Strømninger 1 - Randers Havn

randershavn.dk

Strømninger 1 - Randers Havn

STRØMNINGER

Stålsat jernlogistik

Søfragt er det naturlige valg

5 spørgsmål til transportministeren

Naturpark Randers Fjord

Kunstlab på Randers Havn

Randers-folk skal blære sig

Randers Havn I www.randershavn.dk

6. udgave januar 2011


Modet til at turde satse

Vi springer til, når chancerne byder sig, derved opstår der nye muligheder og nye veje. Denne tænkning har været

med til at gøre Randers Havn til en god forretning. Vi har, her på startrampen til 2011, fortsat vækst, også på sigt -

ikke mindst fordi udvidelsen af Sydhavnen helt går efter planen.

I de seneste år er der anlagt broværk ved Tronholmparken, Prinsessebroen (øst for Dronningebroen) blev anlagt, så

også kørestolebrugere kan nyde direkte adgang til vandet og fiske fra kajen – det er nu tillige muligt at tjekke mail

eller surfe på internettet, hvis man har sin bærbare pc med til vandet! I 2011 vil vi kombinere troen på fremtiden med

at fortælle om drømmen om at få styrket infrastrukturen, så vi i Randers bliver betydeligt trafikknudepunkt i landet.

Danske havnes (og dermed Randers Havns) samfundsmæssige betydning er på den politiske dagsorden – havnene er

nemlig med til at skabe arbejdspladser og miljøvenlige fragtløsninger. Transportminister Hans Christians Schmidt

kommer med nogle interessante budskaber i dette nummer af Strømninger.

Danmarks største stålgrossist, Lemvig-Müller, med centrallager i Randers får stål fra det meste af verden og sælger

det til hele landet, Norge og Sverige. Virksomheden drager god nytte af den havnenære placering og peger på, at

søfragt fra Jylland til Sjælland både har en økonomisk og en miljømæssig gevinst.

Kunstlab på havnen er et kunstprojekt, virkeliggjort af en ung mand, der tør holde fast i sine egne mål og drømme.

Han suppleres af en lind tankestrøm fra kommunikationschef i Randers Kommune Karen B. Radmer og ”added valuetiltag”

– gode bud, der kan være med til at skubbe til den positive branding og udviklingen af Randers.

Et år på havnen er en sum af aktiviteter, som samlet styrker Randers Havns kundeorientering, service og effektivitet.

Med dette nummers forsidebillede viser vi med stor tydelighed, hvor tæt en forbindelser der er mellem vandet, havnen

og byen. Havnen vil i 2011 fortsat turde udfordre sig selv på alle områder til fordel for byens borgere, havnens

virksomheder og kunderne, der bruger havnen.

Godt nytår og god læselyst

Havnedirektør John Morgen.

Strømninger er gratis, det udkommer tre gange om året og kan rekvireres på havnekontoret.

Ansvarshavende redaktør: Havnedirektør John Morgen

Udgivelsedato: Januar 2011

Oplag: 1500 stk. svanemærket tryksag 120 g offset

Tekst: Konsekvens, Annemarie Winther

Layout og produktion: Tegnestuen Anne Dyrholm

Foto: Fotograf Jakob Lerche, Jeannot Huyot og Randers Havn m.fl.

Indhold

Kontakt os:

Randers Havn I Kulholmsvej 1 I 8930 Randers NØ I Tlf. +45 8642 1057 I Fax +45 8640 7181

E-mail: mail@randershavn.dk I www.randershavn.dk

Randers Havns mindeanker, side 3

• Stålfast logistik, side 4

• Søfragt er det naturlige valg, side 6

• 5 spørgsmål til transportministeren, side 8

• Stærk profil, side 10

• Naturpark Randers Fjord, side 11

• Kunstlab på Randers Havn, side 12

• Byens puls, side 14


Randers Havn

Havnens mindeanker

Juleaftensdag, hvert eneste år kl. 12 mødes Randers Marineforening, Randers Marinehjemmeværn, Randers Skipperlaug og Bombebøsse og

Randers Havn for at mindes de søfarende, som ofrede livet under krigen samt de søfolk, som vi mistede i årets løb.

En tradition, der er blevet bevaret siden 60’erne og i dag er større en nogensinde.

Mindeankeret er doneret af Stena Jern & Metal i 2008 og erstattede det tidligere anker, som var fisket op ved Anholt og

skænket til Randers Kommune af Grenå Havnevæsen og Randers Marineforening

Formand for Randers Marineforening Lars Gjættermann med ryggen til. Chef for Marinehjemmeværnet Lars Poser

knæler ved ankeret. Tidligere formand for Randers Marineforening Gunnar Strangholt står til højre i billedet.

I baggrunden Randers Pigegarde.

”Det er efterhånden vokset sig til en stor begivenhed med mere end 50 deltagere flot akkompagneret af Randers Pigegarde. Efter den korte mindehøjtidelighed

samles vi alle til kaffe i havnekontorets hus hos Marinehjemmeværnet, hvor vi ønsker hinanden en god jul,” fortæller formand for

Randers Marineforening Lars Gjættermann.

Randers Marineforenings formand Lars Gjættermann stod for kransenedlæggelse ved Mindeankeret på Honnørkajen.

For Marinehjemmeværnet lagde Lars Poser en krans. Randers Skipperlaug og Bombebøsse var repræsenteret ved viceoldermand

Henrik O. Knudsen, mens næstformand for Randers Havns bestyrelse, Daniel Madie lagde en krans for havnen.

3


4

Danmarks største stålgrossist på Randers Havn

Stålfast logistik

Lemvigh-Müller (LM) er den største stålgrossist i landet i kraft af stærk leveringsevne samt et sortiment på mere end 5.000 varenumre.

Underdirektør Michael L. Crone betoner det: ”Logistik er alfa & omega, det er det, vi konkurrerer på.”

LM har valgt at samle alle centrallageraktiviteter på Randers Havn.

Virksomheden beskæftiger ca. 200 medarbejdere i Randers

(150 arbejder med logistik) af i alt ca. 1.400 ansatte. De distribuerer

dagligt mellem 8 til 900 tons stål til kunder i Danmark, Sverige og

Norge. Hvilket svarer til omkring 55 lastbiler, der kører ud fra

Tronholmen, hver dag, året rundt.

Stål fra hele verden direkte på kajen

Stålet, som LM sælger til kunderne til videreforarbejdning og forædling,

kommer fra stålværker i Fjernøsten, Kina, Europa, Østeuropa og

Sverige. Når det drejer sig om stålarmering, kommer det ofte med skib,

der losser i størrelsesordenen af 500 til 1500 tons direkte på kajen.

”Det er vi glade for. Det giver os en anden fleksibilitet,” Michael L. Crone

illustrerer: ”Forestil dig, at du får 1000 tons stål på lastbiler, som binder

personalet her og nu. Levering med skib giver os mulighed for at tage

tingene, når det passer, det giver en bedre mandskabsplanlægning og

mindre pres på varemodtagelsen.”

Den havnenære placering kan LM drage nytte af. Losning af lagervarerne

direkte på kajen er bekvemt. Underdirektøren ønsker ikke flere

lastbiler end højst nødvendigt igennem byen og på havnen, og han

ser en fordel i at modtage flere varer med skib.

Skibstransporter giver miljø- og driftmæssige fordele

”Vi har et godt samarbejde med havnen, som vi værdsætter, og vi

har gode miljø- og driftmæssige fordele, hvis vi kan modtage varerne

med skib.”

LM benytter stevedorerne på havnen og bruger skibstransport i

den udstrækning, det økonomisk og tidsmæssigt hænger sammen.

Dog er tendensen, ifølge underdirektøren, at der med hans

ord ”er gået just in time i det”, alt skal foregå på klokkeslæt, hvilket

stadig nødvendiggør en del biltransport.

Set i et større perspektiv og lidt ud i fremtiden spår han nødvendige

forandringer på infrastrukturen og forklarer det med den tiltagende

trafiktæthed og det kæmpe pres, man oplever på motorvejsnettet

i sær i trekantsområdet og på Fyn. ”Du kan nærmest se

udviklingen dag for dag i form af belastningen på vejnettet, det

giver et større og større behov for at sprede trafikken ud på andre

forbindelser.”

Får vi mon en Kattegatforbindelse?

Centrallageret i Randers har en størrelse, så det kan betjene alle

stålkunderne. Randers ligger logistisk fornuftigt i forhold til kunder

vest for Storebælt og gods til Sjælland kan sejles med Molslinien.

”Muligheden med Molslinien, hvor godset landes i Kalundborg,

giver både en økonomisk og en miljømæssig gevinst. Det bliver

spændende at se, om vi får en forbindelse over Kattegat, meget

taler for det,” konkluderer han og fortsætter:

”Vi hilser al udvikling velkommen og ønsker at være en aktiv medspiller

også på Randers Havn. Opstår der endnu mere tilgængelige

forhold omkring skibstransporter, så vil vi meget gerne det - for

fokus på såvel miljø som medarbejdere, er naturlige elementer i

LM’s værdisæt.”


Lemvigh-Müller

er etableret i 1846 på Kultorvet i København. Virksomheden er

100 % danskejet, har 1.400 ansatte på landsplan og en omsætning

på 5 mia. kroner.

I 1995 blev Randers-firmaet SC Sørensen A/S en del af

Lemvigh-Müller Gruppen.

Centrallageret ligger på Tronholmen i Randers og beskæftiger

200 medarbejdere, heraf 150 inden for logistik.

Grossist inden for stål, armeringsstål, rustfrit stål, rør og koldformede

profiler, stangstål, stålbjælker, plader og coils, blankt

stål samt specialstål.

”Det gode samarbejde med Randers Havn har været et vigtigt

parameter i vores beslutning om at videreføre vores centrallager

aktiviteter i Randers." Direktør Morten Trolle.

Michael L. Crone:

Underdirektør, 47 år, ansvar for stållogistikken, drift af centrallager,

distribution, indkøbsdisponering.

”Stål kræver meget planlægning. Der er en spændende udfordring

i at finde løsninger, så vores kunder får en god oplevelse.”

Underdirektør Michael L. Crone.

”Levering med skib giver os mulighed for at tage

tingene, når det passer, det giver en bedre mandskabsplanlægning

og mindre pres på varemodtagelsen.”

Underdirektør Michael L. Crone.

5


6

Dansk nicheproducent

Søfragt er

det natur-

lige valg

Først graver de ler op af jorden, tilsætter et organisk materiale (restprodukter

fra olieindustrien), varmer det op til 1200 grader, som herefter

bliver til Leca® letklinker - de velkendte rødbrune kugler, som på

afstand meget vel kunne forveksles med et morgenmadsprodukt!

Selvom vi har med et meget anvendt og anerkendt byggeprodukt

at gøre, stopper sammenligningen med fødevarer ikke: ”Leret, vi

graver op af jorden, tredobler vi ved at varme og ekspandere det -

populært sagt er det næsten som at lave popcorn!” forklarer Jørn

Tidemann, markedschef i Saint-Gobain Weber, om processen.

Dansk patent og råstof

Det var danske ingeniører, der i 1938 købte patentet fra Sverige.

Det videreudviklede de på et års tid og kom frem til det produkt,

der i dag produceres i Danmark og flere steder i udlandet.

Fabrikken og hovedkontoret for Leca® værket ligger i Hinge, i den

nordlige del af Favrskov Kommune på grænsen til Randers

Kommune.

Leca® letklinker er et meget let produkt, men det fylder til gengæld

meget, hvilket betyder, at fragten har stor betydning for virksomhedens

konkurrencedygtighed på markedet. Derfor har det

engelske marked stort potentiale; her er søfragt et naturligt valg,

og konkurrence er der ikke ret meget af – hovedårsagen er, at der i

Storbritannien ikke er så store forekomster af ler på ét sted, som

der i Kronjylland.

Eksportpotentiale

”Vi har vores eget salgskontor i England,” fortæller Jørn Tidemann.

Her sælges produktet primært til to formål: Blokproduktion (typisk

til husbyggeri) samt til geotekniske formål. Det sidste er et område,

markedschefen spår, bliver stort i fremtiden: ”Alle vil bo på

havne og tæt på vandet, men vejene vil vi helst have uden for

byen, hvor de ofte skal anlægges ud over moser og blødbundsområder.”

Og det er her lergranulat-kuglerne kommer ind i billedet,

Jørn Tidemann illustrerer:

”Her fungerer Leca® letklinker som en luftpude og lastkompensation,

desuden har det en fantastisk drænende effekt, der holder

den øgede mængde af regnvand tilbage, så veje og kloaker ikke

så nemt løber over.” Han tilføjer, at teknikken også er blevet

anvendt på Randers Havn, blandt andet ved anlæggelse af vejen

på Tronholmen.

Søfragt er sagen

Op til 30 fragtskibe om året udgår fra Randers Havn med Leca®

letklinker til England. Søsterselskabet i Estland aftager omkring 20

skibsladninger årligt. Webers primære eksportkunder til Leca® letklinker

er England, Baltikum, Tyskland og Norden. Her er søfragt et

naturligt valg i alle sammenhænge med undtagelse af ordrer til

Tyskland, som fragtes med bil.

Markedschefens eksempel taler sit eget tydelige sprog: ”Skal vi

have fragtet en ordre til fx Italien, udgør fragtomkostningen det

dobbelte af, hvad produktet koster. Det er derfor en stor udfordring

at få ordrer, der er for små til søfragt, altså mindre end 1.000

m 3 .” Han giver eksempler på byggeriforespørgsler, én fra Rusland

på et gaslinjeprojekt og én på et brobyggeri i Canada - er projektet

stort kan Leca® værket godt være med world wide, og han

understreger det med at fortælle, at de sågar har leveret Leca®

letklinker til Australien.

Der bliver solgt og produceret 600.000 m 3 Leca® letklinker om

året. Da byggeriet var på sit højeste i 2007, var volumen oppe på

1,8 mio. m 3 . Hvoraf 1 mio. m 3 blev afskibet fra Randers Havn.

Jørn Tidemann forklarer, at Randers Stevedore i samarbejde med

Randers Havn sørger for afhentning, fragt, last og lagerplads på

havnen: ”I perioder var de her i døgndrift.”

”Det fungerer fantastisk godt. Det reducerer vores omkostninger,

når vi kan nøjes med at flytte godset en gang. Det giver os helt

klart logistiske fordele, at vi har den fleksibilitet i samarbejdet.”

Leret, der anvendes til Leca® letklinker kaldes Lillebæltsler.

Leret og mikroskopiske kalkskaller af plankton blev aflejret i

den ældre del af Tertiær (Sen Paleocæn 65 til 57 mio. år før

nu og Eocæn 55 til 34 millioner år før nu), da Danmark var

dækket af et flere hundrede meter dybt hav.

(Kilde: www.denstoredanske.dk).


Saint-Gobain Weber A/S - Leca® værket

⋅ Weber er en del af den globale Saint-Gobain koncern, som har i alt 210.000 ansatte. Weber ejer Leca® værket i

Hinge med i alt ca. 90 ansatte, som er placeret i Favrskov Kommune. Se mere på www.weber.dk

⋅ Fabrikken i Hinge har 4 ovne og er den største producent af Leca® letklinker i koncernen. Ovnene måler fra 42

til 72 meter i længden.

⋅ Leca® værket blev etableret i Hinge i 1953 på grund af den store forekomst af ler i området – som kun ligger et

spadestik under jorden.

7


8

Transportminister Hans Christian Schmidt (V).

Randers Havn er et rigtigt godt eksempel på, at de fleste af vores havne er under udvikling, ikke afvikling.

Havneudvidelsen bekræfter indtrykket af Randers som en dynamisk erhvervsby, der tør investere i fremtidens

vækstmarkeder. Jeg er sikker på, at udviklingen får en positiv effekt på Randers by og den omkringliggende

region i forhold til indtjening og jobskabelse.


5 spørgsmål

til transportminister Hans Christian Schmidt

Folketinget satser med havnepakke I og II på danske havne – hvorfor?

Havnene er ekstremt vigtige infrastrukturknudepunkter for det danske

samfund, fordi der flyttes så store mængder gods via søvejen. Vi

er helt afhængige af vores havne, når det kommer til godstransport.

Og så er havnene med til at skabe vækst og arbejdspladser rundt

omkring i Danmark. Derfor er det så vigtigt, at vi fra politisk hold sikrer

havnene de bedste rammebetingelser.

Langt de fleste havne har det heldigvis godt, og mange steder er

godsmængden nu oppe på samme niveau som før krisen. Havnene

er derfor ikke i krise, tværtimod. Men det er vigtigt at skabe fundamentet

for den fremtidige vækst i havnene, og i den forbindelse er

det af største betydning, at både infrastrukturen på havnene og infrastrukturen

til og fra havnene fungerer optimalt. Derfor har regeringen

sammen med forligskredsen igennem de to havnepakker sikret

ca. 1,5 mia. kr. til infrastrukturprojekter i forbindelse med havne, både

via havneanlæg og bedre baglandsinfrastruktur.

Med havnepakke I sikrede vi bedre adgang til nogle af de store

havne med stor national betydning igennem store investeringer i

baglandsinfrastruktur, dvs. bedre vej- og jernbaneadgang til havnene.

Med havnepakke II sikrer vi også de lidt mindre havne i yderområderne

bedre vilkår – først og fremmest via investeringer i havneanlæg,

men også i infrastrukturen til og fra havnene. Havnene er helt centrale

for at skabe ny erhvervsudvikling og vækst i yderområderne, og desuden

er flere af disse havne af national betydning, fx inden for færgefart

og fiskeri. Med havnepakke II sikrer vi et fortsat udviklingspotentiale

for mange af havnene i yderområderne.

Beskriv den samfundsmæssige opgave, havne løfter

Havnene er essentielle for Danmarks samhandel med omverdenen –

hele 75 pct. af vores udenrigshandel går gennem havnene.

Vores vej og jernbanenet har ikke kapacitet til at løfte godstransportområdet

alene.

I de kommende år vil vi se en stigning i godstransportmængden –

den forøgede mængde skal primært løftes af søtransport og havnene,

i kombination med jernbanen, så vores veje ikke sander til.

Havnene er centrale for at aflaste vores vejnet.

Søtransport er generelt en klimavenlig transportform, og havnene

spiller selvfølgelig en vigtig rolle for at fremme væksten i søtransporten.

Samtidig er der i øjeblikket en spændende udvikling i gang, hvor der

arbejdes med mere klima- og miljøvenlige drivmidler, fx flydende

naturgas (LNG). Derfor glæder det mig også, at Søfartsstyrelsen og

Fjord Line Danmark netop har fået tildelt 71, 3 mio. kr. i EU-støtte til

et projekt omkring etablering af infrastruktur til distribution af

flydende naturgas til skibstrafikken i Østersø- og Nordsø-området.

Randers Havn er i fuld gang med en udflytning, som fremtidssikrer og

muliggør udvikling af havnens aktiviteter – hvad mener du, det

betyder lokalt og for byen/regionen?

Det er positivt, at der i Randers satses på udviklingen af erhvervshavnen.

Og det er glædeligt, at udvidelsen sker på baggrund af en

stor vækst i godsomsætningen i de foregående år (60 % i perioden

2002- 2008).

Der er ingen tvivl om, at mængden af gods, der transporteres ad

søvej, vil øges i de kommende år. Og Randers Havn er et rigtigt

godt eksempel på, at de fleste af vores havne er under udvikling,

ikke afvikling.

Havneudvidelsen bekræfter indtrykket af Randers som en dynamisk

erhvervsby, der tør investere i fremtidens vækstmarkeder. Jeg

er sikker på, at udviklingen får en positiv effekt på Randers by og

den omkringliggende region i forhold til indtjening og jobskabelse.

Hvor stor betydning har den øvrige infrastruktur for havnens succes og

for at nå målet om at få mere fragt over på den blå landevej?

Det har absolut allerhøjeste prioritet, at transportformerne spiller

bedre sammen i fremtiden. Og det er også derfor, at vi med havnepakkerne

har haft så stor fokus på netop dette. Det hjælper ikke

meget at have sublime havne, hvis ikke man nemt og bekvemt

kan få sit gods transporteret videre ad vej eller bane.

I forbindelse med udflytning af Randers Havn har Randers Kommune

ansøgt om midler til en ny vej, der hurtigt og nemt skal lede trafik til

og fra havnen og motorvej E45 - kan du sige noget konkret om

prioriteringen af netop denne vej?

Vejens formål, bedre adgang fra motorvejen til havnen, er bestemt

rosværdig, og strækningen vil indgå i de videre overvejelser fremover.

De to havnepakker, der allerede er vedtaget, bliver nok ikke de sidste.

Men vi har i forbindelse med udmøntningen af aftalen om en

grøn transportpolitik fra 2009 været nødt til at prioritere imellem

mange relevante projekter. Her har vi med ca. 341 mio. kr. valgt at

prioritere den 6 km. lange 2+1 motortrafikvej mellem Sdr. Borup

og Assentoft, det såkaldte ’nordlige hængsel’ til Djursland.

Vejen ventes at stå færdig i 2014 og vil i betydelig grad aflaste den

nuværende og stærkt trafikerede hovedlandevejsstrækning igennem

den sydlige del af Randers samt forbedre motorvejsadgangen

for hele det nordlige Djursland. Anlægsloven blev vedtaget i

Folketinget i maj måned, og projektet er således sat i søen.

Tjek ministeriets hjemmeside på www.trm.dk

9


10

Stærk profil

12 år og håber på

DM i 2012

Malene Aborg er 12 år, bor i Harridslev nordøst for Randers og går i 6. klasse på Randers Lilleskole. Hver dag, når klokken ringer ud, fortsætter hendes

skema endnu nogle timer. Hun skal nemlig ride og passe sine to ponyer, Centrum og Westerhuis Jorik. Dertil kommer, at hun to gange om ugen

tager turen med hestetrailer til henholdsvis Hadsund og Silkeborg, hvor hun får privatundervisning.

”Vi kører ud til berider Nikolai Kowalski om mandagen og til Bjarne Nielsen i Silkeborg om onsdagen.” For andre kan det synes som et stramt

program, men Malene trives med det. ”Jeg laver lektier, når jeg kommer hjem og får også tid til andet, som at skøjte og gå rundt i byen med

mine venner, hestene skal jo have en fridag ind i mellem,” siger hun. Ifølge Malene hjælper det også at have en mor, som både assisterer med

at gøre hestene klar og med undervisningen.

Bedsteforældrene har de to heste opstaldet på deres gård. ”Jeg er ved at få lavet en ridebane dernede, ellers rider vi i Harridslev rideklub.”

Med sin mor som rollemodel er den talentfulde unge rytter drevet af et håb om en karriere inden for ponydressur og at deltage i DM i 2012.

Den helt store drøm er at komme på det danske ponydressur-landshold.

Malene og Westerhuis Jorik ligger som nummer 48 (okt. 2010) på Dansk Rideforbunds rangliste. Derudover har parret kvalificeret sig til landsstævnedeltagelse,

hvor ryttere fra hele landet mødes og konkurrerer på dressurbanerne. Hun fortæller, at hun i februar måned 2011 starter

landsstævne med Centrum i Middelfart: ”Det bliver hård konkurrence, der kommer ryttere fra hele landet, men jeg håber på god placering, så

vi kan starte vores stævneliv godt.”

De 2.500 kr. skal gå til: ”Jeg vil bruge pengene på et dressurophold på Sjælland hos Nanna Skodborg Merrald, som er Centrums tidligere rytter.”

Westerhuis Jorik og Malene Aborg var til stævne i Hjallerup i august

2010 (PRI). De fik en 1. plads.

Malene Aborg har to 1’er-ponyer (140-149 cm høje). Centrum er en dansk

sportspony, Westerhuis Jorik er en welsh cob. ”Jeg tror, jeg i 2011 kommer

til at starte en del landstævner på Centrum, og i 2012 måske eller 2013,

håber jeg, at vi ligger på et højt plan.”

Kender du en stærk profil, der gør en ekstraordinær stor indsats for at nå

sine mål, vil vi gerne lære personen at kende. Måske er hun/han en af de

heldige, Randers Havn vælger at støtte i næste udgave af Strømninger.

Randers Havn sponsorerer en stærk profil med kr. 2.500.

Indsend forslag, gerne inkl. billede, til: mail@randershavn.dk Mærket:

EN STÆRK PROFIL.


Naturpark Randers Fjord

Enestående hemmelighed

Man skal være temmelig stedkendt for at få naturoplevelser på Randers Fjord. Derfor ønsker Randers Kommune at komme i snak med de lokale

borgere, som bor i byerne langs fjorden, dem der bruger vandet og ved, hvor og hvornår det er værd at gå efter en særlig oplevelse.

Formålet er overordnet set at gøre det attraktivt at bo og arbejde i kommunen:

”Hvis fx købmanden i Udbyhøj får 1000 flere gæster om året, fordi vi fortæller byens borgere, omverdenen og turister, at det her sted er af

en kaliber, der gør søndagsturen, fisketuren, sejlturen til en succes - vil det betyde rigtig meget lokalt,” forklarer udviklingschef ved Randers

Kommune, Kim Kofod Hansen.

Aktive, engagerede borgere, udlejere af både, campingpladser, private lodsejere, fritidssejlere, sportsudøvere, fugleelskere, lystfiskere – alle, som i dag

bor omkring og bruger Randers Fjord, opfordres til at tænke i, hvordan naturen kan blive for alle og ikke kun de meget lokale, dyre- og naturelskere.

Lørdag 29. januar 2011 kl. 9.30 til 13 er der orientering om Naturpark Randers Fjord på Mellerup Fri- og Efterskole,

åbent for alle.Tilmelding senest fredag 21. januar på dagmar.kristinsdottir@randers.dk eller kib@norddjurs.dk

Visit Randers, Destination Djursland, LAG Randers, Lag Djursland, Randers og Norddjurs Kommuner samarbejder omkring udvikling af Naturpark Randers Fjordd.

11


12

Storbysilhuetter og farveeksplosioner betegner bedst maleriet

på en 3 x 20 m lang betonmur på Randers Havn

Free style

Ung, følsom og livligt talende fortæller billedkunstner Anders Reventlov Larsen om kunstprojektet, mens han ”namedropper” Statens

Museum for Kunst som første reference, efter at han for ca. et år siden blev færdig på Det Jyske Kunstakademi.

”Jeg elsker vægmalerier i det offentlige rum, du skal komme og se det, mens det er der, ofte i en begrænset periode, du aner ikke, hvad der

sker med det – det er en del af det at lave noget i byen.”

Verdo og Randers Kommune kontaktede ham i forsommeren 2010 og forelagde ham projektet ”Kunstlab”, som han gik ud på, at han sammen

med nogle af byens unge kunstinteresserede skulle skabe en proces af læring med et kunstværk som slutprodukt.


Skylines har spirit

Han har en forkærlighed for bylandskaber. De har fascineret ham siden 1994, hvor han så New Yorks skyline i et tegneseriehæfte af Will Eisner

(ophavsmand til den legendariske amerikanske tegneserie The Spirit) og igen i 1999 på Vestre Skole i Middelfart, her oplevede han danske

CMP One (alias Claus Michael Pedersen), verdenskendt graffitikunstner, male live.

”Wow, det har spirit, sådan noget vil jeg også lave, tænkte jeg.” Anders Reventlov Larsen betegner oplevelsen som ”point of no return” og svaret

på, hvad han skulle beskæftige sig med som voksen.

Kunstlab i en uge på Randers Havn

Kunstlab-projektet var et teamarbejde, hvor den unge kunstner fik assistenter, hvilket han aldrig tidligere havde prøvet. Han er, ifølge sig selv,

enspændertypen, der ikke sover i en uge, når han har opgaver. Og kunstværkets opførsel, der foregik i Randers Ugen 2010, hver dag fra 9 til

16, var derfor en helt ny udfordring.

”Det er altid processen, der er det sjoveste. Det ville jeg gerne have det fantastiske team til at opleve,” forklarer han. Han mødtes med de fem

unge mennesker en uge før projektet for at give dem en idé om, hvad kunst kan være, og hvad der sker i en proces. Det var sjovt og langt

mindre hårdt, en afslappet måde at arbejde på, hvor man diskuterer værket, om det giver mening og afprøver nye ting, fortæller han.

Du aner ikke, hvad der sker

”Det behøver ikke være stort og forkromet. Så vi gik i gang. Det, man laver den første dag, er der ofte ikke den sidste dag. Grundidéen er at

male en væg og se, hvad der sker. Free style.”

Resultatet er med hans egne ord en energiudladning af fem forskellige menneskers bidrag til en 20 meter lang væg. Man bliver vildt glad af

at se det, siger han. Anders Reventlov Larsens mål og drøm er at skabe et billedunivers, hvor alt, hvad han laver, er en forlængelse ham selv.

”Der findes en rød tråd af stemninger igennem det, jeg laver.”

”Jeg håber, det står godt,” kunstneren sender sit færdig vægmaleri en tanke. Han ved, at vejr og vind vil sætte sit ufølsomme præg, måske bliver

der malet ovenpå, eller måske rives væggen ganske enkelt ned.

Anders Reventlov Larsen om Kunstlab:

”Det var en virkelig god oplevelse, en anden måde at arbejde på. Jeg har altid taget afstand fra at arbejde sammen med andre, fordi det har givet

mig en følelse af, at det færdige resultat så ikke er mit værk. I projektet fik jeg afprøvet nye ting, jeg lærte noget om mig selv og mit arbejde i forhold

til det at skulle lave projekter af den størrelsesorden i samarbejde med andre mennesker.”

Randers Havn som atelier.

”Jeg ser muligheder for at male mange flere vægge. Havnen er rigtig

flot, og jeg vil gerne have tilladelse til at male der, bruge den som

atelier og forme den til en levende kunsthavn. Det vil være en øjen

åbner, folk vil altid se en ny væg, og holde øje med den næste -

hvorfor skal vægge og gavle være grå?” Anders Reventlov Larsen.

⋅ Billedkunstner Anders Reventlov Larsen, 26 år

⋅ Uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi i 2009

⋅ Født og opvokset i Bredballe ved Vejle

⋅ Bor i Børkop tæt ved Vejle Fjord

⋅ Samme dag som Kunstlab-kunstvæket stod færdigt, tog han

til Brasilien i tre måneder for at lave en udstilling på

MuBE Museum i São Paulo, www.mube.art.br

⋅ Besøg hans blog på: stopactinghardcore.blogspot.com

13


14

Kan du mærke byens puls?

”Når man har en havn, er man tæt på verden.” Ordene kommer fra Karen Balling Radmer, kommunikationschef ved Randers Kommune. Selv er hun født

og opvokset i Frederikshavn med udsigt til havet, NATO-havn og to, nu for længst nedlagte, hæderkronede skibsværfter samt en far med stor passion for

det maritime og skibsmotorer.

Hun er 40 år, uddannet journalist, og har været vidt omkring med

sit fag, sidst som pressechef på Danmarks Medie- og

Journalisthøjskole. Nu er hun på andet år i Randers og brænder for

at brande byen – for at finde og fortælle de gode historier.

Hvad nu, hvis den ikke var der?

En havn betyder noget for ens selvforståelse, påstår hun. Det betyder

noget, hvad vi siger om os selv, fortsætter hun og spørger

retorisk: ”Hvad nu hvis den ikke var der?”

De gode historier er over alt, de går fra mund til øre og skaber

vores identitet. ”Der er så mange muligheder fortælle-mæssigt på

Randers Havn,” hævder hun. Derfor er Randers Havn central for

byens branding, men det er ikke havnen i sig selv, lige som det

ikke er naturen eller vandet i sig selv, der gør det. Hver især er det

elementer, mange byer har. Nej, det er fællesnævnerne, som binder

identiteten sammen, så den bliver stærk og krystalklar.

Man skal stå tidligt op …

Men hvad nu hvis Randers Havn ikke fandtes, hvem er vi så? Karen

Balling Radmers eget drømmescenario er en levende industrihavn,

som emmer af erhvervsliv i et maritimt miljø.

”Tænk sig at bo med sin virksomhed på havnen, som ligger 500

meter fra byens kulturhus og kunstmuseum – hvor finder man

ellers det?”

Byens puls er fortøjninger, losning, lastning, skibe der kommer og

går - det har en tyngde, der betyder noget for arbejdspladserne i

byen, for menneskerne, for samfundet. ”Man skal stå tidligt op for

at følge med i udviklingen på havnen,” siger hun dobbelttydigt og

hjælper på vej: ”Her finder du fx det første mekaniske OFT-bioolieanlæg

i verden!”*

Kobl fællesnævnerne sammen

Randers Havn er super flot, altid pæn og vedligeholdt. Den oser af

effektivitet. Kun en skibslængde derfra er både Kunstmuseum og

Regnskov, nytænkning og rødder. Kobler man havnens gear og

fremsyn, lysten og viljen til udsyn til verden, og nostalgien fra den

gamle middelalder-midtby, og giver det liv med fotos, film og

video. Så er man nået langt. Hun stopper talestrømmen og stiller

endnu et spørgsmål: ”Hvad får du, hvis du billed-googler Randers

Havn eller søger på YouTube?”

Randers-folk skal blære sig

Hun svarer selv: ”Ikke nok, der samlet formidler styrker og dermed

bidrager til en fælles fortælling for både borgere og besøgende i

kommunen” og fortsætter: ”Randers-folk blærer sig ikke. Det burde

vi gøre. Randers er landets 6. største by. Byrådet har i Vision 2017

vedtaget en overskrift: Vi vil mulighederne. Det betyder også, at vi

vil se alle mulighederne for at skabe fortællingerne og havnen,

den har et ocean af dem.”

Vi kommer med på en indre film fra kysten ved Kattegat, flodens

udmunding med Danmarks eneste floddelta (!), Udbyhøj, fjorden,

naturen der åbenlyst vidner om istidens voldsomme kræfter, som

glider videre over i en prægtig skyline og en drivkraftig, moderne

østjysk storby med et touch af den nostalgiske gamle handels og

provinsby.

”Vild, tæmmet og romantisk i et hug. Det holder vand!” siger hun,

så al tvivl øjeblikkeligt fordufter, og fortsætter med at være den,

der både stiller spørgsmålene og svarer:

”Hvorfor kan man ikke få kakao på havnen? Eller få lov at køre kranen?

Hvad med en guidet tur på tankskibene, eller oplev Randers

Havn om natten, sæt spot på finurlige skibe… , hvor mange ved,

hvad en havn er? Randers Havn kan i stor udstrækning bidrage

endnu mere til byens fortællinger og budskabet til omverdenen

om Randers.”

* – læs om artiklen i Strømninger nr. 5 på www.randershavn.dk

Følg Karen B. Radmer på www.twitter.com / kontakt hende på

linkedin.com / eller kbr@randers.dk og hun har også en nyoprettede

blog: http://kbr-kommunikation.blogspot.com/


Karen Balling Radmer – Randers-folk skal blære sig!

”Mærk byens puls!” Kommunikationschef Karen Balling Radmer, Randers Kommune.

15


Stålsat jernlogistik

900 tons stål (55 fyldte lastbiler) ekspederes af Lemvig-Müller hver dag i Randers, året rundt. Belastningen

af vejnettet er ved at nå et maksimum, og Danmarks største stålgrossist spår flere veje og mere søfragt!

Læs artiklen inde i bladet.

6. udgave januar 2011

Randers Havn I Kulholmsvej 1 I 8930 Randers NØ I Tlf. +45 8642 1057 I Fax +45 8640 7181 I E-mail: mail@randershavn.dk I www.randershavn.dk

More magazines by this user
Similar magazines