AKB Lyngby Fortunbyen, Afrapportering af helhedsplan - Triarc A/S

triarc.dk

AKB Lyngby Fortunbyen, Afrapportering af helhedsplan - Triarc A/S

akb lyngby

fortunbyen

afrapportering af helhedsplan, juni 2009


yngby

Udarbejdet af Boligselskabet AKB, Lyngby, juni 2009

Trykt i 1.500 eksemplarer

Layout og tekst af Triarc A/S Arkitekter samt IDEAS Aps

Trykkeri: CoolGray

BorgMeSTereNS

forord

for seks år siden besluttede Kommunalbestyrelsen

at medvirke til en helhedsorienteret byfornyelsesindsats

i Boligselskabets AKB, Lyngbys fire afdelinger

i fortunbyen. programmet blev udarbejdet i et godt

og tæt samarbejde mellem boligselskabet, beboerne,

institutionerne i området, de erhvervsdrivende og

kommunens forvaltninger, og det indeholder en række

spændende projekter.

den traditionelle byfornyelse handler om at forbedre

boligforholdene ved at ombygge og modernisere og

sikre lys og luft. det er ikke sigtet med den helhedsorienterede

byfornyelse. her har vi til gengæld fået

to værdifulde værktøjer, der er med til at sikre, at

fortunbyen fortsat er et tidssvarende og godt boligområde.

Jeg tænker her på idékataloget til forbedring

af 50’er boligen og helhedsplanen for friarealerne.

Vi kan allerede nu begynde at se resultaterne. Både

i prøvelejligheden på plovvej 5, hvor to toværelses

lejligheder blev lagt sammen til en moderne firevæ-

relses familiebolig, og ved opstilling af en 250 meter

lang støjskærm mellem rækkehusbebyggelsen på

Kornagervej og Klampenborgvej. det har halveret

støjgenerne fra Klampenborgvej.

der bliver også gennemført et demonstrationsprojekt,

hvor 12 boliger bliver bygget om til ældreegnede boliger

med elevatoradgang, og 18 boliger ombygges til

tidssvarende familieboliger. ombygningsarbejderne

er færdige i efteråret 2009.

Som projekt er den helhedsorienterede byfornyelse

nu slut, men det er mit håb, at projekterne giver inspiration

til det fortsatte arbejde med at sikre et godt

boligområdes fremtid.

Rolf Aagaard-Svendsen

Borgmester

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

3


forMANdeNS

forord

Arbejdet med helhedsplanen er afsluttet…

… men arbejdet med fortsat at fastholde AKB fortunbyen

som et attraktivt boligområde fortsætter.

I 1999 startede vi med at planlægge det arbejde, som

fysisk afsluttes med udgangen af 2009.

I 2003 igangsatte Lyngby-Taarbæk Kommune og AKB

den helhedsorienterede byfornyelse i fortunbyen. I

den mellemliggende periode havde hovedbestyrelse

og afdelingsbestyrelser i fælleskab skabt et dokumenteret

grundlag for at sikre, at fortunbyen også i fremtiden

er et attraktivt og tidssvarende boligområde.

Socialministeriet og Lyngby-Taarbæk Kommune gav

tilsagn om støtte til byfornyelsen. I alt 10 mio. kroner

blev afsat og resultaterne kan nu ses i alle afdelinger,

ligesom der er udarbejdet scenarier for fremtidige

forbedringer. forbedringer som kan igangsættes efter

beboernes ønsker og behov.

debatterne blandt beboere og bestyrelser resulterede

i 7 fokusområder, som alle indgår i programmet for

den helhedsorienterede byfornyelse:

pladsdannelse på Lyngbygårdsvej.

1. helhedsplan for friarealerne.

2. forbedringer af 50-er boligen.

3. Støj og trafik.

4. hallerne, fortunen øst.

5. Beboerlokaler.

6. Skæve eksistenser.

7.

det er med stor glæde at vi kan konstatere resultater

inden for alle fokusområder. pladsdannelsen på

Lyngbygårdsvej er desuden udvidet med et kommunalt

projekt foran butikshuset, helhedsplanen for friarealerne

er udvidet med bearbejdning af rondellen

og forarealerne ved prøvelejligheden. forbedring af

50’er-boligen, som oprindeligt bestod af Idékataloget,

er udvidet med prøvelejlighed og demonstrationsprojekt

og der er, med stor succes for rækkehusene, opført

en støjskærm på Klampenborgvej.

der ligger et meget spændende forslag til en eventuel

fremtidig udnyttelse af hallerne og endelig ligger

der i Kulturcafé-projektet et forslag til nye beboer- og

servicelokaler, som kan realiseres når interessen og

økonomien er til stede.

Vi har grund til at være stolte over resultatet; et resultat

som vi ikke havde nået uden den interesse og det

engagement der ikke alene har rådet i bestyrelserne;

men også generelt hos beboerne. det var naturligvis

heller ikke nået uden politisk og økonomisk støtte fra

såvel Lyngby-Taarbæk Kommune som Landsbyggefonden,

som vi hermed, endnu engang, siger tak for.

Boligselskabet AKB, Lyngby

Britta Pedersen

Formand

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

5


indholds-

fortegnelse

s. 8

s. 10

s. 12

s. 18

s. 22

s. 24

s. 28

s. 30

s. 32

s. 36

s. 38

s. 40

s. 44

s. 46

s. 48

s. 50

s. 52

s. 54

s. 56

Indledning, Byfornyelse i AKB, Lyngby

Baggrund, historien om AKB Lyngby

proces, den helhedsorienterede byfornyelse

fokusområder:

1 helhedsplan for friarealer

2 Støj og trafik

3 pladsdannelse på Lyngbygårdsvej

4 forbedring af 50´er-boligen

- Idékataloget

- prøvelejligheden

- demonstrationsprojektet

5 hallerne ved Lyngby Boligselskab

6 Beboerlokaler

7 Skæve eksistenser

Kommunikation, Informationsstrategier

Udvalg, organisatoriske erfaringer

- Kommunen

- rådgiverne

- organisationsbestyrelsen

perspektiver, fremtidsplaner for fortunbyen

opsummering, Kronologisk oversigt

Samarbejdspartnere

oversigtskort over fortunbyen

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

7


indledning

ByforNyeLSe I AKB, LyNgBy

AfrApporTerINg

denne afrapportering markerer afslutningen af den

helhedsorienterede byfornyelse i fortunbyen. den

helhedsorienterede byfornyelse blev vedtaget i marts

2003 med en tidsplan for gennemførelse af de programsatte

aktiviteter på 5 år. I januar 2008 blev der

ansøgt om en forlængelse af forsøgsperioden med 1 år.

Ansøgning blev imødekommet af Velfærdsministeriet

og projekterne fortsatte således frem til udgangen

af marts 2009. forsøget skal herefter dokumenteres

overfor ministeriet i en afrapportering, der skal være

afsluttet senest ½ år efter forsøgets afslutning.

Afrapporteringens formål

Afrapporteringen er primært en dokumentation overfor

ministeriet, for at det program som dannede

grundlag for tilsagnet er gennemført og at der ligger

et erfaringsmateriale, som andre tilsvarende boligorganisationer

kan drage nytte af. det har herudover

været såvel organisationsbestyrelsens, som projektgruppens

holdning, at afrapporteringen skulle udføres

i en form så den også bliver en naturlig afslutning af

forsøgsperioden for fortunbyens beboere. der er derfor

valgt en disponering og en grafik, som er velegnet

til dette formål. det har ligeledes været magtpåliggende

for organisationsbestyrelsen at afrapporteringen

skulle være afsluttet så betids, at alle beboere i

fortunbyen har modtaget et eksemplar ved den planlagte

afsluttende aktivitetsdag i juni måned 2009.

Målet med denne publikation er derfor at tilgodese

såvel de ministerielle krav som ønsket om en reel information

af fortunbyens beboere.

Afrapporteringens opbygning

Afrapporteringens første afsnit er en redegørelse for

fortunbyens historie samt forløbet med udarbejdelsen

af programmet for den helhedsorienterede byfornyelse,

og en beskrivelse af den organisation der står


bag udarbejdelsen.

Målet med denne publikation er (...)

at tilgodese såvel de ministerielle krav

som ønsket om en reel information af

Fortunbyens beboere.

herefter følger en beskrivelse af de 7 fokusområder.

for hvert fokusområde er der beskrevet hvorledes

processen er forløbet, hvilke projekter der er gennemført

og hvilke projekter, eller dele af projekter,

der er forberedt for fremtiden. I citatboksene fremhæves

væsentlige udsagn eller nøgleord hentet fra

det aktuelle afsnit.

det efterfølgende afsnit beskriver de strategier, der

er gennemført i perioden, for at sikre kommunikation

med flest muligt af Fortunbyens beboere. Det har været

grundlæggende at alle der vil informeres, tilbydes

en saglig og objektiv information. det har samtidig

været et mål at de, som ikke nødvendigvis søger informationen,

bliver gjort opmærksomme på at den

findes og er tilgængelig.

endelig er der en beskrivelse af de organisatoriske erfaringer

af procesforløbet, set fra 3 forskellige vinkler;

kommunen, de tekniske rådgivere og organisationsbestyrelsen.

Afslutningsvis findes en opsummering på fokusområderne,

med en beskrivelse af mulighederne for en

fremtidig realisering eller videreførelse og endelig en

tidslinie, som beskriver hovedpunkterne i processen

fra 1999 til 2009.

Vi håber at rapporten vil være lige så inspirerende for

fremtiden, som arbejdet med de mange projekter har

været for samtiden.

8 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN 9


aggrund

hISTorIeN oM AKB LyNBgBy

forTUNByeN - eT ByggerI frA 50’erNe

I slutningen af 1940’erne tilbød Københavns Kommune

boligselskaberne AKB og KAB at overtage et

større areal på ca. 80.000 m², som kommunen ejede

i Lyngby-Taarbæk Kommune. AKB lod udarbejde en

fælles bebyggelsesplan for området, som godkendtes

af såvel Københavns Kommune som Lyngby-Taarbæk

Kommune.

Boligmassen

Bebyggelsesplanen omfattede det, der i dag betegnes

som ”etagehusene”, en parkbebyggelse bestående af

3-etages blokke med kun to til tre opgange. otte blokke

er placeret ved Lyngbygårdsvej og de resterende

sytten i to hesteskoformede grupper omkring grønninger,

i alt 377 boliger med en gennemsnitsstørrelse på

67 m², varierende fra nogle få ét-rums til 390 to- og

tre-rums og 50 fire-rumsboliger.

Bebyggelsen opførtes i 1950 og er tegnet af arkitekterne

henning ortmann og Berner Nielsen, Kilde og

dan fink. Bebyggelsen rummer en række af den tids

”nye tekniske goder” som standardiserede betontrapper,

affaldsskakt og ’installationsøkonomi’ i form af

samlet placering af toilet/baderum og køkken ved adgangsfacaden.

Allerede i 1957 fulgte opførelsen af ”rækkehusene”

på arealer syd for Klampenborgvej med 173 boliger

på 99 – 108 m². I 1962 opførtes ”højhuset” mod Lundtoftegårdsvej

og Centeret mod Lyngbygårdsvej, med

i alt 168 boliger, hvoraf 28 er indrettet som kollegieboliger.

Begge bebyggelser er tegnet af arkitekterne

henning ortmann & Berner Nielsen, som også tegnede

etagehusene. og endelig fulgte i 2002 områdets nyeste

byggeri ”fortun Midtby”, tegnet af domus Arkitekter,

med 73 boliger i tre 3- og 4-etages blokke omkring

Lyngbygårdsvej og en lavere ældreboligbebyggelse,

varmecentral og administrationsbygning langs Klampenborgvej.

De grønne omgivelser

I 50’erne var der ikke behov for en skrap trafikdifferentiering,

så gående og kørende trafik følges ad på

adgangsvejene, men grønningerne er bilfri og krydses

kun af gangstier. Langs sydsiden af den store fælles

grønning ved Melagervej opførte Lyngby-Taarbæk

Kommune i 1951 4 2-etages blokke med pensionistboliger.

Boligerne

oprindeligt var boligerne i fortunbyen beboet af børnefamilier,

men i dag bor her i højere grad ældre mennesker.

det skyldes dels at beboerne er blevet ældre

og børnene flyttet hjemme fra, dels at boligerne med

nutidens øjne er for små for børnefamilier. hovedparten

af boligerne er 2- og 3-værelses lejligheder (ca.

72 %), de øvrige er 4-værelses boliger, hvor rækkehusene

udgør den største andel. de sidste er stadig

attraktive boliger for familier med børn.

områdets styrke er grønne omgivelser, nærhed til

Kgs. Lyngby og relativ lav husleje, men boligerne har

50’er-boligens svagheder. det viser en undersøgelse

blandt beboerne også.

Boligerne har utidssvarende køkkener og badeværelser.

I rækkehusene ligger badeværelserne på 1. sal, og

i de ældre etageejendomme er der siddebadekar, som

ældre og handicappede har svært ved at bruge.

de enstrengede centralvarmesystemer og få og uhensigtsmæssigt

placerede radiatorer giver også problemer,

ikke mindst i gavllejlighederne. Utidssvarende og


I dag 50 år efter opførelsen af Etagehusene

udgør bebyggelsen et fint grønt

miljø af høj kvalitet. Boligerne opfylder

derimod ikke tidens krav, hverken

til boligstørrelser eller udstyr og mange

installationer er nedslidte.

for få elinstallationer er også et problem, og lejlighederne

er alt i alt svære at møblere.

den manglende isolering er et særligt problem, siger

beboerne. der er kolde vægge, stort varmeforbrug og

støj fra naboer og trafik. Det er, rent byggeteknisk,

vanskeligt at afhjælpe, og derfor en stor udfordring i

forbindelse med renovering af 50’er-boligerne.

Brugerundersøgelsen peger også på en række sociale

problemer: der mangler bedre aktivitets- og beskæftigelsestilbud

til børn og unge, bedre beboerfaciliteter

og mødesteder for alle aldersgrupper.

en ensidig sammensætning af boligtyper i et lokalområde

indebærer en risiko for en ensidig beboersammensætning.

Næsten halvdelen af beboerne er over

50 år, og kendsgerningen er at kun få af lejlighederne

i området er egnet til familier med børn – bortset fra

rækkehusene og enkelte 3 og 4 værelses lejligheder.

I dag 50 år efter opførelsen af etagehusene udgør bebyggelsen

et unikt miljø af høj kvalitet. Bebyggelsen

er en, ud af en håndfuld bebyggelser på landsplan,

der fremstår som en park med fuldt udvoksede træer,

hvori bygningerne indgår som naturlige dele af landskabet.

Boligerne opfylder derimod ikke tidens krav, hverken

til boligstørrelser eller udstyr, og mange installationer

er nedslidte. Bebyggelsen indgår derfor som en

del af Lyngby-Taarbæk Kommunes helhedsorienterede

byfornyelse.

10 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN 11


proces

deN heLhedSorIeNTerede ByforNyeLSe

I august1998 udsendte By- og Boligministeriet rapporten

“50’er-boligen”, der beskriver en række problemer

ved datidens boligbyggeri. rapporten konkluderer

at det er nødvendigt at modernisere og udvikle 50’erboligens

funktionalitet og komfort, hvis de i fremtiden

skal være konkurrencedygtige på boligmarkedet.

derfor holdt afdelingsbestyrelserne i februar 1999 et

internt seminar om “50’er-boligen og dens fremtid”.

I september 2001 udarbejdede Byfornyelse danmark

et notat om en helhedsorienteret indsats i AKBs bebyggelser

i og omring fortunbyen i Lyngby. Notatet

var resultatet af et møde mellem Lyngby-Taarbæk

frA Idé TIL VIrKeLIghed

Kommune, AKB og Byfornyelse danmark om en eventuel

helhedsorienteret byfornyelsesindsats, der skulle

fastlægge en fælles, langsigtet strategi for områdets

udvikling.

Boligselskabet AKB Lyngby opfordrede i oktober

samme år Lyngby-Taarbæk Kommune til at gå ind i

et samarbejde om en helhedsorienteret byfornyelse

i selskabets fire afdelinger i og omkring Fortunbyen.

AKB havde gennem flere år drøftet problemerne med

beboerne og ville nu afprøve og eventuelt realisere

nogle af de mange ideer. Alle fire afdelingsbestyrelser

støttede projektet.

Støtte til projektet

henvendelsen blev forelagt Kommunalbestyrelsen i

november 2001, og i foråret 2002 søgte Lyngby-Taarbæk

Kommune, sammen med Boligselskabet AKB,

erhvervs- og Boligstyrelsen om støtte. der blev reserveret

10 mio. kr. til projektet, og programmet skulle

foreligge i foråret 2003. Byfornyelse danmark blev tilknyttet

projektet som konsulent.

Programmet bliver til

første skridt var at invitere beboerne til et informationsmøde

i Lyngby Kulturhus den 1.oktober 2002. her

fortalte borgmester rolf Aagaard-Svendsen om formålet

med den helhedsorienterede byfornyelse og hvad

der ville ske af forandringer i området. Samtidig blev

der nedsat et dialogforum med repræsentanter for afdelingsbestyrelser,

skoler, institutioner, erhverv m.v.

I november 2002 blev der holdt endnu et informationsmøde,

hvor der blev nedsat 2 arbejdsgrupper. de

arbejdede med boligerne og friarealerne og holdt 3

møder: i december 2002 og i januar og februar 2003.

herefter har dialogen omkring programudarbejdelsen

bestået i følgende elementer:

• gennemførelse af en brugerundersøgelse blandt

beboerne

• orientering af erhvervsvirksomheder og institutioner

• Møder i dialogforum med repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne,

arbejdsgrupperne, institutioner

i og udenfor området, erhvervsvirksomheder,

Lyngby-Taarbæk Kommune og AKBs administration

• Møder i styregruppen


Rapporten konkluderer at det er nødvendigt

at modernisere og udvikle 50’erboligens

funktionalitet og komfort, hvis

de i fremtiden skal være konkurrencedygtige

på boligmarkedet.

Udarbejdelsen af programmet er blevet koordineret

af projektgruppen. projektgruppen har holdt ugentlige

møder, forberedt møderne i de forskellige grupper,

udarbejdet referater m.v.

Kommunalbestyrelsen vedtog programmet i marts

2003 og sendte det til erhvervs- og Boligstyrelsen, der

gav tilsagn om støtte i juni 2003.

12 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN 13


proces

Programmets indhold

det helhedsorienterede byfornyelsesområde omfatter

Boligselskabet AKB Lyngbys 4 afdelinger i fortunbyen,

4 kommunalt ejede boligblokke og et butikscenter. I

området er der omkring 850 boliger med ca. 1.400

beboere.

den helhedsorienterede byfornyelse skal sikre, at fortunbyen

også i fremtiden er et attraktivt og tidssvarende

boligområde. derfor er det projektets formål

at:






deN heLhedSorIeNTerede ByforNyeLSe

få et tidssvarende og varieret udbud af boligtyper

øge mobiliteten af beboerne inden for området

fremme mangfoldigheden i beboersammensætningen

give plads for alle aldersgrupper og

bidrage med generelle erfaringer til udvikling af

50’er-boligen.

programmet indeholder bl.a. målene for den helhedsorienterede

byfornyelsesindsats i fortunbyen, en beskrivelse

af indsatsområderne og 7 fokusområder:

1. pladsdannelser på Lyngbygårdsvej.

2. helhedsplan for friarealerne.

3. forbedringer af 50’er-boligen.

4. Støj og trafik.

5. hallerne ved Lyngby Boligselskab, fortunen øst.

6. Beboerlokaler.

7. Skæve eksistenser.

der er afsat 10 mio. kr. til at realisere den helhedsorienterede

byfornyelse. heraf er der en statslig refusion

på 3,62 mio. kr.

orgANISerINg

STyregrUppe

AKB, Lyngby-Taarbæk Kommune,

Byfornyelse danmark

proJeKTgrUppe

repræsentanter fra

Lyngby-Taarbæk Kommune, AKB,

Byfornyelse danmark

dIALogforUM

repræsentanter for AKB,

afdelingsbestyrelser, arbejdsgrupper,

Lyngby-Taarbæk Kommune,

skoler institutioner, virksomheder

m. fl.

ArBeJdSgrUppe

1

Boligerne

progrAMMeT

ArBeJdSgrUppe

2

de grønne

områder

Fokus på 50’er-boligen

en fornyelse af 50’er-boligen et vigtigt indsatsområde.

derfor bliver der i forbindelse med den helhedsorienterede

byfornyelse gennemført et demonstrationsprojekt,

hvor 12 boliger på plovvej 9-11 bliver bygget om

til ældreegnede boliger med niveaufri adgang (elevator).

I samme projekt bliver 18 boliger i ejendommen

Bauneporten 21-25 ombygget til moderne familiebo-

“ AfdeLINg

Den helhedsorienterede byfornyelse

skal sikre, at Fortunbyen også i fremtiden

er et attraktivt og tidssvarende

boligområde.

KoMMUNeNS

eJeNdoMMe

3201

hØJhUSeT

AfdeLINg 3001

eTAgehUSeNe

BUTIKSCeNTer/

TANKSTATIoN

AfdeLINg 3004

forTUN MIdTBy

AfdeLINg 3101

ræKKehUSeNe

liger, de øverste i 2 etager. de to boligblokke ligger i

AKBLyngbys afdeling 3001, etagehusene.

der er truffet en bygningsfornyelsesbeslutning for

projektet. Ombygningerne finansieres med støtte fra

Landsbyggefonden.

14 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN 15


de

7

fokusområder

1 helhedsplan for friarealer

2 Støj og trafik

3 pladsdannelse på Lyngbygårdsvej

4 forbedring af 50´er-boligen

5 hallerne ved Lyngby Boligselskab

6 Beboerlokaler (Kulturkaféen)

7 Skæve eksistenser (Kulturkaféen)

s. 18

s. 22

s. 24

s. 28

s. 36

s. 38

s. 40

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

17


fokus

1 helhedsplanen for friarealerne

En parkbebyggelse

fortunbyen er opført i etaper fra etagehusene i

1950’erne til fortun Midtby sidst i 1990’erne. Allerede

fra starten blev områdets grønne karakter af parkbebyggelse

fastlagt. på det tidspunkt var der ikke behov

for en skarp trafikdifferentiering, og det har der ikke

været ønsker om at ændre. Så også i dag følges gående

og kørende trafik ad på adgangsvejene, men de

sammenhængende grønninger mellem husene er bilfri

og krydses kun af gangstier. også de senere etaper er

planlagt med fritliggende boligblokke og rækkehuse i

åbne grønne arealer.

18 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

deT grØNNe prINCIp

friarealerne har generelt en meget høj kvalitet og

udgør en væsentlig del af områdets attraktivitet. Alligevel

er der ikke mindst fra beboernes side blevet

stillet mange forslag til forbedringer, og der er igennem

årene gennemført en række omlægninger af beplantning

og belysning.

Helhedsplanen for friarealerne

Som led i den helhedsorienterede byfornyelse, som

Lyngby-Taarbæk kommune har igangsat i juni 2003,

er der udarbejdet en helhedsplanen for friarealerne,

som blev afsluttet i maj 2005. helhedsplanens formål

var at opsamle de indkommende forslag til forbedringer

og sikre, at initiativer der fremover skulle tages i

de enkelte afdelinger blev koordineret og samordnet

i et fælles design.

helhedsplanen for friarealerne var en del af en større

renoveringsplan, der også omfatter boligerne. Ligesom

for boligerne gælder det samme for friarealerne, at

den primære forbedringsindsats skal sikre, at fortunbyen

også i fremtiden er et attraktivt og tidssvarende

boligområde. I programmet for den helhedsorienterede

byfornyelse peges der bl.a. på behov for bedre

stiforløb og belysningsforhold, forbedring af legepladser

og opholdsmuligheder, og arealer for boldspil.

helhedsplanen for friarealerne tog udgangspunkt i de

beslutninger der allerede var taget, og de arbejder

der var gennemført. friarealernes daværende forhold

blev registreret, og en arbejdsgruppe blandt beboerne

har gennem diskussioner af udspil fra Lassen Landskab

Landskabsarkitekter, studieture og udstillings- og aktivitetsdage,

aktivt lagt rammerne for helhedsplanens

idéer.

helhedsplanen for friarealerne blev udarbejdet som

et idékatalog. den skulle danne et fælles grundlag for

de delprojekter, som afdelingerne, hver især eller i

fælleskab, ville vedtage at igangsætte.

Som eksempler på nogle af planens fælles elementer

skulle realiseres en række mindre pilotprojekter. de

skulle i fuld størrelse vise hvilke typer lamper, cykel-

og containeroverdækninger, pergolaer m.m. afdelingerne

fremover kan anvende, når de gennemfører deres

del af planen.


Friarealerne har generelt en meget høj

kvalitet og udgør en væsentlig del af

områdets attraktivitet.

Helhedsplanens kerneområder

helhedsplanen for friarealerne lagde en række fællesprojekter

fast, men overlader også andre dele til

afdelingernes egen detailprojektering. et fællesprojekt

var og er at fastholde og forstærke områdets

grønne karakter overalt i bebyggelsen. et andet var

et mødested for ældre med væksthus, terrasse og

sansehave, placeret på arealet mellem Bauneporten

og plovvej, hvor den nedlagte boldbane ligger. og

et tredje er mødested for unge med boldbur, skater-

og opholdsplads og beach-volleybane placeret på

grønningen syd for fortunbyens butikscenter. planen

fastlagde også afgrænsningen mellem grønningen og

centerparkeringen, den viste forslag til indretning af

nærarealerne mellem blokkene og fastlage principper

for en omlægning af rækkehusområdets fælles grønning

og kom med bud på en ny udformning af Torsvang

og Kornagervej.

de enkelte afdelinger havde længe ønsket at komme

i gang med en forbedring af friarealerne og havde på

deres budgetter afsat penge til at realisere idéer fra

kataloget. et af de projekter der stod lige for en etablering,

var et støjværn mellem Klampenborgvej og

rækkehusene. Med idékataloget som fælles værktøj

var det hensigten at yderligere idéer skulle realiseres

i den kommende tid.

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

19


fokus

1 helhedsplanen for friarealerne

Udførte projekter:

Støjhegn

Boligerne som ligger mellem Kornagervej og Klampenborgvej

er belastet af trafikstøjen fra Klampenborgvej.

det første projekt der blev realiseret i fortunbyen

var det længe ønskede støjhegn, der i dag med

succes skærmer rækkehusbebyggelsen mod trafikstøjen

fra Klampenborgvej. Støjhegnet og processen fra

start til slut er beskrevet i næste afsnit under ”foKUS

2, Støj og Trafik”.

Prøvebelysning

Som pilotpjojekt er der blevet opstillet parkarmaturer

til belysning af en af de stier der krydser den store

grønning. Lamperne er placeret parvist og så de står

i forbindelse med stiens endepunkter og den eksisterende

beplantning.

Stiforbindelse fra Klampenborgvej til butikscenter

der er etableret en stiforbindelse langs tankstationens

vestlige gavl. denne stiforbindelse videreføres

gennem butikshuset, over parkeringspladsen bagved

højhuset og videre ud på den store grønning.

Opstilling af fortunbyskuret

der er i forbindelse med helhedsplanen udarbejdet en

fælles designlinie for skure. Cykelskure, affaldsskure,

containerskjul skal i fremtiden bygges i galvaniseret

stål og trælister efter et fleksibelt system, som rummer

mange kombinationsmuligheder. der er opført et

skur ved tankstationen mod Klampenborgvej.

Løveparken

rækkehuskvarteret i fortunbyen har sit helt eget

særpræg. husene er tættere og lavere end den resterende

bebyggelse i fortunbyen, og alle har deres egne

haver. I rækkehusenes centrale del ligger den lille

grønning. her er udført en viderebearbejdet udgave

af den plan, der blev foreslået i helhedsplanen.

20 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

proJeKTer

Friarealsløsning, beplantning ved højhuset

Den store grønning ender i højhuset. Det er et flot

landskabelig træk med den store grønne flade, der

afsluttes af den store skive højhuset udgør. Men de

store forhold er ikke særlig intime og indbyder ikke til

ophold. Ved at placere opholdslommer i beplantningen

i den nordlige del af grønningen friholder man i

høj grad højhuset, samtidig med at man skaber intime

opholdssteder med ryglæ og eftermiddagssol.

projekter som er ved at blive udført:

Stiforbindelse - forlængelse igennem butikshuset

forlængelse af stiforbindelsen Klampenborgvej - butikscenter,

videre gennem butikscenteret og ud på

den anden side til den store grønning (i forbindelse

med etablering af p-pladsen bag butikscentret).

Fortunbyskuret

I forbindelse med etablering af p-pladsen bag butikscentret

opstilles der to flere Fortunbyskure i Fortunby

Midtby.

P-pladsen bagved butikshuset

Bagved butikshuset opføres en grøn p-plads som afgrænses

af en jordvold beplantet med pilebuske og

træer. Jordvolden danner afgrænsningen mellem den

store grønning ved højhuset og p-pladsen. der etableres

også flexslange til legeplads for de mindste.

Adgangsarealet ved prøvelejligheden

Ved prøveboligen, plovvej 5-7, omlægges adgangsarealet

og der opstilles skur og tørregård efter fortunbyskurprincippet.

projekter som umiddelbart skal igangsættes:

Robiniepladsen på Lyngbygårdsvej

Beplantningen på Lyngbygårdsvej består hovedsagelig

af platantræer i en lav, klippet bundbeplantning. Lige

hvor vejen krummer står der tre flotte Robinietræer.

her etableres robiniepladsen som et samlende element

for afdeling 3004. pladsen markeres med et belægningsskift

og der opstilles armaturbelysning. Taxa-

og busholdeplads vil ligge på robiniepladsen.

Væksthushaven

en væksthushave ved de østlige etagehuse etableres

i en viderebearbejdet udgave end den, der forelå i

helhedsplanen.

Rondellen ved etagehusene

rondellen bliver i skrivende stund anvendt som byggeplads

og skurby i forbindelse med demonstrationsprojektet.

Når pladsen bliver ledig, igangsættes arbejdet.


Det første projekt der blev realiseret i

Fortunbyen var det længe ønskede støjhegn,

der i dag med succes skærmer

rækkehusbebyggelsen mod trafikstøjen

fra Klampenborgvej.

Løveparken v e d rækkehusene

projekter som stadig projekteres:

Omlægning af Kornagervej i rækkehusbebyggelsen,

herunder etablering af ca 20 nye P-pladser, flytning

af fortov og en generel fornyelse af tilstødende plantninger.

Ungdomsafdelingen syd for fortunbyens butikscenter.

projekt er stadig på udviklingsstadiet.

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

21


fokus

2 støj og trafik

Støjproblemer

Dele af Fortunbyen er plaget af trafikstøj, dels fra

helsingørmotorvejen, dels fra Klampenborgvej. Klampenborgvej

afskærer rækkehusene fra resten af fortunbyen

og fungerer som den primære vejforbindelse

mellem Buddingevej og helsingørmotorvejen. fra beboernes

side er der stor utilfredshed med at Klampenborgvej

er opgraderet til den primære vejforbindelse

for besøgende til Lyngby Storcenter og Kulturhuset.

Beboerne i fortunbyen har tidligere prøvet at få vejmyndighederne

til at reducere trafikstøjen, men uden

resultat.

For at reducere støjgenerne fra trafikken ville det daværende

Københavns Amt opstille en støjskærm langs

Klampenborgvej i 2007/2008, dog kun på den side,

der vender mod etagehusene. Amtet blev imidlertid

nedlagt med udgangen af 2006, og vejmyndigheden er

overgået til Lyngby-Taarbæk Kommune. en støjskærm

mod rækkehusene havde derfor lange udsigter. derfor

lægger programmet op til at der opsættes et grønt

støjværn ved en del af rækkehusene langs Klampenborgvej.

22 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

Støjen fra helsingørmotorvejen kan måske reduceres

hvis den eksisterende jordvold forlænges mod syd,

men da terrænet samtidigt falder hvor støjvolden

slutter, er effekten sandsynligvis kun ringe. en anden

mulighed kunne være at opsætte et støjværn ved de

boliger, der ligger nærmest motorvejen, altså rækkehusene.

der blev nedsat en arbejdsgruppe der skulle indsamle

oplysninger om problemerne og drøfte mulige løsningsforslag

med Københavns Amt og Lyngby-Taarbæk

Kommune.

Arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen omkring ”Støj og trafik” blev efter

4 møder lagt sammen med den arbejdsgruppe, der

arbejdede med ”helhedsplan for de grønne områder”.

gruppen holdt 10 møder og var på en studietur

i februar 2005 for at se på støjskærme og belysning.

gruppen så:




en støjskærm beklædt med levende pil fra pilebyg

ved hørsholm golfklub

en støjskærm med armeringsjern fra rock delta

ved Kongsvænget 10 i Virum

den samme som ovenstående, men lidt ældre, ved

Vuggestuen firkløveren på Sorgenfrivej i Lyngby



en flettet skærm fra Pilebyg ved Børnehaven Radissen,

dalbyvej 2 i Brønshøj og

en kombiskærm fra pilebyg ved genbrugspladsen

Kirstinehøj 25 i Kastrup.

Støjskærme

pileskærmene er udført som en sandwichkonstruktion

med en kerne af støjabsorberende stenuld, der er

selvbærende og sat direkte på jorden. Skærmen kan

enten bestå af levende pil, flettet pil eller en kombiskærm

med levende pil på solsiden og flet på skyggesiden.

Levende pil skal stynes hvert år eller som

minimum hvert 3. år. Der er endnu ikke set graffitti,

hærværk og lignende ved en pileskærm.

Støjskærmen med armeringsjern består af et galvaniseret

rundjernsnet med en maskestørrelse på

15x15cm. Umiddelbart bag nettet er der et finmasket

plastnet og et støjabsorberende stenuldsmateriale.

Nettene bliver monteret på varmforzinkede stålsøjler.

For at dække skærmfladen er der på begge sider af

skærmen plantet slyngplanter. Skærmen kræver stort

set ingen vedligeholdelse ud over pleje af beplantningen.

Arbejdsgruppen pegede på denne støjskærm som

den bedste løsning. Den valgte skærm er fra firmaet

ABSorB.

Støjmålinger

firmaet Bo Mortensen AKUSTIK blev tilknyttet projektet

i 2005. firmaet udførte en række beregninger og

målinger af trafikstøjforholdene på de udendørs opholdsarealer

mellem Klampenborgvej og Kornagervej

for at bestemme højde og udstrækning af den planlagte

støjskærm langs Klampenborgvej. Målingerne

viste at støjniveauet i haverne op til Klampenborgvej

lå mellem 59,5 0g 61,5 dB(A). 55 dB(A) er den vejledende

grænseværdi for trafikstøj på boligers primære

udendørs opholdsarealer.


Dele af Fortunbyen er plaget af trafikstøj,

dels fra Helsingørmotorvejen, dels

fra Klampenborgvej.

Beregningerne viste, at skærmen skal have en højde

på minimum 1,8 meter over vej/fortov, og at den skal

opstilles nær fortovskanten. Langs Klampenborgvej

skal den fortsætte mindst 25 meter længere end rækken

af huse, og mod øst skal den føres et stykke ned

ad Kornagervej.

Resultater

efter opstilling af støjskærmen blev der udført kontrolmålinger

i haverne mod Klampenborgvej. resultaterne

viste at der blev opnået en reduktion af støjbelastningerne

fra Klampenborgvej på ca. 10 dB(A). det

svarer til at beboerne fornemmer at støjen er mere

end halveret.

I hele rækkehusbebyggelsen er støjniveauet på de

udendørs opholdsarealer blevet reduceret fra 55-60

dB(A) til 45-50 dB(A). Dermed er trafikstøjen lavere

end Miljøstyrelsens grænseværdi på 55 dB(A), og samtidig

er støjniveauet i boligerne også reduceret. resultatet

er så overbevisende at projektet med fordel

kan gentages langs rækkehusene på Agervang.

Støjskærmen blev opsat i 2006, og den er 250 meter

lang. Udgifterne til konsulenter blev betalt af den helhedsorienterede

byfornyelse. det samme gælder den

del af støjskærmen, der blev opstillet som et demonstrationsprojekt.

AKB Lyngby, Afdeling 3101 – rækkehusene

finansierede den del af støjskærmen, der ikke

indgik i demonstrationsprojektet.

Arbejdsgruppen drøftede også støjproblemerne fra

helsingørmotorvejen og eventuelle løsninger med

Lyngby-Taarbæk Kommune, men da der var usikkerhed

om en eventuel udvidelse af helsingørmotorvejen

ved Jægersborgvej, ville gruppen vente med arbejdet

til spørgsmålet var afklaret.

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

23


fokus 3 pladsdannelser på lyngbygårdsvej

CeNTerpLANeN

Centerområdet i fortunbyen ligger i den nordlige

ende af Lyngbygårdsvej og omfatter dels tankstationen

mod Klampenborgvej og dels den lange butiksbygning

ved højhuset. Butiksbygningen indeholdt

oprindeligt 2 supermarkeder samt en filial af Danske

Bank, en kiosk, en bodega og et renseri. parkering til

butikkerne ligger som vinkelparkering på Lyngbygårdsvej

og varetilkørsel sker bagom butikshuset langs en

garagebygning, som afskærmer de grønne friarealer.

problemerne med tilkørselsforhold, midlertidig henstilling

af varer samt udsigten fra højhuset til ventilatorer

m.m. på det flade tag på butikshuset fører til, at

man i september 1998 beslutter at der skal nedsættes

en arbejdsgruppe, der skal stå for udarbejdelse af en

helhedsplan for centerområdet (Centerplanen).

24 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

Arbejdet med Centerplanen går i gang

Arbejdsgruppens kommissorium er udtrykt i 5 punk-

ter:

1. Afdække problemerne i fortunbyens Centerområde

generelt

2. Afdække problemerne for tankstationsområdet

specifikt i forhold til de generelle

3. problemer i fortunbyens centerområde.

4. Udvikle en målsætning for udvikling af fortunbyens

Centerområde

5. Udvikle ideer

6. Udarbejde forslag til planskitse for fortunbyens

centerområde.

formålet er at udarbejde en helhedsplan for centerområdet

med forslag til:

• renovering af tankstationen

• Til- og frakørsel fra tankstationen

• ændring af parkeringsforholdene for kunderne til

butikkerne

• placering af busstoppesteder

• ændret placering af højhusets garageanlæg

• Ny til- og frakørsel til højhuset fra Lundtoftegårdsvej

• Mulig adskillelse af varetilkørsel og kundeparkering

• overdækkede varegårde for butikkerne

• Tag på butikshuset m.v.

Det videre arbejde

Som konsulenter til udarbejdelse af en skitse til Centerplanen

tilknyttes Nellemann Konsulenter og doMUS

Arkitekter til opgaven. Skitserne forelægges planafdelingen

i Lyngby-Taarbæk Kommune, der er positivt

indstillet over for forslaget til fornyelsen af fortunbyens

centerområde.

også Teknisk forvaltning i Københavns Amt kontaktes

med henblik på at få afklaret, om der kan gives tilladelse

til en eventuel udkørsel fra tankstationen fra

Klampenborgvej. dette er Amtet betænkelig ved. Senere

i forløbet godkender Københavns Amt indkørsel

til tankstationen fra Klampenborgvej, men ikke udkørsel.

der afholdes talrige møder med Afdelingsbestyrelsen,

arbejdsgruppen, Administrationen, Lyngby-Taarbæk

Kommune, Lyngby Politi (vedrørende trafiksikkerhed),

Statoil som driver tankstationen, de erhvervsdrivende

i butikshuset og de rådgivende konsulenter. Sideløbende

rettes skitserne til i overensstemmelse med de


Problemerne (...) fører til at man i september

1998 beslutter, at der skal nedsættes

en arbejdsgruppe, der skal stå

for udarbejdelse af en Helhedsplan for

centerområdet.

muligheder og begrænsninger, som diverse tilladelser/

afslag giver og i overensstemmelse med de synspunkter,

der kommer frem i forhandlingerne.

Beboerne inddrages

den 12. september 2001 afholdes ekstraordinært afdelingsmøde

for højhusets beboere, hvor den foreløbige

skitse fremlægges. Beboerne principgodkender

Centerplanen, men kritiserer parkeringsarealet bag

Butikshuset, som de mener er for stort og ligger for

tæt på højhuset.

det vedtages på mødet, at der skal arbejdes videre

med forslaget til en Centerplan, og når forslaget er

klar, skal det forelægges beboerne med henblik på endelig

vedtagelse.

Den konkrete udformning af centerområdet

Der indgås herefter en aftale med Arkitektfirmaet

C.f. Møllers Tegnestue om at varetage en arkitektonisk

bearbejdning af oplægget til Centerplanen. I løbet

af 2003 opnås der enighed dels med Statoil om

de elementer som skal indgå i en modernisering af

tankstationen, dels med Lyngby Taarbæk-Kommune,

som i september principgodkender byggeriet af en ny

tankstation og endelig i november måned med højhusets

beboere, som ved et medlemsmøde vedtager

Centerplanen med overvældende flertal, og hvor der

nedsættes et Byggeudvalg, der skal arbejde videre

med detaljering af projektet.

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

25


fokus 3 pladsdannelser på lyngbygårdsvej

forTS. CeNTerpLANeN

Intentionen med Centerplanen er at afstikke retningslinier

for en fælles udformning af tag og facader, så

Butikshuset og tanken kommer til at fremstå som en

arkitektonisk helhed, og der indgår bl.a. følgende elementer:







Sti fra Klampenborgvej til Lyngbygårdsvej

Tagudformning- og materiale

facadefarver- og materiale

Skiltning

Ind- og udkørsel, dvs. indkørsel fra Klampenborg.

(Københavns Amt har givet tilladelse til

indkørsel,men ikke udkørsel fra/til Klampenborgvej.)

Beplantning.

Triarc Arkitekter A/S og Lassen Landskab inddrages

til at tage sig af detailprojektering og planens fysiske

gennemførelse.

Statoiltanken

I 2004 påbegyndes etableringen af den nye Statoiltank

og i efteråret 2005 påbegyndes etableringen af

stiforløbet langs Statoiltanken. Arbejdet forsinkes af,

at entreprenøren går konkurs og der skal findes en ny.

Den 10. januar 2006 afholdes afleveringsforretning på

stien.

Trafikale forhold

Sideløbende afholdes flere møder med Park & Vej

forvaltningen for at træffe beslutning om ændrede

tilkørselsforhold til butikshuset. park & vej beslutter

at forelægge forslaget for politiet, og at renoveringen

af parkeringsarealet bag Butikshuset skal koordineres

med kommunens omlægning af Lyngbygårdsvej. politiet,

der i første omgang giver afslag på at etablere

ind- og udkørsel på Lundtoftegårdsvej tæt på krydset

ved Lyngbygårdsvej, giver nu tilladelse til at etablere

ind- og udkørsel på Lundtoftegårdsvej lidt længere

mod nord.

26 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

Nabohøring vedrørende Butikshuset

der afholdes nabohøring blandt beboerne på Lyngbygårdsvej

137 og 139, da taget på Butikshuset udføres

med hældning og dermed bliver højere end det eksisterende.

efterfølgende medfører indsigelserne fra

beboerne i fortun Midtby, at projektet sættes i bero.

forretningsudvalget og afdelingsbestyrelsen i fortun

Midtby har en række drøftelser om hvordan man kan

imødekomme de ønsker og indvendinger, der er fremkommet

i forbindelse med nabohøringen. I april 2007

afholder forretningsudvalget et seminar, hvor der nås

frem til et forslag, som både forretningsudvalget og

Afdelingsbestyrelsen for fortun Midtby kan anbefale

beboerne at bakke op om. dette forslag godkendes

efterfølgende af beboerne på Lyngbygårdsvej 137 og

139 på et møde i maj 2007.

forslaget går ud på, at der etableres en afskærmning

ind mod fortun Midtby, ensrette kørsel fra øst

mod vest, pålægge en støjdæmpende asfalt mv. det

blev også besluttet at foretage en miljøundersøgelse

af luften omkring fortun Midtby. Miljøundersøgelsen

blev umiddelbart efter iværksat og resultatet videreformidlet

til beboerne på Lyngbygårdsvej 137 og 139.

I april 2008 afholdes der licitation på parkeringsarealerne

bag butikshuset og det tidligere licitationsresultat

på Butikshuset prisreguleres.

19. maj 2008 fremsender Lyngby-Taarbæk Kommune

byggetilladelse til renovering af Butikshuset og parkeringsarealet

bag Butikshuset. I sommeren 2008 påbegyndes

renoveringen af Butikshuset. Kloakkerne lægges

om, husets gavl forhøjes, murene filtses og der

opsættes nye vinduespartier i facaden.

Pladsdannelser på Lyngbygårdsvej

afdelingsmødet i september 2008 aftales det med

beboerne, at administrationen afholder møde med

Lyngby-Taarbæk Kommune for at afklare, hvad kommunen

har planlagt omkring den forestående pladsdannelse

Lyngbygårdsvej. på mødet bekræftes det,

at kommunen har afsat midler til at etablere en såkaldt

rambla/ bred midterrabat på Lyngbygårdsvej og

at parkeringspladserne flyttes fra Lyngbygårdsvej om

bag Butikshuset, for at trafikken foran butikkerne kan

afvikles mere hensigtsmæssigt. Kommunen bekræfter

desuden, at så snart parkeringsarealet bag Butikshuset

er færdigt, vil omlægningen af Lyngbygårdsvej

blive iværksat.

Parkeringsforhold omkring Højhuset

Sideløbende arbejder byggeudvalget og rådgiverne

med at udarbejde forslag til indretning af p-arealerne

øst for højhuset, inklusive nye garager til erstatning

for dem, som nedrives i forbindelse med etablering af

det nye parkeringsareal bag butikshuset. I maj 2008

opnås der enighed i byggeudvalget om et forslag, som

herefter skal forelægges højhusets beboere på et ekstraordinært

afdelingsmøde. Mødet afholdes den 10.

juni 2008 og der opstår på mødet en principiel debat

om, hvorvidt helhedsplanen overhovedet er godkendt.

Et flertal af de fremmødte beboere tilkendegiver dog,

at der skal arbejdes videre med detaljering af projektet

med de tilføjelser og ændringer, som fremkommer

på mødet.


Intentionen med Centerplanen er at afstikke

retningslinier for en fælles udformning

af tag og facader, så Butikshuset

og tanken kommer til at fremstå

som en arkitektonisk helhed (...).

I december 2008 nedrives de eksisterende garager bag

Butikshuset og anlægget af parkeringspladsen bag Butikshuset

påbegyndes. detaljerne omkring parkeringsarealet

øst for højhuset er fortsat uafklaret.

I løbet af efteråret 2008 udarbejdes også et forslag

til etablering af et trafikknudepunkt på Lyngbygårdsvej,

hvor vejen ”knækker”. forslaget indebærer busstoppested,

taxaholdeplads samt en flot plads, der er

indrammet af tre robinietræer – heraf navnet robiniepladsen.

Kommunen godkender forslaget, som opstartes

i marts 2009.

Den 18. december 2008 afholdes afleveringsforretning

på renovering af Butikshuset, der sammen med den

nyligt renoverede Statoil tank udgør porten til Lyngby.

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

27


fokus 4 forBedrINg Af 50’er-BoLIgeN

IdéKATALogeT

eKSISTereNde forhoLd

ModerNISerINg

Byfornyelsens program

den primære indsats i forbindelse med den helhedsorienterede

byfornyelse er at sikre, at fortunbyen

også i fremtiden er et attraktivt og tidssvarende boligområde.

det kræver fornyelse og sammenlægning

af boliger. en overordnet plan for områdets modernisering

skal danne grundlag for at beboerne kan tage

stilling til, hvilke ændringer og forbedringer de eventuelt

ønsker gennemført.

det slås i programmet for helhedsplanen fast, at de

forslag som udarbejdes – samlet i hæftet ”Idékatalog”

– skal opfattes som en handlingsplan, der kan

arbejdes videre med gennemførelsen af, også efter

afslutningen af den helhedsorienterede byfornyelse.

Kataloget er således de enkelte boligafdelingers redskab

til at disponere og planlægge den fremtidige etapedelte

ombygning og modernisering af afdelingens

boliger. Kataloget skal sikre, at det sker på en måde,

så de enkelte afdelinger bidrager til en fælles forandringsproces

og i en takt, der løbende tilpasses de

tilgængelige ressourcer.

28 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

Ny STrUKTUr

LeJLIghedSSAMMeNLægNINger

By- og Boligministeriets ”Analyse af 50’er-boligen”

I 1998 udsendte By- og Boligministeriet en rapport

”Analyse af 50’er-boligen”, der blev startskuddet på

en række renoverings- og demonstrationsprojekter for

bebyggelser, der ligner fortunbyen meget. Ser man

på rapportens eksempel-bebyggelser og beskrivelser

af generelle træk, genkender man mange forhold i

fortunbyen:

Blokbebyggelser med få etager og store friarealer, men

også rækkehusbebyggelser. Beliggenhed ofte i byernes

yderområder, senere gradvist opslugt af byvæksten.

Byggestilen klassisk dansk i form af murstenshuse med

tegltag og i slutningen af perioden de første eksperimenter

med industrialiseret byggeri. Lejlighederne

er helt overvejende 2-, 3- og 4-rumsboliger med eget

badeværelse. Lejlighedsplanerne er enkle og funktionelle,

men rummene er efter nutidens målestok relativt

små. en typisk 2½-værelses lejlighed på omkring

70 m², dengang betragtet som en familiebolig, i dag i

vidt omfang beboet af husstande med kun én person.

I ministeriets rapport vurderes fremtiden og konkurrencedygtigheden

for 50’ernes almene boliger generelt.

fordelene beskrives som: Central beliggenhed,

store friarealer, lavt byggeri, store kælderarealer

med fællesfaciliteter, garageanlæg, generelt god

vedligeholdelse, og lav husleje; og traditionelle lejlighedsplaner

og relativt små husdybder, der giver stor

fleksibilitet og gode muligheder for differentierede

sammenlægninger af lejligheder. Ulemperne beskrives

som: Manglende spisekøkken/alrum, nogle rum

er meget små, umoderne badeværelser, umoderne

køkkener, varmekomforten ikke optimal, el-installationernes

kapacitet for lille, og udbuddet af boligstørrelser

er i mange ejendomme for ensidigt med hovedvægten

på to- og tre-rumsboliger.

rapporten stiller forslag om ”målsætningsprogrammer”,

der f.eks. beskæftiger sig med husstandstyper,

boligformer, grad af fællesskab og hvilke faciliteter

man gerne vil have på længere sigt. det foreslås at

etablere en langsigtet strategi for moderniseringer i

lejlighederne, dels for at sætte bebyggelsens fremtidige

udvikling på dagsordenen, dels så der bliver defineret

et fælles mål for denne udvikling.

den helhedsorienterede byfornyelse for fortunbyen

indeholder netop et sådant målsætningsprogram, udformet

som dette katalog over ombygnings- og renoveringsmuligheder

for 50’er-boligerne i fortunbyen.

Bagerst i kataloget findes to alternative scenarier for

områdets fremtid, der hver skildrer sin grad af fremtidssikring

med hensyn til vedligeholdelsesstand, modernisering,

størrelse og indretning.


Idékataloget er således de enkelte boligafdelingers

redskab til at disponere

og planlægge en fremtidig etapedelt

ombygning og modernisering af afdelingens

boliger.

Processen

Idekataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem

arbejdsgruppen, projektgruppen og forretningsudvalget

(fU) for AKB fortunbyen, med Triarc A/S Arkitekter

som inspirator og faglig konsulent.

projektet har under udarbejdelsen været fremvist

for selskabets beboere ved en aktivitetsdag og gennem

informationsblade, som generelt omfatter den

helhedsorienterede byfornyelse. det færdige produkt

blev præsenteret på et stormøde for alle beboere i

Lyngby Kulturhus den 6. juni 2005 og efterfølgende

udsendt til samtlige beboere.

Boliger i fremtiden

Under arbejdet med helhedsplanen for forbedring af

50’er-boligen arrangerede arbejdsgruppen en foredragsaften

med fremtidsforker Jesper Bo Jensen.

emnet var ”fremtidens Boligmarked – er den almene

sektor konkurrencedygtig?”.

Fortunbyen er på ingen måde ved at sakke agterud

på boligmarkedet – der er stadig stor efterspørgsel

og lange ventelister, men der er tendenser i retning

af fortsat ensidig befolkningssammensætning og en

fastlåsning af umoderne lejlighedsindretninger, forhold

der ligner de der er i nogle af de truede almene

bebyggelser i landets udkantsområder.

Når markedstendenserne slår igennem vil sådan noget

som: beliggenhed, konkurrencedygtige nybyg-priser,

attraktion udover prisen, og social tiltrækningskraft,

være afgørende for ’salgbarheden’. Nogle bebyggelser

vil klare sig, andre vil hutle sig igennem, og nogle

vil gå ned i gettorisering.

Men, hvis helhedsplanens idéer bliver realiseret i de

kommende årtier, skal Fortunbyen nok klare sig i konkurrencen.”

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

29


fokus 4 forbedring af 50’er-boligen

prØVeLeJLIghedeN

efter færdiggørelsen af Idékataloget blev det overvejet

hvorledes forslagene til f.eks. lejlighedssammenlægning

kunne præsenteres for beboerne. efter overvejelser

om udstilling i fælleshuset eller opførelse af

en prøvelejlighed som en pavillon på græsarealet ved

fælleshuset, opstod der mulighed for at gennemføre

en ”rigtig” sammenlægning af 2 lejligheder på plovvej

5.

Prøvelejligheden bliver en realitet

2 lejligheder på henholdsvis 59 m² og 60 m² – 2-rumsboliger

– kunne frigøres til etablering af en ny bolig

på 102 m² samt et udstillingslokale på 17 m². ombygningen

er blevet gennemført i perioden fra december

2007 til marts 2008 og har efterfølgende været tilgængelig

for selskabets beboere samt interesserede

fra andre boligselskaber.

før og efter udførelsen er der foretaget målinger af

lydtransmission gennem etageadskillelsen mod kælderen

for at registrere effekten af den etablerede

lyddæmpning i de nye gulve. Undersøgelserne blev

gennemført fordi der under bearbejdningen af idéka-

30 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

taloget blev udtrykt ønske fra arbejdsgruppedeltagerne

om at etageadskilelserne blev lydisoleret. et forsøg

i prøvelejligheden med udlægning af dæmpende

materiale under nyt ”flydende” gulv har vist kun af

have mindre effekt. det er derfor ikke medtaget i demonstrationsprojektet.

Fugtundersøgelser

I forbindelse med en indvendig isolering af en gavlvæg

er der etableret fugtmålingspunkter for at kunne

registrere risikoen for dannelse af skimmelsvamp ved

denne type efterisolering. der foretages kvartalsvise

målinger således at årsvariationen kan vurderes inden

der igangsættes efterisoleringer i andre boliger. forsøget

er iværksat som følge af ønsker fra beboere og

administration om supplerende indvendig isolering af

gavllejlighederne. Ved demontering af tidligere udførte

gavlisoleringer har man efterfølgende kunnet konstatere

skimmelsvamp mellem isolering og ydervæg. I

prøvelejligheden er isoleringen udført med en større

tykkelse og i en konstruktion hvor isoleringen er friholdt

fra ydermuren. Såfremt det efter en periode på

18 måneder viser sig at fugtforholdene på ydermurens

inderside ikke indikerer at der er risiko for dannelse

af skimmelsvamp, vil konstruktionen blive anvist ved

fremtidige ønsker om isolering af gavlvægge.

Vandbåren varme og el-varme

I Badeværelset er der udført 2 gulvvarmesystemer.

dels et vandbåren system placeret i betonlaget og

dels et el-varmesystem placeret umiddelbart under

gulvbelægningen. formålet med de 2 anlægstyper

er at give mulighed for en direkte forbrugsaflæsning

relateret til beboernes adfærd. den vandbårne gulvvarme

er sædvanligvis i drift i hele fyringssæsonen,

medens el-varmen primært anvendes til kortere opvarmninger

før og efter bad.


Efter overvejelser om udstilling i fælleshuset

eller opførelse af en prøvelejlighed

som en pavillon på græsarealet

ved fælleshuset, opstod der mulighed

for at gennemføre en ”rigtig” sammenlægning

af 2 lejligheder på Plovvej 5.

En tidssvarende 3-værelsesbolig

Boligen fremstår i dag som en rummelig og funktionel

familiebolig med 3 gode værelser, opholdsstue, spisekøkken

samt moderne badeværelse.

Boligen har fået meget rosende omtale af såvel beboere

som administration og fremstår som et godt eksempel

på det foreslåede scenarie for en fremtidig

opgradering af etagehusene.

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

31


fokus 4 forbedring af 50’er-boligen

deMoNSTrATIoNSproJeKTeT

En forlængelse af Idékataloget

I ”program for helhedsorienteret byfornyelse i fortunbyen”

fra september 2003, har arbejdsgruppen åbnet

mulighed for at gennemføre et demonstrationsprojekt,

som en naturlig forlængelse af udarbejdelsen af

Idekataloget. I programmet er det udtrykt således:

”Planen kan suppleres med et demonstrationsprojekt

i en af de ældre etagehusblokke. Dette projekt skal

dels indeholde ombygning af 50’er-boliger, herunder

evt. lejlighedssammenlægning, etablering af elevatorer

samt indretning af tagboliger”

grundlaget for denne formulering i programmet var

at Landsbyggefonden havde opfordret de almene boligselskaber

til at deltage i en række demonstrationsprojekter

med udgangspunkt i en tidligere udarbejdet

rapport om 50’er-boligens problemer og behov i relation

til en fremtidig efterspørgsel.

Tilskudsmuligheder

for at udnytte muligheden for tilskud igangsatte forretningsudvalget

(fU) allerede i starten af 2003 udarbejdelsen

af et skitseforslag med tilhørende økonomiske

overslag, der dannede grundlag for en ansøgning

til Landsbyggefonden. efter vurdering af ansøgninger

fra en række boligselskaber fra hele landet blev

ansøgningen fra AKB Lyngby udvalgt til den pulje af

ansøgninger som umiddelbart kunne imødekommes.

Begrundelsen fra Landsbyggefonden var at det fremsendte

materiale på en overbevisende måde anviste

eksempelløsninger på netop de fokusområder, der var

32 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

beskrevet i Landsbyggefondens opfordring, samt at

det udarbejdede program for den helhedsorienterede

byfornyelse af fortunbyen og den allerede etablerede

organisation gav grund til at tro på at en realisering af

projektet var muligt.

Beboerdialog

det kunne derfor, allerede i oktober 2003, Indkaldes til

det første beboermøde omkring gennemførelse af et

demonstrationsprojekt. der blev nedsat arbejdsgrupper

med repræsentanter for de 2 berørte boliger til at

drøfte demonstrationsprojektet, og der blev samtidig

etableret en arbejdsgruppe med repræsentanter for

fU og afd. etagehusene til at drøfte et sideløbende

projekt omkring udvikling af 50’er-boligen. Arbejdet

i de 2 sideordnede arbejdsgrupper blev ledet af de

eksterne konsulenter der er tilknyttet helhedsplanen,

hvorved der skete en naturlig koordinering af idéerne.

demonstrationsprojektet omfatter 2 boligblokke;

Bauneporten 21-25 og plovvej 1-5.

Bauneporten moderniseres til tidssvarende familieboliger

indenfor den eksisterende bygningsgeometri

samt udnyttelse af tagetagen, medens plovvej ombygges

til ældreegnede boliger med elevatoradgang.

hen over foråret 2004 gennemføres en række workshops

med arbejdsgrupper for de 2 blokke. Workshoppene

havde dels til formål at afdække behovene i de

fremtidige boliger og dels at nå til enighed om en fysisk

indretning. Som det er sædvanligt i demokratiske

processer opstod der næsten øjeblikkeligt 2 fløje; en

fløj som synes at der overhovedet ikke var behov for

forandring, og at processen var sat i gang med det

formål at tvinge de ressourcesvage beboere ud af fortunbyen,

og en anden fløj, som så en vision i de nye

boligtyper. dels ud fra et helhedssyn på fortunbyen og

dels ud fra egne ønsker til en fremtidig bolig i fortunbyen.

de ideologiske modsætninger var et gennemgående

tema på arbejdsgruppemøderne. på trods heraf

lykkedes det at nå frem til en relativ enighed om boligernes

indretning og udstyrsniveau.

Reaktioner på dispositionsforslaget

det færdige produkt, dispositionsforslaget, præsenteres

første gang ved en Aktivitetsdag den 21. august.


Planen (...) suppleres med et demonstrationsprojekt

i en af de ældre etagehusblokke.

Dette projekt skal dels

indeholde ombygning af 50’er-boliger,

herunder evt. lejlighedssammenlægning,

etablering af elevatorer samt indretning

af tagboliger.

Aktivitetsdagen er et åbent arrangement for alle beboere

i AKB fortunbyen og omfatter dels forskellige

udendørs arrangementer og dels en plancheudstilling

om igangværende projekter. Under arrangementet viste

det sig, at den positive interesse for projektet var

overvældende i relation til de før omtalte ideologiske

modsætninger, der var fremherskende i arbejdsgruppen.

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

33


fokus 4 forBedrINg Af 50’er-BoLIgeN

deMoNSTrATIoNSproJeKTeT

Financiering af demonstrationsprojektet

dispositionsforslaget for demonstrationsprojektet

blev færdiggjort i September 2004, hvorefter forhandlinger

med Landsbyggefonden og Lyngby-Taarbæk

Kommune om de endelige finansieringstilsagn kunne

iværksættes.

det viser sig desværre at være temmelig kompliceret

at få de økonomiske ender til at nå sammen, på trods

af støttetilsagnet fra Landsbyggefonden. hele 2005

går med beregninger af huslejemodeller og drøftelser

med Landsbyggefonden og først i februar 2006 etableres

et formelt møde i Landsbyggefonden. resultatet

af mødet var både opløftende og nedslående. opløftende

fordi Landsbyggefonden gav endeligt tilsagn til

at støtte projektet, og nedslående fordi man ønskede

nye økonomiske beregninger for at fastlægge støttens

størrelse.

Beboerafstemning

på et forretningsudvalgsmøde 15. maj 2006 blev det

besluttet at beboerne i de berørte boliger skal stemme

om projektets gennemførelse ved en afstemning

som planlægges til oktober 2006. på grundlag af et

oplæg udarbejdet af ejendomsadministrationen fastlægges

en informationsstrategi, for at sikre at alle

beboere får den information de ønsker. Strategiens

grundelement var direkte kommunikation ved ”åbenhus-arrangementer”

i beboerhuset og direkte skriftlig

information til beboerne.

34 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

Økonomiske konsekvenser

I juli 2006 godkendte Landsbyggefonden det endelige

beregningsgrundlag for støttetilsagnet med et endeligt

tilsagn på kr. 19,775 mio. i støttede lån. herefter

blev arbejdet med Skema-A-ansøgning til Lyngby-Taarbæk

Kommune igangsat.

det store problem i processen er at skabe grundlaget

for at beregne huslejekonsekvenserne. Beregningerne

skal udarbejdes individuelt under hensyntagen til husstandsindkomsterne

i de enkelte boliger i samarbejde

med socialforvaltningen. den planlagte afstemning i

oktober 2006 udskydes og først i maj 2007 kan der

indkaldes til møder med beboerne omkring huslejekonsekvenserne.

Møderne forløb i en meget positiv

atmosfære og der var stor interesse for projektet og

en accept af de fremtidige huslejer.

Udover økonomisk støtte fra Landsbyggefonden til

den fysiske gennemførelse er demonstrationsprojektet

også støttet med Byfornyelsesmidler fra Lyngby-

Taarbæk Kommune. Derfor fik beboerne i de boliger,

som skal ombygges tilsendt et høringsmateriale, som

beskriver projektet og de økonomiske konsekvenser.

dette materiale blev udsendt den 7. december 2007

med indsigelsesfrist frem til 18. januar 2008. Ved fristens

udløb var der ikke fremkommet indsigelser mod

projektets udformning og økonomi, hvorefter projektets

kunne fremsendes til kommunal godkendelse.

Byggeriet blev igangsat i august 2008 og den forventede

byggeperiode er ca. 1 år.


Udover økonomisk støtte fra Landsbyggefonden

til den fysiske gennemførelse

er Demonstrationsprojektet også støttet

med Byfornyelsesmidler fra Lyngby-

Taarbæk Kommune.

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

35


fokus

5 hALLerNe, forTUNByeN ØST

hallerne, beliggende i fortunby Øst, ejes af Lyngby

Boligselskab. de blev til i forbindelse med renoveringen

af det dæk der ligger over bebyggelsens parkeringskælder.

I stedet for blot at renovere dækket

blev der opført to haller over dækket i 1994. dermed

fremkom et overdækket areal, der kunne anvendes

til boldspil og andre aktiviteter. Lyngby-Taarbæk Kommune

præmierede i 1995 hallerne for bl.a.: ”sin enkle

detaljering, der trods sin usentimentalitet og et lille

anlægsbudget har opnået at tilføje stedet ubestridte

kvaliteter.”

Udfordringerne

hallernes anvendelse blev dog hurtigt belagt med visse

restriktioner, da der skete en del hærværk. der kom

også en del naboklager, der primært vedrørte støj fra

brugerne af hallerne, men også drejede sig om gener

for de umiddelbare naboer, idet hallerne manglede

de nødvendige toiletfaciliteter. det var derfor nødvendigt

at begrænse brugen af hallerne, for at undgå

klager og hærværk. restriktionerne sammen med den

36 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

LyNgBy BoLIgSeLSKAB

spartanske indretning medførte at hallernes anvendelighed

var begrænset, og dermed ikke blev anvendt af

særlig mange beboere.

Nye visioner for hallerne

I forbindelse med udarbejdelsen af programmet for

den helhedsorienterede byfornyelse pegede arbejdsgrupperne

på mulighederne for at gøre hallerne til

en fælles ressource for alle fortunbyens beboere. en

modernisering af hallerne blev derfor nævnt som en

mulighed i programmet

den helhedsorienterede byfornyelse gav mulighed for

at etablere et samarbejde og tilføre ressourcer, så de

kunne istandsættes og moderniseres med toiletfaciliteter

mm.

I november 2004 blev det aftalt med Lyngby Boligselskab

at se på mulighederne for en renovering af

hallerne samt en bredere anvendelse af hallerne. projektgruppen

for den helhedsorienterede byfornyelse

igangsatte et arbejde, hvor en række udfordringer

skulle løses.









lydisolering af hensyn til de, der har beboelsesrum

ud til hal-området,

etablering af toiletfaciliteter, så brugerne ikke

benytter de omkringliggende buskadser,

eventuel flytning af indgangen til hallerne, da der

formentlig vil blive tale om en del støjende trafik

i form af biler, knallerter, skateboards m.v.

pædagogisk støtte i forbindelse med børn og unges

brug af hallerne,

effektivt opsyn med hal-området, der ikke kun er

baseret på frivillige kræfter,

etablering af en organisation eller brugerforening,

der kan sikre en hensigtsmæssig anvendelse og et

effektivt opsyn med hallerne, samt

sikring af en for boligafdelingerne (såvel Lyngby

Boligselskab’s som AKB’s) udgiftsneutral drift af

hallerne.

begrænset åbningstid, så der ikke er gener for de

omkringboende beboere i aftentimerne.

Projektgruppen kontaktede arkitektfirmaet Nord, som

udarbejdede et projektforslag til en nyindretning af

hallerne. forslaget indebar, at der blev etableret toilet-

og omklædningsfaciliteter, at de blev støjdæmpede

og at de fik ny belægning. Derudover indeholdt

forslaget ideer til en meget spændende nyindretning

og udsmykning af hallerne.

Brug og drift

Med de nye faciliteter ville der være grundlag for en

mere intensiv brug af hallerne, af såvel lokalområdets

brugere som idrætsorganisationer og virksomheder.

Ved at inddrage aktive og organiserede brugere kunne

man sikre økonomi i projektet til drift og vedligehold.

for at sikre en forsvarlig drift og vedligeholdelse blev

det forudsat, at hallerne blev udlejet til en forening,

som skulle stå for kontingent- og/eller lejeopkrævninger,

drift samt opsyn med hallerne.


I forbindelse med udarbejdelsen af programmet

for den helhedsorienterede

byfornyelse pegede arbejdsgrupperne

på mulighederne for at gøre Hallerne

til en fælles ressource for alle Fortunbyens

beboere.

for at få økonomien til en renovering og nyindretning

til at hænge sammen, blev Lokale- og Anlægsfonden

kontaktet. fonden var meget positive i forhold til at

bidrage til renovering, og fandt forslaget fra arkitektfirmaet

Nord meget spændende, da det også lagde op

til en udvidet anvendelse af hallerne og ville kunne

tiltrække nye brugergrupper.

Det færdige forslag med indretningsskitser, finansieringsforslag

og udkast til driftsplan lå klar i 2005. der

var under hele forløbet dialog med beboerrepræsentanter

i fortunby Øst og AKB Lyngby, ligesom der også

blev taget kontakt til de kommunale institutioner i

området.

Fremtidsudsigter

forslaget er imidlertid ikke blevet realiseret, hvilket

hovedsageligt skyldes at projektforslagets idé til en

udvidet anvendelse og et mere professionelt engagement

i hallernes drift vurderes som vanskelig. Idrætsorganisationerne

i Lyngby-Taarbæk kommune – som

var de mulige forvaltere af hallerne - får finansieret

deres lokaler af kommunen, og det vurderedes som

meget vanskeligt at finde politisk opbakning til at udvide

budgettet til idrætsanlæg og idrætsfaciliteter.

Ligeledes vurderedes det at den udvidede anvendelse

af hallerne vil være vanskelig at få opbakning til

blandt beboerne i fortunby Øst.

projektet kan imidlertid til en hver tid genoptages

og genopdages, hvis der er interesse og opbakning til

dets realisering. der foreligger et spændende skitseprojekt

til hallernes modernisering, og en mulig økonomisk

model for drift og vedligehold.

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

37


fokus

6 BeBoerLoKALer

Både arbejdsgrupperne, der var med til at skrive programmet

for den helhedsorienterede byfornyelse, og

brugerundersøgelsen i samme anledning, har peget

på et behov for møderum og fælleslokaler. det kunne

være mindre beboerlokaler til forskellige aktiviteter.

38 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

disse behov bør nøjere undersøges, ligesom de nuværende

lokalers antal og egnethed bør kortlægges. en

sådan undersøgelse skal sammenholdes med de behov

og muligheder som bibliotek, butikscenter og områdecenter

Baunehøj giver. f.eks. råder skolefritidsordningen

over lokaler, der kan anvendes af beboerne i

formiddagstimerne.

der er et stort ønske om en blivende café og et mindre

mødested til aktiviteter, som ikke kræver et stort

beboerhus, f.eks. til en kortklub eller undervisning.

Café og mødested kan måske dele lokaler og drives i

et partnerskab mellem forskellige interessenter i området.

Hvis ideen skal lykkes, skal der findes en model,

der sikrer økonomien.

Man kunne forstille sig et mødested med mange forskellige

funktioner, som kunne sikre et fornuftigt brugerunderlag:

netcafé, bogudlån, boligadministration,

bank, posthus, filmudlejning mm.

Der findes beboerlokaler forskellige steder i bebyggelsen

og lokalområdet. derfor er det nødvendigt at

få et overblik over, hvor de er, og hvornår det vil være

muligt at låne/leje dem. det vil også sige noget om

et yderligere behov. derfor lagde programmet op til,

at der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle registrere

faciliteterne og vurdere et eventuelt behov for

nye. gruppen skulle også undersøge muligheden for at

etablere et system, der gør det muligt for beboerne

at reservere lokaler via pc.

Uudnyttede lokaler

der blev ikke nedsat en brugergruppe fordi projektgruppen

gennem årene arbejdede på at skabe sammenhæng

mellem projekterne ”Beboerlokaler” og

”Skæve eksistenser”. der blev dog gennemført en

registrering af tomme lokaler og rum i februar 2004.

den viser, at der i etagehusene er en række nedlagte

tørrerum, men de er generelt lavloftede og i mange

findes lavt hængende rør. I Højhuset er der 3 aktivitetsrum,

der ikke bruges. I fortun Midtby og i rækkehusene

er der ingen ledige lokaler.


Man kunne forstille sig et mødested

med mange forskellige funktioner, som

kunne sikre et fornuftigt brugerunderlag:

netcafé, bogudlån, boligadministration,

bank, posthus, filmudlejning

mm.

Beboernes ønsker

efter registreringen blev der april 2004 gennemført

en spørgeskemaundersøgelse blandt 850 beboere. 104

svarede.

resultatet af undersøgelsen svarer stort set til den

brugerundersøgelse, der blev gennemført i forbindelse

med programskrivningen. fortunbyens beboere er

generelt set meget tilfredse med de faciliteter, der

findes i området. 2/3 af beboerne mener ikke, der er

behov for et nyt festlokale. derimod ser de gerne faciliteter

som motionsrum, mødelokale og mødested/

café. Undersøgelsen viser også at der er stor interesse

for en hotellejlighed. Beboernes ønske om udvidelse

af de eksisterende tilbud indgår i udviklingen af det

nye projekt ”Kulturcaféen”.

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

39


fokus

7 SKæVe eKSISTeNSer

en undersøgelsesrapport fra maj 2001 viser, at omkring

30 ud af ca. 1.400 beboere i AKB Lyngbys 4 afdelinger,

ikke fungerer i almindelige lejemål. det kan være

mennesker med psykiske problemer, der i begyndelsen

ikke giver problemer for andre end sig selv, men

med årene bliver en belastning for naboerne. Andre

har en meget udadrettet adfærd, som tyranniserer en

hel opgang. De samme problemer findes i kommunens

ejendomme på Melagervej. rapporten er udarbejdet

af formidlingscentret Storkøbenhavn.

40 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

KULTUrCAféeN

problemerne opstår ofte når beboere med alvorlige

problemer placeres tilfældigt i bebyggelsen. på den

måde kommer beboere med en afvigende adfærd til

at præge bebyggelsen og genere de øvrige beboere.

Når psykisk syge eller misbrugere flytter ind i en opgang,

hvor der i forvejen bor en person med afvigende

adfærd, flytter de velfungerende familier.

Løsningsforslag

rapporten peger på, at en mulig løsning kunne være

en opsøgende medarbejder fra kommunen eller et

mindre distriktskontor, hvor beboerne kunne henven-

de sig, hvis der er problemer. der kunne også indrettes

et opgangsbofællesskab, hvor der også er en pædagoglejlighed

i tilknytning hertil. på den måde kan

man forebygge tendensen til at boligområdet måske

over en årrække forarmes, og der kommer en subkultur

af enlige, alkoholikere og misbrugere i de små

2-rums boliger.

I forbindelse med den helhedsorienterede byfornyelse

skal der gøres en særlig indsats for disse beboere.

dels for at styrke deres livskvalitet, dels for at minimere

de gener og problemer, deres adfærd giver for

de øvrige beboere.

I etagehusene er der med stor succes allerede etableret

boliger for udviklingshæmmede, og to af kommunes

ejendomme på Melagervej kan eventuelt indrettes

til boliger for beboere med særlige sociale

problemer.

problemerne og måder at løse dem på blev jævnligt

drøftet i både projektgruppen og i Styregruppen, og

i 2004 blev der nedsat en koordinationsgruppe, der

skulle se nærmere på projektet. gruppen bestod af 2

repræsentanter fra AKB, 2 fra Lyngby-Taarbæk Kommune

og 1 fra Byfornyelse danmark.

der blev længe arbejdet med at etablere et bofællesskab

for ”skæve eksistenser” i en af de kommunale

boligblokke på Melagervej, men projektet blev

opgivet, fordi Socialforvaltningen ikke mente der var

behov for et bofællesskab.

der blev også arbejdet med muligheden for at lave en

boligsocial indsats med beboerrådgivning og en særlig

informationsindsats. Ideerne blev dog ikke realiseret,

fordi der var forskellige opfattelser af problemets omfang

og måderne at løse dem på.


Det viste sig at det var vanskeligt at realisere

projekterne ”Beboerlokaler” og

”Skæve eksistenser”. I stedet koncentrerede

man arbejdet om et nyt projekt

”Kulturcaféen”, der skal fungere som et

mødested og kultursatellit for borgerne

i lokalområdet.

Fra ”Skæve eksistenser” til ”Kulturcafé”

det viste sig at det var vanskeligt at realisere projekterne

”Beboerlokaler” og ”Skæve eksistenser”. I

stedet koncentrerede man arbejdet om et nyt projekt

”Kulturcaféen”, der skal fungere som et mødested og

kultursatellit for borgerne i lokalområdet.

Kulturcaféen

Kulturcaféen er et forslag til et multifunktionshus

placeret i forbindelse med det eksisterende beboerhus

i AKB Lyngby fortunbyen. det multifunktionelle

relaterer sig til de funktioner som er udsprunget af

helhedsplanernes ønsker om flere klubfaciliteter til

interessegrupper, et konstateret behov for en rådgivningsfunktion

overfor beboere. for unge brugergrupper

kan der etableres et aktivt biblioteksmiljø med

udstillinger og lektiecafé.

Kulturcaféen er ikke et projekt alene for AKB’s beboere,

men henvender sig bredt til offentligheden.

Succeskriteriet for projektet er at der i samarbejde

med boligselskabet, relevante kommunale forvaltninger

samt lokale interessegrupper kan skabes et fællesskab

omkring et udarbejdet projektforslag og at

der efterfølgende kan tilvejebringes den nødvendige

økonomi til den fysiske etablering.

Projektforslag

Udarbejdelsen af projektforslaget sker som et led i

den vedtagne helhedsplan og finansieres via de bevillinger,

der er givet til den helhedsorienterede byfornyelse

i fortunbyen. Midlerne administreres af Lyngby-

Taarbæk Kommune i samarbejde med Boligselskabet

AKB Lyngby, fortunbyen og Kuben. projektforslaget

udarbejdes af Triarc A/S Arkitekter, som også forestår

det praktiske koordinerende arbejde med interessegrupperne.

AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

41


kommunikation

INforMATIoNSSTrATegIer

Beboerne

Strategien for den kommunikation, der er blevet

sendt ud til beboerne har været at orientere løbende

om status på projekterne og adressere de emner, som

beboerne har efterspurgt. I september 2007 gav beboerne

på årets afdelingsmøde f.eks. udtryk for, at de

ønskede en opsamling på forløbet i forbindelse med

den Helhedsorienterede Byfornyelse. Mange var flyttet

til efter at byfornyelsen var en realitet, og disse

beboere havde selvsagt vanskeligt ved at forholde sig

til de beslutninger, som beboerne tidligere havde vedtaget.

de opsamlende nyhedsbreve er fulgt op med

aktivitetsdage, hvor der er gjort status på, hvor langt

de enkelte projekter er nået.

Løbende orientering

Store forandringer kræver et omfattende forarbejde:

Idéerne skal fostres, bestyrelserne skal godkende projekterne,

byggetilladelser skal indhentes, arkitekttegninger

skal tegnes, og sidst men langt fra mindst skal

beboerne løbende informeres om status på de enkelte

projekter. for hvis ikke beboerne er med hele vejen

BeBoerINddrAgeLSe

gennem processen, vil de med rette føle, at projekterne

trækkes ned over hovederne på dem. dette tog

organisationsbestyrelsen og ejendomsledelsen i AKB,

Lyngby konsekvensen af og ansatte en informationsmedarbejder,

der gennem en lang række kanaler løbende

har informeret beboerne om, hvordan projekterne

udvikler sig.

De forskellige informationskanaler

Informationsflowet var tilrettelagt, så områdets mange

forskellige målgrupper har haft let tilgang til at

modtage relevante nyheder. de beboere, der opholder

sig mest i hjemmet, kan følge med på AKB, Lyngby

Lokal TV, en info-kanal, der udelukkende kan ses af

beboerne i AKB, Lyngby. her kan de udover at læse

om byfornyelsesprojekterne, finde telefonnumre til

akutte nødsituationer, finde praktiske oplysninger om

lukning af varme og vand i forbindelse med reparationer

o.l.

Man har også kunnet følge med i byfornyelsen på internettet

på www.fortunbyen.byforny.dk. på sitet er

der også mulighed for at downloade bl.a. nyhedsbreve

og mødereferater.

fire gange om året er der udkommet et nyhedsbrev

om den helhedsorienterede Byfornyelse. Beboerne

har kunnet læse om nogle af de veje og omveje, man

uvægerligt bevæger sig ind på, når man gennemfører

noget så gennemgribende som en helhedsorienteret

Byfornyelse: projektforslag, der revideres igen

og igen; entreprenører, der pludselig stopper arbejdet

på grund af konkurs - eller nabohøringer, der får indflydelse

på udformningen af projekter osv. Nyhedsbrevene

er også blevet benyttet til at informere beboerne

om deres muligheder.

de handlende i butikscenteret, samt de mange hundeluftere,

kunne følge med i byfornyelsen på de fire

informationsstandere, der er strategisk placeret de

steder, hvor mange mennesker hver dag passerer forbi

rundt omkring på boligselskabets udearealer. Informationsstanderne

har indeholdt posters med seneste nyt

om ansøgninger på projekter, møder, beslutninger og

praktisk gennemførelse af projekterne.

Dialog og beslutningsprocesser

Selvom beboerne i bestyrelser og arbejdsgrupper har

haft afgørende indflydelse på projekternes udformning,

er det ikke altid ensbetydende med, at forslaget

vinder genklang blandt de øvrige beboere. I sådanne

tilfælde er det nødvendigt at indgå i direkte

dialog med hele afdelingen, så forslagene kan revideres

i overensstemmelse med flertallets ønsker. Et

eksempel på dette opstod i forbindelse med forslaget

til renovering af parkeringsarealet bag Butikshuset. I

forbindelse med en nabohøring indsamlede beboerne

i en blok underskrifter imod renoveringen af en parke-


Informationsflowet var tilrettelagt, så

områdets mange forskellige målgrupper

har haft let tilgang til at modtage

relevante nyheder.

ringsplads, der stødte op til deres bolig. Beboerne var

bekymrede for en øget grad af støj og forurening.

efterfølgende afholdt boligselskabets forretningsudvalg

et seminar, der havde til formål at revidere forslaget,

så det imødekom de kritikpunkter, som beboerne

var fremkommet med. Arkitekten indarbejdede

ændringerne i to alternative forslag, der blev sendt

ud til beboerne sammen med en invitation til et informationsmøde.

på mødet blev forslagene diskuteret og

der blev opnået enighed om et kompromis, som alle

parter var tilfredse med.

et andet eksempel udspandt sig i forbindelse med

gennemførelsen af demonstrationsprojektet. på de

informationsmøder, der blev afholdt med jævne mellemrum,

fik boligselskabet en klar fornemmelse af den

generelle stemning over for projektet. I starten var

der stor modstand mod projektet blandt nogle af de

ældre beboere, der ikke kunne overskue at flytte fra

deres lejemål, som de havde boet i det meste af deres

liv. Ved at lytte til beboernes bekymringer, skræddersyede

boligselskabet store mængder præsentationer

og informationsmateriale, der tog højde for de problemer,

som beboerne oplevede.

denne form for massekommunikation blev suppleret

med individuelle møder med samtlige beboere, hvor

der blev truffet aftaler, der betød, at stort set alle

beboere endte med at opleve projektet positivt. I mødet

med beboerne kom det frem, at det ofte var små

detaljer, der skulle til for, at situationen blev vendt til

noget positivt. overordnet set var det viljen til dialog

og åbenhed, der gjorde, at ovennævnte projekter

endte som succeshistorier.

44 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN 45


udvalg

orgANISATorISKe erfArINger

KoMMUNeN

I den helhedsorienterede byfornyelse er det vigtigt at

sikre, at alle relevante deltagere får et reelt tilbud

om indflydelse på projektet. Det er også vigtigt at der

er et bredt beboerengagement og en effektiv kommunikation

mellem arbejdet i lokalområdet og de kommunale

beslutningstagere. Sidst men ikke mindst er

det af stor betydning, at de kommunale forvaltninger

opfatter projektet som et fælles projekt.

derfor blev arbejdet organiseret med:

• en styregruppe,

der skal sikre beslutningsdygtighed

og helhedsorientering,

• en projektgruppe,

der varetager projektledelsen

og sikrer, at beslutninger gennemføres, at der er

fremdrift i projektet, og at der sker en bred inddragelse

af interessenter i området,

• et antal arbejdsgrupper for at sikre et bredt beboerengagement

og

• et dialogforum med repræsentanter for de involverede

parter.

Styregruppen

Styregruppen havde det overordnede ansvar for arbejdet

og bestod af repræsentanter fra Lyngby-Taarbæk

kommune, AKB Lyngby og kommunens rådgiver i

byfornyelsen Kuben/Byfornyelse danmark A/S. Styregruppen

blev nedsat i slutningen af 2002.


I den helhedsorienterede byfornyelse

er det vigtigt at sikre, at alle relevante

deltagere får et reelt tilbud om indflydelse

på projektet.

Styregruppen holdt møde hvert kvartal, men i de

seneste år var det vanskeligt at samle alle medlemmerne.

derfor blev alle referater fra projektgruppens

møder sendt til styregruppen for at sikre den løbende

information om projekterne. Afbuddene betød også at

det var vanskeligt at koordinere projekter, der involverede

mere end én forvaltning.

Projektgruppen

Arbejdet med den helhedsorienterede byfornyelse

blev bygget op om en projektgruppe med repræsentanter

fra Lyngby-Taarbæk Kommune, AKB Lyngby,

Kuben/Byfornyelse danmark A/S og de to rådgivende

arkitekt- og landskabsarkitektfirmaer, der var knyttet

til projektet. det var her idéerne blev udviklet

og projekterne koordineret. projektgruppen har holdt

omkring 60 møder i den forløbne periode.

Arbejdsgrupperne

der blev nedsat et antal arbejdsgrupper for de enkelte

delprojekter med repræsentanter for beboere,

boligselskab, kommune m.fl. Det betød at alle, der

havde interesse i det emne, delprojektet omfattede,

kunne deltage. dermed sikrede man muligheden for

et så bredt beboerengagement som muligt.

Dialogforum

I forbindelse med udarbejdelse af programmet blev

der også nedsat et dialogforum, hvori der deltog repræsentanter

fra AKB Lyngby, afdelingsbestyrelserne,

arbejdsgrupperne, Lyngby-Taarbæk Kommune, lokale

skoler, institutioner, erhverv m.fl. Det var denne gruppe,

der sammen med projektgruppen var med til den

endelige udformning af byfornyelsesprogrammet.

46 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN 47


udvalg

orgANISATorISKe erfArINger

Rådgivernes erfaringer fra procesforløbet

de tekniske rådgivere er koblet til forløbet efter udarbejdelsen

af grundlaget for helhedsplanen og har

derfor umiddelbart kunne gå i gang med at bearbejde

de udvalgte fokusområder. Rådgivernes kontaktflader

har været:

Afdelings- og hovedbestyrelserne

1. Beboerne.

2. projektgruppen

3.

1. Afdelings- og hovedbestyrelserne

Samarbejdet med afdeling- og hovedbestyrelserne har

været positivt. hovedbestyrelsen, organiseret i forretningsudvalget

(fU), har langt hen ad vejen formået

at holde pionerånden. det er af afgørende betydning

for den proces, som i gennemførelsen af en helhedsplan

er meget lang, at der er en kontinuitet i bestyrelsen.

På trods af flere udskiftningen over en næsten

10-års periode er de ledende poster i hovedbestyrelsen

fastholdt og dette har givet været en væsentlig

årsag til den succesfulde gennemførelse.

det har været mærkbart gennem hele forløbet at

hovedbestyrelsen har haft det som en mærkesag at

gennemføre helhedsplanen. Begrundelsen har været

hovedbestyrelsens overbevisning om at en løbende

tilpasning af boligerne og friarelaerne giver et bedre

bomiljø end en laden-stå-til-politik, som giver populære

lave huslejer i en årrække; men som uvægerligt

fører til forslumning og behov for ekstraordinære indsatser,

som det ses i andre boligorganisationer. rettidig

omhu kræver at man er visionær. det har denne

bestyrelse været.

rådgIVerNe

2. Beboerne

Samarbejdet med beboerne i arbejdsgrupperne har

været spændende og lærerigt. helhedsplanens forankring

hos beboerne er en afgørende men svær opgave.

Allerede fra fremlæggelsen af helhedsplanen

har der været en meget synlig negativ gruppe, som

primært har haft til formål at fastholde den hidtidige

situation. den primære bevæggrund har formentlig

været frygten for de økonomiske konsekvenser og sekundært

frygten for de fysiske ændringer. det er reelle

og forståelige bevæggrunde, som har øget kravet

til den åbne og ærlige information.

på trods af informationsindsatsen stod det tidligt i

forløbet klart, at der var behov for en målrettet indsats

for at bringe de beboere med positiv holdning til

projektet frem på banen. det viste sig snart at der

faktisk var en overvejende positiv holdning til projekterne.

holdninger blev synlige på de debat- og aktivitetsdage,

som på grund af et bredere og mere underholdende

budskab, tiltrak en stor del af de beboere,

som ikke deltog i arbejdsgrupperne. Måske kan man

konkludere at deltagere i arbejdsgrupper primært er

beboere, som dels generelt er meget engagerede i de

aktiviteter som foregår i boligforeningen og dels beboere,

som er engagerede modstandere af et givent

projekt. dermed kan det blive meget svært at komme

igennem med nye tiltag, selvom de tydeligt vil være til

gavn for et stort flertal af beboerne. En stor gruppe,

der forholder sig afventende til der bliver præsenteret

et oplæg, ser man ikke i processen. det kan være

unge mennesker, som måske ser sig selv som værende

på gennemrejse, beboere der arbejder meget og

børnefamilier, som ikke føler at de har det fornødne

overskud. for at afprøve ideernes bæredygtighed er

det vigtigt at mobilisere disse mange beboere, som

ikke deltager aktivt i udviklingen, men som meget vel

kan vise sig at være overordentlig positive.

3. Projektgruppen

Arbejdet i projektgruppen har været præget af gensidig

faglig respekt, kreativitet og evne til nytænkning.

projektgruppemøderne har været det forum hvor

ideerne er blevet skabt og, når de var afklaret med

hovedbestyrelsen, det værksted hvor ideerne blev til

realitet.

I en helhedsplan er der mange bolde i luften og det

kræver en klar informationsstrategi at sikre at den

generelle og den specifikke information, som det har

været projekt- og informationsgruppens opgave at

tilvejebringe. projekt- og Informationsgrupperne var

oprindeligt 2 udvalg; på grund af 100% personsammenfald

blev udvalgene i det sidste år af det samlede

forløb slået sammen.

det er vigtigt at medlemmerne i projektgruppen er

ligeværdige suppleanter; har forskellige kompetencer

men er på samme faglige niveau. der tages mange


I en helhedsplan er der mange bolde i

luften og det kræver en klar informationsstrategi

at sikre at den generelle

og den specifikke information, som det

har været projekt- og informationsgruppens

opgave at tilvejebringe.

beslutninger på projektgruppemøderne og for at sikre

fremdriften, er evnen til at sigte det samme mål af

afgørende betydning for at udnytte de økonomiske og

mandskabsmæssige resourcer optimalt. denne projektgruppe

har fra projektets start været usædvanlig

homogen og velfungerende. Set i optikken hos en

teknisk rådgiver betyder det at alle beslutninger er

fremadrettet; når et projekt er igangsat har der altid

været konsensus således at der aldrig har været tvivl

om arbejdsgrundlaget. det betyder at ”omprojektering”

i projektforslagsfaserne, ikke har eksisteret.

48 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN 49


udvalg

orgANISATorISKe erfArINger

orgANISATIoNSBeSTyreLSeN

Som fælles forum for AKB fortunbyens 4 afdelinger

har forretningsudvalget (fU) haft en central og ansvarsfuld

rolle i helhedsplanens tilblivelse og gennemførelse.

Set i bakspejlet har processen været lærerig.

gennemførelsen har været et kompleks af mange delprojekter

og har derfor krævet et stort informationsarbejde,

også internt i bestyrelsen.

de følgende 10 punkter udgør essensen af vore erfaringer

for hvad en bestyrelse skal være fuldstændig

afklaret omkring:

1. Ingen, hverken direktører eller andre, må i ”panikkens

stund” love for meget. Når man selv er

overbevist om fornuften i et projekt kan det være

fristende at give løfter om f.eks. frivillighed, huslejeneutrale

løsninger og lignende. Løfter, som det

senere viser sig, man ikke kan indfri. fremtiden

viser sig ofte at være anderledes end man havde

forudsat. der kan være helt fornuftige grunde til

at forudsætningerne har ændret sig, men det kan

være svært og konfliktfyldt at indrømme at man

ikke kan holde løfterne.

2. Konsekvenserne og reaktionerne fra beboerne.

det er vigtigt at man i alle delprojekter objektivt

vurderer konsekvenserne af forskellige scenarier

og forestiller sig hvilke reaktioner det vil kunne

medføre hos beboerne. det er vigtigt at være ærlig

– både over for sig selv og over for beboerne,

og det er vigtigt både at tænke over hvad der er

godt for den enkelte, her og nu, og hvad der på

sigt er godt for helheden.

3. Vi skal huske at det er ”rigtige menneskers”

hverdag vi griber ind i . ”My home is My Castle”

er egentlig et meget dækkende udtryk for den

ansvarsfulde opgave det er at gennemføre en

helhedsplan i en boligforening, som består af ca.

400 selvstændige fæstninger. det som er økonomisk

overskueligt hos den ene, er en uoverstigelig

barriere hos en anden, og den ene parts åbenhed

over for forandringer og nytænkning kan stå

i skærende kontrast til en anden parts behov for

tryghed og uforanderlighed.

4. Flytningen af beboerne har været i top. der er

behov for stor fleksibilitet når husstande skal flyttes

fra den ene bolig til en anden. et velfungerende

ejendomslederkontor, som tager hånd om

beboerne, hjælper med det praktiske omkring

pakning og kørsel og i øvrigt sørger for at alle aftaler

overholdes, har æren for at de nødvendige

flytninger er forløbet stort set problemløst. Også

samarbejdet med Lyngby-Taarbæk Kommune, som

via byfornyelsesmidlerne har afholdt udgifterne

til flytningerne, har været upåklageligt.

5. Informationsniveauet har været godt. Informationsmidlerne

har været alsidige med jævnlige

beboeraviser, opslag i info-standere, møder og

aktivitetsdage. Alting kan naturligvis gøres bedre;

men det kræver ressourcer og udholdenhed at

gennemføre en 100 % information. I vores projekt

lykkedes det ikke at levere en tilfredsstillende information

i forbindelse med etablering af prøvelejligheden,

hvilket nok må ses som en reaktion

på at vi, på det tidspunkt, ikke orkede at holde

flere informationsmøder. Prøvelejligheden har

heldigvis efterfølgende været velbesøgt ved flere

arrangementer.

6. Tilsagn fra Landsbyggefonden har taget for lang

tid. I forbindelse med godkendelsen af demonstrationsprojektet

har sagsbehandlingen taget

meget lang tid. det skyldes dels at Landsbyggefonden

ikke var afklaret om igangsættelsen af

demonstrationsprojekterne, og dels at vores egen

beregning af de fremtidige huslejer blev trukket

i langdrag. Årsagen til det sidste udsagn skal findes

dels hos vores egen administration og dels i

Lyngby-Taarbæk Kommune, som har været behjælpelige

med beregning af de individuelle boligtilskud.

erfaringen er at man bør sikre sig at

der er etableret en organisation, som målrettet

arbejder for tilvejebringelse af de økonomiske

beslutningsgrundlag.

7. Økonomi skal ind tidligere i projektet. Noget

som virkelig kan skabe bekymring hos beboerne

er usikkerheden for de økonomiske konsekvenser.

det er vigtigt at der fra projektets start, et budget

for delprojekterne og et tilhørende sæt bud-

getmæssige forudsætninger. Budgetterne skal primært

bruges internt i beslutningen om hvorvidt

et delprojekt kan få opbakning hos beboerne, og

sekundært som arbejdsredskab i arbejdsgrupper

med interesserede beboere.

8. Samarbejdet med LTK, arkitekt og administration

har været fin. Samarbejdet med rådgiverne

har været meget positivt. ejendomskontoret, de

tekniske rådgivere, Kommunen samt administrationsselskabet,

som alle har været repræsenteret

i projektgruppen, har været et velfungerende

og kreativt team, der samtidig har været en god

sparringspartner for forretningsudvalget og afdelingsbestyrelserne.

9. Projektet har taget alt for lang tid – bestyrelsen

har haft udskiftninger, og så skal der samles op.

Næsten 10 år er der gået siden det første initiativ

blev taget. I 1999 blev der afholdt et fU-møde,

hvor emnet var hvordan man kunne fastholde

AKB fortunbyen som en attraktiv boligforening.

Udgangspunktet var Boligministeriets rapport om

50’er-boligen. I 2003 godkendes programmet for


Set i bakspejlet har processen været

lærerig. Gennemførelsen har været et

kompleks af mange delprojekter og har

derfor krævet et stort informationsarbejde,

også internt i bestyrelsen.

den helhedsorienterede byfornyelse. 6 år efter

starten foreligger Idekataloget i maj 2005 og forskellige

friareal projekter pågår som det første

synlige bevis på ambitionerne. først i 2007 kommer

der rigtig gang i projekterne og nu er der til

gengæld travlhed med færdiggørelse af butikshuset,

igangsætning af demonstrationsprojekt,

prøvelejlighed og flere friarealprojekter bl.a. revitalisering

af Løveparken i rækkehusene. det er

generelt svært at fastholde beoernes engagement

i udviklingsprojekter; men det er også svært at

fastholde bestyrelsernes engagement i projekter

med så lang løbetid, som vi har haft.

10. Vi mener det er den rigtige løsning for at bevare

området som et attraktivt sted også i fremtiden.

det er med en rimelig stolthed at vi nu kan betragte

resultatet af den indsats der er gjort. glæden

over det færdige produkt overskygger jo altid

trængslerne i den sidste ende. derfor er det vigtigt

at skue tilbage og vægte fordele og ulemper.

Vi håber at de kan være til gavn for andre, der

står overfor at starte en tilsvarende proces.”

50 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN 51


perspektiver

freMTIdSpLANer for forTUNByeN

Arbejdet med planlægning og gennemførelse af helhedsplanen

for AKB fortunbyen har pågået siden

1999. der er nu grundlagt nogle principper, således at

arbejdet kan fortsættes i de kommende år.

FOKUSOMRÅDE 1:

Helhedsplanen for friarealerne

de forsøg med beplantninger, anlæg og belysning, som

er gennemført i forsøgsperioden skal nu have tid til at

rodfæste; fysisk skal arealerne ind i en god vækst, så

det er muligt at bedømme arealerne som fornyere af

det oprindelige parkanlæg af høj kvalitet, og oplevelsesmæssigt

skal beboerne over en længere periode

fornemme om de tiltag som er gjort med belysning,

nye skurforhold, stianlæg m.m.,virker efter hensigten

og indgår som naturlige elementer, der kan udbredes

til hele bebyggelsen

de planlagte og foreslåede nye legepladsområder er

opgaver som skal løses i de kommende år.

FOKUSOMRÅDE 2:

Støj og trafik

forsøget med etablering af en støjskærm langs Klampenborgvej

har været en stor succes. effekten har

de 7 foKUSoMråder

været tydelig og udformningen har givet et grønt tilskud

til Klampenborgvej; men især til det haverum

som er skabt bag skærmen.

Løsningen vil være til inspiration for andre lokaliteter

i boligselskabet men også for andre boligområder, der

generes af trafikstøj.

FOKUSOMRÅDE 3:

Pladsdannelse på Lyngbygårdsvej

pladsdannelse på Lyngbygårdsvej var oprindeligt koncentreret

om den såkaldte robinie-plads, som har

navn efter de træsorter som omgiver et på nuværende

tidspunkt ikke defineret stykke af Lyngbygårdsvej.

etableringen pågår ved afrapporteringens afslutning

og pladsen vil i den endelige udgave fremstå som et

accentueret areal med tydelige funktioner som et trafikregulerende

element.

oveni dette er det glædeligt at Lyngby-Taarbæk Kommune

i krydset Lyngbygårdsvej – Lundtoftegårdsvej

har besluttet at etablere et nyt helleanlæg (ramblaen),

som ud over at regulere trafikken i krydset også

vil tilføre den ende af Lyngbygårdsvej en del grønne

træer, som vil understrege fortunbyens parkkarakter.

det samlede projekt vil være til stor glæde for beboerne

i området og til inspiration for andre bebyggelser.

FOKUSOMRÅDE 4:

Forbedring af 50’er-boligen

Som grundlag for den fortsatte ombygning af boligerne

udgør idékataloget og de udarbejdede scenarier et

attraktivt arbejdsredskab. der er tale om arbejdsredskaber

og ideer som rækker langt ud i fremtiden og

som katalysator behøver ønske og økonomi.

Til brug for beoernes individuelle planlægning af de

fremtidige boligønsker har fU igangsat udarbejdelsen

af ”Telefonbogen”. der er tale om et opslagsværk

hvor det for hver enkelt bolig i etagehusene er muligt

at se hvorledes denne bolig indgår i den samlede strategi

– fU-scenariet.

Aktive beboere, som gerne ser at deres varierende boligbehov

løses i fortunbyen, kan benytte kataloget til

at drøfte med naboerne om der er generel interesse

for at igangsætte ændringer, eller finde de områder i

bebyggelsen hvor der på sigt er mulighed for at netop

deres boligbehov kan dækkes.

opslagsværket er et godt redskab til at holde interessen

levende, for en stadig udvikling af boligkvaliteten

i fortunbyen.

herudover er såvel prøvelejligheden som demonstrationsprojektet

gode inspirerende eksempler på hvorledes

man kan tilvejebringe nye kvaliteter, som ikke

tidligere fandtes i AKB fortunbyen.

FOKUSOMRÅDE 5:

Hallerne ved Lyngby Boligselskab

det lykkedes ikke at skabe interesse for en udnyttelse

af overdækningen på parkeringsbygningen. Samspillet

mellem nedskæringerne i de kommunale budgetter

og det ikke tilstedeværende samarbejde mellem

boligselskaberne har medført at et meget visionært


projekt ikke har kunnet realiseres.

Det samlede projekt vil være til stor

glæde for beboerne i området og til inspiration

for andre bebyggelser.

Materialet, og det udarbejdede skitseprojekt, indgår

i helhedsplanen til inspiration for kommende bestyrelser

eller initiativtagere, og det er projektgruppens

håb at der i fremtiden viser sig en mulighed for en

realisering.

FOKUSOMRÅDE 6 og 7:

Beboerlokaler og Skæve eksistenser

disse 2 fokusområder er lagt sammen i forslaget til

Kulturcafeen. der foreligger, som resultatet af helhedsplanen,

et projektforslag til en tilbygning til det

eksisterende beboerhus. Tilbygningen er foreslået udført

som et passivhus og vil således være et energirigtigt

projekt i den nuværende klimadebat. projektet

vil således kunne give en AKB fortunbyen en klimaprofil,

som bl.a. vil kunne tiltrække opmærksomhed

fra fonde og statslige tilskudsordninger til andre projekter

i AKB fortunbyen, ligesom det naturligvis vil

skabe en god udlejningsprofil i fremtiden, hvor fokus

på energibesparelse og bæredygtighed må forventes

at blive skærpet.

projektet nyder desværre ikke interesse hos den siddende

bestyrelse i Afd. Midtbyen, hvor projektet er

planlagt placeret, og det må således, indtil der evt.

skiftes holdning i bestyrelsen, betragtes som et velkvalificeret

bud på en grøn profil.

det er dog ønskeligt at projektets realisering vil kunne

ske i en ikke for fjern fremtid.

52 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN 53


opsummering

eN KroNoLogISK oVerSIgT

AKTIVITeTer I forBINdeLSe Med heLhedSpLANeN

13. marts 1999: forretningsudvalget (fU) holder seminar

om 50’er-boligens fremtid og hvordan dette får

indflydelse på bebyggelserne i Boligselskabet AKB,

Lyngby.

December 1999: FU tager på udflugt med Triarc Arkitekter

til gravervænget/Møllerlodden for at kigge på

sammenlagte boliger.

31. marts 2001: fU fastlægger målsætningen for

den boligorganisationen og forvaltningsrevision bliver

drøftet.

11. august 2001: fU tager på inspirationstur for at

kigge på forskellige boligtyper i København.

Efterår 2001: fU tager på seminar til Malmö, hvor der

afholdes Bo01 udstilling omkring fremtidens bolig.

Forår 2002: Boligselskabet AKB, Lyngby og Lyngby-

Taarbæk Kommune søger om støtte til et helhedsorienteret

byfornyelsesprojekt i en del af fortunbyen.

erhvervs- og Boligstyrelsen reserverer 10 millioner

kroner til projektet.

20. april 2002: fU holder seminar om projekt himmelrum

og kigger på taglejligheder.

Den 1. oktober 2002: Informationsmøde i Kulturhuset

– information til beboerne om, hvad helhedsorienteret

byfornyelse går ud på.

Den 26. november 2002: Informationsmøde, hvor resultaterne

af brugerundersøgelsen bliver kommunikeret

ud til beboerne.

Den 31. marts 2003: Kommunalbestyrelsen godkender

programmet for den helhedsorienterede byfornyelse.

Den 1. april 2003: programmet for helhedsplanen

indsendes til erhvervs-og Boligstyrelsen, som senere

godkender programmet.

Den 28. oktober 2003: Informationsmøde, hvor beboerne

informeres om programmet for helhedsplanen.

Den 18. maj 2004: debatarrangement med Jesper Bo

Jensen, der holder oplæg om fremtidens boligbehov.

Den 21. august 2004: Udstillings- og aktivitetsdag

med information om planerne for byfornyelse, ponyridning,

skattejagt, skateboardopvisning og blomsteruddeling.

Den 28. maj 2005: Informationsmødet den 6. juni

planlægges på et seminar, der ledes af Jesper Troels

Jensen fra rhetor.

Den 6. juni 2005: Informationsmøde, hvor idékatalogerne

til modernisering af 50’er-boligen og forbedring

af friarealerne præsenteres.

Den 1. april 2006: Seminar til Vesthavnen i Malmö,

hvor fU bl.a. kigger på væksthus, Turning Torso m.v.

Den 6. maj 2006: fU samles for at diskutere den

overordnede kommunikationsstrategi over for beboerne

i forbindelse med demonstrationsprojektet og

moderniseringen af 50’er-boligen.

2004: Statoil tanken renoveres

Efterår 2005: Stien ved Statoil-tanken renoveres. Stien

bliver belagt med kinesiske granitsten, der bliver

opsat pullertlamper, og der opsættes bomme.

Januar 2006: Støjskærm langs Klampenborgvej opsættes.

der plantes vedbend/slyng-planter op ad

skærmen. Støjdæmpende asfalt bliver lagt på Klampenborgvej.

April 2006: den første prototype på fortunby skuret

bliver opstillet i fortun Midtby.

Maj 2006: friarealerne omkring højhuset beplantes

jf. helhedsplanen.


Blot for at minde os selv om, hvor langt

vi er nået i byfornyelsesprocessen, har

vi lavet denne lille historiske oversigt

Maj 2007: Løveparken i rækkehuskvarteret bliver

omlagt

December 2007: etablering af en prøvelejlighed i

plovvej 5 igangsættes

Marts 2008: prøvelejligheden er færdig og møbleres

så den er klar til fremvisning.

31. maj 2008: Aktivitetsdag i fortunbyen. Borgmesteren

indvier prøvelejligheden, frederiksberg garden

spiller, showroom og prøvelejlighed åbnes for

publikum.

Juni 2008: ombygningen af butikshuset samt etablering

af det nye parkeringsanlæg bag butikscentret

igangsættes. Det ombyggede butikscenter afleveres

fra entreprenøren i december 2008 og anlægsarbejdet

afsluttes i juni 2009.

August 2008: ombygningsarbejdet i forbindelse med

demonstrationsprojekt starter. Byggeriet afsluttes i

sommeren 2009.

Februar 2009: projektforslaget til Kulturcafeen er

færdigt

Marts 2009: etablering rubiniepladsen igangsættes

April 2009: Skure og niveaufri adgang ved prøvelejligheden

er færdig.

13. juni 2009: Aktivitetsdag. Den officielle afslutning

af arbejdet med helhedsplanen.

54 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN 55


netværk

SAMArBeJdSpArTNere

AKB, Lyngby:

preben Sørensen - ejendomsleder

Signe Juul - informationsmedarbejder

Britta pedersen - organisationsbestyrelsesformand

Lyngby-Taarbæk Kommune

palle Kaustrup - specialkonsulent

KAB

John Bredahl - projektleder

KUBeN Management

Jacob Klint - chefkonsulent

Jens Clemmensen - arkitekt

Maj Britt Søballe - arkitekt

Lassen Landskab:

Carsten Lassen - partner

Kristian Vilstrup - landskabsarkitekt

Triarc Arkitekter:

ove hedebo pedersen - partner

Cecilie haavardsholm - sagsarkitekt

Joachim Bergh - sagsarkitekt

Styregruppen:

Styregruppen har gennem tiden haft følgende medlemmer,

hvoraf nogle har afløst hinanden:

henning Andersen - direktør, AKB

per yderholm - byggechef, AKB

flemming Lind - forretningsfører, KAB

John Bredahl - arkitekt, AKB

Niels Andersen - direktør, Byfornyelse

danmark/Kuben

henrik damm - sekretariatschef, Økonomisk

forvaltning

ole Bruun Nielsen - kontorchef, Økonomisk

forvaltning

erik høiler - kontorchef, Socialforvaltningen

Birgit Sørensen - stadsbibliotekar, Biblioteksvæsenet

poul Andersen - skoledirektør, Skole- og fritidsforvaltningen

Torben Carlsen - vicedirektør, Børne- og fritidsforvaltningen

Bjarne holm Marcussen - teknisk direktør, Teknisk forvaltning

herudover har

Maj Britt Søballe - arkitekt, Byfornyelse danmark

Jens Clemmensen - arkitekt, Byfornyelse danmark/

Kuben

Jakob Klint - chefkonsulent, Byfornyelse danmark/

Kuben

palle Kaustrup - specialkonsulent og arkitekt, Teknisk

forvaltning

været tilknyttet styregruppen.

LyNgBy-

TAArBæK

KoMMUNe

56 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN 57


oVerSIgTSKorT oVer forTUNByeN

oMråde for deN heLhedSorIeNTerede

ByforNyeLSe I forTUNByeN

robiniepladsen

rondellen

eTAgehUSeNe

KoMMUNeNS eJeNdoMMe

LyNgBygårdSVeJ

KLAMpeNBorgVeJ

Kornagervej

eTAgehUSeNe

beboerlokaler/

kulturkaféen

prøvelejligheden

demonstrationsprojektet

forTUN

MIdTBy

Løveparken

hallerne

friarealsløsning,

beplantning

ræKKehUSeNe

hØJhUSeT

LUNdTofTegårdSVeJ

butikscenter

stiforbindelse

tankstation

fortunskuret

58 AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN AfrApporTerINg Af heLhedSpLAN

59

støjskærm


A KB

LyngBy

2009

More magazines by this user
Similar magazines