nr. 178 - Fjordhesten Danmark

fjordhest.dk

nr. 178 - Fjordhesten Danmark

Sats og tryk:

Indhold

Leder .............................................................. 3

Kolofon ........................................................... 4

Vi ses til hoppekåringen i uge 28 ..................... 5

Fakta om kåring/bedømmelse ...........................6

Plageskuer 2005 ............................................ 7

Redaktørens hjørne .........................................10

Hingstekåring 2005 .........................................11

Følskuer og mærkning 2005 ............................12

Holdterræn på Vilhelmsborg ...........................13

Hjemme Hos ..................................................14

Spændende modul III

med stutteribesøg ...........................................16

Farvenedarvning .............................................17

Får vores plage de rigtige tal? ..........................20

Vi giver også heste mineraler ...........................21

DM for fjordheste 2005 ..................................22

Med Manja til Junior DM ................................23

Kr.Himmelfarts stævnet 2005 på Birken ..........24

Nordfjordhestens ride- og kørestævne

i Hjallerup ......................................................25

Tillykke til Fjordhesten Øst ..............................25

Distanceridning

- en disciplin på hestens betingelser ................26

Et par regler

og gode råd til distanceridning ........................27

Køre-/ridestævne

i Hjordkær med Tour-klasser ...........................28

Fjordhestestævne den 23. okt.

i Harridslev ved Randers .................................28

Fjordhestestævne Syd med Grand-Prix ............28

Tur til hingstekåringen i Norge 2005 ................29

2. pr. til Frederik Skovå i Norge .......................29

Jubilæum i Holland .........................................30

Nyt fra bestyrelsen ..........................................30

Nyt fra sportsudvalget .....................................31

Årets udvalg ....................................................31

Lokalsiden ......................................................32

Hingste-nyt .....................................................33

Bliv medlem nu ..............................................33

Åben Stald ......................................................34

Fjordheste - Aktivitetskalender 2005 ...............34

Forsiden:

Jens Høgh med Balou og Højgårds

Picasso. Den dygtige ekvipage vandt

guldet i kørsel for 2-spand ved DM for

fjordheste.

Billedet her er fra Nordfjordhestens

stævne i Hjallerup, hvor ekvipagen

vandt flere køreklasser + det samlede

køreresultat.

Foto: Peter C. Andersen

Tlf. 70 22 70 26

Fax 86 39 23 99

ryom@freka-grafisk.dk

www.freka-grafisk.dk

En travl sommer

Dyrskuesæsonen er begyndt og med den de

travle weekender. En pludselig indskydelse

og rimeligt godt vejr fik mig til at starte bilen

og køre til Gl. Estrup for at se, hvordan man

holder dyrskue på de kanter. Det blev en

vældig hyggelig eftermiddag på en charmerende

dyrskueplads, men som det så tit

går, så jeg langtfra det hele. Fjordhesteudstillingen

havde naturligvis førsteprioritet

og fjordhesteopvisningen (en flot kvadrille

med 12 ryttere og 4 vogne) skulle også ses.

Det er simpelthen dejligt at være et sted,

hvor man ingen pligter har, men masser

af god tid til at stoppe op og se og snakke

uden at skulle kigge på uret. Ugen efter var

der dyrskue i Roskilde. Dyrskuepladsen

er enorm, og utvivlsomt forvirrende for

førstegangsbesøgende, men fjordhestene

kan man altid finde. Nogle måneders korrespondance

med en svensk lokalforening

mundede ud i, at en bus med ca. 30 fjordheste-

og dyrskueinteresserede rullede op

foran hovedindgangen lige tids nok til at

overvære præsentation og karakteristisk af

de mange udstillede fjordheste. I Roskilde er

det ’et must’ at se Det store hesteshow. Så

mange indslag byder sig til, at ikke alle kan

komme med. Fjordhestene bidrog i år med

en Quindekvadrille, og den var seværdig i

allerhøjeste grad. Derfor blev den udtaget til

at være med i surprise-showet lørdag aften,

hvor den største surprise måske var, at Kronprinsesse

Mary sad på tilskuerpladserne. Så

nu kan vi altså glæde os over, at også hun

har stiftet bekendtskab med fjordhestene.

Desværre så de svenske gæster den ikke, for

kl. 12-showet lørdag blev aflyst, da opvisningsringen

på det tidspunkt mere lignede

et gadekær end en græsplæne. Den tredje

weekend er der dyrskue i Odense, og det er

min hjemmebane. Tro det eller ej, her så jeg

knapt nok fjordhestene og jeg så ikke noget

andet, for når man flytter ind i Heste-informationen,

så er der pligter fra tidlig morgen

til sen aften i alle tre dyrskuedage.

Uden dyr intet dyrskue, og det er dejligt,

at der stadig er folk, der lyst til at udstille

og give opvisninger. Selvfølgelig handler

det stadig om at få sit dyr godt bedømt,

og en fløjplads og en ærespræmie er med

til at gøre dyrskueoplevelsen god. Men

der er også masser af indbygget hygge i et

dyrskue, især som udstiller. Man er med i et

fællesskab og når hestene ikke er til bedømmelse,

præsentation, opvisning eller andet,

så er der dømt råhygge i lange baner. Dertil

kommer, at det netop er på dyrskuerne vi

møder ’folket’ og hermed forstår jeg de

mange potentielle fjordhesteejere.

Der er knapt så megen råhygge på kåringsdagene,

i hvert fald ikke, hvis man er

udstiller, og slet ikke det store publikum,

der kunne blive interesseret i vor race. Her

handler det i højere grad om at få kåringsrosetter

i ’den rigtige farve’. Alt for mange

skuffelser kan godt tage modet fra folk, og

så bliver man hjemme næste gang. Om det

er hele grunden til årets beskedne interesse

for at tage sin I kl. hoppe til medaljekåring

og sin unghoppe til 2 års finale, det er svært

at sige. Vi har hørt nogle sige: det kan jo

alligevel ikke betale sig. Det har måske

noget at gøre med, at vi oprangerer efter

sammenlagte tal, så folk kan sidde hjemme

i sofaen og vurdere deres chancer. Finder vi

sidste års kåringsstatistik frem i WinHorse,

så var der kun 9 i helhed til to hopper ud

af lige knapt 100, der blev bedømt på lokale

pladser. Godt 20 fik 8 i helhed, men

de fleste med sammenlagte tal på 60 eller

derunder, og så er det ligesom om medaljechancerne

fortoner sig lidt i tågen. Selv et

9-tal i helhed på en lokalkåringsplads kan

blive til nul medalje. Når det sker er der ikke

noget at sige til, at ejeren siger til sig selv og

andre: jeg skulle være blevet hjemme. På

sidste bestyrelsesmøde talte vi en del om

bedømmelse og brugen af tallene, og andet

steds i dette blad har Jes Boesen en artikel,

hvor han lægger op til debat. Det ville være

dejligt, hvis den kom, og bliver vi nødt til at

justere i regelsættet eller på anden måde for

at modvirke uhensigtsmæssigheder, så er vi

også parat til det.

Når dette blad udkommer, så har vi en halv

snes heste i Oslo, hvor der holdes Nordiske

Mesterskaber. Også her skal vi have justeret

regelsættet, så der kan blive helt klare og ens

regler for mesterskaberne uanset i hvilket

Nordisk land, de holdes. Men vi ønsker vore

repræsentanter i Norge held og lykke og

hvordan det gik, fortæller vi i ”Fjordhesten

nr. 179.

Birgit

More magazines by this user
Similar magazines