Værs'go at spis - Naturvejlederforeningen i Danmark
Værs'go at spis - Naturvejlederforeningen i Danmark
Værs'go at spis - Naturvejlederforeningen i Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
støttet udviklingsarbejde med efterfølgende<br />
bogudgivelse (1995 og 2004).<br />
De eneste mindre forskningsprojekter.<br />
der er publiceret i <strong>Danmark</strong>. er fra 1997<br />
(Pedersen &Brodersen) og fra 2006<br />
(Vigsøe & Nielsen). Begge projekter har<br />
helt overvejende fokus på n<strong>at</strong>urbørnehavernes<br />
motoriske betydning, og ingen<br />
af dem er omtalt udenfor <strong>Danmark</strong>. I<br />
starten af 2000 blev et svensk projekt<br />
(Grahn et al. 1997) overs<strong>at</strong> og kraftigt<br />
eksponeret 6 selvom projektets m<strong>at</strong>eriale<br />
var særdeles begrænset. Projektet er efterfølgende<br />
kritiseret for <strong>at</strong> vælge motoriske<br />
tests, der ikke er rettet mod aldersgruppen<br />
7 , og m<strong>at</strong>erialets konklusioner<br />
angående sygefravær er påvirkede af<br />
den alt for lille testgruppe.<br />
I 2004-2006 blev Sølv- og Guld guiden<br />
udarbejdet af Learning Lab Denmark,<br />
og her var pædagogisk arbejde i<br />
n<strong>at</strong>uren en del af m<strong>at</strong>erialet, idet ”guiderne”<br />
blev skrevet i forbindelse med<br />
indførelsen af pædagogiske læreplaner,<br />
der også indeholdt et punkt angående<br />
n<strong>at</strong>ur. Her blev en række udviklingsarbejder<br />
i 4-5 daginstitutioner sammenskrevet,<br />
uden der kan tales om system<strong>at</strong>isk<br />
forskning indenfor området.<br />
Guldguiden refererede overvejende til<br />
eksisterende nordisk forskning, og inddrog<br />
her eksempler fra den praksis udviklingsarbejderne<br />
repræsenterede. Sideløbende<br />
hermed har Friluftsrådet<br />
udviklet projektet ”Grønne Spirer” fra<br />
2006, der lægger hovedvægten på <strong>at</strong> formidle<br />
konkrete n<strong>at</strong>uraktiviteter til deres<br />
medlemsinstitutioner. Der er en stor<br />
mængde konkrete praktiske anvisninger<br />
og evalueringer fra mange forskellige<br />
udviklingsarbejder til rådighed i <strong>Danmark</strong>,<br />
men ikke et forskningsfelt, en kritisk<br />
diskussion af praksis eller et forum,<br />
der i dialog med praksis arbejder for <strong>at</strong><br />
opsamle erfaringer system<strong>at</strong>isk.<br />
Der er opstået et forskningsfelt angående<br />
børn og n<strong>at</strong>ur i Norden og intern<strong>at</strong>ionalt.<br />
I USA findes netværket<br />
”Children and N<strong>at</strong>ure” 8 , hvor en stor del<br />
af engelsksproget fagfællebedømt (peer<br />
review) forskning, der omhandler børn<br />
og n<strong>at</strong>ur er samlet i volume 1-3 fra<br />
2006-2008. I Norge er n<strong>at</strong>urbørnehaver<br />
6 I fx pjecen ”Børn har ret til kr<strong>at</strong>” andre udgivelser<br />
7 Lamprecht et al. 2004 og Vigsø & Nielsen (2006)<br />
8 ttp://www.childrenandn<strong>at</strong>ure.org/<br />
NATUR vejleder • 18. årg. • nr. 2 • 2009<br />
et ret omf<strong>at</strong>tende forskningsfelt med en<br />
egen konference i 2004 i Trondheim og<br />
fremlæggelser af 7-8 projekter i tidsskriftet<br />
”Barn” udgivet af Norsk Senter<br />
for Barneforskning, ligesom forskningscenteret<br />
NINA 9 også publicerer forskning<br />
om børn og n<strong>at</strong>ur. I Sverige er der<br />
også fremlagt forskningsprojekter, der<br />
omhandler børnehaver.<br />
Nordisk og intern<strong>at</strong>ional forskning<br />
fremhæver, hvordan børns leg i n<strong>at</strong>uren<br />
har stor betydning for motorisk kompetence,<br />
og fx norsk forskning viser, <strong>at</strong><br />
udeleg har positiv betydning for BMI<br />
samt grov- og finmotorik. En række undersøgelser<br />
viser, <strong>at</strong> børn der leger i de<br />
varierede n<strong>at</strong>urområder er stærkere,<br />
smidigere, bedre koordinerende mv. end<br />
børn, der leger i ordinære byområder. 10<br />
N<strong>at</strong>uroplevelser i barndommen alene<br />
eller sammen med nære omsorgspersoner<br />
fremhæves af forskere fra 8-10 forskellige<br />
lande, som en væsentlig grund<br />
til <strong>at</strong> føle omsorg eller bekymre sig overfor<br />
n<strong>at</strong>urforhold. 11<br />
Væksten i opmærksomhedsforstyrrelser<br />
i skole og i daginstitutioner bliver i<br />
nogle forskningsartikler fra amerikansk<br />
forskning sammenholdt med ensidigt<br />
liv i opmærksomhedskrævende og trættende<br />
kulturmiljøer. Her undersøges,<br />
hvad en tur i n<strong>at</strong>uren kan betyde for et<br />
barns mulighed for <strong>at</strong> koncentrere sig i<br />
forbindelse med leg eller skolearbejde.<br />
N<strong>at</strong>urens stressdæmpende virkning på<br />
mennesker er vist i en række studier fra<br />
både Europa og USA, og også Skov &<br />
Landskab, Københavns Universitet har<br />
fremhævet dette i en række studier 12<br />
Det er endvidere velunderbygget, <strong>at</strong><br />
børns daglige leg i n<strong>at</strong>ur er dalende pga.<br />
ændrede legemønstre i den vestlige verden<br />
13 og følgende tendenser repræsenterer<br />
en udvikling i mindre børns legemønstre<br />
(3-10 år):<br />
Ændringer i legemønstre fra udeleg til<br />
9 Norsk Institutt for N<strong>at</strong>urforskning<br />
10 Berg 2005, Fiskum, Estil, Gundersen 2004, Fjör-<br />
toft 1998, Viksøe &Nielsen 2006; Grahn et al. 1997<br />
11 fx (Chawla (1999),(2006); Tanner (1980); Peter-<br />
son and Hungerford (1981); Kellert (2002); Palmer<br />
(1993); Kals, Schumacher and Montada (1999)<br />
Ewert, Place and Sibthorp (2005), Wells & Leikies<br />
(2006)<br />
12 Kuo, Taylor 2004 ;Hansen,K,B 2005; De Vries<br />
2004; Ulrich, 1984; Grahn 1994; Kaplan & Kaplan,<br />
1989; Küller, R. & Lindsten, C. 1992<br />
13 Louv 2008<br />
31