nyhedsbrevet fra CSV Sydfyn.

De unge vokser
med opgaverne
– Jeg mener, at vi som arbejdsgivere
har en social forpligtelse over for gruppen
af ressourcesvage unge. Jeg ved
godt, at konkurrencen er benhård inden
for alle brancher, men jeg tror på,
at hvis vi løfter i flok ved hver især at
hjælpe lidt, vil vi som samfund vokse
og komme ud over den stigende
egoisme, siger butiksleder Jan Slabiak,
Fakta i Vesterløkken i Svendborg.
Han er med i CSV Sydfyns netværk
af arbejdsgivere og har tre tidligere
elever fra CSV Sydfyn i butikken. En
er fastansat i skånejob, en er under
uddannelse i et EGU-forløb og en er
i arbejdsprøvning med udsigt til at
komme i EGU-forløb.
Jan Slabiak har i hele sin tid som
butiksleder taget imod ressourcesvage
praktikanter fra bl.a. kommunen og
AOF, og for fem år siden ansatte han
for første gang en af dem i sin daværende
butik. Det har han bestemt ikke
fortrudt. – Hun er der stadig og er glad
og tilfreds, siger han. – Hun har fået
egen lejlighed, og det kører bare for
hende.
Mit udgangspunkt er, at de unge
skal ville det her. Vil de det, så vil jeg
også gerne tage imod dem. For der
skal være plads til alle i samfundet.
Alle har jo noget at byde på, og alle
kan bruges på et eller andet plan. Det
er ikke så meget evnerne, det kommer
10
an på. Det er viljen, som er afgørende.
Min erfaring er, at de unge vokser
med opgaverne, og adskillige af de
praktikanter, vi har haft, har klaret sig
rigtig godt og er kommet videre ud i
samfundet.
For tre år siden blev Jan Slabiak opsøgt
af CSV Sydfyns jobkonsulent, Bent
Damgaard: – Han kom glad og positiv
ind ad døren og kunne ikke se anden
mulighed, end at jeg da skulle have en
af hans unge i praktik, siger Slabiak.
- Bent havde virkelig lavet sit hjemmearbejde
og kom med alle nødvendige
informationer om den unge mand samt
en opskrift på, hvordan jeg skulle tage
imod ham.
Jeg blev imponeret, og det gode
forarbejde og den positive holdning
skabte et godt samarbejde, som vi har
haft lige siden. Bent er rigtig god til
at spotte, hvem der kan bruges her.
Han følger op hver 14. dag og også ind
imellem, hvis han er i nærheden. Han
giver de unge den nødvendige sikkerhed,
og de ved, at han bakker dem op,
hvis de skulle få problemer.
Der er ikke blevet skåret ned i personalet
i de år, hvor Jan Slabiak har haft
ressourcesvage unge i sin butik. – De
går ikke ind og tager arbejdspladser
fra andre, understreger han. – Men de
dækker de huller, der opstår i løbet af
Butiksleder Jan Slabiak (i midten) sammen med
CSV Sydfyns jobkonsulent Bent Damgaard (tv)
og tidligere elev Silas Duerlund Jørgensen, der
nu er fastansat i skånejob i butikken.
dagen. Der er en række mindre opgaver,
som vi enten skubber eller ikke
når, men som vi ikke ville ansætte en
medarbejder til at klare.
I detailhandlen med de længere
arbejdstider er der virkelig brug for
nogen til at dække hullerne, og i vores
stressede hverdag gør det tingene lidt
lettere, at du har nogle ekstra hænder
til at hjælpe dig. Det gør også hverdagen
lidt sjovere for os alle sammen. Vi
får en bedre og mere social stemning,
og det smitter også af på kunderne.
- De unge selv vokser helt vildt med
opgaverne, og når de er glade, får vi
det 10 gange igen, siger Jan Slabiak
videre. - For dem handler det mere om
identitet og det at have et job, end det
handler om løn. De skal føle, at de udfører
et værdigt arbejde. De skal ikke
bare parkeres i et hjørne med en kost.
De skal have udfordringer, som de kan
vokse med. For så vokser de.
Du kommer jo ikke fremad ved at
blive strøget med hårene. Du skal også
møde muren engang imellem.
Jeg er både overrasket og stolt
over at se den store udvikling, der er
sket med de tre, vi nu har i butikken.
Den første, Bent kom med, er langt i
sit EGU-forløb, og han er vokset helt
utroligt. Han er nu med til de fleste
opgaver, og han sidder også ved kassen
en enkelt time eller to, når der
ikke er pres på. Der går ikke lang tid,
før han er parat til at komme videre ud
i samfundet.
– Bruger du ikke meget tid på de
unge?
- Det synes jeg ikke. Den tid, der er
nødvendig, bliver lagt naturligt ind i
hverdagen.
Når en af de unge er i gang med sit,
står jeg måske ved siden af og fylder
varer op, og så kan vi jo snakke sammen,
når vi alligevel står der. Efter en
halv times tid vender jeg kort tilbage
og hører, hvordan det går. Så man ikke
bare sætter de unge i gang med en
opgave og så sidst på dagen konstaterer,
at det måske ikke gik så godt, men
tager det løbende hen over dagen.
- Det er bestemt ikke en stressfaktor,
og jeg tror, det bunder i, at de unge
med sig selv ved, at det her vil de
gerne. Det gør, at de har interessen og
selv kommer og spørger, hvis der er
noget, siger Jan Slabiak.
Underviser Joan Borst
bistår Kurt Gøhre.
Til højre Günther Dahse.
Hjælp til selvhjælp
Hver onsdag eftermiddag mødes et lille EDBhold
på Svendborg Kommunes værested
”På hjørnet” og kaster sig over computertasterne.
Går en af dem i stå, er underviser
Joan Borst fra CSV Sydfyn straks parat med
råd og vejledning.
- Hun er en blæksprutte, selvom hun kun
har to arme, lyder det anerkendende fra
Günther Dahse, som er en af holdets fem
mænd.
EDB-holdet er et tilbud til voksne med
en erhvervet hjerneskade, der har afsluttet
genoptræning på VISAC, hvor CSV Sydfyn
og kommunens trænende terapeuter i fællesskab
integrerer undervisning og fysisk
træning.
Joan Borst kalder EDB-holdet for computerhjælp
til selvhjælp. – Erfaringen viser, at
det er svært at fastholde det, man har lært
under genoptræningen. Bliver det ikke vedligeholdt,
forsvinder det, siger hun. – Derfor
er EDB-holdet et tilbud om at bruge og vedligeholde
det lærte, men selvfølgelig lærer
deltagerne også nyt.
Kurt Gøhre er en af dem, der gerne vil
lære nyt. Han blev skadet i 2007 og er nu
i gang med at få styr på billedbehandling.
Da noget driller, må han lige have fat i Joan
Borst, som træder til og vejleder: - Hvis du
vil have skiftet billedet, går du ind under
billeder, klikker på det billede, du gerne vil
bruge og vælger gem.
– Jeg sagde nej tak til computerundervisning
under genoptræningen, men senere gik
jeg til EDB på CSV Sydfyn i et par sæsoner,
siger Kurt Gøhre. – Da holdet startede sidste
år, benyttede jeg mig af muligheden for at
holde det, jeg har lært, vedlige – og jeg er
glad for at være med. Efter en god times tid
sammen med Joan har vi kaffepause, og så
slutter vi af med et spil besserwisser.
– Jeg har aldrig været rigtig glad for computeren,
men så viste Joan mig sin iPad.
Den faldt jeg for, og så anskaffede jeg mig
en, siger Henrik Hansen og viser sin iPad
frem. – Den er meget nemmere at bruge
end computeren, fordi jeg jo ikke skal bruge
mus. F.eks. er det meget nemmere at spille
7-kabale, som jeg er glad for.
Henrik Hansen blev skadet i 2009 og sidder
i kørestol. – Jeg var portør på sygehuset,
men gik ned langfredag, samme dag som
Jesus. Men han var hurtigere på benene igen,
end jeg var, siger han lunt.
- Da jeg skulle afslutte min genoptræning
på VISAC, var Joan på et besøg derhjemme
og sagde til mig: ”Nå, hvad så?” Jeg ville jo
gerne lægge 7-kabale, og hun fortalte om
kommunens tilbud HOVEDværket på Hjørnet
som en mulighed. Jeg kom på et prøvebesøg,
og så var jeg med på holdet.
Jeg bruger min iPad her på holdet, og jeg
bruger den også rigtig meget derhjemme.
Når mine børnebørn er på besøg, er de
glade for at kunne bruge den, og når min
hjemmehjælper og jeg venter på bussen, ser
vi Smadremanden fra Otterup med Søren
Østergaard. Han er så ubehøvlet, at du tror,
at det er løgn, men meget morsom.
- EDB-holdet er ikke blot en mulighed for at
vedligeholde det, man har lært, og at lære
nyt, siger Joan Borst. - Det er også et tilbud
om at have noget værdigt og almindelig at
komme ud til, og så har man tillige noget at
fortælle om, når man kommer hjem.
EDB-holdet
EDB-holdet indgår som
en del af Svendborg
Kommunes tilbud
HOVEDværket til voksne
med en erhvervet hjerneskade.
HOVEDværket har tre
gange om ugen aktiviteter
på kommunens
værested ”På Hjørnet” i
Vestergade i Svendborg,
og her kan brugerne
vælge sig ind på forskellige
aktiviteter.
EDB-holdet mødes hver
onsdag eftermiddag fra
kl. 14, og når de er færdige
med EDB, indgår de
i andre aktiviteter
Man skal visiteres til
HOVEDværket, hvis formål
er, at brugerne
• Benytter og vedligeholder
de ressourcer,
de har
• Møder ligestillede
• Bliver en del af et fællesskab
• Får mulighed for at
dyrke meningsfulde
aktiviteter og interesser
• Indgår i et socialt fællesskab
med ligestillede
11