nr. 178 - Fjordhesten Danmark

More documents

Recommendations

Info

Spændende modul III med stutteribesøg Af Vivian V. Skøtt Opdrætter- og brugerkurserne er nu blevet udvidet med et tredje modul, der indeholder stutteribesøg. Der var premiere i begyndelsen af april. Vi startede ud på Mors med at besøge familierne Bisgård, hvor vi blev beværtet, fik en fjordhestesnak og så deres heste. Her så vi bl.a. avlshingsten Cadeau Halsnæs, som var i fin form til bedækningssæsonen. Men vi så også familiernes stabile avlshopper og unge lovende plage, som det bliver spændende at følge på forårets og sommerens skuer. Man kan læse mere om Niels Bisgård i <strong>Fjordhesten</strong> 159. Næste punkt var besøget hos Ib Kirk, Katrinelund, hvor vi blev budt velkommen på den enorme gårdsplads. Ib Kirk stod i hvide ridebukser og velpudsede støvler og tog imod. Imens blev vi budt på ”en lille en” af en hjælper, der på bedste tjenerfacon gik rundt med en bakke med små glas og et par flasker. Han var dog ikke i butlerdress, men måske hed han James. Ib Kirk fortalte, at Katrinelund havde tilhørt hans far og før ham hans farfar. Ib selv var startet som 12årig med en shetlandshingst. Han havde kørt rundt med den på en kasse bag på traktoren og havde fået 100 kr. pr. hoppe. Katrinelund er i dag først og fremmest et DV-stutteri, men hingstestation, ridecenter med tilridning samt salgsheste er også en stor del. Der er selvsagt hingste kåret i DV, men også Oldenborg-, Holstener-,og Han- Vi har modtaget dette billede fra Helena Lund Jensen, som har følgende historie at fortælle: ”Jeg har siden 1991 beskæftiget mig med fjordheste, hvor jeg har været hestepige på Stutteri Mastrup ved Helga og Jørgen Olsen. Jeg lærte fra starten, hvordan jeg skulle tackle fjordhesten, gode tips til klipning og mønstring og ikke mindst vigtigheden af træning op til plageskuer, dyrskuer og kåringer. I år 2001 ringede Helga og Jørgen til min fødselsdag og ville forære mig Ayo, som på det tidspunkt var knapt 1 år. Mastrup Ayo har indtil sidste år været opstaldet på stutteriet, derefter skulle Ayo og jeg ud i ”den store verden” og klare os selv. Ayo er i dag 5 år og opstaldet sammen med 6 islændere, som hun virkelig hygger sig med. Ayo´s mor er Mastrup Chanett og faderen er Tor Halsnæs. Jeg har tilmeldt hende kåring i Aalborg, så træningen er for længst i gang.” noveranerhingste. Derudover findes der også en Pintohingst og en Nev Forest hingst. Hos alle hingstene bliver rideegenskaber vægtet højt. Ib Kirk har bygget en EU-hingstestald, som opfylder visse EU-krav om smittebeskyttelse. I stalden står de hingste, hvorfra der bliver sendt sæd fra til udlandet. Ideen om smittebeskyttelse er jo god, men de selv samme hingste må gerne deltage i udenlandske stævner..! Først fik vi fremvist en hingst, der netop havde fået avlsgodkendelse. Ib Kirk fremhævede her typen. En hingst skal have kønspræg, være højstillet og godt gående. Desuden er det en selvfølgelighed, at fundamentet er godt. Det skal være et velstillet fundament med gode hove. Men halsen skal også sidde korrekt, og her stak han jo lidt til fjordhestene. Næste punkt var en yderst smuk og tiltalende hoppe. Igen blev det feminine ved hoppen fremhævet. Inden for alle racer skal det være tydeligt, om man står foran en hoppe eller hingst. Denne hoppe havde en utrolig elasticitet i sin bevægelse og en god haseaktion. Ib Kirk fremhævede haseaktionen, men hævdede endvidere, at efter hans erfaring er det mindst lige så vigtigt med en god bevægelighed i albueledet. Resten af hestene fik vi fremvist inde i ridehuset. Først en unghest der blev trænet i longen med en glidetøjle på. Ib Kirk, der også har haft fjordheste i træning, havde Mastrup Ayo 16 den erfaring, der også gjaldt for fjordheste, at hesten skal først ”have lavet mund ”, dvs. at den lærer at reagere på biddet, og derefter skal de lære som en selvfølgelighed at bøje nakken. Herved får alle heste en bedre holdning, men også bedre gangarter. Her påpegede han at fjordhestene gerne fik skyld for en dårlig galop, men når de blev arbejdet med på den rigtige måde fra starten af, kunne galoppen blive god. Vi fik et par mønstringer mere, hvorefter der kom et par heste under rytter. Ib Kirk fortalte med stor entusiasme om de forskellige hestes gode og dårlige sider. Han lægger som før nævnt stor vægt på, at hesten har et godt kønspræg, men endvidere skal det være en smuk og højstillet hest. Køberne er lige som andre folk, de vil have smukke ting at se på. Men gangarterne skal også være i orden. Igen snakkede han om bevægeligheden i albueleddet. Men også at en stejl skulder egentlig ikke er så kriminel, hvis der bare er en god skulderfrihed. Vi sluttede af med kaffe og kage i hans EUhingste stald, som er en drøm for enhver hesteejer. Ib Kirk og hans hjælpere havde planlagt en virkelig gennemført eftermiddag, hvor den ene velpudsede hest efter den anden var blevet vist frem for os. Jeg tror, vi alle kørte fra Katrinelund med en god oplevelse. Stedet er jo ganske vidunderligt for hesteelskere. Men vi havde også alle fået inspiration fra den professionelle del af hesteverdenen. Foto: Tine Jensen
Farvenedarvning På diverse opdrætter- og brugerkurser har der været stor interesse for farvenedarvningen. På kurserne har der været fokuseret meget på teorien, men da jeg tror at interessen omkring farvenedarvningen i det væsentlige drejer sig om, hvilke farver der er chance for at få på sit føl ved parring med den og den hingst, vil jeg her prøve at konkretisere dette Af Flemming Strange-Hansen En fjordhests arveanlæg med hensyn til farve kan ikke bestemmes ud fra dens udseende. Ved at studere forfædrenes farve kan man med en vis sikkerhed udtale sig om arveanlæggene. Men kun afkommets farver kan med sikkerhed afgøre arveanlæggene. I denne gennemgang vil jeg, for overskuelighedens skyld, først se bort fra farven ulsblak. Gule hingste Lad os først vurdere en række kendte gule hingstes arveanlæg, vurderet ud fra afkommet. Umiddelbart ser det ud til at hingste som f.eks. Rei Halsnæs, Dylan, Baron Halsnæs, Hedegårdens Asterix, Eros, Cornet Halsnæs, Hilder, Fender, Greiing, Cæsar Halsnæs, Ali Halsnæs, Kvik Halsnæs, Knast Halsnæs, Aston, Odin Halsnæs, Aladdin, Abel Stanstorp, Birk Halsnæs, Cadeau Halsnæs, Kastanjelystens Charlie, Kastanjelystens Karant, Mars Rud, Orion Halsnæs, Tunaren, Nikk Halsnæs, Valør Halsnæs, Ørjar, Fjalde Lind, Magnus, Mikkel Stanstorp, Kastanjegårdens Nick og Baldrian kun kan få gule føl ved parring med gule, rødgule eller grå hopper. De har alle kun fået gult afkom med ovennævnte hopper. At man ikke kan være 100% sikker er Dukat Halsnæs et eksempel på. Han har 24 registrerede afkom med udgangen af 2004 og har kun fået gule føl. Men da hans mor er rødgul, er det 100% sikkert at han har anlæg for rødt, så det kunne ligne et tilfælde at der endnu ikke er kommet rødgule føl efter ham, eftersom han med sikkerhed har fået føl med hopper med anlæg for rødt. Men han har kun bedækket én rødgul hoppe og går vi ud fra at 25% af de gule fjordheste har anlæg for rødt, ville det betyde at ca 6 % af føllene skulle være rødgule. Men 6% af 24 er jo også kun 1½ føl, så der skal mange afkom til, før man med rimelig sikkerhed kan udtale sig om denne form for nedarvning. Af ovennævnte hingste har dog Rei, Dylan, Baron, Cornet, Hilder, Fender, Greiing, Cæsar, Ali, Kvik, Knast, Aston, Odin, Orion, Aladdin, Tunaren og Nikk så meget afkom at sikkerheden er næsten 100%. Det er ligeledes meget sikkert med hensyn til Abel (52 registreret afkom), Birk (57), Cadeau (64), Valør (69), Eros (69), Asterix (73) og Ørjar (63), mens det er usikkert for Fernando (32), Charlie (23), Karant (22) Mars (18), Fjalde (14), Mikkel (32), Nick (20) og Baldrian´s (15) vedkommende. Jeg bør nok indskyde at de ovenfor nævnte 25% ikke er grebet ud af den blå luft. Jeg undersøgte i sin tid føl-årgangene 1993 og 1994 og fandt, at der fødtes 21 rødgule føl ud af 1406 gule forældre og da anlægget for rødt er vigende, betyder det at 25% af de gule forældre havde anlæg for rødt. Af ovennævnte ”usikre” hingste bestyrker afstamningen hos Charlie, Karant, Mars og Fjalde med fædre og morfædre, der kun har givet gult afkom, at hingstene ikke har andre anlæg end gult. Dette gælder ikke for Baldrians vedkommende. Faderen Pikant Halsnæs har anlæg for rødt, så teoretisk set er der 50 % chance for, at Baldrian har anlæg for rødt. De forholdsvis få afkom (15) kan ikke afkræfte dette. Det gælder også Kastanjegårdens Fernando og – Nick hvor morfaderen Plutonikk med rødt anlæg betyder, at der umiddelbart er 25 % chance for at Fernando og Nick har anlæg for rødt. Moderen har fået 10 stk afkom, heraf tre efter hingste med rødt anlæg, men har kun fået gule føl. Da der kun er 25 % chance for et rødt føl, når to gule med rødt anlæg parres, kan disse føl hverken be- eller afkræfte, om hun har fået anlæg for rødt fra Plutonikk. Imidlertid indikerer Fernandos forholdsvis mange ikke-rødgule afkom, at han nok ikke har anlæg for rødt. Gule hingste med anlæg for rødt Har en hingst blot fået et rødgult føl eller er en af forældrene rødgule, så er det derimod 100% sikkert at hesten har anlæg for rødt. Dette vedrører følgende gule hingste fra hingstelisten: Admiral Halsnæs, Athos, Citat Halsnæs, Citrus Klattrup, Dukat Halsnæs, Eminent Halsnæs, Florian Skovå, Golf Gudenå, Halskovs Vulkan, Hertug, Ingegårds Pax, Laval Vinstrup, Mastrup Zola, Pelle Halsnæs, Pikant Halsnæs, Stas Råden, Stendis Bue og Valdar Halsnæs samt bl.a følgende hingste der ikke mere står på hingstelisten: Svejk, Siljar, Sam Rønnely, Damask Halsnæs, Frederik Skovå, Haldor, Topas Halsnæs, Plutonikk, Gnist, Hovdaren, Rasmus, Danni, Friaren, Joe Pilegård, Stanstorpblakken, Lindon Vinstrup, Lykke, Marlo Østerkær, Junker Kølle, Husar Halsnæs og Munkhavens Trold. I Eminent Halsnæs afstamning findes anlæg for rødt hos far og mor. Det vil sige, at der 1 er 67 % chance for at han har rødt anlæg og Eminent har netop i år fået et rødt hingsteføl efter guldmedaljehoppen Julie Halsnæs EFJ 8003, så han har altså anlægget. Gule hingste med anlæg for gråt Blandt vore hingste ved vi, at flere har anlæg for gråt, da de har avlet grå føl. Det drejer sig om Hertug, Aston samt Husar Halsnæs og blandt tidligere hingste ved vi at Askov, Knas Engvang, Orm, Barney, Suldrup Heid, Reidulf og Monolitt har anlæg for gråt. Tor Halsnæs´ og Topas Halsnæs´ far er Monolitt og det betyder således at disse hingste umiddelbart har 50% chance for gråt anlæg. Tor har 90 stk registreret afkom og havde indtil i år ingen grå føl, hvor der så pludselig er kommet et gråt føl på Knas Engvang hoppen Lis FJ 8231, så Tor har gråt anlæg. Topas har kun 45 stk registreret afkom, så her kan det ikke udelukkes. De unge gule hingste En række unge hingste har kun registreret få afkom eller slet ingen ultimo 2004 og her kan kun afstamningen bruges til vurdering af arveanlæggene: I Fjordens Marcus´s afstamning har vi tidligere konkluderet, at faderen Kastanjegårdens Fernando sandsynligvis ikke har anlæg for rødt og MF samt MMF har heller ikke rødt anlæg, så sandsynligvis har han ikke rødt anlæg. Imidlertid har MMF Reidulf anlæg for gråt, så Marcus har dette anlæg med 12½ % sandsynlighed. Det forhold, at moderen Birkehøjs Mathilde har fået 12 afkom, alle gule, mener jeg ikke reducerer denne sandsynlighed, da frekvensen af grå gener er lille i populationen. Tornhøjs Canut, Frederik Vårbys og Idol Skovås afstamning sandsynliggør ligeledes at de ”kun” kan give gule føl. Dog har Frederiks MMMF, Lagergård Grane anlæg for rødt og Idols MMMF, Suldrup Heid anlæg for gråt. Granit Halsnæs mor Julie Halsnæs har anlæg for rødt så der er 50 % sandsynlighed for at det også gælder Granit. Dertil kommer at MMF Suldrup Heid har anlæg for gråt, så det har Granit med 12½ % sandsynlighed. Ingegård´s Axo har stor sandsynlighed for rødt farveanlæg, idet F, MF og MM alle har anlægget. Det betyder at Axo har ca 60 % sandsynlighed for rødt. Dertil kommer, at MF Max er grå, hvorfor moderen har anlæg for gråt og Axo har dermed 50 % sandsynlighed herfor. Kastanjegårdens Comet er helbror til K´s Fernando og har således 25% chance for rødt anlæg. Lauge har gennem faderen Admiral Halsnæs 50 % chance for rødt anlæg.
Page 3 and 4: Sats og tryk: Indhold Leder .......
Page 5 and 6: Vi ses til hoppekåringen i uge 28
Page 7 and 8: Plageskuer 2005 Så blev årets pla
Page 9 and 10: Dagens dommere var: Niels Mortensen
Page 11 and 12: Hingstekåring 2005 Selv om sommere
Page 13 and 14: Hanne Lund Jensen, Brandtlundvej 14
Page 15: og han kan også godt lide at ride
Page 19 and 20: B: Gule der sandsynligvis kun har a
Page 21 and 22: omkring fundament og mig bekendt me
Page 23 and 24: Laura på Manja Hedelund lige efter
Page 25 and 26: Nordfjordhestens ride- og kørestæ
Page 27 and 28: lægekontrol. Dette er en ganske v
Page 29 and 30: Tur til hingstekåringen i Norge 20
Page 31 and 32: entre ved hingstekåringen (100 kr.
Page 33 and 34: Hingste-nyt I sidste blad fortalte
Page 35 and 36: Foto: Helle Sievertsen 5

nr. 178 - Fjordhesten Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?