kontakt Personalia Fagligt eleverne Musikken ... - Ollerup Efterskole

ollemus.dk

kontakt Personalia Fagligt eleverne Musikken ... - Ollerup Efterskole

om skolen

Musikken

eleverne

Fagligt

Personalia

kontakt

oLLeruP

eFterskoLe

sANg & Musik


om skolen

Musikken

eleverne

Fagligt

Personalia

kontakt

redaktion:

Birthe Andersen, lærer

Jonas Herløv Rasmussen, lærer

Jesper Vognsgaard, forstander

Mie Bendrup, bestyrelsesformand


Forord

Jesper Vognsgaard, forstander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Formanden har ordet

Mie Bendrup, bestyrelsesformand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Brochure

Velkommen til ollerup efterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-14

ÅrsskriFt 2008/2009

tid til at se tilbage

Uddrag fra afslutningstalen 27/6 2009, Jesper Vognsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

et efterskoleophold

Essay af Nikolaj Bruus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Mit hjerte ligger i ollerup

Kirstine Gaard Weis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

et godt publikum

Martin Seeberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Nytårshilsen fra elevforeningen

Lars Levinsen og Kristian Bach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Facts om ollerup efterskoles elevforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Blå sekunder af evighed

Povl Chr . Balslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Med sæl og hval på menuen

Anne Louise Haaber Hassing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Vemodigt farvel – for tredje gang

Karin Andersen og Keld Nilsson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Bestyrelsesmedlem og forældre

Sigrid Wemmelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

rock´n roll sunset

Agnar Ellebye . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Flygelfond

Jesper Vognsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

10 nyrenoverede værelser på a-mol

Interview med Niels Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Plakat fra musical – Babelstårnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Mit år på ollerup efterskole

Barbara Rasthøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

et uforligneligt år

Jakob Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Danmarksindsamlingen 2009

Michel Poulsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Læring for livet

Jonas Herløv Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

At få fyldt på

Mette Balslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

elever 2008/2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Foto – elevfoto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Nye lærere (portrætter)

Britta Kold og Jeppe Dandanell Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Personalesituationen

Birthe Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Personaleoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Dagbogen

Jesper Vognsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

tak til sponsorer og samarbejdspartnere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Vi ses på På ollerup efterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60


om skolen

FororD

Jesper Vognsgaard, forstander

Musikken

eleverne

Kære læser! Du sidder nu med Ollerup Efterskoles årsskrift 2008/2009

og skolens brochure for 2010 og fremefter . Nærværende skrift ser både

tilbage på det forgangne skoleår og frem mod kommende skoleår .

Vi har sammensat årets skrift med artikler og billeder fra skoleåret

2008/2009, artikler om livet på Ollerup Efterskole lige nu samt en præsentation

af de tilbud, som vi tilbyder for kommende elever .

Ollerup Efterskole kan bedst karakteriseres som et sted båret af engagement

og en lyst til at ville hinanden . Vi vægter det personlige nærvær . Vi

tror på, at begreber som fællesskab og individualitet styrker og udvikler

den enkeltes personlighed . Der er højt til loftet og plads til alle – blot

man spiller med, lever med og deltager i livet her på skolen .

Vi er en skole for livet . Det betyder, at vi på Ollerup Efterskole meget

gerne vil give mange informationer og meget viden fra os . Men ideen

med al den viden skal være at skabe borgere i et visdomssamfund . Vi har

ganske enkelt ambitioner, der er rækker ud over tidens mantra om, at vi

alle lever i et videnssamfund . Viden er baseret på mange informationer,

mens visdom kan karakteriseres som evnen til at bruge denne viden – til

at leve et godt liv .

Fagligt

Personalia

kontakt

Modsat tidens mange flygtige, midlertidige og virtuelle fællesskaber

på Internettet arbejder vi til stadighed på at leve op til det forpligtende

fællesskab, hvor alle er deltagende . Det forpligtende fællesskab er ofte

yderst givende men samtidig særdeles krævende, da man i et sådant

både er afhængig af og forpligtet på hinanden . Vi må aldrig miste troen

på, at de virkelige og nære relationer er dem, vi lever af som mennesker

i kød og blod .

Med disse indledende betragtninger om vores skolesyn håber jeg, at

alle læsere vil finde både spændende, informativ og overraskende læsning

i årets skrift .

God læselyst og velkommen på Ollerup Efterskole!


NytÅrshiLseN FrA BestyreLseN

Mie Bendrup, bestyrelsesformand

Endnu et år er gået, og det er tid til at sende en hilsen fra skolens bestyrelse

til alle skolens støtter, medarbejdere, samarbejdspartnere og gode

venner .

Årsskriftet giver altid anledning til eftertanke . Hvad skete der egentlig i

det forgangne år . Var det udelukkende positivt alt det, vi oplevede eller

sneg der sig en dråbe malurt i bægeret?

Når vi nu ser tilbage på 2009, må vi sige, at det var et utrolig positivt år

for bestyrelsen . Vi oplevede et år, hvor de allerfl este ting bare gik godt .

Hvor økonomien viste stabilitet og fremgang, hvor medarbejderne fi k

ønsker om videreuddannelse opfyldt, hvor forbedringer i køkkenet blev

realiseret, hvor der blev taget hul på renovering af undervisningslokaler

og elevværelser, hvor pædagogiske forbedringer i form af f . eks . Smartboards

i alle klasselokaler blev en realitet, og hvor andre forbedringer og

nye tiltag blev planlagt eller sat i værk . Det er ikke ofte, at man i bestyrelsen

kan opleve så positivt et år . Glædeligt er det, at det hele ser ud til at

fortsætte på bedste vis i det nye år .

Når alle disse ting kan nævnes, er det selvfølgelig fordi, vi har haft en

fl ok dejlige elever, en gruppe positive forældre samt dygtige, stabile og

engagerede medarbejdere, som sammen har gjort det muligt at opnå

disse gode resultater .

Fra bestyrelsen sendes en varm hilsen med tak for det forgangne år og

fælles gode ønsker for de kommende .


om skolen

Musikken

VeLkoMMeN tiL oLLeruP eFterskoLe

eleverne

At skulle præsentere et levende sted som Ollerup Efterskole i en kort

tekst og med få billeder er en vanskelig sag . Der sker ganske enkelt så

meget - og hele tiden . Nærværende årsskrift er derfor mest af alt en appetitvækker

i form af korte beskrivelser og udvalgte billeder . Det er intentionen,

at læsere af dette skrift vil søge mod www .ollemus .dk, hvor

der er meget mere at læse . På vores hjemmeside kan man finde mange

oplysninger om Ollerup Efterskole, om musikken, om de boglige fag, om

kostpolitikken – og ikke mindst supplere med visuelle indtryk fra det

store og stadig voksende billedgalleri .

oLLeruP eFterskoLe

Skolen ligger smukt i det sydfynske landskab 6 km vest for Svendborg

og med få hundrede meter til Ollerup by . Med Gymnastikhøjskolen i Ollerup,

Den Frie Lærerskole og Ollerup Friskole som nære naboer er skolen

en del at det store skolefællesskab i byen .

Skolen er indrettet i den tidligere håndværkerskole fra 1932, og de gamle

bygninger, den smukke park og den storslåede udsigt fra spisesalen

mod Egebjerg Bakker er en ideel ramme om en efterskolehverdag .

BygNiNgerNe

Ollerup Efterskole har til huse i den flotte nyklassicistiske bygning tegnet

af den anerkendt arkitekt Ejnar Mindedal Rasmussen i 1932 . Elevernes

værelser er placeret på både første og anden sal . De fleste værelser

er 2-mands værelser, men der er også værelser med plads til 3 og 4

elever . Nogle værelser har eget bad og toilet, mens andre har tilknyttet

toilet- og badefaciliteter på gangene . I skoleåret 2009/2010 har vi igangsat

en større renovering af en del af de ældste værelser, så disse herefter

fremtræder istandsatte og meget indbydende .

Fagligt

Personalia

kontakt

Spisesalen med den enestående panoramaudsigt over Egebjerg bakker

er bygget til i 1990 . Skolens køkken er placeret under spisesalen .

Vest for hovedbygningen ligger den nye elevfløj, Forstærkeren . Denne

blev også opført i 1990 og indeholder 23 elevværelser - alle 2-mandsværelser

.

I 2008 tog vi et stort og totalrenoveret naturfagslokale i brug . Dette benyttes

til såvel teoriundervisning og diverse forsøg – men også som en

lille biograf, da der er monteret en storskærm og mulighed for mørklægning

.

I 2009 har vi taget endnu en nybygning i brug . Musikhuset, der er placeret

nord for Forstærkeren, indeholder 4 nye og topmoderne øvelokaler .

I hovedbygningen findes det femte fuldt instrumenterede øvelokale . Vi

er meget glade og meget stolte over, at vi nu råder over fem meget indbydende

øvelokaler samt et fuldt professionelt studie, hvor akustikken

er i top . Hertil kommer at man udenfor undervisningstid kan øve på ikke

mindre end 8 flygler/klaverer i skolens øvrige undervisningslokaler .

grøNNe AreALer

Omkring skolen ligger en stor park anlagt i 1939 . Med sine smukke bøgehække

og mange kroge er parken et væsentligt rekreativt område i

forårs- og sommermånederne . Også i den kolde tid af året udnyttes parkens

kvaliteter, når eleverne gerne vil mærke årstiden .

I skoleårets sidste weekend er parken en ideel ramme om årets sidste

store arrangement - festivalen . Med to scener, mad- og underholdningsboder

samt teltplads er der mulighed for at skabe den rigtige festivalstemning

.


I tilknytning til parken ligger fodboldbanen, som bruges i idrætstimerne

om sommeren, og som også benyttes fl ittigt af eleverne i fritiden .

I et hjørne af parken ligger skolens friluftsplads, som sammen med et

indendørsværksted er ramme om faget friluftsliv . Pladsen har bl .a . en

nyanlagt bålplads, som også ofte benyttes på de gode aftener .

uNDerVisNiNgeN

Ollerup Efterskole udbyder højt kvalifi ceret undervisning i såvel boglige

fag – som i musiske fag . Her følger en introduktion undervisningen

Ollerup Efterskole . Du kan læse meget mere på vores hjemmeside:

www .ollemus .dk .

Boglige fag

Ollerup Efterskole er dansk, engelsk, matematik, idræt, kor, musikteori,

fortælletimer og fællessang obligatoriske fag . For elever i 9 . klasse er

fysik, tysk/fransk, biologi, geografi , samfundsfag, kristendomskundskab,

historie og samfundsfag også obligatoriske fag .

Elever i 10 . klasse kan vælge fysik samt tysk eller fransk . Franskundervisning

forudsætter mindst 2 års forudgående undervisning i faget .

Undervisningen i ”de almindelige skolefag” forbereder eleverne til folkeskolens

afgangsprøve og 10 . klasseprøven, og den foregår klassedelt

med ca . 22-23 elever i hver af de 5 klasser . Vores trådløse Internet er velfungerende

og hurtigt, ligesom der nyligt er monteret Smartboards i

alle klasseværelser . Vi opfordrer alle elever til at medbringe en bærebar

computer .

Fællesfag

I skolens fagudbud optræder tre fag som obligatoriske fællesfag: fortælletime,

idræt og fællessang . Fælles for de tre fag er, at alle eleverne har

fagene samtidig, og at der ikke er afsluttende prøver .


om skolen

MusikLiVet

Musikken

eleverne

Sang og musik har en central placering i skolens hverdag . Der spilles og

synges inden for mange musikgenrer - klassisk, rytmisk, folkemusik - og

vi forventer, at alle elever har lyst til at være med til at udforske det musikalske

univers . Vi tilbyder en lang række musikfag indenfor individuel

undervisning, sammenspil, musikteori og fælleskor .

Fælleskor, sammenspil/sang og musikteori er obligatoriske fag . Derudover

er der mulighed for at vælge mellem en række forskellige musikalske

valgfag .

instrumentalundervisning

Alle elever modtager individuel undervisning i sang eller på et instrument

i ca . ½ lektion pr . uge i almindelige undervisningsuger . Undervisningen

foregår samtidig med den boglige undervisning . Det betyder, at

eleverne er væk fra de almindelige skolefag i den tid, instrumentalundervisningen

varer . Der gives kun undervisning i ét instrument . Instrumentvalget

foretages før skoleårets start .

Instrumentalundervisningen varetages dels af skolens faste musiklærere,

dels af velkvalificerede timelærere fra det fynske musikliv .

Formålet med den individuelle undervisning er:

• at udvikle elevernes tekniske niveau og færdigheder indenfor nodelæsning,

becifring, lyd og klang

• at udvikle og fremme elevernes musikalitet samt evnen til at indgå i

forskellige musikalske sammenhænge

• at hjælpe eleverne med at lære de stemmer, de spiller på deres sammenspilshold

• at give eleverne oplevelse af fordybelse og koncentration

sammenspil

Sammenspilsholdene tager udgangspunkt i de instrumentale færdigheder,

eleverne har, når de kommer . Vi bestræber os på at gøre

sammenspilstilbuddet så alsidigt som muligt - dvs . med tilbud om

node- og improvisationsmusik, klassisk musik, forskellige former for ryt-

Fagligt

Personalia

misk musik – bl .a . bigband og folkemusik . Hertil kommer et

nyt fag: musik og børn, hvor eleverne har mulighed for at

prøve kræfter med musikpædagogisk arbejde .

Formålet med sammenspilsundervisningen er:

• at give eleverne glæde ved sammenspil

• at give eleverne musikalske udfordringer og moti-

vation for videre indlæring på det enkelte instru-

ment

• at lade eleverne opleve de elementer, som et

band, en gruppe eller et orkester består af

• at lære eleverne om processen med at skabe

et nummer, indøve det og præsentere det

ved en koncert – herunder den nødvendige

disciplin og gensidige respekt

• at opbygge et repertoire, så sammenspilshol-

dene tilsammen kan få musikken til at fylde

meget i skolens hverdag

kontakt


Fælleskor

Fælleskoret er skolens musikalske fl agskib med 114 begejstrede stemmer

. Deltagelse er obligatorisk . Koret ledes af skolens to dirigenter og

har et repertoire, der spænder vidt fra klassisk til rytmisk – a capella og

akkompagneret .

Der er prøver i fælleskoret i to timer om ugen i alle

almindelige uger . Hertil kommer en del ekstraprøver

op til koncerter . Koret giver en række

koncerter i lokalområdet, rundt i Danmark

samt på skolens turne til udlandet .

Musikteori

Musikteori er et obligatorisk fag, der optræder

to gange på ugeskemaet .

Målet med teoriundervisningen er:

• at give eleverne et generelt kendskab til musikteoriens

ideer og grundprincipper

• at opnå indsigt i fagets betydning og muligheder

som hjælpemiddel i elevernes eventuelle

fremtidige musik virke

• at udvikle eleverne indenfor bl .a . rytmelære og

pulstræning, noder, intervaller, skalaer, trinanalyse,

funk tionsanalyse, becifringslære samt

de mest almindelige musikudtryk

Musikken fylder meget på ollerup efterskole

Musikken fylder også meget i skoleårets temaer og projekter som f .eks .

de kreative temadage, musical, nytårskoncert, bevægelsesshow, turné

og festival .

Når man samler over 114 unge mennesker, som har en fælles interesse

omkring musik, kommer dette også til at sætte et afgørende præg på

fritidslivet på skolen . Eleverne fi nder sammen i musikalske grupper af

forskellig art, og de giver på den måde hinanden gode oplevelser og

erfaringer .


om skolen Musikken eleverne Fagligt Personalia

kontakt

VærDigruNDLAg

Musikglæden er centrum i et nutidigt skolemiljø, som tager afsæt i den

danske efterskoletradition og det Grundtvig-Koldske skolesyn .

Det personlige nærvær er kerneenergien i det samspil mellem fællesskab

og individualitet, som styrker og udvikler den enkeltes personlighed

– herunder evnen til at indgå i fællesskaber .

Samværet bygger på tillid, ansvar og aktiv deltagelse i efterskolelivet

samt på fagligt engagement og interesse for sang og musik .

hVerDAgeN

I hverdagen bestræber vi os på at omsætte skolens værdigrundlag til

praksis . Med det personlige nærvær som omdrejningspunkt i både samværet

og undervisningen skaber vi forudsætningerne for, at vi kan vise

tillid, og eleverne kan påtage sig ansvar for sig selv og fællesskabet .

en dag på ollerup efterskole

Eleverne har selv ansvaret for at stå op om morgenen . Efter morgenmaden

er der morgensamling med fællessang . Såvel formiddag som eftermiddag

deles i to undervisningsmoduler, hvor der i pauserne serveres

forfriskning . Efter aftensmaden er der rengøring på skolens

områder og derefter stilletime, hvor der læses lektier . Aftenen

er til fri disposition, hvis der ikke er arrangement

som f .eks . koncert eller foredrag . Der kan øves, spilles,

snakkes, drikkes te osv . Ved sengetid går tilsynslærerne

rundt og siger godnat .

kontaktgrupper

Eleverne opdeles i kontaktgrupper på 7-9 personer .

Hver gruppe har tilknyttet en lærer . En gang om

ugen mødes kontaktgrupperne med deres lærer,

og her drøftes stort og småt vedrørende skolens

hverdag og elevernes personlige trivsel . Efter kontaktgruppemødet

er der fællesmøde, hvor emner

af fælles interesse på demokratisk vis kan tages op

til drøftelse . Eleverne og læreren planlægger og gennemfører i løbet af

skoleåret forskellige aktiviteter og arrangementer for gruppen .

Praktisk arbejde

Eleverne deltager i det praktiske arbejde omkring madlavning, rengøring

og de forskellige pedelopgaver . Hver elev har således én uge i efteråret

og én i foråret, hvor de er ude af den almindelige undervisning for

at deltage i det praktiske arbejde .

samværsregler

Skolen har få regler, men dem vi har, er væsentlige og må respekteres

af alle . Vi behandler hinanden ordentligt, vi passer på skolens, kammeraternes

og vore egne ting, engagerer os i undervisningen og bidrager hver

især til, at skoleåret bliver så udbytterigt og inspirerende som muligt .

Der er mødepligt til undervisning, måltider og fællesaktiviteter .


VærD At ViDe

kostpolitik (læs mere på www .ollemus .dk)

Skolens køkken laver spændende og veltillavet mad, som også

er indbydende at se på . Vi tilstræber bevidst at undgå halv- og

helfabrikata . Vi bruger økologiske æg samt mælke- og kornprodukter

. Vi følger tidens strømninger uden at glemme de gamle,

traditionelle danske retter . Vi køber lokalt benytter årstidens

grøntsager . Vi tænker på miljøet .

Måltiderne sammensættes ud fra ernæringsmæssige og sundhedsmæssige

hensyn . Vi vil gerne være med til at øge elevernes bevidsthed

om sund mad . Vi serverer henholdsvis kødretter, vegetariske retter

eller diætretter, hvis helbredet kræver dette .

Elever der ønsker vegetarkost på skolen, skal meddele dette inden skoleåret

begynder . Det er muligt at konvertere efter juleferien .

Elever med behov for særlig diætkost skal ligeledes meddele dette inden

skoleåret begynder - evt . sammen med udtalelse fra lægen eller

behandler .

rygepolitik

Vi arbejder for et røgfrit miljø . Rygere skal afl evere tilladelse fra forældrene

– før skoleåret begynder . Er du ryger, skal du vide, at du bliver

henvist til at dyrke din last i et udendørs rygeskur – og så skal du i øvrigt

også vide, at vi gerne vil hjælpe dig til at holde op .

Alkoholpolitik

Øl, vin, spiritus og enhver form for euforiserende stoff er må ikke besiddes

eller indtages under opholdet på skolen og på rejse til og fra skolen .

Overtrædelse af denne regel medfører øjeblikkelig bortvisning .

elevbank

Det er muligt at overføre penge via homebanking til skolens konto,

hvorefter den enkelte elev kan hæve kontanter hos kontorpersonalet .

Det er selvfølgelig også muligt for den enkelte elev at deponere sine

penge i skolens elevbank .

Livet efter efterskolen – studievejledning

Eleverne vil under opholdet på skolen blive orienteret om de skole- og

uddannelsesmuligheder, som de kan vælge efter opholdet . Den generelle

vejledning ledsages af individuel vejledning .

skolekredsen

Skolekredsen er skolens øverste myndighed . På den årlige generalforsamling

i april vælger den repræsentanter til bestyrelsen, som har det

overordnede ansvar for skolens drift . Alle med interesse for skolen kan

melde sig ind i skolekredsen .

Skolekredsen har godt 220 medlemmer og består hovedsagligt af lokale

borgere, som interesserer sig for og gerne vil støtte skolen samt forældre

og andre pårørende til nuværende, tidligere og kommende elever .

Medlemskab tegnes ved henvendelse til skolens kontor . Kontingentet

udgør kr . 50 pr . person pr . år .

Alle medlemmer modtager skolebladet, Akkorden, som udkommer fl ere

gange i løbet af skoleåret

samt skolens årsskrift .


om skolen

Årets gANg

Musikken

eleverne

introuge

Den første uge, eleverne er på skolen, bruges til præsentation af skolen,

og til at alle kan lære hinanden og skolen forskellige rutiner at kende .

Kontaktlærerne har samtaler med hver enkelt elev om valg af undervisnings-niveau

og valgfag . Musiklærerne snakker med hver enkelt elev

om ønsker og forventninger til skoleårets musikalske del .

Fagligt

Personalia

kontakt

Musical

Skolens musikdramatiske projekt er placeret i november . Vi skaber vores

egen forestilling og lægger vægt på, at eleverne er centralt placerede i

processen - både i idéfasen og når det hele omsættes til levende musikteater

- som skuespillere, sceneteknikere, musikere etc .

Musikturné

Turnéen er en af årets helt store begivenheder, hvor hele skolen tager af

sted for at give koncerter i ind- eller udland . I turen indgår sight-seeing

i de egne, vi besøger .

Weekender

De fleste af årets weekender kan eleverne selv vælge, om de vil rejse

hjem eller blive på skolen . Vi opfordrer til, at man i så mange weekender

som muligt bliver på skolen og gør sig til en del af den specielle weekendstemning

.

Fordelt over skoleåret ligger nogle weekender, hvor alle skal blive på

skolen . Der vil i disse weekender være planlagt forskellige aktiviteter,

som forbereder eller ligger i forlængelse af skolens undervisning, f .eks .

når der øves op til store koncerter .

Et antal af årets weekender er forlængede, så eleverne også har fri fredag

eller mandag . Skolen opfordrer til at henlægge besøg hos læge,

tandlæge og lignende til disse dage .

Nytårskoncerter

Forberedelsen foregår i musikdage op til koncerterne, som finder sted i

den lokale kirke og i en af kirkerne i Svendborg .

selvvalgt opgave

Opgaven giver eleverne mulighed for at arbejde koncentreret med et

emne i tilknytning til egne uddannelsesplaner . De kan arbejde alene eller

i mindre grupper, og forløbet afsluttes med fremlæggelser .


Bevægelsesdag

Skolen arbejder sammen med andre fynske efterskoler om en

fælles bevægelsesdag . Vi præsenterer et program, som kombinerer

musik og bevægelse - gerne med selvkomponeret musik

og orkesterledsagelse .

cD-produktion

Ved skoleårets afslutning produceres en CD med årets musikalske

højdepunkter . Mange af skolens fritidsbands slutter også året med

at indspille en CD .

Festival

I skoleårets sidste weekend arrangerer eleverne en festival i skolens

park, hvor alle skolens bands - elever - kan udfolde sig . Venner, familie

og lokale inviteres og overnatter på elevværelserne eller i teltlejren .

Året som helhed

Skoleåret består af i alt 42 uger . I ca . 26 uger er der undervisning efter

almindelige ugeskema . Resten af året bruges til forskellige tema- og

projektarbejder, turné og prøveafvikling .

tiLMeLDiNg tiL oLLeruP eFterskoLe

Tilmelding foretages via skolens hjemmeside eller ved at rekvirere en

tilmeldingsblanket fra skolens kontor .

Optagelse fi nder sted efter et besøg på skolen, hvor eleven og forældrene

bliver vist rundt og har en personlig samtale med en af skolens

lærere . De første 100, der tilmeldes en årgang, indbydes til en sådan

besøgsdag i foråret året forud for skolestart . Efterfølgende afholdes individuelle

besøg i det omfang, der bliver ledige pladser .

Efter besøget melder skolen tilbage, om eleven er optaget, står på venteliste

eller ikke kan optages .

Elever som optages skal herefter indbetale et tilmeldingsgebyr på 2000

kr . Første halvdel af gebyret indbetales senest 14 dage efter, skolen har

meddelt, at eleven er optaget . Anden halvdel forfalder 1 . april før skoleårets

begyndelse . Gebyret tilbagebetales ikke .

Som afslutning på tilmeldingsforløbet underskriver elever og deres

forældre en samarbejdsaftale . Denne afl everes i

forbindelse med ny elevdag, et arrangement for

kommende elever, der afholdes i maj måned


om skolen

Musikken

forud for skoleårets begyndelse . Underskriveren af skolekontrakten (far,

mor eller værge) har det økonomiske ansvar i forbindelse med skoleopholdet,

herunder betaling af afbrydelsesgebyr, hvis skoleopholdet afbrydes

i utide uanset årsag .

ugeprisen for opholdet er for:

skoleåret 2010-2011: 2 .050 kr .

skoleåret 2011-2012: 2 .125 kr .

skoleåret 2012-2013: 2 .200 kr .

eleverne

Ugeprisen er en totalpris . Der kommer derfor ikke ekstraudgifter til f .eks .

instrumentalundervisning, kopier, studietur, kor- og orkestertøj, højskolesangbog,

skolebillede, foto CD, Musik CD eller adgang til koncerter ect .

I sammensætningen af elevholdet bestræber vi os på at få et elevhold,

som fordeler sig på en mulig klassedeling – typisk fire 10 . klasser og én 9 .

klasse . En nogenlunde ligelig fordeling mellem drenge og piger er også

ønskelig . Endvidere tages udgangspunkt i en fordeling på forskellige

musikinstrumenter og musikinteresser, så der med et elevhold kan skabes

et mangfoldigt musikliv .

Såfremt eleven tages ud af skolen i en eller flere af de 42 tilskudsberettigede

uger, opkræves det manglende tilskud fra staten hos forældre/

værge .

Fagligt

Personalia

kontakt


om skolen

Musikken

tiD tiL At se tiLBAge

Uddrag fra afslutningstalen den 27. juni 2009

Af Jesper Vognsgaard, forstander.

eleverne

Det er vores liv

42 uger eller 294 dage eller 7056 timer er nu gået i godt selskab . Snart

vender en lang række unge menneske hjem efter et år på Ollerup Efterskole

. Der vil være tale om unge voksne mennesker med mere viden,

mere dannelse og med venner for livet . Der er unægtelig sket meget

i det nu forgangne skoleår . Vi har levet sammen, vi har oplevet meget

sammen, vi har sunget sammen, vi er vokset sammen – og så har vi fået

en historie sammen . Det er da en både dejlig og fascinerende tanke!

Dannelse

Som mennesker forstår vi aldrig mere af livet, end vi selv har oplevet .

Men i globaliseringens hellige navn er mange villige til at tro på hvad

som helst . Ja, af og til kan det fremstå som om erfaringen fornægtes .

Sammen har vi erfaret, at de små hverdagsting hænger sammen med

de store spørgsmål i livet . Vi er en del af en stor helhed – ligesom hele

verden har sat sit fingeraftryk på den danske kultur .

At være almen dannet indebærer at kunne se en sammenhæng i den

verden og i den historie, man selv er en del af – altså det at kunne se

sig selv og sin egen lille historie i sammenhæng med den store historie .

Men dannelse er meget mere . Det har også at gøre med at søge vores

identitet, vores historie og vores rolle i fællesskabet .

Vender vi et øjeblik blikket mod Danmark, ja så er der måske ikke så meget

dansk tilbage . Bilerne er tyske, italienske eller japanske . De danske

lastbiler kører med mad til Italien eller Tyskland mens lastvogne fra Aldi

og Lidl kører tyske varer til Danmark . Det kan af en eller anden grund

betale sig . Danske svineavlere producerer i Polen mens danskere henter

Fagligt

Personalia

kontakt

fransk vin i tyske butikker . De fysiske skel er også udslettet: Danevirke

ses næsten ikke mere, naturen glider grænseløst over i hinanden eller

i sig selv .

Vi er her for hinanden

At drive en efterskole er i høj grad noget, vi har gjort sammen . Der er

ikke nogle, der driver efterskole for andre her i Ollerup . Vi, der arbejder

her, er her ikke for jeres skyld, ligesom I ikke er her for vores skyld . Vi er

her for hinanden . Her på skolen arbejder vi hele tiden med at finde de

positive relationer til hinanden .

Et godt billede på at I har gjort en forskel, er jeres engagement i indsamlinger,

som er kommet jeres medmennesker til gavn . I forbindelse med

Danmarksindsamlingen samlede I ca . 50 .000 kr . ind og ved koncerterne

i Tyskland kom yderligere næsten 11 .000 kr . ind, som nu er doneret til

Dansk Flygtningehjælp .


Uanset hvor teknologisk avanceret fremtiden bliver, så vil vi aldrig nå

dertil, at maskiner og computere kan leve vores liv for os! Hvert eneste

menneske som fødes har fået skænket et liv, som er fuld af muligheder

og som er enestående i den forstand, at det kun kan leves af os selv –

gerne i godt selskab .

en mærkedag

I dag, den sidste skoledag på OE, er i sandhed en mærkedag . Både for

jer men også for os . Snart er I ikke mere nuværende efterskoleelever,

men forhenværende efterskoleelever . I skriver jer nu ind i historien og

i rækken af de mange unge mennesker, der har gået i skole og boet i

disse bygninger med den fine udsigt . Rækken er lang, da der jo har været

skole her siden 1932 .

Minder

Jeg tror, at jeg taler på alles

vegne, når jeg siger, at der er

mange oplevelser og mange

minder forbundet med det

skoleår, som nu rinder ud .

Minder er gode at have . Måske

er de ligefrem livsnødvendige

. Minder er netop

et billede på gode stunder,

som vi har haft i løbet af vort

liv . Det er altid behageligt

at tænke tilbage på gode

stunder i godt selskab .

Ja, det er i sig selv livsbekræftende

. Men skulle vi

komme i en situation, hvor

vi har brug for lidt støtte,

lidt hjælp eller bare lidt

glæde, så er gode minder

altid velkomne . I løbet af

skoleåret har vi haft en lang række af oplevelser, som ganske givet har

indprentet sig som et minde . Disse vil følge jer for altid . I er, så at sige,

mærket af efterskolen, af jeres ophold her på Ollerup Efterskole .

er der et liv efter oe?

I en tid med meget farvelsnak er det godt at vide, at der venter nye oplevelser

sammen med Ollerup Efterskole . Elevforeningen er måske det

bedste bud på at fastholde relationen til skolen i årene fremover . Lykkeligvis

er det en meget aktiv elevforening, som tidligere elever fra Ollerup

Efterskole står i spidsen for . Som medlem kan I se frem til mange

store oplevelser, meget sang og samvær samt gensyn og festligheder .

Medlemskab for et år koster 60 kr . mens der er rabat for et femårigt medlemskab

idet dette koster 250 kr .

Spørgsmålet om hvorvidt der er et liv efter OE, kunne også stilles af alle

forældre! Og igen er svaret et ja! Først og fremmest får I jeres kære hjem

igen! Derudover kan I vælge at melde jer ind i vores skolekreds og på

denne måde bakke op om Ollerup Efterskole . Det er skolekredsen, der

vælger skolens bestyrelse . Skolekredsen er således skolens øverste organ

. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at opfordre jer til at blive en

del af vores bagland . En god skole har altid brug for et stærkt bagland .

Medlemskab koster 50 kr . pr . år .

Jo, der er et liv efter OE . Men det bliver ikke helt det samme!

tak for et godt skoleår!

Til slut er der blot at takke alle, som har bidraget til det skoleår, som snart

synger på sidste vers . Takken skal gælde både forældre og ansatte, men

først og fremmest de pragtfulde elever . Til jer er der nu bare at sige: held

og lykke fremover og på gensyn!


om skolen

et eFterskoLeoPhoLD – et essAy!

Af Nikolaj Bruus, elev 2008/2009

Musikken

eleverne

”Det skulle regne . Jeg var helt sikker på det . Himlen var blå og fuglene

sang, men kroppen og hovedet sagde fra . Nej . Det var koldt . Og det var

en dårlig dag – en af de dage som kun havde nogen form for eksistens

og værdi idet, at det havde været en fantastisk aften forinden, hvor man

måske havde sejlet hjem i en rus af velvære, og smilet i søvne . Jeg var

endnu engang fast bestemt på, at intet i denne verden ville kunne løfte

min nakke, og blot endnu engang måtte jeg tage mig selv i, at blive

snydt af livet på OE . Et par øjekast senere sidder jeg tilstede, levende og

glad til en aften som skulle gå hen og blive en af de bedste aftener i mit

liv …” (uddrag fra mine sidste dagbogsminder fra Ollerup Efterskole 08/09

– her om livet på Ollerup Efterskole)

Mange ord kan siges, om det at gå på efterskole; glade eller sørgmodige,

men alle med en værdi og essens, som overgår den udeståendes

forstand . Hvert enkelt ord med en helt ufattelig kraft og energi, som alle

mærkværdigvis lader til at have en højere og kosmisk betydning for universet

og klodens fremtid, om det hele så handler om intet andet end

pølsehorn og suppe . Og hvor kan det dog egentligt også være anstrengende

som tidligere efterskoleelev altid at skulle overbevise tidligere

elever fra så mærkværdige og mystiske efterskoler som alle andre end

ens egen, at intet var ligeså godt som hos os …

Det er nu også en sjov følelse, det med at gå ned af gaden, og pludseligt

kunne referere hvert et blad på træet, hvert et vindpust i luften og hver

en fl ise på fortovet til et minde – et minde om et menneske .

At kunne færdes let og svævende blandt et utal af fremmede eller bekendte,

og være i stand til at genkende enkelte spændende og karismatiske

træk ved hvert et ansigt eller en personlighed, som man synes at

have set eller oplevet før, og elsket - og derfor vide nøjagtigt og præ-

Fagligt

Personalia

kontakt

cist hvordan at sige ”Hej, hvad går du så egentligt og laver?”, de ganske

simple ord som før i tiden kunne være så svære at udtale .

At kunne forstå essensen i, at nogle mænd gider sidde foran tv’et og se

landskamp, og forstå hvilken helt speciel og summende fornemmelse

det er, som de føler i brystet – en følelse af fællesskab; et nationalt fællesskab

. Jeg har nemlig oplevet noget lignende det samme, blot ikke

nationalt, men ganske lokalt, hvor konkurrencen i stedet for at sparke

til en bold derimod bestod i at lære og udforske, at lære at leve og

udforske livet . Du kan kalde mig Peter Pan, og jeg har været en tur på

ønskeøen, hvor jeg delte en helt fantastisk oplevelse med 113 vidunderlige

og vidt forskellige drenge og piger, svedende og taklende som

selv samme landshold, der fejrede opturene og hjalp

hinanden op ad nedturene - og først

lærte at spille


sammen i dét øjeblik, at de

lyttede og åbnede op …

Jeg havde virkelig vitterligt aldrig

troet, at jeg skulle starte et

essay med en sportsreference .

Så er det sagt . Det vil være den

første og sidste gang, det sker, siger

jeg beroligende til det lille, rystende

og rædselslagne monster i

mit baghoved, hvis kost består af

absolut udefi nerede fordomme, og

er der for at minde mig om ”hvem

jeg er og hvad jeg vil og bla bla bla” .

Da jeg begyndte på Ollerup Efterskole

havde jeg heller aldrig troet, at jeg ville

holde op med at sidde med benet over

kors for kropsligt at illustrere min kunstneriske

og musiske intelligens, eller hvad

det nu skulle betyde . Jeg havde heller aldrig

forestillet mig, at jeg ville blive så gode venner med

en lille knægt, som startede på Ollerup som ”en af de der pop-drenge

med alt for meget voks i håret”, og jeg havde måske slet ikke regnet med,

at jeg ville gå derfra til ikke at kunne fi nde ét ansigt, som jeg ikke holdte

af . Jeg havde aldrig nogensinde under tortur og pinsel i-hele-mit-langeliv

forestillet mig (overdrivelse fremmer forståelse), at jeg ville komme

til at stå og synge sange om Jesus (som Halløj i Klostret med Whoopi

Goldberg!) helt og aldeles lykkelig, og uden én enkelt forsvarlig grund til

ikke at stå dér i det øjeblik . Det føltes kort og godt som jeg kunne have

forestillet mig Den Franske Revolution, men blot med udspil i hele min

mentale verdensforståelse . Og den måske vigtigste part, at jeg

rigtigt nok fi k vendt godt og grundigt op og ned på hele mit

verdensbillede (og det kunne ganske enkelt være nok så

forvirrende) . Resultatet viste sig i stedet for rodløshed at

være det stik modsatte: jeg blev endnu engang stykket

sammen

med saks og sytråd

på en anderledes, ny

og helstøbt facon og med dette par

ekstra kilo erfaringer i bagagen, og siden hen

har jeg oplevet det tætteste jeg tror, at man kommer

på at svæve . De sidste ord jeg offi cielt sagde til mine venner på

Ollerup Efterskole illustrerer vidunderligt: ”Åh Gud - dér tog I røven på

mig – og tak, tak for dét” .

Mit udgangspunkt og klare mål med dette essay var, at det ikke måtte

ende i ren og skær sødsuppe, og se nu hvor vi ender henne . Det er nemlig

måske det væsentligste at huske på, når man hører på sådan en tidligere

efterskoleelev som jeg – alt hvad man hører lyder ligesom noget

fra et sukkersødt amerikansk reality show, nærmest hen ad et uddrag

fra Oprah Winfrey eller Dr . Phil, og der er ikke noget at gøre ved det .

Det må simpelthen for en gangs skyld være de positive oplevelser der

vægter tungest . Hvad jeg har gjort i ovenstående afsnit er nemlig blot at

beskrive lykken – og det må ikke underminere den måske absolut væsentligste

erfaring og ultimative hovedsætning, som mange lærte sig

i løbet af efterskoleopholdet: ”at man aldrig vil kunne mærken lykken

uden dens kontrast”;

Og når det nu kommer på banen, husker jeg skam tydeligt, at jeg fl ere


om skolen

Musikken

eleverne

gange på nogle af efterskoleopholdets absolut værste dage, gik og funderede

over, om der mon mod slutningen af året blev sat nogle små

mikrochips ind i alle os elevers hoveder – en mikrochip, som havde den

umiddelbare effekt, at året pludselig fremstod som ren idyl, kærlighed

og dans på lyserøde skyer, så vi endnu engang kunne fable om ligeså

meget himmelsk nonsens, som alle de tidligere elever man mødte til

gammelelevdag . Så gik der måske en dag eller to, og så red jeg oftest

endnu engang på den ubeskrivelige bølge af fællesskab og dets fængslende

magt over din sjæl – tja, det kan vel ikke beskrives før at man har

oplevet det .

Efterskolen er vel lidt som en rejse, hvor man simpelthen når ud til alle

de mest yderlige kroge af ens sjæl og personlighed, og får testet sig selv

af til punkt og prikke . Ikke nok med at efterskolen ligger i et af de mest

forvirrende år af ens liv . Det gør ikke året mindre forvirrende,

at der render 113 mindst

ligeså forvirrede unger rundt

netop som en selv - og

sommetider er det hårdt

og uoverskueligt, ligesom

det sommertider

er for godt til

at være sandt . Men

resultatet, ja tro

mig, resultatet kan

jeg ikke putte ord

på – heller ikke

selvom jeg efterhånden

har prøvet

så ihærdigt .

Men i stedet for

at tage på efter-

Fagligt

Personalia

kontakt

skole med forventningen om, at det vil blive det lykkeligste år i ens liv,

kan man godt begynde at forberede sig på, at det vil blive det stærkeste .

Efterskolen er et kraftigt sansebombardement af et socialt eksperiment .

På ganske lykkelig vis giver det tit udslag i direkte spontan, uimodståelig

og vaskeægte lykke, hvor jeg ikke kan gøre andet end at smile bredt .

At tage på efterskole er en tur i den mentale rutsjebane, og sommetider

kan tempoet være svært selv at styre – men jeg må ærligt indrømme, at

jeg føler mig lettet, beriget og opløftet med min egen lille hemmelighed

om livet efter et år på vidunderlige Ollerup Efterskole .


Mit hjerte Ligger

i oLLeruP eFterskoLe

Af Kirstine Gaard Weis, elev 2008/2009

Mit år på Ollerup Efterskole, var simpelthen ikke andet

end utroligt og ubeskriveligt .

Mange vil måske mene at jeg ikke fik det optimale ud

af mit år, fordi de påstod at mit hjerte var et andet

sted – hjemme i Nyborg hos min kæreste . Men folk

tog fejl, mit hjerte var i Ollerup . Hos de 113 mennesker

jeg lærte at kende og elske som min egen familie .

Selv om jeg af og til var i tvivl om hvor vidt mit hjerte

var derhjemme eller på OE, så mærkede jeg det som

en kniv i det hjerte den 27 . juni, da jeg for første gang

kørte derfra, som tidligere elev . Mit hjerte ville ikke

med mig hjem . Og af og til mistænker jeg det for, stadig

at ligge på Ollerup Efterskole, som en anden Davy Jones .

Når jeg hører vores års-CD mærker jeg et stik i hjertet og jeg føler mig

tom indeni . Jeg mangler den boble som årgang 08/09 var lukket inde i .

Når man går på en efterskole med ét fjernsyn med kun to kanaler er det

ikke let at følge med i, hvad der sker i omverdenen . Vi har os selv og alle

de nyheder, der foregår rundt omkring på skolen, at koncentrere os om .

Godt nok var der nogle, som talte ned til valget i USA og gav os flødeboller

den dag Obama vandt . De ville vise os, at selv om man er sort udenpå,

kan man godt være hvid inden i .

Når man lever i den boble, som vi gjorde, kommer vi til at vokse sammen .

Ingen vil nogensinde glemme nogle af de andre, det er jeg sikker på . Og

jeg har det underligt ved tanken om, at vi nok aldrig bliver samlet igen .

Vi er en familie . En stor familie fyldt med unge på samme alder . Man skal

nu også huske på, at der i familier er folk man bedre kan lide end andre .

Sådan var det naturligvis også i vores familie, men jeg havde aldrig fornemmelse

af vrede og der var altid nogle mennesker eller en roomie til

at gøre dagen god .

Jeg savner mit år i Ollerup og selv om vi alle efterhånden er kommet

videre, vil OE altid sidde i vores hjerter og vores hjerter vil altid være hos

OE, for jeg er ikke i tvivl om, at mit hjerte ligger der . Mit efterskolehjerte

nægtede simpelthen at tage med mig hjem for at blive gymnasie-elev .

Jeg ønsker årgang 09/10 et fantastisk år . De synger allerede fantastisk og

har alle muligheder for at skabe noget stort og uforglemmeligt – sammen

. Ligesom vi gjorde i 08/09 .


om skolen

et goDt PuBLikuM!

Musikken

Af Martin Seeberg, musiker i Valravn

eleverne

Valravn begyndte at spille for 5 år siden, som et rent middelalderorkester,

der kunne høres rundt omkring på alle middelaldermarkeder i Danmark

. Efterhånden fi k vi lyst til at hoppe ud af middelaldertøjet og spille

musik for fremtiden . Vi mødte Christopher, som eksperimenterede med

elektroniske klange og beats, og satte ham til at producere vores første

cd . Efter denne udgivelse har begivenhederne taget fart og Christopher

er nu fast medlem af orkestret .

Fagligt

Personalia

kontakt

Sammen med Valravn har jeg kørt rundt i hele landet og spillet på spillesteder,

gymnasier, højskoler og efterskoler – men også på mange festivaler

i Danmark og rundt i Europa . Til efteråret er vi inviteret på en 10

dages turné i Japan .

Det er spændende at være ude at opleve verden med sin musik . Det er

dejligt selv at have noget at bidrage med, når man kommer på besøg,

og man bliver tit inviteret ud til alle mulige sjove oplevelser . Især på folkemusik-

og fantasyfestivalerne snakker og spiller man meget sammen

med de andre bands og hygger sig sammen backstage .

Det kan dog være et slid at være musiker på landevejen, nogen gange

spiller vi to koncerter om dagen, så når man har pakket ned efter at have

stillet op og spillet koncert for anden gang sådan en dag, kan man føle

sig ”godt brugt” . Men andre gange træder den følelse helt i baggrunden

og man går fra en koncert helt fyldt op med energi

og glæde, og det er når en koncert ”går op i en højere

enhed” - som når Valravn kommer til Ollerup Efterskole

for at give koncert . Så ligger der altid en helt speciel

gensidig forventning i luften .

Ollerup Efterskole er stemningen, lige fra begyndelsen

af koncerten, sitrende af forventning og nærmest

som at spille på Roskilde Festival, og under

resten af koncerten bygger energien sig også op

tilsvarende . Det er som om, at alle er indstillede på,

at vi skal ha´ en kæmpe fest sammen, og beruse os

i musikken og samværet, være til i nuet og glemme

alt om tid og sted . Det er fantastisk at den stemning

kan bygges op i en lille sal en helt almindelig

fredag aften (og uden alkohol eller stoff er) . Fra

summende forventning til en fest hvor livsglæden

eksploderer og alle kaster sig ud i dansen .

Musik kan være euforiserende i sig selv . På jeres

skole mærker man livsglæden, og vi tror på, at det


er den, I alle sammen opsøger, når I vælger at gå på Ollerup Efterskole .

Ollerup Efterskole har en helt særlig stemning, som er ret unik og som

gør det til en livsbekræftende oplevelse at komme ud og spille for jer .

Det er sådanne højdepunkter, der gør det værd at være musiker, når

man til hverdag sidder med turplanlægning, booking, pressemeddelelser,

hjemmesider og myspace-opdatering, regnskaber, øvning, komponering,

ansøgninger mv . 1000 tak for det! Også tak til de entusiastiske

elever, der styrede lys og RØG, som var med til at sætte os ind i en helt

anden verden .

Mange hilsener fra Valravn og ”keep up the good vibes” .

Læs mere om Valravn på www .valravn .net og

www .myspace .com/valravn


om skolen

NytÅrshiLseN FrA eLeVForeNiNgeN

Af Lars Levinsen formand for elevforeningen og

Kristian Bach tidligere formand, medlem af skolens bestyrelse

Da vi, Kristian Bach og Lars Levinsen, i vores egenskab af henholdsvis

afgående og tiltrædende formand for elevforeningen, blev bedt om at

skrive et fælles indlæg til det årsskrift, du sidder med i hånden, var det

første der slog os, at indlægget skulle have form af en samtale . Dette var

oplagt, da vi derved begge ville kunne komme til orde i en lidt mindre

formel tone end den traditionelle, men også fordi vi så kunne inspirere

hinanden og reflektere over stort som småt med tilknytning til arbejdet

i elevforeningen og elevforeningens bestyrelse . Og som tænkt - så gjort!

Vi mødtes en søndag eftermiddag, satte diktafonen på play . Samtalen

flød nærmest af sig selv, så snart den første sætning var sagt .

Kristian Bach: Nå, Lars, Vi skal jo tale lidt om det sidste års arrangementer

. Skal vi starte med Kordag?

Lars Levinsen: Ja, kordagen blev jo ekstra fed i år, bl .a . fordi vi jo skulle

sige farvel til Carl-Aage (den tidligere klassiske kordirigent og lærer på

OE gennem 10 år) . Det peppede ligesom sagerne op! Egentlig var det jo

ellers en helt almindelig kordag, men det blev ekstraordinært godt, fordi

der var skruet godt op for lyd og lys og backing band . Det var virkeligt

fedt . .

KB: Ja, og fede arrangementer af sangene! Ulrich og Carl-Aage havde

virkelig gjort en stor indsats .

LL: Ja, det var stor musik!

Musikken

eleverne

KB: Og så lykkedes det jo at skaffe folk fra alle årgangene, der har gået på

skolen til at synge ”We Are The World” med en nyforfattet tekst til Carl-

Aage . Det var virkelig et stort projekt .

Fagligt

Personalia

KB: Og hvad så med årets Gammel Elevdag?

kontakt

LL: Ja, Gammel Elevdag var jo også helt ekstraordinært god i år . . .

KB: Ja, nemlig! Vi slog jo alle rekorder! Vi var oppe på næsten 500 mennesker

i alt dernede . . . I hvert fald 450-460 stykker, ikke?

LL: Jo . . . og til festen bagefter var der også helt vildt mange deltagere!

KB: Ja, der var som sædvanligt langt flere end der måtte være, i det stakkels

lille lokale .

___

KB: Lars, hvad er det fedeste ved at være blevet formand for elevforeningen?

LL: Det fedeste – ja, det ved jeg ikke? Det er måske meget et personligt

projekt for mig . At se om jeg kan holde fast i tropperne og få klaret

tingene . Men så er det også hverdagsdelen af det . At man arrangerer

tingene og oplever den glæde der er, når man så står i Symfonien og

synger fællessang til et arrangement .

KB: Ja, det har i hvert fald også været det fedeste for mig igennem årene .

Det er helt klart det der med at opleve sindssygt mange stemmer, der

bare synger sammen på én gang . Det behøver ikke engang at være kor,

det kan også bare være en ganske almindelig sang . Det har været så fantastisk

at opleve alle de mange glade mennesker gennem så mange år .

KB: Men Lars: hvorfor søgte du egentlig ind i elevforeningens bestyrelse,

sådan helt fra starten?

LL: Oprindeligt var det egentlig meget impulsivt, kan jeg huske . . . Jeg

tror måske bare jeg blev fanget af stemningen, nede i Symfonien, til generalforsamlingen

. Jeg tænkte, ”Det der, vil jeg også være med til” . Det

var egentlig ikke så velovervejet - men jeg har bestemt ikke fortrudt det


siden . Men det var meget impulsivt, for jeg kan huske, at

der var mange, der stillede op det år .

KB: Hvornår var det nu det var?

LL: Det må have været i 2007… jeg gik selv på skolen

i 05/06, og man kan jo ikke stille op det første år efter,

man er stoppet da udgåede årgang jo har en årgangsrepræsentant

i bestyrelsen .

KB: Ja, jeg husker godt 2007 . Det år var der kampvalg

om pladserne!

LL: Det der er afgørende for vores arrangementer, er

jo menigmands engagement i dagene og festerne; at

dem der kommer, lægger en masse god energi og glæde

i projekterne . Så er det måske knap så vigtigt, hvor mange

man er .

KB: Ja det er helt rigtigt . . . et godt eksempel er jo et lille arrangement som

kor-workshoppen med Jens Johansen i januar 2009, hvor der kun kom

knap 100 gamle elever . Det er jo også enormt hyggeligt og intimt på en

anden måde, end med de store arrangementer som Gammel Elevdag .

Det vigtigste må vel være at lave arrangementer og fester, der virkelig

har indhold .

LL: Har arrangementerne egentlig altid været så - hvad kan man sige -

kvalitetsfyldte?

KB: Nej, kvaliteten har været stigende gennem årene . I begyndelsen,

da jeg selv blev valgt ind i bestyrelsen, det var i 2000, og senere da jeg

blev valgt som formand i 2004, tænkte jeg ikke så meget over, hvad der

egentlig var af muligheder . På det tidspunkt var det hele meget styret

af lærerrepræsentanterne i bestyrelsen… hvad vi skulle lave, hvorfor og

hvordan . Det var Carsten Plagborg, der var lærerrepræsentant dengang .

Men heldigvis gav han jo hurtigt udtryk for, at det ku’ være fedt hvis vi

selv tog over… altså os i elevforeningens bestyrelse .

LL: Og hvad skete der så?

Lars Levinsen og Kristian Bach .

KB: Jamen, så er der jo siden kommet alt, alt for mange ideer frem hvert

eneste år… altså alt for mange, set i forhold til hvor lidt tid vi egentlig har

at rutte med, både ved det enkelte arrangement og på sådan et skoleår .

___

KB: Hvad er din største vision i forhold til fremtiden? Jeg mener, hvad

kunne du godt tænke dig at bygge videre på, af det som jeg har været

med til at lave igennem årene - og hvad har du af helt nye ting, du kunne

tænke dig, nu hvor du er kommet til fadet?

LL: Altså, jeg tror . . . langt hen ad vejen, så handler det om at opretholde

den gode stil – at sørge for, at der er kvalitet i de arrangementer, vi laver .

Og det er jo sådan set bare at blive ved med at gøre det, vi hele tiden har


om skolen

gjort . Det er jo en bedrift i sig selv, at holde det hele kørende på samme

fede måde, som det har gjort gennem årene .

KB: Og hvad med på længere sigt?

Musikken

eleverne

LL: Ja, hen ad vejen har jeg en tanke om, at i takt med at vi bliver flere og

flere i elevforeningen - og vi bliver en større og større organisation - så

har jeg en ide om, at vi skal forgrene arbejdet, sådan at vi måske kan

rumme flere arrangementer og flere begivenheder .

KB Du tænker altså, at der simpelthen skal være nogle flere mennesker

med til elevforeningsarbejdet?

LL: Ja, nemlig! Sådan at vi ender med at have en fordeling ligesom skolens;

at elevforeningen selvfølgelig har en bestyrelse, men i høj grad

også har flere udvalg, så arbejdet fordeler sig imellem mange forskellige

folk, i forskellige arbejdsgrupper . Ude i fremtiden

tænker jeg, at det kunne

blive sådan .

Som et eksempel på et helt konkret nyt tiltag, så laver vi jo, allerede i år,

det her årsskriftsuddelings-arrangement .

KB: ?

Fagligt

Personalia

LL: Ja, altså, vi har planlagt at dele årsskriftet ud til folk personligt . . . i

stedet for bare at få årsskriftet tilsendt med posten, så mødes vi med

alle de gamle elever på cafeer i Århus, Odense og København, og deler

årsskrifterne ud der .

KB: God idé! Og så sparer vi endda den sidste portoudgift vi har tilbage .

Så er elevforeningen faktisk en portofri forening . . .

___

KB: Hvad har du af nye tiltag, som vi skal glæde os til?

LL: Altså, ud over de helt konkrete ting, som f .eks . en skitur og årsskriftsuddeling

rundt omkring i landet, så tror jeg faktisk, vi overordnet skal

passe på ikke at blive alt for ambitiøse i bestyrelsen . Selvfølgelig skal vi

altid sigte højt, men vi skal heller ikke bide over mere, end vi kan overskue

. Hver gang vi laver noget i foreningen, kræver det nemlig et kæmpe

stykke arbejde fra frivillige bag projektet - der er altid en masse hænder,

der har brugt overraskende lang tid på det . Men på den anden side, hvis

der i fremtiden bliver flere til at hjælpe, flere udvalg der arbejder . . . så er

historien jo en anden . Derfor har jeg for eksempel et ønske om, at der i

det her årsskrift kommer et budskab om, at alle der kan og vil bidrage til

elevforeningens arbejde er meget velkomne .

KB: Også til at komme med idéer måske?

kontakt

LL: Ja, folk må endelig komme med inputs eller ideer, hvis de har nogen

- og måske endda helt selv tage initiativ til noget nyt, hvis der er noget

de har lyst til at søsætte i elevforenings-regi . Så kunne bestyrelsen bare

være med som backup eller lignende, det synes jeg kunne være rigtig

spændende .


KB: Aha, altså sådan at folk kan bruge elevforeningen som en slags sparringspartner,

hvis der er noget de selv vil stå for? Det synes jeg lyder som

en rigtig god ide!

LL: Ja, nemlig . Og så håber vi jo, at det hele bliver lidt nemmere at organisere

i fremtiden, når vi får den nye Ollerup-hjemmeside . Elevforeningen

er jo med i skolens visionsudvalg, der i skrivende stund arbejder på

OE’s nye hjemmeside, som blandt andet skal indeholde en stor, særskilt

afdeling for elevforeningen, med mulighed for uploads af billeder, musik

etc . Jeg håber, at hjemmesiden kan lette vores arbejde lidt, bl .a . med

håndtering af vores kontakter . Hvis folk for eksempel kan ha’ en profil på

hjemmesiden, så kan vi lettere få vores budskaber ud - og det vil måske

også opfordre til nye bekendtskaber og kreative indslag på tværs af

årgangene . I hvert fald bliver det meget nemmere at komme i kontakt

med hinanden, så man lettere kan lave fællesarrangementer som eks .

skituren . Der er nemlig rigtig mange, der har lyst til at bidrage og være

aktive . . . langt de fleste har lyst til at lave forskellige ting, både med deres

egen årgang, men også på tværs af årgangene . Så det ku’ være supersmart,

at de vidste, at de bare ku’ ringe til elevforeningen, og så få noget

hjælp til at iværksætte noget . Det handler bare om at få vækket den bevidsthed

i folks hoveder .

KB: Nemlig! Og det bliver helt sikkert også lettere at få fat i folk, der vil

være frivillig arbejdskraft, når man kan bruge hjemmesiden . Og måske

folk også får et større ejerskab til elevforeningen ad den vej - jeg mener

både via den nye hjemmeside, men også med de nye tiltag, du nævner .

Det må helst ikke være sådan, at de, der kommer til arrangementerne,

har den følelse, at det er andres projekt, de

er med til - det fedeste er, hvis fornemmelsen

snarere er, at det er vores allesammens arrangementer:

f .eks . vores Gammel Elevdag eller Kordag .

___

LL: Nå Kristian, hvis du skulle nævne ét ord der beskriver

hvad der har været vigtigst for dig i elevforeningensarbejdet,

hvad skulle det så være?

KB: Det er nok ordet engagement . Det er i det

hele taget et super vigtigt ord for mig, både i arbejdet

i OE`s Elevforening, men også i andet frivilligt

foreningsarbejde og i livet som sådan . Det er sindssygt

vigtigt, at man deltager og viser sin interesse for det, man laver

og er med i . Deltagelse kunne være et andet vigtigt ord .


om skolen

Musikken

eleverne

LL: Ja selvfølgelig, de ting er helt afgørende for at projekterne

bliver en succes . Hvad betyder ordet engagement

for dig personligt?

KB: Jamen, det betyder simpelthen, at man ved at vælge

at lægge noget energi og nogle kræfter i et stykke arbejde,

altid får rigtig meget igen . Alt, hvad man giver

opmærksomhed til, har en tendens til at vokse, det

gælder jo også, når man øver på et instrument - hvis

man giver det noget tid og noget energi, så blomstrer

det . Det mest fantastiske er altid at se, at tingene

blomstrer i kraft af den energi, man lægger i

det . Sådan er det også med engagement i forhold

til at arbejde i elevforeningen . Hvis man lægger

energi og kræfter i et fællesskab med andre, så

er det jo helt utroligt, hvad man

får igen af dét fællesskab! Det

gælder også i livet i det hele taget

. For mig har det virkelig været

fantastisk at opleve den glæde

og taknemmelighed, man får ud

af fællesskabet omkring Ollerup

Efterskole . Det hele sker blot ved

at man selv . . . hvad kan man

sige… viser at man holder af

det arbejde, man laver…

Fagligt

LL: Viser?

Personalia

kontakt

KB: Ja, viser ens glæde . . . altså at udvise engagement er vel, på en eller

andet måde, det samme som at lave en arbejdsindsats, og så at vise sin

energi, iver og glæde ved det . Så oplever man, hvor meget man får igen .

Men Lars, hvad ville så være dit ord ?

LL: Hmm . . . ha ha (griner og smiler) . . . Det ved jeg ikke . Jeg tror måske i

virkeligheden, det er lidt det samme budskab jeg har, bare brygget ud af

ordet fællesskab i stedet . Det der med, at man lægger noget energi i at

lære folk at kende og deltage i arrangementerne - og måske endda også

er med til at arrangere tingene, sådan som vi gør det i elevforeningen, så

får man et kæmpe boost tilbage af god energi og . . . ja, det er vel det som

fællesskabet kan, ikke?

KB: Man kunne måske også bruge ordet synergi? Altså, det som populært

beskrives ved, at to plus to kan give fem . . . det er måske dét, der

beskriver fællesskabet bedst: At de enkelte dele, i samspillet med hinan


den, bliver til mere end bare summen

af de enkelte dele .

LL: Ja, det er rigtigt . Og synergi er nok

et rigtig godt ord . . . Jeg havde jo den

oplevelse til sidste Gammel Elevdag, da

vi stod nede i Symfonien - det var faktisk

bare til fællessang . Du satte dig ned

ved klaveret og spillede for, og så sang vi!

Jeg kom i tanke om at, ”nårh ja, det er dét,

det handler om - det er derfor, vi gør det . .!”

Synergi tror jeg måske er kerneordet, eller fællesnævneren,

for alt det her Ollerup-halløj .

KB: Det samme fortæller Ulrich faktisk, at han

oplever hvert eneste år, når han skal til at lære eleverne

”Joy Joy Joy”, som vi jo altid synger og som samtlige

årgange har sunget siden skolens start . Så tænker han altid ”er den sang

virkelig så god?” og ”hvorfor skal vi egentlig lave den igen og igen?” . Men

så gør han det selvfølgelig alligevel, om ikke andet så pga . traditionen i

det, og så sker det magiske, at så snart koret sætter ind med alle stemmerne,

efter klaverforspillet . . .

LL: . . . .Ja, så ved han det! Han ved, hvorfor han gør det! Det er den følelse,

der er så unik .

KB: We know exactly what you need . . . .og så ”knips” du . . . så tænker han:

”Det er derfor jeg laver den her, hvert eneste år!”

LL: Ja, Ulrich han er godt nok herlig! Det har i det hele taget været helt

gyldent det hele . . . igennem årene . Altså, hvad skal jeg sige . . . folk der har

noget med Ollerup at gøre, de er sgu’ alle sammen for fede synes jeg!

KB: Det er de! Og når man så går i sine egne cirkler derhjemme, og møder

nogle mennesker, der har gået på OE . . . så har de altid super mange krea-

tive ideer

og nogle rigtig

gode værdier . De deler netop

videre ud af det, de har fået med fra OE, i

alt hvad de går og laver .

LL: Ja, og det fede er netop, hvis man kan tage noget af den gode energi

man har fået, med sig ud i dagligdagen og ud i verden - og dele lidt ud

af den .

KB: Ja, det gælder om at holde ild i den gnist . Og er det ikke - er ordet

ikke kærlighed? Altså selv om det er lidt plat og populært?

LL: Hmm . .

KB: Jo, for fa´en, er det ikke kærlighed det drejer sig om?

LL: Jo, det er det vel . . . jo!!

KB: Kærlighed, synergi, engagement og fællesskab - det ku’ være nogle

rigtig gode ord . . . Det er slet ikke så tosset for en efterskole!

LL: Nej, bestemt ikke!

Bevar 10-klasse!


om skolen

Musikken

eleverne

Og sådan ku’ vi blive ved! Men da der også skal være plads til andre indlæg

i dette årsskrift, må vi trække en streg i sandet, og overlade spaltepladsen

til de mange andre, der deler vores store glæde ved alt, hvad

der vedrører Ollerup Efterskole . Før vi slutter skal det dog lige understreges,

at både den afgående

og den tiltrædende elevforeningsformands

store begejstring,

skyldes summen

af rigtig mange forskellige

menneskers gode

arbejde, igennem de

snart 13 år vores efterskole

har eksisteret .

Der skal derfor også i

dette årsskrift lyde den

varmeste tak til alle de

mennesker, der lægger

deres kræfter og energi

i arbejdet med og omkring

OE: Tak til skolens

personale, der med sit

evige overblik og samarbejdsvilje

gør elevforeningensarrangementer

på skolen mulige; tak

til lærerrepræsentanterne

i elevforeningens

bestyrelse, for jeres store

arbejde og rigtig gode

samarbejde; og tak til

skolens bestyrelse samt

OE´s forstander Jesper

Vognsgaard, for at tage

Fagligt

Personalia

elevforeningens bestyrelse seriøst, vise os tillid, og give os ansvar . Alt

dette - og alle jer - sætter vi meget stor pris på . Endelig skal der også lyde

en stor tak til de afgående elevforeningsbestyrelsesmedlemmer, der har

lagt deres tid og kræfter i elevforeningen, og rigtig hjerteligt velkommen

til de nye medlemmer i bestyrelsen, med hvem et godt samarbejde

allerede er i gang .

Tak til alle for det forgangne år -

og rigtig godt nytår!

kontakt


FActs oM

oLLeruP eFterskoLes eLeVForeNiNg

• Stiftet i oktober 1998, ved OE´s første Gammel Elevdag, med det formål

at være samlingspunkt for gamle elever fra Ollerup Efterskole .

• Ditte Isaksen fra første årgang blev valgt som foreningens første formand,

og sad indtil oktober 2003, hvor formandsposten blev overtaget

af Kristian Bach fra årgang 99/00 .

• Nuværende formand er Lars Levinsen fra årgang 05/06, valgt ved generalforsamlingen

i oktober 2009 .

• Foreningen tæller p .t . ca . 500 medlemmer, ud af de omkring 1200 elever

der har gået på skolen siden dens start i 1997 .

• Foreningen drives af en bestyrelse, der består af formanden, 4 medlemmer

(valgt for 2 år ad gangen), 2 suppleanter (valgt for 1 år ad gangen),

én årgangsrepræsentant fra sidst udgåede årgang, samt to lærerrepræsentanter

fra skolen .

• Bestyrelsen holder møde 4-6 gange om

året, primært for at planlægge og afvikle

årets arrangementer og events .

• Foreningen arrangerer to helt faste

events hvert år: gensynsweekenden

Gammel Elevdag i oktober,

samt OE-Kordag i maj . Mens Gammel

Elevdag er præget af ”ren nostalgi”

og gensynsglæde, så har Kordagen

mere karakter af en arbejdsdag,

hvor gamle samt nuværende elever

er sammen en hel dag, for at lære nye

som gamle korsange, og opføre dem ved en koncert samme aften

(publikum udgøres af skolekreds- og bestyrelsesmedlemmer, lokalbefolkningen

i Ollerup samt andre interesserede) . I forbindelse med både

Gammel Elevdag og OE-Kordag arrangerer elevforeningen store fester

for alle de gamle elever, med livebands og DJ, et sted i området af

Ollerup .

• Ud over de to faste arrangementer afholder elevforeningen jævnligt

workshops og andre interessante events for de gamle elever . Elevforeningen

er bl .a . også med i OE-festivalen ”Musik bag bøgehækken” i

juni - her bidrager elevforeningen bl .a . ved at invitere et velspillende

band, bestående af gamle elever fra OE, til at spille på festivalen .

• Elevforeningen har en plads i skolens bestyrelse, på lige fod med de 6

medlemmer der vælges på skolens generalforsamling . Elevforeningens

plads i skolens bestyrelse bestrides som udgangspunkt af foreningens

formand .

• Elevforeningen har en støt voksende gruppe på Facebook, og er desuden

med i udviklingen af en helt ny ”OE-portal”, gennem foreningens

nære samarbejde med skolens forstander, bestyrelse, samt skolens

visionsudvalg .


om skolen

Musikken

BLÅ sekuNDer AF eVigheD

Af Povl Christian Balslev, komponist, forfatter og organist i

Vor Frue Kirke samt medlem af Ollerup Efterskoles bestyrelse

eleverne

En fyldt Vor Frue kirke i Svendborg summer af publikums forventning -

det er tid til Ollerup Efterskoles traditionsrige nytårskoncert . En stor del

af publikum var her også sidste år, men kommer gladeligt igen – det er

blevet en tradition og traditioner betyder noget, især når de har værdi,

indhold og betydning og det har den årlige koncert i kirken . Foran på

gulvet sidder, eller nærmest ligger, et hav af unge mennesker, der tydeligt

genoplever oplevelsen fra dengang de selv var blandt de optrædende

– de oplever en følelse af både glæde og vemod over, at det nu

er andre unge, der optræder med det, de opfatter som ”deres” sange . De

optrædende elever og læreres energi smitter af på tilhørerne og koncerten

oser langt væk af sang og musikglæde . Samtidig er der en enorm

koncentration, det her skal bare blive godt!

Ved koncerten mærker man, at der bliver skabt en ganske særlig samhørighed

mellem de optrædende og de folk, der er kommet for at høre på .

Når netop den samhørighed opstår kan tiden stå stille og man tænker

hverken over, hvor lang tid der er gået eller, hvor lang tid der er igen . Det

er magisk . Når tiden på den vis står stille mærker man et glimt af evighed,

som i Risbjerg Thomsen´s digt om ”Dråben”:

”Et øjeblik, så sluttet som en dråbe, har standset tidens løb – nu lever du –

der findes hverken fortid eller fremtid, alt er forklaret, alt er her og nu. Når

dråben brister, skrider tiden atter, du tvinges med af strømmen, men du ved,

at du kan aldrig blive helt den samme som før dit blå sekund af evighed”

Vor Frue kirke og oe i samarbejde

Jeg har valgt at indlede min lille artikel til årsskriftet med en beskrivelse

af den magi, der kan opstå ved en koncert og som jeg er sikker

på, at både optrædende og publikum har været vidne til ved Ollerup

Efterskoles koncerter i Vor Frue kirke i Svendborg de sidste år . Som kon-

Fagligt

Personalia

kontakt

certansvarlig ved kirken

er jeg glad for den faste

tradition, det er blevet, at

efterskolen afholder sin nytårskoncert

i ”min” kirke . Jeg har

i de år jeg har været ansat ved Vor

Frue kirke bestræbt mig på at skabe en

bred koncerttradition med et stort og meget varieret

udbud af koncerter og her passer netop nytårskoncerten fint ind . Jeg

håber, at vi fremover evt . også vil kunne samarbejde om andre projekter

– i øjeblikket er en stor international korfestival på tegnebrættet og her

indgår efterskolen i høj grad også som samarbejdspartner . Vi skal helt

klart være gode til at bruge hinanden lokalt, da det kan løfte os alle sammen

. Sydfyn må godt og i endnu højere grad blive lagt mærke til på det

musikalske Danmarkskort . Vi kan rigtig meget!

hverdag med glimt fa magi

Udover samarbejdet med skolen som organist og koncertarrangør

er jeg også glad for at have fået et større indblik i skolens daglige

liv i kraft af min indtræden i bestyrelsen sidste år . Jeg er imponeret

over det arbejde og den energi, der bliver lagt på skolen for at også

hverdagen kan indeholde glimt af magi . Det er meget værd . Jeg er

sikker på, at eleverne efter et ophold på skolen har fået en ballast der

gør, at de har nemmere ved at manøvrere i det virvar de helt sikkert

indimellem vil støde ind i, i årene efter deres ophold på skolen .

Jeg har en klar fornemmelse af, at eleverne således vil have oplevet

det førnævnte blå sekund af evighed i løbet af deres år på skolen,

og at det gør, at de med de oplevelser de har fået aldrig bliver ”helt

den samme igen” . Er det ikke det, livet drejer sig om? En blanding af

bevægelse og ”stilstand” . Nok kan tiden stå stille, men livet skal leves

i evig bevægelse! Eller som det udtrykkes i Kaalunds ”Jeg elsker

den brogede verden” (med en dejlig melodi af Th . Aagaard): ”Kamp

må der til skal livet gro, ej kamp blot for dagligt brød, men kamp for

frihed i liv og tro, thi evig stilstand er død” . Nej, eleverne bliver aldrig

helt de samme igen!


MeD sæL og hVAL PÅ MeNueN

Af Anne Louise Haaber Hassing, lærer

Ollerup Efterskole er en skole der skaber rum og udviklingsmulighed

for det enkelte menneske, med særlig fornemmelse for den enkeltes

ståsted . Dette fik jeg som medarbejder glæde af, da jeg fik muligheden

for at holde orlov i skoleåret 2008-09, for at drage til Grønland

sammen med min familie . Her havde min mand og jeg kastet os ud i

opgaven at lede et etårigt efterskoleprojekt med 80 grønlandske unge

i alderen 14-17 år . Efterskoleprojektet var et led i Selvstyrets øgede

indsats for at motivere grønlandske unge til at uddanne sig . Vores efterskoleprojekt

havde til huse på Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq i

Sydgrønland, hvor vi foruden os selv rykkede ind med 9 lærere

fra både Danmark og Grønland, 80 unge mennesker, 4 småbørn,

to katte og en gravhund . Sidstnævnte gav anledning

til mange sjove oplevelser med de grønlandske børn, på

de daglige gåture gennem byen .

Inden skolestart på Kujataani Efterskole (Sydgrønlands

Efterskole) i august 2008 var der naturligvis et utal af

praktiske, kommunikative og administrative ting at gøre

med opstarten af en ny efterskole, hvilket i sig selv gav

nogle solide erfaringer med skolelivets mange aspekter .

Men det der oprigtigt optog sindet, hjertet og tanken

i den spæde start var hvilke unge mennesker skulle

jeg skabe skole med i det år der lå forud? Hvad var

væsentligt i deres liv, hvilke forudsætninger og

livserfaringer kom de med og hvilket fokus ville

være centralt at sætte i det pædagogiske og fagfaglige

arbejde? Det var spørgsmål der udelukkende

fandtes svar på, når skoleåret var i gang og

vi lærte hinanden at kende, elever og lærere . Og

det gjorde vi som dagene, månederne og året gik

på en særlig måde under særlige vilkår .

Vores elever viste sig at være smilende, glade, umiddelbare og legende

unge mennesker, hvis fagfaglige, dansksproglige og sociale kompetencer

var på meget forskelligt niveau . Også elevernes baggrund var meget

forskellig . Nogle skulle støttes og hjælpes meget, andre boltrede sig i

gruppen af kammerater . Der blev derfor arbejdet på alle fronter for at

imødekomme alle, men med det entydige fokus: at alle skulle trives, udvikle

sig fagligt, få livsnærende oplevelser og finde nærvær, omsorg og

tryghed i fællesskabet på skolen . Kort sagt var det entydige fokus at skabe

et egentligt efterskoleår for alle . Som skoleåret skred frem blev det

mere og mere synligt at efterskoleformens grundværdier, om accept af

det enkelte menneske i et levende og forpligtende fællesskab fandt sin

egen udtryksform i den nordatlantiske kontekst . Her var der ofte sæl og

hval på menuen . Her kunne eleverne ikke lige rejse hjem i weekenden

eller samles til fest i et nærtliggende forsamlingshus . Her blev morgensamlingerne

fyldt med sang på et sprog jeg nok aldrig lærer, fordi det

er helt sit eget . Her havde eleverne større behov for hjælp til at knytte

nye venskaber, fordi de fleste kom fra så små samfund, så de altid havde

kendt alle i deres by eller bygd . Her var leg og bevægelse det rum eleverne

bare elskede at være sammen i og her kunne tiden næsten stå

stille, fordi der i det grønlandske sprog ikke findes nogen fremtidsform,

men alle er til stede i nuet .

Vores elever var alle særligt gode til nuet og legen . Da den sproglige

kommunikation ikke altid var lige nem opstod der et særligt samvær og

nærvær med hinanden gennem legen og den idrætsfaglige aktivitet .

Der opstod på forunderlig vis en særlig intensitet i nærværet, når den

sproglige dimension var nedtonet, hvilket var en gave at få lov at opleve .

Nuet voksede og fremtiden blev næsten som opløst, hvilket gav plads til

intense fællesoplevelser, som styrkede elevernes fællesskabsfølelse året

igennem . En af de store fællesoplevelser blev gymnastikopvisningen

i maj måned, hvor hele elevholdet fremførte en gymnastikopvisning

med rytmisk gymnastik, stump, pigegymnastik, akrobatik og de særlige

grønlandske inuit games på programmet . Et show som blev set af over

300 lokale fra byen, som på kryds og tværs havde lært både elever og

lærere at kende gennem året .


At vi kunne samle så mange mennesker til noget

så fremmed som en gymnastikopvisning, var et

udtryk for at vi hele året igennem aktivt havde

arbejdet på at inddrage byens lokale ressourcer

i undervisningen, at vi havde fokuseret på at

skabe mange oplevelser for byens borgere, for

til dels at få et publikum foræret til vore elever,

da deres forældre ikke lige kunne komme forbi

til forældredag . Mange boede mange tusinde

km . væk og transport er en meget dyr vare i

et land med en bragende smuk natur, som begrænser

menneskets evne til at rejse markant .

En anden central grund til at lokalsamfundet på

ca . 3400 mennesker ofte blev inviteret indenfor på

efterskolen var, at vi gerne ville vise skoleformens særlige rummelighed

frem og gøre skolen til et sted, der fremmede tillid og forståelse

mellem mennesker gennem de fælles oplevelser . Nogle af de konkrete

arrangementer efterskolen indbød til var teaterforestilling, hvor elevernes

fremtidsdrømme for Grønland var temaet . Det var to store billedkunstudstillinger

på rådhuset med skolens billedkunstlinie . Det var et

Qaqortoq halvmaratonløb, som skolens elever havde arrangeret sammen

med den ansvarlige lærer, hvor alle elever spillede en aktiv rolle,

enten som løbere eller på den organisatoriske side . Det var sambaoptog

med alle elever gennem hele byen . Det var musikholdets optræden til

ungdomsklubbens fredagsarrangementer og det var deltagelse i byens

store julemarked med egen stand, samt meget andet . Jo, vi fik glæde af

det lokale netværk, både i skolehverdagen, men også som kontaktfamilier

for de fleste af vores elever . Og vi håber at have givet mange mennesker

oplevelser der forbinder efterskoleformen med varme og glæde

og mest af alt med øget forståelse mennesker imellem .

På mange fronter var forholdene til at skabe efterskole meget forskellige

fra det at lave efterskole i Danmark . Blot landets geografi, dets folk

og dets særlige historie og kultur gør hele forskellen . Ganske særligt var

det for os at holde jul og nytår med 16 af vores elever, hvis forældre ikke

havde mellem 20 .000 og 30 .000 kr . til en returbillet til at få deres barn

hjem til jul . Disse elever havde ingen kontaktfamilie i byen, selvom der

var gjort en stor indsats for at finde det, så derfor var efterskolen deres

hjem fra den første til den sidste skoledag, 24 timer i døgnet, alle 10 ½

måned . Disse elever fik vi et ganske særligt forhold til og de til hinanden

. Her blev der knyttet et særligt fællesskabsbånd, som styrkede hele

elevgruppens sammenhold . Da året begyndte var vores forhåbning, at

vi kunne give vores elever den særlige oplevelse af at knytte sig til hinanden,

knytte venskabsbånd, som det så særligt kan gøres på en efterskole

og som den sidste dag i skoleåret er et vidnesbyrd om, hvor følelserne

får frit løb, fordi de ikke kan holdes tilbage og tårerne frit løber ned af

selv de hårde drenges kinder . Vores forhåbning blev opfyldt og tårerne

flød, da hovedparten af eleverne rejste af sted i samlet flok sejlende væk

med kystpassagerskibet, der ville sætte dem af en efter en op langs

Grønlands kyst, hvor de hørte hjemme .

Efterskoleåret i Grønland blev for mig en rejse, hvor hver dag lærte mig

nye ting om et folk, dets kultur og dets land, men i høj grad også

en rejse ind i erfaringerne med det at skabe efterskole, hvor

tillid og forståelse mennesker imellem er bærende værdier

og hvor det menneskelige nærvær er afgørende

for at efterskoleprojektet lykkes .


om skolen

Musikken

VeMoDigt FArVeL – For treDje gANg!

Af Karin Andersen og Keld Nilsson,

forældre til Magnus Nilsson årgang 08/09

eleverne

Afslutningen af skoleåret 2008/2009, blev for os et vemodigt farvel til

Ollerup Efterskole sang og musik . Vemodigt fordi alle vores tre børn hver

især har oplevet et fantastisk skoleår på netop denne efterskole . Vemodigt

fordi opholdet på Ollerup Efterskole har haft så stor betydning for

vores børn og dermed for os . Vemodigt fordi vi som forældre har haft

så store musikalske oplevelser med koncerter og festivals, og nu er det

forbi for vores vedkommende .

Den særlige ånd og stemning

Da vi for 11 år siden valgte Ollerup Efterskole til vores ældste datter Emilie,

var det efter et besøg på den dengang næsten helt nye skole . Naturligvis

på grund af vægtningen af sang og musik, men bestemt også på

grund af den særlige ånd og stemning, vi også siden har oplevet ved

alle vores mange besøg på skolen . Tre år senere blev skolen hjem for

vores mellemste datter Kristine, og i dette skoleår 2008/2009 var det så

Magnus der, som vores yngste, også valgte Ollerup som sin efterskole .

Hvordan kunne han andet efter at have været vidne til sine søstres begejstring?

Vores børn er vokset op på Midtsjælland i et forholdsvis lille miljø, og

for alle tre har opholdet på Ollerup Efterskole givet muligheder for at

møde helt andre typer af unge og voksne, helt andre udfordringer og

muligheder, og de har alle 3 været igennem en fantastisk modningsproces

i deres efterskoleår . At spejle og afprøve egne synspunkter i

mangfoldigheden udvider horisonten og gør plads for nye erkendelser

. Og det virker også på længere sigt! Vores børn har fået venskaber

Fagligt

Personalia

kontakt

for livet, og derudover lyst og mod til at engagere sig i socialt og politisk

arbejde . De deltager i samfundsdebatten, tager stilling og handler .

Den gode trivsel

Vi har igennem årene oplevet en stab af kompetente og givende voksne .

De har været helt afgørende for vores børns trivsel og udvikling i deres

efterskoleår . Det at blive taget alvorligt, og behandlet respektfuldt, har

været væsentlige faktorer for den gode trivsel . I dette skoleår har der

været såvel de ”gamle kulturbærende kræfter”, som de ”nye friske pust”

- en rigtig god cocktail .

Musikken har naturligvis betydet rigtig meget . De unge

møder andre, der har musikken som hovedinteresse .

Nye vinkler og sammenspilsmuligheder . Åbenhed overfor andre genrer

end dem man kender . Og alt kan prøves af i trygge rammer . Mangfoldigheden

og kreativiteten kunne vi bl .a . opleve til bevægelsesshow,

musical og festival . Til festivalen oplevede vi en sprudlende musikglæde

overalt . Utallige bands og grupper optrådte, og alt praktisk fungerede

perfekt . Sikke en præstation . Sikke en fornøjelse for os . Og sådan er det

med arrangementerne på Ollerup – organisationen fungerer .


Fælleskoret

Fælleskoret er et kapitel

for sig . Vores børn har

fået nogle af deres allerstørste

musikalske oplevelser,

når de har sunget

sammen til de mange

koncerter . De har mærket

suset og kraften, og været

en del af et enestående fællesprojekt

.

For os har hver eneste koncert med

koret været en fantastisk oplevelse . At

høre og se de over 100 dybt koncentrerede unge, følge

dirigenterne og synge klassisk såvel som rytmisk med nerve og musikalitet

. Det er essensen af Ollerup Efterskole . Man fornemmer en samlende

og unik kraft – helt uden sidestykke . Og vi vil for altid forbinde Ave Maria

og Bohemian Rhapsody med fælleskoret på Ollerup .

Den bedste investering

Vi vil gerne udtrykke en stor tak til Ollerup Efterskole . Tak til alle jer voksne,

som på hver jeres måde gør skolen til noget særligt . Også tak til alle

jer unge på årgang 08/09 som har givet os helt særlige musikalske oplevelser

– (ikke mindst da I spontant og med festtrætte stemmer sang Joy,

Joy, Joy for os efter Magnus fest) .

Et efterskoleophold er dyrt . Ja . Men det er nu den bedste investering vi

har kunnet give vores børn . Det kan på det varmeste anbefales . Og som

det forstås – det er stærkt vanedannende . Ak ja, vi har desværre ikke flere

børn vi kan sende på efterskole . Men måske kan vi engang om mange

år være så heldige at opleve et barnebarn stå og synge i fælleskoret . For

Ollerup Efterskole Sang og Musik vil da leve videre .

Vi glæder os

over minderne . Vi glæder os over

de kompetencer vores børn har fået med sig fra OE .

Vi glæder os over at der findes et sted som Ollerup Efterskole,

og vil anbefale skolen vidt og bredt .


om skolen

Musikken

BestyreLsesMeDLeM og ForæLDre

Af Sigrid Wemmelund, bestyrelsesmedlem

eleverne

I januar 2008 begyndte jeg mit arbejde i bestyrelsen for Ollerup Efterskole

. Jeg kendte allerede skolen indefra . Jeg har nemlig haft en søn, en

niece og en nevø på skolen og forventede, at vores datter skulle følge

efter . Hun er elev på det nuværende hold (2009/2010) .

Bestyrelser beskæftiger sig jo meget med strategier . Altså ”den lange

bane” . Man er optaget af beslutninger, der sikrer en bestemt linje, eller

værdi, om man vil . I de forløbne 2 år har bestyrelsen arbejdet på mange

fronter .

Vi har ansat ny forstander, en proces der er vigtig for en bestyrelse, idet

det er her, vi skal finde den person, som vi tror på kan føre skolen videre

med den profil, vi mener, er den rigtige og som besidder evnen til at

forny i respekt for traditionen . Uden fornyelse vil en hver skole, uanset

hvor succesfuld den ser ud i øjeblikket, stagnere .

excellente rammer

Vi har arbejdet med nybygning af øvelokaler og studie . Fokus har bl .a .

været at skabe akustiske rammer af højeste kvalitet for den musiske udfoldelse

. Hvis vi mener, vi er en særlig god skole med et særligt godt

tilbud om musikalsk undervisning, må man også konstant stræbe efter

at tilbyde de bedste lærere og de bedst mulige fysiske rammer til formålet

. Derfor arbejder vi nu videre med at skabe mulighed for at bygge en

koncertsal . Det er et bevidst valg fra bestyrelsens side, at vi igen

prioriterer de bedste rammer omkring det, der er vores særlige

kendetegn; det musikalske . Vi kunne godt have valgt en stor

om/nybygning m .h .p . bedre elevværelser, men så ville vi

have skudt koncertsal med måske 10 år ud i fremtiden . Vi

vil med andre ord prioritere at satse på excellente rammer

for ”det indre”, altså indholdet, musikken og det pædagogiske

frem for ”det ydre” i form at fx større værelser med eget

bad og toilet . Derfor har vi også valgt at bruge penge på

f .eks . et super naturfagslokale, smartboards i alle lokaler

Fagligt

Personalia

kontakt

med de pædagogiske muligheder der ligger i det, og midler til kurser og

videreuddannelse af skolens medarbejdere .

Bestyrelser skal helst ikke blande sig i den daglige ledelse og drift, men

det er klart, at i et år hvor man selv har et barn på skolen, får man jo en

tydeligere fornemmelse for den side også, hvilket jeg håber, er med til at

kvalificere mit bestyrelsesarbejde yderligere .

en fri skole

For en fri skole som Ollerup Efterskole er det overordentlig vigtigt, at

baglandet, altså skolekreds og bestyrelse (som vælges af skolekredsen)

er sammensat så bredt som muligt af tidligere og nuværende forældre

og andre interessenter, samt af personer fra lokalområdet som kan se

aktivet og potentialet i at have en efterskole af denne type liggende i

området . Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at man melder sig ind i skolekredsen

og dermed bakker op om skolen, hvor ens barn skal gå eller har

været glad for at være, og for manges vedkommende vil blive ved med

at vende tilbage til år frem i tiden . Det er heller ikke uden betydning

i forbindelse med f .eks . fundraising til koncertsal, at vi kan fremvise et

godt og solidt bagland .

Et medlemskab af skolekredsen vil kunne bidrage til, at mange unge

også i fremtiden vil få mulighed for et helt unikt år

i deres liv .


om skolen

Musikken

rock’N’roLL suNset

Af Agnar Ellebye, musiklærer

eleverne

Hvad kan man forestille sig bedre end at stå i et øvelokale og spille god

musik, mens man i vinduet kan se lav sol over Ollerup? Næppe meget

. Sådan har vi det nu på Ollerup Efterskole, når der er vejr til det,

vel at bemærke .

Nu er det ved at være en hverdagsting for os at gå over i Mixeren

og undervise, men af og til stopper man op og tænker på forholdene,

som de var for bare 2 år siden . Vi har fået meget bedre

arbejdsvilkår og faciliteter, og det er ikke helt til at forstå, hvordan

vi tidligere fik det til at fungere . Jeg tænker bl .a . på de uger,

hvor vi arbejdede med musikteater, og havde brug for kunne spille

i Symfonien, og samtidig have øvelokaler . Nu har vi øvelokaler og

udstyr nok, så det problem eksisterer ikke mere .

Den gode akustik

Øvelokalerne, som jo hedder Hammond, Moog, Fender og Marshall

er på hver sin måde rigtig gode at være i . De er nye, lækre og indbydende

. Akustikken i lokalerne er også rigtig god . Der er blevet kælet

for detaljerne med lydisolation, basabsorbenter, reflektorer

osv . I forhold til de gamle lokaler, kan man nu både høre,

hvad man selv spiller men samtidig også de andre . Det gør

det jo lettere at spille sammen og arbejde med sammenspil

. Man behøver overhovedet ikke at have højtaler eller

forstærker for at kunne glædes over akustikken . Både trompetisten,

violinisten, sangeren og de andre akustiske musikere

har stor fornøjelse af lokalerne i Mixeren, som forlængelsen

af Forstærker-bygningen hedder .

Noget af det, som også har vist sig at være en stor gevinst,

er dobbeltdørene . Man kan næsten ikke høre noget ude på

gangen, men åbner man den ene dør, begynder det at lyde

Fagligt

Personalia

kontakt

af meget . Når man så til sidst kommer helt ind i lokalet, står eleverne og

trykker den af - for vildt .

Før i tiden kunne man sidde på lærerværelset og høre og mærke høj

musik fra Prima Vista, lige nedenunder, mens der samtidig blev jammet

Rage Against The Machine i XLR . Jeg brugte mine ørepropper på såvel

aftenvagt som til sammenspil . Nu bliver der ikke spillet nær så meget i

XLR, hvilket giver mere ro på lærerværelset . Det er jo godt . Nu kan man

til gengæld høre, hvad de spiller på klaveret i Kadencen, og det er jo . . . .

ja, hvad skal man sige . . . nogen gange en fornøjelse, nogen gange ikke .

Hvis jeg skal nævne en ting, som jeg savner, må det være det at mærke

livet I hovedbygningen, når jeg underviste i XLR . Man kunne følge med

i hver mindste ting, der blev skyllet ud i toiletterne ovenpå, løb ned i

faldstammen og på det nærmeste tværs igennem XLR .

Apple road studio

Som hjertet i Mixeren ligger Apple Road Studio . Et topmoderne og super

lækkert studie med både hardware og software i meget høj klasse . I dagligdagen

er det musiklærerne og nogle elever med studiekørekort, der

betjener studiet . Man kan optage en vokalist I kontrolrummet uden at

blive forstyret af musik fra de tilstødende øveokaler/studier (Hammond

og Moog) . Gennem glasruderne kan man følge med i aktiviteterne når

guitarister, bassister og trommeslagere spiller . Det er et lækkert

studie! Vi har da også modtaget flere forespørgsler udefra,

om man kan gøre brug af studiet .

Når man så lige skal have sig en lille pause fra det hele, kan

man hurtigt smutte ovenpå i Backstage, som er det nye opholdsrum,

et lækkert og lyst rum med et kæmpe vindue

med den smukkeste udsigt .

Alt i alt har vi haft et, på alle måder, fremragende

år i vores nye lokaler . Vi er glade for dem og vi er

stolte af dem .


FLygeLFoND – køB toNer

og giV MusikkeN goDe ViLkÅr

Af Jesper Vognsgaard

Ollerup Efterskole har efterhånden udviklet sig til et etableret spillested

på Sydfyn/Svendborg . De seneste to års programmer har været særdeles

righoldige og med meget høj kvalitet . Ved adskillige lejligheder har

der være nationale topnavne forbi vores koncertsal, kaldet Symfonien .

Lyden er fi n og alt kan høres klart og tydeligt . Hvad der måske er mindst

lige så vigtigt er, at musikerne enstemmigt fortæller, at det er meget behageligt

at spille i salen . Gode forhold og ikke mindst et godt publikum

er simpelt hen befordrende for, at musikere spiller op til deres bedste .

Men desværre lever vores fl ygel ikke helt op til, hvad der kan ønskes . Det

er et glimrende morgensangsinstrument, men mekanikken og klangen

kan ikke længere stå imod, når pianisternes intensitet er størst .

Derfor har Ollerup Efterskole nu oprettet en fl ygelfond, hvortil der kan

doneres beløb til hjælp til et nyt koncertinstrument .

En tone koster 1 .000 kr . Kammertonen A vil således kunne købes for

1 .000 kr . Jeg ved en lærkerede koster 7 .000 kr . Højskolesangbogens nr .

365, Vi sletternes sønner (af Carl Nielsen) kan erhverves for 12 .000 kr .

Men Carl Nielsen kan være et dyrt bekendtskab, idet Højskolesangbogens

nr . 553, Fordum var der fred på gaden (fra Maskerade) løber

op i 15 .000 . Er man mere til jazz, kan A-stykket i One Note

Samba købes for kun 2 .000 kr . Det er også muligt at sprede

gode harmonier i Symfonien . F .eks . kan en C-dur akkord

købes for 3 .000 kr .

Indbetalinger til Ollerup Efterskoles Flygelfond foregår

ved hen vendelse til skolens forstander, Jesper Vognsgaard

på 6224 2419 eller jv@ollemus .dk . Oplys gerne

både navn og adresse samt den ønskede tone/

melodi, som man ønsker at købe!


om skolen Musikken eleverne Fagligt Personalia kontakt

10 NyreNoVereDe VæreLser PÅ A-MoL!

Samtale mellem Niels Hansen, pedel gennem 13 år på

Ollerup Efterskole og Jesper Vognsgaard

JV: Der er gang i en større renovering . Hvor omfattende er den?

NH: Uha, det er meget omfattende . Vi lavede en lang liste i 2009 . Vi er

vist ved at være igennem det meste . Det vil sige, at vi efter færdiggørelsen

af naturfagslokalet og nyt serverrum kastede os over at færdiggøre

Mixeren indvendig, vi indrettede et nyt kontor til pedeller i Grundtonen,

Jack blev til et moderne motionslokale, der er kommet nye vinduer i

vestfløjen af salen mens vinduerne i østfløjen udskiftes dette forår . Og

så har vi fået malet mange vinduer, der er lavet nye depoter til drama

og til opmagasinering (stole), lærerværelset er renoveret og lærerne har

fået et nyt forberedelsesrum, køkkenet har fået ny ovn og et hæve/sænkebord

. Alle klasseværelser har fået Smartboard – og nu er vi i gang med

at sætte alle 10 værelser på A-mol i stand .

JV: Trænger værelserne da meget?

NH: Ja, nu trænger de . Faktisk er der ikke gjort de store forbedringer på

værelserne, siden skolen åbnede i 1997 . Den gang blev alle værelserne

malet med hjælp fra skolens støttekreds og folk fra lokalsamfundet . Men

for at Bjarne og jeg kan klare det, ved siden af de almindelige pedelopgaver,

har vi ansat en ekstra håndværker, Ulrik, 6 måneder her i foråret .

Vi vil nemlig gerne sætte værelserne i god stand, så de er pæne, indbydende,

allergi- og rengøringsvenlige .

JV: Hvor lang tid kan de nye (gamle) værelser holde?

NH: De kan holde i lang tid . Hvis altså vi løbende holder dem ved lige .

Og det gør vi!

JV: Hvordan organiserer I arbejdet – når der nu er fuldt hus?

NH: Vi renoverer to værelser af gangen . Vi rydder værelserne helt, lægger

nyt gulv, maler det hele, sætter ny sanitet op – og indretter med nye

møbler og gardiner . Det tager ca . to uger for en turnus . Alle materialer

er i hus . Vi deler opgaverne imellem os . Bjarne tager sig af vvs og det

tekniske . Ulrik søger for at der bliver spartlet og malet og jeg fremstiller

møblerne på værkstedet i kælderen . Sagen er nemlig den, at vi holder

til i en fin gammel bygning og alle værelser er forskellige . Derfor har vi

valgt at skræddersy en del af de nye møbler for at udnytte pladsen på

bedste måde . Til sidst sætter Rikke gardinerne op . Arbejdet giver selvfølgelig

lidt rod på gangen, men pigerne er meget søde og overbærende,

og de virker rigtige glade for deres nye værelser .

JV: Skal der laves andet end elevværelser, mens der er ansat en ekstra

håndværker?

NH: Vi når nok kun a-mol dette forår . Men vi har mange planer . Jeg vil

meget gerne fortsætte med at sætte drengeværelserne på C-dur i stand .

Så når vi får tid og råd, skal de værelser altså også have den store tur . Da

vi ikke brugte hele C-dur på den første årgang, blev flere værelser faktisk

sat i stand – for 13 år siden . Men nu trænger de snart . Ellers vil jeg meget

gerne, at vi også snart kommer rundt i hall´en [Ouverturen] og gennem

kontorafdelingen . Der er helt klart nok at se til . Men det er meget dejligt,

at få sat lidt skik på den gamle bygning .

JV: Du er pedel og har ansvaret for skolens bygninger . Du har været ansat

lige fra dag et i skolens historie . Hvordan vil du vurdere bygningernes

stand lige nu?

NH: Hovedbygningen består af nogle gode gamle solide bygninger,

som selvfølgelig kræver en løbende vedligeholdelse . For eksempel vinduerne

. Det er fine gamle vinduer fra 1932 . De kan stort set holde evigt,

hvis de bliver vedligeholdt på den rigtige måde . Vi har dog skiftet en del

vinduer ud gennem årene, men de har stort set alle været fra 70-80erne .

Plastvinduer kommer nok aldrig på tale . De passer ikke ind i en flot gammel

bygning fra 1932 .

JV: Hvad er det bedste ved OE?

NH: Det bedste ved OE? OE er en skole i løbende udvikling . Vi er ikke

gået i stå . Der sker hele tiden noget nyt . Og så ser jeg da meget frem til,

at vi får en koncertsal!


om skolen

Musikken

Mit År PÅ oLLeruP eFterskoLe

Af Barbara Raasthøj, elev 2008/2009

eleverne

Man siger at et år på efterskole, svarer til syv menneskeår . Det føles dog

kun som et splitsekund . Verdens bedste! At skulle skrive en side om mit

år på Ollerup, er meget svært . Der er så mange indtryk, oplevelser og

følelser der roder rundt . Hvordan beskriver man det bedste år i sit liv?

Starten af året var mærkelig . Jeg ankom i trygheden af mine forældre,

følte egentlig jeg havde godt styr på det og så blev jeg ramt af 113 andre

elever, der også var i tryghed hos deres forældre og de havde nok lidt

mere styr på det end mig . Lidt efter lidt fandt jeg og ud af, at der ikke

var så mange, der havde styr på det . Jeg blev lidt skræmt over alle de

smukke, seje, selvsikre mennesker, der var omkring mig . Hvorfor havde

jeg denne grimme kjole, som jeg faktisk elsker overalt på jorden, på?

Jeg kan huske den første idrætstime, hvor jeg skiftede tøj fire gange for

at finde det helt rigtige, man skulle jo ikke se dum ud . Nu hvor jeg tænker

på det, kan jeg slet ikke fatte, at jeg havde det sådan . Der var jo ingen

dømmende blikke . Min kontaktgruppe-far sagde, at vi kunne være lige

hvem vi ville, men at man ikke kan leve på løgne på en efterskole .

Da jeg kom på Ollerup var jeg helt overbevist om at jeg ikke ville ændre

mig på nogen måde . Jeg vidste 100 % hvem jeg var og det skulle ingen

lave om på . Men det viste sig at være helt befriende, ikke at skulle være

den person, man havde været i den lille flække uden for den lille provinsby

. Man kunne ændre sig til den man ville være, og stadig have lov til at

ændre sig igen dagen efter . At gå fra at bruge 25 minutter hver morgen

på at smukkesere sig, til at vælte ud af sengen 2 minutter før man skal

være til morgenmad og være ligeglad om, der er lidt savl i mundvigen .

Det er som at bo i et osteklokkeparadis . Omverdenen eksisterer kun i de

weekender, hvor du simpelthen ikke har mere rent tøj og ingen penge

til at vaske det for, og derfor er taget hjem . Du bliver lidt irriteret på mor,

Fagligt

Personalia

kontakt

der ringer midt i at du sover i klump, ser en ligegyldig serie i bunke eller

du løber rundt og fjoller . Dog er det rart at få et brev i ny og næ, man skal

jo vide, at der er et liv uden for osteklokken .

Ollerup Efterskole er noget helt specielt . Fælleskor er noget helt specielt .

At stå sammen med 113 mennesker, der alle skråler til nytårskoncerten,

overbevist om at det lyder skidegodt og at have den fedeste følelse helt

ned i lilletåen . Og det var bare den første koncert! Der var mange andre

fede koncerter . Under turneen brugte vi hele dagen på at løbe rundt i

en random tysk by for derefter at stå i to timer og lægge alle følelser i de

sange, vi havde knoklet for at lære,

og som jeg nu ikke kan få ud af hovedet

.

Jeg havde aldrig troet, at jeg ville bryde

ud i tårer over at synge en koncert

eller styrte ud for at råbe og skrige på

grund af al den adrenalin, der styrtede

rundt i koppen . Det var det største

kick .

På vores afslutningsdag sagde en af mine elskede veninder:

”Mit liv fylder nu kun et par papkasser og tre sorte

sække” . Og jeg sad og tænkte, hvordan kan noget så

stort pludselig være væk? Men jeg tror nu aldrig, det er

væk . Det er svært at sidde og tænke på, at mine lærere,

min seng, mit værelse, mit hjem nu er benyttes af andre

mennesker og at alt det vi oplevede på årgang 08-09

ikke kommer igen . Man kan ikke spole båndet tilbage til

den scene, hvor alle var lykkelige . Men minder er vel også

nok . Nu kender jeg 113 fantastiske mennesker rundt omkring

på Sjælland, Fyn, Bornholm, Færøerne, Grønland

og i Jylland, som jeg altid kan dele minderne med .

Det var verdens bedste splitsekund . Tak!


et uForLigNeLigt År

Af Jacob Rasmussen, elev 2008/2009

Søndag den 10 . august 2008 begyndte jeg på Ollerup Efterskole, sammen

med en bunke andre forventningsfulde unge mennesker . Jeg

havde store forventninger, så det var et rent eventyr, da den store dag

endelig oprandt .

De første dage på skolen var nogle af de mest spændende og lærerige

dage i mit liv . Fra den ene dag til den anden blev man en del af en social

arena med folk, som man aldrig havde set før, og ikke havde noget

forhold til . Dette opstod dog hurtigt, for i og med at man bor sammen,

spiser sammen, kort sagt er en del af hinandens hverdag, lærer man hurtigt

de nye folk omkring én at kende .

Med tiden falder man til . Opfattelsen af skolen som noget nyt og hidtil

ukendt erstattes af en følelse af hverdag og tryghed . Man begynder at

føle sig hjemme . I takt med dette påbegyndes en udvikling af daglige

vaner og mønstre .

Det er på en måde rigtig rart, for bevidstheden om vanerne og dagligdagen,

og det voksende kendskab til stedet og ens medmennesker skaber

snart rammerne om en fantastisk dagligdag, hvor hvert minut er unikt,

og hvor alting kan ske . Dette univers af muligheder giver samtidig en

forløsende atmosfære af frihed - frihed til at udforske nye ting og falde

endnu mere til .

Efterhånden som man bliver mere og mere integreret, lærer man også

mange nye ting om andre mennesker og personligheder . Forundringen

og glæden ved at lære andre mennesker at kende afspejles ligeledes i

sig selv, når man opdager sin egen udvikling på basis af disse menne-

sker . Således foregår der konstant gensidig læren mellem én selv, og ens

medmennesker . Dette former os .

Da jeg kom hjem fra mit efterskoleophold og kom tilbage til de gamle

venner slog det mig, at de havde forandret sig . Jeg tænkte over dette,

indtil det gik op for mig, at det ikke var dem, men derimod mig, der var

forandret . Denne åbenbaring var som et lys, der gik op for mig, og jeg

opdagede for alvor hvor meget, jeg havde ændret mig . Og alt dette kun

på grund af andre menneskers nærvær og indflydelse . Ligeledes var en

del af mine holdninger blevet ændret, netop fordi jeg havde indset fordele

og ulemper i en masse nye ting . Før mit efterskoleophold havde jeg

f .eks . ikke megen erfaring med større fællesskaber . Jeg så mig selv som

et individuelt individ, dermed ikke ensbetydende med at jeg var ensom,

slet ikke, men jeg tænkte ikke på samme måde, som man er nødt til i fæl-


om skolen

Musikken

eleverne

lesskabet . Det lærte jeg dog hurtigt, gennem en bred vifte af lærerige

situationer .

En af disse var kor . Min erfaring med at synge var temmelig beskeden

før OE, så det var en svær, men også en spændende udfordring at lære

at synge i kor . Jeg opdagede dog hurtigt, at en god stemme ikke er tilstrækkeligt,

i og med at det er mindst lige så vigtigt at have kontakt med

resten af koret, og at være bevidst om sin rolle i musikken . Dette var bare

et af de fællesskaber jeg, og resten af elevholdet, blev introduceret for .

Til sammen gjorde det os i stand til at skabe ét stort fællesskab fuld af

tillid og lykke .

Tiden gik . Der var koncerter, temadage, et musikteater og en turné . Kalenderen

var spækket med fede arrangementer . Men som tiden gik nærmede

årets afslutning sig efterhånden hastigt . Alt for hastigt . Man blev

mere bevidst om at tiden var ved at løbe

ud . At leve i nuet var

en svær udfordring,

trods vi diskuterede

det meget .

Da vi modvilligt

kom til slutningen

af året

færdiggjorde

vi det med et

brag af en festival

. En hurtig

men intens

outrouge, og

så var det forbi .

Fagligt

Personalia

kontakt

Eller er det? Siden jeg stoppede på OE er der ikke gået en dag, hvor jeg

ikke har sendt en tanke til den lille funky skole i den lille hyggelige by

på Sydfyn . At starte på et ganske almindeligt gymnasium var absurd

og krævede tid og tilvænning . Men OE er ikke ovre, og vil formentlig

aldrig være det . Selvom skolen nu har fået nye beboere eksisterer elevhold

08/09 stadig i allerhøjeste grad . For at blive spredt ud til alle egne

af landet, nogle endda helt til Færøerne og Grønland, er ikke nok til at

skille os ad . Kontakterne bliver omhyggeligt plejet og gensynene er stadig

jævnlige .

Ja, OE årgang 08/09 er stadig, og vil være det længe endnu .

Tak for et vidunderligt år!


DANMArksiNDsAMLiNgeN 2009

Af Michel Poulsen, elev på 2008/2009

Idéer var der masser af . De bedste skulle bare udvælges, arrangeres og

føres ud i livet . Her er historien om, hvordan det lykkedes os at samle

50 .000 kr . ind i forbindelse med Danmarksindsamlingen 2009 og få oplevelsen

af at synge på landsdækkende TV - live .

I det år, jeg var elev på Ollerup Efterskole, har jeg aldrig oplevet, at der

ikke var en – eller 114, der havde en idé til, hvordan man kunne løse et

problem eller hvordan tingene kunne gøres på bedre vis . Selvfølgelig var

det ingen undtagelse, da vi blev opfordret til at deltage i Danmarksindsamlingen

for at hjælpe Afrikas fattige familier . På en måned fik vi arrangeret

en lille håndfuld korkoncerter, frokostjazz, auktion på skolen og

sang på gågaden .

indsamlingerne

Nytårskoncerterne i Svendborg blev optaget, solgt ved udgangen og eftersendt

til glade købere .

På Arne B i Svendborg kunne forfrosne januarsshoppere varme sig ved

en kop kaffe og lytte til frokostjazz spillet af forskellige bands bestående

af elever fra efterskolen .

En hverdagsaften stillede vi op til den helt store auktionsfest i spisesalen

. Elever og lærere havde sat ydelser til salg . F .eks . en bilvask, massage,

guitar-undervisningstimer, tryllelektioner, cykellapning etc . Til aftenen

blev der produceret et flot auktionsblad, hvor alle ydelserne var listet, så

man havde et let overblik over slagets gang . Der blev solgt hjemmebagt

kage og friskbrygget kaffe og the fra cafeen mens auktionarius kastede

tal og hammerslag ud i salen .

Nogle dage senere kunne man, hvis man var heldig, også møde en lille

gruppe elever med røde kinder og en energisk dirigent på Strøget i København

. De sang og lod hatten gå rundt til Københavns lørdagsshoppere,

der standsede for at lytte .

En lille gruppe på fire elever og to lærere stod for at koordinere det hele .

De skrev pressemeddelelser, lavede plakater, arrangerede begivenheder

osv . De stillede op til interviews med TV2 Fyn, DR P4 Fyn og Fyns Amts

Avis og DR1 . Der blev også produceret videoer til Youtube .

Det hele kulminerede en lørdag i slutningen af januar

Om morgenen, den 24 . januar 2009, tog vi alle sammen af sted i busser

til København . Vi skulle ind til lydprøver i Tivolis Koncertsal . Derefter stod

den på storbyhygge indtil om aftenen, hvor vi var blandt publikum til det

store tv-transmitterede show . Vi var der som repræsentanter for efterskolerne

. 30 skoler samlede ind – ligesom os .

Udover at levere publikumsgejst og de indsamlede penge gennem Efterskoleforeningens

formand, sang vi også med Fælleskoret – live på

DR1 . Da efterskoleforeningens formand havde afleveret den store check

rejste vi os, 114 mand høj, og sang af lungernes fulde kraft . Odi et amo

af Carl Off!

Efter Danmarksindsamlingen var det fantastisk at vide, hvor forholdsvis

lidt der skal til for at gøre en forskel . Vi brugte lidt af vores fritid i en måned

og kunne til sidst overrække 50 .000 kroner . Det er for mig et lysende

eksempel på fællesskab .


om skolen Musikken eleverne Fagligt Personalia kontakt

LæriNg For LiVet

Af Jonas Herløv Rasmussen, lærer og IT-ansvarlig.

Dengang jeg gik i skole, havde jeg en kontaktbog . Det var sådan en lille

fedtet sag af et hæfte, hvor læreren kunne skrive beskeder til forældrene,

og hvor forældrene kunne skrive beskeder til de selv samme lærere .

Fælles for denne tovejskommunikation var dens spinkle håb om, at jeg

huskede (bevidst eller ubevidst) at videregive beskederne . En detalje

som ikke altid var i fokus hos en hormonforvirret, bebumset teenagedreng

. I dag foregår kommunikation mellem skole og hjem ofte via mail,

og den forvirrede teenagedreng er derfor helt taget ud af ligningen . Nu

hjælper det ikke længere ikke at aflevere kontaktbogen . Internettets

mangfoldige muligheder har således efterhånden også fået sneget sig

ind i landskabet omkring Ollerup Efterskole, og vi har derfor implementeret

forskellige nye tiltag det seneste år . Vi er ligeledes i gang med en

god og stor ide om en ny hjemmeside .

At bruge IT, og i særdeleshed Internettet, i hverdagen er noget, vi alle

gør . Vi har vænnet os til at have alverdens informationer klar ved vores

fingerspidser, og den nye generation af brugere bliver nærmest eksponentielt

bedre til at søge og finde end den tidligere . Derfor har vi på Ollerup

Efterskole valgt at opprioritere netop den facet af dannelsen med

forskellige tiltag .

en driftsikker oplevelse

Først og fremmest har vi fået installeret et driftsikkert trådløst system .

Vi har simpelthen pillet det gamle trådløse system ned, og har efterfølgende

kigget de bedste over skuldrene og gjort som dem . Vi har således

fulgt bl .a . Ørestadens Gymnasium og Skejby Sygehus´ tanker om driftsikkerhed

og sikkerhed, og har installeret det samme helt nye topprofessionelle

trådløse netværk som dem . Vi har bevidst valgt et moderne

og fremtidssikkert system, som giver både elever og ansatte den mest

driftsikre oplevelse, og som skaber den overskudssituation, der gør IT til

en medspiller i undervisningen .

Samtidig har vi intet mindre end elleve-doblet vores internethastighed,

så nu kan man være sikker på, at der altid er båndbredde til at vise Dead-

line i samfundsfag, høre musik fra Internettet i musikteori, eller, nok ligeså

realistisk, smugsurfe Facebook i dansktimerne .

Det levende ord – den nærværende undervisning

Derudover har vi netop investeret i nye interaktive tavler, kaldet Smartboards,

til alle klasser . Sammenholdt med en fornuftig efteruddannelse

af personalet giver disse investeringer nye og spændende muligheder

for at gøre ordet mere levende, og undervisningen mere nærværende .

Sidst, men absolut ikke mindst, er vi gået i gang med et meget spændende

projekt . Skolens visionsudvalg arbejder nemlig på at kunne fortælle

historien om de mange spændende kulturelle aktiviteter her på

skolen, som bl .a . kommer til udtryk gennem de mange åbne koncerter,

vi holder . De sidste par år har vi bl .a . haft besøg af blandt andet: Serras,

Phønix, Steffen Brandt, Palle Mikkelborg, Carsten Dahl, FUKT, Vocal Line,

VOX 11, Uffe Steen, Tip Toe Big Band, Øberg/Mydtskov kvartet, Valravn

og Niels Ryde Quartet . Derudover engagerer eleverne sig i så forskellige

ting som Danmarksindsamlingen, rollespilsweekender og caféaftener .

Den fælles fortælling

For tiden gør vi os derfor mange og store tanker om kommunikation, da

vi meget gerne vil kunne snakke med såvel nuværende elever, kommende

elever og alle, der tidligere har gået her . Derfor arbejder vi på at lave

en ny hjemmeside, og skabe en ny og samtidig meget enkel måde at

kommunikere på . Den nye hjemmeside skal være med en enkel og flad

struktur, så der vil være endnu flere brugere end på vores nuværende .

Selvfølgelig skal vi også benytte os af tidens medier som f .eks . Facebook,

hvor Ollerup Efterskole har knap 600 mennesker som registrerede medlemmer

. Vi håber derfor at få aktiveret vores i forvejen meget engagerede

elevforening, bestyrelsen, skolens ansatte, skolekredsen og vores

kommende, nuværende, og gamle elever på hjemmesiden . Vi tror, den

kan blive et samlingspunkt for de mange engagerede og aktive mennesker,

der efterhånden er en del af den fælles fortælling, som Ollerup Efterskole

er blevet . Vi vil så gerne, at Ollerup Efterskole skal rage op – både

i skoleregi og i kulturlandskabet, så derfor har vi måske nok høje ambitioner,

men hvis man ikke drømmer om at flyve højt, så letter man aldrig .


om skolen Musikken eleverne Fagligt Personalia kontakt

At FÅ FyLDt PÅ!

Af Mette Balslev, lærer på studieorlov!

Efter 10 år som efterskolelærer kan jeg nu igen kalde mig studerende .

Pludselig er jeg en del af livet på den anden side af katederet og det

føles helt fantastisk! Jeg har i år fået bevilget en diplomuddannelse i

Ungdomspsykologi ved University College Lillebælt i Odense . Det er

et fuldtidsstudie, som består i at sammensætte de fag, der er aktuelle

i forhold til mit arbejde, blive undervist i disse, skive eksamensopgaver

med udgangspunkt i egen praksis samt gå til eksamen og forsvare disse

opgaver .

Jeg har således i efteråret haft de tre moduler: videnskabsteori, udviklings-

og personlighedspsykologi samt konfliktløsning .

Videnskabsteori er et obligatorisk modul som bl .a . giver en forståelse for

betydningen af sociale og samfundsmæssige vilkår for udviklingen af

pædagogisk praksis, samt en refleksion over forskning og undersøgelsesmetoder

- i mit tilfælde i forhold til unge og deres identitetsdannelse .

Jeg har således bl .a . lavet interview med en tidligere elev på OE og brugt

det i min opgave .

Konfliktløsning handler om konflikters dimensioner og dynamik, kommunikation

samt afprøvning af redskaber til at løse konflikter . Min problemformulering

lyder: Hvordan kan man som lærer bistå de unge i deres

håndtering af intra- og interpersonelle konflikter? I opgaven indgår

bl .a . en case om en værelseskonflikt, som jeg gennem teori om identitetsarbejde,

konfliktløsning og kommunikation analyserer . Derudover

fremhæver jeg mediation som en mæglingsmetode, der er velegnet til

konfliktløsning i efterskolen .

Det tredje fag, udviklings- og personlighedspsykologi, har givet mig en

indsigt i de grundlæggende teorier om personlig udvikling, samt en forståelse

for vurderingsmuligheder i forhold til børn og unges personlighedsdannelse

. Min problemformulering lyder: Hvilke udfordringer stiller

det senmoderne samfund til unges identitetsdannelse og hvad kan være

med til at understøtte denne proces? I opgaven fremhæver jeg forskellige

teorier om betydningen af gode voksenrelationer omkring den unge

samt samfundsforholdene, som de unge skal navigere i .

Jeg mener at kunne slutte, at man på efterskoler har gode vilkår for at

”udføre” sit identitets- og konfliktarbejde, da der her er kompetente, tilgængelige

voksne omkring én og konteksten, det lille lukkede samfund,

gør at der er plads til processen i en ellers turbulent tid .

I foråret 2010 kommer det til at handle om hvordan man på bedste vis

vejleder de unge, både i forhold til uddannelsesvalg og personlig udvikling

.


om skolen

Musikken

eleverne

Alexander Svop Jensen Svendborg

Amalie Bjerno Valby

Amalie S Jalving Humlebæk

Anders Grube Jensen Faaborg

Andrea Gade Lietzen Haderslev

Andreas Lange København SV

Andreas Persson Sveistrup Hellerup

Anna Josefine Vendelboe København Ø

Anna Kjelgaard Holeby

Anne Katrine Egsvang Årslev

Anne Merete Trøstrup Idskov Hillerød

Anton Mørch Vestergaard Horsens

Asger Oldmark Østman Odense C

Aslak Leonardo Jakobsen Snertinge

Astrid Sten Andersen Hillerød

Barbara Raasthøj Hansen Ringsted

Benjamin W . Hansen Hesselager

Bjarke V Petersen Bagenkop

Carl Emil Brønnum Haslev

Cathrine Hundtofte Rasmussen Morud

Cecilie Efland Bech Vallensbæk

Cecilie Kudahl Hansen V . Skerninge

Christian Titiu Holmegaard

Christoffer Schelde Andersen Svendborg

Christopher O Sullivan Højholm Holte

Cilie Kragegaard Faaborg

Clara Johanne Dale Gislev

Clara Overby Drew Viborg

Danielle Louise Albinus Hasle

Fagligt

Personalia

Ditte Taaning Korsør

Emil Dahl Rasmussen Faaborg

Emma Falslund Mechlenburg Odense C

Emmelie Ravnkilde Mayer Bagsværd

Fie Holmberg Ander Jystrup

Frederik Aleksander Skøtt Jensen Odense V

Frederik Heesch Hansen Birkerød

Freja Simone Bach Andersen Stenløse

Frija Krarup Mogensen Veflinge

Gro Gynther Borges Herlev

Gustav Bjerre Kerteminde

Gustav Nyboe Hagner Silkeborg

Hans Johansson V . Skerninge

Heini Kallsoy Mouritsen Torshavn

Hjalte Paaske Odense S

Iben Elbæk Odder

Ida R . Kongsgaard Kr . Hyllinge

Jacob Gustavsen Odense S

Jacob Rasmussen Hundested

Jens Okkels Hansen Faaborg

Johan Polder Sydals

Josefine Hilfling Hjort Hansen Odense NV

Julius H . Hvarregaard Ry

Kamilla Schmidt Ejby

Karen Marie Sørensen Aabenraa

Kasper Skjold Tølløse Ringsted

Katrine Gro Nielsen Charlottenlund

Kirstine Finnemann Kreps Haderslev

Kirstine Gaard Weis Nyborg

kontakt


Laura Nørgaard Vinther Gistrup

Liva Beltoft Eliasen Svendborg

Lotte Wind Toftlund

Mads Olsen Humble

Mads Sønderlyng Kværndrup

Mads Winther Nielsen Hillerød

Magnus Nilsson Borup

Maja Backmann Andersen Glamsbjerg

Malte Jacobsen Ferritslev

Maria Gammelby Jensen Jystrup

Marie Haue Korsbak Ørbæk

Marie Søe Plougsgaard Sydals

Martin Nielsen St . Heddinge

Martine Holst Hansen Aalborg

Mathias Fredslund Hansen Gislev

Mathias Havshøi Rydahl Søndersø

Mathias Sønderby Kirkegaard Lejre

Mathias Aagaard Christensen Roskilde

Mathilde Fahrendorff Sydals

Michel Poulsen Ringsted

Mie Ehrhorn Nr . Aaby

Mike Rækjær Mortensen Skårup

Morten Arrild Juhl Liseleje

Nanna Bager Pallisgaard Jensen Kvistgård

Natascha C . K . Dansbo Odense N

Nicolai Wiingreen Svendborg

Niels Agerbæk Henriksen Nyborg

Niels Malte Lundsgaard Sørensen Aarup

Niels Tornøe Kappel Svendborg

Nikolaj Bruus Odense C

Nilaus Maltha Müller Faaborg

Nina Kjar Ribe

Olivia Loftlund Svendborg

Phillip Sten Dyssegaard Kr . Hyllinge

Rune Secher Petersen Tølløse

Rusla Hegermann Møller Faaborg

Sandra Sohn Roskilde

Sarah Baaring Aagaard Faaborg

Signe Krab Nymann Odense C

Sikkerninnguaq Ida Aarup Kleist Nuussuaq

Simon Falslund Andersen Faaborg

Simon Haugaard Flensted Glamsbjerg

Simon Ostenfeldt Rossen Holbæk

Sophia Cora Ø Petersen Rudkøbing

Stine Toustrup Hansen Herlufmagle

Søren Elmerdahl Olsen Værløse

Søren Frank Etzerodt Odense SV

Thea Holm Pedersen Skødstrup

Thea Høst Jystrup

Theodor Teglgaard Pagh Søndersø

Tobias F . Flensberg Thomsen København S

Tomas Korsgaard Pedersen København N

Trine Lund Pedersen Hvidovre

Victor Valentin Nordenbæk Årslev

Viktor Hundtofte Mebus Odense SØ


Ollerup Efterskole


om skolen

Nye Lærere

Musikken

jeppe Dandanell jørgensen

– ny lærer!

Underviser i Geografi, Biologi, Samfundsfag,

Idræt, Friluftsliv . Ansat 1 . august 2009 .

eleverne

Mit navn er Jeppe Dandanell Jørgensen og

jeg er 23 år . Jeg er opvokset på Bornholm

hvor jeg gik i folkeskole . Derefter valgte jeg

at tage 10 . klasse på Ollerup Efterskole .

Dette valg kom til at betyde meget for mit

liv . Ollerup Efterskole fik mig til at åbne øjnene

for musikken, samt for at der fandtes en verden

uden for Bornholm . Jeg har spillet altsaxofon siden jeg var 10 år gammel,

men begyndte at spille barytonsax på Ollerup Efterskole .

Siden tog jeg HF, først på Bornholm, siden i Odense . Når man vælger

musik på HF studiet, får man tilbudt gratis instrumental undervisning .

Jeg valgte at begynde på elbas og fik undervisning af min nuværende

kollega, Niels Ryde .

Da ungdomsuddannelsen var på plads, holdt jeg et års pause fra skolebænken

og fik arbejde på Odense Havn . Jeg forblev havnearbejder et

helt år, da jeg nød godt af den gode løn, det fysiske arbejde og det medfølgende

vægttab . Det hele var godt, men jeg fik ikke plejet min kreative

side og ønsket at komme videre i uddannelsessystemet meldte sig .

Efter blot et enkelt sabbatår, søgte jeg ind på Den frie Lærerskole og

blev optaget sommeren 2007 . Her fik jeg mulighed for at dyrke mine interesser

som musik, friluftsliv og håndværk, hvilket ligner mine liniefag

som er musik, naturfag, samfundsfag/historie, håndværk og friluftsliv .

Den frie Lærerskole skiller sig ud fra det almindelige lærerseminarium

på mange punkter . F .eks . har vi et helt sammenhængende år i praktik .

Det er dette år, jeg er halvt igennem på nuværende tidspunkt . Man kan

sige, at jeg ikke har kunnet finde mig en bedre praktikplads, da jeg har

et godt kendskab til skolen . Sideløbende med studiet har jeg haft aften-

og weekendvagter på Ollerup Efterskole - det perfekte studierelevante

fritidsjob .

Fagligt

Personalia

kontakt

Det har været lidt specielt at komme tilbage til sin gamle efterskole for

at blive kollegaer med sine tidligere lærere . Jeg har dog kun oplevet

dette, som en positiv og lærerig proces .

Jeg ser tilbage på den første halvdel af skoleåret med et smil og frem

mod flere gode oplevelser med de mennesker, der omkranser Ollerup

Efterskole .

Britta kold – ny lærer!

Musiklærer og kordirigent .

Ansat 1 . august 2009 .

Jeg er Ollerup Efterskoles nye kordirigent .

Jeg kommer oprindeligt fra Nordsverige,

fra en stor familie med fem børn . Det er

en familie, hvor musik fylder en stor del

af hverdagen med både instrumentalundervisning,

orkester og korsang .

Efter tre år på Musikhögskolan i Piteå

tog jeg på udveksling til Musikkonservatoriet

i Odense hvor jeg studerede violin,

sang og korledelse . Efter min eksamen i

Sverige søgte jeg ind igen i Odense og tog

en diplomuddannelse på violin .

Nu er jeg så heldig at have fået arbejde på Ollerup Efterskole, hvor

jeg, sammen Ulrich Klostergaard, står for at dirigere det store fælleskor .

Det er en stor fornøjelse at få lov til at arbejde med et så stort kor fyldt

med så talentfulde unge mennesker .

Det er min målsætning, at alle skal få en musikalsk oplevelse og fornemme

den kraft, der er på spil når man synger sammen . Udover fælleskoret

underviser jeg også i valgkor, klassisk ensemble, musikteori,

violin og sang .

Jeg bor sammen med min mand i Nyborg og elsker at komme ud i naturen

og gå ture med vores hund . Når jeg ikke er på arbejde kan jeg godt

lide at hygge mig med en god krimi eller et cafébesøg med en veninde .


PersoNALesituAtioNeN 2008/2009

Af Birthe Andersen, lærer

Skoleåret 2008-09 blev året hvor vi for første gang bød velkommen til

114 elever . Sengekapaciteten var forøget med 6 senge . Nu er vi fuldt

hus – og huser mange glade elever .

Skolen er lykkeligvis bemandet af et stort og kompetent hold, der alle

varetager deres opgave på bedste vis - se listen over ansatte på OE .

Ligesom de forudgående år bød også skoleåret 2008-09 på både farvel

til kendte ansigter og goddag til nye . Ved afslutningen af skoleåret 2007-

08 valgte følgende lærere at sige farvel til Ollerup Efterskole:

Annette Hjort Lind, som har været ansat på skolen siden 2001, valgte at

tiltræde en fast stilling på Haahr Skole i Svendborg .

Annette Gjørup, som havde haft orlov i det forgangne skoleår, fratrådte

sin stilling, som hun havde haft siden skolens start i 1997 . Annette har

siden beskæftiget sig med bl .a . voksenundervisning .

På orlov gik Anne Louise Haaber Hassing . Sammen med sin mand tiltrådte

Anne en tidsbegrænset stilling som forstanderpar på en nystartet

efterskole på Grønland .

Skoleåret 2008-09 blev også et goddag til en række nye og ”gammelkendte”

ansigter .

Ved skoleårets begyndelse satte Jesper Vognsgaard sig i forstanderstolen

. Jesper kommer bl .a . fra en forstanderstilling på Engelsholm Højskole

. Han har nu sammen med sin kone, Birthe, og deres tre små børn

bosat sig i skolens forstanderbolig .

Annika Lundmann Clausen tiltrådte som vikar for Anne Louise Haaber

Hassing og har varetaget tysk og billedkunst .

Desuden bød skoleåret på en gensyn med to ”gamle” kendinge:

Jonas Herløv Rasmussen (vikar i 2007-08) tiltrådte en fast stilling og varetog

fagene dansk, engelsk, Verden i dag - og blev desuden skolens

it-ansvarlige . I foråret 2009 flyttede Jonas ind i skolens lejlighed sammen

med sin kone og lille datter .

Birthe Andersen (vikar 2001-03) tiltrådte en fast stilling med dansk, engelsk,

medie og skoleblad .

Desuden vendte Mette Balslev tilbage fra sin barselsorlov og varetog

dansk, engelsk, fransk .

Køkkenet har i skoleåret 2008-09 sagt både goddag og farvel til Ilona

Hammershøj, som var ansat i flexjob fra december 2008 til sommer 2009 .

Ved nytår meddelte Carl Aage Eliasson at han ønskede at fratræde sin

stilling som mangeårig korleder på efterskolen . Carl Aages ønske var

præget af såvel et ønske om karriereskift som personlige overvejelser –

men også et ønske om at flytte til Odense . Carl Aage tiltrådte 1 . marts en

stilling som organist i Thomas Kingo Kirke i Odense og fraflyttede samtidig

sin lejlighed på skolen . Dog fortsatte Carl Aage med at undervise i

alle musikfag frem til sommerferien .

Da vi nåede frem til sommerferien 2009 havde Mette Balslev ønsket

uddannelsesorlov til et PD -studie i ungdomspædagogik og psykologi .

Dette betød, at Annika Lundmann Clausen kunne fortsætte sit vikariat

på skolen med dansk og engelsk . Desuden havde Morten Jensen efter

11 års ansættelse på skolen også et ønske om orlov . I hans stilling har

skolen nu ansat Jeppe Dandanell Jørgensen og Mikkel Kehler - begge

studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup .


om skolen

PersoNALe

Lærere:

Agner Ellebye

Annette Muldager

Annika Lundmann Clausen

Bent Fogh-Hansen

Birthe Andersen

Carl-Aage Eliasson

Irene Rygaard Olsen

Jan Schønemann

Jonas Herløv Rasmussen

Mette Balslev

Morten Jensen

Rie Kofoed

Thor Lehner

Ulrich Klostergaard

ForstANDer:

Jesper Vognsgaard

ViceForstANDer:

Niels Henning Jørgensen

Musikken

eleverne

Fagligt

tiMeLærere og VikArer:

Anders Ringgaard

Anne Marie Høst Mortensen

Anne Vilain

Birthe Brunsbjerg

Chano Olskær

Daniel Fuglsang

Elisabeth Karberg

Heine Fich Jespersen

Henriette Nederby Søndergaard

Jeppe Dandanell Jørgensen

Kirstine Sand

Lene Høg

Michelle Bercon Jensen

Niels Ryde

PrAktisk PersoNALe:

Grethe Hyldig Pedersen

Annette Madsen

Ella Larsen

Majbritt Villebro

Ilona Nygaard Hammershøj

Niels Hansen

Bjarne Holm Pedersen

Rikke Foged Pedersen

Yanne Enevoldsen

Dorte Kristiansen

Personalia

oLLeruP eFterskoLes

BestyreLse:

kontakt

Formand, Mie Bendrup, Vester Skerninge

Næstformand, Anne Kirstine Primdahl,

Stenstrup

Sekretær, Sigrid Wemmelund, Svendborg

Povl Balslev, Svendborg

Kurt Sorknæs, Vester Skerninge

Per Buch, Kerteminde

Kristian Bach, udpeget af elevforeningen

eLeVForeNiNgeNs

BestyreLse:

Lars Levinsen, formand (05/06)

Søren N . Pedersen (06/07)

Peter Ebsen (07/08)

Emilie M . Hansen (00/01)

Kristian Nielsen (05/06)

Michel Poulsen (08/09)

Anna Klingenberg (06/07)

Signe Emmeluth (07/08)

Lærerrepræsentanter:

Rie Kofoed

Annette Muldager


DAgBogeN 2008-2009

Jesper Vognsgaard, forstander

August

10. Ankomst og velkomst . 114 glade og forventningsfulde elever flytter

ind i hvad der skal være deres nye hjem - det kommende skoleår . Det

nye skoleår begyndte med et festligt fællesarrangement i Symfonien .

11.-12. Første morgensamling, introdage, snak med musiklærere og tid

til samvær .

13.-15. Kontaktgrupperne var på tur med deres lærere .

22.-24. Første skoleweekend med fælleskor og ikke mindst OE grandprix

.

september

4. Foredrag med Line Risbjerg, ”Små valg med store konsekvenser – om

livet efter Ecstasy”

5. Reception for Jesper Vognsgaard, ny forstander på Ollerup Efterskole

13. Koncert med Tangoorkestret – Cada Vez Más med argentinsk

musik

15. Rejsegilde på musikhuset, Forstærkeren

16. Koncert med Phønix – folkemusik

27.-28. Skoleweekend: kor

29. Efterskolernes dag/åbent hus . Denne dag besøgte

mange hundrede af kommende elever skolen .

oktober

1. Koncert med Vocal Line – et rytmisk kor uden mage!

4.-5. Gammel elev weekend . Elever fra skoleåret 2007-

2008 besøgte skolen . Gamle minder blev gjort levende

igen . Det kan være overvældende at opleve tidligere

elever indtage deres gamle skole . Weekenden indeholdt

fællessang, fortælling og ikke mindst en cafeaften!

9. Foredrag med Torben Eschen om Elvis Presley

10.-19. Efterårsferie

23. Koncert med Crawfish - et zydeco orkester der bl .a .

tæller Ulrich Klostergaard, Jan Schønemann, Niels Ryde og

Peter Hellesø (alle musiklærere på Ollerup Efterskole)

30. Spil Dansk med Jan Schønemann og Christian Søgaard

duo . Koncerten var et samarbejde med Ollerup Gymnastikhøjskole

og foregik i spisesalen på Gymnastikhøjskolen

.

31. Rockdag . Alle sammenspilsholdene optrådte for første

gang ved en stor koncert, på et stort lydanlæg og med

masser af lys!

November

3.-15. Musikteater: ”Babelstårnet” . Forestillingen blev opbygget

af eleverne, fordelt i grupper . Hektiske dage første til

en flot forestilling, som viste elevernes store potentiale .

6. Tv-optagelse med Carl Aages valgkor . Vejrudsigterne på

TV2 Fyn ledsages ind i mellem af skøn korsang med stemmer

fra Ollerup .


om skolen

Musikken

eleverne

12. 1 . Forestilling (premiere) - ”Babelstårnet”

13. 2 . forestilling - ”Babelstårnet”

14. 3 . Forestilling - ”Babelstårnet”

15. På forældredagen blev ”Babelstårnet” spillet to gange for den nære

familie .

18. Koncert med Morten Øberg/Hans Mydtskov kvartet – ny jazz med to

saxofoner i front .

19.-21. Fagdage, hvor det vanlige skema blev brudt op . Der var større

fokus på boglige fag .

24. Koncert med elever fra MGK-Fyn, hvoraf en stor del er tidligere OEelever

24.-27. Fagdage, hvor det vanlige skema blev brudt op . Der var større

fokus på boglige fag .

25. Koncert med Rolands elektriske set-up . Det er utroligt hvad moderne

teknologi kan præstere, når den benyttes i en musiksammenhæng .

30. Koncert med Niels Ryde Quartet . Skolens baslærer spillede med sin

kvartet . Mest egne numre af kapelmesteren . Flot og lyrisk .

December

4. Adventsmøde med Jesper Buhl og Fælleskoret samt Lucia . Det traditionsrige

arrangement blev arrangeret i et skønsomt samarbejde med

Ollerup Gymnastikhøjskole og menighedsrådet for Ollerup Kirke .

1.-12. Brobygning . I to uger var 10 . klasse på besøg på en ungdomsuddannelse

i dagtimerne og arbejdede på en selvvalgt opgave om eftermiddagen

samt ud på aftenen . 9 . klasse arbejdede med en boglig uge

samt en større selvvalgt opgave .

15. Fortælleaften med Carsten Islington .

17. Hovedrengøring

17 . Koncert med lærerbandet . Alle skolens musiklærer havde trukket i

festtøjet og spillede en koncert med et bredt repertoire . Modtagelsen

var mageløs .

19. Afrejse på juleferie

Fagligt

Personalia

kontakt

januar

4. Ankomst efter juleferie

5.-9. Terminsprøver

9. Mixeren, det nye musikhus, overdrages til Ollerup Efterskole . Fra denne

dag råder OE over nogle meget fornemme musikfaciliteter .

11. Nytårskoncerter i Vor Frue Kirke i Svendborg, . Traditionen tro gav

fælleskoret med forskellig instrumentalledsagelse to vellykkede og særdeles

velbesøgte koncerter . Der blev endvidere samlet ind til Danmarksindsamlingen

.

14. Koncert med studerende fra konservatoriet i Odense . Det var folkemusiklinjen,

der spillede op .

14. Nytårskoncert i Ollerup Kirke . På hjemmebane blev nytårskoncerten

gentaget – med totalt fuldt hus!

15. Bevægelsesdag


21. Foredrag: ”Sexualitet,

kærlighed og kønssygdomme”

med sexolog

Rikke Thor

23. Fyns professionelle

bigband, Tip Toe Big

Band gæstede OE med

Nicolaj Bentzon som

dirigent . Musikken var

original arabisk inspireret

jazzmusik .

24. Danmarksindsamling

med live optræden

af fælleskoret i

DR´s store show fra

Tivolis koncertsal .

26. Steffen Brandt –

alene med sin guitar

– sammen en

stopfyldt sal .

29. Uddannelsesorientering

og forældrekonsultation

.

30. Efterskoleforeningens formand, Troels Båring kom til fællessang og

takkede alle OE elever for indsatsen i forbindelse med Danmarksindsamlingen

31. Uddannelsesorientering og forældrekonsultation

Februar

4. Gallafest . Alle mødte op, pæn i tøjet, spiste fin middag og dansede

lancier efter anvisninger fra Koefoeds danseinstitut .

6. Indvielse af det nye musikhus, Mixeren . Denne dag gæstede en lang

række venner af Ollerup Efterskole skolen for at fejre den nye musikbyg-

ning . Borgmester Lars Erik Hornemann klippede den røde snor .

10. Besøg på Langelands Efterskole for at se deres musical .

13.-22. Vinterferie

23. Teaterforestilling ”Opsang” med Baggårdsteatret . En sjov, spændende

og meget energisk forestilling .

26. Foredrag med Jesper Buhl ”Mit liv i operaens tjeneste” . Foredraget

var et oplæg til operabesøget i Den Fynske Opera!

27.-28. Rollespilsweekend med Thor og Jonas . Skolen er altid på den

anden ende, når de to GM´ere sætter dagsordenen i et science fiction

drama .

Marts

1. Sogneindsamling . Mange elever deltog - trods blæsevejr, rusk og

regn .

2.-5. Besøg af praktikanter fra diætistskolen . Emnet var sund ernæring

4. Koncert med Aviaja Lumholt og Mikael Hansen . Koncerten blev tour

de force gennem grønlandsk kultur, sang og teater .

5. Operaforestilling på Den Fynske Opera . ” Konsumia” – en historie om

hvor galt det kan gå i reklamernes og mediernes magt .

11. Hovedrengøring

12. Koncert med Valravn – moderne elektronisk inspireret folkemusik

med fuld tryk på . Publikum på Ollerup Efterskole viste sig igen som værende

i særklasse .

15. Koncert med Melanic – lyrisk og melodiøs popmusik med en meget

velsyngende Agnar Ellebye (musiklærer på OE) i front .

16.-17. Bevægelsesdag

24.-26. Bevægelsesdage

26. Opvisning ved De Fynske Efterskolers Stævne i Gudmehallerne .

Sammen med en række andre efterskoler deltog vi i et stort stævne,

hvor gymnastik, bevægelse, timing og musik var omdrejningspunktet .

28. Forældredag med opvisning . Showet fra opvisningen den 26/3 blev

denne gang fremført for forældre og anden familie i Halvalla på Den Frie

Lærerskole .


om skolen Musikken

eleverne Fagligt Personalia kontakt

April

6.-8. Fagdage

9.-13. Påskeferie

14. Fælleskoret gav koncert i Sædden Kirke ved Esbjerg .

16. Generalforsamling på Ollerup Efterskole

17. Turneforberedelse . Nu skal de sidste satser pudses af, så de er klar til

turneen .

18. Fælleskoret giver koncert i Nyborg ved De Frie Skolers årsmøde .

Smukt og helt a Capella .

20.-25. Turne til Duderstadt . Vi drog til grænseområdet mellem det hedengangne

Øst- og Vesttyskland, hvor vi blev indkvarteret på et moderne

vandrehjem . De følgende dage blev der givet koncerter på skoler og

i store kirker . Musikken blev bare bedre og bedre .

29. Fælleskoret gav koncert i Skt . Knuds Kirke i Odense .

Maj

2. Koncert med FAUST (et ungdoms symfoniorkester) . Salen (Ouverturen)

var denne dag omdannet til en klassisk koncertsal, hvor det store

symfoniorkester spillede for os .

4.-7. Skriftlige prøver

11.-14. Skriftlige prøver

15. Sammenspilsdag i Ollerup Forsamlingshus . For at skabe den rette

ramme rykkede vi teltpælene op og flyttede scenen til det unikke rockforsamlingshus

i Ollerup .

16. Ny elevdag for elever til skoleåret 2009/2010 . Der var foredrag, sang

og dans i Symfonien . For første gang mødte de kommende elever sin

nye familie/kontaktgruppe .

17. Koncert med FAUB (et ungdoms bigband)

20. Koncert med Carsten Dahl . Koncerten blev kulminationen på en flot

dag, hvor den utrolige klavertroldmand havde øst af sin kunnen ved en

masterclass i Operaen .

21. Store kordag . Nuværende og tidligere elever øvede hele dagen, som

sluttede med en rigtig stor koncert kl . 20 .00 .

22. Festivalforberedelse . Alle boder, koncertplanen og ikke mindst madlavningen

tilrettelægges .

25. Den sidste cafeaften

27. Fælleskoret gav koncerter i København på tre adresser: Skt . Annæ

Gymnasium, Strøget og om aftenen i en fuld Skt . Pauls Kirke .

juni

2.-18. Mundtlige prøver

12. Sanglærer, Henriette Nederby gav debutkoncert på Det Fynske Musikkonservatorium

18. Koncert med Serras – den sidste koncert med et fantastisk band . Harald

Haugaard trakterede sin violin, så man tror at det er løgn . Folkemusik

når den er mest medrivende!

19. Mere festivalforberedelse .

20.-21. Festival . 90 bands på to scener . Mere end 30 timers musik . Der

var masser af god musik, fin stemning og godt vejr . Hvad mere kan man

ønske sig?

23. Sankt Hans aften med bål og mange taler .

24. Fælleskorets gav den sidste kirkekoncert i Øster Skerninge Kirke .

Denne aften var det hele repertoiret der blev sunget – for sidste gang .

Smukt, rørende og med små overraskelser!

26. Afslutningsfest med lærerrevy og fællessovning i Symfonien

27. Afrejse, god sommerferie og på gensyn!


Halberg A/S

C&W Arkitekter, Svendborg

ved Anders Huldgaard

Garant Tæpper

Vester Skerninge Bilerne

Ollerup Tømmerforretning

Daglig Brugsen i Ollerup

Sam´s Mens Wear

Ollerup Gymnastikhøjskole

Ollerup Friskole

Den Frie Lærerskole i Ollerup

Ollerup Kirke

Vor Frue Kirke i Svendborg

EPTA (European Piano Teachers Association)

Danske Musikstævner

Den Fynske Opera

Det Danske Suzuki Institut

Tip Toe

Det Fynske Musikkonservatorium

MGK Odense


om skolen

Musikken

eleverne

Fagligt

Personalia

kontakt

SVENDBORGVEJ 10 · 5762 VESTER SKERNINGE · TLF: 62 24 24 19 · FAX: 62 24 42 19 · MAIL@OLLEMUS .DK · WWW .OLLEMUS .DK

More magazines by this user
Similar magazines