Download - projektopgave

.... 

Undervisningsavisen fra og 

klima 

& katastrofer 

Opgaver på www.undervisningsavisen.dk 

2006

.... 

2 

Avisen er udarbejdet til 

undervisningen i geografi 

og fysik/kemi i 7.-9. klasse 

Indhold 

Side 2–3 

Klimaet ændrer sig – katastroferne bliver flere 

Side 4 

Rekordmange orkaner 

Side 5 

Katrina efterlod sig død og ødelæggelse 

Side 6-7 

De dyreste katastrofer i 2005 

Side 8 

Hvad siger vejrudsigten 2075? 

Side 9 

Klimaet forandrer sig naturligt 

Drivhuseffekten – sådan påvirker den vores klima 

Side 10-11 

Temperaturændringer for fremtiden? 

Side 12-13 

Klodens gletsjere smelter 

Side 14-15 

Verdens udslip af CO2 

Side 16-17 

Verden har en CO2-aftale 

Danmark er en af de værste 

Midler til målet 

Pas på Jordens skove 

Pengene kan bruges bedre 

Side 18-19 

Danskernes viden om klimaforandringer 

Side 20 –21 

Verdens akilleshæle 

Side 22-23 

Kan vi holde mængden af drivhusgasser nede? 

Side 24 

Tørke i Sydeuropa 

Vildt varmt og vildt vådt 

Klima & katastrofer - en undervisningsavis fra 

og 

1. udgave, 1. oplag 2006 

© 2006 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske 

Boghandel. 

Nordisk Forlag A/S, Copenhagen. 

Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på 

institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, 

og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. 

ISBN 87-02-05231-8 

Pris 

Klassesæt (30 stk.): 450 kr. 

Prisen er uden moms og forsendelse 

Tryk 

Politikens Trykkeri 

Udgivere 

Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37, 1785 

København V 

Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K 

Hjemmeside med undervisningsmateriale m.m. 

www.undervisningsavisen.dk 

Redaktør 

Lise Penter Madsen 

Layout 

Per Bülow 

Illustrationer og grafik 

Kirstine Lyngklip og Claus Nørregaard 

Forside 

Foto: Oliver Mackay 

Webredaktør 

Troels Rydahl 

I redaktionen 

Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, 

Flemming Christiansen og Troels Rydahl 

Ekstern faglig konsulent 

Peter Bering 

K L I M A & K A T A S T R O F E R 

Foto: Red Huber 

Klimaet

.... 

K L I M A & K A T A S T R O F E R 3 

ændrer sig 

- katastroferne bliver flere 

Mange af os nød årets danske 

sommer med sydeuropæiske 

temperaturer. Så er det vel ikke 

en katastrofe, at det bevisligt er 

blevet varmere på kloden? 

Meget tyder dog på, at klimaændringerne 

også vil give flere 

kraftige storme og regnskyl. 

Af Morten Jastrup 

Da orkanen Katrina sidste år ramte den 

amerikanske by New Orleans, flyttede 

det diskussionen om klima helt ind i 

amerikansk primetime-tv. Der var 

usædvanlig mange af den slags storme i 

2005, og det måtte vel have en forklaring. 

Det samme er tilfældet med de efterhånden 

årligt tilbagevendende oversvømmelser 

i Europa, der udløses af meget 

kraftige regnskyl. Og de hedebølger, 

der på andre tidspunkter af året rammer 

Syd- og Centraleuropa og slår tusinder 

ihjel. 

Forskernes bedste bud på en forklaring 

er, at vi oplever flere af den slags 

katastrofer, fordi klimaet ændrer sig. 

Og at klimaet ændrer sig, fordi menneskers 

forbrug af kul, olie og gas har forstærket 

den naturlige drivhuseffekt. 

Indtil for et års tid siden var der en 

lille, men betydningsfuld gruppe af forskere, 

der bestred, at det var tilfældet. 

Men efterhånden som forskerne får flere 

og bedre resultater, går diskussionen 

ikke længere på, om mennesker ændrer 

ved klimaet, men på, hvor hurtigt det 

går. 

Vi kan bremse 

klimaændringerne 

Nogle siger, at Golfstrømmen kan stoppe 

inden for nogle årtier – måske før – 

og give Danmark og resten af Nordeuropa 

vintre så kolde som i Canada. Andre 

tror, at der vil ske en gradvis forøgelse 

af temperaturen, uden at Jordens befolkning 

for alvor vil blive truet af det. 

Flere peger på, at alternative energikilder 

kan bremse eller vende udviklingen. 

Hvis altså vi er hurtige til at udvikle 

dem og tage dem i brug i stor stil. 

Noget af det, de fleste er enige om, er 

dog, at varmere vejr – som vi bevisligt 

har fået – betyder flere kraftige storme. 

Og når en stadig større del af Jordens 

befolkning bor tæt ved havet, rammer 

de kraftige storme menneskene hårdere 

og hårdere. 

Tag regnfrakken frem. Meget tyder 

på, at vi er på vej ind i et varmt, vådt og 

meget blæsende århundrede.

.... 

4 

Leksikon 

Aerosol 

Blanding af luft og dråber eller partikler, der er så små, at de 

holder sig svævende; f.eks. er tåge en aerosol med vanddråber, 

og røg er en aerosol med partikler. Aerosoler kan absorbere, 

tilbagekaste og sprede både solens stråler og den infrarøde stråling 

fra jordoverfladen. Aerosoler har en afkølende effekt – både 

direkte og indirekte. Direkte, fordi de i sig selv delvis reflekterer 

solstrålingen til verdensrummet. Indirekte, bl.a. fordi de medvirker 

til dannelsen af hvide skyer, der reflekterer solstrålingen 

tilbage til verdensrummet. 


Rekordmange 

orkaner 

Flere og flere forskere er enige om, at den globale 

opvarmning gør de tropiske orkaner mere kraftfulde 

og ødelæggende end tidligere. Men den globale opvarmning 

forklarer ikke, hvorfor USA og Det Caribiske 

Hav de seneste ti år er blevet ramt af den ene orkan 

efter den anden. 

Af Rasmus Bøgeskov Larsen 

Arlene, Bret, Cindy, Dennis, Emily, 

Franklin, Gert, Harvey, Irene, Jose og 

Katrina. Det er blot nogle af navnene på 

orkaner i Atlanterhavet sidste år. 

Da orkanen Katrina ramte det sydlige 

USA i august 2005, var det den 11. i 

rækken af tropiske storme og orkaner, 

der havde ramt Atlanterhavet siden juni 

samme år. Det var rekord. Siden begyndelsen 

af 1990’erne har Atlanterhavet 

produceret storme og orkaner på 

stribe. Hver gang stormene hærger, bliver 

forskerne spurgt: 

Skyldes det voldsomme vejr den globale 

opvarmning? 

Svaret er både ja og nej. 

Som Eigil Kaas, daværende leder af 

DMI’s klimaafdeling, nu professor i meteorologi 

ved Københavns Universitet, 

sagde til Politiken umiddelbart efter 

En orkan fødes 

˛Orkaner dannes over et 

varmt hav. Hovedenergikilden 

til tropiske orkaner 

stammer fra fordampning 

fra havoverfladen. 

Energien tilføres orkanen, 

når der under skydannelse 

frigøres varme. Derved 

opstår der et lavtryksområde 

ved overfladen. 

Katrinas hærgen: 

»Man skal passe på med at tage de 

mange orkaner som et udtryk for den 

globale opvarmning, for der findes ret 

store naturlige variationer. Der forskes 

meget i disse sammenhænge, men det 

ser ikke ud til, at mængden af tropiske 

storme hænger sammen med de stigende 

temperaturer«. 

Rolige årtier 

De tropiske storme indgår i en vejrcyklus, 

som helt naturligt ændrer sig over 

tid og i perioder skaber grobund for 

mange orkaner, mens havene i andre 

perioder ligger helt stille. Før starten af 

1990’erne var der gået nogle årtier, hvor 

Atlanterhavet kun fødte få naturkatastrofer. 

Forskerne forventer ifølge magasinet 

National Geographic, at de tropiske storme 

igen bliver et særsyn om 10 til 30 år. 

Den globale opvarmning medvirker 

ganske vist til, at en af de vigtigste in- 

Kold luft 

Varm luft 

Tordensky 

Når varm luft stiger op fra hav- 

overfladen, falder trykket højere 

oppe. Luften stiger stadigt hurtigere 

for at fylde lavtrykket ud, 

hvilket trækker mere luft op fra 

havoverfladen, mens koldere og 

tørrere luft suges nedad. 

gredienser til at skabe en orkan er til 

stede, nemlig varmt havvand. Men samtidig 

sørger opvarmningen også for, at 

en anden ingrediens bliver sjældnere, 

idet luften, når den stiger til vejrs fra 

havoverfladen, ikke bliver så hurtigt afkølet, 

som den ellers ville være blevet. 

De to faktorer udligner omtrent hinanden, 

så den globale opvarmning ikke 

skaber grobund for mere tropisk uvejr. 

Flere forskere er dog de seneste år nået 

frem til, at drivhuseffekten til gengæld 

kan være årsagen til, at noget af 

uvejret udvikler sig til kraftigere orkaner, 

end man før har oplevet. 

I august 2005 offentliggjorde en gruppe 

forskere ved Massachusetts Institute 

of Technology i USA en undersøgelse i 

det videnskabelige tidsskrift Nature. De 

konstaterede, at orkaner og tyfoners varighed 

og vindstyrke siden 1949 er steget 

med 50 procent. 

»Det store opsving i det seneste årti er 

uden fortilfælde og afspejler formodentlig 

effekterne af den globale opvarmning«, 

skrev forskergruppens leder, professor 

Kerry Emanuel, i artiklen. 

rasmus.b.larsen@pol.d 

Du kan læse mere om orkaner på f.eks. 

Danmarks Meteorologiske Instituts 

hjemmeside www.dmi.dk under Viden 

– under Temaer. 

Kold luft 

Varm luft 

Tropisk lavtryk 

Skyerne trækker sammen og bliver til et 

voldsomt uvejr, som driver vestover med 

passatvindene. Det tropiske vejrsystem 

fortsætter med at vokse, mens det 

befinder sig over varmt havvand. 

Vindhastigheden stiger, fordi kold luft 

suges ned i centrum af lavtrykket. 

Kold luft 

Varm luft 

Atmosfære 

Den ca.100 km dybe kappe af forskellige 

luftarter, der omgiver jordkloden. 

90 procent af luftarterne befinder sig i 

de nederste 25 km af atmosfæren. Det 

er netop de nederste 25 km af atmosfæren, 

som det biologiske liv (planter, dyr 

og mennesker) er afhængige af. Atmosfæren 

består af 21 procent ilt (O2), 78 

procent kvælstof (N2) samt kuldioxid 

(CO2), vanddamp (H2O), metan (CH4), 

ozon (O3) m.fl. 

I forhold til Jordens radius på 6.400 

km (målt fra Jordens kerne til Jordens 

yderskal) er atmosfæren en meget tynd 

kappe. 

Tropisk storm 

Hvis lavtrykket uddybes, og 

vindhastigheden overstiger 

17,5 m/sek. (64 km/t.), bliver 

det til en tropisk storm, som 

får sit eget navn af National 

Hurricane Center i USA. 

Når vindhastigheden over- 

stiger 32,5 m/sek. (117 km/t.) 

bliver den til en tropisk orkan. 

Det kan tage fra få timer til 

flere dage for et lavtryk at 

udvikle sig til en orkan.

.... 

Den fuldt udviklede orkan 

består af et øje med svag vind og 

lavtryk omgivet af en hvirvel med 

stærke vinde, kraftige skyer og 

voldsomt regnvejr. 

Vindstødene og middelvinden er 

kraftigst i området umiddelbart 

rundt om orkanens øje, den så- 

kaldte øjemur, og det er ofte dem, 

der anretter størst skader, når 

orkanen kommer ind over land. 

En kategori 5-orkan, med vind- 

hastigheder på mindst 69 meter 

per sekund (248 km/t.), er i stand 

til at blæse bygninger, biler og 

både omkuld. 

Orkanen er 

10-15 km høj 

Tør luft 

suges nedad 

Øje 

Spiralbånd af vind og regn 


Kraftige vinde i en 

udadgående spiralbevægelse 

Vanddampe 

fra havoverfladen 

giver næring til mure 

af kumulusskyer 

Varm fugtig 

luft suges ind 

Uvejret bevæger sig i vindens retning 

Bæredygtig 

udvikling 

En udvikling, som opfylder de 

nuværende behov uden at bringe 

fremtidige generationers muligheder 

for at opfylde deres behov 

i fare; der lægges især vægt 

på de behov, verdens fattige har, 

og på, at teknologi m.m. ikke 

skader miljøet. 

K ilde: 

The 

Independent 

. D MI 

. G rafik: 

Claus 

Nørregaard 

. 4358 

CFC 

CFC-gasser er kemiske forbindelser, som består 

af klor, fluor og kulstof. CFC står for 

Chloro-Fluoro-Carbon. CFC blev tidligere 

brugt i f.eks. køleskabe og som drivgas i sprayflasker. 

Produktionen af CFC er forbudt i EU 

og en række andre lande, fordi gasserne nedbryder 

ozonlaget og dermed bidrager til at forstærke 

drivhuseffekten. Som erstatning bruges 

HCFC (Hydro-Chloro-Fluoro-kulstoffer), 

men også HCFC har en skadelig virkning. 

HCFC fører til en stigende mængde klor i atmosfæren, 

og derfor forsøger man fortsat at 

finde nye og bedre erstatninger. Der arbejdes 

på, at CFC-produktionen vil være ophørt også 

i udviklingslandene i 2010. 

Katrina efterlod sig 

død og ødelæggelse 

Mennesker måtte hakke hul i deres tage med 

økser for at slippe væk fra de stigende vandmasser, 

da orkanen Katrina for et år siden gik 

i land i det sydlige USA med 225 km/t. 

Tirsdag morgen 30. august 2005 skinnede 

solen smukt over Biloxi og Gulfports 

øde gader. 

Elledninger hang slapt mellem master, 

der lænede i alle mulige retninger. 

Opskyllede skibe lå på veje dækket af 

skidt, murbrokker og væltede træer på 

kryds og tværs, og flere broer var brudt 

sammen efter mødet med mange meter 

høje flodbølger. 

På stranden var et kasino blevet delt i 

to, og fra et luksushotel stod kun toiletterne 

tilbage. De to byer Biloxi og Gulfport 

i det sydlige Mississippi i USA blev 

hårdt ramt, da orkanen Katrina et døgn 

tidligere gik i land med vindstød på op 

til 225 km/t. 

Ingen kender det præcise 

dødstal 

En lokal politibetjent i Biloxi fortalte til 

avisen Washington Post, at han havde 

set flere lig af mennesker, der enten var 

druknet, fastklemt under murbrokker 

eller fanget på deres loft. 

Myndighederne mente, at 30 mennesker 

var druknet i en enkelt bygning, 

der brasede sammen under stormen, og 

35 andre mennesker var ikke blevet set, 

New Orleans er stadig ikke genopbygget 

29. august 2005 ramte orkanen Katrina 

kysten langs de sydlige amerikanske stater 

Alabama, Mississippi og Louisiana. Det 

svarer til flere hundrede kilometers kyststrækning, 

og visse steder nåede oversvømmelserne 

så langt som 10 kilometer ind i 

landet. 

Flere småbyer blev helt eller delvis smadret, 

og i 1,7 millioner husstande og virksomheder 

gik strømmen. 

Særlig slemt gik det ud over New Orleans 

i Louisiana, da flere diger brød sammen 

og 80 procent af byen blev oversvømmet. 

Op mod en million indbyggere forlod dagen 

og natten forinden New Orleans og 

omegn, mens byens gamle og svage måtte 

blive tilbage. 10.000 blev evakueret til det 

enorme fodboldstadion Superdome. Andre 

90.000 – ældre, svagelige og strandede turister 

– blev anbragt ni andre steder i New 

Orleans. 

siden de iført redningsveste svømmede 

væk fra en skadestue, der ikke havde 

kunnet holde til vandmasserne. I dag, 

godt et år efter at Katrina hærgede i de 

sydlige stater, ved vi, at Katrina kostede 

mindst 1.836 mennesker livet. Heraf de 

fleste i New Orleans i Louisiana, hvor 

digerne brød sammen og satte 80 procent 

af byen under vand. 

Men der hersker stadig stor uvished 

om det præcise dødstal, fordi der fortsat 

er flere tusinde savnede. 

Syv meter høj flodbølge 

I dagene efter Katrinas hærgen ledte 

man fortsat efter overlevende, og hundreder 

af mennesker blev reddet fra 

vandmasserne og fra toppene af deres 

tage. Mange var blevet fanget på deres 

loft og havde ved hjælp af økser hakket 

hul i deres tage for at slippe væk fra det 

stigende vand. 

Andre overlevende kunne fortælle, at 

deres huse var blevet ramt af en syv meter 

høj flodbølge, og at de kun havde 

reddet sig ved at klynge sig til resterne 

af deres huse og nærmest ride af sted på 

dem i vandmasserne. 

rasmus.b.larsen@pol.dk 

Siden blev der arrangeret evakueringer 

med helikoptere til flygtningecentre andre 

steder i landet. 

Her et år efter katastrofen er New Orleans 

stadig ikke genopbygget, og narko og 

myrderier gennemsyrer byen. 

Både Bushregeringen og bystyret i New 

Orleans fik hård kritik af krisehåndteringen, 

og mange mennesker har valgt slet ikke 

at flytte tilbage til byen, fordi de synes, 

at de blev svigtet. Under halvdelen af New 

Orleans’ befolkning på op mod en halv million 

er vendt tilbage. Før Katrina var 67 

procent af indbyggerne sorte. Nu er det 

langt under halvdelen. 

Omkostningerne beløb sig til omkring 

480 milliarder kroner. Bushregeringen ydede 

efterfølgende bistand for 150 milliarder 

kroner. 

lise.p.madsen@pol.dk 

Satellitbillede af orkanen Jeanne over Florida, søndag den 26. september 2004. Foto: AP

.... 

6 

Orkanen Katrina 

I slutningen af august 2005 udviklede stormen 

Katrina sig til den dyreste naturkatastrofe nogensinde. 

Den ramte Bahamas, og flere områder i Den 

Mexicanske Golf, men det var, da den oversvømmede 

den amerikanske by New Orleans, at den 

udviklede sig til en større katastrofe. 

Antal døde: 1.326 

Forsikrede tab: 45 milliarder dollars 

Orkanen Stan 

2. oktober 2005 ramte orkanen Stan Mexico, 

Guatemala og andre mellemamerikanske lande. 

Oversvømmelser og mudderskred som følge af 

voldsom regn krævede de fleste ofre. 


Forsikrede tab: 177 millioner dollars. 


De dyreste katastrofer i 2005 

Jo flere menneskeliv en katastrofe koster, desto færre penge 

koster den. Hvordan hænger det sammen? Læs her! 

Der er stor forskel på, hvor godt verdens lande klarer naturkatastrofer. Det hænger sammen med, hvor rige landene er. 

Den samme storm, der koster 10 døde i det rige USA, kan dræbe tusinder i det fattige Honduras. Til gengæld er 

katastrofer i de rige lande langt dyrere målt i, hvor mange penge, det vil koste at genopbygge de ramte områder. 

Simpelthen fordi vi har større og dyrere huse, broer, biler osv., der kan blive ødelagt. 

Det schweiziske forsikringsselskab Swiss Re opgør hvert år, hvor mange menneskeliv, der er tabt som følge af naturkatastrofer. 

Og hvor dyrt det er. Kortet viser nogle af de dyreste katastrofer fra 2005 målt i både menneskeliv og i 

penge. Prisen i penge er det såkaldt 'forsikrede tab'. Det er det beløb, som forsikringsselskaberne har skullet udbetale. 

Det betyder, at man skal være forsigtig med at sammenligne fra land til land. Ud over, at de rige lande har flere ting, der 

kan blive ødelagt, er folk her nemlig også meget bedre forsikret mod ulykker end i de fattige. 

Meget dyrere, men ikke flere døde 

Antallet af dødsfald som følge af naturkatastrofer svinger meget fra år til år, men set over en lang 

periode, er der ikke nogen særlig udvikling op eller ned i tallene. Derimod stiger omkostningerne målt 

i penge voldsomt. Det skyldes flere ting. Vi er blevet rigere og har dermed fået mere at miste. Vi bor 

tættere og tættere på vandet, hvilket gør os sårbare fort især vejr-katastrofer. Og der er flere kraftige 

orkaner og regnskyl. Muligvis som følge af den globale opvarmning. 

Antal ofre 

1.000.000 

100.000 

10.000 

1000 

Naturkatastrofer 

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Kilder: Sigma 2, rapport fra Swiss Re, Wikipedia. 

Regn, g oversvømmelser og jordskred i 

Mellemeuropa. 

I midten af august blev Mellemeuropa, især Schweiz z oog 

Tyskland ramt af voldsomme regnskyl, der skabte 

oversvømmelser langs floderne og mudderskred. 

Antal døde: 49 

Forsikrede tab: 1,9 milliarder dollar ars. 

Orkanen Rita 

16. oktober 2005 ramte orkanen Rita. Den gjorde ikke 

så meget skade som Katrina, men ramte alligevel hårdt i 

Cuba og på boreplatforme i Den Mexicanske Golf. 


Forsikrede tab: 10 milliarder dollars

.... 

Vinterstormen Erwin 

Danmark var blandt de lande, der blev ramt af 

stormen, der internationalt fik navnet Erwin. Den 

startede 8. januar 2005 og ramte på sin rute både 

Storbritannien, Danmark og Sverige. 


Forsikrede tab: 1,9 milliarder dollars. 


Vinterkulde i Pakistan 

I starten af februar blev det meget koldt i 

Pakistan. Voldsomme snefald, mudderskred, 

laviner og en dæmning, der brast, dræbte et stort 

antal mennesker. 


Forsikrede tab: ikke opgjort. 

Jordskælv i Pakistan 

Den 8. oktober blev Pakistans sydlige Kashmir-region 

ramt af et voldsomt jordskælv. Mange dårligt byggede 

betonhuse kollapsede og dræbte et stort antal 

mennesker. Mudderskred ødelagde også mange byer. 

Dette var den klart voldsomste naturkatastrofe regnet i 

menneskeliv i 2005. 


Tab: 5 milliarder dollars 

(FN-vurdering af det totale tab, ikke bare det forsikrede) 

Jordskælv i Indonesien 

28. marts 2005 blev den øerne Nias 

og Sumatra i Indonesien ramt af et 

kraftigt jordskælv. Et stort antal 

efterskælv (jordskælv, der kommer 

efter det første) gjorde redningsarbejdet 

svært. 


tab: ikke opgjort 

Årlige økonomiske og forsikrede tab ved naturkatastrofer 

(Prisniveau 2004 i mia. USdollar) 

200 

180 

160 

140 

Forsikrede tab 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

I hele 2005 var fordelingen af menneskeofre og økonomiske tab således. 

Ofre 

Afrika 

1.851 

Sydamerika 

943 

Asien 

89.633 

Have 

125 

1970 

Nordamerika 

3.781 

Europa 

659 

Oceanien/Australien 

26 

antal 

Forsikringstab 

1972 

1974 

1976 

1978 

1980 

1982 

1984 

1986 

1988 

1990 

1992 

1994 

Asien 

2.660 

Europa 

7.039 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

Kilde: Swiss re, Sigma 1/2005 

Sydamerika 

47 

Afrika 

49 

Oceanien/Australien 

359 

Have 

609 

$ 

Nordamerika 

72.633

.... 

8 

CO2 

Kuldioxid. Er en kemisk forbindelse 

mellem kul og ilt. Er en gas, der 

opstår ved forbrænding af kulstofholdigt 

materiale under rigelig tilgang 

af ilt. Kuldioxid findes naturligt 

i atmosfæren i små koncentrationer, 

men den er steget med over 

30 procent gennem de seneste 200 

år på grund af menneskets afbrænding 

af fossile brændstoffer. Gassen 

bidrager dermed til at forstærke 

drivhuseffekten. Gennem de seneste 

to årtier er atmosfærens indhold 

af kuldioxid gennemsnitlig steget 

med 0,4 procent om året. 

Hvad siger vejrudsigten år 

2075? 

Det er ikke let at blive klog 

på vejrudsigten i de næste 

hundrede år, men én ting 

er sikker: Temperaturen 

på kloden stiger. 

Af meteorolog Torben Klausen, Vejr2 

Virkningerne af en øget drivhuseffekt 

kan være mange. Den mest naturlige 

virkning er, at vi alle får det varmere. 

Det gælder ikke mindst de egne på kloden, 

som skal have varme tilført fra andre 

egne. 

Ved polerne giver Solen ikke meget 

varme, og slet ikke i vinterhalvåret, som 

stort set ligger hen i mørke. Det er derfor 

afgørende for polerne at få tilført 

varme i form af varme vinde fra de 

ækvatoriale områder. Når temperaturen 

stiger, vil isen i polarområdet blive 

mindre, bl.a. vil Grønlands indlandsis 

svinde ind. 

Da vi i øjeblikket er inde i en periode, 

hvor klodens klima bliver varmere, har 

man kunnet se, at mængden af is bliver 

mindre. Nordpolen har været isfri, hvilket 

ikke er sket før. Hvis det bliver ved i 

den retning, vil vandstanden i verdenshavene 

stige. Hvis Grønlands indlandsis 

smelter helt, vil vandstanden stige 6 

meter, og hvis al is i verden smelter, vil 

vandstanden stige med 70 meter, hvilket 

vil betyde, at der ikke vil blive meget 

tilbage af Danmark. 

Golfstrømmen mister kraft 

En lidt modsat teori går ud på, at Golfstrømmen 

vil ophøre. Golfstrømmen 

kommer med varmt vand fra den sydlige 

og centrale del af Atlanterhavet op 

langs Norges kyst til det nordlige Norge 

og Rusland. 

Helt oppe mellem det nordlige Skandinavien 

og Svalbard afkøles vandet og 

synker ned til en kold returstrøm. Hvis 

den afkøling stopper på grund af stigende 

temperaturer, vil Golfstrømmen miste 

fart, hvilket vil betyde, at det antagelig 

vil blive meget koldere i Skandinavien. 

I øjeblikket observerer man, at hastigheden 

i Golfstrømmen falder. Der er flere 

forskere, som mener, at en højere 

temperatur vil føre til flere skyer. Årsagen 

er, at varm luft kan indeholde me- 


re vanddamp end kold luft. Når der er 

flere skyer, får vi mere gråvejr og dermed 

mindre solopvarmning. På den måde 

vil drivhuseffekten i nogen grad regulere 

sig selv. 

Vejrudsigt i de næste 100 år 

En af de måder, hvorpå videnskaben 

forsøger at få hold på fremtiden, er ved 

at beregne vejret de næste 100 år for at 

skaffe sig et billede af fremtidens klima. 

I et forsøg på at finde drivhuseffektens 

virkning foretager man flere beregninger, 

hvor man lægger forskellige 

mængder drivhusgasser ind. Det giver 

en global temperaturstigning, og det internationale 

klimapanel IPCC har i 

løbet af de seneste år vurderet, at temperaturstigningen 

vil ligge mellem en 

halv og tre grader på 100 år. 

Tre grader er meget og vil ændre en 

hel del i klimaet på Jorden. Beregninger 

med modeller viser bl.a., at vestenvindsbæltet 

over Atlanterhavet vil forskydes 

mod øst. Det betyder, at vi vil få lavtryksbaner 

tættere på Danmark. Enkelte 

af lavtrykkene udvikler sig til storme. 

Er modelberegningerne rigtige, vil vi få 

flere storme i Danmark. 

Klimaændringer er synlige 

Da vi i øjeblikket er inde i en periode, 

hvor det bliver varmere, kan vi se de 

første virkninger af klimaændringerne. 

Sommervejret bliver varmere, og i naturen 

kan vi se, at rødgranen er ved at 

få det svært. Samtidig fortæller botanikere, 

at det efterhånden er ved at være 

muligt for palmer at gro i Danmark. 

Fortsætter den tendens, vil vi for eksempel 

kunne blive en nation, som dyrker 

druer til vinproduktion. Hvis vi vil 

se, hvordan Danmarks klima bliver i 

fremtiden, skal vi bare kigge på lande 

som England og Frankrig. 

Og dog – så simpelt er det ikke. Når 

virkningen diskuteres blandt videnskabsfolk, 

er der næsten lige så mange 

opfattelser som forskere. Overordnet er 

problemet, som mange også gør opmærksom 

på, at klimasystemet er så 

kompliceret, at ingen har det totale billede 

af, hvordan de mange elementer 

griber ind i hinanden. Faktum er dog, at 

hvis man ændrer på drivhuseffekten, 

piller man ved en lille ting, der kan få 

både meget store og meget små virkninger 

rundt om på kloden. 

www.vejr2.dk 

Sommervejret bliver varmere. Foto: Fabrice Coffrini 

Drivhuseffekt 

Der findes en naturlig drivhuseffekt. 

Uden den ville gennemsnitstemperaturen 

på Jorden være ca. 35 grader Celsius 

lavere. 

Se mere om drivhuseffekten nedenfor 

på side 9.

.... 

Drivhusgasser 

Luftarter, der udgør 0,4 procent af atmosfæren 

og bidrager til drivhuseffekten. 

Først og fremmest vanddamp (H2O) 

og kuldioxid (CO2). Kuldioxid dannes 

naturligt, men også i stigende omfang 

ved forbrænding af fossile brændstoffer. 

Andre drivhusgasser er metan (CH4), 

som bl.a. kommer fra køer, oversvømmede 

rismarker og andre steder, hvor 

organisk materiale nedbrydes under iltfri 

forhold. Drivhusgas er også lattergas 

(N2O). Derudover kan nævnes ozon (O3) 

og CFC. 

Drivhuseffekten 

1. Sollys: Jordens atmosfæriske 

dække af gasser lader størstedelen 

af Solens stråler trænge igennem. 

Sollyset opvarmer både atmosfære, 

jord og oceaner 

1 2 3 

CO2 (kuldioxid), 55 procent 

Opstår ved enhver forbrænding – særlig 

kritisk ved brug af olie, kul og naturgas i 

kraftværker, fly, færger og køretøjer 

Metan, 16 procent 

Kommer fra kreaturer og lossepladser 


Klimaet forandrer sig naturligt 

Det er ikke kun mennesket, der er årsag til, at klimaet forandrer sig. 

Klimaet påvirkes ikke kun af CO2 

-udslip og de gasser, som mennesker 

slipper ud i atmosfæren ved at 

brænde kul og olie af. Der er mange 

naturlige faktorer, der spiller 

ind på klimaet, og de indgår i komplicerede 

samspil (man kalder dem 

også feedbackmekanismer). 

En række af de naturligt fore- 

kommende faktorer ridses op her. 

Der sker naturlige klimaændringer 

på tidsskalaer fra få år til hundrede 

millioner af år. Nogle af årsagerne 

er eksempelvis: 

Vulkanudbrud 

Ved vulkanudbrud sendes SO2 

(svovldioxid) helt op i stratosfæren 

(10-50 km’s højde) og fører til omdannelse 

til sulfat-aerosoler, dvs. 

svævende svovlholdige dråber. Partiklerne 

spredes efterhånden over 

Jorden og har en afkølende effekt 

på grund af refleksion af solstrålingen 

til verdensrummet. Et vulkanudbrud 

kan virke dæmpende på 

den globale opvarmning i flere år. 

El Niño 

Et tilbagevendende klimafænomen, 

der giver øget nedbør over 

den centrale og østlige del af Stillehavet 

og formindsket nedbør over 

det indonesiske område. Der er tale 

om et sammenkoblet ocean-atmosfærefænomen. 

De unormale vejrforhold 

opstår på grund af uregelmæssige 

havstrømme, der med 

mellemrum optræder i Stillehavet 

efter en kortvarig svækkelse af passatvindene 

ved ækvator. Det giver 

varmere vand ved Sydamerikas 

Drivhuseffekten – sådan påvirker den vort klima 

En del af den solenergi, som opvarmer Jorden, stråler tilbage gennem 

atmosfæren og ud i verdensrummet. De såkaldte drivhusgasser, først og 

fremmest CO 2 lægger sig som glasset i et drivhus og forhindrer en del af 

tilbagestrålingen. Resultatet bliver en opvarmning af Jorden: Jo mere 

drivhusgas vi slipper ud, desto mere dækker vi for klodens varmeafgivelse. 

2. Strålevarme: 

Den opvarmede Jord 

stråler solenergien tilbage 

i rummet som varme 

Industrigasser: CFC 

SF6 – HFC – PFC, 13 procent 

Bruges i spraydåser, køleskabe, visse 

løbesko m.m. 

Lattergas, 4 procent 

Kommer fra landbrugsgødning 

3. Fanget udstråling: 

Drivhusgasserne, hovedsagelig 

kuldioxid ( CO2 ) virker som glasset i et 

drivhus og reflekterer meget af solenergien. 

Det øger temperaturen på Jorden 

Her er drivhusgasserne: 

Der findes en naturlig drivhuseffekt. Uden den ville gennemsnitstemperaturen på Jorden være ca. 35° lavere. Men mennesket har forstærket 

den naturlige drivhuseffekt ved at slippe stadig større mængder drivhusgasser ud i atmosfæren. 

Fordelingen af drivhusgasserne i den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten: 

vestkyst og koldere vand ved Indonesien 

end normalt og ændrer derved 

i perioder klimaet regionalt. Et 

ændret El Niño-mønster kan medføre 

globale klimaforandringer. 

Solvind 

Betegnelsen for elektrisk ladede 

partikler, der konstant udsendes 

fra Solen. Partikelstrømmen eller 

energiudsendelsen fra Solen varierer 

i en 11-års cyklus. Variationerne 

fører til ændringer i den kosmiske 

stråling, der når Jordens atmosfære, 

og er dermed indirekte med 

til at ændre klimaet, da strålingen 

hjælper til i dannelsen af aerosoler 

og skydråber. 

Ændringer i landskabet 

Ændringer i landskabet fører til 

ændring af vejrmønstre, hvilket 

igen fører til en ændring i klimaet. 

vanddamp og ozon, 12 procent 

Naturlig vanddamp og ozon i de 

højere luftlag 

FN’s Klimapanel 

Forkortes IPCC, der er forkortelsen for The 

Intergovernmental Panel on Climate Change. 

IPCC er et panel af klimaforskere. Panelet er 

nedsat af FN’s miljøorgan UNEP, der står for 

The United Nations Environment Programme 

og af WMO, der står for World Meteorological 

Organization. Panelet har til formål at 

vurdere de mulige konsekvenser af den stigende 

udledning af drivhusgasser i atmosfæren. 

Virker som drivhusgasser, men de er ikke som 

CO2, metan, lattergas, HFC, SF6 og PFC 

omfattet af FN's klimaaftale fra Kyoto 

Kilder: Undervisningsavisen ”Klodens Klima” og www.global-klima.org 

Ændret havbundstopografi 

Ændringer i havbundslandskabet 

fører til ændrede havstrømme, som 

igen fører til ændrede vejrmønstre, 

hvilket igen fører til ændring i klima. 

Ændring i Jordens bane 

Er beregnelig og menes at være 

styrende for, hvornår istider forekommer. 

Drivhuseffekten er altså slet ikke 

alene om at bestemme klimaet. 

En række naturlige årsager spiller 

også ind, og der er mere tale om 

både-og end om enten-eller. 


Kilde: Delvis genbrug af artikel af 

meteorolog Erik Jørgensen i Undervisningsavisen 

Klodens Klima. Andre 

kilder: ’Den globale opvarmning 

– et resultat af drivhuseffekten og variationer 

på solen’ af Bennert Machenhauer 

og Eigil Kaas, Danmarks 

Meteorologiske Institut, side 156 i 

Almanak 2004, Københavns Universitet. 

Du kan læse mere om drivhuseffekten 

på f.eks. DMI’s hjemmeside: 

www.dmi.dk/dmi/index/viden/ 

drivhuseffekten 

Miljøorganisationen NOAH’s klimasite: 

www.global-klima.org 

Miljøstyrelsen: www.mst.dk under 

Klima & luft

.... 

10 

Hvad er en klimamodel 

En klimamodel er et stort computerprogram, 

der på én gang medtager atmosfærens, 

oceanernes, landoverfladernes (incl. iskappernes) 

og havisens opførsel og deres 

vekselvirkning med hinanden. Der kræves 

derfor meget kraftige computere til at 

foretage klimasimuleringer. 

I praksis inddeles både atmosfæren og 

oceanerne i en masse kasser (flere hundrede 

tusind i alt) i vandret og lodret retning. En 

klimasimulering startes med en bestemt 

udgangsposition, dvs., man sætter 

startværdier for temperatur, vind, tryk, 

havstrømme osv. i alle atmosfæriske og 

oceaniske kasser. 

Herefter benytter man de fysiske love til at 

foretage små skridt (typisk 10-30 minutter) 

fremad i tiden. Derefter fortsætter man med 

det næste tidsskridt osv., indtil man har 

foretaget beregningen i så mange år, man 

ønsker (ofte flere hundrede år). 


Temperaturændringer for fremtiden? 

Farvekortet viser en prognose for ændringer i den globale overfladetemperatur 

( oC) 

i perioden 2071-2100 i forhold til 1961-1990. 

Ændringerne er beregnet med klimamodellen ECHAM4-OPYC3, 

og er beregnet for vintermånederne, december-januar-februar. 

Fremtidsscenarier 

FN’s Klimapanel (IPCC) har opstillet en række fremtidsscenarier for udslip af drivhusgasser 

og partikler til atmosfæren. Scenarierne kaldes A1, A2, B1 og B2 og er baseret på forskellige 

befolkningsmæssige, økonomiske og teknologiske udviklingstendenser. 

Farvekortet her er baseret på A2-scenariet, som tager udgangspunkt i, at verden udvikler 

sig meget uensartet. Den økonomiske udvikling sker regionalt og i mindre grad i samspil 

mellem regionerne. Det underliggende tema er ”tro på sig selv” og opretholdelse af lokale 

identiteter. Den økonomiske vækst pr. indbygger samt samfundets accept af og mulighed 

for at tage teknologiske forandringer til sig foregår hovedsagelig i industrilandene og sker 

på globalt plan langsommere, end i de andre scenarier. Fødselsraterne i mange af verdens 

forskellige regioner reduceres kun meget langsomt, hvilket resulterer i en stigning i 

verdens befolkningstal. I dette A2-scenario vil koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren 

lidt mere end fordobles i slutningen af det 21. århundrede i forhold til i dag. 

Kilde: Klimaforsker Martin Stendel, DMI 

Farvekortet stammer fra denne report: Stendel, M., T. Schmith, E. Roeckner and U. 

Cubasch, 2002: 

”The climate of the 21st century: Transient simulations with a coupled 

atmosphere-ocean general circulation model”. Danmarks Klimacenter Report 02-1 (50 

sider), som kan downloades her (8.8 MB): 

http://glwww.dmi.dk/f+u/publikation/dkc-publ/dkc-rap/2002/Dkc02-1rev.pdf 

Den koblede atmosfære-ocean klimamodel er beskrevet her: 

Roeckner, E., L. Bengtsson, J. Feichter, J. Lelieveld, H. Rodhe, 1999: 

”Transient climate change simulations with a coupled atmosphere-ocean GCM including 

the tropospheric sulfur cycle”. Journal of Climate 12, 3004-3032. 

Du kan læse mere om de forskellige scenarier på Experimentariums hjemmeside: 

http://www.experimentarium.dk/dk/udstillinger/kloden/klima/uddyb/Scenarier.html 

Og i rapporten ”Emissionsscenarier” fra Danmarks Klimacenter, DMI: 

http://www.dmi.dk/dmi/dkc00-3.pdf

.... 

Temperaturafvigelser 

0,6 

0,4 

0,2 

-0,0 

-0,2 

-0,4 

-0,6 


-1 0 1 2 3 4 6 10 

Den globale temperaturudvikling 

o 

( C) 

Kurven viser, hvor mange grader Celsius temperaturen år for år har afviget fra gennemsnittet af temperaturerne i forrige klimaperiode, 

dvs. 1961-1990. 

(For at få et realistisk billede af temperaturudviklingen arbejder verdens meteorologer med 30-årige klimaperioder. Således har 

man fastlagt en klimaperiode fra 1931 til 1960, den næste fra 1961 til 1990, og vi er nu i en klimaperiode, der begyndte i 1991 og 

løber frem til 2220.) 

Gennemsnit 

1860 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 

Kilde: http://www.cru.uea.ac.uk/cru/info/warming/) 

Brohan, P., J.J. Kennedy, I. Haris, S.F.B. Tett and P.D. Jones, 2006: Uncertainty estimates in regional and global observed temperature changes: a new dataset from 1850. 

J. Geophysical Research 111, D12106, doi:10.1029/2005JD006548

.... 

12 

Fossile 

brændstoffer 

Kul, råolie og naturgas, der er lagret 

dybt i jorden og hentes op ved boring 

eller minedrift. Ved afbrænding af 

fossile brændstoffer dannes kuldioxid, 

der forstærker drivhuseffekten, 

hvilket antagelig forårsager globale 

klimaforandringer. 

Gletsjerne i 

Grønland smelter. 

Iskapperne ved 

polerne smelter. 

Mere og mere is 

glider ud i havet i 

de arktiske egne. 

Men den bortsmeltning, 

der sker 

lige nu kan ikke 

forklares med den 

nuværende 

stigning i 

temperaturerne på 

kloden. Flere 

forskningsstudier 

viser nemlig, at 

gletsjerne er længe 

om at reagere på 

ændringer i 

klimaet. Vi kan 

derfor forvente en 

mere alvorlig 

bortsmeltning om 

10-20 år. 

Hvad isen 

gemmer 

Når isen smelter, dukker 

fortiden frem. I 1991 

fandt et ægtepar på 

vandretur i Tyrol liget af 

en mand, der viste sig at 

være en stenalderjæger, 

der havde levet for 5.300 

år siden. Han fik navnet 

’ismanden Ötzi’ efter 

selve findestedet Ötztaler. 

Fundet satte gang i 

gletsjer-arkæologi, og siden 

har man under isen i 

Alperne også fundet flere 

soldaterlig og genstande 

fra Anden Verdenskrig. 

Tilmed et tysk transportfly, 

der styrtede ned i Tyrol 

i 1941. 


Grøn 

energi 

Energiproduktion, 

der ikke skader miljøet 

så voldsomt. Det er 

eksempelvis sol- og 

vindenergi – også kaldet 

alternativ energi. 

Klodens gletsjere 

Af Lise Penter Madsen 

Kubikmeter efter kubikmeter is 

i de arktiske områder smelter. 

Men skyldes det menneskets 

udslip af CO2, der har forstærket 

den naturlige drivhuskraft 

og dermed opvarmningen af 

kloden? 

Nej - ikke endnu! Så vidt de 

nyeste undersøgelser. 

En helt ny og den til dato 

mest omfattende undersøgelse 

af gletsjernes bevægelser på øen 

Disko i Vestgrønland viser – 

som flere andre studier – at det 

ikke er et nyt fænomen, at gletsjerne 

smelter. Det har gletsjerne 

i Vestgrønland gjort gennem 

de seneste 100 år. Og det gælder 

sandsynligvis også for Grønlands 

øvrige gletsjere, vurderer 

de to forskere Jacob Clement 

Yde og Niels Tvis Knudsen fra 

Aarhus Universitet. 

De to glaciologer konkluderer 

dog samtidig, at der er en sammenhæng 

mellem varmere luftog 

havtemperatur og gletsjernes 

smeltning og tilbagetrækning. 

Det sker bare med 20-50 

års forsinkelse. 

Gletsjerne reagerer 

langsomt 

Isen trak sig mest tilbage fra 

1964-1985, hvor den aftog med 

cirka ti meter om året. Det 

skyldtes formentlig en naturlig 

temperaturstigning på 3-4 grader 

tilbage i 1920’erne. 

I alt har undersøgelsen omfattet 

247 gletsjere, og i forbindelse 

med offentliggørelsen af 

resultaterne i august i år, 

sagde Jacob Yde til 

DR Nyheder Online: 

»De nuværende klimaforandringer 

kan 

ikke kædes sammen 

med den forurening, vi 

har i dag«. Han henviste 

hermed til de mange år, 

der går, før gletsjerne reagerer 

på ændringer. 

Han venter, at den nuværende 

stigning i temperaturerne 

for små gletsjere vil betyde, 

at de i løbet af 10-20 år 

yderligere vil smelte alvorligt 

tilbage. Den nuværende stigning 

i temperaturerne, der startede 

i midten af 1990’erne, kan 

endnu ikke ses i gletsjernes bevægelser. 

Danmarks Meteorologiske Institut 

www.dmi.dk har et tema 

om isen ved Grønland 

Isen afslører tidligere årtusinders klima 

Inde på midten af indlandsisen i Grønland (og på Antarktis) 

foretager forskere boringer flere kilometer ned i isen og henter 

iskerner op. Ved at måle isotop-sammensætningen i isens 

vandmolekyler har man kortlagt klimaet flere hundrede tusinde 

år tilbage i tiden. 

Det har man kunnet, fordi isen inde på indlandsisen aldrig 

har været smeltet. Isen er dannet af snelag på snelag på 

snelag, der gradvist er blevet presset sammen af trykket fra 

snelag efter snelag efter snelag ovenover. Når laget er tilstrækkeligt 

tykt, bliver sneen til is. 

Isen indeholder små luftbobler, støv og mikroskopiske partikler, 

der afslører indholdet af datidens atmosfære, og man 

kan bestemme, hvad temperaturen var dengang sneen faldt. 

Muir-gletsjeren i Alaska 

De to fotos er taget nøjagtigt 

grader. Foto’et fra 2004 er tag 

På midten bliver isen tykkere 

Mens der glider mere og mere is ud i havet, bliver islaget på 

midten af Grønland tykkere på grund af mere snefald. Et 

nyere studie, som amerikanske forskere står bag, peger dog 

på, at regnestykket ender i minus. I alt menes der årligt at 

glide 220 kubikkilometer is i havet fra de grønlandske gletsjere, 

mens væksten på midten af Grønland menes at udgøre 

79 kubikkilometer is om året. 

Et tilsvarende studie på Antarktis er ikke færdiggjort. 90 

procent af verdens is befinder sig på Antarktis, der er et 

område dobbelt så stort som Australien. 

En pakke til skituristerne 

Måske kommer dine børnebørn aldrig på skiferie Alperne. 

Ejerne af skisportsstederne har ellers fået en idé. Den er godt nok dyr, 

men hva’ ... 

På den østrigske Pitztal-gletsjer betaler ejerne 800.000 kroner om året 

for at få pakket gletsjeren ind. Jo, sådan i bogstaveligste forstand. Gletsjeren 

bliver pakket ind i hvide presenninger, der kaster solens stråler 

tilbage. 

Ikke at det kan forhindre optøningen, men det kan bremse den. Nu er 

man derfor også begyndt at pakke gletsjere ind i Tyskland og Schweiz. 

Men man kan jo ikke pakke hele Alpemassivet ind. 

Kilde: National Geographic

.... 

Klima 2012 

En national plan, der blev vedtaget 

af regeringen i 2000. Den 

beskriver, hvor langt Danmark 

er i forhold til at nå både de nationale 

og internationale mål 

for nedskæringer af CO2-udslip. 

Planen indeholder bud på, hvilke 

nye initiativer der skal sættes 

i gang for at opfylde målsætningerne 

og begrænse CO2-udslippet 

i forhold til eksempelvis 

Kyotoaftalen (se side 16). 

melter 


Klimabælte 

Når det bliver varmt, smelter isen. 

Når isen smelter,bliver det varmere 

Det kan få alvorlige følger for mennesker og dyr hvis isen 

forsvinder. Flere dyrearter risikerer at uddø, f.eks. isbjørnen. 

Mulige konsekvenser – for blot at nævne 

nogle få: 

Visse ø-riger og kystområder kan forsvinde i 

havet. Hvis en dag al isen i Vestantarktis smelter, 

vil det føre til, at verdenshavene stiger en 

5-6 meter. Hvis al indlandsisen i Grønland smelter, 

vil det betyde en vandstigning på 7 meter. 

Det vil få katastrofale følger for en lang række 

kystområder og øer. 

Øget risiko for erosion af de arktiske kyster. I 

takt med at havet stiger, og havisen forsvinder, 

vil bølgerne kunne blive større, og stærkere 

vindstød får mulighed for at nå kysten. 

Isbjørne risikerer at uddø. Det skønnes, at der 

i øjeblikket er mellem 20.000 og 25.000 isbjørne 

i de arktiske områder. Sæler bevæger sig hurtigt 

i åbent vand, så isbjørnen er afhængig af 

Kloden opdeles i forskellige klimabælter, der bestemmes af temperaturen i varmeste og 

koldeste måned. Man taler om subtropisk, tropisk, tempereret og polarklima. 

På grund af klimaændringerne flytter klimabælterne sig. Og med dem dyr og planter, hvis 

de er robuste nok og ikke når at uddø, inden de har flyttet sig eller tilpasset sig de ændrede 

betingelser. 

For Danmarks vedkommende har klimaændringerne indtil videre gjort det lettere at være 

landmand. I løbet af de seneste 120 år er vækstsæsonen øget med 21 dage. Og antagelig er det 

højere temperaturer, der har ført til, at en række farverige insekter og store sommerfugle, 

som normalt hører hjemme i et varmere klima end det danske, har slået sig ned i Danmark. 

Højere temperaturer forårsager dog også mere fordampning fra havet, hvilket betyder større 

luftfugtighed og mere nedbør. Fugtig varme er guf for blodtørstige myg, kedelige kriblekrablende 

skadedyr i kornmarkerne og for plantesygdomme som svamp. 

Endelig kan en øget mængde nedbør også medføre en større udvaskning af kvælstof til 

grundvandet, til søer, åer og havet. Konsekvenserne kan være en kraftig vækst af alger i søer 

og fjorde, der vil gispe efter ilt og i værste fald dræbe alt liv i et ellers næringsrigt vand. 

Gletsjerne bliver overvåget 

En lang række forskere verden over overvåger klodens 

gletsjere bl.a. via satellitoptagelser. Nyere studier 

fra 2006 viser, at gletsjerne smelter langt hurtigere, 

end man hidtil har troet. F.eks. har Grønlands 

sydligste gletsjere de seneste fem år, stødt 

næsten dobbelt så meget is ud i Atlanterhavet, som 

de plejer. Ifølge miljøminister Connie Hedegaard 

har isfronten på øen Disko trukket sig 15 kilometer 

tilbage gennem de seneste 5 år. 

1941 

Muir-gletsjeren 2004 

det samme sted. På samme årstid. Og fra samme vinkel. Der er kun én forskel. Det ene er taget i sommeren 1941, det andet i sommeren 2004. På de 63 år er temperaturen i Alaska steget to-tre 

et af den amerikanske geolog og fotograf Bruce Molnia. Han vurderer, efter at have taget en række fotos efter samme opskrift, at 99 procent af Alaskas gletsjere er reduceret. 

Af Lise Penter Madsen 

Når isen smelter, kan det bl.a. føre til: 

at vandstanden i verdenshavene stiger. Både 

på grund af den smeltede is, og fordi vand udvider 

sig ved varmere temperaturer. Da havet er 

lang tid om at opsuge varme, vil vandstanden 

fortsætte med at stige i mange år efter, at stigningen 

i luftens temperatur evt. er bremset. 

at der efterlades store mørke flader, som øger 

overfladens evne til at absorbere varme. Man 

kan også sige det på den her måde: En mindre 

udbredelse af isen reducerer overfladens tilbagekastning 

af solens stråler. Uanset hvordan 

man anskuer det, vil det føre til yderligere opvarmning. 

huller i isen for at kunne overraske dem. Forsvinder 

havisen, betyder det færre jagtmarker 

og mindre føde 

Fangerne i Grønland får sværere fangstvilkår, 

hvis havisen forsvinder og dermed de dyr, der er 

knyttet til havisen. Mange oprindelige folk er 

afhængige af jagten på f.eks. isbjørne og sæler. 

Den oprindelige kultur i Grønland kan gå 

tabt. Stadig færre fangere benytter hundespand, 

når de skal rundt, lige som der kun er 

ganske få, der fortsat benytter kajak til fangst. 

Klimaændringer, der giver kortere perioder 

med stabil is og færre af de traditionelt vigtige 

fangstdyr, kan fremskynde den moderne udvikling, 

der allerede er i gang. 

Men isens bortsmeltning og højere temperaturer 

kan også give fordele i de arktiske 

egne. Af mulige fordele i Grønland 

kan f.eks. nævnes: 

Bedre mulighed for at drive landbrug i en stør- 

re del end i dag. Desuden en længere vækstsæson 

for planterne. 

Mulighed for at besejle byer og bygder en større 

del af året. 

Et lavere energiforbrug, der kan komme både 

samfundet og den enkelte borger til gode. 

Faktisk skal vi passe på med hele tiden at tale 

om katastrofer, mener Bjørn Lomborg, tidligere 

direktør for Institut for Miljøvurdering, nu 

adjungeret professor ved Copenhagen Business 

School. Som han skrev i en kronik i Politiken 

den 9. juli i år: 

»F.eks. anslår FN’s klimapanel, at vandstanden 

vil stige 30-50 cm over de næste hundrede 

år. Det vil være et problem, men ingen katastrofe, 

fordi vi vil tackle det. I sidste århundrede 

steg vandstanden 10-25 cm, men var det noget, 

vi bemærkede?«. 

Du kan læse mere om klimaændringerne i 

Grønland på Danmarks Miljøundersøgelser: 

www.dmu.dk

.... 

14 

År 

Verdens udslip af CO2 

2 

Millioner tons CO 

Canada 

5.000 

1994 1999 2004 

2 



Latinamerika 

5.000 

2 


1994 1999 2004 

USA 

5.000 

1994 1999 2004 

2 


Verden 

2 


1994 1999 2004 

OECD Europa 

5.000 

1994 1999 2004 

1000 1200 1400 1600 

5.000

.... 

2 


2 


2 


Landene i det 

tidligere 

Sovjetunionen 

5.000 

1994 1999 2004 

Mellemøsten 

5.000 

1994 1999 2004 

Afrika 

5.000 

1994 1999 2004 

2 


Indien 

5.000 

2 



Kina 

5.000 

1994 1999 2004 

2 


1994 1999 2004 

Australasien 

5.000 

1994 1999 2004 

ppm (parts per million) 

1800 2000 2100 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Fremtidsscenarier 

A1B 

A1T 

A1Fl 

A2 

B1 

B2 

IS92a 

FNs klimapanel har 

beskrevet forskellige 

fremtidsscenarier for 

udviklingen i verden. 

De farvede kurver 

viser, hvor meget CO 

der vil være i atmosfæren 

ved de 

forskellige fremtidsudviklinger 

2

.... 

16 

Kosmisk 

stråling 

Partikler med høj energi, der 

rammer Jorden fra verdensrummet. 

Strålingen består 

hovedsagelig af protoner og 

elektroner, der stammer fra 

supernovaeksplosioner, hvor 

kæmpestjerner i Mælkevejen 

går til grunde. 


Kuldioxid 

Verden har en CO2-aftale 

I 1997 blev der afholdt verdenstopmøde i Kyoto i Japan om klimaproblemerne. Landene indgik en bindende aftale 

om, hvor meget de skulle reducere deres udledning af drivhusgasser. 

Af Jesper Tornbjerg 

Kyoto året 1997. Verdenstopmøde. 

I den gamle japanske kejserby 

Kyoto klappede en lang række af 

verdens lande – også USA – ja til en 

juridisk bindende aftale, der skulle 

sikre, at industrilandene reducerer 

deres udslip af drivhusgasser. 

Men USA’s præsident, George W. 

Bush, har afvist at godkende klimaaftalen. 

Han mener, at den er for 

dyr at leve op til.I 2005 trådte Kyotoaftalen 

endeligt i kraft uden USA. 

141 industrilande bandt sig til at 

reducere deres CO2-udslip. Tilsammen 

står landene for 60 procent af 

verdens CO2-udslip. Men nemt havde 

det ikke været at nå frem til aftalen. 

Hvad der til en start så forholdsvis 

simpelt ud - ud med olie og kul, og 

ind med energibesparelser og grøn 

energi - blev uhyre kompliceret.Kyotoaftalen 

handler nemlig også om at 

handle med forureningstilladelser 

(CO2-kvoter), om at lave miljø- og 

energiprojekter i andre lande og få 

rabat på egne CO2-mål, om at overføre 

teknologi fra rige til fattige lande 

og meget, meget andet.CO2-luft 

fra skorstene er blevet til en handelsvare 

på linje med kaffe, kul og guld. 

Et firma eller et land, der ikke har 

brugt sin CO2-kvote, kan sælge den 

til et andet firma eller et andet land. 

Ikke meget tyder dog på, at vestens 

regeringer foreløbig er parate 

til at stoppe olie-æraen. Heller ikke 

kullene er for alvor på vej ud i kulden 

på globalt plan. USA’s andel af CO2udslippet 

er steget, og verdens mest 

folkerige land, Kina, har sat kul på 

kedlerne for at mætte sit stigende 

energiforbrug. Ifølge Det Internationale 

Energiagentur vil Kina komme 

til at stå for en fjerdedel af CO2-udslippet 

i 2030. 

Det Internationale Energiagenturs 

hjemmeside (på engelsk): 

www.iea.org 

FOTO: JAN GRARUP 

Isbjerg ved Ilulissat i Vestgrønland. Foto: Martin Lehmann 

Connie inviterede til Grønland 

Vores egen miljøminister Connie Hedegaard 

(K) er med til at lægge pres på 

amerikanske politikere, for at USA 

kommer med i en ny fremtidig international 

klimaaftale. 

Således inviterede hun i august i år 

den fremtrædende senator John 

McCain til Grønland, så han ved selvsyn 

kunne se den smeltende is ved Ilulissat 

(Jakobshavn), der er optaget på FN-organisationen 

Unescos liste over bevaringsværdig 

Verdensarv. 

McCain tilhører samme parti som 

præsident Bush – Republikanerne – 

men er en stærk modstander af Bushs 

linje i klimapolitikken. Ifølge meningsmålinger 

opfatter mange amerikanere 

McCain som en mere troværdig politiker 

end Bush, og McCain bliver spået 

gode muligheder for at blive USA’s næste 

præsident. Og hvad sagde han så efter 

sit besøg i Grønland? »Vi må reagere. 

USA må gøre noget. Men spørgsmålet 

er, om det er for sent«. 


Se CO2.

.... 

Kulstof 

Carbon. Et ikke-metallisk 

grundstof, der findes i bl.a. 

diamanter og grafit. Findes 

også i kul, koks, trækul og 

sod. Carbon har formentlig 

været kendt i form af sod, lige 

siden mennesket lærte at 

beherske ilden. Har været 

kendt som grundstof siden 

1700-tallet. 

Danmark er en af de værste 

Danmarks CO2-udslip er blandt verdens 

højeste, målt pr. indbygger. Årligt sender 

vi omkring 8 tons CO2 ud i atmosfæren 

pr. indbygger. Det er dobbelt så meget 

som verdensgennemsnittet. 

På verdenslisten har vi ligget på 23. 

pladsen, men ifølge nyere opgørelser 

har Danmark gjort fremskridt og er røget 

nedad til 29. pladsen. 

På de ti øverste pladser ligger bl.a. 

seks oliestater i Mellemøsten, f.eks. 

Saudi Arabien og Kuwait. Samt USA, 

der slipper omkring 20 tons CO2 ud pr. 

indbygger om året. 

Grunden til, at Danmark slipper så 

Midler til målet 

Ifølge Kyoto protokollen skal de industrialiserede 

lande inden 2012 spare på 

energien, og reducere deres udslip af 

CO2 og fem andre drivhusgasser med 

mindst 5 procent i forhold til 1990-niveau. 

Nogle rige lande skal reducere mere 

end andre, Danmark f.eks. 21 procent. 

For at nå målet kan den enkelte dansker 

selv gøre meget. F.eks. skal rumtemperaturen 

ikke mere end én grad 

ned, for at en husstand kan spare 300 

kilo CO2 om året. 

Mere overordnet arbejder Danmark 

med at indføre kraftværker baseret på 

naturgas, halm og træflis og at udbygge 

fjernvarmesystemerne, så spildvarmen 


meget CO2 ud, er, at vi har en stor elproduktion 

baseret på afbrænding af 

kul. Og vi producerer ikke kun til os 

selv, men har også en stor el-eksport. 

Ca. halvdelen af vores CO2-udslip 

kommer fra produktionen af energi. Og 

mere end en fjerdedel stammer fra 

transport med tog, busser, lastbiler, personbiler 

og færger. Her er bilerne de 

største syndere. 

Kilde: UNDP Human Rights Report 

2005 statistisk animeret verdenskort på 

http://hdr.undp.org/statistics/data/maps.cfm?id=159 


fra kraftværkerne kan udnyttes til opvarmning. 

Og vindmøllerne skal vi nok 

regne med at se endnu flere af. Endelig 

kan Danmark købe (og det gør vi!) både 

CO2-kvoter og CO2-kreditter. Danmark 

køber CO2 kvoter af lande, der ikke selv 

kan bruge deres kvoter, og køber CO2kreditter 

ved at lave miljø- og energiprojekter 

i andre lande. 

På Energistyrelsens hjemmeside 

www.ens.dk kan du læse, hvordan du 

selv og virksomheder kan spare på energien. 

Danmarks klimapolitik er beskrevet på 

Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk 

under Klima og luft. 


Foto: AP 

Pas på Jordens skove! 

Træer og planter optager CO2 fra atmosfæren, 

når de vokser, men denne CO2 

bliver frigivet igen, når planterne dør og 

rådner, eller når områder afbrændes. 

I mange fattige lande sker der en omfattende, 

ukontrolleret og illegal tømmerhugst. 

Fældning og afbrænding af 

skovene ændrer nedbørsforholdene, og 

når der forsvinder mere skov, end der er 

plantet ny, betyder det færre træer til at 

optage CO2 fra atmosfæren. Til gengæld 

kan træer godt klare en øget koncentration 

af CO2 i atmosfæren. De reagerer 

med et øget stofskifte og dermed øget 

vækst. 

»Det er dog langt fra sikkert, at det vil 

få den store betydning«, skriver miljøorganisationen 

NOAH på sit site om det 

globale klima. 

»For det første frigives det oplagrede 

CO2 , når planterne dør og går i forråd- 

Kvælstof 

Nitrogen. Grundstof, der forekommer i 

fri form som en farveløs, lugtløs og giftfri 

gas, der udgør 78 procent af atmosfærisk 

luft. Anvendes hovedsagelig til 

fremstilling af ammoniak, men bruges 

også til nedkøling og i forbindelse med 

kunstgødning. 

nelse. Det vil altså højest udskyde problemet 

til senere. For det andet er der 

tvivl om, hvor meget ekstra CO2 , træer 

og andre planter faktisk kan optage. 

Træernes vækst reguleres nemlig af andre 

faktorer end CO2 -koncentrationen i 

luften. Der skal også være tilstrækkeligt 

med næringsstoffer, specielt kvælstof, 

til stede i jorden«. 

Vi kan heller ikke regne med, at havet 

kan blive ved med at optage CO2 fra atmosfæren. 

Nyere forskning viser, at der 

er risiko for, at havet er ved at være så 

mæt af CO2, at det snart begynder at 

bøvse CO2 tilbage i atmosfæren. 

Kilder: www.global-klima.org 

www.undervisningsavisen.dk/ 

wm142377 


Pengene kan bruges bedre 

Nu om dage er det svært at finde nogen, 

som ikke er enige i, at menneskets CO2udslip 

forstærker den naturlige drivhuseffekt 

og bidrager til den globale opvarmning. 

De fleste er enige i, at CO2udslippet 

skal reduceres, og at der skal 

arbejdes hen imod et fuld stop om 100- 

200 år. 

Men der er uenighed om, hvorvidt 

Kyoto-protokollen vil batte noget. 

Ifølge den tidligere direktør for Institut 

for Miljøvurdering, Bjørn Lomborg, 

vil de mange penge, der skal bruges til 

at realisere og håndtere protokollen, blive 

givet meget bedre ud, hvis vi løser 

problemerne med rent drikkevand, kloakering, 

uddannelse og sundhed i verdens 

fattigste lande. F.eks. sætter eftertrykkeligt 

ind over for at bekæmpe malaria, 

der dræber mellem 200 og 300 

børn hver time i Afrika. Sygdom og nød 

underminerer de fattigste landes mulighed 

for at skabe udvikling og økonomisk 

vækst og forhindrer dem i i sidste ende 

selv at udvikle og anvende ren og vedvarende 

energi. 

I 2004 inviterede Bjørn Lomborg en 

række internationale økonomer, heriblandt 

flere Nobelprismodtagere, til en 

konference, Copenhagen Consensus. 

Hensigten med konferencen var at prioritere 

verdens presserende problemer. 

På førstepladserne kom bekæmpelse af 

hiv/aids og malaria og at skabe fri handel. 

Problemet CO2 stod nederst på listen. 

Lomborg har mange stærke kritikere 

blandt både miljø- og klimaforskere og 

politikere. De frygter, at hvis verdens 

lande ikke lever op til Kyoto-aftalen, 

samt fortsætter med initiativerne efter 

2012, så bliver det måske for sent til at 

kunne bremse klimaændringerne. 

Du kan læse mere om Copenhagen Consensus 

(på engelsk) på www.copenhagenconsensus.com 

lise.p.madsen@pol.dk

.... 

18 

Kyotoaftalen 

Se side 16. 

Kvælstofilte 

Nitrogenoxid. Luftart, der består af 

kvælstof og ilt. Opstår ved forbrænding 

af brændsel og brændstoffer og 

forstærker drivhuseffekten. I atmosfæren 

iltes det til ’sur regn’, der 

ødelægger vækstbetingelser for 

planter. 

Mickey er ret sikker på, at det ville hjælpe med flere vindmøller. 

»Det er vigtigere 

at sørge for 

de fattige i Afrika« 

Mickey tror, at klimaforandringerne er 

menneskeskabte, men han synes, der er 

vigtigere ting i verden. 

Af Anders Midtgaard Madsen 

og Sabrine Römer-Bruhn, 

Medieskolen Lyngby 

Foto: Mette Appel 

Mickey Switzer Schubert- 

Suell er 16 år gammel, arbejder 

fire gange om ugen på et 

lager og i Søgård Motor, 

hvor de blandt andet sælger 

traktorer. I sin fritid sover 

han meget og spiller spil med 

sine venner over nettet. 

Mickey er faktisk lidt ligeglad 

med naturen og vil hellere 

sidde og spille computer, 

end han vil være udendørs. 

Han er ret sikker på, at drivhuseffekten 

hænger sammen 

med, at klimaet er ved 

at blive ødelagt. Han er også 

ret sikker på, at det er menneskenes 

skyld, for det har 

han hørt engang i en biologitime. 

Mickey har hørt, at klimaforandringer 

er »noget med 

huller i ozonlaget og stigende 

temperaturer«. Men han 

har aldrig rigtig haft nogen 

oplevelser, som havde noget 

med klimaet at gøre. 

»Jo, for resten, et væltet 

birketræ i min have i 1999, 

det var vist under den der 

storm«, tilføjer han. 

Mickey synes ikke rigtig, 

at han har hørt om nogen 

større naturkatastrofer inden 

for det sidste års tid, 

men da han tænker sig nærmere 

om, kommer han alligevel 

i tanke om noget: 

»Var den der Katrina-orkan 

ved New Orleans ikke 

sidste år?«. 

Mickey tror, at det er menneskene, 

der er skyld i alle 

naturkatastroferne, fordi vi 

forurener så meget. Han er 

helt sikker på, at det er fabrikkerne, 

der forurener 

mest, men at bilerne er dem, 

der har det største CO2-udslip. 

Han er ret sikker på, at 

hvis man satte nogle vindmøller 

op i stedet for fabrikkerne, 

og at man begyndte at 

droppe bilerne og tage toget, 

så ville det hjælpe en hel del. 

Han er også ret sikker på, at 

han selv kunne hjælpe ved 

f.eks. at cykle i stedet for at 

køre på scooter. 

»Jeg synes, at det er vigtigt 

at sørge for, at vi holder 

naturen ved lige, men der er 

også mange andre ting, der 

er vigtigere i verden. Jeg synes, 

det er vigtigere at sørge 

for, at folk i Afrika og de fattige 

lande får mad og rent 

drikkevand, end at ozonlaget 

bliver vedligeholdt«, siger 

Mickey. 


Lattergas 

Luftart, der også bruges til bedøvelse. 

Lattergas dannes i naturen 

i jord og i hav- og søbund 

af bakterier, ved landbrugets 

brug af kvælstofgødning og ved 

nogle industrielle fremstillinger 

og ved afbrænding. Det er en 

drivhusgas, da den påvirker 

drivhuseffekten. 

Metan 

Kulbrinte i form af gas, der 

er hovedbestanddel i naturgas, 

biogas og sumpgas. Dannes 

ved forrådnelse eller forgæring 

uden tilgang af ilt, 

eksempelvis i bunden af en 

sø eller i maven på en ko. 

Danskernes viden om klimaforandringer: 

Ikke ret meget 

Miljøstyrelsen gennemførte sidste år en undersøgelse af danskernes holdning 

til og viden om klimaforandringer. 

Her er nogle af resultaterne: 

Danskerne ved mindre om klimaproblematikken 

end om generelle miljøproblematikker 

og blander klimaforandringer 

sammen med huller i ozonlaget. 

Kun 22 procent kan svare rigtigt på, 

at CO2-udledningen skal stoppes helt. 

51 procent tror, at CO2-udledningen bare 

skal reduceres med 50 procent, mens 

27 procent mener, det er mindre. 

82 procent kan svare rigtigt på, hvad 

Det er helt klart fabrikkerne, der forurener mest, 

mener Monica. 

de kan gøre for at tage hensyn til miljøet. 

Kun 59 procent kan svare rigtigt på, 

hvad de kan gøre for at tage hensyn til 

klimaet. 

Danskerne er ikke klar over, at Danmarks 

udslip af CO2 er blandt verdens 

største, ligesom de heller ikke ved ret 

meget om, hvor meget det kræver at 

bremse klimaforandringerne. 

65 procent ved, at Kyoto-protokollen 

handler om at begrænse udslippet af 

drivhusgasser. 21 procent ved ikke, 

hvad den handler om. 12 procent tror, 

den handler om noget helt andet. 

I alt spurgte Miljøstyrelsen 1.700 

danskere. Som konsekvens af undersøgelsens 

resultater iværksætter miljøminister 

Connie Hedegaard i 2007 en 

kampagne, der skal hjælpe den enkelte 

borger med at reducere sit CO2-udslip. 

Undervisningsavisen spurgte 

Mickey, Monica, Sebastian og 

Louise, hvad de mener om klimaforandringer. 

»Klimaet har ændret sig 

på grund af vores affald« 

Monica synes ikke, at 

klimaforandringerne er 

noget, der rigtig går 

hende på, men de er da 

et problem. 

Af Christian Klemp og Anders Midtgaard 

Madsen, Medieskolen Lyngby 

Foto: Maja Reimann Svendsen 

Monica Bindslev er 15 år gammel 

og kommer fra Hvidovre. Hun kan 

godt lide at sidde ved sin computer, 

være sammen med sin kæreste eller 

vennerne og gå til fester. 

Monica har ikke det helt store 

kendskab til problemerne med klimaforandring, 

men hun er overbevist 

om, at forandringerne har noget 

med menneskene at gøre. 

»Jeg mener, at klimaet er blevet 

ændret væsentligt på grund af alt 

vores affald, som bliver forbrændt, 

og alle de biler, som vi kører rundt i 

til dagligt«, siger hun. 

Alt det med klimaforandringerne 

og de vejrforhold, som har været i 

Danmark, er ikke noget, som Monica 

går så meget op i, men alligevel 

har hun haft et par ekstreme oplevelser 

med vejret i Danmark. 

»Jeg var engang i Gilleleje i et 

gammelt hus. Lige pludselig slog et 

lyn ned i et træ, og træet blev splittet 

ad og væltede ned i taget, så lige 

pludselig havde vi ikke noget lys i 

hele huset. Men så sad mig og min 

veninde og dryppede stearin, og det 

var meget hyggeligt – dengang var 

jeg også lidt yngre«, siger Monica 

og griner. 

Monica fortæller også, at hun er 

lidt irriteret over al det regnvejr, 

der har været nu i august i Danmark. 

Forleden skulle hun til en 

fest sammen med nogle af sine venner, 

men det kunne desværre ikke 

blive til noget, for det regnede for 

voldsomt. »Vi blev nødt til at aflyse 

det. Hvis vi var taget derned, var vi 

simpelthen blevet drivhamrende 

våde«. 

Monica tror helt klart, at det er 

fabrikkerne, der forurener mest, 

men hun er også ret sikker på, at 

bilerne er dårlige for naturen og 

ozonlaget. 

»Altså, fabrikkerne sprøjter jo alt 

muligt affald ud i luften. Det ødelægger 

ozonlaget, og det er jo ikke 

så godt med alle UV-strålerne, som 

jo er farlige«, siger hun. 

Hun tror, at der er masser af 

ting, man kan gøre for at hjælpe 

med at begrænse skaderne, men 

hun synes ikke rigtig, det er hendes 

problem endnu: Hun er jo kun 15 

år, så hun synes ikke, hun skal ikke 

bekymre sig om verdens store problemer.

.... 

Ozon 

Lyseblå gas med en gennemtrængende 

lugt kendt fra 

elektriske gnister. Dannes 

ved elektriske udladninger 

og ved ultraviolet stråling. 

Danmark er et rigt land med biler, så Louise mener, at vi må være et af de lande, der forurener 

mest pr. indbygger. 

»Lad bilen stå derhjemme« 

Sebastian ved godt, at 

bilerne forurener, men 

hele problematikken om 

klimaforandringer er ikke 

noget, han går op i til 

hverdag. 

Af Daniella Ravnholt Mathiesen, 

Medieskolen Lyngby 

Foto: Caroline Arenfeldt 

Sebastian Pichard er 15 år gammel og 

kommer fra Nærum. I sin fritid hører 

han meget musik og spiller selv trommer. 

Og ellers roder han med computere. 

Sebastian har hørt lidt om drivhuseffekten 

og problemerne med al den 

CO2, som bliver sendt ud i verden. Han 

er også klar over, at udstødningsrøgen 

fra især biler udsender CO2, og »problemet 

med forureningen fra bilerne er, at 

den ikke kan undgås«, siger han. Sebastian 

tror også, at bilerne og andre 


transportmidler forurener mest, men vi 

kunne i hvert fald gøre vores til at hjælpe: 

»Hvis vi lod bilerne stå derhjemme i 

vores hverdag og i stedet tog cyklen, gik 

eller for slet ikke at nævne, hvor meget 

det ville hjælpe at tage de offentlige 

transportmidler«, siger han. 

Sebastian tror nok, at Danmark ligger 

på listen over de 25 lande, der leder 

mest CO2 ud pr. indbygger, »men jeg 

tror nu ikke, at vi ligger øverst, det tror 

jeg USA gør«, siger han. 

Og han mener helt sikkert, at drivhuseffekten 

er menneskeskabt, og at 

hvis vi fortsætter med at leve på den 

måde, er konsekvenserne, at indlandsisen 

smelter. »Om 50 år tror jeg, det meste 

af indlandsisen er smeltet, og der vil 

være meget mere vand. Og desuden tror 

jeg, at der helt sikkert ville være en del 

varmere«, siger han. 

»Engang i december 1999 var der en 

stor orkan herhjemme. Ellers har jeg ikke 

rigtig oplevet andre naturkatastrofer«, 

siger Sebastian med et smil på læben. 

Men han husker også tsunamien 

for to år siden, selv om han tvivler på, 

om den havde noget med drivhuseffekten 

at gøre. 

Ozonhuller 

Hvert sydpolart forår – dvs. perioden september 

til november – opstår der et hul i ozonlaget 

over Antarktis. Hermed menes, at ozonlaget 

over Antarktis bliver meget tyndt som 

følge af en kemisk nedbrydning af stort set al 

ozon mellem 15 og 20 km’s højde. Det er hovedsagelig 

udledninger af menneskeskabte 

gasser som f.eks. CFC-gasser, der er skyld i 

udviklingen af ozonhuller. 

Ozonhullet over Antarktis forsvinder igen 

hvert år i løbet af november-december. 

Over de arktiske egne er der i nogle år op 

gennem 1990’erne og i 2000 vist tegn på kraftig 

kemisk ozonnedbrydning, men ikke i samme 

omfang som over Antarktis. 

Ozonlag 

Område i stratosfæren, hvor 

langt størstedelen af atmosfærens 

ozon findes. Ozonlaget 

beskytter mennesker, 

dyr og planter mod solens ultraviolette 

stråler. Siden 

1970’erne er der målt et fald 

i ozonmængden, hvilket antagelig 

skyldes menneskeskabt 

forurening. 

»Naturen er god at have, men 

den interesserer mig ikke« 

Louise mener ikke selv, at hun 

har den store viden om 

naturfag. Hun sad for det 

meste uden for døren i 

timerne. 

Af Sabrine Römer-Bruhn og Anders 

Midtgaard-Madsen, Medieskolen Lyngby 

Foto: Tobias Rosenqvist. 

Louise Hagbarth er 15 år gammel og bor i 

Værløse. I sin fritid går hun til Wing Tsun, 

som er en kinesisk kampsport, og ellers er 

hun sammen med vennerne i København og 

går til en masse fester. Louise er adopteret 

fra Sri Lanka og kom til Danmark, da hun 

var en måned gammel. 

Hun ved ikke så meget om drivhuseffekten, 

for det har ikke hendes store interesse. 

»Jeg har hørt om klimaforandringer, men 

det er ikke noget, jeg kan huske, jo, måske 

lidt i mine fysiktimer«, siger hun, »men jeg 

har aldrig interesseret mig særlig meget for 

naturfag og sad for det meste uden for døren«. 

"Problemet med forureningen fra bilerne er, at den ikke kan undgås", siger Sebastian. 

Louise kan huske lidt om orkanen Katrina 

i New Orleans sidste år, og hun mener, at det 

måske er menneskene, der er skyld i alle naturkatastroferne, 

blandt andet fordi bilerne 

udstøder bilos. 

Hun er helt sikker på, at det er bilerne, der 

forårsager mest forurening og har mest CO2udslip. 

»Jeg tror, at Danmark er et af de lande, 

der forurener mest i verden pr. indbygger, 

fordi vi er et rigt land med mange biler, scootere 

og et generelt højt forbrug per indbygger«, 

siger Louise. 

Til hverdag ville hun gerne cykle i stedet 

for at støtte busser og tog, men hun har langt 

til skole og er derfor afhængig af tog og bus. 

»Jeg synes egentlig, det er ret underligt, at 

vi skal spare så meget i lille Danmark, vi er jo 

kun en befolkning på ca. 5 millioner. Det er 

da mere Kina og USA, der skal spare. De 

bruger jo sindssygt meget energi«. 

Hvis Louise selv måtte vælge, om hun ville 

bruge mere tid på at lære om naturen, ville 

hun ikke være interesseret i det. »Jeg ville 

hellere bruge tid på fester og mine venner 

end at lære om naturen«, siger hun. Louise 

mener, at alle i verden skal have det godt, og 

hun vil gerne være med til at bekæmpe fattigdom, 

men hun sætter sit eget liv i første 

række.

.... 

20 

Verdens akilleshæle 


Hvordan vil vi opleve klimaforandringerne? Vil vi gradvist få en smule 

stigende have, mere regn og sne og lidt flere storme? Eller vil vi opleve 

voldsomme og meget hurtige skift i vejret? Spørgsmålet er afgørende for, 

hvor gode vi vil være til at leve med forandringerne. Det er nemmere at 

håndtere gradvise forandringer end pludselige skift, men desværre er der 

mere og mere, der tyder på, at vejret vil ændre sig i hurtige ryk. Det 

Iskapper på Grønland/Vestantarktis 

Store mængder vand er bundet i is nær polerne, men stigende temperaturer (fra drivhuseffekten) 

menes at ramme særligt kraftigt i disse egne. De fleste klimamodeller forudser stigninger i 

gennemsnitstemperaturer verden over på omkring tre til fire grader inden 2100. Stiger temperaturen 

i Grønland med tre grader, menes indlandsisen at begynde at smelte forholdsvis langsomt. 

Men stiger den med otte grader, vil isen smelte hurtigt og hæve vandstanden i verdens have med 

omkring syv meter. 

Ved den anden pol er især iskappen på Vestantarktis under opsyn. 

I 2002 brød en stor del (over 3.000 kvadratkilometer) af iskappen fri og smeltede på 35 dage. 

Nogle undersøgelser peger på, at resten af iskappen kan bryde og smelte hurtigt. Sker det, vil 

havenes vandstand stige med omkring 6 meter. Når store mængder is smelter, vil det desuden føre 

til forøget opvarmning, fordi isen ikke længere reflekterer sollys tilbage til verdensrummet. 

Den nordatlantiske havstrøm (Golfstrømmen) 

Denne havstrøm drives af en 'pumpe' af koldt, salt vand, der 

synker ned i havet nord for Island. Det trækker varmt 

overfladevand mod Europa. 

Effekten siges ofte at svare til den varme, som 100.000 store 

kraftværker kan producere. Men drivhuseffekten fører til mere 

nedbør i Arktis. Det betyder igen, at vandet bliver mindre salt og 

'pumpen' svækkes og strømmen kan stoppe. Det er sket mindst 

syv gange gennem de seneste 50.000 år. Hvis strømmen 

stopper, er det slut med varmt overfladevand ned mod Europa, 

og vi vil få lange og isnende kolde vintre. 

Saltventiler 

Hvor to have støder sammen i et smalt 

stræde, og der samtidig er forskelle i havenes 

saltindhold, opstår der 'saltventiler'. I disse 

områder er havlivet tilpasset hvert deres 

relativt smalle område med et bestemt 

indhold af salt. Gibraltar er den mest ekstreme 

saltventil. Ændringer i havstrømmene som 

følge af klimaændringer vil ændre strømmene 

omkring saltventiler med ødelæggende 

effekter på det liv, der er i områdets have, for 

det er tilpasset livet i smalle zoner, med 

forskelligt saltindhold. 

skyldes, at mange af de ting, der styrer vejret f.eks. temperaturer, luftfugtighed, 

skydække osv. påvirker hinanden. Det betyder - tror nogle 

forskere - at disse 'systemer' er med til at holde store forandringer tilbage 

for en tid. Men pludselig kan de ikke holde til mere, og så ændrer klimaet 

sig i et stort ryk. 

En af de anerkendte forskere, der arbejder inden for feltet 'Earth System 

Science' er Hans Joachim Schellnhuber, der er direktør for Tyndall Centre 

Amazonas/Sahara 

Regnskovene i Amazonas er et af de områder i 

verden, der har den største rigdom på dyre og 

plantearter. Trods nylige rapporter, der viste, at der 

er fældet langt mere af regnskoven end hidtil 

antaget, er den stadig på størrelse med Vesteuropa. 

Men øget drivhuseffekt og de deraf stigende 

temperaturer menes at kunne føre til faldende 

nedbør i området og medføre en kollaps i økosyste- 

met. Døde træer vil frigive store mængder CO , der 

vil skubbe yderligere til drivhuseffekten. På den 

anden side af Atlanten kan dele af Sahara vente 

mere nedbør, og bliver derfor mere frugtbart. Det 

kan være en fordel, men det vil også betyde, at der 

blæser mindre støv fra Sahara ud over Atlanterhavet. 

Støvet bringer næringsstoffer til havene, hvor 

plankton har glæde af det. Så et grønnere Sahara vil 

betyde et fattigere Atlanterhav. En del Sahara-støv 

menes at nå helt til Amazonas, der derfor vil lide 

yderligere, hvis denne kilde til gødning forsvinder. 

Endelig menes Sahara-støv at lægge en dæmper på 

orkaner i Atlanten, så de kan blive mere hyppige. 

Den antarktiske circumpolare havstrøm 

Denne havstrøm går hele vejen rundt om Antarktis og flytter enorme 

mængder vand. Havstrømmen blander sig med andre strømme, der lader 

koldt vand synke til bunds og varmere vand stige op fra dybet med store 

mængder næringsstoffer fra bunden. Øgede temperaturer vil føre til øget 

nedbør over Antarktis, der kan svække cirkulationen af næringsrigt 

bundvand, med store effekter for livet i havene omkring Antarktis. 

2

.... 

for Climate Change Research i Storbritannien. Han har forsøgt at udpege 

nogle af Jordens såkaldte akilleshæle: Områder eller systemer, der er 

under hårdt pres af klimaforandringer og hurtigt kan udløse voldsomme 

forandringer. Her præsenteres et udvalg af disse, baseret på Schellnhubers 

arbejde. Der er flere, og der er en stigende overbevisning hos 

mange klimaforskere om, at vi i hvert fald ikke kan undgå dem alle. 


Tibet/Himalaya 

Bjergene i Himalaya er i høj grad dækket af sne, der reflekterer 

Solens lys. Stigende temperaturer vil føre til, at en del af den 

sne smelter. Det betyder, at mere sollys opsuges af den mørke 

jord. Temperaturen stiger yderligere og smelter mere sne. 

Metanis 

På havbunden, på kanten til de virkeligt dybe have verden over, 

ligger enorme depoter af den meget kraftige drivhusgas metan 

bundet i is. Ved de nuværende tryk og temperaturer bliver 

metanen, hvor den er. Men havene bliver også varmere, og det 

kan gøre metandepoter ustabile. Nyere forskning kunne tyde på, 

at disse metandepoter tidligere i Jordens historie har udløst 

meget kraftige temperaturstigninger. 

Monsunen i Indien 

Hundreder af millioner indiske bønder er afhængige af, at 

monsunregnen kommer til tiden og vander deres afgrøder. Global 

opvarmning kan gøre monsunregnen endnu voldsommere, end 

den er i dag. Men det kan også tænkes, at forurening og mere 

støv fra varmere jord vil påvirke, hvordan vanddamp samler sig i 

skyer og medføre, at der kommer mindre monsunregn.

.... 

22 

Solstråling 

Elektromagnetisk stråling, der 

opstår i Solens overflade, hvor 

temperaturen er ca. 5.700 C. 

Strålingen har som følge heraf 

sin højeste intensitet ved de bølgelængder, 

som vi opfatter som 

synligt lys. 


Stratosfære 

Lag af Jordens atmosfære umiddelbart 

over troposfæren. Strækker 

sig fra ca. 10-50 km’s højde. I stratosfæren 

er temperaturen nogenlunde 

konstant op til ca. 20 km, 

hvorefter temperaturen stiger med 

højden op til frysepunktet i ca. 50 

km’s højde. I stratosfæren finder 

man desuden ozonlaget. 

Kan vi holde mængden 

Den nemmeste måde at bremse 

forbruget af kul, gas og olie på 

er ved at bruge mindre energi. 

Samtidig bliver der forsket på 

livet løs i nye energikilder. 

Af Morten Jastrup 

Hvis vi skal holde de værste effekter af klimaforandringerne 

fra døren, skal mængden af 

drivhusgasser i atmosfæren holde op med at 

stige. FN’s Klimapanel anbefaler, at vi prøver 

at holde atmosfærens indhold af CO2 på omkring 

450 ppm, og i hvert fald under 550 ppm. 

Men det kan blive meget svært. 

Seneste måling (fra 2006) viste, at der nu er 

381 ppm CO2 i atmosfæren. Det er en stigning 

på lige knap 50 ppm siden 1976. Havene har 

indtil nu optaget en del af den CO2, der er 

blevet pumpet ud af skorstenene. På den måde 

har havene bremset drivhuseffekten. Men 

nogle forskere mener, at havene snart ikke 

kan opsuge mere og tværtimod vil begynde at 

udsende CO2 selv. Sker det, vil indholdet af 

CO2 i atmosfæren begynde at stige hurtigere. 

Derfor leder man efter metoder til at bremse 

forbruget af kul, olie og gas, eller til at prøve at 

gøre det mindre forurenende. En række teknologier 

er udviklet eller er på vej til det. Her ser 

vi på en del af dem. 

Energibesparelser 

Den nemmeste måde at skære ned på brugen 

af kul, olie og gas på er ved at bruge mindre 

energi. I Danmark har vi længe været gode til 

at isolere vores huse, men selv her i landet kan 

der ske yderligere store energibesparelser. 

De fleste andre steder i verden kan der virkelig 

spares meget CO2 ved at spare på energien, 

f.eks. ved at køre i mindre biler og bruge 

mindre – eller smartere – aircondition. Men 

det er også en af de ting, det er meget svært at 

ændre, for folk har en tendens til gerne at ville 

bruge mere energi, f.eks. ved at købe en stor 

firehjulstrækker i stedet for en mere energirigtig 

lille bil. 

Herhjemme har vi siden 1970’erne isoleret 

vores huse godt, men en stor del af den energi, 

vi har sparet på det, har vi brugt igen, fordi vi 

nu foretrækker en højere temperatur i husene 

end tidligere. 

Forkortelsen ppm står for parts per million, 

dvs. dele per million. Et CO2-indhold på 450 

ppm betyder, at der i en million luftmolekyler er 

450 CO2-molekyler. 

Jordvarme 

Visse steder på Jorden, f.eks. Island, er der så meget vulkansk 

aktivitet, at man kan lave energi af varmen fra jorden. Men selv i 

Danmark kan vi udnytte varmen i jorden, f.eks. ved Thisted og på 

Amager. 

Energiproduktionen fra jordvarme vil dog næppe blive mere end 

et lille supplement til andre energikilder i Danmark. 

Vindmøller 

Biobrændsel 

Biobrændsel er en fællesbetegnelse for halm, træ og alt 

muligt andet brændstof, der er lavet af ting, der vokser. 

Fordelen er, at planter opsuger CO2 fra luften, når de 

vokser. Og selv om det frigives igen, når man brænder 

dem af, har man – næsten – ikke pumpet nyt CO2 ud i 

atmosfæren. 

I mange fattige lande er biobrændsel – som lejrbål og 

ildsteder – en vigtig energikilde, men giver problemer 

med, at der fældes for mange træer. I flere industrialiserede 

lande er produktion af raps til olie, brug af overskudshalm 

eller egentlige ’energiafgrøder’ som piletræer 

en voksende del af energiproduktionen. Men det er stadig 

ret små mængder energi, der kommer derfra. Brug af 

ny bioteknologi kan måske gøre biobrændsler til en billigere 

ressource især som erstatning for benzin. 

Siden midten af 1970’erne har vi i Danmark udviklet og brugt vindmøller 

til at producere strøm. Danmark får i dag ca. 20 procent af sin 

strøm fra vindmøller, og det er verdensrekord. Men andre lande er 

også på vej. 

Vindmøller er i dag udviklede i en grad, så de mange steder kan 

konkurrere med strøm lavet af olie eller kul. Men selv om mængden 

af strøm lavet af vindmøller stiger med 20 procent om året, er det 

stadig kun få procent af verdens energi, der kommer fra møller. 

Vindmøller har den ulempe, at de kun producerer strøm, når det 

blæser, så der er brug for en backupløsning, når det er vindstille. 

På Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk kan du læse, hvordan du selv og virksomheder kan spare på energien. 

Du kan også læse om vedvarende energi, og der er et tema om biobrændstoffer på www.ens.dk/sw35213.asp 

Vindmølleindustrien: www.windpower.org 

Læs mere om atomkraft f.eks. her: http://da.wikipedia.org/wiki/Atomkraft 

Her finder du ITER’s hjemmeside (på engelsk): www.iter.org 

Hvad gør vi nu? 

2006

.... 

Svovldioxid 

Svovldioxid (SO2) dannes bl.a. ved 

afbrænding af fossilt brændstof. 

SO2 omdannes til svovlsyre og sulfat 

i løbet af omkring et døgn. Omdannelseshastigheden 

er meget afhængig 

af temperatur og luftfugtighed. 

Svovlsyre er medvirkende årsag 

til ’sur nedbør’. Svovldioxid kan 

give anledning til luftvejsproblemer. 

Der er derfor fastsat grænseværdier 

for, hvor meget SO2 der må 

være i luften. 

2050 

Tritium 

Deuterium 

Helium 

Neutron 


Energi 

Troposfære 

Den nederste del af atmosfæren, 

hvor temperaturen falder 

med stigende højde. Er samtidig 

den del af atmosfæren, hvor 

’vejret’ forekommer. Ved polerne 

ligger dens øvre grænse i ca. 

9 km’s højde, ved ækvator ca. 18 

km’s højde og på vore breddegrader 

ca. 12 km’s højde. 

Kilder: 

* Danmarks Meteorologiske Institut, www.dmi.dk 

* Danmarks Miljøundersøgelser, www.dmu.dk 

www.global-klima.org 

* ’Den globale opvarmning – et resultat af drivhuseffekten 

og variationer på solen’ af Bennert 

Machenhauer og Eigil Kaas, Danmarks Meteorologiske 

Institut, side 156 i Almanak 2004 fra 

Københavns Universitet. 

* www.da.wikipedia.org 

* Gyldendals Leksikon 1-3 

* www.drivhus.dk 

* www.bioweb.dk 

* Undervisningsavisen Klodens Klima, 

www.trane.dk/kloden/index.php 

af drivhusgasser nede? 

Fusionsenergi 

En langvarig drøm for science fiction-entusiaster kan måske blive til virkelighed. 

Hvis vi kan tøjle de processer, der sker i Solen og i brintbomber, og anvende 

processerne til en energikilde, kan vi i princippet skabe energi til mange tusind år. 

Problemerne er dog talrige. I Sydfrankrig skal et enormt forsøgsanlæg kaldet 

ITER opføres. Men selv hvis alt går fuldstændig efter planen, skal vi ikke regne 

med at kunne have fusionsenergi før omkring 2050. Og ingen kan i dag sige, om 

den nogen sinde vil blive billig nok til at spille en rolle. 

Bølgeenergi 

I disse år begynder bølgeenergi at røre på sig med større forsøgsprojekter 

i blandt andet Storbritannien. 

Ideen er at udnytte den energi, der er i bølger. På mange måder 

minder det om vindkraft, og mange dele kan genbruges fra den ene 

type system til den anden type. 

Danmark var indtil 2001 langt fremme med udviklingen af bølgeenergi, 

men så stoppede regeringen for pengene til udviklingen, og 

de fleste projekter er lukket eller flyttet udenlands. 

Solenergi 

Solceller og solvarme har været i brug i flere årtier, men 

har de fleste steder været for dyrt til, at det rigtig har slået 

igennem. 

I de senere år er prisen på solceller dog faldet en hel del. 

Kan de gøres mere robuste, kan solceller blive en meget 

væsentlig del af verdens fremtidige energikilder. 

Atomkraft 

Atomkraft leverer i dag omtrent 7 procent af verdens energiforbrug. 

Nye typer reaktorer er billigere og sikrere end tidligere, og mange 

taler for, at atomkraft i kombination med vind og solenergi vil blive 

en meget vigtig del af fremtidens energikilder. 

Atomkraft bidrager ikke til drivhuseffekten, men affaldsprodukterne 

fra reaktorerne skal stuves meget sikkert af vejen. Det er med 

til at gøre atomkraft dyrere.

.... 

Tørke i Sydeuropa 

Tørke og skovbrande plager oftere og oftere de sydeuropæiske lande. Også i 

storbyerne er det blevet varmere. 

Sidste år oplevede Spanien den tørreste 

periode siden 1947. Også Portugal, 

Italien og Frankrig har de seneste år 

haft lange, tørre perioder og ekstreme 

hedebølger, hvor temperaturen har 

ligget omkring 40 grader Celsius. 

I kølvandet er fulgt voldsomme 

skovbrande og tusinder af hededødsfald. 

F.eks. var hedebølge, der hærgede 

i Italien og Frankrig i 2003 angiveligt 

skyld i, at 40.000 mennesker døde. 

Også Europas storbyer bliver varmere 

og varmere. 

Sidste år tog WWF, Verdensnaturfonden 

temperaturen på 

en række af storbyerne. Konklusionen 

lød, at den i mange storbyerne er ste- 

get med mere end 1 grad siden 

1970’erne. I WWF’s rapport, der bygger 

på oplysninger fra de europæiske 

landes meteorologiske institutter, advarede 

man: 

»Hvis de europæiske storbyer også i 

fremtiden skal være beboelige, må vi 

stoppe den globale opvarmning ved at 

garantere de nødvendige begrænsninger 

i udslippet af drivhusgasser«. 


Ifølge WWF er 

temperaturen i de europæiske 

storbyer siden 

1970’erne steget: 

København + 0,8C 

Dublin + 0,7C 

Helsingfors + 0,2C 

Amsterdam + 1,0C 

Paris + 1,0C 

Wien + 1,2C 

Bruxelles + 1,2C 

Rom + 1,2C 

Stockholm + 1,5C 

Luxembourg + 2,0C 

Madrid + 2,2C 

Vildt varmt 

og vildt vådt 

Dette års juli var den 

varmeste af slagsen i 

mands minde. Og 

august blev den 

vådeste, danskerne 

har oplevet i 44 år. Er 

den globale 

opvarmning allerede 

slået igennem og har 

ændret vores klima? 

Først blev det varmt med sol fra 

en skyfri himmel, og årets danske 

sommer satte både soltimeog 

temperaturrekord. Så blev 

himlen mørk. Den trak sig sammen 

i skyer, der sendte spandevis 

af regn ned over Danmark – 

fra Aalborg i nord til Rødby i 

syd. Torden og lynild, skypumper 

og oversvømmelser. 

Det er lige præcis sådan nogle 

ekstreme skift i vejrtyper og intensiteten 

af dem, at klimaforskerne 

mener, kan blive konsekvenserne 

af den globale opvarmning. 

Men en enkelt sommer med 

vilde skift i vejret – fra varme og 

ingen nedbør til kraftige regnskyl 

non-stop – kunne også have 

forekommet for mange år siden, 

hvor kloden var mindre opvarmet. 

Den ekstreme sommer 2006 

kan altså ikke tilskrives den globale 

opvarmning. I det mindste 

ikke endnu. Den skal ses i sammenhæng 

med, hvad der optræder 

af vejrfænomener over en 

længere årrække. Først om flere 

år kan klimaforskerne vurdere, 

om den ekstreme sommer 

2006 var en naturlig undtagelse 

fra reglen om udramatiske danske 

somre, eller om den rent 

faktisk var et signal om klimaændringer 

på grund af opvarmning. 


Tilbud til grundskoler og ungdomsuddannelser 

undervisningsavisen 

- et stærkt bidrag til undervisningen 

Undervisningsavisen er et anderledes undervisningstilbud 

til grundskoler og ungdomsuddannelser. 

Avisen skaber overblik over væsentlige, aktuelle og ofte komplicerede emner, som børn 

og unge konfronteres med i deres hverdag. Den journalistiske formidling medvirker til 

at gøre emnet mere livsnært og bredden i indholdet gør avisen til et oplagt valg, når der 

skal arbejdes tværfagligt. 

På www.undervisningsavisen.dk kan du se hvilke 

undervisningsaviser, der er udgivet. Du kan også læse mere 

om aviserne og hente opgaver, billeder mm. Du kan bestille 

klassesæt på hjemmesiden eller ved at udfylde kuponen 

overfor. 

Serien af undervisningsaviser: (Pr. september 2006) 

Klima & Katastrofer, Medier, Muskelmus, Mad & motion, 

Sprog, Demokrati, Kulturarv, Gamle dage, Krop, Kærlighed, 

Vand, Drikkevand, Fantasy, Danskhed, Kristendom, Fotografi 

og mange flere... 

JA TAK! JEG VIL GERNE BESTILLE ... 

__________ stk. klassesæt (avisens navn) ________________________________________________________________________________________________________________ 

__________ stk. klassesæt (avisens navn) ________________________________________________________________________________________________________________ 

Et klassesæt (30 stk.) koster 450,- kr. ex. moms og forsendelse. 

NAVN __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ 

SKOLE __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ 

GADE __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ 

POSTNR./BY ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ 

EVT. TELEFON / FAX / E-MAIL _________________________________________________________________________________________________________________________________________________ 

Post eller fax til Gyldendal, Klareboderne 5, 1001 København K 

Tlf. 33 75 55 60 Fax 33 75 57 22

Download - projektopgave

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?