Fortryk - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Fortryk - Inatsisartut

11. mødedag, fredag den 12. oktober 2007 kl. 13.00.

Dagsordenens punkt 2.

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landsting, Siumut.

Mødet er åbnet. Og jeg skal lige vende tilbage til redegørelse for dagsordenen.

Der skal behandles en lang række forslag i dagens møde. Såfremt de forslag, der er sat til 1.

behandling bliver behandlet med fokus på det helt konkrete indhold af titlerne, kan flere af

dem anses at være af teknisk karakter. Behandles forslagene således udfra deres tekniske

indhold, vil vi formentlig kunne nå samtlige forslag i dagens møde. I modsat fald kan det

forventes, at mødet tirsdag den 16. oktober må påbegyndes kl. 10.00.

Landstingets Midlertidige Strukturreformudvalg har anmodet om at udsætte 2. behandlingen

den 16. oktober 2007 af punkt 30, Forslag til landstingslov om strukturreform af den

kommunale sektor og punkt 50, Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret på

forårssamlingen 2008 fremsætter forslag til en ny kommunal styrelseslov, som indeholder

regler som anført i beslutningsforslaget om lokalråd til den 25. oktober 2007. Det indstilles, at

2. behandlingen af punkterne 30 og 50 sker den 25. oktober 2007.

I mødet den 10. oktober 2007 nåede vi ikke at behandle punkterne 75 og 72.

Disse forslag er sat på dagsordenen for dagens møde efter punkterne som skal 2. behandles.

Landstingsmedlem Agathe Fontain vil være fraværende i Landstingets møder den 16. – 17.

oktober 2007 på grund af deltagelse i et møde om Kommunernes sammenlægning.

Landstingsmedlem Kuupik Kleist vil være fraværende i perioden 12. – 25. oktober 2007 på

grund af deltagelse i møder dels i Folketinget, Nordisk Råd, Standing Committee of Arctic

Parliametarians og Selvstyrekommissionen.


Inuit Ataqatigiit har anmodet om at suppleant Olga P. Berthelsen indkaldes som suppleant for

Kuupik Kleist under dennes fravær.

Udvalget til Valgs Prøvelse har godkendt Inuit Ataqatigiits suppleant Olga P. Berthelsens

valgbarhed.

Jeg indstiller hermed, at Landstinget godkender Olga P. Berthelsens deltagelse i dagens møde

som suppleant for Kuupik Kleist.

Er der nogen, der er imod......

Velkommen, Olga P. Berthelsen, du bedes indtage din plads i Landstinget.


11. mødedag, fredag den 12. oktober 2007.

Punkt 3.

Fastsættelse af tidspunkter for Forårssamlingen og Efterårssamlingen 2008.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og så er vi nået til dagens dagsordenspunkter.

Først, Fastsættelse af tidspunkter for Forårssamlingen og Efterårssamlingen 2008.

Dette er, det står i reglerne i vores forretningsorden, og det er hermed blevet fremlagt. Og det

er den tredje uge, om fredagen vi skal starte. Det står i vores forretningsorden, og det kan man

selvfølgelig forhindre, hvis man vil.

Men disse to dages startforslag, er der nogen der imod? Det er ikke tilfældet. Og dermed så

starter forårssamlingen den 12. februar 2008.

Det indstilles at den ordinære Forårssamling afholdes med start tirsdag den 12. februar 2008

og forventet afslutning inden påsken.

Efterårssamlingen afholdes med start den 19. september 2008.


11. mødedag, fredag den 12. oktober 2007.

Punkt 57.

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov

om ændring af lov om undersøgelseskommissioner.

(Landsstyreformanden)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og vi er så nu nået til dagsordenens punkt 57. Det er Forslag til landstingsbeslutning om

Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om ændring af lov om

undersøgelseskommissioner. Og det er blevet fremlagt af Landsstyreformanden. Og vi skal

have en 2. behandling nu.

Folketingets Præsidium har anmodet om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om

ændring af lov om undersøgelseskommissioner.

Efter ændringsforslagets § 21a kan undersøgelseskommissionen i særlige tilfælde beskikke en

bisidder for andre end den person, hvis forhold undersøges.

Efter ændringsforslaget ophæves § 35. Det betyder, at forpligtelsen til at fremsætte forslag til

revision af loven bortfalder.

Ændringsforslaget vil gælde umiddelbart for Grønland med hensyn til undersøgelse af forhold

i den statslige forvaltning i Grønland.

Ændringsforslaget berører ikke den gældende anordning om ikrafttræden for Grønland af lov

om undersøgelseskommissioner med hensyn til undersøgelse af forhold uden for den statslige

forvaltning. Ændringsforslaget vil kunne sættes i kraft for Grønland med hensyn til

undersøgelse af forhold uden for den statslige forvaltning.


Til forslagets § 21a og ophævelse af gældende § 35 henvises til det omdelte forslag med

tilhørende bemærkninger.

Med disse bemærkninger indstilles, at Landstinget tiltræder den foreslåede ændring af lov om

undersøgelseskommissioner og samtidig anmoder om, at ændringerne ved kongelig anordning

sættes i kraft for Grønland med hensyn til undersøgelse af forhold uden for den statslige

forvaltning.

Jeg skal spørge, om der er nogen der har nogle bemærkninger?

Det er ikke tilfældet.

Og nu skal vi her ved 2. behandlingen have en afstemning om dette. Dem der er for forslaget,

bedes rejse sig.

27 for.

Er der nogen der er imod?

Det er ikke tilfældet.

Er der nogen der undlod at stemme?

Heller ikke.

Det er så samtlige der har været med til at afstemme.

Og dermed er den blevet godkendt.


11. mødedag, fredag den 12. oktober 2007.

Dagsordenens punkt 26.

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds

rekommandation nr. 3/207 om at opfordre Færøernes Landsstyre og Islands Regine til

at forøge og styrke samarbejde, samråd og koordination med de nordiske lande samt

med øvrige lande omkring Nordatlanten, vedrørende sikkerhed i Nordatlanten, specielt

med hensyn til redningsarbejde. Vestnordisk Råd opfordrer til, at der satses på fælles

øvelser omkring redning samt koordination vedrørende mulige katastrofer i

Nordatlanten.

(Delegationsformanden)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og vi er så nu nået til rekommandation fra Vestnordisk Råd. Og det er også ligeledes en 2.

behandling.

Vi er nu nået til 2. behandlingen af punkt 26, som har følgende titel:

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds

rekommandation nr. 3/2007 om at opfordre Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og

Islands Regering til at forøge og styrke samarbejde, samråd og koordination med de nordiske

lande samt med øvrige lande omkring Nordatlanten, vedrørende sikkerhed i Nordatlanten,

specielt med hensyn til redningsarbejde. Vestnordisk Råd opfordrer til, at der satses på fælles

øvelser omkring redning samt koordination vedrørende mulige katastrofe i Nordatlanten.

Forslaget fik under førstebehandlingen kun tilslutning fra et mindretal, og blev ikke henvist til

udvalgsbehandling. Der er ikke fremsat ændringsforslag.

Er der nogen der ønsker bemærkninger? Det er ikke tilfældet.


Og nu skal vi have en afstemning om forslaget. Dem der stemmer for forslaget, bedes rejse

sig.

Der er ingen.

Dem der er imod forslaget, bedes rejse sig.

11 imod.

Dem der undlod at stemme, bedes rejse sig.

16 undlod at stemme.

Dermed blev den støttet af 11, og der var 15 der undlod at stemme, og der er ikke nogen der

er imod.

Og dermed er den sag blevet færdiggjort således. Og det skal vi meddele overfor Vestnordisk

Råd. Og dermed er vi færdige med dette dagsordenspunkt.

Der er ingen, der har bedt om ordet / Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Vi skal derfor til

at afslutte 2. behandlingen af forslaget.

Palle Christiansen, Landstingsmedlem, Demokraterne.

Så vidt jeg kunne forstå i de oversættelser jeg fik, med hensyn til den måde der blev talt

stemmer på, så lød det som om der var først 16 der undlod at stemme, og så videre. Jeg vil

godt lige have, at der bliver læst ordentligt op, hvordan afstemningsresultatet blev.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

(tolkeboksen er slået fra)


11. mødedag, fredag den 12. oktober 2007.

Punkt 28

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds

rekommandation nr. 5/2007 om at opfordre Færøernes Landsstyre, Grønlands

Landsstyre og Islands Regering til at øge forskningssamarbejdet omkring størrelserne

af bestandene af de vigtigste arter af fiskebestande inden for landenes søterritorier, især

de fælles bestande, og til at koordinere undersøgelsesmetoderne for derigennem at lette

en realistisk sammenligning mellem landene. Samtidig opfordres regeringerne til at

sikre at der laves undersøgelser af årsagssammenhængen mellem på den ene side

bestandsstørrelser, og på den anden side miljøfaktorer, rovfiskeri og fiskeri, og at der

etableres en effektiv formidling af informationer mellem landene om udbredelsen af

fiskebestande og havpattedyr.

(Delegations formanden)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

.... for derigennem at lette en realistisk sammenligning mellem landene. Samtidig opfordres

regeringerne til at sikre, at der laves undersøgelser af årsagssammenhængen mellem på den

ene side bestandsstørrelser, og på den anden side miljøfaktorer, rovfiskeri og fiskeri, og at der

etableres en effektiv formidling af informationer mellem landene om udbredelsen af

fiskebestande og havpattedyr.

Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og er blevet behandlet

dér. Og der er således også blevet afgivet betænkning om forslaget, og den er også blevet

omdelt.

Et flertal udvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, har i betækningen

indstillet forslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget, bestående af Demokraterne, har i betækningen indstillet forslaget til

vedtagelse.


Der er ikke fremsat ændringsforslag.

Er der nogen der nogen bemærkninger? Det er ikke tilfældet.

Og nu skal vi have afstemning om forslaget. Det er så flertallet fra Siumut, Inuit Ataqatigiit

og Atassut har i betækningen indstillet forslag til forkastelse, og et mindretal i udvalget,

bestående af Demokraterne, har indstillet forslaget til vedtagelse.

Dem der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

7 for.

Dem der er imod, bedes rejse sig.

21 imod.

Det er så samtlige tilstedeværende der har været med til at afgive stemme.

Dermed skal man sørge for at afslaget til forslaget kommer i hænde til Vestnordisk Råd.


11. mødedag, fredag den 12. oktober 2007.

Punkt 29.

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds

rekommandation nr. 6/2007 om at opfordre Færøernes Landsstyre, Grønlands

Landsstyre og Islands Regering til at sikre, at der udarbejdes obligatorisk

undervisningsmateriale om kvinders forskellige vilkår og betingelser i Arktis og om

menneskerettigheder. Undervisningsmaterialet skal tage sigte på elever på

ungdomsuddannelserne. Målet er, at sætte gang i diskussionen om ligeretsspørgsmål og

øge forståelsen for, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder uafhængige af

kultur, samt at bidrage til øget indsigt i kvinders forskellige vilkår og betingelser i

Arktis.

(Delegationsformanden)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er punkt 29. Det er Forslag til Landstingsbeslutning om at Landstinget tilslutter

sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 6/2007 om at opfordre Færøernes Landsstyre,

Grønlands Landsstyre og Islands Regering til at sikre, at der udarbejdes obligatorisk

undervisningsmateriale om kvinders forskellige vilkår og betingelser i Arktis og om

menneskerettigheder. Undervisningsmaterialet skal tage sigte på elever på

ungdomsuddannelserne. Målet er, at sætte gang i diskussionen om ligeretsspørgsmål og øge

forståelsen for, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder uafhængige af kultur, samt at

bidrage til øget indsigt i kvinders forskellige vilkår og betingelser i Arktis.

Det skal udtales, at forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling. Og der

er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet

forslaget til vedtagelse, og der er ikke blevet fremsat ændringsforslag.

Jeg skal spørge, om der er nogen der bemærkninger? Det er ikke tilfældet.

Og nu vi have afstemning om forslaget.


Dem der er stemmer for forslaget, bedes rejse.

Det er så samtlige tilstedeværende, 28 for, har været med til at afgive stemme.

Dermed er forslaget blevet vedtaget.


11. mødedag, fredag den 12. oktober 2007.

Dagsordenens punkt 75.

Beslutningsforslag om, at Landsstyret senest til Landstingets Efterårssamling 2008

fremsætter et lovforslag om, at der kræves varselspligt i forbindelse med planer om

masseafskedigelser.

(Siumuts Landstingsmedlemmer)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

og Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og nu er vi nået til dagsordenens punkt 75, Beslutningsforslag om, at Landsstyret senest til

Landstingets Efterårssamling 2008 fremsætter et lovforslag om, at der kræves varselspligt i

forbindelse med planer om masseafskedigelser. Og der er Siumuts landstingsgruppe der har

fremsat forslaget. Og på vegne af dem, så er det Lars Emil Johansen der fremlægger forslaget.

Værs'go.

Lars Emil Johansen, Forslagsstiller, Siumut.

Det er ikke noget særsyn i vort land, at der i virksomheder med mange ansatte sker

afskedigelser af flere medarbejdere samtidig, selvfølgelig afhængigt af virksomhedens

arbejdsmæssige og økonomiske situation. Disse uvarslede afskedigelser påvirker naturligvis

de ansatte, og påvirker naturligvis også den offentlige sektor økonomisk, som er meget svær

at komme over.

Da der allerede er en bevidsthed om disse hændelser, uden at komme med eksakt eksempel,

anser vi det fra Siumut som en stor nødvendighed, at der, i forbindelse med planer om

afskedigelser i en virksomhed, ved lov bliver indført varslingspligt.


Vi kræver hermed, ved dette beslutningsforslag, om at Landsstyret til Landstingets

Efterårssamling 2008 fremsætter et lovforslag om varslingspligt, i forbindelse med planerne

om masseafskedigelser.

Herudover kræver vi, såfremt lovforslaget godkendes af Landstinget, at Landsstyret, i

forbindelse med udarbejdelsen af loven, inddrager samtlige relevante organisationer.

Herudover henviser vi til det vedlagte bilag, der hører til lovforslaget, som kan bidrage til

Landsstyrets udarbejdelse af et lovforslag.

Ved fremlæggelse af dette lovforslag, ønsker vi en god debat i Landstinget. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Lars Emil Johansen, Siumut, der fremlægger på vegne af Siumuts

landstingsmedlemmer. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelser.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelse, Atassut.

Tak. Landsstyret takker for Siumuts landstingsmedlemmers interessante og relevante

beslutningsforslag.

Indledningsvis skal det nævnes, at der i Grønland ikke kræves varslingspligt i forbindelse med

planer om masseafskedigelser, såfremt parterne ikke har underskrevet en kontrakt.

Da forslaget kræver inddragelse af arbejdsmarkedets parter, skal man sende forslaget til

høring hos parterne, herunder kommunerne samt de berørte instanser. I forbindelse med

modtagelsen af høringssvarene, kræves disse en indarbejdelse i lovforslaget.

Set i lyset af udarbejdelsen og høringen og høringssvarene, i samråd med kommunerne og

arbejdsmarkedets parter, vurderer parterne at 2. behandlingen udskydes til forårsmødet 2008.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.


Det var Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser. Og nu

går vi over til partiordførerne, først Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Da Siumuts landtingsgruppes beslutningsforslag om, at Landsstyret senest til Landstingets

Efterårssamling 2008 fremsætter et lovforslag om, at der kræves varselspligt i forbindelse

med planer om masseafskedigelser bliver besvaret positivt fra Landsstyret siger vi tak fra

Siumut.

Siumut vil gøre det klart, der vil blive mere tryghed for mange arbejdstagere og arbejdsgivere

når der er lovgrundlag for at varselspligt, i forbindelse med eventuelle planer om

masseafskedigelser, også for Hjemmestyret og kommunerne. Alle ved jo, at det bruges ekstra

mange penge til hjælpeforanstaltninger i forbindelse med masseafskedigelser, derfor bliver

det nødvendigt inden masseafskedigelser at arbejdsgiverne, arbejdstagerne og kommunen i

fællesskab at forhandle om, hvad der eventuelt kan gøres.

Her i Grønland oplever vi oftest masseafskedigelser i fiskeindustrien, selvfølgelig også når

virksomheder bliver nødsaget til at lukke. Det vil sige, at problemet opleves i samfundet i

vores hverdag, så det er nødvendigt at realisere forslaget.

Landsstyret skriver i sit svarnotat, at der i Grønland ikke kræves varslingspligt i forbindelse

med planer om masseafskedigelser, såfremt parterne ikke har underskrevet en kontrakt, og at

forslaget kræver inddragelse af arbejdsmarkedets parter og at forslaget skal sendes til høring

hos parterne, herunder kommunerne samt de berørte instanser. Landsstyret skriver endvidere,

at i og med at høringen tager tid, ønsker landsstyret at 2. behandlingen udskydes til

landstingets forårsmøde. Det accepterer Siumut.

Med disse bemærkninger henstiller Siumut, at forslaget inden 2. behandling behandles i

landstingets erhvervsudvalg.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Ruth Heilmann, Siumut. Og nu er det Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit.

Værs'go.


Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse at denne opgave bør lægges op til forhandling mellem de

berørte virksomheder og arbejdstagernes organisationer, emnet kunne tilføjes en

overenskomst.

Inuit Ataqatigiit er enige med landsstyret i at forslaget skal sendes i høring hos de relevante

parter inden andenbehandling.

Det fremlagte lovforslag bør kvalitetssikres inden det sendes i høring, også med hensyn til

eventuelle overenskomster.

Som Inuit Ataqatigiit sagde under behandlingen af Johan Lund Olsens forslag på

Efterårssamlingen 2006: (Jeg citerer)

”I lyset af de seneste års privatiseringer af de offentligt ejede virksomheder og særligt i

forhold til strukturreformen er dette ikke tilfredsstillende. Jeg foreslår derfor, at der træffes

Landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges, at fremsætte forslag til lovfæstede regler

om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse i Grønland og at landsstyret i

samråd med arbejdsmarkedets parter snarest igangsætter det lovforberedende arbejde.

I de senere år er forholdene i erhvervsmæssige anliggender under ændring; problemerne da

Riget alene var arbejdsgiver er anderledes i dag, vi kan da stille spørgsmålstegn ved, om

arbejdstageres retstilling er god nok i dag under privatiseringens tidsalder. På det sidste viser

hændelserne, at forholdene på en arbejdsplads kan ændre sig fra yderlighed til yderlighed fra

dag til dag, og dette får negative konsekvenser for arbejdstageres erhvervsvilkår, og vi kan

allerede se, at dette har medført tunge vilkår for de omtalte.

I de kommende år vil der ske store strukturændringer i de offentlige arbejdspladser, som vil

have konsekvenser for arbejdstageres vilkår i forhold til deres arbejdsplads. Derudover må

man i forhold til erhvervsfremme påregne, at store internationale virksomheder vil etablere

store virksomheder i vort land.

Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at det er på tide at sikre en lovgivning i forhold til bedre

retstilling for arbejdstagere, når virksomheder sælges, når der sker ejerskifte eller fusioner,

eller når store udenlandske virksomheder opretter virksomheder i Grønland.


I de nordiske lande og i Danmark sikres arbejdstagernes retstilling på to måder; for det første

ved overenskomster mellem arbejdstager og arbejdsgiver, og for det andet igennem

lovgivning” (citat slut)

Dette forslag bør nyde fremme på de områder, hvor der ikke er allerede er overenskomster der

dækker det.

Med disse bemærkning indstiller vi at forslaget ikke imødekommes, på nuværende tidspunkt,

men sendes i høring, efter endt høring kan vi tage det op i erhvervsudvalget, anden

behandling kan foregå på forårssamlingen 2008.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Demokraterne er grundlæggende af den opfattelse, at forhold på arbejdsmarkedet, der

vedrører opsigelsesvarsler henhører under overenskomsterne.

Såfremt Landstinget pålægger Landsstyret at fremsætte et lovforslag, hvori der kræves

varselspligt i forbindelse med planer om masseafskedigelser, blander vi os unødigt i, hvad

arbejdstager og arbejdsgiver kan indgå af aftaler.

Såfremt en lønmodtager vil sikre sin egen fremtid har denne flere muligheder. Vedkommende

kan vælge at lade sig repræsentere af en fagforening eller indgå en individuel kontrakt med

sin arbejdsgiver.

Ved førstnævnte mulighed indgås normalt en overenskomst mellem lønmodtagerens faglige

organisation og arbejdsgiverne på den anden side. Her har arbejdsmarkedets parter alle

muligheder for at forhandle. Det er også i aftalerne reguleret, hvilke midler, såsom strejke og

lock out, parterne kan anvende m.h.t. at overbevise hinanden om deres respektive

synspunkter.


Når en person indgår en individuel kontrakt med sin arbejdsgiver, har vedkommende også

mulighed for at konsultere sin fagforening eller eventuelt en advokat inden underskrivelsen.

Demokraterne tror ikke på, at der findes nogle arbejdsgivere, der uden grund pludselig finder

på at masseafskedige lønmodtagere. Der er formodentlig hver gang en gyldig årsag. Hvis man

bruger fabrikslukninger som eksempel, så har det altid været af økonomiske årsager.

Demokraterne mener ikke, at vi kan påtvinge en arbejdsgiver en unødig udgift, der ikke kan

indgås aftale om mellem arbejdsmarkedets parter.

Indblanding fra Landstingets side i denne sag vil være at underminere arbejdsmarkedets

mekanismer og parternes forhandlingsmuligheder overfor hinanden.

Såfremt Landstinget alligevel vælger at fremme dette forslag vil jeg ikke undlade at

kommentere Landsstyrets svarnotat, hvoraf det fremgår, at beslutningsforslaget skal sendes i

høring inden 2. behandlingen, som i givet fald skal udskydes til forårssamlingen 2008.

Demokraterne finder det særdeles betænkeligt, at Landsstyret ønsker at sende et

beslutningsforslag om et lovforslag i høring allerede inden Landsstyrets eget lovforslag

udfærdiges.

Såfremt høringsparterne skal have mulighed for at fremkomme med deres indlæg på et sagligt

grundlag, skal selve høringen først finde sted efter Landsstyrets jurister og fagfolk har

udfærdiget et lovforslag med dertilhørende bemærkninger.

Demokraterne anbefaler dog, at forslaget ikke nyder fremme.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og nu er det Emilie Olsen, Atassut. Værs'go.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende bemærkninger til nærværende

beslutningsforslag om, at Landsstyret senest til Landstingets Efterårssamling 2008 fremsætter

et lovforslag om, at der kræves varselspligt i forbindelse med planer om masseafskedigelser:


Det er desværre ikke noget særsyn at arbejdere, især de timelønnede arbejdere, af forskellige

årsager pludseligt og uden varsel bliver sendt hjem fra arbejdet.

Såfremt der skal forebyggelse af sådanne situationer og såfremt der så vidt som muligt skal

sikres at arbejderne ikke udsættes for en situation hvor de lige pludseligt ikke længere har

nogen indtægt, kan vi fra Atassut godt se at Siumut´s nærværende forslag kan være med til at

løse dette problem.

Men eftersom forslaget berører både offentlige og private arbejdsgivere og arbejdspladser,

finder vi det fra Atassut nødvendigt at forslaget bliver behandlet med omhu.

Med disse ord, skal vi fra Atassut indstille nærværende forslag til behandling hos

Landstingets Erhvervsudvalg forinden andenbehandlingen

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Emilie Olsen, Atassut. Og nu er det Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit

Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere Siumuts Landstingsmedlemmers forslag således:

Indledningsvis skal vi atter indskærpe at vi fra Kattuseqatigiit Parti aldrig har accepteret

afskedigelser af personale fra dag til dag, også især, hvad angår fabriksarbejderne.

Vi vil derfor indstille i første omgang høring af alle relevante samt SIK og

arbejdsgiverforeninger inden sagens 2.behandling, med henvisning til vores bemærkninger i

punkt 76, idet forslaget i princippet er samme som foran.

For derved at sikre god og forståelig udformning af loven.


Med disse bemærkninger indstiller jeg høring af alle relevante inden sagens 2.behandling og

færdigbehandlingen foretages i FM 2008.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Kattusseqatigiit Partiiat, Anthon Frederiksen. Og det Lars Emil Johansen, på

vegne af forslagsstillerne.

Lars Emil Johansen, Forslagsstiller, Siumut.

Jeg siger tak til dem der støtter vores forslag. Det er både Siumut og Atassut der støtter vores

forslag. Og det samme til Kattusseqatigiit Partiiat, mange tak.

Og uden at kommentere disse yderligere, så er det til Inuit Ataqatigiits ordfører Esmar

Bergstrøm og Jens B. Frederiksen på vegne af Demokraterne. Jeg vil lige kommentere deres

ordførerindlæg.

Først overraskede det mig så ikke så meget, at med hensyn til beskyttelse af medarbejdernes

vilkår og vores forslag blev uvenligt taget til stilling fra Demokraterne. Fordi plejer at vide i

hvilken retning de forskellige partier vender hen til. Der er nogen der er mere for

medarbejdere og arbejdsgiverne. Og i henhold til min mening, så er Demokraterne mod

arbejdsgiverne, og at derfor at de fremkommer med en udtalelse næsten på vegne set fra

arbejdsgivernes side. Det er jeg ikke så meget forbavset over.

Men det at Demokraterne siger, at med hensyn til lovgivning, og med en beslutning at der

ikke sker masseafskedigelser, så vil vi blande ind i forhandlingen. Runden hos begge parter,

det er ikke korrekt. Fordi vi har en funktionærlov, vi har en tjenestemandslov, og

tjenestemænd og funktionærer bliver, i forbindelse med deres ansættelser, og hvilke vilkår og

vi kan have det. Og hvis vi skal lovgive om dem, hvorfor kan vi ikke lovgive det samme til

medarbejderne og til lønmodtagerne, selv om det ikke er så tydeligt som loven til

funktionærer og tjenestemænd, men kommer tætter på dem, og kan beskytte dem. Derfor

undrer det mig endnu mere, at Inuit Ataqatigiit, som plejer at sige det at beskyttelse eller

forsvar for lønmodtagerne, og deres udtalelse er meget uklar, og sammenligner alt for meget

til de danske forhold.


Og med hensyn til at virksomhederne, i forbindelse med ny ejer, og at den kommer for meget

ind på de forhold. Jeg mener, at det som Inuit Ataqatigiits ordfører, fordi de snakkede på

dansk, så ordet de bruger, at det ikke imødekommes på nuværende tidspunkt. Altså den kan

måske forstås derhen ad. Jeg håber, at det ikke er et egentligt afslag, men at man kan have en

dialog forslaget.

Altså det er ikke for sjov skyld at vi fra Siumut har stillet sådan et forslag. Det er med hensyn

til lønmodtagernes organisation, at vi har gennemført denne sag, i tæt samarbejde. Der er

behov blandt lønmodtagerne, ligesom Atassuts Emilie Olsen, at der er mange personer der

bliver berørt af dette, og derfor er der behov for beskyttelse af disse.

Og derfor siger jeg tak til Landsstyret, at de tager vel imod pålæg om at få udarbejdet sådan

en lov. Og når den er blevet kommenteret af Landsstyremedlemmet for Erhverv, og med

hensyn til at Landstingets 2. behandlingen sker til forårssamlingen 2008, og det siger jeg tak

for.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Lars Emil Johansen, Siumut. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Erhverv,

Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelse, Atassut.

Ja, tak. Altså på vegne af Landsstyret siger jeg tak til partiernes ordførere. Og jeg har også

lagt mærke til, at samtlige partier, undtagen Demokraterne, meget klart, med hensyn til

forslaget fra Siumut, er blevet givet afslag for. Men de resterende partier, det vil sige Siumut,

Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiiat ønsker at den bliver behandlet i relevant

udvalg, altså i Landstingets Erhvervsudvalg, med omhu. Og det var så den indstilling de går

ind for.

Og derfor, med hensyn til den flerårige der har været debatteret, ligesom Siumut har stillet

forslag om, finder vi det vigtigt fra Landsstyret, at de berørte parter, især

lønmodtagerorganisationerne og kommunerne bliver hørt. Derfor ser vi frem til udvalget, med

hensyn til at vi kan deltage i udarbejdelsen af denne sag på en ordentlig måde.


Altså som sagt, i forbindelse med det videre arbejde, så skal den blive behandlet i

Landstingets Erhvervsudvalg.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit.

Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit sagde også, at vi er enige med Landsstyret i at forslaget skal sendes i høring

hos de berørte, relevante parter, inden 2. behandlingen. Og vi sagde også, at det skulle

kvalitetssikres. Og vi sagde også, at det skulle nyde fremme, på de områder hvor der ikke

allerede er overenskomster. Det betyder, at vi ikke vil blande os i overenskomsterne.

Og så sluttede vi af med at sige: ”Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget ikke

imødekommes på nuværende tidspunkt, men sendes i høring. Efter endt høring, kan vi tage

det op i Erhvervsudvalget, og 2. behandlingen foregår på forårssamlingen 2008.”

Det betyder, at vi gerne vil sikre os, at alle berørte parter de høres, inden vi tager stilling til

lovforslaget. Vi ønsker også en kvalitetssikring af lovforslaget, således at alle de involverede

kan komme med deres med, inden vi træffer en beslutning om hvad der skal gøres.

Der er direkte fremlagt et lovforslag. Om det er godt nok eller ej, det skal jeg ikke gøre

kyndig på. Jeg er ikke jurist. Men jeg synes, at det skal være jurister der finder ud af om det er

godt nok eller ej, som det ser om. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var så Esmar Bergstrøm fra Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Godmand Rasmussen, Atassut.

Efterfølgende Jens B. Frederiksen.

Godmand Rasmussen, Landstingsmedlem, Atassut.

Ja, tak. Dette forslag, altså Siumuts Landstingsgruppes forslag, er meget vellykket. Og det

kom jeg herop, og det er glædeligt. Men det er ordet, det som jeg finder lidt mærkeligt, og jeg

kommer herop. Og i forbindelse med vores ordfører fra Atassut, og den gode tak de fik, det er

også glædeligt.


Det er med hensyn til overskriften, at der kræves varselspligt i forbindelse med

masseafskedigelser. Det er netop det jeg siger, at hvis vi skal forskelsbehandle folk, så har vi

også nogle virksomheder, som blandt andet har seks medarbejdere. Og derfor vil jeg gerne

vide, at i forbindelse med planer om masseskedigelser, om der er nogen begrænsning. Og jeg

vil gerne have at disse bliver præciseret.

Der er nogle medarbejder der går, hvor der er fire medarbejdere. Der er nogen med 5

medarbejde. Der er 6 og 10, og der er nogen med 100 medarbejdere. Og her, hvis der var tale

om en stor virksomhed, for eksempel en fabrik, så er meningen god nok i sig selv, men hvis

der er tale om en mindre virksomhed, som har stabile medarbejdere i flere år, måske 6

medarbejde. Og derfor, hvis det kan blive præciseret mere enssynet i udvalget, så vil det være

godt, således, at hvem som helst der kan arbejde.

Fordi det kan jo også være sådan, at en virksomheder haft for få, at man tilsidesætter den.

Altså overskriften er god nok, men jeg mener at der er behov for en præcisering. Det er lige

netop jeg skal gå ind for, at jeg støtter forslaget, og finder det meget vellykket. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Godmand Rasmussen, Atassut. Og nu er det Jens B. Frederiksen fra

Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Ja, tak. Til Siumuts ordfører Lars Emil Johansen han sagde, vi kan få udarbejdet andre

retningslinier i forbindelse med lovgivningen. Han kom med et eksempel med funktionnærog

tjenestemandsloven, og det er korrekt. Men forskellen ligger i, at de er nogen der hører

under det offentliges myndigheder hos kommunerne, hos Grønlands Hjemmestyre. Det er

altså ”vores egne medarbejdere”, og derfor er der forskel på dem.

Men her snakker vi om medarbejdere udover Grønlands Hjemmestyre og kommunerne. Det

vil sige lønmodtagere og arbejdsgivere. Og i henhold til min mening, så har vi ikke taget

uvenligt imod medarbejderne. Det er heller ikke sådan at vi er imod fra Demokraterne til

medarbejderne. Og det er heller ikke sådan at vi fra Demokraterne forsvarer arbejdsgiverne.


Vi vil meget gerne opfordre til, at arbejdsgivernes tre foreninger samt

lønmodtagerforeningerne, forhandler sig frem. Og det vil vi gerne opfordre til.

Og i henhold til vores mening, så er det korrekt at de selv udarbejder deres retniningslinier. Vi

er blot imod, at vi på lovgivningsvis bestemmer hvordan de skal forholde sig til hinanden.

I henhold til vores mening, så er det jo samtlige der omhyggeligt kan opnå deres eget krav ved

forhandling. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Jens B. Frederiksen fra Demokraterne. Og nu er det Lars Emil Johansen,

Siumut.

Lars Emil Johansen, Forslagsstiller, Siumut.

Først til Inuit Ataqatigiit's ordfører og hans præcisering. Jeg mener, at det har været lidt

problem her, at lovforslaget, om hvordan den kan ses ud, at vi har lagt et bilag, det er man

ikke så vant til i vores fremgangsmåde her i Landstinget, Fordi Landsstyret er dem der får

udarbejdet lovforslag. Eller det er Landstingets sekretariat.

Men det er i orden, at vi Landstingsmedlemmer også kan fremsætte lovforslag. Og det er på

baggrund deraf at vi har fremsat et udformet lovforslag. Og det vi har ellers tænkt på det. Men

vi har medtage dette, og fået den uddelt som et bilag. Og den kan også ses. Det er også den

der vil blive sendt til høring.

Der er ikke noget som helst i vejen for at hvem som helst kan fremsætte lovforslag. Enten

Landsstyrets og Landstingets jurister skal vurdere det der skal vurderes som juridisk. Men

lovarbejdet er kun jura, men lovarbejdet er også politik. Og på baggrund deraf så har vi

fremsat et lovforslag fra vores parti.

Og selvfølgelig, hvis man vil sikre at den skal udbejdes bedre, så værs'go, hvis der ikke er

nogen der kan fremsætte et bedre forslag.

Og her, med hensyn til lønmodtagerorganisationerne, og sammen med deres jurister, har vi

fået udarbejdet lovforslaget, i samarbejde med det.


Med hensyn til Godmand Rasmussen's udtalelser så mener jeg, at i forbindelse med

behandlingen i udvalget, og i forbindelse med høring, så kan man særskilt behandle dette,

med hensyn til hvordan man skal få vurderet masseafskedigelser. Jeg kan forstå, at

virksomheder med ikke mange ansatte, hvordan deres placering kan være. Og det kan man få

sikret i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Og man kan også prøve på at få dem vurderet, i

samarbejde med de relevante organisationer.

Og til Jens B. Frederiksen så skal jeg udtale, at jeg mener at funktionærloven, og den kun skal

være gældende for medarbejdere under det offentlige, det kan ikke siges som sådan. Fordi der

er ikke noget til hinder for at private virksomheder kan indgå aftaler med deres medarbejdere,

i henhold til funktionærloven.

Det er heller ikke afhængig af hvor og hvem der arbejder hvorhenne. Jeg sagde bare, at hvis

vi kan lovgive omkring tjenestemænd og funktionærer, at deres arbejdsvilkår kan være

betryggende, hvorfor kan vi ikke gøre det samme, og være umuligt overfor lønmodtageren.

Det er muligt, det er afgørende viljen. Og da viljen er tilstede af flertallet, så siger jeg tak for

det.

Og med disse bemærkninger siger jeg endnu en tak til bemærkningerne fra partierne.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og selv da det kan være usikkert for tilhørerne, så kan jeg lige udtale, Siumuts lovforslag er

blevet bilagt et bilag, med et endeligt lovforslag med tretten paragraffer. Og der står, det er

noget som Landsstyret kan tage som udgangspunkt i deres stillingtagen fra Landsstyret.

Og den næste er Emilie Olsen, Atassut.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Først er jeg glad for at man fremsatte sådan et lovforslag fra Siumut. Og vi værdsætter også

fra Atassut, fordi vi må også lige vide, at vi landstingsmedlemmer som politikere, at op imod

højtiderne så er der mange medarbejdere der ligere pludselig kan blive afskediget. Og her er

det ikke kun lønmodtagere. At hvis man tænker på Royal Greenland, så er det også fiskerne


der kommer til at mangle indhandlingssteder. Det er så dem der bliver ramt. Det er ikke kun

familierne fra lønmodtagerne, men også ramme mange i samfundet. Det kan vi ikke undgå.

Og hermed, at man laver en lov omkring lønmodtagerne, eller hvem man vil lovgive om, så

mener jeg at vi alle sammen må støtte meningen, at når der sker noget, så råber man politisk.

Hvorfor er der så mange lønmodtagere der lige straks bliver afskediget.

Hvis vi skal komme over den, så må vi fremsætte et lovforslag. Derfor mener jeg ikke, at der

er grund til at skændes om den, når meningen er så klar og godt.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Emilie Olsen, Atassut. Og nu er det Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit

Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Ja, fra Kattusseqatigiit Partiiat accepterer vi aldrig afskedigelser af personale fra dag til dag,

og det vil jeg lige komme tilbage til, det sagde jeg i vores ordførerindlæg. Især fordi vi er

vidende om, at netop i disse år på lønmodtagersiden og uddannelsesniveauet, så er det

beklageligt at dem der ikke har dokumentation eller dem der er ufaglærte i Grønland, det er

den allerstørste gruppe.

Ja vistnok sidste år, så var det ud af en arbejdsduelig arbejdsstyrke på 26.000, så er der

ufaglærte, og at de skal have en større beskyttelse fra lovgivningssiden, det værdsætter vi

meget fra Kattusseqatigiit Partiiat. Det er også derfor, i forbindelse med lovgivning, at disse

og deres modparter, altså arbejdsgiverne, i gensidig forståelse med dem, så ønsker vi at man

laver en høring, hvis vi skal lave en ordning, der er lovforslag der tilfredstiller alle.

Fordi vi er vidende om, at vi selv plejer at klage meget over, især når mange

fabriksmedarbejdere bliver sendt hjem fra dag til dag, eller bliver afskediget fra dag til dag,

dette er til lønmodtagerfamilien meget, meget kedeligt. Og derfor, at disse bliver lovsikret og

beskyttet, det er den mening vi har.


Og med hensyn til Godmand Rasmussens udtalelse om, at med hensyn til masseafskedigelser,

altså hvis man skal betragte dem under ét, så er det godt nok at man ikke laver en

antalsbegrænsning. Altså de ufaglærte uden bevis, at alle disse bliver beskyttet.

Jeg mener, at det er nødvendigt at sikre dem, uanset om der er tale om en enkelt medarbejder

der er ufaglært, at med hensyn til at vedkommende kan blive afskediget sådan umiddelbart, så

mener vi at det er vigtigt, at ligesom alle andre kan man lovgive om det og tage bestemmelse

om.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det Palle Christiansen,

Demokraterne.

Palle Christiansen, Landstingsmedlem, Demokraterne.

Ja, tak. Denne her debat den afslører jo desværre ting om denne her lovgivende forsamling i

dag. Det første der jo ligesom er tydeligt, det er at Atassuts som liberalt parti ikke længere kan

kalde sig et liberalt parti. I går ind nu og tager ansvaret fuldstændig væk fra arbejdsgiverne.

Så det er blevet tydeligt i dag, at Atassut blot er blevet en forlængelse af partiet Siumut.

Med hensyn til kravet om varsling, der er det sådan at det er forhandlingsparternes ansvar. Og

det er et ansvar de både vil, kan og skal leve op til selv. Det er ikke noget vi skal lovgive om.

Vi skal ikke gå ind og blande os i de forhandlinger. Det er fuldstændig utidigt.

Men hvis man egentlig kigger på det forslag, som det er Siumut her kommer med, hvor reelt

er problemet så? Hvem er det der fyrer i hobetal i det her land? Hvornår er det vi ser at folk de

bare blive masseafskediget? Det kan kun ske ved én reel ting, og er når fabriksejerne har

lukket fabrikker. Hvem er det der ejer fabrikkerne der går hen og lukket? Det gør samfundet.

Hvem har siddet i de selskaber der har lukket de fabrikker? Det er meget sjovt at huske på,

ikke?

Her i Grønland der er det sådan, at der er en enorm mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er

mange virksomheder der skriger på stabil arbejdskraft. Så det er i hvert fald ikke fra

arbejdsgivers side at man har lyst til at gå ud og fyre folk i hobetal. De gange hvor man ser at

der er en hel masse mennesker som pludselig står uden arbejde i perioder, det er fordi der har


manglet råvarer til fabrikker. Og når det sker, så er der et andet socialt sikkerhedsnet der

bliver spændt ud under dem. Så det problem er ikke så stort som Siumut vil gøre det til.

Man kunne så også spørge partiet Siumut, som jo siger at de har gennemtænkt det her forslag

rigtig godt, vil det her forslag, I kommer med her, vil det også gælde for den udenlandske

arbejdskraft, som i øjeblikket er ved at blive importeret til Grønland, fordi man ikke i

Grønland kan finde stabil arbejdskraft.

Hvis nu man importerer 250 polakker og siger, nu arbejder de på fabrikkerne, fordi de møder

hver eneste morgen, de arbejder til de får fri, og de er der også når de har fået løn. Så har vi

lige pludselig en stabil arbejdskraft, som en arbejdsgiver ikke har særlig meget lyst til at sende

hjem. Fordi de er sikrer en høj produktivitet, og de sikrer et godt overskud på fabrikkerne.

Hvad sker der så den dag hvor vi lige pludselig siger, vi har faktisk 250 hjemmehørende som

gerne vil have det arbejde. Gælder jeres varsling også for de nye medarbejdere, som har sikret

en ordentlig drift af virksomhederne?

Så man kan sige, at det problem som partiet Siumut her prøver at bringe op, det er slet ikke

noget problem. Det er noget som arbejdstager og arbejdsgiver nemt kan finde ud af selv.

Og man kan sige, nu skyder Landstingsmedlem Lars Emil Johansen Demokraterne i skoene,

at vi har taget uvenligt imod forslaget, og at vi taler arbejdsgivernes sag. Det gør vi

overhovedet ikke. Det har Jens B. Frederiksen, vores landstingsmedlem, også været inde på.

Man kunne så også spørge, taler Siumut så arbejdstagernes sag? Næ, det gør Siumut såmænd

heller ikke. Fordi havde det været et reelt problem fra arbejdstagernes side, så havde

fagforeningerne nok allerede for længe siden været ude på barrikaderne, og sagt til

Landstinget; kære venner, det her er et problem der skal tages seriøst. Og havde det været et

problem, så havde det nok været i kardinalpunkt i de forhandlinger der har været mellem

arbejdstager og arbejdsgiver. Og det har det ikke været. Og hvorfor har det ikke det? Fordi det

problem Siumut de her bringer op til overfladen, er ikke et reelt problem. Færdig.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.


Og det var så Palle Christiansen, Demokraterne. Og nu er det Lars Emil Johansen for en kort

bemærkning, da det er for tredje gang.

Lars Emil Johansen, Forslagsstiller, Siumut.

Altså jeg skal fatte mig i korthed, så skal jeg lige kommentere til Palle Christiansen. Jeg

mener at Demokraterne må være tilfreds med at de er i opposition, og ikke komme med en

læremesterpegefinger herfra. Jeg mener, at det er usmageligt. Jeg mener, at Demokraterne må

lære, at i forbindelse med debatten omkring lovgivning, alt det der kommer frem, det er ikke

sådan at der er nogen der har større viden.

Jeg må også sige overfor Palle Christiansen, at han lige peger på mig, og kommer med en

løftet pegefinger. Hvem er det der afskediger? Han siger det ellers som, at jeg har været en

direktion i en større virksomhed. Og man må afskedige privat arbejde. Og Landstingets

arbejde fra denne talerstol, at selv om man er medarbejder og direktion, så har man ansvar.

Hvis man arbejder for Landstinget, så har man ansvar for hele samfundet.

Jeg mener at Demokraterne har meget svært ved at få dem adskilt. Der er nogle polske og

lignende, om der er nogen forskel.

Jeg mener at Palle Christiansen sagde, at der ikke er noget problem, at det er meget

ubegrundet. Det er i samarbejde med lønmodtagerne vi har fået udarbejdet forslaget. Her har

ansættelse...... i Tysland, at hvilken arbejdsvilkår, så kan man også sige.

Og med hensyn til faglært og ufaglært, så skal jeg lige sige, at den Amos Amossen, en

berømt digter, sagde at det er meget vigtigt med faglært. Men det allervigtigste er, at man skal

være dygtig. Det gælder også med hensyn til politik.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Lars Emil Johansen, Siumut. Og nu er det Knud Kristiansen, Atassut.

Knud Kristiansen, Landstingsmedlem, Atassut.

Ja, tak. Med hensyn til Palle Christiansen fra Demokraterne, den vil jeg lige kommentere.


Idet Palle Christiansens udsagn fra Demokraterne kan vendes om, at Atassut ikke længere er

libetalt. Det er slet ikke tilfældet. Hvis man har en liberalistisk tankegang, så skal det ikke

medføre at man er alt for meget liberal.

Ja, Demokraterne kalder sig måske socialliberale. Det kan også vendes. Men det er ikke det,

det drejer sig om.

Med hensyn til vores ordfører Emilie Olsen tidligere, med henvisning til hendes udsagn. Det

drejer sig om de mange medarbejdere som har fået en uddannelse, og dem der har en

begrænset faglig viden, det vil vi også gerne være med til at fremme, at også de også får et

vist ansvar, således at de også får en varsel i forbindelse med fyringer. Også således at de

bliver sikret. Altså en varselspligt vil vi gerne sikre igennem lovgivning, således ligesom

Emilie Olsen har nævnt, at med hensyn til de familier som også skal kunne lave en

planlægning for deres eget liv....

.... for punktet.

båndskift

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Knud Kristiansen, Atassut. Nu er det Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Landstingsmedlem, Atassut.

Ja, først så skal jeg lige udtale, at Knud Kristiansen allerede har sagt det jeg ellers skulle sige,

og dem vil jeg ikke gentage.

Men til Demokraternes ordfører så vil jeg ikke undlade at sige, at hvor er et mærkeligt at

Siumut og Atassut har et samarbejde. Vi har et glædeligt og forståeligt samarbejde, og uden at

der er nogen der trykker oppefra.

Atassut er et gammelt er et gammelt parti. Demokraterne er et nyt parti. Hvis I er utilfredse

med jeres vilkår, så få dem løst. For hvis I ikke løser dem, så kan I ikke trække slæden i den

rigtige retning.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Godmand Rasmussen. Og så er det Jens B. Frederiksen fra Demokraterne for en

kort bemærkning.


Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Ja, tak. Det er lige som om at det vil være hensigtsmæssigt at Siumut partiet også burde kunne

få besvaret nogle af Palle Christiansens spørgsmål. Fordi han sagde blandt andet som et

eksempel, at når vi så importerer arbejdskraft udefra, på baggrund af mangel på arbejdskraft

her i Grønland, hvordan disse så skal være placeret. Vil de også være beskyttet under denne

lov?

Jeg kan tage som et eksempel i den lov, at for eksempel Ilulissat kommune, så har

fiskefabrikken kommet ind på at få importeret arbejdskraft udefra, fordi der er mangel på

arbejdskraft. Og det er heller ikke første gang vi plejer at både se og høre, og vi er vidende om

via pressen, at der er nogle fabrikker der står på grund af arbejdskraftmangel. Og der er også

nogle fiskere der ikke kan indhandle, fordi der er mangel på fabriksmedarbejdere. Og dette

problem oplever jeg meget klart, og det blev sagt meget klart til mig på min rejse i

Nordgrønland. Altså det er så fra samfundet, fra arbejdsgiverne.

Men der er behov for et samarbejde, fordi der er ikke grund til at beskytte den ene part alene.

Men her er det man tænker kun mod den ene part. Derfor sagde vi fra Demokraterne, at

arbejdsgiverforeningerne og lønmodtagerforeningerne kan selv løse dette problem, hvis det er

et problem. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og det var så et direkte spørgsmål til

Siumut. Lars Emil Johansen kan komme med en kort besvarelse.

Lars Emil Johansen, Forslagsstiller, Siumut.

Ja, vores forslag vedrører de grønlandske lønmodtagere, lønmodtager udefra kommende, og

hvilken de har, det vil stå i deres aftale. Vores forslag vedrører grønlandske lønmodtagere.

Vi har ikke råd til at lovgivningen vedrørende udenlandske borgere. Det kan jeg ikke

kommentere.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Dermed er, Anthon Frederiksen for en kort bemærkning.


Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

.... altså medarbejdere eller lønmodtagere, når de bliver beskyttet ad lovgivningens vej, så er

det også helt sikkert, at det med hensyn til deres forpligtelser og rettigheder på

virksomhederne vil respektere dem. Fordi når de føler sig at blive beskyttet, så kan man

måske opnå at de bliver mere stabile, og det er helt sikkert.

Og derfor, med hensyn til at forholdende er de forhold der er gældende i dag, det må ændres.

Vi mener, at vi har ansvar for det, at skulle gøre for det fra Landstinget. Fordi vi kan ikke blot

blive ved med at se på, at sådan en lønmodtager blot i løbet af få timer kan blive fyret fra dag

til dag. Og den må løses. Fordi det er også noget som lønmodtagerne har råbt om i lang tid.

Jeg mener, at det nu er på tide at man, med hensyn til grundlæggende beskyttelse af

lønmodtagerne, at vi lovgiver om den, og som skal vi også regne med, at efterfølgende, med

hensyn til anmodning om udefra kommende arbejdskraft, at de kan blive forstærket eller blive

formindsket.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Dermed er vi færdige med behandlingen af dette dagsordenspunkt, og bliver sendt til

Landstingets Erhvervsudvalg, og det er et flertal der ønsker det. Det skal også blive til tamme.


11. mødedag, fredag den 12. oktober 2007.

Dagsordenens punkt 72.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til, at vi i

Grønland får etableret én hjemmehørende bank med forsikringsafdeling.

(Siumuts Landstingsmedlemmer)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og nu er vi nået til dagsordenens punkt 72. Det er Forslag til landstingsbeslutning om at

Landsstyret pålægges at tage initiativ til, at vi i Grønland får etableret én hjemmehørende

bank med forsikringsafdeling.

Og det på vegne af Siumuts landstingsmedlemmer, så er det Ruth Heilmann der vil fremsætte

forslaget. Værs'go.

Ruth Heilmann, Forslagsstiller, Siumut.

Begrundelse:

Serviceringen og de dertil hørende gebyrer på de to banker i Grønland – GrønlandsBANKEN

og Sparbankvest Grønland er blevet mere og mere utilfredsstillende for befolkningen.

Banken har i dag egenkapital på 459 millioner kroner, og en balance på ca. 3 milliarder

kroner.

Hjemmestyret har med sin andel på 13,70 % og Nuna Fonden med sine 13,33 % de største

investorer her fra Grønland. Dermed bliver de fleste penge sendt ud fra Grønland, når banken

giver afkast til investorerne. For eksempel hvis vi i Grønland får afkast på ca. 16 millioner

kroner, bliver 50 millioner kroner sendt uf af landet til investorerne udefra – og det til trods

for at man i disse år sagtens kan bruge pengene her til lands.


Vi vurderer at der er brug for en forsikringsafdeling i banken, idet man herigennem kan

formidle det vigtige ved forsikringstegninger og bevidstgørelse om forsikringers betydning.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Ruth Heilmann, Siumut. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser og

Udenrigsanliggender med en besvarelse.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut.

Udenlandske investeringer

I disse år viser der sig nye erhvervsmuligheder indenfor blandt andet turisme, minedrift og

metalraffinering. Når mulighederne skal udnyttes, kræver det investeringer og

samarbejdspartnere. Grønland må tænke og handle internationalt, hvis målet om en

selvbærende økonomi skal blive til andet og mere end ord.

Udvikling af de nye erhverv forudsætter medvirken fra udenlandske investorer. Landsstyret

mener derfor, at udenlandske investeringer i Grønland skal modtages positivt på samme måde

som eksempelvis Royal Greenland A/S modtages positivt, når koncernen investerer i Polen,

Tyskland og Danmark.

Udenlandske investeringer bidrager med kapital og knowhow til den branche, der investeres i.

Det medfører som regel et positivt bidrag til samfundsøkonomien. Den øgede aktivitet

medfører flere arbejdspladser og flere skatteindtægter

Konkurrencelovgivningen

Konkurrence mellem virksomheder suppleret med en effektiv konkurrencelovgivning kan

forhindre urimeligt høje priser.

Virksomheder der sætter deres priser for højt må forvente konkurrence fra andre

virksomheder, der ser en mulighed for at tilbyde de samme produkter til en lavere pris.

Konkurrence mellem virksomheder sikrer således normalt, at priser ikke sættes for højt.

Dominans på et marked er imidlertid vanskeligt at undgå i vort tyndt befolkede land. Hvis en

dominerende stilling misbruges, kan Konkurrencenævnet gribe ind overfor misbrug ved at


give virksomheden påbud om at misbruget ophører. Domstolene kan desuden ilægge bøder

for misbrug.

Landsstyret fremlægger på den igangværende landstingssamling et forslag til landstingslov

om konkurrence. Vedtages forslaget bliver konkurrencemyndigheden mere slagkraftigt

overfor virksomhederne. Forslaget indebærer for eksempel udvidede beføjelser for

konkurrencemyndigheden til at bearbejde og analysere beslaglagte oplysninger, som kan

afdække eventuel ulovlig adfærd på markedet. Derfor forventes det, at det i fremtiden bliver

endnu sværere for virksomheder at misbruge en markedsdominans til at tage urimeligt høje

priser for sine produkter.

Konkurrencenævnets tidligere undersøgelser af markedet for bankydelser har ikke givet

grundlag for at konstatere misbrug af dominans. Alligevel er det fundet hensigtsmæssigt at

opretholde et skærpet opsyn med markedet i fremtiden ved at opdatere undersøgelserne med

jævne mellemrum.

Nogle bankgebyrer er aftalt af Hjemmestyret i servicekontrakter med Tele Greenland A/S og

KNI A/S. Servicekontrakterne gælder i de byer og bygder, hvor de kommercielle banker ikke

har filialer. Hjemmestyrets erfaring er at særligt den personlige betjening af bankkunder er

meget omkostningstung. I tyndt befolkede områder kan omkostningen ved en enkelt

transaktion derfor overstige 50 kr. Kun hjemmestyrets tilskud holder prisen nede for kunden.

Erhvervspolitikken

Landsstyrets erhvervspolitik i de seneste år har sigtet mod at mindske det offentlige

engagement i erhvervslivet. Der skabes et bedre investeringsgrundlag for nye virksomheder,

hvis disse ikke risikerer at møde konkurrence for offentlige selskaber.

Landsstyret har solgt aktier i flere helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber, og har

desuden anmodet de større hjemmestyreejede selskaber om at fokusere på selskabernes

kerneaktiviteter og ikke starte konkurrence med private.

Landsstyrets politik er i overensstemmelse med overvejelserne i Selvstyrekommissionens

betænkning, hvori det anbefales, at de Hjemmestyreejede selskaber koncentrerer sig om sine

kerneopgaver, mens andre opgaver enten privatiseres eller udliciteres.


Hvis Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af bank og forsikringsselskab, vil der

være tale om et markant skifte i Landsstyrets erhvervspolitik, som kan lægge en dæmper på

den private investeringslyst.

Forbrugerrådet

Forbrugerrådet har til opgave at arbejde for en øget forbrugerbevidsthed gennem oplysning

om forhold, der er af betydning for forbrugernes vurdering af varer og tjenesteydelser, og

gennem oplysning om forbrugernes retsstilling.

Det er Landsstyrets opfattelse, at arbejdet med at oplyse om forsikringsmarkedet hører

hjemme i forbrugerrådet. Det er ikke en opgave for et hverken private eller hjemmestyreejede

selskaber.

Etablering af en bank

I forvejen virker både Sparbank Grønland og GrønlandsBanken i Grønland. De betegnes

begge som grønlandske pengeinstitutter, da de er skattepligtige til Grønland.

Den øgede brug af internetbaserede banktjenester betyder en skærpet konkurrence Den

fysiske lokalisering af banken er ikke længere af afgørende betydning. Banker udenfor

Grønland kan i dag konkurrere på såvel ydelser som produkter, derfor benytter mange private

og grønlandske virksomheder udenlandske bankforbindelser.

De grønlandske banker er underlagt samme regler som danske pengeinstitutter mht. soliditet,

likviditet og reservekrav. For at starte en bank, skal der indskydes en aktiekapital på

minimum 37,5 mio. kr. Et pengeinstitut med en aktiekapital på 37,5 mio. kr. vil imidlertid

være alt for lille til at betjene de større erhvervskunder. Til sammenligning er

Grønlandsbankens egenkapital knap 17 gange større og Den Danske Banks egenkapital er

knap 2.500 gange større.

Bevilling

Et eventuelt kapitalindskud fra Hjemmestyret skal naturligvis godkendes af de bevilligende

myndigheder.


Landskassens midler bør anvendes til forbedringer indenfor undervisning, sundheds- og

socialområdet. Herudover bør der prioriteres midler til at forbedre erhvervslivets

rammebetingelser og skabe grundlag for økonomisk vækst. En hjemmestyreejet bank vil ikke

skabe øget økonomisk vækst, men blot medvirke til at fortrænge privat aktivitet.

En ansøgning om at hjemmestyret indskyder kapital i en bank, skal i henhold til

budgetregulativet ledsages af en juridisk og økonomisk vurdering af risici. Denne regel blev

fastsat efter Puisi A/S konkurs for at sikre, at fremtidige kapitalindskud sker med

udgangspunkt i gennemarbejdede forretningsplaner og budgetter.

Indstilling

Med disse bemærkninger støtter landsstyret forslaget og indstiller det til behandling i

Landstingets Finansudvalg.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Og nu går vi over til

partierne. Nu er det Per Rosing Petersen, Siumut. Værs'go.

Per Rosing Petersen, Siumuts ordfører.

Et land på vej til selvstændighed bør økonomisk agere som et selvstændigt land. Derfor er det

tvingende nødvendigt at sikre, at mange flere penge end i dag cirkulerer inden for landets

grænser.

De lande, som vi sammenligner os med har helt klart denne måde at arbejde på:

• De har deres egne banker

• De har et selvstændigt realkreditinstitut

• De har egne forsikringsselskaber

• De har deres egne værdipapirer – som vi her kan kalde Hjemmestyrets obligationer

Da denne form ikke forefindes her har vi ikke engang navn for de, men kaldes på dansk

finanssektoren, og hvis vi skal i den rigtige retning er vi nødsaget til at tage dette skridt, for

det er det, der skal sørge for der for fremtiden cirkulerer flere penge i landet. Siumut går ikke

dybere ind i eksisterende måde at investere på, idet pensionskassen allerede er etableret og går

godt fremad.


Pengenes bevægelser er blevet undersøgt flere gange, og det ses hver gang pengene i stedet

for cirkulere her i landet bliver taget ud af landet, og det er meget mærkbar forringelse af

finanssektoren.

Det er også her vigtigt under snakken om emnet at man giver lige muligheder for hele

samfundet ved servicering af hele landet, for vi er helt klar over, at bankerne her i landet ikke

giver lige muligheder for hele befolkningen, ligesom realkreditten heller ikke giver mulighed

for servicering i hele landet, hvad husbyggeri angår. Vi ved jo at selv lønmodtagere bor i eget

hus, uanset hvor i Danmark de har bosat sig. Når man betaler af på et hus, bliver friværdien

større og større, og det kan af husejeren bruges til andre investeringer, til gavn for

cirkulationen af penge inden for landets grænser til gavn for hele samfundet.

Under udarbejdelsen af selvstyre er det ikke til at komme uden om, at vi ligesom i udlandet

giver mange flere mennesker mulighed til at bygge deres egne huse. Det, vi skal vende det om

på er, at det offentlige på nuværende tidspunkt ejer 80% af boligmassen, mens private

boligejere udgør 20%. På denne måde kan vi fremskønne en ny måde at investere på, hvor

forskellen mellem rig og fattig bliver mere udlignet.

Med hensyn til medejerskab skal vi sikre at folk her fra landet ejer mindst 51% af forskellige

projekter, for det er ikke tilfredsstilende at virksomheder hører hjemme her, men lige vigtigt

at de ejes af folk herfra.

Med disse begrundelser støtter vi helhjertet dette for alle interessante forslag. Når man tager

forslaget som helhed, er det vigtigt at finanssektoren er sammenhængende.

Derfor går vi med disse tilføjelser 100 procent ind for Siumuts landstingsmedlemmers forslag,

for som vi sagde, bør finanssektoren høre hjemme her, som skik er i andre udviklede lande.

Vi henstiller at forslaget inden 2. behandling behandles i finansudvalget med en høring i

erhvervsudvalget.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det var Per Rosing Petersen, Siumut. Og nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.


Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Der er fremlagt et beslutningsforslag om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til, at vi i

Grønland får etableret én hjemmehørende bank med forsikringsafdeling med en begrundelse

om at serviceringen og de dertil hørende gebyrer på de to banker i Grønland er blevet mere og

mere utilfredsstillende for befolkningen.

Landsstyrekoalitionen Siumut og Atassut fremfører i deres svarnotat, at der disse år viser sig

nye erhvervsmuligheder indenfor blandt andet turisme, minedrift og metalraffinering. Når

mulighederne skal udnyttes, kræver det investeringer og samarbejdspartnere. Grønland må

tænke og handle internationalt, hvis målet om en selvbærende økonomi skal blive til andet og

mere end ord.

Landsstyrekoalitionen Siumut og Atassut fremfører utvetydigt i deres svarnotat, at udvikling

af de nye erhverv forudsætter medvirken fra udenlandske investorer, samt at Landsstyret

derfor mener, at udenlandske investeringer i Grønland skal modtages positivt på samme måde

som eksempelvis Royal Greenland A/S modtages positivt, når koncernen investerer i Polen,

Tyskland og Danmark.

Landsstyret fremfører desuden utvetydigt, at udenlandske investeringer bidrager med kapital

og knowhow til den branche, der investeres i. Det medfører som regel et positivt bidrag til

samfundsøkonomien. Den øgede aktivitet medfører flere arbejdspladser og flere

skatteindtægter

I Landsstyret svarnotat fremgår desuden, at Landsstyrets erhvervspolitik i de seneste år har

sigtet mod at mindske det offentlige engagement i erhvervslivet, samt at der skabes et bedre

investeringsgrundlag for nye virksomheder, hvis disse ikke risikerer at møde konkurrence for

offentlige selskaber.

Siumuts og Atassuts landsstyremedlemmer vurderer, at der vil være tale om et markant skifte

i Landsstyrets erhvervspolitik, som kan lægge en dæmper på den private investeringslyst,

såfremt Landsstyret pålægges at arbejde for en etablering af bank og forsikringsselskab.


Desuden forklarer Landsstyret, at den øgede brug af internetbaserede banktjenester betyder en

skærpet konkurrence, og at den fysiske lokalisering af banken ikke længere er af afgørende

betydning. Banker udenfor Grønland kan i dag konkurrere på såvel ydelser som produkter,

derfor benytter mange private og grønlandske virksomheder udenlandske bankforbindelser.

Landsstyret fremfører desuden, at der skal indskydes en aktiekapital på minimum 37,5 mio.

kr. for at starte en bank. Et pengeinstitut med en aktiekapital på 37,5 mio. kr. vil imidlertid

være alt for lille til at betjene de større erhvervskunder. Til sammenligning er

Grønlandsbankens egenkapital knap 17 gange større og Den Danske Banks egenkapital er

knap 2.500 gange større.

Landsstyret fastslår, at en hjemmestyreejet bank ikke vil skabe øget økonomisk vækst, men

blot medvirke til at fortrænge privat aktivitet.

Til forkastelse af forslaget mener Inuit Ataqatigiit med disse utvetydige argumenter fra

Landsstyret, at forslaget ikke bør nyde fremme.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det var Agathe Fontain, Inuit Ataqatigit. Og nu er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Dette er ikke et anliggende for Landstinget og forslaget bør derfor straks forkastes. Så kort

kunne man skrive et svar på dette forslag fra Siumuts Landstingsgruppe.

Siumut-gruppen er åbenbart utilfreds med de gældende forhold på det finansielle område, og

dette forsøger de efter bedste evne at illustrere med nogle nøgletal fra GrønlandsBANKEN.

Demokraterne vil gerne oplyse Siumut-gruppen om, at det skal stå hvert enkelt medlem af

Siumut frit for selv at starte en bank og et forsikringsselskab. Bank- og forsikringsbranchen er

og skal fortsat drives på forretningsvilkår og ikke efter politiske ønsker. I den sammenhæng

vil Demokraterne gerne henlede Siumut-gruppens opmærksomhed på Tyskland, hvor der

eksisterer offentligt ejede banker. Disse har i dag meget store problemer, da de har politikere i

bestyrelserne og dermed ikke bliver drevet på forretningsvilkår, men udfra politiske ønsker.

Deres fejl bør vi lære af og ikke gentage.


Hvad er det Siumut mener en offentlig bank og et offentligt forsikringsselskab kan tilbyde?

Risikovillig kapital? Er det ikke derfor I skabte Greenland Venture?

Demokraterne har en frygt for, at idéen om en offentlig ejet og drevet bank og et offentligt

ejet og drevet forsikringsselskab vil ende i en økonomisk katastrofe, der som sædvanligt vil

blive påført alle skatteyderne - også dem, som ikke var kunder i denne bank.

Som forslaget er fremlagt, så er kursen udstukket mod en økonomisk katastrofe af hidtil usete

dimensioner. Da Demokraterne i ansvarlighedens navn ikke vil være med til denne form for

skatteborgerbetalt hasardspil, så skal vi på det kraftigste opfordre Landstinget til ikke at støtte

det forlæggende forslag og vil henstille til, at det forkastes.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det var Palle Christiansen, Demokraterne. Og den næste er Naja Peternsen, Atassut. Den

næste bliver så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiat. Værs'go.

Naja Petersen, Atassuts ordfører.

Siumut’s Landstingsgruppe fremkommer med forslag der har til hensigt at der i Grønland

bliver etableret én hjemmehørende bank med en forsikringsafdeling. Efter at have drøftet

forslaget med interesse, skal vi fra Atassut fremkomme med følgende bemærkninger til

forslaget:

Siumut’s Landstingsgruppe begrunder deres forslag med at der blandt befolkningen er

utilfredshed med GrønlandsBANKENs samt Sparbankvest Grønlands servicering og de priser

der er forbundet dertil og at der derudover bliver ført alt for mange midler ud af landet.

Vi har fra Atassut intet kendskab til undersøgelser der påpeger utilfredshed med bankernes

service hos befolkningen, vi har heller ingen kendskab undersøgelser om hvilke banker

borgerne, erhvervslivet og det offentlige benytter sig af.

Det eneste vi har kendskab til, er at konkurrencenævnet tidligere har gennemført

undersøgelser af markedet for bankydelser, og at disse undersøgelser ikke givet grundlag for

at konstatere misbrug af dominans.


Vi regner selvfølgelig med og tror på at de pengeinstitutter samt virksomheder Grønlands

Hjemmestyre har aftale med, med hensyn til pengemarkedet, arbejder efter de gældende

aftaler, og vi finder det som værende naturligt at pengeinstitutterne og virksomhederne selv

beslutter sig for hvordan overskudsmidlerne skal forvaltes.

Landsstyret fremkommer med blandt andet i sit svar til Siumut’s nærværende forslag:

“ Hvis Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af bank og forsikringsselskab, vil der

være tale om et markant skifte i Landsstyrets erhvervspolitik, som kan lægge en dæmper på

den private investeringslyst.”.

Og:

“ Landskassens midler bør anvendes til forbedringer indenfor undervisning, sundheds- og

socialområdet. Herudover bør der prioriteres midler til at forbedre erhvervslivets

rammebetingelser og skabe grundlag for økonomisk vækst. En hjemmestyreejet bank vil ikke

skabe øget økonomisk vækst, men blot medvirke til at fortrænge privat aktivitet.”

Og endeligt svarer landsstyret på forslaget omkring at den foreslåede bank skal have

forsikringsafdeling:

“ Det er Landsstyrets opfattelse, at arbejdet med at oplyse om forsikringsmarkedet hører

hjemme i forbrugerrådet. Det er ikke en opgave for et hverken private eller hjemmestyreejede

selskaber. ”

Vi vil fra Atassut tilkendegive at Siumut’s Landstingsmedlemmers forslag og Landsstyrets

reaktion dertil viser med tydelighed, at der ikke foreligger dokumenterbare undersøgelser og

grundlag der giver hjemmel til at det offentlige i Grønland etablerer en bank med

forsikringsafdeling.

Vi mener i Atassut, at såfremt der skal tages et så stort og så vigtigt for vort økonomi så

fundamentalt berørende beslutning, så bør der foreligge meget minutiøse og grundige

undersøgelser om hvilke konsekvenser en etablering af offentligt grønlandsk pengeinstitut


med tilhørende forsikringsafdeling vil føre med sig, og at man mindst må høre

Nationalbanken samt Finanstilsynet.

Vi mener i Atassut at Landstinget, med så utilstrækkelig grundlag ikke bør tage initiativ til at

det offentlige i Grønland, og såfremt sådan et initiativ skal tages op igen, at der skal foreligge

gennemgribende og fyldige undersøgelser.

Vi skal fra Atassut understrege at såfremt der er planer om at private initiativtagere ud over de

eksisterende banker i Grønland, gerne vil etablere en fysisk tilstedeværende bank, der derved

også er skattepligtig i Grønland, at vi ikke ser nogen hindring for dette.

Med disse ord, tager vi fra Atassut Landsstyrets svar til efterretning.

Tak.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Naja Petersen, Atassut og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Vi skal fra Kattusseqatigiit Parti fremkomme med følgende bemærkninger til forslaget fra

Siumuts landstingsgruppe.

Forslag med meget kort begrundelse ser meget støtteværdigt ud. Specielt, hvad angår nogle af

befolkningens utilfredshed om bank betjeningen.

Og at nogle af overskuet på 44 mio. kr bliver ført ud af grønland.

Det vil selvfølgelig være godt, hvis landsstyret ved deres svarnotat har kunnet bekræfte

rigtigheden af disse oplysninger.

Derfor vil vi overfor landsstyret fremsætte følgende spørgsmål:

• Hvordan ser pengestrømmen ud til og fra Grønland ?


• Hvordan bliver grønlands økonomisk status berørt ? i og med, som landsstyret ved

deres svarnotat har oplyst, at nogle af virksomheder i grønland mere og mere anvender

udenlandske penge instituter.

• Hvordan ser pengestrømmen ud til og fra grønland gennem forsikringsselskaber ?

• Og hvordan bliver Grønlands økonomi påvirket ?

• For at Grønland kan få mere udbytte af bankens overskud – agter Hjemmestyret ikke

at øget anpartskapitalen i banken ?

Ved landsstyrets svarnotat, gives der udtryk for, at landsstyret ikke agter at indstille forslaget

til godkendelse, netop fordi landsstyret lægger vægt på, at private næringsvirksomheder ikke

burde konkurreres af det offentlige og at udefra kommende økonomi, der skulle være til gavn

for videre udvikling af private næringsvirksomheder ikke bør skades.

Trods det indstiller landsstyret afslutningsvis forslaget til godkendelse, hvilket er meget

uforståeligt, hvad landsstyret støtter.

Derfor er det meget vigtigt for os, at vores spørgsmål bliver besvaret inden anden behandling.

Med disse bemærkninger indstiller jeg sagen til behandling i finansudvalget inden anden

behandling.

Per Berthelsen, 3. næstformand, Demokraatit

Inden andre kommer til talerstolen med hensyn til de faldne bemærkninger, så er det Siumut

partiiats indstilling til finansudvalget, men det er så Inuit Ataqatigiit som klart giver afslag.

Demokraterne klart afslag. Atassut er det svært at se, hvilken holdning de har. Jeg konstaterer,

at det offentlige ikke skal være med i denne virksomhed, men går dog ind for at de private

næringsdrivende blander sig i forretningen. Så er det, at de tager Landsstyrets besvarelse til

efterretning.

Jeg har svært ved at forstå, hvordan jeg skal forstå deres indlæg, hvis Ruth Heilmann kan gå

ind for det for en uddydende bemærkning, så vi vil meget gerne høre hvilken holdning de har.


Det er svært at se, Kattusseqatigiit Partiiat indstiller forslaget til finansudvalgets behandling.

Derfor er det lidt svært at tage en beslutning. Jeg beder om en nærmerede redegørelse på

Atassuts holdning.

Er det Atassut der ikke indstiller forslaget til udvalgsbehandling? Det afventer vi. Men det er

altså ønskeligt at det forslag med hensyn til det videre forløb fra de forslag vi modtager her,

således, at vi har en klar holdning fra partierne, hvordan sagens videre behandling skal foregå.

Ud fra det markerede så er det Ruth Heilmann, Siumut på vegne af forslagsstillerne.

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Ja tak.

Det er korrekt at forslaget på vegne af Siumut, og da jeg fremlagde den, at med hensyn til at

vi får vores hjemmehørende bank med forsikringsafdeling. Med hensyn til det der blev

fremlagt, siger vi tak for fra Siumut.

Først vil jeg også gerne sige tak til landsstyremedlemmet for hendes besvarelse og de

forskellige ting, der blev fremlagt og præciseret. Men man kan også fornemme, at Landsstyret

er interesseret i forslaget. Og derfor også med hensyn til henvisning til finansudvalget, vil jeg

sige tak for det fra Siumuts side, fordi det er nok mere hensigtsmæssigt, at den bliver sendt til

finansudvalget, fordi Siumuts ordfører Per Rosing-Petersen også ønsker det samme. Og man

nævnte også at erhvervsudvalget kan høres.

Med hensyn til Atassut regner vi med, at de kommer med en præcisering til deres

ordføreindlæg, også fordi der er tale om en førstebehandlingsdebat, og forslaget om oprettelse

af en bank, det er jo meget omfattende, så er det jo helt sikkert, at der er en hel masse ting, der

først skal undersøgelse. Jeg har god forståelse for, at de gerne først ville have afklaret disse.

Og derfor med hensyn til det andet ordføreindlæg, at de så kommer med en præcisering om de

sendes til hvilket udvalg og det som mødelederen sagde, det går jeg også fuldstændig ind for.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiit, så gentog de især landsstyremedlemmets svarnotat, og

mener ikke det samme. Og det er lidt uforståeligt, at de giver afslag for forslaget, men det må

vi så blot tage til efterretning.


Og Demokraternes værgen mod samarbejde. Jeg mener, at det ikke bør være en hindring her,

også fordi de meget klart har sagt, så er det ligesom om, at de blot ville smide deres

ordføreindlæg eller rive deres ordføreindlæg og smide den i skraldespanden.

Men med hensyn til fra Siumut med hensyn til at vi får etableret en hjemmehørende bank

således at lønmodtagerne og lønmodtagerorganisationen SIK og deres støtteskrivelse som

også utvivlsomt ville blive videregivet til Landstinget. Dertil vil jeg sige et stort tak, og hvis

jeg kan få dem citeret, så vil jeg gerne lige citere, det der blev nævnt. Fordi det er meget

vigtigt.

”Lad Grønlands Hjemmestyre få deres egen bank her i landet, og SIK mener også, at der er

grund til at man får oprettet en hjemmehørende bank. Et hvilket som helst land der er

selvstændigt, må have deres egen bank, og derfor med hensyn til at man få løst pengeværdien

og renterne. SIK mener, at Grønlands Hjemmestyre eventuelt i samarbejde med andre kan

oprette en bank, og dermed kan de forhold til i dag, få pengene til at arbejde bedre. Og derfor

med hensyn til andre finansieringskilder, med hensyn til penge man har stående i banken, kan

blive forrentet. SIK går også fuldstændig ind for, at med hensyn til bank, at uanset hvor de

kommer fra, så kan de operere i mange lande ligesom

vore banker er ejet udefra.

Og derfor er det af afgørende betydning at Grønlands Hjemmestyre får oprettet deres egen

bank eller eventuelt i samarbejde med andre. Dermed med hensyn til ikke at tage

udgangspunkt, hvordan banker agere sig, at vores vi får bedst mulig placering af vores midler

i banken.

SIK mener, at det afgørende er, at et land der er på vej mod selvstyre får sin egen bank.

Derfor håber jeg på, at med oprettelsen af en bank ville blive hilst positivt fra Landstinget”.

Og det var skrivelsen fra SIK. Og vi finder det meget betryggende, at SIK har afgivet en

sådan pressemeddelse. Og derfor kan man sige, at vi kan forsvare vores forslag, og fremsætte

den aktivt, fordi vi ville gerne have, at vi skal pålægge Landsstyret til at tage initiativet til at

de får etableret en sådan bank. Og det ville man gerne opnå fra Siumut.


Og det er også meget klart, vi arbejde mod selvstyre alle sammen og vi bliver stærkere på

bankområdet, det kan vi heller ikke komme udenom her. At Landstinget med hensyn til

banker, de der blev nævnt Grønlandsbanken og Sparbank Vest og deres arbejde, det er i

orden.

Men fra Siumut blev det sagt, at der er også nogen mangel på dem, hvor den ikke giver

mulighed på landsbasis på lige vilkår, så finder vi det også meget vigtigt ligesom Siumuts

ordfører Per Rosing-Petersen har fået præciseret, at det er kun de enkelte i ”udviklingsbyer”

der får mulighed, og det giver problemer med hensyn nogen der bor andre steder, de giver en

hæmning for at for oprettet virksomheder.

Og derfor med hensyn til den vilje, der findes i Grønland, og hvis man skal gøre noget ved

dem, så finder jeg det vigtigt, at Grønland får sin egen bank. Det er det vi gerne ville arbejde

for fra Siumut og få det realiseret.

Tak.

Knud Kristiansen, Mødeleder, næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Ruth Heilmann, Siumut og nu er det landsstyremedlemmet for finanser og

udenrigsanliggender. Og efterfølgende Naja Petersen, Atassut.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut.

Ja tak.

Fra Landsstyret siger vi tak til samtlige ordføreindlæg. Og vi er også glade for at vores

svarnotat har været så omhyggeligt, og har fået undersøgt vores argumentationer. Det siger

jeg tak for.

Fra Landsstyret mener vi, at det er meget afgørende for et samfund der er på vej i en overgang

mod selvstyre, og på sigt må have viljen til at skulle arbejde.

Og derfor med hensyn til de nugældende forhold, og at det eventuelt kan være risikable, det

har jeg fået præciseret i mit svarnotat fra Landsstyret. Og disse forhold har udgangspunkt i

vurdering af forholdene i samfundet netop nu. Derfor er det hensigtsmæssigt med hensyn til

eventuelle ændringer, at disse bliver diskutteret i Landsstyret ud fra de forhold, der er

gældende.


Og vi mener også, at det er vigtigt på sigt, at vi har viljen til at tage nogen initiativer fra

Landsstyret ud fra et land og ud fra landets behov, og tænke over hvilket arbejde vi skal

igangsætte.

Og med hensyn til den overskrift, da den kom til Landsstyret, så har vi med interesse fået den

undersøgt og har haft en ret så indgående omfattende debat om den. Men med hensyn til

denne opgave, så må vi have en meget forsigtig arbejdsgang. Derfor er det korrekt, at det som

jeg har fremlagt som landsstyremedlem for finanser, så er det vigtigt at få præciseret over for

samfundet. Men uanset det, så er vi ikke tilbageholdende med hensyn til at Landsstyret kan få

igangsat initiativer for at oprette en bank, og vi skal meddele, at vi gerne ville være med i

arbejde.

Og med hensyn til partierne og de direkte spørgsmål, især fra Kattusseqatigiit Partiiat, det er

især 5 spørgsmål, hvordan pengestrømmen ser ud til og fra Grønland og andre banker, der er

blevet brugt af erhvervsdrivene, og hvad det vedrøre med hensyn til pengestrømmen i

Grønland, som jeg her og nu ikke kan få besvaret. Dette kan jeg få besvaret skriftligt, således

at jeg kan komme med en mere uddydende redegørelse, og det kan vi også få sikret.

Men fra Landsstyret så skal vi sige, at det er ikke mærkeligt fra ordførerne, at de ord vi brugte

i svarnotatet, at de blev citeret, men det er også meget i vores svarnotat, at hvis den skal

foregå ud fra de gældende forhold, så skal man være opmærksom på mange vigtige aspekter.

Men uanset det, og den ordlyd der bruges, så bruger vi ordet kan i stort omfang.

Og derfor med hensyn til de eventuelle konsekvenser, at man skal man være opmærksomme

på, det har vi nævnt i vores svarnotat. Derfor sagde vi, at man politisk på sigt med hensyn til

at vi får oprettet en hjemmehørende bank med forsikringsafdeling og at Landsstyret pålægges

til at tage initiativ til at få oprettet og forslaget i sig selv, det støtter vi. Netop fordi vi finder

det hensigtsmæssigt, at i samfund der er på vej mod selvstyre at landet ud fra deres egen

ejendom, og på baggrund deraf selv udvikler. Derfor er der ikke noget til hinder for, at

befolkingen i Grønland, hvis de får deres egen bank og med en tilhørende forsikringsafdeling

og vores bemyndigelse til at tage initiativ til den, ville vi ikke være tilbageholdende for.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut..


Vi siger tak til landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender og nu er det Naja

Petersen, Atassut.

Naja Petersen, Atassuts ordfører.

Ja tak.

Først så skal vi fra Atassut præcisere, at vi i vores ordføreindlæg så står det ellers meget klart,

og jeg skal lige citere ”vi skal fra Atassut gøre opmærksom på, at vi skal fra Atassut

understrege, at såfremt der er planer om at private initiativtagere udover de eksisterende

banker i Grønland gerne ville etablere fysisk tilstedeværende bank, og dermed også en

skattepligt i Grønland. Og derudover så har vi vi indstillet at sagen, hvis I ikke har noget imod

det, at den bliver sendt til udvalgsbehandling i finansudvalget, således at den direkte kan blive

debatteret og nøje vurderet.

Og jeg også gerne benytte lejligheden og spørge til Siumutgruppen, at de i deres

fremlæggelse, så har de medtaget dette, og jeg ville gerne citere ”med hensyn til vort land,

som vi gerne ville fremme, og dermed kan man også få formindsket kløften mellem de rige og

fattige.

Og dertil ville vi gerne få præciseret, hvor kløften kan blive formindsket, altså forskellen?

Fordi vi er vidende om, at det der blev drevet fra Grønland fra tilskud som for eksempel KNI

eller TelePost og især når man bor Nordgrønland. Det der vedrøre forsyningsvirksomhed som

har fået tilskud, men når de får større regninger til at købe noget for. Derfor ville jeg gerne

spørge, at med hensyn at de har nogen forskelligartede forhold på hvilke måder de kan blive

løst op, så ville jeg gerne have, at den bliver mere uddydende.

Tak.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut..

Vi siger tak til Naja Petersen, Atassut og nu er det Per Berthelsen, Demokraterne og

efterfølgende Per Rosing-Petersen, Siumut. Vær så god.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Ja tak. Det bliver ganske kort.

Indledningsvis og den præcisering fra Atassut og ud fra den, så skal jeg udtale, at det plejer

ellers være kutyme, at hvis man er imod forslaget. Så bliver den ikke sendt til udvalg.


Men her kan vi se, at med hensyn en bank, hvor det er det offentlige der starter den, det er

man imod. Men at man sender sagen til behandling i finansudvalget, til et udvalg, der allerede

har opgaver nok. Og dermed ville der nok være et flertal for at få den stoppet. Og med hensyn

til denne fremgangsmåde, så skal udtale, at jeg finder det meget uhensigtsmæssigt.

Og med hensyn til Siumuts ordfører Ruth Heilmann, så skal jeg udtale, at var lige ved at være

bange for, om det var et forslag fra SIK, men jeg fandt ud, at det var et citat, hun mente. At

hvis man ikke stikker nogen blå øjne, og hvis man skal være realistisk, så ville det ellers være

allervigtigst for samfundet og så sige, at det er et forslag udefra, som blev kritiseret totalt og

blev ødelagt. Og derfor at man kan kunne uden at få citeret, så skal jeg lige sige, at den citat,

giver en meget ensidig behandling.

Og her ville jeg også præcisere, at der også findes andre som siger helt anderledes end det der

blev citeret og støttet. Og her ville jeg gerne sige, at med hensyn til handel og hvis jeg skal

bliver rådgivet, så ville jeg hellere tage udgangspunkt i det sidste jeg har nævnt, og det er

forslag fra arbejdsgiverne.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut..

Vi siger tak til Per Berthelsen, Demokraterne og nu er det Per Rosing-Petersen, Siumut og

efterfølgende Lars Emil Johansen, Siumut.

Per Rosing-Petersen, Siumuts ordfører.

Ja tak.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden og sige tak til partiernes ordførere. Og at Atassut fik

den blåstempling, det ville jeg sige tak for. Og det er så et flertal, der ønsker at den

videresendes til finansudvalget.

Og sagen har udgangspunkt i, at det er vigtigt, at vi er Landsting, og som Landsting, så har vi

en forpligtelse til at servicere samfundet. Vi ved hvordan forholdene er, og hvor og hvorhenne

bankerne servicere, og hvem de servicere til.

Og derudover med hensyn til realkreditlån og hvilke få muligheder der har, og hvordan

forsikringsafdelingsselskaberne er placeret.


Og med hensyn til det som vi har sagt, at man ikke har mulighed med hensyn til handel af

værdipapirer, det har meget få muligheder. I er vidende om de i Landstinget, I plejer at være

på rejse, I plejer at ankomme til mange forskellige steder, og de muligheder der findes udover

Nuuk, og når man kommer lidt ud over de større byer, så kan jeg se hvor små mulighederne

er. Og det er på baggrund deraf, at vi har fremsat dette forslag fra Siumut.

Og det er et meget stift fremgangsmåde som man bruger i dag i forbindelse med overgangen

til selvstyre, så er det meget vigtigt, at med hensyn til den finansieringsform i finanssektoren,

det er at få den indbragt, det er meget vigtigt. Og derfor at så længe pengene blot strømmer fra

Grønland og så længe forholdene er sådan, så har vi en forpligtelse, at hvis vi skal arbejde for

flertallet i samfundet, og hvis man ikke kan give muligheder, så mener vi, at det er vor

forpligtelse fra Siumut, at arbejde for det.

At med hensyn til at disse kan blive oprettet, så kan man drømme om, hvordan man kan få det

drevet. Man kan få dem privatiseret eller bruge en anden metode med hensyn til

privatisering. Det er disse begrundelser vi brugte i vores overvejelser.

Og med hensyn til Naja Petersens spørgsmål, her har jeg sagt, at med hensyn til

boligsektoren, og med hensyn til de offentlige og de private, så kan vi se, at placeringen er

meget skæv i forhold til de lande, som vi plejer at sammenligne os med. Så er det en helt

omvendt verden, vi bor i her Grønland.

Og vi er vidende om, at hvis vi har vort eget hus, og i forbindelse med at vi ikke betaler

afdragsvis, så gælden mindre, og friværdien bliver større. Og det er så det realkreditten i

forhold til andre lande, som vi plejer at sammenligne os med. Vi ved godt hvordan det plejer

at foregå.

Og derfor med hensyn til at et hus der allerede er blevet betalt, så bliver friværdien større, og

det for andre værdier og de får nogen aktier, så får de andre muligheder og bedre muligheder.

Og derfor hvis vi opretter vores eget realkredit, så kan man også få sikret, at lønmodtagerne

som for eksempel LO-medlemmerne har i Danmark har samme muligheder og hvis SIK-erne

får de samme muligheder i Grønland, så kan vi også få formindsket mellem de bedre

bemidlede og de mindrebemidlede her i Grønland.


Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Per Rosing-Petersen, Siumut og nu er det Lars Emil Johansen, Siumut og

efterfølgende Naja Petersen, Atassut. Vær så god.

Lars Emil Johansen, Siumut.

Ja tak.

Jeg mener, at det er meget afgørende spørgsmål for vores fremtid som vi nu debattere. Og

derfor med hensyn til at sagen går videre og med gode forhåbninger, så skal jeg lige udtale, at

Landskassens regnskab for 2006 og når vi ser på den, så kan man se, at man i 2006 i henhold

til regnskabet, så har Landskassen 2 milliarder kroner i reserve. Og dette kan ses i

Landskassens regnskab, når man kigger på side 17.

Man kan også se, at i henhold til finanslovsforslaget til næste, så er det virksomheder der er

hjemmestyreejede, hvordan deres økonomiske situation er. På side 91 i Finanslovsforslaget,

så kan se, at Tele Greenland, at deres soliditet er på 75% og Royal Arctic Lines soliditet er på

51%. Og KNI's soliditetsprocent, at selvom de har fået forlangt, at skulle betale penge, den er

på 42%. Og Air Greenlands soliditet er på 42% og Royal Greenlands 21%.

At Landskassen har nogen likvide midler, det er meget stort, det er på 2 milliarder, og

Grønlands Hjemmestyres virksomheder er økonomisk solide. Vi har op til 75% solidetet. Og

derfor med hensyn til at Grønland får deres egen bank, og at man så lægger hindringer med

disse, det er der ikke belæg for.

Vi mener fra Siumut, at Landskassen i samarbejde med andre, at man får oprettet egen bank.

Det må man arbejde aktivt på, fordi det er ikke nok at give penge til andre. Vi har behov for

en mere selvbærende økonomi, at man blot udfører renterne fra kapitalen, det må vi komme

udenom.

Vi må også blive selvstændige med hensyn til bankerne om et par år, når Grønland bliver et

stort olieland, og når kommer en meget stor omsætning her i landet. Og her må vi sætte os på

bagbenene allerede nu, og ikke blot være tilbageholdende og ikke blot kigge på den

pengestrøm, der strømmer ud fra landet.


Og afhængig af hvem der bor her i Grønland, at mulighederne for at optage et lån i banken,

det er meget forskelligartet, det må man komme udenfor. At hvem som helst der bor i

Grønland, på hvilke steder, de må have ens lånemuligheder både til boliger og lignende i

banken.

Og hvis man skal tænke på hvilke arbejdsgivere der er mere betryggende fra det offentlige, så

kan man se på hvem der er. Jeg ved ikke hvor mange midler arbejdsgiverne har sat til side,

men jeg er vidende om, lønmodtagerfamilien har ikke 800 millioner kroner med i deres

pensionskasse. Selvfølgelig at arbejdsgiverne har finansieringsevne, det er blot viljen.

Og så håber jeg på, at med hensyn til oprettelsen af en bank, at man ikke betragter det som en

allerede umulig opgave, men at man har en åben tankegang, og prøver på at give den en

mulighed. Selvfølgelig med det sigte, at den skal være til gavn for Grønland. At hvis det kan

være for farefuldt for Grønland, så skal vi sige nej til den alle sammen.

Men vi må ikke udelukke de muligheder, der findes i dag med hensyn til at der er nogen

penge, der strømmer ud af vores ??? jeg mener, at den er grundløs for os i dag.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Lars Emil Johansen, Siumut og nu er det Naja Petersen, Atassut for en kort

bemærkning da det er for tredje gang. Efterfølgende Ruth Heilmann, Siumut.

Naja Petersen, Atassuts ordfører.

Ja tak.

Først til Per Berthelsen, Demokraternes og deres bemærkning. At hvis man er imod fra

partiet, så må man sige klart nej. Så skal jeg sige, at vi fra Atassut ikke behøver at blive belært

om hvilken stillingtagen vi skal tage.

Og derfor med hensyn til Lars Emil Johansens bemærkninger, at faglærthed ikke er nok, men

der er også meget vigtigt, at man skal være dygtig.

Og endelig med hensyn til Siumuts redegørelse fra Per Berthelsen siger jeg tak for. Fordi vi

mener fra Atassut, at den bør behandles i finansudvalget, også fordi man der kan få vurderet

om den skal være rettet mod de private og få dem debatteret, eller ligesom det blev fremlagt


her, at Landstinget eller Grønlands Hjemmestyre får oprettet en bank. Derfor med hensyn til

disse 2 og på baggrund deraf, så har vi sendt den til videre behandling.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Naja Petersen, Atassut og nu er det Ruth Heilmann, Siumut. Efterfølgende Per

Berthelsen, Demokraterne. Vær så god.

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Tak.

Til sidste taler Naja Petersen siger jeg tak, fordi jeg kan fornemme, at de også ønsker, at den

bliver behandlet i finansudvalget ligesom Kattusseqatigiit Partiiat har samme mening, og går

ind for forslaget. Og har interesse i vores forslag, det siger jeg også tak.

Også fordi det er rigtigt, vi har ingen grund til at skulle afslå forslaget på nuværende

tidspunkt, også fordi der er flere der kræver yderligere undersøgelser og begrundelser. Og

Siumuts begrundelse siger jeg også tak for, og det er betryggende at kunne konstaterer, at de

ønsker udvalgsbehandling.

Ja vi må altså lovgivningsmæssigt ligesom kunne servicere befolkingen bedre, også med

hensyn til den lånemulighed der findes på kysten. Og så en mere ligelig fordeling af

mulighederne, også med hensyn til de kommende industrier, der ville blive etableret her i

Grønland, og når vi så har hørt det. Fordi nogen er begyndt at spørge, om vi har vores eget

bankvæsen her i Grønland.

Også i forbindelse med et godt samarbejde med udenlandske aktører. Derfor er det mig en

glæde, at forslaget får en velvillig behandling og bliver henvist til udvalgsbehandling.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Ruth Heilmann, Siumut og nu er det Per Berthelsen, Demokraterne og

efterfølgende Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Per Berthelsen, Demokraterne.


Først med hensyn til Ruth Heilmann, Siumut skal jeg gøre opmærksom på, ja hvis man kan

være taknemmelig på denne måde med hensyn til den støtte man får fra sit eget parti, og

taknemmelig for et parti eller medlem, det er jeg glad for, at de kan være tilfredse med det.

Også fordi tre partier har klart sagt, at de ikke støtter en offentligejet bankvæsen, derfor kan

jeg ikke kende udsagnet.

Med hensyn til Naja Petersen, Atassut ville jeg ikke gøre meget ud af dette spørgsmål, jeg

prøver ikke på at styre jeres tankegang. Mit budskab er bare at jeg ville vide hvilken holdning

I har. Det er det jeg har svært ved at se, også fordi det er almindelig kendt, at når vi ikke er

enige i forslaget, så indstiller vi ikke forslaget til udvalgsbehandling. Det er derfor, de har

sagt, at jeg ville slet ikke blande mig i jeres holdninger.

Lad os lige understrege fra Demokraterne følgende: det vi ligesom sætter bremser for, det er,

at altså etableringen af en bank ved brug af vores egne midler, det er Per Rosing-Petersen der

ville stille etablering og det ville vi ikke blande os i. Ja, hvis de ville etablere en bank

enkeltvis og I har grundlag for det, og interesseret i det, så er der slet ikke noget i vejen for at

I gør det. Mit budskab er på nuværende tidspunkt er, at de penge, jeg har overladt til det

offentlige ikke skal bruges på denne måde. Det er også det vi er enige om i Demokraterne.

Det er altså et budskab fra Demokraterne.

Lars Emil Johansens bemærkninger om, at vi er ved at være en oliestat, det vi snakker om fra

Demokraterne, det er, at lad os først lige sikre, at vi bliver et sådant land. Så kan vi

efterfølgende begynde at snakke med andre holdninger. Selvom der er mange likvide midler i

samfundet, så er det hjemmestyret hvor de er medejere af selskaberne, og så er de jo også

forsikrede, og blandt andet låneoptagelser, det kan vi jo ikke bare tage væk fra samfundet.

Men jeg skal blot sige, Siumutpartiets forslag som forslagsstillere, hvis de er interesserede i at

lave en bank, så lad dem selv om det, uden at bruge de offentlige midler. Ja der er så ingen

der ville sætte en bremseklods for det.

Men vi finder det ikke betryggende at de offentlige midler skal bruges på denne måde, det er

bare en uddybning.


Vi ser fremtiden i møde med forventning, og vi mener også, at samfundet går i den rigtige

retning. Men vi har allerede set og de forskellige på baggrund af deres interesser ligesom har

prøvet på at starte noget, som har kostet mange penge fra de offentlige kasser. Og som er gået

hjem og nedenom. Vi har nogle private virksomheder, der kan varetage det, og ikke det

offentlige.

Tak.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Per Berthelsen, Demokraterne og nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Derefter Palle Christiansen, Demokraterne.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret har fremsat meget klare eventuelle ulemper og fordele, som er meget klare. Også

det er fordi det er Landsstyret, det er dem der skal afgive disse oplysninger.

Inuit Ataqatigiit har slet ikke noget imod, at vi får etableret vores egen bank her i Grønland.

Men hvis det offentlige skal finansiere på mindst 37,5 millioner kroner, det er det vi er

betænkelige. Udelukkende for de fysiske rammer for banker. Når vi så tænker på det

underskud vi prøver på at dække, altså hvis vi ser på det eventuelle underskud vi går i møde,

hvordan kan vi så bare finde de 37,5 millioner kroner.

Derudover så er der så skal være en forsikringsdel, og det ville også kræve en hel masse

kapital. Altså hvis de forsikringstagere, hvis det går dårligt. Det er så ikke kun 37,5 millioner

kroner vi skal snakke om. Det kan slet ikke hamle op med eventuelle olieselskaber og

minevirksomheder, hvis vi har kun 37,5 millioner kroner, det kan slet ikke hamle med det.

Det kan ikke konkurrere med disse store virksomheder. Hvis vi ??? disse penge, så er vi ikke

meget for det.

Hvis vi skal etablere en bank på størrelse med Grønlandsbanken så må vi hente omkring 600

millioner kroner og så alligevel ikke kalde det som ikkekonkurrencedygtige.

Det vi snakker om i dag, vi snakker om SISA, den største kapital, hvorfor kan vi ikke bare

tage Grønlandsbanken til eje i stedet for at tænke om andre banker, således at vi kan bremse

den pengestrøm, der er ud af landet. Også fordi Grønlandsbanken ville etablere klar til at


drive en betryggende bankvirksomhed uden at skulle tænke på det offentlige midler, der

eventuelt kan bruges til etablering af en bank, som vi slet ikke kan dække med hensyn til

bevillinger.

Også er Atassuts fremlæggelse er meget klar. At de ligesom går ind for en privatejet

bankvirksomhed, det er meget klart i Atassuts indlæg. Altså en finansiering fra det offentlige,

men af Atassuts fremgår det, at det er så de private investeringer man snakker om. Ja hvis de

skal behandles i udvalget, så regner her heller ikke med, at Atassut ville skifte mening og så

gå ind for offentlig finansiering i udvalget.

Derfor selvfølgelig Inuit Ataqatigiit ønsker inderligt, at vi skal have vores egen bank, men de

eksisterende, det er allerede en mulighed ved at opkøbe aktier, således at vi etablere vores

egen bank, idet vi har nogle midler som vi ikke engang kan finde i vores finanslov.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og nu er det Palle Christiansen,

Demokraterne. Og efterfølgende Lars Emil Johansen, Siumut.

Palle Christiansen, Demokraterne.

Jeg vil godt starte med at berolige Per Rosing-Petersen som i den grad udtrykte et ønske om,

et sted hvor man kan handle med værdipapirer og andet. Om man bor i Siorapaluk eller

Isortoq eller Saarloq, så kan du gå ind på internettet og købe alle de aktier, du vil. Alle har

adgang til internettet, det er der det største marked for handel med værdipapirer er. Det er ikke

noget problem.

Siumut udtrykker også et brændende ønske om, at der skal være mulighed for at tegne flere

forsikringer i Grønland. Lige i øjeblikket er der tre forsikringsselskaber i Grønland. Hvis det

er, at I vil have et større udbud af forsikringer så kunne I jo tage og ændre forsikringsloven,

således at de 2 banker der er her, også kan begynde at tegne forsikringer.

Skal man lave en bank her i Grønland, så skal man Landsstyret så informativt kommer med

minimum smide 37,5 millioner kroner i som egenkapital. Det skal man så sammenholde med

en finanslov, som slet ikke hænger sammen. Vi har ikke engang penge til den drift vi har i


øjeblikket. Og så ville man tage en ordentlig pose penge og flytte over i en bank. Det hænger

ikke sammen.

Når man så endelig skulle tage den beslutning og lægge 37,5 millioner kroner over i en bank,

så skal man huske at kun 25% af ens egenkapital kan du binde i udlån til en erhvervskunde.

Det svare til, at denne her kommende bank maksimum kan låne 8 millioner kroner ud. Det får

man altså ikke meget olieindustri af, hvis det er det man tror, man skal ud og låne penge til.

Og hvis det så endelig er at Siumut har ideer om, at skabe en ny bank her i Grønland. Hvad

skal vi så med aktierne i Grønlandsbanken? Skal vi sælge dem? Eller skal vi være medejere af

2 banker, der så konkurrere mod hinanden? Det er ikke særlig smart.

Det er sådan, at hvis Siumut virkelig er så ked af, at der er så mange penge der forsvinder ud

af Grønland, så synes jeg, at de skulle tage og kontakte de folk, de har siddende i de

pensionsfonde der er i Grønland. SISA er blevet nævnt en gang. Hvad gør de, når de skal

investere deres penge. De aflevere pengene til Alfred Berg Bank, der så investere dem i

udlandet. Og så forsvinder pengene ud af Grønland.

Så kommer der noget afkast, og sådan er det med mange ting. Fordi den pengestrømsanalyse

Siumut gerne ville have lavet som Kattusseqatigiit Partiiat også efterlyser. Det ville netop

vise, at der kommer mange penge ind i Grønland udefra.

Jeg nævner i flæng bloktilskuddet, jeg nævner de midler, der kommer fra EU. Der er det

private firmaer, som har bygge-, og anlægs- eller i entreprenørbranchen og i mineindustrien.

Der kommer masser af milliarder udefra til Grønland. Og det Grønland skal lære at forstå, det

er, at der også penge, der kommer ud igen. Sådan er det i en global international verden. Der

er samhandel mellem landene, der er penge, der kommer frem og tilbage over grænser, og

sådan er det.

Og hvis det virkelig var sådan, at det med at etablere en bank i Grønland var et kardinalpunkt

for at kunne få et reelt selvstyre og en reel selvstændighed, så er jeg også helt sikker på, at det

også havde været et vigtigt emne i selvstyrekommissionen. Men der er det ikke nævnt. Der

går man ikke ind og siger, nu må vi lave en bank, fordi så går det meget hurtigere med at få


selvstyre. Og hvorfor har de ikke nævnt det. Fordi det nemlig ikke er specielt vigtigt i den

sammenhæng.

Så hvad er det egentlig Siumut vil med det her forslag? Ja men det tror jeg faktisk at hr.

landstingsmedlem Lars Emil Johansen kom meget ind på. Siumut vil nemlig flytte likvide

midler ud af Landskassen over i en bank, som helt sikkert også skal være et aktieselskab, så

offentligheden ikke få så stor indsigt i, hvad er det man går og bruger pengene til? Jeg tror,

det er det Siumut gerne vil, flytte penge ud af Landskassen. De ville tage af samfundets penge

over hvor samfundet ikke kan se, hvad pengene bliver brugt til. Og det kan vi fra

Demokraterne ikke støtte.

Og som jeg hører det i sagen i dag, det ville Atassut heller ikke støtte, det ville Inuit

Ataqatigiit heller ikke støtte. Det er Siumut der står alene med det ønske, og jeg er sikker på,

at når landstingsmedlem Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat får svar på sine

spørgsmål, så ville han heller ikke støtte den ide.

Landstingsmedlem Lars Emil Johansen kommer så ind på, at der nok kommer en hel masse

oliepenge til Grønland, jamen det håber vi da. Det skal jo gerne gå den vej, hvis vi skal være

selvstændige, men hvad er det lige man siger i selvstyrekommissionen, hvad er det vi havde

snak om her forleden dag. Det er at de penge, det overskud der kommer fra olieindustrien og

fra mineindustrien skal ind i råstof-, og oliefond. De skal ikke over i en eller anden bank som

er hjemmestyreejet.

Det overskud der kommer, det skal ind i Landskassen, fordi det er der, de rettelig hører

hjemme, da det er samfundets ressourcer, man udnytter kommercielt.

Nu er jeg ikke af af de ældste medlemmer her i salen, så det er nok forkert af mig, at skulle

bede jer om at kigge tilbage i tiden, og så spørger jeg selv, hvad har vi egentlig af

bankerfaring her i Grønland. Jo, der var da en ting man kunne huske. Det var det, der hed

Nuna Bank. Der havde man de samme ideer som vi i dag får forelagt fra partiet, og hvordan

var det lige, det gik? Det gik godt nok skidt. Jeg er ked af, at minde jer om det. Men jeg

glæder mig da til at høre nogen nye og fremadrettede input fra Siumut.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.


Vi siger tak til Palle Christiansen, Demokrater og nu er det Lars Emil Johansen, Siumut.

Og jeg skal lige udtale, at med hensyn til behandling af dagsordenspunkt 72 i forbindelse med

seriøs behandling, at jeg har lagt mærke til, at et flertal af partierne ønsker, at den sendes til

udvalgsbehandling til finansudvalget, og der er flere, der har markeret sig.

Derfor har jeg blot erindret om dette endnu engang, fordi i forbindelse med debatten, så har

man allerede sendt sagen til udvalg, nemlig finansudvalget.

Så er det Lars Emil Johansen, Siumut.

Lars Emil Johansen, Siumut.

Først til Palle Christiansen, så skal jeg udtale, at Landskassens midler 2 milliarders likviditet

i kassen, men det er i obligationer. Med hensyn til de 1,7 milliarder og resten er likvide

midler. Derfor kan man ikke sige, at disse ville tages ud fra Landskassen. Det ligger ikke i

Landskassen. Det er bundet i obligationer.

Og hvad ville der være galt med om det er i obligationer af nogen andre udefra eller i en bank

som Grønland selv ejer. Det er lidt vanskeligt at få forklaret, at landet her selv kan eje noget.

At landet selv også selv kan have sin egen selvstændig bank, der har tilsyn med Landskassens

midler, en likviditetsbank, og som ikke er ringere stillet end at stille dem til obligationer.

Man kan også sige, at det ikke har været debatteret i selvstyrekommissionen med de opgaver

der. Det står i kommissoriet hr. Palle Christiansen, og på baggrund deraf, der arbejde

kommissionen. Det er ikke sådan, at ligesom alle andre, at man får en ide og tager det som en

opgave. Det står meget klart i kommissoriet, og kommissionen arbejder i henhold til den. Og

det er ikke det, vi snakker om i dag. Fordi de ikke er med i Siumuts kommissoriet.

Jeg mener, at Agathe Fontains udmelding, det er meget interessant. At med hensyn til allerede

eksisterende banker, at man kan bane vejen for, at vi kan eje dem fra Grønland. Det er netop

også det vi blandt andet også efterlyser. Det kan måske være sådan, at Grønlandsbanken med

hensyn at den bliver selvstændig fuld 100% Grønlandsbank. Det kan også være, at hvis man

får en egen bank, at man blot kan bibeholde aktierne.

Selvfølgelig er der en mulighed for, at man kan købe en allerede eksisterende bank, eller hvis

man er med i det, at man opretter en bank, så kan man overflytte aktierne dertil.


Med hensyn til Per Berthelsen, så sagde han i sit ordføreindlæg, og hvor Palle Christiansen

sagde sådan, at vi skal vente til vi bliver en olierig stat, og det skal nok gøre.

Men jeg er overbevidst om, at lige så snart olieefterforskningen og udvindingen starter

hurtigere end forventet, og de midler der kommer ind, og de eksisterende banker, at de ville

meget hurtigt fokusere. Og de midler der ellers skulle bruges til oprettelse af vores egen bank,

så ville vores mulighed blive pase. Men man må følge flertallets mening her i salen. Det

respektere vi fuldt ud fra Siumut.

Og derfor at man tager stilling til den i finansudvalget om sagen skal gå videre eller stoppes,

det ville man vende tilbage til. Vi vil ikke lægge nogen hindringer eller skabe nogen ballade

hos nogen, der ejer banker.

Men det er ikke sådan, at når vi ikke har nogen penge. Vi har 2 milliarder kroner i

Landskassen. Disse midler som Landskassen mangler, det er 5% af Landskassens midler. Og

cdet er afgørende, hvordan vi skal få placeret vore midler. Om de skal være placeret i

udenlandske banker eller obligationer eller lignende. Og afhængig af hvor den er placeret

henne.

Men som sagt, vi har en åben mulighed, at vi skal være til nøje undersøgelse af denne sag i

finansudvalget.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Lars Emil Johansen, Siumut og nu er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Og

efterfølgende Ruth Heilmann, Siumut. Vær så god.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Besvarelsen fra Landsstyrekoalitionen og det man skal lægge mærke til, at

Landsstyrekoalitionen ligesom har en meget god formålsparagraf med hensyn til

erhvervsfremme.

Der er gået kun tre år siden landsstyreformanden og statsministeren har nedsat en

arbejdsgruppe som skal fokusere på erhvervslivet. Og denne arbejdsgruppe har taget en

beslutning og hvordan udviklingen skal være for Grønland.


Derfor i Landsstyrekoalitionen og deres partier må ligesom afklare disse spørgsmål og så først

derefter komme med det her i salen. Altså det er ligesom vi arbejde hen mod lovløsheden,

hvor en såkaldt bananrepublik.

Altså hvis vi etablere vores egen bank, så ville denne bank ligesom føre tilsyn med

Landskassens midler. Men det er så Danmarks Nationalbank er der ikke nogen der ejer

pengene, men det er ligesom ejet af hele Danmark. Hvis vi etablere en bank for Grønland og

jeg mener også, at man gentager hele tiden her, det er fra landstingsmedlem Lars Emil

Johansen, at vi har midler på 2 milliarder kroner i Landskassen.

I forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget i går, så ville disse op mod 2 milliarder

kroner som Landskassen har i obligationer har i kassen, så ville de være udhulet ned til 800

millioner kroner. Ja eftersom der er så meget underskud der er i de næste års budgetter.

Hvis man skal tage det alvorligt med hensyn til det alvorlige arbejde vi har har Landstinget,

og hvis vi ligesom giver urigtige oplysninger her fra denne talerstol, så kan det ikke passe, at

vi ligesom tager det alvorligt. Og landets egen nationalprodukt, det er altså landets svaghed.

Forskellen på 1,5 milliarder kroner, hvor i Grønland er taberen.

Det er alle disse forhold man i første omgang skal rette op, og vi mener ikke, at udover de

nuværende bankvæsen, at man kan komme over disse problemer ved at etablere andre banker.

Så kan man også huske for et par år siden, at da Nationalbankens medejerskab i

Grønlandsbanken var omkring 13%, så havde Landskassen bestræbt sig på at købe disse, uden

at de bliver opkøbt fra udlandet. Og så var der så meget modstand fra politikerne her, at

dengang for 82 millioner kroner, og nu er det nok værdi for 120 millioner kroner. Ja.

At vi ligesom skal fokusere mere på erhvervslivet her i Grønland, så synes jeg at

Båndskift

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Derefter er det Ruth Heilmann, Siumut. Den næste

bliver så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.


Ruth Heilmann, Siumuts odfører.

Det er mærkbart efter Atassuts ordfører sagde fra denne forslag skal indstilles til

Finansudvalget, fordi der er grund til at debattere den mere, og det er vi glade for.

Siumuts formål er at udvikle banksystemerne, og formålet er også at få pengestrømmen bliver

mere omfattende her i Grønland. Også på at forbedre service for de almindelige borgere her i

Grønland. I dag ejer Grønlandsbanken og Sparbank Vest Grønland, da har der været meget

kritik her, og nu er man også tilfreds med det, og så kan den almindelige borger også godt

låne der og er tilfreds med det. Men vi mener, at det stadigvæk ikke er nok, fordi da plejer

man at sige det tredje gang, det er det rigtige, og vi vil gerne opnå den brede befolknings

bedre service, således at de også kan bruge deres eget sprog og serviceres på deres eget sprog.

Og så for at få bedre service for den almindelige borger.

Og det Agathe Fontain sagde, at man bedre kan samarbejde med de banker, som man allerede

har, og når vi kommer til at debattere det i Finansudvalget, så vil man også debattere den

ordentligt inden arbejdet kommer videre, og det er det interessante ved at køre videre.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Ruth Heilmann, Siumut. Derefter er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Efterfølgende Per Rosing Petersen, Siumut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats odfører.

Kattusseqatigiit Partiiat vil være med til at forøge værdierne i Grønland. Hvis vi ligesom kan

få til eje alt hvad der forefindes her, ja, så vil vi meget gerne være med.

Men i denne her sag, den pågældende sag, de problemer der opstår i denne forbindelse, det er,

at det er landsstyrekoalitionen, der har skabt problemerne, det kan man ikke overhøre, og man

kan ikke lader som om, man ikke har hørt det. Landsstyrekoalitionens manglende enighed, de

står meget klare i deres besvarelser. Og i Atassuts ordførerindlæg står det også meget klart,

grundigt. Ja, hvis man kan opfordre til at sige til landsstyrekoalitionen, og der var måske også

en der har sagt det, hvad koalitionen ligesom prøver på at finde et fodslag. I første omgang

hvis i har gjort det, så kan i måske nogenlunde regne med, at i får støtte og i får klarhed over

jeres holdninger.


Vore spørgsmål i vore indlæg de blev ikke engang besvaret. Selvom vi snakker om Grønlands

fremtid og med en stabil økonomi. Ja, vi får en skriftlig besvarelse engang, ja tak, vi skal nok

være opmærksomme på det.

Landsstyrekoalitionen. Atassut vil jeg lige citere for deres indlæg, der lyder således direkte

oversat: vi mener i Atassut, at der er grundlaget er for lille til at etablere en offentlig ejet bank

Altså med det at vi ikke skal gøre det. Citat slut, det kan ikke misforstås. Derfor jeres problem

skal i ikke lade som om overlade til andre, i må ligesom internt prøve på at tackle problemet.

Det er ikke første gang vi ser dette. Landsstyrekoalitionen har ligesom ikke haft dialog med

hinanden internt, det er essensen i problematikken. Det andet faktor i problemet er, så har

Landsstyret mange advarselssignaler i deres besvarelse, og hvis i ligesom pådutter os dit og

dat, så vil det skade erhvervslivet her i Grønland, hvor de endda skrev, at i ligesom skader

erhvervsvirksomheden i Grønland, så vil i ligesom udelukke udenlandske investorer.

Hvad er det de snakkede om forleden dag, at de allerede er kommet i gang med en dialog med

udlandet om optagelse af udenlandske lån. Vi blev alle sammen opstemte, dengang vi hørte

om det. Altså udenlandske penge er ligesom ved at blive sikret, som skal bruges i

erhvervslivet. Men vi fik beskeden i dag, hvis vi gør det og hvis dette forslag bliver

imødekommet, så vil disse sager blive skadet, og det vil få negative konsekvenser for

erhvervslivet. Der er noget, der ikke stemmer. Der er noget, der er svært at forstå. Og

Landsstyret og Landsstyrekoalitionen de skal lige hjem og snakke under rolige omgivelser, og

komme til en forståelse. Altså jeres uenigheder gøres ligesom meget forvirrede, og de

besvarelser der bliver fremlagt også, også fordi de skal være rigtige, derfor har vi tiltro til jer.

Derfor, og ikke mindst med hensyn til befolkningen og lytterne, at de ikke bliver

misinformeret, så synes jeg, det er meget vigtigt, at i skal snakke sammen.

Derfor med disse korte bemærkninger skal jeg blot gentage, at Kattusseqatigiit Partiiat er

interesseret i det videre arbejde, men hvis der er utryghed i koalitionen og

uoverensstemmelser med holdningerne internt, hvis disse stadig forekommer, så vil vi sætte

måske ved det. Vi vil meget gerne hjælpe jer, og hvis vi skal kunne hjælpe jer, så må i lige

hjem og tage en snak med hinanden.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.


Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Den næste er Per Rosing Petersen,

Siumut. Efterfølgende Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Per Rosing Petersen, Siumut.

Altså det er en forhandling det her. Og vi prøver på at finde forhandlingsløsninger, og det er

det allerbedste. Landsstyret sagde i deres svarnotat en hel masse risici om, det er også meget

vigtigt, og Per Berthelsen for kort tid siden i sin afsluttende, hvor vigtigt det er med hensyn til

henvisning, Landsstyret kom med i deres seneste ordførerindlæg og kom med deres støtte

efter at have sagt en hel masse risici. Og denne opfordring er også meget klar.

Vi vil ikke oprette en Siumut bank, det er ud fra samfundets behov, at vi får en større og mere

omfattende bank, da vi har en forpligtelse her i Landstinget, således at vi skal servicere hele

kysten og hele landet, det er det, der er behov for.

I den forbindelse med hensyn til Agathe Fontain nævnte særskilt forsikringsselskabet og

hvordan den kan finansieres, og spørgsmålet herom, så forestiller jeg mig, at når man ser på

forskellige forsikring, det er deres gensidige forsikringer til hinanden. Der er nogle, der har en

lille egenkapital, hvor deres forsikringsselskaber og hvor de genforsikrer hinanden, selvom de

ikke har flere millioners kapital. Det er også den vej vi kan bruge.

Og med hensyn til Lars Emil Johansen i sit seneste ordførerindlæg, så sagde han, da der blev

spurgt om med hensyn til oprettelse af en bank, at da der er tale om forhandling, så kan en af

mulighederne være, som Josef Tuusi Motzfeldt sagde, at med hensyn til aktier fra Nuna Bank

at den var på 120 mio. kr. værdi, at det kan også udnyttes i forbindelse med oprettelsen af

sådan en.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Per Rosing Petersen, Siumut. Da det er for 3. gang. Den næste er

Landsstyremedlemmet

Landsstyreformanden.

for Finanser og Udenrigsanliggender. Efterfølgende

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut.

Selvfølgelig med hensyn til de mange ord, man skal være påpasselig med dem, det kom man

også ud med herfra, og det er på sin plads.


Derfor da vi udarbejdede vores svarnotat fra Landsstyret, har vi fundet det vigtigt i vores

svarnotat, at det vil være nogle helt væsentlige ting, der vil blive ramt i samfundet, at man så

vidt muligt må nævne samtlige ting, man skal være opmærksom på. Og man har overhovedet

ikke til hensigt her, at vi skal bane vej for, og det er heller ikke hensigten, at det er Siumut

alene, der har stillet forslaget, at de tager udgangspunkt at skal have en debat om vores interne

uenigheder i landsstyrekoalitionen. Det er et forslag ligesom alle andre, det er derfor vi har

fået det vurderet ligesom alle andre forslag. Og det er et forslag fra Siumut partiet, og det er

ikke Siumut og Atassuts fælles forslag, derfor er det også meget vigtigt, at få det adskilt,

forslaget i sig selv. At det kan skabe røre i samfundet, det er nok også helt sikkert, og dem der

er for, og dem der er imod så er det på sin plads, at det dukker op.

Men Landsstyret med hensyn til at de pålægges at tage initiativ at Grønland får etableret en

hjemmehørende bank med forsikringsafdeling, vi har fundet det interessant, og det er på

baggrund af interesse, vi har indgået dialog. Og da vi udarbejdede svarnotat, så var vi

overhovedet ikke uenige. Vi i Landsstyret finder det vigtigt, at samfundet går hen imod

selvstyre, og de tanker der dukker op, dem må vi kunne diskutere. Og hvis vi skal pålægges

en opgave, så vil vi være med til at få udført arbejdet, ud fra det som vi finder vigtigt i

samfundet.

Ja, forslagsstilleren hvor de giver nogle input fra Landsstyret, så er det vigtigt, at der også er

nogle ting, man skal være opmærksom på med hensyn til risici, men uanset det så har vi viljen

til fra Landsstyret, at når vi allerede er vidende om, at finde ud af hvilke muligheder der er,

således at vi kan finde noget, der kan være gavnligt for samfundet på sigt. Og når den skal

behandles i udvalget, så skal der ikke herske tvivl om, at vi skal være med i samarbejdet fra

Landsstyrets side.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggener. Den næste er

Landsstyreformanden. Efterfølgende Emilie Olsen, Atassut.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.


Det var en dynamisk debat, og det er jeg glad for. Jeg mener også, at forslaget er en god ide,

at det grønlandske samfund der ikke har kunnet stå på deres egne ben, og ønsket at de ville stå

på egne ben, det er på baggrund deraf, man har stillet forslaget.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører udenom ordfører Josef Tuusi Motzfeldt og hans

udtalelse, det er jeg uenig i. Det er overhovedet ikke hensigten at vi skaber nogen

ulovligheder, og den vil aldrig blive støttet her fra salen. Men hensigten er, at vi er mere

selvbærende, mere selvforsynende, det er hensigten. Jeg finder det altid forundrende, at når

det grønlandske samfund gerne vil og når de har vores egne målsætninger, at vi så spænder

ben for dem, og vi ikke har tiltro til hinanden, og vi så spænder ben for hinanden, selvom vi i

mange år har livserfaringer og har overvundet mange hindringer, fordi vi har selvtillid, og har

vi fået dokumenteret i flere tusinder, at vi har kunnet stå på vore egne ben her i landet, hvor vi

selv har kunnet danne fundamentet for vort liv.

I mange mange år med hensyn til at vi sender penge ud med renter og lignende, det er

størstedelen af dem, der bliver sendt ud herfra. Når man kigger på Færøerne, så er det jo

bankerne i Færøerne, så er det størstedelen af renterne, de får renter udefra. Men tværtimod

Grønland så er det størstedelen af renterne, der bliver sendt ud af landet. Ja, selvfølgelig kan

man ikke finde det mærkeligt, at man vil vende den om, hvor det er samfundets midler, der

må skabe omsætning her i landet. Det må udnyttes bedre, og vi må have større selvforsyning.

Det er ellers det, vi ikke er uenige om, men det uenigheden går på, er at det er Siumuts

Landstingsmedlemmer, der har stillet forslaget.

Gad vide hvornår, vi selv vil stå op og gå på vore egne ben, vi kan ikke kravle i flere

hundrede år, når andre samfund står på deres egne ben og går. Man spænder ben for os, og så

skal vi kravle, det er ikke sådan, vi må være med til at stå på vore egne ben, dem der kan, de

kan selv. Derfor at man her bl.a. kommer med nedværdigende udtryk, hvor man har til formål

omkring lave nogen ulovlighed, det er totalt uacceptabelt.

Og med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Anthon Frederiksens udmeldinger, det er

jeg fuldstændig uenig i, og han skal heller ikke belære os, at vi skal gå hjem og have en

dialog. Ja, du kan også selv tage hjem og finde ud af det, du gerne vil finde ud af.


Altså vi har hensigten, at man skal få oprettet en oliefond, og når indtægterne starter for alvor

fra olien, så vil den få en meget stor økonomisk fundament. Og det kan man ikke sige, vende

det blinde øje til, det er ikke alene dem. Der er også gode forhåbninger på mineralområdet,

der er først nu, man har til formål at have så stor indtjening, og hvor vi endnu ikke har

selvtillid, hvor der er nogen andre, der går på deres egne ben, og mens vi prøver på at kravle

fremad. Da vi har haft denne kutyme i mange år og er blevet vant til, så mener vi altid, at vi

ikke selv kan, og at der er nogle andre, der skal sørge for os, de forhold må vi gå bort fra. Det

er derfor vi i Landsstyret aktivt vil være med i samarbejdet, at det er et land, der står på deres

egne ben, hvor det er befolkningen, der står på den, og hvor den så vidt muligt finansierer sig

selv. Jeg mener, at det er det vi ikke må xx, lad os støtte hinanden, ikke ligge hindringer for,

hvem der har stillet forslaget, men til gavn for samfundet.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Landsstyreformanden. Den næste er Emilie Olsen, Atassut. Efterfølgende Agathe

Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Emilie Olsen, Atassut.

Først vil jeg lige nævne, at vi har haft et seminar om demokrati, og der er flere politikere, som

deltog i dette. Det betyder, at alle er med til at bestemme. Det er også sådan politisk. Det man

har talt om lige før, og man fortæller, at de er ved at gå bort fra hinanden. Jeg mener, at hvis

man gør det på den måde, så prøver man at forvirre os, og prøver på at få os til at gå bort fra

hinanden.

Inuit Ataqatigiit, Agathe Fontain udtalte således, at hvis man vil lave om på et udvalg, så

bliver det forbavsende. Jeg mener, at man i alle udvalg kan komme med forskellige sager, og

man kan også godt blive enige om det. Derfor mener jeg, at man ikke skal prøve på at få

Atassut til at formulere sine ord her.

Med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiat, Anthon Frederiksen at vi skal til at hjælpes til at

snakke sammen Atassut og Siumut. Jeg mener, at det gør vi, og vi snakker stadigvæk

sammen, og vi er også et frit land, vi har de samme rettigheder som Landsstyremedlemmer.

Man kan tale om alt. Hvis vi kommer til at løbe mellem gangene, vi er ved at lave det her og

det her og det her, det bliver man meget svagere af. Vi fra Atassut skal heller ikke bestemmes


til at lave de og de aftaler, og det samme er også for Siumut. Derfor uanset hvad man taler om

her, at landsstyrekoalitionens arbejde går godt. Og jeg vil ikke sige andet.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Emilie Olsen, Atassut. Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits odfører.

Landsstyret sagde, at man skal være opmærksom på i Landsstyret, som Landsstyret vil tage.

Selvfølgelig tror vi på det, og vil tage stillingtagen til det. Men så vil jeg gerne spørge, hvad

så med de ricisi, som vi skal være opmærksom på, når der er blevet nævnt, hvordan kan vi så

uden at være bange for dem, få dem accepteret. Det er det, i ikke har givet videre, og det er

kun ud fra det, i har givet, vi må tage udgangspunkt, og derfor kom vi med en besvarelse ud

fra disse til forslaget. Altså hvis det er korrekt, at hvis i kan på den anden side med hensyn til

en hel masse risici, så kan vi holde op med at bekymre os om disse, hvis vi gør sådan og

sådan, så vil det være godt, hvis i har fremlagt sådan.

Og med hensyn til at vi skal finde nogle midler i Finansudvalget. Jeg ved ikke, hvordan vi kan

finde, der kan også være nogen, der er skjult reserver på 37,5 mio. kr. til etablering af en

bank, og om vi så også kan finde dem. Selvfølgelig kan det også medtages i forhandling.

Og jeg vil blot præcisere for Atassut. I jeres besvarelse står der meget klart, at hvis man vil

oprette en privatbank, så går de ind for det. Men forslaget er, det er en offentligt finansieret

bank, selvfølgelig er det helt forskellige ting. Jeg sagde, at man blot tager den ind i udvalget

med hensyn til privat bank og offentlig oprettet bank, at det man så kan gå i kompromis på

det, det kan ikke lade sig gøre. Jeg sagde blot det, at man blot tager den til behandling i

udvalget, at man overgår fra privat til offentlig finansieret bank, at den kan blive løst, det er

ikke det.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.


Indledningsvis vil jeg lige citere noget fra Landsstyrets svarnotat, landsstyrekoalitionen som

Landsstyreformanden er vidende om, de kom med, at hvis Landsstyret pålægges at tage

initiativ til, at vi i Grønland får etableret en hjemmehørende bank med forsikringsafdeling vil

skabe en meget stor ændring, der vil kunne bremse privates investering. Derfor efter at

Landsstyreformanden har udtalt sig, så vil jeg blot opfordre landsstyrekoalition, at hvis i har

ændret jeres fokus mod erhvervet, og derfor med hensyn til erhvervet, samfundet er

iværksætterne og dem der vil deltage i samfundsudviklingen og lade dem høre, hvad for en

ændring det er, således at man kan høre, hvilken retning man går. Det er blevet alt for kutyme,

at Landsstyreformanden fra dag til dag snakker helt anderledes, udenom det Landsstyrets

svarnotat og til samfundet.

Jeg mener heller ikke, det er hensigtsmæssigt, at et parti med mindst muligt medlemmer

bliver skældt ud og siger, at han selv skal tage hjem og finde nogle oplysninger, det er ikke

hensigtsmæssigt. Landsstyreformanden burde have et ærefuldt og hæderligt part, og det må

han så udvise herfra.

Ja, der er et banktilsyn. Det er også derfor jeg sagde, at man skal ikke sige til samfundet, at

dem selv i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre, så kan jeg blot hente nogle midler, det er

sådan man prøver på at få det til at lyde. Der er et banktilsyn, der er finanstilsyn, vi kan blot

sige, at når vi får oprettet vores egen bank, at vi blot kan låne penge ud til venstre og højre.

Og med hensyn til Færøerne, så sagde han, at der er nogle penge, der får dem ud, det er

korrekt, at de har investeret deres egne midler til stort udbytte udefra, og det vil også være

godt, hvis vi kunne gøre det samme med vores egne midler.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiit med hensyn til organisationer og finansieringsmidler og hvis

de selv vil oprette deres egen bank, så har vi ikke noget til hinder for det. Men som

Landsstyret har sagt, hvor det er det offentlige kan spænde ben for erhvervet. Men det er

meget beklageligt, at Landsstyreformanden på vegne af et Landsstyre som han selv er

formand for, at med ukendskab til Landsstyremedlemmets svarnotat kan udtale sig sådan.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Partiiat for en kort bemærkning. Der efterfølgende Simon Olsen, Siumut.


Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats odfører.

Jeg skal blot være glad over, at Landsstyreformanden har brugt denne talerstol til at

indrømme, at han kravler rundt. Det er en indrømmelse. Vi går oprejst, du hvis du trænger til

at blive løftet op fra gulvet, så kan du skrive til os. Så har jeg også tid nok, til at få dig rejst

op. Det er ikke nedgørelse, de politiske udmeldinger at nedgørelser m.m., det gælder ikke

indenfor politik. Hvis man skal kunne modsige hinanden politisk, og hvis man kan påpege

det, man er utilfreds med, så hvis Landsstyret mener, at man prøver på at nedgøre andre eller

ligesom bagtaler andre, så har man ikke forstået sin politiske stilling.

Ligesom også andre har sagt, så havde vi et seminar om demokrati, og vi skal også kunne

have tillid til enhver, uanset hvad de siger. Og jeg stoler også på det, der bliver sagt fra

Landsstyreformanden, og når vi så også skal gøre det, så må vi også tage hensyn til de andre.

Hvis vi skal gå oprejst, så skal vi kunne indrømme de forhold, der eksisterer i koalitionen, og

det vil også være bedst. Altså de udmeldinger der drejer sig om, at man ikke kan gøre det

selv, vi kan selv, og vi er på vej mod Selvstyre og jeg være samarbejdsvillig på vej derhenad.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Næste taler er Simon Olsen, Siumut. Efterfølgende Landsstyremedlemmet for Finanser og

Udenrigsanliggender.

Simon Olsen, Siumut.

I snart flere år og med hensyn til de underskud der har været, så har man kaldt dem under

dæknavn og blevet opsamlet. Og essensen i dette er ressourceområder, deres økonomiske

resultater, de bliver sat i denne kasse plus mindre indtægter, det kan enhver ikke overse.

Derfor med hensyn til anlægsfonden, deres midler først kan bruges ved landskasseunderskud,

hvis man ikke har underskud, så kan de ikke bruges i henhold til den gældende lovgivning.

Derfor er jeg ikke studset over, at forhenværende Landsstyremedlem for Finanser har sagt

som har sin rigtighed, 2 mia. kr. snakker vi om, og han tilføjede, som er meget ….

Bånd skift

.. om nogle år er der allerede et overslag om underskud, så vil det komme op på 800 mio. kr.

Hvem siger, med hensyn til overslagsårene, at de er forudbestemte, det er slet ikke tilfældet.

Næste års finanslov vil afgøre, hvordan det er. Derfor med hensyn til det pågældende, det vi

snakker om, uanset om vi henholder os til overslagsårene, så er det resultaterne, altså de


uforbrugte midler og den difference der er, det er det, der vil opstå. Det slet ikke vil være

relevant, at det kun bliver 800 mio. kr.. Når vi så snakker om penge, er det meget nødvendigt,

at den nuværende landsstyrekoalition og den forrige, Siumut at de så kan ændre på dette, og at

resultaterne viser sig snarest muligt, udformet således, hvis der er underskud, det er ikke godt.

Og med hensyn til de bevilgede midler, og hvis de ikke bliver forbrugt, det er ligeså dårligt.

Og dette er blevet rettet, og så kan man bedre styre økonomien.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Simon Olsen, Siumut. Nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser og

Udenrigsanliggender.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut.

Som det blev sagt, så er det meget vigtigt, at det er et selvbærende samfund, og et samfund ud

fra deres behov, som udvikler sig, det er vores alle sammens ønske. Vi har gode forhåbninger

til fremtiden med hensyn til mineraludvinding og med hensyn til

olieefterforskningsmuligheder og de forskellige turismemuligheder, at de så bliver forstærket,

udbygget.

Jeg mener, at vi har en forpligtelse fra Landsstyret med hensyn til, at man på sigt skal tage

nogle initiativer, således at vi kan være forberedt til de kommende muligheder. Og derfor at

da forslaget blev stillet, så skal man være opmærksom på de eventuelle konsekvenser. Det er

ikke sådan, at man skal støtte forslaget fra Landsstyret uden at stille hensyn til de eventuelle

konsekvenser. Det at vi har været viljen til at arbejde videre med den, at man skal være

opmærksom på de mulige risici. Og de mange spørgsmål der blev stillet, vil vi vende tilbage

til, hvor de bliver flere. Men de vil alle sammen blot vise, at det vil være en helt vital

betydning for samfundet en beslutning, og det skal man være forsigtig med.

Og i forbindelse med vores finanslovsudarbejdelse i Landsstyret, så skal vi sige, at vi ikke har

noget vi kan sige herfra, fordi det vil berøre os alle sammen, fordi det er noget, vi udarbejder i

fællesskab. Og selvfølgelig er vi også åbne for et samarbejde i det videre arbejde i udvalget.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Nu er det

Landsstyreformanden. Efterfølgende Josef Motzfeldt for en kort bemærkning.


Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat, at jeg sendte hans bemærkninger tilbage, det

vil jeg beklage, at Inuit Ataqatigiits ordfører udenom ordførerpartiet er blevet fornærmet over.

Det vil jeg beklage, jeg sendte blot tonen tilbage. Og med hensyn til at man kræver, at man

skal snakke respektfuldt, så må der også kræves det samme til Anthon Frederiksen,

Kattusseqatigiit Partiiats leder.

Og det er heller ikke hensigten, at man skal lave nogen ulovligheder, Josef Motzfeldt, vi er

vidende om, at bankerne også har nogen retningslinier, de har også nogen bestyrelser. Og de

må også have en service i henhold til lovgivningen.

Vi grønlændere, det er nok at vi kravler. Ja, Kattusseqatigiit Partiiats formand Anthon

Frederiksen, på hvilket som helst hvor man prøver på at få grønlænderne til at stå på egne

ben, eller hvor grønlændere bliver ansat, så bliver de nedvurderet og nedgået i stort omfang.

Tværtimod når der er nogen udefrakommende, der bliver ansat, så stiller man overhovedet

ikke nogen kritikpunkter ved dem. Når det er grønlandske ledere, der kommer, så kritiserer

man dem i stort omfang, og arbejder for at disse bliver fyret hurtigst muligt. Men når andre

udefrakommende laver nogle fejltagelser, det reagerer man ikke så meget ved. Det er de reelle

forhold, der er de gældende. Så er det blot, hvornår vi vil holde op med at kravle og stå på

vore egne ben, og nu er tiden kommet, og vi må stå på vore egne ben. Jeg har god tiltro til, at

grønlænderne er på vej op.

Med hensyn til at vi har fået ændret erhvervspolitikken og Josef Motzfeldts udmelding, det er

jeg uenig i. Og forslaget går ud på, og hensigten med det er, at man har størst mulig

omsætning af midlerne her i Grønland. Det er ikke sådan, at det offentlige skal stå for alle,

hvis erhvervsdriverne i Grønland vil være med til mulighederne, så vær så god. Og da der var

tre partier i landsstyrekoalitionen, så har man haft en dialog med de tre ledere omkring

interessen omkring oprettelsen af bank. Grundlæggende så var vi enige, da det var tre, og

derfor finder jeg det lidt mærkeligt, de udmeldinger der kommer nu.

Ja, det er i orden, til Kattusseqatigiits formand, han siger at jeg kravler, og sine ord må han

have ansvaret for. Ja, du sagde sådan her fra denne talerstol, selvom du ryster på hovedet.

Men det er korrekt, at vi grønlændere må holde op med at kravle, vi må stå på egne ben, vi må


selv, vi må ikke blot være afventende for hjælp udefra. Vi kan selv på mange alle mulige

punkter.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Landsstyreformanden. Den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit for en kort

bemærkning.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

I Landsstyrets svarnotat og jeg kan ellers blot gentage citatet, uanset hvad

Landsstyreformanden sagde, at de ikke vil få ændret meningen, men selvom de sagde i deres

eget svarnotat, at Grønlands Hjemmestyre, at hvis man skal oprette et offentligt finansieret

bank, så vil vi få radikalt ændret vores grundlæggende erhvervspolitik. Det kan man få

gentaget.

Og jeg mener, at samfundet kravler, det er alt for overdrevet, eller at hvis

Landsstyreformanden betragter sig som en der kravler, så lad ham kravle. Man kan ikke sige

til samfundet, at det må være nok at kravle. Jeg kan ikke betegne befolkningen som en der

kravler.

Og så med hensyn til Simon Olsen der sagde, at uforbrugte midler eller noget andet, det kan

man ikke få ellimeneret. Men Simon Olsen sagde, at vi må regne, fortsætte med det man

forventer i samfundsøkonomien. Det kan være et fornyet til 800.000,- kr., men man kan ikke

forvalte samfundsøkonomien ud fra gisninger. Det er det jeg sagde, det er det som

Landstinget har vedtaget. Og hvis vi fortsætter med den samme finanspolitik, så vil der kun

være 800 mio. kr. i landskassen. Man kan ikke have sådan en uforsvarlig forvaltning af

samfundsøkonomien.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden. Efterfølgende Palle Christiansen, Demokraterne.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Det jeg overhovedet ikke sagde, at jeg betragter befolkningen, som den kravler. Det er først

nu, de er ved at komme op, det er først nu, at vi har så mange under uddannelse, det er først

nu, vi er så god vidende i økonomien. Men at vi selv prøver på at kravle, hvor vi så nedgør


grønlændere, vi må hjælpe vedkommende op, og først der, så kan vi have bedre selvtillid til

os selv.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Ja indtil nu så har flertallet henvist, at denne debat fortsætter i Finansudvalget, og det er så

flertallet, der har støttet den.

Nu er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraterne.

Kære kolleger, på vegne af Demokraterne har jeg afleveret en anmodning til mødeledelsen

om med henvisning til § 49 i vores forretingsorden om at komme videre i dagens program.

Denne her debat, den er død, nogle kravler, nogle går, men debatten kører i ring, vi kommer

ingen vegne.

Så lad os komme videre i dagens program, det skylder vi også det grønlandske samfund, så de

kan se, at der også bliver arbejdet med reel politik.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

§ 49 som Palle Christiansen sagde, det har følgende ordlyd: mødelederen og et medlem kan

foreslå, at forhandlingerne afsluttes, og at Landstinget skal få afgjort sagen uden videre

drøftelse. Det var så det ønske Palle Christiansen har, og derfor skal jeg spørge, om der er

nogle, der er imod dette forslag.

Simon Olsen, vær så god.

Jeg skal lige udtale, at vi skal have en afstemning om den efterfølgende, med hensyn til den §

man henviser til, og i henhold til den, at mon debatten skal stoppes her, og dermed også sikre,

at punktet overgår til behandling i Finansudvalget.

Simon Olsen, vær så god.

Simon Olsen, Siumut.


Jeg mener, at med hensyn til midler der er blevet nævnt i overslagsorden, jeg mener, at i har

fået det påvist som ikke kan misforstås, nemlig, at midler der er uforbrugte, eller mulige

overskud, det kan være forskelligartet, end man har forventet. Og at dette bliver betragtet som

noget ulovlig handling, eller at man blot vil gå videre. Derfor fastholder jeg, det jeg har sagt,

nemlig, at midler til næste år og midler til der er overskud eller mulige overskud på baggrund

af mindre forbrug, at disse vil hjælpe os i forbindelse med forvaltning af vores økonomi. Først

ved et underskud, kan man samle nogle midler, som vi kan tage ud.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Ja, og debatten kan ikke fortsætte uden at vi har haft en afstemning om den. Og i henhold til

det, der står i vores forretningsorden, og derfor skal jeg først nu spørge om, at med hensyn til

Palle Christiansens forslag, at mødet stopper her, og hvis man går ind for den, så kan denne

sag videresendes til behandling i Finansudvalget. Jeg skal spørge, om der er nogle, der er

imod Palle Christiansens forslag. Det er ikke tilfældet. Dermed er vi færdige med behandling

af dette punkt, og overgår til behandling i Finansudvalget.

Vi går videre. Det næste punkt er pkt. 99.


11. mødedag, fredag den 12. oktober 2007.

Dagsordenens punkt 99.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at udarbejde en

landbrugspolitik, som sikrer det grønlandske landbrugserhverv de nødvendige

rammebetingelser, der skal til for at i de kommende år at yde grønlandsk selvforsyning

af fødevarer af højeste kvalitet, sikre en økologisk bæredygtig udnyttelse af den

grønlandske natur og mulighed for at skabe udvikling og forbedring af erhvervet.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Her er det Palle Christiansen og Jens B. Frederiksen, der har stillet forslaget. Og her er det

Jens B. Frederiksen, der fremsætter forslaget.

Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Begrundelse:

Ethvert land, som ønsker selvstændighed, bør kunne brødføde sig selv. Derfor mener

Demokraterne, at det grønlandske landbrugserhverv er en grundsten i vores bestræbelser på at

blive selvstændige som nation på sigt.

Det var på den baggrund med lige dele stolthed og glæde, at Demokraterne den 24. april 2007

fremlagde sin nationale landbrugspolitik. Vi håbede på, at vores udspil ville skabe reaktion og

debat, men det skete desværre ikke. Hverken Landsstyret eller Landstingets øvrige partier

havde nogen kommentarer til Demokraternes udspil.

Vi nægter dog at tro på, at de manglende reaktioner fra vore kolleger skyldes, at

Demokraterne er det eneste parti, der har en reel landbrugspolitik. Vi håber da, at alle partier

har en holdning til det grønlandske landbrug, da Demokraterne som nævnt ser netop

landbrugserhvervet som en vigtig del i vore bestræbelser hen imod at blive en selvstændig

nation.

Visionen for Demokraternes nationale landbrugspolitik er:


- At sikre det grønlandske landbrugserhverv de nødvendige rammebetingelser.

- At øge Grønlands selvforsyning af fødevarer af højeste kvalitet.

- At sikre en økologisk bæredygtig udnyttelse af den grønlandske natur.

- At udvikle og forbedre det grønlandske landbrugserhverv.

Missionen bliver:

1. At sikre de fornødne midler til:

a. Etablering af nye landbrug.

b. Udbygningen af nuværende landbrug.

c. Etablering af nye, mere dyrevenlige stalde.

d. Indkøb af nødvendigt landbrugsudstyr.

e. Opdyrkning af nye arealer.

f. Etablering af mini-vandkraftværker.

g. Et mejeri til at sikre produktion af mælkeprodukter.

2. Fortsat at sikre og yderligere udbygge landbrugsmæssige grunduddannelser og

muligheder for videre- og specialuddannelser, således Grønland sikres en kontinuerlig tilgang

af nye landmænd og gartnere.

3. At få igangsat og videreudviklet innovation og forskning indenfor drift,

produktion og produktudvikling, således man kan udvikle nye og bedre produkter så billigt og

økologisk som muligt.

1. At få tilpasset lovgivningen, således at mål og midler er tilpasset en langtidssikret

planlægning og drift.

2. At få tilpasset lovgivningen, således at bevillinger til landbruget ændres så

uddannelsessektoren i bevillingsmæssig øjemed henhører under

erhvervsuddannelserne, veje og infrastruktur henhører under bolig og infrastruktur og

forsøgsstationen i Upernaviarsuk under forskningsdirektoratet.


3. At sikre billig elforsyning for slagterierne og gartnerierne på lige fod med

fiskeindustrien.

4. At der etableres et nyt og tidssvarende slagteri eventuelt på privat basis.

Indledning

Det grønlandske landbrug har i de seneste år været i en rivende udvikling, som stiller større

krav til samfundet og erhvervet selv. For at sikre den videre udvikling af landbrugserhvervet

er det vigtigt for politikerne at forstå, at rammebetingelserne for landbrugserhvervet skal

revideres og optimeres. Et velfungerende landbrugserhverv vil kunne øge graden af

fødevaremæssig selvforsyning i Grønland, som igen vel kunne nedbringe vores import af kød

og grøntsager fra udlandet.

Landbruget kan også bidrage positivt til beskæftigelsen, da man ved velorganiseret drift kan

skabe mange helårsarbejdspladser. Stordrift vil sikre et økonomisk selvbærende erhverv, hvor

en øget produktion også ville kunne danne grundlag for et privatejet slagteri. Hermed vil det

ikke fremover være nødvendigt med utallige og vedvarende dispensationer fra lovgivning, der

vedrører hygiejne og sundhed, til et gammelt og forældet slagteri.

Landbrug og miljø

Demokraterne vil fortsætte vores arbejde for, at al brug af den grønlandske natur sker på et

økologisk bæredygtigt grundlag, så naturen ikke lider skade af vores brug af den. Vores ønske

er, at al produktion er økologisk og uden brug af pesticider samt med mindst mulig brug af

kunstgødning. Dette vil efter Demokraternes mening sikre en biologisk bæredygtig

produktion samt de sundest mulige produkter for forbrugerne.

For at mindske brugen af kunstgødning skal husdyrgødning udnyttes i størst mulig grad. Dette

sker ved at der sættes fokus på tekniske løsninger, som gør det muligt at bruge husdyrgødning

i flydende form. Fremtidige nybyggerier eller renoveringer af stalde skal indrettes, så en

opsamling af husdyrgødning er problemfrit.


Demokraterne finder det også yderst vigtigt, at man behandler sine dyr etisk forsvarligt. Dette

både for dyrenes skyld, men også for landbrugets image, som let kan lide skade, hvis der

eksempelvis finder dyremishandling sted.

Uddannelse, videreuddannelser og innovation

Demokraterne finder al uddannelse vigtigt herunder alle uddannelser i agrikultur. Med de

rigtige uddannelsesmuligheder sikrer vi, at de kommende landmænd er så kvalificerede som

muligt, hvilket igen øger chancen for varige og rentable landbrug.

De nuværende landmænd skal desuden gives mulighed for relevant videreuddannelse, så

deres kvalifikationer altid står mål med forbrugernes og erhvervets egne krav.

For at sikre en konstant udvikling at erhvervet og produkterne er det vigtigt, at der sker en

vedvarende innovation. Inden for andre brancher ser man etablering af deciderede

innovationscentre. Dette bør også skabes for landbruget. Demokraterne forestiller sig, at man

eksempelvis kunne satse massivt på produktion af afgrøder til biobrændsel.

Finansiering

Det er ikke billigt at starte eller videreudvikle landbrug, hvorfor der er vigtigt, at der er afsat

tilstrækkelige midler til lån til etablering, udvidelser, opdyrkning af nye marker med mere.

Demokraterne vil arbejde for, at det overskud et givent landbrug vil kunne generere, skal

kunne henlægges til dårlige år eller skal kunne bruges som kapital til fremtidige investeringer.

Dette kunne for eksempel være etablering af privatejede mikrovandkraftanlæg.

Da det grønlandske landbrug fortsat er i en etableringsfase, så skal man fra centralt hold være

indstillet på, at der vil være behov for investeringer i landbruget, som ikke vil kunne give et

afkast her og nu. Her mener Demokraterne, at det er vigtigt at forstå, at fødevareforsyning

skal betragtes som meget langsigtede investeringer, men at disse senere vil give et positivt

afkast til samfundet.

Landbrugsråd og lovgivning


Demokraterne finder det vigtigt, at lovgiverne lytter til Landbrugsrådet, som på vegne af

landbruget fortæller om de ting, som kan forbedres lovgivningsmæssigt til gavn for

landbrugserhvervet og dermed samfundet.

Et eksempel er måden at lave en finanslov på, hvor der bruges landbrugsstøttemidler til

kursusvirksomhed. Rettelig burde dette dækkes via Uddannelsesdirektoratet, så

landbrugsstøtten kunne bruges til udvikling af selve landbruget.

Et andet eksempel er, at Nukissiorfiit har monopol på levering af el, vand og varme. Dette

forhindrer landmænd i at sælge overskydende el fra deres mikrovandkraftanlæg, hvilket ville

kunne have medvirket til at skabe innovation. Det er uacceptabelt ,og skal ændres ved, at

Nukissiorfiit fratages deres monopol på levering af el, vand og varme.

Demokraterne ønsker også at Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrugs afdeling for

landbrug flyttes til Qaqortoq for at minimere dobbeltadministration og unødig ventetid i

sagsbehandlingen. Dette vil naturligvis skabe større effektivitet og sikre nærhedsprincippet.

Såfremt SPS, Konsulenttjenesten for landbrug og DFFL’s afdeling for landbrug samles under

samme tag, vil det formentlig have en synergieffekt i forhold til administration, rådgivning og

økonomi.

Vi håber, at vi vil få en god debat, der kan give vort land den bedst mulige politik på

landbrugsområdet.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jeg vil lige sige, at hvis man vil fremlægge, da vil man kun kunne bruge 10 minutter. Og tiden

er gået. Til næste gang, husk at det kun er 10 minutter. Vær så god.

Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Fremlæggelsen varede 5 minutter over, og det vil man ikke godkende til næste gang.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.


Finn Karlsen, Som bekendt fremlagde Landsstyret ved Forårssamlingen 2007

Landsbrugspolitisk Redegørelse over for Landstinget. Redegørelsen blev behandlet og

godkendt. I den forbindelse er der nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at undersøge

landbrugernes behov for investeringer fra 2009 – 2015.

Lige nu er arbejdsgruppen, som består af ledende folk fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og

Landbrug, Konsulenttjenesten for Landbrug og Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut godt i

gang med deres arbejde. Arbejdsgruppen vil fremlægge deres resultater overfor Landsstyret

ved udgangen af dette år.

Landsstyret vil afvente arbejdsgruppens redegørelse, før Landsstyret fremkommer med en

landbrugspolitik, der bl.a. skal sikre det grønlandske landbrugserhverv de nødvendige

rammebetingelser, og dermed øge Grønlands selvforsyning af fødevarer af højeste kvalitet.

Landbrugsuddannelserne og forsøgsstationen Upernaviarsuk er nu under Landbrugsrådet. Jeg

skal igen her henvise til Landbrugspolitisk Redegørelse, da Landsstyret i den har påbegyndt at

arbejde for, at landbrugsuddannelserne senest i 2009 skal overgå til Direktoratet for

Arbejdsmarked samt Erhvervsuddannelser. .

Med baggrund i ovenstående indstiller Landsstyret at det aktuelle beslutningsforslag ikke

vedtages.

Med disse bemærkninger overgiver jeg sagen til Landstingets videre behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, mødeleder.

Det var Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Og nu er det partierne, Simon

Olsen, Siumut.

Simon Olsen, Siumuts ordfører.

Siumut har følgende kommenaterer til Landstingsmedlemmerne Palle Christiansens og Jens

B. Frederiksens, Demokraterne spændende forslag, hvor man kan være enig i mange ting.


Som Landsstyret skrev i deres svarnotat at Landsstyret Forårssamlingen 2007 fremlagde

Landbrugspolitisk Redegørelse over for Landstinget. Redegørelsen blev behandlet og blev

godkendt. I den forbindelse er der nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at undersøge

landbrugernes behov for investeringer fra 2009-2015.

Vi forstår, at nuværende arbejdsgruppe bestående af ledende folk fra Direktoratet for Fiskeri,

Fangst og Landbrug og Konsulenttjenesten for Landbrug og Savaatillit Peqatigiit

Suleqatigiissut er godt i gang med deres arbejde. Landsstyret skriver endvidere at

arbejdsgruppen vil fremlægge deres resultater overfor Landsstyret ved udgangen af dette år.

Derfor forventer Siumut, at arbejdsgruppen vil behandle og vurdere mange forslag med

mange retninger.

Siumut skal med hensyn til erhvervslivet over for Landsstyret henstille i tæt samarbejde med

Greenland Venture at arbejde for udvikling og finasiering af dyreholds- og

landbrugserhvervene, så vi kan blive mere selvforsynende med egne produkter, ligesom de

samarbejdende fåreholder-foreninger og deres konsulent skal inddrages.

Med henvisning til omtalte, vil Siumut følge Landsstyrets indstilling om ikke at vedtage

forslaget på nuværende tidspunkt.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, mødeleder.

Det var Simon Olsen, Siumut. Nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Landstingsmedlemmerne Palle Christiansen og Jens B. Frederiksen tager i deres forslag

udgangspunkt i Demokraternes fremlæggelse den 24. april 2006 vedrørende deres visioner

landbruget i hele landet.

Demokraterne beklager sig over, at de andre partier ikke har reageret på visionerne for det

Grønlandske Landbrug, hvorefter de har fået den vision, at de er det eneste parti, som har en

reel landbrugspolitik.

Denne vurdering har vist udgangspunkt i, at de ikke har fulgt med i de virkelige forhold.


Demokraterne er således sakket bagud ved at være de sidste, som fremlægger deres

landbrugspolitik, og vi ønsker dem velkommen i denne sammenhæng. Inuit Ataqatigiit mener,

at alle landstingspartier har fremlagt deres politik med en målsætning om at fremme fårehold

og landbrug, samt at de har viljen til at tage skridt til fornyelser. Dette er sidst blevet vist

under landstingets forårssamling, da landstinget behandlede ”Landbrugspolitisk redegørelse

2007 – Visioner for det Grønlandske Landbrug”.

Dér fremlagde landsstyrekoalitionen politiske målsætninger frem til 2015, hvilke blev drøftet

forholdsvis meget. Derudover viste drøftelsen af de næste punkter, at forskellige

partirepræsentanter til stadighed har viljen til at udvikle visionerne i forhold til landbruget.

Efter at have sagt dette, vil Inuit Ataqatigiit udtrykke sin enighed med Demokraterne i, at

udøverne i landbrug er centralt placerede, for at vort land kan blive mere selvforsynende

indenfor fødevareområdet i vore bestræbelser for et selvstændigt land.

Desuden vil Inuit Ataqatigiit ønske Demokraternes landbrugsvisioner velkommen, hvilke kan

siges at have mange ligheder med tidligere fremlæggelser under drøftelser om landbruget.

For blandt andet at dække manglerne i udviklingen af landbruget har Inuit Ataqatigiit et

forslag under næste punkt – punkt 126 – ” Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret

pålægges at etablere en fond med det formål at støtte udviklingen og nystruktureringen af

husdyrhold- og landbrugserhvervene.”

Inuit Ataqatigiit er bevidst om, at vi bliver nødt til at importere op til 80 % af vort

fødevarebehov, selvom vi i højere grad kan blive selvforsynende på fødevareområdet

igennem fangere, fiskere og udøvere af landbrug.

Desuden er Inuit Ataqatigiit bevidst om, at der er gode muligheder for at øge dyrehold i

Sydgrønland, hvis vi skal tænke på at kultivere store landområder i Sydgrønland. Derfor

mener Inuit Ataqatigiit, at der er gode muligheder for at øge fåre- og kvæghold samt

tamrenebestandene, og at der er eventuelle potentialer indenfor svineproduktion og fjerkræ.

Derfor har vi gode muligheder for at kunne konkurrere med de importerede fødevarer.


Inuit Ataqatigiit ser med fortrøstning på, at der i løbet af de sidste år er kommet målrettet

skred i erhvervsudviklingen indenfor landbrug. Dette er blandt andet blevet vist igennem

opfordringerne og resultaterne efter Landsstyrets Fødevarepolitiske Redegørelse i 2004. Dette

kan fysisk ses i butikkerne i dag, hvor man kan købe kartofler o.a. fra Sydgrønland.

Desværre ser vi fra Inuit Ataqatigiit med beklagelse på, at den nuværende landsstyrekoalition

tilsyneladende har spændt ben for den videre udvikling efter Fødevarepolitisk Redegørelse i

2004 og stoppet udviklingen. Undskyldningen for passiviteten er tilsyneladende mangel på

ideer.

Inuit Ataqatigiit mener, at der er nok af grundlag for en udvikling af landbrug og dyrehold.

Blandt andet blev der i 2004 fremlagt ”Nødvendige tiltag i landbrugspolitikken”. Allerede

dengang blev fremlagt fremtidige rammer for en udvikling i landbruget og produktionen af

lam.

En grundig gennemført fremlæggelse var blevet udarbejdet blandt andet sammen med Neqi

A/S, De Samvirkende Fåreholdere, Landbrugsrådet og Direktoratet for Erhverv, Landbrug og

Arbejdsmarked.

Selvom de nødvendige grundlag for en udvikling af landbrugserhvervet samt forholdene ikke

er blevet ændret siden dengang, og efter at Direktoratet for Landbrug ressortmæssigt blev

flyttet til Direktoratet for Fiskeri og Fangst i forbindelse med landsstyrerokaden i december

2005, blev der dannet en arbejdsgruppe, som på nyt skal arbejde med de samme ting.

Medlemmerne i arbejdsgruppen kan stort set siges at være de samme.

Denne fremgangsmåde kan ikke alene siges at forhale processen, men også en unødvendig

tæring af midler til en nødvendig udvikling. Disse unødvendige gentagelser og udsættelser er

også administrationsmæssigt meget kostbare. Sådanne gentagelser af allerede bearbejdede

opgaver, som ellers er blevet taget godt imod fra brugerne, er en unødvendig forhaling af en

nødvendig udvikling.

Det er ikke første gang, at vi er blevet udsat for lignende situationer fra Direktoratet for

Fiskeri, Fangst og Landbrug samt fra det siddende Landsstyre. Følgerne af sådanne situationer


er en forhaling af en nødvendig udvikling og unødvendig spild af samfundets ressourcer, og

det kan ikke forundre nogen, at nogle partier stiller spørgsmålstegn ved dette forhold.

Vi vil desuden henvise til vore bemærkninger vedrørende målsætningerne om større

selvforsyning kød fra kvæg, får og lam samt grøntsager under debatten om landstyrets

politiske redegørelse vedrørende landbruget under landstingets forårssamling i 2007.

Afslutningsvis vil vi udtrykke, at vi ikke ser os enige i Demokraternes ønske om at flytte

Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs afdeling for landbrug til Qaqortoq. I stedet vil

vi anbefale en mulig flytning landbrugsstøtteafdelingen og konsulenttjenesten til

Landbrugsrådets lokaler i Qaqortoq.

Inuit Ataqatigiit indstiller, at behandlingen af nærværende beslutningsforslag fortsætter og

vurderes af føromtalte arbejdsgruppe.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, mødeleder.

Det var Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Bethelsen, Demokraternes ordfører.

Som I alle selv har kunnet høre og læse af det foreliggende forslag, så er forslaget meget

udførligt beskrevet, og der er opsat nogle klare mål for, hvad der fra Demokraternes side

ønskes af en kommende landbrugspolitik.

Forslaget taler sit eget tydelige sprog, og Demokraternes Landstingsgruppe kan uden

yderligere bemærkninger tilslutte sig forslaget i sin nuværende form.

Da en national landbrugspolitik bør være så bredt forankret som muligt, så ønsker

Demokraterne at henvise forslaget til videre behandling i Landbrugsudvalget således, at vi

kan få så mange idéer på bordet som overhovedet muligt.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, mødeleder.

Det var Per Berthelsen, Demokraterne. Nu er det Emilie Olsen, Atassut.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.


Landstingsmedlemmerne Palle Christiansen og Jens B. Frederiksen fra Demokraterne har

foreslået at pålægge Landsstyret om at udarbejde en landbrugspolitik.

Forslagsstillerne lægger i deres forslag som det vigtigste grund, ”at det grønlandske

landbrugserhverv er en grundsten i vores bestræbelser på at blive selvstændigt som nation på

sigt.”

I den forbindelse vil Atassut sige, at lige meget hvor ihærdigt der i Grønland arbejdes for en

selvstændigt nation mener vi, at man vedvarende skal arbejde for at udfærdige en

landbrugspolitik der er i overensstemmelse med erhvervet, der løbende bliver tilpasset til de

faktiske forhold og ikke mindst at der kontinuerligt arbejdes for at skabe lovmæssige rammer

for en økonomisk bæredygtighed.

Da Demokraternes forslag indeholder en redegørelse om deres landbrugspolitik i stort omfang

og da partierne former deres egne politiske målsætninger og deres mærkesager i frihed vil vi

fra Atassut tage Demokraternes landbrugspolitik til efterretning.

Nærværende vil vi henvise til, at Landstinget under forårssamlingen har givet hjemmel til at

der dannes en arbejdsgruppe med henblik på at skabe en landbrugspolitik der er tilpasset til de

faktiske og fremtidige forhold, så Landsstyret kan gennemføre beslutningsgrundlag, dette

kører for øjeblikket, hvor samtlige Landstingsmedlemmer tilsluttede sig dannelsen af

arbejdsgruppen.

Derfor forventer Atassut, efter at der gennemføres grundige forberedelser indenfor tidsfristen,

at Landstinget vil have færdigudarbejdet Hjemmestyrets landbrugspolitik.

Alligevel vil vi fra Atassut understrege, at bestemte arbejdsområder og spørgsmål som vi

mener, bør medtages i udformningen af landbrugspolitikken, og at vi derfor har fremlagt

særskilt forslag der skal behandles efterfølgende, og da disse forslag er konkrete håber vi, at

Demokraterne vil samarbejde med os omkring disse, efter at have vurderet dem grundigt.

Med disse bemærkninger vil Atassut indstille, at forslaget ikke imødekommes i dens

nuværende form.


Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, mødeleder.

Det var Emilie Olsen, Atassut. Nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere Landstingsmedlemmer Jens B. Frederiksen’s

samt Palle Christiansen’s forslag således:

Indledningsvis vil vi sige at samarbejde omkring udvikling af erhverv med landbrug som

grundlag i Grønland er vigtigt og har interesse for os.

Vi har derfor i forbindelse med denne efterårssamling forespurgt Landsstyret om vedrørende

uddannelse og videre udvikling af landbrug.

Vi regner med, når vi har fået landsstyrets svar, at der foretages en dyberegående tilbageblik

på vores tiltag til forbedring af mulighederne vedrørende landbrugserhvervet.

Velvidende om at landets mange levende ressourcer stadig ikke er fuldendt udnyttet, vil Kattusseqatigiit

Parti selvfølgelig ikke nøjes med lagde tingene stå.

Hvorfor vi med fuld forståelse støtter Landstingsmedlemmer Jens B. Frederiksen’s samt Palle

Christiansen’s forslag fuldt ud.

Selvforsyning skal jo bestandigt fremmes i et land hvor selvstyre ønskes. Kattusseqatigiit

Parti ønsker at deltage i alle fremmende arbejde.

Det er derfor glædeligt at forslagsstillerne også omtaler forskellige videre udviklings forslag

vedrørende landbrug.

Ekspansion af sunde produktioner fra landet, der har udlandets interesse er enormt vigtigt for

os.

Kattusseqatgiit Parti er dog vidende om at sådanne udviklings tiltag har omkostninger tilfølge,

hvorfor vi vil opfordre, at fællesrådet for landbrugserhverv, hvis retslige ansvar arbejdes på


udvidet i denne samling, påkræves deltagelse i planlægningen for videre udvikling af

landbrugserhvervet.

For derved kan tiltag som disse:

• uddannelse, kurser,

• vedrørende finansiering,

• udvidelse af grundejendomme, byggemodning,

• vedrørende kvæghold,

• vedrørende kvægfoder,

• lagerbygninger, stalde m.m.,

• sikring af vareproduktion, marked m.m.,

• vedrørende brug af vand- sol- og vindkraft,

fremmes og dermed sikres der bedre videre udviklings tiltag, der kan være med til at sikre

fremtidens erhverv.

Derfor vil Katusseqatigiit Parti opfordre, at fællesrådet for landbrugserhvervs initiativer

støttes seriøst ved forskellige vedkommende direktoraters deltagelse.

Afslutningsvis vil vi fra Kattusseqatigiit Parti spørge landsstyret:

1. hvordan arbejdsgruppen, der skal undersøge landbrugernes behov for invisteringer er

sammensat ? og

2. om der er nedsat forretningsorden eller nærmere regler for arbejdets udførelse,

3. endvidere om, hvor mange gange arbejdsgruppen hidtil har holdt møde.

Med disse bemærkninger indtsiller jeg forslaget til behandling i relevant udvalg inden anden

behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, mødeleder.


Man har godt nok givet afslag af flertallet, men det blev bl.a. henvist til udvalgsbehandling,

det der blev fremlagt, således at det kan blive behandlet her, men det var Inuit Ataqatigiit der

henviste, det kan også være en mulighed.

Nu er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraterne.

Meget vigtig lille rettelse her til sidst. Helt fint. Det er også fredag, og klokken er ved at være

mange.

Jeg vil gøre det kort. Ordførerindlæggene fra Siumut og Atassut vil jeg besvare under et, da

de begge to blot er kopier af Landsstyrets svarnotat, og da de kommer med samme autosvar

svarnotater. Atassut og Siumut skriver i deres svarnotater, at de ikke vil støtte vores forslag,

fordi der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man forbedrer forholdene for

forholdene. Jamen, fra Demokraternes side mener vi ikke, at der er noget til hinder for, at man

kan træffe en politisk beslutning om, at udstikke nogle retningslinier for, hvordan vi vil have,

det grønlandske landbrug og fårehold skal fungere. Skulle arbejdsgruppe komme med nogle

anbefalinger som ligger udover det, vi blev enige om her i Landstinget, jamen, så kan vi jo

blot tilføje dem den Nationale landbrugskompromis, som vi havde håbet, man kunne opnå

ved det her.

Jeg synes også det virker underligt, at koalitionspartierne Siumut og Atassut ikke kan tage

stilling til noget af det vi skriver, med henvisning til at der er nedsat en arbejdsgruppe, og man

er nødt til at afvente arbejdsgruppen, før man kan komme med sine holdninger til noget som

helst. Men hvis man kigger i dagens dagsorden, så kan man se dagsordens pkt. 104 og

dagsordens pkt. 74 fra Siumut og et fra Atassut som omhandler netop landbrugsområdet.

Hvordan kan i stille forslag til en dagsorden med det her, omkring det her emne, når nu der er

nedsat en arbejdsgruppe. Skal vi så fra de andre partier sidde og afvise jeres forslag, med

henvisning til at Landsstyret har lavet en arbejdsgruppe? Nej, det har vi ikke tænkt os, vi har

taget alle punkterne meget seriøst og har lavet svarnotater til dem alle sammen, og ikke bare

lavet de her kopisvar, som Siumut og Atassut desværre har for vane at lave, hver gang de har

siddet og ventet på Landsstyrets svarnotat, som sædvanlig er ganske ganske indholdsløst. Det

beklager vi.


Fra Demokraternes side har vi nemlig fulgt med i mange år i Udvalget for Fiskeri, Fangst og

Landbrug, og vi har vejret muligheden for, at nu hvor alle partierne efterhånden vil have

landbrugspolitik, så var det måske på tide, at vi satte os ned og lavede et nationalt kompromis

på landbrugsområdet. Det havde vi håbet, sådan at man kunne sige, jamen her, kære

fåreholdere kære landmænd, nu får i nogle retningslinier fra det nuværende Landsting, og

dem kan i investere efter mange år frem. Sådan skulle det ikke være.

Og det var også det, vi gerne vil sige til Inuit Ataqatigiit, vi tror nemlig ikke på, at vi bare er

det eneste parti, der har lavet en landbrugspolitik. Vi ved godt, at der er flere, der har lavet

det, og det var derfor, at vi havde en forhåbning om, at vi i dag i Landstinget alle sammen

kunne blive enige om, at nu satte vi os ned og lavede et nationalt kompromis på det her

området. Det skulle desværre ikke lykkes, men jeg vil godt takke Inuit Ataqatigiit for at have

taget emnet seriøst og lavet et godt ordførerindlæg, jeg vil gerne takke Demokraterne for det

samme og Kattusseqatigiit Partiiat for også at ville deltage i denne her debat. Og de stiller

også en masse spørgsmål til Landsstyret, og jeg håber, at Landsstyret så er i stand til at svare

på dem noget bedre, end de var til at lave et svarnotat til det debatoplæg vi har forsøgt at stille

her.

Jeg kan se, at der ikke er flertal for forslaget, og det respekterer vi naturligvis, men jeg skal

beklage, at landsstyrekoalitionen tager så let på arbejdet, og jeg skal beklage, at

landsstyrepartierne Siumut og Atassut ikke har mere pli end at tage de andre partiers

dagsordenspunkter lidt mere seriøst, når i selv kommer med nogen dagsordenspunkter

indenfor de områder – det er lidt uprofessionelt, helt ærligt.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, mødeleder.

Det var Palle Christiansen, Demokraterne. Nu er det Emilie Olsen, Atassut. Efterfølgende

Simon Olsen.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Jeg mener, at vi fra Atassut vil sige, at jeg er glad for, at med hensyn til det der er blevet

debatteret, at man har oprettet en arbejdsgruppe i 2007, og at der i løbet af denne sag og at

man så tager disse op, selvom man er vidende om, at der er en arbejdsgruppe, der er i gang

med arbejdet, og derudover fremsætter dagsordenspunkter, så kan vi godt forestille os fra

Atassut, hvor kaotisk sagen vil være. Ja, det vil være med i det, i snakker om i


arbejdsgruppens arbejde, selvom vi ryster på hovedet. Jeg håber på, at de vil medtage det,

sådan nogle sager er allerede godt i gang. Derfor at vi bliver påduttet, at vi blot har lavet et

kopisvar, det kan jeg ikke acceptere. Vi arbejder ikke sådan i partiet, uanset om vi har et

Landsstyremedlem, så har vi også en rettighed til at tage vores egen stillingtagen i

Landstinget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, mødeleder.

Det var Emilie Olsen, Atassut. Nu er det Simon Olsen, Siumut. Derefter

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Simon Olsen, Siumuts ordfører.

Jeg mener, at det man med vilje bevidst og misforstår noget, det er alt for udtalt. I Siumuts

ordførerindlæg så brugte han ordet, og det lyder, jeg citerer lige: Siumut har følgende

kommentarer til Landstingsmedlemmerne Palle Christiansen og Jens B. Frederiksen,

Demokraternes spændende forslag hvor man kan være enig i mange ting. Og vi er også

vidende om, at sager der hober op over hinanden, og der er nogen nogle sager der har været i

gang, det sagde vi fra Siumut, hvor Landsstyret allerede har igangsat en sag, og at man

afventer dette, og det er vores ønske. Og vi udviser ikke større opposition eller uvilje, og det

er hensigtsmæssigt, og på baggrund af at man skal bruge pengene fornuftigt, så skal man ikke

finansiere flere tinge ad gangen, det er vores forslag, der vil blive behandlet her. Jeg mener,

da sagen allerede er gået i gang, så mener jeg ikke, at man kan skændes om det altid..

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, mødeleder.

Det var Simon Olsen, Siumut. Nu er det Landsstyremedlemmet for Fisker, Fangst og

Landsbrug. Efterfølgende Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Landstingsmedlem Palle Christiansen og Jens B. Frederiksens forslag, det er korrekt, at vores

xx den er meget lille, men den har baggrund i, at i forbindelse med et meget indholdsrigt

fremlæggelse af landsbrugspolitisk redegørelse, at vi fremlagde den i meget bredt udsnit, og

den blev taget med god støtte fra samtlige partier, og lige efter blev der oprettet en

arbejdsgruppe, der skal få vurderet indholdet af disse fra 2009 til 2005, hvor man skal lave

nogle planlægninger også med hensyn til økonomien, og derfor sagde jeg allerede dengang, at

der er meget større behov end det vi forventede der og ……..


Båndskift

... tak dengang, med hensyn til økonomien. Denne arbejdsgruppe arbejder godt nok, og den

startede med arbejdet lige efter forårssamlingen. Og vi regner med at den omkring primo

december vil afgive deres arbejde til Landsstyret, og deres samarbejde pågår ordentligt. Og

disse forslag er meget gode, og det står med i denne landbrugspolitiske redegørelse.

Vi ved alle sammen hvad det er, vi ved det alle sammen, og der er god argumentation for

forslaget. Men alle disse er allerede med. Det er derfor vi sagde, for at undgå dobbeltarbejde.

Og med hensyn til partiernes ordførere, så vil jeg sige tak, selvfølgelig til samtlige partier.

Selvfølgelig støtter de, at man skal videreføre sådan en landbrugspolitik, med hensyn til

økonomien. Og det der blev fremlagt i forårssamlingen, og den støtte.

Og henviser vi blot at vi indstiller, at det aktuelle beslutningsforslag ikke vedtages i sin

foreliggende form. Baggrunden dertil er, at der er nogle sager, der er mange sager, der

allerede pågår. Og alle disse arbejder, med alle disse der er blevet nævnt her. Der er mange

vigtige ting, og jeg regner fuldt ud med, og jeg er vidende om, at de samvirkende fåreholder

har afholdt generalforsamling i sommer i Qaqortoq, så var der også nogle mødedeltagere fra

Demokraterne.

Jeg sagde, at man kan ellers godt nok opnå 26.000 slagtelam, uden at få forhøjet antallet. Og

der er mange forskelligartede, hvor de får født nogle lam, det er gennemsnitlig 1,8 lam. Og

hvis og såfremt de opnår 1,5 gennemsnitlig lam der fødes, så kan man opnå 5. Og dermed kan

Neqi komme til at køre rentabelt. Men nu snakker man om, at først nu at antallet at får, at man

opnå disse 26.000. Det er overhovedet ikke tilfældet. Det er er man burde være mere dygtige

til at få nogle udklækket lam. Det er det man har været lidt uprofessionelle med. Men hvis og

såfremt det gik bedre, så vil der være flere lam til slagtning.

Men jeg finder det lidt mærkeligt, at vi måske ikke længere har nogle ideer. At vi kom med

nogen landbrugspolitik. Vi fra Inuit Ataqatigiit, vi kommer overhovedet ikke til at mangle

nogle ideer. Jeg har kendskab til dem. Det er at jeg er blevet født og opvokset derfra.

Og med hensyn til at jeg kommer til at mangle ideer. Selvfølgelig hvis man tænker sådan, og

derved fremlagde vores landbrugspolitiske redegørelse, hvorfor har man ikke sagt sådan nogle


udmeldinger dengang. Dengang støttede I alle sammen, og derefter så oprettede vi en

arbejdsgruppe. Det har vi også nævnt, hvor alle også støttede den. Og da vi så kom dertil at vi

så har oprettet en arbejdsgruppe, på grund af at vi mangler ideer, det er ikke hensigtsmæssigt.

Men samtlige partier er meget enige i, selv om de direkte ikke støttede forslaget.

Og med hensyn til udbygning og udvikling på alle mulige områder støtter den. Jeg mener, at

det vi plejer at nævne, der trænger til at moderniseret og udskiftet, der er mange hvor der skal

fjernes sten, og der skal udbygges nye fåreholdersteder.

Og med hensyn til allerede eksisterende fårehold, og uanset det, og uden at øgelse af antal får,

så kan der ved dygtighed fødes flere lam.

Og med hensyn til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Alle disse sager pågår. Og

jeg har også nævnt det i mit ordførerindlæg, og det er så landbrugsrådet, og andre der tog

derop, de har afholdt to møder indtil dato, og de skal holde om kort tid, og det pågår

ordentligt. Det går ordentligt, det er på baggrund af at vi har haft et tæt samarbejde med disse,

før vi fremlagde den landbrugspolitiske redegørelse. Så derfor bliver den bearbejdet meget

bredt. Og jeg håber så på, at denne arbejdsgruppes arbejde vil blive vellykket. Fordi samtlige

landstingsmedlemmer gav opbakning til deres arbejde.

I fremlæggelsen i forårssamlingen kom man blandt andet ind på, at vi må forøge

investeringerne til landspolitik, hvor vi opnåede dette med lidt større alvor. Og indtil nu så har

man fået dem orienteret om, at man fra 2009 så må man regne med at bevillingerne og

investeringerne vil blive forhøjet. Og det vil have en meget større værdi, end de bevillinger vi

plejer at yde i dag.

Ja, i år så er det jo alle sammen erhverv, det er både fiskeri, fangst og landbrug, og den

investering den er blevet formindsket. Men heldigvis er den på vil med at vende den rigtige

retning. Men det burde ikke være den eneste. Og denne landbrugspolitiske redegørelse og

arbejdsgruppen, så må man ellers få beregnet midlerne. Derfor skal man også regne med, at

der vil blive brugt flere midler.

Og da man kom ind på disse forslag, med hensyn til det man skal behandle i de næste

dagsordenspunkter, så har samtlige partier stillet forslag. Og alle disse partiers forslag, det er


allerede med i arbejdsgruppernes arbejde. Det er derfor jeg har kommenteret den som sådan.

Det er ikke kun den forslag. Det er for at undgå dobbeltarbejde, jeg gav afslag til forslagene.

Fordi sagerne pågår.

Men det er også korrekt, at Landsstyret har fremsat en ernæringsredegørelse i 2004. Og vi

fremlagde så en landbrugspolitisk redegørelse i forårssamlingen, det blev også nævnt. Men

det er lidt forskelligt, det kan man også fornemme, at beklageligt ved skift af Landsstyret, så

får man forhalet sagerne. Det er sådan nogle sager der ellers burde færdiggøres. Det

indebærer, at sagerne bliver forhalet, når der er skift hos Landsstyret, ,en det er ganske

almindeligt. Men vi håber så på, at alle disse landbrugssager vil blive færdiggjort, uden

forhaling.

Og der er to, det er med hensyn til vores større selvforsyning af mælk, og det er man i gang

med i Upernaviarsuk. Og med hensyn til forsyning af lam til Narsaq, som man færdiggør. Og

med hensyn til fuglehold, det har man godt nok tænkt på, men har stoppet det, fordi foderet er

stå dyrt. Men der er ellers mulighed for at den skal fortsættes.

Der er også andre ting man har fået diskutteret, men med hensyn til grøntsager, der kan jeg

sige, at det er ligesom gået i stå. Det er jeg ikke fuldstændig enig i. I de seneste to år så har vi

nået forskelligt vedrørende grøntsager, hvor vi også yder lidt tilskud til driften. Men her burde

udviklingen og udbygningen være større, med hensyn til grøntsager. Og derfor må vi også tro

på, at vi kan have en meget større selvforsyningsgrad.

Og uden yderligere kommentarer, da vi allerede har fået nedsat en arbejdsgruppe, så har vi

gode forhåbninger til dens arbejde. Og uden yderligere kommentarer. Når den kommer, så

skal vi nok få den fremlagt til Landstinget. Tak.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Næste taler er Jens B.

Frederiksen, Demokraterne. Efterfølgende Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Vi har også holdt møde med landbrugserhvervenes forening i går. Og her fik vi at vide, at det

er ikke kun dygtighed blandt fåreavlerne, så er det også vejrliget der spiller stort ind, med


hensyn til kvaliteten af kødet. Det er det jeg lige vil fortælle om. Med hensyn til at

forsyningen, det støtter vi fuldt ud fra Demokraterne.

Når vi så nedsætter en arbejdsgruppe, så får den jo et kommissorium. Vi, det er vores arbejde

her, at skabe politik her i Landstinget. Det er ikke det arbejdsgruppen skal skabe.

Så var der en redegørelse fra Landsstyret. Men vi har end ikke en fælles landbrugspolitik her i

Landstinget. Det vil være godt, hvis vi kan opnå dette her i Landstinget, eftersom vi er så

enige her i Landstinget, vedrørende landbrug. Vi er utrolig enige.

Ligesom Palle Christiansen for lidt siden har sagt, at vi i dag, så har vi stadigvæk tre punkter,

det vil vi alle sammen støtte. Uanset om der er nedsat en arbejdsgruppe, så kan de også

videreføres i udvalgene. Ja, det er næsten ens forslag. Det er glædeligt at samtlige partier

ligesom har interesse i landbruget. Tak.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Det er ikke så mærkeligt, ligesom i dag, at landsstyrekoalitionen Atassut og Siumut i

deres besvarelser, der har de lavet et høringssvar, og det er meget skuffende. Hvis man

fremlægger noget som man vil debattere, der er det også vigtigt at man også debatterer dette.

Med hensyn til Demokraternes beslutningsforslag, der har de foreslået at de skal lave en

landbrugspolitik. Og Landsstyret har lavet en arbejdsgruppe, hvor der skal fremlægge

landbrugspolitik. Og når Landsstyret laver en arbejdsgruppe, er det sådan at de ikke

fremlægger deres arbejdsgruppers fremtidige arbejde. Og i vores arbejde er vi nødt til at gætte

på, hvad dette arbejdsgrupper laver.

Jeg mener, at det er meget vigtigt at man, i forbindelse med at det der udvalgsbesættelse, at

man oplyser Landstinget om det.


Vi har også fra Inuit Ataqatigiit haft et møde med fåreholderne og SPS, og vi har også haft et

møde om det. Og da det er vigtigt, har vi også et forslag. Og i Demokraternes forslag der har

de påpeget flere interessante ting.

Det vil være interessant, hvis Landsstyret kan fremvise hvordan og hvorledes de har deres

formål er i henhold til det udvalget SPS de har lavet.

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt at fremme landbruget. Og 2004, dengang i Landsstyret,

dengang var det Landsstyremedlemmet for Erhverv der havde fremlagt det. Da han fremlagde

en redegørelse fra Landsstyret, hvor der var at Landsstyret skal arbejde for at fremme

producerende sager fra Grønland.

Efterfølgende har der været vejledende baner. Og mener at der er stoppet for det i øjeblikket.

Det er gået i stå, men i år så hørte vi, at der er problemer blandt landbrugsholderne i

Sydgrønland, at aktieselskabet under KNI, at efter den er gået i stå, så er det blevet meget

vanskeligt at skulle afsætte nogle produkter. Men heldigvis så har de haft nogle

afsætningsmuligheder, i og med at der nogle Brugsen'er.

Men det vil være et oplagt emne for Landsstyret, at med hensyn til at når man så har sat sådan

nogle målsætninger, at dem der skal producere, at man skal bane vej for den og være med til

det. Man kan jo ikke blot sige, at først når man er dygtig, så kan man opnå en vis størrelse af

lam. Der er en hel masse ting som Demokraterne allerede har spurgt, der vil være afhængig af

det.

Og med hensyn til udstyr og lignende der har pengeværdi, det har også været meget afgørende

for at fåreholderne kan have en god udvikling af deres fårehold. Derfor, at Landsstyrets

svarnotat, som den ligger, den kan man ikke tage vel imod.

Og med hensyn til Demokraternes kritik til Atassut, det er jeg også fuldstændig enig i, hvor de

blot næst har hørt kopier og citater fra Landsstyrets svarnotat.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det var så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Den næste er Landsstyremedlemmet for Fiskeri,

Fangst og Landbrug. Efterfølgende Emilie Olsen, Atassut.


Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Atassut.

Jeg skal endnu en gang udtale og jeg skal endnu en gang præcisere, at Demokraternes forslag

og argumentationer de er meget, meget gode, det er jeg vidende om.

Og med hensyn til den kommende politik, det kom han ind på. Men under forårssamlingen i

Landstinget, så var det en landsbrugspolitisk redegørelse som vi fremlagde, der var meget,

meget indholdsrig, og som man støttede den og sagde, at vi skal have sådan en politik. Og det

er den der er blevet vedtaget. Og det er på baggrund deraf, så får vi vurderet hvad for et

indhold det kan have, og få vurderet hvor store midler der vil være behov for. Det er det man

er i gang med. Vi har allerede udarbejdet vores kommende politik.

Og med hensyn til Jens B. Frederiksens udtalelse, at dygtighed alene ikke er nok. Det er helt

korrekt. Ja, at i og med at det ikke har regnet så meget, så har der været et lettere vægt af lam.

Og hvis der har regnet for meget, så vil der være alt for mange der vil dø. Men det er meget,

meget dygtigt, at det at være dygtig.

Fåreholderne er så meget forskelligartede, der er meget dygtige. Vi plejer at spise lam, hvor

der er meget stort talg på. Men der er også nogle fåreholdere der har nogle lam med meget

lille fedtindhold. Ja, så dygtige er de så, og det er meget, meget vigtigt.

Men du har korrekt, at det er ikke den eneste der vil afgørende. Og klimaet og vejret, det er

også meget afgørende.

Og her kom han ind på vandkraft og vandvejanlæggende og maskinanskaffelser og nye

fåreholdere. Det er alle disse ting som nu bliver vurderet. Og det er det, når de kommer til os,

som vi skal fremlægge overfor Landstinget.

Derfor vil det undre os, hvis vi ikke har haft en landbrugspolitik, og hvis der ernogen der

siger, fordi vi fra Landsstyret har fremsat en meget indholdsrigt, i tæt samarbejde, der noget

udarbejde i tæt samarbejde både med fåreholderne, konsulenttjenesten, og det er vores

kommende politik for fåreholdere, landbrug og kvæghold. Derfor undrer det mig over at der

er nogen der sagde, at vi ikke har nogen politik.


Men her plejer man at sige, at Siumut og Atassut blot har kopieret. Men her vil jeg sige tak

for, at de har haft en god forståelse for vores svarnotat. Fordi sagerne pågår allerede. Det er

meget almindeligt at der er nogen der stiller forslag omkring sager der allerede pågår. Og det

er meget almindeligt at Landsstyret kommer med sådan nogle besvarelser. Fordi sagerne

pågår allerede, uanset hvilket parti der stiller forslaget. Det er meget, meget almindeligt.

Det er ikke fordi vi er imod. Vi er meget enige i det. Og vi sagde, at deres begrundelser og

argumentationer er indholdsrige. Men det er det man arbejder med.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det var så Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Og den næste er

Emilie Olsen, Atassut. Efterfølgende Simon Olsen.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

At oppostitionens mundheld, det er ligesom om det er plade med ridser, som gentager sig hele

tiden. Man gør det hele tiden sådan og sådan. Det er noget man kan blive ret så meget træt af.

Til Landsstyremedlemmet, at vi blot har kopibesvaret, og så har vi fået den afsluttet sådan, og

jeg får den citeret, og jeg afslutter med; ”Alligevel vil vil fra Atassut understrege, at bestemte

arbejdsområder og spørgsmål, som vi mener bør medtages i udformningen af

landsbrugspolitikken, og at at vi derfor har fremlagt særskilt forslag, der skal behandles

efterfølgene. Og da disse forslag er konkrete, håber vi at Demokraterne vil samarbejde med os

omkring disse, og bør have vurderet dem grundigt.”

Ja, det er sådan vi har skrevet, uden at have kopieret Landsstyrets svarnotat.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det var så Emilie Olsen, Atassut. Den næste er Simon Olsen, Siumut.

Simon Olsen, Siumuts ordfører.

Det er ikke mærkeligt, men det er forundrende, at dem der plejer at være med i

landsstyrekoalitionerne, når de selv er meget vidende om hvordan arbejdsgangen er, at når de

så kommer op til talerstolen, så taler de med en helt anden lyd. Det er noget man er vidende

om, i og med at de selv har været med i landsstyrekoalitionen.


Og derfor, som de kommende punkter, som Jens B. Frederiksen kom ind på, som vi skal til at

behandle, her vil det blive åbenbart, hvad der kan ske. Og nu den nye opposition sagde, at

hvad deres tidligere landsstyremedlem har gjort, om der er sket i 2004, og før det for to år

siden før 2004, om hvad der er sket, det har vi overhovedet ikke råbt om.

Og derfor, med hensyn til forholdene fra Siumut, og hvor de er henne, og hvilket

landsstyreområde den hører under. Og måske også at befolkningen der ”følger bedre med” er

meget vidende om. Og derfor vil det komme tættere på, at vi bliver nødsaget til at gøre noget

mere uddybende. Tak.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det var så Simon Olsen, Siumut. Og dermed er behandlingen af dagsordenens punkt 99

færdigt, og den blev ikke støttet af flertallet, og den vil blive 2. behandlet i dette udvalg.

Og der er godt nok flere punkter, men da klokken er så mange, så vil jeg foreslå at de

kommende dagsordenspunkter bliver udsat til behandling på tirsdag. Og mødet på tirsdag

starter så klokken 10 om formiddagen. Det er der ikke nogen imod.

Og dermed er vores møde slut for i dag. Tak.

Mødet slut kl. 17.36.

More magazines by this user
Similar magazines