede regnestykke attraktivt

for kunderne, mener konsulenten.

Danmark kan ikke konkurrere på pris, for det er

vores lønninger alt for høje til. Leverandørerne skal i

stedet levere ekstra værdi for pengene. Det kan for eksempel

være ved at forbedre evnen til at montere montagetunge

ting og få dem i drift hurtigt,” siger Michael

Ahring Petersen, der er projektleder i Business

Kolding, der er en organisation, der blandt andet

arbejder for at udvikle handel, erhverv og

turisme i området.

Michael Ahring Petersen ser samtidig et

kæmpe potentiale i at supplere og udvikle

traditionelle løsninger til branchen med alternative

materialer – for eksempel aluminium.

Disse materialer er ofte billigere, mere holdbare

og lettere at vedligeholde, montere og

transportere end stål, som ofte benyttes.

Mindre skat og flere uddannelser

Et andet tiltag, der kan fremme branchen,

er af politisk karakter. Som det er nu, har

koncessionshaverne typisk fokus på at hente

olien op med den teknologi, der lønner

sig bedst. Men ny forskning og teknologier

kan tilsyneladende udnytte

oliefelterne endnu bedre. Men

det er usikkert rent økonomisk

at eksperimentere med nye indvindingsløsninger,

da skattetrykket

for koncessionshaverne er uændret uanset,

hvilke metoder de benytter. Hvis politikerne

lemper skattetrykket i forsøgsperioden, vil investeringerne

givetvis blive øget markant.

”Det er tankevækkende, at hvis ny teknologi kan

øge indvindingsgraden i de kendte oliefelter med bare

én procent, vil det betyde olie for 50 milliarder kroner.

På den baggrund burde politikerne ændre loven,

så koncessionshaverne først betaler, når de har succes

med boringerne,” mener Michael Ahring Petersen.

Han appellerer samtidig til, at politikerne yder en

indsats for at tiltrække og fastholde ekspertise inden

for olie-gasbranchen.

”Vi mangler specialister, der kan hjælpe branchen

både nu og fremover – for vi borer nok også efter olie

om 100 år,” siger han og tilføjer:

”Og når man trækker energi op af jorden og laver

det om til velfærd, giver det Danmark og andre lande

mulighed for udvikling. Derfor bør politikerne

gøre en indsats for gøre uddannelser inden for olie

og gas mere eftertragtede. Og den viden, der opnås i

branchen, vil desuden ofte være en adgangsbillet til

at arbejde inden for andre krævende brancher – ek-

Sådan raffineres råolie til mere

brugbare produkter igennem

forskellige kogepunkter:

Råolie

OVN

20°

150°

200°

300°

370°

400°

Bygas

Benzin

Kerosin

Dieselolie

Jordolie

paraffin

og asfalt

sempelvis inden for vind- og bølgeenergi.”

Endelig påpeger projektlederen, at hvis virksomhederne

skal have en større bid af kagen på de internationale

markeder, er de nødt til at rykke tættere sammen.

De bør indgå strategiske alliancer, hvor de kan byde

på en større del af entreprisen. Samtidig skal virksomhederne

placere sig og være synlige og arbejde på de

præmisser, der gælder for det pågældende land, lyder

rådet fra projektlederen, der ser frem til næste fase i

projektet, der har til formål at skabe vækst i offshorebranchen.


VIDSTE DU, AT...

...produktionsanlæggene

i Nordsøen bidrager

med under 3 % af den

samlede CO

²

-udledning

i Danmark?

FAKTA ENERGI PÅ HAVET

Energi på havet er et historisk udviklingsprojekt,

som skal sætte Esbjerg og Syddanmark

på verdenskortet. 36 millioner kroner er

der over fire år afsat til at skabe vækst og

arbejdspladser gennem fem overordnede

projekter. Et af dem er ’offshore

supply’, der handler om at nedbryde

barrierer, så flere firmaer bliver

godkendt til at levere til branchen.

Samtidig gælder det om at skabe

vækst blandt branchens

eksisterende leverandører.

Offshore Center Danmark

leder projektet.

Udvalgte pilotvirksomheder vil gennemgå udviklingsforløb

der kan kvalificerer disse som leverandører til

Offshore olie- og gas sektoren på dansk sokkel i første

omgang. Senere handler det om, at hjælpe andre virksomheder,

der allerede leverer til den danske branche,

ud på eksportmarkederne. Fra 2013 vil erfaringerne og

værktøjerne blive tilgængelig for alle interesserede virksomheder.

Allerede nu kan interesserede gennemføre

selvevalueringer – som inspiration og uden ansvar – på

værktøjsportalen www.offshore-supply.dk.

Læs mere på energipaahavet.dk

VIDSTE DU, AT...

...dannelse af olie i undergrunden tager

mellem 100.000 og millioner af år,

afhængigt af de geologiske forhold?

Processen kan ikke genskabes i industrien.

”Det overrasker mig ikke, at det er blevet en succes,

og at vi har nået alle de delmål, vi har opstillet,” siger

Marianne Tølbøll, projektkoordinator på udviklingsprojektet

”Energi på havet”, med et smil:

”Og det er positivt at se, at så mange virksomheder

kan se sig selv i projektet.”

Formålet med projektet er at sætte Esbjerg og

Syddanmark på offshorevind-, -olie- og -gasverdenskortet

gennem en lang række initiativer, der kan være

med til at skabe vækst og arbejdspladser i området.

Projektet består af fem delprojekter, der sætter fokus

på udvikling af små og mellemstore virksomheder,

substitution af materialer, opbygning af et uddannelsesmiljø

i området, rekruttering af fremtidens medarbejdere,

udvikling af leverandører til olie- og gassektoren

samt udvikling af offshore-vindsektoren. I jagten

på de mål gælder det om ikke kun at inddrage virksomheder,

men også om at skabe synergi mellem industrien,

myndigheder og uddannelsessektoren.

”Vi oplever en fantastisk åbenhed og vilje

til i fællesskab at løse den specifikke opgave.

Og vi kan mærke, at det udslagsgivende er,

at alle har afstemt deres forventninger til

hinanden på forhånd. Det er vigtigt, at alle

betragter hinanden som ligeværdige partnere og kan

se, hvad de kan opnå med deres deltagelse,” forklarer

Marianne Tølbøll, der er ansat i Offshore Center

Danmark, som er overordnet projektansvarlig.

Øjenåbner til de unge

Men det handler ikke kun om, at de, der allerede arbejder

i sektoren, skal kunne genkende sig selv i projektets

formål, det handler også om at bejle til dem,

der endnu ikke har valgt uddannelse.

”De unge ved meget lidt om offshoresektoren, og

det samme gælder naturligvis deres viden om muligheden

for at få job i branchen. Derfor skal vi gøres os

attraktive og lækre over for dem og fortælle dem, hvad

vi kan,” fortæller projektlederen.

Og vejen til elevernes hjerne er blandt andet gået via

en 24-timers camp, hvor 44 særligt udvalgte unge fik

mulighed for at eksperimentere med teknik til udnyttelse

af havets kræfter i særligt opstillede bølgebassiner

og testanlæg på Aalborg Universitets campus i Esbjerg.

”De unge syntes, at det var vildt sjovt. Og vi håber,

at sådanne arrangementer kan være med til at flytte

flere over på de offshorerelaterede uddannelser,” siger

Marianne Tølbøll og fortæller, at der vil blive arrangeret

flere camps og udarbejdet undervisningsmateriale,

der passer til læseplanen i 8. klasse.

Som en del af projektet ”Energi på havet” er det blevet

kortlagt, hvilke uddannelser inden for offshorebranchen

Danmark tilbyder, og hvordan vi på uddannelsesfronten

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

GOD ENERGI I UDVIKLINGSPROJEKT

Tager man temperaturen

halvvejs inde i udviklingsprojektet

‘Energi på havet‘,

er den høj af begejstring

over, hvor godt det går

med at danne kimen til

vækst i offshore sektoren.

TEKST: MAREN URBAN SWART FOTO: ROBERT ATTERMANN

VAND

KLIPPE

GAS

OLIE

KLIPPE

VAND

Projekt ‘Energi på Havet’ skal fremme væksten inden

for offshorebranchen. Offshore Center Danmark er

overordnet for projektansvarlig med Marianne Tølbøll

som projektkoordinator.

adskiller os fra andre lande, der har en offshoreindustri.

”Vi har en uddannelsesklynge, som man ikke har i

andre lande. Det kan vi både udnytte til at sætte fokus

på, at folk fra sektoren ikke behøver at rejse helt

til USA for at deltage i efteruddannelse. Og måske er

der åbninger i markedet, som vi kan få del i,” siger

Marianne Tølbøll.

Udnytte erfaringer

Naturligvis er en del af projektet også dedikeret til,

hvordan virksomhedernes vækst konkret kan optimeres.

Her bliver virksomhederne eksempelvis guidet i,

hvilke direktiver og jura der gælder på området. Da

mange af de virksomheder, der laver vind i dag, har

baggrund i olie- og gassektoren, kigges der på, om de

kan copy-paste deres tidligere erfaringer til deres nye

produkter.

”Det er et marked i voldsom vækst, hvor man skal

have viden ud til en masse mennesker inden for et begrænset

tidspunkt,” siger Marianne Tølbøll og fortæller,

at nogle ph.d.-studier er i gang med at undersøge,

hvordan virksomhederne geares til markedet.

Fra stål til plast

En andet aspekt i tilpasningen til markeder er substitution,

hvor fokus er på, hvordan specifikke materialer

med fordel kan udskiftes med andre.

”Her er virksomheder fra plast- og offshorebranchen

gået sammen om at lave en idégenereringsplan og

diskutere, hvilke sikkerheds- og holdbarhedskrav plasten

skal opfylde for at kunne blive brugt i den industri.

Håbet er nu, at nogle af plastvirksomhederne vil

gå skridtet videre og deltage i et udviklingsprojekt for

at finde løsninger til branchen,” fortæller Marianne

Tølbøll.

Frem til projektets afslutning i februar 2013 vil der

blandt andet blive sat endnu mere fokus på rekruttering,

virksomhedsdeltagelse og et samlet udbud på

uddannelser.

17


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

UDVIKLING

Udfordringerne ved Installation af

havvindmøller vokser i takt med,

at møllerne bliver større

VIDSTE VIDST DU, AT...

...Anholt Ha Havvindmøllepark mellem Anholt

og Djurslan Djursland ventes at blive indviet i 2012

og

med en kapacitet på 400 MW

bliver b Danmarksstørste havvind- 15-22

...det cirka koster

15-22 millioner

kroner per megawatt

– havmølle

og installation

møllepark?

inkluderet?

160 meter

18

Havvindmøllerne

har vokseværk

Forskellen i vægt, størrelse

og produktivitet fra de første

havvindmøller til de nye

modeller er enorm. Også

vanddybden er øget betydeligt,

og det stiller krav til verdens

førende firma inden for

opsætning af havvindmøller.

TEKST: MARIANNE SOMMER GRAFIK: RAFFAELLA

For tyve år siden blev verdens første havvindmølle sat

op i vand – nemlig i mølleparken Vindeby ved Lollands

kyst. Møllerne var placeret tæt ved land og ragede 80

meter op og var på 0,5 megawatt. Siden dengang er der

sket en kæmpe udvikling.

”De møller, som er på markedet nu på fem megawatt,

er omkring 90 meter høje og har vinger på over

60 meter. Senest har Vestas introduceret syv megawatthavvindmøller,

som forventes på markedet i 2015. De er

godt 100 meter høje og har vinger, der rager 160 meter

op over havet. Rotordiameteren er større end London

Eye, og hvis man breder bladene ud, fylder de omkring

to en halv gang en fodboldbane,” fortæller chief sales

officer Kaj Lindvig fra firmaet A2SEA, der er verdens

førende inden for opsætning af havvindmøller.

Mens møllerne er blevet omkring ti gange så produktive,

er den vanddybde, som møllerne placeres på, også

øget markant.

12 meter

Rundetårn Københavns Rådhus

Det skæve

tårn i Pisa

”Med vores første skibe kunne det lade sig gøre at sætte

møller op på omkring 20 meters dybde. Det seneste

skib, som vi er ved at få bygget i Kina, har jackups (ben,

som skibet hæver sig op på, så det står stabilt, når kranen

manøvrerer havvindmøllerne på plads) på 80 meter

og kan dermed sætte møller op på op til 45 meters havdybde,”

forklarer Kaj Lindvig og tilføjer:

”At benene er så lange, betyder samtidig, at skibet nemt

kan operere i farvande med meget tidevand, idet skibet

kan hæve sig over vandoverfladen. Det er eksempelvis en

fordel i farvandet ud for den vestlige del af England, hvor

tidevandet varierer med op til otte meter.”

A2SEA’s nye skib, der leveres næste år, kommer desuden

til at kunne fragte mellem otte og ti møller ad gangen,

hvilket er betydelig mere end, hvad de nuværende

skibe kan. Kranen om bord vil kunne løfte 800 tons,

hvilket svarer til 5–6 gange så meget som firmaets første

skibe.

For A2SEA gælder det om at være på forkant med

udviklingen. Og det kan være svært, da det tager flere

år fra bestilling til levering af et skib samtidig med, at

levetiden for et fartøj er flere årtier.

”Vores største udfordring er, at vi ikke kan se mere

end tre til fire år frem i tiden. Derefter ved vi ikke, hvordan

fundamenterne ser ud, eller kender møllernes størrelse,

så det er svært at lave det ideelle fartøj til alt,” siger

Kaj Lindvig.

Samtidig er økonomi en afgørende faktor. Det gælder

om at minimere udgifterne til installationerne på vandet,

så de ikke – som nu – ligger væsentligt højere end

prisen for at installere på land.

80 meter

millioner kroner


VIDSTE DU, AT...

....havvindmøller producerer 30-40 %

mere end vindmøller på landjorden?

Det skyldes, at vinden til havs generelt

er mindre turbulent, og at det generelt

blæser mere end til lands.

FACTS OM A2SEA

A2SEA har eksisteret siden 2000 og har fra 2002 sat

over halvdelen af verdens havvindmøller op, hvilket

vil sige næsten 800 i Det Irske Hav, Nordsøen,

Østersøen og indenlandske danske farvande.

Firmaets omsætning er i samme periode vokset

fra 0 til over 750 millioner kroner, og Kaj Lindvig

forventer en fordobling igen over de næste 3–4 år.

Medarbejderstaben er vokset til 250 i 2011 og forventes

at være 350–400 i 2015, hvis de nye fartøjer

bliver en realitet. Firmaet får leveret et nyt skib næste

år og forventer at øge med yderligere et til to skibe

inden udgangen af 2015.

Træning og test

under virkelige

forhold

Internati onal Wind Academy Lolland

A/S ruster vindmøllemedarbejderne

ti l opgaver i orkanens øje

og giver dem uddannelse, der ligger

langt over kravene i de kommende

internati onale standarder.

Hvad skal du gøre, hvis din kollega er

kommet alvorligt til skade i en vindmølle

langt ude på havet og professionelle

redningsfolk først kan være på

stedet timer senere? Svaret får du hos

videns- og forskningsakademiet International

Wind Academy Lolland A/S.

Akademiet er støttet af EU og har til

formål at sætte fokus på drift, service

og optimering af vindmølledrift. Vejen

til dette går blandt andet gennem

Real Life Training.

”Vi tilbyder mange former for kurser

i tæt samarbejde med den lokale

erhvervsskole, CELF, og har for nylig

etableret et højderedningstårn, hvor

medarbejdere bliver trænet i at redde

en anden person fra møllen og evakuere

sig selv og andre,” forklarer CEO

Tom Larsen.

Fælles standarder

Den internationale sammenslutning

af førende vindmølleproducenter og

vindmølleejere, Global Wind Orga-

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

En træningssituati on fra en af IWAL’s specialindrett

ede træningsfaciliteter.

nisation (GWO) arbejder med at udforme

den første fælles standard indenfor

sikkerhedstræning.

”Da medarbejderne i vindmøllebranchen

har hele verden som arbejdsplads,

er det vigtigt for os at vores kurser er

kompetencegivende globalt, derfor hilser

vi den fælles standard velkommen,”

udtaler CEO Tom Larsen.

”Vi tilbyder desuden også Real Life

Test, hvor fi rmaer, der arbejder med

driftsoptimering, kan få testet deres

produkter i tæt samarbejde med IWAL

og DONG Energy.”




Vi investerer i din fremtid

www.iwal.dk

Netværk er vejen til målet

– ikke målet i sig selv

Hvert år er manglende vedligeholdelse

årsag ti l, at

virksomhederne mister

vigti g indtjening. Det vil det

professionelle netværk

DDV sætt e en stopper for

gennem vidensdeling.

DDV – Den Danske Vedligeholdsforening

er et netværk

for personer, som arbejder

med virksomhedens drift,

vedligehold, teknologi og

risiko. Netværket er bredt

repræsenteret blandt landets største

virksomheder samt blandt kommuner

og rådgivere.

”En undersøgelse som Gallup foretog

for DDV i 2006 viste, at produktionsvirksomhederne

årligt gik glip

af 40 milliarder kroner pga. dårligt

vedligehold, spild og generel slidtage.

Et så enormt pengespild vil vi gerne

være med til at forhindre,” understreger

sekretariatsleder i DDV, Peter Strini.

Eff ekti v problemløsning

Medlemmer af netværket inviteres

årligt til kompetencegivende arrangementer,

hvor deltagerne har mulighed

for at skabe værdifulde kontakter.

Samtidig kan medlemmerne indgå i

et af DDVs fagnetværk og få hjælp

Peter Strini,

sekretariatsleder i DDV.

fra sekretariatet, hvis der er brug

for assistance til konkrete problemstillinger.

”Vores opgave er at katalysere den

viden, som vi indsamler fra andre

europæiske organisationer og fra virksomhederne

imellem. Der er en kolossal

stor teknisk viden samlet blandt

vores 1.200 medlemmer,” siger Peter

Strini og forklarer:

”Medlemmerne får information og

nyhedsbreve om aktiviteter og konferencer.

Men jo mere de involverer sig

i fagnetværk og lignende, jo mere får

de tilbage.”

www.ddv.org

19


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

20

AKTIVITET I

HAVNE

I forbindelse med en ny offshoremøllepark

ved Anholt, er aktiviteten

steget i Grenaa Havn

Havvindmøllepark

skaber aktivitet i Grenaa

Grenaa Havn skal fungere som

base for etableringen af Anholt

Havvindmøllepark med 111 3,6

MW-møller. Det kommer til at

skabe ekstra aktivitet både på

kajen og i lokalområdet.

TEKST: MARIANNE SOMMER FOTO: BO AMSTRUP

Bagerne, supermarkederne, restauranterne, hotellerne

men også frisøren, tandlægen samt personalet på kajen

i Grenaa får snart mere travlt. For Grenaa Havn er

blevet udvalgt som base for at anlægge og drive Anholt

Havvindmøllepark, der skal stå færdig i 2013. Det betyder,

at Grenaa vil modtage mellem 200 og 300 mennesker,

der vil være direkte beskæftiget med opsætningen

af møllerne i 2012 samt 2013. Desuden vil cirka 50 men-

nesker være ansat i mindst 25 år til at drive og servicere

de 111 møller fra havnekajen. Heraf vil en del være lokalt

ansatte. Disse nye aktiviteter ser administrerende direktør

i Grenaa Havn Henning Laursen frem til.

”For to år siden besluttede vi at lave 300.000 kvadratmeter

havneudvidelse og en ekstra halv kilometer

havnekaj. Også havnebassinet blev udvidet,” forklarer

havnedirektøren.

Halvdelen af området vil Danish Biofuel etablere

sig på, mens DONG Energy og Siemens Wind Power

snart vil okkupere de fleste resterende 150.000 kvadratmeter.

Fra kajen i Grenaa vil de to virksomheder

henholdsvis sørge for, at der bliver lagt kabler, udskibet

fundamenter, samlet havvindmøller og installeret

elektronik, repareret og vedligeholdt møller og meget

mere. Desuden vil en række øvrige leverandører sørge

for servicering, hvilket blandt andet betyder, at mange

forskellige skibe vil lægge til og fra kaj.

Med omkring 300 nye arbejdspladser i en periode på et par år

samt 50 ekstra i de kommende 25 år i forbindelse med Anholt

Havmøllepark vil Grenaa Havn – med Henning Laursen som

administrerende direktør – fungere som erhvervsmæssigt

lokomotiv for Norddjurs Kommune.


”Der vil være tre crew-både på havet til mandskabet

i hele driftsperioden. I anlægsperioden ved vi ikke,

hvor mange forskellige fartøjer der vil være involveret.

Men ved etableringen af Horns Rev 2 benyttede de 53

forskellige skibe, og derfor er det afgørende, at vi har et

stort havnebassin med plads til at manøvrere bådene,”

fortæller Henning Laursen.

Hans mål er fortsat at holde aktiviteten oppe med nye

projekter på kajen, når travlheden i 2013 har lagt sig.

FACTS OM HAVNEN

Der er etableret 300.000 kvadratmeter areal i

forbindelse med havnen og nye kajanlæg på 495

meter. Hertil skal lægges nuværende 660 meter

kaj med 11 meters vanddybde. Det nye havnebassin

er godt 250.000 kvadratmeter (svarende

til knap 40 fodboldbaner).


Rambøll Olie & Gas har været i markedet i over 30 år og har alle eksperti ser indenfor olie- og gasområdet, men kan sammen med Rambøll-gruppen

ti lbyde en masse af de opgaver, der grænser op ti l dett e område, som f. eks. veje, bygninger og havne.

En global spiller på vej frem

Som medlem af Rambøll-familien har Rambøll Olie & Gas muskelkraft ti l at være en betydelig spiller på det globale

marked. Resultaterne udebliver ikke og Rambøll Olie & Gas har ambiti øse vækstplaner de næste år.

700 specialister. Kontorer i bl. a. Norge,

Danmark, Qatar, Rusland og Abu

Dhabi. Involveret i nogle af tidens mest

spektakulære og komplicerede projekter.

Sådan er virkeligheden for Rambøll

Olie & Gas. Læg her til, at virksomheden

er en del af den store Rambøll-familie,

der har omkring 10.000 medarbejdere

globalt og 200 kontorer i 23 lande.

”Vi har været i markedet i over 30 år

og vi leverer en bred palette af rådgivningsydelser,

der spænder over alt fra

forstudier, design, indkøb, drift og vedligehold,”

fortæller Jens Rebsdorf-Gregersen,

der er regionsdirektør i Rambøll

Olie & Gas.

Selv kalder de sig et multidisciplinært

rådgivningsfi rma. Den betegnelse

har to dimensioner.

”Dels har vi alle ekspertiser indenfor

olie- og gasområdet, men vi kan tillige

– sammen med Rambøll-gruppen

– tilbyde en masse af de opgaver, der

grænser op til dette område, som f. eks.

veje, bygninger, havne. Det betyder, at

vi kan tage meget store projekter ind og

der fi ndes på globalt plan ikke ret mange

af vores slags,” siger Jens Rebsdorf-

Gregersen.

Blandt de europæiske rådgivningsvirksomheder

ligger Rambøll i Top 5

og på verdensplan i Top 25.

”Det er jo lidt af en drøm for en ingeniør

at arbejde i sådan en virksomhed,

hvor man får mulighed for at kaste sig

over nogle af de mest komplekse opgaver,

der fi ndes på dette felt,” siger han.

Ambiti øse vækstplaner

Jens Rebsdorf-Gregersen peger også på,

at Rambølls uafhængighed er en force.

”Flere af de andre spillere på dette

marked er totalleverandører. Da kommer

vi ind som rådgivere og er helt uafhængige

og kan se på den absolut bedste

løsning i det konkrete tilfælde,” siger

Jens Rebsdorf-Gregersen.

Og resultaterne udebliver ikke.

”Vi er eller har været involveret i rådgivningsopgaver

på stort set samtlige

felter i den danske del af Nordsøen. Vi

er den største danske rådgiver inden for

olie og gas, og vi er involveret i nogle af

verdens mest interessante offshoreprojekter.

På baggrund af det har vi lagt en

vækststrategi, der betyder, at vi gerne

vil vokse med 20 pct. pr. år,” siger Jens

Rebsdorf-Gregersen.

Han fortæller, at halvdelen af den

vækst skal komme fra organisk vækst,

resten fra akkvisitioner.

”Vi er hele tiden på udkig efter nye

virksomheder, vi kan købe op. Det er en

kontinuerlig proces.”

Jens Rebsdorf-Gregersen fortæller, at

virksomheden i fremtiden også forestiller

sig, at Brasilien og USA vil være interessante

markeder.

”Også her kommer vores baggrund i

Rambøll-gruppe os til gavn. Med gruppens

200 kontorer i 23 lande, er det ulige

lettere for os at starte op i et nyt land. Vi

har på mange lokaliteter den nødvendige

infrastrukturen på plads”, slutter han.

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

Jens Rebsdorf-Gregersen, regionsdirektør

i Rambøll Olie & Gas.

SPEKTAKULÆRE

PROJEKTER FOR

RAMBØLL OLIE & GAS

Rambøll Olie & Gas er involveret

i omfattende projekter i store

dele af verden. Her er nogle

af de mest fremtrædende:

EPCM kontrakt på udbygning

og modifi kationer af Syd

Arne platformen i Nordsøen.

Nøglefaktorer har været sikkerhed,

effektivitet, og professionel

projektafvikling til tiden.

Udvikling af Zakum feltets

kunstige øer i Abu Dhabi.

Som alternativ til at bygge en

række platforme, har man

valgt at bygge 4–6 nye kunstige

øer, som skal bruges til

bore- og produktionsaktiviteter

i fremtiden.

Den 1.200 km. lange Nord

Stream, to parallelle naturgasledninger,

der går fra Rusland

gennem Østersøen og som skal

være med til at sikre gasforsyningen

i EU de næste 50 år.

Tyrihans ledningen i den

norske del af Nordsøen, der

forsyner Norge med olie og

gas fra undergrunden. Projektet

fi k fornylig den prestigefyldte

Five Star Award, givet

for udviklingen af projektet,

som betegnes som noget af

det ypperligste i verden.

I 2010 fi k Rambøll en ordre

på 3.4. millioner US $ i Georgien

i skarp international konkurrence.

Rambøll skal designe

og udvikle metoder til at opbevare

gas i underjordiske lagre.

Rambøll er tillige involveret i

Al Shaheen Field Development

i Mellemøsten. Et projekt, der

er et af de mest komplekse og

omfattende offshoreudviklingsprojekter,

der nogensinde har

fundet sted.

www.ramboll-oilgas.com

21


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

JOB OFFSHORE

Offshorebranchen vokser, og det

betyder blandt andet, at flere medarbejdere

arbejder og bor på havet

22


Arbejdspladserne

på havet vokser

I takt med, at havvindmøllerne

bliver større og større og rykker

længere og længere ud på

vandet, stilles der nye krav til

fragt af møller og transport af

håndværkere.

TEKST: MAREN URBAN SWART FOTO: ROBERT ATTERMANN

At transportere havvindmøller ud til opsætning på

havet, kræver nøje planlægning og et øje for detaljen.

Denne udfordring er firmaet Blue Water Shipping

med til at løfte. Når firmaet på Esbjerg Havn får en

ordre, går et større maskineri i gang, og det planlægges,

hvilke skibe der skal bruges, og hvor meget mandskab

der skal til.

”I dag er det ikke nok bare at kunne laste skibe-





Sådan er retten

til at bore

efter olie og gas

fordelt mellem

landene.

VIDSTE DU, AT...

....betegnelsen ”boreplatform” er meget populær – men n

forkert? Der bores nemlig ikke efter olie fra en platform. .

Først etableres brønden ned til olieforekomsterne ved

hjælp af en flytbar borerig, derefter foregår produktionen n

fra en permanent produktionsplatform. Den permanente e

platform koster cirka 4 milliarder kroner.

”I fremtiden vil de ansatte, der arbejder med vindenergi, i højere grad overnatte

på havet i stedet for at sejle til og fra arbejde”, fortæller Kurt Skov fra

Blue Water Shipping, der tager sig af logistik på havet.

ne. Når større enheder skal lastes, kræver det dygtige

folk, der kan beregne og planlægge håndteringen og

stuvningen af skibene og finde de rette skibe. For selv

en lille smutter kan få store konsekvenser,” forklarer

skibsmægler og direktør for Blue Water Shipping Kurt

Skov og fortæller, at selskabet har sine egne skibsingeniører

til at lave beregningerne.

De sidste store offshore vind projekter, som firmaet

har deltaget i, var udskibningen af Siemens havvindmøller

for DONG Energy til Horns Rev 2 og 35 afskibninger

for Siemens Wind Power til havvindmølleprojektet

Greater Gabbard uden for Harwich i England, der er

planlagt til at blive verdens største havvindmøllepark.

Comfort at sea

En ting er at fragte havvindmøllerne ud på havet og

opsætte dem der, en anden ting er mandskabet, der

gerne vil i land igen.

”I dag løses det ved, at montørerne sejles ud om

4milliarder

kroner

morgenen og hjem om aftenen om bord på mindre

mandskabsbåde - også i dårligt vejr. Montørerne er

måske derfor ikke altid helt oplagte til dagens arbejde

og har måske også hjemturen i tankerne, hvilket kan

indvirke på effektiviteten,” forklarer Kurt Skov.

Denne procedure tilbyder Blue Water Shipping nu

et alternativ til.

”Vi har indgået en aftale med International Shipping

Partners Inc., Miami, der har 22 krydstogtsskibe, som

blandt andet har sejlet ved Antarktis, Grønland og

Svalbard, og som kan placeres som hotelskibe ved arbejdspladserne

offshore. Med de her skibe får montørerne

en seng at sove i, et sted at få noget godt mad og

afslapning i luksusomgivelser. I stedet for hele tiden at

skulle sejles frem og tilbage,” forklarer Kurt Skov.

Hotelskibet ligger kun 10-15 minutters sejlads fra

vindmølleparken, og der anvendes mandskabsbåde til

at sejle montørerne frem og tilbage mellem hotelskib

og havvindmøllerne.


www.lindo-industripark.dk

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

SHORT AND LONG TERM

BUSINESS LEASES

1.1 million m² industrial area

International harbour

Strong logistics

Fast settlement

Low investment

Low risk

LOCATION IN THE HEART

OF NORTHERN EUROPE

North Sea Baltic Sea

LINDØ INDUSTRIAL PARK A/S

Kystvejen 100 · 5330 Munkebo

Denmark

contact@lindo-industripark.dk

23


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

24

De lytter sig frem til olien

Top Kalk

Bund Kalk

Bund Nedre Kridt

Intra Jura lag

De intressante

Jura

sandsten

Seismiske undersøgelser

FORSKNING er vejen til olien.

FACTS UDSNIT

AF SEISMISK LINIE

GENNEM SVANE-1

Et 2D snit gennem den øverste del af jordskorpen

i Nordsøen, i form af et 2D seismisk

profil gennem Svane-1 boringen med orienteringen

NV-SØ og SV-NØ, viser forekomsten

af de dybe Jura sandsten i 5. 000 meter

dybde.

De porøse og gasførende sandsten i

Svane-1 er boret på en lille strukturel høj.

De vigtigste seismiske horisonter er indtegnet

til brønden og nævnt ved navn.

Forkastningen ind mod East North Sea High,

en markant grundfjeldsryg er også vist.

SVANE 1

DNV i vækst:

19 km

NV SØSV NØ

Forkastning

Olie og gas er også fremtiden

Klassifi kati onsselskabet Det Norske Veritas i Danmark vokser i takt med den

store akti vitet i olie- og gasbranchen og har alene i år ansat 12 nye medarbejdere

ti l at servicere off shorebranchen.

”Vi har snakket fi nanskrise i længere tid,

og medierne og den politiske dagsorden

har fokuseret på, at vi skal være uafhængige

af fossile brændstoffer. Finanskrisen

har været mærkbar, men den aktivitet, vi

ser inden for olie og gas nu, er så stor,

at vi skal 15 år tilbage for at fi nde noget

lignende”, siger Country Manager Lars

Præst Ørsted.

Fra det nye domicil på Dokken i Esbjerg

kan han og de nu 75 medarbejdere

i DNV Energy følge det høje aktivitetsniveau

hos tre af de store aktører,

Mærsk Olie og Gas, DONG Energy og

Hess Denmark, som DNV bistår med at

styre risikofaktorer og opretholde et højt

sikkerhedsniveau.

Teknologisk udvikling kræver eksperti se

”Alle tre operatører har et højt aktivitetsniveau

både på eksisterende felter, hvor

der ombygges, rationaliseres og indføres

nye teknologier, og med projektering af

nye feltudbygninger. Alt sammen aktiviteter,

som kræver fagekspertise inden

for sikkerhed og risikostyring, og den

kan vi levere”, siger Lars Præst Ørsted

og pointerer, at DNV hele tiden arbejder

på at være på forkant med udviklingen.

Bl.a. er der meget fokus på, hvordan man

meter

dybde

2 500

3 000

3 500

4 000

4 500

5 000

5 500

kan udnytte den CO ² udledning, der er

i samfundet i øjeblikket, f.eks. via CO ² -

injektion i undergrunden, med henblik

på at lagre CO ² og udvinde endnu mere

olie fra de danske oliefelter i Nordsøen

”I Norge har man erfaring med CO ² -

injektion. DNV har taget initiativ til en

række udviklingsprojekter i fællesskab

med industrien med det formål at etablere

standarder for teknologien. Vi følger

udviklingen og sikrer, at vi har de

nødvendige kompetencer for at hjælpe

de danske operatører bedst muligt”,

siger Kent Hjordt Hansen og tilføjer, at

DNV de seneste år også har haft fokus

på operationer i arktiske områder og

bl.a. i samarbejde med kontoret i Nuuk

i Grønland bidrager med informationer

om, hvordan man bedst muligt risikominimerer

udvinding af olie og gas i miljøfølsomme

områder.

Industrien på land

DNV har de senere år oplevet en stigende

efterspørgsel fra industrien på land

efter tjenester og kompetencer relateret

til håndtering af risici for storulykker.

Projekter og anlæg bliver mere komplicerede

og med fl ere risici, hvor DNVs

fagekspertise og erfaring fra bl. a. offs-

Uden omfattende seismiske

undersøgelser af Nordsøen var

olien aldrig blevet fundet.

TEKST: MARIANNE SOMMER GRAFIK:RAFFAELLA

Dybt under havbunden i Nordsøen ligger den olie og naturgas,

som har sikret den danske energiforsyning i mange

år. Aflejret i kalklag eller sandstenslag ofte tusinder af meter

under havoverfladen ligger olien gemt, og der skal særlige

metoder til at finde den. Faktisk lytter man sig frem til

olien ved hjælp af lydbølger – såkaldte seismiske målinger.

”Hvis man ikke foretog seismiske undersøgelser, ville

olieselskaberne bore i blinde”, konstaterer seniorforsker,

Ph.D., Tanni Juul Abramovitz, GEUS – De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Store dele af Nordsøen er gennem tiden blevet kortlagt

ved hjælp af seismiske undersøgelser. De foretages

fra et skib, der affyrer signaler fra lydkanoner, og efterfølgende

optager samme skib de reflekterede lydsignaler

med undervandsmikrofoner, såkaldte hydrofoner.

Ved hjælp af lydens vandring opnås detaljerede billeder

af mulige oliefelter.

Ingen facitliste

De seismiske målinger giver olieselskaberne uundværlige

billeder af undergrunden, og på baggrund af viden, om

hvilke lag der kan betyde olieforekomster, ved man også,

hvor olien befinder sig – og der kan iværksættes prøveboringer.

Men de seismiske undersøgelser giver langt fra en

færdig facitliste, siger Tanni Juul Abramovitz:

hore bidrager til sikring af helheden og

integriteten. Leverandører rundt om i

verden bruger DNV til at minimere risici

og sikre, at alle specifi kationer er

overholdt, så f. eks. platforme kan idriftsættes

til tiden. Den uafhængige verifi -

kation sikrer, at udstyret lever op til de

gældende krav på området hos slutbrugeren,

uanset hvor det har bevæget sig

i verden.

”Det er en styrke, at vi er en global

organisation med stor lokal tilstedeværelse,

og at vi hele tiden er på forkant

med udviklingen inden for teknologi,

lovgivning og standardiseringer. F. eks.

har vi udarbejdet en teknisk undersøgelsesrapport

om ulykken i Den Mexicanske

Golf, og vi deltager i forskellige arbejdsgrupper,

bl. a. i EU-regi, for at være

på forkant med, hvad der kommer til

at ske inden for standardiseringer som

opfølgning af ulykken i Den Mexicanske

Golf”, forklarer Kristian Lyager.

”Fortolkningen af de seismiske målinger er en videnskab

i sig selv, for hvad betyder de billeder, vi får op fra

undergrunden? Man får jo ikke et billede af noget olie,

men af nogle geologiske strukturer, og det giver kun en

indikation af, om der kan være olie.”

Hun fortsætter:

”Olieselskaberne skal også hele tiden afveje, om

de vil investere de penge, der skal til for at indvinde

olien. Svanefeltet er et godt eksempel på, hvilke overvejelser

olieselskaberne står over for. Svanefeltet blev

fundet ved en efterforskningsboring udført i 2001,

og man formoder, at det rummer enorme mængder

naturgas. Feltet ligger på mere end 5.000 meters

dybde, og seismiske undersøgelser på flere kilometers

dybde er ikke så pålidelige som i de øvre lag på

grund af lavere seismisk opløselighed på stor dybde.

Derfor er det nødvendigt med grundige geologiske,

geofysiske og petrofysiske tolkninger.”

Seismik er et must

Selvom der findes enorme mængder seismiske data om

Nordsøen, foretages der jævnligt nye undersøgelser.

Eksempelvis for at opdatere ældre undersøgelser. Til

dette bruger man specielt udviklet 4D-seismik.

”Seismiske undersøgelser er et must for olieselskaberne,

idet det først og fremmest giver viden om,

hvor olien kan være i undergrunden, og dernæst, når

olien er fundet, giver viden om størrelsen på fundet,

og hvordan olien optimalt set kan produceres,” forklarer

Business Development Manager Anders Bruun,

Schlumberger.

FAKTA

DNV Energy

udvikler sig

sammen med

kunderne – her

fra venstre

Business Development

Leader

Kent Hjordt

Hansen, Head

of Secti on Kristi

an Lyager og

Country Manager

Lars Præst

Ørsted i det

nye kontor i

Esbjerg.

Identifi cerer risici og opstiller

normer, standarder og regler

for anlæg, udstyr, strukturer og

rørledninger og tilbyder uafhængig

verifi kation og certifi cering

til industrien onshore og

offshore

Har 300 kontorer i 100 lande,

9.000 medarbejdere globalt,

200 i Danmark heraf 75 i DNV

Energy.

www.dnv.dk


FORCE Technology

– From Knowledge to Value

Your OFFSHORE partner in:

• Inspection and non-destructive testing

• Subsea/splash zone inspection

• Corrosion monitoring

• Structural integrity monitoring

• Supplier auditing

• Surveillance

• Integrity management

• Risk based inspection.

FORCE Technology is an international technological consultancy and service provider. Our customer base includes e.g.

the energy and process industry, the oil and gas industry, the pharmaceutical and food industry, the maritime industry

and the public sector. We have subsidiaries in Denmark, Sweden, Norway, Russia, USA, China and Singapore.

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

FORCE Technology Headquarters • Park Allé 345 • 2605 Brøndby • Tel. +45 43 26 70 00 • Fax +45 43 26 70 11 • info@forcetechnology.com • forcetechnology.com

25


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

HAVVINDMØLLER

I KINA OG USA

At Kina og USA satser på havvindmøller,

er en fordel for danske

virksomheder med stor ekspertise

inden for vindenergi

26

3m/s

Havvindmøllevækst

gavner dansk offshore

Markedet for havvindmøller er

i voldsom vækst. Det skyldes

ikke mindst, at lande som Kina

og USA satser på vindenergi på

havet – og det er til fordel for de

danske leverandører.

TEKST: MARIANNE SOMMER FOTO: ROBERT ATTERMANN

Verdens havvindmøllemarked er i voldsom vækst. I dag

har verdens havvindmøller en kapacitet på omkring fire

gigawatt, hvilket kan forsyne små to millioner husstande

med strøm. Men i 2017 forventes verdensmarkedet

at ligge på omkring 70 gigawatt, viser en ny rapport fra

konsulent- og analysefirmaet Pike Research, der har

speciale i vedvarende energiformer. I Europa prioriterer

særligt England, Tyskland og Frankrig havluft som

energiform, mens det på verdensplan er Kina og USA,

VIDSTE DU, AT...

Havvindmøller begynder at

producere elektricitet, når vinden

når op på

tre sekundmeter?

VIDSTE DU, AT...

...Danmark var det første land i verden til at placere havvindmøllerne

på havet? Det skete i 1991 med Vindeby

Havvindmøllepark placeret ved Lollands nordkyst. De 11

møller har en samlet effekt på 5 MW. Markedets største

havvindmølle har i dag en effekt på 7 MW.

Markedet for havvindmøller vokser – særligt i USA og i Kina. Det er en fordel for danske leverandører, der har stor ekspertise inden for dette område.

som satser stort på havvindmøllerne.

At verdensmarkedet vokser, er til fordel for de danske

leverandører, der er pionerer på området, mener manager

renewables Morten Holmager fra Offshore Center

Danmark.

”De danske virksomheder har ti års mere erfaring med

opsætning, service og vedligehold af havvindmøller end de

øvrige lande. Vi har hele vores bagland med onshore- møller

og erfaring fra olie- og gasbranchen, og de kompetencer

har virksomhederne taget med over i vindmøllebranchen”,

fortæller Morten Holmager og tilføjer:

”Den største force er, at danskerne er i stand til at

levere hele værdikæden. Man kan godt finde andre i verden,

som kan byde ind med delelementer, men vi kan

lave et projekt fra start til slut. Fra ideen til designet,

driften samt service og vedligehold.”

Mere dansk knowhow i fremtiden

Og danskerne kan styrke deres position yderligere ved

at indgå partnerskaber, der netop gør virksomhederne

1991

i stand til at levere hele pakker frem for enkelte ydelser

inden for et specifikt område.

”Virksomhederne bør slå sig sammen i joint ventures,

så de kan levere en stor bid af kagen og gerne det hele.

Det er en fordel for både kunden og leverandørerne,

blandt andet fordi en enkelt leverandør har bedre kontrol

over processen,” forklarer Morten Holmager.

Han understreger samtidig vigtigheden af at være tæt

på kunderne og nævner som eksempel Siemens, der har

valgt at placere deres seneste vindmøllefabrik i England

af samme grund.

”Jeg tror, at vi i stor grad vil se produktionsvirksomhederne

lægge deres produktion tæt på deres kunder.

Det betyder, at vi fremover vil se en opdeling af produktion,

som vil udlægges til udlandet og viden, som vil

blive i Danmark. Det vil styrke branchens knowhow,”

mener Morten Holmager.

I den forbindelse nævner han, at Danmarks testfaciliteter

af vindmøller. er unikke og afgørende for, at

danskerne kan holde forspringet.


Dong Energy Power A/S

GA 1/1 stående

Det er 46 år siden Eksportforeningen

blev stiftet af 11 midtjyske virksomheder

med Grundfos i spidsen. Fælles for

dem var det samme internationale kundesegment

og et ønske om at netværke og

jage potentielle kunder i fl ok. De ønskede

at gøre eksportarbejdet lettere, hurtigere

samt øge træfsikkerheden. Og det er præcis

det, som Eksportforeningen gør.

”Vi serverer de vigtigste kunder på

de mest potentielle markeder på et sølvfad

for vores medlemmer. Salget står de

selv for, men vores mission er at sørge

for, at det rette match opstår – hurtigt og

sikkert”, forklarer Ulrik Dahl.

Fælles fremstød øger synlighed

En af Eksportforeningens kernekompetencer

er eksportfremstød, hvor virksomhederne

modtager op til 50 procent

i tilskud fra Eksportrådet. Eksportforeningen

udfører alt det praktiske arbejde,

så virksomhederne kan koncentrere

sig om kunderne.

”På messerne sørger vi for at få en rigtig

god central placering. For at øge opmærksomheden

inviterer vi ofte en dansk

minister til åbningen. Firmaerne er hinandens

ambassadører og hjælper hinanden

med at skaffe kontakter og advarer

hinanden mod dårlige kunder,” forklarer

Ulrik Dahl.

Videndeling er guld værd

For at opnå det perfekte match bruger

Eksportforeningens erfarne konsulenter

medlemmernes egen viden og netværk.

Medlemmerne samles til netværksmøder,

hvor de ofte dyrekøbte

erfaringer udveksles og senere bruges

på Eksportforeningens fælles eksportfremstød

i udlandet.

”Når virksomheder med samme

kundemålgruppe deler viden om markeder,

kunder og projekter er det utroligt,

hvor megen viden vi i fælleskab råder

over. Det betyder, at nye eksportører meget

hurtigere og sikrere kan undersøge,

om et marked er relevant og i givet fald

få hjælp til, hvordan det skal angribes,”

forklarer Ulrik Dahl.

Konklusionen er klar

Et medlemskab af Eksportforeningen

har enorm betydning for virksomheder-

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

”Vi kender vores medlemmer rigtig godt, og da vores netværkschefer selv er tidligere eksportchefer, betyder det, at vi kan lave netop de eksportaktiviteter, der gør en

forskel”, siger direktør i Eksportforeningen, Ulrik Dahl.

DANISH OFFSHORE

ENERGY GROUP

Netværket blev stiftet i januar 2011

og tæller i dag knap 100 leverandører

til Olie- og Gasindustrien.

Medlemmerne har allerede fået

stor glæde af netværket, der i juni

måned deltog på ”Brasil Offshore”.

Eksportambassadør Henning Dyremose

deltog i fremstødet og var

med til at åbne dørene til Petrobras.

De 11 deltagende virksomheder

var alle meget begejstrede

og fl ere rejste hjem med konkrete

forespørgsler. Fremstødet vil blive

fulgt op med en delegationsrejse til

Brasilien, ledet af Henning Dyremose,

fra 14.–24. november 2011.

www.dk-off shoreenergy.dk

DANISH WIND

ENERGY GROUP

Er et meget aktivt netværk med

godt 130 leverandører til den globale

vindindustri både onshore og

offshore. Udover medlemsmøder

arrangeres hvert år omkring syv til

otte eksportfremstød. Et anderledes

arrangement, der gennemføres

i samarbejde med Esbjerg

Erhvervsudvikling, er ”Danish

Offshore Event 2011”, der fi nder

sted den 3. og 4. oktober. Her

mødes energiselskaber, turbineleverandører,

olieindustrien og underleverandører

for at netværke

og lære af hinandens erfaringer.

www.dk-wind.dk

Eksportforeningen

baner vejen for øget eksport

Aarhus Universitet har bevist, at Eksportforeningens medlemmer eksporterer 49 procent

mere end andre. Årsagen er netværk, videndeling og fælles eksportfremstød.

nes omsætning, fastslår en undersøgelse

lavet af Nationaløkonomisk Institut ved

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Her er det blevet undersøgt, hvad der er

sket for de virksomheder, der har været

medlem af Eksportforeningen i 10 år i

forhold til lignende virksomheder, der

ikke var medlem.

”Forskningen konkluderer, at medlemmerne

har 49 procent mere eksport

og deltager i fl ere eksportfremstød i forhold

til dem, der ikke er medlemmer.

Vi er selvfølgelig meget stolte og glade

- det viser, at vi gør en positiv forskel,”

understreger direktør Ulrik Dahl.

KONTAKT

86 81 38 88

export@dk-export.dk

www.dk-export.dk

27


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

NETWORKING

Networking baner vejen for den

danske offshorebranche, når de skal

opdyrke nye markeder i udlandet

28

11 5

milliarder m ³ gas

Vi leverer rør, der fungerer som en haveslange,

oprullet på en stor spole, som

hurtigt kan rulles ud og forbindes til

oliebrønden og derefter transportere olie

og gas op fra havbunden til platform.

De fleksible rør er i stand til at håndtere

høje tryk og temperaturer på vanddybder

helt ned til 2.500 m. I modsætning til et

almindeligt rør kan den let rulles ud og op

igen, hvis den flydende platform skal flyttes,”

fortæller Morten Rømer.

Networking på højt

NKT lever af at levere rør,

der transporterer olie op af

havbunden. Nu vil firmaet også

til at suge kontrakter til sig

på egen hånd - blandt andet

gennem charmebesøg i Angola.

TEKST: MAREN URBAN SWART FOTO: LISBETH HOLTEN

NKT Flexibles var et af de 20 danske firmaer, der deltog

i Offshore Center Danmarks charmeoffensiv i Angola i

midten af april. Men det vestafrikanske land er langtfra

uberørt marked for firmaet med hovedkontor i Brøndby.

Faktisk har firmaet, der leverer rør til olieindustrien, i

VIDSTE DU, AT...

...produktionen i den danske del af Nordsøen toppede i 2004/2005

med en årlig produktion på 22.600.000 m3 olie og 11.500.000.000 m3

naturgas? Selvom produktionen er faldende, forventes Danmark at

være selvforsynende med olie og naturgas frem til 2030, og der vil

være produktion frem til mindst 2050. Kilde: Energistyrelsen

de sidste 10 år solgt for over en ½ milliard kroner i landet.

Typisk går NKT Flexibles, ordrer gennem installationsselskabet

Subsea7, der står for installationen af

rørene og ejer 49 procent af NKT Flexibles. Derfor så

firmaet besøget i Angola som en oplagt mulighed for at

vise flaget på egen hånd.

Mulighed for at møde toppen

”I den her branche handler det meget om, hvem der kender

hvem, og hvem man plejer at handle med. Normalt

er det Subsea7, der er ansvarlige for hele pakken, og dem,

der står for at vinde udbuddet. Men vi synes, at vi skal

passe på med at låse os til én måde at gøre tingene på og

kun holde os i baggrunden, i stedet for at kigge over på

den anden side af hegnet,” forklarer area sales manager

hos NKT Flexibles, Morten Rømer.

Og det var lige netop den mulighed, der virkede

22 6

millioner m ³ olie

appellerende ved mødet i Angola.

”Det gør det nemmere at få sådanne møder i hus, når

man kommer i en gruppe. Hvis det ikke var for den

angolanske ambassade i Skandinavien, DI og Offshore

Center Danmark, havde vi ikke haft mulighed for

at møde højtstående embedsmænd samt toppen af

Sonangol - det nationale olieselskab” fortæller Morten

Rømer og forklarer, at Angola adskiller sig væsentligt fra

de andre lande, som NKT Flexibles plejer at operere i.

Stak af visitkort

”Det statsejede olieselskab Sonangol har omkring 70 underselskaber

og lokker udefrakommende virksomheder

til landet ved at medfinansiere de udenlandske firmaers

datterselskaber, som Sonangol køber produkter og services

hos. Det er en meget atypisk måde at gøre det på,”

forklarer Morten Rømer.


No.15 VIDSTE DU, AT...

...med en årlig produktion på 4 m3 pr. indbygger indtager

...Danmark

Danmark en 15. plads på listen over lande med størst olieproduktion

målt per indbygger. Målt på den samlede, årlige

produktion ligger Danmark på en 37. plads (Kilde: EIA 2009)

plan

På Morten Rømers skrivebord i Brøndby ligger der

nu en stak visitkort med navne på dem, det kunne være

relevant at kontakte for på egen hånd at få kontrakter i

hus i Angola.

”30 procent af den olie, der suges op i Angola, ryger

i en eller anden form igennem vores rør. Det svarer til

600.000 tønder olie om dagen til en værdi af 100 dollar

per tønde. Vi vil gerne stå for at teste rørene og sikre,

at det opdages i tide, hvis ydrekappen på røret er gået

i stykker,” forklarer NKT Flexibles area sales manager.

Faktisk er det en service, som NKT Flexibles har lavet

på det franske selskab Totals platforme i Angola i det

sidste halvandet år, og målet er også at tilbyde ydelsen

direkte til Sonangol.

”Derudover ser vi på muligheden for at kunne levere

ingeniørydelser og rør direkte til Sonangol.”

Hvis det

ikke var for den

angolanske

ambassade, i

Skandinavien,

Di og Offshore

Center Danmark,

havde vi ikke haft

mulighed for at

møde højtstående

embedsmænd samt

toppen af Sonangol

– det nationale

olieselskab.

”Næste land på charmeoffensivens

ønskeliste er Qatar, hvor Mærsk allerede

laver forretning”, forklarer Peter Blach.

Da danske offshorevirksomheder for to år

siden ytrede ønske om, at vidensdelingen

virksomhederne imellem skulle udvides

fra nationalt til internationalt niveau, så

Offshore Center Danmark det som en

spændende udfordring og en strategisk

satsning.

”I gamle dage blev virksomhederne

udelukkende vurderet på produktet. I

dag er det også de blødere parametre indenfor

blandt andet sundhed, sikkerhed

og uddannelse, der måles på. Og her står

Danmark stærkt. Samtidig har vi med

Mærsk Olie og Gas og DONG Energy

to selskaber, der er kendte for at kunne

pumpe olie op i svært tilgængelige felter,

og den position kan vi bruge til at bane

vejen for, at mindre danske virksomheder

internationalt kan komme ind som

underleverandører,” forklarer direktør i

Offshore Center Danmark, Peter Blach.

Udvalgte lande

I samarbejde med Udenrigs minis ter iet,

Dansk Industri og Industrialiseringsfonden

for Udviklingslandene (IFU) udarbejdede

Offshore Center Danmark en

markedsanalyse af, hvilke lande der kunne

være interessante at kigge på med danske

briller. Og blikket borede sig hurtigt fast

på Brasilien, Norge, Grønland og Angola.

”Vi valgte disse lande, fordi vore medlemsvirksomheder

pegede på dem som

interessante, og fordi de havde relevante

behov og potentialer. Samtidig svarede

hullerne i deres leverandørkæde til de opgaver,

som udvalgte danske virksomheder

kunne udfylde,” fortæller Peter Blach.

Næste skridt var at pakke kufferten

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

DANMARK PÅ UDENLANDSK

CHARMEOFFENSIV

Brasilien, Norge, Angola og Grønland står på listen

over nye lande, som danske olie- og gasoffshore

virksomheder bejler til. I denne jagt indtager Offshore

Center Danmark rollen som Kirsten Giftekniv.

TEKST: MAREN URBAN SWART

FOTO: ROBERT ATTERMANN

VIDSTE DU, AT...

og

Norge er de eneste

olieeksporterende

lande i Europa?

og vise de udvalgte lande, at de danske

virksomheder var en bejler, som de

ikke kunne modstå. Første stop på den

danske charmeoffensiv var på en konference

i Brasilien i september 2010, hvor

Danmark havde en 400 m 2 stor stand

med kongeligt dansk besøg.

”For at komme ind på det brasilianske

marked skal man skabe kontakter på

topniveau, og derfor var det strategisk

vigtigt, at prins Joachim deltog og stod

i spidsen for et møde med det nationale

olieselskab Petrobras,” forklarer Peter

Blach. Efterfølgende har det danske firma

DESMI Ro-Clean A/S udkonkurreret en

norsk leverandør i et udbud af flydespærringer

og oprensningsudstyr til den brasilianske

offshorebranche.

Lukkede naboer

Efter rejsen til Brasilien gik turen til

Norge, for selv om det er vores naboland,

er det en udfordring at komme ind på.

”Det norske marked er meget nationalt

orienteret, så en virksomhed skal have

kontor i landet for at komme i betragtning.

Derfor var det vigtigt, at vi gennem

kommunesamarbejdet Greater Stavanger

fik skabt kontakt til Statoil og det amerikanske

selskab ConocoPhillips, der opererer

i landet,” forklarer Peter Blach.

Stor succes i Afrika

Det seneste land, som den danske delegation

har besøgt, er Angola, der har rejst

sig efter 30 års borgerkrig og nu har en

kæmpe produktion af olie. På det fire-

dages effektive erhvervsfremstød deltog

25 repræsentanter fra 20 danske virksomheder,

der blandt andet fik demonstreret

deres knowhow over for det statsejede angolanske

olieselskab Sonangol.

29


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

30

B2B-MØDE

Et årligt arrangement mellem offshorevirksomheder

i ind- og udland

kaster ordrer af sig.

Med 200 deltagere fra ti forskellige lande og en repræsentation mange af verdens førende developers og møllefabrikanter er OWIB godt på vej mod at slå alle tidligere

rekorder og cementere OWIB som verdens største netværksevent for offshorebranchen.

Et hul til det globale marked

Hvert år i november inviterer

Offshore Center Danmark til

arrangementet Offshore Wind

International Business2Business

Event, OWIB, hvor danske og

udenlandske firmaer bejler til

hinanden i jagten på at høste

nye ordrer.

TEKST: MAREN URBAN SWART

FOTO: OFFSHORE CENTER DANMARK

Det startede for fem år siden som et forsøg på at bringe

en mindre gruppe danske og engelske virksomheder

sammen, og i dag er Offshore Wind International

Business2Business Event, OWIB, blevet en event i sig selv

med 200 deltagere fra 10 nationer.

”Vores ambition var at skabe en unik international

event med afsæt i Danmark. Mange firmaer deltager i

Worldwide safety training

and crisis management

konferencer for at netværke i pauserne, derfor har vi lavet

en event, hvor det udelukkende går ud på at netværke,”

forklarer manager renewables Morten Holmager,

Offshore Center Danmark.

Inden arrangementet løber af stablen, har de deltagende

virksomheder lavet en liste over, hvilke potentielle

samarbejdspartnere de gerne vil speeddate i 15

minutter.

Adgang til det engelske marked

Et af de udenlandske firmaer, der sidste år deltog ved

OWIB, var det britiske firma FoundOcean. De deltog

i arrangementet i forbindelse med en danmarkstur sammen

med NOF Energy. FoundOcean har en lang og succesfuld

historie med speciale i offshorestøbninger til olie-

og gas- industrien og har nu udvidet deres ekspertise til

også at gælde offshorevind-, -bølge- og -tidevandsenergi.

”Arrangementet har været godt for os i forhold til at

møde de centrale beslutningstagere på det danske marked,”

forklarer Mike Kramer, business development

manager hos FoundOcean.

United States

Trinidad & Toba T ago

B razil

United Kingdom

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45)76121314 Fax: (+45)76121313 globalsales@falcknutec.com www.falcknutec.com

Norway

Mike Kramer, der har deltaget i mange messer og

konferencer i hele Nordeuropa, var tilfreds med speeddatingen

på OWIB.

”Vi har først og fremmest ønsket at komme i kontakt

med fundament entreprenørerne i offshore-industrien,

og dem mødte vi mange af på OWIB. Konceptet med,

at man dedikerer 15 minutter med de primære nøglepersoner,

der ved, at det primære formål med at være der

er at netværke og skabe forretningsudvikling, fungerer

perfekt. Nogle britiske virksomheder har forsøgt at arrangere

noget lignende , men de havde ikke den samme

organisation som i Danmark,” siger Mike Kramer.

”Vi vil helt sikkert deltage i denne event igen, fordi

der altid kommer nye mennesker og virksomheder ind

på markedet, og det er vigtigt at møde dem ansigt til

ansigt, hvis vi vil have succes i Danmark.”

OWIB finder i år sted 9. november i Esbjerg, og er i

år udvidet til også at tilbyde en række Side Events 10.

november, blandt andet helikoptertur til møllerne på

Horns Rev.

Læs mere på www.owib.dk

Denmark

Germany

The Netherlands

Nigeria

Angola

Russia

United Arab Emirates

Thailand

Malaysia

Singapore

Indonesia

Vietnam

10525


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark


-

-




”Vi har leveret pumper til marinemarkedet

i over 20 år, og med to-pumpe-løsningen

til råvandsindtaget på boreplatforme

er vi for alvor klar til at gå ind i offshorebranchen”,

siger markedschef i Grundfos,

Kim Kirkegaard.

Grundfos SP Pumpen er konstrueret af

standardkomponenter, som produceres løbende,

og derfor er pumpen enkel og omkostningsbillig

at servicere sammenlignet

med de eksisterende pumpeløsninger.


”De pumper, der er på markedet i dag,

giver aktørerne store vedligeholdelsesomkostninger,

og nogen gange må aktørerne

vente i op til et halvt år på specialfremstillede

reservedele”, fortæller Kim

Kirkegaard og fortsætter: ”Vi tilbyder en

to-pumpe-løsning produceret af standardprodukter

til den samme pris, som aktørerne

skal give for én pumpe, og med reservepumpen

optimerer vi desuden driftssikkerheden”,

slår Kim Kirkegaard fast.


Da Grundfos er en global virksomhed

med et globalt service setup, kan virksomheden

supportere aktørerne, uanset

hvor de beslutter sig for at lede og bore

efter olie og gas.

”Globalt har vi over 500 distributører,

og service- og reservedelslagre i mere end

65 lande. Desuden garanterer vore to store

reservedelslagre i Holland og Singapore,

at reservedele sendes ud inden for 24 timer,

og den lynhurtige distribution af reservedele

betyder, at omkostningerne ved

service og vedligeholdelse af pumpen

holdes på et minimum”, forklarer Kim

Kirkegaard.


Grundfos’ engagement i driftssikkerhed

og rentabilitet på boreplatformene

stopper ikke her, for virksomheden har

udviklet pumpen med intelligent kapacitetsstyring,

så den kører efter behov og

ikke i døgndrift – og dermed medvirker

til energibesparelser.

”Det er vigtigt for os at tilbyde en

pumpe med klare drifts-, service- og omkostningsfordele

for operatørerne, og i

dag tæller vore kunder bl. a. Esso Norge,

Mærsk Danmark, Aramco, Marjan, Saudi

Arabia, Petronas, Malaysia, Shell og Agiba,

Ægypten”, fortæller markedschef Kim

Kirkegaard.

-


FAKTA OM FORDELE

-



-

-



-

-

-



31


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

SAMARBEJDE

Tyskland og Danmark arbejder

sammen om det historiske havvindmølleprojekt

Krigers Flak

32

Historisk

mølleprojekt med

tysk og dansk vind

Kriegers Flak spås til at blive

en milepæl i historien om

havvindenergi på linje med

verdens første havvindmøllepark

i Vindeby ud for Lolland i 1991.

Knap 30 år efter forventes det

tysk/danske projekt at stå klar.

Ud over en vindmøllepark vil

projektet bestå af et kabel,

der kan sende strøm mellem

Danmark og kontinentet.

TEKST: MAREN URBAN SWART GRAFIK: RAFFAELLA

Efter etableringen af Horns Rev i 2002 blev det besluttet

at kortlægge de optimale placeringer af fremtidige

store havvindmølleparker i Danmark. Der blev derfor

nedsat en arbejdsgruppe, som skulle screene det danske

havterritorium. Et af de områder, som skilte sig ud, var

Kriegers Flak, der ligger 25 kilometer ude i Østersøen

og grænser op til det svenske og tyske havterritorium.

Og netop på grund af placeringen på den lavvandede

banke tæt på andre landes farvande blev projektet

transformeret om fra et nationalt til et tværnationalt

projekt mellem Danmark, Tyskland og Sverige, der blev

markeret med en ministererklæring i 2007.

”Siden har Sverige trukket sig, men de har heller

aldrig for alvor været med. Det hænger sammen med,

at Sverige har masser af ugeneret landjord, som deres

havvindmøller kan opstilles på, i stedet for at betale op

mod det dobbelte for at opstille dem på vand,” fortæller

kontorchef i energistyrelsen Hanne Windemuller.

Netop fordi projektet er tværnationalt, har det været

muligt at søge om penge via EU Kommissionens genopretningsplan,

der har til formål at støtte projekter,

der er væsentlige set i et fremtidsperspektiv og kan få

hjulene i gang i svære økonomiske tider. De op til 1,1

milliard kroner, som EU støtter projektet med, går udelukkende

til det kabel, der kan bruges til at transportere

strøm fra Danmark til eksempelvis Spanien.

”De EU-støttede midler er kun en dråbe i havet. De

resterende udgifter til opsætningen af møller og etableringen

af kablet er noget, som kunderne vil komme

til at betale som tilskud til VE-produceret el og over

nettarifferne,” forklarer Hanne Windemuller og fremhæver,

at det kun er kablet, de to lande samarbejder om.

Selve vindmølleparken er en selvstændig opgave, som

Danmark og Tyskland håndterer hver for sig.

Åbner for fremtidsmuligheder

Byggeriet af den store havvindmøllepark, der vil bestå

af op mod 200 kæmpe havvindmøller, vil sikre 10.000

arbejdspladser årligt indtil færdiggørelsen i 2018–20.

Tilsammen kan de mange møller årligt forsyne 600.000

husstande rundt omkring i Europa med grøn energi.

”Om vindmøllestrømmen bruges i Danmark eller et

andet sted på kontinentet, er ikke afgørende. Det afgørende

er kablet, der gør import og eksport af strømmen

lettere og samtidig styrker forsyningssikkerheden,” understreger

Hanne Windemuller og fortsætter:

”Det danske og tyske samarbejde vil kunne føre til

mere samarbejde mellem landene om eksempelvis andre

udbygninger af havvindmølleparker. Og samtidig

arbejdes der i EU-regi på at analysere lignende infrastrukturprojekter

mellem landene omkring Nordsøen.”

Hanne Windemuller understreger endvidere, at selvom

etablering af Kriegers Flak indgår i Energistrategi

2050, forventes der først at blive taget endelig politisk

stilling til Kriegers Flak i forbindelse med en kommende

energipolitisk aftale.

VIDSTE DU, AT...

...Kriegers Flak i farvandet øst for Møn bliver den

første havvindmøllepark i verden, hvor flere lande

deles om el-produktionen? Kriegers Flak ventes at

forsyne 600.000 husstande i Danmark og Tyskland

med elektricitet.


VIDSTE DU, AT...

...ved udgangen af 2010 dækker energi fra vind-

og havvindmøller omkring 23 % af Danmarks

samlede energiforbrug? Det er et gennemsnit, og

derfor vil landet nogle dage være 100 % forsynet

med vindenergi.


OMRÅDET

KRIEGERS FLAK...

...ligger mellem Møn, Sydsverige og Nordtyskland,

20 km fra den danske kyst, og er en oplagt placering

til at lære at arbejde sammen om energiproduktion

mellem de tre lande. Placeringen blev i energistyrelsesrapporten

’Fremtidens havvindmølleplaceringer

2025’ tilbage i 2007 udpeget sammen med Store

Middelgrund i Kattegat og Rønne Banke i Østersøen.

Vi formidler dit

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

Vil du udgive et avisindstik med dagspressen?

Kontakt os på 44 94 94 94, www.tabloidnordic.dk

Jutlandia Terminal YOUR ONE STOP PARTNER

Innovative solutions in port logistics

Solutions for HR1

Sheringham Shoals HR2

Gunfleet Sands Walney II

Lynn and Inner Dowsing Bligh Bank

WWW.JUT.DK

Jutlandia Terminal A/S

Europakaj, DK-6700 Esbjerg

Tel: +45 75136022

Email: mail@jut.dk

33


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

34

Skræddersyet løsninger til offshore kunder

IAT Base & Energy er en pålidelige og dygti g samarbejdspartner med mange

års erfaring og et stort netværk i branchen og i Esbjerg. Firmaet er fortsat på

jagt eft er nye kunder, agenturer og geografi ske arbejdsområder.

IAT Base & Energy opererer på Esbjerg

havn, hvor fi rmaet udlejer basefaciliteter i

form af kontorer, haller og udendørsarealer

med tre favorable beliggenheder tæt på

kajkanten. Der ud over forestår IAT Base

& Energy lodsning og lastning af skibe,

lagerstyring og laver agentarbejde.


(loa 78 m. draft 3m)

(loa 40 m. draft 1.8m)

(loa 23 m. draft 1.8m)

(loa 26 m. draft 2.5m)

(loa 38.4 m. draft 2.10m)






”Vi vejleder vores udenlandske kunder

i, hvilke ydelser det indebære at

etablere sig i Danmark og sporer os

ind på, hvad deres behov er. Det er typisk

kunder, der gerne vil opererer i

Danmark, men hvor det vil være for

omkostningsfuldt at købe kontorer og

Onsite install QA Control

rykke personale til landet,” forklarer

direktør Ole Kristensen og tilføjer:

”Vi har 25 års erfaring i olie og gasbranchen

og kender de krav, der stilles til

punktlighed, sikkerhed, sundhed og miljø.

Med vores brede vifte af produkter

og services kan kunderne nøjes med

kun at have en leverandør. Og det er en

løsning kunderne efterspørger.”

Ud over at udleje egne faciliteter leaser

IAT Base & Energy containere, kemikalietanke,

kompressorer, generatorer,

svejsetelte m.m.

OFFSHORE SUBSEA CABLES & PIPELINES
















Ud i verden

IAT Base & Energy

arbejder for de store

kunder i olie-, gas- og

”Det har været forholdsvist

nemt at transformere

om ti l vindbranchen,

da det er store emner,

der skal transporteres

og operati onerne er på

mange måder nærmest

identi ske. Gennem vores

erfaringer har vi opbygget

en kvalitetssikring,

så de redskaber vi har

haft i olie og gas branchen

kan implementeres

i vindbranchen,” siger

direktør i IAT Base & Energy,

Ole Kristensen.



vindbranchen og agerer i øjeblikket

blandt andet basevirksomhed for det

svenske firma PA Resources, der påbegyndte

boringer i den danske del af

Nordsøen i maj.

”Det viser, at der er interesse for

den danske del af Nordsøen, hvor PA

Ressources’ boringer har påvist forekomster

af gas. For os er det utrolig

spændende at følge deres projekt og

have dem som kunde,” fortæller Ole

Kristensen.

IAT Base & Energys vision er i

fremtiden ikke kun at være leverandør

til projekter på Nordsøen, men vil udvide

deres erhvervshorisont til andre

himmelstrøg.

”Vi kunne forestille os at drive

basevirksomhed i lande, der ikke har

de samme erfaringer. Vores overvejelser

går på Vestafrika, Qatar og måske

Indien, her ville vi kunne hjælpe med,

hvad der er behov for af services på

en base” siger Ole Kristensen, der har

mange positive tanker om fremtiden.

www.iat.dk/baseenergy


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

Slutdatoen for det danske olie-

og gaseventyr kan udskydes

Kun 25 pct. af olie-og gasreserverne

i Nordsøen er hentet op. ABB vurderer,

at der fortsat er et stort potenti

ale. Forudsætningen for at få

det forløst er blandt andet de højteknologiske

løsninger og kompetencer,

som ABB er garant for.

Økonomisk velstand afhænger af adgangen

til energi og vil afhænge af olie

og gas i mange år i fremtiden, indtil nye

energiformer kan erstatte det. Men vejen

til olie og gas er belagt med forhindringer.

”Udover de geografi ske udfordringer

og svær tilgængelighed skal oliebran-

”Der er fortsat store

mængder olie og gas

at komme eft er i

Nordsøen. Udvindingen

kræver højteknologiskeløsninger

og knivskarpe

kompetencer. Og det

kan ABB og Danmarks

globalt konkurrencedygti

ge

olie- og gasindustri

levere”.

chen også være i stand til at håndtere såkaldte

”Above ground challenges”, der

blandt andet dækker over effektiv og pålidelig

miljøbeskyttelse og politiske bestemte

rammevilkår, der kan variere fra

land til land og har stor indfl ydelse på et

projekts realisering”, forklarer Carsten

Sørensen, direktør for ABB’s danske

olie og gas forretning.

Nye teknologier er vejen til mere olie

Carsten Sørensen er overbevist om, at

behovet og oliepotentialet alt andet lige

overvinder udfordringerne. Men det

stiller høje krav til teknologierne, der

anvendes:

”Globalt set er der et behov for pålidelig

teknologi, der minimerer risikoen for

uheld, er driftsikker og så energieffektiv

som overhovedet muligt. Det kræver

blandt andet integrerede systemer, der

fra langdistance gør det muligt at forhindre

problemer og overvåge alt fra kontrolsystemet,

elektriske systemer, IT systemer

til det enkelte procesinstrument.

Samtidig er nye fund ofte svært tilgængelige,

hvilket medfører et øget energibehov

for at få olien og gassen op fra undergrunden

og efterfølgende behandlet.

For at mindske miljøpåvirkningerne

og udvindingsomkostningerne er der

en stigende efterspørgsel efter eldrevne

løsninger, hvor energibesparelserne typisk

er 40–70% sammenlignet med traditionelle

gasdrevne løsninger. Og det

er netop det, vi leverer,” forklarer Carsten

Sørensen og vender optikken mod

hjemlandet:

”I Danmark er vi også meget fokuseret

på sikkerhed og på at få mere olie

op både fra de eksisterende og fra nye

felter. Mange tror, at vi er ved at presse

de sidste dråber i op i Nordsøen. Og det

er rigtigt, at de lettest tilgængelige forekomster

er ved at være hentet op. Men

faktisk har vi kun hevet 25 procent op

af undergrunden. Med tanke på at hver

procent giver 50 milliarder kroner – og

en stor andel havner hos staten – er det

selvsagt et potentiale, det danske samfundet

ikke har råd til at ignorere.

Det er ikke muligt at få udnyttet

100 procent, men Carsten Sørensen vil

umiddelbart vurdere, at man kan få fat i

yderligere 15–25 procent.

En arbejdsplads i vækst

I den danske del af Nordsøen leverer

ABB teknologi til DONG, Mærsk Olie

& Gas’ og Hess’ anlæg, hvor en time

uden drift kan koste millioner af kroner.

Derfor er olieselskaberne afhængige af,

at ABB leverer professional support,

reagerer hurtigt og laver løsninger med

høj tilgængelighed.

I ABB i Danmark beskæftiger over

100 personer sig dagligt med olie- og

gasprojekter, i dansk sektor og i globale

teams på internationale projekter. Den

danske afdeling er blandt andet travlt

beskæftiget med opbygningen af en stor

FPSO (Floating Production Storage and

Offl oading Vessel) i Asien, der skal operere

i norsk sektor. En tung ordrebog betyder,

at ABB nu skal rekruttere fl ere

medarbejdere.

”Vi er på udkig efter ingeniører, projektledere

og sælgere, der brænder for

at udvikle teknologier og markeder i

en international anerkendt virksomhed,

hvor der både er mulighed for at arbejde

med verdens olieselskaber fra kontoret i

Danmark såvel som ude i verden. Jeg vil

klart anbefale unge mennesker som står

overfor et karrierevalg, seriøst at overveje

olie- og gasbranchen som arbejdsplads”,

fortæller Carsten Sørensen.

www.abb.dk

35


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

TEKONOLOGI

Med avanceret teknologi er det

muligt at overvåge havvindmøllernes

tilstand og forudse fejl og

reparationer i god tid

36

Via sensorer, der måler

vibrationer på havvindmøllerne,

er specialister hos Brüel & Kjær

Vibro i stand til at forudse fejl i

god tid. Dermed kan kunderne

planlægge reparationer samt

vedligehold, reducere risiko for

fatale fejl og dermed minimere

driftsstop.

TEKST: MARIANNE SOMMER FOTO: JENS ASTRUP

VIDSTE DU, AT...

...det kan tage op til syv år at planlægge en møllepark?

Forinden skal der foretages mange undersøgelser og

gøres overvejelser. For eksempel om sejlruter, fugleliv,

ynglepladser, havbund, flyveruter, fredede områder og

meget mere.

De overvåger

havvindmøllernes

Da teamleder Christian Hansen mødte på kontoret tidligt på dagen, var der 105 alarmer fra natten – altså målinger med stigende vibrationer fra havvindmøller, han og

kollegaerne skulle kigge nærmere på. Firmaet overvåger i alt omkring 1.300 møller verden over.

Pssshhhiiiiii. ”Kan du høre, at det lyder lige som et brusebad?

– det skal det ikke gøre. Lad os afspille en vibrationssekvens

fra for to uger siden. Brummmm.

Sådan skal det lyde. Lyden af brusebad betyder, at

generatorlejerne er ved at gå i stykker. Det næste, man

vil høre om et stykke tid, er en hvinende lyd, når lejerne

bliver endnu mere slidt,” lyder det fra Mark Banks.

Han er account manager inden for fjernovervågning

hos Brüel & Kjær Vibro, som kontinuerligt måler på

havvindmøllernes vibrationer. Det gør firmaet ved at

placere sensorer på møllerne, der døgnet rundt måler

vibrationer og procesparametre på møllen. Disse oplysninger

lagres i en centralt placeret database.

På firmaets hovedkontor i Nærum sidder et team

bestående af specialuddannede vibrationsanalytikere

hver bag tre computerskærme og aflæser alle informationerne

fra de omkring 1.300 møller, som Brüel &

Kjær Vibro har aftaler om at overvåge. På baggrund af

informationerne kan specialisterne diagnosticere fejl

på hovedleje, gearkasse og generator. Og endnu vigtigere

forudse, hvilke fejl der vil opstå inden for nærmere

fremtid.

”Vi kan opdage fejl op til seks måneder, før de giver

anledning til driftsstop. Disse informationer er utrolig

værdifulde for kunden, som kan planlægge deres servicebesøg

og dermed undgå ikke planlagte driftsstop.

Det er særligt vigtigt for offshore, fordi adgangen til

møllerne på vandet er både dyr og besværlig,” forklarer

manager Peter Allpass.

Møllerne er som selvstændige individer

”Vi kan ikke behandle alle møller ens. Det skyldes, at

vindforholdene varierer fra park til park, og at den individuelle

placering i parken påvirker den enkelte mølle.

Derfor starter vi altid med at lære møllerne at kende

ved at måle deres vibrationer i en periode. For først

da er det muligt at konstatere, om der er ændringer,

og hvad disse forskelle i så fald kan betyde,” forklarer

Mark Banks.

Hvad angår havvindmøllen med vibrationer, der

lyder som et brusebad, er der ingen tvivl. Lejet skal

skiftes. Kunden blev allerede gjort opmærksom på det

for flere uger siden, men har endnu ikke udskiftet det.

Teamleder Christian Hansen, som er en af specialisterne

i afdelingen, der dagligt overvåger havmølleparkerne,

vil igen give mølleejeren besked om, at lejet bør

udskiftes hurtigst muligt. Når beskeden er sendt, har

han mange andre informationer at analysere.


VIDSTE DU, AT...

...der de første seks måneder

348,1

af 2011 i Europa blev

installeret 101 havvindmøller

med en samlet kapacitet på

348,1 MW?

MW

tilstand

Nav

Rotor

Udgravning af

fundamenter

Ballast

Nacelle/

maskinhus

med generator

Øverste del

af tårnet

Bundtårn

Ræling og stige

Fundament

Sandfang

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

”Verden har brug for fossile brændstoff er mange år endnu, derfor bør politi kerne i højere

grad støtt e industrien”, mener formand for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen.

Politikerne bør

satse mere på

olie-gas industrien

Politi kerne bør skabe bedre beti ngelser for olie-gasbranchen, der indbringer

over 20 milliarder kroner ti l statskassen hvert år, mener formanden

for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen.

Hvor end vi gerne ville, ligger det

fossilfrie samfund langt fra lige om

hjørnet. Prognoser viser tværtimod, at

verdens forbrug af olie og gas vil stige

over de næste mange år. Og da der

fortsat vil være olie at hente i Nordsøen

de næste årtier, mener formand

i Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen,

at de danske politikere i større

grad bør støtte olieudvindingen der.

”Det er ikke enten eller – det er både

og. Vi har brug for både den grønne

energi og de fossile brændstoffer. Så

Danmark bør ikke satse på at være et

fossilfrit samfund men derimod et samfund,

der er uafhængigt af at importere

olie og gas. Når det er sagt, så gælder

det naturligvis om at bruge olien og gassen

så klogt og effektivt, så det forurener

mindst muligt. Derfor er det nødvendigt

at satse på forskning og uddannelse inden

for dette område”, mener han.

Lavere skatt er giver øget akti vitet

Samtidig opfordrer Per Jørgensen også

politikerne til at skrue ned for afgifterne

i forbindelse med olieboringer for

dermed at skabe en meromsætning,

der i sidste ende gavner samfundet.

”I 2010 var indtægten fra Nordsøen

23,7 milliarder kroner i skatter og afgifter

– det svarer til en skatteprocent

på 61. Jeg er tilhænger af, at skattepro-

Maskinmestrenes erhvervskonference

centen bliver sat ned til 50 procent. Det

ville gøre det mere attraktivt at udvinde

olie og gas, hvilket igen vil styrke samfundsøkonomien.

Også i form af fl ere

arbejdspladser, end hvad der i forvejen

forventes. Beskæftigelsen inden for

offshore sektoren forventes at stige

fra 13.000 til 20.000 i løbet af de næste

otte års tid. Samtidig vil omkring

7.000 ansatte forlade branchen i løbet

af den periode, og det betyder, at der

vil være en efterspørgsel efter mellem

10.000–14.000 personer i sektoren.

Og det er kun i Danmark. Hertil skal

regnes efterspørgsel efter arbejdskraft

på nærmarkederne – i Norge,

Tyskland og på sigt også på Grønland

og Færøerne”, siger formanden,

der spotter mangel på maskinmestre

i fremtiden.

Derfor har han endnu et ønske til politikerne,

som går ud på at øge antallet

af pladser på maskinmesteruddannelsen.

Maskinmesterskolerne har i sommeren

2011 sagt nej til velkvalifi cerede ansøgere

til uddannelsen.

www.mmf.dk

Ajour

2011Ajour 2011

Odense Congress Center

Torsdag 24. november &

Fredag 25. november

37


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

38

”Der er kommet rigti g mange spillere både på leverandør og klientsiden. Hvis de nye klienter gerne vil eliminere risikoen for at gå galt i byen, skal de vælge rådgivere med den type erfaring man fi nder

hos os,” siger Jan Rønberg (th) sammen med Sti g Balduin Andersen (tv).

Erfaring eliminerer risikoen

for fejlinvesteringer

COWI ti lbyder rådgivning i alle faser

af udviklingen af havvindmølleparker

og design af fundamenter.

Virksomhedens erfaring i markedet,

positi on og kompetencer er med ti l

at sikre, at COWI fortsætt er den

kraft ige vækst og fastholder sin

positi on som en af de førende på

verdensplan.

”Et fundament udgør mellem en fjerdedel

og en tredjedel af en havvindmølleparks

pris. Det er voldsomme investeringer,

der er forbundet med høje risici,

og hvor selv små fejl kan have store

økonomiske konsekvenser. Her er erfaringer

afgørende for at reducere risici.

Man kan tænke sig og regne sig til

meget, men erfaringer fra, hvordan det

rent faktisk lykkes, er altafgørende for at

komme rigtigt i mål,” fastslår Jan Rønberg

Market Director Offshore Wind

hos COWI.

COWI har med sine mange år i branchen

erfaringer med havvindmølle projekter,

hvor fi rmaet har tilbudt rådgivning

i alle faser af projekterne, ofte

skabt i et tæt forhold til entreprenørerne.

Eksempler på dette er Thornton i Belgien,

Rødsand II i Danmark, og London

Array i England, der hver repræsenterer

hhv. vindmølleparken med verdens største

betonfundamenter, verdens største

vindmøllepark på betonfundamenter og

verdens største vindmøllepark i 2012.

”Vi har ikke en foretrukken fundamentsløsning.

Vi tilbyder mange forskellige

løsninger, så vi kan fi nde den

optimale løsning til den givne lokalitet”

forklarer Stig Balduin Andersen, Chief

Project Manager, Offshore Wind.

At COWI både kan tilbyde fundamentsdesign

i stål og betonkonstruktioner

ligger helt naturligt for virksomheden,

der har designet havvindmøllefundamenter,

siden Danmark placerede

sine første møller på en bølgebryder ud

for Ebeltoft Havn i 1985.

”Vi er kendt for at lave store broer og

designe komplicerede betonkonstruktioner

og har udviklet et specielt værktøj

til det formål. Samtidig har vi også mange

erfaringer med design af store stålkonstruktioner,”

forklarer Stig Balduin

Andersen.

Beton skaber lokal vækst

Kravene til de forskellige løsninger er

forskellige. Eksempelvis skal gravitationsfundamenter

i beton stå på en fast

grund og konstruktionen kræver nogle

særlige udmattelsesberegninger, som

COWI er ekspert i at udføre.

”Fordi fundamenterne placeret på havet

er i et dynamisk miljø under påvirkning

af vind og bølger, skal de designes,

så der ikke opstår udmattelse i materialet.

Her opfører beton sig anderledes end

stål og er mere kompliceret at beregne.

Her har vi udviklet et avanceret beregningsværktøj,

til disse analyser,” siger

Jan Rønberg.

For en lang række af de fremtidige

mølleparker, kan gravitationsfundamenter

i beton vise sig at være den mest

optimale løsning. I tillæg kan betonarbejder

være med til at skabe lokale arbejdspladser.

”Når vi taler med projektudviklere i

USA, så er der meget fokus på betonfundamenter.

I modsætning til stålkonstruktioner,

bliver betonkonstruktioner

ofte produceret i en havn i nærheden af

vindmølleparken – en produktion der er

med til at skabe lokale arbejdspladser,”

siger Stig Balduin Andersen.

Det rett e esti mat

COWI designer ikke kun fundamenter

men tilbyder rådgivning i hele pro-

cessen, fra ideen til vindmølleparken

opstår, til fundamenterne sættes på

havbunden og strømmen skal transporteres

i land. Det kan være vejledning til

grønne iværksættere eller rådgivning

til energiselskaber omkring udvikling

af parker, hvilke fundamenter der skal

bruges, udformning af elkabellayout og

udbud til entreprenører.

Udover at bidrage med designløsninger

laver COWI beregninger og analyser

af vindmålinger, cost analyser på output,

bølgepåvirkning, geotekniske og

geofysiske undersøgelser til at udvikle

projekterne.

”Vi har et tæt forhold til entreprenørerne

og får dermed en grundlæggende

forståelse for, hvad der kan lade sig gøre

i produktionen og hvordan produktionen

laves billigst muligt. Det er en

detailviden vi har opnået, som få andre

har på det her område,” understreger Jan

Rønberg.

www.cowi.dk


Klar til armlægning

med de etablerede

Danbor Service spiller på mange strenge i off shorebranchen og er klar ti l at

erobre endnu fl ere dele af verdensmarkedet.

Danbor Service, der er en del af A.P.

Møller – Mærsk gruppen, har gennem

årene opbygget en stærk position i offshore-

og transportbranchen og er i dag

Danmarks største offshore servicevirksomhed

med operationer indenfor

logistik, sikkerhed og offshorservice

og med 200–250 ansatte konstant på

Nordsøen. Virksomheden er desuden

blandt de største i verden, når det gælder

træning af personale i sikkerhedsforanstaltningerne

omkring udslip af

hydrogen sulfi d, også kaldet H2S.

Afdelingen Danbor Offshore Solutions

tilbyder opgaver udført af fagfolk,

som kan udføre mere end én funktion.

Eksempelvis en elektriker, der også mestrer

opgaven som hydrauliktekniker.

”Ved at bruge denne gruppe af ansatte

sparer vores kunder penge på fl ybilletter.

Udgifter, der ellers hurtigt kan løbe op i

mange kroner og øre,” forklarer Johnnie

La Fontaine, kommerciel direktør.

Forberedt på fremti den

Årligt løfter fi rmaet ca. 350.000 tons

udstyr ud over kajen til borerigge og

I MT Højgaard kombinerer vi vores mangeårige erfaring

med den nyeste forskning, så vi hele tiden er på forkant

med udviklingen og i stand til at løse selv de mest komplekse

opgaver.

Næste år installerer vi de 111 fundamenter til Danmarks

største havvindmøllepark, Anholt Havvindmøllepark. Hvert

fundament er unikt og placeres på 16-18 meters havdybde.

Fundamenterne består af en monopæl på 450 tons, som

platforme i Nordsøen og er efter årsskiftet

også begyndt at varetage terminalhåndtering

af vindmøller. For Danbor

Service handler det om at være omstillingsparat.

”Nordsøen har altid haft vores fulde

bevågenhed, men det gælder om til stadighed

at satse på fl ere nye industrier,”

understreger Johnnie La Fontaine og

uddyber:

”I dag sidder vi suverænt på kontrakterne

hos det brasilianske olieselskab

Petrobras, når det gælder H2S operationer.

Det havde vi ikke forudset i 2.000,

men pludselig gik det stærkt. Det samme

kan ske med andre fokusområder.”

Går eft er førstepladsen

Ordrebogen hos Danbor Service er

fyldt, blandt andet med opgaver som

agent for nye borerigge udenfor Esbjerg.

”Vi ser meget positivt på fremtiden.

Vores ambition er at være den foretrukne

leverandør til olieselskaberne. Og vi vil

lægge arm med de etablerede. Samtidig

vil vi gerne mere ind på vindmøllemarkedet.

Vi ved, at der er mange om buddet.

rammes ned til en dybde på op til 36 meter i havbunden.

Ovenpå placerer vi et overgangsstykke på yderligere 200

tons, hvorpå havvindmøllerne senere monteres.

MT Højgaard er den virksomhed i verden, som har opført

flest offshore vindmøllefundamenter, og når fundamenterne

på Anholt er på plads, har vi installeret langt over 500

fundamenter til havvindmøller i Nordeuropa.

Læs mere på www.mth.com/offshore

Men vi er en kompetent leverandør, fordi

vi udfører vores logistiske operationer

sikkert og til konkurrencedygtige priser,”

understreger Johnnie La Fontaine.

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

”Nu har vi løft et gods i 30 år, med mange arbejdsti mer uden uheld. Derfor er det naturligt for

os nu at kigge på vindmøllehåndtering”, siger Johnnie La Fontaine.

www.danbor.dk

Anholt Havvindmøllepark

Her installerer vi fundamenterne

til 111 nye havvindmøller

39


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

FORSKNING

Der forskes i alternative løsninger

for installation af havvindmøller,

som er både nemmere og billigere

40

Flydende havvindmøller

– et nyt forskningsområde

Der er mange fordele ved at

sætte møller op på havet, men

det er samtidig en udfordring,

når vandet er dybt. Derfor

forskes der i havvindmøller, der

flyder, frem for møller, der er

fastgjort til et fundament.

TEKST: MARIANNE SOMMER GRAFIK: RAFFAELLA

150.000x

Havvindmøller ud for storbyernes kyster er en energikilde

med stort potentiale. Det skyldes blandt andet, at

der på vandet er masser af plads til at sætte møllerne,

uden at det generer nogen, og at afstanden fra mølle til

bruger er relativt kort. Samtidig producerer en mølle på

havet omkring 50 procent mere energi end en landmølle.

Der er dog den udfordring, at havet mange steder er meget

dybt, og at faste fundamenter er en både kostbar og

besværlig løsning - om ikke umulig. Det har sat gang i de

kreative tanker i branchen.

”Næsten alle de nuværende havvindmøller er placeret

i Nordsøen og Det Baltiske Hav, hvor havdybden

er meget lav, og her er det nemt at benytte almindelige

fundamenter. Men særligt USA’s interesse i at sætte havvindmøller

op har sat gang i udviklingen af flydende

fundamenter,” fortæller ingeniør Christof Wehmeyer,

der er ved at skrive ph.d.-projekt om flydende havvindmøller,

støttet af blandt andre Rambøl.

Særligt på USA’s vestkyst er vanddybden stor, hvilket

gør det til en udfordring at installere dem. Men mange

andre lande er også omgivet af dybt vand, herunder

Norge, som lige nu har opstillet en flydende havvindmølle,

der testes. Her er en 5.300 tons tung og 65 meter

høj Siemens-mølle fastgjort til havbunden med tre liner.

Denne mølle kan sættes op på dybder mellem 120 og 700

meter. Mange andre forsøg og projekter er under udvikling

verden over. Flydende havvindmøller bliver dog ikke

hverdagskost før om en del år, mener projekt- og teknologidirektør

i Rambøll, Henrik Carstens.

Store udfordringer

”Sammenlignet med fundamenter er vi mindst 15 år bagud

med de flydende, så vi vil ikke se mølleparker med flydende

havvindmøller før om mindst fem år,” vurderer han.

”Det skyldes en række udfordringer. Hvis man for

eksempel forestiller sig en 100 meter høj vindmølle placeret

på et skib, så er det ikke svært at forstå, hvor lidt

bevægelse der skal til i bunden, før det har en kæmpe

effekt i toppen. Bevægelserne er også en stor udfordring

at programmere vindmøllens controller, der er møllens

hjerne, som styrer driften,” tilføjer Henrik Carstens.

Derudover spiller det økonomiske aspekt også en stor

VIDSTE DU, AT...

...der på grund af markant vækst i antallet

af planlagte havvindmølleparker ventes at

blive skabt 150.000 flere arbejdspladser

inden for den europæiske havvindmølleindustri

inden 2020? Kilde: EWEA

rolle. Det er dyrt og besværligt at sætte flydende havvindmøller

op, da de skal sikres i havbunden. Det er

også en udfordring at lægge kabler til havvindmøllerne,

fordi de er i bevægelse.

Men Rambøll er ikke tvivl om det store potentiale i

de flydende møller, ikke mindst, fordi når først løsningen

er udviklet, kan den anvendes, hvad enten havdybden

er 100 meter eller 700. Det er ikke tilfældet med de

faste fundamenter.

”Der er ikke så stort et designarbejde med flydende

havvindmøller. Til gengæld kræver den flydende løsning

mere teknisk support end de faste fundamenter,”

siger direktøren.

Han sammenligner markedets situation med hønen

og ægget. Forskerne og udviklerne venter på, at der er

marked for den flydende løsning, alt imens markedet

venter på færdige løsninger.

FACTS VERDENS FØRSTE

FLYDENDE HAVVINDMØLLE

Siemens byggede sidste år verdens første flydende

havvindmølle, Hywind, for Statoil. Den

står ud for kysten af det sydvestlige Norge.

Projektet er udviklet af Statoil i samarbejde med

Siemens.


VIDSTE DU, AT...

...det forventes, at udvinding af

energi fra tidevand i fremtiden vil

hjælpe med at dække verdens

energibehov?

Join the Business Cruise

on the 3. and 4. October

Why attend?

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

Q-STAR ENERGY A/S

leverer service til byerne på havet

QSTAR ENERGY ti lbyder kunder

kvalifi ceret personale og står klar

ti l at mobilisere sine ansatt e indenfor

24-ti mer.

Når skroget skal sandblæses, stilladser

bygges eller en pumpe er i stykker

på offshore platforme, står Q-

STAR ENERGY klar til at rykke ud.

Firmaet, der har haft mandskabsentreprise

i den danske og norske

sektor i 20 år, har blandt andet

Mærsk, Statoil og Hydro som

kunder og leverer også serviceydelser

til vindbranchen.

”Der kommer mange uventede opgaver

ind, som kan kræve alt fra 10–

100 mand. Det er en enorm kompleks

sag sådan en produktionsplatform. Den

er som en by, der skal vedligeholdes og

ikke bare kan fl yttes ind til land,” fortæller

Henrik Hansen.

Blandt medarbejderne, hvor en

stor del er multiuddannet, er der

stolthed over at arbejde på en boreplatform,

og de er rustet til det.

”Vi har det rigtige mandskab, der bliver

uddannet og klædt på hos os. Og så

har vi et stort fokus på sikkerhed, helse

og miljø, som er altafgørende i denne

branche. Vores hookline er effektivitet,

leveringsdygtighed, team spirit og præcision,”

forklarer Henrik Hansen.

Danish Offshore

Event 2011 in Esbjerg

– Business Network for the Wind, Oil and Gas

Meet new business connections

Gain knowledge about future

market potential

Visit Vattenfalls offshore wind

surveillance center

Henrik Hansen, direktør, QSTAR ENERGY.

I øjeblikket arbejder Q-STAR ENER-

GY i døgndrift med at klare alle

de ordrer, der vælter ind på trods af

fi nanskrisen.

”Milliard investeringerne i form af

boreplatformene skal jo vedligeholdes,

selskaberne kan jo ikke bare lade

en boreplatform gå til, fordi der

er fi nanskrise. Samtidig er de også

begyndt at bore igen,” siger direktøren

for fi rmaet, der har travlt med at

ekspandere.

www.q-star.com

Overall conference topic

“Future synergies and possibilities

in the wind, oil & gas industry”

Offshore windpark sightseeing

Network within the industries

For more information about program and registration,

log on to www.dk-export.dk or www.eeu.dk

41


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

42

Brüel & Kjær Vibro sætt er deres kunder i stand ti l at prakti sere ti lstandsbaseret vedligehold. Det sparer kunderne for penge, idet det er nemmere at planlægge vedligehold og reparati oner af

møllerne og samti dig minimere risikoen for ikke planlagte drift sstop.

De holder

havvindmøllerne i topform

Med over 60 års erfaring inden for vibrati onsmåling samt ISO-certi fi cerede specialister ti l at tolke målingerne, sørger Brüel

& Kjær Vibro for konstant at holde havvindmøller i topform og dermed minimere drift sstop.

De bærer ikke hvide kitler eller har et

stetoskop om halsen, og testresultaterne

stammer ikke fra mennesker. Men ellers

er der mange lighedspunkter mellem

et hold lægers og Brüel & Kjær Vibros

arbejde. Her overvåger fi rmaets vibrations

specialister møller til lands og

til vands verden over og sørger for, at

materiellet er i konstant topform. Sensorer

på hver mølle registrerer dens vibrationer

og sender informationerne via

internettet til servere, hvor datamaterialet

lagres og senere analyseres.

”Vi har et stærkt hold af ISO-certifi

cerede vibrationsanalytikere, der

igennem mange år har lært at analysere

målingerne fra sensorerne. Målingerne

stammer fra målesystemer,

som vi har udviklet og testet igennem

mange år i offshore branchen – helt tilbage

fra 1970 erne på olieplatforme i

Nordsøen”, forklarer Manager for fjernovervågning

Peter Allpass og tilføjer:

”Vores specialister hjælper kunderne

med at oversætte målingerne til brugbare

vedligeholds anbefalinger. De fortæller

også kunden, om møllen skal stoppes

nu, eller om en udskiftning af en del

kan vente til næste planlagte besøg. Vi

er i stand til at opdage begyndende fejl

op til seks måneder før, de giver anledning

til driftsstop”.

Tilstandsbaseret overvågning

Til tider hyres fi rmaet til overvågningsopgaven

af en allerede eksisterende møllepark,

mens de andre gange får opgaven

fra etableringen af en ny park. Men uanset

hvornår fi rmaet kobles på, er det nødvendigt

for analytikerne at kende møllernes

individuelle vibrations mønster

under forskellige vindforhold, før de er

i stand til at vurdere deres tilstand. Det

betyder, at fi rmaet registrerer og lærer

viberations mønstre igennem en periode

på mellem to uger og to måneder, før den

egentlige overvågning startes. Akkurat

som en læge ville tjekke normaltilstanden

hos en patient for at kunne vurdere

eventuelle forandringer.

”Der er stor forskel på at udføre tilstandsbaseret

vedligehold, som vi danner

grundlaget for, og tidsbaseret vedligehold,

hvor dele udskiftes efter et fastlagt

skema. Ud over bedre planlægning

for kunden betyder vores overvågning,

at vi kan fange følgeskader i tide. Det

nedsætter igen risikoen for kostbare

driftsstop”, siger Account Manager for

fjernovervågning Mark Banks.

Det er op til kunderne at tage aktion på

eksperternes alarmrapporter, der kategoriseres

fra et til fi re afhængig af, hvor

hurtigt de anbefaler, at kunden bør reagere.

Og Mark Banks understreger, at

det er en uhyre vigtig balancegang at

sætte alarmgrænserne korrekt – hverken

for højt eller for lavt, således at alle

fejl fanges, uden at der rapporteres fejl

som ikke er af betydning.

”Både at overse fejl eller sende teknikere

ud forgæves koster penge for kunden.

Også her kommer vores mange års

ekspertise os til gode”, supplerer Peter

Allpass.

Han fremhæver samtidig, at konsekvenserne

af driftsstop kun bliver større

og dyrere for kunderne i takt med, at

møllerne vokser i størrelse og dermed

producerer mere energi. Desuden er der

ofte begrænset adgang til møllerne på

grund af vejret, og viser det sig at en

større komponent skal udskiftes, kan

det være nødvendigt at få en fl ydekran

ud til møllen.

FAKTA

Verdensmestre i vibrationer

Brüel & Kjær Vibro er et af 13

datterselskaber under Spectris

plc, der har specialiseret sig inden

for præcisionsudstyr.

Brüel & Kjær Vibro har et overvågningscenter

på hovedkontoret

i Nærum nord for København.

Et USA-kontor er netop

åbnet og et kinesisk kontor åbner

inden for nærmeste fremtid.

Dette vil sikre bemanding

døgnet rundt og at de er repræsenteret

i de væsentligste

vækstmarkeder.

Brüel & Kjær Vibro er 100 procent

uafhængig af både vindmøllefabrikanter

og operatører.

Sådan måles møllerne

Samtlige møller er udstyret

med sensorer og dataopsamlings

enheder, der kontinuert

sender målinger til centralt placerede

database servere. Her

overvåges de enkelte målinger

og sammenlignes med reference

værdier. Målingerne analyseres

yderligere og fortæller, om

hovedlejer, gearkasse og generator

fungerer optimalt.

www.bkvibro.com


Forskning i sikkerhed

Sikkerhed er en del af dagligdagen i blandt andet off shore branchen og kan være

forbundet med mange udfordringer. Nu har Danmark fået sit første Risk Center,

der skal forske i, hvordan arbejdet kan blive mere sikkert.

Den 22. august åbnede Risk Centret i

Esbjerg. Centeret er etableret af Claus

Sørensens fond, Aalborg Universitet

(AAU), Syddansk Universitet (SDU)

og er en milepæl inden for forskning

og uddannelse i HSQE – health, safety,

quality, and environment.

”For nogle år siden blev der på foranledning

af Flemming Just fra SDU, Tom

Nielsen fra Esbjerg Erhvervsudvikling og

Torben Rosenørn fra AAU iværksat en

større undersøgelse omkring erhvervssammensætningen

i Esbjerg og omegn.

I den analyse blev det klart, at der var

en ret stor klynge af virksomheder med

fokus på sikkerhed,” fortæller Anders

Schmidt Kristensen, Campusleder på

Aalborg Universitet Esbjerg.

Forskning på kryds og tværs

Det centrale tema for Risk Centret er at

samarbejde med virksomhederne og sikre,

at de bliver mere effektive til at varetage

deres sikkerhed og sørge for, at der

ikke forekommer tab af og skader på personer

i forbindelse med ulykker.

”I første omgang skal der etableres

forskning inden for tre områder;

det Teknisk-Naturvidenskabelige på

AAU, det Samfundsvidenskabelige

på SDU og det Sundhedsvidenskabe-

lige på SDU, som skal køre på tværs.

Det Sundhedsvidenskabelige område

på SDU skal eksempelvis bidrage med

studier i, hvordan folk opfatter risiko

ud fra et psykologisk aspekt,” forklarer

Anders Schmidt Kristensen.

Professor Jesper Bo Nielsen, Institut

for Sundhedstjenesteforskning, SDU, forklarer

yderligere ”det er også her væsentligt

at nævne risikohåndtering og sikkerhedskultur

– det er her vi søger at anvende

vores viden for at bedre sikkerheden.

I samme forbindelse vil jeg bemærke, at

det ikke alene er psykologer der vil arbejde

med sundhedsdelen af dette initiativ,

men folk med fl ere forskellige indgange

til risikoanalyse, risikoopfattelse, risikohåndtering,

og sikkerhedskultur.”

Bevidsthed om kulturbarrierer

Danske virksomheder møder ofte sikkerhedsmæssige

udfordringer, når de begynder

at operere i udlandet. Her er der nemlig

mulighed for, at der kan opstå konfl ikter

i forhold til, hvem der har ansvar og

sanktionsmuligheder.

”Det er typisk i forhold til handlingsmønstre,

at der kan være en kulturkløft.

I nogle lande er der kaster og klasser,

der kan have indfl ydelse på, hvem man

lytter til. Det samme gælder i forhol-

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

”Det er rigti g mange aspekter, som påvirker folks måde at agere på og arbejde sikkert. Vi vil sætt e

fokus på alt fra det organisatoriske i virksomheden – ned ti l den mindste tekniske løsning,”

fortæller Anders Schmidt Kristensen, Campusleder på Aalborg Universitet Esbjerg.

det mellem mænd og kvinder. Og det er

vigtigt at være bevidst om”, forklarer

Anders Schmidt Kristensen.

Forskningen kommer også til at kigge

på udformningen af sikkerhedsanordninger

og sikkerhedssystemer

samt opfattelsen af disse.

Hvornår lærer vi, at farven rød betyder

fare, og har det sikkerhedsmæssigt samme

værdi i et andet land? Det er noget af det

forskningen på Aalborg Universitet Esbjerg

blandt andet vil forsøge at sætte fokus på

ved opbygning af virtuelle simuleringer.

Risk Centeret bliver ledet af Professor

Lars Damkilde fra Institut for Byggeri og

BALTSHIP.COM

The professional commitment to the offshore industry

Anlæg og håbet er at ekspandere i løbet

af de fem år forskningen i første omgang

er berammet til.

www.sdu.dk | www.aau.dk

43


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

SIKKERHED

Sikkerheden i den danske offshorebranche

er skærpet efter ulykken i

Den Mexicanske Golf.

44

VIDSTE DU, AT...

...man ved Dan-feltets åbning i 1972

regnede med, at 6 % af olien kunne

indvindes – i dag er tallet over 30 %,

og der arbejdes hele tiden på at øge

udnyttelsesgraden.

Alle har et ansvar

Katastrofen i Den Mexicanske

Golf har været med til at sætte

kultur, ansvar og sikkerhed på

dagsordenen hos DONG Energy.

TEKST: MAREN URBAN SWART FOTO: LISBETH HOLTEN

Umiddelbart efter ulykken i Den Mexicanske Golf nedsatte

DONG Energy en task force, som skulle se på årsagen

til ulykken på BP’s oliebrønd og undersøge, om

sikkerhedsforanstaltningerne hos det danske energiselskab

var i top.

”Det tog sin tid, før amerikanernes konklusion kom,

men det var vigtigt for os at afvente resultaterne og tage

stilling til dem i stedet for at fabulere og gisne om årsagen

og ændre noget i al hast,” forklarer Eigil Hannestad,

senior director i Well Construction i DONG Energy.

6%

30%

Samtidig gik DONG Energy i dialog med sammenslutningen

Danish Operators og deltog på møder i EU

med energikommissæren, der fremlagde sin udlægning

af årsagen til ulykken.

Fokus på konsekvenser

Da de første resultater af undersøgelsen kom, kiggede

DONG Energy dem grundigt igennem.

”Samlet set var der en masse faktorer, der skabte katastrofen

- ting, som skulle have været undgået. For

eksempel skal der altid være to uafhængige barrierer

i en oliebrønd, og det var der ikke altid i Macondobrønden,”

understreger Eigil Hannestad.

Men selv om DONG ikke mener, at en lignende

ulykke ville kunne forekomme i Nordsøen, har den sat

yderligere fokus på sikkerheden hos det danske selskab.

”Deepwater Horizon er et eksempel på, hvor galt det

kan gå, og at alt, hvad vi gør, har konsekvenser. Der, hvor

det især kan gå galt, er, når der ændres i planerne. Derfor

VIDSTE DU, AT...

...der i 2008 blev produceret olie og gas i Nordsøen, som

35,9

gav den danske stat 35,9

milliarder kroner i indtægter?

milliarder

kroner

skal der være fokus på, hvilke konsekvenser det kan have,

og hvilket ændret risikobillede det kan skabe,” fortæller

senior director i Well Construction og understreger:

”Vores motto er ’the safe way or no way’. Tingene skal

være ordenligt og effektivt planlagt, fordi omkostningerne

på arbejdet er så høje. Men hvis noget virker usikkert,

skal medarbejderne stoppe op og tænke tingene

igennem. Her skal udgifterne ikke være det styrende.”

Sikkerhed vigtigere end penge

DONG Energy har efter ulykken i Den Mexicanske

Golf gennemgået alle systemer og manualer og sætter i

øjeblikket fokus på, hvordan man arbejder med kulturaspektet

på boreriggene, hvor medarbejdere fra operatøren

og rigfirmaet skal samarbejde. Dødsulykken på en af

Mærsks borerigge i 2009, hvor DONG Energy var operatør,

og Deepwater Horizon har været katalysator for at

kigge på kulturaspektet og medarbejdernes medansvar.

”Spørgsmålet er, hvordan man styrer en kultur, hvor


VIDSTE DU, AT...

...offshoreindustrien har indstiftet en ny

pris – Sikkerhedsprisen – for at skabe opmærksom

om den høje sikkerhed, der er en

væsentlig del af hele industrien? Prisen uddeles

første gang i marts 2012.

”I Danmark, Norge og England,

hvor vi opererer, er vi vant til,

at firmaerne har nogle klare

sikkerhedsfilosofier, og at vi

faktisk gør det, vi siger, vi vil,”

forklarer Eigil Hannestad.

det er den ene, der betaler for gildet, og den anden, der

er sikkerhedsansvarlig. Derfor sætter vi fokus på, at vores

medarbejdere tænker sikkerhed. Og fra ledelsen signalerer

vi, at det er helt o.k., at man bruger tid på at få

tjekket tingene igennem og sikre sig, at alt er o.k., selv

om det koster penge,” forklarer Eigil Hannestad.

Lukkethed bliver straffet

I kølvandet på ulykken i Den Mexicanske Golf er der

dukket andre hændelser op, blandt andet på produktionsplatforme

i Nordsøen, som DONG Energy også har

taget med i sine fokusområder.

”Det er et udtryk for, at olieindustrien er gået sammen

og gerne vil være med til at sætte fokus på disse

hændelser i stedet for at sige, at det kun er de andre, der

har et problem. At kunne tale åbent om ens hændelser

er en styrke i vores kultur. Dem, der prøver at skjule

deres hændelser, får et problem ved næste licensrunde,”

vurderer Eigil Hannestad.

Efter ulykken i Den

Mexicanske Golf har

man både på dansk og

EU-niveau kigget på,

om det kan udelukkes,

at en lignende ulykke

kan ske her, eller hvad

der skal gøres for at

forhindre det.

TEKST: MAREN URBAN SWART

FOTO: CC BP

I Danmark har man gennemgået

lov givningen og afventer, at EU-

Kommissionen formentlig i løbet af

efteråret tager stilling til, om sikkerheds-

og miljøreglerne skal ændres.

Ulykken på Deepwater Horizon i

Den Mexicanske Golf vakte hurtigt

spekulationer, om man kunne se sig

fri fra en lignende ulykke i Europa –

ikke mindst i Nordsøen. En indsats,

som ikke mindst har været drøftet i videnscentret

Offshore Center Danmark.

På dansk niveau er der foretaget overvejelser

om ændring af Energistyrelsens

tilsynsstrategi og offshoresikkerhedslovgivningen.

Styrelsen foretog i efteråret

2010 en sikkerhedskontrol af blowoutpreventeren

på de produktionsplatforme,

der opererede på dansk område.

Blowout-preventeren udgør den sidste

del af sikkerhedssystemet og bruges til

at klippe borerør og borestreng over i tilfældet

af en ukontrolleret udblæsning af

olie. Og det var netop den, der svigtede

ved BP’s dybhavsboring. På internationalt

niveau overvejes en række initiativer

i EU-regi.

”I EU gør Kommissionen overvejelser

om nye sikkerheds- og miljøregler

på EU-plan og ændring af

eksisterende regler, og det arbejde

følger vi nøje bl.a. gennem møder

med Kommissionen,” forklarer projektleder

Hans Erik Christensen fra

Energistyrelsen.

De relevante høres

I EU er der, siden Kommissionen i

oktober 2010 udsendte en meddelelse

om mulige forslag til lovgivning og

tiltag, blevet afholdt workshops med

jævne mellemrum mellem North Sea

Offshore Authorities Forum, NSOAF,

VIDSTE DU, AT...

...Energistyrelsen på forhånd skal godkende

alle seismiske undersøgelser, inden

arbejdet går i gang, da undersøgelserne

udsender støj, som kan påvirke

dyrelivet i havet?

og Kommissionen. Her er der også

blevet indkaldt lande, som eksempelvis

Italien, der har offshoreaktiviteter

andre steder end Nordsøen, for at få

deres syn på sagen.

Noget af det, der skal vurderes, er

lovgivning i forhold til sikkerhedsudstyr,

arbejdsmiljø og miljøansvar.

Man skal aldrig sige aldrig

Forskellen på boringer i den danske

del af Nordsøen og Den Mexicanske

Golf er, at sikkerhedsventilerne –

blowout-preventeren – er placeret på

platformen og ikke på havbunden,

hvilket umuliggør, at dykkerne kan

komme ned til den.

”Så skulle det ske, at sikkerhedsventilerne

ikke fungerer, kan man skride

ind på en anden måde. Men det er

en sandhed med modifikationer at

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

SIKKERHEDEN UNDER LUP I EU

Ulykken i Mexico har resulteret i

en øget indsats for at undgå en

lignende situation.

sige, at en tilsvarende ulykke ikke

kan ske her. En rapport, som USA

udarbejdede efter ulykken, kommer

med en række anbefalinger, som vi i

EU allerede har på plads, men der var

også en række punkter, hvor bl.a. BP

fejlede, som ikke kun relaterer sig til

dybvandsboring,” forklarer Hans Erik

Christensen.

Når arbejdet i EU er færdigt, vil

Energistyrelsen, baseret på den foretagne

gennemgang af lovgivningen

se, hvad der konkret bør foretages på

dansk område, og hvad det kommer

til at betyde for danske virksomheder.

I den forbindelse vil der blive indledt

et samarbejde med arbejdsmarkedets

parter og andre relevante myndigheder,

så de berørte interessenter er med

i beslutningsprocessen om, hvordan de

nye tiltag skal implementeres.

45


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

46

”Firmaet blev sti ft et i 1998, i 2003 købte fi rmaet sine første akti ver, men det var først i 2008, at selskabet begyndte at producere olie”, forteller Ben Arabo, der har varet administrerebde direktør siden 2010.

Fremdrift og stabilitet i

færøsk olie- og gasselskab

FAKTA

Atlantic Petroleum er et uafhængigt

færøsk olie- og gasselskab, der

udvinder gas og olie i Nordsøen, det

Keltiske Hav og i farvande omkring

Færøerne. Selskabet har 29 licenser,

som inkluderer over 50 felter, prospekter

o.l. Selskabet har partnerskaber

med 25 internationale olieselskaber,

der opererer i Nordvesteuropa.

Hver dag med det nuværende produktionsniveau

omsætter selskabet

for over 1.000.000 kroner – olien

kommer fra to felter. Et tredje felt

er under udbygning og forventes at

komme i produktion sent i 2011.

Selskabet har 9.000 aktionærer,

hvoraf cirka 40 procent er danske,

og er det eneste E&P selskab på den

danske fondsbørs.

Der er i alt 16 fuldtidsansatte medarbejdere,

der er fordel på kontoret på

Færøerne og i London. Der findes desuden

et datterselskab i Irland.

www.petroleum.fo

Atlanti c Petroleum har konsolideret

sig og går en god fremti d i

møde. Det skyldes primært stabil

olieudvinding i Nordsøen,

eft erforskning samt kloge

investeringer i nye felter.

Færøske Atlantic Petroleum har gennemgået

en kæmpe udvikling siden

etableringen tilbage i 1998. I dag omsætter

selskabet for en lille halv milliard

kroner om året fra to oliefelter, og

forventningerne til dette års produktion

ligger på mellem 750 tusind og 950

tusind BOE.

At selskabet har stor fremgang og gode

fremtidsudsigter skyldes en række

faktorer, mener direktør Ben Arabo.

Primært er stabil olieudvinding fra eksisterende

oliefelter, stor ekspertise til

efterforskning af nye felter, gode samarbejdspartnere

samt risikospredning

hovedårsager til fremdriften.

”Vi er et lille selskab, der omsætter

for en halv milliard kroner om året.

Olien kommer primært fra Nordsøen,

hvor vi ser en god fremtid. De gode

bidder er taget, men der er stadig masser

tilbage på benet. Det betyder, at

mange af de store olie og gasselskaber

har trukket sig ud – og at der nu er blevet

plads til mindre niche-selskaber,”

siger Ben Arabo og tilføjer:

”Fordelen ved at være i Nordsøen

er blandt andet, at der ikke er nogen

hverken teknisk eller politisk risiko,

hvilket er tilfældet mange andre steder

i verden.”

Mere end 100 års erfaring

I 2010 trak selskabet årligt næsten

1.000.000 tønder olie op af undergrunden.

En stor del af indtægterne

fra olien og gassen reinvesteres i både

efterforskning og nye licenser.

”Det er unikt, at et selskab på vores

størrelse er med i alle processer –

lige fra efterforskning til produktion

af olie. Vores tekniske medarbejdere

har en meget høj erfaring – mere end

100 år tilsammen. Vores styrke er at

vide, hvor vi skal købe os ind, og hvor

vi skal lede efter olie og gas,” forklarer

Ben Arabo, der er færing og har

15 års erfaring inden for branchen fra

både ind- og udland.

Direktørens plan er fortsat at udvide

koncernens aktiviteter i Nordvesteuropa.

Et køb tidligere på året af

fi rmaet Volantis, tilførte ekspertise i

form af personale med en stor teknisk

erfaring samt andele i 15 nye licenser.

Og han er på konstant udkig efter potentielle

aktiver til den fortsatte udvikling

af koncernen, der tager udgangspunkt

i strategien om at lægge sine æg

i mange forskellige kurve.

”Vi har en portefølje på 29 licenser

fordelt på Nordsøen, det Keltiske

Hav og havet omkring Færøerne. Vi

ejer mellem en procent og 40 procent

af disse felter og samarbejder med en

række større spillere som eksempelvis

DONG, Mærsk og Statoil. På den

måde har vi spredt risikoen, ” forklarer

Ben Arabo.

Han har store ambitioner om den

fortsatte udvikling og fortæller, at

selskabet har et konkret mål for 2013.

I øjeblikket har Atlantic Petroleum fi -

re eksplorationsbrønde planlagt – om

to år, ved slutningen af 2013, skal vi

have boret ti, fastslår direktøren.


Hvem siger nej til

1 . 000

Danmark kan hente 1.000 mia. kr. mere op af under-

grunden. Lige nu kan vi nemlig kun hente godt 30 pct.

af olien op. Kan vi bare hente halvdelen i stedet,

får Danmark tilført værdier, der svarer til, hvad det i

dag ville koste at bygge 29 Storebæltsbroer.

Det bør være en national ambition at få mest muligt

ud af værdierne i undergrunden. Med en målrettet

forsknings- og uddannelsesindsats inden for energiressourcer

er DTU med til at realisere ambitionen.

DTU har nu oprettet Center for Energiressourcer.

Det er et nyt, stærkt og fokuseret center, der skal

milliarder

LÆS MERE PÅ WWW.CERE.DTU.DK

kroner?

arbejde på tværs af faglige skel og tæt sammen

med private aktører for at cementere Danmarks

stærke position inden for energiressourcer. Dermed

vil centret bidrag til, at 1.000 mia. kr. ikke bliver

glemt i undergrunden.

Center for Energiressourcer bygger videre på de

resultater og det tætte erhvervspartnerskab, som

Center for Faseligevægte og Separationsprocesser

(IVC-SEP) har etableret igennem 30 år. Og det vil

tilføre arbejdet fl ere ressourcer, øget fokusering,

mere tværfaglighed samt styrke masteruddannelser

og efteruddannelse inden for energiressourcer.

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

47


Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark

48

Tænk større.

V164-7.0 MW er markedets største

offshore vindmølle, og den gigantiske

164 meter rotor er nøglen til en lavere

energiproduktionspris.

Større rotor Lavere energiproduktionspris

V164-7.0 MW

Tag føringen i offshore vind med V164-7.0 MW. For at

optimere hele vindparkens ydelse og driftsikkerhed

er både vindmølle, installation og servicekoncept

specialdesignet til de ekstreme vejrbetingelser

i Nordsøen.

164 meter rotor: Med den ekstraordinære store rotor,

der dækker 21.124 m 2 , producerer V164-7.0 MW den

hidtil største mængde energi per turbine.

Se hvorfor på www.vestas.com/offshore

Wind. It means the world to us.

Lavere installationsomkostninger: Der skal færre

V164-7.0 MW turbiner til at opnå den ønskede vindparkstørrelse.

Herved reduceres offshore installationsomkostningerne

betydeligt, da det er mere effektivt

at installere få store turbiner end mange små.

Reduceret servicetid i offshore vind: V164-7.0 MW er

designet til øget pålidelighed, hvilket minimerer

vedligeholdelsesomkostningerne væsentligt. Servicering

af færre vindmøller per vindpark sænker ligeledes

serviceomkostningerne markant i offshore vind.

Tænk større

Scan koden og se hvordan.

More magazines by this user
Similar magazines