Bryllups folder2.indd

Gardehusarregimentets deltagelse ved
Hans Kongelige Højhed Kronprinsen
og
frk. Mary Donaldsons
bryllup den 14. maj 2004
1

2
Menig gardehusar med kæreste, 1885.Professor Vilh. Rosenstand
Tilhører Gardehusarregimentets Casinofond

Fotograf Steen Brogaard
3

4
Regimentsmærket
Beslutningen om at fremstille et nyt
mærke til Gardehusarregimentet var
en følge af forsvarsforliget af maj 1999,
hvor Sjællandske Livregiment, Gardehusarregimentet
og Danske Livregiment
blev sammenlagt den 1. januar
2001 på Antvorskov Kaserne under
navnet Gardehusarregimentet.
Det nye regimentsmærke blev godkendt af Hendes Majestæt
Dronning Margrethe den 22. december 2000, og blev udleveret
til alt personel ved Gardehusarregimentet den 22. juni 2001.
Regimentsmærket er en hestemaske med Christian den 4´s kronede
monogram lagt på et skriftbånd med valgsproget ”IN AC-
TIS ESTO VOLUCRIS” som betyder ”vær lynsnar i handling”.
Christian den 4´s kronede monogram henviser til, at han som
regent den 17. november 1614 oprettede den nationale milits og
som en del af denne ”Sjællandske Kompagni”, der er Sjællandske
Livregiments stamregiment. 17. november er nu Gardehusarregimentets
årsdag
Den pansrede hestemaske kan ses som et symbol på de pansrede
enheder som et moderne kamptropregiment består af, samt
Gardehusarregimentets tilknytning til hesten.
Regimentsmærket er fremstillet i to legeringer.

Forord
Denne folder er udarbejdet i anledning af Hans Kongelige Højhed
Kronprinsen og frk. Mary Elizabeth Donaldsons bryllup
den 14. maj 2004.
Formålet er at beskrive faktuelle forhold omkring Gardehusarregimentets
(GHR) deltagelse i bryllupsarrangementerne. Der
er et snævert og tillidsfuldt samarbejde med vores søsterregiment
Den Kongelige Livgarde. Den Kongelige Livgarde har en
fremtræden plads i forbindelse med brylluppet, grundet den
meget tætte tilknytning til Kongehuset også i dagligdagen. Men
i folderen koncentrerer vi os om, det vi ved noget om, Gardehusarregimentet.
Folderen er tænkt som et opslagsværk for interesserede i forbindelse
med det kongelige bryllup; men folderen indeholder mange
oplysninger af blivende karakter, og har derfor også generel interesse
efter det kongelige bryllup
Da begivenheden ligeledes dækkes af et stort antal udenlandske
pressefolk – er informationsfolderen også udgivet i en engelsk
version.
J. Kidde-Hansen
oberst
Regimentschef
5

6
Kapitel I
Gardehusarregimentets
deltagelse i forberedelserne
samt brylluppet
Slagelse borgere møder gerne op om onsdagen, når Gardehusarregimentet rider gennem byen

Gardehusarregimentets hoftjeneste
op til og i forbindelse med
Det Kongelige Bryllup
Den 14. maj 2004 vil Gardehusarregimentet
opstille en Kongelig
æreseskorte. Eskorten skal eskortere
Kronprinseparret, fra Vor Frue
Kirke til Amalienborg.
Eskorten vil være i rød galla (se beskrivelse
af gallauniformen i kap. II)
På Christiansborg Slot vil der i anledning
af aftenselskabet den 11.
maj blive opstillet et fodkommando
og et beredent æreskommando
med estandart. Endvidere vil seks
trompeterer annoncere talerne i
forbindelse med middagen. Den
13. maj opstilles et detachement i
Det Kongelige Teater på 38 husarer.
En kongelig æreseskorte med næstkommanderende forrest,
paukehesten og trompeterne kommer lige efter
Sammensætningen af kommandoet til
fods på Christiansborg Slot den 11. maj
Fører: Premierløjtnant L. Marin
Næstkommanderende: 1 Befalingsmand
8 Gardehusarer heraf 1 i reserve
Sammensætningen af detachement til fods i Det Kongelige Teater den 13. maj
Detachementsfører: Kaptajn U.G. Pedersen
Fører for fodkommandoet: Løjtnant M.Q. Frederiksen
Til rådighed for detachementsføreren: 1 Befalingsmand
Næstkommanderende for fodkommandoet: 1 Befalingsmand
34 Gardehusarer
7

8
Den kongelige æreseskorte formeres i
følgende opstilling:
Næstkommanderende Kaptajn P. Jordt
Paukehest 1 gardehusar
Trompeterkorps 9 gardehusarer
Delingsfører 1. deling Premierløjtnant G.P. Tsang
1. Deling 12 gardehusarer
Karet Kronprinseparret
Ledsagende kavalerer Oberst, kammerherre J. Kidde-Hansen
chef for Gardehusarregimentet og
Oberst F.H. Bertelsen
Kommandanten i København
Eskortechefen Major P. Holm
Estandartløjtnanten Kaptajn H. Lundsgaard
Estandartfører Oversergent T. Dirksen
Estandartvagter Seniorsergent M.W. Christiansen
Oversergent K.B. Nielsen
Oversergent S.E. Jensen
Oversergent P.O. Nielsen
Oversergent J. Dyhr
Delingsfører 2. deling Premierløjtnant R. Hansen
2. Deling 12 gardehusarer
Sluttende befalingsmand Seniorsergent K. Busk
En reserve Seniorsergent R. Poulsen

Eskortens rute:
Brudeparret kommer ud fra Vor Frue Kirke kl. 1700 og vil derfra blive
eskorteret i karet via Nørregade, Nørrevold gade, Jarmers Plads, H.C.
Andersens Boulevard, Rådhuspladsen, Strøget, (Frederiksberggade,
Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv, Østergade), Kongens Nytorv,
Bredgade, Frederiksgade ind til Amalienborg, hvor brudeparret vil
blive modtaget ved Christian VII's Palæ. Ruten er 3.200 meter lang.
Eskortens tempo:
Eskorten rides normalt i eskortetrav (meget kort trav). Afmarch
finder dog altid sted i skridt indtil eskorten er formeret med karet
på plads i eskorten. Under formeringen af eskorten i skridt blæser
trompeterkorpset Estandartmarch. Når eskorten er formeret befales:
»Kort trav!« , idet næstkommanderende langsomt hæver og sænker
sablen tre gange. Tredje gang sablen sænkes, går hele eskorten i trav.
Eskortetrav bibeholdes indtil opmarch finder sted, med mindre paukehesten
skal indgå i den sidste del af eskorten, hvilket den vil gøre
fra Rådhuspladsen. I så fald befales umiddelbart før det sted, hvor
paukehesten afventer eskorten: »Skridt!«, idet næstkommanderende
langsomt hæver og sænker sablen en gang. Når sablen sænkes, går
hele eskorten over i skridt.
9

10
Hesteskorten
Modtagelse ved Vor Frue
Kirke
Gardehusarregimentets
Hesteskorte opmarcheres
på Rådhusstræde og Nytorv
under bryllupsceremonien,
og rider frem foran
Vor Frue Kirke kl. 1700 ad
Gl. Torv og Nørregade.
Der skydes salut, når formælingen
er sket. Det vil
ske fra Batteriet Sixtus,
samt fra Kronborg og Fredericia.
Modtagelse på Amalienborg ved Chr. VII Palæ
Når næstkommanderende, eskortechefen og senere delingsfører 2.
deling svinger fra Bredgade ind i Frederiksgade, kommanderer de:
»Giv agt ... skulder!«. Der rides højre/syd om Rytterstatuen af Frederik
V og opmarcheres
jf. skitse, idet eskortechefen
kommanderer:
»Svingning til højre
…opmarch et geled
….holdt foran«.
Eskortechefen saluterer
og estandarten sænkes
i samme takt. Når brudeparret
er inde i palæet
og dørene er lukket,
afmarcheres der til
De Kongelige Stalde på
Christiansborg ad Amaliegade.
Den Kongelige Livgarde

Barouch 1906
Kareterne der skal bruges til Brylluppet
Hvis det er godt vejr skal Kronprinseparret køre i en Barouche fra Vor
Frue Kirke til Amalienborg.
Kareten blev bygget i Berlin af Jos Neuss i 1906. Denne karet blev også
anvendt ved Hendes Majestæt Dronningens og Hans Kongelige Højhed
Prinsens bryllup den 10. juni 1967 samt i forbindelse med sølvbrylluppet
i 1992 ved eskortering i byer i Jylland.
Kareten bliver trukket af seks Kladruberheste, der køres á la Daumont.
Desuden benyttes to Kladruberheste til forridere. Kareten eskorteres af 48
heste fra Gardehusarregimentet.
Daumontrytterne som rider på de nærmere (venstre) heste er
Livkusk Jens Christansen, Kusk Erik Kofoed og Biløber Poul Erik Petersen.
Forrider ryttere er Biløber Ole Mortensen og Henrik Steimann.
På lakajsædet er løberne Torben Nielsen og Jørn Müller.
11

12
Kong Christian VIII's karet 1840
Hvis det er dårligt vejr skal Kronprinseparret køre i Guldkareten fra Vor
Frue Kirke til Amalienborg.
Kareten er tosædet og belagt med 24 karats guld. Fading: underdel forgyldt,
bageste overdel sortlakeret med små forgyldte kroner af sølv langs
taget. Rigsvåben med skjoldholdere påmalet dørene. Forgyldte lister langs
fadingens kanter og døre. Forgyldt støttegreb. Fire forgyldte kroner på taget.
Runde forgyldte lygter med krone. Lakajstade. Fading ophængt i svære
læderremme mellem C-fjedre og med horisontale fjedre. Undervogn: sortlakeret
med staffering i rødt og guld. Indtræk: draperet silke. Bukdækken:
rødt fløjl med possementarbejde i guldtråd, kvaster og rigsvåben med
skjoldholdere broderet i silke- og guldtråd på siden.
Den er bygget af karetmager Henry Fife i 1840. Brudeparret, Kronprins
Frederik VIII og Kronprinsesse Louise holdt deres indtog i København
den 10. august 1869 i kareten. I dag anvendes den af regentparret til bl.a.
Nytårskur og officielle besøg.
Kareten bliver trukket af seks Kladruberheste, der køres á la Daumont.
Desuden benyttes to Kladruberheste til forridere. Kareten eskorteres af 48
heste fra Gardehusarregimentet.
Kusk er Livkusk Jens Christansen og daumontrytter er Biløber Poul Erik
Petersen som rider på nærmer forløber. Forrider ryttere er Biløber Ole
Mortensen og Henrik Steimann. På lakajsædet er løberne Torben Nielsen
og Jørn Müller.

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen gav denne sølvtallerken til Casino i 1988
Gardehusarregiments Officerskorps
gave til brudeparret
En gammel tradition ved Gardehusarregimentet er, at den nye
officer ved sin tiltræden giver en sølvgave til Casino. Casino er
betegnelsen for officersmessen ved Gardehusarregimentet.
Ved sin tiltræden som løjtnant ved Gardehusarregimentet gav
Hans Kongelige Højhed Kronprinsen i 1988 ovennævnte sølvtallerken
til Casino.
Gardehusarregiments Officerskorps har besluttet at give Kronprinseparret
to sølvtallerkner i bryllupsgave. De to sølv tallerkner
vil være magen til Kronprinsen gave til Gardehusarregimentet
i 1988, og vil have følgende inskription:
• 14. maj 2004.
• Kronprinseparrets monogram.
• Gardehusarregiments Officerskorps.
Sølvtallerknerne er fremstillet af Jan Ehlers, Hillerød.
13

14
Kapitel II
Gardehusarregimentets
estandart og fane

Gardehusarregimentets fane og estandart
Gardehusarregimentet
har, som det eneste
regiment i den vestlige
verden - både en fane
og en estandart .
Fanen og estandarten
blev overrakt til Gardehusarregimentet
den 18.
september 2002 af Hendes
Majestæt Dronningen,
som afløsning for
de to faner og estandarten
fra de tre tidligere
regimenter Sjællandske
Estandarten og fanen blev overrakt til Gardehusarregimentet den 18.
september 2002 af Hendes Majestæt Dronningen
Livregiment, Danske Livregiment og Gardehusarregimentet.
Regimenterne blev sammenlagt under navnet Gardehusarregimentet
den 1. januar 2001. Fanen føres, når regimentet er til fods
og estandarten føres når regimentet er til hest. De kan aldrig føres
samtidig.
Forskellen på fanen og estandarten
Forskellen er i grove træk flagdugens størrelse. Dugen på estandarten
er ca. 1/3 så stor som fanens, idet estandarten skal kunne føres
af en rytter med en hånd i stærk blæst og den anden hånd til at føre
hesten med.
Monogrammer
Fanen og estandarten fører også, som noget enestående for Gardehusarregimentet,
to monogrammer i dugen – foruden Dronning
Margrethe II monogram (den regerende monarks monogram føres i
alle kongelig indviede faner/estandarter) også Kong Frederiks VI’s
monogram. Dette for at vise, at denne konge har været regimentschef
for et af de tre oprindelige regimenter (Sjællandske Livregiment).
15

16
Spyddet
Fane- og estandartspyd (toppen af stangen) er prydet af Kong Christian
4’s navnetræk som tegn på, at det ældste af de tre sammenlagte
regimenter (Sjællandske Livregiment), blev oprettet af Kong Christian
4 i 1614. På fanen og estandarten er der slået tre søm i øverst på
stangen. Det første er kongesømmet med Christian VIII monogram,
idet han var den monark, der udleverede den første estandart til
Gardehusarregimentet, dette blev slået i af Hendes Majestæt Dronningen,
det næste blev slået i af forsvarsminister Svend Åge Jensby
og det sidste af forsvarschefen, general Jesper Helsø. De sidst to
nævnte er umærkede.
Sølvringe
På selve stangen under dugen er der også påsat tre sølv ringe med
de tidligere regimenters mærke, navn og årstal:
Sjællandske Livregiment 1614 – 2000.
Gardehusarregimentet 1762 – 2000.
Danske Livregiment 1763 – 2000.
Fanebånd
Endvidere er fanen og estandarten forsynet med tre fane/estandartbånd
i forbindelse med de slag de tre regimenter har udemærket sig i.
• Lutter Am Barenberge 1626,
• Kjøbenhavn 1659,
• Landskrona 1676,
• Dybbøl 1848,
• Dybbøl 1864,
• Isted 1850,
• Isted 1850,
• Kolding 1849,
• Jagel 1850,
• Stralsund 1809,
• Gade Busch 1813,
• Sehested 1813,
• Bov 1848,
• Slesvig 1848,
• Fredericia 1849,
• Sankelmark 1849.
Fanen og estandarten fører som noget enestående for Gardehusarregimentet,
to monogrammer i dugen

Hendes Majestæt Dronning Margrethe overrakte den 18. september 2002 den nye estandart til regimentschef oberst J.
Kidde-Hansen, som derefter udleverede den til estandartføreren, og bistod denne med at anbringe estandarten i skoen og
fastgøre karabinhagen
Under den Kongelige æreseskorte føres
Gardehusarregimentets estandart
Udlevering og føring af estandart
Estandarten bliver udleveret i staldområdet af en sabelbevæbnet
officer. Eskortechefen lader skuldre og kommanderer: »Før estandarten
til midten!« Trompeterkorpset blæser estandartmarchen og
eskortechefen saluterer. Den udleverende officer fører estandarten
frem til estandartføreren og bistår denne med at anbringe estandarten
i skoen monteret på stigbøjlen og fastgøre karabinhagen.
Herefter træder han tilbage, hilser estandarten og forlader eskorten.
Eskorten er herefter formeret med estandart. Sablerne forbliver
trukne indtil estandarten igen afleveres.
Afleveringen af estandart
Eskortechefen lader skuldre og kommanderer: »Før estandarten i
kvarter!«. Trompeterne blæser estandartmarchen og eskortechefen
saluterer. Den modtagende officer gør holdt umiddelbart foran
estandarten og hilser denne, hvorefter han modtager estandarten
fra estandartføreren, idet han bistår denne med at løsne karabinhagen.
Derefter gør han omkring og fører estandarten i kvarter.
17

18
Kapitel III
Hvad er gået forud for brylluppet
En paukist skal kunne spille på paukerne både ridende og til fods. Bemærk at rytteren fører hesten, hvor tøjlen har kontakt
til biddet via stigbøjlen

Hvad er gået forud for
brylluppet
Hvad er gået forud for.
Tjenesten som husar ved Hesteskadronen
består i 12 måneders tjenestetid. Hesteskadronen
indkalder to hold værnepligtige på
ca. 40 mand om året i august og i januar.
Hvilket betyder, at der til stadighed er en de- Hesteskadronens mærke
ling, ældste deling, der løser de ceremonielle
opgaver Hesteskadronen bliver pålagt, passer og rider hestene. Den
anden deling, yngste deling, er under uddannelse, således at den kan
overtage, når ældste deling hjemsendes. Fra hvert indkaldelseshold
sendes tre menige på Sergentskolen i Sønderborg, hvor de gennemgår
en uddannelse på otte måneder. Herefter kommer de tilbage til
Eskadronen, hvor de gør tjeneste som sergenter i 12 måneder.
Et år ved Hesteskadronen vil normalt se således ud:
Delingen, der skal ride i forbindelse med brylluppet, er indkaldelseshold
august 2003. De blev indkaldt i august, og gennemgik herefter
i de første tre måneder en militær grunduddannelse. Grunduddannelse
omfatter bl.a. fag som skydeuddannelse, førstehjæp, idræt,
signaltjeneste, kortlære, og skytteuddannelse, dog vil fredagen,
efter fjerde uddannelses uge, normalt blive brugt i staldområdet.
Grunduddannelsen afsluttes med en ugelang øvelse (REX-tur), hvor
soldatens færdigheder bliver kontrolleret. Husaren kan nu bære de
sølvfarvet REX´er, der kendetegner husarerne ved Hesteskadronen.
Fra 4.-12. måned ligger vægten i uddannelsen på den beredne tjeneste.
Det overordnede mål med uddannelsen er, at husaren kan
deltage i omtalte beredne kommandoer i forbindelse med hoftjenesten;
men i praksis omfatter rideuddannelsen flere elementer. Af disse
skal nævnes; grundlæggende rideuddannelse, hvor gardehusarens
ridefærdigheder kontrolleres og udvikles og den videregående rideuddannelse,
hvor gardehusaren umiddelbart før hjemsendelse
19

20
Før den beredne uddannelse påbegyndes, gennemgår de
værnepligtige ved Hesteskadronen i løbet af de første tre
måneder, en militær grunduddannelse
kommer op til en rideprøve i
dressur og spring på minimum
LC-niveau.
Eskortetræning, hvor gardehusaren
lærer at ride i formation
og den dertil hørende sabeleksercits.Opvisningstræning,
hvor gardehusaren lærer
et program i kvadrilleridning,
ungarsk post med mere.
Der tages desuden ud af hver
deling 6 - 9 husarer med musisk
interesse og talent til at
blæse på trompet eller slå
på pauke i Hesteskadronens
trompetertrop. Trompeterne
undervises af en professionel
musiklærer. Trompeterne og
paukisten skal kunne spille
både ridende og til fods.
Lidt om livet i staldene
For hold august 2003, ser hverdagen nogenlunde således ud:
Hver morgen starter husarerne med hestevartning af alle 75 heste i
stalden, herefter skal hestene rides. De rides som minimum en gang
hver dag, hvilket kan foregå i hesteskadronens ridehus, eller her om
sommeren på den udendørs anlagte ridebane. For at kunne nå at
ride alle heste, rides der normalt tre lektioner hver dag af en time og
femten minutters varighed, hvor ridelæreren eller rideinstruktører
underviser. Resten af dagen går med vedligeholdelse af trense, kandar,
sadeltøj og galla udrustning til både rytter og hest samt de ydre
områder. Mandag er speciel, da der om formiddagen er hesteparade,
hvilket betyder, at alle hestene mønstres for (helbredstjekkes) beslagsmeden,
dyrlægen, ridelæreren og eskadronschefen. Det giver
mulighed for at se hestenes foder- og helbredsmæssige tilstand og

eventuelt opfange eventuelle sygdomme eller skader hos hestene.
Onsdag er ligeledes speciel, da der efter middag rides tur igennem
Slagelse by. Derved trænes og øves eskorteridningen.
Derudover skal det nævnes, at der ved Hesteskadronen altid er fire
staldvagter, 24 timer i døgnet 365 dage om året. Staldvagten besættes
af de værnepligtige husarer, der fodrer og muger m.v. I vinter
perioden er der hesterøring hver søndag, det betyder, at ti husarer
møder og rider alle eskadronens heste. I sommerperioden er der
foldsætning hver weekend, hvilket betyder, at fire husarer møder
og lukker heste på fold.
Transporten til København
Hestene transporteres til
København ved hjælp
af eskadronens to hestetransportere
med hængere.
De to transportere
kan flytte de 48 heste, som
bryllupseskorten kræver,
i to omgange. Første hold
heste læsses efter morgenfodringen,
forud for
det, sendes et såkaldt
forkommando mod Christiansborg,
København.
Kommandoet opretter
staldene på Christiansborg.
Samme kommando
aflæsser hestene, når de
ankommer til staldene. I
Slagelse er der efterladt et
kommando, der rengør i
staldområdet og læsser
det sidste hold heste, når
hestetransporterne kommer
retur. Når de sidste Overkonstabel af 1. grad Holme Olstrup udfører den svære diciplin
"Ungarsk Post"
21

22
Disse to specialbyggede lastbiler kan transportere alle 48 heste til København af to gange
heste er læsset, kører alle mod København. Der vil dog være et kommando
hjemme, til at passe og ride de resterende heste i Slagelse.
Staldene og indkvartering på Christiansborg
Alle heste opstaldes i de fine gamle stalde på Christiansborg, hvor
Den Kongelige Staldetat har domicil. Hestene står i spiltov, der er
klargjort med halm eller spåner af forkommandoet. Så snart Hesteskadronen
er ankommet til København meldes til adjudantstabschefen.
Såfremt hestene ikke er redet forud for flytningen til København,
rides de snarest efter ankomst til Christiansborg.
Træning og klargøring til eskorte på Christiansborg
Hesteskadronen vil være i København fra mandag den 10. maj 2004.
En normal træningsdag starter med hestevartning af hestene, hvorefter
hestene rides på den udendørs ridebane ved Christiansborg.
Efter middag er der byridning i København. På selve eskortedagen
vil der travlhed i staldområdet. Hestene skal vartes, de skal rides på
ridebanen og naturligvis gøres ekstra fine i forbindelse med eskorten.
Hest og rytter iklædes galla og på befalet tidspunkt rides der
til det befalede sted ved Vor Frue Kirke, hvorfra brudeparret skal
eskorteres til Amalienborg.

Hesteskadronens organisation
Organisation
Hesteskadronen har
i dag mellem 65 - 75
heste opstaldet på
Antvorskov Kaserne
i Slagelse. Hesteskadronen
består af to delinger,
hver med ca. 35
værnepligtige menige
og to værnepligtige
sergenter. Derudover
et antal faste officerer,
befalingsmænd
af sergentgruppen,
konstabler og civile håndværkere (sadelmager, beslagsmede, dyrlæge
og musiklærer).
Hesteskadronens opgaver
Hesteskadronens hovedopgave, er at stille beredne kommandoer
til tjeneste for regenten. Disse opgaver omhandler eskortering af
Dronningen i forbindelse med Nytårskur, bryllupper, jubilæer, fødselsdage
og udenlandske statsbesøg. Hesteskadronen eskorterer også
udenlandske ambassadører, når de skal aflevere deres akkreditiver til
regenten. Eskorteringerne foregår i København eller Fredensborg.
Aktivitesniveauet er højt om morgnen for alle 75 heste skal vartes
Man kan som ung kvinde aftjene sin værneret ved Hesteskadronen. Det er en fordel
at man kan dokumentere sine ridefærdigheder, når man søger
23

24
Hesteskadronens maskot Aramis er alles yndling
Hovene bliver kontrolleret for sten og andet flere gange dagligt
Det er staldvagtens opgave at sadle op og sadle af når en officer eller
befalingsmand har været ude at ride
Oplevelser og udfordringer
Udover de kongelige
opgaver, deltager Hesteskadronen
med
trompetere og/eller
opvisningshold ved
utallige lejligheder over
hele Danmark og i udlandet.
Et af de faste
indslag, der indøves,
hvis der blandt de
værnepligtige findes
folk med tilstrækkeligt
mod og talent,
er ungarsk post. Her
står gardehusaren på
to heste og rider dem
i alle gangarter.
Hvordan kommer man
ind
Ved Hesteskadronen
er næsten alle værnepligtige
frivillige, og
mange de fleste har
en ridemæssig baggrund.
I første omgang
tager sessionsmyndighederne
stilling
til, om en ung mand
er fysisk egnet, dernæst
om der er ledige
pladser ved Hesteskadronen.
For at styrke
mulighederne for at
blive bereden garde-

husar, kan man ved
sessionen fremlægge
dokumentation for
ens ridefærdigheder.
Dokumentationen
bør være udfærdiget
af en berider eller
ridelærer, men man
kan også efter aftale
aflægge en rideprøve
ved Hesteskadronen.
Hvis man som ung
kvinde ønsker, at
Hver hest har sin egen boks med vindue
aftjene sin værneret
ved Hesteskadronen skal man kontakte Forsvarets Værnepligt og
Rekruttering. Også her er det en fordel at man kan dokumentere
sine ridefærdigheder.
Særlige forhold
Der er nogle særlige forhold som Hesteskadronen lægger vægt på:
* En højde på ikke over 184 cm og
slank, af hensyn til hesten og gallauniformen.
* Hvis ridefærdighederne er gode,
kan der dispenseres for højden, dog
maks. 188 cm.
* En god fysik og især en stærk
ryg.
* Gode ridefærdigheder
(dokumentation er en fordel).
* Endelig må man ikke være straffet
eller tiltalt for vold eller tyveri, da
dette er uforeneligt med hoftjenesten.
I staldene er der et vaskerum som bruges til at vaske
det værste skidt af og afkøle hestene om sommeren
25

26
Kapitel IV
Gardehusarregimentets
gallauniform
Der er forskel på en
officers og en menigs
gallauniform

Gallauniformen
I 1762 var der optræk til krig mellem Danmark
og Rusland. I Danmark frygtede man
meget den kommende kamp. Især var man
betænkelig ved de russiske lette ryttere: kosakkerne.
Vi havde ikke i Danmark tilsvarende
lette rytterstyrker. Imidlertid var man
opmærksom på en ny type lette ryttere, der
efterhånden fandtes i de fleste hære i Europa:
husarerne. Disse kom fra Ungarn, der var en
del af det østrig-ungarske kejserrige. Husarerne
havde eksisteret i den østrig-ungarske
hær siden 1688. De var lette ryttere, hvilket
vil sige, at de red på små, lette heste, de
var bevæbnet med lette, krumme sabler og
iklædt lette uniformer, der var inspireret af
den ungarske folkedragt. Husarenhederne
var velegnede til indsættelse i opklaringsopgaver
samt mod fjendens flanker og ryg, ligesom
de var velegnede som ordonansryttere.
Med de østrig-ungarske husarer som forbillede
oprettede man den 10. februar 1762 et
dansk husarregiment, der skulle kunne tage
kampen op mod de russiske kosakker, hvis
det kom til krig mellem Danmark og Rusland.
Efterligningen af de østrig-ungarske
husarer gik så vidt, at selv uniformerne var Kaptajn C.S. Pojezny i fuld galla
nøje kopier af de tilsvarende ungarske. Krigen
med Rusland blev ikke til noget, men husarregimentet bestod fortsat
og er et af stamregimenterne for det nuværende Gardehusarregiment.
Gardehusarregimentets gallauniform har den dag i dag fortsat tydeligt
præg af den ungarske folkedragt. I det efterfølgende vil de enkelte uniformsdele
blive beskrevet.
Kepi med ponpon, svejf, kordon og fangsnor
Det første husarregiment bar som hovedbeklædning en såkaldt schachtelhue,
der var en høj cylinderformet sort hue med hvid besætning og
en hvid fjer. I begyndelsen af 1800-tallet blev huen forsynet med skygge
27

28
og med årene blev den lavere. I 1870 fik
den, den nuværende facon og blev herefter
betegnet: kepi. Den oprindelige fjer
blev til en svejf, der fastgøres til kepien
med en ponpon. Svejfen er for officerer af
hvide bøffelhår, mens den for det øvrige
personel er af hvide hestehår. På kepien
er anbragt en såkaldt kordon, der er en
snor anbragt på tværs over kepien. Kordonen
skulle oprindelig holde sammen
på schachtelhuen, men er i dag kun til
pynt. Til hest sikres kepien af en fangsnor,
der er fastgjort bag på kepien og rundt om
halsen på husaren. Kordon og fangsnor
er af guld for officerer og hvide for øvrigt
personel.
Husarjakke
De oprindelige husarer var iklædt en kort
lyseblå jakke med hvid snorebesætning.
Denne jakke blev betegnet dolman. Dolmanen
havde på brystet en tætsiddende
række vandrette snore. Snorebesætningen
skyldes, at den ungarske folkedragt
ikke havde knaphuller, og at tøjet derfor
blev holdt sammen med snore og runde
snapper eller pinde. I 1870 blev dolmanen
afskaffet og erstattet af den nuværende
husarjakke. Hvor en dolman kun gik til
bæltestedet har en husarjakke lange rund-
Menig M. Rasmussen i galla uniformen for
øvrigt personel
gående skøder som en almindelig jakke. Yderligere er snorebesætningen
på brystet mere simpel på husarjakken, idet den består af fem vandrette
snore med en nedhængende sløjfe i hver side. Dolmanens oprindelige
lyseblå farve er bevaret for husarjakken. Snorebesætningen er sølv for
officerer og hvide uldsnore for øvrigt personel. Den rigtige forklaring
på jakken's snorebesætning er, at den stammer fra den ungarske folkedragt.
Imidlertid har den også haft den militære betydning, at snorene
på brystet kunne sammenlignes med et skelets ribben, hvorved husaren
kom til at virke ekstra skræmmende på en modstander i kamp.

Pels
I den ungarske folkedragt
indgår en
pelstrøje. Denne er en
stofjakke, der er foret
med pelsværk, således
at man kan se pelsværket
ved ærmerne, på
kraven samt langs kanterne.
Pelstrøjen kunne
tages på i koldt vejr, eller
den kunne hænges
over skulderen i godt
vejr. Denne pelstrøje har
lige siden 1762 indgået
i den danske husaruniform.
Den har altid været
rød og med samme
snorebesætning som
dolmanen/husarjakke.
Den betegnes pels og
bæres i dag næsten altid
over venstre skulder,
Valrappen refererer til ridderens rustningsklædte hest
men kan også fortsat
bæres ”påtrukket”. Officererne
bærer en karmoisinrød pels med sølvsnore af samme type som
husarjakken fra 1870. Øvrigt personel bærer en højrød pels med hvide
snore. Denne besynderlige forskel mellem officerspelsen og det øvrige
personels pels skyldes den engelske kong Edward VII. Kongen, der var
gift med kong Christian IX´s datter prinsesse Alexandra, var æresoberst
i Gardehusarregimentet. I 1870 ved afskaffelsen af den gamle dolman
og indførelsen af husarjakken blev pelsen afskaffet. Dog kunne beholdningerne
af pelse fortsat anvendes indtil de var slidt op. Kong Edward
(på det tidspunkt stadig prins af Wales) foreslog dog pelsen genindført,
men kun for officerer. Dette kunne lade sig gøre, da officererne som
selvbeklædere selv skulle betale deres pelse. Den nye officerspels blev
udformet som husarjakken. Pelsen for sergentgruppen og menige fra
før 1870 er fortsat under "opslidning" og findes derfor stadig. Begge
typer pelse er forsynet med bæresnore, der anvendes til fastholdelse af
29

30
pelsen, når den bæres hængende på venstre skulder. Disse bæresnore
kaldes mantequets.
Selvom pelsen primært skulle beskytte husaren mod dårligt vejr, havde
den også en militær funktion. Den blev båret på venstre skulder, og
beskyttede derved husarens venstre side under kamp til hest. Denne
var ellers ubeskyttet, når husaren førte sin sabel i højre hånd og holdt
hestens tøjler i venstre hånd.
Husarridebukser
Til uniformen bæres lyseblå ridebukser med en hvid stribe i ydersømmen.
De lyseblå bukser blev indført i 1822. Før den tid anvendtes snævre
bukser i forskellige farver. De oprindelige fra 1762 var ligeledes lyseblå,
men fra ca. 1774 til 1822 anvendtes mest gule bukser.
Husarridestøvler
Til den ungarske folkedragt hørte korte støvler af blødt læder. Støvleskafterne
blev holdt oppe af en snøre, der blev bundet foran for oven på
støvleskaftet. Ved oprettelsen af husarregimentet i 1762 blev der anvendt
støvler af denne type. Siden 1889 har Gardehusarregimentet anvendt almindelige
sorte ridestøvler, der dog til minde om den oprindelige snøre
er forsynet med en hvid kant og en roset på støvleskaftets overkant. Til
støvlerne bæres almindelige spændesporer.
Sabeltaske
Den ungarske folkedragt havde meget snævre
bukser, hvorfor der ikke var plads til bukselommer.
I stedet havde ungarerne en pose
bundet i livremmen, hvor personlige fornødenheder
kunne opbevares. Denne pose blev
også en del af den militære husaruniform.
Den blev efterhånden forsynet med en hård
forside, der blev udsmykket med den regerende
monarks kronede navnetræk. Danske
husarsabeltasker findes med alle kongelige
navnetræk fra kong Frederik V til dronning
Margrethe II. Som lette ryttere blev husarerne
ofte anvendt som ordonnanser. I denne
funktion var sabeltasken meget anvendelig til
opbevaring af de ordrer og meldinger m.m.,
Danske husarsabeltasker findes med alle
kongelige navnetræk fra kong Frederik V til
dronning Margrethe II

Snekkerne skulle udover at pynte, beskytte hesten
mod sabelhug
som den beredne husar som ordonnans
skulle transportere. Yderligere kunne
sabeltaskens stive bagside anvendes som
en slags feltmæssigt skriveunderlag, når
ordonnansen skulle nedskrive en melding
eller ordre. Officersabeltaskerne er
udført i et overdådigt sølvbroderi, mens
øvrigt personels tasker er i uld. Tasken
bæres i tre bæreremme i livremmen således
at tasken vender skråt bagud til
venstre. Sablen bæres i en fjerde rem
umiddelbart foran bæreremmene til
sabletasken. Heraf navnet sabeltaske
og ikke sadeltaske, som nogen fejlagtigt
betegner den.
Sabel
Den oprindelige lette, krumme husarsabel
blev i 1843 afløst af en fælles ryttersabel
for alle danske rytterregimenter.
Denne sabeltype anvendes stadig dog i
en lidt lettere udgave end den oprindelige
sabel model 1843.
Valrap
Over sadlen bæres en såkaldt valdrap.
Dette er et klæde med den regerende
monarks navnetræk. Bortset fra navnetrækket har denne valdrap ikke
været ændret væsentligt siden 1762. I dag anvendes en almindelig sadel
af Gardehusarregimentet. Oprindeligt red man ikke på en sadel, men på
en opbygning af træ og læder. Denne var ikke særlig køn og blev derfor
skjult af et pænt broderet tæppe med det kongelige navnetræk. Selvom
der i dag anvendes sadler, der godt kunne tåle at ses, anvendes der af
historiske grunde dog stadig valdrap over sadlen.
Snekketøj
Gardehusarregimentets sadeltøj er udsmykket med små muslingeskaller,
der kaldes kauriskaller. Disse stammer fra en flodmunding i Afrika
og blev under betegnelsen snogepander indført ved regimentet i 1787.
Ud over at se pænt ud har disse muslingeskaller haft den militære betydning,
at de har beskyttet hesten mod sabelhug.
31

32
Kapitel V
Gardehusarregimentets
opstilling af
eskorter og kommandoer
Der er altid mange interesserede tilskuere ved eskorterne

Eskorten opmarcherer på Amalienborg slotsplads
Eskorte typer
Gardehusarregimentet forretter tjeneste for Hendes Majestæt Dronningen:
a. Ved at opstille kongelig æreseskorte i forbindelse med statsbesøg,
nytårskur og ved særlige begivenheder i Kongehuset.
b. Ved at opstille beredent kommando ved ambassadørmodtagelser
på Christiansborg Slot, Amalienborg, eller Fredensborg Slot, samt i
forbindelse med nytårskur på Christiansborg Slot.
c. Ved at stille kommando til fods på Christiansborg Slot, i anledning
af nytårskur, aftenselskab, taffel eller ambassadørmodtagelse, på
Fredensborg Slot og Amalienborg i anledning af ambassadørmodtagelse
samt i Det kongelige Teater ved festforestillinger.
d. I øvrigt, hvor Hendes Majestæt Dronningen måtte ønske eskorte
opstillet eller kommandoer etableret.
Påklædning.
a. Tjenesten for Hendes Majestæt Dronningen udføres i Gardehusarregimentets
gallauniform.
b. Hvis ikke andet er befalet anlægges rød galla. Til hest anlægges
fangsnor (se forklaring under gallauniformer). I tiden 1. oktober
til 31. marts kan eskorter og kommandoer til hest anlægge pelsen
påtrukket efter ordre eller indhentet tilladelse fra Chefen for Hendes
Majestæt Dronningens Adjudantstab. Pelsen bruges sjældent
påtrukket.
33

34
Under ekstremt dårlige vejrforhold kan blå kappe anlægges efter
ordre eller indhentet tilladelse fra Chefen for Hendes Majestæt
Dronningens Adjudantstab.
Eskortetyper.
a. Kongelig æreseskorte kan gennemføres overalt i landet. De fleste
eskorter gennemføres i København og Fredensborg, men også
i Århus kan der lejlighedsvis gennemføres eskorter, ligesom der
har været gennemført eskorter i forbindelse med Hendes Majestæt
Dronningens deltagelse i byjubilæer andre steder i landet.
b. På Amalienborg foregår modtagelsen af kareterne oftest fra Chr.
IX Palæ eller Chr. VII Palæ. Eskorter fra Amalienborg vil normalt gå
til aflevering på Christiansborg Slot, eller Københavns Rådhus.
c. På Christiansborg Slot foregår modtagelsen af kareterne normalt i
Indre Slotsgård og eskorten går normalt til aflevering på Amalienborg.
d. Modtagelse ved Kongevejskrydset i Fredensborg kan finde sted,
når den eller de personer, der skal eskorteres ankommer til Fredensborg
med bil. Afleveringen
vil i så
fald finde sted på
Fredensborg Slot.
Chefen for Gardehusarregimentet og Kommandanten i København rider bag den
bil dronningen sidder i

Eskortens opstilling.
1 major el. kaptajn Eskortechef.
1 kaptajn el. premierløjtnant Næstkommanderende.
2 premierløjtnanter Delingsførere.
1 kaptajn el. premierløjtnant Estandartløjtnant.
1 chefsergent el. seniorsergent Sluttende befalingsmand
1 befalingsmand Estandartfører
5 befalingsmænd Estandartvagter.
1 gardehusar Pauker. *)
9 gardehusarer Trompetere.
24 gardehusarer Menige gardehusarer.
Chefen for GHR Ledsagende kavaler bag
1. karet/vogn.**)
Københavns adjudant Ledsagende kavaler bag
1.karet/vogn.**)
2 fra Dronningens adjudantstab Ledsagende kavalerer bag
2. karet/vogn.***)
50 heste
*) Paukehest med pauker deltager kun i den del af eskorten, der
foregår i skridt.
**) Såfremt Chefen for Gardehusarregimentet og/eller Kommandanten
i København får forfald indgår en oberstløjnant af GHR som
ledsagende kavalerer bag 1. karet/vogn.
***) Såfremt Adjudanter/Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab
får forfald indgår en major eller en kaptajn af GHR som ledsagende
kavalerer bag 2. karet/vogn.
Der er altid befalet for reserver.
35

36
Eskadronchef, major P. Holm, inspicerer en sidste gang inden opmarch på Amalienborg slot
En kongelig æreseskorte formeres i følgende opstilling:
Næstkommanderende.
Paukehest (når den deltager).
Trompeterkorps (ni gardehusarer).
1. Delingsfører.
1. Deling (tolv gardehusarer).
1. Karet/vogn.
Ledsagende kavalerer (Chefen for Gardehusarregimentet nærmest
Hendes Majestæt Dronningen) og Kommandanten i København.
Eskortechefen.
Estandartløjtnanten.
Estandartvagten (seks befalingsmænd).
Eventuelt 2. karet/vogn.
To ledsagende kavalerer.
2. Delingsfører.
2. Deling (tolv gardehusarer).
Sluttende befalingsmand.

March til og fra eskortering.
March til og fra eskortering finder sted med eskorten formeret med
estandart og trukne sabler. Eskortechefen kan undtagelsesvis, hvis
det af en særlig grund findes hensigtsmæssigt, vælge en anden plads
i eskorten. Såfremt dette er tilfældet, skal han dog inden indridning
på et slot, hvor der skal aflægges honnør for Den Kongelige Livgardes
stående vagt med fane, indtage sin korrekte plads, hvorfra han
skal kommandere honnøraflæggelsen. Ligeledes skal han forblive
på sin korrekte plads indtil eskorten har forladt slotspladsen.
Aflæggelse af honnør.
a. Under eskorte, når eskorten er formeret som kongelig æreseskorte,
og Hendes Majestæt Dronningen eller andre personer, der
skal eskorteres, befinder sig i kareterne/køretøjerne, skal der ikke
aflægges honnør for hverken faner, kommandoer eller enkeltpersoner.
Heller ikke ledsagende kavalerer må hilse eller besvare hilsen
fra andre.
b. Under march til og fra eskortering gælder almindelige regler
for honnør aflæggelse og hilsen. Under passage af Den Kongelige
Livgardes stående vagt med fane ved ud og indridning før og efter
eskorteringen på de Kongelige slotte aflægges der honnør og samtlige
officerer saluterer. Eskortechefen kan enten selv kommandere
eskorten eller befale: »Delingsvis honnør til højre (venstre).«
37

38
En fodkommando bestående af 1 premierløjtnant, 1 befalingsmand og 8 gardehusarer
Kommando til fods
Der vil blive opstillet et fodkommando på Christiansborg Slot den
11. maj 2004 og et detachement til fods inkl. vagter i Det Kongelige
Teater den 13. maj 2004.
Kommando til fods på Christiansborg Slot.
Kommandoets sammensætning.
En premierløjtnant Fører
En befalingsmand Næstkommanderende
Otte gardehusarer heraf en i reserve
Afmarch til Kongetrappen.
a. Når Den Kongelige Livgardes æreskommando træder an, lader
næstkommanderende for fodkommandoet træde an og foretager en
sidste kontrol af påklædningen. Handsker anlægges.
b. Når føreren kommer tilstede melder næstkommanderende kommandoet
af.
c. Fodkommandoet følger Den Kongelige Livgardes æreskommando,
idet det svinger til højre i den østlige ende af Drabantsalen og fortsætter
ind til Kongetrappen til højre for den røde løber frem til den
sydligste ende af rummet, derefter over løberen og fortsætter frem til
umiddelbart før døren ind til Audiensgemakket, hvor kommandoet
gør holdt med sablerne indstukket og lodret sabelbæring.

Opstilling ved Kongetrappen
Kommandoet opstilles med føreren, næstkommanderende og syv
gardehusarer i højdeorden og på et geled i nævnte orden, således
at der er rigelig plads mellem føreren og døren til audiensgemakket,
med ryggen mod gemakket og tåspidserne ved løberens kant.
Føreren kontrollerer afstand og lader sablerne trække.
Kommando til fods i Det Kongelige Teater.
Det samlede kommandos sammensætning.
En kaptajn Detachementsfører
En premierløjtnant Fører for fodkommandoet
En befalingsmand Til rådighed for detachementsføreren
En befalingsmand Næstkommanderende for fodkommandoet
Et antal gardehusarer heraf fjorten i fodkommandoet, og et antal
som poster.
Opstilling foran Det Kongelige Teater
Kommandoet opstilles med føreren, næstkommanderende og syv
gardehusarer i højdeorden og på et geled i nævnte orden således,
at der er rigelig plads mellem føreren og døren til Det Kongelige
Teater. Føreren kontrollerer afstand og lader sablerne trække.
Særlige bestemmelser for posterne
Posterne udstilles af detachementsføreren. Der udstilles et nærmere
angivet antal poster. Vagterne opstilles med trukket sabel i hvil og
i rørstilling. For dobbeltposters vedkommende udpeges den ene til
at have kommandoen for så vidt angår honorering. Posterne kommanderer
ved hjælp af »pist«. Ved »pist« rettes. Ved yderligere et
»pist« skuldres. Ved tredje »pist« tages sabel i hvil og ved fjerde
»pist« indtages rørstilling. Der honoreres med skuldret sabel eller i
retstilling med sabel i hvil.
39

40
Honoreringsbestemmelser:
Kommandoet aflægger honnør med
skuldret sabel, og føreren saluterer,
for følgende:
Hendes Majestæt Dronningen.
Personer af Kongehuset med prædikat:
Majestæt, Kongelig Højhed og
Højhed.
Fyrstelige personer og fremmede Statsoverhoveder.
Kommandoet aflægger honnør i
retstilling og føreren honorerer med
sabel for følgende:
Officerer af oberstløjtnants-, kommandørkaptajns-
og højere grader.
Personer, der er benådet med Kommandørkorset
af Dannebrogordenen
eller højere dansk orden.
Udenlandske ambassadører og gesandter
til ære for hvem kommandoet
er opstillet.
Honnør med skuldret sabel

Kapitel VI
Gardehusarregimentets
historiske billeder
41

42
Christian den X
regerings jubilæum i 1937

Kronprinsesse Margrethes bryllup
den 10. juni 1967
Kronprinsesse Margrethe strålede som en sol, da hun sammen med sin far kørte til Holmens Kirke for at blive gift
med Henri de Monpezat
Kronprinsesse Margrethe og Prins Henrk blev gift den 10. juni 1967. Brylluppet blev en folkefest i Danmark
43

44
Dronning Alexandra afrejser fra Klampenborg station i
efteråret 1908
Parade på Rosenborg eksercerplads ved Gardehusarregimentets 175 års jubilæum den 10.
februar 1937. Forrest Kong Christian X fulgt af oberst Giersing dernæst Kronprins Frederik
og generalløjtnant Erik With

Kong Frederik VII
Eskorte ved Deres Kongelige Højheder Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrids indtog
i København den 26. maj 1935 efter formælingen i Stockholm
45

46
Ritmester A.K. Møller med estandartvagten ved Enkedronning Louises bisættelse den
28. marts 1926
Estandartvagt den 13. oktober 1959

Kong EdwardVII blev æresoberst ved Gardehusarregimentet
i 1879. Kongen genindførte officerspelsen i 1879, samt tog
initiativ til at sabeltasken atter blev anlagt af officererne
Hesteparade 1916
Ritmester Bojesen-Trepka, premierløjtnant Castenskiold oberst Giersing og oberst Juel
47

48
Hans Majestæt Kongen skridter fronten af ved Rigsdagens åbning den 28. maj 1918, ledsaget af Deres
Kongelige Højheder Kronprins Frederik, Prins Gustav og Prins Knud
Kronprins Frederik og Prins
Joachim ved regentparrets
sølvbryllup 1992

Den Kongelige Stald på Christiansborg
Fra Regentparrets sølvbryllup,
Amalienborg slotsplads.
I kareten sidder Hendes Majestæt
Dronningen og Hans Kongelig
Højhed Prinsen. Bag kareten
som kavalerer til hest rider Deres
Kongelige Højheder Kronprinsen
og Prins Joachim
49

50
I forbindelse med officielle eskorter er stalden på Christiansborg godt fyldt med heste. Foruden de
faste 20 heste kommer Gardehusarregimentet med mellem 45 og 50 heste.
Hendes Majestæt Dronningen kører fra Dronningeporten på Christiansborg Slot efter den
store nytårskur 2000. De ledsagende kavalerer er den daværende chef for Gardehusarregimentet
oberst, kammerherre Holger Olsen og den daværende Kommandant i København

Den Kongelige Stalds 300 års jubilæum, 1990.
Set fra venstre ekvipager fra de kongelige stalde i Sverige, Holland, England og Danmark
På vej til ambassadørmodtagelse i Fredensborg
51