Legepladsen 3/2006 - Dansk Legeplads Selskab

More documents

Recommendations

Info

2 LEGEPLADSEN ISSN 0907-9424 Udgives af Dansk Legeplads Selskab Nr. 3 – september 2006 Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer af Dansk Legeplads Selskab og abonnenter. Oplag: 800 REDAKTION Benny Schytte (ansv.h.), Lissen Jacobsen, Helle Nebelong, Ida Vestergaard REDAKTIONENS ADRESSE Dansk Legeplads Selskab Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf 20 20 63 70 legepladsen@mail.dk www.dansklegepladsselskab.dk LAYOUT Karen Hedegaard TRYK Kailow Graphic ABONNEMENT Pris 200 kr. pr. årgang Abonnement kan tegnes hos Dansk Legeplads Selskab DEADLINE Artikler, annoncer o.lign. skal være redaktionen i hænde senest 15. november 2006. FORSIDEFOTO Helle Nebelong WEBMASTER Martin Nebelong Henningsen, www.martinity.com ANNONCEEKSPEDITION Dansk Legeplads Selskab Tlf. 45 88 42 29 E-mail: lissenhere@post.tele.dk Kopiering og citater kun tilladt med kildeangivelse. Artikler må kun bruges andre steder med tilladelse fra skribenten. Synspunkter, der fremføres i artiklerne, er skribentens og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller DLS. Legepladsen 3/2006 Leder Legepladsen i universelt perspektiv Mange legepladser er lukket land for børn, der har et handicap. Det er langt fra en selvfølge, at de, der planlægger, indretter og opfører legepladser, eller de, der designer, producerer og forhandler legeredskaber tænker universelt – det vil sige i fysiske løsninger, som alle mennesker kan bruge uanset fysiske og psykiske evner. Oftest er forklaringen manglende omtanke. Andre gange skyldes det forestillinger om, at hvis noget er handicapvenligt, så er det også grimt. Dansk Legeplads Selskab sætter i dette nummer af Legepladsen fokus på legepladser, som er indrettet ud fra teorier, principper og konkrete løsninger, der tager hensyn til børn og voksne med forskellige funktionsnedsættelser. Det har vist sig, at legepladser, som er indrettet, så de tilgodeser handicappede børn, også er bedre legepladser for alle andre. Børn med handicap ønsker legepladser, som ser ud som alle andre legepladser. Designet skal ikke signalere “det her er en handicaplegeplads”. Detailløsningerne skal have universel karakter og passes ind på Foto: Scanpix/RuneFeldt-Rasmussen smukkeste vis. Heri ligger udfordringen. Emnet tilgængelige legepladser er endnu nyt og under udvikling. Der findes derfor også stadig et væld af uafprøvede løsninger. Mange legepladser er under ombygning, efter at legepladsinspektørerne har været på sikkerhedsgennemgang og dømt farlige legeredskaber ude. Det er en oplagt anledning til at checke tilgængeligheden til og på legepladsen og anvendeligheden af legeredskaberne. Kommuner og institutioner, som tør gå egne veje og med nytænkning tør afprøve nye tilgængelighedsløsninger, fortjener at blive fremhævet. Vi har fundet nogle eksempler, som er værd at fortælle om, og som forhåbentlig kan give andre lyst til at kaste sig ud i opgaven med at forbedre legepladserne, så de tilgodeser den mangfoldighed af mennesker, vi er. Velkommen ind i en lidt mere universel verden. Helle Nebelong, formand for Dansk Legeplads Selskab Ekstra numre af dette blad kan købes for 50 kr. pr. stk. + forsendelse.
Konference HvaD SkAl vi LeGE? Imaj afholdt Dansk Legeplads Selskab sammen med Selskabet for Legekultur og Danmarks Pædagogiske Universitet en konference om leg, legepladser og legekultur. Fremmødet var fint med 130 deltagere, der blev budt på nogle fine oplæg frem til kl. 13.30, og herefter kunne man vælge blandt fire workshops. Der var enighed om, at den frie leg har meget dårligere kår end før – hvilket selvfølgelig også var den gode grund til at afholde konferencen – og at der bør gøres noget ved det. Som Keld Bordinggaard, assistentræner på A- og Ligalandsholdet sagde det: – Børns ret til umiddelbar og fri leg er ikke bare en ret – det er en pligt at give børn muligheden for det. Leg er livets grundforskning. Men nu er der alt for meget struktur på det hele i børnenes verden uden tid til “zigzag” og leg. HvaD SkAl vi LeGE? – I fodboldverdenen er vi lynhurti- ge til at skille de gode fra de mindre gode – sådan var det ikke hjemme på vejen i min barndom, hvor alle måtte være med,og ingen blev valgt fra. Frafaldet er 80 procent, fordi børn vælger det alt for strukturerede fra. Vi skal ikke blande os så meget ind i deres liv på banen. Vi har mere end nogensinde brug for at kunne tænke innovativt, analytisk og abstrakt, og det kan man ikke, hvis alt har været for struktureret i barndommen. Lektor Carsten Jessen, DPU: Vi har problemer med sundheden. Fri leg er vejen frem. Men det er fremtrædende, at vi holder så meget styr på børnene. Miljøpsykolog og forsker på Sveriges Lantbruksuniversitet, Fredrika Mårtensson talte om “Udendørsleg – spænding, fascination og fysisk bevægelse” og indledte: – Computeren er pizza, udeleg er spinat! – men alt for ofte går børn “ud og leger” på nettet. Voksne har store positive forventninger til udeleg og tillid til udemiljøet. Det er et frirum, der gør børn gladere og mere fantasifulde, og hvor de kommunikerer med kropssproget. Det går hurtigere, og alle for- står, hvad der foregår på det fysiske niveau. Men forholdene er langtfra altid optimale. Der mangler plads og materialer, men plusserne er dog, at legestruktur kan integreres i naturen, mens der stadig er rum omkring til andre ting. Michael Paris, præsident for International Play Association, fortalte om, hvordan man skaber legemuligheder i Frankfurt, “The Power of Play in Building City Life”: – Det gør vi bl.a. ved at udnytte diverse byrum og selv medbringe materialer og aktivitetsmuligheder. Vi har “Abenteuerspielplätze”, som er influeret af de danske legepladser fra 1970’erne. Hvor man ikke kan etablere dem, bruger vi “Spielmobil”, hvor man ugentligt kører børn ud af bymidten til steder, hvor de kan lege. Det kan f.eks. være “Water Playmobile”, hvor vi medbringer rør og pumper vand ind i et stort plastbassin (vandet bringes i en brandbil) og leger der. Eller en skatemobile med transportable ramper, som stilles op på en plads eller et andet frirum i byen. Om sommeren sejler vi med et piratskib på floden med plads til 25 børn ad gangen. Hans Bonde, professor på Institut for Idræt ved KU: – Der er ikke spontan leg mere – på en måde er sporten blevet vor tids leg. Fra ca. år 1900 var dét, at mange børn skulle arbejde, med til at afskaffe legen. For da begyndte man at indrette legepladser, så det var noget, man “skulle hen til”. Der skete en parcellering af legerummet. Men legen skal genvitaliseres. Vi skal erobre bybilledet og have noget tilbage, der er stjålet fra os. Barndommens gade var et rum for leg”. Så fulgte fire forskellige workshops. En af dem var “Interaktive legeredskaber” med udgangspunkt i børns legekultur ved lektor Carsten Jessen ved DPU og robotforsker, professor Henrik Hautrup Lund. De mener ikke, at det er computerens skyld, at børn ikke leger. Det er snarere samfundsforandringerne, der har fået signifikant indflydelse på børns leg. Der er flere hindringer for det frie børneliv: Ingen børneflokke, mindre voksenfri tid, skiftende sociale relationer, og at mange børn ikke rigtig må være alene ude. Her er computerbaserede lege så en ny mulighed og i det hele taget interaktive legeredskaber. Hvordan kan vi skabe inspiration og bruge digital teknik til at skabe en type aktiviteter, der også er leg, dvs. intelligent hardware and software, der producerer inspiration til leg(e). Carsten Jessen talte om at “få legen ud af legepladsen. Ud af parcellen! Bevægelse skal indbygges i hverdagen – med attraktive skolegårde og skoletrapper indrettet som luksuriøse og teknologiske rum, hvor børn gider være. Børn har til alle tider lært at lege af andre børn. Legene er gået i arv, men den kæde er blevet brudt. De lærer at lege på andre måder, og forskning har vist, at computerspil faktisk kan sætte lege i gang, når flere børn er sammen. Nu skal vi bare have overført det til digitale legeredskaber, der også kan få børnene til at bevæge sig fysisk. Henrik Hautrup Lund fortalte om diverse former for teknologisk legetøj, som udfordrer og udvikler. De teknologiske muligheder for flere elektroniske legeredskaber findes. Spørgsmålet er bare, hvordan man bruger dem bedst muligt. Vi vil gerne have, at legeredskaberne netop bliver redskaber for legen. De skal ikke være hele legen i sig selv. Afslutningsvis og i plenum igen efter forskellige workshops påpegede Benny Schytte fra DLS, at “vi skal huske gruppen af 10-18 åriges fritidsliv. Inddrag dem i byplanudviklingen. Som det er nu, er der end ikke tænkt på dem. Carsten Jessen sagde: Vi skal blive ved med at blande os som hidtil. Vi kan ikke gå tilbage – dét er udgangspunktet. Og Carsten Frederiksen, DLS, sagde om de engang så fri skrammel-, nu byggelegepladser, at samfundsudviklingen har gjort dem nærmest til kolonihaver, hvor børnenes initiativ er fjernet. Hvordan genskaber vi dét miljø? En rigtig inspirerende dag. lj. Legepladsen 3/2006 3
Page 1: NR. 3 - SEPTEMBER 2006 TEMANUMMER:
Page 5 and 6: ningen. Det fungerer endda til køb
Page 7 and 8: Redskaberne fra GALAXYlinjen er pri
Page 9 and 10: Gynge med lyd Ledespor og kanter i
Page 11 and 12: Man bør ved indretning af legeplad
Page 13 and 14: Hærværk på træer og legeredskab
Page 15 and 16: Legepladsen er anlagt for nogle få
Page 17 and 18: IPA IPA igen i Danmark Internationa
Page 19 and 20: Nyt fra DLS Årets generalforsamlin

Legepladsen 3/2006 - Dansk Legeplads Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?